Bilag 1: Administrative bemærkningerRegionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Dagsordenen blev godkendt, idet Radikale Venstre trak sag nr. 6 ”Medlemsforslag fra Radikale Venstre om opgaveglidning”.
Line Ervolder (C) ankom kl. 17:22, Turan Akbulut (C) ankom kl. 17:30.
Mødet sluttede kl. 20:20.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Turan Akbulut (C) deltog ikke under sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Venstre foreslår:
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen i sin helhed til behandling i sundhedsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at sundhedsudvalget varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal sundhedsuvalget bidrage til udviklingsarbejdet omkring at skabe en organisation og struktur på fødeområdet, der kan sikre tilstrækkelig kapacitet til den forventede stigning i antal fødsler i regionen.
Øvrige administrative bemærkninger vedlægges som bilag 1.
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag om tilføjelse af et 4. indstillingspunkt til Venstres medlemsforslag (bilag 4):
”4. at organiseringen af jordemoderklinikkerne skal sikres via en model, hvor der kan være tale om selvejende, fondsdrevne og/eller private klinikker”
Formanden satte Det Konservative Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: C (10), D (1), O (1) og V (5), i alt 17.
Imod stemte: A (9), B (5), F (4) og Ø (6), i alt 24.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Det Konservative Folkepartis ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
SF – Socialistisk Folkeparti stillede forslag om tilføjelse af et 4. indstillingspunkt til Venstres medlemsforslag (bilag 3):
”4. at organiseringen af jordemoderklinikkerne skal sikre en model, hvor der ikke trækkes overskud ud af klinikken men evt. overskud skal geninvesteres i klinikken. Det kan fx være en selvejende, fondsdrevet eller på anden vis non-profit organisering, der sikrer dette”.
Formanden satte SF - Socialistisk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: F (4), i alt 4.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), O (1), V (5) og Ø (6), i alt 37.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
SF - Socialistisk Folkepartis ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte Venstres medlemsforslaget til afstemning:
For stemte: C (10), D (1), O (1) og V (5), i alt 17.
Imod stemte: A (9), B (5), F (4) og Ø (6), i alt 24.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Venstres medlemsforslaget var herefter bortfaldet.
Hans Toft (C ) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Christine Dal (V) har på vegne af Venstre den 14. januar 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om etablering af to fritstående jordemoderklinikker i Region Hovedstaden.
Set i lyset af den nye regering, det nye arbejdsfælleskab og løfterne om mere valgfrihed i sundhedsvæsenet ønsker Venstre at styrke valgfriheden for de fødende i Region Hovedstaden, uden at gå på kompromis med sikkerheden, og give raske ukomplicerede gravide mulighed for at vælge fritstående jordemoderklinikker som alternativ til de store centrale fødegange på hospitalerne.
I andre regioner er der allerede etableret fritstående jordemoderklinikker eller truffet beslutning herom. I Region Sjælland har fødende siden 2018 med regionale midler haft mulighed for at føde på Roskilde Fødeklinik. Klinikken varetager årligt 200 fødsler svarende til ca 3-4% af regionens samlede fødsler. Da der er frit valg af fødested, benytter fødende fra Region Hovedstaden sig også af tilbuddet, men ventelisten er lang.
I Region Syddanmark har man i aftalen om budgettet for 2022 vedtaget at etablere en fritstående jordemoderklinik i Trekantsområdet med placering i Kolding og med et fødselstal på 200 fødsler årligt. I Region Midtjylland er der etableret en privat fødeklinik i Silkeborg. Her skal de fødende dog selv betale, hvilket skaber ulighed i sundhed.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil forslaget in sin henhed blive oversendt til sundhedsudvalget til realitetsbehandling.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 31. januar 2022.
23003463
Bilag 1: Administrative bemærkninger
Bilag 2: Budgetspørgsmål 016 - Jordemoderledet fødeklinik
Det Konservative Folkeparti foreslår:
Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet. Øvrige administrative bemærkninger vedlægges som bilag 1.
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Regionsrådet godkendte, at der rettes henvendelse til udlændinge- og integrationsministeren.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 19. januar 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om henvendelse til udlændinge- og integrationsministeren.
TV2 kunne 18.januar 2022 fortælle, at en iransk læge, ansat på karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, af Styrelsen for International Rekruttering og Integration blev frataget sin arbejdstilladelse og retten til at fungere som læge. Årsagen hertil er, at hans hustru ligeledes er ansat i Region Hovedstaden, dog på Nordsjællands Hospital. Dermed mener styrelsen, at ægteparret er ansat i samme virksomhed.
Det er vores opfattelse, at der intet problem er i, at et ægtepar begge er ansat i Region Hovedstaden, og på to forskellige hospitaler. Vi ville heller ikke opfatte det som et problem, hvis de var ansat på samme hospital. Lægeforeningen bakker op om dette standpunkt.
Vi mener ikke, at sundhedsvæsenet i en tid med personalemangel kan tillade sig på den måde at acceptere, at ulogiske regler spænder ben for, at patienterne kan få den behandling, som der pt. er lange ventelister til.
Det ønskes, at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet skriftligt siger fra over for regeringen og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og med krav om, at reglerne ændres, således at udenlandske medarbejdere kan blive ansat og fortsætte deres virke i Region Hovedstaden.Vi ønsker, at det skal gøres lettere for udenlandsk sundhedspersonale, der har de rette og nødvendige faglige kvalifikationer at blive ansat i det danske sundhedsvæsen, til glæde og gavn for patienterne.
Vi mener ikke, at medlemsforslaget kræver kvalificering i forretningsudvalget, idet vi forudsætter, at brevet vil indeholde ovenstående begrundelser.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, foranlediger administrationen, at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet retter henvendelse til udlændinge- og integrationsministeren.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
23006285
Bilag 1: Administrative bemærkninger
Dansk Folkeparti foreslår:
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen i sin helhed til behandling i forretningsudvalget, som i henhold til beslutning på forretningsudvalgsmøde den 25. januar 2022 har fulgt Akutberedskabet.
Øvrige administrative bemærkninger vedlægges som bilag 1.
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Der var omdelt administrative bemærkninger (bilag 1).
Formanden satte medlemsforslagets indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: C (10), O (1) og V (5), i alt 16.
Imod stemte: A (9), B (5), D (1), F (4) og Ø (6), i alt 25.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslagets indstillingspunkt 1 var herefter bortfaldet.
Formanden satte medlemsforslagets indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: C (10), O (1) og V (5), i alt 16.
Imod stemte: A (9), B (5), D (1), F (4) og Ø (6), i alt 25.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslagets indstillingspunkt 2 var herefter bortfaldet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti har den 21. januar 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om en uvildig trivselsundersøgelse i Akutberedskabet 1813.
Antallet af gange, hvor personalet i Region Hovedstaden melder sig syge, er igen stigende. Det gælder særligt medarbejdere, der arbejder i Akutberedskabet. Det vil sige på Akuttelefonen 1813, i ambulancetjenesten og nu også i coronaberedskabet. Problemet har i årevis været diskuteret i Region Hovedstaden, uden nogen reel effekt. Ifølge den seneste opgørelse fra november 2022, er medarbejderne syge i gennemsnit næsten 27 dage om året. Det er en stigning på næsten 11 dage, sammenlignet med opgørelsen fra januar 2021. Det betyder konkret, at på godt to år, er det gennemsnitlige antal sygedage hos medarbejderne ved Region Hovedstadens Akutberedskab blevet mere end fordoblet. Der er således tale om, at Akutberedskabet er den enhed i regionen, der har det højeste sygefravær. Direktøren for Danske Patienter, Morten Freil, udtaler, at det er meget alvorligt for patienterne.
Dansk Folkeparti mener ikke, at en politisk ledelse længere kan godtage sådanne forhold for såvel de mange dygtige medarbejdere samt sygdomsramte borgere.
Dansk Folkeparti foreslår derfor, at regionsformand, regionsdirektionen samt direktionen for Akutberedskabet 1813 tager fælles initiativ til iværksættelse af en helt uvildig trivselsundersøgelse af personalet i de omhandlede personalegrupper. Undersøgelsen skal foretages af en ekstern undersøger, og det pågældende firma skal selv sætte rammerne til kommissoriet for undersøgelsen. For at man konstruktivt skal kunne bruge resultatet af undersøgelsen til personalemæssige forbedringer er det ligeledes vigtigt, at den officielle ledelse i Region Hovedstaden ikke sætter indbyggede begrænsninger i, hvad en uvildig undersøger ønsker at undersøge. For god ordens skyld skal det understreges, at også personalegruppernes repræsentanter bør indrages.
Såfremt regionsrådet fremmer medlemsforslaget, vil forslaget i sin helhed blive oversendt til forretningsudvalget til realitetsbehandling.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
23005700
Dansk Folkeparti foreslår:
Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet. Regionsrådet kan også – hvis det ønsker at fremme forslaget til yderligere realitetsbehandling – beslutte at oversende spørgsmålet til udvalget for fastholdelse og rekruttering. Det følger af styrelsesvedtægten, at udvalget for fastholdelse og rekruttering varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning vedrørende initiativer i forhold til fastholdelse og rekruttering.
Administrationen henviser vedrørende spørgsmålet om ventetid til "Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet", behandlet på forretningsudvalgsmøde den 6. december 2022 (bilag 1). Øvrige administrative bemærkninger vedlægges som bilag 2.
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Medlemsforslaget blev drøftet.
Hans Toft (C), Benedikte Kiær (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti har den 21. januar 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om drøftelse af konsekvenser af SVM-regeringens tilkendegivelse om ikke at arbejde for 1000 flere sygeplejersker
Forsinkelser og udsættelser af behandlinger og operationer i Region Hovedstaden har i høj grad være foranlediget af mangel på sygeplejersker. Dansk Folkeparti har derfor set positivt på, at den tidligere regering havde som målsætning at skaffe yderligere 1000 nye sygeplejersker i hele Danmark.
Løftet var i øvrigt et af Socialdemokratiets valgløfter før forrige folketingsvalg.
