Bilag 1: Faktaark samledeGodkendt.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
I denne sag skal udvalget drøfte forslagene til nye grave- og interesseområder samt de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, der skal indgå i forslag til Råstofplan 2025. Miljø- og klimaudvalget har på sit møde den 26. februar 2025 ligeledes drøftet forslag til nye grave- og interesseområder, og her bad udvalget om, at faktaarkene for hvert område også indeholdt oplysninger om forslagsstiller, hvilket nu fremgår af bilag 1.
Regionerne sikrer råstofforsyningen ved at udføre kortlægning af råstofforekomster på landjorden og ved at udarbejde en råstofplan. Råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år. I råstofplanen fastsættes overordnede retningslinjer for indvindingen, herunder udpegning af graveområder og interesseområder.
Miljø- og fødevareklagenævnet har den 20. december 2023 ophævet Region Hovedstadens afgørelse af 12. oktober 2021 om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 med tilhørende afgørelse om miljøvurdering. Det betyder, at Råstofplan 2012 er den gældende råstofplan. I Råstofplan 2012 er der en begrænset mængde ressourcer tilbage, og regionens råstofforsyning er derfor under pres. Da Råstofplan 2012 indeholder begrænsede råstofressourcer, er regionsrådet forpligtiget til hurtigst muligt at vedtage en ny råstofplan, der dækker en periode på mindst 12 år. Såfremt regionsrådet undlader at handle, kan miljøministeren pålægge regionsrådet at tilvejebringe en råstofplan med et nærmere bestemt indhold, og i særlige tilfælde kan ministeren beslutte at overtage regionsrådets beføjelser efter loven.
Udlæg af grave- og interesseområder
Regionsrådets beslutning om udlæg af konkrete grave- og interesseområder skal foretages på baggrund af en afvejning af råstofressourcernes omfang og kvalitet, en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt erhvervsmæssige hensyn over for en række natur- og miljømæssige hensyn. For hvert muligt grave- eller interesseområder, der i denne sag forelægges udvalget til drøftelse, er der foretaget en vurdering af risikoen for væsentlig påvirkning af relevante miljøparametre. Vurderingerne fremgår af miljørapporten for forslag til Råstofplan 2025, som er under udarbejdelse. For alle de foreslåede områder gælder, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af miljøparametre ved udlægget, og at der er en erhvervsmæssig interessant forekomst i området. Til sagen vedlægges faktaark over hvert muligt grave- eller interesseområde (bilag 1) samt oversigtskort over 2016/2020-graveområderne og over forslag til nye grave- og interesseområder (bilag 2).
Ud over at udlægge graveområder, hvor der samlet er ressourcer til 12 års forbrug, skal der i råstofplanen udlægges interesseområder. Interesseområder udlægges med henblik på at reservere arealer, hvor der er identificeret råstofressourcer, til den fremadrettede råstofplanlægning.
Ressourceopgørelse og forventet råstofforbrug
I Råstofplan 2012 er der på nuværende tidspunkt 20,4 mio. m3 sand, sten og grus i de udlagte graveområder.
I ressourceopgørelsen inddrages også bidrag fra sekundære og alternative råstoffer. Det estimerede bidrag fra sekundære råstoffer (genanvendt beton, tegl o.lign) i Region Hovedstaden estimeres til gennemsnitligt 0,83 mio. m3 årligt. På baggrund af en rapport om overskudsjord, som Region Hovedstaden har fået udarbejdet i samarbejde med Region Sjælland, estimeres bidraget fra overskudsjord til 0,49 mio. m3 årligt. Det er første gang, at overskudsjord indgår i ressourceopgørelsen til råstofplanen. Samlet er bidraget til ressourceopgørelsen på 15, 9 mio. m3.
Endelig inddrages de råstofressourcer, der modtages i regionens havne i ressourceopgørelsen. Det drejer sig i gennemsnit om 1,05 mio. m3 årligt, og det samlede bidrag til ressourceopgørelsen er 12,5 mio. m3.
I de graveområder, der blev udlagt for første gang i den nu ophævede Råstofplan 2016/2020, er den samlede ressource på 20,2 mio. m3.
I de nye foreslåede graveområder er der en samlet ressource på 26,3 mio. m3.
