Sagen lægger op til rammer og tidsplan for forretningsudvalgets arbejde med budgetlægningen for 2016-19 under hensyn til tidsfrister og krav i regionsloven.

Med henblik på en temadrøftelse er formændene for de stående udvalg og kræftudvalget inviteret til at deltage vedr. dette punkt på forretningsudvalgets møde.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Forretningsudvalget godkendte, at Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog under sagens behandling.

Godkendt.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har vedtaget en mission og en vision for Region Hovedstaden med fire politiske mål og en klar strategi om at fokusere og forenkle. Region Hovedstadens mission, vision og de politiske mål er rammesættende og retningsgivende for budgetlægningen.

Herudover fastsætter lovgivningen en række tidsfrister for forretningsudvalgets og regionsrådets arbejde med budgetlægningen, og af regionens kasse- og regnskabsregulativ fremgår retninsglinjer for regionens budgetprocedure, budgetbevillinger mv. Endelig fremgår af regionens styrelsesvedtægt, at forretningsudvalget varetager de opgaver, der svarer til økonomiudvalgets i en kommune, herunder at føre tilsyn med forvaltningen af regionens økonomiske midler.

I bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. er det fastlagt, at forslag til budget og flerårigt budgetoverslag 2016-19 udarbejdes af forretningsudvalget til regionsrådet senest den 15. august 2015. Forslag til budget 2016-19 skal undergives to behandlinger i regionsrådet, og budgetforslaget skal førstebehandles i regionsrådet senest den 24. august 2015. Andenbehandling af budgettet skal ske minimum tre uger efter førstebehandlingen og senest den 1. oktober 2015.

Forslag til kommunernes årlige udviklingsbidrag, som indgår i budgetforslaget, skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest den 1. september 2015. Kommunerne har herefter frist til den 10. september 2015 til skriftligt at meddele deres stillingtagen til udviklingsbidraget.

Herudover skal Kommunekontaktudvalget inden den 1. september 2015 drøfte udkast til rammeaftale på det sociale område. Frist for regionsrådets godkendelse af rammeaftalen er 15. oktober 2015.

Processen

Forberedelse og afholdelse af budgetseminar

Det foreslås, at forretningsudvalget på det ordinære møde i april 2015 forelægges en vurdering af rammer for budget 2016-19, og at regionsrådet herefter får mulighed for en tematiseret drøftelse af en række centrale problemstillinger på et seminar d. 7.-8. april 2015.

Som udgangspunkt for drøftelsen vil foreligge en første vurdering af økonomien i 2015, 1. økonomirapport 2015, og der vil blive redegjort for de forventede konsekvenser for 2016 af den foreløbige udvikling i 2015. Det indebærer, at de økonomiske tendenser i de første måneder af 2015 vurderes med henblik på, hvilken betydning de vil have for økonomien i 2016 og frem. På baggrund af udviklingen i den sidste del af 2014 er den foreløbige vurdering for 2016, at der tegner sig betydelige økonomiske udfordringer i 2016 og frem.

Allerede i forbindelse med budgetaftalen for 2015 blev der forventet en ubalance i 2016 på 175 mio. kr. Det er administrationens foreløbige vurdering på baggrund af den økonomiske udvikling siden da, at der nu samlet må imødeses en ubalance på 300-350 mio. kr. i 2016.

Det hænger bl.a. sammen med, som beskrevet i forbindelse med 4. økonomirapport 2014, at der ikke er realiseret det fald i udgifterne til medicintilskud, som er forudsat i økonomiaftalen, samt at der må imødeses fald i indtægterne som følge af korrektionen af fejlen i beregningen af drg-taksterne. Dertil kommer bortfald af mindreudgifter i 2015. I modsat retning trækker besparelser i forbindelse med det gennemførte ambulanceudbud. Ubalancen vil blive nærmere analyseret og vurderet i tiden frem til budgetseminaret.

Som grundlag for vurderingen af økonomien i 2016 indgår derudover indmeldinger fra hospitaler og virksomheder, som indhentes i starten af 2015, samt administrationens analyse af tværgående problemstillinger i regionen.

Til forretningsudvalgsmødet og budgetseminaret i april måned vil der foreligge en foreløbig opgørelse af hvilke udgifts- og indtægtsposter, der foreslås inddraget ved budgetteringen for 2016. Der vil være en række poster af uafviselig eller teknisk karakter, hvor det konkrete beløb dog kan være usikkert. Derudover vil der erfaringsmæssigt være en række presserende udgiftsposter, som man politisk skal forholde sig til i forbindelse med den endelige budgetlægning.

Poster af uafviselig eller teknisk karakter omfatter merudgifter eller -indtægter, der fx afhænger af nationale regelsæt og/eller patienternes adfærd, samt tidligere indgåede aftaler og beslutninger, fx praksisområdet, udgifter til hospice, lægelig videreuddannelse o.lign.

På budgetseminaret vil endvidere indgå en præsentation af administrationens arbejde med afdækning af mulighederne for samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner og en analyse af behovet for ambulanceberedskaber.

I relation til investeringsbudgettet må der fortsat forventes stramme rammer for budgetlægningen. Der er i økonomiaftalen for 2015 mellem regionerne og regeringen aftalt anlægslofter for 2015 og 2016, der giver betydelige udfordringer i forhold til regionens investeringsbehov. Der vil på budgetseminaret blive givet en status for arbejdet med investeringsbudgettet.

På seminaret vil der være mulighed for drøftelse af prioriteringsmuligheder i budgetlægningen og planlægningsperspektiver samt mulighederne for tiltag med henblik på at opnå balance i den samlede økonomi.

Der vil efter budgetseminaret være en drøftelse af det kommende budget og udfordringer i denne forbindelse på et møde mellem forretningsudvalget og regionens centrale MED-udvalg, RMU.

De stående udvalg og kræftudvalget

Forretningsudvalget kan efter styrelsesvedtægten beslutte at anmode de stående udvalg om at fremkomme med forslag til budget inden for de områder, hvor det enkelte udvalg varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet. Forretningsudvalget bidrager til budgetlægningsprocessen på de områder, der ikke er henlagt til de stående udvalg, herunder understøttelse af den løbende drift og initiativer af tværgående karakter.

I lyset af administrationens vurdering af den samlede ubalance for 2016 lægges der op til en åben drøftelse af involveringen af udvalgene i budgetprocessen. Det foreslås, at forretningsudvalget drøfter hvilke opgaver de stående udvalg og kræftudvalget skal have i forhold til prioriteringerne i budgetlægningen, herunder planlægningsperspektiver og mulige tiltag med henblik på at opnå økonomisk balance, samt hvilket grundlag der bør tilvejebringes for udvalgenes drøftelser.

Såfremt forretningsudvalget beslutter at anmode de stående udvalg om bidrag, er der mulighed for, at de stående udvalg og kræftudvalget på møderne i marts, april og maj måned drøfter indmeldinger til budgetprocessen. Udvalgene skal i den forbindelse forholde sig til de overordnede politiske mål i regionen.

Opfølgning på økonomiforhandlinger med regeringen

Resultatet af økonomiforhandlingerne for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner forventes som vanligt afsluttet i den første del af juni 2015, og regionsrådet vil blive orienteret kort herefter.

I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvorledes der opnås balance i regionens økonomi for 2016, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af generelle spareforslag for hospitaler, virksomheder og administration.

Udarbejdelse af budgetforslag

Budgetforslaget udarbejdes på baggrund af regionsrådets beslutninger og udsendes primo august til regionsrådets medlemmer og fremsendes derefter til direktionerne og det regionale MED-udvalg, RMU.

Regionsrådets medlemmer har som hidtil mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til koncerndirektionen. De stillede spørgsmål og administrationens besvarelse udsendes til alle medlemmer og offentliggøres. Der foreslås en tidlig frist for seneste fremsættelse af spørgsmål og en tilsvarende fremrykket frist for besvarelser, således at spørgsmål og svar foreligger forud for de politiske drøftelser.

Der afholdes budgetseminar den 11. august 2015 for regionsrådets medlemmer med henblik på gennemgang og drøftelse af budgetforslaget.

Budgetforhandlinger

Førstebehandling af budgetforslag 2016-19 i regionsrådet er efter regionsrådets mødeplan fastlagt til den 18. august 2015.

Regionsrådets formand vil efter førstebehandlingen indkalde til budgetforhandlinger. Disse skal være afsluttet inden den 17. september, hvor der er frist for fremsættelse af ændringsforslag.

Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.

Regionsrådet vedtager budgettet på det ordinære møde den 22. september.

Overordnet tidsplan

På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås således følgende tidsplan for budgetlægningen:

Forberedelse og afholdelse af budgetseminar

Eventuelle budgetdrøftelser i de stående udvalg og kræftudvalget

Opfølgning på økonomiforhandlingerne med regeringen

Udarbejdelse af endeligt budgetforslag

Budgetforhandlinger

Tidsplanen vil senere kunne blive revideret, når der, efter at resultatet af økonomiforhandlinger foreligger, er taget stilling til i hvilket omfang, der er behov for iværksætte udarbejdelse af generelle spareforslag for hospitaler, virksomheder og administration.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

15000505

I budget 2015 er der forudsat en lånoptagelse på 261,1 mio. kr. og et afdrag på 454,1 mio. kr. svarende til et nettoafdrag på 193 mio. kr.

I budgettet for 2014 var forudsat optagelse af lån på mere end 100 mio. kr. til finansiering af energibesparende foranstaltninger. En række af de planlagte arbejder blev imidlertid ikke gennemført sidste år, men er tidsforskudt til i år. Der blev derfor ikke optaget lån til formålet i det forudsatte omfang sidste år.

På den baggrund foreslås låneoptagelsen til energibesparende foranstaltninger i 2015 forøget fra 12,2 mio. kr. til 135,4 mio. kr. Den øvrige låneoptagelse foreslås reduceret med 12,2 mio. kr., hvorefter der samlet optages lån for 384,3 mio. kr. i 2015, svarende til et nettoafdrag på 69,8 mio. kr.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

a) 204,6 mio. kr. er regionens andel af den afsatte lånepulje til refinansiering af indtil halvdelen af regionale afdrag,

b) 44,3 mio. kr. vedrører ordinær refinansiering af afdrag uden dispensation, og

c) 135,4 mio. kr. til lånoptagelse vedrører energibesparende foranstaltninger.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

I budget 2015 er der forudsat optaget lån på 261,1 mio. kr. i henhold til økonomiaftalen til delvis refinansiering af afdrag på gæld og 12,2 mio. kr. som lån til energibesparende foranstaltninger. Der var hermed forudsat et nettoafdrag på gæld på 193 mio. kr. i 2015, en langfristet gæld primo året på 4.995,5 mio. kr. og en ultimogæld på 4.802,5 mio. kr.

På baggrund af tidsforskydning fra 2014 til 2015 af arbejder til energibesparende foranstaltninger, som var forudsat gennemført i 2014, foreslås en ændret låneprofil, idet der foreslås optaget lån for i alt 135,4 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger i år, og et lidt mindre lån til refinansiering af afdrag på 248,9 mio. kr.

Da gælden ultimo 2014 som følge af den manglende gennemførelse af energibesparende foranstaltninger kun var på 4.883,9 mio. kr., vil den foreslåede låneoptagelse indebære en ultimogæld i år på 4.814,1 mio. kr. mod forudsat 4.802,5 mio. kr. ved budgetvedtagelsen.

Lån til refinansiering optages i henhold til lånebekendtgørelsen for regioner og i henhold til økonomiaftalen for 2015, der giver adgang til at optage lån til refinansiering af indtil halvdelen af forfaldne afdrag inden for en ramme for alle 5 regioner på 650 mio. kr. Region Hovedstadens andel heraf er på 204,6 mio. kr.

Herefter kan den budgetforudsatte lånoptagelse og den nu foreslåede illustreres således:

Rammer for lånoptagelsen

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i to lån: refinansieringslån med 248,9 mio. kr. og lån til energibesparende foranstaltninger på 135,4 mio. kr.

Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis efter indhentning af tre tilbud. Til optagelse af lån anvendes licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit, Nordea og Danske Bank. Lån optages som obligationslån i henhold til gældende EU-regler.

Regionen har p.t. 70 % af gælden placeret til fastrente og 30 % til variabel rente. Det er vurderet i den kvartalsvise gældsrapport, at regionen har en passende fordeling mellem fast og variabel finansiering. Denne fordeling ændres ikke væsentligt ved den foreslåede låneoptagelse.

Lån til refinansiering

Lån til refinansiering af afdrag med 248,9 mio. kr. foreslås optaget som et variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år.

Rentesatsen ligger p.t. på et niveau mellem 0,25 % - 0,4 % p.a. i danske kroner. Lånet forventes hjemtaget ultimo februar 2015.

Lån til energibesparende foranstaltninger

Lån til energibesparende foranstaltninger på 135,4 mio. kr. foreslås optaget på samme vilkår som et variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den gennemsnitligt anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Lånet hjemtages ultimo året, når investeringerne er gennemført.

Rente - og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser er nærmere beskrevet i bilag 1.

Med denne sag optages lån for 2015 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne.

Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2015 vil andrage knap 65 mio. kr. mod forudsat 70 mio. kr. i det vedtagne budget 2015.

I budget 2015 er der kalkuleret med en rente på 0,75 % p.a. på de variabelt forrentede lån. Der påregnes nu en gennemsnitlig variabel rente på ca. 0,5 % p.a., hvorved der forventes en lidt lavere renteudgift i 2015. Der vil i forbindelse med den løbende økonomirapportering samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2016-2019 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og forventes forelagt for regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14013633

Der skal ultimo hvert kvartal udarbejdes en økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og indsendes til Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomiopfølgningen forelægges forretningsudvalget inden indsendelse til Økonomi- og indenrigsministeriet.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Godkendt.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Den standardiserede økonomiopfølgning, som hver region skal indsende til Økonomi- og indenrigsministeriet, skal ses i forhold til de afsatte rammer i det pågældende års økonomiaftale.

Der tages i indberetningen udgangspunkt i den seneste godkendte økonomirapport, idet der foretages en vurdering af, om de seneste forbrugstal giver anledning til ændring af vurderingen i økonomirapporten.

Vurdering pr. 31. december 2014

Af 4. økonomirapport fremgik, at der på sundhedsområdet, drift forventes et udgiftsniveau, der samlet er 46 mio. kr. lavere end udgiftsrammen for driftsområdet. Det er ikke vurderingen primo januar måned, at de seneste forbrugstal giver grundlag for at ændre dette skøn.

Vedrørende regional udvikling forventes fortsat rammeoverholdelse svarende til forventningen ved 4. økonomirapport.

Administrationen er i gang med de afsluttende posteringer i forbindelse med regnskabet for 2014, og i forbindelse med forelæggelsen af regnskabet og 1. økonomirapport til mødet i regionsrådet i april måned, vil der foreligge en endelig opgørelse af udgiftsniveauet set i forhold til udgiftsrammerne på driftsområdet.

I 4. økonomirapport forventedes udgiftsniveauet på anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne at være 207 mio. kr. højere end oprindelig afsat, mens anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne til gengæld forventedes at være 495 mio. kr. lavere. Der er ikke primo januar måned grundlag for at ændre disse skøn.

Skemaerne, der indsendes til Økonomi -og indenrigsministeriet, er vedlagt som bilag. Med hensyn til oplysningerne om det fremskrevne forbrug i skemamaterialet bemærkes det, at der er tale om en ren mekanisk fremskrivning. Da denne metode giver resultater, der ikke svarer til det forventede årsresultat på de enkelte områder, er der i skemamaterialet i stedet anført et tal for forventet årsresultat (sidste kolonne), der svarer til administrationens forventninger, jf. ovenfor.

Indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015, hvorefter den standardiserede økonomiopfølgning indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

12004564

Administrationen har løbende orienteret forretningsudvalget om status på gennemgangen af administrationen af de eksterne forskningsmidler i projekter uden regnskabs- og revisionspligt, herunder den eksterne revisions gennemgang med henblik på eventuel yderligere afklaringer. Gennemgangen blev undervejs udvidet til ligeledes at omfatte interne forskningsprojekter.

Regionsrådet er den 2. januar 2015 blevet skriftligt orienteret om status på sagen ved fremsendelse af ekstern revisionsberetning nr. 5 vedr. forskningsmidler fra BDO vedlagt uddybende notat fra administrationen som supplement til BDO’s beretning.

BDO har i den vedlagte beretning redegjort for gennemgang af forskningsprojekter, hvor der ikke fra tilskudsgivers side har været stillet krav om, at der skulle foretages en særskilt regnskabsaflæggelse eller revision. Midlerne er underlagt regionens regler for håndtering af udgifter og indtægter, og indgår således i den samlede revision af regnskabet.

BDO blev ved revisionsudvalgsmøde den 16. december 2013 anmodet om at foretage en stikprøvevis gennemgang af regionens eksterne forskningsmidler uden regnskabs- og revisionspligt. Dette skulle iværksættes efter afslutning af revisionen af regnskab 2013, dvs. med forventet påbegyndelse i maj/juni 2014.

Det blev aftalt, at såfremt der var indikationer på mulig forkert anvendelse af forskningsmidlerne, skulle stikprøven det pågældende sted (afdeling/center) udvides til en komplet gennemgang af forskningsmidlerne uden regnskabs- og revisionspligt. Det blev videre aftalt med BDO, at det var administrationen centralt, der skulle gennemgå revisionens observationer for at sikre et samlet overblik over regionens mulige problemområder, og hertil sikre, at der kunne foretages en samlet ensartet indsats og opfølgning på regionsniveau.

Rigshospitalet havde i løbet af foråret 2014 ved egen gennemgang af eksterne forskningskonti konstateret et behov for komplet gennemgang af forskningskontiene på Hjertecentret.

Administrationen centralt overtog gennemgangen af forskningskonti på Hjertecentret. BDO blev bedt om at fremrykke gennemgangen af bilag, og ikke afvente afslutningen af regnskab 2013 og således gennemgå samtlige eksterne forskningskonti uden regnskabs- og revisionspligt på Hjertecentret på Rigshospitalet.

På baggrund af BDO observationer indledte administrationen et opklarende arbejde m.h.p. at få klarlagt problemets omfang. Det skete gennem fremskaffelse af yderligere dokumentation for udgifters berettigelse gennem bl.a. afholdelse af en række opklarende samtaler og indsamling af materiale.

BDO blev bedt om sideløbende at foretage komplet gennemgang af eksterne forskningsprojekter uden regnskabs- og revisionspligt på Finsencentret samt på hjerteafdelingerne på Gentofte og Glostrup Hospitaler.

Da der var indikationer på, at der muligvis kunne være samme tendenser omkring brugen af interne forskningsmidler, blev BDO gennemgangen udvidet med disse. Den tidligere iværksatte stikprøvevise gennemgang af forskningsmidler på regionens øvrige hospitaler mv. blev ligeledes udvidet til at omfatte de interne forskningsmidler.

I takt med BDO færdiggjorde et område blev observationerne overdraget til administrationen til yderligere afklaring. Der blev på disse tidspunkter udarbejdet resumeer omkring forhold til videre afklaring.

