På baggrund af regionsrådets beslutning den 19. maj 2015, er der udarbejdet en Råstofplan 2016. Forslag til Råstofplan 2016 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1130). Der er desuden vedlagt en udskrift af planen (bilag 1) og de udpegede graveområder (bilag 2).

 

Som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal det vurderes, om Råstofplan 2016 kan have en sådan påvirkning af miljøet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planen. Administrationen har fundet, at råstofplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering. Råstofplanen er derfor suppleret af en miljøvurdering både af planen som helhed og af nye områder, der foreslås udlagt med planen, samt områder der foreslås udtaget af den eksisterende plan. Miljøvurdering af Råstofplan 2016 er ligeledes digital og kan også tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside (http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1442). Der er desuden vedlagt en udskrift af miljøvurderingen (bilag 3).

 

Regionsrådet gennemførte høringen af Redegørelse for Råstofplan 2012 og Indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2016 (18. december 2014 til 19. februar 2015) og i den forbindelse modtog administrationen en række forslag til nye graveområder ligesom administrationen efterfølgende vurderede, at flere graveområder burde udtages af den eksisterende plan. Ændringer i arealudlæg i råstofplanen forudsætter, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer, at der gennemføres en miljøscreening af de arealer der foreslås ændret. Administrationen udsendte 13 miljøscreeninger i høring hos berørte parter (august 2016) der omfattede:

På baggrund af miljøscreeningerne og vurdering af de indkomne høringssvar foreslår administrationen som element i Råstofplan 2016 at:

 

Det er et krav i råstofloven, at der i råstofplanen udpeges arealer der rummer tilstrækkelige forekomster af sand, grus og sten til at dække regionens behov for råstoffer i planperioden. Råstofplanen opfylder statens krav. Der er i planen udpeget graveområder for sand, grus og sten der udgør et areal, der er ca. 8 % mindre end den eksisterende plan, men rummer ca. 1,5 % flere råstoffer. Grundet råstofressourcernes geografiske fordeling og svingende efterspørgsel på forskellige kvaliteter, må det imidlertid fortsat forventes, at der sker en nødvendig import af råstoffer fra Region Sjælland og fra indvinding til havs. Med Råstofplan 2016 bliver Region Hovedstaden således ikke reelt selvforsynende med sand og grus.

 

Hovedelementerne i planen er:

Regionen overtog den 1. juli 2014 den samlede myndighedskompetence for råstofindvinding på land. Som følge heraf er omfanget af retningslinjerne justeret i forhold til retningslinjerne i Råstofplan 2012, så de kan danne grundlag for regionens administration af planen.

 

Regionsrådet har tidligere besluttet, at der skal være særlig fokus på fire miljøområder: Naturhensyn, grundvand, transport og CO₂ samt affald og genanvendelse. Disse fokusområder er videreført i opdateret form i miljøvurderingen og planen. En nærmere redegørelse for indholdet i planen og miljøvurdering fremgår af bilag 6.

 

Råstofplanen og miljøvurderingen er udarbejdet samtidigt, for at gøre det muligt at evaluere planens konsekvenser for miljøet og eventuelt justere planen i en fortløbende proces. Resultatet er blevet en råstofplan for indvinding og forsyning, der overholder råstoflovens krav og skriftlige udmeldinger fra staten, samtidig med at planens påvirkning af miljøet er reduceret og optimeret mest muligt. Der er i planen jf Budgetaftale 2017, taget højde for at regionen har adgang til tilstrækkelige råstofressourcer, og taget hensyn til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, bevaring af landskabelige værdier, en hensigtsmæssig byudvikling mv, herunder også nabohensyn og hensyn til bevaringsværdige bygninger.

 

I forbindelse med partshøring af miljøscreeningerne (august 2016) blev der modtaget godt 200 høringssvar. Bemærkningerne og administrationens vurdering og forslag er samlet i en hvidbog (bilag 7). Bemærkningerne er indarbejdet i råstofplanen, bl.a. ved at de fleste forslag til graveområder er ændret, og ved at der etableres forudsætninger for indvinding og for efterbehandling af områderne efter endt råstofindvinding. Samtlige høringssvar vedlægges i fuld længde som bilag 8.

 

Der har ligeledes været dialog med de berørte kommuner og staten (Naturstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Vejdirektoratet) forud for høringen, og de berørte kommuner har afgivet høringssvar.

 

Såfremt regionsrådet beslutter at godkende forslag til råstofplanen, skal planen og den tilhørende miljøvurdering, ifølge råstofloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer, i offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter forelægges planen - med eventuelle justeringer - regionsrådet til endelig godkendelse.

 

Den offentlige høring af planen kan, ifølge råstofloven, ske udelukkende digitalt. For dog at sikre, at så mange borgere som muligt er opmærksomme på at planen er i høring og har adgang til information om planen, planlægger administrationen en række tiltag i høringsperioden:

Formålet med Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter er at øge eksporten til Kina og at tiltrække kinesiske virksomheder, turister og talenter til Greater Copenhagen. Jiangsu-aktiviteterne bidrager således til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og til Greater Copenhagen-visionen om en internationalt attraktiv erhvervsmetropol. Fokus er på sundhed/healthtech og på miljø/ren jord. Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) og CLEAN er projektdrivende operatører med Region Hovedstaden som rammesættende. De to operatører faciliterer en etableret, bredere partnerkreds af blandt andet virksomheder.

 

Regionsrådsformanden, regionsrådets 2. næstformand, formanden for erhvervs- og vækstudvalget og formanden for miljø- og trafikudvalget repræsenterede regionsrådet på turen. Rejsen havde to erhvervsrettede, faglige spor: Ren Jord og Sundhed/healthtech, og delegationen bestod af 33 repræsentanter fra bla. erhvervsliv og erhvervsfremmeorganisationer (deltagerliste vedlagt i bilag 1).

