Bilag 1: Bilag 1 - Endelig rapport fra Movias UngeudvalgAdministrationen anbefaler over for trafikudvalget:
Drøftet
Susanne Due Kristensen (A) og Paw Karslund (O) deltog ikke i sagens behandling.
Movia har i marts 2021 inviteret repræsentanter for ungeorganisationer og uddannelsessteder i DOT’s område til, sammen med tre medlemmer af Movias bestyrelse, at deltage i et ungeudvalg om rabatter, produkter og priser i den kollektive transport. Ungeudvalget har fået til opgave at drøfte udfordringer og løsningsforslag for de nuværende priser og rabatter for unge i den kollektive transport, og kommer i den forbindelse med en række anbefalinger.
Anbefalingerne præsenteres ved oplæg fra Movia. Medlemmer fra udvalget for forsknings-, innovations- og uddannelse er inviteret til at deltage i mødet.
DSB, Metroselskabet og Movia, der arbejder sammen i DOT – Din Offentlige Transport – har besluttet en nærmere analyse af rabatter og produkter til unge og studerende med henblik på at finde mere enkle og tidssvarende løsninger.
Da rabatter til unge overvejende gives via det statslige ungdomskort, kræver en reform et samspil mellem alle trafikvirksomheder i Danmark, og at der kan opnås opbakning fra Folketinget.
Movias bestyrelse besluttede i november 2020 at nedsætte et opgaveudvalg om ungdomsrabatter i den kollektive transport. Udvalget blev nedsat med inspiration fra Region Hovedstadens opgaveudvalg, kommunernes §17, stk. 4. udvalg og Movias Borgerpanel og afholdte første møde i marts 2021.
Ungeudvalget har på fire (virtuelle) arbejdsmøder i foråret 2021 formuleret anbefalinger til, hvordan ungerabatterne i den kollektive trafik kan udformes, så de understøtter de unges transport til uddannelse og at unge bruger den kollektive trafik også i fritiden. Udvalget har arbejdet indenfor de nuværende økonomiske rammer for ungerabatter i kollektiv trafik.
Udvalget var sammensat af otte unge udpeget fra de syv største ungeorganisationer, fire repræsentanter for uddannelsessteder/retninger samt tre medlemmer af Movias bestyrelse.
Ungeudvalgets anbefalinger
Movias ungeudvalg vurderer, at de nuværende ungerabatter ikke er tidssvarende, og der skal arbejdes for en ny model. De bygger på en gammel teknologi, har en opdeling i takstområder, som er uigennemskuelige og ulogisk for brugerne, og har et univers, der er adskilt fra det blå rejsekort og trafikselskabernes billetapps, som de unge bruger til deres øvrige rejser samt en ufleksibel gyldighedsperiode. Ungeudvalget er desuden nået frem til følgende konklusioner om den fremtidige ungerabat:
Movia vil på mødet gå mere i dybden med processen omkring udvalget, anbefalingerne og handlemuligheder for at kunne indfri anbefalingerne. Den uddybende rapport med ungeudvalgets anbefalinger kan ligeledes læses i bilag 1.
Unges transport til uddannelse i Region Hovedstaden
På landsplan er kollektiv trafiks andel af pendlerrejser til og fra ungdomsuddannelser faldet med 8%-point fra 2010-2019 viser en analyse fra Dansk Industri. Samtidig er bilens andel af pendlerrejserne tilsvarende steget med 8%-point. Udviklingen er dog mindre gravende i Region Hovedstaden, men også her ses et fald i andelen for kollektiv trafik fra 56% til 52%. Samme analyse viser, at andelen af unge med kørekort er ca. den samme som i 2010, men de har betydeligt øget adgang til bil.
Der ses også fald i salget af ungdomskort. I perioden 2014-2019 er der på landsplan sket et fald i salget af ungdomskort til elever på ungdomsuddannelser på 13%.
Udviklingen går dermed i den forkerte retning, på trods af en ellers stor klimabevidsthed blandt de unge, og derfor er de unge et oplagt fokusområde, når vi i regionen arbejder for at gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere og på at få flere passagerer i den kollektive transport. Derfor har regionen i klimasamarbejdsaftalen med Regeringen et mål om at arbejde for, at flere unge på 16-24 år anvender kollektiv transport, samkørsel, cykler og går.