Mødesagen giver endelig status på den eksterne revisions gennemgang af forskningsprojekter ved BDO beretning nr. 5 vedrørende forskningsmidler samt administrationens konklusioner og tiltag i forlængelse heraf.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget,

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Forretningsudvalget godkendte, at Steen Andersen og Nicolai Porslund fra revisionsfirmaet BDO, samt enhedschefen for Finansenheden Susanne Vesterheden deltog under sagens behandling.

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), C (2), F (1), O (2), V (1) og Ø (2), i alt 11.

Imod stemte: B (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Forretningsudvalget godkendte herefter indstillingen, idet forretningsudvalget misbilliger det misbrug af forskningsmidler, der har fundet sted, og den manglende administrative kontrol hermed. Forretningsudvalget tager redegørelsen til efterretning og noterer med tilfredshed, at der fremadrettet er taget de nødvendige administrative tiltag og procedurer, så disse regler efterleves.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

Forløb før 2014

I forlængelse af en række spørgsmål og aktindsigtssager fra pressen til Rigshospitalet i perioden 2012 til forsommeren 2013 foretog Rigshospitalet en intern gennemgang af en specifik forskers aktiviteter. På den baggrund anmodede administrationen den eksterne revision om at gennemgå den politianmeldte forskers bilag samt bilag for to andre forskningsansvarlige i relation til Rigshospitalets administrationsgrundlag. Derudover bad administrationen den eksterne revision om at gennemgå regionens overordnede regelgrundlag for administration af eksterne forskningsmidler og eventuelt komme med forslag til ændringer.

Regelgrundlaget fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativ for Region Hovedstaden med tilhørende bilag. Revisionen konkluderede efter gennemgangen, at kasse- og regnskabsregulativet med tilhørende bilag vedr. administration af eksterne forskningsmidler fra marts 2009 udgjorde fyldestgørende overordnede retningslinjer for administration af eksterne forskningsmidler. Samtidig anbefalede revisionen dog, at materialet blev udvidet med et krav om, at der skulle foretages budgettering af eksterne forskningsmidler. Tidligere fremgik det alene, at eksterne forskningsmidler ”kan budgetteres”. Ligeledes anbefalede revisionen, at der blev implementeret et controlling concept, således at der løbende sker en dataindsamling samt opfølgning på en række spørgsmål til materialet for konkrete forskningsprojekter.

Derudover anbefalede BDO, at regionen overvejede at etablere en whistleblower ordning, intern revision eller tværgående controlling.

Forløb fra 2014 og frem

Administrationen igangsatte i samarbejde med regionens eksterne revisor (BDO) gennemgange af forskningsbilag på en række udvalgte afdelinger samt stikprøvetagning på regionens øvrige hospitaler og virksomheder, hvilket er afrapporteret i beretning nr. 5 fra BDO.

BDO har således foretaget en gennemgang af bilag for forskningsprojekter uden regnskabs- og revisionspligt. Bilag fra forskningsprojekter med regnskabs- og revisionspligt er ikke medtaget, idet det formodes, at fejlrisikoen er væsentligt mindre for disse projekter. I forbindelse med gennemgangen, er der ud over bilag også foretaget en vurdering af lønposteringer mv. bl.a. for at vurdere, om der kunne være udgifter af umiddelbar privat karakter. Bilagenes relevans i forhold til forskning er vurderet, og formål, attestation, anvisning er kontrolleret. Derudover er der foretaget en generel vurdering af udgiftens relevans i forhold til projektet og en vurdering af udgiftens sammenhæng med deltagelse i konferencer, deltagerkreds mv.

På Hjertecentret og Finsencentret på Rigshospitalet og på hjerteafdelingerne på Gentofte og Glostrup hospitaler er alle forskningsprojekter uden regnskabs- og revisionspligt gennemgået. På regionens øvrige hospitaler og virksomheder samt på de øvrige centre på Rigshospitalet er der foretaget en gennemgang af ca. 10 % af de enkelte hospitalers forskningsprojekter.

Resultater af BDO gennemgangen og administrationens opfølgning

Nedenfor er indsat tabel med resultaterne af BDO gennemgangen og administrationens foreløbige konklusioner på gennemgangen. Tabellen skal læses som antal forskningskontoansvarlige/projekter (i anden kolonne), hvor BDO fandt behov for yderligere afklaringer, og i den efterfølgende kolonne administrationens foreløbige resultat af afklaringerne.

Det er dog ikke altid en ”en til en” relation i tallene, da der inden bilagsgennemgangen, under bilagsgennemgangen og i relation til andre observationer har været foretaget opfølgning på hændelser, som kan have personalemæssige konsekvenser overfor samme personkreds. Hertil er der flere involverede forskningskontoansvarlige, der ikke længere har ansættelse i regionen.

Bemærkningen ”Der arbejdes pt. ikke videre med mulige sager” er benyttet som udtryk for, at der fortsat sker en opfølgning og kvalitetssikring når, der er indikationer på forhold, som skal afklares. Opfølgningen forventes imidlertid ikke at medføre yderligere personalemæssige konsekvenser for forskningsprojektansvarlige.

*) Tallet repræsenterer ”sager” som følge af bilagsgennemgangen såvel som sager påbegyndt og afsluttet undervejs i BDO analysen.

Administrationens afklaringer/opfølgning

For de projekter, hvor revisionen har vurderet, at der ikke var umiddelbare mangler eller transaktioner af privat karakter, er gennemgangen afsluttet. For de projekter hvor revisionen vurderede, at der var behov for en nøjere gennemgang, er bilag inddelt i grupperinger med kommentarer til spørgsmål mv. Alle spørgsmål til bilag er registreret, og derefter er der udarbejdet resumeer for de undersøgte områder. Resumeerne fremgår som bilag til BDO’s beretning. Herefter er materialet overdraget til administrationen til nærmere undersøgelse.

Administrationens afklaringer bestod i gennemgang af enkeltposteringer og bilag, der af BDO var udtaget til yderligere afklaring. Administrationen har således efterfølgende gennemgået og fået verificeret langt mere end 10.000 fysiske bilag og enkeltposteringer, posteringslister mm. Den yderligere dokumentation er fremskaffet bl.a. gennem afholdelse af opklarende samtaler mm. Hertil er Rigshospitalet og de øvrige hospitalers administrationsgrundlag gennemgået.

Efterfølgende har den eksterne revision foretaget en stikprøvegennemgang af administrationens nærmere undersøgelser, herunder en opfølgning på implementering af de iværksatte initiativer. Dette fremgår af beretningen.

Administrationen har i opfølgningen prioriteret afklaringerne således at forhold, der på baggrund af tilgængeligt materiale kunne se ud som:

Generelle forhold konstateret ved administrationens afklaringer

Der har generelt ikke været en samlet dokumentation for udgifters berettigelse i de lokale bogholderier. En stor del af administrationens opfølgning har således omhandlet indsamling af denne type dokumentation.

Det har været muligt at indsamle og derved verificere udgifternes berettigelse. I de få tilfælde det ikke har været muligt, dvs. hvor udgiften har været af privat karakter, er der taget aktion på dette. Der, hvor der ved en almindelig fejl, er foretaget dobbeltudbetalinger, er disse bedt tilbagebetalt, eller der er en proces i gang omkring dette.

Der har ikke lokalt været fastlagt retningslinjer vedrørende niveauer for afholdelse af arrangementer, og i de tilfælde hvor der har været fastlagt niveauer, er der ikke altid blevet grebet ind overfor eventuelle overskridelser. Verifikationerne har derfor primært måttet omhandle klarlæggelse af om deltagerkredsen har været regionsansatte mm. i relation til den eksterne forskning (dvs. at der ikke har været private deltagere og derved tale om private udgifter). Har der været afholdt private udgifter, som konstateret i enkeltstående tilfælde, er det påset, at disse er tilbagebetalt.

Vedrørende rejser er det verificeret, om der har været et forskningsmæssigt formål med rejsen. Såfremt der på hotelregningen eksempelvis har været to på et værelse, er det undersøgt, om der har været tale om privateudgifter til partner/ægtefælle. I de meget få tilfælde, hvor udgiften ikke har været tjenstlig, og det har medført en forhøjet hotelpris, kræves der tilbagebetaling af de private udgifter.

Der har ikke været det fornødne kendskab til hoteldispositionsbeløb, hvorfor der har været tilfælde, hvor beløbene er overskredet. Dette har dog oftest været begrundet i at pågældende konference mv. har været afholdt på en specifik lokation, hvor hotellet har været dyrere end hoteldispositionsbeløbet. Dette ville der oftest ved forespørgsel inden rejsen have været givet dispensation for.

Rejser er ofte bestilt online udenom regionens rejsebureau. Det er ikke konstateret, at rejserne har været indkøbt til merpriser. Der har ikke i regionen været det fornødne fokus på at sikre, at der er indhentet den fornødne tilladelse til at flyve på business class eller dyrere flybilletter, forinden købet er foretaget. Når business class er benyttet, er det i forbindelse med oversøiske rejser. Der har derfor ikke været søgt indhentet verifikation eller tilbagebetaling for hovedparten af business class rejserne, da reglerne generelt ikke har været håndhævet. Der er gennemført verifikation af formål med rejserne.

Meget IT udstyr er indkøbt udenom rammeaftaler, og det er derfor ikke registreret i regionens centrale register over IT udstyr. Det er påset, at IT udstyr er indkøbt til reelle forskningsformål og eksempelvis til hvem. Ved nyere udstyr er lokation blevet oplyst. Hospitalerne vil i 2015 blive bedt om at sikre korrekt registrering af regionens IT udstyr ved Center for IMT.

Administrationens konklusioner

På baggrund af de gennemførte afklaringer af BDOs materiale samt gennemgange af de lokale administrationsgrundlag kan det konkluderes:

Disse merudgifter er som følge af for høje niveauer omkring arrangementer afholdt for forskningsmidler samt brug af business class ved oversøiske rejser. Der har endvidere været afholdt udgifter til periodiske personalemøder med forskning på dagsorden, hvor der eksempelvis har været serveret sandwich, bagels, pizza mm. Dette er beløbsmæssigt i et meget begrænset omfang. Køb af eksempelvis udstyr som kaffemaskiner, IT udstyr, møbler mv. er indgået i aktiviteterne omkring forskerne, men har i flere tilfælde været på et for højt niveau og udenom regionens rammeaftaler. Det er påset, at pågældende udstyr og inventar fortsat er at finde på regionens lokationer.

Personaleretlige sanktioner

Som det fremgår af skemaet i afsnittet om resultatet af BDO gennemgangen og administrationens opfølgning er der 15 sager, der indeholder personaleretlige konsekvenser. De 15 sager dækker over forskelligartede forhold, hvor nogle af sagerne er kommet frem gennem diverse afklarende arbejder, og nogle via henvendelser fra Jyllandsposten. I enkelte tilfælde er sagen kommet frem ved, at den enkelte selv har henvendt sig. I oversigten er ikke medtaget de fem forudgående sager fra 2010 som har været nævnt i pressen. Sanktionerne (fire advarsler og en påtale) blev givet for i en årrække at have betalt fagforenings kontingent med forskningsmidler.

Foreløbig status på sanktioner i relation til sagerne er, at der arbejdes fortsat med en sag fra Rigshospitalet samt en sag på Bispebjerg Hospital. Ingen af disse sager vurderes pt. til at ville medføre en politianmeldelse mv.

Der er indtil videre politianmeldt fem overlæger, og der er rejst sigtelse i alle fem sager. Politiet har netop frafaldet sigtelsen mod den ene politianmeldte overlæge, da der ikke findes tilstrækkeligt bevis for at pågældende forsætligt har forsøgt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding. Politiet har på nuværende tidspunkt rejst tiltale i en af de andre sager.

I det følgende gives status på de resterende ti sager.

En har modtaget skriftlig advarsel for at have brugt forskningsmidler til ikke forskningsrelaterede formål samt haft nærtstående part aflønnet fra projektkontoen.

Der er givet påtaler til to medarbejdere for at have oprettet konti udenfor Rigshospitalet, hvor indtægter er indgået.

Der er givet en påtale for anvendelse af forskningsmidler til betaling af rejseudgift for hustru angiveligt ved en fejl.

Der er givet en skriftlig advarsel og fratagelse af retten til anvisning af udgifter for en periode efter aftale. Vedkommende har haft nærtstående part ansat igennem længere tid, har indgået købsaftaler med familiemedlems private firma i flere tilfælde.

En skriftlig påtale er givet for at have haft udlæg af privat karakter i forbindelse med rejser på sit First Card samt i en periode at have haft nærtstående familiemedlem ansat som forskningsmedarbejder.

En skriftlig påtale er givet for bl.a. at have haft ægtefælle tilknyttet sit forskningsprojekt.

En skriftlig advarsel er givet grundet anvendelse af forskningsmidler til betaling af private udgifter.

Revisionens specifikke observationer og administrationens opfølgning samt fremadrettede initiativer

Den eksterne revisions gennemgang af bilag har gennemgående givet anledning til nedenstående kommentarer og tvivlsspørgsmål indenfor nedenstående kategorier. Efter gengivelsen af revisionens bemærkninger, er det administrationens vurdering af omfanget samt kort redegørelse for iværksatte tiltag. Gennemgangen nedenfor fremgår ligeledes af administrationens uddybende notat til BDO beretning nr. 5.

Indkøb af IT-værktøjer, telefon m.v.

”I nogle projekter er der store udgifter til anskaffelse af IT-værktøjer. Der er tale om indkøb af pc’ere, iPads, iPhones i større og mindre antal. Der foreligger kun i sjældne tilfælde forklaringer på, hvorfor anskaffelsen er nødvendig af hensyn til projektet, hvem brugeren er, og hvor det pågældende IT-værktøj er placeret.

Også telefoni udgør i en række projekter en væsentlig udgift, hvor det ikke er muligt at vurdere en sammenhæng med det enkelte projekt. Det er af bilagsmaterialet derfor ikke muligt at vurdere, om det er relevante forskningsudgifter. ”

Administrationen har fundet, at der har været det fornødne grundlag for at foretage investering og indkøb af IT værktøjer, telefoni mv til de eksterne forskningsprojekter. Indkøbene er søgt verificeret gennem oplysning af tilstedeværelse i regionen, samt ved gennemgang af til hvilke formål indkøbene er foretaget. Ofte har indkøbene specifikt været omtalt i det projektmateriale, der danner baggrund for et projekt.

Indsats: Der er i en fælles regional forretningsgang gjort opmærksom på, at alle IT indkøb herunder telefoni skal ske gennem Center for IMT. På denne mådes sikres, at indkøb forhåndsgodkendes af budgetansvarlig leder og indkøbet registreres i regionens fælles databaser over IT udstyr mv.

Det er ikke længere muligt - efter overgangen til fælles økonomisystem - kun at være to øjne på et indkøb/udbetaling.

Rejseaktivitet

”Der er stor rejseaktivitet i hovedparten af projekterne, og en væsentlig del af udgifterne er følgeudgifter til deltagelse i kongresser m.m. I nogle tilfælde er det konstateret, at der rejses på businessclass, uden der foreligger en forudgående skriftlig godkendelse heraf arkiveret med udgiftsbilaget.

Der anvendes forskellige rejsebureauer, og ved bilagsgennemgangen er det konstateret, at nogle af disse sender meget lidt specificerede regninger. Dette gør det vanskeligt at vurdere, om udgifterne er relevante forskningsudgifter.”

Administrationen har fundet, at business class benyttes ved nogle oversøiske rejser. Dette bunder efter det oplyste i, at der ikke har været bevidsthed om, at der skulle indhentes forudgående tilladelse til denne type disposition. Det samme gør sig gældende ved tilfælde af overskridelser af hoteldispositionsbeløb. Administrationen har søgt afklaret, om der har været opfyldelse af formål mv. for rejseaktiviteten. Det har været muligt, trods der er gået flere år, at fremskaffe et grundlag, der underbygger, at der har været et berettiget formål med rejsen.

Indsats: Det er i fælles regionale forretningsgange præciseret, at ved ønske om at flyve på business class samt evt. ønske om overskridelse af hoteldispositionsbeløb, skal der indhentes forudgående skriftlig godkendelse. Ved flyvning på business class skal der ligeledes afleveres boardingpass sammen med rejseafregningen. Udgiftsstypen indgår i den fremadrettede stikprøvetagning.

Forplejningsudgifter

”I den del tilfælde er det konstateret, at der ved særlige arrangementer mangler såvel formål som deltagerfortegnelse, ligesom relevansen i forhold til projektet er vanskeligt at se.

For nogle projekters vedkommende er det helt klart vores opfattelse, at udgifterne i stort omfang vedrører bespisning af personalet, hvilket næppe kan være en projektudgift, men en driftsudgift. Dette med mindre udgiften afholdes i sammenhæng med forskningsaktivitet såsom temadage mv.”

Administrationen har afklaret, på hvilken baggrund der har været afholdt udgifter til forplejning. I hoveparten af de undersøgte tilfælde har det været i forbindelse med temadage, forskningsarrangementer mv. Dette er ikke fremgået af bilagsmaterialet i de respektive regnskabsafdelinger. I enkelte tilfælde har der været afholdt arrangementer for personalet, hvor det ikke ligger i forlængelse af en temadag mv. Dette har efter det oplyste været for at belønne personalet for en ekstra indsats i forbindelse med forskningsaktiviteterne, deltagelse på fridage mv.

Indsats: I de fælles forretningsgange skelnes klart mellem interne møder og ekstern repræsentation. Der uddybes mulige begrundelser for at afholde en specifik udgift - både drift- eller forskningsudgifter. Der er ikke basis for at anvende regionens midler til personalearrangementer uden fagligt indhold eller med en vis egenbetaling ved eksempelvis julefrokost mv. og på et passende niveau. Er der ikke et fagligt indhold, kan det ikke være en forskningsudgift. Der er ligeledes udgivet en Q&A, hvor specifikke svar på stillede spørgsmål fremgår. Udgiftstypen indgår i den fremadrettede stikprøvetagning.

Overførsler mellem projekter

”Der er i projektregnskaberne en lang række overførsler mellem forskellige projektnumre – både indenfor og udenfor den ansvarliges område. Vi har ikke haft mulighed for at vurdere, om de foretagne omposteringer er i overensstemmelse med gældende regler, eller om der er tale om flytning af over- eller underskud fra andre projekter.”

Administrationen har set på overførslerne, og har gennem indskærpelse af regionens bilag til kasse- og regnskabsregulativ iværksat, at alle forskningsprojekter gennemgås for at sikre overholdelse af regionens regler. Der er i den forbindelse ekstraordinært lukket over 500 inaktive projektkonti.

Indsats: Reglerne indskærpes overfor hospitaler og virksomheder, samtidigt med at der er indført budgettering af samtlige forskningsprojekter.

Gaver

”I nogle projekter er der udgifter til gaveindkøb til forsøgspersoner, medarbejdere eller andre.

Der mangler i visse tilfælde oplysninger om modtager og anledning til gaveindkøbet. Desuden er det efter vores opfatteles tvivlsomt, om gaveudgiften – hvis den skal afholdes – er en projektudgift og ikke i stedet burde være en driftsudgift, med mindre der er tale om udgifter til forsøgspersoner, oplægsholdere mv.”

Administrationen har bedt om dokumentation for udlevering af gaver mv. Det har i hovedparten af tilfældene været muligt at fremskaffe denne. Gaverne har primært været til forsøgspersoner, oplægsholdere mv.

