Bilag 1: Praktiserende læger fast tilknyttet de psykiatriske centre/ambulatorier - stillet af Liste AGodkendt.
Jacob Rosenberg (C), Hans Toft (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget stemte efter pointmetoden om de beskrevne budgetforslag, og følgende blev prioriteret:
Udvalget sendte endvidere følgende tekstforslag videre:
”Det skal være trygt at være patient i Region Hovedstaden, og vi skal sikre, at dette også er tilfældet i forbindelse med udskrivelse. Vi ønsker, at patienter ikke udskrives efter kl. 22, hvis de ikke selv ønsker det og ikke uden, at kontakt til pårørende og kommuner, for dem der har behov for kommunal hjælp, er etableret. Særligt for ældre patienter kan det være utrygt at komme sent hjem, og det kan være svært for kommunen at tage over på det tidspunkt af døgnet. Emnet bør være et tema, som regionen bringer op til lokal implementering i de enkelte sundhedsklynger.”
”Sundhedsprofilen fra 2021 viser, at mental mistrivsel er i stigning i vores region. Dette gælder især for unge. Samtidig stiger ventetiden til psykologhjælp til trods for, at der har været sat ekstra midler af til området de seneste år, og at der ikke umiddelbart er mangel på psykologer. Vi ønsker derfor, at der nu skal arbejdes målrettet på at finde løsninger, der fjerner barrierer og sikrer den nødvendige, hurtige adgang til psykologhjælp, når man har brug for det. Løsningerne skal findes i samarbejde med andre interessenter på området og inddrage resultaterne af den analyse, som bl.a. Danske Regioner har sat i værk angående muligheder for alternative former for organisering af hjælpen. Samtidig skal der i samarbejde med Sundhed.dk og Dansk Psykologforening findes løsninger, som sikrer en korrekt information om ventetider til psykologhjælp.”
Udvalget sendte til sidst denne hensigtserklæring videre til yderligere kvalificering inden de kommende budgetforhandlinger:
”Udvalget tager til efterretning, at der med aftalen om den nye sundhedsreform er et politisk ønske i Folketinget om give patienter, for hvem det giver fagligt mening, ret til en digital adgang til sundhedsvæsenet. I Region Hovedstaden arbejdes der også politisk mod en øget digitalisering og der er allerede sat flere initiativer i gang mhp. at opnå dette, både for at skabe nærhed, øge tilgængeligheden og spare personaleressourcer. På den baggrund henstiller udvalget til, at administrationen frem mod budgetforhandlingerne i august tilvejebringer et beslutningsgrundlag til, hvordan disse ønsker kan realiseres og hvad der vil være af investeringsbehov for de nævnte løsninger.”
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Med denne sag har udvalget for det nære og sammenhægnende sundhedsvæsen den tredje og sidste budgetdrøftelse om budgetforslag til regionens budgetaftale for 2023.
På dette møde skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vælge, hvilke fem budgetforslag inden for udvalgets ressort, som skal indgå i de videre budgetforhandlinger for regionens budget for 2023.
Region Hovedstadens budget for sundhedsområdet er den samlede politiske prioritering af sundhedsvæsenets opgaver og er rammen for driften og udviklingen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. De stående udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2023 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til budgetforhandlingerne.
På udvalgets møde den 27. april besluttede udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at lade nedenstående budgetforslag gå videre til drøftelse i udvalget den 25. maj. Administrationen har kvalificeret forslagene, jf. bilag 1-11.
Budgetforslag
Der er derudover kommet et forslag fra Socialdemokratiet vedr. KOL på gadeplan (bilag 12). Da forslaget er indsendt den 18. maj 2022 og dermed efter fristen den 5. maj 2022, har administrationen ikke haft mulighed for at kvalificere forslaget.
På udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møde den 27. april 2022 drøftede udvalget med udgangspunkt i de fremsendte budgetforslag en række ønsker til tekstforslag til budgetaftalen. Det fremgår af nedenstående, hvilke budgetforslag der ønskes tekstforslag om. For at sikre, at tekstforslagene afspejler forslagsstillernes ønsker og behov, vil forslagsstillerne i første omgang selv udarbejde et udkast til tekst.
Tekstforslagene fremgår af bilag 13.
Administrationen bemærker, at tekstforslag kan give udvalget mulighed for at tilkendegive politiske ambitioner for et område uden, at der umiddelbart afsættes penge til konkrete indsatser. Formuleringen af tekstforslag kan med fordel formuleres på et tilstrækkeligt overordnet niveau, så det giver udvalget et spillerum i de kommende budgetforhandlinger i valgperioden.
De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i budgetforhandlingerne, skal videresendes til forretningsudvalget senest den 8. juni 2021. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille, vil ikke indgå i budgetforhandlingerne.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet vedtager det endelige budget for Region Hovedstaden i september 2022.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022.
Dette er den sidste budgetdrøftelse i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2022.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
22009807
Bilag 4: Bedre seksuel sundhed - stillet af Liste B
Bilag 5: Medicingennemgang i almen praksis - stillet af Liste C
Bilag 6: 1-3 nye speciallægekapaciteter - stillet af Liste C
Bilag 7: Genoptræningsplaner til tiden - stillet af Liste C
Bilag 8: Digitale patientrettigheder - stillet af Liste V
Bilag 10: Pilotprojekt Kvindesygdommen Endometriose - stillet af Liste A
Bilag 11: Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - stillet af Liste A
Bilag 12: KOL på gadeplan - stillet af Liste A
Bilag 13: Tekstforslag til budget 2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Som led i den samlede regionale sundhedsplanlægning udarbejdes der praksisplaner for alle behandlergrupper i praksissektoren på nær tandlæger. Jf. styrelsesvedtægterne, som blev besluttet af regionsrådet d. 7. december 2021, har udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ansvaret for afrapportering vedr. implementering af praksisplaner. På den baggrund forelægges udvalget hermed status for implementering af praksisplaner i 2021 til orientering.
I henhold til sundhedsloven og gældende overenskomster for praksissektoren indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de faglige organisationer skal der udarbejdes regionale praksisplaner for alle behandlergrupper i praksissektoren. Praksisplanerne skal bidrage til at sikre, at praksissektoren udvikles i overensstemmelse med den øvrige regionale sundhedsplanlægning.
Praksisplanerne udarbejdes som hovedregel én gang pr. valgperiode og sætter retning og mål for tilrettelæggelsen af kapacitet, herunder kapacitetsdækning og tilgængelighed, samt samarbejde og kvalitetsudvikling for det pågældende praksisområde. Der udarbejdes praksisplaner for almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapipraksis, kiropraktorpraksis, psykologpraksis og fodterapipraksis. Der udarbejdes ikke praksisplaner på tandlægeområdet, da der i de gældende overenskomster på området ikke er bestemmelser vedr. praksisplanlægning.
Regionen er ansvarlig for at udarbejde praksisplanerne i samarbejde med de enkelte behandlergrupper i regi af de regionale samarbejdsudvalg. For almen praksis er det Praksisplanudvalget bestående af repræsentanter for praktiserende læger, regionen og kommunerne, der er ansvarlig for udarbejdelsen af praksisplanen. Der er nedsat administrative implementeringsgrupper for alle praksisområder med henblik på at sikre implementeringen af målsætninger og anbefalinger i praksisplanen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges hermed en samlet årlig status for implementering af planer for praksissektoren for 2021. I bilag er der vedlagt en mere detaljeret beskrivelse af indsatser til orientering.
Nye praksisplaner
Høringsudkast til nye praksisplaner for fodterapi og kiropraktik, som forventes at træde i kraft primo 2023, forelægges på nærværende dagsorden.
Ny praksisplan for fysioterapi har været i høring og forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på nærværende dagsorden mhp. anbefaling om godkendelse over for Regionsrådet. Planen skal endvidere godkendes i de 29 kommuner i regionen og forventes at træde i kraft medio 2022.
For disse planområder har der derfor været fokus på udarbejdelse af de nye praksisplaner og på at afslutte implementeringsarbejdet i forbindelse med de eksisterende praksisplaner.
