Der er til dette tavlemøde kun ét driftsmål, der foreslås drøftet: "belægning". Desuden forelægges til orientering status på en række driftsmål.

 

Forretningsudvalget besluttede den 6. juni 2017, at der på dette møde skal gennemføres en temadrøftelse om belægning.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har offentliggjort en ny indikator for belægning på medicinske senge. Indikatoren viser andel sengedage med overbelægning opgjort pr. måned, kvartal og år.

 

Indikatoren for belægning skal implementeres som led i regionens driftsmålsstyring, så snart det er muligt at trække valide belægningsdata i Sundhedsplatformen.

 

Der har hen over sommeren pågået en validering og tilretning af belægningsdata fra Sundhedsplatformen. Dette gælder for de belægningsdata, som det politiske og administrative niveau bruger til at følge belægningen. Målingerne laves månedsvis ud fra en ensartet national metode.

 

Belægning er en del af de 15 indikatorer, der blev prioriteret højest i forhold til validering, og er den eneste af de prioriterede indikatorer, der viste sig ikke at kunne færdigvalideres inden for den aftalte tidsramme. Valideringen er derfor fortsat i fuld gang. Til hver indikatorvalidering er der udpeget en såkaldt champion, der har det ledelsesmæssige ansvar for, at valideringsopgaven prioriteres på hospitalerne og som endeligt godkender, at den enkelte indikator nu er valideret med hospitalet.

 

Valideringsarbejdet forventes afsluttet indenfor kort tid, hvorefter det vil være muligt at trække månedlige belægningsdata i Sundhedsplatformen, og dermed følge belægningen på regionens hospitaler. Når belægningsindikatoren er på plads, kan data følges tilbage i tiden.

 

Det skal påpeges, at hospitalerne har mulighed for at få et overblik over, hvor mange patienter, der befinder sig i sengene. Hospitalerne har på nuværende tidspunkt mulighed for at trække tidstro belægningsoversigter i Sundhedsplatformen. ?Data overføres fra Sundhedsplatformen hver halve time. Data kan også følges via link fra Regionens intranet (https://intranet.regionh.dk/noh/patient/registrering/belaegningsoversigt/Sider/default.aspx?rhKeywords=bel%C3%A6gning), jævnfør i øvrigt bilag 1.

 

De tidstro opgørelser giver et øjebliksbillede, men siger ikke noget om den generelle belastning af afdelingen, da der fx kan være situationer, hvor patienter der er på vej til at blive udskrevet overlapper med patienter, der lige er blevet indlagt. Man skal på den baggrund være påpasselig med at tolke på den generelle belastning af en afdeling ud fra de tidstro opgørelser.

 

Administrationen anbefaler, at der ikke iværksættes yderligere tiltag på nuværende tidspunkt.

 

Forretningsudvalget bad på det politiske tavlemøde den 6. juni 2017 om, at administrationen vurderer, om ambitionsniveauet for driftsmålet vedrørende udredningsret bør justeres.

 

Monitoreringen af udredningsretten blev per 1. oktober 2016 ændret, så monitoreringen er retvisende i forhold til lovkravet om udredning inden for 30 dage, når det er fagligt muligt. Legitime årsager til udredning senere end 30 dage kan være faglige årsager eller patientens ønske. Der er aktuelt udfordringer med registreringer og derfor foreslår administrationen, at der indføres et todelt ambitionsniveau, hvor målet er en overholdelse af udredningsretten på 80 % fra august 2018 og på 90 % fra august 2019. Ved at lægge ambitionsniveauet på 90 % frem for 100 % er ambitionsniveauet muligt at opnå, selvom der på enkelte områder eller i enkelte forløb opstår ventetid som følge af ikke tilstrækkelig kapacitet.

 

Til efterretning.

 

Nedenstående fremlægges den 3. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorer og driftsmål. I sagen fremstilles resultatet for så vidt angår kongeindikatorer. Status og fremdrift på kongeindikatorerne er endvidere opgjort i bilag 2. For så vidt angår status for de enkelte driftsmål er status opgjort i bilag 3. - 5.

 

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".

 

Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.

 

Der måles ved de aktuelle målinger på Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet, Bornholmshospital samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter.

 

Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (juli l 2017 ) 4,5 i somatikken og ligeledes 4,1 i psykiatrien. I somatikken er der tale om en stigning siden sidst, og ambitionsniveauet er nu opfyldt. I psykiatrien er resultatet 4,1, ligesom ved afrapporteringen i juni 2017. Ambitionsniveauet er ikke opfyldt.

 

Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".

 

Ambitionsniveauet er sat til 60 % målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (juni 2017) viser en målopfyldelse på 51 %, eller 2 procentpoint lavere end ved sidste rapportering i juni 2017. Data er påvirket af ufuldstændige indberetninger på grund af Sundhedsplatformen.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer".

 

Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet for kongeindikatoren ekstern finansiering/eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private kilder er 1 % årlig stigning i eksterne indtægter sammenlignet med det foregående år (målt i faste priser). Det er vanskeligt at fastlægge et realistisk konkret mål uden en baseline, men der vil, som led i udvikling af den regionfælles handlingsplan for forskning, blive fastlagt et ambitiøst absolut mål for ekstern finansiering af forskning fra 2018 baseret på baseline for 2016.

 

I perioden januar - juli 2017 er der registreret 561,3 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til 54,8 % af målopfyldelsen for 2017 (1.024,4 mio. kr., (2 % højere end i 2016)).

 

Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".

Kommunerne har som mål at reducere CO2-udslippet med minimum 2 pct. om året.

 

I forhold til Energistyrelsens nye Energi og CO2-regnskab har kommunerne i hovedstadsregionen over tid reduceret CO2-udledningen med 10 % i årene fra 2010 til 2014.
 

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 129.143 tons i baselineåret 2013 til 60.466 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025.

 

Klimaregnskab 2016 viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 101.206 tons i 2016 mod 129.143 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 2.900 tons i 2016 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.

 

 

Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 3-5.

 

Metodiske bemærkninger til opgørelsen er vedlagt i bilag 6.

Den aktuelle opgørelse af aktivitet og økonomi i denne 3. økonomirapport viser, at Region Hovedstaden forventer at overholde sit budget på sundhedsområdet for 2017.

 

Opgørelsen til 3. økonomirapport viser, at der vil være balance. Balancen er opgjort efter anvendelse af 257 mio. kr. til fremrykning af indfrielse af leasingafgifter (jf. regionsrådets beslutning ved 2. økonomirapport), disponering af 150 mio. kr. til manglende patientindtægter fra andre regioner, disponering af 50 mio. kr. til øget aktivitet på hospitalerne, hvoraf 35 mio. kr. er fra puljen til kapacitetsudvidelser, samt disponering af 35 mio. kr. til en række engangsformål.

 

Hertil kommer, at der på renoveringspuljen er et ikke disponeret beløb på 113 mio. kr., hvoraf 102 mio. kr., ved 2. økonomirapport, blev holdt tilbage til imødegåelse af eventuelle mindreindtægter.

 

Opgørelsen viser endvidere, at regionen vil overholde udgiftsloftet i økonomiaftalen. For overholdelse af udgiftsloftet, er det forudsat ved 3. økonomirapport, at der ikke sker disponering af det resterende beløb i renoveringspuljen på 102 mio. kr., samt at der sker indregning af overførsler på 500 mio. kr.

 

Da overførslerne erfaringsmæssigt forøges i tiden mellem 3. økonomirapport og det endelige regnskab foreslås det, at der forberedes fremrykning af indkøb af medicin fra 2018 til 2017.

 

Med hensyn til aktiviteten bemærkes, at det fortsat er vurderingen, at der vedrørende statsligt aktivitetsafhængigt bidrag er en væsentlig risiko for at regionen vil opnå en finansiering, der er betydelig mindre end det budgetterede beløb på 430 mio. kr. med likviditetsmæssig virkning i 2018.

 

Den samlede prognose for sundhedsområdet i 3. økonomirapport er skitseret i tabellen herunder.

 

 

Prognosen bygger på en række ændringer fra 2. til 3. økonomirapport.

 

På denne baggrund er det samlede mindreforbrug før nye dispositioner 200 mio. kr., idet regionsrådet ved 2. økonomirapport besluttede at indfri leasinggæld for 257 mio. kr.

 

På baggrund af en samlet vurdering af økonomien i 2017, herunder de forventede overførsler til 2018, er det administrationens vurdering, at der kan ske udmøntning af de resterende 35 mio. kr. fra kapacitetspuljen.

 

Den aktuelle opgørelse af økonomien ved 3. økonomirapport muliggør, at der af det opgjorte mindreforbrug på 200 mio. kr. sker der udmøntning af yderligere 15 mio. kr. til pukkelafvikling, således at det samlede beløb, der udmøntes til kapacitetsudvidelser udgør 50 mio. kr. i 2017 med en varig effekt på 35 mio. kr. fra 2018. Den konkrete udmøntning fremgår af Bilag 3.

 

Endvidere udmøntes der 35 mio. kr. til en række prioriterede ikke-varige initiativer i 2017. På den baggrund sker der udmøntning til fremrykning af instrumentanskaffelse til sterilcentralerne, optimering vedrørende anvendelsesindsatsen af Sundhedsplatformen samt udbygning af regionens trådløse netværk, jf. bilag 4.

 

Der pågår drøftelser med de øvrige regioner om afregning for 2016 og 2017, og det er stadig omgærdet af usikkerhed, hvor den endelige aktivitet for andre regioners borgere lander. Det er dog forventningen, at Region Hovedstaden ender med at afregne et lavere beløb end budgetteret. På den baggrund foreslås det på nuværende tidspunkt at disponere 150 mio. kr. vedr. mindreindtægter for 2016 og 2017.

 

På renoveringspuljen resterer et ikke disponeret beløb på 113 mio. kr., hvoraf 102 mio. kr., ved 2. økonomirapport, blev holdt tilbage til imødegåelse af eventuelle mindreindtægter.

 

Med de dispositioner, der lægges op til ovenfor, er det vurderingen, at Region Hovedstaden holder sig inden for udgiftsloftet.

