Bilag 1: Lægedækningen i Halsnæs (1)Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Kristine Kryger (B), Jacob Rosenberg (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Læge Birgit Ottesen og læge Anders Voldby har anmodet om foretræde for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden ved førstkommende møde den 14. januar 2025. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil Læge Birgit Ottesen og læge Anders Voldby, få fem minutter til et kort oplæg ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Ved foretrædet ønsker læge Birgit Ottesen og læge Anders Voldby at forelægge deres sag til udvalget om lægedækningen i Halsnæs.
Bilag 1 er dokumentet, som er sendt til udvalget, hvor der anmodes om foretræde.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde imødekommet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 14. januar 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24077451
Bilag 1: Lægedækningen i Halsnæs (1)
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Kristine Kryger (B), Jacob Rosenberg (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Kristine Kryger (B), Jacob Rosenberg (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Hidtil har Region Hovedstaden en gang årligt vurderet og fastsat kapaciteten i almen praksis for det kommende år med henblik på at sikre lægedækning til alle borgere. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter i almen praksis, inden for den eksisterende ramme, til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Med denne sag forelægges vurderingen af kapaciteten i almen praksis for 2025.
Der er d. 12. december 2024 indgået en politisk aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om kapaciteten i almen praksis, som er gældende fra 1. januar 2025 til 1. juli 2025. For Region Hovedstaden betyder aftalen et stop for ny kapacitet i almen praksis i hele regionen (se bilag 3).
Der er i forbindelse med aftalen lavet en klyngevis opgørelse over lægedækningen. Ud fra opgørelsen er de 75% bedst lægedækkede områder blevet udelukket fra at udmønte ny kapacitet. Lægedækningen er beregnet ud fra en statistisk model, der tager hensyn til kapaciteten og antallet af sygdomsvægtede borgere pr. kapacitet (se uddybende af bilag 3).
Den områdespecifikke kapacitetsanalyse, der er administrationens vurdering af behovet for kapacitet og som fremgår af bilag 2 er ikke lavet ud fra samme data. Her er der i stedet som vanligvis taget udgangspunkt i dækningsgrad og andelen af lukkede praksis i området. Der tages i analysen udgangspunkt i patienttyngden, men ud fra alder og kommunesocialgruppe.
Behovet for kapacitet i de to opgørelser kan derfor ikke sammenlignes.
Udvalget skal derfor ikke træffe beslutning om eventuel justering af regionens kapacitet i almen praksis for 2025 som hidtil.
Kapaciteter, der allerede er udmøntet, bliver ikke berørt af aftalen, ligesom kapaciteter, der er blevet tilbageleveret eller bliver tilbageleveret til regionen i perioden, ikke vil blive berørt.
Som det fremgår af tabel 1, blev kapaciteten i 2022 udvidet med 10 kapaciteter med henblik på at sikre tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme de stigende krav til almen praksis. I 2023 blev kapaciteten i almen praksis udvidet med tre kapaciteter for at sikre fremtidig lægedækning til borgerne i alle regionens planlægningsområder. I 2024 blev kapaciteten i almen praksis ikke udvidet, da det blev vurderet, at der var tilstrækkelig kapacitet i regionen. Dermed er den samlede kapacitet i almen praksis udvidet med 13 kapaciteter (eksl. puljekapaciteter) de seneste tre år. Puljekapaciteter er et supplement til den årlige kapacitetsvurdering, hvor der er etableret en pulje med 10 ekstra kapaciteter i almen praksis, der kan benyttes til at udbygge kapaciteten i specifikke planlægningsområder ved uforudsete lægedækningsudfordringer.
Tabel 1: Årlig udvidelse af kapaciteten i Region Hovedstaden i perioden 2022-2024
| 2022 | 2023 | 2024 | Total | |
| Nye kapaciteter | 10 | 3 | 0 | 13 |
Regionen foretager årligt en høring af alle almen praksis i Region Hovedstaden. Høringen skal indgå i regionens vurdering af den samlede kapacitet for det kommende år. Lægernes svar fra høringen om ønsker til antal patienter sammenholdes i "Lægedækningsundersøgelsen for 2025" med data vedr. befolkningsudviklingen og den aktuelle kapacitet i regionen (bilag 1). Derudover indeholder bilag 1.a en oversigt over lægernes ønsker til antal patienter fordelt på planlægningsområder. Lægedækningsundersøgelsen danner ligesom tidligere år baggrund for udvalgets beslutning om den samlede kapacitet i almen praksis for 2025.
