I de forgange otte år siden regionens nuværende byggestyringsregler blev godkendt, er der sket meget på regionens investeringsområde. Bl.a. er Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri blevet oprettet, ligesom regionen har etableret Center for Ejendomme. Derfor har man fra administrationens side vurderet, at der er behov for en revision af regionens styringsmæssige rammer på investeringsområdet, herunder byggestyringsreglerne.

 

Af centrale ændringer i forhold til den hidtidige version af byggestyringsreglerne kan nævnes regulering af investeringsbevillinger og retningslinjer for rapportering, herunder regnskabsaflæggelse. Desuden omtales den administrative egenkontrol på investeringsområdet og Center for Ejendommes rolle som bygherre og ansvarlig for bygningsdrift i regionen.

 

Indeksregulering efter det regionale anlægsindeks af flerårige investeringsbevillinger har den umiddelbare fordel, at det giver en større budgetsikkerhed, idet bevillinger løbende reguleres i takt med prisudvikling indenfor byggeområdet.

 

Det vil endvidere med de reviderede byggestyringsregler være muligt, efter indstillingen fra administrationen, at regulere konkrete investeringsbevillinger efter endnu et indeks, nemlig byggeomkostningsindekset. Det er som oftest dette indeks, der regulerer entreprisekontrakter og rådgivningskontrakter indenfor anlægsområdet. Regulering efter såvel det regionale anlægsindeks som byggeomkostningsindekset forventes at reducere overskridelser på de store og langvarige investeringsbevillinger og dermed også reducere behovet for tillægsbevillinger.

 

De nye reguleringsmuligheder bevirker imidlertid samtidig, at regionens investeringsbudget disponeres til allerede bevilgede projekter. Der bliver således, grundet det årlige loft for anlægsudgifter, færre frie midler at disponere over til eventuelle nye projekter i forbindelse med den årlige budgetaftale.

 

Regionsrådet har de seneste år vedtaget en række tiltag, der skal sikre at regionen, når den agerer som bygherre, overholder visse bestemmelser såsom sikring af ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, oprettelse af praktikpladser i forbindelse med byggesager og andre sociale retningslinjer. Der henvises nu i byggestyringsreglerne til disse særskilte forpligtigelser i regionens standardkontrakter.

 

Etableringen af Center for Ejendomme forventes at medføre en øget professionalisering af varetagelsen af regionens ejendomsportefølje ligesom, der forventes betydelige effektiviseringsgevinster ved samlingen af funktioner i et nyt centervaretagelsen. I forhold til styring af investeringssager og regionsrådets rolle, har centerdannelsen ingen betydning.

 

Paradigmet fastsætter de administrative retningslinjer for samtlige af regionens større anlægsprojekter, herunder kvalitetsfondsprojekterne. Det nuværende paradigme blev forelagt og godkendt af regionsrådet i december 2012.

 

Siden 2012 har regionsrådet besluttet en række nye investeringsprojekter, herunder de to fondsfinansierede projekter Nyt Hospital for børn, unge og fødende på Rigshospitalet og Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Der er i perioden endvidere sket væsentlige ændringer, både i regionens opgavevaretagelse af de store byggerier, samt i ministeriets regnskabsinstruks. Regnskabsinstruksen fastsætter rammerne for det statslige tilsyn af kvalitetsfondsprojekterne. Alt sammen forhold, der har nødvendiggjort en revision af paradigmet.

 

Af væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige version kan nævnes:

Den gældende specialeplan blev offentliggjort i 2010, og den er sidenhen blev tilpasset i takt med, at der har været behov for ændringer i placering af specialfunktioner.

 

Region Hovedstadens ansøgning til revideret specialeplan blev godkendt af Regionsrådet d. 15. december 2015. Med Region Hovedstadens specialeansøgning forpligter regionen sig til at have forsyningsforpligtelse for de godkendte specialfunktioner. Forsyningsforpligtelsen indebærer, at specialfunktioner på regionens hospitaler og i psykiatrien skal kunne opretholdes døgnet rundt, året rundt, herunder også i perioden med spidsbelastning.

 

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde d. 1. marts 2017 en revideret specialeplan, hvor størstedelen af Region Hovedstadens ansøgning er blevet accepteret, mens enkelte placeringer af specialfunktioner er blevet afvist. Den reviderede specialeplan implementeres på hospitalerne og i psykiatrien i Region Hovedstaden pr. 1. juni 2017.

 

Specialfunktioner er behandlingsområder, der er karakteriseret ved at være komplekse, hvor der typisk er få patienter, og hvor ressourcebehovet giver anledning til en vis samling af behandlingen. Placering af specialfunktioner bliver fastlagt i specialevejledningerne for de 36 lægefaglige specialer, der udgør den samlede specialeplan.

 

Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag. I bilag 1 er ansøgningsprocessen og den endelige specialeplan for Region Hovedstaden beskrevet, og i bilag 2 ses en specialeopdelt oversigt over placering af specialfunktioner på regionens hospitaler.

Apotekernes vagttjeneste og vagtapotekers geografiske placering er reguleret i apotekerloven. Vagttjeneste er apotekets mulighed for at ekspedere recepter uden for apotekets almindelige åbningstid (ca. kl. 9.30-18.00). Vagttjeneste dækker over to typer bemanding på apoteket; tilkaldevagt og vagttjeneste. At et apotek har tilkaldevagt betyder, at en borger telefonisk kan kontakte en af apotekets medarbejdere, som i løbet af kort tid kan fremmøde på apoteket og ekspedere borgerens recept. Vagttjeneste betyder derimod, at apotekerne i et fastsat tidsrum er bemandet med en enkelt medarbejder uden for almindelig åbningstid. Hvilke apoteker, der skal have vagttjeneste og tilkaldevagttjeneste, og i hvilke tidsrum, er fastsat i apotekerloven og defineret ud fra tre forskellige lister; I, II og III. På liste I fremgår de døgnåbne apoteker, mens liste II og III dækker over de øvrige vagtapoteker. Der ydes tilskud til apoteker, som varetager vagttjeneste, som betaling for omkostninger forbundet hermed.

