Bilag 1: Svar-paa-spml-123-21-vedr-tyfonering-og-usikrede-overkoersler-paa-lokalbanerne-i-Gribskov-stillet-af-Anne-EhrenreichAdministrationen indstiller over for trafikudvalget:
Taget til efterretning
Paw Karlslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagen behandling.
Trafikudvalget har efterspurgt et oplæg om tyfonering ved usikrede jernbaneoverkørsler på lokalbanerne samt planerne for nedlæggelse eller sikring af overkørslerne. Oplægget blev efterspurgt i forbindelse med en henvendelse fra en borger, som føler sig generet af tyfonstøjen fra togene. Borgerens henvendelse har ledt til en række spørgsmål, som administrationen har besvaret i forbindelse med politikerspørgsmål RR-123-21 stillet af Anne Ehrenreich (V). Besvarelsen er vedlagt som bilag 1.
Sekretariatschef Kurt Lauridsen og driftsdirektør Mie Rajcic i Lokaltog A/S holder et oplæg på udvalgsmødet om lokaltogs brug af tyfonering ved usikrede overkørsler samt om planerne for nedlæggelse eller sikring af overkørslerne.
Lokaltog har 72 usikrede jernbaneoverkørsler, hvoraf langt de fleste findes på banerne i Region Hovedstaden herunder særligt i Gribskov.
Jernbaneoverkørsler kan være sikrede eller usikrede. Usikrede overkørsler har kun et advarselsskilt. Nogle steder har de manuelt lukkede led ved markveje og stiovergange for gående, ligesom nogle usikrede overkørsler kan være udstyret med et sluseanlæg. Sikrede overkørsler har som minimum blinklys og akustisk advarselsanlæg og evt. bomme.
Region Hovedstaden har sikret finansiering til nedlæggelse/sikring af overkørsler samt til generel fornyelse af baneinfrastrukturen ifm. budgetforhandlingerne for 2020 (reinvesteringsplan 2020-2026). Det er ikke præciseret i reinvesteringsplanen, hvilke usikrede overkørsler, som er omfattet. Det er således en opgave for Lokaltog at sikre, at der kommer mest mulig værdi af de bevilgede midler, som ifølge planen lyder på 26,6 mio. kr. i 2020-prisniveau.
Tyfoneringen ved jernbaneoverkørslerne sker inden for rammerne af gældende lovgivning set i forhold til jernbanens aktuelle forhold og er nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. november 2021.
Mads Monrad Hansen / Birgitte Leolnar
21057581
Bilag 2: Indlæg Tyfonstøj Region Hovedstaden 23112021 (004)
Det indstilles over for trafikudvalget:
Drøftet
Paw Karlslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagen behandling.
I budgetaftalen 2022, indgået den 2. september 2021, er afsat midler til at få flere passagerer tilbage i den kollektive trafik, herunder at afholde en trafikkonference i 2022. Administrationen ønsker at give udvalget en mulighed for at uddybe tankerne for en konference - og dermed give input med videre til et forestående udvalg.
Covid-19 har haft stor betydning for passagernes transportvaner siden nedlukningen i medio marts 2019. Myndighedernes anbefalinger har haft den konsekvens, at der har været et stort fald i passagertallet i den kollektive trafik. I takt med genåbningen af samfundet er nogle af passagerne vendt tilbage til den kollektive trafik, men langt fra alle. Et fortsat lavt passagertal i den kollektive trafik vil få store konsekvenser for den kollektive trafik og samfundsøkonomien, herunder faktorer som manglende billetindtægter, øget trængsel på vejene, negativ klimapåvirkning samt støj og- luftforurening. Der skal derfor tages initiativer, der imødekommer, at passagererne trygt vender tilbage til den kollektive trafik.
I budgetaftalen er der afsat midler til at imødekomme passagerernes behov, så de trygt kan vende tilbage. I budgetaftalen står: ”Vi vil i 2022 afholde en trafikkonference med fokus på, hvordan vi får flere passagerer tilbage til eller over i den kollektive transport. Men vi ved allerede nu, at en af løsningerne er at give passagererne større tryghed. Derfor afsætter vi 2 mio. kr. til at arbejde med tryghed i og omkring den kollektive trafik”.