Kapaciteten i almen praksis i 2025
Tallene fra Lægedækningsundersøgelsen for 2025 viser, at regionen som helhed har tilstrækkelig kapacitet til at dække både det nuværende antal patienter og den forventede tilvækst af borgere i 2025 (jf. tabel 10, bilag 1). Der er dog områder i regionen, som trods en overordnet samlet tilstrækkelig dækning kan have gavn af øget kapacitet
For at kortlægge det lokale kapacitetsbehov har administrationen med input fra Praktiserende Lægers Organisation Hovedstaden (PLO-H) og Kommunekontaktrådet (KKR) udarbejdet en områdespecifik kapacitetsanalyse. Den områdespecifikke kapacitetsanalyse tager udgangspunkt i en beregningsmodel, der består af tre kriterier, som er beskrevet i bilag 2.
På baggrund af kriterierne vurderes følgende områder at have størst behov for ekstra kapacitet: Bornholm, Vesterbro, Allerød, Vanløse, Hørsholm og Indre by (jf. bilag 2). Alle disse områder har en forventet dækningsgrad under 100 procent i 2025. Den forventede dækningsgrad beskriver, hvor godt et område forventes at være dækket af kapaciteter under hensyntagen til den forventede befolkningsudvikling i området og kapaciteter, som er på vej til området. Derfor er en forventet dækningsgrad på under 100% et udtryk for, at der potentielt kan mangle kapacitet til at varetage den forventede befolkningsudvikling.
Omfordeling af tilbageleveret kapacitet
Administrationen vurderer løbende behovet for omfordeling til andre områder frem for genopslag i samme område, når en kapacitet tilbageleveres til regionen, eksempelvis fordi en læge ikke kan sælge kapaciteten ved ophør. De pågældende kommuner og PLO-H høres inden eventuel omfordeling til et andet planlægningsområde (jf. omfordelingsmodellen, som blev vedtaget i Regionsrådet den 17. august 2021). Administrationen har omfordelt 6 kapaciteter siden 1. januar 2024. Omfordelingerne bidrager til en øget geografisk lighed i lægedækningen i regionen, der udligner den skævhed, som er identificeret i den områdespecifikke analyse. Regionen kan fortsat omfordele kapacitet, også efter den indgåede aftale, som er gældende fra 1. januar 2025.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det nuværende kapacitetsniveau er tilstrækkeligt i 2025, og at øget geografisk lighed i lægedækningen på tværs af regionen kan opnås gennem aktiv omfordeling af tilbageleverede kapaciteter til de områder, der har størst behov for ekstra kapacitet.
Sammenlignet med andre regioner har Region Hovedstaden overordnet set en god lægedækning.
Såfremt udvalget tiltræder indstillingen, er kapacitetsvurderingen i Region Hovedsatden for 2025 godkendt.
På grund af aftalen indgået 12. december 2024 mellem regeringen og Danske Regioner om stop for nye kapaciteter i almen praksis har udvalgets godkendelse af kapacitetsvurderingen ikke betydning for fastsættelsen af kapaciteten i almen praksis i Region Hovedstaden i 2025.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 14. januar 2025.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
24031069
Bilag 1: Bilag 1 Lægedækningsrapport - Lægedækningsundersøgelsen for 2025
Bilag 3: Bilag 2 Områdespecifik analyse
Bilag 4: Bilag 3 Aftale om initiativer til styrkelse af lægedækningen i yderområder og fakatark
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Kristine Kryger (B), Jacob Rosenberg (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Det nu nedlagte praksisplanudvalg besluttede på møde d. 21. juni 2018, at regionens vurdering af lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen skal gennemføres én gang årligt på baggrund af en række kriterier aftalt mellem kommuner, almen praksis og regionen. Den nuværende Praksisplan for Almen praksis 2021 er godkendt i Praksisplanudvalget i december 2021.
