Regionens eksterne revisor, har den 15. juni 2017 fremsendt revisionsberetning nr. 14 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2016. Beretningen omhandler også revision af de områder på det sociale område, der er omfattet af statsrefusion for 2016. Regionsrådet besluttede den 18. april 2017 at overdrage årsregnskab 2016 til regionens eksterne revision, samt at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder skal forelægges regionsrådet på mødet i august. Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber der forelægges nu.

 

Årsregnskabet for 2016 – der opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper - udviser et samlet overskud på 549,1 mio. kr., der fremgår af resultatopgørelsen. Regionen har overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger, og har ligeledes overholdt regionens andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har også i 2016 levet op til kassekreditreglen, der foreskriver at den gennemsnitlige kassebeholdning i hele 2016 skal være positiv.

 

Den samlede egenkapital udgjorde ultimo 2016 6.560,2 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2016, svarende til en forværring på 63,3 mio. kr. i forhold til ultimo 2015. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev de af BDO fremsendte revisionsberetninger (beretning nr. 13 og 14) sendt til regionsrådets medlemmer den 21. juni 2017. Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2016 er, at regnskabet forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold og at den udførte revision ikke har givet anledning til nye bemærkninger.

 

En enkelt bemærkning vedr. manglende afgangsføring og tilstedeværelseskontrol af regionens anlægsaktiver fra sidste år fastholdes dog i dette års beretning. BDO har i deres opfølgning i forbindelse med årsrevisionen 2016 konstateret, at der på alle regionens enheder er taget gode initiativer til at sikre en proces for gennemgang af anlægsaktivernes tilstedeværelse og registrering, men at denne proces ikke på alle enheder også var blevet gennemført fuldt ud. Administrationen har fortsat fokus på, at der skal ske løbende ajourføring af anlægskartoteket og tilstedeværelseskontrol. Revisionen fastholder derfor revisionsbemærkningen og følger ved den afsluttende revision for 2017 op på, om processen alle steder er fuldt gennemført, og bemærkningen forventes at kunne afsluttes i 2017.

 

Af øvrige forhold noterer revisionen i beretningen, at der nu er god styring på afstemningerne af den regionsinterne handel, hvor en part indenfor regionen fakturerer en anden part inden for regionen, og hvor det er vigtigt at sikre sig, at det, der er en indtægt for den ene part, i samme regnskabsår er en udgift for den anden part. Revisionen noterer desuden, at forpligtelsen for åremålsansatte nu er optaget korrekt i regnskabet.

 

Der er i årsregnskabet indarbejdet en række mindre korrektioner i det endelige årsregnskab, idet eksempelvis investeringsoversigten ikke havde den forventede sammenhæng til regionens aktiver og anlægskartotek. Den korrigerede investeringsoversigt er sammen med præciseringer i forhold til regionens oversigt over eventualrettigheder og -forpligtelser indarbejdet i det endelige regnskab. De foretagne korrektioner er alle af oplysende karakter og har ingen indflydelse på hverken resultatopgørelse eller balance.

 

I forbindelse med overdragelsen af årsregnskabet til revisionen på regionsrådsmødet den 18. april 2016 blev det besluttet, at investeringsregnskaberne vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder skulle forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2017 med henblik på endelig godkendelse.

 

Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jfr. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt i bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Med denne sag forelægges fire revisionspåtegnede investeringsregnskaber til godkendelse. Regnskaberne omhandler en bevilling til udskiftning af højtryksventilatorer, etablering af varmegenvinding og udvidelse af hovedstrømsforsyning på Herlev Hospital, en bevilling til køb af Rockefeller bygningen, en bevilling til energibesparende projekter på Nordsjællands Hospital samt en bevilling til byggeprogram og dispositionsforslag til Nyt Hospital Nordsjælland. Konklusionen er, at alle fire investeringsregnskaber er opgjort regnskabsmæssigt korrekt og at erklæringerne er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning.

 

Alle revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag.

 

BDO vil efter sædvanlig praksis deltage i forretningsudvalgets møde under behandlingen af dagsordenspunktet, og vil gennemgå beretningen i hovedtræk. Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest den 31. august 2017.

I budget 2017 er det besluttet, at Region Hovedstaden skal indføre en ny styringsmodel i 2018. Administrationen har derfor i samarbejde med hospitalerne nedsat en arbejdsgruppe, der har gennemført et analysearbejde for at afdække mulighederne for etablering af en ny styringsmodel. Arbejdsgruppen har indsamlet både nationale og internationale erfaringer med udarbejdelse og afprøvning af nye styringsmodeller. De indsamlede oplysninger er ligeledes drøftet med førende sundhedsøkonomer. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde har mundet ud i en rapport (se bilag 1).

 

Formålet med temadrøftelsen er at give input til regionsrådets beslutning om ny styringsmodel i forbindelse med budgetprocessen for budget 2018.

 

Med styringsmodel forstås regionens samlede styring. Det vil sige mål (for eksempel patientens situation styrer forløbet, høj faglig kvalitet), arbejdsgange og procedurer, opfølgningssystemer (økonomisystem, lønsystemer), ledelsesinformation (driftsmålsstyringen) og økonomiske incitamenter såsom afregningsmodeller (takststyring) mv.

 

Med afregningsmodel forstås den økonomiske model, der fordeler midler på hospitalerne (eventuelt videre til afdelingerne) samt de økonomiske incitamenter, der er indbygget afregningsmodellen. Afregningsmodellen er dermed en delmængde af styringsmodellen og svarer til Region Hovedstadens takststyringsmodel i dag.

 

Arbejdsgruppen har i analysearbejdet især fokuseret på afregningsmodellen (takststyringsmodellen), som er en del af den samlede styringsmodel for hospitalerne i Region Hovedstaden.

 

Hovedpointerne i den vedlagte rapport er,

Rapporten har været drøftet med ledelserne fra hospitalerne på et møde 28. april 2017. Tilbagemeldingerne fra dette møde er blandt andet, at hospitalerne synes, at der er spændende og perspektiverige muligheder i en ny styringsmodel, men at de også er i gang med at implementere en række store forandringsprojekter, som for eksempel Sundhedsplatformen, som betyder ændrede arbejdsgange i klinikken. Det påvirker selvsagt hospitalernes mulighed for at gennemføre parallelle forandringsprocesser.

 

På den anden side kan der også argumenteres for, at sundhedsvæsenet gennem de seneste mange år har været præget af forandringer og omstillinger, og at det nok er et grundvilkår fremover. En ny styringsmodel kan derfor være en oplagt mulighed for at håndtere de udfordringer, som sundhedsvæsenet aktuelt står over for.

 

Der er på nuværende tidspunkt to forsøgsprojekter med nye styringsformer og fritagelse fra takststyring i Region Hovedstaden. Det ene er Udviklingshospital Bornholm, som på møderne hhv. den 29. august og 5. september 2017 vil forelægge sundhedsudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget de første resultater. Det andet er Hjertecenteret på Rigshospitalet, hvis projektbeskrivelse fremlægges på dette møde.

 

De foreløbige erfaringer fra Udviklingshospital Bornholm med værdibaseret styring er, at der er et kulturprojekt, der fordrer stor ledelsesindsats og kræver klare mål for, hvad der er værdi for patienten, hvis det skal have styringsmæssige effekter. Styring uden takststyring giver omvendt gode muligheder for nye arbejdsgange og nye samarbejdsformer på tværs af sektorerne. Fremdriften i Udviklingshospitalet har været påvirket af implementeringen af Sundhedsplatformen og påvirkes også af, at hospitalet i perioder er udfordret på lægebemandingen. Der ses desuden tendenser til at en ændret styringsform medfører ændret registreringspraksis.

 

Der er brug for, at forretningsudvalget blandt andet drøfter følgende spørgsmål:

 

Det er erfaringen, at skiftet mellem de enkelte dele af sundhedssektoren kan opleves som besværlige. Et muligt område er derfor at arbejde med områder, hvor der er potentiale for at sikre bedre sektorovergange.

 

For andre patientgrupper kan det være vigtigt, at udrednings- og behandlingsgarantierne overholdes.

 

For patienter med kroniske sygdomme kan det være oplevelsen, at der som patient ikke er mulighed for et besøg, når behovet er der, men kun muligt efter fast skemalagte tidspunkter.

 

Værdi for patienten kan også være at træffe beslutning om egen behandling ud fra andre patienters erfaringer. Der kan derfor arbejdes med indrapportering og opgørelse af patientrapporterede oplysninger (PRO). Værdi for patienten kan i denne sammenhæng være mere aktiv brug af patientrapporterede oplysninger (PRO) som styringsparameter, eller mere aktiv brug af de løbende patienttilfredshedsmålinger i behandlingen af patienterne.

 

Det er erfaringen med den nuværende takststyringsmodel, at dens økonomiske incitamenter på nogle områder har virket på en måde, der ikke har været tilsigtet, og det kan derfor overvejes, om modellen bør suppleres eller erstattes med andre afregningsmodeller, der fremmer god kvalitet og en opfølgning på indikatorer for værdi for patienten.

 

Rapporten opstiller muligheder for nye afregningsmodeller:

 

En model er rammestyring. Den sikrer, at den økonomiske udgiftsramme overholdes, men giver ikke fokus via økonomiske incitamenter på hverken aktivitet, kvalitet eller sammenhængene patientforløb. Vælges en sådan model betyder det, at andre styringsværktøjer skal tages i brug og benyttes aktivt i den daglige ledelsesmæssige drift. Et godt eksempel på et sådant værktøj er driftsmålsstyringen, der giver mulighed for at følge op på konkrete indsatser og fokusområder. Fordelene ved en sådan model er, at afregningsmodellen er relativt ubureaukratisk, og som supplerende værktøjer kan bruges allerede eksisterende data og driftsmålsstyring. Ulempen er, at aktiviteten på hospitalerne ikke påvirkes ved hjælp af økonomiske værktøjer.

 

En anden model er forskellige måder at afregne på for forskellige typer behandlinger. Sammensætningen af en sådan model kunne for eksempel være, at der inden for områder med ventelister afregnes med takststyring, inden for det akutte område rammestyres, for diabetes afregnes for det enkelte forløb osv. Fordelene ved en sådan model ville være at benytte de rigtige økonomiske incitamenter, der hvor de virker bedst. Ulempen ved denne model er, at den er administrativ meget tung, og at det for afdelinger med flere forskellige patientgrupper kan være svært at overskue flere forskellige modeller på én gang.

 

En tredje model kunne være at supplere en rammestyringsmodel eller en takststyringsmodel med afregning for indikatorer, der afspejler værdien for patienten eller høj behandlingskvalitet. Afregning efter indikatorer(Pay for Performance) kan anvendes til at fremme koordinering på tværs af sektorer eller til at fremme særlige kvalitetsmål. Konkret kan det betyde lavere afregning for reoperationer eller belønning af afdelinger med høj patienttilfredshed. Fordelene ved en sådan model er, at det er muligt at afregne efter klinisk meningsfulde mål. Ulempen ved modellen er, at det er svært at finde objektive målbare mål, som ikke kan påvirkes ved ændret registreringspraksis. Samtidig kan der også argumenteres for, at afdelinger med lavere kvalitet kan have behov for ekstra ressourcetilførsler for at hæve niveauet i stedet for at blive straffet.

 

 

Hospitalerne har indmeldt konkrete forslag til afdelinger og behandlinger, der ønskes fritaget fra takststyringsmodellen, og hvor de nye arbejdsgange omkring Sundhedsplatformen vil kunne bruges aktivt. Der er i bilag 2 vedlagt en liste med forslag til nye forsøgsprojekter, og det foreslås, at forretningsudvalget drøfter, i hvilket omfang disse afdelinger fremover skal fritages fra takststyring med henblik på en etapevis afprøvning af nye styringsformer.

 

Der er forslag om en individualisering af de ambulante diabeteskontroller på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Videnscenter for reumatologi og rygsygdomme på Rigshospitalet ønsker at arbejde med sammenhængende patientforløb og bedre ambulant kirurgisk aktivitet, Finsencenteret på Rigshospitalet har to forslag til fritagelse - enten hele centeret eller kun Hæmatologisk Klinik - Ortopædkirurgien på Herlev-Gentofte Hospital ønsker at arbejde med reduktion af ambulante kontroller og reduktion af antal operationer, Amager-Hvidovre Hospital ønsker at arbejde med bedre forløb for patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, og endelig ønsker Nordsjællands Hospital at individualisere kontrol og udredning for patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse og inden for hjerteområdet. Alle forslag arbejder aktivt med bedre patientforløb og patientinddragelse med henblik på at frigøre kapacitet til overholdelse af udredningsretten og behandlingsgarantien.

 

Omfanget af afdelinger, der kan fritages takststyringsordningen, skal ses i lyset af regionernes økonomiaftale for 2018. Her er det aftalt, at der fortsættes med aktivitetsafhængig bevillinger i 2018. Det betyder, at jo større en andel af regionens samlede aktivitet, der fritages for takststyringsordning, jo større bliver usikkerheden for, at regionen opnår det fulde finansieringsgrundlag fra de aktivitetsafhængige ordninger.

 

Vi skal have en kommende politik, der hedder ressourcepolitik, der har værdien helhedssyn som ståsted. Formålet med ressourcepolitikken er at sætte retning for, hvordan Region Hovedstaden løbende skal anvende, udvikle og finde nye ressourcer. Politikken skal kunne vejlede politikere og ansatte i, hvordan de skal handle i dilemmafyldte situationer, når lovgivning, retningslinjer mv. ikke giver svaret.

