Bilag 1: Forslag om at fremme at praktiserende børne- og ungdomspsykiatere samt voksenpsykiatere vil kunne udrede og diagnosticere flere patienter Godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet, idet udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede, at følgende fem forslag skal gå videre som udvalgets endelige forslag i de kommende budgetforhandlinger om budget 2024:
Udvalget sendte endvidere følgende tekstforslag videre:
Alle regioner oplever i disse år en kraftig stigning i udgifterne til medicintilskud til Ozempic. Diabetesområdet er ét af de områder, hvor udviklingen i tilskudsudgifter går særlig stærkt, og i en tid, hvor økonomien i sundhedsvæsenet er presset, giver det anledning til at følge området nøje. Regionen samarbejder med alle relevante parter om at belyse, om lægemidler udskrives i overensstemmelse med gældende retningslinjerne, og på diabetesområdet har regionen igangsat flere initiativer, som skal understøtte en god udskrivelsespraksis, så lægemidler udskrives i tråd med de gældende retningslinjer.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2024-2027. I den forbindelse skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover.
Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 23. maj 2023. Her videresendte udvalget 10 budgetinitiativer til yderligere kvalificering.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2024-27 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområde fremgår nedenfor og af bilag 1-10:
Forslag til tekstforslag
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. juni 2023.
De fem initiativer og tekstforslag bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23018083
Bilag 2: Afprøvning af satellitpraksis på Bornholm inden for lungemedicin
Bilag 3: Helbredstjek til udsatte mænd, som sjældent går til læge
Bilag 4: Tidligere screeninger for tegn på endometriose
Bilag 5: Ernæringsindsats ved og efter udskrivelse
Bilag 6: Medicingennemgang i almen praksis
Bilag 7: 1-3 nye speciallægekapaciteter
Bilag 9: 72 timers behandlingsansvar for førstegangsfødende
Bilag 10: Lettere adgang til psykologhjælp
Bilag 11: Tekstforslag - Nedbringelse af forbruget af tilskudsberettiget Ozempic i primærsektoren
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling
Regionen skal fastlægge og fordele kapaciteten på psykologområdet. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen behandlede den 7. februar 2023 forslag til den nye beregningsmodel og proces for ledige kapaciteter, hvor det blev ønsket, at administrationen genbesøgte udformningen af beregningsmodellen. Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med henblik på at træffe politisk beslutning om principper for fordeling af de ledige psykologkapaciteter samt uddelegere den årlige beregning og den løbende håndtering af de ledige kapaciteter til administrationen.
Det er regionens politiske mål at medvirke til lighed i sundhed. Det fordrer en kapacitetsplanlægning, som er på forkant og tager højde for såvel borgernes efterspørgsel og sikring af et tilstrækkeligt antal praktiserende psykologer med en passende geografisk spredning og dermed fordeling af de aktuelt 286 psykologkapaciteter.
Administrationen foreslår, jævnfør indstilling 1, at der ændres i den overordnede ramme for regionens kapacitetsplanlægning for ledige psykologkapaciteter.
Formålet med ændringen er:
Den eksisterende håndtering af ledige kapaciteter skaber længerevarende inaktivitet:
Psykologer kan ikke sælge deres praksis til hinanden, men skal aflevere deres kapaciteter til regionen, hvis de ophører. I dag samles tilbageleverede kapaciteter til bunke over seks måneder, hvorefter administrationen ud fra en beregningsmodel vurderer, hvor de ledige kapaciteter skal genopslås. Når der er truffet politisk beslutning om placeringen af de tilbageleverede kapaciteter, opslår Dansk Psykolog Forening kapaciteterne, og et Bedømmelsesudvalg vurderer og tildeler kapaciteterne til psykologerne. Processen, fra kapaciteten tilbageleveres til regionen til den tildeles, tager ni til 15 måneder afhængigt af, hvornår på året kapaciteten opsiges. Når en psykolog i dag ønsker at flytte, er det ofte lettere at få realisere ønsket ved at søge en ny kapacitet igennem Bedømmelsesudvalget og opsige den gamle kapacitet, end det er at få tilladelse til flytning. Dette bidrager til at øge antallet af kapaciteter, der opsiges, og som dermed er inaktive i en længere periode.
