Region Hovedstaden ønsker at finde nye veje til at forbedre borgernes sundhed. Det skal ske i en tæt dialog og samskabelse med både borgere og kommuner. Regionsrådet har derfor nedsat følgende fire opgaveudvalg i løbet af den resterende valgperiode: 

• Mennesker med psykisk sygdom og misbrug i optageområde SYD (2019-2020)
• Børn og unge som patienter i optageområde MIDT (2019-2020)
• Gravide og fødende i optageområde Byen (2020-2021)
• Forebyggelse og sundhedsfremme i optageområde NORD (2020-2021) 

Der etableres ét opgaveudvalg i fire af regionens optageområder for at sikre, at møderne kan afholdes geografisk tæt på borgerne. Hvert opgaveudvalg består af tre regionspolitikere (formand og næstformand), 2 kommunalpolitikere (udpeges af KKR-Hovedstaden) og 10 borgere. Kompetenceprofilen for de borgere, der deltager, skal nærmere beskrives i de enkelte udvalgs kommissorier.

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er det overordnede tema for de fire opgaveudvalg, fordi det er med til at sætte fokus på, hvad der giver værdi for den enkelte borger og patient. Hvert opgaveudvalg skal således komme med løsninger til at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen inden for hver deres konkrete fokusområde.

Alle opgaveudvalg afslutter arbejdet inden for ét år og præsenterer sine forslag til løsninger på et fællesmøde med regionsrådet forud for den politiske behandling af opgaveudvalgets afrapportering.  

To opgaveudvalg nedsættes allerede fra efteråret 2019. Regionsrådet godkendte den 25. juni 2019 kommissoriet for opgaveudvalget "Børn og unge som patienter" og i denne sag følger kommissorium for opgaveudvalget "Unge med psykisk sygdom og afhængighed".

Kommissorium for opgaveudvalg for unge med psykisk sygdom og afhængighed

Kommissoriet for opgaveudvalget "Unge med psykisk sygdom og afhængighed" lægger op til, at udvalget skal finde nye løsninger på de udfordringer, som unge med psykisk sygdom og samtidig afhængighed og deres familier kan opleve.

Udvalgsformandskabet har i samråd med administrationen valgt at afgrænse målgruppen mennesker med psykisk sygdom og misbrug til unge i alderen 15-30 år. Samtidig lægges der i kommissoriet op til, at udvalget skal have fokus på at forebygge, at psykisk sårbare unge også udvikler en afhængighed af fx alkohol, medicin og hash eller hårdere stoffer. Kommissoriet for opgaveudvalget er vedlagt som bilag 1.

Kommissoriet beskriver nogle af de udfordringer, opgaveudvalgets arbejde tager sit afsæt i. Det fremgår, at over halvdelen af alle mennesker med en misbrugslignende afhængighed i Danmark også har en psykisk sygdom. Hver anden borger med skizofreni og hver tredje borger med depression har et misbrug. Mennesker med psykisk sygdom og afhængighed er endnu mere udsatte for at have øvrige sociale problemer, for at udvikle somatiske sygdomme og for at dø tidligere end mennesker med psykisk sygdom generelt. Mange har helt mistet kontakten til deres familie, og de er faldet ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Psykiatrien har i de senere år oplevet en stigning i antallet af børn og unge med psykisk sygdom. Det betyder desværre også, at der er et stigende antal unge med psykisk sygdom og afhængighed. Mange unge med psykisk sygdom kommer ofte ud i et misbrug for at dulme symptomerne på deres sygdom. Og vi ved også, at der er unge, som oplever eller får symptomer på psykisk sygdom som følge af deres misbrug. Det giver de unge dårligere muligheder for at tage en uddannelse og finde sig til rette på arbejdsmarkedet. Det gør det ofte også sværere at bevare gode relationer og sunde interesser.

Opgaveudvalget kan i sit arbejde blandt andet tage fat i, hvordan vi som region sammen med kommuner, frivillige organisationer, almen praksis og de unge og deres pårørende kan være med til at sætte fokus på de unges afhængighed. Jo hurtigere alle omkring den unge reagerer, jo bedre kan vi forebygge, at misbruget eller den psykiske sygdom udvikler sig. Ved at tage udgangspunkt i de unge og deres pårørendes perspektiver kan udvalget pege på overordnede anbefalinger, som skal gøre livet nemmere for de sårbare unge.

Der lægges i kommissoriet op til, at det vil være relevant at de 10 borgere fra optageområde SYD rekrutteres til udvalget med følgende kompetencer og erfaringer:

• Tre unge (i alderen 15-30), som er i aktuel behandling for samtidig psykisk sygdom og afhængighed
• Tre unge (i alderen 15-30), som tidligere har været i behandling for samtidig psykisk sygdom og afhængighed
• To pårørende til unge med aktuel psykisk sygdom og afhængighed
• To pårørende til unge med tidligere psykisk sygdom og afhængighed

Der er vedlagt en foreløbig plan for identifikation og rekruttering af borgerne til deltagelse i opgaveudvalget (bilag 2). Planen vil blive konkretiseret nærmere i samarbejde med udvalgsformandskabet.

