Bilag 1: Kommissorium for redegørelse vedrørende opkald i 112Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Drøftet og taget til efterretning.
Enhedschef i Center for Sundhed Laura Glavind deltog under punktet.
På regionsrådsmødet den 21. september 2021 godkendte regionsrådet at igangsætte en tilbundsgående redegørelse for opkald til 1-1-2 i Region Hovedstadens Akutberedskab på baggrund af kommissoriet, som regionstrådet godkendte på mødet.
På forretningsudvalgets møde den 5. oktober 2021 vil den eksterne undersøger Mads Koch Hansen give en mundtlig fremlæggelse af redegørelsen.
Regionsrådet godkendte på deres møde den 21. september 2021 kommissoriet for en tilbundsgående redegørelse for og bud på konkrete løsninger på de fremførte problemer med "køopkald" ved regionens 1-1-2 vagtcentral. Redegørelsen gennemføres af en ekstern undersøger, Mads Koch Hansen, med sekretariatsbistand fra regionens Center for Sundhed samt med inddragelse af øvrige relevante koncerncentre.
Redegørelsen indeholder en afdækning af følgende forhold:
Kommissoriet for redegørelsen er vedlagt som bilag 1.
I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen har Mads Koch Hansen besøgt regionens vagtcentral og gennemført mere end 30 samtaler med medarbejdere og ledere i Akutberedskabet samt med Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab.
Mads Koch Hansen vil på mødet give en mundtlig præsentation af redegørelsen, herunder komme med anbefalinger til mulige løsninger på skitserede udfordringer. Regionsrådet vil efter mødet i forretningsudvalget få tilsendt den skriftlige redegørelse.
Forretningsudvalget vil på kommende møder få forelagt status på omfanget af "køopkald" samt status på igangsatte initiativer i Akutberedskabet.
Forretningsudvalgets beslutninger vil danne udgangspunkt for det videre arbejde med at adressere de identificerede udfordringer ved regionens 1-1-2 vagtcentral.
Den skriftlige redegørelse sendes i forlængelse af mødet i forretningsudvalget til hele regionsrådet. Efterfølgende vil redegørelsen blive gjort offentlig tilgængelig på regionens hjemmeside, og der vil blive udsendt pressemeddelelse.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2021.
Denne sag går ikke videre til regionsrådet, men der vil blive fremlagt en sag på det ekstraordinære forretningsudvalgsmøde, som bliver behandlet på regionsrådsmødet den 12. oktober.
Dorthe Crüger / Laura Glavind
21059527
Bilag 1: Kommissorium for redegørelse vedrørende opkald i 112
Bilag 2: Slides / powerpoint oplæg - Redegørelse 112
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Drøftet.
Per Tærsbøl (C ) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen giver status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af forløbstiderne i kræftpakkerne (se bilag 1 for data). Sagen er opdateret med nyeste data, da sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 14. september.
Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker pr. 15. september
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2021. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.
De foreløbige data for september viser, at udredningsretten er overholdt for 83 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken, og at 60 % blev udredt inden for 30 dage. Der ses et fald i antallet af udredningsforløb de seneste uger, og niveauet er fortsat lavt (graf 8-9). Faldet i overholdelsen af udredningsretten skyldes formentlig sygeplejeskestrejken (på det somatiske område) samt ferieafvikling.
For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten er 59 % af afsluttede udredningsforløb, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, er 50 %. Specifikt for børne- og ungdomspsykiatrien er der kapacitetsudfordringer som følge af en løbende stigning i antallet af henvisninger det seneste år. Der er igangsat en række tiltag, der skal bidrage til at løfte overholdelsen af udredningsretten på området. Med budgetforlig for 2022 har et samlet regionsråd blandt andet aftalt, at der i 2021 og 2022 skal anvendes 29 mio. ekstra kr. til børne- og ungepsykiatrien til at adressere udfordringerne. De foreløbige data for september viser endelig, at der er en meget høj overholdelse på 98 % i voksenpsykiatrien, og at 92 % blev udredt inden for 30 dage.
Forretningsudvalget har på møde den 10. november 2020 besluttet at fastholde målsætningen om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne var i juli måned 74 %, i august 66 %, mens den foreløbige samlede målopfyldelse for september er 69 %. Den samlede målopfyldelse er særligt påvirket af udfordringerne på brystkræftområdet.
Nedenstående tabel viser data vedr. overholdelse af udredningsret og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker opgjort pr. 15. september 2021. Det bemærkes, at muligheden for overholdelse af udredningsretten i den kommende tid må forventes at være påvirket af afvikling af udskudt aktivitet grundet sygeplejerskernes strejke og COVID-19. Dette må forventes også at gøre sig gældende for de øvrige regioner.
Bemærkninger angående forløbstider i kræftpakker
Brystkræft
Herlev Gentofte Hospital og administrationen har fortsat et stort fokus på de aktuelle kapacitetsudfordringer ifm. udredningen af brystkræft og samarbejder om forskellige løsninger. Planen for nedbringelse af ventetid til kliniske mammografier via en reduktion af aktiviteten i mammografi screeningsprogrammet er iværksat. Samtidig er der nedsat en taskforce på tværs af hospitalet, koncerndirektionen og flere af koncerncentrene. Området bliver bl.a. drøftet på de ugentlige møder i hospitalsdirektørkredsen.
Regionen har for nyligt indgået en aftale med Aleris-Hamlet (Aalborg), som iværksættes i uge 38 og løber til og med uge 43 (med mulighed for forlængelse). Aftalen indebærer udførelse af udredende undersøgelser på 10 patienter om ugen, som er omfattet af udredningsretten. Afdeling for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital sørger for kontakten til patienter, som har ventet længst tid på deres udredende undersøgelser med henblik på at give dem et tilbud om at få foretaget undersøgelserne i Aalborg. Patienterne skal selv arrangere transport til Aalborg, men har mulighed for at få kompensation herfor.
Regionen arbejder yderligere aktuelt på at indgå en aftale med en anden privat leverandør, Progardia. Aftalen er fortsat under udarbejdelse og aktuelt afventes status på klargøringen af klinikkens lokaler. Aftalen forventes at indebære udførelse af undersøgelser på forventeligt 100 patienter om ugen. Det vil både dreje sig om både patienter i kræftpakken og patienter, der er omfattet af udredningsretten.
Regionen har fortsat udfordringer med at overholde bekendtgørelsen om de maksimale ventetider på brystkræftområdet ifm. udredning, men der er gennem de seneste uger set en forbedring på ventetid til udredning. Pr. 27. september 2021 gives der tider til udredning til kvinder med mistanke om brystkræft, som overskrider den maksimale ventetid (14 dage) med 4 dage på Herlev-matriklen og hhv. 3 og 7 dage hos de to private leverandører, mens der på matriklen på Rigshospitalet gives tider inden for de maksimale ventetider på 14 dage. Årsagen til, at der ses en længere ventetid på Herlev-matriklen, skyldes hovedsageligt, at en række patienter, som er eller har været tilknyttet Herlev, ønsker at blive på matriklen – fremfor at blive sendt ud privat. Samtidig med at der tages dette hensyn, forsøger Afdeling for Brystundersøgelser at udligne ventetiderne, således at patienterne sendes til den matrikel eller leverandør, som har den korteste ventetid til udredning. Ventetiden er et aktuelt billede, som kan ændre sig fra dag til dag og bl.a. afhænger af antallet af henvisninger.
Udfordringerne i forbindelse med udredning på brystkræftområdet afspejles i målopfyldelsen for brystkræft, da det kan være vanskeligt at indhente overskridelsen på ventetid til udredning i de forløb, hvor en kræftdiagnose bekræftes. I juli måned blev 27 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne, i august måned blev 25 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne, mens det foreløbigt i september er 29 % af patienterne med brystkræft, som er blevet behandlet inden for standardforløbstiderne. Målopfyldelsen opgøres på afsluttede patientforløb, og derved afspejler den faldende målopfyldelse i august forløb, som er startet før iværksættelse af planen om nedbringelse af ventetid til kliniske mammografier. Målopfyldelsen vil derfor altid vise et forsinket billede af den aktuelle status på brystkræftområdet, og effekten af iværksættelse af planen for nedbringelse af ventetid vil først kunne forventes afspejlet i tallene i de kommende måneder. Målopfyldelsen i kræftpakkerne, herunder målopfyldelsen for brystkræft, ses i bilag 2.
Kræftens Bekæmpelse gjorde i starten af september Region Hovedstaden opmærksom på, at regionens udsendte breve skabte utryghed og uklarhed om, hvornår patienterne ville blive inviteret til mammografiscreening. Administrationen fulgte med det samme op på sagen og fandt ud af, at afdelingen ikke havde udsendt det aftalte brev. Brevene blev tilrettet med det samme, og de korrekte breve er efterfølgende sendt ud ud til kvinder, der får forsinkelsesbreve i forbindelse med invitation til mammografiscreening.
Lungekræft
Der ses også udfordringer i forbindelse med kræftpakken for lungekræft. Hospitalerne oplever særligt forsinkelser i de udredningsforløb, som kræver ny vævsprøve efter enten bronkoskopi (kikkertundersøgelse af lungerne) eller CT-vejledt vævsprøve, som er en procedure, hvor patienten får foretaget en vævsprøve imens patienten ligger i en CT-skanner. CT-skanneren vejleder radiologen i præcis hvorfra, biopsien skal tages. Der arbejdes på at øge kapaciteten til disse undersøgelser med henblik på at sikre robusthed ved udsving i antallet af henvisninger. Der opleves også udfordringer i kirurgien, som samlet set skyldes en stigning i antallet af henviste patienter og stigning i udførelse af krævende operationer, hvilket har presset operationskapaciteten og den lungekirurgiske sengeafdeling. I juli blev 72 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiden, i august måned blev 59 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne, mens det foreløbigt er 68 % af patienterne med lungekræft, som er blevet behandlet inden for standardforløbstiderne i september måned. Kræftpakken for lungekræft følges i sundhedsudvalget, hvor der gives en uddybende kvartalsvis status på området. Se bilag 2.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne, herunder er der et skærpet fokus på brystkræftområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2021, da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 14. september 2021.
Lise Graae / Laura Glavind
20024815
Bilag 1: Datapakke - FU KRÆFT UDRED - omstilling til øget aktivitet data tom 120921 opdateret 150921
Bilag 2: Bilag til HD - kræftpakker data tom 120921 opdat 150921
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Godkendt.
Forretningsudvalget har løbende drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19. Med afslutning af sygeplejestrejken skal der lægges en samlet plan for afvikling af udskudt aktivitet, der også omfatter aktivitet udskudt grundet strejken.
Hospitalerne har nu opgjort, hvor meget aktivitet, der skal afvikles efter strejken, og hvor meget aktivitet, der fortsat resterer at blive afviklet efter COVID-19. Forretningsudvalget præsenteres med denne sag for den samlede opgørelse af udskudt aktivitet, status på planlægning af afvikling og forslag om, at der afsættes en økonomisk pulje til afvikling.
Opgørelse af udskudt aktivitet til afvikling
Hospitalerne har opgjort, at der pr. 12. september 2021 samlet set mangler at blive afviklet 18.480 ambulante besøg og 15.013 kirurgiske indgreb grundet COVID-19 og strejke. For både ambulante besøg og kirurgiske indgreb gælder, at knap 30 pct. er udskudt aktivitet, som fortsat mangler at blive afviklet efter COVID-19.
Der er tale om et øjebliksbillede af situationen, og der kan løbende blive behov for at op- og nedjustere tallene for de enkelte hospitaler. Fx kan der i takt med, at patienterne tilses ambulant, vise sig at være flere patienter, som har behov for kirurgisk behandling.
For den kirurgiske aktivitet tegner gastroområdet (5.028), øjenområdet (3.919) og ortopædkirurgien (2.466) sig for den største del. Der er også en del udskudt kirurgisk aktivitet inden for øre-næse-hals (961), urinvejssygdomme (769) og gynækologi (530).
For de ambulante besøg ses en mere jævn spredning ud over flere specialer. De områder, der i antal har flest udskudte ambulante besøg er øre-næse-hals (2.235), ortopædkirurgi (2.209) og nervesygdomme (1.958) og hormon- og stofskiftesygdomme (1.671).
Antallet af udskudte ambulante besøg og kirurgiske indgreb adskiller sig fra de data, som løbende er opgjort under strejken, og som senest blev præsenteret for forretningsudvalget i september. Det er der mange årsager til. Fx skyldes noget hvordan registrering og booking af patienterne har fundet sted under strejken, mens andet kan henføres til hvordan patienternes forløb har udviklet sig. Fremover er det nedenstående data, som vil blive fulgt for at vurdere omfanget af udskudt aktivitet og afviklingen heraf.
| Udskudte ambulante kontakter grundet COVID-19 | Udskudte ambulante kontakter grundet strejke | Udskudte ambulante kontakter i alt | Udskudte kirurgiske indgreb grundet COVID-19 | Udskudte kirurgiske indgreb grundet strejke | Udskudte kirurgiske indgreb i alt | |
| Amager og Hvidovre Hospital | 800 | 1.688 | 2.488 | 487 | 2.461 | 2.948 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 9 | 793 | 802 | 250 | 350 | 600 |
| Bornholms Hospital | 0 | 469 | 469 | 0 | 207 | 207 |
| Herlev og Gentofte Hospital | 1.516 | 1.858 | 3.374 | 2.143 | 2.832 | 4.975 |
| Nordsjællands Hospital | 0 | 2.278 | 2.278 | 143 | 676 | 819 |
| Rigshospitalet* | 3.011 | 6.058 | 9.069 | 1.041 | 4.423 | 5.464 |
| Total | 5.336 | 13.144 | 18.480 | 4.064 | 10.949 | 15.013 |
*Rigshospitalet oplyser, at der på flere områder er afviklet udskudt aktivitet grundet COVID-19 efter sygeplejestrejkens ikræfttrædelse. Denne reduktion indgår ikke i ovenstående opgørelse, men vil være indregnet ved næste opgørelse i oktober måned.