Forslag til overordnet ramme for håndtering af ledige psykologkapaciteter:
En væsentlig ændring i forhold til den nuværende ramme for håndtering af ledige psykologkapaciteter er, at de ledige kapaciteter først vil blive tilbudt til regionens eksisterende psykologer. Ved dette tiltag forventes det, at det bliver mere attraktivt at flytte for psykologerne. En anden vigtig effekt ved ændringen er, at kravet til psykologernes minimumsafregning fastholdes, hvilket vil have en positiv indvirkning på den samlede behandlingsaktivitet i psykologpraksis, ved praksisflytning er psykologerne fortsat forpligtet til at overholde en omsætning på mindst 175.000 kr. årligt*. Hvis en psykolog derimod får tildelt en ny kapacitet, har psykologen i dag tre* år til at etablere sig, før minimumsomsætningen træder i kraft.
(*Den nye overenskomst ændrer både minimumsomsætningen fra 150.000 kr. til 175.000 kr. og tidsperioden for, hvornår minimumsomsætningen træder i kraft, fra tre år til to år, når overenskomsten træder i kraft 1. juli 2023).
Nedenstående figur illustrerer forslaget til den nye ramme for håndtering af ledig kapacitet i et årshjul. Én gang om året udarbejdes en kapacitetsfordeling, som fastsætter kapaciteten i alle planlægningsområder. To gange om året, som hidtil, sendes de ledige kapaciteter til et Bedømmelsesudvalg, hvor nye psykologer har mulighed for at tiltræde overenskomsten. De kapaciteter, som opsiges og dermed bliver ledige, kan derimod løbende søges til flytning af psykologer, der allerede har ydernummer i regionen.
Administrationen indstiller med denne sag, at udvalget godkender forslaget om den nye overordnede ramme for håndtering af ledige psykologkapaciteter. Det er forventningen, at når praksisflytning og placering af kapaciteter sammentænkes, vil det samlet set bidrage til et højere aktivitetsniveau på psykologområdet, hvilket kommer borgerne til gode.
Ny beregningsmodel for placering af ledige kapaciteter:
Når en psykolog i regionen ophører, leveres kapaciteten fortsat tilbage til regionen. Regionen tager derefter tager stilling til, hvor kapaciteten geografisk skal placeres. Beregningsmodellen ændrer ikke på de aktive psykologers geografiske placering.
Administrationen har på baggrund af udvalgets bemærkninger på møde 7. februar 2023 justeret forslaget om ændring af beregningsmodellen for placering af ledige psykologkapaciteter. I det reviderede forslag er henvisningsdata fjernet fra beregningsmodellen, da udvalget udtrykte bekymring for, at henvisningstallet kunne skabe en negativ spiral i forhold til planlægningsområder med et lavt henvisningstal. Administrationen vurderer desuden, at henvisningsdata er for uigennemsigtige og ikke tilfører de ønskede nuancer i fordeling af kapaciteter.
Administrationen vil med forslaget anvende en ny beregningsmodel, som anvender to fordelingsparametre: Befolkningstal og ventetidstal. De to parametre skal som udgangspunkt vægte ligeligt, men i tilfælde af et ulige antal ledige kapaciteter vil den sidste kapacitet blive fordelt ud fra befolkningstallet. Se bilag 1 for yderligere detaljer om anvendelse af de to fordelingsparametre.
Administrationen indstiller med denne sag, at udvalget godkender forslag til ny beregningsmodel, jævnfør indstilling 2.
Uddelegering af den årlige kapacitetsberegning:
Såfremt udvalget godkender forslag til ny ramme for håndtering af ledige kapaciteter og beregningsmodel, forventes det, at der opnås en mere dynamisk og fleksibel kapacitetsplanlægning. For at sikre at kapaciteterne hurtigere bliver genopslået er der i administrationens forslag indtænkt, at udvalgets tid anvendes mest meningsfuldt. Administrationen foreslår derfor, at udvalget uddelegerer sin beslutningskompetence til administrationen omkring den årlige kapacitetsberegning, da denne type sager til udvalget har en mere "driftmæssig" karakter. Administrationen bemærker, at kapacitetsberegningen er afledt af beregningsmodellen, som udvalget godkender i indstilling 2. Uddelegeringen vil skabe effektive processer, hvor ledige psykologkapaciteter hurtigst muligt kan arbejde for regionen, samt sikre en nem og hurtig sagsbehandling i forhold til praksisflytning til gavn for psykologerne og i sidste ende borgerne.
Ved behov for principielle ændringer i beregningsmodellen eller hvis den årlige beregning giver anledning til uønsket skævvridning af kapaciteten, vil det blive forelagt for udvalget til politisk behandling.
