Bilag 1: Notat vedr. Røde Kors og psykiatriområdet i Region HovedstadenAdministrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Anmodning om foretræde fra Røde Kors imødekommet.
Stinus Lindgren (B) deltog ikke i sagens behandling.
Røde Kors har anmodet om foretræde for social- og psykiatriudvalget den 5. oktober 2022. På mødet vil nationale chef, Marie-Louise Gotholdt, leder af fællesskabssektionen, Lise Lind, sekretariatschef i Røde Kors, Pernille Scheel, og konsulent Rasmus Brønholt holder oplæg. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil Røde Kors få 10 minutter til et kort oplæg, ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Røde Kors har en række aktiviteter på psykiatriområdet i Region Hovedstaden. Bl.a. er Røde Kors synlig på en række af de psykiatriske afdelinger i form af en række caféer, som har til formål at skabe gode og trygge rammer for de indlagte patienter. Caféerne er både repræsenteret i børne- og ungdomspsykiatrien og i voksenpsykiatrien. Foruden aktiviteter på de psykiatriske afdelinger driver Røde Kors en række en-til-en aktiviteter, bl.a. bevægelsesvenner, målrettet borgere, som oplever psykisk sårbarhed og har svært ved at komme ud ad døren og være fysisk aktive.
Røde Kors har indsendt et notat, der beskriver de igangværende initiativer og udviklingspotentialer for samarbejde med psykiatrien i Region Hovedstaden. Notatet er tidligere sendt til social- og psykiatriudvalget og vedlagt som bilag.
Foruden Røde Kors' forslag om samarbejde med Region Hovedstaden på psykiatriområdet har social- og psykiatriudvalget også modtaget en anmodning fra foreningen Social Sundhed vedr. et samarbejde. Administrationen er ved at afdække regionens muligheder for sådanne samarbejder.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 5. oktober 2022.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22033564
Bilag 1: Notat vedr. Røde Kors og psykiatriområdet i Region Hovedstaden
Godkendt.
Stinus Lindgren (B) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller,
Godkendt.
Kommunernes og regionens samarbejde om det højt specialiserede socialområde er reguleret af en rammeaftale, der gælder for to år og vedtages i regionsrådet og den enkelte kommune.
Rammeaftalen for 2023-2024 blev godkendt af Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden 9. september 2022 og skal herefter godkendes i regionsrådet og i alle kommunalbestyrelser inden 1. december 2022.
Det højt specialiserede socialområde omfatter fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Regionen står for driften af 19 tilbud på området; det er tilbuddene i Den Sociale Virksomhed. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, det vil sige ansvaret for, at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. De forholdsvis små målgrupper på området gør, at den enkelte kommune ikke kan drive rentable tilbud til alle målgrupper, og derfor er der en betydelig handel af ”tilbuds-pladser” på tværs af kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed.
Rammeaftale 2023-2024
Rammeaftalen for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning udarbejdes i regi af Kommunekontaktråd Hovedstaden (KKR Hovedstaden), der er et samarbejde mellem de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Rammeaftalen skal godkendes i regionsrådet og i alle kommunalbestyrelser inden 1. december 2022 og træder i kraft fra årsskiftet. Vedlagte rammeaftale forelægges social- og psykiatriudvalget mhp., at den sendes videre til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen har haft rammeaftalen i høring hos Regionshandicaprådet, jf. nedenfor.
Rammeaftalen består af en udviklingsdel og en styringsdel. Administrationen vurderer, at rammeaftalens indhold samlet set stemmer overens med udviklingen på området og er enig i de prioriteringer, den indeholder. Overordnet går de fleste elementer i Rammeaftale 2023-2024 igen fra den seneste Rammeaftale. Det udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftalen 2023-2024 er kvalitet, og der arbejdes i forlængelse af det videre med to fokusområder, som fortsættes fra Rammeaftale 2021-2022. Ligeledes fortsættes takstaftalen fra tidligere år samt aftalen om overhead på 6 pct. I Rammeaftale 2023-2024 er to nye tilbud med i opgørelsen over de mest specialiserede tilbud; det drejer sig om 3Kløveren, der drives af Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden, og Troldemosen, der drives af Gentofte Kommune.
Udviklingsdelen
Formålet med udviklingsdelen er:
Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftalen 2023-2024 er kvalitet. Dette fokus konkretiseres i arbejdet med to tematiske fokusområder, som er en fortsættelse fra tidligere rammeaftaler:
Styringsdelen
Formålet med styringsdelen er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på de tilbud, som aftalen omfatter, så der sikres klare spilleregler for samarbejde i forbindelse med kommunernes køb og salg af pladser på området.
Styringsdelen 2023-2024 omfatter:
Høringssvar fra Regionshandicaprådet
Regionshandicaprådet har fået Rammeaftalen 2023-2024 i høring og har afgivet høringssvar. Høringssvaret er vedhæftet som bilag 4.