Udvalgets anbefalinger vil blive koordineret med arbejdet i regionens social- og psykiatriudvalg bl.a. som en del af arbejdet med treårsplanen for psykiatriens udvikling i 2020-2022.

Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2018

Region Hovedstadens eksterne revisor, BDO, har den 17. juni 2019 fremsendt revisionsberetning nr. 21 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2018. Beretningen omhandler også revision af det sociale område, der er omfattet af statsrefusion for 2018. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev de af BDO fremsendte beretninger (beretning nr. 20 og 21) sendt til regionsrådets medlemmer den 19. juni 2019.

Regionsrådet besluttede på mødet den 23. april 2019 at overdrage årsregnskabet for 2018 til regionens eksterne revision, samt at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges regionsrådet på mødet i august. Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2018 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2018.

I forhold til det årsregnskab, der i april måned blev overdraget til revisionen, er der i det vedlagte endelige regnskab for 2018 foretaget nogle korrektioner som følge af mindre uoverensstemmelser og manglende indre sammenhænge i regnskabet. Disse korrektioner er foretaget på baggrund af administrationens drøftelser med BDO. Region Hovedstadens ejerandel af Hovedstadens Letbane I/S er nu præciseret i årsregnskabets oversigt over eventualforpligtelser, idet regionen har indgået betalingsaftale om en større betaling i 2019, samt en fast årlig betaling i perioden 2020-2059. Derudover er investeringsoversigten korrigeret i det endelige regnskab for 2018. Ingen af disse korrektioner har dog ført til ændringer i forhold til årets resultat, gældsforpligtelser, egenkapital mv.

Årsregnskabets resultat

Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen, herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalens med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at udover løn, øvrig drift, og indtægter (der udgør det det udgiftsbaserede regndskab) indgår der også omkostningselementer, som fx afskrivninger på bygninger og udstyr, forskydninger i hensættelser til feriepenge og lagerforskydninger, i det samlede omkostningsbaserede regnskab.

Region Hovedstaden har i 2018 overholdt udgiftsloftet på sundhedsområdet, der var aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2018. Regnskab 2018 ligger samlet set 147,6 mio. kr. under udgiftslofet. I det kommende regnskab 2019 vil administrationen tilstræbe at  komme nærmere det fastsatte udgiftsloft.

Årsregnskabet for 2018 - der opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper - udviser et samlet resultat på 944,4 mio. kr., der fremgår af resultatopgørelsen. Regionen har overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger, og har ligeledes overholdt regionens andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har også i 2018 levet op til kassekreditreglen, der foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning i hele 2018 skal være positiv.

Den samlede egenkapital udgjorde ultimo 2018 10.030,5 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2018, svarende til en forbedring på 2.001,5 mio. kr. i forhold til ultimo 2017.

Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.

Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.

Med denne sag forelægges i alt 2 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse. Regnskabet for "Anlæg under pulje til fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen" udviser et forbrug på 30,9 mio. kr. Revisionen har i erklæringen vedrørende dette konkrete investeringsregnskab taget forbehold, idet det ved revisionen kunne konstateres, at der ikke forelå en konkret anlægsbevilling fra regionsrådet.

Midlerne er givet  i forbindelse med udmøntning af satspuljemidlerne og bortset fra den manglende godkendelse af anlægsbevillingen er investeringsregnskabet for bevillingen til "Anlæg under pulje til fysiske  ramme i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen", for perioden 2014-2017 i overenstemmelse med retningslinjerne for økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse. Administrationen skal selvfølgelig sikre, at der altid foreligger en anlægsbevilling.

På regionsrådets møde den 10. marts 2015 blev der bevilget 15,5 mio. kr. til renovering, ombygning og sikring af Platanhus ved Psykiatrisk Center Sct. Hans. Investeringsregnskabet for denne bevilling udviser et samlet forbrug på 14,9 mio. kr. og revisionen fremhæver i erklæringen, at en mindre del af bevillingen er anvendt på bygningen og til gavn herfor, men dog ikke direkte til det i bevillingen angivne formål.

Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.

Redegørelse for aktiviteter i 2018

Af redegørelsen (bilag 1) fremgår, at alle regionens hospitaler i 2018 bruger Sundhedsplatformen, og at der fortsat har været et stort organisatorisk og ledelsesmæssigt fokus på korrekt og dækkende registrering.

Implementering af LPR3

2018 har været præget af forberedelse til implementering af det nye Landspatientregister (LPR3), som i sommeren 2018 blev udsat til at finde sted i februar 2019. Dette har bl.a. været årsag til, at der i 2018 blev implementeret et nyt DRG-system og dertilhørende nye aktivitetsdata, som anvendes til diverse opgørelser på økonomi og aktivitet i regionen og i kommunesamarbejdet. Forberedelsen til LPR3 har trukket på betydelige registreringsressourcer ifm. kravsspecifikation og systemtilpasninger, udarbejdelse og validering af vejlednings- og undervisningsmateriale o. lign. i 2018.   