 

Programmet for de 4½ arbejdsdage var bygget op om aktiviteter i Shanghai, i provinshovedstaden Nanjing og i Nantong og Suzhou, der begge er millionbyer nær Shanghai, hvor erhvervspotentialet på begge spor vurderes at være stort. Programmet havde følgende hovedaktiviteter:

Dele af programmet var fælles for hele delegationen, men de fleste aktiviteter kørte i de to fagspor (program er vedlagt som bilag 1).

 

Denne bredere aktør-base styrker erhvervsvinklen yderligere, sikrer mere omfattende, fortløbende kontakt mellem provins- og regionsaktører, og øger mulighederne for - internt i hovedstadsområdet - at flere aktører går sammen om mere slagkraftige initiativer rettet mod Jiangsu-partnere.

 

Delegationens deltagere mødtes til et forberedende møde før afrejse og igen til et evalueringsmøde efter hjemkomsten. 14 personer udfyldte et anonymt spørgeskema om, hvorvidt rejsen havde levet op til deltagernes forventninger og de fastsatte mål for turen, herunder: at etablere kontakter, at øge viden om markedsforhold og samarbejdsmuligheder og at markedsføre Greater Copenhagen. Tilbagemeldingerne var meget positive med et gennemsnit på 3 på en skala fra 0-4 ('2' svarer til en middel-vurdering). Det lykkedes at få stor presseomtale i Kina med indslag om delegationsbesøget transmitteret i en regional og en lokal TV-kanal, ligesom det to-sprogede, regionale livsstilsmagasin, Map Magazin, bragte et helsides interview med formanden (se bilag 2 for en uddybet gennemgang af deltagerevalueringen).

 

Budgettet for turen var på 380.000 kr. De endelige udgifter udgør 340.000 kr. Flybilletterne var usædvanligt billige, mens udgifterne til transport i Kina blev større end forudset på grund af besøg i flere byer end ventet.
 

 

Rejsen var en milepæl i Region Hovedstadens fortsatte Kina-indsats på de to hovedspor frem mod evalueringen ultimo 2017.

 

På jordsporet er hovedaktiviteter i 2017:

På Sundhed/healthtech-sporet er hovedaktiviteter i 2017:

En mere detaljeret afrapportering og gennemgang af 2017-aktiviteter på de to spor findes i bilag 3 og bilag 4.

 

Udover fagsporene foreslår administrationen endvidere, at indsatsen fokuserer på:

Dommerkomitéen for projektkonkurrencen er nået frem til en enig anbefaling, der udpeger tre vindere af 1. fase af projektkonkurrencen for Nyt Hospital for Børn, Unge og Fødende på Rigshospitalet. De seks konkurrenceforslag er af dommerkomitéen blevet vurderet ud fra forslagenes evne til at imødekomme konkurrenceprogrammets krav og ønsker ud fra nedenstående tre bedømmelseskriterier (i kortfattet og ikke-prioriteret rækkefølge):

 

 

Forslagets samlede evne til at sikre, at det nye hospital for børn, unge og fødende nu og fremtidigt kan være et nyskabende og velfungerende, effektivt og attraktivt hospital i verdensklasse. Der vil således blive lagt vægt på forslagets samlede evne til at realisere konkurrenceprogrammets arkitektoniske intentioner og visioner, herunder at:

Forslagets relevante og tidssvarende tekniske løsninger, herunder om de giver mulighed for at ind/tilpasse og udvikle teknik og teknologi i forhold til ændrede funktioner og fremtidens teknik. Der vil således blive lagt vægt på, at forslagets tekniske løsninger understøtter behovet for stor fleksibilitet på de enkelte afsnit og afsnittene imellem.

 

Herudover indgår også de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt projektes fokus på bæredygtighed.

 

Forslagets samlede evne til at overholde projektets økonomiske ramme. Dette vil i fase 1 bl.a. blive vurderet på baggrund af forslagets samlede arealforbrug og vurdering af særligt omkostningsdrivende forhold i forslaget.

 

Dommerkomitéens samlede vurdering af konkurrenceforslagene er nærmere beskrevet i dommerbetænkningen, der offentliggøres den 10. marts 2017 (se bilag 2).

 

De tre vindere går videre til 2. fase af projektkonkurrencen, udbud med forhandling, som forventes afsluttet i medio 2017.

Nedenfor er vist udviklingen i Region Hovedstadens langfristet gæld i det vedtagne budget 2017 og nu forventet 2017 vedrørende den "almindelige" langfristet gæld:

 

*Faktisk gæld i regnskab 2016 excl. leasing gæld

 

Det anbefales, at låneoptagelsen opdeles i to lån: refinansieringslån med 123,2 mio. kr. og lån til energibesparende foranstaltninger på 82,8 mio. kr.

 

Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det vil sige, at låneoptagelsen sker ud fra licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit og Danske Bank. Det anbefales, at låneoptagelse til refinansiering af eksisterende afdrag med 123,2 mio. kr. sker som et variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år.

 

Rentesatsen udgør niveaumæssig mellem 0,0 pct. - 0,25 pct. p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo april 2017.

 

Låneoptagelse til energibesparende foranstaltninger på i alt 82,8 mio. kr. sker ligeledes som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Lånet forventes hjemtaget ultimo 2017, når investeringerne er gennemført.

 

Rente- og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser fremgår af bilag 2.

 

Regionen har p.t. 74 pct. af gælden placeret til fastrente og 26 pct. til variabel rente. Udfra det nuværende lavrentemiljø vil regionen fortsat have en passende fordeling mellem fast og variabel rente finansiering. I regionens finansielle retningslinjer er der fastsat at låneporteføljen skal bestå af både fastforrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra retningslinjerne skal der som minimum være 25 pct. og maksimum 75 pct. til såvel fast som variabel rente.

