Læringsteknologi; prognoser over fremtidigt rekrutteringsbehov; formalisering af efter- og videreuddannelse samt omstilling af kompetencer og opgaveflytning mellem faggrupper drevet af hospitalsbyggerierne, sundhedsplatformen og regionens strategi giver anledning til at tage en drøftelse af regionens nuværende og fremtidige indsats på uddannelsesområdet.

Administrationen indstiller overfor forretningsudvalget,

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Forretningsudvalget godkendte at centerdirektør Søren Hartz deltog under sagens behandling.

Sagen blev drøftet.

Charlotte Fischer (B) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionens uddannelsesindsats har tidligere været lokalt prioriteret på de enkelte hospitaler og virksomheder, men både dannelsen af regionen og ønsket om at øge patientsikkerheden gennem højere kvalitet i uddannelse har gjort, at fokus nu er skærpet på prioritering og eksekvering af aktiviteter i en regional ramme. Senest er der med regionens strategi om fokus og forenkling yderligere kommet et behov for at understøtte de fælles strategiske satsninger gennem et samlet kompetenceløft på tværs af regionens hospitaler og virksomheder.

Temadrøftelsen tager udgangspunkt i en kort fremlæggelse – vedlagt som bilag – af centerdirektøren for Center for HR, Søren Hartz, som vil præsentere nogle af de indsatser, som på kort sigt vurderes nødvendige for at imødekomme regionale behov.

For at give et konkret indblik i administrations beslutning om indførelse af obligatorisk anvendelse af teknisk avanceret simulation i uddannelsen af speciallæger, som der blev orienteret om via en formandsmeddelelse på FU-mødet den 27. januar 2015, vil der på mødet være mulighed for at se og prøve simulationsudstyr, der bruges til at træne regionens speciallæger under uddannelse.

Temadrøftelsen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forhold til temadrøftelsen.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015.

Hjalte Aaberg/Jens Gordon Clausen

15002836

I forbindelse med forelæggelse af tidsplan for budgetprocessen på forretningsudvalgets møde i januar blev præsenteret en foreløbig vurdering af den økonomiske ubalance i 2015 og 2016.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (1) og V (3) , i alt 11.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Indstillingen var herefter godkendt.

Charlotte Fischer (B) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har vedtaget en mission og en vision for Region Hovedstaden med fire politiske mål og en klar strategi om at fokusere og forenkle. Region Hovedstadens mission, vision og de politiske mål er rammesættende og retningsgivende for budgetlægningen. Heri ligger også en arbejdsdeling, hvor Regionsrådet fastlægger de overordnede mål og strategiske indsatser, og hvor Regionsrådet gennem driftsmålstyring følger, at regionens administration og virksomheders tilrettelæggelse af driften lever op til de fastsatte mål.

I mødesagen om rammer og proces for udarbejdelse af budget 2016-19, der blev forelagt forretningsudvalget i januar 2015, blev beskrevet administrationens foreløbige vurdering af de økonomiske udfordringer i 2015 og 2016. På baggrund heraf var der en temadrøftelse omkring forskellige scenarier for håndtering af de økonomiske udfordringer og fordele og ulemper forbundet hermed. Endvidere var der en drøftelse omkring proces for involvering af de stående udvalg og kræftudvalget i budgetprocessen i lyset af de økonomiske perspektiver, som de fremstår for indeværende.

I denne sag foreslås det på baggrund af drøftelsen i januar af de forskellige scenarier, at der allerede nu træffes beslutning om, at administrationen bemyndiges til at indhente forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justering af serviceniveauer fra hospitaler, virksomheder og administration med effekt i 2015 og frem (mellemscenariet).

Baggrunden herfor er for det første, at det i forbindelse med 4. økonomirapport 2014 var vurderingen, at der i 2015 er en økonomisk ubalance på 150 mio. kr. I 2016 må imødeses en ubalance på 300-350 mio. kr. Det skal understreges, at vurderingen for både 2015 og 2016 er foreløbig og vil kunne ændre sig frem mod, at der foreligger en økonomiaftale.

Ved igangsættelse af en omprioriteringsproces på nuværende tidlige tidspunkt, vil håndteringen af ubalancerne i 2015 og 2016 imidlertid kunne forløbe mere hensigtsmæssigt, end hvis resultatet af økonomiaftalen afventes. Det vil samtidig give mulighed for drøftelser i de stående udvalg og kræftudvalget af budgetønsker og omprioriteringsmuligheder inden for sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde.

Dertil kommer, at det vil give de nyligt fusionerede hospitaler - Rigshospitalet og Glostrup Hospital, samt Herlev og Gentofte Hospital - mulighed for at tilrettelægge en koordineret proces med hensyn til udmøntning af de samlede fusionsbesparelser og generelle effektiviseringer mv.

Det foreslås, at det varige niveau for effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse fastlægges til 225 mio. kr. Indarbejdelse af en politisk prioriteringspulje i budgetforslaget for 2016 afventer vurderingerne af den samlede økonomi, når resultaterne af økonomiaftalen for 2016 foreligger.

I 2015 indebærer det, at forslagene fra hospitaler, virksomheder og administration vil have delårsvirkning på 75 mio. kr., svarende til 4 måneders effekt af 2016-niveauet.

Det resterende problem i 2015 vil herefter udgøre 75 mio. kr. med den foreliggende opgørelse, og det vurderes at være muligt at løse problemet ved dispositionsbegrænsninger på konkrete områder på sundhedsområdets fælleskonto mv. i forbindelse med behandlingen af 1. økonomirapport 2015, hvis der alene fokuseres på ikke-varige begrænsninger.

Den fremskyndede proces på baggrund af en økonomisk vurdering forud for en økonomiaftale for 2016 vil ikke nødvendigvis sikre balance i budget 2016. Resultatet af økonomiaftalen vil kunne afvige fra det forudsatte, og der vil også kunne ske andre afvigelser i forhold til den aktuelle vurdering. Det betyder, at der er risiko for, at der på et senere tidspunkt vil skulle ske yderligere tiltag med henblik på at sikre balance i budgettet for 2016, herunder indhentning af yderligere omprioriteringsforslag.

Af hensyn til processen for de hospitaler, som er fusioneret pr. 1. januar 2015, anmodes disse ved samme lejlighed om at udarbejde beskrivelser af, hvorledes realisering af de opstillede måltal kan opnås.

Samlet set vil der efter foretningsudvalget beslutning blive indkaldt forslag inden for nedenstående ramme:

Som det er anført i skemaet, er der sket en konkret vurdering af muligheden for realisering af besparelser på det administrative område i forbindelse med fusionerne af Rigshospitalet og Glostrup Hospital, samt Herlev og Gentofte Hospitaler.

Fordelingen af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse på hospitaler, virksomheder og administration fremgår af bilag 1.

Alternativet til at igangsætte processen nu vil være at afvente resultatet af økonomiforhandlingerne, i lighed med tidligere år, og på den baggrund fastlægge behovet for effektiviseringsforslag med henblik på at opnå balance i budget 2016. Dette vil efter administrationens vurdering markant vanskeliggøre muligheden for at opnå balance i 2015 og kan derfor ikke anbefales.

Videre proces

På forretningsudvalgets møde den 7. april 2015 forelægges 1. økonomirapport 2015 og heri indarbejdes de bevillingsmæssige konsekvenser af udmeldingen til hospitalerne mv.

Der afholdes budgetseminar for regionsråd den 7. og 8. april 2015, her vil der blive forelagt en status for arbejdet med en strategi for samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner, herunder FM-området, RHEL og de første foreløbige vurderinger i forhold til HOPP 2020.

Den 16. april fremsender hospitaler, virksomheder og koncerncentre deres bud på effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justering af serviceniveauer. Disse er forinden drøftet i de respektive VMU.

Der planlægges møde mellem forretningsudvalg og RMU om budget 2016.

På de stående udvalgs anden og tredje budgetdrøftelse får udvalgene mulighed for at drøfte de forslag, som ligger inden for de respektive udvalgs områder, jf. beskrivelse af udvalgsproces nedenfor.

Der vil herefter på regionsrådets møde den 16. juni kunne ske en stillingtagen til de indmeldte forslag. Når godkendelsen af forslagene foreligger, påbegynder hospitaler, virksomheder og administration umiddelbart herefter processen med at effektuere effektiviseringerne, således at der kan opnås den tilsigtede effekt i 2015.

Primo juni forventes at foreligge en økonomiaftale for 2016, og regionsrådet orienteres herom. Ved denne lejlighed vil der ske en fornyet vurdering af økonomien, herunder om der er behov for supplerende tiltag for at opnå balance. Der skal ved denne lejlighed endvidere træffes beslutning om, hvordan der i givet fald indarbejdes en prioriteringspulje.

Såfremt det samlede billede viser behov for supplerende tiltag, udmeldes dette til hospitaler, virksomheder og administration med henblik på, at der kan foreligge forslag i slutningen af august måned.

Regionsrådet tager 16. juni 2015 stilling til revisionen af HOPP 2020. Umiddelbart realiserbare forslag fra denne vil blive indarbejdet i budgetforslaget, så det kan indgå, når dette fremlægges i august.

De stående udvalg og kræftudvalget

Forretningsudvalget kan efter styrelsesvedtægten beslutte at anmode de stående udvalg om at fremkomme med forslag til budget inden for de områder, hvor det enkelte udvalg varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet. Forretningsudvalget bidrager til budgetlægningsprocessen på de områder, der ikke er henlagt til de stående udvalg, herunder understøttelse af den løbende drift og initiativer af tværgående karakter.

Forretningsudvalget drøftede på møde den 27. januar sammen med udvalgsformændene inddragelse af de stående udvalg og kræftudvalget, herunder rolle i forhold til prioriteringerne i budgetlægningen, planlægningsperspektiver og mulige tiltag med henblik på at opnå økonomisk balance.

Forretningsudvalget ønskede, at de stående udvalg blev inddraget både i forhold til at se på forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse, serviceniveauer, omstillingsforslag og nye initiativer.

I den kommende proces fokuseres der på, at de stående udvalg har en særlig opgave som politikformulerende og generelt drøfter og overvejer muligheder for at justere i serviceniveauer og andre former for omstillinger. Udvalgene skal ved fremsættelse af forslag til udvidelser samtidigt forholde sig til finansiering af mindst samme omfang gennem omprioriteringer, herunder ændret serviceniveau. Finansieringen kan tilvejebringes inden for eget område eller inden for regionens samlede økonomi.

Med dette som udgangspunkt og i øvrigt koordineret med den overordnede tidsplan for budgetprocessen foreslås udvalgene inddraget i budgetprocessen efter modellen beskrevet herunder.

Modellens procesmæssige karakter er fleksibel, og det betyder, at processen kan tilrettelægges efter de enkelte udvalgs forskelligartede behov og rammebetingelser. Drøftelserne i udvalgene skal uanset den aftalte proces relateres meget konkret op på regionens mission, vision og de politiske målsætninger.

Den første drøftelse i udvalgene på møderne i marts måned (SUND, KRÆFT, PSYK og TVÆRS den 17. marts, EVU, MTU og ITA den 24. marts og FU for eget område den 7. april) vil være på oplæg fra administrationen at se på generelle muligheder for at justere serviceniveau samt omstilling inden for udvalgenes arbejdsområder, med henblik på at administrationen udarbejder konkrete forslag.

Den anden drøftelse i udvalgene på møderne i april/maj måned (SUND, KRÆFT, PSYK og TVÆRS den 28. april EVU, MTU og ITA den 5. maj og FU for eget område den 12. maj) vil tage udgangspunkt i en præsentation af forslag fra hospitaler og virksomheder til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Denne præsentation erstatter den samlede præsentation, der tidligere har været for hele regionsrådet.

Herudover drøfter udvalgene generelle forslag, der berører serviceniveau eller omstillingsforslag, på baggrund af udvalgets første drøftelser i marts måned samt forslag fra hospitaler og virksomheder.

Den tredje drøftelse i udvalgene på møderne i maj/juni måned (SUND, KRÆFT, PSYK og TVÆRS den 26. maj og EVU, MTU og ITA den 5. juni og FU for eget område den 9. juni) vil udover en udtalelse til forretningsudvalget om forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse være de forslag til nye initativer samt øvrige omstillingsforslag som udvalgene anbefaler til forretningsudvalget.

Et samlet katalog over udvalgenes forslag til ændrede serviceniveauer, omprioriteringer og eventuelle nye initiativer - udsendes i uge 26 (22.– 26. juni) til alle regionsrådsmedlemmer.

Indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

15000505.

Regionsrådet godkendte ved sit møde den 28. oktober 2014 It- og afbureaukratiseringsudvalgets nye kriterier til udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur fra og med 2015. Kriterierne omfatter blandt andet en opdeling af den afsatte medicotekniske pulje i fire hovedområder med en vejledende procentfordeling af den samlede pulje.

