ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Medlemsforslag fra SF - Socialistisk Folkeparti om at forberede grundlaget for en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje med personlig, døgntilgængelig rådgivning om akut psykisk lidelse
  3. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om en strategi for styrket lægedækning og reelt frit lægevalg
  4. Medlemsforslag fra SF - Socialistisk Folkeparti om PFAS-oprensning
  5. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om Akuttelefonen 1813
  6. Status på Akuttelefonen 1813
  7. Endeligt regnskab 2021 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2021
  8. Forlængelse af eksisterende revisionsaftale
  9. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2021
  10. Regionalt mål om øget patienttilfredshed
  11. Førstebehandling af forslag til budget 2023-26
  12. Pilottest af Barselshus for gravide og nybagte familier i en sårbar position
  13. Ansøgning af statslig pulje til fremme af grøn regional kollektiv trafik
  14. Udbud af linje 250S og 94N ifbm. Movias udbud A22
  15. Udmøntning af midler til forbedring af mulighederne for cykelmedtagning i busser
  16. Fælles spilleregler i forbindelse med valg
  17. Regionsrådsmedlem Bettina Bovés (B) udtræden af regionsrådet
  18. Lukket punkt.
  19. Lukket punkt.
  20. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Dagsordenen blev godkendt.

Carsten Scheibye (V) kom kl. 18.35.

Mødet sluttede kl. 21.15.

Bettina Bové (B), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

2. Medlemsforslag fra SF - Socialistisk Folkeparti om at forberede grundlaget for en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje med personlig, døgntilgængelig rådgivning om akut psykisk lidelse

FORSLAG

SF - Socialistisk Folkeparti foreslår

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til forberedende behandling i hhv. social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget forud for endelig vedtagelse i regionsrådet. Det følger af styrelsesvedtægten, at social- og psykiatriudvalget varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning, blandt andet vedrørende kvalitet i patientbehandlingen i psykiatrien og vedrørende kapacitet og ventetid i psykiatrien. Det følger desuden af regionsloven, at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).

Medlemsforslaget blev fremmet og sendes til realitetsbehandling i Social- og psykiatriudvalget.

Bettina Bové (B), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Peter Westermann har på vegne af SF den 12. august 2022 anmodet om at få behandlet et forslag med henblik på at forberede grundlaget for en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje med personlig, døgntilgængelig rådgivning om akut psykisk lidelse.

MOTIVATION

Der skal altid være tilgængelig rådgivning hvis man føler behov for det i relation til sin mentale tilstand.

Der drives i dag flere telefontjenester, som man kan ringe ind til og få samtale og rådgivning om mental mistrivsel og psykisk lidelse, men desværre er de ikke altid åbne og tilgængelige, og kendskabet til dem er ikke udbredt til alle. 

SF foreslår derfor, at Region Hovedstaden forbereder en eller flere modeller for let tilgængelig akut psykiatrisk rådgivning via døgnbemandet telefon. 

Dette skal ske med inddragelse af patient- og pårørendeforeninger, nuværende tjenester, såsom Psykiatrifonden, Livslinien, Sct. Nicolai Tjenesten og/eller andre, som også kan indgå i udformningen af en sådan rådgivning. Det kan være ved et forstærket samarbejde, fælles telefonnummer, som opereres af de forskellige aktører eller et egentligt samlet tilbud, eventuelt under Region Hovedstadens Psykiatri. Akuttelefonen 1813 kan også indtænkes i en løsning, hvis dette skønnes fordelagtigt.  

Det er muligt, at et sådant tema vil indgå i den ”10-årsplan for bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser”, som regeringen har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om i september. 

Af Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en sådan plan, fra januar i år, indgår der (på side 25 og 138) en anbefaling med denne formulering om en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje
”16. Let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud for mennesker med akut opstået eller akut forværret psykisk lidelse, og styrkelse af de udgående akutte funktioner 

Det anbefales, at organiseringen og kapaciteten på det akutte område styrkes og ensartes med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte psykiatriske sundhedsindsats. Som led heri kan der bl.a. udbredes udgående akutte funktioner og fælles principper for visitation til psykiatriske akutmodtagelser, og der kan gennemføres forsøg med en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje bl.a. med henblik på at forebygge selvmord.”

Videre står der (på side 138) i det faglige oplæg: 
”Det bør sikres, at regionernes borgerrettede telefoniske visitation har psykiatrifaglige kompetencer, så alle hjælpes og støttes bedst muligt allerede ved første telefoniske henvendelse. Der bør være et særligt fokus på selvmordsforebyggelse, herunder mulighed for hurtig henvisning til et opfølgende akut behandlingstilbud ved vurderet stor risiko. Det anbefales, at der etableres forsøg med en professionelt betjent borgerrettet psykiatrisk telefonlinje i udvalgte regioner og opsamles data, viden og erfaring herfra, inden eventuel implementering på tværs af landet.”

Dette medlemsforslag ønsker at Region Hovedstaden begynder forberedelsen, så vi kan være en af de udvalgte regioner, hvor der oprettes en sådan linje, hvis anbefalingen følges, og der kun oprettes en sådan i udvalgte regioner og eventuelt på forsøgsbasis. 

Der er ingen grund til at vente yderligere på den 10-årsplan, som har stået i forståelsespapiret bag regeringen siden juni 2019. Forberedelserne kan og bør iværksættes nu. 

Der foreligger også den mulighed, at der ikke indgås en aftale om en sådan 10-årsplan, eller at en sådan ikke vil indeholde en beslutning omkring en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje med personlig, døgntilgængelig rådgivning om akut psykisk lidelse. I givet fald vil behovet stadig være der, og Region Hovedstaden vil derfor have behov for at udarbejde en løsning. Dette arbejde ønsker SF iværksat hurtigt. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil det blive oversendt til social- og psykiatriudvalget til realitetsbehandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 23. august 2022.

JOURNALNUMMER

22045959.

Bilag

Bilag 1: Administrative bemærkninger til forslag fra SF om døgnåben akut psykiatrisk telefonrådgivning

3. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om en strategi for styrket lægedækning og reelt frit lægevalg

FORSLAG

Det Konservative Folkeparti foreslår

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til behandling i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det følger af styrelsesvedtægten, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning, blandt andet vedrørende planlægningsopgaver på praksisområdet og tilgængelighed til almen praksis.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).

Medlemsforslaget blev fremmet og sendes til realitetsbehandling i Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Bettina Bové (B), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Det Konservative Folkeparti har den 14. august 2022 anmodet om at få behandlet et forslag om strategi for styrket lægedækning og reelt frit lægevalg.

MOTIVATION

Nye kapaciteter
Ifølge Region Hovedstadens prognoser fra Praksisplanudvalget, vil der frem mod 2026 være behov for at rekruttere 152 praktiserende læger, hvis man stiler mod den aktuelle lægedækning. Størst er udfordringen følgende steder: Amager (18), Vesterbro (13), Helsingør (8), Bispebjerg (6) og Nørrebro (6). Administrationen vil løbende opslå kapaciteter i de dækningstruede planområder, men for at afgøre hvor mange nye kapaciteter, der skal udbydes, er der behov for at fastlægge et måltal for antal praksis, som er åbne for tilgang af nye patienter. F.eks. er der afsat 10 puljekapaciteter, som udmøntes løbende i områder, der på opgørelsestidspunktet havde haft mere end 85% af praksis lukket for patienttilgang i seks måneder, og ikke havde kapaciteter på vej til området med aktiveringsfrist inden for tre måneder.

Strategien bør sikre, at borgerne i Region Hovedstaden har reelt frit lægevalg, uanset hvor i regionen de bor. I dag er der områder hvor der er lægedækning, men hvor der ikke er reelt frit valg, da et stort antal praksis er lukket for tilgang af nye patienter Dette er i dag f.eks. tilfældet i Indre by, Vanløse, Bornholm, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Nørrebro, Østerbro, Ballerup, Egedal, Furesø, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Gladsaxe, Gribskov, Amager, Valby, Rudersdal, Rødovre, Frederikssund, Halsnæs, Helsingør, Albertslund, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby, Vesterbro og Vallensbæk, hvor flere end 50% jf. seneste opgørelse (bilag 1) fra Praksisplanudvalget har lukket for tilgang.

Der skal således politisk aftales et fælles mål med PLO-Hovedstaden for andelen af åbne praksis. Vores forslag til måltal er, at alle planområder skal have mindst 50% praksis åbne for tilgang af nye patienter, og vi indstiller, at måltallet diskuteres og fastlægges i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Deltidsansættelse
Region Syd har indført, at man i uddannelsesperioden til speciallæge i almen medicin har mulighed for at blive ansat på deltid. Dette vil forlænge uddannelsesperioden, men man har indført ordningen for at kunne rekruttere flere til specialet. Dette ønsker vi ligeledes indført i Region Hovedstaden, da der i de kommende år vil være behov for en betydeligt antal speciallæger i almen medicin. Man har i dag ret til ansættelse på deltid i uddannelsesperioden, hvis arbejdsgiveren for hver enkelt ansættelse (dvs. for hver enkelt afdeling) godkender det, men vi ønsker at gøre det til en ret.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil det blive oversendt til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen til realitetsbehandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 23. august 2022.

JOURNALNUMMER

22045960

Bilag

Bilag 1: Åbne-lukkestatus pr. 7. juni 2022 vedr. praktiserende læger

Bilag 2: Administrationens bemærkninger til medlemsforslag fra C om en strategi for en styrket lægedækning og frit lægevalg

4. Medlemsforslag fra SF - Socialistisk Folkeparti om PFAS-oprensning

FORSLAG

SF - Socialistisk Folkeparti foreslår

  1. at administrationen skal udarbejde et forslag til forøget indsats af oprensning af PFAS-forurening, med inddragelse af uforbrugte midler, og
  2. at der derudover rettes henvendelse til regeringen med henblik på at få forøget puljen, afsat til oprensning af PFAS-forurening.

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til forberedende behandling i hhv. miljø- og klimaudvalget og forretningsudvalget forud for endelig vedtagelse i regionsrådet. Det følger af styrelsesvedtægten, at miljø-og klimaudvalget varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning, blandt andet vedrørende jordforureningsindsats og drikkevandsbeskyttelse. Det følger desuden af regionsloven, at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).

Medlemsforslaget blev fremmet og sendes til realitetsbehandling i Miljø- og klimaudvalget.

Bettina Bové (B), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Peter Westermann har på vegne af SF den 15. august 2022 anmodet om at få behandlet et forslag om PFAS-oprensning.

MOTIVATION

PFAS er en gruppe stoffer, der gennem mange år er blevet brugt i mange forskellige produkter, og som derfor findes mange steder i dag. Foruden at være sundhedsskadelig for mennesker er stofferne også miljøskadelige, svært nedbrydelige og kaldes derfor også evighedskemikalier. PFAS er blandt andet mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og at kunne ødelægge immunforsvaret.

Den meste kendte sag, hvor mennesker er blevet udsat for alt for meget PFAS er i Korsør, hvor en gruppe borgere i årevis har spist kødkvæg med alt for højt indhold af PFOS, der er blandt gruppen af skadelige PFAS’er.

Vi ser nu dagligt nye afdækninger af nye områder, hvor der konstateres forurening, og dét der for blot et år siden forlød primært var et problem på tidligere brandøvelsespladser, findes flere og flere steder og vokser nu i et omfang, som vi slet ikke kender grænserne for endnu. Særligt akut bekymrende er beskyttelse af vores drikkevand.

Regionen kan ikke løse opgaven med de midler, vi har. Men midler afsat til oprensning af jordforurening, som måtte være uforbrugte pga. aktivitetsnedgang i forbindelse med Corona-nedlukningen, kan målrettes området. Dette ønsker SF, at administrationen udarbejder et forslag til.

