Bilag 1: Skabelon til kvalificering af budgetinitiativerForretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Der var modtaget afbud fra Carsten Scheibye (V).
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jacob Rosenberg (C ) ankom kl. 09:25 og Jesper Hammer (D) ankom kl. 9.35 og de deltog således ikke i sagens behandling.
Formandsmeddelelse nr. 7 blev drøftet.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Lars Gaardhøj (A) forlod mødet kl. 13.00 og overdrog mødeledelsen til første næstformand Christoffer Buster Reinhardt (C).
Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 13.00.
Mødet sluttede kl. 14.06
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Godkendt.
Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den overordnede tidsplan for budgetproces 2025-28 blev godkendt af forretningsudvalget den 23. januar 2024. Det fremgik af sagen, at den nærmere tilrettelæggelse af de stående udvalgs bidrag til budgetprocessen ville blive forelagt forretningsudvalget på mødet 5. marts.
Der blev den 12. december 2023 afholdt evalueringsmøde af sidste års budgetproces mellem udvalgenes formandskaber samt gruppeformænd. Formålet var at få delt erfaringer og give input ift. at tilrettelægge budgetprocessen 2025-28 for både de stående udvalg samt for budgetforhandlingerne.
På baggrund af evalueringsmødet er det besluttet at fastholde processen i de stående udvalg fra sidste år, hvor udvalgene hen over to møder i henholdsvis maj og juni drøfter forslag til nye budgetinitiativer, som administrationen bidrager med en kvalificering af. På mødet i juni prioriterer hvert udvalg maksimalt fem forslag til budgetinitiativer, som vil indgå i de politiske forhandlinger i september.
Vedlagt som bilag er den skabelon, udvalgene skal anvende til at beskrive forslag til budgetinitiativer. Hvis det vurderes, at forslaget bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 pct. CO2-reduktion i 2030/ og eller har positive miljøeffekter, skal det kort beskrives i forslaget. Det kan også være i bredere forstand end hospitalerne.
Den overordnede tidsplan for processen fremgår nedenfor.
Overordnet tidsplan for budgetprocessen i de stående udvalg:
April - Introsag i de stående udvalg:
På udvalgsmøder i april vil der blive forelagt en introsag, der præsenterer budgetprocessen i de enkelte stående udvalg. Administrationen vil til denne sag vedlægge en oversigt over eventuelle puljer, hvor finansieringen udløber.
Herefter vil udvalgsmedlemmerne frem til 1. maj (17. april for FU) have mulighed for at melde forslag til budgetinitiativer ind, som skal indgå i den 1. drøftelse på udvalgsmødet i maj. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område. Administrationen kan ligeledes bidrage med forslag til budgetinitiativer i de stående udvalg. Det kan eksempelvis være med afsæt i områder, hvor der er et udgiftspres. Udvalgene opfordres til også at overveje interne omprioriteringsforslag og besparelsesforslag i budgetprocessen.
Maj – 1. drøftelse i de stående udvalg:
I maj har udvalgene deres 1. drøftelse af indkomne forslag til nye budgetinitiativer. Udvalgene skal på mødet prioritere op til ti af de fremlagte forslag, som udvalget vil arbejde videre med. Besparelsesforslag ligger ud over de ti forslag. Afstemningsmetoden i det enkelte udvalg skal aftales mellem udvalgsformanden og udvalgssekretæren forud for mødet.
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af de op til ti forslag. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser.
Juni – 2. drøftelse i de stående udvalg:
På udvalgsmøder i juni skal de ti kvalificerede forslag drøftes, og udvalgene skal prioritere maksimalt fem forslag, som de vil sende videre til budgetforhandlingerne. Besparelsesforslag indgår ikke i de fem forslag. Udvalgene skal senest 26. juni have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesforslag til Center for Økonomi. Metoden for afstemning i de enkelte udvalg skal aftales mellem udvalgsformanden og udvalgssekretæren forud for mødet.
Udvalgsformændene præsenterer deres eget udvalgs prioriterede forslag til budgetinitiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2025-28 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2023.
Såfremt indstillingen godkendes vil budgetprocessen i de stående udvalg blive tilrettelagt som anført ovenfor.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024.
Forretningsudvalget vil på mødet den 9. april 2024 blive forelagt en introsag om forretningsudvalgets egen drøftelse af forslag til budgetinitiativer.
Jens Buch Nielsen/Katrine Morville
23076752
Bilag 1: Skabelon til kvalificering af budgetinitiativer
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Taget til efterretning.
Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Sagen blev udsat.
Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf. retningslinjerne for Region Hovedstadens whistleblowerordning.
Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015.
Med denne orientering forelægger administrationen statistik for whistleblowerordningen pr. 2. januar 2024.
Fakta om whistleblowerordningen
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Region Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.
Fakta om whistleblowerordningens formål og område
Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:
Ved alvorlige lovovertrædelser og/eller øvrige alvorlige forhold forstås f.eks.
Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til f.eks. tillidsrepræsentanten eller til ledelsen.
Indberetninger for 17. august 2023 til 2. januar 2024
I perioden fra den 17. august 2023 til den 2. januar 2024 har Region Hovedstadens whistleblowerordning modtaget:
Sager, der er omfattet af whistleblowerordningen
Der er i perioden 17. august 2023 til 2. januar 2024 18 sager, som er omfattet af whistleblowerordningen.
6 af sagerne er afsluttet på nuværende tidspunkt. Indberetningerne i 4 af disse sager vedrørte:
Disse 4 sager er blevet behandlet af den relevante enhed og afsluttet efter enhedens tilbagemelding, da enheden ikke fandt kritisable forhold.
Indberetningen i de resterende 2 afsluttede sager har ført til henholdsvis personaleretlige skridt og igangsættelse af initiativer for at genetablere et godt og konstruktivt samarbejde. Indberetningerne i disse sager vedrørte:
13 sager verserer fortsat. Det bemærkes, at 12 af de 13 sager er indberettet fra 17. august til 2. januar 2024. Den sidste af de 13 sager er indberettet i 1. halvår 2022. Bech-Bruun har oplyst, at advokatfirmaet løbende er i dialog med de relevante enheder om behandlingen af indberetningerne, og som det fremgår nedenfor, er det i forbindelse med seneste indberetning for 1. halvår 2023 aftalt med Bech-Bruun, at advokatfirmaet fremover rykker enhederne på et tidligere tidspunkt (1 måned efter modtagelse af indberetningen) end det, der hidtil har været gældende (2 måneder). For så vidt angår sagen fra 2022 har den relevante enhed oplyst til Bech-Bruun, at behandlingen af sådanne sager kan strække sig over lang tid henset til sagens karakter, og at sagen forventes afsluttet primo 2024.
Indberetningerne i de verserende sager vedrører:
Administrationen har ikke detaljeret indblik i de enkelte sagers vægt eller alvor, da administrationen af whistleblowerordningen i overensstemmelse med regionens whistleblowerretningslinjer er forankret hos advokatfirmaet Bech-Bruun.
Sager, der ikke er omfattet af whistleblowerordningen
Der er fra 17. august 2023 til 2. januar 2024 8 indberetninger, som er blevet afvist af Bech-Bruun, da advokatfirmaet har vurderet, at de ikke var omfattet af whistleblowerordningen. Sagerne har enten drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen, eller er afvist fordi indberetteren ikke falder inden for den persongruppe, som kan foretage en indberetning til Region Hovedstadens Whistleblowerordning.
Indberetningerne i de afviste sager vedrørte:
Opsummering
Fra 17. august 2023 til 2. januar 2024 modtog Region Hovedstadens whistleblowerordning 26 indberetninger, hvoraf 8 blev afvist.
I 2023 har Region Hovedstaden modtaget 44 indberetninger for hele året. Det er det højeste årlige antal indberetninger siden whistleblowerordningens etablering i 2015. I 2022 modtog Region Hovedstaden 29 indberetninger for hele året.
Særligt om uønsket seksuel opmærksomhed og krænkelser
Regionen er opmærksom på sager om uønsket seksuel opmærksomhed og krænkelser. Der er kommet 4 indberetninger herom i perioden fra 17. august 2023 til 2. januar 2024. Den ene af disse er afvist af Bech-Bruun, idet advokatfirmaet har vurderet, at indberetningen ikke er omfattet af whistleblowerordningen. De tre andre indberetninger, der alle har samme omdrejningspunkt, er modtaget i slutningen af november 2023 og er endnu ikke færdigbehandlede hos den relevante enhed. De figurerer under afsnittet om verserende sager.
Særligt om tidskritiske indberetninger
Som oplyst i seneste afrapportering til forretningsudvalget for 1. halvår 2023 er det besluttet, at såkaldte tidskritiske indberetninger, dvs. indberetninger fra alvorligt syge patienter eller hvor der er risiko for patientsikkerhed, behandles med en særlig opmærksomhed. Det betyder, at regionens whistleblowerenheder skal behandle sådanne indberetninger hurtigst muligt. Enhedernes feedback til whistlebloweren om sagsbehandlingens konklusioner skal desuden være så fyldestgørende som muligt uden at kompromittere f.eks. ansættelsesretlige fortrolighedshensyn. Hospitalsdirektionerne er gjort opmærksomme herpå. I forlængelse af beslutningen er det aftalt med Bech-Bruun, at advokatfirmaet fremover rykker enhederne på et tidligere tidspunkt (1 måned efter modtagelse af indberetningen) end det, der hidtil har været gældende (2 måneder).
Der er kommet 3 indberetninger herom siden afrapporteringen for 1. halvår 2023. Den ene indberetning vedrørte manglende behandling, forkerte tilbud og påstand om overtrædelse af patientrettigheder for rygmarvsskadede patienter. Sagen er afsluttet efter den relevante enheds tilbagemelding til Bech-Bruun, da enheden ikke fandt kritisable forhold. Den anden indberetning vedrørte manglende patientinkludering i forbindelse med, at patienter blev inddraget i test og udvikling af medicinsk udstyr. Sagen er afsluttet efter den relevante enheds tilbagemelding til Bech-Bruun, da enheden ikke fandt kritisable forhold. Den tredje indberetning vedrørte en medarbejder, der ikke udførte patientsikkert arbejde, og som udøvede fysisk og psykisk vold over for patienter. Sagen er fortsat under behandling hos den relevante enhed og figurerer under afsnittet om verserende sager.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.
Idet sagen blev udsat på forretningsudvalgsmødet den 23. januar 2024, forelægges sagen forretningsudvalget den 5. marts 2024.
Næste afrapportering til forretningsudvalget bliver i august 2024.
Kirstine Vestergård Nielsen / Lone Bækgaard Jonesco
21048884
Bilag 1: Bilag - Statistik over whistleblower-indberetninger til og med 2. januar 2024
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), C (3), D (1), F (1), O (1), V (1) og Ø (2), i alt 12.
Imod stemte: B (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
“Radikale Venstre ønsker at reservere midlerne til regionens videre udvalgsarbejde med erhvervsuddannelserne. Radikale Venstre ser desuden ikke et behov for flere konsulentrapporter på området.”
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 5. februar 2024:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), O (1), Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: B (1), i alt 1.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 11.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Administrationen præsenterer årligt publikationen Uddannelse i tal for udvalget med relevant uddannelsesstatistik for Region Hovedstaden. Udvalget for trafik og regional udvikling fik senest en status for uddannelse i tal den 25. april 2023. Erfaringer fra de andre regioner viser, at et uddybet datagrundlag dels er med til at afklare, hvor der særligt er udfordringer, og dels skaber et godt afsæt for konkrete samarbejder og indsatser. Derfor foreslår administrationen, at arbejdet med at lave rapporten i årene 2024-2026 udlægges til et eksternt konsulenthus. Administrationen foreslår, at der udmøntes samlet op til 0,8 mio. kr. afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til udarbejdelse af tre rapporter.
Regionsrådet godkendte på deres møde d. 30. januar 2024 kommissoriet for det midlertidige politiske udvalg om erhvervsuddannelser. For at understøtte udvalgets arbejde, foreslår administrationen, at der i 2024 udarbejdes et særtema i rapporten om uddannelse i tal, som omhandler manglen på faglærte.
Regionsrådet afsatte i budget 2021 4,3 mio. kr. årligt i årene 2021-2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte.
Region Hovedstaden har i den regionale udviklingsstrategi fokus på at få flere kompetencer til den grønne omstilling og velfærdssektoren, herunder særligt faglærte kompetencer, som der er stor mangel på. Samtidigt er der i strategien også et fokus på uddannelsesdækningen, ligesom at regionen har en myndighedsopgave, der vedrører den geografiske placering af uddannelsesudbud og kapaciteten på det enkelte gymnasium.
For at sikre et datagrundlag for arbejdet med at udvikle indsatser på områderne, vil administrationen i samarbejde med eksterne få udarbejdet en rapport årligt de kommende tre år med de vigtigste data på området. Rapporten vil træde i stedet for den rapport om uddannelse i tal, som administrationen årligt har præsenteret for udvalget. Det foreslås endvidere, at rapporten har et årligt særtema inden for et aktuelt emne, som er relevant ift. fokusområderne i den regionale udviklingsstrategi.
Rapporterne skal understøtte administrationens arbejde med at udvikle effektfulde indsatser, fx for at øge rekrutteringen til erhvervsskolerne. Herudover vil rapporternes data om demografiske fremskrivninger og geografi understøtte regionens myndighedsopgave med uddannelsesdækning og kapacitet på de gymnasiale uddannelser. Rapporterne bliver offentliggjort på regionens hjemmeside, og vil blive brugt til at styrke samarbejdet med relevante aktører fx uddannelsesinstitutioner og kommuner.
Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at udlægge opgaven til et eksternt konsulenthus, da rapporterne vil kræve særtræk fra fx Danmarks Statistik, som regionen ikke er i besiddelse af. Prisen er estimeret på baggrund af erfaringer fra andre regioner, og dækker udarbejdelsen af 3 rapporter. Se bilag 1 for eksempel på en lignende rapport fra Region Sjælland.
Rapporten vil omfatte en række data om regionens demografi og uddannelser opdelt i forskellige temaer, herunder:
a) Region Hovedstaden i tal: præsentation af demografien i regionen opdelt på bl.a. kommuner, alder, uddannelsesniveau og fremskrivning af årgangsstørrelserne blandt unge.
b) De unge i uddannelsessystemet: præsentation på tværs af uddannelsessystemet i regionen, herunder bl.a. andelen der gennemfører en ungdomsuddannelse, ansøgere til ungdomsuddannelserne, andel der vurderes uddannelsesparate, uddannelsesniveauet 10 år efter 9. klasse, unge der ikke er i job/uddannelse.
c) Gymnasiale uddannelser: nærmere præsentation af data for de gymnasiale uddannelser, bl.a. optagelseskapacitet og elevfordeling, frafald, overgang til kompetencegivende uddannelse.
d) Erhvervsuddannelser: nærmere præsentation af data for erhvervsuddannelserne, bl.a. tilgangen til grundforløb, overgangen til hovedforløb, frafald, lærepladssøgende.
e) Forberedende Grunduddannelse (FGU): nærmere præsentation af data for FGU, bl.a. tilgang, frafald, overgang til job/uddannelse, trivsel.
f) Særtemaer kan tilføjes rapporten. I 2024 foreslås det, at særtemaet vil omhandle behovet for faglærte kompetencer, der skal bruges til at løse den grønne omstilling samt faglærte kompetencer til velfærdssektoren. Fremtidige særtemaer kan f.eks. omhandle kapacitetsbehovet på gymnasiale uddannelser.
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes op til 0,8 mio. kr. til udarbejdelse af tre rapporter om uddannelse i tal og erhvervsuddannelser, og administrationen vil umiddelbart herefter igangsætte arbejdet med at udarbejde et udbud, så der kan indgås en rammeaftale med en relevant ekstern leverandør.
Op til 0,8 mio. kr. af budgetmidler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte på budgetaftalen for 2023, vil blive brugt til en rammeaftale med et konsulentbureau, som skal udarbejde rapporter om uddannelse i tal de kommende 3 år. Der vil i 2024 være et særtema om manglen på faglært arbejdskraft, som skal understøtte arbejdet i det midlertidige politiske udvalg om erhvervsskoler.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1. | Center for regional udvikling | Op til 0,8 mio. kr | 1 år | 0,8 mio. kr. fra Fremtidens Faglærte afsat i budgetaftale 2021 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 5. februar 2024, forretningsudvalget d. 5. marts 2024 og regionsrådet 12. marts 2024.
