Bilag 1: Procesbemærkninger til medlemsforslag fra Dansk Folkeparti til regionsrådet den 12. 03.24Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Dagsordenen var godkendt, idet Enhedslisten (Ø) trak deres medlemsforslag om samarbejde om en konkret sundhedsindsats i Gaza fra dagsordenen (sag nr. 3).
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Stinus Lindgreen (B), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Stinus Lindgreen (B) ankom kl. 18.20.
Finn Rudaizky (O) gik kl. 21.45.
Martin Wood Pedersen (C) gik kl. 21.47.
Regionsrådsformanden suspenderede mødet midlertidigt i tidsrummet kl. 20.19 til 22.43.
Mødet sluttede kl. 22.48.
Dansk Folkeparti foreslår:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1, 2 og 3).
Drøftet.
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Stinus Lindgreen (B), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Regionsrådet drøfter oplysninger i medierne, herunder flere indslag i TV-2 Kosmopol, hvor det er fremgået, at der angiveligt er foregået obstruktion fra Region Hovedstadens Psykiatri, som efter det oplyste, aktivt skulle have forhindret en sygeplejerske, i at blive ansat i Region Hovedstadens Psykiatri.
Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky har på vegne af Dansk Folkeparti den 5. marts 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om, at personalepolitikken i Region Hovedstadens Psykiatri drøftes.
Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag (eftersendes).
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, er forslaget drøftet.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 12. marts 2024.
24015832.
Bilag 1: Procesbemærkninger til medlemsforslag fra Dansk Folkeparti til regionsrådet den 12. 03.24
Bilag 2: Notat om offentligt ansattes ytringsfrihed
Enhedslisten foreslår:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Enhedslisten trak forslaget ved godkendelse af dagsordenen.
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Stinus Lindgreen (B), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Vi ønsker, at give støtte til genopbygningen af Gaza´s sundhedsvæsen, og særligt gerne fokusere på de mange børn, som vil få brug for langvarig hjælp. Befolkningen i Gaza har brug for både umiddelbar støtte og langsigtet genopbygning. Det er vores vurdering, at både befolkningen og det internationale samfund har interesse i, at hjælpen gives og understøttes af en udefrakommende 3. part. Dette betyder ikke, at vi afviger fra både EUs, FNs og Danmarks position om en to-statsløsning. Vi ønsker blot indsatsen igangsat så snart sikkerhedssituationen tillader det, og vi mener ikke, at det skal afvente en længere politiske proces.
Regionsrådsmedlem Tormod Olsen og Emilie Haug Rasch har på vegne af Enhedslisten den 5. marts anmodet om at få behandlet et forslag om samarbejde om et konkret sundhedssamarbejde i Gaza.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget varetager rådgivende funktion over for regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet har forretningsudvalget i henhold til regionsloven, indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 12. marts 2024.
24015911
Bilag 1: Faktuelle bemærkninger vedr. medlemsforslag om konkret sundhedsindsats i Gaza
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Stinus Lindgreen (B), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 7).
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget blev den 15. august 2023 orienteret om den alvorlige hændelse i Region Hovedstadens Psykiatri den 21. juli 2023 på Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej, hvor en medarbejder ved et knivoverfald mistede livet og to medarbejdere blev såret af en patient samt orienteret om iværksatte tiltag og analyser for at styrkes sikkerhed og trygheden. På baggrund af overfaldet er gennemført tre forskellige analysespor i Region Hovedstadens Psykiatri.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag udkast til handleplan med 23 anbefalinger til at styrke sikkerheden og trygheden i Region Hovedstadens Psykiatri (bilag 2) og forslag til udmøntning af økonomi til gennemførelse af anbefalinger i handleplanen (bilag 4 og 5). Forud herfor drøftede social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024 de foreslåede anbefalinger med medarbejder- og ledelsesrepræsentanter i psykiatrien, og administrationens forslag til udmøntning af den finanisering, som er til rådighed til gennemførelse af handleplanen. Udvalget var meget tilfredse med den involverende og omfattende proces, der var gjort med handleplanen. Udvalget udtrykte ønske om, at der skal laves en evaluering af implementeringen af handleplanen efter halvandet år, og at der på et senere møde skal være en sag, hvor indholdet af evalueringen drøftes.
På mødet redegør vicedirektør Lone Bjørklund fra Region Hovedstadens Psykiatri indledningsvis for arbejdet med handleplanen. Herefter fremlægger to medarbejderrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri handleplanens anbefalinger: Tim Almbjerg – specialinstruktør på lukket sengeafsnit, Psykiatrisk Center Sankt Hans og Chefsygeplejerske Kristina Schwartz, Psykiatrisk Center København. Hertil deltager direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Eva Zeuthen.
På forretningsudvalgets møde den 23. januar 2024 var der i forbindelse med behandlingen af patientsikkerhedsanalysen enkelte spørgsmål, som også besvares i denne sag.
Baggrund for arbejdet med handleplan for en sikker og tryg psykiatri
Forretningsudvalget bad på mødet den 15. august 2023 administrationen om at udarbejde et kommissorium for en handleplan, der skal styrke sikkerheden og trygheden i Region Hovedstadens Psykiatri (bilag 1). Forretningsudvalget blev primo september 2023 orienteret om dette. Der foreligger nu et udkast til handleplan, som forelægges til forretningsudvalgets godkendelse.
Til at bistå i arbejdet med udarbejdelse af handleplanen, nedsatte regionen på baggrund heraf i efteråret 2023 en styregruppe, som har bestået af både regionale og eksterne repræsentanter (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, Kriminalforsorgen, Politiet og patientrepræsentanter fra Psykiatriforeningernes Fællesråd). I processen har administrationen endvidere haft møder med repræsentanter fra bl.a. kommunerne, PLO-Hovedstaden og Den Sociale Virksomhed. Den nedsatte styregruppe har udarbejdet et udkast til handleplan for en sikker og tryg psykiatri, som er vedlagt som bilag 2. Til grund herfor ligger en faglig rapport fra den nedsatte styregruppe (bilag 3).
Udkast til handleplan og udkast til faglig rapport blev forelagt for social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024, hvor udvalget havde en temadrøftelse med medarbejder- og ledelsesrepræsentanter om tiltag til at styrke sikkerheden og trygheden i psykiatrien.
Udkastet til handleplan bygger på en omfattende involvering af medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri, som har haft mulighed for at komme med forslag til sikkerhedsmæssige forbedringer. Umiddelbart efter knivoverfaldet i Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej den 21. juli 2023 fik alle medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri mulighed for at komme med forslag til tiltag, der kan forbedre og styrke sikkerheden og trygheden. Der kom 236 udfyldte skemaer tilbage med mere end 1.450 forslag. Der er arbejdet videre med forslagene lokalt på de enkelte psykiatriske afsnit og i de lokale medarbejderudvalg. Og som en del af processen med udarbejdelse af en handleplan, er der arbejdet videre med forslagene på to heldagsworkshops med deltagelse af mere end 100 medarbejdere, og hvor medlemmerne af styregruppen deltog i den anden workshop.
Anbefalinger i udkast til handleplan
På baggrund af processen med involvering af medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri og arbejdet i den nedsatte styregruppe er der udarbejdet et udkast til handleplan. Handleplanen beskriver bl.a. formål, hvad handleplanen bygger på, herunder erfaringer om sikkerhedsarbejde fra East End London Foundation Trust.
Handleplanen indeholder i alt 23 anbefalinger, hvor nogle kan igangsættes umiddelbart, mens andre kræver tilførsel af økonomi.
Udkast til handleplan er en flerårig plan, hvor implementeringen kræver, at der arbejdes med sikkerhed og tryghed på en ny og mere systematisk måde med stærkt ledelsesmæssigt fokus, og hvor sikkerhedsperspektivet bliver en del af arbejdskulturen: Dette skal bl.a. en anbefaling om etablering af en ny sikkerhedsorganisation i Region Hovedstadens Psykiatri danne grundlaget for.
Handleplanen tager udgangspunkt i, at sikkerhed og tryghed for både personale og patienter er afgørende for, at personalet kan møde patienterne med åbenhed og fokusere på relationen i kontakten og behandlingen. De rette sikkerhedsforanstaltninger, kompetencer og arbejdsgange til at forebygge og reagere i truende eller farlige situationer vil både styrke kvaliteten i behandlingen og trygheden for personale og patienter. Samtidigt skal patientmødet være imødekommende og understøttende for en god patientbehandling. Gennemførelsen kræver, at de nødvendige kompetencer er tilstede hos både medarbejdere og ledere samt understøttes af de nødvendige fysiske rammer. Udover konkrete sikkerhedsforanstaltninger og –procedurer, så bidrager initiativer, som styrker behandlingskvaliteten også til et sikkert og trygt arbejdsmiljø, da god behandling kan medvirke til at undgå og deeskalere mulige konflikter imellem medarbejdere og patienter.
De 23 anbefalinger er følgende:
En ny og tværgående sikkerhedsorganisation skal understøtte sikkerhedsarbejdet
1. Etablering af en sikkerhedsorganisation i Region Hovedstadens Psykiatri
2. Styrket ejerskab, kendskab og adgang til gældende sikkerhedsprocedurer
De fysiske rammer skal understøtte sikkerheden endnu bedre end de gør i dag
3. Gennemgang af bygningsmæssige og tekniske forhold
4. Alarmer – optimering og afdækning af fremtidige løsninger
5. Samlet placering af samtalerum i ambulatorier og to flugtveje
6. Undersøgelse af behov for scannere, fx metaldetektorer, som opfølgning på tryghedspakken i budgetaftale 2024. I budgetaftalen fremgår brug af metaldetektorer som et muligt sikkerhedstiltag i retspsykiatrien, hvis det viser sig at være ønsket og bliver lovligt. Arbejdet med handleplanen viser, at der blandt personalet er forskellige holdninger til brugen af scannere i psykiatrien. Der er blandt andet bekymring for øget stigmatisering. Der er derfor igangsat et arbejde, hvor der inddrages erfaringer fra patienter og pårørende, for at undersøge det nærmere. Afrapportering om behov for scannere forelægges politisk inden sommerferien 2024.
Forsøg med sikkerhedsassistenter og ensartet brug af forebyggelsesinstruktører skal give viden om muligheder for at styrke sikkerheden
7. Pilotforsøg med sikkerhedsassistenter
8. Ensartet brug af forebyggelsesinstruktører
Forbedrede arbejdsgange skal give bedre arbejdsbetingelser
9. Udvidet mulighed for visitation af psykiatriske patienter
10. Procedure for den gode start på vagten
11. Fælles retningslinje for våben
12. Fælles retningslinje for anmeldelse af vold og trusler til politiet
13. Deltagelse af to medarbejdere til patientsamtale
14. Styrkelse af voldsrisikovurderinger.
15. Gøre det lettere at lave handleplaner som opfølgning på voldsrisikovurderinger
16. Gøre risikovurderinger lettilgængelige i Sundhedsplatformen
17. Sikre koordineret konferering med bagvagt via ny arbejdsgang
Styrkede kompetencer skal bidrage til håndtering af konflikter
18. Kurset”Forebyggelse og håndtering af konflikter” gøres obligatorisk for flere faggrupper med patientkontakt
19. Systematisk vedligeholdelsestræning og fælles koncept på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri
20. Uddannelse af læger i vagtfunktioner
21. Grundlæggende introduktion til psykopatologi
Monitorering og styrket tværsektorielt samarbejde skal bidrage til en styrkelse af sikkerheden
22. Sikkerhedsspørgsmål i løbende trivselsmålinger
23. Styrket samarbejde om beboere på social psykiatriske botilbud
Sløring (pseodonymisering)
I den gennemførte involverende medarbejderproces med indsamling af forbedringstiltag er der også blevet efterspurgt en større grad af anonymitet både på ID-kort og i Sundhedsplatformen.
Danske Regioner har besluttet, at man som medarbejder skal kunne vælge kun at fremstå på ID-kortet med fornavn eller efternavn. Derudover skal man, hvis ens navn er særligt og nemt genkendeligt, kunne få et kaldenavn. I Region Hovedstaden har det efter aftale med ens ledelse været muligt kun at fremstå på ID-kortet med fornavn eller efternavn. Det har ikke tidligere været muligt at anvende et kaldenavn, som således er en ny mulighed i Region Hovedstadens Psykiatri.
I tilbagemeldinger fra medarbejderne blev der i høj grad også peget på problematikken med, at medarbejderne står med deres fulde navn i Sundhedsplatformen, hvilket har ført til eskalerende situationer for fx lægesekretærer, der bliver konfronteret af patienter, fordi de har været inde i journalen. Der er også medarbejdere, som afholder sig fra at skrive i journalen af bekymring for patienten, fordi de ved, at patienten kan se deres fulde navn ved opslag i MinSP. Der bliver derfor efterspurgt en større grad af anonymisering. Denne problematik er der også politisk taget stilling til af Danske Regioner, og der arbejdes på en digital løsning, som forventes klar i 2024.