De nye kriterier er i forbindelse med sagen anvendt til disponering af de afsatte midler til medicoteknik i budget 2015, og der lægges op til beslutning om på nuværende tidspunkt at udmønte i alt 149 mio. kr. i 2015, fordelt med 81,5 mio. kr. til genanskaffelser og opgradering af apparatur og 67,5 mio. kr. til strategisk anskaffelse af apparatur.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Formanden satte indstillingens pkt. 2 under afstemning:

For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 11.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet, idet forretningsudvalget forudsætter at modtage en formandsmeddelelse om udmøntningen efter den givne bemyndigelse.

Charlotte Fischer (B) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Anskaffelse af medicoteknisk apparatur

I budget 2015 er det forudsat, at der kan anskaffes større medicoteknisk apparatur til en samlet anskaffelsesværdi på 185 mio. kr. i 2015, og at anskaffelserne leasingfinansieres efter vilkårerne i regionens rammeaftale herfor.

Med sagen lægges op til, at der anvendes i alt 149 mio. kr. fordelt på de to hovedområder, strategiske anskaffelser af medicoteknisk apparatur og genanskaffelse/opgradering af medicoteknisk apparatur, i overensstemmelse med de vedtagne principper for anskaffelser af medicoteknik.

It - og afbureaukratiseringsudvalgets forslag

Regionsrådet besluttede ved sit møde i februar 2014 i sagen om udmøntning af midler til anskaffelse af medicoteknik i 2014 at anmode It- og afbureaukratiseringsudvalget (ITA) om at fremkomme med forslag til kriterier for den fremtidige udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur fra og med 2015. ITA udvalgets indstilling herom blev godkendt af regionsrådet ved mødet i oktober 2014.

De nye kriterier skal ses i forhold til behovsudviklingen indenfor apparaturområdet, der vokser med årene som følge af et stigende behov for store investeringer til særlige diagnostiske områder, overgangen til ibrugtagningen af de ny kvalitetsfondsbyggerier, samt et generelt efterslæb i den løbende fornyelse af medicoteknisk apparatur, hvor det er vurderingen, at der fortsat vil være et efterslæb i de kommende år.

For at understøtte og sikre en klar fordeling af midler til de forskellige formål, er det med ITA udvalgets anbefaling godkendt, at den medicotekniske pulje inddeles i fire underliggende puljer med en vejledende procentuel andel af de samlede midler.

Den strategiske pulje tager sigte på at understøtte specialeplanlægningen, særligt politiske prioriterede indsatsområder og særlige tværgående områder samt anskaffelser der overstiger 6 mio. kr. Puljen disponeres til anskaffelser, der opfylder politisk fastsatte mål og understøtter målopfyldelse på lovkrav, herunder udredningsgaranti mv, samt understøtter hospitals- og psykiatriplanlægningen og forbedrer den kliniske behandling og diagnosticering. Endelig er forbedret patientsikkerhed et kriterie under puljen.

Puljen til genanskaffelse og opgradering tager sigte på at sikre løbende vedligehold og opgradering af eksisterede apparatur. Puljen disponeres til en løbende udskiftning og opdatering af eksisterende apparatur i overensstemmelse med hospitals- og psykiatriplanernes opgaver ud fra hospitalernes indstilling herom for at sikre driften af eksisterende opgaver.

Puljen til standardisering af apparatur tager sigte på et ønske om at standardisere et givent apparaturområde og/eller at sikre ensartet brugeranvendelse for at forbedre patientsikkerhed og effektivitet. Udmøntningen af puljen sker administrativt efter de gældende bevillingsregler.

Endeligt er puljen til akut nedbrudt apparatur afsat for at sikre en akut udskiftning af apparatur, der er nødvendigt for at opretholde funktionen. Udmøntning af denne pulje sker tillige administrativt efter de gældende bevillingsregler.

Anskaffelse af apparatur fra den strategiske pulje og fra genanskaffelsespuljen

Administrationen har indhentet prioriterede forslag til apparaturanskaffelser fra hospitalerne og udarbejdet forslag til anskaffelser med henblik på at imødekomme mest muligt apparatur indenfor udmøntningskriterierne.

Der lægges på den baggrund op til anskaffelser fra den strategiske pulje for i alt 67,5 mio. kr. i 2015, der indstilles fordelt således til hospitalerne (tabel 1):

I udmøntningen fra den strategiske pulje indgår forskellige typer af primært større apparatur, herunder PET/CT, CT-scannere, MR-scannere, gennemlysningsudstyr, forskelligt kirurgisk apparatur, skopiudstyr, samt laboratorie diagnostisk apparatur og øvrigt apparatur.

Apparaturet medvirker primært til at forbedre patientbehandlingen på specielt det diagnostiske område, samt til at øge kapaciten på forskellige områder, således gældende lokrav om udredningsgaranti mv. kan opfyldes.

Der henvises i øvrigt til sagens (fortrolige) bilag, som specificerer de konkrete apparaturansskaffelser fra den strategiske pulje.

Fra genanskaffelsespuljen lægges op til at anskaffe apparatur på 81,5 mio. kr. i 2015, der indstilles fordelt således til virksomhederne (tabel 2):

Udmøntningen af genanskaffelsespuljen omhandler apparaturtyper indenfor mange forskellige behandlingsområder, herunder ultralyd, kirurgi, laboratoriediagnostik, samt forskelligt apparatur indenfor diagnostikken i form af CT- scannere, MR scannere, og andet gennemlysnings udstyr, herunder en opgradering af regionens mammografiapparatur på alle screeningssteder i Region H. Fælles for apparaturet er, at det udskifter eller opgraderer eksisterende apparatur og medvirker til at opretholde behandlingskapaciteten.

For en nærmere gengivelse af apparaturet henvises til sagens (fortrolige) bilag, som specificerer de konkrete apparaturansskaffelser fra genanskaffelsespuljen.

Øvrigt omkring apparaturanskaffelser

Udmøntningen af de 149 mio. kr. sker til anskaffelser af medicoteknisk apparatur, hvor der ved hver apparatur indgås en konkret leasingaftale med regionens leasingselskab KommuneLeasing, som specificeret i rammeaftale herfor.

Ved anskaffelse af apparaturet og idriftsættelsen heraf vil der for enkelte af anskaffelserne være afledte udgifter til installationen, som følge af mindre installationsomkostninger. Eventuelle afledte omkostninger hertil forudsættes afholdt indenfor virksomhedernes nuværende lokale investeringsrammer, i det disse udgifter ikke kan leases.

Eventuelle afledte driftsomkostninger forbundet med ibrugtagningen af nyt apparatur forudsættes afholdt indenfor virksomhedernes rammer eller i forbindelse med beslutning om konkret meraktivitet.

Der forudsættes, at anskaffelser af det medicotekniske apparatur sker i et hensigtsmæssigt koordineret omfang, således der opnås de bedst mulige konkurrencevilkår for Region Hovedstaden. Eventuelle mindreudgifter som følge af bedre konkurrencevilkår end det i sagen estimerede prisniveau forudsættes at kunne anvendes til yderligere anskaffelser indenfor rammen af det samlede beløb per virksomhed.

Det medicotekniske apparatur forventes anskaffet i 2015 og i videst muligt omfang ibrugtaget i løbet af 2015.

Bemyndigelse til administrationen til at udmønte kommende bevillinger

I overensstemmelse med den politiske målsætning om "Fokus og Forenkling" foreslås det, at administrationen bemyndiges til fremadrettet at udmønte bevillingen til medicoteknisk udstyr i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt af Regionsrådet. Regionsrådet får forelagt en ny sag, når der viser sig behov for nye kriterier.

Der træffes med sagen beslutning om anskaffelse af medicoteknisk apparatur svarende til i alt 149 mio. kr. i 2015. De 149 mio. kr. er fordelt på 67,5 mio. kr. fra den strategiske pulje og med 81,5 mio. kr. fra genanskaffelsespuljen.

De 149 mio. kr. søges finansieret via leasing, fordelt med årlige afdrag på 29,8 mio. kr. i årene 2015 til 2019. De årlige leasingbetalinger afholdes fra driftsbudgettet, som vedtaget i forbindelse med budget 2015.

Med udmøntningen af de 149 mio. kr. fra den medicotekniske pulje udestår udmøntning af i alt 36 mio. kr., fra puljen til standardiseret anskaffelse af apparatur og puljen til akut nedbrudt apparatur.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

15001541

Forretningsudvalget behandlede den 21. oktober 2014 et forslag til fastlæggelse af kongeindikatorer som en del af Fokus og Forenkling. Forelæggelsen for forretningsudvalget skete i overensstemmelse med beslutning herom på regionsrådets møde den 17. juni 2014.

Ved forretningsudvalgets behandling blev det besluttet at anmode de stående udvalg og Kræftudvalget om en udtalelse til udkastet til kongeindikatorer.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet med bemærkning om, at spørgsmålene vedr. tilfredshedsmåling forelægges når pilottesten er gennemført.

Enhedslistens medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Charlotte Fischer (B) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 8. april 2014 følgende fire politiske målsætninger for Regionen:

· Patientens situation styrer forløbet

· Høj faglig kvalitet

· Ekspansive vidensmiljøer

· Grøn og innovativ metropol

Samtidig besluttede regionsrådet at oprette fire kongeindikatorer, der kan udfolde de politiske målsætninger på overskriftsniveau. Der knyttes således en kongeindikator til hvert politisk mål. Formålet er at kunne følge resultaterne af de politiske målsætninger. Kongeindikatoren er med andre ord den indikator, som der løbende kan måles på, således at både regionsrådet og administrationen løbende kan følge resultaterne af de respektive indsatser. Det blev samtidig besluttet, at kongeindikatorerne og ambitionsniveauet for disse skal besluttes af regionsrådet.

Forretningsudvalget besluttede den 21. oktober 2014 at sende forslag til kongeindikatorer til udtalelse i de stående udvalg og Kræftudvalget. Alle stående udvalg samt Kræftudvalget har afgivet udtalelse. Udtalelserne er vedlagt som bilag.

Forslag til kongeindikatorer

Administrationen forslog den 21. oktober 2014 overfor forretningsudvalget følgende kongeindikatorer, hver især knyttet til ét af de vedtagne politiske mål:

Generelle bemærkninger til kongeindikatorerne

Sundhedsudvalget samt IT- og afbureaukratiseringsudvalget har givet udtryk for, at det bør være et generelt princip, at kongeindikatorerne så vidt muligt baseres på allerede eksisterende data, således at indikatorerne ikke medfører øget registreringsbyrde.

Kræftudvalget og Sundhedsudvalget har udtrykt bekymring for, hvorvidt én indikator vil være tilstrækkelig til at vurdere fremdriften for en politisk målsætning. Samtidig gives udtryk for bekymring for indikatorernes validitet.

Erhvervs- og vækstudvalget har udtrykt ønske om større sammenhæng mellem kongeindikatoren "CO2" og driftsmålene indenfor udvalgets arbejdsområde.

Politisk målsætning: Patientens situation styrer forløbet/Kongeindikator: Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?

Der er modtaget bemærkninger vedrørende denne kongeindikator fra:

· Sundhedsudvalget

· Kræftudvalget

· Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde

· Psykiatriudvalget

Sundhedsudvalget, Kræftudvalget og Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde bakker op om denne. Psykiatriudvalget har ønsket formuleringen ændret til ”Er du tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb?”. Flere udvalg har desuden givet udtryk for, at et af de spørgsmål i tilfredshedsmålingen, der ikke anvendes som kongeindikator, bør justeres.

Politisk målsætning: Høj faglig kvalitet / Kongeindikator: Antallet af uventede dødsfald, antallet af akutte genindlæggelser

Der er modtaget bemærkninger vedrørende denne kongeindikator fra:

· Sundhedsudvalget

· Kræftudvalget

· Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde

Uventede dødsfald

Flere udvalg har udtrykt, at det kan være uhensigtsmæssigt at signalere overensstemmelse mellem høj faglig kvalitet og antallet af uventede dødsfald. Udvalgene har samtidig givet udtryk for, at de har forståelse for, at der ikke pt. foreligger en klar definition af indikatoren, men har foreslået at ”uventede dødsfald” erstattes af ”forebyggelige dødsfald”.

Antallet af akutte genindlæggelser

Sundhedsudvalget, Kræftudvalget og Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde har udtrykt forbehold overfor indikatoren ”antallet af akutte genindlæggelser” og forslår i stedet en indikator for ”forebyggelige genindlæggelser”.

Herudover har Sundhedsudvalget lagt vægt på, at der i indikatoren skelnes mellem psykiatrien og somatikken, idet disse adskiller sig fra hinanden for så vidt angår relevansen af akutte genindlæggelser.

Sundhedsudvalget, Kræftudvalget, og Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde har desuden bemærket, at de gerne ser en udvikling i retning af, at de kliniske kvalitetsdatabaser kan danne grundlag for en kongeindikator for ”høj faglig kvalitet”.

Politisk målsætning: Ekspansive vidensmiljøer / Kongeindikator: Hjemtagne eksterne midler fra offentlige og private finansieringskilder

Der er modtaget bemærkninger vedrørende denne kongeindikator fra:

· Erhvervs- og vækstudvalget

Erhvervs- og vækstudvalget har udtalt sig om denne kongeindikator og udtrykt sin tilslutning til denne.