En senere sag om uddannelse i tal forelægges det midlertidigt politiske udvalg om erhvervsuddannelser maj 2024 og udvalget for trafik og regional udvikling august 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24002658
Bilag 1: uddannelsesanalyse-2023
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden og DTU indgik i 2016 en rammeaftale med henblik på at fremme et tættere samarbejde og en tættere kobling i forhold til forskning, innovation, uddannelse og forskningsbaseret rådgivning. Rammeaftalen blev fornyet i 2020. Parterne blev i foråret 2023 enige om at gennemføre et projekt med henblik på at udarbejde anbefalinger til en intensivering og skalering af dette samarbejde.
Med sagen orienteres om resultatet af dette arbejde, herunder om etableringen af en ny organisatorisk ramme for samarbejdet i form af et Teknisk UniversitetsHospital (TUH).
Et tættere strategisk partnerskab mellem DTU og Region Hovedstaden har til formål at frembringe nye løsninger på de velkendte og voksende udfordringer, sundhedsvæsenet står over for, herunder flere ældre, flere patienter med multisygdom, mangel på personaleressourcer mm.
Partnerskabet vil arbejde for at fjerne procesrelaterede barrierer og samtidig give mulighed for at skalere samarbejdet, udforme store fælles missionsdrevne forskningsprojekter, systematisk løfte det teknisk videnskabelige kompetenceniveau blandt det sundhedsfaglige personale og uddanne flere ingeniører specialiseret i teknologiske løsninger til sundhedsvæsenet. Alt sammen for at opnå bedre sundhed med teknologi til gavn for den enkelte patient, det samlede sundhedsvæsen og samfundet generelt.
Initiativet understøtter således den generelle ambition i regionen om i endnu højere grad at gøre innovation og samarbejde med eksterne aktører om udvikling af nye løsninger til en naturlig del af dagligdagen for ledere og medarbejdere på regionens hospitaler, virksomheder og centre. En dagsorden som også er afspejlet i Life Science Rådets anbefalinger til regeringens næste strategi for life science. Det Tekniske UniversitetsHospital (TUH) kan dermed blive en af flere platforme til at accelerere bevægelsen i forhold til strategiske pejlemærker om fx arbejdskraftfrigørende løsninger, udvikling af det nære sundhedsvæsen, bæredygtighed mv.
Arbejdet med at forberede et fornyet og styrket strategisk partnerskab mellem DTU og Region Hovedstaden til gavn for patienterne og sundhedsvæsenet er i sin afsluttende fase. De nedsatte arbejdsgrupper afleverede primo december 2023 deres anbefalinger til etableringen af samarbejdet, og styregruppen har efterfølgende godkendt en rapport med hovedanbefaling og øvrige anbefalinger. Resume af anbefalinger i rapporten er vedlagt som bilag 1.
Rammeaftale og vedtægt for TUH
Hovedanbefalingen fra styregruppen er pr. 2. kvartal 2024 at etablere et teknisk universitetshospital navngivet Technical University Hospital of Greater Copenhagen som organisatorisk ramme for partnerskabet. På dansk er navnet Det Tekniske UniversitetsHospital (TUH).
Hovedanbefalingen er omsat til vedlagte vedtægter (bilag 2) og rammeaftale (bilag 3).
Vedtægterne beskriver organiseringen af TUH (bestyrelse, Academy for Technology in Health mv.). Rammeaftalen rummer desuden afsnit om bl.a. den digitale løsning (hjemmeside), der skal understøtte samarbejdet, fælles ansættelser og andre eksempler på samarbejdsformer samt adgang til og vilkår for brug af parternes udstyr og faciliteter.
Ad bestyrelsen for TUH
TUH rummer en bestyrelse, der står for den strategiske udvikling af samarbejdet. Bestyrelsen består af følgende medlemmer:
DTU: (4 medlemmer)
Region Hovedstaden: (4 medlemmer)
Københavns Universitet tilbydes plads i bestyrelsen som observatør med taleret. På samme måde som DTU for nylig har fået en sådan plads i bestyrelsen for Københavns Universitetshospital.
Amager og Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital anmodes om hver at udpege et bestyrelsesmedlem for det første 2-årige rul.
Ad organisering af Academy for Technology in Health
Som administrativ og akademisk drivkraft rummer TUH desuden et Academy for Technology in Health med to faglige ledere, koordinerende professorer, koordinerende uddannelsesansvarlige og en række støttefunktioner, der skal sikre smidige processer og facilitere samarbejde på tværs.
De faglige ledere for akademiet har til opgave at varetage opgaven med faglig ledelse af støttefunktionerne og koordinering af samarbejdet. De faglige ledere er to akademiske ansatte forankret hos hver part med fælles ansvar for at løfte samarbejdet. De allokeres hver med op til 50 pct. af deres tid initialt.
Øvrige anbefalinger
Hovedrapporten rummer ud over hovedanbefalingen om etablering af TUH en række anbefalinger og forslag til virkemidler inden for fire genstandsfelter:
Disse anbefalinger er resumeret i bilag 1 og indgår i det videre arbejde for TUH’s bestyrelse og ledelsen af TUH’s akademi, således at de kan tage stilling til, hvilke anbefalinger der arbejdes videre med, og i hvilken takt de implementeres.
Med tiltrædelse af indstillingen etableres det styrkede samarbejde pr. 1. april 2024.
Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke umiddelbart særlige risici.
Behovet for ressourcer til at drive TUH er anslået til 8-10 årsværk, som deles ligeligt mellem DTU og Region Hovedstaden.
Det forudsættes, at opgaverne generelt løses af de stabsfunktioner, hvor de mest naturligt hører hjemme.
Nogle opgaver forudsættes løftet af koncerncentrene, særligt Center for HR og Uddannelse (HR- /uddannelsesopgaver), Center for Sundhed (samarbejde om ledelsesbetjening og om regional innovationskoordinering) og Center for IT og Medicoteknologi (IT-arbejdsgruppe). Disse stabsfunktioners bidrag til TUH afhænger af, hvilke opgaver der skal løses hvornår og vil efter godkendelse af vedtægter og rammeaftalen blive drøftet på bilaterale møder mellem stabsfunktioner i Center for Ejendomme, Center for HR og Uddannelse, Center for IT og Medicoteknologi, Center for Sundhed, på Rigshospitalet og evt. i Center for Økonomi mhp. endelig afklaring i akademiet. Koncerncentrene udtrykker generel velvilje til at bistå med opgaven, dog med forbehold for ressourcetræk og opgavernes omfang.
De enkelte hospitaler, der benytter sig af partnerskabet, vil også skulle bidrage til støttefunktionerne, hvor det naturligt hører hjemme, fx i regi af egne HR-funktioner eller innovationsfunktioner. Nogle af dem vil måske også bidrage til at løfte andre opgaver i akademiet. Det afklares ligeledes efter godkendelsen.
Det forudsættes, at stabsopgaverne indtil videre prioriteres inden for den eksisterende ramme. På længere sigt vurderes der at være behov for at tilføre ressourcer til især a) HR/uddannelsesområdet og b) processtøtte til fælles forskning og innovation. Det overdrages til TUH-bestyrelsen at tage stilling til, i hvilket omfang og i hvilken takt der eventuelt skal søges om tilførsel af nye lønmidler for at løfte opgaverne og realisere ambitionerne med partnerskabet. Der kan i den forbindelse evt. blive behov for at prioritere ressourcer i budget 2025 eller 2026 til opgaverne.
Rigshospitalet er indstillet på initialt at levere en del af ressourcerne til ledelsesbetjening samt processtøtte og øvrige stabsfunktioner.
Rigshospitalet er ligeledes indstillet på initialt at allokere den faglige leder, som regionen skal stille med.
Kommunikation om det styrkede samarbejde vil i finde sted i forlængelse af underskriftceremoni på DTU af hhv. rammeaftale og vedtægt ved regionsrådsformand Lars Gaardhøj og rektor på DTU Anders O. Bjarklev d. 13. marts 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Charlotte Hosbond/Nadja Ausker
24010814
Bilag 1: Bilag 1 Opsummering af anbefalinger_18_01_2024
Bilag 2: Bilag 2 TUH vedtægter 27_01_2024
Bilag 3: Bilag 3 Rammeaftale Region H og DTU 17_01_2024 final
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Drøftet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienter skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Da der er tale om standardforløb, vil der være mange forløb, som afviger fra standarden pga. fx kompleksitet, individuelle forhold mv. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. I december 2023 blev 80 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne, mens målopfyldelse for januar 2024 er 75 %. En foreløbige målopfyldelse for februar er 82 %. Der er samlet set sket en stigning fra august 2023, hvor målopfyldelsen var 69 %. En af årsagerne til dette kan være stigningen i målopfyldelsen i brystkræftpakken, som der har været i perioden. Der er relativt mange forløb i brystkræftpakken, så udviklingen i målopfyldelsen har indflydelse på den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkeforløbene. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse i kræftpakkerne for august 2023-februar 2024.
*Data for februar er foreløbige.
Maksimale ventetider på kræftområdet
Der er et stort fokus på udredning og behandling af kræft, herunder overholdelsen af de lovbestemte maksimale ventetider på kræftområdet. Indtil udviklingen af den nationale monitorering af de maksimale ventetider, som skal forankres i Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen, er implementeret, har Region Hovedstaden valgt at styrke den løbende overvågning af regionens overholdelse af ventetiderne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider på kræftområdet.
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden august 2023- januar 2024 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt onkologisk efterbehandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid. Det ses af oversigten, at forsinkelsesårsagen primært er hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er meget få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt. De forløb, hvor tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men hvor patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid (og hvor bekendtgørelsen dermed er overholdt), kan være udtryk for kapacitetsudfordringer. Hvis andelen er lav, skyldes det ofte uforudsete ting, som eksempelvis sygdom blandt det sundhedsfaglige personale, registreringsfejl og lignende. Hvis andelen er høj, kan det det skyldes mere systematiske kapacitetsudfordringer.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for august 2023 - januar 2024 (antal og pct.)
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Nicoline Mie Tesch
20024815
Bilag 1: Målopfyldelse pakkeforløb for kræft
Bilag 2: Oversigt maksimale ventetider
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Drøftet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Forretningsudvalget besluttede i september 2022, at der med sagen ligeledes gives en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper og rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus på overholdelse af udredningsretten understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Hospitalsdirektørkredsen drøftede i december 2023 blandt andet hospitalernes forskellige udfordringer med overholdelse af udredningsretten og ventetid til behandling. For flere af hospitalerne er det særligt inden for det ortopædkirurgiske område, der er udfordringer med overholdelse af udredningsretten og ventetid til behandling. Arbejdet på det ortopædkirurgiske område er særligt forankret i Task forcen for ortopædkirurgi, hvor der arbejdes med flere forskellige indsatser.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen fra august 2023 til og med januar 2024, samt foreløbigt for februar 2024 for overholdelsen af udredningsretten sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, som kan have en forventet mindre betydning for de oplyste tal for august 2023 til og med januar 2024 . Af vedlagte bilag 1 fremgår, hvordan data fluktuerer over tid for overholdelse af udredningsretten.
Overholdelse af udredningsretten for januar 2024 og foreløbigt for februar 2024 sammenholdt med de politiske mål er som følgende:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i januar og foreløbigt for februar vil blive kommenteret på nedenfor.
Somatik
For patienter i somatikken blev udredningsretten overholdt for 80 % af patienter i januar 2024 og 54% af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for februar 2024 er udredningsretten overholdt for 87 % af patienterne og 68 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Overholdelsen af udredningsretten i somatikken ligger højere end de fleste øvrige regioner og landsgennemsnittet. I 3. kvartal 2023 lå den gennemsnitlige overholdelse af udredningsretten i somatikken på 73 % nationalt. Der afrapporteres på data fra 3. kvartal 2023, da data for 4. kvartal først offentliggøres i marts 2024.
Voksenpsykiatri
I januar 2024 blev udredningsretten overholdt for 95 % af patienterne, og 83 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for februar 2024 blev udredningsretten overholdt for 97 % af patienterne, og 95 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Børne- og ungdomspsykiatri
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 2 for oversigt over udviklingen i det stigende antal af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med januar 2024. Udsvinget i antallet af henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien blev implementeret i regionen den 18. december 2023. Den nye registreringspraksis forventes at afspejle sig i overholdelse af udredningsretten og vil formentlig medføre et fald i andel af patienter udredt inden for fristen. Det skal bemærkes, at de registreringsændringer, der vil blive implementeret, medfører en ændret registreringspraksis, men der vil ikke ske ændringer i det kliniske arbejde og dermed heller ikke i de udredningsaktiviteter og behandlingstilbud patienterne får i børne- og ungdomspsykiatrien.
I januar 2024 blev udredningsretten overholdt for 41 % af patienterne, og 34 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for februar 2024 er udredningsretten overholdt for 42 % af patienterne, og 38 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
På møde i Social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orientering om igangsættelse af de første prioriterede indsatser i 2023 til efterretning. Social- og psykiatriudvalget vil blive forelagt status på indsatserne i 2024 og årligt herefter. Der er igangsat et arbejde med den kommende regionale psykiatriplan, hvor de prioriterede indsatsområder er hhv. børn og unge samt svær psykisk sygdom.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien. I budgetaftalen for 2023 er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og fremefter til at styrke den ambulante kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Den seneste budgetaftale fra 2024 fokuserer på internetbaserede psykologbehandlinger for børn, unge og deres forældre gennem Internetpsykiatri. Der er afsat 2 mio. kr. i 2024, stigende til 2,7 mio. kr. fra 2025 til dette formål.
Rigsrevisions beretning om Overholdelse af udredningsretten for børne og ungdomspsykiatrien
Rigsrevisionen har den 19. februar 2024 i forbindelse med statsrevisormødet offentliggjort deres beretning om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien. Overordnet set, finder Rigsrevisionen det stærkt utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret, at børn og unge bliver udredt for psykisk sygdom og informeret om deres rettigheder i overensstemmelse med loven. Flertallet af børn og unge (ca. 70%) bliver ikke udredt inden for de lovpligtige 30 dage, og størstedelen af disse børn og unge bliver hellere ikke informeret om deres rettigheder, når udredningsfristen overskrides. I perioden 2019-2022 er ventetiden til udredning på landsplan steget fra i gennemsnit 76 dage til 115 dage. Der er konstateret en fortsat uensartet registreringspraksis i regionerne, hvilket ikke giver mulighed for at få et faktisk billede af graden af overholdelse af udredningsretten. Henover sommeren er der udarbejdet en ny fællesregional registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien, som blev godkendt i efteråret til implementering i regionerne.
Den 19. februar 2024 har Regionsrådet modtaget en orientering om beretningen, hvor administationens bemærkninger til rapportens konklusioner fremgår. Børne- og ungdomspsykiatrien redegør for udrednings og behandlingsretten på det kommende møde i Social- og psykiatriudvalget den 19. marts 2024. Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et rådgivende udvalg vedr. patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er at gentænke patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien, således at de tilpasses den virkelighed, hvori de indgår med sigte på, at rettighederne i sidste ende styrkes og forbedres for patienterne. Udvalgets overvejelser om patientrettigheder forlægges for ministeren til foråret.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20024815
Bilag 1: Bilag 1: Datapakke_FU_UDRED_tom_120224_opdateret_120224
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Godkendt.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 kvartalsvis fulgt status for afvikling af udskudt aktivitet grundet covid-19, sygeplejestrejken og manglende personale efter strejkens ophør. Fra januar 2024 ophørte opgørelsen af udskudt aktivitet og i stedet følges udvalgte indikatorer fra regeringens akutplan på sundhedsområdet.
I forbindelse med regeringens akutplan er der en målsætning om, at ’normalisering af ventetid’ realiseres i slutningen af 2024. Området følges tæt med monitorering af udrednings- og behandlingsforløb, herunder ventetid for patienterne.
Der er flere centrale områder, som er særligt vigtige i at opnå normal ventetid til behandling inden udgangen af 2024. Det vedrører særligt områder med stort patientvolumen, da det har betydning for den gennemsnitlige ventetid, når et stort antal patienter venter på behandling. Hertil kan der også være områder, hvor patienter venter ekstraordinær lang tid på behandling, som er med til at trække den gennemsnitlige ventetid væsentligt op. De kirurgiske specialer er dem med størst betydning for den samlede gennemsnitlige ventetid, som derfor er relevant at fokusere på.