Særlige forhold på Bornholm:
På udvalgsmødet den 7. februar 2023 var udvalget særligt bekymret for, hvilke konsekvenser beregningsmodellen skabte for planlægningsområde Bornholm. På grund af Bornholms særlige geografiske placering, hvor der ikke er tilstødende planlægningsområder, foreslår administrationen, at Bornholm får et fast antal kapaciteter baseret primært på befolkningstal. Bornholm vil dermed have otte kapaciteter i alt, hvor der i dag er fire aktive psykologer. Der har siden 2022 været opslået ledige kapaciteter på Bornholm, som ikke har været mulige at besætte. Det er op til udvalget at beslutte, om denne fastsættelse af Bornholms kapaciteter skal ophæves. Administrationen vil løbende vurdere, om der er øvrige planlægningsområder, som af hensyn til særlige geografiske forhold bør have et fastsat antal kapaciteter. I dette tilfælde vil vurderingen blive forelagt udvalget.
Ny overenskomst på psykologområdet:
Den 24. april 2023 blev psykologernes nye overenskomst for psykologbehandling godkendt med ikrafttræden den 1. juli 2023. I denne overenskomst åbnes der for brug af satellitpraksis for at tillade en mere spredt geografi. Det er en forudsætning, at regionen godkender rammerne for at praktisere fra en anden praksisadresse, hvilket naturligvis indvirker på kapacitetsplanlægningen. Implementering af denne løsning afventer tværregional dialog. Administrationen inddrager på den baggrund ikke satellitpraksis som element i beregningsmodellen for nuværende, men der tages løbende stilling til, om det er relevant at udvide modellen i forhold til satellitpraksis.
Ad 1) Såfremt udvalget tiltræder indstilling 1, vil den nye overordnede ramme for håndtering af ledige psykologkapaciteter træde i kraft den 1. september 2023.
Ad 2) Såfremt udvalget tiltræder indstilling 2, vil den nye beregningsmodel placere de eksisterende ledige psykologkapaciteter og gælde i ét år. Alle planlægningsområder vil dermed have et fastsat antal kapaciteter, som gælder for ét år.
Ad 3) Såfremt udvalget tiltræder indstilling 3, vil den løbende drift af beregning og fordeling af ledige psykologkapaciteter blive uddelegeret til administrationen. Tiltrædes indstilling 2 ikke, vil udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen hvert år blive forelagt en sag om godkendelse af den årlige fordeling af kapaciteter i regionen, og som konsekvens vil den løbende godkendelse af praksisflytning være pauseret.
Ny beregningsmodel og proces for ledige kapaciteter, herunder "flytteoversigten", offentliggøres på sundhed.dk og regionh.dk. Dansk Psykolog Forening og Bedømmelsesudvalget vil yderligere blive orienteret. Der vil blive udarbejdet udførlige vejledninger om praksisflytning, som udsendes via digital post til regionens psykologer.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. juni 2023. Samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp orienteres til næste møde den 1. november 2023 om udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens behandling af sagen.
Charlotte Hosbond / Sofia Kyndesen
22041601
Bilag 1: Beregningsmodellens to fordelingsparametre
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der skal i 2024 forhandles en ny overenskomst om almen praksis med ikrafttræden den 1. januar 2025.
Danske Regioner har endnu ikke udsendt et forhandlingsoplæg til regionerne, men administrationen er blevet orienteret om, at formandskabet for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) muligvis i august 2023 vil komme på besøg i Region Hovedstaden for at mødes med medlemmerne af Regionsrådet for at få deres input til de kommende overenskomstforhandlinger. Det er heller ikke udmeldt, hvornår regionerne skal indsende deres ønsker og krav til Danske Regioner, men det bliver forventeligt i løbet af efteråret.
Den gældende overenskomst om almen praksis trådte i kraft den 1. januar 2022 og skal nu forhandles på ny. Den nye overenskomst forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Region Hovedstadens ønsker til krav vil indgå i det samlede forhandlingsoplæg fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Administrationen vil holde et kort inspirationsoplæg om, hvilke krav der eventuelt kan indgå i Regions Hovedstadens ønsker til krav. Overskrifterne for administrationens oplæg vil blandt andet være:
Der vedlægges resume af Honorarstrukturrådets forslag til ny honorarstruktur for almen praksis. Resuméet kan indgå som inspiration i udvalgets drøftelser.
Til orientering kan det oplyses, at Patientinddragelsesudvalget, Regionshandicaprådet og Udsatterådet i Region Hovedstaden har anmodet om at komme med input til regionens ønsker, ligesom der vil blive indhentet input fra hospitalerne.
