Bilag 1: Skærmede rammer til forældre der mister (A) Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Godkendt.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
[Sagsummer i Workzone]
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Drøftet, idet sundhedsudvalget bad om, at visitation i ferier og helligdage til behandling af stramt tungebånd hos nyfødte drøftes i de rette sundhedsfaglige råd med henblik på at sikre, at henvisningsmulighederne er kendte og tilføjes i visitationsretningslinjerne for henvisning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har bedt om at få forelagt en status på behandling af stramt tungebånd hos nyfødte i ferier og på helligdage, herunder særligt i forhold til klipning af tungebåndet, den faglige viden på området samt organisering for foretagelse af indgrebet. Sagen er udarbejdet på baggrund af input fra relevante sundhedsfaglige råd samt kvalitets- og kliniske retningslinjer på området.
Udvalgets behandling af sagen indledes med oplæg fra Thomas Hjuler, børneansvarlig overlæge på Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme på Rigshospitalet, om retningslinjer og praksis for klipning af stramt tungebånd hos nyfødte.
Et stramt tungebånd er en medfødt anomali, som kan begrænse mobiliteten af tungen. Ofte er tilstanden uden symptomer, men et stramt tungebånd kan blandt andet medføre utilstrækkelig mælkeindtagelse ved amning og deraf dårlig vægtøgning hos babyen. Yderligere kan det resultere i smertefuld amning for den ammende kvinde.
Antallet af levendefødte spædbørn var i 2024 cirka 57.000 på landsplan. Det er den faglige vurdering, at mellem 0,1-12 % af alle spædbørn i Danmark har stramt tungebånd. Den store forskel i forekomst tilskrives forskelle i definitionen, herunder forskellige diagnostiske kriterier. I 2022 udkom Sundhedsstyrelsen med en national kvalitets- og klinisk retningslinje på området, som hospitalerne i Region Hovedstaden følger.
Visitation
Undersøgelse og behandling af stramt tungebånd hos ammende spædbørn foretages oftest hos privatpraktiserende øre-næse-hals specialister. Hvis der opstår tvivlstilfælde eller spædbarnet ikke reagerer på behandlingen, kan barnet viderehenvises til behandling på hospitalets øre-næse-hals-afdeling. Inden børn henvises til øre-næse-halsspecialist er der en række punkter, som bør være opfyldt. Det kan være relevant henvisende sundhedsperson (jordemoder, sundhedsplejerske, egen læge, pædiater), som gennemgår disse. De opfyldte punkter er følgende:
Behandling
Behandling af stramt tungebånd hos nyfødte involverer primært kirurgisk behandling, hvor tungebåndet klippes eller skæres mellem tungespids og mundgulv for at frigøre tungen. Behandlingen er hurtig, relativt smertefri, og helingsprocessen er normalt ukompliceret. Kirurgisk behandling af stramt tungebånd kan hjælpe på ammeproblemer på kort sigt, men effekten af indgrebet på længere sigt er ukendt. Det er derfor uvist, om ammeproblemerne spontant vil forsvinde uden behandling som følge af ammetræning, spontant træk på tungebåndet mm.
På to af regionens hospitaler (Amager og Hvidovre Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital) kan enkelte neonatologer eller pædiatere i få tilfælde foretage indgrebet. Det sker ofte, hvis barnet er indlagt på hospitalet. I største del af tilfældene bliver barnet dog henvist til privatpraktiserende øre-næse-hals-læge eller til hospitalets øre-næse-hals-afdeling, som den faglige retningslinje på området foreskriver. Der er mulighed for, at indgrebet kan foretages i akutmodtagelsen, hvis kriterierne for indgrebet er opfyldt. Det anbefales dog ikke, at indgrebet foretages akut.
Ifølge det sundhedsfaglige råd inden for øre-næse-halsområdet anbefales det ikke at udvide behandling af indgrebet til andre faggrupper end beskrevet i retningslinjen. Det skyldes blandt andet risikoen for, at behandlingen begynder at blive brugt uden for oprindelige, godkendte eller anbefalede formål. Indgrebet er allerede under massiv tilvækst de sidste 10 år, hvor effekt er mindre godt afdækket og risiko for komplikationer til stede. Et dansk studie (fra 2020) baseret på landsdækkende hospitalsdata undersøgte de nationale tendenser blandt børn i alderen 0-17 år, som fik klippet tungebåndet i Danmark fra 1996 til 2015. I alt blev indgrebet udført 3.625 gange (66 % drenge). Hyppigheden af indgrebet steg fra 5,1 pr. 100.000 i 1996 til 38,5 pr. 100.000 i 2015. Hvis andre faggrupper skal foretage indgrebet, er det noget, som Sundhedsstyrelsen bør forholde sig til.
Behandling i ferier og helligdage
Speciallægepraksis er forpligtet til også at sikre tilgængelighed i ferier og helligdage. Det gælder i henhold til 'Overenskomsten om speciallægehjælp', at speciallæger inden for blandt andet ørelægehjælp, skal koordinere ferie. Det gælder yderligere, at Foreningen af Speciallæger (FAPS) skal udpege en lokal praktiserende speciallæge inden for specialet, som er ansvarlig for koordineringen med henblik på at sikre tilgængelighed. Alle speciallæger er forpligtede til at efterkomme den af tovholder udmeldte ferieplan, enten selv eller ved vikar. Den enkelte speciallæge er samtidig pligtig til på dennes telefonsvarer og klinikkens hjemmeside at oplyse om ferie og andet fravær samt henvise til, hvor oplysning om andre speciallæger kan findes. Pligten til at koordinere og indberette ferie gælder for sommerferie (uge 28, 29, 30 og 31), efterårsferie (uge 42), juleferie (dagene mellem jul og nytår), vinterferie (uge 7, hhv. uge 8) og de 3 dage op til påske
Der må i ferier og på helligdage forventes at være færre åbne speciallægepraksisser, og familier med behov for klipning af tungebånd kan som konsekvens heraf opleve mindre tilgængeligheden. Den nuværende overenskomst giver ikke regionen mulighed for at stille krav om, hvor mange praktiserende speciallæger, der har åbent i ferieperioder og på helligdage. Administrationen har tidligere modtaget henvendelser om øvrige specialer, hvor tilgængeligheden i speciallægepraksis har været udfordret i ferier og helligdage. Administrationen har dog ikke kendskab til, at dette ligeledes skal være tilfældet i forhold til øre-, næse- og halsspecialet.
Hvis der politisk er et ønske herom, kan administrationen afsøge hvorvidt dette er tilfældet. Herefter har administrationen - i tilfælde af generelle udfordringer med tilgængeligheden - to handlemuligheder:
Ved tiltrædelse af indstillingen vil retningslinjerne for og organisering af behandling af stramt tungebånd hos nyfødte være drøftet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond / Charlotte Mikkelsen
25030847
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Drøftet. Sundhedsudvalget besluttede ved skriftlig votering at følgende budgetinitiativer skal indgå i den videre budgetproces:
Sundhedsudvalget besluttede, at budgetinitiativ 3 opdateres, inden det indgår i den videre budgetproces.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Sundhedsudvalget har den 18. marts 2025 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalget har den 20. maj prioriteret 11 forslag til budgetinitiativer samt et tekstforslag, som administrationen har kvalificeret yderligere.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2026-2029, og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de 5, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Sundhedsudvalget drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 20. maj 2025. Her videresendte udvalget 11 budgetinitiativer samt et tekstforslag til yderligere kvalificering, jf. bilag 1-12.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til fem forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2026-29 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned.
Forslag til budgetinitiativer
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressortområde:
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressortområde:
Tekstforslag:
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
25040430
Bilag 1: Skærmede rammer til forældre der mister (A)
Bilag 2: Ensartet psykologhjælp til forældre der mister et barn (A og B)
Bilag 3: Nedbringelse af ventelister i somatikken (A, B og C)
Bilag 4: Kortere ventetid på 1813 i børnesporet (C)
Bilag 5: Udbredelse af viden om “Vælg klogt” (C)
Bilag 6: Forebyggelse af blodpropper (C)
Bilag 7: Kortere ventetid på akutmodtagelser og akutklinikker (C)
Bilag 8: Pulje til palliative indsatser (C)
Bilag 10: Fysisk fødselsforberedelse i små hold (F og Ø)
Bilag 11: Bedre oplysning om regionens hjemmefødselsordning (F og Ø)
Bilag 12: Tekstforslag: Bedre mulighed for at dø i eget hjem (Ø)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Godkendt med undtagelse af punkt 1 i indstillingspunkt 2. Sundhedsudvalget godkendte således ikke, at administrationen retter henvendelse til Danske Regioner med henblik på at få løftet en dagsorden om oprettelse af et nationalt CAVE-register.
Sundhedsudvalget bad samtidig om løbende at blive opdateret på både den kommende analyse af mulighederne for etablering af SP-Link adgang for medarbejdere i akutbiler, ambulancer og sociolancer samt administrationens dialog med Danske Regioner.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget besluttede på møde den 18. marts 2025 at fremme et medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om bedre understøttelse af den præhospitale behandling til realitetsbehandling på et kommende udvalgsmøde. Udvalget bad samtidig om, at den kommende sag beskriver personalets behov for de konkrete adgange samt hvad det vil kræve for, at personalet i ambulancer, akutbiler og sociolancen under kørslerne kan få adgang til oplysninger om, hvorvidt patienten har taget stilling til og ønsker genoplivning.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget administrationens arbejde og overvejelser for området.