I en fælles opgørelse for det forventede råstofforbrug i regionerne, er det blevet opgjort, at det forventede råstofforbrug for Region Hovedstaden i perioden 2025-2036 er på 85,2 mio. m3.
| Det forventede forbrug de kommende 12 år | 85,2 mio. m3 |
|---|---|
| Bidraget fra sekundære og alternative råstoffer | 15,9 mio. m3 |
| Bidraget fra havet (meget usikkert tal) | 12,5 mio. m3 |
| Graveområder 2012 planen | 20,4 mio. m3 |
| Graveområder 2016/2020 planen (ugyldige lige nu) | 20,2 mio. m3 |
| Behov i nye graveområder | 16,2 mio. m3 |
Retningslinjer
Råstofplanen skal indeholde retningslinjer for indvinding af råstoffer. Retningslinjerne beskriver over for borgere, myndigheder og andre interessenter, hvilke forhold regionen vil lægge vægt på ved afgørelser om tilladelse til råstofindvinding. Råstofplanens retningslinjer skal være overordnede, og samtidigt skal de kunne anvendes ved regionens behandling af ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer.
De fleste retningslinjer indgår som en del af administrationsgrundlaget for regionens meddelelse og administration af tilladelser til råstofindvinding. Enkelte retningslinjer retter sig mod den kommunale administration, hvor denne hænger sammen med råstoflovens regulering. Råstofplanens retningslinjer skal indgå i såvel regionens som kommunernes administration.
Med retningslinjerne synliggøres det over for borgere, myndigheder og andre interessenter, hvilke forhold regionen vil lægge vægt på ved afgørelser om tilladelse til råstofindvinding. Forslag til retningslinjer er vedlagt i bilag 3.
Ved tiltrædelsen af indstillingen har udvalget drøftet forslagene til nye grave- og interesseområder samt de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, der skal indgå i forslag til Råstofplan 2025. På baggrund af udvalgets drøftelser arbejder administrationen videre med forslaget til Råstofplan 2025.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget til drøftelse den 19. marts.
Beslutningssag om at sende forslag til Råstofplan 2025 i høring forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april, forretningsudvalget den 6. maj og regionsrådet den 13. maj 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24051765
Bilag 2: Oversigt over graveområder
Bilag 3: Udkast til retningslinjer til Råstofplan 2025
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Formanden satte administrationens indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), F (1), V (2), i alt 10.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Indstillingspunktet var hermed anbefalet.
Miljø- og klimaudvalget har på mødet den 26. februar 2025 behandlet sagen og bad herefter adminsitrationen om at belyse sagen yderligere, og det fremgår af denne sag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den 20. december 2023 Råstofplan 2016/2020, hvilket betyder, at grundlaget for ansøgninger inden for graveområder, der var nyudlagt i Råstofplan 2016/2020, bortfaldt.
På tidspunktet for råstofplanens ophævelse stod regionen over for at give tilladelse til fortsat råstofindvinding i Dagerød Grusgrav, men idet plangrundlaget for tilladelsen forsvandt, blev ansøgningen annulleret. Der er dermed tale om et særligt forhold og en unik situation. Ansøger fremsendte herefter en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding delvist uden for graveområde. Regionen er forpligtet til at behandle fremsendte ansøgninger, og det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Dette er blandt andet under hensyn til, om ansøgeren vil opleve et tab ved uforholdsmæssig lang sagsbehandling. I den konkrete sag har ansøger i sin motiverede ansøgning (bilag 3) beskrevet, at det har væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden, hvis sagen forsinkes yderligere.
Ansøgninger på arealer uden for graveområder skal forelægges regionsrådet til beslutning. Miljø- og klimaudvalget skal derfor i denne sag beslutte, om der skal gives tilladelse til indvinding af råstoffer i Dagerød Grusgrav uden for graveområder udlagt i Råstofplan 2012, men dog på et areal, der var udlagt i den ophævede Råstofplan 2016/2020.
Miljøchef og sektionschef, Charlotte Schleiter og Mette Simonsen, vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en kort præsentation, hvor de nye oplysninger til sagen uddybes.
Råstofindvinding skal i henhold til lovgivning og praksis som altovervejende hovedregel foregå i de områder, som er udlagt i råstofplanen med mindre, at der er en særlig grund til at afvige fra det. Regionens grundlag for at kunne meddele tilladelse uden for et graveområde fremgår af retningslinje 2 i Råstofplan 2012:
”Ansøgning om råstofindvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter samtykke fra regionsrådet. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter.”
Administrationen vurderer, at der med denne sag er tale om en principiel beslutning i forhold til tolkning af retningslinje 2 - særligt i forhold til tolkningen af begreberne "i særlige tilfælde", "kortvarig periode" og "mindre arealer". Afgørelsen i sagen kan danne præcedens for kommende ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding uden for graveområder. Som nævnt har regionen pligt til at behandle en ansøgning om råstofindvinding, og sagerne skal behandles inden for rimelig tid.