Rådet har i deres høringssvar nogle generelle betragtninger om udviklingen på det specialiserede socialområde gennem de sidste 30 år. Blandt andet beskriver de, hvordan de oplever, at udlægning af området fra amterne til kommunerne i forbindelse med strukturreformen i 2007 har resulteret i et tab af specialiseret viden på området og en uensartet visitation til de højt specialiserede tilbud på tværs af kommunerne.
På den baggrund opfordrer Regionshandicaprådet Region Hovedstaden til at tage initiativer i retning af, på udvalgte områder, at arbejde for, at det specialiserede socialområde kommer til at høre under regionen i stedet for kommunerne.
Administrationen bemærker, at der har været løbende debat om forankringen af området i kommunerne og bekymring for afspecialisering af området. Blandt andet på den baggrund er der i 2022 færdiggjort en evaluering af det specialiserede socialområde.
Danske Regioners position på området er, at det højt specialiserede socialområde bør forankres i regionerne. Argumenterne er blandt andet, at regionerne har geografi og volumen til at kunne tilbyde højt specialiserede indsatser til de små målgrupper, hvor der er begrænset grundlag for at opbygge specialiseret viden, eller hvor en given problemstillings kompleksitet kræver faglig specialviden. Derudover er det målgrupper, der ofte behandles i sundhedsvæsenet, og hvor det giver mening at samle en større del eller hele deres behandlings- og rehabiliteringsforløb i regionalt regi. Det gælder fx erhvervet hjerneskade, svær spiseforstyrrelse og kommunikationshandicaps.
I forhold til evalueringen af det specialiserede socialområde mener Danske Regioner, at de forslag til justeringer af det specialiserede socialområde, som bliver skitseret i evalueringen, langt fra er tilstrækkelige til at sikre, at borgere med specialiserede behov i fremtiden vil opleve, at de får rette hjælp til rette tid.
Social- og psykiatriudvalget havde en sag på 22. juni 2022 vedr. evalueringen af det specialiserede socialområde og Regeringens udspil på området, som Social- og Ældreministeriet præsenterede i maj 2022. På mødet tiltrådte udvalget Danske Regioners position om, at der er behov for en ny organisering med øget regionalt ansvar på det højt specialiserede socialområde.
Hvis social- og psykiatriudvalget godkender indstillingen, sendes Rammeaftale 2023-2024 videre til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 5. oktober 2022.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet 25. oktober 2022 med henblik på endelig godkendelse af Rammeaftale 2023-2024 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22051134
Bilag 1: Hovedstadsregionens Rammeaftale 2023-2024
Bilag 2: Bilag 1 til Rammeaftale 2023-2024 Styringsdel
Bilag 3: Bilag 2 til Rammeaftale 2023-2024 Udviklingsdel
Bilag 4: Høringssvar fra Regionshandicaprådet vedr. Rammeaftale 2023-2024
Administrationen indstiller,
Godkendt, idet social- og psykiatriudvalget bemærkede, at udvalget ønsker at få forelagt en sag med status for området i 2023 med særligt fokus på a) samarbejdet med kommunerne, b) opfølgning i akut- og F-ACT-teams ved udskrivelsen. Muligheden for at fastsætte et kvantitativt mål for nedbringelsen af selvmord i Region Hovedstaden ønskes endvidere afdækket.
Regeringens nyligt indgåede aftale om en 10-årsplan for psykiatrien samt Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til 10-årsplanen har blandt andet fokus på indsatser for selvmordsforebyggelse i psykiatrien. I Region Hovedstadens Psykiati er der stort fokus på at forebygge og nedbringe selvmord i psykiatrien. Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget en status på, hvordan der generelt arbejdes med selvmordsforebyggelse i Region Hovedstadens Psykiatri, samt beskrivelse af væsentlige selvmordsforebyggende indsatser.
Social- og psykiatriudvalget vil få præsenteret et uddybende oplæg om indsatser for selvmordsforebyggelse i Region Hovedstadens Psykiatri i 2023.
Selvmord kan forebygges og selvmordshyppigheden i Danmark er faldet markant fra 1980 frem til årtusindeskiftet, hvorefter udviklingen stort set er stagneret. I 2018 blev der registreret 610 selvmord i Danmark. Til sammenligning døde der i samme år 171 mennesker i trafikken. Hyppigheden for selvmord er kønsmæssigt størst blandt mænd og aldersmæssigt hyppigst i den ældre del af befolkningen. Mange mennesker, der forsøger selvmord, ses alene af deres praktiserende læge eller modtager ingen opfølgende behandling. Derfor fremgår de ikke af statistikkerne over selvmordsforsøg, og der findes således ikke nationale data på selvmordsforsøg, men det anslås at 6.000-12.000 mennesker hvert år forsøger selvmord i Danmark. Det er yngre kvinder (10-34-årige), der hyppigst forsøger at begå selvmord.
