Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslagGodkendt.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti foreslår:
at miljø- og klimaudvalget godkender, at administrationen skal udarbejde en plan med udgangspunkt i en markedsdrevet tilgang, der skal øge andelen af ladestandere på regionens matrikler.
Forslaget blev fremmet til behandling på et kommende møde i miljø- og klimaudvalget.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I medfør af miljø- og klimaudvalgets forretningsorden kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter sagen på dagsordenen for førstkommende møde.
Udvalgsmedlem Thomas Rohden (B) og Line Ervolder (C) har på vegne af Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti den 9. maj 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om at pålægge administrationen at udarbejde en plan, der skal øge andelen af ladestandere på regionens matrikler.
Administrationen bemærker, at miljø- og klimaudvalget – hvis det ønsker at fremme forslaget – vil få sagen til realitetsbehandling på et kommende udvalgsmøde.
Faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Miljø- og Klimaudvalget pålægger administrationen at udarbejde en plan, der skal øge andelen af ladestandere på regionens matrikler. Planen skal både tage hensyn til regionens egne køretøjer (eksempelvis kommende el-ambulancer), taxaer, samt medarbejderes og besøgendes adgang til ladeinfrastruktur. Planen skal tage udgangspunkt i en markedsdrevet tilgang, hvor private ladeoperatører gennem et udbud kan vinde adgang til at opstille ladestandere på regionens matrikler - muligvis mod betaling. I tillæg til planen bedes administrationen vurdere, hvordan der kan arbejdes videre med udrulning af ladestandere til el-lastbiler, i forbindelse med aflæsningsramper på regionens matrikler.
Såfremt miljø- og klimaudvalget fremmer forslaget, vil udvalget få forelagt en sag til realitetsbehandling på et kommende udvalgsmøde.
Medlemsforslaget forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2023.
Mogens Kornbo / Michael Langgaard Nielsen
23033257
Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslag
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet, idet miljø- og klimaudvalget besluttede at sende følgende budgetinitiativer til budgetforhandlingerne:
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2024-2027. I den forbindelse skal miljø- og klimaudvalget drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt 5 forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de 5 og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Miljø- og klimaudvalget drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 22. maj. Her videresendte udvalget 9 budgetinitiativer til yderligere kvalificering. På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2024-27 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned. Det forventes, at økonomiaftalen bliver stram.
Forslag til budgetinitiativer
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
4.1. Reduktion af CO2 i klinikken
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
4.2. Koordineret indsats af hospitalernes bæredygtighedsarbejde
4.3. Anæstesigassers mv. skadelige effekter på miljøet skal reduceres
4.4. Bæredygtige uniformer
4.5. God og grøn klimakost i regionens køkkener – klare klimamål reducerer CO2-udledning
4.6. Grøn indkøbsstrategi for medico
4.7. Indsats mod PFAS og forureningsbekæmpelse – mere fokus på forskning, kortlægning og oprensning
4.8. Rensning af hospitalsspildevand
4.9. Medarbejderkonkurrence – ideer til nedbringelse af CO2-udledning i det patientnære arbejde
Angående forslag 5: God og grøn klimakost i regionens køkkener – klare klimamål reducerer CO2-udledning. Det er en sammenskrivning af forslag 10: Klimakost i regionens køkkener stillet af Socialdemokratiet på forretningsudvalgsmødet den 9. maj og forslag 6: God og grøn mad stillet af Radikale Venstre i miljø- og klimaudvalget den 22. maj. På forretningsudvalgsmødet den 9. maj blev det besluttet at sende forslaget Klimakost i regionens køkkener til miljø- og klimaudvalget, da der var sammenfald med forslaget fra Radikale Venstre.
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2023.
De 5 initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger – ét for sundhedsområdet og ét for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
David Meinke / Iben Fibiger
23015504
Bilag 1: 4.1 - Reduktion af CO2 i klinikken (MKU)
Bilag 2: 4.2 - Koordineret indsats af hospitalernes bæredygtigheds-arbejde (MKU)
Bilag 3: 4.3 - Anæstesigassers mv. skadelige effekter på miljøet skal reduceres (MKU)
Bilag 4: 4.4 - Bæredygtige uniformer (MKU)
Bilag 6: 4.6 - Grøn indkøbsstrategi for medico (MKU)
Bilag 8: 4.8 - Rensning af hospitalsspildevand kvalificering (MKU)
Bilag 9: 4.9 - CO2-konkurrence blandt alle medarbejdere i patientnære funktioner (MKU)
Bilag 10: MKU 2.budgetafstemning - Budget 2024-2027
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I den politiske konstitueringsaftale fra den 17. november 2021 er der udtrykt ønske om en ambitiøs klimamålsætning, styrket indsats på grønne indkøb og grønne initiativer på hospitalerne, der kan nedbringe forbruget og klimabelastningen. I budgetaftalen for 2023 er det endvidere besluttet, at der i 2023 skal fastsættes en målsætning for reduktionen af klimaaftrykket.
Ambitionsniveauet for klimamålsætningen blev drøftet i miljø- og klimaudvalget den 25. april 2023 og i forretningsudvalget den 9. maj 2023. På sit møde den 22. maj 2023 udskød miljø- og klimaudvalget sagen, idet udvalget ønskede baselinen for målsætningen uddybet.