Administrationens vurdering af ansøgningen
Afgørelsen skal træffes på baggrund af de kriterier, der er i loven, hvis man inddrager andre forhold, end de der er nævnt i loven, vil afgørelsen være ugyldig.
Administrationen vurderer, at ansøgningen falder inden for betingelserne, der er nævnt i retningslinje 2 i Råstofplan 2012, idet der er tale om relativt kortvarig indvinding på 5 år, og idet der er tale om et relativt lille areal på 6,2 ha uden for graveområde. Administrationen vurderer desuden, at der er tale om en særlig situation, idet administrationen var tæt på at give endelig tilladelse til indvinding på området, da graveområdet var omfattet af Råstofplan 2016/2020.
Desuden er det ansøgte projekt vurderet i henhold til kriterierne i miljøvurderingsloven, og administrationen vurderer, at de potentielle miljøpåvirkninger som følge af den ansøgte råstofindvinding ikke har så væsentlig karakter, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Støj og trafik vurderes ikke at øges, idet indvindingen ikke intensiveres. Administrationen vurderer endvidere, at indvindingen ikke vil have nogen påvirkning på grundvand, idet der alene vil blive gravet over grundvandsspejlet.
På baggrund af ovenstående vurderinger har administrationen udarbejdet et udkast til en afgørelse (bilag 1), der giver tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød Grusgrav. Administrationens screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven vedlægges som bilag 2.
Ansøgning og projekttilpasning
Region Hovedstaden modtog den 15. juli 2022 en ansøgning om tilladelse til og udvidelse af råstofindvinding i Dagerød Grusgrav for en 10-årig periode. Hele det ansøgte areal var på daværende tidspunkt udlagt som graveområde i den på ansøgningstidspunktet gældende Råstofplan 2016/2020. Før ansøgningen kunne færdigbehandles, krævede regionen, at der blev gennemført efterbehandling på allerede indvundne arealer. Det betød, at ansøgningen ikke var færdigbehandlet den 20. december 2023, da Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Region Hovedstadens Råstofplan 2016/2020. Eftersom plangrundlaget for ansøgningen bortfaldt, annullerede regionen ansøgningen.
Dagerød Grusgrav ApS har den 8. juli 2024 indsendt en ny ansøgning, som overordnet er enslydende med den tidligere ansøgning, men den er justeret med henblik på at imødekomme de bemærkninger og høringssvar, som administrationen modtog ved den indledende høring i 2022 og ved partshøringen i 2023. Ansøgers motivation for ansøgningen vedlægges i bilag 3.
På en del af det ansøgte areal, nord for Esrumvej, har virksomheden allerede en aktiv grusgrav (se oversigtskort i bilag 4 samt grave- og efterbehandlingsplanen i bilag 5).
Det ansøgte projekt omfatter bl.a.
• Tilladelse til råstofindvindingsaktivitet på i alt 9,6 ha, hvoraf 6,2 ha af det ansøgte areal ligger uden for den gældende råstofplan 2012.
• Indvinding i 5 år.
• Årlig indvinding af råstoffer over grundvand på op til 120.000 m3.
Ansøgning om tilladelse til råstofindindvinding i Dagerød Grusgrav har været i partshøring fra den 7. november 2024 til og med den 9. december 2024, resumé af høringssvarene kan ses i bilag 6. I forbindelse med partshøringen i 2023 og 2024 har administrationen modtaget følgende overordnede bemærkninger fra borgere og Museum Nordsjælland:
• Museum Nordsjælland og en privat part har i 2023 og 2024 indsendt bemærkninger om bevaringen af det kulturelle landskab og eventuelle skjulte fortidsminder på området.
• To private parter har indsendt svar til høringen i 2023 med bekymring om støj/vibrationsgener og støvgener.
• En privat part udtrykte i høringen 2023 bekymring om, hvorvidt der kan ske grundvandssænkning og dermed tab af afgrøder ved gravning nær skel.
Ansøger har tilpasset det ansøgte projekt således, at det imødekommer de bemærkninger, som er indkommet i forbindelse med partshøringen. Det giver sig til udtryk i følgende:
Som standard har regionen desuden en række vilkår, som skal begrænse gener i form af støj, vibrationer og støv. De oplistes i tilladelsens vilkår 2.19 - 2.30 (se bilag 1).
