Bilag 1: Ansøgning om udbud af HHX og HTX i Helsingør 2024Godkendt
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet,
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2024/25. Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbuddet i regionen. Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Helsingør Gymnasium, som ønsker at udbyde den merkantile studentereksamen (hhx) og den tekniske studentereksamen (htx).
Almene gymnasier som Helsingør Gymnasium har som udgangspunkt ret til at udbyde stx og hf, mens erhvervsskoler har ret til at udbyde htx, hhx, stx og hf. Forskellen i udbudsret skyldes to forskellige institutionslovgivninger, der bygger på blandt andet hensyn til uddannelsernes faglige indhold. Dog hører stx, hf, hhx og htx ind under den samme lovgivning, når det gælder uddannelsernes tilrettelæggelse, ligesom elever på de nævnte uddannelser har mulighed for at skifte mellem uddannelser, efter de er startet. Forskellen i institutionslovgivningerne medfører, at det kun er erhvervsskoler, der har mulighed for at samle de gymnasiale ungdomsuddannelser på ét sted.
Det er op til børne- og undervisningsministeren at tage intitiativ til ændring af lovgivning eller at afgøre, om det er muligt at give dispensation herfor.
Region Hovedstaden har modtaget én ansøgning om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2024/25. Hidtil har erhvervsskolen U/NORD udbudt hhx og htx i Helsingør, men den 14. marts 2023 behandlede regionsrådet en sag vedrørende U/NORDs ønske om at lukke htx-udbuddet, og i foråret 2023 har skolen desuden besluttet midlertidigt at suspendere optaget på hhx, således at der i august 2023 ikke starter nye førsteårselever på hverken hhx eller htx i Helsingør. Der er ikke truffet beslutning om at nedlægge hhx-udbuddet permanent.
Såfremt der fremover ikke er et udbud af hhx og htx i Helsingør, forventes unge, der ønsker disse uddannelser, enten at søge til Hillerød (med forlænget rejsetid og forhøjede transportomkostninger til følge), eller at søge en af de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser, stx eller hf, som det er muligt at gå på i Helsingør (med den konsekvens, at den unge ikke får den ønskede uddannelse).
Det er i Region Hovedstaden et politisk mål, at der skal være et bredt uddannelsestilbud i hele regionen, hvilket fremgår bl.a. af den regionale udviklingsstrategi. Regionsrådet fastholdt senest dette mål, da det i den 18. marts 2023 godkendte et høringssvar vedrørende U/NORDs ønske om at lukke htx-udbuddet i Helsingør.
Det er administrationens vurdering, at et udbud af både hhx og htx i Helsingør understøtter det politiske mål om bred uddannelsesdækning. Derfor anbefaler administrationen, at Helsingørs Gymnasiums ansøgning indstilles til godkendelse overfor Børne- og Undervisningsministeriet, selvom det vil kræve en dispensation fra gældende lovgivning. Af hensyn til den nødvendige dispensation, kan det overvejes at rette politisk henvendelse til børne- og undervisningsministeren med invitation til et møde, hvor regionsrådets koordinerende rolle i forhold til uddannelsesdækningen kan drøftes med henblik at ændring af lovgivningen, som forbedrer mulighederne for at samle uddannelsesudbud.
Om Helsingør Gymnasiums ansøgning om hhx og htx
Helsingør Gymnasium søger om ret til at udbyde hhx og htx fra skoleåret 2024/25 (bilag 1). Gymnasiet udbyder allerede stx, hvortil der indtil videre er tildelt en kapacitet på 240 elevpladser i 2023. Det fremgår af ansøgningen, at baggrunden for at søge om udbud af hhx og htx er et ønske om at sikre uddannelsesdækningen, herunder også for de unge, der ikke finder en rejsetid til de to uddannelser i Hillerød attraktiv eller overkommelig.
Af ansøgningen fremgår det, at der har været dialog mellem Helsingør Gymnasium, U/NORD, Helsingør Kommune, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Region Hovedstadens administration om forskellige udfordringer, løsninger og muligheder for eventuelt samarbejde. Helsingør Gymnasium søger om udbudsret af hhx og htx, såfremt U/NORD nedlægger deres udbud af de to uddannelser i Helsingør.
Det beskrives i ansøgningen, at Helsingør Gymnasium forventer at kunne drive et lille udbud af hhx og htx, som på sigt kan hvile i sig selv økonomisk, idet Helsingør Gymnasium qua sit udbud af stx har mulighed for at sikre et fagligt, bæredygtigt uddannelsesmiljø, herunder et levende ungdomsmiljø, fordi de tre uddannelser samles på samme gymnasium. Det vil give mulighed for at tilbyde en række valgfag samt en skolekultur, som omfatter elever på alle tre uddannelser.
Høring hos medlemmerne af gymnasiesamarbejde Nordsjælland
Helsingør Gymnasium har udsendt ansøgningen i høring hos alle de skoler, der er medlem af gymnasiesamarbejde Nordsjælland. Der er modtaget seks høringssvar (bilag 3-8).
Af høringssvaret fra Espergærde Gymnasium (bilag 3) fremgår, at det er vanskeligt at vurdere hensigtsmæssigheden af at udbyde hhx og htx på Helsingør Gymnasium på det foreliggende grundlag, men at det findes underordnet, hvilken institution, der udbyder uddannelserne. Det fremgår, at det er vigtigt med så mange og så gode uddannelsestilbud som muligt, herunder et tilbud om hhx og htx i Helsingør, hvorved det er afgørende for at støtte ansøgningen fra Helsingør Gymnasium, at U/NORDs udbud af hhx og htx i Helsingør ophører. Desuden indeholder høringssvaret overvejelser omkring økonomien omkring udbuddene samt kvalitet i undervisningen, herunder lærerressourcer og lokalefaciliteter.