Regionsrådet har den endelige beslutningskompetence om praksisplanens udformning og har blandt andet delegeret kompetencen til at fastsætte lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Forslaget er desuden forelagt Sundhedssamarbejdsudvalget den 6. december 2024 med henblik på at indhente input til fastsættelse af lægedækningstruede områder i 2025.
Af overenskomsten for almen praksis fremgår, at almen praksis i lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen har en række udvidede muligheder bl.a. i form af mere fleksible rammer for ansættelse af læger og adgang til etablering af delepraksis. Mulighederne har til hensigt at gøre det mere attraktivt for læger at praktisere i områder, der har udfordringer med rekruttering og tilknytning af læger til praksis. Planlægningsområderne, som er fastsat i Praksisplanen for Almen praksis 2021, bliver vurderet ud fra nedenstående kriterier.
Kriterierne, der indgår i beregningsmodellen til fastsættelse af de lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen, er som de tidligere år målrettet identifikation af områder, der har vanskeligheder med rekruttering og tilknytning af læger til almen praksis. Kriterierne er aftalt mellem kommuner, almen praksis og regionen og kan give ét point eller i enkelte tilfælde to point hver (jf. bilag 1). Kriterierne er som følger:
1) Åbne-/lukkestatus og forventet befolkningsudvikling for 2025-2026: Kriteriet identificerer områder i regionen, der har en høj andel af praksis med lukket for tilgang af patienter og en betydelig forventet befolkningstilvækst.
2) Andel af læger over 65 år: Kriteriet identificerer områder i regionen, hvor der er risiko for, at en større andel af læger ophører på grund af alder.
3) Andel af kapaciteter, der er ”ubesatte”: Kriteriet identificerer områder, hvor der er aktive kapaciteter i eksisterende praksis, der varetager patienter, men hvor det ikke har været muligt for praksis at rekruttere læger til de pågældende kapaciteter.
4) Opslag af kapacitet uden ansøgere og kapacitet, der er "fast ledig" efter gentagne opslag: Kriteriet identificerer områder, hvor der har været udfordringer med manglende ansøgninger til opslåede kapaciteter, hvor kapaciteten - fordi den er fast ledig - kan søges uden ansøgningsfrist.
5) Tilbud under sundhedsloven: Kriteriet identificerer områder, hvor der er etableret tilbud under sundhedsloven, dvs. regionsklinik eller udbudsklinik.
6) Tilbageleverede kapaciteter: Kriteriet identificerer områder, hvor læger har tilbageleveret kapacitet til regionen. Tilbageleveringer kan eksempelvis skyldes, at læger ikke har været i stand til at overdrage/sælge praksis til en ny læge eller ikke har kunnet etablere en ny praksis i området.
7) Patienttyngde: Kriteriet identificerer områder, hvor borgere gennemsnitligt er socioøkonomisk dårligst stillet.
Samlet vurdering af lægedækningstruede områder i 2025 iht. praksisplanen
Administrationen har i samarbejde med henholdsvis PLO-Hovedstaden og kommunerne udarbejdet forslag til fastsættelse af lægedækningstruede områder i 2025 på baggrund af ovenstående kriterier.
Af bilag 1 ses, at i lighed med foregående år foreslås det, at områder med samlet set to eller flere point i beregningsmodellen anses som lægedækningstruede i henhold til praksisplanen. Det betyder, at områderne enten får point for minimum to af kriterierne eller får point i ét af de kriterier, der kan give to point.
Følgende 5 planlægningsområder vurderes dermed som lægedækningstruede i 2025 i henhold til praksisplanen (mod 12 i 2024 og 10 i 2023):
Bispebjerg, Brøndby, Gribskov, Hvidovre, Nørrebro, Rødovre og Vallensbæk er gået fra at være lægedækningstruede i 2024 til ikke at være det i 2025. De 5 områder, der er lægedækningstruede i 2025, var også lægedækningstruede i 2024.
Fastlæggelsen af de lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen i 2025 har været forelagt Sundhedssamarbejdsudvalget den 6. december 2024. Sundhedssamarbejdsudvalget havde ikke bemærkninger til fastsættelsen af lægedækningstruede områder 2025.
