Godkendt, idet sag nr. 9 om status på flytning af de særlige pladser blev løftet til en beslutningssag.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det Konservative Folkeparti foreslår:
Formanden satte Det Konservative Folkepartis medlemsforslag til afstemning.
For stemte: C (2), V (1) og Jesper Melander Hammer (ufp), i alt 4
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6
Medlemsforslaget var herefter bortfaldet.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og Psykiatriudvalget fik i marts 2024 en orientering vedr. status på udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor data viste, at Region Hovedstadens Psykiatri overholdt udredningsretten i 37 % af tilfældene. Det synes vi er utilfredsstillende. Derfor ønsker vi en opprioritering af det politiske fokus med fastsættelse af mål og delmål. Dette vil styrke mulighederne for løbende monitorering af arbejdet med at overholde udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, samt forbedre mulighederne for at styrke indsatsen i psykiatrien de steder hvor det i højeste udstrækning vil hjælpe med at forbedre ventetiden på udredning og behandling.
Vi ønsker i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen at få afdækket mulighederne for brug af kapacitet i det private, herunder speciallægepraksis. Derudover ønskes det afdækket, hvor mange af dem vi udreder i Region Hovedstadens psykiatri, som har brug for efterfølgende behandling.
Udvalgsmedlemmerne Magnus Von Dreiager og Dorte Vilhelmsen har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 16. april 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om en handleplan for børne- og ungdomspsykiatrien med mål og delmål ift. udredning og behandling.
Administrationen bemærker, at udvalget – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal realitetsbehandle sagen på et kommende udvalgsmøde. Det følger af styrelsesvedtægten, at social- og psykiatriudvalget varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal fokusere på behandling af psykisk sygdom i psykiatrien, herunder et fokus på ventetid og kapacitet.
Administrationen bemærker, at social- og psykiatriudvalget på dette møde den 21. maj skal behandle to sager i relation til medlemsforslaget: Sag nr. 3 om status på indsatser i rapporten om fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og sag nr. 4 om status på overholdelse af udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien
Såfremt social- og psykiatriudvalget fremmer forslaget, vil sagen blive realitetsbehandlet på et kommende udvalgsmøde.
Medlemsforslaget forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024.
23059391
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling
Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 26. april 2023 forelagt rapporten: "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien", som indeholder en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det fortsat stigende antal henvisninger. Udarbejdelse af rapporten indgik som en del af budgetaftalen for 2022 mhp. at kunne overholde udredningsretten og behandlingsgarantien. Rapporten beskriver udfordringsbilledet for børne- og ungdomspsykiatrien og indeholder derudover indsatser, som kan bidrage til at kapacitetssikre børne- og ungdomspsykiatrien således, at det stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien kan håndteres. Med godkendelsen af " Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien" blev det besluttet, at social- og psykiatriudvalget årligt ville vil blive forelagt status på indsatserne. Med denne sag får udvalget den første status på arbejdet med "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien". Forslag til øvrige initiativer indgår som en del af orienteringen, da de afventer en videre proces i forhold til centralt afsatte midler m.m.
På social- og psykiatriudvalgets møde den 19. marts 2024 orienterede Region Hovedstadens Psykiatri mundtlig udvalget om Rigsrevisionens beretning om overholdelse af udredningsretten, herunder situationen vedrørende udrednings- og behandlingsretten for børn og unge og de fire prioriterede indsatser, der blev igangsat i forlængelse af rapporten "Fremtidssikringen af børne- og ungepsykiatrien". Der var lagt op til en drøftelse af tiltag til at fremtidssikre børne- og ungdomspsykiatrien. Denne drøftelse blev udskudt og kommer til at foregå som en del af denne sag.
Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget således en status på igangsatte indsatser til fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien mhp. at kunne overholde udrednings- og behandlingsretten, herunder orientering om forslag til yderligere indsatser.
Status på igangsatte indsatser
Indsatserne i "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien" skal ses i sammenhæng med Region Hovedstadens arbejde med en regional psykiatriplan og "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed". Der vil, da der er tale om langsigtet plan, løbende kunne komme nye og flere forslag til indsatser. Der vil politisk skulle tages stilling til indsatserne, såfremt der er tale om indsatser, der kræver tilførsel af midler.
I rapporten peges på ni indsatser, hvor fire indsatser blev igangsat efter udvalgets drøftelse af rapporten i april 2023. Nedenfor fremgår status på de igangsatte fire indsatser:
Indsats 1: Region Hovedstadens Psykiatri og Center for Sundhed fokuserer på at følge udviklingen i kapacitetsbehovet og finde muligheder for at kunne imødekomme behovet. Der skal i den sammenhæng ses på mulighederne for yderligere at udvikle tilbuddene bredt ved at undersøge nye løsninger til hurtig udredning og behandling, nytænkning af patientforløb, nye samarbejdsformer med kommuner og praksissektor, fast-track ordninger mv. Patienter og pårørende inddrages i den konkrete udvikling af, hvordan udvalgte eksisterende tilbud kan forbedres og effektiviseres. Udviklingsarbejdet og en ny analyse af væksten i henvisninger afsluttes medio 2024, hvor der politisk vil skulle tages stilling til eventuelt behov for finansiering med budgetforhandlingerne for 2025.
Status 1: I 2023 har børne- og ungdomspsykiatrien arbejdet med at udvide den ambulante kapacitet. Både medarbejdere og brugere i form af patienter og pårørende har været involveret i processen. Der har i den forbindelse været afholdt workshops og spørgeundersøgelse.
Medarbejdere fra Børne- og Ungdomspsykiatriske Center er kommet med ideer til at øge den ambulante kapacitet inden for den eksisterende ramme i form af igangsættelse af projekter, der bl.a. skal effektivisere dokumentationsarbejdet, forbedre onboarding og tilknytning og ensrette tilbuddet om psykoedukation.
Børne- og Ungdomspsykiatriske Center har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse og workshop for patienter og forældre/pårørende mhp. at involvere brugere i idegenereringen og skabe plads til helt nye ideer. Forslagene faldt inden for fire temaer:
For at kvalitetssikre og afklare ressourcebehov for brugernes forslag bliver der afholdt en separat workshop for klinikere. Arbejdet er ikke afsluttet og derfor er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at præsentere de endelige forslag.
Foruden ovenstående er der igangsat en analyse af henvisningspresset for børne- og ungdomspsykiatrien. Den endelige analyse afventer en analyse om henvisningspraksis fra Sundhedsklyngen Byen.
Indsats 3: Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder i andet halvår af 2023 en plan for opgaveflytning mellem faggrupper, oversigt over omfanget af opgaver, der kan flyttes samt en plan for implementering
Status 3: Arbejdet er forsinket, men der er en plan for det videre arbejde, men arbejdet med at afdække potentielle opgaver, der kan omfordeles er igangsat. I forbindelse med arbejdet er der sket en afdækning af faggruppernes faglige kerneopgaver, som nu er kortlagte og definerede.
Indsats 7: Center for Sundhed igangsætter i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne en nærmere afdækning af henvisningspraksis, tilbud og muligheder for styrket samarbejde for at skabe sammenhængende og koordinerede forløb og rette indsats for børn og unge. Endvidere også med fokus på kommunernes behov for understøttelse fra regionen til at opbygge lettere behandlingstilbud. De nærmere rammer for afdækningen drøftes i relevante samarbejdsfora administrativt og politisk
Status 7: Arbejdet med indsatsen er i gang og er blevet godt modtaget af relevante tværsektorielle samarbejdspartnere. Indsatsen har været drøftet på møder i 2023 og 2024 i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe. Indsatsen afventer udarbejdelse af en egentlig projektplan.
Indsats 9: Region Hovedstadens Psykiatri har beskrevet et forskningsprojekt, der skal undersøge de bagvedliggende årsager til den store stigning i mental mistrivsel, herunder væksten i henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien mhp. identifikation af forebyggende indsatser
Status 9: Arbejdet følger planen. Den samlede analyse forventes færdig ultimo 2025.
Forslag til igangsættelse af yderligere initiativer fra "Fremtidssikring af Børne- og ungdomspsykiatrien"
For at fortsætte arbejdet med at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien arbejdes der på at igangsætte følgende initiativer. Indsatserne indgår som en del af orienteringen, da de afventer en proces og afklaring i forhold til centralt afsatte midler samt videre organisatorisk klarlægning.
Indsats 2: Region Hovedstadens psykiatri udvider den intensive ambulante kapacitet i form af F-ACT- behandling i 2025 til børn og unge med svær psykisk sygdom
Forslag til Indsats 2:Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder forslag med udgangspunkt i aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL om udmøntning af psykiatrimidler.
Indsats 5: Region Hovedstadens Psykiatri og CIMT udarbejder it- og digitaliseringsstrategi frem mod 2028
Forslag til Indsats 5: Det foreslås, at Region Hovedstadens Psykiatri og CIMT nedsætter arbejdsgruppe, der afdækker interessenter, ansvarsfordeling, opgaver og tidshorisont for projektet. Region Hovedstadens Psykiatri understreger i den forbindelse væsentligheden i, at der udarbejdes en samlet digitaliseringsstrategi for både børne-unge og voksne. Arbejdet afventer koordinering med CIMT.
