Bilag 1: Brev af 27. oktober 2020 fra DSR til Sundhedsudvalget vedr. virksomhedsoverdragelse af hjemmerespiratorordning til AjourCareAdministrationen bemærker, at såfremt regionsrådet ønsker at fremme forslaget, vil dette blive forelagt til behandling i sundhedsudvalget i overensstemmelse med forslaget. Administrationen bemærker videre, at forslaget alternativt kan forelægges forretningsudvalget som resortudvalg, hvis drøftelsen skal vedrøre spørgsmålet om kontraktmæssige aftalevilkår.
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 3).
Regionsrådet besluttede, at lade dialogen fortsætte mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR), Region Hovedstadens administration og AjourCare med henblik på en afklaring af de overenskomstregler, som kan være fælles referenceramme. Forretningsudvalget vil få en status når afklaringen foreligger på et kommende møde.
Charlotte Holtermann (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, jf. regionslovens § 12, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten den 9. november 2020 anmodet om en politisk behandling af arbejdsvilkår for de sygeplejersker, som regionen har virksomhedsoverdraget til firmaet AjourCare, når de efter 31. marts 2021 ikke længere er dækket af den overenskomst, de har med regionen, men i stedet skal overgå til AjourCares vilkår.
Administrationen skal orientere om, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) den 27. oktober 2020 har rettet henvendelse til sundhedsudvalget om sagen, forud for sundhedsudvalgets møde den 28. oktober 2020, hvor orientering om status for hjemmerespiratorordningen var på dagsordenen. Henvendelsen vedlægges som bilag 1. Administrationens besvarelse af 9. november 2020 vedlægges som bilag 2, og orienteringen til sundhedsudvalget vedlægges som bilag 3. Der er desuden planlagt møde den 12. november 2020 mellem administrationen og DSR til drøftelse af forholdene.
Ifølge kontrakten med AjourCare om de faglærte respirationshold skal sygeplejerskerne sikres løn og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem end for alle andre, som har et arbejde af samme art og som er dækket under kollektiv overenskomst. Forud for beslutningen om at lade opgaven gå til AjourCare blev vi forsikret om, at de ansatte ville få mindst lige så gode forhold, måske bedre, end de havde som ansatte i regionen. Det er ikke det, vi hører sygeplejerskerne fortælle. Tværtimod lader det til, at deres vilkår bliver voldsomt forringet.
Risikoen er, at sygeplejerskerne så ikke længere ønsker at arbejde for AjourCare, hvilket kan betyde forringede vilkår for de patienter, der har brug for de faglærte hjælperhold.
Derfor bør vi i sundhedsudvalget og regionsrådet drøfte, hvad vi vil gøre, hvis det ikke lykkes DSR (Dansk Sygeplejeråd) og AjourCare, at blive enige om en overenskomst eller alternativt, at sygeplejerskerne fra 1. april 2021 sikres samme vilkår som de har i den nuværende overenskomst.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 17. november 2020.
20074568
Bilag 2: Svar af 9. november 2020 til DSR vedrørende henvendelse til Sundhedsudvalget
Bilag 3: Notat fra sundhedsudvalsmøde den 28. oktober 2020 om redegørelse og status vedr. AjourCare
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Medlemsforslaget blev godkendt, idet administrationen vil gå videre med en henvendelse til Danske Regioner.
Charlotte Holtermann (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsmedlem Anne Ehrenreich har på vegne af Venstre den 10. november 2020 anmodet om at få behandlet nærværende forslag om at Danske Regioner retter henvendelse til regeringen for at foreslå en ny Råstoflov.
Baggrunden for forslaget er Region Hovedstadens råstofplan, som pt. er i høring blandt borgerne. Det forventes, at høringen vil medføre det hidtil største antal høringsbidrag fra utilfredse borgere, da regionen er pålagt at udlægge areal til 96 millioner kubikmeter sand, grus og ler, som er den mængde regionen forventes at skulle bruge de næste 12 år. Som Råstofloven er indrettet nu, skal hver region hver fjerde år udarbejde en plan, som anviser, hvordan regionen vil skaffe de nødvendige ressourcer til at dække behovet i egen region. Derfor er der udpeget enorme naturressourcer til formålet. En gennemførelse af planen vil spolere store naturområder i Nordsjælland. For Region Hovedstaden er opgaven særlig svær at løse, da vi har det største råstofbehov, men det mindste areal.
Derfor ønsker Venstre en hurtig national plan, som sikrer, at hele landet tager ansvar for behovet for råstoffer. Så det ikke er Hovedstaden som alene skal levere råstoffer til Hovedstadens særligt store forbrug.
Venstre støtter fuldt og helt op om Danske Regioners nyligt fremlagte råstofudspil, som indebærer, at Danske Regioner skal rette henvendelse til regeringen for at foreslå en ny Råstoflov, der sikrer en samlet plan for udnyttelsen af råstoffer på land og i havet. Planen vil også styrke indsatsen for at genanvende råstoffer.
Venstre foreslår, at processen i Danske Regioner accelereres i lyset af arbejdet med at færdiggøre de regionale råstofplaner samt, et yderligere initiativ med henblik på at åbne for, at det nationale behov for råstoffer kan dækkes gennem import af råstoffer fra udlandet, ligesom der bl.a. importeres træflis til brug i danske varmeværker. Dette for at sikre herlighedsværdier i den danske natur, som grundet befolkningstætheden i hovedstadsområdet er under et særligt pres.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 17. november 2020.
20074852
Bilag 1: Administrationens bemærkninger til medlemsforslag fra Venstre
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Lars Gaardhøj (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. oktober 2020
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til § 18 i Lov om forurenet jord én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive, på hvilke grunde regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelse af den endelige oversigt.
Udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2021 (bilag 1) forelægges hermed med henblik på at sende den til kommentering i offentligheden.
Administrationens udkast er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen: "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), (RR 19. november 2019), der - som højeste prioritet frem til 2030 - har at sikre grundvandet i de områder, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes.
Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2021 til endelig godkendelse, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Hurtigere rent grundvand
Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af den første jordplan i 2014 været områdeorienteret. Det vil sige, at fokus er på at færdiggøre indsatsen overfor alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer indenfor udvalgte grundvandsområder, frem for at sprede indsatsen over alle grundvandsområder i regionen.
Grundvandsområder er administrative enheder udpeget af regionen. Grundvandsområderne er udpeget ved at slå indvindingsoplandene indenfor Jordplan II sammen til 54 grundvandområder (bilag 2). Med Jordplan II er der inddraget fire nye områder (Ermelunden, Helsinge, Stenholt og Æbelholt), mens et område er udgået (Taastrup-Valby). Det giver mindre følsomhed over for de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres. Indvindingsoplandene for almene vandindvindinger udpeges af henholdsvis kommunerne og Naturstyrelsen.
Oversigt over den forventede undersøgelses- og afværgeindsats - 2021
Administrationens udkast til den forventede undersøgelses- og afværgeindsats i 2021 er vedlagt som bilag 1.
Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2021 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på 90 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på 20-25 nye lokaliteter fordelt på 22 kommuner (bilag 3). Herudover forventes gennemført feltundersøgelser ved 50 lokaliteter, som er vurderet at kunne udgøre en risiko for overfladevand, hvor den reelle risiko skal afdækkes.
Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 7 lokaliteter samt opfølgende arbejde på 15 lokaliteter f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Desuden fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).
De væsentligste oprensningsaktiviteter, som planlægges gennemført i 2021, er etablering af afværgepumpning og vakuumventilation over grundvandet på Svalehøjvej 14 i Egedal Kommune, faneoprensning på Kærhøjgårdsvej 46 i Allerød Kommune, udvidelse af eksisterende indeluftsikring på Østerparken 5-7 i Høje-Taastrup Kommune og etablering af indeluftsikring på Nærum Hovedgade 92 i Rudersdal Kommune. Herudover fortsættes en række afværgeaktiviteter opstartet i 2020 blandt andet etablering af afværgepumpning til fiksering af forureningsfane fra Farum Hovedgade 52 i Furesø Kommune, indeluftsikring på Nærum Hovedgade 92 i Rudersdal Kommune, faneoprensningsprojekt nedstrøms Blokken 25 i Rudersdal Kommune og oprensning af forureningsfaner fra tre lokaliteter, hvor der tidligere er gennemført kildeoprensning i Birkerød Industrikvarter, Rudersdal Kommune.
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til grundvand - 2021
I 2021 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder samt på enkelte boliggrunde.
I overensstemmelse med jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og trænge ind i boliger, så indeluften påvirkes.
Med udgangen af 2020 forventes det, at undersøgelsesindsatsen i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i 19 af de 54 grundvandsområder. Størstedelen af de nye grundvandsundersøgelser, der igangsættes i 2020, vil være på lokaliteter i 41 af Jordplanens 54 grundvandsområder, hvor der er lokaliteter forurenet med klorerede opløsningsmidler, som endnu ikke er undersøgt.
Status pr. september 2020 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’85 %’- områderne fremgår af bilag 6. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 18 af de 54 grundvandsområder. De 18 områder repræsenterer ca. 15,3 % af den vandindvinding, der er i ’85 %’- områderne inden for jordplanen.
Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i et udvalgt grundvandsområde er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på én gang med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats inden for et grundvandsområde.
Pesticider i grundvand
Pesticider har hidtil ikke været betragtet som særligt problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Men inddragelse af nye pesticid-typer i regionernes analysepakker og i vandværkernes kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en større trussel for grundvandet i Danmark - også her i regionen - end hidtil antaget.
Med Jordplan II er der derfor lagt op til en styrkelse af pesticidindsatsen i de højest prioriterede grundvandsområder.
Hvor forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra punktkilder, kan forurening med pesticider stamme fra både fladekilder (regelret anvendelse ved spredning på marker) og punktkilder (f.eks. påfyldnings-, vaskepladser eller gamle lossepladser). Da regionen kun har lovhjemmel til en indsats rettet mod pesticidpunktkilder, er et samarbejde mellem region, kommune og vandforsyning nødvendig, når vi vil sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse mod pesticider.
Administrationen har et godt samarbejde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommune samt Region Sjælland i Nybølle grundvandsområde, hvor regionen i 2021 fortsætter de indledende pesticidundersøgelser, der er påbegyndt i 2020.
I Frederikssund Kommune i Marbæk-grundvandsområdet, hvor vandforsyningen er voldsomt presset af pesticider, fortsættes arbejdet i 2021 med opsporing og afgrænsning af kilder til forurening af vandværksboringerne. Her sker arbejdet også i samarbejde med både kommune og vandforsyningen Novafos.
Et af de pesticider, der er fundet i en stor del af indvindingsboringer spredt rundt i regionen - og også i byområder - er stoffet DMS, der stammer fra et svampebeskyttelsesmiddel. DMS kan ikke fjernes i almindelige kulfiltre, som det sker med klorerede opløsningsmidler. Derfor igangsættes ultimo 2020 et forsøg med rensning af DMS ved en avanceret oxidationsproces på et af regionens igangværende afværgeanlæg mod klorerede opløsningsmidler. Resultaterne af dette forsøg forventes at foreligge i 2021.
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand - 2021
Regionerne har i 2020 indgået en aftale med staten om finansiering af en del af opgaven med at beskytte overfladevand mod påvirkning fra jordforurening. I henhold til aftalen, som gælder for 2021-2022, får regionerne en ekstrabevilling på i alt 65 mio. kr. til at gennemføre feltundersøgelser ved ca. 400 af de i alt 1.234 jordforureninger, som er vurderet til at kunne udgøre en risiko for overfladevandet. Formålet med undersøgelserne er at afdække den reelle risiko for overfladevand.
Region Hovedstadens andel af aftalen er ca. 20 mio. kr. fordelt ligeligt på 2021 og 2022. Regionen skal undersøge påvirkningen af overfladevand fra i alt ca. 100 lokaliteter, hvor de første 50 undersøges i 2021. Undersøgelserne gennemføres i sommerhalvåret, hvor der sædvanligvis er mindst tilførsel af regnvand til overfladevand, og hvor den eventuelle påvirkning fra jordforureningerne derfor forventes at være størst.
Administrationen forventer først primo 2021 at kunne udpege de lokaliteter, der skal prioriteres til undersøgelse i forhold til overfladevand i 2021.
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til indeluft i boliger - 2021
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2021 prioriteres det at igangsætte nye undersøgelser på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft, der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og eventuelt afføde en uacceptabel høj påvirkning af indeluften i boligen.
Ved tiltrædelse af indstillingen offentliggøres det på regionens hjemmeside, at der foreligger et udkast til en oversigt over regionens offentlige indsats i 2021 på jordforureningsområdet, og at der indenfor en frist på 8 uger er adgang til at kommentere det fremlagte udkast over for regionsrådet. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres desuden særskilt pr. mail.
Den politisk vedtagne jordplan II afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen kan forventes at medføre, at kommuner og vandforsyninger - hvor der ikke er prioriteret en indsats i 2021 - vil reagere med bemærkninger om, at regionen bør ændre sin prioritering, så der også sker en indsats overfor grundvandet i deres områder.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet (inklusiv drift af tekniske anlæg) i 2021 forventes at udgøre 98 mio. kr. - inklusiv 8 mio. kr. til undersøgelser i forhold til overfladevand - og afholdes inden for regional udviklings budget.
Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2021 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen
20060185
Bilag 1: Bilag 1 - Offentlig indsats 2021 - udkast
Bilag 2: Bilag 2 - Kortbilag - Kort over grundvandsområderne i Jordplan II
Bilag 3: Bilag 3 - Kortbilag - Igangværende og nye afgrænsende undersøgelser - 2021
Bilag 4: Bilag 4 - Kortbilag - Igangværende og nye oprensninger - 2021
Bilag 5: Bilag 5 - Kortbilag - Tekniske oprensningsanlæg - 2021
Bilag 6: Bilag 6 - Kortbilag - Status for fremdrift - Jordplan II
Bilag 7: Udkast til prioriterede liste 2021 MKU 27. oktober 2020 - Oplæg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 4).
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V), Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet, idet forretningsudvalget beder administrationen om at gå videre med at revidere høringssvaret frem mod behandling i regionsrådet i forhold til følgende:
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundheds- og Ældreministeriet har den 9. oktober 2020 sendt et forslag til ny lov om epidemier m.v. (epidemiloven) i høring med frist til at afgive høringssvar senest den 13. november 2020. Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar, som med denne sag forelægges forretningsudvalget, således at et eventuelt politisk bidrag vil kunne inddrages, inden høringssvaret afsendes til ministeriet.