Desværre er løftet på ingen måde indfriet. Det er tværtimod gået den anden vej.
Den nuværende regerings største parti har netop tilkendegivet, at man tilbagekalder sit valgløfte om 1000 flere sygeplejersker.
I den konkrete anledning ønskes en drøftelse i regionsrådet om, på hvilken måde en sådan meddelelse kommer til at indvirke på Region Hovedstadens aktiviteter, hvor sygeplejersker er en vigtig og nødvendig medspiller i behandling af borgerne.
Vil valgløftets tilbagetrækning komme til at betyde længere ventetid, og hvilke muligheder har Region Hovedstaden for selv at løse nogle af de problemer, som nu yderligere opstår
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, drøftes forslaget direkte på regionsrådsmødet. Alternativt kan regionsrådet oversende sagen til realitetsbehandling i udvalget for fastholdelse og rekruttering.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
23005701
Bilag 2: Administrative bemærkninger
Bilag 3: Eksempler på lokale fastholdelses og rekrutteringsindsatser på hospitalerne
Radikale Venstre foreslår:
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen i sin helhed til behandling i Udvalget for Fastholdelse og Rekruttering, som i henhold til styrelsesvedtægten varetager rådgivende funktioner over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning omkring nye løsninger til at fastholde og rekruttere medarbejdere i fremtidens sundhedsvæsen, herunder fleksibel brug af faggrupper.
Øvrige administrative bemærkninger vedlægges som bilag.
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Radikale Venstre trak forslaget under godkendelse af dagsorden ved mødets åbning.
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Karin Friis Bach har på vegne af Radikale Venstre den 23. januar 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om, hvordan opgaveflytning kan bidrage til at løse udfordringerne med personalemangel i sundhedsvæsenet med afsæt i et konkret tiltag på Hjørring Sygehus.
Personalemangel på sygehusene er et kendt problem, der medfører lange ventelister på en række af sundhedsvæsenets ydelser til gene og usikkerhed for patienterne.
Denne situation nødvendiggør, at der tænkes nyt og tages løsninger i brug, som man ikke tidligere har overvejet. Bl.a. anvendelse af en bredere vifte af sundhedsprofessionelt uddannet arbejdskraft og flytning af visse opgaver til nye faggrupper.
Vi er blevet inspireret af, at man på Hjørring sygehus har flyttet visse opgaver på den patologiske afdeling fra overlæger til bioanalytikere uden at miste kvalitet i resultatet. Det har ført til hurtigere prøvesvar. (https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/gitte-har-overtaget-speciallaegens-arbejde-og-det-er-godt-nyt).
Med dette forslag ønsker vi undersøgt, om lignende opgaveflytninger med fordel kunne indføres i Region Hovedstaden.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget forelægges dette til realitetsbehandling i Udvalget for Fastholdelse og Rekruttering.
Forslaget forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
23006147
Bilag 1: Administrative bemærkninger
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Sagen forelægges for regionsrådet efter indhentelse af forretningsudvalgets erklæring, da Venstre under behandlingen i Sundhedsudvalget benyttede standsningsretten. Efter den kommunale styrelseslovs § 23, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem standse udførelsen af en udvalgsbeslutning ved at begære beslutningen forelagt for regionsrådet til afgørelse. Regionsrådet skal som minimum tage stilling til, om den beslutning, som udvalget har truffet, skal bringes til udførelse eller ej. Regionsrådet kan også træffe en anden beslutning end den beslutning, som udvalget har truffet.
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Forretningsudvalget drøftede sagen og sendte den videre til behandling i regionsrådet med bemærkning om, at partierne opretholder de synspunkter, som blev tilkendegivet ved sundhedsudvalgets behandling af sagen.
Sundhedsudvalgets beslutning den 17. januar 2023:
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til SF – Socialistisk Folkepartis – ændringsforslag (se SF - Socialistisk Folkepartis ændringsforslag længere nede i teksten):
"Det foreslås:
Formanden satte Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og V (1) i alt: 5.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkepartis ændringsforslag var herefter bortfaldet.
SF – Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås:
Formanden satte SF – Socialistisk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: F (1), i alt: 1.
Imod stemte: A (2), B (1), C (3), O (1), V (1) og Ø (2), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
SF – Socialistisk Folkepartis ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Venstre stillede følgende ændringsforslag:
”Det foreslås:
Formanden satte Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: V (1), i alt 1.
Imod stemte: A (2), B (1), C (3), F (1) O (1) og Ø (2), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Venstres ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Udvalget var enige om, at protokollen skal sendes med ud sammen med høringen.
Venstre benyttede herefter standsningsretten til at standse udførelsen af beslutningen, idet Venstre ønskede sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet i henhold til § 23 i styrelsesloven, der også gælder for regionerne.
Sagen behandles af forretningsudvalget den 24. januar og af regionsrådet den 31. januar 2023.
Det er med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan for fødeområdet. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget godkender udkastet til Region Hovedstadens nye fødeplanen med henblik på at sende udkastet i høring. Fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i input fra både sundhedsudvalget og interne samt eksterne fagpersoner og interessenter.
Chefkonsulent Niels Koldkjær Formsgaard fra Center for Økonomi vil indledningsvis redegøre for økonomi på fødeområdet på sundhedsudvalgsmødet.
Baggrund og rammer
Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker dette i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Den nye fødeplan erstatter Region Hovedstadens "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" fra 2016. Arbejdet med den nye fødeplan er forankret i Region Hovedstadens sundhedsudvalg.
Hensigten med fødeplanen er at understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet. Fødeplanen skal anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen, og derfor skal fødeplanen både beskrive regionens ambitioner på området og skitsere regionens tilbud samt organisering ved graviditet, fødsel og barsel. Fødeplanen har bl.a. som formål at:
Region Hovedstadens nye fødeplan bygger videre på og konkretiserer fokusområderne i regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der blev godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Vedlagt som bilag 1.
Arbejdet med Region Hovedstadens fødeplan
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for et høringsudkast til Region Hovedstadens nye fødeplan. Høringsudkastet til fødeplanen er vedlagt som bilag 2.
Høringsudkastet er udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. sundhedsudvalgets input fra de to temadrøftelser af fødeområdet i marts 2022. Administrationen har også indhentet fagligt input og sparring gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige repræsentanter, herunder repræsentanter fra afdelingsledelserne på regionens fødesteder, en repræsentant fra pædiatrisk afdeling, en praksiskonsulent samt repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje. Derudover har der været nedsat et Advisory Board, hvor interessenter og samarbejdspartnere har bidraget med input til fødeplanen. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj var formand for Advisory Board, og herforuden deltog formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt og Karin Friis Bach, næstformand for regionsrådet. Endelig har der den 16. november 2022 været afholdt et dialogmøde, hvor der gennem bred inddragelse og involvering af både interne og eksterne interessenter, borgere og politikere er indhentet input til den nye fødeplan. Dialogmødet bød på forskellige oplæg, borddrøftelser og en paneldebat. Bilag 3 indeholder en kort opsamling med hovedbudskaber fra dialogmødet. Et første udkast til fødeplanen blev præsenteret for sundhedsudvalget den 23. november 2022, hvor input blev indhentet og skrevet ind i høringsudkastet. Herunder er det tværsektorielle samarbejde flere steder forsøgt uddybet, og der er ligeledes fokus på god ammeopstart. Derudover er et muligt pilotprojekt mellem region og kommune/civilsamfundsorganisationer vedr. fælles fødselsforberedelse indskrevet i planen.
Region Hovedstadens vision for fødeplanen er, at: "Alle familier i Region Hovedstadens skal både før, under og efter fødslen opleve et trygt og sammenhængende forløb af høj kvalitet". Med afsæt i visionen er det ambitionen, at fødeplanen bidrager til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. Mennesker har forskellige ønsker og behov – også når de bringer nye liv til verden. Derfor skal der være mulighed for at sammensætte og målrette tilbuddene, så de passer til den enkelte. Der er også fokus i fødeplanen på både internt i regionen og tværsektorielt at opspore og understøtte gravide og familier med særlige behov. Endelig er der i fødeplanen opmærksomhed på, at den gravide og partner skal inddrages i beslutninger om eget forløb, og at partneren skal inddrages under hele forløbet.
Fødeplanens høringsudkast indeholder kapitler vedr. tendenser på fødeområdet, beskrivelse af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis, regionens tilbud til kvinder og deres partner under graviditet, fødsel og barsel samt tværgående faktorer, som kan bidrage til at understøtte det gode forløb.
Fødeplanen indeholder i kapitel 5 og 6 samlet set 16 indsatser (i særskilte bokse), der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Sundhedsudvalget har på flere møder drøftet og bidraget med input til indsatserne. Indsatserne vedrører bl.a. tidlig opsporing af gravide og familier med særlige behov, fødsels- og forældreforberedelse, barsel i hhv. hjemmet og på hospitalet, styrket rådgivning efter fødslen og tilbud til forældre, der mister et barn. Nogle af indsatserne i fødeplanen kan implementeres på kort sigt, mens andre indsatser kræver både større planlægning, omorganisering, mere personale og økonomi, og vil derfor skulle implementeres på længere sigt.
Administrationen sender udkastet til fødeplanen i høring ved relevante interne og eksterne interessenter. Listen med høringsparter er vedlagt som bilag 4.
Region Hovedstaden forventer at afsætte over 200 mio. kr. til fødeområdet samt tilhørende gynækologi og pædiatri over de næste år i den såkaldte trappemodel til finansiering af det nye kvinde-barn center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Som en del af finansieringen indgår hovedparten af regionens midler vedr. "En god start på livet", hvor regeringen afsatte i alt 150 mio. kr. til en styrkelse af området. Regionen har reserveret 6,7 mio. kr. af finanslovsmidlerne til indsatsen vedr. 2 dages barselsophold eller hjemmebesøg til førstegangsfødende (jf. indsats 6 og 7), men der er ikke reserveret midler til yderligere varige og generelle kvalitetsløft. Der er i de 6,7 mio. kr. ikke reserveret midler til hjemmebesøg for flergangsfødende, så dette vil blive en merudgift. Der kan være særlige investeringer forbundet med flere af indsatserne i fødeplanen, bl.a. indsats 3, 6, 7 og 8.