Indsats: Det er i forretningsgangen præciseret, i hvilke tilfælde der kan gives gaver, samt henledt opmærksomhed på de skattemæssige aspekter ved gaver. Der skal ligeledes sondres klarere mellem gaver til repræsentation og øvrige. Der er vedtaget nyt bilag til kasse- og regnskabsregulativet vedr. repræsentation med faste beløbsgrænser.

Kontingenter til lægelige sammenslutninger

”I nogle projektudgifter indgår der udgifter til lægelige sammenslutninger såvel nationale som internationale. Det er efter vores opfattelse ikke dokumenteret, hvorvidt udgiften er fagligt relevant for projekterne.”

Administrationen har gennemgået de oplistede sammenslutninger mv og har fået klarlagt, hvorfor/hvornår medlemskaber af lægelige sammenslutninger er forskningsudgifter. Dette er eksempelvis, hvis det giver adgang til artikler, datamateriale, adgang til konferencer mv. Det er i enkelte tilfælde konstateret betalinger, som er private, og disse udgifter er i proces med at blive tilbagebetalt.

Indsats: I den nye fælles regionale forretningsgang fremgår, at det ved udbetaling af udgifter skal sikres, at der fremgår formål med udgiften.

Godkendelse af egne bilag

”Der er i få tilfælde konstateret, at der sker anvisning (godkendelse) af bilag med udbetaling til sig selv. Det skal verificeres, om udgiften er berettiget. Der er dog ikke mulighed for selv at foretage den direkte overførsel fra regionsbankkontoen. Dette sker altid via økonomi- eller HR afdelinger.”

Administrationen har fulgt op på, om disponeringerne er berettigede.

Indsats: Efter indførelsen af økonomisystemet SAP er det ikke muligt kun at have to øjne på udbetalinger. For udgifter via lønsystemet er dette centraliseret i Center for HR, der sikrer den fornødne kontrol inden udbetaling.

Habilitet

”Der er i et fåtal af projekterne behov for at få verificeret, at generelle regler omkring habilitet er overholdt eksempelvis ved udbetalinger til familiemedlemmer, nærtstående parter mv.”

Administrationen har fulgt op på de fundne tilfælde og sikret, at udgifterne er berettigede.

Indsats: Det er i den fælles forretningsgang præciseret hvilke situationer, der kan medføre mistanke om inhabilitet, og hvad der gøres i disse tilfælde.

Dobbeltudbetalinger

”Der har i enkelte sager været konstateret mulige dobbeltudbetalinger. Region Hovedstaden undersøger og opkræver, hvor der har været talt om dobbeltudbetalinger.”

Administrationen har bedt de enkelte hospitaler mv. opklare de omtalte tilfælde, og såfremt disse var korrekte at sikre tilbagebetaling af fejlagtige udbetalinger.

Indsats: Bogholderierne er blevet mere opmærksomme på udlæg, og krav til original dokumentation er indskærpet.

Konkrete initiativer igangsat af administrationen

Administrationen har samlet set igangsat nedenstående initiativer på baggrund af udfordringerne med administration af forskningsmidler:

Derudover har regionsrådet besluttet at etablere en whistleblower ordning.

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Statsrevisorerne behandler den 25. februar 2015 Rigsrevisionens beretning om regionernes forvaltning af eksterne forskningsmidler. Regionsrådet vil blive orienteret om indholdet i beretningen. På baggrund af beretningen vil administrationen gennemgå de allerede iværksatte initiativer sammen med den eksterne revision for at sikre, at der er taget aktion på Rigsrevisionens observationer.

BDO aflægger beretning vedrørende løbende revision 2014 til regionsrådet i første kvartal 2015. Administrationen vil ved fremsendelsen af denne til regionsrådet vedlægge notat omkring revisionens observationer og initiativer i den anledning.

Sagen behandles af forretningsudvalget den 27. januar 2015 og af regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14007416

I forbindelse med vedtagelse af budget 2015, er det besluttet at etablere en ny akutmodtagelse med observationssenge på Bornholms Hospital. Med henblik på gennemførelse af projektet, og som forudsat i budgetaftalen, indstilles med denne sag, at der bevilges 48 mio. kr. til rådgiverydelser, udførelse mv. finansieret af investeringsbudgettet fordelt med 29 mio. kr. i 2015 og 19 mio. kr i 2016.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Det er i forbindelse med budget 2015 besluttet, at der skal etableres nye rammer for akutmodtagelsen med observationssenge på Bornholms Hospital.

Akutmodtagelsen vil fremover omfatte 14 observationssenge, og vil dagligt skulle modtage ca. 20 patienter. Disse patienter bliver i dag indlagt på henholdsvis kirurgisk og medicinsk afdeling efter et kortvarigt ophold i akutmodtagelsen. De nye rammer for akutmodtagelsen vil kunne optimere mange patientforløb med såvel bedre behandlings- som patientoplevet kvalitet, idet observationssengene vil betyde, at patienterne i højere grad vil kunne færdigbehandles for den akutte tilstand i akutmodtagelsen.

Observationssengene planlægges etableret i umiddelbar tilslutning til Akutmodtagelsen, der ligger i nærheden af hospitalets hovedindgang, ambulanceport, heliport, intensiv samt radiologisk afdeling.

Fornyelsen etableres ved en tilbygning til den nuværende akutmodtagelse, og derudover vil der skulle foretages en række ombygninger i den nuværende akutmodtagelse samt i tilstødende lokaler.

Projektorganisationen har i tiden frem til denne bevillingsansøgning gennemført en række forundersøgelser og projektforberedelser. Herunder er der blandt andet gennemført en analyse med brugerproces for fastlæggelse af kvalificerede kapacitetsforudsætninger, patientforløb, nærhedskrav for lokaler og funktioner internt og i forhold til hospitalet i øvrigt samt en brugerproces med henblik på efterfølgende optimering af den øvrige sengemasse. Resultater fra analysen er medio januar 2015 leveret som en rapport, der skal anvendes af rådgiver til planlægning og udformning af nybyggeriet og ombygninger.

Endvidere har der været gennemført et udbud af totalrådgiverydelsen i 2014 og Region Hovedstaden har indgået kontrakt med ALECTIA A/S, der har tilknyttet aarhus arkitekterne a/s på arkitekt- og landskabsarkitektydelsen, som underrådgiver på opgaven.

Der er ligeledes foretaget forberedelser i forbindelse med et øget kapacitetsbehov for elforsyning og køling til nybyggeriet.

På grundlag heraf forelægges beslutning om iværksættelse af selve byggeprojektet til og med aflevering og 1-års eftersyn.

Med hensyn til de driftsmæssige konsekvenser forventes der at være besparelser på ca. 2 mio. kr. vedrørende samling af sengefunktioner i øvrigt til lokaler i nærheden af akutmodtagelsen, der kan indarbejdes i driftsbudgettet, når de nye fysiske rammer for akutmodtagelsen er ibrugtaget, dvs. med helårsvirkning fra 2017.

Ved siden af projektet vil der forud for den nævnte samling af sengefunktioner være istandsættelsesudgifter på 1-2 mio. kr. i 2016, der forudsættes disponeret af midler afsat til formålet på driftsbudgettet i 2016.

Byggeriet forventes at kunne stå klar til indflytning medio 2016.

Med sagen bevilges 48 mio. kr. fordelt med 29 mio. kr. i 2015 og 19 mio. kr. i 2016 til gennemførelse af byggeprojektet til og med aflevering og 1-års eftersyn. Beløbet finansieres af det i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb til projektet med 29 mio. kr. i 2015 og 19 mio. kr. i 2016.

Der er i forbindelse med budget 2015 for Region Hovedstaden afsat en ramme på i alt 50 mio. kr. til projektet, fordelt således:

De anførte 2 mio. kr. i 2014 blev bevilget af regionsrådet den 28. oktober 2014 til forundersøgelser, kvalificering af budget, detaljering af tidsplan samt forarbejder i øvrigt frem til udbud.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14009354

Regionsrådet godkendte den 16. december 2014 tildeling af kontrakter på ambulanceområdet til leverandører fra 1. februar 2016 og de følgende 6 år.

På Regionsrådets møde den 17. juni 2014 godkendtes udbudsmaterialet, som skulle lægges til grund for udbuddet af regionens ambulancedrift. Godkendelse skete efter en høring blandt potentielle tilbudsgivere.

Af sagsfremstillingen fremgår, at det sundhedsfaglige ansvar, herunder lægelige delegering af sundhedsfaglige kompetencer til ambulancepersonalet varetages af regionen.

Af hensyn til at forberede og sikre implementering af disse opgaver, således at man er klar til kontraktstart pr. 1 februar 2016, er det nødvendigt at påbegynde forberedelserne og ansætte personale. Dette forhold er ved en fejl ikke medtaget i budget 2015, hvorfor der ansøges om en midlertidig tillægsbevilling.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Venstres medlem og Det Radikale Venstres medlemmer oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstaden overtager fra den 1. februar 2016 en række opgaver som følge af nyt udbud af ambulancedrift, jf. udbudsbetingelserne. Opgaverne omfatter nye sundhedsfaglige opgaver pga. ændring i fordelingen af opgaver mellem leverandører og Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i forhold til de nuværende kontrakter, bl.a. den tidligere korpslægefunktion.

Dette sker ud fra et ønske om at sikre ensartet høj kvalitet på tværs af regionen i ambulanceberedskabet uafhængigt af leverandører.

Det sker ved følgende tiltag:

1) at samle det sundhedsfaglige ansvar i regionen,

2) at sikre døgndækket lægefaglig sparring for ambulancepersonalet,

3) at sikre ensartet og tilstrækkelig uddannelse,

4) at sikre køretøjers og udstyrs stand og kvalitet,

5) at sikre forstærket opfølgning og læring fra utilsigtede hændelser (UTH'er) og klager, samt

6) at forbedre administrative procedurer og økonomiopfølgning i relation til ambulancedriften.

Opgavefordelingen mellem leverandører og regionen fremgår af udbudsmaterialet. Tilbudsgiverne har således baseret deres tilbudspris på disse forudsætninger om ændret ansvars- og opgavefordeling. En del af den opnåede besparelse ved de nye kontrakter må således formodes bl.a. at kunne tilskrives den ændrede opgavefordeling.

I skematisk form er der følgende ændringer og forbedringer mellem den nuværende opgaveløsning og opgaveløsning i henhold til de nye kontrakter:

Opgaverne omfatter både flytning af sundhedsfaglige opgaver fra leverandører til Region Hovedstaden samt opgaver, der er en kvalitetsforbedring af eksisterende opgaveløsning relateret til drift af regionens samlede ambulancefunktion og på baggrund af erfaringer fra den nuværende kontraktperiode:

Den Præhospitale Virksomhed anvendte i 2014 2,7 % af de samlede udgifter til administrative funktioner. Til sammenligning er de administrative udgifter i gennemsnit for landets regioner på 4,5 %.

Opgaver i implementeringsperiode frem til 1. februar 2016

Der er en lang række opgaver, der skal løses i implementeringsperioden mellem kontraktunderskrivelse og driftsstart pr. 1. februar 2016 og det er nødvendigt at påbegynde dette hurtigst muligt, herunder at påbegynde rekruttering af det nødvendige personale.

De omfatter bl.a.:

Der vil i 2015 være behov for følgende udgifter til varetagelse af implementeringsopagve på en forsvarlig måde:

Risikovurdering

Det er administrationens vurdering, at Den Præhospitale Virksomhed ikke kan implementere kontrakterne fra februar 2016 uden at få tilført en tillægsbevilling, idet ambulancepersonale jf. gældende lovgivning ikke kan arbejde uden delegation af kompetencer fra en læge.

Det er en forudsætning i de nye kontrakter at sikre, at en lang række opgaver – specielt sundhedsfaglige – skal planlægges og implementeres minimum seks måneder forud for kontraktstart. En forsinkelse vil betyde, at regionen ikke kan opfylde sin del af kontrakten, hvilket vil have konsekvenser for leverandørernes mulighed for at overholde deres forpligtelser.

Jf. bekendtgørelse 1150 af 9. december 2011 skal en ambulance bemandes med mindst to personer, som er uddannet til hhv. minimum ambulanceassistent og –behandler. Ambulancemandskabet skal være i stand til at gennemføre en række procedurer, der kun kan gennemføres ved lægelig delegation, da det er behandlingsopgaver, der efter lovgivningen er forbeholdt læger.

Kontrakterne kan derved ikke implementeres uden ansættelse af en lægeligt ansvarlig, der delegerer til ambulancepersonalet i henhold til gældende bekendtgørelse, da delegerende læge varetager såvel delegation af kompetencer samt konkret ordination i konkrete tilfælde, der vedrører en enkelt patient.

Herudover har den delegerende læge i henhold til lovgivningen ansvar for at sikre korrekt udvælgelse af ambulancepersonalet, ansvar for at ambulancepersonalet instrueres og endelig ansvar for at føre tilsyn med ambulancepersonalet. Disse opgaver kræver yderligere personale, som beskrevet i sagen ovenfor.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at de planlagte kvalitetsforbedringer i forbindelse med kontakterne ikke vil kunne gennemføres fra kontraktstart. Det administrative grundlag for monitorering, kontrol og opfølgning herunder udarbejdelse af kvalitetsstandarder, instrukser og vejledninger skal udvikles og implementeres inden kontraktstart.

Der har været overvejelser om det ville være muligt at reducere implementeringsudgiften med 1 mio. kr. i forhold til det ovenfor anførte forslag. Såfremt det besluttes at reducere implementeringsudgiften med 1 mio. kr. vil det være administrationens forslag at alle ansættelser af de ni medarbejderressourcer blive yderligere udskudt med 2 måneder hver især.

Administrationen kan ikke anbefale dettte, da det vil forværre den ovenstående risikovurdering, idet det vil betyde en kortere indfasningsperiode, lavere kvalitet i løsningsdesignet, risiko for at løsningen ikke er klar til driftsstart pr. 1. februar og potentielt merudgifter i 2016 for at forcere klargøringen op til idriftsættelse.

I forhold til tidligere opgørelse over behovet for ressourcer i 2015 til implementeringsopgaven, er der som følge af udsættelse af sagens poltiske behandling sket en tilsvarende justering af ressourcerbehovet, idet ansættelse af medarbejdere tilsvarende er blevet forskudt.

En tiltrædelse af sagen indebærer en merudgift i 2015 på i alt 5,037 mio. kr. til varetagelse af implementeringsopgave, som foreslås finansieret ved en tilsvarende reduktion af pulje til renovering i budget 2015 placeret under sundhedsområdets fælleskonto, idet finansieringen vil bevillingsmæssigt blive berigtiget i forbindelse med 1. økonomirapport 2015.

De økonomiske konsekvenser for så vidt angår driften af de sundhedsfaglige opgaver udgør den årlige driftsudgift 6,3 mio. kr. som vil blive indarbejdet som teknisk korrektion i budgetforslag 2016-2019.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

13001186

Budgetaftalen for 2015 fastlægger, at Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal revideres.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (1), i alt 11.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Rammen for revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Den 8. september 2014 indgik syv partier aftale om regionens budget for 2015. Aftalen fastlægger, at der skal laves en revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020).

For uddybning af budgetaftalen for 2015 henvises til: http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/9C2D69AB-7CC3-4412-93E9-5FFEA8F195D9/0/Budget_2015_2018.pdf

I aftalen er rammerne for en revision af HOPP 2020 beskrevet. Det fremgår af aftalen, at:

De overordnede linjer i HOPP 2020 skal fortsat være gældende. Det vil sige, at regionen fortsat opdeles i fire optageområder, som hver især har ét akuthospital og minimum ét psykiatrisk center.

Formål med revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Region Hovedstaden er landets største hospitalsvæsen. Målet er, at det også skal være landets førende hospitalsvæsen, som leverer behandling af høj kvalitet på internationalt niveau.

Regionens hospitaler skal derfor være kendetegnet ved at levere:

Revisionen af HOPP 2020 skal understøtte, at disse mål kan opnås samtidig med, at revisionen skal understøtte, at de pejlemærker og den nye ledelsesstruktur, der er besluttet med budgetaftalen, kan implementeres, således at den forventede effekt i forhold kvalitet, effektivitet og optimal anvendelse af de fysiske rammer kan opnås.

Patienter og borgere i Region Hovedstaden skal sikres den bedst mulige hospitalsbehandling indenfor de givne faglige og økonomiske rammer. For at sikre dette er der som et led i implementeringen af regionens hospitalsplaner allerede samlet en række funktioner og specialer på færre enheder. Samlingerne er gennemført for at etablere en struktur, som understøtter et hospitalsvæsen, der er kendetegnet ved dels at levere behandling af høj faglig kvalitet alle ugens dage og døgnet rundt, og dels at have toneangivende og robuste faglige miljøer, hvor behandling, udvikling, forskning og uddannelse er en integreret del af dagligdagen.

Med revisionen af HOPP 2020 vil der ske en fortsat samling af specialer og funktioner, der hvor en samling vil understøtte en højere kvalitet og driftsoptimering til gavn for patienter og borgere. Revisionen understøtter samtidig også, at de mere almindelige behandlinger, som foretages meget ofte, skal kunne foretages på så mange hospitaler som muligt, således at der sikres størst mulig nærhed i behandlingen for borgerne. Men hvis valget står mellem at sikre en høj faglig kvalitet i behandlingen eller nærhed for borgerne, så vil kvalitet altid gå forud for nærhed.

Samling af funktioner og specialer stiller øgede krav til transportmuligheder til og fra - og parkeringsmuligheder ved – regionens hospitaler. De øgede krav til infrastrukturen indgår i planlægningen af regionens store hospitalsbyggerier, hvor der etableres flere parkeringspladser ved hospitalerne. Det indgår også i planlægningen og indgåelsen af samarbejde om transportmuligheder i regionen, eksempelvis i forhold til den kollektiv trafik i form af letbaner til fx Glostrup og Herlev, udvidelse af S-togsnettet med en ny station syd for Hillerød og buslinjer.

Administrationen har sammen med alle hospitalsdirektioner og alle sundhedsfaglige råd gennemgået alle de lægefaglige specialer for at vurdere, om der er sket ændringer i de forudsætninger, som danner grundlag for HOPP 2020, og hvor ændringerne i forudsætningerne betyder, at administrationen nu anbefaler en anden organisering af specialet fremadrettet.

Forslag til ændringer af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Med afsæt i budgetaftalen for 2015 og den faglige gennemgang af specialerne anbefales der følgende ændringer til HOPP 2020:

Alle ændringsforslag er uddybet i vedlagte bilag.

Drøftelse af emner og temaer i de politiske underudvalg, der skal være fokus på i høringsperioden

Sundhedsudvalget, Kræftudvalget og Psykiatriudvalget har til deres møder den 13. januar 2015 drøftet hvilke emner og temaer de anbefaler, der skal være fokus på i høringsperioden.

Udvalgene anbefaler følgende emner og temaer:

Udvalgenes forslag til emner og temaer vil blive inkluderet som fokusområder i høringsperioden. Udvalgenes anbefalinger er vedlagt som bilag.

Høringsperiode

Det foreslås, at ændringsforslagene sendes i bred høring i perioden 4. februar - 24. april 2015, og at regionen anmoder Sundhedsstyrelsen om rådgivning i forhold til de foreslåede ændringer. Hvis en kommune har vanskeligt ved at afgive høringssvar inden den 24. april anmodes kommunen om at orientere regionen hurtigst muligt.