Frederikssund Gymnasium bakker i sit høringssvar (bilag 4) op om et bredt gymnasialt uddannelsestilbud i Helsingør, herunder at udbud af htx og stx samme sted har stor værdi i forhold til både socialt og fagligt samspil. Frederikssund Handelsgymnasium (der er en del af U/NORD), bemærker i forlængelse heraf, at samlokaliseringen af stx og htx i Frederikssund er resultatet af en samarbejdsaftale mellem gymnasiet og U/NORD (bilag 5). Dertil kommer, at handelsgymnasiet er glad for den frivillige campusdannelse , som har betydet, at stx, htx og hhx alle udbydes i Frederikssund.
HF & VUC Nordsjælland angiver i sit høringssvar (bilag 6), at et økonomisk og fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø modvirker frafald og mistrivsel, og at det er vigtigt med volumen på den enkelte uddannelse. Dog udtrykkes der bekymring for, at erhvervsuddannelserne (eud) og eux (erhvervsuddannelse + gymnasiefag i samme uddannelse), lades tilbage. Bekymringen går på overgangene mellem VUC-uddannelser og de merkantile eud- og eux-uddannelser, fordi dette forventes at påvirke synergier til VUC negativt.
Gribskov Gymnasium svarer, at bestyrelsen bakker op om Helsingør Gymnasiums ansøgning om at udbyde hhx og htx (bilag 7).
U/NORD sender desuden et samlet høringssvar (bilag 8). U/NORD giver udtryk for, at de fortsat søger løsninger, der kan bibeholde hhx-udbuddet i Helsingør, selvom der ikke optages nye elever i 2023. U/NORD understreger, at hhx fortsat bør drives i et miljø, hvor de merkantile erhvervsuddannelser også indgår, samt at U/NORD fortsat mener, at den bedste løsning for eleverne vil være, hvis hhx udbydes i samarbejde mellem U/NORD og Helsingør Gymnasium. Vedrørende htx bemærker U/NORD, at en transporttid på 30 minutter mellem de to htx- udbud i Helsingør og Hillerød udfordrer opretholdelsen af begge udbud, da der er et for lille elevgrundlag til to uddannelser, som medfører udfordringer af kvaliteten på uddannelserne. Desuden bemærkes, at U/NORD ser en nedadgående tendens i søgningen til htx, som forventes forstærket af en nedadgående befolkningsudvikling i målgruppen. U/NORD konkluderer, at såfremt Helsingør Gymnasium får lov til at udbyde htx i Helsingør, vil U/NORDs htx-uddannelse i Hillerød blive presset på antal elever med risiko for minimering af specialiseringsmuligheder for eleverne til følge.
Befolkningsudvikling i Helsingør
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af 15-17-årige i Helsingør Kommune i årene 2023-2035 viser, at der fra 2.381 unge i aldersgruppen i 2023 sker et fald frem mod 2030, hvor der forventes 1.916 unge i aldersgruppen. Herefter forventes igen en stigning frem mod 2035 til i alt 2.127 unge i aldersgruppen.
Uddannelsesdækning
Rejsetid med offentlig transport fra Helsingør Station til nærmeste hhx- og htx-uddannelsessteder er:
Administrationens bemærkninger
De to forskellige institutionslove for henholdsvis stx/hf og hhx/htx medfører, at det i praksis kun er erhvervsskoler, der har mulighed for at samle alle fire gymnasiale ungdomsuddannelser på samme sted. Dette til trods for, at uddannelsernes indhold er samlet i samme lov, hvoraf det også fremgår, at uddannelserne har samme formål: at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almen dannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Administrationen vurderer, at ansøgningen fra Helsingør Gymnasium bidrager til at sikre et uddannelsestilbud til unge i Helsingør, som hidtil har været svært at opretholde. Årsagerne til den faldende og meget begrænsede søgning til hhx og især htx i Helsingør i de forgangne år er for administrationen uvisse, men en samlokalisering med en anden velsøgt ungdomsuddannelse samt en ny lokalitet kan give mulighed for at ændringer i søgningen af htx og hhx i Helsingør. Samtidig vurderer administrationen, at den sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og hhx/htx, der i institutionslovgivningen lægges til grund for, at disse uddannelser kan udbydes på erhvervsskoler, må forventes at bunde i faglige overvejelser om synergier mellem uddannelser. Ifølge administrationens oplysninger har der været drøftet muligheder for en samarbejdsaftale mellem U/NORD og Helsingør Gymnasium, dog uden at parterne har fundet til enighed.
Det er administrationens vurdering, at de forskellige institutionslovgivninger udfordrer muligheden for at rette fokus på elevernes uddannelse og trivsel, både når det gælder attraktive uddannelsesmiljøer med alle gymnasiale ungdomsuddannelser samlet, ligesom der i områder med få elever vil skabes udfordringer med uddannelsesdækningen, som tilfældet er i Helsingør. Lovgivningen bliver dermed en hindring for at skabe gymnasier med en attraktiv uddannelses- og ungdomskultur på tværs af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Samtidig besværliggøres mulighederne for at skabe en bred uddannelsesdækning. Ved at samle uddannelserne på ét gymnasium, skabes der mulighed for samspil og deling af ressourcer, ligesom det øger den enkelte elevs mulighed for at skifte til en anden uddannelse, hvis den påbegyndte uddannelse viser sig ikke at være det rette valg.
Idet regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til uddannelsesdækningen, er der mulighed for at rette politisk henvendelse til børne- og undervisningsministeren, med henblik på at drøfte løsninger på nærværende udfordringer for herved at understøtte et bredt og attraktivt tilbud af ungdomsuddannelser i Helsingør til gavn for uddannelsessøgende unge.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele børne- og undervisningsministeren om regionsrådets anbefaling om at godkende Helsingør Gymnasiums ansøgning om at udbyde hhx og htx. Herudover vil administrationen udarbejde en henvendelse til børne- og undervisningsministeren, som sendes af regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet.