Organisation og kvalitetssikring af registrering

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering. En aktivitetsregistrering der ligger bag opgørelse af den statslige meraktivitetsordning og opkrævning af aktivitetsbestemte kommunale bidrag.

Af redegørelsen fremgår supplerende

• at Region Hovedstaden har opnået fuld puljeudnyttelse vedrørende den statslige meraktivitetsordning på 489,2 mio. kr. Heri indgår de uudnyttede puljemidler fra 2017, som regionen har indhentet i 2018.
   
• at Region Hovedstaden fra kommunerne har modtaget kommunale aktivitetsbestemte bidrag på 6,4 mia. kr. fordelt med 6,3 mia. kr. på medfinansieringsområdet og 0,1 mia. kr. på finansieringsområdet. Det regionale indtægtsloft for medfinansieringsområdet er nået for 2018.

Revisionens konklusioner

Revisionen har afgivet Beretning nr. 20 "Vedrørende revision af statsligt, aktivitetsafhængig tilskud i 2018 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på Sundhedsområdet for 2018" (bilag 2). Revisionen konkluderer bl.a.:
 

”Det er vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange og kontrolrutiner, den etablerede registreringsorganisation – herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2018, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering har været underlagt tilstrækkelige kontroller.

Det er herudover vores vurdering, at kvalitetssikringen er gennemført som forudsat i forretningsgangen for kvalitetssikring af den patientadministrative registrering således, at der foretages en fokuseret registreringsaudit samt en analyse/metodeaudit.” (side 640)

Revisionen 2018 har ikke givet anledning til bemærkninger.

Den nuværende ordning vedr. udbetaling af godtgørelse for kørsel i egen bil for regionsrådets medlemmer vurderes af regionens revision ikke at leve op til reglerne.

Med denne sag foreslås, at regionsrådets medlemmer fremover modtager udbetaling for kørsel i egen bil efter Skatterådets satser.

Det fremgår af Skatterådets satser vedrørende udbetaling af skattefri godtgørelse for befordring for 2019, at der udbetales som følger:

1. Kørsel i egen bil op til og med 20.000 km årligt:    3,56 kr. pr. km
2. Kørsel i egen bil ud over 20.000 km årligt:            1,98 kr. pr. km

Regionsrådet har i medfør af § 16, stk. 1, litra a, i den kommunale styrelseslov, som i medfør af § 11, stk. 1 i regionsloven også gælder for regionerne, adgang til – under hensyn til de faktisk afholdte udgifter – at fastsætte egne generelle satser for befordringsgodtgørelse.

Med budget 2016 blev det vedtaget, at regionsrådets medlemmer i lighed med regionens medarbejdere alene kan modtage godtgørelse i egen bil med lav takst for de første 2.500 km. Kørsel herudover op til 20.000 km skulle godtgøres til høj takst.

Det er vurderingen, at den anvendte model for godtgørelse af regionsrådets medlemmer ikke lever op til krav og afgørelser truffet med afsæt i lov om kommuners styrelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at Skatterådets satser afspejler en gennemsnitsvurdering af de udgifter, der er forbundet med at have en bil, samt at de faktiske udgifter til kørsel i egen bil er højere de første 20.000 km årligt.

Et rundspørge har vist, at de øvrige regioner udbetaler kørselsgodtgørelse i overensstemmelse med Skatterådets satser.

Det foreslås derfor, at der udbetales godtgørelse for kørsel i egen bil til regionsrådets medlemmer i Region Hovedstaden med Skatterådets satser vedrørende udbetaling af skattefri godtgørelse for befordring. Det foreslås endvidere, at den merudgift på ca. 100.000 kr. årligt, der følger af forslaget, finansieres ved en reduktion af midler afsat på politikerkontoen.

Med Regionsrådets beslutning den 25. juni 2019 om at nedlægge Udvalget for Værdibaseret styring og oprettelse af opgaveudvalg blev der frigjort 71.000 kr. af vederlaget til fordeling mellem medlemmer af regionens udvalg. Det foreslås, at dette rådighedsbeløb ikke fordeles, men anvendes til at finansiere den forøgede kørselsgodtgørelse. Endvidere findes 29.000 kr. ved reduktion af midler til øvrige politiske aktiviteter.

Der er fra politisk side ønske om at styrke børne- og ungeområdet i regionen - både på hospitalerne og i de indsatser, der går på tværs af hospital, praksissektor, almen praksis, kommune og civilsamfund. Der er derfor behov for at se på, hvordan sundhedsvæsenet kan matche de politiske ambitioner.

Som led heri er der udarbejdet en udarbejdet en kortlægning af udfordringer og udviklingsspor for børne- og ungeområdet i regionen, benævnt børne- og ungeanalyse, del I. Analysen præsenteres med denne sag og har sammenhæng til sundhedsudvalgets budgetforslag "Styrkelse af børne- og ungeområdet".