 

Ressourcebegrebet kommer til udtryk i en række forskellige perspektiver og temaer (vedtaget i sag til FU fra 24. februar 2017), der grundlæggende handler om:

 

 

Politikken skal erstatte alle de eksisterende politikker regionen har på dette område. I forbindelse med arbejdet med ressourcepolitikken og hermed også eksisterende politikker på området, har der været et udtalt politisk ønske om at drøfte flere vigtige temaer.

 

I forbindelse med arbejdet med den nye ressourcepolitik er der udarbejdet en liste over eksisterende politikker og strategier (bilag 7), der allerede er vedtaget og som er gældende for regionens arbejde på de områder ressourcepolitikken dækker.

 

Disse eksisterende politikker og strategier skal afspejles i og favnes af den nye ressourcepolitik, så allerede eksisterende vedtagelser for regionens arbejde ikke gå tabt i arbejdet med den nye ressourcepolitik. De allerede eksisterende vedtagelser skal inddrages i den kommende ressourcepolitik.

 

I den kommende ressourcepolitik skal eksempelvis sociale klausuler indgå som et vigtigt element. Dog kan og skal hele politikken om sociale klausuler ikke indgå i ressourcepolitikken, men det skal fremgå tydeligt i ressourcepolitikken at sociale klausuler er vedtaget og anvendes og såfremt der ønskes at lave om på indholdet i dem, skal det forelægges politisk.

 

Ambitionen med ressourcepolitikken er at få bedre anvendelse af regionens ressourcer gennem mindre ressourcespild, mere ansvarlighed og mere genanvendelse. Politikken skal fungere som primus motor i opbygning af en anden tilgang til ressourcer, der primært er kendetegnet ved mindre ressourcespild. Politikken skal beskrive den kultur og adfærd, som skal præge organisationens måde at agere på, og medarbejdernes måde at handle på.

 

Som med åbenhedspolitikken baserer ressourcepolitikken sig på værdier frem for regler og er derfor anderledes i indhold og form end de politikker, regionen har i dag.

Værdier er netop gode til at guide i situationer, hvor svaret er dilemmafyldt eller paradoksale. En værdibaseret ressourcepolitik giver ledere og medarbejderen mere ejerskab og råderum og større respekt for regionens ressourcer.

 

Det er altafgørende, at netop ressourcepolitikken bliver en del af medarbejdernes hverdag og den daglige drift. Politikken kan ikke stå alene. Den skal sætter retningen og guider adfærden i organisationen. Derfor skal de retningslinjer og politiske ambitioner i de allerede eksisterende politikker også indgå som en væsentlig del af udformningen af den kommende ressourcepolitik, ved at de politiske ambitioner i de eksisterende politikker og de beslutninger der allerede er i drift, bliver prioriteret og vurderet om de skal indgå i den kommende ressourcepolitik.

 

På baggrund af tidligere drøftelser i forretningsudvalget, samt det løbende arbejdet med ressourcepolitikken og allerede eksisterende politikker, har administrationen valgt at udarbejde baggrundsnotater på følgende temaer til drøftelse:

 

Notaterne skal ses som en beskrivelse af eksisterende forhold og målsætninger inden for de forskellige temaer og som en kortlægning af eventuelle dilemmaer inden for disse områder. Samtidig beskriver notaterne de nuværende politiske ambitioner på de forskellige områder og skal dermed også ses som et oplæg til den politiske prioritering der er nødvendig for at kunne udarbejde en kommende ressourcepolitik.

 

Drøftelserne på baggrund af disse notater har derfor til formål at give et fremadrette billede af hvor, hvordan og hvorfor vi bruger vores position som en stor forbruger og indkøber til via vores drift og indkøb at nå politiske mål – såsom grønne og innovative indkøb, indkøb af økologi, sociale klausuler mm.

 

Spørgsmålet er derfor, hvordan skal disse eksisterende politikker afspejles eller inddrages i den nye ressourcepolitik?

 

Arbejdet med den nye ressourcepolitik giver anledning til at se på om de forskellige eksisterende politikker og strategier skal gælde alle sammen eller om kun nogle af dem skal inddrages i den kommende ressourcepolitik.

 

Udgangspunkt for anvendelsen af regionens ressourcer vil altid være forsvarlig økonomisk forvaltning. I lyset af dette ser administrationen det som en nødvendighed ifm. udarbejdelsen af den kommende ressourcepolitik, at der sker en politisk drøftelse og om muligt en prioritere, rangordning og vægtning af de eksisterende politikker og strategier og om der skal sættes nye ambitioner i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende ressourcepolitik på de forskellige områder.

 

Administrationen ønsker at få svar på følgende spørgsmål for bedst muligt at kunne udarbejde et udkast til den kommende ressourcepolitik.

På regionsrådsmøde den 7. marts 2017 blev temaet om fleksible arbejdstider drøftet på baggrund af bl.a. forslag fra SF om indførsel af fleksible arbejdstider på udvalgte arbejdspladser som pilotforsøg i Region Hovedstaden. SF henviste til inspiration fra Københavns Kommune, hvor ansatte i hjemmeplejen i en forsøgsperiode har haft mulighed for at gå op eller ned i tid. Forsøget i Københavns Kommune er endnu ikke afsluttet og evalueret.

 

I forbindelse med regionsrådets drøftelse af sagen i marts blev det besluttet følgende:

 

 

 

På baggrund af dette giver direktør for Center for HR, Martin Magelund Rasmussen, et oplæg på forretningsudvalgsmødet, som afsæt for temadrøftelsen. Fleksible arbejdstider i Region Hovedstaden kan opfylde forskellige behov alt efter hvilket syn eller perspektiv der anlægges, hvorfor temadrøftelsen vil tage afsæt i nedenstående tre perspektiver:

Der er indbyggede dilemmaer mellem de forskellige perspektiver og behov, og temadrøftelsen giver input til drøftelse af de forskellige hensyn og vægtning heraf set i forhold til Region Hovedstadens strategier og politikker.

Efter cirkulære om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2016 til regionernes sygehusvæsen mv. og cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådene senest 1. september efter ydelsesåret afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til Sundheds- og Ældreministeriet og kommunalbestyrelserne i regionen.

 

Af redegørelsen (bilag 1) fremgår:

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres, for at kvalitetssikre den patientadministrative aktivitetsregistrering. Aktivitetsregistreringen danner grundlag for opgørelse af den statslige meraktivitetsordning og opkrævning af aktivitetsbestemte kommunale bidrag. Her fremgår det ligeledes, at Region Hovedstaden inden udgangen af 2017 forventer at revidere og godkende ny ”Forretningsgang – kvalitetssikring af den patientadministrative registrering”.

 

Af den endelige opgørelse af 2016, der er vedlagt (bilag 2), fremgår det:

Revisionen har afgivet Beretning nr. 13 "Revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2016 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet for 2016" (bilag 3). Revisionen konkluderer bl.a.
 

 

Revisionen anbefaler, at der som erstatning for tidligere udførte, men for 2016 og 2017 suspenderede metode- og registreringsaudits, foretages særlige kontroller for 2017, ligesom det har været tilfældet for 2016. Samtidig anbefales etablering af en ny tværgående systematisk forretningsgang gældende fra 2018, og det er allerede planlagt af administrationen.

 

Udover en anbefaling af, at der fremover – også – sker mere detaljeret afstemning mellem eSundhed og sygesikringssystemet, har revisionen ingen yderligere kommentarer.

Den standardiserede økonomiopfølgning skal ses i forhold til de afsatte rammer i det pågældende års økonomiaftale.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet indmeldes fire gange årligt til ministeriet og lægger sig i forlængelse af regionsrådets politiske behandlinger af regionens økonomirapporter. På tidspunktet for udarbejdelse af den standardiserede økonomiopfølgning efter 2. økonomirapport har administrationen fastholdt de forventninger, som også indgik i regionsrådets behandling af sagen den 13. juni 2017.

 

Af 2. økonomirapport fremgik det, at der på sundhedsområdet, drift forventes balance i forhold til den økonomiske ramme. Det er vurderingen ultimo juli måned, at de seneste forbrugstal ikke giver grundlag for at ændre skønnet om balance i forhold til den økonomiske ramme.

 

Vedrørende regional udvikling forventes fortsat rammeoverholdelse svarende til forventningen ved 2. økonomirapport.

 

Ved forelæggelsen af 3. økonomirapport på mødet i regionsrådet i september måned, vil der foreligge en ny opgørelse af udgiftsniveauet i forhold til udgiftsrammerne på driftsområdet.

 

I 2. økonomirapport blev det forventet, at udgiftsniveauet på anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne svarer til oprindeligt budget. Der er ikke ultimo juli måned grundlag for at ændre herpå.

 

Skemaerne, der indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet, er vedlagt som bilag. Med hensyn til oplysningerne om det fremskrevne forbrug i skemamaterialet bemærkes det, at der er tale om en ren mekanisk fremskrivning. Da denne metode giver resultater, der ikke svarer til det forventede årsresultat på de enkelte områder, er der i skemamaterialet i stedet anført et tal for forventet årsresultat (sidste kolonne), der svarer til administrationens forventninger, jf. ovenfor.

Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre omfatter rokadeplanen og ombygning af sengestuer på det eksisterende hospital, samt opførelse af et nyt byggeri på ca. 31.000 m2 i umiddelbar tilknytning til det eksisterende hospital.

 

Projektforslaget for nybyggeriet blev vedtaget af Regionsrådet i 2016. Samtidig blev der godkendt en bevilling til fremskudte arbejder, som blev igangsat i februar 2017, og nu er afsluttet.

 

Udførelsen af nybyggeriet er efterfølgende udbudt som i alt 6 storentrepriser og 15 fagentrepriser. Priserne for de fleste af udbudene forelå 5. juli 2017 med en samlet overskridelse på ca. 1 % i forhold til det budgetterede, hvilket kan håndteres indenfor det samlede budget. Det samlede licitationsresultat forventes at foreligge 31. august 2017, og de første kontrakter forventes underskrevet i september 2017. Anlægsarbejderne forventes igangsat i efteråret 2017, og der søges ved denne mødesag om en bevilling til disse udførelsesarbejder.

 

Anlægsperioden forventes at løbe til 2021. Råhusentreprisen blev udbudt med forhandlinger, som nu er afsluttet. Ved forhandlingerne var en gennemgående bemærkning, at den udbudte tidsplan var så stram, at der var alvorlige risici i forhold til både tid, økonomi og kvalitet. Nyt Hospital Hvidovre og administrationen har på dette grundlag godkendt, at udførelsen af råhusentreprisen forlænges med fire måneder samt at afleveringsforretningen forlænges med én måned, hvilket vil medføre en tilsvarende tidsforskydning af de øvrige entreprisers færdiggørelse.

 

Afslutningen af det samlede projekt Nyt Hospital Hvidovre (inklusiv rokadeplanen og sengestueombygningerne) forventes stadig at blive ved udgangen af 2021.

Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre omfatter rokadeplanen og ombygning af sengestuer på det eksisterende hospital, samt opførelse af et nyt byggeri på ca. 31.000 m2 i umiddelbar tilknytning til det eksisterende.

 

Projektforslaget for nybyggeriet blev vedtaget af Regionsrådet i 2016. Samtidig blev der godkendt en bevilling til fremskudte arbejder, som blev igangsat i februar 2017, og nu er afsluttet efter planen.

 

Udførelsen af nybyggeriet er efterfølgende udbudt som i alt 6 storentrepriser og 15 fagentrepriser. Priserne for de fleste af udbudene forelå 5. juli 2017 med en samlet overskridelse på ca. 1 % i forhold til det budgetterede, hvilket kan håndteres indenfor det samlede budget. Det samlede licitationsresultat forventes at foreligge 31. august 2017. De første kontrakter forventes underskrevet i september 2017, og anlægsarbejderne forventes igangsat i efteråret 2017.

 

Ved udbetalingsanmodningen anmoder regionen formelt Sundheds- og Ældreministeriet om udbetaling af den statslige andel af udgifterne til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre.

Kvalitetsfonden finansierer 60 procent af den samlede investering, mens regionen finansierer den resterende del. Regionen har indtil nu fuldt finansieret kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Hvidovre, hvorved regionen har mellemfinansieret den kvalitetsfondsfinansierede del af projektet.

 

Som grundlag for ministeriets behandling, skal regionen indsende følgende materiale:

Ovenstående er vedlagt som bilag 1-12.

 

Ved udbetalingsanmodningen skal regionen samtidigt bekræfte, at projektet fortsat lever op til betingelserne i det endelige tilsagn samt, at projektet er realistisk og robust inden for den samlede tilsagnsramme. Den 1. april 2017 skete der en udskiftning på flere poster i projektorganisationen, som samtidigt blev lagt ind under Center for Ejendomme. Baseret på egne vurderinger samt den uafhængige risikovurdering foretaget af "Det tredje øje" (revisionsfirmaet BDO) er det administrationens vurdering, at projektet med den nye projektorganisation fortsat lever op til betingelserne i det endelige tilsagn, idet der etableres et fuldt funktionsdygtigt hospital med alle nødvendige og planlagte funktioner.

 

Regionsrådet skal samtidigt godkende de mulige besparelsestiltag, der er beskrevet i change request kataloget. Change request kataloget indgår som en del af den samlede reservestrategi for projektet, hvis projektets økonomi nødvendiggør, at projektet skal tilpasses for at kunne holde totalrammen, og forelægges af denne grund fortroligt. Change request kataloget har indgået i den uafhængige risikovurdering. Projektorganisationen vil kontinuerligt arbejde med change request kataloget således, at der igennem hele projektet kan sikres en robust projektøkonomi.

