UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

13-11-2018 10:00:00

SLUTTIDSPUNKT

13-11-2018 14:00:00


PUNKTER

1. Ansættelse af regionsdirektør
2. Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter
3. Dimensionering af speciallæger
4. Orientering om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning ("Sund Planlægning")
5. Igangsættelse af opdatering af Region Hovedstadens indkøbspolitik
6. Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag
7. Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden
8. Lukket punkt
9. Lukket punkt
10. Lukket punkt
11. Organisering af akutte behandlingstilbud
12. Strategi på fertilitetsområdet
13. Nedsættelse af Udsatteråd i Region Hovedstaden
14. Lukket punkt
15. Omprioritering af midler til udgående sygehusfunktioner
16. Praksisplan for speciallægehjælp 2019-2022
17. ”Fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer" - Fase 3
18. Ændring af linjeforløb for bus 390R
19. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019
20. Ophævelse af rammeaftalen med IBM DK om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
21. Godkendelse af to nye udviklingsprojekter om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og midler til Østdansk infrastruktur for personlig medicin
22. Godkendelse af charter for Smart Greater Copenhagen
23. Nyt aftalegrundlag for et Greater Copenhagen EU Office 2019
24. Nytårskur
25. Generel orientering fra ledelsen
26. Eventuelt



1. Ansættelse af regionsdirektør

Ansættelse af regionsdirektør

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet godkendte i maj måned 2018 procesplan for rekruttering af ny regionsdirektør. I overensstemmelse med procesplanen indstiller ansættelsesudvalget hermed kandidat til ansættelse.

INDSTILLING
Ansættelsesudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at godkende kandidaten til regionsdirektørstillingen

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.
 
Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionsdirektørstillingen bliver ledig når Hjalte Aabergs åremålsperiode udløber den 31. december 2018 og derfor har stillingen været slået op med ansøgningsfrist den 9. september 2018. Region Hovedstaden modtog 24 ansøgninger, og ansættelsesudvalget besluttede at indkalde 4 kandidater til samtale ud fra en vurdering af kvalifikationer og erfaring med ledelse af en stor virksomhed med høj grad af politisk samarbejde. Mellem 1. og 2. samtale havde regionsrådsformanden en individuel samtale med hver kandidat og de gennemgik en kognitiv test og en personlighedstest hos Mercuri Urval.
 
Der var meget skarp konkurrence blandt de fire kandidater. Imidlertid peger et enigt ansættelsesudvalg på vedhæftede kandidat.
Ansættelsesudvalget består af Sophie Hæstorp Andersen, Leila Lindén, Marianne Frederiks, Randi Mondorf, Per Tærsbøl, Svend Hartling, Birgitte Degenkolv, Vibeke Westh og Carsten Olsen. Mercuri Urval har bistået udvalget i processen.
 
Regionsrådet skal endeligt godkende ansættelsen den 20. november 2018. Der planlægges offentliggørelse onsdag den 21. november 2018. Navn og beslutning er fortrolig indtil da.
 
CV samt vurdering fra Mercuri Urval udsendes separat via mail som fortroligt bilag til sagen.
 

KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af indstillingen ansættes den endelige kandidat.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Når regionsrådet har godkendt ansættelsen, vil navnet på den nye regionsdirektør blive offentliggjort onsdag den 21. november efter nærmere aftale med vedkommende.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. november og regionsrådet den 20. november 2018. Under forudsætning af politisk godkendelse underskriver regionsrådsformanden aftale med kandidaten, som tiltræder den 1. januar 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Georg Hartling / Martin Magelund Rasmussen

JOURNALNUMMER
18020814




2. Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter

Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På forretningsudvalgsmøde d. 18. september 2018 drøftedes etablering af ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital og status på indsatser for at forbedre bemanding på fødeafdelinger og jordemoderområdet.
 
Som opfølgning på drøftelserne vil direktør for Center for HR, Martin Magelund Rasmussen holde oplæg for forretningsudvalget med fokus på de personalemæssige aspekter. Særligt i forhold til dimensionering og rekruttering af speciallæger samt jordemoderbemanding, herunder hvordan andre faggrupper kan gå ind og aflaste ved at tage opgaver, der ikke kræver jordemoderkompetencer. Sagen præsenteres i sammenhæng med sagen om dimensionering af speciallæger (Sag 3).

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at tage sagen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Direktør for center for HR Martin Magelund Rasmussen deltog med oplæg under sagens behandling (bilag 1).
 
Taget til efterretning, idet forretningsudvalget ønsker et udkast til en politisk henvendelse til Sundhedsministeren, der italesætter udfordringen i særligt Østdanmark med et stadigt voksende befolkningstal og stigende mangel på speciallæger.

SAGSFREMSTILLING
Personalegrupper der påvirkes på fødeområdet i Region Hovedstaden
Ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital og forventning om flere fødsler afstedkommer øget behov for følgende personalegrupper:
På mødet udfoldes status for de enkelte personalegrupper i præsentationen (se bilag 1).
 
Status for bemanding af jordemødre
Der arbejdes på flere områder med at sikre jordemoderbemandingen på regionens fire fødesteder. Status i oktober 2018 for jordemoderbemanding er, at: 
 
Initiativer ift. rekruttering og fastholdelse af jordemødre
Der er udmeldt vikarstop for eksterne jordemodervikarer pr. 1. februar 2019. Særtillæg for ekstravagter efter vikarstoppet forhandles pt. med Jordemoderforeningen. Chefjordemødrene og Center for HR er i dialog om forløbet frem mod vikarstoppet. Chefjordemødrene er især optaget af, hvordan vagtplanlægningen bedst muligt kan laves, så den varetager flest mulige forskellige scenarier for perioden efter vikarstoppet træder i kraft.
 
For at sikre fremtidig rekruttering er optaget på jordemoderuddannelsen på Københavns Professionshøjskole fra august 2018 øget med 30 pladser på opfordring fra Region Hovedstaden. Prognosemodellen blev anvendt til kvalificering af anmodningen. Center for HR er ligeledes sammen med Københavns Professionshøjskole ved at undersøge mulighederne for at lave en jordemoderrettet overbygning på sygeplejerskeuddannelsen for at sikre et mere fleksibelt rekrutteringsgrundlag.
 
Derudover har Center for HR sammen med fødestederne fundet finansiering til en tværgående uddannelseskoordinator, der bl.a. får til opgave at koordinere og administrere de kliniske forløb for jordemoderstuderende og stå i spidsen for diverse udviklingsprojekter for den kliniske praksis samt fællesregionale projekter på uddannelsesområdet.
 
Introduktionsprogrammer og supervision målrettet nyansatte og nyuddannede er planlagt eller igangsat på de forskellige fødesteder, og der bliver nu lavet en mindre kortlægning af igangværende initiativer mhp at dele erfaringer og sikre, at fødestederne har et nogenlunde ens tilbud til de nyansatte jordemødre. Samtidig er det aftalt med chefjordemødrene at vicechefjordemødrene på tværs af fødestederne indgår i videre drøftelse af, hvad der skaber et godt arbejdsmiljø og arbejdskultur, så de rigtige initiativer kan sættes i værk.
 
Potentialer for opgaveglidning skal undersøges nærmere
Ift. opgaveglidning arbejder chefjordemødrene løbende med forskellige tiltag på afdelingerne i det omfang det er muligt og giver mening for dem hver især – det ser ud til, at det kan være lidt forskelligt fx ift. størrelsen på fødestederne. Alle fødesteder har genansat social- og sundhedsassistenter, så der indgår i vagt sammen med jordemødre. Derudover har Hvidovre arbejdet med at have en lægesekretær til at indgå som en del af vagten for at aflaste jordemødrene, og fordi der har manglet jordemoderhænder.
 
Uddannelsesfagligt Råd har på baggrund af anbefalingerne fra fødeanalysen besluttet at afsætte 300.000 kr. til et projekt, der har til formål a tundersøge eventuelt potentiale for yderligere opgaveglidning til andre faggrupper (fx social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioteapeuter, ergoterapeuter og lægesekretærer) mhp. at styrke det samlede fødeområde; svangreområde, fødegang og barselsgang. Der vil både blive taget udgangspunkt i arbejdsgange, de opgaver, der skal løses, og i hvordan de bedst muligt løses på tværs af faggrupper og det samlede fødeområde. Projektet formuleres i samarbejde med chefjordemødrene og arbejdet vil finde sted i løbet af 2019.
 
Initiativer ift. driftsoptimering
Center for HR arbejder sammen med fødesteder på forskellige initiativer ift. driftsoptimering. Det handler fx om tiltag for at øge den samlede arbejdstid og øget professionalisering af driftsstyring (fx vagtplanlægning). Derudover søges inspiration fra andre regioner f.eks. ift. organisering.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsionsindsats planlagt i tilknytning til sagen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling/Martin Magelund Rasmussen

JOURNALNUMMER
18050523


1.pdf

Bilag

Præsentation FU om speciallæger og opfølgning på fødeområdet - 12.11.18_endelig


3. Dimensionering af speciallæger

Dimensionering af speciallæger

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som baggrund for drøftelserne i forretningsudvalget vedr. speciallæger inden for fødeområdet og jordemoderrekruttering (Sag nr. 2) er der i nærværende sag en overordnet gennemgang af, hvordan dimensionering og fordeling af speciallægeområdet foregår, og hvordan Region Hovedstaden arbejder med en prognosemodel, der kan fremskrive behovet for sundhedsuddannede.
 
Direktør for Center for HR, Martin Magelund Rasmussen, fremlægger sagen på mødet i sammenhæng til forretningsudvalgets drøftelse af fødeområdet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at tage sagen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Direktør for center for HR Martin Magelund Rasmussen deltog med oplæg under sagens behandling (bilag 1 og 2).
 
Taget til efterretning.

SAGSFREMSTILLING
Lægeprognose og dimensioneringsplan danner grundlag for den lægelige videreuddannelse
Sundhedsstyrelsen (SST) udarbejder jævnligt prognoser for udbuddet af læger og speciallæger for herigennem at følge den forventede udvikling i bemandingen af det lægelige arbejdsmarked. Prognoserne samles i Lægeprognosen. Arbejdet med prognoserne er forankret i Prognose- og Dimensioneringsudvalget, som er et permanent udvalg under det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.
 