Teksten omkring afholdelse af konference kan tolkes på flere måder, og der er flere retninger, der kunne være spændende at udforske. Administrationen opfordrer derfor trafikudvalget til at komme med input til et forestående udvalg omkring de tanker, der var gjort ifm. aftale om en konference – samt eventuelle yderligere input, der kan fokusere formålet med en konference.
Forslag til nærmere drøftelse kan komme rundt om:
Ved tiltrædelse af indstilling drøfter trafikudvalget deres input til den kommende trafikkonference. Administrationen udarbejder herefter et koncept for en konference, herunder formål og indhold på baggrund af udvalgets input. Konceptet vil blive forelagt det nye udvalg primo 2022.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. november 2021.
Et nyt udvalg får fremlagt et koncept for en konference primo 2022.
Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
21068106
Administrationen indstiller over for trafikudvalget:
a) drøfte udvalgets resultater og vigtigste aktiviteter
b) drøfte forslag til temaer inden for trafikudvalgets ressort som udvalget vil anbefale, at der arbejdes mere fokuseret med i kommende valgperiode
c) drøfte om regionsrådet i kommende valgperiode bør overveje at uddelegere yderligere beslutningskompetence til trafikudvalget på specifikke områder/puljer.
Drøftet
Trafikudvalget fremhævede, at de er lykkedes med at tilbagerullede busbesparelserne med budgetaftalen for 2021, som blev besluttet for en række af regionens busser i 2020. Ydermere har udvalget med den nye trafikbestilling for 2022 fået igennem, at størstedelen af regionens busser fremover vil være el-busser, som erstatter de tidligere dieselbusser.
Der er i løbet af perioden blev vedtaget flere politiske beslutninger, som er mundede ud i reelle tiltag, som kan ses og mærkes af borgerne. Selv de små tiltag og anlægsprojekter har stor betydning i det samlede billede.
En anbefaling til det kommende udvalg for trafik og regional udvikling er at sikre transporten mellem og til de regionale behandlingscentre. Behandlingen for nogle patienter kan være fordelt ud på flere af regionens behandlingssteder, og det er derfor vigtigt, at transporten ikke skaber udfordringer for patienterne, når de skal fra et hospital til et andet.
Herudover blev det anbefalet at tage på inspirationsture, da der under studieturen til Manchester i foråret 2020 blev fremvist interessante trafikløsninger, som gav god inspiration til forslag til budgetforhandlinger i 2020.
Borgerinddragelsen skal styrkes, da stående udvalg er forpligtet til borgerinddragelse. Der skal sættes fokus på at få borgerne og brugerne tættere på det politiske arbejde, og lade dem bidrage med deres perspektiver på, hvordan den kollektive trafik kan gøres attraktiv, og dermed fastholde og vinde passagerer.
Der er et ønske om, at det kommende trafikudvalg i højere kan få mulighed for at iværksætte arbejder via trafikpuljer til tiltag inden for den kollektive trafik og cyklisme.
Paw Karlslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagen behandling.
Forretningsudvalget og de stående udvalg får på det sidste udvalgsmøde i november/december 2021 lejlighed til at drøfte udvalgets resultater og arbejde som input til en samlet afrapportering til regionsrådet den 14. december 2021. Udover at følge op på udvalgets konkrete resultater og aktiviteter lægges der med sagen også op til, at udvalget kan komme med input til, hvilke yderligere temaer inden for udvalgets ressort, som udvalget anbefaler der bør ske (yderligere) politikudvikling på i kommende valgperiode 2022-2025.
Med denne sag lægges der op til, at forretningsudvalget og alle stående udvalg parallelt drøfter udvalgets resultater og arbejde som input til den politiske og administrative forberedelse af kommende valgperiode 2022-2025.