Tilsyn med regionens råstofgrave
Region Hovedstaden foretager minimum ét planlagt tilsyn i alle regionens aktive råstofrave om året. I den forbindelse fører regionen tilsyn med efterbehandling, overholdelse af støjkrav, gravegrænser, skrænthældninger, materiellet i graven, olietanke m.v. Hvis regionen konstaterer overskridelse af vilkår eller lovgivning i forbindelse med tilsynet har regionen en række håndhævelsesskridt: henstilling, indskærpelse, varsel af påbud, påbud og politianmeldelse. Regionen har fået udarbejdet et notat om håndhævelse efter råstofloven for at få afdækket regionens handlemuligheder i forskellige håndhævelsessituationer, notatet vedlægges i komprimeret form som bilag 7.
De typiske sager regionen konstaterer på tilsynene er for stejle skrænter, små oliespild og afvigelser i materiellet i forhold til det ansøgte.
Tilsynssager i den eksisterende råstofgrav
På de årlige tilsyn med Dagerød grusgrav i tiden fra 2019 - 2024 har regionen konstateret følgende:
For alle forhold har administrationen fulgt op enten med indskærpelse eller med orientering af rette myndighed. I 2022 har regionen ud over det planlagte årlige tilsyn gennemført et opfølgende tilsyn. Til dato er der efter regionens indskærpelser rettet op på forholdene, hvilket er dokumenteret enten i forbindelse med opfølgende tilsyn eller fremsendelse af fotodokumentation. Ud over de ovenstående sager har administrationen udarbejdet en tidslinje med sager helt tilbage til 2015, hvor regionerne overtog administrationen af råstoftilladelser fra kommunerne, se bilag 8. Her er billedet det samme, dog er der også et par sager om gravning udenfor tilladelsesarealet. Disse sager er efterfølgende retsligt lovliggjort efter ansøgning.
Hvis der gives tilladelse til det ansøgte, vil administrationen skærpe sin tilsynsindsats, så der føres flere tilsyn og, hvis det skønnes nødvendigt, gennemføre uvarslede tilsyn.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen fremsende afgørelsen om tilladelse til råstofindvinding samt screeningsafgørelse i henhold til miljøvurderingsloven til ansøger og parter, hvorefter indvindingen kan gå i gang.
Hvis regionsrådet vurderer, at projektet ikke er omfattet af de undtagelsesmuligheder, der beskrives i retningslinje 2, og dermed afviser indstillingspunktet, vil administrationen sende et afslag på ansøgningen om tilladelse til råstofindvinding på de arealer, der ikke er beliggende i graveområde.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts, forretningsudvalget den 1. april og regionsrådet den 8. april 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
19088301
Bilag 1: Udkast til tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding
Bilag 2: Screening af miljøpåvirkninger
Bilag 3: Følgebrev fra Dagerød Grusgrav ApS
Bilag 5: Grave- og efterbehandlingsplan med kort
Bilag 6: Resumé af partshøringssvar
Bilag 7: Opgørelse over håndhævelser i Dagerød Grusgrav
Bilag 8: Pixinotat af 7. oktober 2020 om håndhævelse efter råstofloven
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Gennem de senere år har Region Hovedstadens miljøenhed, som er myndighed på jordforureningsområdet, fået flere henvendelser vedrørende bekymring om igangværende forurening fra en eksisterende plastvirksomhed i Kvistgård i Helsingør. Virksomheden udfører bl.a. teflonbelægning til industrimaskiner. Helsingør Kommune har myndighedsansvaret og har udstedt miljøgodkendelse til virksomheden, ligesom de fører tilsyn med virksomhedens aktiviteter, herunder om de forurener omgivelserne. Kommunen har i 2024 og 2025 udstedt og varslet undersøgelsespåbud til virksomheden.
Den samme plastvirksomhed har tidligere haft aktiviteter på to andre grunde i området. Administrationen har (samtidig med flere andre grunde i Kvistgård) undersøgt for jord- og grundvandsforurening. Resultaterne viser overskridelser af grænseværdier for PFAS i jord og grundvand.
Regionens miljøafdeling, Helsingør Kommune samt Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har i oktober 2024 afholdt et velbesøgt borgermøde om regionens fund af forurening i jord og grundvand. Budskabet var, at forureningen ikke udgør en aktuel trussel mod grundvandet, da drikkevandet løbende kontrolleres og overholder de fastsatte grænseværdier. På mødet blev den eksisterende plastvirksomhed omdrejningspunkt for stor borgerbekymring som følge af observationer af støv- og lugtgener i lokalområdet, der menes at komme fra virksomhedens skorstene.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har kontaktet administrationen med henblik på et samarbejde om miljømedicinske undersøgelser af ansatte og beboere nær plastvirksomheden Accoat i Kvistgård. Administrationen forventer, at projektet kan bidrage til viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.