Der er mulighed for at anvende de "midlertidige" midler i trappemodellen frem mod etableringen af det nye kvinde-barn center i 2026. Midlerne kan anvendes til f.eks. etableringsudgifter eller andre ikke-varige udgifter. Men ovenstående medfører, at der skal findes yderligere finansiering til indsatser med varige udgifter. Dog skal det påpeges, at det generelle løft af området på 200 mio. kr. kan give mulighed for, at fødeafdelingerne løfter nye indsatser uden særskilt bevilling.
I forbindelse med implementering af fødeplanen, vil der skulle ses på, hvordan de enkelte indsatser skal realiseres, og hvad det vil kræve.
Niels Koldkjær Formsgaard, chefkonsulent i Center for Økonomi, vil redegøre overordnet for økonomi på fødeområdet på sundhedsudvalgsmødet.
Sagen blev forelagt sundhedsudvalget den 17. januar 2023.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar og regionsrådet den 31. januar 2023.
Sundhedsudvalget vil få forelagt en revideret procesplan, herunder ny høringsproces, til godkendelse.
Charlotte Hosbond/Charlotte Lund Mikkelsen
21058988
Bilag 1: Bilag 1 Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan
Bilag 2: Bilag 2 Fødeplan Høringsversion
Bilag 3: Bilag 3 Opsamling på dialogmøde vedr. ny fødeplan (D10716237)
Bilag 4: Bilag 4 Høringsparter, Ny fødeplan for Region Hovedstaden (D10712404)
Bilag 5: Bilag 5 Politisk procesplan for ”Fødeplan for Region Hovedstaden” ver 22... (D10060679)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Anbefalet.
Nærværende sag beskriver det foreslåede pilotprojekt om flere hjemmebesøg med læge fra Akuttelefonen 1813. Det primære formål med ordningen er at sænke antallet af henvendelser i akutmodtagelsen og akutklinikker, og dermed aflaste hospitalerne ved et borgernært tilbud. Akutberedskabets forslag til pilotprojektet blev drøftet i hospitalsdirektørkredsen (HD) den 12. januar og i budgetforligskredsen den 16. januar, hvor der var opbakning til projektet.
Hospitalerne oplever et øget pres grundet mange isolationskrævende patienter med smitsomme sygdomme suppleret af mangel på personale. Det er i HD-kredsen den 5. januar blevet forespurgt om, hvorvidt Akutberedskabet kan øge kapaciteten i den præhospitale visitation (PHV) mhp. at forebygge indlæggelser. Akutberedskabet har derpå foreslået i tillæg hertil at give borgerne et nært akut tilbud ved øget brug af hjemmebesøg med læge fra 1813.
Organisering og geografisk dækning
Akutberedskabet vil kunne etablere et pilotprojekt, der indebærer en skalerbar ordning, hvor op til 10 kørende læger kan tage på hjemmebesøg hos borgere i regionen. Der er tale om op til 10 ekstra læger hver dag til hjemmebesøg, og funktionen er således et supplement til det eksisterende tilbud om hjemmebesøg. Lægerne i ordningen vil blive aflønnet jf. den gældende aftale om lægers arbejde i regionens akuthjælp indgået med YL/FAS. Der lægges op til, at en til to læger vil køre ud fra Nordsjællands Hospital mhp. at dække den nordlige del af regionen, mens de resterende læger vil køre ud fra Akutberedskabet i Ballerup og dække resten af regionen. Tilbuddet dækker i første omgang ikke Bornholm.
Akutberedskabet står for at stille med op til 10 egnede læger inkl. udstyr samt en dispatcher i vagtcentralen, der skal koordinere de kørende lægers ture. Lægernes udstyr er det samme som i den nuværende ordning med hjemmebesøg fra 1813, og omfatter en computer med relevant software og to telefoner. Lægerne i ordningen vil være på mellemvagtsniveau, hvorfor der vil være behov for en bagvagtsfunktion for de kørende læger. Akutberedskabet foreslår, at bagvagtsfunktionen fungerer ved, at de kørende læger kan rådføre sig med en bagvagt fra akutmodtagelsen på det hospital, patienten ellers ville være blevet henvist til. Den konkrete implementering vil ske sammen med hospitalerne.
Befordring af lægerne i ordningen
Akutberedskabet har været i dialog med Center for Ejendomme mhp. befordringsløsning fx ved regionens biler til afhentning af blodprøver mv., idet lægebefordringen sker udenfor almindelig arbejdstid. Hvis denne måde viser sig fordelagtig, vil befordringen etableres i pilotprojektet. Ved behov for yderligere befordring det Center for Ejendomme kan stille til rådighed, tilkøbes ekstra taxaberedskaber ved den eksisterende aftale for lægevagtskørsel.
Tidsrum, projektperiode og skaleringsmuligheder
Tilbuddet vil blive etableret i tidsrummet fra kl. 17 til 01 alle hverdage og kl. 12 til 20 i weekenden. Tidsrummet er lagt ift. de typiske spidsbelastningsperioder på 1813. Lægerne vil således have vagter af otte timers varighed.
Tilbuddet etableres som udgangspunkt for en periode på to måneder. Akutberedskabet har som intention at kunne påbegynde opstart af tilbuddet ca. en uge efter beslutning. Ordningen kan skaleres løbende op til maksimalt 10 kørende læger. Implementering af pilotprojektet vil blive drøftet i Driftsgruppen for Akuthjælpen for voksenområdet. Skaleringen sker ift. det observerede behov.
Målgruppe og henvisningskriterier
Visitationen til hjemmebesøg med læge vil foregå som på nuværende tidspunkt, dvs. gennem Akuttelefonen 1813. Målgruppen for hjemmebesøg i nærværende tilbud er patienter, som ellers ville være blevet henvist til fysisk besøg på en akutmodtagelse eller akutklinik enten i det nuværende vurderingsspor eller behandlerspor-sygdom (lægevagtsspor). PHV-enhederne vil også kunne visitere til et hjemmebesøg med læge i tilfælde, hvor paramedicineren finder denne respons mest hensigtsmæssigt.
Data fra 1813 viser, at der i dag henvises ca. 250 patienter til ovenstående spor på hverdage og ca. 500 patienter i weekender/helligdage. Mere end 30 pct. af henvisningerne udgøres af børn mellem 0 og 10 år.
Antal hjemmebesøg pr. dag
Antal hjemmebesøg pr. dag i den nuværende ordning
Lægerne ved 1813 allokeret til hjemmebesøg i den nuværende ordning har som udgangspunkt 8 timers vagter. I hverdagene er vagttidspunkterne fra 17-01 og i weekenderne fra 12-20. De håndterer både hjemmebesøg til syge borgere, og er ansvarlige for ligsyn. Et hjemmebesøg tager ca. 51 minutter, og i løbet af en 8 timers vagt har lægen ca. en time, som anvendes på andet end opgaver. Dermed vil lægen kunne nå ca. 8 hjemmebesøg ud af de 7 timers tilgængelig vagttid.
Akutberedskabets forventning i antal hjemmebesøg i den supplerende ordning
Med afsæt i ovenstående forudsætninger, er det Akutberedskabets vurdering, at hver læge i ordningen vil kunne foretage mellem ca. 7 og 9 hjemmebesøg på en vagt. Ved fuld skalering til 10 kørende læger er det således mellem ca. 70 og 90 hjemmebesøg pr. dag i den supplerende ordning.
Evaluering af pilotprojektet
Ordningen er et vintertiltag. Evaluering af ordningen vil indgå i en bredere drøftelse af akutstrukturen på tværs af kommuner og regioner – herunder, hvad aflaster mest inde på hospitalerne. Det vil bl.a. blive undersøgt hvor stor en andel af de udførte hjemmebesøg, der kan forebygge en senere henvendelse til en akutmodtagelse/akutklinik.
Der er behov for, at de kørende læger kan rådføre sig med en bagvagt på det hospital, patienten ellers ville være blevet henvist til. Eftersom HD-kredsen er positiv indstillet overfor Akutberedskabets forslag, stiller hospitalerne med en bagvagt. Siden det er ”nye læger”, er forventningen, at ordningen ikke går ud over svartiden i 1813.
Opstart og den løbende opskalering påvirkes af mulighederne for befordring og bemanding af ordningen.
Akutberedskabet drøfter bagvagtsfunktionen med driftsgruppen for akuthjælpen den 23. januar. Initiativet vil ikke resultere i merudgifter for hospitalerne, men at det derimod vil aflaste hospitalernes akutmodtagelser og frigøre ressourcer til andre patienter.
Etablering af ordningen med en to måneders afprøvning forudsætter finansiering. Det bemærkes, at estimatet for lægernes løn er beregnet med afsæt i timeløn for læger jf. aftalen med YL/FAS for lægers arbejde i Akuthjælpen i Region Hovedstaden. Dette er den aftale alle læger i regionens akuthjælp arbejder under. Da der er taget udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning for lægernes timeløn (1.000 kr./time), præsenteres de forventede lønudgifter som et interval. Foruden løn til læger er der udgifter til en ekstra dispatcher på op mod 0,15 mio.kr. i vagtcentralen, som vil indgå i koordineringen af hjemmebesøg med de kørende læger i projektet.
Beregning af udgifter til befordring tager afsæt i den nuværende aftale, men for at opveje for usikkerhed omkring leverandør præsenteres de forventede udgifter som et interval.
Administrationen anbefaler at reservere 6,5 mio.kr. fra budgetreserven indtil midlerne fra den kommende akutpakke udmøntes. I tilfælde af, at midlerne er bundet op til initiativer, der ikke gør det muligt at finansiere ordningen, foreslås finansiering ved midtvejsforhandling med regeringen. Alternativ findes midler fra reserven på 100 mio.kr.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar og regionsrådet den 31. januar 2023.