Der er risiko for, at uddannelsesdækningen forringes permantet, hvis der ikke længere er mulighed for at tage en hhx og htx-uddannelse i Helsingør.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023, forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke
23006569
Bilag 1: Ansøgning om udbud af HHX og HTX i Helsingør 2024
Bilag 2: Bilag til ansøgning: Uddannelsesstatistik HHX og HTX Helsingør
Bilag 3: Høringssvar fra Espergærde Gymnasium & HF
Bilag 4: Høringssvar fra Frederikssund Gymnasium
Bilag 5: Høringssvar fra U/Nord Frederikssund Handelsgymnasium
Bilag 6: Høringssvar fra HF & VUC Nordsjælland
Bilag 7: Høringssvar fra Gribskov Gymnasium
Bilag 8: Høringssvar fra U/NORD
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Den 27. september 2022 nedsatte regionsrådet fire gymnasiesamarbejder i Region Hovedstaden som følge af nye regler for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. De fire gymnasiesamarbejder blev efter dialog med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner afgrænset, så der blev tre gymnasiesamarbejder svarende til de tre tidligere fordelingszoner, og ét gymnasiesamarbejde, der dækker afstandszonerne. Zonerne fulgte af det daværende lovgrundlag.
Regionsrådet har desuden udpeget formænd for de fire gymnasiesamarbejder.
Gymnasiesamarbejderne har nu konstitueret sig efter vedtægterne og har afholdt en række møder. Denne sag har til formål at give udvalget for trafik og regional udvikling en status for, hvordan det går med gymnasiesamarbejderne.
På mødet vil der være oplæg fra Mikkel Harder Sørensen, rektor på Tårnby Gymnasium & HF samt næstformand for gymnasiesamarbejde Centrum, forretningsudvalget Centrum samt medlem af samarbejdsudvalget.
Som følge af de regler for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling, som fulgte af den politiske aftale om elevfordeling fra juni 2021, har regionsrådet fået ændrede opgaver på gymnasieområdet. Én af de nye opgaver har været at nedsætte gymnasiesamarbejder (bilag 1). Regionsrådet godkendte den 27. september 2023 vedtægterne for gymnasiesamarbejderne og nedsatte dermed:
Regionsrådet har udpeget formænd for de fire gymnasiesamarbejder, således at Randi Mondorf er formand for Nordsjælland, Nicolai Kampmann for Vest og Magnus Von Dreiager for Nord og Centrum. Desuden er Randi Mondorf formand for samarbejdsudvalget, som er et tværgående, koordinerende forum, og Magnus Von Dreiager er formand for det forretningsudvalg, som Centrum har besluttet at nedsætte.
Gymnasiesamarbejderne har afholdt møder i oktober 2022, januar/februar 2023 samt april 2023. Desuden afholdt gymnasiesamarbejde Nordsjælland ekstraordinært møde i december 2022. Udgangspunktet er, at gymnasiesamarbejderne mødes tre gange årligt i hvert udvalg. På møderne har blandt andet følgende vigtige emner været drøftet:
Administrationens vurdering er, at gymnasiesamarbejderne har drøftet emner, som er af stor interesse og vigtighed for institutionerne, og at den direkte adgang til regionsrådspolitikere har stor betydning for samarbejdet. Især ansøgningerne om særligt faglige profiler samt kapacitet har været vigtige drøftelser, hvor den direkte dialog mellem rektorer og politikere har stor betydning. Derved er der løftet vigtige dagsordener og synspunkter fra institutionerne ind i udvalget for trafik og regional udvikling og regionsrådet. Det har dog også været tydeligt, at der kan være markante uenigheder mellem institutioner og regionsråd, hvilket især er kommet til udtryk i forhold til ansøgninger om særligt faglig profil.
Administrationen vurderer, at der stadig er medlemmer, som er usikre på, hvad disse nye, rådgivende fora kan og skal. Gymnasiesamarbejderne er derfor stadig fora, som kan formes og tilpasses efter funktion og medlemmernes behov. Det er dog tydeligt, at gymnasiesamarbejderne betragtes som informationskanal i forhold til kapacitet, elevfordeling og Region Hovedstadens opgaver på gymnasieområdet, samt at den direkte dialog mellem politikere og institutioner har værdi. Et eksempel herpå er, at de regionale politikere har fået informationer om udfordringerne på de gymnasier, der har meget lille søgning, og derfor har inviteret sig selv på besøg hos ledelsen på en række gymnasier for at undersøge forhold og tiltag på disse skoler. Den direkte dialog og deraf øgede viden har stor betydning for regionsrådets virke i forhold til de nye opgaver på gymnasieområdet.
Endeligt bemærker administrationen, at særligt for gymnasiesamarbejderne i Region Hovedstaden er, at mange private gymnasier har ønsket at deltage for at fortsætte det gode samarbejde med både offentlige institutioner og Region Hovedstaden, som hidtil har været værdsat blandt skolerne. Ligeledes er det særligt, at regionsrådet i Region Hovedstaden har valgt at invitere elevrepræsentanter med i gymnasiesamarbejderne, hvilket bygger på tidligere, gode erfaringer med elevrepræsentanter i de nu nedlagte fordelingsudvalg.
Der er ingen direkte konsekvenser ved at tiltræde indstillingen.
Der er ingen direkte risici ved tiltrædelse af indstillingen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023.
David Meinke
22065457
Bilag 1: Faktaark - gymnasiesamarbejder opdateret marts 23
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet
Thomas Rohden (B) stillede et ændringsforslag til indstillingspunkt 1.
”At regionsrådet anerkender, at profilgymnasiernes koncepter skal komme nedefra og op, og at der derfor ikke lægges en regional ramme, der skal begrænse, hvilken type profiler der kan laves. Regionsrådet anerkender desuden, at der er brug for en fornuftig balance, hvor fordelingen af profilgymnasier også tager hensyn til at den generelle elevfordeling ikke skævvrides unødvendigt.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: A(1), B(1), C(3), V(1) i alt 6
Imod stemte: F(1), Ø(2), i alt 3
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt 9
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og sagens oprindelige indstillingspunkt 1 faldt hermed.