 

Den uafhængige risikovurdering "Det tredje øje" (DTØ) konkluderer i sin sammenfatning:

 

Risikoscreeningen indeholder en række anbefalinger til præciseringer i projektstyringsgrundlaget, og endvidere vurderes risikoregistreret mangelfuldt, hvorfor en række risikopunkter anbefales tilføjet. Administrationen og den nye projektledelse er enige i denne vurdering ,og projektorganisationen har vedtaget en plan for det fremtidige risikoarbejde, herunder en drøftelse af de anbefalede nye risikopunkter. Dette arbejde igangsættes i august. Administrationen vurderer, at kritikken derved vil blive imødegået, og at projektet derefter vil leve op til administrationens og Sundheds- og Ældreministeriets standarder for store hospitalsbyggerier.

 

Revisionserklæringen for afholdte udgifter til og med 31. december 2016 i alt 385.937 t.kr. er afgivet uden forbehold, med følgende supplerende oplysning:

 

I økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og Danske Regioner blev der afsat midler til energiinvesteringer i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Låneadgangen bevilliges af Økonomi- og Indenrigsministeriet til byggerier, der opfylder kravene til at kunne klassificeres som bygningsklasse 2020 (BK-2020). Bygningsklassen og kravene følger af det danske bygningsreglement.

 

Låneadgangen giver projekterne mulighed for at udvide budgetrammen med 644 kr./kvm. (09-pl) for de dele af byggeriet, der overholder BK-2020 kravene. Alt nybyggeri i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre projekteres efter denne bygningsklasse.

 

Regionen fremsendte efter regionsrådets godkendelse anmodning om forhåndsgodkendelse til låneadgang i december 2013. I henhold til regnskabsinstruksen for kvalitetfondsstøttede byggerier, skal endelig ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer senest fremsendes i forbindelse med udbetalingsanmodning. Idet alt nybyggeri i Nyt Hospital Hvidovre projektet projekteres efter bygningsklasse 2020, tager den endelig låneansøgning udgangspunkt i det samlede nybyggede forelagt i forbindelse med hovedprojektet, i alt 31.426 kvm. hvorved energilånet i alt udgør 20,2 mio. kr. (09-pl).

 

Den samlede budgetramme for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre, udgør herefter 1470,2 mio. kr. (09-pl). Beløbet er indarbejdet i den forelagte udgiftsprofil i materialet til udbetalingsanmodningen.

Der er fra medlemmer af regionsrådet anmodet om en række redegørelser som alle er centreret omkring Sundhedsplatformen.

 

Denne sag vil redegøre for følgende efterspurgte forhold:

For de ovenstående punkter foreligger en mere detaljeret gennemgang i bilag til denne sag.

 

Der er endvidere anmodet om en redegørelse for, hvordan der realiseres økonomiske gevinster 2018-2020 som følge af Sundhedsplatformen. Regionsrådet vil på orienteringsmødet den 22. august 2017 få en gennemgang af, hvorledes hospitalerne forventer at realisere gevinsterne i budget 2018.

 

Det er endvidere besluttet, at It- og afbureaukratiseringsudvalget og forretningsudvalget løbende bliver orienteret om økonomistyringen af Sundhedsplatformen mindst en gang i kvartalet med forventet første leverance ved it- og afbureaukratiseringsudvalgets møde den 29. november 2017.

 

En gennemgang af udviklingen i bevillingen til CIMT i perioden 2013-2017 viser, at CIMT’s samlede bevilling er steget med ca. 150 mio. kr. i perioden svarende til et løft på ca. 12 %. I samme periode er Region Hovedstadens samlede nettoudgiftsbudget steget fra 34,2 mia. kr. til 38,1 mia. kr. svarende til ca. godt 11 %.

 

Det største løft på bevillingssiden er sket på løn som er vokset med ca. 150 mio. kr., mens øvrig drift netto blev løftet ca. 100 mio. kr. fra 2013 til 2014 og siden hen har været stort set stabil eller nedadgående. Anlægsbevillingen er faldet fra 146 mio. kr. i 2013 til 50 mio. kr. fra 2015 og frem.

 

I forhold til den samlede udvikling skal der bemærkes, at der i perioden blandt andet er sket en række ændringer i opgaveporteføljen og dermed overflytning af budget til CIMT svarende til en årlig forøgelse af budgettet med ca. 30 mio. kr.

 

De bevillingsmæssige løft på øvrig drift er i al væsentlighed sket i 2014 og 2015, hvor der blev indarbejdet løft på driftsbevillingen til dækning af afledte driftsudgifter i relation til foretagne investeringer på it- og medicoområdet samt til yderligere investeringer som forudsætning for udrulning af Sundhedsplatformen. Således blev der i budgettet for 2015 bevilget 146 mio. kr. til infrastrukturprojekter, en bevilling som blev gjort varig fra 2015 og frem. Indenfor disse rammer har CIMT over den samlede periode derudover finansieret en række vækstområder for mere end 200 mio. kr.

 

Forøgelsen på løn er finansieret dels ved en varig merbevilling jf. regionsrådssag 11. marts 2014 på 51 mio. kr. dels ved en konvertering af eksterne driftsudgifter (primært til konsulenter) i CIMT til løn, således at der har kunnet opbygges en kapacitet til at løse den omfattende stigning i udviklings- og driftsopgaver.

 

Den samlede projektbevilling til implementering og anskaffelse af Sundhedsplatformen udgør for Region Hovedstaden 1.038,4 mio. kr.

 

Regionsrådet godkendte den 17. december 2013 i forbindelse med valg af leverandør til Sundhedsplatformen en samlet projektbevilling for projektperioden på i alt 861 mio. kr. til anskaffelse og implementeringen af Sundhedsplatformen.

 

Regionsrådet godkendte den 14. april 2015 – efter en nærmere konkretiseringen af projektet - at projektets bevilling blev tilført 172 mio. kr. til en udvidelse af projektets samlede økonomi over projektperioden. Begrundelsen for udvidelsen var anskaffelse af en medicoteknisk integrationsplatform, etablering af to datacentre samt afsættelse af en yderligere reserve. Midlerne blev fundet ved intern omplacering og forhøjelse af leasingandelen med 36 mio. kr.

 

Samlet set forventes den godkendte projektbevilling overholdt, herunder at de afsatte reserver anvendes i fuldt omfang.

 

Det har særligt her i slutfasen af projektperioden været nødvendigt at foretage stramme prioriteringer inden for den samlede bevilling. Dette skyldes blandt andet, at der fra hospitalsside er en forventning om og ønsker til forbedringstiltag i Sundhedsplatformen. Fra Herlev og Gentofte Hospital, som første hospital gik på Sundhedsplatformen, er der nu gået næsten 1½ år, og der er et stigende behov for at imødekomme ønsker til udvikling og forbedringer. Med så lang en implementeringsperiode bliver det meget vanskeligt, at sondre mellem hvornår noget er en del implementering af Sundhedsplatformen, og hvornår det er tale om almindelig løbende udvikling. Eksempelvis i forhold til behov for nye eller ændrede integrationer til fællesoffentlige systemer, nyt brugerudstyr mv.

 

Øvrige udgifter  

Ud over den direkte afsatte projektbevilling til Sundhedsplatformen er der inden for budgetterne i andre dele af organisationen afholdt udgifter, som kan relateres til eller er afledt af implementeringen af Sundhedsplatformen. Der er tale om udgifter, som i væsentligt omfang formentlig ville være blevet afholdt til anden it-understøttelse af arbejdet på hospitalerne.

 

På hospitalerne er der samlet set afholdt udgifter på 82 mio. kr. i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen til nyt udstyr for at understøtte Sundhedsplatformens arbejdsgange og tekniske krav. Udgifterne er finansieret inden for hospitalernes afsatte budgetter. Hovedparten af indkøbene kan ses som reinvesteringer og behov for investeringer, der formentlig alligevel skulle have været foretaget i forbindelse med den løbende teknologiske udvikling.

 

Inden for CIMT's budget har der været aktiviteter og afholdt udgifter i relation til regionernes egenleverancer. Der er i perioden 2015 til 2017 afholdt i alt ca. 107 mio. kr.. Der kan dels være tale om fremrykning af udgifter, aktiviteter vedr. gennemgang og test af udstyr eller indfrielse af tekniske krav, som har været en forudsætning inden implementeringen af Sundhedsplatformen.

 

Det kan imidlertid være svært at sondre mellem, hvad der er udgifter, som er direkte afledt af Sundhedsplatformen, og udgifter, som formentlig alligevel ville være afholdt som led i understøttelsen af et digitaliseret sundhedsvæsen og den teknologiske udvikling i almindelighed. Dette gælder eksempelvis opgradering og udvidelse af kablet og trådløst netværk på hospitalerne. Dette arbejde er nødvendigt som følge af almindelig slitage og forældelse og ændrede brugerbehov, men den oprindelige plan er løbende blevet justeret og på visse områder fremrykket med henblik på at kunne understøtte udrulningsplanen for Sundhedsplatformen og de tekniske og brugermæssige behov knyttet hertil. Tilsvarende er moderniseringen af den tekniske løsning, der skal sikre fleksible kliniske it-arbejdspladser og reducere antallet af logins blevet fremrykket.

 

I Center for Økonomi er der i forhold til afhjælpning af problemerne med korrekt registrering af aktivitet, primo 2017 iværksat en oprydningsopgave, som håndteres inden for centrets budgetramme bl.a. gennem udskydelse af andre opgaver. Udgiften antages at udgøre 8 mio. kr. for regionen og er vigtig af hensyn til at sikre regionen et korrekt indtægtsgrundlag og korrekt finansiering.

 

Der er, ud over afholdte udgifter, ligeledes medgået personaleressourcer til projektet og implementeringen.

 

Hospitaler og koncerncentre har udlånt medarbejdere til programorganisationen. Det samlede udlån fra Region Hovedstaden udgør i 2017 290 fuldtidsårsværk. Heri indgår bl.a. de certificere undervisere, som har forestået undervisning af superbrugerne.

 

Løn til de udlånte medarbejdere har i den udlånte periode været afholdt via de afgivende dele af organisationen og inden for de eksisterende lønbudgetter.

 

CIMT har herudover medarbejdere, som ikke formelt er udlånt til programorganisationen, men som vurderes at være beskæftiget med opgaver i relation til Sundhedsplatformen - dette skønnes at udgøre ca. 70 årsværk i 2016 og 2017 og er afholdt inden for CIMT's budget. Der er dog for disse medarbejdere tale om, at opgaverne gradvist udvikler sig fra udviklingsopgaver vedr. implementeringen til almindelige driftssupportopgaver.

 

Lige som det gælder de afledte udgifter, er det også svært at lave en præcis sondring mellem, hvornår medarbejderne skal betragtes som en del af implementeringen af Sundhedsplatformen, og hvornår der varetages almindelige driftsopgaver. Der er snart gået halvandet år siden første hospital gik på Sundhedsplatformen og i denne periode har man løst både opgaver som vedrører de næste hospitaler, som skal på Sundhedsplatformen og drifts- og supportopgaver for de hospitaler, som er på Sundhedsplatformen. Derfor er det vanskeligt at lave præcise opgørelser over, hvad selve implementeringen koster/har kostet.

 

I tillæg hertil har der også i andre koncerncentre og på hospitalerne været medarbejdere, som i større eller mindre omfang har været beskæftiget med afledte opgaver af Sundhedsplatformen. Der foreligger imidlertid ikke opgørelser over dette, da det kan være svært at lave en præcis sondring mellem tidsforbrug medgået til implementering, og hvornår opgaver skifter til almindelig løbende drift. Et eksempel på dette er arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH'er), som varetages af Center for Sundhed. Uanset Sundhedsplatform eller ej, så arbejdes der som led i den løbende drift med UTH'er.

 

Der er udarbejdet en opgørelse over tidsforbruget for superbrugerne i forbindelse med go-live-perioderne på de enkelte hospitaler. Ressourceforbruget svarer samlet set til 80 årsværk i et år.

 

Administrationen har gennemført en analyse af udviklingen i udbetalt merarbejde og afspadsering af timer for klinisk personale på Herlev og Gentofte Hospital samt Righospitalet for perioden 2014 til 2017. Der er ikke på baggrund af denne analyse indikationer på, at der skulle være en stigning i overarbejde i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen på de to analyserede hospitaler.

 

Ovenstående opgørelse af af afholdte udgifter, herunder forbug af personaleressourcer er indarbejdet i opdateringen af omkostningssiden i buisnesscasen. Den opdaterede businesscase viser, at de samlede omkostninger ved anskaffelse og implementering af Sundhedsplatformen fortsat beløber sig til 2,1 mia. kr. Dette svarer også til vurderingen i businesscasen, der blev udarbejdet i forbindelse med indgåelse af kontrakten i december 2013.

 

Gevinsterne ved Sundhedsplatformen forstås i Region Hovedstaden som de forbedringer indenfor den faglige kvalitet, patientoplevelsen og effektiviteten, som Sundhedsplatformen gør mulige. Det skal understreges, at de tre kategorier hænger sammen og påvirker hinanden.

 

Arbejdet med at opnå gevinsterne tænkes i en ramme på fem år i anerkendelse af den betydelige omstilling af det kliniske arbejde og ledelse, som Sundhedsplatformen medfører. Der arbejdes således fra år til år med planer og budgetter.

 

Der er udarbejdet et katalog med 26 driftsmål, der er indikatorer for om gevinsterne opnås. Det drejer sig om kvalitative mål og mål for anvendelsen af funktionaliteter i Sundhedsplatformen. Hvor der i forvejen eksisterer driftsmål i Region Hovedstaden, der kan vurdere gevinsten, er disse anvendt – fx udsendelse af epikriser til praktiserende læger. Det er de enkelte hospitalsdirektioner, der tager stilling til hvilke driftsmål, de vil arbejde med det næste år. Hospitalsdirektionen udarbejder en gevinstrealiseringsplan med udvalgte mål og denne godkendes af koncerndirektionen. Driftsmålene er dynamiske i den forstand at de revideres efterhånden, som der høstes erfaringer med Sundhedsplatformen i praksis.

