UDVALG
REGIONSRÅD
MØDE
EKSTRAORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE
STED
REGIONSRÅDSSALEN
STARTTIDSPUNKT
09-10-2015 09:00:00
SLUTTIDSPUNKT
09-10-2015 13:00:00
PUNKTER
1. Regionsrådsmedlem Marianne Stendells (A) fravær - fordeling af poster
2. 2. behandling af budget 2016-19
3. Implementering af initiativer på kræftområdet fra sundhedsstrategien (tidligere "Jo før - jo bedre")
4. Etablering af psykiatrihuse
5. Videreførelse af psykiatrisk gadeplansteam
6. Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016
7. Etablering af palliativ vagtordning
8. Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
9. Vedtagelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi
10. Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi – Regionale løsninger på regionale udfordringer
11. Realtidsmoduler på lokalbanen
12. Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd)
13. Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents
14. Ligestillingsredegørelse 2015 for Region Hovedstaden
15. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) om Akuthjælp 1813
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEMarianne Stendell (A) har oplyst, at hun på grund af sygdom ønsker at bede sig fritaget fra arbejdet som medlem af regionsrådet - foreløbigt frem til og med den 31. december 2015.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at der tages stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Marianne Stendell er opfyldt, og at der i givet fald indkaldes stedfortræder under Marianne Stendells fravær,
- at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Sundhedsudvalget under Marianne Stendells fravær,
- at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Erhvervs- og vækstudvalget under Marianne Stendells fravær,
- at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev under Marianne Stendells fravær,
- at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges en formand for Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev under Marianne Stendells fravær, og
- at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité D, under Marianne Stendells fravær.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Regionsrådet besluttede at erklære Annette Birgitte Reimers (A) for inhabil og Annette Birgitte Reimers (A) forlod mødelokalet under behandlingen af 1. indstillingspunkt.
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Annette Birgitte Reimers (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGMarianne Stendell (A) har oplyst, at hun på grund af sygdom ønsker at bede sig fritaget fra arbejdet som medlem af regionsrådet - foreløbigt frem til og med den 31. december 2015.
Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.
Der skal således i givet fald ske indkaldelse af stedfortræder for Marianne Stendell i regionsrådet samt tages stilling til evt. udpegning af et midlertidigt medlem af Sundhedsudvalget, et midlertidigt medlem af Erhvervs- og vækstudvalget, et midlertidigt medlem af, herunder en formand for, Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev samt et midlertidigt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité D, under Marianne Stendells midlertidige fravær.
Der indkaldes i henhold til § 21 i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2.
Det følger af bestemmelsen i styrelsesloven, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.
Regionsrådet træffer efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.
Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, der har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, så længe hindringen varer.
Det tilkommer derfor valggruppen ABCFO at indstille et midlertidigt medlem af Sundhedsudvalget, et midlertidigt medlem af Erhvervs- og vækstudvalget, et midlertidigt medlem af, herunder en formand for, Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev samt et midlertidigt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité D, under Marianne Stendells midlertidige fravær.
I det omfang der ikke måtte foreligge indstillinger fra valggruppen ABCFO til udpegning til hvervene, bemyndiges regionsrådets formand til at modtage navnene.
Det bemærkes, at den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, alene giver mulighed for at udpege midlertidige medlemmer af udvalg, der er nedsat af regionsrådet. Der kan således ikke udpeges midlertidige medlemmer for Marianne Stendell under dennes midlertidige fravær fra hhv. Repræsentantskabet for Wonderful Copenhagen, Styregruppen for Strategisk Uddannelsesforum Hillerød, bestyrelsen for Hovedstadsregionens EU-kontor, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden.
Stedfortræderen i regionsrådet samt de midlertidige medlemmer af hhv. Sundhedsudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget, Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev samt De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité D, udtræder når Marianne Stendell overfor administrationen har tilkendegivet, at hun igen kan varetage sine hverv. Også en midlertidigt udpeget formand for Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev fratræder posten ved Marianne Stendells tilbagevenden.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERHvis indstillingen tiltrædes, vil regionsrådsmedlemmet have mulighed for at modtage vederlæggelse for medlemskab af regionsråd og stående udvalg under i alt 9 måneders fravær.
Der vil i fraværsperioden i givet fald også skulle afholdes omkostninger til vederlag til det midlertidige medlem af regionsrådet og udvalgsvederlag for medlemsskab af Sundhedsudvalget og Erhvervs- og vækstudv til det midlertidige medlem af disse udvalg.
De med varetagelse af hvervene forbundne omkostninger kan afholdes af det administrative budget.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg /Jesper Olsen
Journalnummer15014037
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionrådet besluttede på mødet den 15. september 2015 at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder sted den 9. oktober 2015.
Der er den 28. september 2015 indgået et budgetforlig mellem partierne Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at de i budgetaftalen af 28. september 2015 indeholdte ændringsforslag til budgetforslaget anbefales ved andenbehandlingen af budget 2016-19,
- at budgetforligets tekst indarbejdes i budgettets tekst og budgetbemærkninger, og
- at tekniske ændringer og præciseringer indarbejdes i budgettet.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 12.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingspunkterne 1 og 2 var herefter anbefalet.
Formanden satte herefter indstillingspunkt 3 under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (2), V (3) og Ø (1), i alt 13.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Forretningsudvalgets samlede indstilling var herefter anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Se afstemningsdagsorden, der er vedlagt som bilag 5.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGBudgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2016-19, som anbefales til regionsrådets andenbehandling af budget 2016-19. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Der har været indkaldt repræsentanter for partierne til forhandling om budget 2016.
Fristen for fremsættelse af andre ændringsforslag er fastsat til den 5. oktober 2015.
Der var i forbindelse med udarbejdelsen af budgetaftalen forudsat, at der kunne opnås refinansiering af regionens afdrag svarende til regionens bloktilskudsandel af en pulje på 650 mio. kr. Efter Social- og Indenrigsministeriets behandling af ansøgningen, er der givet tilsagn om refinansiering for 177 mio. kr., hvilket er 28 mio. kr. mindre end bloktilskudsandelen. Det betyder, at regionens samlede likviditetstræk forøges svarende til de 28 mio. kr. Dette konsekvensrettes vedrørende de finansielle poster i det endelige budget.
Herudover indarbejder administrationen visse tekniske ændringer og præciseringer på sundhedsområdet. Ændringerne fremgår af bilag 4.
Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2016 forudsatte på 129 kr. pr. indbygger. Forslaget har været sendt i høring, og de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 2.
I perioden fra den 7. til den 18. september 2015 har der været høring af hospitalers og virksomheders MED-udvalg. Der er indkommet høringssvar, der er vedlagt som bilag 3.
Den 11. september 2015 blev der afholdt møde mellem forretningsudvalget og det regionale MED-udvalg (RMU) om budgetforslaget, og den 23. september 2015 behandlede RMU de indkomne høringssvar.
Der er stillet i alt 107 budgetspørgsmål frem til den 18. september 2015. Alle spørgsmål er besvaret frem til den 28. september 2015.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDer lægges op til andenbehandling af budget 2016-19.
KOMMUNIKATIONRegionsrådets beslutning om budget 2016-19 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats over for interne såvel som eksterne målgrupper.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15000505
1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf
Bilag
Budgetaftale 2016
Indkomne høringssvar vedr. udviklingsbidrag
Budgetforslag 2016 - høringssvar fra MED-udvalgene
Bilag 4. Tekniske korrekturer til budget 2016
Afstemningsdagsorden - med beslutninger
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEMed den forrige regeringens flerårige sundhedsstrategi ”Jo før - jo bedre”, nu kendt som sundhedsstrategien, er der i 2015-2018 afsat 1,1 milliard kr. til et løft af kræftindsatsen. Heraf er Region Hovedstadens andel 59,9 mio. kr. årligt fra 2015. Regionen tilføres yderligere 53,5 mio. kr. årligt fra 2017 (varige driftsmidler).
Det fremgår af udmøntningsplanen, som er indgået mellem Danske Regioner og den forrige regering i februar 2015 (bilag 1), at midlerne er øremærket en række initiativer og overordnede emner. Med afsæt i de krav til anvendelsen af midlerne, som er fastlagt i udmøntningsplanen fra februar 2015, har administrationen udarbejdet forslag til en yderligere konkretiseret af, hvordan midlerne udmøntes i Region Hovedstaden.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at koncerndirektionen bemyndiges til at udmønte Region Hovedstadens andel af midlerne fra regeringens sundhedsstrategi til kræftområdet på i alt 59,9 mio. kr. årligt til,
a. initiativer, der understøtter almen praksis kendskab til relevante diagnostiske undersøgelser og nyeste viden om
tidlig opsporing og effektive forløb,
b. etablering af rådgivningsfunktion for almen praksis,
c. etablering af en direkte adgang for almen praksis til billeddiagnostiske undersøgelser af abdomen og thorax,
d. etablering af øget diagnostisk kapacitet på hospitalerne efter de beskrevne principper,
e. initiativer vedrørende øget anvendelse af skånsomme kirurgiske metoder,
f. etablering af en styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn.
POLITISK BEHANDLINGKræftudvalgets beslutning den 29. september 2015:
Anbefalet.
Udvalget ønsker, at relevante udvalg fx Sundhedsudvalget forelægges en status for etablering af direkte adgang til almen praksis til billeddiagnostiske undersøgelser af thorax og abdomen i 2. halvår 2016.
Mette Abildgaard (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Flemming Pless (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O). Thomas Bak (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGRegionerne har endnu ikke modtaget endelige oplysninger om, hvordan midlerne afsat til kræftområdet med sundhedsstrategien, kan og må anvendes i regionerne. Administrationens forslag til anvendelse af midlerne, som er beskrevet i nærværende sag, forudsætter derfor, at den nuværende regering ikke ændrer kravene til anvendelsen af midlerne.
Administrationen vurderer dog, at regeringen ikke vil ændre ved de udmøntningskrav, som den forrige regering har fastlagt i udmøntningsplanen fra februar 2015. Samtidig er det vurderingen, at når regionerne modtager endeligt tilsagn fra regeringen, så vil der med tilsagnet følge et krav om, at midlerne udmøntes til konkrete initiativer meget hurtigt. Fx er det i udmøntningsplanen beskrevet, at en række af initiativerne skal implementeres i 2. halvår 2015. Dette bliver vanskeligt - og for nogle initiativers vedkommende umuligt at nå, når det endelige tilsagn endnu ikke foreligger, men det indikerer med hvilken hastighed og indenfor hvilken tidsramme regionerne forventes at igangsætte implementering af initiativerne.
Derfor anbefaler administrationen, at denne sag forelægges Forretningsudvalget samt Regionsrådet nu, således at administrationen kan igangsætte implementeringen af initiativerne og være forberedt bedst muligt, når det endelige tilsagn foreligger.
Konkretisering af krav og midler til Region Hovedstaden
Der har i foråret 2015 pågået drøftelser mellem Danske Regioner, regionerne, Sundhedsstyrelsen og indenfor nogle områder også de faglige selskaber om, hvordan midlerne til kræftområdet fra ”Jo før – jo bedre” udmøntes mest hensigtsmæssigt samt i overensstemmelse med de krav, der er beskrevet i udmøntningsplanen fra februar 2015.
Et vigtigt element i drøftelserne har været, at regionerne indenfor rammen af aftalen skal tilstræbe at implementere tilbud, som understøtter ensartethed på tværs af regionerne. Det er nationalt et ønske, at kræftpatienter skal sikres de samme vilkår og tilbud om hurtig behandling, uanset, hvor i landet man bor.
Administrationen har været i tæt dialog med både hospitalsdirektioner og fagfolk i Region Hovedstaden, som har bidraget med forslag til, hvordan midlerne anvendes bedst muligt i Region Hovedstaden.
Nærværende sag beskriver administrationens forslag til, hvordan midlerne, som er afsat fra 2015 (i alt 59,9 mio. kr.), udmøntes i Region Hovedstaden for 2015 og frem. Nærværende sagsfremstilling adresserer ikke udmøntningen af de ekstra midler, som regionen tilføres fra 2017 og frem. Se tabel 1 for uddybning af fordelingen af midler til Region Hovedstaden.
Sagsfremstillingen er opdelt i seks underoverskrifter (A-F), som beskriver de initiativer/emner, administrationen foreslår, midlerne udmøntes til.
A: Initiativer, som understøtter almen praksis kendskab til relevante diagnostiske undersøgelser og nyeste viden om tidlig opsporing og effektive forløb
Det fremgår af udmøntningsplanen, at almen praksis skal sikres bedre redskaber til at opdage kræft. Der skal således iværksættes initiativer, som giver de praktiserende læger bedre redskaber til at udrede patienter med uklare symptomer og understøtte de praktiserende læger i at tilegne sig den nyeste viden om tidlig opsporing af kræft og effektive udredningsforløb.
Region Hovedstaden har de forløbene år gennemført en række uddannelses-/oplysningstilbud for almen praksis om symptomer på kræft, kendskab til henvisningsprocedurer og diagnostiske muligheder og diagnostiske enheder. Uddannelsestilbuddene (bl.a. gå-hjem møder) har været velbesøgte, og data viser, at de har haft en tydelig effekt på antallet af henvisninger til de diagnostiske enheder. Der er allerede planlagt en række yderligere initiativer indenfor området i 2015 og 2016.
Det er administrationens vurdering, at der fortsat skal etableres initiativer, som understøtter almen praksis kendskab til relevante diagnostiske undersøgelser. Det er vigtigt at fastholde fokus på området og vedvarende sikre, at der er tilbud til almen praksis, som understøtter dette.
Det er administrationens vurdering, at det løbende skal vurderes hvilke initiativer, det er mest hensigtsmæssige at iværksætte. Fx afholder hospitalerne jævnligt møder med repræsentanter fra praksissektoren i deres optageområder, hvor det kan drøftes.
B: Styrkelse af den faglige specialist rådgivning ved at etablere rådgivnings/sparrings-funktion indenfor udvalgte organspecifikke kræftsygdomme
Det fremgår af udmøntningsplanen, at den faglige specialistrådgivning fra hospitalerne til almen praksis skal styrkes, fx ved at almen praksis har let og hurtig adgang til en dialog med hospitalsspecialister om, hvordan en given patient udredes og behandles bedst muligt.
Region Hovedstaden har de forløbne år arbejdet målrettet med at sikre hurtige og sammenhængende patientforløb mellem sektorerne. Der har særligt været fokus på overgangen mellem almen praksis og hospitalerne ved mistanke om kræftsygdom. Der findes i dag mulighed for at kontakte alle regionens udredende og behandlende afdelinger telefonisk for rådgivning og vejledning. Alle afdelingernes kontaktnumre er tilgængelig på relevante hjemmesider mv. Men den telefoniske konktakt er ikke formaliseret, og det er således ikke sikkert, at en praktiserende læge hurtigt får den nødvendige specialistvejledning og sparring.