De stående udvalg i Region Hovedstaden har ikke som regionsrådet og forretningsudvalget del i den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, herunder af driftsopgaver og anlægsopgaver. De stående udvalgs opgave er at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på sine ansvarsområder og at påse, at vedtagne politikker føres ud i livet. Udvalgene har også til opgave at følge op på de vedtagne planer og politikker og at stille forslag om ændringer i fornødent omfang.
De stående udvalg og forretningsudvalget har på det politikudviklende og politikopfølgende område en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, i relevant omfang.
Trafikudvalgets arbejdsområder
Trafikudvalget blev nedsat med det formål at sikre en effektiv og bæredygtig mobilitet i hovedstadsregionen, og fik følgende opgaver for politik udvikling og opfølgning:
Politikudviklende opgave:
Politikopfølgning på flg. opgaveområder:
Administrationen har i følgende bidraget med nedslag til udvalgets drøftelse under udvalgsmødet.
Udvalgets resultater, aktiviteter og evt. mødeformat
Forslag til temaer og anbefalinger til næste valgperiodes arbejde på udvalgets politikområder
Overvejelser om delegation af beslutningskompetence
På baggrund af udvalgets drøftelser, input og anbefalinger udarbejder administrationen et opsamlende notat, der vil indgå som bilag til den samlede afrapportering af de stående udvalgs arbejde på regionsrådets møde den 14. december 2021.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. november 2021.
Mads Monrad Hansen/ Josephine Sandal
21066265
Bilag 1: STYRELSESVEDTAEGT-af-22-oktober-2019
Bilag 2: Forberedelsesskema - kommende valgperiode
Administrationen indstiller over for trafikudvalget:
1. Godkendt
2. Taget til efterretning
Paw Karlslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagen behandling.
På regionsrådsmøde den 18. august 2020 godkendte regionsrådet at etablering af Favrholm Station deltes op i to etaper og anlæg af første etape kunne sendes i udbud. Denne udbudsproces er snart afsluttet og etablering af første etape af Favrholm Station kan derfor påbegynde når regionsrådet har godkendt det vindende tilbud. Denne sag orienterer trafikudvalget om den kommende politiske proces for godkendelse af det vindende tilbud.
Lokaltog og Banedanmark har foretaget et fælles udbud for etablering af Favrholm Station ved Nyt Hospital Nordsjælland. Bygge- og anlægsarbejderne er udbudt som fastprisaftale med prækvalifikation. Der er på nuværende tidspunkt prækvalificeret tre entreprenørvirksomheder til at udføre det fælles stationsprojekt for Banedanmark og Lokaltog. Det fælles udbud skal munde ud i to entreprise-kontrakter - til hhv. Banedanmark og Lokaltog - med den samme tilbudsgiver.
Denne sag orienterer trafikudvalget om den kommende politiske proces for godkendelse af det vindende tilbud.
Resultatet af udbuddet vil blive behandlet i trafikudvalget i en skriftlig høring via mail med frist for svar senest mandag den 6. december. Forretningsudvalget vil blive forlagt sagen den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.
Godkendes beslutningssagen på regionsrådsmødet den 14. december 2021 kan Lokaltog underskrive entreprise-kontrakten med den tilbudsgiver som har vundet udbuddet.
Tilbuddet gælder for første etape af anlægget af Favrholm Station. Første etape omfatter anlæg af en station der kan betjenes af lokaltog på Frederiksværksbanen og af S-tog på Nordbanen. Stationen er forberedt til en senere udbygning til vendesporsløsning, kaldet etape to. Der er ikke taget politisk stilling til, eller fundet finansiering til, etape to, som også hænger sammen med ombygning af Hillerød Station. Et bredt flertal i Folketinget har den 28. juni 2021 indgået aftale om Infrastrukturplan 2035, som bl.a. indeholder finansiering til ombygning af Hillerød Station. Derfor kan forberedelserne til etape to af Favrholm Station nu fortsætte uden usikkerhederne omkring ombygning af Hillerød Station, som er en forudsætning for, at vendesporsløsningen kan tages i anvendelse og togene fra Gribskovbanen og Lille Nord kan få endestation på Favrholm Station.