På baggrund af Lægeprognosen og bred høring om behovet for speciallæger i fremtiden udmelder SST hvert 3.-5. år en dimensioneringsplan (den aktuelle er 3-årig og gælder fra 2018-2020). I dimensioneringsplanen fastsættes rammer for dimensionering af speciallægeuddannelsens introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver af de tre videreuddannelsesregioner Øst (Region Hovedstaden og Region Sjælland), Syd (Region Syd) og Nord (Region Nordjylland og Region Midt) inden for hvert enkelt speciale. Den enkelte videreuddannelsesregion er forpligtet til at udbyde de pladser, som fremgår af planen.
 
Arbejdet med den næste dimensioneringsplan gældende fra 2021 er i gang. SST har allerede besluttet, at den nuværende model for udarbejdelse af lægeprognosen danner baggrund herfor. Dog drøftes det sideløbende, hvordan modellen fremadrettet kan justeres, så den bedre tager højde for, hvad der er den nødvendige speciallægearbejdskraft på sigt, og hvordan de tre uddannelsesregioner kan få større fleksibilitet i fordelingen af de uddannelsesforløb, som de skal oprette.
 
Der er således en anledning til at ændre både den måde, hvorpå der laves modeller for vurderingen af behovet for speciallæger og den måde, som uddannelsesforløbene fordeles på.
 
Om den lægelige videreuddannelse
Den lægelige videreuddannelse består af tre dele:
  1. Klinisk Basisuddannelse (KBU), der som hovedregel påbegyndes senest 3 mdr. efter bestået embedseksamen. KBU består af 2 x ½ års ansættelse på først en medicinsk, kirurgisk el. neurologisk afdeling og efterfølgende i almen praksis (min. 90%) eller psykiatrien (op til 10%).
  2. Introduktionsstilling i et givet speciale i 12 mdr. (for almen praksis dog kun 6 mdr. såfremt lægen har været i praksis under KBU).
  3. Hoveduddannelse af 4-5 års varighed afhængig af speciale. Hoveduddannelsen omfatter ansættelse på flere afdelinger og hvis muligt normalt også i begge regioner på Sjælland.
 
Alle uddannelsesstillinger er klassificerede via et nummersystem, og antallet af klassificerede stillinger fastlægges i Dimensioneringsplanen. Regionerne har forpligtet sig til at oprette KBU-stillinger til det antal læger, der tilmelder sig ordningen. Det er sjældent muligt at gå direkte fra en klassificeret stilling til den næste. De mellemliggende perioder er lægerne normalt ansat i uklassificerede stillinger, har forskningsansættelse eller orlov.
 
Der er mangel på visse typer speciallæger i Region Hovedstaden
Antallet af uddannelsesforløb svarer pt. ikke til behovet nu eller fremadrettet. Vurdering fra de sundhedsfaglige råd samt oplysninger om specialer med stillinger, som er svære at besætte, viser, at Region Hovedstaden oplever mangel på speciallæger inden for følgende specialer: Almen Medicin, Intern Medicin: Lungemedicin, Intern Medicin: Geriatri, Intern Medicin: Reumatologi, Neurologi, Klinisk Onkologi, Radiologi, Urologi samt Psykiatri og Børne-Ungdomspsykiatri. Der må desuden forudses en mangel på speciallæger i Gynækologi & Obstetrik, Pædiatri, Anæstesiologi samt muligvis Intern Medicin: Kardiologi og Kirurgi.
 
Derudover uddannes der langt flere fra universiteterne, end der er uddannelsesforløb for kommende speciallæger. Pt. dimitterer 1345 personer fra medicinstudiet hvert år, mens der kun er ca. 900 uddannelsesforløb for speciallæger til rådighed.
 
Den nuværende planlægningsmodel ift. dimensionering og fordeling er ikke fleksibel
Hvis der ses tilbage, må det konstateres, at det aldrig har været muligt at forudse præcist, hvor mange læger der efterspørges. Dette har ofte ført til uhensigtsmæssige reguleringer. Typisk har man i perioder med mangel på uddannede læger relativt ukritisk øget optaget på universiteterne med den konsekvens, at der 10-15 år senere var lægeoverskud, hvilket resulterede i reduktion af medicinstuderende og deraf følgende lægemangel igen.
 
Realistisk set er de væsentligste determinanter for lægeefterspørgsel, hvilke arbejdsopgaver der skal løses, arbejdets organisering samt den økonomi, der er til rådighed. Det er indtil nu ikke lykkedes at udarbejde en valid efterspørgselsprognose.
 
Formålet med at sikre retfærdig og god fordeling af lægerne nationalt er indtil videre heller ikke lykkedes – i hvert fald ikke i perioder som den nuværende, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet. Dimensioneringen skulle gerne sikre, at lægerne fordeler sig over landet, men realiteten er, at lægerne ikke i særlig høj grad lader sig friste af stillingerne langt fra deres aktuelle bopæl. Der er formentlig flere årsager som f.eks. hensyn til partneren, netværk, muligheden for at være i job samt den generelle trend til at søge mod de større byer.
 
Fordelingen indenfor Dimensioneringsplanen skulle afspejle befolkningsantallet, men aktuelt er der tilvækst i de større byer, så de gældende %-satser for de tre videreuddannelsesregioner (Nord 33%, Syd 22%, Øst 45%) er under forandring. Især indenfor Øst er der forandring, idet befolkningstallet stiger i Region Hovedstaden og falder i Region Sjælland.
 
Dimensioneringsplanen giver ikke et fleksibelt manøvrerum for løbende fordeling af uddannelsesforløb mellem de tre uddannelsesregioner. Fx kunne det primo 2018 konstateres, at der ikke var ansøgere til de 5 opslåede uddannelsesforløb i Neurologi i Nord. Der var tillige kun besat 3 ud af 6 opslåede forløb i Syd. I Øst var der 16 ansøgere til de 6 opslåede forløb, der alle blev besat. Da Øst havde kapacitet til at uddanne flere, blev Nord spurgt, om der midlertidigt kunne lånes 1 eller 2 forløb. Nord afviste udlån med henvisning til, at de overskydende ansøgere fra Øst kan søge om forløb i Nord, hvilket er teoretisk korrekt, men fakta er, at det er en stor beslutning – og svært – at flytte en familie fra Øst til Nord.
 
Region Hovedstaden har udviklet en model til at fremskrive behov for sundhedsuddannede
Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har på efterspørgsel fra Region Hovedstaden udarbejdet en model til fremskrivning af arbejdskraft på sundhedsområdet (jf. bilag 1). Der er tale om en fremskrivning for udbud og efterspørgsel efter sundhedsprofessionelle på forskellige uddannelsesniveauer fordelt på brancher og sektorer primært i Region Hovedstaden men også for resten af landet.
 
Et af Center for HR’s hovedformål med modellen er at bidrage til et faktabaseret grundlag for dialog omkring behov for eksempelvis speciallægestillinger. Modellen kan justeres på parametre såsom antal fødsler, og dermed vise, hvad en ændret udvikling vil medføre ift. behov/udbud af sundhedsprofessionelle.
 
Fremadrettet opdateres modellen årligt med henblik på løbende justeringer i muligt optag, udbud mv. Modellen er allerede anvendt til kvalificering af anmodning om øget optag på jordemoderuddannelsen på Københavns Professionsskole, som udløste 30 ekstra pladser til studiestart i august 2018.
 
Økonomi ved oprettelse af flere uddannelsesforløb
Oprettelse af flere uddannelsesforløb har økonomiske konsekvenser, idet hver uddannelsesstilling indebærer, at regionerne har udgifter til såvel løn som den tilknyttede teoretiske uddannelse. Et uddannelsesforløb i almen medicin koster fx 2,4 mio. kr.
 
I Region Hovedstaden vil en andel af de nødvendige uddannelsesforløb kunne finansieres ved, at flere uklassificerede stillinger der er oprettet i dag, konverteres til klassificerede stillinger. Den månedlige lønsum til reservelæger i uklassificerede stillinger udgør godt 19 millioner kr. Den gennemsnitlige fuldtidsløn for reservelæger i klassificerede stillinger (uddannelsesforløb) er i niveauet 51.500 kr. Dermed vil en konvertering af uklassificerede reservelægestillinger svare til godt 350 klassificerede stillinger. Det skal dog bemærkes, at der er fortsat behov for uklassificerede stillinger - en første drøftelse i FLU indikerer, at op mod halvdelen kan omkonverteres, men det skal undersøges nærmere.
 
En forøgelse af antallet af klassificerede stillinger vil derudover aflede en drøftelse om øget bevillinger fra Finansministeriet.
 

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i tilknytning til sagen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Martin Magelund Rasmussen

JOURNALNUMMER
18050523


2.pdf
3.pdf

Bilag

CRT model overordnet præsentation
Præsentation FU om speciallæger og opfølgning på fødeområdet - 12.11.18_endelig


4. Orientering om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning ("Sund Planlægning")

Orientering om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning ("Sund Planlægning")

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet besluttede på mødet den 25. september 2018, at administrationen skulle vende tilbage med en fremadrettet sagsfremstilling om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning, der beskriver, hvordan Region Hovedstaden kan udleve det fulde potentiale ved bedre vagtplanlægning til gavn for patienterne.
 
På forretningsudvalgsmødet vil direktør for Center for HR, Martin Magelund Rasmussen holde et oplæg, der præsenterer de fremadrettede perspektiver.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at tage orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Direktør for center for HR Martin Magelund Rasmussen deltog med oplæg under sagens behandling (bilag 1).
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Ambitionerne med "Sund planlægning"
Rigsrevisionen konkluderede i en undersøgelse fra marts 2015 at hospitalers og virksomheders brug af personaleressourcer kan professionaliseres yderligere – blandt andet ved at bruge mulighederne i overenskomsterne og have en bedre planlægning af personaleressourcerne.
 