Administrationen foreslår, at almen praksis sikres let og hurtig adgang til specialistsparring på hospitalerne, både for at understøtte sammenhæng i patientforløbene og for at sikre, at patienter med mistanke om alvorlig sygdom, som kan være kræft, får den relevante udredning hurtigst muligt. Dette gøres ved at etablere en formaliseret rådgivnings/sparrings-funktion indenfor en række organspecifikke kræftsygdomme. Rådgivningsfunktionen har ’åbningstid’ (telefonisk kontakttid) alle hverdage kl. 8-16 (fredag kl. 8-15), dvs. i udgangspunktet indenfor det samme tidsrum, som den praktiserende læge har konsultationstid. Hvis en praktiserende læge kontakter rådgivningstelefonen, skal lægen sikres kontakt til en relevant specialist indenfor kort tid.
Rådgivnings- og sparrings-funktionen er primært tiltænkt almen praksis, men kan også benyttes af fx hospitalslæger. Det er forventningen, at etablering af en rådgivningsfunktion af denne art, vil øge dialogen mellem almen praksis og de erfarne speciallæger på hospitalerne, hvilket både kan sikre øget kendskab til kræftsymptomer og henvisning til kræftpakkeforløb hos almen praksis, forbedre samarbejdet om patienterne og samtidig også medfører, at der henvises flere patienter til de rigtige kræftpakker på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet.
Rådgivningsfunktionen forankres på en relevant hospitalsafdeling i overensstemmelse med opgavevaretagelsen i Hospitalsplan 2020.
Til at implementere initiativer nævnt i ad. A og ad. B er der i udmøntningsplanen afsat ca. 12,6 mio. kr. årligt til Region Hovedstaden. Heraf forudsættes det, at nogle af midlerne også anvendes til at etablere udvidet adgang til direkte henvisning til diagnostiske undersøgelser på et hospital for almen praksis (jf. ad. C, som beskrives nedenfor).
C: Etablering af en direkte adgang for almen praksis til billeddiagnostiske undersøgelser af abdomen og thorax
Det fremgår af udmøntningsplanen, at almen praksis skal sikres udvidet adgang til diagnostiske undersøgelser på hospitalerne. Adgangen skal særligt samle op på de patienter, som ikke kan henvises til eksisterende pakkeforløb eller diagnostiske enheder, men hvor praktiserende læge alligevel finder et behov for en hurtig billeddiagnostisk undersøgelse – i daglig tale har initiativet været omtalt som ”ja/nej-klinikker”.
Det har været drøftet nationalt med Sundhedsstyrelsen (SST), Danske Regioner (DR), Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) hvilke diagnostiske undersøgelser, der skal sikres direkte adgang til. Det har i den henseende været bragt op, at flere af de øvrige regioner allerede har etableret direkte adgang til billeddiagnostiske undersøgelser, som eksempelvis undersøgelser (CT eller ultralyd) af thorax og abdomen (billeddiagnostik af maven og brystkassen). Erfaringer fra de regioner, som har tilbuddet, viser, at der er en efterspørgsel på tilbuddet fra almen praksis.
Der er derfor administrativt enighed blandt regionerne om at anbefale, at der etableres direkte adgang til billeddiagnostiske undersøgelse af thorax og abdomen i alle regioner, og de regioner, som kun har tilbuddet for dele af regionen, skal sikre fuld implementering af tilbuddet.
Af hensyn til nærhedsprincippet bør dette tilbud etableres i alle planlægningsområder i Region Hovedstaden. Men det er administrationens vurdering, at den økonomiske ramme og det apparatur, der er til rådighed, ikke indledningsvist gør det muligt at etablere funktionen i alle planlægningsområder. Tildeling af midlerne forudsætter, at regionen selv stiller det fornødne apparatur/anlæg til rådighed.
Det anbefales derfor, at tilbuddet etableres på én afdeling (på én matrikel) for hele regionen. Tilbuddet vil blive etableret på en matrikel, hvor der er det nødvendige apparatur til rådighed.
I forhold til en regional implementering af tilbuddet udestår en endelig afklaring mellem Sundhedsstyrelsen (SST), Danske Regioner (DR), Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) om initiativet.
Finansieringen af dette initiativ skal, ifølge udmøntningsaftalen, finansieres af midlerne beskrevet under ad. B og midlerne beskrevet under ad. D.
D: Etablering af øget diagnostisk kapacitet på hospitalerne
Det fremgår af udmøntningsplanen, at formålet med dette indsatsområde er at understøtte kortere ventetid til udredning og diagnostik af kræftpatienter ved at udvide kapaciteten på hospitalerne. Den øgede kapacitet skal ses i sammenhæng med muligheden for direkte henvisning fra almen praksis samt den styrkede opmærksomhed hos almen praksis på symptomer på kræft (jf. ad A og B).
Monitoreringsdata viser, at Region Hovedstaden indenfor en række kræftpakker har en relativ lav målopfyldelse. Midlerne som tildeles dette område forventes at kunne gøre en mærkbar (og målbar)forskel i forhold til at sikre patienterne hurtig udredning, hvilket understøttes af, at hospitalerne har budt ind med forslag til, hvordan midlerne kan anvendes, for i alt ca. 80. mio. kr., hertil kommer et større beløb til apparatur og anlæg.
Da der indenfor den økonomiske ramme, som er til rådighed til initiativer indenfor dette område ikke er mulighed for at imødekomme alle forslag, er der behov for, at der foretages en prioritering. Hertil kommer, at hvis det skal sikres, at patienter både diagnosticeres hurtigt og herefter modtager hurtig behandling i overensstemmelse med de nationale pakkeforløbsanbefalinger, så er det også nødvendigt, at behandlingskapaciteten tilpasses.
I forhold til at prioritere, hvordan midlerne udmøntes i Region Hovedstaden, har Kræftudvalget tidligere fastlagt følgende principper for udmøntning af midlerne (jf. sag 3, møde den 22. juni 2015):
- Der skal sikres en øget målopfyldelse af de fem kræftformer, som Kræftudvalget har særligt fokus på, dvs. lungekræft, hovedhalskræft, brystkræft, prostatakræft og tarmkræft. Der skal således udmøntes midler til initiativer, som kan understøtte dette.
- Der skal generelt sikres en opnormering af den diagnostiske kapacitet indenfor patologi, diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt klinisk biokemi. Midler der udmøntes hertil forventes at understøtte hurtig udredning af kræftpatienter indenfor mange kræftsygdomme, samt understøtte praktiserende lægers adgang til hurtig diagnostik.
- Der skal sikres en øget målopfyldelse af de gynækologiske kræftpakker, tarmkræftmetastaser og kræft i blære- og nyre. Inden for disse kræftformer har Region Hovedstaden i 2014 og 1. halvår 2015 haft en relativ lav målopfyldelse.
- Der udmøntes kun i meget begrænset omfang midler til apparatur.
- Der blev i februar 2015 udmøntet 25 mio. kr. til kræftapparatur. Der var på daværende tidspunkt ikke mulighed for at understøtte apparaturbevillingerne med driftsmidler. Driftsmidler til kræftapparatur vil derfor blive prioriteret.
- Det apparatur, der er til rådighed på regionens hospitaler, skal anvendes bedst muligt, og derfor vil der i den endelige udmøntning blive prioriteret initiativer, som understøtter øget 'åbningstid' på fx. CT-skannere og andet kræftapparatur.
- Der er udfordringer med at sikre specialiserede læger til at foretage den ofte komplicerede udredning og behandling af kræftpatienter. Aktuelt er der fx. ikke tilstrækkeligt med speciallæger inden for urologi (varetager primært udredning og behandling af patienter med kræft i prostata, blære og nyre). Der prioriteres derfor midler til ansættelse af yderligere personale indenfor de specialer, hvor der er særligt stort behov for at sikre specialistkompetencerne både nu og fremadrettet.
Administrationen anbefaler, at de midler, der er til rådighed indenfor dette spor, udmøntes i overensstemmelse med de skitserede principper. Ved at udmønte midlerne i overensstemmelse hermed sikres en udvidelse af den diagnostiske kapacitet, som både vil giver hurtig adgang til udredning og diagnostik ved mistanke om kræft, samt at almen praksis får øget adgang til undersøgelser. Hvis der viser sig behov for i 2016 og fremadrettet at indkøb relevant apparatur, kan dette anskaffes via regionens apparaturpulje.'
Til at implementere initiativer i relation til ad. D er der i udmøntningsplanen afsat ca. 34,8 mio. kr. årligt til Region Hovedstaden. Heraf forudsættes det, at nogle af midlerne også anvendes til at etablere udvidet adgang til direkte henvisning på hospital for almen praksis (jf. ad. C).
E: Initiativer vedrørende øget anvendelse af skånsomme kirurgiske metoder
Det fremgår af udmøntningsplanen, at formålet med dette indsatsområde er at sikre øget anvendelse af skånsom kirurgi til konkrete behandlingsområder, hvor det er dokumenteret, at nye eller mere skånsomme operative metoder kan forbedre overlevelsen eller livskvaliteten for patienterne. Det fremgår af udmøntningsplanen, at initiativer skal konkretiseres i dialog mellem regionerne, Sundhedsstyrelsen og de faglige miljøer (DMCG’erne).
De tre nævnte parter har i fællesskab udarbejdet et fagligt oplæg, som midlerne skal udmøntes på baggrund af. Oplægget definerer ikke endeligt, hvilke områder (kræftformer) midlerne skal anvendes indenfor. Der er derfor indenfor rammerne af oplægget behov for, at der foretages en regional prioritering af, hvordan midlerne udmøntes.
Implementering af skånsomme operative metoder er ofte omkostningstungt. Både fordi det kræver oplæring (efteruddannelse) af kirurger, fx sidemandsoplæring eller fokuserede ophold på andre klinikker, der bruger metoden, men også fordi skånsom kirurgi ofte er mere tidskrævende end fx ’åben’ traditionel kirurgi.
Derfor er det administrationens vurdering, at midler til området giver mulighed for, at Region Hovedstaden kan implementere nye skånsomme operative metoder, som det ellers ikke havde været muligt at implementere indenfor den eksisterende budgetramme. Dette understøttes også af, at administrationen har modtaget over 20 konkrete forslag til (fra de relevante sundhedsfaglige råd), hvordan midlerne anvendes bedst muligt.
Med afsæt i det faglige oplæg, en MTV-rapport om robotassisteret kirurgi, der netop er offentliggjort, samt de nyeste monitoreringsresultater for kræftområdet, er det administrationens vurdering, at midlerne primært skal anvendes til øget skånsom operativ kapacitet inden for kræft i urinvejene (nyre) og de gynækologiske kræftformer (livmoder). Det er endvidere også nogle af de kræftformer, hvor regionen ofte har vanskeligt ved at tilbyde operation (behandling) indenfor de anbefalede forløbstider i pakkeforløbene, da den nuværende kapacitet er meget sårbar overfor udsving i henvisningsmønstret. Udover de nævnte kræftformer er der indenfor andre områder, fx kræft i hovedhalsregionen og øvre mave/tarm området, en forventning om, at øget anvendelse af skånsom operativ behandling har en effekt på overlevelsesmulighederne, og initiativer indenfor disse områder kan derfor også komme i betragtning ved udmøntningen.
De nævnte kræftformer behandles alene på Rigshospitalet (Blegdamsvej) samt Herlev og Gentofte Hospital (Herlev). Det foreslås derfor, at midler til initiativer vedrørende øget anvendelse af skånsomme kirurgiske metoder udmøntes til hhv. Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital.
Til at implementere initiativer i relation til ad. E er der i udmøntningsplanen afsat ca. 7,8 mio. kr. årligt til Region Hovedstaden.
F: Etablering af en styrket s palliativ (smertelindrende) indsats for uhelbredeligt syge børn
Det fremgår af udmøntningsplanen, at formålet med dette indsatsområde er at forbedre den udgående indsats til behandling af børn med livstruende sygdom i eget hjem. Indsatsen skal koncentrere sig om at styrke de udgående palliative teams på hospitalerne, som er specialiseret i børns behov.
Rigshospitalet varetager i dag den specialiserede behandling af alvorligt syge børn for hele regionen samt for nogle sygdomme også for børn bosiddende i Region Sjælland. Hospitalet har i dag tilbud om hjemmebehandling af børn med kræft, men hospitalet har ikke et tilbud, som bredt dækker smertelindrende behandling for uhelbredeligt syge børn.
Det er administrationens vurdering, at et tilbud som styrker den palliative behandling vil medføre et kvalitetsløft for uhelbredeligt syge børn og samtidig understøtte muligheden for, at uhelbredeligt syge børn kan fastholde en dagligdag med tilknytning til hjemmet og familien.
Det er administrationens indstilling, at der etableres et team på Rigshospitalet, som skal varetage opgaven. Teamet skal bestå af specialister indenfor både pædiatri og palliation.
Til at implementere initiativet er der i udmøntningsplanen afsat ca. 4,7 mio. kr. årligt til Region Hovedstaden.
Den videre proces
Implementering af initiativer for midlerne vil blive koordineret og fulgt tæt af administrationen, idet der for en række initiativers vedkommende skal sikres ensartethed og en samlet udmelding om, hvornår tilbuddet træder i kræft, fx skal rådgivningstelefonerne etableres og ’lanceres’ samlet.
Administrationen vil også løbende følge op på implementeringen af de nævnte initiativer for at sikre, at de har den forventede effekt. Midlerne, som tilføres regionen i 2017, skal anvendes bedst muligt, og et forslag til udmøntning af disse afventer derfor en vurdering af effekten af midlerne udmøntet i 2015 og 2016.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERMidlerne er udmøntet til Region Hovedstaden som en del af bloktilskuddet i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2015.
Midler udmøntes med delårseffekt for 2015 i 4. økonomirapport 2015.
Region Hovedstaden har endnu ikke modtaget endelige oplysninger fra regeringen om, hvordan pengene må og skal anvendes. Pengene udmøntes ikke til de beskrevne initiativer, før der foreligger nærmere oplysninger om de indholdsmæssige krav til anvendelsen af midlerne.