 

 

Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering på 60 pct. og en egenfinansiering på 40 pct. Af egenfinansieringen kan 12,5 pct. lånefinansieres. Låneoptagelsen er fastlagt ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets reviderede finansieringsprofil af den 8. december og 23. december 2016. Det anbefales, at lånoptagelse til kvalitetsfondsprojekterne optages som tre variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 5 år. Når byggerierne er færdige fastlægges den endelige låne- og afdragsprofil.

 

* Fastlagt i finansieringsprofil december 2016 jf. bilag 3.

 

Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes optaget i 2. halvår 2017.

 

I forhandlingsoplæg fra RLTN (bilag 3) opstilles en række mål og spørgsmål, der retter opmærksomhed mod de udfordringer, der søges løst i forhandlingerne. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, som adresserer de spørgsmål RLTN stiller i forhandlingsoplægget.

 

Oplægget er opdelt i 7 overordnede krav, som administrationen vurderer er væsentlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger.

 

Region Hovedstadens overordnede vision for fysioterapiområdet er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i forhold til borgerne og det øvrige sundhedsvæsen. Det skal endvidere sikres, at der er lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren. Endelig skal der ske en udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis.

 

Region Hovedstadens krav til den kommende overenskomst har blandt andet til sigte at fremme de følgende overordnede formål:

I forhandlingsoplæg fra RLTN opstilles en række mål og spørgsmål, der retter opmærksomhed mod de udfordringer, der søges løst i forhandlingerne. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, som adresserer de spørgsmål RLTN stiller i forhandlingsoplægget.

 

Oplægget er opdelt i 10 overordnede krav, som administrationen vurderer er væsentlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger.

 

Region Hovedstaden ønsker et bæredygtigt sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Det er derfor afgørende, at alle sektorer bidrager til den samlede opgaveløsning, herunder også speciallægeområdet.

 

Det er Region Hovedstadens vurdering, at der i den kommende overenskomst skal igangsættes en udvikling, hvor speciallægerne forpligtes til at blive en mere integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen.

 

Region Hovedstaden er særligt optaget af, at speciallægerne skal underlægges samme produktivitetskrav som det øvrige sundhedsvæsen, og at regionen i højere grad kan tilpasse speciallægekapaciteten i forhold til det faktiske behandlingsbehov.

 

I speciallægepraksis blev der fra 2011 indført et økonomiprotokollat med en økonomisk ramme for speciallægernes omsætning. Økonomiprotokollatperioden dækker perioden fra oktober til september. Speciallægerne har i 2015 overskredet den økonomiske ramme med 38,5 mio. kr. på landsplan, hvilket har medført en modregning i speciallægernes honorar i 2016.

 

I Region Hovedstaden har der i protokollatperioden fra oktober 2012 til september 2016 været en udgiftsstigning i faste priser på 5,4 procent. I samme periode er antallet af patienter steget med 4,6 procent. Det betyder, at udgiften til patienterne, der behandles i speciallægepraksis, er steget i faste priser med i alt 72 mio. kr. i perioden fra oktober 2012 til september 2016. Dette står i modsætning til de forhold, der gør sig gældende på hospitalerne, som hvert år bliver pålagt en effektivisering på to procent.

 

Region Hovedstadens krav til den kommende overenskomst har blandt andet til sigte at fremme de følgende overordnede formål:

Implementeringen af Sundhedsplatformen følger tidsplanen, så de næste hospitaler kan tage systemet i brug den 18. marts 2017. Det vil denne gang være Amager og Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital, som implementerer samtidigt. Den 20. maj 2017 forventes de sidste hospitaler i Region Hovedstaden at tage Sundhedsplatformen i brug.

 

På baggrund af den gode fremdrift og forberedelser på disse hospitaler, samt en tilfredsstillende drift på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital bliver tidsplanen fastholdt. Der arbejdes samtidigt intensivt på at forbedre de udfordringer, som opleves af brugerne – fx vedrørende kodning/afregning samt på visse dele af Fælles Medicinkort (FMK).

 

Driften af Sundhedsplatformen vurderes af programledelsen at være tilfredsstillende. Vurderingen er sket med baggrund i antallet af brugernes indmeldinger og utilsigtede hændelser, herunder hvor kritiske hændelserne og indrapporteringerne er, samt hospitalsdirektionernes ledelsesmæssige vurderinger af driften.

 

Der rapporteres stadig om uhensigtsmæssigheder og optimeringsønsker, som programmet løbende håndterer. Derudover har programmet i samarbejde med Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet et forslag til at prioritere de større optimeringsopgaver, som programmet kan håndtere i løbet af 2017.

 

Der er i øjeblikket cirka 3.000 aktive brugerhenvendelser om oplevede fejl eller justeringsbehov, som kan håndteres af programmet bag Sundhedsplatformen. Heraf vedrører 1.237 anvendelsesproblemer, som afhjælpes med vejledning. Ud af alle de aktive henvendelser er ingen i kategorien ’kritisk’, og kun 0,5 % i kategorien ’høj’. Cirka 96 % ligger i kategorien ’normal’, som det har været tilfældet under langt størstedelen af implementeringstiden. Der er stadig flest henvendelser på de områder, der påvirker flest brugere - fx arbejdsgangene i ambulatoriet, den generiske dokumentation og medicinering.

 

Der indrapporteres efter vanlig procedure utilsigtede hændelser på Sundhedsplatformen, hvilket håndteres i et samarbejde mellem hospitalerne, regionens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og programmet. Der har siden sidste rapportering været tre alvorlige sager, hvor programmet har været involveret i hurtig fejlrettelse. Regionsrådet er bl.a. blevet orienteret herom den 30. november 2016 og den 3. februar 2017. Det drejede sig om en fejl vedrørende manglende slutdato på medicin i patientens besøgssammendrag, om 135 henvisninger, der ikke nåede frem til rette hospitalslæge, samt om det nedbrud, som hospitalerne oplevede den 10. januar 2017, hvilket gennemgås nedenfor. I det første tilfælde har det været nødvendigt at kontakte patienter for at sikre, at ingen havde lidt skade pga. fejlen. Der er indtil videre ikke konstateret patientskade i nogen tilfælde, og der følges stadig op på sagerne.