På den baggrund besluttede regionsrådet som led i Budgetaftalen for 2017, at Region Hovedstaden fremadrettet skal sætte fokus på at sikre bedre anvendelse af medarbejdernes arbejdstid samt mere hensigtsmæssig understøttelse af den daglige ledelsesopgave med blandt andet vagtplanlægning.
 
Administrationen har i forlængelse heraf arbejdet med en række projekter under overskriften ”Sund planlægning”, som har til formål at styrke og professionalisere arbejdstidstilrettelæggelse og personaleplanlægning på regionens hospitaler og virksomheder. ”Sund Planlægning” medtager betragtninger fra både Rigsrevisionen og Center for HR´s Handlingsplan i regi af Danske Regioner.
 
Projektet er etableret med ambition om, at arbejdstidstilrettelæggelsen for personalet tager udgangspunkt i, hvor og hvornår patienterne er til stede på hospitalerne samt understøtter patientens behandlingsforløb. Ambitionen er at skabe et fælles regionalt og bæredygtigt fundamentet for bedst mulig brug af medarbejdernes arbejdstid i kombination med et højere fokus på patientforløbet som styrende for planlægning af arbejdstiden.
 
Planlægning og ledelsesbeslutninger skal i højere grad hvile på data
En mere balanceret arbejdstidstilrettelæggelse skal i højere grad baseres på, at data og informationer understøtter de ledelsesmæssige beslutninger, og at der bliver en mere tydelig placering af roller og ansvar i planlægningsopgaven.
 
Der er indgået aftale mellem Region Hovedstaden og den valgte leverandør for et nyt system Optima for understøttelse af arbejdstidstilrettelæggelse og personaleplanlægning i regionen. Og et samarbejde omkring forberedelse af implementering af det nye system er etableret. Med implementering af det nye system åbnes op for helt nye muligheder baseret på bl.a. øget gennemsigtighed, medarbejdertrivsel, tværgående planlægning og tilrettelæggelse af arbejdstid, samt planlægning baseret på fakta, opsætning af ønskede KPI´er, benchmarking mv.
 
Præsentation på forretningsudvalgsmødet
På forretningsudvalgsmødet vil direktør for Center for HR, Martin Magelund Rasmussen uddybe mulighederne i fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning, herunder mulighederne der følger med brug af det nye system som værktøj for understøttelse af "Sund planlægning". På forretningsudvalgsmødet vil systemvalget og den overordnede implementeringsplan blive præsenteret, ligesom dilemmaer, der måtte opstå som følge af den nye måde af se vagtplanlægning på, vil blive drøftet (se bilag 1).
 
 

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer i sig selv ikke andre konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Center for HR planlægger en række dialogprocesser i regionale fora for at kvalificere understøttelse af ambitionen om Sund planlægning.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. november og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Martin Magelund Rasmussen/Mette Keis Jepsen

JOURNALNUMMER
18048152


4.pdf

Bilag

Sund Planlægning FU 20181113 endelig


5. Igangsættelse af opdatering af Region Hovedstadens indkøbspolitik

Igangsættelse af opdatering af Region Hovedstadens indkøbspolitik

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstadens indkøbspolitik sætter retningen for, hvordan der arbejdes med indkøb i regionen. Politikken er sidst opdateret i 2007. Siden er der sket en stor udvikling på indkøbsområdet, herunder blandt andet indførelsen af den nye udbudslov. Desuden har Region Hovedstadens revisor (BDO) anbefalet, at der foretages en revision af indkøbspolitikken.
 
Indkøbschef Jens Brøndberg og juridisk konsulent Kamilla Stark Lønsmann er til rådighed for spørgsmål under sagens behandling.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  1. at godkende, at Region Hovedstadens indkøbspolitik opdateres, og
  2. at drøfte eventuelle ønsker til områder, der bør tages op i forbindelse med opdateringen, og
  3. at godkende processen for opdateringen.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Indkøbschef Jens Brøndberg og juridisk konsulent Kamilla Stark Lønsmann deltog under sagens behandling.
 
Godkendt.
 
Forretningsudvalget kom med ønsker til områder, der bør tages op i forbindelse med opdateringen af indkøbspolitikken, som bæres videre i udarbejdelsen af første udkast til forretningsudvalgets behandling i januar 2019.

SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstadens indkøbspolitik sætter retningen for, hvordan der arbejdes med indkøb i regionen. Den nuværende indkøbspolitik er vedlagt sagen som bilag 1.
 
Udover udviklingen på indkøbsområdet og anbefalingen fra BDO er der i den seneste tid behandlet sager vedrørende området, som giver anledning til at indkøbspolitikken opdateres.
 
I forbindelse med forretningsudvalgsmøde d. 12. juni 2018 blev forretningsudvalget orienteret om arbejdet med en ny indkøbsstrategi, som skulle afløse en del af den planlagte ressourcepolitik. Indkøbsstrategien blev fremlagt som en del af budgetprocessen i august 2018. Den opdaterede indkøbspolitik vil være en politisk overbygning til indkøbsstrategien og vil indeholde målsætninger og initiativer, som har politisk opbakning.
 
Regionsrådet godkendte på seneste møde, at fremme medlemsforslag fra Enhedslisten vedrørende tilføjelse til regionens indkøbspolitik angående skattely og hvidvask til behandling i forretningsudvalget. Dette forslag vil ligeledes indgå i arbejdet med at opdatere indkøbspolitikken.
 
Administrationen har identificeret områder, som bør behandles i en opdatering af indkøbspolitikken:
 
Processen
Arbejdet med opdateringen forankres i forretningsudvalget og understøttes af Center for Økonomi, Koncernindkøb.
 
Det forventes, at første udkast til indkøbspolitikken kan drøftes i forretningsudvalget på mødet d. 29. januar 2019. Det anbefales herefter, at udkastet sendes i høring i Erhvervs- vækst- og forskningsudvalget samt i Miljø- og klimaudvalget.
 
Den endelige opdatering forventes at kunne behandles af forretningsudvalget på mødet d. 2. april 2019 og regionsrådet den 9. april.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen igangsættes opdateringen af indkøbspolitikken.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen/Jens Buch Nielsen

JOURNALNUMMER
18054398


5.pdf

Bilag

Indkøbspolitik for Region Hovedstaden


6. Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag

Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Miljø- og klimaudvalget godkendte den 20. marts medlemsforslaget om, at der i Region Hovedstaden udarbejdes en handlingsplan for, hvordan regionen kan bidrage til at realisere FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
 
Regionsrådet godkendte den 19. juni oplæg til procesplan for udarbejdelse af handlingsplan for FNs verdensmål. Udarbejdelsen af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget.
 
Administrationen har kortlagt status for regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene, som hermed forelægges til drøftelse.
 
Alle udvalg drøfter status for regionens nuværende bidrag til at realisere de verdensmål, som har relevans for udvalgets portefølje. Drøftelserne vil ske på baggrund af et kort inspirationsoplæg målrettet udvalgets portefølje ved formand for miljø- og klimaudvalget Kim Rockhill (A). Miljø- og klimaudvalget drøfter samtlige af de verdensmål, som er relevante for regionen. Sideløbende med den indholdsmæssige drøftelse i alle udvalg, arbejder miljø- og klimaudvalget med metoden til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser.
 
På baggrund af drøftelserne tilkendegiver udvalgene eventuelle ønsker om særlige fokusområder, ambitioner eller visioner for regionens fremadrettede indsats. Disse ønsker vil blive anvendt som opmærksomhedspunkter i vurderingen af potentielle indsatser til handlingsplanen, jf. procesplan i bilag 3.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  1. at drøfte status for regionens nuværende bidrag til realiseringen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (se bilag 1), og
  2. at udvalgets medlemmer drøfter og tilkendegiver eventuelle ønsker om særlige fokusområder, ambitioner eller visioner for regionens fremadrettede bidrag til realiseringen af FN’s verdensmål.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Formand for miljø- og klimaudvalget og medlem af forretningsudvalget, Kim Rockhill (A) indledte drøftelsen med et inspirationsoplæg (bilag 5).
 
Forretningsudvalget tilkendegav ønsker om særlige fokusområder inden for eget resort til realiseringen af FN's verdensmål, som bringes med i det videre arbejde med handlingsplanen.

SAGSFREMSTILLING
Kort om verdensmålene
Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York de 17 verdensmål: En hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden.
 
Der er 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande. Se en samlet oversigt over alle verdensmålene i bilag 2.
 
Verdensmålene bygger på at social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Derfor hænger de enkelte verdensmål tæt sammen, og har et bredt omfang. Det kræver derfor også en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater. Alle må yde deres del; lige fra regeringer, regioner, kommuner til erhvervsliv og civilsamfund.
 
Det er en pointe, som professor Steen Hildebrandt bl.a. også lagde vægt på i sit introduktionsoplæg til workshoppen den 21. august for regionsrådet, direktører og nøglemedarbejdere.
 
Grundlaget for arbejdet med handlingsplanen
Arbejdet med handlingsplanen blev skudt i gang med den ovennævnte workshop, for at sikre en bred forankring og forståelse for, hvad en handlingsplan kan skabe af merværdi og sammenhæng i regionens opgaveløsning.
 
I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling sigtes mod en enkel og operationel handlingsplan, som understøtter de eksisterende kerneopgaver. Der skelnes mellem to niveauer, geografi og organisation, ved udarbejdelsen af handlingsplanen.
 
Den geografiske indsats omhandler bl.a. regional udvikling og den del forankres og indskrives i den kommende regionale udviklingsstrategi (RUS), som kan skabe et fælles grundlag for at udvikle hele regionen i samspil med centrale aktører.
 
For Region Hovedstaden som organisation bygges handlingsplanen primært op om en struktur med Grøn Drift og Udvikling som bærende elementer, da den grønne del af bæredygtighedsdagsordenen og en stor del af de relevante verdensmål er forankrede her.
 
Status for regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene
Administrationen har kortlagt status for regionens nuværende bidrag til realiseringen af verdensmålene. Kortlægningen er samlet i bilag 1, som giver en oversigt over indsatser indenfor hhv. geografi og organisation, som bidrager til at realisere verdensmålene.
 
