UDVALG

REGIONSRÅD

MØDE

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

07-03-2017 17:00:00

SLUTTIDSPUNKT

07-03-2017 20:00:00


PUNKTER

1. Udsendelse af forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring
2. Afrapportering Kinarejse
3. Vindere af arkitektkonkurrence fase 1, Nyt Hospital til Børn, Unge og Fødende på Rigshospitalet
4. Låneoptagelse 2017
5. Overenskomstkrav på fysioterapiområdet
6. Overenskomstkrav på speciallægeområdet
7. Status vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen
8. Investering i regionens IT-netværk
9. Regionsrådsvalg den 21. november 2017 - nedsættelse af valgbestyrelse
10. Taletidsregler i regionsrådets forretningsorden
11. Julie Herdal Molbech (F) - fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet
12. Henvendelse til sundhedsministeren om kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland
13. Forslag fra Socialistisk Folkeparti - Regionsklinik i Tingbjerg-området
14. Forslag fra Venstre - Tilbud om at benytte private fødeklinikker i Region Hovedstaden
15. Medlemsforslag Lene Kaspersen (C) - Akuttelefonen 1813
16. Medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti vedrørende fleksibel arbejdstid til regionens ansatte
17. Medlemskab af forretningsudvalget
18. Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden,
19. Orientering om spørgetid



1. Udsendelse af forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring

Udsendelse af forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal ifølge råstofloven udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i planperioden. Planen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter 4 år. Råstofplan 2016 omfatter perioden fra 2016 til 2027. Regionsrådet vedtog på mødet den 19. maj 2015, at Råstofplan 2012 skal revideres, og at der skal udarbejdes en Råstofplan 2016. Miljø- og trafikudvalget drøftede på mødet den 6. oktober 2015 planprocessen samt en række mulige fokusområder i Råstofplan 2016. Planrevisionen er herefter forberedt af administrationen med inddragelse af berørte parter i forbindelse med miljøscreening af nye indvindingsområder og ved drøftelse i miljø- og trafikudvalget.
 
Forslag til Råstofplan 2016 og Miljøvurdering af Råstofplan 2016 blev forelagt miljø- og trafikudvalget den 17. januar 2017 med henblik på udvalgets anbefaling over for forretningsudvalget og regionsrådet om, at forslag til Råstofplan 2016 og Miljøvurdering godkendes og sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. På udvalgsmødet foreslog Venstre, at graveområde Vindekilde udgår af planen. Venstres ændringsforslag blev forkastet, hvorefter indstilllingen i sagen blev anbefalet.
 
Forretningsudvalget behandlede sagen på sit møde den 24. januar 2017 og besluttede på baggrund af en drøftelse af, hvorvidt graveområde Vindekilde skulle indgå som forslag til nyt graveområde i Råstofplan 2016, at tilbagesende sagen til fornyet behandling i miljø- og trafikudvalget.
 
Til mødesagen har administrationen tilføjet et uddybende et notat vedr. graveområde Vindekilde (bilag 4), der belyser en række forhold vedr. råstofforekomstens kvalitet, arkæologiske fund, miljøpåvirkninger og beskyttet natur. Endvidere er tilføjet et notat (bilag 5) vedr. de hensyn, der er taget i forbindelse med administrationens fastlæggelse af forslag til graveområder. I bilag 5 beskrives desuden på hvilken måde forudsætninger og retningslinjer udmøntes i forbindelse med udarbejdelse af tilladelser til råstofindvinding.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  • at godkende at forslag til Råstofplan 2016 og Miljøvurdering af Råstofplan 2016 inklusiv de fire nye graveområder (Ryegård, Ledøje Vest, Vridsløsemagle og Holtegård) og udvidelse af graveområde i Lyngerup, men med undtagelse af Vindekilde som graveområde, sendes i offentlig høring i mindst otte uger.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 21. februar 2017:
Et enigt udvalg stillede følgende ændringsforslag, idet udvalget ønskede indstillingen ændret:
”Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
- at godkende at forslag til Råstofplan 2016 og Miljøvurdering af Råstofplan 2016 inklusiv de fire nye graveområder (Ryegård, Ledøje Vest, Vridsløsemagle og Holtegård) og udvidelse af graveområde i Lyngerup, men med undtagelse af Vindekilde som graveområde, sendes i offentlig høring i mindst otte uger.”
Indstillingen blev herefter anbefalet.
Der henvises til bilag 9 for beslutninger i forbindelse med tidligere politisk behandling af sagen i miljø- og trafikudvalget den 17. januar 2017 og forretningsudvalget den 24. januar 2017.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet.
Forretningsudvalget besluttede, at der foretages en evaluering af processen, når råstofplanen er endeligt vedtaget.
Charlotte Fischer (B) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Godkendt.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
På baggrund af regionsrådets beslutning den 19. maj 2015, er der udarbejdet en Råstofplan 2016. Forslag til Råstofplan 2016 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1130). Der er desuden vedlagt en udskrift af planen (bilag 1) og de udpegede graveområder (bilag 2).
 
Som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal det vurderes, om Råstofplan 2016 kan have en sådan påvirkning af miljøet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planen. Administrationen har fundet, at råstofplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering. Råstofplanen er derfor suppleret af en miljøvurdering både af planen som helhed og af nye områder, der foreslås udlagt med planen, samt områder der foreslås udtaget af den eksisterende plan. Miljøvurdering af Råstofplan 2016 er ligeledes digital og kan også tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside (http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1442). Der er desuden vedlagt en udskrift af miljøvurderingen (bilag 3).
 
Forarbejde til Råstofplan 2016
Regionsrådet gennemførte høringen af Redegørelse for Råstofplan 2012 og Indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2016 (18. december 2014 til 19. februar 2015) og i den forbindelse modtog administrationen en række forslag til nye graveområder ligesom administrationen efterfølgende vurderede, at flere graveområder burde udtages af den eksisterende plan. Ændringer i arealudlæg i råstofplanen forudsætter, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer, at der gennemføres en miljøscreening af de arealer der foreslås ændret. Administrationen udsendte 13 miljøscreeninger i høring hos berørte parter (august 2016) der omfattede:
På baggrund af miljøscreeningerne og vurdering af de indkomne høringssvar foreslår administrationen som element i Råstofplan 2016 at:
 
Råstofplanens indhold
Det er et krav i råstofloven, at der i råstofplanen udpeges arealer der rummer tilstrækkelige forekomster af sand, grus og sten til at dække regionens behov for råstoffer i planperioden. Råstofplanen opfylder statens krav. Der er i planen udpeget graveområder for sand, grus og sten der udgør et areal, der er ca. 8 % mindre end den eksisterende plan, men rummer ca. 1,5 % flere råstoffer. Grundet råstofressourcernes geografiske fordeling og svingende efterspørgsel på forskellige kvaliteter, må det imidlertid fortsat forventes, at der sker en nødvendig import af råstoffer fra Region Sjælland og fra indvinding til havs. Med Råstofplan 2016 bliver Region Hovedstaden således ikke reelt selvforsynende med sand og grus.
 
Hovedelementerne i planen er:
Regionen overtog den 1. juli 2014 den samlede myndighedskompetence for råstofindvinding på land. Som følge heraf er omfanget af retningslinjerne justeret i forhold til retningslinjerne i Råstofplan 2012, så de kan danne grundlag for regionens administration af planen.
 
Regionsrådet har tidligere besluttet, at der skal være særlig fokus på fire miljøområder: Naturhensyn, grundvand, transport og CO2 samt affald og genanvendelse. Disse fokusområder er videreført i opdateret form i miljøvurderingen og planen. En nærmere redegørelse for indholdet i planen og miljøvurdering fremgår af bilag 6.
 
Råstofplanen og miljøvurderingen er udarbejdet samtidigt, for at gøre det muligt at evaluere planens konsekvenser for miljøet og eventuelt justere planen i en fortløbende proces. Resultatet er blevet en råstofplan for indvinding og forsyning, der overholder råstoflovens krav og skriftlige udmeldinger fra staten, samtidig med at planens påvirkning af miljøet er reduceret og optimeret mest muligt. Der er i planen jf Budgetaftale 2017, taget højde for at regionen har adgang til tilstrækkelige råstofressourcer, og taget hensyn til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, bevaring af landskabelige værdier, en hensigtsmæssig byudvikling mv, herunder også nabohensyn og hensyn til bevaringsværdige bygninger.
 
Høringer af borgere, berørte parter og interessenter
I forbindelse med partshøring af miljøscreeningerne (august 2016) blev der modtaget godt 200 høringssvar. Bemærkningerne og administrationens vurdering og forslag er samlet i en hvidbog (bilag 7). Bemærkningerne er indarbejdet i råstofplanen, bl.a. ved at de fleste forslag til graveområder er ændret, og ved at der etableres forudsætninger for indvinding og for efterbehandling af områderne efter endt råstofindvinding. Samtlige høringssvar vedlægges i fuld længde som bilag 8.
 
Der har ligeledes været dialog med de berørte kommuner og staten (Naturstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Vejdirektoratet) forud for høringen, og de berørte kommuner har afgivet høringssvar.
 
Såfremt regionsrådet beslutter at godkende forslag til råstofplanen, skal planen og den tilhørende miljøvurdering, ifølge råstofloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer, i offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter forelægges planen - med eventuelle justeringer - regionsrådet til endelig godkendelse.
 
Den offentlige høring af planen kan, ifølge råstofloven, ske udelukkende digitalt. For dog at sikre, at så mange borgere som muligt er opmærksomme på at planen er i høring og har adgang til information om planen, planlægger administrationen en række tiltag i høringsperioden:

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring.
 
Ved høring af forslag til Råstofplan 2016, foreslår regionsrådet arealreservationer i det åbne land der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.
 
Ved høring af forslag til Råstofplan 2016 foreslår regionsrådet målsætningen om at fremme råstofplanens fire opdaterede fokusområder: Genanvendelse og ressourceeffektivitet, efterbehandling og samspil med andre arealinteresser, grundvand samt transport og CO2.

RISIKOVURDERING
Der er taget hensyn til kommunernes og borgernes bemærkninger, men der må stadig forventes en vis utilfredshed med planen fra nogle kommuner og/eller borgere, der ikke ønsker råstofindvinding i lokalområdet. Der er en række årsager hertil bl.a. lokale landskabsværdier, transport af tung gods på vejene samt risiko for støj og støv. Det vil imidlertid være vanskeligt helt at undgå denne utilfredshed, forudsat at regionen skal leve op til lovens krav om at udpege råstoffer til en periode på mindst 12 år og at planen skal bidrage til at understøtte væksten i Region Hovedstaden.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats på baggrund af udvalgets beslutning. Hvis forslaget til Råstofplan 2016 godkendes af regionsrådet, offentliggøres forslaget på regionens hjemmeside med henblik på en offentlig høring af forslaget til planen og den tilhørende miljøvurdering. Høringsperioden er på mindst otte uger. Der annonceres i samtlige gratisaviser i regionen for at orientere borgerne om, at forslag til Råstofplan 2016 er i offentlig høring. I høringsperioden afholdes desuden et offentligt møde om planen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. februar 2017 og derefter regionsrådet den 7. marts 2017. Hvis Regionsrådet tiltræder indstillingen, udsendes planen herefter i offentlig høring. I høringsperioden afholdes et offentligt møde med deltagelse af politikere og administration. Efter høringsperiodens afslutning fremlægges den endelige Råstofplan til beslutning for miljø- og trafikudvalget og regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg/ Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
14001794


1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf
6.pdf
7.pdf
8.pdf
9.pdf

Bilag

Bilag 1 Planen
Bilag 2 Graveområderne
Bilag 3 Miljøvurdering
Bilag 4 Notat_råstofområde_Vindekilde_270117 til Politisk udvalg
Bilag 5 Hensyn og prioriteringer ved udarbejdelsen af råstofplanen
Bilag 6 Gennemgang af Råstofplanen 2016
Bilag 7 Hvidbog_Miljøscreeninger til råstofplan 2016
Bilag 8 Alle Høringssvar
Bilag 9 Tidligere politisk behandling af sagen


2. Afrapportering Kinarejse

Afrapportering Kinarejse

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet indgik i maj 2013 en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina. I januar 2015 aftalte de to parter at fokusere særligt på myndigheds- og erhvervssamarbejde inden for Sund Vækst- og Grøn Vækst-sporene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
 
På anbefaling fra erhvervs- og vækstudvalget og fra miljø- og trafikudvalget godkendte regionsrådet den 17. maj 2016 en formandsledet erhvervsdelegationsrejse til Jiangsu i november måned 2016.
Miljø- og trafikudvalget er ansvarlig for Kina-indsatsen på Grøn Vækst (miljø/ren jord), mens erhvervs- og vækstudvalget har ansvaret for Sund Vækst-sporet og øvrig aktivitet i Kina. Afrapporteringen fra rejsen lægges derfor parallelt til de to udvalg.
 
