Bilag 1: Administrationen bemærkninger til medlemsforslag vedr. at forbedre arbejdsforholdene for flextrafik chaufførerne - den 24. nov. 2022Ved godkendelse af dagsorden besluttede udvalget at sag 5 blev rykket op til behandling på mødet efter sag 2.
Dagsorden blev herefter godkendt.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.
Nikolai Kampmann fra Socialdemokratiet (A), Sadek Al-Amood (F) Erdogan Mert og Marianne Frederik fra Enhedslisten (Ø) forslår,
Udvalgsformanden satte indstillingspunktet til afstemning, om udvalget ville godkende at realitetsbehandle af medlemsforslaget.
Indstillingspkt. 1.
For stemte: A (2), B (1), F (1), O (1), Ø (2), i alt 7
Imod: 0, i alt 0
Undlod: C (1), i alt 1
I alt 8
Indstillingspunkt blev hermed anbefalet.
Radikale Venstre bad om, at det blev sat til afstemning, hvilke af underpunkterne i indstillingen, der skal indgå i den indstilling, som administrationen kvalificerer.
Indstillingspunkt 1. a
For stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5
Imod: B (1), i alt 1
Undlod: C (1), O (1), i alt 2
I alt 8
Indstillingspunktet blev hermed anbefalet.
Indstillingspunkt 1.b
For stemte: A (2), B (1), F (1), Ø (2), i alt 6
Imod: 0, i alt 0
Undlod: C (1), O (1), i alt 2
I alt 8
Indstillingspunktet blev hermed anbefalet.
Indstillingspunkt 1.c
For stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5
Imod: B (1), i alt 1
Undlod: C (1), O (1), i alt 2
I alt 8
Indstillingspunktet blev hermed anbefalet.
Indstillingspkt. 1.d
Radikale Venstre stillede ændringsforslag til 1.d.
”At Movia i fremtidige udbud reducerer brugen af variabel kørsel og finder en bedre balance mellem fast og variabel kørsel.”
Udvalgsformanden satte ændringsforslaget til afstemning.
Ændringsforslag:
For stemte: B (1), O (1), i alt 2
Imod stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5
Undlod stemte: C (1), i alt 1
I alt 8
Ændringsforslaget faldt hermed. Udvalgsformanden satte hermed indstillingspunkt 1.d til afstemning.
Indstillingspunkt 1.d:
For: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5
Imod: B (1), O (1), i alt 2
Undlod: C (1), i alt 1
I alt 8
Indstillingspunktet blev hermed anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af udvalget for trafik og regional udvikling anmode om at få en sag optaget på udvalgets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Nikolai Kampmann fra Socialdemokratiet, Sadek Al-Amood fra Socialistisk Folkeparti (F) Erdogan Mert og Marianne Frederik fra Enhedslisten (Ø) har den 16. november 2022 anmodet om at få behandlet et forslag om at undersøge, hvilket ekstra redskaber Movia kan arbejde med for at sikre ordentlige arbejdsforhold for chaufførerne i flextrafik.
Med dette medlemsforslag ønsker vi, at Region Hovedstaden henvender sig til Movia for at afklare og belyse handlinger, der kan styrke fair arbejdsvilkår for flextrafikkens chauffører og vognmænd. Vi ønsker, at Flextrafiks brugere trygt kan transporteres af chauffører, der overholder normale hviletidsbestemmelser.
Såfremt udvalget fremmer forslaget, vil det blive sat til realitetsbehandling i udvalget på et senere møde.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022.
22065531
Bilag 2: Redegørelse om Movias kontrol med overholdelse af overenskomster i Flextrafik
Bilag 3: 26_1 Movias bestyrelse - henvendelse feb 2022 endelig
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C), Magnus Von Dreiager (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.
Region Hovedstadens daværende trafikudvalg udmøntede d. 12. januar 2021 1,5 mio. kr. til analyser, der skulle komme med anbefalinger til forbedringer af tilgængeligheden og mobiliteten til 8 af regionens hospitaler: Amager Hospital, Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Rigshospitalet Glostrup. Det kommende Nyt Hospital Nordsjælland er analyseret særskilt.
I denne sag behandles analyserne af Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup. Analyserne af Amager Hospital, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital og Bornholms Hospital blev præsenteret for udvalget på udvalgsmødet d. 4. november 2022.
Administrationen vil i primo 2023 forelægge udvalget for en sag, hvor udvalget får mulighed for at drøfte processen for arbejdet med forbedringer af tilgængelighed til regionens hospitaler.
På mødet vil rådgivere fra MOE og Urban Creators præsentere analyserne.
Hospitalerne i Region Hovedstaden er store trafikale knudepunkter med mere end 25.000 daglige rejser af både medarbejdere, patienter, pårørende og andre besøgende til de 8 hospitaler i analyserne. De senere års ændringer i hospitalsstrukturen i hovedstadsområdet med nye sygehuse og specialer, som er samlet på færre steder, har skabt et nyt trafikalt landskab med længere rejser og behov for nye rejserelationer. Hvordan rejserne foretages, har stor indflydelse på både miljø, klima og trængsel i regionen. Hospitalerne er dermed i særklasse lokaliteter, hvor der er behov for god trafikal tilgængelighed: personalet skal kunne komme på arbejde - også på sene vagtskifter - patienterne skal kunne komme til undersøgelser - også hvis de er meget syge, bevægelseshæmmede, eller ikke har adgang bil - og der er besøgende til de indlagte.