På baggrund af udvalgets drøftelse vil udvalget få forelagt et samlet udkast til regionens ønsker og krav på mødet den 28. august 2023.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil udvalgets drøftelse blive indarbejdet i udkastet til regionens ønsker og krav til en ny overenskomst, som præsenteres ved møde i udvalget i august 2023.
Hvis der i et kommende forhandlingsresultat mellem overenskomstens parter indgår nye opgaver, vil disse bl.a. blive finansieret via økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. juni 2023.
Oplæg til regionens ønsker og krav fremlægges på mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. august 2023 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
23024723
Bilag 1: Resume-af-honorarstrukturraadets-rapport-pixiudgave-3-maj-2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet. Udvalget godkendte, at sagens offentliggøres efter mødets afholdelse.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
I kraft af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens funktion som politikudviklende inden for planlægningsopgaver på praksisområdet skal udvalget drøfte regionens ønsker for den kommende praksisplan for psykologbehandling. Udvalgets bemærkninger vil blive medtaget i udarbejdelsen af praksisplanen.
Den nuværende praksisplan for psykologhjælp var som udgangspunkt gældende for perioden 2018-2021, men blev forlænget i regionsrådet den 14. december 2021 frem til senest medio 2024 af hensyn til de planlagte overenskomstforhandlinger på psykologområdet. Samarbejdsudvalget for psykologhjælp har den 28. februar 2023 godkendt en projektbeskrivelse for ny praksisplan, som igangsatte processen for udarbejdelsen af en ny praksisplan for psykologbehandling.
Sagen forelægges for udvalget med henblik på drøftelse af, hvilken retning regionen skal sætte for hvert af de tre overordnede temaer og temaernes perspektiver, samt hvilke ønsker der skal prioriteres.
Den nye praksisplan er som udgangspunkt gældende i fire år, dog baseret på en vurdering af, om de beskrevne målsætninger fortsat er dækkende for udviklingen af området.
Udvalget har tidligere drøftet aktiviteten for den uudnyttede tilskudsramme for psykologhjælp. Dette falder udenfor praksisplanen, men adresseres i den nye overenskomst.
Sagen er ikke længere fortrolig af hensyn til udvalgets drøftelse.
Praksisplan for psykologbehandling er regionens plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologbehandlingstilbud i regionen. Administrationen foreslår, at der i den kommende praksisplan er en tydeliggørelse af patientperspektivet, og at dette fokus kommer til udtryk i hele praksisplanen og så vidt muligt er indtænkt i alle planens kommende målsætninger.
I Region Hovedstaden er det besluttet, at udarbejdelsen af praksisplanen sker i regi af samarbejdsudvalget vedrørende psykologbehandling for at sikre forankring og tilslutning til planen i psykologpraksis. Praksisplanen omfatter alle praktiserende psykologer i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsten. En ny overenskomst for psykologbehandling træder i kraft per 1. juli 2023.
Samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp har nedsat en styregruppe til arbejdet med den nye praksisplan bestående af repræsentanter for Dansk Psykolog Forening og regionsadministrationen. Samarbejdsudvalget har godkendt en projektbeskrivelse for arbejdet, som fremgår af bilag 1.
Af projektbeskrivelsen fremgår det af side 2, at:
"Der sigtes endvidere mod en enkel og fokuseret praksisplan, med klare visioner for udviklingen af psykologpraksis som del af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Planen skal beskrive udfordringer og udviklingspotentiale i psykologpraksis og formulere fælles målsætninger for arbejdet med disse.
Planen skal omfatte få, men brede målsætninger for udviklingen af psykologpraksis. Dette skal sikre at praksisplanen får en dynamisk og visionær karakter, hvor indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år."
Som grundlag for arbejdet med udarbejdelsen af praksisplan for psykologbehandling 2024 er der udarbejdet et udkast til regionens ønsker til udviklingen af psykologpraksis i de kommende år (bilag 2).
Overenskomstens vilkår og rammer herunder også for praksisplanen
Det er overenskomsten for psykologbehandling, som fastsætter de nationale rammer og vilkår for psykologtilbuddet i Danmark. Praksisplanen udarbejdes og arbejder i forlængelse af overenskomsten og sundhedsloven og tilrettelægger indsatser og mål for udviklingen af psykologpraksis i det regionale sundhedsvæsen. Det er i regi af praksisplanen muligt at undersøge og kvalificere eksisterende rammer og vilkår i overenskomsten eller at søge om dispensation fra sundhedsloven til at afprøve forskellige udviklingstiltag. I nogle tilfælde kan det give anledning til efterfølgende ændringer af fx. overenskomsten. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har derfor et handlerum i kraft af regionens praksisplan hvorfor det er vigtigt, at der sættes en retning og et fokus, når praksisplanens målsætninger skal udarbejdes.