Muligheder for opretholdelse af planlagt aktivitet resten af 2021
Hospitalerne har på flere områder ikke den nødvendige bemanding til at opretholde det normale aktivitetsniveau resten af året. Det kan i hovedtræk tilskrives ferieafvikling for de sygeplejsker, der har været forhindrede i at holde ferie grundet strejken, flere vakante sygeplejerskestillinger særlig blandt anæstesi- og operationssygeplejersker og sygeplejersker på sengeafdelinger, og mindre villighed blandt sygeplejerskerne til at påtage sig ekstra arbejde, fx ved sygdom blandt kolleger eller ubesatte stillinger.
Det er særligt det kirurgiske område, som er ramt, herunder skopiområdet, og hospitalerne er på grund af manglende personale nødt til at planlægge med nedsat kapacitet til planlagte operationer og skopier. Hospitalernes planlagte operationslejer vil være reduceret med op mod 40 pct. resten af 2021. På nogle områder er der også behov for at reducere aktiviteten i de sygeplejebemandede ambulatorier, ligesom flere hospitaler midlertidigt har lukket senge.
For endoskopien gælder samtidig, at der ses et stigende antal henvisninger, bl.a. fordi flere undersøgelser og behandlinger kan udføres endoskopisk, og at flere patienter ønsker dyb bedøvelse, hvorved den enkelte undersøgelse tager længere tid. For ortopædkirurgien vurderes ligeledes, at kapaciteten ikke står mål med det løbende antal henvisninger, og at det til trods for øget viderehenvisning til privat regi ikke er muligt at følge med.
Et væsentligt usikkerhedsmoment de kommende måneder er herudover, hvor belastet hospitalerne bliver af øget forekomst af smitsomme sygdomme i løbet af vinteren. Børne- og ungeafdelingerne oplever aktuelt et betragteligt pres grundet RS-virus, som indtil videre har medført aflysninger af planlagt aktivitet i mindre omfang. Der må ligeledes forventes at komme et øget pres på voksenafdelingerne.
Alt i alt betyder det, at der på en del områder må forventes yderligere tilgang til ventelisterne frem mod årsskiftet.
Planlægning af afvikling af udskudt aktivitet
I lyset af ovenstående, er det ikke muligt at fremlægge en konkret plan for afvikling af udskudt aktivitet endnu. Hospitalerne er fortsat ved at planlægge, hvordan de hurtigst muligt kan tilbyde patienterne udredning og behandling og dermed få afviklet den udskudte aktivitet.
Der sker en løbende lægefaglig vurdering af patienterne. Patienterne prioriteres ud fra, hvem der har behov for at komme til først, herunder ud fra hvor længe de allerede har ventet. Der er et særligt hensyn i forhold til, at udredningspatienter får afklaring af deres videre forløb.
Som beskrevet i sagen til forretningsudvalget i september, er hospitalerne i forberedelsesfasen, hvor de har fokus på at sikre et godt arbejdsklima, afvikle udskudt hovedferie og tilrettelægge ventelisteafviklingen bedst muligt. På nuværende tidspunkt er der ikke mulighed for, at hospitalerne hjælper hinanden med afviklingen af udskudt aktivitet. Alle hospitaler oplever mangel på kapacitet.
Hospitalerne har vedvarende fokus på at udnytte kapaciteten i privat regi. I de tilfælde hvor regionens hospitaler ikke kan tilbyde patienten færdigudredning eller behandling inden for 30 kalenderdage, og hvor der findes et fagligt relevant tilbud med mindre ventetid på privathospital eller i speciallægepraksis, vil hospitalerne fortsat tilbyde patienterne at blive omvisiteret.
Administrationen vurderer sammen med hospitalerne løbende, om der er behov for at indgå yderligere aftaler med private leverandører. Aktuelt er der konkrete drøftelser med et privathospital om, hvordan de kan medvirke til at nedbringe ventelisterne på øjenområdet. Der er redegjort nærmere for brugen af private leverandører nedenfor.
Aktuelt er det ikke muligt at fastsætte en realistisk tidshorisont for hvornår, den udskudte aktivitet vil være afviklet. Der må som anført forventes yderligere tilgang til ventelisterne året ud, og mulighederne for aktivitetsøgning efter årsskiftet er forbundet med stor usikkerhed. På nogle områder vil afviklingen af udskudt aktivitet formentlig strække sig ind i 2023. Den ambulante aktivitet forventes generelt afviklet hurtigere end den kirurgiske aktivitet.
Anvendelse af privat kapacitet
Udredning og behandling på privathospital kan ske efter samarbejdsaftaler, som Region Hovedstaden har indgået med udvalgte private leverandører på baggrund af et udbud, eller ud fra en af de aftaler Danske Regioner har indgået med private leverandører. På de områder, hvor regionen har samarbejdsaftaler, henvises patienten direkte til privat udredning eller behandling, hvis regionen mangler kapacitet. Hvis regionen ikke har mulighed for udredning eller behandling inden for 30 dage på egne hospitaler eller private samarbejdshospitaler, undersøger afdelingen, om Danske Regioner har indgået aftale med en privat leverandør, som patienten kan tilbydes omvisitering til. Arbejdsgangen er her følgende:
Hvor mange patienter udredes på privathospital
Sammenlignet med 2019 er der i 2021 omvisiteret flere patienter til privathospitaler i Region Hovedstaden. Der er i januar til august 2021 omvisiteret 51.151 patienter sammenlignet med 41.526 patienter i 2019. I september er der pr. 26. september 2021 foreløbigt omvisiteret 6.608 mod 5.752 patienter i hele september 2019. Der sammenlignes med 2019, da 2020 var et atypisk år grundet COVID.
Aktuelt viderehenvises der flest patienter inden for områderne ortopædkirurgi, urologi og øre-næse-hals området samt til diagnostiske undersøgelser (røntgen mm.).
Hospitalerne følger løbende hvor mange patienter, der tager imod tilbud i privat regi, for at sikre at relevante patienter får et privat tilbud. Hospitalerne er samtidigt opmærksomme på, om den øgede brug af privathospitaler fører til, at en større del af regionens personale søger mod det private.
Den øgede brug af privathospitaler betyder, at der på nogle områder er længere ventetid til privat udredning eller behandling, end der tidligere har været, men det er fortsat muligt at give tilbud inden for de fastsatte tidsfrister.
Hvilke patienter kan udredes eller behandles på privathospital
Det er ikke alle patienter, hvor der findes et tilbud i privat regi. Som konkrete eksempler kan nævnes:
Ikke alle patienter tager imod tilbud i privat regi
Det er langt fra alle de patienter, der tilbydes udredning eller behandling i privat regi, der gør brug af det. Det er der mange årsager til, fx at patienterne føler sig utrygge ved at overflytte deres forløb eller ikke har det fornødne overskud hertil. For kirurgiske forløb vil en del patienter have opstartet deres behandling (forundersøgelse) på et af regionens egne hospitaler, hvilket kan være en barriere for at flytte den resterende del af forløbet.
For de patienter, der skal kontakte 'Rådgivning i Sygehusvalg' for at blive omvisiteret, kan det være en barriere i sig selv. For at give patienterne bedre overblik over deres muligheder for privat udredning, er der i forbindelse med genindførsel af patientrettighederne pr. 1. marts 2021 blevet ændret i indkaldelsesbrevene, så der bl.a. fremgår konkrete navne på privathospitaler med kortere ventetid.
Afdelingerne har gennem tiden gjort forskellige tiltag for at give patienterne bedre vejledning om deres muligheder. På gastroområdet har flere afdelinger forsøgt sig med at tage telefonisk kontakt til patienterne. Alligevel ønsker en stor del af patienterne at forblive ventende til de kan få en tid på deres lokale hospital.
Praktiserende speciallæger
De fleste patienter henvises til praktiserende speciallæger via almen praksis, men speciallægeoverenskomsten indeholder også muligheder for at anvende speciallægepraksis ved behov for aflastning af hospitalerne i forhold til behandling af patienter på hovedfunktionsniveau.
Regionen har fx indgået lokalaftaler inden for skopiområdet, hvor hospitalerne har mulighed for at viderehenvise kontrolpatienter, udredningskoloskopier og kræftpakkekoloskopier til kirurgisk og gastromedicinsk speciallægepraksis. Patienterne modtager et indkaldelsesbrev fra det regionale hospital om, at de er blevet viderehenvist til speciallægepraksis og skal kontakte speciallægen for at få en tid. For kræftpakkekoloskopier bliver patienten med det samme tildelt en tid, der er reserveret i speciallægens kalender. Der er inden for andre områder indgået andre specialaftaler.
Der blev desuden i 2020, som følge af COVID-19-pandemien, indgået en midlertidig aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af praktiserende speciallæger om udlægning af sygehusbehandling til speciallægepraksis for alle specialer. Det er forventningen, at der vil komme en mere permanent tillægsaftale til speciallægeoverenskomsten vedrørende mulighed for udlægning af sygehusydelser. Aftalen har hidtil været anvendt af specialerne plastikkirurgi, ortopædkirurgi, kardiologi, lungemedicin, kirurgisk og medicinsk gastroenterologi (skopier) og øre-næse hals specialet (høreapparatsområdet).
Der afsættes i 2021 en central pulje på 25 mio. kr. til hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet i 2021. Hospitalerne fortsætter deres arbejde med at planlægge og afvikle den udskudte aktivitet hurtigst muligt.
Under sygeplejerskestrejken er der på hospitalerne opsparet lønmidler, som skal anvendes i 2021 til at afvikle udskudt aktivitet. I det omfang det er muligt, vil afvikling af udskudt aktivitet ske inden for hospitalernes eksisterende driftsøkonomi. For ikke at begrænse indsatsen afsættes der derudover i 2021 en central pulje på 25,0 mio. kr. Når hospitalerne har anvendt de frigjorte midler fra sygeplejerskestrejken til afvikling af udskudt aktivitet, kan der ansøges om en bevilling fra den regionale pulje til yderligere afvikling af udskudt aktivitet. Det er ikke muligt at overføre midler fra puljen til 2022.
Der er ikke i Region Hovedstadens budget 2022 afsat midler til afvikling af udskudt aktivitet efter COVID-19 og sygeplejerskestrejken. Der vil skulle ske en drøftelse mellem Danske Regioner og Staten om hvordan der tilvejebringes en ramme til afvikling af udskudt aktivitet i 2022.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2021. Forretningsudvalget vil løbende få status for afvikling af udskudt aktivitet.
Jens Gordon Clausen/Lise Graae
21054042
Administrationen indstiller til forretningsudvalget
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Taget til efterretning.
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Sagen blev udsat.
På forretningsudvalgsmødet den 10. november 2020 drøftede forretningsudvalget iværksættelse af Region Hovedstadens videre arbejde med uønsket seksuel opmærksomhed i bl.a. nedenstående tre hovedspor,:
Administrationen orienterer hermed om status på regionens arbejde med uønsket seksuel opmærksomhed.
Emnet har været drøftet af forretningsudvalget, regionsrådet, Regions-MED-udvalget og Virksomheds-MED-udvalg, i direktørkredsene og i forskellige fora i regi af Danske Regioner.
Forholdet ansatte imellem
For så vidt angår forholdet uønsket seksuel opmærksomhed mellem ansatte, er der bred enighed om, at krænkende adfærd, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, er uforeneligt med værdierne i Region Hovedstaden.
Håndteringen varetages i de kendte strukturer via MED-strengen, og evt. herunder med relevant inddragelse af HR, arbejdsmiljø, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og mulighed for ekstern støtte fx via Falch Health Care. Det bemærkes, at, for så vidt angår vikarer (eksterne vikarer såvel som løst tilknyttede via hospitalernes vikarkorps), anbefales de samme kanaler som nævnt ovenfor til håndteringen af uønsket seksuel opmærksomhed.
Regionen har iværksat en række tiltag. Status på disse gengives nedenfor.
Der er tillige udarbejdet en film, som i kort form gengiver budskaberne i vejledningerne med fokus på, hvor ansatte kan få hjælp.
Status – tal fra APV 2021 – forholdet ansatte imellem
I foråret 2021 blev den lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering) foretaget. Forrige APV er fra 2017. APV'en er udsendt til alle varigt ansatte i regionen (hvis et hospital ønsker at tilkoble andre grupper, fx løst tilknyttede medarbejdere, er det muligt). 83 % har besvaret APV’en, svarende til 34.418 personer.
I APV'en for 2021 har spørgsmålet om uønsket seksuel opmærksomhed været formuleret: ”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med dit arbejde?”.
Resultaterne viser:
Samtlige arbejdspladser er p.t. ved at afslutte drøftelserne af resultaterne og igangsætte tiltag, hvor det er nødvendigt.
Flere af regionens hospitaler inkl. Region Hovedstadens Psykiatri samt Den Sociale Virksomhed har interne instrukser og indsatser rettet mod medarbejdere, der udsættes for krænkende adfærd. Derudover er der lokalt en løbende dialog om, hvordan uacceptabel adfærd håndteres.
Administrationens bemærkninger
Administrationen anser det for positivt, at den procentuelle andel af ansatte i regionen, som gennem de seneste 12 måneder har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, er halveret. Det kan være en konsekvens af regionens fokus på emnet og de iværksatte initiativer.
Man bør være opmærksom på, at det dog ikke kan udelukkes, at noget af forklaringen på faldet kan være, at 2020/2021 har været præget af situationen med COVID-19 pandemien, herunder lavere aktivitet på hospitalerne. Der bør derfor fortsat være fokus på området.
Forholdet imellem studerende, elever og praktikanter og regionens arbejdspladser
Center for HR og Uddannelse har været i dialog med uddannelsesinstitutionerne med henblik på, at skabe særlig opmærksomhed på et trygt arbejdsmiljø for studerende, elever og praktikanter m.fl., som er løst tilknyttet arbejdspladsen.
Fokus har været på dialog om, hvordan vi sikrer tydelighed om kontaktpersoner og kommunikationskanaler, så alle ved, hvor de kan henvende sig såvel på arbejdspladsen som på uddannelsesinstitutionen/skolen, hvis de oplever uønsket seksuel opmærksomhed.