På speciallægeområdet har den primære aktivitet i 2021 også været opstarten af ny praksisplan for speciallæger. Som led i dette arbejde blev der i maj 2021 afholdt et indledende dialogmøde mellem repræsentanter fra bl.a. speciallægepraksis i Region Hovedstaden, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, hospitalerne og kommunerne i Region Hovedstaden samt diverse råd og udvalg mhp. at indsamle input til den kommende praksisplan. For specialerne psykiatri og oftalmologi har der desuden været nedsat to arbejdsgrupper, som bl.a. havde til opgave at beskrive den nuværende ambulante kapacitet og aktivitet i speciallægepraksis og på hospitalerne samt arbejdsdelingen imellem almen praksis, speciallægepraksis og hospitalerne. Specialerne psykiatri og oftalmologi blev udvalgt til nærmere undersøgelse af kapacitetsbehov af KD i marts 2021. Den primære aktivitet i 2022 vil ligeså være præget af arbejdet med kapacitetsvurdering og udarbejdelse af ny praksisplan.
På almen praksisområdet har der ligeledes i 2021 været arbejdet med forberedelse af den kommende praksisplan for almen praksis, som blev godkendt i Praksisplanudvalget d. 17. december 2021. Derudover har der været særligt fokus på lægedækning. I den forbindelse er der blevet arbejdet på at forberede en netop gennemført temadrøftelse i Praksisplanudvalget vedrørende implementering af den nye praksisplans målsætning om rekruttering og fastholdelse. Desuden forberedes implementeringen af de øvrige målsætninger på almen praksis-området og overlevering til det kommende Sundhedssamarbejdsudvalg, når Praksisplanudvalget nedlægges forventeligt d. 1. juli 2022. Operationalisering af målsætningerne i planen samt opstart af implementering forventes at ske i 2022 og 2023.
Regionsrådet har d. 14. december 2021 besluttet at forlænge praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 frem til senest medio 2024 mhp. at kunne udarbejde den nye praksisplan i forlængelse af den nye overenskomst, der forventes at træde i kraft medio 2023.
Kapacitet og tilgængelighed
Der er på tværs af praksisplanerne i Region Hovedstaden fokus på at sikre tilstrækkelig kapacitet og en hensigtsmæssig geografisk fordeling af denne, så alle borgere har god og lige adgang til sundhedstilbuddene i praksissektoren uanset hvor i regionen, de bor. Derudover er der fokus på at sikre god tilgængelighed til behandling. Det gælder både den telefoniske og elektroniske, men også den fysiske tilgængelighed til praksisklinikkerne.
På flere praksisområder er der arbejdet med fastholdelse og rekruttering for at sikre det nødvendige behandlingstilbud for regionens borgere. Det gælder almen praksis, hvor rekrutteringsfunktionen er blevet permanentgjort, og på fodterapiområdet, hvor der blandt andet er blevet arbejdet med en særskilt indsats på Bornholm på at sikre dialog med og afdække udfordringer for fodterapeuterne der.
Kapacitetsdækning har ligeledes været et fokusområde på tværs af praksisområder. Det gælder blandt andet sikring af lægedækning og en forsøgsordning på fodterapiområdet med at udvide behandlingskapacitet. Derudover er der på psykologområdet og for almen praksis udviklet på nye og eksisterende modeller og metoder til vurdering og placering af kapaciteter.
På tværs af flere praksisområder er der i 2021 arbejdet videre med at forbedre opdateringen af ventetider til sundhed.dk, så borgere har bedre mulighed for at vælge en tilgængelig behandler ud fra retvisende oplysninger. Rettidige ventetidsinformationer er samtidig centrale for regionens kapacitetsstyring. I 2019 blev der igangsat en systematisk indsats med udsendelser af påmindelse til praksis med information om overenskomstkrav til ventetidsregistrering samt vejledning til opdatering af ventetider på sundhed.dk. Indsatsen har omfattet speciallægepraksis, fysioterapipraksis, psykologpraksis, fodterapipraksis og kiropraktorpraksis, og har løbet frem til 2021. Da mange behandlere i praksissektoren fortsat ikke indberetter ventetidsoplysninger rettidigt, vil administrationen iværksætte fornyede indsatser på området.
For at sikre god tilgængelighed til behandling i praksissektoren har regionen i 2021 fortsat samarbejdet med God Adgang, der tilbyder mærkning af klinikker og rådgivning om, hvordan klinikker kan forbedre tilgængeligheden. I 2021 har samarbejdet ført til tilgængelighedsmærkning af flere klinikker på tværs af praksisområdet og dermed bidraget til retvisende oplysninger om tilgængelighed. Tilgængelighed har desuden været et kriterium i behandlingen af flytteansøgninger på tværs af praksisområdet i 2021. Som følge af den nye overenskomst for speciallægepraksis vil der i 2022 være særligt fokus på mærkning af adgangsforholdene i speciallægepraksis i Region Hovedstaden.
Sammenhæng
Der er med praksisplanerne fokus på at understøtte, at sundhedstilbuddene i praksissektoren udvikles som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, der bidrager til at sikre sammenhængende patientforløb. Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektor er derfor omdrejningspunkt i flere af indsatserne i praksisplanerne.
Indsatser dækker blandt andet over audits på henvisninger på kiropraktik- og fodterapiområdet og en undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne i Region Hovedstaden og praktiserende fysioterapeuter med fokus på opgavefordeling og kommunikation. Disse indsatser har givet anledning til at gentænke eller opdatere gældende kommunikationsveje m.m. på områderne.
I 2021 er pilotprojekt ”Direkte adgang” til fysioterapi blevet gennemført. Projektet forløb fra 2020-2021 og havde til formål af afdække effekterne på ydelsesforbrug, patienttilfredshed, forløbslængde samt aflastning af almen praksis ved at fjerne krav om henvisning til almindelig fysioterapi med tilskud. Projektet bliver evalueret i 2022.
På almen praksisområdet er der i 2021 bl.a. blevet foretaget en undersøgelse af almen praksis’ oplevelse af samarbejdet med hospitalerne. Undersøgelsen tilvejebringer viden om hospitalernes understøttelse af de praktiserende læger og lægernes oplevelse af understøttelsen fra og samarbejdet med hospitalerne i Region Hovedstaden. Undersøgelsen skal bidrage til arbejdet med at styrke almen praksis’ rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen.
Kvalitetsudvikling
Der er på tværs af praksisplanerne fokus på at sikre kvaliteten af behandlingen i praksissektoren, og at der arbejdes med læring og forbedring samt systematisk kvalitetsudvikling.
På tværs af flere praksisområder er der i 2021 gennemført akkrediteringer, i nogle tilfælde sammen med nationale kvalitetsenheder. Akkreditering er gennemført for fysioterapipraksis, fodterapipraksis, psykologpraksis og speciallæger (akkreditering for kiropraktorpraksis er afsluttet i 2020). For fysioterapipraksis er der i forbindelse med akkrediteringen bl.a. gennemført en patienttilfredshedsundersøgelse for at udvikle brugerinddragelse i fysioterapipraksis.
Der er ligeledes arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunikation til det øvrige sundhedsvæsen i flere praksisområder, herunder fysioterapi, psykologområdet og kiropraktik. Andre indsatser på kvalitetsudviklinger dækker over workshops om fodterapeutens rolle i behandling af diabetespatienter, tilrettelæggelse af efteruddannelse inden for kurser i depression, angst, vedvarende sorglidelse og psykofarmakologi på psykologområdet og understøttelse af klynger i almen praksis samt afholdelse af møde for nynedsatte læger (i regi af KAP-H).
I september 2021 blev der mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS) indgået aftale om fornyelse af overenskomsten om speciallægehjælp. Den nye overenskomst trådte i kraft 1. april 2022 og omhandler bl.a. en ny kvalitetsmodel, som implementeres i regi af eKVIS (national kvalitetsenhed).
På patientsikkerhedsområdet er der arbejdet med at sikre læring fra utilsigtede hændelser. I regi af det regionale Team Patientsikkerhed forberedes en model for patientsikkerhedsrunder i speciallægepraksis.
Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene følger løbende implementeringen af praksisplanerne i praksissektoren. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil blive orienteret, såfremt der inden næste afrapportering er behov for en politisk drøftelse vedr. mplementering af praksisplaner.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 25. maj 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil blive forelagt en årlig status for implementering af praksisplaner til orientering igen på møde i 1. halvår 2023.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22024016
Bilag 1: Notat vedr. Status på arbejdet med implementering af praksisplaner i 2021
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Godkendt.
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Det daværende udvalg for forebyggelse og sammenhæng godkendte d. 29. september 2021 et høringsudkast til praksisplan for fysioterapi. Praksisplanen var i høring i perioden 15. oktober 2021 til 15. februar 2022. Det endelige forslag til praksisplan for fysioterapi blev forelagt Samarbejdsudvalget jf. overenskomstens § 19, stk. 7, med henblik på bemærkninger d. 20. april 2022.
Samarbejdsudvalget er nedsat under udvalget for det nære sammenhængende sundhedsvæsen og har til opgave blandt andet at udarbejde og implementere praksisplanen jf. udvalgsmøde d. 28. februar 2022.
Praksisplan for fysioterapi 2022 er Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af fysioterapipraksis i de kommende år. Selve praksisplanen fremgår af bilag 1.
Formelle rammer for praksisplan for fysioterapi
Praksisplanen er en regional udviklingsplan, der udarbejdes i henhold til overenskomsterne for fysioterapi (almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi).
Regionen og kommunerne deler myndighedsansvaret for fysioterapeutiske behandlingstilbud i praksissektoren. Regionen har ansvaret for den almindelige fysioterapi med tilskud til behandling, mens kommunerne har ansvar for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til patienter med svært fysisk handicap eller progressiv sygdom.
Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem fysioterapipraksis, kommunerne og regionen med inddragelse af patientrepræsentanter og repræsentanter for samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanen omfatter alle praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsterne.
Praksisplan for fysioterapi skal jf. overenskomsterne for fysioterapi godkendes i regionsrådet og i de 29 kommunalbestyrelser i regionen. Planen forventes endeligt godkendt i alle kommunalbestyrelser med udgangen af august måned 2022 med henblik på ikrafttrædelse 1. september 2022.
Formål med praksisplanlægning
Formålet med praksisplanlægningen er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet og rammerne for udviklingen af samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og af kvaliteten på området.
Med planen skal det desuden tilstræbes, at der i hele regionen er et tilstrækkeligt antal fysioterapipraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.
Praksisplanen skal sætte en retning for fysioterapipraksis, der bidrager til:
Målsætninger i praksisplanen
Samarbejdsudvalget for fysioterapi har ønsket en enkel og fokuseret praksisplan, med klare visioner for arbejdet i de kommende år, inden for en række overordnede temaer. Med planen beskrives udfordringer og udviklingspotentiale i fysioterapipraksis og der formuleres fælles målsætninger for arbejdet med disse.
Målsætninger:
Høringssvar
Praksisplanen var i høring i perioden 15. oktober 2021 til 15. februar 2022 (se alle høringsparterne i bilag 5). Der er indført relativt få ændringer som følge af høringen, og ændringerne er for de flestes vedkommende tilføjelser til den eksisterende tekst. Der kvitteres i flere høringssvar for en grundig praksisplan med relevante og ambitiøse målsætninger.
Høringen har især givet anledning til ændringer i afsnit vedrørende ridefysioterapikapaciteten på side 19-21 (bilag 1). Sundhedsstyrelsen har blandt andre bemærket, at der er stor geografisk ulighed i tilbuddet om ridefysioterapi og disse bemærkninger har givet anledning til præciseringer i praksisplanen. (Ridefysioterapi er en behandlingsform, hvor heste indgår som levende behandlingsredskaber).
Af bilag 3 fremgår de samlede høringssvar til praksisplanen. Af bilag 4 fremgår en skemaoversigt, hvor der er fokuseret på de dele af høringssvarene, der er udtrykker undren eller som foreslår ændringer i planudkastet. For hver del er angivet om bemærkningerne har givet anledning til ændringer, inddrages i implementeringen af planen, eller ikke giver anledning til ændringer, samt hvordan eller hvorfor bemærkningen er håndteret sådan.
Datagrundlag
Databilag til praksisplanen med markerede ændringer fremgår af bilag 2. Det bemærkes, at databilaget ikke er opdateret med nye data efter høring. Praksisplanen bygger derfor på 2019 data for den del der vedrører afregning af ydelser. Det skyldes, at 2020 ikke var et repræsentativt år for forbruget af fysioterapi grundet nedlukningen af fysioterapipraksis i foråret 2020 som følge af corona-pandemien. Dertil kommer, at der er indført et nyt afregningssystem i 2021, der aktuelt ikke er færdigimplementeret, og at data derfor endnu ikke kan opgøres på planlægningsområder.
Implementering af praksisplan for fysioterapi 2022
Der ventes nedsat en implementeringsgruppe under Samarbejdsudvalget for fysioterapi, bestående af parter fra kommuner, region og repræsentanter for fysioterapipraksis i regionen, der skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for fysioterapi 2022.
Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for fysioterapi, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen. Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen én gang årligt.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.
Den endelige praksisplan vil blive tilgængelig på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022. Derudover forelægges den endelige praksisplan for KKR den 21. juni 2022 og de 29 kommunalbestyrelser i perioden maj-september 2022.
Charlotte Hosbond/ Tine Eja Bonke
19089584
Bilag 1: Forslag til endelig Praksisplan for fysioterapi 2022 (efter høring)
Bilag 2: Grundbeskrivelse for Praksisplan for fysioterapi 2022 (efter høring)
Bilag 3: Samlede høringssvar - Praksisplan for fysioterapi 2022
Bilag 4: Skema over håndtering af høringssvar
Bilag 5: Høringsliste vedr. praksisplan for fysioterapi 2022
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har i henhold til regionens styrelsesvedtægter, godkendt på regionsrådsmøde den 7. december 2021, blandt andet rådgivende funktion i form af politikudvikling inden for planlægningsopgaver på praksisområdet. Udvalget har på møde den 28. februar 2022 drøftet regionens ønsker til praksisplan for kiropraktik 2023.
Udkast til praksisplan for kiropraktik er efterfølgende udarbejdet i regi af Samarbejdsudvalget for kiropraktik i samarbejde med de faglige repræsentanter på området.
Udvalget forelægges her udkast til Praksisplan for kiropraktik 2023 til godkendelse med henblik på efterfølgende høring.
Praksisplan for kiropraktik er i henhold til overenskomsten for kiropraktik regionens plan for tilrettelæggelsen af den kiropraktiske kapacitet, sammenhængen til det øvrige sundhedsvæsen og kvalitetsudviklingen i kiropraktorpraksis.
Praksisplanen er udarbejdet i regi af samarbejdsudvalget for kiropraktik for at sikre forankring og tilslutning til planen i kiropraktorpraksis. Samarbejdsudvalget for kiropraktik godkendte den 27. oktober 2021 en projektbeskrivelse for en ny praksisplan for kiropraktik samt nedsatte en styregruppe til arbejdet. Udkastet til praksisplanen tager sit udgangspunkt i projektbeskrivelsen samt i drøftelser i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 28. februar 2022.
Under udarbejdelse af høringsudkastet til praksisplanen er der i overensstemmelse med projektbeskrivelsen foretaget løbende interessentinddragelse på udvalgte fokusområder. På baggrund af disse input og med afsæt i overenskomsternes rammer er der udarbejdet et udkast til Praksisplan for kiropraktik 2023 (bilag 1) med henblik på høring.
Udkast til praksisplan for kiropraktik er behandlet den 27. april 2022 i Samarbejdsudvalget for kiropraktik. Samarbejdsudvalget udtrykte tilfredshed med planudkastet og med det nye, fokuserede format for praksisplanen.