Indsats 6: I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er der etableret et døgninstitutionsteam, der bidrager til at styrke den psykiatriske behandling for børn og unge, der bor på døgninstitution. Der udarbejdes en plan, der kan understøtte opfyldelsen af et mål om, at døgninstitutionsteamet skal kunne betjene yderligere 1-2 døgninstitutioner
Forslag til Indsats 6: Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder forslag, der beskriver budgetbehov og plan for udvidelsen af døgninstitutionsteamet.
Ved tiltrædelse af indstilling vil status på rapporten:Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien være drøftet, herunder forslag til øvrige initiativer, der indgår som en del af orienteringen, da de afventer en proces i forhold til centralt afsatte midler.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024. Sagen er opfølgning møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 vedr. drøftelsen af rapport: "Fremtidssikring af børne og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden". Status på indsatser vil blive forelagt årligt og efter behov.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24025612
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet på hvert møde orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Dertil efterspurgte udvalget en opgørelse af sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70% af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95% af patienterne. Forretningsudvalget følger månedligt regionens overholdelse af udredningsretten for både somatik og psykiatri.
Social- og psykiatriudvalget forelægges med denne sag status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien samt den kvartalsvise og første opgørelse af sygefravær.
Overholdelse af udredningsretten pr. 29. april 2024
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 1 for oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med medio april 2024. Udsvinget i antallet af henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden.
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra oktober 2023 til og med den 29. april 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer. Af vedlagte bilag 2 fremgår, hvordan data fluktuerer over tid for overholdelse af udredningsretten.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. Pr. 29. april 2024 er udredningsretten for april måned overholdt for 12 % af patienterne, og 11 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien blev implementeret i regionen den 18. december 2023. Som forventet betyder den nye registreringspraksis, at der nu ses et tydeligt fald i overholdelse af udredningsretten. Årsagen til, at faldet kommer løbende og forskudt fra december er, at udredningsforløb først indgår i monitoreringen, når forløbet er afsluttet. Med den ændrede fortolkning og registreringspraksis sker dette derfor senere i patienternes forløb. Det er forventningen, at den nye registreringspraksis er fuldt indlejret i data for juni 2024 og herefter vil niveauet for overholdelse af udredningsretten fremgå. Det skal bemærkes, at registreringsændringerne medfører en ændret registreringspraksis, men der vil ikke ske ændringer i det kliniske arbejde og dermed heller ikke i patienternes udredningsaktiviteter og behandlingstilbud.
Social og psykiatriudvalget har på møde den 19. april 20204 efterspurgt information om længden af udredningsforløb og antallet af dage fra henvisning til første samtale. Dertil kan oplyses at længde af udredningsforløb, hvor udredningsretten er overholdt, har varieret pr. uge fra mellem 11 dage til ca. 29 dage med et gennemsnit på ca. 18 dag fra januar til medio april 2024. Længde af udredningsforløb, hvor udredningsretten ikke er overholdt, har varieret pr. uge fra mellem ca. 51 dage til ca. 92 dage med et gennemsnit på ca. 73 dag fra januar til medio april 2024. Fra at en patient er blevet henvist til børne- og ungdomspsykiatrien til den første samtale har der været en variation fra mellem 31 dage til ca. 42 dage med et gennemsnit på ca. 38 dage fra januar til medio april 2024. For yderligere detaljer henvises til bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, der skal være med til at gentænke patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien således, at de bedre understøtter gode patientforløb og afspejler et område, hvor udredning og behandling ofte foregår parallelt. Udvalgets anbefalinger om patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien forelægges for ministeren i forsommeren 2024. Derefter skal træffes en politiske beslutning om, hvordan der følges op på anbefalingerne, og hvorvidt patientrettighederne skal ændres. En ændring af patientrettighederne vil kræve en lovændring.
Tilførsel af ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien
Med udmøntningsaftalen for 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed (2022) og Aftale om en bedre psykiatri (2023) er der nu fastlagt den økonomiske fordeling af midler mellem regioner og kommuner for de initiativer i Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien, som skal implementeres i 2024. Region Hovedstaden andel udgør godt 31 % af hhv. 401,7 mio. kr. i 2024, 358,5 kr. i 2025 og 360 mio. kr. fra 2026 og frem. Social- og psykiatriudvalget bliver på møde den 25. juni 2024 forelagt en sag om udmøntningsaftale om "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" og "Aftale om bedre psykiatri".
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien. I budgetaftalen for 2023 er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og fremefter til at styrke den ambulante kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Den seneste budgetaftale fra 2024 fokuserer på internetbaserede psykologbehandlinger for børn, unge og deres forældre gennem Internetpsykiatri. Der er afsat 2 mio. kr. i 2024, stigende til 2,7 mio. kr. fra 2025 til dette formål.
Status på sygefravær
Sygefravær omfatter fastansatte medarbejdere og er opgjort som fuldtidsfraværsdage pr. fuldtidsmedarbejder over den foregående 12 måneders periode. Det regionale mål for sygefravær er 11,7 dage. Det samlede sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien er pr. 31. marts 2024 14,5 dage, hvilket er på niveau med det samlede sygefravær i Region Hovedstaden. For yderligere information henvises til meddelelse om status på rekrutteringssituationen i psykiatrien, som udvalget får forelagt halvårligt. Administrationen gør desuden opmærksom på, at fastholdelse- og rekrutteringsudvalget følger op på rekrutteringssituationen samt sygefravær i Region Hovedstaden, da det hører til dette udvalgs ressort.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien samt status på sygefravær til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24022663
Bilag 1: Bilag 1 : Udvikling i antal henvisninger til BUP Region H fra jan 2021 til og med 14042024
Bilag 2: Bilag 3 : Sygefravær i BUP pr. 31032024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget blev den 26. april 2023 forelagt en status på implementeringen af Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri. I den forbindelse drøftede udvalget behovet for at iværksætte yderligere initiativer for at styrke den telefoniske psykiatriske akutbetjening. Udvalget ønskede, at den kommende evaluering af Fællestelefonen skulle forholde sig til opkaldsmønstre, dækningen af Bornholm, samt vurdering af om Fællestelefonen imødekommer målgruppens behov. Herudover var der ønske om, at evalueringen skulle forholde sig til behovet for ét fælles telefonnummer eller at ordningen indgår som en del af Akuttelefonen 1813.
Social- og psykiatriudvalget blev den 26. september 2023 præsenteret for en evaluering af de foreløbige erfaringer med initiativet. Med denne sag forelægges udvalget den endelige evaluering af Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri.
Regeringen har indgået en bred aftale med Folketingets partier med ”Aftale om en bedre psykiatri - hurtigere behandling til børn og unge, bedre akut hjælp og større tryghed for medarbejderne” af 24. november 2023 som led i regeringens tilkendegivelser om et varigt løft af psykiatrien. Aftalepartierne er enige om, at der bl.a. skal udvikles en model for og implementeres en national psykiatrisk akuttelefon, så mennesker med akut behov for psykiatrisk hjælp kan få rette behandling. Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget endvidere en status for det nationale arbejde på området.
Ved akut psykisk eller somatisk sygdom uden for egen læges åbningstid kan borgere i Region Hovedstaden få hjælp og rådgivning ved at ringe til Akuttelefonen 1813. Hvis en borger har behov for øjeblikkelig hjælp ved akut livstruende sygdom eller tilskadekomst, skal man ringe 112, som er åbent hele året døgnet rundt.
Herudover er det også muligt for borgere med akut psykisk sygdom at kontakte en af regionens fem psykiatriske akutmodtagelser, enten telefonisk, hvor opkald i dag omstilles til Fællestelefonen, eller ved at møde op på den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse. Det er ikke nødvendigt med forudgående henvisning. I praksis vil det ofte være allerede kendte patienter, som benytter sig af denne mulighed, men det kan også være borgere, som ikke tidligere har haft et forløb i psykiatrien. Muligheden for uvisiteret selvhenvendelse ved akut psykiatrisk behov er desuden i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats fra 2020.
Om Fællestelefonen
Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri er startet op som et projekt, der er delvist finansieret af satspuljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje ”Den regionale akutte udrykningstjeneste i psykiatrien”. Drifts- og udviklingsudgifterne for Fællestelefonen, der betjener de psykiatriske akutmodtagelser, udgør aktuelt cirka 8,6 mio. kr. årligt. Finansieringen af Fællestelefonen sker delvist gennem en midlertidig bevilling på 5 mio. kr. årligt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet for perioden 2022-2025 (medio 2025). De resterende midler til Fællestelefonen kommer fra en omlægning af budgettet for Region Hovedstadens Psykiatri. Når den midlertidige bevilling udløber medio 2025, vil der skulle findes særskilt finansiering, hvis tilbuddet med Fællestelefonen skal videreføres fremadrettet, medmindre det integreres i en kommende national psykiatrisk akuttelefon. Fællestelefonen indgår i skræntepapiret (ophør af finansiering) ifm. budgetprocessen 2025 med 2,5 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. fra 2026 og frem. Dette med henblik på politisk stillingtagen og evt. prioritering ifm. budgetproces 2025.
Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri er en del af en større indsats, der haft til formål at styrke og ensarte den akutte psykiatriske indsats til borgere med psykisk problemstilling og deres pårørende. Tidligere har den telefoniske akutbetjening af borgere med psykiske problemer, pårørende og samarbejdspartnere (politi, kommuner, praktiserende læger, m.fl.) været forankret på de enkelte psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri, som besvarede opkaldene. Med den nuværende løsning ringer borgerne fortsat til en af de fem psykiatriske akutmodtagelser, men opkaldene omstilles til Fællestelefonen via en teknisk løsning. Fællestelefonen har ikke et særskilt telefonnummer, som borgere kan ringe til. Det er således ikke muligt at ringe direkte til Fællestelefonen uden om telefonnumrene til akutmodtagelserne. Fællestelefonen kan - udover tilbud om professionel rådgivning og vejledning - visitere videre til tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri, såsom akutmodtagelser, akutteams, ambulatorier og kompetencecenter for selvmordsforebyggelse. Fællestelefonen har siden den 1. marts 2024 også haft mulighed for via vagtcentralen at ringe direkte til det psykiatriske akutberedskab, hvor en paramediciner og speciallæge i psykiatri kan rykke ud til borgere med akut opstået eller akut forværret psykisk sygdom. 112 og Akuttelefonen 1813 er ligeledes en del af den telefoniske akutbetjening af psykiatrien i Region Hovedstaden.
Formålet med Fællestelefonen er at sikre professionel rådgivning og samtale med borgere og pårørende, der henvender sig telefonisk til en af regionens psykiatriske akutmodtagelser, bidrage til forebyggelse af selvmord, samt forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser og unødige besøg i akutmodtagelserne.
Fællestelefonen er placeret på Psykiatrisk Center København, og ligger i umiddelbar forlængelse af den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg-matriklen. Målgruppen for Fællestelefonen er patienter, borgere og pårørende med behov for akut psykiatrisk hjælp.
Evaluering af Fællestelefonen
Af bilag 1 fremgår evaluering af Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri. Evalueringen beskriver erfaringerne med bl.a. implementering og bemanding af Fællestelefonen, aktivitet, opkaldsmønstre, synlighed og kendskab, opnåede resultater, fordele og ulemper ved oprettelse af ét telefonnummer, samt anbefalinger til tilrettelæggelse og videreudvikling af tilbuddet med Fællestelefonen. Evalueringen er udarbejdet af Region Hovedstadens Psykiatri. Data i evalueringen er indsamlet for perioden 1. juni 2023 til 29. februar 2024, hvor alle fem psykiatriske akutmodtagelser har været koblet på Fællestelefonen.
Implementering og bemanding
Alle fem psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden har været koblet på Fællestelefonen siden den 1. juni 2023, Borgere på Bornholm pr. den 7. februar 2024 har fået mulighed for at ringe til Fællestelefonen via en løsning, hvor der ringes op til Psykiatrisk Center Københavns akutmodtagelse.
Fællestelefonen er bemandet med specialiserede fagprofessionelle, som alle har en sygeplejefaglig baggrund, og mange har også en uddannelse som akutsygeplejerske målrettet psykiatrien. Det betyder, at patienter og pårørende får fagligt kvalificeret hjælp med en hurtig og målrettet vurdering og rådgivning, der kan spare vigtig tid, fx i en situation, hvor der er brug for akut selvmordsforebyggelse. De fleste medarbejdere er udelukkende ansat ved Fællestelefonen, mens enkelte medarbejdere har delte vagter mellem akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center København og Fællestelefonen.
Målet er, at Fællestelefonen skal være døgnåben alle ugens dage. På nuværende tidspunkt er Fællestelefonen pga. rekrutteringsudfordringer dog kun åben fra kl. 07.00-23.00 alle ugens dage. I tidsrummet fra kl. 23.00-07.00 er det derfor forsat de lokale akutmodtagelser, der besvarer opkaldene. Der er netop ansat yderligere to nattevagter, der pt er under oplæring i Fællestelefonen, og det forventes derfor, at Fællestelefonen indenfor ganske kort tid bliver fuldt bemandet, således at Fællestelefonen dækker hele døgnet alle ugens dage.
Aktivitet og opkaldsmønstre
Evalueringen viser, at der i perioden 1. juni 2023 til 29. februar 2024 er registreret ca. 180 opkald pr. dag, der omstilles til Fællestelefonen i tidsrummet kl. 07.00 til kl. 23.00. En opgørelse over antal opkald fordelt på ugedage viser, at aktiviteten er højest om mandagen og lavest i weekenddagene. Hvis man ser på tidspunkt på dagen, foretages flest opkald mellem kl. 11.00 og kl. 15.00, mens der er færrest opkald mellem kl. 19.00 og kl. 23.00. Det bemærkes, at Fællestelefonen i evalueringsperioden ikke har haft åbent i tidsrummet fra kl. 23.00-07.00, jf. ovenfor, hvorfor der ikke er opgjort data for antal opkald for dette tidsrum.
I evalueringen er opgjort antal opkald omstillet til Fællestelefonen fordelt i forhold til hvem, der ringer ind. Målgruppen for Fællestelefonen er patienter, borgere og pårørende med behov for akut psykiatrisk hjælp. Personer, som ringer ind anonymt, antages i evalueringen også at tilhøre målgruppen. Samlet set står målgruppen af patienter, borgere og pårørende for 72 % af alle opkald, der er registreret og besvaret af Fællestelefonen. Blandt brugere i målgruppen varierer den gennemsnitlige opkaldslængde på mellem ca. 4 og 11 minutter. De gennemsnitligt længste samtaler er med børn og unge under 18 år og deres pårørende.
De resterende opkald (28 %) omstillet til Fællestelefonen foretages af samarbejdspartnere, fx kommuner, politi, praktiserende læger, akutberdskab, mfl. med en gennemsnitlig opkaldslængde på mellem ca. 1,5 og 2 minutter.
Der findes ikke data på, hvor mange, der har ringet til de psykiatriske akutmodtagelser, før Fællestelefonen blev implementeret. Det har således ikke været muligt at undersøge, om der er flere eller færre opkald efter implementeringen af Fællestelefonen.
Opnåede erfaringer
Tilbagemeldingerne fra både de psykiatriske akutmodtagelser og Fællestelefonen er, at de hyppige ringere og andre kendte patienter er glade for Fællestelefonen. Der har dog været en tilvænningsperiode for nogle af patienterne, der tidligere har haft mulighed for at ringe direkte til den lokale akutmodtagelse. I forbindelse med implementeringen og forberedelserne mellem Fællestelefonen og de enkelte akutmodtagelser var der et stort fokus på vidensdelingen i forhold til de kendte patienter. Dette har formentligt været medvirkende til, at det fungerer godt idag.
Nye patienter kender ikke til det tidligere tilbud, hvor man ringede direkte til den lokale akutmodtagelse. Der har derfor ikke været nogen undren fra deres side.
Derudover er tilbagemeldingerne fra akutmodtagelserne, at personalet i høj grad bliver aflastet af Fællestelefonen, og at de er meget glade for samarbejdet. Akutmodtagelserne oplyser, at de har fået bedre tid til kerneopgaven. De oplever ikke så mange afbrydelser som tidligere, og der er frigivet tid til det fysiske møde med patienten. Samtidig giver det bedre mulighed for at være to personer til stede i rummet, hvis der er behov for det, hvilket øger trygheden.
Fællestelefonens personale har aktivt selv valgt at søge stillingen i det nyoprettede tilbud. Det betyder, at dem der ringer, taler med dedikerede professionelle medarbejdere, som har og fortsat får opbygget brede kompetencer i forhold til den akutte telefonbetjening. Medarbejderne på Fællestelefonen kompetenceudvikles løbende. Der holdes fagligt forum hver 5. uge af to timers varighed, og der er netop afholdt en heldags temadag. Den følges snart op af endnu en dag, hvor der er simulationstræning i den svære samtale.
På den baggrund er den samlede vurdering, at det akutte psykiatriske tilbud er blevet væsentligt styrket med Fællestelefonen. Både for dem, der har behov for en akut telefonsamtale, og for dem, der møder op i en psykiatrisk akutmodtagelse. Tilbuddet giver i begge tilfælde mere ro og bedre tid, og det kommer positivt tilbage til patienterne.
Særligt i forhold til Bornholm
Patienter, borgere og pårørende på Bornholm har siden den 7. februar 2024 fået mulighed for at ringe til Fællestelefonen via Psykiatrisk Center Københavns borgerrettede telefonnummer til den psykiatriske akutmodtagelse. Opkald fra Bornholm registreres manuelt, og fra den 7. februar til den 15. marts 2024 er der registreret 10 opkald.
Tilbuddet på Bornholm er et nyt tilbud til patienter, borgere og pårørende. Der har derfor været særlig opmærksomhed på implementeringen, herunder gensidige besøg og overleveringsmøder mellem Psykiatrisk Center Bornholm og Fællestelefonen. Nogle af de vigtige opgaver har været deling af viden om ”kendte patienter” og orientering om de forskellige tilbud, der er på Bornholm. Ligeledes har der været en tæt dialog med hhv. Akuttelefonen 1813 og Bornholms Hospital, herunder særligt den somatiske akutmodtagelse, som varetager den akutte modtagelse af psykiatriske patienter på Bornholm. I forhold til det tværsektorielle samarbejde er praksiskonsulenten på Bornholms Hospital informeret, og der er orienteret om tilbuddet med Fællestelefonen på klyngemøde og i udviklings- og driftsgruppen for voksne borgere med psykisk sygdom. Endeligt får patienter, der udskrives, og patienter i ambulante forløb på Psykiatrisk Center Bornholm, udleveret en pjece, der giver information om tilbuddet med Fællestelefonen.