Første etape anlægges i 2022/2023 og tages i brug i december 2023, inden ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland.
Entreprisen for første etape omfatter hovedsageligt spor-, perron-, brolægning-, jord-, ballast-, afvandings-, konstruktions-, sikrings-, stærkstrøms- og potentialudligningsarbejder. Dertil arbejdsmiljøforhold, miljøforhold samt etablering og drift af arbejdsplads. Herudover står Lokaltog A/S selv for en mindre del af anlægsarbejderne.
Denne beslutningssag har ikke i sig selv konsekvenser for etableringen af Favrholm Station, men har til formål at orientere trafikudvalget om den kommende politiske proces for etablering af Favrholm Station. De to udbudte entreprise-kontrakter har indbyggede afhængigheder. Etablering af Favrholm Station kan derfor kun realiseres, hvis både Banedanmark og Lokaltog får politisk mandat til at underskrive kontrakterne.
Administrationen bliver først underrettet om resultatet af udbuddet den 2. december 2021, og anlægsprisen er dermed ikke kendt ved forelæggelsen af denne sag. Resultatet af udbuddet vil blive behandlet i trafikudvalget i en skriftlig høring via mail med frist for svar senest mandag den 6. december. Et overslag over de økonomiske konsekvenser for CRU's budget vil ligeledes fremgå af beslutningssagen, som også forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021. I budgetforliget fra efteråret 2019 blev der aftalt, at midlerne til etablering af Favrholm St. og til fornyelse af lokalbanernes infrastruktur i perioden 2020 til 2026, skulle lånefinansieres med fastforrentede lån i 25 år.
Den overordnede kommunikation i forbindelse med borger- og pressehåndtering koordineres af en fælles kommunikationsgruppe for Favrholm St.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. november 2021.
Mads Monrad Hansen / Birgitte Leolnar
16039142
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Taget til efterretning
Paw Karlslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagen behandling.
Linje 380R mangler køretid, og Movia har derfor foreslået at løse problemet ved at ændre linjens rute ved Industrivænget i Hillerød. Ændringen træder i kraft fra december 2022.
Region Hovedstaden har ansvaret for at beslutte og bestille den regionale buskørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Den regionale linje 380R, som kører mellem Hillerød St. og Helsinge St., er siden medio 2021 blevet finansieret i samarbejde med Hillerød og Gribskov kommuner. Kommunerne dækker 12% af linjens udgifter, svarende til hver anden afgang på hverdage mellem kl. 9-14.
Linje 380R oplever trængsel på sin rute, og den har dermed svært ved at komme hurtigt nok frem til at kunne nå til endestationen og afgå derfra til tiden. Det betyder, at linjens faste halvtimesfrekvens ikke kan overholdes med det nuværende antal driftsbusser. Movia har foreslået at løse problemet ved at lade linjen køre ad Herredsvejen, som er en mere direkte rute, frem for at køre omvejen omkring Industrivænget i Hillerød. Til gengæld foreslår Movia at omlægge den kommunale linje 326 til at køre ad Industrivænget frem for ad Herredsvejen. Løsningen har været drøftet administrativt mellem regionen og kommunerne, som alle stiller sig positive overfor løsningen. Hillerød tekniske udvalg bliver orienteret om ændringen på et møde i december.
Movia har beskrevet løsningen i vedhæftede bilag, som også indeholder kort over området.
Rejsekortdata viser, at langt de fleste rejser fra stop på Industrivænget sker til enten Hillerød Station eller indkøbscentret Slotsarkaderne i Hillerød. Med linje 326 vil der fortsat være direkte betjening hertil, ligesom den samlede dækning vil være stort set uændret. Linje 380R vil standse på Herredsvejen, hvorfra der er stiforbindelser til Industrivænget. Afstanden fra Herredsvejen til enkelte af stoppene på Industrivænget er op til 600m. Dermed vil nogle passagerer få længere afstand fra stoppestedet til deres slutdestination. Omvendt vil passagerer, som ikke skal af ved stoppestederne på Industrivænget, få kortere rejsetid og opleve at bussen kører mere direkte. Det mest benyttede stop, som vil blive påvirket af omlægningen, er det vestligste stop, Harløsevej. Her vil passagererne fremover kunne stige på bussen fra den modsatte side af krydset.