Regionsrådet besluttede i øvrigt på sit møde den 17. maj 2016, at der gennemføres en evaluering af resultaterne af de igangsatte Kina-aktiviteter ultimo 2017, samt et nyt regionsråd i foråret 2018 tager stilling til, om indsatsen skal fortsætte.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende afrapporteringen af delegationsrejsen,
  2. at godkende den foreslåede ramme for opfølgende aktiviteter i 2017, og
  3. at godkende regnskabet for delegationsrejsen.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 21. februar 2017:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
Marianne Stendell (A) og Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
 
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 21. februar 2017:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Godkendt.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Formålet med Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter er at øge eksporten til Kina og at tiltrække kinesiske virksomheder, turister og talenter til Greater Copenhagen. Jiangsu-aktiviteterne bidrager således til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og til Greater Copenhagen-visionen om en internationalt attraktiv erhvervsmetropol. Fokus er på sundhed/healthtech og på miljø/ren jord. Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) og CLEAN er projektdrivende operatører med Region Hovedstaden som rammesættende. De to operatører faciliterer en etableret, bredere partnerkreds af blandt andet virksomheder.
 
Afrapportering fra delegationsrejsen
Deltagere og aktiviteter
Regionsrådsformanden, regionsrådets 2. næstformand, formanden for erhvervs- og vækstudvalget og formanden for miljø- og trafikudvalget repræsenterede regionsrådet på turen. Rejsen havde to erhvervsrettede, faglige spor: Ren Jord og Sundhed/healthtech, og delegationen bestod af 33 repræsentanter fra bla. erhvervsliv og erhvervsfremmeorganisationer (deltagerliste vedlagt i bilag 1).
 
Programmet for de 4½ arbejdsdage var bygget op om aktiviteter i Shanghai, i provinshovedstaden Nanjing og i Nantong og Suzhou, der begge er millionbyer nær Shanghai, hvor erhvervspotentialet på begge spor vurderes at være stort. Programmet havde følgende hovedaktiviteter:
 
Dele af programmet var fælles for hele delegationen, men de fleste aktiviteter kørte i de to fagspor (program er vedlagt som bilag 1).
 
Formål, deltagerevaluering og resultater
Et vigtigt, overordnet resultat af rejsen var bidraget til at udbrede Jiangsu-indsatsen til mere end et formelt myndighedssamarbejde. Flere danske og kinesiske virksomheder og erhvervsfremmeaktører trådte på turen ind i formelle samarbejder:
Denne bredere aktør-base styrker erhvervsvinklen yderligere, sikrer mere omfattende, fortløbende kontakt mellem provins- og regionsaktører, og øger mulighederne for - internt i hovedstadsområdet - at flere aktører går sammen om mere slagkraftige initiativer rettet mod Jiangsu-partnere.
 
Delegationens deltagere mødtes til et forberedende møde før afrejse og igen til et evalueringsmøde efter hjemkomsten. 14 personer udfyldte et anonymt spørgeskema om, hvorvidt rejsen havde levet op til deltagernes forventninger og de fastsatte mål for turen, herunder: at etablere kontakter, at øge viden om markedsforhold og samarbejdsmuligheder og at markedsføre Greater Copenhagen. Tilbagemeldingerne var meget positive med et gennemsnit på 3 på en skala fra 0-4 ('2' svarer til en middel-vurdering). Det lykkedes at få stor presseomtale i Kina med indslag om delegationsbesøget transmitteret i en regional og en lokal TV-kanal, ligesom det to-sprogede, regionale livsstilsmagasin, Map Magazin, bragte et helsides interview med formanden (se bilag 2 for en uddybet gennemgang af deltagerevalueringen).
 
Regnskab
Budgettet for turen var på 380.000 kr. De endelige udgifter udgør 340.000 kr. Flybilletterne var usædvanligt billige, mens udgifterne til transport i Kina blev større end forudset på grund af besøg i flere byer end ventet.
 
UdgiftBudgetRegnskab
Transport - fly (SAS, economy)110.000 kr.50.000 kr.
Transport - bus/tog i Kina10.000 kr.40.000 kr.
Ophold - hoteller50.000 kr.43.000 kr.
Forplejning15.000 kr.18.000 kr.
Honorer (konsulat, tolke, planlægning)160.000 kr.160.000 kr.
Diverse (visum, rejsemapper, værtsgaver,
for- og evalueringsmøde, diæter, mv.)
35.000 kr.29.000 kr.
Ialt380.000 kr.340.000 kr.
 
Ramme for Region Hovedstadens opfølgende aktiviteter i 2017
Rejsen var en milepæl i Region Hovedstadens fortsatte Kina-indsats på de to hovedspor frem mod evalueringen ultimo 2017.
 
På jordsporet er hovedaktiviteter i 2017:
På Sundhed/healthtech-sporet er hovedaktiviteter i 2017:
En mere detaljeret afrapportering og gennemgang af 2017-aktiviteter på de to spor findes i bilag 3 og bilag 4.
 
Udover fagsporene foreslår administrationen endvidere, at indsatsen fokuserer på:

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes afrapporteringen af delegationsrejsen inkl. regnskab for turen. Endvidere godkendes den foreslåede ramme for opfølgende aktiviteter i 2017.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til turen udgjorde 340.000 kr.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles parallelt i miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget den 21. februar 2017, i forretningsudvalget den 28. februar 2017 og i regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16030851


10.pdf
11.pdf
12.pdf
13.pdf

Bilag

Deltagerliste og rejseprogram
Deltagerevaluering af rejsen og forslag til indsats
Faglig afrapportering og indstas 2017 på jordsporet
Faglig afrapportering og indsats 2017 healthtechsporet


3. Vindere af arkitektkonkurrence fase 1, Nyt Hospital til Børn, Unge og Fødende på Rigshospitalet

Vindere af arkitektkonkurrence fase 1, Nyt Hospital til Børn, Unge og Fødende på Rigshospitalet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet gav den 2. februar 2016 Koncerndirektionen bemyndigelse til at indgå en samarbejdsaftale med Ole Kirk's fonden om gennemførelse af fase 1 i projektet om Nyt Hospital for Børn, Unge og Fødende på Rigshospitalet til et samlet budget på 2,0 mia kr., hvoraf fonden donerer 0,6 mia. kr. På baggrund af denne beslutning blev der i august 2016 igangsat en projektkonkurrence. Svarfristen for indkomne konkurrenceforslag var den 22. december 2016, og der er indkommet seks konditionsmæssige korrekte tilbud. Der er gennemført en møderække i dommerkomitéen i de første måneder af 2017. Den af regionsrådet udpegede politiske følgegruppe indgår som medlemmer i dommerkomitéen.
 
Dommerkomitéen har udpeget tre vindere, som skal godkendes til at gå videre til forhandlingsfasen. Vindernes navne fremgår af bilag 1, som udleveres på forretningsudvalgets møde sammen med bilag 2, dommerbetænkning. Oplysninger om vinderne er fortrolige indtil efter offentliggørelsen den 10. marts 2017, hvorfor de to bilag forelægges fortrolige.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende dommerkomitéens udpegning af tre vindere af 1. fase af projektkonkurrencen for Nyt Hospital for Børn, Unge og Fødende på Rigshospitalet (bilag 1), som går videre til 2. fase af projektkonkurrencen; udbud med forhandling, og
  2. at godkende igangsætning af forhandlingsforløbet for 2. fase af projektkonkurrencen.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
 
Der blev omdelt fortroligt bilag med navn på vinderprojekterne samt dommerbetænkning.
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Godkendt.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Bergur Løkke Rasmussen (V), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Dommerkomitéen for projektkonkurrencen er nået frem til en enig anbefaling, der udpeger tre vindere af 1. fase af projektkonkurrencen for Nyt Hospital for Børn, Unge og Fødende på Rigshospitalet. De seks konkurrenceforslag er af dommerkomitéen blevet vurderet ud fra forslagenes evne til at imødekomme konkurrenceprogrammets krav og ønsker ud fra nedenstående tre bedømmelseskriterier (i kortfattet og ikke-prioriteret rækkefølge):
 
Bedømmelseskriterier
 
Funktion og arkitektur
Forslagets samlede evne til at sikre, at det nye hospital for børn, unge og fødende nu og fremtidigt kan være et nyskabende og velfungerende, effektivt og attraktivt hospital i verdensklasse. Der vil således blive lagt vægt på forslagets samlede evne til at realisere konkurrenceprogrammets arkitektoniske intentioner og visioner, herunder at:
Teknik
Forslagets relevante og tidssvarende tekniske løsninger, herunder om de giver mulighed for at ind/tilpasse og udvikle teknik og teknologi i forhold til ændrede funktioner og fremtidens teknik. Der vil således blive lagt vægt på, at forslagets tekniske løsninger understøtter behovet for stor fleksibilitet på de enkelte afsnit og afsnittene imellem.
 
Herudover indgår også de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt projektes fokus på bæredygtighed.
 
Økonomi
Forslagets samlede evne til at overholde projektets økonomiske ramme. Dette vil i fase 1 bl.a. blive vurderet på baggrund af forslagets samlede arealforbrug og vurdering af særligt omkostningsdrivende forhold i forslaget.
 
Dommerkomitéens samlede vurdering af konkurrenceforslagene er nærmere beskrevet i dommerbetænkningen, der offentliggøres den 10. marts 2017 (se bilag 2).
 
De tre vindere går videre til 2. fase af projektkonkurrencen, udbud med forhandling, som forventes afsluttet i medio 2017.

KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil de tre vindere af 1. fase af projektkonkurrencen gå videre til 2. fase og forhandlingsprocessen for 2. fase vil igangsættes.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
De tre vindere offentliggøres den 10. marts 2017 kl. 10.00 ved et arrangement på Rigshospitalet. I den forbindelse vil der blive udsendt en pressemeddelelse.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. februar 2017 og regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16035878


16.pdf

Bilag

BILAG 3 De fem designprincipper


4. Låneoptagelse 2017

Låneoptagelse 2017

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I budget 2017 var der budgetteret med en låneoptagelse på 205 mio. kr. til refinansiering af årets afdrag svarende til Region Hovedstadens bloktilskudsandel for 2017. Ministeriet meddelte efterfølgende at regionen kun fik tildelt 123,2 mio. kr.
 
I budget 2017 var der budgetteret med en lånoptagelse til energiinvesteringer på 21,9 mio. kr. svarende til de budgetterede anlægsudgifter på området; idet der er mulighed for at låne 100 % af udgifterne til dette formål. Som følge af tidsforskydninger i gennemførelse af energibesparende investeringer fra 2016 til 2017 kan der i 2017 optages yderligere lån for 60,9 mio. kr. Således at den samlede låneoptagelse øges til 82,8 mio. kr.
 
Ovenstående låneoptagelser er dækket af lånebekendtgørelsen.
 
