Bilag 1: Faktuelle bemærkninger fra administrationenDagsordenen blev godkendt.
Hans Toft (C) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Anne Ehrenreich (ufp).
Mødet sluttede kl. 18:50
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Regionsrådet godkendte, at Erik Lund (C) erklærede sig inhabil, og Erik Lund (C) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Anne Ehrenreich (ufp) .
Regionsrådsmedlem Hans Toft (C) har oplyst, at han under henvisning til personlige arbejdsmæssige årsager ønsker sig fritaget for sine regionale hverv med virkning fra dags dato.
Regionsrådet skal derfor tage stilling til, at betingelserne for Hans Tofts (C) udtræden af regionsrådet er opfyldt, samt at Erik Lund (C) som første stedfortræder på listen kan indtræde i regionsrådet, samt i givet fald fordele poster vedrørende Hans Tofts (C) øvrige regionale hverv samt den øvrige konservative liste.
Udtræden af regionsrådet
Et medlem af regionsrådet skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Afgørelsen om, hvorvidt anmodningen skal imødekommes, træffes af regionsrådet.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen om, at Hans Toft (C) udtræder af regionsrådet, indtræder Det Konservative Folkepartis første stedfortræder, Erik Lund (C) i regionsrådet.
Øvrige regionale hverv
Medlemskabet af øvrige regionale hverv er forudsat af medlemskab af regionsrådet. Når et udvalgsmedlem udtræder i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblivende plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som det medlem, der udtræder. Det er derfor Det Konservative Folkeparti, der indstiller medlemmer til besættelse af de nu ledige poster.
Det Konservative Folkeparti skal indstille medlemmer til indtrædelse af følgende poster som følge af Hans Tofts udtræden:
Derudover ønsker Det Konservative Folkeparti at foretage ændringer i følgende af gruppens poster:
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne i sagen, vil regionsrådsmedlem Hans Toft (C) med virkning fra dags dato være udtrådt af regionsrådet og være fritaget for regionale hverv, som han er udpeget til af regionsrådet. Erik Lund (C) er i stedet nyt regionsmedlem. Samtidig vælges nye medlemmer til udvalg mv.
Regionens hjemmeside vil blive opdateret med oplysninger om ændringerne.
Sagen forelægges regionsrådet den 14. marts 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22010053, 23015275.
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Regionsrådet godkendte, at Anne Ehrenreich (ufp) og Matin Geertsen (V) erklærede sig inhabil, og Anne Ehrenreich (ufp) og Martin Geertsen (V) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådsmedlem Matin Geertsen (V) har oplyst, at han under henvisning til forretningsmæssige årsager ønsker sig fritaget for sine regionale hverv med virkning fra 1. april 2023.
Regionsrådet skal derfor tage stilling til, om betingelserne for Martin Geertsens (V) udtræden af regionsrådet er opfyldt, samt at Anne Ehrenreich (ufp) som første stedfortræder på listen kan indtræde i regionsrådet, samt i givet fald fordele poster vedrørende Martin Geertsens (V) øvrige regionale hverv. Derudover ønsker Venstre at foretage ændringer i dele af Venstres øvrige udpegninger.
Udtræden af regionsrådet
Et medlem af regionsrådet skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Afgørelsen om, hvorvidt anmodningen skal imødekommes, træffes af regionsrådet.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen om, at Martin Geertsen (V) udtræder af regionsrådet, indtræder Venstres første stedfortræder, Anne Ehrenreich (ufp) i regionsrådet.
Øvrige regionale hverv
Medlemskabet af øvrige regionale hverv er forudsat af medlemskab af regionsrådet. Når et udvalgsmedlem udtræder i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblivende plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som det medlem, der udtræder. Det er derfor Venstre, der indstiller medlemmer til besættelse af de nu ledige poster pr. 1. april 2023.
Som følge af Martin Geertsens udtræden, har Venstre indstillet medlemmer til indtrædelse af følgende poster:
Derudover ønsker Venstre at foretage ændringer i følgende af gruppens poster:
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne i sagen, vil regionsrådsmedlem Martin Geertsen (V) med udgangen af marts 2023 være udtrådt af regionsrådet og være fritaget for regionale hverv, som han er udpeget til af regionsrådet. Anne Ehrenreich (ufp) er i stedet nyt regionsmedlem. Samtidig vælges nye medlemmer til udvalg mv.
Regionens hjemmeside vil blive opdateret med oplysninger om ændringerne.
Sagen forelægges regionsrådet den 14. marts 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22010157, 23015281
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Anne Ehrenreich (ufp)
Radikale Venstre har oplyst, at Jacob Netteberg (B) udtræder af samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp. Regionsrådet skal derfor efter indstilling fra Radikale Venstre godkende Martin Schepelern (B) som nyt medlem af samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp.
Når et udvalgsmedlem udtræder i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblevne plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som det medlem, der udtræder. Det er derfor Radikale Venstre, der skal indstille et medlem til den ledige nu plads i samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp.
Jacob Netteberg (B) udtræder af samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp, og Radikale Venstre indstiller i stedet Martin Schepelern (B).
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil den ledige plads i samarbejdsudvalget for psykologhjælp besættes af Martin Schepelern (B).
Regionens hjemmeside vil blive opdateret med oplysninger om ændringen.
Sagen forelægges regionsrådet den 14. marts 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
21078658
Enhedslisten foreslår
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Formanden satte Enhedslistens medlemsforslag til afstemning:
For stemte: B (5), F (4), O (1) og Ø (6), i alt 16.
Imod stemte: A (9), C (10), D (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 25.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Enhedslistens medlemsforslag var herefter bortfaldet.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Anne Ehrenreich (ufp).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten den 5. marts 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om at rette henvendelse til transportministeren og Movia om ikke at hæve billetpriserne.
Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet. Faktuelle administrative bemærkninger vedlægges som bilag (eftersendes).
