I HOP 2020 er hospitalsstrukturen og opgavefordelingen mellem regionens hospitaler fastlagt. Planen omfatter både behandling af fysisk og psykisk sygdom (somatik og psykiatri) og sætter rammen for regionens sundheds- og hospitalsplanlægning. HOP 2020 kan findes på www.regionh.dk/hospitalsplan. Der vil være en kort præsentation af hospitalsplanen på mødet.

 

HOP 2020 skal afløses af en ny hospitalsplan, som rækker længere frem. Der behandles flere og flere patienter for de samme ressourcer, og med et stigende forventningspres om kvalitet og gode patientforløb er det vigtigt fortsat at have en hospitalsstruktur, som inden for den økonomiske ramme kan leve op til de stigende krav. Det fremgår af regionens Budget 2018-2021, at regionsrådets vision om sundhedshuse også skal indgå i arbejdet med en ny hospitalsplan. På den måde opnås en strategi for udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen.

 

En ny hospitalsplan skal tage højde for den demografiske udvikling i regionen, der viser, at befolkningens størrelse i regionen vil stige fra ca. 1,8 mio. til 2,0 mio. borgere i 2030, og at en større andel af befolkningen vil være ældre borgere. Befolkningsudviklingen er ulige fordelt i regionen. Der forventes især et stigende befolkningstal i den sydlige del, og stigningen i ældre borgere ses især i den nordlige del af regionen. Den demografiske udvikling har betydning for det fremtidige kapacitetsbehov på regionens hospitaler, og en ny fremskrivning af behovet for senge og ambulatorierum vil foreligge i april 2018.

 

Målet med en ny hospitalsplan er beskrevet i konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2018-2021. Det er målet, at alle borgere skal have lige god behandling, uanset hvor de bor, og om deres sygdom er fysisk eller psykisk. Forligspartierne ønsker at fastholde princippet om, at både nærhed og kvalitet er vigtig, så patienterne møder den højeste kvalitet i behandlingen så tæt på, hvor de bor, som muligt.

 

Rammen er den overordnede struktur, som hospitalsplanen skal bygge på. Rammen er defineret ved, at regionen er opdelt i fire planlægningsområder, der hver har ét akuthospital og minimum ét psykiatrisk center. Planlægningsområdet er det geografiske område, som hospitalets patienter hovedsageligt kommer fra. En oversigt over planlægningsområderne fremgår af bilag 1. Den nuværende, overordnede ramme vil også være gældende for en ny hospitalsplan.

 

Inden administrationen udarbejder et udkast til en ny hospitalsplan, skal principperne, som hospitalsplanen skal bygge på, fastlægges nærmere af sundhedsudvalget og forretningsudvalget i august/september 2018. Principperne skal give de politiske pejlemærker, som administrationen kan arbejde efter.

 

Principperne handler om, hvilke værdier hospitalsplanen skal tage afsæt i, og hvordan de skal vægtes i forhold til hinanden. Principper er fx hvordan og hvornår nærhed, kvalitet og effektivitet skal vægtes.

 

Principperne for en ny hospitalsplan vil blive drøftet på et dialogmøde i maj 2018, hvor politikere og administration vil have mulighed for at indgå i dialog med udvalgte nøgleaktører, herunder kommuner, fagpersoner, faglige organisationer og borgere. Formålet med dialogmødet er at opnå tidlig interessentinddragelse i tråd med regionens åbenhedspolitik samt at give politikere og administration et nuanceret indblik i interessenternes synspunkter og behov. Dialogmødet skal understøtte, at der anlægges et helhedssyn på regionens samlede hospitalsvæsen ved udarbejdelse af den ny hospitalsplan.

 

Det er vigtigt med en tydelig politisk markering af, i hvilken retning regionens hospitalsvæsen skal bevæge sig, så administrationen kan udarbejde en ny hospitalsplan, som imødekommer den politiske dagsorden. Den politiske fastlæggelse af principper er også afgørende for de enkelte hospitalsdirektioners arbejde. Hospitalsdirektionerne arbejder i disse år intensivt med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier, og de har behov for at kende den overordnede fremtidige retning for hospitalerne for at sikre god og rettidig planlægning. De første hospitalsbyggerier står snart klar, og planlægningsarbejdet kan derfor ikke afvente, at den endelige hospitalsplan foreligger i september 2019. Med en tydelig politisk markering af principperne vil hospitalerne kunne fortsætte planlægningsarbejde i forhold til hospitalsbyggerierne.

 

Proces for udarbejdelse af en ny hospitalsplan vil forløbe fra januar 2018 og frem til sommeren 2019, hvor den nye hospitalsplan forelægges regionsrådet. Oversigt over processen fremgår af vedlagte bilag 2, og de enkelte delelementer er nærmere beskrevet nedenfor.

 

Den politiske behandling forankres i Sundhedsudvalget og forretningsudvalget. Den endelige hospitalsplan forelægges endvidere regionsrådet. Den politiske proces er således:

Processen for politisk behandling inkl. dialogmøde og høring er illustreret i figuren nedenfor. De præcise datoer for den politiske behandling fremgår af skemaet.

 

 

Indledningsvist er de sundhedsfaglige råd anmodet om deres eventuelle faglige bidrag og ændringsforslag til den nye hospitalsplan, og såfremt der er behov for yderligere drøftelser og afklaring af de fremsendte ændringsforslag, holdes efterfølgende møder med udvalgte sundhedsfaglige råd.

 

Der vil endvidere blive holdt møder med hospitalsdirektionerne med henblik på at få deres input til ny hospitalsplan samt drøfte bidrag fra de sundhedsfaglige råd. De sundhedsfaglige råd og hospitalsdirektionerne vil endvidere indgå som høringsparter i den skriftlige høring, jf. nedenfor.

 

En udvalgt repræsentation af interessenter inddrages i et indledende dialogmøde med henblik på at drøfte principper for den ny hospitalsplan, jf ovenfor. Den tidlige involvering af interessenter er i overensstemmelse med den politiske konstitueringsaftale fra 2017.

 

Herudover udsendes udkast til ny hospitalsplan i en bred høring hos alle relevante interessenter, herunder også til deltagerne på dialogmødet. I høringsperioden planlægges endvidere med en borgerrettet indsats, hvor borgerne får mulighed for at indsende høringssvar.

 

Der vil blive udarbejdet et samlet høringsnotat, der opsummerer høringssvarene og beskriver hvilke ændringer, høringssvarene giver anledning til.

 

Administrationen udarbejder høringsudkast til ny hospitalsplan ud fra de ændringsforslag, som fremkommer fra de sundhedsfaglige råd, hospitalsdirektioner og administrationen. Ændringsforslagene indhentes og behandles sideløbende med den politiske fastlæggelse af principper for den ny hospitalsplan. Administrationens endelige vurdering af ændringsforslagene sker først, når principperne er vedtaget politisk.

Projektforslaget er en videre bearbejdning og nærmere detaljering af disposionsforslaget, der blev godkendt af regionsrådet den 19. december 2017. Byggeprogrammet og det efterfølgende dispositionsforslag er udgangspunktet for projekteringen og nærværende projektforslag. Projektforslaget danner grundlaget for hovedprojektet.

 

Projektforslaget blev forelagt den politiske følgegruppe den 20. februar 2018.

Følgegruppen anbefaler godkendelse af projektforslaget og udtrykker tilfredshed med den omfattende brugerinddragelsesproces. Følgegruppen var dog bekymret for tidsplanen ifm. udbudsprocessen.

 

For at overholde det aftalte ibrugtagningstidspunkt med Novo Nordisk Fonden har tidsplanen frem til udbud af projektet været meget stram. Efter forelæggelse i den politiske følgegruppe, er det derfor efterfølgende i Byggeprojektstyregruppen blevet besluttet at udskyde udbudstidspunktet med 4 uger. Datoen for byggeriets færdiggørelse fastholdes stadig.

 

I fasen har der været afholdt møder i brugergrupperne, som bl.a. omfatter patienter og klinikere. Arbejdet i grupperne har behandlet rum og funktioner, så de bedst muligt understøtter det fremtidige arbejde på SDCC, samtidig med at patienter og pårørendes oplevelse af bygningen er så positiv og så let tilgængelig som muligt. Brugernes behov og ønsker er løbende i samarbejde med projektorganisationen SDCC vurderet, og ændringer i forhold til dispositionsforslaget eller andre væsentlige inputs fra brugerprocessen, er indarbejdet i projektforslaget.

 

For at kunne imødekomme de ændringer, der fulgte med brugergruppernes ønsker, styregruppens kommentarer til byggeprogrammet og dispositionsforslaget samt øvrige forhold, har det været nødvendigt med nogle omfattende ændringer. Projektforslaget har i sin nuværende form været præsenteret ved møder i Byggeprojektstyregruppen hhv. den 10. januar og den 30. januar 2018, hvor projektet blev godkendt under forudsætning af, at følgende elementer blev indarbejdet i hovedprojektet:

 

 

 

En opsummering af projektforslag indeholdende processen, tidsplan og oversigtskort er vedlagt. Desuden vedlægges oversigtstegninger. Bilag vedr. anlægsøkonomi, økonomioversigter og change request liste (til- og fravalgsliste) er vedlagt som fortrolige bilag.

 

I forbindelse med projektforslaget har totalrådgiver udarbejdet et styrende budget, som angiver omkostninger i detaljer baseret på projektforslaget. Anlægsøkonomien forventes overholdt i udgave fremsendt med projektforslaget, se vedlagte bilag vedr. anlægsøkonomien.

Svend Hartling præsenterer sagen på mødet med ugangspunkt i redegørelsen fremsendt til Regionsrådet. Redegørelsen er vedhæftet sagen.

Enhedslistens forespørgsel:

Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten bedt om ”en redegørelse for udbredelsen af bonus- og resultatløn i regionen, og hvordan de kan afskaffes. Hvor vidt er bonusløn til chefer en del af deres kontrakter? Hvor meget er der udbetalt i bonusløn til chefer fordelt på typer af chefer, enkeltpersoner (ikke navne) og i alt i løbet af de sidste par år.?”

 

Administrationen bemærker, at mediernes betegnelse ”bonus” ikke er retvisende i forhold til Region Hovedstadens lønmodel. Udtrykket ”bonus” eller ”bonusløn” er således ikke en del af aftalegrundlaget omkring løn mellem Danske Regioner og personaleorganisationerne. Det tætteste man kan komme på denne type udbetaling er ”resultatløn”, som er en overenskomstmæssig aftalemulighed i lokale lønforhandlinger.

 

Resultatløn har karakter af et engangsvederlag, hvis udbetaling er afhængig af fastlagte kriterier. Det er således tale om en aftale med personaleorganisationen om en fremtidig aftalt særlig lønudbetaling, der ydes efter fastlagte, aftalte og typisk mere ”objektive” kriterier eller opnåede resultater.

 

Der indgår ikke i regionens retningslinjer for chefløn, herunder direktionsniveau, at der anvendes resultatløn i den løbende løndannelse.

 

Der indgår heller ikke resultatløn eller forud aftalte engangsvederlag i chefernes, herunder direktionernes, ansættelseskontrakter.

 

Muligheden for anvendelsen af tillæg i Region Hovedstaden er en del af overenskomsterne for både menige medarbejdere og chefer, inkl. direktionsniveau. Der skelnes foruden resultatlønnen som nævnt ovenfor mellem

 

Sundhedsplatformen har kun i ét tilfælde på direktionsniveau været begrundelse for engangsvederlag.

 

I forhold til Sundhedsplatformen er der til sagen tillige lavet en stikprøve på tværs af alle grupper fra Rigshospitalet og Herlev-Gentofte Hospital med henblik på at sandsynliggøre, hvor ofte engangsvederlag er blevet givet med henvisning til opgaver i Sundhedsplatformen.

 

For Rigshospitalet er stikprøven lavet for december 2017 og viser af ca. 15 % af alle udbetalte engangsvederlag blev givet med henvisning til opgaver i Sundhedsplatformen.