Regionen kan dog under alle omstændigheder ikke selv løfte opgaven, og det er allerede nu tydeligt, at DUT-aftalen i forbindelse med ændring af kvalitetskriterierne for jord og grundvand for PFAS-forbindelser, hvor regionen kompenseres med 6,4 mio. kr. årligt fra 2023 til en øget indsats for oprensning af forurenet jord, ikke kan løse opgaven. Derfor er det desuden nødvendigt at rette henvendelse til regeringen om at øge puljen.  

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil det blive oversendt til miljø- og klimaudvalget til realitetsbehandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 23. august 2022.

JOURNALNUMMER

22046210.

Bilag

Bilag 1: Administrationens bemærkninger til SFs medlemsforslag om PFAS-oprensning

5. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om Akuttelefonen 1813

FORSLAG

I fortsættelse af forretningsudvalgets drøftelse, behandling og beslutning den 16.8.2022 under punkt 2: Status på Akuttelefonen 1813 ønsker det Konservative Folkeparti sagen i sin helhed sat på dagsordenen til drøftelse, behandling og beslutning på regionsrådets møde den 23.8.2022 med grundlag i samme sagsfremstilling/informationer, som er forelagt forretningsudvalget til mødet den 16.8.2022. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Sag 5 og 6 blev behandlet under ét.

Der var omdelt supplerende materiale (bilag 5).

Det Konservative Folkeparti præciserede på mødet afstemningstemaet til de to sager om 1813: Sag nr. 5 – Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om Akuttelefonen 1813 og Sag nr. 6 - Status på Akuttelefonen 1813:
”Idet den i januar 2022 nedsatte taskforce har vist sig utilstrækkelig til at skabe den ønskede hurtige og markante forbedring af 1813-svartiderne, beder regionsrådet direktionen om på først kommende møde i forretningsudvalg og regionsråd at fremlægge forslag/indstilling til godkendelse af eksterne personer/virksomheder med nødvendige faglige indsigt og erfaring, som kan indtræde i og dermed skabe en ekstern/intern ligeværdig balance i den nedsatte taskforce – og så der med dette grundlag kan ske en efterfølgende ny- og revurdering af taskforcens kommissorium.”

Formanden satte det Konservative Folkepartis medlemsforslag til afstemning:
For stemte: C (10), D (1), O (1), V (5) i alt 17. 
Imod stemte: A (9), B (5), F (4) og Ø (6), i alt 24.
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Medlemsforslag var herefter bortfaldet.

Bettina Bové (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Hans Toft har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 15. august 2022 anmodet om at få behandlet et forslag om 1813.

MOTIVATION

Sagsfremstillingen og de oprindelige bilag er vedlagt som bilag 1-4.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 23. august 2022.

JOURNALNUMMER

22007023

Bilag

Bilag 1: RR 23.08.2022 - Sag 6 - Status på Akuttelefonen 1813

Bilag 2: Bilag 1 - Afrapportering fra 1813 taskforce

Bilag 3: Bilag 2 - Datapakke - Opkald 1813 - Uge 31 (002)

Bilag 4: Bilag 3 - OPLÆG - Status for 1813 anbefalinger til FU 160822

Bilag 5: Ændringsforslag til pkt. 5 - Sagen om Akuttelefonen 1813

6. Status på Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at tage status for antal opkald og overholdelse af de politiske servicemål for svartider på Akuttelefonen 1813 til efterretning, og
  2. at tage status for arbejdet med taskforcens anbefalinger til efterretning. 

Efter den kommunale styrelseslovs §11, stk.1, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem indbringe ethvert spørgsmål for regionrådet, herunder beslutninger, hvor et udvalg har taget administrationens redegørelse til efterretning. Christoffer Buster Reinhardt begærede på vegne af Det Konservative Folkeparti (C) således sagen indbragt for regionsrådet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 4 og 5). 

Sag 5 og 6 blev behandlet under ét.

Indstillingspunkt 1 blev godkendt uden afstemning.

Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning: 
For stemte: A (9), B (5), D (1), O (1), F (4) og Ø (6), i alt 26. 
Imod stemte: C (10), i alt 10.
Undlod at stemme: V (5), i alt 5.
I alt 41. 
Indstillingspunkt 2 var hermed godkendt.

Konservative Folkeparti ønskede følgende ført til protokol:

”Idet den i januar 2022 nedsatte taskforce har vist sig utilstrækkelig til at skabe den ønskede hurtige og markante forbedring af 1813-svartiderne, beder regionsrådet direktionen om på først kommende møde i forretningsudvalg og regionsråd at fremlægge forslag/indstilling til godkendelse af eksterne personer/virksomheder med nødvendige faglige indsigt og erfaring, som kan indtræde i og dermed skabe en ekstern/intern ligeværdig balance i den nedsatte taskforce – og så der med dette grundlag kan ske en efterfølgende ny- og revurdering af taskforcens kommissorium.”

Bettina Bové (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 3.

Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning.

Formanden satte indstillingspunkt 2 under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: C (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingspunkt 2 var herefter taget til efterretning.

Konservative ønskede følgende ført til protokol:
”Der gøres anvendelse af indbringelsesretten (i henhold til styrelseslovens § 11), hvor sagen kan indbringes til drøftelse i regionsrådet.
Det Konservative Folkeparti finder det fuldstændigt uacceptabelt, at svartiderne på 1813 stadig er katastrofalt dårlige. Derfor ønsker vi sagen i sin helhed sat på dagsordenen til drøftelse, behandling og beslutning på regionsrådets møde den 23.8.2022 med grundlag i samme sagsfremstilling/informationer, som er forelagt forretningsudvalget til mødet den 16.8”.

Hans Toft (C), Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Den 14. juni 2022 præsenterede taskforcen for 1813 anbefalinger til, hvordan svartiderne på 1813 kan sænkes markant og driften robustgøres. Forretningsudvalget godkendte, at udvalget forelægges en status på antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål samt en status på arbejdet med taskforcens anbefalinger på hvert møde i efteråret 2022 og en endelig opfølgning på anbefalingerne primo 2023.

Direktør for region Hovedstadens Akutberedskab Jonas Egebart deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

I lyset af de udfordringer, som Akuttelefonen 1813 løbende, og særligt siden sommeren 2021, har oplevet med lange svartider, besluttede forretningsudvalget på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skulle udarbejde en konkret plan for, hvordan svartiderne kan nedbringes markant og driften robustgøres. 

Taskforcen har udarbejdet en rapport med anbefalinger til, hvordan svartiderne kan nedbringes og driften robustgøres på 1813. Forretningsudvalget fik præsenteret taskforcens anbefalinger på deres møde den 14. juni 2022. Rapporten er vedlagt som bilag 1, hvor der i kapitel 0 fremgår en oversigt over anbefalingerne. På baggrund af udvalgets beslutninger på mødet, vil der på hvert forretningsudvalgsmøde i efteråret 2022 blive præsenteret data for antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål. Derudover vil udvalget blive forelagt en status på arbejdet med anbefalingerne.

Status på antal besvarede opkald og overholdelse af de politiske servicemål

I perioden uge 12-31 2022 varierer antallet af besvarede 1813 opkald mellem ca. 15.000 og 20.100 opkald pr. uge. Antallet af besvarede 1813 opkald har overordnet set været faldende over sommeren. I uge 31 var der 15.305 besvarede 1813 opkald. I bilag 2 ses en oversigt over antallet af besvarede opkald hos 1813 i perioden uge 12-31. I bilag 2 ses desuden udviklingen i andelen af besvarede opkald i perioden uge 12-31 inden for de to servicemål og en række andre minuttal. I perioden uge 12-31 har svartiderne målt i andele inden for 5, 10, 15, 20, 30, 40, 50 og 60 minutter varieret en del. For de to politiske servicemål drejer det sig om, at:

Antal opkald og svartider inkluderer kun første kontakt til Akuttelefonen 1813. Dvs. at for opkald, der viderestilles til f.eks. læge, medregnes ikke evt. ekstra ventetid, efter at kaldet er besvaret første gang.
Svartiden for 1813 opkald opgøres, som tiden fra opkaldet sættes i kø til, at første ledige medarbejder (sundhedsfaglig visitator) besvarer opkaldet.

Status på arbejdet med taskforcens anbefalinger

Taskforcens afrapportering omfatter i alt 16 anbefalinger, der fordeler sig under tre nedenstående fokusområder. For hvert fokusområde gives i det følgende en overordnet status for, hvad der er blevet arbejdet med siden seneste afrapportering på området, herunder foreløbige resultater.  

  1. Et robust 1813 med fokus på kerneopgaven
  2. Høj faglig og brugeroplevet kvalitet
  3. Effektiv drift af 1813

1. Et robust 1813 med fokus på kerneopgaven

I 3. kvartal 2022 vil Akutberedsskabet i samarbejde med Center for Politik og Kommunikation udarbejde en strategi for både den eksterne og interne kommunikation om et skærpet fokus på, at kerneopgaven for 1813 er at levere hurtig og effektiv sundhedsfaglig rådgivning og visitation ved akut opstået eller forværret sygdom og skader i vagttid. Akutberedskabet vil bl.a. indgå i et samarbejde med kommunerne om, hvordan kommunerne kan lave information i deres daginstitutioner, som kan understøtte, at borgerne ikke ringer unødigt til 1813. 

For at sikre den rette tværfaglige bemanding på 1813 og for at sikre en robust bemanding på alle tider af døgnet, er Akutberedskabet ved at udarbejde nye strukturer for bemanding og udarbejde fælles principper for vagtdækningen i 1813. 

Efter indgåelse af aftale med PLO-Hovedstaden om et brobygningsprojekt i hverdagene, har Akutberedskabet arbejdet på at sikre, at praktiserende læger tilknyttes Akuttelefonen 1813 med henblik på at besvare opkald i hverdage mellem kl. 16-18. Der er aktuelt tilknyttet 66 læger, hvoraf 28 af dem siden medio maj har håndteret opkald i 1813. Det forventes, at de læger, der endnu ikke har håndteret opkald, vil opstarte i løbet af det næste halvår. De 28 læger har tilsammen besvaret ca. 2.400 opkald i tidsrummet 16-18, hvilket svarer til 11,6 pct. af alle opkald til 1813 i samme periode. Det betyder, at hver læge i hele perioden i gennemsnit har håndteret 7,7 opkald pr. time. Dette er uden første vagt, som betegnes som oplæring. Det er forventningen, at det gennemsnitlige antal opkald håndteret pr. time kan øges i takt med større rutine blandt lægerne. Inden sommerferien har der været dialog med PLO-Hovedstaden om mulighederne for at udvide den eksisterende aftale. Det forventes, at denne dialog genoptages i løbet af 3. kvartal. Brobygningsprojektet skal evalueres i december 2022.

2. Høj faglig og brugeroplevet kvalitet

For at styrke fagligheden blandt medarbejderne på 1813 ved at fokusere på god og standardiseret samtaleteknik får alle medarbejderne ved 1813 oplæring og løbende træning i samtaletekniske kompetencer. Der er desuden aftalt to virksomhedsbesøg hos henholdsvis Udbetaling Danmark og Nordea i 3. kvartal 2022 for at hente inspiration til drift af callcenter bl.a. med fokus på samtaleteknik.

For at sikre den mest kvalificerede hjælp til børnefamilier, har Akuttelefonen 1813 udviklet et dedikeret børnespor til de borgere, der ringer angående et barn i alderen 0-12 år. Tiltaget fungerer ved, at når borgeren i starten af opkaldet har tastet et CPR.nr. for et barn, bliver borgeren stillet over i børnesporet, hvor opkaldene besvares af en læge eller sygeplejerske med særlige kompetencer i forhold til børn. Det forventes, at børnesporet bliver fuldt implementeret i driften i løbet af 3. kvartal. Den tekniske løsning er udviklet og sat i produktion. Akutberedskabet er i gang med at udvikle et koncept, der sikrer, at medarbejderne får de rette kompetencer, implementering i vagtplanlægning og i den daglige drift samt inddragelse af børnemodtagelserne ift. evalueringen af konceptet. Udover at kunne forbedre brugeroplevelsen ifm. håndtering af opkald angående børn, forventes tiltaget at kunne reducere antallet af fejlvisitationer til børnemodtagelserne på hospitalerne. Det er desuden forhåbningen, at det kan medvirke til at nedbringe svartiden pga. hurtigere opkaldshåndtering og færre genindringere. Akutberedskabet vil løbende evaluere effekten af specialistspor.