Politisk målsætning: Grøn og innovativ metropol / Kongeindikator: CO2

Der er modtaget bemærkninger vedrørende denne kongeindikator fra:

· Erhvervs- og vækstudvalget

· Miljø- og trafikudvalget

Både Erhvervs- og vækstudvalget og Miljø- og trafikudvalget har givet udtryk for tilslutning til indikatoren.

Administrationens anbefalinger

Generelt

Det anbefales, at det forslåede princip om så vidt muligt at anvende eksisterende data tiltrædes.

Det anbefales på baggrund af udvalgenes bemærkninger, at validitet og brug af kongeindikatorerne vurderes ved årsskiftet 2015 / 2016 samtidig med ny stillingtagen til driftsmålenes ambitionsniveau.

Patientens situation styrer forløbet / Kongeindikator: Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?

Det anbefales på baggrund af udvalgenes bemærkninger, at formuleringen af kongeindikatoren justeres, således at den fremover affattes ”Er du tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb?”. Justeringen foreslås at træde i kraft efter afslutningen af den igangværende pilottest.

Flere udvalg har desuden givet udtryk for, at ét af de spørgsmål i tilfredshedsmålingen, der ikke anvendes som kongeindikator, justeres. Det anbefales,at den endelige formulering af de øvrige regionale tilfredshedsspørgsmål fastlægges i forlængelse af den igangværende pilottest af tilfredshedsmålingen, således at der på dette tidspunkt findes et sikkert grundlag for målingen.

Politisk målsætning: Høj faglig kvalitet / Kongeindikator: Antallet af uventede dødsfald, antallet af akutte genindlæggelser

Det anbefales på baggrund af udvalgenes bemærkninger, at antallet af uventede dødsfald pt. fastholdes som kongeindikator. I forlængelse heraf anbefales det undersøgt, om der kan etableres et tilfredsstillende definitorisk udgangspunkt for ”forebyggelige dødsfald”, således at antallet af uventede dødsfald kan erstattes af "forebyggelige dødsfald". Det anbefales endvidere, at "Akutte genindlæggelser" erstattes af ”Forebyggelige genindlæggelser”. Samtidig vurderes muligheden for en kongeindikator for høj faglig kvalitet baseret på de kliniske kvalitetsdatabaser. Opmærksomheden henledes dog i denne sammenhæng på, at der med justeringen af kongeindikatoren ikke længere vil være direkte sammenhæng med det tilsvarende driftsmål, der ikke justeres ved denne lejlighed, da de stående udvalg og Kræftudvalget ikke er blevet forelagt muligheden for at justere i de tidligere vedtagne driftsmål.

Politisk målsætning: Ekspansive vidensmiljøer / Kongeindikator: Hjemtagne eksterne midler fra

offentlige og private finansieringskilder

Det anbefales på baggrund af udvalgenes bemærkninger, at indikatoren fastholdes.

Politisk målsætning: Grøn og innovativ metropol / Kongeindikator: CO2

Det anbefales, at indikatoren fastholdes. I relation til kongeindikatoren CO2 undersøges, hvorvidt det er praktisk og teknisk muligt at nedbryde indikatoren i et relevant driftsmål for regionen som virksomheden. Mulighederne for dette vil blive forelagt til drøftelse i Miljø- og trafikudvalget.

Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

I forlængelse af indstillingens vedtagelse vil kongeindikatorer og driftsmål indgå i den løbende rapportering til regionsrådet. Driftsmål og ambitionsniveauer kommunikeres til hospitaler, virksomheder og centre i Region Hovedstaden.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

I forlængelse af en beslutning om kongeindikatorer vil administrationen indarbejde disse i de kommende kvartalsrapporteringer vedrørende fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål til regionsrådet.

Ved førstkommende rapportering forelægges forslag til formulering af tilfredshedsmål. De fremsatte bemærkninger vedrørende dette indarbejdes i administrationens forslag.

Ved årsskiftet 2015 / 2016 gennemgås kongeindikatorerne med henblik på at sikre, at disse fremadrettet er dækkende og valide. Ved denne lejlighed anbefales de her fremkomne bemærkninger indarbejdet.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

15002088

Forretningsudvalget behandlede den 21. oktober 2014 et forslag til fastlæggelse af ambitionsniveauer for de driftsmål, der blev besluttet af regionsrådet den 17. juni 2014. Forelæggelsen for forretningsudvalget skete i overensstemmelse med beslutning herom på regionsrådets møde den 17. juni 2014.

Ved forretningsudvalgets behandling af forslaget blev det besluttet at anmode de stående udvalg og Kræftudvalget om en udtalelse til udkastet til ambitionsniveauer i driftsmålstyring.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet med bemærkning om, at spørgsmålene vedr. tilfredshedsmåling forelægges når pilottesten er gennemført.

Enhedslistens medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Charlotte Fischer (B) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 8. april 2014 følgende fire politiske målsætninger for Regionen:

· Patientens situation styrer forløbet

· Høj faglig kvalitet

· Ekspansive vidensmiljøer

· Grøn og innovativ metropol

Samtidig blev det besluttet at indføre driftsmålstyring. Driftsmålstyringen er et system bestående af indikatorer, som der løbende måles på. Der er tale om et redskab til styring efter konkrete mål i relation til driften. Med driftsmålstyring bliver det muligt løbende at følge de konkrete resultater af indsatserne. Der er to formål med driftsmålstyring, dels at skabe overblik og styrbarhed for den politiske og administrative ledelse, dels at være et dagligt ledelsesværktøj, der tjener til at udvikle driften.

På baggrund af ovenstående tiltrådte regionsrådet den 17. juni 2014 et antal driftsmål, idet det dog besluttedes, at de konkrete ambitionsniveauer for driftsmålene skulle fastsættes efterfølgende.

Forretningsudvalget besluttede den 21. oktober 2014 at sende forslag til ambitionsniveauer i driftsmålstyringen til udtalelse i de stående udvalg og Kræftudvalget. Alle stående udvalg samt Kræftudvalget har afgivet udtalelse. Udtalelserne er vedlagt som bilag.

Forslag til ambitionsniveauer for driftsmål

Administrationen foreslog den 21. oktober 2014 overfor forretningsudvalget nedenstående ambitionsniveauer for driftsmål, jf. skema nedenfor. Skemaet er nu udbygget med to kolonner dels en kolonne, som angiver udvalgenes udtalelser, dels en kolonne indeholdende administrationens anbefaling i relation til de fremadrettede ambitionsniveauer for driftsmål.

Generel bemærkning til ambitionsniveauerne

Sundhedsudvalget har givet udtryk for bekymring i relation til validiteten af de vedtagne indikatorer og har taget forbehold for, om de vedtagne indikatorer er tilstrækkeligt dækkende. Udvalget forslår, at indikatorerne vurderes i forhold til disse punkter, når der er indhentet erfaringer med anvendelsen af dem.

Det anbefales på denne baggrund, at de vedtagne indikatorer vurderes i forhold til egnethed og validitet ved en evt. samlet justering af ambitionsniveauer og indikatorer ved årsskiftet 2015 / 2016.

Ambitionsniveauer for indikatorerne

Sundhedsområdet

Den Sociale Virksomhed

Regional udvikling

Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

I forlængelse af indstillingens vedtagelse vil kongeindikatorer og driftsmål indgå i den løbende rapportering til regionsrådet. Driftsmål og ambitionsniveauer kommunikeres til hospitaler, virksomheder og centre i Region Hovedstaden.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

I forlængelse af en beslutning om kongeindikatorer og ambitionsniveauer for driftsmålene vil administrationen indarbejde disse i de kommende kvartalsrapporteringer vedrørende fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål til regionsrådet.

Ved førstkommende rapportering forelægges koncept for tilfredshedsmålinger med tilhørende ambitionsniveauer. De fremsatte bemærkninger vedrørende dette indarbejdes i administrationens forslag.

Ved årsskiftet 2015 / 2016 gennemgås såvel kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer med henblik på at sikre, at disse fremadrettet er dækkende og valide. Ved denne lejlighed anbefales de her fremkomne bemærkninger indarbejdet.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

15002091

Regionsrådet opfordrede på sit møde den 3. februar 2015 forretningsudvalget til på et kommende møde at drøfte redegørelsen for besparelsen på Familieambulatoriet i budget 2015 (svar på politikerspørgsmål nr. 8 i 2015).

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Taget til efterretning, idet et spørgsmål om information til administrationen undersøges nærmere. Forretningsudvalget orienteres herom.

Henrik Thorup (B) deltog ikke i sagens behandling.

Budgetbehandlingen

I forbindelse med behandlingen af sag nr. 23 på regionsrådets møde den 3. februar 2015 var der fra regionsrådsmedlemmerne Niels Høibys (I) og Lene Kaspersens (C) side i en artikel i Dagens Medicin, som var bilag til sagen, rejst spørgsmål om, hvorvidt der havde foreligget tilstrækkelige oplysninger under forhandlingerne om budgettet for 2015 om et besparelsesforslag på Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital.

Der var fra Anne Ehrenreich (V) stillet politikerspørgsmål nr. 8 om samme emne. Svaret på spørgsmålet er vedlagt som bilag 1 og der henvises til dette for så vidt angår spørgsmålet om beslutningsgrundlaget i budgetforhandlingerne. Det bemærkes, at det fremgår af hospitalets spareforslag, at besparelsen på Familieambulatoriet ikke skulle opnås ved at reducere aktiviteten, men ved at øge produktiviteten, så aktiviteten kunne opretholdes. Besparelsen vedr. Familieambulatoriet er beskrevet på side 17, 18 og 45 i det samlede udsendte katalog over besparelser og høringsvar. De pågældende sider er vedlagt som bilag 2.

For god ordens skyld bemærkes, at det fremgår af artiklen i Dagens Medicin, at Familieambulatoriets daværende leder May Olofsson, den 4. september skulle være blevet bedt om at fremsende sine bemærkninger til besparelsesforslaget til regionen, og at hun den 5. september skulle have gjort dette. Der er imidlertid ikke i regionens centrale administration, som servicerede budgetforhandlingerne, registreret nogen henvendelse til eller fra May Olofsson om sagen. Der er heller ikke i Hvidovre Hospitals direktion på det pågældende tidspunkt registreret en sådan henvendelse. Hvis der fra administrationens side havde været efterspurgt yderligere bemærkninger fra hospitalet om Familieambulatoriet, ville administrationen have rettet henvendelse herom til hospitalsdirektionen, der har ansvaret for hospitalets samlede økonomi og drift, og ikke til lederen af den enkelte afdeling eller enhed.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for familieambulatoriers behandlingstilbud

Der blev under regionsrådets behandling af sagen rejst spørgsmål om, hvorledes det sikres, at det hidtidige aktivitetsniveau i Familieambulatoriet kan opretholdes, så ambulatoriets målgruppe, gravide misbrugere, får et tilstrækkeligt behandlingstilbud.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning, at familieambulatoriet "er en tværfaglig enhed, som varetager den specialiserede forebyggende og behandlende svangreomsorg for gravide med rusmiddelproblemer. Herudover varetager familieambulatoriet undersøgelse og behandling af det nyfødte barn og moderen i barselsperioden samt opfølgning indtil skolealderen af børn, der har været eksponerede for rusmidler i fostertilværelsen. Der arbejdes efter en tværfaglig og tværsektoriel, helhedsorienteret tilgang, som bygger på den interventionsfilosofi, at forebyggelse og behandling skal sættes ind tidligt og intensivt, ikke kun i forhold til rusmiddelforbruget, men i forhold til kvindens og hendes families samlede livssituation og den samlede helbredstilstand, fysisk såvel som psykisk og socialt. Familieambulatoriets personale består som hovedregel af læger, jordemødre, psykologer og socialrådgivere, der ved en tværfaglig indsats varetager forebyggelse og behandling, om muligt allerede fra det tidspunkt hvor graviditeten er konstateret. Hovedvægten ligger på graviditet, fødsel, neonatal- og barselsperiode. Efter fødslen følges barnets fysiske og psykosociale udvikling samt omsorgssituation, og familien bistås med lægelig, psykologisk og social rådgivning."

Af Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for Svangreomsorgen" fremgår det, at "samarbejdet omkring gravide med rusmiddelproblemer og/eller psykisk sygdom er en specialopgave, der kræver en ekstraordinær tværfaglig og tværsektoriel indsats i både primær og sekundær sektor, og at oprettelse af familieambulatorier mv. for særlig udsatte gravide ved fødestederne kan medvirke til at samle ressourcerne og sikre en tidlig og koordineret indsats."