Trængslen og klimabelastningen fra transporten er stigende i Region Hovedstaden, hvor flere og flere vælger den kollektive trafik fra til fordel for privatbilen - også på rejser til hospitalerne. Med Trafik- og mobilitetsplan for Hovedstadsområdet har regionsrådet vedtaget at arbejde for, at 20% flere vælger kollektive trafikløsninger eller cyklen til arbejde og uddannelse inden 2035. Udviklingen skal derfor vendes, og en vigtig nøgle hertil er at forbedre forholdene for og attraktiviteten af den kollektive trafik, så især rejsetiden kan forkortes. Her kan hospitalerne i Region Hovedstaden, som trafikalt knudepunkt, spille en vigtig rolle. Grøn omstilling af medarbejder- og driftstransport er desuden et indsatsområde under regionens klima- og miljøprogram for omstilling af regionen som virksomhed: GRØN2030.
Overordnet mobilitetsanalyse af hospitalerne
En overordnet mobilitetsanalyse på tværs af hospitalerne viser, at bilen er det dominerende transportmiddel blandt patienter og pårørende, samt for medarbejdere på hospitaler udenfor centralkommunerne (Amager Hospital, Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet). Cyklen er meget anvendt af både patienter og pårørende i centralkommunerne (Københavns- og Frederiksberg Kommuner), men især blandt medarbejderne på disse hospitaler, hvor cyklen er det mest benyttede transportmiddel. Mange færre cykler udenfor centralkommunerne – også på kortere afstande (under 5km). Fælles for alle hospitalerne er, at kollektiv transport er den mindst benyttede transportform blandt både medarbejdere, patienter og pårørende.
Generelt er tilgængeligheden og forholdene for den kollektive trafik på hospitalerne udfordret. Disse er generelt placeret langt væk fra stationer (med åbningen af Hovedstadens Letbane og Nyt Hospital Nordsjælland bliver det dog snart forbedret for tre af hospitalerne (Herlev Hospital, Nyt Hospital Nordsjælland og Rigshospitalet Glostrup) og der ses en generel tendens på tværs af hospitalerne, at der er længere gåafstande fra den kollektive trafik til hospitalerne end fra parkeringshusene.
Konklusioner fra den overordnede mobilitetsanalyse, der sætter rammen for de individuelle mobilitetsplaner:
Individuelle analyser af Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup
Hospitalerne har vidt forskellig geografi, kapacitet, specialiseringsgrad og mobilitetstilbud i dag. Herlev- og Gentofte behandler patienter fra samme optageområde (Optageområde Midt), mens Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup er regionens højest specialiserede hospitaler og derfor behandler patienter fra et stort optageområde.
For Gentofte Hospital peger analyserne primært på:
For Herlev Hospital peger analyserne primært på:
For Rigshospitalet Blegdamsvej peger analyserne primært på:
For Rigshospitalet Glostrup peger analyserne primært på:
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes tilgængeligheden og mobiliteten til Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup, herunder handlemuligheder, på baggrund af vedlagte mobilitetsplaner.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
20083439
Bilag 1: Mobilitetsplan for Gentofte Hospital_WEB
Bilag 2: Mobilitetsplan for Herlev Hospital_WEB
Bilag 3: Mobilitetsplan for Rigshospitalet_WEB
Bilag 4: Mobilitetsplan for Rigshospitalet Glostrup_WEB
Bilag 5: Overordnet analyse_WEB
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C), Magnus Von Dreiager (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.
Region Hovedstadens daværende trafikudvalg udmøntede d. 12. januar 2021 1,5 mio. kr. til analyser, der skulle komme med anbefalinger til forbedringer af tilgængeligheden og mobiliteten til 8 af regionens hospitaler: Amager Hospital, Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Rigshospitalet Glostrup. Det kommende Nyt Hospital Nordsjælland er analyseret særskilt, da hospitalet i modsætning til de øvrige hospitaler endnu ikke er færdigbygget, og derfor underlægges nogle andre betragtninger og en anden metode. Denne sag omhandler Nyt Hospital Nordsjælland, der forventes at åbne i slutningen af 2025.
På mødet vil rådgiver fra Via Trafik præsentere analysen.
Nyt Hospital Nordsjælland er under opførsel og forventes at åbne i slutningen af 2025. Hospitalet vil ligge syd for Hillerød i den kommende nye bydel Favrholm, der i fremtiden vil huse op til 4.000 boliger og 10.000 arbejdspladser. Hospitalet vil stå for hovedparten af patientbehandlingen i Optageområde Nord, der dækker regionens 8 nordligste kommuner, mens sundhedshusene i Frederikssund og Helsingør vil stå for en mindre andel. Hospitalet vil dermed dække det største geografiske område af regionens hospitaler. Hospitalet vil få bedre tilgængelighed med kollektiv trafik end det eksisterende Nordsjællands Hospital i Hillerød Øst, da det vil ligge 600m fra den kommende Favrholm St., der vil blive betjent af både S-tog og Lokaltog.
Hospitalet forventes årligt at behandle 325.000 ambulante patienter (heraf forventes ca. 15% at blive behandlet på sundhedshusene) og 140.000 akutte patienter. Der er ca. 3.900 ansatte på hospitalet, hvilket gør det til regionens 4. største hospital. Hospitalet vil derfor generere en betydelig mængde trafik.
Hovedparten af denne trafik forventes at foregå med bil for både patienter og medarbejdere. En tidligere analyse af ansattes og patienters transportmiddelvalg på baggrund af data fra Transportvaneundersøgelsen viser, at 57% af medarbejdernes og 81% af patienternes ture til og fra hospitalerne udenfor København og Frederiksberg Kommuner foregår i bil. Pga. det større geografiske optageområde og større bilejerskab i Nordsjælland forventes andelen af bilrejser at være større til Nordsjællands Hospital end de øvrige hospitaler.