 

Fem af de 11 døgnåbne apoteker i Danmark har indtil nu været placeret i Region Hovedstaden. Derudover har Region Hovedstaden to apoteker på liste III. Disse apoteker skal udover almindelig åbningstid være bemandet mindst en time på hverdage, to timer på lørdage og tre timer på søndage. Derudover har apotekerne tilkaldevagttjeneste døgnet rundt.

 

Den nye ordning for vagttjeneste på landets apoteker betyder, at der kun skal være ét nationalt døgnvagtsapotek. Det er fastsat i bekendtgørelse nr. 242 af 8. marts 2017 om apotekernes åbningstid og vagttjeneste, at dette apotek skal ligge i København. Derudover skal omtrent 50 apoteker på landsplan tildeles vagttjeneste. Placeringen af vagtapotekerne fastsættes således ikke længere ved lov, men afgøres af Lægemiddelstyrelsen på baggrund af ansøgninger fra apoteker og regionernes indstillinger. Den nye ordning betyder desuden, at tidsrummet for vagttjeneste udvides. Samtidig nedlægges tilkaldevagttjeneste. Endelig betyder den nye ordning, at det nu bliver muligt for en læge i akut- eller vagtlægefunktion at pålægge et vagtapotek at udbringe medicin til en borger i tidsrummet kl. 06.00-24.00. Udbringningen vil være gratis for borgerene. Dette vil navnligt ske i tilfælde, hvor akut- eller vagtlægefunktionen ikke ligger inde med medicin til igangsættelse af behandling, eller hvor lægen ud fra telefonisk kontakt med borgeren vurderer, at borgeren pga. sygdomstilstand eller betydelig afstand ikke er i stand til at henvende sig på et vagtapotek. Vagttjeneste tildeles for fem år ad gangen.

 

Bag ændringen af vagttjenesteordningen er et ønske om bl.a. at gøre det mere gennemskueligt for borgerne at vide, hvor de kan henvende sig for at købe medicin efter kontakt til akut- og vagtlægefunktion og inden for hvilket tidsrum. Det er administrationens vurdering, at den nye vagttjenesteordning ikke vil medføre en betydelig ændring for størstedelen af borgerne i Region Hovedstaden. Dog vil borgere i planområde Nord, som før har haft et døgnåbent apotek, muligvis opleve den nye ordning som en væsentlig forringelse i deres adgang til lægemiddelbehandling. Planområde Nord omfatter følgende kommuner: Helsingør, Gribskov, Halsnæs, Frederikssund, Hillerød, Fredensborg, Hørsholm og Allerød, jf. kort over planråder (bilag 1). Hvorvidt den enkelte borger i Region Hovedstaden vil opleve den nye vagttjenesteordning som en forringelse eller forbedring, afhænger af lægemiddelstyrelsens endelige tildeling af vagttjeneste på regionens apoteker. Såfremt Lægemiddelstyrelsen på baggrund af apotekernes ansøgninger og regionernes indstillinger vurderer, at der ikke opnås tilstrækkelig dækning i et geografisk område, kan styrelsen pålægge et apotek at varetage vagttjeneste.

 

Med muligheden for, at en læge kan beslutte vederlagsfri udbringning af medicin fra et vagtapotek til en syg borger, styrkes borgernes adgang til lægemiddelbehandling. De nærmere retningslinjer for vagtapotekernes vederlagsfri udbringning af medicin er dog endnu ikke fastsat. Administrationen har derfor henvendt sig til Lægemiddelstyrelsen for at få en afklaring på retningslinjerne for, hvornår en læge kan pålægge et apotek at udbringe medicin til en borger i tidsrummet kl. 06.00-24.00.

 

 

I forbindelse med den nye ordning har Lægemiddelstyrelsen indkaldt ansøgninger fra apoteker, som ønsker at varetage vagttjeneste. Styrelsen har derefter sendt apotekernes ansøgninger til de respektive regioner og bedt regionerne om at indstille, hvilke apoteker der skal tildeles vagttjeneste. Administrationen bemærker, at det er uvidst, i hvort stort omfang Lægemiddelstyrelsen i sin endelige afgørelse vil rette sig efter regionernes indstillinger.

 

Apotekerne har mulighed for at vælge imellem tre typer af vagttjeneste inddelt i kategori A-, B- og C-ordning. Hver ordning er defineret af åbningstid og bemandingskrav. Forventet antal af og åbningstider for de forskellige typer vagtapoteker på landsplan kan ses i tabel 1, jf. desuden aftale om apotekernes vagttjeneste indgået mellem Sundheds- og Ældreministeriet (bilag 2).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Region Hovedstaden har 14 apoteker ansøgt om at varetage vagttjeneste. En oversigt over antal ansøgere fordelt på type vagtapotek kan ses i tabel 2.

 

 

I sin vurdering af tildeling af vagttjeneste har administrationen først og fremmest gjort sig overvejelser om geografisk dækning af regionens fem planområde, jf. bilag 1. Disse overvejelser omfatter også et ønske om, at vagtapotekerne er nogenlunde tæt beliggende på akut- og vagtlægefunktionerne for at sikre borgerne en god adgang til lægemiddelbehandling. Dernæst har administrationen forholdt sig til de kriterier, som er fastsat i aftalen om apotekernes vagttjeneste. Disse kriterier omhandler: 1. Befolkningsantal, 2. Afstand mellem de enkelte vagtapoteker og 3. Geografisk spredning af vagtapoteker inden for regionen eller de(n) tilgrænsende region(er), jf. bilag 2. På den baggrund har administrationen udarbejdet en indstilling til Lægemiddelstyrelsen om tildeling af vagttjeneste til apoteker i Region Hovedstaden, jf. bilag 3. Administrationen har indstillet samtlige ansøgende apoteker. På grund af geografiske overvejelser har administrationen ikke indstillet alle apoteker til varetagelse af den vagttjeneste, de fortrinsvis har søgt om at få tildelt.