Flere faktorer har betydning for raten af selvmord og selvmordsforsøg, og mange selvmordsforsøg og selvmord sker blandt mennesker, som ikke har kontakt til psykiatrien. I hovedrapporten fra regeringens psykiatriudvalg i 2013 blev det dog beskrevet, at mennesker med alvorlige former for psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni, affektiv lidelse eller psykisk lidelse og samtidigt misbrug, lever mellem 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. Den øgede dødelighed skyldes en kombination af flere faktorer, men en af de væsentligste er, at forekomsten af selvmord blandt mennesker med psykiske lidelser er 20 gange højere end baggrundsbefolkningens. Derudover har mindst halvdelen af de mennesker, som dør ved selvmord, tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling. Psykiatriske lidelser er således en betydelig risikofaktor for selvmord, mens andre faktorer omfatter køn (mænd), alder (ældre), beskæftigelsesstatus og opvækst.
Med regeringens aftale om en 10-årsplan for psykiatrien er der afsat 0,6 mio. kr i 2023 til at der i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdes et fagligt oplæg til en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse, med inddragelse af Det Nationale Partnerskab for Selvmordsforebyggelse, der består af civilsamfundsorganisationer, forskningsinstitutioner, kommuner, regioner og statslige aktører på området for selvmordsforebyggelse. Dette er i tråd med Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan, hvor det fremgår, at en national handlingsplan bør adressere bl.a. forebyggelse, opsporing, tidlig indsats, opfølgning efter selvmordsforsøg og patient- og pårørendeinddragelse, og at der i den forbindelse er behov for generel formidling i samfundet om selvmord og selvmordsforebyggelse.
Status for arbejdet med selvmordsforebyggelse i Region Hovedstaden
I Region Hovedstadens Psykiatri er der stort fokus på at forebygge selvmord og selvmordsforsøg for psykiatriske patienter. Der arbejdes bl.a. med systematisk selvmordsrisikovurdering, risikoanalyser, sikring af miljø og omgivelser, kompetenceudvikling, samt fokus på styrket kvalitet og sammenhæng i forløbet efter udskrivelse fra et psykiatrisk sengeafsnit. Væsentlige selvmordsforebyggende indsatser vil blive beskrevet i det følgende.
Forebyggende behandling
Der findes selvmordsforebyggende klinikker med sub-akutte, ambulante tilbud til selvmordstruede i hele landet. Forskningsstudier har bl.a. vist, at selvmords-forebyggende behandling har en effekt ift. at forhindre gentagende selvmordsforsøg. Ligeledes viser studier, at blandt personer, som fik selvmordsforebyggende behandling, er antallet af selvmord lavere, når man sammenligner med en kontrolgruppe, som ikke modtog behandling.
I Region Hovedstadens Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse tilbydes ambulant behandling til både voksne, børn og unge, der har forsøgt selvmord eller har tanker om selvmord, og som ikke i forvejen har kontakt til psykiatrien. Der tilbydes op til 10 individuelle samtaler, støtte og rådgivning, samt mulighed for hjemmebesøg. I samtalerne anvendes forskellige terapeutiske metoder med fokus på at reducere den aktuelle selvmordsrisiko og at fo-rebygge udvikling af yderligere aselvmordsadfærd, og der udarbejdes en personlig kriseplan, der konkret beskriver, hvad man kan gøre, hvis man igen oplever selvmordstanker. Derudover tilbyder centeret også rådgivning og støtte til pårørende. Centeret bemandes af et tværfagligt team af psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere og speciallæge i psykiatri.
Selvmordsrisikovurdering
Det er standardpraksis, at patienter i ambulante behandlingsforløb i psykiatrien bliver vurderet for risikoen for selvmord. Selvmordsrisikovurderingen foretages af en læge og en sundhedsfaglig kontaktperson, og der udarbejdes en kriseplan efter gældende vejledninger i Region Hovedstadens Psykiatri. Alle patienter, som bliver indlagt i psykiatrien, vurderes med henblik på selvmordsrisiko. Det gælder også i tilfælde, hvor patienten ikke tidligere har forsøgt selvmord og umiddelbart ikke har selvmordstanker. Derudover gennemføres en dybdegående vurdering for selvmordsrisiko for patienter, som indlægges efter selvmordsforsøg eller med selvmordstanker.
Vurderingen af en patients selvmordsrisiko er i høj grad en kvalitativ vurdering og er baseret på en klinisk, faglig vurdering af den enkelte patient. Vurderingen tager udgangspunkt i kendte risikofaktorer, fx køn, alder, mv., og er centreret omkring en konkret vurdering ud fra de observationer, som det kliniske personale indsamler fra patienten. Dertil indgår pårørendes og sundhedspersoners evt. bekymring i selvmordsrisikovurderingen. Det gælder særligt i tilfælde, hvor patienten benægter at have selvmordstanker og selvmordsplaner. Selvmordsrisikovurderingen foretages hhv. umiddelbart efter patientens ankomst til hospitalet, inden ordination af udgang og orlov, samt inden udskrivning. Selvmordsrisikovurderingen består af fire dele, der beskrives af historisk selvmordsadfærd, selvmordsscreening, aktuel selvmordsadfærd, samt risikovurdering og risikohåndtering, hvor det vurderes, om patienten er i selvmordsrisiko, og hvor presserende risikoen vurderes at være. På baggrund heraf iværksættes evt. interventioner, der er behov for, med henblik på at forhindre selvmord eller selvmordsforsøg. Det kan fx være beslutning om indlæggelse, ligesom der tages stilling til niveauet af observation fra personalet i forbindelse med indlæggelse (fra vanligt tilsyn, til hyppigt tilsyn og i nogle tilfælde til at personalet konstant har visuel kontakt med patienten). Foruden arbejdet med risikovurdering af patienter, arbejdes der bl.a. med risikoanalyser og sikring af miljø og omgivelser med henblik på at forebygge selvmord og selvmordsforsøg.