Lægedækning er desuden noget af det, der vil blive arbejdet på som en del af sundhedsreformen. Dog ændrer det ikke på, at regionen skal fastlægge de lægedækningstruede områder iht. praksisplanen for 2025.
Såfremt indstillingen tiltrædes, fastsættes de foreslåede områder som lægedækningstruede områder for 2025.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vil der ikke være nogen lægedækningstruede områder iht. praksisplanen i Region Hovedstaden, før udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har godkendt et nyt forslag til lægedækningstruede områder.
Fastsættelsen af områderne kommunikeres relevante steder og vil herunder blive offentliggjort på regionens hjemmeside. Samarbejdsudvalget for almen praksis orienteres ligeledes om beslutningen på deres møde den 20. februar 2025.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 14. januar 2025.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
24031069
Bilag 1: Bilag 1 - Lægedækningstruede områder 2025 (i henhold til praksisplanen)
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Taget til efterretning. Udvalget bemærker med tilfredshed at regionens administration har kontaktet PLO, for at gøre dem opmærksomme på deres rolle som ansvarlige dataejere.
Kristine Kryger (B), Jacob Rosenberg (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet fik den 30. december 2024 en skriftlig orientering om, at alles Lægehus omkring den 9. december 2024 havde været udsat for et cyberangreb. Orientering vedlægges som bilag 1. I denne sag gives en supplerende/uddybende orientering.
Administrationen blev den 10. december 2024 af alles Lægehus orienteret om, at de den 9. december 2024 havde et it-nedbrud, som kortvarigt påvirkede driften. De havde iværksat nødprocedurer ift. at sikre, at akutte og kritiske funktioner kunne opretholdes. Regionsadministrationen fik på dette tidspunkt ikke kendskab til, at der ifm. it-nedbruddet var forekommet datatyveri.
Alles Lægehus orienterede regionen den 27. december 2024 om, at nedbruddet tidligere i december 2024 skyldtes, at de var udsat for et cyberangreb, og alles Lægehus har den 30/12 lagt information på klinikkernes hjemmeside jf. bilag 2. Det har vist sig, at der i forbindelse med angrebet er forekommet datatyveri af både patient- og medarbejderdata af et endnu ukendt omfang. Regionsrådet blev orienteret om hændelsen den 31/12-2024 jf. bilag 1. Regionsadministrationen har efterspurgt oplysninger om, hvor mange patienter fra Region Hovedstaden, som er berørt af hændelsen, men har endnu ikke modtaget oplysninger herom. alles Lægehus har anmeldt sagen til Datatilsynet og politiet. alles Lægehus samarbejder med politiet om sagen.
Region Hovedstaden er ikke dataansvarlig (benævnt ”dataejer”) for de personoplysninger, som alles Lægehus behandler eller har behandlet. Rent juridisk er dette bl.a. fordi, at Region Hovedstaden ikke har instruktionsbeføjelse over privatpraktiserende læger, der agerer som selvstændige erhvervsdrivende.
Når Region Hovedstaden således ikke er dataansvarlig, har Regionen hverken en forpligtelse til at anmelde til Datatilsynet eller til at underrette de berørte borgere, eftersom GDPR pålægger disse forpligtelser på den dataansvarlige, her konkret alles Lægehus. Det er ligeledes alles Lægehus, der som dataansvarlig skal sikre et passende sikkerhedsniveau.
De juridiske forpligtelser påhviler dermed alene alles Lægehus. Der er heller ikke rent aftalemæssigt, i henhold til overenskomst om almen praksis hverken en pligt for alles Lægehus til at orientere regionerne om brud på persondatasikkerheden, eller en ret for regionerne til at kræve denne information.