Der har gennem længere tid været en del medieomtale af mulig forurening med PFAS fra plastvirksomheden Accoat. Udover de ovennævnte bekymringer, er der også historier om ætsende nedfald fra fabrikkens skorstene. Beboere i området har både i medierne og over for administrationen udtrykt stor bekymring for egen og deres børns sundhed, og om jorden i de nærliggende haver kan være forurenet.
Samarbejde om miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har tidligere været behjælpelig med viden om PFAS til fx administrationens borgermøder. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har henvendt sig til administrationen med forslag om miljømedicinsk undersøgelse af beboere i området nær den eksisterende plastvirksomhed samt ansatte på virksomheden. Formålet er af afklare, om udledning af PFAS via skorsten fører til særlig eksponering af mennesker.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har været involveret i vurdering og håndtering af borgere, som potentielt er udsatte for PFAS-forurening fra plastvirksomheden i Kvistgård. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har udover deltagelse i borgermøder haft et antal beboere til udredende samtale, og de har gennem det sidste år via praktiserende læger fået henvist en række beboere fra området pga. bekymring om sygdom hos både voksne og børn. Helsingør Kommune har i flere omgange efterspurgt Arbejds- og Miljømedicinsk afdelings vurdering af de sundhedsmæssige risici. Repræsentanter fra borgere i området har gentagne gange anmodet Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling om en mere omfattende undersøgelse for at afgøre, om de er særligt eksponerede for PFAS og om denne eksponering kan relateres til virksomhedens udledninger og derved danne baggrund for vurdering af, om forureningen kan være årsag til fremtidige sygdomstilfælde. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har ligeledes regelmæssigt fået henvist medarbejdere fra virksomheden pga. bl.a. teflonfeber. Teflonfeber kan opstå, hvis man indånder dampe fra opvarmet teflon. Nogle af symptomerne er kvalme, kulderystelser, trykken for brystet, hoste og feber.
For at kunne foretage en nærmere udredning af disse borgere og få mulighed for at udtale sig om forureningsgraden er det nødvendigt at tage et vist antal blodprøver for relevante PFAS-forbindelser. Den miljømedicinske gruppeundersøgelse indeholder et internt kontroldesign og omfatter blodprøver fra 200 mennesker. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital vil stå for gennemførsel af den miljømedicinske undersøgelse, som opstartes hurtigst muligt, da en del af undersøgelsen skal foregå, mens plastvirksomheden fortsat er i drift. Accoat har meldt ud, at de lukker deres produktion i Kvistgård i løbet af 2025.
Administrationen vurderer, at det er fagligt relevant at samarbejde om det foreslåede projekt, da det kan afklare om udledning via skorsten kan have påvirket mennesker. Projektet forventes at bidrage til viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.
Kommunen har i november 2024 meddelt påbud til plastvirksomheden om at måle udledning af PFAS fra virksomhedens skorstene. Men der findes ikke grænseværdier for udledning af PFAS via skorsten. Miljøstyrelsen har igangsat en kortlægning, der skal afdække udledning af PFAS i industrirøg fra danske virksomheder. Kortlægningen skal være med til at sikre det nødvendige vidensgrundlag for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde grænseværdier for PFAS i røg. Kortlægningen forventes færdig i 2026. Resultaterne fra dette projekt vil ikke nødvendigvis indgå i arbejdet med fastsættelse af grænseværdier, men kan være nyttig ift. baggrundsviden.
Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1.
Projektets parter
Miljøenheden samt Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling er projektets parter. Desuden er der taget kontakt til en række myndigheder for at afklare, om projektet kan bidrage til viden i relation til deres respektive myndighedsområder fx håndhævelse af forureneren-betaler princippet. Indtil videre har Helsingør Kommune, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed tilkendegivet, at de ønsker at deltage i projektets følgegruppe, ligesom Københavns Universitet er inviteret til dialog om projektet. Når alle deltagere er på plads, vil administrationen gå i dialog med dem for at sikre sammenhæng i indsatserne.
Ved tiltrædelse af indstillingen bidrager Region Hovedstaden til projektet "Miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS-påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten".
Projektet finansieres til dels af ledige midler afsat i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi på bevillingsrammen Øvrig Regional Udvikling på i alt 450.000 kroner, og til dels via timer fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital svarende til 184.000 kr.
Samlet projektpris er 634.000 kr. i 2025.