I 3. kvartal 2022 vil hjemmesiden for Akuttelefonen 1813 (www.1813.dk) blive udbygget med kommunikation til borgerne om den aktuelle ventetid samt information om muligheder for selvbetjening og henvisninger til andre muligheder for hjælp. Der vil fx blive publiceret video og tekst med gode råd om sygdomme og skader.

I 3. kvartal 2022 igangsættes en nærmere analyse af den samlede akuthjælp, herunder sammenhængen mellem Akuttelefonen 1813 og hospitalernes akutmodtagelser og klinikker, med henblik på at sikre gode og effektive akutte patientforløb.

3. Effektiv drift af 1813

For at styrke ledelseskompetencerne i callcenterdrift starter et særligt gruppeforløb for alle vagtledere på 1813 i form af lederuddannelsen ”Ledelse af funktioner” i 3. kvartal 2022.

For at forbedre brugeroplevelsen er der implementeret en callback-funktion, der giver borgere, der ringer til 1813, mulighed for at kunne vælge at blive ringet op fremfor at vente i kø, hvis der fx er lang ventetid. Funktionen skal anses som et servicetiltag, der skal bidrage til en bedre brugeroplevelse, selvom den faktiske ventetid for borgerne er den samme. Callback-funktionen er implementeret ultimo juni 2022. Der har til og med uge 29 været ca. 9.600 callback, hvilket udgør ca. 10 procent af det samlede antal opkald.

Akutberedskabet har påbegyndt en markedsundersøgelse for digitale selvbetjeningsløsninger, hvor der er afholdt afklaringsmøder med forskellige leverandører. Akutberedskabet vil på baggrund af dette pilotafprøve en digital selvbetjeningsløsning inden for 1813’s område, fx selvbooking af tider til lægevagt eller selvvisitation ifm. udvalgte henvendelsesårsager

Der er udarbejdet en robust og løbende grundplan for vagtdækningen af 1813, som løber 12 uger ad gangen. Det betyder, at alle medarbejdere fremover kan se deres vagtplan længere frem samt sikrer en grundbemanding af fastansatte sygeplejersker med særlige kompetencer samt en robust bemanding på alle tidspunkter af døgnet.

Arbejdet med at genberegne nye fremmødeprofiler er i gang, og samtidig er det samlede budget for drift af Akuttelefonen 1813 og udarbejdelse af et opdateret budgetoverslag ved at blive udarbejdet med henblik på, at det kan indgå i de kommende politiske forhandlinger om regionens budget for 2023.

KONSEKVENSER

Administrationen vil arbejde videre med taskforcens anbefalinger til et robust 1813 med markant lavere svartider. 

RISIKOVURDERING

Rekrutteringsudfordringerne, særligt blandt sygeplejersker, kan vanskeliggøre Akuberedskabets arbejde med at nedbringe svartiderne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. august 2022. Udvalget forelægges den næste status for antal opkald, svartider og arbejdet med taskforcens anbefalinger den 20. september 2022. 

Forretningsudvalget forelægges en endelig opfølgning på samtidige anbefalinger fra taskforcen primo 2023. 

Sagen forelægges regionsrådet den 23. august 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger / Charlotte Hosbond 

JOURNALNUMMER

22007023

Bilag

Bilag 1: Afrapportering fra 1813 taskforce

Bilag 2: Datapakke - Opkald 1813 - Uge 31 (002)

Bilag 3: OPLÆG - Status for 1813 anbefalinger til FU 160822

Bilag 4: Konsekvenser ved opsagt lægeaftale i 1813

Bilag 5: Udvikling i svartiderne på Akuttelefonen 1813 mellem kl. 16 og 18 på hverdage i 2022

7. Endeligt regnskab 2021 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at det endelige regnskab for 2021 godkendes, og
  2. at 7 revisionspåtegnede investeringsregnskaber godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 6).

Godkendt.

Bettina Bové (B), Thomas Rohden (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Randi Mondorf (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).


Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På regionsrådets møde den 19. april 2022 blev årsregnskabet for 2021 afgivet til regionens eksterne revisor, BDO. BDO har den 15. juni 2022 fremsendt revisionsberetning nr. 31 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2021. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev de af BDO fremsendte beretninger (beretning nr. 30 og 31) sendt til regionsrådets medlemmer den 22. juni 2022.

Ifølge regionslovens §23 skal regionsrådet herefter endeligt godkende regionens regnskab. Med denne sag forelægges revisionsberetning 2021 og endeligt regnskab for 2021 samt 8 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2022.

Regionens eksterne revisor, BDO, centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen og enhedschef i Center for Økonomi, Lars Æbeløe-Knudsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2021

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2021 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2021.

Det bemærkes, at det foreliggende årsregnskab på en række punkter (også beløbsmæssigt) er ændret i forhold til den version, der blev overdraget til revisionen i forbindelse med mødet i april 2022. De foretagne reguleringer omfatter tekstafsnittet i note 16 om likvide aktiver samt investeringsoversigten i afsnit 10, hvor det angivne forbrug i det akkumulerede forbrug er blevet korrigeret på baggrund af en fornyet kvalitetskontrol. De foretagne ændringer er indarbejdet i årsregnskabet efter forudgående dialog med revisionen.

Årsregnskabet
Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:

I det udgiftsbaserede regnskab indgår: 

I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:

For en mere detaljeret gennemgang af begreberne i regnskabet henvises til ordlisten under bilagene.

Vurdering af regionens økonomi og likvide beredskab

Revisionen angiver, at regionen ultimo 2021 har en likviditet på 1,6 mia. kr. Heri indgår 2,1 mia. kr., der kan henføres til øremærkede ikke-forbrugte eksterne midler. I tilfælde af at de øremærkede eksterne midler skulle blive anvendt helt eller delvist i de kommende år, vil regionens likviditet derfor blive presset. Det er dog administrationens og revisionens opfattelse, at likviditetssaldoen ultimo regnskabsåret kun udgør et øjebliksbillede, og at lånebekendtgørelsens regler om, at den gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv, umiddelbart ikke er i fare for ikke at blive overholdt. 

Opmærksomhedspunkter fra revisionen

Revisionen har i beretningen medtaget enkelte forhold, der ikke har resulteret i revisionsbemærkninger, men som dog har revisionens opmærksomhed.

Regionen har i de senere år pga. af COVID-19 opbygget en betydelig beholdning af særligt værnemidler og medicin. Revisionen har fortsat fokus på regionens igangsatte arbejde på vurderingen af ikke-gangbare varer. I løbet af 2022 vil en ikke ubetydelig del af lagervarerne kunne anses for ikke længere at være sterile. Det betyder ikke nødvendigvis, at varerne er uanvendelige, men det stiller store krav til regionens lagerstyring både af regionens eget lager og af værnemiddellageret, der opbevares på vegne af staten. 

Revisionen har i samarbejde med ledelsen i Center for Ejendomme gennemgået forretningsgange og styringssetup hos Center for Ejendomme. Det videre forløb er aftalt med opstart i umiddelbar forlængelse af revisionen af årsregnskabet.

Det er af ledelsen i regionen besluttet, at opgaven med projektstyring af sundhedsprojekter i Center for Regional Udvikling flyttes til Rigshospitalet. Denne administrative flytning af områderne vedrørende projektstyringen reducerer efter revisionens opfattelse dog ikke betydningen af området, som revisionen derfor fortsat vil have sin opmærksomhed rettet mod. 

Revisionen har i samarbejde med administrationen foretaget revisionsmæssig gennemgang af de opgjorte udgifter til refusion fra staten for "Testindsatsen og værnemiddel indkøb" samt for "Vaccinationsindsatsen". Revisionens gennemgang er endeligt afsluttet og har i al væsentlighed bekræftet de opgjorte refusionsbeløb. Revisionen har afgivet særskilte revisorerklæringer uden forbehold på disse opgørelser.

Revisionen anbefaler, at der sikres indført yderligere kontrol i forhold til indberetningen i vagtplansystemer samt flexsaldi. Revisionen har foretaget en udvidet revision, hvilket ikke har givet anledning til kommentarer, men på nogle områder har revisionen dog konstateret, at der har været mindre intern kontrol end forventet. 

Der er fra regionens side igangsat et arbejde, der har til formål at kortlægge/skabe overblik over tilrettelæggelsen af ledelsestilsyn på regionens virksomheder. Revisionen har haft indledende drøftelser med regionens administrative ledelse om en køreplan herfor. 

Generel opmærksomhed

Region Hovedstaden køber årligt medicin for ca. 3,4 mia. kr. i Amgros, der er et interessentskab ejet af de fem regioner i forening. Revisionen anbefaler, at Region Hovedstaden sammen med de øvrige interessenter overvejer, om der er behov for at ændre vedtægterne, således at det fælles regionale medicinindkøbs interessentskab Amgros' årsregnskab bliver omfattet af standarder for offentlig revision, eller alternativt at Region Hovedstaden selv eller i samarbejde med de øvrige interessenter laver nogle forvaltningsrevisionsmæssige analyser omkring indkøb af medicin.

Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.
Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.

Med denne sag forelægges i alt 7 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag til denne sag. Revisionen af de 7 investeringsregnskaber har ikke givet anledning til hverken forbehold eller bemærkninger. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil det revisionspåtegnede regnskab for 2021 samt de revisionspåtegnede investeringsregnskaber blive godkendt.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2022. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 16. august 2022 og regionsrådet tirsdag den 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

21064783

Bilag

Bilag 1: Påtegning årsregnskab Region Hovedstaden 2021

Bilag 2: Beretning 31 Region Hovedstaden afsluttende revision 2021 - 15.06.2022

Bilag 3: Årsregnskab 2021_14062022_end2

Bilag 4: Ordliste til FU regnskab 2021_april 2022

Bilag 5: Revisionspåtegnede investeringsregnskaber til godkendelse_final

Bilag 6: Supplerende notat - Årsregnskab 2021

8. Forlængelse af eksisterende revisionsaftale

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Godkendt.

Bettina Bové (B), Thomas Rohden (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Randi Mondorf (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På regionsrådets møde den 19. juni 2018 blev det besluttet, at revisionsfirmaet BDO blev valgt som ekstern revisor for Region Hovedstaden for den 4-årige periode fra 1. januar 2019 til 31. december 2022. 

Det fremgik af udbudsmaterialet og efterfølgende af revisionsaftalen, at Region Hovedstaden har mulighed for at gøre brug af en option på forlængelse af kontraktperioden i op til 2 x 12 måneder på uændrede vilkår. 

Formålet med denne sag er at godkende, at Region Hovedstaden gør brug af denne option og forlænger revisionsaftalen med BDO for yderligere to år, således at aftalen med BDO dækker perioden frem til 31. december 2024, og dermed er også årsregnskaberne for 2023 og 2024 omfattet.

SAGSFREMSTILLING

BDO's revisionsopgave omfatter en basisopgave (basisrevision), som dækker over lovpligtig finansiel revision og lovpligtig forvaltningsrevision. Herudover har regionen option på henholdsvis udvidet forvaltningsrevision og rådgivningsydelser udover basisopgaven.