I forhold til den normale procedure for orientering af berørte borgere, herunder hvornår denne skal ske, og hvad den skal indeholde, er det den dataansvarlige selv, som skal og i øvrigt kan foretage vurderingen af, hvornår underretningen er rettidig (”uden unødig forsinkelse”) og fuldstændig i henhold til GDPR. Hvis den dataansvarlige ikke allerede har underrettet de berørte borgere og medarbejdere, kan Datatilsynet pålægge den dataansvarlige at gøre det, men det er Datatilsynets vurdering, om den dataansvarlige har orienteret patienter og medarbejdere rettidigt, og hvis det ikke er sket, kan Datatilsynet pålægge den dataansvarlige at orientere de berørte borgere og medarbejdere. Region Hovedstaden har således hverken ret eller pligt til at foretage denne vurdering.
Alles Lægehus har i forbindelse med hændelsen skrevet til alle tidligere og nuværende patienter, via e-boks. alles Lægehus har sendt brevet til alle personer i deres databaser. Lægepraksis er ved lov forpligtet til i ti år at opbevare personoplysninger om alle, der har haft en sundhedsmæssig kontakt til klinikken. Der har i offentligheden været nævnt eksempler på personer, der undres over, at de er blevet kontaktet, da de ikke er patienter hos alles Lægehus.
Der kan være forskellige grunde til, at personoplysninger er registreret i alles Lægehus' systemer, herunder:
Alles Lægehus har brugt et system til masseudsendelse af sikre beskeder via e-Boks for at få information ud til alle relevante modtagere hurtigst muligt. Grundet alles Lægehus' opsætning stod der fejlagtigt ”Din arbejdsgiver” som afsender på beskeden til en række patienter, der modtog brevet. Alles Lægehus har oplyst, at der kun er tale om en fejl i overskriften, og at indholdet i brevet er korrekt.
Region Hovedstaden har frem til den 8. januar 2025 ikke modtaget henvendelser fra patienter vedr. ovenstående forhold.
Fakta om alles Lægehus i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har ikke indgået aftale om drift af udbudsklinikker med alles Lægehus. Alles Lægehus varetager således ikke klinikdrift for Region Hovedstaden.
Der er otte almen praksis klinikker i Region Hovedstaden, der samarbejder med alles Lægehus:
Samlet har de otte klinikker ca. 27.000 tilmeldte patienter i Region Hovedstaden.
Såfremt indstillingen tiltrædes tages orienteringen, om it-sikkerhedshændelsen hos alles Lægehus, til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 14. januar 2025.
Line Sønderby / Charlotte Hosbond
24081015
Bilag 1: Regionsrådsorientering 30. december 2024
Bilag 2: Orientering fra Alles Lægehus bilag til regionsrådorientering
Bilag 3: Underretning af patienter (002)
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B), Jacob Rosenberg (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Sadek Al-Amood (F) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 14. januar 2025.
Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard
24077451
Vidensråd for Forebyggelse har samlet den eksisterende forskning om, hvordan strukturel forebyggelse kan forbedre befolkningens sundhed og reducere den sociale ulighed i sundhed i rapporten ”Strukturel forebyggelse – med fokus på kost, tobak, nikotin, alkohol og fysisk aktivitet”. Konklusionen er, at der er forskningsmæssigt belæg for styrke og udbygge den strukturelle forebyggelsesindsats.
I rapporten defineres strukturel forebyggelse som tiltag, der forbedrer vilkårene for at leve et liv med et godt fysisk og mentalt helbred og retter sig mod en befolkningsgruppe. Strukturel forebyggelse kan implementeres gennem fire typer af virkemidler: Forbud/påbud, økonomiske, fysiske og sociale.
Rapporten samt sammenfatninger af anbefalinger målrettet henholdsvis kommunale og nationale beslutningstagere ses her: https://vidensraad.dk/nyhed/ny-rapport-om-strukturel-forebyggelse.
Det indgår i Sundhedsreformen, at den strukturelle forebyggelse i kommunerne skal styrkes ved at indføre en folkesundhedslov.
22019037
I forbindelse med de regionale forebyggelsesindsatser ”Sammen om fællesskabet – ikke alkoholen” og ”Nikotinfri Skoletid” har administrationen, i samarbejde med relevante aktører og eksperter på området, udviklet en række trykt og digitalt informationsmateriale.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er velkommen til at dele materialet på LinkedIn og andre sociale medier, netværksfora etc.