Medlemsforslaget fra Det Konservative Folkeparti om bedre understøttelse af den præhospitale behandling er vedlagt, jf. bilag 1. Medlemsforslaget indebærer et forslag om:
Behov for konkrete adgange til diverse patientdata
Indblik i den samlede helbredstilstand, vanlig medicinering og eventuelle allergier kan være kritisk for at sikre, at den rette præhospitale behandling for den konkrete patient kan iværksættes tidligt og utilsigtede hændelser så vidt muligt undgås. Det er derfor afgørende, at ambulancebehandlere, personale i akutbilerne, paramedicinere og behandlere i Sociolancen har adgang til patientens seneste behandlingsnotater, CAVE- og FMK-oplysninger samt information om fravalg af genoplivningsforsøg. Det omtalte personale har i dag udelukkende adgang til den ”Præhospitale Patient Journal (PPJ), hvor de kan skrive noter i en digital patientjournal allerede på skadesstedet eller under kørslen til hospitalet
Etablering af SP-Link adgang for medarbejder i akutbiler, ambulancer og sociolancer
I forhold til at etablere adgang til SP-Link for medarbejdere i akutbiler, ambulancer og sociolancen vurderer Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) i Region Hovedstaden, at de omtalte medarbejdere kan få adgang til de konkrete patientoplysninger via en integration i den ”Præhospitale patient Journal” (PPJ), som alle medarbejdere allerede i dag har adgang til. Der er dog behov for en mere tilbundsgående analyse af, hvordan det rent organisatorisk og teknisk kan implementeres. Et arbejde som Akutberedskabet skal indgå i sammen med CIMT. Den ”Præhospitale Patient Journal” er på nuværende tidspunkt i udbud, og det vil derfor først give mening at starte en eventuel analyse op, når udbudsrunden afsluttes i anden halvår af 2025.
En eventuel analyse vil kunne belyse ressourceforbrug, herunder tidsestimat for implementering.
Akutberedskabet overvejer desuden om det vil være fordelagtigt, at der også oprettes læseadgang for medarbejderne til den nationale ”Sundhedsjournalen” fra Sundhed.dk. Sundhedsjournalen er ligesom SP-Link en læseadgang til patientoplysninger. Men hvor SP-Link alene indeholder ”hospitalsinformationer” fra de østdanske hospitaler, indeholder Sundhedsjournalen også oplysninger fra øvrige regionsdrevne hospitaler, de fleste privathospitaler, samt data fra kommuner og almen praksis. Den kan dermed give et mere fyldestgørende indblik i den enkelte patient. Pt. er Sundhedsjournalen dog ikke så opdateret med hospitalsoplysninger fra hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland som SP-Link, da Sundhedsjournalen alene opdateres med data fra SP med cirka 50 timers interval. Der arbejdes på at udbedre dette ved udgangen af 2025.
I udbuddet af et ny PPJ er integration af Sundhedsjournalen i PPJ med som et evalueringskrav. At det alene er et evalueringskrav, gør at der ikke er sikkerhed for, at Sundhedsjournal-adgang bliver realiseret. Adgangen vil dog kunne etableres efterfølgende, men kræve ekstra udvikling- og implementeringsomkostninger.
Adgang til nationalt CAVE-register (medicin allergi- og intolerance register)
Viden om en given borgers medicin allergi - og intolerance er vigtig viden for den sundhedsprofessionelle forud igangsættelse af evt. medicinsk behandling. Der eksisterer i dag ikke et nationalt CAVE-register, hvor hospitaler, kommuner og almen praksis har læseadgang til eller kan indberette information om en given patients medicin allergier og intolerancer.
Medarbejderne vil via Sundhedsjournalen og/eller SP-Link kunne få information om, hvad der er registreret af allergier og intolerance for en given patient på hospitalet. De registreringer af medicinallergier og intolerance, der foretages i almen praksis eller i eventuelle andre sektorer, deles på nuværende tidspunkt ikke med de øvrige sektorer.
Hvis sundhedsudvalget ønsker det, vil administrationen rette henvendelse til Danske Regioner med henblik på få løftet en dagsorden om oprettelse af et nationalt CAVE-register, hvor alle parter i sundhedsvæsenet kan indberette og tilpasse evt. medicinallergi og intolerance for en given borger samt dele dem med de øvrige sektorer.
Henvendelse til regeringen vedr. ønske om ændring af sundhedsloven, så medarbejdere i ambulancer, akutbiler, sociolancen ol. kan få adgang til at se FMK
Det er i henhold til sundhedsloven kun nogle enkelte udvalgte autorisationsgrupper, der kan tilgå FMK - bl.a. læger og sygeplejersker. Adgang til FMK for ambulancebehandlere og paramedicinere kræver derfor en lovændring samt mulighed for digital understøttelse i ambulancerne.
Administrationen er blevet orienteret om, at der via Danske Regioner er rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring ønsket vedrørende at få ændret lovgivningen, så også personalet i ambulancer og sociolance ol. kan få adgang til FMK online.
Som beskrevet ovenfor er PPJ på nuværende tidspunkt i udbud, og der er i udbuddet inkluderet adgang til FMK-online.
Adgang til oplysninger om hvorvidt patienten har taget stilling til og ønsker genoplivning
Det er alene ”fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop” som habile borgere på over 60 år har ønsket, der i dag deles ”automatisk” mellem sundhedssektorerne via den nationale it-løsning omkring tværsektoriel deling af stamkortsoplysninger. Via visitations- og disponeringssystemet Logis og PPJ kan medarbejdere i ambulancer mm. allerede i dag tilgå denne information.
Hvis sundhedsudvalget ønsker det, vil administrationen rette henvendelse til Danske Regioner med henblik på at påpege vigtigheden af, at alle former for fravalg af genoplivningsforsøg og fravalg af livsforlængende behandling bør kunne deles mellem samtlige sundhedssektorer – herunder at gøre informationen tilgængelige for medarbejderne via PPJ.
Såfremt det bliver nationalt besluttet at også de øvrige fravalg skal deles mellem sektorerne, vil administrationen vende tilbage med overblik over ressourceforbrug og tidsestimat for opgaven.
Hvis medarbejderne i ambulancer, akutbiler og sociolancer får adgang til flere patientoplysninger om en aktuel patient, vil det give et bedre afsæt for korrekt behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24.juni 2025.
Sundhedsudvalget vil halvårligt blive orienteret om fremdrift i forhold til etablering af adgang til de foreslåede patientoplysninger for medarbejder på det præhospitale område.
Charlotte Hosbond/ Conni Christiansen
25022496
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Med budgetaftalen for 2025 er det besluttet at udarbejde en strategi for allergiområdet i Region Hovedstaden. Med nærværende sag beskrives de første skridt hen imod en strategi på allergiområdet i Region Hovedstaden.
Der har i de seneste år været en stigning i antallet af personer, der udvikler allergi og i antallet af henvisninger til hospitalerne vedr. allergi. Samtidig har antallet af specialister med ekspertise inden for allergi været faldende, siden allergologi blev nedlagt som selvstændigt speciale i 2004. De nuværende speciallæger i allergologi går på pension, og de eksisterende speciallægeuddannelser sikrer ikke, at der opnås tilsvarende kompetencer blandt speciallæger i andre relevante specialer, selvom det netop var intentionen med nedlæggelsen af specialet.
På baggrund af dette er der et ønske om at udarbejde en regional allergistrategi, der blandt andet sikrer flere specialister og større behandlingskapacitet på området.
Siden 2017 har tre forskellige taskforces nedsat af Danske Regioner arbejdet med at finde løsninger på kapacitets- og kompetenceudfordringer på allergiområdet. Konklusionerne i den seneste taskforce førte til, at sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner i 2024 pegede på, at der skulle etableres en fagområdeuddannelse i allergologi og en modulspecialistuddannelse, hvor der kan sammensættes enkelte moduler fra den fulde fagområdeuddannelse. Finansieringen til uddannelserne skal findes internt i regionerne.
Skitsering af fokusområder i en allergistrategi
Et væsentligt element i forbindelse med en strategi for allergiområdet i Region Hovedstaden er at sikre finansiering fra centralt hold til fagområdeuddannelsen, da der er en stor og akut mangel på læger med specialistviden indenfor allergologi. Underdimensioneringen skaber ventetid og potentielt nedsat livskvalitet for de mange borgere, som venter på at blive udredt og behandlet for deres allergi.
Strategien kan også omfatte en række øvrige indsatsområder, som retter sig bredere mod styrkelsen af allergiområdet. I den forbindelse har administrationen i foråret 2025 indhentet bidrag fra relevante sundhedsfaglige råd, som har peget på, hvilke yderligere indsatser de vurderer som væsentlige at inddrage i en samlet strategi for allergiområdet. Disse indsatsområder er dog endnu ikke nærmere definerede og kræver yderligere arbejde, før de kan iværksættes.
Derfor præsenteres sundhedsudvalget for de indsatsområder, der for nuværende kan indgå i en strategi med henblik på udvalgets eventuelle bemærkninger og/eller ønsker om at se på yderligere indsatsområder. Derefter vil administrationen arbejde videre med strategien og i efteråret 2025 fremlægge en relativ kortfattet strategi for allergiområdet til sundhedsudvalget.
Strategien for allergiområdet i Region Hovedstaden vil således tage udgangspunkt i to spor:
Som en del af strategien vil den nuværende behandling, forventninger til fremtidige behandlingsformer samt ventetider indgå.