Jens Buch Nielsen/ Lars Æbeløe- Knudsen
23003581
Bilag 1: Bilag 1 - Notat om pilotprojekt for øget brug af kørende læger fra 1813
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Christoffer Buster Reinhardt (C), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Jesper Hammer (D) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Anbefalet.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 9. januar 2023:
Anbefalet, med den i sagen beskrevne begrundelse for udmøntningen af midler til F-ACT teams i ældrepsykiatrien ifm. budgetaftale for 2023.
Med budget for 2023 vedtog regionsrådet, at der afsættes 3,2 mio. kr. til opnormering af F-ACT teams i voksenpsykiatrien i 2023 med forventning om, at der kommer midler til psykiatrien fra 2024 og frem i forbindelse med 10-årsplanen og kommende finanslove. Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 22. november 2022 forelagt en orientering om planer for udmøntning af midler til F-ACT teams i 2023, og besluttede i den forbindelse at rejse sagen som en beslutningssag i social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023, forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.
Af Region Hovedstadens budgetaftale for 2023 fremgår vedr. voksenpsykiatrien: "Vi afsætter 3,2 mio. kr. til opnormering af F-ACT (team der yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom) i 2023 med forventning om, at der kommer midler til psykiatrien fra 2024 og frem i forbindelse med 10-årsplanen og kommende finanslove."
Med regeringens 'Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed' er der på landsplan afsat 77,2 mio. kr. fra 2023 til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.
Nedenfor fremgår forslag til udmøntning af midler til F-ACT teams i forbindelse med regionens budget for 2023.
Om F-ACT
F-ACT står for ’Flexible Assertive Community Treatment’, som på dansk kan oversættes til ’fleksibel udgående og opsøgende behandling i patientens nærmiljø’. F-ACT er en hollandsk udviklet model, hvor et team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom. F-ACT modellen er tilpasset danske forhold og er i Region Hovedstaden velafprøvet inden for voksenpsykiatrien, idet der siden 2018 er implementeret F-ACT teams i alle 15 psykiatriske voksenambulatorier med stor tilfredshed hos såvel patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Derudover er man i gang med at implementere F-ACT teams for unge.
F-ACT modellen betyder i praksis, at et tværfagligt team hurtigt kan ”skrue” op og ned for den helhedsorienterede, fleksible, udgående og direkte ambulante støtte til den enkelte patient, så intensiveret behandling og kontakthyppighed følger den enkelte patients behov. Formålet med at kunne tilbyde intensiveret behandling i visse perioder er bl.a. at forebygge indlæggelser og tvangsindlæggelser, samt at forebygge forværring og sikre tryghed, når den enkelte oplever forværring, eller har sårbare perioder i forløbet. Det kan fx være som ny patient, ved forværring af symptomer, mangel på egenomsorg, medicinskift, i forbindelse med indlæggelse, mv. Derudover er det tanken, at F-ACT teams fremmer en recoveryorienteret tilgang, har fokus på hjælp til at få hverdagen til at fungere for den enkelte, samt bidrager til mere optimal ressourceudnyttelse.
Forslag om udmøntning af midler til F-ACT ifm. budget for 2023
På ambulatorier med F-ACT teams i Region Hovedstadens Psykiatri ses der aktuelt en stigende vækst i patienter og et kapacitetspres. Social- og psykiatriudvalget prioriterede på møde den 25. maj 2022 fem budgetforslag til budgetforhandlingerne for budget 2023, hvoraf et af forslagene omhandlede styrkelse af den ambulante kapacitet. Budgetforslaget fremgår af bilag 1. Af administrationens bemærkninger til forslaget fremgår, at der er behov for løfte kapaciteten i den ambulante voksenpsykiatri, herunder de psykiatriske ambulatorier med F-ACT teams, hvor størstedelen af de ambulante patienter behandles, og hvor der har været et vedvarende henvisningspres. Administrationen anbefalede på den baggrund, at de eksisterende 45 F-ACT teams skulle styrkes med i gennemsnit 0,5 erfaren sygeplejerske pr. team svarende til i alt 22,5 årsværk. Det ville i så fald betyde, at der skulle afsættes økonomi svarende til ca. 23,1 mio. kr. årligt med budget 2023-2026.
Regionsrådet vedtog med budgetaftale for 2023, at afsætte 3,2 mio. kr. til opnormering af F-ACT i voksenpsykiatrien i 2023 med forventning om, at der kommer midler til psykiatrien fra 2024 og frem i forbindelse med 10-årsplanen og kommende finanslove. Der er således tale om et engangsbeløb for 2023.
Med de 3,2 mio. kr. til styrkelse af F-ACT teams i 2023 er det Region Hovedstadens Psykiatris vurdering, at en jævn fordeling af midlerne til opnormering af de nuværende 45 F-ACT teams, som administrationen foreslog i bemærkningerne til budgetforslaget, vil give en budgetøgning på 80.000 kr. pr. F-ACT team (svarende til ca. 0,15 årsværk), hvilket vurderes ikke vil være tilstrækkeligt til at have reel indvirkning på kapacitetsudfordringen. På den baggrund vurderes, at der med det afsatte beløb på 3,2 mio. kr. vil kunne opnås en større effekt ved at anvende midlerne mere målrettet. Konkret foreslås, at midlerne anvendes i ældreambulatorierne, som er en del af den ambulante voksenpsykiatri, og herved samtidig sikre, at der implementeres F-ACT modellen. Forslag til anvendelsen af midlerne præciseres nedenfor. Derudover er det vurderingen, at der vil kunne opnås et mere bredt løft af den ambulante psykiatri i F-ACT ambulatorierne med de midler, der med regeringens 'Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed' er afsat til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.
Ambulant behandling af ældre i psykiatrien
Region Hovedstadens Psykiatri har fem ældrepsykiatriske ambulatorier, der tilbyder undersøgelse og behandling af patienter på 70 år eller derover med svære psykiatriske lidelser, der ikke kan behandles i almen praksis eller kommunalt regi. Antallet af ældre er stærkt stigende, og med denne stigning ses også en stigning i henviste over tid til de ældrepsykiatriske ambulatorier. Der er aktuelt et stort pres på kapaciteten i disse ambulatorier med 60-85 patienter pr. behandler/kontaktperson. Til sammenligning har øvrige psykiatriske ambulatorier med F-ACT teams 35-40 patienter pr. behandler/kontaktperson. Antallet af patienter pr. behandler/kontaktperson er således betydeligt højere i ældrepsykiatri. Det gælder også selvom der tages højde for at medarbejdere med kontaktpersonfunktion i ældrepsykiatri har andre opgaver end i F-ACT teams pga. andre samarbejdspartnere som fx hjemmesygepleje, personale på plejehjem og demenskoordinatorer. Der er desuden en stor opgave i ældrepsykiatri forbundet med at koordinere indsatsen, når mange skal samarbejde, herunder også vejledning og rådgivning ift. psykiatriske lidelser og den sygepleje, der er nødvendig. Derudover er der på de ældrepsykiatriske ambulatorier et betydeligt behov for at styrke organiseringen og standardisere behandlingen, fx ift. at kunne lave hurtig opfølgning efter udskrivelse. Der er særligt fire grupper af patienter i de ældrepsykiatriske ambulatorier, som har behov for en styrket indsats:
Der foreslås på den baggrund, at der afprøves en fælles tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier med henblik på at løfte området. Ved brug af en fælles F-ACT model til ældre psykiatriske patienter kan behandlingsintensiteten hurtigt op- og nedskaleres ift. den enkelte patients tilstand. Det vil sige, at patienter i forværring kan få daglig kontakt ved behov med en af teamets medarbejdere, og i stabile perioder kan få individuel behandling hos et fast medlem af teamet. Med F-ACT modellen kan alle i et team byde ind ift. opgaver omkring den enkelte patient, så det ikke kun er den faste kontaktperson, der står med ansvaret. Den behandlingsansvarlige læge kan stå mere til rådighed for en meget dårlig patient, og utrygheden reduceres, idet medarbejderen er en del af et team, hvor alle tager ansvar. Det er samtidig forventningen, at det vil bidrage til mere hensigtsmæssig brug af ressourcer.
F-ACT til ældre vil samtidig indgå i et større udviklingsarbejde, der pågår på de fem ældrepsykiatriske ambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri, der gennem en årrække har arbejdet med et mere ensartet tilbud på tværs af centre, samtidig med der er fokus på et opbygge et solidt fundament for at videreudvikle og styrke området.
Forslag til anvendelse af midler til F-ACT i ældrepsykiatrien
På baggrund af ovenstående foreslås, at de 3,2 mio. kr. i 2023 anvendes, dels til at opnormere de ældrepsykiatriske ambulatorier med én medarbejder hver, og dels til at udvikle og opstarte implementeringen af en tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover foreslås afsat 0,5 årsværk til den ambulante ældrepsykiatri på Bornholm. Øvrig drift omfatter PC’er, kontorhold, kørsel, kurser, mv. Nedenfor fremgår budgetoverslag for 2023:
| Budgetpost | Mio. kr. |
|---|---|
| Én sygeplejerske pr. ældrepsykiatrisk ambulatorium (5*525.000 kr.) | 2,6 |
0,5 årsværk (sygeplejerske) til den ambulante ældrepsykiatri | 0,3 |
| Øvrig drift (5,5*40.000 kr.) | 0,2 |
| Etableringsomkostninger | 0,1 |
| I alt | 3,2 |
Der vil i samarbejde mellem de psykiatriske centre og de ældrepsykiatriske ambulatorier blive udarbejdet en tids- og procesplan for udmøntning af midler, samt udvikling og implementering af en fælles tilpasset F-ACT model for ældre psykiatriske patienter.
Ved tiltrædelsen af indstillingen vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet, at godkende forslag til udmøntningen af midler til F-ACT teams i ældrepsykiatrien ifm. budget for 2023.
Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen blev behandlet i social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023 og forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
22067982
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Anbefalet, idet forretningsudvalget ønsker en præcisering af de økonomiske udfordringer i forhold til regionens samlede bygningsmasse tilføjet udtalelsen til Sundhedsministeriet.