 

For Herlev-Gentofte Hospital er stikprøven lavet for november og december 2016 og viser at ca. 17 % af alle udbetalte engangsvederlag blev givet med henvisning til opgaver i Sundhedsplatformen.

Regionsrådet godkendte på mødet den 24. oktober 2017 projektforslaget for Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg. Godkendelsen skete blandt andet på baggrund af oplysning om, at både bygherre og bygherrerådgiver var enige med totalrådgiver om, at projektforslaget kunne realiseres indenfor det afsatte budget på 1,5 mia. kr. I en efterfølgende medieomtale er der rejst tvivl om enigheden mellem bygherre og bygherrerådgiver, samt om hvorvidt projektet kan realiseres indenfor det afsatte budget. På den baggrund har administrationen anmodet projektorganisationen for Nyt Hospital Bispebjerg om en redegørelse. Mødesag fra 24. oktober 2017 vedlægges som bilag.

 

Forskellige vurderinger af anlægsoverslag i projektforslagsfasen er ikke usædvanlige. Sagen giver dog adminisrationen anledning til at bemærke, at det havde været relevant for både hospitalsledelsen, hospitalsbyggestyregruppen og den politiske følgegruppe, at projektorganisationen inden godkendelsen af projektforslaget havde oplyst, at projektforslaget krævede en teknisk gennemgang i den omtalte størrelsesorden for at holde sig inden for budget. Ved at tilbageholde oplysningen fratog projektorganisationen administrationen og følgegruppen muligheden for at udsætte sagen eller, at lade oplysningen indgå i sagsfremstillingen og risikobeskrivelsen i mødesagen til forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen vil indskærpe disse forhold over for projektorganisationerne på kvalitetsfondsbyggerierne.

 

Administrationen og Center for Ejendomme bemærker, at der i forbindelse med granskning af projektforslag for byggeprojekter af denne størrelse og kompleksitet ofte foreligger forskellige faglige vurderinger og estimater af såvel kvalitet, tid og budget. Dette følger af, at anlægsbudgettet - indtil udbudsresultatet foreligger - baserer sig på faglige vurderinger og erfaringsbaseret viden og ikke aktuelle og konkrete markedsbaserede priser. Administrationen bemærker endvidere, at der altid vil være større usikkerhed omkring økonomioverslag af byggerier i projektforslagsfasen. Først senere hen i projekteringsforløbet – under hovedprojekteringen – kan økonomioverslag blive mere nøjagtige, idet der på det tidspunkt foreligger mere præcise oplysninger om mængder og løsninger. Den endelige pris kendes dog først efter udbuddet.

 

Administrationen henleder opmærksomheden på, at det af projektorganisationens redegørelse fremgår, at både projektorganisationen, "totalrådgiver som bygherrerådgiver stadig finder, at man kan nå i mål med et projektforslag til 1,5 mia. kr. uden ændring af akuthusets funktion." Det er således fortsat vurderingen, at Akuthuset kan opføres indenfor det afsatte budget og med den aftalte funktionalitet for patienter og personale.

 

Nyt Hospital Bispebjerg (også kaldet bygherren) modtog projektforslaget fra totalrådgiver (totalrådgiver er et team af rådgivere, der udarbejder tegninger, beskrivelser og økonomioverslag af byggeriet til brug for udbud til entreprenører) i flere dele henover eftersommeren 2017 – fra den 28. juli til 13. september 2017. Den 28. juli 2017 modtog Nyt Hospital Bispebjerg første del uden økonomioverslag af projektforslaget fra totalrådgiver, og sidste del af projektforslag med endelig økonomioverslag blev modtaget den 13. september 2017. Budgetoverslaget fra totalrådgiver lød på 1,5 mia. kr.

 

På baggrund af det samlede projektforslag blev der d. 13. september 2017 afholdt møde mellem bygherre og Drees & Sommer Nordic (også kaldet bygherrerådgiver - bygherrerådgiver er fællesbetegnelsen for de forskellige rådgivere, der rådgiver bygherre under hele byggeprojektet fx ved tekniske og juridiske spørgsmål). På mødet blev det drøftet, hvorvidt det samlede projektforslag var af en sådan kvalitet, at det kunne modtages, herunder om det var realistisk, at projektet kunne gennemføres indenfor det af totalrådgiver angivne budget på 1,5 mia. kr. Der var enighed om, at der var visse mangler i projektforslaget, som skulle rettes, men det blev bemærket fra bygherre, at en afvisning af projektforslaget ville kræve, at disse mangler kunne karakteriseres som væsentlige. Efter en drøftelse af dette væsentlighedskriterie sammenholdt med de foreliggende mangler blev det i fællesskab besluttet at modtage projektforslaget dog med den forudsætning, at de forskellige fejl og mangler påpeget af bygherrerådgiver ville blive gennemgået med totalrådgiver med henblik på en tilretning af projektforslaget. Denne gennemgang blev igangsat straks og processen er senere forlænget ind i 2018.

 

På mødet den 13. september 2017 udtrykte bygherrerådgiver endvidere bekymring for, om projektforslaget kunne gennemføres indenfor totalrådgivers økonomioverslag på 1,5 mia. kr. Bekymringen medførte en drøftelse af sammenlignelige kvadratmeterpriser fra tilsvarende byggerier i Danmark og endte med en enighed om, at det var realistisk at overholde budgettet under forudsætning af, at totalrådgiver arbejdede konstruktivt med en økonomisk optimeringsproces af projektforslaget. Det var en forudsætning, at optimeringerne var af teknisk karakter og ikke vil få indflydelse på projektets funktion for hospitalet.

 

Resultatet af mødet den 13. september 2017 var således, at der var enighed mellem bygherre og bygherrerådgiver om, at modtage projektforslaget fra totalrådgiver, og at totalrådgivers økonomioverslag virkede realistisk under forudsætning af, at bygherrerådgivers bemærkninger blev indarbejdet i det videre arbejde med projektforslaget. Bygherrerådgivers skriftlige bemærkninger til projektforslaget blev efterfølgende modtaget af bygherre d. 29. september 2017 og indgik som et element i det efterfølgende arbejde med at tilrettet projektforslaget.

 

På baggrund af konklusionerne på mødet valgte Nyt Hospital Bispebjerg at gå videre med indstillingen om godkendelse af projektforslaget til regionens administration og den politiske følgegruppe med bemærkning om, at både bygherre og bygherrerådgiver var enige om, at projektforslaget kunne realiseres indenfor et budget på 1,5 mia. kr.

 

Projektforslaget blev fremlagt og gennemgået på et møde i hospitalsbyggestyregruppen den 21. september og den politiske følgegruppe den 27. september 2017. Hverken hospitalsledelsen, hospitalsbyggestyregruppen eller den politiske følgegruppe blev orienteret om bygherrerådgivers bemærkning til totalrådgivers økonomioverslag eller om den forestående proces om gennemgang af projektforslaget mellem totalrådgiver og bygherrerådgiver. Ud fra de forelagte oplysninger på mødet og oplysningerne i dagsordenen valgte den politiske følgegruppe at anbefale en godkendelse af projektforslaget.

 

Bygherre modtog bygherrerådgivers skriftlige bemærkninger til projektforslaget den 29. september 2017 herunder bemærkning om, at totalrådgivers økonomioverslag for projektforslaget efter bygherrerådgivers vurdering var estimeret 298 mio. kr. for lavt. På baggrund heraf blev der samme dag afholdt et nyt arbejdsmøde mellem bygherre, bygherrerådgiver og totalrådgiver. Totalrådgiver bekræftede, at de fastholdt deres økonomioverslag på 1,5 mia. kr., og fremlagde benchmarktal fra andre hospitalsbyggerier i Danmark til støtte herfor. Nyt Hospital Bispebjerg valgte på den baggrund at fastholde beslutningen om at modtage projektforslaget og fortsætte den politiske godkendelsesproces.

 

Projektforslaget blev efterfølgende behandlet på et møde i forretningsudvalget den 10. oktober 2017 og endelig godkendt på regionsrådsmødet den 24. oktober 2017. Heller ikke forretningsudvalget eller regionsrådet blev orienteret om bygherrerådgivers bemærkning til totalrådgivers økonomioverslag eller om den forestående proces om gennemgang af projektforslaget mellem totalrådgiver og bygherrerådgiver.

 

Ved den aftalte gennemgang af økonomioverslaget i november 2017 blev totalrådgiver udfordret af bygherrerådgiver på kvaliteten af beregningsmodellen samt de af totalrådgiver anvendte enhedspriser og kvadratmeterpriser. Dette forløb resulterede i et nyt økonomioverslag fra totalrådgiver, som lå ca. 189 mio. kr. over det tidligere af totalrådgiver givne budgetoverslag på 1,5 mia. kr. Det nye overslag modtog bygherre den 24. november 2017. På baggrund af det nye økonomioverslag fra totalrådgiver blev processen udvidet med henblik på at indarbejde en række besparelser af teknisk karakter i projektet, som ikke berører akuthusets funktion, ved fx at optimere betonkonstruktioner, VVS, el og enkelte arkitektoniske emner. Processen var planlagt til at være afsluttet før jul, men er fortsat ind i 2018.

 

Den 6. december 2017 og 23. februar 2018 modtog administrationen uddybende notater fra projektorganisationen om arbejdet med granskning og tilpasning af projektforslaget. Notaterne er i forbindelse med opmærksomheden i medierne for projektet efterfølgende fremsendt til den politiske følgegruppe. Det fremgår af notaterne, at totalrådgiver i september havde peget på anvendelse af emner i projektets Change Request for 50 mio. kr. Change Request er en liste over bygningsdele, som kan til- og fravælges for at sikre overholdelse af budgettet undervejs i byggeriet. Der skelnes mellem politisk vedtagne Change Request liste og en teknisk Change Request liste. Den politisk vedtagne Change Request liste indeholder større bygningsdele, som har betydning for funktionaliteten af projektet, mens den tekniske liste indeholder emner uden betydning for patientoplevelsen. Der var i listen fra totalrådgiver alene tale om emner af teknisk karakter. Disse emner indgår i det videre arbejde med tilretning af projektforslaget.

 

Siden forelæggelsen af projektforslaget i oktober 2017 er der sket ændringer i de organisatoriske forhold i projektorganisationen på Nyt Hospital Bispebjerg. Den 9. november 2017 modtog regionen kendelse fra Klagenævnet for Udbud om projektkonkurrencen for Akuthuset. På baggrund af kendelsen har regionen valgt at afskedige projektdirektøren for Nyt Hospital Bispebjerg, og administrationen har sammen med ledelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital valgt at tilknytte projektorganisationen til regionens Center for Ejendomme.

 

Center for Ejendomme og projektorganisationen har den 23. februar 2018 afholdt et statusmøde med totalrådgiver og bygherrerådgiver med henblik på at kunne give en aktuel status på projektforslaget, herunder en vurdering af økonomioverslaget. Center for Ejendomme oplyser på baggrund af mødet, at såvel totalrådgiver som bygherrerådgiver stadig finder, at man kan nå i mål med et projektforslag til 1,5 mia. kr. uden ændring af akuthusets funktion. Totalrådgiver oplyste på mødet, at der var udarbejdet et katalog med tekniske tilpasninger på ca. 120 mio. kr. Totalrådgiveren arbejder således fortsat med at tilvejebringe de nødvendige tekniske tilpasninger for at kunne imødekomme det aftalte anlægsbudget. Den 8. marts 2018 er det derfor aftalt, at totalrådgiver præsenterer et samlet katalog med tekniske tilpasninger, som skal bringe projektet indenfor budget. Projektorganisationen og Center for Ejendomme har derefter til ultimo marts til at godkende dette katalog for fortsat at holde tidsplan. Kataloget forventes at indeholde forslag til tekniske ændringer som fx søjlesystem, facadesystem, toiletkerner m.v.

 

Center for Ejendomme vurderer på baggrund af mødet, at det er realistisk, at projektforslaget ved at gennemgå tekniske tilpasninger kan nå en kalkulation på 1,5 mia. kr. De pågældende tekniske ændringer berører ikke den politisk vedtagne Change Request liste.