Synlighed og kendskab
Med henblik på at øge kendskabet blandt patienter, borgere og pårørende til muligheden for akut psykiatrisk hjælp ved telefonisk henvendelse, samt sikre at det er de rigtige telefonnumre, der ringes til, bliver diverse hjemmesider løbende gennemgået og opdateret. Fællestelefonen og de frivillige organisationer henviser til hinanden, når det er relevant. Samarbejdet er på den måde også med til at øge synligheden. Telefonnumrene fremgår endvidere af den nye psykiatriguide, der er udgivet i Region Hovedstaden, og som har til formål at guide patienter og deres pårørende gennem undersøgelses- og behandlingsforløb i psykiatrien.
I forbindelse med oprettelsen af Fællestelefonen har der været fokus på, hvordan samarbejdspartnere som fx politi, kommuner og praktiserende læger fortsat kan komme i direkte dialog med de lokale psykiatriske akutmodtagelser og undgå, at de lægger beslag på Fællestelefonens medarbejderes tid. Derfor er der for de psykiatriske akutmodtagelser, der ikke allerede havde et særskilt direkte-nummer til brug for samarbejdspartnere, blevet etableret et nyt nummer, som er formidlet bredt ud til de forskellige samarbejdspartnere sammen med information om Fællestelefonen. Der er derfor et fortsat fokus på at øge kendskabet til de særlige telefonnumre målrettet samarbejdspartnere, der er etableret på de enkelte akutmodtagelser.
Samarbejdet med de frivillige organisationer
De frivillige organisationers tilbud ses som et vigtigt supplement til de tilbud Region Hovedstaden Psykiatri har, herunder Fællestelefonen. Det har tidligere været foreslået, at de frivillige organisationer deltager i besvarelsen af opkald til Fællestelefonen. Det har Region Hovedstadens Psykiatri vurderet ikke er muligt, fordi mange samtaler i akutmodtagelserne kræver klinisk og faglig erfaring og indsigt, som man ikke nødvendigvis er i besiddelse af som frivillig i en interesseorganisation. Brugen af folk uden stærke sundhedsfaglige kompetencer vil også rejse en række juridiske og praktiske spørgsmål fx i forhold til adgang til Sundhedsplatformen, håndtering af CPR-numre, mm. I værste fald forsinker en frivillig en indsats på grund af manglende viden. Jo hurtigere den bedste hjælp kan tilbydes, jo større er sandsynligheden for et godt behandlingsforløb.
Fordele og ulemper ved et særskilt telefonnummer til Fællestelefonen
Det er muligt at oprette et særskilt borgerrettet telefonnummer til Fællestelefonen. Fordele herved kan være, at der således kun vil være et telefonnummer, som borgere skal huske, frem for i dag, hvor det er muligt at ringe til en af de fem psykiatriske akutmodtagelser i regionen, der hver har et eget telefonnummer. Det ville kræve, at Fællestelefonen er fuldt implementeret som et døgndækket permanent tilbud, hvilket er for tidligt i processen på nuværende tidspunkt, ligesom det ville kræve en særlig kommunikationsindsats, så patienter, pårørende og samarbejdspartnere kender til det nye nummer. En ulempe er, at der aktuelt ikke er nok viden om effekterne af Fællestelefonen, samt hvilke konsekvenser et særskilt telefonnummer til Fællestelefonen ville have for driften af de øvrige psykiatriske akutmodtagelser.
Nationalt er der i regi af Sundhedsstyrelsen igangsat et fagligt arbejde, hvor der skal udvikles en model for og implementeres en national psykiatrisk akuttelefon, som kan visitere til akutte psykiatriske behandlingstilbud. Dette arbejde kan få betydning for den akutte psykiatriske telefonbetjening i regionen. Det anbefales på den baggrund, at man afventer det nationale arbejde, inden der igangsættes eventuelle tiltag vedrørende oprettelse af et særskilt telefonnummer til Fællestelefonen.
Det har tidligere været drøftet om ordningen med Fællestelefonen bør indgå som en del af Akuttelefonen 1813. Mange af de telefoniske henvendelser til de psykiatriske akutmodtagelser/Fællestelefonen er subakutte eller slet ikke akutte. Det kan være opkald fra kendte patienter og pårørende, hvor den opfølgende handling fx er opfordring til at henvende sig i en akutmodtagelse, henvisning til akutteam, kontakt til eksisterende ambulant tilbud eller praktiserende læge/speciallæge næste dag, påmindelse om, hvad der står i patientens kriseplan (som også er tilgængelig for dem, som betjener Fællestelefonen), rådgivning om symptomer og tilbud, beroligende samtale og hjælp til receptfornyelse. Disse henvendelser kræver tid og lokalkendskab blandt andet til de ambulante tilbud i psykiatrien. Heri ligger et væsentligt formål med Fællestelefonen, som andre løsninger ikke imødekommer i dag i forhold til den akutte psykiatriske telefonbetjening, ligesom ordningen potentielt kan bidrage til at aflaste de psykiatriske akutmodtagelser og Akuttelefonen 1813. Administrationen vurderer på den baggrund, at ordningen med Fællestelefonen er et godt supplement til Akuttelefonen 1813. Der tages dog forbehold for at viden om effekterne af Fællestelefonen afventer nærmere evaluering, jf. afsnit nedenfor.
Anbefalinger til tilrettelæggelse og videreudvikling af Fællestelefonen
På baggrund af evalueringen er opstillet følgende anbefalinger til tilrettelæggelsen og videre udvikling af Fællestelefonen:
Yderligere viden om resultaterne af Fællestelefonen
Foruden nærværende evaluering af Fællestelefonen er der igangsat en grundig og forskningsbaseret evaluering af Fællestelefonen under ledelse af professor Merete Nordentoft, som har fået bevilget midler fra Sundhedsstyrelsen til dette formål. Forskningsprojektet skal, dels kortlægge, hvordan Fællestelefonen bruges, herunder omfang og karakteristik af opkald, dels undersøge effekten af at kontakte Fællestelefonen. Fokus for evalueringen, relevante forskningsspørgsmål samt effektmål er fastsat i tæt samarbejde med ledelsen og medarbejderne ved Fællestelefonen. Forskningsevalueringen er baseret på registermål og kvalitative interviews med brugere. Afrapportering fra forskningsprojektet forventes at være afsluttet i 2026.
Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder derudover årlige midtvejsrapporter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af den delvise finansiering af Fællestelefonen. Endelig afrapportering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at være færdig ultimo 2025.
Social- og psykiatriudvalget vil blive orienteret løbende om resultaterne fra Fællestelefonen i takt med at kommende afrapporteringer bliver offentliggjort.
Status på det nationale arbejde med oprettelse af en national psykiatrisk akuttelefon
Med "Aftale om en bedre psykiatri - hurtigere behandling til børn og unge, bedre akut hjælp og større tryghed for medarbejderne" af 24. november 2023 (bilag 2) er det politisk besluttet, at den akutte indsats skal styrkes ved at udbygge de akutte psykiatriske behandlingstilbud og oprette en national psykiatrisk akuttelefon, som kan visitere mennesker med akut behov for psykiatrisk hjælp til rette sted. Det skal bidrage til, at der er den nødvendige kapacitet i den psykiatriske akutindsats, så der altid er kvalificeret hjælp at hente døgnet rundt, når der er behov for det.
Fsva. oprettelse af en national psykiatrisk akuttelefon er aftalepartierne enige om følgende:
Indsatsen omfatter også de behandlingstilbud, der skal understøtte akutlinjen, og som der kan visiteres til. Det kan dreje sig om, at regionerne i vagttid etablerer rådgivende og evt. udgående funktioner med særlige sundhedsfaglige kompetencer i forhold til akut indsats til patienter med psykisk sygdom i risiko for akut indlæggelse eller tvangsindlæggelse med henblik på at styrke en tidlig og tilgængelig indsats og etablering af specialiserede sengepladser m.v.
Der er i regi af Sundhedsstyrelsen igangsat et fagligt arbejde med henblik på at udvikle en model for en ny national psykiatrisk akuttelefon. Regionerne inddrages i det faglige arbejde.
Med "Aftale om en bedre psykiatri" afsættes 3,0 mio. kr. i 2024, 113,3 mio. kr. i 2025, 150,0 mio. kr. i 2026 og 150,6 mio. kr. i 2027 til oprettelse af en national psykiatrisk akuttelefon og styrkelse af akutte psykiatriske behandlingstilbud. Heraf er afsat 150 mio. kr. i varige midler.