Som en del af klimasamarbejdsaftalen samarbejder regionen med Regeringen og de øvrige regioner om analyse af, hvad der kan få flere unge til at transportere sig grønt, men regionen har også som en del af den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) et projekt, hvor regionen, sammen med Movia, samarbejder med en række kommuner og uddannelsesinstitutioner om konkrete og lokale tiltag, der kan få flere unge til at transportere sig grønt og forbedre mobiliteten til og fra flere ungdomsuddannelser i regionen. Projektet understøtter ligeledes RUS-målsætningen om at sikre et bredt uddannelsestilbud i hele regionen med gode transportmuligheder.
Handlemuligheder
Da ungdomsrabatter falder under statslig myndighed, har regionen ikke direkte indflydelse på disse. Regionen kan dog støtte op om anbefalingerne, og viderebringe disse i relevante sammenhænge – både administrative og politiske.
Regionen kan gennem konkrete projekter, analyser og samarbejder arbejde for at gøre det mere attraktivt for de unge at anvende den kollektive transport, som fx gennem det eksisterende RUS-projekt, men ikke gennem rabatordninger o.l.
Ved tiltrædelse af indstilling har trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøftet Movias Ungeudvalgs anbefalinger.
Movia arbejder for at udbrede kendskabet til udvalget og dets anbefalinger - som et led i dette er oplægget for trafikudvalget og udvalget for forskning-, innovation- og uddannelse.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. oktober 2021.
Mads Monrad Hansen/Morten Heile Hass.
20084490
Bilag 1: Bilag 1 - Endelig rapport fra Movias Ungeudvalg
Bilag 2: Ungerabatter i den kollektiv transport - Region Hovedstaden 261021
Administrationen indstiller over for trafikudvalget:
Taget til efterretning
Susanne Due Kristensen (A) og Paw Karslund (O) deltog ikke i sagens behandling.
Trafikudvalget udmøntede på mødet den 24. november 2020 midler til at undersøge +Way på 150S herunder fremkommelighedsforbedringer på strækningen og undersøge mulighederne for kørsel i nødsporet på Helsingørmotorvejen - herunder anlægsomkostninger, udviklingsmuligheder for knudepunkter langs linjen, passagerpotentialer, rejsetidsgevinster og driftsøkonomi.
Ananlysen er nu færdig og fremlægges for udvalget.
Movia indleder sagen med et oplæg.
Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035, samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i den kollektive transport. Hvis flere skal vælge den kollektive transport, skal de rejsende have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transporttilbud. Region Hovedstaden tager et medansvar og har i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen udpeget forslag til en mere effektiv og bæredygtig transport, hvor den kollektive transport er et førstevalg for flere. Bus 150S/15E er en regional buslinje og dækker det kollektive trafikbehov mellem de to togfingre (Kystbanen og Hillerødbanen). Bus 150S og 15E betjener strækningen fra Nørreport til Kokkedal St og kører gennem kommunerne: Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal, Gentofte, Lyngby og København. Buslinjerne skaber sammenhæng mellem Kystbanen, metrolinjer, regional tog, s-tog og den kommende letbane. De to busser er nogle af regionens mest passagertunge busser. Der er planlagt en relativ stor byudvikling i kommunerne langs buslinjen på 900.000 m2. +Way-konceptet er et BRT-lignende koncept, som dog har mere lempelige krav til udformningen af infrastrukturen. Med +Way på 150S mulighed for at styrke koblinger til anden kollektiv trafik på strækningen (Kystbanen, letbanen, Lokaltog), hvorfor der er med +Way på 150S er potentiale for at styrke sammenhængen i den kollektive trafik og gøre kollektiv trafik til et første valg for flere.
Der er blevet analyseret på strækningen af flere omgange. Bl.a. i 2013/14 hvor DTU i en regionalt finansieret analyse undersøgte et net af flere letbaner og BRT i Hovedstaden. Derudover har Movia i forbindelse med deres BRT-program analyseret BRT på strækningen. Og med denne analyse er der nu analyseret +Way. De tidligere analyser indebær nogle mere højklassede løsninger, som også er tilsvarende dyrere. Med denne +Way-løsning er der en model, som viser vejen for en mærkbar opgradering af den kollektive trafik, som er betydeligt billigere og mindre indgribende, hvilket egner sig og i denne korridor, som er relativ snæver.