Hurtig opfølgning efter udskrivelse
Hurtig opfølgning efter udskrivelse er et kardinalpunkt for den selvmordstruede patient. Forskning viser, at opfølgning indenfor tre døgn er optimalt. I Region Hovedstadens Psykiatri afholdes der en opfølgende samtale inden for tre døgn efter udskrivelse fra et sengeafsnit, hvis patienten har været indlagt med et selvmordsforsøg. I forbindelse med implementering af F-ACT, er det besluttet, at såfremt patienten udskrives til F-ACT, tages der kontakt til patienten følgende hverdag efter udskrivelse.
Udarbejdelse og anvendelse af kriseplan
En kriseplan er patientens plan for håndtering af øget selvmordsrisiko. Det er meget vigtigt, at patienten selv har været med til at formulere indholdet i sin kriseplan. Indholdet i kriseplanen skal være hjælpsomt for den enkelte patient og de mennesker, der er involveret i kriseplanen, skal være informeret om det. I Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der med et større udviklingsprojekt: ”Bedre behandling under indlæggelse”, hvor der er fokus på anvendelse af kriseplan.
Involvering af pårørende
Involvering af pårørende er et kontinuerligt fokusområde i Region Hovedstadens Psykiatri. Pårørende bør involveres mest muligt i hele patientforløbet, og særligt ifm. udskrivelse, idet er er evidens for at den første uge efter udskrivelse er meget risikofyldt for den selvmordstruede patient. Der er udarbejdet en guide til pårørende samt en pårørendepolitik.
Kompetenceudvikling
Træning af medarbejdere i det tværfaglige arbejde med forebyggelse af selvmord er et kontinuerligt fokusområde. Der henvises til kompetenceudviklingsprogram med E-læring og tværfaglig undervisning, samt en videns-platform, der er tilgængelig for alle i primær og sekundær sundhedssektor: www.selvmordsforebyggelse.dk
Sengeafsnit og ambulatorium til patienter med svær selvskade
Arbejdet med at udvikle et sengeafsnit og et ambulatorium til patienter med svær selvskade er påbegyndt på Psykiatrisk Center Glostrup. Sengeafsnittet oprettes med inspiration fra Tyskland, hvor de har gode erfaringer med denne behandlingsform. Behandlingen, der består af et indledende forløb og tre måneders indlæggelse baseret på dialektisk adfærdsterapi og en stringent aktivitetsbaseret ugestruktur, har vist sig at have god effekt på patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur og selvskadende adfærd. Ambulatoriet oprettes i forlængelse af sengeafsnittet, da de tyske erfaringer netop viser, at det er væsentligt, at de patienter, der har behov for ambulant behandling efter indlæggelse, mødes med samme behandlingstilgang.
Der er aktuelt ansat en projektleder, en afdelingssygeplejerske og afdelingslæge til sengeafsnittet og ambulatoriet. De skal bidrage til etableringen og tilpasse de tyske erfaringer til danske forhold. Rekrutteringen af personale til sengeafsnittet er påbegyndt og forventes at blive foretaget løbende, da der er udfordringer med at rekruttere sygeplejersker. Afsnittet forventer at åbne i perioden mellem januar og marts 2023, og den opfølgende ambulante behandling igangsættes tre måneder efter afsnittets åbning. Midlerne i 2022 vil blive brugt til etableringsomkostninger, renovering af sengeafsnit og ambulatorium, samt uddannelse af og lønudgifter til det personale som ansættes løbende.
Akut psykiatrisk hjælp
I Region Hovedstaden findes psykiatriske akutmodtagelser, der kan yde akut hjælp og behandling til selvmordstruede borgere. De psykiatriske akutmodtagelser er åbne alle årets dage, døgnet rundt, og modtager både børn og voksne. De psykiatriske akutmodtagelser er også åbne døgnet rundt for telefoniske henvendelser fra patienter og pårørende. Derudover er der altid mulighed for at ringe til Akuttelefonen 1813, og hvis situationen er livstruende, skal man ringe 112. Derudover er der i Region Hovedstaden etableret en psykiatriske udrykningstjeneste, som er et udkørende psykiatrisk akutberedskab, der rykker ud (ofte i samarbejde med politi) med henblik på akut hjælp til bl.a. mennesker, der er selvmordstruede eller har selvmordtanker. Den psykiatriske udrykningstjeneste er bemandet af speciallæger i psykiatri og drives af Region Hovedstadens Akutberedskab. Med Region Hovedstadens budgetaftale 2022 er der desuden afsat midler til at den psykiatriske udrykningstjeneste fremover bliver døgndækkende (forventet pr. 1. januar 2023).