Kortlægningen viser, at 58 delmål fordelt på 16 verdensmål er relateret til regionens nuværende indsatser. Det er kun verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom, som regionens indsats ikke spiller direkte ind i forhold til.
 
De fleste af regionens nuværende indsatser fordeler sig på følgende ni verdensmål:
3. Sundhed og trivsel
4. Kvalitetsuddannelse
6. Rent vand og sanitet
7. Bæredygtig energi
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
9. Industri, innovation og infrastruktur
11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
12. Ansvarligt forbrug og produktion
17. Partnerskaber for handling
 
Samtidig viser kortlægningen, at flere forskellige indsatser bidrager til at realisere det samme verdensmål, og at mange indsatser bidrager til at realisere mere end et verdensmål. Det understreger, at regionens igangværende indsatser spiller bredt ind i forhold til opfyldelsen af verdensmålene, samt den indbyrdes afhængighed i verdensmålene.
 
Kortlægningen giver et samlet overblik over, hvor der er indsatser i gang og hvilke indsatser der er tale om. Den rummer indsatser af meget forskellig karakter og størrelse. Brede indsatser der løber over en årrække (med ophæng i eksempelvis ReVUS, Råstofplanen, Jordplanen m.m.), koncernhandlingsplaner og -beslutninger, konkrete mål for enkeltstående indsatser, specifikke strategier/handlingsplaner, der skal sikre at regionen lever op til et specielt krav (fx lovgivningskrav på kemikalieområdet) eller blot en praksis på et område.
 
Med udgangspunkt i kortlægningen kan udvalget drøfte, om regionens handlingsplan for FN's verdensmål skal fokuseres til at omhandle udvalgte indsatser eller verdensmål eller om den skal favne mere bredt, og om udvalget har særlige visioner eller ambitioner for nogle af verdensmålene eller delmålene, som der eventuelt ønskes en større indsats i forhold til.
 
Næste skridt i processen for udarbejdelse af handlingsplan
På baggrund af drøftelserne af regionens nuværende indsats og tilkendegivelse af eventuelle ønsker om særlige fokusområder samt metode til at vurdere fremadrettede indsatser, som blev forelagt miljø- og klimaudvalget til godkendelse den 30. oktober 2018 (se bilag 3 for yderligere information), vil administrationen fremlægge bud på en række indsatser, som kan løfte regionens bidrag til verdensmålene med de regionale kerneopgaver. Det vil efterfølgende danne baggrund for politisk prioritering, se procesplan i bilag 4.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden, herunder status for regionens nuværende bidrag.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles parallelt i miljø- og klimaudvalget, erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget og trafikudvalget den 30. oktober 2018, i sundhedsudvalget, social – og psykiatriudvalget og udvalg for forebyggelse og sammenhæng den 31. oktober 2018, samt forretningsudvalget den 13. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
17037044


6.pdf
7.pdf
8.pdf
9.pdf
10.pdf

Bilag

Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN's verdensmål_FU
Oversigt over de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
Beslutningssag fra miljø- og klimaudvalget vedr. metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser
Proces for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Inspirationsoplæg v/ Kim Rockhill


7. Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden

Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som led i det løbende arbejde med at udvikle informationssikkerhedsarbejdet har administrationen udarbejdet en ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden, der beskriver de overordnede målsætninger, principper, organisering og ledelse af informationssikkerheden i regionen. Politikken skal bidrage til at sikre, at regionen har et passende sikkerhedsniveau i forhold til det aktuelle trusselsbillede, at regionen overholder lovgivningskrav, samt at regionen lever op til fællesoffentlige og fællesregionale initiativer og aftaler vedrørende informationssikkerhed og persondatabeskyttelse.
 
Politikken er en lokal udmøntning af ’Fællesregional informationssikkerhedspolitik’, der blev godkendt i regionsrådet d. 31. januar 2017 og følger bl.a. op på kravene i denne til, at regionen har et entydigt og nedskrevet ledelsesansvar for informationssikkerhed.
 
CISO og sektionschef i Sektion for Informationssikkerhed Anna Olga Aaskilde Laursen vil præsentere sagen, herunder den videre proces for arbejdet med at implementere informationssikkerhedspolitikken.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at godkende Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Sektionschef i Center for IT, Medico og Telefoni, Anna Olga Aaskilde Laursen deltog med oplæg under sagens behandling (bilag 2).
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstaden håndterer dagligt en stor mængde data og personoplysninger om borgere, patienter og medarbejdere. Adgangen til data er en forudsætning for, at regionen kan fungere og løse sine opgaver som offentlig myndighed. Samtidig skal borgere, patienter og medarbejdere kunne være trygge og have tillid til, at regionen beskytter deres privatliv og deres data for eksempel på sundhedsområdet, hvor regionen har ansvar for mange følsomme personoplysninger om patienters helbred og behandlingsforløb. Arbejdet med informationssikkerhed, herunder persondatabeskyttelse, har derfor høj prioritet i Region Hovedstaden. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de trusler, som regionen hver dag er udsat for fra cyberangreb, hvor aktører udefra forsøger at forstyrre eller få uautoriseret adgang til regionens data, it-systemer og netværk.
 
Der er nu udarbejdet et forslag til en ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden (jf. Bilag 1), som regionsrådet skal godkende. Den nye informationssikkerhedspolitik opfylder flere formål:
Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik har været drøftet og er godkendt i regi af regionens projekt om implementering af EU's databeskyttelsesforordning og er godkendt af Koncernledelsen d. 11. oktober 2018.
 
Det videre arbejde med at udmønte og implementere informationssikkerhedspolitikken indgår som en integreret del af udviklingen af informationssikkerhedsarbejdet i regionen bl.a. gennem opdatering af retningslinjer for informationssikkerhed, handlingsplaner, årshjul for tilsyn og program for sikkerhedskultur og uddannelse af medarbejdere.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at Region Hovedstadens nuværende informationssikkerhedspolitik ophæves, hvorved ’Region Hovedstadens ramme for informationssikkerhed’, der blev godkendt af regionsrådet d. 16. juni 2015, erstattes.
Region Hovedstadens informationssikkerhedpolitik vil sammen med ’Fællesregional informationssikkerhedspolitik’, der blev godkendt af regionsrådet d. 31. januar 2017, dermed fremover udgøre den overordnede ramme og grundlag for regionens arbejde med informationssikkerhed.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Orientering om den nye informationssikkerhedspolitik udsendes til direktionerne. Herudover offentliggøres Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik på regionens hjemmeside, intranet og VIP-portal.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet d. 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Carsten Nørgaard

JOURNALNUMMER
18051631


11.pdf
12.pdf

Bilag

Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik
Præsentation. Ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden


8. Lukket punkt




9. Lukket punkt




10. Lukket punkt




11. Organisering af akutte behandlingstilbud

Organisering af akutte behandlingstilbud

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som led i udarbejdelsen af den ny hospitalsplan skal der tages stilling til regionens organisering af akutte behandlingstilbud. Akutområdet udgør et hjørneflag, som der skal tages stilling til inden udkast til ny hospitalsplan sendes i høring.
 
Sundhedsudvalget havde på møde den 3. oktober 2018 en drøftelse af de foreløbige resultater af analyse af organiseringen af akutte behandlingstilbud. De endelige resultater af analysen fremlægges med denne sag sammen med en beskrivelse af løsningsmodeller for de enkelte planlægningsområder. På baggrund af drøftelserne på mødet den 3. oktober 2018 belyses model 2 vedr. samling af akut behandling på akuthospitalerne og lukning af akutklinikkerne ikke nærmere. Som konsekvens heraf vil der fremadrettet være akutklinikker på matriklerne Amager, Frederikssund, Helsingør, Gentofte og Glostrup.
 
Med denne sag skal der tages stilling til om organiseringen af akutte behandlingstilbud skal bevares som besluttet med gældende hospitalsplan (model 1), eller om akutklinikkerne skal bevares med ændret opgavedeling mellem akutklinikker og akutmodtagelser og de medicinske senge samles på akuthospitalerne (model 3). Beslutningen vil blive indarbejdet i høringsversion af den ny hospitalsplan.

INDSTILLING
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
 
at godkende, at nedenstående løsningsmodeller vedrørende organisering af akutte behandlingstilbud for henholdsvis planlægningsområde Midt, planlægningsområde Syd Glostrup-matriklen og planlægningsområde Syd Amager-matriklen indarbejdes i høringsversion af ny hospitalsplan,
  1. Løsningsmodel for planlægningsområde Midt:
    at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Gentofte- og Herlev-matriklen bevares uændret i “Hospitalsplan 2025”, svarende til den i dag gældende hospitalsplans organisering af de akutte behandlingstilbud.
     
  2. Løsningsmodel for planlægningsområde Syd, Amager-matriklen:
    at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Amager- og Hvidovre-matriklen bevares uændret i “Hospitalsplan 2025”, svarende til den i dag gældende hospitalsplans organisering af de akutte behandlingstilbud.
     
  3. Løsningsmodeller for planlægningsområde Syd, Glostrup-matriklen:
    at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Glostrup- og Hvidovre-matriklen bevares uændret i “Hospitalsplan 2025”, svarende til den i dag gældende hospitalsplans organisering af de akutte behandlingstilbud.

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalgets beslutning den 31. oktober 2018:
 
Efter drøftelse blev der fremsat ændringsforslag til indstillingspunktet vedrørende præcisering af ordlyd. Det oprindelige indstillingspunkt var:
 
at godkende hvilken af nedenstående løsningsmodeller vedrørende organisering af akutte behandlingstilbud for henholdsvis planlægningsområde Midt, planlægningsområde Syd Glostrup-matriklen og planlægningsområde Syd Amager-matriklen, der indarbejdes i høringsversion af ny hospitalsplan,
  1. Løsningsmodeller for planlægningsområde Midt:
    a. at akutklinikken på Gentofte-matriklen bevares med ændret opgavedeling, at de medicinske senge samt intensivsengene fra Gentofte samles på Herlev-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Gentofte-matriklen øges (model 3).
    b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Gentofte- og Herlev-matriklen bevares uændret (model 1).
     