Kampagnefilm (alkohol og nikotin)
Administrationen har udviklet en kampagnefilm om alkohol og nikotin, målrettet forældre. Budskabet i filmen er, at børn og unge kopierer deres forældres adfærd, også når det gælder alkohol- og nikotinvaner. Derfor er det vigtigt, at forældre reflekterer over deres eget alkohol- og nikotinforbrug.
Center for Politik og Kommunikation har annonceret kampagnefilmen på Facebook og Instagram i december måned 2024. Se opslagene her:
Facebook: https://www.facebook.com/watch/?v=2358125284529906
Instagram: https://www.instagram.com/reel/DDIB2dKIKlF/?igsh=YTk1eXcyZmlvb2t0
Annonce: https://fb.me/1KPOnztmXecYG3E
Kampagnefilmen er også blevet sendt til de deltagende ungdomsuddannelser i regionens alkohol- og nikotinindsatser.
Kampagnefilmen kan tilgås på regionens forebyggelseshjemmeside henvendt til fagfolk; https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Tvaersektorielt-samarbejde/forebyggelse/Sider/Indsatser-p%C3%A5-ungdomsuddannelser-om-alkohol-.aspx
Hjemmesider med trykt og digitalt informationsmateriale
Administrationen har redigeret den tidligere hjemmeside Myteromsnus om til den nuværende hjemmeside Myteromnikotin. Hjemmesiden er henvendt til voksne omkring børn og unge med et nikotinforbrug og indeholder viden, hjælp og gode råd til håndteringen heraf. Administrationen har udviklet tre informationsvideoer, hvor de medvirkende bl.a. er professor i tobaks- og nikotinforebyggelse Charlotte Pisinger, en rådgiver fra Stoplinjen og to ungefortællere. Informationsvideoerne, herunder også foldere, postkort og plakater, kan tilgås på hjemmesiden: https://myteromnikotin.dk/materiale/
Administrationen har oprettet en forebyggelseshjemmeside til fagfolk. Indholdet på siden er stadig under udvikling. Hjemmesiden skal afspejle, hvordan der arbejdes med forebyggelsesområdet. På hjemmesiden kan informationsvideoerne fra hjemmesiden Myteromnikotin også tilgås: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Tvaersektorielt-samarbejde/forebyggelse/Sider/Indsatser-p%C3%A5-ungdomsuddannelser-om-nikotinprodukter.aspx
Center for Sundhed i regionen har fået sin egen LinkedIn-profil. Administrationen vil slå en række opslag op på profilen i løbet af foråret 2025 for at gøre opmærksom på regionens informationsmateriale. Udvalget kan tilgå LinkedIn-profilen her
24078612
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening har netop indgået en ny treårig aftale om fornyelse af overenskomst mellem RTLN og Dansk Kiropraktor Forening, som træder i kraft den 1. april 2025.
Aftalen betyder, at kiropraktorerne får bedre mulighed for at understøtte de praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen.
Aftalens fokuspunkter er bl.a.:
Økonomi i udlægningsaftalen og eventuelle andre tillægsaftaler, der vil aflaste hospitalerne, holdes uden for den øknomiske ramme.
Nye ydelser:
Selve aftalen er vedlagt som bilag.
23064931
Bilag 1: Aftale om fornyelse af overenskomst mellem RTLN og Dansk Kiropraktor Forening
Administrationen har udarbejdet et forslag til årsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2025 med kommende sager for udvalget. Årsplanen tager højde for udvalgets politikudviklende og -opfølgende opgaver, samt punkter fra regionens budgetaftale mv. Årsplanen er vedlagt som bilag 1.
Årsplanen har til formål at danne ramme for de kommende møder i udvalget for 2025 og sikre det nødvendige overblik og planlægning af sager henover året. Årsplanen er et dynamisk redskab for både udvalget og administrationen, og der vil derfor kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager, ligesom der forventes at være sager, der afføder opfølgende drøftelse på et senere møde. Det forventes at størstedelen af sagerne vil blive tilføjet til planen løbende, når administrationen får kendskab til dem. Mødedatoerne godkendte udvalget på mødet den 22. august 2024, og de er således lagt fast.
24077451
Bilag 1: Tentativ årsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 20... (D13412415) (1)