Det fremgår af "Aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL om udmøntning, implementering og opfølgning på Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed (2022) og Aftale om en bedre psykiatri (2023)" af 22. marts 2024, at en række initiativer i "Aftale om en bedre psykiatri" forudsætter færdiggørelse af faglige arbejder eller politisk forhandling, førend fordelingen af midler mellem regioner og kommuner til implementering og drift kan fastlægges. Dette omfatter bl.a. initiativet vedr. en national psykiatrisk akuttelefon og styrkelse af akutte psykiatriske behandlingstilbud. Det fremgår endvidere, at aftaleparterne er enige om at indlede drøftelser om en kommende udmøntningsaftale for disse initiativer senest ultimo 2024. Økonomien for de enkelte initiativer drøftes parallelt med udarbejdelsen af de faglige forarbejder mhp. at sikre hensyntagen til aftalt økonomisk ramme. Parterne vil inddrages hvor relevant i det faglige forarbejde. Udmøntningsaftalen af 22. marts 2024 er vedlagt sagen (jf. bilag 3).
Ved tiltrædelse af indstillingen vil resultaterne fra evalueringen Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser være drøftet.
Hvis tilbuddet med Fællestelefonen skal videreføres fremadrettet, vil der skulle findes særskilt finansiering, medmindre det integreres i en kommende national psykiatrisk akuttelefon.
Drifts- og udviklingsudgifterne for Fællestelefonen, der betjener de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden, udgør aktuelt cirka 8,6 mio. kr. årligt. Finansieringen af Fællestelefonen sker delvist gennem en midlertidig bevilling på 5 mio. kr. årligt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet for perioden 2022-2025 (medio 2025). De resterende midler til Fællestelefonen kommer fra en omlægning af budgettet for Region Hovedstadens Psykiatri. Når den midlertidige bevilling udløber medio 2025, vil der skulle findes særskilt finansiering, hvis tilbuddet med Fællestelefonen skal videreføres fremadrettet, medmindre det integreres i en kommende national psykiatrisk akuttelefon. Fællestelefonen indgår i skræntepapiret (ophør af finansiering) ifm. budgetprocessen 2025 med 2,5 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. fra 2026 og frem. Dette med henblik på politisk stillingtagen og evt. prioritering ifm. budgetproces 2025. Udvalget behandler denne del i forbindelse med sag nr. 7 på dagsordenen for mødet den 21. maj 2024.
Regeringens planer om oprettelse af en national psykiatrisk akuttelefon, samt afklaring af indhold og økonomi i tilbuddet, kan få betydning for den akutte psykiatriske telefonbetjening i Region Hovedstaden, herunder Fællestelefonen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024.
Udvalget behandler eventuel fortsættelse af Fællestelefonen under sag nr. 7 på dagsordenen: Drøftelse af budgetinitiativer 2025-2028 inden for social- og psykiatriudvalgets ressortområde.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
24019566
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet udvalget prioriterede, at følgende 10 forslag kvalificeres yderligere inden udvalgets budgetdrøftelse den 25. juni 2025:
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Social- og psykiatriudvalget har den 22. april 2024 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 1. maj 2024 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes sundhedsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal social- og psykiatriudvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 25. juni, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer. Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til et initiativ, hvor økonomien holdes inden for en realistisk ramme i forhold til det politiske råderum.
Inden anden og sidste drøftelse den 25. juni 2024 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Forretningsudvalget blev på møde den 5. april 2024 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2025. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2025 viser en forventet ubalance i 2025 på godt 219 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for social- og psykiatriudvalgets ressortområde:
De forskellige forslag til budgetinitiativer fremgår af bilag 1-27.
Vedlagt sagen er også et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024, bilag 28. Inden for social- og psykiatriudvalgets ressort er der to initiativer, hvor finansieringen ophører:
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets 2. og sidste drøftelse den 25. juni 2024.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024.
Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 25. juni 2024.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 25, som foregår efter sommerferien.
Charlotte Hosbond/Helene Buch Jürs
24018867
Bilag 1: Forslag fra Det Konservative Folkeparti_Frigøre lægetid i børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 3: Forslag fra Det Konservative Folkeparti_Udbredelse af psykiatriske gadeplansteam
Bilag 4: Forslag fra Det Konservative Folkeparti_Oprettelse af psykiatri-spor på 1813
Bilag 6: Forslag fra Venstre_Akut psykiatri på Bornholm
Bilag 7: Forslag stillet af Venstre_Højere sikkerhed i psykiatrien
Bilag 8: Forslag fra SF_Udvidelse af Sociolancen
Bilag 9: Forslag fra SF_Udvidelse af APU
Bilag 10: Forslag stillet af SF_Øget behandling af BED
Bilag 11: Forslag stillet af Enhedslisten_Netværks- og familiebaserede indsatser
Bilag 12: Forslag fra Enhedslisten_Styrke det tværfaglige samarbejde
Bilag 14: Forslag stillet af Enhedslisten_Inddragelse af pårørende
Bilag 15: Forslag stillet af Enhedslisten_Omsorgssekretærer
Bilag 16: Forslag stillet af Enhedslisten_Videreuddannelse af bosteder
Bilag 17: Forslag stillet af Enhedslisten_Videreuddannelse af personale
Bilag 18: Forslag stillet af Enhedslisten_Starterpakke med famileterapi
Bilag 19: Forslag stillet af Enhedslisten_Praktiserende læge i psykiatrien
Bilag 20: Forslag stillet af Enhedslisten_Sociolancen på Frederiksberg
Bilag 21: Forslag stillet af Enhedslisten_Tandlæge i psykiatrien
Bilag 22: Forslag stillet af Radikale Venstre og SF_Styrkelse af børne- og ungepsykiatrien
Bilag 23: Forslag stillet af Socialdemokratiet_Erstatning for de brugerstyrede senge som er nedlagt
Bilag 24: Forslag stillet af Socialdemokratiet_Udbygning af Fact-team for børn og unge
Bilag 28: Områder hvor finansieringen ophører med udgangen af 2024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har i forbindelse med budgetaftale for 2019 afsat en pulje på 2 mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet. Puljen har til formål at sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Regionsrådet besluttede i forlængelse af budgettet at delegere kompetencen til at udmønte puljen til social- og psykiatriudvalget, der siden 2019 har uddelt midler fra puljen.
Med budgetaftalen for 2021 vedtog regionsrådet, at forhøje puljen til 3 mio. kr., hvoraf der er afsat 0,5 mio. kr. til et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden og Headspace, som er et anonymt rådgivningstilbud, der henvender sig til unge mellem 12 og 25 år. Social- og psykiatriudvalget har således siden 2021 haft 2,5 mio. kr. årligt til uddeling af puljen. I 2024 er der afsat 2,7 mio. kr. til uddeling af puljen grundet pris- og lønregulering. Dertil kommer uforbrugte midler fra sidste års pulje på ca. 400.000 kroner. Den samlede pulje til uddeling i år er således på 3,1 mio.kr.
Med dennes sag forelægges social- og psykiatriudvalget forslag til opslag af puljen for 2025 (bilag 1) med henblik på godkendelse.
Regionsrådet har afsat en pulje på 3 mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund inden for psykiatriområdet. Projekterne skal udover at fremme samarbejder på tværs, udvikle nye løsningsforslag i relation til konkrete problemstillinger, som kan forebygge og fremme kvalitet og sammenhæng i patientforløb.
Tidligere år har social- og psykiatriudvalget bevilliget følgende midler:
Opslag af puljen for 2025
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 19. marts 2024 kriterier for udmøntning af puljen vedr. styrket samarbejde mellem region, kommuner og civilsamfundsorganisationer på psykiatriområdet. Udvalget vedtog følgende kriterier for puljen:
Mulighed for to-årige projekter
Tidligere har et af kriterierne for puljen været, at projekterne kun kan tildeles midler til det samme projekt for ét år. Dette har været for at støtte udviklingsorienterede og mindre projekter, som har brug for opstartsmidler og hjælp til at komme i gang med at blive robuste nok til at kunne skaffe permanent finansiering andre steder fra. Udvalget besluttede på mødet den 19. marts 2024, at administrationen skulle undersøge muligheden for at projekter, der strækker sig over en 2-årig periode, kan støttes af puljen.
Administrationen har derfor kigget på mulighederne for at udmønte midler til projekter, der løber over to år. Det er muligt at yde støtte til projekter, der løber flere år, hvis udvalget beslutter det.
Det er muligt at tilbyde støtte til to-årige projekter inden for den nuværende puljesum. Det er administrationens erfaring, at mange af de tidligere tildelte projekter har svært ved at nå at afrapportere inden for den nuværende et-årige periode, og de må derfor forlænges. Hvis udvalget beslutter, at projekter kan løbe i op til to år, vil det give mere fleksibilitet til de enkelte projekter. Administrationen foreslår, at projekterne (ligesom det er tilfældet ift. de ét-årige projekter) kan få udbetalt op til 50 % af de bevilligede midler på forhånd.
Administrationen har med udgangspunkt i udvalgets kriterier udarbejdet vedlagte forslag til opslag af puljen for 2025, der beskriver formål, krav og ansøgningsfrist med henblik på godkendelse i udvalget (bilag 1). Forslaget tager udgangspunkt i, at udvalget godkender projekter op til en to-årig periode.
Videre proces
Administrationen vil umiddelbart efter social- og psykiatriudvalgets godkendelse af opslag af puljen for 2025 åbne op for ansøgninger til puljen. Derudover vil der blive annonceret for opslaget via mail til civilsamfundsorganisationer på psykiatriområdet, samt på regionens hjemmeside og på sociale medier. Ansøgninger indsendes ved at udfylde ansøgningsskemaet (bilag 2).