Billetpriserne er allerede steget med i gennemsnit 4,9 % i januar 2023. Nu planlægges der med en yderligere stigning til maj 2023 på 10 %. En samlet stigning på 15 % i 2023 svarer til mere end summen af de seneste 10 års takststigninger. Det går den helt forkerte vej. Regionen har som mål at flytte 20% af bilpendlerne over til kollektiv transport og cykling. Det bliver meget vanskeligt med så store stigninger i billetpriserne.
Regeringen opfordres til at beslutte at afsætte tilstrækkelige midler i 2023 til, at denne supplerende stigning undgås. Passagertallet faldt under Corona-nedlukningen, og staten kompenserede i 2021 og 2022. Passagertallet er på vej tilbage, men endnu ikke på niveau med tidligere; det forventes at ske i 2024. Derfor bør staten fortsat kompensere i 2023, i stedet for at lade billetpriserne stige ud over en i forvejen stor stigning. Mens skiftende regeringer løbende har gjort det relativt billigere at købe bil, har billetpriserne til kollektiv trafik ikke modtaget den samme politiske støtte. Det har forrykket konkurrenceforholdet mellem bil og kollektiv trafik markant.
Mange undersøgelser viser, at passagerne ønsker lavere billetpris, hurtigere transport og flere afgange. Derfor er der generelt brug for flere statslige investeringer i kollektiv transport og ikke øgede billetpriser. Der kan henvises til følgende eksempler:
Passagerpulsen: Danskerne og kollektiv transport 2022 – herunder uddrag: Vi har spurgt danskerne om deres brug af samt holdning og ønsker til kollektiv transport. Svarene viser, at der er stort potentiale. Næsten 8 ud af 10 danskere vil nemlig bruge den kollektive transport mere, hvis der sker forbedringer. Særligt fire områder kan få flere til at bruge kollektiv transport: Lavere priser, kortere rejsetid, flere afgange og større pålidelighed er de fire primære forbedringer, som kan få flere til at rejse mere med kollektiv transport. Effekten af forbedringer i den kollektive transport finder vi over hele landet, men de synes størst i landets fire største byer.
Passagerpulsen: Unge og kollektiv transport – herunder uddrag: Gratis kollektiv transport og billigere billetter er de to tiltag, som flest 18-29-årige studerende peger på, kan få dem til at benytte kollektiv transport mere. Prisen kan dog ikke alene gøre det. Også faktorer som kortere rejsetid, flere afgange, mere rettidige busser/tog, afgange der passer bedre med mødetider og kortere ventetider ved skift mellem transportmidler har betydning for de unges valg og fravalg af kollektiv transport.
Regeringen bør fremrykke investeringerne i kollektiv transport, som er besluttet i Infrastrukturplanen.
Dansk Industri opfordrer til at sænke priserne med op til 20 % samt at øge de offentlige tilskud for at få 10 pct. flere til at tage bus og tog, jf. en artikel i MobilityWatch d. 03.02.2023. Det nævnes, at den nye transportminister kalder forslaget for ”meget spændende tanker". Et af Dansk Industris argumenter er den heraf følgende reduktion i trængslen, som især kommer erhvervslivet til gode.
Den kollektive trafik har flere formål.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, foranlediger administrationen, at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet retter henvendelse til transportministeren og Movia.
Sagen forelægges regionsrådet den 14. marts 2023.
23014974.
Bilag 1: Faktuelle bemærkninger fra administrationen
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Der var eftersendt ændringsforslag stillet af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti (bilag 5)
Der var omdelt ændringsforslag stillet af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Venstre til afstemning (Bilag 6)
Formanden satte ændringsforslaget stillet af Enhedslisten og SF til afstemning (Bilag 5):
For stemte: F (4) og Ø (6), i alt 10.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte ændringsforslaget stillet af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Venstre til afstemning (Bilag 6):
" Administrationen bedes kvalificere et forslag til, hvordan psykiatrien ville kunne anvende yderligere midler mhp. at igangsætte flest muligt af de i sagen beskrevne nødvendige tiltag allerede i 2023. Forslaget bør være klar, så det kan indgå i budgetforligskredsens forhandlinger vedr. 1. økonomirapport"
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), O (1), V (4), og Anne Ehrenreich (ufp), Ø (6) i alt 37.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter godkendt.
Et enigt regionsråd godkendte sagens indstilling.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:
Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Administrationen indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4).
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag:
”Det anerkendes, at der er en særlig vigtighed af de politiske ønsker i ”her og nu kapacitetpakken”, samt regionens anbefalinger fra Task Forcen efter hændelsen ved Field´s, der på flere områder understøtter hinanden. Der er derfor en politisk opbakning til at der tilføjes yderligere 8 mio. kr. fra regionens budgetreserve, såfremt der kan findes relevante indsatser hvor midlerne kan få afløb. Dermed vil Region Hovedstaden allerede fra 2023 kunne prioritere 32 mio. kr. til implementering af ønsker indenfor en styrket psykiatri. Forvaltningen bedes udarbejde et kvalificeret forslag til, hvordan de yderligere midler bedst muligt vil kunne anvendes.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (2), D (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: A (3), C (2) og V (2), i alt 7.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Radikale Venstres ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Indstillingspunkt 1 og 2 blev taget til efterretning, idet opfølgningsarbejdet fortsætter i social- og psykiatriudvalget.
Tredje indstillingspunkt blev anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden aftalte på baggrund af hændelsen den 3. juli 2022 i Field’s, at regionen skulle iværksætte en faglig afdækning af forløbet i Region Hovedstadens Psykiatri. Arbejdet med afdækningen var forankret i en Task Force bestående af ledelsesrepræsentanter, faglige eksperter og eksterne parter. Afdækningen blev offentliggjort den 11. oktober 2022 i forbindelse med forretningsudvalgsmødet.
På forretningsudvalgets møde den 24. januar 2023 modtog udvalget en orientering om Region Hovedstadens Psykiatris arbejde med opfølgning på arbejdet med de seks anbefalinger. Det blev på mødet besluttet, at forretningsudvalget skulle modtage en opfølgning på det videre arbejde med de 18 indsatser, som ligeledes omfatter en opfølgning på undersøgelsen af Psykiatrisk Center Amager fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Sagen indeholder foruden ovenstående også et forslag til finansiering af en styrkelse af OPUS og F-ACT.