Den nuværende epidemilov (lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme) bortfalder automatisk den 1. marts 2021. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor sendt et forslag til en ny epidemilov i høring med frist til at afgive bemærkninger til ministeriet senest den 13. november 2020 (Bilag 1, 2 og 3).
Forslaget
Sundheds- og Ældreministeriets forslag til ny epidemilov rummer en række fornyelser i forhold til den eksisterende epidemilov. Der kan særligt peges på følgende elementer:
Høringsbidraget
Region Hovedstadens administration har på baggrund af bidrag fra regionens centre, virksomheder og hospitaler udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar (revideret bilag 4) . Administrationen ser overordnet gode takter i forslaget, som rummer en række forbedringer i forhold til effektivitet. Omvendt indeholder forslaget også en række elementer vedrørende fordelingen af kompetencer mellem myndighederne og vedrørende retssikkerhed, som bør adresseres, inden det endelige forslag fremsættes for Folketinget.
Høringssvaret er opdelt i 4 temaer: 1) fordeling af kompetencer, 2) effektiviseringer, 3) retssikkerhed og 4) andet.
Fordeling af kompetencer
Administrationen anbefaler i udkastet til høringssvaret:
Effektiviseringer
Administrationen anbefaler i udkastet til høringssvaret :
Retssikkerhed
Administrationen anbefaler i udkastet til høringssvaret:
Andet
Hvis forretningsudvalget anbefaler sagen over for regionsrådet, vil høringssvaret blive underskrevet af formanden og afsendt til sundheds- og ældreministeriet. Eventuelle bemærkninger vedtaget af forretningsudvalget vil blive indarbejdet forinden afsendelsen, og det vil af høringssvaret fremgå, at bemærkningerne afgives med forbehold for regionsrådets godkendelse.
Ved en godkendelse af sagen tager regionsrådet udkastet til høringssvar til efterretning.
Administrationen vil orientere Sundheds- og Ældreministeriet om regionsrådets beslutning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Marie Kruse / Anders Hess Ahrensbach
20068458
Bilag 3: Udkast til forslag til ny epidemilov
Bilag 4: Revideret Høringssvar - samlet - epidemilov - revideret efter FU
Bilag 5: Bilag - Epidemiloven henvendelser
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har i 1. kvartal 2020 undersøgt adgangen til specialiseret palliation i regionerne. Rigsrevisorerne afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 18/2019). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde den 21. august 2020, og efterfølgende afgav Statsrevisorerne deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail den 21. august 2020.
Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. rigsrevisorloven § 18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse indgå jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.
Regionsrådet blev den 21. august orienteret per mail om beretningen og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver bl.a. de initiativer, som regionen har iværksat på området.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Sundheds- og Ældreministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet.
Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Dorthe Crüger/Anne Skriver
19065282
Bilag 2: Beretning om Adgangen til specialiseret palliation
Bilag 3: Orientering vedr. specialiseret palliation
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V), Martin Geertsen (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 28. oktober 2020:
Anbefalet.
Karsten Skawbo (C) deltog ikke under punktet.
Rammeaftale på det højtspecialiserede social og specialundervisningsområdet har til formål at sikre overensstemmelse mellem det kommunale og regionale udbud af pladser og den kommunale efterspørgsel efter pladser. Det er kommunerne, der har ansvaret for at udarbejde rammeaftaler for det specialiserede socialområde området og specialundervisning.
Kommunekontaktrådet i Region Hovedstaden (KKR) har på møde den 7. september 2020 behandlet det samlede udkast til rammeaftale for 2021-2022 og efterfølgende udsendt det til godkendelse i kommuner og regionen. Regionen bidrager til rammeaftalen på linje med kommunerne i forhold til at indberette kapacitetsoplysninger for de regionsdrevne tilbud. Fristen for at indsende Rammeaftalen til Socialstyrelsen er grundet Covid-19 rykket til den 1.december 2020.
Om det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
Det højt specialiserede socialområde dækker blandt andet døgn- og dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser, tilbud inden for tale-, høre- og synshandicap, misbrugsbehandling og specialundervisning. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen og myndighedsansvaret for det specialiserede socialområde og for specialundervisning og dermed ansvaret for at stille tilbud på området til rådighed for kommunes borgere. Både kommuner og regioner driver tilbud inden for området. Region Hovedstaden er driftsherre på 19 tilbud omfattet af rammeaftalen.
De forholdsvis små målgrupper på området gør, at den enkelte kommune ikke kan drive rentable tilbud til alle målgrupper, og derfor er der en betydelig handel af ”tilbuds-pladser” over kommunegrænserne og mellem kommunerne og regionen. Området er takstfinansieret, og regionens omkostninger til drift af tilbud er 100% dækket af takstindtægter fra kommunerne.
Om Rammeaftale 2021-2022
Siden 2019 har rammeaftalerne været to-årig. Der foreligger nu et udkast til Rammeaftalen for 2021-2022, som består af:
Udviklingsstrategien
Det overordnede tema i Rammeaftale 2021-2022 er ”kvalitet”. Dette udmøntes i forslag til to fokusområder, der skal arbejdes med i næste rammeaftale periode. Fokusområderne er:
Dette er en fortsættelse af arbejdet i den sidste rammeaftale, hvor en afdækning af området viste, at det særligt er en udfordring for kommunerne at finde relevante tilbud til "voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd eller lignede. Der skal derfor i denne Rammeaftale arbejdes for, at der etableres flere pladser på relevante tilbud til borgere i målgruppen."
Inden for dette område skal der ske en afdækning af, hvilke tilbud der findes i hovedstadsområdet til borgere med psykiske lidelser. Sigtet er, at afdækningen skal løfte en debat om kvalitet overfor borgeren, best practise, og hvorvidt der mangler tværkommunale løsninger og et særligt fokus på udsatte borgere.
For at styrke og fokusere samarbejdet mellem kommuner og mellem kommuner og region skal samarbejdet mellem parterne fortsat tage udgangspunkt i de allerede vedtagne fælles mål for det tværgående højt specialiserede social-og specialundervisningsområde:
Styringsaftalen
I styringsaftalen for 2021-2022 er der lagt op til, at tidligere års aftale om en årlig reduktion i taksterne erstattes af en takstaftale, hvor taksterne skal følge pris- og lønudviklingen i forhold til 2019.
Som noget nyt i styringsaftalen skal der arbejdes med at udvikle en økonomimodel, som kan forpligte kommunerne i hovedstadsregionen til udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte. Modellen skal skabe driftssikkerhed i opbygningsfasen af nye pladser og/eller tilbud og dermed understøtte arbejdet med at etablere flere pladser til borgere med autismespektrumforstyrrelse jf ovenfor.
Styringsaftalen introducerer endvidere en ny model til monitorering af udvikling af udgifterne på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Modellen skal erstatte de tidligere takstanalyser, tillægstakstanalyser og analyser af udgiftsudviklingen, som i stedet erstattes af ad hoc analyser. Endelig peges der på de nationale aftaler indgået mellem KL og regeringen om øget gennemsigtighed i takststrukturen via:
Afrapportering vedrørende de af Socialstyrelsens udmeldte temaer
Socialstyrelsen kan komme med en central udmelding om særlig afrapportering fra kommunerne/regionerne inden for områder, hvor de vurderer, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis Socialstyrelsen vurderer, at de nødvendige indsatser og tilbud til en målgruppe omfattet af den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. Med rammeaftalen 2021-2022 foreligger hovedstadsregionens samlede afrapportering på de af Socialstyrelsen udmeldte temaer i 2019 vedrørende:
Afrapporteringerne skal ligesom selve rammeaftalen godkendes af både kommuner og region.