Behandling af børn og unge er komplekst
Analysen beskriver, at behandling af børn og unge på mange måder er komplekst og dermed ressourcekrævende. Børne- og ungeafdelingerne skal håndtere mange akutte situationer, samtidig med at der også skal være ressourcer til at tage sig af børn og unge med kronisk og langvarig sygdom. Det skal ses i sammenhæng med, at kompleksiteten hos indlagte børn og unge er stigende, hvilket medfører et stigende behov for pleje under indlæggelse. Grundlæggende er udredning og behandling af børn og unge mere tidskrævende, da der er særligt behov for at skabe tryghed og tillid, og da der arbejdes ud fra en familiecentreret tilgang. Hertil kommer at specialet børne- og ungesygdomme omfatter mange fagområder, som kræver specialistviden, hvilket mindsker fleksibiliteten i planlægningen og øger vagtbelastningen på afdelingerne.

Organisatoriske forhold fylder i hverdagen
Analysen viser, at der er en række organisatoriske forhold, som påvirker hverdagen på børne- og ungeafdelinger og dermed de rammer, der er for behandling af børn, unge og deres familier. Nogle organisatoriske forhold kan der arbejdes på at ændre, fx er der udfordringer i den akutte visitation og modtagelse, og et lavere erfaringsniveau blandt personalet på børne- og ungeafdelingerne. Andre organisatoriske forhold lader sig vanskeligt ændre, men bør tages med i betragtning, når presset på børne- og ungeafdelingerne vurderes. Fx har afdelingerne en stor uddannelsesforpligtigelse på både pleje- og lægesiden, og der er sket mange strukturelle ændringer på børne- og ungeområdet de senere år. Såvel uddannelse som implementering af ændringer kræver tid og ressourcer.      

1. Der skal sikres tilstrækkelig kapacitet til efterlevelse af patientrettigheder.
2. Kvaliteten og patientsikkerheden for ambulante og indlagte børn og unge skal styrkes, særlig med fokus på børn og unge med kronisk og langvarig sygdom og alvorligt syge børn og unge.
3. Der skal sikres større robusthed omkring de højt specialiserede funktioner.
4. Der skal sikres højere kvalitet i børne- og ungefunktionen på Bornholms Hospital ved opkvalificering af kompetencer i børne- og ungesygdomme og udbygning af digitale løsninger.
5. Den akutte visitation og modtagelse skal gøres mere enkel og ensartet, og der skal sikres bedre flow og kapacitetsudnyttelse.
6. Erfaringsniveauet hos det sundhedsfaglige personale skal højnes gennem bedre fastholdelse og kompetenceudvikling.
7. Der skal fortsat arbejdes med omstillingen til det udadvendte hospital med henblik på at skabe bedre    patientforløb, fx ved hjemmebehandling og udbygning af digitale løsninger.
8. Der skal arbejdes på at styrke samarbejdet med praksissektor og kommuner, bl.a. via den kommende sundhedsaftale.

Budgetforslaget "Styrkelse af børne- og ungeområdet"

Sundhedsudvalget har med deres budgetforslag indstillet, at børne- og ungeområdet styrkes både på hospitalerne og i de indsatser, der går på tværs af hospital, praksissektor, almen praksis, kommune og civilsamfund. Budgetforslaget "Styrkelse af børne- og ungeområdet" er vedlagt som bilag 2.

Analysen af børne- og ungeområdet, del I, peger på hvordan børne- og ungeområdet på hospitalerne kan styrkes, jævnfør ovenfor. Implementering af flere af anbefalingerne forudsætter tilførsel af økonomiske midler.

Det er administrationens vurdering, at der i Sundhedsudvalgets budgetforslag "Styrkelse af børne- og ungeområdet" bør afsættes 20-40 mio. kr. årligt i alt til børne- og ungeområdet. Administrationen vil foreslå, at eventuelle midler, der afsættes med budgetforslaget, fordeles med 4/5 til børne- og ungeafdelingerne, herunder til tværgående tiltag som kompetenceudvikling, og 1/5 til indsatser på børne- og ungeområdet bredt set.

Såfremt der afsættes midler til området, vil der efterfølgende være en politisk proces om den nærmere udmøntning. 

I Region Hovedstaden er der stort fokus på, at børn og nybagte familier får en god start på livet. Røde Kors har inviteret Region Hovedstanden til at indgå i et partnerskab om et barselshus for sårbare og udsatte familier. Barselshuset skal i første omgang være et 5-årigt projekt i samarbejde med Amager og Hvidovre Hospital og kommuner i hospitalets optageområder. Det er Røde Kors' formål at udbrede konceptet til alle regioner på sigt.