Movia vurderer, at der ikke vil være passagerfrafald ved at ændre linjeføringerne for linjerne 380R og 326. Ud af de ca. 150 passagerer, der benytter linje 380R på en gennemsnitlig hverdag på Industrivænget, forventes lidt over halvdelen fortsat at benytte linjen fra stoppestederne på Herredsvejen. De øvrige passagerer forventes fremover at benytte linje 326.
Der vil ikke være nogen økonomiske konsekvenser ved en ombytning af de to linjer på den pågældende strækning.
Alternativet til en omlægning af linje 380R vil være at tilkøbe endnu en driftsbus. Det vil medføre en årlig merudgift på ca. 1,5 mio. kr., uden at forbedre serviceniveuet for passagererne.
Omlægningen af linje 380R og linje 326 vil træde i kraft i december 2022.
Med omlægningen af linje 380R vil nogle passagerer få øget afstand til stoppestedet, mens andre vil få kortere rejsetid.
Da Hillerød og Gribskov kommuner medfinansierer linje 380R og finansierer linje 326, forudsætter omlægningen af de to linjer enighed med begge kommuner.
Omlægningen har ingen økonomiske konsekvenser.
Movia vil orientere om omlægningen af de to busruter gennem de relevante kanaler, herunder Rejseplanen og DOT's hjemmeside, i forbindelse med at ændringen træder i kraft.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. november 2021.
Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
21060147
Bilag 1: Movias forslag til linjeændringer ved Industrivænget-Vølundsvej i Hillerød Kommune
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Taget til efterretning
Paw Karlslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagen behandling.
I budgetaftalen for 2020 blev der afsat midler til "analyse af mulig letbanestrækning/BRTstrækning Glostrup til Avedøre samt nordover." På den baggrund udmøntede regionsrådet den 15. december 2020 0,6 mio. kr. til screeninger på en række letbane-forlængelser og –afgreninger ud fra den kommende letbane i Ring 3. Hovedstadens Letbane har gennemført screeningerne og beskrevet resultaterne i det vedhæftede bilag 1.
På opdrag fra Region Hovedstaden har Hovedstadens Letbane lavet screeninger af muligheden for letbane på følgende strækninger (se bilag 2 for kort):
I screeningerne indgår de indledende analyser af mulige linjeføringer, stationsplaceringer og driftskoncepter samt indledende beregninger af anlægsomkostninger, driftsudgifter, passagerindtægter samt restfinansiering. Målet med en screening er at undersøge forskellige linjeføringer og stationsplaceringer, med henblik på at vurdere om der er potentiale for en egentlig forundersøgelse, som vil være næste skridt i en beslutningsproces.
I screeningerne er linjerne vurderet ud fra en række kriterier, herunder anlægsomkostninger, driftsomkostninger og passagerpotentiale. Dette er opgjort til en samlet restfinansiering, som udtrykker forholdet mellem udgifter og indtægter over en 50-årig periode. Dermed fås et sammenligningsgrundlag, som tager højde for at nogle strækninger er korte og dermed billigere at anlægge, men som også har færre passagerer og indtægter, mens andre strækninger er længere og dyrere, men til gengæld har flere passagerer og indtægter.
Der er i analyserne desuden gjort en række antagelser i forhold til befolkningsudvikling og bustilpasninger langs strækningerne, ligesom der er regnet på forskellige scenarier med hensyn til byudvikling, bilejerskab mm.