Regionens Handicapråd og Udsatteråd bemærkninger til Rammeaftalen 2021-2022
Regionshandicapråd og Udsatteråd har gennemgået Rammeaftalen for 2021-2022 og de udarbejdede afrapporteringen på de af Socialstyrelsens udmeldte temaer og har følgende kommentarer:
Regionens Udsatteråd opfordrer til en øget opmærksomhed på betydningen af det tværsektorielle samarbejde i tilbud til de mest socialt udsatte borgere, fx på hjemløseområdet. For de mest socialt udsatte borgere er det essentielt for et sammenhængende forløb, at der sker en koordination på tværs af sektorer og tilbud. Det er et vigtigt parameter for kvalitet i tilbud til de mest socialt udsatte borgere.
Regionshandicaprådet er yderst positiv over for det overordnede kvalitetsfokus i rammeaftalen og fokus på at udvikle området med henblik på at have de rette tilbud til borgere med komplekse udfordringer. Dog efterlyser Regionshandicaprådet en drøftelse af en fælles forståelse af kvalitetsbegrebet.
Regionshandicaprådet peger på behov for sikring af, at "læring" fra arbejdet med det underliggende fokusområde "indsat for mennesker med psykiske lidelse" spredes til øvrige målgrupper i tilbudsviften.
Regionshandicaprådet finder det positivt, at der med denne rammeaftale er skabt bevidsthed om, at borgere med psykiske lidelser møder et komplekst system, som på tværs af sektorer ikke altid tilbyder sammenhængende løsninger. Det er rådets forhåbning, at der vil kunne rettes op på dette ved rammeaftalens øgede fokusering på området.
I forhold til Styringsaftalen udtrykker Regionshandicaprådet bekymring for, om den nye økonomimodel, der giver mulighed for udvidelse af pladser på eksisterende tilbud til voksne med autismespektrumforstyrrelser, vil betyde en udvikling af kæmpeinstitutioner. Dette matcher meget dårligt med netop denne målgruppes behov. Der peges på tilsvarende bekymring, hvis modellen på sigt også skal gælde for andre målgrupper. I den forbindelse advarer Regionshandicaprådet på det kraftigste imod at blande målgrupper på tilbud, da al erfaring viser, at det dermed bliver svært at opretholde specialiserede fagenheder og at dette vil føre til en afspecialisering.
Regionshandicaprådets høringssvar i sin fulde længde er vedlagt som bilag.
Sagen behandles i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2020, i forretningsudvalget den 10. november 2020 og efterfølgende i regionsrådet den 17. november 2020.
Fristen for regionens behandling af aftale er den 30. november 2020, idet aftalen skal være indsendt til Socialstyrelsen senest den 1. december 2020.
Anne Skriver/Conni Christiansen
13007587
Bilag 1: 6.1 - Hovedstadsregionens Rammeaftale 2021-2022
Bilag 2: 6.2 - Teknisk bilag til styringsaftalen
Bilag 3: 6.3 - Teknisk bilag til udviklingsstrategien
Bilag 5: 7.2 - Afrapportering på Central Udmelding_Udsatte gravide med skadeligt rusmiddelforbrug
Bilag 6: 7.3 - Afrapportering på Central Udmelding_Borgere med svære spiseforstyrrelser
Bilag 7: Høringssvar fra Region Hovedstadens Handicapråd
Bilag 8: Opfølgning på Regionhandicaprådets høringssvar
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 22. oktober 2019 at underskrive deklarationen for Horizon2020 projektet CityLoops, hvor regionen forpligtede sig til at arbejde for en cirkulær omstilling. Der blev lagt op til, at denne deklaration efterfølgende skulle udbredes til byer og regioner uden for CityLoops. På baggrund af erfaringerne i CityLoops, er der nu blevet udarbejdet en ny og mere målrettet deklaration, som alle cirkulære byer og regioner i Europa inviteres til at skrive under på.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Klimaforandringer, voksende ressourceforbrug og befolkningstilvækst er virkeligheden for danske såvel som europæiske byer. Det er blevet tydeligt, at den lineære tankegang - hvor der produceres, forbruges og smides væk - ikke er holdbar. Cirkulær omstilling handler derimod om at ændre ressourcestrømmene, så ressourcerne ikke ender som affald - men i stedet får en længere levetid, genbruges eller genanvendes i helt nye produkter om og om igen.
En cirkulær omstilling er en af de grundliggende indsatser i forsøget på at opfylde verdensmålene, opnå klimaneutralitet, fremme et blomstrende samfund og holde ressourceforbruget inden for planetens grænser: Et skift fra en lineær til en cirkulær økonomi med forretningsmodeller og adfærd, som afkobler ressourceforbruget fra økonomiske aktiviteter. Hvor værdien og anvendeligheden af produkter, materialer og næringsstoffer bevares så længe som muligt, og hvor vi lukker materiale-loops og minimerer ressourceforbruget og affaldsmængderne.
Horizon2020 projektet CityLoops samler syv europæiske byer med det sigte at skabe cirkulære ressourcestrømme inden for byggeri og organisk affald. Region Hovedstaden er ansvarlig for den del af projektet, der omhandler metoder, værktøjer og demonstrationsprojekter inden for cirkulært byggeri. Projektet er tæt knyttet til det fremtidige behov for råstoffer til byggesektoren, da der arbejdes på at skabe kredsløb, hvor sekundære ressourcer fra nedrivning og renovering samt overskudsjord kan erstatte sand, grus og sten i nyt byggeri.
Den oprindelige CityLoops deklaration, som regionen underskrev ved projektets opstart, forpligtede byerne og regionen til generelt at arbejde for en cirkulær omstilling. Igennem arbejdet med CityLoops er der nu identificeret en række specifikke indsatser, der er centrale for at skabe en cirkulær omstilling af byer og regioner. I den nye deklaration er det disse specifikke indsatser, som byer og regioner forpligter sig til at arbejde med. 28 europæiske byer har indtil videre skrevet under, herunder CityLoops partneren Høje Taastrup.
Administrationen vurderer, at deklarationens indhold er helt i tråd med regionens igangværende og fremadrettede indsatser inden for regional udvikling og cirkulær økonomi samt regionens handlingsplan for FN's verdensmål. Underskrivelsen af deklarationen vil være en tilkendegivelse, der viser regionens engagement, og placerer os blandt frontløberne på dette område. At det ikke blot er tomme ord understreges ved, at regionsrådet netop har valgt at tildele midler fra den regionale udviklingsstrategi-pulje til projektet "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk". Dette projekt samler en lang række offentlige og private aktører med det sigte at accelerere omstillingen af regionen og Danmark til en cirkulær økonomi. Det bygger videre på viden og værktøjer fra andre cirkulære projekter, så der både udbredes eksisterende løsninger og udvikles nye fordelagtige måder at gøre tingene på.