Herudover optages der lån til kvalitetsfondsbyggerierne i overensstemmelse med reglerne herfor. Beløbet er beregnet til 677,4 mio. kr. i 2017.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende, at der samlet optages "almindelige" lån på 206 mio. kr. i 2017, hvoraf 123,2 mio. kr. er regionens andel af den afsatte lånepulje til refinansiering af regionale afdrag indenfor en ramme af 650 mio. kr. i 2017, samt 82,8 mio. kr. til lånoptagelse vedr. energibesparende foranstaltninger,
  2. at godkende, at der samlet optages lån vedrørende kvalitetsfondsprojekterne på 677,4 mio. kr., og
  3. at godkende, at regionsrådsformanden og koncerndirektionen bemyndiges til at underskrive dokumenterne.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Godkendt.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Bergur Løkke Rasmussen (V), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Nedenfor er vist udviklingen i Region Hovedstadens langfristet gæld i det vedtagne budget 2017 og nu forventet 2017 vedrørende den "almindelige" langfristet gæld:
 
Mio. kr.
B 2017
Nu forventet 2017
Langfristet gæld primo året*
-4.549,8
-4.532,0
Afdrag
425,3
427,6
Lånoptagelse
 
 
Delvis låneoptagelse
-205,0
-123,2
Låneoptagelse energipulje
-21,9
-82,8
Lån- og afdrag, netto
198,4
221,6
Langfristet gæld ultimo året
-4.351,4
-4.310,4
*Faktisk gæld i regnskab 2016 excl. leasing gæld
 
Rammer for "almindelige" låneoptagelser
Det anbefales, at låneoptagelsen opdeles i to lån: refinansieringslån med 123,2 mio. kr. og lån til energibesparende foranstaltninger på 82,8 mio. kr.
 
Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det vil sige, at låneoptagelsen sker ud fra licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit og Danske Bank. Det anbefales, at låneoptagelse til refinansiering af eksisterende afdrag med 123,2 mio. kr. sker som et variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år.
 
Rentesatsen udgør niveaumæssig mellem 0,0 pct. - 0,25 pct. p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo april 2017.
 
Låneoptagelse til energibesparende foranstaltninger på i alt 82,8 mio. kr. sker ligeledes som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Lånet forventes hjemtaget ultimo 2017, når investeringerne er gennemført.
 
Rente- og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser fremgår af bilag 2.
 
Regionen har p.t. 74 pct. af gælden placeret til fastrente og 26 pct. til variabel rente. Udfra det nuværende lavrentemiljø vil regionen fortsat have en passende fordeling mellem fast og variabel rente finansiering. I regionens finansielle retningslinjer er der fastsat at låneporteføljen skal bestå af både fastforrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra retningslinjerne skal der som minimum være 25 pct. og maksimum 75 pct. til såvel fast som variabel rente.
 
Rammer for låneoptagelse vedrørende kvalitetsfondsprojekterne.
 
Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering på 60 pct. og en egenfinansiering på 40 pct. Af egenfinansieringen kan 12,5 pct. lånefinansieres. Låneoptagelsen er fastlagt ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets reviderede finansieringsprofil af den 8. december og 23. december 2016. Det anbefales, at lånoptagelse til kvalitetsfondsprojekterne optages som tre variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 5 år. Når byggerierne er færdige fastlægges den endelige låne- og afdragsprofil.
 
Mio. kr.
Forventet 2017
Langfristet gæld i regnskab 2016
419,6
Energilån Herlev - BK2020*
46,1
Hvidovre (udbetalingsanmodning 3.kvt.2017)
204,4
Bispebjerg (udbetalingsanmodning 1.kvt.2017)
420,3
Energilån Bispebjerg -BK2020
6,6
Lånoptagelser ialt
677,4
Langfristet gæld ultimo året
1.097,0
* Fastlagt i finansieringsprofil december 2016 jf. bilag 3.
 
Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes optaget i 2. halvår 2017.
 

KONSEKVENSER
Med denne sag optages lån for 2017 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne.
 
Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2017 nu vil andrage 34,5 mio. kr. mod forudsat 55,5 mio. kr. i det vedtagne budget 2017.
 
I oprindeligt budget 2017 er der kalkuleret med en rente på 0,25 pct. p.a. på de variabelt forrentede lån. Der forventes en gennemsnitlig variabel rente i 2017 på mellem 0 pct. og 0,25 pct. p.a. Årsagen til den lavere renteudgift skyldes især låneomlægningerne, som blev foretaget i efteråret 2016.
 
Der vil i forbindelse med den løbende økonomirapportering samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2018-2021 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Bevillingsændringerne vil indgå i 1. økonomirapport 2017.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. februar 2017 og regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16035953


17.pdf
18.pdf
19.pdf

Bilag

Svarbrev til Region Hovedstaden
Bilag 2 til lånesag 2017
Bilag 3 Svarbrev til Region Hovedstaden vedr. lånedispensation til energiinvesteringer i Nyt Herlev Hospital


5. Overenskomstkrav på fysioterapiområdet

Overenskomstkrav på fysioterapiområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forhandlingerne om en ny overenskomst på fysioterapiområdet finder sted i perioden maj til oktober 2017. Forventet ikrafttræden for den nye aftale er den 1. januar 2018.
 
Den 16. december 2016 udsendte Danske Regioner på vegne af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) et fortroligt forhandlingsoplæg til kommentering blandt regionerne med svarfrist den 17. marts 2017. Forhandlingsoplægget fra RLTN er vedlagt som et bilag nr. 3 (fortroligt). Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, der er vedlagt som bilag nr. 1 (fortroligt). Derudover har administrationen udarbejdet udkast til tekniske krav, der er vedlagt som bilag nr. 2 (fortroligt).
 
Af hensyn til rettidig behandling af Region Hovedstadens overenskomstkrav, skal kravene behandles i forretningsudvalget den 28. februar 2017 og i regionsrådet den 7. marts 2017.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at forslag til krav til ny overenskomst for fysioterapiområdet (bilag 1) godkendes.
  2. at forslag til tekniske ændringer til ny overenskomst for fysioterapiområdet (bilag 2) godkendes. 

POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 7. februar 2017:
1. Anbefalet med ændringer i bilag 1 vedr. krav 3 og krav 7, der fremgår af lukket bilag.
2. Anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet, idet der foretages tekniske rettelser i bilaget, på samme måde som tilsvarende sag på regionsrådets møde den 13. december 2016 om overenskomstkrav på fodterapiområdet, for så vidt angår spørgsmålet om vandelskrav.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Godkendt.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
I forhandlingsoplæg fra RLTN (bilag 3) opstilles en række mål og spørgsmål, der retter opmærksomhed mod de udfordringer, der søges løst i forhandlingerne. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, som adresserer de spørgsmål RLTN stiller i forhandlingsoplægget.
 
Oplægget er opdelt i 7 overordnede krav, som administrationen vurderer er væsentlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger.
 
Region Hovedstadens overordnede vision for fysioterapiområdet er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i forhold til borgerne og det øvrige sundhedsvæsen. Det skal endvidere sikres, at der er lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren. Endelig skal der ske en udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis.
 
Region Hovedstadens krav til den kommende overenskomst har blandt andet til sigte at fremme de følgende overordnede formål:

KONSEKVENSER
Oplægget, som ønskes drøftet i forretningsudvalget og regionsrådet, er Region Hovedstadens mulighed for at bidrage til det samlede forhandlingsoplæg, som udarbejdes af RLTN. Tilsvarende oplæg indsendes fra de øvrige regioner.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici, end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges for regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
16045415




6. Overenskomstkrav på speciallægeområdet

Overenskomstkrav på speciallægeområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forhandlingerne om en ny aftale for speciallægeområdet finder sted i perioden maj til september 2017. Forventet ikrafttræden for den nye aftale er 1. april 2018.
 
Den 16. december 2016 udsendte Danske Regioner på vegne af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) et fortroligt forhandlingsoplæg til kommentering blandt regionerne med svarfrist den 17. marts 2017. Forhandlingsoplægget fra RLTN er vedlagt som bilag nr. 2. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, der er vedlagt som bilag nr. 1 (fortroligt).
 
Af hensyn til rettidig behandling af Region Hovedstadens overenskomstkrav, skal kravene behandles i regionsrådet den 7. marts 2017.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  • at forslag til krav til ny overenskomst på speciallægeområdet godkendes (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 7. februar 2017:
Anbefalet med ændringer i bilag 1 vedrørende krav 1 og krav 10, som fremgår af lukket bilag.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet, idet der foretages tekniske rettelser i bilaget, på samme måde som tilsvarende sag på regionsrådets møde den 13. december 2016 om overenskomstkrav på fodterapiområdet, for så vidt angår spørgsmålet om vandelskrav.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Der var eftersendt supplerende notat.
 
Godkendt.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
I forhandlingsoplæg fra RLTN opstilles en række mål og spørgsmål, der retter opmærksomhed mod de udfordringer, der søges løst i forhandlingerne. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, som adresserer de spørgsmål RLTN stiller i forhandlingsoplægget.
 
Oplægget er opdelt i 10 overordnede krav, som administrationen vurderer er væsentlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger.
 
Indhold i kravene
Region Hovedstaden ønsker et bæredygtigt sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Det er derfor afgørende, at alle sektorer bidrager til den samlede opgaveløsning, herunder også speciallægeområdet.
 
Det er Region Hovedstadens vurdering, at der i den kommende overenskomst skal igangsættes en udvikling, hvor speciallægerne forpligtes til at blive en mere integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen.
 
Region Hovedstaden er særligt optaget af, at speciallægerne skal underlægges samme produktivitetskrav som det øvrige sundhedsvæsen, og at regionen i højere grad kan tilpasse speciallægekapaciteten i forhold til det faktiske behandlingsbehov.
 
I speciallægepraksis blev der fra 2011 indført et økonomiprotokollat med en økonomisk ramme for speciallægernes omsætning. Økonomiprotokollatperioden dækker perioden fra oktober til september. Speciallægerne har i 2015 overskredet den økonomiske ramme med 38,5 mio. kr. på landsplan, hvilket har medført en modregning i speciallægernes honorar i 2016.
 
I Region Hovedstaden har der i protokollatperioden fra oktober 2012 til september 2016 været en udgiftsstigning i faste priser på 5,4 procent. I samme periode er antallet af patienter steget med 4,6 procent. Det betyder, at udgiften til patienterne, der behandles i speciallægepraksis, er steget i faste priser med i alt 72 mio. kr. i perioden fra oktober 2012 til september 2016. Dette står i modsætning til de forhold, der gør sig gældende på hospitalerne, som hvert år bliver pålagt en effektivisering på to procent.
 
Region Hovedstadens krav til den kommende overenskomst har blandt andet til sigte at fremme de følgende overordnede formål:

KONSEKVENSER
Oplægget, som ønskes drøftet i forretningsudvalget og regionsrådet, er Region Hovedstadens mulighed for at bidrage til det samlede forhandlingsoplæg, som udarbejdes af RLTN. Tilsvarende oplæg indsendes fra de øvrige regioner.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici, end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. februar 2017 og regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
16048893




7. Status vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen

Status vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget modtager som tidligere vedtaget kvartalsvise statusnotater vedrørende Sundhedsplatformen. Indholdet af statusnotatet justeres således, at forretningsudvalget orienteres bredt om udfordringer og fremdrift vedrørende Sundhedsplatformen og derudover specifikt om hospitalernes aktivitet og daglige afvikling efter implementering, eventuelt alvorlige utilsigtede hændelser med tilknytning til Sundhedsplatformen samt antal aktive brugerhenvendelser vedr. fejl og ønsker.
 
Forretningsudvalget kan således følge med i fremdrift og konsekvenser i forbindelse med den løbende udrulning af Sundhedsplatformen. Derudover modtager It- og Afbureaukratiseringsudvalget månedligt en skriftlig og mundtlig status.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  • at orienteringen om status vedrørende implementering af Sundhedsplatformen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
IT- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 21. februar 2017:
Taget til efterretning.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Taget til efterretning.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Implementeringen af Sundhedsplatformen følger tidsplanen, så de næste hospitaler kan tage systemet i brug den 18. marts 2017. Det vil denne gang være Amager og Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital, som implementerer samtidigt. Den 20. maj 2017 forventes de sidste hospitaler i Region Hovedstaden at tage Sundhedsplatformen i brug.
 