Psykologens opgaver og patientgrupper
Praktiserende psykologer tilknyttet overenskomst om psykologbehandling tilbyder psykologhjælp enten som selvstændig behandling eller som supplement til en medicinsk behandling. Psykologhjælp kan eksempelvis være: psykologbehandling, psykoedukation, støttende samtaler, rådgivning eller kriseintervention.
Psykologbehandling sker efter henvisning fra praktiserende læge.
De praktiserende psykologer, som er tilknyttet overenskomsten om psykologhjælp, kan tilbyde psykologhjælp med tilskud fra regionen til følgende persongrupper:
Der kan højst ydes tilskud til 12 konsultationer pr. patient pr. behandlingsforløb. Personer med let til moderat depression (persongruppe 10), og personer der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD (persongruppe 11), kan modtage tilskud op til yderligere 12 behandlinger efter genhenvisning fra praktiserende læger.
Regionen yder et tilskud på 60 % af psykologens honorar (den almindelige ordning). Der skal foreligge en skriftlig eller en elektronisk henvisning fra en alment praktiserende læge, inden behandlingen begynder, med mindre patienten selv betaler.
Regionen betaler 100 % af psykologens honorar, hvis man er mellem 18 og 24 år og henvist for depression eller angst (den vederlagsfrie ordning).
Patienter kan frit vælge mellem landets psykologer, som er tilmeldt overenskomsten.
Forslag til regionens perspektiver for praksisplan for psykologbehandling 2024:
Praksisplanen for psykologbehandling skal dels danne grundlag for kapacitetsstyringen på området og dels sætte rammen for samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Derudover vil praksisplanen indeholde perspektiver for udvikling af kvaliteten på psykologområdet.
I det følgende præsenteres en række forslag til perspektiver jf. bilag 2, som udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan drøfte og dermed bidrage til at sætte retning for udarbejdelse af den kommende praksisplan for psykologbehandling 2024:
Forslag til perspektiver vedrørende kapacitet og tilgængelighed
Forslag til perspektiver vedrørende det sammenhængende sundhedsvæsen
Forslag til perspektiver vedrørende kvalitet
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens bemærkninger og ønsker til praksisplan for psykologbehandling 2024 vil blive anvendt, når høringsudkastet udarbejdes.
I de følgende måneder udarbejdes høringsudkast til den nye praksisplan i samarbejde med styregruppen for praksisplan for psykologhjælp 2024, som forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen til godkendelse til udvalgets første møde i 2024. Udkast til den endelige plan (efter høring), forventes forelagt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i juni 2024 med henblik på godkendelse i regionsrådet samme måned.
Regionsrådet forelægges et forslag til bevilling af midler til planens implementering i forbindelse med godkendelse af den endelige praksisplan for psykologbehandling 2024. Økonomien, til realisering af praksisplanen, har tidligere været indeholdt i budgettet til praksisplaner.
Den godkendte praksisplan for psykologbehandling publiceres elektronisk på sundhed.dk og regionh.dk.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Sofia Kyndesen
22066375
Bilag 1: Projektbeskrivelse for praksisplan for psykologhjælp 2024
Bilag 2: Forslag til Region Hovedstadens ønsker til praksisplan for psykologhjælp 2024
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Hvert af de stående udvalg skal hvert år godkende en mødeplan med dato og tidspunkt for møder i deres respektive udvalg året efter. I nærværende sag fremgår administrationens forslag til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens mødeplan for 2024.
Stående udvalg skal selv vedtage sin mødeplan, jf. styrelsesloven. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Administrationen har i sit forslag til mødeplan taget højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, i kommunen og i Danske Regioner samt, at en sag normalt skal kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden. Endvidere har der været et politisk ønske om mere fleksibilitet og færre møder ryg-til-ryg-møder, hvorfor vi i planen opererer med tre mødedage frem for de samme dage. De mange hensyn til mødeplan medfører, at mødedagene flytter sig.
Mødeplanen indeholder møder frem til udgangen af 2024, og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder vil som udgangspunkt blive afholdt på Regionsgården i Hillerød. Administrationen foreslår, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen frem til december 2024 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets mødeplan for 2024 vedtaget.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, vil udvalgets mødeplan for 2024 blive offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
22053832
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængede sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Af budgetaftalen 2023 fremgår følgende politiske ønske om øget digital adgang til sundhedsvæsenet: ”Inspireret af blandt andet Digital Ø Bornholm er det vores ambition, at patienterne også i resten af Region Hovedstaden skal have øget digital adgang til sundhedsvæsenet, og hospitalerne skal medvirke til at føre denne ambition ud i livet”.