Da der, som beskrevet ovenfor, allerede er arbejdet videre med dette på nationalt plan, er emnet ikke behandlet i udkast til den regionale handleplan.
Plan for implementering og opfølgning på handleplanen
Administrationen har med udgangspunkt i den foreslåede udmøntning af økonomi udarbejdet en plan for implementering af handleplanens anbefalinger for perioden 2024-2027, jf. bilag 6. For hver anbefaling er angivet de første handlinger, som planlægges iværksat. Implemeneringsplanen er opdelt efter, hvilke anbefalinger som kan iværksættes inden for eksisterende økonomiske ramme, hvilke anbefalinger som kræver politisk prioritering af yderligere økonomi til gennemførelsen, og hvilke anbefalinger, som kan kræve ændringer i lovgivning, før de kan gennemføres.
Social- og psykiatriudvalget anbefaler, at der efter halvandet år følges op med en evaluering af handleplanens gennemførelse, og at kriterier herfor forudgående drøftes i social- og psykiatriudvalget.
Opfølgning på forretningsudvalgets behandling af patientsikkerhedsanalysen på møde den 23. januar 2024.
Forretningsudvalget spurgte på mødet om antal retspsykiatriske forløb over 5 år i Region Hovedstaden Psykiatri, og hvilke muligheder der er for, at voldsrisikoscreening automatisk gøres synligt i Sundhedsplatformen, så man ikke aktivt skal finde dem i Sundhedsplatformen.
Der er for nuværende 564 patienter med et ikke afsluttet retsligt forløb, hvor forløb er startet før den 14. februar 2019 i Region Hovedstadens Psykiatri.
I forhold til muligheder i Sundhedsplatformen for at resultatet af voldsrisikoscreening (V-RISK-10) automatisk bliver synligt i Sundhedsplatformen, er arbejdet med dette en del af anbefaling 16 i handleplanen. Der er allerede lavet et bedre overblik over V-RISK-10, så resultatet af screeningen bliver synligt for ambulatorierne med konklusion og vurderingsdato. Der arbejdes på at finde den bedste løsning for, at det visuelt bliver nemt tilgængeligt at se aktuelle V-RISK-10 vurderinger, når patienter kommer i akutmodtagelsen. Den videre udvikling af de tekniske løsninger sker som en del af arbejdet med handleplanens anbefalinger 15 og 16.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil udkast til handleplan (bilag 2) og forslag til udmøntning af midler til gennemførelse af anbefalinger i handleplanen være godkendt (bilag 4 og 5).
Implementeringen af nogle anbefalinger i udkast til handleplan kan igangsættes umiddelbart inden for Region Hovedstaden Psykiatris eksisterende økonomiske ramme, mens andre anbefalinger har et længere flerårigt perspektiv og vil kræve prioritering af yderligere økonomi for at kunne gennemføres.
Der er i år 2024 prioriteret økonomi til sikkerhedsområdet. I regionens budgetaftale 2024 er der afsat 3,4 mio. kr. i 2024 og 3 mio. kr. årligt derefter til en tryghedspakke med henblik på at følge op på handleplanen. Endvidere er der i Region Hovedstaden Psykiatris budget en anlægsbevilling på 9 mio. kr. øremærket til udskiftning og opgradering af alarmsystemer.
Derudover besluttede Folketingets partier i psykiatriaftalen "Bedre Psykiatri" fra november 2023 at afsætte 100 mio. kr. alene i 2024 til en tryghedspakke for at forbedre sikkerheden her og nu for medarbejdere i psykiatrien. Halvdelen af midlerne går til regionerne, mens den anden halvdel går til det kommunale område. Region Hovedstadens andel af midlerne forventes at udgøre ca. 15,5 mio. kr. Bemærk at finanslovsmidler for 2024 først udmøntes med økonomiaftalen 2025 i juni måned 2024. Først på det tidspunkt vil der være sikkerhed for, at midlerne står til rådighed for nævnte formål. Midlerne vil i så fald kunne udmøntes med 3. økonomirapportering i august 2024. Såfremt statens vilkår for anvendelse af midlerne, fx beløbsstørrelse eller formål, ikke stemmer med administrationens forslag til udmøntning, vil administrationen orientere herom.
Til forretningsudvalgets godkendelse har administrationen udarbejdet et forslag (bilag 4 og 5) til udmøntning af midlerne i den regionale tryghedspakke samt forslag til udmøntning af finanslovsmidlerne. Der er i Region Hovedstadens Psykiatris investeringsbudget for 2023 et engangsbeløb på 9 millioner kroner, som var øremærket til udskiftning og opgradering af alarmsystemer. På grund af forbrugsrestriktioner blev dette beløb ikke anvendt. Det foreslås nu at anvende disse midler til at optimere og afdække fremtidige alarmløsninger i 2024.
Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, at der er prioriteret yderligere midler til sikkerhedsområdet i indeværende og følgende år. Yderligere finansiering til området må afvente den udestående prioritering af ikke prioriterede midler i ”Bedre Psykiatri” og kommende finanslove.
Der iværksættes en kommunikationsindsats i forbindelse med den politiske godkendelse af handleplanen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl
24009484
Bilag 1: Kommissorium vedr. styregruppe om handleplan for en sikker og tryg psykiatri
Bilag 2: Udkast til handleplan om sikkerhed og tryghed i psykiatrien
Bilag 3: Udkast til rapport vedrørende sikkerhed og tryghed i Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 4: Notat til FU 5.3.2024. om forslag til udmøntning af økonomi
Bilag 5: Økonomiblag vedr handleplan om styrket sikkerhed og tryghed
Bilag 6: Notat til FU 5.3.2024 om implementering af handleplan vedr. sikk...
Bilag 7: Oplæg til sag 9 om sikkerhed og tryghed i psykiatrien FU 5.3.24
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Stinus Lindgreen (B), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i regionsrådet 30. januar 2024 blev det besluttet at udskyde Nordstjerneprojektet af økonomiske årsager. Samtidig godkendtes en plan for forbedring af forholdene for børn, unge og pårørende i de nuværende døgnafsnit og den økonomiske ramme hertil. Endelig blev det besluttet, at etape 1 af planen igangsættes i efteråret 2024. Med nærværende sag forelægges de bevillingstekniske ændringer, der er nødvendige for at kunne gennemføre alle tre etaper i planen samt gennemføre planen tidligere og hurtigere end først planlagt.
Ændringerne indebærer, at samtlige ubrugte finanslovsmidler, der tidligere har været afsat til Nordstjernen, i stedet anvendes til gennemførelse af planen, der (som Nordstjerneprojektet) også lever op til det formål, som midlerne er afsat til i Finansloven.
Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 1), der redegør for, hvordan den økonomiske ramme til planen tilvejebringes. Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingssituation med leverandørerne.
Regionsrådet godkendte den 30. januar 2024 planen for forbedringer af forholdene for børn, unge og pårørende i de nuværende døgnafsnit. Planen giver en forbedring på tre væsentlige områder:
Med sagen kan alle planens tre etaper igangsættes successivt og gennemføres i perioden 2024 – 2026.
Planen er i overenstemmelse med rammerne for de uforbrugte finanslovsmidler, da midlerne med den foreliggende renoveringsplan vil blive anvendt til at skabe bedre og tidssvarende fysiske rammer i børne- og ungdomspsykiatrien. Planen realiseres udelukkende i bygninger, der også vil rumme psykiatriske funktioner i fremtiden, dvs. der er tale om bygninger, der selv med Nordstjerneprojektet, vil have en rolle på lang sigt.
Beslutningerne indebærer, at alle de tre etaper i den godkendte plan for forbedring af forholdene for børn, unge og pårørende i de nuværende døgnafsnit gennemføres hurtigst muligt.
Der vil dermed på forholdsvis kort sigt ske et betydeligt løft af børne- og ungdomspsykiatriens faciliteter i døgnafsnittene i Glostrup.
Med anvendelsen af de 35,6 mio. kr. der var disponeret til flytning/genhusning af Solvang i forbindelse med opførelse af Nordstjernen, vil regionen skulle finde finansiering til flytning/genhusning igen, når Nordstjernenprojektet på et tidspunkt bliver aktuelt.
Den samlede anlægsudgift til de 3 etaper i planen for forbedringer er 54 mio. kr. også anført i fortroligt bilagsnotat (bilag 1). Med regionsrådets beslutning i januar 2024 kan etape 1 igangsættes i 2024 ved omdisponering af finanslovsmidler afsat til Nordstjerneprojektet herunder til projektorganisation og forberedelsesarbejder til flytning af Solvang samt køb af grundstykke på Nordre Kirkegård.
Planens sidste 2 etaper finansieres ved omdisponering af de resterende uforbrugte finanslovsmidler og med et yderligere finansiering fra regionens centrale anlægsbudget 2025.
Finansieringen er yderligere specificeret i det fortrolige bilagsnotat (bilag 1). Inventar genbruges i videst mulige omfang. Måtte der herefter blive behov for nyanskaffelser af inventar, afholdes udgifterne inden for Region Hovedstadens Psykiatris driftsramme.
De ubrugte finanslovsmidler omfatter også 8,5 mio. kr., der har været afsat til køb af et grundstykke til udvidelse af byggefeltet til Nordstjerneprojektet, som regionsrådet godkendte i november 2020. Beløbet er endnu ikke udbetalt til Glostrup Sogn, da købsaftalen er betinget af lokalplan, som endnu er under udarbejdelse.
Grundkøbet giver fortsat mening, så grunden kan være til rådighed ved senere opførelse af Nordstjerneprojektet. Købet af grunden vil derfor med indstillingen i stedet blive finansieret af regionens centrale anlægsramme i budget 2025, så de 8,5 mio. kr. (finanslovsmidler) i stedet kan benyttes til finansiering af planen for forbedringer.
Der planlægges ikke særskilt kommunikation i forbindelse med beslutningerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24010191
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 24, 25, 26 og 27).
Socialistisk Folkeparti (F), Enhedslisten (Ø), Dansk Folkeparti (O) og Nye Borgerlige (D) fremsatte følgende ændringsforslag:
Motivation:
Den foreslåede flytning vil betyde et forringet behandlingstilbud og, som det fremgår af sagsfremstillingen, opsigelser fra op mod 80 % af de knap 100 medarbejdere med afgørende, specialiserede kompetencer, og forværre de store rekrutteringsproblemer på den nye placering i Brøndby. Vi er bekymrede for om dette samt fordyrelser i ombygningsprocessen vil fjerne det besparelsespotentiale, som ifølge sagsfremstillingen først vil indtræffe mindst to år efter flytningen. Desuden mener vi, at det er stærkt problematisk, at vi i mindst et år kun vil have 11 sammenhængende pladser mod de i aftalen med regeringen forudsatte 28. Vi deler Brøndby kommunes bekymring for en flytning af udadreagerende patienter med stofmisbrug til et område med stort stofsalg, og lige op ad et botilbud for borgere med stofmisbrug og psykisk lidelse."
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: D (1), F (4), O (1) og Ø (6) i alt 12.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 29.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte forretningsudvalgets indstilling til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), V (4), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 29.
Imod stemte: D (1), F (4), O (1) og Ø (6), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Socialistisk Folkeparti (F), Enhedslisten (Ø), Dansk Folkeparti (O) og Nye Borgerlige (D) fremsatte følgende ændringsforslag:
"Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Formanden satte ændringsforslag til afstemning:
For stemte: D (1), F (1), O (1), og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3) og V (1), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte indstilling om scenarie 3 til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), V (1) og i alt 9.
Imod stemte: D (1), O (1), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Partierne bag ændringsforslaget ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker at De Særlige Pladser bevares med 28 senge på matriklen i Frederikssund, for ikke at miste mange medarbejdere med afgørende, specialiserede kompetencer, og forværre de store rekrutteringsproblemer på den nye placering i Brøndby.
Vi er bekymrede for om dette, samt fordyrelser i ombygningsprocessen, vil fjerne det i sagen angivne langsigtede besparelsespotentiale ved flytningen.
Vi deler desuden Brøndby kommunes bekymring for en flytning af udadreagerende patienter med stofmisbrug til et område med stort stofsalg, og lige op ad et botilbud for borgere med stofmisbrug og psykisk lidelse.”
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 6. februar 2024:
Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag:
"Social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: D (1), F (1), Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: A (2), C (2), V (2) i alt 6.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte derefter administrationens indstilling til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), V (2) i alt 6.