  2. Løsningsmodeller for planlægningsområde Syd, Amager-matriklen:
    a. at akutklinikken på Amager-matriklen bevares med ændret opgavedeling, at de medicinske senge fra Amager samles på Hvidovre-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Amager-matriklen øges (model 3).
    b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Amager- og Hvidovre-matriklen bevares uændret (model 1).
     
  3. Løsningsmodeller for planlægningsområde Syd, Glostrup-matriklen:
    a. at akutklinikken på Glostrup-matriklen bevares med ændret opgavedeling og overgår organisatorisk til Rigshospitalet, og at de medicinske senge og ambulatorier fra Glostrup samles på Hvidovre-matriklen (model 3).
    b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Glostrup- og Hvidovre-matriklen bevares uændret (model 1).
Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag om en præcisering af ordlyden i 1b, 2b og 3b:
 
1b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Gentofte- og Herlev-matriklen bevares uændret i “Hospitalsplan 2025”, svarende til den i dag gældende hospitalsplans organisering af de akutte behandlingstilbud.

2b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Amager- og Hvidovre-matriklen bevares uændret i “Hospitalsplan 2025”, svarende til den i dag gældende hospitalsplans organisering af de akutte behandlingstilbud.

3b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Glostrup- og Hvidovre-matriklen bevares uændret i “Hospitalsplan 2025”, svarende til den i dag gældende hospitalsplans organisering af de akutte behandlingstilbud.
 
Sundhedsudvalget godkendte præciseringen.
 
Sundhedsudvalgets formand satte herefter 1a, 2a og 3a til afstemning overfor den præciserede 1b, 2b og 3b:
 
For 1a, 2a og 3a stemte: B (1), i alt 1.
For den præciserede 1b, 2b og 3b stemte: A (3), C (2), F (1), I (1), O (1), V (1) og Ø (1), i alt 10.
Undlod at stemme: 0
i alt 11.
 
Det præciserede indstillingspunkt 1b, 2b og 3b blev godkendt, hvorved indstillingspunkt 1a, 2a og 3a bortfaldt.
 
Karin Friis Bach (B) ønskede følgende protokolbemærkning:
"Radikale Venstre ønsker en ændret opgavefordeling mellem regionens akutklinikker og akutmodtagelser som beskrevet på grund af muligheden for at yde en højere kvalitet i behandlingen samt få en bedre ressourceudnyttelse, herunder at kunne udnytte de nybyggede sengestuer. Desuden ønsker vi at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og vi ser det også som en fordel at have en ensartet struktur på akutområdet i regionen."
 
(Rettelsesbilag vedrørende afsnit om konsekvenser vedlagt som bilag 5)
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Der var eftersendt henvendelse fra afdelingsledelserne (bilag 8) og kontaktudvalget (bilag 6) på Herlev og Gentofte Hospital (bilag 8), samt svar fra Sundhedsudvalgets formandskab, Christoffer Buster Reinhardt (C) og Leila Lindén (A) til kontaktudvalget for medarbejderne på Herlev og Gentofte Hospital (bilag 7).
 
Karen Friis Bach (B) fremsatte følgende ændringsforslag:
"at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler at godkende nedenstående løsningsmodel, som blev præsenteret på Sundhedsudvalgets møde som løsningsmodel 1A, 2A og 3A, vedrørende organisering af akutte behandlingstilbud for henholdsvis planlægningsområde Midt, planlægningsområde Syd Glostrup-matriklen og planlægningsområde Syd Amager-matriklen, der indarbejdes i høringsversion af ny hospitalsplan:
 
1.Løsningsmodeller for planlægningsområde Midt:
a. at akutklinikken på Gentofte-matriklen bevares med ændret opgavedeling, at de medicinske senge samt intensivsengene fra Gentofte samles på Herlev-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Gentofte-matriklen øges (model 3).
 
2.Løsningsmodeller for planlægningsområde Syd, Amager-matriklen:
a. at akutklinikken på Amager-matriklen bevares med ændret opgavedeling, at de medicinske senge fra Amager samles på Hvidovre-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Amager-matriklen øges (model 3).
 
3.Løsningsmodeller for planlægningsområde Syd, Glostrup-matriklen:
a. at akutklinikken på Glostrup-matriklen bevares med ændret opgavedeling og overgår organisatorisk til Rigshospitalet, og at de medicinske senge og ambulatorier fra Glostrup samles på Hvidovre-matriklen (model 3)."
 
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag 1a, 2a og 3a under afstemning:
For stemte: B (1).
Imod stemte: A (5),C (2), F (1), O (1), V (3) og Ø (1), i alt 13.
Undlod at stemme: Å (1).
i alt 15.
Radikale Venstres ændringsforslag var dermed bortfaldet.
 
Formanden satte herefter indstillingspunkterne til forretningsudvalget under afstemning:
For stemte: A (5), C (2), F (1), O (1), V (3) og Ø (1), i alt 13.
Imod stemte: B (1).
Undlod at stemme: Å (1).
i alt 15.
Indstillingspunkterne til forretningsudvalget var herefter anbefalet.
 
Karin Friis Bach (B) ønskede følgende tilført protokollen:
"Radikale Venstre ønsker en ændret opgavefordeling mellem regionens akutklinikker og akutmodtagelser som beskrevet på grund af muligheden for at yde en højere kvalitet i behandlingen samt få en bedre ressourceudnyttelse, herunder at kunne udnytte de nybyggede sengestuer. Desuden ønsker vi at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og vi ser det også som en fordel at have en ensartet struktur på akutområdet i regionen."

SAGSFREMSTILLING
Nye hospitalsbyggerier og nye muligheder for samarbejde med kommuner og praktiserende læger
I de kommende år står nybyggerierne på hospitalerne klar til brug, og det giver fornyet anledning til at se på mulighederne for organisering af akutte behandlingstilbud i regionen. På alle de fire store akuthospitaler bygges nye akutmodtagelser. Med dem følger nye muligheder for at skabe gode, sammenhængende patientforløb og opnå hurtig afklaring af patientens videre forløb. Der er tale om helt nye fysiske rammer, hvor det vil være muligt at tilbyde patienterne en bedre oplevelse end i de nuværende akutmodtagelser. Blandt andet vil der være bedre mulighed for at adskille de mest syge og sårbare patienter, fra de patienter, som kommer med mindre skader og mindre alvorlig sygdom.
 
Fremover vil der være flere ældre borgere i regionen og flere borgere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme. Denne gruppe borgere har typisk forløb både i primærsektoren og på hospitalet. Det er ikke altid den bedste løsning for disse borgere at komme på hospitalet, og samtidig udfordrer det kapaciteten på hospitalerne. Der udvikles løbende nye behandlingsformer og teknologiske muligheder der sammen med nye samarbejdsformer mellem patienter, kommuner, praksissektoren kan være med til at flytte mere behandling til det nære sundhedsvæsen og tættere på borgeren.
 
Der er på den baggrund behov for at se på, hvordan den akutte behandling kan organiseres, så regionens borgere får den bedst mulige behandling, hvad angår både patientoplevet og faglig kvalitet, samtidig med at der sikres nærhed for borgerne, god udnyttelse af de samlede ressourcer og et godt samarbejde med primærsektoren.
 
Hospitalerne arbejder i disse år intensivt med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier, og organiseringen af akutområdet har stor betydning for hvordan hospitalerne skal planlægge deres samlede anvendelse af hospitalsmatriklerne.
 
Det er vigtigt at have fokus på, hvad en eventuel samling af den akutte patientbehandling vil betyde for regionens borgere, særligt i forhold til nærhed i de akutte sundhedstilbud. De seneste måneders drøftelser har også vist, at der er forskellige politiske ønsker og holdninger i forhold til organisering af akutområdet, og særligt i forhold til regionens akutklinikker og behovet for nære sundhedstilbud. Dette er søgt inddraget i analysearbejdet og administrationens anbefalinger.
 
Organisering af akutte behandlingstilbud i Region Hovedstaden
På hospitalerne foregår den akutte indsats i dag på tre niveauer, alt efter hvilket behov den enkelte patient har:
Akutklinikkerne er enten placeret på hospitalsmatrikel med medicinsk sengeafdeling og deraf mulighed for indlæggelse eller i sundhedshus uden mulighed for indlæggelse.
 
Alle akut syge og tilskadekomne patienter kan modtages på akutmodtagelserne, dog visiteres de sværest tilskadekomne og mest kritisk syge patienter til regionens traumecenter. Akutklinikker i tilknytning til sundhedshus kan alene modtage patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom, det vil sige sygdom der i dagtiden varetages af praktiserende læger. På akutklinikker med mulighed for indlæggelse modtages endvidere akut syge intern medicinske patienter, dog visiteres til akutmodtagelse, hvis der kan være tale om mere alvorlig sygdom.
 
Organisering af akutte behandlingstilbud i Region Hovedstaden er beskrevet nærmere i Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 3-6. Endvidere er der som bilag vedlagt oversigtkort over organisering af akutte behandlingstilbud som besluttet med den gældende hospitalsplan.
 
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akutområdet
Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 de gældende anbefalinger for organisering af akutområdet. Med den gældende hospitalsplan lever Region Hovedstaden ikke til fulde op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akut modtagelse af patienter. Baggrunden herfor er blandt andet, at de nuværende fysiske rammer på regionens hospitaler sætter begrænsninger for samlingen af den akutte behandling. I lyset af at nybyggerierne på hospitalerne står klar de kommende år, finder administrationen det afgørende, at mulighederne for at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger undersøges, så der fortsat kan sikres den bedst mulige kvalitet i patientbehandlingen.
 
Følgende forhold i den gældende hospitalsplan er ikke i fuld overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer:
Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen alene kan rådgive om varetagelsen af hovedfunktioner på hospitalerne, herunder om organisering af akutmodtagelser og akutklinikker. Sundhedsstyrelsen kan ikke stille krav til varetagelse af hovedfunktioner. Ved afvigelse fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger må regionen dog forvente at skulle redegøre for hvorfor, der afviges, og hvordan den faglige kvalitet så kan sikres.
 