Ensartet model for akutteams og afprøvning af fælles telefon
I arbejdet med den ensartede model for akutteams og fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser er det selvmordsforebyggende arbejde integreret på forskellige måder. Når en patient møder uanmeldt op på en akutmodtagelse eller en patient ringer til fællestelefonen foretages der en selvmordsrisikovurdering. Er kontakten foregået via fællestelefonen kan det afstedkomme en række handlinger. Her kan bl.a. nævnes:
Samarbejde med private aktører
Der findes en række private aktører, som fx den selvejende institution Livslinien der gennem landsdækkende anonym rådgivning tilbyder direkte støtte til mennesker i akut selvmordskrise, pårørende og efterladte. Dette sker blandt andet gennem synliggørelse af offentlige behandlingstilbud, deltagelse i foredragsvirksomhed, offentlige arrangementer, høringer mv. Livslinien har et indgående kendskab til Region Hovedstadens Psykiatris tilbud til selvmordtruede og henviser til disse ved behov. Hver henvendelse vurderes ud fra den enkelte situation.
Samarbejde med Grønland
Region Hovedstadens Psykiatri har forskellige samarbejder med Grønland, hvor der bl.a. er fokus på forebyggelse af selvmord. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden har indgået et formaliseret samarbejde med den grønlandske Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse om tilsyn. Her tilbydes udvalgte større bygder/byer i Grønland et årligt besøg af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, der gennem en arbejdsuge foretager konsultationer med udvalgte børn og unge inden for et bredt spektrum af børne- og ungdomspsykiatriske problematikker. Nuuk tilbydes typisk to besøg årligt af hver en uges varighed. I disse konsultationer tilbydes der udredning og/eller behandling med fokus på barnets eller den unges væsentligste problematik. I den forbindelse fortages der en selvmordsrisikovurdering, som beskrevet ovenfor.
Yderligere forebyggelse af selvmord hos børn og unge tager sit udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale aktører og støtteforanstaltninger i Grønland. Mulighederne for indlæggelse i hospitalsregi er desuden beskedne. I Nuuk findes det eneste psykiatriske afsnit i Grønland, hvor unge i sjældne tilfælde indlægges. I tilfælde af selvmordsadfærd vil det ofte være det lokale sygehus, der indlægger et barn eller en ung i nogle dage.
Derudover tilbyder Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse i Region Hovedstaden sparring og rådgivning til sundhedspersoner i det grønlandske sygehusvæsen, der henvender sig i konkrete tilfælde vedr. voksne, der er selvmordstruede eller har selvmordstanker.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er Region Hovedstadens arbejde med selvmordsforebyggelse drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 5. oktober 2022.
Social- og psykiatriudvalget vil få et uddybende oplæg om indsatser for selvmordsforebyggelse i Region Hovedstadens Psykiatri i 2023.
Charlotte Hosbond/Camilla Grønbæk
22051163
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
1. At godkende, at administrationen arbejder videre med én af følgende to modeller for afholdelse af dialogmøde mhp. bidrag til en faglig afdækning af fælles psykiatrisk akuttelefon:
Godkendt, idet det ønskes, at administrationen arbejder videre med model A.
Social- og psykiatriudvalget fik på møde den 27. april 2022 fremlagt sag om afprøvning af en fælles telefon for besvarelse af opkald til psykiatriske akutmodtagelser mhp. etablering af en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser, således at alle opkald kanaliseres til samme ”central”. Regionsrådet drøftede på møde den 23. august 2022 medlemsforslag fra SF om etablering af en fælles psykiatrisk akuttelefon med et let genkendeligt telefonnummer. Det blev efterfølgende drøftet på møde i social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022. Udvalget bad i den forbindelse om at drøfte sagen igen på dette møde. Med denne sag præsenterer administrationen et forslag til, hvordan frivillige telefontjenester mv. kan inddrages i arbejdet med at vurdere muligheder for en evt. styrkelse af den telefoniske akutbetjening af borgere med behov for psykiatrisk hjælp.
Region Hovedstadens Psykiatri er ved at etablere en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser (bl.a. med en bevilling på 5 mio. kr. i projektmidler fra Sundhedsministeriet). Formålet er at sikre en mere professionel håndtering af de mange telefoniske henvendelser fra borgere med behov for akut kontakt med psykiatrien, så borgerne får bedre rådgivning og visitation. Det har som udgangspunkt ikke været planen, at telefonen skulle lanceres som ét fælles akut-telefonnummer i stil med 1813 eller 112, men at alle opkald, der går til en af regionens fem psykiatriske akutmodtagelser, viderestilles til en fælles telefon, der kan besvare opkald hele døgnet, alle årets dage.