Initiativet ligger i tråd med Danske Regioners udspil "Godt fra start. Fremtidens omsorg for nye familier", hvor der lægges op til øget brug af partnerskaber om sårbare gravide. Der er dog en overvejelse i, om man politisk ønsker at etablere et særligt tilbud, der ligger udenfor regionens interne tilbud, og som kun vil være for en udvalgt målgruppe.

Administrationen foreslår, at regionen indgår i dette samarbejde med Røde Kors. Regionen har ikke udgifter forbundet med at deltage i projektet. En forudsætning for deltagelse i projektet er, at regionen forpligter sig til at indgå i en løbende dialog med Røde Kors om fremtidige bæredygtige finansieringsmodeller for barselshuset, da Røde Kors ønsker, at barselshuset skal blive en permanent tilbud efter endt projektperiode. Regionen er ikke forpligtet til at overtage finansieringsansvaret efter projektperioden, men det må forventes, at der vil være et ønske herom fra Røde Kors og evt. Amager og Hvidovre Hospital, hvis evalueringen viser, at projektet har været vellykket.

Hvis der politisk er opbakning til at indgå en samarbejdsaftale med Røde Kors om et barselshus, vil en endelig samarbejdsaftale blive forelagt til politisk godkendelse.

Målgruppen for barselshuset

Formålet med et barselshus er at forbedre sundhedstilstand, livskvalitet og livsvilkår for sårbare og udsatte familier. Det er Røde Kors' forventning, at huset - ved at understøtte sammenhængende patientforløb - vil kunne reducere udgifter til bl.a. indlæggelser og akutte henvendelser fra nybagte forældre samt senere sociale udgifter til familierne i kommunerne. I projektperioden vil Røde Kors gennem dokumentation og evaluering efterprøve og måle på, hvad business casen er for henholdsvis stat, region og kommune. Evalueringen skal foretages af VIVE -Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Målgruppen for barselshuset er sårbare gravide/nybagte forældre, der har behov for støtte, men som er færdigbehandlede i hospitalsregi. Barselshuset skal dermed være et supplement til de tilbud, der ydes i dag og ikke en erstatning. I dag er der familier, som hospitalet enten ikke har et tilbud til, eller som de eventuelt lader blive liggende på barselsgangen et par dage efter, at de er færdigbehandlede, da hospitalet ikke har et alternativ at tilbyde dem.

Partnerskab med Røde Kors om barselshus

Administrationen vil foreslå, at partnerskabet konkretiseres i en samarbejdsaftale, der kan indeholde f.eks. nedenstående elementer. Listen er ikke udtømmende, da parterne løbende arbejder med en konkretisering af elementerne i projektet.

• Deltagelse i ansættelsesudvalget, der ansætter personale i barselshuset
• Visitation af familier
• Bidrage til at udarbejde fagligt grundlag / faglige standarder, så det flugter med regionens faglighed
• Deltagelse i samarbejdsforum med Røde Kors og deltagende kommuner
• De ansatte på barselshuset kan komme i praktik på fødegangen
• Fremskudt jordemoderkonsultation.

Kommunerne - en vigtig samarbejdspartner

Røde Kors har afholdt møde med syv ledende sundhedsplejersker fra Amager og Hvidovre Hospitals optageområde, hvor parterne drøftede konceptet for barselshuset og kommuners holdning til at deltage i projektet. Der var ifølge Røde Kors bred enighed blandt kommunerne om, at barselshuset vil være et godt supplement til kommunernes arbejde og en styrkelse af indsatsen i overgangen fra barselsgang til hjemmet for gruppen af sårbare og udsatte familier. Kommunerne er i følge Røde Kors åbne over for at underskrive en interessetilkendegivelse om at deltage i projektet, med fælles konsultationer i huset, samarbejde generelt og i forhold til at aflægge besøg hos de af deres borgere, der overnatter i huset, så de kan modtage de første besøg af sundhedsplejersken i barselshuset. Regionen har ikke været i kontakt med kommunerne om projektet.

Økonomi

Røde Kors har estimeret økonomien i barselshuset, som er en indikation for den udgift, regionen vil skulle afholde i samarbejde med de nærliggende kommuner, hvis regionen skal overtage finansieringen af barselshuset efter endt pilotprojekt (se fortroligt bilag 2).

Garantiafdelinger er eksisterende afdelinger inden for et speciale på et af regionens hospitaler. De har til opgave at hjælpe afdelinger på andre hospitaler, hvis disse ikke kan udrede eller behandle patienterne inden for ventetidsbestemmelserne. Der blev oprettet fem garantiafdelinger inden for henholdsvis ortopædkirurgi, kardiologi (hjerteområdet), neurologi, radiologi samt øre-næse-hals-området. Formålet har været bedre udnyttelse af den samlede kapacitet, og herunder bedre overholdelse af udredningsretten og mindre forbrug på privathospitaler.

Garantiafdelingerne blev sat i gang som et forsøg, der skulle evalueres i starten af 2019 med henblik på, om afdelingerne skulle fortsætte.