 

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg afholder møde d. 7. marts 2018 og vil i den forbindelse og fremadrettet blive orienteret om forløbet og det aktuelle stade for arbejdet med tilpasningerne.

 

Tidslinje over forløbet vedlægges som bilag.

 

Jyllands-Posten har i forbindelse med ovennævnte forløb udtrykt utilfredshed med håndtering af aktindsigtsanmodning. Ved afgørelsen om aktindsigt er der givet afslag på indsigt i forskellige økonomiske overslag for projektforslaget med den begrundelse, at en offentliggørelse dels vil kunne skade regionen i forbindelse med forberedelse af projektets udbud, og dels vil kunne risikere at overtræde udbudsretlige regler ved at oplyse detaljer om byggeriet forud for udbudsprocessen.

 

Efter anmodning fra Jyllands-Posten har hospitalet med rådgivning fra Kammeradvokaten genvurderet undtagelsen af oplysningen om bygherrerådgivers vurdering af projektets pris af 29. september 2017, en vurdering der lå 298 mio kr over budgettet. Genvurderingen har resulteret i, at oplysningen er frigivet med den begrundelse, at beløbet nu er historisk. Det kan derfor ikke skade hospitalets økonomiske situation, at “markedet” kender beløbet.

 

Hospitalet har endvidere på ny gennemgået en række af de bilag, hvori der er undtaget oplysninger fra aktindsigt. Det er her konstateret, at der nogle steder i det ca 1.250 sider store materiale har været inkonsistens, idet visse økonomiske oplysninger er undtaget fra materialet, men er fremgået af andre dokumenter i aktindsigten eller har været offentligt tilgængelige allerede. Hospitalet vil visse steder også genvurdere, om deres skøn har været for forsigtige eller for stramme. Disse forhold vil blive rettet og dokumenterne genfremsendt til Jyllands-Posten.

 

Jyllands-Postens oprindelige aktindsigtsbegæring omfattede mere end 4.300 mails og 724 dokumenter, og endte altså i indsigt i ca. 1250 siders materiale. Administrationen har på nuværende tidspunkt brugt mindst 230 timer i forbindelse med Jyllands-Postens anmodninger, foruden udgifter til juridiske vurderinger fra Kammeradvokaten.

Med denne sag orienteres forretningsudvalget nærmere om processen på Herlev og Gentofte Hospital (HGH) i forbindelse med at klargøre hele hospitalet til åbningen af Nyt Herlev og Gentofte Hospital, herunder forslag om at akutte patienter behandles på Herlev-matriklen. Supplerende orienteres forretningsudvalget nærmere om det kommende arbejde med en ny hospitalsplan i Region Hovedstaden, idet beslutninger om regionens struktur og organisering på akutområdet fastlægges i regionens hospitalsplan.

 

Nyt Hospital Herlev tages i brug i 2019 på Herlev-matriklen og hospitalet udvides med ca. 60.000 m2, som vil rumme Akuthuset med den nye Fælles Akutmodtagelse og Kvinde-Barn Centret.

 

Hospitalsdirektionen på HGH har igangsat et større analyse- og planlægningsarbejde (generalplanprojekt) med henblik på at få afklaring af den mest optimale anvendelse af hospitalets to matrikler, når det nye byggeri på Herlev-matriklen kan tages i brug efteråret 2019.

 

Der er med det nye byggeri mulighed for fagligt at optimere patientforløbene på og mellem hospitalets to matrikler, samt sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse af den samlede kapacitet. Med ibrugtagningen af nybyggeriet skal HGH honorere et samlet effektiviseringskrav på 120 mio. kr. årligt, som indgår i forudsætningen for kvalitetsfondsprojektet.

 

Der har på HGH været bred involvering af medarbejdere og drøftelser med bl.a. afdelingsledelserne om den faglige udvikling inden for de enkelte specialer med henblik på at drøfte optimale patientforløb og fremtidig placering af funktionsområderne.

 

For at understøtte en bred medarbejderinvolvering har al væsentligt materiale ift. generalplansarbejdet været tilgængeligt på intranettet fra maj 2017. Desuden har der bl.a. sideløbende været statusorienteringer om generalplansarbejdet i VMU og Kontaktudvalget, ligesom der er nedsat en følgegruppe under VMU med medarbejderrepræsentation. Det er opfattelsen i direktionen på HGH, at både indhold og fremtidsscenarier i forhold til generalplansforslaget er bredt forankret blandt personalet og løbende drøftes.

 

Forslaget fra HGH om at samle den akutte patientbehandling på Herlev-matriklen er bragt op som en del af Generalplanen.

 

HGH begrunder forslaget om at samle den akutte patientbehandling i den nye akutmodtagelse på Herlev-matriklen med, at alle akutte patienter i planområde Midt skal sikres samme høje faglige kvalitetsniveau i diagnostik og behandling, hvilke er muligt, når alle specialer er samlet på matriklen, og der er fysisk nærhed til der moderne diagnostiske udstyr (CT- og MR scannere), som etableres i den nye akutmodtagelse.

 

Forslaget tager endvidere udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens tidligere udmelding om et styrket nationalt akutberedskab med samling af de akutte funktioner på færre hospitaler for at sikre, at akut syge patienter mødes af en bred vifte af specialiserede lægelige og sundhedsfaglige kompetencer og specialiseret udstyr.

 

HGH har ikke truffet beslutning om organiseringen af den akutte patientbehandling, herunder akutklinikken på Gentofte-matriklen, da dette er en politisk beslutning. Direktionen på HGH er opmærksomme på, at dele af den samlede Generalplan, er omfattet/reguleret af regionens hospitalsplan. Disse dele vil indgå som bidrag fra HGH til udarbejdelsen af en ny hospitalsplan.

 

HGH har orienteret medarbejdene om den politiske behandling af sagerne om akutklinikken på Gentofte-matriklen (regionsrådsmødet 19. december 2017 og denne sag i forretningsudvalget) med henblik på at tydeliggøre overfor alle medarbejdere, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om at samle den akutte patientbehandling på Herlev-matriklen og lukke akutklinikken på Gentofte-matriklen.

 

Hospitalernes overordnede struktur, herunder strukturen på akutområdet, fastlægges i regionens hospitalsplan. Ændringer til hospitalsplanen vedtages i regionsrådet. Et forslag om at samle den akutte patientbehandling ét sted på HGH og lukke akutklinikken på Gentofte-matriklen vil derfor også skulle vedtages i regionsrådet.

 

Den nuværende Hospitalsplan 2020 blev vedtaget i 2015, og skal afløses af en ny hospitalsplan, som rækker længere frem. Arbejdet med den næste revision af hospitalsplanen påbegyndes i år, og forretningsudvalget skal på nærværende møde godkende processen for udarbejdelsen af den nye hospitalsplan.

 

Som det fremgår af sagen om processen for en ny hospitalsplan, planlægges med en åben proces med tidlig inddragelse af politikere, hospitaler, sundhedsfaglige og øvrige interessenter. Der lægges op til, at rammen og principperne, som hospitalsplanen skal bygge på, vedtages af sundhedsudvalget og forretningsudvalget i august/september 2018. Det er afgørende med en tydelig politisk markering af, i hvilken retning regionens hospitalsvæsen skal bevæge sig, da der er et vigtigt hensyn til hospitalsdirektionernes arbejde med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier.

 

Drøftelser af akutstrukturen i regionen vil indgå i den kommende proces med udarbejdelse af ny hospitalsplan.

Af hensyn til en hensigtsmæssig fordeling af regionens regionale udviklingsmidler på de forskellige bevillingsområder, blev det med regionens budgetaftale for 2016 besluttet at fastsætte et måltal for de samlede udgifter til kollektiv trafik på 500 mio. kr. Rammen er efterfølgnede blevet forhøjet flere gange, og udgør i 2018 544,6 mio. kr. (2018-priser). Prognoserne frem mod 2021 tilsiger yderligere stigninger. Af det vedtagne budget for 2018 fremgår et tilpasningsbehov på ca. 60 mio.kr. i 2021 i forhold til rammen i 2018.

 

I Budgetaftalen for budget 2017-2020 indgik, at regionsrådet ønskede at igangsætte en ekstern budgetanalyse af Movia. Baggrunden var blandt andet ønsket om at fastholde ambitionen om at bestille kollektiv trafik for 500 mio. kr. årligt på trods af prognoserne for de stigende omkostninger.

 

Budgetanalysens resultater blev præsenteret for miljø- og trafikudvalget den 29. november 2017 og efterfølgende for regionsrådet. Èt af analysens centrale resultater var, at regionen står overfor et betydeligt tilpasningsbehov frem mod 2021 såfremt ambitionen om af fastholde en ramme på 500 mio. kr. skal overholdes. Ved samme møde godkendte udvalget en procesplan for håndteringen af de kommende års trafikbestillinger og de stigende udgifter til kollektiv trafik. Kommuner og Region Sjælland blev efterfølgende orienteret om både procesplan og budgetanalysens resultater.

 

I procesplanen indgik, at der på forretningsudvalgets møde den 23. januar 2018 skulle ske en behandling af den fremtidige økonomiske ramme til kollektiv trafik. Efter drøftelser på mødet blev sagen udsat.

 

Fredag den 26. januar 2018 modtog vicedirektør Christian Bruhn Rieper pr. telefon nye oplysninger fra Movia, som tydede på, at der ville opstå et stort overskud på det regionale udviklingsbudget i 2019. Opkaldet blev mandag den 29. januar 2018 fulgt op af en mail, som redegjorde for årsagerne hertil: Ændringen skyldes dels lavere driftsudgifter til såvel lokalbaner som de regionale busser, dels en stigning i indtægterne pr. passager som følge af nye rejsehjemmelundersøgelser. Udsigten til et stort budgetoverskud i 2019 og usikkerhederne omkring de varige effekter af de nye tal gjorde, at der efter dialog med regionsrådsformanden og Movia, blev udsendt en orientering til regionsrådets medlemmer mandag den 5. februar 2018 om den ændrede økonomiske situation. I lyset af, at der ikke længere er økonomiske udfordringer i 2019, men kun gradvist fra 2020 og frem, blev der desuden lagt op til, at drøftelserne om den økonomiske ramme for kollektiv trafik udskydes til budgetforhandlingerne i efteråret, hvor der er større klarhed over effekten af ovennævnte ændringer.

 

Orienteringen var fortrolig, da Movias regnskab endnu ikke var revideret eller blevet forelagt Movias bestyrelse. Dette sker på bestyrelsens møde den 28. februar 2018.

Ifølge ”Lov om trafikselskaber” skal der mindst hvert fjerde år udarbejdes en statslig trafikplan, som redegør for statens overvejelser og prioriteringer for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har derfor sendt ”Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032” i høring hos kommuner, regioner, trafikselskaber, togoperatører og infrastrukturforvaltere.

 

Trafikplanen er et fælles planlægningsgrundlag for den kollektive trafik i hele Danmark samtidig med, at den giver et overblik over besluttede projekter på baneområdet samt sandsynlige trafikale og passagermæssige effekter. Herudover beskrives vedtaget politik, lovgivning og indgåede trafikkontrakter.

 

Trafikplanen har et 15 årig sigte, og i planen redegøres der for den fremtidige togbetjening i år 2022, 2027 og 2032. Trafikplanen skal således medvirke til at skabe en fælles vidensramme for trafikale overvejelser på statsligt, regionalt og lokalt niveau.

 

Den fremlagte trafikplan er velegnet til at få et overblik og mere viden om statslige projekter, lovgivning, trafikkontrakter og analyser. Imidlertid opstilles der ikke i trafikplanen egentlige målsætninger for kvaliteten og omfanget af den statslige banetrafik, ligesom der heller ikke er retningslinjer for samspillet med den øvrige kollektive trafik som busser og lokalbaner.

 

Den fremlagte trafikplan bærer ligeledes præg af, at der mangler en fælles vision og samlet planlægning for, hvordan hovedstadsregionen og resten af Sjælland skal hænge sammen trafikalt. Fx er hovedstadsregionen udfordret af den voksende trængsel på vejnettet, og derfor bør den kollektive transport geares til at løfte en stigende del af transportbehovet.