 

Endvidere viser erfaringer fra de seneste år, at det skønnede niveau for overførsler ved 3. økonomirapport vokser hen mod årsafslutningen. Det anbefales, at Apoteket forbereder sig på at kunne fremrykke indkøb af medicin på op til 200 mio. kr., således at der kan arbejdes på at få maksimal udnyttelse indenfor udgiftsloftet. Denne disponering vil kunne delvist finansieres af den resterende renoveringspulje (102 mio.kr).

 

Det potentielle indkøb af medicin vil kunne tilvejebringe et råderum i 2018. Råderummet vil, efter beslutning i regionsrådet, kunne anvendes til andre formål, eksempelvis indfrielse af leasinggæld, i 2018, hvilket vil have effekt i efterfølgende år.

 

Administrationen vil de næste måneder løbende analysere og skønne over regionens samlede årsresultat med henblik på eventuelt at iværksætte indkøbet af medicin. Dette betyder, at der ikke gives endeligt tilsagn om indkøb af medicin, førend det er overvejende sandsynligt, at dette kan rummes inden for udgiftsloftet.

 

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien fortsat at overholde udgiftsbudgetterne og har stor opmærksomhed på økonomistyringen, bl.a. på baggrund af den betydelige omstilling, som implementeringen af Sundhedsplatformen indebærer. Der er stort fokus på anvendelsen af midlerne, da udgifter til implementering af Sundhedsplatformen forudsættes dækket inden for den eksisterende ramme.

 

Hospitalerne er efter go-live fortsat præget af aktivitetsnedgang og registreringsmæssige udfordringer med deraf følgende konsekvenser i form af mindreindtægter fra patientbehandling og risiko for mindre finansiering.

 

Overblik de øvrige områder
På social- og specialundervisningsområdet samt Regional Udvikling forventer administrationen budgetoverholdelse.

 

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Overordnet set drejer disse ændringer sig om:

Som det fremgår ovenfor er vurderingen p.t., at der er risiko for en finansiering, der er mindre end det budgetterede vedrørende statsligt aktivitetsafhængigt bidrag.

 

Mindre finansiering end budgetteret vil ikke påvirke mulighederne for at overholde udgiftsloftet, men have en finansiel/likviditetsmæssig virkning. Evt. tilbagebetaling vil skulle ske i 2018.

 

Administrationen vurderer, at regionens likviditet er robust og tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes i 2017 at udgøre 2,8 mia. kr., hvilket er betydeligt mere end statens krav.

 

Region Hovedstadens likviditet er af en sådan størrelse, at mindreindtægter fra patientbehandling og finansiering ikke vurderes at ville påvirke regionens muligheder for at leve op til de fastlagte krav fra staten om størrelsen af likviditeten i 2017.

 

Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2017.

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2017 på sundhedsområdet og regional udvikling vil kunne overholdes.

 

Balancen er opgjort efter anvendelse af 257 mio. kr. til fremrykning af indfrielse af leasingafgifter, disponering af 150 mio. kr. til manglende patientindtægter fra andre regioner, disponering af 50 mio. kr. til øget aktivitet på hospitalerne, hvoraf 35 mio. kr. er fra puljen til kapacitetsudvidelser, samt disponering af 35 mio. kr. til en række engangsformål. For overholdelse af udgiftsloftet, er det forudsat ved 3. økonomirapport, at der ikke sker disponering af det resterende beløb i renoveringspuljen på 102 mio. kr.

 

Lægges ovennævnte til grund vil der skulle ske overførsler ud af året på 500 mio. kr. for at skabe balance.

 

Med hensyn til investeringer (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) er der heller ikke på nuværende tidspunkt forventning om, at udgifterne vil overstige rammen.

 

Da der ikke afholdes forretningsudvalgsmøde i november måned søger administrationen bemyndigelse til, uden forelæggelse for forretningsudvalget, at indsende den standardiserede økonomiopfølgning efter 3. kvartal til staten.

 

Nærværende sag omhandler udviklingen i de kvalitetsfondsfinansierede projekter Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev i perioden 1. april til 30. juni 2017 samt Nyt Hospital Bispebjerg i perioden 1. oktober 2016 til 30. juni 2017. Administrationen vurderer, at der pr. 30. juni 2017 var den fornødne byggemæssige og projekteringsmæssige fremdrift i alle tre projekter.

 

Der er i projektet Det Nye Rigshospital fortsat en igangværende konflikt med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Administrationen har siden konflikten begyndte tilbage i august 2015, fulgt udviklingen tæt og løbende orienteret projektets politiske følgegruppe om situationen.

 

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 påbegyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital. Ministeriet begrunder det skærpede tilsyn med, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Administrationen er enig i denne vurdering. Det skærpede administrative tilsyn medfører, at administrationen månedsvis skal rapportere til ministeriet om udviklingen af reserve- og risikoniveauet på projektet. Rapporteringen suppleres med kvartalsvise møder mellem ministeriet og administrationen. Regionsrådet er orienteret om det skærpede tilsyn som en del af 2. kvartalsrapport 2016, som blev godkendt den 20. september 2016.

 

I juli måned er byggeriet blevet ramt af en vandskade i forbindelse med skybrud. Registrering af skader, afdækning af årsager samt plan for udbedring sker i samarbejde med Teknologisk Institut. Der pågår opgørelse af konsekvenserne for tid og økonomi ved vandskaden.

 

Som følge af den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og senest vandskade, er det administrationens vurdering, at der er en forhøjet risiko for, at de samlede reserver ikke vil kunne modsvare det beløb, der afspejler det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er et betydeligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen. Der er derfor meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Såfremt de uafklarede forhold/tvister ikke er endelig afklaret i forbindelse med aflæggelsen af byggeregnskabet, er der en væsentlig risiko for, at det kan blive nødvendigt, at regionen for egne midler supplerer det reserverede beløb til projektet.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

 

Administrationens vurdering af de tre projekter understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projekters økonomiske forbrug frem til og med 2. kvartal 2017 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projekternes forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.

 

Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om Det Nye Rigshospital, at DTØ vurderer, at der fortsat arbejdes intensivt med identificering af risici vedrørende projektets fremdrift og iværksættelse af konkrete tiltag og handleplaner for håndtering af de forventede og konstaterede udfordringer med fremdriften. Det giver dog anledning til bekymring, at der også i 2. kvartal 2017 er yderligere aktuelle forsinkelser i arbejdstidsplanen, som skaber væsentlig usikkerhed om byggeriets afleveringsdato, og dermed i yderste konsekvens den endelige ibrugtagningsdato for den samlede Nordfløj.

 

I forhold til 1. kvartal 2017 er de samlede forventede omkostninger for alle identificerede risici forhøjet. Dette dækkes af projektets reserver herunder potentiel reserve fra IT-medico. Stigningen i de forventede omkostninger til dækning af de identificerede risici fra udgangen af 1. kvartal 2017 til udgangen af 2. kvartal 2017, kan primært henføres til ID33 – "At reserverne på Nordfløjen er utilstrækkelige". Der er sket et markant fald i de frie reserver i løbet af 2. kvartal 2017.

 

Situationen bringer efter DTØ´s vurdering de frie reserver ned på et kritisk niveau i forhold til de risici projektorganisationen har identificeret. Ved udgangen af 2. kvartal 2017 overstiger de registrerede risici, således de frie reserver. Det betyder at projektets samlede reserver ikke er tilstrækkelige til at dække de identificerede risici, selvom der er tilført midler fra budget for IT, medico m.v. til dækning af det øgede reservebehov.

 

DTØ er samtidig opmærksom på, at specielt projektets vurderinger af de forventede udgifter, som følge af voldgiftssagen har stor betydning for vurderingen af projektets samlede risikobillede. Der er et væsentligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for maksimum (worst) og det scenarie, der vurderes som det mest sandsynlige. Der er ikke sket ændringer i projektets vurdering af de skønnede økonomiske risici som følge at tvisten. Ydermere indebærer den seneste udvikling i risikobilledet en øget risiko for, at regionen i forbindelse med aflæggelse af byggeregnskab for projektet må supplere med yderligere regionale midler til, at dække uafklarede forhold eller tvister i projektet.

 

I projektet Nyt Hospital Herlev er der fortsat fokus på at sikre tilstrækkelige ressourcer til løbende fagtilsyn af de igangværende fagentrepriser samt opmanding af byggeledelsen således at der sikres rettidig tilsyn, koordinering og tidsplanlægning. Tiltagene skal bidrage til at begrænse omfanget af ekstra arbejder i fagentrepriserne. Det er samlet set DTØ´s vurdering, at de identificerede risici og implementerede tiltag i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet, og change request (til- og fravalg) kataloget sammen med øvrige generelle og projektspecifikke reserver, har en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici.

 

Der pågår granskning af projektforslaget for Akuthuset mens der sideløbende arbejdes med udbudsstrategi for projektet. Udførslen af laboratorie - og logistikbygningen pågår uden væsentlige problematikker, bygningen forventes ibrugtaget medio 2018. Det er samlet set DTØ's vurdering, at de identificerede risici og implementerede tiltag i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet, og change request kataloget sammen med de øvrige generelle og projektspecifikke reserver, har en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici, således at projektet kan fuldføres inden for den afsatte ramme.

 

Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 31. marts 2017 på mødet den 13. juni 2017.

 

"I risikovurderingen fremgår at de registrerede risici overstiger de frie reserver med 16,3 mio. kr. Der vurderes således at være stor usikkerhed for om totalrammen for kvalitetsfondsprojektet kan overholdes."

 

"Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggerierne ”Det Nye Rigshospital”, ”Nyt Hospital Herlev” og ”Nyt Hospital Bispebjerg”, afsnit 4.1, Status for Det Nye Rigshospital pr. 2. kvartal 2017 på side 9, hvoraf det fremgår, at Sundheds- og Ældreministeriet har med virkning fra 1. oktober 2016 valgt at påbegynde et skærpet tilsyn af projektet. Dette er begrundet med, at SUM vurderer, at der er større potentiel risiko for, at projektet ikke kan realiseres indenfor den bevilgede ramme. Administrationen er enig heri."