Socialistiske Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende protokol tilføjet:
"SF og Enhedslisten mener, at vi skal være mere tilbageholdende med at godkende særlige profiler end den vedtagne ordlyd tilkendegiver. En særlig profil giver udelukkende et gymnasium ret til at se bort fra afstandskriteriet i elevfordelingen, og er altså ikke udslagsgivende for, hvordan et gymnasium ønsker at profilere sig. Alle gymnasier kan frit indføre profiler. Vi anerkender derfor, at profilering bør ske nede fra og op. Men de seneste år har vi set, at gymnasier med godkendte særlige profiler har optaget langt færre elever fra lavindkomsthjem og langt flere elever for højindkomsthjem end nærliggende gymnasier uden særlig profil. Skævvridningen i elevsammensætningen bør derfor stå langt mere centralt som princip end i ordlyden. Særligt i et år, hvor reglerne er oppe i luften. Regeringen bebuder nemlig nye initiativer for at bekæmpe skæv elevsammensætning inden årets afslutning. For os er blandede gymnasier en vigtig mærkesag og derfor kan vi ikke støtte op om flertallets beslutning."
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte to ansøgninger til profilgymnasier den 13. december 2022 - fra Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium (Niels Brock). Siden sidste års godkendelser har den nye regering valgt ikke at gå videre med gymnasiereformen. Desuden har såvel administrationen som medlemmerne af gymnasiesamarbejderne gjort sig en række erfaringer, der kan give anledning til fornyet behov for beslutning om ramme for vurdering af ansøgningerne til profilgymnasier, inden ansøgninger til profiler modtages i efteråret 2023.
Sagen indledes med et oplæg af Mikkel Harder Sørensen, rektor på Tårnby Gymnasium & HF, næstformand for gymnasiesamarbejde Centrum, forretningsudvalget Centrum samt medlem af samarbejdsudvalget for gymnasiesamarbejderne.
Regionsrådet fik med de nye regler for kapacitetsfastlæggelse og elevfordeling ansvar for at godkende gymnasiale uddannelsesinstitutioners ansøgninger om særlig faglige profiler. På denne baggrund drøftede udvalget for trafik og regional udvikling principperne for nye ansøgninger om særlig faglige profiler den 20. juni 2022. Herefter modtog Region Hovedstaden fem ansøgninger om særlig faglig profil, og regionsrådet godkendte to af disse ansøgninger den 13. december 2022 - fra Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium (Niels Brock). Dermed er der i Region Hovedstaden fem gymnasier med en særlig profil for skoleåret 2023/24: Foruden de nævnte, gælder det Sankt Annæ Gymnasium, Aurehøj Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium. Inden godkendelsen af to nye profilgymnasier i december 2023, var ansøgningerne blevet drøftet i de fire gymnasiesamarbejder. Stort set alle gymnasier var kritiske omkring godkendelse af nye profilgymnasier.
Profilgymnasium
En skole, der har en godkendt særlig faglig profil kan udvælge ansøgere, der lever op til nogle fastsatte kriterier (bilag 1).
De to profiler, som regionsrådet godkendte den 13. december 2023, var:
En godkendt profil giver skolen mulighed for at sikre plads til de ansøgere, som har individuelle forudsætninger, der matcher profilen. Det betyder således også, at ansøgere med passende forudsætninger gives særlige muligheder for at få adgang til profilskoler.
De fleste gymnasier profilerer sig på nogle områder uden at have en godkendt særlig profil. Det kan fx være naturvidenskab, sprog, musik og internationalisering. Temaerne toner kulturen på den enkelte skole og kan gøre den attraktiv både for elever og kommende ansøgere. De kan dog ikke give forrang til elever med særlige forudsætninger uden at have en godkendt særlig faglig profil.
Regionsrådets behandling i 2022
Udvalget for trafik og regional udvikling behandlede sagen om principper for kommende profilansøgninger i juni 2022. Udvalget valgte ikke at lægge en tematisk begrænsning eller rammer for begrænsning af godkendelsesperiode eller andel for kommende profilansøgninger. Gymnasiernes ansøgninger om særlig faglig profil havde derfor alene afsæt i de kriterier, der fremgår af lovgivningen (bilag 1). De fem ansøgninger, som Region Hovedstaden modtog i september 2022, blev først drøftet gymnasiesamarbejderne og derefter politisk i Region Hovedstaden. Det fremgik af høringssvarene, at institutionerne overvejende var imod nye profilgymnasier, dog med undtagelse af de institutioner, der havde ansøgt om profil eller havde profiler, der udløber inden for en kort årrække. Regionsrådet lagde i behandlingen af sagen den 13. december 2023 vægt på, at godkendte profiler skærper konkurrencen mellem institutioner samt at reglerne for elevfordeling efter forældreindkomst ville rette op på eventuelle skævheder i elevgrundlaget på nogle skoler.
Den 14. december 2022 offentliggjorde den nye SVM-regering sit regeringsgrundlag. Heraf fremgik det, at regeringen ville ændre reglerne for elevfordeling, således at ingen ansøgere skulle fordeles efter forældreindkomst, og at alle ansøgere dermed skulle fordeles efter transporttid. Her er profilansøgere, eliteidrætsansøgere samt andre grupper, der kan få forrang, undtaget. Som resultat af ændringerne, vil det - som tidligere - kun være kapacitetsstyring, der kan bruges til at påvirke elevfordelingen til det enkelte gymnasium. Uændret er, at skoler har ret til at søge om godkendelse af profiler, samt at regionsrådet fastsætter procedurer og ansøgningsfrist for profilansøgninger.
i 2023 vil det således fortsat være sådan, at skoler, der ønsker at blive profilgymnasium, kan søge regionsrådet om godkendelse af en given profil. Ansøgning kan fremsendes uanset eventuelle temaer, regionsrådet måtte have besluttet som fokus, og alle profilansøgninger vil blive drøftet i gymnasiesamarbejder derefter fremsat til beslutning i regionsrådet. Det vil være op til regionsrådet, om nogle profilansøgninger skal godkendes.