Imod stemte: D (1), F (1), Ø (2), i alt 4.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Administrationens indstilling var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige ønskede følgende protokolbemærkning:
Partierne finder, at det er afgørende at kompetencerne til at drive dette gode, specialiserede tilbud bibeholdes ved ikke at flytte pladserne langt. I en situation, hvor Region Hovedstadens Psykiatri har måttet lukke senge pga. personalemangel, også på Psykiatrisk Center Glostrup hvortil De Særlige Pladser foreslås flyttet, vurderer partierne, at det er usikkert om der kan rekrutteres tilstrækkeligt personale til at dække for de opsigelser, der må forventes ved en flytning.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 21. november 2023 forslag til forskellige scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser. Baggrunden herfor er ændringer i vilkårene for at drive De Særlige Pladser som følge af aftalen om regionernes økonomi for 2024, som nødvendiggør Region Hovedstadens stillingtagen hertil. Forud for dette møde fik forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget på et fælles møde den 11. oktober 2023 en indføring i baggrunden for De Særlige Pladser, patienternes behandlingsbehov og forløb samt de udfordringer, som omlægningen medfører. På mødet var der et politisk ønske om, at administrationen udarbejder forskellige scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser.
På baggrund af social- og psykiatriudvalgets beslutning på mødet den 21. november 2023 har administrationen kvalificeret scenarierne 1 og 3 samt nyt scenarie 5, som forelægges med henblik på politisk beslutning om den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser. Med henblik på at svare på spørgsmål vedr. scenarierne deltager under punktets første 15 minutter fra Region Hovedstadens Psykiatri direktør Eva Zeuthen Bentsen og vicedirektør Lone Bjørklund.
Efter behandling i Social- og Psykiatriudvalget er der vedlagt bilag 16, som er svar på spørgsmål stillet på udvalgets møde og bilag 17 og 18, som er svar fra hhv. Ballerup Kommune og Brøndby Kommune.
Målgruppen for De Særlige Pladser er patienter med svær psykisk sygdom, som der er stort fokus på både nationalt og regionalt, bl.a. i arbejdet med ny regional psykiatriplan og den nationale 10-årsplan.
De Særlige Pladser har for nuværende tre sengeafsnit med 42 sengepladser, og er beliggende solitært på regionens matrikel i Frederikssund i et afgrænset fagligt miljø uden sammenhæng til andre psykiatriske sengeafsnit. I perioden juni 2018 til september 2023 har alle kommuner i Region Hovedstaden, bortset fra to (Halsnæs og Vallensbæk) gjort brug af De Særlige Pladser i Frederikssund. Som bilag 1 vedlægges oversigt over henvisningsmønster for perioden 2018-2023.
I aftalen om regionernes økonomi for 2024 er det besluttet, at De Særlige Pladser i psykiatrien fra 1. juli 2024 omlægges til ”…et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe.” Omlægningen af De Særlige Pladser træder i kraft den 1. juli 2024.
Med aftalen bliver finansieringen af pladserne 100% regional og visitationen til pladserne sker regionalt i lighed med andre psykiatriske sengepladser. Målgruppen vil fortsat være patienter over 18 år med en svær psykisk lidelse, særlige sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt misbrugsproblem. Formålet med omlægningen er at opnå en øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i psykiatrien. Med beslutningen reduceres antallet af sengepladser fra 114 til 88 på landsplan, hvilket betyder, at antallet af pladser med en forholdsmæssig ændring falder fra 42 til 28 i Region Hovedstadens Psykiatri.
Hvis der op til den 1. juli 2024 er flere end 28 indlagt, vil disse skulle hjemtages af kommunerne til botilbud, hvis de er færdigbehandlede. Hvis det ikke sker, må et mindre antal patienter indlægges på andre sengeafsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, indtil kommunen har fundet en passende bolig. Region Hovedstadens Psykiatri har af driftsmæssige årsager reduceret sengetallet til 32 pr. 1. februar og vil arbejde på at nedbringe antallet af indlagte frem mod 1. juli 2024. Da indlæggelserne er frivillige, vil patienterne få tilbud om indlæggelse på et andet sengeafsnit eller at blive udskrevet til eget hjem.
De ændrede rammebetingelser nødvendiggør, at regionen beslutter, hvordan de mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og drives fremadrettet. Samtidig reduceres budgettet pr. sengeplads pr. år med ca. 10% fra 2,1 mio.kr. til 1,9 mio.kr. Dette betyder, at den samlede kapacitet reduceres med 33%, mens den samlede økonomiske ramme reduceres med 40%.
Reduktionen af den samlede økonomiske ramme vil give en række udfordringer:
Scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser
På mødet den 21. november 2023 blev social- og psykiatriudvalget forelagt fire scenarier:
Forud for social- og psykiatriudvalgets drøftelse var der en proces med inddragelse af de berørte psykiatriske centres LMU’er og Region Hovedstaden Psykiatris fælles VMU, der afgav høringssvar, og som er vedlagt sagen. Udover scenarie 1 og 3 besluttede social- og psykiatriudvalget, at administrationen skulle kvalificere et scenarie 5, som blev foreslået af medarbejdere og patienter på Psykiatrisk Center Glostrup (afsnit 804) i forbindelse med høringsprocessen. Scenarie 5 går ud på, at De Særlige Pladser flyttes fra Frederikssund til Psykiatrisk Center Ballerup, og at de to rehabiliteringsafsnit fusioneres på Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej).
Administrationen har for hvert scenarie beskrevet fordele og ulemper med en angivelse af de økonomiske, personale- og patientmæssige konsekvenser. Fordele og ulemper for de tre scenarier er opsummeret nedenfor. Scenarierne er uddybende beskrevet i vedlagte notat om "Mulige fremtidige scenarier for De Særlige Pladser" (bilag 2).
Administrationen har den 26. januar 2024 modtaget en henvendelse fra Danske Døves Landsforbund, der i forbindelse med de særlige pladser udtrykker bekymring for fremtiden for de 4 sengepladser for døve patienter på Psykiatrisk Center Ballerup. Henvendelsen er vedlagt (bilag 3).
Ændringer i scenarierne siden social- og psykiatriudvalgets møde den 22. november 2023
Administrationen har arbejdet videre med en kvalificering af scenarierne. Den væsentligste ændring er, at der i de tre scenarier er indarbejdet forslag om, at en del af opgaverne fra de særlige pladser fremover blive varetaget af de intensive sengepladser, hvor én seng på hvert at de fem almenpsykiatriske centre indgår som en del af det nye fleksible tilbud. Hertil kommer 23 senge i Frederikssund, Brøndby eller Ballerup afhængigt af, hvilket scenarie, der vælges.
Baggrunden herfor er, at formålet med økonomiaftalens omlægning af de særlige pladser bl.a. er at skabe et mere fleksibelt tilbud til den samme målgruppe, at knytte de særlige pladser tættere til den øvrige psykiatri og at give regionerne mulighed for selv at visitere til pladserne. Dette giver mulighed for at styrke sammenhængene mellem de særlige pladser og de øvrige psykiatriske behandlingstilbud, som patienterne typisk har kontakt til – nemlig intensive psykiatriske sengeafsnit og botilbudsteams. Målet er, at de særlige pladser kan komme til at fungere som en integreret del af et sammenhængende behandlingstilbud, der kan tilpasses patientens varierende behov. Med den ændrede visitation lægges der op til, at de psykiatriske centre i højere grad indtænker de særlige pladser som et behandlingstilbud, de kan henvise til. De får således nye opgaver med hensyn til at sikre, at målgruppen har indlæggelser af en varighed, der muliggør en vurdering af, om patienterne er klar til et længerevarende rehabiliteringsforløb, og i givet fald udrede og stabilisere patienterne, visitere til tilbuddet, motivere patienterne og bidrage til overgangen. Hertil kommer, at de psykiatriske centre fortsat aflaster de særlige pladser ved at kunne overtage behandlingen, hvis en patient i perioder ikke kan opholde sig i de åbne rammer, som de særlige pladser tilbyder.
Alle fem almenpsykiatriske centre har botilbudsteams, som varetager behandling af mange af de patienter, som indgår i målgruppen. Der arbejdes aktuelt på, at botilbud og botilbudsteams i højere grad samarbejder om patienterne, herunder også om sikkerheden for personale og patienter på botilbuddene, bl.a. ved sammen at foretage risikovurderinger. Det vil indgå i vurderingen af, om beboere på botilbud bør indlægges. Med den nye visitation vil botilbudsteamene desuden blive involveret i vurderingen af, om patienter vil kunne have gavn af behandling på de særlige pladser, ligesom de med deres kendskab til patienterne kan hjælpe med at motivere dem til en sådan længerevarende rehabiliterende indlæggelse. Når en patient skal udskrives fra De Særlige Pladser, skal der ligeledes ske en involvering af botilbudsteamene med henblik på at skabe en mere glidende overgang, hvor der under indlæggelsen etableres kontakt til såvel det fremtidige behandlingstilbud som til botilbud og andre sociale tilbud i kommunerne (herunder evt. rusmiddelbehandling).
Administrationen vurderer således, at de lidt færre særlige pladser kombineret med det beskrevne tættere samarbejde med de øvrige psykiatriske centre (intensive senge og botilbudsteams) vil være en fordel, da det vil give et mere fleksibelt og sammenhængende behandlingstilbud . I scenarie 3 og 5, hvor de særlige pladser vil ligge på en matrikel med andre psykiatriske sengeafsnit, så vil de færre pladser ikke have betydning for driftseffektiviteten og sikkerheden for personalet.
Scenarie 1: 23 særlige pladser på Frederikssund-matriklen og aflastningsmulighed med én intensiv seng på hvert af de fem psykiatriske centre
Fordele
Ulemper:
For fremadrettet at have den tilstrækkelige bemanding og sikkerhed på Frederikssund-matriklen vil der være en fast årlig merudgift til det faste personale i størrelsesorden 6 mio. kr. ved at bibeholde afsnittene i Frederikssund. Derudover er der aktuelt merudgifter til speciallæger i vagt på 4 mio.kr. Samlet er merudgifterne således ca. 10 mio. kr. årligt. Hertil kommer aktuelt udgifter til yderligere sikkerhed ved brug af G4S, som i 2022 var i størrelsesordenen 3,7 mio.kr. Disse merudgifter har ikke udsigt til at ophøre. Samlet vil der således skulle tilføres 14-15 mio. kr. årligt for at kunne fastholde tilbuddet i Frederikssund.
Scenarie 3: Flytning af 23 særlige pladser til Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej), aflastningsmulighed med én intensiv seng på hvert af de fem psykiatriske centre, og fusion af to rehabiliteringsafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup samt kapacitetsændring vedr. rehabiliteringspladserne.
Scenariet indebærer en fusion af Psykiatrisk Center Glostrups 13 rehabiliteringssenge med Psykiatrisk Center Ballerups 12 rehabiliteringssenge kombineret med en omlægning af 13 senge til dagpladser. Hermed samles fagligheden indenfor rehabiliteringsbehandlingen under én samlet ledelse på én matrikel. Omdannelsen af 13 rehabiliteringssenge til dagpladser vil skabe et mere gradueret behandlingstilbud, hvor udslusningen kan ske gradvist. Dette er tanker, som tidligere har været fremført af afsnittene selv. Da belægningsprocenterne i dag er relativt lave for begge rehabiliteringsafsnit vil en lukning af 13 senge ud af 25 ikke nødvendigvis reducere det antal rehabiliteringspatienter, der kan behandles under indlæggelse, med over 50%. Med en højere belægningsprocent vil noget af kapacitetstabet kunne hentes hjem. Dertil kommer, at dagbehandling vil kunne gøre mange af indlæggelserne kortere. Scenariet sikrer samlet set en bedre personaleanvendelse på rehabiliteringspladserne, bedre økonomi, samlet ledelse og faglighed, samtidig med, at der frigøres bygningsmæssig kapacitet på Psykiatrisk Center Glostrup til flytning af De Særlige Pladser fra Frederikssund.
Frigørelsen af 11 sengepladser i bygning 6 på Brøndbyøstervej og indretning af to sengeafsnit på matriklen giver mulighed for en samlet kapacitet på 23 særlige pladser. Den resterende kapacitet vil kunne realiseres ved istandsættelse og udvidelse af afsnittet i bygning 4.1. De to sengeafsnit vil ligge i umiddelbar sammenhæng i den vestlige ende af matriklen. Placeringen muliggør gode udendørsarealer og etableringen af en sluse, hvormed adgangen til matriklens øvrige afsnit kan reduceres i perioder. De samlede etableringsomkostninger på Brøndbyøstervej vurderes på det foreliggende grundlag at være imellem 21-25 mio. kr.
Fordele:
Ulemper:
Scenarie 5 : Flytning af 23 særlige pladser fra Frederikssund til Psykiatrisk Center Ballerup, og aflastningsmulighed med én intensiv seng på hvert af de fem psykiatriske centre og fusion af to rehabiliteringsafsnit på Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej) samt kapacitetsændring vedr. rehabliteringspladserne.