 

"Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartals-rapport for Kvalitetsfondsbyggerierne ”Det Nye Rigshospital”, ”Nyt Hospital Herlev” og ”Nyt Hospital Bispebjerg”, afsnit 5.1.2 på side 23-28, vedrørende projektets risici pr. 30. juni 2017, hvor der beskrives en række økonomiske risici.

 

Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartals-rapport for Kvalitetsfondsbyggerierne ”Det Nye Rigshospital” og ”Nyt Hospital Herlev”, afsnit 4.2. Status for Nyt Hospital Herlev pr. 2. kvartal 2017, vedrørende delprojekt A, på side 12, hvoraf det fremgår, at ”byggeriet blev i forbindelse med projekteringen 6 måneder forsinket i forhold til oprindelig plan for igangsætning af udførsel. Der er under udførslen ikke indtruffet yderligere forsinkelser. ”

 

"Uden at tage forbehold, skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne ”Det Nye Rigshospital”, ”Nyt Hospital Herlev” og ”Nyt Hospital Bispebjerg”, afsnit 5.1.3 på side 28-32, vedrørende projektets risici pr. 30. juni 2017, hvor der beskrives en række økonomiske risici."

 

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2018-21, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1.

 

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag er fastsat til den 14. september kl. 12.

 

Herudover indarbejder administrationen mindre tekniske ændringer og præciseringer.

 

Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2018 forudsatte på 133 kr. pr. indbygger. Forslaget har været sendt i høring. Høringssvaret fra kommunerne vil fremgå som bilag 2 ved behandlingen i forretningsudvalget, da kommunerne har frist ved afgivelse af svar den 10. september 2017.

 

Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har fremsendt høringssvar, der er vedlagt som bilag 3.

 

Den 24. august 2017 blev der afholdt møde mellem forretningsudvalget og det regionale MED-udvalg (RMU) om budgetforslaget. Der er fremsendt høringssvar, vedlagt som bilag 4.

 

Der er stillet i alt 57 budgetspørgsmål frem til den 24. august 2017. Alle spørgsmål er besvaret frem til den 31. august 2017. Spørgsmål og svar kan ses her:

 

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland har på ekstraordinært møde den 29. august 2017 behandlet sagen og er blevet enige om følgende udtalelse:

 

 

 

 

 

Regionsrådet godkendte den 13. juni 2017 projektforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland. Heraf fremgår, at det nye hospital er projekteret med et modtagekøkken, hvortil mad til patienter, pårørende og personale skal leveres andet sted fra. Herefter vil det blive færdigtilberedt på hospital og derefter distribueret videre til den enkelte afdeling.

 

Efter godkendt projektforslag er projektet nu i hovedprojektfasen, hvor myndighedsbehandling gennemføres og hvor udbudsfasen ligeledes opstartes. Selve udbudsfasen er en betydningsfuld tid for projektet, da det her handler om at sikre et fuldstændigt projektmateriale som kan udbydes. Samtidig skal projektets rammer og indhold kommunikeres til relevante og interesserede parter på markedet med henblik på, at der på et senere tidspunkt kan indgås aftaler med én eller flere kvalificerede entreprenører.

På grund af det forestående kontraktudløb med Falck om siddende patientbefordring i Region Hovedstaden, skal der træffes beslutning om enten at udvide aftalen om flextrafik med Movia, eller om de planlægningsområder, som de nuværende kontrakter med Falck dækker, skal i nyt udbud. Den nuværende aftale med Movia dækker planlægningsområde Syd og blev indgået i 2012 med henblik på at afprøve flextrafikordningen i Region Hovedstaden.

 

Som grundlag for vurderingen er nuværende kørselsordninger med Falck og Movia sammenlignet og fremtidigt potentiale vurderet. Markedssituationen er inddraget i vurderingen, men det er ikke muligt at forudsige priser ved et eventuelt udbud, ligesom det ikke er givet, at samme leverandør vil vinde et kommende udbud. I forrige udbudsperiode forestod VBT den siddende patientbefordring.

 

Det er administrationens vurdering, at Movia flextrafik leverer en kvalitetsmæssigt konkurrencedygtig patienttransport til en lavere omkostning. Det er på den baggrund administrationens anbefaling at udvide aftalen med Movia om flextrafik til at dække alle planlægningsområder på nær Bornholm. Bornholm er ikke omfattet af muligheden for Movias flextrafik og skal derfor i udbud.

 

I de planlægningsområder, hvor det fremadrettet anbefales at anvende Movias flextrafik, dvs. i fire af regionens fem planlægningsområder, skal regionen ikke sende opgaven i udbud. Movia er oprettet med hjemmel i Lov om trafikselskaber med det formål at varetage offentlig servicetrafik. Som følge heraf kan Movia med en beslutning i regionsrådet derfor varetage regionens udbudsforpligtelse vedrørende siddende patientbefordring, som det ved den nuværende ordning er tilfældet i planlægningsområde Syd. Som trafikselskab fungerer Movia således, at selskabet varetager kørselsplanlægningen og sikrer, at de aftalte servicetider over for patienterne overholdes, mens selve kørslen årligt udbydes til og varetages af en række private vognmænd. Udbudsforpligtelsen håndteres derved af Movia. Movia stiller i sine udbud krav i forhold til overholdelse af gældende arbejdsvilkår og klimamæssige krav til leverandørerne. Da vognmænd knyttet til flextrafikordningen kører for både kommuner og regioner, kan regionen ikke stille egne specifikke krav til Movias udbud af flextrafik. Det vil dog være muligt mere generelt via regionens repræsentant i Movia's bestyrelse at påvirke Movia i forhold til krav om og opfølgning på sociale klausuler og klimakrav.

 

Administrationens analyse viser, at Region Hovedstaden med de nuværende ordninger ved Falck og Movia leverer en service, som møder stor tilfredshed blandt patienterne. Mellem 87% og 88% er tilfredse eller meget tilfredse med ordningerne. Samlet set kan det ikke konkluderes på baggrund af analysen, at der er forskel i den patientoplevede kvalitet ved de to ordninger.

 

Det økonomiske potentiale i at anvende flextrafik i hele regionen, undtagen Bornholm, er beregnet til mellem 1,9 mio. kr. og 3,2 mio. kr. i 2018 og mellem 7,5 mio. kr. og 12,7 mio. kr. i 2019 sammenlignet priserne i de nuværende aftaler.

 

Flextrafik er en samkørselsordning, og jo større grundlaget er for samkørsel, jo flere passagerer skal driftsomkostningerne ved en given kørselsrunde fordeles på. Overholdelse af servicetider over for patienterne sikres i kørselsplanlægningen. Movia har kommunal flextrafik i flere af regionens kommuner, og den samlede regionale og kommunale flextrafik disponeres på tværs af ordningerne. En vækst i kommunal flextrafik de senere år har øget grundlaget for samkørsel, hvilket har bidraget til et prisfald.

 

Analysen af den siddende patientbefordring viser også, at andelen af forgæves kørsler er lavest planlægningsområderne Syd og Bornholm og i Region Sjælland, hvor opgaver vedrørende visitation til og bestilling af kørsel er centraliseret i kørselskontorer. En centraliseret organisering med et fællesregionalt kørselskontor vurderes også at være det bedst mulige udgangspunkt for yderligere effektiviseringstiltag i regionen. Sådanne tiltag kan for eksempel omfatte fokus på den interne logistik på hospitalet og hvor chaufføren afleverer patienterne til hospitalspersonale, og fokus på snitfladerne til den liggende patientbefordring.

 

Centralisering af opgaverne omkring visitation og rejsebestilling i regionen forudsætter, at et fællesregionalt kørselskontor kan finansieres ved at flytte opgaver og ressourcer fra afdelingerne. I dag er opgaverne fordelt på flere medarbejdere på hospitalsafdelingerne, særligt i planlægningsområderne Nord, Midt og Byen. Flytning af arbejdsopgaver, som er fordelt på flere medarbejdere, der i praksis løser flere forskellige opgaver, kan være en svær proces afhængig af den lokale arbejdsfordeling. Derfor anbefales, at de praktiske muligheder for centralisering af visitation og bestilling afdækkes ved nærmere analyse og afvejes i forhold til potentialet for yderligere optimering af den siddende patientbefordring.

 

Administrationen har foreløbigt vurderet det økonomiske potentiale i en samlet model, hvor organiseringen omkring visitation og bestilling centraliseres i 2018. Denne model svarer til den nuværende model med flextrafik og kørselskontoret Kørselsservice Syd på Hvidovre Hospital, som dækker planlægningsområde Syd, og som blev etableret i 2012 med henblik på at afprøve denne i Region Hovedstaden. Beregningen af det økonomiske potentiale er baseret på lavere gennemsnitlig pris per kørsel med flextrafik og en lavere andel forgæves kørsler i hele Region Hovedstaden svarende til niveauet i planlægningsområde Syd i dag. Beregningerne viser, at regionen ved at øge andelen af flextrafik som anbefalet og samtidig centralisere opgaverne omkring visitation og bestilling kan opnå et samlet økonomisk potentiale på mellem 8,9 mio. kr. og 14,1 mio. kr. i 2019 sammenlignet med den nuværende model. Det økonomiske potentialet vil blive benyttet til at realisere den besparelse som er indarbejdet i budget 2018.

 

Af bilag 1 fremgår afrapporteringen af administrationens analyse af den siddende patientbefordring, hvor der peges på en række yderligere effektiviseringspotentialer. Af bilag 2 fremgår vurderingen af de økonomiske potentialer i at følge projektets anbefalinger.

Regionsrådet godkendte på mødet den 15. december 2015, sag nr. 7, igangsættelse af etablering af nødstrøms- og køle-/varmeanlæg (ATES) på Bispebjerg matriklen som et samlet OPP-projekt med et samlet budget på 106,1 mio. kr.. Det samlede budget finansieres ved 81,8 mio. kr. fordelt på to rammer på henholdsvis 64,2 mio. kr. med løbetid på 20 år til ATES anlæg og 17,6 mio.kr. med løbetid på 10 år til nødstrøm. Hertil kommer kvalitetsfondsprojektets andel på 21,3 mio. kr. og en mindre driftsfinansiering på 2,5 mio.kr. til den indledende projektfase.