På denne baggrund præsenteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for en status på arbejdet med øget digital adgang til sundhedsvæsenet.
Baggrund
Omlægningen til mere digital adgang til sundhedsvæsenet er en nødvendighed. I 2030 vil der være omkring 700.000 danskere over 75 år, hvilket er en stigning på knap 30 pct. sammenlignet med i dag. Mange borgere vil således leve længere med sygdomme, som blandt andet kræver løbende kontakt til sundhedsvæsenet. Der er derfor store fordele i at omstille behandling, monitorering, konsultationer og pleje, så disse oftere foregår i hjemmet. Digitale løsninger sætter hospitalerne i stand til at forebygge, diagnosticere og behandle flere, hurtigere og bedre, og teknologien øger kvaliteten for den enkelte patient, der kan modtage en målrettet og præcis behandling i de rammer, hvor de føler sig mest trygge. Samtidig skal der være en opmærksomhed på, at digitale løsninger ikke er et ønske hos alle patienter. Derfor bør det være patientens valg, om konsultationen skal foregå fysisk eller virtuelt. Målet er at give patienten valget, så kontakten er tilpasset den enkeltes behov og situation.
Regionens hospitaler arbejder allerede med forskellige former for behandling i hjemmet inden for en lang række specialer, fx graviditetsområdet, lungesygdomme, hjertesygdomme, infektionssygdomme, neurologiske sygdomme, kræft, psykiatri og palliationsområdet. En del understøttes digitalt med tværgående løsninger fx i MinSP, men mange af indsatserne har karakter af enkeltstående projekter med relativt lavt patientvolumen. Enkelte indsatser har nationalt fokus som fx hjemmemonitorering af patienter med KOL eller hjertesvigt og understøttelse af sårbehandling. Flere af disse indsatser er også forankret tværsektorielt, fx hjertesvigt og KOL.
Brugen af video- og telefonkonsultationer steg kraftigt henover andet halvår 2020. Det seneste år har brugen imidlertid ligget på et relativt stabilt niveau. Således var der 4.777 gennemførte videokonsultationer i 1. kvartal 2022 og 4.445 gennemførte videokonsultationer i 1. kvartal 2023. Tilsvarende var der 284.528 gennemførte telefonkonsultationer i 1. kvartal 2022 og 286.047 gennemførte telefonkonsultationer i 1. kvartal 2023.
Hospitalernes arbejde med at øge den digitale adgang til sundhedsvæsenet
Hospitalernes direktioner har besluttet, at hospitalerne i det videre arbejde med den digitale omstilling vil fokusere på de områder, som allerede er godt i gang med omstillingen, med henblik på læring og yderligere skalering. Dette gælder især på det ambulante område.
Af bilag 1 fremgår en opsummering af hospitalernes arbejde med digitalt understøttet hjemmebehandling, deres prioritering på området, oplevede barrierer mm., samt en afdækning af igangværende indsatser på hospitalerne.
Administrationens arbejde med at øge den digitale adgang til sundhedsvæsenet
Som led i omorganiseringen og tilpasningen af Center for It og Medicoteknologi er regionens digitaliseringskræfter nu koncentreret på færre områder, hvor der er særlige strategiske gevinster at høste. Patienten i hjemmet er et af indsatsområderne, og med fokuseringen er der for alvor sat tempo på arbejdet. Det betyder, at der med afsæt i en række tekniske komponenter nu samlet set kan designes de digitale rammer i SP og MinSP, som understøtter hele behandlingsforløb i hjemmet, herunder også at patienter kan indlægges i eget hjem. Der er allerede flere gode løsninger i drift, og der er igangsat nye pilotprojekter på området.
Gevinsterne høstes imidlertid først, når der foretages en bred og grundlæggende omstilling mod mere behandling i hjemmet, hvor hele patientforløbet re-tænkes fra start til slut. Det stiller krav til, at hospitalerne sætter fokus på de ledelsesmæssige og organisatoriske rammer ift. styringen af den gennemgribende forandring, herunder hvordan det spiller sammen med det tværsektorielle område i samarbejdet med kommuner og almen praksis, for at omstillingen kan ske.
Administrationen er løbende i dialog med hospitalerne om, hvordan man på bedste vis kan understøtte hospitalerne i denne omstilling.