Mobilitetsanalysen af Nyt Hospital Nordsjælland har to formål: At kvalificere parkeringsbehovet med henblik på at kunne anlægge færre parkeringspladser, samt at pege på tiltag til at flytte flere rejser til grønne transportmidler. Når medarbejderne ændrer fysisk arbejdsplads med åbningen af hospitalet, er det en god mulighed for at ændre transportvaner. I Mobilitetsplanen er analyseret 20 forskellige tiltag og effekterne af disse. Tiltagene kan læses i Bilag 1. Tiltagene vurderes at kunne overflytte en del bilister og samlet reducere parkeringsbehovet ved hospitalet med 100-200 pladser.
I Mobilitetsplanen er også gennemført en SWOT-analyse af placeringen af Nyt Hospital Nordsjælland:
Tabel 1 SWOT-analyse af transporten til og fra Nyt Hospital Nordsjælland.
Styrker • Større opland for bilister • Større opland for kollektiv rejsende • Tættere på jernbanenettet • Direkte jernbaneforbindelser (uden skift) til store dele af regionen (herunder byområder som Frederikssund, Hundested, Helsinge, Helsingør m.fl.) | Svagheder • Intet/meget lidt næropland i dag og ved hospitalets åbning i 2025 • Lang afstand for gående i forhold til den eksisterende by • Stiforbindelser (herunder belægning) ikke færdiggjort (på nuværende tidspunkt) • Forholdsvis lang gangafstand til Favrholm St. (ca. 600-700 m) • Hovedparten af de kollektivt rejsende skal benytte tog, hvilket gør det besværligt, hvis man ikke bor nær en station. |
Muligheder • Ændring i arbejdsplads medfører god mulighed for at ændre de ansattes transportvaner • Italesætte grønne værdier og grønne cykelruter • Større mulighed for samkørsel med familiemedlem, der vil benytte Park&Ride ved Favrholm St mod København. • Store grupper af ansatte kommer fra samme byer/områder, hvilket giver et potentiale for samkørsel. • Mulighed for at indrette parkeringsarealerne, så de tiltaler samkørsel bedre. | Trusler • Betydelig risiko for at medarbejdernes transportvaner bliver ændret til det værre – at flere vælger bilen end i dag. • Manglende cykelstiforbindelser ved hospitalets åbning kan medføre uheldige transportvaner fra starten. Cykelstierne for hele Favrholm bliver udbygget løbende. • Manglende direkte forbindelser for lokalbanerne ved hospitalets åbning kan medføre dannelsen af uheldige transportvaner for mange potentielle togrejsende ansatte. • Ligeså er det vigtigt, at Favrholm St. er færdigbygget og ibrugtaget ved hospitalets åbning – dog er denne sat til allerede at være færdigbygget ved udgangen af 2023. |
Mange af truslerne hænger sammen med tidspunktet for Nyt Hospital Nordsjællands åbning i forhold til de øvrige trafikale transportmuligheder i området. Optimalt bør al infrastruktur være på plads, inden hospitalet åbner, for at flest mulige medarbejdere vælger et bæredygtigt alternativ til bilen, når de skal genoverveje deres transportvaner. Er vanen om at benytte bil først etableret, kan det være svært at flytte folk ud af bilerne og over på cykel/i den kollektive trafik.
Der er planlagt at skulle etableres 2.400 parkeringspladser ved Nyt Hospital Nordsjælland. Mobilitetsplanen estimerer et behov for knap 2.000 parkeringspladser uden nye tiltag for at reducere antallet af bilture. Hospitalet vil gå i dialog med Hillerød Kommune med henblik på at få dispensation til at anlægge 2.000 parkeringspladser i stedet for 2.400, med option på at anlægge de resterende 400 pladser ved behov.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes mobiliteten til det kommende Nyt Hospital Nordsjælland, herunder handlemuligheder, på baggrund af vedlagte mobilitetsplan.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
20083439
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalgsformanden satte indstillingen til afstemning.
Indstillingspkt. 1
For stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5
Imod stemte: B (1), C (1), O (1), i alt 3
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt 8
Indstilling blev hermed anbefalet videre.
Indstillingspkt. 2
For stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5
Imod stemte: B (1), C (1), O (1), i alt 3
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt 8
Indstilling blev hermed anbefalet videre.
Indstillingspkt. 3
For stemte: A (2), C (1), F (1), O (1) Ø (2), i alt 7
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: B (1), i alt 1
I alt 8
Indstilling blev hermed anbefalet videre.
Indstillingspkt. 4
For stemte: A (2), C (1), F (1), O (1) Ø (2), i alt 7
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: B (1), i alt 1
I alt 8
Indstilling blev hermed anbefalet videre.
Indstillingspkt. 5
For: A (2), C (1), F (1), O (1) Ø (2), i alt 7
Imod: 0, i alt 0
Udlod: B (1), i alt 1
I alt 8
Indstilling blev hermed anbefalet videre.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede den 20. juni 2022 principper for gymnasiers ansøgninger om særlig faglig profil. Som følge af de nye regler for kapacitetsstyring og elevfordeling, får regionsrådet som noget nyt ansvaret for at godkende ansøgninger fra gymnasier, der ønsker en særlig faglig profil på stx, hhx, htx eller hf. Administrationen har givet gymnasierne ansøgningsfrist den 9. september 2022 og har modtaget 5 ansøgninger. Forud for fremlæggelse af denne sag har ansøgninger om særligt faglig profil været drøftet i de fire nye gymnasiesamarbejder, og der er givet mulighed for at afgive skriftlige kommentarer, som er vedlagt sagen.