Status er, at der nu både på regionens og på mange af uddannelsesinstitutionernes egne hjemme- og/eller intranetsider er tydelige anbefalinger til hjælp. Desuden anbefales det at henvise til hinandens sider, så man som elev eller studerende ikke skal være i tvivl om, at der hjælp at finde.
Der har været gennemført landsdækkende spørgeskemaundersøgelse på uddannelsesinstitutioner ift. krænkende adfærd herunder uønsket seksuel opmærksomhed. De studerende bliver i undersøgelsen blandt andet spurgt ind til, om/hvor ofte de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Her er en af svarkategorierne ”i andre studierelevante sammenhænge”, som blandt andet kan inkludere klinikophold (det er dog ikke udspecificeret yderligere).
Ud af ca. 140 bioanalytikerstuderende og 1.110 sygeplejestuderende er det blevet oplyst af 1-2%, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed dagligt/ugentligt/månedligt inden for de sidste 12 måneder. Det bemærkes, at det kan være på praktikstedet, men det kan også være andre steder.
Tallene er dermed ikke specifikke nok til eksakt at udlede, at hændelserne relaterer sig til praktiksteder i Region Hovedstaden. Men, det er sandsynligt, at nogle gør.
Resultatet af undersøgelsen, som blev gennemført af Uddannelses- og Forskningsministeriet i november/december 2020, er offentliggjort på ministeriets hjemmeside.
Forholdet imellem patienter/brugere og regionens ansatte
APV 2021 viser, at de regionalt ansatte hyppigst udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed fra patienter og pårørende. I tabel 1 nedenfor er angivet det samlede antal rapporteringer af uønsket seksuel opmærksomhed, herunder rapporteringer vedrørende patienter, pårørende og brugere. Heraf fremgår det, at 65% af rapporteringer knytter sig hertil. Når man ser på hospitaler og virksomheder, er der store udsving. Andelen af eksterne hændelser er forholdsmæssigt højest i Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomhed. Af tabel 1 fremgår det tydeligt, at Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomhed ligger højt med henholdsvis 79% og 80%.
Administrationens bemærkninger
Der ses et fald i antal oplevede situationer med krænkende adfærd af seksuel karakter i APV 2021 set i forhold til APV 2017. Det skal bemærkes, at respondenterne i APV 2021 forholder sig til situationer 12 måneder tilbage. Det er en periode, der har været præget af lavere aktivitet på hospitaler og virksomheder som følge af COVID-19. Omvendt kan det øgede fokus på seksuelle krænkelser i efteråret have skabt en forventning om flere rapporteringer end ved foregående APV-målinger.
På baggrund af dataene har regionens administration været i dialog med Danske Patienter, der er paraplyorganisation for mere end 100 patient- eller pårørendeforeninger, herunder blandt andet Astma-Allergi Danmark, Lungeforeningen, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Nyreforeningen og Bedre Psykiatri. Administrationen har ønsket oplyst, hvorvidt patientforeninger har oplevet, at der har været fokus på italesættelsen af, at personale ikke udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed, heller ikke fra patienter/borgere, eller at patienter/borgere ikke udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed fra personalet. Det er ikke oplevelsen, at problematikkerne har været italesat. Administrationen vil invitere relevante interesseorganisationer til yderligere dialog om emnet.
Den neutrale postkasse i Region Hovedstaden
I administrationen er der i henhold til koncerndirektionens beslutning oprettet en sikker postkasse til håndtering af henvendelser om ønsket seksuel opmærksomhed. Postkassen kan - ud over opfordringen til at bruge ledelses- og MED-strengen - bruges som neutral instans for henvendelser. Dette er blandt andet i forlængelse af ønsket fra bestyrelsen i Danske Regioner om etablering af en neutral instans for henvendelser om seksuelle krænkelser.
Status er, at postkassen ikke har modtaget henvendelser fra ansatte eller studerende, som har ønsket administrationens bistand til at håndtere henvendelser om uønsket seksuel opmærksomhed. Der er modtaget en henvendelse fra et hospital med orientering om en konkret sag om uønsket seksuel opmærksomhed.
Postkassen er et godt supplement til regionens whistleblowerordning, som kan være svær som arbejdsgiver at agere på, på grund af anmelderens mulighed for at være anonym i whistleblowerordningen.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.
Administrationen fortsætter sit fokus på håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed og de iværksatte initiativer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2021, da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 14. september 2021.
HR-direktør Kirstine Vestergård Nielsen/Enhedschef Anna Parrella
21052917
Det indstilles, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Indstillingspunkt 1 blev drøftet, idet forretningsudvalget tog til efterretning, at Venstre og Konservative Folkeparti ønsker et notat inden behandling af sagen på regionsrådets møde, som redegør for lovligheden af indkøbspolitikken.
Indstillingspunkterne 2 og 3 blev anbefalet.
Regionsrådet godkendte d. 17. august 2021 at fremme et medlemsforslag fra Peter Westermann (F) til behandling i forretningsudvalget. Forslaget lød:
Vedlagt denne sag som bilag 2 er et notat med administrationens bemærkninger til medlemsforslaget, som også var vedlagt som bilag under behandlingen i regionsrådet d. 17. august 2021.
Intentionen i forslaget er at tilstræbe, at regionens virksomheder og centre i højere grad fravælger virksomheder, der udviser manglende overholdelse af sociale klausuler og manglende etik og moral, hvilket er i overensstemmelse med principperne i Region Hovedstadens indkøbspolitik: Mest mulig sundhed for pengene, som indeholder et afsnit om samfundsansvar, etik og bæredygtighed (bilag 4).
Med denne sag gives en kort redegørelse for den nuværende praksis og de muligheder der er ift. at opfordre regionens centre og virksomheder til at tilstræbe at undgå at vælge leverandører, der ikke lever op til regionens indkøbspolitiske målsætninger. Der skelnes mellem centralt indgåede aftaler (de leverandører, Region Hovedstaden har kontrakt med via et forudgående EU-udbud) på den ene side og alle øvrige leverandører (uden for kontrakt) på den anden side.
I Region Hovedstaden sker mellem 85 og 90 procent af alle indkøb via centralt indgåede indkøbsaftaler, hvilket betyder at langt størstedelen af indkøbene sker hos virksomheder, der forpligter sig til at leve op til Region Hovedstadens indkøbspolitiske målsætninger. Tallet er pr. 20. september fortsat 90 procent. Det er altså en høj andel af indkøbene, der ligger inden for rammen - også sammenlignet med andre offentlige virksomheder. De virksomheder, Region Hovedstaden primært benytter, er listet i bilag 3.
Centralt indgåede aftaler
Det er administrationens vurdering, at det i praksis er meget svært at udelukke specifikke virksomheder fra udbud af leverandørydelser. Det kræver altid en juridisk afgørelse, før en virksomhed kan udelukkes fra et udbud, også selvom der er rejst opmærksomhed på kritisable forhold i pressen. Når regionen gennemfører EU-udbud, udelukker vi tilbudsgivere, der har tilsidesat arbejdsretlige forpligtelser med mindre, at tilbudsgiver kan dokumentere pålidelighed ved efterfølgende at have rettet op på forsømmelserne og ikke er udelukket fra udbud ved dom. Regionen bliver almindeligvis opmærksomme på sådanne sager gennem pressen, organisationer og/eller det politiske system.
Et EU-direktiv (96/71/EF) begrænser regionens muligheder for at stille krav om ansættelsesvilkår efter en bestemt overenskomst i regionens indkøbsaftaler. Derfor stiller regionen i stedet krav om "overenskomstlignende" ansættelsesforhold og foretager i regi af Center for Økonomi (CØK) en løbende vurdering af, om de enkelte leverandører lever op til denne forpligtelse. Hvis det vurderes, at en konkret leverandør ikke lever op til aftalen, kan vi vælge at ophæve aftalen. Region Hovedstaden kan således effektivt forfølge leverandørkredsens arbejdsretlige forpligtelser, for så vidt at der bliver købt ind på centralt indgåede indkøbsaftaler.
Administrationen arbejder kontinuerligt med at sikre ordentlige arbejdsvilkår og overholdelse af sociale klausuler hos de leverandører, vi indgår aftaler med. Med ca. 16.000 leverandører årligt er det en ressourcemæssigt krævende opgave, og det er derfor et område, vi aktivt arbejder på at forbedre.
Ad hoc indkøb (ikke på kontrakt)
I det omfang regionens virksomheder benytter sig ad hoc af en eller flere dagligvareleverandører uden for de centralt indgåede aftaler, kan regionen ikke føre samme kontrol som ved indkøb foretaget via de centralt indgåede aftaler. Det er derfor administrationens klare opfordring, at virksomheder og hospitaler til hver en tid benytter sig af de centralt indgåede aftaler.
CØK sender to gange årligt en indkøbsrapport ud til alle regionens virksomheder, som tydeliggør den pågældende virksomheds indkøb - herunder andelen af indkøb, der foretages på centralt indgåede aftaler. Rapporten er designet til, at virksomheden selv kan se hvilke indkøb, der er foretaget uden for de centralt indgåede aftaler. Rapporten er således et godt udgangspunkt for dialog mellem virksomhederne og CØK med henblik på løbende at øge andelen af indkøb på de centralt indgåede aftaler. Der er ikke sendt indkøbsrapporter ud under COVID-19 grundet en prioritering af ressourcer til COVID-indsatsen.
Ny indkøbsafrapportering
Det er administrationens vurdering, at den bedste vej til at sikre en endnu stærkere indsats mod social ansvarlighed er, at virksomheder og centre i endnu højere grad benytter sig af de centrale indkøbsaftaler i regionen. Den seneste indkøbsrapport er sendt ud til alle hospitaler, virksomheder og centre. Som noget nyt har Region Hovedstadens Koncernindkøb sammen med dataenheden i Center for Økonomi udviklet en løsning i indkøbsrapporterne, så hospitalerne selv kan navigere rundt i den bagvedliggende data og f.eks. se afdelings- og områdebestemte opgørelser. Hospitalerne har mulighed for at få en introduktion til og dialog om rapporterne med henblik på aktivt samarbejde for at sikre en endnu højere procentdel af indkøb via centralt indgåede aftaler.
Såfremt indstillingen tiltrædes vil administrationen afdække og igangsætte de forskellige tiltag på området.
Administrationen planlægger en ekstern og intern kommunikationsindsats.
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Jens Buch Nielsen/Signe Birch Müller
21049455
Bilag 1: Medlemsforslag - RR 17-08-2021
Bilag 2: Administrationens bemærkninger vedr. medlemsforslag fra SF
Bilag 3: Svar på spørgsmål 056-21
Bilag 4: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Leila Linden (A) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 29. september 2021:
Anbefalet.
Jesper Clausson Vibholt (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet drøftede på møde den 17. august 2021 medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om speciallægers uberettigede opkrævninger af honorar. Medlemsforslaget blev godkendt, hvorved regionsrådet sendte forslaget til forberedende udvalgsbehandling i udvalget for forebyggelse og sammenhæng (FORSA).
Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky har på vegne af Dansk Folkeparti anmodet om at få behandlet et forslag om speciallægers honorarudbetalinger på møde i regionsrådet.
Forslaget, som blev behandlet på regionsrådsmødet den 17. august 2021, var:
Regionsrådet besluttede at sende forslaget til forberedende udvalgsbehandling i udvalget for forebyggelse og sammenhæng, idet udvalget er det kompetente politikopfølgende udvalg vedrørende praksissektoren. Der var på mødet desuden opbakning til, at sagen også drøftes i speciallægesamarbejdsudvalget, som fører kontrol med ydernes forbrug af ydelser under overenskomsten, og som beslutter, hvilke sanktioner sager om overfakturering og uregelmæssigheder i afregningen skal give anledning til.
Forslag til forbedringer:
Administrationen har udarbejdet forslag til at styrke kontrol af afregning i praksissektoren. Forslagene er afgrænset til speciallægeområdet og almen praksisområdet og omfatter således ikke de øvrige praksisområder. I den forbindelse er det væsentligt at have opmærksomhed på, at overenskomsterne på de forskellige praksisområder giver forskellige kontrolmuligheder jf. baggrundsnotat vedlagt som bilag til sagen på regionsrådsmødet den 17. august 2021.
Der er igangsat ekstern revision ved Revisionsfirmaet BDO af regionens arbejdsgange og kontrolindsats ifm. kontrol af almen praksisområdet. Der foreligger endnu ikke en afrapportering fra BDO. Afrapporteringen afleveres inden udgangen af 2021 og kan forventes at bidrage med yderligere forslag til forbedringer både hvad angår administrationens interne arbejdsgange, men også generelt ift. regionernes kontrolmuligheder.
Administrationen bemærker, at Region Hovedstaden har en fælles interesse med overenskomstens parter (RLTN og PLO/FAPS) i at sikre, at alle de læger, som samvittighedsfuldt afregner korrekt inden for det tillidsbaserede system fortsat har en let og ubureaukratisk mulighed for at afregne ydelser. Derudover er der en væsentlig ressourcemæssig afvejning ift. tilrettelæggelse af kontrolopgaven, idet regionen på årlig basis afregner ca. 20.000.000 regninger. Det nuværende tillidsbaserede system giver fleksibilitet og begrænser bureaukrati, men rummer samtidig risici for misbrug. En evt. styrket kontrolindsats bør derfor tilrettelægges så risikoen for misbrug gøres mindre, uden at kontrolindsatsen samtidig mistænkeliggør alle i sektoren.
Det er administrationens anbefaling, at regionens kontrolarbejde styrkes gennem to områder:
De konkrete anbefalinger fremgår af det vedlagte bilag. Bilaget er fortroligt, fordi det indgår som forhandlingsoplæg.
Hvis regionsrådet godkender administrationens anbefalinger, vil administrationen igangsætte udvikling og implementering af anbefalingerne.
Sagen behandles i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. september, forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 12. oktober 2021.
Lise Graae / Line Sønderby Christensen
21053549
Bilag 1: Lukket bilag.