På baggrund af den gode fremdrift og forberedelser på disse hospitaler, samt en tilfredsstillende drift på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital bliver tidsplanen fastholdt. Der arbejdes samtidigt intensivt på at forbedre de udfordringer, som opleves af brugerne – fx vedrørende kodning/afregning samt på visse dele af Fælles Medicinkort (FMK).
 
Status for de idriftsatte hospitaler
Driften af Sundhedsplatformen vurderes af programledelsen at være tilfredsstillende. Vurderingen er sket med baggrund i antallet af brugernes indmeldinger og utilsigtede hændelser, herunder hvor kritiske hændelserne og indrapporteringerne er, samt hospitalsdirektionernes ledelsesmæssige vurderinger af driften.
 
Der rapporteres stadig om uhensigtsmæssigheder og optimeringsønsker, som programmet løbende håndterer. Derudover har programmet i samarbejde med Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet et forslag til at prioritere de større optimeringsopgaver, som programmet kan håndtere i løbet af 2017.
 
Der er i øjeblikket cirka 3.000 aktive brugerhenvendelser om oplevede fejl eller justeringsbehov, som kan håndteres af programmet bag Sundhedsplatformen. Heraf vedrører 1.237 anvendelsesproblemer, som afhjælpes med vejledning. Ud af alle de aktive henvendelser er ingen i kategorien ’kritisk’, og kun 0,5 % i kategorien ’høj’. Cirka 96 % ligger i kategorien ’normal’, som det har været tilfældet under langt størstedelen af implementeringstiden. Der er stadig flest henvendelser på de områder, der påvirker flest brugere - fx arbejdsgangene i ambulatoriet, den generiske dokumentation og medicinering.
 
Der indrapporteres efter vanlig procedure utilsigtede hændelser på Sundhedsplatformen, hvilket håndteres i et samarbejde mellem hospitalerne, regionens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og programmet. Der har siden sidste rapportering været tre alvorlige sager, hvor programmet har været involveret i hurtig fejlrettelse. Regionsrådet er bl.a. blevet orienteret herom den 30. november 2016 og den 3. februar 2017. Det drejede sig om en fejl vedrørende manglende slutdato på medicin i patientens besøgssammendrag, om 135 henvisninger, der ikke nåede frem til rette hospitalslæge, samt om det nedbrud, som hospitalerne oplevede den 10. januar 2017, hvilket gennemgås nedenfor. I det første tilfælde har det været nødvendigt at kontakte patienter for at sikre, at ingen havde lidt skade pga. fejlen. Der er indtil videre ikke konstateret patientskade i nogen tilfælde, og der følges stadig op på sagerne.
 
Programmet bag Sundhedsplatformen arbejder kontinuerligt med fejlrettelser, justeringer og større optimeringsopgaver, der kræver en udvidet indsats. To af de vigtigste optimeringsopgaver er kodning/afregning og medicinering, som uddybes nedenfor. Derudover uddybes kort baggrunden for det nedbrud på Sundhedsplatformen, som brugerne oplevede den 10. januar 2017.
 
Kodning/afregning og medicinering
Der er fortsat udfordringer med brugen af kodefunktionaliten (dvs. måden hvorpå der registreres fx diagnoser, pakkeforløb og lignende) i Sundhedsplatformen, og deraf følgende forsinket indberetning til Landspatientregistret (LPR) og tilsvarende forsinket afregning. Programmet håndterer problemet med flere forskellige indsatser – herunder både understøttelse af brugerne (fx yderligere uddannelse) og optimering af selve Sundhedsplatformen. Optimeringer vil kræve ny udvikling af leverandøren Epic, hvilket kan medføre en ekstra omkostning for regionerne, hvis det besluttes at iversætte dem. Data for den indsats, der allerede er igangsat for at afhjælpe udfordringerne og sikre afregning viser positiv effekt i form af markant færre forsinkede indberetninger på Herlev og Gentofte Hospital og kun en svagt stigende mængde forsinkede indberetninger på Rigshospitalet, som generelt har formået at holde antallet af fejlbehæftede indberetninger lavere end det var tilfældet for den første implementering.
 
Der har ligeledes været udfordringer på medicinområdet, hvorfor der har været fokus på dette siden Go-live på Rigshospitalet. Der er nu etableret en tværregional gruppe med fokus på anvendelse af Sundhedsplatformen til håndtering af medicin. Denne gruppe fortsætter i samarbejde med programmets medarbejdere arbejdet med at optimere FMK’s svartid i Sundhedsplatformen, som i visse arbejdsgange er langsommere end ønsket. Siden Go-live på Rigshospitalet er der i øvrigt optimeret betragteligt på medicinområdet i form af langt flere standardbestillinger af medicinblandinger end oprindeligt planlagt.
 
Nedbrud den 10. januar 2017
Den 10. januar 2017 oplevede mange brugere, at de ikke kunne logge på Sundhedsplatformen, men blev afvist. Fejlen opstod omkring kl. 8.00 og blev rettet omkring kl. 10.30, hvorefter alle brugere igen kunne logge på. I mellemtiden benyttede klinikerne de fastlagte nedetidsprocedurer, som giver begrænset adgang til patientdata. Fejlen skyldtes, at man for første gang skulle overføre afregningsdata fra både Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet. Overførslen fyldte imidlertid mere end forventet og medførte at alle regionernes adgangslicenser blev opbrugt, hvorfor brugerne ikke kunne logge på. Den tekniske forklaring bag dette er, at serveren, i forbindelse med overførsel af data, så at sige løber alle brugeradgange igennem og trækker på den ledige kapacitet/adgange der ikke er i brug. Kerneårsagen bag den manglende tilgængelighed blev hurtigt identificeret og rettet. Hændelsen afslørede derudover nogle uhensigtsmæssigheder i nogle af nedetidsprocedurerne, som justeres og forbedres i løbet af februar.
 
Leverandøren af Sundhedsplatformen, Epic udvikler en ny funktionalitet for dataoverførslen, så der fremover kan foretages overførsler af afregningsdata uden at det giver adgangsproblemer for brugerne.

Generelt set er Sundhedsplatformens servere og dermed oppetid meget stabil.
 
Hospitalernes aktivitet og afvikling af daglige opgaver efter implementering
Herlev og Gentofte Hospital har i samarbejde med programmet bag Sundhedsplatformen iværksat en plan for korrekt indberetning af aktivitet inden fristen for færdigregistrering af 2016. Fremdrift følges systematisk i afdelingerne med daglige opgørelser. Der forventes samlet set en mindreaktivitet på Herlev og Gentofte Hospital svarende til 330 mio. kr. under forudsætning af, at der registreres.
 
De kliniske meldinger fra Herlev og Gentofte Hospital er, at antallet af indlæggelser, operationer og anden større ambulant aktivitet, såsom strålebehandlinger, dialyser, hjertemedicinske ydelser, nu er på niveau med før overgangen til Sundhedsplatformen og disse meldinger kan understøttes af tilgængelig data. Derimod er meldingen fra en række afdelinger om ambulante besøg, at man ikke har opnået det sædvanlige niveau, fordi det er nødvendigt at afsætte længere tid til færdiggørelse af registrering, end hvad der hidtil har været nødvendigt.
 
Det er for Rigshospitalet endnu for tidligt at sige noget med sikkerhed omkring aktiviteten, idet mange registreringer endnu ikke er færdiggjort. En foreløbig opgørelse (med de ovennævnte usikkerheder) viser en nedsat aktivitet i november måned på 11 % for indlagte patienter og 24 % for ambulante patienter, hvilket er en mindre nedgang end forventet i hypercare. Der synes også at være en nedgang i december måned 2016 om end mindre end i november 2016. Rigshospitalet vurderer pt., at der er tegn på nedgang i produktionen i størrelsesorden 150 mio. kr. i produktionsværdi.
 
Erfaringer fra det daglige arbejde i afsnittene er præget af, at medarbejderne fortsat oplever at være i en implementeringsfase, hvor nye arbejdsgange skal læres, og hvor systemet skal læres at kende. Det er således for tidligt at sige noget generelt omkring erfaringerne med den daglige afvikling af opgaver, andet end at tingene generelt tager længere tid. Der fremhæves fx at dokumentationen tager længere tid, og at kodningen af kræftpakkepatienter er blevet væsentlig mere tidskrævende end før.
 
Status på forberedelserne til implementering frem mod bølge 3, 4 og 5 (hver bølge repræsenterer én "Go-live")
Forberedelserne til bølge 3, 4 og 5 går godt, og parathedsvurderingerne viser både den ønskede fremdrift, og overblik fra projekterne og hospitalernes side. I modsætning til tidligere oplever programmet ikke på nuværende tidspunkt væsentlige udfordringer med at sikre de Go-live kritiske leverancer. Dette vurderes at skyldes programmets opbyggede erfaring med de centrale leverancer, samt de to regioners beslutsomhed og forståelse for behovet for at foretage hurtige prioriteringer, når det har vist sig nødvendigt. Det vurderes dog fra programmets side, at tidsplanen for bølge 3 og 4 i første halvdel af 2017 er meget stram, og at dette udgør en risiko, som håndteres med en meget stram daglig styring af leverancerne.
 
Som noget nyt forberedes hospitalerne i bølge 3, 4 og 5 nu på syv fokusområder, som under de to første implementeringer viste sig særligt svære. Områderne er:
Fokusområderne indgår i alle implementeringstiltag rettet mod hospitalerne, herunder parathedsarbejdet med afdelingsledelsesniveauet, uddannelsen og supporten under Go-Live.
 
Der er foretaget en lang række forbedringer af uddannelsen i Sundhedsplatformen samt i de supplerende træningstiltag, der tilbydes under hypercare. Det gælder især på følgende områder:
Den seneste evaluering af uddannelsen (medio januar 2017) viser i øvrigt, at kursisternes gennemsnitlige tilfredshed ligger lige over de to regioners generelle gennemsnit for interne kurser.
 
Fremdrift vurderes kontinuerligt frem mod Go-live
Fremdriften i projekterne og forberedelsesarbejdet frem mod de næste implementeringer følges nøje. En ændring af Go-live-tidspunktet vil blive vurderet helt frem til Go-live natten, ligesom det var tilfældet ved de tidligere implementeringer. Go-live vil kunne rykkes, hvis der opstår uforudsete udfordringer i opsætningen til de nye hospitaler, eller hvis den idriftsatte løsning skulle vise sig at blive ustabil. En udsættelse vil blive besluttet af programstyregruppen, hvis det er den rette løsning af hensyn til patientsikkerheden, som har højeste prioritet.
 
Hvis der på selve Go-live natten skulle opstå store tekniske problemer eller at udefrakommende omstændigheder umuliggør idriftsættelsen af Sundhedsplatformen, er der faste procedurer for, hvordan idriftsættelsen stoppes eller på anden vis håndteres. En del af disse procedurer er, at hospitalspersonalet benytter de velkendte nedetidsprocedurer, som medfører dokumentation på papir og mulighed for at læse udvalgte patientdata i systemerne. Af tekniske årsager er der i løbet af Go-live-natten et ’point of no return’, hvor det ikke længere er muligt at rulle tilbage til de gamle systemer, men hvor eventuelle problemer må løses i det nye system. Det skyldes blandt andet, at der på dette tidspunkt er ført så mange nye data ind i Sundhedsplatformen, og ikke ind i de gamle systemer, at en tilbagerulning til de gamle systemer ville skabe væsentlige patientsikkerhedsmæssige udfordringer pga. manglende data. Netop for at kunne håndtere eventuelle problemer, er et meget stort antal medarbejdere fra Sundhedsplatformen, regionens it-afdeling (CIMT) og leverandøren Epic på vagt i løbet af natten.