Regional finansiering af fagområdeuddannelse i allergologi
Fagområdeuddannelsen i allergologi er toårig og tiltænkt speciallæger, der arbejder med allergi indenfor specialerne lungemedicin, dermatologi eller arbejds- og miljømedicin. Fagområdeuddannelserne vil blive udbudt på de tre allergicentre, der findes i Danmark. I den østlige del af Danmark ligger Allergicentret på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte).
Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner har peget på, at fagområdestillinger i allergologi kan finansieres med en model, hvor 1/3 af lønudgiften skal dækkes af afdelingen, som lægen kommer fra, og 2/3 skal dækkes af allergicentret, som uddanner fagområdespecialisten.
Der er aktuelt oprettet en tværregional styregruppe, som sekretariatsbetjenes af Region Midtjylland og som har til opgave at sikre, at der løbende uddannes fagområdespecialister i allergologi, samt at uddannelseskapaciteten udnyttes.
Den seneste taskforce fra Danske Regioner anslog, at der i perioden 2023-2026, på tværs af speciale og region, er behov for at uddanne 26 fagområdespecialister (antallet er eksklusive speciallæger i pædiatri, som ønsker sin egen organisering af uddannelsen). Af disse anslog taskforcen, at der er behov for fem fagområdespecialister i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samtidig vurderede taskforcen uddannelseskapaciteten til at kunne håndtere uddannelsen af to fagområdespecialister pr. allergicenter pr. år.
På den baggrund vurderes det, at en central finansiering af fagområdeuddannelsen i allergologi bør kunne dække løbende lønudgifter svarende til to lægeårsværk (speciallæger). Samtidig er der behov for finansiering af lønudgifter til en sygeplejerske knyttet til hvert uddannelsesforløb, da læger og sygeplejersker arbejder sammen i teams. Denne finansiering skal dække fagområdeuddannelser i allergologi for både Region Hovedstaden og Region Sjælland.
De samlede lønomkostninger for et toårigt uddannelsesforløb med én læge og én sygeplejerske udgør cirka 3 millioner kroner i 2025-niveau, inklusive tillæg og øvrige afledte omkostninger. Allergicenteret vil have kapacitet til at igangsætte et fagområdeuddannelsesforløb i 2026, og der afsættes derfor 1,5 millioner kroner i det pågældende år. Fra 2027 og frem kan allergicenteret have to uddannelsesforløb i gang parallelt, hvilket medfører en årlig driftsudgift på 3 mio. kr. Over en 11-årig periode vil denne model muliggøre uddannelse af i alt 10 fagområdespecialister, svarende til det estimerede behov i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Senest når de 10 fagområdespecialister i de to regioner er uddannet, kan de afsatte midler også bruges til en kortere modulspecialistuddannelse, hvor der kan sammensættes enkelte moduler fra den fulde fagområdeuddannelse.
Øvrige indsatsområder der kan indgå i en allergistrategi
I øvrigt
I arbejdet med strategien skal der tages højde for, at dens resultater også skal kunne implementeres, når der dannes en fælles region i Østdanmark. For eksempel skal der tages hensyn til, at eventuel kompetenceudvikling for almen praksis vil omfatte et væsentligt større antal lægeklinikker, end tilfældet er i dag.
I forbindelse med organiseringen af Region Østdanmark vil det være oplagt også at kigge på organiseringen af allergiområdet for den nye region, herunder opgavevaretagelse mellem sekundær og primærsektoren.
Sundhedsudvalgets bidrag vil indgå i administrationens videre arbejdet imod en samlet regional strategi for allergiområdet.
Administrationen indarbejder 1,5 mio. kr. til central finansiering af fagområdeuddannelsen i det tekniske budget for 2026, og fra 2027 3 mio. kr. årligt, da der er tale om et ufravigeligt udgiftspres. Det betyder, at midlerne afsættes inden den politiske proces og finansieringen sker ud af regionens samlede økonomiske ramme inden for sundhedsområdet. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til de øvrige indsatsområder i strategien.
Der kommunikeres eksternt, når sundhedsudvalget har godkendt det nærmere indhold af allergistrategien samt når strategien er endeligt godkendt politisk i efteråret 2025.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025. Derefter vil administrationen arbejde videre med strategien og i efteråret 2025 fremlægge et oplæg til strategi for allergiområdet til godkendelse i sundhedsudvalget.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors og Emma Bruun Jespersen
25031806
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Sagen genoptages på sundhedsudvalgets ekstraordinære møde den 21. august 2025.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Med budgetaftalen for 2025 blev der afsat 2,6 mio. kr. i 2025 og 2,5 mio. kr. årligt derefter til at styrke det palliative område. Midlerne afsættes til de områder, hvor behovet er størst. Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for administrationens anbefalinger til, hvordan midlerne kan bidrage til at styrke den palliative indsats.
Flere og flere mennesker får diagnosticeret og lever længere med en livstruende sygdom. Det betyder, at flere patienter i fremtiden vil have brug for længerevarende palliative forløb. Formålet med den palliative indsats er at fremme livskvaliteten for mennesker med alvorlig og livstruende sygdom og deres pårørende gennem behandling af smerter og andre problemstillinger af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter. I den sammenhæng kan det nævnes, at der i den nyligt offentliggjorte Kræftplan V fremgår, at regeringen vil afsætte midler til at løfte det palliative område, og at der i den forbindelse kommer en politisk proces, der skal bidrage til udmøntning af midlerne.
Med henblik på at opstille konkrete muligheder for anvendelsen af midlerne til det palliative område fra budgetaftalen for 2025 har administrationen igangsat et arbejde med deltagelse af blandt andet repræsentanter fra Sundhedsfagligt Råd Palliativ Behandling, der er kommet med forslag til anvendelse af midlerne.
Fordeling af budgetmidler
Administrationen anbefaler, at midlerne delvist øremærkes til realiseringen af en ny og forbedret model for den palliative rådgivningsvagt i Region Hovedstaden, og delvist øremærkes til de seks palliative afdelingers arbejde med udbredelsen af PRO-skemaet til basal palliation samt på sigt bidrager til implementeringen af Røde Kors-projektet "En sidste værdig tid" – såfremt projektet realiseres.
Nedenfor præsenteres en konkretisering af de samlede initiativer, som administrationen foreslår, at budgetmidlerne til den styrkede palliative indsats anvendes på:
Initiativ 1: Ny model for den palliative rådgivningsvagt i Region Hovedstaden – døgndækning og udvidet målgruppe
En fagligt funderet arbejdsgruppe med mandat fra Sundhedsfagligt Råd Palliativ Behandling (SFR) har arbejdet med at udvikle og fremtidssikre den regionale palliative rådgivningsvagt. Arbejdsgruppen har udarbejdet et fagligt oplæg til en ny model for den fremtidige palliative rådgivningsvagt i Region Hovedstaden (bilag 1). Den endelige økonomi for delelementerne i initiativet mangler at blive afklaret, men alle merudgifter vil blive afholdt inden for bevillingen, og der bliver således ikke tale om, af hospitalerne skal afholde yderligere udgifter inden for egen ramme. Den nye model er blandt andet inspireret af anbefalingerne fra opgaveudvalget ”En værdig sidste tid”. Modellen er yderligere i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens 'Anbefalinger for den palliative indsats' fra 2017.
Den nye model indebærer, at den palliative rådgivningsvagt vil have døgnåbent og få en bredere målgruppe.
Den nuværende regionale palliative rådgivningsvagt varetages i øjeblikket af lægerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) på hverdage. Fremover vil vagtordningen i dagstiden fra kl. 8-15 blive opdelt mellem de fem palliative enheder, baseret på deres optageområder. Bornholm vil blive lagt under BFH. Det øvrige tidsrum varetages telefonrådgivningen af en overlæge fra en af de palliative afdelinger. Målgruppen udvides, så det udover læger også er sygeplejersker på specialiserede palliative sengeafsnit samt kommunale hjemmesygeplejersker med patienter fra samme afdelingernes udkørende funktioner, der kan kontakte vagttelefonen.
Der foreligger aktuelt en aftale mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger, som fastsætter vilkårene for aflønningen i den nuværende ordning. Det forventes, at aftalen skal genforhandles, hvilket er en forudsætning for, at ordningen kan realiseres. Såfremt der indgås en aftale med Foreningen af Speciallæger, er det forventningen, at den nye ordning for den palliative rådgivningsvagt kan starte i efteråret 2025.
Den fremtidige palliative rådgivningsvagt vil medføre en stigning i de årlige udgifter fra cirka 2,5 millioner kr. til cirka 3,4 millioner kr., hvilket resulterer i merudgifter på lidt under en million kr. årligt i forhold til den nuværende ordning.
Administration foreslår desuden, at der følges op på ordningen et år efter etableringen, og at resultatet forelægges sundhedsudvalget.
Initiativ 2: Bidrag til de palliative afdelinger
1) Udbredelse af PRO-skema til basal palliation
Patienter med fremskreden kræft oplever mange symptomer som følge af deres sygdom og behandling. For at lindre disse symptomer skal sundhedsprofessionelle være opmærksomme på patienternes palliative behov, som kan identificeres systematisk ved brug af patientrapporterede spørgeskemaer (PRO).
For at styrke den palliative indsats for patienter udenfor de specialiserede palliative områder, arbejdes der på implementering af et PRO Palliationsskema på hospitalsafdelinger og ligeledes en plan for, hvordan patientens selvrapporterede behov skal deles tværsektorielt. Anvendes PRO Palliationsskema på afdelinger, der behandler livstruende sygdom, vil det give sundhedspersonalet et mere ensartet tværgående screeningsværktøj til at afdække og handle på patienternes symptomer. Det vil dermed understøtte, at flere patienter, uanset diagnose, modtager den rette lindrende behandling på enten basalt og/eller specialiseret palliativt niveau på det rette tidspunkt.