Videreførsel af garantiafdeling for ortopædkirurgi

Videreførelse af garantiafdeling for ortopædkirurgi indgår i en større afdækning af ortopædkirurgien for at sikre dels bedre overholdelse af udredningsretten, dels hurtigere udredning (flere udredt inden for 30 dage). Som led i dette har de ledende overlæger/klinikchefer for de ortopædkirurgiske afdelinger arbejdet sammen om at forbedre henvisninger til garantiafdelingen. Fra april har garantiafdelingen ændret retningslinjerne for, hvilke patienter der kan henvises til garantiafdelingen for lettere at kunne fylde kapaciteten op - forventningen var 51 henviste patienter til forundersøgelse pr. uge. Dette har medført, at garantiafdelingen fra april 2019 gennemsnitligt har fået omtrent det antal henvisninger, der var forudsat. Figuren nedenfor viser antal patienter, der er set til forundersøgelse i 2019 (opgjort på uger).

Pga. påske i uge 16, St. Bededag i uge 20, Kr. Himmelfartsdag uge 22 og pinse uge 24 er der færre forundersøgelser i disse uger.

Som det ses af figuren nedenfor, er overholdelsen af udredningsretten svagt stigende de seneste måneder, og en stigende andel af patienterne er færdigudredt inden for 30 dage.

Overholdelse af udredningsretten, ortopædkirurgi, 2018-2019 (måneder)

Samarbejdet mellem hospitalerne om kapacitetsudnyttelse og visitation til garantiafdelingen er de seneste måneder blevet væsentligt styrket. På baggrund af drøftelser mellem hospitalerne og administrationen har regionen medio juni indgået en udbudsaftale med et privathospital om udvalgte funktioner i ortopædkirurgien, hvor mange patienter blev sendt til privat udredning. Aftalen omfatter udskiftning af hofter og knæ samt undersøgelse (skopi) af knæ og skuldre. Garantiafdelingen vil fremadrettet være ansvarlig for at sende patienter til privathospitalet på denne aftale for de funktioner, som garantiafdelingen varetager (undersøgelse af knæ og skuldre), når garantiafdelingen ikke har kapacitet til at tage flere patienter. Således kommer garantiafdelingen til at fungere som filterfunktion i forhold til privathospitaler, så det i højere grad sikres, at kapaciteten i regionen udnyttes mest muligt før viderehenvisning til privathospital.

Det er en kort periode, de nye visitationskriterier har haft mulighed for at virke i, men garantiafdelingen ser ud til nu at modtage det forudsatte antal henvisninger, og der er et godt samarbejde mellem hospitalerne om garantiafdelingen. For at afdække om modellen med en garantiafdeling kan understøtte udnyttelse af den samlede kapacitet bedst muligt og sikre bedre overholdelse af udredningsretten, anbefales det at videreføre garantiafdelingen i 2020. Af hensyn til budgetprocessen og for at sikre at personalet i garantiafdelingen kan fastholdes, fremsættes sagen nu, selvom datagrundlaget endnu er begrænset.

De ortopædkirurgiske klinikchefer/ledende overlæger støtter, at garantiafdelingen videreføres i 2020. Kredsen overvejer fremadrettet, om garantifunktionen med fordel kan organiseres, så de enkelte hospitaler har garantiansvar inden for enkelte fagområder (fx knæ, fødder, skuldre) frem for, at alle garantifunktioner er placeret på ét hospital. Dette indgår i gruppens drøftelser i efteråret.

Til sagen er vedlagt et bilag med uddrag fra evalueringen af garantiafdelingerne, der blev behandlet i sundhedsudvalget, forretningsudvalget samt senest i regionsrådet den 14. maj 2019. Bilaget gengiver daværende aktivitet og overholdelse af udredningsret, så der er et sammenligningsgrundlag i forhold til aktuelle oplysninger.  

Movia har fremsendt et forslag til køreplan for lokaltog gældende fra 15. december 2019. Forslaget indeholder ændringer i antallet af togafgange og ændringer i standsningsmønster. På de fleste lokalbaner foreslås ingen ændringer udover mindre minutjusteringer så lokaltogene korresponderer med S-togene. Bilag 1 giver et overblik over de foreslåede ændringer for de enkelte banestrækninger. Kort over banestrækningerne kan ses i bilag 2. Nedenfor gennemgås ændringerne.

Lille Nord
På banestrækningen Lille Nord, som går mellem Hillerød og Helsingør via Fredensborg, foreslås overgangen fra halvtimedrift til timedrift ændret. I dag er der halvtimedrift mellem Hillerød og Fredensborg frem til klokken halv ti om aftenen på hverdage. Det foreslås at halvtimedriften ophører en halv time tidligere og overgangen til timedrift derfor vil ske klokken ni. Det medfører at togafgang kl. 21:26 fra Hillerød til Fredensborg udgår og togafgang kl. 21:37 fra Fredensborg til Hillerød udgår. Med denne ændring vil Lille Nord i højere grad følge R-net konceptet og harmonere med driften på de øvrige banestrækninger samt busserne i R-nettet. Ændringen er dog overordnet set en forringelse for passagererne. Movia oplyser at de pågældende togafgange har mellem 1-4 passagerer. Det lave antal passagerer skyldes dels at togafgangene kun kører mellem Hillerød og Fredensborg, dels at der ikke er korresponderende busser i Fredensborg idet disse følger R-net konceptet. Ændringen vil bidrage til at imødekomme de nye skærpede krav til pauser hos lokomotivførerne.