Hospitalsdirektør Martin Lund og vicedirektør Ida Hageman fra Region Hovedstadens psykiatri giver på mødet en status på det videre arbejde.
Region Hovedstadens Psykiatri har lavet et omfattende arbejde med at få tilrettelagt en plan for opfølgning på de seks anbefalinger, der blev formuleret af Task Force, og som blev præsenteret på forretningsudvalgets møde den 24. januar 2023 jf. bilag 1. Planen indeholder forslag til, hvordan der kan følges op på de seks anbefalinger med konkrete indsatser, der til sammen kan være med til at sikre den mest optimale behandling til gavn for patienterne. Indsatserne vil blive prioriteret højt, og der vil blive fulgt op på, hvorvidt anbefalingerne bliver implementeret gennem løbende opfølgning fx via de årsaftaler de enkle centre indgår med Region Hovedstadens Psykiatris direktion. Af nedenstående oversigt fremgår Task Force anbefalinger og Region Hovedstadens Psykiatris 18 forslag til indsatser:
En række af indsatserne kan implementeres ved at gøre tingene på nye måder. Andre indsatser vil kræve tilførsel af midler. Task Forcens anbefalinger om øget behandlerkontinuitet, styrket diagnostisk vurdering og afklaring samt styrkede behandlingstilbud til patienter med alvorlig psykopatologi peger på behov for øget udrednings- og behandlingskapacitet i F-ACT- og OPUS-ambulatorier. Hertil kommer behovet for bedre samarbejde med kommuner og politi, øget brug af specialfunktioner ved diagnostisk tvivl og mistanke om alvorlig psykopatologi samt mere uddannelse af klinisk personale i bl.a. psykometri og screening for voldsrisiko.
Indsatsområder og deres identificerede udgiftsbehov
De største merudgifter hænger sammen med at tilføre F-ACT- og OPUS-ambulatorierne flere speciallæger, specialpsykologer og sygeplejersker/kontaktpersoner. Siden de psykiatriske ambulatorier allerede er presset af stor vækst i antal henvisninger, vil Region Hovedstadens Psykiatri have vanskeligt ved at kunne leve op til en række af Task Forcens anbefalinger uden tilførsel af ekstra ressourcer. Finansieringsforslagene hænger således sammen med anbefalingerne fra Fields, men udvider samtidig voksenpsykiatriens ambulante tilbud, som der har været ønske om længe.
I tabellen fremgår det udgiftsbehov, der umiddelbart er identificeret med en gradvis indfasning fra august 2023 og vil afhænge af muligheder for rekruttering m.m. og kan beløbe sig op til omtrent beløb som angivet nedenfor.
Tabel 1: Indsatsområders udgiftsbehov
| Anbefalinger fra Task Force - Initiativer (mio.kr.) | 2023 | Efterfølgende år |
| Speciallæger og specialpsykologer, F-ACT-ambulatorier | 10 | 28 |
| Sygeplejersker/kontaktpersoner, F-ACT-teams | 8 | 22 |
| OPUS | 3 | 8 |
| Styrkelse af specialfunktioner | 1 | 3 |
| Efteruddannelse (psykometri, voldsrisikoscreening, mv.) | 1 | 3 |
| Lægesekretærer m.v. | 1 | 6 |
| I alt | 24 | 70 |
Styrkelse af F-ACT Teams
F-ACT-teams i Region Hovedstadens Psykiatri modtager langt flere henvisninger af svært psykisk syge borgere end tidligere. Det øger – sammen med anbefalingerne fra Task Forcen - behovet for hurtig og grundig diagnostik, flere akuttider. Det foreslås derfor, at der ansættes en speciallæge, en specialpsykolog og 0,5 lægesekretær ekstra i hvert af de 15 ambulatorier (med tilsammen 40 teams), der arbejder efter F-ACT-principper (dog kun 2 halve årsværk til Psykiatrisk Center Bornholm). For at sikre bedre overgange til kommunale tilbud og praksissektor mv, foreslås det, at hvert af de 40 F-ACT-teams derudover tilføres et sygeplejerske-/kontaktperson-årsværk. Det samlede årlige udgiftsbehov til F-ACT kan estimeres til op mod 50 mio.kr.
Styrkelse af OPUS
Med anbefalingerne fra Task Forcen ses der også et behov for at styrke udrednings- og behandlingskapaciteten i OPUS-ambulatorierne. Formålet er at begrænse ventetider samt muliggøre en lempelse af den nuværende stramme målgruppeafgrænsning, der medfører, at (18-35-årige) patienter med psykosesygdomme, der har mulighed for at profitere af OPUS-behandling, risikerer at blive henvist til ambulatorier med lavere behandlingsintensitet. Det samlede årlige udgiftsbehov til OPUS kan estimeres til op mod 8 mio.kr.
Styrkelse af øvrige ambulante funktioner
Den foreslåede styrkelse af diagnostisk vurdering og afklaring indebærer øget brug af tværfaglige kliniske konferencer ved diagnostisk tvivl og mistanke om alvorlig psykopatologi. Det vil trække på ressourcer fra Region Hovedstadens Psykiatris ambulante specialfunktioner, som ligeledes vil have behov for en styrkelse. Her er der alene forudsat en styrkelse med 3 speciallæger i alt på tværs af funktionerne, hvilket dog ikke muliggør en styrkelse af alle relevante specialfunktioner. Det samlede årlige udgiftsbehov til styrkelse af specialfunktioner kan estimeres til op mod 3 mio.kr.
Efteruddannelse
Endelig er der brug for ressourcer til at gennemføre den foreslåede efteruddannelse af klinisk personale i bl.a. psykometri (opfølgning på behandlingseffekt) og screening for voldsrisiko. Det samlede årlige udgiftsbehov til efteruddannelse kan estimeres til op mod 3 mio.kr.