Regionsrådet drøftede på møde den 23. august 2022 medlemsforslag fra SF om etablering af en fælles psykiatrisk akuttelefon med et let genkendeligt telefonnummer. Det blev efterfølgende drøftet på møde i social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022 med følgende beslutning:
Udvalget drøftede sagen og ønsker, at Region Hovedstadens Psykiatri arbejder videre med den allerede vedtagne fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser, så alle akutopkald der tilgår akutmodtagelserne omstilles til samme central for at professionalisere de akutte opkald. Udvalget beder samtidig administrationen om - med udgangspunkt i en tæt dialog med bl.a. borgere, pårørende og frivillige organisationer, og under hensyntagen til de igangværende forhandlinger om en politisk aftale om en 10 års plan for psykiatrien – at undersøge, hvordan vi bedst kan styrke den telefoniske akutbetjening af borgere med behov for psykiatrisk hjælp. Udvalget ønskede tillige at sagen kommer på dagsorden på mødet 5. oktober mhp. genbehandling.
Forslag til videre proces
Model A
Administrationen anbefaler, at det næste dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd den 22. november 2022 bliver todelt. Det foreslås, at første del af mødet bruges til at drøfte akuttelefonen, og at deltagerkredsen udvides med frivillige telefontjenester og Region Hovedstadens Psykiatri. Anden del af mødet holdes som vanligt alene med Psykiatriforeningernes Fællesråd og social- og psykiatriudvalget og med fokus på aktuelle emner efter aftale med Psykiatriforeningernes Fællesråd fx den politiske aftale om en 10 års plan, Region Hovedstadens budget for 2023 eller andre emner.
Formålet med første del af mødet er at få et bidrag til en faglig afdækning af den nuværende telefontjeneste med inddragelse af repræsentanter fra de frivillige telefontjenester og patient- og pårørende organisationer mhp. at drøfte den nuværende telefoniske betjening af akut psykisk syge patienter mhp. at undersøge, hvordan betjeningen bedst kan styrkes.
Følgende punkter foreslås drøftet på mødet:
Mulige deltagere til mødet:
Model B
Som alternativ til ovenstående model, hvor fælles psykiatrisk akuttelefon drøftes på et dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd, så kunne der arrangeres et dialogmøde om fælles psykiatrisk akuttelefonen, som eneste emne, med deltagelse af formandskabet for social- og psykiatriudvalget og evt. øvrige interesserede medlemmer af social- og psykiatriudvalget, Psykiatriforeningernes Fællesråd, frivillige telefontjenester og Region Hovedstadens Psykiatri.
Såfremt udvalget tiltræder indstillingen, er modellen for inddragelse af borgere, pårørende og frivillige organisationer i arbejdet med en fælles psykiatrisk akutbetjening besluttet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 5. oktober 2022.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22011074
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget beder om, at kommende HR-data opgøres på psykiatriske centre og afdækker forklarende variable bag data.
Administrationen bemærkede på mødet, at det skal undersøges om ovenstående bemærkning kan imødekommes til den kommende datapakke.
Administrationen har det sidste års tid oplevet en øget efterspørgsel efter HR-data fra både politikere og pressen. De øgede udfordringer med at rekruttere en række sundhedsprofessionelle faggrupper og det faktum, at mange stopper igen efter kort tids ansættelse, har øget interessen for at følge HR-data.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget modtager halvårligt en datapakke med centrale nøgletal på personaleområdet. Derudover har Regionsrådet den 14. december 2021 med anbefaling fra social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget godkendt, at Social og Psykiatriudvalget også skal modtage HR-data målrettet Region Hovedstadens Psykiatri.
For at sikre gennemsigtighed og åbenhed om nøgletal på personaleområdet, og en effektiv brug af administrationens ressourcer, etableres en proces for standardisering af levering af HR-nøgletal til de politiske udvalg.
Det tidligere social- og psykiatriudvalg besluttede på et møde den 27. oktober 2021, at et kommende social- og psykiatriudvalg skulle modtage en kvartalsvis status på rekrutteringssituationen i Region Hovedstadens Psykiatri. Baggrunden for dette var bl.a. et medlemsforslag fra Venstre, stillet i regionsrådet den 17. august, om en fastholdelses- og rekrutteringsplan for området. Medlemsforslaget blev bl.a. stillet, fordi Region Hovedstadens Psykiatri i sommeren 2021 måtte lukke en række sengeafsnit pga. vakante stillinger og samtidig afholdelse af sommerferie. Forud for beslutningen i social- og psykiatriudvalget den 27. oktober 2021, fik udvalget endvidere indblik i rekrutteringssituationen i psykiatrien gennem et oplæg fra Region Hovedstadens Psykiatris direktør, Martin Lund.
På mødet den 27. oktober 2021 drøftede udvalget, hvilket behov der var ifm. en kvartalvis status om rekrutteringssituationen. Det blev bl.a. drøftet, at udvalget gerne ville have data fordelt på faggrupper samt data om vakante stillinger og relevante driftstal.