Derudover foreslår Lokaltog A/S at den sidste togafgang kl. 00:38 fra Hillerød til Helsingør udgår søndag til torsdag. Togafgangen har i gennemsnit lige under 5 passagerer. Fredag og lørdag vil togafgangen afgå 16 minutter tidligere end i dag. I modsat retning vil den sidste togafgang kl. 00:08 fra Helsingør til Hillerød afgår 18 minutter tidligere end i dag. Til gengæld indføres en ekstra togafgang 00:51 fra Helsingør til Hillerød fredage og lørdage. Ændringen vil bidrage til at imødekomme de nye skærpede krav til pauser hos lokomotivførerne. I dag har de sidste togafgange over 20 passagerer på fredage og lørdage.

Hornbækbanen

På Hornbækbanen, som går mellem Helsingør og Gilleleje via Hornbæk, foreslår Lokaltog A/S at nedlægge Søborg trinbræt med det formål at forbedre rettidigheden. Trinbrættet ligger mellem Gilleleje og Dronningmølle. Se bilag 3 for kort og bilag 4 for billeder.
Mellem 4 og 10 passagerer (på- og afstigning i alt) benytter Søborg trinbræt på en typisk hverdag. Det udgør ca. 0,2% af det totale antal på- og afstigninger på Hornbækbanen på en typisk hverdag. På hverdage i dagtimerne er det kun hvert andet tog som standser på Søborg trinbræt efter behov.

Ca. 2 km fra trinbrættet lægger landsbyen Søborg med godt 200 indbyggere. Landsbyen betjenes af buslinje 363 som kører mellem Gilleje og Helsinge med timedrift 06-19 på hverdage. Bussen forbinder Søborg med både Hornbækbanen og Gribskovbanen. Indbyggerne i Søborg har som alternativ til Søborg trinbræt mulighed for at anvende Firhøj station, som ligger ca. 2,4 km fra Søborg.

Rettidigheden på Hornbækbanen var i 2018 på 81,4%. I første kvartal 2019 er den steget til gennemsnitligt 92,1% efter at standsningsmønstret blev ændret på Pårup og Gilleje Øst. Denne ændring blev behandlet på trafikudvalgsmøde den 2. oktober 2018. I Movias kontrakt med Lokaltog A/S er målet, at mindst 93% af alle togankomster skal være under 3 minutter forsinket. Det er forventningen at nedlæggelsen af Søborg trinbræt vil medføre at Lokaltog A/S kan opnå en rettidighed på 93%.

Det er Region Hovedstadens administrations vurdering at hensynet til rettidigheden vægter højere end betjeningen af Søborg trinbræt. Vurderingen bygger på at mange af passagererne på Hornbækbanen skifter tog i Helsingør og deres behov for rettidig ankomst/afgang derfor er vigtig for deres samlede rejse.

Udover nedlæggelsen af Søborg trinbræt foreslås det at den første togafgang kl. 04:54 fra Helsingør til Gilleleje udgår mellem Helsingør og Hornbæk. Denne togafgang blev midlertidigt indført i forbindelse med de store sporarbejder på Kystbanen i 2017 og 2018 for at give passagererne en mulighed for at tage til Hillerød og benytte S-banen som alternativ til Kystbanen. Togafgangen blev benyttet af nogle få passagerer under sporarbejdet, men efter at sporarbejdet er afsluttet kører toget tomt.

Overenskomst
Lokomotivførernes overenskomst forhandles mellem KL og Dansk Jernbaneforbund. Den gældende overenskomst blev forhandlet på plads ifm. OK18. Dansk Jernbaneforbunds medlemmer stemte i første omgang nej til overenskomsten, men en konflikt blev afværget efter parterne blev enige om ændrede pauseregler for lokomotivførere ved lokalbanerne. Ændringerne betød bl.a. at pauser ikke kan placeres ved lange tures start og slutning.

I køreplanen for 2019 foreslog Movia og Lokaltog også at fjerne den sidste togafgang fra Hillerød til Helsingør på Lille Nord søndag til torsdag. Det afviste trafikudvalget på møde den 2. oktober 2018 (og regionsrådet på møde den 23. oktober 2018) med henvisning til at regionsrådet i trafikbestillingen for 2019 allerede havde bestilt lokalbanetrafik svarende til omfanget i 2018.

Lokaltog A/S kører i 2019 på en dispensation fra pausereglerne i lokomotivførernes arbejdstidsaftale. Reglerne skal senest være opfyldt med køreplanskiftet den 15. december 2019.