+Way- analysen
Midlerne til analysen blev udmøntet til Movia, som har fået bistand af et rådgiverhold til at udarbejde analysen. Kommunerne er løbende blevet inddraget i tilblivelsen af analysen. Det forventes, at de fleste af de berørte kommuner behandler analysen politisk. Nedenfor er nogle af analysens hovedpointer kort beskrevet.
I dag er der dagligt 18.600 passagerer på de to buslinjer. Analysen peger på opgradering af 150S til +Way forventes at give en passagervækst på 15-18%. Den øgede passagervækst og forbedrede rejsetid giver en bedre driftsøkonomi for linjen.
De indledende anlægsoverslag samlet for at realisere +Way på 150S er 795 mio. kr. Det giver en anlægsudgift på 31 mio. kr./km, hvilket er væsentlig under de typiske udgifter til BRT-projekter, som er på 50-60 mio. kr./km. (se overblik over anlægsøkonomi side 74 i analysen) Den samfundsøkonomiske vurdering viser, at primært positive brugereffekter vil opveje de beregnede anlægsomkostninger, således at der samlet set er er et positivt samfundsøkonomisk resultat. Den samfundsøkonomiske forretning er 4,8%. De samfundsøkonomiske gevinster ved projektet er primært forbedret mobilitet for rejsende i den kollektive trafik. Nedsat fremkommelighed for biltrafikken kan derimod være en samfundsøkonomisk ulempe, der særligt kan forekomme - og potentielt have en betydende negativ samfundsøkonomisk konsekvens - på strækninger hvor der eksempelvis inddrages vejbanekapacitet med henblik på at etablere eget tracé til +Way eller BRT løsninger. (læse mere om samfundsøkonomi fra side 80 i analysen)
I analysen er det undersøgt om nødspor kan bruges som busbaner. Det giver busserne mulighed for at overhale indenom den trængsel og de køer, der ofte opstår i de ordinære kørebaner. Anvendelsen af de eksisterende nødspor til busbaner afføder dog en række problemstillinger bl.a. omkring trafiksikkerhed og passager af tilslutningsanlæg. Kørsel i nødspor er et muligt uudnyttet potentielle ikke bare for de regionale busser, men for busser i hele Danmark. (læse mere om +Way på motorvejen fra side 29 i analysen)
Der er gennemført en række interviews med passagerer på 150S om den oplevede tryghed ved nogle busstoppesteder. For at understøtte trygheden og tilgængeligheden langs linje 150S er det derfor nødvendigt at arbejde helhedsorienteret med stoppestederne, så tiltag både målrettes venteområderne omkring stoppestederne og de tilstødende adgangsforbindelser. I analysen er der opstillet syv retningslinjer for tiltag, som kan styrke passagerers oplevelse af tryghed og tilgængelighed på ruten. (læse mere om tryghed fra 22 side i analysen)
I analysen er det opgjort, at etablering af +Way vil give den gennemsnitlige påstiger en rejsetidsgevinst på 2,4 minut. Derudover forventes det, at en etablering af+Way vil give driftsøkonomisk besparelse på ca. 4,2 mio. kr./år, hvilket svarer til ca. 10 % af de nuværende udgifter til linjen. Det forudsættes her, at der kører med det nuværende materiel.
Mulig videre proces
En realisering af +Way på 150S kræver et samarbejde mellem region, kommuner og staten. De berørte kommuner får analysen tilsendt, og det forventes, at de fleste kommuner behandler analysen politisk. Er der generel enighed om at gå videre med projektet, så vil det ses nærmere på et formaliseret samarbejde mellem kommunerne og regionen med henblik på statslig medfinansiering fra eks. udmøntning af puljer i forbindelse med infrastrukturaftalen.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om +Way analysen for 150S til efterretning, og administrationen vil forsætte dialogen med de relevante kommuner om et samarbejde om at realisere projektet.
Analysen sendes til de relevante kommuner.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. oktober 2021.
Mads Monrad/Birgitte Leolnar
20068393
Bilag 1: +WAY analyse 150S_mail version
Bilag 2: Præsentation af +Way analyse for 150S
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Godkendt
Susanne Due Kristensen (A) og Paw Karslund (O) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med regionsrådets beslutning den 19. maj 2020, blev der afsat 20 mio. kr. til indfasning af besparelser på de regionale trafikbestilling. En del af indfasningsmidlerne blev brugt til at udskyde ikrafttræden af nogle besparelser. I trafikbestillingen for 2021, som blev godkendt af regionsrådet den 20. oktober 2020, blev 2,8 mio. kr. afsat til investeringer, som understøtter den kollektive trafik efter besparelserne er implementeret. Indfasningsmidlerne bidrager dermed på sigt til en opgradering af den kollektive trafik. Trafikudvalget fik af regionsrådet mandat til at udmønte de 2,8 mio. kr.