 

Ved det første udbud konstateredes det, at ingen aktører ville byde på et samlet OPP-projekt. Regionsrådet godkendte derfor på mødet den 20. september 2016, at nødstrømsanlæg og ATES-anlæg blev udbudt som to separate kontrakter med tilhørende driftsaftaler med en tidshorisont kortere end forudsat ved første udbud. Hertil blev en række tilknyttede entrepriser såsom jordboringer, kabelføring og teknikhus til de to anlæg, udbudt som traditionelle entrepriser.

 

Det er ved det efterfølgende udbud konstateret, at den ændrede projektstrategi har muliggjort, at det samlede anlæg kan etableres inden for den samlede afsatte ramme. Det har dog ikke vist sig muligt at indgå driftsaftaler for de to anlæg, hvorfor der for alle entrepriser er indgået almindelige entreprise-kontrakter. For at sikre de korrekte kompetencer til den efterfølgende drift i Center for Ejendomme, er der i forbindelse med kontraktindgåelse aftalt en indkørings- og uddannelsesperiode på 3 måneder for anlæggene. Ligeledes er der indgået aftalevilkår for evt. efterfølgende nødvendig afhjælpning ved fastlæggelse af vilkår for honorering efter medgået tid.

 

Administrationen har konstateret, at der er indgået kontrakter, der udgør størstedelen af den samlede leasingramme. Der er således et begrænset budget for uforudsete udgifter inden for den samlede leasingramme. Idet leasingrammer er absolutte og ikke kan overskrides, indstiller administrationen, at projektets leasingramme forhøjes med 5 mio.kr. svarende til 6% af den eksisterende ramme på 81,8 mio. kr.

 

Såfremt midlerne til reserver ikke anvendes, vil den uforbrugte leasingramme ved projektets afslutning tilbageføres til den samlede regionale leasingramme til fornyet disponering til andre leasingprojekter.

 

Det er i administrationen konstateret uhensigtsmæssigt og usmidigt for den samlede projektudførsel, at den samlede leasingramme er opdelt i absolutte rammer med særskilte løbetider. Forudsætning for fastlæggelse af løbetid er, at den ikke overstiger de leasingfinansierede anlægs levetid. Det blev indledningsvist vurderet, at ATES anlægget har en levetid på 20 år, mens det efterfølgende er vurderet, at levetiden for det leasede nødstrømsanlæg minimum er 15 år. For at sikre en mere smidig projektøkonomi, foreslås de to rammer samlet i en ramme på 81,8 mio. kr., med en løbetid på 15 år. Med forhøjelse til uforudsete udgifter på 5 mio.kr udgør den samlede ramme til realisering af projektet 110,95 mio. kr.

 

Regionen er i visse tilfælde forpligtet til at foretage deponeringer i forbindelse med optagelse af leasinggæld. Deponeringsforpligtigelsen skal opgøres og henføres til de underliggende anlægs anvendelse og pris.

 

På baggrund af prisoverslag for de enkelte anlæg opgøres deponeringsforpligtelsen nu til 28,84 mio. kr.jf. tabel nedenfor:

 

 

 

De 150 særlige pladser, som regionerne skal oprette primo 2018, er målrettet en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser og afbrudte behandlingsforløb samt ofte misbrug og/eller dom til behandling. Med pladserne skal der gives et intensivt og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringstilbud, der skal medvirke til at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt nedbringe brugen af tvang.

 

Regionerne får driftsansvaret for pladserne, og kommunerne får visitationsansvaret. Pladserne er ikke omfattet af frit sygehusvalg. Udgangspunktet for fordelingen af de 150 pladser mellem regionerne er bloktilskudsfordelingen, hvilket betyder, at Region Hovedstadens andel udgør ca. 47 pladser. Men der er ikke fastsat nærmere regler om kapaciteten i den enkelte region, der afhænger af behov og efterspørgsel i regionen. Kommunerne i regionen er inddraget i vurderingen af såvel behov som efterspørgsel. Processen herom er sat i gang med møde i Den administrative styregruppe den 25. august 2017.

 

Administrationen lægger op til, at der i første omgang oprettes 32 pladser, hvilket der er mulighed for i et ledigt afsnit i Frederikssund med 32 enestuer med eget bad/toilet, der indtil for få år siden har været anvendt til et åbent psykiatrisk sengeafsnit. Afsnittet er velegnet til formålet, er hensigtsmæssigt placeret ved siden af centerets psykiatriske ambulatorier, og der vil være mulighed for i dagtimerne at få konsultation hos de tilstedeværende læger, hvis dette er nødvendigt til patienterne i de særlige pladser.

 

Samtidig vil det være muligt inden for meget kort tid at foretage den nødvendige istandsættelse, idet afsnittet kan forventes etableret ved udgangen af første kvartal 2018. Der er behov for udskiftning af glas, reetablering af overfaldsalarm, gulvreparation, opdateret brandsikring, almindelig istandsættelse i øvrigt og inventar. Der bør afsættes 14 mio. kr. til disse arbejder, der gennemføres ved driftsbevilling. Udgifterne afholdes med 4 mio. kr. i 2017 og 10 mio. kr. i 2018.

 

Administrationen har undersøgt, om der umiddelbart er mulighed for at etablere et tilsvarende antal pladser i andre lokaler, men dette vil tage længere tid og indebære en væsentlig større investeringsudgift.

 

Regionen modtager i 2017 i alt 31,5 mio. kr. i tilskud fra staten til etablering af regionens andel af de særlige pladser som led i økonomiaftalen for 2018. Tilskuddet udmøntes som DUT-kompensation og via bloktilskuddet i 2017 og 2018. Med bevillingen på 14 mio. kr. til de 32 pladser vil der restere 17,5 mio. kr. fra de tildelte midler fra staten.

 

Når kortlægningen af behovet for pladser i samarbejde med regionens kommuner er tilendebragt, vil det være afklaret, om der er behov for at etablere flere pladser. I givet fald forelægges senere en sag om etablering af de resterende pladser.

 

Regionsrådsformanden har jf. vedhæftede brev af 22. juni 2017 orienteret borgmesteren i Frederikssund Kommune om etablering af 32 særlige pladser på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund.

 

Psykiatriudvalget forelægges en sag om visitationsforum, målgruppe og indhold ultimo 2017.

Ambitionen med ressourcepolitikken er at få en region, der anvender ressourcer mere helhedsorienteret for at nå regionens mål.

 

Politikken baserer sig på værdier frem for regler og er derfor anderledes i indhold og form end de

politikker, regionen har i dag. En værdibaseret politik giver mere råderum og større mulighed for fortolkning, og politikken skal derfor være så kort, enkel og klar, så ambitionen træder tydeligt frem.

 

Ressourcepolitikken skal sætte retning for, hvordan politikere og ansatte i regionen arbejder. Politikken skal kun adressere de situationer, hvor sund fornuft, lovgivning, retningslinjer mv. ikke er tilstrækkelige og guide politikere og ansatte til at håndtere dilemmaer omkring ressourceanvendelse.

 

Politikudkastet er udarbejdet på baggrund af et forarbejde med bl.a. interviews og en

workshop den 29. august for interviewpersoner, RMU og politikere. Forarbejdet har ført frem til tre temaer inden i ressourcepolitikken: prioritering, ansvarlighed og innovation.

 

Politikken kan ikke stå alene. Den sætter retningen og guider adfærden i organisationen. Politikken skal

understøttes af dialog i den enkelte enhed/klinik om politikkens betydning i deres hverdag samt handlinger, der understøtter den bedst mulige ressourceanvendelse.

 

I høringsfasen forholder regionsansatte sig til indholdet i udkastet til ressourcepolitikken

samt til, hvordan politikken kan leve i hverdagen. Høringen vil således både give input til

politikformuleringen og til tiltag, der kan understøtte en succesfuld implementering. Politikudkastet vil blive justeret ud fra høringssvarene inden den endelige godkendelse i regionsrådet.

 

Høringsfasen tænkes bredere end en traditionel, skriftlig høring. Den indeholder dialogmøder, information om politikarbejdet på REGI, værktøjer til at understøtte dialogen om politikken samt andre tiltag. Erfaring fra arbejdet med åbenhedspolitikken er, at en periode med forskellige former for dialog giver et godt afsæt for at justere politikken og er samtidig et første, vigtigt trin på vejen til, at målgruppen tager politikken til sig.

 

Administrationen indstiller en høringsperiode på fire måneder (excl. juleferien), så der er tid til at drøfte politikudkastet på alle niveauer i organisationen. MED-organisationen opfordres i høringsperioden til at teste politikkens relevans og styringskraft samt give forslag til, hvordan politikken få et vedvarende liv i regionen.

 

Administrationen foreslår desuden, at der – ligesom med åbenhedspolitikken – afholdes et møde i sidste del af høringsperioden, hvor forretningsudvalget og formandskaberne for VMU på hospitaler og virksomheder drøfter politikken. En direkte dialog mellem politikere og ansatte giver mulighed for at få indblik i forskellige perspektiver og afstemme forventninger. Invitation til mødet sendes ud, når høringsprocessen starter, så deltagerne har tid til dialog med baglandet og kan samle spørgsmål og forslag sammen til mødet.

 

I høringsfasen vil koncernledelsen arbejde med, hvordan regionen kan udmønte politikken i handling på alle niveauer samt, hvordan vi løbende kan understøtte, at politikken efterleves.

 

Nedenfor er en tids- og aktivitetsplan for høringsfasen.

 

At få politikken til at leve og opfylde intentionerne i den vil sandsynligvis tage 2-3 år, da det forudsætter en ændret kultur og adfærd. Implementeringen planlægges ikke i detaljer på forhånd, da indsatserne afhænger af udviklingen i organisationen samt de behov, der viser sig. Derfor er det ekstra vigtigt at følge ressourcepolitikkens realisering og gøre status med jævne mellemrum.