I de øvrige regioner blev der i 2022 behandlet følgende ansøgninger om profilgymnasier: Region Midt gav afslag på to ansøgninger om forskellige naturvidenskabelige profiler fra Viborg Katedralskole og Viborg Gymnasium. Region Syddanmark gav afslag på én ansøgning fra Tønder Handelsskole om en merkantil tysk-retning. Region Nord og Region Sjælland modtog ingen profilansøgninger.
Tre scenarier for behandling af ansøgninger til profilgymnasier
Administrationen foreslår, at regionsrådet beslutter et af de følgende tre scenarier i forhold til kommende profilansøgninger:
a) Regionsrådet kan vedtage en fx treårig ramme for tematisering af ansøgninger, som stemmer overens med temaerne i den kommende regionale udviklingsstrategi, herunder:
b) Regionsrådet kan være tilbageholdende med at godkende nye profilansøgninger, idet profilgymnasierne - ved at give forrang til særligt kvalificerede elever - bidrager til en skæv elevsammensætning, som rammer de gymnasier, der ikke har en godkendt profil og de elever, der ikke har særlige kvalifikationer.
c) Regionsrådet kan undlade at lægge en linje, men tage stilling til de konkrete ansøgninger, når de skal behandles.
Såfremt regionsrådet beslutter scenarie a og fastholder ønsket om nye profilgymnasier i Region Hovedstaden, anbefaler administrationen, at disse bringes til at afspejle temaerne i den regionale udviklingsstrategi og dermed strategiske, regionale målsætninger.
Når det gælder scenarie b, anbefaler administrationen, at de eksisterende profiler på Sankt Annæ Gymnasium og Aurehøj Gymnasium fastholdes samt at de tre øvrige profiler på Frederiksberg Gymnasium, Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium monitoreres som foreskrevet i lovgivningen, men ikke fornyes såfremt regelsættet for kapacitetsstyring og elevfordeling ikke bringes til at modvirke skævvridning på gymnasier. Det bemærkes, at Sankt Annæ Gymnasiums profil er permanent og undtaget regionsrådets styring, mens Aurehøj Gymnasiums profil ikke er tidsbegrænset, men kan reguleres fx når det gælder andel af profilelever, ligesom regionsrådet kan tilbagekalde den. Der er ikke særregler for de øvrige profiler, som tilmed alle er tidsbegrænsede.
Scenarie c tilsvarer den proces, der lå til grund for regionsrådets beslutning om profilansøgninger i 2022, hvor der ikke er tematiseret vurderingskrav for ansøgninger til profilgymnasier.
Proces for nye profilansøgninger til skoleåret 2024/25
Administrationen foreslår følgende proces for ansøgninger om nye profiler til skoleåret 2024/25:
| Dato | Indhold |
|---|---|
| 1. september 2023 | Ansøgningsfrist for skolers ansøgning om særligt faglig profil |
| 4.-15. september 2023 | Drøftelse af nye ansøgninger i samarbejdsudvalg og gymnasiesamarbejder |
| 31. oktober 2023 | Behandling af nye ansøgninger i udvalget for trafik og regional udvikling |
| 14. november 2023 | Behandling af nye ansøgninger i regionsrådet |
| 1. december 2023 | Frist for indberetning af godkendte profiler til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet |
Regionsrådet vil i sin behandling af sagen have mulighed for at beslutte et af de tre beskrevne scenarier, som vil blive meldt ud til skolerne og dermed danne grundlag for udmeldingen til skolerne forud for ansøgningsrunden.
Såfremt følgende proces godkendes, vil administrationen oplyse ansøgningsfrist overfor institutionerne. Endvidere kan oplyses, at administrationen påtænker at anvende et ansøgningsskema for kommende ansøgninger, således at indhold, målsætninger og omfang af ansøgningerne ensrettes mere end tilfældet var med ansøgningsrunden i 2022.
Såfremt regionsrådet godkender en ramme for skolernes ansøgninger om særligt faglig profil for skoleåret 2024/25, vil administrationen informere skolerne herom i forbindelse med oplysning om processen for skolernes ansøgninger.
Profilgymnasierne giver forrang til særligt kvalificerede elever, som kan være med til at bidrage til en skæv elevsammensætning, som rammer de gymnasier, der ikke har en godkendt profil og de elever, der ikke har særlige kvalifikationer.
I det tilfælde at regionsrådet godkender scenarie c som ramme for ansøgninger til profilgymnasier, kan det betyde, at de enkelte skoler vil være udfordret af manglende gennemsigtighed for, hvad der kvalificerer en godkendelse af ansøgning om til profilgymnasium.
Administrationen vil kommunikere den godkendte ramme ud i forbindelse med information til skolerne om processen for ansøgning om nye faglige profiler.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023, forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke
23019967
Bilag 1: Faktaark - særligt faglige profiler
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber med udgangen af 2023. Udvalget for trafik og regional udvikling har siden efteråret 2022 arbejdet med udviklingen af en ny regional udviklingsstrategi og sikret involvering af relevante samarbejdsparter.
Udvalget for trafik og regional udvikling inviterede den 20. marts 2023 miljø- og klimaudvalget til en fællesdrøftelse af skitsen for en kommende regional udviklingsstrategi. Administrationen har på baggrund af fællesdrøftelsen justeret indholdsmæssigt i strategispor og indsatser og forelægger hermed forslag til høringsudkast for en kommende regional udviklingsstrategi 2024.
Udvalget for trafik og regional udvikling hører den 22. maj 2023 forud for deres egen udvalgsbehandling og videre anbefaling af sagen miljø- og klimaudvalget, da strategien vedrører områder, der falder inden for begge udvalgs ressort.