Scenariet er det omvendte af scenarie 3, hvor 23 særlige pladser i stedet flytter til Psykiatrisk Center Ballerup, og der sker en fusion af rehabiliteringsafsnittene på Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej). Der vil med flytningen af rehabiliteringsafsnittet blive frigjort 12 sengepladser på Ballerup-matriklen. Der frigøres således samlet 16 sengepladser på Ballerup-matriklen, inkl. fire sengepladser for døve, som vil kunne anvendes til indflytning af De Særlige Pladser. Baggrunden er ligesom under scenarie 3 et ønske om at samle fagligheden indenfor rehabiliteringsbehandlingen under én samlet ledelse på én matrikel. Desuden foreslås det, at 12 rehabiliteringssenge omdannes til dagpladser. Dette vil som i scenarie 3 skabe et mere gradueret behandlingstilbud, hvor udslusningen kan ske gradvist og de samme betragtninger i forhold til kapacitetsudnyttelsen af pladserne gør sig gældende.
På matriklen på Brøndbyøstervej skal der foretages mindre bygningsmæssige tilpasninger for at få etableret dagfunktionen i nær tilknytning til eksisterende rehabiliterings- og træningsfaciliteter. Dagfunktionerne kan indplaceres i det nuværende rehabiliteringsafsnit.
Der er et opmærksomhedspunkt ift., at personalet på rehabiliteringsafsnittet på Ballerupmatriklen vil skulle skifte arbejdsadresse. Døveafsnittet ligger i samme bygning, som rehabiliteringsafsnittet på Psykiatrisk Center Ballerup og afsnittene deler vagt-/døgnbemanding. En flytning af afsnittet vil derfor medføre udfordringer ved bemanding af døveafsnittet (4 sengepladser).
For at give plads til De Særlige Pladser vil døveafsnittet samtidig skulle omplaceres til et andet alment sengeafsnit, hvilket vil være mindre velegnet end nuværende. Samtidig med dette vil den ordinære sengekapacitet dermed blive reduceret med 4 sengepladser.
Administrationen undersøger, hvorvidt dele af den resterende kapacitet vil kunne realiseres ved at flytte pavillonen fra Frederikssund. Indplacering af hele eller dele af pavillonen kræver godkendelse ved byggetilladelse hos Ballerup Kommune. Muligheden er dog endnu ikke afklaret.
Det er i øvrigt et usikkerhedspunkt, at pavilloner som midlertidige bygninger normalt kun godkendes for en 5-6-årig periode, hvorefter der kan skulle ske forbedringer i henhold til efterfølgende ændringer i bygningsreglementet, hvis byggetilladelsen skal forlænges. Pavillonen er derfor en tidsbegrænset løsning, medmindre kommunen kan give byggetilladelse som et mere varigt modulbyggeri, hvis der gennemføres en opgradering af pavillonen. Om kommunen kan godkende på den ene eller den anden måde, er som nævnt ikke afklaret. Rokaden forudsætter istandsættelse samt opstilling og tilslutning af pavillonnen til de nuværende bygninger, som vurderes at koste i størrelsesordenen 11 mio. kr. I beløbet er medregnet opgraderinger til seneste regler i bygningsreglementet samt reetableringsudgifter i Frederikssund. Der er ikke planlagt med en alternativ løsning i Ballerup, såfremt det viser sig, at en flytning af pavillonen ikke er mulig.
Fordele:
Ulemper:
Administrationen anbefaler valg af scenarie 3
En fortsat placering i Frederikssund vil være vanskelig og dyrt døgnet rundt at kunne mønstre en bemanding, der giver den tilstrækkelige sikkerhed i en alarmsituation. Generelt bør funktioner i regionen, henset til økonomi og knaphed på sundhedsfagligt personale, drives så bemandingseffektivt som muligt, hvilket sikres i scenarie 3 og 5. Endvidere sikres en forbedret sikkerhedssituation i de to scenarier, idet der er andre sengeafsnit, som kan hjælpe ved alarmer. I valget imellem de to scenarier anbefaler administrationen scenarie 3, hvilket særlig er begrundet i:
Administrationen vil tilrettelægge den fremtidige organisering af De Særlige Pladser på baggrund af det politisk besluttede scenarie.
Risici ved de forskellige scenarier er beskrevet under ulemper i sagsfremstillingen og i vedlagte notat. Alle tre scenarier bygger på den forudsætning, at henholdsvis de særlige pladser og de to rehabilteringsafsnit, som er i spil, skal placeres på samme matrikel. Formålet er at sikre en fælles høj faglig kvalitet for patienerne, at der kan etableres en bredere vifte af tilbud/faciliteter til patienterne på de særlige pladser, og at patienterne kan have adgang til de samme faciliteter.
Der blev på møde i social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023 udtrykt bekymring for, at en stor koncentration af personer med alvorlige sociale problemer, herunder misbrugsproblemer, kan virke selvforstærkende. Der blev i den forbindelse spurgt ind til konsekvenserne af en placering af De Særlige Pladser i nærhed af fx social psykiatriske botilbud/herberger. Både Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrups matrikel på Brøndbyøstervej ligger i dag umiddelbart op til socialpsykiatriske botilbud. I Ballerup ligger det socialpsykiatriske botilbud Skovvænget på samme matrikel. I Brøndby er det socialpsykiatriske botilbud Lunden nærmeste nabo. Region Hovedstadens Psykiatri kan bekræfte, at der på psykiatriske centre og botilbud er udfordringer med stoffer, og at der er et vedholdende fokus på at undgå handel og indtag. Men man har ikke grundlag for at af- eller bekræfte, at fysisk nærhed forstærker problemstillingerne.
En flytning af De Særlige Pladser (scenarie 3 og 5) er begrundet i et ønske om at forbedre sikkerhedssituationen ved placering på matrikler, hvor der er andre sengeafsnit, som kan hjælpe i forbindelse med alarmer. Der gøres dog opmærksom på, at en flytning ikke løser alle sikkerhedsproblemer. Fx har der de sidste fire år i gennemsnit været ca. seks årlige anmeldelser af arbejdsskader som følge af vold på De Særlige Pladser. Det kan derfor overvejes på De Særlige Pladser at afprøve nogle af de initiativer, der foreslås i den kommende handleplan for sikkerhed i psykiatrien. Det kan fx være en sikkerhedsvagt/tryghedsvagt.
I forbindelse med funktionsflytninger ses ofte, at en del af medarbejderne ikke flytter med deres afsnit til en ny fysisk placering. Det medfører risiko for for tab af viden og kompetencer på kort sigt, hvilket vil betyde et større eller mindre fald i kapacitet, som gradvist skal genopbygges.
I forhold til flytningen af pladserne fra Frederikssund vil der skulle planlægges med en overgangsperiode, indtil de nye fysiske rammer står klar. I en sådan fase vil det være en fordel, at afsnittene ligger på samme center. Det muliggør, at man genopbygger afsnittene efter tur og ikke parallelt, som det typisk ville ske, hvis der var to centre, som havde delt ansvaret for de særlige pladser.
Samtidig er et perspektiv på længere sigt, at funktioner bør drives så bemandingseffektivt som muligt, da kompetencer og viden på sigt vil oparbejdes. Dette perspektiv forstærkes af den aktuelle arbejdsudbudsudfordring, hvor det bl.a. kan være problematisk at sikre den nødvendige bemanding – særligt i ferieperioder.
Med økonomiaftalen for 2024 omlægges Region Hovedstadens nuværende 42 særlige pladser til 28 pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe. Der er fra statens side indregnet synergieffekter i den nye ordning, hvorved pris pr. seng er forudsat falde fra 2,2 mio. kr. til lige under 2,0 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på 5-6 mio. kr. Omvendt vil reduktionen af antallet af pladser i Frederikssund (scenarie 1) fjerne stordriftsfordelene. For at imødegå reduceret sikkerhed og tryghed på en mindre matrikel med begrænset personalefremmøde om natten og delvist om aftenen, vil der være behov for en årlig tilførsel på op mod 15 mio. kr.
Nedenfor er opsummeret de økonomiske konsekvenser af de tre scenarier:
Flytning af De Særlige Pladser fra Frederikssund til Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej) m.m. (Scenarie 3), som administrationen indstiller, vil blive udgiftsneutral på driften. De bygningsmæssige tilpasninger vurderes at afstedkomme engangs-/etableringsudgifter imellem 21-25 mio. kr.
Det bemærkes, at der til implementering af den nye ordning i aftalen ikke er afsat anlægsramme eller budget til merudgifter til drift, heller ikke i Region Hovedstadens Budget 2024. Merudgifterne til anlæg og drift vedrørende de forskellige scenarier vil skulle afholdes via omprioriteringer indenfor Region Hovedstaden Psykiatris budgetramme.
Administrationen anbefaler i så fald indstillingen tiltrædes, at Region Hovedstaden finansierer mellem halvdelen og to tredje del af engangs-/etableringsudgiften og Region Hovedstadens Psykiatri den resterende del. Tiltrædes indstillingen vil anlægsrammen blive overskredet.
Administrationen har tilrettelagt en proces for involvering de medarbejdere, som scenarierne berører. Forud for udsendelse af mødesagen til social- og psykiatriudvalgets møde den 21. november 2023 blev der den 14. november 2023 afholdt et ekstraordinært VMU-møde og ekstraordinære LMU-møder på henholdsvis Psykiatrisk Center Nordsjælland, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrup samme dag.
På møderne i VMU og LMU blev fire scenarier præsenteret, og udvalgene havde mulighed for at drøfte og kommentere på dem, ligesom de fik mulighed for at fremkomme med forslag til justeringer og eftersende skriftlige høringssvar. Der var ligeledes mulighed for at stille spørgsmål til betydningen for de berørte medarbejdere. De skriftlige høringssvar er vedlagt som bilag 4-14, og er tidligere tilsendt social- og psykiatriudvalget.
Kommentarer fra VMU og LMU har indgået i administrationens kvalificering af scenarierne efter mødet i social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023.
Sagen om den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser forelægges til beslutning i social- og psykiatriudvalget den 6. februar 2024, forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
23040235
Bilag 1: Henvisningsmøsnster til De Særlige Pladser
Bilag 2: Notat om mulige fremtidige scenarier for De Særlige Pladser_3001_2024
Bilag 3: Henvendelse Danske Døves Landsforbund vedr. de særlige pladser
Bilag 4: Referat ekstraordinært VMU-møde den 14.11.23
Bilag 5: PCN_ Referat ekstraordinært LMU3 2023-11-14
Bilag 6: PC Ballerup - Ekstraordinært møde 14. november 2023
Bilag 7: PCG_Referat af ekstraordinært LMU3 tirsdag den 14. november 2023
Bilag 8: Høringssvar fra medarbejdere i VMU i Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 9: Høringssvar fra medarbejdere og ledelse på De Særlige Pladser i Frederikssund
Bilag 10: Høringssvar fra medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Bilag 11: Høringssvar fra medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Ballerup
Bilag 12: Høringsvar medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Glostrup
Bilag 14: Høringssvar fra medarbejdere og patienter på afsnit 804 på Psykiatrisk Center Glostrup
Bilag 15: Svar på RR-021 vedr. spørgsmål om De Særlige Pladser stillet af Peter Westermann (F)
Bilag 16: Svar på spørgsmål fra SPU om De Særlige Pladser
Bilag 17: Svar fra Ballerup Kommune
Bilag 19: Spørgsmål om særlige pladser - Randi Mondorf (V)
Bilag 20: Svar på henvendelse fra Peter Westermann om særlige pladser_040324
Bilag 21: Svar på spørgsmål fra Marianne Frederik stillet den 4. marts 2024
Bilag 22: Mail og Bekymringsskrivelse - Fremtiden for De Særlige Pladser DSP i Psykiatrien fra DSR
Bilag 23: Bekymringsskrivelse fra socialpædagogerne Nordsjælland
Bilag 24: Henvendelse fra FOA i Region Hovedstaden vedr. de særlige pladser
Bilag 25: ÆF fra F-Ø-D-O til punkt 6 – Fremtidig organisering af De Særlige Pladser
Bilag 27: Svar på spørgsmål om særlige pladser fra Peter Westermann (F) den 8. marts 2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Enhedslisten (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag:
”at fonden kontaktes med henblik på at afsøge muligheden for at fonden dækker ekstraudgifterne knyttet til donationen.”
Jacob Rosenberg (C) erklærede sig inhabil i afstemning af ændringsforslaget og forlod lokalet.
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: Ø (5), i alt 5.
Imod stemte: A (8), B (5), C (9), D (1), F (3), O (1) og V (4), i alt 32.
Undlod at stemme: 0.
I alt 37.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Jacob Rosenberg (C) deltog i afstemning om sagens indstilling.
Formanden satte herefter sagens indstilling til afstemning:
For stemte: A (8), B (4), C (10), D (1), F (3), O (1), V (4), Ø (5) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 38.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 38.
Indstillingen var herefter godkendt.
Susanne Due Kristensen (A), Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Peter Westermann (F), Bergur Løkke Rasmussen (M), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Enhedslisten (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag:
”At fonden kontaktes med henblik på at afsøge muligheden for at fonden dækker ekstraudgifterne knyttet til donationen.