Ansøgningsfristen er senest den 30. august 2024. Social- og psykiatriudvalget skal behandle de indkomne ansøgninger og uddele puljen for 2024 på mødet den 1. oktober 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil forslag til opslag af social- og psykiatriudvalgets pulje for 2025 vedr. styrket samarbejde med kommuner og civilsamfundsorganisatrioner på psykiatriområdet være godkendt.
Administrationen vil umiddelbart efter social- og psykiatriudvalgets godkendelse af opslag til puljen for 2024 åbne op for ansøgninger til puljen. Derudover vil der blive annonceret for opslaget på regionens hjemmeside og på sociale medier.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
24024919
Bilag 1: Ansøgning til samarbejdsprojekter i 2025
Bilag 2: Opslag til social- og psykiatriudvalgets pulje til samarbejdspro... (D12517206)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen ’Orientering: Status på flytning af de særlige pladser’ blev løftet til en beslutningssag. Et enigt social- og psykiatriudvalg besluttede, at der skal udarbejdes en evaluering af flytning af de særlige pladser med inddragelse af relevante parter.
Stinus Lindgreen (B) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Formanden for social- og psykiatriudvalget har bedt om, at udvalget får en status på flytningen af de særlige pladser fra Frederikssund til Brøndbyøstervej (Psykiatrisk Center Glostrup), som blev besluttet af regionsrådet den 12. marts 2024. Formanden har modtaget henvendelser fra medarbejdere på de særlige pladser, som ønskes delt med udvalget. Som bilag 1 vedlægges henvendelse fra medarbejderrepræsentanter på de særlige pladser til Marit Neve Plesner, konstitueret centerdirektør på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Som bilag 2 vedlægges som fortroligt bilag en beskrivelse af tre patienters situation i forbindelse med flytningen, som formanden har fremsendt til administrationen. Bilag 2 er fortroligt, idet de indeholder personfølsomme oplysninger.
I aftalen om regionernes økonomi for 2024 er det besluttet, at de særlige pladser i psykiatrien fra 1. juli 2024 omlægges til ”…et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe.” Omlægningen af de særlige pladser træder i kraft den 1. juli 2024.
De ændrede rammebetingelser for at drive tilbuddet fremadrettet vedrører både et reduceret budget pr. plads og reduceret antal pladser. Regionsrådet besluttede, efter forelæggelse af fordele og ulemper ved forskellige modeller for omlægningen, at funktionen skal flyttes fra Frederikssund til Brøndby. Et væsentligt hensyn til flytningen er personalets sikkerhed. På Brøndbyøstervej vil der altid være 6-12 medarbejdere fra andre afsnit, som kan bistå, når personalet på de særlige pladser udløser en alarm, mens personalet på tilbuddet i Frederikssund kun kan få hjælp fra naboafsnittet.
Region Hovedstadens Psykiatri har stor opmærksomhed på personalesituationen i forbindelse med flytningen. Der er planlagt en hurtig flytning for at undgå en situation, hvor det ikke længere er muligt at sikre forsvarlig bemanding på Frederikssund-matriklen. Det kunne true hele funktionens eksistens og ville kræve hurtig flytning af alle patienter til andre tilbud, ligesom det ville kompromittere personalesikkerheden. Det er afgørende, at flytningen gennemføres inden sommerferien, hvor bemandingssituationen forværres yderligere som følge af ferieafvikling.
I april 2024 besluttede Region Hovedstadens Psykiatri med henvisning til bemandingsudfordringen og efter forudgående drøftelse med fællestillidsmændene i fusions-MED at fremrykke flytningen af de særlige pladser to uger frem fra 14. juni 2024 til 31. maj 2024. Social- og psykiatriudvalget blev skriftligt informeret om flyttetidspunktet i forbindelse på administrationens svar på udvalgsformandens spørgsmål (bilag 3).
I forbindelse med formanden for social- og psykiatriudvalgets ønske om at få en status på flytningen af de særlige pladser, har administrationen været i dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om de forskellige initiativer, som er iværksat i forbindelse med flytningen.
Status på iværksatte initiativer i forbindelse med flytningen
Siden regionsrådsbeslutningen i marts har Region Hovedstadens Psykiatri bl.a. iværksat nedenstående initiativer.
Personalemæssige initiativer
Bygningsmæssig klargøring, sikkerhedsmæssige initiativer og logistik
Alle medarbejdere, som er ansat på de særlige pladser på flyttetidspunktet, skifter ansættelse til Psykiatrisk Center Glostrup. Der er således ingen medarbejdere, som opsiges i forbindelse med flytningen. I det omfang, der overføres flere medarbejdere, end man behøver for at kunne bemande det første sengeafsnit, vil de efter sommerferien skulle indgå i bemandingen på andre afsnit, indtil begge sengeafsnit er klar til ibrugtagning.
Udfordringer og løsninger i forbindelse med flytningen
For nogle patienter er udskrivning fra de særlige pladser en stressfaktor. Det gælder også for patienter, hvis forløb afsluttes forud for flytningen til Brøndbyøstervej. Derfor har man oplevet perioder med flere trusler mod personalet, ligesom der har været episoder med vold mod personale og politi.
De patienter, som har været mest udadreagerende, er alle afsluttet fra de særlige pladser. Region Hovedstadens Psykiatri er dog fortsat meget opmærksom på trusselsniveauet og på at sikre, at der er tilstrækkelig bemanding i alle vagter. Fra vagtlag til vagtlag er der lægefaglig vurdering ift. patienterne og sikkerheden. Hver enkelt patient vurderes med risikovurderingsværktøjet BVC (Brøset Violence Checklist), som alle medarbejderne har kendskab til. Desuden tilbydes der supervision, defusing og debriefing, både som planlagt og ved behov.
Forberedelserne til flytningen har givet ekstra opgaver bl.a. i forbindelse med udslusning af patienter til botilbud. I den forbindelse har medarbejderne givet udtryk for, at det har været vanskeligt at løse alle opgaver med den sædvanlige bemanding, også selv om antallet af indlagte patienter er reduceret. Derfor har der siden den 13. maj været to ekstra medarbejdere i dagvagt på alle hverdage, hvilket imødekommer medarbejdernes ønske.
Ekstravagterne i april/maj har været dækket af psykiatriens vikarcenter og egne medarbejdere, som selv har budt ind på at tage dem. Ingen medarbejdere har fået pålagt ekstravagter.
Den korte periode fra regionsrådets beslutning til selve flytning har medført, at flytteprocessen måtte planlægges tæt på flyttedatoen, hvilket har givet anledning til kritik fra personalet. Der er nu udarbejdet en procesplan, som er drøftet i Fusions-MED og kommunikeret til medarbejderne.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om status på flytningen af de særlige pladser være taget til efterretning. Ønsker udvalget yderligere belysning af elementer i sagen, drøftes det på mødet.
Aktuelle udfordringer i forbindelse med flytningen og iværksatte løsninger som følge heraf er beskrevet under sagsfremstillingen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
23040235.
Bilag 1: Henvendelse fra medarbejdere til Psykiatrisk Center Nordsjællands ledelse
Bilag 3: Svar på spørgsmål om særlige pladser stillet af Peter Westermann den 11. april 2024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget er i 2024 ansvarlig for opfølgning på budgetinitiativerne "Tryghedspakke (psykiatri)" og "Frivillige patientstøtter, herunder også til pårørende" i budgetaftalen for 2024. Nærværende orientering er en status for opfølgning på budgetinitiativerne.
Social- og psykiatriudvalget er i 2024 ansvarlig for opfølgning på to budgetinitiativer. Budgetinitiativerne, som indgik i budgetaftale 2024, fremgår nedenfor med en kort status for gennemførelsen af disse. Endvidere er som bilag vedlagt en oversigt med uddybende status for opfølgning på budgetinitiativerne pr. primo april 2024.
1. Tryghedspakke (Psykiatri)
Der er i regionens budget for 2024 afsat en tryghedspakke på 3,4 mio. kr. i 2024 og derefter 3 mio. kr. årligt til at følge op på handleplan om sikkerhed og tryghed i psykiatrien. Det indgår i budgetaftalen, at sikkerhedstiltagene skal vedrøre både relationen mellem medarbejder og patient, mere sikre arbejdsgange og fysisk sikkerhed i form af fx mere hensigtsmæssig indretning, brug af vagter og også metaldetektorer i retspsykiatrien, hvis det viser sig at være ønsket og bliver lovligt. Region Hovedstadens Psykiatri har nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse behovet for scannere, herunder metaldetektorer, som også forventes at belyse de juridiske aspekter. Afrapportering om behovet for scannere forventes forelagt social- og psykiatriudvalget på mødet den 25. juni 2024.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024 en handleplan for styrket sikkerhed og tryghed i Region Hovedstadens Psykiatri. Som en del heraf godkendte regionsrådet, at 3,4 mio. kr. fra den regionale tryghedspakke udmøntes til anbefalingerne i handleplanen.
Herunder fremgår fordelingen af midlerne til initiativer i handleplanen, samt status på initiativerne:
”Ensrettet brug af forebyggelsesinstruktører” (anbefaling 8).