Klinisk sekretariatsunderstøttelse m.m.
Med en vækst i antal patienter og tilførsel af speciallæger og specialpsykologer mv. er der behov for at styrke de kliniske sekretariatsfunktioner (primært lægesekretærer). Det samlede årlige udgiftsbehov til sekretariatsfunktioner kan estimeres til op mod 6 mio.kr.
En problemstilling, der ikke er taget højde for i beregningen af merudgifter, er det vilkår, at stort set alle psykiatriske ambulatorier i forvejen har vanskeligt ved at skaffe plads til andre initiativer, som er ved at blive implementeret – bl.a. somatisk sygdomsopsporing og IPS-samarbejde (beskæftigelsesindsats i samarbejde med kommunerne).
Nuværende og kommende finansieringsmuligheder
Den tidligere regering indgik i september 2022 en bred politisk aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Med aftalen blev der afsat 450 mio.kr. i 2023 stigende til 500 mio.kr. årlig i 2024 og frem. Heraf er 77,2 mio.kr. afsat som engangsbeløb i 2023, øremærket regionerne i en her-og-nu kapacitetspakke. Region Hovedstadens andel er 24,1 mio.kr. Det er Danske Regioners vurdering, at 24,1 mio.kr. fortsat vil være øremærket de efterfølgende år. I aftalen er midlerne afsat til en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i overvejende grad vil gå til udgifter til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås. Kapacitetspakken skønnes at give mulighed for at ansætte godt 30 årsværk med patientrettede funktioner i Region Hovedstaden.
Fordelingen af de resterende midler fra 10-års planen er ikke afklaret. Den endelige fordeling afhænger bl.a. af et fagligt arbejde, som skal udarbejdes i regi af Sundhedsstyrelsen i løbet af 2023. Derefter vil der være forhandlinger mellem Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL om fordeling af midlerne. Supplerende kan det oplyses, at det i "Ansvar for Danmark" SVM regeringens politiske grundlag fremgår, at den nuværende regering foruden ovenstående midler vil prioritere indsatser på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser yderligere med 3 mia.kr. over en 10-årig periode. Danske Regioner har senest den 2. februar 2023 meddelt Region Hovedstaden, at kadencen for udmøntning ikke kendes.
Finansieringsforslag
Region Hovedstadens Psykiatri vil med ikke disponerede finanslovsmidler 2020 finansiere varigt 8 mio.kr. til Task Force initiativer fra år 2024. Administrationen foreslår, at initiativerne i 2023 og frem finansieres ved brug af de for Region Hovedstaden øremærkede midler på 24,1 mio.kr. i 10 årsplanen.
Med dette forslag finansieres samlet 32 mio.kr. til Task Force initiativer fra 2024. Region Hovedstadens Psykiatri anslår et samlet finansieringsbehov på 70 mio.kr. forudsat, at personale vil kunne rekrutteres. Da der på nuværende tidspunkt kun prioriteres finansiering til de 32 mio. kr., vil der efterfølgende skulle tages stilling til yderligere prioritering af midler, og herunder muligheder for fx interne omprioriteringer, politiske prioriteringer i budgetprocessen for de kommende år og ved tilførsel af nationale midler, hvor fordelingen og kadencen på nuværende tidspunkt ikke kendes. Den endelige stillingtagen til tilvejebringelse af det resterende finansieringsbehov vil bero på en politisk beslutning.
Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Psykiatrisk Center Amager
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner samt behandlingssteder, hvor der foregår sundhedsfaglig behandling. Styrelsen kan både iværksætte påbud af enkelt sundhedspersoner samt give påbud til behandlingssteder. Styrelsen foretog den 29. november 2022 et varslet tilsyn på Psykiatrisk Center Amager. Tilsynsbesøget skete på baggrund af en indberetning fra direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri samt en bekymringsskrivelse, som styrelsen modtog om håndteringen af en telefonisk henvendelse til centret. Tilsynet gennemgik fire tilfældigt udvalgte patientjournaler og lavede interviews af medarbejdere. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggjorde den 30. januar 2023 deres afgørelse og tilsynsrapport og har givet Psykiatrisk Center Amager følgende påbud om at sikre:
1. systematisk opfølgning på behandlingskonferencer fra den 30. januar 2023.
2. systematisk koordinering af den medicinske behandling med patienternes egen læge eller privatpraktiserende psykiater fra den 30. januar 2023.
3. tilstrækkelig journalføring, herunder udarbejdelse og implementering af en tilstrækkelig instruks herfor, fra den 30. januar 2023.
Initiativer på baggrund af påbuddet
Region Hovedstaden tager styrelsens påbud meget alvorligt. Psykiatrien har allerede umiddelbart efter styrelsens tilsynsbesøg den 29. november 2022 iværksat en række initiativer, der skal rette op på manglerne. Konkret har Psykiatrien allerede ændret og præciseret vejledninger. Desuden er der på Psykiatrisk Center Amager gennemført undervisning for alle personalegrupper med behandlingsansvar, og der vil blive systematisk oplæring af alle kommende medarbejdere. Psykiatrien arbejder desuden med en større implementerings- og forbedringsplan, der skal sikre, at forbedringerne implementeres bedst og hurtigst muligt. For at sikre opfølgning på effekten af de iværksatte tiltag vil der blive foretaget løbende ugentlige audits på Psykiatrisk Center Amager, og hospitalet følger op med audit i marts. Supplerende bliver der igangsat et samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed om bistand til forbedringer på medicinområdet. Desuden kan det oplyses, at Region Hovedstadens Psykiatri har iværksat journalaudit på de øvrige psykiatriske centre for at sikre, at de øvrige centre har fokus på de områder, hvor tilsynet påpegede mangler på Psykiatrisk Center Amager. Denne journalaudit forventes afsluttet med udgangen af uge 8. Det er umiddelbart ikke er vurderingen, at der er udgifter forbundet med de initiativer, som Region Hovedstadens Psykiatri har taget som opfølgning på tilsynsrapporten. Det bemærkes dog, at det endnu ikke er afklaret, om der er udgifter forbundet med det samarbejde, der bliver igangsat med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Regionsrådet modtog den 30. januar 2023 en orientering om påbuddet jf. bilag 2. Medlemmerne af forretningsudvalget og Social- og psykiatriudvalget fik derudover på ekstraordinært møde den 31. januar 2023 mulighed for at stille spørgsmål til Region Hovedstadens Psykiatri og administrationen om påbuddet og tilsynsrapporten og fik gennemgået vedhæftede oplæg jf. bilag 3.