 

Trafikplanen præsenterer en række baneprojekter, som uden tvivl vil være til glæde for passagererne i hovedstadsregionen. Men en mangel i planen er, at den ikke indeholder overvejelser eller planer for den trafik, der bringer passagerer til de store knudepunkter – fx de regionale busser eller cykelparkering i de største byer.

 

Som et led i arbejdet med at skabe sammenhænge i hovedstadsregionen har KKR Hovedstaden og regionen sammen vedtaget en række trafik- og infrastrukturprojekter, som man vil foreslå, at staten går aktivt ind i realiseringen af. På baneområdet er det - udover førerløse S-tog - en ny togforbindelse fra Roskilde til Kastrup Lufthavn, en forbedring af Kystbanen og en ny letbane fra Gladsaxe til Nørrebro.

 

I høringssvaret foreslår administrationen, at regionsrådet overfor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anbefaler:

Forårets redegørelse for udfordringer på regionens fødeafdelinger kommer omkring flere forhold af personalemæssige karakter, som fx øget optag til jordmoderuddannelsen, undersøgelse af muligheder for merit, opbygning af internt vikarordninger, øget beskæftigelsesfrekvens blandt især jordemødre, bedre vagtplanlægning m.v.

 

På denne baggrund har Center for HR hen over efteråret og vinteren arbejdet videre med de foreslåede løsninger, og i samarbejde med hospitalerne er der nu skitseret og iværksat en række af de ovennævnte tiltag.

 

Der er fortsat også et ganske betydeligt pres med hensyn til personalemæssige udfordringerne på fødeområdet. I løbet af foråret går opfølgningen på HR-aktiviteter, derfor ind i en ny og mere konkret fase for hospitalernes fødeafdelinger.

 

Derfor gives der en statusorientering til udvalget. Nogle af de påtænkte tiltag vil først give en forbedret personalemæssig virkning om flere år, andre tiltag sigter på at få en effekt for de personalemæssige udfordringer allerede fra 2018.

På baggrund af de hidtidige erfaringer med OPI-projekter har administrationen taget initiativ til etableringen af en ny funktion: OPI Kompetencecenter. Den nye funktion er omdrejningspunktet for OPI og det fremadrettede arbejde med innovative indkøb og er indplaceret som stabsfunktion i Center for Økonomi, Indkøb, der har dedikeret ét årsværk hertil. Det er ambitionen at øge aktiviteten yderligere med flere årsværk i OPI Kompetencecenter via omprioritering og/eller samling af administrative ressourcer. OPI Kompetencecenter samarbejder tæt med bl.a. Center for Regional Udvikling og Center for IT, Medico & Telefoni samt andre relevante interne og eksterne parter på området. Den nye funktion har to primære formål:

Herudover skal OPI Kompetencecenter sikre synliggørelse af regionens indsats på området gennem intern og ekstern kommunikation. Der henvises til Bilag 1 for videre beskrivelse af OPI Kompetencecenter.

 

Etableringen af OPI Kompetencecenter har allerede medført en vis opmærksomhed fra både industrien og offentlige myndigheder i ind- og udland. Fra lande som bl.a. Norge, England, Spanien og Canada efterspørges derfor Region Hovedstadens konkrete erfaringer med iværksatte OPI-projekter. Herunder særligt hvorledes regionen tilvejebringer agilitet, momentum og klinisk forankring og samtidig varetager kommercielle og juridiske interesser. Administrationen vil gennemføre en evaluering af OPI Kompetencecenter og afrapportere til regionsrådet, når der er indsamlet en tilstrækkelig mængde erfaringer. Afrapporteringen vil også indeholde en evaluering af OPI-projekterne fra juni 2017 samt nærværende sag.

 

Tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejde med bæredygtige indkøb spænder over både varekøb, tjenesteydelser og kapitalvarer. Administrationen vil i den henseende fokusere på bæredygtige indkøb i balance med de behandlingsfaglige hensyn. Dette vil understøtte regionens arbejde med ”grøn drift og udvikling”, og dermed bidrage til at nå målene på energi, transport og affald i regionens vækst og udviklingsstrategi. Endvidere er forslag om kommende OPI-projekt vedrørende CT- og MR-scanner kapacitet (særskilt sag på samme møde) et konkret eksempel på, hvorledes innovative indkøb kan bidrage til bæredygtige indkøb gennem forbedret energiforbrug.

 

Administrationen vil gennemføre en evaluering af OPI Kompetencecenter og afrapportere til regionsrådet, når der er indsamlet en tilstrækkelig mængde erfaringer. Administrationen vil ved samme lejlighed fremlægge evaluering af de syv overordnede principper for OPI-projekterne som fremgik af sagen i juni 2017:

 

Den grundlæggende idé bag hvert forslag udspringer af en klinisk problemstilling hvis løsning kan forbedre kvaliteten af diagnostik og behandling .

 

Projekterne kan omfatte ny anvendelse af kendt teknologi eller decideret udvikling og afprøvning af ny teknologi til gavn for patientbehandling, forskning og mere effektive arbejdsgange.

 

Forskningsmæssigt potentiale: 

At være blandt de første i verden inden for en given ny teknologi og anvendelsen heraf giver mulighed for at præge den fortsatte udvikling gennem forskningsaktiviteter og afprøvning af teknologierne - eventuelt i samarbejde med andre nationale og internationale forskningsmiljøer.

 

Projekterne bør rumme et betydeligt potentiale for forbedret anlægs- og/eller driftsøkonomi sammenlignet med eksisterende teknologiske alternativer inden for pågældende speciale.

 

Gennem dialog identificerer den offentlige og private part i fællesskab klinisk problemstilling, mulig teknologisk løsning og forskningsmæssigt potentiale.

 

Erfaringer fra OPI-projekterne bør kunne skaleres til andre og flere kliniske specialer på andre hospitaler i regionen, såfremt teknologien viser sig opportun.

 

OPI-projekterne bør tilsikre den bredest mulige anvendelse af de finansielle midler til udvikling og afprøvning af ny teknologi.

 

Endelig vil afrapporteringen indeholde en evaluering af OPI-projekterne fra juni 2017 samt evt. kommende OPI-projekter fra 2018.

Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V’s Vej på ca. 54.700 m² - den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og NeuroCentret med senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret.

 

Som en del af kvalitetsfondsprojektet er der færdiggjort et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca. 8.000 m² ud mod Amorparken. Denne bygning indeholder patienthotel med 74 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig er der opført et parkeringshus med ca. 650 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V’s Vej og Edel Sauntes Allé. Hovedprojekteringen af Nordfløjen blev afsluttet primo 2014. Nordfløjen er udbudt i seks storentrepriser, og den syvende (Landskab og terræn) er ved at blive udbudt. Byggearbejdet på Nordfløjen er påbegyndt primo 2015 og Nordfløjen forventes ibrugtaget i oktober 2019.

 

Bevilling til bygherreudgifter er givet løbende. Med denne sag søges om en forhøjelse af denne bevilling med yderligere 4,4 mio. kr. til de forventede bygherreudgifter i perioden frem til ibrugtagelse af byggeriet, således at den samlede bevilling til bygherreudgifter fremover vil udgøre 148,5 mio. kr. Bygherreudgifter omfatter udgifter til projektafdeling, bygherrerådgiver, advokat, øvrige rådgiverydelser, kunst, systemunderstøttelse, geotekniske undersøgelser/prøver, byggetilladelse, landinspektør og øvrige bygherreudgifter.

 

Bevilling til totalrådgivning er givet løbende. Med denne sag søges om en forhøjelse af denne bevilling med yderligere 26,8 mio. kr., så rådgiver kan fortsætte deres arbejde frem aflevering af byggeriet. Den samlede bevilling til totalrådgivning vil således fremover udgøre 192,5 mio. kr. Bevillingen skal dække de budgetterede og forventede udgifter til totalrådgiver i henhold til totalrådgiverkontrakten herunder til fagtilsyn og byggeledelse.

 

Regionsrådet godkendte på mødet i december 2013 en investeringsbevilling på 1.290,2 mio. kr. til byggeudgifter, med en forhøjelse på 56,3 mio. kr. i april 2017. Med denne sag søges om en forhøjelse af denne bevilling med 104,2 mio. kr. Den samlede bevilling til byggeudgifter vil således fremover udgøre 1.450,7 mio. kr. Bevillingen skal dække de budgetterede og forventede udgifter til byggeudgifter, herunder udførelsen af Nordfløjen samt landskab- og terrænarbejder.

 

Regionsrådet godkendte på mødet i april 2014 en investeringsbevilling på 10 mio. kr. til IT, Medico og teknologi (IMT), med en forhøjelse på 158,3 mio. kr. i maj 2016. Med denne sag søges om en forhøjelse af denne bevilling med 81,5 mio. kr. Den samlede bevilling til IMT vil således fremover udgøre 249,8 mio. kr. Bevillingen skal dække de budgetterede og forventede udgifter til anskaffelse af IMT udstyr til Nordfløjen.

 

Byggeprocessen har hidtil været vanskelig og kendetegnet ved uenighed om kvaliteten af udbudsmaterialet mellem bygherre og rådgiver på den ene side og særligt en af entreprenørerne på den anden side. Råhusentreprenøren har den 5. oktober 2016 indgivet klageskrift til Voldgiftsnævnet og bygherre har indleveret svarskrift den 20. december 2016. I 2017 har verseret forløb med afgivelse af replik og duplik. Den 5. januar 2018 har entreprenøren afleveret processkrift og bygherre er med bistand fra kammeradvokaten i gang med at udarbejde processkrift med afleveringsfrist ultimo marts 2018. Forventningen er herefter at voldgiftssagen kan berammes til hovedforhandling. Der er fokus på at undgå en generel optrapning af konfliktniveauet i forhold til entreprenørerne.

Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt revisionsberetning nr. 15 vedrørende revisionsaftalen samt beretning nr. 16 vedrørende den løbende revision 2017 (delberetning for regnskabsåret 2017).

Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. Beretningerne blev udsendt med skrivelse fra regionsrådsformanden den 14. februar 2018.

Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt revisionsberetning nr. 15, der er beretningen vedrørende revisionsaftalen, hvor BDO over for Regionsrådet redegør for deres opfattelse af samarbejdet samt for lovgivningens afgrænsning af Regionsrådets og revisors opgaver og ansvar. Denne fremsendes, da der er tiltrådt et nyt regionsråd. Samtidig har BDO fremsendt revisionsberetning 16, der er beretningen om den løbende revision 2017, og en delberetning for regnskabsåret 2017. Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. Beretningerne blev udsendt med skrivelse fra regionsrådsformanden den 14. februar 2018.

 

I skrivelsen fra regionsrådsformanden gøres der opmærksom på, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger, og at beretning nr. 15 og nr. 16 vil blive behandlet på forretningsudvalgets og regionsrådets møder i marts 2018. Revisionen for regnskabsåret 2017 kan først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret 2017 foreligger i juni 2018.

 

Nedenfor kommenteres de observationer som revisionsberetningen indeholder, herunder administrationens tiltag til opfølgning og forbedring af de nævnte områder.

 

Regionens anlægskartotek indeholder en detaljeret registrering af alle regionens materielle og immaterielle anlægsaktiver. Revisionen har tidligere konstateret, at der i enkelte tilfælde var registreret aktiver i anlægskartoteket, der ikke kunne lokaliseres hos regionen, og derfor burde være have været afgangsført fra anlægskartoteket. Administrationen har fulgt op herpå i forbindelse med de kvartalsvise statusafstemninger, og revisionen anfører i beretningen, at... "Vi har ved decentrale besøg i 2016 fulgt op på de tiltag, der tages for at afklare problemstillingen. Ved den afsluttende revision vil vi foretage opfølgning på revisionsbemærkningen."