Indkøbschef i Center for Økonomi, Jens Brøndberg, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Region Hovedstaden skal i lighed med de andre regioner og flere større virksomheder sætte et mål for, hvordan CO2-udledningen fra alle regionens aktiviteter skal reduceres, dvs. for både energi, transport (scope 1 og 2) og det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3).
Reduktion af det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3) rykker den grønne omstilling betydeligt tættere på hospitalernes hverdag, fordi målet dermed omfatter maskiner, produkter, varer, tjeneste- og sundhedsydelser mm., der bruges til behandling af patienterne og driften af hospitaler, psykiatri, sociale virksomheder mv. Derfor er det vigtigt, at målet både er ambitiøst og realistisk. Det skal være ambitiøst nok til, at hele organisationen må arbejde systematisk med klimatiltag, og at medarbejderne oplever, at de og deres arbejdsplads bidrager mærkbart til at begrænse klimakrisen. Det skal samtidig være så realistisk, at det er muligt at leve op til, hvis der foretages de nødvendige prioriteringer og investeringer, og der samarbejdes med andre om udvikling af nye teknologier og en databaseret tilgang. Det er vigtigt, at alle medarbejdere kan se, at målet er realiserbart og er motiverede for at nå det.
Klimamålsætningen
Skal regionen understøtte ambitionerne i Paris-aftalen fra COP21, kræver det som minimum en målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, fastslår, at vi står over for en klimakrise, hvor akut handling er den eneste vej til en stabil fremtid. Fremtidige generationer og børn, der er født i dag, vil således ifølge rapporten allerede i deres levetid opleve temperaturstigninger på 3,5-4 grader, hvis ikke vi skaber forandringer, der kan skabe klimaneutralitet i 2050.
Samtidig vil reduktioner af det forbrugsrelaterede klimaaftryk kræve store forandringer på hospitalerne med potentielt store investeringer til følge. I dag er klimaindsatsen vedrørende scope 3 kendetegnet ved en masse pilotprojekter i klinikken samt nogle centrale strategiske indsatser på fx møbler, tekstiler og vaskeri. Enkeltvis bidrager disse kliniske projekter med en lille reduktion af det samlede klimaaftryk, selvom det er relativt ressourcekrævende.
Skal disse indsatser op i en betydelig større skala, skal der massive indsatser til, og hospitalerne skal arbejde systematisk med dagsordenen og naturligvis afsætte tilstrækkeligt med ressourcer hertil. Dertil kræver det en tværgående og systematisk struktur på tværs af Region Hovedstaden for effektiv skalering af gode løsninger fra den ene afdeling til den anden og fra et hospital til et andet. Det betyder også, at medicin, kliniske utensilier og medicoudstyr vil skulle bidrage til reduktionen, hvorved der kan opstå dilemmaer mellem konkurrerende hensyn som fx kvalitet, effektivitet og ønsket om at bruge mere grønne produkter og reducere forbruget. Det er en kompleks øvelse, hvor vi ikke kender alle løsninger endnu, og som skal gå hånd i hånd med hensynet til behandlingskvaliteten, økonomi og de strukturelle udfordringer som fx den demografiske udvikling.
Klima- og miljøudvalget samt forretningsudvalget har i april og maj drøftet tre scenarier for en klimamålsætning på henholdsvis 40 procent, 50 procent og 70 procents reduktion af regionens klimaaftryk i 2030 – og alle med klimaneutralitet i 2050. På baggrund af disse drøftelser indstiller administrationen nedenstående målsætning.
Klimamålsætning: 50 procents reduktion i 2030 ift. 2023 og klimaneutral i 2050.
Med udgangspunkt i de nuværende markedsforhold og kendte teknologier, der former de produkter og tjenesteydelser, vi forbruger i regionen, vurderes målsætningen at ramme en balance mellem at være meget ambitiøs og samtidig være realiserbar. Et højere reduktionsmål i 2030 vil derfor være meget svært at realisere i sammenhæng med andre væsentlige hensyn som fx kvalitet i behandlinger og patientsikkerhed.
I nedenstående figur 1 er 50 procents-målsætningen afbilledet til sammenligning med målsætningerne fra de øvrige regioner samt det engelske sundhedsvæsens (NHS). Årstal i parentes angiver målsætningens basline-år.
Baseline for målsætningen
Administrationen anbefaler at bruge baseline-året 2023, da det giver de mest retvisende data som udgangspunkt for at måle realiseringen af målsætningen med hjælp fra klimastyringsmodellen. Eksempelvis vurderes 2020 ikke at være anvendelig som baseline-år på grund af de massive ekstraordinære corona-indkøb af bl.a. værnemidler, test mm. Herudover har administrationen ikke kunne registrere og beregne effekten af alle de igangsatte klimatiltag frem til 2023.
De øvrige regioner har også en baseline for deres målsætninger, der afspejler, hvornår målsætningen er vedtaget, og hvornår der har været pålidelige data til rådighed. Således anvender Region Midtjylland 2018 som baseline-år, mens Region Syddanmark og Region Nordjylland benytter 2020.