Den eksterne revisor er en vigtig samarbejdspartner for forretningsudvalget og regionsrådet. En forlængelse af kontraktperioden vil sikre kontinuiteten i revisionsydelserne samt rådgivning om regionens økonomiske forhold og revisors indsigt i regionens virksomhed. Det gælder både forretningsgange og organisation. Det er administrationens vurdering, at BDO kan leve op til regionens krav til kvalitet og kompetencer ved en forlængelse af aftalen. Samarbejdet med BDO har efter administrationens vurdering fungeret tilfredsstillende. 

Revisionsaftalen skal i udbud senest i foråret 2024 med henblik på indgåelse af en ny kontrakt med virkning fra 1. januar 2025. 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil BDO blive antaget som revisor for yderligere to år. Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionerne, skal godkende regionsrådets beslutning herom. Regionsrådet vil efterfølgende blive orienteret om Ankestyrelsens godkendelse. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Udgiften til revision er indarbejdet i det administrative budget. Der er ingen rabat ved forlængelse af kontraktperioden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

17034082

9. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Godkendt.

Bettina Bové (B), Thomas Rohden (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Randi Mondorf (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Efter Cirkulære om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2021 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering) og Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådet senest den 1. september afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten i forudgående år til Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2021 er vedlagt som bilag 1 til sagen.

SAGSFREMSTILLING

Revisionen 2021 har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.

COVID-19 og sygeplejerskekonflikt

Af redegørelsen (bilag 1) fremgår det, at året 2021 har været påvirket af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten. Begge forhold har medført ændrede prioriteringer i opgaver på registreringsområdet, med behov for omlægning og udskydelse af aktivitet og opfølgning herpå, og har påvirket aktiviteten på hospitalerne i Region Hovedstaden negativt. Effekterne er svære at adskille, men vurderet ud fra produktionsværdien (DRG-værdi i 2021-takster) på den samlede sygehusaktivitet på offentlige hospitaler i Region Hovedstaden, er aktiviteten mellem 2020 og 2021 faldet med 0,6%. Faldet skal ses i lyset af et større fald mellem 2019 og 2020 på 6,4% (DRG-værdi i 2020 takster), som blev tillagt COVID-19 og sikring af beredskab i den forbindelse.

Nærhedsfinansiering

Ved afregningen for 2021 har Region Hovedstaden opnået fuld puljeudnyttelse vedrørende det statslige resultatafhængige tilskud (nærhedsfinansiering) på ca 486,6 mio. kr. Puljeudnyttelsen skulle have været reguleret i forhold til fire kriterier, men der er for 2021 truffet beslutning om, at der ikke skal ske nogen regulering, som følge af håndtering af COVID-19, hvorfor det resultatafhængige tilskud er blevet udbetalt fuldt ud. I en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen (SDS) ved årsafslutningen opfylder regionen 3 ud af 4 opgjorte mål (undtagelsen er stigning i andel af virtuelle sygehusforløb) svarende til fuld puljeudnyttelse efter den oprindelige regulering. 

Kommunal medfinansiering

Region Hovedstadens øvre grænse for indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) er i 2021 på 6.318,6 mio.kr. Dette beløb har regionen modtaget i acontorater, da der fortsat endnu ikke er tilgængelige data med takster for den kommunale medfinansiering. Dette gør det samtidig vanskeligt at se betydningen af aktivitetsfaldet for 2021. Det skønnes dog, at regionens aktivitet fortsat ligger på et niveau, hvor man forventer at være berettiget til det modtagne acontobeløb vedr. kommunal medfinansiering.

Kommunal fuldfinansiering

Den kommunale fuldfinansiering (KFF) omfatter færdigbehandlede patienter, hospice og specialiseret ambulant genoptræning. Datagrundlaget for KFF blev første gang offentliggjort i november 2020, og der er dermed afregnet på baggrund af aktivitetsregistreringen. Vedrørende 2021 har Region Hovedstaden i regnskabsåret 2021 modtaget indtægter fra KFF på 101,4 mio. kr. Dertil er der sket en efterregulering af den af staten fastsatte aconto-afregning vedr. 2019 og 2020, som betyder at regionen har tilbagebetalt 0,67 mio. kr. vedr. 2019 aktivitet og modtaget en ekstraordinær indtægt på 0,08 mio kr. vedr. 2020 aktivitet.

Organisation og kvalitetssikring af registrering

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, herunder beskrivelse af registrerings- og metodeaudits. I 2021 har temaet for metodeaudit været ventetid til behandling.

Revisionens konklusioner
Revisionen har afgivet Beretning nr. 30 ”Vedrørende revision af statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2021 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet for 2021" (bilag 2).

Revisionen konkluderer bl.a.:

Baseret på det tilgængelige materiale samt øvrige informationer indhentet fra regionens administrative ledelsen m.fl., er det vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med etablerede forretnings-gange og kontrolrutiner, den etablerede registreringsorganisation, herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2021, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering i al væsentlighed har været underlagt tilstrækkelige kontroller.” (side 782)

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2021 (bilag 1) vil redegørelsen blive fremsendt til Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Nina Bonnevie

JOURNALNUMMER

22026138

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2021

Bilag 2: Beretning Sundhed Region Hovedstaden 2021 - 15.06.2022

10. Regionalt mål om øget patienttilfredshed

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende et kombi-mål for øget patienttilfredshed, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad, og
  2. at regionsrådet følger op på kombi-målet en gang årligt i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).

Radikale Venstre stiller følgende ændringsforslag til sagens indstillingspunkter (bilag 1):
”Det foreslås, at indstillingspunkt 1 udgår og at indstillingspunkt 2 ændres til følgende:
2. at regionsrådet følger op på målingen af patienttilfredshed én gang årligt i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)."

Formanden satte Det Radikale Venstres ændringsforslag til afstemning: 
For stemte: B (5) og F (4) og i alt 9. 
Imod stemte: A (9), C (10), D (1), O (1), V (5) og Ø (6), i alt 32.
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Formanden satte herefter indstillingspunkterne 1 og 2 til afstemning: 
For stemte: A (9), C (10), D (1), O (1), V (5) og Ø (6), i alt 32. 
Imod stemte: B (5) og F (4), i alt 9.
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Indstillingspunkt 1 og 2 var herefter godkendt.

Bettina Bové (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende et kombi-mål for øget patienttilfredshed, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad, og
  2. at regionsrådet følger op på kombi-målet en gang årligt i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

Formanden foreslog, at 3. at-punkt udgik – dette blev vedtaget, hvorved sagen går direkte videre til regionsrådets videre behandling.

Radikale Venstre havde stillede følgende ændringsforslag til sagens indstillingspunkter (bilag 1): 
”Det foreslås, at indstillingspunkt 1 udgår og at indstillingspunkt 2 ændres til følgende: 
2. at regionsrådet følger op på målingen af patienttilfredshed én gang årligt i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)." 

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: B (2), F (1) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: A (3), C (2), D (1), V (2) og Ø (2), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Formanden satte herefter indstillingens punkt 1 og 2 under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), D (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: B (2) og F (1), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingspunkterne 1 og 2 var herefter anbefalet.

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ønskede følgende protokolbemærkning:
”Radikale Venstre og SF er enige i ambitionen om en høj patienttilfredshed på regionens hospitaler, og vil gerne måle på dette samt følge udviklingen mhp at sikre forbedringer. Vi finder dog ikke, at der er behov for at opsætte konkrete mål for indikatoren. Vi vil fortsat kunne holde øje med at udviklingen konstant går den rigtige retning, lære af de steder, hvor det går godt og gribe inde, hvis der er afdelinger, der viser tilbagefald.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ambitionen om øget patienttilfredshed er klar i såvel Budgetaftale 2022 som i Regionsrådets konstitueringsaftale for 2022-2025. Denne sag indstiller et konkret mål, der er balanceret mellem at være både realistisk og ambitiøst, og som giver en fælles retning for fokusområdet om patienttilfredshed i regionens målbillede.

SAGSFREMSTILLING

Kombi-mål om øget patienttilfredshed

Administrationen anbefaler en politisk vedtagelse af et kombi-mål ud fra den samlede tilfredshed i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Den samlede tilfredshed måles med spørgsmålet ”Er du alt i alt tilfreds med din indlæggelse/dit besøg/fødselsforløbet?” Målet er, at 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad.

Administrationen anbefaler, at somatikken følges aggregeret for akutte og planlagte patienter, at psykiatrien følges aggregeret for de fem patientgrupper, der indgår i målingen, og at fødende kvinder følges særskilt. Administrationen anbefaler også, at målet om øget patienttilfredshed følges på hospitals- og regionsniveau.

Et ambitiøst mål, der rækker flere år ud i fremtiden

Målet er ambitiøst set i lyset af den variation, der er i resultaterne på tværs af hospitaler og afdelinger, men også på tværs af patientgrupper. Tabel 1 viser regionens og hospitalernes resultater i LUP 2021, som er den seneste årlige status og dermed udgangspunktet for at sætte et ambitiøst og realistisk mål.

Tabel 1: Resultater fra de somatiske delundersøgelser

Kilde: LUP 2021

Psykiatrien indgår ikke i tabellen. I LUP 2021 var 80 % af regionens psykiatriske patienter tilfredse i høj eller meget høj grad. Mellem 27 % og 54 % af de psykiatriske patienter var tilfredse i meget høj grad. Der er ikke offentliggjort et aggregeret tal i LUP Psykiatri 2021 på tværs af patientgrupperne for andelen af patienter, som er tilfredse i meget høj grad.

Det vil kræve en målrettet indsats og et vedvarende fokus at realisere kombi-målet. Målet, om at 50 % af patienterne er tilfredse i meget høj grad, vil være udfordrende at nå på regionsniveau og for flere af hospitalerne. På regionsniveau vil det kræve en stigning på 5 procentpoint i andelen af patienter, der er tilfredse i meget høj grad. Går vi et spadestik dybere og splitter resultaterne op på de enkelte patientgrupper, kan vi se, at målet særligt er ambitiøst for de akutte patienter, hvor 33 % af patienterne var tilfredse i meget høj grad i LUP 2021 (se figur 1). Sådanne forøgelser af patienttilfredsheden sker ikke på den korte bane, da mange faktorer påvirker den samlede tilfredshed.

Figur 1: Andel patienter, der er tilfredse i meget høj grad på regions- og hospitalsplan

Kilde: LUP 2021

Administrationens indstilling af et aggregeret og overordnet mål afspejler regionsrådets hensigt i Model for værdibaseret sundhed i Region Hovedstaden 2020 om øget tillid og klare forventninger til ledelserne. Når målet sættes på et så overordnet niveau, giver det hospitalsdirektionerne frihed til selv at definere, hvordan arbejdet med at realisere målet skal operationaliseres på deres hospital.

På hospitalsdirektørkredens møde d. 2. juni blev tilgangen til en operationalisering af kombi-målet på de enkelte hospitaler drøftet. I drøftelserne indgik overvejelser om differentierede mål pr. patientgruppe, delmål som en trinvis proces frem mod at realisere kombi-målet samt mål om procentvise forbedringer for alle afdelinger, uanset om de har nået målsætningen i kombi-målet eller ej. Hospitalsdirektørkredsen drøftede også, at målsætningen om 85 % tilfredse patienter i høj eller meget høj grad kan øges til 90 %, når hospitalerne har fået sat yderligere skub i den kulturændring, der er nødvendig, og det afspejler sig i en positiv udvikling i patienttilfredsheden.

Årlig opfølgning politisk og kontinuerligt fokus på hospitalerne

Administrationen lægger op til, at målet skal følges politisk én gang årligt i forbindelse med den årlige status for LUP. Den årlige status baserer sig på digitale svar fra de 12 måneder, der er indsamlet til den månedlige måling, suppleret med postale svar fra tre måneder (januar, maj og september). Suppleringen med postale svar sikrer, at vi får svar fra patienter, der ikke er tilmeldt digital post, hvilket er mest udtalt for vores ældre patienter. Den årlige status er dermed mere repræsentativ for regionens patienter, end de månedlige målinger. Anbefalingen om en årlig opfølgning skal også ses i lyset af, at store og vedvarende skift i patienttilfredsheden kun vil være opnåelig med et længere sigte, da en højere patienttilfredshed kræver en forandring af kulturen, så der kommer mere fokus på de ting, der giver værdi for patienten.