Forebyggelsesinstruktører bidrager til et øget, systematisk fokus på forebyggelse af konflikter i de nødvendige vagtlag på tværs af hele Region Hovedstadens Psykiatri. Forebyggesesinstruktører indgår som ekstra ressource i vagtlaget på matrikler med intensive sengeafsnit. Det afsatte beløb dækker aftenvagten på en matrikel. Regionsrådet godkendte at udmønte 1,2 mio. årligt til intiativet.
Status: Region Hovedstadens Psykiatri forventes i 2. kvartal at nedsætte en arbejdsgruppe, der reviderer funktionsbeskrivelsen for forebyggelsesinstruktører. Ansættelsesproces af forebyggelsesinstruktører til udvalgt matrikel forventes påbegyndt i 2. kvartal 2024.
”Forebyggelse og håndtering af konflikter” gøres obligatorisk for flere faggrupper med patientkontakt" (anbefaling 18).
Kurset danner grundlag for den fortløbende træning, der foregår lokalt på de psykiatriske centre og har til formål at sikre, at kompetencer, roller og opgaver hele tiden er ajour. Regionsrådet godkendte at udmønte 1 mio. kr. årligt til kurset.
Status: Region Hovedstadens Psykiatri har i 2. kvartal 2024 igangsat en udvidelse i antallet af kurser. Der vil være tale om en løbende udvidelse af antal udbudte kurser.
”Systematisk vedligeholdelsestræning og fælles koncept på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri" (anbefaling 19).
Formålet er at sikre, at vedligeholdelsestræning foregår systematisk og ofte nok til at vedligeholde det nødvendige kompetenceniveau. Regionsrådet godkendte at udmønte 1 mio.kr. årligt til initiativet.
Status: I 2. kvartal 2024 udarbejder Region Hovedstadens Psykiatri undervisningsmoduler til det nye vedligeholdelseskoncept.
”Uddannelse af læger i vagtfunktioner” (anbefaling 20).
Initiativet indebærer, at der for at sikre, at alle vagtfunktioner har de fornødne kompetencer og er klare på deres arbejdsopgaver, nedsættes en lægefaglig arbejdsgruppe, der skal se på udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for de enkelte vagtfunktioner, samt hvordan der gives introduktion til den enkelte læge samt efterfølgende supervision. Regionsrådet godkendte at udmønte 100.000 kr. årligt til initiativet.
Status: Der nedsættes i 3. kvartal 2024 en lægefaglig arbejdsgruppe. Region Hovedstadens Psykiatri afdækker kompetencebehov fx gennem interviews af cheflæger, bagvagter, forvagter og Speciallæger i front (SIF) vagter.
”Grundlæggende introduktion til psykopatologi" (anbefaling 21).
Anbefalingen indebærer, at alle nye medarbejdere får én dags undervisning i grundlæggende psykopatologi for at sikre, at alle medarbejdere har et grundlæggende kendskab til psykopatologi. Regionsrådet godkendte at udmønte 100.000 kr. årligt til initiativet.
Status: Udviklingen af kurset påbegyndes i 2. kvartal 2024. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer på området, og skal koordineres med disse.
2. Frivillige patientstøtter, herunder også til pårørende
Der er med budgetaftalen for 2024 afsat 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. i 2025 og frem til patient- og pårørendestøtte i 3 psykiatriske akutmodtagelser. Det er besluttet at afprøve en model for frivillige patientstøtter i de psykiatriske akutmodtagelser efter inspiration fra de somatiske akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Initiativet ønskes evalueret efter det første år og skal etableres i samarbejde med en frivillig organisation. Frivillige patientstøtter har været et succesfuldt samarbejde med Røde Kors i somatikken. Det ønskes at afprøve samme model i psykiatrien for at sikre større fokus på, at patienter og pårørende oplever en omsorgsfuld og måske mere rolig velkomst i de psykiatriske akutmodtagelser. Ligeledes vil der være mulighed for, at patient- og pårørendestøtterne kan tage vare på de pårørende, når patienterne er inde til vurdering og behandling. Region Hovedstadens Psykiatri og Social- og psykiatriudvalget skal tage stilling til, hvilken frivillig organisation, der er den rette for psykiatrien at samarbejde med om patientstøtter. Social- og psykiatriudvalget forelægges på mødet d. 25. juni 2024 en sag om udvælgelse af samarbejdsorganisation for initiativet.
Herunder fremgår status for arbejdet med at etablere en model for frivillige patientstøtter i psykiatrien:
Region Hovedstadens Psykiatri har i 1. kvartal 2024 indsamlet erfaringer med frivillige patientstøtter i somatikken i Region Hovedstaden og i psykiatrien i Region Sjælland. Herunder beskrives erfaringerne med patientstøtter, som vi blive taget til efterretning i det videre arbejde med at finde en model for patientstøtter i psykiatrien i Region Hovedstaden.
Det fremgår af budgetaftalen 2024 på, at patientstøtten skal etableres i samarbejde med en frivillig organisation. Røde Kors har været valgt som samarbejdspartner til at etablere patientstøtte i psykiatrien i andre regioner. Der kan alternativt til Røde Kors etableres et samarbejde i Region Hovedstaden med en anden organisation med frivillighedserfaring og/eller erfaring med psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri har aftalt møder med Røde Kors, Sind, Håb i Psykiatrien og Bedre Psykiatri, der blev afviklet i slutningen af marts og starten af april. Udvælgelse af samarbejdsorganisationen i Region Hovedstaden vil blive behandlet i Social- og Psykiatriudvalget på mødet d. 25. juni 2024 på baggrund af de kvalificerende møder. På baggrund af beslutning i Social- og Psykiatriudvalget indgås aftale mellem den valgte organisation og Region Hovedstadens Psykiatri. Det forventes, at der efter sommerferien 2024 er udviklet en samarbejdsform mellem afdelingerne og den frivillige organisation, som er klar til drift.
Administrationen foreslår at udvalget med denne sag er orienteret om opfølgning på budgetinitiativerne for 2024, og at opfølgning på initativerne fremadrettet forelægges særskilt, så fremt det ses nødvendigt.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om status for opfølgning på budgetinitiativer for 2024 taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024.
Social- og psykiatriudvalget forelægges på mødet d. 25. juni 2024 en sag vedr. udvælgelse af af samarbejdsorganisation for initativet med patientstøtter i psykiatrien.
Charlotte Hosbond/ Ida Kronbak Veileborg
24009075
Bilag 1: Bilag 1: Opfølgning på budgetinitiativer 2024 til Social- og psykiatriudvalget
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget.
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23059390
Udvalget besluttede, at der indkaldes til ekstraordinært møde den 4. juni 2024 kl. 14.30-15 for at behandle sag om udmøntning af midler i "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" og "Aftale om bedre psykiatri".
Stinus Lindgreen (B) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling
Social- og psykiatriudvalget spurgte på mødet den 22. april 2024 om, hvilke aftaler der ligger bag indførelsen af integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik:
24017718
Bilag 1: aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2024
Bilag 2: Endelig Forståelsespapir dobbeltdiagnoser og særlige pladser
Bilag 3: Visitationsretningslinje dobbeltdiagnose
Regionsrådet har den 14. december 2021 med anbefaling fra social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget godkendt, at social og psykiatriudvalget halvårligt skal modtage HR-data målrettet Region Hovedstadens Psykiatri. I datapakken præsenteres data med baseline i oktober 2022 samt data fra 1. april 2024 for at vise udviklingen. Det er muligt at følge alle HR-nøgletal i det HR Strategiske Dashboard på regionens intranet.
Datapakken følger i sin opbygning den datapakke der ligeledes præsenteres for udvalget for fastholdelse og rekruttering, hvorfor data ikke præsenteres på centerniveau. Den hidtidige datapakke er suppleret med data fra regionens årlige onboarding analyse. Disse vil fremover også indgå i datapakken og kan ses på slide 13.
Datapakken indeholder ti HR-nøgletal på personaleområdet, som administrationen vurderer, bedst belyser fastholdelses- og rekrutteringsområdet. I nærværende datapakke præsenteres baseline og nyeste data på de udvalgte personaleområder således, at udviklingen på nøgletallene kan følges. Datapakken er vedhæftet i bilag 1.
De ti HR-nøgletal er opgjort for den samlede psykiatri – dog med en enkelt undtagelse, hvor datasættet er meget småt og derfor angives på regionsniveau.
Alle afgrænsninger og definitioner for de enkelte nøgletal fremgår af bilag 1.
Status på HR-nøgletal i Region Hovedstadens Psykiatri
Nedenfor redegøres kort for status for de ti HR-nøgletal som det fremgår af bilag 1. Overordnet set er der ikke de store afvigelser i forhold til datapakken, der blev præsenteret i efteråret 2023.
Samlet set er der for hele Region Hovedstaden en marginal ændring på 97 månedslønnede siden baseline den 1. oktober 2022. I Region Hovedstadens Psykiatri er der en vækst på i alt 134 månedslønnede (alle faggrupper) i samme periode, heraf en tilgang på 54 sygeplejersker, 10 læger og 8 social- og sundhedsassistenter.