Formål med praksisplan for kiropraktik 2023
Praksisplanen for kiropraktik skal overordnet bidrage til følgende:
Praksisplanudkastets målsætninger
Praksisplanen indeholder målsætninger for udvikling af kiropraktorpraksis i Region Hovedstaden inden for temaerne kapacitet og tilgængelighed, sammenhæng og kvalitet. Målsætningerne for de tre temaer er:
Kapacitet og tilgængelighed
Sammenhæng
Kvalitet
Praksisplanen omfatter desuden en grundbeskrivelse (bilag 2), der i overensstemmelse med overenskomsten for kiropraktik indeholder en beskrivelse af det eksisterende tilbud om kiropraktisk behandling i regionen. Herunder beskrives geografisk placering af kiropraktiske klinikker med ydernummer i relation til patientgrundlaget og placering af den del af kiropraktortilbuddet, der varetages i kiropraktorklinikker, som ikke er omfattet af overenskomsten.
Grundbeskrivelsen beskriver desuden udviklingen i forbruget og produktionen af kiropraktik. I modsætning til den tidligere praksisplan er tabellerne i planen vedr. ydelsesdata foreløbigt opgjort på kommuner frem for planområder og planlægningsområder. Det skyldes overgangen til det nye fællesregionale system til administration af praksisområdet LUNA, der endnu ikke understøtter opdeling af data på plan- og planlægningsområder.
Høring
Af bilag 3 fremgår forslag til høringslisten over parter, der modtager høringsudkastet. Høringssvar fra evt. øvrige interessenter vil blive behandlet på lige fod med høringssvar fra interessenter, der fremgår af høringslisten. Høringsperioden løber fra juni til august 2022.
Såfremt indstilling 1 tiltrædes, skal praksisplan for kiropraktik 2023 sendes i høring.
Såfremt indstilling 2 tiltrædes, sendes praksisplan for kiropraktik 2023 i høring hos de foreslåede parter.
Der tages stilling til bevilling af midler til implementering af praksisplanen i forbindelse med den endelige godkendelse af praksisplanen efter høring.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på mødet d. 25. maj 2022.
Når praksisplanen har været i høring, skal det endelige forslag til praksisplanen behandles i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ultimo 2022. Sagen behandles efterfølgende i regionsrådet ultimo 2022 med henblik på endelig godkendelse af praksisplanen.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
21058483
Bilag 1: Høringsudkast praksisplan for kiropraktik 2023
Bilag 2: Grundbeskrivelse praksisplan for kiropraktik 2023
Bilag 3: Høringsparter - praksisplan for kiropraktik 2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har i henhold til regionens styrelsesvedtægter, godkendt på Regionsrådsmøde den 7. december 2021, blandt andet rådgivende funktion i form af politikudvikling inden for planlægningsopgaver på praksisområdet. Udvalget har på møde den 28. februar 2022 drøftet regionens ønsker til praksisplan for fodterapi 2023.
Udkast til praksisplan for fodterapi er efterfølgende udarbejdet i regi af Samarbejdsudvalget for fodterapi i samarbejde med de faglige repræsentanter på området.
Udvalget forelægges her udkast til Praksisplan for fodterapi 2023 til godkendelse med henblik på efterfølgende høring.
Praksisplan for fodterapi er i henhold til overenskomsten for fodterapi regionens plan for tilrettelæggelsen af den fodterapeutiske kapacitet, sammenhængen til det øvrige sundhedsvæsen og kvalitetsudviklingen i fodterapipraksis.
Praksisplanen er udarbejdet i regi af samarbejdsudvalget for fodterapi for at sikre forankring og tilslutning til planen i fodterapipraksis. Samarbejdsudvalget godkendte på den baggrund en projektbeskrivelse for udarbejdelsen af Praksisplan for fodterapi 2023 på møde den 6. oktober 2021 samt nedsatte styregruppe til arbejdet bestående af repræsentanter for Danske Fodterapeuter og regionsadministrationen.
Udkastet til praksisplanen tager sit udgangspunkt i projektbeskrivelsen samt i drøftelsen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 28. februar 2022. Under udarbejdelse af høringsudkastet af praksisplanen er der desuden i overensstemmelse med projektbeskrivelsen foretaget løbende interessentinddragelse på udvalgte fokusområder. Udkast til praksisplan for fodterapi 2023 er vedlagt som bilag 1 og dertilhørende databilag er vedlagt som bilag 2.
Samarbejdsudvalget har den 6. maj 2022 behandlet styregruppens udkast til Praksisplan for fodterapi 2023. Repræsentanterne for fodterapeutsiden godkendte praksisplanudkastet med enkelte redaktionelle justeringer frem mod udsendelse af høringsudkastet, som administrationen har indarbejdet i vedlagte planudkast.
Formål med Praksisplan for fodterapi 2023
Praksisplanen for fodterapi skal overordnet bidrage til følgende:
Praksisplanudkastets målsætninger
Praksisplanen indeholder målsætninger for udvikling af fodterapipraksis i Region Hovedstaden inden for temaerne kapacitet og tilgængelighed, sammenhæng og samarbejde samt kvalitet og kompetenceudvikling. Målsætningerne er:
Kapacitet og tilgængelighed
Sammenhæng og samarbejde
Kvalitet og kompetenceudvikling
Praksisplanen indeholder under afsnittet om kapacitet og tilgængelighed en beskrivelse af fodterapipraksis i Region Hovedstaden i overensstemmelse med overenskomsten for fodterapi § 7. Afsnittet suppleres af bilaget til praksisplanudkastet, der indeholder yderligere data vedr. fodterapipraksis fordelt på kommunerne i regionen. I modsætning til den tidligere praksisplan og til den aktuelle kapacitetsfordelingsmodel er tabellerne i planen vedr. ydelsesdata foreløbigt opgjort på kommuner frem for planområder og planlægningsområder. Det skyldes overgangen til det nye fællesregionale system til administration af praksisområdet LUNA, der endnu ikke understøtter opdeling af data på plan- og planlægningsområder.
Høring
Af bilag 3 fremgår forslag til høringslisten over parter, der modtager høringsudkastet. Høringssvar fra evt. øvrige interessenter vil blive behandlet på lige fod med høringssvar fra interessenter der fremgår af høringslisten. Høringsperioden løber fra juni til august 2022.
Såfremt indstilling 1 tiltrædes, skal praksisplan for fodterapi 2023 sendes i høring.
Såfremt indstilling 2 tiltrædes, sendes praksisplan for fodterapi 2023 i høring hos de foreslåede parter.
Der tages stilling til bevilling af midler til implementering af praksisplanen i forbindelse med den endelige godkendelse af praksisplanen efter høring.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møde i udvalget d. 25. maj 2022.
Når praksisplanen har været i høring, skal det endelige forslag til praksisplanen behandles i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i ultimo 2022. Sagen behandles efterfølgende i regionsrådet i ultimo 2022 med henblik på endelig godkendelse af praksisplanen.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
21061367
Bilag 1: Udkast til Praksisplan for fodterapi 2023 til NÆRSAM 170522
Bilag 2: Bilag 1 Datagrundlag til Praksisplan for fodterapi 2023 til NÆRSAM 170522
Bilag 3: Høringsliste for praksisplan for fodterapi 2023
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Godkendt.
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Sagen forelægges med henblik på politisk godkendelse af en udvidelse af den regionale rekrutteringsfunktion for almen praksis. Praksisplanudvalget for almen praksis, som består at politiske repræsentanter for kommuner, region og PLO-Hovedstaden, har gennemført en temadrøftelse om rekruttering og fastholdelse i almen praksis. På mødet fik udvalget en række inspirationsoplæg til mulige nye indsatser for at styrke rekrutteringen til - og fastholdelsen i - almen praksis. Der var bl.a. et fælles ønske om at være mere proaktive i forhold til rekruttering af kommende almen medicinere. Fx. er der gode erfaringer i Region Syd med et stærkt fokus på dette område. Samtidig har rekrutteringsfunktionen i Region Syd en bemanding i forhold til antal læger, som giver andre muligheder for en mere håndholdt indsats og løbende dialog med lægerne. Kommunerne og PLO-Hovedstaden tilkendegav på mødet, at de gerne så en styrkelse af regionens rekrutteringsfunktion, men at de samtidig er parate til at arbejde for en afklaring af snitflader og rollefordeling på området, da alle tre parter spiller en vigtig rolle for succesfuld rekruttering.