KONSEKVENSER
På baggrund af programmets og hospitalernes status på implementeringen af Sundhedsplatformen, vurderer programledelsen fortsat, at tidsplanen for de kommende implementeringsbølger kan fastholdes.
 
Det er samtidigt afgørende at fastholde fokus på at optimere løsningen, så registrering af kliniske og administrative data bliver endnu mere effektive, og hospitalerne efter endt implementeringsproces kan sikre samme produktivitet som før.

RISIKOVURDERING
Som det fremgår af orienteringen, er vurderingen af programmets fremdrift positiv. Dog er tidsplanen for de kommende implementeringer meget stram samtidigt med, at driften af den allerede idriftsatte løsning skal prioriteres. Dette faktum øger risikoen for forsinkelser i implementeringstidsplanen i forhold til tidligere, idet den stramme tidsplan ikke efterlader nogen tidsmæssig buffer til forsinkelser. Der er dog pt. ingen udsigt til forsinkelser.
 
De første to implementeringer har vist vanskeligheder omkring kodefunktionaliteten, som dels har været sværere at bruge end ventet, og dels har mødt mere modstand end ventet. Dette har medført udfordringer for registrering og afregningen af ydelser på de to idriftsatte hospitaler. Der arbejdes sammen med hospitalerne og linjen på nedbringe risikoen for at disse vanskeligheder også vil opstå på de kommende hospitaler. Problemet forsøges afhjulpet ved at udbedre tekniske problemer, gøre Sundhedsplatformen lettere at anvende og sikre en bedre uddannelse af hospitalspersonale.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. februar 2017 og regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
14002072




8. Investering i regionens IT-netværk

Investering i regionens IT-netværk

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Med budgetaftalen for 2017 blev der bevilligt yderligere 20 mio. kr. i 2017 til udbygning af de eksisterende it-netværk i regionens bygninger. Forbedringen af netværket af er en del af den drifthandlingsplan, som blev vedtaget af regionsrådet den 6. marts 2012.
Dette gør, at moderniseringen af infrastrukturen kan fremrykkes, således at det lever op til kravene for et moderne netværk til hospitaler med et stigende brug af udstyr, der kræver effektive it-forbindelser via kabelforbindelse og trådløst netværk.
Med denne sag indstilles udmøntningen af budgetaftalen for 2017 i forhold til en udbygning af it-netværket.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende udbygningen af regionens eksisterende it-netværk i regionens bygninger, og
  2. at der meddeles investeringsbevilling på 20 mio. kr. til udbygning af it-netværk på Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Herlev Hospital, og Hvidovre Hospital samt, at bevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2017.

POLITISK BEHANDLING
IT- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 21. februar 2017:
Anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Godkendt.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Det nuværende it-netværk er kendetegnet ved, at der er et efterslæb - primært på WLAN-området. Dette til trods for at der i årene 2012 – 2016 er brugt store beløb på at opdatere netværket. Udskiftning af det kablede netværk på de lokationer, som først går på Sundhedsplatformen har været prioriteret højest i den periode, men dele af regionens kablede it-netværk er fortsat baseret på forholdsvis forældet teknologi, hvilket medfører svingende driftsstabilitet og vanskelige reparationer ved nedbrud. Derudover er netværkskapaciteten såvel for det kablede netværk som den trådløse del af netværket utilstrækkeligt til fremtidens behov.
 
Administrationen har lagt en plan for moderniseringen af regionens netværk som løber frem til 2020. Investeringen på 20 mio. kr. til it-netværk i 2017 vil således indgå i finansieringen af det samlede netværksprogram, hvormed planlagte aktiviteter kan gennemføres hurtigere. Dette betyder at personale og patienter tidligere end ellers får gavn af den bedre kapacitet og driftssikkerhed i et moderniseret it-netværk og en mere ensartet og bedre trådløs dækning. Konkret vil midlerne finansiere udbygning af LAN/WLAN netværket på Gentofte Hospital, udbygning af LAN netværket på Rigshospitalet, udbygning af LAN netværket på Herlev Hospital samt udbygning af WLAN netværket på både Hillerød og Frederiksund Hospital (Nordsjællands Hospital). Disse lokationer prioriteres før andre fordi behovet for netværksforbedringer er særligt stort i forhold til et hensyn om at sikre driftsstabilitet af det trådede netværk. Finansieringen af planen indgår i den årlige prioritering af Center for IT, Medico og Telefonis driftsramme.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse frigives bevillingen til udbygning af det eksisterende it-netværk i regionens bygninger.

RISIKOVURDERING
Frigivelsen af de 20 mio. kr. til netværket skal være med til at sikre øget driftstabiliseringen af netværket. Det er således nødvendigt for på sigt at kunne oppebære en fortsat tilfredsstillende stabil drift på de kliniske og administrative systemer, da man herved udbygger kapaciteten, som kan sikre muligheden for en yderligere anvendelse af bl.a. trådløse applikationer (rover, ipad etc.) i fremtiden.
 
Hvis ikke indstillingen tiltrædes forlænges perioden hvori netværket vurderes udsat, da der er netværkskomponenter, som snart ikke længere kan supporteres eller erstattes ved et nedbrud.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af indstillingspunkterne, meddeles investeringsbevilling på 20 mio. kr. til afholdelse af udgifter til udbygning af it-netværk på Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Herlev Hospital og Hvidovre Hospital.
Investeringsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til udbygning af it-netværk i investeringsbudgettet for 2017 – 2020. Arbejdet vil blive udført i 2017.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. februar 2017 og regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
14002072




9. Regionsrådsvalg den 21. november 2017 - nedsættelse af valgbestyrelse

Regionsrådsvalg den 21. november 2017 - nedsættelse af valgbestyrelse

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der er valg til regionsrådet tirsdag den 21. november 2017. Efter lov om kommunale og regionale valg nedsætter regionsrådet en valgbestyrelse, som dels skal godkende kandidatlister mv., dels skal forestå opgørelsen af valget. Valgbestyrelsen skal have mindst 5 og højst 7 medlemmer. Ved valgene i 2009 og 2013 havde valgbestyrelsen 7 medlemmer.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet at godkende:
  1. at regionsrådet nedsætter en regionsvalgbestyrelse med 7 medlemmer,
  2. at regionsrådet udpeger medlemmer og stedfortrædere herfor til regionsvalgbestyrelsen, idet bemærkes at formanden for regionsrådet er født formand for valgbestyrelsen,
  3. at regionsrådet blandt de udpegede medlemmer udpeger en næstformand for valgbestyrelsen,
  4. at regionsrådet bemyndiger regionsvalgbestyrelsen til at forestå den pligtmæssige annoncering af valget,
  5. at regionsrådet bemyndiger administrationen til at indgå aftaler med de kommuner i regionen, som er villige dertil, om at forestå en eventuel fornyet fintælling af regionsrådsvalget,
  6. at regionsrådet udpeger 16 tilforordnede vælgere, der kan bistå ved en eventuel fornyet fintælling, og
  7. at der ydes diæter til regionvalgbestyrelsens medlemmer med 415 kr. for møder under 4 timers varighed og til tilforordnede vælgere med 2075 kr. pr. dag.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Godkendt idet rådet lægger vægt på, at valgbestyrelsen hvis der viser sig udfordringer med stemmesedlens størrelse, ikke afsøger muligheden med en stemmeseddel, hvor vælgeren skal påføre navnet på kandidaten, samt at det undersøges, hvorvidt stemmesedlen kan påføres partilogo, ud for kandidatlistes navn.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Stemmerne til regionsrådet optælles af kommunerne, men det er regionsvalgbestyrelsen, som opgør valgresultatet på grundlag af kommunernes valgbøger for regionsrådsvalget. Regionsvalgbestyrelsen kan desuden beslutte at foretage en hel eller delvis fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget. Ved de to seneste valg har der været foretaget en fornyet fintælling af en mindre del af stemmematerialet.
 
Lovgrundlaget
Reglerne om valget findes i lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014 med senere ændringer. De væsentligste ændringer i forhold til valget i 2013 er,
 
- at kandidatlister mv skal indleveres tidligere,
- at regionsrådet ikke kan fastlægge mindsteantallet af stillere - det er nu fastlagt i loven til 50. Stillerantallet må højst udgøre 75,
- at regionsvalgbestyrelsen efter anmodning kan fritage de kandidatlister, der ved sidste regionsrådsvalg opnåede repræsentation i regionsrådet, for kravet om stillerunderskrifter. Det forudsættes, at kandidatlisten senest 9 uger før valgdagen (den 19. september 2017) fortsat er repræsenteret i regionsrådet.
 
Regionsvalgbestyrelsen
 
Sammensætning
Valgbestyrelsen skal efter loven have 5 eller 7 medlemmer. Administrationen indstiller, at valgbestyrelsen i lighed med de to sidste valg får 7 medlemmer. Derved vil der være mulighed for, at de partier, som er repræsenteret i forretningsudvalget også kan være repræsenteret i valgbestyrelsen. Medlemmer og stedfortrædere vælges ved forholdstalsvalg.
 
Regionsrådsformanden er født formand for valgbestyrelsen og træffer efter loven afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl. Hendes plads i valgbestyrelsen regnes som en af de pladser, der tilkommer valggruppen ABCFO.
 
Hvis valgbestyrelsen får 7 medlemmer kan valggruppen ABCFO derfor udpege 4 medlemmer og 5 stedfortrædere og valggruppen VIØ 2 medlemmer og 2 stedfortrædere. Regionsrådet vælger næstformanden blandt de udpegede medlemmer.
 
Opgaver
Valgbestyrelsens opgaver er i henhold til loven
Forslag til foreløbig mødeplan for regionsvalgbestyrelsen.
På baggrund af lovgivningens tidsfrister foreslås reserveret nedenstående mødetidspunkter, idet der dog vil kunne blive behov for at afholde flere møder - eventuelt med kort varsel.
 
Tirsdag den 6. juni 2017 (i forlængelse af forretningsudvalgets møde)
På mødet drøftes bl.a. følgende punkter
 
1. Endelig fastlæggelse af mødeplan for regionsvalgbestyrelsen,
2. Tilrettelæggelse af modtagelse af kandidatlister og anmeldelser af valgforbund og listeforbund,
3. Udformning af stemmesedlen,
4. Den endelige opgørelse af regionsrådsvalget,
5. Den pligtmæssige annoncering af valget,
6. Pressefaciliteter mv. i forbindelse med valget.
 
Onsdag den 20. september 2017 kl. 17.00 (tidspunktet bedes reserveret)
Godkendelse af anmodninger om fritagelse for kravet om stillere. Det forventes at formanden kan tage stilling til anmodningerne, så mødet afholdes kun, hvis der er tvivlsspørgsmål, som valgbestyrelsen skal tage stilling til.
 
Onsdag den 4. oktober 2017 kl. 17.00
Godkendelse af kandidatlister og listebetegnelser og tildeling af bogstav.
 
Tirsdag den 10. oktober 2017 (i forlængelse af forretningsudvalgets møde - tidspunktet bedes reserveret)
Der er frist mandag den 9. oktober kl. 12 for afhjælpning af mangler ved en kandidatliste. Valgbestyrelsens formand tager efter loven stilling til endelig godkendelse af sådanne lister. Mødet i valgbestyrelsen afholdes derfor kun, hvis der er tvivlsspørgsmål vedr. listeforbund og valgforbund, som regionsvalgbestyrelsen bør tage stilling til, eller hvis der er andet som skal forelægges regionsvalgbestyrelsen.
 
Torsdag den 23. november 2017 kl. 19.00
Endelig opgørelse af valget. Der tages stilling til om valget umiddelbart kan opgøres, eller om der skal gennemføres en hel eller delvis fornyet fintælling.
 