Analysen af de tre linjevarianter fra Lundtofte og nordpå viser, at linjen til Kokkedal st. forventes at medføre ca. 9.000 påstigere pr. hverdagsdøgn og have 6,3 mia. kr. i restfinansiering, mens for de kortere linjer til Nærum st. og Gl. Holte er antallet af merpåstigere pr. hverdagsdøgn hhv. 1.000 og 2.000. Restfinansieringen for de to linjer er hhv. 1,0 og 1,7 mia. kr.
Analysen af linjen fra Gladsaxe Trafikplads til Avedøre Holme viser at linjen forventes at medføre 28.000 påstigere pr. hverdagsdøgn, og have en restfinansiering på 7,9 mia. kr.
Analysen af linjen fra Glostrup st. til Avedøre Holme viser at linjen forventes at medføre 6.000 påstigere pr. hverdagsdøgn, og have en restfinansiering på 3,7 mia. kr.
Restfinansieringsbehovet for de fem linjevarianter er altså størst for strækningen Gladsaxe Trafikplads - Avedøre Holme, på trods af at det også er her, det største passagerpotentiale er. Restfinansieringsbehovet er mindst på strækningen Lundtofte - Nærum St., selvom passagerpotentialet her er mindst.
Udover passagerpotentiale og restfinansiering er linjerne vurderet ud fra parametrene: Ekstra kollektive ture, reduktion af bilture og betjening af knudepunkter. Et overblik over linjernes indbyrdes præstation på disse parametre ses i rapportens figur 3, side 7 (se bilag 1)
Videre proces
Analysen præsenterer en indledende screening af mulige nye letbanestrækninger i forlængelse af den planlagte letbane i Ring 3. Regionsrådet udmøntede med sagen i november 2020, udover indeværende analyse, midler til analyser af +Way på linje 150S på strækningen Nørreport st. – Kokkedal st. Denne analyse blev forelagt trafikudvalget på mødet den 26. oktober 2021, og skal ses som et supplement til analysen af BRT på linjen (drøftet i trafikudvalget den 2. marts 2021).
Derudover har Region Hovedstaden i samarbejde med Movia og en række kommuner fået udført hhv. projektforslaget ”+Way for 500S” (forelagt trafikudvalget den 27. april 2021), samt mulighedsstudier af BRT på linjerne 400S og 200S (drøftet i trafikudvalget den 2. marts 2021). Regionen og kommunerne har sendt ansøgning til forsøgsordning om stationsnærhed til BRT-stationer i hovedstadsområdet (behandlet af Regionsrådet den 22. juni 2021).
Sideløbende med disse arbejder har Folketinget vedtaget Infrastrukturplan 2035, hvor en række højklassede kollektive projekter er medtaget enten i form af analyser eller midler til anlæg. Særligt kan fremhæves BRT i Ring 4, Ring 2½, samt en pulje til højklasset kollektiv transport (Letbane og BRT).
Beslutningen om videre analyser af en eller flere af disse strækninger frem mod et egentligt beslutningsgrundlag, skal ses i sammenhæng med de øvrige analyser og udviklingsarbejder på infrastrukturområdet i hovedstadsregionen. I lyset af at der på en række strækninger er igangsat forundersøgelser, udredninger eller midler konkrete anlæg, gennemføres Analyse C: Sammenligning af højklassede trafikløsninger i sagen fra 15. december 2020 ikke.
Orienteringen om screening af nye letbanestrækninger indebærer ingen konsekvenser.
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. november 2021
Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
21068902
Bilag 1: Analyse af mulige letbaneudvidelser i Region H_endelig_nov2021
Bilag 2: Udtræk af kort fra analysen af mulige letbaneudvidelser
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Taget til efterretning
Paw Karlslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagen behandling.
Siden 2016 er miljø- og klimaudvalget årligt blevet præsenteret for status/klimaregnskab på Grøn Drift og Udvikling (GDU). I 2020 blev GDU udvidet og omdøbt til Grøn2030 som konsekvens af regionens verdensmålshandlingsplan. For 2020 er status/klimaregnskab nytænkt, og i denne sag redegøres for det nye koncept, resultater og udfordringer.