Regionen har ansvaret for at sikre lægedækningen for borgerne i regionen. For at styrke den regionale lægedækningsindsats har regionen både styrket kapacitetsplanlægningen og også øget sit fokus på rekruttering og fastholdelse. Blandt andet etablerede regionen i 2017 en rekrutteringsfunktion, som skulle fungere som én indgang for kommende alment praktiserende læger ved blandt andet at øge synligheden overfor - og støtten til - nye læger på vej i almen praksis. Som følge af det betydelige pres på lægedækningen og regionens muligheder for at tiltrække tilstrækkeligt praktiserende læger, blev indsatsen styrket med etablering af en treårig projektstilling i 2019. For at sikre et fortsat regionalt fokus på at understøtte rekruttering - men også fastholdelse - i almen praksis blev rekrutteringsfunktionen permanentgjort i 2021.
Regionen løfter opgaverne i et samarbejde med bl.a. kommunerne og PLO-Hovedstaden. Trods den øgede regionale indsats og samarbejdet med kommuner og almen praksis, har det dog i den foregående valgperiode været vanskeligt at sikre den nødvendige lægedækning i alle dele af regionen. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at der i perioder har været en udpræget grad af praksis med lukket for tilgang af nye patienter; ved at regionen i en periode var nødt til at etablere midlertidige regionsklinikker på Amager og Frederiksberg; en øget tendens til, at læger ikke kan sælge deres praksis men tilbageleverer kapaciteterne til regionen; svigtende søgning til ledige kapaciteter visse steder i regionen; og endelig at læger, som råder over flere kapaciteter, har svært ved at finde andre læger til at indgå i deres praksis (ubesatte kapaciteter). Derfor foreslås nu en styrkelse af rekrutteringsfunktionen, så funktionen i højere grad kan være med til at vende udviklingen.
Hidtidige indsatser i rekrutteringsfunktionen:
Rekrutteringsfunktionen har i den forgangne periode haft fokus på at etablere én indgang til for kommende praktiserende læger og at intensivere vejledningen af og støtten til læger 'på vej i praksis'. I rekrutteringsfunktionen arbejdes der aktuelt med at øge kendskabet til rekrutteringsfunktionen og lægernes muligheder for etablering i almen praksis. Blandt andet er der udviklet et nyt webunivers og der udsendes nyhedsbreve med indhold rettet mod læger på vej i praksis. Rekrutteringsfunktionen arbejder også i samarbejde med bl.a. kommunerne for at understøtte etablering af nye kapaciteter og derved forebygge tilbagelevering af kapaciteter. Blandt andet ved at afholde velkomstmøder med nye læger. Derudover arbejder rekrutteringsfunktionen på at udvikle og udbrede indsatser for matching af læger (generationsskifte) både gennem løbende dialog med relevante læger og ved fokuserede indsatser som fx. en netop afviklet matchingsession på 'Store Praksisdag'.
Potentiale ved udvidelse af rekrutteringsfunktionen:
Imidlertid vurderes der at være et uudnyttet potentiale i rekrutteringsfunktionen, som ventes at kunne realiseres ved en personalemæssig udvidelse af funktionen samt ved et øget samarbejde med relevante samarbejdsparter, herunder almen praksis, kommunerne, KAP-H (regionens og PLO-Hovedstadens fælles kvalitetsorganisation) m.fl. Blandt andet forventes det, at der kan arbejdes mere målrettet med udvikling af 'tidlige indsatser', herunder mere proaktive indsatser overfor kommende læger men også understøttelse af rekruttering og fastholdelse bredere set.
Det foreslås, at der etableres to 3-årige projektstillinger, der skal arbejde med at udvikle og implementere regionens proaktive indsats målrettet læger under uddannelse samt understøtte hurtig etablering bl.a. gennem øget samarbejde mellem kommende læger, kommuner, region, KAP-H mfl. Arbejdet skal have fokus på at nedbryde barrierer for rekruttering og etablering. Der kan ved en styrket rekrutteringsfunktion også indtænkes en indsats for rekruttering på øvrige praksisområder, hvor der ligeledes aktuelt opleves udfordringer med rekruttering.
Såfremt rekrutteringsfunktionen øges med to årsværk i en treårig periode, er det forventningen, at regionen kan realisere et uudnyttet potentiale for at understøtte rekrutteringen til - og fastholdelsen i - almen praksis og efter behov de øvrige praksisområder. Ved godkendelse af indstillingen i regionsrådet vil stillingerne blive slået op med mulighed for besættelse snarest muligt.
Såfremt rekrutteringsfunktionen ikke udvides, vil der fortsat være fokus på understøttelse af kommende praktiserende læger og indsatsen med fokus på synlighed og én indgang vil blive fastholdt. Men muligheden for udvikling af nye indsatser vil være begrænset, og det kan blive vanskeligt at møde forventningerne bl.a. vores samarbejdsparter i kommuner og almen praksis.
For at udvide rekrutteringsfunktionen som beskrevet, vurderes der er være behov for at afsætte 2 x 500.000 kr., svarende til to årsværk, i tre år.
Udgifterne til den beskrevne udvidelse af funktionen vil kunne finansieres inden for regionens administrative midler til lægedækning, rekruttering og fastholdelse som stammer fra udbud af ledige kapaciteter på markedsvilkår (salg) til praktiserende læger.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 14. juni 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres desuden kvartalsvist om status for lægedækning, rekruttering og fastholdelse.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
19025936
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Godkendt.
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
I henhold til bekendtgørelse nr. 562 af 6. maj 2022 om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen lægepraksis kan regionsrådet efter forhandling med Praktiserende Lægers Organisation beslutte, at personer der er fordrevet fra Ukraine og har fået midlertidig opholdstilladelse, kan blive tilmeldt praktiserende læger, der har lukket for tilgang. Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har nu forhandlet en aftale om tilmelding af ukrainske flygtninge til praktiserende læge.
For at aftalen kan finde anvendelse i Region Hovedstaden, skal regionsrådet træffe beslutning herom. Sagen foreligges derfor til godkendelse.
Når ukrainerne får opholdstilladelse i Danmark, skal de tilmeldes en praktiserende læge. Opholdstilladelsen gives i henhold til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Det fremgår af bekendtgørelse (nr. 562 af 6. maj 2022) om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen praksis, at regionsrådets beslutning om fravigelse af sundhedsloven i forhold til valg af alment praktiserende læge for ukrainere, der har fået opholdstilladelse kan ske, når dette er nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud. Bekendtgørelsen er vedlagt som bilag 1. Af bekendtgørelsen fremgår det også, at regionsrådet efter forhandling med Praktiserende Lægers Organisation kan beslutte, at ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelse kan blive tilmeldt læger, der har lukket for tilgang.
Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har på vegne af de fem regioner indgået en aftale om fordeling af ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelse. Aftalen er vedlagt som bilag 2. Af aftalen fremgår det, at alle klinikker såvel de med lukket som de med åben for patienttilgang kan tildeles indtil 20 personer fra Ukraine pr. lægekapacitet i ydernummeret. Lægeklinikker kan overfor kommunen give besked om, hvorvidt de ønsker flere end 20 personer pr. lægekapacitet.
Aftale om fordeling af ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelseer er med til at sikre lægedækningen, idet også praksis, der er lukket for tilgang af patienter, tildeles ukrainere, der har fået opholdstilladelse. Aftalen kan også være med til at sikre, at der sker en ligelig fordeling blandt lægerne. Med aftalen kan der ske en fravigelse af reglerne i sundhedsloven og i bekendtgørelse om lægevalg, at patienter som udgangspunkt ikke kan tilmeldes læger, der har lukket for tilgang af patienter. Det fremgår af aftalen, at den skal godkendes af regionsrådet før, den kan træde i kraft. Det fremgår også af aftalen, at Sundhedsministeriet skal orienteres, hvis regionsrådet beslutter at fravige sundhedslovens regler om lægevalg.
Af bilag 3 fremgår en oversigt over antal lukkede og åbne praksis samt antal kapaciteter pr. 23. maj 2022 i Region Hovedstaden. Af oversigten fremgår det, at der er flere områder, der er markeret med rødt, hvilket viser, at der er få læger eller slet ingen læger i et område, der har åbent for tilgang af patienter.