Undersøgelsens resultater sammenskrives til en rapport, som gøres tilgængelig for de involverede ansatte og beboere samt relevante myndigheder. Desuden vil der blive afholdt et borgermøde, og resultaterne vil også blive formidlet i en videnskabelig artikel. Det forventes, at resultaterne vil have stor international interesse. Herudover vil der være formidling i form af pressemeddelelser ved opstart og afslutning af projektet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts, forretningsudvalget den 1. april og regionsrådet den 8. april 2025.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
25020762
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Udsat.
Der igangsættes nye klimaindsatser på hospitaler og i koncerncentre i 2025 i regi af Grøn2030-programmet, som er Region Hovedstadens fælles program for den grønne omstilling af hospitalerne. Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050. Roadmappet for Grøn2030-programmet opdateres løbende med de klimaindsatser, der er identificeret til at nå målsætningen. Der er allerede igangsat 5 hospitalsdrevne, 9 koncerncenterdrevne, mange medarbejderdrevne klimaindsatser samt et antal miljøindsatser, som er samlet i Grøn2030-programmet.
Miljø- og klimaudvalget behandlede senest en sag om Grøn2030-programmet den 20. november 2024, hvor udvalget blev orienteret om de hospitalsdrevne klimaindsatser om laboratorier og diagnostik samt klimavenlig kost i køkkener og kantiner. Den 19. juni 2024 blev udvalget orienteret om status på Grøn2030-indsatserne og klima- og miljøregnskab 2023, som er baseline for målsætningen samt de hospitalsdrevne klimaindsatser om klimaoptimeret kirurgi og anæstesi og reduktion i medicinforbrug. Udvalget har således fået forelagt status på 4 ud af de 5 igangsatte hospitalsdrevne klimaindsatser.
For at nå målsætningen, og idet langt størstedelen af klimaaftrykket kommer fra det forbrugsrelaterede klimaaftryk, har Grøn2030-programmet fokus på de hospitalsdrevne, strategiske klimaindsatser og medarbejderdrevne indsatser på alle hospitalerne. Vedhæftede baggrundsbilag giver et overblik over Grøn2030-programmet, klimaindsatser og fundamentet herfor.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil Grøn2030-programleder, Lone Otte, holde et oplæg om de nye klimaindsatser.
De hospitalsdrevne indsatser opstartes af de grønne frontløberhospitaler, som driver indsatsen, organiserer sig med makkere, udvælger og implementerer tiltag og sikrer, at de kan skaleres. De nye hospitalsdrevne indsatser, som igangsættes i 2025, er følgende:
Rigshospitalets HovedOrtoCenter er desuden interesseret i at samarbejde med den eksisterende klimaindsats kirurgi og anæstesi, som er en klimaindsats med stort CO2-potentiale.
Med budget 2025 besluttede regionsrådet at afsætte midler til at opstarte og forankre nye klimaindsatser på hospitalerne, samt implementering og udbredelse for at sikre, at indsatsen får den ønskede CO2-effekt. Midlerne udmøntes til de tre ovenstående frontløberhospitaler, som får hver 0,6 mio. kr. i 2025 og 2026 til toårige projektansættelser eller frikøb af medarbejdere.
De to nye koncerncenterdrevne klimaindsatser, som Grøn2030-programgruppen har besluttet at opstarte i 2025, er:
Endnu en indsats starter mere blødt med at kortlægge mulighederne og hvordan der kan arbejdes med området, særligt i lyset af sundhedsstrukturreformen:
Der kan desuden igangsættes pilotprojekter om at gå fra engangs- til flergangsprodukter som fx tekstiler, sterile instrumenter og produkter, der ikke kræver sterilcentral. Disse indsatser har et stort CO2-reduktionspotentiale, har betydning for eksisterende og nye hospitalsdrevne indsatser og vil være altafgørende at få i gang.
De nye klimaindsatser er udvalgt på baggrund af CO2-indikationer, bl.a. fra specialer og på de enkelte hospitaler, og de vurderes at have potentiale for en væsentlig CO2-reduktion. Så de nye indsatser sammen med de igangværende kan få stor effekt over tid på Region Hovedstadens CO2-aftryk. De hospitalsdrevne klimaindsatser er udpeget og fordelt efter en dialogrunde med hospitalerne.
Status på klimaindsatser på hospitalerne
De fem hospitalsdrevne klimaindsatser, der blev igangsat i starten af 2024, er alle i gang og planlægger og afprøver grønne tiltag. Der er godt samarbejde og fremdrift i indsatserne, ligesom der også er forskellige udfordringer, ønsker og parathed til større flyvehøjde for at nå målet. Vi befinder os stadig i starten af omstillingsprocessen, da en hospitalsdreven indsats tager ca. 4-6 år at gennemføre.