KOMMUNIKATIONDer planlægges ingen særskilte kommunikationsindsatser på nuværende tidspunkt. I takt med, at de forskellige initiativer implementeres, vil der blive planlagt en kommunikationsindsats overfor relevante interessenter, særligt over for almen praksis og speciallæge praksis vil der blive planlagt en grundig informationsindsats om nye initiativer.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESDenne sag forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGRegionsdirektør Hjalte Aaberg / Koncerndirektør Svend Hartling
Journalnummer15002922
6.pdf
Bilag
BIlag 1 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før - jo bedre feb. 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegion Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune har ønske om i samarbejde at etablere ”Psykiatriens Huse” med inspiration fra Psykiatriens Hus i Silkeborg i Region Midtjylland. Det foreslås, at der afsættes ressourcer fra midler afsat til understøttelse af sundhedsaftalen og tværsektorielt samarbejde.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at der bevilges i alt 5,25 mio. kr. i 2016 og 2017 fra midler til understøttelse af sundhedsaftalen til fase 1 og 2 om etablering af psykiatrihuse herunder udarbejdelse af projektbeskrivelse.
POLITISK BEHANDLINGPsykiatriudvalgets beslutning den 1. september 2015:
Tiltrådt med den tilføjelse, at udvalget i 2016 ønsker at få forelagt en plan for mulighederne for etablering af psykiatrihuse eller lignende i hele regionen.
Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 29. september 2015:
Tiltrådt, idet udvalget ønskede at understrege aftalen i budgetforliget om, at "Målet er, at erfaringerne herfra skal kunne udbredes til et samarbejde med de øvrige kommuner" (Region Hovedstadens budgetaftale 2016, s. 9)
Per Roswall (V) og Morten Dreyer (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet, idet forretningsudvalget tilsluttede sig Psykiatriudvalgets anbefaling om, at udvalget i 2016 drøfter en plan for etablering af psykiatrihuse eller lignende i hele regionen med henblik på forelæggelse for regionsrådet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt med bemærkning om, at psykiatriudvalget i 2016 drøfter en plan for etablering af psykiatrihuse eller lignende i hele regionen med henblik på forelæggelse for regionsrådet.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGUdviklingen på psykiatriområdet skaber øget behov for samarbejde mellem region, kommune og civilsamfundet om borgernes rehabilitering. For den enkelte borger og dennes pårørende kan det være svært at navigere rundt i systemerne. Særligt borgere med psykisk sårbarhed eller lidelse har over en længere periode oftest varierende behov for støtte fra kommunale tilbud og/eller kontakt til regionens behandlingstilbud. Der er derfor behov for at udvikle nye og bedre samarbejdsmodeller mellem region og kommune for at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen for sårbare borgere. Derfor ønsker Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune at etablere et samdriftsprojekt med samlokalisering, samfinansiering, fælles ledelse og personale fra både region og kommune efter inspiration fra psykiatriens hus i Silkeborg.
Udviklingen i de regionale og kommunale indsatser gør det i stigende grad muligt for mennesker med psykiske lidelser at komme sig og have et aktivt og deltagende liv. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser skal så vidt muligt ske i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv for at understøtte borgerens recoveryproces. En større tilgængelighed og akutte tilbud fx i form af flere udgående og opsøgende aktiviteter kan understøtte en tidlig og hurtig behandling og forebygge indlæggelse og genindlæggelser. Mere støtte i eget hjem kan understøtte, at borgeren opretholder et så normalt liv som muligt. Recovery tankegangen indebærer også fokus på en høj grad af involvering af borgeren i eget forløb, støtte til at mestre sygdom og aktiviteter der skal fremme borgerens netværk og deltagelse i samfundet.
Forslaget om etablering af psykiatrihuse skal ses i lyset af denne udvikling. Psykiatriens huse ønskes etableret trinvis i tre faser, men tredje fase afventer en evaluering af de to første faser, jf. vedlagte fælles notat om Fælles Psykiatrihus.
Formålet med de fælles psykiatrihuse er at give borgere med psykiske lidelser let adgang til en bred vifte af kommunale og regionale tilbud. Samtidig skal psykiatrihusene være en ramme for deltagelse i aktiviteter og netværk med ligesindede og civilsamfundet. Desuden er det et formål at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, skabe bedre rammer for borgerens recovery, lette adgangen til hjælp samt sikre en god koordinering af de kommunale og regionale indsatser, så borgeren ikke oplever den bagvedliggende organisatoriske arbejdsdeling. I figuren nedenfor vises forslag til aktiviteter i et psykiatrihus.
Fase 1 – Et mindre psykiatriens Hus i Griffenfeldsgade
Første fase starter med etablering af et mindre Psykiatriens Hus som pilotprojekt i Griffenfeldsgade. Her er der allerede i dag et distriktspsykiatrisk center samt forskellige kommunale funktioner. I huset startes der op med aktiviteter, der skal understøtte samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer herunder fælles kompetenceudvikling og udvikling af en fælles ledelsesstruktur for psykiatrihuset. Bruger- og pårørendeforeninger skal ligeledes have mulighed for at lave aktiviteter i huset.
Fase 2 – Et større Psykiatriens Hus på Nørrebro/Nordvest
Anden fase er omdannelse af pilotprojektet i Griffenfeldtsgade til et større Psykiatriens Hus med bl.a. akuttelefon og akutpladser, aktivitets- og samværstilbud og inddragelse af civilsamfundet.
Inden fase 2 iværksættes forelægges psykiatriudvalget en sag om den nærmere organisering af behandlingspsykiatrien i det større psykiatriens hus.
Fase 3 – Tre-fire Psykiatriens Huse i København samt eventuel udbredelse til øvrige kommuner
Fase tre afventer evaluering af fase 1 og 2 i 2017, således at der først tages politisk stilling til fase tre, når der foreligger en evaluering. I tredje fase planlægges etableret tre til fire Psykiatriens Huse i København, som dækker hele kommunen og de psykiatriske centre, der behandler borgere i Københavns Kommune.
Projektøkonomi og den videre proces
Der er behov for midler til etablering af en fælles projektorganisering med fælles projektleder, der skal udarbejde en projektbeskrivelse på baggrund af visionskataloget (vedlagt) herunder etablere huset. Det skal ske i tæt samarbejde med medarbejdere fra region og kommune samt brugere og pårørende. Der afsættes midler til forskellige aktiviteter om fælles kompetenceudvikling og udvikling af en fælles ledelsesstruktur for psykiatrihuset. Der afsættes endvidere midler til at bruger- og pårørendeforeninger kan lave aktiviteter i psykiatrihuset. Samtidig er der behov for midler til omflytninger i Griffenfeldsgade samt opgradering af de fysiske rammer og etablering af åben café samt evaluering af pilotprojektet.
Etablering af psykiatriens huse i København skal finansieres ligeligt mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune med 5,25 mio. kr. til hver i 2016 og 2017 altså i alt 10,5 mio. kr. Københavns Kommune søger midler til det fælles projekt i budget 2016-2017. Regionen skal ligeledes afsætte tilsvarende midler i budget 2016-2017 med 4,24 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i 2017, såfremt projektet skal realiseres. Midlerne, som forudsættes tilvejebragt fra midlerne til understøttelse af sundhedsaftalen, skal anvendes til etablering af en projektorganisation, der skal udarbejde detaljeret projektbeskrivelse samt midler til, at de fysiske rammer kan tilpasses.
Midlerne dækker fase 1 og 2 samt evaluering heraf.
I forbindelse med evalueringen, skal det efter drøftelser med kommunerne, overvejes om der er grundlag for at udbrede psykiatrihuse til øvrige kommuner i regionen. Optageområdet skal være af en tilstrækkelig størrelse og vil formentlig kræve kommunalt samarbejde omkring de distrikspsykiatriske centre som organisatorisk enhed. Fx er der i Silkeborg et befolkningsunderlag på 95.000 indbyggere. Med psykiatrihuse organiseres tilbuddet til patient/borger på en ny måde, men der er ikke tale om et udvidet servicetilbud.
Forslaget om etablering af Psykiatriens Hus ligger inden for rammerne af den vision og de konkrete indsatser, der er aftalt i sundhedsaftalen. I sundhedsaftalen for 2015 – 2018 er en af de fire bærende visioner for aftalen således, at der skal udvikles og udbredes nye samarbejdsformer. Konkret er det aftalt, at der i 2015 skal aftales principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fx fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. I forlængelse heraf skal der i 2016 ud fra den ovennævnte aftale om principper udvælges og afprøves to til tre større modelprojekter.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDe økonomiske konsekvenser er 5,25 mio. kr. ialt i 2016 og 2017 som søges tilvejebragt via midlerne til understøttelse af sundhedsaftalen.
KOMMUNIKATIONDer orienteres til interessenter og samarbejdspartnere via hjemmeside.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Svend Hartling
Journalnummer15005404
7.pdf
8.pdf
Bilag
Visualiseringsrapport - Fælles Psykiatrihus_Endelig Version_CopyrightVersion
Budgetnotat psykiatriens hus_18082015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI 2012 blev der bevilget midler fra regionens pulje til ”Styrkelse af tværsektorielt samarbejde om udsatte borgere” til etablering af et treårigt udviklings- og samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune om "Det psykiatriske gadeplansteam". Projektet udløber i 2015, og der skal tages stilling til, om projektet skal forlænges.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at projekt psykiatrisk gadeplansteam forlænges i 2016, og at der bevilges i alt 6,7 mio. kr. fra midler til understøttelse af sundhedsaftalen. I forbindelse med budget 2017 tages der stilling til en eventuel permanentgørelse af projektet.
POLITISK BEHANDLINGPsykiatriudvalgets beslutning den 1. september 2015:
Tiltrådt. Udvalget ønsker evalueringen forelagt, når projektet er afsluttet.
Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 29. september 2015:
Tiltrådt.
Per Roswall (V) og Morten Dreyer (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGDet psykiatriske gadeplansteam er forankret på Psykiatrisk Center Hvidovre. Der er foretaget en midtvejsevaluering (vedlagt), der er udformet dels som oplysende pjece, dels en status som viser de foreløbige positive resultater. Når projektet er slut med udgangen af 2015 udarbejdes der en egentlig evaluering.
Psykiatrisk gadeplansteam
Hjemløses lyst til at lade sig kontakte, undersøge og behandle kan svinge meget, hvilket kan gøre det svært for dem at bruge det etablerede psykiatriske behandlingstilbud. Hjemløshed er et meget komplekst problem, som ikke kan løses af regionen eller kommunen hver især, men kræver et tæt og nytænkende samarbejde på tværs af sektorer og fagområder.
Gadeplansteamet er udgående og sikrer, at hjemløse med psykisk sygdom får tilbudt en løsning, der er målrettet dem og deres særlige behov. Gadeplansteamet møder de hjemløse dér, hvor de tilbringer deres dagligdag på herberger, natcaféer og væresteder samt i parker og på gader, hvor de etablerer kontakt og samarbejde med patienterne med henblik på at vurdere, om de har en psykisk sygdom, der kræver behandling. Hvis dette er tilfældet, arbejder gadeplansteamet med opstart af behandling og kan bl.a. give medicin ambulant samt arbejde med indlæggelse, hvis det er påkrævet.
Gadeplansteamet består af 1 daglig leder, 8 sygeplejersker, 1 speciallæge og 1 sekretær. Gadeplansteamet har set minimum 300 patienter i projektperioden, hvor der er mellem 100 – 120 aktive patienter ad gangen. De arbejder primært i dagtimerne på hverdage, da det har vist sig, at der er mest behov for indsatsen på disse tidspunkter, men arbejder fleksibelt i forhold til aftenarbejde og eventuel tidlig morgen, hvis der er behov for det.
Der er et godt og konstruktivt samarbejde med Hjemløseenheden i Københavns Kommune, men der er fortsat mulighed for at optimere samarbejdet i forhold til boligvisitering.
Budget
Gadeplansteamet har i perioden 2012 til 2015 været finansieret af midler fra regionens pulje til ”Styrkelse af tværsektorielt samarbejde om udsatte borgere”. Finansieringen udløber ved udgangen af 2015.
Udover løn til de 11 ansatte har der været afsat budget til etablering (indkøb af to el-biler) og løbende drift, bl.a. udgifter til medicin.
En videreførsel af gadeplansteamet forudsætter en årlig budgettilførsel på 6,7 mio. kr.
| Helårsbudget |
Løn | 5,7 |
Drift | 1,0 |
I alt | 6,7 |
Årsværk | 11,0 |
I ovenstående budget er det forudsat, at gadeplansteamet videreføres med den nuværende kapacitet og personalesammensætning. Driftsbudgettet er genberegnet på baggrund af nuværende forbrug og indeholder udgifter til medicin og andre lægelige artikler, udgifter til transport ved akutte besøg samt løbende driftsudgifter herunder løbende vedligeholdelse af to el-biler.
Midlerne forudsættes tilvejebragt fra midler til understøttelse af sundhedsaftalen. Ved drøftelsen af udmøntning af puljen for 2015 tilkendegav udvalget for tværsektorielt arbejde, at ordet 'varige' midler bør udgå i forbindelse med allokering af midler til hospitalerne til arbejdet med understøttelse af tidligere fremsendelse af epikriser. Forretningsudvalget tilsluttede sig anbefalingen om, at der ikke gives varige bevillinger fra de centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen.
Administrationen foreslår derfor, at projektet forlænges med et år, og at der i forbindelse med budget 2017 tages stilling til en eventuel permanentgørelse af gadeplansprojektet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDe økonomiske konsekvenser til et års forlængelse af gadeplansteamet udgør 6,7 mio. kr. Midlerne forudsættes tilvejebragt via midlerne til understøttelse af sundhedsaftalen.
KOMMUNIKATIONDer er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Svend Hartling
Journalnummer14012436
9.pdf
Bilag
Psykiatrisk Gadeplanteam_pjece
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet godkendte den 19. maj 2015 forslag til overordnede kriterier for udmøntning af decentralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og frem. Det fremgår af Regionsrådets beslutning, at der i 2015 og frem afsættes en pulje til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018. Endvidere fremgår det af Regionsrådets beslutning, at Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde på udvalgets møde den 29. september skal udarbejde forslag om udmøntning af budgetmidler til understøttelse af arbejdet med Sundhedsaftalen i 2016 med henblik på efterfølgende godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet.
Forslag til Region Hovedstadens Budget for 2016 blev 1. behandlet i Regionsrådet den 15. september 2015. Heri indgår der foreslag om, at 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen' udgør 35 mio. kr. i 2016
Budgettet for 2016 skal godkendes på Regionsrådets møde den 9. oktober 2015. Denne mødesag fremlægges derfor med forbehold for Region Hovedstadens endelige vedtagelse af Budget 2016.
Det er jf. dagsordenens punkt 2 og 3 foreslået, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen' i 2016, udmøntes 4,25 mio. kr. til projekt vedr. psykiatriens huse og 6,7 mio. kr. til videreførelse af gadeplansteam. Forudsat at de to projekter anbefales, resterer der herefter 24 mio. kr. i puljen.