Region Hovedstaden står over for store og komplekse udfordringer indenfor trafik, miljø, klima, uddannelse og kultur. Det er udfordringer, der går på tværs af kommunegrænser og fagområder. Nærværende udkast til en ny regional udviklingsstrategi lægger op til, at regionsrådet skal udpege de udfordringer og indsatser, regionen i de kommende år særligt vil invitere aktører på tværs af hovedstadens geografi til at samarbejde om – til gavn for borgerne.
Den regionale udviklingsstrategi skal sætte rammen for, hvordan Region Hovedstaden fra 2024 og frem til 2035 skal arbejde med og samarbejde om at løse nogle af disse udfordringer. Det har været vigtigt undervejs i processen at inddrage relevante aktører på tværs af regionen, for i fællesskab at pege på udfordringer og mulige løsninger på de fælles problemstillinger. Strategien er derfor udarbejdet i tæt dialog med og inddragelse af kommuner, organisationer, vidensinstitutioner og eksperter i hovedstadsregionen. Der har bl.a. været afholdt tværfaglige dialogmøder tidligt i processen lige som der løbende har været inddragelse af borgmestre samt øvrige kommunalpolitikere omkring centrale spørgsmål på tværs af myndigheder og kommunegrænser. Input fra samarbejdspartnere og andre centrale aktører tidligt i processen har været med til at kvalificere de vigtigste udfordringer og tematikker, som den regionale udviklingsstrategi bør adressere - og også hvor der er potentiale for et styrket samarbejde på tværs af hovedstadsregionen. Nærmere beskrivelse af den involverende proces forud for strategiudkastet er vedlagt som bilag 2.
Udkast til strategi
Strategien fokuserer på, hvordan regionen kan bidrage til et styrket samarbejde om at løse store, komplekse samfundsudfordringer, som rækker langt ud i fremtiden. Der lægges op til, at strategiens udfordringer og ambitioner sætter retningen for regional udvikling i Region Hovedstaden de næste 8-12 år. Mens indsatsområderne for de fire strategispor skal revurderes løbende, eksempelvis hvert andet år. I nærværende strategiudkast lægges op til, at indsatsområderne gælder for 2024 og 2025. Strategiens politiske målsætninger og indsatsområder kan understøtte den efterfølgende prioritering i udvalgene af de regionale udviklingsmidler.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede skitse for strategien på et fællesmøde med miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2023. På baggrund af drøftelsen og input ved mødet har administrationen arbejdet videre med strategien. En af de væsentligste justeringer er, at nu er fire strategispor i stedet for tre. Det vedlagte strategiudkast indeholder derfor følgende fire spor:
Proces frem til endelig politisk vedtagelse af strategien
Hvis regionsrådet godkender udkast til strategi, vil den efterfølgende blive sendt i høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Bestyrelsen har planlagt at behandle strategiudkastet på møde den 27. september 2023. Såfremt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har principielle ændringer til strategiudkastet, vil der ske en fornyet behandling forud for den offentlige høring.
Den offentlige høringsperiode forventes at være fra den 9. oktober til den 4. december 2023. Høringen offentliggøres på regionens hjemmeside og sociale medier, og derudover sendes høringsbrev til en række af centrale aktører i hovedstadsregionen. På baggrund af høringssvarene vil administrationen revidere strategien, inden den forventeligt forelægges til godkendelse i udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2024 og efterfølgende i forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2024.
Såfremt regionsrådet godkender høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi, sendes strategien i høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen fra juni til 27. september 2023. Offentlig høringsperiode er planlagt til otte uger i efteråret 2023.
Der er planlagt en kommunikation i forbindelse med den offentlige høring, som forventes at være i oktober-december 2023. Der kommunikeres bredt ud til samarbejdspartnere, organisationer og borgere via regionens hjemmeside og på regionens sociale medier.
Derudover planlægges kommunikation om regionsrådets vedtagelse af den endelige strategi primo 2024, herunder pressemeddelelse mv.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj, forretningsudvalget den 6. juni og regionsrådet den 22. juni 2023.
Endeligt udkast til regional udviklingsstrategi forventes forelagt for udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2024 samt forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: UDKAST - Den regionale udviklingsstrategi 2024
Bilag 2: RUS 2024 - Opsamling på proces
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet, i det at udvalget besluttede at sende følgende budgetforslag videre til administrativ kvalificering:
Forslag 1 - Afklare potentiale i kollektivt bus tilbud mellem Amager og Hvidovre Hospital
Forslag 2, 10 og 12 skrives sammen til ét samlet forslag om at tilslutte sig opgaveudvalgets anbefalinger med fokus på bedre busfremkommelighed og øget tryghed i den kollektive trafik.
Forslag 3 - Bedre drift og flere passagerer med Frederiksværkbanen
Forslag 4 - Flere aftenafgange på Frederiksværkbanen
Forslag 5 - Færre biologiske drivmidler og mere elektrificering
Forslag 6 - Ingen besparelser på kollektiv trafik i 2024
Forslag 7 - Opfølgning på procesplan for mobilitetsanalyser for tilgængelighed for hospitalerne
Forslag 8 - Pilotforsøg med selvkørende busser
Forslag 9 - Pulje til cykelparkering ved hospitaler
Forslag 11 - Øget frekvens mellem myldretiderne (9-14) på 150S/15E mellem DTU og Nørreport
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.
Udvalget for trafik og regional udvikling har den 25. april haft en introsag om budgetprocessen i udvalget.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2024-2027. I den forbindelse forventes udvalget for trafik og regional, at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover.
Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal de indmeldte budgetinitiativer drøftes med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen kan kvalificere frem mod 2. og sidste drøftelse den 19. juni, hvor forslagene skal prioriteres ned til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
Inden anden og sidste drøftelse den 19. juni 2023 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Forretningsudvalget blev på møde den 11. april 2023 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2024. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2024 viser, at der en ubalance på mellem 300 og 400 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2023.