 

To apoteker har søgt om tildeling af den nationale døgnapoteksfunktion (Steno Apotek (København V) og Sønderbro Apotek (København S)). Idet begge apoteker er beliggende i København og pt. varetager døgnapoteksfunktion, har administrationen i sin indstilling af Steno Apotek til Lægemiddelstyrelsen lagt vægt på apotekets centrale beliggenhed med god trafikal tilgængelighed.

 

To apoteker har fortrinsvist søgt om tildeling af A-vagttjeneste. Administrationen har valgt at indstille det ene apotek. Ligeledes til varetagelse af A-vagttjeneste indstiller administrationen det apotek, som har søgt om national døgnvagtfunktion, men hvis ansøgning med nærværende indstilling ikke imødekommes. Begge disse apoteker er beliggende i planområde Syd, men dækker forskellige områder med store befolkninger. Endelig er et apotek, som fortrinsvist har søgt om B-vagttjeneste, men alternativt A-vagttjeneste, blevet indstillet af administrationen til at varetage A-vagttjeneste. Dette apotek ligger i planområde Midt. Foruden det nationale døgnapotek beliggende i planområde Byen, dækkes planområder Midt og Syd med nærværende indstilling af apoteker med A-vagttjeneste. Ingen apoteker i planområde Nord har søgt om at varetage A-vagttjeneste.

 

Dækningen af planområde Nord styrkes i administrationens indstilling til Lægemiddelstyrelsen af to B-vagttjenesteapoteker beliggende i planområde Nord. Derudover indstiller administrationen, at et apotek i planområde Bornholm tildeles B-vagttjeneste.

 

Til Lægemiddelstyrelsen indstiller administrationen to apoteker beliggende i hhv. planområde Nord og Midt til tildeling af C-vagttjeneste. Det betyder, at områderne Midt og Nord er godt dækket med hensyn til vagttjenesteapoteker. Derudover indstiller administrationen yderligere to apoteker beliggende i planområde Byen og tre apoteker i planområde Syd. Administrationen vurderer, at denne vagttjenestedækning er passende, set i lyset af befolkningstætheden i disse områder.

 

En oversigt over Region Hovedstadens indstilling fordelt på regionens planområder kan ses i tabel 3 og 4.

 

 

 

Reduktionen af antallet af døgnåbne apoteker i Region Hovedstaden fra fem til et er en generel forringelse for borgerne. Det er dog administrationens vurdering, at vi med nuværende indstilling til Lægemiddelstyrelsen om tildeling af vagttjeneste på apotekerne har sikret alle borgere i Region Hovedstaden rimelig sammenhæng mellem de regionale vagtlæge- og akutfunktioner og vagtapotekerne. Den største udfordring med hensyn til dækning er i planområde Nord, hvor ingen apoteker har søgt om at varetage A-vagttjeneste. Borgere i planområde Nord kan derfor opleve den nye vagttjenesteordning som en væsentlig forringelse i deres adgang til lægemiddelbehandling, hvilket kan medføre utilfredshed og bekymring. Administrationen mener imidlertid, at løsningen med at indstille tildeling af A-vagttjeneste til et apotek i planområde Midt er rimelig, taget i betragtning af at to apoteker i planområde Nord indstilles til at få tildelt B-vagttjeneste. Dertil kommer muligheden for, at en læge kan pålægge et vagtapotek vederlagsfri at udbringe medicin til en syg borger, hvilket sikrer de svageste borgere adgang til lægemiddelbehandling. Lægemiddelstyrelsen kan imidlertid finde denne dækning af planområde Nord utilstrækkelig og pålægge et apotek i planområde Nord at varetage A-vagttjeneste. Skulle dette være tilfældet, vil tildelingen af vagttjeneste på apoteker i Region Hovedstaden blive ændret i forhold til nærværende indstilling. I så fald vil udvalget blive orienteret.

De 10 strategiske fyrtårnsprojekter i handlingsplanen for 2017-2018 er sammen med de allerede igangsatte fyrtårnsprojekter fra Handlingsplan 2015-2016 med til at realisere ReVUS.

 

Siden godkendelsen af Handlingsplan 2017-2018 i december 2016 er syv af de ti projekter blevet yderligere konkretiseret i samarbejde med kommuner og andre relevante parter. I alt har alle regionens kommuner (på nær Brøndby og Hørsholm) valgt at involvere sig i den videre proces med konkritisering af ét eller flere af de ti fyrtårnsprojekter.

 

Fyrtårnsprojekterne medfinansieres af de midler, som regionsrådet har afsat til ReVUS-projekter i budget 2017 og 2018.

 

De indstillede projekter vurderes at leve op til de principper for udmøntning af ReVUS-midler, som administrationen i slutningen af 2015 præsenterede for regionsrådet i forbindelse med udmøntningen af midler til de første ReVUS-fyrtårnsprojekter i Handlingsplan 2015-2016:

 

Følgende syv fyrtårnsprojekter indstilles til bevilling:

 

 

 

Fyrtårnsprojektet skal bidrage til at få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og anvise, hvordan den stigende trængsel på veje og i tog kan reduceres, således at den økonomiske vækst og udvikling understøttes. Fyrtårnsprojektet tager udgangspunkt i den prioriterede liste over trafikprojekter, som kommunerne i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden i fællesskab har udarbejdet for at nedbringe den stigende trængsel og gøre det nemmere at komme rundt i regionen. Arbejdet med trafikplanen falder i tre dele: De strategiske overvejelser, en konkretiserings- og faktadel samt udarbejdelsen af en trafik- og mobilitetsplan. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 2 mio. kr. fordelt på 1 mio. kr. i henholdsvis 2017 og 2018, som finansieres af Region Hovedstaden. Det forventes, at de deltagende parter bidrager med relevante analyser og arbejdskraft og eventuelt med økonomiske bidrag. Fyrtårnsprojektet løber frem til medio 2018.