Deklarationen udpeger 10 indsatsområder, som underskriveren forpligter sig til at arbejde for:
Kernen i denne indsats er samarbejder. Sammen skal vi udvikle bæredygtige løsninger og ændre måden, vi producerer, forbruger og bortskaffer produkter. Her er regionen allerede godt på vej: Regionen danner partnerskaber med fx affaldssektoren, erhvervslivet, videncentre, kommuner samt regioner og byer i andre lande. Sammen bliver det muligt at understøtte cirkulære kredsløb samt informere, inspirere og opbygge cirkulære kompetencer inden for alle dele af samfundet samt understøtte cirkulært og bæredygtigt forbrug.
Region Hovedstaden har allerede igangsat tre cirkulære projekter: "Affald og ressourcer på tværs", "Partnerskab for Cirkulære Kommuner" og ”CityLoops”. Med projektet "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk" er sigtet at bringe indsatsen et stort skridt videre: Stærke partnerskaber etableres, som kan udvikle og gennemføre en række sammenhængende cirkulære innovations- og demonstrationsprojekter, hvor der arbejdes med afgørende parametre som indkøb/udbud, forretningsmodeller og partnerskaber i værdikæden. Der fokuseres på udvalgte materialestrømme, som matcher fokus i EU’s affaldsdirektiv: Plast, byggematerialer, bioressourcer, tekstiler og elektronik. En vigtig dimension er borgerinvolvering, rammebetingelser og politisk handling. Dette skal bringe den cirkulære omstilling skridtet videre end de eksisterende demonstrations-projekter. Der er søgt EU midler fra LIFE IP til "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk".
Ved tilslutning til deklarationen anerkender regionen behovet for omstillingen til en cirkulær økonomi, hvor ressourcestrømmene mindskes, og materialernes værdi så vidt muligt bevares. Regionen erkender, at lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i denne omstilling. Regionen forpligter sig til at styrke arbejdet for en cirkulær omstilling med særlig fokus på de 10 ovennævnte indsatsområder.
Der er god overensstemmelse med indsatsområderne i deklarationen og regionens igangværende og fremadrettede indsats inden for cirkulær økonomi. Deklarationen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsstrategi og regionsrådets ambitioner i forhold til FN's verdensmål.
Ved manglende efterlevelse af deklarationen, kan ICLEI i værste fald fjerne regionen fra listen over Circular Cities and Regions.
Hvis regionen underskriver deklarationen, vil dette blive kommunikeret på SoMe. Der udarbejdes eventuelt en pressemeddelelse, hvor deklarationen kobles med LIFE IP-ansøgningen til "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk" (stage 1 ansøgningen blev afleveret den 6. oktober 2020).
Underskrivelsen af deklarationen har ingen økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic/Pernille Kernel
20065063
Bilag 1: European Circular Cities Declaration
Bilag 2: European Circular Cities Declaration - Support Document
Bilag 3: CityLoops og prognoseværktøj og declaraction MKU den 27. oktober 2020 - Oplæg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
a) Politisk dialog på tværs
b) Kompetence opbygning i kommuner
c) Udbredelse af Roligbolig.dk
d) Opdateret sundhedsdata
e) Støjanalyse(r)
f) Demonstrationsprojekter
g) Silent City, medlemskab
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 27. oktober 2020
Anbefalet.
Martin Baden (A) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2020 blev partierne enige om at bidrage til at reducere den øgede luft- og støjforurening, trængsel og CO2-udledning, som Region Hovedstadens borgere oplever. Derfor blev der afsat 1,5 mio. kr. til at fortsætte indsatsen for støjbekæmpelse. I regi af initiativet Silent City, er det de seneste år lykkedes for Region Hovedstaden sammen med en række omegnskommuner at påvirke den nationale dagsorden og udvikle konkrete innovative løsninger til støjbekæmpelse. Med denne sag foreslås midlerne udmøntet til en række nye initiativer samt forsættelsen af samarbejdet og medlemskabet af netværket Silent City.
Sagen indledes på trafikudvalgets møde den 27. oktober 2020 med et oplæg fra Silent City om status for det seneste års arbejde, inkl. International Noise Awareness Day under corona den 29. april, Hvidbog for trafikstøj, Roligbolig.dk og en række demonstrationsprojekter, som er igangsat. Samt om forslag til næste års prioriteringer.
I Danmark er 747.000 boliger og 1,3 mio. mennesker belastet af støj fra trafikken, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Af disse boliger ligger ca. 40 % boliger i Region Hovedstaden, og dermed er ca. 50 % af boligerne i regionen støjbelastede. På Københavns omegn er antallet af støjbelastede boliger steget med 7 % siden 2012. Trafikstøj går på tværs af kommunegrænser og ansvarlig vejmyndighed, og der er ikke sammenhæng mellem de bilister, der kører på en vejstrækning og de beboere, der bliver generet af trafikstøjen.
I udmøntningen af midlerne på budgetaftalen for 2019 lagde trafikudvalget vægt på opbygning og formidling af viden. Man fandt dette relevant af særligt to årsager, dels er vidensniveauet om støj og de sundhedsmæssige omkostninger generelt meget lavt, og dels findes der meget lidt og dårligt tilgængeligt fagligt materiale. Kommuner og borgere manglede således viden om de muligheder, de har for at gøre en positiv indsats. Endelig vil en veltilrettelagt formidlingsindsats kunne understøtte offentlighedens, pressens og lovgiveres interesse for og viden om trafikstøj. Gate21 vil på trafikudvalgsmødet præsentere en status på arbejdet i regi af netværket Silent City (se notat med status i bilag 1). I perioden 2021-2022 vil Silent City sætte fokus på, at trafikstøj kræver handling. Det er lykkedes at sætte trafikstøj på dagsordenen, og nu vil samarbejdet lægge pres på, at den voksende opmærksomhed bliver udmøntet i konkrete initiativer og handleplaner.
Administrationen har i dialog med Gate21 og kommunerne i Silent City udarbejdet nedenstående forslag til fokus områder for den fremadrettede indsats. Overordnet set vil arbejdet koncentrere sig om at udbrede den viden, der er opbygget, såvel politisk som til fagmedarbejdere og borgere. Kommunale støjinitiativer kvalificeres og igangsættes, og kompetencerne øges gennem vidensdeling, tværkommunale tiltag og samarbejder med branchen. Borgere får øget viden, handler selv og er involveret i at bekæmpe trafikstøj. Derfor foreslås følgende aktivitet:
| Aktivitet | Beløb i kr. |
|---|---|
| Politisk dialog på tværs | 150.000 |
| Kompetence opbygning i kommuner | 225.000 |
| Udbredelse af Roligbolig.dk | 75.000 |
| Opdatederede sundhedsdata | 300.000 |
| Støjanalyser(-r) | 400.000 |
| Demonstrationsprojekter | 200.000 |
| Silent City, medlemskab | 150.000 |
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes de 1,5 mio. kr. afsat i budget 2020. Ved en gennemførelse af projektet aktiviteter vil Region Hovedstaden arbejde for at indfri målsætninger under FN's Verdensmål nr 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund), nr 17 (Partnerskaber for handling) og nr 3 (Sundhed og trivsel).
Såfremt dele eller hele indsatsen ikke kan gennemføres, tilbageføres midlerne til Region Hovedstaden og kan udmøntes til andre formål.