I denne mødesag beskrives administrationens forslag til puljens anvendelsen i 2016.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i 2016 udmøntes 10,46 mio. kr. til det fortsatte arbejde med understøttelse af indsatser fra sundhedsaftalen, som blev igangsat i 2015, vedrørende:
a. Foranalyser i forhold til indsatser om aktivt samarbejde med borgerne, patientsikkerhed og fastlæggelse af indikatorer i forløbsprogrammer for kronisk sygdom (indsats 1,3,4,19, 21)
b. Afprøvning af differentierede tilbud til udvalgte sårbare målgrupper (indsats 9)
c. Understøtte aftale og implementering vedr. brug af FMK i tværsektorielle arbejde (indsats 17)
d. Understøtte arbejdet med forankring af telemedicinsk sårvurdering (indsats 27)
e. Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftaler for den tværsektorielle kommunikation i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger på akut- samt børneområdet, inden for psykiatrien og i forhold til det ambulante område (indsats 15,36,47, 51,52 og 54)
f. Understøtte omlægning af arbejdsgange vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser (indsats 61)
g. Understøtte implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering (indsats 62)
h. Understøtte arbejdet med implementering af forløbsprogrammer for børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade (indsats 63)
2. at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i 2016 reserveres 11,6 mio. kr. til arbejdet med understøttelse af indsatser fra sundhedsaftalen, som skal igangsættes i 2016, vedrørende:
a. Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter om nye samarbejdsformer (indsats 6)
b. Etablering af et mindre antal men større forsknings- og udviklingsprojekter om ulighed i sundhed (indsats 31)
c. Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning (indsats 60)
d. Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter (indsats 67)
e. Diverse indsatser vedr. tidlig opsporing, patientsikkerhed, forebyggelse og sårbare gravide ( indsats 10, 20, 33, 48 og 55)
3. at udmøntning af disse budgetmidler sker i forbindelse med økonomirapporterne i 2016.
POLITISK BEHANDLINGUdvalget vedr. Tværsektorielt samarbejdes møde den 29. september 2015:
Tiltrådt.
Per Roswall (V) og Morten Dreyer (O) deltog ikke i behandling af sagen.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGRegionsrådet godkendte den 19. maj 2015 forslag til overordnede kriterier og proces for udmøntning af de ikke disponerede centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og frem.
Det fremgår af Regionsrådets beslutning, at der i 2015 og frem afsættes en pulje til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018. Endvidere fremgår det af Regionsrådets beslutning, at Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde på udvalgets møde den 29. september skal udarbejde forslag om udmøntning af budgetmidler til understøttelse af arbejdet med Sundhedsaftalen i 2016 med henblik på efterfølgende godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet.
Forslag til Region Hovedstadens Budget for 2016 blev 1. behandlet i Regionsrådet den 15. september 2015. Heri indgår der foreslag om, at 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', udgør 35 mio. kr. i 2016. Budgettet for 2016 skal godkendes på Regionsrådets møde den 9. oktober 2015. Denne mødesag fremlægges derfor med forbehold for Region Hovedstadens endelige vedtagelse af Budget 2016.
Det er jf. dagsordenens punkt 2 og 3 fremsat foreslag om, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen', i 2016 udmøntes 4,25 mio. kr. til projekt vedr. psykiatriens huse og 6,7 mio. kr. til videreførelse af gadeplansteam.
Forudsat, at de to projekter anbefales resterer der herefter 24 mio. kr. i puljen i 2016.
Administrationens forslag om udmøntning af budget til videreførelse af indsatser fra Sundhedsaftalen, der er startet i 2015
Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 består af i alt 34 indsatser. Heraf er arbejdet med 18 ud af 34 indsatser i 2015 understøttet via midler fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', idet Regionsrådet den 16. juni 2015 udmøntede i alt 10,4 mio. kr. til arbejdet med de 18 indsatser i 2015.
Hovedparten af de 34 indsatser, der blev startet i 2015, skal videreføres i 2016. I forbindelse med Regionsrådets beslutning om udmøntning af midler til arbejdet med Sundhedsaftalen i 2015 blev der angivet et skøn over indsatsernes finansieringsbehov i 2016 og frem. Det fremgik ligeledes af administrationens oplæg, at der så vidt muligt skulle en ske konkretisering af indsatserne inden fremlæggelsen af forslag om udmøntning af midler til arbejdet med Sundhedsaftalen for 2016.
Administrationen har henover sommeren arbejdet med konkretisering af indsatserne. Herunder er der foretaget en fornyet vurdering af disse indsatsers finansieringsbehov i 2016 og frem. På baggrund heraf vurderes, at finansieringsbehovet i 2016 for indsatser, der er startet i 2015, udgør 10,46 mio. kr. (Indsatserne er beskrevet nærmere i bilag 1).
Midlerne skal understøtte det fortsatte arbejdet med nedenstående indsatser.
Forslag om udmøntning af midler til det forsatte arbejde med indsatser fra sundhedsaftalen,
der er startet i 2015:
| | | Budget |
| | | Mio. kr. |
Indsats | Emne | Budget 2016 | Budget 2017 | Budget 2018 |
1,3,4,19, 21 | Understøtte arbejde med foranalyser | 0,15 | 0 | 0 |
| 9 | Afprøvning af differentierede tilbud til udvalgte sårbare målgrupper | 0,75 | 0,75 | 0 |
17 | Understøtte aftale og implementering vedr. brug af FMK i tværsektorielle arbejde | 0,5 | 0 | 0 |
27 | Understøtte arbejdet med forankring af telemedicinsk sårvurdering | 0,47 | 0 | 0 |
15,36,39,47,51,52 og 54 | Understøtte arbejdet med udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftaler for den tværsektorielle kommunikation i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger på akut- samt børneområdet og inden for psykiatrien og på det ambulante område | 1,19 | 0 | 0 |
61 | Understøtte omlægning af arbejdsgange vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser | 2,6 | 0 | 0 |
62 | Understøtte implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering (varig driftsbevilling ) | 4,4 | 4,4 | 4,4 |
63 | Understøtte arbejdet med implementering af forløbsprogrammer for børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade | 0,4 | 0 | 0 |
Total | | 10,46 | 5,15 | 4,4 |
Det skal bemærkes, at budgetmidlerne til indsats 62 " Understøtte implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering" vedrører varige driftsudgifter. Regionsrådet har den 16. juni 2015 i forbindelse med godkendelse af udmøntning af budget til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015 tilkendegivet, at 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', ikke skal anvendes til varig drift. Administrationen vil derfor afdække muligheder for alternativ finansiering af Forløbsprogram for kræftrehabilitering fra 2017 og frem.
Administrationens forslag til budget for indsatser fra Sundhedsaftalen, der skal startes i 2016
Sundhedskoordinationsudvalget forventes at godkende forslag til sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 på sit møde den 2. oktober 2015.
Implementeringsplanen for 2016 indeholder forslag om igangsætning af 24 indsatser. Administrationen har gennemgået de enkelte indsatser og foretaget en vurdering af, hvorvidt arbejdet med disse indsatser i 2016 forventes at udløse et behov for finansiering fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i 2016. (Indsatserne er beskrevet nærmere i bilag 1)
Det vurderes, at der er et finansieringsbehov i 2016 i forhold til 8 ud af de 24 indsatser. Herunder vurderes, at finansieringsbehovet i 2016 udgør 11,6. mio. kr. Midlerne skal anvendes til foranalyser, projektafprøvning og implementeringsstøtte inden for nedenstående områder:
Administrationens forslag om budget til indsatser fra Sundhedsaftalen, der skal startes i 2016
| | | Budget |
| | | Mio. kr. |
Indsats | Emne | Budget 2016 | Budget 2017 | Budget 2018 |
| | | | | |
6 | Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter om nye samarbejdsformer | 4 | 5,5 | 2 |
31 | Etablering af et mindre antal men større forsknings- og udviklingsprojekter om ulighed i sundhed | 2 | 3 | 2 |
60 | Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. | 0,75 | 3 | 3 |
67 | Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter. | 3 | 3 | 0 |
10, 20, 33, 48 og 55 | Diverse indsatser vedr. tidlig opsporing, patientsikkerhed, forebyggelse og sårbare gravide | 1,8 | 0,6 | 0 |
Total | | 11,6 | 15,1 | 7 |
Vurderingen af finansieringsbehovet i 2016 til de ovenstående indsatser, er foretaget på baggrund af dialog med repræsenter fra hospitalerne og ud fra erfaringer om omkostningsniveau ved sammenlignelige indsatser og projekter.
Det skal bemærkes, at det tværsektorielle samarbejde om de indsatser, der indgår i sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016, endnu ikke er igangsat. Indsatserne skal derfor konkretiseres yderligere. Herunder skal der f.eks. i samarbejde med kommunerne og almen praksis udpeges og udvælges konkrete forslag til modelprojekter vedr. nye samarbejdsmodeller.
Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udmønte midler vedrørende de ovennævnte 8 indsatser til de enkelte hospitaler.
Administrationen foreslår derfor, at der i 2016 reserveres 11,6 mio. kr. fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen' til arbejdet med de ovennævnte 8 indsatser. Endvidere foreslås, at midlerne til de enkelte indsatser udmøntes via økonomirapporterne i løbet af 2016, når den nødvendige konkretisering foreligger - herunder afklaring omkring hospitalernes deltagelse i de enkelte indsatser.
Prioritering af midler til andre indsatser:
Udover finansiering af indsatser, der direkte fremgår af Sundhedsaftalens implementeringsplan, kan der også være behov for eller ønske om at skaffe finansiering til tværsektorielle indsatser, som ligger inden for rammerne af Sundhedsaftalen, men som ikke er direkte beskrevet i Sundhedsaftalen.
På nuværende tidspunkt foreligger der blandt andet et ønske fra Sundhedskoordinationsudvalget om at undersøge mulighederne for at understøtte udbredelse af erfaringer fra et tværsektorielt projekt fra Planområde Midt vedr. opfølgende hjemmebesøg ved diætist.
Der foreligger ligeledes et forslag fra den Regionale Hygiejnekommitee om ansættelse af to hygiejnesygeplejersker, der kan understøtte kommunernes og de praktiserende læger indsats i forhold til bekæmpelse af MRSA. Begrundelsen for forslaget er, at der gennem de seneste år har været en støt stigning i antallet af borgere, der er smittet med MRSA, hvilket betyder stigende behov for rådgivning, vejledning og opfølgning på situationen omkring den enkelte smittede borger.
Administrationen foreslår, at ikke disponerede midler (1,95 mio. kr.) i 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen` i 2016 anvendes til eksempelvis denne type initiativer og først udmøntes efter konkret politisk godkendelse i Regionsrådet samt efter forudgående drøftelse i Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERIkke disponerede midler i 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018', udgør - forudsat at der træffes beslutning om udmøntning af midler til Gadeplanplansteam og Psykiatriens huse - 24 mio. kr. i 2016
Denne mødesag indebærer, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018', i 2016 udmøntes 10,46 mio. kr. til det forsatte arbejde med de i sagen beskrevede indsatser fra sundhedsaftalen, der blev igangsat i 2015, jf. sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016. Midlerne fordeles med 7,45 mio. kr. til hospitalerne og 3,01 mio. kr. til regionsadministrationen.
Til de enkelte hospitaler udmøntes som følger:
| Mio. kr. |
Rigshospitalet og Glostrup Hospital | 1,7 |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 0,6 |
Hvidovre og Amager Hospital | 0,6 |
Herlev og Gentofte Hospital | 1,8 |
Nordsjællands Hospital | 0,7 |
Bornholms Hospital | 0,2 |
Region Hovedstadens Psykiatri | 1,1 |
| Endnu ikke fordelt på hospitaler (indsats 9) | 0,75 |
I alt | 7,45 |
Budgettet udmøntes i forbindelse med 1. økonomirapport for 2016
Herudover indebærer mødesagen, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018', i 2016 reserveres 11,6 mio. til understøttelse af arbejdet med de i sagen beskrevede indsatser fra sundhedsaftalen, der igangsættes i 2016. Midlerne fordeles med 9,8 mio. kr. til hospitalerne og 1,8 mio. kr. til regionsadministrationen. Disse midler udmøntes i forbindelse med økonomirapporterne i 2016
Der resterer herefter 1,95 mio. kr. ikke disponerede midler i puljen for 2016.
KOMMUNIKATIONBeslutning om udmøntning af midler kommunikeres til hospitalerne.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forventes forelagt for forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og i regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg /Svend Hartling
Journalnummer14013967
10.pdf
11.pdf
12.pdf
Bilag
Udmøntning af midler til understøttelse af sundhedaftalen
Implementeringsplan sundhedsaftalen 2015
Implementeringsplan sundhedsaftalen 2016
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI forbindelse med budgetaftalen for 2013 blev det i Region Hovedstaden vedtaget, at der afsættes 2,7 mio. kr. årligt til finansiering af en fælles palliativ døgnvagt. Det viste sig vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt mange specialister til etablering af en døgnvagt, og på baggrund af erfaringer fra nogle af de øvrige regioner har administrationen arbejdet videre med at undersøge mulighederne for etablering af en palliativ vagtordning, som ikke er døgndækkende. Kræftudvalget forelægges hermed forslag til en overordnet model for organiseringen af en vagtordning.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at der etableres en palliativ vagtordning i Region Hovedstaden i overensstemmelse med den i sagen beskrevne model for organisering og finansiering og
- at Region Hovedstaden indgår aftale med FAS om honorering af en palliativ vagtordning ud fra de beskrevne rammer.
POLITISK BEHANDLINGKræftudvalgets beslutning den 29. september 2015:
Anbefalet.
Mette Abildgaard (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Bodil Kornbek (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGI forbindelse med Kræftplan III blev det politisk besluttet at styrke den palliative indsats for kræftpatienter samt andre patienter med en livstruende sygdom. Af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for den palliative indsats fra 2011 fremgår det, at regionerne skal sikre, at det basale palliative niveau har adgang til rådgivning fra det specialiserede niveau hele døgnet.
På budgetaftale 2013 blev der afsat 2,7 mio. kr. årligt til finansiering af en fælles palliativ døgnvagt i Region Hovedstaden. Udmøntning af midlerne skal styrke den palliative indsats og er samtidig i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Region Hovedstaden har tidligere arbejdet på at lave en model for en palliativ vagtordning med døgndækning, men det viste sig vanskeligt at sikre et tilstrækkeligt antal læger med specialistkompetence til at indgå i en sådan vagtordning. Administrationen har derfor arbejdet videre med mulighederne for at etablere en palliativ vagtordning, som ikke er døgndækkende.