 

Fyrtårnsprojektet skal imødekomme udfordringer med at skaffe arbejdskraft til store byggerier bl.a. letbane- og metrobyggeriet og Nyt Hospital Nordsjælland. Manglen på arbejdskraft er en kæmpe udfordring, der vil hæmme væksten i regionen, hvis ikke der gøres noget nu, og der er behov for målrettet opkvalificering. Gennem en udvidet indsats vil Hovedstadens Rekrutteringsservice, Nordsjællands Rekrutteringsservice og LO opsøge virksomheder for at understøtte dem med at skaffe arbejdskraft. Der er fokus på bygge- anlægs- og chaufførbranchens arbejdskraftsbehov og dækning af kompetencer i forbindelse med bygge-anlægsarbejde herunder transport, administration, service mv. mhp. opkvalificering af ledige. Målgruppen er ledige ufaglærte og faglærte, jobskiftere i fagforeninger, der ønsker at skifte job, og herboende udenlandsk arbejdskraft. Som supplement til det danske arbejdskraftsudbud er det nødvendigt med fastholdelse af arbejdskraft fra andre EU-lande. Det øgede arbejdsudbud er en forudsætning for at kunne sikre virksomheder tilstrækkelig med arbejdskraft. Muligheden for oprettelse af praktikpladser hos både danske og udenlandske leverandører bliver også undersøgt. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 10,67 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden, og er treårigt fra 2017 til 2020.

 

Fyrtårnsprojektet skal gennem fremme af ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi bidrage til, at hovedstadsregionen er fossilfri i 2050 og at 80 pct. af affaldet i hovedstadsregionen genanvendes. Projektet skal fremme genanvendelse af affald, bedre udnyttelse af restprodukter samt energieffektivisering og vedvarende energi. Projektet består af tre delindsatser, hvoraf den største delindsats skal skabe en fælles fysisk platform for bedre ressourceudnyttelse i Greater Copenhagen. De to andre delindsatser skal klæde kommunerne bedre på i forhold til at arbejde med cirkulær økonomi samt fremme anvendelsen af innovative offentlige indkøb hos hovedstadsregionens aktører. Fyrtårnsprojektet har et budget på 20,1 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden og løber fra 2017-2020.

 

Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre den fremtidige vækst inden for fødevaresektoren i Greater Copenhagen. Der vil bl.a. blive fokuseret på at få øget den offentlig efterspørgsel efter lokale og økologiske fødevarer og opbygning af viden om regionens fødevaresystem. Som led i projektet vil der blive udviklet en fælles løsning/platform, hvor landmænd i Greater Copenhagen kan udbyde højkvalitets- og økologiske fødevarer direkte overfor aftagerene i bl.a. København, hvorved et fordyrende grosistled i nogle tilfælde overflødiggøres. To andre væsentlige elementer i fyrtårnsprojektet er udvikling af fødevareklynger og oplevelsesevents til borgere og turister, hvor hovedstadsregionens mange primærproducenter kan afsætte flere produkter direkte og lokalt. Endelig skal projektet kobles sammen med Vækstforum-projekterne ”Growing Food CPH”, ”Den Kreative Madscene” og ”Greater Copenhagen Food Startup”, der tilbyder udvikling af forretningskompetencer til mindre virksomheder og iværksættere. Målgruppen er ambitiøse kommuner og virksomheder, der ønsker at medvirke til, at Greater Copenhagen bliver et internationalt fyrtårn for økologi og lokalproducerede højkvalitets fødevarer samt et tættere samarbejde mellem land og by - producenter og aftagere. Fyrtårnsprojektet har et budget på 11,85 mio. kr., heraf 9,0 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Indsatsen løber fra 2017 til 2019.

 

Fyrtårnsprojektet skal udarbejde en fælles smart vækst-strategi, som skal gøre Greater Copenhagen bedre i stand til at udnytte de potentialer, der ligger i digitale løsninger. Strategien skal bl.a. adressere de udfordringer mange aktører har med at gå fra innovative pilotprojekter til skalering og bred ibrugtagning af digitale løsninger. Projektets første fase er en strategiproces, som via omfattende dialogaktiviteter vil sikre bred opbakning hos kommuner, universiteter, erhvervslivet og borgerne. Slutproduktet er en regional strategi, der samler de forskellige kommunale tiltag på området. Projektets anden fase - implementeringen af strategien - forventes at blive igangsat i 2018. Fyrtårnsprojektets første fase har et budget på 1,9 mio. kr., heraf 1,7 mio. kr. fra Region Hovedstaden og løber fra 2017 til 2018.

 

Fyrtårnsprojektet skal være med til at udvikle den digitale infrastuktur, som udgør et vigtigt fundament for digitaliseing af virksomheder og den fremtidige vækst og jobskabelse. Projektet består af tre indsatser: 1) Etablering af en mere tidssvarende digital infrastruktur, herunder bedre mobil- og bredbåndsdækning, 2) Et mere sammenhængende Copenhagen WiFi-net og 3) Etablering af en fælles datahub, som kan fremme udviklingen af datadrevne digitale løsninger, der understøtter grøn omstilling, vækst og digital jobskabelse og samtidig beskytter private oplysninger og giver sikker adgang til åbne data. Samlet set skal arbejdet være med til at gøre hverdagen nemmere og bedre for virksomheder og borgerne og øge livskvaliteten, f.eks. med smart transport og intelligent sundhedsteknologi. Effekten af indsatserne forventes at være øget udnyttelse af digitaliseringens muligheder blandt virksomheder og kommuner, at det bliver mere attraktivt at bo og drive virksomhed i regionen samt øget tiltrækning af internationale virksomheder og investeringer. De tre indsatser har et samlet budget på 10 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet gennemføres fra 2017 til 2019.