Ved en tilslutning af indstillingen udmøntes de 1,5 mio. kr. afsat på budget 2020 til arbejdet i Gate21 med bekæmpelse af støj fra trafikken samt konsekvenserne heraf.
Udmøntes midlerne som beskrevet i sagen, vil resultater og aktiviteter fra den samlede satsning blive kommunikeret bredt ud til kommuner, interessenter og nationalt niveau.
Der afsøges muligheder for fælles pressekommunikation med fx Kræftens Bekæmpelse samt kommunerne.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Caroline Schousboe
19003465
Bilag 1: 2019-2020-Q1Q2_Resultater_Silent City
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Administrationens indstilling til trafikudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til trafikudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet,
Trafikudvalget anbefaler løsningsmodel a) til forretningsudvalget og regionsrådet, idet trafikudvalget anbefaler, at TUS-skærmene skal prioriteres til større knudepunkter og til hospitaler og psykiatriske centre, som endnu ikke har digitale trafikinformationsskærme ved indgangene.
Ydermere beder trafikudvalget administrationen om at gå i dialog med kommunerne om mulighed for en løsning om medfinansiering af countdown-moduler, med henblik på at prioritere countdown-moduler ved stoppesteder i de kommunerne, som ønsker at medfinansiere opsætningen.
Martin Baden (A) og Susanne Due (A) deltog ikke i behandling af sagen.
Når trafikudvalget har truffet beslutning om prioriteringen af midlerne, vil administrationen gå i dialog med Movia og evt. hospitalerne i regionen om at udpege og prioritere steder til opsætning af countdown moduler og evt. TUS-skærme. Det forventes, at indkøb og opsætning vil kunne ske i indeværende år eller senest i 1. kvartal af 2021.
Forbedret digital trafikinformation i den kollektive trafik bidrager til regionens arbejde for at indfri FN's verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund med høj livskvalitet. Forbedret digital trafikinformation medvirker særligt til at nå delmål 11.2: "Skab billige og bæredygtige transportsystemer", og delmål 11.3 "Gør byerne inkluderende og bæredygtige".
Der er fra budgetaftalen 2020 afsat 1,7 mio. kr til udmøntning af opgradering af stoppesteder med digital trafikinformation.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. oktober 2020 og efterfølgende forretningsudvalget den 10. november og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
20069071
Bilag 1: Faktaark - Digital trafikinformation
Bilag 2: Citater fra testpassagerråd
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Årsregnskabet for 2020 følger samme overordnede tidsplan for regnskabsaflæggelsen som de foregående år. Årsregnskabet for 2020 er det 8. årsregnskab, der konsolideres i regionens fælles økonomisystem, og det 4. årsregnskab, der aflægges efter, at regionens bogholderi- og regnskabsfunktioner blev samlet i Koncernregnskab i oktober 2017.
Ved tiltrædelsen af indstillingen godkendes desuden et enkelt investeringsregnskab.
Årsregnskabet for 2020 følger samme overordnede tidsplan for regnsksaflæggelsen som de foregående år.
Opfølgning efter supplementsperioden og forudgående tiltag
Supplementsperioden for regnskab 2020 slutter den 16. januar 2021. Herefter vil administrationen i tæt samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder foretage en opfølgning og udbedring af eventuelle væsentlige fejl og mangler i regnskabet, inden den endelige posteringsmæssige regnskabsafslutning effektueres inden 1. marts 2021.
I forbindelse med den seneste kvartalsafstemning pr. 30. september 2020 har administrationen haft særligt fokus på afstemningerne af alle statuskonti. Det er forventningen, at dette arbejde reducerer risikoen for fejl og mangler ved årsregnskabet.
I forbindelse med 4. økonomirapport 2020 har administrationen særligt fokus på, at hospitalerne og de øvrige virksomheder overholder deres bevillingsrammer. Eventuelt mer- og mindreforbrug i forhold til bevillingen kan overføres til 2021 inden for de generelle overførselsregler. I 4. økonomirapport 2020 foretages der dog ikke en nedsættelse af bevillingerne, som det ellers er sket i de tidligere år. Ved ikke at nedsætte bevillingerne er det administrationens opfattelse, at vi bl.a. sikrer større gennemsigtighed i forhold til budgetafvigelserne, og at vi sikrer en øget sammenhæng mellem årets mer-/mindreforbrug og de efterfølgende genbevillinger i 1. økononmirapport 2021.
Krav til form og indhold
Ligesom tidligere år skal årsregnskabet for 2020 opfylde en række formmæssige krav, som er fastlagt i Social- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet vil således indeholde en præsentation af regionen, generelle bemærkninger, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter til resultatopgørelse og balance, regnskabsoversigter, investeringsoversigt samt personaleoversigt mv.
Plan for revisionsberetning og endelig godkendelse
Årsregnskabet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på møderne hhv. den 13. og 20. april 2021 med henblik på afgivelse af årsregnskabet til regionens eksterne revision, BDO, inden 1. maj 2021. Regionens eksterne revision afgiver herefter afsluttende revisionsberetning inden 15. juni 2021. Herefter sendes revisionsberetningen til regionsrådets medlemmer senest efter syv dage. På forretningsudvalgets og regionsrådets møder i august 2021 vil revisionsberetningerne blive behandlet med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet for 2020. Sluttelig vil årsregnskabet, revisionsberetningen, samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, blive sendt til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden udgangen af august 2021. Forslag til overordnet tidsplan for regnskabsafslutningen fremgår af bilag 1.
Godkendelse af revisionspåtegnet investeringsregnskab
Med denne sag forelægges også et enkelt revionspåtegnet investeringsregnskab med henblik på endelig godkendelse. På regionsrådets møder den 16. maj 2017 og den 13. juni 2017 blev det besluttet at udskifte 17 af regionens i alt 21 strålekanoner til kræftbehandling indenfor en ramme på 362 mio. kr., hvoraf 157,7 mio. kr. vedrører kapacitet til anlæg finansieret af midler i relation til Kræftplan IV. Det reviderede regnskab vedrører anskaffelse af 1 strålekanon på Herlev Hospital og 5 strålekanoner på Rigshospitalet finansieret af midler fra Kræftplan IV. Regnskabet udviser et forbrug på 157,7 mio. kr. Revisionen af regnskabet har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger. Dog fremhæves det i både regnskab og revisionserklæring, at der i forbindelse med regionsrådsmøderne i 2017 ikke fandt en formel bevillingsberigtigelse sted i forhold til de modtagne statslige midler.
Tiltrædelse af indstillingen medfører, at tidsplan og proces for regnskabsafslutningen 2020 tages til efterretning, og at investeringsregnskabet godkendes.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20070918
Bilag 1: Overordnet tidsplan for regnskabsaflæggelsen 2020
Bilag 2: Investeringsregnskab (med erklæring Kræftplan IV)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Leila Lindén og Hans Toft forlod lokalet, idet de erklærede sig inhabile i sagen.
Formanden satte den samlede indstilling under afstemning:
For stemte: A (11), B (4), C (5), F (3), I (1), O (3), V (5) og Å (1), i alt 33.
Imod stemte: Ø (4).
Undlod at stemme: 0.
I alt 37.
Indstillingen var herefter godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Martin Baden (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingerne var herefter anbefalet.
Enhedslistens stemmeforklaring:
”Med den begrundelse, at vi ikke støtter anlægsinvesteringer via leasing, der vil gå ud over driften og dermed risiko for serviceforringelser.”