Der er i 2013 og 2014 etableret palliative telefonvagtordninger i henholdsvis Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. I udarbejdelsen af nedenstående model for en palliativ vagtordning i Region Hovedstaden er inddraget erfaringer fra de øvrige regioner vedrørende bl.a. organiseringen og anvendelsen af de palliative telefonvagtordninger.
Organisering af en palliativ vagtordning
Det foreslås, at vagtordningen skal være en rådgivende ’læge til læge ordning’, hvor enhver læge fra det basale niveau skal kunne kontakte en specialist vedrørende akutte problemstillinger og palliative indsatser til konkrete patienter.
Vagtordningen kan anvendes af henholdsvis læger på akuttelefonen 1813, læger ansat på hospitalerne (basale niveau, vagtbesøg i akutmodtagelsen etc.), praktiserende læger samt praktiserende speciallæger. I modsætning til flere af de øvrige regioner har de 4 hospices i Region Hovedstaden selv ansat specialiserede palliative læger, og da formålet med vagtordningen er at sikre det basale niveau bedre adgang til specialisteret rådgivning, er det vurderingen, at hospice ikke har behov for adgang til vagten.
Erfaringerne fra de øvrige regioner viser, at der generelt er en begrænset anvendelse af de palliative vagtordninger, samt at disse anvendes mest i weekender og helligdage og mindst i tidsrummet fra kl. 23.00-08.00. En opgørelse fra Region Midjylland viser, at blot 4,8 procent af opkaldene til vagtordningen blev foretaget i tidsrummet fra kl. 23.00-08.00 (svarende til 35 opkald i hele 2014).
For at udnytte de samlede ressourcer bedst muligt og af hensyn til patienterne, foreslås det derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke laves en døgnvagt, men i stedet en vagtordning, hvor læger har mulighed for at få palliativ rådgivning på hverdage fra kl. 08.00-23.00 samt i weekender og helligdage fra kl. 08.00-20.00.
I dagstid på hverdage fra kl. 08.00-16.00 skal de specialiserede enheder og afsnit varetage den rådgivende funktion. På hverdage fra kl. 16.00-23.00 (hvor efterspørgslen forventes at være størst) samt i weekender og helligdage fra kl. 08.00-20.00, vil funktionen blive varetaget af en vagt (læge ansat på en af de palliative enheder/afsnit). Vagtordning etableres som en frivillig konsulentordning. Der skal være én specialiseret palliativ læge på vagt, og det vil være regionens egne læger, som varetager vagterne.
Finansiering af vagtordningen og aftale mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Region Hovedstaden
De afsatte budgetmidler anvendes til finansiering af den samlede vagtordning. Der skal blandt andet indgås aftale mellem FAS og Region Hovedstaden om honorering af vagtordningen. Aftalen vil blive forhandlet ud fra hensyntagen til vagtbelastningen. Derudover skal midlerne bruges til de specialiserede palliative enheder og afsnit, som skal varetage den rådgivende funktion i dagstid.
Vagtordningen igangsættes snarest muligt og afhænger af forhandlingerne og indgåelse af aftale med FAS.
Evaluering
I forbindelse med implementeringen af vagtordningen bør der være fokus på at sikre en god monitorering, således at vagtordningen kan evalueres efter et år. I den forbindelse vil opkaldenes karakter, relevans og varighed blive evalueret, ligesom der kan laves brugerundersøgelser af de henvisende lægers vurdering af vagtordningens kvalitet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDer er på budgetaftalen for 2013 afsat 2,7 mio. kr. årligt til finansiering af en palliativ vagtordning. Den nærmere anvendelse og fordeling af midlerne fastlægges efterfølgende, når der blandt andet er indgået aftale mellem FAS og Region Hovedstaden om honorering af den palliative vagtordning.
KOMMUNIKATIONDer planlægges en kommunikationsindsats til de potentielle brugere forinden ibrugtagning af vagtordningen.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Svend Hartling
Journalnummer14007924
13.pdf
Bilag
Palliativ vagtordning Region Hovedstaden_august 2015
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEKommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af de årlige rammeaftaler for det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Fristen for regionens behandling af Rammeaftale 2016 er frem til den 1. oktober 2015. Rammeaftale 2016 skal være indsendt til ministeriet senest den 15. oktober 2015.
Kommunekontaktrådet (KKR) har på sit møde den 26. juni 2015 behandlet den samlede rammeaftale for 2016 og efterfølgende udsendt den til godkendelse i kommuner og region. Regionsadministrationen har haft udkastet til kommentering forud for forelæggelse i KKR.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning tiltrædes.
POLITISK BEHANDLINGUdvalget vedr. tværsektoriel samarbejdes beslutning den 1. september 2015:
Tiltrådt.
Regionshandicaprådets møde den 8. september 2015:
Regionshandicaprådet har haft Rammeaftale 2016 i høring på deres møde den 8. september. Høringssvar er vedlagt som bilag.
I høringssvaret udtrykker Regionshandicaprådet blandt andet utilfredshed med, at brugerinddragelse ikke er en del af udviklingsstrategien. Regionshandicaprådet opfordrer endvidere regionsrådet til at bidrage aktivt og bredt med viden inden for flere af fokusområderne i Rammeaftale 2016. Endelig ønsker Regionshandicaprådet, at der fokuseres på de problemer, som socialt udsatte borgere oplever i det tværsektorielle samarbejde.
Psykiatriudvalgets beslutning den 29. september 2015:
Tiltrådt.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGKommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningen, herunder ansvaret for udarbejdelse af de årlige rammeaftaler for området.Området dækker blandt andet døgntilbud samt dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsæt-telse eller psykiske lidelser. Endvidere er der blandt andet tilbud inden for kommunikationsområdet, misbrugsbehandling og specialundervisning. I Regionen Hovedstaden er de 20 tilbud, som drives af Den Sociale Virksomhed, alle omfattet af rammeaftalen.
Rammeaftalen for 2016 består af to dele. En udviklingsstrategi, der skal sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Herudover består rammeaftalen af en styringsaftale, hvis formål er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvikling for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Fristen for regionens behandling af Rammeaftale 2016 er frem til den 1. oktober 2015, og den skal være indsendt til ministeriet senest den 15. oktober 2015.
Kommunekontaktrådet (KKR) har på sit møde den 26. juni 2015 behandlet den samlede rammeaftale for 2016 og efterfølgende udsendt den til godkendelse i kommuner og region. Regionsadministrationen har haft udkastet til kommentering forud for forelæggelse i KKR. Regionen er bidragsyder til rammeaftalens udviklingsstrategi på linje med kommunerne i forhold til indberetning af kapacitetsoplysninger.
Udviklingsstrategi for 2016
Den foreliggende udviklingsstrategi peger ikke på akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. Der vurderes således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af rammeaftalen. Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Således peger en række kommuner på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til voksne med hjerneskade, voksne med øvrige svære sociale problemer, voksne med multiple og sammensatte vanskeligheder samt ældre borgere med komplekse handicap. På børneområdet peger en række kommuner på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, børn og unge med multiple og sammensatte vanskeligheder samt unge med misbrug og hjemløshed.
Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den fremadrettede koordination.
1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene
4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.
Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016. Som særligt selvvalgt tema i Udviklingsstrategi 2016 er valgt udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen herunder fastsættelse af målsætninger for området. Formålet med strategien er, i lighed med de fælles sundhedspolitiske målsætninger, at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommuner og mellem kommunerne og regionen.
Styringsaftale 2016
Styringsaftalen for 2016 er en videreførelse af styringsaftalen for 2015 med tilføjelse af en aftale om takstudvikling for 2016, hvor taksterne i 2016 maksimalt må stige med pris og lønreguleringen fratrukket en procent i forhold til prisniveauet i 2014. For nærværende har taksterne på Regionens tilbud ingen problemer med at overholde dette. Hertil kommer en aftale om reduktion af overheadprocent. Denne har ingen konsekvens for regionens tilbud, da de indirekte omkostninger her er beregnet konkret og holder sig inden for rammerne på 6 procent.
Styringsaftale for 2016 er endvidere tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015. Der åbnes hermed mulighed for, at:
- fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer
- anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar.
To kommuner har meddelt at de har igangsat proces omkring overtagelse af to regionale tilbud.
- Tårnby Kommune har igangsat en proces om overtagelse af det regionale botilbud Pensionat Kamager (SEL § 108) til voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
- Helsingør Kommune har igangsat en proces, hvor der overvejes en overtagelse af "Margueritte" som er den del af det regionale døgntilbud 3-kløveren til børn og unge udviklingshæmmede (SEL §66, nr. 6), som er beliggende i Helsingør kommune. Den anden del af tilbuddet er beliggende i Frederikssund Kommune.
Evt. overtagelse vil kunne ske pr 1. januar 2017. Regionen har endnu ikke modtaget en officiel henvendelse fra de pågældende kommuner, hvilket er en forudsætning for overdragelse. Kommunerne har frist frem til den 1. januar 2016.
Rudersdal Kommune har, efter udarbejdelse af udkast til styringsaftalen, rettet henvendelse omkring evt overtagelse af regionsdrevne tilbud i kommunen.
Endelig er der tilføjet et bilag indeholdende en ny visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen, som er udarbejdet i fællesskab mellem kommunerne og regionen. Principperne i aftalen er ikke grundliggende ændret.
Administrationens kommentarer til handicaprådes hørringssvar
I høringssvaret udtrykker Regionshandicapråd utilfredshed med at brugerinddragelse ikke er en del af udviklingsstrategien. Dette forhold vil regionsadministrationen viderebringe til Det Fælleskommunale Sekretariat, som står for udarbejdelse af rammeaftalerne.
Regionshandicaprådet opfordrer endvidere regionsrådet til at bidrage aktiv og bredt med viden inden for flere af fokusområderne i Rammeaftale 2016. Det kan oplyses, at der på administrativt niveau allerede i dag, er stort samarbejde mellem kommunerne og regionen inden for området. Således indgår regionen i flere af de nedsatte arbejdsgrupper for indeværende rammeaftale og forventer at dette fortsætter for arbejdsopgaver i forbindelse med Rammeaftale 2016.
Endelig savner Regionshandicaprådet, at der fokuseres på de problemer, som socialt udsatte borgere oplever i det tværsektorielle samarbejde. Dette område har den netop indgåede Sundhedsaftalen for perioden 2015-2018 fokus på. I denne er der en politisk vision om, at borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig og koordineret indsats. Endvidere er der aftalt tværsektorielle indsatser overfor borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadelig forbrug af rusmidler, samt særligt udsatte borgere.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERForslaget til Rammeaftale 2016 - udkast til udviklingsstrategi og styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning indebærer i sig selv ingen udgifter for regionen. Udgifter og indtægter ved de regionsdrevne tilbud er indarbejdet i budgetforslaget.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGSvend Hartling / Christian Worm
Journalnummer14013289
14.pdf
15.pdf
16.pdf
17.pdf
Bilag
Udviklingsstrategi 2016 incl bilag
Styringsaftale 2016 incl bilag
Opsummering af konklusioner og fokusområder_Udviklingsstrategi 2016
Hørringssvar fra Regionhandicaprådet til rammeaftale 2016 150910
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Strategien sætter den strategiske retning for regionens fremtidige udvikling. Vækstforum har bidraget til de vækstrettede dele af ReVUS.
Regionsrådet godkendte den 3. februar 2015 høringsudkast til ReVUS. Herefter har strategien været i lovmæssig høring i Danmarks Vækstråd og i offentlig høring fra den 24. april til den 19. juni 2015. Administrationen har på baggrund af høring og dialogaktiviteter revideret udkastet, som nu forelægges til endelig vedtagelse. I vedlagte bilag er ændringsforslagene gjort synlige med en anden tekstfarve (bilag 2). Vækstforum anbefalede på sit møde den 24. august, at regionsrådet vedtager ReVUS med de foreslåede ændringer.
Erhvervs- og vækstudvalget har ansvaret for den samlede vækst- og udviklingsstrategi, mens miljø- og trafikudvalget har særlig faglig interesse i effektiv og bæredygtig mobilitet samt Grøn og Smart Vækst.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at vedtage den regionale vækst- og udviklingsstrategi med de foreslåede ændringer som resultat af høringen (bilag 1).
POLITISK BEHANDLINGMiljø- og trafikudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (1), B (1), C (1), F (1), O (1), V (2), i alt 7.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 8
Indstillingen var herefter anbefalet.
Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2), i alt 8
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Udlod at stemme: 0
I alt 9.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Marianne Frederik (Ø) ønskede følgende begrundelse for sin stemmeafgivning ført til protokols:
”På trods af rigtig mange gode hensigter og gode ændringsforslag kan ReVUS’en ikke være styrende for en miljømæssig bæredygtig udvikling.
Planen går i alle retninger, som f.eks. vækst på alle områder, samtidig med at en grøn og bæredygtig udvikling omtales som mål på længere sigt.
Der er alt for mange mål og mange tidshorisonter, der gør det vanskeligt, at bruge ReVUS’en som et planlægnings- eller styringsredskab.
Vi er særligt bekymrede over de vejprojekter i Trafikcharteret, som omtales.
Vi er særligt modstandere af tankerne om OPP og OPI.”
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 12.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.
Imod stemte: Ø (5), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Enhedslisten ønskede følgende tilført protokollen:
”På trods af rigtig mange gode hensigter og gode ændringsforslag kan ReVUS’en ikke være styrende for en miljømæssig bæredygtig udvikling.
Planen går i alle retninger, som f.eks. vækst på alle områder, samtidig med at en grøn og bæredygtig udvikling omtales som mål på længere sigt.
Der er alt for mange mål og mange tidshorisonter, der gør det vanskeligt, at bruge ReVUS’en som et planlægnings- eller styringsredskab.
Vi er særligt bekymrede over de vejprojekter i Trafikcharteret, som omtales.
Vi er særligt modstandere af tankerne om OPP og OPI.”
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGDen regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer.
ReVUS sætter en fælles strategisk retning for hovedstadsregionens udvikling og for, hvordan Region Hovedstaden sammen med Vækstforum, kommunerne og øvrige centrale aktører vil arbejde for at øge væksten og livskvaliteten i hovedstadsregionen. ReVUS er strategisk ramme for udmøntning af EU-strukturfondsmidler samt regionens øvrige midler og indsatser inden for regional udvikling.