 

Programmet bag Sundhedsplatformen arbejder kontinuerligt med fejlrettelser, justeringer og større optimeringsopgaver, der kræver en udvidet indsats. To af de vigtigste optimeringsopgaver er kodning/afregning og medicinering, som uddybes nedenfor. Derudover uddybes kort baggrunden for det nedbrud på Sundhedsplatformen, som brugerne oplevede den 10. januar 2017.

 

Der er fortsat udfordringer med brugen af kodefunktionaliten (dvs. måden hvorpå der registreres fx diagnoser, pakkeforløb og lignende) i Sundhedsplatformen, og deraf følgende forsinket indberetning til Landspatientregistret (LPR) og tilsvarende forsinket afregning. Programmet håndterer problemet med flere forskellige indsatser – herunder både understøttelse af brugerne (fx yderligere uddannelse) og optimering af selve Sundhedsplatformen. Optimeringer vil kræve ny udvikling af leverandøren Epic, hvilket kan medføre en ekstra omkostning for regionerne, hvis det besluttes at iversætte dem. Data for den indsats, der allerede er igangsat for at afhjælpe udfordringerne og sikre afregning viser positiv effekt i form af markant færre forsinkede indberetninger på Herlev og Gentofte Hospital og kun en svagt stigende mængde forsinkede indberetninger på Rigshospitalet, som generelt har formået at holde antallet af fejlbehæftede indberetninger lavere end det var tilfældet for den første implementering.

 

Der har ligeledes været udfordringer på medicinområdet, hvorfor der har været fokus på dette siden Go-live på Rigshospitalet. Der er nu etableret en tværregional gruppe med fokus på anvendelse af Sundhedsplatformen til håndtering af medicin. Denne gruppe fortsætter i samarbejde med programmets medarbejdere arbejdet med at optimere FMK’s svartid i Sundhedsplatformen, som i visse arbejdsgange er langsommere end ønsket. Siden Go-live på Rigshospitalet er der i øvrigt optimeret betragteligt på medicinområdet i form af langt flere standardbestillinger af medicinblandinger end oprindeligt planlagt.

 

Den 10. januar 2017 oplevede mange brugere, at de ikke kunne logge på Sundhedsplatformen, men blev afvist. Fejlen opstod omkring kl. 8.00 og blev rettet omkring kl. 10.30, hvorefter alle brugere igen kunne logge på. I mellemtiden benyttede klinikerne de fastlagte nedetidsprocedurer, som giver begrænset adgang til patientdata. Fejlen skyldtes, at man for første gang skulle overføre afregningsdata fra både Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet. Overførslen fyldte imidlertid mere end forventet og medførte at alle regionernes adgangslicenser blev opbrugt, hvorfor brugerne ikke kunne logge på. Den tekniske forklaring bag dette er, at serveren, i forbindelse med overførsel af data, så at sige løber alle brugeradgange igennem og trækker på den ledige kapacitet/adgange der ikke er i brug. Kerneårsagen bag den manglende tilgængelighed blev hurtigt identificeret og rettet. Hændelsen afslørede derudover nogle uhensigtsmæssigheder i nogle af nedetidsprocedurerne, som justeres og forbedres i løbet af februar.

 

Leverandøren af Sundhedsplatformen, Epic udvikler en ny funktionalitet for dataoverførslen, så der fremover kan foretages overførsler af afregningsdata uden at det giver adgangsproblemer for brugerne.

Generelt set er Sundhedsplatformens servere og dermed oppetid meget stabil.

 

Herlev og Gentofte Hospital har i samarbejde med programmet bag Sundhedsplatformen iværksat en plan for korrekt indberetning af aktivitet inden fristen for færdigregistrering af 2016. Fremdrift følges systematisk i afdelingerne med daglige opgørelser. Der forventes samlet set en mindreaktivitet på Herlev og Gentofte Hospital svarende til 330 mio. kr. under forudsætning af, at der registreres.

 

De kliniske meldinger fra Herlev og Gentofte Hospital er, at antallet af indlæggelser, operationer og anden større ambulant aktivitet, såsom strålebehandlinger, dialyser, hjertemedicinske ydelser, nu er på niveau med før overgangen til Sundhedsplatformen og disse meldinger kan understøttes af tilgængelig data. Derimod er meldingen fra en række afdelinger om ambulante besøg, at man ikke har opnået det sædvanlige niveau, fordi det er nødvendigt at afsætte længere tid til færdiggørelse af registrering, end hvad der hidtil har været nødvendigt.

 

Det er for Rigshospitalet endnu for tidligt at sige noget med sikkerhed omkring aktiviteten, idet mange registreringer endnu ikke er færdiggjort. En foreløbig opgørelse (med de ovennævnte usikkerheder) viser en nedsat aktivitet i november måned på 11 % for indlagte patienter og 24 % for ambulante patienter, hvilket er en mindre nedgang end forventet i hypercare. Der synes også at være en nedgang i december måned 2016 om end mindre end i november 2016. Rigshospitalet vurderer pt., at der er tegn på nedgang i produktionen i størrelsesorden 150 mio. kr. i produktionsværdi.

 

Erfaringer fra det daglige arbejde i afsnittene er præget af, at medarbejderne fortsat oplever at være i en implementeringsfase, hvor nye arbejdsgange skal læres, og hvor systemet skal læres at kende. Det er således for tidligt at sige noget generelt omkring erfaringerne med den daglige afvikling af opgaver, andet end at tingene generelt tager længere tid. Der fremhæves fx at dokumentationen tager længere tid, og at kodningen af kræftpakkepatienter er blevet væsentlig mere tidskrævende end før.