Det er ikke hensigtsmæssigt at afholde regionsrådsmøde Sankt Hans Aften, hvor medlemmer af rådet evt. skal holde båltale, ligesom der skal være mulighed for at fejre Sankt Hans aften i privat regi.

Muligheden for at flytte regionsrådets møde til enten mandag den 22. juni, onsdag den 24. juni eller torsdag den 25. juni er undersøgt, men det vil i givet fald betyde, at flere medlemmer af rådet, som også er valgt i en kommune, pga. møder i kommunalbestyrelsen, ikke har mulighed for at deltage i regionsrådets møde.

Administrationen indstiller derfor, at fastholde regionsrådets møde tirsdag den 23. juni, men at fremrykke tidspunktet til dagtimerne kl. 10-15. Det betyder, at der kan afholdes gruppemøder samme dag kl. 9-10.

Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.

Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Christine Dal i regionsrådet under Christine Dals midlertidige fravær.

Der indkaldes i henhold til § 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, som efter regionslovens § 12, stk. 1, også finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. 

Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.

Administrationen vurderer, at betingelsen for indkaldelse af stedfortræder for Christine Dal er opfyldt.

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, indtræder 1. stedfortræder på Venstres stedfortræderliste Per Roswall (V) i regionsrådet under Christine Dals midlertidige fravær.

Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Christine Dal i regionsrådet, at Christine Dal også fritages for varetagelse af sine øvrige regionale hverv.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, sålænge hindringen varer.

Valggruppen IVØ har indstillet, at følgende i givet fald indtræder på Christine Dals poster under hendes midlertidige fravær:

- Sundhedsudvalget: Randi Mondorf (V)

- Udvalget for forskning, innovation og uddannelse: Per Roswall (V)

- Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden: Erik Sejersten (V)

- Følgegruppen Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg: Erik Sejersten (V)

Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.

Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Peter Frederiksen i regionsrådet under Peter Frederiksens midlertidige fravær.

Der indkaldes i henhold til § 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, som efter regionslovens § 12, stk. 1, også finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. 

Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.

Administrationen vurderer, at betingelsen for indkaldelse af stedfortræder for Peter Frederiksen er opfyldt.

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, indtræder 2. stedfortræder på Venstres stedfortræderliste Erik Sejersten (V) i regionsrådet under Peter Frederiksens midlertidige fravær.

Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Peter Frederiksen i regionsrådet, at Peter Frederiksen også fritages for varetagelse af sine øvrige regionale hverv.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, sålænge hindringen varer.

Det tilkommer således valggruppen IVØ at indstille nye medlemmer til Peter Frederiksens poster under dennes midlertidige fravær.

Valggruppen IVØ har indstillet, at følgende i givet fald indtræder på Peter Frederiksens poster under hans midlertidige fravær:

- Udvalget for forskning, innovation og uddannelse: Erik Sejersten (V)

- Følgegruppen Nyt Hospital Nordsjælland: Per Roswall (V)

- Praksisplanudvalget for Region Hovedstaden: Erik Sejersten (V)

- Fordelingsudvalgene Nord og Nordsjælland: Per Roswall (V)

Det bemærkes, at den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, alene giver mulighed for at udpege midlertidige medlemmer af udvalg, der er nedsat af regionsrådet. Der kan således ikke udpeges et midlertidigt medlem for Peter Frederiksen under dennes midlertidige fravær til Styregruppen for strategisk uddannelsesforum Hillerød, idet denne styregruppe er nedsat af Hillerød Kommune - og altså ikke af regionsrådet. 

Ved siden af fordelingen af de ovenstående poster, har Anne Ehrenreich (V) anmodet regionsrådet om at godkende, at Per Roswall (V) også indtræder i stedet for hende som medlem af følgegruppen Nyt hospital for børn, unge og fødende ved Rigshospitalet, så længe Peter Frederiksens (V) midlertidige fravær består.

Da følgegruppen Nyt hospital for børn, unge og fødende ved Rigshospitalet er nedsat som et særligt udvalg efter lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, jf. regionslovens § 36 a, er det regionsrådet, der bestemmer udvalgets sammensætning og fastsætter reglerne for udvalgets virksomhed. Ved regionsrådets konstituerende møde den 5. december 2017 blev det besluttet, at valg af medlemmer til hospitalsfølgegrupperne under et blev foretaget som forholdstalsvalg. I følgegruppen for børn, unge og fødende ved Rigshospitalet fik valggruppen ABCFOÅ fire medlemmer og valggruppen IVØ to medlemmer.

Da regionsrådet selv bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og reglerne for deres virksomhed, har regionsrådet også kompetence til at imødekomme ønsket fra Anne Ehrenreich (V) om, at hendes plads i følgegruppen for børn, unge og fødende ved Rigshospitalet overlades til Per Roswall (V), så længe Peter Frederiksens (V) midlertidige fravær fra regionsrådet består. Regionsrådet har praksis for at imødekomme ønsker om interne rokeringer.