Det er afgørende for strategiens gennemførsel, at regionens centrale aktører har ejerskab til strategien og aktivt samarbejder om at udmønte den. Derfor er ReVUS udarbejdet i tæt dialog med kommuner, virksomheder, organisationer samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Politisk proces
Udkast til ReVUS blev behandlet i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015. Forretningsudvalget behandlede udkastet den 27. januar 2015, og den 3. februar 2015 blev det godkendt i regionsrådet. Herefter blev udkastet sendt i lovmæssig høring i Danmarks Vækstråd den 12. marts 2015.
Danmarks Vækstråd afgav et positivt høringssvar, hvor rådet bl.a. anerkender den fokuserede tilgang i strategien samt det stærke fokus på den funktionelle metropol Greater Copenhagen (bilag 6).
Danmarks Vækstråd gav endvidere 12 anbefalinger til strategien. Regionsrådet og Vækstforum havde bemyndiget regionrådsformanden til at godkende forslag til ændringer som følge af høringen i Danmarks Vækstråd, inden ReVUS blev sendt i offentlig høring den 24. april 2015. Der er på den baggrund udarbejdet vedlagte redegørelse til Danmarks Vækstråd (bilag 7).
Den offentlige høring og dialogaktiviteter
ReVUS har været i offentlig høring fra den 24. april 2015 til den 19. juni 2015. Region Hovedstaden har modtaget 72 høringssvar. 23 ud af de 29 kommuner i hovedstadsregionen har svaret. I forbindelse med den offentlige høring bad erhvervs- og vækstudvalget om, at der blev afholdt to dialogarrangementer vedrørende strategien; et arrangement rettet mod erhvervslivet, kommuner og uddannelsesinstitutioner og et arrangement rettet mod borgerne.
Det borgerrettede arrangement blev afholdt på Søfartsmuseet i Helsingør den 12. maj 2015. Her havde regionens borgere mulighed for at give deres bud på, hvordan hovedstaden kan udvikle sig som et endnu bedre sted at bo og arbejde. Der deltog omkring 30 borgere, der kom med gode og konstruktive input til bl.a. forbedret infrastruktur, styrkelse af erhvervslivet, øget samarbejde mellem kommunerne og styrkelse af uddannelsesinstitutionerne og deres samarbejde med erhvervslivet.
Det erhvervsrettede arrangement blev afholdt i Industriens Hus den 27. maj 2015. Omkring 120 beslutningstagere fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv deltog fordelt på workshops for de fire væksttemaer i ReVUS: Grøn, Sund, Kreativ og Smart Vækst. På tværs af de fire workshops blev der peget på behovet for at styrke samarbejdet på tværs af regionen mellem kommuner, erhvervsliv og videninstitutioner, øge fokus på talentudvikling samt sikre et højt ambitionsniveau. Administrationen vurderer på baggrund af arrangementet, at der er bred opbakning til at satse på store fælles strategiske initiativer, hvilket der arbejdes videre med i udmøntningen af handlingsplanen for ReVUS.
Input fra dialogarrangementerne er blevet behandlet som del af den samlede offentlige høring og implementeres i det videre arbejde i udmøntningen af ReVUS. For en uddybende gennemgang af dialogarrangementerne se vedlagte opsummeringer (bilag 8 og bilag 9).
Ændringer i udkast til ReVUS
Administrationen har behandlet de 72 høringssvar og input fra dialogarrangementerne i vedlagte hvidbog for høringen (bilag 4 og bilag 5). Alle anbefalinger er behandlet efter ”følg eller forklar princippet”. Af hvidbogen fremgår administrationens vurdering og de eventuelle konkrete tekstændringer, som administrationen foreslår på baggrund af anbefalingen.
På baggrund af høringsaktiviteterne og administrationens dialog med eksterne aktører foreslår administrationen følgende større indholdsmæssige ændringer i selve ReVUS:
- Et sammenhængende og fokuseret erhvervsfremmesystem: Der tilføjes et afsnit om behovet for at sikre et sammenhængende og fokuseret erhvervsfremmesystem baseret på IRIS Groups rapport ”Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen” fra november 2014.
- Godstransport bl.a. via havne: Det tilføjes, at der skal sikres effektiv og bæredygtig godstransport bl.a. via havne.
- Kollektiv transport: Det tilføjes, at regionen årligt anvender omkring en ½ mia. kr. til kollektiv transport og derigennem understøtter målet om en grøn og innovativ metropol.
- Transport for Copenhagen: Der tilføjes et nyt initiativ ”Transport for Copenhagen”. Formålet er, at Region Hovedstaden sammen med staten, kommuner og trafikselskaber og andre relevante aktører vil arbejde for, at der etableres én politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive trafik i den danske del af Greater Copenhagen. Det vil sige bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog.
- Nye hospitalsbyggerier: Det tilføjes, at de nye hospitalsbyggerier skal arbejde med mulighederne for offentlig-privat samarbejde.
- Bæredygtigt forbrug: Det tilføjes, at der bør sikres incitamentsstrukturer, der fremmer fokus på levetidsomkostninger som parameter for at sikre et mere bæredygtig forbrug.
- Klimamål: Målet om CO2 ændres, så det har samme ordlyd og årstal som energivisionen for hovedstadsregionen, som kommuner og region har tilsluttet sig i regi af Energi på Tværs.
- Beskæftigelsen inden for Sund Vækst: Der tilføjes et nyt mål for beskæftigelsen inden for Sund Vækst, som anbefalet af bl.a. Danmarks Vækstråd. Målet er, at beskæftigelsen inden for Sund Vækst er steget med 10 % i 2025.
- Digitale brancher: Udnyttelse af digitale teknologier inden for finansområdet samt styrkelse af adgangen til finansiering for virksomheder inden for kreative digitale brancher, herunder computerspilsbranchen, fremhæves som særlige fokusområder.
- Analyse af hovedstadsregionens betydning for vækst: Det tilføjes, at der bør udarbejdes en ny analyse af regional vækst og udvikling for hele den funktionelle metropolregion. Analysen bør have et internationalt perspektiv.
- Fødevarer: Der tilføjes, at der skal investeres i at styrke samspillet mellem primærproducenter og de offentlige køkkener, restauranter og madevents med henblik på bæredygtig udvikling og jobskabelse.
- Copenhagen Wifi: Det tilføjes, at der skal arbejdes for at etablere et wifi-netværk i Greater Copenhagen, som opleves mere sammenhængende for både besøgende og borgere senest i 2020.
Den konkrete ordlyd af ændringerne samt de redaktionelle ændringer fremgår af vedlagte oversigt over tekstændringer (bilag 3). I vedlagte udkast til ReVUS er ændringsforslagene synlige (bilag 2).
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONAdministrationen vurderer, at der kan skabes mest synlighed omkring strategien ved en lancering målrettet pressen. Presselanceringen vil ske i samarbejde med øvrige regionale aktører og vil blandt andet fokusere på de initiativer, som region, kommuner og andre aktører i fællesskab vil igangsætte for at implementere strategien.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges parallelt miljø- og trafikudvalget, for de punkter som falder under miljø- og trafikudvalgets ressort.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer14003529
18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf
22.pdf
23.pdf
24.pdf
25.pdf
26.pdf
27.pdf
28.pdf
29.pdf
30.pdf
Bilag
Revideret regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Revideret ReVUS med synlige rettelser
Oversigt over tekstændringer
Hvidbog for høring efter tema
Hvidbog for høring efter afsender
Høringssvar fra Danmarks Vækstråd
Region Hovedstadens redegørelse til Danmarks Vækstråd
Opsummering af input fra borgermøde
Opsummering af input fra vækstmøde
Oversigt over modtagne høringssvar
Alle høringssvar i fuld længde
Referat fra Vækstforummøde den 24. august 2015
Præsentation vist på mødet 08-09-2015 - ReVUS
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). I henhold til Lov om erhvervsfremme skal strategien indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Der er derfor udarbejdet et forslag til en handlingsplan for 2015-2016.
I handlingsplanen indgår 10 fælles kommunale-regionale initiativer, som det foreslås, at der i første omgang fokuseres på i implementeringen af ReVUS. Initiativerne er udarbejdet i tæt dialog mellem alle 29 kommuner i regionen og Region Hovedstaden.
Erhvervs- og vækstudvalget har ansvaret for den samlede vækst- og udviklingsstrategi, mens miljø- og trafikudvalget har særlig faglig interesse i effektiv og bæredygtig mobilitet samt Grøn og Smart Vækst.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at vedtage handlingsplanen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (bilag 1).
POLITISK BEHANDLINGMiljø- og trafikudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Anbefalet, for så vidt angår projekterne 1, 6, 9 og 10 i handlingsplanen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der ligger under udvalgets ressort.
Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Anbefalet.
Marianne Stendell (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 12.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.
Imod stemte: Ø (5), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGDen regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) skal realiseres gennem fokuserede investeringer inden for de to rammevilkår; Effektiv og bæredygtig mobilitet samt Kompetent arbejdskraft og internationalisering og inden for de fire strategiske væksttemaer: Sund, Grøn, Kreativ og Smart Vækst.
Handlingsplanen viser, hvordan strategien realiseres i 2015-2016. Det sker på tre måder, der er overlappende:
- Der sættes en fælles politisk dagsorden mellem kommuner og regioner, om væksttemaerne og rammevilkårene,
- udvikling og innovation integreres i højere grad i driften, og
- der igangsættes strategiske udviklingsprojekter.
Hovedfokus i handlingsplanen er store strategiske udviklingsprojekter, der igangsættes sammen med kommunerne og andre parter.
Fælles udviklingsprojekter på tværs af kommuner og region
Samarbejdet mellem kommunerne og Region Hovedstaden om implementering af ReVUS bygger på et fælles ønske om at skabe en ny måde at udvikle strategiske initiativer på, hvor begge parter inddrager hinanden fra begyndelsen og i samarbejde udformer fælles indsatser. Målet er at skabe blivende forandringer, der skaber værdi for borgere og erhvervsliv.
I dialogen mellem kommunerne og Region Hovedstaden er der blevet udarbejdet forslag til 10 større fælles initiativer, der i første omgang skal fokuseres på i implementeringen af ReVUS. De 10 forslag til fælles initiativer, grupperet under de to rammevilkår samt de fire strategiske væksttemaer, er:
Effektiv og bæredygtig mobilitet
- Grøn mobilitetsplanlægning
Kompetent arbejdskraft og internationalisering
- Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
- Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
Sund vækst
- Copenhagen Science Region
- Copenhagen Healthtech Cluster
Grøn vækst
- Klimatilpasning
Kreativ vækst
- Flere kinesiske turister til Greater Copenhagen
- Kommercialisering af de kreative erhverv
Smart vækst
- Copenhagen Wifi – mobil og bredbåndsdækning i hele regionen
- Udvikling af fælles data-hub
Initiativerne er beskrevet nærmere i vedlagte udkast til handlingsplan bilag 1.
I den forudgårnde proces har Kommunekontaktråd Hovedstaden og Region Hovedstaden sammen gennemførte en administrativ høring i alle kommuner med henblik på at udvikle fælles initiativer, der skulle implementere ReVUS. 18 af de 29 kommuner har afgivet forslag, og der er i alt indkommet 140 forslag til initiativer. Desuden har universiteter og erhvervsorganisationer indsendt forslag. Forslagene er i samarbejde med kommunaldirektørkredsen kondenseret ned til de 10 ovenstående større strategiske initiativer.
For at skabe en åben proces i udformningen og implementeringen af initiativerne, har der for hvert initiativ været nedsat en faglig arbejdsgruppe, der skulle kvalificere beskrivelserne, og hvor alle relevante parter har haft mulighed for at byde ind. Afslutningsvis er initiativerne blevet drøftet med borgmestrene for de 29 kommuner på et møde i kommunekontaktudvalget den 20. august 2015. Ved mødet blev der tilkendegivet støtte til initiativerne.
Initiativerne i handlingsplanen finansieres fra regionens side via den pulje på 40 millioner kroner årligt, som regionsrådet i budget 2015–2018 har afsat til ReVUS. Regionsrådet vil blive forelagt særskilte bevillingssager for de enkelte initiativer. I 2015 er der brugt 1 mio. kr. i forbindelse med udviklingen af ReVUS (anvendt til bl.a. afholdelse af borgeraktiviteter, dialogmøde med kommuner, virksomheder og organisationer, layout, tryk mv.), og regionsrådet forelægges bevillingssager for de resterende 39 millioner kroner inden årets udgang.
Erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvlaget, regionsrådet og Vækstforum vil modtage en årlig status over de fælles initiativer.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONAdministrationen vurderer, at der kan skabes mest synlighed omkring strategien ved en presseindsats. Det vil ske i samarbejde med øvrige regionale aktører og vil blandt andet fokusere på de initiativer, som region, kommuner og andre aktører i fællesskab vil igangsætte for at implementere strategien.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges parallelt i miljø- og trafikudvalget den 8. september 2015, for de punkter som falder under miljø- og trafikudvalgets ressort. Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15002333
31.pdf
32.pdf
Bilag
Udkast til handligsplan 2015-2016 for ReVUS
Kommunal deltagelse i de 10 fælles fyrtårnsprojekter
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSESom et led i den regionale strategi fokus og forenkling, og den politiske målsætning om at skabe en grøn og innovativ metropol, er der sat et driftsmål om en årlig passagerstigning i lokalbaner og busser på 2,5 % hvert år og frem til metrocityringen åbner i 2019. Movias kundepræferenceundersøgelse viser, at præcis digital rejseinformation er højt prioritet og efterspurgt hos kunderne. En af mulighederne er at udstyre stoppesteder og togstationer med såkaldte countdown moduler og skærme, som kan vise hvornår næste tog og/eller bus afgår.
På denne baggrund ansøgte Movia i samarbejde med Region Hovedstaden den statslige pulje "Pulje for forbedring af kollektiv trafik i yderområder" om en medfinansiering på 50 % til den samlede omkostning på i alt 3,8 mio. kr (se bilag 1: Projektbeskrivelse count down moduler), hvor der dog ikke blev givet tilsagn til projektet. Administrationen vurderer forslag om at opsætte realtidsvisende moduler som værende værdiskabende i forhold til omkostningerne, og indstiller dermed, at der stadig opsættes det fulde antal skærme og realtidmoduler, som indgik i ansøgningen, på trods af manglende tilsagn om tilskud. Det vil indebære en samlet omkostning på 3,8 mio. kr. fra Lokalbanens anlægsmidler (statens bloktilskud).
Sagsfremstillingen er blevet opdateret i forhold til den sagsfremstilling, der var på dagsordenen til miljø- og trafikudvalgets møde den 24. juni 2015, hvor mødet blev aflyst og sagen derfor ikke blev behandlet.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at godkende opsætningen af realtidsmoduler og skærme ved Lokalbanens stationer, og
- at godkende at regionen yder tilskud på 3,8 mio. kr. til gennemførelse af indsats for realtidsmoduler på Lokalbanen i 2015, og at tilskuddet finansieres via det investeringstilskud til lokalbanerne, som regionen modtager fra staten.