Miljø- og klimaudvalget har ansvar for at følge op på status for Grøn2030 og fik en status på udvalgsmødet den 28. september 2021. På baggrund af miljø- og klimaudvalgets sag bad trafikudvalget om en orientering af transportområdet i Grøn2030.
Som led i indfrielsen af regionens politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol, fastlagde miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015 ambitionsniveauet for CO2-reduktion for regionen som virksomhed via Grøn Drift og Udvikling (GDU). Siden 2016 er miljø- og klimaudvalget efter sommerferien blevet præsenteret for koncernstatus for GDU. GDU afløses nu af programmet for ”Grønne og ansvarlige hospitaler” - også kaldet Grøn2030 - som indeholder tre nye områder. Med Grøn2030 har Region Hovedstaden skabt et godt grundlag for, at vi som virksomhed kan levere vores bidrag til at indfri Folketingets nationale målsætning om 70 % CO2-reduktion i 2030. Programmet er betydeligt mere ambitiøst og bredt end GDU - og for at indfri indsatsernes 2030-mål, er det vigtigt med politisk fokus.
Grøn Drift og udvikling (GDU) blev fokuseret i tre koncernfælles temaplaner: Energiplan 2025, Affaldsressourceplan 2025 og Transportplan 2025 samt de tre understøttende områder: Grønne indkøb, strategisk kommunikation samt grøn vækst og innovation.
Med vedtagelsen af Handlingsplan for FN’s verdensmål i regionsrådet den 14. maj 2019 blev ambitionsniveauet for GDU sat i vejret. Både i forhold til mål for eksisterende indsatser men også med udvidelse af porteføljen. Desuden blev der sat målsætninger helt frem til 2030. På anbefaling fra styregruppen for GDU bakkede centerdirektørkredsen på møde den 6. februar 2020 op om at udvide porteføljen med tre nye områder. Grøn2030 er dermed navnet på regionens miljø- og klimaprogram, som nu indeholder følgende indsatsområder:
De understøttende områder til indsatsområderne er:
Overgangen fra status/klimaregnskab for GDU til status/klimaregnskab for Grøn2030 markeres med tre væsentlige nyskabelser, som alle bunder i en væsentlig øget ambition for grøn omstilling i virksomheden. Nyskabelserne er årsagen til, at status/klimaregnskab er lidt forsinket i år.
I regionens foregående klimaregnskaber blev kun opgjort CO2-udledning fra energiforbrug og transport. Men i 2020-regnskabet medtages udledningen fra alt, hvad regionen indkøber, herunder serviceydelser; lige fra gummihandsker til medicin, fødevarer og byggematerialer - bare for at nævne nogle få eksempler (såkaldt klimaaftryk). Disse udledninger kaldes indirekte, fordi de stammer fra indlejret CO2 (fra råvareudvinding, produktion og transport) - i alt, hvad vi forbruger i vores virksomhed. Udledningerne fra indkøb og forbrug udgør godt 90 % af regionens samlede udledning.
Regionen udarbejdede i 2009 og 2011 lignende klimaaftryk - men grundet en logik om at sætte ind, hvor det var nemmest at høste gevinster, blev indsatsen fokuseret på udledning fra energiforbrug, transport og affaldsressourcer. Nu er tiden moden til fuldt ud at fokusere på den store udledning, som vores indkøb og forbrug repræsenterer. Det er en stor udfordring, som kræver samarbejde på tværs af organisationen om vedtagelse af målsætninger, indsatser og efterfølgende implementering. Den øgede indsats i koncernindkøb og vedtagelse af budgetforslaget ”Bæredygtighed på hospitaler” er første skridt i den rigtige retning.
Grøn omstillingsrapport og web-baseret klimaregnskab
For at imødekomme øget krav til både brugervenlighed og databaseret ledelse, er klimaregnskabet blevet omdannet til en interaktiv webbaseret platform, som erstatter den gamle pdf-version. Se regnskabet her - link*. Det har været en stor opgave at udvikle platformen, som netop er blevet færdig. Der vil være behov for at finjustere på platformen i den kommende tid.