Som følge af de nye regler for kapacitetsstyring og elevfordeling har regionsrådene fået udvidet deres myndighedsområde, når det gælder gymnasiers særligt faglige profil. Regionsrådene har fået ansvar for at godkende gymnasiers ansøgninger om særligt faglig profil, herunder procedure, vurdering og monitorering af effekten af ansøgninger og allerede godkendte profiler. Regionsrådet har mulighed for at begrænse en godkendelse i tid eller andel profilelever. Desuden kan regionsrådet trække en profilgodkendelse tilbage. De nærmere regler for regionsrådets opgaver er fastsat i en bekendtgørelse og fremgår i øvrigt af bilag 1.
Region Hovedstaden har i dag tre profilgymnasier – Sankt Annæ Gymnasium i Valby og Aurehøj Gymnasium i Gentofte, som har særlige musikprofiler, samt Frederiksberg Gymnasium med en særlig medborgerskabsprofil. Frederiksberg Gymnasiums særlige profil er tidsbegrænset og gælder til og med skoleåret 2023/24. Tidligere har Rysensteen Gymnasium desuden haft en tidsbegrænset særlig global citizenship-profil, som ved udløb i 2020 ikke blev forlænget af Børne- og Undervisningsministeriet, der hidtil har haft kompetencen til godkendelse af særlige profiler.
Regler for gymnasiers særligt faglige profil
Regionsrådets afgørelse af, hvorvidt et gymnasiums ansøgning skal godkendes, skal tage udgangspunkt i den nye bekendtgørelse, hvorved et gymnasium kan have en særligt stærk faglig profil, hvis:
Regionsrådet skal ved sin afgørelse lægge vægt på, om en godkendelse som profilgymnasium forventes at være medvirkende til, at en zone skifter status til eller fastholdes som fordelingszone. Regionsrådet kan gøre sin godkendelse tidsbegrænset for et eller flere skoleår ad gangen, ligesom regionsrådet kan fastsætte et loft over antallet af profilelever, hvis:
Desuden kan regionsrådet tilbagekalde en godkendelse af særligt faglig profil, såfremt en række kriterier er opfyldt (bilag 1).
Gymnasier, der har en godkendt særligt faglig profil, vil få mulighed for at give ansøgere forrang, hvis skolen vurderer, at ansøgerne lever op til profilkriterierne. Ansøgere vil således blive bedømt efter andre kriterier end øvrige ansøgere: i afstandszoner vil profilansøgere kunne få plads på skolen, selvom de bor længere væk end andre ansøgere, og i fordelingszoner vil profilansøgere kunne få forrang for andre ansøgere i samme indkomstgruppe, som bor længere væk.
Profilgymnasier, der ligger i en fordelingszone, vil ikke blive undtaget for reglerne om elevsammensætning baseret på forældreindkomstgrupper - dog er det fastsat i bekendtgørelsen, at Sankt Annæ Gymnasium er undtaget regler om forældreindkomst, hvilket har sit udgangspunkt i den politiske aftale. Øvrige gymnasier kan således ikke undtages fra den elevsammensætning, der gælder for zonen, selv om skolen har en godkendt særligt faglig profil.
Ansøgninger om særligt faglig profil for skoleåret 2023/24
Administrationen har modtaget fem ansøgninger om særligt faglig profil fra gymnasier:
Drøftelse af ansøgninger i gymnasiesamarbejderne i oktober 2022
De fem ansøgninger om særligt faglig profil har været drøftet i alle fire gymnasiesamarbejder. Der er ikke enighed blandt gymnasiernes repræsentanter vedrørende ansøgninger om særligt faglig profil, men på alle fire møder var den fremherskende tilbagemelding til Region Hovedstaden,
De gymnasier, der talte for godkendelse af ansøgninger om særligt faglig profil, nævnte blandt andet, at profilerne er en del af den nye model, og at det strider mod hensigten i modellen, hvis profilansøgninger af princip ikke godkendes.
Efterfølgende har rektorerne i gymnasiesamarbejderne Nord, Vest og Nordsjælland indsendt skriftlige kommentarer, som er vedlagt i bilag 9-11.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at godkendelse af særligt faglige profiler kan medføre skævvridning af fordelingen af elever, fordi nogle gymnasier får mulighed for at optage ansøgere med bestemte forudsætninger med forrang. Mange gymnasier har en "profil", som bruges til at tiltrække ansøgere til skolen, netop fordi denne skole har særligt fokus på et udvalgt emne eller måde at arbejde på. Dette kan i høj grad gøre gymnasiet attraktivt for nye ansøgere, hvilket administrationen vurderer er positivt. Det skal bemærkes, at de skoler der har været omfattet af nul-optag i år også arbejder med at profilere deres gymnasier, med henblik på at øge antallet af ansøgere. Men idet en godkendt særligt faglig profil giver et gymnasium mulighed for at give nogle ansøgere forrang, er en sådan godkendelse med til at stille ansøgere uden mulighed for at opnå profilstatus vanskeligere - især i København/Frederiksberg, hvor flere skoler allerede har godkendte særlige profiler eller andre særordninger, fx Team Danmark-klasser og sjældne studieretninger, som også giver mulighed for forrang.
Administrationen vurderer på denne baggrund, og både af hensyn til øvrige gymnasier og ansøgere uden mulighed for at opnå plads som profilansøger, at de fem ansøgninger skal gives afslag, men anerkender samtidigt det vigtige arbejde, der sker på de ansøgende gymnasier i forhold til at gøre gymnasierne attraktive for både ansøgere og elever.