 

I oktober 2017 er tilstedeværelseskontrollen (kontrol af, at alle anlægsaktiver i anlægskartoteket også er fysisk til stede i regionen) for alle anlægsaktiver i anlægskartoteket overgået til Koncernregnskab. Grundet enhedens forholdsvis korte virke, har der på nuværende tidspunkt ikke været gennemført en fyldestgørende og dokumenteret tilstedeværelseskontrol for anlægsaktiverne. Revisionen anbefaler, at en sådan finder sted snarest, og at man ved den afsluttende revision for 2017 vil følge op herpå.

 

Administrationen kan supplerende oplyse, at afstemning af anlægsaktiver fortsat vil indgå som et af de faste punkter i forbindelse med kvartalsafstemningerne for at sikre, at der løbende sker en til- og afgangsføring af regionens anlægsaktiver.

 

 

Sundhedsplatformen har betydning både for regionens produktion, produktivitet og for regionens indtjening/likviditet i form af tilskud baseret på registreringer og indberetninger gennem Sundhedsplatformen. I forbindelse med forelæggelsen af 4. økonomirapport 2017 i december 2017 blev det oplyst, at ud fra opgørelserne af produktionen måtte det påregnes at tilbageføre en indtægt på op til ca. kr. 430 mio., som ellers var indgået fra staten som honorering for forventet meraktivitet i 2017. I januar 2018 var det vurderingen, at den faktiske aktivitet var blevet større, og at regionen ville nå en del af meraktiviteten og derved dele af indtægten. Det er aftalt, at beløbet, der tilbageføres, endeligt opgøres i begyndelsen af marts på baggrund af den seneste aktivitetsprognose.

 

Revisionen har ved en central gennemgang med Center for Økonomi foretaget en vurdering af regionens registrering af patienter i sundhedsplatformen, herunder registreringer, der danne grundlag for afregningen fra staten og kommuner. Revisionen anfører, at der ”som bekendt fortsat er udfordringer med registreringen, hvilket påvirker produktiviteten og dermed indtægtsgrundlaget.” Revisionen konstaterer, at den interne kontrol med indberetningerne, herunder sikring af afslutning af de enkelte registreringer, samt den løbende orientering og opdatering af ansatte og opdateringer i systemet, stadig er prioriteret, og efter det oplyste vurderes der fremgang i anvendelsen af systemet og hermed i produktionen. Revisionen vil i forbindelse med den fortsatte revision følge op på og vurdere regionens samlede kontrolindsats.

 

Revisionen vil ligeledes i forbindelse med den afsluttende revision for 2017 følge op på den faktisk opnåede produktion og dokumentationen herfor.

 

De seneste tal fra februar 2018 fra administrationen indikerer, at regionen sandsynligvis kan reducere tilbageførsel af indtægten til ca. 250 mio. kr. Opgørelsen forventes at være endeligt kendt i begyndelsen af marts måned.

 

Revisionen havde ved besøg i 2016 konstateret en række mangler vedr. de daværende forretningsgange og kompetenceregler. Det er ved besøg i januar 2018 konstateret, at der nu er beskrevet forretningsgange omkring kompetenceregler samt at der er et grundigt ledelsestilsyn omkring budgetopfølgning, og at der tages initiativer til løbende udbygning af ledelsestilsynet. Revisionen vil følge op på den fortsatte proces.

 

Regionen har i 2017 foretaget en organisatorisk ændring og under Center for Økonomi oprettet Koncernregnskab, der varetager regionens bogholderi og løbende regnskabsførelse m.v. Den sociale Virksomhed er ikke omfattet af Koncernregnskab.

 

Revisionen har aflagt besøg hos Koncernregnskab og en række udvalgte enheder for at gennemgå regnskabsføring og de udførte interne kontroller, og der planlægges yderligere besøg hos hospitaler og øvrige enheder inden afslutningen af revisionen for 2017.

 

 

Revisionen konkluderer, at eftersynene har bekræftet de likvide midlers tilstedeværelse, og man vurderer, at forretningsgangene for kassekontrol er hensigtsmæssige. Man konstaterer samtidig, at Den sociale Virksomhed har styrket og systematiseret tilsynet med institutionerne væsentligt i løbet af 2017 således, at de ved revisionen for 2016 anførte forhold for en institution ikke længere er gældende.

 

Det er generelt revisionens opfattelse, at der er etableret betryggende forretningsgange for afstemning af balancens konti, som sikrer løbende afstemning af balancens poster. Dette underbygges af revisionens stikprøver på udvalgte balanceposter.

 

I forbindelse med sammenlægning af regnskabsenhederne til Koncernregnskab er der en proces i gang med ensretning af afstemningsprocedurer og –frekvenser samt krav til dokumentation m.v. Denne proces er dog ikke afsluttet, hvilket tilskrives Koncernregnskabs forholdsvis korte virke. Revisionen af området er derfor ikke afsluttet.

 

Ved revisionens afslutning af den løbende beretning var følgende forhold endnu uafklaret:

Det oplyses ved revisionen for 2017, at der fortsat er dialog om forholdet, som således ikke er afklaret. Saldoen omfatter nu ikke alene udenlandske patienter, og det udestående beløb oplyses ved udgangen af 2017 at udgøre ca. 130 mio. kr.

 

Revisionen har generelt konstateret hensigtsmæssige forretningsgange omkring bogføring og bilagsbehandlingen. Der er dog givet kommentarer til enkelte bilag omkring mangler i dokumentationen eller fejl i kontering. Den manglende dokumentation har primært kunnet henføres til manglende angivelse af deltagere til givne arrangementer.

 

Revisionen har i januar 2018 modtaget regionens forretningsbeskrivelse ”Værd at vide for du bruge Region H’s penge”, der er gældende fra 1. januar 2018. Revisionen har taget beskrivelsen til efterretning og vil gennemgå betydningen heraf for det interne kontrolmiljø og i øvrigt have fokus på implementeringen af reglerne i forbindelse med revisionen for 2018.

 

Revisionen har ved besøg hos Koncernregnskab generelt konstateret gode forretningsgange omkring registrering af nye anskaffelser i anlægskartotek.

 

Revisionen har dog tidligere konstateret manglende registrering af afgange fra anlægskartoteket, og dermed forekom registrering af anlægsaktiver, der ikke længere var i regionens besiddelse.

 

Regionen har derfor i 2016 taget tiltag til, ved fysisk kontrol (tilstedeværelseskontrol), at konstatere aktivernes faktiske tilstedeværelse, og ved den afsluttende revision for 2016 blev det konstateret, at der for flere enheder var foretaget fuld gennemgang, eller at gennemgangen var prioriteret omkring de væsentligste værdier og gennemført for disse. Revisionen kunne dog også konstatere, at enkelte enheder primært var nået til beskrivelse og planlægningen af gennemførelsen.

 

I 2017 er tilstedeværelseskontrollen for anlægsaktiver vedr. alle enheder overgået til Koncernregnskab. Grundet enhedens forholdsvis korte virke har der ikke været gennemført en fyldestgørende kontrol. Den sociale Virksomhed, som selv forestår tilstedeværelseskontrollen, har gennemført denne.

 

Revisionen vil ved den afsluttende revision for 2017 følge op på gennemførelsen af tilstedeværelseskontrollen.

 

Revisionen anfører, at det er deres opfattelse, at de gældende regler generelt overholdes, og beskrevne tilsyn og kontrol er gennemført frem til og med 3.kvartal. Herefter er der sket en opdeling af kontrollen, så Center for Økonomi har overtaget dele af kontrollen. Kontrollen var på revisionstidspunktet ikke gennemført. Revisionen anbefaler, at der fortsat sikres et samlet overblik over den gennemførte kontrol, herunder af kvaliteten og dokumentationen af de udførte kontroller.

 

Administrationen er enig i revisionens anbefaling.

 

Revisionen vurderer, at regionens enheder har tilrettelagt en betryggende budgetopfølgning, samt at regionens krav på området efterleves.

 

Revisionen vurderer, at forretningsgangen omkring decentral lønstyring generelt er hensigtsmæssig. Dog har revisionen enkelte steder anført, at der løbende bør ske registrering af afhold ferie, ligesom der bør følges op på fleks-saldi.

 

Revisionen vurderer at forretningsgangen for varelageroptællinger og gennemførelsen er hensigtsmæssig og anfører, at de har fået oplyst, at der i løbet af året ikke i væsentligt omfang har været konstateret ukurans eller svind.

 

Revisionen vurderer forretningsgangen omkring opbevaring af patientmidlerne på institutionerne generelt for hensigtsmæssig. Revisionen anfører, at man har konstateret, at forretningsgangen ikke i alle tilfælde efterleves og anbefaler, at det sikres, at forretningsgangen efterleves.

 

Revisionen anfører, at man som led i den løbende revision for året har påbegyndt en it-revisionsmæssig gennemgang af regionens it-anvendelse med særligt fokus på sikkerheden i og risici knyttet til it-anvendelsen, og fokusforholdene omfatter Cybersikkerhed samt GDRP (persondataforordningen) samt roller og rettigheder i SAP, ligesom sundhedsplatformen og især sikkerheden og udviklingsprocessen omkring denne indgår som et fokusområde. Rapporteringen om afslutningen af it-revisionen og konklusionen herpå vil blive afgivet i forbindelse med afslutningen af revisionen for 2017, ligesom revisionen også vil følge op på de anbefalinger, der blev givet i tilknytning til it-revisionen for sidste år.

 

Revisionen vurderer, at regionens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministration er betryggende. Det er dog konstateret, at der ikke er en tilstrækkelig dokumentation af den gennemførte kontrol, og revisionen anbefaler, at der sikres overholdelse af det vedtagne kontrolniveau.

 

 

Revisionen har foretaget særskilt revision af de af regionen udarbejdede kvartalsrapporter for kvalitetsfondsbyggerierne og fremhæver en række konstaterede forhold fra den seneste reviderede periode, der omfatter tredje kvartal 2017.

 

For ”Nyt Hospital Bispebjerg” fremhæves i afsnit 4.1. vedrørende status for Akuthuset, hvor der den 9. november 2017 blev afsagt kendelse i klagesag om projektkonkurrencen anlagt af C.F. Møller og Cowi. Klagerne fik medhold i de anførte klagepunkter, og der er sket særskilt meddelelse herom til regionsrådet i mail af 9. november 2017. Udfaldet af klagesagen vil forventeligt få indflydelse på den samlede økonomi i projektet.

 

Administrationen afventer det økonomiske udfald af klagesagen.

 

For ”Det Nye Rigshospital” har revisionen i kvartalsrapporten taget forbehold for, om totalrammen for kvalitetsfondsprojektet kan overholdes og henviser til afsnit 4.1. i rapporten, hvoraf det fremgår, at Sundheds- og ældreministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 har valgt at påbegynde et skærpet tilsyn af dette projekt, begrundet i at SUM vurderer, at projektet ikke kan realiseres inden for den bevilgede ramme. Revisionen anfører, at ”Administrationen er enig heri”.

 

For ”Nyt Hospital Herlev” vedrører det status for delprojekt A, hvor det af punkt 4.1. i rapporten for tredje kvartal 2017 fremgår, at afleveringen af byggeriet kan blive op til tre måneder forsinket pga. den forsinkede igangsætning af byggeriet. Det kan betyde en tilsvarende forsinkelse af ibrugtagning til klinisk drift. Samtidig er der problemer med et tidsplanskrav fra råhusentreprenøren, hvor der ikke har kunnet opnås enighed. Revisionen vurderer således, at dels er der usikkerhed om overholdelse af tidsplanen, dels er der er usikkerhed om hvorvidt råhusentreprenøren er berettiget til at få honoreret de fremsendte krav for udført arbejde.

 

Administrationen er enig i revisionens bemærkninger.

 

Revisionen har på anmodning fra regionen foretaget kvalitetssikring af momsbogføringen på fritvalgsområdet, hvor der har været konstateret en række fejl. Der er for regionen for 2017 opgjort en manglende momsrefusion, og revisionen vil efter aftale med administrationen på tilsvarende vis gennemgå data for perioden 2014 – 2016 for at undersøge, om der kan være risiko for andre fejl eller mangler.