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der søges med denne sag om godkendelse til at indgå en ny masteraftale med KommuneLeasing på 3 mia. kr.
Masteraftalen giver mulighed for, at der efterfølgende kan træffes politiske beslutninger om konkrete leasingfinansierede anskaffelser og projekter enten i forbindelse med kommende budgetvedtagelser eller ved fremlæggelse af politiske sager til beslutning.
Der er således ikke tale om en bemyndigelse til administrationen til at anvende finansiel leasing uden forelæggelse for regionsrådet.
Den nuværende masteraftale er tæt på at være fuldt udnyttet. Masteraftalerne anvendes til leasing af bl.a. medicoteknisk apparatur, strålekanoner, sundhedsplatform, sterilcentraler, nødstrømsanlæg, ESCO-projekt og varmegenvindingsanlæg.
Den kommende masteraftale er den tredje i rækken. Den første masteraftale blev indgået i 2014, og den nuværende er fra 2017. De var hver især på 2 mia. kr. og begge med en løbetid på 4 år med mulighed for forlængelse.
For at kunne udtage nye leasingrammer, er der behov for at etablere en ny masteraftale. Der gives mulighed for at gennemføre kommende politiske beslutninger om at anvende finansiel leasing, enten i forbindelse med regionsrådets vedtagelse af kommende budgetter eller ved godkendelse af sager, der indeholder leasingfinansiering.
Det er afklaret, at der ikke er krav om udbud. Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel har for KommuneKredit / KommuneLeasing vurderet, at kommuner og regioner, der er medlemmer af KommuneKredit, kan tildele offentlige kontrakter vedrørende finansiel leasing direkte til KommuneKredit uden afholdelse af udbud.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen bemyndiges til at indgå en ny masteraftale på 3 mia. kr. med KommuneLeasing. En ny masteraftale vil muliggøre at gennemføre regionsrådets kommende beslutninger om anskaffelser ved brug af finansiel leasing.
Beslutning om at indgå en ny masteraftale med KommuneLeasing på 3 mia. kr. har i sig selv ikke nogen økonomisk konsekvens.
Etablering af en ny masteraftale har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser belyses i forbindelse med fremtidige leasingbeslutninger truffet af regionsrådet i forbindelse med budgetvedtagelser eller ved forelæggelse af enkeltsager.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20067764
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Kim Rockhill (A), Martin Baden (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den 15. oktober 2020 trådte der nye regler om regionsrådsmedlemmers (og kommunalbestyrelsesmedlemmers) modtagelse af vederlag under fravær i kraft.
Som en følge af de nye regler er der behov for, at administrationen i forbindelse med håndteringen af udbetaling af vederlag til regionsrådsmedlemmer foretager en mere indgående kontrol med og administration af regionsrådsmedlemmernes fremmøde til møder. Endvidere forventes det, at der som en følge af de nye vederlagsregler vil kunne opstå situationer, hvor udbetalingen af vederlag til et fraværende regionsrådsmedlem skal bringes til ophør.
For at kunne sagsbehandle efter de nye regler er det nødvendigt, at administrationen har mulighed for at kunne foretage visse aktiviteter efter bemyndigelse fra regionsrådet - fx at kunne indhente og opbevare følsomme oplysninger om konkrete regionsrådsmedlemmer og tage stilling til, om foreliggende oplysninger om årsagen til konkrete regionsrådsmedlemmers fravær er tilstrækkelige til at kunne udbetale vederlag under fraværet.
Administrationen forelægger i denne anledning nærværende sag med anmodning om specifikke bemyndigelser fra regionsrådet til Center for Politik og Kommunikation (CPK).
Social- og Indenrigsministeriets har med skrivelse nr. 9664 af 24. september 2020 informeret om nye vederlagsregler for regionsrådet.
A. Oversigt over de væsentligste ændringer i de nye vederlagsregler
De væsentligste ændringer i de nye vederlagsregler er i tabelform følgende (se evt. også bilag 1: Notat af 2. november 2020, som indeholder en mere indgående gennemgang af de nye vederlagsregler og deres konsekvenser):
| VEDERLAG VED FRAVÆR FRA REGIONALE HVERV | Omstændigheder omkring fraværet fra regionale hverv | Før den 15. oktober 2020 | Fra den 15. oktober 2020 |
| Udgangspunkt | Fravær fra hverv uanset årsag | Ret til vederlag i 3 måneder | Ret til vederlag i 1 måned |
| Undtagelse nr. 1 | Regionsrådet indkalder stedfortræder i regionsrådet for en periode af mere end 7 dage | Ret til vederlag i 3 måneder | Alle vederlag ophører ved stedfortræderens indtræden i regionsrådet |
| Undtagelse nr. 2 | Fravær fra hverv pga. helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, hvor regionsrådet indkalder stedfortræder i regionsrådet | Ret til vederlag i indtil 9 måneder | Ret til vederlag i indtil 9 måneder, såfremt regionsrådsmedlemmet dokumenterer ret til fravær pga. helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption |
B. Nærmere om konsekvenserne af de nye vederlagsregler
Vurderingen af, om udbetalingen af vederlag skal ophøre, skal foretages i forhold til hvert enkelt vederlag for sig. Det vil sige både i forhold til det faste vederlag som regionsrådsmedlem og i forhold til eventuelle yderligere vederlag i form af vederlag som medlem af forretningsudvalget, vederlag som formand eller næstformand for regionsrådet og vederlag som udvalgsmedlem og udvalgsformand.
Hvervet som regionsrådspolitiker anses navnligt for at blive udøvet igennem deltagelse i regionsråds- og udvalgsmøder. Administrationens vurdering af længden af det enkelte regionsrådsmedlems eventuelle fravær vil derfor primært basere sig på registreringer af medlemmets mødedeltagelse.
Dette indebærer i praksis, at administrationen vil anse starten på den periode på 1 måned, hvori der kan modtages vederlag under fravær uanset årsag, for at begynde at løbe ved registreringen af fravær fra møder, hvortil der er mødepligt.
Et regionsrådsmedlem generhverver retten til vederlag for varetagelsen af et givet hverv, når medlemmet på ny varetager hvervet.
Det er i denne situation alene stedfortræderen (og eventuelle midlertidige medlemmer i fx stående udvalg), der modtager vederlag.
Regionsrådsmedlemmet generhverver retten til vederlag, når medlemmet genindtræder i regionsrådet.
Retten til at modtage vederlag i indtil 9 måneder under fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption gælder fortsat. Men der er nu tilknyttet nye betingelser til retten:
- Der skal være tale om indkaldelse af stedfortræder i regionsrådet af de nævnte årsager til en sammenhængende periode, ikke om flere enkeltstående indkaldelser.
- Medmindre krav om dokumentation er "åbenbart ubegrundet", skal det pågældende regionsrådsmedlem efter 14 dages fravær og derefter efter anmodning fra regionen indsende dokumentation for retten til vederlag i resten af fraværsperioden.
- Et fraværende regionsrådsmedlems vederlag ophører ved udløbet af 9-måneders-perioden, og såfremt der ikke indsendes dokumentation.
- Generhvervelse af retten til vederlag kan ske ved indsendelse af dokumentation.