Region Hovedstadens Familieambulatorium - den fortsatte drift

Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital yder i henhold til vejledningen specialiseret svangreomsorg for gravide med rusmiddelproblemer og specialiseret opfølgning vedrørende sundhedsindsats over for børn, som i fosterlivet har været eksponeret for rusmidler. Driften af familieambulatoriet har fra 2010 været finansieret af puljemidler fra satspuljen med 10 mio. kr. i årlig grundbevilling (2014 niveau) samt en årlig bevilling fra regionen på 2,1 mio. kr. Familieambulatorierne i de øvrige regioner har alene været finansieret af satspuljemidler. Ambulatoriet modtager for perioden 2015-18 en supplerende bevilling fra satspuljen på 1 mio. kr., som giver mulighed for en beskeden forøgelse af bemandingen. Hertil kommer for året 2015 yderligere 2 mio. kr., som vil blive anvendt til at sikre, at omlægning af arbejdsgange i forbindelse med produktivitetsforøgelsen kan foregå over hele året. De regionale familieambulatoriers virksomhed skal evalueres i 2015 med henblik på stillingtagen til, om de skal overgå til permanent regional drift, finansieret af bloktilskud.

Sundhedsstyrelsen meddelte den 26. august 2014 hospitalet, at styrelsen ikke generelt havde bemærkninger til, at Region Hovedstaden agtede at reducere egenbevillingen, idet styrelsen forudsatte, at Region Hovedstaden fortsat levede op til Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for svangreomsorgen” og "Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier.” Styrelsen var i den forbindelse opmærksom på, at Familieambulatoriet siden sin etablering også havde varetaget indsats over for andre sårbare målgrupper, som fx HIV-smittede. Styrelsen pegede på, at svangreomsorg over for øvrige gravide, herunder andre sårbare grupper, fortsat burde leve op til Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for svangreomsorgen."

Sundhedsstyrelsen bad imidlertid den 2. september hospitalet om at redegøre for, om Familieambulatoriet fortsat ville kunne varetage sine opgaver efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, hvis besparelsen blev gennemført. Det bekræftede hospitalsdirektionen over for styrelsen den 3. september.

Sundhedsstyrelsen bad den 23. oktober på ny hospitalet redegøre for ambulatoriets virksomhed på baggrund af henvendelser fra May Olofsson af 9. september, 16. september og 22. september. Styrelsens henvendelse af 23. oktober er vedlagt som bilag 3. Hospitalet har i sin redegørelse af 15. december, der er vedlagt som bilag 4, fastholdt sin vurdering fra 3. september. Det fremgår af redegørelsen, at ambulatoriets arbejde fremadrettet tilrettelægges i 3 (mod nu 4) tværfaglige teams, bestående af jordemoder, socialrådgiver, læge og psykolog. Personalereduktionen gennemføres dog først fra 2016 på grund af den ekstra tilførsel fra satspuljen til ambulatoriet i 2015. De øgede ressourcer fra satspuljen i år vil blive anvendt til at nedbringe en pukkel af børneundersøgelser, som har udviklet sig over de seneste to år. Der forventes således i 2015 en forøget aktivitet i forhold til 2014.

Produktiviteten planlægges iøvrigt forøget ved følgende tiltag:

- reduktion af udefunktioner fra 3 til 2, så Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital betjenes af samme team,

- bedre organisering af arbejdet, så indsatsen i forhold til den enkelte patient tilrettelægges i forhold til behov og belastningsgrad

- overflytning af indsatsen over for HIV-smittede gravide fra Familieambulatoriet til Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Hospitalet har iværksat udarbejdelse af en oversigt over ambulatoriets patienter med angivelse af belastningsgrad, så indsatsen kan målrettes i forhold til patienternes behov og belastningsgrad. HIV-smittede gravide, der hidtil har udgjort en tiendedel af ambulatoriets klientel, er i dag kun sjældent misbrugere. Ved overflytning af midler fra ambulatoriet følger en væsentlig del af de ressourcer, der hidtil har været brugt på HIV-smittede gravide således med til Gynækologisk-obstetrisk afdeling. Overflytning af de HIV-smittede er gennemført. Tiltagene til forbedret organisering af arbejdet er under implementering og forventes afsluttet med udgangen af marts måned.

Hospitalet forventer derfor fortsat med den finansiering af ambulatoriet, som er stillet til rådighed via satspuljen, at kunne opfylde Sundhedsstyrelsens "Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier” fuldt ud.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at det indgår i den faglige plan for 2015 for Familieambulatoriet at forbedre og styrke indsatsen over for målgruppen og samarbejdsrelationerne i udefunktionerne med primærsektoren, relevante kliniske afdelinger og socialsektoren, herunder gennem formaliserede samarbejdsaftaler. Ambulatoriets hidtidige formidlingsarbejde og undervisningsvirksomhed vil blive fortsat.

Sundhedsstyrelsen har den 17. februar kvitteret for modtagelsen af hospitalets redegørelse og meddelt, at redegørelsen ikke giver styrelsen anledning til bemærkninger. Styrelsens svar er vedlagt som bilag 5.

Styrket indsats over for andre sårbare gravide

I forbindelse med budgetbehandlingen blev det - for at sikre et tilstrækkeligt tilbud også til andre sårbare grupper af gravide, herunder gravide med psykiske lidelser - besluttet, at besparelsen på Familieambulatoriets budget på 2,1 mio. kr. skulle anvendes til en styrkelse af denne indsats. Merudgiften i forhold til sparemålet blev finansieret ved en besparelse på øvrige sengeafsnit og ambulatorier på hospitalet. Den styrkede indsats over for denne gruppe forankres på Gynækologisk - obstetrisk afdeling, hvorunder også Familieambulatoriet hører.

Den styrkede indsats gennemføres ved ansættelse af en forløbskoordinator (jordemoder, sygeplejerske eller socialrådgiver) som tovholder for gruppen af sårbare gravide. De forebyggende besøg i graviditeten i hjemmet hos de sårbare gravide af jordemoder og sundhedsplejerske i fællesskab opretholdes og styrkes. Der er her tale om at bygge videre på en indsats, som er startet i forbindelse med et projekt sammen med Ishøj og Hvidovre kommuner, finansieret af Forebyggelsespuljen. Indsatsen planlægges udvidet til at omfatte flere kommuner. Afdelingsledelsen vil sammen med afdelingens team "Sårbare gravide" planlægge fordelingen af timer tværfagligt til læger, jordemødre og sygeplejersker. Tilknytning af socialrådgiver og psykolog til team "Sårbare gravide" vil sikre et styrket samarbejde mellem teamet og Familieambulatoriet. Endelig arbejdes der på en forbedring af interne og eksterne overgange mellem afsnit i afdelingen og mellem barselsgang og hjem. Den styrkede indsats etableres som forudsat ved budgetvedtagelsen pr. 1. april 2015.

Koncerndirektionens vurdering

Det er på baggrund af ovenstående koncerndirektionens vurdering, at Familieambulatoriet også i 2015 vil kunne varetage sine opgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens "Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier” og at Hvidovre Hospital vil kunne varetage sine opgaver i forhold til gravide kvinder i overensstemmelse med styrelsens "Anbefalinger for svangreomsorgen."

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

14000843

Forretningsudvalget får månedligt forelagt en status for aktivitet og efterlvelse af servicemål for enstrenget og visiteret akutsystem.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Taget til efterretning.

Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem er opgjort for januar 2015. Til sammenligning fremgår også tal for 2014. For en nærmere gennemgang henvises til bilaget.

Akuttelefonen 1813

Opgørelsen viser, at der i januar 2015 var 75.047 opkald til akuttelefonen 1813. Det er ca. 3.000 flere opkald end i januar 2014.

40 procent af opkaldene til akuttelefonen 1813 blev besvaret inden 3 minutter og 73 procent blev besvaret inden for 10 minutter. Dette er en forbedring i forhold til måneden før og i forhold til januar 2014.

Dette er den første mødesag, hvor det er muligt at sammenligne måneder fra tidligere år. For at lette overblikket vil der fremadrettet blive arbejdet hermed fra den mødesagen vedr. februar, herunder at tallene opgøres år til dato.

I bilaget er kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed beskrevet.

Akutmodtageler og akutklinikker

Servicemålet for patienter i behandlersporet overholdes fortsat. Det betyder, at for mere end halvdelen af patienterne er behandlingen påbegyndt indefor 1 time og mere end 95 procent har fået påbegyndt behandlingen inden for 4 timer. I januar 2015 var den mediane ventetid i behandlersporet 25 minutter for hospitalerne samlet set, mens den mediane ventetid i vurderingssporet er 8 minutter for regionens hospitaler samlet set.

Andelen af selvhenvendere er 19 procent i januar 2015, hvilket er den laveste andel siden indførelsen af det enstrengede og visiterede akutsystem.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Kommunikation til offentligheden - presseindsats

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14013956

Regionsrådet gav på sit møde den 6. februar 2015 en tillægsbevilling på 5,037 mio. kr. til varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i forbindelse med de ambulancekontrakter, der træder i kraft til næste år. Varetagelsen af opgaverne indebærer behov for udvidelse af Den Præhospitale Virksomheds lokaler. Sager om indgåelse af lejemål forelægges for regionsrådet.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (1) og Ø (1), i alt 10.

Imod stemte: V (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 12.

Indstillingen var herefter godkendt.

Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

I forbindelse med det udbud af ambulancedriften, som er foretaget med virkning fra 2016 er det forudsat, at regionen varetager en række sundhedsfaglige opgaver i forbindelse med driften, herunder korpslægefunktionen. Regionsrådet godkendte en udvidelse af personalet i den forbindelse med 9 medarbejdere. Der er derfor brug for en udvidelse af lejemålet med kontorfaciliteter til de pågældende og til etablering af møde- og undervisningsfaciliteter til virksomhedens interne uddannelsesaktiviteter samt lokalefaciliteter til forskningsvirksomhed.

Tillæg til lejekontrakt

Den Præhospitale Virksomhed har forhandlet vilkårene for et tillæg til lejekontrakten, hvorved det eksisterende lejemål på 2700 m2 udvides med 570 m2. Udvidelsen tilbydes af udlejer til en pris, der i 2015 udgør 275 kr. pr. m2, svarende til halvdelen af m2-prisen for det eksisterende lejemål. Fra 2016 og fremefter betales samme pris som for det øvrige lejemål. Udover huslejen medfører udvidelsen udgifter på årligt 68.000 kr. til fællesudgifter (varme mv).

Der er for lejeudvidelsen aftalt et opsigelsesvarsel på 6 måneder, så det lejede areal kan tilpasses eventuelle ændringer i forskningsaktiviteterne.

Udgifterne til udvidelse af lejemålet kan afholdes inden for Den Præhospitale Virksomheds budget for 2015 - 18. Der var i den bevilling på 5,037 mio. kr., som regionsrådet gav den 6. februar afsat 80.000 kr. til udvidelse af lejemål svarende til personaleudvidelsen samt 450.000 kr. til lokaleindretning. Den samlede udgift i 2015 på 157.000 kr. i forøget husleje finansieres for halvdelens vedkommende af de nævnte 80.000 kr., og for den anden halvdels vedkommende af Den Præhospitale Virksomheds hidtidige budget. Merudgifter til varme mv. afholdes inden for virksomhedens budget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

13001186

Medlemsforslag fra regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B)

I henhold til forretningsudvalgets forretningsorden § 4, Stk. 2., kan et medlem af forretningsudvalget anmode om at få en sag optaget på forretningsudvalgets dagsorden. Charlotte Fischer (B) har bedt om at få en sag om handlingsplan mod ftalater på forrretningsudvalgets møde den 3. marts 2015.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Forretningsudvalget besluttede at bede administrationen om at udarbejde et beslutningsoplæg med henblik på politisk stillingtagen til indholdet i medlemsforslaget.

Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Forslag til handlingsplan mod ftalater i medicinsk udstyr 2015-2018:

Charlotte Fischer (B) har den 21. januar 2015 anmodet om at få en sag om handlingsplan mod ftalater optaget på dagsordenen for forretningsudvalgets møde den 3. marts 2015.

Charlotte Fischer anfører, at ftalater, som bl.a. findes i medicinsk udstyr, kan skade menneskers sundhed og oplyser, at "nogle ftalater er hormonforstyrrende – med risiko for bl.a. mænds forplantningsevne. Det må derfor være en ambition at fjerne eller i videst muligt omfang reducere omfanget af dem, hvis førstnævnte ikke er muligt. Ikke alene af hensyn til patienterne, men også hospitalspersonalet, der måske dagligt skal arbejde med udstyret."

De Radikale i Region Hovedstaden stiller derfor forslag om "en fire-årig handlingsplan for afvikling/reduktion af ftalater i det medicinske udstyr, som anvendes i regionen. Handlingsplanen mod ftalater 2015-2018 skal angive, for hvilket medicinsk udstyr ftalater helt skal udfases i perioden, og hvor der alene kan blive tale om en minimering (jf den stockholmske plan).

Ambitionen i handlingsplanen skal være, at regionen i videst muligt omfang stiller mindstekrav om ingen-sundhedsskadelige stoffer i det medicinske udstyr – i pagt med Sundhedsstyrelsens anbefaling.

Som led i udarbejdelsen af handlingsplanen skal der foretages en selvstændig vurdering af, hvad det vil koste at gennemføre handlingsplanen for udfasning af ftalater i regionens medicinske udstyr. Også set i lyset af regionens oplysning om, at fx ftalatfrit urologisk udstyr koster 20 procent mere. Det vil være oplagt i denne forbindelse at inddrage de positive erfaringer fra Sygehus Sønderjylland.