 

Der er udarbejdet rapporter for de enkelte driftsmål i Sundhedsplatformen, og målene vises på dashboards (visningssider), men der udestår en vigtig validering op mod den kliniske praksis – ligesom for en lang række øvrige styringsmæssige data fra Sundhedsplatformen. Dette arbejde foregår i regi af Sundhedsplatformen under ledelse af Dataenheden i Center for Økonomi, der forventer, at programstyregruppen for platformen kan beslutte en plan for udarbejdelse af endelige mål i september. Først herefter vil en systematisk opfølgning på målene kunne påbegyndes.

 

Når data foreligger genoptages hospitalernes arbejde, hvor gevinstrealiseringsplanerne fornys årligt således, at man gennem arbejdet med få udvalgte mål når igennem alle indikatorerne. Rækkefølgen i dette vil naturligvis blive påvirket af de erfaringer, der gøres på tværs i regionen og af de nye udviklinger af Sundhedsplatformen, der løbende implementeres.

 

Implementering af Sundhedsplatformen medfører en række effektiviseringsmuligheder i det kliniske arbejde og dermed økonomiske gevinster. I den oprindelige business case for Sundhedsplatformen var effektiviseringsmuligheder estimeret til meget betydelige beløb med meget betydelige spænd med et minimumsniveau på 575 mio. kr. årligt, der kunne indfases i løbet af fem år. Business casen har således sat et ambitionsniveau og en tidshorisont, men i øvrigt er det tanken, at der tages stilling til de økonomiske gevinster fra år til år i forbindelse med budgetfastlæggelsen.

 

Forretningsudvalget har besluttet, at der til brug for beslutning af budgettet for 2018 skal indhentes forslag fra hospitalerne til realisering af gevinster, som følge af implementeringen af Sundhedsplatformen for 102 mio. kr.

 

Mulighederne for effektiviseringsgevinster vil løbende udvikle sig i takt med, at systemet optimeres, tilpasses og fejljusteres samt klinikernes anvendelse af systemet forbedres. Dette gælder i første omgang i særdeleshed udviklingen af best./ord.-sæt (pakker af bestillinger ordinationer), men også den nye version af systemet som Epic frigiver i 2018 og indførelsen af ”Landspatientregister 3” (LPR3) forventes at give betydelige lettelser. Det er pt. forventningen, at der i budget 2019 kan nås et samlet niveau på 250 mio. kr. som et rundt tal, men samtidig som en indikation af, at der på nuværende tidspunkt forventes yderligere og større besparelser i dette budgetår.

 

Det er lederne i regionen, der har ansvaret for at realisere gevinsterne ved Sundhedsplatformen, og som nævnt er der spillerum for hospitalsdirektionerne både ved fastlæggelse af gevinstrealiseringsplaner og forslag til realisering af økonomiske gevinster. En forudsætning for en reel udnyttelse af Sundhedsplatformens mange muligheder for forbedringer i klinikken – herunder lokale muligheder – er en ændring af den måde ledelse udføres på i regionen. Lederne skal tage opgaven på sig og forstå, at platformen ændrer grundlaget for udførelse af kerneopgaven og gå foran i denne forandring. Dette er en stor opgave. Samtlige kliniske ledere har op imod go-live været på et kursus af ca. en halv dags varighed og temaet er en del af regionens ledelsesudviklingsprogram. Det fremtidige arbejde med gevinstrealisering vil indebære vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs i regionen.

 

Der er foretaget en opdatering af businesscasen for Sundhedsplatformen, som besluttet af forretningsudvalg og regionsrådet på møde den 13. juni 2017.

 

I forbindelse med beslutningen om at anskaffe Sundhedsplatformen i 2013 blev der udarbejdet en businesscase for anskaffelsen og implementeringen. Denne er senest blevet opdateret i efteråret 2015, jf. resume af businesscase forelagt regionsrådet 2. februar 2016, sag nr 11.

 

En businesscase har til formål at understøtte beslutningsprocesserne og vise de økonomiske konsekvenser ved et projekt og hvilke typer gevinster og omfang, der kan forventes. Businesscasen er ikke udtryk for en egentlig bevilling givet af regionsrådet til projektet, men en opgørelse over de samlede omkostninger, uanset om de er finansieret af en særskilt bevilling eller afholdes inden for eksisterende budgetter.

 

Omkostningerne i regionens businesscase omfatter således, ud over den af regionsrådet besluttede projektbevilling, også interne omkostninger, fx. medgåede personaleressourcer samt et økonomisk estimat for risici ved projektet eller en buffer.

 

Den oprindelige businesscase opgjorde de samlede omkostninger til 2,1 mia. kr. Den opdaterede businesscase viser, at dette estimat fortsat holder.

 

For så vidt angår businesscasens gevinstside udmøntes denne i de gevinstrealiseringsplaner, som er under opdatering og vil indgå i den årlige budgetproces. Gevinstrealiseringsplanerne tager afsæt i gevinsterne identificeret i businesscasen og det gevinstpotentiale, som businesscasen har anvist. For så vidt angår omkostningssiden i businesscasen udmøntes denne gennem budgetlægningen. Samlet set betyder dette, at businesscasen i sin helhed ikke længere opdateres, men fremadrettet bruges som ramme for budgetlægning og gevinstrealiseringsplaner.

 

Det er derfor administrationens vurdering, at udbyttet ved en fortsat vedligeholdelse af businesscasen ikke tilfører yderligere værdi og ej står mål med ressourceforbruget.

 

Der indgår ikke i businesscasen estimater for og konsekvenser af en nedgang i aktiviteten på hospitalerne. Det er vurderingen, at der kan imødeses en nedgang i produktionen på hospitalerne i 2017, men der foreligger ikke valide opgørelser på nuværende tidspunkt.

 

Administrationen vil i forbindelse med de kommende års budgetproces foretage en vurdering af erfaringerne med anvendelse af Sundhedsplatformen, herunder status for arbejdet med optimering og opdatering af systemet, således at dette indgår i beslutningsgrundlaget for det kommende års mål for gevinstrealiseringen.

 

På gevinstsiden betyder den tekniske opdatering, at gevinsterne vurderes at ligge i et interval på mellem 680 og 1.040 mio. kr. årligt, når gevinsterne er fuldt indfaset. Stigningen i gevinstberegningen kan bl.a. henføres til en almindelige pris- og lønfremskrivning i perioden fra 2011 og frem og afspejler endvidere, at der har været en vækst i udgifterne til hospitalsbehandling i løbet af perioden.

 

Der er i opdateringen af gevinstsiden ikke ændret på forudsætninger i øvrigt om gevinsterne eller tidsprofil for gevinstrealiseringen, så der alene er tale om, at der er taget udgangspunkt i nyere data for udgifterne på hospitalerne mv.

 

Gevinstpotentialeberegningen betragtes alene som et pejlemærke i forhold til det konkrete arbejde med gevinstrealiseringen, og der er alene taget stilling til hvor meget, der skal indarbejdes i budgetterne for 2018 men ikke fra årene herefter.

 

Sundhedsplatformens drifts- og udviklingsorganisationens struktur og størrelse består af tre spor; infrastruktur, som varetages af Region Sjælland for begge regioner, systemforvaltning, som delvist varetages af Region Hovedstaden for begge regioner og support, som varetages af regionerne hver især. Organisationen er dimensioneret til at udgøre cirka 350 årsværk placeret i Region Hovedstaden og cirka 100 årsværk placeret i Region Sjælland, jf. regionsrådet den 13. juni 2017, sag nr. 6. De 350 årsværk i Region Hovedstaden fordeler sig med 108 årsværk til lokal systemforvaltning (anvendelsesoptimering, ændringer og fejl specifikke for Region Hovedstaden), 161 årsværk til fælles systemforvaltning (udvikling og vedligehold af den fælles platform, grundlæggende workflows, etablering af nye moduler og applikationer, mv. samt 83 årsværk til support af brugere i Region Hovedstaden. Mere detaljeret beskrivelse af opgaverne og årsværksfordeling er yderligere beskrevet i bilag 5.

 

Bemandingen afspejler behovet for at sikre kapacitet til løbende optimering og videreudvikling. I forhold til den fremtidige struktur og størrelse er det i samarbejdsaftalen med Region Sjælland aftalt, at parterne vil arbejde for en løbende optimering af Sundhedsplatformens drifts- og udviklingsorganisationens størrelse. Lønudgifter i driftsorganisationen tilvejebringes indenfor regionens eksisterende lønbudgetter. Bemandingen fordelt på hovedopgaver fremgår af nedenstående tabel 1.

 

Mange af de medarbejdere, der i dag arbejder med Sundhedsplatforms relaterede opgaver, og som er udlånt fra CIMT, hospitaler og øvrige koncerncentre mv. til programorganisationen vil indgå i den nye SP drifts- og udviklingsorganisation. Fra hospitaler og øvrige centre vil lønsum svarende til 90 årsværk blive overført til SP drifts- og udviklingsorganisation, mens CIMT bidrager med 260 årsværk inden for CIMT´s nuværende lønramme. Fra hospitalernes side er der i dag indstationeret ca. 170 årsværk til Sundhedsplatformen. Dermed føres mere end halvdelen af de udstationerede fra hospitalerne fra 1. januar 2018 tilbage til det kliniske arbejde på hospitalerne.

De øvrige driftsudgifter er afledt af hovedopgaverne i driftsorganisationen indenfor systemforvaltning, infrastruktur og support. Der er en nettobesparelse på den løbende vedligeholdsomkostning (licensbetaling) ved overgangen til Sundhedsplatformen på 6 mio. kr. i 2018 og op til ca. 22 mio. kr. fra 2019. Dette modsvares dog af en række andre driftsudgifter. Da der endnu er en række uafklarede forhold vedrørerende de fremadrettede krav til infrastrukturen i forbindelse med fremtidige opgraderinger afsættes der således 24 mio. kr. til reinvesteringer i infrastrukturen i 2018. Det er forventningen, at der også vil være behov for midler til den fortsatte vedligeholdelse og løbende udskiftning af infrastrukturen fra 2019 og frem, men der foreligger ikke estimater herfor på nuværende tidspunkt.

 

Endvidere forlænges lejemålet på Lyngbyvej, hvor den nuværende programorganisation er placeret, med et år til udgangen af 2018. Dette gøres for at sikre stabilitet og kontinuitet for medarbejderne i forbindelse med overgangen fra projekt til drift. Husleje og øvrige personalerelaterede driftsomkostninger andrager i alt 4,8 mio. kr. i 2018. Hertil kommer licensudgifter mv. vedr. nogle af de udvidelser og tilkøb, som er foretaget i programperioden. Samlet set beløber disse poster sig til 17 mio. kr. i 2018 og 9-12 mio. kr. i 2019-2020.

 

Endelig afsættes i 2018 endvidere 10 mio. kr. i 2018 til at indkøbe ekspertbistand vedr. justering og optimering af Sundhedsplatformen på områder, hvor regionen ikke selv har ekspertisen eller ikke kan rekruttere den nødvendige ekspertise og specialviden.

 

Estimater særligt for 2019-2020 er behæftet med usikkerhed forbundet med omfanget af driftsudgifter i forhold til at understøtte den fortsatte drift af Sundhedsplatformen.

 

I arbejdet med at etablere et roadmap for udviklingen af Sundhedsplatformen er der, efter drøftelse med de klinisk faglige miljøer (via Styregruppen for Klinisk Administrativt Indhold, KAI), tilvejebragt en prioriteret liste over ønsker. Derudover indeholder roadmappet krav som følge af kontraktuelle eller fællesoffentlige forpligtelser, der kræver ændringer eller integration til Sundhedsplatformen. Disse er pt. estimeret til samlet set 86 mio. kr.. Hertil kommer nyt Landspatientregister pt. estimeret til op til 62 mio. kr. Da disse behov samlet set overstiger den nuværende økonomiske ramme, herunder i lyset af presset på anlægsrammen, medfører det et behov for underlægge udviklingen af Sundhedsplatformen en meget stram prioritering.

De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 39,3 mia. kr.

 

På sundhedsområdet udgør nettoudgifterne 38,3 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag.

 

Det samlede udgiftsniveau (brutto) på social- og specialundervisningsområdet er 0,8 mia. kr., der finansieres ved takstbetaling fra kommunerne.

 

Det samlede udgiftsniveau (brutto) for regional udvikling er 1,0 mia. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 133 kr. pr. indbygger svarende til økonomiaftalens forudsætninger.

 

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens råderum forøges med 128 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget for 2017, sammensat af 24 mio. kr., som følger af økonomiaftalen, og 104 mio. kr., som vedrører tidligere afsatte finanslovsmidler samt midler som følge af ny lovgivning (DUT).

 

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 128 mio. kr. i udvidelse af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1.

 

 

Der er nærmere redegjort for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 3. Under "Gevinstrealisering og effektiviseringer" er indarbejdet de 115 mio. kr. i budgetreduktioner på regionens hospitaler og administration, som forretningsudvalget i juni måned besluttede at indhente forslag til realisering af.

 

På det regionale udviklingsområde er der i budgetforslaget en pulje til politisk prioritering i 2018 på 24,3 mio. kr. Vedrørende kollektiv trafik er der et tilpasningsbehov på 22,6 mio. kr. i forhold til det politiske mål for udgifterne til kollektiv trafik.

 

Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for udgifterne i 2018, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekterne og øvrige projekter.

 

For kvalitetsfondsprojekterne udgør anlægsloftet 4,8 mia. kr. i 2018. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 2.158 mio. kr.

 

For øvrige projekter udgør anlægsloftet 2,4 mia. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 737 mio. kr. Heri indgår midler fra finansloven for 2017 vedrørende Kræftplan IV.