En realisering af kombi-målet vil kræve et vedvarende fokus i regionen på alle niveauer. På koncernledelsesniveau vil der være løbende opfølgning på de månedlige LUP-resultater sammen med hospitalsdirektionerne for at sikre læring på tværs. Der vil være fokus på området til ledelseskonferencer og i uddelingen af ledelsespriser. En politisk støtte til det vedvarende fokus kan være at bidrage til at sætte spot på de afdelinger, som klarer sig godt eller er i en positiv udvikling.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen vil regionsrådet fremadrettet en gang årligt følge op på det politisk fastsatte mål for patienttilfredshed i forbindelse med status for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

KOMMUNIKATION

Hvis regionsrådet godkender det regionale mål for patienttilfredshed, som denne sag anbefaler, vil kommunikationsindsatsen lægge vægt på, at det er et ambitiøst mål om at få rykket flere patienter til den mest tilfredse gruppe. Eksempelvis er 84 % af patienterne i høj eller meget høj grad tilfredse. 45 % af disse er i meget høj grad tilfredse. Det er den andel, Region Hovedstaden vil have op på 50 %. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger/Daisy Kyed

JOURNALNUMMER

22010050

Bilag

Bilag 1: Ændringsforslag fra Radikale Venstre til sag 13 - Regionalt mål om øget patienttilfredshed

Bilag 2: Opgørelse af tilfredshed på matrikelniveau

11. Førstebehandling af forslag til budget 2023-26

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Godkendt.

Bettina Bové (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2023.

Direktør Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen fra Center for Økonomi deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 43,7 mia. kr.

På sundhedsområdet udgør nettodriftsudgifterne 40,6 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag. De samlede anlægsudgifter, inkl. kvalitetsfondsprojekterne, udgør 2,2 mia. kr.

Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,9 mia. kr., der finansieres via bidrag fra stat og kommuner. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 118 kr. pr. indbygger i overensstemmelse med økonomiaftalen.

Det samlede udgiftsniveau (brutto) på socialområdet er 1,0 mia. kr., der finansieres ved takstbetaling fra kommunerne.

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens ramme udvides med 277 mio. kr. Dertil kommer 57 mio. kr., som vedrører midler som følge af ny lovgivning mv., dvs. i alt 334 mio. kr.

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 334 mio. kr. i udvidelse af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1.

Der er nærmere redegjort for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 3.

Der er afsat en pulje til politisk prioritering på 65 mio. kr. på sundhedsområdet. Der er ikke afsat et konkret beløb til børne- og fødeområdet ud over de finanslovmidler, der tilføres, sv.t. 32 mio. kr.

Budgetforslaget indebærer, at der i lighed med de seneste tre år ikke gennemføres en generel sparerunde på regionens hospitaler og virksomheder. De administrative besparelser på 7,5 mio. kr. i 2023 gennemføres som besluttet ifm. budget 2022.

Der vil på hospitalerne blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. 

På det regionale udviklingsområde udgør årets finansiering fra stat og kommuner 919,7 mio. kr. Den politiske prioriteringspulje er i budgetforslaget sat til 15,0 mio. kr. Dette medfører, at der er et tilpasningsbehov på ca. 30 mio. kr. Uden den politiske prioriteringspulje ville der være et tilpasningsbehov på 15 mio. kr. som følge af stigende udgifter til kollektiv trafik. Tilpasningsbehovet er i udgangspunktet placeret under bevillingsområdet Øvrig regional udvikling, men den specifikke udmøntning konkretiseres inden budgetvedtagelsen. 

Det skal bemærkes, at Movia har besluttet at fravige princippet om budgetstabilitet mellem 1. og 2. behandlingen af budget 2023 pga. usikkerhed om passagerindtægter og brændstofudgifter.

Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner aftalt loft for udgifterne, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrigt anlæg.

For kvalitetsfondsprojekterne udgør loftet 4 mia. kr. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.269 mio. kr.

For øvrigt anlæg udgør loftet med tillæg af finanslovsmidler 3,055 mia. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 954 mio. kr. Det aftalte niveau er imidlertid væsentligt under det aktuelle afløb på regionens allerede igangsatte investeringsprojekter samt det planlagte niveau for renoveringsplanen. Det har for at kunne præsentere et budgetforslag for 2023, der ligger inden for rammerne af økonomiaftalen for 2023, derfor været nødvendigt at udskyde og og reducere adskillige politisk besluttede anlægsprojekter. Det drejer sig i særligt grad om regionens ti-årige renoveringsplan, men også en planlagt modernisering af regionens apotek, samt en række andre anlægsprojekter er i budgetforslaget for 2023 enten blevet udskudt til senere gennemførsel, eller reduceret i omfang. Desuden har det i budgetforslaget været nødvendigt at nedlægge hospitalernes lokale investeringsbudgetter i 2023 og beskære rammen til it-investeringer. De lokale investeringsrammer har været afsat til finansiering af mindre ombygninger og anskaffelser på hospitalerne. 

På det sociale område er der afsat en investeringsramme på 25 mio. kr., der indregnes i den kommunale takstbetaling, mens der på området for regional udvikling er afsat 59 mio. kr. til finansiering af etablering af letbanen.

I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå de prioriterede forslag fra de stående udvalgs budgetdrøftelser, vedlagt som bilag 2 og 3.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces.

KONSEKVENSER

Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en kommunikations- og presseindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Efter forretningsudvalgets behandling den 16. august 2022 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 23. august.

Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) den 16.-17. august 2022. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet den 27. september 2022:

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

22001169

Bilag

Bilag 1: Forslag til budget 2023

Bilag 2: Katalog over prioriterede initiativer - Sundhedsområdet

Bilag 3: Katalog over prioriterede initiativer - Regional udvikling

12. Pilottest af Barselshus for gravide og nybagte familier i en sårbar position

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022:

Formanden satte indstillingen til afstemning: 
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), O (1) og V (5), i alt 35. 
Imod stemte: Ø (6), i alt 6
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende ført til protokol:
”Enhedslisten stemmer nej til pilottest af Barselshus for gravide og nybagte familier i en sårbar situation, fordi regionen ved at sige ja til projektet forpligter sig til som der står i sagsfremstillingen, under konsekvenser: politisk at træffe beslutning om en eventuel videreførelse af Barselshuset for offentlige midler i forlængelse af pilottesten.
Hvortil kommer at regionen også skal bidrage med personale. Vi mener ikke, at regionen har økonomi og personale til at sikre driften af Barselhuset. 
Det afgørende er at vi fastholder personalet på de fødeafdelinger vi har – også til gavn for sårbare familier.”

Bettina Bové (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).


Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), O (1) og V (2), i alt 10.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingen var herefter anbefalet.

Enhedslisten ønskede følgende ført til protokol:
”Enhedslisten stemmer nej til pilottest af Barselshus for gravide og nybagte familier i en sårbar situation, fordi regionen ved at sige ja til projektet forpligter sig til som der står i sagsfremstillingen, under konsekvenser : .. politisk at træffe beslutning om en eventuel videreførelse af Barselshuset for offentlige midler i forlængelse af pilottesten.
Hvortil kommer at regionen også skal bidrage med personale. Vi mener ikke, at regionen har økonomi og personale til at sikre driften af Barselhuset. 
Det afgørende er at vi fastholder personalet på de fødeafdelinger vi har – også til gavn for sårbare familier.”  
Hans Toft (C), Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.


Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2022: 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2), O (1), V (1), i alt 7.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
I alt 9.
Indstillingen var hermed anbefalet, idet sundhedsudvalget bemærkede, at muligheden for øvrige samarbejdsmodeller på området med involvering af civilsamfundsorganisationer skal undersøges.
Enhedslisten stemte imod indstillingen, men tilslutter sig, at muligheden for øvrige samarbejdsmodeller på området med involvering af civilsamfundsorganisationer skal undersøges.
Jacob Rosenberg (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 20. august 2019, at regionen indgik et partnerskab med Røde Kors om et pilotprojekt om et barselshus for sårbare og udsatte familier. Som opfølgning på denne beslutning underskrev den daværende regionsrådsformand i april 2021 et "Letter of intent" mellem regionen og Røde Kors. Det blev hermed besluttet, at regionen og Familieambulatoriet på Amager- og Hvidovre Hospital, indgik et samarbejde med Københavns Kommune og Røde Kors om at kvalificere indhold og rammer for en pilottest af et Barselshus, jf. vedlagte bilag 1. Konceptet for pilotprojektet er nu kvalificeret, og der skal derfor træffes politisk beslutning om, hvorvidt regionen ønsker at indgå i en klarøringsfase og efterfølgende pilottest af Barselshuset.   

Vedlagte bilag 1 er fortroligt, da dokumentet indeholder oplysninger om den fond, som Røde Kors pt. er i dialog med om finansiering af pilottesten. 

SAGSFREMSTILLING

Behovet for et Barselshus er identificeret med afsæt i analyser og forskning på området og i tæt samarbejde med Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital og Københavns Kommune. Visionen for Barselshuset er at give det nyfødte barn en god start på livet ved at styrke forældrene, så de kan give barnet de bedst mulige forudsætninger for en god barndom. Det er forventningen, at Barselshuset kan bidrage til, at flere børn trives, får en alderssvarende udvikling og en tryg tilknytning til deres forældre. Det er samtidig forventningen, at Barselshuset kan give gravide og nybagte familier med behov for støtte en tværsektoriel og nemt tilgængelig, tryg og helhedsorienteret tidlig indsats i overgangen fra fødsel til at stå på egne ben som familie.

Projektet om Barselshuset skal ses i sammenhæng med "Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan", som forventes godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Et fokusområde i visionen er en styrket indsats for dem med størst behov. Det tværfaglige samarbejde omkring Barselshuset og Barselshusets formål skal samtidig ses i sammenhæng med det igangværende arbejde om regionens fødeplan, jf. sag nr. tre på sundhedsudvalgets møde den 24. juni 2022 om "Beslutning: Revideret tids- og procesplan for regionens fødeplan"

Yderligere er projektet om Barselshuset et eksempel på et partnerskab mellem regionen og en civilsamfundsorganisation om en styrket indsats for en konkret gruppe borgere, jf. sag nr. fem på sundhedsudvalgets dagsorden den 24. juni 2022 om "Regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer". 

Målgruppe for Barselshuset

Målgruppen for Barselshuset er i pilottesten gravide og forældre i en sårbar position med børn, der er op til seks måneder gamle, og som er bosat i København S. Fælles for familierne er, at deres sårbarheder kan få indflydelse på barnets trivsel og udvikling, og at den tidlige fælles indsats kan være med til at forebygge dette. Familierne er kendetegnet ved at

Administrationen har i samarbejde med Amager- og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune og Røde Kors udpeget fire målgrupper af familier, som har typiske udfordringer, der kan udløse behov for hjælp i Barselshuset. Det drejer sig om:

  1. Familier med behov for psykoedukation*
  2. Familier med behov for socialfaglig rådgivning og støtte
  3. Familier med behov for ekstra sundhedsfaglige råd og vejledning
  4. Familier med psykiske eftervirkninger af graviditet/fødsel

*psykoedukation er undervisning i egen eller pårørendes psykiske sygdom og andre relaterede emner, herunder mestringsstrategier.

For en uddybende beskrivelse af målgrupperne henvises til bilag 2.

Pilottest af Barselshus

Pilottestens formål er at opnå viden om, hvorvidt Barselshuset i praksis kan være med til at realisere de forventede gevinster og skabe værdi for målgruppen. Pilottestens erfaringer skal danne grundlag for en politisk beslutning i både region og kommune om en eventuel videre drift af Barselshuset for offentlige midler. Pilottesten vil som udgangspunkt omfatte en 5-måneders klargøringsfase og efterfølgende en pilottest på 26 måneder. Pilottesten vil muligvis blive forlænget med op til et år. 