Ortopædkirurgien har i en årrække været det speciale, der står for langt det største forbrug på privathospitaler. Der er nedsat en taskforce, der skal komme med forslag til, hvordan der kan arbejdes strategisk med brug af privathospitaler i ortopædkirurgien, og hvordan den regionale kapacitet kan udnyttes bedre inden for specialet.
Task force arbejder ad flere spor:
Med denne sag beskrives status for udvalgte indikatorer fra regeringens akutplan i Region Hovedstaden, samt specialer og områder, hvor det vurderes, at der er mulighed for at øge aktiviteten og afvikle ventelister, hvis det prioriteres økonomisk. På forretningsudvalgsmødet vil Thomas Houe, vicedirektør Nordsjællands Hospital og SFR formand, og Henrik Palm, cheflæge Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og SFR næstformand, præsentere status for arbejdet i task force.
Med denne sag gives en status på ventetid til kirurgisk behandling samt kirurgisk aktivitet på privathospitaler og regionens hospitaler.
Overordnet er tendensen positiv med øget kirurgisk aktivitet i 2023 og en gradvis nedbringelse af ventetiden for patienterne. Akutmidlerne fra staten og midler fra 3. økonomirapport 2023 har understøttet denne positive udvikling.
Regionens forbrug på privathospitaler er samlet set højere end før covid-19. Brug af privathospitaler er samlet med til at holde ventetiderne nede, men medfører også flere udgifter. Med reduktion i akutmidler i 2024 ift. 2023 og bortfald fra 2025 vil det blive en udfordring for hospitalernes økonomi, hvis regionens forbrug på privathospitaler ikke bringes tilbage til et niveau svarende til før covid-19. Der er opmærksom på problemstillingen hos både koncerncentre og hospitalernes økonomifunktioner for at håndtere ubalancerne i opløbet inden de bliver for store.
Status på ventetid til kirurgisk behandling samt kirurgisk aktivitet på privathospitaler og regionens hospitaler
Regeringen har med akutaftalen på sundhedsområdet udviklet en model til at følge, om regionerne kommer op på normalt produktionsniveau og får bragt ventelisterne ned. Forretningsudvalget følger udvalgte indikatorer fra den nationale monitorering, der har betydning for ventetid for planlagte operationer, frem til udgangen af 2024:
Tendensen for de tre indikatorer er helt overordnet positiv. Den kirurgiske aktivitet på regionens hospitaler er stigende, mens ventetiden til operation viser en faldende tendens i 2023 sammenlignet med 2022. Status for de tre indikatorer fremgår nedenfor.
Kirurgisk aktivitet*
*Data for kirurgisk aktivitet indeholder både patienter, der har fået egentlige operationer foretaget på en operationsgang og patienter, der har fået andre kirurgiske indgreb.
Offentlige operationer: Figuren nedenfor viser antallet af udførte operationer i regionen i 2022, 2023 og januar 2024. Antallet af udførte operationer i regionen i 2023 er steget med 4,6 % sammenlignet med 2022. Der er stigning inden for alle de store operationsspecialer.
I januar 2024 var aktiviteten lavere end januar 2023, men højere end januar 2022.
Private operationer: Figuren nedenfor viser antallet af udførte operationer på privathospitaler for regionen 2022, 2023 og januar 2024. Antallet af udførte operationer på privathospitaler for regionen i 2023 er faldet med 10,0 % sammenlignet med 2022. Dette er fortsat 39,6 % mere end antallet af operationer udført på privathospitaler i 2021. Specialerne ortopædisk kirurgi og diagnostisk radiologi stod i 2023 for flest antal ydelser på privathospitaler.
I januar 2024 blev der udført 2.540 operationer på privathospitaler i Region Hovedstaden. Det er 37,4 % færre operationer end i januar 2023.
Det samlede forbrug på privathospitaler i 2023 var på 545,1 mio. kr. (efterregistreringer kan forekomme). Til sammenligning var forbruget i 2022 på 547,5 mio. kr. Den forventede nedgang i forbruget er mindre end nedgangen i antal operationer fra 2022 til 2023. Det skyldes, at der er en forsinkelse i opgørelse af forbruget ift., hvornår patienten er henvist, at sammensætningen af forbruget har ændret sig mellem 2022 og 2023 samt at regionens egne indkøbsaftaler benyttes i højere grad.
Figuren nedenfor viser regionens kirurgisk produktionsværdi (egne hospitaler) for 2022 og 2023. Indikatoren for kirurgisk produktionsværdi viser, at der i 2023 er en øgning af den regionale aktivitet på 2,9 % sammenlignet med 2022. Det nationale mål i regeringens akutplan er 3 % højere produktionsværdi i 2023 sammenlignet med 2022.
Ventetid til kirurgisk behandling
Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling i dage. Den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling var i december 2023 61 dage. Det er samlet set et fald fra januar 2023, hvor ventetiden var 75 dage. Den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling for hele 2023 var 67 dage i Region Hovedstaden.
Den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling i januar 2024 var 66 dage.
Afvikling af ventelister til planlagt operation
I regeringens akutplan er der en målsætning om, at ’normalisering af ventetid’ realiseres i slutningen af 2024. Der er flere centrale områder i Region Hovedstaden, som er vigtige for at opnå normal ventetid til behandling inden udgangen af 2024. Det vedrører særligt områder med stor patientvolumen. Ortopædkirurgien og øre-næse-hals området er de specialer, der skiller sig ud, med stor patientvolumen/ lang ventetid til operation, men også inden for gastrokirurgien er der mange patienter, der venter.
Figuren nedenfor viser fordelingen mellem specialer ift. det samlede antal dage en patient har ventet på kirurgisk behandling (”ventedage”) for de patienter, som er behandlet i 4. kvartal 2023.
Der er stort fokus på området nationalt og behov for på kort sigt at få bragt ventetiden ned. Særligt ortopædkirurgien er i fokus nationalt.
Administrationen har bedt hospitalerne om bidrag, der kan belyse kirurgiske specialer og fagområder med potentiale for at øge operationskapaciteten og nedbringe ventetiden og antallet af ventende patienter, hvis det prioriteres økonomisk samt områder, hvor der er patienter som venter ekstraordinært lang tid på behandling.
Alle hospitaler melder tilbage, at de har mange ventende patienter i ortopædkirurgi (overvejende alloplastik operationer) og Nordsjællands Hospital fremhæver også, at de har flere patienter, som venter på forskellige operationer inden for Øre, Næse og Hals specialet. Flere hospitaler (AHH, HGH og BFH) melder også tilbage, at de har mange patienter, som venter på forskellige mave-tarm operationer og, hvor der kan være mulighed for at øge operationsaktiviteten. Derudover nævnes bl.a. flere specialiserede områder på Rigshospitalet.
Med tilbagemeldingerne fra hospitalerne vurderes det, at der er gode muligheder for at øge operationskapaciteten og behandle nogle af de patienter, som venter på operation, med det formål at nedbringe de samlede ventelister for at kunne indfri målet om ’normalisering af ventetid’ ved udgangen af 2024. Men det vil kræve midler at øge aktiviteten.
Midler til afvikling af udskudt aktivitet
Statens akutmidler har siden 2022 finansieret tiltag for at skabe ekstra aktivitet på regionens egne hospitaler og betaling for øget forbrug på privathospitaler. Akutpuljen er aftalt på baggrund af stigende ventetider til udredning og behandling som følge af pandemi og sygeplejekonflikten. Regionsrådet har i tillæg til akutpuljen bevilget 40 mio. kr. i 3. økonomirapport 2023 med henblik på at nedbringe ventelister. Der er bevilget midler til Rigshospitalet (30 mio. kr.) til kæbekirurgi, øjenområdet, øre-, næse og halsområdet samt børne- og rygkirurgi. Derudover er der bevilget midler til Herlev og Gentofte Hospital (10 mio. kr.) gastro- og ortopædkirurgi og urinvejssygdomme.
Midler til afvikling af ventetid til kirurgisk behandling i 2024
Region Hovedstadens andel af statens akutpulje for 2024 udgør ca. 205 mio. kr. Det er ca. 150 mio. kr. mindre end puljen for 2023, og der er derfor behov for en fokuseret styring af udgifterne til bl.a. private hospitaler.
Der er indtil videre udmøntet ca. 155 mio. kr. af akutpulje 2024 til både generelle indsatser og specifikke områder/projekter. Senest blev der i forbindelse med 4. økonomirapport 2023 fordelt 15 mio. kr. til klinisk mammografi, 10 mio. kr. til ablationsbehandling og 80 mio. kr. til alle hospitalerne fordelt efter bl.a. størrelse, udgifter til privat behandling og ventetider.
Der er aktuelt ca. 50 mio. kr. tilbage i akutpuljen, som kan anvendes til at finansiere øget operationskapacitet på hospitalerne. Det lægges op til forretningsudvalget at beslutte, at midlerne udmøntes nu, med henblik på at nedbringe ventetid til kirurgisk behandling. Der lægges desuden op til, at administrationen får bemyndigelse til den konkrete udmøntning.
Den konkrete udmøntning af midler foreslås fordelt ud fra følgende kriterier:
Der vil i prioriteringen blive set på, hvilke hospitaler der med det samme har mulighed for at øge aktiviteten og afhjælpe ventelister på tværs af regionen. Dermed prioriteres de mest produktive områder, så regionen får mest mulig sundhed for pengene. Der vil også blive set på, hvilke behov der kan være for at bruge private aktører, hvis regionens hospitaler ikke har mulighed for at levere på de ønskede områder.
Omlægning af aktivitet på hospitalerne
Regionen har stort fokus på at udnytte ressourcerne på operationsområdet bedst muligt. Med de eksisterende ressourcer er der er behov for at tilrettelægge operationer på nye måder og udnytte kapaciteten anderledes. Det betyder, at målet ikke kun er at komme tilbage aktivitetsniveauet som før covid-19, men også at have forbedret og effektiviseret operationerne. Der kan nævnes flere spor, som hospitalerne arbejder med for at omlægge aktiviteten på operationsområdet:
Der er en balance mellem, hvor meget afdelingerne kan optimere deres afvikling af operationer og samtidig opretholde en stabil drift også ved sygdom hos personalet. Personalesituationen begrænser således fortsat afvikling af ventelister.
Der er nationalt blevet udviklet en ny uddannelse af operationsassistenter, hvor social- og sundhedsassistenter på et kortere kursus kan blive opkvalificeret til at varetage visse opgaver i forbindelse med operationer. Hospitalerne ser på mulighederne for at igangsætte disse uddannelsesforløb for at få et større personaleudbud på operationsområdet. Region Hovedstaden har desuden løbende udvidet uddannelseskapaciteten til specialuddannelsen inden for anæstesisygeplejersker.
Privathospitaler
Regionen arbejder løbende med, hvordan den private kapacitet kan supplere regionale tilbud bedst, så alle patienter sikres et hurtigt og sammenhængende behandlingstilbud. Det nuværende forbrug på privathospitaler er samlet set med til, at holde ventelisterne nede, men det forventes, at det vil være en udfordring for hospitalernes økonomi med ophør af akutmidlerne i 2025. Derudover er der en særli opmærksomhed på balancen i brug af privat kapacitet, herunder når en stor andel af de ukomplicerede operationer flyttes til privathospitaler, da der ikke er uddannelsesforpligtelse i det private. Det kan på nogle områder gøre det vanskeligt at uddanne nye speciallæger.
Det er ikke muligt at opgøre, hvor personale søger ansættelse, hvis de søger andre steder hen, og derfor heller ikke om der er en personaleglidning til eksempelvis private sundhedstilbud.
Tiltrædes indstillingen vil administrationen udmønte de resterende midler på ca. 50 mio. kr. fra regeringens akutpulje. Forretningsudvalget vil blive forelagt orientering om fordeling af midlerne. I 1.ØR lægges det op til forretningsudvalget at vurdere, om der er rum i den regionale økonomi til at prioritere yderligere midler til afvikling af udskudt aktivitet.
Forretningsudvalget vil på møde i juni 2024 få en ny status på udvalgte indikatorer fra regeringens akutplan.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024.
Jens Gordon Clausen / Charlotte Hosbond
22015554
Bilag 1: Datapakke - Regeringens akutpakke FLIS
Bilag 2: Oplæg til FU sag 8 - Taskforce for ortopædkirurgi FU 05-03-24
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 7).
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget blev den 15. august 2023 orienteret om den alvorlige hændelse i Region Hovedstadens Psykiatri den 21. juli 2023 på Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej, hvor en medarbejder ved et knivoverfald mistede livet og to medarbejdere blev såret af en patient samt orienteret om iværksatte tiltag og analyser for at styrkes sikkerhed og trygheden. På baggrund af overfaldet er gennemført tre forskellige analysespor i Region Hovedstadens Psykiatri.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag udkast til handleplan med 23 anbefalinger til at styrke sikkerheden og trygheden i Region Hovedstadens Psykiatri (bilag 2) og forslag til udmøntning af økonomi til gennemførelse af anbefalinger i handleplanen (bilag 4 og 5). Forud herfor drøftede social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024 de foreslåede anbefalinger med medarbejder- og ledelsesrepræsentanter i psykiatrien, og administrationens forslag til udmøntning af den finanisering, som er til rådighed til gennemførelse af handleplanen. Udvalget var meget tilfredse med den involverende og omfattende proces, der var gjort med handleplanen. Udvalget udtrykte ønske om, at der skal laves en evaluering af implementeringen af handleplanen efter halvandet år, og at der på et senere møde skal være en sag, hvor indholdet af evalueringen drøftes.
På mødet redegør vicedirektør Lone Bjørklund fra Region Hovedstadens Psykiatri indledningsvis for arbejdet med handleplanen. Herefter fremlægger to medarbejderrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri handleplanens anbefalinger: Tim Almbjerg – specialinstruktør på lukket sengeafsnit, Psykiatrisk Center Sankt Hans og Chefsygeplejerske Kristina Schwartz, Psykiatrisk Center København. Hertil deltager direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Eva Zeuthen.
På forretningsudvalgets møde den 23. januar 2024 var der i forbindelse med behandlingen af patientsikkerhedsanalysen enkelte spørgsmål, som også besvares i denne sag.
Baggrund for arbejdet med handleplan for en sikker og tryg psykiatri
Forretningsudvalget bad på mødet den 15. august 2023 administrationen om at udarbejde et kommissorium for en handleplan, der skal styrke sikkerheden og trygheden i Region Hovedstadens Psykiatri (bilag 1). Forretningsudvalget blev primo september 2023 orienteret om dette. Der foreligger nu et udkast til handleplan, som forelægges til forretningsudvalgets godkendelse.
Til at bistå i arbejdet med udarbejdelse af handleplanen, nedsatte regionen på baggrund heraf i efteråret 2023 en styregruppe, som har bestået af både regionale og eksterne repræsentanter (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, Kriminalforsorgen, Politiet og patientrepræsentanter fra Psykiatriforeningernes Fællesråd). I processen har administrationen endvidere haft møder med repræsentanter fra bl.a. kommunerne, PLO-Hovedstaden og Den Sociale Virksomhed. Den nedsatte styregruppe har udarbejdet et udkast til handleplan for en sikker og tryg psykiatri, som er vedlagt som bilag 2. Til grund herfor ligger en faglig rapport fra den nedsatte styregruppe (bilag 3).
Udkast til handleplan og udkast til faglig rapport blev forelagt for social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024, hvor udvalget havde en temadrøftelse med medarbejder- og ledelsesrepræsentanter om tiltag til at styrke sikkerheden og trygheden i psykiatrien.
Udkastet til handleplan bygger på en omfattende involvering af medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri, som har haft mulighed for at komme med forslag til sikkerhedsmæssige forbedringer. Umiddelbart efter knivoverfaldet i Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej den 21. juli 2023 fik alle medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri mulighed for at komme med forslag til tiltag, der kan forbedre og styrke sikkerheden og trygheden. Der kom 236 udfyldte skemaer tilbage med mere end 1.450 forslag. Der er arbejdet videre med forslagene lokalt på de enkelte psykiatriske afsnit og i de lokale medarbejderudvalg. Og som en del af processen med udarbejdelse af en handleplan, er der arbejdet videre med forslagene på to heldagsworkshops med deltagelse af mere end 100 medarbejdere, og hvor medlemmerne af styregruppen deltog i den anden workshop.