Ved tiltrædelse af indstillingen meddeles regionsrådets afgørelse til de ansøgende gymnasier samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Hverken administrationen, gymnasiesamarbejderne eller den enkelte institution kan endnu vurdere, hvilken betydning godkendelse af ansøgning om særligt faglig profil reelt vil have, fordi der ikke endnu er blevet fordelt ansøgere til stx, hhx, htx, hf og pre-IB efter de nye regler om elevfordeling. Derfor vil regionsrådets opfølgning og monitorering af effekten af den enkelte godkendelse om et år være vigtig for kommende erfaringer.
Afgørelser af ansøgninger om særligt faglig profil meddeles ansøgere, gymnasiesamarbejder samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Desuden vil det fremgå af regionh.dk, hvilke gymnasier, der har en godkendt profil.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022, forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22037877
Bilag 1: Faktaark - særlige profiler august 2022
Bilag 2: Rysensteen Gymnasium - Global Citizenship Profile
Bilag 3: Niels Brock Det Internationale Gymnasium - Elitegymnasiet
Bilag 4: Niels Brock Innovationsgymnasiet - Innovation og Startup
Bilag 5: Niels Brock Innovationsgymnasiet - HHX Projektleder
Bilag 6: Niels Brock Handelsgymnasiet JTP - Eliteidræt
Bilag 7: Niels Brock svar på spørgsmål om studieretninger
Bilag 8: Kommentar fra Rysensteen Gymnasium
Bilag 9: Kommentar vedrørende profilgymnasier: rektorer i Vest
Bilag 10: Kommentar vedrørende profilgymnasier: rektorer i Nord
Bilag 11: Kommentar vedrørende profilgymnasier: rektorer i Nordsjælland
Bilag 12: Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Rysensteen Gymnasium
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalgsformanden satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (2), F (1), O (1), Ø (2), i alt 6
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: B (1), i alt 1
I alt 7
Indstillingen blev hermed anbefalet videre.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C), Magnus Von Dreiager (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.
På baggrund af den politiske aftale om elevfordeling fra juni 2021 er der vedtaget ny lovgivning, som medfører ændringer i regionernes ansvar (bilag 2). Børne- og Undervisningsministeriet fastlægger foreløbige kapaciteter for de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hhx, htx. hf og pre-IB) efter høring af institutionerne og inddragelse af regionerne. Administrationen har været i dialog med Børne- og Undervisningsministeriet om forslag til kapaciteter samt om deadline for kommentering den 30. november 2022, og har på denne baggrund udarbejdet et forslag til en skriftlig tilbagemelding, som sendes til Børne- og Undervisningsministeriet efter drøftelse i udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022 med forbehold for regionsrådets godkendelse af tilbagemeldingen den 13. december 2022.
På baggrund af den nye lovgivning om elevfordeling og kapacitetsstyring på de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hxx, htx, hf og pre-IB), er det Børne- og Undervisningsministeriet, der de første tre år har ansvaret for at fastsætte kapaciteten på landsplan, regionalt plan og på den enkelte institution. Kapacitetsfastsættelsen begynder med, at ministeriet melder en beregningsteknisk kapacitet ud til institutionerne. Den beregningstekniske kapacitet er ministeriets foreløbige vurdering af, hvilken kapacitet den enkelte institution/afdeling skal have pr. uddannelse. Beregningen tager grundlæggende udgangspunkt i antallet af elever pr. institution/afdeling og uddannelse ved skolestart i 2021. Institutionerne har haft mulighed for at indberette begrundede ønsker til en anden kapacitet end den, ministeriet har udmeldt.
Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter samt institutionernes ønsker hertil som led i dialogen med Børne- og Undervisningsministeriet, som har givet en frist for skriftlige tilbagemeldinger den 30. november 2022. På baggrund af institutionernes og regionernes tilbagemeldinger vil Børne- og Undervisningsministeriet fastsætte en foreløbig kapacitet for hver institution/afdeling og uddannelse, som vil blive den kapacitet, der i udgangspunktet kan planlægges efter på skolerne. Fristen for Børne- og Undervisningsministeriets udmelding af den foreløbige kapacitet er 1. februar 2023. Når antallet af rettidige ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser er kendt efter udløb af ansøgningsfristen 1. marts 2023, kan ministeriet justere kapaciteten efter behov. Derudover har regionerne mulighed for at justere kapaciteten med en eller flere elevpladser efter behov som led i fordeling af de ansøgere, der ikke kan tildeles plads i fordelingsmekanismen, samt til ansøgere, der har søgt for sent.
Tilbagemelding om den beregningstekniske kapacitet
Administrationen har vurderet den udmeldte kapacitet for hver af uddannelserne stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Kapaciteten for stx og hf er vurderet på baggrund af fordelingsudvalgenes tal for antal 1. prioritetsansøgere og antal fordelte ansøgere, idet fordelingsudvalgenes tal sikrer, at der ikke indgår hverken ansøgere, der har ændret uddannelsesønske undervejs i fordelingen eller "dubletter" (ansøgere, som af tekniske årsager tæller med i ansøgertallet mere end én gang). Desuden indgår den kapacitet, den enkelte afdeling har oprettet for hver uddannelse. Alle tal er beregnede gennemsnit over de seneste tre år, idet der kan være markante udsving i søgning fra år til år. Alle data fremgår af bilag 1.