Regionen har, på baggrund af drøftelser i budgetforligskredsen, meddelt Gladsaxe Kommune, at regionen er positivt indstillet overfor at medfinansiere stoppestedet for 250S på Hillerødmotorvejen, som skaber forbindelse til Tingbjerg og Høje Gladsaxe. Derfor er der ikke afsøgt flere alternativer i forbindelse med denne udmøntning.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Samtidig indgår det som et mål i Trafik- og mobilitetsplanen at gøre kollektiv trafik til et første valg for flere. Derfor arbejder regionen for, at den kollektive trafik skal hænge godt sammen med de øvrige mobilitetsformer, bl.a. gennem god tilgængelighed til stoppesteder, mulighed for cykelparkering, gode ventefaciliteter og relevant trafikinformation.
I maj 2020 blev der afsat 20 mio. kr. til indfasning af besparelser på de regionale busser, hvoraf de 2,8 mio. kr. i forbindelse med trafikbestilling 2021 blev afsat til investeringer, som kan understøtte den regionale busdrift. Administrationen foreslår, at de 2,8 mio. kr. anvendes som beskrevet herunder:
Medfinansiering af motorvejsstop for bus 250S på Hillerødmotorvejen
I forbindelse med busomlægnignen til metrocityringen i 2019 blev 250S omlagt til at køre via Hillerødmotorvejen. I den forbindelse var det planlagt at et tidligere busstoppested på Hillerødmotorvejen skulle betjenes igen. Busstoppet betjener boligområderne Tingbjerg og Høje Gladsaxe, som dermed får direkte forbindelse til Københavns centrum. Vejdirektoratet meddelte efterfølgende, at stoppestedet ikke levede op til de nuværende krav om trafiksikkerhed. Derfor er der udarbejdet et projektforslag fra Vejdirektoratet, der lever op til de nuværende trafiksikkerhedskrav. Projektet beløber sig til 6,3 mio. kr. Det er administrativt foreslået, at Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune og Region Hovedstaden deler udgifterne ligeligt. Gladsaxe Kommune har afsat midler til medfinansiering, mens der endnu ikke er udmøntet midler i Københavns Kommune, hvorfor der med fordel kan retes administrativ og politisk henvendelse til Københavns Kommune for at sikre den nødvendige medfinansiering. Der kan bl.a. henvises til Københavns Kommunes høringssvar om grendeling af 250S, hvor kommunen bl.a. skrev "Københavns Kommune er enig i, at en reetablering af stoppestedsparret for linje 250S på Hillerødmotorvejen vil være gavnligt for betjeningen af området ved Høje Gladsaxe, men også for Tingbjerg. Reetablering af stoppestederne på Hillerødmotorvejen kræver, at Region Hovedstaden, Gladsaxe Kommune og Københavns Kommune afsætter de nødvendige midler til dette. Hvis Region Hovedstaden, som ansvarlig for linje 205S, bevilger en væsentlig del af den nødvendige finansiering, vil Københavns Kommune gerne indgå i dialog om også at bidrage økonomisk til reetablering af stoppestederne."
Gladsaxe Kommune har netop besluttet at oprette en ny buslinje 69 for at forbedre busbetjeningen af Høje Gladsaxe. I den forbindelse blev stoppestedet på Hillerødmotorvejen fremhævet som en forudsætning for, at der kan opnås en tilstrækkelig betjening af Høje Gladsaxe.
Regionens medfinansiering afsættes under forudsætning af, at den resterende finansiering bliver tilvejebragt af andre parter. Movia har tidligere vurderet, at etablering af stoppestedet på Hillerødmotorvejen ville give en årlig passagergevinst på 120.000 passagerer. Siden vurderingen er den eksisterende lokale bus 68 blevet styrket, som gør bus 68 er alternativ for potentielle påstigere ved busstoppet for 250S på Hillerødmotorvejen. Hvorfor det nu vurderes, at etablering af stoppestederne vil give bus 250S en årlig passagergevinst på 100.000 passagerer (baseret på passagertal fra 2019). Stoppestedsplacering er vist på bilag 1.