Handlingsplanen bør vedtages senest i maj, så den kan indgå i budgetforhandlingerne for 2016."

Charlotte Fischers henvendelse og en nærmere beskrivelse af forslaget til handlingsplan er vedlagt som bilag. Administrationen har endvidere som bilag vedlagt svar på spørgsmål nr. 91 af 22. april 2014 og spørgsmål nr. 247 af 25. november 2014 stillet af Charlotte Fischer om samme emne.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Forretningsudvalget skal den den 3. marts 2015 træffe beslutning om udvalget ønsker at fremme medlemsforslaget.

Administrationen vil først efter gældende praksis udarbejde et egentligt beslutningsgrundlag efter forretningsudvalgets politiske stillingtagen til forslaget, herunder et forslag til tidsplan.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

15002828

Administrationen har modtaget vedlagte projektansøgning, til det 3-årige EU Interreg-projekt ReproUnion (2015-2017), hvor en række af Region Hovedstadens hospitaler og hospitaler fra Skåne samt den private virksomhed Ferring deltager. I projektansøgningen lægges op til, at Region Hovedstaden sammen med andre danske og svenske offentlige og private parter skal bidrage med finansiering af projektet. I forbindelse hermed anmodes regionsrådet om at godkende, at Region Hovedstaden indgår i projektet og i perioden 2015-2017 afsætter 3.75 mio. kr. til projektet.

Administrationen bemærker, at det kun er indstillingspunkt 1, der behandles i erhvervs- og vækstudvalget.

Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at godkende fertilitetsprojektet ReproUnions indhold.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

2. at godkende, at Region Hovedstaden medfinansierer fertilitetsprojektet ReproUnion i form af et regionalt kontant bidrag på op til 3,75 mio. kr. (€500.000) samt yderligere kontant bidrag på op til 7,45 mio. kr. (€ 990.000) fra regionens deltagende hospitaler til medfinansiering af ReproUnion-projektet i den 3-årige projektperiode.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 24. februar 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Et samlet udvalg ønskede sagen supplerende belyst ift. nogle økonomiske problemstillinger forud for behandlingen i forretningsudvalget. Notat herom eftersendes til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen.

Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Henrik Thorup (O) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

ReproUnion er et samarbejde mellem offentlige, akademiske og private aktører indenfor det reproduktionsmedicinske felt i Øresundsregionen. Projektet, som bl.a. omfatter samarbejde med erhvervslivet om kliniske forsøg og forskning, bygger på det grænseover­skrid­ende og EU-finansierede samarbejde, som i to tidligere projekter har kørt i Øresundsregionen i perioden 2010-2014.

ReproUnion er baseret på et ekstensivt dansk-svensk netværk bestående af enheder fra både Rigshospitalet, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Skånes Universitetssjukhus samt Lund Universitet arbejdet på at skabe et partnerskab på tværs af Øresund indenfor reproduktionsmedicin.

Netværket har tidligere gennemført de to projekter, ReproSund og ReproHigh, hvis primære formål har været, at forebygge og behandle underliggende årsager til fertilitetsproblemer, og ikke kun symptombehandle barnløshed. Netværket har gennemført en række aktiviteter for at tilbyde borgere i Øresundsregionen optimal fertilitetsbehandling, for at styrke forskningen på området og for at bidrage til regionens vækst, bl.a. via samarbejder med lægemiddelvirksomheder. ReproHigh har desuden i maj 2013 underskrevet en samarbejdsaftale med Region Hovedstaden og Region Skåne, som definerer en række medicinske områder for samspil og udveksling af patienter og medicinske kompetencer.

Som en konsekvens af et godt dansk/svensk samarbejde modtog parterne bag ReproHigh samarbejdet i december 2013 som de første den nystiftede dansk/svenske pris Oresund Award – in Health på 1,6 mio. kr. Prisen uddeles af Region Hovedstaden og Region Skåne til banebrydende samarbejde omkring sundhedsforskning og behandlinger til glæde for borgerne på begge sider af sundet.

Det nye projekt ReproUnion, som nu søger om Interreg-medfinansiering er en videreudvikling af det gode arbejde og den styrkeposition som Øresundsregionen via de to foregående interreg-projekter gennem de seneste år internationalt har fået på fertilitetsområdet.

Projektet "ReproUnion" har til formål at profilere Øresundregionen som en nordeuropæisk kompetencehub inden for reproduktionsmedicin. Projektet vil ud over et styrket forskning- og uddannelsessamarbejde have fokus at etablere et tæt samarbejde med industrien, idet projektet omfatter et markant forskningssamarbejde med medicinalvirksomheden Ferring, som medfinansierer projektet. Dermed vil projektet kunne medvirke til skabe en stærk platform for det private erhvervsliv, i forhold til vækst og udvikling af nye virksomheder og produkter inden for det reproduktions-medicinske område.

ReproUnion-projektet skaber et fast langsigtet set-up om det dansk-svenske samarbejde på fertilitetsområdet, som bl.a. vil kunne sikre den fornødne patientvolumen i forhold til at kunne gennemføre forskning af høj kvalitet på en række områder, herunder særligt i forhold til mindre hyppigt forekommende lidelser på området. Dette vil også skabe markant bedre muligheder for at gennemføre kliniske forsøg, som igen vil gøre det nemmere at tiltrække udenlandske topforskere og lægemiddelvirksomheder mv. på området.

Der er, som det fremgår af ansøgningen, tale om et meget stort projekt, som udover forskning og erhvervssamarbejde, også fokus på både fertilitetsrådgivning, behandling og patientmobilitet. Da projektet som følge af at samarbejdet med aktører i Region Skåne går på tværs af landegrænser, er én af de væsentligste forudsætninger for at kunne opnå støtte fra EU opfyldt. Som det fremgår af vedlagte ansøgning vil partnerskabet bag ”ReproUnion” søge støtte fra EU´s Interreg V-program.

De samlede udgifter til projektet beløber sig til 110 mio. kr. (€ 14.7 mio.) for perioden 2015-2017, og partnerskabet arbejder ud fra en finansieringsmodel baseret på følgende elementer:

Halvdelen af dette beløb vil i givet fald blive dækket af Interreg´s Europæiske Regionale Udviklingsfond – svarende til et beløb på ca. 55 mio. kr.

Den anden halvdel af beløbet foreslås fordelt efter nedenstående fordelingsnøgle:

(1) De anførte beløb i kr. er ca. tal omregnet fra ansøgningens beløbstørrelser opgjort i euro.

I efteråret 2014 besluttede Hälso och Sjukvårdsnämnden i Region Skåne at bevillige sin del på 8,3 mio. danske kr. fordelt over tre år som kontant medfinansiering til projektet. Derudover har partnerskabet indgået en aftale med Ferring Pharmaceuticals A/S om et kontant bidrag svarende til 11,25 mio. kr. Dermed udestår en afklaring af den danske regionale kontante finansiering fra hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland, som er en forudsætning, for at partnerskabet skal have mulighed for at udfylde og indsende en ansøgning til Interreg-sekretariatet inden fristen den 26. marts 2015.

Det regionale tre-årige centrale medfinansiering på ca. 3,75 mio. kr. fra Region Hovedstaden dækkes fuldt ud af de indtægter Region Hovedstaden har modtaget fra Københavns Universitet for vejledning af ph.d.-studerende. Midlerne indgår som en del af regionens centrale budget til forskningsaktiviteter, og er ikke disponeret til andre formål. Midlerne udbetales i tre lige store rater fordelt i projektperioden 3 år.

Rigshospitalet samt Herlev og Gentofte Hospital bidrager sammen med øvrige deltagende universiteter og hospitaler til den anførte (in kind) finansiering på samlet 18,75 mio. kr. Rigshospitalet samt Herlev og Gentofte Hospital bidrager med 3,75 mio. kr. fra hver fra udisponerede midler afsat i hospitalernes budgetter til fremme af forskning mv.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15002331

Danske Regioner har anmodet om at alle regionsråd drøfter emnet Perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet med henblik på at komme med input til det endelige politiske oplæg, som forventes klar i løbet af 1. halvår 2015. Forud for denne drøftelse forelægges sagen her for It- og afbureaukratiseringsudvalget samt Erhvervs- og vækstudvalget.

It- og afbureaukratiseringsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 24. februar 2015:

Udvalget anbefalede indstillingen med følgende to tilføjelser i bilag 2:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 24. februar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), C (2), O (1) og V (1), i alt 7.

Imod stemte: Ø (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 8.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Forretningsudvalget anbefalede indstillingen med it- og afbureaukratiseringsudvalgets ændringsforslag.

Martin Geertsen (V), Henrik Thorup (O) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Danske Regioners politiske udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde har i efteråret 2014 arbejdet med at udforme et debatoplæg med titlen ”Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder?”. Debatoplægget har undervejs været drøftet administrativt med regionerne i regi af Regionernes Sundheds-it (RSI) og Regionernes Samarbejdsforum for Sundhedsinnovation (RSS).

Debatoplægget sætter fokus på perspektiverne i at bruge offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet. Danske Regioners bestyrelse har i december 2014 godkendt debatoplægget, som er en forløber for et kommende politisk oplæg om emnet, der vil blive udarbejdet i 1. halvår 2015.

Regionsrådene er blevet anmodet om at drøfte debatoplægget med henblik på at give en tilbagemelding på den overordnede retning for det politiske oplæg.

Det overordnede temaer i debatoplægget er 1. Kan ny digital teknologi styrke sundhedsvæsenet og vækst?,

2. Rammer for offentlig-privat samarbejde om innovation og markedsudvikling, 3. Telemedicin, 4. mHealth (mobil sundheds-it), 5. Logistik og sporing i de nye sygehusbyggerier og 6. Data som drivkraft for sundhedsforskning og for udvikling af sundhedsvæsenets kerneopgaver

Udvalgene foreslås særligt at drøfte følgende:

Debatoplægget er vedlagt som bilag 1. Udkast til bemærkninger fra Region Hovedstadens Regionsråd er vedlagt som bilag 2.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles sideløbende i Erhvervs- og vækstudvalget. Herefter forelægges sagen Forretningsudvalget den 3. marts og Regionsrådet den 10. marts 2015 med henblik på afgivelse af input til Danske Regioner umiddelbart i forlængelse heraf.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

14002072

Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland gennemføres i perioden 2010 til 2020, og det samlede budget er 3,8 mia. kr. (pl-09).

På byggefeltet for Nyt Hospital Nordsjælland skal der foretages arkæologiske undersøgelser, før byggearbejdet kan påbegyndes. Byggefeltet er inddelt i to arealer svarende til to etaper i den arkæologiske undersøgelse, etape ét og etape to. På regionsrådet den 18. juni 2013 godkendte regionsrådet en bevilling på 18,6 mio. kr. til gennemførelse af første etape af de arkæologiske undersøgelser. Der søges nu om en forhøjelse af den eksisterende bevilling på 18,6 mio. kr. med 6,3 mio. kr. til gennemførelse af anden etape af de arkæologiske undersøgelser.

Kvalitetsfondsprojektet overholder både den økonomiske ramme og hovedtidsplanen.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Området for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er udpeget som et kulturarvsareal, det vil sige et kulturhistorisk interesseområde, hvor det kan forventes – og allerede er bekræftet i forbindelse med etape ét – at der forefindes skjulte fortidsminder. Inden byggearbejdet kan påbegyndes, skal der således foretages arkæologiske forundersøgelser på byggegrunden, og hvis relevant egentlige undersøgelser.

Forundersøgelserne af byggegrunden gennemføres af Folkemuseet i Hillerød, og er opdelt i to etaper, etape ét og etape to. Regionsrådet godkendte den 18. juni 2013 en bevilling på i alt 18,6 mio. kr. til gennemførelse af arkæologiske undersøgelser på en del af den kommende byggegrund (etape ét). I 2014 gennemførte Folkemuseet i Hillerød forundersøgelsen af etape to, og har på baggrund heraf vurderet, at der skal gennemføres en egentlig arkæologisk undersøgelse, idet der i forbindelse med forundersøgelsen er gjort kulturhistorisk interessante fund. Eventuelle fund forventes på samme niveau som hidtil, idet det skal bemærkes, at hvis der gøres særlige fund, så vil det ikke påvirke tid og økonomi.

Med henblik på at undgå, at de arkæologiske undersøgelser fører til forsinket byggestart, er det nødvendigt, at etape to igangsættes snarest. Selve udgravningsarbejdet i forbindelse med etape to forventes at tage to sæsoner fra primo 2015 til ultimo 2016, mens det resterende udgravningsarbejde for etape ét færdiggøres i 2015 og – på grund af ekspropriation – for enkelte områders vedkommende formentlig i 2016. P.t. forløber arbejdet planmæssigt, idet der ikke har været forekomster, der har udløst forsinkelser.

Der søges på baggrund af ovenstående en forhøjelse af den allerede eksisterende bevilling på 18,6 mio. kr. med 6,3 mio. kr. til anvendelse i perioden 2015 til 2017.