Rigsrevisionen har på baggrund af Statsrevisorernes bemærkninger til beretning 7/2014, der blev behandlet på statsrevisormødet den 25. februar 2015, vurderet, at der var fem forhold i beretningen, som der skulle følges op på.

 

 

Punkt 1 og 2 blev lukket med notat af 31. august 2015, der blev afgivet på baggrund af hhv. Social- og Indenrigsministerens og Sundheds- og Ældreministerens redegørelser. Punkter 3 og 4 blev lukket med notat af 9. januar 2017 og punkt 5 vedr. regionernes arbejde med at udarbejde et beregningsgrundlag for opkrævning af overhead afsluttes med notat af 31. januar 2018.

 

Regionen har siden beretningens offentliggørelse gennemført en række tiltag for at imødekomme Statsrevisorernes kritik af forvaltningen af området, der er uddybet nedenfor.

 

Administrationen vurdererer, at;

Det er på den baggrund administrationens samlede vurdering, at forskningsprojekterne i dag - ud fra en vurdering af risiko, væsentlighed og det tidligere gennemførte kontrolniveau på forskningsområdet - bør sidestilles med den økonomistyring, forvaltningen af midlerne og den løbende budgetopfølgning der sker lokalt og centralt på andre områder.

 

De tiltag der er sket ift. forvaltningen og den økonomiske styring af forskningsprojekterne opretholdes, da dette svarer til det niveau der svarer til forvaltningen- og styringen af fx. regionens driftsmidler.

 

Rigsrevisionen har tidligere - i notat af 9. januar 2017 – fulgt op på kritikken om, at hospitalernes ledelse og interne kontroller i alt for mange tilfælde ikke sikrede, at basale retningslinjer for anvendelse af forskningsmidlerne blev fulgt. I samme notat blev der fulgt op på bemærkningen i beretning 7/2014 om, at den økonomiske styring af forskningsprojekterne var uigennemsigtig, fordi nye og gamle forskningsmidler blev blandet sammen, og projekter kunne henstå inaktive over flere år.

 

Regionen har siden beretningen blev offentlig iværksat en række tiltag for at følge op på bemærkningerne og for at sikre god økonomistyring og forvaltningskontrol.

 

Reglerne for brug af regionens penge (herunder eksterne forskningsmidler) blev skærpet via en ny forretningsgang for omkostningsdisponering i 2015, der var gældende for alle i regionen. Ligeledes blev der indført et nyt controllingkoncept i 2015, hvor der hver måned skulle ske opfølgning på eksterne forskningsprojekter, herunder opfølgning på inaktive projekter og sammenhæng mellem budget og forbrug på hospitalerne, virksomhederne og i centrene.

 

De mange tiltag, som regionerne har foretaget, har medført, at Rigsrevisionen i notatet af 31. januar 2018 konkluderer: ”Regionerne har taget en lang række initiativer, der skal sikre, at hospitalernes eksterne forskningsmidler vil blive anvendt til formålet. Kravet om dokumentation og kontrol er blevet skærpet, og det er blevet indskærpet, at nye og gamle midler ikke må blandes sammen. Alle regionerne har indført procedurer, der skal sikre, at projekter ikke henstår inaktive. Rigsrevisionen finder regionernes, Sundheds- og Ældreministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets (tidligere Social- og Indenrigsministeriet) initiativer tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.”

 

Efter afgivelsen af notat af 9. januar 2017 er der også gennemført en række organisatoriske ændringer i regionen, der har betydning for opgaven med controlling af projekter, herunder forskningsprojekter.

 

Den 1. oktober 2017, blev der oprettet en fælles regional controllingfunktion i Center for Økonomi, bestående af medarbejdere som tidligere har arbejdet med controlling af projekter på regionens hospitaler og centre. Funktionen skal understøtte regionens samlede ledelse mhp. at sikre en korrekt og løbende økonomistyring, og at de økonomiske midler (bevillingerne) anvendes i overensstemmelse med formålet, hvortil de er givet. Controllingen baserer sig på bevillingstilsagn, lovgivning samt eksterne og interne retningslinjer og ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. Afrapporteringen af resultaterne vil tilgå hospitalernes direktioner hvert kvartal som led i den løbende rapportering, og vil i nødvendigt omfang indgå i de fire økonomirapporter, der forelægges politisk.

 

I 2015 skete der en præcisering af regionens regler ved indførelsen af forretningsgangen ”Omkostningsdisponering”. I 2018 er forretningsgangen ajourført og erstattet af ”Værd at vide før du bruger Region H.’s penge”, der også – som Omkostningsdisponering - tydeliggør den enkelte medarbejders og leders ansvar ift. forvaltning af regionens midler (herunder eksterne forskningsmidler).

 

I periode 2015-2017 har der ikke været konstateret væsentlige kritiske forhold ifm. den udførte controlling. Det er administrationens vurdering, at indførelsen af en fælles regional forretningsgang i 2015 – og som i dag fremstår i en ajourført udgave – betød, at regionens opmærksomhed på, hvad forskningsmidler og øvrige bevillinger måtte anvendes til, blev øget. Endvidere er det administrationens vurdering, at der har været et godt samarbejde mellem hospitalernes administrationer og klinikkerne/forskningsmiljøerne, hvor tvivlsspørgsmål løbende er blevet afklaret.

 

Der er udarbejdet et nyt controllingkoncept, der på nuværende tidspunkt foreligger i udkast. Konceptet er fremsendt til revisionen. Revisionen deltog aktivt ifm. udarbejdelsen af det tidligere controllingkoncept fra 2015. Hovedlinjerne i det nye koncept er, at controllingfunktionen – udover controlling af projekter og investeringsregnskaber som tidligere – skal udvide sit arbejdsfelt til hvert år også at omfatte et antal aktuelle tværgående temakontroller samt foretage opfølgning på indkøb, der foretages udenfor regionens indkøb-, logistik- og økonomisystem (SAP).

 

Den månedlige budgetopfølgning ligger fortsat i økonomiafdelingerne på regionens hospitaler, virksomheder og centre for at sikre god økonomistyring, være på forkant ift. risiko for budgetoverskridelser og foretage afrapporteringer til regionens kvartalsvise økonomirapporteringer. Budgetopfølgningen indgår i de kvartalsvise afrapporteringer (de fire økonomirapporter) der forelægges politisk.

 

Statsrevisorerne bemærkede til beretning 7/2014, at hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad adskilte omkostningerne til forskning fra omkostningerne til den almindelige drift. Således var der ikke sikkerhed for, at relevante direkte og indirekte omkostninger blev dækket, og det blev påpeget, at der var risiko for, at hospitalerne uretmæssigt finansierede forskning for private virksomheder med skatteborgerfinansierede driftsbevillinger. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at regionerne, Sundheds- og Ældreministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet sammen afklarede, hvordan det sikres, at hospitalerne opkræver et overhead, der er dækkende i de forskningsprojekter, hvor det er relevant.

 

Der har på den baggrund været nedsat en arbejdsgruppe, hvor administrationen har deltaget. Arbejdsgruppen har udarbejdet et beregningsgrundlag, der skal sikre, at andelen af regionernes indirekte omkostninger bliver opgjort ensartet. Beregningerne viste, at regionernes andel af indirekte omkostninger ligger på 16-19%, og at årsagerne til variationen kan forklares ved hospitalernes forskellige organisering.

 

På den baggrund har regionernes økonomidirektører i marts 2017 besluttet, at regionerne for alle nye kontrakter fra 1. januar 2018 opkræver et overhead 18%.

 

Rigsrevisionen konkluderer på baggrund af ovenstående i notat af 31. januar 2018 følgende: ”Regionerne har i et samarbejde udarbejdet et ensartet beregningsgrundlag for fastsættelse af et overhead, når regionerne forsker for andre. Der er på den baggrund fastsat et overhead på 18%, som gælder for alle regioner. Rigsrevisionen finder arbejdet tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes”.

 

Efter afslutningen af Rigsrevisionens opfølgning på beretningen, vil administrationen lokalt og centralt fortsat have fokus på styring og god forvaltning af forskningsmidler i hele regionen. Administrationen vil sikre, at der er tydelighed om hvad der skal gøres ifm. forvaltning af forskningsmidler. Ligeledes vil der være fokus på gennemsigtighed i styringen af forskningsprojekterne, så der ikke sker en sammenblanding af nye og gamle projekter, og at projekter ikke henstår inaktive. Derudover sikres det, at direkte og indirekte omkostninger (overhead) dækkes af bevillingerne, når der er tale om ekstern forskning.

På møde i forretningsudvalget den 23. januar 2018 blev den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2019-22 godkendt.

 

Forretningsudvalget anmodede med sagen de stående udvalg om at bidrage til budgetarbejdet 2019-22, hvorfor udvalgsformandskaber og gruppeformænd i de partier, der ikke har et formandsskab, den 8. februar drøftede udvalgenes rolle i budgetarbejdet.

 

I henhold til regionens styrelsesvedlægt er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på sine ansvarsområder, og at påse at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder, men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for det givne udvalgs resort.

 

De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2019-22 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2018. Først når økonomiaftalen kendes i juni måned, vil det være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. Dermed vil udvalgenes forslag i første omgang basere sig på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.

 

På baggrund af tilkendegivelserne på mødet den 8. februar 2018 er der følgende ønsker til budgetprocessen:

 

Udvalgenes bidrag til budgetprocessen ønskes tilrettelagt, så der er god tid til processen, både i forhold til at få kvalificeret konkrete initiativer og til gode og grundige drøftelser af, hvad der skal prioriteres.

 

Det er vigtigt at udvalgene i arbejdet har fokus på de overordnede politiske linjer og tænker i et flerårigt perspektiv, hvor et planmæsssigt grundlag kan etableres og bidrage til modning af nye tiltag. Dette vil understøtte udvalgenes rolle som politikformulerende udvalg. De gode politiske drøftelser fordrer også, at udvalgsmedlemmerne og partiernes grupper er opmærksomme på timingen af budgetdrøftelserne og kan tage de interne drøftelser, når dette behøves.

 

En prioitering blandt udvalgenes forslag betragtes som godt for processen, idet det skærper fokus og bidrager til afklaring, af hvad, der er politisk muligt. Der har været gode erfaringer med, at indsnævringen i antallet af forslag til budgetinitiativer sker gradvis, således at man frem mod sidste budgetdrøftelse kan ende med maksimalt fem forslag fra udvalget som videregives til budgetforhandlingerne i august måned. Det anførtes også her, at det er en god ide, at udvalgsformænd præsenteret udvalgenes forslag ifm forhandlingerne, således alle partier har en god indsigt heri.

 

 

På baggrund af drøftelserne foreslås følgende proces i udvalgene (Illustreret grafisk i bilag 1):

 

Udvalgene anmodes om på møderne i marts, april og maj måned at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne med henblik på senest den 8. juni at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Disse indgår så i den videre politske drøftelse af budget 2019-22. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2019-22 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2018.

 

Udvalgene kan eventuelt overveje at udarbejde forslag, som kan medgå til at finansiere ønsker til nye budgetinitiativer. Udvalgene kan endvidere overveje at bidrage med tekstmæssige input til en budgetaftale, som afspejler udvalgenes intentioner og ønsker i forhold til en flerårig udviklingsproces.

 

På udvalgenes møder i marts måned finder den første budgetdrøftelse sted. På dette møde kan udvalgenes medlemmer fremkomme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan være såvel konkrete forslag til nye initiativer eller forslag til mindre analyser af et område.

 

Administrationen kan i denne sammenhæng også bidrage med temaer, som kan indgå i budgetprocessen, eksempelvis med afsæt i foregående udvalgs ønsker og relevant opfølgning på det indgåede budgetforlig for 2018.

 

I tiden frem til udvalgenes anden budgetdrøftelse i april måned kan administrationen have en dialog med forslagstillere om udformning og en konkretisering af forslag til nye initiativer, og eventuelt lave en første overordnede vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser, såfremt forslaget er tilstrækkelig konkret.