Anbefalinger i udkast til handleplan
På baggrund af processen med involvering af medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri og arbejdet i den nedsatte styregruppe er der udarbejdet et udkast til handleplan. Handleplanen beskriver bl.a. formål, hvad handleplanen bygger på, herunder erfaringer om sikkerhedsarbejde fra East End London Foundation Trust.
Handleplanen indeholder i alt 23 anbefalinger, hvor nogle kan igangsættes umiddelbart, mens andre kræver tilførsel af økonomi.
Udkast til handleplan er en flerårig plan, hvor implementeringen kræver, at der arbejdes med sikkerhed og tryghed på en ny og mere systematisk måde med stærkt ledelsesmæssigt fokus, og hvor sikkerhedsperspektivet bliver en del af arbejdskulturen: Dette skal bl.a. en anbefaling om etablering af en ny sikkerhedsorganisation i Region Hovedstadens Psykiatri danne grundlaget for.
Handleplanen tager udgangspunkt i, at sikkerhed og tryghed for både personale og patienter er afgørende for, at personalet kan møde patienterne med åbenhed og fokusere på relationen i kontakten og behandlingen. De rette sikkerhedsforanstaltninger, kompetencer og arbejdsgange til at forebygge og reagere i truende eller farlige situationer vil både styrke kvaliteten i behandlingen og trygheden for personale og patienter. Samtidigt skal patientmødet være imødekommende og understøttende for en god patientbehandling. Gennemførelsen kræver, at de nødvendige kompetencer er tilstede hos både medarbejdere og ledere samt understøttes af de nødvendige fysiske rammer. Udover konkrete sikkerhedsforanstaltninger og –procedurer, så bidrager initiativer, som styrker behandlingskvaliteten også til et sikkert og trygt arbejdsmiljø, da god behandling kan medvirke til at undgå og deeskalere mulige konflikter imellem medarbejdere og patienter.
De 23 anbefalinger er følgende:
En ny og tværgående sikkerhedsorganisation skal understøtte sikkerhedsarbejdet
1. Etablering af en sikkerhedsorganisation i Region Hovedstadens Psykiatri
2. Styrket ejerskab, kendskab og adgang til gældende sikkerhedsprocedurer
De fysiske rammer skal understøtte sikkerheden endnu bedre end de gør i dag
3. Gennemgang af bygningsmæssige og tekniske forhold
4. Alarmer – optimering og afdækning af fremtidige løsninger
5. Samlet placering af samtalerum i ambulatorier og to flugtveje
6. Undersøgelse af behov for scannere, fx metaldetektorer, som opfølgning på tryghedspakken i budgetaftale 2024. I budgetaftalen fremgår brug af metaldetektorer som et muligt sikkerhedstiltag i retspsykiatrien, hvis det viser sig at være ønsket og bliver lovligt. Arbejdet med handleplanen viser, at der blandt personalet er forskellige holdninger til brugen af scannere i psykiatrien. Der er blandt andet bekymring for øget stigmatisering. Der er derfor igangsat et arbejde, hvor der inddrages erfaringer fra patienter og pårørende, for at undersøge det nærmere. Afrapportering om behov for scannere forelægges politisk inden sommerferien 2024.
Forsøg med sikkerhedsassistenter og ensartet brug af forebyggelsesinstruktører skal give viden om muligheder for at styrke sikkerheden
7. Pilotforsøg med sikkerhedsassistenter
8. Ensartet brug af forebyggelsesinstruktører
Forbedrede arbejdsgange skal give bedre arbejdsbetingelser
9. Udvidet mulighed for visitation af psykiatriske patienter
10. Procedure for den gode start på vagten
11. Fælles retningslinje for våben
12. Fælles retningslinje for anmeldelse af vold og trusler til politiet
13. Deltagelse af to medarbejdere til patientsamtale
14. Styrkelse af voldsrisikovurderinger.
15. Gøre det lettere at lave handleplaner som opfølgning på voldsrisikovurderinger
16. Gøre risikovurderinger lettilgængelige i Sundhedsplatformen
17. Sikre koordineret konferering med bagvagt via ny arbejdsgang
Styrkede kompetencer skal bidrage til håndtering af konflikter
18. Kurset”Forebyggelse og håndtering af konflikter” gøres obligatorisk for flere faggrupper med patientkontakt
19. Systematisk vedligeholdelsestræning og fælles koncept på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri
20. Uddannelse af læger i vagtfunktioner
21. Grundlæggende introduktion til psykopatologi
Monitorering og styrket tværsektorielt samarbejde skal bidrage til en styrkelse af sikkerheden
22. Sikkerhedsspørgsmål i løbende trivselsmålinger
23. Styrket samarbejde om beboere på social psykiatriske botilbud
Sløring (pseodonymisering)
I den gennemførte involverende medarbejderproces med indsamling af forbedringstiltag er der også blevet efterspurgt en større grad af anonymitet både på ID-kort og i Sundhedsplatformen.
Danske Regioner har besluttet, at man som medarbejder skal kunne vælge kun at fremstå på ID-kortet med fornavn eller efternavn. Derudover skal man, hvis ens navn er særligt og nemt genkendeligt, kunne få et kaldenavn. I Region Hovedstaden har det efter aftale med ens ledelse været muligt kun at fremstå på ID-kortet med fornavn eller efternavn. Det har ikke tidligere været muligt at anvende et kaldenavn, som således er en ny mulighed i Region Hovedstadens Psykiatri.
I tilbagemeldinger fra medarbejderne blev der i høj grad også peget på problematikken med, at medarbejderne står med deres fulde navn i Sundhedsplatformen, hvilket har ført til eskalerende situationer for fx lægesekretærer, der bliver konfronteret af patienter, fordi de har været inde i journalen. Der er også medarbejdere, som afholder sig fra at skrive i journalen af bekymring for patienten, fordi de ved, at patienten kan se deres fulde navn ved opslag i MinSP. Der bliver derfor efterspurgt en større grad af anonymisering. Denne problematik er der også politisk taget stilling til af Danske Regioner, og der arbejdes på en digital løsning, som forventes klar i 2024.
Da der, som beskrevet ovenfor, allerede er arbejdet videre med dette på nationalt plan, er emnet ikke behandlet i udkast til den regionale handleplan.
Plan for implementering og opfølgning på handleplanen
Administrationen har med udgangspunkt i den foreslåede udmøntning af økonomi udarbejdet en plan for implementering af handleplanens anbefalinger for perioden 2024-2027, jf. bilag 6. For hver anbefaling er angivet de første handlinger, som planlægges iværksat. Implemeneringsplanen er opdelt efter, hvilke anbefalinger som kan iværksættes inden for eksisterende økonomiske ramme, hvilke anbefalinger som kræver politisk prioritering af yderligere økonomi til gennemførelsen, og hvilke anbefalinger, som kan kræve ændringer i lovgivning, før de kan gennemføres.
Social- og psykiatriudvalget anbefaler, at der efter halvandet år følges op med en evaluering af handleplanens gennemførelse, og at kriterier herfor forudgående drøftes i social- og psykiatriudvalget.
Opfølgning på forretningsudvalgets behandling af patientsikkerhedsanalysen på møde den 23. januar 2024.
Forretningsudvalget spurgte på mødet om antal retspsykiatriske forløb over 5 år i Region Hovedstaden Psykiatri, og hvilke muligheder der er for, at voldsrisikoscreening automatisk gøres synligt i Sundhedsplatformen, så man ikke aktivt skal finde dem i Sundhedsplatformen.
Der er for nuværende 564 patienter med et ikke afsluttet retsligt forløb, hvor forløb er startet før den 14. februar 2019 i Region Hovedstadens Psykiatri.
I forhold til muligheder i Sundhedsplatformen for at resultatet af voldsrisikoscreening (V-RISK-10) automatisk bliver synligt i Sundhedsplatformen, er arbejdet med dette en del af anbefaling 16 i handleplanen. Der er allerede lavet et bedre overblik over V-RISK-10, så resultatet af screeningen bliver synligt for ambulatorierne med konklusion og vurderingsdato. Der arbejdes på at finde den bedste løsning for, at det visuelt bliver nemt tilgængeligt at se aktuelle V-RISK-10 vurderinger, når patienter kommer i akutmodtagelsen. Den videre udvikling af de tekniske løsninger sker som en del af arbejdet med handleplanens anbefalinger 15 og 16.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil udkast til handleplan (bilag 2) og forslag til udmøntning af midler til gennemførelse af anbefalinger i handleplanen være godkendt (bilag 4 og 5).
Implementeringen af nogle anbefalinger i udkast til handleplan kan igangsættes umiddelbart inden for Region Hovedstaden Psykiatris eksisterende økonomiske ramme, mens andre anbefalinger har et længere flerårigt perspektiv og vil kræve prioritering af yderligere økonomi for at kunne gennemføres.
Der er i år 2024 prioriteret økonomi til sikkerhedsområdet. I regionens budgetaftale 2024 er der afsat 3,4 mio. kr. i 2024 og 3 mio. kr. årligt derefter til en tryghedspakke med henblik på at følge op på handleplanen. Endvidere er der i Region Hovedstaden Psykiatris budget en anlægsbevilling på 9 mio. kr. øremærket til udskiftning og opgradering af alarmsystemer.
Derudover besluttede Folketingets partier i psykiatriaftalen "Bedre Psykiatri" fra november 2023 at afsætte 100 mio. kr. alene i 2024 til en tryghedspakke for at forbedre sikkerheden her og nu for medarbejdere i psykiatrien. Halvdelen af midlerne går til regionerne, mens den anden halvdel går til det kommunale område. Region Hovedstadens andel af midlerne forventes at udgøre ca. 15,5 mio. kr. Bemærk at finanslovsmidler for 2024 først udmøntes med økonomiaftalen 2025 i juni måned 2024. Først på det tidspunkt vil der være sikkerhed for, at midlerne står til rådighed for nævnte formål. Midlerne vil i så fald kunne udmøntes med 3. økonomirapportering i august 2024. Såfremt statens vilkår for anvendelse af midlerne, fx beløbsstørrelse eller formål, ikke stemmer med administrationens forslag til udmøntning, vil administrationen orientere herom.
Til forretningsudvalgets godkendelse har administrationen udarbejdet et forslag (bilag 4 og 5) til udmøntning af midlerne i den regionale tryghedspakke samt forslag til udmøntning af finanslovsmidlerne. Der er i Region Hovedstadens Psykiatris investeringsbudget for 2023 et engangsbeløb på 9 millioner kroner, som var øremærket til udskiftning og opgradering af alarmsystemer. På grund af forbrugsrestriktioner blev dette beløb ikke anvendt. Det foreslås nu at anvende disse midler til at optimere og afdække fremtidige alarmløsninger i 2024.
Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, at der er prioriteret yderligere midler til sikkerhedsområdet i indeværende og følgende år. Yderligere finansiering til området må afvente den udestående prioritering af ikke prioriterede midler i ”Bedre Psykiatri” og kommende finanslove.
Der iværksættes en kommunikationsindsats i forbindelse med den politiske godkendelse af handleplanen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl
24009484
Bilag 1: Kommissorium vedr. styregruppe om handleplan for en sikker og tryg psykiatri
Bilag 2: Udkast til handleplan om sikkerhed og tryghed i psykiatrien
Bilag 3: Udkast til rapport vedrørende sikkerhed og tryghed i Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 4: Notat til FU 5.3.2024. om forslag til udmøntning af økonomi
Bilag 5: Økonomiblag vedr handleplan om styrket sikkerhed og tryghed
Bilag 6: Notat til FU 5.3.2024 om implementering af handleplan vedr. sikk...
Bilag 7: Oplæg til sag 9 om sikkerhed og tryghed i psykiatrien FU 5.3.24
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i regionsrådet 30. januar 2024 blev det besluttet at udskyde Nordstjerneprojektet af økonomiske årsager. Samtidig godkendtes en plan for forbedring af forholdene for børn, unge og pårørende i de nuværende døgnafsnit og den økonomiske ramme hertil. Endelig blev det besluttet, at etape 1 af planen igangsættes i efteråret 2024. Med nærværende sag forelægges de bevillingstekniske ændringer, der er nødvendige for at kunne gennemføre alle tre etaper i planen samt gennemføre planen tidligere og hurtigere end først planlagt.
Ændringerne indebærer, at samtlige ubrugte finanslovsmidler, der tidligere har været afsat til Nordstjernen, i stedet anvendes til gennemførelse af planen, der (som Nordstjerneprojektet) også lever op til det formål, som midlerne er afsat til i Finansloven.
Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 1), der redegør for, hvordan den økonomiske ramme til planen tilvejebringes. Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingssituation med leverandørerne.
Regionsrådet godkendte den 30. januar 2024 planen for forbedringer af forholdene for børn, unge og pårørende i de nuværende døgnafsnit. Planen giver en forbedring på tre væsentlige områder:
Med sagen kan alle planens tre etaper igangsættes successivt og gennemføres i perioden 2024 – 2026.
Planen er i overenstemmelse med rammerne for de uforbrugte finanslovsmidler, da midlerne med den foreliggende renoveringsplan vil blive anvendt til at skabe bedre og tidssvarende fysiske rammer i børne- og ungdomspsykiatrien. Planen realiseres udelukkende i bygninger, der også vil rumme psykiatriske funktioner i fremtiden, dvs. der er tale om bygninger, der selv med Nordstjerneprojektet, vil have en rolle på lang sigt.
Beslutningerne indebærer, at alle de tre etaper i den godkendte plan for forbedring af forholdene for børn, unge og pårørende i de nuværende døgnafsnit gennemføres hurtigst muligt.
Der vil dermed på forholdsvis kort sigt ske et betydeligt løft af børne- og ungdomspsykiatriens faciliteter i døgnafsnittene i Glostrup.
Med anvendelsen af de 35,6 mio. kr. der var disponeret til flytning/genhusning af Solvang i forbindelse med opførelse af Nordstjernen, vil regionen skulle finde finansiering til flytning/genhusning igen, når Nordstjernenprojektet på et tidspunkt bliver aktuelt.
Den samlede anlægsudgift til de 3 etaper i planen for forbedringer er 54 mio. kr. også anført i fortroligt bilagsnotat (bilag 1). Med regionsrådets beslutning i januar 2024 kan etape 1 igangsættes i 2024 ved omdisponering af finanslovsmidler afsat til Nordstjerneprojektet herunder til projektorganisation og forberedelsesarbejder til flytning af Solvang samt køb af grundstykke på Nordre Kirkegård.
Planens sidste 2 etaper finansieres ved omdisponering af de resterende uforbrugte finanslovsmidler og med et yderligere finansiering fra regionens centrale anlægsbudget 2025.
Finansieringen er yderligere specificeret i det fortrolige bilagsnotat (bilag 1). Inventar genbruges i videst mulige omfang. Måtte der herefter blive behov for nyanskaffelser af inventar, afholdes udgifterne inden for Region Hovedstadens Psykiatris driftsramme.
De ubrugte finanslovsmidler omfatter også 8,5 mio. kr., der har været afsat til køb af et grundstykke til udvidelse af byggefeltet til Nordstjerneprojektet, som regionsrådet godkendte i november 2020. Beløbet er endnu ikke udbetalt til Glostrup Sogn, da købsaftalen er betinget af lokalplan, som endnu er under udarbejdelse.
Grundkøbet giver fortsat mening, så grunden kan være til rådighed ved senere opførelse af Nordstjerneprojektet. Købet af grunden vil derfor med indstillingen i stedet blive finansieret af regionens centrale anlægsramme i budget 2025, så de 8,5 mio. kr. (finanslovsmidler) i stedet kan benyttes til finansiering af planen for forbedringer.
Der planlægges ikke særskilt kommunikation i forbindelse med beslutningerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24010191
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Socialistisk Folkeparti (F), Enhedslisten (Ø), Dansk Folkeparti (O) og Nye Borgerlige (D) fremsatte følgende ændringsforslag:
"Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Formanden satte ændringsforslag til afstemning:
For stemte: D (1), F (1), O (1), og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3) og V (1), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte indstilling om scenarie 3 til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), V (1) og i alt 9.