Antal fordrevne fra Ukraine, der har fået midlertidig opholdstilladelse
På nationalt niveau (opgjort 19. maj 2022) har 27.130 ukrainere søgt om midlertidig opholdstilladelse og heraf har 17.852 ukrainere fået midlertidig opholdstilladelse. Antallet af nye ansøgninger om midlertidig opholdstilladelse er næsten stagneret over de sidste par uger. Kommunerne i Region Hovedstaden har i alt modtaget 4.049 ukrainere til boligplacering, som har fået midlertidig opholdstilladelse. De kommuner som har modtaget flest ukrainere, er København (1.233), Gentofte (264), Frederiksberg (258), Rudersdal (197) og Lyngby-Tårbæk (173).
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at aftalen tiltrædes for at fastholde effektive og fleksible rammer for lægedækningen i Region Hovedstaden, så der fortsat er tilstrækkelig med kapacitet. Det vil sikre, at personer fra Ukraine, der får midlertidig opholdstilladelse kan få en læge i den kommune, de får bopæl i - også i de kommuner i regionen, hvor mange praksis har lukket for tilgang. Beslutter Regionsrådet at tiltræde aftalen, skal sundhedsministeriet informeres herom.
Tiltrædes indstillingen vil fordrevne fra Ukraine, der har fået midlertidig opholdstilladelse kunne blive tildelt en læge, der har læge lukket for tilgang af patienter.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, kan der være risiko for, at der er kommuner i Region Hovedstaden, hvor der kan blive udfordringer med lægedækningen, hvis der ikke bliver mulighed for at fordele ukrainere med midlertidig opholdstilladelse til læger, der har lukket for tilgang.
Sagen forelægges udvalget for det nære sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bone og Line Sønderby Christensen
22030290
Bilag 1: Bekendtgørelse om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen praksis
Bilag 2: Aftale om tilmelding af fordrevne fra Ukraine, der har fået opholdstilladelse
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Godkendt.
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Regionsrådet udpeger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der lægges med nærværende sag op til at regionsrådet godkender to nye medlemmer til regionshandicaprådet på baggrund af indstillinger fra Psykiatriforeningens Fællesråd.
Regionshandicaprådet er sammensat af fem medlemmer fra Danske Handicaporganisationer og to medlemmer fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Der blev på møde i regionsrådet den 10. maj 2022 udpeget fem medlemmer til regionshandicaprådet, indstillet af Danske Handicaporganisationer, samt godkendt et revideret kommissorium. Psykiatriforeningens Fællesråd har nu indstillet deres to medlemmer til regionsrådets godkendelse.
Psykiatriforeningens Fællesråd indstiller følgende:
Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, vil de to medlemmer blive en del af det nye regionshandicapråd.
Når regionsrådet har udpeget medlemmerne til regionshandicaprådet, vil det blive lagt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget 7. juni 2022 og regionsrådet den 14. juni 2022
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
21076189
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Der er endnu ikke truffet beslutning om den præcises placering af et fælles sundhedshus i Frederikssund. Det er dog forventningen, at sundhedshuset placeres på Frederikssund Hospital.
Administrationen har på den baggrund igangsat en nærmere undersøgelse af, om det er muligt at placere sundhedshuset i Frederikssund Hospitals lokaler. Undersøgelsen gennemføres i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.
Arbejdet skal også ses i sammenhæng med, at regeringen i sit sundhedsudspil har annonceret, at der vil blive afsat en pulje til etablering af nærhospitaler.
I Frederikssund Kommune vil der i første omgang være politiske drøftelser af sagen på forskellige møder i juni 2022.
I Hospitalsplan 2020 er det forudsat, at der etableres sundhedshuse med akutklinik i Helsingør og i Frederikssund.
Region Hovedstaden har sammen med kommunerne og de praktiserende læger i 2015 udarbejdet en vision for fælles sundhedshuse. Visionen er bl.a., at fælles sundhedshuse bidrager til et stærkt nært sundhedsvæsen, som medvirker til, at borgerne oplever høj kvalitet og øget sammenhæng i indsatsen.
I september 2021 godkendte Regionsrådet, hvilke regionale patientgrupper der indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Det gælder ambulante patienter med kroniske sygdomme, gravide og småbørnsfamilier, børn og unge samt patienter med ukomplicerede mindre skader. Mødesagen er vedlagt som bilag 1.
I foråret 2021 fik Frederikssund Kommune udarbejdet en budgetanalyse, som for kommunens vedkommende peger på, at et sundhedshus - suppleret med kommunale tilbud - rummer store potentialer i forhold til at skabe bedre og mere trygge forløb for borgerne.
På baggrund heraf har Frederikssund Kommune og regionen igangsat en analyse af mulighederne for etablering af det fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler. Analysen skal nå frem til rammerne for, hvordan hospitalet kan benyttes af kommunale, regionale og evt. også andre sundhedsaktører i et fælles sundhedshus, når funktionerne på hospitalet fraflytter til det nye hospital i Hillerød ved årsskiftet 2024-2025.
Der er herunder indledt en nøje fælles analyse af kommunale og regionale funktioners rumbehov og hensigtsmæssige nærheder.
Principper, som det fælles sundhedshus bør indrettes efter
Der arbejdes derudover med nogle fælles overordnede principper, der kan understøtte, at huset danner en god ramme om det nære sundhedsvæsen, hvor kommune og region er fælles om opgaverne.
Principperne tager afsæt i visionen for fælles sundhedshuse fra 2015, men i forhold til denne er der et øget fokus på, hvordan sundhedshuset kan inddrage borgerne, og at huset bør indrettes, så patienter og borgere motiveres til at involvere sig i eget forløb.
Huset skal derfor også opleves som lettilgængeligt for brugerne.
Husets brugere skal i øvrigt opleve de regionale og de kommunale tilbud som et samlet tilbud til dem, og huset skal understøtte integrerede og sammenhængende forløb.
De fysiske rammer skal signalere professionalisme og at borgerne oplever høj kvalitet i mødet med det nære sundhedsvæsen.
Huset skal være lyst, åbent og imødekommende indrettet. Huset skal opleves levende, men også overskueligt og roligt.
Huset skal være åbent for de omkringliggende grønne omgivelser og integreres i brugernes forløb og besøg, fx også i genoptræningen af borgere.
I forhold til bæredygtighed vil det være hensigtsmæssigt, hvis så meget som muligt af det eksisterende hospital kan genanvendes. Ved ombygninger til ny indretning og kvalitetsløft lægges der vægt på energirigtige og fremtidssikre løsninger.
Bygningsstruktur
I forhold til at anvende Frederikssund Hospital som ramme for et sundhedshus er det den foreløbige vurdering, at der kan skabes god sammenhæng for patienter og borgere.
Frederikssund Hospital ligger naturskønt, og det er indrettet, så det er muligt at foretage en ombygning og tilpasning af hospitalets nuværende interiør med henblik på at skabe mere lyse og velkomne arealer. Det er den foreløbige vurdering, at dette vil være hensigtsmæssigt også ud fra en økonomisk betragtning, da en stor del af den grundlæggende bygningsstruktur kan bevares.
Bygningsstrukturen giver mulighed for at skabe huse med nye indgange til de forskellige sundhedsfaglige aktiviteter, som hver for sig kan få selvstændige fysiske enheder – samtidig med, at husene vil være forbundet, så de fysiske rammer understøtter samarbejde på tværs.
Regeringens sundhedsudspil
I regeringens sundhedsudspil er det annonceret, at regeringen afsætter 4 mia. kr. i anlæg til etablering af op til 20 nærhospitaler i perioden 2023 - 2028. Det er i givet fald kommuner og regioner, som vil kunne søge midler fra en nærhospitalspulje til de konkrete projekter. Nærhospitalspuljen inklusiv de nærmere ansøgningskriterier forventes at blive slået op i andet halvår 2022, og de første ansøgninger forventes modtaget primo 2023.
De mulige synergieffekter for både personale og borgere ved etablering af et fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital skal indgå i en eventuel kommende ansøgning til nærhospitalspuljen, der er annonceret i forbindelse med regeringsudspillet.