C. Baggrunden for anmodningen om bemyndigelser fra regionsrådet til administrationen i anledning af de nye vederlagsregler
Det følger af de nye vederlagsregler, at det er regionsrådet, der skal sørge for hhv. at indhente nødvendig dokumentation fra fraværende regionsrådsmedlemmer og vurdere, om evt. foreliggende dokumentation er tilstrækkelig.
Det er efter reglerne også regionsrådet, som skal beregne starten og afslutningen på den 9-måneders-periode, i hvilken et fraværende regionsrådsmedlem i givet fald kan modtage vederlag.
Det er regionsrådet, der skal træffe afgørelse om, at udbetalingen af vederlag til et regionsrådsmedlem under medlemmets fravær er stoppet, eller at retten til vederlag er generhvervet.
Det er endelig regionsrådet, der har mulighed for i givet fald at foretage modregning i et regionsrådsmedlems fremtidige vederlag, såfremt medlemmet uberettiget har fået udbetalt vederlag. Situationer af denne sidstnævnte art håndteres reelt allerede på den beskrevne vis, men anmodningen om bemyndigelse hertil inkluderes for god ordens skyld hermed.
Administrationen anmoder i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets skrivelse nr. 9664 af 24. september 2020 om de nye vederlagsregler regionsrådet om de nævnte bemyndigelser mhp. at kunne varetage den daglige administration af vederlagsreglerne.
Det bemærkes, at de nye vederlagsregler indebærer væsentlige yderligere administrative opgaver. Det påhviler specifikt regionsrådet at drage omsorg for, at der tilrettelægges arbejdsgange med henblik på at sikre den fornødne fortrolighed om regionsrådsmedlemmernes helbredsoplysninger mv.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Marie Kruse/Frits Ripperger
20069328
Administrationen indstiller til regionsrådet,
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Regionsrådet godkendte, at Christoffer Buster Reinhardt (C), Jacob Rosenberg (C) og Line Ervolder (C) erklærede sig inhabile, og de tre forlod lokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Martin Baden (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt (C) har oplyst, at han i perioden fra og med den 26. november 2020 til og med den 13. januar 2021 ønsker sig fritaget for sine regionale hverv for at kunne holde barselsorlov.
Såfremt regionsrådet kan imødekomme Christoffer Buster Reinhardts anmodning om midlertidig fritagelse for sine regionale hverv, indtræder 1. stedfortræder på Det Konservative Folkepartis stedfortræderliste Erik Lund (C) i regionsrådet under Christoffer Buster Reinhardts midlertidige fravær.
Hertil kommer i givet fald, at regionsrådet efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ skal udpege midlertidige medlemmer til visse af Christoffer Buster Reinhardts øvrige regionale hverv.
Regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt (C) har oplyst, at han ønsker sig fritaget for sine regionale hverv for at kunne holde barselsorlov fra og med den 26. november 2020 til og med den 13. januar 2021.
Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.
Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Christoffer Buster Reinhardt i regionsrådet under Christoffer Buster Reinhardts midlertidige fravær.
Regionsrådet skal i givet fald endvidere tage stilling til evt. udpegning af midlertidige medlemmer til følgende hverv:
Forretningsudvalget, Sundhedsudvalget, Trafikudvalget, Følgegruppe Nyt Hospital Hvidovre og Følgegruppe Nyt Hospital Glostrup.
Der indkaldes i henhold til § 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, som efter regionslovens § 12, stk. 1, også finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.
Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.
Administrationen vurderer, at betingelsen for indkaldelse af stedfortræder for Christoffer Buster Reinhardt er opfyldt.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, indtræder 1. stedfortræder på Det Konservative Folkepartis stedfortræderliste Erik Lund (C) i regionsrådet under Christoffer Buster Reinhardts midlertidige fravær.
Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Christoffer Buster Reinhardt, at Christoffer Buster Reinhardt også fritages for varetagelse af sine øvrige regionale hverv.
Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, sålænge hindringen varer.
Valggruppen ABCFOÅ har indstillet, at følgende medlemmer af regionsrådet i givet fald indtræder midlertidigt i følgende af Christoffer Buster Reinhardts hverv under Christoffer Buster Reinhardts fravær:
- Forretningsudvalget: Line Ervolder (C),
- Sundhedsudvalget: Jacob Rosenberg (C),
- Trafikudvalget: Erik Lund (C),
- Følgegruppe vedr. Nyt Hospital Hvidovre: Erik Lund (C)
- Følgegruppe vedr. Nyt Hospital Glostrup: Erik Lund (C)
Der udpeges ikke midlertidige medlemmer til varetagelse af de øvrige hverv, som Christoffer Buster Reinhardt er udpeget til af regionsrådet, da de pågældende hverv enten ikke er oprettet af Region Hovedstaden på egen hånd eller også varetages af stedfortræder ved fravær.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil Christoffer Buster Reinhardt i fraværsperioden modtage vederlag for medlemskab af hhv. regionsrådet, forretningsudvalget, Sundhedsudvalget og Trafikudvalget.
Der vil i fritagelsesperioden i givet fald - udover vederlag til stedfortræderen i regionsrådet - skulle afholde udgifter til vederlag til de midlertidige medlemmer af hhv. forretningsudvalget, Sundhedsudvalget og Trafikudvalget.
Der vil i givet fald blive orienteret om fraværet og de midlertidige medlemskaber på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 17. november 2020.
Marie Kruse/Frits Ripperger
17033061, 20006249, 17038500, 170338512, 200114990, 20016210.
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 17. november 2020:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Martin Baden (A), Freja Södergran (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Kristian Tørning (O) og Erik Sejersten (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådsmedlem Martin Schepelern, som nu er medlem af partiet Radikale Venstre, har hidtil repræsenteret partiet Alternativet i SP-Dialogforum.
Efter sin udtræden af partiet Alternativet opfylder Martin Schepelern ikke længere betingelserne for medlemskab af SP-Dialogforum.
Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådsmedlem Martin Schepelern (B) fritages for hvervet som medlem af SP-Dialogforum.
Der lægges videre op til, at regionsrådsmedlem Qasam Nazir Ahmad (Å) herefter i egenskab af gruppeformand for partiet Alternativet og i overensstemmelse med regionsrådets beslutning om nedsættelse af SP-Dialogforum udpeges som medlem af SP-Dialogforum.
Regionsrådet nedsatte på sit møde den 19. december 2017 det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget.
Det fremgår af regionsrådets beslutning om SP-Dialogforums deltagerkreds, at alle regionsrådets partier skal være repræsenteret i dialogforummet ved enten en gruppeformand eller medlem af forretningsudvalget. Hvert parti udpeger samtidig en suppleant til dialogforummet.
På denne måde er alle partier repræsenteret i dialogforummet, og der sikres mulighed for en god formidling videre ud til de øvrige regionsrådsmedlemmer.
Regionsrådsmedlem Qasam Nazir Ahmad (Å), der hidtil har været suppleant i SP-Dialogforum, må som partiet Alternativets eneste medlem i regionsrådet udpeges som medlem af SP-Dialogforum.
Partiet Alternativet har herefter ingen suppleant i SP-Dialogforum.
Martin Schepelerns (B) udtræden af SP-Dialogforum samt Qasam Nazir Ahmads (Å) indtræden som medlem af samme vil i givet fald fremgå af den aktuelle hvervsoversigt på Region Hovedstadens hjemmeside.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Marie Kruse/Frits Ripperger
17040392