2) Implementeringen af Røde Kors-projektet "En sidste værdig tid"
I 2024 henvendte Røde Kors sig til Region Hovedstaden med henblik på et samarbejde om et pilotprojekt, hvor frivillige tilknyttes de palliative teams på regionens hospitaler, så uhelbredeligt syge og deres eventuelle pårørende har mulighed for at få støtte, medmenneskelig omsorg og aflastning fra en frivillig i den sidste periode af patientens liv.
Målgruppen er patienter, som er tilknyttet et palliativt team (patienter som enten kan være indlagte eller kan være i eget hjem) samt deres pårørende. Formålet er at højne den syge og de pårørendes livskvalitet, forebygge indlæggelser og aflaste de fagprofessionelle for omsorgsopgaver, de ikke kan eller skal imødekomme.
Røde Kors har i en årrække haft et lignende samarbejde med Region Syddanmark. Det er intentionen, at der kan bygges videre på de erfaringer, der er gjort i Region Syddanmark, og at det tilpasses og udbredes til Region Hovedstadens hospitaler der hvor hospitalerne ønsker det og finder det relevant. Pilotprojektets varighed forventes at være tre år, og projektet kan derefter videreføres i regionen, hvis det viser sig at være en succes.
Røde Kors er ved at søge ekstern fondsfinansiering, og såfremt fondsbevillingen opnås, kan en del af bevillingen fra budgetaftalen for 2025, som er overført til hospitalerne, gå til at udvalgte medarbejdere i de palliative teams kan understøtte projektet fagligt Det er en forudsætning, at Røde Kors afholder egne udgifter til pilotprojektet, herunder administrative omkostninger, mens Region Hovedstadens bidrag til projektet alene dækker regionens egne udgifter.
Røde Kors forventer, at projektet opnår fondsbevilling i løbet af 2025. Såfremt Røde Kors får ekstern finansiering af projektet, bliver Region Hovedstaden herunder hospitalerne inddraget i den endelige udformning af projektet, og administrationen lægger op til, at Region Hovedstaden fra forventet projektstart (primo 2026) understøtter de palliative afdelinger økonomisk i hele perioden for pilotafprøvningen med henblik på at bidrage til implementeringen af projektet. Hvis ekstern fondsfinansiering ikke opnås, bør de afsatte regionale midler i stedet anvendes til andre initiativer i de specialiserede palliative teams med særligt fokus på udbredelse af PRO-skema til basal palliation.
Såfremt sundhedsudvalget godkender indstillingen, forelægges sagen til Forretningsudvalget og Regionsrådet med henblik på endelig beslutning om udmøntningen af midlerne.
Under forudsætning af regionrådes godkendelse udmøntes midlerne fra budgetaftalen for 2025 til styrket palliativ indsats til nedenstående initiativer ved førstkommende økonomirapport:
Implementeringen af en ny model for den palliative rådgivningsvagt indebærer blandt andet, at eksisterende opgaver og den tilhørende økonomiske bevilling flyttes fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) og fordeles mellem de øvrige hospitaler i regionen.
Udmøntningen af midlerne til den nye og udvidede palliative rådgivningsvagt justeres i henhold til tidspunktet for den konkrete opstart af initiativet i 2025.
I 2025 vil den samlede økonomiske fordeling af midlerne altså afhænge af, hvornår den nye model for rådgivningsvagt opstartes.
Tabel 1: fordeling af midler til regionens hospitaler
I tabel 1 er en oversigt over fordelingen af midler til regionens hospitaler. Fordelingen sker ud fra befolkningstallet i hver enheds optageområde dog med den undtagelse, at Bornholm vil blive lagt under BFH. Fordelingen omfatter både den nye palliative vagtordning og understøttelse af konkrete indsatser – herunder udbredelsen af PRO-skemaet til basal palliation i de specialiserede afdelinger og udkørende teams. Fordelingen sker således ikke ud fra, det enkelte initiativs faktiske udgifter, men er en samlet økonomisk ramme til det enkelte hospital, der skal dække alle omkostningerne til initiativerne. Da den eksisterende bevilling til BFH’s nuværende vagtordning indgår i initiativets samlede økonomi fremgår den også af tabellen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Katrine Gren Voldby
24079339
Bilag 1: bilag 1) Palliativ rådgivningsvagt final_tabel (D14226006) (3)
Bilag 2: Samarbejdsaftale - Palliativ vagtordning den 28. september 2016
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Godkendt, idet sundhedsudvalget tiltrådte administrationens forslag til udmøntning af midlerne, jf. bilag 1.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har den 17. juni 2025 besluttet at afsætte en pulje på 20 mio. kr. til ventelisteafvikling i forbindelse med 2. økonomirapport. Regionsrådet har samtidig besluttet, at sundhedsudvalget skal fordele midlerne til konkrete projekter. Administrationen har indhentet oplysninger om mulige meraktivitetsprojekter, som regionens hospitaler har mulighed for at gennemføre med opstart i efteråret 2025. Dertil har administrationen indhentet forslag til udmøntning i speciallægepraksis via regionens praksisadministration.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget oversigten over indmeldinger fra regionens hospitaler og regionens praksisadministration samt administrationens anbefaling til udmøntning af midler til konkrete meraktivitetsprojekter.
Region Hovedstaden udmøntede i 2024 140 mio. kr. til meraktivitet på hospitalerne, som skulle nedbringe ventelisterne og ventetiden. I 2024 faldt regionens ventetid til behandling fra 40 dage til 29 dage. I april 2025 var ventetiden på 25 dage. Der er dog stadig områder med lang ventetid til udredning og behandling, hvor midlertidig meraktivitet kan bidrage til at nedbringe ventetiden. Det gælder f.eks. flere af de kirurgiske specialer. Ventetiden til operation var i april 2025 i gennemsnit på 43 dage.
Ved behandling af 2. økonomirapport 2025 har regionsrådet d. 17. juni 2025 godkendt udmøntning af en pulje på 20 mio. kr., som sundhedsudvalget skal udmønte til konkrete meraktivitetsprojekter.
I forbindelse med budgetprocessen har forretningsudvalget og sundhedsudvalget foreslået at afsætte midler til ventelisteafvikling, som drøftes i forbindelse med forhandlinger om budget 2026.
Administrationens anbefaling til udmøntning
Administrationen har indhentet bidrag fra regionens hospitaler om meraktivitetsprojekter, der kan bidrage til at afvikle ventelister og nedbringe ventetid. Hospitalerne har meldt ind med indsatser indenfor både kirurgiske og medicinske specialer. Hospitalerne har fået mulighed for at melde ind med indsatser, som afvikles både på eget hospital, i speciallægepraksis og på privathospitaler. Dertil har administrationen indhentet forslag til udmøntning i speciallægepraksis via regionens praksisadministration. Af bilag 1 fremgår indmeldingerne fra hospitalerne og praksisadministrationen med markering af administrationens anbefaling til udmøntning.
Center for Økonomi og Center for Sundhed vil efter udmøntning af midlerne følge op på anvendelsen af midlerne i forbindelse med 4. økonomirapport 2025 og 1. økonomirapport 2026.
Hospitalerne og praksisadministrationen har indmeldt 38 meraktivitetsprojekter. Administrationen foreslår, at midlerne fordeles på 21 projekter, som sikrer hurtigere udredning eller behandling for ca. 4200 patienter.
Administrationen har foreslået udmøntning af projekter til områder ud fra kriterierne:
Region Hovedstadens Psykiatri har indmeldt, at psykiatrien på grund af midlerne i 10 årsplanen har et ekstraordinært råderum i 2025. På den baggrund har Region Hovedstadens Psykiatri ikke anmodet om yderligere midler i denne kontekst.
Som det højest prioriterede område foreslår administrationen, at der udmøntes i alt 6,0 mio. kr. til øre-, næse- og halsområdet (audiologiområdet) via speciallægepraksis. Det foreslås at udmønte 3,0 mio. kr. af de 6,0 mio. kr. direkte til speciallægepraksis til at hæve kvoten for antallet af høreapparatbehandlinger på regionens praksisaftale. De øvrige 3,0 mio. kr. foreslås udmøntet til speciallægepraksis via Nordsjællands Hospital, som henviser patienter til høreapparatbehandling i speciallægepraksis på udlægningssaftalen.
Som øvrige højt prioriterede områder foreslår administrationen, at der udmøntes 4,3 mio. kr. til kardiologi samt 3,9 mio. kr. til kirurgi.
Administrationens forslag til fordeling af puljen på regionens hospitaler fremgår af tabellen.
| Amager og Hvidovre Hospital | 3,2 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 3,6 |
| Bornholms Hospital | 0,8 |
| Herlev og Gentofte Hospital | 3,4 |
| Nordsjællands Hospital | 3,0 |
| Rigshospitalet | 3,0 |
| Speciallægepraksis | 3,0 |
| I alt | 20,0 |
Administrationens bemærkninger til de indmeldte områder
Det skal bemærkes, at hospitalernes arbejde med ventelisteafvikling i 2024 for midlerne fra de tidligere udmøntninger til meraktivitet, har haft en effekt på ventetiden. Flere af de områder, som hospitalerne har meldt ind, er der fokus på, og regionen har igangsat initiativer for blandt andet at øge kapaciteten, benytte mindre indgribende behandlingsformer og omlægge patientforløb for at kunne forkorte ventelisterne.