Det vurderes bedst ikke at afvente en eventuelt samlet målsætning og fælles baseline på tværs af regionerne, da det vil være tidskrævende og med risiko for, at Region Hovedstaden bliver forsinket i at få en målsætning og tilhørende en mere strategisk tilgang til klimaindsatsen.
Det engelske sundhedsvæsen (NHS) benytter 1990 som baseline-år, hvilket de har kunne gøre ved at estimere (backcaste), hvad deres udledning dengang var. Paris-aftalen bruger 1990 som basline-år, men dette omhandler alene scope 1 og 2-udledninger og altså ikke scope 3, som er udledninger fra indkøb. Kommuner og regioner bruger 1990 som baseline-år, når der laves klimaregnskaber for scope 1 og 2 (energiforbrug og udledninger fra transport). Dette gøres for at sikre sammenhæng til regeringens 70 procent-målsætning, som også har 1990 som baseline-år. Men der er ingen kommuner, der har lavet målsætninger for scope 3, så det er ikke relevant at sammenligne med kommuner i denne sammenhæng. I Region Hovedstaden har vi endvidere ikke pålidelige data til rådighed for at kunne anvende 1990 som baseline-år. Det gælder data om, hvordan vores leverandører fik produceret de varer, vi køber, hvordan effektiviteten af denne produktion var, samt hvordan det pågældende produktionslands energiforsyning så ud.
Science Based Target Initiative (SBTi) er den mest anvendte organisation til at validere målsætninger på klimaområdet, og som mange internationale virksomheder benytter, herunder nogle af vores store leverandører. SBTi anerkender ikke målsætninger med baseline-år tidligere end 2015. Såfremt Region Hovedstadens målsætning og arbejde med at realisere denne skal valideres på et tidspunkt, så kan vi ikke have en 1990-baseline.
Danmarks grønne tænketank, Concito, anbefaler, jf. vedlagte bilag, at der anvendes en baseline for klimamålsætninger, som ligger så tæt som muligt på tidspunktet, hvor den fastsættes, og at reduktionen som minimum er lineær frem til 2050, hvor den skal være nul. Dette lever forslaget til mål og baseline for Region Hovedstaden op til, og målsætningen vil således understøtte Parisaftalens 1,5-graders-mål. Der eksisterer allerede en fælles regional målsætning om at reducere for scope 1 og 2, som er besluttet i Danske Regioner, og som også overholder Parisaftalen, nemlig 75 procents reduktion fra 2028 til 2030.
Det bemærkes, at de forskellige baseline-år, der anvendes af sammenlignelige organisationer, alene har betydning for delmålsætninger, men ikke for slutmålet om klimaneutralitet.
Realisering af klimamålsætningen
Der er der i dag ingen, herunder de andre regioner eller sundhedsvæsner internationalt, der har et klart billede af, hvordan klimamålsætningerne skal realiseres. For Region Hovedstaden giver klimastyringsmodellen nogle overordnede reduktionsstrategier til realisering af målsætningen bl.a.:
Med klimastyringsmodellen har regionen fået et strategisk værktøj, der kan estimere klimaeffekten af fx handleplaner, grønne indkøb, genbrug og grønne initiativer i klinikken, og som gør det muligt at måle årlige reduktioner på klimaaftryk. Klimastyringsmodellen gør det således muligt at estimere den samlede reduktion af klimaaftryk for regionen og dermed følge op på målsætningen. Modellen kan samtidig via en oversigt over virkemidler pege på de områder, hvor omstillingen er mest effektfuld og omkostningseffektiv for den enkelte afdeling, hospitalet og regionen. Men det vides ikke præcist, hvordan disse strategier skal udmøntes inden for de ca. 6,5 år, der er til at realisere 2030- målet. Det arbejde er både komplekst og tidskrævende.
Derfor bliver en af de første afgørende indsatser efter vedtagelse af målsætningen at etablere et datadrevet roadmap, der prioriterer de kendte indsatsområder ud fra princippet om 'mest CO2 for pengene' og estimerer de områder, vi skal blive klogere på for at realisere målsætningen. Det bemærkes endvidere, at indfrielsen af målsætningen på de 50 procent forudsætter, at markederne i øvrigt indgår i den grønne omstilling af deres produktion og forsyningskæder samt lever op til Paris-aftalens forudsætninger.
Strategiske pejlemærker for klimamålsætningen
Hovedparten af reduktionsstrategierne til klimamålsætningen skal findes i forbruget på hospitalerne. Derfor er realiseringen af målsætningerne helt afhængig af, at hospitalernes medarbejdere og ledelser har ejerskab og deltager aktivt i udvælgelse og implementering af reduktionsinitiativer. Samtidig kræver realiseringen af en klimamålsætning også udvikling af nye måder at forbruge på og mindre klimabelastende produkter. Således er regionens samarbejdspartnere, fx leverandører og forskningsmiljøer, også vigtige aktører i realiseringen af målsætningen.
Der lægges på denne baggrund op til, at klimamålsætningen forankres i fem strategiske pejlemærker, som kan være rettesnor for prioriteringen af initiativer og generel implementering og kommunikation af målsætningen:
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes en klimamålsætning for Region Hovedstaden på 50 procents reduktion i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutralitet i 2050 samt pejlemærkerne Hospitalerne i front, Datadrevet og analytisk omstilling, Fremme innovative løsninger og nytænkning, Grønt sundhedsvæsen gennem forskning samt Klar kommunikation til at understøtte realiseringen af klimamålsætningen.