Fornyet fintælling
Hvis det på mødet den 23. november besluttes, at der skal gennemføres en fornyet fintælling vil regionsvalgbestyrelsen straks efter fintællingens afslutning blive indkaldt til endnu et møde med henblik på den endelige opgørelse af valget. Dette møde forventes i givet fald afholdt lørdag den 25. november eller søndag den 26. november 2017. Dagene bedes reserveret.
 
Kommunerne har ansvaret for på valgaftenen den 21. november at optælle stemmerne til regionsrådsvalget og opgøre resultatet af valget til regionsrådet i kommunen. Dagen efter fintæller kommunerne stemmerne med særskilt opgørelse af kandidaternes personlige stemmer. Regionsvalgbestyrelsen kan vælge at opgøre valget på grundlag af kommunernes valgbøger eller på grundlag af en hel eller delvis fornyet fintælling. Beslutning om fornyet fintælling kan træffes både forud for valget og i forbindelse med den endelige opgørelse af valget. Efter de to sidste valg blev der foretaget en fornyet fintælling i regionens regi, men i begrænset omfang.
 
En fornyet fintælling af op til 1,3 millioner stemmesedler vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen. Som ved sidste valg foreslås det derfor, at regionen indgår aftale med kommunerne om, at de på regionens vegne kan gennemføre en eventuel fornyet fintælling. Administrationen har fået positiv tilbagemelding fra en række kommuner. Københavns Kommune, som har det største antal stemmesedler, kan dog ikke påtage sig opgaven. Det er derfor aftalt med Lokomotivværkstedet, hvor stemmerne til regionsrådsvalget i København fintælles, at stemmesedlerne kan blive liggende med henblik på en eventuel fornyet fintælling ved medarbejdere fra regionen. Kommunen har tilbudt at regionens tællere kan deltage i den information og instruktion som kommunens tællere får. Det anbefales derfor, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med de af regionens kommuner, der er villige til det, om at de på vegne af regionen gennemfører en eventuel fornyet fintælling, mod dækning af omkostningerne til det. Det forudsættes, at det af aftalen fremgår, at en eventuel fornyet fintælling skal ske under overværelse af tilforordnede vælgere.
 
Tilforordnede vælgere
Regionsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved en eventuel fornyet fintælling. Valget sker som forholdstalsvalg. Regionsrådet udpegede ved de to sidste valg 16 tilforordnede vælgere.
 
Stemmesedlen
Opgaven med trykning af stemmesedlen er sendt i udbud. Som ved de sidste valg er det dog aftalt med Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, at de selv trykker stemmesedler efter samme fil, som benyttes af regionens trykkeri.
 
Ved sidste valg var stemmesedlen meget stor på grund af et meget betydeligt antal kandidatlister. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er nødvendigt kan stemmesedlen udformes uden navne på kandidaterne, men sådan at der ud for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren kan skrive navnet på en kandidat. Det kræver dog, at valgbestyrelsen søger om økonomi- og indenrigsministeriets godkendelse af en sådan udformning.
 
Information om valget
Regionsrådet skal senest 13 uger før valget (den 22. august 2017) indrykke en annonce med information om regionsrådsvalget og om de krav, der er til antallet af stillere, frister for indlevering af kandidatlister mv.
Det foreslås, at regionsvalgbestyrelsen forestår denne lovpligtige annoncering, herunder hvorledes annoncen udformes, og i hvilke medier den indrykkes.
 
Der planlægges yderligere kommunikationsaktiviteter i forbindelse med valget, jf anden sag på dagsordenen om aktiviteter i samarbejde med kommunerne. Herudover forelægges der senere en særskilt sag for forretningsudvalg og regionsråd om yderligere aktiviteter til information af både vælgere og kandidater om regionsrådets opgaver.
 
Diæter
Efter loven ydes der diæter til valgbestyrelsens medlemmer og til de tilforordnede vælgere. Regionsrådet har dog mulighed for at beslutte, at der ikke skal ydes diæter, eller at de skal ydes med et andet beløb end normalt. Det foreslås, at der som ved sidste valg ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer med styrelseslovens normale diætbeløb på 415 kr. for deltagelse i møder af under 4 timers varighed, mens der til de tilforordnede vælgere ydes 2.075 kr. pr. dag.

KONSEKVENSER
Nedsættelse af valgbestyrelsen er lovpligtig og en tiltrædelse af indstillingen er derfor ikke forbundet med særlige konsekvenser.

RISIKOVURDERING
Valgbestyrelsens opgaver fremgår af loven og der er derfor ikke forbundet særskilte risici med nedsættelse af valgbestyrelsen. Afhængigt af valgresultatet kan der blive tale om fornyet fintælling i større eller mindre omfang og deraf følgende opgaver.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Udgifterne til trykning af stemmesedler og til opgørelse af valget kan afholdes af det afsatte budget. En tiltrædelse af indstillingen har derfor ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der planlægges en betydelig informationsindsats om valget og om regionens opgaver, men der er ikke planlagt særskilt kommunikation om nedsættelse af valgbestyrelsen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. februar og regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
17005531




10. Taletidsregler i regionsrådets forretningsorden

Taletidsregler i regionsrådets forretningsorden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådets formandskab har i forbindelse med ibrugtagningen af det nye afstemningsanlæg i regionsrådssalen sammen med administrationen drøftet mulighederne for at skabe mere livlige og fokuserede debatter på regionsrådets møder.
 
Administrationen har efterfølgende udarbejdet et forslag til taletidsregler for møder i regionsrådet, som foreslås tilføjet regionsrådets forretningsorden som bilag 1.
 
Det følger af regionsrådets forretningsorden, at vedtagelse af ændringer i forretningsordenen kræver to behandlinger i regionsrådet.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende forslag til ændring af Forretningsorden for Regionsrådet, således at forretningsordenen tilføjes et bilag med taletidsregler,
  2. at taletidsreglerne i givet fald evalueres inden årets udgang, og
  3. at sagen i givet fald forelægges regionsrådet til andenbehandling på regionsrådets førstkommende efterfølgende møde.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2017:
Sagen blev udsat.
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Godkendt.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Efter sammen med regionsrådets formandskab at have drøftet mulighederne for at skabe mere livlige og fokuserede debatter på regionsrådets møder har administrationen udarbejdet et forslag til taletidsregler for møder i regionsrådet.
 
Taletidsreglerne foreslås tilføjet Forretningsorden for Regionsrådet som bilag 1, og teksten i forretningsordenen § 4 foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
 
Forretningsordenens § 4, stk. 3, foreslås således tilføjet en henvisning til et bilag om taletidsregler for regionsrådet (tilføjelsen fremhævet med fed skrift i teksten fra forretningsordenen nedenfor):
 
Stk. 3. Enhver, der ønsker ordet, skal henvende sig til formanden, der giver ordet til medlemmerne i den orden, hvori de har begæret det, jf. dog bilag 1 om taletidsregler for regionsrådet. Hvis flere begærer ordet på en gang, bestemmer formanden den orden, hvori de får adgang til at tale. Når medlemmet har fået ordet, rejser medlemmet sig fra sin plads, og talerne må ikke afbrydes af andre end formanden.
 
Det foreslås, at taletidsreglerne i givet fald evalueres inden årets udgang.
 
Det følger af regionsrådets forretningsorden, at vedtagelse af ændringer i forretningsordenen kræver to behandlinger i regionsrådet. Efter en eventuel godkendelse af ovennævnte indstilling overgår sagen derfor til behandling på regionsrådets førstkommende efterfølgende møde.

KONSEKVENSER
Ved regionsrådets godkendelse overgår sagen til andenbehandling.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Idet sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 24. januar 2017 forelægges sagen forretningsudvalget den 28. februar 2017 og forelægges regionsrådet til førstebehandling den 7. marts 2017. Andenbehandling af sagen finder i givet fald sted på regionsrådets møde den 18. april 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
17001378


28.pdf

Bilag

Forretningsorden for Regionsrådet - bilag taletidsregler


11. Julie Herdal Molbech (F) - fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet

Julie Herdal Molbech (F) - fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Julie Herdal Molbech (F), som blev valgt ind som 4. stedfortræder på SFs stedfortræderliste ved regionsvalget i 2013, har anmodet om fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet under henvisning til privat arbejde.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  • at Julie Herdal Molbech (F) fritages for stedfortræderopgaver i regionsrådet.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Godkendt.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Julie Herdal Molbech, som blev valgt ind som fjerde stedfortræder på SFs stedfortræderliste ved regionsvalget i 2013, har anmodet om fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet under henvisning til privat arbejde.
 
Efter den kommunale og regionale valglovs § 103 skal et medlem fritages for valg i løbet af valgperioden, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
 
Afgørelsen af, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af regionsrådet.
 
En stedfortræder kan indgive anmodning om fritagelse for hvervet som stedfortræder, når den pågældende er blevet indkaldt til at give møde.
 
Julie Herdal Molbech blev forgæves indkaldt til regionsrådets møde den 31. januar 2017 og tilkendegav i denne forbindelse, at hun under henvisning til sit private arbejde ønsker sig permanent fritaget for hvervet som stedfortræder i regionsrådet.
 
Kravet om faktisk mødeindkaldelse er således opfyldt, og regionsrådet kan dermed tage stilling til Julie Herdal Molbechs anmodning om fritagelse - uden Julie Herdal Molbechs tilstedeværelse på mødet.
 
Ved en fritagelse af Julie Herdal Molbech rykker Jannie Hjerpe (F) op på Julie Herdal Molbechs plads som 4. stedfortræder på SFs stedfortræderliste.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke konsekvenser udover det i sagen anførte.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. februar 2017 og regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
13013090




12. Henvendelse til sundhedsministeren om kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland

Henvendelse til sundhedsministeren om kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland er et helt nyt hospital, der opføres ved Overdrevsvejen i Hillerød Syd (Favrholm). Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord. Projektets samlede investeringsramme er på 3,8 mia. kr. (2009 p/l), og der er modtaget endeligt tilsagn om finansiering fra kvalitetsfonden til projektet i juni 2013.
 
Regionsrådet godkendte et konsolideret dispositionsforslag for projektet juni 2016, hvilket indebar en arealreduktion fra 124.000 m2 til 112.500 m2, en reduktion på 92 senge samt en reduktion på 25 ambulatorierum. Det nye hospital bygges endvidere uden et produktionskøkken. Det indstilles med denne sag, at der rettes henvendelse til sundhedsministeren med henblik på, at søge om mulighed for at udvide den samlede investeringsramme på kvalitetsfondsprojektet. Dette under forudsætning af, Region Hovedstaden herefter foretager en prioritering og egenfinansiering af én eller flere af de nævnte reduktioner i det konsoliderede dispositionsforslag på Nyt Hospital Nordsjælland.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  • at godkende, at der rettes henvendelse til sundhedsministeren, som anført i vedlagte bilag 2, om mulighed for at udvide investeringsrammen for Nyt Hospital Nordsjælland, under den forudsætning at regionen herefter selv kan prioritere og finansiere udvidelsen af investeringsrammen

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 28. februar 2017:
Anbefalet.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstres medlemmer oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Der var eftersendt og omdelt supplerende notater.
 
Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
”Der skal alene rettes henvendelse til sundhedsministeren om muligheden for at udvide investeringsrammen til opførelse af et produktionskøkken.”
 
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: O (4).
Imod stemte: A (11), B (3), C (5), F (2), I (1), V (8) og Ø (5), i alt 35.
Undlod at stemme: 0.
I alt 39.
Ændringsforslaget var herefter forkastet.
 
Formanden satte herefter forretningsudvalgets indstilling under afstemning:
For stemte: A (11), B (3), C (5), F (2), I (1), V (8) og Ø (5), i alt 35.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: O (4).
I alt 39.
Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.
 