På de kirurgiske specialer er der med udmøntningerne i 2024 givet midler til afvikling af ventelister, og ventetiden er faldet betydeligt. I udmøntningerne i 2024 fik ortopædkirurgien tildelt cirka 40 mio. kr. Derfor prioriteres midlerne til andre områder i denne udmøntning. Indenfor ortopædkirurgi har alle hospitaler fra årsskiftet implementeret et nyt ikke-kirurgisk behandlingsprogram til patienter med knæartrose, der omfatter træning og eventuelt diætistvejledning, som alternativ til operation. Det nye behandlingsprogram har også nedbragt ventetiden til bl.a. hofte- og knæoperationer betydeligt.
På høreområdet er der lang ventetid til høreapparatbehandling i hospitalsregi for patienter med ukompliceret høretab, mens der er ledig kapacitet i speciallægepraksis. Nordsjællands Hospital har oplyst, at de aktivt benytter udlægningsaftalen med speciallægepraksis på øre-næse-hals-specialet, og de har i forbindelse med puljen til ventelisteafvikling søgt om midler til yderligere anvendelse heraf. Ved at bruge udlægningsaftalen vil hospitalet viderehenvise patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis. Dertil har praksisadministrationen meldt ind muligheden for at øge kvoten i speciallægepraksis, som vil øge antallet af patienter, der kan henvises direkte fra egen læge til høreapparatbehandling i speciallægepraksis.
Det kan generelt bemærkes, at Region Hovedstadens styringsmodel betyder, at hospitalerne har ansvar for at prioritere egne midler i kraft af deres populationsansvar. Herunder forventes hospitalerne at prioritere kræftområdet og akutte patienter. Disse områder er derfor ikke medtaget i indmeldingsoverblikket.
På baggrund af sundhedsudvalgets beslutning udmøntes puljen på 20 mio. kr. til de udvalgte konkrete meraktivitetsprojekter til ventelisteafvikling. Bevillingerne tilføres teknisk i forbindelse med 2. økonomirapport. Administrationen følger op i forbindelse med 4. økonomirapport 2025 samt 1. økonomirapport 2026. I opfølgningen gøres status på, om hospitalerne får udredt / behandlet det forventede antal patienter samt hvilken effekt meraktiviteten har på ventetiden på området.
De foreslåede indsatser finansieres af den pulje på 20 mio. kr., som blev afsat i forbindelse med 2. økonomirapport 2025
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Operation af 200 ptt med hjerterytmeforstyrrelser | AHH | 0,1 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| Operation af 200 ptt med hjertesvigt | AHH | 0,1 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| Operation af 300 ptt med bl.a. hjertesvigt, klapsygdom mv. | AHH | 0,3 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 120 brokoperationer | AHH | 1,7 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 33 knæoperationer | AHH | 1,0 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 8 operationer inden for idræteskirurgi | BFH | 0,5 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 12 alloplastikker | BFH | 0,5 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 32 operationer for lyskebrok | BFH | 1,2 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 24 operationer for pilodinalcyster | BFH | 1,0 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 190 ambulante tider (udredning og kontrol) til patienter med forhøjet kolesterol i blodet, herunder familiær hyperkolesterolæmi (arveligt betinget forhøjet kolesterol) | BFH | 0,1 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 55 ekstra konsultationer i hukommelsesklinikken (demensudredning) | BFH | 0,4 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 14 ekstra forundersøgelser og ambulatoriebesøg inden for urologien | BOH | 0,1 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| Afvikling af pukkel på 37 patienter som venter på hjerteovervågning ved implementering af nyt tidssvarende udstyr | BOH | 0,7 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 80 ekstra ambulatorietider inden for urogynækologien | HGH | 0,1 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 16 skulderalloplastik -operationer | HGH | 1,0 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| Henvisning af 80 patienter til privat aktør inden for hernie- og galdevejs-kirurgi | HGH | 1,2 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| Ekstra konsultationer til 384 LUTS patienter 160 Botox patienter | HGH | 0,6 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 30-35 operationer inden for urologien | HGH | 0,5 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| Henvisning af 595 patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis på udlægningsaftale | NOH | 3,0 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| 58 hjerteoperationer (lukning af hul i skillevæg og arterielukning) | RH | 3,0 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
| Udvidelse af høreapparat-kvote i speciallægepraksis med 600 i 2025 | CSU Enhed for Praksisadministration | 3,0 | Engangsbevilling | Ventelistepulje, Sund Fælles |
Der planlægges presse i forbindelse med udmøntningen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Tina Maria Funch Breddam
25025390
Bilag 1: Bilag 1 Administrationens anbefaling til udmøntning af pulje til ventelisteafvikling
Forretningsudvalget beder sundhedsudvalget om:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Godkendt, idet sundhedsudvalget besluttede at samtlige oplistede succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort overleveres til forretningsudvalget.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
Udvalget drøftede på møde den 20. maj 2025 succeser og uløste problemer med henblik på at forberede den kommende valgperiode. På indeværende møde samles op på drøftelsen og prioriteres 3-5 succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget.
Baggrund om den nye politiske struktur
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor blandt andet regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet. (Se grafisk illustration i bilag 1)
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
Den politiske struktur skal understøtte en effektiv hospitalsdrift, hvor arbejdsdelingen mellem politisk niveau og driftsniveau er gensidigt afklaret. Samtidig skal organiseringen balancere hensynet til en tværregional planlægning og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
De stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
På den baggrund har forretningsudvalget bedt de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Drøftelsen skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur med stående udvalg og den nye struktur, hvor de stående udvalg på sundhedsområdet afløses af sundhedsråd. Og hvor der kan nedsættes stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde afhængig af, hvordan det nye regionsråd konstituerer sig.
Forretningsudvalget vil bringe de stående udvalgs input med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. I de stående udvalgs drøftelse af succeser og uløste problemer, kan der være en opmærksomhed på, at arbejdsfordelingen i en ny organisering med sundhedsråd, færre stående udvalg og eventuelt midlertidige udvalg vil være anderledes, og at de uløste problemer skal forfølges andre steder end i de kendte stående udvalg, fordi de politiske organer er anderledes og med forandrede snitflader.
Input fra de stående udvalg skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Forslag til succeser og uløste problemer inden for sundhedsudvalgets resort
Sundhedsudvalget havde på udvalgets møde den 20. maj 2025 en indledende drøftelse af forslag til succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Drøftelserne resulterede i følgende forslag:
Succeser (som fortsat kræver fokus):
Uløste problemer i sundhedsudvalget (som fortsat kræver fokus):
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har sundhedsudvalget besluttet hvilke tre til fem succeser og uløste problemer, som udvalget ønsker at overlevere til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
25035389
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
EU-Kommissionen fremlægger i juli 2025 sit forslag til EU’s flerårige budget for budgetperioden 2028-2034. Resultatet af forhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet (medlemsstaterne) bliver afgørende for mulighederne for at hjemtage EU-midler både til den østdanske geografi og til resten af Danmark til udviklings-, forsknings- og innovationsprojekter.
Af særlig interesse for Region Hovedstaden er fremtiden for forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europe, som flere forskere og innovatører benytter i udviklingen af sundhedsvæsenet samt EU’s samhørighedspolitik, herunder Interreg – EU’s interregionale samarbejds- og støtteprogrammer og EU’s Socialfond+.
Den 1. juli 2025 overtager Danmark EU-formandsposten og får dermed en væsentlig rolle i de indledende forhandlinger om det kommende flerårige EU-budget. Formandskabet kan anvendes til at gøre opmærksom på regionens interesser på forsknings- og innovationsområdet.
Der er i EU et stort fokus på forsvar og forbedring af EU’s konkurrenceevne. Derfor vurderes det, at regionernes nuværende adgang til forsknings- og innovationsmidlerne kan blive forringet grundet omprioritering af det kommende budget.
Sundhedsudvalget skal med denne sag tage stilling til, om Region Hovedstaden skal forsøge at påvirke forhandlingerne om det kommende EU-budget til forskning og innovation med udgangspunkt i vedlagte forslag til positionspapir.
Parallelt hermed har Danske Regioner udarbejdet et holdningspapir til fremtidens EU-programmer. Papiret vil blive politisk behandlet i Danske Regioners bestyrelse den 26. juni 2025.
EU-Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige budget for perioden 2028-2034 forventes at indeholde et mere simpelt og fleksibelt budget, som skal løse problemerne med et fragmenteret programlandskab samt imødekomme de udfordringer EU står over for, såsom sikkerhedsspørgsmål, konkurrenceevne, migration, udvidelse og samhørighed.
Mulig omlægning af forskningsmidler til konkurrenceevnefond
På baggrund af tidlige tilkendegivelser fra EU-kommissionen forventes det imidlertid, at EU-kommissionen vil foreslå en sammenlægning af forsknings- og innovationsprogrammerne til en konkurrenceevnefond. Administrationen vurderer, at en sammenlægning potentielt kan resultere i en udvanding af midlerne til forskning og innovation gennem overførsel til andre formål – herunder styrkelse af konkurrenceevne og forsvar.
Det forventes derudover også, at EU-Kommissionen vil foreslå, at en række EU-programmer slås sammen til en ”national plan”, hvilket blandt andet vil påvirke Region Hovedstadens og de andre danske regioners opgavevaretagelse i forhold til de nuværende programmer Interreg og Socialfond + på en måde hvor regionernes adgang til programmerne forringes.
Der er endnu ikke en officiel dansk national holdning til prioriteringerne for det kommende budget. Forhandlingerne forventes at løbe frem til 2027.