Klimamålsætningen vil give gode muligheder for at kommunikere regionens klimaambitioner til medarbejdere, samarbejdspartnere, leverandører og borgere. Administrationen planlægger kommunikationen frem mod endelig vedtagelse i regionsrådet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni, forretningsudvalget den 15. august og regionsrådet den 22. august 2023.
Marie Kruse / Jens Brøndberg
23029690
Bilag 1: Concito - Klimamål for offentlige indkøb
Bilag 2: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 19. juni 2023 - klimamålsætning
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Med klima- og miljøregnskabet forelægges miljø- og klimaudvalget hvert år en status på målopnåelse, og hvordan det går med de enkelte indsatsområder i regionens Grøn2030-program for grønne hospitaler. Grøn2030 er Region Hovedstadens klima- og miljøprogram, som er forankret i miljø- og klimaudvalget. Grøn2030-programmet omfatter langsigtede mål for de fleste af programmets syv indsatsområder og tilhørende projekter.
Region Hovedstadens klima- og miljøregnskab viser den årlige udledning af drivhusgasser opgjort som CO2-ækvivalenter, der er forbundet med forbrug og aktiviteter på regionens egne hospitaler, virksomheder og centre mv. Udover dette klimaaftryk viser regnskabet regionens miljøpåvirkning fra fx produktion af affald, hvor stor en andel af affaldet, der sendes til genanvendelse samt vandforbrug. Bilaget giver en status på indsatsen for spildevandsrensning.
Enhedschef i Center for Ejendomme, Heine Knudsen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Region Hovedstadens samlede udledning på godt 1.290.000 ton CO2-ækvivalenter (herefter kaldet CO2) er blandt Danmarks største. Klima- og miljøregnskabet viser, hvor regionens CO2-udledning og en del af miljøbelastningen kommer fra samt udviklingen over årene. Klima- og miljøregnskabet er grundlaget for, hvad der skal sættes yderligere fokus på. Klima- og miljøregnskabet komplementerer dermed klimastyringsmodellen, som skal estimere klimaeffekten af planer og tiltag og følge, om der realiseres tilstrækkeligt med tiltag på scope 3-områderne. Bilag 1 viser en grafisk fremstilling af fordelingen af klimaaftrykket samt status på hver af de syv indsatsområder under Grøn2030.
I regionens tidligere klimaregnskaber blev alene udledning af CO2 fra regionens eget energiforbrug og transport opgjort. Fra og med 2020-regnskabet medtages også udledningen fra regionens indkøb af varer og serviceydelser (kaldet scope 3). Disse udledninger kaldes også indirekte eller forbrugsrelaterede, fordi de stammer fra indlejret CO2 i de varer og serviceydelser, som regionen køber og forbruger. Det er råvareudvinding, produktion og transport af fødevarer og materialer til byggeri og anlæg, medicin og alle øvrige varer og serviceydelser, der indkøbes af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder, centre osv. Udledningerne fra indkøb og forbrug udgør godt 95 procent af regionens samlede klimaaftryk og har derfor et særligt fokus i Grøn2030-programmet, ligesom indsatsen for at reducere forbrug, genanvende og indkøbe grønnere fremover skal opskaleres.
Beregningsmetoderne til at opgøre udledninger fra energiforbrug og transport er ret præcise, da de er baseret på måleraflæsninger, brændstofforbrug med mere. På samme måde er regnskabet for fødevarer også ret præcist, da det beregnes ud fra vægt og ikke pris. Til gengæld er metoden for de indirekte scope 3-udledninger fra byggeri, medicin og andre indkøb mindre præcise, da de er baseret på at gange det indkøbte beløb for en given produktgruppe med en gennemsnitlig emissionsfaktor (et gennemsnit af CO2-udledning), som er fastlagt i store anerkendte internationale databaser.
I det nyeste klimaregnskab for 2022 er CO2-udledning fra scope 3 fra byggeri, medicin og andre indkøb baseret på 2021-tal. CO2 fra fødevarer er også en del af scope 3, men det er opgjort i nye 2022-tal i klimaregnskabet med den mere præcise metode baseret på kilo. Der fokuseres på at bruge klimastyringsmodellen til at spore regionens reduktionsindsats. Klimaregnskabet danner basis og udgangspunkt for klimastyringsmodellen, som kan vise, om der realiseres tilstrækkeligt med tiltag på scope 3-områderne til at nå et givent reduktionsmål.
Med klimaregnskabets præcise opgørelse af scope 1, 2 og fødevarer samt den overordnede størrelse og fordeling af resten af scope 3 og i kombination med klimastyringsmodellens scenarier og beregninger, er der således basis for at opstille et samlet reduktionsmål, hvor scope 3 indgår. Metoderne tilsammen gør det muligt at følge, om indsatserne når målet. Det er grundlaget for at fastlægge en samlet målsætning for regionens klimaaftryk.