Forslag til budgetinitiative
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for trafik og regional udviklings ressortområde:
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets 2. og sidste drøftelse den 19. juni 2023.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 19. juni 2023.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budgetaftalen for 2024, som foregår primo september.
David Meinke/Iben Fibiger
23015504
Bilag 1: Ikke varige midler budget 2024 revideret 2 maj 2023
Bilag 2: 1. Afklare potentiale i kollektivt bus tilbud mellem Amager og Hvidovre Hospital (A_TRU)
Bilag 3: 2. Bedre busfremkommelighed (C_DF_TRU)
Bilag 4: 3. Bedre drift og flere passagerer med Frederiksværkbanen (A_TRU)
Bilag 5: 4. Flere aftenafgange på Frederiksværkbanen (SF_TRU)
Bilag 6: 5. Færre biologiske drivmidler og mere elektrificering (B_TRU)
Bilag 7: 6. Ingen besparelser på kollektiv trafik i 2024 (Ø_TRU)
Bilag 9: 8. Pilotforsøg med selvkørende busser (C_DF_TRU)
Bilag 10: 9. Pulje til cykelparkering ved hospitaler (A_TRU)
Bilag 11: 10. Tilslutte sig opgaveudvalgets anbefalinger (Ø_TRU)
Bilag 12: 11. Øget frekvens mellem myldretiderne (9-14) på 150S15E mellem DTU og Nørreport (SF_TRU)
Bilag 13: 12. Øget tryghed i den kollektive trafik (C_DF_TRU)
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter indsatsen for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen (bilag 1). Regionsrådet er høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster.
Regionsrådet delegerede d. 12. marts 2019 sin kompetence som høringsberettiget part til det tidligere udvalg for forskning, innovation og uddannelse, og kompetencen er videreført til udvalget for trafik og regional udvikling.
Forberedende voksenundervisning (FVU) er et tilbud henvendt til personer, som er over 25 år og som har brug for almen voksen- og efteruddannelse indenfor dansk, matematik, engelsk og IT. Ordblindeundervisning for voksne (OBU) er henvendt til personer over 25 år, som ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive. For personer under 25 år er den Forberedende Grunduddannelse (FGU) det primære tilbud. I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre, som Børne- og Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde. Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit eget tilbud af FVU og OBU med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud. Dette betyder, at voksenuddannelsescentrene kan indgå driftsovernskomster med eksterne institutioner fra fx FOF eller AOF, i forhold til at udbyde og afholde undervisning på en anden lokation end voksenuddannelsescentrets egen lokation. Formålet med dette er, at undervisningen tilbydes geografisk tættere på de enkelte borgere.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter indsatsen for FVU og OBU. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen. Regionsrådet er desuden høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster, men har udover sin koordinerende rolle ingen yderligere beføjelser på området. Voksenuddannelsescentrene fører fagligt tilsyn med driftsoverenskomstparterne.
Anmodning om høringssvar fra Vestegnens HF og VUC
Vestegnens HF og VUC har modtaget en ansøgning om driftsoverenskomst på FVU-området fra uddannelsesvirksomheden Triocon, se bilag 2.
Triocon skriver i deres ansøgning til Vestegnens HF og VUC, at de har lokaler i et erhvervscenter i Ballerup og at de forventer deres udbud primært vil bestå af virksomhedsrettede forløb hos 3F-medlemsvirksomheder (særligt indenfor hotelbranchen og transportbranchen), ledige medlemmer hos Teknisk Landsforbund, to-sprogede og andre samarbejdspartnere. De anskueliggør i deres ansøgning, at de forventer en årsaktivitet på ca. 15 årselever, som er noget højere end minimumskravet på 5 årselever. Triocon kan desuden henvise til, at de har en god aktivitet i dækningsområdet hos VUC Roskilde, som de også har en driftsoverenskomst med.
Vestegnens HF og VUC bemærker følgende i forhold til ansøgningen: "Idet der i gældende bekendtgørelse ikke er mulighed for at afvise nye ansøgere til indgåelse af driftsoverenskomst på trods af en meget stor mængde af driftsoverenskomstparter i Vestegnen HF & VUC’s dækningsområde, imødekommes ansøgningen. Havde Vestegnen HF & VUC haft mulighed for afvisning, er det både uddannelsesudvalgets og bestyrelsens holdning at ansøgningen skulle afvises for at sikre et bæredygtigt udbud hos eksisterende driftsoverenskomstparter."
Administrationen vurderer, på baggrund af aktivitetstallene for 2022 i bilag 3, at Vestegnens HF og VUC geografiske dækningsområde i forvejen er sikret et tilstrækkeligt og varieret udbud af FVU. Dette baserer sig på, at det forventede behov for 2023 samlet set for alle fag er sat ned på grund af en lavere aktivitet end forventet i 2022. Altså er der umiddelbart ikke behov for at indgå nye driftsoverenskomster i dækningsområdet på nuværende tidspunkt. Til gengæld anskueliggør Triocon i deres ansøgning i meget høj grad, at de vil kunne opretholde en høj aktivitet og har den fornødne erfaring med at drive et udbud af FVU. Triocons ansøgning kan desuden ikke afvises, da de har lokaler i det geografiske dækningsområde og lever op til minimum antal forventede årselever. Ansøgningen bør derfor imødekommes. Se udkast til høringssvar i bilag 4.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til Vestegnens HF og VUC, se bilag 4.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023.
David Meinke
23010272
Bilag 1: Faktaark om formålet med FVU og OBU
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: VUC Vestegnen - 2023 indsendt indberetning af aktivitet
Bilag 4: Høringsvar til Vestegnen HF og VUC - Triocon ansøgning
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter indsatsen for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen. I denne sag orienteres om voksenuddannelsescentrene samt driftsoverenskomstparternes resultater for 2022 samt planer og prognoser for året 2023. Regionsrådet delegerede d. 12. marts 2019 sin kompetence som høringsberettiget part til det tidligere udvalg for forskning, innovation og uddannelse, og kompentencen som høringspart videreføres naturligt til at være gældende for udvalget for trafik og regional udvikling, indtil regionsrådet beslutter andet.