Region Hovedstadens hjemtag og gavn af EU’s fokus på forskning og innovation
EU’s forsknings- og innovationspolitik understøttes i den nuværende programperiode af Horizon Europe-programmet, som blandt andet bidrager til at finansiere Region Hovedstadens forsknings- og innovationsprojekter. Danmark har traditionelt været dygtig til at trække forsknings- og innovationsmidler hjem og Region Hovedstaden er den region i Danmark, der har det største hjemtag af Horizon Europe midler.
Region Hovedstaden har siden 2019 modtaget 308 mio. kr. i konkurrenceudsatte midler fra forsknings- og innovationsprogrammerne Horizon 2020 (programperioden 2014-2020) og Horizon Europe (programperioden 2021-2027). Det er midler, der har bidraget til at styrke en række af de udviklingsindsatser, der foregår i regionens excellente forsknings- og innovationsmiljøer. Midlerne er endvidere vigtige for at opnå bedre forebyggelse, diagnostik og behandling samt robustgøre sundhedsvæsenet og fastholde Region Hovedstaden som en attraktiv samarbejdspartner. Der trækkes blandt andet midler hjem til områder som kræft, diabetes, fertilitetsbehandling, sjældne sygdomme, psykiske sygdomme etc. Region Østdanmark vil derfor have gavn af fortsat adgang til at søge EU-midler til gennemførelse af forsknings- og innovationsprojekter - også efter 2027.
Positionspapir
På denne baggrund har administrationen derfor i samarbejde med regionens EU-kontor Greater Copenhagen EU-Office udarbejdet et positionspapir (bilag 1) for det kommende forsknings- og innovationsprogram, som kan leveres ind til de nationale indspil i forhandlingerne om EU’s budget og i dialoger med EU-Kommissionen. Positionspapiret indeholder fem budskaber i forhold til det kommende budget og adgangen til forskningsmidlerne:
Det godkendte positionspapir sendes til Danske Regioner, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Udkastet til positionspapiret er blevet efterspurgt af og sendt til EU-Kommissær Dan Jørgensens kabinet.
Offentliggørelsen af budgetforslaget falder sammen med, at Danmark overtager EU-formandskabet. Danmark får dermed en væsentlig rolle i de indledende forhandlinger om det kommende flerårige EU-budget. Resultatet af forhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet (medlemsstaterne) bliver afgørende for mulighederne for at hjemtage EU-midler både til den østdanske geografi og til resten af Danmark til udviklings-, forsknings- og innovationsprojekter.
EU-Kommissionen har som forberedelse til udarbejdelsen af budgetforslaget gennemført en høring fra februar til maj 2025, hvor alle organisationer og interessenter har haft mulighed for at give deres mening om det kommende budget til kende. Region Hovedstadens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, har udarbejdet et fælles høringssvar for Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Roskilde Universitet (RUC), Region Sjælland og Region Hovedstaden, som det fælles østdanske input i forhold til prioriteringerne for den fremtidige forsknings- og innovationsfinansiering til EU-Kommissionen, som er indsendt i forbindelse med høringen (bilag 2).
Øvrige støtteprogrammer
Interreg
Med aftalen om sundhedsreform 2024 blev det fastslået, at Interreg fortsat er forankret hos regionerne. Region Hovedstaden er sammen med Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland de danske programejere for det dansk-svensk-norske Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak program, som i programperioden 2021-2027 udmønter 1 mia. kr. til projekter inden for de fire indsatsområder: innovation og entreprenørskab, transport og mobilitet, grøn omstilling og grænseløst arbejdsmarked.
Region Hovedstaden har siden 2014 modtaget over 110,6 mio. kr. fra Interreg programmer til gennemførelse af mestendels sundhedsprojekter blandt andet med fokus på fertilitet, diabetes og sjældne sygdomme.
EU’s Socialfond +
Regionerne har i perioden 2021-2027 indstillingsret på 20 pct. (171 mio. kr.) af EU’s Socialfondsmidler i Danmark, som går til styrkelse af ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Denne indstillingsret fremgår også af aftalen om sundhedsreform 2024. Danske Regioner arbejder for at sikre, at de danske regioner får mindst den samme indstillingsret til EU-midler til udvikling af uddannelsesområdet efter 2027.
Danske Regioner har udarbejdet et udkast til et positionspapir for EU-programmerne efter 2027, hvor regionerne har bidraget i forhold til Interreg (bilag 3). Papiret vil efter politisk behandling i Danske Regioner blive sendt til Udenrigsministeriet.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen i samarbejde med Greater Copenhagen EU Office benytte papiret til påvirkning af den danske forhandlingsposition og interessevaretagelse overfor EU-Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne om det kommende flerårige EU-budget
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni, forretningsudvalget den 26. august og regionsrådet den 2. september 2025.
David Meinke/Anne Brüel
25041748
Bilag 1: Region Hovedstadens anbefalinger til EU
Bilag 2: Greater Copenhagen EU Office MFF Key messages April 2025
Bilag 3: Danske Regioners positionspapir om EU-programmer efter 2027
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Der er behov for at afholde et ekstraordinært sundhedsudvalgsmøde i august 2025, så udvalget kan behandle det endelige forslag til fremtidig organisering af neurologien i planområde Syd, inden sagen forelægges forretningsudvalget og regionsrådet.
Det fremgår af sundhedsudvalgets forretningsorden, at udvalget for hvert regnskabsår træffer beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal holdes. Sundhedsudvalget forelægges derfor med denne sag - og til beslutning - administrationens forslag til, hvornår mødet afholdes.
Forretningsudvalget godkendte på møde den 3. juni 2025 at sende løsning om fremtidig organisering af neurologisk behandling i planområde Syd i høring som ændringsforslag til regionens gældende Hospitalsplan 2025. Det endelige ændringsforslag skal behandles i forretningsudvalget på møde den 26. august 2025 med henblik på godkendelse i udvalget og efterfølgende godkendelse i regionsrådet den 2. september 2025.
Sundhedsudvalget skal behandle ændringsforslaget efter endt høringsperiode og forud for forretningsudvalgets behandling. Der er derfor behov for at afholde et ekstraordinært sundhedsudvalgsmøde i august 2025.
Administrationen anbefaler, at det ekstraordinære sundhedsudvalgsmøde afholdes torsdag den 21. august kl. 17.30-18.00. Efter aftale med udvalgets formandskab, har administrationen planlagt, at mødet kombineres med et besøg på CAMES Rigshospitalet kl. 16.30-17.30. CAMES er en uddannelsesenhed under Center for HR & Uddannelse i Region Hovedstaden, der tilbyder bred medicinsk uddannelse inklusiv simulationstræning til medicinstuderende, sygeplejerskestuderende, læger, sygeplejersker, jordemødre og andet sundhedspersonale i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Administrationen foreslår således følgende program for den 21. august 2025:
Sundhedsudvalget godkender ved tiltrædelse af indstillingen, at der afholdes ekstraordinært sundhedsudvalgsmøde hos CAMES, Rigshospitalet den 21. august 2025 kl. 17.30 - 18.00 samt at mødet kombineres med et besøg hos CAMES, Rigshospitalet samme dag fra kl. 16.30-17.30.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
22003076
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Taget til efterretning.
Administrationen orienterede om status på brystkræftområdet.
Administrationen orienterede om udmøntningsaftalen for ’Aftale om styrkelse af fødselsområdet’.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
25035389
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har i 2023 og 2024 fulgt tand-, mund- og kæbeområdet pga. lange ventetider og har senest fået en orientering den 1. oktober 2024 med særligt fokus på ventelisten for patienter, der lider af kæbeanomali (medfødte misdannelser i kæben). Sundhedsudvalget er i samme sag orienteret om det tætte samarbejde med Region Sjælland og planerne om at opbygge et fælles østdansk center på området. Formålet med det tætte samarbejde og det fremtidige fælles center er at sikre patienterne lige adgang til behandlingstilbud af høj faglig kvalitet samt at udnytte ressourcerne på området mere optimalt.
Sundhedsudvalget forelægges med denne sag en ny status på ventetider på tand-mund-kæbeområdet i Region Hovedstaden og den justerede plan for etablering af et fælles østdansk center, som senere vi blive forelagt politisk.
Sygehusudvalget i Region Sjælland forelægges tilsvarende en sag i juni vedrørende den del, der omhandler det fælles samarbejde mellem de to regioner og de justerede planer om det kommende fælles center.
Den nuværende organisering af henholdsvis afdelingen på Rigshospitalet og afdelingen på Sjællands Universitetshospital beskrives i bilag 1.
Venteliste og ventetider i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden er udredning og behandling af patienter med kæbeanomali (medfødte misdannelser i kæben) samlet under ét behandlingstilbud med bøjlebehandling og operation på Rigshospitalet. Behandlingen er reguleret i Sundhedsstyrelsens specialevejledning under regionsfunktion 3. Behandlingen varer samlet set 2-3 år og består først af bøjlebehandling (1-2 år), herefter operation og bøjlebehandling igen (1 år) - i alt cirka 60 besøg hos bøjletandlæge.
I Region Hovedstaden er der over mange år oparbejdet en venteliste på behandling af kæbeanomali, som pr. 1. januar 2023 udgjorde cirka 2200 uvisiterede patienter. For at tilpasse kapaciteten og afvikle ventelisten på behandling af kæbeanomali har Region Hovedstaden i foråret 2023 besluttet følgende:
-b02d76d7-c138-4569-b936-a30249ab4e78.png)
Aktuel status på venteliste/ventetider i Region Hovedstaden (pr. april 2025):
Varig kapacitet
Rigshospitalet har, som aftalt i 2023, i de sidste par år opbygget den varige kapacitet på afdelingen på Rigshospitalet. Målet var en varig kapacitet på 450 patienter behandlet pr. år. Behandlingen omfatter både bøjlebehandling og operation.