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet, idet sundhedsudvalget og forretningsudvalget opfordrede til, at der i en kommende pandemiplan indgår en beskrivelse af involvering af det politiske niveau.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. september 2021:
Godkendt, idet sundhedsudvalget opfordrede til, at der i en kommende pandemiplan indgår en beskrivelse af involvering af det politiske niveau.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode vedtage en plan for regionens sundhedsberedskab. Frem mod udgangen af indeværende valgperiode skal der derfor opdateres og vedtages en sundhedsberedskabsplan, som erstatter den nuværende plan fra 2017.
Et udkast til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021 blev forelagt forretningsudvalget den 13. april 2021 og herefter sendt i høring frem til den 15. juni 2021. Det endelige forslag til Sundhedsberedskabsplan 2021 forelægges her.
Den nye sundhedsberedskabsplan forventes efter vedtagelse at træde i kraft inden udgangen af 2021.
Forslag til Sundhedsberedskabsplan 2021 omfatter alle relevante beredskabsmæssige opgaver i regionen og udstikker de overordnede fælles rammer for regionens sundhedsberedskab og den overordnede operative indsats - præhospitalt og på hospitalerne (somatisk og psykiatrisk) - samt den administrative krisestyring og samarbejdsrelationer med andre myndigheder. Planen anvendes ved beredskabshændelser, der ikke kan håndteres i de almindelige arbejdsgange på hospitaler og virksomheder, og hvor der konkret vurderes at være behov for at aktivere en krisestyringsorganisation. Forslag til Sundhedsberedskabsplan 2021 er vedlagt som bilag 1.
Alt afhængig af hændelsen aktiveres en lokal kriseledelse eller en regional kriseledelse. Lokale kriseberedskaber kan aktiveres ved håndtering af en hændelse på et hospital eller i en virksomhed som f.eks. forsyningssvigt (IT, telefoni, strøm, mv.), brand, større ulykker osv. Regionale kriseledelser kan aktiveres ved hændelser på tværs af regionen, f.eks. i tilfælde af terrorangreb, voldsomt uvejr, atomudslip og epidemier, som det aktuelt er tilfældet i forbindelse med håndtering af corona-pandemien.
Rammer for revision af sundhedsberedskabsplanen
Revision af Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan tager afsæt i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet. Af bekendtgørelsen fremgår, at sundhedsberedskabsplanen skal beskrive regionens opgaveløsning indenfor sundhedsberedskabet, herunder den præhospitale indsats.
Sundhedsberedskabsplanen vedtages af regionsrådet. Ifølge bekendtgørelsen skal regionsrådet forud for behandlingen af forslag til planen indhente udtalelser fra kommunerne beliggende i regionen samt Sundhedsstyrelsens rådgivning. Planen skal være koordineret med de tilgrænsende regioner, politi, redningsberedskabet og kommunerne beliggende i regionen.
Opdatering af sundhedsberedskabsplanen med dertilhørende action cards, bilag og delplaner er blevet udarbejdet på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger og med bred inddragelse på tværs af regionens sundhedsberedskab samt udvalget for Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplanlægning (URSU), der består af repræsentanter på tværs af regionen med indgående kendskab til eller ansvar for egen organisations sundhedsberedskabsplanlægning.
Væsentligste ændringer ift. Sundhedsberedskabsplan 2017
Revisionen af Sundhedsberedskabsplan 2021 tager udgangspunkt i den nuværende plan. Følgende beskriver større ændringer, som er foretaget på baggrund af den indledende revision samt høringen:
Høring
Udkast til Region Hovedstadens reviderede sundhedsberedskabsplan 2021 har fra den 19. april til den 15. juni 2021 været i høring hos Region Hovedstadens hospitaler, koncerncentre, kommuner beliggende i Region Hovedstaden, almen praksis, Sundhedsstyrelsen m.fl. Der er kommet høringssvar fra 39 høringsparter, heraf er der høringssvar fra 25 kommuner. Høringssvarene bakker op om de overordnede rammer for planen og kommer med en række gode og konstruktive forslag.
Sundhedsstyrelsen opsummerer, at ”Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan vurderes at indeholde de elementer, som skal indgå i henhold til gældende lovgivning og Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Planen fremstår handlingsorienteret, velstruktureret, grundigt gennemarbejdet og letforståelig.” Deres primære bemærkninger vedrører Lægemiddelberedskabet og forslag om eventuelt at beskrive en plan for større cyberhændelser.
Høringssvarene har overvejende givet anledning til mindre ændringer og præciseringer. Af bilag 2 fremgår oversigt over hovedtemaer i høringssvarene samt håndtering af høringssvarene. Det samlede høringsmateriale og høringssvar fremgår af www.regionh.dk/beredskabsplan.
Kommunernes høringssvar koncentrerer sig især om ekstraordinær udskrivelse og massevaccination. På baggrund af bemærkningerne om ekstraordinær udskrivelse er planen tilrettet, bl.a. ift. hvor mange dages medicin der medgives, opdatering af FMK (det fælles medicinkort) og hvordan der kommunikeres.
Kommunerne har desuden en del kommentarer til organisering af massevaccination, hvor de efterspørger præcisering af opgave- og ansvarsfordeling mellem sektorer og at erfaringer fra covid-19 medtages. Beskrivelsen af massevaccination er på denne baggrund blevet tilrettet, så den er i overensstemmelse med organiseringen under covid-19, mens mere detaljerede overvejelser om organisering af massevaccination og test må drøftes i forbindelse med udarbejdelse af den kommende pandemiplan.
Forhold der arbejdes videre med
Pandemiplan
Værnemidler
Øvrige områder, der arbejdes videre med, fremgår af bilag 2.
Hvis sundhedsberedskabsplanen 2021 godkendes, vil den træde i kraft inden udgangen af 2021.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Lise Graae / Kirsten Lorentzen
20056075
Bilag 1: Udkast - Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021_07.09.2021
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Sagen blev udsat.
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. september 2021:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev besluttet som en del af Hospitalsplan 2025 at igangsætte en analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital. Baggrunden var blandt andet forventningen om en aldrende befolkning i den nordlige del af regionen, der indebærer, at der bliver flere ældre borgere med fx kroniske sygdomme, som typisk har større behov for hospitalsbehandling. Derudover blev det nye hospitalsbyggeri tilpasset i forbindelse med dispositionsforslaget i juni 2016 som følge af stigende byggepriser, der indebar, at byggeriet blev reduceret med 92 sengepladser og 25 ambulatorierum.
'Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital' blev forelagt regionsrådet i februar 2020. Den viste, at særligt sengekapaciteten på det nye hospital var presset. Det blev vurderet, at det ville kræve en særlig indsats at omstille aktiviteten over en kortere årrække for at sikre tilstrækkelig fysisk kapacitet på det nye hospital. Det kan fx ske ved, at hospitalet i højere grad omlægger til ambulant behandling, undgår unødvendige indlæggelser, forebygger genindlæggelser eller sikrer mere effektive patientforløb.
Regionsrådet besluttede den på baggrund, at aktivitetsudviklingen på Nordsjællands Hospital løbende skal følges frem mod ibrugtagelsen af det nye hospital i 2024. På grund af COVID-19 pandemien har det ikke været muligt før nu at lave en opfølgning, der kan give et retvisende billede af aktivitetsudviklingen på hospitalet. I sagen er resultaterne af opfølgningen præsenteret.
Status for aktivitetsudviklingen på Nordsjællands Hospital viser en generel tendens med færre sengedage og dermed et mindre behov for sengepladser. Behovet for sengepladser på hospitalet har i 1. halvår 2021 været under 570 sengepladser, som svarer til den kapacitet, der er til rådighed på det nye Nordsjællands Hospital. Det betyder, at hospitalet allerede på nuværende tidspunkt indfrier det mål om antal sengepladser i 2024, der blev fastlagt i analysen, jf. nedenstående figur.
Siden april 2020 har der kun været to dage, hvor der har været behov for flere end 570 sengepladser. Forud for april 2020 var der særligt i vinterperioden ofte et behov for et større antal sengepladser.
Udviklingen med et mindre behov for sengepladser kan delvist forklares af generelt kortere indlæggelsestider, hvor den gennemsnitlige indlæggelsestid for voksne patienter er faldet fra 3,4 til 2,8 dage siden 2018. Andelen af akutte genindlæggelser på Nordsjællands Hospital ligger nogenlunde stabilt i perioden og svarer til det niveau, der ses på de øvrige akuthospitaler i regionen. Der ses således ikke en stigning i andelen af akutte indlæggelser som en konsekvens af generelt kortere indlæggelsestider for voksne patienter.
Herudover har Nordsjællands Hospital igangsat en række tiltag for at understøtte omstillingen, og det er hospitalets vurdering, at effektiviseringstiltagene har haft en effekt, der blandt andet viser sig i form af et faldende behov for sengepladser. Et eksempel er omorganisering af Akutmodtagelsen, der bl.a. har betydet, at flere lægefaglige kompetencer er kommet i front, lægebemandingen er blevet øget, og antallet af senge er blevet udbygget. Derudover er Tværsektoriel Team med til at sikre en hurtig og ordentlig overlevering af især ældre og andre sårbare patienter til kommunen. Det har samlet set ifølge hospitalet givet et bedre flow for akutte patienter, samtidig med at en større andel af patienterne afsluttes, svarende til at ca. 10 % flere patienter færdigbehandles i Akutmodtagelsen i 2021 sammenlignet med 2019.
Opgørelse af udviklingen på det ambulante område viser et stigende antal ambulante kontakter, svarende til en stigning på ca. 5,5 % fra året før COVID-19 pandemien fra marts 2019 til februar 2020 til det seneste hele år fra september 2020 til august 2021. En del af stigningen skyldes, at hospitalet har fået et større optageområde inden for øre-næse-hals området i opgørelsesperioden. Samtidig er der i perioden sket en stigning inden for virtuelle kontakter, hvilket blandt andet skyldes en konvertering af fremmødekontakter (patienter møder på hospitalet) til virtuelle kontakter (telefon- og videokonsultationer).
Som en del af besparelsesprocessen for det nye Nordsjællands Hospital er det besluttet at undlade at etablere ca. 40 ambulatorierum på det nye hospital, men til gengæld planlægges med 24 rum i de to nye sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Nordsjællands Hospital er aktuelt i gang med et organisationsudviklingsprojekt for ambulatorieområdet, der har til formål at sikre en effektiv udnyttelse af ambulatoriekapaciteten og forberede omstillingen til den fremtidige organisering af ambulatoriedriften på både det nye hospital og i de nye sundhedshuse. Det er bl.a. målsætningen, at en større andel af den ambulante aktivitet skal foregå virtuelt, og at en ny fordeling af ambulatorierum ved brugsret frem for ejerskab skal sikre en høj udnyttelse af rummene. Som en del af arbejdet vurderes det, i hvilket omfang den ambulante aktivitet, der foregår virtuelt, kan varetages i tilstødende kontorfaciliteter og dermed ikke optage ambulatorierum.
Der henvises til vedlagte bilag 1, der giver en nærmere gennemgang af aktivitetsudviklingen, der er vurderet op imod de mål, der blev sat med kapacitetsanalysen fra 2020.
COVID-19 pandemien og afvikling af udskudt aktivitet har haft betydning for aktivitetsudviklingen i den periode, som denne opfølgning tager afsæt i, ligesom det er vanskeligt at fastlægge på nuværende tidspunkt, hvor stor en andel af faldet i sengebehovet, der skyldes nedlukningen af samfundet og ændret sygdomsbillede eller effektiviseringstiltag på hospitalet.
Størstedelen af de patienter, der indlægges på Nordsjællands Hospital, er akutte indlæggelser, og opgørelsen viser, at akutte ankomster er på niveau med tiden før pandemien. Det indikerer mere normale tilstande for hospitalet efter pandemien og nedlukningen af samfundet. Der er udsving i aktiviteten over året, hvor der i vinterperioden forventes et stigende antal borgere, der har behov for indlæggelse, bl.a. som følge af influenza.
I den næste opfølgning på kapacitetsanalysen i 2022 kan det konkluderes mere entydigt på aktivitetsudviklingen for året. Her vil en vurdering af ambulatoriekapaciteten med udgangspunkt i ovenfor nævnte organisationsudviklingsprojekt også indgå.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om opfølgning på kapacitetsanalysen af det nye Nordsjællands Hospital til efterretning. Der planlægges med en ny opfølgning på kapacitetsanalysen i 2022.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september og forretningsudvalget d. 5. oktober 2021.
Dorthe Crüger / René Lynderup Frank
9013211
Bilag 1: Bilag 1. Opfølgning på kapacitetsanalyse af det nye Nordsjællands Hospital, sept. 2021
Administrationen bemærker, at den mødesag, der er udsendt til forretningsudvalget, ikke afspejler sundhedsudvalgets beslutning den 29. september 2021 vedr. indstillingspunkt 1 om det anbefalede servicemål for ventetid på høreapparatområdet. Sundhedsudvalgets har bedt om på kommende møde den 27. oktober 2021 at få forelagt en ny, revideret sagsfremstilling til behandling, der bl.a. vedrører dette indstillingspunkt og som efterfølgende skal behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Sagen blev udsat.
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. september 2021:
Den oprindelige indstilling til sundhedsudvalget var:
"Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen bemærker, at indstillingspunkt 2 udgår, såfremt indstillingspunkt 1 ikke tiltrædes."
Indstillingspunkt 1, 2 og 4 blev udskudt indtil der foreligger en revideret sagsfremstilling.
Indstillingspunkt 3 blev anbefalet, idet det forudsættes at rensning af ørerne kan foretages af både en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme og af en praktiserende læge.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget besluttede den 22. marts 2021, at der skulle igangsættes en afdækning af høreapparatområdet. Afdækningen skulle danne baggrund for en politisk fastsættelse af servicemål for den maksimale ventetid på hospitalerne på høreapparatområdet i Region Hovedstaden. Afdækningen skulle samtidig identificere initiativer, der kan være med til at reducere ventetiden for høreapparatsbehandling på hospitalerne yderligere.
Regionsrådet behandlede på møde den 2. februar 2021 et medlemsforslag vedr. fjernelse af kravet i Region Hovedstaden om genhenvisning fra speciallæge til fornyelse af høreapparater. Forslaget blev af regionsrådet fremmet til behandling i sundhedsudvalget. Forslaget indgår som en del af afdækningen af høreapparatområdet, der beskrives i nærværende sag.