Efter udvalgets beslutning er det politiske fokus på fastholdelse og rekruttering i regionen imidlertid steget yderligere. Dette ses også ved, at der ifm. regionsrådsvalget i november 2021 blev nedsat et fastholdelses- og rekrutteringsudvalg.
Den øgede efterspørgsel efter HR-data fra de politiske udvalg og andre interessenter kalder på en fælles linje i de data regionen udleverer. Endvidere betyder den nye politiske situation efter regionsrådsvalget, at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget er det overordnede ansvarlige udvalg for området. Udvalget har i denne forbindelse en opsamlende og igangsættende rolle inden for emnet fastholdelse og rekruttering. På denne baggrund etableres en proces for standardisering af levering af HR-nøgletal til alle politiske udvalg, og ikke blot social- og psykiatriudvalget.
Dette indebærer, at administrationen halvårligt udarbejdet nøgletal på personaleområdet, som tilgår fastholdelses- og rekrutteringsudvalget. Samme standardiserede nøgletal kan udarbejdes på specifikke områder, som fx fødeområdet som følges i Sundhedsudvalget og psykiatriområdet, som følges i Social- og Psykiatriudvalget.
Et fælles datasæt vil medvirke til at styrke opfattelsen af regionen som en samlet og koordineret organisation. Ligeledes vil det give de politiske udvalg et fælles billede af rekrutteringsudfordringerne og dermed et fælles grundlag at træffe beslutninger ud fra.
For at sikre åbenhed og lettilgængelige data lægges det fælles HR-datasæt derudover på regionens hjemmeside.
De mange særkørsler af HR-data medfører et stort træk på administrative ressourcer, og et fælles standarddatasæt vil således også medvirke til en ikke ubetydelig effektivisering af arbejdsgangene i administrationen.
Indhold
Administrationen foreslår, at det fælles datasæt er identisk med den datapakke som fastholdelses- og rekrutteringsudvalget fik præsenteret på deres møde den 29. marts 2022. Dette skal bl.a. sikre sammenlighed på tværs af udvalgene, når fastholdelse og rekruttering drøftes, ligesom det vil være ressourcebesparende for administrationen. I bilag 1 fremgår den HR-datapakke, der har været forelagt fastholdelses- og rekrutteringsudvalget. Datapakken vil i efterfølgende versioner indeholde udvikling over tid.
Indikatorerne opgøres som standard på faggrupperne læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter, bioanalytikere og jordemødre og kan målrettes de konkrete udvalg ift. faggrupper. Således kan fx datasættet til social- og psykiatriudvalget suppleres med data for læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter ansat i Region Hovedstadens Psykiatri ud fra sammen skabelon som det fælles regionale datasæt.
Datasættet udarbejdes halvårligt, koblet til tidspunktet for de halvårlige trivselsmålinger. Konkret vil social- og psykiatriudvalget forventeligt blive forelagt sager i foråret og efteråret. Der planlægges pt. efter, at udvalget får den første status på mødet den 22. november 2022.
Såfremt social- og psykiatriudvalget godkender indstillingen, er orienteringen om fælles HR-data til de politiske udvalg taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 5. oktober 2022. Administrationen udarbejder fremover et halvårligt HR-datasæt som forelægges de relevante politiske udvalg og lægges på regionens hjemmeside.
Kirstine Vestergård Nielsen/Signe Ernst
22019002
Bilag 1: Datapakke til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Tomt indhold
Med budgetaftale for 2023 afsættes i alt 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. i 2024 og frem til øget kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. via omprioriteringer i psykiatrien fra administration til behandling. Dette skal ses i lyset af et stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien især de seneste tre år, ligesom overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten aktuelt er udfordret. Med tilførslen af de 35 mio. kr. årligt forventes, at dette vil muliggøre, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) kan øge indtaget af nyhenviste patienter med ca. 1.000 om året, når kapacitetsløftet er fuldt implementeret. Estimatet tager afsæt i kapacitetsanalyser, der er gennemført løbende på BUC. Det bemærkes, at det præcise tal for det øgede patientindtag vil afhænge af patientsammensætningen mm., hvorfor der tages forbehold for dette.
De 35 mio. kr. årligt forventes udmøntet til BUC med henblik på udvidelse af den ambulante kapacitet, herunder dels til etablering af 1-2 nye ambulante afsnit, dels til udvidelse af eksisterende afsnit i børne- og ungdomspsykiatrien. Med de forventede kapacitetsudvidelser planlægges ansættelse af ca. 50 sundhedsfaglige årsværk samt sekretærer. Det forventes, at de to største personalegrupper på de nye afsnit vil være psykologer og sygeplejersker. Midlerne forventes konkret at blive anvendt til løn af personale svarende til i alt 33,3 mio. kr. årligt samt omkostninger til løbende drift i de nye afsnit, herunder kurser, uddannelse af personale, indkøb af PC’ere, kontorartikler, mv., svarende til forventet 1,7 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at ud af de 33,3 mio. kr. forventes knap 4 mio. kr. afsat til løn til klinisk sekretariat (sekretærer), mens de resterende midler svarende til 29,3 mio. kr. årligt forventes anvendt til ansættelse af klinikere og ledere, hvilket svarer til omkring 41 medarbejdere og 4 ledere afhængig af personalesammensætningen og organisering.