Kapaciteten for hhx, htx og pre-IB er vurderet på baggrund af tal fra Uddannelsesstatistik. Både antallet af 1. prioritetsansøgere og antal elever på den enkelte afdeling og uddannelse i august indgår i vurderingen, ligesom den indberettede kapacitet er taget med. Også her er alle tal beregnede gennemsnit over de seneste tre år, idet der kan være markante udsving fra år til år. Samme metode er anvendt for Campus Bornholm, idet fordelingen af elever hertil ikke har været omfattet af fordelingsudvalgenes arbejde, fordi der kun er én institution på Bornholm. Alle data fremgår af bilag 1.
Idet Børne- og Undervisningsministeriet har bedt om en detaljeret tilbagemelding, hvor der indgår en vurdering af kapaciteten på den enkelte afdeling og uddannelse, har administrationen udarbejdet et detaljeret forslag til en skriftlig tilbagemelding (bilag 1). Overordnet for de fem uddannelser vurderer administrationen følgende:
Politisk proces for tilbagemelding om den beregningstekniske kapacitet
Idet fristen for Region Hovedstadens tilbagemeldinger til Børne- og Undervisningsministeriet er sat til den 30. november 2022, er det ikke muligt at sikre en godkendelse i regionsrådet forinden. Tilbagemeldingen vil derfor blive justeret på baggrund af udvalgets drøftelse og sendt til ministeriet med forbehold for regionsrådets godkendelse den 13. december 2022. Forslaget til tilbagemeldingen bliver behandlet i i forretningsudvalget den 6. december 2022 samt i regionsrådet den 13. december 2022. Efter regionsrådets behandling sender administrationen den godkendte tilbagemelding samt regionsrådets mødeprotokol til Børne- og Undervisningsministeriet den 14. december 2022.
Administrationen har overfor ministeriet udtrykt ønske om, at processen næste år tilrettelægges, så det bliver muligt at sikre den politiske behandling forud for fristens udløb.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indsende skriftlig tilbagemelding vedr. kapacitet for gymnasier for 2023 til Børne- og Undervisningsministeriet. På baggrund af institutionernes og regionsrådets tilbagemeldinger om den beregningstekniske kapacitet fastsætter Børne- og Undervisningsministeriet den foreløbige kapacitet på stx, hhx, htx, hf og pre-IB for 2023.
Idet kapaciteten kan tilpasses, når antallet af ansøgere er kendt den 1. marts 2023, kan kapaciteten justeres, hvis den er for høj eller lav. Idet regionsrådet har en koordinerende rolle, når det gælder kapaciteten på de gymnasiale ungdomsuddannelser, er det dog vigtigt, at regionsrådet afgiver en konkret og præcis tilbagemelding vedrørende kapaciteten på nuværende tidspunkt. Såfremt kapaciteten er for høj på tidspunktet for fordeling af ansøgere i foråret, viser erfaringen, at nogle få skoler oftest ender med meget små elevgrundlag, som på sigt udfordrer uddannelsesdækningen i regionen.
Idet kapaciteten har stor betydning for institutionerne er regionsrådets og ministeriets rolle i fastsættelse af kapaciteterne ofte vanskelig, fordi hensynet til den samlede, regionale kapacitet ikke altid stemmer overens med den enkelte institutions ønsker til kapacitet. Regionsrådet i Region Hovedstaden har de senere år vægtet uddannelsesdækningen højt i sin kapacitetsstyring, og har som led heri haft en tæt dialog med institutionerne herom.
Administrationen orienterer institutionerne løbende i forbindelse med offentliggørelse af dagsordener til møder i udvalget for trafik og regional udvikling samt regionsrådet. Desuden vil kapaciteten blive offentliggjort på regionh.dk, når Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør den foreløbige kapacitet den 1. februar 2022.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022, forretningsudvalget den 6. december 2022 samt regionsrådet den 13. december 2022.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22051785
Bilag 1: Region Hovedstadens tilbagemeldinger vedr. kapacitet 2023
Bilag 2: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet pba ny lov
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt
Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C), Magnus Von Dreiager (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter indsatsen for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen (bilag 1). Regionsrådet er høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster.
Regionsrådet delegerede d. 12. marts 2019 sin kompetence som høringsberettiget part til det tidligere udvalg for forskning, innovation og uddannelse, og kompetencen som høringspart videreføres naturligt til at være gældende for udvalget for trafik og regional udvikling, indtil regionsrådet beslutter andet.
Formålet med uddannelserne og udbud af uddannelserne
Forberedende voksenundervisning (FVU) er et tilbud henvendt til personer, som er over 25 år og som har brug for almen voksen- og efteruddannelse indenfor dansk, matematik, engelsk og IT. OBU er henvendt til personer over 25 år, som ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive. For personer under 25 år er den Forberedende Grunduddannelse (FGU) det primære tilbud. I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre, som Børne- og Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde. Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit tilbud med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde, for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud. Dette betyder, at voksenuddannelsescentrene kan tillade eksterne institutioner (red. driftsoverenskomstparter) som fx FOF eller AOF, at udbyde og afholde undervisning på en anden lokation end voksenuddannelsescentrets egen lokation. Formålet med dette er, at undervisningen tilbydes geografisk tættere på de enkelte borgere.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter indsatsen for FVU og OBU. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen. Regionsrådet er høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster, men har udover sin koordinerende rolle ingen yderligere beføjelser på området. Voksenuddannelsescentrene fører fagligt tilsyn med driftsoverenskomstparterne.