Sundhedsstyrelsen udgiver efter planen nye anbefalinger for akutområdet primo 2019. I det foreløbige udkast er der ikke slækket på anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger forventes sendt i høring ultimo november 2018.
 
Ifølge sundhedslovens §206 skal Sundhedsstyrelsen rådgive regionerne om hospitalsplaner og væsentlige ændringer heri, inden sagen behandles i regionsrådet. Sundhedsstyrelsen har afgivet sin faglige rådgivning om akutstrukturen i Region Hovedstaden forud for regionsrådets behandling, og rådgivningen er vedlagt som bilag. Styrelsen angiver i sin faglige rådgivning, at akutklinikkerne i regionen skal kunne håndtere og have kompetencer og udstyr svarende til samme type patienter, som almen praksis håndterer i dagtid. Styrelsen angiver endvidere, at indlæggelse af patienter med akut opstået sygdom og skade bør ske på akutmodtagelse. Styrelsens argumenterer med, at det vil sikre entydighed og enstrengethed samt sikre, at der er de relevante lægefaglige specialer og faciliteter til stede til at vurdere patienterne, hvilket understøtter høj og ensartet kvalitet i den akutte sundhedsindsats.
 
Regionens Sundhedsfaglige Råd for Præhospital og Akutmodtagelse samt hospitalsadministrationerne bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om samling af akut modtagelse af patienter på akuthospitalerne. De finder, at det understøtter høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb. Endvidere tilsiger knappe personaleressourcer og knappe økonomiske ressourcer, at de akutte funktioner samles, da det er et bedre udgangspunkt for effektiv ressourceudnyttelse.
 
Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 er nærmere beskrevet i bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 7-8.
 
Overordnede løsningsmodeller
Administrationen ser følgende overordnede muligheder for den fremtidige organisering af akutte behandlingstilbud i hospitalsregi:
På baggrund af drøftelser på mødet i sundhedsudvalget den 3. oktober 2018 belyses model 2 vedr. samling af akut behandling på akuthospitalerne og lukning af akutklinikkerne ikke nærmere.
 
Model 3 indbefatter som grundpræmis, at der ikke længere er mulighed for indlæggelse på akutklinikkerne, hvilket begrænser hvilke akut syge medicinske patienter, som kan modtages. Med et helt klart snit i opgavedelingen mellem akutklinikker og akutmodtagelser indebærer modellen, at der på akutmodtagelser alene modtages patienter henvist som akut syge og tilskadekomne (eventuelt til indlæggelse), og at der på akutklinikker alene modtages patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor).
 
Administrationens udgangspunkt for den videre analyse har været, at opnå en ensartet akutstruktur for hele regionen. Dog under hensyn til, at der er forhold i de enkelte planlægningsområder, fx geografiske afstande og fysiske muligheder på hospitalerne, der tilsiger lokale løsninger.
 
Det skal fremhæves, at der er mange måder at øge nærheden i behandlingen på – både i og uden for hospitalsregi. Uanset hvilken løsningsmodel der besluttes, finder administrationen, at der er behov for at styrke fokus på udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Dette både for at sikre nærhed for borgerne, når det er fagligt hensigtsmæssigt og undgå unødvendige indlæggelser, men også for at udnytte kapaciteten og ressourcerne på hospitalerne bedst muligt til gavn for de mest syge. For nærmere beskrivelse af mulighederne henvises til bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 35-37.
 
Generelle fordele og ulemper ved løsningsmodeller
De generelle fordele og ulemper ved model 1 og model 3 er med udgangspunkt i bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud beskrevet nedenfor. I parentes er angivet hvilket princip for ny hospitalsplan, som det enkelte punkt vedrører. For nærmere beskrivelse af principper for ny hospitalsplan henvises til mødesag nr. 15 behandlet på møde i regionsrådet den 25. september 2018
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/RR%20Beslutninger%2025092018%20NETTET.pdf 
Regionsrådet besluttede følgende prioritering af principperne: 1) Kvalitet, 2) Sammenhængende patientforløb, 3) Nærhed og 4) Effektivitet.
 
De mere specifikke forhold, der gør sig gældende for de enkelte planlægningsområder, er beskrevet i de respektive afsnit.
 
Model 1: Bevare organiseringen af akutte behandlingstilbud som besluttet med den gældende hospitalsplan

Fordele:
Ulemper:
I forhold til den prioriterede rækkefølge af principperne bemærkes det, at flere af de beskrevne ulemper i model 1 vedrører kvalitet, som er prioriteret højest.
 
Model 3: Bevare akutklinikkerne med ændret opgavedeling mellem akutklinikker og akutmodtagelser og samle de medicinske senge på akuthospitalerne
 
Fordele:
Ulemper:
I forhold til den prioriterede rækkefølge af principperne bemærkes det, at forhold vedrørende kvalitet og sammenhængende patientforløb indgår som fordele ved model 3, men at nærhed, der har en tredjeprioritet, indgår som en ulempe.
 
Planlægningsområde Byen
Med den gældende hospitalsplan er det besluttet at samle aktiviteten fra Frederiksberg og Bispebjerg i nybyggeriet på Bispebjerg Bakke. Det er således besluttet at lukke akutklinikken på Frederiksberg senest i 2023. Med budget 2019 er det besluttet at fremrykke indflytningen af de medicinske senge fra Frederiksberg, og fra 2019 er der ikke længere mulighed for indlæggelse på akutklinikken på Frederiksberg.
 
Planlægningsområde Midt - administrationens anbefaling
Der er i dag akutmodtagelse på Herlev-matriklen og akutklinik med mulighed for indlæggelse på Gentofte-matriklen. Det anbefales at bevare akutklinikken på Gentofte-matriklen med ændret opgavedeling. Samtidig anbefales det, at de medicinske senge samt intensivsengene fra Gentofte samles på Herlev-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Gentofte-matriklen øges. Realiseringen af forslaget kan påbegyndes, når nybyggeriet i Herlev er klar til ibrugtagning i 2020.
 
Akutklinikken på Gentofte vil med forslaget fortsat have et stort volumen af akutte patientkontakter. Der vil fortsat være behandling af patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor). Volumen øges således, at en del af de patienter der i dag henvises til Herlev henvises til Gentofte. Patienter, som er akut syge og tilskadekomne og eventuelt skal indlægges, vil blive henvist til akutmodtagelsen på Herlev.
 
De planlagte og subakutte ambulante funktioner på Gentofte udvides. Der sikres lægefagligt beredskab til akutklinikken på Gentofte ved placering fysisk sammen med ambulatorierne.
 
Når nybyggeriet på Herlev-matriklen står klar, vil der være ledig kapacitet til at kunne indflytte de medicinske senge og intensivsengene fra Gentofte. Der er i dag 147 medicinske senge, heraf 60 hjertemedicinske senge, på Gentofte-matriklen. Sengene anvendes både til patienter, som indlægges til akut og planlagt behandling. Der er således mange medicinske indlæggelser på Gentofte i dag, og cirka 97% af de akutte patienter, som modtages på Gentofte, kan færdigbehandles her. Det afgørende udgangspunkt for administrationens anbefalinger er dog, at Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om at modtage intern medicinske patienter via akutmodtagelserne efterleves, og at de nye fysiske rammer udnyttes.
 
Forslaget indbefatter, at de fem intensivsenge, som er på Gentofte, samt Kardiologisk Laboratorium, hvor der foretages hjerteundersøgelse for blodprop og ballonudvidelser, flyttes til Herlev. Forslaget indbefatter endvidere, at de medicinske specialfunktioner, som varetages på Gentofte efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen overflyttes til Herlev. De medicinske senge, intensivsengene og Kardiologisk Laboratorium er internt afhængige af hinanden. Hvis der opretholdes medicinske senge på Gentofte, anbefales det således at opretholde intensivsenge for at understøtte den betydelige medicinske sengeaktivitet og varetagelse af medicinske specialfunktioner.
 
En samling af de medicinske senge og intensivsengene på Herlev-matriklen vil sikre et ensartet tilbud til patienterne, bedre fagligt miljø, bedre mulighed for tilsyn af intensivpatienter samt effektivisering af driften. Det tværsektorielle samarbejde med de omkringliggende kommuner og praktiserende læger vil kunne fortsætte uafhængigt af om de medicinske senge flyttes til Herlev.
 
Planlægningsområde Nord
Med den gældende hospitalsplan er det besluttet at samle aktiviteten fra Hillerød og Frederikssund på Nyt Nordsjællands Hospital, etablere sundhedshus med akutklinik i Frederikssund (uden mulighed for indlæggelse) samt fortsat have sundhedshus med akutklinik i Helsingør. Beslutningen kan implementeres, når Nyt Nordsjællands Hospital er klar til ibrugtagning i 2022.
 
Planlægningsområde Syd - administrationens anbefaling
Der er i dag akutmodtagelse på Hvidovre-matriklen og akutklinik med mulighed for indlæggelse på Amager- og Glostrup-matriklen. Det anbefales at bevare akutklinikkerne på Amager og Glostrup-matriklerne med ændret opgavedeling. Samtidig anbefales det, at de medicinske senge fra Amager og Glostrup samt de medicinske ambulatorier fra Glostrup samles på Hvidovre-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Amager-matriklen øges. Forslaget kan implementeres fra 2022, når nybyggeriet og renoveringen på Hvidovre er færdiggjort.
 
Akutklinikkerne på Amager og Glostrup vil med forslaget fortsat have et stort volumen af akutte patientkontakter. Der vil fortsat være behandling af patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor). Volumen øges således, at en del af de patienter, der i dag henvises til Hvidovre, henvises til Amager og Glostrup. Henvisning vil ske under hensyn til patienternes bopæl / transporttid. Patienter, som er akut syge og tilskadekomne og eventuelt skal indlægges, vil blive henvist til akutmodtagelsen på Hvidovre. Akutklinikken på Glostrup vil overgå organisatorisk fra Amager og Hvidovre Hospital til Rigshospitalet.
 