Rigsrevisionen tog i december 2021 initiativ til en tværgående undersøgelse med henblik på at vurdere, om regionernes vedligeholdelsesindsats af deres sygehusbygninger har været tilfredsstillende.
Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 6/2022). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde den 14. november 2022, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelse er vedlagt som bilag 1.
Sundhedsministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 6/2023 om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.
Regionsrådet blev den 14. november 2022 orienteret pr. e-mail om beretningen og om administrationens bemærkninger hertil.
Udkastet til udtalelse fremhæver de overvejelser og initiativer, som Rigsrevisionens beretning har givet anledning til.
Statsrevisorernes bemærkninger
Beretningens konklusion og Statsrevisorernes bemærkninger er møntet på regionerne generelt. Rigsrevisionen konkluderer, at ”Region Hovedstaden har en tilfredsstillende styring af opgaven med vedligeholdelse af deres sygehusbygninger”.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet.
Tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.
Jens Buch Nielsen / Signe Birch Müller
21067164
Bilag 2: Beretning om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbyninger
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Leila Linden (A), Benedikte Kiær (C), Christoffer Buster Reinhardt (C), Hans Toft (C), Jesper Hammer (D) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Anbefalet.
Formålet med byggeprojektet er at tilkoble det eksisterende hospital - Rigshospitalet Glostrup - til det nybyggede Neurorehabiliteringshus, der officielt er navngivet Bodil Eskesen Centret. Byggeprojektet forventes afsluttet i 4. kvartal 2022 med henblik på ibrugtagning i 2. kvartal 2023.
Om Bodil Eskesen Centret
Bodil Eskesen Centret skal skabe rammerne for den bedste pleje, behandling og genoptræning af patienter med skade på hjerne og i rygmarv fra hele Østdanmark, herunder også Grønland og Færøerne. Der etableres 25.000 m2 med 125 sengestuer med eget bad og toilet, ambulatorier, multihal og træningsbassin. Derudover etableres også et familiehus til pårørende, der kommer langvejs fra. Byggeriet forventes at tages i brug af medarbejdere og patienter i maj 2023 og har et samlet budget på cirka 1,0 mia. kr.
Projektbeskrivelse
De gennemførte ombygninger har til formål at tilkoble det nybyggede Bodil Eskesen Center til det eksisterende hospital. Arbejdet har blandt andet omfattet:
Arbejdet er gennemført successivt gennem en længere periode og har bestået af en række forskellige delelementer, der er fordyret pga. de seneste års prisstigninger. Der har ikke fra starten af processen været opmærksomhed på, at de forskellige delelementer samlet set vil overstige 10 mio. kr., og at sagen derfor oprindeligt burde være forelagt forretningsudvalget og regionsrådet inden påbegyndelse af arbejdet.
Størstedelen af byggearbejderne, der i alt har beløbet sig til 15,4 mio. kr., er afsluttet ved udgangen af 2022.
Når bygningsarbejderne er afsluttet, vil der være de nødvendige adgangsveje og forsyningskilder mellem det eksisterende hospital og Bodil Eskesen Centeret.
Der vurderes ikke at være risici forbundet med projektet.
Bevilling til byggeprojektet finansieres af Rigshospitale og de bevillingstekniske konsekvenser præciseres nedenfor.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1 | CEJ | 15,4 mio. kr. (2022) | Engangsudgift | Projektet finansieres af Rigshospitalet. |
Bevillingssagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.
Mogens Kornbo / Michael Langgaard Nielsen
22073369
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Christoffer Buster Reinhardt (C), Hans Toft (C), Jesper Hammer (D) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Anbefalet.
Regionsrådet godkendte den 22. oktober 2019 en samlet økonomi på 70 mio. kr. til ombygning og indkøb af apparatur – heraf 35 mio. kr. fra en privat donation og en regional investeringsbevilling på 35 mio. kr. finansieret ved leasing. Regionen finansierer selv indkøb og installation af trykkamre gennem leasing, mens fondsdonationen går til finansiering af de nødvendige om- og tilbygninger samt installationer på Rigshospitalet.
Etableringen af det nye kompleks har blandt andet afventet, at der blev frigjort plads på grunden. Dette har været gennemført som en del en samlet helhedsplan for Rigshospitalet. Siden det oprindelige projekt blev udarbejdet, er markedspriserne steget markant, så der nu er behov for en yderligere bevilling til om- og tilbygning af trykkammeranlægget på Rigshospitalet, jf. fortroligt bilag 1.
Sagen præsenteres i en åben og lukket del. Sagens økonomiske del præsenteres i bilag 1, der er fortroligt af hensyn til regionens forhandlinger om udførelse af om- og tilbygningen.
Rigshospitalets trykkammerfunktion
Rigshospitalet har landets eneste multikammerinstallation med kapacitet til at behandle akutte og intensivt behandlingskrævende patienter. Rigshospitalets trykkammerfunktion har således både en regional og national funktion for akutte behandlinger, herunder særligt behandling af dykkersyge, hvor Rigshospitalet også servicerer forsvaret i akutte situationer såvel som civile erhvervsdykkere samt bore- og tunnelarbejdere. Rigshospitalets trykkammer indgår derfor i det nationale SAR-beredskab.
Behovet for nye trykkammerfaciliteter
Der gennemføres for tiden ca. 3.500 - 4.000 planlagte og 4 - 500 akutte trykkammerbehandlinger årligt. På den elektive side bruges trykkammerbehandling i forhold til:
Akutte patienter udgøres bl.a. af:
Formålet med at behandle patienter i trykkammer er blandt andet, at der kommer mere ilt til det beskadigede område, at der dannes nye blodkar, og at der genskabes et normalt væv.
Som det fremgår af regionsrådets beslutning fra 2019, er det nuværende trykkammer forældet og nedslidt, og kapaciteten svarer ikke til det aktuelle behov. Der er kun én behandlersektion, hvilket betyder, at ambulante patienters behandlingsforløb ofte må aflyses på grund af akutte patienter. Det nuværende trykkammer er 25 år gammelt. Udgifterne til vedligehold er stigende, og det er særdeles vanskeligt at få reservedele.
Rigshospitalets trykkammerenhed udfører kliniske forskningsprojekter. Private donationer er givet til forskning i det nye trykkammeranlæg, der ikke kan udføres med det nuværende trykkammeranlægs begrænsninger.
Etablering af det nye trykkammeranlæg
Der er behov for, at det nye trykkammeranlæg er væsentligt større end det nuværende trykkammer for at have den nødvendige kapacitet og leve op til nutidens standarder. Det nye trykkammerkompleks vil bestå af to kamre med tilhørende overvågning for at kunne behandle planlagte og akutte patienter samtidig.
Byggeriet af selve trykkamrene følger tidsplanen, der er aftalt med kontraktvinderen HYPCOM, og stålkonstruktionen forventes færdiggjort primo 2023. Byggeriet af selve trykkammeret, der udføres af HYPCOM i Finland, holder tidsplanen.
Udfordret marked for byggeri og behov for prisregulering
Siden det oprindelige projekt blev udarbejdet, har markedsudviklingen betydet stigende priser og dermed en fordyrelse af projektet. Regionens byggeprojekter påvirkes af den generelle prisudvikling og leveringsudfordringer inden for byggebranchen. Markedet for byggeri er i disse år under massivt økonomisk pres, primært afledt af situationen som følge af Covid19 og Ukrainekrigen.
Siden regionsrådet godkendte etablering af det nye trykkammeranlæg, er der ikke foretaget en prisregulering af projektet. Der er derfor behov for at prisregulere projektet i henhold til udviklingen på det generelle byggemarked.
Tidsplan for projektet
Der er indgået kontrakt med en leverandør angående levering af apparatur. Hvad angår om- og tilbygningen, har Regionens Strategiske Partnerskab beregnet, at entreprisen ikke kan gennemføres inden for den i 2019 fastsatte økonomiske ramme, uden at denne korrigeres for den markedsmæssige udvikling. Såfremt sagens indstillinger tiltrædes, skal der forhandles en endelig pris med Det Strategiske Partnerskab.
Pt. klargøres området med henblik på at kunne opføre trykkammerkomplekset. Byggeri og installation af apparatur forventes at kunne færdiggøres ved udgangen af 4. kvartal 2023, hvis sagens indstillinger tiltrædes.
Hvis sagens indstillingspunkter tiltrædes, iværksættes det videre arbejde med om- og tilbygning omgående således, at selve trykkammeret kan indbygges fra medio 2023.
I det nuværende marked for byggeri er der fortsat en risiko forbundet med stigende markedspriser. Administrationen forsøger at tage højde for dette ved den konkrete projektering og planlægning.
Såfremt sagens indstillingspunkter tiltrædes, forhøjes den eksisterende investeringsbevilling. Forhøjelsen finansieres af den i Budget 2023 afsatte reserve på 50 mio. kr. til håndtering af budgetudfordringer og akut opståede behov. Projektets økonomi er beskrevet i fortroligt bilag.
Rigshospitalet vil fortsat skulle afholde samtlige merudgifter forbundet med den efterfølgende drift af de nye og større trykkammerfaciliteter.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.
Mogens Kornbo / Michael Langaard Nielsen
23001953
Bilag 1: Lukket bilag.
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Vibeke Westh (A), Benedikte Kiær (C), Christoffer Buster Reinhardt (C), Hans Toft (C), Jesper Hammer (D), Anja Rosengreen (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Anbefalet.
Som en del af arbejdet med en ny vision for fremtidens Rigshospital planlægges en studietur til London d. 24.-26. maj 2023 for den politisk nedsatte visionsgruppe, der indgår i arbejdet med en ny vision. Studieturen skal med besøg på forskellige hospitaler i London bidrage med et internationalt perspektiv på og inspiration til arbejdet med Fremtidens Rigshospital, og med denne sag forelægges program og økonomiske ramme for studieturen med henblik på godkendelse.