Resultater af klima- og miljøregnskab 2022
Udviklingen i CO2-udledningen i tons (afrundet) fra baseline-år til og med 2022 er vist herunder i tabellen. Detaljerede data for resultater og udvikling kan ses på www.regionh.dk her: (link til klima- og miljøregnskabet i Power BI)
Der er to nye tiltag i klima- og miljøregnskabet for 2022. Det første er en opgørelse over medicinske gasser, som er meget potente klimagasser, der forbruges på hospitalerne i forbindelse med bedøvelser og fødsler. Status for medicinske gasser ses også i bilaget, sammen med status for indsatsområderne. Det andet nye tiltag er, at transport, energi og affald opgøres for hvert hospital, hvilket betyder at udviklingen og indsatser kan følges tæt på hospitalerne.
| Område/år | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2025- mål |
Byggeri, medicin og andre indkøb | - | - | - | - | - | - | 974.400 | 1.239.400 | 1.205.400 | 1.205.400* | ** |
| Energi | 138.000 | 110.000 | 84.000 | 94.600 | 77.600 | 79.000 | 62.000 | 50.200 | 52.800 | 47.300 | 41.400 |
| Fødevarer | - | - | - | - | - | - | 22.600 | 20.100 | 19.600 | 19.000 | 17.700 |
| Transport | - | - | 15.100 | 16.100 | 16.100 | 16.400 | 14.500 | 7.500 | 6.500 | 10.100 | 6.100 |
| Medicinske gasser | - | - | - | - | - | - | 6.000 | 6.400 | 6.200 | 6.400 | - |
| I alt | - | - | - | - | - | - | 1.079.500 | 1.323.600 | 1.290.500 | 1.288.200 | - |
* Byggeri, medicin og andre indkøb (scope 3) er 2021-tal.
** En målsætning om at reducere regionens samlede klimaaftryk fra hospitaler og andre enheder med 50 procent i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutralitet i 2050 er under politisk behandling.
Det samlede klimaaftryk fra regionens hospitaler mv. er steget fra 2019 til 2022 med omkring 19 procent. Det er særligt CO2-udledningen fra køb af medicinsk udstyr, der er steget, mens udledningen fra byggeri også står for en stor del af stigningen.
Fra 2021 til 2022 er det samlede klimaaftryk dog faldet en smule, hvilket skyldes et fald i emissioner fra fødevarer og energi. Klimaaftrykket er således svagt faldende for flere områder på nær transport-området. Nedenfor fremhæves væsentlige tendenser for udviklingen for de områder, hvor der er nye tal for 2022. Dette skal ses i lyset af udviklingen i aktiviteten på hospitalerne (DRG-værdi), som stiger 0,3 procent fra 2021 til 2022:
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget regionens klima- og miljøregnskab 2022 samt status for Grøn2030-programmet til efterretning.
Klima- og miljøregnskabet kommunikeres til interne og eksterne interessenter på www.regionh.dk via en interkativ webbaseret platform, hvor data, resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises (link til klima- og miljøregnskabet i Power BI).
Klima- og miljøregnskabet samt resultater i Grøn2030-programmet formidles til medarbejdere og omverden i en grøn omstillingsrapport, som udvalget forventes at få præsenteret i løbet af efteråret 2023.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2023.
Udvalget for trafik og regional udvikling orienteres om klima- og miljøregnskabet samt status for Grøn2030-programmet efter sommerferien.
Marie Kruse / Mogens Kornbo
22018297
Bilag 1: Bilag-Klimaregnskab-MKU - 23-05-2023
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Region Hovedstaden har siden 2015 haft PFAS i søgelyset. Antallet af brancher, der har anvendt PFAS, er øget, og da grænseværdierne for PFAS-stoffer i jord og grundvand blev skærpet i sommeren 2021, voksede opgaven betydeligt. Administrationen gennemfører på den baggrund en række målrettede indsatser overfor PFAS i jord og grundvand. PFAS-indsatsen koordineres og integreres med den øvrige jordforureningsindsats jf. Jordplan II.
Udvalget orienteres med denne sag om status for regionens indsats over for PFAS i jord og grundvand.
Enhedschef i Miljø, Gitte Ellehave Schultz, vil holde et oplæg om regionens arbejde med PFAS samt en status for indsatsen i børneinstitutioner på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Ifølge jordforureningsloven er det regionernes opgave at håndtere jordforureninger, der udgør en risiko over for grundvandet, følsom arealanvendelse (daginstitutioner, bolig og offentlige legepladser) eller vandmiljøet. I Region Hovedstaden gennemføres indsatsen i henhold til den politisk vedtagne jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening” fra 2019. Fokus er rettet mod at beskytte drikkevandsressourcen. Indsatsen er målrettet de stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Håndtering af jordforurening på børneinstitutioner er også højt prioriteret. Regionen undersøger for jordforurening på boliggrunde, når boligejeren anmoder om det. Ifølge jordplanen gennemfører regionen en indsats for at sikre indeluften i en bolig, hvis forureningen udgør en risiko for indeluften. Indsatserne prioriteres over risikoen for kontakt eller indtag af forurenet jord. Det skyldes, at kontakt eller indtag af forurenet jord er nemmere at undgå, hvorimod borgerne er fuldstændigt afhængige af godt grundvand til drikkevandet i vandhanen og god indeluft i boligerne.