De fem igangsatte hospitalsdrevne klimaindsatser er:
Dialogrunden med hospitalerne viste generelt enighed om vigtigheden af grøn omstilling, og at et grønt mindset skal være en del af den daglige drift og beslutninger. Et stigende antal klinikere engagerer sig i tiltag og i de medarbejderdrevne indsatser. Der er grønne ambassadører på alle hospitaler og størstedelen af afdelingerne. Samtidig er der en generel opmærksomhed på ressourcer, ledelses- og implementeringskraft, og at sundhedsreformen vil fylde fremover.
En evaluering af de fem første hospitalsdrevne klimaindsatser har givet anledning til justeringer i understøttelsen af de nye og igangværende indsatser. Fx arbejdes der mere med formidling af data, så klimaindsatserne får en bedre forståelse af deres udgangspunkt, mål og estimerede CO2-potentiale, som input til deres arbejde med at udvælge og drive initiativer. "Det grønne dataoverblik", der viser CO2-udledning ned på afdelingsniveau, blev lanceret på hospitalerne i slutningen af januar 2025. Der udarbejdes også en guide til at opstarte og drive en klimaindsats. Kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere og Grønne Ambassadører er fortsat en vigtig opgave.
De medarbejderdrevne indsatser understøttes i sammenhæng med de hospitalsdrevne, for at sikre videndeling og at man ikke løber med de samme tiltag.
Systemet med frontløberhospital og makkere er etableret for at sikre, at tiltag kan skaleres. Udbredelse af de gode ideer og tiltag med henblik på at grøn omstilling bliver en del af opgaveløsningen, er afgørende for at nå målet. Den næste store opgave er at udvikle og koordinere udbredelsen af grønne tiltag på tværs af hospitalerne. Her kan der også blive tale om dilemmahåndtering og behov for beslutninger på højt niveau, der fremmer implementering.
Grøn omstilling og sundhedsstrukturreform
Sundhedsstrukturreformens kommende forandringer forventes at udfordre ressourcerne til grøn omstilling. Men forandringer, omorganisering og flytning til nye bygninger kan også være en anledning og oplagt mulighed for at indarbejde grønne hensyn.
Det handler om at have et grønt mindset, så vi forbruger mindre og klogere fx ved at genbruge, bruge længere eller vælge grønnere løsninger og produkter. Grønne hensyn skal indgå både i ledelsesbeslutninger og i hverdagens opgaveløsning, hvor mange medarbejdere motiveres af det.
Tværgående dagsordener som fx fremtidens ambulatorium, Vælg Klogt, mindsket overbehandling og prioritering af ressourcer bidrager også til at reducere klimaaftrykket. De er tegnet ind i Grøn2030-programmet som ”tværgående indsatser”, som alle løfter på tværs. Der arbejdes på i højere grad at kunne synliggøre, når tiltag og forandringer er grønne – og at kunne synliggøre grønne beslutninger, der ligger uden for klimaindsatserne. Når vi gør mindre, køber og forbruger mindre mængder, så mindskes klima- og miljøaftrykket. Derfor vil Grøn2030-programmet udvikle måder at følge de grønne beslutninger, der kan udledes af reformarbejdet og den generelle omstilling i Region Hovedstaden og hvordan den grønne effekt synliggøres.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget arbejdet med klimaindsatserne til efterretning.
På regionens hjemmeside orienteres der om Grøn2030-programmet og indsatserne: https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/groen-omstilling-af-hospitalerne/sider/default.aspx
På Instagram "Den Grønne Puls" kan medarbejdere og alle andre interesserede finde inspiration til grønne tiltag på hospitalerne.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts 2025.
Udvalget vil løbende blive præsenteret for status på de hospitalsdrevne klimaindsatser. I juni og august 2025 forelægges den samlede afrapportering om klima- og miljøindsatserne for miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Baggrundsnotat om Grøn2030-programmet
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Forretningsudvalget godkendte den 28. januar 2025, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen for drøftelserne i det enkelte udvalg.
På udvalgsmødet vil centerdirektør, David Meinke, præsentere budgetprocessen.
Forud for budgetforhandlingerne i september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger (skabelon vedhæftet som bilag 1). Udvalgene må maksimalt indstille 5 forslag til budgetinitiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de 5 forslag, og kan således indstilles herudover. Udvalget har derudover mulighed for at fremsætte tekststykker, som ikke har budgetmæssige konsekvenser.