Arbejdet med en ny vision for Fremtidens Rigshospital er funderet i målsætninger om, at Rigshospitalet:
Visionsgruppen har i løbet af 2022 deltaget i en række aktiviteter, der har haft til formål at tilvejebringe et solidt vidensgrundlag, der kvalificerer den politiske retning for Fremtidens Rigshospital. Som led i denne proces er det besluttet at gennemføre et studiebesøg til udlandet med det formål at indhente viden og international inspiration til det videre arbejde med at omsætte visionen for Fremtidens Rigshospital.
Der vurderes ikke at være en enkelt destination, som vil kunne inspirere bredt til arbejdet på Rigshospitalet. London er valgt som destination, da det engelske sundhedsvæsen i mange år har arbejdet målrettet med løsninger på store velfærdspolitiske problemstillinger, og hospitalerne i London er generelt af et højt internationalt fagligt niveau. Desuden er det engelske sundhedsvæsen optaget af digital forbundethed, anvendelse af ny teknologi samt individuelt og skræddersyet patientperspektiv.
Program for studietur
Studiebesøget vil forløbe over tre dage i perioden den 24.-26. maj 2023 og er sammensat af nedenstående hovedaktiviteter. Det endelige faglige indhold under hver hovedaktivitet afventer nærmere dialog og afklaring med ambassaden og de pågældende hospitaler. Dette vil ske, når programoplæg og budget er godkendt.
Dag 1: Onsdag den 24. maj 2023
Dag 2: Torsdag den 25. maj 2023
Dag 3: Fredag den 26. maj 2023
Delegation
På studieturen deltager Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital, der består af følgende, samt repræsentanter fra den administrative styregruppe for visionsprojektet.
Deltagere fra visionsgruppen:
Studieturen kan afholdes inden for en samlet økonomisk ramme på 140.000 kr. ekskl. klimakompensation for flyrejserne. Der henvises til afsnit om økonomi nedenfor.
Hvis indstillingen tiltrædes, godkendes programmet og den økonomiske ramme for studieturen til London.
Studieturen forventes at kunne gennemføres for en samlet budgetramme på 140.000 kr. svarende til 20.000 kr. for hver af visionsgruppens 7 medlemmer af Regionsrådet, hvilket er samme beløbsgrænse for studieture som for de stående udvalg. Udover ovenstående budgetramme betales klimakompensation på 500 kr. pr. tjenesterejse, hvilket afholdes af politikerkontoen.
Der forventes op mod 12 deltagere inkl. repræsentanter fra den administrative styregruppe på studieturen, og der budgetteres således med en udgift pr. deltager på 11.667 kr. Budgetrammen er udspecificeret nedenfor ud fra foreløbige estimater.
| Fly til og fra London | 23.000 kr. |
| Hotel | 36.000 kr. |
| Transport til faglige besøg (busleje) | 20.000 kr. |
| Faglige besøg og forplejning | 49.000 kr. |
| Uforudsette udgifter og evt. kursudsving | 12.000 kr. |
| Total | 140.000 kr. |
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 24. januar og regionsrådet d. 31. januar 2023.
Charlotte Hosbond / René Lynderup Frank
20014281
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C), Jesper Hammer (D) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag om tilføjelse af et indstillingspunkt 2 (bilag 2):
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 15.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet.
Sagens indstillingspunkt 1 blev enstemmigt anbefalet.
Sagen inkl. ændringsforslag var herefter anbefalet.
Af Region Hovedstadens budget for 2023 fremgår det under bevillingsområdet Kollektiv trafik, at:
”På grund af den ekstraordinære usikkerhed om passagerindtægter og udgifter til især brændstof, har Movias bestyrelse besluttet at fravige princippet om budgetstabilitet mellem 1. og 2. behandlingen af Movias budget 2023. Hvis Movias budget ændrer sig væsentligt ved 2. behandlingen i december, vil administrationen indstille kompenserende tiltag.”
Movias bestyrelse har i december godkendt det endelige budget, som indebærer et øget tilskudsbehov fra Region Hovedstaden i 2023 på 37 mio. kr.
Når Region Hovedstadens budget godkendes, indgår tilskuddet til Movia med udgangspunkt i 1. behandlingen af Movias budget. Under normale omstændigheder er der budgetstabilitet mellem 1. og 2. behandlingen, men da der for tiden er en større usikkerhed end vanligt både med hensyn til prisudvikling og indtægterne efter Covid-19, har Movias bestyrelse vurderet det nødvendigt at fravige dette princip i forbindelse med budgettet for 2023.
Movia har på baggrund af Nationalbankens nyeste prognoser opjusteret budgettet ifm. 2. behandlingen, hvormed Region Hovedstadens udgifter til kollektiv trafik i 2023 er blevet 37 mio. kr. større end i det vedtagne budget 2023. Movias formandskab har udsendt vedhæftede orientering til borgmestre og regionsrådsformænd. Det øgede tilskudsbehov vil blive fordelt over året på de acontobetalinger, regionen betaler til Movia hver måned.
Administrationen anbefaler, at merudgiften til Movia afholdes via budgettet for Regional Udvikling med træk på det akkumulerede overskud, da køb af batteritog til Nærumbanen er blevet udskudt, mens forventningen til efterregulering til Movia i 2024 er nedjusteret med 10 mio. kr. Der er dermed opstået rum til at afholde det øgede tilskudsbehov, uden at det får betydning for planerne for håndtering af jordforurening.
Movia vurderer, at det ekstraordinært høje tilskudsbehov er et problem til og med 2023. I 2024 er forventningen på baggrund af Nationalbankens prognoser, at bidragene til Movia i faste priser vil falde med godt 200
mio. kr. i forhold til 2023, som følge af højere passagerindtægter, lavere forventede energiudgifter og bedre kontraktpriser i det seneste udbud af bustrafik, som har fuld effekt i 2024. Dermed forventes regionens tilskudsbehov fra 2024 og frem fortsat at være på niveau med overslagsårene i regionens vedtagne budget.
Forslag til handlemuligheder
Af brevet fra Movia fremgår det, at Movia arbejder for at reducere udgiftspresset i 2023 ved:
Takststigninger reguleres af takststigningsloftet, som fastsættes af Trafikstyrelsen med udgangspunkt i omkostningsindeks. De takststigninger, der netop er trådt i kraft i januar 2023 er fastlagt ud fra skøn lavet december 2021 og tager ikke højde for den prisudvikling, der har været i 2022. Med prisudviklingen i 2022 forventer Movia, at takststigningsloftet i 2024 vil være ca. 10 pct. Movia er sammen med de øvrige trafikselskaber i dialog med staten om at fremrykke takstreguleringen for 2024, så indtægter og udgifter igen kan flugte med hinanden. Administrationen har vurderet, at en takststigning på bare 5 pct. med effekt fra juli 2023 vil kunne bidrage med ca. 17 mio. kr. i yderligere indtægter til regionens tog og busser.
Derudover vil der medio 2023 ske en pris- og lønregulering af regionernes økonomiaftale på baggrund af den prisudvikling, der er sket, siden aftalen blev indgået i juni 2022. I denne pl-regulering indgår indeks svarende til de indeks, Movias udgifter reguleres med. Det må derfor forventes, at reguleringen i nogen grad vil modsvare udgiftsstigningen hos Movia. I 2022 modtog Region Hovedstaden yderligere 33 mio. kr. som følge af prisregulering af økonomiaftalen vedr. Regional Udvikling. Beregningerne i denne sag er baseret på en skønnet pris- og lønregulering på 15 mio. kr. vedr. 2023.
Håndtering via det regionale udviklingsbudget
Med en forventning om en positiv pris- og lønregulering og muligheden for øgede indtægter som følge af en fremrykket takststigning, vil det være vanskeligt på nuværende tidspunkt at ramme det rigtige niveau for eventuelle besparelser. Samtidig vil der være en begrænset økonomisk effekt af besparelser i 2023, da de først vil træde i kraft i 4. kvartal. Der er derfor en risiko for at komme til at ’overspare’, særligt hvis udgiftsniveauet som forventet falder igen frem mod 2024. Det er derfor administrationens anbefaling, at der ikke planlægges besparelser som reaktion på det forhøjede tilskud til Movia i 2023.
Det ekstra tilskud til Movia i 2023 på 37 mio. kr. vil med ovenstående skøn for øgede indtægter (17 mio. kr.) og pris- og lønregulering (15 mio. kr.) ende med en forventet netto merudgift på 5 mio. kr. Dette beløb kan afholdes via det akkumulerede overskud (summen af tidligere års mindreforbrug) på området for Regional Udvikling, som forventes at udgøre ca. 100 mio. kr. i 2023. Medio 2023 vil effekten af pris- og lønregulering af økonomiaftalen samt muligheden for takststigninger være kendt, og dermed den faktiske merudgift og trækket på det akkumulerede overskud.
Anvendelse af det akkumulerede overskud
I forbindelse med indgåelse af budgetaftalen for 2023 blev anvendelse af det akkumulerede overskud drøftet. Heri indgik forventning om en efterregulering til Movia i 2024 vedr. 2022 på 30 mio. kr. Denne er efter aftalen med daværende transportminister i september om statslig Covid-19 kompensation nedjusteret til 20 mio. kr. Derudover indgik investering i ladeinfrastruktur til Nærumbanen på 5 mio. kr., som siden er bortfaldet, da det kommende udbud dels er udskudt, og dels forventes at inkludere denne investering. De øvrige elementer i aftalen om det akkumulerede overskud, herunder plan for jordforurening, er uændrede.
Budgettet til kollektiv trafik er fortsat under pres frem mod 2025, hvor letbanen i Ring 3 åbner og den endelige anlægsudgift er opgjort. Derfor vil der i det kommende år være fokus på, hvordan budgettet til den kollektive trafik kan tilpasses, så det kan rumme de nye udgifter.
Godkendes sagens indstilling, finansieres merudgiften til Movia via budgettet for Regional Udvikling med en forventning om, at den vil blive modsvaret af midtvejs pris- og lønregulering og en fremrykning af takststigninger. De budgetmæssige ændringer indarbejdes i 1. økonomirapport.