 

Forberedelserne til bølge 3, 4 og 5 går godt, og parathedsvurderingerne viser både den ønskede fremdrift, og overblik fra projekterne og hospitalernes side. I modsætning til tidligere oplever programmet ikke på nuværende tidspunkt væsentlige udfordringer med at sikre de Go-live kritiske leverancer. Dette vurderes at skyldes programmets opbyggede erfaring med de centrale leverancer, samt de to regioners beslutsomhed og forståelse for behovet for at foretage hurtige prioriteringer, når det har vist sig nødvendigt. Det vurderes dog fra programmets side, at tidsplanen for bølge 3 og 4 i første halvdel af 2017 er meget stram, og at dette udgør en risiko, som håndteres med en meget stram daglig styring af leverancerne.

 

Som noget nyt forberedes hospitalerne i bølge 3, 4 og 5 nu på syv fokusområder, som under de to første implementeringer viste sig særligt svære. Områderne er:

Fokusområderne indgår i alle implementeringstiltag rettet mod hospitalerne, herunder parathedsarbejdet med afdelingsledelsesniveauet, uddannelsen og supporten under Go-Live.

 

Der er foretaget en lang række forbedringer af uddannelsen i Sundhedsplatformen samt i de supplerende træningstiltag, der tilbydes under hypercare. Det gælder især på følgende områder:

Den seneste evaluering af uddannelsen (medio januar 2017) viser i øvrigt, at kursisternes gennemsnitlige tilfredshed ligger lige over de to regioners generelle gennemsnit for interne kurser.

 

Fremdrift vurderes kontinuerligt frem mod Go-live
Fremdriften i projekterne og forberedelsesarbejdet frem mod de næste implementeringer følges nøje. En ændring af Go-live-tidspunktet vil blive vurderet helt frem til Go-live natten, ligesom det var tilfældet ved de tidligere implementeringer. Go-live vil kunne rykkes, hvis der opstår uforudsete udfordringer i opsætningen til de nye hospitaler, eller hvis den idriftsatte løsning skulle vise sig at blive ustabil. En udsættelse vil blive besluttet af programstyregruppen, hvis det er den rette løsning af hensyn til patientsikkerheden, som har højeste prioritet.

 

Hvis der på selve Go-live natten skulle opstå store tekniske problemer eller at udefrakommende omstændigheder umuliggør idriftsættelsen af Sundhedsplatformen, er der faste procedurer for, hvordan idriftsættelsen stoppes eller på anden vis håndteres. En del af disse procedurer er, at hospitalspersonalet benytter de velkendte nedetidsprocedurer, som medfører dokumentation på papir og mulighed for at læse udvalgte patientdata i systemerne. Af tekniske årsager er der i løbet af Go-live-natten et ’point of no return’, hvor det ikke længere er muligt at rulle tilbage til de gamle systemer, men hvor eventuelle problemer må løses i det nye system. Det skyldes blandt andet, at der på dette tidspunkt er ført så mange nye data ind i Sundhedsplatformen, og ikke ind i de gamle systemer, at en tilbagerulning til de gamle systemer ville skabe væsentlige patientsikkerhedsmæssige udfordringer pga. manglende data. Netop for at kunne håndtere eventuelle problemer, er et meget stort antal medarbejdere fra Sundhedsplatformen, regionens it-afdeling (CIMT) og leverandøren Epic på vagt i løbet af natten.

Det nuværende it-netværk er kendetegnet ved, at der er et efterslæb - primært på WLAN-området. Dette til trods for at der i årene 2012 – 2016 er brugt store beløb på at opdatere netværket. Udskiftning af det kablede netværk på de lokationer, som først går på Sundhedsplatformen har været prioriteret højest i den periode, men dele af regionens kablede it-netværk er fortsat baseret på forholdsvis forældet teknologi, hvilket medfører svingende driftsstabilitet og vanskelige reparationer ved nedbrud. Derudover er netværkskapaciteten såvel for det kablede netværk som den trådløse del af netværket utilstrækkeligt til fremtidens behov.

 

Administrationen har lagt en plan for moderniseringen af regionens netværk som løber frem til 2020. Investeringen på 20 mio. kr. til it-netværk i 2017 vil således indgå i finansieringen af det samlede netværksprogram, hvormed planlagte aktiviteter kan gennemføres hurtigere. Dette betyder at personale og patienter tidligere end ellers får gavn af den bedre kapacitet og driftssikkerhed i et moderniseret it-netværk og en mere ensartet og bedre trådløs dækning. Konkret vil midlerne finansiere udbygning af LAN/WLAN netværket på Gentofte Hospital, udbygning af LAN netværket på Rigshospitalet, udbygning af LAN netværket på Herlev Hospital samt udbygning af WLAN netværket på både Hillerød og Frederiksund Hospital (Nordsjællands Hospital). Disse lokationer prioriteres før andre fordi behovet for netværksforbedringer er særligt stort i forhold til et hensyn om at sikre driftsstabilitet af det trådede netværk. Finansieringen af planen indgår i den årlige prioritering af Center for IT, Medico og Telefonis driftsramme.

Stemmerne til regionsrådet optælles af kommunerne, men det er regionsvalgbestyrelsen, som opgør valgresultatet på grundlag af kommunernes valgbøger for regionsrådsvalget. Regionsvalgbestyrelsen kan desuden beslutte at foretage en hel eller delvis fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget. Ved de to seneste valg har der været foretaget en fornyet fintælling af en mindre del af stemmematerialet.