Motivation:
Denne sag skriver sig ind i rækken af sager, hvor fondsdonationernes størrelse viser sig utilstrækkelige. Det betyder, at fondenes donationer ikke blot er styrende inden for udviklingen på et enkelt område, men samtidigt medfører nedprioritering af andre udviklingsområder, øget pres på det allerede pressede personale eller forringet service for andre patientgrupper. Vi tillægger ikke fondene intention om disse konsekvenser, og mener de skal have mulighed for at fuldbyrde donationen.”
Jacob Rosenberg (C) erklærede sig inhabil i afstemning af ændringsforslaget og forlod mødelokalet.
Første næstformanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: Ø (2), i alt 2.
Imod stemte: A (2), B (2), C (2), D (1), F (1) og V (1), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Jacob Rosenberg (C) deltog i afstemning om sagens indstilling.
Første næstformanden satte sagens indstilling til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), D (1), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 12.
Imod stemte:
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
I 2022 modtog Herlev og Gentofte Hospital en donation på 36 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden (godkendt i regionsrådet den 23. august 2022) til indkøb og etablering af en ny cyklotron som supplement til den eksisterende ca. 17 år gamle cyklotron.
Der er siden opstået behov for en budgetforøgelse på 6,0 mio. kr. til finansiering af merudgifter bl.a. på grund af ændrede forudsætninger i projektet og stærkt forøgede markedspriser på byggeri. Der er derudover behov for forhåndsgodkendelse af medfinansiering på op til 4,3 mio. kr. fra Herlev og Gentofte Hospital ved yderligere konstateret behov.
Med denne sagsfremstilling indstilles godkendelse af merudgifter på op til 12 mio. kr. i forhold til den oprindelige sag om fonsdonation på 36 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden til anskaffelse og opførelse af en ny cyklotron på Herlev Hospital.
Det drejer sig om merudgifter på op til 10,3 mio. kr. på anlæg, som følge af øgede udgifter i forbindelse med donationen. Herudover indstilles det, at projektbidraget på 1,7 mio. kr. afholdes inden for Center for Ejendommes driftsramme. Godkendes indstillingen udgør det samlede projekt herefter i alt 48,0 mio. kr.
Cyklotrondonationen på de 36 mio. kr. består dels af et indkøb af selve cyklotronen (12 mio. kr.) og dels etablering af underjordiske fysiske rammer med tilhørende tekniske installationer (24 mio. kr.). Efter udbuddet i 2023 har leverandøren stillet nye krav til de fysiske rammer og installationen. Bl.a. er de underjordiske kvadratmetre øget fra 85 m2 til 104 m2, og kravene til strålebeskyttelse og sikkerhed er ligeledes øget. Samlet betyder disse udgifter og krav en forøgelse af anlægsudgiften til indkøb og installation på 6,0 mio. kr. Dette beløb indstilles indarbejdet i det tekniske investeringsbudget 2025-2028.
Udover leverandørens krav er markedspriserne for byggeri stærkt forøgede siden fondsansøgningen blev udarbejdet. Det betyder, at det oprindelige budget til uforudsete udgifter (UFO) er disponeret inden for det ordinære budget. Derfor er det nødvendigt at sikre medfinansiering til øgede anlægsudgifter med op til 4,3 mio. kr. for at styrke projektets økonomi i forhold til uforudsete udgifter. Bl.a. er Center for Ejendomme opmærksomme på, at der er risiko for forurenet jord i området samt risiko i forbindelse med nogle store eksisterende fundamenter, der skal skæres væk.
Samlet betyder disse yderligere udgifter og krav en mulig forøgelse af anlægsudgiften til uforudsete udgifter på op til 4,3 mio. kr., som finansieres af Herlev og Gentofte Hospital.
I alt indeholder nærværende sagsfremstilling yderligere anlægsudgifter for op til i alt 10,3 mio. kr., hvoraf 6 mio. kr. indstilles til at blive indarbejdet i det tekniske investeringsbudget 2025-2028 samt udgifter til afholdelse af projektbidrag for i alt 1,7 mio. kr., der afholdes inden for Center for Ejendommes driftsramme.
Denne sagsfremstilling vurderes ikke at have konsekvenser, da projektet er godkendt i tidligere sagsfremstilling.
De forventede merudgifter på op til i alt 12,0 mio. kr. indstilles tilvejebragt således:
Yderligere udgifter konstateret i forbindelse med projektet finansieres (deles) ligeligt mellem Herlev og Gentofte Hospital og Center for Ejendomme
Bevillingstekniske konsekvenser:
Med indstillingen i denne sag forventes anlægsprojektet udført med en maksimal projektøkonomi på i alt 48 mio. kr., fordelt med udgifter og indtægter i 2024 og 2025.
Projektøkonomi (beløb i mio. kr.) | 2024 | 2025 | I alt |
| Udgifter | 39,0 | 9,0 | 48,0 |
| Indtægter | -36,0 | -36,0 | |
| Projektøkonomi i alt | 3,0 | 9,0 | 12,0 |
Projektøkonomien opgøres på grundlag af merudgifter og finansieringskilder oplyst i sagsfremstillingen, og viser den maksimale udgiftsramme på i alt 48 mio. kr. for projektets gennemførelse, hvor der indstilles en samlet merudgift på op til 12 mio. kr., i forhold til den oprindelige sag om fondsdonation på 36 mio. kr.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Anne Skriver Andersen / Jens Buch Nielsen
24009374
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Godkendt.
Susanne Due Kristensen (A), Brian Høier (A), Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Dorte Vilhelmsen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden og DTU indgik i 2016 en rammeaftale med henblik på at fremme et tættere samarbejde og en tættere kobling i forhold til forskning, innovation, uddannelse og forskningsbaseret rådgivning. Rammeaftalen blev fornyet i 2020. Parterne blev i foråret 2023 enige om at gennemføre et projekt med henblik på at udarbejde anbefalinger til en intensivering og skalering af dette samarbejde.
Med sagen orienteres om resultatet af dette arbejde, herunder om etableringen af en ny organisatorisk ramme for samarbejdet i form af et Teknisk UniversitetsHospital (TUH).
Et tættere strategisk partnerskab mellem DTU og Region Hovedstaden har til formål at frembringe nye løsninger på de velkendte og voksende udfordringer, sundhedsvæsenet står over for, herunder flere ældre, flere patienter med multisygdom, mangel på personaleressourcer mm.
Partnerskabet vil arbejde for at fjerne procesrelaterede barrierer og samtidig give mulighed for at skalere samarbejdet, udforme store fælles missionsdrevne forskningsprojekter, systematisk løfte det teknisk videnskabelige kompetenceniveau blandt det sundhedsfaglige personale og uddanne flere ingeniører specialiseret i teknologiske løsninger til sundhedsvæsenet. Alt sammen for at opnå bedre sundhed med teknologi til gavn for den enkelte patient, det samlede sundhedsvæsen og samfundet generelt.
Initiativet understøtter således den generelle ambition i regionen om i endnu højere grad at gøre innovation og samarbejde med eksterne aktører om udvikling af nye løsninger til en naturlig del af dagligdagen for ledere og medarbejdere på regionens hospitaler, virksomheder og centre. En dagsorden som også er afspejlet i Life Science Rådets anbefalinger til regeringens næste strategi for life science. Det Tekniske UniversitetsHospital (TUH) kan dermed blive en af flere platforme til at accelerere bevægelsen i forhold til strategiske pejlemærker om fx arbejdskraftfrigørende løsninger, udvikling af det nære sundhedsvæsen, bæredygtighed mv.
Arbejdet med at forberede et fornyet og styrket strategisk partnerskab mellem DTU og Region Hovedstaden til gavn for patienterne og sundhedsvæsenet er i sin afsluttende fase. De nedsatte arbejdsgrupper afleverede primo december 2023 deres anbefalinger til etableringen af samarbejdet, og styregruppen har efterfølgende godkendt en rapport med hovedanbefaling og øvrige anbefalinger. Resume af anbefalinger i rapporten er vedlagt som bilag 1.
Rammeaftale og vedtægt for TUH
Hovedanbefalingen fra styregruppen er pr. 2. kvartal 2024 at etablere et teknisk universitetshospital navngivet Technical University Hospital of Greater Copenhagen som organisatorisk ramme for partnerskabet. På dansk er navnet Det Tekniske UniversitetsHospital (TUH).
Hovedanbefalingen er omsat til vedlagte vedtægter (bilag 2) og rammeaftale (bilag 3).
Vedtægterne beskriver organiseringen af TUH (bestyrelse, Academy for Technology in Health mv.). Rammeaftalen rummer desuden afsnit om bl.a. den digitale løsning (hjemmeside), der skal understøtte samarbejdet, fælles ansættelser og andre eksempler på samarbejdsformer samt adgang til og vilkår for brug af parternes udstyr og faciliteter.
Ad bestyrelsen for TUH
TUH rummer en bestyrelse, der står for den strategiske udvikling af samarbejdet. Bestyrelsen består af følgende medlemmer:
DTU: (4 medlemmer)
Region Hovedstaden: (4 medlemmer)
Københavns Universitet tilbydes plads i bestyrelsen som observatør med taleret. På samme måde som DTU for nylig har fået en sådan plads i bestyrelsen for Københavns Universitetshospital.
Amager og Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital anmodes om hver at udpege et bestyrelsesmedlem for det første 2-årige rul.
Ad organisering af Academy for Technology in Health
Som administrativ og akademisk drivkraft rummer TUH desuden et Academy for Technology in Health med to faglige ledere, koordinerende professorer, koordinerende uddannelsesansvarlige og en række støttefunktioner, der skal sikre smidige processer og facilitere samarbejde på tværs.
De faglige ledere for akademiet har til opgave at varetage opgaven med faglig ledelse af støttefunktionerne og koordinering af samarbejdet. De faglige ledere er to akademiske ansatte forankret hos hver part med fælles ansvar for at løfte samarbejdet. De allokeres hver med op til 50 pct. af deres tid initialt.
Øvrige anbefalinger
Hovedrapporten rummer ud over hovedanbefalingen om etablering af TUH en række anbefalinger og forslag til virkemidler inden for fire genstandsfelter:
Disse anbefalinger er resumeret i bilag 1 og indgår i det videre arbejde for TUH’s bestyrelse og ledelsen af TUH’s akademi, således at de kan tage stilling til, hvilke anbefalinger der arbejdes videre med, og i hvilken takt de implementeres.
Med tiltrædelse af indstillingen etableres det styrkede samarbejde pr. 1. april 2024.
Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke umiddelbart særlige risici.
Behovet for ressourcer til at drive TUH er anslået til 8-10 årsværk, som deles ligeligt mellem DTU og Region Hovedstaden.
Det forudsættes, at opgaverne generelt løses af de stabsfunktioner, hvor de mest naturligt hører hjemme.
Nogle opgaver forudsættes løftet af koncerncentrene, særligt Center for HR og Uddannelse (HR- /uddannelsesopgaver), Center for Sundhed (samarbejde om ledelsesbetjening og om regional innovationskoordinering) og Center for IT og Medicoteknologi (IT-arbejdsgruppe). Disse stabsfunktioners bidrag til TUH afhænger af, hvilke opgaver der skal løses hvornår og vil efter godkendelse af vedtægter og rammeaftalen blive drøftet på bilaterale møder mellem stabsfunktioner i Center for Ejendomme, Center for HR og Uddannelse, Center for IT og Medicoteknologi, Center for Sundhed, på Rigshospitalet og evt. i Center for Økonomi mhp. endelig afklaring i akademiet. Koncerncentrene udtrykker generel velvilje til at bistå med opgaven, dog med forbehold for ressourcetræk og opgavernes omfang.
De enkelte hospitaler, der benytter sig af partnerskabet, vil også skulle bidrage til støttefunktionerne, hvor det naturligt hører hjemme, fx i regi af egne HR-funktioner eller innovationsfunktioner. Nogle af dem vil måske også bidrage til at løfte andre opgaver i akademiet. Det afklares ligeledes efter godkendelsen.
Det forudsættes, at stabsopgaverne indtil videre prioriteres inden for den eksisterende ramme. På længere sigt vurderes der at være behov for at tilføre ressourcer til især a) HR/uddannelsesområdet og b) processtøtte til fælles forskning og innovation. Det overdrages til TUH-bestyrelsen at tage stilling til, i hvilket omfang og i hvilken takt der eventuelt skal søges om tilførsel af nye lønmidler for at løfte opgaverne og realisere ambitionerne med partnerskabet. Der kan i den forbindelse evt. blive behov for at prioritere ressourcer i budget 2025 eller 2026 til opgaverne.
Rigshospitalet er indstillet på initialt at levere en del af ressourcerne til ledelsesbetjening samt processtøtte og øvrige stabsfunktioner.
Rigshospitalet er ligeledes indstillet på initialt at allokere den faglige leder, som regionen skal stille med.