Udover sin koordinerende rolle i forhold til udbud af undervisningen, er regionsrådet også høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster. Herudover har regionsrådet ingen yderligere beføjelser på området.
FVU er et tilbud henvendt til personer, som er over 25 år og som har brug for almen voksen- og efteruddannelse indenfor dansk, matematik, engelsk og IT. OBU er henvendt til personer over 25 år, som ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive. For personer under 25 år er den Forberedende Grunduddannelse (FGU) det primære tilbud. For uddybning af målgruppen se bilag 1.
I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre, som Børne- og Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde. Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit eget tilbud af FVU og OBU med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde, for at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud indenfor en rimelig geografisk afstand. Dette betyder, at voksenuddannelsescentrene kan indgå driftsovernskomster med eksterne institutioner som fx FOF eller AOF, i forhold til at udbyde og afholde undervisning på en anden lokation end voksenuddannelsescentrets egen lokation. Formålet med dette er, at undervisningen tilbydes geografisk tættere på de enkelte borgere. For en oversigt over de geografiske dækningsområder se bilag 2.
Det er regionsrådets rolle at koordinere indsatsen således, at der er tilstrækkeligt og variet udbud indenfor en rimelig geografisk afstand for regionens borgere. Læs mere om regionens rolle i bilag 3, hvori indberetningerne for 2022 og prognoserne for 2023 indgår.
Administrationens vurdering af planer og prognoser for 2023 (På baggrund af bilag 3)
Administrationen vurderer, at der i de fremsendte planer og prognoser er et tilstrækkeligt og variereret udbud af FVU og OBU i Region Hovedstaden. Dette baserer sig på, at der samlet set for FVU og OBU har været en aktivitetsnedgang og at de fleste institutioner ikke nåede målene for 2022, hvorfor den udbudte undervisning har været tilstrækkelig.
Der er dog også en vis variation i tallene, da visse udbydere oplevede flere kursister end forventet på visse fag som fx start, digital og engelsk. Denne variation kan skyldes, at visse steder enten har lykkedes med at proaktivt at opsøge nye kursister eller har tilbudt undervisning til ukrainske flygtninge.
Aktiviteten på FVU og OBU har normaltvis en vis sammenhæng med de økonomiske konjunkturer og beskæftigelsen, hvorfor den nuværende høje beskæftigelse forventeligt må betyde færre kursister på disse uddannelsestilbud. Seneste økonomiske prognoser for 2023 forventer ikke en recession i Danmark, men peger på, at der kan komme til at ske en stigning i arbejdsløsheden. Dette kan betyde, at flere personer vil være i målgruppen til disse tilbud. Administration vil holde øje med udviklingen i tæt samarbejde med voksenuddannelsescentrene, såfremt der skulle opstå et behov for at revidere planerne for udbuddet det kommende år.
Mål og indsatser for 2023
På et dialogmøde for alle voksenuddannelsescentrene og deres driftsoverenskomstparter, som blev afholdt i februar 2023, blev der drøftet udfordringer og mulige indsatsområder. Dette var fx:
Administrationen vil i samarbejde med voksenuddannelsescentrene undersøge muligheden for at arbejde videre med udfordringerne og indsatsområderne. Mange af udfordringerne kræver en tæt dialog med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt politisk fokus på området, hvilket administrationen vil forsøge at arbejde på ved bl.a. at løfte dagsordenen igennem Danske Regioner.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om voksenuddannelsescentrenes oplysninger om planer, prognoser og driftsoverenskomster for 2023 til efterretning og voksenuddannelsescentrene får tilsendt bilag 3.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023.
David Meinke
23010272
Bilag 1: Faktaark om formålet med FVU og OBU
Bilag 2: Faktaark om regionens rolle i forhold til FVU og OBU
Bilag 3: Planer og prognoser for udbuddet af FVU og OBU i REG H 2023
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Udvalget bad administrationen om at undersøge nye muligheder for mødedatoer og sende mødeplanen i skriftlig høring hos udvalget.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
De stående udvalg fastsætter selv deres mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2024 for udvalget for trafik og regional udvikling.
Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder udarbejdet et forslag til mødeplan for udvalget for trafik og regional udvikling i 2024. Udkast til mødeplan 2024 for alle stående udvalg er vedlagt som bilag 1.
Det foreslås, at udvalget for trafik og regional udvikling i 2024 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
Administrationen orienterer løbende udvalget om årsplan med indhold for udvalgsmøderne.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan for udvalget for trafik og regional 2024.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023.
David Meinke / Iben Fibiger
23028131
Bilag 1: Udkast til mødeplan for MKU og TRU 2024
Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2023
Ifølge Lov om trafikselskaber skal der udarbejdes en trafikplan for den statslige jernbane. Trafikplanen redegører for statens besluttede prioriteringer for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. Trafikplanen har fokus på at skabe en fælles vidensramme for trafikale overvejelser på statsligt, regionalt og lokalt niveau. Høringsudgaven af planen er vedlagt som bilag 1.
Planen giver et overblik over besluttede projekter på baneområdet og sandsynlige trafikale og passagermæssige effekter. Flere af projekterne blev vedtaget med Infrastrukturplan 2035, herunder en række af de VIP infrastrukturprojekter, som Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden er enige om, bør prioriteres. Det er de projekter som er vigtige for, at den kollektive trafik i regionen fremstår sammenhængende og attraktiv for borgene.
Administrationen har sendt høringssvar (bilag 2), hvor de politisk vedtagne prioriteringer er fremhævet.
23029903
Bilag 1: Trafikplan for den statslige jernbane, høring marts 2023
Bilag 2: Høringssvar_RegionH_Trafikplan for den statslige jernbane 2023
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
22065705