De initiativer, som bliver videregivet fra udvalget, kan ikke anses som været vedtagne i det kommende budget, alene fordi udvalget har prioriteret dem. Initiativerne vil kun indgå i de efterfølgende budgetforhandlinger.
På dette indledende møde kan udvalget drøfte de overordnede tanker og forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at indstille til budgetdrøftelserne i august. Udvalgets medlemmer kan efterfølgende frem til 28. april 2025 fremsende forslag til budgetinitiativer, der skal indgå i udvalgets første drøftelse i maj. Forslagene skal sendes til udvalgssekretær Josephine Sandal: josephine.sandal@regionh.dk.
Administrationen opfordrer til, at det i forbindelse med drøftelsen af forslag til budgetinitiativer overvejes, om et initiativ vedrører et område, der evt. bortfalder i regionen som eksempelvis på området for Regional Udvikling, hvor opgaver og økonomi pt. er uafklarede for 2026.
Overordnet tidsplan for miljø- og klimaudvalget
1. drøftelse af budgetinitiativer
På udvalgsmødet den 21. maj 2025 skal udvalget drøfte de indkomne forslag til budgetinitiativer, som skal være stillet inden mødet senest den 28. april 2025. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere 5 endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Initiativerne skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 1).
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af initiativerne. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser samt beskrivelse af, hvis initiativet bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 procents CO2-reduktion i 2030.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 28. april 2025.
Forslagene skal sendes til udvalgssekretær Josephine Sandal: josephine.sandal@regionh.dk.
2. drøftelse af budgetinitiativer
På udvalgsmødet den 25. juni 2025 skal udvalget drøfte og vælge maks. 5 forslag til budgetinitiativer (+ eventuelt besparende initiativer), som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien. Udvalget skal senest den 26. juni 2025 have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesinitiativer.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2026-29 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2025.
Processen i lyset af Sundhedsreformen og fusion til Region Østdanmark
Allerede nu pågår der en tværgående koordinering på det administrative niveau mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland i forhold til Sundhedsreformen og den forestående fusion, ligesom der også har været første fælles møder mellem regionsrådsformændene. Budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Administrationen bemærker herudover, at det i lovforslaget for overgangsloven fremgår, at Region Hovedstaden og Region Sjælland skal udøve økonomisk tilbageholdenhed med økonomisk disposition, der har væsentlig betydning for sammenlægningen.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om årets budgetproces til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts 2025. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativ den 21. maj 2025 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 25. juni 2025.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om Budget 2026, som foregår efter sommerferien.
David Meinke/Iben Fibiger
25012723
Bilag 1: Skabelon til kvalificering af budgetinitiativer_budget 2026
Bilag 2: Præsentation til miljø- og klimaudvalgsmødet den 19. marts 2025 - Budgetaftale 2026
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Regionsrådet traf den 14. maj 2024 beslutning om at iværksætte udbud med henblik på opsætning af lynladere på regionens matrikler. Det fremgik af sagsfremstillingen, at laderne skulle kunne anvendes af såvel regionens køretøjer som private køretøjer. Det var forventningen, at der i perioden fra 2024-2026 kunne etableres i alt ca. 78 nye lynladeudtag, og at disse kunne etableres på markedsmæssige vilkår. dvs. udgiftsneutralt for regionen. Det blev i sagsfremstillingen endvidere oplyst, at der allerede på daværende tidspunkt var indledt en markedsdialog med mulige leverandører.
Implementeringen af regionsrådets beslutning er desværre blevet forsinket, idet der har været stor personaleudskiftning blandt de relevante medarbejdere i Center for Ejendomme. Af samme grund har den allerede igangsatte markedsdialog har været afbrudt og er først nu igangsat igen. De relevante medarbejdere blev inden for en kort periode rekrutteret af et privat parkeringsselskab og valgte på den baggrund at opsige deres stillinger. Kort før sommerferien 2024 stoppede af andre årsager også driftschefen på området. Det har medført tab af viden og kompetencer i et omfang, så flere projekter blev sat i bero, heriblandt markedsdialogen om lynladere.
Situationen er nu, at der er rekrutteret nye medarbejdere, og at administrationen på den baggrund har kunnet genoptage markedsdialogen, der skal afklare hvilke vilkår, ladestanderne vil kunne opstilles på samt sikre et detaljeret indblik i finansiering og eventuelle tekniske udfordringer.
Administrationen vil i 2. kvartal af 2025 orientere miljø- og klimaudvalget om resultatet af markedsdialogen og sagens videre forløb.
25009338