Kommunikation om det styrkede samarbejde vil i finde sted i forlængelse af underskriftceremoni på DTU af hhv. rammeaftale og vedtægt ved regionsrådsformand Lars Gaardhøj og rektor på DTU Anders O. Bjarklev d. 13. marts 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
Charlotte Hosbond/Nadja Ausker
24010814
Bilag 1: Bilag 1 Opsummering af anbefalinger_18_01_2024
Bilag 2: Bilag 2 TUH vedtægter 27_01_2024
Bilag 3: Bilag 3 Rammeaftale Region H og DTU 17_01_2024 final
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (8), C (9), D (1), F (4), O (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 34.
Imod stemte: B (5), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 39.
Indstillingen var herefter godkendt.
Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
“Radikale Venstre ønsker at reservere midlerne til regionens videre udvalgsarbejde med erhvervsuddannelserne. Radikale Venstre ser desuden ikke et behov for flere konsulentrapporter på området.”
Susanne Due Kristensen (A), Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Benedikte Kiær (C ), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), C (3), D (1), F (1), O (1), V (1) og Ø (2), i alt 12.
Imod stemte: B (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
“Radikale Venstre ønsker at reservere midlerne til regionens videre udvalgsarbejde med erhvervsuddannelserne. Radikale Venstre ser desuden ikke et behov for flere konsulentrapporter på området.”
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 5. februar 2024:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), O (1), Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: B (1), i alt 1.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 11.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Administrationen præsenterer årligt publikationen Uddannelse i tal for udvalget med relevant uddannelsesstatistik for Region Hovedstaden. Udvalget for trafik og regional udvikling fik senest en status for uddannelse i tal den 25. april 2023. Erfaringer fra de andre regioner viser, at et uddybet datagrundlag dels er med til at afklare, hvor der særligt er udfordringer, og dels skaber et godt afsæt for konkrete samarbejder og indsatser. Derfor foreslår administrationen, at arbejdet med at lave rapporten i årene 2024-2026 udlægges til et eksternt konsulenthus. Administrationen foreslår, at der udmøntes samlet op til 0,8 mio. kr. afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til udarbejdelse af tre rapporter.
Regionsrådet godkendte på deres møde d. 30. januar 2024 kommissoriet for det midlertidige politiske udvalg om erhvervsuddannelser. For at understøtte udvalgets arbejde, foreslår administrationen, at der i 2024 udarbejdes et særtema i rapporten om uddannelse i tal, som omhandler manglen på faglærte.
Regionsrådet afsatte i budget 2021 4,3 mio. kr. årligt i årene 2021-2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte.
Region Hovedstaden har i den regionale udviklingsstrategi fokus på at få flere kompetencer til den grønne omstilling og velfærdssektoren, herunder særligt faglærte kompetencer, som der er stor mangel på. Samtidigt er der i strategien også et fokus på uddannelsesdækningen, ligesom at regionen har en myndighedsopgave, der vedrører den geografiske placering af uddannelsesudbud og kapaciteten på det enkelte gymnasium.
For at sikre et datagrundlag for arbejdet med at udvikle indsatser på områderne, vil administrationen i samarbejde med eksterne få udarbejdet en rapport årligt de kommende tre år med de vigtigste data på området. Rapporten vil træde i stedet for den rapport om uddannelse i tal, som administrationen årligt har præsenteret for udvalget. Det foreslås endvidere, at rapporten har et årligt særtema inden for et aktuelt emne, som er relevant ift. fokusområderne i den regionale udviklingsstrategi.
Rapporterne skal understøtte administrationens arbejde med at udvikle effektfulde indsatser, fx for at øge rekrutteringen til erhvervsskolerne. Herudover vil rapporternes data om demografiske fremskrivninger og geografi understøtte regionens myndighedsopgave med uddannelsesdækning og kapacitet på de gymnasiale uddannelser. Rapporterne bliver offentliggjort på regionens hjemmeside, og vil blive brugt til at styrke samarbejdet med relevante aktører fx uddannelsesinstitutioner og kommuner.
Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at udlægge opgaven til et eksternt konsulenthus, da rapporterne vil kræve særtræk fra fx Danmarks Statistik, som regionen ikke er i besiddelse af. Prisen er estimeret på baggrund af erfaringer fra andre regioner, og dækker udarbejdelsen af 3 rapporter. Se bilag 1 for eksempel på en lignende rapport fra Region Sjælland.
Rapporten vil omfatte en række data om regionens demografi og uddannelser opdelt i forskellige temaer, herunder:
a) Region Hovedstaden i tal: præsentation af demografien i regionen opdelt på bl.a. kommuner, alder, uddannelsesniveau og fremskrivning af årgangsstørrelserne blandt unge.
b) De unge i uddannelsessystemet: præsentation på tværs af uddannelsessystemet i regionen, herunder bl.a. andelen der gennemfører en ungdomsuddannelse, ansøgere til ungdomsuddannelserne, andel der vurderes uddannelsesparate, uddannelsesniveauet 10 år efter 9. klasse, unge der ikke er i job/uddannelse.
c) Gymnasiale uddannelser: nærmere præsentation af data for de gymnasiale uddannelser, bl.a. optagelseskapacitet og elevfordeling, frafald, overgang til kompetencegivende uddannelse.
d) Erhvervsuddannelser: nærmere præsentation af data for erhvervsuddannelserne, bl.a. tilgangen til grundforløb, overgangen til hovedforløb, frafald, lærepladssøgende.
e) Forberedende Grunduddannelse (FGU): nærmere præsentation af data for FGU, bl.a. tilgang, frafald, overgang til job/uddannelse, trivsel.
f) Særtemaer kan tilføjes rapporten. I 2024 foreslås det, at særtemaet vil omhandle behovet for faglærte kompetencer, der skal bruges til at løse den grønne omstilling samt faglærte kompetencer til velfærdssektoren. Fremtidige særtemaer kan f.eks. omhandle kapacitetsbehovet på gymnasiale uddannelser.
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes op til 0,8 mio. kr. til udarbejdelse af tre rapporter om uddannelse i tal og erhvervsuddannelser, og administrationen vil umiddelbart herefter igangsætte arbejdet med at udarbejde et udbud, så der kan indgås en rammeaftale med en relevant ekstern leverandør.
Op til 0,8 mio. kr. af budgetmidler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte på budgetaftalen for 2023, vil blive brugt til en rammeaftale med et konsulentbureau, som skal udarbejde rapporter om uddannelse i tal de kommende 3 år. Der vil i 2024 være et særtema om manglen på faglært arbejdskraft, som skal understøtte arbejdet i det midlertidige politiske udvalg om erhvervsskoler.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1. | Center for regional udvikling | Op til 0,8 mio. kr | 1 år | 0,8 mio. kr. fra Fremtidens Faglærte afsat i budgetaftale 2021 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 5. februar 2024, forretningsudvalget d. 5. marts 2024 og regionsrådet 12. marts 2024.
En senere sag om uddannelse i tal forelægges det midlertidigt politiske udvalg om erhvervsuddannelser maj 2024 og udvalget for trafik og regional udvikling august 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24002658
Bilag 1: uddannelsesanalyse-2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Godkendt.
Susanne Due Kristensen (A), Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. februar 2024:
Anbefalet.
Administrationen har i 2022-2023 udført en indledende undersøgelse af forureningen fra det tidligere stålvalseværk og dets slaggedeponier i Frederiksværk. Midlerne til undersøgelsen kom fra staten som en del af den engangsbevillig, regionerne fik i 2020 til undersøge af 400 risikogrunde på landsplan. Undersøgelsen viser, at der er områder, hvor afdækningen af deponierne, der er etableret af det tidligere stålvalseværk, er nedbrudt. Undersøgelsen viser også, at der kan være en risiko for, at PFAS og fenoler spredes til Roskilde Fjord.
For at kunne belyse risikoen i forhold til vandmiljøet i fjorden nærmere er der behov for yderligere undersøgelser af, om forureningen spredes til fjorden og i så fald hastigheden og omfanget heraf.
Miljøministeren har den 1. februar 2024 orienteret miljøordførerne i Folketinget om, at der i foråret 2024 forventes at blive indledt forhandlinger mellem staten og regionerne om midler til den videre indsats i forhold til vandmiljøet. I lyset af at forhandlingerne er nærtforestående, anbefaler administrationen, at de yderligere undersøgelser af forureningen fra det tidligere stålvalseværk igangsættes nu, og at midlerne til undersøgelserne i første omgang tages fra de midler, der er afsat til undersøgelse af grundvandet.
Miljø- og klimaudvalget modtog den 14. februar 2024 et notat med orientering om sagen.
På miljø- og klimaudvalgets møde den 20. marts 2024 vil udvalget blive præsenteret for en orientering om mulige udfald af de yderligere undersøgelser.
Administrationens indledende undersøgelse af forureningen fra det tidligere stålvalseværk viser, at grundvandet tæt på fjorden er forurenet med en lang række miljøfarlige stoffer – også stoffer, der ikke tidligere er undersøgt for, herunder PFAS.
Undersøgelsen er gennemført efter et koncept, der er fastlagt af Miljøstyrelsen, hvor vandprøver fra selve fjorden ikke skulle analyseres. Risikoen i forhold til vandmiljøet i fjorden er derfor foretaget ved hjælp af beregninger. Beregningerne viser, at de fleste af de påviste stoffer ikke vurderes at påvirke vandmiljøet i fjorden, men der kan være en risiko for, at PFAS og fenoler kan spredes til fjorden. Den indledende undersøgelse viser også, at der er områder, hvor den afdækning, der er etableret af det tidligere stålvalseværk, er nedbrudt, hvilket på sigt kan øge risikoen for spredning af forurening til fjorden.
De yderligere undersøgelser anbefales igangsat snarest
Administrationen vurderer derfor, at der er behov for yderligere undersøgelser af forureningen for kunne vurdere risikoen i forhold til vandmiljøet i fjorden nærmere. De yderligere undersøgelser forventes at koste omkring 1,5 mio. kr. Desuden anbefaler administrationen, at de yderligere undersøgelser af forureningen og risikoen i forhold til fjorden igangsættes snarest. Anbefalingen skal ses i lyset af, at
Indsatsen i forhold til vandmiljøet er ikke en del af den politisk vedtagne Jordplan, da regionerne endnu ikke har fået penge til at løse denne opgave. I forbindelse med engangsbevillingen til de indledende undersøgelser blev det aftalt, at den videre indsats overfor vandmiljøet skulle forhandles i 2023. Her skulle staten og regionerne bl.a. drøfte behovet for og finansieringen af yderligere undersøgelser og afværge, men drøftelsen kom ikke i gang som planlagt. Administrationens anbefaling betyder derfor, at midlerne til de yderligere undersøgelser i første omgang skal tages fra de midler, der er afsat til undersøgelse af grundvandet. Det vil sige en særlig prioritering i forhold til udkastet til ”Indsatsplan for jordforurening 2024”, der forelægges regionsrådet til endelig godkendelse den 18. juni 2024.
Prioriteringen af yderligere undersøgelser ved det tidligere stålvalseværk vil forventeligt betyde en midlertidig udskydelse af en grundvandsundersøgelse. Hvis staten bevilger midler til opgaven med vandmiljø, vil beløbet til de yderligere undersøgelser af forureningen fra det tidligere stålvalseværk gå tilbage i puljen til grundvandsundersøgelser. Prioritering af de yderligere undersøgelser vil derfor ikke få betydning for opfyldelsen af målene i Jordplanen på langt sigt.
Administrationen skal samtidig understrege, at hvis der sker spredning af forurening til fjorden, vil det skulle afklares, hvordan en afværgeløsning kan se ud. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvad en eventuel afværgeløsning vil omfatte og koste. Afværge af forureningen kan ikke forsvares i regi af Jordplanen, da indsatsen i forhold til vandmiljøet som nævnt ikke er en del af planen.
Indstillingen medfører prioritering af igangsættelse af yderligere undersøgelser af forureningen fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk, og at midler til de yderligere undersøgelser i første omgang tages fra midler, der er afsat til undersøgelse af grundvandet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. februar 2024, forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
22018451
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (8), B (5), F (4), O (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 29.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (9) og D (1), i alt 10.
I alt 39.
Indstillingen var herefter godkendt.
Susanne Due Kristensen (A), Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Line Ervolder (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Første næstformanden satte sagens indstilling til afstemning:
For stemte: F (1), A (2), B (2), V (1) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: D (1), C (3), i alt 4.
I alt 12.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Hovedstadens Letbane godkendte på ekstraordinært interessentskabmøde den 22. juni 2023 et opdateret anlægsbudget, der indebar en forhøjelse af budgettet med 1,1 mia. kr., og hvor en dispensationsansøgning til Transportministeriet om en forlængelse af låneperioden med 10 år blev forudsat imødekommet og lå til grund for de årlige betalinger i langtidsbudgettet. Dette blev godkendt i regionsrådet den 20. juni 2023 og blev efterfølgende indarbejdet i regionens Budget 2024-2027.