Grænseværdierne for PFAS i jord og grundvand blev skærpet i sommeren 2021. Det betyder, at der nu er flere grunde, hvor PFAS-indholdet i jord eller grundvand overskrider grænseværdierne, og at en lang række af de grunde, som administrationen allerede har håndteret, skal gennemgås og vurderes igen. Først var 5 brancher i søgelyset for at have brugt PFAS, men i takt med at viden om PFAS vokser, tæller listen i dag 17 brancher. Også af den årsag er det nødvendigt igen at gennemgå og vurdere nogle af de grunde, som administrationen allerede har håndteret.
Regionens erfaring med PFAS i jord og grundvand
Regionens forureningsundersøgelser viser, at PFAS sjældent findes over grænseværdierne i jord. Indtil videre er grænseværdierne i jord kun overskredet på nogle af de tidligere brandøvelsespladser. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at stofferne fordamper fra jorden og op i huse. Derimod finder regionen mange steder PFAS i grundvandet over grænseværdierne. Kommunerne fører tilsyn med, at drikkevandet fra vandværkerne ikke overskrider grænseværdierne for PFAS i drikkevand.
Region Hovedstaden har i dag kendskab til ca. 5.000 grunde, hvor der kan have været brancher, som måske har anvendt PFAS-stoffer. Det er ikke muligt at gennemgå og vurdere alle 5.000 grunde på én gang. Administrationen har derfor prioriteret arbejdet med PFAS ud fra den nuværende viden om PFAS-stoffernes opførsel i jord og grundvand og jf. prioriteringer i Jordplan II.
Regionens PFAS-indsats
Børneinstitutioner
Regionen prioriterer – ligesom de øvrige regioner – en indsats i børneinstitutioner, hvor mange børn er samlet på samme sted hver dag. Administrationen har indsamlet adresser på alle børneinstitutioner i regionens 28 kommuner (Bornholm undtaget) og er i gang med at afklare, om der er sammenfald med nogle af de mulige PFAS-grunde. Herefter tages der stilling til, om der skal udføres undersøgelser og om nødvendigt renses op. Det afhænger bl.a. af, om der allerede er undersøgt for PFAS eller om jorden på legepladsen tidligere er udskiftet med ren jord, da regionen mellem 2008-2011 havde særligt fokus på forurening på grunde med børneinstitutioner (se evt. bilag 1 med pressemeddelelsen fra 3. marts 2023 om regionens PFAS-indsats på børneinstitutioner).
Hvis det viser sig, at der er behov for at udføre fysiske undersøgelser på nogle af børneinstitutionerne, gennemføres arbejdet i tæt dialog med kommunens miljøafdeling og børne- og ungeforvaltning. Det har administrationen gode erfaringer med fra de tidligere undersøgelser.
Brandøvelsespladser
Regionen fortsætter – ligesom de øvrige regioner – PFAS-indsatsen på brandøvelsespladser, hvor der har været anvendt brandslukningsskum med PFOS. Se evt. punkt 2 på miljø- og klimaudvalgets møde den 8. februar 2023, hvor der gives en status for regionens undersøgelser af brandøvelsespladser for PFAS.
Opsporing og kortlægning af forurening med PFAS
Administrationen i gang med den systematiske kortlægning i Tårnby og Københavns kommuner. I den forbindelse indsamles historiske oplysninger, som vurderes for alle brancher, herunder PFAS-brancher. Udover opsporing af forurening fra tidligere brandøvelsespladser fortsætter administrationen med opsporing af forurening fra andre PFAS-brancher. Konkret betyder det, at hvis der har ligget en eller flere PFAS-brancher på en grund, som administrationen skal undersøge for klorerede opløsningsmidler, tilrettelægges undersøgelsen også, så evt. forurening med PFAS bliver fundet.
Endelig er administrationen involveret i opsporing af kilder til PFAS-forurening, som er konstateret i et vandværk i Rødovre Kommune.
Drikkevandsressourcen
Regionen fortsætter fokus på at beskytte drikkevandsressourcen. Den målrettede indsats gennemføres i overensstemmelse med prioriteringerne i jordplanen i de områder, hvor 85 procent af grundvandet til drikkevand indvindes. Indsatsen er ifølge planen fokuseret mod de stoffer, der i særlig grad truer grundvandet, dvs. klorerede opløsningsmidler, pesticider og nu også PFAS efter at grænseværdien for PFAS i grundvand er blevet skærpet.
Indsatsen udføres som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen omfattende undersøgelser, hvis lokaliteten er beliggende i 85 procents-området.
Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at iværksætte fuldskala PFAS-oprensninger allerede i 2023, men at det er optimalt, at der i 2023 forberedes oprensende indsatser på nogle af de mest kritiske brandøvelsespladser. Viden og erfaring med denne type forurening er central for efterfølgende at kunne opskalere oprensningsindsatsen på andre PFAS-grunde.