POLITISK BEHANDLINGMiljø- og trafikudvalgets beslutning den 8. september 2015:
1. Anbefalet.
Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGRealtidsvisning for de ventende passagerer
Præcis digital realtidsinformation i den kollektive trafik rangordnes højt af passagererne adspurgt i Movias kundetilfredshedsundersøgelse, i forhold til at vælge kollektiv trafik som transportmiddel. I en tidligere analyse har Movia spurgt kunderne om deres holdninger til realtidsinformation via countdown moduler. Resultaterne viser, at hele syv ud af ti oplever en mærkbart reduceret gene ved ventetiden, når de løbende kan følge med i hvornår bussen kommer. Ventetiden ved stoppesteder vurderes af kunderne som mere generende end en længere omvej med bussen. Movia forventer, at realtidsinformation kan give en passagerstigning på op mod 2 %. Efterspørgslen efter brugbar rejseinformation ved stop og stationer er desuden lige højt prioritet i yderområderne på Sjælland som i centrum af København. Realtidsmodulene er dog flest i storkøbenhavn, og dermed vil et løft i yderområderne ved Lokalbanen markant forbedre kundeoplevelsen.
Movia har siden 2010 opsat realtidsvisende skærme og moduler ved stop og stationer. Den næste generation af realtidsmoduler, der nu er klar, er en moderne skærm, med plads til mange flere informationer end hidtil (for eksempel visning af kort ved midlertidig omlægning af bussen), automatisk fejlmelding samt solceller til opladning af batterierne. Lokalbanen får mulighed for registrering af realtid i løbet af 2015. Til Lokalbanen er der planlagt indkøbt og opsat 14 skærme og 35 designstandere med realtidsmoduler i 2015.
Ansøgning
I ansøgningen til statens pulje for forbedring af kollektiv trafik, blev der ansøgt om støtte til opsætning af 35 realtidsmoduler (samt designstandere) ved mindre lokalbanestationer, samt 14 skærme på større lokalbanestationer (bilag 1). De samlede omkostninger til lokalbanens andel af projektansøgningen udgjorde ca. 3,8 mio. kr., hvor der blev ansøgt om 50 % finansiering fra puljen. I ansøgningen var der desuden ansøgt om opsætning af realtidsmoduler på busstoppesteder i Region Hovedstaden. I ansøgningen indgår ligeledes en samlet ansøgning for opsætning af countdown moduler ved busstoppesteder, i samarbejde med kommuner. Da der ikke er givet tilsagn behandles denne indsats ikke i nærværende indstilling.
I bilag 2 beskrives de forskellige modul- og skærmløsninger, hvor det ligeledes fremgår at placeringen af realtidsmodulerne og skærmene er ikke endeligt fastlagt.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en indsats for realtidsvisning ved lokalbanens stoppesteder vil give en markant forbedret rejseoplevelse for kunderne, og at det vil være medvirkende til en passagerstigning på lokalbanen. På trods af, at der ikke blev opnået tilsagn om støtte, er det administrationens vurdering, at det er hensigtsmæssigt at realisere det fulde projekt. På den måde kan projektet omfatte lokalbanestop, som anvendes af omkring 90 % af det samlede antal passagerer.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERUdgiften til realtidsmodulerne på 3,8 mio. kr. afholdes inden for den samlede bevilling i 2015 til kollektiv trafik, hvorunder investeringstilskuddet fra staten indgår.
KOMMUNIKATIONI forbindelse med lanceringen af realtidsvisende inventar på Lokalbanens stationer planlægges en kommunikationsindsats med bl.a. en pressemeddelelse om nyheden samt hængeskilte i Lokalbanens tog. Udgifter til markedsføringen med hængeskilte forudsættes afholdt ved Movia
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer14010233
33.pdf
34.pdf
Bilag
Projektbeskrivelse count down moduler
Realtidsmoduler og -skærme
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegion Hovedstaden har sammen med Banedanmark og fem nordsjællandske kommuner (Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød) gennemført en forundersøgelse af en ombygning af Hillerød St. og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd). I forundersøgelsen har Banedanmark vurderet forskellige tekniske løsninger ved Hillerød St. og Favrholm, som muliggør øget drift og gennemkørende tog med Lokalbanen over Hillerød til den nye station ved Favrholm. Det primære formål er at kunne betjene det nye Nordsjællands Hospital med togdrift (både lokalbanetog og S-tog), når dette åbner i år 2020.
I denne sag fremlægges resultater af forundersøgelsen. Sagen fremlægges med henblik på, at der forud for en politisk stillingtagen udarbejdes en handlingsplan for de kommende investeringer og projekter i Lokalbanen, herunder angivelse af mulig rækkefølge og finansieringsmuligheder. En egentlig politisk stillingtagen til investeringer i anlæg bør afvente en afklaring af, hvordan økonomien på Lokalbaneområdet ser ud efter 2016, hvor den nuværende aftale om statstilskud udløber.
Sagsfremstillingen er blevet opdateret i forhold til den sagsfremstilling, der var på dagsordenen til miljø- og trafikudvalgets møde den 24. juni 2015, hvor mødet blev aflyst og sagen derfor ikke blev behandlet.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at godkende at administrationen samarbejder med staten, Hillerød Kommune og Lokaltog A/S om den indledende projektering, VVM-undersøgelser og økonomivurderinger med henblik på at tilvejbringe beslutningsgrundlag for anlæg af Favrholm St. og ombygning af Hillerød St, og
- at godkende at regionen yder tilskud på 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af en handlingsplan for de kommende investeringer og projekter i Lokalbanen, herunder Favrholm St. og Hillerød St., og at tilskuddet finansieres via det investeringstilskud til lokalbanerne, som regionen modtager fra staten.
POLITISK BEHANDLINGMiljø- og trafikudvalgets beslutning den 8. september 2015:
1. Anbefalet.
Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Karin Friis Bach (B), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGResumé af afrapportering
Et af formålene med at ombygge Hillerød St. er, at muliggøre gennemkørende tog fra de nordlige lokalbaner til den nye Favrholm station (Hillerød Syd). Dermed er ombygning af Hillerød St. projektet kædet sammen med anlæg af Favrholm St. i den vedlagte rapport (bilag 1). Forundersøgelsen har været udført af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, Lokalbanen, Movia, DSB, Banedanmark og Transportministeriet. Grontmij har været tilknyttet som teknisk konsulent på opgaven.
Hillerød Kommune har tidligere fået udarbejdet en analyse med skøn over omkostninger til ombygning af Hillerød St. Anlægget blev i den første analyse vurderet til at koste ca. 30 mio. kr. Staten har på den baggrund afsat 15,6 mio. kr. til ombygningen (Aftale per 12. juni 2012 om takstnedsættelser og investering til forbedring af den kollektive trafik). Den nye analyse viser, at udgifterne til ombygning af Hillerød St. er væsentligt højere.
Forundersøgelsen omhandler grundlæggende to forskellige løsninger; en lokalbaneløsning og en S-togsløsning. Lokalbaneløsningen indvolverer Region Hovedstaden, da regionen finansierer (via Movia) driftsunderskuddet hos Lokalbanen A/S, hvorimod S-togsløsningen foregår i statsligt regi. Da regionen har med lokalbanen at gøre, vil henvisninger mm. til tog i indeværende sag omhandle lokalbanetog.
Udgifterne til stationsprojekterne skal deles mellem stat, region og Hillerød Kommune. Der er ikke fastlagt en fordelingsnøgle, men som udgangspunkt står Region Hovedstaden for omkostninger tilknyttet Lokalbanen, mens omkostninger vedrørende S-togsnettet dækkes af staten. Fordelingsnøglen hvad angår de øvrige projektomkostninger, fx stier til det ny Nordsjællands Hospital, er ikke fastlagt endnu, herunder spørgsmålet om, hvad der inden for de lovmæssige rammer kan finansieres af de regionale udviklingsmidler.
Som ved de andre kvalitetsfondsprojekter vil der i den videre projektering af Nyt Hospital Nordsjælland i samarbejde med Hillerød Kommune og Vejdirektoratet skulle tages stilling til behovet for etablering af tilkørselsforhold fra hospitalsområdet til Overdrevsvej.
Fra forundersøgelsen fremgår det, at ved lokalbaneløsningen etableres en sporforbindelse mellem Frederiksværkbanen og de nordlige linjer (til Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør). I bilag 1 opstilles flere forskellige scenarier som muliggør hel eller delvis gennemkørsel med lokalbanetog mellem Hillerød St. og Favrholm St., samt et scenarium, hvor der muliggøres at køre med yderligere to tog i timen som defineret i visionsplanen. I Lokalplanens visionsplan er der defineret et mål om en fordobling af passagertallet i Lokalbanen frem mod år 2030, og for at muliggøre dette er der identificeret en række tiltag og projekter, hvor en forøgelse af driftsomfanget er et af disse. Anlægsomkostningerne til Hillerød St. og Favrholm St. stiger, hvis visionsplanen skal implementeres, grundet den forøgede drift med to lokalbanetog i timen over Hillerød St. til Favrholm St.
Økonomi samlet for de to stationsprojekter
I bilag 1 findes en samlet oversigt over investeringsbehov for de forskellige projekter i tilknytning til ombygning af Hillerød St. og anlæg af den nye station ved Favrholm. Oversigten nedenfor viser den samlede omkostning for de tre parter, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden og staten for tre forskellige scenarier (delvis gennemkørsel, fuld gennemkørsel og visionsplan). Oversigten indeholder også udgifter til sikringsanlæg, hvor det dog er understreget i afrapporteringen at dette er baseret på særdeles usikre prisskøn.
Mio kr | Nuværende trafikomfang | Visionsplan (8 lokalbanetog i timen) |
(2015-prisniveau) | Delvis gennemkørsel (2 lokalbanetog i timen) | Fuld gennemkørsel (6 lokalbanetog i timen) |
| | Billigste | Udvidet | Billigste | Udvidet | Billigste | Udvidet |
Samlede omkostninger (både lokalbane og s-tog) | 149 | 257 | 230 | 342 | 264 | 374 |
I scenarierne ovenfor er der vurderet to prisniveauer, som afspejler den billigst mulige tekniske løsning, og den udvidelse med den største omkostning samlet set. Forskellen mellem de to bud på de samlede omkostninger rummer variationer i stationsombygninger, sikringsanlæg, sporanlæg samt stisystemer, som kan ses i bilag 1. Beløbene dækker både S-tog og Lokalbaneløsningerne, og er dermed ikke specifikt afklaret i forhold til omkostningerne ved lokalbaneløsningen. Der foreligger ikke en vurdering af størrelsen af de samlede omkostninger, der vil skulle dækkes af Region Hovedstaden. Udover anlægsomkostninger kommer udgifter til leasing af togmateriel, hvis visionsplanen skal kunne gennemføres, som estimeres til cirka 10 mio. kr. årligt ekstra, samt øgede driftsudgifter, som ikke er estimeret. Hertil skal naturligvis fraregnes passagerindtægter, som heller ikke er beregnet.
Administrationens vurdering og det videre forløb
Nordsjællands Hospital bliver et fremtidigt vigtigt regionalt knudepunkt, som tilmed vil være Nordsjællands største arbejdsplads. En fornuftig kollektiv betjening har dermed høj prioritet. Gennemkørende tog fra Nordsjælland vil give patienter og pårørende mulighed for at få nedbragt rejsetiden ved gennemkørende tog fra de nordsjællandske kommuner ligesom de ansatte får bedre pendlingsmuligheder til deres arbejdsplads.
Etablering af Favrholm st. og ombygningen af Hillerød St. vil muliggøre en fremtidig realisering af visionsplanens målsætninger om en fordobling af passagerantallet i Lokalbanen frem mod år 2030. Desuden har det til formål at bringe Lokalbanens tog til Favrholm og dermed muliggøre betjening med S-tog og Lokalbanetog når det nye Nordsjællands Hospital åbner i 2021.
Det samlede behov for økonomisk bidrag til ombygning og anlæg af de to stationer er stort, og der udestår en afklaring af, hvor stor en andel af beløbet der skal dækkes af Region Hovedstaden. Lokalbanen står desuden overfor en række øvrige, omfattende renoveringer af spor og udskiftninger af signal- og sikringsanlæg løbende over de næste ti år frem mod 2025. Ligeledes er der flere større anlægsprojekter i vente på Lokalbanen som kræves, hvis visionsplanens målsætninger skal gennemføres (behandlet i Movias handlingsplan fra 2014, behandlet af miljø- og trafikudvalget den 30. september 2014). Fokus ligger på at afstemme tidspunkt for færdiggørelse af ombygning af Hillerød St. og anlæg af Favrholm St., således at der kan sikres kollektiv transportmulighed med Lokalbanen og S-toget til Favrholm når det ny Nordsjællands Hospital åbner.
Administrationen vurderer, at en politisk beslutning vedrørende ombygning af Hillerød station og anlæg af Ny Favrholm station bør afvente beslutning omkring fremtidigt statstilskud til Lokalbanens anlægsudgifter. Det er ligeledes administrationens anbefaling, at der forud for en politisk stillingtagen, udarbejdes en handlingsplan for de kommende investeringer og projekter i Lokalbanen, herunder angivelse af mulig rækkefølge og finansieringsmuligheder. Administrationen foreslår, at der til dette arbejde afsættes 0,5 mio. kr. fra investeringstilskuddet fra staten til lokalbanerne i 2015. Administrationen forventer på baggrund heraf, at kunne fremlægge en beslutningssag primo 2016 om regionens andel af finansieringen af Hillerød og Favrholm St, herunder en model for finansiering.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERUdgiften til handlingsplanen på 0,5 mio. kr. afholdes inden for den samlede bevilling i 2015 til kollektiv trafik, hvorunder investeringstilskuddet fra staten indgår.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer14010615
35.pdf
Bilag
Opgradering af Hillerød station - Afrapportering
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSESom en del af midlerne til øvrig regional udvikling, udgør puljen til store, internationale kultur- og sportsevents i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt). Det er en målsætning i ReVUS, at midlerne i puljen skal benyttes til at tilrække events, som skaber øget omsætning og mere beskæftigelse i hele servicesektoren.
Den 14. april 2015 har regionsrådet godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Eventvurderingsværktøjet har således været benyttet som del af administrationens samlede vurdering af ansøgningerne i sagen.
Regionsrådet beslutter den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. Det er anden gang, at administrationen behandler ansøgninger til puljen.