 

For det sociale område er der i alt afsat en investeringsramme på 25 mio. kr. til investeringer, der indregnes i den kommunale takstbetaling.

 

I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå resultaterne af de stående udvalgs budgetdrøftelser, som fremgår af bilag 2.

 

Ved en fejl fremgik det ikke af protokollen fra Sundhedsudvalgets møde den 23. maj 2017 under behandling af udvalgets budgetinitiativer, at udvalget fandt, at budgetinitiativet vedr. overholdelse af responstidsmål for ambulanceberedskabet skulle behandles af forretningsudvalget frem for Sundhedsudvalget. Det omtalte budgetinitiativ er vedlagt som bilag 3.

 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces.

Sundheds- og ældreministeren er som følge af beretningen blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

 

Det fremgår af §18, stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber, at ministeren skal indhente udtalelser fra regionsrådene. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser skal indgå som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om regionsrådets bemærkninger til beretningen.

 

Rigsrevisionen vurderer overordnet, at Akuttelefonen ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt mål for ventetider og kvalitet, og bemærker samtidig at Region Hovedstaden har det mest ambitiøse mål for ventetider af regionerne. Samtidig finder Rigsrevisionen det positivt, at Akuttelefonen som den eneste region systematisk følger op på kvaliteten af den telefoniske visitation.

 

Rigsrevisionen bemærker, at antallet af selvhenvendere er reduceret betydeligt siden etableringen af Akuttelefonen, men at antallet stadig er væsentligt, fordi det udgør ca. 20% af det samlede antal besøg på akutmodtagelser- og klinikker.

 

Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner med fordel kan igangsætte en analyse af regionernes visitation og rådgivning af akutte patienter mhp. læring og sikring af høj kvalitet.

 

Rigsrevisionen skriver i konklusionen, at Region Hovedstaden i perioden 2014 til marts 2017 ikke har indfriet de to servicemål om, at 90 % af opkaldene til Akuttelefonen skal være besvaret indenfor 3 minutter og at alle opkald skal være besvaret indenfor 10 min. Hertil bemærker Rigsrevisionen dog, at der i perioden fra februar til oktober 2016 var en positiv fremgang i ventetiden.

 

Rigsrevisionen bemærker, at den væsentligste årsag til udfordringerne med at opfylde servicemålene er, at Akuttelefonen i perioden 2014-2016 i gennemsnit har manglet 20 sygeplejersker, og at der i 2016 blev iværksat en systematisk analyse af, hvorfor det har været vanskeligt at fastholde og rekruttere sygeplejersker.

 

Statsrevisorerne skriver i deres udtalelse til beretningen, at de finder det ikke tilfredsstillende, at Akuttelefonen 1813 i perioden 2014–2017 ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt målene for ventetider og kvalitet.

 

Administrationen bemærker hertil, at der netop på baggrund af vanskelighederne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker i 2015 er indført delestillinger mellem hospitalsafdelinger og Akuttelefonen 1813, og at der fortsat arbejdes målrettet med rekruttering bland andet via ordningen med delestillinger.

 

Administrationen bemærker derudover, at Rigsrevisionen i beretningen alene har haft fokus på ventetiden ved Akuttelefonen 1813, og ikke har set på et af formålene ved at indføre Akuttelefonen 1813 der var, at borgerne skulle opleve en kortere ventetid på regionernes akutmodtagelser- og klinikker, ved at få tildelt forventet tid til behandlingsstart og således kunne bruge ventetid på behandlingsstart hjemme.

 

Akuttelefonen følger – som den eneste lægevagtordning - systematisk følger op på udviklingen i kvaliteten gennem interne og eksterne audits af patientforløb gennem viden fra klager og utilsigtede hændelser. Rigsrevisionen bemærker hertil, at man i perioden 2014-2016 mangler at gennemføre 31 % af de planlagte audits, herunder at der især er de eksterne audits, der ikke blev gennemført, hvilket Rigsrevisionen mener, er udtryk for at regionen ikke har et tilstrækkeligt fokus på det samlede patientforløb.

 

Herudover bemærker Rigsrevisionen, at Akuttelefonen har udfordringer med at nå målene for den ønskede kvalitet og at et gennemsnit af resultaterne fra de eksterne audits på udvalget områder i 2016 viser en afvigelse på mellem 2 og 15 procentpoint fra måltallene. Endelig bemærker Rigsrevisionen, at antallet af klager over og rapporterede utilsigtede hændelse er faldet væsentligt i perioden 2014-2015.

 

Administrationen bemærker hertil, at Akuttelefonen har været underkastet en ekstern evaluering i form af akkreditering og at Akuttelefonen i 2015 blev akkrediteret uden bemærkninger. Akuttelefonen er den eneste lægevagtsfunktion i Danmark, der er akkrediteret.

 

Ift. de manglende audits bemærker administrationen, at audits ikke er gennemført som følge af, at udmeldinger fra Datatilsynet, Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet gjorde, at der opstod tvivl hos regionerne om, hvorvidt der var hjemmel i lovgivningen til at lave kvalitetsarbejde med udgangspunkt i opslag i patientjournaler. Denne tvivl medførte, at gennemførelsen af audits blev sat i bero i en periode til ministeriet havde afklaret sagen.

 

Udtalelse fra regionsrådet er fremsendt til ministeriet med forbehold for politisk godkendelse i august. Forbeholdet skyldes ministeriets frist den 3. august 2017. Udtalelsen er vedlagt som bilag 2.

Økonomi- og Indenrigsministeren er som følge af den afgivne beretning (19/2016) blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jfr. rigsrevisorlovens § 18, stk. 2.

 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Økonomi- og Indenrigsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

 

I nedenstående fremhæves Statsrevisorernes kritikpunkter og administrationens bemærkninger til disse. Selve udkastet til udtalelsen til Økonomi- og indenrigsministeren fremhæver de initiativer og tiltag, som regionen allerede har iværksat eller vil iværksætte for at imødegå den fremsatte kritik.

 

Til Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at regionernes indkøb af konsulentydelser ikke er tilfredsstillende, idet regionerne ikke har sikret en sparsommelig, korrekt og strategisk brug af konsulenter. Statsrevisorerne er dermed enig i Rigsrevisionens kritik. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:

Administrationen er enig med Statsrevisorerne i, at det er muligt at forbedre processerne vedr. konsulentindkøb og der arbejdes på at anvende dedikerede ressourcer mere effektivt. Arbejdet har gennem længere tid været i fokus i regionen, hvor der arbejdes på at forbedre regionens indkøb af konsulenter gennem en række fokuserede tiltag.

 

I Region Hovedstaden er det et bærende princip, at ansvaret for og kompetencen til at træffe beslutning angående økonomisk disponering er delegeret til det niveau i organisationen, der har budgetansvaret og den direkte viden om de forhold, der ligger til grund herfor. Dette indebærer ansvar for efterlevelse af de overordnede retningslinjer for indkøbsområdet – dvs. indkøbspolitik og omkostningsdisponeringsregler – og at virksomheder med behov for at indkøbe en konsulentydelse disponerer i overensstemmelse hermed, og selv aktivt søger nødvendig bistand ift. relevante centrale rammeaftaler og hvilken form konkurrenceudsættelse, der kræves inden indkøb effektueres.

 

I forhold til Rigsrevisionens opgørelse i beretningen (s. 4), har Region Hovedstaden, Center for Økonomi, Indkøb på nuværende tidspunkt indgået centrale rammeaftaler og eller understøtter anvendelse af SKI’s rammeaftaler på hovedparten af de konsulentydelseskategorier, der er genstand for Rigsrevisionens undersøgelsen (93% opgjort i omsætning). I tilgift til de konsulentydelseskategorier, der er genstand for Rigsrevisionens undersøgelse, har Region Hovedstaden herudover udbudt bygherre-, ingeniør- og arkitektrådgivning og indgået 26 rammeaftaler herom.

 

På trods af nedenstående aftaler anerkender administrationen kritikpunkterne fra Rigsrevisionen og tager kritikken alvorligt.

Region Hovedstadens Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) har inden Rigsrevisionens undersøgelse opsat processer og retningslinjer for anskaffelsesprocessen af IT konsulenter. Center for Økonomi, Indkøb har inden undersøgelsen igangsat processer og retningslinjer for anskaffelsesprocessen af Management konsulenter, samt efterfølgende opdateret information herom på regionens intranet (REGI). Der vil i forlængelse heraf endvidere blive gennemført en række informationsmøder for hospitaler, koncerncentre og øvrige virksomheder.

 

De beskrevne anskaffelsesprocesser adresserer Rigsrevisionens kritikpunkter, herunder afløftning af udbudspligt, samt overholdelse af god praksis for brug af konsulenter.

 

I den sammenhæng fremhæver Rigsrevisionen CIMT’s administrationsmodel, der indeholder en strategi og tilhørende retningslinjer for brugen af konsulenter. Gennemgangen af 13 konsulentkøb i CIMT viser, at CIMT generelt efterlever strategien og retningslinjerne for køb af konsulentydelser.

 

Udfordringen har i de konkrete kritikpunkter været, at retningslinjerne ikke er blevet efterlevet i de konkrete anskaffelser, hvor selve anskaffelsen er foretaget af hospitaler, koncerncentre og virksomheder.

 

Administrationen vil på baggrund af Rigsrevisionens kritik iværksætte følgende nye tiltag:

På baggrund af ovenstående igangsatte og kommende tiltag vurderer administrationen samlet, at alle væsentlige elementer i Rigsrevisionens kritik vil blive imødekommet indenfor de rammer, som delegeres med budgetansvaret. Det er dog administrations vurdering, at tiltagene skal tilgodese en effektiv drift og dermed undgå unødig bureaukrati fx i form af omfattende dokumentation.

Whistleblowerordningen blev etableret med det formål at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til ulovlige forhold og alvorlige uregelmæssigheder i Region Hovedstaden og at beskytte ansatte og samarbejdspartnere, som i god tro indberetter oplysninger til ordningen. Derfor blev der givet mulighed for anonym indberetning.

 

Rammerne for hvilke sager, der kan behandles i en whistleblowerordning, baserer sig på persondatalovgivningen og er defineret af Datatilsynet.

 

Whistleblowerordningen omfatter følgende forhold: grove fejl eller forsømmelser, væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening, manglende efterlevelse af juridiske forpligtigelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet eller tilfælde af omsorgssvigt og lignende.

 

Hensigten med Whistleblowerordningen var i udgangspunktet at øge de ansattes mulighed for at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden at frygte negative ansættelsesretlige konsekvenser. At bidrage til at sikre et grundlag for demokratisk debat og kontrol ved, at emner af samfundsmæssig interesse tages op og overvejes på arbejdspladsen, herunder at regionens adfærd eller retningslinjer genovervejes. At bidrage til at styrke medarbejdernes tillid til, at der bliver taget hånd om eventuelle problemer på arbejdspladsen. Derudover at medvirke til generelt at højne niveauet i regionens ydelser, ved at grove fejl og forsømmelser oftere opdages.

 

I forbindelse med regionsrådets beslutning om at indføre ordningen tilbage i 2014 blev Regionens MED-Udvalg (RMU) hørt.RMU er det udvalg, hvor ledelses- og medarbejderrepræsentanter samarbejder om arbejdsforholdene og rammerne for arbejdet i regionen. RMU udtrykte her forbehold for indførelsen og bemærkede at regionen skal skabe og værne om en arbejdspladskultur præget af åbenhed og tillid - herunder vilje til at debattere fejl og problemer. RMU udtrykte bekymring for, at ordningen ville svække den eksisterende naturlige og åbne dialog mellem medarbejdere og ledelse, samt medføre unødigt bureaukrati og brug af ressourcer. For at sikre uvildighed ønskede RMU, at ordningen administreredes af et eksternt advokatfirma.

 

Udgifterne til drift og administration i hele perioden fra opstart i oktober 2015 til og med april 2017 (19 måneder) har været kr. 769.688,82. Udgifterne ligger indenfor det spænd administrationen forventede på kr. 0,4 – 1,1 mio. det første år.

 

Siden åbningen af whistleblowerordningen i oktober 2015, er der indberettet 28 sager. 20 af de indberettede sager er vurderet til at falde ind under ordningen. Nærmere oplysninger om emner og antal fremgår af Bilag 1. De 20 sager, som er omfattet af ordningen, fordeler sig nogenlunde jævnt på emnerne: Administration, arbejdsmiljø og sikkerhed, borgerbetjening, miljø, økonomi, datasikkerhed og HR/personaleadministration. Langt størstedelen af indberetningerne falder ind under HR/personaleadministration, men det er også indberetninger om dette emne, som oftest er blevet afvist.

 

Ved ordningens start forventede administrationen ca. 65 sager det første år og lidt færre de efterfølgende år svarende til erfaringerne fra Københavns Kommunes ordning. I 2016 var antallet af indberetninger 16. Til sammenligning havde Københavns Kommune 40 indberetninger i 2016.

 

12 af de i alt 20 behandlede sager er afsluttet efter enhedernes tilbagemelding til administrator. Alle 12 sager er blevet afsluttet af enheden. Der har ikke været sager, hvor den eksterne administrator har været uenig i den afgørelse regionens egen administration har truffet.

 

Det er vanskeligt at sige om og hvordan de 20 behandlede sager var kommet frem i lyset, hvis de ikke var blevet indberettet til whistleblowerordningen.

 

Siden ordningen trådte i kraft har regionsrådet i foråret 2017 vedtaget Åbenhedspolitikken, som opfordrer regionens ansatte til at være åbne og til at skabe en åbenhedskultur. Politikken sætter fokus på åbenhed ikke alene udadtil i forhold til borgerne, men også internt i organisationen, hvor problemer løses i en åben dialog med ledelse, tillidsrepræsentanter og MED-systemet.