 

Lederne er afgørende i en sådan proces, idet de rammesætter, at medarbejderne kan skabe forandringerne i hverdagen. For at det kan lykkes, skal lederne vise vejen, skabe mening om politikken og prioritere at tage dialogen. Koncernledelsen spiller en central rolle i denne proces. MED-organisationen er ligeledes katalysatoren, der holder gang i dialogen.

Efter den kommunale styrelseslovs § 8a, som også gælder for regioner, kan regionsrådet beslutte, at dagsordner til møder i regionsråd og udvalg sendes til medlemmerne i elektronisk form, mod at regionsrådet stiller det fornødne udstyr til rådighed for medlemmerne.

 

Regionsrådet besluttede i maj 2011 at overgå til elektronisk udsendelse af dagsordensmateriale og First Agenda (tidligere kaldet e-dagsorden) blev introduceret i maj 2012. Elektronisk udsendelse af dagsordener sikrer, at alle medlemmer får materialet på samme tid. Samtidig med gennemførelse af beslutningen blev regionsgårdens trykkeri udfaset og udgifterne til porto og udbringning med bud faldt bort. Det fremgår derfor af vederlagsregulativet, at regionsrådet "stiller en stationær eller bærbar pc og en printer (multifunktionsmaskine) til rådighed for hvert medlem. Regionsrådet stiller endvidere - mod fraskrivelse af retten til at modtage dagsordensmateriale i papirform - en ipad med internetadgang til rådighed for hvert regionsrådsmedlem til brug for læsning af dagsordener samt forberedelse til og deltagelse i møder i regionsrådet og forretningsudvalget samt i regionens øvrige udvalg."

 

Henrik Thorup oplyser, at han finder det umuligt at bevare overblikket over dagsordenen på ipad, når man skal skifte mellem mødesagens tekst og bilagenes tekst på ipaden. Dagsordenen er ofte på op til 200 sider og rækkefølgen af sagerne ændres under mødet. Medlemmerne kan vælge at printe dagsordenen ud hjemme, men printerens kapacitet er begrænset, og det er under mødet stadig vanskeligt at lede efter bilag på ipaden samtidig med at dagsordenen i papir ofte er på 200 sider eller mere. Han beder derfor om som en personlig ordning at få tilsendt dagsorden og bilag i papir, idet den nuværende ordning efter hans opfattelse indebærer et demokratisk problem i forhold til mødeforberedelsen.

 

Administrationen er ved at overveje indholdet af tilbuddet om it-udstyr mv. til det nye regionsråd. Da der vil være forskel på det udstyr, som det enkelte medlem har til rådighed via arbejdsplads eller andet hverv og forskel på medlemmernes behov for løsninger, indgår det i overvejelserne at foreslå en ordning med mulighed for løsninger, som kan tilpasses mere individuelt i stedet for den nuværende ordning, hvor alle medlemmer får det samme udstyr stillet til rådighed. Administrationen finder, at det trufne valg om elektronisk udsendelse grundlæggende bør fastholdes, da udsendelse både i elektronisk form og i papirform dels vil indebære dobbeltarbejde efter to procedurer, dels vil indebære, at medlemmerne får materialet på forskellige tidspunkter. Fremsendelse af papirudgave vil under alle omstændigheder, hvadenten materialet sendes pr. post eller pr. bud, indebære en forsinkelse i forhold til elektronisk udsendelse. Det bemærkes desuden, at der indgik en besparelse til trykning og udsendelse i forbindelse med beslutningen om overgang til elektronisk udsendelse.

 

Det er administrationens vurdering, at enkeltmedlemmers behov for dagsordensmateriale i papirform vil kunne tilgodeses ved at stille en større printer til rådighed, som vil kunne printe og hæfte dagsordenen. Bilagene kan medlemmet enten vælge at læse på ipaden eller vælge at printe som pdf-filer fra sin printer

 

a) ved at tilgå First Agenda via sin computer

b) ved at rekvirere enkelte bilag til særskilte sager som pdf-fil fra Sekretariatet

c) ved at rekvirere bilagene fra Sekretariatet i blokke af pdf-filer som de offentliggøres på hjemmesiden med tillæg af fortrolige bilag

 

Det foreslås derfor, at administrationen forud for modtagelsen af det ny regionsråd udarbejder et forslag til justeret vederlagsregulativ, som kan imødekomme de udfordringer, der er ved det eksisterende set-up, baseret på en mere individuel tilgang, der tager hensyn til den for det enkelte medlem mest praktiske løsning i forhold til det udstyr den enkelte har i medfør af sin hovedbeskæftigelse eller andre hverv. Samtidig vil det nyvalgte råd blive tilbudt introduktion til de muligheder for kommunikation med gruppemedlemmer, kommentering, skrivning af egne noter, som First Agenda i den nuværende udgave rummer.

Der er i Satspuljeaftale 2017-2020 afsat 5 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til etablering og drift af syv nye hospicepladser i perioden 2017-2020. Midlerne udmøntes via en hospicepulje, hvor formålet er at styrke den palliative indsats på hospice i de områder af landet, hvor en region fx vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet grundet lang afstand til en hospiceplads. Hospicepuljen kunne søges af en region i samarbejde med en selvejende institution, hvis formål er at drive hospice. Den enkelte region kunne vælge at søge mellem en og syv pladser, og puljen ville således enten kunne blive fordelt på én eller flere regioner.

 

Region Hovedstaden har i samarbejde med Hospice Søndergård med forbehold for regionsrådets godkendelse ansøgt om etablering af to nye hospicepladser på det eksisterende hospice i Måløv.

 

Borgere fra Hospice Søndergård kommer fra hele regionen, men det er afgørende for en stor del af beboerne og deres pårørende at have tilknytning til området. Borgere, for hvem der ikke kan imødekommes en plads på Hospice Søndergård, vil ofte søge til et af regionens øvrige hospices eller til Hospice Sjælland. Hospice Søndergård har ikke tidligere udvidet antallet af sengepladser, hvilket har været tilfældet for flere af regionens øvrige hospices.

 

Region Hovedstaden har den 21. august 2017 modtaget Sundheds- og Ældreministeriets tilsagn om etablering af to yderligere hospicepladser på Hospice Søndergård.

 

Hospice Søndergård blev etableret i 2010 og har 14 hospicepladser. I 2012 blev Hospice Søndergård udvidet med et udgående team med 30 samtidige forløb på årsplan for borgere, der ønsker at tilbringe den sidste tid i eget hjem.

 

Hospice Søndergård modtager et stort antal ansøgninger til hospicepladserne, hvoraf mindre end halvdelen kan imødekommes jf. nedenstående tabel.

 

* Forventet antal i 2017

 

 

Hospice Søndergård vil med en udvidelse fra 14 til 16 hospicepladser kunne opnå ca. 700 sengedøgn mere på årsbasis og kunne imødekomme omkring yderligere 30 ansøgninger om en hospiceplads per år. Dette forventes tilsvarende at kunne medvirke positivt på ventelisterne til regionens øvrige hospices.

 

I ministeriets tilsagn ligger en tilførsel på 1,062 mio. kr. vedr. etablering. Etableringsudgiften forventes at blive på 3,8 mio. kr. Den resterende del af etableringsudgiften, de 2,7 mio. kr., vil blive lånefinansieret af hospicet.

 

I ministeriets tilsagn ligger også en tilførsel på 0,600 mio. kr. og 0,837 mio. kr. i driftstilskud til henholdsvis region og kommune. Driftsudgiften til to hospicepladser er 3,853 mio. kr. Regionen opkræver færdigbehandlingstakst fra kommunen for sengedage på hospice. Dertil kommer den kommunale medfinansiering. En modgående virkning af de to nye hospicesenge er mindre pres på hospitalernes senge. Virkningen af dette indarbejdes i budget 2019.

 

Hospice Søndergårds økonomi er baseret på en sengedagstakst. Det er aftalt, at både drift og ydelse på lånet indeholdes i den eksisterende sengedagstakst, som er 5.865. kr./døgn. Lånets løbetid er 10 år.

 

For 2018 vil der i en del af byggeperioden være en nedsat aktivitet for mindst én af de nuværende 14 senge på Hospice Søndergård. Med forventningen om driftsstart for de to nye senge fra september 2018, forventes den samlede aktivitet for 2018 at ligge på samme niveau som i 2017.

 

Hospice Søndergård skal udbygge det eksisterende hospice med to ekstra boliger/værelser. Der er lavet arkitekttegninger for byggeriet, og det er forventningen, at de nye hospicepladser er i fuld drift omkring september måned 2018.

 

Det skal bemærkes, at der i ansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet ved en fejl står angivet, at hospicepladserne kan tages i drift omkring september måned 2017. Hospicepladserne kan tages i drift omkring september måned 2018, hvilket Sundheds- og Ældreministeriet er gjort opmærksom på og har godkendt.

Kommunerne har myndighedsansvaret på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Området dækker blandt andet døgn- og dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser. Endvidere er der tilbud inden for tale-, høre- og synshandicap, misbrugsbehandling og specialundervisning. Regionen er driftsherre på 19 tilbud omfattet af rammeaftalen. Rammeaftalen har været i skriftlig høring i Regionshandicaprådet.

 

Som de tidligere år består Rammeaftalen for 2018 af:

Som noget nyt i aftalen for 2018 anbefales det, at de nye fælles kommunale/regionale målsætninger for området bliver en integreret del af rammeaftalen fremadrettet.

 

Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for pladser på det højt specialiserede område og ydelser inden for alle målgrupper på både børne-/ungeområdet og voksenområdet. Der vurderes således ikke at være behov for i 2018 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og regionen om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af rammeaftalen.

 

Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som kommunerne oplever på det højt specialiserede social- og undervisningsområde, er der udvalgt to fokusområder for det tværgående samarbejde og koordination i 2018:

Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger. Særligt fokusområdet ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser er en kendt problemstilling i tilbud drevet af Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden.