Forslagene til høringsinitiativer har været drøftet med Patientinddragelsesudvalget (PIU). Opsummering fra møde med PIU er vedlagt.

Med afsæt i erfaringer fra tidligere afholdte høringer samt patientinddragelsesudvalgets anbefalinger foreslås følgende høringsaktiviteter:

Alle høringssvar vil blive gjort tilgængelige på regionens hjemmeside i takt med, at administrationen modtager dem.

Vedlagt som bilag er en oversigt over høringsparter.

Godkendelse af revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

På baggrund af de input, der modtages i høringsperioden: både skriftlige høringssvar og de dialogbaserede høringssvar og bemærkninger, udarbejdes et forslag til en revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som forelægges regionsrådet med henblik på godkendelse den 16. juni 2015.

Implementering af ændringsforslagene

Forudsat at regionsrådet beslutter at gennemføre de beskrevne ændringer vil der i dialog med hospitalsdirektionerne og de relevante afdelingens ledelser blive fastlagt en implementeringsplan.

Der er en række interne afhængigheder, der skal tages hensyn til, når ændringsforslagene skal implementeres, og flere af ændringsforslagene kræver anlægstilpasninger for at kunne gennemføres. Det er derfor vigtigt med en koordineret implementering, hvor der sikres en aktiv involvering af alle berørte hospitalsdirektioner, afdelingsledelser og MED-udvalg.

Når revisionen er godkendt, vil der umiddelbart efter blive udarbejdet en plan for, hvilke initiativer der kan implementeres i 2016, samt afhængigheder ved øvrige flytninger og en beskrivelse af eventuelle afledte anlægsudgifter.

Alle ændringsforslag gennemføres i overensstemmelse med regionens personalepolitiske principper, og de ansvarlige hospitalsdirektioner vil sikre en tæt dialog med de relevante medarbejderudvalg og afdelingsledelser.

De personalepolitiske principper er vedtaget for at tydeliggøre personalepolitisk ordentlig og ligeværd mellem ansatte og enheder der fusionere eller deles, og skal bidrage til bedst mulige rammer for medarbejderne, når der sker organisatoriske forandringer. Alle organisationsændringer på regionens hospitaler skal tilrettelægges i overensstemmelse hermed.

Principperne er nogle en række normer for, hvordan man håndtere forandringsforløb, der kan indebære personalebesparelser, og hvor ansatte risikere at der må følge afskedigelser med forandringerne.

En tiltrædelse af indstillingerne indebærer i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Der udsendes en pressemeddelelse, når planen sendes i høring. Derudover så planlægges der de i sagen beskrevne høringsaktiviteter og alle høringssvar vil blive gjort tilgængelige på www.regionh.dk

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14013453

Regionsrådet besluttede den 4. februar 2014 at iværksætte to eksterne evalueringer af enstrenget og visiteret akutsystem. Arbejdet med disse evalueringer er nu afsluttet. Med henblik på at følge op på evalueringernes anbefalinger forelægges disse til brug for en samlet politisk drøftelse i regionsrådet.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Den første evaluering vedrører planlægningen og implementeringen frem til 1. april 2014, som blev udført af COWI og drøftet i regionsrådet den 18. november 2014. Den anden evaluering, der vedrører perioden 1. april – 1. oktober 2014, er udført af KORA, og har skullet belyse, hvor der fremadrettet vil være behov for justeringer og optimeringer i organiseringen af det enstrengede og visiterede akutsystem.

KORA konstaterer, at regionen har igangsat en række initiativer for at løse problemer og styrke driften af enstrenget og visiteret akutsystem, men at regionen fortsat ikke lever op til de fastsatte servicemål for Akuttelefonen 1813. Med henblik på at give anbefalinger til forbedringen af det enstrengede og visiterede akutsystem indeholder KORAs evaluering en række udviklingspotentialer.

Regionsrådet besluttede den 18. november 2014 at lade læringspunkterne fra COWIs evaluering indgå i den videre proces med opfølgning på KORAs evaluering, således at der forelægges et samlet grundlag for at drøfte, hvilke beslutningsoplæg administrationen skal udarbejde til brug for opfølgningen på evalueringerne og den videre politiske stillingtagen til evt. tilpasninger eller justeringer i det enstrengede og visiterede akutsystem, herunder om der skal foretages justeringer i servicemål og om der kan opsættes målbare kvalitetsmål for det enstrengede visiterede akutsystem.

Administrationen har udarbejdet et bilag, som sammenfatter COWIs og KORAs anbefalinger, og som samtidig samler op på initiativer, som regionen allerede har iværksat for at styrke det enstrengede og visiterede akutsystem.

Til brug for regionsrådets drøftelse af opfølgningen på den samlede evaluering er COWIs og KORAs anbefalinger tematiseret:

1. Politisk og ledelsesmæssigt fokus, herunder samarbejde med faglige organisationer

COWI anbefaler, at der fortsat er politisk og ledelsesmæssigt fokus i forhold til enstrenget og visiteret akutsystem, og at der bør arbejdes for at bilægge konflikten med PLO. Endvidere anbefaler COWI, at dialogen med DSR og andre fagpolitiske selskaber forbedres.

2. Bemanding på Akuttelefonen 1813

KORA konstaterer, at regionen har taget en række initiativer for at øge rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Bl.a. er der sket en omlægning af sygeplejerskernes arbejdstid til skæve tidspunkter, og der er indgået aftale med Dansk Sygeplejeråd om en ny lønmodel.

For at reducere den betydelige variation i ventetid til kontakt med Akuttelefonen 1813 finder KORA, at der er vigtigt fortsat at arbejde for at sikre tilstrækkelig bemanding i spidsbelastningssituationer. Endvidere anbefales at se på, om niveauet for hjemmebesøg er hensigtsmæssigt, idet det i forhold til det tidligere akutsystem ser ud til, at hjemmebesøg i det enstrengede og visiterede akutsystem er erstattet af andre akutydelser.

3. Akuttelefonens funktion og servicemål

KORA anfører, at der bør ske en tydeliggørelse af de politisk-administrative forventninger til visitatorernes opgaveløsning. Regionen har allerede iværksat en række initiativer for at understøtte visitatorernes arbejde bl.a. etablering af en rådgivende læge-funktion og audits for løbende at følge kvaliteten og følge op på personalets kompetencer. Der er endvidere etableret teknisk mulighed for at fordele patienter til forskellige personalegrupper på baggrund af indledende selvvisitation foretaget af patienterne.

Både KORA og COWI finder, at det bør overvejes, hvilke servicemål der er passende og relevante for Akuttelefonen 1813 set i lyset af, at denne varetager en bredere opgaveportefølje end den tidligere lægevagt, og at de nuværende servicemål aktuelt alene afspejler opgaven for den tidligere lægevagt.

4. Læring fra kvalitetsarbejdet

KORA konstaterer, at kvalitetsorganisationen i Den Præhospitale Virksomhed er blevet styrket, og der er sikret ledelsesmæssig forankring. Audits, tyder på, at virksomheden gennem målrettet arbejde kan nå de udviklingsmål, som den sætter sig. Med henblik på opfølgning på personalets kompetencer og kvaliteten i visitationen har Den Præhospitale Virksomhed endvidere iværksat systematiske statussamtaler med henblik på feed-back og læring. Fremadrettet finder KORA, at det er vigtigt at fastholde fokus på, at læring fra kvalitetsarbejdet når ud til de enkelte medarbejdere i Den Præhospitale Virksomhed.

5. Gøre IT-systemet mere brugervenligt

KORA anfører, at regionen løbende har arbejdet på at rette tekniske fejl og sikre bedre oplæring af personalet i Den Præhospitale Virksomhed i IT-systemer. For at reducere sagsbehandlingstiden pr. patient anbefaler KORA, at der fortsat arbejdes på at gøre IT-systemet mere brugervenligt fx ved at reducere antal klik og antal steder, hvor der skal registreres information.

6. Børnesporene

KORA anfører, er regionen har arbejdet på at sikre bedre drift i børnesporene, bl.a. ved afklaring af registreringskrav. Fremadrettet peger KORA på, at der med fordel kan ske en systematisk erfaringsopsamling af den fysiske organiserings betydning for børnesporenes funktion.

7. Kommunikation om enstrenget og visiteret akutsystem

Både COWI og KORA peger på, at der er behov for at sikre bedre forståelse blandt medarbejderne af procedurer og arbejdsvilkår i forskellige dele af enstrenget og visiteret akutsystem. For at sikre koordination og læring på tværs holder Den Præhospitale Virksomhed og hospitalerne løbende fællesmøder. Etablering af delestillinger kan endvidere bidrage til bedre fælles forståelse for arbejdsvilkårene.

Opfølgning på evalueringerne

Den væsentligste udfordring i forhold til at forbedre ventetiden på Akuttelefonen 1813 er rekrutteringssituationen. Det anbefales derfor, at muligheden for at indgå en aftale med PLO undersøges nærmere. For at styrke dialogen vil regionen endvidere etablere en møderække med relevante faglige organisationer for at drøfte erfaringerne med det enstrengede og visiterede akutsystem, herunder problemer og udviklingsmuligheder som er påpeget i evalueringerne.

Administrationen har igangsat drøftelser om opfølgning på anbefalingerne med Den Præhospitale Virksomhed og hospitalerne. Udover de initiativer, som allerede er iværksat, anbefales endvidere, at administrationen arbejder videre med:

Administrationen vil senest i forbindelse med forretningsudvalgsmødet den 12. maj 2015 vende tilbage med status vedrørende opfølgning på evalueringernes anbefalinger.

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikation er planlagt. KORAs evaluering blev offentliggjort den 9. januar 2015.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002068

Forretningsudvalget får månedligt forelagt en status for aktivitet og efterlevelse af servicemål for

enstrenget og visiteret akutsystem.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Taget til efterretning.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem er opgjort for perioden januar til december 2014. Indledningsvist præsenteres tal for hele det første år og dernæst præsenteres tal for december 2014. For en nærmere gennemgang henvises til bilaget.

Det enstrengede og visiterede akutsystem i 2014

Akuttelefonen 1813 december 2014

Opgørelsen viser, at i december har der været det hidtil højeste antal opkald til Akuttelefonen med knap 82.000 opkald. Samtidig er ventetiden steget fra november til december 2014.

I december er 62 pct. af borgerne er kommet igennem til Akuttelefonen 1813 inden for 10 minutter, mens 32 pct. er kommet igennem inden for 3 minutter.

I december blev 98 procent af opkaldene besvaret indenfor 50 minutter og 31 sekunder.

I bilaget er kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed beskrevet.

Akutmodtagelser og akutklinikker fjerde kvartal 2014

Servicemålet for patienter i behandlersporet overholdes fortsat. Det betyder, at for mere end halvdelen af patienterne er behandlingen påbegyndt indenfor 1 time, og mere end 95 pct. har fået påbegyndt behandlingen inden for 4 timer.

Opgørelsen viser også, at den mediane ventetid for patienter i behandlersporet fra ankomst til behandling er faldet fra ca. 30 minutter de første tre kvartaler i 2014 til 20 minutter i fjerde kvartal, mens den i vurderingssporet er 9 minutter i fjerde kvartal 2014.

Andelen af selvhenvendere er faldet fra 25 procent i tredje kvartal til 21 procent i fjerde kvartal 2014. I november og december var andelen af selvhenvendere nede på 20 procent.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Kommunikation til offentligheden - presseindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14013956

Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer, der vil blive igangsat for at følge op på strategien. Administrationen har udarbejdet et udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som forelægges til godkendelse, før det ultimo februar afsendes til lovpligtige høring i Danmarks Vækstråd den 12. marts 2014. Udarbejdelse af handlingsplanen med nærmere beskrivelse af de enkelte initiativer vil ske i foråret 2015.

Miljø- og trafikudvalget har særlig faglig interesse i effektiv og bæredygtig mobilitet samt grøn og smart vækst, mens erhvervs- og vækstudvalget har ansvaret for den samlede vækst- og udviklingsstrategi. Miljø- og trafikudvalget har derfor afgivet en udtalelse til brug for erhvervs- og vækstudvalgets behandling af sagen.

Erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. at udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi godkendes med henblik på høring i Danmarks Vækstråd 12.

marts 2015, herunder for så vidt angår effektiv og bæredygtig mobilitet samt grøn og smart vækst, som anbefalet af

miljø- og trafikudvalget, og

2. at regionsrådsformanden på baggrund af høringssvaret fra Danmarks Vækstråd bemyndiges til at godkende eventuelle

ændringer forud for den offentlige høring fra 27. april til 19. juni 2015.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:

For stemte: A (2), B (1), C (1), F (1), O (1) og V (2), i alt 8.

Imod stemte: Ø (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 9.

Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.

Mindretalsudtalelse fra Tormod Olsen (Ø): ”På trods af rigtig mange gode hensigter, mener vi ikke, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi er helt i overensstemmelse med Enhedslistens politik. Vi er særligt modstandere af tankerne om OPP, og vi mener der mangler initiativer omkring organisering af udsatte arbejdsmarkeder og socialøkonomiske virksomheder. Dertil er vi urolige over for vejudbygninger som løsning på de trafikale udfordringer.”

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (2), C (2) og V (2), i alt 6.

Imod stemte: Ø (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 7.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Mindretalsudtalelse fra Marianne Frederik (Ø): ”På trods af rigtig mange gode hensigter, mener vi ikke, at Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi er helt i overensstemmelse med Enhedslistens politik. Vi er særligt modstandere af tankerne om OPP, og vi mener der mangler initiativer omkring organisering af udsatte arbejdsmarkeder og socialøkonomiske virksomheder. Dertil er vi urolige over for vejudbygninger som løsning på de trafikale udfordringer.”

Marianne Stendell (A) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2), V (1), i alt 11.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Udkastet til den regionale vækst- og udviklingsstrategi bygger på analyser af regionens erhvervsmæssige styrkepositioner og udfordringer samt et diskussionsoplæg, der har været drøftet på dialogmøder med virksomheder, universiteter, interesseorganisationer m.fl. Desuden er der afholdt ReVUS-seminar med Vækstforum den 25. juni 2014 og møder med flere af regionens kommuner. Formålet med den omfattende dialogproces er at skabe grundlag for, at ReVUS samler kommuner, universiteter og virksomheder om fælles målsætninger for hele regionen, som der er bredt ejerskab til, samt at der igangsættes fælles større satsninger.

Politisk proces

Udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi bliver behandlet i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015. Derefter behandler forretningsudvalget udkastet, og den 3. februar drøftes det i regionsrådet. Herefter justeres udkastet på baggrund af drøftelserne, hvorefter det sendes til høring i Danmarks Vækstråd, som behandler udkastet den 12. marts 2015. Vækstforum afgiver bemærkninger til formanden den 9. marts 2015, således at formanden har mulighed for at tage Vækstforums bemærkninger med til høringen i Danmarks Vækstråd. Administrantionen afsender udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi til Danmarks Vækstråd ultimo februar 2015, senest 14 dage før mødet den 12. marts 2015.

Datoer for behandling af udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi frem mod endelig godkendelse fremgår af bilag 3.

Udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Det foreslås, at Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi (bilag 1) bliver en kort og fokuseret strategi, der samler kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter om fælles politiske mål og fælles indsatser. Med udgangspunkt i regionens styrkepositioner og udfordringer i forhold til vækst og udvikling, er der udvalgt fire strategiske temaer og to rammevilkår, der fokuserer regionens erhvervs- og udviklingsarbejde i de kommende år. Ved at sætte ind på disse områder, bidrages der til at nå målsætningerne om at udvikle ekspansive vidensmiljøer, en grøn og innovativ metropol samt stærk infrastruktur. Dermed sikres de bedste betingelser for at skabe en attraktiv metropol med høj vækst og livskvalitet.

De to rammevilkår er:

De fire væksttemaer er:

Hvert tema indeholder forslag til konkrete initiativer, der bidrager til udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Regionsrådet har med budget 2015 afsat 40 mio. kr. om året over de næste fire år. Nogle initiativer igangsættes umiddelbart efter vedtagelsen af strategien i september 2015, mens andre kræver mere forarbejde og vil kunne igangsættes inden for få år. Initiativerne er udvalgt med udgangspunkt i målsætningerne inden for hvert tema. Det er ambitionen, at strategien udmøntes gennem store fælles markante satsninger, der skaber effekt på vækst og udvikling i hovedstadsregionen.

Ud over den forelagte strategi (bilag 1), vil der blive udarbejdet en handlingsplan med nærmere beskrivelse af de enkelte initiativer i foråret 2015. Bilag 2 viser et eksempel på en beskrivelse af et initiativ.

Tæt samarbejde om implementering

Det er et fundament for udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at den samler kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter omkring fælles politiske mål. Strategien skal imødekomme de udfordringer og behov, som aktørerne i regionen vurderer som afgørende for hovedstadsregionens vækst og udvikling. Derfor har administrationen gennemført en række dialogmøder med kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter (bilag 4) foruden drøftelser i Vækstforum Hovedstaden, erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvalget, foretningsudvalget, regionsrådet, Kommunekontaktråd Hovedstaden (KKR) samt kommunaldirektørerne for alle 29 kommuner, Klimapolitisk Forum, Administrativt Klimaforum og embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse under KKR i løbet af 2014.

Tilbagemeldinger fra kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter viser opbakning til en fælles, fokuseret og ambitiøs strategi for regionens udvikling, samt opbakning til at fokusere på regionens styrkepositioner på sund, grøn, kreativ og smart vækst. Der er et stort ønske om færre, men større fælles og mere fokuserede satsninger inden for centrale regionale udfordringer, som parterne kan samles om.

Den videre proces

Arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi er inddelt i tre faser, som fremgår af bilag 4:

Fase 1: Udarbejdelse og drøftelse af diskussionsoplæg (august-september 2014)

Fase 2: Udarbejdelse og drøftelse af første udkast til ReVUS (oktober 2014-marts 2015)

Fase 3: Godkendelse og høring af endeligt forslag til ReVUS (marts-september 2015)

Fase 2 dækker oktober til marts 2015. Udkast til ReVUS forventes godkendt i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015. Den 9. marts 2015 kommenterer Vækstforum udkastet til ReVUS. På baggrund af høringssvaret fra Danmarks Vækstråd udarbejdes en tilrettet version af ReVUS, som foreslås godkendt af regionsrådsformanden forud for den offentlige høring 27. april til 19. juni 2015. Forud for høringen i Danmarks Vækstråd kan der blive behov for, at administrationen laver mindre redaktionelle rettelser i strategien i samspil med regionsrådsformanden.

Fase 3 dækker marts til september 2015. I den offentlige høringsfase, som forventes at vare fra 27. april til 19. juni 2015, er den regionale vækst- og udviklingsstrategi offentligt tilgængelig, og det vil være muligt at indgå i dialog med interessenter om strategien. Efter den offentlige høring indarbejdes høringssvarene i ReVUS, hvorefter den forelægges til godkendelse hos erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget i september, forretningsudvalget den 15. september 2015, regionsrådet den 22. september 2015 og Vækstforum den 23. september 2015.