Afslutningsvist kan det oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil foretage et opfølgende tilsynsbesøg, som forventes den 15. marts 2023, og som regionsrådet blev orienteret om den 21. februar 2023.
Region Hovedstadens Psykiatri vil arbejde videre med anbefalingerne og implementering af indsatserne. Region Hovedstadens Psykiatri vil ligeledes arbejde videre med tilsynsrapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed og følge op på de påpegede mangler.
I forhold til styrkelse af F-ACT og OPUS, så tages der forbehold for om, det er muligt at rekruttere det nødvendige personale. Der tages ligeledes forbehold for finansiering i 2024 og frem, da udmøntning fra 10-årsplanen og regeringens yderligere prioriterede midler fortsat ikke er afklaret.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023 og regionsrådet den 14. marts 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22072020
Bilag 2: Bilag 2 Orientering af regionsrådet 30012023
Bilag 3: Bilag 3 Opfølgning på Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn af Psykiatrisk 310123
Bilag 5: Bilag 5 ÆF fra Ø til punkt 6 - Opfølgning på anbefalinger fra Task Force
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Formanden satte følgende ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti til afstemning:
”at godkende, at administrationen meddeler Frederiksberg Kommune, at regionen vil ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg”
For stemte: C (10), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 16 .
Imod stemte: A (9), B (5), D (1), F (4) og Ø (6), i alt 25.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte følgende ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti til afstemning:
”at godkende, at Region Hovedstaden retter henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at få ændret kriterierne i udkastet for at få del i Nærhospitalspuljen, således at kriterierne gøres bredere ved:
a) At tættere befolkede områder/byområder også kan få del i puljen,
b) At den konkrete sammensætning af funktioner i en ansøgning bliver vurderet, frem for den generelle demografi og sundhedsprofil i kommunen/området, idet at konkrete lokale projekter vil kunne give mening”
For stemte: C (10), D (1), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 17.
Imod stemte: A (9), B (5), F (4) og Ø (6), i alt 24.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte sagens indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), O (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:
Der var ved forretningsudvalgets behandling ikke nogen synspunkter, der var ændrede i forhold til behandlingen i henholdsvis Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og Sundhedsudvalget. Da Jesper Hammer (D) ikke er medlem i de pågældende udvalg, meddelte han, at han tager samme standpunkt som Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet. Afstemning foretages på regionsrådets møde.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 7. februar 2023:
Administrationens indstilling til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (1) og V (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2), F (2) og Ø (1), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (1), F (2), V (1) og Ø (1), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og administrationens oprindelige indstilling bortfaldt hermed.
Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til ovenstående:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (1) og V (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2) og F (2), i alt 7.
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Sundhedsudvalgets beslutning den 6. februar 2023:
Administrationens indstilling til sundhedsudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og V (1), i alt 5.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Socialdemokratiet og Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1), V (1) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og administrationens oprindelige indstilling bortfaldt hermed.
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til ovenstående:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og V (1), i alt 5.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget tog på møde henholdsvis den 22. og 23. november 2022 til efterretning, at administrationen arbejder videre med ansøgninger om etablering af nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund. Frederiksberg Kommune har efterfølgende den 24. november 2022 henvendt sig til regionsadministrationen for at indgå i en dialog med regionen om mulighederne for placering af et nærhospital på Frederiksberg (bilag 1). På baggrund heraf forelægges administrationens vurdering af henvendelsen. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønskede på mødet i november yderligere undersøgelse af, om regionen med fordel kan ansøget om midler til etablering af flere nærhospitaler med fokus på områder i regionen, hvor der er udfordringer. Dette undersøges, når administrationen har yderligere viden fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om opslaget af nærhospitalspuljen.
Frederiksberg Kommune oplyser i henvendelsen, at der på Frederiksberg er politisk enighed om at etablere et "sundhedsstrøg" som en del af udviklingen af hospitalsgrunden ved Frederiksberg Hospital, når regionen er flyttet ud. Visionen er at samle en række sundhedsfunktioner for at give øget sammenhæng i borgernes forløb bl.a. ved fysisk og organisatorisk nærhed mellem funktionerne. I den sammenhæng er kommunen interesseret i at afsøge mulighederne for at have regionale funktioner på hospitalsgrunden og eventuelt sammen med regionen at søge nærhospitalspuljen.
Samarbejde med Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune er beliggende i kort afstand til Bispebjerg Hospital, der er akuthospital i Planområde Byen. I forbindelse med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 blev det besluttet at bygge til på det nuværende Bispebjerg Hospitals matrikel. Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital fusionerede i 2012, og siden er funktioner gradvist flyttet til Bispebjerg-matriklen, så der i dag ikke er sengeafsnit, men alene ambulant aktivitet på Frederiksberg-matriklen. Frederiksberg-borgere indlægges i dag på Bispebjerg Hospital, mens ambulant aktivitet kan foregå på både Bispebjerg og Frederiksberg matriklerne. Ligeledes kommer andre københavnske bydeles borgere også i ambulatorierne på Frederiksberg-matriklen. De to matrikler har således i mere end 10 år fungeret som en samlet enhed, hvor der ikke er skelnet til nærbopælsadresse i eller uden for Frederiksberg kommune. Frederiksberg Kommune overtager Frederiksberg-matriklen i 2027, når de sidste ambulatorier, dialysefunktion og forskningsaktiviteter flyttes til Bispebjerg.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Kommune har allerede et godt samarbejde, heriblandt om patientgrupper på tværs af sektorer. Hospitalet bistår på forskellig vis kommmunen indenfor bl.a. diabetes, hjerteområdet, lunge- og infektionsmedicin, geriatri, rehablitering, fælles akutteam med udgående sygeplejersker og har på Frederiksberg Hospital etableret lokaler til praktiserende læger.