Anmodning om høringssvar fra Københavns Voksenuddannelsescenter
Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) har modtaget en en fælles ansøgning om driftsoverenskomst på FVU og OBU området fra Vestegnens Voksenskole Center (VVC) og Skolen for Voksne (SFV) (bilag 2 og 3). Vestegnens Voksenskole Center og Skolen for Voksne skriver i deres ansøgning, at de har en driftsoverenskomst med Vestegnen HF og VUC og i dette dækningsområde har en stabil FVU og OBU aktivitet på hhv. 24 og 12 årsleveler. Ifølge Vestegnens Voksenskole Center og Skolen for Voksne søger de om driftsoverenskomst indenfor KVUC's dækningsområde, for at udvide deres samarbejder med jobcentre, ungecentre, Kommunale unge-indsatser (KUI) samt virksomheder i og omkring Storkøbenhavn.
Uddannelsesudvalget på KVUC anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen (bilag 4). Dette sker med henvisning til, at der er et tilstrækkeligt og varieret udbud indenfor KVUC's geografiske dækningsområde samt at Vestegnens Voksenskole Center og Skolen for Voksne ikke har adresse og lokaler i deres dækningsområde.
Administrationen vurderer, på baggrund af planerne for FVU og OBU, som udvalget for trafik og regional udvikling godkendte 24. maj 2022, at KVUC's geografiske dækningsområde er sikret et tilstrækkeligt og varieret udbud. Dette baserer sig på, at det forventede behov for 2022 er sat ned på grund af en lavere aktivitet end forventet i 2021. Altså er der umiddelbart ikke behov for at indgå nye driftsoverenskomster i dækningsområdet - Se udkast til høringssvar i bilag 5.
Anmodning om høringssvar fra HF og VUC Nordsjælland
HF og VUC Nordsjælland har modtaget en fælles ansøgning om driftsoverenskomst på FVU og OBU området fra Vestegnens Voksenskole Center og Skolen for Voksne. Se bilag 6 og 7. Vestegnens Voksenskole Center og Skolen for Voksne skriver i deres ansøgning, at de har en driftsoverenskomst med Vestegnen HF og VUC og i dette dækningsområde har en stabil FVU og OBU aktivitet på hhv. 24 og 12 årsleveler. Ifølge Vestegnens Voksenskole Center og Skolen for Voksne søger de om driftsoverenskomst indenfor HF og VUC Nordsjællands dækningsområde, for at udvide deres samarbejder med jobcentre, ungecentre, KUI-enheder samt virksomheder på Sjælland. Vestegnens Voksenskole Center og Skolen for Voksne skriver i deres ansøgning, at de har tilkendegivelser om samarbejdsaftaler med Jobcenter Halsnæs og Jobcenter Helsingør.
Uddannelsesudvalget hos HF og VUC Nordsjælland anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen (bilag 8). Dette sker med henvisning til, at ansøgerne ikke har egne lokaler i dækningsområdet og at der er et tilstrækkeligt og varieret udbud indenfor dækningsområdet, som kan dækkes af de eksisterende udbydere.
Administrationen vurderer, på baggrund af planerne for FVU og OBU, som udvalget for trafik og regional udvikling godkendte d. 24. maj 2022, at HF og VUC Nordsjælland er sikret et tilstrækkeligt og varieret udbud. Dette baserer sig på, at det forventede behov for 2022 er sat ned på grund af en lavere aktivitet end forventet i 2021. Altså er der umiddelbart ikke behov for at indgå nye driftsoverenskomster i dækningsområdet - Se udkast til høringssvar i bilag 9.
Dog skal det påpeges, at i områderne omkring Frederiksværk, Hillerød og Helsingør viste resultaterne for antallet af årselever fra 2021 et markant bedre resultat end forventet hos visse udbydere og et markant dårligere resultatet hos andre udbydere. Altså er det her sværere at bedømme behovet for udbydere. Administrationen vil holde øje med denne udvikling, når de næste planer skal behandles i 2023, for at vurdere om det har nogen betydning for behovet på længere sigt.
Ved tiltrældelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til HF og VUC Nordsjælland samt Københavns Voksenuddannelsescenter (bilag 5 og 9). Planerne for udbuddet i 2023 vil blive drøftet på et dialogmøde imellem voksenuddannelsescentrene og deres driftsoverenskomstpartnere d. 9. februar 2023. Udvalgsformanden deltager som politisk repræsentant på mødet.
Sagen forelægges for udvalget for trafik og regional udvikling d. 24. november 2022.
Næste års planer forventes at blive politisk behandlet i udvalget maj 2023.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22050180
Bilag 1: Faktaark om FVU og OBU samt regionsrådets opgave
Bilag 2: Skolen for Voksne - Anmodning om FVU-driftsoverenskomst med KVUC - med underskrift
Bilag 3: Skolen for Voksne - Anmodning om OBU-driftsoverenskomst med KVUC - med underskrift
Bilag 4: Indstilling uddannelsesudvalget VVC OBU+FVU - KVUC
Bilag 5: Udkast til høringsvar til KVUC
Bilag 8: Høring Region H vedr. VVC - uddannelsesudvalg HF og VUC Nordsjælland
Bilag 9: Udkast til høringsvar til HF og VUC Nordsjælland
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt
Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C), Magnus Von Dreiager (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.
Udvalget blev den 4. november 2022 orienteret om, at administrationen vil afholde en fælles drøftelse mellem udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget om indholdet for den kommende regionale udviklingsstrategi 2024 på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar.
Den fælles drøftelse vil blive afholdt på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling. Derfor foreslår administrationen, at mødetidspunktet for udvalgsmødet rykkes frem fra kl. 16.00 til kl. 15.30, så mødet starter 30 minutter efter miljø- og klimudvalgets møde, som ligger fra kl. 13.00-15.00.