Det bemærkes, at forundersøgelserne af henholdsvis etape ét og etape to er cirka 95 % gennemført. Dette da de udestående arealer er beboede områder, der afventer ekspropriering. For disse cirka 15.000 m², som således kommer til at udgøre etape tre, udestår såvel gennemførelse af forundersøgelser som bevilling, hvis forundersøgelserne viser, at der er et behov for arkæologiske udgravninger.

Inddragelse af den politiske følgegruppe

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland har taget sagen til efterretning på møde den 14. januar 2015.

Det samlede budget for byggeprojektet er 3,8 mia. kr. (09-pl). I henhold til museumslovens bestemmelser skal udgiften til større arkæologiske forundersøgelser og efterfølgende egentlige undersøgelser afholdes af bygherre. Regionsrådet godkendte den 18. juni 2013 en bevilling på i alt 18,6 mio. kr. til gennemførelse af arkæologiske undersøgelser på en del af den kommende byggegrund (etape ét). I den forbindelse blev der også afsat budget indenfor kvalitetsfondsprojektets økonomiske ramme til finansiering af etape to.

Kulturstyrelsen har december 2014 godkendt et maksimumbudget for etape to på i alt 6,3 mio. kr. Udgiften forventes at være fordelt over perioden 2015-2017 med cirka 3 mio. kr. i 2015, 1,75 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017.

Bevillingen på 6,3 mio. kr. finansieres af det dertil afsatte budget til arkæologiske undersøgelser i den samlede økonomiske ramme til gennemførelse af kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

14012239

Til brug for midlertidig genhusning af de retspsykiatriske patienter, imens der bygges ny retspsykiatri på Sct. Hans, skal udføres en række anlægsopgaver på bygningen Platanhuset, der skal anvendes til genhusningen. Endvidere er der på den østlige del af Sct. Hans behov for omlægning af forsyningsstrukturen, således at denne fremadrettet overholder gældende lovgivning samt spildevandsplaner.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Renovering, ombygning og sikring af Platanhuset

I forbindelse med det videre arbejde med kvalitetsfondsprojektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der skal ligge i Sct. Hans østlige del, er det nødvendigt at genhuse de retspsykiatriske patienter fra afdeling R der pt. har til huse i bygninger, der ligger i byggefeltet. Genhusningen skal efter planen ske i Platanhuset på Sct. Hans Øst, der i en årrække har stået tomt.

Før Platanhuset kan benyttes til genhusning, bør en tiltrængt udskiftning af taget gennemføres. Sideløbende hermed er der behov for de følgende ombygnings- og sikringsarbejder:

Den samlede udgift til tagsudskiftning og øvrige arbejder i Platanhuset er opgjort til 15,5 mio. kr., der afholdes i 2015.

Bygningen, der er placeret på Sct. Hans østlige del, forventes efter endt genhusning disponeret til andre af centerets funktioner, når den vestlige del af Sct. Hans skal rømmes og sælges fra efter færdiggørelsen af kvalitetsfondsprojektet og tilpasning af øvrige bygninger i den østlige del. En helhedsplan for den mest hensigtsmæssige disponering af eksisterende bygninger i Sct. Hans østlige del er under forberedelse.

Forsyningsstrukturen Sct. Hans Øst

En del af det underjordiske forsyningsnet på matriklen krydser det kommende byggefelt. Dette er i strid med gældende lovgivning, der stiller krav om, at der skal være uhindret adgang til forsyningsledninger, så eventuelle brud kan udbedres hurtigt.

Endvidere håndteres spildevand og regnvand i dag via et utidssvarende fælles ledningsnet, der sender spildevand og regnvand til en pumpestation placeret mod fjorden (nord), hvorefter vandet ledes tilbage til rensningsanlægget ved Bjergmarken i den sydvestlige ende af matriklen.

Omkostningerne til ledningsomlægning er vurderet på et tidligt projektstadie og omfatter overordnet følgende arbejder:

Udgifter til tagrenovering udgør 4,0 mio. kr., ombygnings- og sikringsarbejder 11,5 mio. kr., mens arbejder med forsyningsstrukturen på nuværende stadie er skønnet 8,2 mio. kr.

Ved godkendelse af denne sag, bevilliges 23,7 mio. kr. 15,5 mio. kr. til tagrenovering samt ombygning og sikring af Platanhus samt 8,2 mio. kr. til omlægning af forsyningsstrukturen.

Udgiften kan disponeres af den renoveringspulje på investeringsbudgettet, der er vedtaget i budget 2015. Puljen udgør ialt 146,2 mio. kr., hvoraf der indtil videre alene er disponeret 1,1 mio. kr.

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts og regionsrådet den 10. marts 2015.

Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

15000108

Regionsrådet vedtog med budgetforhandlingerne for 2011 at samle sterilvareproduktionen på to regionale sterilcentraler. Analyser af de eksisterende sterilcenteraler på Region Hovedstadens hospitaler havde kortlagt at disse var af en sådan beskaffenhed at de ikke levede op til de lovmæssige krav på området og at det blev vurderet mere rentablet, både ud fra et driftsmæssigt og et økonomisk hensyn mere rentabelt at etablere nye sterilcentraler fremfor at moderniserede de eksisterende anlæg. Efterfølgende har regionsrådet godkendt at placere de to sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital som er de af regionens hospitaler, der har det største sterilvarebehov.

Projektforslaget for regional sterilcentral på Herlev Hospital danner grundlag for det kommende hovedprojekt, der forventes afsluttet i sommeren 2015. Projektforslaget har været forelagt den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev på mødet den 27. februar 2015. Referat fra mødet i den politiske følgegruppe vil foreligge ved forretningsudvalgsmødet.

Med denne sag indstilles godkendelse af projektforslaget samt ansøgning om investeringsbevilling på 152,3 mio. kr. til anlægsarbejder i 2015 og 2016. Desuden ansøges der med denne sag om yderligere 12 mio. kr. der indstilles givet som forhøjelse af nuværende bevilling til projektering mv. Forhøjelsen ønskes til afholdelse af udgifter til arbejdet med hovedprojektet, bygherrerådgivning samt øvrig rådgivning i 2015 og 2016.

Endvidere søges der i forhold til de regionale sterilcentraler om fravigelse af tidligere beslutning i regionsrådet om, at der i Region Hovedstadens byggeprojekter afsættes 1 procent af anlægssummen til kunstnerisk udsmykning. Der er i Budget 2015-2018 alt afsat 326 mio. kr. til at etablere den regionale sterilcentral på Herlev Hospital. Der til kommer udgifter til udstyr i bygningen for skønnet 145 mio. kr., der forventes leasingfinansieret. Den regionale sterilcentral på Herlev Hospital forventes at stå færdigt i 2018.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Susanne Langer (Ø) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Administrationen stillede følgende tekniske ændringsforslag til behandlingen i regionsrådet:

Beløbet i indstillingens punkt 2 ændres som følger:

”152,3 mio. kr.” ændres til ”154,3 mio. kr.”

Begrundelse:

Beløbet i indstillingens punkt 2 er ved en fejl skrevet i 2014-tal og ikke som det rettelig burde være 2015-tal.

Projektforslaget for Regional Sterilcentral Herlev omhandler etablering af en ny bygning i forlængelse af den eksisterende Servicebygning (Bygning 07).

Bygningen skal opføres vest for den udbygning af Servicebygningen, der netop nu pågår bl.a. med etablering af en ny vareindlevering for hele Herlev Hospital. Udbygningen af servicebygningen er en del af Kvalitetsfondsprojektet for Nyt Hospital Herlev.

Den nye bygning vil udover at huse den kommende regionale sterilcentral, komme til at indeholde en række hospitalsdækkende fællesfaciliteter.

Projektforslaget indeholder totalrådgivers forslag til planløsning og indretningen af de forskellige etager i bygningen. Projektforslaget er gransket nøje af projektorganisationen og godkendt af denne. Projektforslaget er baseret på projektets dispositionsforslag og mindre tilpasninger er foretaget, både af hensyn til sikring af optimal produktionsflow og overholdelse af den budgetmæssige ramme. I den kommende tid vil projektorganisationen sammen med rådgiverne fortsætte den videre projektering, der i første omgang skal resultere i det kommende hovedprojekt. Til den videre projektering af Regional Sterilcentral Herlev søges med denne sag om en forhøjelse af nuværende bevilling til afholdelse af rådgiverudgifter i forbindelse med den fortsatte projektering.

Regional Sterilcentral Herlev sammenbygges med Bygning 07 og har niveaufri sammenhæng i niveau 02 (”kælder”) og niveau 03, medens det længere oppe i bygningen ikke har været muligt at sikre denne funktionalitet af hensyn til indretning af produktionsarealerne optimalt. Derfor er der introduceret en lille mellembygning, som løser disse udfordringer og samtidig sikrer god adgang fra den regionale sterilcentral og ind i Servicebygningen. Dette er vigtigt, da såvel den nye kantine i Servicebygningen og garderober/omklædning ved uniformsautomater skal bruges af sterilcentralens medarbejdere.

I niveau 02 etableres i regi af Kvalitetsfondsprojektet et nyt fælles køleanlæg til dækning af Herlev Hospitals samlede kølebehov. Anlægget udføres med tørkølere placeret på taget af sterilcentralen. Endvidere placeres et større areal til opmagasinering/bufferareal i nær tilknytning til og samvirkende med samme funktion i Servicebygningens udbygning og bliver dermed en integreret del af den nye vareindlevering.

Endvidere placeres der i Regional Sterilcentral Herlev et nyt trykluftsanlæg, der samvirkende med de eksisterende anlæg skal betjene hele Herlev Hospital. Projektforslag for Regional Sterilcentral Herlev kan rekvireres.

Kunst i byggerierne

Det daværende regionsråd vedtog på mødet i april 2008, at der i Region Hovedstadens byggeprojekter afsættes 1 procent af anlægssummen til kunstnerisk udsmykning mv. Denne beslutning blev truffet på baggrund af erfaringer, der kunne påvise at nye, æstetisk vægtede hospitalsafdelinger kunne understøtte helbredelse. Patienter indlagt på sådanne afdelinger havde færre liggedage sammenlignet med patienter med samme symptomer og samme behandlingsform på en traditionel afdeling. Der er en række analyser af hvilke faktorer, der påvirker helbredelsen udover behandlingen: lys, lyd/støj, udsigt/udsyn, fast og kunst.

Idet de regionale sterilcentraler i vid udstrækning opføres som fuldautomatiserede samt det forhold, at der ikke vil komme til at opholde sig patienter i sterilcentralerne, indstilles det i denne sag, at der i forhold til de regionale sterilcentraler, afviges fra regionens generelle retningslinje om afsætte 1 procent af anlægssummen til kunstnerisk udsmykning.

Den nye investeringsbevilling til anlægsarbejder i 2015 og 2016 fordeler sig med 22,6 mio. kr. i 2015 og 131,7 mio. kr. i 2016.

Den nuværende investeringsbevilling til rådgivningsydelser udgør i alt 28,7 mio. kr., og blev bevilget i oktober 2012 og forhøjet igen i april 2013. Forhøjelsen af den eksisterende bevilling til rådgiverudgifter udgør for årene 2015-2016 i alt 12 mio. kr. Forhøjelsen fordeler sig med 10 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. i 2016.

Ved tiltrædelse af denne mødesag udgør den samlede investeringsbevilling til rådgiverudgifter 40,7 mio. kr.

Den regionale sterilcentral på Herlev Hospital forventes fortsat at kunne realiseres indenfor den afsatte investeringsramme og forventes fortsat at kunne ibrugtages i 2018.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

15001989

I forbindelse med færdigforhandlingen af en ny resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen har regionsrådets to repræsentanter i Wonderful Copenhagens bestyrelse stillet deres mandater til rådighed, således at der kan udpeges nye medlemmer til bestyrelsen.

Valggrupperne ABCFO og IVØ har indstillet, at regionsrådet udpeger hhv. regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) og regionsrådsmedlem Martin Geertsen (V) som nye medlemmer af Wonderful Copenhagens bestyrelse.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Susanne Langer (Ø) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet bemyndigede på sit møde den 3. februar 2015 administrationen til at færdigforhandle en resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen for de næste godt tre år.

Rammerne for indgåelse af resultatkontrakten indebærer bl.a. implementering af en ny organisering og styrelsesmodel for Wonderful Copenhagen, og som led heri har den nye bestyrelsesformand opfordret bestyrelsens medlemmer til at stille deres mandater til rådighed.

Region Hovedstadens to repræsentanter i Wonderful Copenhagens bestyrelse har accepteret dette, og som følge heraf har de to repræsentanter anmodet regionsrådet om at blive fritaget for deres poster som medlemmer af bestyrelsen.

Det følger af praksis, jf. den kommenterede styrelseslov, at regionsrådet har mulighed for at fritage et medlem af et udvalg, hverv m.v., som har rimelig grund til at anmode om fritagelse.