 

Det er Den Sociale Virksomhed (DSV) der står for driften af de 19 regionale tilbud der indgår i rammeaftalen. Det er aftalt med Københavns Kommune at der etableres 4 nye pladser på det socialpsykiatriske botilbud Orion. Et område hvor der har været en høj belægning og hvor regionen har oplevet ventelister. I alt 16 personer står pt. på venteliste til regionens socialpsykiatriske botilbud. Med de 4 nye pladser reduceres dette til 12. I bilag 5 fremgår udviklingen i belægningsprocenten på DSV's tilbud inden for de sidste 12 måneder.

 

Som selvejende institution og med driftsoverenskomst med DSV driver Røde Kors i dag et forsorgshjem for kvinder. Uafhængigt af DSV, driver Røde Kors endvidere et omsorgscenter i Thorsgade for socialt udsatte voksne. Her kan de restituere og blive helt raske igen efter udskrivelse fra hospitalet. Omsorgscentret finansierers af satspuljemidler, som udløber med udgangen af året. DSV er i samarbejde med Røde Kors og kommunerne i gang med at afsøge mulige modeller for opretholdelse af centret.

 

Styringsaftalen for 2018 er en videreførelse af styringsaftalen for 2017 og indeholder fortsat aftalen om takstudvikling gældende for 2017 og 2018. Heraf fremgår, at taksterne til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønreguleringen fratrukket 2 procent. For nærværende vurderes det, at taksterne på regionens tilbud kan overholde dette krav.

 

Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale 2018, som har betydning for takstberegningen for 2018:

I Rammeaftale 2017 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden at udarbejde fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med de fælles mål er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden for perioden 2018-2021, på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar på området, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser. De fælles mål er:

Der vil i perioden 2018-2021 blive arbejdet med at implementere de underliggende handleplaner, som skal understøtte de fælles mål.

 

I forbindelse med behandling af Rammeaftale 2017 fremgik det, at Rudersdal Kommune har anmodet om at overtage regionens tilbud på Tyringevej i Birkerød pr 1. januar 2017, og at der her udestår en afklaring i Børne- og Socialministeriet i forhold til, hvorvidt Rudersdal Kommune kan overtage alle regionens bygninger beliggende på Tyringevej, hvoraf nogle er udlejet til anden side, eller hvorvidt de alene kan overtage botilbuddet Lyngdal. Der er fortsat ingen afklaring fra Børne- og Socialministeriet.

 

Regionshandicaprådet, hvor flere brugerorganisationer på handicap- og psykiatriområdet er repræsenteret, har også i år haft rammeaftalen i skriftlig høring. Det fremgår af rådets høringssvar at:

Regionhandicaprådets fulde høringssvar er vedlagt som bilag 6.

 

Brugerorganisationerne har været inddraget i udarbejdelse af rammeaftalerne via Dialogforum Hovedstaden. Her har der været afholdt møde den 26. april 2017 og der er planlagt møde den 27. september 2017. Endeligt deltog brugerorganisationerne i dialogmøde på administrativt niveau i december 2016.

 

I forbindelse med forhandlinger om økonomiaftalen for 2018, er der opnået enighed mellem regerering, KL og Danske Regioner om at forenkle rammeaftalekonceptet på socialområdet, herunder at rammeaftalerne gøres flerårige og opdelingen i en udviklingsstrategi og en styringsaftale afskaffes.

 

Bilagt er de vigtigste dokumenter i forhold til Rammeaftale 2018. Samtlige dokumenter kan ses på dette link http://www.rammeaftale-h.dk/da/rammeaftale/rammeaftale-2018/

Implementeringen af Sundhedsplatformen følger fortsat tidsplanen, og som planlagt tog de tre sidste organisationer systemet i brug den 20. maj 2017, nemlig Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Psykiatrien og Steno Diabetes Center. Dermed rundedes en milepæl i implementeringen af Sundhedsplatformen, og 35.000 ansatte anvender nu Sundhedsplatformen.

 

Driften af Sundhedsplatformen vurderes fortsat tilfredsstillende, idet antallet af brugerhenvendelser og utilsigtede hændelser ligger på et forventet og håndterbart niveau. Antallet af ugentlige brugerhenvendelser er efter sidste implementering stabiliseret på samme niveau, som før sidste implementering - på trods af det store antal ekstra brugere og at psykiatrien for første gang har ibrugtaget systemet. Programmet bag Sundhedsplatformen har siden sidste rapportering haft fuldt fokus på at sikre en sikker implementering af de sidste hospitaler i Region Hovedstaden, og har samtidigt afsluttet den første, grundlæggende opsætning af systemet til Region Sjælland. Derudover er der endnu engang leveret tekniske forbedringer – både i form af fejlrettelser og optimeringer. Til orientering er der offentliggjort en oversigt på intranettet over de forbedringer, der forventes at få størst effekt, og som vil blive implementeret i løbet af 2017. Den senest opdaterede liste fra juli er vedhæftet som bilag 1.

 

Status for de idriftsatte hospitaler
Driften af Sundhedsplatformen vurderes af programledelsen tilfredsstillende. Vurderingen er sket med baggrund i antallet og alvorligheden af brugernes indmeldinger og utilsigtede hændelser (UTH’er).

 

Der er primo august 3.534 åbne sager (mod 3.105 ved sidste rapportering ultimo april 2017), som alene kan løses af programmet, hvoraf 1.553 vurderes at vedrøre anvendelsesudfordringer. Stigningen skyldes Go-live på bølge 4, og vurderes acceptabel, idet det gennemsnitlige antal henvendelser allerede er stabiliseret på samme niveau som før implementeringen af bølge 4. Generelt har der vist sig en tendens til en tilvækst på ca. 250 ekstra henvendelser pr. uge efter hver implementering. Efter 4. implementeringsbølge er denne tilvækst dog udeblevet, hvilket også understreges at den beskedne tilvækst af åbne sager.

 

Der rapporteres stadig om uhensigtsmæssigheder og optimeringsønsker, som programmet løbende håndterer, men det generelle billede er, at programmet – på trods af de samtidige implementeringsforberedelser og optimeringstiltag – formår at løse et antal henvendelser, der stort set svarer til antallet af indkomne. Dermed stiger det samlede antal åbne henvendelser kun svagt, og det må forventes, at stigningen stopper, når implementeringsaktiviteterne afsluttes ved årets udgang, idet medarbejderne derefter udelukkende skal koncentrere sig om drift og optimering. I de seneste 6 uger er der løst flere sager pr. uge, end der er indkommet.

 

Servernes oppetid er fortsat tæt på 100 %, og der har siden sidste rapporteringsperiode kun været et kortvarigt udfald. Den 4. august 2017 oplevede alle Region Hovedstadens hospitaler desuden at Sundhedsplatformen og alle andre systemer var utilgængelige i 2-3 timer. Dette skyldtes en fejl på netværket, som er en nødvendighed for alle de programmer, der skal kommunikere mellem flere pc’er. Dermed skyldtes nedetiden ikke fejl på Sundhedsplatformen.

 

Programmet bag Sundhedsplatformen arbejder som en del af driften kontinuerligt med fejlrettelser, justeringer og deciderede optimeringer. To af de vigtigste områder er kodning/afregning og medicinering/Fælles Medicinkort (FMK), som uddybes nedenfor.

 

Der har siden første Go-live været udfordringer med brugen af kodefunktionaliteten i Sundhedsplatformen, og deraf følgende manglende afregning. Programmet håndterer problemet med flere forskellige indsatser – herunder både understøttelse af brugerne og optimering af selve systemet. Siden sidste rapportering til forretningsudvalget er det lykkedes at få afsluttet afregningen i forhold til 2016 tilfredsstillende, således at Region Hovedstaden ikke vil opleve en reduktion i finansieringen, som der har været udtrykt bekymring for.

 

Der har siden sidste rapportering været øget fokus på obstetrikken, både i form af møder med henblik på optimering af systemet, og med fokus på anvendelsesinitiativer. Rigshospitalet har haft succes med at nedbringe mængden af ophobede fejl markant (14-20 %) med en intensiveret indsats i samarbejde med et særligt studenterhold. Indsatsen forventes gentaget på Herlev og Gentofte Hospital.

Programmet har leveret en række konkrete forbedringer siden sidste rapportering, herunder en funktion der gør det lettere for sekretærer at flytte administrative behandlingskontakter, hvilket letter oprydningen før afregning kan sikres via Landspatientregisteret (LPR). Derudover er alle de såkaldte ’LPR valideringsregler’ nu bygget ind i Sundhedsplatformen, hvilket betyder at Sundhedsplatformen fanger alle kodningsfejl, og sender advarsel om manglende data/koder til sekretærernes arbejdslister, så fejlen kan rettes før afregningen fremsendes til LPR.

 

Data fra de sidste hospitaler, der har ibrugtaget Sundhedsplatformen viser, at hospitalerne indtil videre kan følge med til den daglige oprydning af fejl og mangler, og disse hospitaler har oplevet markant færre fejl og har været bedre stillede til at rydde op i dem. For yderligere information om konsekvenserne for hospitalernes økonomi og aktivitet, se afsnit om hospitalernes aktivitet nedenfor.

 

I 2017 fortsættes programmets fokus på at levere konkrete forbedringer, som skal gøre det lettere at benytte kodefunktionaliteten.

 

Der har ligeledes været udfordringer på medicineringsområdet og FMK funktionen. Disse områder er siden sidst blevet eskaleret yderligere til leverandøren Epic og er inkluderet blandt de 9 særlige optimeringsområder, hvor det i 2017 skal sikres, at leverandørens løsning opfylder regionernes krav. Programmet følger op på udviklingen af medicineringsområdet og de øvrige optimeringsområder hver uge i 2. halvår 2017. Optimeringsområderne omfatter FMK, medicineringsfunktionen, kodning, rapportering/rapporter, kræftpakkeregistrering, lægers effektivitet, kliniske databaser, Min Sundhedsplatform og primær sektor samarbejdet.