Vagn Majland (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Projekt Nyt Hospital Nordsjælland er nu i projektforslagsfasen, og projektforslaget forelægges til godkendelse i henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet maj 2017. I projektforslagsfasen detaljeres projektet yderligere i forhold til indretning, materialer og byggetekniske løsninger. Projektforslagsfasen er sidste fase inden myndighedsbehandlingen, licitationen og sidenhen udførelsen af byggeriet. Det konsoliderede dispositionsforslag fra 2016 indebar en arealreduktion fra 124.000 m2 til 112.500 m2, hvilket resulterede i en reduktion på 92 senge og en reduktion på 25 ambulatorierum. Den omfattende konsolidering skete på baggrund af, at henholdsvis kvadratmeterpris og anlægsreserve i det oprindelige dispositionsforslag blev vurderet for lav sammenlignet med tilsvarende projekter, såfremt markedsudviklingen inden for byggeri fortsætter med nuværende prisniveau eller et svagt stigende prisniveau. Projektet indeholder derfor nu i alt 570 senge og 105 ambulatorierum.
 
I 2013 godkendte regionsrådet, efter en gennemgående budgetanalyse af den samlede projektøkonomi, at Nyt Hospital Nordsjælland opføres uden et produktionskøkken. Hospitalet er derfor på nuværende tidspunkt projekteret med et modtagekøkken. Der er i projekteringen taget højde for en eventuel senere udvidelse af modtagekøkkenet til et produktionskøkken.
 
Såfremt Nyt Hospital Nordsjælland igen skal indeholde de 92 senge, 25 ambulatorierum samt et produktionskøkken, vil det forudsætte en udvidelse af investeringsrammen for projektet. De estimerede meromkostninger for udvidelse af investeringsrammen fremgår af bilag 1. Bilaget er fortroligt da der blandt andet fremgår estimerede honorar til omprojektering hos totalrådgiver og bygherrerådgiver.
 
Regionsrådet drøftede ultimo 2014 på ny mulighederne for at opføre hospitalet med et produktionskøkken. Der blev derfor rettet henvendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse februar 2015 om godkendelse af egenfinansiering af anlægsudgiften til et produktionskøkken på Nyt Hospital Nordsjælland. Ministeriet gav afslag. Såfremt muligheden for at etablere et produktionskøkken fra hospitalets ibrugtagning skal kunne realiseres, vil det derfor være nødvendigt at få et positivt tilsagn fra ministeren om udvidelse af investeringsrammen. I så fald vil sagen blive forelagt på ny med henblik på en politisk stillingtagen til prioritering og finansiering af mulighederne for udvidelse af projektet.
 
På den baggrund indstilles det, at regionsrådsformanden retter henvendelse til sundhedsministeren med anmodning om godkendelse af udvidelse af investeringsrammen med henblik på, at regionen med egenfinansiering kan reetablere én eller flere af de nævnte reduktioner i det konsoliderede dispositionsforslag på Nyt Hospital Nordsjælland. Udkast til henvendelse er vedlagt i bilag 2. Henvendelsen vil blive sendt til fungerende sundhedsminister Karen Ellemann, der varetager sundhedsministerens opgaver under Ellen Trane Nørbys barselsorlov.

KONSEKVENSER
Hvis indstillingen tiltrædes, fremsendes henvendelsen (bilag 2) til sundhedsministeren. Hvis regionsrådet modtager en positiv tilkendegivelse fra ministeren, vil administrationen herefter udarbejde et oplæg til mulig finansiering og prioritering af reetablering af de tre nævnte reduktioner.
 
Såfremt regionsrådet modtager afslag, fortsætter udarbejdelsen af projektforslaget for projektet med de nuværende 570 senge, 105 ambulatorierum og modtagekøkken. Projektforslaget forelægges til godkendelse i henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet maj 2017.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Hvis indstillingen tiltrædes af regionsrådet den 7. marts 2017, vil der blive udsendt en pressemeddelse herom.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. februar 2017 og regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
17004873


30.pdf
31.pdf
32.pdf

Bilag

Henvendelse til Sundhedsministeren vedrørende Nyt Hospital Nordsjælland
Notat om henvendelse om udvidelse af ramme til Nyt Hospital Nordsjælland
Notat 7.3.2017 - Vurdering af regional produktion af patientkost til Nyt Hospital Nordsjælland marts 2017 - ver 2


13. Forslag fra Socialistisk Folkeparti - Regionsklinik i Tingbjerg-området

Forslag fra Socialistisk Folkeparti - Regionsklinik i Tingbjerg-området

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Socialistisk Folkeparti har ved henvendelse d. 27. februar 2017 anmodet om at få en sag forelagt regionsrådet med henblik på at drøfte muligheden for at oprette regionsklinik i Tingbjerg-området.
 
Administrationen bemærker, at såfremt regionsrådet ønsker, at administrationen forbereder en ny sag på baggrund af drøftelsen på mødet, vil sagen skulle forelægges via udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde.

INDSTILLING
Forslag om:
  • at regionen hurtigst muligt igangsætter arbejdet med at oprette en regionsklinik i Tingbjerg. Forud for dette, bør gøres et sidste forsøg på at høre PLO, om en evt. kandidat til besættelse af en ydernr. Arbejdet bør koordineres med kommune og lokaludvalg, idet de tidligere har vist interesse for et sundhedshus.

POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Der var omdelt supplerende notat.
 
Formanden satte Socialistisk Folkepartis forslag under afstemning:
For stemte: A (11), F (2), I (1), O (3) og Ø (5), i alt 22.
Imod stemte: B (3), C (5) og V (8), i alt 16.
Undlod at stemme: 0.
I alt 38.
Socialistisk Folkepartis forslag var herefter godkendt.
 
Forslaget henvises herefter til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, med den bemærkning, at forslaget indgår i det videre arbejde i udvalget med at sikre lægedækningen i regionen.
 
Vagn Majland (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Lise Müller har på vegne af Socialistisk Folkeparti d. 27. februar 2017 anmodet regionsrådet om at drøfte etableringen af en regionsklinik i Tingbjerg. Af henvendelsen fremgår:
 
"D. 8. februar 2017 blev der indgået en ny lægedækningsaftale, hvor mulighederne for at oprette en regions-klinik uden forudgående udbud, blev muligt.
 
Der har længe manglet adgang til lægehjælp flere steder i regionen og Tingbjerg er et af dem. Vi vil derfor foreslå at regionen hurtigst muligt igangsætter arbejdet med at oprette en klinik i Tingbjerg. Forud for dette, bør gøres et sidste forsøg på at høre PLO, om en evt kandidat til besættelse af en ydernr. Arbejdet bør koordineres med kommune og lokaludvalg, idet de tidligere har vist interesse for et sundhedshus."
 
Administrationens bemærkninger
Udvalget vedrørende tværssektorielt samarbejde bliver løbende orienteret om status på lægedækningssituationen i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte den 8. marts 2016 opslag af to kapaciteter i Tingbjerg, Brønshøj-Husum. Desværre var der ingen kvalificerede ansøgere. I samarbejde med Københavns Kommune og PLO-H har administrationen genopslået
kapaciteterne med ansøgningsfrist den 31. marts 2017.
 
Såfremt regionsrådet ønsker, at administrationen forbereder en ny sag på baggrund af drøftelsen på mødet, vil sagen skulle forelægges via udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde.

KONSEKVENSER
Ingen konsekvenser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet d. 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
17006495


33.pdf
34.pdf

Bilag

Bilag 1 - Politisk aftale om lægedækning
Notat 6.3.2017 om spørgsmål fra Martin Geertsen


14. Forslag fra Venstre - Tilbud om at benytte private fødeklinikker i Region Hovedstaden

Forslag fra Venstre - Tilbud om at benytte private fødeklinikker i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Venstre har ved henvendelse d. 27. februar 2017 anmodet om, at regionsrådet drøfter forslag om private fødeklinikker.
 
Administrationen bemærker, at vedtager regionsrådet at fremme forslaget, skal det forinden endelig vedtagelse forelægges sundhedsudvalget, idet udvalget efter styrelsesvedtægten har den politikformulerende rolle på området.

INDSTILLING
Det foreslås:
  • at drøfte om Region Hovedstaden skal gå videre med at overveje at tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering, som Region Sjælland gør.

POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Der var omdelt supplerende ændringsforslag fra Socialdemokratiet.

I forlængelse af Venstres forslag satte formanden følgende supplerende ændringsforslag fra Socialdemokratiet under afstemning:
”at drøfte om Region Hovedstaden skal gå videre med at overveje at tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering, som Region Sjælland gør, og at drøfte om den eksisterende kapacitet og struktur på fødeområdet med fordel kan ændres, således at der er hospitalstilbud til fødende på alle akuthospitaler.”
 
For stemte: A (11), B (3), C (5), F (2), I (1), O (3) og V (8), i alt 33.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme:0.
I alt 38.
 
Forslaget fra Venstre med det supplerende ændringsforslag fra Socialdemokratiet var herefter godkendt.
 
Forslaget henvises til sundhedsudvalget til videre behandling.
 
Vagn Majland (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Anne Ehrenreich har på vegne af Venstre d. 27. februar 2017 anmodet regionsrådet om at drøfte tilbud om private fødeklinikker. Af henvendelsen fremgår Venstres forslag til sagsfremstilling som følger:
 
"BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE (Venstres oplæg)
Der har gennem et stykke tid været stort pres på Region Hovedstadens fødeafdelinger på regionens hospitaler. Regionsrådet har iværksat forskellige tiltag for at forbedre situationen. Samtidig kan det konstateres, at flere familier i Hovedstaden vælger at føde på en privat fødeklinik i Region Sjælland via fritvalgsordningen, da de finder dette tilbud mere attraktivt end Region Hovedstadens tilbud. Familierne får dette betalt af Region Hovedstaden.
Region Sjælland tilbyder i modsætning til Region Hovedstaden familierne tre valg, når de skal føde: 1) Fødsel på sygehus 2) Hjemmefødsel og 3) Fødsel på en privat fødeklinik i Region Sjælland. I Region Hovedstaden får familierne kun to tilbud: 1) Fødsel på sygehus eller 2) Hjemmefødsel.
Regionsrådsformanden har primo 2016 og den 9. maj 2016 modtaget henvendelser fra ejeren af den private fødeklinik i Region Sjælland om muligheden for at drøfte etablering af et tilsvarende privat fødetilbud i Region Hovedstaden. Regionsrådsformanden har afslået at mødes samt administrativt afslået forslaget om etablering af et tilsvarende privat fødetilbud i Region Hovedstaden, selv om de fødende i Region Hovedstaden via fritvalgsordningen har adgang til tilbuddet i Region Sjælland. Afslaget er givet med henvisning til, at regionens eksisterende fødetilbud tilgodeser hensynet til patientsikkerhed og tryghed, og at regionen hermed opnår en optimal ressourceudnyttelse.
Det er oplagt at drøfte om Region Hovedstaden også burde tilbyde tre valgmuligheder til fødende, som i Region Sjælland, dvs. udover 1) Hjemmefødsel og 2) Fødsel på hospital så også at give de fødende mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik som i Region Sjælland.
 
VENSTRES INDSTILLING
SAGSFREMSTILLING (Venstres oplæg)
Regionerne har pligt til at tilbyde borgerne mulighed for at føde på hospital og hjemme men ikke på en privat fødeklinik. Region Hovedstadens tilbud lever hermed op til lovgivningens krav. Der findes også private tilbud, som kan deles op i to typer. Rent private tilbud, dvs. uden nogen offentlig finansiering. Der findes et stor varieret marked: fødsel i helt privatfinansierede rammer, ledsagelse til fødsel i det offentlige, meditation, scanninger, wellness-ophold, kurser osv. Og så er der privat tilbud med regional finansiering. Region Sjælland har indgået aftale med en privat klinik, som bliver betalt af regionen pr. fødsel.
Ifølge oplysninger fra Region Sjælland så er honoraret for den private jordemoder- og fødeklinik forhandlet i forbindelse med indgåelse af kontrakten og er ikke blevet ændret siden. Honoraret til Hjemmefødselsordningen blev forhandlet ved regionens dannelse, da hjemmefødselsordning for Vestsjælland blev udvidet til hele Region Sjælland. Opdelingen i fuldt og halvt honorar er betinget af, om kvinden overflyttes til sygehusfødsel i graviditeten (dvs. inden fødsel). Gestationsalder er angivet nedenfor under hver takst.
Privat fødeklinik: Fuldt honorar 19.000 kr. (fra 36+0) Halvt honorar 9.500 kr. (25+0-35+6) Hjemmefødselsordning Sjælland, 2017: Fuldt honorar 17.079 kr. (fra 36+0) Halvt honorar 8.539 kr. (25+0-35+6)
Gennemsnitlig DRG-takst 2017 for spontan fødsel: 25.224 kr. (Førstegangsfødende 27.652 kr. og flergangsfødende 22.572 kr.
Priserne betyder, at fødsler på klinik er billigere for regionen end fødsel på hospital.
 