Det følger af hhv. Fundats for Fonden Wonderful Copenhagen og lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at regionsrådet skal indhente Vækstforum Hovedstadens godkendelse af, at regionsrådet udpeger regionsrådsmedlemmer til bestyrelsen for juridiske enheder, der varetager erhvervsudviklingsaktiviteter, som iværksættes af regionen.

Da Vækstforum Hovedstaden den 23. april 2014 har godkendt deltagelsen af regionsrådsmedlemmer i bestyrelsen for Wonderful Copenhagen, kan regionsrådet foretage udpegning i den foreliggende sag.

Såfremt regionsrådet imødekommer de foreliggende anmodninger om fritagelse, indstilles det, at regionsrådet i stedet - efter indstilling fra valggrupperne ABCFO og IVØ - udpeger hhv. regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og regionsrådsmedlem Martin Geertsen som nye medlemmer af Wonderful Copenhagens bestyrelse.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

13013044

I budget 2015 er afsat 2 mio. kr. til fortsatte forsøg med kemoterapi i hjemmet. Ifølge budgetaftalen udmøntes pengene efter indstilling fra Kræftudvalget.

Kræftudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Kræftudvalgets beslutning den 17. februar 2015:

Anbefales.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Erfaringer med hjemmekemo i Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden er der siden 2008 gennemført flere projekter med det formål at afprøve tilbud om hjemmekemo samt belyse muligheder og ulemper ved at tilbyde kræftpatienter kemobehandling i hjemmet.

Rigshospitalet gennemførte i 2008 – 2009 et projekt indenfor børneonkologi om ”Pleje og behandling af børn med kræft i eget hjem”. Projektet blev i 2010 implementeret som et fast tilbud på Rigshospitalet. Det faste tilbud indebærer, at børn i alle aldre, uanset kræftdiagnose, kan få hjemmebesøg, herunder modtage kortere infusioner af kemoterapi. Tilbuddet kan også gives til børn, der ikke længere kan tilbydes helbredende behandling. Der er årligt 150 besøg, og tilbuddet prioriteres til de børn og familier, der har særlige behov. Rigshospitalet vurderer, at der er et patientunderlag til mellem 500 – 600 besøg årligt.

Der er i Finansloven for 2015 afsat midler til en 'en styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn', midlerne skal udmøntes til en forbedring af den udgående indsats til behandling af børn i eget hjem. Administrationen har en forventning om, at dele af midlerne vil kunne anvendes til at udbrede tilbuddet på Rigshospitalet til behandling af uhelbredeligt syge børn i eget hjem.

Herlev Hospital har gennemført et internt forskningsprojekt med adjuverende kemoterapi i hjemmet for patienter med tarmkræft. Data for dette projekt er ved at blive bearbejdet, og resultaterne er derfor ikke publiceret endnu. Data peger dog på, at det er praktisk gennemførligt at give kemoterapi til den pågældende patientgruppe, det er et patientsikkert koncept, bivirkningsprofilen er uden signifikant forskel i forhold til behandling på hospitalet, livskvaliteten er uden signifikant forskel i forhold til behandling på hospitalet, men det er samtidig en dyrere behandling end ambulant kemobehandling.

Rigshospitalet har i efteråret 2014 igangsat et pilotprojekt på hæmatologisk klinik, hvor patienterne skal have opsat kemo-behandling på hospitalet, hvorefter de går hjem med deres kemobehandling i en pumpe. Patienterne skal fortsat komme på hospitalet hver 3.dag til kontrol af pumpen. Behandlingen er et alternativ til indlæggelse. Det er forventningen, at der med projektet kan spares sengedage i Hæmatologisk Klinik, men at antallet af ambulante kontrolbesøg vil øges. De patienter, som har deltaget i projektet, er tilfredse med behandlingen og samlet set, er erfaringerne med hjemmekemo for denne patientgruppe gode.

Rigshospitalet vurderer, at der er et udvidelsespotentiale ved at inkludere flere patienter, og at det samtidigt er et kvalitetsløft for hver enkelt patient at kunne være i eget hjem.

Forslag til projekt med hjemmekemo for 2 mio. kr. i 2015

Rigshospitalet har redegjort for, at projektet på hæmatologisk klinik, hvor patienter får kemobehandling i hjemmet med en pumpe, nærmer sig sin afslutning, men at projektet vurderes at have så stort et potentiale, at det forreslås, at det udbredes til hovedparten af de hæmatologiske patienter, der i dag behandles med kemo under indlæggelse, og til de patienter, som har dagligt fremmøde flere dage i træk. Hospitalet ønsker endvidere også at opstarte brugen i onkologisk klinik for udvalgte behandlinger med et stort patientvolumen.

Rigshospitalet ansøger om at kunne udbrede foresøget i hæmatologisk klinik til at omfatte 50-70 patienter og i onkologisk klinik til at omfatte ca. 50 patienter. Udgifter er estimeret til 2 mio. kr.

Som et led i projektet vil totalomkostningerne blive belyst, hvillet inkluderer en redegørelse af besparelser på eksempelvis sengedage og sygepleje.

Vedlagt er en uddybende ansøgning fra RIgshospitalet.

Forudsat, at Regionsrådet bevilliger midlerne til projektet, vil de blive udmøntet til Rigshospitalet i 1. økonomirapport 2015 af den afsatte pulje på sundhedsområdets fælleskonto.

Der udarbejdes en pressemeddelelse om projektet.

Sagen forelægges forretningsudvalget 3. marts og regionsrådet den 10. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14012361

Miljø- og trafikudvalget var den 19.-21. november 2014 på studietur til Stockholm. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen i forhold til udvalgets videre arbejde samt et regnskab for afholdelsen af studieturen.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 24. februar 2015:

Anbefalet.

Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandling af sagen.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle, som værende politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for, at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Miljø- og trafikudvalget var i den forbindelse på studietur til Stockholm den 19.-21. november 2014.

Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen samt et regnskab for afholdelsen af studieturen.

Fagligt indhold

Programmet for miljø- og trafikudvalgets studietur var opdelt efter emne:

Onsdag den 19. november: Energi- og miljøledelse på Karolinska Universitetssygehus

Torsdag den 20. november: Trafikudvikling i Stockholm

Fredag den 21. november: Jordforurening og bæredygtig byudvikling - Stockholm Royal Seaport

Program inklusiv specifikt indhold fremgår af vedlagte bilag (se bilag 1).

Inden afrejse fik samtlige deltagere på studieturen tilsendt en samlet rejsemappe med program, relevant info, praktiske oplysninger mm. Dette er vedlagt som bilag til orientering (se bilag 2).

Miljø- og trafikudvalget har fået tilsendt samtlige præsentationer vist på studieturen. Disse kan rekvireres af administrationen, hvis ønsket.

Miljø- og trafikudvalgets videre arbejde med input fra studieturen

Ved miljø- og trafikudvalgets møde den 2. december 2014 drøftede udvalget kort studieturen, hvor nogle af de spor udvalget skal arbejde videre med blev drøftet. Disse fremgår af følgende:

Miljø- og trafikudvalget vil løbende arbejde videre med ovenstående elementer. Der er bl.a. planlagt en temadrøftelsesdag for udvalget inden regionsrådsmødet den 10. marts 2015, hvor udvalget vil se på trafikmæssige og smart city aspekter, der blev drøftet på studieturen. Det videre arbejde spiller også op til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), specielt i forhold til de to strategiske væksttemaer sund vækst og grøn vækst i den kommende ReVUS.

Deltagere på studieturen

På studieturen deltog i alt ni personer, heraf seks udvalgsmedlemmer og tre embedsmænd, hvilket fremgår af listen herunder. Desuden fremgår det også nedenfor, hvilke udvalgsmedlemmer, der havde meldt afbud til turen.

Afbud:

De tre embedsmænd på studieturen var bl.a. ansvarlig for planlægning, koordinering og opfølgning. Herudover havde administrationen også ansvar for den praktiske afholdelse af studieturen.

Regnskab

Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2014 budgettet for studieturen, hvilket beløb sig til 95.500 kr. Et regnskab for studieturen ses nedenfor.

* I forhold til fly- og hotelafgifter har almene afbudsregler været gældende for studieturen.

Samlet set beløb studieturen sig til en stykpris på 7.115,17 kr. pr. person.

Den samlede udgift til miljø- og trafikudvalgets studietur på 64.036,56 kr. afholdes indenfor politikerkonto.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14002194

Universiteterne i hovedstadsregionen har i de senere år haft fokus på at udvikle internationalt attraktive campusområder i samspil med forskerparker, erhvervsliv og kommuner, som danner grundlag for styrket forskning, bedre uddannelser, iværksætteri og erhvervsinvesteringer i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil gerne understøtte denne udvikling og arbejder på at gøre Copenhagen Science Region og sund vækst til et satsningsområde i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Etablering af campus områder bidrager til at understøtte dannelse af flere internationalt attraktive ekspansive videnmiljøer.

Copenhagen Science Region er et af disse initiativer, hvor aktørerne i og omkring Københavns Universitets Nørre Campus ønsker at styrke indsatsen for at tiltrække internationale talenter blandt studerende, forskere og virksomheder. Det skal i første omgang ske ved, at relevante parter bag Copenhagen Science Region bidrager med ialt 1,6 mio. kr. årligt i tre år til sekretariatet for Copenhagen Science Region, der i dag alene finansieres af Københavns Universitet med 1,6 mio. kr.

Erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. at orienteringen om det faglige indhold i samarbejdet Copenhagen Science Region tages til efterretning.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

2. at godkende medfinansiering af Copenhagen Science Region-sekretariatet med 800.000 kr. årligt i 3 år under forudsætning af, at øvrige parter bidrager med medfinansiering.

Erhverv- og vækstudvalgets beslutning den 24. februar 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Copenhagen Science City – en unik bydel

GREATER CoPENHAGEN og Region Hovedstaden konkurrerer med de mest succesfulde metropoler i verden om arbejdspladser og investeringer. Visionen for regionens strategi Fokus og Forenkling og den kommende ReVUS er, at Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst, og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. I konkurrencen mellem metropolregioner er det afgørende at etablere stærke strategiske platforme for videndeling. Copenhagen Science Region bidrager til eksekvering af Fokus og Forenkling og den politiske målsætning om at styrke regionens ekspansive videnmiljøer. Et styrket Copenhagen Science Region indgår samtidig som initiativ under det strategiske tema Sund Vækst i den kommende ReVUS.

Copenhagen Science Region dækker området omkring de tre vidensinstitutioner Rigshospitalet og Glostrup Hospital, Københavns Universitets Nørre Campus, hvor størstedelen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet findes samt Professionshøjskolen Metropol. Copenhagen Science Region realiseres i et tæt samarbejde mellem Københavns Kommune, Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Region Hovedstaden og områdets store vidensinstitutioner.

Rammen om samarbejdet er Vidensbyens Udviklingsråd, hvor også erhvervslivet er stærkt repræsenteret. Region Hovedstaden deltager med to medlemmer i udviklingsrådet henholdsvis Rigshospitalet og Glostrup Hospitals direktør og Vicedirektøren i Center for Regional Udvikling. Copenhagen Science Region-sekretariatet er sekretariat for Vidensbyens Udviklingsråd og står for at udvikle konkrete forslag til initiativer og aktiviteter, der understøtter udvikling og branding af videnbydelen i tæt samarbejde med relevante parter. Sekretariatet afholder endvidere forskellige arrangementer for relevante målgrupper.

Campusområdet har meget at byde på med en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning og anvendt forskning inden for medicin, sundhedsvidenskab og naturvidenskab, herunder Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT):

Målet er ikke blot at bringe forskere og udviklere sammen for at skabe nye produkter og processer eller at skaffe boliger, butikker og andre servicefunktioner til forskere og studerende. I stedet for rene universitets- og erhvervsområder, skal der skabes helhedsprægede byrum, hvor man både kan arbejde, bo og nyde livet. Sharing Knowlegde er grundstenen i Copenhagen Science Region, hvor målet er at bruge de fysiske rammer og store investeringer til at skabe et ”living lab” i verdensklasse for udvikling og afprøvning af nye løsninger.

Rigshospitalet/Glostrup Hospital og administrationen deltager aktivt i udvikling, koordinering og samarbejde om initiativer, som understøtter udvikling af Copenhagen Science Region i overensstemmelse med regionale målsætninger og strategier.

Konkret skal Copenhagen Science Region bl.a:

Udover Copenhagen Science Region arbejdes der med at etablere andre videnbyer i regionen: Lyngby-Tårbæk Vidensby og Frederiksberg Vidensby.

Vurdering

Copenhagen Science Region er etableret som en stærk geografisk, fysisk og strategisk platform, der skal bidrage til at styrke den internationale branding af Copenhagen Science Region og GREATER CoPENHAGEN. Copenhagen Science Region er en unik bydel, der giver brandingen et konkret afsæt og ansigt, og gør GREATER CoPENHAGEN til en internationalt attraktiv region for talentfulde forskere og virksomheder. Administrationen vurderer, at et styrket sekretariat vil sikre øget volumen og regionalt fokus i de konkrete aktiviteter. Det understøtter realisering af GREATER CoPENHAGEN dagsordenen og bidrager til at skabe en attraktiv international metropol med ekspansive videnmiljøer, høj vækst og livskvalitet.