Nye rensemetoder
Regionen gennemfører flere udviklingsprojekter inden for vandrensning, da det er afgørende at finde effektive og grønne renseteknologier for PFAS. Administrationen driver lige nu 46 vandbehandlingsanlæg, som udover at rense for klorerede opløsningsmidler også med succes renser grundvandet for PFAS-stoffer ved hjælp af aktivt kul samt et enkelt anlæg, der fjerner PFAS ved hjælp af resiner. Rensning via kulfilter er en god løsning her og nu, men det er også en løsning, der kræver mange års drift. Udviklingen af nye metoder er derfor essentielt og sker bl.a. i samarbejde med DTU og InSa-Drikkevand, et samarbejde mellem Danmarks fem største vandforsyninger: HOFOR, Novafos, Aarhus Vand, TREFOR Vand og VandCenter Syd.
Øget vidensopbygning
Regionen har sammen med de øvrige regioner igangsat en indsats for at skabe viden om, hvordan PFAS-stofferne spredes, problemets omfang, samt hvordan PFAS skal undersøges, risikovurderes, prioriteres og i sidste ende oprenses. I Region Hovedstaden sker vidensopbygning bl.a. ved at opspore kilder til PFAS-forurening i et værkstedsområde i Høje Taastrup Kommune, hvor et lokalt vandværk er ramt af PFAS-forurening.
Løbende prioritering af indsatsen
Der opbygges løbende ny erfaring med håndtering af PFAS-stoffer. Den nye viden og erfaringer indgår som et vigtigt element i forbindelse med regionens planlægning og udarbejdelse af strategi for håndtering af de 5.000 mulige PFAS-grunde.
Region Hovedstaden har fået 6,4 mio. kr. fra staten til arbejdet med PFAS i forbindelse med økonomiaftalen for 2023 mellem regeringen og Danske Regioner. Indsatsen er blevet yderligere forstærket med de 3,6 mio. kr., som regionsrådet har øremærket til PFAS i budgetaftalen for 2023. Den beskrevne indsats for PFAS-forurenet jord og grundvand afholdes indenfor disse i alt 10 mio. kr. i 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om regionens arbejde med PFAS til efterretning.
Man kan læse mere om Region Hovedstadens PFAS-indsats, herunder indsatsen på børneinstitutioner og brandøvelsespladser, på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2023.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
14010356
Bilag 1: Pressemeddelelse_03032023_BørneinstitutionerGennemgåsForMuligePFAS-kilder
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionerne udgiver hvert år en fælles publikation, som med tekst, nøgletal og figurer beskriver regionernes arbejde med jordforurening og den indsats, der er udført i det forgangne år. Publikationen indeholder også en række cases, som understøtter data og viser bredden i opgaverne.
Publikationen og den tilhørende digitale platform www.jordforureninger.dk er et led i regionernes fælles arbejde med at synliggøre indsatsen på jordforureningsområdet.
Udvalget orienteres med denne sag om udvalgte nedslag i publikationen.
Regionerne har ansvaret for den offentlige indsats overfor jordforurening. Indsatsen omfatter jordforurening, der kan udgøre en risiko for borgernes sundhed, det grundvand, der bruges til drikkevand og vandmiljøet i de søer, vandløb og langs kyster, der kræver ekstra beskyttelse.
I år hedder redegørelsen ”Bevar jordforbindelsen” (se bilag 1), og kredser dermed om vigtigheden af at se opgaverne i et større perspektiv, når regionerne prioriterer arbejdet med jordforurening. De gamle udfordringer er jo ikke løst, blot fordi der kommer nye til. Det kræver skarpe prioriteringer at tage de værste forureninger først i arbejdet med at beskytte grundvandet, borgerne og vandmiljøet mod jordforureninger.
Publikationen indeholder en generel introduktion til arbejdet på jordforureningsområdet og kapitler om PFAS, grundvand, borgernes sundhed, vandmiljø og generationsforureninger. Bagerst i publikationen er økonomi og nøgletal for 2022 opgjort.
Indsatsen mod PFAS
Regionerne har i flere år haft fokus på PFAS-stoffer og deres spredning i miljøet og har indtil videre undersøgt flere end 1.500 grunde for PFAS. Der er dog stadig mange udfordringer med PFAS, fx hvordan PFAS skal undersøges, risikovurderes og oprenses.
Lige nu har regionerne særligt fokus på brandøvelsespladser, hvor der er brugt de største mængder PFAS. Flere af pladserne ligger desuden i områder, hvor vandværkerne oppumper grundvand til drikkevand. Regionerne har kendskab til 183 brandøvelsespladser, og 133 af dem er undersøgt eller ved at blive undersøgt.
Den megen medieomtale af PFAS-forurening viser, hvor vigtigt det er at kommunikere om de helbredsmæssige effekter af kemikalier, så alle forstår udfordringen for mennesker og miljø. I et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Danske Regioner er der udarbejdet en film, hvor speciallæge i arbejds- og miljømedicin Paula Hammer fra Bispebjerg Hospital og Holbæk Sygehus forklarer om PFAS og fortæller, at den enkelte borger ikke skal gå og bekymre sig om stofferne.
Filmen med Paula Hammer kan ses på Danske Regioners hjemmeside: https://www.regioner.dk/regional-udvikling/regionernes-arbejde-med-pfas/fakta-om-pfas-stoffer
Beskyttelse af grundvandet
I regionernes arbejde med beskyttelse af grundvandet er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler, PFAS-stoffer og pesticider.