Antallet af medarbejdere og ledere, der forlader regionen inden for de første 12 mdr. af deres ansættelse
Ses der på antallet af medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, der fratræder indenfor de første 12 måneder, fremgår det, at 24% af det nyansatte SOSU-personale, svarende til 56 personer, er fratrådt indenfor de første 12 måneders ansættelse. Tallet for sygeplejersker er 21% svarende til 42 personer. De tilsvarende tal for hele regionen er 35% for SOSU-personale og 22% for sygeplejersker. For læger ligger Region Hovedstadens Psykiatri med 20% i fratrædelse, svarende til 4 læger, indenfor de første 12 måneder mod et regionalt tal på 14%.
Samlet for alle faggrupper stopper 24% i Region Hovedstadens Psykiatri indenfor det første år, mens tallet for regionen er 31%. Psykiatrien er således overordnet set bedre til at tilknytte nyansatte medarbejdere i de første 12 måneder sammenholdt med hele regionen.
Det fremgår af fastholdelseskurven i psykiatrien, at halvdelen af SOSU-personalet og lægerne er stoppet efter ca. 5 års ansættelse. For sygeplejerskerne i psykiatrien er tallet ca. 4½ år.
De tilsvarende tal for hele regionen er for SOSU-personale godt 3 år og for sygeplejersker lidt over 4 år. For læger er tallet ca. godt 10 år.
Medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder
Der er i alt 942 medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder. Det svarer til, at 15,7% af alle, der er fratrådt, er skiftet til et andet job i regionen.
I Region Hovedstadens Psykiatri har 67 medarbejdere svarende til 8,6% skiftet job internt i regionen indenfor de sidste 12 måneder – primært sygeplejersker.
Flytning mellem de somatiske hospitaler må forventes højere, da arbejdet på tværs af de somatiske hospitaler alt andet lige vil være mere sammenligneligt.
Antal ansøgninger til opslåede stillinger
Medianen for ansøgninger til SOSU-personale og sygeplejersker i Region Hovedstadens Psykiatri er steget til henholdsvis 7 og 4. For læger er medianen 3 ansøgninger til lægejobs i Region Hovedstadens Psykiatri. Indenfor alle tre faggrupper er udviklingen siden baseline, at der modtages flere ansøgninger til de opslåede stillinger.
(Median er den midterste værdi i en talrække. Median anvendes i stedet for gennemsnit, fordi gennemsnittet kan være misvisende, hvis der er tal, der afviger væsentligt fra resten af tallene i datasættet.)
Potentiale for ændret fordeling af weekendvagter
I sidste datarapport blev der præsenteret andel medarbejdere med 10 elle flere weekendvagter. Dette er nu ændret til 12 eller flere weekendvagter grundet trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår.
32% af lægerne i Region Hovedstadens Psykiatri har 12 eller flere weekendvagter på et år. Samlet for regionen er tallet for læger 53%.
SOSU-gruppen deles allerede for nuværende i høj grad om weekendvagterne idet 90% har haft flere end 12 weekendvagter på et år. Det regionale tal er 86% for SOSU-gruppen. For sygeplejersker er det regionale tal 68% og blandt sygeplejersker i psykiatrien er tallet lidt lavere og ligger på 61%. Antallet af weekendvagter for læger, SOSU-personale og sygeplejersker i psykiatrien stort set identisk med HR-datasættet fra oktober 2023.
Trivselmåling for udvalgte faggrupper
I foråret 2024 er der gennemfør arbejdspladsvurdering i hele Region Hovedstaden, som har erstattet forårets trivselsmåling. Spørgsmålene om generel tilfredshed og tilfredshed med den faglige kvalitet er en del af arbejdspladsvurderingen hvorfor kun disse to spørgsmål præsenteres.
Resultatet fra APV indeholder modsat trivselsmålingerne ikke lederbesvarelser men udelukkende medarbejderbesvarelser. Datagrundlag for trivselsmåling og APV er derved ikke helt identisk og derfor heller ikke helt sammenlignelige.
Gennemsnittet i Region Hovedstadens Psykiatri ligger 3,7 på spørgsmålet om faglig kvalitet, hvilket er 0,2 point lavere end det regionale gennemsnit. På spørgsmålet om generel tilfredshed ligger Region Hovedstadens Psykiatri på 3,9 – det regional gennemsnit ligger på 4,0.
På spørgsmålet om generel tilfredshed ligger de tre faggrupper SOSU-personale, sygeplejersker og læger alle på 3,9. På spørgsmålet om faglig kvalitet scorer SOSU-personale lavest med 3,5, sygeplejersker 3,6 og læger 3,8.
Det regionale mål for trivselsmålingen er 3,5.
Region Hovedstadens Psykiatri gennemfører trivselsmålinger fire gange om året med opfølgende indsatser. Region Hovedstadens Psykiatri udvælger løbende strategiske fokusområder i forhold til arbejdsmiljø med udgangspunkt i data.
Sygefravær
Sygefraværet omfatter kun fastansatte medarbejdere og er opgjort som summen af fraværstyperne; sygefravær, arbejdsskade, §56 fravær (sygefravær i forbindelse med langvarig eller kronisk lidelse) og graviditetsgener. Sygefraværet opgøres som fuldtidsfraværsdage per fuldtidsmedarbejder over den foregående 12 måneders periode. Sygefraværet er derved korrigeret for sæsonudvikling og udviklingen vil være sammenlignelig over tid.
Det samlede antal sygefraværsdage for alle faggrupper ligger i Region Hovedstaden på 14,5 dage – for psykiatrien er tallet lidt højere og ligger på 16,6 dage. Det samlede sygefravær i Region Hovedstadens Psykiatri er fra 1. oktober 2022 til 1. april 2024 faldet fra 18,1 dage til 16,6 dage svarende til 1,5 dage – regionalt er der et fald i sygefraværet på 1,9 dage. Det regionale mål for antal gennemsnitlige sygefraværsdage er 11,7 dage.
Læger ansat i Region Hovedstadens Psykiatri har gennemsnitligt 10,7 sygefraværsdage, mens det samlet for regionens lægegruppe er 7,8 dage. SOSU-personalet i psykiatrien har gennemsnitligt 22,3 sygedage – hvilket er knapt 1 dag lavere end alt SOSU-personale i regionen. Sygeplejersker i psykiatrien har et sygefravær på 18,1 dage – det tilsvarende regionale tal er 16,3 dage.
Onboarding analyse
Region Hovedstaden har i efteråret 2023 for første gang gennemført en onboarding-analyse. Analysen gennemføres fremadrettet årligt.
Onboarding-analysen kortlægger blandt andet hvorvidt den nyansatte har fået en god start i jobbet via svar på udsagnet: "Jeg har fået en god start i mit nye job". At have fået en god start defineres ved, at respondenten har svaret "I meget høj grad" eller "I høj grad" til udsagnet.
I forhold til det samlede antal respondenter i undersøgelsen svarer 74% SOSU-personale og 73% sygeplejersker at de oplever at have fået en god start i deres job. For læger er tallet lidt lavere og ligger på 67%.
Set i forhold til de samlede regionale resultater for læger og sygeplejersker ligger psykiatrien lidt lavere med 8 procentpoint for sygeplejersker og 12 for læger. For SOSU-personale er forskellen et procentpoint.
Udvalget forelægges HR-datapakken igen i 2. halvår 2024.
24013221
Bilag 1: SPU datapakke april 2024
Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 31. oktober 2022 besluttede udvalget at arbejde videre med en regional psykiatriplan med udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om henholdsvis børn og unge og svær psykisk sygdom. Arbejdet med den regionale psykiatriplan blev påbegyndt med temamøde om den nationale 10-årsplan for psykiatrien i november 2022. Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat i august 2023 med afholdelse af det første advisory board møde på psykiatriområdet og efterfølgende temadrøftelser i social- og psykiatriudvalget i efteråret 2023 om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge. Social- og psykiatriudvalget skulle på mødet i dag den 21. maj 2024 have modtaget det første udkast til regional psykiatriplan. Med denne meddelelse orienteres social- og psykiatriudvalget om, at arbejdet med den regionale psykiatriplan rykkes, således at udvalget først modtager det første udkast til regional psykiatriplan den 27. august 2024. Baggrunden er, at der er brug for yderligere kvalificering hos Region Hovedstadens Psykiatri inden første udkast til regional psykiatriplan sendes til politisk behandling i social- og psykiatriudvalget. Den nye foreløbige tidsplan er følgende:
Foreløbig tidsplan – regional psykiatriplan | |
27. august 2024 | Social- og psykiatriudvalget drøfter første udkast til den regionale psykiatriplan |
1. oktober 2024 | Social- og psykiatriudvalget drøfter udkast til regional psykiatriplan |
11. oktober 2024 | Sundhedssamarbejdsudvalget orienteres om status på arbejdet med den regionale psykiatriplan |
Efteråret 2024 | Dialogmøde mellem social- og psykiatriudvalget og Psykiatriforeningernes Fællesråd |
19. november 2024 | Social- og psykiatriudvalget godkender høringsudkast med henblik på at planen sendes i høring, hvorefter planen sendes i høring |
November 2024 | Temamøde mellem regionens politikere og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri om den nye regionale psykiatriplan |
Januar 2025 | Social- og psykiatriudvalget drøfter høringssvar |
Marts 2025 | Social- og psykiatriudvalget godkender den nye regionale psykiatriplan |
April 2025 | Forretningsudvalget godkender den nye regionale psykiatriplan |
April 2025 | Regionsrådet godkender den nye regionale psykiatriplan |
22064146