Gennemførsel af pilottesten er under forudsætning af tilførsel af fondsmidler til finansiering af udgifter til drift og øvrig projektudvikling. Samtidig med den politiske drøftelse afsøger Røde Kors derfor mulighederne for fondsfinansiering med henblik på, at projektet kan starte i oktober 2022, såfremt der er politisk tilslutning til projektet. Omkostninger til regionens fremskudte aktiviteter i Barselshuset samt ledelses- og konsulentressourcer til at deltage i og koordinere møder mv. afholdes af regionen.  

Der er i kvalificeringen af Barselshuset lagt op til, at familierne i pilotafprøvningsfasen via det tværsektorielle samarbejde kan få adgang til:

  1. Et ophold i et familierum i op til 14 dage efter de er udskrevet fra barselsgangen på Amager og Hvidovre Hospital.
  2. Fagprofessionel støtte fra bl.a. jordemødre, sundhedsplejersker, familiebehandler og psykolog, praksisvejledning til familierne om fx amning, mad, søvn fra Røde Kors personalet i huset samt psykosocial støtte og omsorg fra Røde Kors frivillige og socialfaglig rådgivning fra Mødrehjælpen.
  3. Mulighed for at få en frivillig forældrestøtte fra Røde Kors i eget hjem i et længerevarende forløb. Der kan også brobygges til andre civilsamfundstilbud.

Det forventes, at omkring 150 familier årligt vil modtage et ophold i et familierum i Barselshuset, og at 87 procent af familierne henvises af regionen. Hertil vil gravide/familier have mulighed for at benytte Barselshusets ambulante tilbud.

Barselshuset vil i pilottesten blive drevet af Røde Kors i et tæt partnerskab med region og kommune. Der vil blive ansat en daglig leder af Barselshuset samt sundhedsfagligt personale, svarende til cirka fem årsværk. Derudover vil Barselshuset i høj grad blive drevet af Røde Kors frivillige. Socialt- og sundhedsfagligt personale fra region og kommune vil have deres gang i huset i forbindelse med gennemførsel af fremskudte aktiviteter som eksempelvis jordemoderkonsultationer og sundhedsplejerskebesøg samt koordinering af opgaver på tværs af region, kommune og Røde Kors. Der vil som udgangspunkt være sundhedsfagligt personale til stede i Barselshuset i dag- og aftentimerne samt tilkaldefunktion af sundhedsfagligt personale på Amager og Hvidovre Hospital om natten. Derudover vil der være frivillige i Barselshuset om natten. 

Administrationen og direktionen på Amager og Hvidovre Hospital er opmærksomme på, at tilstedeværelsen af sundhedsfagligt personale i Barselshuset ikke skal forringe hospitalets øvrige tilbud for gravide, fødende og barslende – herunder arbejdsmiljøet for personalet på Amager- og Hvidovre Hospital. 

Forventede mulige gevinster ved Barselshuset

Der er med Barselshuset tale om et nyt tilbud til gravide og familier i en sårbar position og en ny tværsektoriel organisering af den tidlige forebyggende indsats. Det er et velfærdstilbud for tidlig indsats, som ikke findes i dag og som for familieopholdets vedkommende er et alternativ til at blive sendt hjem i eget hjem. Administrationen forventer, at Barselshuset kan medvirke til, at flere børn født i sårbare familier får den rette hjælp tidligere, hvilket betyder mindre indgriben i barnets og familiens liv og færre sociale og økonomiske negative konsekvenser. Det sker, fordi der sættes tidligt ind med en tæt koordineret tværsektoriel indsats.

Rambøll har på baggrund af blandt andet dialog med administrationen, Amager og Hvidovre Hospital og Københavns Kommune udarbejdet en budgetøkonomisk analyse med en række økonomiske pejlemærker. Analysen er udarbejdet på et tidspunkt, hvor Barselshuset endnu ikke er afprøvet. Det betyder, at det ikke er muligt at belyse de faktiske resultater, men i stedet opstille en række forventede resultater, som er forbundet med usikkerhed. Det forventes, at de regionale målbare gevinster ved ophold i Barselshuset er:  

Det er samtidig forventningen, at Barselshuset skaber yderligere værdi, der ikke er direkte målbar, men som har samfundsmæssig værdi og værdi for de familier, som får tilbuddet. En oversigt over Barselshusets forventede værdiskabelse fremgår af figur 1.

Figur 1. Barselshusets forventede værdiskabelse

Evaluering af Barselshuset

Såfremt pilottesten gennemføres, vil de forventede antagelser blive afprøvet og kvalificeret yderligere i pilottesten. Der vil derudover som en del af pilottesten blive gennemført en grundig evaluering af Barselshuset samt blive udarbejdet forslag til budgetmodel for Barselshuset. De konkrete rammer for evalueringen og budgetmodellen er endnu ikke fastlagt, men både evalueringen og udarbejdelsen af forslag til budgetmodel vil blive gennemført af en ekstern udbyder og finansieret via fondsmidler. Regionen er ikke forpligtet til at videreføre Barselshuset for regionale midler, selvom evalueringen måtte vise, at de forventede gevinster og resultater indfries. 

KONSEKVENSER

Et samarbejde med Røde Kors og Københavns Kommune om pilottest af et Barselshus giver mulighed for at give gravide og familier i en sårbar position et bredere tilbud end i dag. Desuden giver det mulighed for at afprøve nye samarbejdskonstellationer. Det er en overvejelse, om man politisk ønsker at etablere et særligt tilbud, der ligger udenfor regionens interne tilbud, og som kun vil være for en udvalgt målgruppe.

Ud over at indgå i partnerskab med Røde Kors og Københavns Kommune om pilottest af Barselshuset, forpligter regionen sig til en løbende dialog om fremtidige bæredygtige driftsmodeller for Barselshuset. Derudover forpligter regionen sig til politisk at træffe beslutning om en eventel videreførelse af Barselshuset for offentlige midler i forlængelse af pilottesten.

RISIKOVURDERING

Der en risiko for, at der ikke politisk bliver prioriteret midler til Barselshuset efter projektperioden, og at tilbuddet derfor må lukke. 

ØKONOMI

Driftsomkostninger til Barselshuset er foreløbigt estimeret til ca. 7 mio. kr. om året ved 150 døgnpladser. Udgifter til drift og øvrig projektudvikling - herunder udvikling af nye fælles forløb, styrket tværfaglig koordinering, fælles kompetenceudvikling og relationel ledelse mellem faggrupperne - forventes under pilottesten finansieret af fondsmidler. Samtidig med den politiske drøftelse afsøger Røde Kors mulighederne for fondsfinansiering med henblik på, at projektet kan starte i oktober 2022, såfremt der er politisk tilslutning til projektet. 

Omkostninger til regionens fremskudte aktiviteter i Barselshuset samt ledelses- og konsulentressourcer til at deltage i og koordinere møder mv. under klargøringsfasen og pilottesten afholdes af regionen. Disse omkostninger estimeres til at være ca. 630.000 kr., hvoraf ca. 570.000 kr. er udgifter til gennemførelse af fremskudte aktiviteter. 

De forventede omkostninger til etablering og drift af Barselshuset samt kompetenceudvikling af medarbejdere mv. ved en videreførelse af Barselshuset efter pilottesten vil blive nærmere afklaret i løbet af pilottesten. Hvis både regionen og Københavns Kommune ønsker, at tilbuddet videreføres, vil det samlede beløb blive fordelt mellem parterne. Den konkrete fordeling er endnu ikke aftalt. Regionen vil fortsat skulle finansiere egne fremskudte aktiviteter.

KOMMUNIKATION

Såfremt regionen ønsker at indgå i pilottest af Barselshuset, og hvis fondsansøgningen imødekommes, vil der blive lavet en fælles presseindsats i samarbejde med Røde Kors og Københavns Kommune.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2022, forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022. 

En lignende sag forelægges til politisk godkendelse i Københavns Kommune i august 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen

JOURNALNUMMER

22024675

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

Bilag 2: Om Barselhuset

13. Ansøgning af statslig pulje til fremme af grøn regional kollektiv trafik

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022: 

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).

Godkendt.

Bettina Bové (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. juni 2022:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling

BAGGRUND

I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 250 mio. kr. til flere grønne regionale busser og accelerering af omstillingen til grøn flextrafik. Der udmøntes 50 mio. kr. årligt fra puljen i 2022-2026. Til puljen i år kan regionen søge tilskud til buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E.

SAGSFREMSTILLING

I regeringens aftale om Infrastrukturplan 2035 er der afsat 250 mio. kr. til flere grønne regionale busser og accelerering af omstillingen til grøn flextrafik. Det er særligt omkostningstungt at omstille de lange regionale busruter, og derfor er puljens formål at understøtte omstillingen og målsætningerne i regionernes klimasamarbejdsaftaler med regeringen. Med klimasamarbejdsaftalerne forpligter regionerne sig til ambitiøse mål for at bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren - i samarbejde med regeringen. I klimasamarbejdsaftalen har Region Hovedstaden forpligtet sig til at stille krav om nulemission ved nye udbud af buslinjer med driftsstart fra 2024.

Puljen er i høring nu, og både Danske Regioner og Region Hovedstaden planlægger at afgive høringssvar. Puljen lægger op til at prioritere midler til nulemissionsbusser og -køretøjer samt ladestandere. Nulemissionsbusser er busser uden lokal udledning af CO2 og luftforurening og som kører på el eller brint. Der kan søges om medfinansiering på op til 50% af meromkostningerne ved omstilling til nulemission ift. en ny dieselkontrakt. Der kan søges om støtte til buslinjer, der indgås ny kontrakt med i 2022 eller 2023, og puljen har i år ansøgningsfrist d. 15. september. Puljen er målrettet regionale busruter, men kommunale ruter kan indgå hvis de er en del af et fælles udbud med regionale busruter. Regionen modtog ca. 11,3 mio. kr. i støtte fra Grøn buspulje på Finanslov 2020 til omstilling af buslinjerne 230R, 380R og 98N svarende til 75% af meromkostningerne ift. dieselbusser. Elbusserne vil køre på de tre linjer fra december 2022.

Udbuddet af buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E er i gang, og der forventes at indgå kontrakt med en operatør til september 2022. I udbuddet er der stillet krav om nulemission. Dermed er det muligt at søge puljen med disse buslinjer. Movia har tidligere estimeret de årlige meromkostninger ved omstillingen af 15E, 150S, 55E og 65E til nulemission til ca. 4,9 mio. kr. Regionen har afsat midler på budgettet til at dække evt. meromkostninger. Over de ti garanterede år på buslinjernes kontrakter vil regionen kunne søge om et samlet tilskud fra puljen på 24,5 mio. kr., såfremt estimatet i de endelige kontrakter holder. Udspillet til Infrastrukturplanen, der inkluderede en grøn buspulje, var offentligt, da regionen fastsatte rammerne for udbuddet.

Fra 2022-2026 skal de fleste af regionens øvrige buslinjer genudbydes. Som en del af Klimasamarbejdsaftalen med regeringen er det regionens målsætning at udbyde disse med krav om nulemission. Der fastsættes rammer for udbuddet af 250S og 94N i år, hvorefter puljen kan ansøges for disse buslinjer til næste år, mens også 200S, 350S, 400S og 500S samt en række af regionens R- og N-busser skal genudbydes over de kommende år. De præcise tidspunkter vil afhængige af en række optioner, men regionen kan umiddelbart søge puljen i alle ansøgningsår. Der kan søges om tilskud til at dække estimerede meromkostninger ift. nye dieselkontrakter. Dermed er det muligt at søge om tilskud fra puljen selvom en omstilling til nulemission vil give en besparelse ift. den eksisterende kontrakt (som det fx vurderes ift. 250S), hvis omstillingen vurderes at give meromkostninger ift. en ny dieselkontrakt. Movia forventer generelt en merpris på nulemission på 0-7% ift. en nye dieselkontrakter.