 

Programmet har siden sidste rapportering været i dialog med Sundhedsdatastyrelen (SDS), som står for certificeringen af FMK løsningen i alle regioner. Da Sundhedsplatformens FMK løsning i 2016 blev certificeret, blev dette gjort på baggrund af nye certificeringskrav, og med Sundhedsplatformen som det første sygehussystem på FMK version 1.4.4. Siden er andre regioners Elektronisk Patientjournal (EPJ) systemer certificeret efter samme krav, men med en mere lempelig fortolkning af kravene til blandt andet ajourføringsfunktionen. Efter dialog med SDS er der nu blevet givet tilladelse til, at blandt andet ajourføringsfunktionen i Sundhedsplatformens FMK løsning kan ændres, så kravene til læger og sygeplejersker lempes, hvilket vil forbedre brugeroplevelsen væsentligt. Der er på den baggrund iværksat forhandling med Epic om ny udvikling, som forventes implementeret i 3. kvartal af 2017.

 

Sager der har haft særlige patientsikkerhedsmæssige implikationer er blevet håndteret i samarbejde med regionens enhed for Patientsikkerhed, for at sikre hurtig analyse og problemløsning. Særlige sager er rapporteret til Styrelsen for Patientsikkerhed, og seneste status er fortsat, at der ikke er konstateret patientskade i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen. Styrelsen for Patientsikkerhed har besluttet at justere kadencen for rapportering fra månedligt til kvartalsvist med virkning fra august 2017.

 

Som tidligere nævnt har programmet iværksat en dybdegående arbejdsgangsanalyse af et udvalgt speciale med henblik på at afdække uhensigtsmæssigheder på tværs af patientforløb. Arbejdsgangsanalysen blev igangsat i maj på karkirurgisk klinisk på Rigshospitalet, og de konkrete besøg i afdelingen er foregået primo juni. Programmet har været til stede i afdelingen med 10 – 14 medarbejdere hver dag i en uge, hvor de har fulgtes med klinikerne i deres arbejde, især i det ambulante workflow.

 

Den endelige afrapportering fra projektet er planlagt til september. De første ugers besøg i afdelingen indikerer dog allerede, at Sundhedsplatformens ’smarte’ funktioner ikke benyttes tilstrækkeligt. Det resulterer i, at mange klinikere oplever langsomme arbejdsgange, som sænker dokumentationstiden unødigt. En foreløbig konklusion er dermed, at der er behov for at uddanne flere medarbejdergrupper i udvalgte funktioner, for at sikre optimal udnyttelse af systemet. På den baggrund er der allerede igangsat udvikling af et uddannelseskoncept, som forventes godkendt i september. Ambitionen er, at iværksætte de første uddannelsesaktiviteter på Herlev og Gentofte Hospital i efteråret 2017.

 

Ved hver SP-implementering har der, i ugerne omkring ibrugtagning, været planlagt lavere aktivitet med det formål at give plads til den nødvendige undervisning i tiden op til Go-live samt at have tid til den første tilvænning til de nye arbejdsgange og den nye teknologi.

 

Der er nu data over udviklingen af aktiviteten over en længere periode fra Herlev og Gentofte Hospital, der implementerede Sundhedsplatformen den 21. maj 2016.

 

I nedenstående graf er udviklingen i antallet af månedlige indlæggelser ved Herlev og Gentofte Hospital afbildet for perioden fra 1. januar 2015 til og med juni måned 2017.

 

 

Som det fremgår af grafen, sker der omkring implementeringstidspunktet et fald i antallet af indlæggelser, og henover efteråret kommer antallet af indlæggelser på niveau med før implementeringen.

 

Den blå kurve er lavet på baggrund af regionens indberetninger til LPR. Den røde kurve, der starter i juni 2016, umiddelbart efter implementeringen på Herlev og Gentofte Hospital, er lavet på baggrund af data om indlæggelser fra Sundhedsplatformen. Forskellen mellem de to kurver er udtryk for, at der fortsat er udfordringer med at sikre en dækkende indberetning fra Sundhedsplatformen til LPR, idet data fra Sundhedsplatformen viser større aktivitet, end der er indberettet til LPR.

 

Rigshospitalet implementerede Sundhedsplatformen den 5. november 2016. Rigshospitalet har således endnu ikke haft så lang tid som Herlev og Gentofte Hospital til at komme tilbage til normalt aktivitetsniveau. Grafisk kan situationen på Rigshospitalet illustreres efter samme metode som i ovenstående graf vedrørende Herlev og Gentofte Hospital.

 

 

Også her illustrerer forskellen mellem den røde og den blå kurve de indlæggelser, der endnu ikke er indberettet til LPR grundet fejlregistreringer og fejlindberetninger.

 

Nordsjællands Hospital, Amager og Hvidovre Hospital og Bornholms Hospital (bølge 3) implementerede Sundhedsplatformen den 18. marts 2017. Her ses også et fald i antallet af indlæggelser ved implementeringen, men det ser ud til i høj grad at skyldes udfordringer med korrekt og dækkende indberetning til LPR, da data fra Sundhedsplatformen viser et niveau tæt på det, det var før implementeringen.

 

 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Psykiatrien (bølge 4) implementerede Sundhedsplatformen den 20. maj 2017. Data vedrørende indlæggelser på disse hospitaler er endnu ikke retvisende, men det er forventningen, at billedet vil være det samme, som er set i forbindelse med implementeringen i bølge 3.

 

På det ambulante område er erfaringen, at der indtil nu har været et længerevarende aktivitetsfald.

I Sundhedsplatformen findes der endnu ikke valideret statistik over ambulante besøg opgjort efter danske opgørelsesprincipper, hvorfor det ikke har været muligt at supplere grafen med en kurve for de besøg, der er registreret i Sundhedsplatformen.

 

Data på det ambulante område generelt set, er derfor ikke helt præcise, og aktiviteten kan derfor reelt godt være højere end det niveau der er indberettet til LPR. En af årsagerne til, at aktiviteten er lavere end tidligere er, at Sundhedsplatformen endnu ikke registrerer alle ambulante besøg efter det danske opgørelsesprincip, hvilket medfører færre indberetninger. Når udviklingen af denne løsninger er færdig i 2017, vil de udestående indberetninger blive efterindberettet og dermed øge den ambulante aktivitet. Der forventes dog, særligt for de hospitalerne der har implementeret Sundhedsplatformen i 2017, stadig en lavere aktivitet for 2017 pga. implementeringsaktiviteterne.

 

 

 

For Rigshospitalet, hvor ibrugtagning af Sundhedsplatformen fandt sted i november 2016, er billedet det samme for perioden omkring implementeringstidspunktet. Niveauet ser stadig ud til at være lavere end inden implementeringen. Der vil også på dette område, som på området for indlæggelser, være afviklede ambulante besøg, der endnu ikke er indberettet fejlfrit til LPR.

 

 

For ’bølge 3’ hospitalerne ses et tilsvarende fald ved implementeringen og lavere niveau efter implementeringen.

 

 

For bølge 4 hospitalerne er det endnu for tidligt at opgøre aktivitetsniveauet efter implementeringen.

 

Som tidligere nævnt er der fortsat udfordringer med korrekt registrering og korrekt indberetning til LPR.

 

En del af udfordringerne er brugerrelaterede og kan – og bliver – afhjulpet med mere og bedre undervisning af brugerne. En anden del af udfordringerne skyldes, at ”oversættelsen” af registreringer i Sundhedsplatformen til de regelsæt, der gælder for indberetning til registre i Danmark, har vist sig vanskeligere end forudsat. Der er således fortsat enkelte tekniske fejl i den måde registreringer i Sundhedsplatformen håndteres indberetningsmæssigt, og konsekvensen er registreringer, der ikke indberettes eller registreringer, der indberettes med fejl og havner i LPR’s fejlregister. De sidste tekniske rettelser forventes foretaget inden udgangen af 2017.

 

Mængden af registreringer, der havner i LPR’s fejlregister, er stadig stor. Der er således aktuelt godt 70.140 hospitalskontakter med fejl, hvilket er et niveau langt højere end tidligere. Registreringer i LPR's fejlregister indgår ikke i de økonomiske opgørelser. De indgår heller ikke i opgørelser af prioriterede indsatsområder som kræftpakker, udredningsret mv. Det har derfor høj prioritet at sikre, at indberetningen til nationale registre, herunder også de nationale kvalitetsdatabaser, hurtigst muligt bliver retvisende for den aktivitet, der reelt er.

 

Region Hovedstaden lykkedes med at afslutte regnskabsåret for 2016 uden manglende finansiering trods vanskelighederne med aktivitetsregistrering og -teknik. Dette fokus fastholdes både på hospitalerne, hos Sundhedsplatformsprogrammet og i Center for Økonomi, så fejlregistreringer og manglende registreringer i større grad forhindres og de sidste tekniske rettelser foretages.

 

Forberedelserne til femte og sidste implementeringsbølge den 25. november 2017 går godt, og parathedsvurderingerne viser både den ønskede fremdrift og overblik fra projekterne, it-afdelingens og sygehusenes side. Således viser konsolideringen af projektplanerne en realiseret fremdrift på 45,20 % mod en forventet fremdrift på 45,00 %. Den sidste implementeringsbølge bliver den største samtidige implementering med ca. 14.000 brugere.

 

Den væsentligste udfordring i forbindelse med forberedelserne er, at der er opstået problemer med at sikre integrationen til radiologisystemet i Sjælland. Dette har en væsentlig konsekvens for løsningen, idet radiologien er tæt forbundet med store dele af de kliniske arbejdsgange, som allerede er bygget til at skulle integrere med radiologien. Såfremt det ikke lykkes, kan det potentielt udsætte Go-live. It-afdelingen i Region Sjælland og programmets integrationsprojekt har dog lagt en plan, som forventes at sikre integrationen.

 

Som det tidligere har været tilfældet forberedes de nye sygehuse via det omfattende parathedskoncept som inkluderer en lang række forberedelser helt ned til afdelingsniveau. I dette arbejde er der særligt fokus på de fokusområder, som tidligere har vist sig at give særlige udfordringer – herunder medicinering, brugerrettigheder, kodning med videre.