 

Regionens MED-udvalg drøftede den 14. juni 2017 ordningen på baggrund af evalueringens resultater og udviklingen af en åben kultur. Et samlet udvalg henstiller på baggrund af evalueringen og vedtagelsen af åbenhedspolitikken at afvikle whistleblowerordningen.

 

I forlængelse heraf indgår forslag om afvikling af ordningen i kataloget over administrative besparelsesforslag i forbindelse med de forestående budgetforhandlinger.

Administrationen lægger i relation til regionsvalget som et naturligt udgangspunkt vægt på, at alle politikere, partier og kandidater til valget behandles på lige vilkår, og at administrationen kan varetage sit arbejde uden unødige forhindringer.

 

Administrationen anmoder således om, at der ud fra et princip om ligebehandling tages initiativ til at sørge for, at politikere med tilknytning til Region Hovedstaden ikke har bedre muligheder end andre politikere og kandidater for at føre valgkamp til regionsvalget med inddragelse af Region Hovedstadens lokationer. Administrationen anmoder endvidere om, at der tages initiativ til at imødegå risikoen for, at der i de sidste måneder forud for regionsvalget opstår en indirekte inddragelse i valgkampen af administrationens arbejde, virksomhedernes drift og beslutninger i sager på alle niveauer i regionen.

 

Administrationen har siden behandlingen i forretningsudvalget været i dialog med de øvrige regioner om hvilke regler, der er opstillet her, herunder om periodens længde.

 

Oplægget er på den baggrund revideret, og Administrationen foreslår derfor, at der som ved tidligere valg til regionsrådet vedtages et sæt fælles spilleregler om samspillet imellem det politiske niveau, det administrative ledelsesniveau samt regionens virksomheder i perioden fra den 21. oktober 2017 og frem til afholdelse af regionsvalget den 21. november 2017.

 

 

1. Lokalelån og -leje på regionsgården og regionens virksomheder til politiske initiativer i den nævnte periode: Lokaler kan stilles til rådighed efter sædvanlige regler vedrørende betaling, når det drejer sig om tværpolitiske møder med en bred repræsentation af kandidater og partier. Lokaler kan endvidere på samme vilkår stilles til rådighed for personer og partier, som ikke måtte opstille til regionsvalget.

Ønsker om lokalelån og -leje skal fremsættes for Sekretariatet inden den 21. september 2017, og modtagne ønsker vil blive behandlet i den rækkefølge, der er indgået.

 

2. Ledende embedsmænds deltagelse i politiske aktiviteter i den nævnte periode: Ledende embedsmænd (defineret som den udvidede direktion, vicedirektører og chefer i centrene) kan ikke inviteres til at holde oplæg eller deltage i debat.

 

3. Folketingsmedlemmer og andre politikeres besøg på regionens virksomheder i den nævnte periode: Som det allerede er tilfældet i dag, skal den pågældende virksomheds direktion i samarbejde med Koncerndirektionen tage stilling til, om tid og sted for det anmeldte besøg kan indpasses i virksomhedens dagligdag. Herudover skal der imidlertid tages kontakt til Sekretariatet med henblik på en stillingtagen til, hvilke regionsrådsmedlemmer der skal deltage i det konkrete besøg som repræsentanter for regionen.

 

4. Begrænsning af spørgetid i forbindelse med regionsrådets møder i den nævnte periode: Spørgetiden alene åben vedrørende konkrete sager på dagsordenen.

 

5. Begrænsning af regionsrådsmedlemmernes adgang til at få svar på spørgsmål stillet til administrationen i den nævnte periode: I perioden vil der fortsat blive svaret på spørgsmål, hvis dette kan ske ved udlevering af gældende regler og allerede eksisterende materiale. Spørgsmål, som nødvendiggør ny sagsbehandling, vil kunne blive besvaret relativt summarisk. I tilfælde af en ophobning af spørgsmål, hvor besvarelsen vil trække ud og ikke skønnes at kunne nås inden regionsvalget, vil forretningsudvalget endelig kunne få forelagt en sag om drøftelse af håndteringen af de pågældende spørgsmål.

 

6. Begrænsning af adgangen til foretræde for Region Hovedstadens udvalg i den nævnte periode: Alene adgang til foretræde vedrørende konkrete sager på dagsordenen.

 

Henvendelser fra borgere i øvrigt vil blive besvaret på sædvanlig vis.

 

Sammenholdt med tidligere vedtagne spilleregler for perioden umiddelbart op til et regionsrådsvalg er de nu foreslåede spilleregler udvidet med forslaget om begrænsning af adgangen til foretræde for regionens udvalg, ligesom der er slækket en smule på begrænsningen i adgangen til lokalelån og -leje i den pågældende periode, således at der nu alene kræves bred repræsentation af kandidater og partier og ikke, at alle opstillingsberettigede partier mv. har adgang eller er inviteret. Hertil kommer, at der ikke længere tale om en fuldstændig suspension af spørgetiden i regionsrådet, idet der i den pågældende periode vil være adgang til at stille spørgsmål vedrørende konkrete sager på dagsordenen. Endelig træder de fælles spilleregler ikke længere i kraft den 1. september, men først den 21. oktober - dvs. en måned før regionsvalget.

Ved erhvervs- og vækstudvalgets behandling af ansøgningen fra Rungsted Gymnasium om at udbyde hhx den 21. marts 2017, anbefalede udvalget administrationens indstilling om, at det indstilledes til Undervisningsministeriet, at ansøgningen ikke blev imødekommet. Erhvervs- og vækstudvalget anbefalede indstillingen med følgende bemærkning:

 

"Anbefalet, idet et enigt udvalg overfor ansøger bemærker, at der kan ansøges igen i efteråret 2017 med en ny ansøgning, der beskriver et samarbejde med et fagligt partnerskab eller på anden måde underbygger det handelsfaglige grundlag."

 

Administrationen har på den baggrund tilbudt at etablere dialog mellem relevante erhvervsskoler og Rungsted Gymnasium, hvilket ansøger ikke har taget imod. De almene gymnasier kan udbyde de almene studentereksaminer stx og hf, mens erhvervsskolerne har tilladelse til at udbyde de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx. Det fremgår af ansøgningen, at Rungsted Gymnasium ikke har etableret samarbejde med en institution, der har tilladelse til at udbyde hhx.

 

Det er et centralt rammevilkår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at virksomhederne i Region Hovedstaden skal sikres kompetent arbejdskraft. Det er Undervisningsministeriets ansvar at sikre kapaciteten på de gymnasiale uddannelser, og regionsrådet afgiver indstilling til ministeriet om åbning eller lukning af uddannelsessteder efter ansøgning fra uddannelsesinstitutionerne.

 

Erhvervsskolerne har tilladelse til at udbyde de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx, mens de almene gymnasier kan udbyde de almene studentereksaminer stx og toårigt hf. Det er Undervisningsministeriets kompetence at dispensere herfor.

 

Rungsted Gymnasium har ansøgt Undervisningsministeriet om tilladelse til at udbyde hhx-uddannelsen på gymnasiets adresse fra skoleåret 2018/19 (Bilag 1). Erhvervs- og vækstudvalget behandlede den 21. marts 2017 en ansøgning fra Rungsted Gymnasium om etablering af samme uddannelse. Drøftelsen resulterede i at erhvervs- og vækstudvalget anbefalede Undervisningsministeriet ikke at imødekomme ansøgningen med en bemærkning overfor ansøger om, at der kan sendes en ny ansøgning, der beskriver et samarbejde med et fagligt partnerskab eller på anden måde underbygger det handelsfaglige grundlag. Rungsted Gymnasium trak efterfølgende sin ansøgning tilbage med henblik på at genansøge på et nyt grundlag. På baggrund af tilbagemeldingen fra erhvervs- og vækstudvalget har Rungsted Gymnasium valgt at fremsende en ny ansøgning.

 

Administrationen har tilbudt Rungsted Gymnasium at samle relevante parter med henblik på dialog om et samarbejde omkring hhx-uddannelsen på gymnasiet, hvilket ansøger ikke har taget imod.

 

Det fremgår af ansøgningen, at Rungsted Gymnasium forventer, at flere unge fra Rungsted/Hørsholmområdet forventes at vælge en hhx-uddannelse, såfremt denne var tilgængelig i lokalområdet. Det bemærkes i ansøgningen, at det fortsat ikke er muligt at etablere et samarbejde med en udbyder af hhx, men at gymnasiet derimod vil søge at sikre hhx-fagligheden gennem forskellige tiltag, fx et bestyrelsesmedlem, der repræsenterer det lokale handelsliv, og ansættelse af en vicerektor med handelsfaglig baggrund.

 

I januar 2017 har både erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet behandlet den kapacitetsudredning for stx, som Epinion har udarbejdet for Region Hovedstaden. I denne kapacitetsudredning indgår Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af 15-17-årige i hver enkelt kommune i Region Hovedstaden i perioden 2016-2025. Det fremgår, at befolkningsudviklingen for de 15-17-årige i Hørsholm og Fredensborg kommuner vil være svagt faldende, mens den vil være uændret i Rudersdal kommune.

 

Hørsholm kommune har den næsthøjeste søgning til de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf). 91,8 % af de elever i 9. og 10. klasse, der forlod grundskolen i 2017, tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Gennemsnittet for Region Hovedstaden er i 2017 79,4 %. I løbet af de senere år er andelen af unge, der ønsker hhx, steget støt.

 

Ifølge indberetningen af kapacitet på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden for skoleåret 2017/18, udvider NEXT med 1 hhx-klasse på Baltorp Gymnasium i Ballerup og Niels Brock udvider med 2 hhx-klasser på Julius Thomsens Plads, mens K Nord i Lyngby nedskriver med 1 hhx-klasse. Den samlede udvidelse i Region Hovedstaden er på 2 hhx-klasser. Samlet set er der ledig kapacitet på hhx i Region Hovedstaden.

 

Administrationen har sendt Rungsted Gymnasiums ansøgning om hhx til Erhvervsskolen Nordsjælland, som udbyder hhx i Helsingør, til KNord, som udbyder hhx i Hillerød og Lyngby, samt de forpligtende samarbejder for Nordsjælland og Nord med henblik på udtalelser. De forpligtende samarbejder består af rektorerne for de offentlige, almengymnasiale uddannelser i hhv. Nordsjælland og Nord. Rungsted Gymnasium indgår ikke i høringssvaret fra det forpligtende samarbejde i Nordsjælland. De erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner for hhx og htx indgår ikke i de forpligtende samarbejder. Høringssvarene fremgår af bilag 2.

 

Erhvervsskolen Nordsjælland fastholder sin indsigelse mod etableringen af hhx på Rungsted Gymnasium, som indgik i erhvervs- og vækstudvalgets behandling af sagen 21. marts 2017. Erhvervsskolen Nordsjælland har desuden vedlagt søgetallene til hhx i Helsingør. Det fremgår, at søgningen i de senere år har været faldende: i 2014 var der 46 ansøgere, i 2015 var der 30, og i 2017 har der været 26 ansøgere. I sin udtalelse af 25. januar 2017 skriver Erhvervsskolen Nordsjælland, at der er ledig hhx-kapacitet i Helsingør, og at der endvidere er mulighed for at udvide, såfremt der skulle være behov herfor. Det fremgår af udtalelsen, at Erhvervsskolen Nordsjælland mener, at etableringen af et hhx-uddannelsessted i Rungsted vil påvirke søgningen til hhx i Helsingør negativt.

 

KNord fastholder, ligesom Erhvervsskolen Nordsjælland, sin tidligere udtalelse. KNord pointerer, at Rungsted Gymnasium ikke har henvendt sig til KNord med henblik på at afsøge mulighederne for at etablere et samarbejde omkring udbud af hhx. KNord har endvidere vedlagt rapporten "Analyse af den geografiske tilgængelighed til de nuværende gymnasiale udbud", som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (nu: Undervisningsministeriet) har udarbejdet. Af analysen fremgår det, at elevbestanden på Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør faldt fra 125 elever til 110 elever i perioden 2012-14.

 

Det forpligtende samarbejde Nordsjælland skriver i sit høringssvar, at ansøgningen om hhx på Rungsted Gymnasium støttes, idet søgefrekvensen til hhx i Rungsted Gymnasiums opland forventes at stige og flere unge forventes at få opfyldt deres ønske om en merkantil studentereksamen. Det fremgår også af høringssvaret, at den ventede stigning i søgningen til hhx forventes at forårsage et fald i søgningen til stx.

 

Det forpligtende samarbejde Nord henviser til sit høringssvar fra januar, som blev afgivet i forbindelse med Rungsted Gymnasiums første ansøgning. Det fremgår af høringssvaret, at det forpligtende samarbejde Nord mener, at der må ske en konkret vurdering af kapacitetsbehovet på de gymnasiale uddannelser, før en udvidelse sker.

 

Region Hovedstaden fik i september 2013 udarbejdet en rapport om "Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden" af Epinion og Pluss Leadership. Rapporten konkluderede, at de længste rejsetider til gymnasial uddannelse i regionen er til hhx og htx.

 

Af kapacitetsindberetningen for de gymnasiale uddannelser, som erhvervs- og vækstudvalget behandlede 17. januar 2017, fremgår det, at relevante hhx-uddannelsessteder for ansøgere med bopæl i Hørsholm er:

Transporttiden fra Kokkedal Station, som er nærmeste station til Rungsted Gymnasium, er angivet i parentes. Dertil vil en række potentielle hhx-ansøgere bo på strækningerne mellem Rungsted Gymnasium og de nævnte erhvervsskoler.