Regionernes patientbefordring er også omfattet af puljen. Regionen Hovedstadens patientbefordring skal genudbydes i 2023 med ny kontrakt gældende fra 2024, og regionen vil dermed kunne søge om tilskud fra puljen her. Ved seneste udbud af patientbefordringen blev en af delaftalerne (10 biler) vundet med nulemission svarende til ca. 4% af udbuddet. I klimasamarbejdsaftalen har Region Hovedstaden forpligtet sig på, at minimum 75% af køretøjerne skal have CO2-neutralt drivmiddel eller være nulemission fra 2024. Der vil blive fremlagt en selvstændig beslutningssag om at søge tilskud til omstilling af patientbefordringen tættere på udbudsprocessen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen ansøge den statslige pulje til fremme af grøn regional kollektiv trafik for buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E. Indstillingen vil bidrage positivt til indfrielse af regionens Handlingsplan for FN’s verdensmål, særligt verdensmål 11 og regionens målsætning om at omstille alle buslinjer til nulemission frem mod 2030.

RISIKOVURDERING

Der vil være konkurrence fra de øvrige regioner om midlerne i puljen. Ved at søge om så stor en potentiel andel af puljen, 24,5 mio. kr. ud af puljens 50 mio. kr., vil der være en risiko for at regionen ikke får tilsagn til det fulde støttebeløb. Administrationen har en forventning om at puljen forsøges prioriteret, så alle regioner får støtte fra puljen. Midlerne fra puljen vil være supplerende, da regionen i budgettet har afsat midler til, at udbuddene af emissionsfri busser kan blive dyrere end diseludbud.

ØKONOMI

Såfremt regionen modtager støtte på 50% af de forventede meromkostninger ved omstillingen af 15E, 150S, 55E og 65E til nulemission, vil de forventede årlige meromkostninger reduceres til ca. 2,5 mio. kr.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen fremlægges for udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni 2022, forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Morten Heile Hass.

JOURNALNUMMER

22027952

Bilag

Bilag 1: Notat vedr. mulighed for at søge tilskud til patientbefordring (RR sag 13)

14. Udbud af linje 250S og 94N ifbm. Movias udbud A22

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022: 

Godkendt.

Bettina Bové (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Det Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag:
“For at sikre at relevant trafikinformation og markedsføring fra Movia når frem til passagererne, disponerer Movia over en delmængde af de reklamepladser, der er både udvendigt på og indvendigt i bussen samt på indvendige digitale skærme (infotainment). Det er muligt for operatørerne at udnytte den resterende del af bussens reklamepladser til salg af reklamer. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere. Reklamereretten skal ikke kunne tilbagetrækkes i kontraktperioden.”

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: B (2), i alt 2.
Imod stemte: A (3), C (2), D (1), F (1), O (1), og Ø (2), i alt 10.
Undlod at stemme (V) 2, i alt 2.
I alt 14.
Ændringsforslag var herefter bortfaldet.

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), D (1), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 12.
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: B (2).
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. juni 2022:
Anbefalet, idet udvalget beder om, at administrationen forud for forretningsudvalgets behandling af sagen undersøger om, at det er muligt at ​stille krav til, at reklameretten ikke kan tilbagetrækkes i kontraktperioden.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling

BAGGRUND

Den nuværende kontrakt for buslinjerne 250S, der kører mellem Dragør og Bagsværd st. og natbuslinje 94N, der kører mellem Hillerød st. og Rådhuspladsen udløber i december 2024, hvorfor driften af linjerne skal genudbydes i forbindelse med Movias ubud, A22. Udbudsbetingelserne for bustrafikken definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler og skal derfor besluttes, inden buslinjen udbydes.

SAGSFREMSTILLING

Som en del af Region Hovedstadens opgave med at skabe forbindelser på tværs af regionen, har regionen ansvaret for buslinje 250S, der kører mellem Dragør og Bagsværd st. og natbuslinje 94N, der kører mellem Hillerød st. og Rådhuspladsen. Buslinjerne 250S og 94N skal genudbydes i forbindelse med Movias kommende udbud, A22. De to linjer udbydes i samme kontrakt og vil dermed blive kørt af samme operatør og med samme busmateriel. Kontrakterne udbydes med en varighed på op til 14 år. Stilles der krav om nulemision vil regionen kunne søge den grønne buspulje fra Infratrukturaftalen til næste år om medfinansiering af evt. meromkostninger ved omstilling af buslinjerne. Administrationen beskriver puljen og muligheden for at søge om medfinansiering til buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E i beslutningssag, der også behandles på dette møde.

Anbefalinger til udbudsbetingelser

Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinje 250S og 94N tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet denne sag og som uddybes nærmere i sagens bilag 1.

Udbudsbetingelser og anbefaling til krav
Der kan stilles krav om:Administrationens anbefaling 
Driftsomfang68.400 timer/18 busser
Buslængde12,9-13,7 meter
EmissionsfrihedJa
Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklusJa
Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmningJa
Elektriske ramperJa
ReklamerJa
Digital informationJa

Driftsomfang og buslængde:

Movia anbefaler at det nuværende driftsomfang fastholdes. Dette svarer til 18 driftsbusser med en længde på 12,9-13,7 meter. Administrationen er i øjeblikket i dialog med Gladsaxe Kommune om en mulig omlægning af linjen gennem Bagsværd Erhvervskvarter jf. meddelelse 2. Denne omlægning vil kunne ske med det anbefalede antal driftsbusser, men kræve en opjustering af antal driftstimer. Hvis omlægningen besluttes i forbindelse med trafikbestillingen for 2023 i oktober 2022, vil Movia tilpasse antallet af driftstimer i udbuddet. Som det fremgår af meddelelsen, vil der ikke være merudgifter forbundet med omlægningen.

Emissionsfrihed mm.:

Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med staten, hvor regionen forpligtede sig til at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Det betyder, at der hverken må være CO2- eller partikeludledninger som følge af bussernes drivmiddel, som forventeligt vil blive el- eller brint. Movia har på baggrund af det forventede driftsomfang lavet modelberegninger for prisen for omkostningerne ved krav om emissionsfrihed sammenholdt med den nuværende pris. Modelberegningerne viser en forventet besparelse på ca. 2,5 mio. kr. Vurderingen er ikke et generelt udtryk for at nulemissionsdrift vil være billigere en dieseldrift, da der er mange faktorer, der har indflydelse - heriblandt konkurrence og prisen på de eksisterende kontrakter. Movia forventer generelt en meromkostning på 0-7% for nulemission sammenlignet med nye dieselkontrakter.

Movia anbefaler som noget nyt, at tillægge viden om bussernes klima- og miljøpåvirkninger gennem bussens livscyklus en værdi, når operatørernes tilbud evalueres. Operatørerne får dermed en mere positiv vægtning, hvis de har gennemført livcyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning, men det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet. Med dette incitament håber Movia at kunne skubbe på udviklingen, så flere operatører og producenter vil tilvejebringe denne viden. Dermed bliver det lettere fremadrettet at stille specifikke krav til klimabelastning mm. Hvis anbefalingen følges, kan det medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på 90.000 kr. årligt for linjerne i dette udbud.

Mens de emissionsfrie busser kører på el- eller brint, sker opvarmningen af busserne i kolde perioder med oliefyr, som ikke er emissionsfri, men hvor der anvendes fossilfrit brændstof (HVO/biodiesel). Udviklingen de seneste år har dog medført mere effektive varmepumper, lavere samlet energiforbrug og større batteripakker, og Movia vurderer, at det dermed i mange tilfælde er muligt at gennemføre driften med elopvarmning af passagerkabinen. For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, kan dette vægtes i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning. Emissionsfri kabineopvarmning kan medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på op til ca. 600.000kr. årligt for linjerne i dette udbud. Det er dog muligt at sætte en lavere grænse for, hvor stor en ekstra omkostning regionen vil være villig til at acceptere for emissionsfri kabineopvarmning.

Elektriske ramper

Region Hovedstaden stillede sidste år i forbindelse med udbud af linjerne 150S, 15E, 55E og 65E krav om elektriske ramper i busserne. Elektriske ramper giver passagerer i kørestol mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne. Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper.

Sidste års udbud er endnu ikke afgjort, og der er dermed ikke gjort erfaringer med hverken pris eller drift af de elektriske ramper. Movia vurderer dog, at krav om elektriske ramper vil betyde en merudgift på ca. 300.000 kr. årligt for 250S og 94N.

Reklamer

Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere.

Digital trafikinformation

Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.

Udbuddet af de nye kontrakter vil blive afgjort og offentliggjort i andet halvår af 2023. Den nye kontrakt vil få driftstart i perioden oktober 2024 – juni 2025.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for de regionale buslinjer i A22 skal følge det nuværende driftsomfang for linjerne og stille krav om:

Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.

RISIKOVURDERING

Movias vurdering af meromkostninger ved omstillingen til nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og er derfor behæftet med usikkerhed.

ØKONOMI

Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling. 

Modelberegninger estimerer en besparelse ved genudbud af linjerne med krav om emissionsfri drift på 2,5 mio. kr. årligt, mens krav om livscyklusanalyser, emissionsfri opvarmning og elektriske ramper, kan medfører merudgifter på op til 1 mio. kr. årligt. Dermed forventes en årlig besparelse på driften på ca. 1,5 mio. kr. årligt fra 2025.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni 2022, forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22027626

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: Udbudsgrundlag A22

Bilag 2: Bilag 2: Miljøteknisk bilag - udbudsgrundlag A22

Bilag 3: Notat om reklameretten i kontrakter

15. Udmøntning af midler til forbedring af mulighederne for cykelmedtagning i busser

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022: 

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).

Formanden satte indstillingen til afstemning: 
For stemte: A (9), C (10), F (4), O (1), V (5) og Ø (6), i alt 35. 
Imod stemte: B (5), i alt 5.
Undlod at stemme: D (1), i alt 1.
I alt 41. 
Indstillingen var herefter godkendt.

Radikale Venstre ønskede følgende ført til protokol:

“Der blev i budget 2022 afsat 2 millioner til at kortlægge farlige og mangelfulde strækninger for cyklister og til at forbedre mulighederne for at kunne medbringe cykler i busserne. Det Radikale Venstre kan ikke støtte at 60% af disse midler hverken bruges til at forbedre mulighederne for at kunne medbringe cykler i busser eller kortlægning af farlige strækninger, men i stedet bruges på en reklameindsatsen for en etårig forsøgsordning.”

Bettina Bové (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Formanden satte indstillingen under afstemning: 
For stemte: A (3), C (2), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: B (2), i alt 2.
Undlod at stemme: D (1), i alt 1.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.


Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. juni 2022:
Formanden satte indstilling under afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), V (1), Ø (2), i alt 8
Imod stemte: B (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0
I alt 9.
Indstilling blev hermed anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling

BAGGRUND

Regionsrådet afsatte 2 mio. kr. på budgetaftalen for 2022 til at kortlægge farlige og mangelfulde strækninger for cyklister og til at forbedre mulighederne for at kunne medbringe cykler i busserne. Den 4. maj 2022 besluttede Movias bestyrelse en etårige forsøgsperiode med gratis cykelmedtagning i busserne. I denne sag udmøntes 1,2 mio. kr. af de afsatte midler til en kampagne, som skal understøtte Movias etårige forsøg med gratis cykelmedtagning i busser, mens de resterende 0,8 mio. kr. udmøntes senere.