 

Fremdrift vurderes kontinuerligt frem mod Go-live
Ledelsen af programmet og regionerne følger nøje fremdriften i projekterne og forberedelsesarbejdet frem mod den sidste implementering. En ændring af Go-live-tidspunktet vil blive vurderet helt frem til Go-live natten, ligesom det var tilfældet ved de tidligere implementeringer. Go-live vil kunne rykkes, hvis der opstår uforudsete udfordringer i opsætningen til de nye sygehuse, eller hvis den idriftsatte løsning skulle vise sig at blive destabiliseret. En udsættelse vil blive besluttet af programstyregruppen, hvis det er den rette løsning af hensyn til patientsikkerheden, som har højeste prioritet.

Sundhedsvæsenet står over for en stadig mere digitaliseret hverdag, der stiller øgede krav til regionens håndtering af borgernes sundheds- og personlige data, samt sikring af den tilhørende tekniske infrastruktur. Digitaliseringen sker dels på baggrund af regionens egne behov for at modernisere arbejdsgange og patientinddragelsen, og dels pga. øgede eksterne krav fra bl.a. økonomiaftalerne og regeringens digitaliseringsstrategi – samt tillige den nye forordning om persondata fra EU, der træder i kraft den 25. maj 2018. Regionen arbejder derfor også i regi af RSI-samarbejdet sammen med de øvrige regioner om forskellige sikkerhedsinitiativer.

 

Yderligere kan der tilføjes, at både Rigsrevisionen og Datatilsynet har ført tilsyn med regionen i løbet af 2016-17, og begge har udtalt kritik af regionens sikkerhed. Regionens egen revision har tilsvarende påpeget behovet for en anden prioritering og ledelsesmæssig forankring. Samtidig opleves der fra omverdenen en stigende trussel fra cyber-angreb (hackere mv.), der prøver at skaffe sig ulovlig adgang til data eller på anden måde søger at udnytte svagheder i systemer eller arbejdsgange. Dette gælder for alle virksomheder, både offentlige og private, og dermed også for Region Hovedstaden, som i særlig grad håndterer store mængder data om borgerne. Der er i bilag 1 redegjort for dette trusselsbillede og de tiltag, som regionen gør for at imødegå det. Trusselsbilledet og de stigende lovkrav gør det tydeligt, at alle virksomheder i Danmark, både offentlige og private, i øjeblikket har behov for at opmande og styrke informationssikkerhedsområdet. Således har tre ud af de fire regioner i de seneste år effektueret væsentlige ændringer i deres organisering og generelt opprioriteret området, og den fjerde (Sjælland) er nu også i proces hermed.

 

Som det blev fremlagt i efteråret 2016 for It- og afbureaukratiseringsudvalget, er det derfor nødvendigt, at regionen udarbejder en handlingsplan og øger sit fokus på sikkerhedsområdet. Arbejdet har et dobbelt sigte: Dels at reducere risikoen for at blive lammet af cyberangreb samt at reducere konsekvenserne af et angreb, således at der så vidt muligt opretholdes en stabil drift på hospitaler og i virksomheder. Og dels at sikre, at alle de udefrakommende krav indarbejdes i regionens sikkerhedsarbejde. Samlet set er målet, at patienter og borgere i Region Hovedstaden fortsat kan være trygge ved regionens omgang med deres data – herunder også at regionen professionelt kan håndtere et angreb, og samtidig være sikre på, at regionen lever op til sine forpligtigelser over for lovgivningen, staten og de øvrige regioner.

 

Det er på den baggrund, at administrationen har bedt KMD om at vurdere det samlede niveau for informationssikkerhed i regionen, samt i forlængelse heraf udarbejde anbefalinger om, hvor og hvordan der skal laves en særlig indsats for at regionen også i fremtiden vil kunne efterleve kravene til sikker digitalisering.

 

KMD’s rapport har som hovedkonklusion, at der primært mangler en stærk struktur for styring af informationssikkerhedsarbejdet i regionen, hvis man skal leve op til de eksterne krav, der bl.a. er formuleret i sikkerhedsstandarden ISO27001 (som aftalt i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og staten) og persondataforordningen.

 

Yderligere konkluderer rapporten, at der overordnet set er gode sikkerhedstiltag initieret i regionen, særligt inden for de traditionelle områder for teknisk infrastruktur og medico, men at disse områder også har brug for et yderligere løft for at kunne efterkomme både gældende og kommende krav.

 

Konkret fastslår rapporten, at følgende områder har brug for et markant løft eller en anden opgavetilrettelæggelse: governance, risikostyring, ledelsesforankring, organisering (herunder bemanding), sikkerhedsrammen og kontrolmiljøet.

 

På baggrund af rapporten er det vurderingen fra administrationen, at det er nødvendigt at regionen opbygger en regional struktur med lokal forankring for informationssikkerhed i stil med organiseringen omkring patientsikkerhed, kvalitetsarbejdet eller økonomistyring. På denne måde kan den viden og det ledelsesansvar, der ligger i enhederne tæt på opgavernes udførelse, bringes i spil ud fra centralt etablerede retningslinjer kombineret med den fornødne rådgivning, relevante værktøjer mv.. At medvirke til at sikre en forsvarlig omgang med borgernes data bør med andre ord være en del af ledelsesopgaven, således at det forankres effektivt. Denne transformation vil blive koordineret tæt med EU-persondataforordningsprojektet, hvor der af samme grund netop er sikret en bred forankring i regionen.

 

Med udgangspunkt i regionens behov og KMD-rapportens anbefalinger har administrationen udarbejdet prioriterede områder som grundstruktur for en handlingsplan, som administrationen indstiller, at regionsrådet godkender. Handlingsplanen vil skulle indeholde en række forskellige aktiviteter, der alle understøtter overholdelsen af de eksterne krav, som regionen er forpligtet til samtidig med, at den vil sikre fastlæggelsen af et netop tilstrækkeligt niveau af informationssikkerhed i regionen samt iværksætte initiativerne til at opnå dette niveau. Der vil være et behov for at prioritere indsatsen og ressourcerne, således at det fastsatte ambitionsniveau på området opnås inden for acceptabel tidsramme og derefter fastholdes og vedligeholdes.

 

Administrationen har inddelt de udvalgte aktiviteter i tre grupperinger. Den første gruppering (bølge 1) er de tiltag, der kan ageres på inden for en kort tidshorisont. Den næste gruppering (bølge 2) er de aktiviteter, der skal skabe grundlaget for en ny organisering af sikkerhedsområdet. Den sidste gruppering (bølge 3) er de aktiviteter, der skal bygge ovenpå det fundament, som bølge 2-aktiviteterne har skabt. Bølge 1-aktiviteterne er uafhængige af øvrige tiltag. Der gøres opmærksom på, at en del af handlingsplanen er, at der skal sikres de nødvendige ressourcer og kompetencer til området, og begge dele vil kræve en øget allokering af ressourcer til sikkerhedsområdet – hvilket også er billedet i de øvrige regioner, hvor 3 ud af 4 som nævnt allerede har iværksat markante forøgelser af ressourcerne til området. CIMT har med afsæt i KMD-rapportens anbefalinger påbegyndt arbejdet med at opbygge den nødvendige organisation. Finansieringen af det samlede løft forventes at skulle tilvejebringes inden for administrationens eksisterende budget.

 

Ansvaret for at handlingsplanen igangsættes og implementeres ligger i Center for IT, Medico og Telefoni. Forløbet samt en varig effekt kræver dog den nødvendige prioritering fra den samlede daglige ledelse i regionen. Der sker løbende opfølgning og statusrapportering på arbejdet til Styregruppen for Informationssikkerhed i CIMT. Aktiviteterne i handlingsplanen vil løbende blive opdateret og prioriteret i forhold til den risiko der adresseres og effekt der opnås. Dermed sikres der en rød tråd i det fremtidige sikkerhedsarbejde og et kontinuerligt arbejde for at højne sikkerhedsniveauet.

 

Af hensyn til behov i organisationen er administrationen er allerede begyndt at eksekvere på de første dele af handlingsplanen (bølge 1-aktiviteterne).

 

Der er i foråret 2017 startet et projekt på tværs af regionen, der sigter på at forberede regionen på den kommende forordning om beskyttelse af persondata. Dette projekt er etableret med en styregruppe med koncerndirektør Jens Gordon Clausen som formand. Projektet skal løfte opgaverne med forordningen i hele regionen, herunder bl.a. etablere en ny funktion som databeskyttelsesrådgiver (DPO), som er et af kravene i forordningen. Nogle af de aktiviteter, der følger af handlingsplanen, indgår som forudsætninger for projektet om implementering af den nye EU-forordning om persondata og der er således en tæt koordination mellem det tværgående forordningsprojekt og initiativerne i handlingsplanen.

 

Derudover er det væsentligt, at der er en tæt koordination mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland om den informationssikkerhed, der henhører under Sundhedsplatformen. Her er det nødvendigt, at begge regioner arbejder ensartet med sikkerhed og har fælles retningslinjer, procedurer og aftaler, hvilket også er et krav for Datatilsynets accept til, at regionerne kan have et fælles dataansvar i Sundhedsplatformen. Opgaven med at sikre forudsætningerne for det fællesdataansvar indgår som en aktivitet i bølge 1 i handlingsplanen.

 

I regi af det tværregionale samarbejde i RSI om informationssikkerhed, er der udarbejdet et pejlemærke, som indeholder en række initiativer, som fx strukturerede risikovurderinger af it-systemer og medicoteknisk udstyr, krav til leverandører, fælles databehandleraftaler og sikkerhedskrav til projekter, der skal implementeres lokalt i hver region. Leverancerne fra RSI-pejlemærket har en tydelig sammenhæng med flere af de prioriteringsområder, som KMD-rapporten også påpeger omkring ledelsesforankring, leverandørstyring og awarenesskampagner m.m. Derfor indgår implementeringen af RSI-leverancerne også som en del af handlingsplanen.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.