Imod stemte: D (1), O (1), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Partierne bag ændringsforslaget ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker at De Særlige Pladser bevares med 28 senge på matriklen i Frederikssund, for ikke at miste mange medarbejdere med afgørende, specialiserede kompetencer, og forværre de store rekrutteringsproblemer på den nye placering i Brøndby.
Vi er bekymrede for om dette, samt fordyrelser i ombygningsprocessen, vil fjerne det i sagen angivne langsigtede besparelsespotentiale ved flytningen.
Vi deler desuden Brøndby kommunes bekymring for en flytning af udadreagerende patienter med stofmisbrug til et område med stort stofsalg, og lige op ad et botilbud for borgere med stofmisbrug og psykisk lidelse.”
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 6. februar 2024:
Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag:
"Social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: D (1), F (1), Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: A (2), C (2), V (2) i alt 6.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte derefter administrationens indstilling til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), V (2) i alt 6.
Imod stemte: D (1), F (1), Ø (2), i alt 4.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Administrationens indstilling var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige ønskede følgende protokolbemærkning:
Partierne finder, at det er afgørende at kompetencerne til at drive dette gode, specialiserede tilbud bibeholdes ved ikke at flytte pladserne langt. I en situation, hvor Region Hovedstadens Psykiatri har måttet lukke senge pga. personalemangel, også på Psykiatrisk Center Glostrup hvortil De Særlige Pladser foreslås flyttet, vurderer partierne, at det er usikkert om der kan rekrutteres tilstrækkeligt personale til at dække for de opsigelser, der må forventes ved en flytning.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 21. november 2023 forslag til forskellige scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser. Baggrunden herfor er ændringer i vilkårene for at drive De Særlige Pladser som følge af aftalen om regionernes økonomi for 2024, som nødvendiggør Region Hovedstadens stillingtagen hertil. Forud for dette møde fik forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget på et fælles møde den 11. oktober 2023 en indføring i baggrunden for De Særlige Pladser, patienternes behandlingsbehov og forløb samt de udfordringer, som omlægningen medfører. På mødet var der et politisk ønske om, at administrationen udarbejder forskellige scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser.
På baggrund af social- og psykiatriudvalgets beslutning på mødet den 21. november 2023 har administrationen kvalificeret scenarierne 1 og 3 samt nyt scenarie 5, som forelægges med henblik på politisk beslutning om den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser. Med henblik på at svare på spørgsmål vedr. scenarierne deltager under punktets første 15 minutter fra Region Hovedstadens Psykiatri direktør Eva Zeuthen Bentsen og vicedirektør Lone Bjørklund.
Efter behandling i Social- og Psykiatriudvalget er der vedlagt bilag 16, som er svar på spørgsmål stillet på udvalgets møde og bilag 17 og 18, som er svar fra hhv. Ballerup Kommune og Brøndby Kommune.
Målgruppen for De Særlige Pladser er patienter med svær psykisk sygdom, som der er stort fokus på både nationalt og regionalt, bl.a. i arbejdet med ny regional psykiatriplan og den nationale 10-årsplan.
De Særlige Pladser har for nuværende tre sengeafsnit med 42 sengepladser, og er beliggende solitært på regionens matrikel i Frederikssund i et afgrænset fagligt miljø uden sammenhæng til andre psykiatriske sengeafsnit. I perioden juni 2018 til september 2023 har alle kommuner i Region Hovedstaden, bortset fra to (Halsnæs og Vallensbæk) gjort brug af De Særlige Pladser i Frederikssund. Som bilag 1 vedlægges oversigt over henvisningsmønster for perioden 2018-2023.
I aftalen om regionernes økonomi for 2024 er det besluttet, at De Særlige Pladser i psykiatrien fra 1. juli 2024 omlægges til ”…et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe.” Omlægningen af De Særlige Pladser træder i kraft den 1. juli 2024.
Med aftalen bliver finansieringen af pladserne 100% regional og visitationen til pladserne sker regionalt i lighed med andre psykiatriske sengepladser. Målgruppen vil fortsat være patienter over 18 år med en svær psykisk lidelse, særlige sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt misbrugsproblem. Formålet med omlægningen er at opnå en øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i psykiatrien. Med beslutningen reduceres antallet af sengepladser fra 114 til 88 på landsplan, hvilket betyder, at antallet af pladser med en forholdsmæssig ændring falder fra 42 til 28 i Region Hovedstadens Psykiatri.
Hvis der op til den 1. juli 2024 er flere end 28 indlagt, vil disse skulle hjemtages af kommunerne til botilbud, hvis de er færdigbehandlede. Hvis det ikke sker, må et mindre antal patienter indlægges på andre sengeafsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, indtil kommunen har fundet en passende bolig. Region Hovedstadens Psykiatri har af driftsmæssige årsager reduceret sengetallet til 32 pr. 1. februar og vil arbejde på at nedbringe antallet af indlagte frem mod 1. juli 2024. Da indlæggelserne er frivillige, vil patienterne få tilbud om indlæggelse på et andet sengeafsnit eller at blive udskrevet til eget hjem.
De ændrede rammebetingelser nødvendiggør, at regionen beslutter, hvordan de mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og drives fremadrettet. Samtidig reduceres budgettet pr. sengeplads pr. år med ca. 10% fra 2,1 mio.kr. til 1,9 mio.kr. Dette betyder, at den samlede kapacitet reduceres med 33%, mens den samlede økonomiske ramme reduceres med 40%.
Reduktionen af den samlede økonomiske ramme vil give en række udfordringer:
Scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser
På mødet den 21. november 2023 blev social- og psykiatriudvalget forelagt fire scenarier:
Forud for social- og psykiatriudvalgets drøftelse var der en proces med inddragelse af de berørte psykiatriske centres LMU’er og Region Hovedstaden Psykiatris fælles VMU, der afgav høringssvar, og som er vedlagt sagen. Udover scenarie 1 og 3 besluttede social- og psykiatriudvalget, at administrationen skulle kvalificere et scenarie 5, som blev foreslået af medarbejdere og patienter på Psykiatrisk Center Glostrup (afsnit 804) i forbindelse med høringsprocessen. Scenarie 5 går ud på, at De Særlige Pladser flyttes fra Frederikssund til Psykiatrisk Center Ballerup, og at de to rehabiliteringsafsnit fusioneres på Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej).
Administrationen har for hvert scenarie beskrevet fordele og ulemper med en angivelse af de økonomiske, personale- og patientmæssige konsekvenser. Fordele og ulemper for de tre scenarier er opsummeret nedenfor. Scenarierne er uddybende beskrevet i vedlagte notat om "Mulige fremtidige scenarier for De Særlige Pladser" (bilag 2).
Administrationen har den 26. januar 2024 modtaget en henvendelse fra Danske Døves Landsforbund, der i forbindelse med de særlige pladser udtrykker bekymring for fremtiden for de 4 sengepladser for døve patienter på Psykiatrisk Center Ballerup. Henvendelsen er vedlagt (bilag 3).
Ændringer i scenarierne siden social- og psykiatriudvalgets møde den 22. november 2023
Administrationen har arbejdet videre med en kvalificering af scenarierne. Den væsentligste ændring er, at der i de tre scenarier er indarbejdet forslag om, at en del af opgaverne fra de særlige pladser fremover blive varetaget af de intensive sengepladser, hvor én seng på hvert at de fem almenpsykiatriske centre indgår som en del af det nye fleksible tilbud. Hertil kommer 23 senge i Frederikssund, Brøndby eller Ballerup afhængigt af, hvilket scenarie, der vælges.
Baggrunden herfor er, at formålet med økonomiaftalens omlægning af de særlige pladser bl.a. er at skabe et mere fleksibelt tilbud til den samme målgruppe, at knytte de særlige pladser tættere til den øvrige psykiatri og at give regionerne mulighed for selv at visitere til pladserne. Dette giver mulighed for at styrke sammenhængene mellem de særlige pladser og de øvrige psykiatriske behandlingstilbud, som patienterne typisk har kontakt til – nemlig intensive psykiatriske sengeafsnit og botilbudsteams. Målet er, at de særlige pladser kan komme til at fungere som en integreret del af et sammenhængende behandlingstilbud, der kan tilpasses patientens varierende behov. Med den ændrede visitation lægges der op til, at de psykiatriske centre i højere grad indtænker de særlige pladser som et behandlingstilbud, de kan henvise til. De får således nye opgaver med hensyn til at sikre, at målgruppen har indlæggelser af en varighed, der muliggør en vurdering af, om patienterne er klar til et længerevarende rehabiliteringsforløb, og i givet fald udrede og stabilisere patienterne, visitere til tilbuddet, motivere patienterne og bidrage til overgangen. Hertil kommer, at de psykiatriske centre fortsat aflaster de særlige pladser ved at kunne overtage behandlingen, hvis en patient i perioder ikke kan opholde sig i de åbne rammer, som de særlige pladser tilbyder.
Alle fem almenpsykiatriske centre har botilbudsteams, som varetager behandling af mange af de patienter, som indgår i målgruppen. Der arbejdes aktuelt på, at botilbud og botilbudsteams i højere grad samarbejder om patienterne, herunder også om sikkerheden for personale og patienter på botilbuddene, bl.a. ved sammen at foretage risikovurderinger. Det vil indgå i vurderingen af, om beboere på botilbud bør indlægges. Med den nye visitation vil botilbudsteamene desuden blive involveret i vurderingen af, om patienter vil kunne have gavn af behandling på de særlige pladser, ligesom de med deres kendskab til patienterne kan hjælpe med at motivere dem til en sådan længerevarende rehabiliterende indlæggelse. Når en patient skal udskrives fra De Særlige Pladser, skal der ligeledes ske en involvering af botilbudsteamene med henblik på at skabe en mere glidende overgang, hvor der under indlæggelsen etableres kontakt til såvel det fremtidige behandlingstilbud som til botilbud og andre sociale tilbud i kommunerne (herunder evt. rusmiddelbehandling).
Administrationen vurderer således, at de lidt færre særlige pladser kombineret med det beskrevne tættere samarbejde med de øvrige psykiatriske centre (intensive senge og botilbudsteams) vil være en fordel, da det vil give et mere fleksibelt og sammenhængende behandlingstilbud . I scenarie 3 og 5, hvor de særlige pladser vil ligge på en matrikel med andre psykiatriske sengeafsnit, så vil de færre pladser ikke have betydning for driftseffektiviteten og sikkerheden for personalet.
Scenarie 1: 23 særlige pladser på Frederikssund-matriklen og aflastningsmulighed med én intensiv seng på hvert af de fem psykiatriske centre
Fordele
Ulemper:
For fremadrettet at have den tilstrækkelige bemanding og sikkerhed på Frederikssund-matriklen vil der være en fast årlig merudgift til det faste personale i størrelsesorden 6 mio. kr. ved at bibeholde afsnittene i Frederikssund. Derudover er der aktuelt merudgifter til speciallæger i vagt på 4 mio.kr. Samlet er merudgifterne således ca. 10 mio. kr. årligt. Hertil kommer aktuelt udgifter til yderligere sikkerhed ved brug af G4S, som i 2022 var i størrelsesordenen 3,7 mio.kr. Disse merudgifter har ikke udsigt til at ophøre. Samlet vil der således skulle tilføres 14-15 mio. kr. årligt for at kunne fastholde tilbuddet i Frederikssund.
Scenarie 3: Flytning af 23 særlige pladser til Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej), aflastningsmulighed med én intensiv seng på hvert af de fem psykiatriske centre, og fusion af to rehabiliteringsafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup samt kapacitetsændring vedr. rehabiliteringspladserne.
Scenariet indebærer en fusion af Psykiatrisk Center Glostrups 13 rehabiliteringssenge med Psykiatrisk Center Ballerups 12 rehabiliteringssenge kombineret med en omlægning af 13 senge til dagpladser. Hermed samles fagligheden indenfor rehabiliteringsbehandlingen under én samlet ledelse på én matrikel. Omdannelsen af 13 rehabiliteringssenge til dagpladser vil skabe et mere gradueret behandlingstilbud, hvor udslusningen kan ske gradvist. Dette er tanker, som tidligere har været fremført af afsnittene selv. Da belægningsprocenterne i dag er relativt lave for begge rehabiliteringsafsnit vil en lukning af 13 senge ud af 25 ikke nødvendigvis reducere det antal rehabiliteringspatienter, der kan behandles under indlæggelse, med over 50%. Med en højere belægningsprocent vil noget af kapacitetstabet kunne hentes hjem. Dertil kommer, at dagbehandling vil kunne gøre mange af indlæggelserne kortere. Scenariet sikrer samlet set en bedre personaleanvendelse på rehabiliteringspladserne, bedre økonomi, samlet ledelse og faglighed, samtidig med, at der frigøres bygningsmæssig kapacitet på Psykiatrisk Center Glostrup til flytning af De Særlige Pladser fra Frederikssund.
Frigørelsen af 11 sengepladser i bygning 6 på Brøndbyøstervej og indretning af to sengeafsnit på matriklen giver mulighed for en samlet kapacitet på 23 særlige pladser. Den resterende kapacitet vil kunne realiseres ved istandsættelse og udvidelse af afsnittet i bygning 4.1. De to sengeafsnit vil ligge i umiddelbar sammenhæng i den vestlige ende af matriklen. Placeringen muliggør gode udendørsarealer og etableringen af en sluse, hvormed adgangen til matriklens øvrige afsnit kan reduceres i perioder. De samlede etableringsomkostninger på Brøndbyøstervej vurderes på det foreliggende grundlag at være imellem 21-25 mio. kr.
Fordele:
Ulemper:
Scenarie 5 : Flytning af 23 særlige pladser fra Frederikssund til Psykiatrisk Center Ballerup, og aflastningsmulighed med én intensiv seng på hvert af de fem psykiatriske centre og fusion af to rehabiliteringsafsnit på Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej) samt kapacitetsændring vedr. rehabliteringspladserne.
Scenariet er det omvendte af scenarie 3, hvor 23 særlige pladser i stedet flytter til Psykiatrisk Center Ballerup, og der sker en fusion af rehabiliteringsafsnittene på Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej). Der vil med flytningen af rehabiliteringsafsnittet blive frigjort 12 sengepladser på Ballerup-matriklen. Der frigøres således samlet 16 sengepladser på Ballerup-matriklen, inkl. fire sengepladser for døve, som vil kunne anvendes til indflytning af De Særlige Pladser. Baggrunden er ligesom under scenarie 3 et ønske om at samle fagligheden indenfor rehabiliteringsbehandlingen under én samlet ledelse på én matrikel. Desuden foreslås det, at 12 rehabiliteringssenge omdannes til dagpladser. Dette vil som i scenarie 3 skabe et mere gradueret behandlingstilbud, hvor udslusningen kan ske gradvist og de samme betragtninger i forhold til kapacitetsudnyttelsen af pladserne gør sig gældende.
På matriklen på Brøndbyøstervej skal der foretages mindre bygningsmæssige tilpasninger for at få etableret dagfunktionen i nær tilknytning til eksisterende rehabiliterings- og træningsfaciliteter. Dagfunktionerne kan indplaceres i det nuværende rehabiliteringsafsnit.
Der er et opmærksomhedspunkt ift., at personalet på rehabiliteringsafsnittet på Ballerupmatriklen vil skulle skifte arbejdsadresse. Døveafsnittet ligger i samme bygning, som rehabiliteringsafsnittet på Psykiatrisk Center Ballerup og afsnittene deler vagt-/døgnbemanding. En flytning af afsnittet vil derfor medføre udfordringer ved bemanding af døveafsnittet (4 sengepladser).
For at give plads til De Særlige Pladser vil døveafsnittet samtidig skulle omplaceres til et andet alment sengeafsnit, hvilket vil være mindre velegnet end nuværende. Samtidig med dette vil den ordinære sengekapacitet dermed blive reduceret med 4 sengepladser.
Administrationen undersøger, hvorvidt dele af den resterende kapacitet vil kunne realiseres ved at flytte pavillonen fra Frederikssund. Indplacering af hele eller dele af pavillonen kræver godkendelse ved byggetilladelse hos Ballerup Kommune. Muligheden er dog endnu ikke afklaret.