Det er et stort handicap ikke at kunne høre, og et ubehandlet høretab er under mistanke for at øge risikoen for demens. Derfor er udredning i forbindelse med akut opstået og ikke-akut opstået høretab vigtigt. Når patienter har fået udredt deres høretab, er det efterfølgende væsentligt, at patienterne ikke oplever unødig lang ventetid i forbindelse med fornyelse af deres høreapparat.
Høreapparatbehandling på hospitalerne varetages i Region Hovedstaden på Rigshospitalet (Bispebjerg-matriklen) og Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen). Der har over en årrække været lang ventetid til høreapparatbehandling på de to hospitaler. På denne baggrund har hospitalerne i perioden fra august 2018 til september 2021 fået tilført i alt 37,5 mio.kr. til forbedringstiltag på området.
Ventetiden til behandling på regionens hospitaler er efterfølgende faldet betydeligt, men ventetiden varierer på tværs af hospitalerne. På nuværende tidspunkt er den maksimale ventetid 4 uger på Rigshospitalet og 21 uger på Nordsjællands hospital. Primo 2019 var den maksimale ventetid henholdsvis 47 uger på Rigshospitalet og 48 uger på Nordsjællands Hospital.
På baggrund af ovenstående besluttede sundhedsudvalget i foråret 2021, at der skulle igangsættes en afdæking af høreapparatområdet. Afdækningen har haft til formål at danne udgangspunkt for en politisk fastsættelse af et servicemål for maksimal ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne i Region Hovedstaden. Dernæst skal afdækningen identificere initiativer, der kan medvirke til at nedbringe ventetiden yderligere.
Anbefalinger i afdækningen
Afdækningen er udarbejdet på baggrund af dialog med hospitalerne og Høreforeningen. Den har resulteret i følgende tre anbefalinger, som administrationen vurderer, vil understøtte optimale høreapparatforløb i Region Hovedstaden:
1. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at der i Region Hovedstaden arbejdes hen mod følgende servicemål for maksimal ventetid på hospitalerne på høreapparatområdet:
Sagen lægger op til, at servicemålet træder i kraft pr. 1. januar 2022. Hospitalerne vurderer, at pukkelafvikling på Nordsjællands Hospital samt drift på begge matrikler i 2022 kan varetages indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Finanslovsmidlerne bortfalder ved udgangen af 2022. På den baggrund lægger sagen derfor op til, at regionsrådet i forbindelse med budget 2023 skal tage stilling til, hvorvidt servicemålet skal videreføres efter 2022.
Det bemærkes, at Høreforeningen har ønsket, at der maksimalt er fire ugers ventetid for alle patienter. Administrationen vurderer dog, at patienter med allerede udredt høretab og ældre høreapparater, ikke har et akut behandlingsbehov.
Det forventes, at fornyelse af høreapparat ved tab og akut nedbrud hos udtalt hørehæmmede kan ske indenfor tre uger, mens ventetiden til øvrig fornyelse forventes at være otte uger. Administrationen anbefaler, at der ikke fastsættes servicemål for ventetiden til fornyelse af høreapparater.
Region Nordjylland, Region Midtjylland samt Region Syddanmark har ikke politisk fastsatte servicemål om maksimal ventetid. Region Sjælland har fastsat et politisk servicemål om maksimalt fire ugers ventetid til udredning for personer med ukompliceret høretab samt nyhenviste børn. Region Sjælland har ikke fastsat et politisk servicemål om ventetid for patienter med kompliceret høretab, men der er en politisk forventning om, at nyhenviste borgere med kompliceret høretab kan blive tilbudt en tid væsentligt hurtigere end i dag. Målsætningen er en halvering af ventetiden senest med udgangen af 2022.
Administrationen bemærker, at det er vigtigt at oplyse patienterne om, at ventetiden for den enkelte patient tæller fra det tidspunkt, hvor patienten har krav på et nyt høreapparat, dvs. når der er gået minimum fire år fra sidste udlevering. Mange patienter skriver sig op på venteliste flere måneder før, der er gået fire år. Det kan i den forbindelse være relevant, at der udarbejdes retningslinjer for, hvornår patienter kan opskrive sig på ventelisten i forbindelse med genudlevering.
På nuværende tidspunkt kan der kun fremgå én ventetid på venteinfo.dk, men administrationen er i gang med at undersøge muligheden for at synliggøre flere forskellige ventetider på venteinfo (én ventetid for udredning af ikke-akut opstået høretab (servicemålet) samt ventetiden for fornyelse af høreapparater hos voksne).
Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at det overfor patienter og Høreforeningen bliver kommunikeret tydeligt, at der er tale om servicemål og ikke patientrettigheder.
Endelig skal det bemærkes, at en kortere ventetid kan medføre, at patienter fra andre regioner ønsker at benytte deres mulighed for det frie sygehusvalg og dermed ønske om at modtage behandling i Region Hovedstaden, eller patienter der ellers ville have valgt behandling på en privat høreklinik, hvilket på sigt kan presse kapaciteten på hospitalerne.
2. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at henvisningskravet for flergangsbrugere ophæves.
Kravet om henvisning vil stadig være gældende for borgere, der henvises til udredning og behandling for første gang og for borgere med høreapparat, der oplever forværring indenfor fire år fra udlevering. Ophævelsen forudsætter, at patienterne fortsat bliver tilset af en øre-, næse- og halslæge med henblik på at få renset øre.
3. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at muligheden for at oprette en fællesvisitation undersøges nærmere
På fødeområdet er der indført en fælles visitation, som betyder, at ansvaret for visitationen er placeret på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Den centrale Visitation for fødsler fordeler patienterne efter en fordelingsnøgle fastsat på baggrund af antallet af fødsler tilbage i 2013.
I forhold til audiologien kunne en fordelingsnøglen fastsættes efter antallet af patienter over 60 år i hospitalernes planområder, eller antallet af henvisninger modtaget på hospitalerne i et givent år.
Opfølgning og kapacitsbehov fremadrettet
Administrationen er fortsat i dialog med hospitalerne om, hvilke aktivitetstal der giver det mest korrekte indblik i den efterspørgsel, som hospitalerne oplever.
Administrationen vil i samarbejde med hospitalerne påbegynde en afdækning af kapacitetsbehovet efter 2022, hvor finanslovsmidlerne ophører. Administrationen vil i sin kapacitetsvurdering tage højde for den demografiske udvikling, fordelingen af + 60-årige i de forskellige planområder, samt muligheden for at inddrage andre aktører (eksempelvis praktiserende øre-, næse- og halslæger).
Hvis indstillingen tiltrædes tager sundhedsudvalget til efterretning, at administrationen undersøger muligheden for at oprette en fællesvisitation nærmere.
Endeligt vil en tiltrædelse af indstillingen betyde, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indføres et servicemål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet i 2022 og at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatsbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat.
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne, idet patienter, der ønsker at benytte sig af det frie sygehusvalg, eller ellers ville have valgt behandling hos en privat høreklinik, i stedet søger behandling på hospitalerne i regionen. Dette kan medføre flere patienter på venteliste og dermed en øget ventetid.
En fastsættelse af et servicemål vil være en ambition om behandling indenfor en fastsat tidsramme, men det vil ikke være en garanti eller en patientrettighed. Erfaringer vedrørende tidligere servicemål viser dog, at manglende opfyldelse af servicemål kan føre til megen negativ omtale med stor bevågenhed fra medier, borgere og interesseorganisationer. I praksis forventes servicemålet derfor at blive betragtet som et mål, som regionen er forpligtet til at overholde.
Hospitalerne vurderer, at pukkelafvikling på Nordsjællands Hospital samt drift på begge matrikler i 2022 kan varetages indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Finanslovsmidlerne bortfalder ved udgangen af 2022.
Såfremt sagen godkendes af regionsrådet, vil der blive kommunikeret eksternt om servicemål og forbedrede ventetider på høreapparatområdet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021.
Lise Graa/Line Sønderby Christiansen
21055165.
Bilag 1: Afdækning af høreområdet september 2021
Bilag 2: Fornyet faglig vurdering vedr. oprensning af øre
Bilag 3: Ændringsforslag fra administrationen - Afdækning af høreapparatområdet
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) at bestille lokalbanedrift i 2022 svarende til det antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2021.
b) at bestille busdrift svarende til de ruter, afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2021, med undtagelse af linje 150S, hvor der bestilles ekstra aftendrift mellem Gl. Holte og Kokkedal st.
c) at den samlede trafikbestilling inklusiv administrationsomkostninger og øget drift i Ring 3 til Movia udgør 521,8 mio. kr. i 2022, svarende til Movias 1. behandling af budget 2022 samt annullering af besparelser og øget drift som en del af budgetaftalen for 2022.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Paw Karslund (O) deltog ikke i sagens behandling
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Trafikbestilling for 2022 skal afgives senest den 29. oktober 2021.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne.
Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det besluttes her, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvens, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang.
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne. Det betyder, at ændringer besluttet i forbindelse med Trafikbestilling 2022, træder i kraft medio 2022 medmindre andet er angivet.
Annullerede besparelser og øget aftendrift
Et flertal i regionsrådet besluttede i 2020 besparelser på en række buslinjer, herunder på linjerne 350S, 40E og 400S, hvor besparelsen på linje 350S var planlagt til at træde i kraft december 2021. Besparelserne på disse linjer er med budgetaftalen for 2022 blevet annulleret. For at sikre rettidig melding til operatøren og dermed undgå en midlertidig afkortning og/eller bodsbetaling, har administrationen allerede meddelt Movia dette. Annullering af besparelsen på linje 350S vil medføre øgede udgifter til busdriften på 3,0 mio. kr. årligt i forhold til Movias 1. behandlingsbudget for 2022. Besparelsen på 2,6 mio. kr. vedr. 40E/400S har ikke været indregnet i Movias budget.
Linje 400S og 40E er centrale i arbejdet med BRT (bus rapid transit) i Ring 4, som indgår i statens infrastrukturinvesteringsplan. Som led i dette arbejde analyseres driftskonceptet på de to linjer, herunder frekvens, stoppestedsbetjening og driftsdøgn, med henblik på at understøtte en kommende BRT. Trafikudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med BRT og dertilhørende bustilpasninger.
I budgetaftalen for 2022 er der desuden afsat 0,6 mio. kr. årligt til at øge aftendriften på linje 150S på strækningen mellem Gl. Holte og Kokkedal st. Midlerne er afsat frem til 2024, hvor en ny kontrakt træder i kraft og aftendrift indgår heri. Med øget aftendrift på linjen, vil der være forbindelse til og fra Kokkedal st. hvert 20. minut frem til midnat på alle aftener. Den ekstra aftendrift træder i kraft medio 2022. Den øgede aftendrift vil medføre øgede udgifter til busdriften på 0,6 mio. kr. årligt (helårsudgift) i forhold til Movias 1. behandlingsbudget for 2022.
Trafikbestilling 2022
Regionens forventede udgifter til Movia i 2022 udgør 521,8 mio. kr., når der ikke indregnes forventede merudgifter som følge af Covid-19. De 521,8 mio. kr. dækker over udgifterne til busdrift inkl. øget drift i Ring 3, lokaltog og regionens andel af Movias administrationsomkostninger og svarer til følgende trafikbestilling:
Covid-19
Budgettet er udarbejdet under større usikkerhed end sædvanligt grundet omstændighederne med Covid-19. Det er forventningen, at staten kompenserer trafikselskaberne i 2022 for de merudgifter, der har været i forbindelse med Covid-19, som ekstra rengøring i busser og tog samt tabte billetindtægter grundet færre passagerer under nedlukningerne og som følge af restriktionerne, hvorfor der i budgettet for 2022 og trafikbestillingen for 2022 ikke er inkluderet øgede udgifter til kollektiv trafik.
Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, vil administrationen afgive trafikbestilling til Movia for 2022 som beskrevet i sagen.
Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen. Eventuelle ændringer kan ikke gennemføres til i 2022, men vil først kunne træde i kraft i 2023.
Opnås der ikke en aftale om kompensation for covid-relaterede merudgifter for regionen i 2022, kan en mulig konsekvens være, at trafikbestillingen skal genåbnes.
Regionens tilskud til Movia i 2022 ligger med regionens og Movias budgetter for 2022 fast og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2023.
Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2023/2024 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2023 eller 2024.
Movia kommunikerer om køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen. Det vil blive kommunikeret særskilt, at der med budgetaftalen for 2022 annulleres besparelser for 350S og 40E/400S, samt at der kommer øget aftendrift på 150S.
Sagen forelægges trafikudvalget den 28. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet den 12. oktober 2021.
Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
21054686
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vedtog i starten af 2019 rammeaftalen "Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022", hvori udfordringerne og målsætningerne for arbejdet med STEM kompetencer i Region Hovedstaden blev skitseret. Der er efterfølgende bevilliget budgetmidler på 4 mio. kr. årligt i 2020 - 2023 (samlet 16 mio. kr.) til et særligt fokus på STEM-fremmende aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse blev d. 2. marts 2021 orienteret om processen for udmøntning af budgetmidler til STEM-fremmende aktiviteter på ungdomsuddannelserne i 2021. Herunder de to fokusområder for årets udmøtning; life science på gymnasierne og grønne kompetencer på erhvervsskolerne.
I forbindelse med behandlingen af punktet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil Nina Bjerre Toft fra administrationen bistå med et kort oplæg.
I 2025 vil der i Region Hovedstaden være et udækket behov for 17.000 personer med naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, de såkaldte STEM kompetencer (science, technology, engineering og mathematics), heraf 14.000 personer med en videregående STEM-uddannelse (Bilag 1).