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
23002819
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Den 1. juli 2022 blev der etableret en ny samarbejdsstruktur for det tværsektorielle samarbejde om sundhed, som i Region Hovedstaden består af fem sundhedsklynger og et sundhedssamarbejdsudvalg, der dækker hele Region Hovedstaden. Den nye struktur skal understøtte fælles populationsansvar, mere sammenhæng i borgernes forløb og udvikling af flere nære sundhedstilbud.
Med denne sag gives en status for hvilke områder og indsatser, som de fem sundhedsklynger i Region Hovedstaden har prioriteret. Desuden indeholder sagen en oversigt over udmøntning af de midler, der er afsat i regionens budget for 2022 og 2023 til understøttelse af arbejdet i sundhedsklyngerne.
De fem politiske sundhedsklynger i Region Hovedstaden har hver afholdt to eller tre møder siden etableringen i juli 2022.
Det generelle indtryk er, at klyngesamarbejdet er kommet godt fra start.
Klyngerne havde på deres første møder overvejende fokus på drøftelser af ønsker og forventninger til samarbejdet i den nye klyngestruktur. De senest afholdte møder har derimod primært handlet om prioritering af områder og indsatser, hvor der ses særligt behov for at udvikle samarbejdet.
Fælles klyngemidler
For at understøtte starten på klyngesamarbejdet er det på nationalt niveau aftalt, at der i 2022 og 2023 afsættes midler til at understøtte arbejdet i de 22 sundhedsklynger i Danmark.
I Region Hovedstaden betød aftalen, at der i regionens budget er afsat 12,5 mio. kr. i 2022 og 2023 til opstarten af sundhedsklyngerne. Tilsvarende har de 29 kommuner i regionen i alt afsat 12,5 mio. kr. i 2022 og 2023 til klyngeopstarten.
Samlet set er der dermed udmøntet cirka 50 mio. kr. til arbejdet i de fem sundhedsklynger i Region Hovedstaden. Heraf har de fem klynger på nuværende tidspunkt disponeret cirka 30 mio. kr. til arbejdet med de områder og indsatser, som de enkelte klynger har valgt at prioritere.
Prioriterede områder og indsatser
Den ældre medicinske patient:
Alle fem sundhedsklynger har besluttet, at der skal arbejdes med indsatser, som understøtter mere sammenhæng i forløb for ældre borgere.
Politisk sundhedsklynge Byen har prioriteret en indsats, der skal forebygge unødvendige indlæggelser af borgere, som bor på plejehjem, samt en indsats om borgerens sidste tid. Desuden er der besluttet en indsats om øget brug af dosisdispensering.
Politisk sundhedsklynge Syd har ligesom klynge Byen prioriteret dosisdispensering. Derudover fokuseres på øget brug af den eksisterende samarbejdsaftale om IV-behandling i kommunalt regi, så flere borgere kan få behandling i deres nærmiljø. Sundhedsklyngen igangsætter desuden en større analyse om gode overgange – fra indlæggelse til udskrivning.
I Politisk sundhedsklynge Midt vil der også blive arbejdet med indsatser, der skal styrke sammenhæng for ældre borgere, blandt andet gennem kompetenceudvikling og vidensopbygning blandt de involverede parter. Der planlægges også en indsats om kompetenceudvikling vedrørende kateterpleje.
I Klynge Nord er der gennemført en afdækning af udfordringerne, og den politiske Sundhedsklynge vil få forelagt forslag til indsatser på møde den 23. november 2023.
Politisk sundhedsklynge Bornholm har besluttet at igangsætte en analyse, der kan gøre klyngen klogere på, hvordan samarbejdet om de akutte patienter kan styrkes.
Børn og unge med psykisk sygdom og/eller mental mistrivsel:
Styrket tværsektorielt samarbejde om børn og unges mentale mistrivsel og/eller psykiske sygdom, er også et tema, der arbejdes med i alle klynger.
Politisk sundhedsklynge Byen har med afsæt i en indledende kortlægning af tilbud og indsatser besluttet, at der skal arbejdes videre ad tre spor; analyser af henvisninger til Børne- og ungdomspsykiatrisk center (BUC), fælles kompetenceudvikling samt afdækning og analyser af samarbejdet og opgavevaretagelsen mellem BUC og kommunen om børn og unge med komplekse problemstillinger.
Politisk sundhedsklynge Syd har valgt at holde fokus på udbredelse af kendskabet til den eksisterende tværsektorielle samarbejdsaftale om børn og unge med psykisk sygdom.