Administrationen indmelder ikke ønske til Movia om at gennemføre besparelser i 4. kvartal af 2023.
Movias vurdering af den økonomiske udvikling og finansieringsbehovet er baseret på Nationalbankens prognoser. Hvis udviklingen ikke følger prognoserne, kan det regionale tilskud til Movia ændre sig i forhold til det i sagen beskrevne.
Nettomerudgiften på 5 mio. kr. er baseret på et skøn for midtvejs pris-og lønreguleringen, som først kendes endelig medio 2023, samt et skøn for effekten af en fremrykning af takstreguleringen, som endnu ikke er godkendt af transportministeren.
Merudgiften til Movia på 37 mio. kr. forventes i overvejende grad modsvaret af pris- og lønregulering af økonomiaftalen og fremrykning af takstreguleringen for 2024, med en samlet skønnet effekt på 32 mio. kr., som dermed efterlader en nettomerudgift på 5 mio. kr. Denne finansieres af det regionale udviklingsbudget via det akkumulerede overskud.
Ændringerne indarbejdes i 1. økonomirapport for 2023.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22039573
Bilag 1: Brev Movias økonomi for 2022 2023 og 2024, 151222
Bilag 2: Ændringsforslag fra Radikale Venstre (B) - Øget tilskudsbehov til Movia i 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C), Jesper Hammer (D) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2023:
Anbefalet.
Christine Dal (C), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På baggrund af den politiske aftale om elevfordeling fra juni 2021 er der vedtaget ny lovgivning, som medfører ændringer i regionernes ansvar. Regionsrådets opgaver på de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hhx, htx. hf og pre-IB) vedrører kapacitet, elevfordeling, udviklingstilskud, særligt faglige profiler og gymnasiesamarbejder.
Administrationen foreslår, at nogle af disse opgaver uddelegeres til administrationen, da administrationen vurderer, at en række af regionsrådets opgaver har en administrativ frem for politisk karakter, fordi opgaverne kun kan løses gennem personnær sagsbehandling og forvaltningsretlige afgørelser efter regler, der er fastsat i lovgivningen. Disse opgaver skal desuden i langt overvejende grad løses inden for meget kort tid, og administrationen foreslår derfor, at nedenstående opgaver uddelegeres til administrationen.
I juni 2022 vedtog Folketinget ny lovgivning for almengymnasiale (stx, hf og pre-IB) og erhvervsrettede (hhx og htx) gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Desuden har børne- og undervisningsministeren udsendt en bekendtgørelse vedrørende kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier 1. september 2022, ligesom en ny bekendtgørelse om ansøgning til de gymnasiale uddannelser og forrang for visse ansøgere har været i høring forud for udskrivelsen af folketingsvalget.
Det er vigtigt at gøre klart, at administrationen ikke foreslår uddelegering af regionsrådets opgaver vedrørende den overordnede koordinering af kapaciteten, godkendelse af udviklingstilskud eller behandling af ansøgninger om særligt faglige profiler, idet disse opgaver i høj grad har politisk karakter. Hvis administrationen er i tvivl om kompetencen, forelægges en sag altid udvalget.
Af de nye love og bekendtgørelser fremgår de opgaver, regionsrådet har på det gymnasiale uddannelsesområde (stx, hhx, htx, hf og pre-IB). Regionsrådets opgaver fremgår af bilag 1 og vedrører:
Flere af disse opgaver har regionsrådet behandlet tidligere: den 27. september 2022 godkendte regionsrådet fire nye gymnasiesamarbejder, herunder geografisk afgrænsning og indhold, og den 13. december 2022 behandlede regionsrådet fem ansøgninger fra institutioner, som ønskede særlig faglig profil. Desuden har regionsrådet den 13. december 2022 også behandlet den beregningstekniske kapacitet, som Børne- og Undervisningsministeriet har sendt til kommentering hos regionerne.
Administrationen vurderer, at en række af regionsrådets opgaver har en administrativ frem for politisk karakter, fordi opgaverne kun kan løses gennem personnær sagsbehandling og forvaltningsretlige afgørelser efter regler, der er fastsat i lovgivningen. Disse opgaver skal desuden i langt overvejende grad løses inden for meget kort tid, og administrationen foreslår derfor, at nedenstående opgaver uddelegeres til administrationen.
Af bilag 1 fremgår en oversigt over alle regionsrådets opgaver og forslag til uddelegering:
Administrationen bemærker, at klagesager tidligere har været uddelegeret fra regionsrådet til administrationen og derfor hidtil er blevet afgjort af jurister i regionsrådets sekretariat af hensyn til sagernes personnære karakter og fordi der er tale om forvaltningsretlige afgørelser. Når det gælder fordelingen af elever samt vurdering af behovet for at hæve kapaciteten som led heri, har denne opgave tidligere i praksis været udført af administrationen og efterfølgende behandlet i de nu nedlagte fordelingsudvalg. Opgaven vil fremadrettet i høj grad være reguleret i lovgivningen, og der vil derfor være relativt klare rammer for, hvordan opgaven kan udføres.
Såfremt regionsrådet godkender administrationens forslag til kompetencefordelingen på det gymnasiale uddannelsesområde, vil administrationen forberede tilrettelæggelsen af opgaverne.
Der er ikke planlagt en særskilt, samlet kommunikationsindsats. I forbindelse med opgaveløsningen vil administrationen sikre, at borgere og institutioner informeres om kompetencefordelingen vedrørende den konkrete opgave.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, forretningsudvalget den 24. januar 2023 samt regionsrådet den 31. januar 2023.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22063421
Bilag 1: Kompetencefordelingsplan - ny elevfordelingsmodel
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
a) Åbent online borgermøde 25. januar 2023 kl. 18-21
b) 1-2 møder i borgersamlingens Advisory Board i 1. kvartal 2023 (foregår online, varighed ca. 2 timer)
c) Officiel lancering af borgersamlingens anbefalinger (forventeligt april, varighed 2-3 timer)
d) Ét årligt møde i politisk udvalg for Circular Economy Beyond Waste-projektet (7 møder tilbage)
e) Evt. deltagelse i de 3-4 resterende samlinger i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug i januar-marts 2023
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C), Jesper Hammer (D) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 10. januar 2023:
Anbefalet, idet miljø- og klimaudvalget indstiller Sofie de Bretteville Olsen (A) og Anja Kjeldgaard Rosengreen (F) som repræsentanter.
På sit møde den 19. april 2022 besluttede regionsrådet, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget blev udpeget til Advisory Board for Borgersamling Bæredygtigt Forbrug og Politisk Udvalg under projektet Circular Economy Beyond Waste.
Idet udvalgsmedlemmerne ønsker at udtræde, skal der udpeges nye repræsentanter blandt medlemmer af miljø- og klimaudvalget. Det er mellem partierne aftalt, at udpegningen kan afvige fra de d’Hondtske principper som fastlagt i forbindelse med konstitueringen.
Som led i det EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste er Region Hovedstaden projektleder for et delprojekt om bæredygtigt forbrug, som løber fra 2022 til 2025. Partnerkredsen bag delprojektet er Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune, Vejle Kommune samt en konsulentvirksomhed, der faciliterer borgersamlingen.
Region Hovedstaden arbejder for at gøre hospitalsdriften grønnere, at omstille til vedvarende energi og cirkulær økonomi i regionen, ligesom der er fokus på at styrke den grønne mobilitet i regionen. Men de næste skridt i omstillingen bør involvere borgerne og borgernes forbrug, da op mod 70 procent af de globale CO2-udledninger er knyttet til husstandenes forbrug.
I Borgersamling Bæredygtigt Forbrug mødes 66 borgere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark og formulerer en fremtidsvision med bæredygtigt forbrug, hvorefter anbefalingerne præsenteres for politikerne i de to regioner og de tre kommuner. Politikerne i de fem partnerorganisationer har på forhånd forpligtet sig til at behandle borgernes anbefalinger politisk og gennemføre beslutninger og pilotprojekter, som kan understøtte realiseringen af borgernes fremtidsvision.
Første gang de 66 borgere mødtes, blev de introduceret til opgaven og til det faglige felt bæredygtigt forbrug, og de fik lejlighed til at drøfte rammerne for samarbejdet. Anden gang var Region Hovedstaden vært, og Lars Gaardhøj bød velkommen. Her blev der taget hul på at tænke i nye fremtidsbilleder, ligesom fødevarer, transport og bolig blev diskuteret. Generelt er borgerne engagerede, nysgerrige og opsatte på at udarbejde brugbare anbefalinger til kommunerne og regionerne. På projektets hjemmeside kan videooptagelser af alle politiker- og ekspertoplæg tilgås: https://baeredygtigtforbrug.borgersamling.dk/da-DK/projects/overblik-over-proces-1/5.
I nogle af projektets aktiviteter er det afgørende med politisk deltagelse, mens det i andre hilses velkommen. Nedenfor er aktiviteterne listet i prioriteret rækkefølge. Administrationen anbefaler, at der udpeges to politikere, der sammen varetager aktiviteterne beskrevet i punkt 1-3. Punkt 4 kan varetages af to andre politikere, hvis det ønskes. Punkt 5 er en åben invitation til alle politikere.
1) Åbent online borgermøde 25. januar 2023 kl. 18-21
På dette møde præsenterer borgersamlingens medlemmer deres foreløbige anbefalinger for omverdenen, besvarer spørgsmål og modtager input til deres videre arbejde med anbefalingerne. Mødet er åbent for alle borgere og interessenter. En politiker fra Region Hovedstaden skal byde velkommen sammen med en politiker fra Region Syddanmark. Politikeren er desuden meget velkommen til at deltage i hele mødet og lytte med på præsentationen og drøftelserne af de foreløbige anbefalinger (og det er de øvrige politikere også).