Det er i øvrigt et usikkerhedspunkt, at pavilloner som midlertidige bygninger normalt kun godkendes for en 5-6-årig periode, hvorefter der kan skulle ske forbedringer i henhold til efterfølgende ændringer i bygningsreglementet, hvis byggetilladelsen skal forlænges. Pavillonen er derfor en tidsbegrænset løsning, medmindre kommunen kan give byggetilladelse som et mere varigt modulbyggeri, hvis der gennemføres en opgradering af pavillonen. Om kommunen kan godkende på den ene eller den anden måde, er som nævnt ikke afklaret. Rokaden forudsætter istandsættelse samt opstilling og tilslutning af pavillonnen til de nuværende bygninger, som vurderes at koste i størrelsesordenen 11 mio. kr. I beløbet er medregnet opgraderinger til seneste regler i bygningsreglementet samt reetableringsudgifter i Frederikssund. Der er ikke planlagt med en alternativ løsning i Ballerup, såfremt det viser sig, at en flytning af pavillonen ikke er mulig.
Fordele:
Ulemper:
Administrationen anbefaler valg af scenarie 3
En fortsat placering i Frederikssund vil være vanskelig og dyrt døgnet rundt at kunne mønstre en bemanding, der giver den tilstrækkelige sikkerhed i en alarmsituation. Generelt bør funktioner i regionen, henset til økonomi og knaphed på sundhedsfagligt personale, drives så bemandingseffektivt som muligt, hvilket sikres i scenarie 3 og 5. Endvidere sikres en forbedret sikkerhedssituation i de to scenarier, idet der er andre sengeafsnit, som kan hjælpe ved alarmer. I valget imellem de to scenarier anbefaler administrationen scenarie 3, hvilket særlig er begrundet i:
Administrationen vil tilrettelægge den fremtidige organisering af De Særlige Pladser på baggrund af det politisk besluttede scenarie.
Risici ved de forskellige scenarier er beskrevet under ulemper i sagsfremstillingen og i vedlagte notat. Alle tre scenarier bygger på den forudsætning, at henholdsvis de særlige pladser og de to rehabilteringsafsnit, som er i spil, skal placeres på samme matrikel. Formålet er at sikre en fælles høj faglig kvalitet for patienerne, at der kan etableres en bredere vifte af tilbud/faciliteter til patienterne på de særlige pladser, og at patienterne kan have adgang til de samme faciliteter.
Der blev på møde i social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023 udtrykt bekymring for, at en stor koncentration af personer med alvorlige sociale problemer, herunder misbrugsproblemer, kan virke selvforstærkende. Der blev i den forbindelse spurgt ind til konsekvenserne af en placering af De Særlige Pladser i nærhed af fx social psykiatriske botilbud/herberger. Både Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrups matrikel på Brøndbyøstervej ligger i dag umiddelbart op til socialpsykiatriske botilbud. I Ballerup ligger det socialpsykiatriske botilbud Skovvænget på samme matrikel. I Brøndby er det socialpsykiatriske botilbud Lunden nærmeste nabo. Region Hovedstadens Psykiatri kan bekræfte, at der på psykiatriske centre og botilbud er udfordringer med stoffer, og at der er et vedholdende fokus på at undgå handel og indtag. Men man har ikke grundlag for at af- eller bekræfte, at fysisk nærhed forstærker problemstillingerne.
En flytning af De Særlige Pladser (scenarie 3 og 5) er begrundet i et ønske om at forbedre sikkerhedssituationen ved placering på matrikler, hvor der er andre sengeafsnit, som kan hjælpe i forbindelse med alarmer. Der gøres dog opmærksom på, at en flytning ikke løser alle sikkerhedsproblemer. Fx har der de sidste fire år i gennemsnit været ca. seks årlige anmeldelser af arbejdsskader som følge af vold på De Særlige Pladser. Det kan derfor overvejes på De Særlige Pladser at afprøve nogle af de initiativer, der foreslås i den kommende handleplan for sikkerhed i psykiatrien. Det kan fx være en sikkerhedsvagt/tryghedsvagt.
I forbindelse med funktionsflytninger ses ofte, at en del af medarbejderne ikke flytter med deres afsnit til en ny fysisk placering. Det medfører risiko for for tab af viden og kompetencer på kort sigt, hvilket vil betyde et større eller mindre fald i kapacitet, som gradvist skal genopbygges.
I forhold til flytningen af pladserne fra Frederikssund vil der skulle planlægges med en overgangsperiode, indtil de nye fysiske rammer står klar. I en sådan fase vil det være en fordel, at afsnittene ligger på samme center. Det muliggør, at man genopbygger afsnittene efter tur og ikke parallelt, som det typisk ville ske, hvis der var to centre, som havde delt ansvaret for de særlige pladser.
Samtidig er et perspektiv på længere sigt, at funktioner bør drives så bemandingseffektivt som muligt, da kompetencer og viden på sigt vil oparbejdes. Dette perspektiv forstærkes af den aktuelle arbejdsudbudsudfordring, hvor det bl.a. kan være problematisk at sikre den nødvendige bemanding – særligt i ferieperioder.
Med økonomiaftalen for 2024 omlægges Region Hovedstadens nuværende 42 særlige pladser til 28 pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe. Der er fra statens side indregnet synergieffekter i den nye ordning, hvorved pris pr. seng er forudsat falde fra 2,2 mio. kr. til lige under 2,0 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på 5-6 mio. kr. Omvendt vil reduktionen af antallet af pladser i Frederikssund (scenarie 1) fjerne stordriftsfordelene. For at imødegå reduceret sikkerhed og tryghed på en mindre matrikel med begrænset personalefremmøde om natten og delvist om aftenen, vil der være behov for en årlig tilførsel på op mod 15 mio. kr.
Nedenfor er opsummeret de økonomiske konsekvenser af de tre scenarier:
Flytning af De Særlige Pladser fra Frederikssund til Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej) m.m. (Scenarie 3), som administrationen indstiller, vil blive udgiftsneutral på driften. De bygningsmæssige tilpasninger vurderes at afstedkomme engangs-/etableringsudgifter imellem 21-25 mio. kr.
Det bemærkes, at der til implementering af den nye ordning i aftalen ikke er afsat anlægsramme eller budget til merudgifter til drift, heller ikke i Region Hovedstadens Budget 2024. Merudgifterne til anlæg og drift vedrørende de forskellige scenarier vil skulle afholdes via omprioriteringer indenfor Region Hovedstaden Psykiatris budgetramme.
Administrationen anbefaler i så fald indstillingen tiltrædes, at Region Hovedstaden finansierer mellem halvdelen og to tredje del af engangs-/etableringsudgiften og Region Hovedstadens Psykiatri den resterende del. Tiltrædes indstillingen vil anlægsrammen blive overskredet.
Administrationen har tilrettelagt en proces for involvering de medarbejdere, som scenarierne berører. Forud for udsendelse af mødesagen til social- og psykiatriudvalgets møde den 21. november 2023 blev der den 14. november 2023 afholdt et ekstraordinært VMU-møde og ekstraordinære LMU-møder på henholdsvis Psykiatrisk Center Nordsjælland, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrup samme dag.
På møderne i VMU og LMU blev fire scenarier præsenteret, og udvalgene havde mulighed for at drøfte og kommentere på dem, ligesom de fik mulighed for at fremkomme med forslag til justeringer og eftersende skriftlige høringssvar. Der var ligeledes mulighed for at stille spørgsmål til betydningen for de berørte medarbejdere. De skriftlige høringssvar er vedlagt som bilag 4-14, og er tidligere tilsendt social- og psykiatriudvalget.
Kommentarer fra VMU og LMU har indgået i administrationens kvalificering af scenarierne efter mødet i social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023.
Sagen om den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser forelægges til beslutning i social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024, forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
23040235.
Bilag 1: Henvisningsmøsnster til De Særlige Pladser
Bilag 2: Notat om mulige fremtidige scenarier for De Særlige Pladser_3001_2024
Bilag 3: Henvendelse Danske Døves Landsforbund vedr. de særlige pladser
Bilag 4: Referat ekstraordinært VMU-møde den 14.11.23
Bilag 5: PCN_ Referat ekstraordinært LMU3 2023-11-14
Bilag 6: PC Ballerup - Ekstraordinært møde 14. november 2023
Bilag 7: PCG_Referat af ekstraordinært LMU3 tirsdag den 14. november 2023
Bilag 8: Høringssvar fra medarbejdere i VMU i Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 9: Høringssvar fra medarbejdere og ledelse på De Særlige Pladser i Frederikssund
Bilag 10: Høringssvar fra medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Bilag 11: Høringssvar fra medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Ballerup
Bilag 12: Høringsvar medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Glostrup
Bilag 14: Høringssvar fra medarbejdere og patienter på afsnit 804 på Psykiatrisk Center Glostrup
Bilag 15: Svar på RR-021 vedr. spørgsmål om De Særlige Pladser stillet af Peter Westermann (F)
Bilag 16: Svar på spørgsmål fra SPU om De Særlige Pladser
Bilag 17: Svar fra Ballerup Kommune
Bilag 19: Spørgsmål om særlige pladser - Randi Mondorf (V)
Bilag 20: Svar på henvendelse fra Peter Westermann om særlige pladser_040324
Bilag 21: Svar på spørgsmål fra Marianne Frederik stillet den 4. marts 2024
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Første næstformanden satte sagens indstilling til afstemning:
For stemte: F (1), A (2), B (2), V (1) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: D (1), C (3), i alt 4.
I alt 12.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Hovedstadens Letbane godkendte på ekstraordinært interessentskabmøde den 22. juni 2023 et opdateret anlægsbudget, der indebar en forhøjelse af budgettet med 1,1 mia. kr., og hvor en dispensationsansøgning til Transportministeriet om en forlængelse af låneperioden med 10 år blev forudsat imødekommet og lå til grund for de årlige betalinger i langtidsbudgettet. Dette blev godkendt i regionsrådet den 20. juni 2023 og blev efterfølgende indarbejdet i regionens Budget 2024-2027.
I efteråret 2023 fik ejerkredsen bag Hovedstadens Letbane imidlertid afslag på ansøgningen om en forlængelse af tilbagebetalingsperioden for lånene. Derfor har Hovedstadens Letbane udarbejdet et alternativt scenarie for tilbagebetaling af gælden. Det reviderede langtidsbudget og den ændrede tilbagebetalingstid for anlægget af Hovedstadens Letbane skal behandles på selskabets årlige interessentskabsmøde den 4. april 2024.
Efterfølgende skal Region Hovedstadens betalingsaftale med Hovedstadens Letbane I/S vedrørende regionens tilbagebetaling af gælden opdateres. Udkast til aftalen er vedlagt som bilag 1.
Hovedstadens Letbane har i sommeren 2023 opdateret langtidsbudgettet på baggrund af ændrede finansieringsforudsætninger, et nyt anlægsbudget, en ny passagerprognose og et nyt driftsbudget. Samlet set blev anlægsbudgettet forøget med 1,1 mia. kr., svarende til en stigning på 13 pct. ift. det oprindelige budget.
Letbanens økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af banen), driftsrelaterede anlægsomkostninger (f.eks. køb af tog, kørestrømsmaster osv.), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter. Langtidsbudgettet og de tilhørende årlige afdrag har oprindeligt været planlagt efter, at selskabet skulle være gældfrit i 2059.
For at sikre at de årlige afdrag til letbanen fortsat kunne rummes inden for kommunernes og regionens økonomi efter budgetstigningen, henvendte ejerkredsen sig til Transportministeren med ønske om at forlænge tilbagebetalingsperioden for lån vedrørende letbanen med 10 år. Transportministeren har givet afslag på dette, hvilket - alt andet lige - vil medføre et forhøjet årligt afdrag fra ejerne på 50 mio. kr. (2023-priser). Derfor har ejerne bedt Hovedstadens Letbane om at beskrive et alternativt scenarie for tilbagebetaling af gælden.
Ændring af langtidsbudget og tilbagebetalingstid
Hovedstadens Letbane har foreslået en model, hvor de enkelte lån optaget til anlægget tilbagebetales over 40 år fra lånoptagelsestidspunktet, dvs. at de vil være betalt tilbage i perioden 2057-2065. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget om anlæg af letbanen (L65, 2013-2014). Lån til reinvesteringer efter 25 år optages derfor i 2050 som et selvstændigt lån, der vil være indfriet i 2072. Modellen er beskrevet i det vedlagte notat fra Hovedstadens Letbane (bilag 2), mens forudsætningerne for langtidsbudgettet og selve langtidsbudgettet er vedlagt som henholdsvis bilag 3 og 4.
Denne model kan i stort omfang afbøde konsekvensen af, at der ikke blev givet dispensation til at forlænge tilbagebetalingsperioden med 10 år. Den årlige forhøjelse af ejernes samlede betaling begrænses med den beskrevne model til 7 mio. kr. (2024-priser) fra 2026. Når der i 2050 optages lån til reinvesteringer, skal ejerne betale 15 pct. i engangsindskud og derefter tilbagebetale resten af lånet med faste årlige ydelser, svarende til den anvendte tilbagebetalingsmodel for den øvrige del af anlægsudgiften. Engangsindskuddet i 2050 vil for ejerne under ét udgøre 171 mio. kr. (2024-priser) og de årlige betalinger fra 2051 vil være 42 mio. kr. (2024-priser).
Økonomisk betydning for Region Hovedstaden
Region Hovedstadens ejerandel af Hovedstadens Letbane udgør 43 pct. For Region Hovedstaden medfører den foreslåede ændring af tilbagebetalingstiden øgede betalinger på ca. 3 mio. kr. (2024-priser) årligt fra 2026 i forhold til ved en forlængelse af tilbagebetalingsperioden med 10 år, som var forventningen i forbindelse med godkendelsen af det reviderede anlægsbudget for Hovedstadens Letbane i juni 2023. Region Hovedstadens engangsindskud til lån vedrørende reinvesteringer i 2050 vil udgøre 73,7 mio. kr. (2024-priser) og den årlige betaling vedrørende reinvesteringerne vil være 17,9 mio. kr. frem til 2072, hvor selskabet som følge af positive driftsresultater vil være gældfrit.
Som følge af forslag til ny betalingsaftale vil regionens samlede tilskud til Hovedstadens Letbane være som i nedenstående tabel:
| År | Anlægsinvesteringer | Driftsrelaterede investeringer | 25-års reinvesteringer | I alt |
| 2026-2049 | 87,7 | 46,6 | 134,2 | |
| 2050 | 87,7 | 46,6 | 73,7 | 207,9 |
| 2051-2056 | 87,7 | 46,6 | 17,9 | 152,1 |
| 2057 | 86,4 | 45,9 | 17,9 | 150,2 |
| 2058 | 86,4 | 45,9 | 17,9 | 150,2 |
| 2059 | 83,2 | 44,2 | 17,9 | 145,3 |
| 2060 | 73,7 | 39,1 | 17,9 | 130,7 |
| 2061 | 71,1 | 37,8 | 17,9 | 126,8 |
| 2062 | 63,5 | 33,7 | 17,9 | 115,1 |
| 2063 | 58,4 | 31,0 | 17,9 | 107,3 |
| 2064 | 24,2 | 12,9 | 17,9 | 55,0 |
| 2065 | 11,4 | 6,1 | 17,9 | 35,4 |
| 2066-2072 | 17,9 | 17,9 |
Afhængigt af hvordan engangsindskuddet til reinvesteringer i 2050 tilvejebringes, kan regionens årlige betalinger øges yderligere fra 2051. Hvis engangsindskuddet lånefinansieres vil der fra 2051 være en yderligere betaling til at dække afdrag og renter.
Tillægget til den gældende betalingsaftale forudsætter interessentskabets godkendelse af det reviderede langtidsbudget og den ændrede tilbagebetalingsprofil på mødet i Hovedstadens Letbane I/S den 4. april 2024.
I 2030 vurderer selskabet igen projektets totaløkonomi og foretager eventuelt justeringer i langtidsbudgettet. Dermed skabes der ro om totaløkonomien for projektet frem til 2030, og næste mulige revision af økonomien sker, når projektet er på den anden side af anlægsfasen. På det tidspunkt har banen været i drift i nogle år og den faktiske passagertilslutning kendes og forventes at være stabil, samtidig med at der er en afklaring om eventuelle voldgiftssager, således at et velunderbygget grundlag for en opdatering af økonomien er til stede.