Hospitalet forventer et vedvarende godt samarbejde med kommunen, når de sidste aktiviteter flyttes til Bispebjerg matriklen. Hospitalet vil se på, om der er funktioner eller samarbejder, som kan foregå mere lokalt med kommunen. Endvidere drøftes fremtidige udviklingsmuligheder i samarbejdet i Sundhedsklynge Byen og andre tværgående fora.
Faglige kriterier for etablering af nærhospitaler
Sundhedsstyrelsen udsendte i oktober 2022 en faglig ramme for etablering af nærhospitaler, som beskriver den organisatoriske og sundhedsfaglige ramme for nærhospitaler, som forventes at danne grundlag for ansøgningskriterierne til nærhospitalspuljen. Styrelsen har oplistet en række faktorer, hvoraf nogle af følgende faktorer bør være til stede i de områder, hvor der etableres et nærhospital:
I Frederiksberg Kommune, hvor borgerne hører til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Planområde Byen, er de tre nærhospitalsfaktorer kun begrænset til stede:
På baggrund heraf vurderer administrationen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen som svar på henvendelsen vil meddele Frederiksberg Kommune, at regionen ikke vil ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg.
Administrationens vurdering af opfyldelsen af nærhospitalsfaktorerne er med forbehold for, at de endelige kriterier for ansøgning til nærhospitalspuljen endnu ikke er kendte.
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Sundhedsudvalget / udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges sagen den 6. februar og 7. februar 2023 samt forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i marts 2023.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
22060036
Bilag 1: Henvendelse fra Frederiksberg Kommune
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:
Anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 8. februar 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev på mødet den 20. juni 2022 orienteret om, at Gladsaxe Kommune har henvendt sig til regionen vedrørende en omlægning af linje 250S gennem erhvervskvarteret i Bagsværd. Kommunen har nu gennemført en borgerhøring og har besluttet at anmode Region Hovedstaden om en samfinansieringsaftale og omlægning af linje 250S.
Tilpasningen af busnettet til metrocityringen, som åbnede i 2019, blev kaldt Nyt Bynet. Evalueringen af Nyt Bynet blev behandlet af det daværende trafikudvalg på mødet den 28. september 2021. I evalueringen blev der peget på en mulig opgradering ved at omlægge buslinje 250S (se faktark om buslinje 250S bilag 1) og den kommunale buslinje 165 og dermed øge driften til Bagsværd. Potentialerne ved omlægningen krævede dog yderligere analyser. Udvalget for trafik og regional udvikling modtog analysen på mødet den 20. juni 2022. Efterfølgende har Gladsaxe Kommune gennemført en høring af omlægningen. Nu har Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune behandlet sagen igen og på deres møde den 31. oktober 2022 anmodet Region Hovedstaden om en omlægning af bus 250S.
Det foreslås, at linje 250S omlægges til at køre gennem erhvervskvarteret i stedet for ad Hillerødmotorvejen, mellem Ring 3 og Vadstrupvej, som i dag (se kort bilag 2). Til gengæld afkortes linje 165 ved Bagsværd St. Alle nuværende stoppesteder på linje 250S vil også blive betjent fremadrettet.
Med omlægningen vil der kunne tilbydes en mere attraktiv forbindelse til erhvervskvarteret fra både Bagsværd St. og København, herunder fra metrocityringen ved Nørrebro St. og på sigt også fra Letbanen i Ring 3. Den planlagte rejsetid mellem Bagsværd St. og Gladsaxe Trafikplads er for linje 250S i dag 8-10 minutter,ved omlægnigen vil rejsetiden være 12-13 minutter. Rejsetiden vil dermed øges på linje 250S, hvilket i nogen grad opvejes af at gangafstanden fra stoppested til mange af virksomhederne i erhvervskvarteret reduceres. Det er forventningen, at omlægningen vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv for folk, der arbejder i området.
Omlægningen vil samtidig medvirke til at stabilisere rejsetiden mellem Bagsværd St. og Gladsaxe Trafikplads, da trængsel på Hillerødmotorvejen relativt ofte medvirker til længere rejsetid for linje 250S. Ruteændringen forventes at tiltrække i alt 60-65.000 passagerer på linje 250S, hvoraf omkring halvdelen kommer fra linje 165. Omlægningen øger altså antallet af passagerer i den kollektive trafik og styrker forbindelsen mellem S-tog, metro og letbanen. Overordnet giver det et forbedret kollektiv trafiktilbud, som styrker forbindelser på tværs mellem transportformer. Det øgede passagertal er i tråd med regionens målsætning om, at flere skal vælge kollektiv trafik.
Der forventes et øget årligt tilskudsbehov til linje 250S på op til 1,7 mio. kr., som dækkes af Gladsaxe Kommune. I den forbindelse indgås en samfinansieringsaftale mellem kommunen og regionen.
Ved tiltrædelse af indstillingen indgår administrationen samarbejdsaftalen. Hvorefter Gladsaxe Kommune sikrer de nødvendige fysiske ændringer inden omlægningen træder i kraft i december 2023.
Gladsaxe Kommune dækker det øgede tilskudsbehov til linje 250S.
Der laves en særskilt kommunikationsindsats fra Movia, Gladsaxe Kommune og regionen frem mod omlægningen træder i kraft i december 2023.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 8. februar 2023, forretningsudvalget den 7. marts 2023 og regionsrådet den 14. marts 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22047634
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:
Anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen foreslår at erstatte det eksisterende vederlagsregulativ med et katalog over de beslutninger, regionsrådet har truffet om vederlag, diæter, mv. Det eksisterende vederlagsregulativ blev senest opdateret 1. januar 2016. Det nye beslutningskatalog indeholder en oversigt over de ydelser, hvor regionsrådet har kompetence til at træffe beslutning om beløbets størrelse og/eller vilkår for tildeling.