Dialogarrangementer i forbindelse med den offentlige høring og lancering af ReVUS

Erhvervs- og vækstudvalget har bedt om, at der planlægges dialogaktiviteter i forbindelse med den offentlige høring af ReVUS fra 27. april til 19. juni 2015. På mødet i erhvervs- og vækstudvalget den 2. december 2014 blev det præciseret, at målgruppen for ReVUS primært er kommuner, universiteter og virksomheder. Der vil blive udarbejdet en pixi-udgave, som er målrettet borgerne. Administrationen foreslår, at der arrangeres to events med udgangspunkt i vækst og livskvalitet i offentlighedsperioden, hvor udvalgene får mulighed for at komme i dialog med interessenter. Vækstarrangementet foreslås at have fokus på kommuner, universiteter og virksomheder, mens arrangementet om livskvalitet foreslås en borgerrettet vinkel.

Dialogaktiviteterne skal sikre en politisk platform for drøftelse af regionens visioner på det regionale udviklingsområde samt øget kendskab til regionens indsats inden for vækst og udvikling hos borgerne. Tidligere erfaringer har vist, at den mest givtige debat skabes gennem tematiserede drøftelser om konkrete udfordringer og initiativer ved event-prægede arrangementer.

Endvidere har der tidligere været gode erfaringer med lanceringskonferencer. Der planlægges derfor en lanceringskonference i forbindelse med vedtagelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i september 2015.

Administrationen foreslår derfor, at der afholdes to større dialogarrangementer i offentlighedsperioden og en lanceringskonference i forbindelse med vedtagelsen af ReVUS. Administrationen vil arbejde videre med et oplæg til dialogmøder og lanceringsarrangementer, som vil blive præsenteret for erhvervs- og vækstudvalget den 24. marts 2015.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges en kommunikationsindsats i tilknytning til høringen og lancering i forbindelse med godkendelse af ReVUS.

Forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi behandles parrallelt i erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015. Endvidere behandles sagen af forretningsudvalget den 27. januar 2015 og af regionsrådet den 3. februar 2015. Vækstforum Hovedstaden drøfter forslag til ReVUS den 9. marts 2015.

14003529

Den eksisterende resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen udløber den 28. februar 2015 efter en provisorisk forlængelse på 2 måneder. En ny resultatkontrakt har været under udarbejdelse siden forsommeren 2014, og Vækstforum Hovedstaden og erhvervs- og vækstudvalget har været inddraget i processen, ligesom der har været løbende drøftelser med kommuner og andre centrale samarbejdspartnere omkring indholdet.

Der foreligger nu et forslag til en ny resultatkontrakt med en samlet ramme på 122,5 mio. kr. for 2015-2017. Det foreslås, at den ny resultatkontrakt træder i kraft den 1. marts 2015.

Vækstforum Hovedstaden og erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 6. januar 2015:

Anbefalet.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (2), C (1) og V (2), i alt 5.

Imod stemte: Ø (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Mindretalsudtalelse fra Marianne Frederik (Ø): ”Der har været mange problemer med bl.a. kæmpe budgetoverskridelser, underskud for 2014, kritik fra Erhvervsstyrelsen, ikke klare retningslinjer om ansættelse, sociale klausuler og ordentlige overenskomster. På den baggrund har Enhedslisten ikke tillid til at Wonderful Copenhagen, og kan derfor ikke støtte indgåelse af en ny kontrakt. Enhedslisten har igennem længere tid ønsket at overdrage opgaverne til en ny organisation.”

På baggrund af administrationens vurdering tiltrådte udvalget, at Hans Toft (C) var inhabil, hvorfor han ikke deltog under sagens behandling.

Marianne Stendell (A) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), i alt 3.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: B (2), C (2), F (1), O (2) og V (1), i alt 8.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Venstres medlem, Det Konservative Folkepartis medlemmer, Dansk Folkepartis medlemmer, Det Radikale Venstres medlemmer og SF’s medlem oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Turismen er et vigtigt væksterhverv for hovedstadsregionen og for Danmark. Alene i hovedstaden omsættes der årligt for 35 mia. kr. og den turismeøkonomiske værdikæde bidrager med over 50.000 arbejdspladser.

Turismen er også et strategisk aktiv til at gøre hovedstaden international kendt, tilgængelig og attraktiv i tråd med visionerne for både ReVUS- strategien og CoPENHAGEN-samarbejdet. Konkrete turismemæssige bidrag er eksempelvis den internationale medieomtale af København som turistdestination, tiltrækningen af flyruter til Københavns Lufthavn samt tiltrækning af internationale viden- og forskningskongresser.

Wonderful Copenhagen er samarbejdsorganisationen for regionens mange turismeaktører og virksomheder. Wonderful Copenhagen skal koordinere og skabe fælles platforme for udvikling og markedsføring af hovedstaden, som kan bringe alle regionens turismeprodukter ud på markederne, og som sikrer, at ressourcerne udnyttes til at sikre mersalg.

Wonderful Copenhagen er en erhvervsdrivende fond stiftet af en kreds af offentlige instanser og organisationer i 1992. Fonden Wonderful Copenhagen finansieringsbehov skal ifølge vedtægterne blandt andet søges dækket ind ved tilskud fra Region Hovedstaden, der siden regionernes etablering har ydet tilskud til Wonderful Copenhagens kerneydelser og forskellige regionale strategiske turismeprojekter.

Principper for indgåelse af resultatkontrakter

Som led i Region Hovedstadens arbejde med strategien "Fokus og Forenkling" er der fokus på, at de forskellige erhvervsindsatser sammentænkes, og at resultatkontrakter har en gennemsigtig økonomi og klare "Key Performance Indicators" (KPI’er), der måler effekten af initiativerne. Dette paradigme blev anvendt i forbindelse med indgåelsen af en ny resultatkontrakt med Copenhagen Capacity i december 2014.

I vedlagte forslag til resultatkontrakt for Wonderful Copenhagen er der således fastsat en række KPI’er på programmer og indsatsområder. Der afrapporteres årligt til Regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden, så der løbende er mulighed for at skrue op og ned på indsatserne på baggrund af de opnåede resultater. Formålet er at sikre, at der er tæt kobling til de politiske fora og de vedtagne strategier og målsætninger.

Resultatkontraktens indhold

Det er en prioritet i den nye resultatkontrakt, at Wonderful Copenhagen fokuserer på organisationens kerneaktiviteter og har et tæt samarbejde med de øvrige nationale, regionale og lokale turismeaktører. Desuden er det en prioritet, at Wonderful Copenhagen medvirker til at udvikle og implementere de indsatser, der besluttes i Greater Copenhagen-samarbejdet, og at Wonderful Copenhagen medvirker til at understøtte den kommende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS).

ReVUS-visionen fremhæver udviklingen af en grøn og innovativ metropol med høj vækst, høj livskvalitet og ekspansive vidensmiljøer. Arbejdet med at udfolde visionen i konkrete aktiviteter vil koncentrere sig om regionens fire styrkepositioner: Grøn, Sund, Smart og Kreativ vækst. Desuden forventes det, at ReVUS vil fremhæve kompetent arbejdskraft og internationalisering som afgørende rammebetingelser for at skabe fremtidens vækst og arbejdspladser.

Greater Copenhagen-samarbejdet er skabt i erkendelsen af, at den funktionelle metropolregion i en årrække har klaret sig middelmådig i konkurrencen med andre metropoler, når der måles på vækst og nye job. I CoPENHAGEN 2020-visionen er metropolen et internationalt knudepunkt for økonomisk vækst og beskæftigelse på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa.

Resultatkontraktens konkrete målsætninger

I resultatkontrakten er der opstillet følgende overordnede strategiske mål for resultatkontraktperioden:

1. Vækstbidrag fra turismen:

- 8 mia. kr. i omsætning i kontraktperioden

- 2.200 jobs i kontraktperioden

2. Omfattende netværk af tilfredse samarbejdspartnere i hele Greater CoPENHAGEN-regionen: Wonderful Copenhagens samarbejdsnetværk og projektpartnere skal tælle 300 unikke betalende virksomheder i hele Greater CoPENHAGEN-regionen, hvoraf minimum 2/3 oplever en høj grad af tilfredshed med samarbejdet.

3. Betydelig medfinansiering: Wonderful Copenhagen skal samlet set geare Region Hovedstadens basisbevilling med minimum 3,5 i kontraktperioden for herved at give regionens investering større slagkraft og involvering fra turismens virksomheder.

4. International synlighed: Wonderful Copenhagen skal sikre regionen som turistmål i bred forstand samt, at CoPENHAGEN-brandet har en fremtrædende placering i forhold til andre europæiske destinationer i trend- og opinionsdannende medier i udlandet. Dette skal bl.a. ske gennem håndtering af besøg fra over 270 internationale journalister årligt.

5. Bedst i internationalt benchmark: Wonderful Copenhagen skal være på niveau med de bedste turismeorganisationer i verden i det internationale review af organisationen, der gennemføres i kontraktperioden.

6. Genopbygning af omdømme: Wonderful Copenhagen skal genopbygge det gode og positive omdømme som en professionel organisation, som Wonderful Copenhagen indtil Eurovision 2014 har kunnet bygge aktiviteter på.

Basisbevilling og tilkøb af projekter

Resultatkontrakten opererer med et årligt p/l reguleret basistilskud til Wonderful Copenhagens kerneydelser på gennemsnitligt 35,3 mio. kr. i perioden 2015-2017.

I lighed med tidligere år, hvor Region Hovedstaden i 2012 og 2013 tilkøbte ydelser udover basistilskuddet for hhv. 11 mio. og 12,2 mio. kr. indeholder der forslag om tilkøb af fire konkrete regionale strategiske turismeprojekter til gennemsnitligt 5,5 mio. årligt i perioden 2015-17. De fire projekter er: Regional og national satsning på kulturturisme (i alt 4,5 mio. kr. i 2015-2017), serviceløft i turismebranchen (i alt 4,5 mio. kr. i 2015-2017), kinasatsningen Chinavia (i alt 6 mio. kr. i 2015-2017) og turismeudvikling Fehmern (i alt 1,6 mio. kr. i 2016-2017).

Derudover har Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet tidligere godkendt finansiering til tilkøb af regionale strategiske turismeprojekter, bl.a. udvikling af Copenhagen Card (i alt 0,8 mio. kr. i 2015), tiltrækning af flyruter, Copenhagen Connected (i alt 8 mio. kr. i 2015-2016), kongresindsatsen, City of Congresses (i alt 3 mio. kr. i 2015-2016) og det nye fælles nationale turismeinitiativ, MeetDK (i alt 1,1 mio. kr. i 2015-2016). Samlet i alt 12,9 mio. kr. fordelt i årene 2015 og 2016.

Som led i slutfinansieringen af Eurovision 2014 er basisbevillingen nedsat med 7 mio. kr. Wonderful Copenhagens bidrag til Eurovision betyder samtidig, at organisationen kommer ud af 2014 med et underskud på ca. 13 mio. kr. og en negativ egenkapital på ca. 9,4 mio. kr.

Wonderful Copenhagens bestyrelse har godkendt en genopretningsplan, der indeholder besparelser på aktiviteter og kapacitetsomkostninger, out-sourcing af filmproduktionen, udlejning af lokaler på 5. sal, afhændelse af Turistinformationen samt justeringer i ledelse og organisation. Med genopretningsplanen sigtes der på, at grundkapitalen er reetableret med udgangen af 2017. Det sker ved, at der i perioden 2015-2017 tilvejebringes en kapitalopbygning på 3,4 mio. kr. årligt.

Øvrige centrale elementer i kontrakten

Andre centrale elementer i kontraktudkastet er:

Regionsrådets beslutning af 19. august 2014

Grundlaget for forhandlingerne om en ny resultatkontrakt er regionsrådets beslutning af 19. august 2014, hvor Region Hovedstaden ydede et ekstraordinært driftstilskud til Wonderful Copenhagen på 46 mio. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med afholdelse af Eurovision 2014. Tilskuddet blev ydet mod en reduktion af basistilskuddet fra Region Hovedstaden til Wonderful Copenhagen de kommende år.

Bestyrelsesformand Peter Højland har i overensstemmelse med regionsrådets beslutning af 19. august 2014 fremlagt en plan til vedtagelse i Wonderful Copenhagens bestyrelse, der beskriver den fremtidige organisering af turismesatsningen i hovedstaden og forslag til ny organisering og styringsmodel for Wonderful Copenhagen. Redegørelsen indeholder 8 punkter, der følger op på regionsrådets politiske aftale af 19. august 2014, bl.a. udarbejdelse af personalehåndbog, direktionsinstruks og øget åbenhed. Redegørelsen (Wonderful Copenhagen 2015 og frem, Governance, struktur, ledelse og samarbejde) samt coverletter er vedlagt som bilag.

Det er administrationens vurdering, at Wonderful Copenhagen har taget de nødvendige skridt til at sikre en åben og transparent organisationskultur i Wonderful Copenhagen inden for rammerne af fondslovgivningen og fondens formål. Dette ses bl.a. i forslaget til ny resultatkontrakt og i bestyrelsesformandens redegørelse. Administrationen finder, at administrationen i forbindelse med underskrivelsen af kontrakten skal bede om, at Wonderful Copenhagen inden udgangen af 2015 giver en status for, hvordan bestyrelsen har udmøntet de rammer resultatkontrakten og bestyrelsesformandens redegørelse har givet for at skabe en åben og transparent organisation.

Det foreslås på baggrund af de kommende organisatoriske og styringsmæssige ændringer i Wonderful Copenhagen, at Wonderful Copenhagen løbende leverer mere fokuserede KPI'er og en klar governance model. Dette skal være inden for den samme økonomiske ramme og de samme overordnede indsatser.

Kontraktsperiode, mulighed for forlængelse og sikring af going concern

Kontraktens bestemmelser om opsigelse, kontraktperiode, mulighed for forlængelse og sikring af ”going concern”-krav har til hensigt at skabe de bedst mulige rammer for at tænke langsigtet og hindre handlingslammelse i Wonderful Copenhagen i slutningen af kontraktperioden grundet usikkerhed om den fremtidige økonomi.

Vækstforum og Regionsrådet skal dermed senest den 31. juli 2017 tage stilling til enten:

a. at resultatkontrakten forlænges for en periode på 12 måneder frem til den 31. december 2018 med henblik på, at det vækstforum og regionsråd, der tiltræder i 2018, kan tage stilling til, om resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen skal fornyes for endnu en periode, herunder at der stilles en økonomisk garanti for afvikling af Wonderful Copenhagen i 2019, hvis nye vækstforum og regionsråd i 2018 skulle vælge ikke at indgå en ny resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen.

b. at resultatkontrakten ikke forlænges, men at der afgives en økonomisk garanti på 16 måneder for at sikre, at Wonderful Copenhagen opfylder lovkravet om, at fonden kan afvikles på en forsvarlig måde.

Med de foreslåede bestemmelser vil Wonderful Copenhagen altid være ”going concern” mindst 18 måneder frem. Modellen giver også mulighed for, at en ny kontraktforhandling varetages af et nytiltrådt vækstforum og regionsråd i 2018.

Regionsrådet besluttede den 28. oktober at stille en økonomisk garanti til eventuel afvikling af Wonderful Copenhagen. Garantien skal sikre, at Wonderful Copenhagen altid er en "going concern". I bestyrelsesformandens redegørelse foreslås af hensyn til Wonderful Copenhagens likviditet, at den økonomiske garanti udvides fra 14 til 16 måneder.

Der afsættes 122,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler 2015-2017. Beløbet p/l-reguleres årligt. Tilskuddet henhører under bevillingsområdet erhvervsudvikling.

Den økonomiske garanti til Wonderful Copenhagen på 16 måneder andrager i alt op til 46,6 mio. kr. Garantien udmøntes kun, hvis resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen ikke fornyes.

Der forberedes sammen med Wonderful Copenhagen en kommunikationsindsats i forbindelse med Regionsrådets behandling af sagen.

Udkast til resultatkontrakt er behandlet af Wonderful Copenhagens bestyrelse primo januar 2015. Efter behandling i Vækstforum Hovedstaden og i Erhvervs- og Vækstudvalget den 20. januar 2015, forretningsudvalget den 27. januar 2015 og i regionsrådet den 3. februar 2015 færdiggøres kontrakten til ikrafttræden pr. 1. marts 2015.

14007989

Dagens Medicin bad i januar 2014 Region Hovedstaden om aktindsigt i navnene på de læger, som var ansat i 1813. Regionen afslog på baggrund af risiko for chikane imod lægerne i tilfælde af en offentliggørelse af deres navne. Dagens Medicin klagede til Statsforvaltningen, som nu har pålagt regionen at udlevere lægernes navne og har bedt regionsrådet om en udtalelse om, hvorvidt regionen agter at følge Statsforvaltningens afgørelse.

Region Hovedstaden har som arbejdsgiver behov for en principiel afklaring fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om offentlighedslovens grænser i forhold til at udlevere navne på ansatte, der er udsat for risiko for chikane alene på grund af deres ansættelse.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), F (1), Ø (2), V (1), i alt 9.

Imod stemte: O (2), i alt 2.

Undlod at stemme: C (2), i alt 2.

I alt 13.

Anbefalet, idet forretningsudvalget forudsætter, at dersom Økonomi- og Indenrigsministeriet beslutter at tage sagen op men ikke tillægger beslutningen herom opsættende virkning, at administrationen indtil Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse foreligger følger Statsforvaltningens afgørelse.

Det Konservative Folkepartis medlemmer oplyste, at de først vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som beskrevet i COWI-rapporten om evalueringen af planlægning og implementering af 1813 var dette en periode præget af en konflikt mellem Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation. Konflikten var tydelig i pressen, på de sociale medier og i den interne debat mellem læger.

De første uger af 2014 var meget præget af konflikten. Som dokumentation herfor henvises til en artikel af 14. februar 2014 fra Dagens Medicin. Artiklen vedhæftes som bilag nr. 1.

I forbindelse med, at nogle læger havde ringet mange gange til 1813 uden et medicinsk formål, modtog Region Hovedstaden en anmodning om aktindsigt i navnene på de læger, som regionen havde indberettet til Lægeetisk Nævn. Regionen afviste imidlertid at udlevere de pågældende navne under henvisning til den risiko for chikane, der var aktuel i den periode, og som nogle af de læger, hvis navne var kommet frem i pressen, havde oplevet. Regionens afgørelse om afslag på aktindsigt blev påklaget til Statsforvaltningen, men sagen er endnu ikke afgjort.

Anmodning om aktindsigt fra Dagens Medicin

I samme periode bad Dagens Medicin og andre om aktindsigt i navnene på læger ansat i 1813. Det er et grundlæggende princip i offentlighedsloven, at der er ret til aktindsigt i navne på offentligt ansatte. Der kan dog, fx under henvisning til risiko for chikane, være situationer, hvor aktindsigt kan afslås. Typiske eksempler er der, hvor en klient opfører sig truende overfor en ansat, der har behandlet dennes sag, eller hvor en ansat fx har behandlet vedkommende som patient i sundhedsvæsenet.

Region Hovedstaden havde ingen grund til at tro, at anmodningen om aktindsigt fra Dagens Medicin havde et chikanøst formål. Men den tilspidsede konfliktsituation i januar 2014 gjorde, at de ansatte læger følte, at de blev udsat for en risiko for chikane derved, at det kunne blive offentligt kendt, at de var ansat i 1813. På baggrund af konkrete indsigelser fra læger ansat i 1813 afslog regionen derfor den 28. januar 2014 anmodningen om aktindsigt. Regionen henviste i denne forbindelse til bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, der vedrører situationer, hvor der er behov for at begrænse retten til aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser.