Etablering af venteforhold ved motorvejsstop på Hillerødmotorvejen
De 6,3 mio. kr. til stoppestedet dækker alene etableringen af til- og frakørsel samt selve stoppet, men ikke yderligere faciliteter ved stoppestedet, såsom belysning, cykelparkering, læskærme, støjskærme, som kan give passagerne en tryg og forbedret rejseoplevelse. Placeringen af stoppet på Hillerødmotorvejen gør, at cyklen er oplagt som tilbringertransport, da det kan give beboere i de omkringliggende boligområder adgang til en hurtig busforbindelse. Administrationen anbefaler derfor, at der afsættes 0,5 mio. kr. til at sikre forholdene for passagererne, mens de venter på bussen. Administrationen tager kontakt til de Gladsaxe og Københavns kommuner med henblik på en dialog om at samarbejde om valg af løsninger, økonomisk bidrag og udførelse af arbejdet.
Ventefaciliteter ved andre regionale stoppesteder
Med de ovenstående anlægsoverslag forventes der at være et restbeløb på 0,2 mio. kr. Administrationen anbefaler, at disse restmidler anvendes til mindre forbedringer på stoppesteder ved de regionale busser. Det kan f.eks. være way finding, ventefaciliteter, belægning, belysning eller cykelparkering. Stoppestederne vil blive udpeget i samarbejde med Movia ud fra deres benyttelse og standarden af de nuværende faciliteter.
Ved tiltrædelse af indstillingen afsættes indfasningsmidlerne på 2,8 mio. kr til medfinansering af motorvejsstoppestedet for bus 250S på Hillerød motorvejen samt optimering af stoppestedsforholdene og ventefaciliterne.
Godkendes 1. økonomirapporten ikke, bortfalder de afsatte 2,8 mio. kr. I dette tilfælde, skal der findes nye midler, hvis regionen fortsat skal kunne afholde sin andel af anlægsudgifterne. Uden regionsrådets tilsagn, vil projektet mangle 1/3 andel af finansieringen.
Regionens finansiering på 2,8 mio. kr. er afsat i budgettet for 2021. Midlerne søges derfor overført til næste budgetår i forbindelse 1. økonomirapport, som behandles af regionsrådet i april 2022. Besluttes det her at genbevilge midlerne, udmøntes 2,8 mio. kr. som tilsagn til projektpartnerne.
De relevante kommuner orienteres om beslutningen.
Der laves en særskilt kommunikationsplan i samarbejde med parterne om stoppestedet på Hillerødmotorvejen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. oktober 2021.
Mads Monrad/Birgitte Leolnar
19078835
Administrationen anbefaler over for trafikudvalget:
Taget til efterretning
Susanne Due Kristensen (A) og Paw Karslund (O) deltog ikke i sagens behandling.
Den 20. oktober 2020 besluttede regionsrådet at godkende Movias udkast til ændring af Movias vedtægt samt at administrationen skulle indlede dialog med Movia og Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen med henblik på gennem ændring af standardvedtægten at sikre regionen mindretalsbeskyttelse i forhold til beslutninger i Movias bestyrelse, som har væsentlig indflydelse på regionens økonomi. På den baggrund har administrationen været i dialog med bl.a. Trafikstyrelsen og Movia og anbefaler nu indhold til et høringssvar til forslag til ny standardvedtægt med mindretalsbeskyttelse.
Transport- og Boligministeriet bad i 2018 Movia om at foretage en tilpasning af selskabets vedtægter til standardvedtægten. Som følge heraf besluttede Movias bestyrelse den 25. februar og Movias repræsentantskab den 4. marts 2020 at vedtage en ny vedtægt, som bl.a. fjernede mindretalsbeskyttelsen i forhold til beslutninger om finansiering, budget og regnskab (økonomiske beslutninger) og beslutninger om fordeling af busser. Ifølge mindretalsbeskyttelsen kan et kvalificeret flertal på 2/3 af de afgivne stemmer kun opnås, når 2 ud af 3 af regionernes repræsentanter samt den kommune, der betaler mest (Københavns Kommune), stemmer for.
Regionsrådet godkendte i november 2020 Movias udkast til ændring af Movias vedtægt, og godkendte samtidig, at administrationen skulle indlede dialog med Movia og Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen med henblik på gennem ændring af standardvedtægten at sikre regionen mindretalsbeskyttelse i forhold til beslutninger i Movias bestyrelse, som har væsentlig indflydelse på regionens økonomi.