Budgetmidlerne til STEM-fremmende aktiviteter har været offentligt annonceret til alle relevante uddannelsesinstitutioner. Der er på baggrund heraf indkommet seks ansøgninger for i alt 3,62 mio. kr. De resternede midler indenfor rammeaftalen til udmøntning er 9 mio. kr. På baggrund af de indkomne projektansøgninger anbefaler administrationen, at der i denne runde udmøntes midler til alle projekter, ialt 3,62 mio. kr., hvilket svarer til det resterende budget for 2021 (1 mio. kr.) og 2,62 mio. kr fra budgettet 2022. Dog med et betinget tilsagn til projekt nr. 3 ved Frederikssund Gymnasium, se nedenfor. Foreslaget tager højde for at dække målsætningerne i rammeaftalen bedst muligt, samt at sikre den mest hensigtsmæssige anvendelse af regionens midler.
Vurderingskriterier for udmøntning af budgetmidler til STEM-fremmende aktiviteter
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til realisering af ambitionerne i rammeaftalen "Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019- 2022" ("Flere skal vælge en STEM uddannelse", "Flere faglærte med STEM kompetencer" og "Flere kvinder i STEM") samt i den Regionale Udviklingsstrategi. Herudover er der lagt op til, at projekterne også bidrager til at give unge på regionens gymnasier interesse og motivation for at søge videregående uddannelser indenfor life science og unge på regionens erhvervsskoler grønne og bæredygtige handlekompetencer. Projektforslagene er blevet vurderet på en skala fra 1-4 ud fra følgende kriterier:
Regional udvikling:
Afhængighed af tilskud og ekstern medfinanciering:
Mulighed for skallering:
Bredt partnerskab:
Nyskabende:
Projektansøgninger
De indkomne projekter fordeler sig over 7 ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden (1 erhvervsskole, og 6 gymnasier). Herudover er der et bredt udsnit af interessante organisationer og offentlige aktører, som indgår som partnere og interessenter i flere af projekterne. Projekterne fordeler sig på 5 projekter omhandlende life science på gymnasierne og 1 projekt omhandlende grønne kompetencer på erhvervsskolerne. Projekterne lever alle op til en eller flere af målstætningerne i rammeprogrammet og til minimum et af årets temaer for udmøntning. Projekterne lever i højere og mindre grad op til ovenstående kriterier, men ingen projekter scorer lavere end middel i gennemsnit. Administrationen vurderer derfor, at alle projekter kan modtage støtte fra regionen.
Se bilag 2 for oversigt over alle indkomne projektansøgninger samt ratings.
1. "Brobyggende talentforløb indenfor life science med inddragelse af rollemodeller" - v. Høje-Taastrup Gymnasium (bilag 3).
I samarbejde med lokale folkeskoler og virksomheder. 1-årigt projekt. Udvikling og afvikling af talentforløb på lokale grundskoler med fokus på life science og STEM.
Projektets samlede budget er på 117.440 kr., heraf regionale midler: 62.390 kr.
2. "Innovation og bæredygtighed life science undervisning" - v. Nærum Gymnasium (bilag 4)
I samarbejde med Egedal Gymnasium, Fonden for Entreprenørskab, Herlufsholm Kostskole og Gymnasium, 3-4 gymnasier i Region Syddanmark, SDU og Bristol Meyers Squibb. 2-årigt projekt. Udvikling og afvikling af life science undervisningsforløb i samarbejde med startup life sicence virksomheder.
Projektets samlede budget er på 295.585 kr., heraf regionale midler: 150.585 kr.
3. "DanmarksMakerskabet" - v. Frederikssund Gymnasium (bilag 5)
I samarbejde med Frederikssund Erhverv, Fonden for Entreprenørskab, gymnasier i Region Hovedstaden, grundskoler i Frederikssund Kommune, life science virksomheder. 1-årigt projekt. Udvikling og afvikling af et DanmarksMakerskab, som tager udgangspunkt i projektbaserede og eksperimenterende undervisningsforløb i Makerværket i Frederikssund.
Projektets samlede budget er på 1.356.100 kr., heraf regionale midler 1.014.240 kr.
OBS: Projektet lægger op til et samarbejde med andre gymnasier, men da der ikke forelægger konkrete samarbejdsaftaler med andre gymnasier, foreslår administrationen, at projektet modtager et tilsagn betinget af, at der underskrives partnerskabserklæringer med mindst 4 andre gymnasier i Region Hovedstaden inden 1. december 2021.
4. "Life Science (Biovidenskab)" - v. Gladsaxe Gymnasium (bilag 6)
I Samarbejde med DTU Aqua. 3-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af undervisningsforløb om biodiversitet.
Projektets samlede budget er på 334.180 kr., heraf regionale midler: 251.080 kr.
5. STEM i køkkenet: Det datadrevne køkken" - v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 7)
I samarbejde med Teknologisk Institut, eSmiley og Changing Food. 1,5 årigt projekt. Udvikling og afvikling af forløb, som skal give deres elever konkret viden om og kompetencer til, hvordan de kan bidrage til en grøn og bæredygtig køkkendrift ved brug af data.
Projektets samlede budget er på 1.146.675 kr., heraf regionale midler: 856.675 kr.
6. "Life science Tekcases: Problembaserede life science forløb i samarbejde med virksomheder" - v. Høje-Taastrup Gymnasium (bilag 8)
I samarbejde med Naturvidenskabernes Hus, Hvidovre Gymnasium og andre gymnasier i Region Hovedstaden. 2,5 årigt projekt. Udvikling og afvikling af skolevirksomheds-forløb mellem gymnasier i Region Hovedstaden og life science virksomheder med udgangspunkt i problembaserede projektforløb med samfundsrelevant virksomhedscases.
Projektets samlede budget er på 1.700.000 kr., heraf regionale midler: 1.275.000 kr.
Der blev i 2020 udmøntet 200.000 kr. til et forprojekt på regionens erhvervsskoler med henblik på at udvikle et fælles projekt om grønne kompetencer på erhvervsuddannelserne. Projektet er desværre ikke blevet til noget, bl.a. pga. skolernes manglende mulighed for at sidde sammen og udvikle projektet grundet COVID-19 og travlhed ifm. implementering af trepartsaftalen. Skolerne er dog fortsat meget interesserede i emnet, og samarbejder gerne om det fremadrettet.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler udvalget for forskning, innovation og uddannelse at forretningsudvalget og regionsrådet godkender udmøntning af 3,62 mio. kr. til de godkendte projektforslag.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, og der udvælges projekter for minimum 1 mio. kr., vurderes der at være en risiko for, at de resterende budgetmidler for 2021 tilbageføres. På grund af bestemmelserne i budgetloven, som forhindrer at midlerne ikke kan videreføres til 2022 og anvendes til andre projekter. Skal midlerne anvendes til andre projekter kræver det, at der inden ultimo oktober 2021 udvikles nye projekter og findes nye samarbejdspartnere. Såfremt midlerne skal bruges til andre budgetformål, vil det kræve en ny budgetforhandling inden udgangen af 2021.
I tilfælde af, at COVID-19 forhindrer aktiviteter i de indstillede projekter, fx aktiviteter med mange tilstedeværende, vil administrationen gå konstruktivt ind i forhandlinger med projekterne om at ændre eller udsætte planlagte aktiviteter.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 3,62 mio kr., dog med et enkelt forbehold på projekt nr. 3.
Der vil blive udarbejdet en fælles kommunikation i forbindelse med udmøntning. Til hvert projekt under STEM-midlerne kræves kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
20030787
Bilag 1: STEM arbejdskraft i Region Hovedstaden
Bilag 3: 1. Høje-Taastrup Gymnasium
Bilag 5: 3. Frederikssund Gymnasium
Bilag 6: 4. Gladsaxe Gymnasium
Bilag 7: 5. Hotel- og Restaurantskolen
Bilag 8: 6. Høje-Taastrup Gymnasium (Naturvidenskabernes Hus)
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
at der i 2021 bevilliges 2.6 mio. kr. af den samlede ramme på 20 mio. kr. i perioden 2021-2024 til:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Der er i budgetaftalen for 2021 afsat 5,4 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd.
Administrationen har drøftet indholdet i Fremtidens Faglærte ved mere end 20 møder med relevante aktører på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, ligesom rammeprogrammet blev behandlet ved en rundbordssamtale den 25. maj 2021. Regionsrådet godkendte den 21. september 2021 rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.
Denne sag lægger op til, at der bevillges 2,6 mio. kr. af den samlede ramme på 20 mio. kr. i perioden 2021-2024 til to projektansøgninger og en tværgående evaluering.
Erhvervsskolerne har sammen med de øvrige parter været med til at formulere de hovedudfordringer, der fokuseres på i rammeprogrammet Fremtidens Faglærte. Budgetmidlerne til Fremtidens Faglærte har været offentligt annonceret til alle relevante uddannelsesinstitutioner. Alligevel har kombinationen af COVID-19 og Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar fra november 2020 betydet, at kun to erhvervsskoler har søgt midlerne i 2021. I Trepartsaftalen forpligtes erhvervsskolerne til at sikre at 80% af eleverne på grundforløbene får en læreplads og de faglige udvalg har fået 120 mio. kr. i 2021 til initiativer på de enkelte uddannelser for at nå målet.
Vurderingskriterierne for udmøntning af budgetmidler til projekter under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til realisering af ambitionerne i rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og at projektet understøtter mindst ét af de tre spor i Fremtidens Faglærte:
Til prioriteringen af projekterne har administrationen vurderet i hvilken grad projektet:
Projektforslagene er blevet vurderet på en skala fra 1-4 ud fra kriterierne, så de maksimalt har kunne få 20 point.
De to projektansøgninger
Der er indkommet ansøgninger for i alt 2,3 mio. kr. til projekter under Fremtidens Faglærte. Se bilag for oversigt over de to indkomne projektansøgninger.
1-årigt projekt, om fastholdelse af flere elever, med fokus på overgangen til EUD. Falder primært indenfor spor 1. Gennemførelse på erhvervsuddannelserne og har fokus på, at der skal udvikles en fastholdelsesstrategi som kan forankres i skolens hverdag. Målgruppen for projektet på Campus Bornholm er ca. 100 frafaldstruede elever i projektperioden, herunder:
Der skal i projektperioden ansættes en fastholdelseskonsulent og arbejdes med konkrete indsatser. Underviserne skal også lære metoder til at fastholde de frafaldstruede elever. Målet er et generelt lavere fravær på grundfagene og at flere svage og udfordrede elever gennemfører et grundforløb.
Totalt budget 1.705.000 kr., heraf regionale midler: 1.278.250 kr. (75%)
Samlet vurdering af de 5 kriterier 16 point. (ud af 20 mulige)
1½ årigt projekt om fastholdelse og overgang til praktik. Falder primært indenfor spor 1. Gennemførelse på erhvervsuddannelserne og har fokus på at nedbringe et stort frafald på uddannelserne i elevernes første praktikperiode og på grundforløb 2. Frafaldet skyldes blandt andet et forkert match mellem elev og virksomhed. Formålet med projektet er, at eleverne får den rigtige læreplads. Aktiviteterne vil være matchmaking, cv og ansøgningsskrivning, samtaletræning, læring om branchen og samtale om ønsker til lærepladsen mv. Derudover vil skolen arbejde med:
Projektet forventes at kunne mindske frafaldet på grundforløb 2, og vil bidrage til at skolen kan leve op til trepartsaftalens mål om at 80% af eleverne har fået en uddannelsesaftale ved grundforløbets afslutning.
Totalt budget: 1.367.562 kr., heraf regionale midler: 1.007.562 kr. (74%)
Samlet vurdering af de 5 kriterier 16 point. (ud af 20 mulige)
Begge projekter er stærke i forhold til at inddrage og understøtte målene i rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og har fokus på gennemførelse på erhvervsuddannelserne. De er afhængige af tilskuddet fra Region Hovedstaden for at kunne gennemføres og vil kunne inspirere andre erhvervsskoler, så de på sigt vil kunne være til gavn for endnu flere elever. Ansøgningerne er udarbejdet af erhvervsskolerne uden sammenhæng til større partnerskaber og har fokus på helt konkrete tiltag, som vil kunne øge gennemførelsen som f.eks. danskundervisning for to-sprogede.
Tværgående evaluering og læring af projekterne under Fremtidens Faglærte
Administrationen foreslår, at der med baggrund i udvalgets drøftelse af effekterne af det tidligere rammeprogram Faglært til Vækst anvendes midler til ekstern uddannelsesfaglig evaluering af projekterne. En tværgående evaluering under Fremtidens Faglærte skal sikre læring og opfølgning på tværs af projekterne, herunder synlighed af de enkelte projekters effekter.
Budget i 2021 0,3 mio. kr. (en opstartsudgift på 136.000 kr. og 68.000 kr. pr. projekt i 2021)
Fremtidige udmøntninger til Fremtidens Faglærte
Det er administrationens vurdering, at der vil være mulighed for at overføre de uforbrugte projektmidler (ca. 2.1 mio. kr.) fra 2021 til 2022. Ved at vente med at udmønte pengene under Fremtidens Faglærte til 2022 har Regionen Hovedstaden samtidig den fordel, at Fremtidens Kompetenceråd (der nedsættes primo 2022), kan bidrage til at målrette midlerne, så de får størst mulig effekt. Administrationen forventer i foråret 2022 at kunne inddrage Fremtidens Kompetenceråd i annonceringen for 2022.
I forhold til fremtidige udmøntningerne af projektmidler til ungdomsuddannelserne i regionen, vil administrationen udarbejde en samlet udmøntningsplan, så midler til Fremtidens Faglærte, STEM, og Socialfonden samles i én annoncering. Administrationen forelægger en sag til relevant udvalg primo 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 2,6 mio. kr. til godkendte projektforslag og evaluering. Administrationen indarbejder overførslen af de uforbrugte midler i førstkommende økonomirapport.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vurderes der at være en risiko for, at de 2,6 mio. kr. af budgetmidlerne for 2021 tilbageføres.
I tilfælde af, at COVID-19 forhindrer aktiviteter i de indstillede projekter, fx aktiviteter med mange tilstedeværende, vil administrationen gå konstruktivt ind i forhandlinger med projekterne om at ændre eller udsætte planlagte aktiviteter. Ved væsentlige ændringer vil regionsrådet orienteres.
I budgetaftalen er der afsat 5,4 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt (2022- 2024) til både rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd. Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes 2.6 mio. kr. i 2021.