 

Reglerne om valget findes i lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014 med senere ændringer. De væsentligste ændringer i forhold til valget i 2013 er,

 

- at kandidatlister mv skal indleveres tidligere,

- at regionsrådet ikke kan fastlægge mindsteantallet af stillere - det er nu fastlagt i loven til 50. Stillerantallet må højst udgøre 75,

- at regionsvalgbestyrelsen efter anmodning kan fritage de kandidatlister, der ved sidste regionsrådsvalg opnåede repræsentation i regionsrådet, for kravet om stillerunderskrifter. Det forudsættes, at kandidatlisten senest 9 uger før valgdagen (den 19. september 2017) fortsat er repræsenteret i regionsrådet.

 

 

Valgbestyrelsen skal efter loven have 5 eller 7 medlemmer. Administrationen indstiller, at valgbestyrelsen i lighed med de to sidste valg får 7 medlemmer. Derved vil der være mulighed for, at de partier, som er repræsenteret i forretningsudvalget også kan være repræsenteret i valgbestyrelsen. Medlemmer og stedfortrædere vælges ved forholdstalsvalg.

 

Regionsrådsformanden er født formand for valgbestyrelsen og træffer efter loven afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl. Hendes plads i valgbestyrelsen regnes som en af de pladser, der tilkommer valggruppen ABCFO.

 

Hvis valgbestyrelsen får 7 medlemmer kan valggruppen ABCFO derfor udpege 4 medlemmer og 5 stedfortrædere og valggruppen VIØ 2 medlemmer og 2 stedfortrædere. Regionsrådet vælger næstformanden blandt de udpegede medlemmer.

 

Valgbestyrelsens opgaver er i henhold til loven

På baggrund af lovgivningens tidsfrister foreslås reserveret nedenstående mødetidspunkter, idet der dog vil kunne blive behov for at afholde flere møder - eventuelt med kort varsel.

 

Tirsdag den 6. juni 2017 (i forlængelse af forretningsudvalgets møde)

På mødet drøftes bl.a. følgende punkter

 

1. Endelig fastlæggelse af mødeplan for regionsvalgbestyrelsen,

2. Tilrettelæggelse af modtagelse af kandidatlister og anmeldelser af valgforbund og listeforbund,

3. Udformning af stemmesedlen,

4. Den endelige opgørelse af regionsrådsvalget,

5. Den pligtmæssige annoncering af valget,

6. Pressefaciliteter mv. i forbindelse med valget.

 

Godkendelse af anmodninger om fritagelse for kravet om stillere. Det forventes at formanden kan tage stilling til anmodningerne, så mødet afholdes kun, hvis der er tvivlsspørgsmål, som valgbestyrelsen skal tage stilling til.

 

Onsdag den 4. oktober 2017 kl. 17.00

Godkendelse af kandidatlister og listebetegnelser og tildeling af bogstav.

 

Der er frist mandag den 9. oktober kl. 12 for afhjælpning af mangler ved en kandidatliste. Valgbestyrelsens formand tager efter loven stilling til endelig godkendelse af sådanne lister. Mødet i valgbestyrelsen afholdes derfor kun, hvis der er tvivlsspørgsmål vedr. listeforbund og valgforbund, som regionsvalgbestyrelsen bør tage stilling til, eller hvis der er andet som skal forelægges regionsvalgbestyrelsen.

 

Endelig opgørelse af valget. Der tages stilling til om valget umiddelbart kan opgøres, eller om der skal gennemføres en hel eller delvis fornyet fintælling.

 

Hvis det på mødet den 23. november besluttes, at der skal gennemføres en fornyet fintælling vil regionsvalgbestyrelsen straks efter fintællingens afslutning blive indkaldt til endnu et møde med henblik på den endelige opgørelse af valget. Dette møde forventes i givet fald afholdt lørdag den 25. november eller søndag den 26. november 2017. Dagene bedes reserveret.

 

Kommunerne har ansvaret for på valgaftenen den 21. november at optælle stemmerne til regionsrådsvalget og opgøre resultatet af valget til regionsrådet i kommunen. Dagen efter fintæller kommunerne stemmerne med særskilt opgørelse af kandidaternes personlige stemmer. Regionsvalgbestyrelsen kan vælge at opgøre valget på grundlag af kommunernes valgbøger eller på grundlag af en hel eller delvis fornyet fintælling. Beslutning om fornyet fintælling kan træffes både forud for valget og i forbindelse med den endelige opgørelse af valget. Efter de to sidste valg blev der foretaget en fornyet fintælling i regionens regi, men i begrænset omfang.

 

En fornyet fintælling af op til 1,3 millioner stemmesedler vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen. Som ved sidste valg foreslås det derfor, at regionen indgår aftale med kommunerne om, at de på regionens vegne kan gennemføre en eventuel fornyet fintælling. Administrationen har fået positiv tilbagemelding fra en række kommuner. Københavns Kommune, som har det største antal stemmesedler, kan dog ikke påtage sig opgaven. Det er derfor aftalt med Lokomotivværkstedet, hvor stemmerne til regionsrådsvalget i København fintælles, at stemmesedlerne kan blive liggende med henblik på en eventuel fornyet fintælling ved medarbejdere fra regionen. Kommunen har tilbudt at regionens tællere kan deltage i den information og instruktion som kommunens tællere får. Det anbefales derfor, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med de af regionens kommuner, der er villige til det, om at de på vegne af regionen gennemfører en eventuel fornyet fintælling, mod dækning af omkostningerne til det. Det forudsættes, at det af aftalen fremgår, at en eventuel fornyet fintælling skal ske under overværelse af tilforordnede vælgere.

 

Regionsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved en eventuel fornyet fintælling. Valget sker som forholdstalsvalg. Regionsrådet udpegede ved de to sidste valg 16 tilforordnede vælgere.

 

Opgaven med trykning af stemmesedlen er sendt i udbud. Som ved de sidste valg er det dog aftalt med Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, at de selv trykker stemmesedler efter samme fil, som benyttes af regionens trykkeri.