Forurening med klorerede opløsningsmidler stammer altid fra punktkilder som fx industrigrunde og renserier. Det er regionernes ansvar at håndtere forurening fra punktkilder, hvis det ikke er muligt at give forureneren et påbud om at rense op. Regionerne har mere end 30 års erfaring med at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler. Uden regionernes mangeårige indsats mod disse stoffer ville mange vandværker i dag være udfordret af forurening med klorerede opløsningsmidler – mange ville også være lukket.
Forurening med pesticider kan både stamme fra punktkilder og fladekilder. Fladekilder kan fx være forurening med pesticider fra almindelig landbrugsdrift. Det samme gælder forurening med PFAS-stoffer, der også kan stamme fra både punktkilder og diffuse PFAS-kilder. Ofte skyldes forurening med pesticider og PFAS både punkt- og fladekilder. Det komplicerer, hvem der har ansvaret for at gøre noget ved forureningen.
Beskyttelse af borgernes sundhed
Regionerne har fokus på at skabe tryghed for de borgere, der bor på forurenede grunde. Sikring af indeluften mod påvirkning fra jordforurening er prioriteret højt, da vi ikke kan lade være med at trække vejret. Kontakt med forurenet jord i haven kan derimod undgås ved at dække jorden med fliser eller så græs.
I mange tilfælde er det ikke et problem at bo på en grund, hvor jorden er forurenet. Forureningen på 2 ud af 3 boliggrunde, der er kortlagt som forurenet, hører nemlig til i den lette ende af skalaen, hvor det er ganske ufarligt at bo. Hér er der enten ingen eller kun en minimal sundhedsrisiko, der kan mindskes ved at undgå direkte kontakt med den forurenede jord. Og derfor er det langt fra al forurening i havejord, der er så alvorlig, at den skal fjernes. Jorden skal dog stadig være kortlagt, så der er styr på forureningen.
Beskyttelse af vandmiljøet
Regionerne har i 2021-2022 undersøgt, om 400 forurenede grunde påvirker vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster. Undersøgelserne er udført som en del af myndighedernes indsats for at sikre et godt vandmiljø.
I flere prøver er der bl.a. fundet PFAS-stoffer, pesticider, tungmetaller, ammonium og jern over grænseværdierne. Til gengæld er der stort set ikke fundet klorerede opløsningsmidler over grænseværdierne i de mange vandløbsstrækninger, kystvande og søer, som er undersøgt for disse stoffer. Det er overraskende, fordi regionernes indledende screeninger pegede på, at netop klorerede opløsningsmidler ville være de stoffer, som udgjorde den største risiko.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget orienteringen til efterretning.
Publikationen vil danne baggrund for pressehistorier o.lign. fra Danske Regioner og/eller de enkelte regioner, herunder indslag på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2023.
På sit møde den 30. august 2023 forelægges miljø- og klimaudvalget for en lignende publikation ”Indberetning om jordforurening 2022”, der beskriver Regions Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2022.
David Meinke /Gitte Ellehave Schultz
20029707
Bilag 1: Bevar jordforbindelsen - Regionernes arbejde med jordforurening 2022
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
I forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret 2022 fik Center for Ejendomme midler til energibesparende tiltag, der kunne igangsættes i 2022/2023. Der var blandt andet tale om tiltag med temperaturregulering og lysstyring samt tiltag inden for Regionens ESCO-program. Center for Ejendomme har udarbejdet vedlagte notat, som giver status på de energibesparende tiltag, herunder status for reducering i brug af gas og olie til opvarmning, som blandt andet viser, at fjernvarme er den største energikilde til opvarmning.
Hvad angår temperaturreguleringer er der tæt samarbejde med afdelingerne på matriklerne om at teste og afprøve forskellige tiltag. Der sker kun justeringer i temperaturen i fællesarealer og i administrative områder, hvor der ikke er patienter. I forhold til lysstyring sker der flere forskellige tiltag. På nye anlæg er der monteret lysstyring og på eksisterende anlæg eftermonteres lysstyring, hvor det giver mening. Der er også tiltag med at udskifte lyskilder til lavenergikilder. Den teknologiske udvikling fører til, at drift og vedligehold generelt kræver mere digitalisering og fjernadgang for at forblive effektive. Et centralt tiltag inden for dette område er, at Center for Ejendomme i 2023 har oprettet en Energisektion, der skal arbejde med at udvikle datadrevet energiledelse.
23035366
Bilag 1: Status på energibesparende tiltag, juni 2023
Regionsrådet har den 16. maj fremmet et medlemsforsalg fra De Radikale, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om anvendelse af en intern CO2-afgift ved indkøb i Region Hovedstaden. Administrationen vil på miljø- og klimaudvalgets møde den 4. oktober forelægge et udkast til proces for implementering af medlemsforslaget. Der lægges op til, at udvalget på mødet drøfter de grundlæggende principper for CO2-afgifter sammen med en procesplan for afprøvning af interne-CO2-afgifter på forskellige produktområder eller tjenesteydelser.
Følgende elementer vil administrationen vil kvalificere i sagen:
Miljø-og klimaudvalget vil efterfølgende løbende blive forelagt erfaringer og forslag til eventuel udrulning af CO2-afgifter på specifikke indkøbsområder.
23036024