Ved godkendelse af indstillingspunkterne vil regionsrådsformanden på interessentskabsmødet i Hovedstadens Letbane I/S den 4. april 2024 på regionens vegne tiltræde forslaget om et revideret langtidsbudget og en ændret tilbagebetalingsplan for Hovedstadens Letbane.
Hvis forslaget godkendes af interessenterne, vil Region Hovedstaden efterfølgende tiltræde den opdaterede betalingsaftale, som fremgår af vedhæftede bilag 1 "Tillæg 2 til aftale om betaling af den 18. juni 2014". Regionens årlige betalinger til Hovedstadens Letbane vil fra 2026 ske som beskrevet i sagen.
Hvis indstillingspunkterne ikke tiltrædes, skal der findes en anden model for tilbagebetaling af gælden, således at Hovedstadens Letbane kan sikre et langtidsbudget i balance. De gældende betalingsaftaler med ejerne er ikke opdateret efter budgetforhøjelsen, der blev besluttet medio 2023. Da Hovedstadens Letbane er et interessentskab, hæfter ejerne solidarisk for gælden.
Revidering af langtidsbudgettet og ændringen af tilbagebetalingstiden for Hovedstadens Letbane, som beskrevet i sagen, vil fra 2026 øge regionens årlige afdrag til Hovedstadens Letbane med ca. 7 mio. kr. (2024-priser) sammenlignet med regionens Budget 2024-2027. Denne merudgift vil blive afholdt under budgettet for Regional Udvikling.
Region Hovedstaden skal i 2050 indbetale et engangsindskud på 73,7 mio. kr. (2024-priser) vedrørende reinvesteringer og efterfølgende indbetale yderligere 17,9 mio. kr. (2024-priser) årligt til Hovedstadens Letbane. Model for finansiering af engangsindskuddet skal afklares senest i forbindelse med godkendelsen af Budget 2047-2050, således at der i budgetlægningen tages højde for den økonomiske effekt på regionens samlede budget.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24010058
Bilag 1: Tillæg til betalingsaftale - Regionen
Bilag 3: Forudsætningsark langtidsbudget - januar 2024
Bilag 4: HL Langtidsbudget 2024 - januar 2024
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. februar 2024:
Anbefalet.
Administrationen har i 2022-2023 udført en indledende undersøgelse af forureningen fra det tidligere stålvalseværk og dets slaggedeponier i Frederiksværk. Midlerne til undersøgelsen kom fra staten som en del af den engangsbevillig, regionerne fik i 2020 til undersøge af 400 risikogrunde på landsplan. Undersøgelsen viser, at der er områder, hvor afdækningen af deponierne, der er etableret af det tidligere stålvalseværk, er nedbrudt. Undersøgelsen viser også, at der kan være en risiko for, at PFAS og fenoler spredes til Roskilde Fjord.
For at kunne belyse risikoen i forhold til vandmiljøet i fjorden nærmere er der behov for yderligere undersøgelser af, om forureningen spredes til fjorden og i så fald hastigheden og omfanget heraf.
Miljøministeren har den 1. februar 2024 orienteret miljøordførerne i Folketinget om, at der i foråret 2024 forventes at blive indledt forhandlinger mellem staten og regionerne om midler til den videre indsats i forhold til vandmiljøet. I lyset af at forhandlingerne er nærtforestående, anbefaler administrationen, at de yderligere undersøgelser af forureningen fra det tidligere stålvalseværk igangsættes nu, og at midlerne til undersøgelserne i første omgang tages fra de midler, der er afsat til undersøgelse af grundvandet.
Miljø- og klimaudvalget modtog den 14. februar 2024 et notat med orientering om sagen.
På miljø- og klimaudvalgets møde den 20. marts 2024 vil udvalget blive præsenteret for en orientering om mulige udfald af de yderligere undersøgelser.
Administrationens indledende undersøgelse af forureningen fra det tidligere stålvalseværk viser, at grundvandet tæt på fjorden er forurenet med en lang række miljøfarlige stoffer – også stoffer, der ikke tidligere er undersøgt for, herunder PFAS.
Undersøgelsen er gennemført efter et koncept, der er fastlagt af Miljøstyrelsen, hvor vandprøver fra selve fjorden ikke skulle analyseres. Risikoen i forhold til vandmiljøet i fjorden er derfor foretaget ved hjælp af beregninger. Beregningerne viser, at de fleste af de påviste stoffer ikke vurderes at påvirke vandmiljøet i fjorden, men der kan være en risiko for, at PFAS og fenoler kan spredes til fjorden. Den indledende undersøgelse viser også, at der er områder, hvor den afdækning, der er etableret af det tidligere stålvalseværk, er nedbrudt, hvilket på sigt kan øge risikoen for spredning af forurening til fjorden.
De yderligere undersøgelser anbefales igangsat snarest
Administrationen vurderer derfor, at der er behov for yderligere undersøgelser af forureningen for kunne vurdere risikoen i forhold til vandmiljøet i fjorden nærmere. De yderligere undersøgelser forventes at koste omkring 1,5 mio. kr. Desuden anbefaler administrationen, at de yderligere undersøgelser af forureningen og risikoen i forhold til fjorden igangsættes snarest. Anbefalingen skal ses i lyset af, at
Indsatsen i forhold til vandmiljøet er ikke en del af den politisk vedtagne Jordplan, da regionerne endnu ikke har fået penge til at løse denne opgave. I forbindelse med engangsbevillingen til de indledende undersøgelser blev det aftalt, at den videre indsats overfor vandmiljøet skulle forhandles i 2023. Her skulle staten og regionerne bl.a. drøfte behovet for og finansieringen af yderligere undersøgelser og afværge, men drøftelsen kom ikke i gang som planlagt. Administrationens anbefaling betyder derfor, at midlerne til de yderligere undersøgelser i første omgang skal tages fra de midler, der er afsat til undersøgelse af grundvandet. Det vil sige en særlig prioritering i forhold til udkastet til ”Indsatsplan for jordforurening 2024”, der forelægges regionsrådet til endelig godkendelse den 18. juni 2024.
Prioriteringen af yderligere undersøgelser ved det tidligere stålvalseværk vil forventeligt betyde en midlertidig udskydelse af en grundvandsundersøgelse. Hvis staten bevilger midler til opgaven med vandmiljø, vil beløbet til de yderligere undersøgelser af forureningen fra det tidligere stålvalseværk gå tilbage i puljen til grundvandsundersøgelser. Prioritering af de yderligere undersøgelser vil derfor ikke få betydning for opfyldelsen af målene i Jordplanen på langt sigt.
Administrationen skal samtidig understrege, at hvis der sker spredning af forurening til fjorden, vil det skulle afklares, hvordan en afværgeløsning kan se ud. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvad en eventuel afværgeløsning vil omfatte og koste. Afværge af forureningen kan ikke forsvares i regi af Jordplanen, da indsatsen i forhold til vandmiljøet som nævnt ikke er en del af planen.
Indstillingen medfører prioritering af igangsættelse af yderligere undersøgelser af forureningen fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk, og at midler til de yderligere undersøgelser i første omgang tages fra midler, der er afsat til undersøgelse af grundvandet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. februar 2024, forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
22018451
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Enhedslisten (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag:
”At fonden kontaktes med henblik på at afsøge muligheden for at fonden dækker ekstraudgifterne knyttet til donationen.
Motivation:
Denne sag skriver sig ind i rækken af sager, hvor fondsdonationernes størrelse viser sig utilstrækkelige. Det betyder, at fondenes donationer ikke blot er styrende inden for udviklingen på et enkelt område, men samtidigt medfører nedprioritering af andre udviklingsområder, øget pres på det allerede pressede personale eller forringet service for andre patientgrupper. Vi tillægger ikke fondene intention om disse konsekvenser, og mener de skal have mulighed for at fuldbyrde donationen.”
Jacob Rosenberg (C) erklærede sig inhabil i afstemning af ændringsforslaget og forlod mødelokalet.
Første næstformanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: Ø (2), i alt 2.
Imod stemte: A (2), B (2), C (2), D (1), F (1) og V (1), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Jacob Rosenberg (C) deltog i afstemning om sagens indstilling.
Første næstformanden satte sagens indstilling til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), D (1), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 12.
Imod stemte:
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
I 2022 modtog Herlev og Gentofte Hospital en donation på 36 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden (godkendt i regionsrådet den 23. august 2022) til indkøb og etablering af en ny cyklotron som supplement til den eksisterende ca. 17 år gamle cyklotron.
Der er siden opstået behov for en budgetforøgelse på 6,0 mio. kr. til finansiering af merudgifter bl.a. på grund af ændrede forudsætninger i projektet og stærkt forøgede markedspriser på byggeri. Der er derudover behov for forhåndsgodkendelse af medfinansiering på op til 4,3 mio. kr. fra Herlev og Gentofte Hospital ved yderligere konstateret behov.
Med denne sagsfremstilling indstilles godkendelse af merudgifter på op til 12 mio. kr. i forhold til den oprindelige sag om fonsdonation på 36 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden til anskaffelse og opførelse af en ny cyklotron på Herlev Hospital.
Det drejer sig om merudgifter på op til 10,3 mio. kr. på anlæg, som følge af øgede udgifter i forbindelse med donationen. Herudover indstilles det, at projektbidraget på 1,7 mio. kr. afholdes inden for Center for Ejendommes driftsramme. Godkendes indstillingen udgør det samlede projekt herefter i alt 48,0 mio. kr.
Cyklotrondonationen på de 36 mio. kr. består dels af et indkøb af selve cyklotronen (12 mio. kr.) og dels etablering af underjordiske fysiske rammer med tilhørende tekniske installationer (24 mio. kr.). Efter udbuddet i 2023 har leverandøren stillet nye krav til de fysiske rammer og installationen. Bl.a. er de underjordiske kvadratmetre øget fra 85 m2 til 104 m2, og kravene til strålebeskyttelse og sikkerhed er ligeledes øget. Samlet betyder disse udgifter og krav en forøgelse af anlægsudgiften til indkøb og installation på 6,0 mio. kr. Dette beløb indstilles indarbejdet i det tekniske investeringsbudget 2025-2028.
Udover leverandørens krav er markedspriserne for byggeri stærkt forøgede siden fondsansøgningen blev udarbejdet. Det betyder, at det oprindelige budget til uforudsete udgifter (UFO) er disponeret inden for det ordinære budget. Derfor er det nødvendigt at sikre medfinansiering til øgede anlægsudgifter med op til 4,3 mio. kr. for at styrke projektets økonomi i forhold til uforudsete udgifter. Bl.a. er Center for Ejendomme opmærksomme på, at der er risiko for forurenet jord i området samt risiko i forbindelse med nogle store eksisterende fundamenter, der skal skæres væk.
Samlet betyder disse yderligere udgifter og krav en mulig forøgelse af anlægsudgiften til uforudsete udgifter på op til 4,3 mio. kr., som finansieres af Herlev og Gentofte Hospital.
I alt indeholder nærværende sagsfremstilling yderligere anlægsudgifter for op til i alt 10,3 mio. kr., hvoraf 6 mio. kr. indstilles til at blive indarbejdet i det tekniske investeringsbudget 2025-2028 samt udgifter til afholdelse af projektbidrag for i alt 1,7 mio. kr., der afholdes inden for Center for Ejendommes driftsramme.
Denne sagsfremstilling vurderes ikke at have konsekvenser, da projektet er godkendt i tidligere sagsfremstilling.
De forventede merudgifter på op til i alt 12,0 mio. kr. indstilles tilvejebragt således:
Yderligere udgifter konstateret i forbindelse med projektet finansieres (deles) ligeligt mellem Herlev og Gentofte Hospital og Center for Ejendomme
Bevillingstekniske konsekvenser:
Med indstillingen i denne sag forventes anlægsprojektet udført med en maksimal projektøkonomi på i alt 48 mio. kr., fordelt med udgifter og indtægter i 2024 og 2025.
Projektøkonomi (beløb i mio. kr.) | 2024 | 2025 | I alt |
| Udgifter | 39,0 | 9,0 | 48,0 |
| Indtægter | -36,0 | -36,0 | |
| Projektøkonomi i alt | 3,0 | 9,0 | 12,0 |
Projektøkonomien opgøres på grundlag af merudgifter og finansieringskilder oplyst i sagsfremstillingen, og viser den maksimale udgiftsramme på i alt 48 mio. kr. for projektets gennemførelse, hvor der indstilles en samlet merudgift på op til 12 mio. kr., i forhold til den oprindelige sag om fondsdonation på 36 mio. kr.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Anne Skriver Andersen / Jens Buch Nielsen
24009374
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 5. februar 2024:
Anbefalet.
Region Hovedstaden har modtaget et høringsbrev fra Movia, som ønsker at indgå en tillægskontrakt med Lokaltog A/S med henblik på at opnå en årlig effektiviseringsgevinst fra 2025 på 10 mio. kr. fordelt ligeligt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Effektiviseringen opnås blandt andet gennem en sammenlægning og flytning af Lokaltog A/S hovedkontor fra Ringsted til Høje Taastrup. Den nuværende placering blev besluttet i forbindelse med fusionen af de to regionale lokaltogsselskaber i 2015.
Region Hovedstaden har modtaget et høringsbrev fra Movia, som ønsker at indgå en tillægskontrakt med Lokaltog A/S. Movias administration vurderer, at der er mulighed for at opnå en årlig effektiviseringsgevinst fra 2025 på 10 mio. kr. fordelt ligeligt mellem de to regioner. Høringsbrev samt bilag er vedlagt som henholdsvis bilag 2 og 3 i denne sag.
Bidraget til effektiviseringen kommer fra tre overordnede kilder:
Movia oplyser, at det ligger inden for rammerne for Lokaltog A/S virke at gennemføre de to første punkter med henblik på at sikre en effektiv drift og udvikling. Til det tredje punkt knytter sig imidlertid en politisk beslutning, da det i forbindelse med regionernes godkendelse af fusionen af Lokaltog A/S i 2015 lå som udgangspunkt, at det nye hovedkontor skulle placeres i nærheden af Østbanen. Regionsrådet godkendte dette på møde den 14. april 2015. Efterfølgende blev det i Movias bestyrelse præciseret, at hovedkontoret skulle ligge i Region Sjælland, og lokationen i Ringsted blev besluttet.
Vedlagte udkast til høringsbrev tilkendegiver en opbakning til indgåelse af tillægskontrakten og forholder sig til alle tre elementer i effektiviseringen, dog mest indgående til punkt 3, som indebærer en ophævelse af den tidligere indgåede aftale mellem regionerne (bilag 1). Vedrørende punkt 1 om ejendoms- og arealsalg bemærkes i svaret, at regionen ønsker, at der trods frasalg af ejendomme som f.eks. stationsbygninger, fortsat skal sikres fokus på passagerernes tryghed i relation til den kollektive trafik. Vedrørende punkt 2 om effektiviseringer af indkøb bemærkes, at regionen forventer, at Movia og Lokaltog løbende effektiviserer deres indkøb og indkøbsprocesser.
I forbindelse med fusionen i 2015 var det vurderingen, at der kunne rekrutteres tilstrækkelig med kvalificeret personale til Lokaltog A/S ved en placering af hovedkontoret i Ringsted. Lokaltog A/S vurderer dog, at arbejdsmarkedet har ændret sig, så denne vurdering ikke holder længere. Der er i dag en væsentlig mangel på specialiserede jernbanekompetencer, og Lokaltog A/S oplever i lighed med resten af jernbanebranchen både i Danmark og de omkringliggende lande, at det er vanskeligt at rekruttere. Derfor ønsker Lokaltog A/S at skabe de bedst mulige betingelser for at tilbyde attraktive arbejdsvilkår, herunder god tilgængelighed til den fysiske arbejdsplads. Dette vurderer Lokaltog A/S at kunne gøre med en lokation af hovedkontoret i Høje Taastrup.