 

Ved sidste valg var stemmesedlen meget stor på grund af et meget betydeligt antal kandidatlister. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er nødvendigt kan stemmesedlen udformes uden navne på kandidaterne, men sådan at der ud for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren kan skrive navnet på en kandidat. Det kræver dog, at valgbestyrelsen søger om økonomi- og indenrigsministeriets godkendelse af en sådan udformning.

 

Regionsrådet skal senest 13 uger før valget (den 22. august 2017) indrykke en annonce med information om regionsrådsvalget og om de krav, der er til antallet af stillere, frister for indlevering af kandidatlister mv.

Det foreslås, at regionsvalgbestyrelsen forestår denne lovpligtige annoncering, herunder hvorledes annoncen udformes, og i hvilke medier den indrykkes.

 

Der planlægges yderligere kommunikationsaktiviteter i forbindelse med valget, jf anden sag på dagsordenen om aktiviteter i samarbejde med kommunerne. Herudover forelægges der senere en særskilt sag for forretningsudvalg og regionsråd om yderligere aktiviteter til information af både vælgere og kandidater om regionsrådets opgaver.

 

Efter loven ydes der diæter til valgbestyrelsens medlemmer og til de tilforordnede vælgere. Regionsrådet har dog mulighed for at beslutte, at der ikke skal ydes diæter, eller at de skal ydes med et andet beløb end normalt. Det foreslås, at der som ved sidste valg ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer med styrelseslovens normale diætbeløb på 415 kr. for deltagelse i møder af under 4 timers varighed, mens der til de tilforordnede vælgere ydes 2.075 kr. pr. dag.

Efter sammen med regionsrådets formandskab at have drøftet mulighederne for at skabe mere livlige og fokuserede debatter på regionsrådets møder har administrationen udarbejdet et forslag til taletidsregler for møder i regionsrådet.

 

Taletidsreglerne foreslås tilføjet Forretningsorden for Regionsrådet som bilag 1, og teksten i forretningsordenen § 4 foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

 

Forretningsordenens § 4, stk. 3, foreslås således tilføjet en henvisning til et bilag om taletidsregler for regionsrådet (tilføjelsen fremhævet med fed skrift i teksten fra forretningsordenen nedenfor):

 

Stk. 3. Enhver, der ønsker ordet, skal henvende sig til formanden, der giver ordet til medlemmerne i den orden, hvori de har begæret det, jf. dog bilag 1 om taletidsregler for regionsrådet. Hvis flere begærer ordet på en gang, bestemmer formanden den orden, hvori de får adgang til at tale. Når medlemmet har fået ordet, rejser medlemmet sig fra sin plads, og talerne må ikke afbrydes af andre end formanden.

 

Det foreslås, at taletidsreglerne i givet fald evalueres inden årets udgang.

 

Det følger af regionsrådets forretningsorden, at vedtagelse af ændringer i forretningsordenen kræver to behandlinger i regionsrådet. Efter en eventuel godkendelse af ovennævnte indstilling overgår sagen derfor til behandling på regionsrådets førstkommende efterfølgende møde.

Julie Herdal Molbech, som blev valgt ind som fjerde stedfortræder på SFs stedfortræderliste ved regionsvalget i 2013, har anmodet om fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet under henvisning til privat arbejde.

 

Efter den kommunale og regionale valglovs § 103 skal et medlem fritages for valg i løbet af valgperioden, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

 

Afgørelsen af, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af regionsrådet.

 

En stedfortræder kan indgive anmodning om fritagelse for hvervet som stedfortræder, når den pågældende er blevet indkaldt til at give møde.

 

Julie Herdal Molbech blev forgæves indkaldt til regionsrådets møde den 31. januar 2017 og tilkendegav i denne forbindelse, at hun under henvisning til sit private arbejde ønsker sig permanent fritaget for hvervet som stedfortræder i regionsrådet.

 

Kravet om faktisk mødeindkaldelse er således opfyldt, og regionsrådet kan dermed tage stilling til Julie Herdal Molbechs anmodning om fritagelse - uden Julie Herdal Molbechs tilstedeværelse på mødet.

 

Ved en fritagelse af Julie Herdal Molbech rykker Jannie Hjerpe (F) op på Julie Herdal Molbechs plads som 4. stedfortræder på SFs stedfortræderliste.

Projekt Nyt Hospital Nordsjælland er nu i projektforslagsfasen, og projektforslaget forelægges til godkendelse i henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet maj 2017. I projektforslagsfasen detaljeres projektet yderligere i forhold til indretning, materialer og byggetekniske løsninger. Projektforslagsfasen er sidste fase inden myndighedsbehandlingen, licitationen og sidenhen udførelsen af byggeriet. Det konsoliderede dispositionsforslag fra 2016 indebar en arealreduktion fra 124.000 m2 til 112.500 m2, hvilket resulterede i en reduktion på 92 senge og en reduktion på 25 ambulatorierum. Den omfattende konsolidering skete på baggrund af, at henholdsvis kvadratmeterpris og anlægsreserve i det oprindelige dispositionsforslag blev vurderet for lav sammenlignet med tilsvarende projekter, såfremt markedsudviklingen inden for byggeri fortsætter med nuværende prisniveau eller et svagt stigende prisniveau. Projektet indeholder derfor nu i alt 570 senge og 105 ambulatorierum.

 

I 2013 godkendte regionsrådet, efter en gennemgående budgetanalyse af den samlede projektøkonomi, at Nyt Hospital Nordsjælland opføres uden et produktionskøkken. Hospitalet er derfor på nuværende tidspunkt projekteret med et modtagekøkken. Der er i projekteringen taget højde for en eventuel senere udvidelse af modtagekøkkenet til et produktionskøkken.

 

Såfremt Nyt Hospital Nordsjælland igen skal indeholde de 92 senge, 25 ambulatorierum samt et produktionskøkken, vil det forudsætte en udvidelse af investeringsrammen for projektet. De estimerede meromkostninger for udvidelse af investeringsrammen fremgår af bilag 1. Bilaget er fortroligt da der blandt andet fremgår estimerede honorar til omprojektering hos totalrådgiver og bygherrerådgiver.