På den baggrund har administrationen gennemført en dialog med bl.a. Trafikstyrelsen og Movia om mulighederne for at genindføre mindretalsbeskyttelsen af de to regioner og den kommune, der betaler mest, i Movias vedtægt. Dialogen har ført til at Trafikstyrelsen nu har sendt udkast til en ny bekendtgørelse i høring, hvor standardvedtægten for trafikselskabet på Sjælland indeholder en mindretalsbeskyttelse af de to regioner og den kommune, der betaler mest, Københavns Kommune. På Høringsportalen ligger høringsbrev, høringsliste og udkast til bekendtgørelse. De kan ses via dette link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65580
I udkastet til bekendtgørelsen får standardvedtægten for trafikselskabet på Sjælland en ny §20 stk. 2, som i sin formulering svarer til den hidtidige mindretalsbeskyttelse i Movias vedtægt. Mindretalsbeskyttelsen fremgår således af den ufravigelige del af standardvedtægten.
Udkastet til bekendtgørelsen er bl.a. sendt i høring hos Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Administrationen samarbejder med Københavns Kommune og Region Sjælland om at sende et samlet forslag til indhold til høringssvar fra Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Den aktuelle udgave af forslaget er vedlagt som bilag 1.
Hvis der ikke kan opnås tilslutning til et fælles høringssvar fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Kommune, sender Region Hovedstaden et forslag til indhold i Danske Regioners høringssvar, som i hovedtræk svarer til det vedhæftede.
Bekendtgørelsen er ud over den faglige høring sendt i økonomisk høring. Administrationen vurderer, at ændringen af bekendtgørelsen ikke vil medføre økonomiske konsekvenser i forhold til DUT.
Hvis bekendtgørelsen og dermed standardvedtægten besluttes, vil Movias vedtægt efterfølgende skulle konsekvensrettes med tilhørende vedtagelse i Movias bestyrelse, Repræsentantskabet og regionsrådene for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Herefter skal den godkendes af trafikministeren og indenrigs- og boligministeren.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om forslag til høringssvar fra Danske Regioner til efterretning, og herefter vil administrationen sende forslaget til Danske Regioner. Hvis der opnås fælles tilslutning til et forslag til høringssvar, sendes det forslag samlet fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Kommune til både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Der er frist for høringen den 3. november 2021.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. oktober 2021.
Mads Monrad Hansen/ Birgitte Leolnar
20056100
Tomt indhold
Region Hovedstaden bidrog i år med en praktisk case, da 80 kandidatstuderende fra Cand.Merc.(psykologi) studiet på CBS deltog i en uges lang, intensiv workshop under faget “Organisatorisk Kreativitet og Entreprenørskab”. De studerende blev bl.a. undervist i en række idegenererings-teknikker, som de efterfølgende anvendte til at løse den stillede case.
Casen som CRU havde formuleret lød: Hvordan får vi 20% flere passagerer i de regionale buslinjer?
De studerende kom med bud på, hvordan vi gør busserne mere attraktive og tilgængelige ved fx at se på koblinger til andre transportformer, velfungerende skift, nye billettyper mm.
Under forløbet fik de studerende undervisning i teknikkerne af Bo Christensen, professor på CBS og Pernille Lytzen, ekstern lektor. Region Hovedstaden præsenterede casen og bidrog med bistand på konkrete spørgsmål i løbet af ugen.
Ugen afsluttede med, at de studerende får lov at præsentere deres løsningsforslag. Først var de gennem en udvælgelse hvor CRU skar de 16 forslag ned til 7, som blev forlag juryen bestående af:
Løsningsforslagene fordelte sig bredt på emner som cykelmedtagning, app-løsninger til at skabe merværdi for tiden brug i bussen eller optjene point, re-branding af busserne, kørsel i nødsporet på Helsingørmotorvejen samt pendlerløsninger i samarbejde med store virksomheder. Der var bred enighed om at niveauet var højt og at der blev peget på mange konkrete problemstillinger og ikke mindst nytænkende løsninger.
Juryen valgte til sidst forslaget om særlige hurtigbusser med ekstra plads til cykelmedtagning som vinder, men med forslaget om "KulturKilometer" med oplysning konkrete kulturtilbud på ruterne, eksemplificeret ved rute 230R forbi Skibby, som en tæt nr. 2.
Vedhæftet er en kort beskrivelse af de to forslag. Administrationen er i besiddelse af resten af præsentationerne.
21063050