Dagens Medicin klagede herefter til Statsforvaltningen, og Statsforvaltningen udtalte den 10. april 2014, at Region Hovedstadens afgørelse ikke var tilstrækkeligt konkret begrundet. På baggrund af en høring af samtlige omfattede læger traf regionen imidlertid kort efter en fornyet konkret afgørelse, hvor afslaget på anmodningen om aktindsigt blev fastholdt.

Statsforvaltningen udtalte den 13. november 2014 igen, at Statsforvaltningen ikke fandt, at Region Hovedstaden havde hjemmel til at afslå aktindsigten i offentlighedslovens § 33, nr. 5. Region Hovedstaden fastholdt imidlertid i brev af 9. december 2014 til Statsforvaltningen sit afslag, hvorefter Statsforvaltningen den 15. december 2014 meddelte, at Statsforvaltningen fortsat ikke var enig og derfor ønskede en beslutning om sagen truffet af regionsrådet forelagt inden 2 måneder. Statsforvaltningen gjorde i samme forbindelse opmærksom på, at man i tilfælde af, at Region Hovedstaden fortsat måtte undlade at følge Statsforvaltningens opfattelse af sagen, har mulighed for at pålægge de medlemmer af regionsrådet, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder. Statsforvaltningens udtalelse af 15. december 2014 vedhæftes som bilag nr. 2.

Administrationen var herefter indstillet på at udlevere lægernes navne, idet administrationen dog først ønskede at sikre sig, at der - uagtet at der var gået henved 11 måneder siden modtagelsen af anmodningen om aktindsigt fra Dagens Medicin - ikke fortsat var læger i 1813, der oplevede en konkret frygt for chikane. Tre af de læger, der svarede på en konkret forespørgsel fra administrationen om dette, kom med så konkrete begrundelser for frygt for chikane, herunder vedr. muligheden for ansættelse eller for i fremtiden at kunne købe en praksis, at administrationen finder, at der er grundlag for at afslå udlevering af deres navne.

Sagen er forelagt Økonomi- og Indenrigsministeriet

Uanset, hvilken holdning man måtte have til spørgsmålet om oprettelsen af 1813, kan det således efter administrationens opfattelse ikke være acceptabelt, at ansatte – i den foreliggende sag ansatte i en offentlig sundhedsinstitution – skal udsættes for eller risikere chikane, alene fordi de har taget ansættelse et givet sted.

Udover det principielle spørgsmål om retten til at tage ansættelse, hvor man ønsker det, er det også administrationens opfattelse, at Region Hovedstaden som arbejdsgiver i den foreliggende situation må have pligt til at søge at beskytte lægerne i 1813 imod et voldsomt og urimeligt pres.

Administrationen finder således, at sagen er principiel, idet der er tale om, at læger ansat i 1813 udsættes for et voldsomt og usædvanligt pres alene på grund af deres ansættelse i en særlig enhed i regionen. Hertil kommer hensynet til som arbejdsgiver at kunne rekruttere medarbejdere til enheder, hvor personalet kan være særligt udsat for risiko for chikane. Af disse principielle grunde har administrationen derfor den 14. januar 2015 forelagt sagen for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Administrationen har i den forbindelse supplerende bl.a. henvist til en artikel af 9. januar 2015 i Dagens Medicin, hvor formanden for PLO-Hovedstaden bl.a. ”råder [..] læger til at tænke sig rigtig godt om”, inden de søger ansættelse i 1813.

I artiklen er formanden for PLO-Hovedstaden endvidere citeret for at fremhæve kollegialiteten og opfordre læger til at være ”kollegiale og evne at se vores egen rolle som led i noget større”, ligesom han citeres før følgende: ”Når jeg klart siger til de praktiserende læger, der tager arbejde i 1813, at de skal tænke sig om, er det fordi, de lige præcis er i gang med at afholde alle deres kolleger i PLO fra at få lavet et system, som er fantastisk godt”.

De pågældende udmeldinger dokumenterer efter administrationens opfattelse, at de i 1813 ansatte læger er udsat for et både voldsomt og usædvanligt pres, der berettiger de pågældende lægers frygt for chikane. Artiklen fra Dagens Medicin vedhæftes som bilag nr. 3.

Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan vælge at tage sagen op til behandling og kan vælge at tillægge behandlingen opsættende virkning. Administrationen anbefaler i lyset af sagens principielle karakter, at Statsforvaltningen bør svares, at regionen agter at følge Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse, og at sagen – selvom ministeriet ikke måtte tillægge regionens henvendelse opsættende virkning - ikke vil blive ekspederet herfra, før ministeriet har truffet afgørelse i sagen, da beskyttelseshensynet i forhold til de berørte medarbejdere ellers ikke ville kunne varetages.

Statsforvaltningen har som omtalt ovenfor den 15. december 2014 anmodet om en udskrift af regionsrådets beslutningsprotokol vedrørende sagen. Det er administrationens vurdering, at det, såfremt regionen tilkendegiver under alle omstændigheder at ville efterleve Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse, må det forventes, at Statsforvaltningen vil afstå fra at pålægge regionsrådets medlemmer tvangsbøder i sagen.

Det bemærkes, at Region Hovedstaden i 2014 også har givet en privat praktiserende læge afslag på en tilsvarende anmodning om aktindsigt i navne på læger ansat i 1813. Den praktiserende læges klage over afslaget vil også blive ekspederet, når Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse foreligger.

En tiltræden af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke planlagt en særlig kommunikationsindsats.

Sagen behandles af forretningsudvalget den 27. januar 2015 og af regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14003989

Der lægges op til regionsrådets beslutning om at gennemføre konvertering af fjernvarmeforsyningen af hospitalsfunktionen på Bispebjerg fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme som et OPP-projekt. Konverteringen skal gennemføres, da hovedstadens forsyningsselskab (HOFOR) omlægger forsyningen fra et dampbaseret til et varmtvandsbaseret system, der er mere energiøkononomisk.

Sagen har tidligere været forelagt forretningsudvalget og regionsrådet, som i februar 2011 bevilgede 2,0 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag til konvertering af fjernvarmeforsyningen fra damp til vand.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2), V (1), i alt 11.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund for projektet

Varmeforsyningen af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers funktioner på Bispebjerg sker i dag via et dampbaseret fjernvarmenet placeret i terræn og i hospitalets trafik- og gangtunneler.

Københavns Kommune har besluttet, at dampbaseret fjernvarme til Bispebjerg ophører senest ved udgangen af år 2025. HOFOR har derfor udarbejdet en varmeplan, hvor konverteringen for hospitalet afsluttes inden udgangen af 2018.

HOFOR står for en stor del af omlægningen af forsyningsnettet frem til de på hospitalet beliggende ca. 30 varmecentraler, mens regionen skal forestå de resterende konverteringsarbejder vedrørende varmecentralerne og videre frem til brugerne.

Regionsrådet traf beslutning i februar 2011 om at iværksætte de forberedende arbejder til projektet. Da der er betydelige energibesparelser ved projektet, har projektet tidligere været forudsat lånefinansieret efter lånebekendtgørelsens regler herom, men anlægsudgifter til energibesparende projekter skal med økonomiaftalen for 2014 og 2015 medregnes som anlægsudgift, selvom de lånefinansieres.

Som oplyst i forbindelse med budgetbehandlingen er der ikke en afklaring af anlægsudgifter til dette projekt i budget 2015, idet projektet søges realiseret som et OPP-projekt, hvor anlægsudgiften afholdes af OPP-leverandøren og finansieres via KommuneLeasing, idet leasingkontrakten tilbagebetales over driftsbudgettet i en årrække, hvor energibesparelsen kan benyttes til finansiering af leasingafgiften.

Der ønskes derudover en OPP-løsning, da det forventes, at konstruktionen vil føre til en bedre ibrugtagning og drift af anlægget, da OPP-leverandøren som ansvarlig for konvertering og udformning af anlægget selv skal stå for den efterfølgende drift i en årrække.

Med OPP-konstruktionen skal regionen efter lånebekendtgørelsen deponere et beløb svarende til anlægsudgiften på en spærret konto i en årrække. Administrationen har i efteråret 2014 indsendt ansøgning om deponeringsfritagelse for tre OPP-projekter til iværksættelse i 2015, herunder nærværende projekt på Bispebjerg om fjernvarmekonvertering.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 17. december 2014 meddelt regionen, at der på baggrund af den planlagte finansieringsform (KommuneLeasing) ikke kan dispenseres fra deponeringsforpligtelsen. Men da der er flere fordele ved at gennemføre projektet som OPP-projekt, og da finansieringsformen med KommuneLeasing samtidig er væsentlig billigere end ved privat finansiering af etableringsudgifterne, lægges der med denne sag op til, at fjernvarmekonverteringen alligevel gennemføres som et OPP-projekt med finansiering via KommuneLeasing mod deponering af et beløb svarende til værdien af leasingaftalen.

Når regionens likviditet bindes ved deponeringen som beskrevet, vil det betyde, at den økonomiske fleksibilitet bliver tilsvarende mindre i deponeringsperioden. Det kan dog bemærkes, at regionens udgiftsmuligheder betinges af de økonomiske rammer, der aftales i de årlige økonomiaftaler, og at der ikke kan disponeres beløb til udgiftsformål ud over det aftalte.

Projektet

Projektet vil omfatte detailprojektering og gennemførelse af fjernvarmekonverteringen samt efterfølgende drift af anlægget i en årrække. Fjernvarmekonverteringen omfatter bla. konvertering af 30 varmecentraler på hospitalets område indeholdende brugsvands-, varme- og ventilationsanlæg samt demontering af eksisterende anlæg og dampledninger. Derudover omlægges el-forsyning i forbindelse med installation af nye maskiner m.v. Der vil også som led i konverteringen bla. skulle etableres ny opvarmning i eksisterende tunneler og en bygningsmæssig istandsættelse af de 30 varmecentraler mv. Hertil kommer projektering og tilsyn.

Ændringer på Centralvaskeriet i forbindelse med fjernvarmekonverteringen er dækket af en selvstændig sag, som tidligere er behandlet i regionsrådet ved møde i december 2009. Der vil på et kommende møde blive fremlagt forslag til ændring af løsningen for dette projekt i forhold til det oprindeligt forudsatte.

Projektets økonomi

De samlede udgifter til konvertering af fjernvarmeforsyningen til Bispebjerg fra damp til vand er opgjort til 61,4 mio. kr. fordelt på en anlægsinvestering på 56,0 mio. kr. og en driftsinvestering på 5,4 mio. kr. vedrørende forskellige anskaffelser og rådgivning.

Anlægsinvesteringen på 56,0 mio. kr. forudsættes finansieret ved aftale med KommuneLeasing, når OPP-leverandøren har opført anlægget. Region Hovedstaden skal deponere et tilsvarende beløb.

Med de aktuelle markedsrenter ville en alternativ konstruktion, hvor OPP-leverandøren selv finansierer anlægget, og hvor regionen tilbagebetaler opførelsesudgiften til leverandøren som led i OPP-kontrakten, være mellem 15 og 20 mio. kr. dyrere i totaludgift for regionen.

Med hensyn til driftsinvesteringen på 5,4 mio. kr. vil beløbet skulle afholdes af regionen og ikke som led i OPP-kontrakten.

Projektet vil medføre en årlig energibesparelse på ca. 3.000 kWh svarende til ca. 2,0 mio. kr. Projektet vil også medføre en besparelse på tilslutningsafgiften til fjernvarmeselskabet på ca. 2,0 mio. kr. pr. år, ligesom der må regnes med øgede driftsudgifter i leasingperioden (0,1 mio. kr.).

Udgiften på 5,4 mio. kr. til indkøb af nyt udstyr og bygherrerådgivning afholdes med 1 mio. kr. i 2015, 2 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017 samt 0,4 mio. kr. i 2018. Udgifterne finansieres af renoveringspuljen på driftsbudgettet med de anførte beløb i de pågældende år.

Beløbet på 56,0 mio. kr. til deponering finansieres af kassebeholdningen. Beløbet frigives med 1/25 årligt frem til udløbet af leasingperioden, hvor restbeløbet frigives.

Nettobesparelsen på 3,9 mio. kr. pr. år anvendes til finansiering af leasingkontrakten, som forventes at løbe i ca. 15 år. Herefter kan besparelsen anvendes til andre formål på driftsbudgettet.

Der planlægges en pressemeddelelse.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Morten Rand Jensen/ Torben Hedegaard Jensen

14013497

Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre gennemføres i perioden 2012 til 2021, og det samlede budget er 1.450 mio. kr. (pl-09). Budgettet fordeler sig med 920 mio. kr. til nybyggeri og 530 mio. kr. til ombygning af eksisterende bygninger, heriblandt ombygning af sengestuer.

På regionsrådsmødet den 29. oktober 2013 godkendte regionsrådet en investeringsbevilling på seks mio. kr. til udarbejdelse af forslag til nye patientmodtagelser og ombygning af sengestuer i sengebygninger, samt gennemførelse af et pilotprojekt for dette. Der er i alt budgetteret med 266 mio. kr. (pl-15) til ombygning af sengestuer, og der ansøges om forhøjelse af den eksisterende bevilling med 260 mio. kr. (pl-15).

Projektorganisationen for Nyt Hospital Hvidovre har nu gennemført pilotprojektet, og ønsker at få frigivet det resterende afsatte budget til ombygningsprojektet. Projektet forventes udbudt i foråret 2015 og gennemført i periode 2015 til 2020.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Gennemførelse af pilotprojekt

Der er gennemført et pilotprojekt i efteråret 2014 vedrørende ombygning af fire-sengsstuer til en og to-sengs patientværelser. Formålet med pilotprojektet var, at konkretisere de tanker bag omdannelse af sengestuer, der lå til grund for ansøgningen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og dermed bag det endelige tilsagn fra ekspertpanelet fra 2013. Endvidere var tanken at forsøge at gennemføre ombygningen i et afsnit med fuld drift, da en hindring ellers ville være, at ombygningen først kunne ske fra omkring 2018, når nybyggeriet efterhånden nærmede sig sin færdiggørelse af de nye sengeafsnit.

Hovedidéen og konceptet bag pilotprojektet har været, at foretage ombygningerne i sammenhæng med blandt andet vagtrum i sengeafsnittene, og måske allervigtigst, at få etableret nye Patientmodtagelser på reposerne i de fire sengebygninger. Der er på nuværende tidspunkt ombygget i ét afsnit (Gyn Obs. sengehus 4), som udgør ca 1/16 del af det samlede projekt, som altså vil være en lang række næsten ens gentagelser af pilotprojektet.

Den ombyggede fire-sengsstue til to-sengs patientværelse blev indviet i december 2014, og dermed er der skabt en prototype og reference for de efterfølgende mange ombygninger der skal gennemføres. Der er deruodver også blevet skabt mulighed for tagterrasser på reposerne og dermed mulighed for, at patienter og pårørende med ærinde på sengeafsnittene, kan få lejlighed til at komme ud i frisk luft direkte fra reposerne, og tillige få mulighed for at nyde udsigten til taghaverne over ambulatorieetagen.

Hvis forhøjelsen af den eksisterende bevilling godkendes, forventes projektet udbudt i foråret 2015, mens selve ombygningen af sengestuerne vil ske i perioden 2015 til 2020.

Den politiske følgegruppe

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Hvidovre blev skriftligt orienteret om nærværende sag den 16. januar 2015.

Udgifter ved forhøjelsen på 260 mio. kr. af den eksisterende bevilling fordeler sig således:

mio. kr. (pl-15)

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

15000328

Undervisningsministeren har ifølge lovgivningen ansvaret for kapaciteten på de gymnasiale uddannelser og skal årligt modtage indberetning af institutionernes optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

Institutionerne skal orientere regionsrådet om deres optagekapacitet, og regionsrådet skal ifølge lovgivningen koordinere indberetningerne fra institutionerne og fremsende samlet indberetning til Undervisningsministeriet. Indberetningen skal omfatte den samlede gymnasiale optagelseskapacitet for det kommende skoleår, opdelt på de fire gymnasiale uddannelser til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Derudover skal indberetningen være opdelt på hver enkelt institutions optagekapacitet. Når det gælder studentereksamen og højere forberedelseseksamen skal indberetningen også være opdelt geografisk.

Institutionerne skal ifølge lovgivningen hvert år indberette optagelseskapaciteten senest den 15. december, og regionsrådet skal herefter senest den 1. februar indberette kapaciteten til Undervisningsministeriet. Administrationen har under hensyn til tidsfristen foretaget indberetningen til Undervisningsministeriet og fremlægger sagen, fordi indberetningen er underlagt regionsrådets kompetence.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Administrationen har til Undervisningsministeriet indberettet de fra institutionerne modtagne oplysninger om optagekapacitet for 2015, sådan som det fremgår af vedlagte bilag 1.

Den treårige studentereksamen (stx) og den toårige højere forberedelseseksamen (hf)

De offentlige almene gymnasier og hf- kursussteder skal samarbejde forpligtende om planlægning af optagekapaciteten inden for de geografiske områder, som fremgår af bilag 2, og skal indhente kapacitetsoplysningerne fra de private institutioner i området. Den således indberettede optagekapacitet for 2015 indebærer oprettelse følgende antal klasser:

Den treårige højere handelseksamen (hhx) og den treårige højere tekniske eksamen (htx)

Erhvervsskolerne, som udbyder de to erhvervsgymnasiale uddannelser, er ifølge lovgivningen ikke underlagt pligt til at samarbejde om optagekapaciteten inden for geografiske områder. Institutionerne vil ifølge den indberettede optagekapacitet for 2015 oprette følgende antal klasser:

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker på baggrund af den indberettede optagekapacitet for det kommende skoleår følgende:

Studentereksamen og den toårige højere forberedelseseksamen

Administrationen har fået udarbejdet en prognose, der fremskriver behovet for optagekapacitet i 2015.

Højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

Administrationen har ikke kendskab til søgningen til de erhvervsgymnasiale uddannelser, og der foreligger ikke en prognose for det forventede optagebehov for 2015.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Administrationen offentliggør på regionh.dk optagekapaciteten for 2015 på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14013075

Copenhagen Capacity arrangerer hvert år sammen med Malmø Stad en fælles markedsføringsstand på den største europæiske ejendoms- og investeringsmesse, MIPIM (le Marché International des Professionnels de l'immobilier). Flere kommuner, Region Sjælland og række private parter bidrager aktivt til standen. Regionsrådsrådet er igen i år inviteret til at åbne standen sammen med Malmø og Københavns Kommune, og til at deltage i de arrangementer, der afvikles for at tiltrække investeringer til ejendomsmarkedet og til byudviklingsprojekter i Greater Copenhagen. MIPIM afvikles den 10. til 13. marts 2015. Der er behov for at afklare regionsrådets politiske deltagelse på MIPIM.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Formålet med deltagelse på MIPIM-messen er at styrke markedsføringen af Greater Copenhagen som et attraktivt område for udenlandske aktører at investere og arbejde i. Region Hovedstaden kan via en fokuseret markedsføring af sine erhvervsmæssige styrkepositioner, videnmiljøer og andre kvaliteter og særkender skærpe sin position i den globale konkurrence og tiltrække investeringer.