Formålet med ændringen er at samle og skabe overblik over de forhold, som regionsrådet har råderet over, idet det nye katalog over vederlag, diæter mv. indeholder en systematiseret oversigt over de beslutninger, som regionsrådet har truffet inden for det råderum, som lovgivningen giver mulighed for. Kataloget indeholder, modsat det eksisterende vederlagsregulativ, ikke en oversigt over de ydelser, der er obligatoriske. De obligatoriske ydelser fremgår af vederlagsbekendtgørelsen, kommunestyrelsesloven og regionsloven.
Kataloget udgør således i kombination med vederlagsbekendtgørelsens, kommunestyrelseslovens og regionslovens regler de rammer, der gælder for Region Hovedstadens afholdelse af udgifter i form af ydelser til regionsrådet og til de personer, regionsrådet har udpeget til at varetage regionale hverv.
Baggrunden for, at de obligatoriske ydelser ikke medtages i kataloget er, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at tekst herom hurtigt forældes i takt med at lovgiver vedtager ændringer af den pågældende lovgivning.
Med det nye katalog over beslutninger vedr. vederlag, diæter, mv., er der skabt et overblik over de beslutninger, som regionsrådet har truffet inden for det råderum, som lovgivningen giver. I forbindelse med udarbejdelsen af kataloget, er regionsrådets beslutninger fra regionens begyndelse i januar 2006 til seneste regionsråd gennemgået.
Kataloget indeholder en oversigt over de ydelser, hvor regionsrådet har kompetence til at træffe beslutning om beløbets størrelse og/eller vilkår for tildeling. Det drejer sig om følgende:
Det samlede katalog fremgår af bilag 1.
Hvis regionsrådet træffer beslutning om ydelser, der er er indeholdt i kataloget, opdateres kataloget.
Godkendes indstillingen, erstatter kataloget det nuværende vederlagsregulativ. Beslutningskataloget i kombination med vederlagsbekendtgørelsens, kommunestyrelseslovens og regionslovens regler udgør herefter grundlaget for administrationens forvaltning af ydelser til regionsrådets medlemmer. Kataloget publiceres på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023 og regionsrådet den 14. marts 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
23011158
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:
Anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Sagen blev udsat.
Regionsrådets deltagelse i Bornholms Folkemøde i indeværende valgperiode skal med denne sag godkendes, herunder rammerne for deltagelsen.
Gruppeformandskredsen har forud for sagens forelæggelse drøftet rammerne, som afspejles nedenfor.
Region Hovedstaden har været repræsenteret i Folkemødet på Bornholm i alle de år, det har eksisteret, og regionsrådet ønsker fortsat at støtte op om Folkemødet, hvor borgere, politikere og organisationer samles til demokratiske debatter, og som desuden afholdes i Region Hovedstadens geografiske område. Dog er der en opmærksomhed på de voldsomt stigende priser på overnatningsmuligheder, som, hvis det fortsætter, kan gøre det svært efterhånden at definere mødet som et folkemøde. Regionsrådet har sammen med de øvrige regioner igennem Danske Regioner derfor rettet henvendelse til Foreningen Folkemødet herom.
Det har hidtil været gældende, at regionsrådsmedlemmer kan deltage i Folkemødet og få dækket omkostninger ved transport, overnatning og fraværsgodtgørelse (diæter) fra politikerkontoen. I 2022 deltog Region Hovedstaden med i alt 24 regionsrådsmedlemmer, hvilket udgiftsmæssigt (inklusive udgifter til administrationens deltagelse) beløb sig til ca. 375.000 kr. (excl.moms).
Følgende model foreslås for deltagelse i Folkemødet i perioden 2023-2025:
Bornholms Folkemøde er i 2023 torsdag den 15. juni til lørdag den 17. juni.
Ved tiltrædelse af indstillingen er deltagelse på Bornholms Folkemøde og rammerne herfor godkendt.
Udgifterne til Region Hovedstadens deltagelse på Bornholms Folkemøde vil tages fra politikerkontoen.
Da sagen blev udsat på mødet den 24. januar 2023 i forretningsudvalget, forelægges sagen forretningsudvalget den 7. marts 2023, og regionsrådet den 14. marts 2023.
Marie Kruse/Jens Wibeck-Nilsson
23002701
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2023:
Godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Anne Ehrenreich (ufp).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Advokat Bo Schmidt Pedersen fra Adv.f. Poul Schmith / Kammeradvokaten deltog virtuelt under punktet.
Anbefalet.
Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.
Der er et stort pres på økonomien på det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre. Projektet modtog i marts 2022 en regionalt finansieret tillægsbevilling, men det står klar, at projektet set i lyset af det sidste års udvikling ikke kan realiseres uden yderligere midler. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 260,3 mio. kr. til at færdiggøre projektet.
Sagen er fortrolig, da informationer om de økonomiske udfordringer i projektet vil forringe regionens forhandlingsposition, hvis oplysningerne bliver offentligt tilgængelige. Sagen er åbnet 15. marts 2023.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.
Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre er i den afsluttende fase, og aflevering af byggeriet er fastlagt til den 31. marts 2023. Grundet mange fejl og mangler vil der efter AB92-afleveringen (aflevering efter standardbetingelser) blive udført udskudt arbejde i ca. 3-4 måneder, primært inden for teknikfagene såsom VVS, Ventilation, og El. Dermed forventes byggeprocessen fuldt afsluttet omkring sommeren 2023.
I marts 2022 modtog projektet en tillægsbevilling på 227 mio. kr. begrundet med en presset projektøkonomi, afledt af bl.a. entreprenørkonkurs, fejl og mangler i el-entreprisen, samarbejdsvanskeligheder med totalrådgiver og covid-19 relateret forsinkelser.