De planlagte og subakutte ambulante funktioner på Amager udvides. De ambulante funktioner på Glostrup vil blive flyttet til Hvidovre. Befolkningstætheden på Amager og transporttiden til Hvidovre-matriklen tilsiger, at der opretholdes et ambulant tilbud på Amager, mens kortere geografiske afstande tilsiger, at der ikke opretholdes ambulatorier på Glostrup. Samtidig sikres der lægefagligt beredskab til akutklinikken på Amager ved placering fysisk sammen med ambulatorierne.
 
Når nybyggeriet og renovering af de eksisterende bygninger står klar på Hvidovre-matriklen, vil der være ledig kapacitet til at kunne indflytte de medicinske senge fra Amager og Glostrup. På Hvidovre vil alle patienter kunne indlægges på 1- eller 2-sengsstue med eget bad og toilet. Der er i dag 94 medicinske senge på Amager og 83 medicinske senge på Glostrup. Der er således mange medicinske indlæggelser på de to matrikler i dag, og cirka 98 procent af de akutte patienter, som modtages på Amager og Glostrup, kan færdigbehandles her. Det afgørende udgangspunkt for administrationens anbefalinger er dog, at Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om at modtage intern medicinske patienter via akutmodtagelserne efterleves, og at de nye fysiske rammer udnyttes.
 
Samtidig vil en samling af de medicinske senge på Hvidovre-matriklen sikre et ensartet tilbud til patienterne, behandling i moderne rammer, bedre fagligt miljø, bedre muligheder for bemanding og rekruttering samt effektivisering af driften. Det tværsektorielle samarbejde med de omkringliggende kommuner og praktiserende læger vil kunne fortsætte uafhængigt af om de medicinske senge flyttes til Hvidovre.
 
Økonomiske konsekvenser
For planlægningsområde Midt kan driften effektiviseres svarende til 20-22 mio. kr. årligt ved at samle de medicinske senge og intensivsengene. For planlægningsområde Syd, kan driften effektiviseres med 14-15 mio. kr. årligt ved at samle de medicinske senge fra Amager-matriklen og med 6-7 mio. kr. årligt ved at samle de medicinske senge og ambulatorier fra Glostrup-matriklen. I beregningen for Glostrup indgår, at en del stordriftsfordele på Glostrup matriklen vil gå tabt.
 
Effektiviseringsgevinsterne forventes at kunne bidrage til at indfri det effektiviseringskrav, der er fra Regeringen til kvalitetsfondsbyggerierne. Effektiviseringskravet udgør ca. 120 mio. kr. årligt for Herlev og Gentofte Hospital og ca. 81 mio. kr. årligt for Amager og Hvidovre Hospital. Jo flere begrænsninger der er for hospitalerne i forhold til at lave strukturelle besparelser, fx organisationsændringer, jo sværere vil det blive at realisere effektiviseringskravet, idet midlerne vil skulle findes på andre måder, herunder generelle besparelser.
 
Uanset valg af løsningsmodel vil der være anlægsudgifter. Der vil være udgifter til bygningsmæssige efterslæb, kvalitetsløft for at sikre moderne standard af blandt andet sengestuer, samt flytning og udvidelse af funktioner. Det vil dog kræve en nærmere analyse.

KONSEKVENSER
Konsekvensen af at bevare akutklinikkerne med ændret opgavedeling mellem akutklinikker og akutmodtagelser og samle de medicinske senge på akuthospitalerne vil være, at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte intern medicinske patienter via akutmodtagelserne, og at de nye fysiske rammer på akuthospitalerne udnyttes.
 
Konkret vil dette ændringsforslag betyde at:
Som følge af ovenstående vil der være patienter, som oplever at skulle transportere sig længere i forbindelse med akut sygdom / skade, indlæggelse og ambulant behandling. For nærmere information om transportafstande henvises til bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 25-26.
 
Konsekvensen af at bevare organiseringen af akutte behandlingstilbud, som besluttet med den gældende hospitalsplan, vil være at regionen ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte intern medicinske patienter via akutmodtagelserne, og at de nye fysiske rammer på akuthospitalerne ikke udnyttes.

RISIKOVURDERING
Der vurderes særligt at være en risiko for, at borgere og repræsentanter fra de omkringliggende kommuner vil opleve det som en forringelse, at der ikke længere er mulighed for indlæggelse og behandling af akut syge og tilskadekomne, som eventuelt skal indlægges, på akutklinikkerne på Amager, Gentofte og Glostrup.
 
Det er derfor afgørende, at der sikres en god dialog med de berørte kommuner om hvilke beslutninger der træffes, og hvad det vil betyde for det fremtidige samarbejde.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke bevillingstekniske konsekvenser, idet der alene træffes beslutning om hvilke løsningsmodeller vedrørende organisering af akutte behandlingstilbud, der indarbejdes i høringsversionen af den ny hospitalsplan.

KOMMUNIKATION
Der vil blive udarbejdet pressemateriale i forbindelse med sagens behandling.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sundhedsudvalget behandler sagen den 31. oktober 2018, og forretningsudvalget og regionsrådet behandler derefter sagen henholdsvis den 13. og 20. november 2018. Beslutningen vil herefter blive indarbejdet i høringsversion af den ny hospitalsplan, som forelægges regionsrådet den 18. december 2018 med henblik på udsendelse i høring.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Anne Skriver

JOURNALNUMMER
18017606


16.pdf
17.pdf
18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf
22.pdf
23.pdf

Bilag

Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud
Forslag til løsningsmodeller vedr. organisering af akutte behandlingstilbud
Kort over organisering af akutte behandlingstilbud
Sundhedsstyrelsens rådgivning
Rettelsesblad til punkt om Organisering af akutte behandlingstilbud
Henvendelse fra Kontaktudvalget for medarbejdere på Herlev og Gentofte Hospital
Svar til Kontaktudvalget fra formandskabet i sundhedsudvalget
Henvendelse fra afdelingsledelser på Herlev og Gentofte Hospital


12. Strategi på fertilitetsområdet

Strategi på fertilitetsområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet, i samarbejde med de faglige miljøer, påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposition samt rekruttering. Sundhedsudvalget har haft en første drøftelse på møde den 10. august 2018 og forelægges hermed den færdige strategi for fertilitetsområdet.

INDSTILLING
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende strategi for fertilitetsområdet, der indgår som ét element i ny hospitalsplan, og som indebærer etablering af Region Hovedstadens Center for Reproduktion, og
  2. at regionen politisk rejser en række udfordringer om:
A. at der er et presserende behov for at forebygge barnløshed,
B. at kvinden/parret får ret til mere end ét barn,
C. at behandling med reagensglas udvides fra tre til seks forsøg,
D. at fertilitetsklinikkerne får økonomisk kompensation for ændrede regler om ikke-anonym donor, eller at reglerne harmoniseres med speciallægepraksis, hvor kvinderne selv betaler for donorsæd,
E. at fertilitetsklinikkerne får økonomisk kompensation til kvinder, der donerer æg,
F. at mænd der har sex med mænd kan blive sæddonorer,
G. at prioriteringer i forbindelse med visitation,
H. at eventuel indførelse af udrednings- og behandlingsgaranti.
 

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalget beslutning den 31. oktober 2018:
  1. Anbefalet.
  2. Udvalget ønsker at arbejde yderligere med udfordringerne, herunder hvordan de politisk kan rejses. Desuden ønskede udvalget at udvide listen over emner med følgende tre emner:
F. at mænd der har sex med mænd kan blive sæddonorer,
G. at prioriteringer i forbindelse med visitation,
H. at eventuel indførelse af udrednings- og behandlingsgaranti.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Der var eftersendt følgende tekniske ændringsforslag til indstillingspunkt 2 (bilag 2):
"2. at sundhedsudvalget ønsker at arbejde yderligere med udfordringerne, herunder hvordan de politisk kan rejses.
 
A. at der er et presserende behov for at forebygge barnløshed,
B. at kvinden/parret får ret til mere end ét barn,
C. at behandling med reagensglas udvides fra tre til seks forsøg,
D. at fertilitetsklinikkerne får økonomisk kompensation for ændrede regler om ikke-anonym donor, eller at reglerne harmoniseres med speciallægepraksis, hvor kvinderne selv betaler for donorsæd,
E. at fertilitetsklinikkerne får økonomisk kompensation til kvinder, der donerer æg,
F. at mænd der har sex med mænd kan blive sæddonorer,
G. at prioriteringer i forbindelse med visitation,
H. at eventuel indførelse af udrednings- og behandlingsgaranti."
 
Sagen blev udsat.
 
Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Det fremgår af Region Hovedstadens budgetaftale for 2018, at der i samarbejde med de faglige miljøer skal ske en udvikling af området for fertilitetsbehandling. Udviklingen af området skal samtidig ses i sammenhæng med udarbejdelsen af en ny hospitalsplan i regionen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har afsluttet arbejdet med dels at give en række anbefalinger til forbedring indenfor fertilitetsbehandling, som regionen ikke selv kan ændre på, og som dels har udarbejdet en strategi for fertilitetsområdet i regionen.
 
Udfordringer på fertilitetsområdet
Antallet af kvinder i den fødedygtige alder stiger, som det også er beskrevet i fødeanalyse II fra marts 2018, og samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15%. Samtidig har Danske Regioner netop besluttet at ensrette aldersgrænsen, så aldersgrænsen for fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden flyttes fra 40 til 41 år. Endelig er der lange ventelister til fertilitetsbehandling i regionen, og det øger presset på behandling for barnløshed.
 
I 2017 besluttede forligspartierne i regionen at afsætte otte mio. kr. til fertilitetsområdet. Midlerne er udmøntet til afvikling af venteliste og til opbygning og udvidelse af varig kapacitet. Fertilitetsklinikkerne har ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet med op til syv måneder fra 2016 til i dag, hvor der er mellem fire og otte måneders ventetid.
 