Administrationen bemærker, at det kun er indstilllingspunkt 1, der behandles i erhvervs- og vækstudvalget.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at regionsrådet ikke bevilger midler til Copenhagen World Music Festival 2016-2018.
POLITISK BEHANDLINGErhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Marianne Stendell (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet, idet 2. at punkt udgår, da ”World Cup Copenhagen 2017” har trukket ansøgningen.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Karin Friis Bach (B), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGWorld Cup Copenhagen 2017 (bilag 1-3)
Projekt: World Cup Copenhagen 2017
Ansøger: JBK Horse Shows (Privat organisation)
Samlet projektbudget: 21,075 mio. kr.
Ansøgt medfinansiering: 2 mio. kr.
Tidsperiode: 9.-12. februar 2017
Administrationens vurdering
Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra JBK Horse Shows benyttet det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
Konkret vurderes det bl.a., at den turismeøkonomiske omsætning på ca. 55 mio. kr. er høj for et event med et budget på ca. 21 mio. kr. Den relativt høje omsætning skyldes ikke mindst, at særligt de udenlandske tilskuere vurderes at have et gennemsnitsforbrug, der er markant højere end den typiske udenlandske turists forbrug i regionen.
Eventet foregår i den kommende Royal Arena i Ørestaden og vil blive eksponeret til en lang række lande i verden. Ved EM i dressur og spring i Herning i 2013 blev konkurrencerne set af ca. 91 mio. på verdensplan. Da nærværende event omhandler World Cup kvalifikation forventer ansøger, at der vil være ca. 45 mio. seere på verdensplan.
Ansøger planlægger en række eksklusive sideevents, der særligt retter sig mod det købestærke hestepublikum. Det er i ansøgningen ikke præciseret, hvorledes eventet vil skabe sideevents, som henvender sig til regionens borgere. Ansøger nævner, at eventet vil øge interessen for ridesporten i regionen, og at man vil lave sidevents med rideklubber i byen. Indhold i sideevents samt effekt af disse, fremgår ikke af ansøgningen. Såfremt, at regionsrådet godkender ansøgningnen, vil administrationen gå i dialog med JBK Horseshows for at få afklaret, hvordan etablering af sideevents skal komme regionens borgere til gode.
Risikovurdering
En detaljeret risikovurdering for afholdelse af eventet er vedlagt ansøgningen. Derudover vurderer administrationen, at JBK Horse Shows er en erfaren arrangør af ridesportarrangementer, herunder EM i Herning 2011. Endvidere samarbejder JBK Horse Shows om eventet med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen. Wonderful Copenhagen deltager ikke i afviklingen af selve eventet. Ved denne type events kan Wonderful Copenhagen indgå i arbejdet med bl.a. etablering af sideevents.
JBK Horse Shows har skriftligt bekræftet, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det ansøgte støttebeløb på 2 mio. kr.
Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde.
Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventet.
Copenhagen World Music Festival 2016-2018 (bilag 4-5)
Projekt: Copenhagen World Music Festival 2016-2018
Ansøger: Copenhagen World Music Festival
Samlet projektbudget: 11,3 mio. kr. i perioden 2016-2018
Ansøgt medfinansiering: 1,415 mio kr. årligt i perioden 2016-2018, i alt 4,245 mio. kr.
Tidsperiode: 2016-2018
Regionsrådet har tidligere tildelt 900.000 kr. fra den nu nedlagte kulturpulje til afvikling af Copenhagen World Music Festival 2013 og 2014.
Administrationens vurdering
Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra Copenhagen World Music Festival benyttet det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder ikke kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Dette skyldes, at ansøgningen indholder en række afgørende mangler. Konkret indebærer dette fx, at ansøger ikke har sandsynliggjort antallet af deltagere eller turister til eventet, hvilket bevirker, at det ikke er muligt at benytte eventvurderingsværktøjet til at lave beregninger over de turismeøkonomiske effekter. Endvidere fremgår det ikke af ansøgningen, om man vil samarbejde med relevante aktører, fx Visit Denmark. Ligeledes mangler ansøgningen bl.a. en beskrivelse af, hvor eventet skal afholdes, og hvordan det skal eksponeres i udlandet.
Ansøgningen har fokus på det kulturelle element i eventet og tager ikke konkret stilling til, hvordan arrangementet kan være medvirkende til at skabe vækst i regionen.
Ovenstående betragtninger bevirker, at administrationen vurderer, at ansøger ikke bør tildeles tilskud fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
Risikovurdering
Ansøgningen indeholder ingen risikovurdering.
Status på puljen
Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019. Der er indtil videre i 2015 bevilget midler til to ansøgninger på henholdsvis 3 og 5 mio. kr. Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til store, internationale kultur- og sportsevents være forbrugt for budgetåret 2015. Der er yderligere én ansøgningsfrist i 2015. Næste ansøgningsrunde vil blive behandlet på erhvervs- og vækstudvalgets møde i november 2015. Såfremt puljen er tom til mødet i november, vil administrationen opfordre evt. ansøgere om at søge puljen i 2016.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDen forventede støtte på 2 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019 (i alt 50 mio. kr.). Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2015.
KOMMUNIKATIONDet er aftalt med ansøgerJBK Horse Shows til World Cup Copenhagen 2017, at der indgås en dialog med administrationen med henblik på at synliggøre Region Hovedstaden i kommunikationen ifbm. med afholdelse af begivenheden, herunder anvendelse af Region Hovedstadens logo i markedsføring og omtale af eventen.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15002662
36.pdf
37.pdf
38.pdf
39.pdf
40.pdf
Bilag
Ansøgning til Region Hovedstaden, World Cup Copenhagen
Risikoanalyse, World Cup Copenhagen
JBK Horse Shows - kort beskrivelse
Ansøgning CPH World Music Festival
Budget CPH World Music Festival
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEEfter ligestillingslovens § 5a, skal hver region hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som skal sendes til ministeren for ligestilling.
Formålet med regionernes ligestillingsredegørelser er dels at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i regionen og dels at give indblik i regionsrådets indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Ligestillingsredegørelserne bidrager også til videndeling og erfaringsudveksling regionerne imellem.
Ligestillingsredegørelsen for 2015 beskriver perioden 1. november 2013 til 31. oktober 2015.
INDSTILLINGForretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at godkende ligestillingsredegørelsen 2015 for Region Hovedstaden, der indberettes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og
- at godkende, at administrationen retter henvendelse til Danske Regioner med henblik på at få afskaffet fremtidige afrapporteringer af ligestillingsredegørelsen.
POLITISK BEHANDLINGForretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet, idet forretningsudvalget i forbindelse med administrationens henvendelse til Danske Regioner om muligheden for afskaffelse af fremtidige afrapporteringer med tilfredshed bemærker, at regionen har særlig fokus på at sikre ligestilling i topledelse, uddannelse af ledere samt øget rekruttering af mænd til sundhedsuddannelserne.
Enhedslistens medlem oplyste, at gruppen vil tilkendegive sin stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt, idet rådet bemærker, at den eksisterende afrapporteringsform ikke giver mulighed for at følge de indsatsområder regionen arbejder med i forhold til ligestilling i topledelse, uddannelse af ledere samt øget rekruttering af mænd til sundhedsuddannelserne.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGRegion Hovedstadens ligestillingsredegørelse skal i henhold til ligestillingsloven indsendes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling senest d. 1. november 2015 og redegørelsen skal forud være godkendt af regionsrådet. Redegørelsen omhandler udelukkende ligestilling mellem mænd og kvinder.
De samlede resultater fra Region Hovedstadens ligestillingsredegørelse 2015 vedlægges som bilag 1.
I Region Hovedstaden er det de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, der har ansvaret for at medtage ligestillingspolitiske hensyn i forbindelse med den løbende rekruttering af medarbejdere og i medarbejder- og karriereudvikling.
Resultater fra Ligestillingsredegørelsen
- Hovedparten af de ansatte i regionen er kvinder, det gælder både medarbejdere og ledere.
- I Region Hovedstaden er der i den nuværende personalepolitik en målsætning, der siger, at ligestilling er en selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger.
- Kønsaspektet medtages i regionen særligt i analyser, undersøgelser og i forbindelse med planlægningsredskaber.
- At der på en række områder er et betydeligt fokus på kønsmæssige aspekter af arbejdsforhold på regionens arbejdspladser, selvom sundhedsvæsnet er - og gennem mange år har været - en del af et meget kønsopdelt arbejdsmarkedet.
Det overordnede billede af ligestillingen i Region Hovedstaden er i 2015, at kvinderne udgør 76 % og mændene udgør 24 % af Region Hovedstadens ansatte. Samtidig viser tallene, at der er 72 % kvinder blandt regionens lidt over 2000 ledere.
Ligestilling i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har i den nuværende personalepolitik (siden 2008) haft en generel målsætning for ligestilling:
”Vi skal indgå ligeværdigt i menneskelige relationer og arbejde for at styrke den respektfulde dialog. I forhold til patienterne og brugerne betyder det, at vi skal møde dem medudgangspunkt i deres behov, ressourcer og situation. Vi har brug for alle faggrupper og en mangfoldig medarbejderskare for at nå regionens mål. I det daglige samarbejde skal vi give plads til forskellighed. Ligestilling er en selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger.”
Region Hovedstaden har overordnet en lige fordeling af kvinder og mænd i de 9 råd, nævn og udvalg, som er omfattet af ligestillingslovens § 10 a, stk. 1. Det drejer sig om Videnskabsetisk Komité A-F, Kommunikationscentret – Region Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden (observatører).
Regionsrådet har i perioden fra 2013 til 2015 besluttet ikke at lade pladser stå tomme i råd, nævn og udvalg omfattet af ligestillingsloven.
Politiske udvalg, hvis medlemmer ikke udpeges efter indstilling fra andre organer, er ikke omfattet af ligestillingsloven.
Der er en bred vifte af tilbagemeldinger fra regionens hospitaler og virksomheder om, hvordan man medtager kønsmæssige overvejelser.
Overordnet er indtrykket, at det især er vedrørende undersøgelser og analyser af arbejdspladsforhold at kønsaspektet medtages i regionen. På personaleområdet indgår det eksempelvis i de regionale lønstatistikker og i den regionale trivselsmåling (TrivselOP), der udarbejdes hvert 3 år. I forhold til kerneopgaven med patientbehandling indgår køn eksempelvis i Sundhedsprofilen, der fungerer som et planlægningsredskab og i analyser indenfor uddannelsesområdet.
Der er imidlertid hverken i de personalepolitiske eller arbejdsmiljømæssige udfordringer i regionen særlige kønspolitiske emner. I regionen er der gennem ”projekt fuld tid” opmærksomhed på og udarbejdet planer for, at langt flere ansatte (især kvinder, men også mænd) i de sundhedsfaglige professioner ansættes på fuld tid af både økonomiske og arbejdsmæssige årsager. Lige som der er et arbejde for at forbedre og øge rekrutteringen af både mænd og kvinder til lederstillinger som en del af arbejdet med indsatsområder under strategien Fokus og Forenkling, som bl.a. har fokus på sikring af medarbejderressourcer.
Fremtidige afrapporteringer
Det er derfor administrationens opfattelse at udbytte og effekt af at udarbejde den nuværende ligestillingsredegørelse ikke bidrager til at udvikle eller forbedre ligestillingsmæssige spørgsmål i regionen. Regionens største udfordring er at rekruttere medarbejdere til sundhedsområdet i fremtiden, og gerne flere mænd til de sundhedsfaglige områder end tidligere. Tilsvarende er der alt for få ansøgere af begge køn til lederstillinger i regionen.
Den nuværende form i ministeriets undersøgelse og de spørgsmål, der tages op i den obligatoriske ligestillingsredegørelse, rummer ikke plads til de aktuelle ligestillingsmæssige udfordringer. Rapporteringsformen giver ikke mulighed for at indfange regionens aktiviteter og tiltag, og redegørelsen kan efter administrationens opfattelse derfor ikke anvendes til at registrere eller monitorere ligestillingsspørgsmål i regionerne. Ligestillingsredegørelsen opremser overordnede tal, der ikke kan bruges som parametre for styring i regionen. Derfor står formålet med redegørelsen og de administrative ressourcer, der anvendes til at indhente og bearbejde oplysninger i regionen ikke i et rimeligt forhold til hinanden.
Kønsaspektet medtages allerede nu i regionen i forbindelser med undersøgelser og analyser af arbejdspladsforhold. Skal der udarbejdes materiale, der kan bruges til at tage yderligere ligestillingsmæssige emner op, så skal der anvendes andre opgørelsesmetoder, hvilket vil være yderligere ressourcekrævende for ansatte på fx hospitaler, som skal opgøre data. Regionen har imidlertid med de nuværende redskaber, herunder strategien Fokus og Forenkling og driftsmålstyringen gode redskaber til at følge op på også ligestillingsmæssige problemstillinger.
Administrationen foreslår derfor, at der rettes henvendelse til Danske Regioner for derigennem af drøfte afviklingen af fremtidige afrapporteringer til ligestillingsredegørelsen med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Begrundelsen er kort fortalt et ønske om afbureaukratisering, og at redegørelsen vurderes at være et udtryk for unødig dokumentation, registrering og rapportering i det denne rapportering ikke bidrager til at løse ligestillingsudfordringer i regionen.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONDet planlægges ikke en selvstændig formidling af resultaterne for Region Hovedstaden.
Hovedrapporten - som samler bidragene fra stat, regioner og kommuner - offentliggøres af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på ministeriets hjemmeside og med en pressemeddelelse i første kvartal 2016.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
Journalnummer15013145
41.pdf
Bilag
Bilag 1 Ligestillingsredegørelse 2015 FU RR
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lene Kaspersen har ved henvendelse den 29. september 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller over for regionsrådet:
- at regionsrådsformanden svarer på spørgsmålet.
POLITISK BEHANDLINGRegionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Forespørgslen blev besvaret.
Marianne Stendell (A), Mette Abildgaard (C), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLINGLene Kaspersen (C) har anmodet om at få en sag om Akuttelefonen 1813 på regionsrådets dagsorden.
"Grunden til at jeg ønsker sagen på, er at der igen bevilges millioner – aktuelt 20 millioner – uden at der bliver ansat almen praktiserende læger til at tage telefonen, som ville være den bedste løsning.
Sygeplejerskerne forsvinder, det er ganske forståeligt – de er ikke uddannet til telefonisk at ”stille diagnoser” så det er et stort ansvar man pålægger dem dag efter dag.
Angiveligt er 18 dødsfald sat i forbindelse med 1813 – er det korrekt?
Er der aftale om møder med PLO?"
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg /Jesper Olsen
Journalnummer15003381