På grund af regionens stigende bekymring om totalrådgivers håndtering af projektet, valgte regionen den 16. marts 2022 at hjemtage totalrådgivers byggeledelse. Det stod efterfølgende hurtigt klart for regionen, at også totalrådgivers fagtilsyn og projektopfølgning var utilstrækkelig, og regionen valgte derfor den 1. juni 2022 også at hjemtage fagtilsynet. På en række kritiske områder valgte regionen at udvide fagtilsynet. Det udvidede fagtilsyn viste hurtigt, at det byggede projekt havde langt flere alvorlige fejl, end totalrådgiver havde registreret og rapporteret. Regionen oplevede, at totalrådgivers fokus på at få rettet disse fejl i projektmaterialet gik yderst langsomt. Blandt andet på den baggrund valgte regionen at afbryde samarbejdet med totalrådgiver fra den 1. oktober 2022.
Siden da har der i regionen pågået et meget omfangsrigt oprydningsarbejde i forhold til at få det fulde overblik. Det står i dag klart, at totalrådgivers rapportering om restøkonomien på projektet har været yderst mangelfuld og fejlbehæftet.
Regionen kan således konstatere, at der mangler yderligere midler til at færdiggøre projektet, primært afledt af:
Løbende orientering af den politiske følgegruppe
Den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsbyggeriet på Nyt Hospital Hvidovre er løbende blevet orienteret om byggeriets udfordringer, og inddraget i drøftelserne omkring de økonomiske udfordringer, senest på møde i følgegruppen den 24. januar 2023. I forbindelse med mødet udtaler den politiske følgegruppe følgende om byggeriet:
”Følgegruppen finder det særdeles utilfredsstillende, at der er behov for at tilføre yderligere regionale anlægsmidler til byggeriet. Det er nødvendigt for at færdiggøre byggeriet og sikre, at patienter og medarbejdere kan tage Nyt Hospital Hvidovre i brug i 2024.
Projektets byggeperiode er allerede forsinket med 36 måneder. Følgegruppen finder det stærkt kritisabelt, at regionen nu skal bruge tid og ressourcer på at udbedre fejl og mangler i den afsluttende del af byggeriet.
Totalrådgivers håndtering af byggesagen er fuldstændig uacceptabel. Følgegruppen indskærper overfor administrationen, at alle rådgivere, som har påført regionen tab, skal holdes ansvarlige. Regionens tab skal søges minimeret mest muligt. Samtidig understreger følgegruppen vigtigheden af, at regionen indsamler erfaringer fra projektet og anvender dem proaktivt fremover, så regionen ikke kommer i en lignende situation igen.
Følgegruppen forventer, at byggeorganisationen gør projektet færdigt inden for de forøgede rammer, og at administrationen sikrer en tæt opfølgning i forhold til byggeriet og løbende orienterer følgegrupperne herom.
Trods de mange udfordringer projektet har haft de seneste måneder, glæder følgegruppen sig til, at patienter og medarbejdere kan tage de 43.000 nye kvadratmeter i brug – med en fælles akutmodtagelse, et barselafsnit, en ny børneafdeling med neonatalafsnit samt en ny hjerteafdeling og endokrinologisk sengeafsnit. Nyt Hospital Hvidovre vil fortsat give et stort kvalitetsløft for patienternes behandlingsforløb og i medarbejdernes hverdag.”
Hvis indstillingen bliver godkendt, er der sikret bevilling til den forventede økonomi i forbindelse med projektets afslutning. Såfremt indstillingen ikke godkendes, er der ikke bevillingsmæssig dækning til at færdiggøre projektet.
Der er en risiko forbundet med projektets samlede slutregnskab, først og fremmest som følge af voldgiftssagen mod totalrådgiver. I den søgte tillægsbevilling er indregnet et skønnet udfald af voldgiftssagen, og tvisterne i øvrigt, med udgangspunkt i det mest sandsynlige risikoscenarie. Der udestår desuden forhandling af potentielle erstatningskrav fra entreprenører i relation til tabt dækningsbidrag, idet entreprenørerne ikke har haft de samme muligheder for at kunne påtage sig andre opgaver.
Endvidere er der fortsat usikkerhed forbundet med prisfastlæggelsen af hhv. udbedring af fejl og mangler i forbindelse med færdiggørelse af de sidste afsluttende byggearbejder samt indregulering og afprøvning af udstyr.
Vurdering af potentielle indtægter, i forbindelse med afgørelse af tvister, er sket i samarbejde med kammeradvokat og bygherrerådgiver.
Administrationen vil i forbindelse med voldgiftssagen, og de øvrige tvister, forfølge ansvaret for de mange fejl og mangler hos rådgivere og entreprenører.
Den godkendte budgetramme for projektet udgør 1.912,0 mio. kr. i løbende priser. Prognosen i løbende priser for perioden 2010-2026 ekskl. indtægter fra voldgiftssag og øvrige tvister/reklamationer, forventes at udgøre 2.172,3 mio. kr. Udgiftsbehovet, ud over den godkendte totalramme, vil således udgøre 260,3 mio. kr. i 2023 og 2024 til færdiggørelsen og ibrugtagningen af projektet.
Se bilag 1 for overblik over økonomien og bilag 2 Notat - Fordyrelse af Nyt Hospital Hvidovre, for en detaljeret beskrivelse af de enkelte udgiftsposter.
Tillægsbevillingen skal finansiere de resterende udgifter i forbindelse med byggeprojektet Nyt Hospital Hvidovre. Tillægsbevillingen søges som en forhøjelse til eksisterende kvalitetsfondsbevilling, der blev godkendt af regionsrådet i februar 2014 og eksisterende tillægsbevilling, der blev godkendt af regionsrådet i marts 2022.
Tillægsbevillingen på 260,3 mio. kr. foreslås i første omgang finansieret ved et kassetræk. Administrationen vil i senere sag og endvidere ved 1. Økonomirapport redegøre for de aktuelle behov for styrkelse af regionens kasse og mulige løsninnger herpå.
Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 7. marts 2023 og regionsrådet den 14. marts 2023.
Jens Buch Nielsen / Signe Birck Müller
23008298
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Lukket bilag.