I efteråret 2023 fik ejerkredsen bag Hovedstadens Letbane imidlertid afslag på ansøgningen om en forlængelse af tilbagebetalingsperioden for lånene. Derfor har Hovedstadens Letbane udarbejdet et alternativt scenarie for tilbagebetaling af gælden. Det reviderede langtidsbudget og den ændrede tilbagebetalingstid for anlægget af Hovedstadens Letbane skal behandles på selskabets årlige interessentskabsmøde den 4. april 2024.
Efterfølgende skal Region Hovedstadens betalingsaftale med Hovedstadens Letbane I/S vedrørende regionens tilbagebetaling af gælden opdateres. Udkast til aftalen er vedlagt som bilag 1.
Hovedstadens Letbane har i sommeren 2023 opdateret langtidsbudgettet på baggrund af ændrede finansieringsforudsætninger, et nyt anlægsbudget, en ny passagerprognose og et nyt driftsbudget. Samlet set blev anlægsbudgettet forøget med 1,1 mia. kr., svarende til en stigning på 13 pct. ift. det oprindelige budget.
Letbanens økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af banen), driftsrelaterede anlægsomkostninger (f.eks. køb af tog, kørestrømsmaster osv.), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter. Langtidsbudgettet og de tilhørende årlige afdrag har oprindeligt været planlagt efter, at selskabet skulle være gældfrit i 2059.
For at sikre at de årlige afdrag til letbanen fortsat kunne rummes inden for kommunernes og regionens økonomi efter budgetstigningen, henvendte ejerkredsen sig til Transportministeren med ønske om at forlænge tilbagebetalingsperioden for lån vedrørende letbanen med 10 år. Transportministeren har givet afslag på dette, hvilket - alt andet lige - vil medføre et forhøjet årligt afdrag fra ejerne på 50 mio. kr. (2023-priser). Derfor har ejerne bedt Hovedstadens Letbane om at beskrive et alternativt scenarie for tilbagebetaling af gælden.
Ændring af langtidsbudget og tilbagebetalingstid
Hovedstadens Letbane har foreslået en model, hvor de enkelte lån optaget til anlægget tilbagebetales over 40 år fra lånoptagelsestidspunktet, dvs. at de vil være betalt tilbage i perioden 2057-2065. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget om anlæg af letbanen (L65, 2013-2014). Lån til reinvesteringer efter 25 år optages derfor i 2050 som et selvstændigt lån, der vil være indfriet i 2072. Modellen er beskrevet i det vedlagte notat fra Hovedstadens Letbane (bilag 2), mens forudsætningerne for langtidsbudgettet og selve langtidsbudgettet er vedlagt som henholdsvis bilag 3 og 4.
Denne model kan i stort omfang afbøde konsekvensen af, at der ikke blev givet dispensation til at forlænge tilbagebetalingsperioden med 10 år. Den årlige forhøjelse af ejernes samlede betaling begrænses med den beskrevne model til 7 mio. kr. (2024-priser) fra 2026. Når der i 2050 optages lån til reinvesteringer, skal ejerne betale 15 pct. i engangsindskud og derefter tilbagebetale resten af lånet med faste årlige ydelser, svarende til den anvendte tilbagebetalingsmodel for den øvrige del af anlægsudgiften. Engangsindskuddet i 2050 vil for ejerne under ét udgøre 171 mio. kr. (2024-priser) og de årlige betalinger fra 2051 vil være 42 mio. kr. (2024-priser).
Økonomisk betydning for Region Hovedstaden
Region Hovedstadens ejerandel af Hovedstadens Letbane udgør 43 pct. For Region Hovedstaden medfører den foreslåede ændring af tilbagebetalingstiden øgede betalinger på ca. 3 mio. kr. (2024-priser) årligt fra 2026 i forhold til ved en forlængelse af tilbagebetalingsperioden med 10 år, som var forventningen i forbindelse med godkendelsen af det reviderede anlægsbudget for Hovedstadens Letbane i juni 2023. Region Hovedstadens engangsindskud til lån vedrørende reinvesteringer i 2050 vil udgøre 73,7 mio. kr. (2024-priser) og den årlige betaling vedrørende reinvesteringerne vil være 17,9 mio. kr. frem til 2072, hvor selskabet som følge af positive driftsresultater vil være gældfrit.
Som følge af forslag til ny betalingsaftale vil regionens samlede tilskud til Hovedstadens Letbane være som i nedenstående tabel:
| År | Anlægsinvesteringer | Driftsrelaterede investeringer | 25-års reinvesteringer | I alt |
| 2026-2049 | 87,7 | 46,6 | 134,2 | |
| 2050 | 87,7 | 46,6 | 73,7 | 207,9 |
| 2051-2056 | 87,7 | 46,6 | 17,9 | 152,1 |
| 2057 | 86,4 | 45,9 | 17,9 | 150,2 |
| 2058 | 86,4 | 45,9 | 17,9 | 150,2 |
| 2059 | 83,2 | 44,2 | 17,9 | 145,3 |
| 2060 | 73,7 | 39,1 | 17,9 | 130,7 |
| 2061 | 71,1 | 37,8 | 17,9 | 126,8 |
| 2062 | 63,5 | 33,7 | 17,9 | 115,1 |
| 2063 | 58,4 | 31,0 | 17,9 | 107,3 |
| 2064 | 24,2 | 12,9 | 17,9 | 55,0 |
| 2065 | 11,4 | 6,1 | 17,9 | 35,4 |
| 2066-2072 | 17,9 | 17,9 |
Afhængigt af hvordan engangsindskuddet til reinvesteringer i 2050 tilvejebringes, kan regionens årlige betalinger øges yderligere fra 2051. Hvis engangsindskuddet lånefinansieres vil der fra 2051 være en yderligere betaling til at dække afdrag og renter.
Tillægget til den gældende betalingsaftale forudsætter interessentskabets godkendelse af det reviderede langtidsbudget og den ændrede tilbagebetalingsprofil på mødet i Hovedstadens Letbane I/S den 4. april 2024.
I 2030 vurderer selskabet igen projektets totaløkonomi og foretager eventuelt justeringer i langtidsbudgettet. Dermed skabes der ro om totaløkonomien for projektet frem til 2030, og næste mulige revision af økonomien sker, når projektet er på den anden side af anlægsfasen. På det tidspunkt har banen været i drift i nogle år og den faktiske passagertilslutning kendes og forventes at være stabil, samtidig med at der er en afklaring om eventuelle voldgiftssager, således at et velunderbygget grundlag for en opdatering af økonomien er til stede.
Ved godkendelse af indstillingspunkterne vil regionsrådsformanden på interessentskabsmødet i Hovedstadens Letbane I/S den 4. april 2024 på regionens vegne tiltræde forslaget om et revideret langtidsbudget og en ændret tilbagebetalingsplan for Hovedstadens Letbane.
Hvis forslaget godkendes af interessenterne, vil Region Hovedstaden efterfølgende tiltræde den opdaterede betalingsaftale, som fremgår af vedhæftede bilag 1 "Tillæg 2 til aftale om betaling af den 18. juni 2014". Regionens årlige betalinger til Hovedstadens Letbane vil fra 2026 ske som beskrevet i sagen.
Hvis indstillingspunkterne ikke tiltrædes, skal der findes en anden model for tilbagebetaling af gælden, således at Hovedstadens Letbane kan sikre et langtidsbudget i balance. De gældende betalingsaftaler med ejerne er ikke opdateret efter budgetforhøjelsen, der blev besluttet medio 2023. Da Hovedstadens Letbane er et interessentskab, hæfter ejerne solidarisk for gælden.
Revidering af langtidsbudgettet og ændringen af tilbagebetalingstiden for Hovedstadens Letbane, som beskrevet i sagen, vil fra 2026 øge regionens årlige afdrag til Hovedstadens Letbane med ca. 7 mio. kr. (2024-priser) sammenlignet med regionens Budget 2024-2027. Denne merudgift vil blive afholdt under budgettet for Regional Udvikling.
Region Hovedstaden skal i 2050 indbetale et engangsindskud på 73,7 mio. kr. (2024-priser) vedrørende reinvesteringer og efterfølgende indbetale yderligere 17,9 mio. kr. (2024-priser) årligt til Hovedstadens Letbane. Model for finansiering af engangsindskuddet skal afklares senest i forbindelse med godkendelsen af Budget 2047-2050, således at der i budgetlægningen tages højde for den økonomiske effekt på regionens samlede budget.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2024 og regionsrådet den 12. marts 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24010058
Bilag 1: Tillæg til betalingsaftale - Regionen
Bilag 3: Forudsætningsark langtidsbudget - januar 2024
Bilag 4: HL Langtidsbudget 2024 - januar 2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Godkendt.
Susanne Due Kristensen (A), Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2024:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 5. februar 2024:
Anbefalet.
Region Hovedstaden har modtaget et høringsbrev fra Movia, som ønsker at indgå en tillægskontrakt med Lokaltog A/S med henblik på at opnå en årlig effektiviseringsgevinst fra 2025 på 10 mio. kr. fordelt ligeligt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Effektiviseringen opnås blandt andet gennem en sammenlægning og flytning af Lokaltog A/S hovedkontor fra Ringsted til Høje Taastrup. Den nuværende placering blev besluttet i forbindelse med fusionen af de to regionale lokaltogsselskaber i 2015.
Region Hovedstaden har modtaget et høringsbrev fra Movia, som ønsker at indgå en tillægskontrakt med Lokaltog A/S. Movias administration vurderer, at der er mulighed for at opnå en årlig effektiviseringsgevinst fra 2025 på 10 mio. kr. fordelt ligeligt mellem de to regioner. Høringsbrev samt bilag er vedlagt som henholdsvis bilag 2 og 3 i denne sag.
Bidraget til effektiviseringen kommer fra tre overordnede kilder:
Movia oplyser, at det ligger inden for rammerne for Lokaltog A/S virke at gennemføre de to første punkter med henblik på at sikre en effektiv drift og udvikling. Til det tredje punkt knytter sig imidlertid en politisk beslutning, da det i forbindelse med regionernes godkendelse af fusionen af Lokaltog A/S i 2015 lå som udgangspunkt, at det nye hovedkontor skulle placeres i nærheden af Østbanen. Regionsrådet godkendte dette på møde den 14. april 2015. Efterfølgende blev det i Movias bestyrelse præciseret, at hovedkontoret skulle ligge i Region Sjælland, og lokationen i Ringsted blev besluttet.
Vedlagte udkast til høringsbrev tilkendegiver en opbakning til indgåelse af tillægskontrakten og forholder sig til alle tre elementer i effektiviseringen, dog mest indgående til punkt 3, som indebærer en ophævelse af den tidligere indgåede aftale mellem regionerne (bilag 1). Vedrørende punkt 1 om ejendoms- og arealsalg bemærkes i svaret, at regionen ønsker, at der trods frasalg af ejendomme som f.eks. stationsbygninger, fortsat skal sikres fokus på passagerernes tryghed i relation til den kollektive trafik. Vedrørende punkt 2 om effektiviseringer af indkøb bemærkes, at regionen forventer, at Movia og Lokaltog løbende effektiviserer deres indkøb og indkøbsprocesser.
I forbindelse med fusionen i 2015 var det vurderingen, at der kunne rekrutteres tilstrækkelig med kvalificeret personale til Lokaltog A/S ved en placering af hovedkontoret i Ringsted. Lokaltog A/S vurderer dog, at arbejdsmarkedet har ændret sig, så denne vurdering ikke holder længere. Der er i dag en væsentlig mangel på specialiserede jernbanekompetencer, og Lokaltog A/S oplever i lighed med resten af jernbanebranchen både i Danmark og de omkringliggende lande, at det er vanskeligt at rekruttere. Derfor ønsker Lokaltog A/S at skabe de bedst mulige betingelser for at tilbyde attraktive arbejdsvilkår, herunder god tilgængelighed til den fysiske arbejdsplads. Dette vurderer Lokaltog A/S at kunne gøre med en lokation af hovedkontoret i Høje Taastrup.
Region Hovedstaden har i de seneste år igangsat mange udviklingsopgaver, som Lokaltog A/S skal løse, bl.a. en omfattende fornyelsesplan for banerne, detailprojektering og udbud af etablering af vendespor ved Favrholm st. og proces for indkøb af nye tog til Nærumbanen. Dertil kommer ombygning af Hillerød Station, som også trækker på Lokaltogs medarbejderressourcer. Disse opgaver forudsætter et veldrevet selskab med de rette faglige kompetencer. Administrationen kan ikke vurdere, i hvor høj grad en flytning af hovedkontoret betyder, at Lokaltog A/S bedre kan tiltrække de nødvendige kompetencer. Administrationen er dog bekendt med, at rekruttering af specialister indenfor jernbaneområdet er en udfordring både nationalt og i vores nabolande. Det er derfor administrationens anbefaling, at ønsket fra Lokaltog A/S imødekommes. Dertil bemærkes det, at der udover forbedrede rekrutteringsmuligheder også forventes at kunne opnås en økonomisk gevinst som følge af bl.a. mindre husleje, mindre administration og færre udgifter til kørselsgodtgørelse og dobbelte arbejdspladser.