 

Fyrtårnsprojektet skal udnytte de muligheder, åbningen af forskningsfaciliteterne ESS og MAX IV i Lund giver for at gøre Greater Copenhagen til et udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger. Projektets mål er at opbygge et økosystem omkring faciliteterne, herunder især det planlagte MAX IV-datacenter i hovedstadsregionen. Økosystemet skal sikre vækst og jobskabelse ved opkvalificering og opstart af virksomheder, specielt inden for områderne: Billedteknologi på hospitalerne, velfærdsteknologi samt smart vækst, gennem anvendelse af den nye viden, der genereres i datacentret. Det forventes, at 250 virksomheder benytter økosystemets ydelser, og at der skabes 25 start-ups med en samlet omsætning på minimum 150 mio. kr. Som led i fyrtårnsprojektet afvikles der tre internationale konferencer i 2017/2018 med ESS og MAX IV som omdrejningspunkt.

Det samlede projekt har et budget på 80 mio. kr., heraf 9 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet gennemføres i perioden 2017-2020.

 

 

Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2017-2018 er vedlagt som bilag 8.

 

Den samlede bevilling til de syv fyrtårnsprojekter er på 39,7 mio. kr., hvoraf 38,7 mio. kr. tages fra ReVUS-midlerne, der er reserveret i budget 2017. 1 mio. kr. tages fra ReVUS-midlerne, der er reserveret i budget 2018. De resterende 0,5 mio. kr. af ReVUS-midlerne i budget 2017 anvendes på at forberede den kommende ReVUS, så de politiske drøftelser herom kan starte op primo 2018 på et solidt analytisk grundlag.

?På regionsrådsmødet den 16. august 2016 behandlede regionsrådet sag om Realiseringsplan for investeringer i Lokalbanen. Heri blev der forelagt forskellige scenarier, som beskriver de kommende anlægsprojekter for lokalbanen, som blandt andet er nødvendige i forhold til at kunne drive en effektiv lokalbane i fremtiden.

 

Regionen har ansvar som trafikkøber og betaler for de fleste investeringer i materiel og infrastruktur på lokalbanen. Beslutninger om investeringer sker i tæt dialog mellem trafikselskabet, banen og regionen. Lokalbanen er organiseret i et aktieselskab (Lokaltog a/s) hvor majoriteten af aktierne er ejet af Movia. Lokaltog ejer infrastrukturen og har ansvaret for driften af den. Regionen finansierer via Movia driftsunderskuddet i Lokaltog A/S i form af et årligt driftstilskud.

 

I forbindelse med udmøntning af 15 mio. kroner i anlægsmidler til lokalbanerne, foreslår administrationen i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S følgende projekter i 2017 (se projekternes placering på kortbilag 1):

 

 

Scenarie 3 i realiseringsplanen (Plus optimering af stationsplaceringer) indeholder en flytning af mindre standsningssteder til en bedre placering i forhold til brugerne. Stationsflytningerne er forbundet med relativt få ekstra omkostninger for regionen i forhold til en forventet stigning i billetindtægterne. Cowi har i en rapport fra 2014 anslået at anlægsomkostningerne ligger på omkring 4 mio. kr. for flytning af hver station samt et skøn på over 300.000 flere passagerer pr. år, hvilket vil reducere regionens årlige driftstilkud med 6 mio. kr.

Det drejer sig om Gribskovbanen (Laugø flyttes til Helsinge Nord), Frederiksværkbanen (Brødeskov flyttes til Nørre Herlev) samt forslaget om etablering af et nyt standsningssted på Hornbækbanen, nemlig Kronborg (ved Kulturværftet i Helsingør). Apperup på Hornbækbanen er også nævnt i realiseringsplanen men tages ikke med her, da Lokaltog har bedt om at denne station ses i sammenhæng med et andet sporprojekt på Hornbækbanen.

Helsingør kommune har afsat 150.000 kr. til design af et velkomstpunkt ved Kulturværftets trinbræt, som skal koordineres med projektforslaget for Kronborg.

 

For at komme nærmere en realisering af stationsflytningerne skal der udarbejdes projektforslag herunder ses nærmere på effekterne ved flytningerne. Administrationen foreslår at anvende 1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for stationerne Helsinge Nord, Nørre Herlev og Kronborg.

 

Regionsrådet besluttede på møde den 16. juni 2016, at en del af anlægsmidlerne for 2016 blandt andet skulle gå til modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk station. Projekt er i gangsat i 2016 i og forventes afsluttet primo 2018. Hovedformålet er at give buslinje 320R en betydeligt forbedret fremkommelighed, som giver besparelser i køreplanen på op til 5 minutter per afgang i begge retninger. Et andet formål er at modernisere stationsforpladsen, så der skabes bedre forhold for pendlerne i byen, herunder en forbedret cykelparkering. Projektet omfatter en omlægning af stationspladsen, men omfatter ikke perronerne på stationen, da de kræver en særlig tilladelse at foretage anlægsarbejder på. Derfor vil Lokaltog A/S gerne selv foretage renovering af perronerne med hensyn til etablering af belægninger og ledelinjer til blinde og svagtseende af hensyn til øget tilgængelighed, så der kan opnås en sammenhæng og helhed med det igangværende projekt.