Ved godkendelse af årets udmøntning af midler under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, udarbejdes en pressemeddelelse, ligesom projekter under Fremtidens Faglærte skal udarbejde selvstændige kommunikationsplaner.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 28. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21051284
Bilag 1: Flere skal gennemføre grundforløb 1 og 2 på Campus Bornholm
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Til puljen til kulturfremme 2021 har administrationen modtaget i alt syv ansøgninger. Puljen udgør samlet 4 mio. kr. Administrationen indstiller, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse foretager en prioritering blandt de syv ansøgninger udfra tildelingskriterierne for puljen til kulturfremme og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.
I forbindelse med behandlingen af punktet, i udvalget for forskning, innovation og uddannelse, bistår administrationen, Sarah Johannesson og Anne Brüel, med et kort oplæg, hvor pointskala og projekter vil blive præsenteret.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der ligeledes skal bidrage til flere aktive og sunde borgere med bedre fysisk og mental trivsel. Derfor annoncerede regionen i marts 2021 en pulje på fire mio. kr. til støtte af store og mellemstore, kulturelle begivenheder til afholdelse i 2022 og frem
Hovedstadens kulturliv har i 2020 og 2021 været påvirket af COVID-19, hvorfor hovedstadens borgere ikke har kunnet anvende de mange kulturtilbud, ligesom mange kulturbegivenheder enten er blevet aflyst eller udskudt.
Til puljen til kulturfremme 2021 har administrationen modtaget i alt syv ansøgninger. Det samlede ansøgte beløb kommer således op på i alt 5.852.000 kr., hvilket er 1.852.000 kr. for meget. Administrationen indstiller derfor, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse foretager en prioritering blandt de syv ansøgninger og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.
Tildelingskriterier
Projekterne er vurderet ud fra følgende fem tildelingskriterier:
Administrationens forslag til en systematisk tilgang til prioritering
I bilaget med samlet overblik over ansøgningerne (bilag 1) vises administrationens bud på en systematisk tilgang til prioritering. Ansøgningen om ’Art in a Day’ fra Creatorprojects er fravalgt, ligesom der er justeret i beløbet i ansøgningen ’Womens Soccer Summit’ fra DBU.
Administrationen foreslår en udmøntningsprioritering af fem tilsagn, der ikke reduceres og et tilsagn, der reduceres med 30% således at det samlede beløb ender på 4 mio. kr. Herved kan de seks højest scorede projekter opnå tilsagn og hovedandelen af ansøgerne kan opnå det fulde ansøgte tilsagnsbeløb. Projektet ’Buster I Skoven’ har ansøgt 1 mio. kr. og har dermed søgt en fjerdedel af puljen til kulturfremmes 4 mio. kr. Administrationen vurderer, at projektet ’Buster i Skoven’ er et godt bidrag til den kulturelle mangfoldighed i Region Hovedstaden og scorer projektet med 16 point, men vurderer samtidig også at projektet vil kunne gennemføres med et reduceret tilsagn fra Region Hovedstaden.
Ansøgninger
Administrationen har modtaget syv ansøgninger. De præsenteres nedenfor i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og ud fra hvor mange point de har opnået:
1. 'Queens of Denmark' med Golden Days som leadpartner (Bilag 2).
En kulturkaravane med fokus på kvinders repræsentation i historien. 50 piedestaler med kvindelige pionerer, der ’rejser’ rundt i regionen. Skal på sigt ende ud i en blivende kvindelig statue placeret et sted i Region Hovedstaden.
Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til +200.000 borgere.
Der ansøges om 0,7 mio. kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
2. 'Jeppe på bjerget – på Charlottenlund slot’ med Bellevueteatret som leadpartner (Bilag 3).
Vandreteater ved og på Charlottenlund slot. 12 familieforestillinger og 6 skoleforestillinger med 300 skolebørn pr. forestilling. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til mellem 3000 og 5000 borgere.
Der ansøges om 0,8 mio. kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
3. 'OPEN:SOURCE' med Fonden De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner (Bilag 4).
Kombination af dokumentarfilmfestival og debat målrettet regionens unge med temaer som klima, bæredygtighed, social sammenhængskraft og fremtidens demokrati. Foregår over en måned i København i 2022. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til ca. 60.000 borgere.
Der ansøges om 0,8 mio. kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
4. 'Interregional festival- og musikbranchebegivenhed' med Kulturværftet som leadpartner (Bilag 5).
Nyt nordisk musikcentrum i Helsingør og Helsingborg. Koncert målrettet ungt dansk og svensk publikum, samt en konference for musikbranchen i de to lande. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til 2800 borgere.
Der ansøges om 0,5 mio. kr. (hvilket udgør 15,5 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
Administrationens bemærkninger til ansøgningen 'Interregional Festival og branchebegivenhed' med Kulturværftet som leadpartner
Administrationen vurderer, at ansøgningen fra Kulturværftet skal justeres, da der søges penge til erhvervsfremmende aktiviteter, der ikke kan støttes af regionens pulje til kulturfremme.
Efter dialog med arrangørerne er det blevet aftalt, at ansøgningen justeres, så der søges 500.000 til afholdelse af interregional festival i 2022, 2023 og 2024.
5. 'Buster i skoven' med Fonden De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner (Bilag 6).
Filmfestival i børnehøjde under åben himmel. Fokus på klima, bæredygtighed og bevægelse for de mindste. Tager afsæt i et eksisterende koncept i Århus. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til ca. 35.000 børn og unge.
Der ansøges om 1,0 mio. kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
Administrationens bemærkninger til ansøgningen 'Buster i Skoven' med Fonden De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner
Administrationen vurderer, at ansøgningen fra Fonden De Københavnske Filmfestivaler skal justeres, da projektet søger en fjerdedel af puljen til kulturfremme 2021 og projektet vil kunne gennemføres med et reduceret tilsagn.
Administrationen vurderer, at projektet vil kunne gennemføres med et tilsagn reduceret med 30%.
6. 'Womens Soccer Summit' med DBU som leadpartner (Bilag 7).
Aktiviteter der skal sætte fokus på kvindefodbolden og diversitet. Venskabskamp med USA, byaktivering med fanzoner og Womens Soccer Summit, hvor fodboldens førende stemmer mødes og drøfter fremtiden for sporten.Ansøger forventer at fanzonerne vil kunne nå ud til 120.000 borgere.
Der ansøges om 1,5 mio. kr. (hvilket udgør 17,33 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 15 point.
Administrationens bemærkninger til ansøgningen ’Womens Soccer Summit’ med DBU som leadpartner
Administrationen vurderer, at det ansøgte beløb fra DBU skal nedskaleres, da der søges penge til erhvervsfremmende begivenheder, der ikke kan støttes af regionens pulje til kulturfremme. Efter dialog med arrangørerne er det blevet aftalt, at ansøgningen justeres, så der søges 500.000 til fanzoner og byaktivering.
7. ‘Art in a Day' med Creatorprojects som leadpartner (Bilag 8).
Performancekunstbegivenhed over et enkelt døgn, i seks kunsthaller og det offentlige rum i København. Ansøger forventer at projektet vil kunne nå ud til 4-5000 borgere.
Der ansøges om 0,5 mio. kr. (hvilket udgør 13,8 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 12 point.
Administrationens bemærkninger til ansøgningen ’Art in a Day’ med Creatorprojects som leadpartner
Administrationen vurderer, ansøgningen ’Art in a Day’ fra Creatorprojects bør fravælges. Ansøgningen vurderes lavt på tildelingskriterierne, blandt andet fordi det ikke vurderes, at aktiviteterne er nyskabende eller regionalt udviklende. Administrationen bemærker at projektholder mangler at redegøre for, hvor de vil finde de resterende 1.4 mio. kr., der er nødvendige for aktiviteternes gennemførsel. Det ville derfor også være forbundet med en risiko for tilbageførsel af midler, hvis dette projekt blev støttet med midler fra puljen til kulturfremme.
Alle ansøgninger er uddybet i bilag 1 hvor der er udarbejdet et samlet oversigtsskema. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag pr. projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne. De komplette ansøgninger kan rekvireres hos administrationen.
Et alternativ til den anbefalede udmøntning, vil være en model hvor projekter, der ansøger for mere end 500.000 kr., nedjusteres med 9 %, således at det samlede beløb ender på 4 mio. kr. Ved denne løsning kan seks ansøgere få tilsagn. Argumenterne der taler for dette scenarie er, at ansøgningerne, som indikeret ved det lille spænd i vurderingen ud fra pointskalaen, ligger tæt og at de alle vurderes kvalificerede.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler udvalget for forskning, innovation og uddannelse at administrationens forslag til prioritering af tilsagn anbefales til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Såfremt puljen til kulturfremmes samlede ramme på fire mio. kr. ikke udmøntes, vurderes der at være en risiko for, at budgetmidlerne for 2021 tilbageføres. Såfremt tilbageværende midler skal anvendes til øvrige projekter end de indstillede i denne sag, kræves det at der inden oktober 2021 udvikles nye projekter og findes nye samarbejdspartnere. Såfremt midlerne skal bruges til andre budgetformål, vil det kræve en ny budgetforhandling inden udgangen af 2021.
Administrationen vurderer, at der ikke er betydelig risiko ved dimensionering af tilsagn.
Udgifter afholdes af puljen til kulturfremme. Det er midler fra bevillingsområdet Øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, så hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2021. Såfremt udvalget for forskning, innovation og uddannelse, forretningsudvalget og regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til kulturfremme være bevilget for budgetåret 2021.
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt kræves, at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 28. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Per Egedal Iskov
20055610
Bilag 1: Samlet overblik over 7 ansøgninger
Bilag 3: Jeppe på bjerget - på Charlottenlund Slot
Bilag 5: Interregional koncert og konference
Bilag 7: Womens soccer summit CPH
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbud af erhvervsuddannelser (EUD) og uddannelsen til erhvervsfaglig student (EUX) i regionen. Region Hovedstaden modtog den 27. august 2021 en ansøgning fra erhvervsskolen NEXT, der ønsker at udbyde EUX business, med en medietoning på Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg. Der ansøges om et udbud af EUX business, der kombinerer en erhvervsuddannelse indenfor detail, event eller kontor med en gymnasialeksamen.
I foråret ansøgte NEXT regionsrådet om oprettelsen af nye udbud af den almene studentereksamen (STX) på Københavns Mediegymnasium og på Vibenshus Gymnasium. Regionsrådet besluttede 18 maj 2021 ikke at godkende de seneste 2 ansøgninger fra NEXT, hvorefter NEXT trak deres ansøgning til børne- og undervisningsministeren.
Baggrundsinformation om ansøgningen fra NEXT
Det er en forudsætning for at få lov til at oprette et nyt uddannelsesudbud, at man hører naboskolerne og regionsrådet, hvis ingen har indvendinger, kan udbuddet oprettes. Ved en regionsrådsgodkendelse af ansøgningen, kan NEXT allerede i 2022 optage elever på uddannelsen.
EUX er en 4-årig uddannelse til unge, der gerne vil holde alle muligheder åbne, og have en studieforberedende uddannelse samtidig med, at de får en direkte kompetencegivende erhvervsfaglig uddannelse.
NEXT beskriver i ansøgningen, at de med det nye udbud på Frederiksberg ønsker at skabe et nyt uddannelseskoncept, hvor EUX-business kombineres med mediefagene på det allerede eksisterende mediegymnasium under NEXT. Det præciseres, at der ikke er tale om en ny uddannelse, men at NEXT vil tone deres EUX-business uddannelse for at imødekomme den fremtidige efterspørgsel på arbejdsmarkedet. NEXT henviser i den forbindelse til rapporter og undersøgelser fra HK og Aalborg Universitet som viser, at der er behov for arbejdskraft med mediekompetencer.
Erhvervsuddannelserne oplever generelt en nedgang i tilgangen af elever, men NEXT forventer, at deres EUX-businessuddannelse med elementerne fra den normale erhvervsuddannelse, en række almene fag på gymnasialt niveau og en tværfaglige struktur vil tiltrække en anden elevgruppe, end dem der normalt vælger EUD business. Bl.a. vil de elever der ikke har gennemsnittet til at kunne komme på Mediegymnasiet i stedet kunne tage en EUX indenfor medie & business og dermed stå med en studenterhue. Samtidig ser NEXT stor værdi for såvel EUX-business som for mediegymnasiet i forhold til at skabe synergi mellem de forskellige fagligheder, der er på HTX og EUX.
NEXT udbyder i forvejen EUD og EUX business i Ballerup og på Nørrebro. Derudover har NEXT ved de sidste to optag forsøgt med et udbud i Ishøj, men der har ikke været nok ansøgere.
Ansøgninger, bilag og høringssvar findes i bilag 1-5.
Høring hos øvrige udbydere
Formålet med høringen af naboskolerne er at undgå at offentlig finansierede uddannelsesinstitutioner bruger ressourcer på at kopierer og kannibaliserer hinandens uddannelsesudbud.
NEXT har sendt ansøgningen om at udbyde EUX business med en medietoning i høring hos Niels Brock og U/NORD, som også udbyder EUD og EUX business.
Niels Brock har ingen indvendinger mod et nyt udbud af EUX business og ser frem til forstærket samarbejde.
U/NORD påpeger i deres høringssvar:
Administrationens bemærkninger
NEXT har allerede uddannelsen på Nørrebro, i Ballerup og Ishøj, hvor de har svært ved at fylde klasserne op. På den baggrund er det usikkert, om der vil være elever til flere udbud. Det fremgår blandt andet også af høringssvaret fra U/NORD at tilgangen til erhvervsuddannelsen i business i er dalende. Det kan derfor betyde, at de andre uddannelsesmiljøer i regionen bliver drænet for elever, hvis færre elever skal fordeles på flere adresser.
Administrationen bemærker, at det udelukkede er et nyt EUX-udbud der ansøges om. EUX business vil i høj grad svare til nogle af de andre gymnasiale uddannelser, der ligger tæt i København. Det må formodes, at en del af de kommende studerende ikke vil tage elevtid i en virksomhed, men vil læse videre før de kommer i praktik.