Der forventes udarbejdet en handlingsplan for Copenhagen Science Region-sekretariatets arbejde, der skal godkendes i Copenhagen Science Region's udviklingsråd. Handlingsplanen vil blive forelagt udvalget til orientering i efteråret 2015.

Udgifter til en styrket indsats i Copenhagen Science Region på 800.000 kr. i tre år kan afholdes inden for budgettet for regional udviklings ramme.

Parterne bag Copenhagen Science Region har udarbejdet en fælles kommunikationsplan, og der udgives løbende et nyhedsbrev. Region Hovedstaden, herunder Rigshospitalet bidrager med nyheder, konkrete aktiviteter og cases.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15001095

I den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Region Hovedstaden, at sikre mere kvalificeret faglært arbejdskraft.

Regionsrådet skal ifølge lovgivningen høres, når en erhvervsskole ønsker at etablere grundforløb på en ny adresse.

Roskilde Tekniske Skole (RTS) ønsker at etablere grundforløb 1 inden for medieområdet i Frederikssund fra august 2015 og har derfor bedt om en udtalelse fra regionsrådet. Derfor forelægges sagen.

Erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 24. februar 2015:

Anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

På erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 starter kun de helt unge, som er gået ud af folkeskolen for mindre end et år siden.

Fra august 2015 til juli 2017 tilrettelægges grundforløb sådan, at de retter mod en gruppe af erhvervsuddannelser, der har et fagligt fællesskab. Erhvervsuddannelserne vil fra august 2017 være opdelt i de fire hovedområder. Derfor vil erhvervsskolers knopskydninger med nye uddannelsessteder bortfalde i juli 2017, selvom Undervisningsministeriet forventer, at den nuværende ordning videreføres.

Roskilde Tekniske Skole (RTS) ansøgning om at udlægge grundforløb 1 til Frederikssund inden for medieområdet

RTS ønsker at etablere en afdeling i Frederikssund med grundforløb 1 inden for medieområdet. Det er tanken, at afdelingen skal indgå i campusmiljøet omkring gymnasiet, hf, handelsskole, 10. klasse og ungdomsskole. Frederikssund Kommune opstarter "Ungekontakt" - på tværs af UU-vejledningen, jobcenteret, social service og familieafdelingen - for at flest mulig unge påbegynder og gennemfører en uddannelse.

Det fremgår, at ca. 19 procent af de unge i Frederikssund Kommune søger en erhvervsuddannelse mod regionsgennemsnittet på ca. 14 procent, selvom de unge fra Frederikssund generelt har transporttider på eller over en time mod regionsgennemsnittet på 38 minutter.

Udtalelser fra de nærmestliggende erhvervsskoler, som udbyder grundforløb i forhold til medieområdet

I Region Hovedstaden har kun Københavns Tekniske Skole (KTS) og Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) tilladelse til at udbyde uddannelser inden for medieområdet. KTS har, modsat TEC, ikke invendinger mod, at RTS åbner en filial i Frederikssund.

TEC gør indsigelse mod en RTS afdeling i Frederikssund. TEC påpeger, at skolen allerede er under pres på sin eneste uddannelse inden for medieområdet, og at presset forventeligt bliver større på hele medieområdet pga. adgangsbegrænsninger.

Administrationens bemærkninger og vurdering

Region Hovedstaden har i det tidligere projekt "Udvikling med Udsigt" samarbejdet med Frederikssund Kommune og Erhvervsskolen Nordsjælland og støttet oprettelse af en filial i Frederikssund med udbud af grundforløb på tømreruddannelsen. Filialen lukkede i 2012. Formålet med projektet var at forbedre uddannelsesdækningen og tilgængeligheden til uddannelse i bl.a. Frederikssund, hvor erhvervsskoleelevers transporttider ligger markant over gennemsnittet i Region Hovedstaden.

Administrationen vurderer dog fortsat, at der er behov et erhvervsuddannelsestilbud i Frederikssund og er derfor positiv over for et tilbud, der kan sikre udvikling af et bæredygtigt erhvervsuddannelsestilbud i området på sigt med flere uddannelser.

I forhold til TEC's indsigelse bemærker administrationen, at det ikke fremgår, hvordan RTS vil sammensætte grundforløbet i Frederikssund. Administrationen kan derfor ikke bedømme, om grundforløbet vil berøre den uddannelse, som TEC's tilladelse er begrænset til. Administrationen har ikke indsigt i de unges søgning til grundforløb inden for medieområdet og kan derfor ikke vurdere, hvordan RTS-afdelingen med grundforløb 1 vil kunne påvirke eksisterende udbud.

I forlængelse heraf bemærkes, at Erhvervsskolen Nordsjælland, der ikke er godkendt til udbud af uddannelse inden for medieområdet, overvejer at etablere sig i Frederikssund i 2015.

Det er administrationens samlede vurdering, at en RTS-afdeling i Frederikssund inden for medieområdet vil forbedre uddannelsesdækningen og tilgængeligheden for de helt unge. Det vil kunne bidrage til, at flere unge direkte fra folkeskolens afgangsklasser søger erhvervsuddannelse, og dermed til den regionale målsætning om behovet for faglært arbejdskraft.

Derfor indstiller administrationen, at regionsrådet anbefaler, at RTS etablerer en afdeling i Frederikssund med grundforløb 1 inden for medieområdet.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14012748

INTERREG 5A er et EU-program finansieret af den Europæiske Fond for Regional Udvikling. Programmet skal fremme grænseoverskridende samarbejde mellem de regioner, der grænser op mod Øresund, Kattegat og Skagerrak (ØKS). Der er afsat cirka 1 mia. kr. til programmet. Programmet er opdelt i to delprogrammer: Et for Øresundsregionen og et for Kattegat-Skagerrak-området. EU-programmet er centralt i Region Hovedstadens samarbejde med bl.a. Region Skåne, eksempelvis omkring forskningsanlægget European Spallation Source (ESS).

Det overordnede ansvar for administration af Regionalfonden i Danmark ligger hos Erhvervsstyrelsen. I forhold til udmøntningen af de grænseoverskridende programmer under Regionalfonden er der et teknisk setup der gør, at kompetencer og ansvaret for programmerne ifølge lovgivningen er placeret decentralt i Danmark (hos regionerne). Regionsrådet skal derfor godkende, at ansvaret for INTERREG-5A-ØKS-programmet overdrages fra Erhvervsstyrelsen til de fire danske regioner, der deltager i programmet, at der stilles en økonomisk garanti og at der indgås en aftalte mellem det svenske Tilväxtverket, de fire deltagende danske regioner og Erhvervsstyrelsen om forvaltning og attestering og medfinansiering til teknisk assistance.

Region Hovedstaden har sammen med de andre deltagende regioner bl.a. til opgave at udvælge programmets projekter. Regionsrådet har derfor i 2014 udpeget Erik Gregersen (A) og Flemming Pless (A, stedfortræder) til programmets overvågningsudvalg og Lars Gaardhøj (A) og Flemming Pless (A, stedfortræder) til styringsudvalget for delprogrammet Øresund.

Erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. at godkende aftalen mellem Erhvervsstyrelsen og Region Hovedstaden om gennemførelsen af INTERREG 5A ØKS-programmet (bilag 1),

2. at godkende aftalen mellem Tilväxtverket, Erhvervsstyrelsen og Region Hovedstaden om overdragelse af forvaltnings- og attesteringsopgaver til et fællessekretariat, placeret under Tilväxtverket (bilag 2), og

3. at at Region Hovedstadens engagement i kommende INTERREG 5A-projekter er betinget af, at de understøtter strategien Fokus & Forenkling og tager udgangspunkt i de konkrete initiativer i den kommende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi og GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

4. at godkende garantistillelsen for alle udgifter fra projektpartnere fra hovedstadsregionen i INTERREG 5A ØKS-programmet, og

5. at godkende medfinansiering af teknisk assistance på 1,4 mio. kr. om året i perioden 2015-2018.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 24. februar 2015:

Indstillinges punkt 1-3 blev anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2015:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Det grænseoverskridende samarbejde i INTERREG 5A ØKS-programmet omfatter geografisk regionerne Hovedstaden, Sjælland og Skåne samt Kattegat/ Skagerrak-regionen, bestående af regionerne Nordjylland, Midtjylland, Halland, Västra Götaland, Oslo kommune samt syv fylkeskommuner i Norge.

Europa-kommissionen ønsker gennem programmet at styrke Øresund-Kattegat-Skagerrak-områdets konkurrenceevne på fire områder: Innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse. Programteksten kan ses i bilag 3: OP Interreg ØKS 2014-2020.

Region Hovedstaden vil arbejde for, at INTERREG-projekter med partnere fra hovedstadsregionen tager udgangspunkt i regionens strategi om Fokus & Forenkling og understøtter målsætningerne i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet.

Programmet medfinansieres af den Europæiske Fond for Regional Udvikling med i alt 1,01 mia. kr. i perioden 2014-2020. Der er to delprogrammer i programmet: Et for Øresundsregionen og et for Kattegat-Skagerrak-området. Region Hovedstaden er repræsenteret i programmets styregrupper. Regionsrådet har tidligere udpeget medlemmer hertil.

For at realisere målsætningerne i programmet har der fra de deltagende regioners side været et ønske om også at kunne inddrage private virksomheder som partnere i programmets projekter. De statslige myndigheder i Danmark, Sverige og Norge har stillet sig positive i forhold til øget deltagelse af erhvervslivet i programmet.

Erhvervsstyrelsen har det overordnede ansvar for administrationen af Regionalfonden i Danmark. Ansvaret for gennemførelsen af de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer placeres dog decentral i Danmark hos regionerne. De fire danske regioners ansvar fremgår i aftalen mellem Erhvervsstyrelsen og de fire regioner (bilag 1: Aftale mellem ERST og de fire regioner). De fire regioner har på danske vegne ansvaret for at udvælge projekter og gennemføre en række administrative opgaver i programmet. Udvælgelse af projekter sker i programmets styrings- og overvågningsudvalg.

Endvidere skal de fire danske regioner indgå en aftale med Erhvervsstyrelsen og Tilväxtverket i Sverige (svarende til den danske Erhvervsstyrelse) om overdragelse af forvaltnings- og attesteringsopgaverne, som de fire regioner har, til Tilväxtverket, som er programmets forvaltnings- og attesteringsmyndighed (bilag 2: Dansk-svensk aftale mellem regionerne, ERST og Tilväxtverket). Den praktiske udførelse af disse opgaver har de fire regioner og Erhvervsstyrelsen aftalt at uddelegere til hhv. Tilväxtverket og et fælles programsekretariat, som består af to afdelinger placeret i Göteborg og København.

Den decentrale model indebærer tillige, at de fire danske regioner medfinansierer den danske del af udgifterne til teknisk assistance under programmet. Fordelingen af udgifterne til medfinansiering sker ud fra delprogram og befolkningstal. Region Hovedstadens andel af udgifterne beløber sig til 9,56 mio. kr. over en 7-årig periode (bilag 4: Forslag finansiering danske regioner). Midlerne til teknisk assistance for årene 2015-2018 er afsat i budgettet.

I overensstemmelse med bemærkningerne til § 13 i lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond med senere ændringer og § 27, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2014 stiller de fire danske regioner garanti over for Erhvervsstyrelsen til sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, som der måtte blive stillet krav om over for den danske stat, og overtager herunder forpligtelsen til at tilbagebetale uretmæssigt udbetalte beløb til attesteringsmyndigheden. Den enkelte region hæfter for eventuelle tilbagebetalinger for alle projektpartnere inklusive de private virksomheder fra regionen, og ikke for projektpartnere fra de andre regioner. Region Hovedstaden er ikke hidtil i forbindelse med tidligere INTERREG-programmer blevet mødt med tilbagebetalingskrav fra Europa-Kommissionen. Programmets kontrolmekanismer og høje afrapporteringskrav gør det fortsat usandsynligt, at Region Hovedstaden bliver mødt med tilbagebetalingskrav. Garantien anvendes kun, hvis det avancerede kontrolsystem fejler og Europa-Kommission over for Danmark stiller krav om tilbagebetaling af programmidler fra enkelte projektpartnere fra hovedstadsregionen, hvor der bliver konstateret fejl. Garantien vil gælde frem til 31.12.2027. Et detaljeret overblik over programmets kontrolmekanismer fremgår af seneste udkast til beskrivelse af programmets forvaltnings- og kontrolsystem (bilag 5: Udkast til beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystem ØKS).

Der er afsat 1,4 mio. kr. per år i budgettet 2015-2018 til medfinansiering af Region Hovedstadens bidrag til teknisk assistance. Midlerne er afsat under de regionale udviklingsområder.

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. marts 2015 og regionsrådet den 10. marts 2015.

Hjalte Aaberg /Claus Bjørn Billehøj

13012232

Administrationen indstiller:

Intet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg

15001019

Det blev besluttet, at der på et kommende møde i forretningsudvalget skal forelægges en sag om regionens anvendelse af rabataftaler og midler til forskning.