 

Administrationen foreslår derfor at anvende 1 mio kr. til renovering af perroner på Frederiksværk station i forbindelse med ombygning af Frederiksværk station.

 

Movia udarbejdede i 2010 sammen med det daværende Lokalbanen A/S og Regionstog A/S en infrastrukturanalyse, der for hver lokalbanestrækning beskrev den aktuelle tilstand for skinner, sveller, broer, dæmninger, signalsystemer mv. Analysen beskrev for perioden fra 2011 og frem til 2025 tre forskellige modeller for levetidsforlængelse og fornyelse af infrastrukturen, så lokalbanedriften kan opretholde sin funktionalitet minimum frem til 2025 i forhold til den køreplan, der afvikles i dag.

 

Lokaltog A/S har siden da anvendt analysens resultater til planlægning af vedligeholdelse og fornyelse. Analysen blev opdateret i 2014 med den nyeste viden, og indgår desuden i Realiseringsplanen. I scenarie 1 i realiseringsplanen indgår levetidsforlængelse af infrastrukturen, som er højest prioriteret sammen med etablering af trinbræt ved Favrholm station.

 

Lokaltog A/S har aktuelt vurderet, at der i 2017 vil være behov for fremrykning af vedligeholdelsesarbejder på enkelte strækninger på Gribskovbanen, hvilket udløser et behov for tilskuds til investeringsmidler på 13 mio. kr. Vurderingen indeholder skinneudveksling (udskiftning af skinner, hvor sveller og ballast bliver liggende) på strækningen Helsinge – Tisvildeleje til 8 mio. kr. samt udveksling af sporskifter og skinnekryds på Kagerup station til 5 mio. kr.

 

 

I 2017 udgør rådighedsbeløbet til anlægsmidler til lokalbanen 15. mio. kr. og det foreslås, at anvende dem til: Projektforslag for stationsflytninger (1), Renovering af perroner på Frederiksværk station i forbindelse med modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St.(2) samt Vedligeholdelsesarbejder, som er vigtige for opretholdelse af en stabil drift på lokalbanerne (3 og 4).

Hørsholm Kommune besluttede 22. september 2016 at arbejde videre med løsninger til fortsat betjening af Rungsted Kyst St., når buslinje 375R planmæssigt blev afkortet til Kokkedal St. den 30. januar 2017. Hørsholm Kommunes administration har været i dialog med Movia omkring forskellige muligheder. Region Hovedstadens administration deltog 9. januar 2017 i et møde angående forskellige problemstillinger og løsningsmuligheder. Hørholm Kommunes borgmester rettede den 12. januar 2017 henvendelse til regionsrådsformanden med ønske om, at buslinje 375R fortsat skulle betjene Rungsted Kyst St., og et tilbud om at finansiere merudgiften på 1,74 mio. kr. årligt.

 

Regionsrådet besluttede 31. januar 2016 at udskyde afkortningen mens administrationen undersøgte mulighederne nærmere. Det har administrationen nu gjort. Tre mulige linjeføringer, som fremgår af bilag 1, er undersøgt:

 

Forslag A: En afkortning til Kokkedal st. som det blev besluttet ved budgetforhandlingerne i sommers

Forslag B: Direkte forbindelse til Rungsted Kyst St. i samarbejde med Hørsholm Kommune

Forslag C: Betjening af både Kokkedal st. og Rungsted Kyst st.

 

Movia har regnet på alle tre forslag med hensyn til økonomi, køretid og passagertilslutning, og vurderinger af disse faktorer har været med til at understøtte administrationens indstilling om Forslag B, som begrundes herunder. Bilag 2 viser Movias beregninger af passagertal og tilskudsbehov for de tre forslag.

 

Afkortningen til Kokkedal St. blev besluttet i regionsrådet ved vedtagelsen af budgetaftalen for 2017. Sammen med en ændret frekvens på linjen og en afkortning til Hillerød St. på enkelte afgange, er der opnået en samlet besparelse på 2,2 mio. kr., hvoraf afkortningen fra Rungsted Kyst St. til Kokkedal St. udgør 1,74 mio. kr. Selvom en afkortning til Kokkedal St. giver en bedre opkobling til Kystbanen, da alle tog standser ved Kokkedal St., vurderer Movia, at den samlet vil have ca. 40.000 færre passagerer årligt end forslag B, eftersom linjeføring i Hørholm bymidte og ved Rungsted mistes. Afkortningen blev besluttet for at opnå en økonomisk besparelse og var anbefalet som spareforslag, da der fortsat ville sikres en god regional sammenhæng med en betjening af Kokkedal St. Da Hørsholm Kommune nu har tilbudt at finansiere merudgiften ved at køre hele vejen til Rungsted Kyst St., vurderer administrationen, at bevæggrunden for afkortningen til Kokkedal St. er væk.

 

Direkte betjening af Rungsted Kyst St. vurderes at koste 1,74 mio. kr. mere årligt end afkortningen til Kokkedal St. Hørsholm Kommune har tilbudt fremadrettet at dække denne merudgift, og oplyser, at dette vil blive behandlet i kommunens kommende budgetforhandlinger. Passagertilslutningen har været støt stigende, siden oprettelsen i 2014, og linjen er med til at give let adgang til Nordsjællands Hospital i Hillerød for borgere fra både Hørsholm og Fredensborg kommuner.

 

Movia har bl.a. i Trafikplan 2016 peget på, at linje 375R kan omlægges til betjening af Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland, når disse åbner. Det er derfor sandsynligt, at linjen vil blive genbehandlet i løbet af de kommende år med dette for øje.