Det er således ikke helt lykkedes at etablere den varige kapacitet på behandling af 450 patienter årligt i 2024, men det forventes at der i 2025 vil blive behandlet 450 patienter internt på afdelingen på Rigshospitalet svarende til den aftale varige kapacitet 450 patienter pr. år.
Henvisningsmønstre
Planerne om at opbygge den varige kapacitet på Rigshospitalet til 450 patienter pr. år var baseret på at antallet af henviste patienter pr. år har ligget på cirka 450 patienter pr. år.
Henvisningsmønstret det seneste år viser, at antallet henviste patienter pr. år overstiger den varige kapacitet, hvilket fører til fortsat ophobning af ventelisten. Det forventes dog, at antallet at henvisninger stabiliserer sig omkring 450-500 henvisninger pr. år, og at den opbyggede varige kapacitet vil kunne sikre, at der ikke sker ophobning igen.
Pukkelafvikling
Pukkelafviklingen af ventelisten via den aftalte trappemodel skulle samlet reducere ventelisten med 1000 patienter opdelt på 4 trin af 250 patienter. Behandlingen foregår ved, at bøjlebehandling før og efter operation foregår via privat praktiserende bøjletandlæger. Operationen foregår på Rigshospitalet - cirka 1,5 år efter at bøjlebehandlingen er begyndt. Efter operationen vil den efterfølgende bøjlebehandling foregå hos privatpraktiserende bøjletandlæge.
Yderligere pukkelafvikling ved igangsættelse af trin 4 jf. trappemodellen forventes igangsat hurtigst muligt – i efteråret 2025. Finansieringen af trin 4 er sikret.
Venteliste og ventetid
Ventelisten var i starten af 2023 på ca. 2200 patienter, som ikke var visiteret. Og ventetiden var i gennemsnit mere end 5 år.
Indsatsen med pukkelafvikling har således reduceret ventelisten betydeligt. Det er således lykkedes at halvere ventelisten ved at øge den varige kapacitet (både bøjlebehandling og operation) på afdelingen på Rigshospitalet og pukkelafvikle jf. trappemodellen hvor bøjlebehandlingen foregår hos privatpraktiserende bøjletandlæger og operationen foregår på Rigshospitalet. Ventetiden er også reduceret fra i gennemsnit ca. 5 år til nu ca. 2,5 år.
Yderligere reduktion af venteliste og ventetid vil ske løbende idet Rigshospitalet vil gennemføre en permanent udvidelse af den varige kapacitet så den ligger over antallet af henviste patienter pr. år. Dette vil på sigt reducere ventelisten og ventetiden. Herudover vil det løbende vurderes om der kan prioriteres yderligere midler til yderligere afvikling.
Samarbejde frem mod etablering af ét fælles center i Region Østdanmark
Der arbejdes tæt sammen mellem afdelingerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland med henblik på, at der etableres ét fælles center, når Region Østdanmark bliver en realitet pr. 1. januar 2027. Der arbejdes desuden på, at den regionale tandpleje i hele regionen forankres under det østdanske fælles center i januar 2027, men med fortsat aktivitet på de nuværende matrikler.
Aktuelt er den regionale tandpleje (fx børn med medfødte tandproblemer) og tilskudsordningerne (tilskud til tandbehandling ved specifikke alvorlige sygdomme) i Region Hovedstaden forankret på hospitalsafdelingen. I Region Sjælland er den regionale tandpleje og tilskudsordningerne en selvstændig organisatorisk enhed som er forankret i Det Nære Sundhedsvæsen, en regional enhed svarende til et koncerncenter i Region Hovedstaden. Specialtandplejen (tandbehandling til mennesker med psykiatrisk sygdom og udviklingshæmmede) varetages i Region Hovedstaden i kommunalt regi, mens den i Region Sjælland ligger Det Nære Sundhedsvæsen, hvor den regionale tandpleje og tilskudsordningerne også ligger.
Formålet med samarbejdet og fusionen til et østdansk center er at kunne sikre patienterne et behandlingstilbud af høj faglig kvalitet inden for en rimelig ventetid. Et øget samarbejde og et fælles center forventes at kunne styrke muligheden for at:
Arbejdet frem mod et fælles center tager udgangspunkt i, at medarbejdere fortsætter med at være ansat på de matrikler, hvor de i dag er ansat, men der vil være fokus på at etablere egentlige delestillinger på tværs af afdelinger.
Herudover vil der det kommende 1,5 år blive arbejdet på en række områder for i så høj grad som muligt at samordne de to tand-, mund- og kæbekirurgiske sygehusafdelinger og Region Sjællands Regionale Tandpleje, herunder:
Arbejdet er forankret i en tværregional styregruppe på tand-, mund- og kæbeområdet, der arbejder for at sikre et stærkt fagligt forankret samarbejde mellem de to regioner.
I de seneste måneder har Rigshospitalet behandlet cirka 100 patienter fra Sjællands Universitetshospital som af faglige årsager havde brug for at blive behandlet nu og ikke kunne blive stående på en venteliste. Det drejer sig om cirka 100 børn og unge hvor det kirurgiske indgreb er udført på Rigshospitalet og den efterfølgende bøjlebehandling udføres af privatpraktiserende bøjletandlæger i Region Sjælland tættere på patienternes hjem.
Derudover vil tandlæger fra Rigshospitalet dække ca. 1/3 del af vagterne i bagvagtsfunktionen på Sjællands Universitetshospital fra 1. juni 2025 og i de kommende måneder frem. Opgaven med at dække vagter på Sjællands Universitets Hospital forventes ikke at påvirke tandlægernes faste job på Rigshospitalet og dermed ikke aktiviteten på afdelingen på Rigshospitalet.
Hvis indstillingen tiltrædes, har sundhedsudvalget taget status på dels ventetider i Region Hovedstaden på tand-, mund- og kæbeområdet, dels status om samarbejdet med Region Sjælland om at etablere Østdansk Center for Kæbekirurgi og specialiseret tandpleje til efterretning.
I perioden 2023 til 2025 er der givet både
Der er i perioden 2023-2025 givet følgende midler til området:
2023 | 2024 | 2025. |
10 mio. kr. pr. år. (regionale midler – varigt) | 10 mio. kr. pr. år. (regionale midler – varigt) | 10 mio. kr. pr. år. (fra regionale midler – varigt) |
10 mio. kr. pr. år (Rigshospitalet egne midler – varigt) | 10 mio. kr. pr. år (Rigshospitalet egne midler – varigt) | 10 mio. kr. pr. år (fra Rigshospitalet egne midler – varigt) |
|
| 7,5 mio. kr. pr år (fra regionale midler - varigt) |
6 mio. kr. (regionale midler - en gangs) | 12,6 mio. kr. (regionale midler - en gangs) |
|
10-12 mio. kr. (regionale midler – en gangs) | 9 mio. kr. (regionale midler – en gangs) |
|
| 7 mio. kr. (regionale midler – en gangs) |
|
| 2,5 mio. kr. (regionale midler – en gangs) |
|
| 3 mio. kr. (Rigshospitalet egen pulje - en gangs) |
|
I alt 36 mio. kr. ekstra til området i 2023 | I alt 54 mio. kr. ekstra til området i 2024 | I alt 27,5 mio. kr. ekstra til området i 2025 |
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Line Sylvest Rasmussen
21067889
Bilag 1: Bilag 1_ Status på tand-, mund- og kæbeområdet og samarbejdet me... (D14307791)
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsstyrelsen udmøntede i november 2024 i alt 273,3 mio. kr. fra styrelsens Akutpulje (2.0) til yderligere styrkelse af akutte indsatser i regionerne. Af den samlede pulje godkendte Sundhedsstyrelsen finansiering af delprojekter og indsatser i Region Hovedstaden for i alt 88,2 mio. kr. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en status pr. april 2025 på Region Hovedstadens delprojekter herunder indsatser.
Sundhedsstyrelsens Akutpulje (2.0) er et varigt løft af det regionale akutberedskab og skal sikre, at alle borgere kan få hurtig og effektiv behandling døgnet rundt uanset, hvor i landet de bor. Midlerne er afsat som en udvidelse af den pulje, der blev afsat med Aftale om Sundhedsreform af maj 2022 til fastholdelse og styrkelse af det præhospitale område med henblik på hurtig hjælp i de områder i landet, hvor behovet er størst – Akutpulje (1.0).
På møde i sundhedsudvalget den 21. maj 2024 besluttede udvalget rækkefølgen af de projekter, der skulle indgå i regionens ansøgning til Akutpulje (2.0). Sundhedsstyrelsen godkendte de seks delprojekter og indsatser, der var ansøgt om finansiering til med undtagelse af indsatsen: Støtte til styrkelse af Tactical Emergency Medical Support (TEMS) under delprojekt D. Af projekter i sagen fremgik desuden, at der skulle ansøges om fuld finansiering til Hjerteløberordning og Hjertestarter-netværk. Projektet blev dog udeladt af ansøgningen, da der viste sig ikke at være opbakning hertil fra de andre regioner, som fandt, at ordningen bør finansieres mere fast fra national side. Efterfølgende har Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner i maj 2025 behandlet en mulig overdragelse af Hjerteløberordninger og Hjertestarter-netværk fra Trygfonden til regionerne. Kredsen besluttede at indstille til Regionsdirektørkredsen, at regionerne fremadrettet varetager opgaven herunder finansiering af denne. Endvidere at den sekretariatsbetjentes fra Region Hovedstadens Akutberedskab. Danske Regioner forventer, at Regionsdirektørkredsen skal behandle sagen medio 2025, hvorefter den vil blive forelagt bestyrelsen i Danske Regioner.