Politisk sundhedsklynge Midt har besluttet at igangsætte en analyse af børn og unges mistrivsel. Desuden igangsættes indsatser, der kan styrke sammenhæng på tværs, blandt andet et udviklingsforløb, som skal give medarbejderne større viden om samarbejdspartnernes rammer og vilkår.
Politisk sundhedsklynge Nord afsætter midler til kommunernes implementering af STIME, som er en indsats der hjælper børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel, men som ikke har behov for at komme i psykiatrien. Desuden sættes fokus på indsatsen KIT (Koordineret indsats på tværs af sektorer) og modeller for samarbejde mellem almen praksis og kommunerne om tidlig opsporing af børn og unge, der mistrives.
Det bemærkes, at Børne- og ungdomspsykiatrisk center BUC også samarbejder med andre kommuner om KIT og STIME. Aktuelt har 16 kommuner således implementeret et eller flere af de fire spor, der indgår i STIME. De fire spor:
Andre indsatser: Udover ovennævnte områder er en række områder prioriteret i en enkelt klynge. Fx har Politisk sundhedsklynge Syd valgt at igangsætte en indsats i forhold til amning, og overvægtige børn og voksne, og Politisk sundhedsklynge Byen en indsats om træning før operation. Sundhedsklynge Byen vil ligeledes arbejde med indsatser om somatisk sygdom hos socialt udsatte borgere. Hvis der opnås gode erfaringer med indsatserne, kan der arbejdes for udbredelse til de øvrige klynger.
Beskrivelser af de konkrete indsatser i sundhedsklyngerne kan ses i referater fra klynge-møderne. Referaterne kan tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside: https://www.regionh.dk/politik/politiske-udvalg-og-fora/oevrige-politiske-fora/sundhedsklynger/sider/default.aspx
Sundhedssamarbejdsudvalget
Drøftelser om ønsker og forventninger til det tværsektorielle samarbejde om sundhed har også været et omdrejningspunkt på de første møder i Sundhedssamarbejdsudvalget.
Udvalget har desuden haft særligt fokus på udarbejdelse af forslag til den kommende sundhedsaftale. Aftalen skal gælde for perioden 2024 - 2027 og vil udgøre den overordnede ramme for arbejdet i de fem sundhedsklynger.
Sundhedssamarbejdsudvalget har også opgaver i forhold til videreudvikling af samarbejdet på områder, hvor der er særligt brug for tilbud og/eller aftaler, som kan gå på tværs af de fem klynger. Fx følger udvalget arbejdet med implementering af "72 timers udvidet behandlingsansvar", og udvalget har haft den første af flere temadrøftelser om børn og unge i mental mistrivsel.
Derudover har udvalget drøftet sager med særlig relevans for samarbejdet mellem Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis.
Sundhedssamarbejdsudvalget har afholdt tre møder siden starten i juli 2022.
Udvalget tager orienteringen til efterretning. Næste møderunde i de fem politiske sundhedsklynger afsluttes i november 2023. På den baggrund foreslås, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges en ny orientering om status på arbejdet i sundhedsklyngerne primo 2024.
De fem sundhedsklyngers andel af fælles midler fremgår af nedenstående skema, der også viser hvor mange midler den enkelte klynge har udmøntet til konkrete indsatser og områder på nuværende tidspunkt.
| Fælles midler 2022
| Fælles midler 2023
| Fælles midler i alt
| Udmøntet i alt
| Ikke disponeret i alt
|
| Mio. kr. | |||||
Region Hovedstaden | 25,2 | 25,2 | 50,4 | 30,2 | 20,2 |
Klynge Byen | 6,2 | 6,2 | 12,4 | 12,4 | 0 |
Klynge Midt | 6,3 | 6,3 | 12,6 | 6,5 | 6,1 |
Klynge Nord | 4,4 | 4,4 | 8,8 | 4,0 | 4,8 |
Klynge Syd | 7,8 | 7,8 | 15,6 | 7,0 | 8,6 |
Bornholm | 0,5 | 0,5 | 1,1 | 0,3 | 0,8 |
Det forventes, at ikke disponerede midler kan overføres til 2024.
Der er som bilag vedlagt en oversigt, der viser, hvor mange midler klyngerne har afsat til de enkelte indsatser.
Det bemærkes desuden, at kommunernes og regionernes økonomiaftaler for 2024 ikke indeholder aftale om midler til klyngerne. Indsatser i klyngerne vil derfor skulle finansieres af regionen og de deltagende kommuner.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Nina Clasen
23031548
Bilag 1: Bilag_ Oversigt over udmøntning af fælles midler - opdateret 120523
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
22053831
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.