 

På trods af at betjeningen af både Kokkedal St. og Rungsted Kyst St. vil tiltrække ca. 56.000 flere passagerer årligt end forslag B, vil tilskudsbehovet til linjen også stige med 0,8 mio. kr. årligt og rejsetiden mellem Hillerød St. og Rungsted Kyst St. øges med 6-7 min. Det er et administrativt arbejdsprincip ved såvel regionen som ved Movia, at de regionale linjer kører så direkte som muligt, og en omvej af 6-7 minutter vil forlænge rejsetiden væsentligt.

 

Det er administrationens vurdering, at en opretholdelse af linjeføringen som hidtil, vil være den bedste løsning. Hermed sikrer man en stabil drift på linjen til fordel for de passagerer, der i stigende grad er begyndt at benytte linjen over de seneste 3 år, samtidig med, at Regionen opnår samme besparelse som besluttet ved trafikbestilling 2017. Administrationen anbefaler, at aftalen om samfinansiering (bilag 3) indgås, hvormed Region Hovedstaden og Hørsholm Kommune fremadrettet hæfter for hhv. 77 % og 23 % af udgifterne til linjen. Disse procentsatser er fastsat på baggrund af Regions Hovedstadens estimerede besparelse ved en afkortning til Kokkedal St. Eventuelle ændringer i tilskuddet til linjen vil herefter blive fordelt mellem Region Hovedstaden og Hørsholm Kommune forholdsmæssigt efter denne aftale. Udover dette adskiller aftalen sig ikke fra den, der findes for buslinje 200S med Gladsaxe Kommune, og for de 12 buslinjer, som finansieres i samarbejde med Region Sjælland.

En CAG er en permanent samarbejdskonstruktion, der skal løfte en faglig langsigtet vision, og er derfor ikke et forskningsprojekt, men en varig samarbejdsrelation mellem forskning, klinik og uddannelse.

 

En CAG indeholder en stærk faglig vision, og har en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universitetet og regionens hospitaler og øvrige sundhedstilbud og i det eksterne samarbejde. Samarbejdet på tværs er en vigtig forudsætning for at kunne realisere det potentiale, som er grundlaget for dannelsen af en CAG. Derfor skal en CAG også have et stærkt lederskab.

 

CHSP har på baggrund af ovenstående afholdt en ansøgningsrunde om etablering af de første CAGs. I denne første ansøgningsrunde kan i alt fire ansøgninger opnå tilsagn og dermed status som CAG. Opslagsteksten for 1. runde CAGs kan ses i vedlagte bilag 4.

 

De fire indstillede CAGs vurderes af det internationale evalueringspanel, Executive Board og Board of Partners til bedst at besidde alle ovenstående kvaliteter.

 

Hver CAG får en basisfinansiering til den første 2-årige periode på 1 million kr. fra CHSP. Beløbet gives som en rammebevilling fordelt over 2 år.

Hver CAG tildeles desuden 450.000 kr. per år i tre år til indskrivning af én ny ph.d.-studerende om året inden for CAG'ens vision på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. Midlerne er afsat og indgår som del af den samarbejdsaftale, som regionsrådet godkendte d. 31. januar 2017 (se bilag 2).

 

Det er forventningen, at der kommer årlige opslag om etablering af CAGs, og det er ikke for nuværende kendt, hvor mange CAGs det samlet gennem årene vil være hensigtsmæssigt at etablere.

 

Ansøgere har kunne søge i perioden d. 15. november 2016 til 1. marts 2017. Ved ansøgningsperiodens udløb var der indkommet i alt 18 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet sendt til et internationalt evalueringspanel bestående af:

Evalueringspanelets primære opgave var at gennemføre en fagfællebedømmelse af de indkomne ansøgninger. Dvs. at vurdere den bagvedliggende faglige kvalitet og den fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder excellence og potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt (se uddybning i bilag 5).

 

På baggrund af ansøgning og mundtlig fremlæggelse, har det internationale evalueringspanel valgt at indstille fire ansøgninger til permanent status som CAG. Indstilling om endelig godkendelse af de fire CAGs fra Board of Partners til regionsrådet ses i bilag 3 (fortroligt).

 

Executive Board og Board of Partnes har vurderet indstillingen på baggrund af det strategiske mål med CHSP, dvs. om de fire udvalgte CAGs fremmer sammenhængen mellem excellent forskning, klinisk arbejde og uddannelse, herunder om de bidrager til at skabe resultater, der kan omsættes i den kliniske praksis til bedre patientbehandling. Begge ledende fora har valgt at tilslutte sig evalueringspanelets indstilling.

 

Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil de første fire CAG's blive igangsat og lanceret d. 12. juni 2017 i den nye bygning ved Panuminstituttet (Mærsk tårnet) med deltagelse af bl.a. regionsrådsformanden og evt. sundhedsministeren Ellen Trane Nørby.

 

De kommende ansøgningsrunder planlægges af CHSP-sekretariatet. Administrationen foreslår, at erhvervs- og vækstudvalget og sundhedsudvalget som led i udvalgenes politikkontrollerende rolle får en årlig status på fremdriften af de etablerede CAGs. Såfremt der skal udvælges nye CAGs forelægges disse for regionsrådet.

 

Med etableringen af de første fire CAGs er det forventningen, at der er skabt et stærkt grundlag for styrket samarbejde på tværs. De kommende opslag vil blive videreudviklet ift. erfaringerne fra tidligere opslagsrunder sådan, at man på baggrund af erfaringer tilretter modellen for CAGs. På den måde sikres det, at samarbejdet udvikles i den rigtige retning mod den fælles vision (jf. bilag 1 og 2).

 

Det er forventningen, at der vil komme en ny ansøgningsrunde i 2018.