Nedenstående tabel viser det nuværende ambulante lønbudget inkl. klinisk sekretariat og ledelse af afsnittene samt budgettilførslen aftalt med budget 2023. I budgettet er fratrukket dagbehandling og F-ACT-behandlingen.
| Budget | Mål for patientindtag (nyhenviste) for 2022 | Mål for patientindtag (nyhenviste) pr. uge | |
| 2022 | 198,9 mio. kr. | 5.668 patienter | 113 patienter |
| Budgettilførsler | 33,3 mio. kr. (løn) | 1.000 patienter | 20 patienter |
Det bemærkes, at en del af finansieringen findes gennem varige omprioriteringer i Region Hovedstadens Psykiatri svarende til 8 mio. kr. årligt fra administration til behandling. De administrative besparelser i psykiatrien forventes fordelt ligeligt mellem hhv. den centrale administration og de psykiatriske centres administrative funktioner. Midlerne herfra indgår i det samlede budget til udvidelse af den ambulante kapacitet på børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, jf. ovenstående.
22052889
Regionsrådet har afsat en pulje på tre mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet. Puljen skal sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Det er social- og psykiatriudvalget, der efter delegation fra regionsrådet, behandler ansøgningerne og udmønter puljen. Regionsrådet har ud af puljen reserveret 0,5 mio. kr. årligt til et samarbejdsprojekt med det anonyme rådgivningstilbud Headspace, hvorfor udvalget skal uddele 2,5 mio. kr. årligt. I 2023 er puljens beløb ekstraordinært forhøjet med 118.050 kr. Det skyldes, at der i forbindelse med uddelingen af puljen for 2022 opstod et overskydende beløb, som det tidligere social- og psykiatriudvalg valgte at videreføre til puljen for 2023. Der er derfor 2.618.050 kr. til uddeling i 2023.
Administrationen har i løbet af foråret og sommeren gennemført en kommunikationsindsats om puljen på Linked-In.
Der var frist for at sende en ansøgning den 20. september 2022. I nedenstående tabel fremgår en oversigt over ansøgere og ansøgt beløb. Der er kommet 9 ansøgere svarende til et samlet beløb på 4,7 mio. kr.
Ansøgningerne er vedlagt som bilag, så de udvalgsmedlemmer, der ønsker det, allerede nu kan læse dem. Udvalget behandler ansøgningerne på mødet den 31. oktober 2022. Administrationen vil på mødet den 31. oktober 2022 forelægge et forslag til fordeling af puljen.
| Projekt | Ansøger | Beløb |
| Webbaseret aktivitetscentrum på Psykiatrisk Center Ballerup | Privatperson (Esther van Aardenne) | 500.000 kr. |
| Modning af metoder til sygdomsindsigt mv. for hjemløse og udsatte kvinder | Café Klare | 760.000 kr. |
| Flere netværksmøder: et samarbejde ml. psykiatri og kommune | Campus for Psykiatrisk Simulation | 221.980 kr. |
| En helt ufarlig MotionsCafé med peerfrivillige | Håb i Psykiatrien | 573.000 kr. |
| Koordinerende tovholder - behandlingsforløb for udsatte på gaden | Kirkens Korshær | 496.756 kr. |
| Brobygningskorpset - når frivllige baner vej | Foreningen Outsideren | 694.562 kr. |
| Forbedret patientoplevelse mv. - en styrkelse af brobyggende aktiviteter i Huset for Psykisk Sundhed | Psykiatrisk Center Amager | 650.000 kr. |
| Civilsamfundsinddragelse i Flexklnikkens Tværsektorielle Arbejde | WeShelter | 389.880 kr. |
| Ryk Tættere Sammen | Social Sundhed | 450.200 kr. |
22026162
Bilag 1: Privatperson Esther van Aardenne - Webbaseret aktivitetscentrum Psykiatrisk Center Ballerup
Bilag 2: Café Klare - Modning af metoder til sygdomsindsigt mv. for hjemløse og udsatte kvinder
Bilag 4: Håb i Psykiatrien - En helt ufarlig MotionsCafé med peerfrivillige
Bilag 5: Kirkens Korshær - Koordinerende tovholder - behandlingsforløb for udsatte på gaden
Bilag 6: Foreningen Outsideren - Brobygningskorpset - når frivllige baner vej
Bilag 7: Psykiatrisk Center Amager - Forbedre patientoplevelse - Huset for Psykisk Sundhed
Bilag 8: WeShelter - Civilsamfundsinddragelse i Flexklnikkens Tværsektorielle Arbejde
Bilag 9: Social Sundhed - Ryk Tættere Sammen
Social- og psykiatriudvalget har modtaget følgende invitationer til besøg ifm. deres virke som udvalg:
22047520