Region Hovedstaden har i de seneste år igangsat mange udviklingsopgaver, som Lokaltog A/S skal løse, bl.a. en omfattende fornyelsesplan for banerne, detailprojektering og udbud af etablering af vendespor ved Favrholm st. og proces for indkøb af nye tog til Nærumbanen. Dertil kommer ombygning af Hillerød Station, som også trækker på Lokaltogs medarbejderressourcer. Disse opgaver forudsætter et veldrevet selskab med de rette faglige kompetencer. Administrationen kan ikke vurdere, i hvor høj grad en flytning af hovedkontoret betyder, at Lokaltog A/S bedre kan tiltrække de nødvendige kompetencer. Administrationen er dog bekendt med, at rekruttering af specialister indenfor jernbaneområdet er en udfordring både nationalt og i vores nabolande. Det er derfor administrationens anbefaling, at ønsket fra Lokaltog A/S imødekommes. Dertil bemærkes det, at der udover forbedrede rekrutteringsmuligheder også forventes at kunne opnås en økonomisk gevinst som følge af bl.a. mindre husleje, mindre administration og færre udgifter til kørselsgodtgørelse og dobbelte arbejdspladser.
Forud for fremsendelsen af høringsbrevet, har der den 15. december 2023 været afholdt møde mellem regionsrådsformændene i Region Hovedstaden og Region Sjælland og Movias bestyrelsesformand og administrerende direktør. Her har Region Sjælland lagt vægt på den oprindelige beslutning henset til et ønske om at fastholde kompetencer i geografien. I dag har 49,5 pct. af medarbejderne (fordelt på årsværk) arbejdssted i Region Sjælland, mens 50,5 pct. har arbejdssted i Region Hovedstaden. Movia oplyser, at fordelingen af medarbejdere i Lokaltog A/S også efter en flytning af hovedkontoret, vil fordele sig ligeligt mellem de to regioner. Movia bemærker dog, at der løbende sker ændringer i antal årsværk og placering af arbejdssteder, da de fleste arbejdsopgaver knytter sig direkte til driften.
Ved godkendelse af det vedlagte udkast til høringssvar, bakker Region Hovedstaden op om en rimelig fordeling af medarbejderne på hver sin side af regionsgrænsen med respekt for, at effektiviteten og kvaliteten af Lokaltogs arbejde og ydelser fastholdes, og at Lokaltogs udvikling kan fortsætte (bilag 1).
På mødet mellem de to regionsrådsformænd og Movia blev et ønske om større gennemsigtighed i Lokaltog A/S, herunder en større regional indflydelse i bestyrelsen, tilkendegivet. Dette vil blive behandlet i Movias bestyrelse i løbet af første halvår 2024, og derefter vil anbefalingerne blive sendt i høring hos de to regioner.
Ved tiltrædelse af sagens indstilling, fremsendes Region Hovedstadens høringssvar til Movia (bilag 1). Den endelige beslutning om indgåelse af tillægskontrakt træffes i Movias bestyrelse på baggrund af bl.a. høringssvar fra Region Sjælland og Regions Hovedstaden.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser. Den endelige beslutning om indgåelse af tillægskontrakt, og dermed realisering af en effektiviseringsgevinst, træffes i Movias bestyrelse på baggrund af bl.a. høringssvar fra Region Sjælland og Regions Hovedstaden.
Hvis effektiviseringsgevinsten realiseres som beskrevet i høringsbrevet fra Movia, vil Region Hovedstadens årlige tilskud til drift af lokalbanerne blive reduceret med 5 mio. kr. fra 2025 og frem. Dette vil dermed nedbringe regionens samlede tilskud til Movia, som afholdes under rammen til kollektiv trafik under det regionale udviklingsområde.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 5. februar 2024, for forretningsudvalget den 5. marts 2024 og for regionsrådet den 12. marts 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24000149
Bilag 1: Udkast Region H's høringssvar vedr. effektiviseringer i lokaltog
Bilag 2: Høringsbrev fra Movia om effektiviseringer i Lokaltog
Bilag 3: Bilag til høringsbrev vedr. effektiviseringer i Lokaltog
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Koncerndirektionen gav en mundtlig orientering.
Lars Gaardhøj (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024.
Jens Gordon Clausen
24000708.
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 4. februar 2024 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i april 2024.
23075894
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 4. februar 2024
Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 4. kvartal 2023 til orientering. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer). Dataoverblikket indeholder 12 indikatorer:
På grund af tekniske udfordringer indgår der ikke en indikator for sygefravær i Dataoverblikket for 4. kvartal. Hvis der er spørgsmål ift. sygefravær, kan Center for Økonomi kontaktes.
Det er nyt, at Dataoverblikket indeholder en indikator for Færdigbehandlede dage for psykiatrien. Det skal bemærkes, at indikatoren opgøres på en anden måde end indikatoren for Færdigbehandlede dage for somatikken.
Opgørelsesmetoderne er forskellige, fordi det antal dage en enkelt patient i psykiatrien optager en hospitalsseng - mens de er klar til udskrivelse til kommunerne - typisk er længere end i somatikken. Derfor er der lavet en anden afregningsmodel, hvor patienterne løbende afregnes ved afslutningen af hver måned, for at få en mere tidstro afregning. Dette afspejles også i opgørelsen af dage. Fx vil en patient med færdigbehandlingsperiode fra den 28. maj til den 5. juni i somatikken fremgå med alle 8 dage i juni måned. For en patient med samme forløb i psykiatrien, vil der fremgå 3 dage i maj og 5 dage i juni.
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.
23072885
Bilag 1: Dataoverblik 4. kvartal 2023 til FU
Der er pr. 1. januar 2024 sket en række lovændringer i reglerne om partistøtte og i reglerne vedrørende valg (folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg samt kommunale- og regionale valg). Denne meddelelse orienterer om de mest relevante ændringer i forhold til regionsrådsvalg og partistøtte. I bilag 1 ses en oversigt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet over de samlede ændringer for alle typer af valg. Som bilag 2 vedlægges nærmere orientering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lovændringerne vedrørende partistøttereglerne.
Ændring af kravet til stillerunderskrifter ved regionsrådsvalg
Efter regionsrådsvalget i 2021 rettede regionsrådet henvendelse til indenrigs- og boligministeren vedrørende reglerne om antal stillere til regionsrådsvalg. Regionsrådet fandt, at stillerkravet på mindst 50 stillere og højst 75 stillere var uforholdsmæssigt lavt, henset til regionens størrelse. Regionsrådet påpegede, at det lave stillerkrav gjorde det uforholdsmæssigt let at stille op til regionsrådsvalg med en for vælgerne uoverskuelig lang stemmeseddel til følge. Desuden muliggjorde det lave stillerkrav, at det var let at udnytte reglerne om partistøtte.
Mindsteantallet af stillere, der skal underskrive en kandidatliste, for at kandidatlisten kan stille op til regionsrådsvalg, er nu ændret, så det bedre afspejler vælgertallet i de enkelte regioner.
Kravet til mindsteantal stillere har for alle regioner hidtil været fastsat til mindst 50 stillere og højest 75 stillere. Fremover ændres stillerkravet til følgende:
Nye bundgrænser for offentlig partistøtte
Fra og med 1. januar 2024 er der desuden ændret i reglerne om partistøtte. Tidligere var kandidatlister, der opnåede mere end 500 stemmer til regionsrådsvalg, berettiget til offentlig partistøtte. I 2023 var støtten 5 kr. pr. stemme til kandidatlisten.
Fremover er kandidatlisten kun berettiget til offentlig partistøtte, hvis kandidatlisten enten:
Partistøtten i 2024 er 5,25 kr. pr. stemme til kandidatlisten.
Nye regler for udformning af stemmesedler
På stemmesedlen til kommunal- og regionalvalg fjernes numrene ud for kandidater, der er opstillet med partiliste. Fremover skal der således ikke være numre ud for kandidater på nogen stemmesedler.
Afskaffelse af listeforbund ved kommunal- og regionalvalg
Kandidatlisternes mulighed for at indgå listeforbund ved kommunal- og regionalvalg er afskaffet. Kandidatlisterne kan stadig indgå valgforbund.
Lempelse af bedømmelsen af stemmesedler, så færre vurderes ugyldige
Bogstavet X og tegnet for plus (+) er som hidtil gyldige afmærkninger på stemmesedlen. Fremover vil det som udgangspunkt også være en gyldig stemmeseddel, hvis vælgeren i stedet har afmærket sin stemme på stemmesedlen med en tilsvarende afmærkning som en asterisk/stjerne (*), en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller en cirkel om afkrydsningsrubrikken.
Bevarelse af valgret trods flytning kort før et kommunal- og regionalvalg
Reglerne om optagelse på valglisten til kommunal- og regionalvalg er ændret, så vælgere, der flytter fra én kommune til en anden kommune i den sidste uge op til et kommunal- og regionalvalg, fremover bevarer deres valgret. Disse vælgere kunne efter de tidligere regler hverken stemme i deres gamle eller nye kommune.
24007197
Der er pr. 1. januar 2024 sket en række lovændringer i lov om kommunernes styrelse og i regionsloven. Denne meddelelse orienterer om de mest relevante ændringer i forhold til regionsrådet. I bilag 1 ses en oversigt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet over de samlede ændringer.
Adgang til at holde virtuelle ekstraordinære regionsrådsmøder
Som noget nyt kan regionsrådsformanden i særlige tilfælde beslutte, at et ekstraordinært regionsrådsmøde afholdes som video- eller telefonmøde. Det vil i praksis i Region Hovedstaden sige som et Teams-møde.
Det virtuelle ekstraordinære regionsrådsmøde kan kun ske, når mødet indkaldes til at behandle en eller ganske få sager, som ikke kan afvente det førstkommende ordinære regionsrådsmøde, og som efter lovgivningen ikke kan overlades til andre niveauer i regionen. 1/3 af regionsrådsmedlemmerne kan kræve, at mødet alligevel skal afholdes som et fysisk møde. Der skal ske offentlig streaming af mødet efter de almindelige regler.
Nye regler om vederlæggelse i form af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
Fremover kan regionsrådet beslutte, at adgangen til at få vederlæggelse i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (eksempelvis for selvstændigt erhvervsdrivende) gøres betinget af medlemmets fremlæggelse af revisorerklæring. Herved opnås, at en uvildig sagkyndig har foretaget en gennemgang af medlemmets angivelse af sin tabte arbejdsfortjeneste.
Regionsrådet kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf. Regionsrådet kan for eksempel fastsætte, hvilke handlinger revisor skal udføre, og dermed hvilke resultater revisor skal udtale sig om.
Medlemmet har ret til godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæringen.
24012137
Region Hovedstadens hospitaler har det seneste år oplevet en stigning i henvendelser fra udenlandske sygeplejersker bosat i Danmark. Administrationen har derfor i samarbejde med hospitalerne iværksat en række tiltag, der har til formål at aflaste hospitalerne mest muligt i forhold til deres opgaver og gøre ansøgningsprocessen mere enkel for ansøgere til evalueringsansættelser. Et af tiltagene omhandler behovet for at tilknytte regionale sprogkompetencer, som kan øge hastigheden for hvornår udenlandske sygeplejersker har opnået de de relevante kompetencer til at løse sygeplejefaglige opgaver på regionens hospitaler.
Derfor foreslog administrationen, at der benyttes ubrugte midler fra handlingsplan til initiativer der understøtter for fastholdelse og rekruttering i 2023 til tilknytning af regionale sprogkompetencer i 2024 og 2025, som bistand til hospitalerne.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget godkendte administrationens indstilling ved deres udvalgsmøde den 8. februar 2024, om at justere i fordelingen af budgetmidler fra handlingsplanen til initiativer der understøtter for fastholdelse og rekruttering. Med justeringen kan 700.000 kr. i ubrugte budgetmidler fra 2023 benyttes til at tilknytte regionale sprogkompetencer, som kan bistå hospitalerne i ansættelser af udenlandske medarbejdere i 2024 og 2025. Udvalget understreger, at indsatserne vedrørende medmenneskelig ledelse og omsorg samt fokus på de erfarne medarbejdere fortsat prioriteres højt, og at justeringen i økonomien i 2023 ikke vil påvirke de planlagte indsatser i den resterende del af budgetperioden. Endvidere ønsker udvalget, at administrationen op til udvalgets behandling af budget 2025, afdækker om der er behov for yderligere indsatser, som kan aflaste hospitalerne i forhold til evalueringsansættelser og sprogkompetencer, og præsenterer disse for udvalget.
Mødesagen fra fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets møde d. 8. februar 2024 kan læses i bilag 1.
23076479
Bilag 1: Mødesag fra fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets møde den 8. februar 2024.
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 2. kvartal 2024.
23068181
Bilag 1: Tentativ årsplan for Forretningsudvalget - 2. kvartal 2024
Forretningsudvalget blev på mødet den 19. september 2023 skriftligt orienteret om status for implementering af vagtplansystemet Optima. Denne orientering giver en fornyet status, samt et indblik i fremadrettet regional organisering.
Aktuel status
Ved udgangen af 2023 er alle hospitaler og virksomheder på Optima, og basisimplementeringen er dermed afsluttet. Implementeringen af Optima har været ramt af en række udfordringer, herunder hastighedsudfordringer, fejl i systemet og et svært leverandørsamarbejde, hvor fejlhåndtering og udviklingstiltag langt fra sker så hurtigt, som det burde.
Hovedfokus i implementeringen har derfor været på basisfunktioner, hvilket betyder, at andre moduler som fx medarbejderapp (LOOP) endnu ikke er fuldt udviklet eller taget i anvendelse. Tidshorisonten for nye moduler er pt. ukendt, da fokus er på at robustgøre og få rettet fejl i de elementer, der allerede er implementeret.
Center for HR og Uddannelse (CHRU) har siden sommerferien 2023 intensiveret arbejdet med leverandøren (EG) yderligere, hvilket har medført at der er oprettet en taskforce hos leverandøren, som har øget antallet af fejlretninger betydeligt. I løbet af efteråret og vinteren 2023/24 er der løst en række af de fejl, men der udestår stadigvæk fejl, ligesom der løbende opstår nye fejl. Derfor fortsætter det intensive arbejde med leverandøren med henblik på både at løse løn- og saldifejl samt i lige så høj grad at få det totale antal fejl ned på et lavere niveau. Arbejdet følges tæt på direktørniveau, hvor der er aftalt løbende møder i 1. halvår af 2024 for at sikre det nødvendige fokus på problemerne.
CHRU har et ønske om at komme tættere på brugerne af Optima, og derfor iværksætter CHRU til april en brugerundersøgelse af Optima. Brugerundersøgelsen skal fungere som en temperaturmåling blandt vagtplanlæggerne og følges op på et senere tidspunkt for at følge udviklingen. Brugerundersøgelsen forventes at indeholde 5-6 spørgsmål, med henblik på at få flest mulige brugere til at deltage og give et billede af status og eventuelle forskelle på tværs af regionen. Resultaterne vil primært blive brugt i CHRUs videre arbejde med Optima.
Tilpasset organiseringen på tværs af regionen
Med afslutningen af basisimplemteringen har det været relevant at genbesøge organiseringen internt i regionen. Under implementeringen af Optima har samarbejdet på tværs af regionen primært foregået i en styregruppe og i en tovholdergruppe.
Da implementeringen af Optima er afsluttet, er arbejdet med Optima og vagtplanlægning overgået til at være en driftsopgave. Fremadrettede drøftelser om Optima og vagtplanlægning samles og sker med udgangspunkt i eksisterende kendte strukturer for at sikre bedst mulig forankring. Formålet er at inddrage regionens hospitaler og virksomheder bedre i beslutninger om både Optima og udvikling af vagtplanlægningsområdet generelt. Den nye organisering forventes fuldt implementeret i løbet af foråret.
24010751
Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse af beskyttelse af sundhedsdata i forhold til cyberangreb i regionerne.
Undersøgelsen har fokus på regionernes tiltag til at overvåge og beskytte sundhedsdata samt regionernes beredskab til at håndtere hændelser i forhold til it-sikkerheden.
Proces for undersøgelsen
Undersøgelsen påbegyndes med en IT-revision, der afsluttes med en IT-revisionsrapport for hver region. Rigsrevisionen forventer at sende revisionsrapporten i høring hos regionen i maj 2024.
På baggrund af IT-revionsrapporterne vil Rigsrevisionen udarbejde en samlet beretning for alle regionerne, som regionen forventer at få i høring i september 2024.
Beretningen vil blive behandlet på statsrevisormødet i december 2024, hvorefter beretningen bliver offentliggjort.
Administrationen orienterer medlemmerne af regionsrådet, når beretningen offentliggøres.
24005359
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
22063056