Administrationen har med udgangspunkt i ansøgningen undersøgt Børne- og Undervisningsministeriets tilgangs- og beskæftigelsestal for EUD/EUX business indenfor detail, event eller kontor, som er de retninger NEXT vil udbyde. Heraf fremgår det, at der har været en en stigning i tilgangen af EUX-elever fra 228 i 2018 til 258 i 2019 og EUX-elever udgør en større andel af det samlede antal EUD/EUX-elever.
Endvidere fremgår det af beskæftigelsestallene fra Børne- og Undervisningsministeriets statistik, at beskæftigelsesfrekvensen for det ansøgte udbud ser relativt godt ud i Region Hovedstaden. Det fremgår også af de opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som administrationen har adgang til, at der i øjeblikket er gode beskæftigelsesmuligheder.
Ses der på befolkningsudviklingen i Region Hovedstaden vil regionen i de kommende år opleve en stigning i antallet af borgere i alderen 15-17 år. Dette vil senere blive efterfulgt af et fald. Der vil fortsat være en jævn stigning af ansøgere til ungdomsuddannelser i København, hvor den nye uddannelse skal ligge, mens især Nordsjælland vil opleve et fald. Det er dermed sandsynligt, at der vil være elevgrundlag for en EUX-uddannelse på Frederiksberg.
Ud fra en samlet vurdering vurderer administrationen, at regionsrådet bør godkende ansøgningen fra NEXT, til grund for denne vurdering ligger:
Tiltrædes indstillingen, vil administrationen afsende regionsrådets beslutningsprotokol og øvrige bilag til NEXT, der vil orientere til Børne- og Undervisningsministeriet, om at høringsparterne og regionsrådet har godkendt oprettelse af udbuddet. Udbuddet vil derfor umiddelbart efter kunne oprettes.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, vil det ikke være muligt for NEXT at oprette udbuddet af EUX-business på Mediegymnasiet på Frederiksberg i 2022.
Det er vurderingen, at kombinationen af business og medie vil tiltrække en lidt anden målgruppe til EUX, men ved at godkende det nye udbud er der dog stadig en risiko for at ansøgertallet vil falde på de øvrige udbudssteder.
NEXT vil offentliggøre det nye udbud på optagelse.dk
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21054682
Bilag 1: Brev til region hovedstaden 06.09.2021
Bilag 2: Brev til region hovedstaden 27.08.21 fra NEXT
Bilag 3: Nabohørings skrivelse fra NEXT
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 28. september 2021:
Anbefalet.
Den 1. januar 2021 etablerede regioner, universiteter, private virksomheder og brancheorganisationer en national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi (Danish Life Science Cluster, DLSC). Udvalget for forsknings, innovation og uddannelse blev orienteret om klyngen og dens formål den 24. juni 2021. Samarbejdsaftalen vil være gældende frem til medio 2024 og forelægges nu som udkast til politisk godkendelse i regionsrådet.
Den danske klynge for life science (DLSC) skal bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører (regioner, kommuner, almen praksis mv) således, at ny viden hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger til gavn for patienter og for sundhedsvæsenet.
Life science-industrien er en bred branche inden for udvikling af ny medicin, velfærdsteknologi, medicoteknologi og bio tech mv. Det er en ambition, at den nye nationale klynge for life science skal kunne konkurrere med de bedste klynger i verden inden for life science og velfærdsteknologi.
Klyngens samarbejde med regionerne reguleres via samarbejdsaftaler (bilag 1) og der udarbejdes i forlængelse heraf konkrete handleplaner. Igangsættelse af arbejdet med handleplanerne startes i efteråret 2021 og handleplanerne skal gælde år 2022. I samarbejdsaftalen indgår ønsker til indsatser for det tværregionale samarbejde (afsnit 4.1.). Endvidere indgår et afsnit 4.2, som er målrettet den enkelte region.
Regionerne har lagt vægt på, at samarbejdet i klyngen har fokus på at løfte regionernes kerneopgave på sundhedsområdet, bl.a. ved at bidrage til at skabe et bedre og mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Udfordringerne er bl.a. flere ældre, flere patienter med kroniske lidelser, behandling i eget hjem, ønsker til personlig, skræddersyet behandling, borgernes selvhjulpenhed/ empowerment, ulighed i sundhed mv.
Samarbejdet skal også bidrage til at mindske antallet af syge borgere f.eks. ved forebyggelse, øge forståelse af egen sundhed, sikre den grønne omstilling af sundhedssektoren f.eks. vha. telemedicin, affaldshåndtering, hjemlig produktion og undgå spild i behandlingen (f.eks. mange blodprøver, mange billeder etc.).
Det stigende udgiftspres inden for sundhedsvæsenet kalder på behovet for nye løsninger, som reducerer antallet af hospitalsindlæggelser. I aftalens afsnit 4.1. lægges således op til at vægte aktiviteter inden for følgende satsningsområder:
Samarbejdsaftalen vedrørende Region Hovedstaden
I samarbejdsaftalens afsnit 4.2 i bilag 1, som er målrettet Region Hovedstaden lægges særligt vægt på, at samarbejdet skal understøtte Region Hovedstadens fokusområder, herunder digitalisering, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fremtidens hospital mv. Det er inde for disse temaer, at handleplaner skal udarbejdes.
Om life science klyngen
DLSC ledes af en bestyrelse på 16 personer fra videninstitutioner, virksomheder, regioner og kommuner mf. Regionerne varetager posten som næstformand, hvor regionsrådsformand Anders Kühnau, Region Midtjylland er valgt i første periode. Kim Kjøller, CEO, Union Therapeutics er formand for bestyrelsen.
Klyngesamarbejdet skal understøtte videndeling og forsknings- og innovationssamarbejde mellem klyngens parter. Et stærkere samarbejde vil skabe bedre mulighed for at søge og dele viden. Dette vil være til gavn for både sundhedssektoren og for patienterne gennem inspiration, nytænkning og konkret, tværgående samarbejde om udvikling og udbredelse af nye løsninger. DLSC vil få hovedsæde i København og have regionale afdelinger (omtalt som 'Hubs') i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense, Region Sjælland og i København tæt på videninstitutionerne, virksomhederne og resten af det danske life science økosystem.
Med en tiltrædelse af indstillingen anbefaler udvalget for forskning, innovation og uddannelse, at samarbejdsaftalen med Den Danske Klynge for Life Science godkendes i regionsrådet.
DLSC vil blive finansieret via medlemsbetaling og bidrag fra staten. DLSC finansieres med 21 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i perioden 2021-24, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 13 mio. kr. til klyngen i årene 2021-22. Regionerne har samlet afsat ca. 10 mio. kr. årligt til aktiviteter i regi af klyngen, heraf har Region Hovedstaden afsat 3 mio. kr. årligt på sundhedsområdet til at geare klyngens aktiviteter med fokus på at opnå en bedre patientbehandling og kvalitet i sundhedsvæsenet. Regionernes midler anvendes til konkrete aktiviteter, hvor samarbejder med private virksomheder og andre kan medvirke til at løfte regionernes kerneopgaver på sundhedsområdet.
Kommunikation om de regionale aktiviteter der iværksættes i regi af Life Science klyngen vil blive tilrettelagt løbende.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Anders Lundbergh
19089333
Bilag 1: Samarbejdsaftale Klynge og Region Hovedstaden
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Intet.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2021.
Jens Gordon Clausen
20083555
Rigsrevisionen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af det danske sygehusberedskab før og under COVID-19. Undersøgelsen igangsættes efter Rigsrevisionen har gennemført en forundersøgelse. Region Nordjylland og Danske Regioner har bidraget til forundersøgelsen. Region Hovedstaden indgik ikke i forundersøgelsen.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet og regionerne har understøttet og sikret, at sygehusberedskabet på tilfredsstillende vis har kunnet håndtere COVID-19 pandemien.
Dette undersøger Rigsrevisionen ved at se på følgende delmål:
Delmål 1 omfatter Sundhedsministeriet og de 5 regioner, mens delmål 2 omfatter Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark.
Det er Rigsrevisionens forventning, at undersøgelsen kan afrapporteres i en beretning til Statsrevisorerne, som de kan behandle på mødet i april 2022.
21028885
FN’s Klimapanel (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) udkom den 9. august 2021 med en ny omfattende hovedrapport på klimaets tilstand. Rapporten er resultatet af et tre-årigt intenst arbejde med at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur og er en beskrivelse af, hvordan klimaet allerede har forandret sig, samt hvilket billede der tegner sig af fremtiden. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem.
I rapporten fra FN’s Klimapanel slås det fast, at den globale opvarmning har skabt mere ekstremt vejr. Menneskers CO2-udledning og andre drivhusgasser kan nu med sikkerhed kædes sammen med, at jorden generelt er blevet varmere.
De vigtigste hovedbudskaber i rapporten (jf. bilag 1: Hovedkonklusioner fra FN’s klimarapport) fremgår af nedenstående:
Den overordnede ramme for regionens klimaindsats er Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s Verdensmål. Regionen arbejder med klimaindsatsen inden for to områder: Region Hovedstaden som geografisk område og regionen som virksomhed.
Sagen blev forelagt miljø- og klimaudvalget den 28. september 2021.
21057027
Bilag 1: Hovedkonklusioner fra FN’s klimarapport
Regionsrådet besluttede i december 2020, at regionens Udsatteråd skal fortsætte udover de to år, som rådet i første omgang var nedsat for. I den forbindelse godkendte regionsrådet administrationens indstilling til en justering i sammensætningen af rådet.
Administrationen orienterede Forretningsudvalget på møde 10. august 2021 om udpegninger til Udsatterådet i den kommende rådsperiode. I den forbindelse orienterede administrationen Forretningsudvalget om, at organisationen Gadejuristen, der tidligere har været repræsenteret i Udsatterådet, havde meddelt, at de indstillede deres aktiviteter og udtrådte af Udsatterådet.
Der er imidlertid kommet en henvendelse fra Nanna W. Gotfredsen, der er stifter og tidligere leder af Gadejuristen, hvor hun gør opmærksom på, at organisationen alligevel ikke ønsker at udtræde af Udsatterådet.
Administrationen vurderer, at Gadejuristen repræsenterer en vigtig viden i forhold til særligt socialt udsatte og foreslår derfor, at organisationen får mulighed for at genindtræde i Udsatterådet.
21056028
Med budgetaftale 2022 fortsætter fokus på LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet, af aftalen fremgår det, at "I 2021 afholdt regionsrådet, brugerorganisationer på LGBT+området, Center for Kønsidentitet, medarbejdere fra hospitalerne og repræsentanter fra regionens MED-udvalg et dialogmøde på Regionsgården. Formålet med mødet var at skabe dialog og et fælles billede af LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet og komme med bud på, hvordan det kunne forbedres og styrkes. Det arbejde skal fortsætte, og vi vil i de kommende år bede hospitalerne følge op med lokale møder eller lignende aktiviteter. Vi oplever, det er efterspurgt af både patienter og medarbejdere".
Dialogmødets fokus og output
Manglende viden og kompetencer komplicerer ofte mødet mellem sundhedsprofessionelle og LGBT+ personer og forårsager misforståelser af både behandlingsmæssig, juridisk samt personlig- og familiemæssig karakter. På dialogmødet blev der sat fokus på en bred vifte af mulige indsatsområder, hvor nogle ville være mere komplicerede end andre at implementere. Det var dog tydeligt, at der i vid udstrækning blev efterspurgt en bredere kulturændring, som vedrører både ansatte og patienter. Nedenfor fremgår et udsnit af forslag til, hvordan mødet mellem sundhedsprofessionelle og LGBT+ personer kan søges forbedret:
Det kan i forlængelse af ovenstånde nævnes, at anæstesiafdelingen på Bispebjerg Hospital allerede er gået i gang med at sætte mere fokus på området. Afdelingen inviterede i september 2021 Susanne Branner, der er sekretariatschef for LGBT+ Danmark på besøg. Hun talte om, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom, og hvordan man kan arbejde tryghedsskabende i mødet med LGBT+-personer.
Sundhedsudvalget fik den 29. september 2021 forelagt en sag om LGBT+ dialogmøde den 1. juni 2021 vedrørende LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet til orientering.
20017414
Regionsrådet har afsat 1,8 mio. kr. til en kampagne, der skal synliggøre regionalvalget. Heraf går 200.000 kr. til en fællesregional kampagneindsats i samarbejde med Danske Regioner. Den fællesregionale og de enkelte regionale indsatser udgør kampagnen ”Du bestemmer”.
I vedlagte bilag ses emnerne/budskaberne i kampagnen ”Du bestemmer”. Materialet vil på forskellig vis blive vist i de nedenstående indsatser. Desuden fremgår udgifterne (i runde tal) til de enkelte indsatser. Udgifterne udgør samlet 1.6 mio. kr
Meddelelsen er også forelagt valgbestyrelsen den 1. oktober 2021.
21032875
Bilag 1: Emner-budskaber i Region Hovedstadens del af kampagnen Du bestemmer
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
20083522
Tirsdag den 5. oktober 2021: Årlige temamøde med social- og psykiatriudvalget (Tema: ”Rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø”), kl. 16.00 - 20.00 på Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød
Torsdag den 7. oktober 2021: Invitation til indvielse af Ny Retspsykiatri Sct. Hans, kl. 13-15 i Velkomsthuset, Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Fredag den 8. oktober 2021: Invitation til Christiansborgkonference om muskel- og skeletsygdom fredag d. 8. oktober, kl. 10.00 - 13.00
Onsdag den 13. oktober 2021: Invitation til sidste nyt om fælles sundhedshus Helsingør og rundvisning, kl. 16.00 - 18.00 på Birkedalsvej 37, 3000 Helsingør
Torsdag den 14. oktober 2021: "Klimatilpasning på tværs" afslutningskonference, kl. 15.00 - 18.00 i Michael Laudrup Lounge på Brøndby Stadion
Mandag den 25. oktober 2021: Indvielse af Total Body PET/CT scanner, kl. 14.00 i Auditorium 1 på Rigshospitalet, benyt opgang 2 eller 44
Onsdag den 27. oktober 2021: Invitation til at deltage i oplæg om handicapområdet, kl. 19-21, HF & VUC, Milnersvej 40, 3400 Hillerød