 

Administrationen kan konstatere, at hverken ansøgningen eller forudsætningerne for at udbyde hhx på Rungsted Gymnasium har ændret sig væsentligt siden erhvervs- og vækstudvalget behandlede sagen 21. marts 2017, selvom der er skitseret enkelte tiltag, der kan bidrage til en større merkantil faglighed.

 

Administrationen fastholder sin vurdering af, at det er vigtigt for den samlede uddannelsesdækning i Region Hovedstaden, at der kan opretholdes et hhx-uddannelsessted i hhv. Helsingør og Hillerød, og at et nyt hhx-uddannelsessted sandsynligvis vil betyde, at de eksisterende udbydere vil opleve faldende søgetal. Som Erhvervsskolen Nordsjælland dokumenterer i sin udtalelse, er søgetallene i Helsingør allerede meget lave. Administrationen skønner, at etableringen af hhx-uddannelsen på Rungsted Gymnasium vil udgøre en trussel for opretholdelsen af det eksisterende hhx-uddannelsessted i Helsingør, idet søgningen hertil i 2017 er på under en klasse og transporttiden fra området omkring Rungsted Gymnasium til Helsingør er relativt lav.

 

En lukning af hhx-uddannelsestilbudene i Helsingør eller Hillerød vil betyde, at hhx-ansøgere bosiddende i de nordlige kommuner vil få langt større afstand til uddannelse end i dag. Administrationen mener ikke, at et nyt uddannelsessted bør etableres, såfremt det risikerer at true et eksisterende uddannelsessted.

 

Derfor anbefaler administrationen, at regionsrådet indstiller overfor Undervisningsministeriet, at ansøgningen om hhx på Rungsted Gymnasium ikke imødekommes.

Vejdirektoratet har i et notat af 6. februar 2017 udarbejdet et oplæg til rammerne for en forundersøgelse af en sydlig Ring 5-vejforbindelse. Det omhandler tekniske, miljømæssige, trafikale og økonomiske undersøgelser og vurderinger, jf. bilag 3.

 

Vejdirektoratet skriver i notatet, at de overoverordnede effekter af en Ring 5 tidligere er blevet undersøgt i en strategisk analyse fra 2013. I denne blev de trafikale, natur- og miljømæssige samt samfunds- og anlægsøkonomiske forhold undersøgt på et overordnet niveau. Senest er de trafikale effekter af en Ring 5 blevet undersøgt i ”Trafikal analyse af hovedstadsområdet”, jf. Vejdirektoratets rapport 563 fra 2016 (bilag 4). Denne analyse blev udarbejdet i forlængelse af beslutningsforslag B14 ”Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren”.

 

I Vejdirektoratets strategiske analyse fra 2013 blev det konkluderet, at der også kunne være trafikale perspektiver i en Ring 5½, og Vejdirektoratet foreslår derfor, at både Ring 5 og 5½ indgår i en forundersøgelse. Vejdirektoratets hidtidige undersøgelser peger på, at der er størst perspektiv i Ring 5 anlagt i motorvejsstandard, og Vejdirektoratet anbefaler, at de vejtekniske forudsætninger sikrer mulighed for at en Ring 5 planlægges som en fremtidig Ringmotorvej 5.

 

Et væsentligt formål med en forundersøgelse for en sydlig Ring 5, er at finde et eller flere relevante forslag, som medvirker til at afhjælpe dagens trafikale problemer på hovedstadens regionale vejforbindelser og understøtter en fremtidig storbyregion. Samtidig skal forslagene søge at tilgodese miljømæssige forhold, samt lokale udviklingsplaner. Perspektiver ved en videreførelse i en nordlig ringforbindelse bør ligeledes vurderes, ligesom påvirkningen på det øvrige vejnet vurderes i undersøgelsen.

 

En forundersøgelse vil angive nogle trafikale og samfundsøkonomiske perspektiver for en kommende sydlig Ring 5 motorvej og en eller flere af de undersøgte forslag vil kunne indgå og sikres i den fysiske planlægning for hovedstadens planlægning. Der vil skulle gennemføres en efterfølgende VVM-undersøgelse af et mere detaljeret vejanlæg, inden der kan ske sikring med vejbyggelinjer på de enkelte arealer eller træffes beslutning om anlæg af en sydlig Ring 5 motorvej.

 

Vejdirektoratet foreslår at der nedsættes et teknikerudvalg bestående af berørte kommuner, Region Hovedstaden og Miljøstyrelsen, der følger undersøgelsens forløb. Teknikerudvalgets rolle bliver at følge undersøgelsen, og drøfte væsentlige problemstillinger, samt sikre koordinering til lokale planer og projekter. Vejdirektoratet bliver formand for teknikerudvalget.

 

Vejdirektoratet vurderer, at en forundersøgelse af en sydlig Ring 5 med nordlig afgrænsning ved Frederikssundmotorvejen vil kunne gennemføres på ca. 1½ år og inden for en ramme på 12 mio. kr.

 

I princippet er det en statslig opgave at udarbejde forundersøgelsen, men borgmestrene vurderer, at en vis medfinansiering fra interessenterne af forundersøgelsens samlede omkostning på 12 mio. kr. vil fremme den politiske mulighed for at komme i gang. Borgmestrene foreslår en medfinansiering fra interessentkommunerne og Region Hovedstaden på 40 % svarende til 4,8 mio. kr., hvilket for regionens vedkommende vil betyde et beløb på ca. 1 mio. kr.

 

Administrationens vurdering er, at regionen har interesse i at deltage i samarbejdet om forundersøgelsen. Begrundelsen er bl.a., at der er tale om en vigtig trafikforbindelse af regional betydning, som bør ses i sammenhæng med det øvrige arbejde som regionen har på infrastruktur- og transportområdet, herunder udviklingen og udbygningen af den kollektive trafik og sammenhængende trafiksystemer i Greater Copenhagen, bl.a. med det formål at reducere trængslen i regionen. Forundersøgelsen vil således dels kunne ses i sammenhæng med samarbejdet mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden om at skabe overblik og sammenhæng i infrastrukturinvesteringer i regionen, og dels sammen med det øvrige arbejde med et fælles trafikcharter i regi af Greater Copenhagen samarbejdet.

 

Administrationen foreslår at regionens økonomiske bidrag til forundersøgelsen fastsættes til 1 mio. kr., mod at kommunerne bidrager økonomisk med 3,8 mio. kr. og staten med de resterende 7,2 mio. kr. til medfinansieringen af en forundersøgelse på 12 mio. kr. Region Hovedstadens deltagelse i forundersøgelsen forpligter ikke regionen til deltagelse i et evt. anlægsprojekt for en sydlig Ring 5-vejforbindelse på et senere tidspunkt.

Udspillet ”Fremtidens Transport – disruption kræver ny fleksibel planlægning” blev offentliggjort af Danske Regioner i forbindelse med Danske Regioners generalforsamling den 6. april 2017. Administrationen har udarbejdet resumé af rapporten, jf. bilag 3.

 

I oplægget peges på, at der er brug for en sammenhængende transportplanlægning, der understøtter de aktuelle behov, men som samtidig er i stand til at imødekomme forandringerne, så infrastrukturen ikke fastlåses på sigt. Den slags fleksibilitet kræver nærhed til løsningerne og indsigt i de forskellige regionale vilkår og tendenser.

 

I brevet til regionen skriver Danske Regioner bl.a., at en velfungerede infrastruktur og en effektiv kollektiv trafik er en væsentlig forudsætning for vækst, arbejdspladser og gode levevilkår, og at en effektiv mobilitet skal være en konkurrencefordel i den globale konkurrence om investeringer og talenter. Alle regioner oplever store udfordringer i forhold til dette, da bilkørslen er steget og trænglen er øget, ligesom den kollektive trafik er presset.

 

Samtidig sker der en hurtig teknologisk udvikling fx inden for selvkørende teknologier, hvor selvkørende biler vil skabe mere biltrafik og trængsel, hvis de ikke kombineres med effektiv kollektiv trafik og samkørsel. Skal vi løse de nuværende og fremtidige udfordringer i trafikken, forudsætter det en transportplanlægning, der sikrer mere sammenhængende mobilitet for borgere og virksomheder.

 

Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU foreslår, at følgende temaer i publikationen drøftes i miljø- og trafikudvalget:

Administrationen er enig med Danske Regioner i at vækst og udvikling forudsætter en velfungerede infrastruktur, og mener også, at velfungerende, robust og bærdygtig infrastruktur er forudsætning for at styrke mobiliteten og skabe øget økonomisk vækst og velfærd.

 

Administrationen er tilhænger af, at der sættes gang i en sammenhængende transport-, mobilitets- og infrastrukturplanlægning både på statsligt og regionalt niveau. Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden vil kunne bidrage til planlægningen både på regionalt og nationalt niveau. Herunder kan Region Hovedstaden bidrage fagligt med analyser og udredninger. Administrationen anbefaler, at regionsrådet tilslutter sig Danske Regioners anbefaling om, at en statslig transportplan bør udarbejdes i dialog med regioner og kommuner og på baggrund af de regionale trafik- og mobilitetsstrategier.

 

Administrationen har på baggrund af Danske Regioners publikation og regionens arbejde med temaer om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar til Danske Regioner, jf. bilag 4, og indstiller at udvalget godkender og anbefaler høringssvaret overfor forretningsudvalg og regionsråd.

I ansøgningsrunden blev der annonceret efter ansøgninger, som skulle sætte fokus på styrkelse af digitale kompetencer, smarte byløsninger og ressourceffektivet som vækstdrivere inden for smart vækst.

 

Vækstforumsekretariatets indstillinger om tilsagn eller afslag er formuleret på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august 2015:

Vækstforumsekretariatet modtog i alt otte ansøgninger til ansøgningsrunden for smart vækst, heraf én ansøgning fra den tidligere ansøgningsrunde vedr. inklusion erhvervsuddannelser og ét projekt, der søgte om forlængelse af en klyngeindsats. En ansøgning inden for smart vækst fik afslag og forelægges derfor ikke forretningsudvalget. Vækstforum Hovedstaden godkendte således i alt syv projekter til tilsagn.

 

I forhold til de regionale erhvervsudviklingsmidler giver det en samlet disponering på 20.958.810 kr. af 2017-midlerne, hvoraf ca. 14,0 mio. kr. udelukkende vedrører smart vækst-runden.

En indgåelse af vækstpartnerskabsaftalen har været længe undervejs bl.a. på grund af skiftende ministre. Regeringen gav i maj 2017 Erhvervsministeriet et nyt mandat til at indgå vækstpartnerskabsaftaler med regionerne. Erhvervsministeriet udmeldte at vækstpartnerskabsaftalerne skulle tage udgangspunkt i to-tre emner af væsentlig interesse, som f.eks. digitalisering, at aftalen skulle begrænses til samarbejde inden for ministeriets ressort, og at aftalen blev et-årig.

 

Region Hovedstadens vækstpartnerskabsaftale med regeringen indeholder tre overordnede vækstindsatser, som de to parter skal samarbejde om:

Vedlagt er den underskrevne aftale.

Wonderul Copenhagen og Copenhagen Capacity er erhvervsdrivende fonde, og de modtager begge tilskud fra Region Hovedstaden, der er reguleret i resultatkontrakter.

 

Wonderful Copenhagen har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf to er udpeget af regionsrådet. Fonden modtog i 2016 et tilskud fra regionen på 36 mio. kr. i basisfinansiering og 6 mio. kr. i projektfinansiering. Det svarer til 22 pct. af årets omsætning på 191 mio. kr.

 

Wonderful Copenhagen er samarbejdsorganisation for regionens turismeaktører, og koordinerer fælles platforme for udvikling og markedsføring af hovedstaden og Greater Copenhagen ude i verden. Turisme er et vigtigt væksterhverv. Alene i hovedstaden sikrer turismeerhvervet 44.000 jobs og genererer en årlig omsætning på 38 mia. kr. Turisme er også et strategisk aktiv i arbejdet med at gøre hovedstaden internationalt kendt, tilgængelig og attraktiv i tråd med visionerne for både den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Greater Copenhagen-samarbejdet.

Fonden havde ovenpå Eurovision i 2014 en betydelig negativ grundkapital, som nu er vendt til en positiv egenkapital tre år tidligere end planlagt.

 

Copenhagen Capacity har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf fire er udpeget af regionsrådet. Fonden modtog i 2016 et tilskud fra regionen på 37,5 mio. kr. Det svarer til 54 pct. af årets omsætning på 70 mio. kr. Copenhagen Capacity er den centrale, regionale aktør bag udviklingen af Greater Copenhagen til en internationalt attraktiv erhvervsregion. Copenhagen Capacity samarbejder med bla. InvestinDenmark om ude i verden at markedsføre metropolens grønne, sunde, smarte og kreative løsninger, og områdets forskningsbaserede og innovative miljøer - og på den måde tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer og medarbejdere til regionen.

 

Som en fast del af kontraktsamarbejdet evaluerer parterne hvert år resultaterne i det forgange år.

 

Wonderful Copenhagens hovedresultater i 2016 (se bilag 1 for uddybet beskrivelse):

Copenhagen Capacitys hovedresultater i 2016 (se bilag 2 for uddybet beskrivelse):

En del af forklaringen er, at fonden opnår gode resultater med at henvende sig direkte til udenlandske enkeltvirksomheder med konkrete forslag til forretningsmuligheder. Ligeledes har et tæt samarbejde mellem investeringsfremme- og talent-afdelingen vist sig frugtbart. Det skyldes, at adgang til kvalificeret arbejdskraft har stigende betydning for udenlandske virksomheder, der overvejer hovedstadsområdet som lokalitet.