2) 1-2 møder i borgersamlingens Advisory Board i 1. kvartal 2023 (foregår online, varighed ca. 2 timer)
Borgersamlingens Advisory Board består af to politikere fra hver partnerorganisation samt fire eksterne medlemmer; Camilla Gregersen (formand for Dansk Magisterforening), Kurt Strand (journalist), Frederik Sandby (sekretariatschef i Klimabevægelsen) og Steen Hildebrandt (forfatter, foredragsholder og ekspert i FN's verdensmål). Advisory Boardets rolle er at rådgive konsulenten, der faciliterer borgersamlingen, om borgersamlingens indhold ud fra forskellige politiske og faglige perspektiver. Der er brug for to politikere der kan repræsentere Region Hovedstaden i Advisory Boardet.
3) Officiel lancering af borgersamlingens anbefalinger (forventeligt april, varighed 2-3 timer, foregår i Region Hovedstaden)
Her skal 1-2 politikere fra Region Hovedstaden være med til at byde velkommen og tage imod borgersamlingens anbefalinger. Arrangementet er målrettet interessenter og samarbejdspartnere i forhold til den grønne dagsorden.
4) Ét årligt møde i politisk udvalg for Circular Economy Beyond Waste-projektet (2022-2029)
Det politiske udvalg for CEBW-projektet er sammensat af to regionsrådspolitikere fra Region Midt, to regionsrådspolitikere fra Region Hovedstaden, to politikere fra Christiansborg og én politiker fra Europa-Parlamentet. Det politiske udvalg har blandt andet til opgave at rådgive projektet om strategisk politisk interessevaretagelse vedrørende cirkulær økonomi-dagsordenen samt at skabe den nødvendige politiske bevågenhed og momentum for, at projektresultaterne realiseres. Projektet kører fra 2022-2029, hvilket vil sige, at der er 7 møder tilbage.
5) De 3-4 resterende samlinger i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Politikere, der er nysgerrige på borgersamlingen, er mere end velkomne til at deltage i én eller flere af de resterende samlinger i borgersamlingen (de kan blot kigge forbi kortvarigt på et tidspunkt der passer ind i deres kalendere). De har ingen formel rolle, men det er en mulighed for at få et indtryk af, hvordan en borgersamling foregår og ikke mindst vise borgerne, at regionens politikere interesserer sig for borgersamlingens arbejde. De resterende samlinger foregår:
Regionsrådets partier har i konstitueringsaftalen udtrykt ønske om at inddrage borgerne i regionens politiske processer. Gennem Borgersamling Bæredygtigt Forbrug får udvalgsmedlemmerne mulighed for at komme i dialog med borgerne og få deres input og perspektiver på det, der har betydning for deres hverdagsliv i en bæredygtig fremtid. Samtidig er Borgersamling Bæredygtigt Forbrug en værdifuld chance for regionen til at vise omverdenen, at der er et politisk ønske om at involvere borgerne i den grønne omstilling.
Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges repræsentanter blandt medlemmer af miljø- og klimaudvalget til Advisory Board for Borgersamling Bæredygtigt Forbrug og til Politisk Udvalg i projektet Circular Economy Beyond Waste.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar, forretningsudvalget den 24. januar og regionsrådet den 31. januar 2023.
David Meinke / Per Egedal Iskov
20031972
Administrationen indstiller til regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C), Jesper Hammer (D), Anja Rosengreen (F) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Hvidovre Kommune har anmodet Region Hovedstaden om at udpege et bestyrelsesmedlem til Hvidovre Kommune Jubilæumslegat, idet det tidligere medlem, udpeget af Københavns Amtskommune, er fraflyttet regionen og derfor ikke længere sidder i bestyrelsen. Regionsrådet skal derfor udpege nyt medlem.
Bestyrelsen for Hvidovre Kommunes Jubilæumslegat består af fire medlemmer og udgøres af formanden for kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune, formanden for skoleudvalget i Hvidovre Kommune, et medlem udpeget af Danske Bank og et medlem udpeget af Region Hovedstaden.
Berettiget til at komme i betragtning til legatet er:
Bestyrelsen mødes én gang årligt i december måned på Hvidovre Rådhus.
Valget foretages som et flertalsvalg efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 24, stk. 1, med mindre der er enighed mellem regionsrådets medlemmer om en anden valgperiode.
I forlængelse af konstitueringsaftalen for 2022-2025, der omfatter alle regionsrådets partier og videre aftale af 19. november 2021 om fordeling af poster, er parterne enige om, at Venstre besætter posten.
Venstre har indstillet Leon Tilgaard (V) som nyt medlem for Region Hovedstaden.
Med godkendelsen udpeges Leon Tilgaard (V) som nyt medlem for Region Hovedstaden til bestyrelsen for Hvidovre Kommunes Jubilæumslegat.
Sagen forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22064231
Administrationen indstiller til regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C), Jesper Hammer (D), Anja Rosengreen (F) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
SF - Socialistisk Folkeparti har ønsket at Anja Rosengreen (F) og Stine Roldgaard (F) bytter plads, således at Anja Rosengreen (F) træder ud af sundhedsudvalget og ind i udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og Stine Roldgaard (F) træder ud af udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og ind i sundhedsudvalget.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. Ud fra aftalen vil det derfor også være muligt, som tilfældet er her, at lade to medlemmer bytte plads under valgperioden.
Med beslutningen træder Anja Rosengreen (F) ud af sundhedsudvalget og ind i udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og Stine Roldgaard (F) træder ud af udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og ind i sundhedsudvalget.
Regionens hjemmeside opdateres med information om regionsrådsmedlemmernes poster.
Sagen forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22010152, 22010155
Administrationen indstiller til regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Jesper Hammer (D), Anja Rosengreen (F) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Venstre ønsker udskiftning i udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet, hvormed Christine Dal (V) udtræder og Carsten Scheibye (V) indtræder.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. Det er derfor Venstre der besætter den ledigblevne plads i udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenent.
Med beslutningen indtræder Carsten Scheibye (V) i udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet pr. d.d., idet Christine Dal (V) udtræder.
Regionens hjemmeside opdateres med information om regionsrådsmedlemmernes poster.
Sagen forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22010162
Administrationen indstiller til regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Jesper Hammer (D), Anja Rosengreen (F) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Rasmus Sylvest Mortensen (F) udtræder af samarbejdsudvalget vedrørende kiropraktisk behandling, og der er derfor blevet en ledig plads, som skal udpeges af regionsrådet.
I henhold til samarbejdsudvalgets forretningsorden udpeger regionsrådet to medlemmer til samarbejdsudvalget vedrørende kiropraktisk behandling.
Samarbejdsudvalget består af i alt seks medlemmer Udover Region Hovedstadens to pladser, udpeger kommunerne i regionen udpeger ét medlem hver, mens tre medlemmer udpeges blandt kiropraktorerne i Region Hovedstaden.
Samarbejdsudvalget behandler sager, der er omfattet af landsoverenskomst om kiropraktisk behandling, fx sager vedrørende den samlede planlægning af den kiropraktiske behandling i regionen eller sager vedrørende den løbende vurdering af ydelses- og udgiftsudviklingen i forhold til i forbruget af kiropraktiske ydelser.
Regionsrådet udpegede på det konstituerende mæde den 7. december 2021 Rasmus Sylvest Mortensen (F) til posten. Rasmus Sylvest Mortensen har imidlertid trukket sig fra posten, hvorfor regionsrådet nu skal udpege et nyt medlem.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. SF - Socialistisk Folkepari har indstillet Inge Dahn (F).
Tiltrædes indstillingen, udpeges Inge Dahn (F) som nyt medlem af samarbejdsudvalget vedrørende kiropraktisk behandling.
Sagen forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
21078565
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Jesper Hammer (D), Anja Rosengreen (F) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Radikale Venstre har oplyst, at Kristine Kryger (B) udtræder af samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp og af Videnskabsetisk Komité B. Regionsrådet skal derfor efter indstilling fra Radikale Venstre godkende navnene til de to poster.
Når et udvalgsmedlem udtræder i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblevne plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som det medlem, der udtræder. Det er derfor Radikale Venstre, der indstiller medlemmer til besættelse af de nu ledige poster i samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp og i Videnskabsetisk Komité B.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil de ledige pladser i samarbejdsudvalget for speciallægehjælp og i Videnskabsetisk Komité B besættes.
Regionens hjemmeside vil blive opdateret med navnet på det nye medlem af samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp og af Videnskabsetisk Komité B.
Sagen forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
21078566, 23005796
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 31. januar 2023:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Jesper Hammer (D) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Sundhedsstyrelsen har bedt de fem regioner om hver især at indstille et medlem og en suppleant til Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2026.
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning. Udvalget skal høres forud for Sundhedsstyrelsens fastsættelse af krav til lands- og landsdelsfunktioner, fastsættelse af regler for visitation til behandling på afdelinger med lands- og landsdelsfunktion, inddragelse af godkendelse af lands- og landsdelsfunktion samt afgørelse om indholdet af aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsfunktioner på regionale sygehuse samt private sygehuse.
Udvalget udarbejder oplæg efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen og efter styrelsens nærmere retningslinjer. Derudover kan udvalget tage spørgsmål op af egen drift.
Det følger af bekendtgørelse om sammensætning og opgaver for Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning i sygehusvæsenet, at regionsrådet skal indstille et medlem og en suppleant til udvalget. De indstillede udnævnes herefter af Sundhedsstyrelsen.
Udvalget består af 13 medlemmer, hvoraf udvalgets formand udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Udvalgets øvrige 12 medlemmer udpeges af Sundhedsstyrelsen efter følgende indstillinger:
Funktionsperioden for medlemmer af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning er fire år. Der afholdes møder i udvalget mindst fire gange årligt.
Tiltrædes indstillingen vil koncerndirektør Dorthe Crüger indstilles til som medlem af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning og centerdirektør Charlotte Hosbond vil indstilles som suppleant til Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning.
Der vil i givet fald blive orienteret om udpegningerne på regionens hjemmeside, når udpegningen herom foreligger fra Sundhedsstyrelsen.
Sagen forelægges regionsrådet den 31. januar 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
23001210
Bilag 1: Forretningsorden for det råddgivende udvalg for specialeplanlægning