På messen har regioner og byer som for eksempel Hamborg, London og Stockholm hver en messestand, hvor lokale myndigheder sammen med regionens virksomheder og udviklingsselskaber markedsfører sine udviklingsmuligheder og projekter. Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune (Vidensbyen), Copenhagen Capacity og øvrige offentlige og private partnere anvender således MIPIM-messen og deres fælles stand til at styrke og markedsføre Greater Copenhagen internationalt. Målet er at styrke Greater Copenhagens internationale profil og tiltrække udenlandske investeringer. MIPIM-standen indgår som en del af regionsrådets resultatkontrakt med Copenhagen Capacity.

På standen er Region Hovedstaden repræsenteret på interaktive skærme med præsentationer og film af hospitalsbyggerierne. Der er særligt fokus på Nyt Hospital Nordsjælland, der i år vil indgå i en af messens arkitekturkonkurrencer. Det er netop de store investeringer i bygge- og anlægsopgaver samt befolkningsvæksten der gør, at Greater Copenhagen er attraktiv for internationale investorer.

Messen anvendes også til at lancere den nye Investorportal rettet mod potentielle, udenlandske investorer med interesse for de kommende års store bygge- og infrastrukturprojekter i Greater Copenhagen-området. Investorportalen drives af Copenhagen Capacity som en del af den nye resultatkontrakt med Region Hovedstaden, og er en af de konkrete aktiviteter i Greater Copenhagen-samarbejdet om øget vækst og fælles branding mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR (Kommunekontaktrådet) Hovedstaden, KKR Sjælland og Københavns Kommune.

Det er forhåbningen, at også Region Skåne ønsker at træde ind i Greater Copenhagen-samarbejdet og i en fremtidig, fælles branding – herunder en egentlig ’Greater Copenhagen’ MIPIM-stand fra 2016.

Administrationen vurderer, at deltagelse i MIPIM er en god anledning for regionsrådet til at signalere, at regioner og kommuner står sammen om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, og at der bakkes op om at etablere en fælles markedsføringsplatform for Greater Copenhagen.

Det er planlagt, at udvalgsformændene deltager i en række events på standen, herunder være med til at lancere Investorportalen, møde standens partnere fra den danske ejendoms- og developerbranche og indgå i drøftelser med investorer på møder.

Udvalgsformand for erhvervs- og vækstudvalget, Lars Gaardhøj, vil deltage i MIPIM-messen den 10.-11. marts 2015 og udvalgsformand for miljø- og trafikudvalget, Jens Mandrup, vil deltage i MIPIM-messen den 11.-13. marts 2015. For at forberede aktiviteterne foreslås udvalgsformændene ledsaget af tre embedsmænd fra Center for Regional Udvikling. Deltagelse af centrets direktør og faglig ansvarlig enhedschef skal sikre den fremadrettede, strategiske forankring i Region Hovedstaden af de kontakter og projektmuligheder for tiltrækning af internationale investeringer, der er MIPIM-deltagelsens omdrejningspunkt. Endelig deltager en medarbejder for at varetage den praktiske koordination af fælles events med Københavns Kommune og øvrige partnere på staden og for at sikre afvikling af bilaterale møder med danske og udenlandske offentlige og private samarbejdspartnere.

Deltagelse på MIPIM-messen estimeres til ca. 15.000 kr. pr. deltager. Udgifterne dækker fly, adgang til messen og deltagelse i messe-aktiviteter, hotel, forplejning og lokal transport. Udgifter afholdes inden for rammerne af henholdsvis politikerkontoen og det administrative budget.

På MIPIM-standen fremvises film og andet markedsføringsmateriale om de nye hospitalsbyggerier med særligt fokus på Nyt Hospital Nordsjælland, der indgår i én af messens arkitekturkonkurrencer. På messen lanceres ’Greater Copenhagen’-samarbejdets nye Investorportal rettet mod potentielle, udenlandske investorer i områdets kommende, store bygge- og infrastrukturprojekter.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og i regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15000899

Baggrund

Regionsrådet besluttede på sit møde den 18. november 2014, at der indføres en ordning med foretræde for regionsrådets politiske underudvalg. Regionsrådet anbefalede også et forslag til en supplerende bestemmelse, som udvalgene kan sætte ind i deres forretningsorden. Ordningen med foretræde gælder også for forretningsudvalget i det omfang udvalget varetager politikformulerende opgaver.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

1. at vedtage en tilføjelse til udvalgets forretningsorden i overensstemmelse med forslaget i mødesagen, og

2. at godkende det vedlagte forslag til retningslinjer for den praktiske afvikling af foretræde.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Godkendt, idet forretningsudvalget pålagde administrationen at afklare en model for foretræde, hvorefter også medarbejdere kan få foretræde i forbindelse med sager, der ikke berører deres arbejde.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Ved et foretræde kan borgere, foreninger, organisationer mv. give deres mening til kende vedrørende de sager, som forretningsudvalget behandler som politikformulerende udvalg, og udvalget kan få værdifulde input til sin behandling af disse sager. Regionsrådet behandlede på sit møde den 16. december 2014 en sag om udvalgenes samarbejde med brugere og pårørende og indførelse af foretræde kan ses som en supplerende mulighed for grupper og enkeltpersoner, som udvalgene ikke i forvejen er i dialog med som brugere eller pårørende.

Hvordan afholdes foretræde

Der kan kun anmodes om foretræde en gang om den samme sag. Af praktiske grunde vil den sag, der søges foretræde om, som regel blive flyttet op til behandling som den første sag på dagsordenen.

Hvis der søges foretræde om en sag eller et emne, som ikke er på dagsordenen, kan udvalget vælge at placere foretrædet til sidst i mødet.

Forslag til supplerende bestemmelser i udvalgets forretningsorden

Det foreslås, at forretningsordenen suppleres med en § 12 af følgende indhold:

"Foretræde for forretningsudvalget:

Den praktiske gennemførelse

I lighed med hvad der gælder for regionsrådets spørgetid, kan foretræde ikke anvendes af regionens medarbejdere, der har adgang til at rejse spørgsmål og sager via MED-systemet eller via ledelsessystemet.

For det enkelte udvalg fastsættes der nærmere retningslinjer for den praktiske tilrettelæggelse af foretræde. Forslag til nærmere retningslinjer for forretningsudvalgets vedkommende er vedlagt som bilag.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der kommunikeres om foretræde på regionens hjemmeside.

Forretningsudvalgets beslutning offentliggøres på regionens hjemmeside.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

15001066

Kræftudvalget besluttede den 25. november 2014, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en udvalgsstudietur til Stockholm. Ud fra udvalgets ønsker har administrationen dermed udarbejdet et forslag til program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.

Kræftudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Kræftudvalgets beslutning: den 13. januar 2015:

Indstillingen blev anbefalet med den tilføjelse, at Finn Rudaizky (O) også deltager i studieturen. Budgettet og sagsfremstillingen til forretningsudvalget tilrettes efter, at der er ti personer, der deltager.

Flemming Pless (A) og Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

I forlængelse af kræftudvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til udvalgets arbejde ved at planlægge en studietur.

Kræftudvalget besluttede den 25. november, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en studietur til Uppsala nær Stockholm. Studieturen skal afholdes i tidsrummet den 15. -18. april 2015.

Administrationen forelægger hermed; et forslag til fagligt indhold på studieturen, et tentativt budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.

Program

Det er besluttet, at udvalgets studietur skal gå til Uppsala for at besøge Skandion Klinikken. Formålet med at besøge Skandion Klinikken i Uppsala er bl.a.:

• Hvordan ser det svenske partikelterapianlæg setup ud (faglige samarbejdsrelationer).

• Hvordan ser et stort partikelanlæg ud.

• Hvilke forhold kan tilbydes danske patienter og pårørende på Skandionklinikken.

• Hvilke faglige forhold og krav skal der være tilstede for at sende patienter til et partikelcenter.

• Hvordan håndteres de uforudsete sygdomsmæssige samt socialt tilkomne aspekter under et længerevarende behandlingsforløb på et partikelcenter i udlandet.

• Hvilke udfordringer vil der være for patienter/pårørende, som sendes til Uppsala fra Region Hovedstaden.

• Hvad er Region Hovedstadens muligheder for at samarbejde med klinikken, og hvad vil Klinikken kunne tilbyde Region Hovedstaden i et sådan samarbejde.

• Hvilke behandlinger kan tilbydes.

• Logistik og forventede priser.

For en uddybende beskrivelse af Skandion Klinikken henvises til sagen forelagt udvalget til mødet den 25. november 2014.

Efter dialog med ledelsen af Skandion Klinikken er det vurderingen, at et besøg kan afvikles på én dag. Studieturen til Skandion Klinikken vil derfor også give mulighed for et besøg på Karolinska Universitetshospital. Formålet med at besøge Karolinska Universitetshospital ved Stockholm vil være at få præsenteret Nya Karolinska Solna med fokus på organiseringen af kræftbehandling.

Nya karolinska Solna (NKS) er projektnavnet for det nye store højt specialiserede hospital, der er under opførelse ved Karolinske Universitetshospital i Solna ved Stockholm. Det nye hospital forventes at tage i mod de første patienter i slutningen af 2016.

NKS er bygget ud fra en vision om fremtidens hospital. ”Patienten först” er hospitalets motto, og der skal indføres en ny måde at arbejde med sygepleje og behandling. Hospitalets organiseres således, at alle afdelinger skal bestå af et multidiciplinært team. Patienten skal primært behandles på sin egen stue, således de personalet kommer til patienten. Formålet med dette er både at gøre det bekvemt for patienten, men også at øge patientsikkerheden ved at mindske risikoen for smitte og infektioner.

Onsdag den 15. april

- Afgang fra København onsdag morgen.

- Besøg på Skandion Klinikken, Uppsala. Tema: Det svenske partikelterapiprojekt.

Torsdag den 16. april

- Besøg på Nya Karolinska Solna, Stockholm. Tema: Organisering af kræftbehandling og hospitalsplanlægning med fokus på organisering af højt specialiserede enheder.

- Hjemkomst til København torsdag aften.

Der mangler stadig få endelige bekræftelser fra svensk side, hvorfor programmet ikke er endeligt fastlagt.

Forslag til deltagelse på studieturen

Medlemmer af Kræftudvalget:

Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for Kræftudvalget må ifølge procedurerne for udvalgsstudieture maksimalt inkludere tre embedsmænd.

Følgende embedsmænd vil deltage:

Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca. 52.500,00 kr. for 10 personer.

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes af politikerkontoen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles af Kræftudvalget den 13. januar 2015, af forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14005308

Der er på budgetaftalen 2015 afsat 25 mio. kr. til indkøb af udstyr til kræftbehandling og fremrykning af initiativer på kræftområdet fra finansloven for 2015. Kræftudvalget forelægges principperne for fordeling samt forslag til udmøntning af midlerne til drøftelse.

Kræftudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Kræftudvalgets beslutning den 13. januar 2015:

Anbefalet.

Flemming Pless (A) og Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

På budgetaftalen 2015 er afsat 25 mio. kr. til indkøb af udstyr til kræftbehandling og fremrykning af initiativer på kræftområdet fra finansloven for 2015. Målet er i første omgang at sikre, at 90 pct. af pakkeforløbene på lungekræft, tarmkræft, hoved-halskræft, brystkræft og prostatakræft gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalede forløbstider.

Administrationen har, med udgangspunkt i ovenstående principper, bedt hospitalsdirektionerne om forslag til anvendelse af midlerne. Hospitalerne har ansøgt om midler til apparatur, eller til bredere initiativer, som kan understøtte en hurtigere og bedre kræftbehandling. Hovedparten af de indkomne forslag er relateret til udstyr.

Principper for udmøntning

Det fremgår af finanslovens delaftale på sundhedsområdet, at der afsættes 1,1 mia. kr. over perioden 2015 – 2018 til at styrke kræftområdet. Midlerne anvendes til følgende områder:

Regeringen vil afsætte 690 mio. kr. til øget diagnostisk kapacitet på sygehusene i perioden 2015-2018. Erfaringsmæssigt forventes det, at Region Hovedstaden tildeles omkring en tredjedel af de afsatte midler, hvilket svarer til ca. 50-55 mio. kr. årligt over de næste fire år. De endelige rammer for udmøntning af midlerne er endnu ikke beskrevet, men det er vurderingen, at de afsatte midler primært vil blive udmøntet til drift og kun i begrænset omfang vil give mulighed for, at regionen kan indkøbe udstyr. Det er imidlertid også nødvendigt at investere i nyt udstyr for at optimere kræftbehandlingen. For at midlerne fra budgettet og finansloven kan supplere hinanden, finder administrationen det hensigtsmæssigt, at de 25 mio. kr. primært udmøntes til indkøb af nyt udstyr.

I forslag til fordeling af midlerne mellem hospitalerne er der taget udgangspunkt i, hvor mange kræftpatienter de enkelte hospitaler behandler, således at de hospitaler som behandler flest kræftpatienter, tildeles den største andel af midlerne. Ligeledes er det grundet puljens størrelse foreslået, at der ikke udmøntes midler til dyre apparaturanskaffelser herigennem, som fx skannere. Disse kan i stedet ansøges under puljen til medicoteknisk apparatur, hvor der er mulighed for at imødekomme større apparaturanskaffelser.

Forslag til udmøntning af midlerne

Med udgangspunkt i hospitalernes prioriterede ønsker har administrationen udarbejdet et forslag til udmøntning af midlerne. Hospitalerne har samlet ansøgt for 88,68 mio. kr. fordelt på 51 forskellige ønsker, se vedlagte bilag. Det foreslås, at de 25 mio. kr. udmøntes til nedenstående:

Eventuelle afledte udgifter til ombygning, etablering og installation er inkluderet i den opgjorte pris. Afledte driftsomkostninger finansieres af hospitalerne selv eller søges finansieret via meraktivitet.

Midlerne finansieres via de 25 mio. kr., som på budget 2015 er afsat til indkøb af udstyr til kræftbehandling og fremrykning af initiativer på Finansloven for 2015.

Der planlægges udsendelse af pressemeddelelse.

Såfremt kræftudvalget støtter de beskrevne principper for udmøntning af de 25 mio. kr. forelægges sagen efterfølgende til godkendelse i forretningsudvalget på møde den 27. januar 2015 samt i regionsrådet på møde den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14010076

I budgetaftalen for 2015 "Vi bygger fremtiden" er der afsat 10 mio. kr. til igangsættelse og udvikling af nye løsninger i den kollektive trafik. Målet er at finde nye løsninger på trænselsproblematikken i regionen, blandt andet ved at følge op på erfaringer med bedre mobilitetsplanlægning, herunder bedre tilgængelighed til hospitalerne. Med fokus på dette, har administrationen, i samarbejde med Movia, beskrevet hvorledes der opnås bedst fremkommelighed og mindsket trængsel for de afsatte midler, med fokus på både mobilitetsplanlægning, hospitalstrængsel og tilgængelighed.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. at godkende prioriteringen af nye løsninger indenfor kollektiv trafik med følgende fire projekter:

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at udmønte 10 mio. kr. til prioriteringen af nye løsninger indenfor kollektiv trafik.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 20. janaur 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Administrationen har i dialog med Movia udarbejdet forslag til nye tiltag indenfor kollektiv trafik, der kan bidrage til at reducere trængslen og forbedre fremkommeligheden for regionens busser. Projekterne er særligt interessante at gennemføre i 2015, da staten har afsat en pulje til forbedring af den kollektive trafik i hovedstadsregionen. Puljen er på 50 mio. kr. og dækker op til 50 % medfinansiering af konkrete projekter. Administrationen foreslår, at der udmøntes 10 mio. kr. i 2015 jf. budgetaftalen til gennemførelse af nedenstående projekter.

Alle projekter vil bidrage til at busserne kommer hurtigere frem, hvilket medfører lavere driftsudgifter. Investeringerne forventes dermed at blive tjent hjem gennem billigere busdrift.

De tiltag som er peget på, er tidligere identificeret af Movia som værende tiltag med en fornuftig rejsetidsforbedring vurderet i forhold til omkostningen. Der er dermed desuden tale om en økonomisk gevinst, både i form af mindsket køretid samt øgede passagerindtægter, og udvælgelsen er sket med henblik på at få midlerne til at give så stor passagergevinst som muligt, og skære så meget af rejsetiden af som muligt.

Beløbene angiver regionens finansieringsandel af de udvalgte projekter og kan således alle gennemføres under forudsætning af statslig medfinansiering. Hvis ikke der opnås statslig medfinansiering vil ikke alle projekter kunne gennemføres. Her vil der blive foretaget en prioritering, hvor tiltag på linje 150S bliver prioriteret, og de resterende midler vil blive prioriteret til enten tiltag på linje 400S eller 500S, hvor der opnås bedste rejsetidsforbedring for midlerne, med det formål at opnå en så stor rejsetidsbesparelse at der kan spares en bus på den pågældende linje. Mobilitetstiltagene og udviklingsprojektet på linje 300S gennemføres uanset, og er uafhænige af fremkommelighedspuljens bevilling.

Endelig arbejdsdeling på fremkommelighedstiltag for linje 400S og 500S mellem Movia, Region Hovedstaden og de involverede kommuner er endnu ikke afklaret. Der lægges op til en arbejdsdeling, hvor kommunerne er ansvarlige for udførsel af tiltag, Region Hovedstaden for ansøgning til fremkommelighedspuljen, mens Movia bistår med projektarbejde og teknisk assistance. Der arbejdes videre med at definere denne arbejdsdeling.

De forskellige tiltag passer godt sammen i forhold til budgetaftalen for 2015, hvor fokus er på at finde nye løsninger indenfor kollektiv trafik til at skabe bedre fremkommelighed, mindsket trængsel, med fokus på mobilitetsplanlægning og til at medvirke til bedre fremkommelighed ved hospitalerne. De regionale linjer 400S, 500S og 150S har mere end 10 mio. årlige påstigere, og en bedre fremkommelighed og hurtigere rejse vil medvirke til at flytte passagerer fra bilen til den kollektive trafik og mindske trængslen ved de transportkorridorer, som i dag er særligt ramt i myldretiden.

Et fokus på mobilitetsplanlægning og kommunikation vil gøre at den forbedrede rejsetid kan kommunikeres klarere til særligt de virksomheder, hvor medarbejderne vil kunne opleve en forbedret rejsetid. Ligeledes vil udviklingsprojektet på linje 300S og 330E kunne skabe en hurtigere og mere effektiv linje, med fokus på, at linjen kan tilpasses til letbanen og passagerne kan opleve et samlet løft i den kollektive trafik i Ring 3 transportkorridoren. Yderligere vil udviklingsprojektet anvendes til at implementere nye metoder til dynamisk overvågning af driftsdata, som vil kunne benyttes fremadrettet, også på andre linjer. Særligt ved Herlev og Glostrup Hospital er trængslen tung i myldretiden, og projekterne vil være medvirkende til at mindske denne.

Den samlede udgift på 10 mio. kr. til prioriteringen af nye løsninger indenfor kollektiv trafik er afsat i budgetaftalen 2015 "Vi bygger fremtiden" under det regionale udviklingsområde.