SAGSFREMSTILLING

I Trafik- og Mobilitetsplanen for hovedstadsområdet arbejdes med 5 strategiske indsatsområder for at reducere trængslen og klimaaftrykket i regionen og skabe et sammenhængende transportsystem, der kan håndtere den store tilvækst af befolkning og arbejdspladser i regionen. To af de strategiske indsatsområder er at gøre den kollektive trafik til førstevalg for flere, og at sikre flere cykelpendlere. Fælles for begge er at sikre en nødvendig infrastruktur for at øge attraktiviteten og konkurrencedygtigheden for begge transportformer. Rejsetiden i den kollektive trafik forbedres markant ved kombination med cykel og kan på mange rejser konkurrere med rejsetiden i bil. Derfor har regionen på både budgetaftalen for 2021 og 2022 afsat midler til henholdsvis forbedring af cykelparkering ved regionale knudepunkter og bedre muligheder for at medbringe cykler i busserne.

Movias etårigt forsøg med gratis cykelmedtagning

Efter at regionsrådet med budgetaftalen for 2022 afsatte midler til at forbedre muligheder for cykelmedtagning i busser, vedtog Movias bestyrelse på bestyrelsesmødet d. 4. maj 2022 at gøre cykelmedtagning gratis i hele Movias område i en etårig forsøgsperiode frem til juli 2023. Her må det formodes. at regionens interesse i at gøre cykelmedtagning i busser gratis har haft indflydelse, men også at DSB indfører en ny type cykelbillet i fjern- og regionaltog.

På baggrund af Movias beslutning om en etårige forsøg med cykelmedtagning i bus, anbefaler administrationen at understøtte tiltaget ved at udmønte 1,2 mio. kr. til opmærksomhedskampagne målrettet borgere, passagerer og virksomheder. Der er stadig mange passagerer, der ikke kender eller er i tvivl om mulighederne for at medtage cykel i Movias busser. Kampagnen vil øge opmærksomheden omkring tiltagene og forventeligt medføre flere passagerer i de regionale busser. Målgruppen er cyklister og eksisterende lav-, mellem- og højfrekvente kunder. Disse rammes bedst via et mediemix bestående af egne medier (i og på busserne), outdoor medier (synlighed på gaden) og digitale medier. Følgende er rammerne for og indholdet i kampagnen:

I dag er der få passagerer, der tager cyklen med i bussen. Movia har på baggrund af data fra Rejsekort og mobilbilletter estimeret, at der er en cykel med på 1,5% af afgangene på S- og E-busser (før corona). Der er derfor et stort uudnyttet potentiale for cykelmedtagning og en overkapacitet i busserne i dag. Derfor har administrationen i samarbejde med Movia undersøgt mulighederne for at gøre cykelmedtagning gratis ligesom i Lokaltog. I Lokaltog har det givet en vækst i medbragte cykler på 500% og 7% flere passagerer. Movias tiltag med cykelmedtagning vurderes derfor provenuneutralt som følge af en forventet stigning i antallet af passagerer.

Regler for cykelmedtagning i busser i dag

I alle Movias almindelige busser kan man i dag tage cykel eller el-løbehjul med hele døgnet. Der er dog to undtagelser:

I alle andre buslinjer på hele Sjælland og øerne må man have cykel og el-løbehjul med hele døgnet og året rundt. Cyklen eller el-løbehjulet skal anbringes midt i bussen og den skal spændes fast med sele. I bussen er der højst plads til to enheder, medmindre andet er angivet i bussen. En enhed er enten en cykel, et el-løbehjul, en kørestol eller en barnevogn. I forhold prioritering af pladsen gælder at den kunde, som er steget på først, har fortrinsret.

Mulige tiltag for at forbedre mulighederne for medtagning af cykel

Administrationen har tidligere været i dialog med Movia om mulige tiltag, der kunne skabe bedre muligheder for medtagning af cykler i busser – særligt med fokus på at skabe bedre fysiske rammer. Fokus har været på at skabe plads til flere cykler inde i busserne, da tidligere forsøg med trailere bag på busserne – bl.a. på linje 320R – ikke har været vellykkede. Desværre er der af udbudstekniske årsager store udfordringer ved at ændre på bussernes indretning, da tilbudsgiverne bl.a. også konkurrerer på antallet af sæder. Det medfører at hvis antallet af sæder ændres i løbet af kontrakten, kan øvrige operatører med rette hævde at deres tilbud er blevet behandlet forkert.

Videre proces

Movia vil ved forsøgets afslutning foretage en evaluering, som forlægges Movias bestyrelse, der skal beslutte, om ordningen skal gøres permanent. Udvalget for trafik og regional udvikling vil også få en orientering om resultaterne af forsøget.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil Movia igangsætte kampagnen i samarbejde med regionen. Indstillingen vil bidrage positivt til indfrielse af regionens Handlingsplan for FN’s verdensmål, særligt verdensmål 11, da flere vil cykle og anvende den kollektive trafik.

RISIKOVURDERING

Movias kundeservice modtager i dag meget få klager om efterladte passagerer med cykel (ca. 2 om måneden), og grundet den lave andel af busser med cykler, vurderes det at risikoen fortsat er lille for at blive efterladt, men det vil være et løbende opmærksomhedspunkt i løbet af forsøgsperioden.

ØKONOMI

Der afsættes 1,2 mio. kr. til kampagnen. Movia vil forestå udmøntningen af midlerne.

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
GodkendesMovia1,2 mio. kr.2022-2023Budgetaftale 2022

KOMMUNIKATION

Udover den skitserede kampagne kommunikeres mulighederne for gratis cykelmedtagning ud gennem Movias og regionens egne kanaler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni 2022, forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Morten Heile Hass.

JOURNALNUMMER

22005918

Bilag

Bilag 1: Notat vedr. fordeling af midler til cykeltiltag

16. Fælles spilleregler i forbindelse med valg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022: 

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).

Godkendt.

Bettina Bové (B), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Kristine Kryger (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Anbefalet, idet forretningsudvalget bad om, at enkelte punkter tydeliggøres forud for det kommende møde i regionsrådet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen har fået de første forespørgsler fra kandidater i forbindelse med et forventet forestående folketingsvalg om bl.a. at besøge Region Hovedstadens hospitaler, bruge hospitaler som ramme for kommunikation op til valget mv. Der er derfor behov for at lægge rammerne for valgaktiviteter på hospitaler og virksomheder, så alle politikere, partier og kandidater til valget behandles på lige vilkår, og så hospitaler og virksomheder kan varetage deres opgaver uden unødige forhindringer.

Regionsrådet har tilbage i marts 2021 godkendt fælles spilleregler for en tidsbegrænset periode op til regionalvalget. Administrationen lægger med sagen her op til, at regionsrådet godkender fælles spilleregler, der sætter rammer for flere typer valg på en gang, og som vil fungerende som regions retningslinjer inden for en given tidsramme for det pågældende valg fremadrettet. Forslaget til fælles spilleregler bygger videre på de rammer, som regionsrådet tidligere har godkendt i forbindelse med regionalvalget.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har udarbejdet et forslag til fælles spilleregler i forbindelse med følgende typer af valg: regionalvalg, kommunalvalg, folketingsvalg samt valg til Europa Parlamentet, som fremadrettet kan sætte rammen for samspil mellem administration og politikere i forbindelse med valg.

De fælles spilleregler vil gælde i afgrænsede perioder, som defineres i forbindelse med de angivne typer af valg, som det fremgår af spillereglerne beskrevet i bilag 1. 

De fælles spilleregler rummer de samme retningslinjer, som regionsrådet godkendte i marts 2021 godkendt i forbindelse med regionalvalget, når det gælder afsnittene:

I forhold til afsnittet om Politikeres besøg og praktik på regionens hospitaler og virksomheder er beskrivelsen præciseret i forhold til beskrivelsen i de tidligere spilleregler, som regionsrådet godkendte i marts 2021.

Hertil er spillereglerne nu udbygget med beskrivelser af:

Udbygningen med disse afsnit er sket blandt andet med baggrund i hospitalernes ønsker om at få de fælles rammer nærmere beskrevet, så der er større klarhed over fælles spilleregler.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen vil de fælles spilleregler fremadrettet være rammen i forbindelse med regionalvalg, kommunalvalg, folketingsvalg samt valg til Europa Parlamentet i de angive tidsperioder, som fremgår af bilag 1.

RISIKOVURDERING

Spillereglerne understøtter, at Region Hovedstaden behandler alle politikere, partier og kandidater til valget på lige vilkår, samtidig med at hospitalernes drift kan foregå uden unødige hindringer. Samtidig imødegår spillereglerne risikoen for en indirekte inddragelse i valgkampen af administrationens arbejde, virksomhedernes drift og beslutninger i sager på alle niveauer. 

KOMMUNIKATION

Ved tiltrædelse af indstillingen kommunikeres de fælles spilleregler til hospitaler og virksomheder i Region Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Karen Lisbeth Trabolt

JOURNALNUMMER

22045201

Bilag

Bilag 1: Udkast til fælles spilleregler ved valg

Bilag 2: Revideret UDKAST fælles spilleregler 180822

17. Regionsrådsmedlem Bettina Bovés (B) udtræden af regionsrådet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet

  1. at der tages stilling til, om betingelserne for Bettina Bovés (B) udtræden af regionsrådet er opfyldt,
  2. at Kristine Kryger som første stedfortræder på de radikales liste i givet fald udpeges som nyt medlem af regionsrådet efter Bettina Bovés udtræden,
  3. at Kristine Kryger efter indstilling fra B i givet fald udpeges som nyt medlem af Miljø- og Klimaudvalget og
  4. at Kristine Kryger efter udpegning fra B i givet fald udpeges som ny næstformand af Følgegruppe Nyt Hospital Nordsjælland.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. august 2022: 

Regionsrådet godkendte, at Kristine Kryger (B) erklærede sig inhabil, og Kristine Kryger (B) og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Godkendt.

Bettina Bové (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Helene Forsberg-Madsen (Ø).

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Bettina Bové har oplyst, at hun under henvisning til arbejdspres ønsker sig fritaget for sine regionale hverv med virkning fra dags dato. 

Regionsrådet skal derfor tage stilling til, at betingelserne for Bettina Bovés udtræden af regionsrådet er opfyldt, samt at Kristine Kryger som første stedfortræder på listen kan indtræde i regionsrådet, samt i givet fald fordele poster vedrørende Bettina Bovés øvrige regionale hverv.

SAGSFREMSTILLING

Udtræden af regionsrådet 
Et medlem af regionsrådet skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentlig hverv m.v, har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Afgørelsen om, hvorvidt anmodningen skal imødekommes, træffes af regionsrådet. Selv om hvervet som medlem af regionsrådet ikke er et fuldtidsjob, anerkendes det formelt i retspraksis, at et medlems almindelige job kan begrunde fritagelse for hvervet. Dette gælder også, selvom medlemmet havde samme job ved opstillingen til valget. 

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen om at Bettina Bové udtræder af regionsrådet, indtræder Radikale Venstres første stedfortræder, Kristine Kryger (B) i regionsrådet. 

Øvrige regionale hverv
Når et udvalgsmedlem udtræder i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblivende plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads - hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb - besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. Det er derfor Radikale Venstre, der indstiller medlemmer til besættelse af de nu ledige poster.

Radikale Venstre skal indstille medlemmer til indtrædelse til følgende poster:

Radikale Venstre har oplyst, at de indstiller Kristine Kryger (B) til begge poster.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne i sagen, vil regionsrådsmedlem Bettina Bové med virkning fra dags dato være udtrådt af regionsrådet og være fritaget for regionale hverv, som hun er udpeget til af regionsrådet. Kristine Kryger er i stedet nyt regionsmedlem og overtager Bettina Bovés øvrige regionale poster.

KOMMUNIKATION

Der vil blive orienteret om Bettina Bovés udtræden og fordelingen af de regionale poster på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen

JOURNALNUMMER

22010049

18. Lukket punkt.

19. Lukket punkt.

20. Underskriftsark