KONSEKVENSER (Venstres vurdering)
Etablering af et privat tilbud vil formentlig medføre et fald i efterspørgslen efter de offentlige tilbud. Det betyder, at de økonomiske midler til de offentlige fødeklinikker vil blive reduceret. Region Hovedstaden vil dog fortsat kunne opretholde et beredskab til de vanskelige fødsler, idet det private tilbud ikke skal have samme pris for de lettere fødsler, som det offentlige får, jfr. Region Sjællands model. I lyset af det store pres på fødeafdelingerne i Region Hovedstaden og de arbejdsmiljømæssige udfordringer kan et privat tilbud tage noget af presset af de offentlige tilbud og give dem mulighed for at konsolidere sig og finde en bedre rytme, end den som hersker pt. De private klinikker vil også kunne tjene som inspiration for de offentlige tilbud og vice versa.
 
RISIKOVURDERING (Venstres vurdering)
Det vurderes ikke, at en tiltrædelse af indstillingen indebærer yderligere risici end det i sagen henviste.
 
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER (Venstres vurdering)
 
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
 
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES (Venstres oplæg)
Sagen forelægges regionsrådet den 7. marts 2017. "
 
Administrationens bemærkninger
Det kan oplyses, at regionsrådet ikke tidligere har taget stilling til spørgsmålet om private fødeklinikker, men der henvises til vedlagte breve fra regionsrådsformanden til den private fødeklinik Storkereden (bilag 1 og 2).
Såfremt regionsrådet beslutter at administrationen skal belyse og vurdere sagen nærmere, vil sagen skulle forelægges via Sundhedsudvalget.

KONSEKVENSER
Såfremt regionsrådet ønsker, at administrationen nærmere belyser og vurderer forslaget fra Venstre, vil regionsrådet få forelagt en ny sag efter forudgående behandling i sundhedsudvalget.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
17006484


35.pdf
36.pdf
37.pdf

Bilag

Bilag 1 - Svar til Storkereden om betaling i privat ordning
Bilag 2 -Storkereden svarbrev
Ændringsforslag fra Socialdemokratiet til sag 14 - Forslag fra Venstre vedr. tilbud om at benytte private fødeklinikker i Region Hovedstaden


15. Medlemsforslag Lene Kaspersen (C) - Akuttelefonen 1813

Medlemsforslag Lene Kaspersen (C) - Akuttelefonen 1813

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lene Kaspersen (Konservative Folkeparti) har ved henvendelse d. 24. februar 2017 anmodet om, at regionsrådet får en sag forelagt vedrørende Akuttelefonen 1813.

INDSTILLING
Det foreslås:
  • at regionsrådet får en redegørelse for,
  • hvilke uddannelser medarbejderne på 1813 har,
  • hvem der legalt kan stille diagnoser udover læger,
  • hvor langt Regionsrådsformanden er i forhandlingerne med praktiserende læger i forhold til 1813, og hvem der deltager i forhandlingerne.

POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Spørgsmålet blev besvaret.
 
Vagn Majland (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Lene Kaspersen (C) har d. 24. februar 2017 anmodet om at få en sag på regionsrådet vedrørende Akuttelefonen 1813. Af anmodningen fremgår:
 
"At vi får en redegørelse for, hvilke uddannelser medarbejderne på 1813 har.
Hvem der legalt kan stille diagnoser udover læger?
Hvor langt Regionsrådsformanden er i forhandlingerne med praktiserende læger i forhold til 1813, og hvem der deltager i forhandlingerne.
 
Jeg ønsker sagen på førstkommende regionsråd – og i førstkommende sundhedsudvalg"
 

KONSEKVENSER
Ingen konsekvenser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet d. 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
17006497.


38.pdf

Bilag

Notat 3.3.2017 til regionsrådsmøde om 1813


16. Medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti vedrørende fleksibel arbejdstid til regionens ansatte

Medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti vedrørende fleksibel arbejdstid til regionens ansatte

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Socialistisk Folkeparti (SF) har ved henvendelse den 4. februar 2017 anmodet om at få en sag forelagt regionsrådet vedrørende fleksibel arbejdstid til regionens ansatte.
 
Der lægges med sagen op til, at regionsrådet tager stilling til, om det ønskes, at administrationen nærmere belyser og vurderer forslaget med henblik på at kunne forelægge en sag til regionsrådet via forretningsudvalget.

INDSTILLING
Det foreslås,
  • at regionsrådet igangsætter et forsøg med fleksibel arbejdstid på udvalgte arbejdspladser. Målet er at indsamle viden om den udvidede fleksibilitet så ordninger med fleksibel arbejdstid efterfølgende kan udrulles til samtlige medarbejdere i Region Hovedstaden. Pilotforsøget skal iværksættes i samarbejde med de relevante MED-udvalg og fagforeningsgrupper.

POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:
 
Der var eftersendt ændringsforslag fra Enhedslisten (bilag 1) og der var omdelt ændringsforlag fra Socialdemokratiet.

Formanden satte følgende ændringsforslag fra Socialdemokratiet under afstemning:
”Regionens arbejdspladser bruger allerede i vid udstrækning overenskomsternes mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Mulighederne i fleksibel arbejdstid rummer imidlertid mange aspekter ud over medarbejdernes egne ønsker. Det foreslås derfor, at Administrationen forbereder en temadrøftelse til Forretningsudvalget hvor muligheder og barrierer nuanceres, herunder rekrutteringselementer, trivsel, patientens situation styrer forløbet samt overenskomsternes rammer med henblik på at sikre fleksibel arbejdstid og -kraft.”
 
For stemte: A (11), B (3), C (5), F (2), I (1) og V (7), i alt 29.
Imod stemte: O (3) og Ø (5), i alt 7.
Undlod at stemme:0.
I alt 36.
Ændringsforslag fra Socialdemokratiet var herefter godkendt.
 
Forslaget fra Socialistisk Folkeparti og ændringsforslaget fra Enhedslisten var hermed bortfaldet.
 
Forslaget henvises til behandling i forretningsudvalget.
 
Vagn Majland (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Finn Rudaizky (O), Per Roswall (V), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

SAGSFREMSTILLING
Socialistisk Folkeparti (SF) har ved henvendelse den 4. februar 2017 anmodet om at få en sag forelagt regionsrådet vedrørende fleksibel arbejdstid til regionens ansatte:
 
"Nogle mennesker har brug for mere tid i hverdagen, imens andre har mere brug for lidt ekstra i lønningsposen. Fælles for dem er, at det langt fra sikkert, at en arbejdsuge på lige netop 37 timer er det, der passer bedst til den aktuelle livssituation. Derfor ønsker vi i SF at give regionens medarbejderne bedre muligheder for at forhandle deres arbejdstid, så den passer til deres ønsker og behov.
 
SF foreslår, at Region Hovedstaden - efter københavnsk forbillede - igangsætter et pilotforsøg, hvor en gruppe medarbejdere får mulighed for at forhandle deres arbejdstid op eller ned efter eget ønske og dermed opnå en bedre balance mellem deres arbejdsliv og privatliv. For SF er fleksibel arbejdstid et af redskaberne til at sikre glade og engagerede medarbejdere, der er mindre syge, nedslidte og stressede.
 
Erfaringer fra en lignende forsøgsordning i Københavns Kommune viser, at op imod en fjerdedel af de ansatte gerne vil justere deres arbejdstid, så de enten arbejder lidt mere eller lidt mindre. Forsøget viser også, at der blandt medarbejderne generelt er stor opbakning til en større fleksibilitet i ansættelsesforholdet.
 
Som regionens største arbejdsplads er det vores vigtige ansvar, at tusindvis af gode og dygtige medarbejdere har et godt arbejdsliv med mulighed for at finde den helt rigtige balance mellem arbejde og fritid. Nogle har i perioder behov for mere tid i hverdagen, imens andre gerne vil arbejde og tjene lidt mere. Hvis vi skal imødekomme de behov, har vi brug for mere fleksibilitet i indretningen af medarbejdernes arbejdstid, både ved ansættelsestidspunktet og løbende, i takt med at medarbejdernes behov for en anden balance mellem arbejde og fritid ændrer sig.
 
Forandringer i regionens ansættelsesforhold kan være en stor omstilling med administrative udfordringer. Derfor er der brug for en forsøgsordning, der blandt andet kan afklare, hvor stort et ønske der er blandt regionens medarbejdere om at justere på deres arbejdstid, og hvordan sådan et ønske kommer til udtryk. De værdifulde erfaringer fra pilotforsøget skal bruges med henblik på at skabe mere fleksibilitet for alle medarbejdere i regionen på sigt. Fleksibel arbejdstid er ligeledes et aktuelt emne ved de kommende overenskomstforhandlinger."

KONSEKVENSER
Såfremt regionsrådet ønsker, at administrationen nærmere belyser og vurderer forslaget fra Socialistisk Folkeparti, vil regionsrådet få forelagt en ny sag efter forudgående behandling i forretningsudvalget.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke nogle risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 7. marts 2017.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
17006494.


39.pdf
40.pdf

Bilag

Ændringsforslag fra Enhedslisten vedr. fleksibel arbejdstid
Ændringsforslag fra Socialdemokratiet til sag 16 - vedr. fleksibel arbejdstid


17. Medlemskab af forretningsudvalget

Medlemskab af forretningsudvalget
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:

Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.

Regionsrådet tog til efterretning, at valggruppen IVØ har meddelt, at regionsrådsmedlem Susanne Langer (Ø) og regionsrådsmedlem Marianne Frederik (Ø) ønsker at foretage en intern rokade i valggruppen.

Susanne Langer ønsker således med virkning fra den 1. april 2017 at udtræde af forretningsudvalget. Valggruppen IVØ ønsker samtidig, at Marianne Frederik indtræder som medlem af forretningsudvalget i stedet for Susanne Langer.

Regionsrådet godkendte, at Susanne Langer udtræder af forretningsudvalget til fordel for Marianne Frederik.
 
Den interne rokade har virkning fra den 1. april 2017 og for den resterende del af regionsrådets indeværende funktionsperiode.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

Journalnummer
13013090




18. Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden,

Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden,
Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017:

Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.

Regionsrådet tog til efterretning, at Majbritt Brander (A) har meddelt, at hun pr. 31. marts 2017 udtræder som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité F, pga. flytning fra Region Hovedstaden.

Regionsrådet godkendte, at Majbritt Brander (A) udtræder som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité F.

Valggruppen ABCFO kan derfor pege på et nyt medlem til komiteen pr. 1. april 2017.

Regionsrådets formand blev bemyndiget til at modtage navnet på et nyt medlem fra valggruppen ABCFO.
 
Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

Journalnummer
13013105




19. Orientering om spørgetid

Orientering om spørgetid
Der var fremsendt to skriftlige spørgsmål til spørgetiden.
 
Spørgsmål og forslag til svar var omdelt:

• Emil Bier (bilag 1).
• Nini Vind Schultz (bilag 2).

Journalnummer
17003630


41.pdf
42.pdf

Bilag

Spørgetid 07.03.2017 - Emil Bier - Bilag A - H
Spørgetid 07.03.2017 - Nini Vind Schultz - Bilag I - K