Det videre arbejde med analysen
Der vil til budgetforhandlingerne til august 2022 på baggrund af arbejdet med analysen foreligge et oplæg til den politiske beslutning om placering af sundhedshuset i hospitalets lokaler, herunder bl.a. samarbejdsformen i forhold til kommunale funktioner.
Analysen vil derudover komme til at fungere som grundlag for en ansøgning til nærhospitalspuljen.
Øvrigt
Staten har i forbindelse med tilsagnet fra Kvalitetsfonden om Nyt Hospital Nordsjælland forudsat, at Frederikssund Hospital sælges, og at provenuet benyttes som finansiering af nybyggeriet på Overdrevsvejen. Hvis ejendommen i stedet benyttes til fælles sundhedshus/nærhospital, og regionen i øvrigt har brug for dele af huset til andre funktioner (fx psykiatri), vil den fremadrettede ejerstruktur på ny skulle drøftes med staten.
Med indstillingen tages status for arbejdet med den igangsatte undersøgelse af, om det er muligt at placere fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler, til efterretning.
Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.
Der kan eventuelt gennemføres en særskilt kommunikationsindsats om det igangværende samarbejde om analyse af etablering af fælles sundhedshus i på Frederikssund Hospital.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022 og forretningsudvalget den 7. juni og regionsrådet den 21. juni 2022.
Der lægges op til, at der i forbindelse med budgetaftalen for 2023 vil kunne træffes beslutning om, at der arbejdes videre med en placering af det fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler.
Anne Skriver Andersen / Søren Helsted
22025270
Bilag 1: Mødesag regionsrådet sept 2021
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Sagen blev udsat grundet ændringer i sagens indhold.
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Sundhedsdirektørkredsen godkendte den 14. januar 2022 et udkast til aftale mellem Danske Regioner og Sex & Samfund om udbredelse af tilbuddet om hjemmetest for klamydia og gonorré til alle regioner. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres i nærværende sag om beslutningens betydning for Region Hovedstaden.
I 2020 blev der påvist 34.681 tilfælde af klamydia og 3.464 tilfælde af gonorré i Danmark. Begge tal er steget de sidste mange år. På den baggrund afsatte regionerne i september 2021, som et initiativ i Danske Regioners fertilitetsposition ”Hjælp til nyt liv”, 10 mio. kr. til et tilbud om hjemmetest for klamydia og gonorré. Det er en udbredelse af et tilbud, som Region Hovedstaden har haft med Sex & Samfund og nogle kommuner siden 2009. Tilbuddet går ud på, at unge mellem 15-29 år anonymt kan bestille en test, som bliver sendt hjem. Ca. 40% af de unge, som tidligere har benyttet sig af tilbuddet, siger, at de ikke ville være blevet testet, hvis de skulle være gået til lægen.
Aftalen forudsætter, at Sex & Samfund indgår aftaler med kommuner om medfinansiering af den mere borgerrettede del af tilbuddet. Den kommunale medfinansiering skal bl.a. dække pakning og udsendelse af tests, ungemålrettet kommunikation, vedligeholdelse af hjemmesiden samt håndtering af forespørgsler fra fagfolk og borgere, som har spørgsmål til praktisk udførelse, symptomer mv. I dag har Sex & Samfund aftaler med følgende kommuner i Region Hovedstaden: København, Hillerød, Ishøj, Gentofte og Høje-Taastrup.
Med indstillingen tages orientering om udbredelse af hjemmetest for klamydia og gonorré til efterretning.
Med den nye landsdækkende aftale er der lagt op til, at Danske Regioner på vegne af regionerne indgår en aftale med Sex & Samfund, som beskriver de overordnede rammer for samarbejdet om hjemmetesttilbuddet, herunder antal og fordeling af tests, budget, leverancer og vilkår. En sådan aftale vil forpligte regionerne til at levere 65.000 testkit (fordelt efter bloktilskudsnøglen for 2022) samt mikrobiologisk analyse af disse. Hertil kommer en etableringsudgift på 1,2 mio. kr. og driftsudgifter for 3,25 mio. kr. Den nye aftale vil for Region Hovedstaden derfor betyde en meromkostning på samlet knap 1,4 mio. kr. over de næste 4 år. Denne omkostning er forholdsvis mindre end for de andre regioner, da der i Region Hovedstaden allerede er budgetteret med omkostninger til testkits og analyse af hjemmetests. Meromkostningen på 1,4 mio. kr. finansieres inden for den eksisterende bevilling.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clausen
20036567
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022.
Charlotte Hosbond/Helene Buch Jürs
22007923
Intet at bemærke.
Jacob Rosenberg (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Der er pr. 1. april 2022 trådt en ny overenskomst for speciallægepraksis i kraft (bilag 1). I den nye overenskomst er der af særlig relevans for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bl.a. fokus på følgende: Speciallægepraksis som støttefunktion for almen praksis samt aflastning af hospitalerne, forbedring af den fysiske og digitale tilgængelighed i speciallægepraksis, adskillelse af offentlig og privat behandling, koordinering af speciallægernes ferie i ferieringe, udvikling af elektronisk "kvitteringsfunktion" efter behandling i speciallægepraksis, nye oplysninger på sundhed.dk mhp. større gennemsigtighed ved valg af speciallæge, ny kvalitetsmodel i speciallægepraksis samt tilførsel af økonomi til decentral udmøntning.
Administrationen vil på baggrund af den nye overenskomst påbegynde implementering af de elementer i aftalen, som forudsætter regional håndtering og opfølgning. Udvalget vil få en orientering om status på implementeringen af aftalen primo 2023.
Speciallæger i det nære sundhedsvæsen som støttefunktion for almen praksis
Der er i den nye overenskomst fokus på speciallægernes rolle i det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan speciallægepraksis kan understøtte, at der skabes et bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor der leveres mest mulig sundhed for pengene, og som kan rumme fremtidens udfordringer med stigende efterspørgsel på sundhedsydelser. Det er aftalt, at speciallægepraksis skal være mere tilgængelig for almen praksis som en rådgivningsfunktion for at understøtte, at flere patienter kan behandles i almen praksis. Der er i den forbindelse aftalt to nye ydelser:
Speciallæger som aflastning for hospitalerne
Regionernes Lønnings- og takstnævn og Foreningen af Praktiserende speciallæger indgik pr. 1. januar 2022 en permanent tillægsaftale til speciallægeoverenskomsten om ”Udlægning af hospitalsbehandling til speciallægepraksis”. Udlægningsaftalen er en videreførelse af den midlertidige aftale, som overenskomstens parter i april 2020 indgik i forbindelse med COVID-19 pandemien for at speciallægepraksis kunne aflaste hospitalerne. Region Hovedstaden har siden aftalens opstart i 2020 årligt viderehenvist mere end 4.000 patienter fra regionens hospitaler til praktiserende speciallæger. Regionens hospitaler har med "permanentgørelsen" af aftalen tilkendegivet et fortsat stort behov for at anvende muligheden for at udlægge hospitalsbehandling til speciallægepraksis med henblik på afvikling af ventelister. Alle specialer undtagen psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri har mulighed for at anvende aftalen. Forretningsudvalget forelægges en gang i kvartalet en aktivitetsoversigt over antallet af viderehenviste patienter til speciallægepraksis. I 2022 dækker en statslig pulje udgifterne til den aktivitet, der udlægges til speciallægepraksis. Herefter finansieres merudgifter på praksisbudgettet af de hospitaler, som anvender "Udlægningsaftalen".
Forbedring af den fysiske og digitale tilgængelighed
Der er i den nye overenskomst indført tiltag, som skal forbedre tilgængeligheden for patienter såvel fysisk som digitalt. I forhold til handicaptilgængelighed forpligtes alle speciallæger til at tage imod et tilbud om gennemgang og rådgivning om, hvordan klinikken bedst sikrer handicapvenlig adgang, hvis regionen stiller et tilbud til rådighed. Regionen får med den nye overenskomst således mulighed for at forpligte speciallægepraksis til at blive omfattet af "God Adgang-mærkningen", som hidtil i regionen har været et frivilligt tilbud til yderne i praksissektoren. Regionsadministrationen vil i samarbejde med "God Adgang" udarbejde en plan for udrulning af klinikbesøg med henblik på, at alle speciallægepraksis bliver God Adgang registreret i indeværende overenskomstperiode.