Den politiske dialogproces om den strategiske retning for den regionale udviklingsstrategi 2024 påbegyndes i miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023. Den fælles temadrøftelse skal kvalificere og prioritere strategiens temaer på tværs af de to udvalgs fagområder. Samtidig vil der på mødet være en drøftelse af, hvordan vi får mest ud af det større samskabende dialogmøde den 1. februar 2023.
Da udvalget for trafik og reigonal udvikling har ansvar for den regionale udviklingsstrategi som ressort, anbefaler administrationen, at udvalget inviterer miljø- og klimaudvalget ind til en fællesdrøftelse på udvalgsmødet for udvalget for trafik og regional udvikling.
Miljø- og klimaudvalget har møde den 10. januar er fra kl. 13.00-15.00, og udvalget for trafik og regional udvikling starter kl. 16.00-18.00, derfor foreslår administrationen at rykke udvalget for trafik og regional udvikling 30 minutter frem til kl. 15.30, så miljø- og klimaudvalget kan deltage på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling umiddelbart efter deres eget udvalgsmøde
Begge udvalg vil modtage invitation og dagsorden til den fælles drøftelse.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indkalde udvalget for trafik og regional udvikling til møde den 10. januar 2023 kl. 15.30-17.30.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022.
David Meinke/ Iben Fibiger
22034731, 22046895
Region Hovedstaden har deltaget i en række EU-projekter, hvor vi i samarbejde med kommuner, universiteter og andre har afprøvet nye mobilitetsløsninger på tværs af Øresund og Greater Copenhagen.
Vi har siden 2018 været en del af følgende tre Interreg ÖKS-støttede projekter: Mobilitet på Tværs, Fremtidens Intelligente Mobilitet i Greater Copenhagen (FIMO) og Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen (ESTGC). Nu er alle tre projekter afsluttet, og derfor er det tid til en orientering om resultaterne. ESTGC blev afrapporteret til Trafikudvalget 23. marts 2021, så derfor vil vi her fokusere på de to andre projekter.
Projekterne FIMO og Mobilitet på Tværs har arbejdet med nye løsninger på, hvordan regioner og kommuner kan hjælpe udviklingen af en mere bæredygtig persontransport på vej. Persontransport i bil giver mange udfordringer i vores samfund. Der er trængsel på vejene i og omkring de store byer, bilerne genererer CO2, støj og luftforurening, og mennesker bliver usunde af ikke at bevæge sig. Selvom elektrificering er i gang, kan den ikke løse alle udfordringerne, som biltrafikken giver. Persontransport i el-biler minimerer ikke af sig selv antallet af biler, ej heller støj og usund livsstil. Begge projekter har derfor arbejdet med at styrke den kollektive transport og få flere mennesker til at transportere sig med kollektiv transport, til at stille bilen på stationen, til at cykle og til at køre sammen.
Projekterne har gjort det muligt for Region Hovedstaden og de andre parter at afprøve nye indsatser, tests og borgerinvolvering. Dels pga. den ekstra funding fra EU og dels ved at styrke videndelingen på tværs af kommuner, regioner og på tværs af Øresund. Der er beskrivelser og videoer fra de mange forskellige cases i nedenstående links, og man kan læse om udvalgte cases i bilagene.
Her gøres opmærksom på to cases fra kommuner i hovedstadsregionen, som har opnået gode erfaringer, der med fordel kan udbredes til flere kommuner og regioner. Glostrup Kommune har arbejdet med Glostrup station som et styrket knudepunkt for kollektiv transport og delemobilitet. I 2025 kommer S-tog, Letbane, Regionaltog og -busser til at udgøre et vigtigt knudepunkt. Glostrup Kommune har opnået gode erfaringer med at tilbyde elløbehjul, delecykler og delebiler som supplement til den kollektive transport, der kan få folk hele vejen hjem eller til arbejdspladsen. Det har bidraget til at Glostrup Kommune ønsker et stærkere tværkommunalt samarbejde om delecykler og løbehjul, så de ikke stopper ved kommunegrænsen. Se video fra Glostrup case
I Fredensborg Kommune har de tilbudt en mobilitetspakke til borgere i Nivå, hvor man både fik rådgivning om bæredygtig transport og fik mulighed for at låne forskellige typer elcykler i tre måneder. Rådgivning og udlån gjorde, at 60 % af deltagerne vil cykle til arbejde efter testen, og 55 % har fået grønnere transportvaner. Se video om Fredensborg case.
Fremtidens Intelligente Mobilitet i Greater Copenhagen (FIMO)
September 2018 – september 2021
Samlet budget 15,8 mio. DKK
Partnere: Gate 21, Region Sjælland, Region Skåne, Movia, Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune, Køge Kommune, Lunds kommun, Helsingborg stad, Innovation Skåne, NSR/Vera Park, Trafikverket, Malmö Universitet
Læs om resultaterne fra Fremtidens Intelligente Mobilitet
Se videoer fra Fremtidens Intelligente Mobilitet
Mobilitet på Tværs
April 2020 – september 2022
Samlet budget 20,2 mio. DKK
Partnere: Gate 21, Innovation Skåne, Fredensborg Kommune, Roskilde Kommune, Lejre Kommune, Slagelse Kommune, Lunds kommune, Future by Lund, Sjöbo og Tomelilla kommuner, RUC, DTU Diplom, Concito, Movia, 4-leaf Consulting, Mobile Heights. (Frederiksberg udgået pga. teknisk forhindring for forsøg)
Læs om resultaterne fra Mobilitet på Tværs
Se videoer fra Mobilitet på Tværs
20035853