Det er hensigten at de store tiltag, der udføres skal kommunikeres i forbindelse med lancering, eventuelt i samarbejde med Movias presseafdeling, men det er ikke endeligt planlagt.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15000101

Region Hovedstaden har muligheden for at gå med som partner i et nyt internationalt infrastrukturprojekt. Projektet, GREAT (Green Regions with Alternative fuels for Transport), igangsættes for at sætte handling bag ordene i den politiske strategi for STRING fra november 2013: "Green Growth in STRING". Formålet med projektet er at skabe en transportkorridor med mulighed for at hurtig-oplade elbiler samt tanke gas og brint. Korridoren strækker sig fra Hamborg til Oslo - via hovedstadsregionen. Region Hovedstaden har desuden et mål om at blive en grøn og innovativ metropol, CO2 er kongeindikator for dette mål. Det er et mål, som projektet understøtter ved at fremme klimavenlig transport.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. at godkende at Region Hovedstaden indgår som partner i projektet.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

2. at godkende udmøntningen af 1 mio. kr. som medfinansiering af projektet fra 2016-2019.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Politisk forum for STRING-samarbejdet imellem regioner og byer i Nordtyskland og Øresundsregionen besluttede i september 2014 at udarbejde en ansøgning til EU CEF (Connection Europe Facility). Ansøgningsfristen for projekter til CEF er den 26. februar 2015.

Det internationale infrastrukturprojekt, som Region Hovedstaden kan gå med som partner i, har til formål at skabe en transportkorridor fra Oslo i nord til Hamborg i syd med el-ladestandere og stationer med alternative brændstoffer. Det er et fire-årigt projekt med forventet opstart i 2016 og skal implementeres i samarbejde imellem offentlige myndigheder, universiteter og virksomheder.

Projektet er nævnt under temaet grøn mobilitet i STRING's strategi for grøn vækst: 'Green Growth in STRING' fra november 2013. Projektet kaldes i strategien for 'Ecofriendly Highway' men har siden hen skiftet navn til 'GREAT'.

Region Hovedstaden har været projektleder på opgaven med at udarbejde ansøgningen. Det er sket i tæt samarbejde med de andre STRING partnere og STRING sekretariatet. Korridorprojektet har fået navnet GREAT, som står for Green Regions with Alternative fuels for Transport. Målet er at skabe bæredygtig mobilitet gennem hele korridoren.

GREAT vil blive den første korridor (af de 9 TEN-T multimodal Core Network Corridors, udpeget af EU), der lever fuldt ud op til det nye EU direktiv for alternative brændstoffer (Alternative fuels Directive 2014) og dermed giver borgere, turister og erhvervsliv mulighed for at transportere sig fra Oslo til Hamborg på el og alternativ brændstof. Korridoren er allerede forsynet med muligheder for at lade op med el og tanke brint samt flydende og komprimeret naturgas (LNG/CNG). Der er dog forsat huller på strækningen. GREAT projektet vil lukke disse huller igennem et offentligt-privat partnerskab. Private investorer indgår derfor som partnere i projektet.

Parallelt med udbygningen af GREAT korridoren vil der blive arbejdet med implementeringsstrategi, brugeranalyser, businesscase og politisk arbejde. Det skal sikre, at slutbrugerne, så snart infrastrukturen er på plads, får kendskab til de nye muligheder for at køre fossilfrit. Investeringerne bliver kommunikeret tydeligt ud til slutbrugerne for at sikre at elbiler og køretøjer drevet af andre alternative brændstoffer tager markedsandele fra de fossile køretøjer.

Målet er:

Et fokus i projektet bliver at skabe ens betalingsløsninger på tværs af landegrænser samt en fælles tværnational strategi. Det er centralt for projektets succes at få nedbrudt de nationale barrierer i forbindelse med GREAT korridoren. Derfor er et fælles politisk engagement med deltagelse af alle STRING regionerne vigtigt.

Budget

Projektøkonomien er først endeligt afklaret tæt på ansøgningsfristen i slutningen af februar 2015.

Men administrationen forventer, at det samlede projektbudget løber op i 12-15 mio. euro, afhængigt af hvor mange private investorer, som går med i projektet. Anlægs- og infrastrukturdelen bliver finansieret af de private partnere. Infrastrukturinvesteringerne forventes at løbe op i cirka 70 % af projektsummen og de resterende cirka 30 % går til fællesudgifter (projektledelse og -administration samt kommunikation).

Alle regioner bidrager økonomisk ligeligt med antal årsværk i projektet. På nuværende tidspunkt, har det ikke været muligt for Københavns Kommune og Hamborg at finde økonomisk bidrag til projektet. Der arbejdes fortsat på at finde midler, så alle regioner kan bidrage ligeligt til projektet inden ansøgningsfristen ultimo februar 2015. Det årlige bidrag per region vil udgøre ca. 35.000 euro (cirka 260.000 kr.) samt et halvt årsværk for hvert af de fire projektår, da Region Halland og Region Västra Götaland har sagt ja til at indgå i projektet med samme økonomiske vilkår som Region Hovedstaden. Hvis Københavns Kommune og Hamborg ikke finder økonmiske midler til projektet vil de ikke få samme beslutningskompetence som de andre regioner i samarbejdet, men vil indgå som suppportpartnere fremfor beslutningspartnere. For hver af de seks beslutningsregioner svarer det til en årlig omkostning for hver region på knap 60.000 euro. Det suppleres med 50 % oveni fra EU CEF, som vil indgå i det samlede budget for GREAT projektet.

Regionernes midler vil primært gå til fællesudgifterne (projektledelse og -administration samt kommunikation). Denne del forventes at beløbe sig til 4.05 mio. euro eller cirka 30 % af projektsummen. De private partnere forventes at bidrage med cirka 50 % og de offentlige partnere med cirka 50 % til denne del. Desuden vil regionernes bidrag gå til politiske sager, udvikling af businesscases og evaluering.

Partnere i GREAT

Der er tale om et markant offentligt/privat partnerskab, hvor de private partnere leverer 'hardware' fx. hurtig-ladere til elbiler, gas- og hydrogenstationer. Andelen af privat kapital i projektet er forholdsvis stort (cirka 70 %).

Den videre proces

Region Skåne overtager lead rollen fra Region Hovedstaden i forbindelse med at arbejdet med ansøgningen afsluttes primo 2015. Region Hovedstaden rolle i GREAT projektet vil fremover være på lige fod med de andre STRING partnere. Efter ansøgningen er sendt til CEF den 26. februar 2015, vil der være en del mindre direkte aktivitet i tilknytning til projektet. Svar på ansøgningen forventes at være kendt i 2. halvår af 2015. Projektet opstartes i januar 2016, såfremt der opnås medfinansiering fra EU CEF.

Projektet opstarter i 2016 hvorfor finansieringen på 1 mio. kr. fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling ligeledes ligger i 2016.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14013914

Regionsrådet skal ifølge lovgivningen høres, før et voksenuddannelsescenter kan indgå driftsoverenskomst om forberedende voksenundervisning. Det skyldes, at regionen i samarbejde med udbyderne af forberedende voksenundervisning har koordinerende opgaver i forhold til behovet og omfanget af udbud af forberedende voksenundervisning. Det gælder både i forhold til arten og antallet af undervisningssteder. Region Hovedstaden har ikke bemyndigelse til at vurdere pågældendes institutioners kapacitet til opgaven, det alene påhviler Undervisningsministeriet.

Hvert voksenuddannelsescenter har ansvaret for forberedende voksenundervisning inden for et afgrænset geografiske område, fastsat af undervisningsministeren. Københavns Voksenuddannelsescenters (KVUC) geografiske ansvarsområde er Københavns Kommune.

Forberedende voksenundervisning er et tilbud til voksne over 18 år om undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt matematik.

Sagen fremlægges, fordi KVUC ønsker at indgå driftsoverenskomst med Københavns Kommunes Center for Beskæftigelse og Kompetence (CBK) supplerende til de driftsoverenskomster, som KVUC allerede har. CBK er ikke omfattet af de ifølge lovgivningen godkendte udbydere af forberedende voksenundervisning.

Erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Anbefalet.

Marianne Stendell (A) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Kontanthjælp er fra 1. januar 2014 afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for at blive uddannelsesparate. De unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Kommunen skal ifølge aftalen om kontanthjælpsreformen igangsætte læse-, skrive- og regnekurser mv. som ret og pligt-tilbud indtil den unge har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at alle unge får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.

CBK har derfor siden januar 2014 hos KVUC indkøbt forberedende voksenundervisning til 18-30 årige københavnere på uddannelseshjælp.

Ansøgning om driftsoverenskomst

Det fremgår af den vedlagte ansøgning, at samarbejdet mellem KVUC og CBK har været velfungerende. CBK har imidlertid behov for at kunne tilpasse tilbud og ændre skemaer med yderst kort tidsfrist i forhold til målgruppen, hvilket er sværere for KVUC, da de arbejder med en længere planlægning. Dertil kommer at parterne er enige om, at der er behov for mere alternative metoder og undervisningsformer, når det gælder unge, som både har personlige og / eller sociale og har dårlige skolekundskaber som barrierer for at påbegynde uddannelse. Parterne ønsker at imødegå disse udfordringer med driftsoverenskomsten.

Ansøgningen lægger derfor op til undervisningen af de unge med personlige og / eller sociale barrierer fremadrettet varetages af CBK, medens KVUC fortsat varetager den forberedende voksenundervisning af unge, som alene har faglige barrierer for at påbegynde uddannelse.

Det fremgår af ansøgningen, at de unge med personlige og/ eller sociale barrierer har brug for andre læringsstile samt større fleksibilitet og tålmodighed, og at manglende engagement og motivation er en del af de barrierer, som skal kunne håndteres i undervisningsrummet – også når det gælder forberedende voksenundervisning. Målgruppen har svært ved at deltage i traditionel undervisning, ved at sidde stille og ved at indgå i relation med andre. De kan have lettere psykiatriske lidelser, være misbrugere eller boligløse m.v., og har typisk haft dårlige skoleoplevelser.

Administrationens bemærkninger og vurdering

Administrationen bemærker, at KVUC i overensstemmelse med lovgivningen har behandlet ansøgningen om driftsoverenskomsten i sit uddannelsesudvalg, som anbefaler indgåelse af aftale med CBK.

Administrationen bemærker videre, at CBK ikke er omfattet af lovgivningens liste over institutioner, som et voksenuddannelsescenter kan indgå driftsoverenskomst med. Undervisningsministeriet kan imidlertid ifølge lovgivningen godkende, at et voksenuddannelsescenter indgår driftsoverenskomst med andre end dem, der er nævnt i lovgivningen.

KVUC har i dag driftsoverenskomster med skoler, hvis tilbud om forberedende voksenundervisning er tilpasset særlige målgrupper - fx har KVUC driftsoverenskomst med Kofoed Skole og med flere skoler som tilbyder sprogundervisning af indvandrere.

Administrationen vurderer på baggrund af ansøgningen om driftsoverenskomst mellem KVUC og CBK, at der tilsvarende er tale om en særlig målgruppe, og indstiller på den baggrund, at regionsrådet anbefaler indgåelse af driftsoverenskomsten, såfremt Undervisningsministeriet efterfølgende godkender CBK som udbyder af forberedende voksenundervisning.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og i regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14011251

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har i november 2014 indgået aftale om at hæve antallet af IB-uddannelsessteder fra 10 til 13 steder på landsplan.

Undervisningsministeriet har herefter i december 2014 indkaldt ansøginger fra hele landet om 3 nye IB-uddannelsessteder og bedt om udtalelse fra regionsrådene i tilfælde af ansøgninger. Gymnasiernes ansøgningsfrist er 10. januar 2015, og fristen for udtalese fra regionsrådene er udgangen af januar 2015.

Niels Brock i København har søgt Undervisningsministeriets godkendelse til at udbyde IB, og administrationen har afgivet administrativ udtalelse under forbehold for politisk godkendelse.

Erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Anbefalet.

Marianne Stendell (A) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

International Baccalaureate (IB), der udbydes i 140 lande, er en international studieforberedende almen ungdomsuddannelse på niveau med de danske gymansiale uddannelser. I Danmark udbyder 10 offentlige gymnasier IB, heraf to på Nørre Gymnasium og Birkerød Gymnasium, HF, IB og Kostskole i Region Hovedstaden.

Retten til at udbyde IB forudsætter autorisation af International Baccalaureate organisationen og godkendelse fra Undervisningsministeriet, som lægger vægt på, at nye IB-udbud bidrager til geografisk spredning, understøtter udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft og ikke udtynder grundlaget for eksisterende udbud i regionen.

Ansøgningen om forhåndsgodkendelse fra Niels Brock

Niels Brock, vil udbyde IB-uddannelsen fra sine lokaler i Linnésgade i København ved Nørreport Station, som ligger 10,3 km fra Nørre Gymnasium og 27,4 km fra Birkerød Gymnasium.

Niels Brock er bl.a. et handelsgymnasium og forventer derfor, at skolens uddannelsesmiljø vil appellere til en anden type unge end dem, der tiltrækkes af de uddannelsesmiljøet på et alment gymnasium, som både Birkerød Gymnasium og Nørre Gymnasium.

Niels Brock har indhentet udtalelser fra de nærmestliggende offentlige udbydere af IB - Nørre Gymnasium og Birkerød Gymnasium. Begge gymnasier udtaler sig imod et nyt IB-uddannelsessted på Niels Brock, fordi udbuddet vil fjerne eller i væsentlig grad udtynde gymnasiernes grundlag for IB-udbud. Birkerød Gymnasium henviser også til, at der fremadrettet kan blive en for stor kapacitet, bl.a. fordi Europaskolen i København om få påbegynder udbud af en international studentereksamen på engelsk.

Administrationens bemærkninger og vurdering

Halvdelen af alle højtuddannede udlændinge i Danmark bor i Region Hovedstaden, som kun har to af de 10 offentlige IB-uddannelsessteder. Det svarer til niveauet i Skåne, som ikke er en svensk metropol.

Det nye IB-uddannelsessted vil få en central og attaktiv beliggenhed, som alligevel ligger 30 hhv. 45 min. transport fra de eksisterende offentlige tilbud på Nørre Gymnasium hhv. Birkerød Gymnasium, der begge i tiåret 2002-2012 har oplevet en betragtelig vækst i antallet af IB-elever og tilsammen næsten har fordoblet deres elevgrundlag.

Administrationen bemærker, at spredningen mellem uddannelsesstederne i Region Hovedstaden også med IB på Niels Brock vil være større end tilfældet er i Skåne, hvor det med kollektiv trafik kun tager ca. 10 min. at komme fra Malmø til Lund, hvor der begge steder udbydes IB.

Administrationen vurderer, at det er vigtigt at styrke rammebetingelserne for medarbejdernes medfølgende familie - herunder deres medfølgende unge med flere IB-uddannelsessteder. Det vil styrke Region Hovedstadens internationale konkurrenceevne og regionens muligheder for at tiltrække og fastholde international arbejdskraft.

Derfor støtter Region Hovedstaden i sin vedlagte administrative udtalelse, at Undervisningsministeriet forhåndsgodkender Niels Brock som nyt IB-uddannelsessted med adresse i Linnésgade ved Nørreport Station.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14014034

It- og afbureaukratiseringsudvalg drøftede på møde d. 2. december 2014 administrationens forslag til initiativer indenfor afbureaukratiseringsområdet, som der skal arbejdes videre med i 2015.

På baggrund af denne drøftelse, skal udvalget nu anbefale udmøntning af midler til følgende aktiviteter:

It- og afbureaukratiseringsudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

It- og afbureaukratiseringsudvalget beslutning den 20. januar 2015.

Anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Reduktion af vejledninger og forbedret funktionalitet af regionens dokumentstyringssystem VIP

a) Reduktion af vejledninger på VIP

Stikprøver har vist, at der i regionens dokumentstyringssystem for vejledninger og instrukser (VIP) findes vejledninger, med sammenfaldende indhold. Disse er typisk udfærdiget på afdelingsniveau. Alle hospitaler er i proces med at se på dette problem og den samlede mængde dokumenter på VIP er således på et år reduceret med 1.433 dokumenter og er nu 27.206 dokumenter.

Med henblik på yderligere at reducere den samlede mængde af primært lokale dokumenter i VIP, vil administrationen iværksætte understøttende indsatser, som kan facilitere overblik over typer og antal af dokumenter såvel på hospitals-, afdelings og specialeniveau. Til dette formål ansættes en sundhedsfaglig akademiker, der i samarbejde med den daglige VIP stab skal:

Den pågældende medarbejder skal endvidere sikre en tæt kobling og koordinering til den standardiseringsproces, der sideløbende vil foregå i regi af Sundhedsplatformen. Dette vil dog primært omhandle en harmonisering af regionale dokumenter, der dog også vil have konsekvenser for de lokale dokumenter, som den projektansatte medarbejder først og fremmest skal beskæftige sig med.

De beskrevne opgaver forudsætter at en medarbejder ansættes på fuld tid i 10 måneder med start senest 1. marts 2015 og året ud. Udgiften hertil vurderes at være 0,4 mio. kr.

b) Forbedring af skabelon og brugerundersøgelse om VIP

Administrationen vil endvidere i samarbejde med kvalitetsorganisationen og slutbrugere evaluere den

gældende elektroniske dokumentskabelon/opstilling af instrukser og vejledninger i regionens dokumentstyrings¬system, VIP, mhp. gennem en revision heraf at opnå større brugervenlighed. Herunder forventes fx indsættelse af genveje i form af links i det enkelte dokument mere konsistent at kunne guide brugeren til netop de afsnit i dokumentet, brugeren ønsker at læse.

Synspunkter og evaluering vil blive indsamlet fra et passende antal kliniske brugere på hvert hospital. Evalueringsprojektet afvikles frem til oktober 2015, da en del af dataindsamlingen vil skulle foregå efter sommerferien af hensyn til den igangværende akkreditering på hospitalerne. Efterfølgende tilrettes alle eksisterende dokumenter den besluttede skabelon. Evalueringen og den nye skabelon forelægges udvalget til orientering inden udgangen af 2015.

Udgifterne til udarbejdelse og gennemførelse af en brugerundersøgelse og efterfølgende tilretninger af skabelon og dokumenter vurderes at kunne gennemføres for 0,35 mio. kr.

c) Forbedret søgefunktion i regionens dokumentstyringssystem

Der har i flere år fra klinikerside været fremsat ønsker om at regionens dokumentstyringssystem får en bedre og mere dækkende søgefunktion, for at sikre at relevante dokumenter fremfindes. Systemet understøtter i dag ikke søgning og fremfinding af dokumenter, hvor nøgleord/begreber, er stavet forkert eller anerledes end i det dokument, der fremsøges.

Eksempel:

Administrationen indstiller derfor at der anvendes midler til at understøtte en mere sofistikeret og googlelignende søgefunktion i VIP. Dette forudsætter en opgradering to eksisterende servere foruden systemudvikling af leverandøren. Udgiften hertil er estimeret til 0,35 mio. kr.

Der vil med tiltrædelsen af de foreslåede initiativer blive udmøntet samlet 1,1 mio. kr. Der er i budget 2015 afsat i alt 3 mio. kr.. Udmøntning af de resterende midler afventer udvalgets drøftelse af erfaringer med afbureaukratisering i bl.a. Region Sjælland.

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen behandles på forretningsudvalgets møde den 27. januar og på regionsrådets møde den 3. februar 2015.

Morten Rand Jensen / Christian Worm

14002072

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Intet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg

15001019