 

Ved den anden budgetdrøftelse i udvalgene forelægges en første version af udvalgenes forslag til nye initiativer og eventuelle gennemførte analyser.

 

Udvalgene drøfter initiativerne og beslutter, hvilke af de fremlagte initiativer, som skal yderligere kvalificeres. Udvalgene skal allerede på dette tidspunkt lave en første prioritering, således at forslag som ikke vurderes at kunne nyde udvalgets samlede opbakning udgår af den videre proces.

 

I tiden frem mod udvalgenes tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi koblet til forslaget.

 

Foruden den konkrete udvalgsbehandling kan udvalgene bidrage til drøftelserne i forbindelse med budgetseminar for hele regionsrådet i april.

 

Ved den tredje budgetdrøftelse i udvalgene forelægges de nu yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer. Udvalget skal på dette møde priortere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned.

 

På budgetseminaret den 14. august 2018 for regionsrådet præsenterer udvalgenes formandsskab de fem prioriterede forslag, som udvalget har besluttet skal indgå i den videre budgetproces.

Med satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021 afsættes der samlet 501,6 mio. kr. over en fireårig periode til to overordnede indsatsområder:

Som bilag er vedlagt den samlede satspuljeaftale på sundhedsområdet.

 

I sagen præsenteres de puljer, som kan søges af regionerne. Hospitalerne er ansvarlige for at udarbejde ansøgninger, og administrationen kvalificerer og indsender ansøgningerne. Desuden beskrives fire puljer, hvor der overføres midler til regionerne via bloktilskud efter den sædvanlige fordelingsnøgle.

 

 

Nogle puljer er permanente, men langt de fleste puljer er midlertidige. Når midlertidige puljer udløber, stopper projektet, medmindre regionsrådet vælger at fortsætte projektet for egne midler. Det er svært at skabe kontinuitet i behandlingen af patienterne, og det går ud over patientbehandlingen, når puljerne udløber. Derfor er der også i regionerne et stort ønske om, at puljemidlerne gøres permanente i finansloven.

 

På den baggrund har regionsrådsformanden og formændene for sundhedsudvalget og psykiatriudvalget haft foretræde for folketingets sundhedsudvalg den 16. november 2017. Formålet var at appellere til, at folketinget gør gode satspuljeprojekter permanente, gerne viderefører gode projekter, men også afsætter midler på finansloven til psykiatrien. Det er således en udfordring, at der etableres gode og velfungerende tilbud for puljemidler, som er til stor gavn for patienterne, som regionen ikke har midler til at videreføre, når projekterne stopper.

 

Regionerne kan søge de nedennævnte puljer, hvoraf flere af puljerne skal søges i samarbejde med kommunerne.

 

Pulje: 213,6 mio. kr. over fire år. Puljen kan søges af alle regioner i samarbejde med kommuner, så midlerne anvendes både i regionalt og kommunalt regi. Midlerne er ikke permanente. Administrationen foreslår, at regionen søger puljen. Såfremt regionen tildeles midler, vil det forventeligt medføre ekstra udgifter for regionen.

 

Der afprøves modeller for en fremskudt regional psykiatri med det formål, at en styrket tidlig indsats understøtter at børn og unge udredes og behandles på den mindst mulig indgribende måde uden for psykiatrien. Behovet for en tidlig indsats udspringer af, at flere og flere børn og unge kæmper med psykisk sårbarhed, mentale sundhedsproblemer , psykiske lidelser samt mistrivsel. Samtidig kan børn og unge have vanskeligt ved at få den rette hjælp i samspillet mellem den regionale psykiatri og de kommunale indsatser.

 

1.4 Fælles tværsektorielle team med henblik på nedbringelse af tvang (social- og psykiatriudvalget)

Pulje: 23,5 mio. kr. over fire år. Puljen kan søges af alle regioner i samarbejde med kommunerne, og det svarer til, at der kan etableres tværsektorielle teams i ca. 2-3 regioner. Midlerne er ikke permanente. Administrationen foreslår, at regionen søger puljen. Såfremt regionen tildeles midler, vil det forventeligt medføre ekstra udgifter for regionen.

 

Et bredt flertal i foketinget blev i 2014 enige om en målsætning om at halvere tvang frem mod 2020. De seneste opfølgningstal fra 2016 viser en bekymrende udvikling i særligt enkelte regioner. Der er sket en stigning i antallet af børn og unge udsat for tvang, og der ses en uønsket substitutionseffekt mellem tvangsformer. Der er behov for at styrke indsatsen, og derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til samarbejde mellem regioner og kommuner i tværsektorielle teams, der skal forebygge sværere tilbagefald og indlæggelser, hvor der anvendes tvang. De tværsektorielle teams skal sikre en tidlig indsats og medvirke til at mindske unødvendige genindlæggelser.

 

Pulje: 50,5 mio. kr. over fire år. Puljen kan søges af kommuner, regioner og private aktører. Midlerne er ikke permanente. Administrationen foreslår, at regionen søger puljen. Såfremt regionen tildeles midler, vil det forventligt medføre ekstra udgifter for regionen.

 

Siden 2006 er antallet af personer registreret med spiseforstyrrelser steget. Samtidig opleves det, at antallet af især unge med selvskadende adfærd er stigende. Der er fortsat behov for at sikre tilstrækkelig viden om indsatser og konkrete tilbud til denne patientgruppe, både i og uden for psykiatrien. Der er ikke megen viden om effektive indsatser målrettet mennesker med selvskade. Derfor afsætts midler til en styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade, herunder etablering af tilbud til patienter med anoreksi, bulimi og selvskadende adfærd. Indsatsen skal sikre en specialiseret rådgivning, som mangler i dag, samt rettidig hjælp og specialiseret behandling.

 

Pulje: 11 mio. kr. over fire år. Puljen kan søges af offentlige såvel som private sundhedsaktører. Midlerne er ikke permanente. Administrationen har forhørt sig hos de sundhedsfaglige råd om der er interesse i at regionen søger puljen. Tilbagemeldingen er, at ingen afdelinger har igangværende forskning eller speciel interesse inden for området. Administrationen foreslår, at regionen ikke søger puljen.

 

Behandlingsmetoden cryoanalgesi eller cryoneurolyse er en behandlingsmetode, der anvendes til at fjerne smerter hos patienter med kroniske smerter. Erfaringen viser, at nogle patienter kan have glæde af at anvende behandlingsmetoden, mens andre kan få det værre. Der afsættes midler til en systematisk, videnskabelig vurdering af effekterne ved smertebehandlingsmetoden, hvorefter det kan overvejes, om behandlingen bredt skal indføres som behandlingstilbud i sundhedsvæsenet.

 

Pulje: 5 mio. kr. i 2018. Puljen kan søges af regioner. Midlerne er ikke permanente.

 

Der blev som led i sidste års aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet 2017-2020 besluttet at etablere en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis pr. 1. januar 2018 med henblik på at skabe en forsvarlig ramme for brug af medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet. Der blev samtidig oprettet en pulje på 5 mio. kr., som skulle udmøntes i 2018. Puljen skal blandt andet understøtte en videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte områder inden for cannabisforskningen og indgå i den afsluttende evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

 

Regionsrådet bemyndigede på møde den 31. januar 2017 administrationen til at undersøge og vurdere, om regionen skulle søge puljemidler til forsøgsordningen. Det er administrationens vurdering, at puljen skal søges, hvilket skete inden ansøgningsfristens udløb den 2. januar 2018.

 

Pulje: 0,3 mio. kr. i 2018. Puljen kan søges af regionerne på vegne af konkrete hospitalsafdelinger i samarbejde med for eksempel private organisationer eller fonde. Midlerne er ikke permanente. Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget drøfter om puljen skal søges. Det er således forventningen, at de ressourcer der skal bruges på ansøgning ikke står mål med de midler, der er i puljen.

 

Der afsættes midler til, at børn kan modtage en lille gave, når de skal gennemgå en større og alvorligere procedure i sundhedsvæsenet, og som kan være ubehagelig. Midlerne skal målrettes afdelinger, som på nuværende tidspunkt ikke har små gaver, de kan dele ud.

 

For de fire nedennævnte puljer overføres midlerne til regionerne via bloktilskuddet.

 

Ved regeringens politiske forhandlinger om etablering af 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger til mennesker med svær psykisk sygdom og potentiel farlig og udadreagerende adfærd blev rammerne ændret væsentligt. Derfor har satspuljepartierne i aftalen for 2018 afsat yderligere permanente midler på 18,3 mio. kr. årligt.

 

 

Af økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner for 2015 og 2016 fremgår det, at regionerne skal afprøve Aktiv Patientstøtte til en nærmere identificeret befolkningsgruppe, der er i risikogruppen for at have et højt ressourceforbrug i sundhedsvæsenet. Disse borgere modtager individuel støtte og telefonisk vejledning i eget forløb af specialuddannede sygeplejersker. I Region Hovedstaden er projektets ansatte fysisk placeret i RHAs lokaler på Telegrafvej 5 i Ballerup. Projektet har siden juni 2017 været i en opstartsfase og har kunnet huses i eksisterende lokaler i RHA. Projektet vil dog ved fuld bemanding involvere 35 sygeplejersker og vil på dette tidspunkt kræve selvstændige lokaler. Projektet fortsætter til udgangen af 2019, hvor projektperioden udløber, og det forventes at projektet videreføres efter projektperiodens udløb.

 

Med lejemålet på Telegrafvej 5, opgang 2, 1. th. kan projektet fortsat være placeret sammen med RHAs øvrige lejemål.

 

Kontorlokalerne på 506 m2 kan lejes på følgende vilkår, der vurderes at være markedssvarende:

Samlet set svarer det til årlige udgifter for Center for Ejendomme (CEJ) på 429.000 kr., som finansieres af RHA inden for rammerne af de afsatte midler til Aktiv Patientstøtte. Øvrige udgifter betales som udgangspunkt direkte af RHA. Lejemålet forventes at træde i kraft 1. april 2018.

 

Lejemålet udløser deponering i henhold til lånebekendtgørelsen af et beløb svarende til værdien af lejemålet og et andet lejemål på Telegrafvej 5, opgang 2, st.th. indgået i 2017, i alt opgjort til 6,2 mio. kr. Det betyder, at regionen skal deponere 6,2 mio. kr. på en spærret konto, som finansieres af regionens kassebeholdning. Beløbet vil blive frigivet med 1/25 del årligt, og restbeløbet frigives, når lejekontrakten ophører. Tilskrevne renter af de deponerede midler tilfalder regionen løbende over deponeringsperioden.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er den strategiske ramme for den regionale udviklingsindsats i regionsrådet og for Vækstforums arbejde, herunder anvendelsen af EU's-strukturfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler.

 

Udarbejdelsen af ReVUS er en lovbunden opgave. Strategien skal bl.a. redegøre for den fremtidige udvikling i regionen og de regionale vækstvilkår som infrastruktur, erhvervsudvikling og uddannelse og beskæftigelse. Strategien kan også indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling som fx grøn omstilling, klimatilpasning samt kollektiv trafik.

 

Der skal i løbet af 2018 udarbejdes en ReVUS for 2019-2022 som afløsning for den nuværende strategi "Copenhagen - hele Danmarks hovedstad". Regionens administration arbejder ud fra en overordnet tidsplan om, at strategien skal være klar til endelig godkendelse i Vækstforum og regionsråd i hhv. november og december 2018. Da der er krav om, at strategien sendes i offentlig høring i minimum 8 uger, betyder det, at et strategiudkast skal være klar til godkendelse i Vækstforum og regionsråd i hhv. juni og august 2018. Strategiudkastet skal således udarbejdes i løbet af foråret.

 

For at sikre et tæt samarbejde mellem regionsrådet og Vækstforum om udarbejdelsen af ReVUS, foreslås der nedsat et fælles forberende ReVUS-udvalg med repræsentanter fra både regionsrådet og Vækstforum, der med bistand fra regionens administration skal være med til at forberede og kvalificere det strategiudkast, der skal godkendes af Vækstforum i juni og af regionsrådet i august. Der er alene tale om et forberende udvalg, da beslutningskompetencen på erhvervsudviklingsområdet fortsat ligger i regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum.