Forud for fremsendelsen af høringsbrevet, har der den 15. december 2023 været afholdt møde mellem regionsrådsformændene i Region Hovedstaden og Region Sjælland og Movias bestyrelsesformand og administrerende direktør. Her har Region Sjælland lagt vægt på den oprindelige beslutning henset til et ønske om at fastholde kompetencer i geografien. I dag har 49,5 pct. af medarbejderne (fordelt på årsværk) arbejdssted i Region Sjælland, mens 50,5 pct. har arbejdssted i Region Hovedstaden. Movia oplyser, at fordelingen af medarbejdere i Lokaltog A/S også efter en flytning af hovedkontoret, vil fordele sig ligeligt mellem de to regioner. Movia bemærker dog, at der løbende sker ændringer i antal årsværk og placering af arbejdssteder, da de fleste arbejdsopgaver knytter sig direkte til driften.
Ved godkendelse af det vedlagte udkast til høringssvar, bakker Region Hovedstaden op om en rimelig fordeling af medarbejderne på hver sin side af regionsgrænsen med respekt for, at effektiviteten og kvaliteten af Lokaltogs arbejde og ydelser fastholdes, og at Lokaltogs udvikling kan fortsætte (bilag 1).
På mødet mellem de to regionsrådsformænd og Movia blev et ønske om større gennemsigtighed i Lokaltog A/S, herunder en større regional indflydelse i bestyrelsen, tilkendegivet. Dette vil blive behandlet i Movias bestyrelse i løbet af første halvår 2024, og derefter vil anbefalingerne blive sendt i høring hos de to regioner.
Ved tiltrædelse af sagens indstilling, fremsendes Region Hovedstadens høringssvar til Movia (bilag 1). Den endelige beslutning om indgåelse af tillægskontrakt træffes i Movias bestyrelse på baggrund af bl.a. høringssvar fra Region Sjælland og Regions Hovedstaden.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser. Den endelige beslutning om indgåelse af tillægskontrakt, og dermed realisering af en effektiviseringsgevinst, træffes i Movias bestyrelse på baggrund af bl.a. høringssvar fra Region Sjælland og Regions Hovedstaden.
Hvis effektiviseringsgevinsten realiseres som beskrevet i høringsbrevet fra Movia, vil Region Hovedstadens årlige tilskud til drift af lokalbanerne blive reduceret med 5 mio. kr. fra 2025 og frem. Dette vil dermed nedbringe regionens samlede tilskud til Movia, som afholdes under rammen til kollektiv trafik under det regionale udviklingsområde.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 5. februar 2024, for forretningsudvalget den 5. marts 2024 og for regionsrådet den 12. marts 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24000149
Bilag 1: Udkast Region H's høringssvar vedr. effektiviseringer i lokaltog
Bilag 2: Høringsbrev fra Movia om effektiviseringer i Lokaltog
Bilag 3: Bilag til høringsbrev vedr. effektiviseringer i Lokaltog
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Godkendt.
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Benedikte Kiær (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Baggrunden for sagen er, at administrationen har opdaget en uhensigtsmæssighed i den eksisterende beslutning fra regionsrådsmødet den 15. december 2015, hvor det blev besluttet, at der kunne udbetales fraværs- og befordringsgodtgørelse ved deltagelse i møder mellem regionsrådets formandskab på den ene side og repræsentanter for de samlede regionsråd i form af gruppeformænd og samtlige partier i regionsrådet på den anden side. Uhensigtsmæssigheden har betydet, at der ikke lovligt har kunnet udbetales fraværs- og befordringsgodtgørelse, hvis ikke alle partier har været repræsenteret.
I tilfælde af, at der fejlagtigt er blevet udbetalt fraværs- og befordringsgodtgørelse ved den type møder, men hvor ikke samtlige partier har været repræsenteret, vil administrationen ikke kræve tilbagebetaling.
Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 15. december 2015, at der ud over hvad der følger af de almindelige bestemmelser i kommunestyrelseslovens § 16, stk. 1, litra a-f, jf. regionslovens § 11, stk. 1, kunne udbetales fraværs- og befordringsgodtgørelse ved deltagelse i møder mellem regionsrådets formandskab på den ene side og repræsentanter for det samlede regionsråd i form af gruppeformænd og samtlige partier i regionsrådet. Muligheden benyttes for eksempel ved deltagelse i møder i budgetforligskredsen, hvor det dog ikke er givet, at alle partier deltager.
Med denne sag forslår administrationen den opdatering, at der fremover kan udbetales fraværs- og befordringsgodtgørelse ved møder mellem regionsrådets formand på den ene side og repræsentanter fra øvrige partier i regionsrådet, uden dog alle samtlige partier er repræsenteret. På den vis præciseres beslutningen fra regionsrådets møde den 15. december 2015.
Hvis formanden har forfald til et møde og lader sig repræsentere af et andet medlem af regionsrådet for eksempel 1. eller 2. næstformand, vil fraværs- og befordringsgodtgørelse stadig kunne udbetales.
Tiltrædes indstillingen, vil der fremover kunne udbetales fraværs- og befordringsgodtgørelse ved møder mellem regionsrådets formand på den ene side og repræsentanter for øvrige partier i regionsrådet, uden dog samtlige partier behøver at være repræsenteret.
Beslutningen fra regionsrådsmødet den 15. december 2015 er videreført i regionsrådets beslutningskatalog, og beslutningskataloget vil derfor i samme forbindelse blive opdateret af administrationen.
Sagen forelægges regionsrådet den 12. marts 2024.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
23011158
Bilag 1: Rettelsesblad til sag 13
Administrationen indstiller over for regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1 og 2).
Godkendt.
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Regionsrådet har på regionsrådsmødet den 14. december 2021 truffet beslutning om, at administrationen én gang årligt forelægger en sag med overblik over de konkrete anmodninger fra regionsrådsmedlemmer om at gøre brug af ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Administrationen har modtaget anmodning fra Tormod Olsen (Ø) om i 2024 at gøre brug af ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som vederlagsform vælges for et år ad gangen, og valget skal træffes seneste den 31. december i det foregående år.
I 2024 udgør det faste årlige vederlag for regionsrådsmedlemmer 125.279,15 kr. Som medlem af regionsrådet har man imidlertid også mulighed for at vælge erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Hvis man vælger vederlagsformen erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, får man til reduceret det faste vederlag med 24.163,66 kr. årligt. Det betyder, at det faste vederlag årligt bliver cirka 100.000 kr. Valg af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste medfører ikke reduktion af vederlag for medlemskab af regionens forretningsudvalg, øvrige udvalg eller for varetagelse af andre regionale hverv.
Hvis man vælger vederlagsformen erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er der sat rammer op for hvilke aktiviteter ordningen omfatter. Der kan til eksempel søges erstatning ved deltagelse i kurser og varetagelse af andre nærmere angivne hverv efter anmodning fra regionsrådet eller et af dettes udvalg.
Der er fastsat et maksimum for erstatningsbeløbet Erstatningen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen. For 2024 er diætsatsen 450 kr. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan for 2024 derfor maksimalt udgøre 2.500 kr. pr. døgn. Dokumentation for tabet Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab i forbindelse med varetagelsen af et regionalt hverv. Erstatning ydes for selve mødetiden med videre og den samlede rejsetid i forbindelse med møder, kurser med videre. Se bilag 2 for nærmere præcisering af, hvilke aktiviteter der kan udbetales erstatning for. Forberedelsestid i forbindelse med møder med videre kan ikke indgå i erstatningsberegningen. Kun hvis indholdet eller karakteren af vedkommendes arbejde gør, at medlemmet lider tab ud over dette tidsrum, kan dette tab erstattes.
Lønmodtagere: Dokumentationskravet for lønmodtageres vedkommende vil normalt være opfyldt med en skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren om tabets størrelse. I erklæringen skal timesatsen være opgjort, hvori der medregnes løn, eget pensionsbidrag og særlig feriegodtgørelse. Endvidere vedlægges seneste måneds lønseddel og der skal oplyses de normale ugentlige arbejdstider (flekstid skal ikke tages med).
Selvstændige: Hvis man som selvstændig erhvervsdrivende vælger at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, vil man indledningsvist blive bedt om en revisorerklæring for at dokumentere timesatsen for den tabte arbejdsfortjeneste. For selvstændige bør erklæringen udarbejdes på grundlag af sidste års faktiske regnskab/indtægt, således at tabet står i forhold til sidste års faktiske dokumenterede indtægt. Revisorerklæringen skal derfor fastslå, at oplysningen om timepris opfylder disse betingelser. Efter årets udgang vil regionsrådsmedlemmet endvidere skulle indsende revisorgodkendt årsregnskab for sin selvstændige virksomhed samt en erklæring fra sin eller virksomhedens revisor om tabets størrelse. Den selvstændige skal også angive den normale arbejdstid.
Med sagen vil regionsrådet være orienteret om, at Tormod Olsen (Ø) for 2024 ønsker at benytte sig af ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Sagen forelægges regionsrådet den 12. marts 2024.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
23055193
Bilag 1: Bilag 1 Rettelsesblad til sag 14
Bilag 2: Bilag 2 Aktiviteter ifm udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Regionsrådet valgte på det konstituerende regionsrådsmødet den 7. december 2021 Marianne Frederik (Ø) som medlem af Forretningsudvalget. Marianne Frederik (Ø) har meddelt, at hun ønsker at træde ud af forretningsudvalget.
Valg til forretningsudvalget har virkning for hele funktionsperioden, men regionsrådet kan imødekomme en anmodning om fritagelse for hvervet, når rådet skønner, at der er rimelig grund hertil. Lovgivningen opstiller ikke betingelser for, hvornår et regionsråd kan imødekomme en anmodning om fritagelse, og det beror således på regionsrådets skøn, om man vil fritage medlemmet for hvervet.
Marianne Frederik (Ø) ønsker at udtræde af forretningsudvalget med virkning pr. 1. juni 2024 og overlade posten til Emilie Haug Rasch (Ø).
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Enhedslisten, der skal indstille et nyt medlem til forretningsudvalget.
Tiltrædes indstilling, udpeges der et nyt medlem af forretningsudvalget.
Regionens hjemmeside opdateres.
Sagen forelægges regionsrådet den 12. marts 2024.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
21070955
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Regionsrådet valgte på regionsrådsmødet den 14. december 2021 Lars Vestergård (O) som lægmedlem af Videnskabsetisk komité B for Region Hovedstaden. Lars Vestergård (O) har meddelt, at han ønsker at udtræde af komiteen.
Regionsrådet valgte på regionsrådsmødet den 18. april 2023 Christian Bülow (O) som medlem af bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård. Christian Bülow (O) har meddelt, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen.
På baggrund af ovenstående skal der væges et nyt lægmedlem af Videnskabsetisk komité B for Region Hovedstaden samt et nyt bestyrelsesmedlem til bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Dansk Folkeparti, der skal indstille medlemmer til de ledigblevne pladser.
Dansk Folkeparti indstiller Christian Bülow (O) til den ledigblevne plads i De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, komité B.
Dansk Folkeparti indstiller Anette Skafte (O) som nyt medlem af bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård.
Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård har efter sin vedtægt blandt andet til formål at tilbyde midlertidigt husly, sikkerhed, omsorg og rådgivning til voksne og deres medfølgende børn, der er hjemløse grundet en akut social situation, med henblik på senere udflytning til egen bolig.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges et nyt lægmedlem til den ledigblevne pladser i Videnskabsetisk Komité B og af Bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter Svendebjerggård.
Sagen forelægges regionsrådet den 12. marts 2024.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
23005796, 21078716
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 12. marts 2024:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Sofie De Bretteville Olsen (A), Nicolai Kampmann (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Martin Thor Pedersen (A), Martin Baden (A), Martin Wood Pedersen (C), Morten Skovgaard (V) og Susanne Serop Blomsterberg (V).
Regionsrådet valgte på regionsrådsmødet den 22. marts 2022 Anne Louise Noordegraaf (Ø) som medlem af bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Anne Louise Noordegraaf (Ø) har valgt at trække sig. Med denne sag indstilles til regionsrådet at godkende ny indstilling fra Enhedslisten til medlem af bestyrelsen.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Enhedslisten, der skal indstille et nyt medlem til bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.
Anne Louise Noordegraaf (Ø) blev udpeget som medlem af bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole på regionsrådsmødet den 22. marts 2022. Til bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole indstiller Enhedslisten i stedet Karina Bautz Jensen (Ø).
Der udpeges nyt medlem til Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskoles bestyrelse.
Sagen forelægges regionsrådet den 12. marts 2024.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
21078847