Alle speciallæger skal desuden have telefonsystem med kø-funktion og skal sende sms-påmindelser til patienter senest dagen inden en aftalt konsultation. Ligesom speciallæger desuden én hverdag i løbet af ugen skal tilbyde konsultation enten før kl. 8.00 eller efter kl. 16.00.
I forhold til den digitale tilgængelighed præciseres det i overenskomsten, at elektronisk kommunikation skal være en del af speciallægernes tilbud til patienterne både ved tidsbestilling og ved behandling i form af e-mailkonsultationer og videokonsultationer. Der indføres en ydelse for videokonsultation og teletolkning. Videokonsultationer skal være et tilbud hos alle praktiserende speciallæger, hvis det er fagligt relevant for specialet. Hvis patienten foretrækker en fysisk konsultation, skal dette dog altid tilbydes. Desuden opfordres regionerne til løsninger, hvor der kan kobles en tolk på video- eller telefonkonsultationer.
Adskillelse af offentlig og privat behandling
Det er i overenskomstens etiske retningslinjer (jf. overenskomstens § 8) blevet tydeliggjort, at der skal være en klar adskillelse af speciallægers behandling under overenskomsten og speciallægers eventuelle private behandling. Ingen speciallæger må således uopfordret tilbyde en patient at komme hurtigere til i speciallægepraksis mod privat betaling. Samtidig præciseres det også, at alle patienter ved henvendelse til en speciallæge skal visiteres til en tid på baggrund af en lægefaglig instruks. Speciallæger kan således alene fraskrive sig en patient i de få særlige tilfælde, hvor kommunikationen mellem patient og speciallæge gør det umuligt for speciallægen at behandle patienten.
Udvikling af elektronisk "kvitteringsfunktion" efter behandling i speciallægepraksis
For at skabe større åbenhed og gennemsigtighed i forhold til, hvilke undersøgelser og behandlinger, der udføres i speciallægepraksis, er det aftalt, at der skal udvikles en elektronisk ordning, hvor patienterne efter en konsultation modtager et hurtigt overblik over den modtagne behandling. Det er aftalt, at der laves et udredningsarbejde, hvor både FAPS og PLO indgår, der skal se på mulighederne for en sådan ordning, eksempelvis via MinLæge appen. Udredningsarbejdet opstartes ifølge overenskomstaftalen inden udgangen af første halvår 2022.
Ny kvalitetsmodel i speciallægepraksis herunder udveksling af billeddiagnostik med hospitalerne
Siden 2015 har kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis været bundet op på akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Der blev i regi af DDKM gennemført to akkrediteringsrunder i speciallægepraksis mellem 2015 og 2022. Der er i forbindelse med den ny overenskomst aftalt en ny kvalitetsmodel, som afløser Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering. Den nye kvalitetsmodel understøttes primært af eKVIS (enheden for kvalitet i speciallægepraksis), men med mulighed for regionale tiltag. Kvalitetsmodellen indeholder følgende elementer: Etablering af kvalitetsklynger for alle praktiserende speciallæger, datadrevet kvalitetsarbejde og rapportering til kliniske databaser, arbejde med PRO i alle specialer og arbejde med organisatorisk kvalitet på baggrund af erfaringerne fra akkrediteringen.
Nye oplysninger på sundhed.dk mhp. gennemsigtighed ved valg af speciallæge
Speciallægepraksis er som udgangspunkt forpligtet til at levere alle ydelser inden for "ydelseskataloget" i det enkelte speciale. Der er dog undtagelser fra den regel i tilfælde, hvor behandlinger/ydelser indenfor et speciale forudsætter særlige kompetencer/subspecialisering. Der udvikles med den nye overenskomst et afkrydsningsfelt på sundhed.dk, som forpligter speciallæger i gynækologi, anæstesiologi og intern medicin til at afkrydse deres særlige faglige kompetencer. De uddybende oplysninger på speciallægernes praksisdeklaration på sundhed.dk skal gøre det nemmere for patienterne at finde en speciallæge med de rette faglige kompetencer fx gynækologer, der udfører fertilitetsbehandling og speciallæger i intern medicin, som er grenspecialiseret indenfor henholdsvis kardiologi, gastroenterologi og lungemedicin. Regionsadministrationen følger løbende op på, at speciallægernes oplysninger på praksisdeklarationen på sundhed.dk er opdaterede. Ved misligholdelse af overenskomsten forelægges sager for speciallægesamarbejdsudvalget.
Koordinering af speciallægernes ferie i "ferieringe"
For at gøre det mere gennemsigtigt for patienter, almen praksis og hospitalerne, hvornår speciallægepraksis holder ferie, forpligtes de store specialer som øjenlæger, øre-, næse- og halslæger, hudlæger og gynækologer til at koordinere ferie i sommerferien, efterårsferien, juleferien og dagene op til påske, således at der altid er speciallægedækning i ferieperioderne. Speciallægerne inddeles indenfor de fire specialer i såkaldte "ferieringe" med en lokal tovholder, som har ansvar for at etablere en ferieplan. Alle øvrige specialer skal indberette deres ferie. Der vil ifølge overenskomsten blive etableret en ny mulighed for, at speciallægerne kan indtaste deres fraværsoplysninger, som også skal kunne ses på sundhed.dk. Derudover planlægger overenskomstens parter med finansiering fra "Fonden for faglig udvikling" etableret en app-løsning fx MinLæge, hvor patienter og almen praksis kan finde oplysninger om åbne og lukkede klinikker.
Økonomi til decentral udmøntning
Der er i overenskomstperioden afsat i alt 98 mio. kr. til at håndtere de øgede udgifter, som de forventede ændringer i demografien vil medføre i den kommende overenskomstperiode. Midlerne kommer fra de centrale økonomiforhandlinger i 2021. Regionerne får i overenskomstperioden mulighed for at råde over 55,4 mio. til lokal håndtering af de fremtidige demografiske udfordringer. Midlerne kan anvendes til nye ydernumre, konvertering af deltidsydere til fuldtidsydere og omsætning i satellitklinikker. Midlerne fordeles efter den årlige bloktilskudsnøgle mellem regionerne og implementeres trinvist henover fire år, hvorefter det samlede beløb permanent lægges til speciallægernes økonomiske ramme.
I Region Hovedstaden pågår p.t. et arbejde med at udarbejde en praksisplan for speciallæger herunder vurdering af kapaciteten indenfor de enkelte specialer. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil ultimo 2022 blive forelagt en sag med forslag til, hvordan Region Hovedstadens andel på 17,5 mio. kr. foreslås anvendt til kapacitetsudvidelser.
22022951
Bilag 1: Overenskomst om speciallægehjælp pr. 1. april 2022
Bilag 2: OK-NYT af 7. april 2022 om målgruppebeskrivelser vedr. enkeltstående konsultation
Region Hovedstadens hospitaler står i efteråret 2022 overfor at skulle tilbyde en særlig type dialysebehandling, assisteret P-dialyse, i borgernes eget hjem. Trods længere tids forhandlinger er det ikke lykkes at nå en aftale med kommunerne i Region Hovedstaden om fortsat varetagelse af opgaven, og der er derfor igangsat et planlægningsarbejde i regionen med henblik på at hjemtage opgaven.
Konkret er der planlagt en workshop medio maj med deltagelse fra alle regionens hospitaler, Region Hovedstadens Akutberedskab mfl., hvor rammerne for en fælles, fremtidig model for udgående funktioner i regionen vil blive drøftet. Da antallet af patienter i regionen, der modtager p-dialyse i eget hjem, er meget lille (< 25 patienter), vil der på workshoppen blive drøftet muligheder for at samtænke assisteret p-dialyse med andre eksisterende udgående funktioner fra regionens hospitaler.
Administrationen koordinerer arbejdet med de nye rammer for assisteret p-dialyse, og bistår hospitalerne med at finde en fælles og/eller lokal løsning. Hospitalsdirektørkredsen præsenteres for en løsningsmodel i juni 2022, og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil modtage en orienteringsmeddelelse om den besluttede model efter sommerferien.
22007923