 

Regionsrådet drøftede ultimo 2014 på ny mulighederne for at opføre hospitalet med et produktionskøkken. Der blev derfor rettet henvendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse februar 2015 om godkendelse af egenfinansiering af anlægsudgiften til et produktionskøkken på Nyt Hospital Nordsjælland. Ministeriet gav afslag. Såfremt muligheden for at etablere et produktionskøkken fra hospitalets ibrugtagning skal kunne realiseres, vil det derfor være nødvendigt at få et positivt tilsagn fra ministeren om udvidelse af investeringsrammen. I så fald vil sagen blive forelagt på ny med henblik på en politisk stillingtagen til prioritering og finansiering af mulighederne for udvidelse af projektet.

 

På den baggrund indstilles det, at regionsrådsformanden retter henvendelse til sundhedsministeren med anmodning om godkendelse af udvidelse af investeringsrammen med henblik på, at regionen med egenfinansiering kan reetablere én eller flere af de nævnte reduktioner i det konsoliderede dispositionsforslag på Nyt Hospital Nordsjælland. Udkast til henvendelse er vedlagt i bilag 2. Henvendelsen vil blive sendt til fungerende sundhedsminister Karen Ellemann, der varetager sundhedsministerens opgaver under Ellen Trane Nørbys barselsorlov.

Lise Müller har på vegne af Socialistisk Folkeparti d. 27. februar 2017 anmodet regionsrådet om at drøfte etableringen af en regionsklinik i Tingbjerg. Af henvendelsen fremgår:

 

"D. 8. februar 2017 blev der indgået en ny lægedækningsaftale, hvor mulighederne for at oprette en regions-klinik uden forudgående udbud, blev muligt.

 

Der har længe manglet adgang til lægehjælp flere steder i regionen og Tingbjerg er et af dem. Vi vil derfor foreslå at regionen hurtigst muligt igangsætter arbejdet med at oprette en klinik i Tingbjerg. Forud for dette, bør gøres et sidste forsøg på at høre PLO, om en evt kandidat til besættelse af en ydernr. Arbejdet bør koordineres med kommune og lokaludvalg, idet de tidligere har vist interesse for et sundhedshus."

 

Udvalget vedrørende tværssektorielt samarbejde bliver løbende orienteret om status på lægedækningssituationen i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte den 8. marts 2016 opslag af to kapaciteter i Tingbjerg, Brønshøj-Husum. Desværre var der ingen kvalificerede ansøgere. I samarbejde med Københavns Kommune og PLO-H har administrationen genopslået

kapaciteterne med ansøgningsfrist den 31. marts 2017.

 

Såfremt regionsrådet ønsker, at administrationen forbereder en ny sag på baggrund af drøftelsen på mødet, vil sagen skulle forelægges via udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde.

Anne Ehrenreich har på vegne af Venstre d. 27. februar 2017 anmodet regionsrådet om at drøfte tilbud om private fødeklinikker. Af henvendelsen fremgår Venstres forslag til sagsfremstilling som følger:

 

 

 

 

Det vurderes ikke, at en tiltrædelse af indstillingen indebærer yderligere risici end det i sagen henviste.

 

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER (Venstres vurdering)

 

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

 

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES (Venstres oplæg)

Sagen forelægges regionsrådet den 7. marts 2017. "

 

Det kan oplyses, at regionsrådet ikke tidligere har taget stilling til spørgsmålet om private fødeklinikker, men der henvises til vedlagte breve fra regionsrådsformanden til den private fødeklinik Storkereden (bilag 1 og 2).

Såfremt regionsrådet beslutter at administrationen skal belyse og vurdere sagen nærmere, vil sagen skulle forelægges via Sundhedsudvalget.

Lene Kaspersen (C) har d. 24. februar 2017 anmodet om at få en sag på regionsrådet vedrørende Akuttelefonen 1813. Af anmodningen fremgår:

 

"At vi får en redegørelse for, hvilke uddannelser medarbejderne på 1813 har.

 

Socialistisk Folkeparti (SF) har ved henvendelse den 4. februar 2017 anmodet om at få en sag forelagt regionsrådet vedrørende fleksibel arbejdstid til regionens ansatte:

 

 

 

 

 

Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.

Regionsrådet tog til efterretning, at valggruppen IVØ har meddelt, at regionsrådsmedlem Susanne Langer (Ø) og regionsrådsmedlem Marianne Frederik (Ø) ønsker at foretage en intern rokade i valggruppen.

Susanne Langer ønsker således med virkning fra den 1. april 2017 at udtræde af forretningsudvalget. Valggruppen IVØ ønsker samtidig, at Marianne Frederik indtræder som medlem af forretningsudvalget i stedet for Susanne Langer.

Regionsrådet godkendte, at Susanne Langer udtræder af forretningsudvalget til fordel for Marianne Frederik.

 

Den interne rokade har virkning fra den 1. april 2017 og for den resterende del af regionsrådets indeværende funktionsperiode.

 

Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.

Regionsrådet tog til efterretning, at Majbritt Brander (A) har meddelt, at hun pr. 31. marts 2017 udtræder som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité F, pga. flytning fra Region Hovedstaden.

Regionsrådet godkendte, at Majbritt Brander (A) udtræder som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité F.

Valggruppen ABCFO kan derfor pege på et nyt medlem til komiteen pr. 1. april 2017.

Regionsrådets formand blev bemyndiget til at modtage navnet på et nyt medlem fra valggruppen ABCFO.

 

Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø).

Der var fremsendt to skriftlige spørgsmål til spørgetiden.

 

Spørgsmål og forslag til svar var omdelt:

• Emil Bier (bilag 1).
• Nini Vind Schultz (bilag 2).