Madfællesskabet er et samarbejde, der har eksisteret som pilotprojekt siden 2015, iværksat af Københavns, Lejres og Bornholms kommuner. Siden er Region Hovedstaden og Albertslund Kommune kommet til og Lolland er muligvis også på vej til at komme med i samarbejdet. Region Hovedstadens andel af finansieringen forventes tilvejebragt gennem Fødevarefyrtårnet "Øget vækst og beskæftigelse gennem fremme af fødevareerhvervet" som behandles i sagen om udmøntning af ReVUS midler på samme møde. Partnerskabet forventes at blive udvidet med både offentlige og private partnere.

 

Madfællesskabet har fokus på at vende udviklingen i fødevareerhvervet mod en mere lokal og bæredygtig økonomi for at skabe vækst og øget beskæftigelse i hele værdikæden fra jord til bord. I forlængelse af brandet "Nordisk Mad" og aktuelt 22 Michelin stjerner i Greater Copenhagen, skal der skabes endnu flere jobs i fødevaresektoren i alle led af værdikæden. På folkemødet på Bornholm i juni 2016 underskrev parterne i samarbejdet et manifest, der lægger vægt på at forandre fødevaressystemet ved en målrettet efterspørgsel på lokale økologiske kvalitetsfødevarer. Løsningen er at matche en bæredygtig efterspørgsel i bl.a. de offentlige køkkener på hospitaler, skoler og ældreinstitutioner med en lokal kvalitets fødevareproduktion. Efterspørgslen på at sikre, sunde og CO2-venlige fødevarer er ikke bare stor i Greater Copenhagen, men findes også udtalt på eksportmarkedet.

 

Med samarbejdsaftalen sætter en række parter i Greater Copenhagen fælles retning på indsatser inden for højkvalitetsfødevarer og økologi, så der kommer øget vækst og beskæftigelse i alle dele af værdikæden på fødevareområdet.

Madfællesskabet forpligter partnerne i samarbejdsaftalen til at gøre en konkret forskel ved at skabe vækst i efterspørgslen og udbuddet af lokalt producerede økologiske råvarer.

 

Der fokuseres på følgende indsatsområder i samarbejdsaftalen:

Hver samarbejdspart i aftalen forpligter sig til at realisere den fælles vision gennem individuelle målsætninger og konkrete indsatser på en sådan måde, at de gavner både samfundet, virksomheder og den enkelte. Partnerne skal opstille en handleplan for sin egen indsats i forhold til at nå de fælles mål.

 

Det har Region Hovedstaden allerede gjort på følgende måde:

De igangværende aktiviteter i regionen betyder, at Region Hovedstaden ikke pålægges andre forpligtelser i Madfællesskabet, såfremt dette arbejde fortsætter.

 

Det samlede budget for Madfællesskabet forventes at være op mod 6 mio. kr. Heraf tilvejebringes 4,5 mio. kr.fra Region Hovedstadens ReVUS-midler under Fyrtårnsprojektet som behandles ved samme møde. Kommuner og virksomheder medfinansierer den øvrige del af Madfællesskabet. Det samlede budget for Fødevarefyrtårnet er højere, men omfatter også andre elementer.

 

Bornholms Vækstforum har godkendt bevilling til Madfællesskabet i juni 2015, og kommunalbestyrelsen besluttede ultimo 2016 at igangsætte konkrete handlinger som udmøntning af det manifest, Madfællesskabet skrev under på til Folkemødet 2016. Lejre Kommune og Albertslund Kommune har godkendt den politiske ramme i hhv. foråret og efteråret 2016. Københavns Kommune forventes at behandle samarbejdsaftalen på møde i Borgerrepræsentationen den 18. maj 2017.

Ved mødets start blev gjort opmærksom på, at valgbarhedsnævnet ved brev af 8. maj havde afgjort at medlem af regionsrådet Finn Rudaizky (O) havde mistet sin valgbarhed, se bilag 1. Som følge heraf udtrådte Finn Rudaisky.

 

Regionsrådet godkendte herefter, at første stedfortræder for Dansk Folkeparti Ole Søhøj Nielsen indtrådte i regionsrådet.

 

Regionsrådet godkendte at optage sagen vedr. udpegning af nye medlemmer til posterne som nævnt nedenfor uden for dagsorden.

 

Efter Finn Rudaizkys udtræden af regionsrådet fordelte regionsrådet de af Finn Rudaizkys regionale hverv, hvor medlemskab er betinget af samtidigt medlemskab af regionsrådet, på nye medlemmer efter indstilling fra valggruppen ABCFO.

 

Regionsrådet fordelte hvervene som følger:

 

- Medlemskab af forretningsudvalget: Morten Dreyer
- Medlemskab af Psykiatriudvalget: Henrik Thorup
- Medlemskab af Erhvervs- og vækstudvalget: Morten Dreyer
- Medlemskab af Miljø- og trafikudvalget: Ole Søhøj Nielsen
- Medlemskab af Udvalget om det sammenhængende sundhedsvæsen: Katrine Vendelbo Dencker
- Medlemskab af Følgegruppen for Ny Retspsykiatri Sct. Hans: Henrik Thorup
- Formandskab for Følgegruppen for Ny Retspsykiatri Sct. Hans: Henrik Thorup
- Stedfortræderpost i regionsvalgbestyrelsen: Katrine Vendelbo Dencker

 

Medlemskaberne har virkning fra mødedatoen og for den resterende del af regionsrådets indeværende valgperiode.
 

Der blev i forbindelse med regionsrådsmødet den 16. maj 2017 stillet mundtlige spørgsmål i spørgetiden af oldermand Bjørn Weitemeyer på vegne af Ledøje Bylaug vedr. Råstofplan 2016.

 

Spørgsmålene var ikke fremsendt skriftligt og blev derfor ikke besvaret i spørgetiden. Administrationen har efterfølgende modtaget spørgsmålene skriftligt (bilag 1), samt skriftligt besvaret spørgsmålene (bilag 2).