 

I øvrigt har Copenhagen Capacity kortlagt, hvor de private, udenlandsk ejede virksomheder placerer sig, og hvor deres medarbejdere er bosat. I gennemsnit er det kun 6% af de privatansatte lønmodtagere i udenlandske virksomheder, der også bor i den kommune, hvor de arbejder. Og på regionalt niveau pendler 10 pct. af de privatansatte skatteborgere med bopæl i Region Sjælland (godt 18.000 personer) til et udenlandsk firma i Region Hovedstaden. Der er altså en stærk økonomisk afhængighed og gevinst, der går på tværs af kommune- og regionsgrænser på Sjælland.

 

På baggrund af evalueringen af det forgange år aftaler parterne eventuelle justeringer i mål, aktiviteter og samarbejde i det nye år. Erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet orienteres om dette.

 

Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden har for 2017 blandt andet aftalt (se den samlede aftale i bilag 3):

Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden har for 2017 blandt andet aftalt (se den samlede aftale i bilag 4):

Den gældende resultatkontrakt mellem Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden løber i den tre-årig periode 2015-17 med mulighed for yderligere et års forlængelse, dvs. for 2018.

 

3+1-modellen giver mulighed for at sikre overensstemmelse mellem ReVUS og arbejdet med at tiltrække investeringer og talent. Desuden giver 3+1 modellen Copenhagen Capacity mulighed for at tilrettelægge deres aktiviteter i et langsigtet perspektiv. Dermed vil det være et nyt regionsråd, et nyt vækstforum og en ny fondsbestyrelse, der får mulighed for at fastlægge den fler-årige indsats, så den ligger på linje med de prioriteter, som regionsrådet og andre parter lægger ind i den kommende, regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS 2019-23 skal også udformes i 2018.

 

Kontraktparterne skal i foråret 2018 afklare, om man ønsker at indlede forhandlinger af en ny, fler-årig kontrakt og i givet fald udstikke et mandat med den økonomiske ramme og overordnede, faglige retningslinjer for mål og aktiviteter i en ny resultatkontrakt gældende fra 2019 og frem. Derefter forhandles kontraktteksten på plads til godkendelse i regionsrådet og Copenhagens Capacitys bestyrelse medio 2018.

 

Kontraktforlængelsen for 2018 (se bilag 1) viderefører de faglige mål, aktiviteter og økonomi, der er aftalt for 2017, herunder:

Cowi har foretaget en mindre evaluering af fondens resultatskabelse i 2015 og 2016, og suppleret med interviews med fondens ledelse og med fondens samarbejdspartnere og brugere. Evalueringen bekræfter, at Copenhagen Capacity performer over aftalt niveau på stort set alle mål. Cowi stiller desuden en række forslag til, hvordan justeringer i de nuværende mål i kontrakten vil kunne øge incitamenterne yderligere i ønsket retning i det daglige arbejde i Copenhagen Capacity. Evalueringen er vedlagt som bilag 2.

 

Den et-årige kontrakforlængelse blev godkendt af Copenhagen Capacitys bestyrelse på møde den 2. juni 2017.

 

Den gældende resultatkontrakt mellem Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden løber i den tre-årig periode 2015-17 med mulighed for yderligere et års forlængelse, dvs. for 2018.

 

3+1-modellen giver mulighed for at sikre overensstemmelse mellem ReVUS og arbejdet med at tiltrække turister. Desuden giver 3+1 modellen Wonderful Copenhagen mulighed for at tilrettelægge deres aktiviteter i et langsigtet perspektiv. Dermed vil det være et nyt regionsråd, et nyt vækstforum og en ny fondsbestyrelse, der får mulighed for at fastlægge den fler-årige indsats, så den ligger på linje med de prioriteter, som regionsrådet og andre parter lægger ind i den kommende, regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS 2019-23 skal også udformes i 2018.

 

Kontraktparterne skal i foråret 2018 afklare, om man ønsker at indlede forhandlinger af en ny, fler-årig kontrakt og i givet fald udstikke et mandat med den økonomiske ramme og overordnede, faglige retningslinjer for mål og aktiviteter i en ny resultatkontrakt gældende fra 2019 og frem. Derefter forhandles kontraktteksten på plads til godkendelse i regionsrådet og Wonderful Copenhagens bestyrelse medio 2018.

 

Kontraktforlængelsen for 2018 (se bilag 1) viderefører den økonomiske ramme og de faglige mål og aktiviteter, der er aftalt for 2017, herunder:

Cowi har foretaget en mindre evaluering af fondens resultatskabelse i 2015 og 2016, og suppleret med interviews med fondens ledelse og med fondens samarbejdspartnere og brugere. Evalueringen bekræfter, at fonden performer godt, og dertil har et omfattende netværk af tilfredse parter. Endvidere har fonden været aktiv i udarbejdelse af turismestrategi for Greater Copenhagen ligesom Wonderful Copenhagens 2020 strategi tager godt højde for både rammerne i ReVUS og Greater Copenhagen. Evalueringen er vedlagt som bilag 2.

 

Den et-årige kontrakforlængelse blev godkendt af Wonderful Copenhagens bestyrelse på møde den 8. juni 2017.

 

Med beslutningen om at gøre Rigshospitalets Hjertecenter til et regionalt laboratorium for styring efter værdi for patienten i en treårig periode er der givet mulighed for at udvikle nye rammer for hospitalsdrift og -udvikling i Hjertecentret. Med projektet vil Hjertecentret skabe gode rammer for det kliniske arbejde og organisere patientforløbene, så de giver mest mulig værdi for patienten. Region Hovedstaden får herved mulighed for at gøre sig flere erfaringer med nye styringsformer, der fjerner uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter og styringsmæssige barrierer. Projektet skal understøtte Region Hovedstadens politiske mål om høj faglig kvalitet og at patientens situation styrer forløbet.

 

Niels Würgler Hansen, centerdirektør for Rigshospitalets Hjertecenter, vil deltage på mødet i sundhedsudvalget og IT- og afbureaukratiseringsudvalget med et oplæg og uddybe de overvejelser, der ligger til grund for projektgrundlaget. Kristine Skovgaard Bossen, der er programleder for projektet, vil også deltage på mødet.

 

Formålet med projektet om værdibaseret styring i Rigshospitalets Hjertecenter er at bidrage til:

 

Projektet består af en række indsatser, der understøtter de ovenfor nævnte formål:

 

Afprøvning af en værdibaseret styringsmodel er den centrale indsats i projektet, og de øvrige indsatser understøtter dette. Hjertecentret er i 2017-2020 undtaget fra Region Hovedstadens takststyringsmodel og er rammefinansieret i denne periode. I afprøvningen af en ny styringsmodel flyttes fokus fra de enkelte klinikkers DRG-aktivitet til opfølgning på patientnære kvalitetsmål.

 

Det er således et centralt element i projektet at udvælge patientnære kvalitetsmål, som der ledelsesmæssigt styres efter i projektperioden. De patientnære kvalitetsmål udvælges i et tæt samarbejde mellem personale og patienter i Hjertecentret og vil omfatte både kliniske kvalitetsparametre (fx overlevelse og komplikationer) og mål, der baseres på patientens vurdering af egen helbredstilstand og livskvalitet efter behandlingen (fx smerter efter operation og funktionsevne). Patienttilfredshed vil også kunne indgå i de patientnære kvalitetsmål. Derudover vil der på tværs af patientforløbene være fokus på at reducere antallet af aflysninger, hvilket er et særligt indsatsområde i Hjertecentret.

 

Projektet planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere i Hjertecentret. Derudover inddrages patienter og pårørende med aktuelle forløb i projektet, bl.a. i udvælgelsen af patientnære kvalitetsmål og i re-design af patientforløbene. Derved sikres det, at indsatserne adresserer patienternes behov.

 

Projektet er i 2017 i sin indledende fase, hvor baseline fastlægges i foråret, og konkrete ændringer planlægges i efteråret. Fra 2018 og frem gennemføres konkrete ændringer i Hjertecentret.

 

Projektet følger forbedringsmodellen, hvor hver afprøvning og implementering sker trinvist med mulighed for justeringer undervejs.

 

I den indledende fase har 25 yngre talenter uden for ledelseslaget i Hjertecentret været udpeget til at ”tænke ud af boksen” og komme med nye forbedrings- og effektiviseringsforslag. Der er desuden nedsat to arbejdsgrupper med såvel ledelses- som medarbejderrepræsentanter, som hhv. har beskrevet de overordnede udviklingstendenser, som påvirker Hjertecentrets aktiviteter, og som har udarbejdet forslag til patientnære kvalitetsmål. Arbejdsgruppernes konklusioner og anbefalinger vil indgå i det videre arbejde med at udvælge patientnære kvalitetsmål.

 

I den indledende fase er der desuden foretaget en kortlægning af de nuværende patientforløb, herunder også en detaljeret omkostningsberegning for de enkelte forløb. Der er på nuværende tidspunkt identificeret 70 forskellige patientforløb i Hjertecentret. Kortlægningen anvendes som udgangspunkt for prioritering af indsatsområder i Hjertecentret, herunder i re-design af patientforløbene. På baggrund af omkostningsdata for hvert enkelt patientforløb kan de økonomiske konsekvenser ved re-design af patientforløbene vurderes efterfølgende med henblik på at vurdere, om der er sket en mere effektiv ressourceudnyttelse.

 

I processen for re-design af patientforløb nedsættes en arbejdsgruppe bestående af personale og af patienter, som for nylig har gennemgået det pågældende patientforløb i Hjertecentret. Omdrejningspunktet for re-design af det enkelte patientforløb er bl.a. spørgsmål om, hvorvidt patientforløbet er tilrettelagt efter patientens behov, om alle overgange og kontakter i forløbet er nødvendige, om forløbet er tilrettelagt effektivt, og om der er nye teknologiske muligheder, som patienten kan få gavn af. De patientforløb, der i første omgang udvælges til re-design, er patientforløb, som involverer både kardiologisk og thoraxkirurgisk klinik.

 

Værdibaseret styring er et stort forandringsprojekt, både ledelsesmæssigt, organisatorisk og kulturelt. Det forventes blandt andet, at re-design af patientforløbene vil forudsætte en række organisatoriske ændringer i Hjertecentret for at understøtte visionen om et sammenhængende patientforløb, hvor patientens situation styrer forløbet.

 

En forudsætning for at kunne følge op på projektet er let og hurtig adgang til valide og tidstro data, som kan benyttes i styringsmodellen – både patientnære kvalitetsmål og økonomital. Projektets gennemførelse og overholdelse af tidsplan forudsætter, at der etableres adgang til data fra Sundhedsplatformen senest ultimo 2017.

 

Projektet er forankret på Rigshospitalets Hjertecenter med centerledelsen som projektejer. Der er ansat en programleder til at planlægge og koordinere aktiviteterne i projektet.

 

Der er i Hjertecentret nedsat et ledelsesforum for værdibaseret styring bestående af centerledelsen, de tre klinikledelser og programlederen, hvor projektet løbende drøftes, og hvor alle væsentlige beslutninger om indhold og indsatsområder træffes.

 

Der nedsættes en administrativ referencegruppe bestående af repræsentanter fra Rigshospitalets administration, Hjertecentret samt Center for Sundhed og Center for Økonomi. Denne gruppe følger projektets fremdrift og resultater og sikrer koordination med Region Hovedstadens øvrige indsatser og projekter med relevans for værdibaseret styring.

 

For at sikre faglig sparring, input og kvalificering af projektets indsatsområder nedsættes et eksternt advisory board med Rigshospitalets direktør som formand og Hjertecentrets direktør som næstformand. Gruppen består derudover af en række faglige eksperter, faglige organisationer og interesseorganisationer, der alle bidrager med særlig viden og erfaring med relevans for projektet. Blandt deltagerne er Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd. Endvidere deltager repræsentanter fra Udviklingshospital Bornholm, ledere og medarbejdere fra Hjertecentret samt repræsentanter fra Region Hovedstadens centrale stabe.

 

Der er foreløbigt afsat i alt 3 mio. kr. til projektet i budgetaftalen for 2017. De afsatte midler anvendes primært til afholdelse af lønudgifter til programledelse og projektmedarbejdere samt udgifter til det tværregionale arbejde om værdibaseret styring inden for iskæmisk hjertesygdom. Hjertecentret prioriterer derudover at afholde yderligere udgifter til projektet, herunder frikøb af personale, kommunikation og evt. ændring af fysiske rammer.

 

Hjertecentret igangsatte umiddelbart efter vedtagelsen af budgetaftalen for 2017 det indledende arbejde, og projektet er fortsat i sin indledende fase. Fra 2018 iværksættes de konkrete indsatser og forandringer, som er planlagt i 2017. Projektet løber til og med 2019 og afrapporteres primo 2020.

 

Erfaringerne med værdibaseret styring og ophævelse af takststyringen på Rigshospitalets Hjertecenter opsamles løbende. For at sikre, at resultater og erfaringer så vidt muligt kan generaliseres og udbredes nationalt, vil der blive indgået en aftale med en ekstern evaluator om en forskningsmæssig evaluering. Det forventes, at evalueringen vil fokusere på re-design af patientforløb og bestå af følgende to dele:

1) En kvalitativ evaluering, hvor konkrete patienter inden for de udvalgte patientforløb følges før og efter de iværksatte forandringer. Det evalueres, i hvilken grad de planlagte forandringer finder sted, og om de har den tilsigtede effekt.

2) En kvantitativ evaluering, der fokuserer på udviklingen i opfyldelsen af de patientnære kvalitetsmål samt en sundhedsøkonomisk evaluering med fokus på ændringen i omkostningerne forbundet med patientforløbene, herunder om projektet har bidraget til en større effektivitet og mere sundhed for pengene.

 

Evalueringen vil blive afrapporteret i en samlet rapport i 2020.

 

Den forskningsmæssige evaluering og øvrige erfaringer fra projektet vil sammen med erfaringerne fra Udviklingshospital Bornholm indgå i det videre arbejde med ny styring for Region Hovedstaden.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.