 

Det forberedende ReVUS-udvalg foreslås sammensat af formanden samt et øvrigt udvalgsmedlem for de tre stående udvalg, der beskæftiger sig med regional udvikling (erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, trafikudvalget og miljø- og klimaudvalget) samt af Vækstforums formandsskab.

 

Der planlægges tre møder i ReVUS-udvalget i hhv. april, maj og august. Første møde vil fokusere på de udviklingstendenser, der har betydning for den regionale konkurenceevne og vækst, herunder hvad der gør regionen attraktiv. På andet møde sættes der fokus på, hvilke regionale udfordringer, ReVUS skal bidrage til at løse. Endelig vil det tredje møde fokusere på, hvordan Vækstforum og regionsrådet kan bidrage til at skabe vækst og udvikling i regionen gennem konkrete indsatser og initiativer.

 

For at sikre en tæt dialog mellem det forberedende ReVUS-udvalg og de tre stående udvalg (erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, trafikudvalget og miljø- og klimaudvalget) vil der efter hvert af de tre møder i ReVUS-udvalget blive afrapporteret i de tre stående udvalg, således at alle udvalgsmedlemmer kan drøfte og komme med input til det videre arbejde.

 

En oversigt over processen for udarbejdelsen af ReVUS fremgår af bilag 1.

Regionsrådet nedsatte den 18. november 2014 et regionshandicapråd. De tidligere medlemmer af regionshandicaprådet var udpeget indtil den 31. december 2017. Derfor skal der nu udpeges nye medlemmer for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.

 

Regionshandicaprådet blev nedsat med det formål at sikre at borgere, der lever med et handicap, oplever et sammenhængende sundhedsvæsen. Regionshandicaprådet fungerer som rådgivende overfor regionsråd og stående udvalg i handicappolitiske spørgsmål og arbejder efter det vedlagte kommissorium (bilag 1).

 

Regionshandicaprådet består af syv medlemmer, der repræsenterer handicaporganisationer, herunder organisationer der repræsenterer mennesker med psykisk handicap. Danske Handicaporganisationer indstiller fem medlemmer og Psykiatriforeningernes Fællesråd indstiller to medlemmer. Medlemmer indstillet af Danske Handicaporganisationer skal samtidig være medlemmer af et kommunalt handicapråd.

 

Danske Handicaporganisationer indstiller:

 

Psykiatriforeningernes Fællesråd indstiller:

Vækstforum Hovedstaden afholdt sit første møde den 20. februar 2018 med fokus på at få vækstforum konstitueret.

 

I henhold til lov om erhvervsfremme udpeger regionsrådet efter inddragelse af vækstforummets medlemmer et vækstforums formand blandt vækstforummets medlemmer .

 

I forbindelse med konstitueringen af Vækstforum Hovedstaden var der enighed om over for regionsrådet at anbefale, at regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen udpeges som formand for Vækstforum Hovedstaden.

 

Listen over det samlede Vækstforum Hovedstaden er vedlagt som bilag.

Kræftplan IV er patienternes kræftplan, og en del af ambitionen med denne kræftplan er, at patienterne skal opleve veltilrettelagte forløb, samt at de inddrages i eget behandlingsforløb. Det er også målet med denne kræftplan, at færre

skal opleve at få en kræftsygdom og flere skal overleve kræft.

 

Der er tre overordnede målsætninger med Kræftplan IV:

Med Kræftplan IV er der igangsat en række initiativer under fire overordnede overskrifter "patienten først og

fremmest", "forebyggelse målrettet børn, unge og særlige grupper", "øget kvalitet og forbedret

overlevelse" og "rettidig omhu".

 

Regionsrådet besluttede den 13. juni 2017 at udmønte midler til følgende initiativer i Kræftplan IV:

 

a. at patienten skal med på råd (ca. 5,5 mio. kr.),

b. udbredelse af behandling i eller tættere på hjemmet (ca.12,6 mio. kr. og ca. 3,2 mio. kr. fra 2021),

c. styrkelse af rammerne for unge kræftpatienter (ca.7,9 mio. kr.),

d. initiativer, der hjælper til at opdage kræft tidligere (screening og tidlig opsporing) (ca. 7,5 mio. kr.),

e. høj og ensartet kvalitet for kræftpatienter i hele landet (ca.15,5 mio. kr. og ca. 4,1 mio. kr. fra 2021),

f. udvikling af nye og målrettede behandlingsformer (ca.9,5 mio. kr. og 2,2 mio. kr. fra 2021).

 

Der er i forbindelse med "Patienternes Kræftplan IV" til Region Hovedstaden afsat følgende midler til til øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer:

Hospitalerne i Region Hovedstaden har haft mulighed for at ansøge om 19,2 mio. kr. i 2018 og 47,9 mio. kr. i 2019 og frem. Der har således været mulighed for at ansøge om varige midler til initiativer, som starter op i 2018 for et mindre beløb, og som genererer et større beløb fra 2019 og frem. Der vil i 2019 være en ny ansøgningsrunde, hvor der kan ansøges om de resterende midler. Der er for Region Hovedstadens vedkommende i Kræftplan IV afsat 63 mio. kr. i 2018 og 35 mio. kr. i 2019 til anlæg. Disse midler vil blive afsat til strålekanoner.

 

Administrationen har modtaget begrundede ansøgninger fra hospitalerne om midler til initiativer til øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer med henblik på sikring af, at der også fremadrettet er personale nok.

 

Administrationen har modtaget ansøgninger fra samtlige hospitaler. Der er i alt modtaget 30 ansøgninger, som alle er ansøgninger om øget kapacitet.

 

Efterfølgende har administrationen taget initiativ til en dialogproces med hovedparten af regionens hospitaler med henblik på, at kvalificere de modtagne ansøgninger, og forslag til fordeling af midlerne har været drøftet med hospitalsdirektionerne.

 

Administrationen lægger med forslaget op til, at hospitalerne får mulighed for at disponere midlerne imellem flere initiativer. Udmøntningen af midler er således ikke øremærket en enkel prioritering/initiativ fra hospitalerne. Hospitalerne får dermed større valgfrihed og fleksibilitet til at vælge mellem prioriteringer/initiativer samt vælge størrelsen af de bevillinger, som de forskellige initiativer får.

 

På den baggrund foreslår administrationen nedenstående fordeling af midlerne.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er i ovenstående forslag taget udgangspunkt i hospitalernes egne prioriteringer. Baggrunden for fordelingen er den gængse aktivitetsnøgle kombineret med en prioritering i forhold til, hvor kræftbehandlingen primært er placeret i regionen. Hospitalernes egne prioriteringer er blevet fulgt med undtagelse af Amager og Hvidovre Hospitals 1. prioritet, som var midler til fysio- og ergoterapi til palliative patienter, som ikke er en ny opgave i regionen, og som alle hospitaler skal arbejde med, samt Herlev og Gentofte Hospitals 3. prioritet, som var midler til at udvikle og understøtte implementering af den patientansvarlige læge. Begrundelsen herfor er, at Amager og Hvidovre Hospitals 1. prioritet ikke er en ny opgave, og finansieringen indgår allerede i hospitalets tildelte budget, og at Herlev og Gentofte Hospitals 3. prioriteret er et initiativ, som alle hospitaler skal arbejde med, og der er tildelt nationale midler hertil.

Som det fremgår af bilag 1 er der siden sidste afrapportering modtaget 7 indberetninger, hvoraf 6 er omfattet af Whistleblowerordningen.

 

Heraf er 4 sager afsluttet uden sanktioner, en sag har medført en advarsel og ændrede retningslinjer. Én sag er stadig igangværende.

 

Antallet af indberetninger er beskedent og færre end i tidligere perioder.

 

Siden åbningen i oktober 2015 og frem til 3. januar 2017 er der i alt modtaget 35 sager, hvoraf de 26 har været omfattet af ordningen. 18 af disse har ikke medført sanktioner. Se bilag 2.

 

Whistleblowerordningen blev etableret med det formål at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til ulovlige forhold og alvorlige uregelmæssigheder i Region Hovedstaden og at beskytte ansatte og samarbejdspartnere, som i god tro indberetter oplysninger til ordningen. Derfor blev der givet mulighed for anonym indberetning.

 

Rammerne for hvilke sager, der kan behandles i en whistleblowerordning, baserer sig på persondatalovgivningen og er defineret af Datatilsynet.

 

Whistleblowerordningen omfatter følgende forhold: grove fejl eller forsømmelser, væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening, manglende efterlevelse af juridiske forpligtigelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet eller tilfælde af omsorgssvigt og lignende.

 

Hensigten med Whistleblowerordningen var i udgangspunktet at øge de ansattes mulighed for at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden at frygte negative ansættelsesretlige konsekvenser. At bidrage til at sikre et grundlag for demokratisk debat og kontrol ved, at emner af samfundsmæssig interesse tages op og overvejes på arbejdspladsen, herunder at regionens adfærd eller retningslinjer genovervejes. At bidrage til at styrke medarbejdernes tillid til, at der bliver taget hånd om eventuelle problemer på arbejdspladsen. Derudover at medvirke til generelt at højne niveauet i regionens ydelser, ved at grove fejl og forsømmelser oftere opdages.

 

I forbindelse med regionsrådets beslutning om at indføre ordningen tilbage i 2014 blev Regionens MED-Udvalg (RMU) hørt. RMU er det udvalg, hvor ledelses- og medarbejderrepræsentanter samarbejder om arbejdsforholdene og rammerne for arbejdet i regionen. RMU udtrykte her forbehold for indførelsen og bemærkede at regionen skal skabe og værne om en arbejdspladskultur præget af åbenhed og tillid - herunder vilje til at debattere fejl og problemer. RMU udtrykte bekymring for, at ordningen ville svække den eksisterende naturlige og åbne dialog mellem medarbejdere og ledelse, samt medføre unødigt bureaukrati og brug af ressourcer. For at sikre uvildighed ønskede RMU, at ordningen administreredes af et eksternt advokatfirma.

 

Udgifterne til drift og administration ligger inden for det spænd administrationen forventede på kr. 0,4 – 1,1 mio. det første år.

Det nuværende godkendelsessystem for bibeskæftigelser hviler på en initiativ- og orienteringspligt fra den enkelte læge om at underrette ledelsen omkring eventuel bibeskæftigelse. Grundlæggende er der således tale om et indberetnings- og vurderingssystem for lægers bibeskæftigelse, der er tillidsbaseret. I praksis er det et dialogværktøj, der giver ledelsen en ensartet metode til dialogen med lægen.

 

Resultatet af registreringen for 2017 viser, at 58 pct. af regionens ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger har bibeskæftigelse af forskelligt omfang. Bibeskæftigelse forekommer oftest indenfor det offentlige sundhedsvæsen, og samlet har knapt halvdelen af lægerne med bibeskæftigelse mindre end 15 timer bibeskæftigelse om måneden. Omfanget af lægernes bibeskæftigelse er stort set ens på regionens hospitaler.

 

Den samlede meget tilfredsstillende svarprocent er 98 pct. hvilket er den højeste svarprocent siden den elektroniske indberetning blev lanceret i 2012. Den høje deltagelse er et udtryk for, at stort set alle læger i målgruppen har indberettet deres eventuelle bibeskæftigelse. Samtlige læger, der har fået vurderet deres bibeskæftigelse, har fået vurderet denne forenelig med deres hovedansættelse i regionen. Dog er et enkelt skema først blevet vurderet foreneligt efter data er trukket.

 

Der ses ikke markante nye tendenser i 2017 sammenholdt med 2016, og 77 pct. af lægerne har da også uændrede registreringer i forhold til sidste år.

 

Der er i det forgangne år arbejdet med at videreudvikle datagrundlaget, som fremadrettet udsendes halvårligt til hospitalerne således, at direktionernes overblik lettes, og det hermed bliver lettere at monitorere den lokale bibeskæftigelse.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.