I nedenstående tabel 1 fremgår seneste overblik over delprojekter inklusiv indsatser og korrigeret økonomi, som dog afventer Sundhedsstyrelsens godkendelse.
Tabel A: Overblik over delprojekter inklusiv indsatser samt korrigeret økonomi pr. april 2025.
Status på delprojekterne pr. april 2025
Delprojekterne forløber helt eller delvist efter de oprindelige tidsplaner. Af de i alt seks delprojekter inklusive indsatser, er indsatsen: Opnormering af årligt optag af ambulanceelever under delprojekt B implementeret og delprojekt F implementeret.
En overordnet status på delprojekterne inklusive indsatserne pr. april 2025 fremgår nedenfor.
Styrkelse af udkørende præhospitale funktioner (delprojekt A)
Akutbilen i Hornbæk: Akutbilen planlægges idriftsat pr. 1. september 2025. Der er dog opstået udfordringer i forhold til lokationen, da det alligevel ikke er muligt at indgå en lejekontrakt på det planlagte sted. Center for Ejendomme er i dialog med Helsingør Kommune om alternativer og afventer en tilbagemelding fra kommunen. Akutbilen med lokation i Hornbæk skal supplere de øvrige seks akutbiler i Region Hovedstaden placeret i hhv. Græsted, Hundested, Skibby, Dragør, Frederiksberg og Ballerup.
Etablering af digital understøttelse af akutbilskonceptet: I indsatsen udvikles indtil videre en forbedret mobilapplikation til anvendelse i akutbilerne for at understøtte paramedicinernes muligheder for at hjælpe borgerne til de rette tilbud på tværs af sektorer. Det er app’en Logis, hvor paramedicinerne i forvejen modtager information om disponerede ture, der udvikles og forventes klar sommer 2025.
Investering i udstyr til akutbiler til styrket præhospital diagnosticering og -behandling: Akutberedskabet har indtil videre udstyret tre af regionens seks akutbiler med POCT-udstyr. Med POCT-udstyr kan der udføres forskellige målinger af patienten og således sikres en mere fyldestgørende præhospital undersøgelse inden indbringelse til hospitalet. Indkøb af udstyret er finansieret af midler fra Akutpulje (1.0) og fremadrettet forventes yderligere udgifter ex. indkøb og uddannelse i POCT-udstyr afholdt heraf. For yderligere detaljer henvises til bilag 1. Anmodning om godkendelse af budgetændringer ift. Akutpulje (2.0).
Uddannelse og projektledelse til styrket præhospital diagnosticering og -behandling (oplæring i POC-udstyr): Der er i januar 2025 opstartet første efteruddannelsesmodul ”Den sub- akutte patient”, hvor bemandingen på akutbilerne uddannes i brug af EPOCT-apparater. Dette uddannelsesmodul forløbet i 1. halvår 2025. Det næste efteruddannelsesmodul fokuserer på brug af ultralyd og forventes gennemført i 2. halvår 2025.
Øget ambulanceelevoptag og styrket uddannelse (delprojekt B)
Opnormering af årligt optag af ambulanceelever: Indsatsen med øgning af det årlige elevoptag fra 10 til 16 elever er fuldt implementeret fra 2024, hvor 16 elever blev optaget. Indsatsen er således implementeret.
Administrativ bistand: Der har vist sig behov for administrativ understøttelse af ambulanceuddannelsen, hvorfor der på nuværende tidspunkt pågår en intern drøftelse af økonomi og behov for tilføjelse af yderligere administrativ understøttelse.
Styrket kvalitet i uddannelsen: Akutberedskabet har i samarbejde med Center for HR og Uddannelse igangsat udarbejdelse af et nyt vejlederkoncept for at understøtte ambulancebehandlerelevers daglige læring. Der forventes ansættelse og uddannelse af vejledere i 2. halvår af 2025. Desuden overvejes behov for tilføjelse af yderligere vejlederressourcer.
Udvidelse af Sociolancekoncept (delprojekt C)
Etablering og drift af Sociolancen: D. 1. august 2025 igangsættes en pilotafprøvning af en ny Sociolance i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Sociolancen vil være tilgængelig 15 timer pr. uge i kommunen i perioden fra 1. august 2025 frem til og med december 2026. Indsatsen evalueres efterfølgende.
Akutberedskabet har i samarbejde med Center for Sundhed afdækket den kommunale interesse for projektet, og der er taget kontakt til alle 29 kommuner i regionen, som er fulgt op med et regionalt initiativ til en fælles politisk drøftelse med kommunerne. Der er desuden afholdt et dialogmøde med ni kommuner fra vestegnen. Yderligere 2-3 kommuner har tilkendegivet, at de kunne være interesseret i et samarbejde om Sociolancen.
Opkvalificering af indsatsledelsen og beredskab (delprojekt D)
Kompetenceudvikling, udstyr til indsatsledelse samt styrkelse af bredskabsfunktionen i Akutberedskabet: I løbet af 2025 vil Akutberedskabet etablere et dedikeret beredskab til funktionen ’Indsatsleder Sundhed’ (ISL-SUND), der vil bestå af en præhospital akutlæge og en lægeassistent, der er uddannet paramediciner eller behandler. Funktionen Indsatsleder Sundhed (ISL-SUND) er for nuværende integreret i én af regionens fire akutlægebiler.
Akutberedskabet har fokus på opkvalificering af funktionen Indsatsleder Sundhed (ISL-SUND) ved at skærpe kvalifikations- og uddannelseskrav for præhospitale læger, der varetager funktionen. Lægerne skal bl.a. gennemføre den nationale, tværfaglige indsatslederuddannelse.
I forhold til styrkelse af beredskabsfunktionen i Akutberedskabet, blev den lokale beredskabsstab i Akutberedskabet ultimo 2024 suppleret med yderligere en beredskabsmanager til udvidelse af kapaciteten for beredskabsplanlægning, evaluering og læring. I forhold til det lokale beredskabsarbejde er der, udover beredskabsplanlægning, også fokus på hændelses- og øvelsesafvikling samt systematisk evaluering og samarbejde på tværs af regionen og samarbejde med øvrige myndigheder, sektorer og regioner.
Etablering af helikoptertankanlæg på Bornholm (delprojekt E)
Projektet er indledt med en afdækning af de tekniske krav til helikopteranlæg ved Bornholms Hospital i samarbejde med de centrale aktører som udover Akutberedskabet er Center for Ejendomme, Bornholms Hospital og Den Landsdækkende Akutlægehelikopter. Når de tekniske krav er afdækket, kan de efterfølgende faser igangsættes dvs. indkøb af helikoptertankanlæg, etablering af helikoptertankanlæg og idriftsættelse af tankanlæg. Tidsplanen afhænger af, hvad de tekniske krav viser.
Aktivitetsudvidelse med sygetransporter (delprojekt F)
Akutberedskabet har fra 2024 indsat fire ekstra beredskaber til den liggende sygetransport for at aflaste ambulanceområdet og fastholde og forbedre responstider for A- og B-kørsler. Projektet er således implementeret.
Akutberedskabet har i løbet af 2024 desuden udarbejdet en analyse af samspillet mellem ambulancer og liggende sygetransport. Analysen havde til formål at give en indsigt i, hvordan den nuværende dimensionering af beredskaber i de to kontrakter fungerer samt komme med nogle anbefalinger omkring mulige kontraktuelle ændringer og/eller foreslå igangsætning af forbedringsinitiativer, der kan være med til at give en endnu bedre anvendelse af de to beredskabstyper. Akutberedskabet arbejdere videre med implementering af anbefalingerne fra analysen.
Såfremt indstillingen tiltrædes, er orienteringen om status herunder tilpasning af delprojekter finansieret af Akutpulje (2.0) taget til efterretning.
Der er ikke direkte økonomiske konsekvenser forbundet med den foreliggende sag. Nedenfor følger en beskrivelse af processen for de bevilgede midler fra Sundhedsstyrelsen til Region Hovedstaden.
Sundhedsstyrelsen har samlet i perioden 2024-2027 bevilget 88,2 mio. kr. til Region Hovedstaden. Bevillingen gives for ét år ad gangen, da beløbet årligt skal godkendes via finansloven.
Bevillingsoversigten ser således ud:
Der skal overfor Sundhedsstyrelsen redegøres for eventuelle afvigelser fra budgettet, og det er muligt at ansøge om ændringer, hvis behovet opstår.
Statusrapportering for Akutpulje (2.0)
I forbindelse med statusrapportering for 2025 under Akutpulje (2.0) er der identificeret behov for budgettilpasning på tværs af delprojekterne. På den baggrund har Akutberedskabet den 7. april 2025 indsendt en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om budgetændringer på i alt 5,45 mio. kr. jf. bilag 1: Anmodning om godkendelse af budgetændringer ift. Akutpulje (2.0).
Omprioriteringen skyldes:
Alle ændringer er beskrevet nærmere i vedlagte bilag 2: Opdateret overblik over fordeling af midlerne i Akutpulje 2.0 mellem delprojekterne i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025 og forretningsudvalget den 26. august 2025.
Charlotte Hosbond/Mette Thøgersen Grønkjær
25012764
Bilag 1: Bilag 1: Opdateret_Anmodning om godkendelse af budgetændringer ift. Akutpulje 2.0
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Intet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.