Udviklingen i CO2-udledningen i tons (afrundet) fra baselineåret til og med 2020 er vist nedenfor:
Område/år | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2025 -mål |
Transport | - | - | 10.900 | 11.600 | 11.800 | 12.000 | 13.100 | 6.700 | 9.600 |
CO2 fra transporten er faldet efter uafbrudt stigning siden 2015. Forklaringen er primært et fald i tjenesterejser pga. COVID-19.
*Hvis linket ikke virker via sagsfremstillingen, kan det tilgås via link i bilag 2.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages status på regnskab for regionens drift- og transportarbejder i Grøn2030 til efterretning.
Regionens resultater i Grøn2030 vil blive kommunikeret ud til omverdenen via regionens grønne omstillingsrapport 2020, som blev forelagt den 27. oktober 2021 (bilag 1).
Sagen forelægges trafikudvalget den 23. november 2021.
Mads Monrad Hansen/Kåre Albretchsen
14008498
Bilag 1: Rapport Grøn omstilling 2020 - Sammen om at tage ansvar - den 27. oktober 2021
Bilag 2: Link til det webbaseret klimaregnskab
Tomt indhold
Med Fingerplan 2019 blev der etableret en forsøgsordning, hvor kommuner i hovedstadsområdet kunne søge om stationsnærhed for op til tre BRT-linjer med op til tre standsningssteder pr. linje.
Region Hovedstaden har i samarbejde med Movia og en række kommunerne ansøgt forsøgsordningen om stationsnærhed ved BRT-stop på de to regionale buslinjer 200S og 400S. Regionsrådet godkendte ansøgningerne på mødet den 22. juni 2021. Indenrigs- og boligministeren og transportministeren har nu givet betinget tilsagn til stationsnærhed ved BRT stop.
Indenrigs- og boliginisteren og transportministeren har givet betinget tilsagn om stationsnærhed for i alt tre BRT-stop på linje 400S, fordelt med ét BRT-stop i Høje-Taastrup Kommune, ét BRT-stop i Ballerup Kommune og ét BRT-stop ved Granvej i Gladsaxe Kommune.Indenrigs- og boliginisteren og transportministeren har givet betinget tilsagn om stationsnærhed for de ansøgte BRT-stop på linje 200S ved Avedøre Holme, Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum på linje 200S.
For at opnå endeligt tilsagn om stationsnærhed for hhv. 200S og 400S forudsættes følgende:
Der tages herudover forbehold for resultaterne af de kommende VVM'er af BRT på linje 200S og 400S.
På baggrund af erfaringerne fra forsøgsordningen kan der senere tages stilling til, om der er grundlag for flere BRT-stop med stationsnærhed.
Infrastrukturaftalen er der afsat statlig medfinansiering på 50% til at etablere BRT på bus 400S og 200S. Derudover er der afsat fuld statslig finansiering af VVM-undersøgelser på begge linjer, som vil udgøre det endelige beslutningsgrundlag for en beslutning om at etablere BRT.
20068327
Bilag 1: Bilag 2 - Brev med betinget tilsagn vedr. linje 200S
Bilag 2: Bilag 3 - Brev med betinget tilsagn vedr. linje 400S
Trafikudvalget blev orienteret om resultatet af udbuddet af buslinjerne 300S og 30E d. 5. maj 2020, hvori der også indgik en option på et brintbusforsøg, som regionsrådet godkendte d. 19. maj 2020. Brintbusforsøget skulle efter planen være påbegyndt til december, men bliver desværre forsinket med ca. en måned. Bussen mangler montering af enkelte kritiske komponenter, som er forsinket fra producentens underleverandører pga. COVID-19. Herefter leveres bussen til Danmark, hvorefter der skal installeres rejsekortstandere mm. Brintbussen bliver regionens første nulemissionsbus.
I forbindelse med driftsstarten af brintbussen planlægges et lanceringsevent med prøvekørsel, klipning af snor, taler mm.
19001721.