Det er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet, det gør succesfuld fertilitetsbehandling vanskelig. Infertilitet defineres af WHO som en sygdom, og med stigende alder følger sygdomme, der påvirker fertiliteten. Hver femte mand bliver aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne vil have, og hvert 12. barn bliver til på en fertilitetsklinik. Kvindens frugtbarhed er størst i 20 års alderen og er halveret i 30 års alderen. I dag kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, og den har været stigende de senere år. Dermed bruges ressourcerne på hjælp til at få børn snarere end på reproduktive sygdomme som at bevare fertiliteten hos unge med cancer eller kvinder med lukkede æggeleder.
 
Rammerne for fertilitetsbehandlingen er i stor udstrækning fastlagt via en aftalt praksis og egentlig lovgivning. Det gælder fx det antal reagensglasbehandlinger, der må tilbydes, og det antal børn der kan gives hjælp til. Der er detaljerede vejledninger om reglerne om assisteret reproduktion, forebyggelse m.v. Regionen har i henhold til loven ikke hjemmel til at prioritere mellem de forskellige behandlingsformer eller forskellige behandlingsgrupper (fx insemination over reagensglas eller barnløse par over enlige). Den eneste undtagelse er lægefaglige hensyn, og alle borgere bliver således i princippet behandlet i den rækkefølge, de bliver henvist fra egen læge eller speciallæge.
 
Fertilitetsområdet i regionen
Fertilitetsbehandling i regionen foregår i alle fire planlægningsområder på de fire fertilitetsklinikker på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, fordi patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet.
 
Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter:
Hertil kommer en række højt specialiserede behandlinger, som varetages på Rigshospitalet, der også inkluderer behandling af patienter fra andre regioner. Det totale antal behandlinger i 2017 udgjorde 4.558.
 
Fertilitetsbehandling sker også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hovedstaden udfører ca. 23 praktiserende gynækologer inseminationsbehandling, og der blev i 2017 udført 5.494 behandlinger. Behandling med udtagning af æg (ASP) er ikke omfattet af speciallægeoverenskomsten. Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er cirka syv uger.
 
Endelig er det også muligt at blive behandlet på private fertilitetsklinikker, som ikke kræver henvisning fra egen læge, og hvor der er fuld egenbetaling.
 
Arbejdsgruppens anbefalinger
Der er en række udfordringer, som udspringer af lovgivningen og kulturelle og samfundsmæssige forhold, som det vil være relevant at rejse politisk nationalt og regionalt, og administrationen foreslår at følgende problemstillinger rejses:
 
De unge i dag ønsker børn sent i livet, og det har den konsekvens, at frugtbarheden falder, og at der med stigende alder følger sygdomme, som påvirker fertiliteten og evnen til at få børn. Arbejdsgruppen finder, at der er et presserende behov for tiltag til forebyggelse af barnløshed i Danmark, en forebyggelse der både menneskeligt og økonomisk vil være en gevinst. Når kvinden/parret kommer i fertilitetsbehandling, sker der forskelsbehandling i forhold til andre patientgrupper, fordi der kun gives hjælp til ét barn. Det afviger fra eksisterende praksis i sundhedsvæsenet, hvor en kvinde kan føde flere gange eller få behandlet et brækket ben mere end gang.
 
I henhold til gældende praksis har kvinden/parret ret til tre forsøg med reagensglasbehandling. Arbejdsgruppen foreslår, at udvide de tre behandlingsforsøg op til maksimalt seks forsøg. Udgiften anslås til 13,5 mio. kr. årligt. Fertilitetsområdet er en integreret del af de gynækologiske/obstetriske fadelinger, men det skønnes at udgiften til fertilitetsområdet i 2018 udgør omkring 64 mio. kr. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er succesraten for at føde et barn 64 %, med op til seks behandlingsforsøg skønnes succesraten at være 83 %. Hermed vil kvinder/par i fertilitetsbehandling i højere grad blive ligestillet med andre somatiske behandlingstilbud, hvor den lægefaglige vurdering er afgørende for omfanget af behandlingstilbuddet.
 
Der er sket ændringer i loven, som giver mulighed for at være ikke-anonym sæddonor. En anden ændring er, at kvinder der donerer deres æg skal have økonomisk kompensation. Begge ændringer har medført betydeligt stigende udgifter. Administrationen foreslår, at der over for centrale myndigheder rejses krav om tilførsel af ressourcer for disse ændringer til fertilitetsklinikkerne. En alternativ mulighed er at ligestille fertilitetsklinikkerne med speciallægepraksis, hvor kvinderne selv betaler for donorsæd.
 
Fremtidig strategi for fertilitetsområdet
Administrationen anbefaler, at der etableres et murstensløst samarbejde mellem de fire fertilitetsklinikker ved:
 
”Region Hovedstadens Center for Reproduktion
Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet”
 
Fertilitetsklinikkerne har et ønske om, at der sker et udvidet samarbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om patientudredning og -behandling i verdensklasse skal indfries.
 
Center for Reproduktion skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed herunder fælles vejledninger, og der skal udvikles én fælles APP og hjemmeside. Rekruttering af personale skal styrkes, og fælles uddannelse og udveksling af personale skal øges.
 
Via centret styrkes samarbejdet om forskning til gavn for patienterne. Det er en forskning og patientbehandling, der er i verdensklasse. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet fortsætter, og at det EU støttede projekt "ReproUnion" forlænges med regionale midler med budget 2019. Endelig skal centret samarbejde omkring den sundhedsmæssige forebyggelse, der er i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse.
 
Region Hovedstaden opnår med Center for Reproduktion et styrket fertilitetsområde, hvor kvaliteten af behandlingen til kvinderne og parret øges. Der vil blive ensartethed i behandlingen, og der vil være en større patientsikkerhed. Kommunikationen til kvinderne/parret vil blive styrket, og den vil være tydelig og ensartet for hele regionen. Kvinden og parrets fertilitetsbehandling vil blive understøttet bedre end idag fx med en fælles APP. Endelig styrkes samarbejdet om forskning, fordi ekspertisen samles.
 
Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen, men har ikke fundet det anbefalelsesværdigt. Fertilitetsområdet er en integreret del af det gynækologiske/obstetriske speciale, bortset fra på Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæssigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet også en integreret del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forskningsmæssigt, og der er behov for tæt samspil. Endelig giver det ikke mening at samle de fire klinikker i en tid, hvor der er stigende tilgang af kvinder og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen medfører, at hospitalerne og de fire fertilitetsklinikker kan gå igang med at implementere Center for Reproduktion.
 
Såfremt det anbefales, at udfordringer om:
rejses politisk nationalt og regionalt, vil administrationen arbejde videre med det.

RISIKOVURDERING
Strategien for fertilitetsbehandling forventes kun i begrænset omfang at få positiv indflydelse på ventetiden for patienterne. Fertilitetsklinikkerne arbejder dog med implementering af de bevilligede midler til fertilitetsområdet.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da det politisk er vedtaget at tilføre midler til generel vækst, ændret aldersgrænse, ReproUnion-forskningsprojekt og fertilitetsrådgivning med 3. økonomirapport 2018.
 
Såfremt det anbefales at rejse spørgsmålet om udvidelse af reagensglasbehandling fra de tre nuværende forsøg til seks forsøg, vil det efterfølgende blive behandlet selvstændigt og forudsætter en dialog på tværs af regionerne.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 13. og den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Anne Skriver / Hanne Rasmussen

JOURNALNUMMER
18005746


24.pdf
25.pdf

Bilag

Strategi for fertilitetsområdet_final
Teknisk ændringsforslag til FU møde


13. Nedsættelse af Udsatteråd i Region Hovedstaden

Nedsættelse af Udsatteråd i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet besluttede på møde den 15. maj 2018 at fremme et forslag fra Socialdemokratiet om nedsættelse af et Udsatteråd i Region Hovedstaden. Administrationen bemærkede i den forbindelse, at forslaget inden endelig stillingtagen skal forelægges udvalg for forebyggelse og sammenhæng.
 
Der fremlægges forslag til kommissorium for Udsatterådet.

INDSTILLING
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at der etableres et Udsatteråd i Region Hovedstaden med henblik på at skabe et forum, der kan være rådgivende over for regionsråd og stående udvalg i spørgsmål vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold, og
  2. at godkende kommissorium samt sammensætning for et Udsatteråd i Region Hovedstaden.
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at der afsættes 100.000 kr. pr. år i 2019 og i 2020 inden for administrationsbevillingen til finansiering af Udsatterådets aktiviteter.

POLITISK BEHANDLING
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 31. oktober 2018:
  1. Godkendt.
  2. Godkendt. Udvalget bemærker, at Udsatterådet i konkrete sager skal inddrage relevante parter.
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Sagen belv udsat.
 
Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Som det fremgår af medlemsforslaget, som Regionsrådet godkendte på møde den 15. maj 2018, skal Region Hovedstadens Udsatteråd repræsentere de mest udsatte borgere og være rådgivende over for Regionsråd og stående udvalg i spørgsmål vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold. Formålet med rådet er at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov på sundhedsområdet inddrages i politiske beslutninger på sundhedsområdet. Rådet skal på den måde bidrage til at sikre, at de mest udsatte borgere får adgang til regionens ydelser og til at opnå større lighed i sundhed.
 
Udsatterådets opgaver
Udsatterådets sammensætning
Udsatterådet sammensættes af 10 repræsentanter for frivillige organisationer, kommunale og regionale aktører, der arbejder med socialt udsatte borgere og har indgående kendskab til deres behov, og hvis virke er forankret i Region Hovedstaden.
 
Ved udvælgelsen af de ti organisationer er der lagt vægt på, at rådets medlemmer skal have indgående kendskab til socialt udsatte borgeres sundhedsforhold, oplevelser med sundhedssystemet og særlige behov for sundhedstilbud. Samtidig skal rådets medlemmer have indgående kendskab til sundhedsvæsenets organisering med henblik på at kunne give kvalificerede bidrag til de politiske og administrative niveauer i regionen. Derudover er det vigtigt at rådets medlemmer har kompetencer i forhold til interessevaretagelse og kan indgå i dialog med såvel politikere og administration på både strategisk niveau og i forhold til konkrete sager. Der er desuden lagt vægt på, at rådets medlemmer skal supplere hinanden ved at have viden om forskellige problemstillinger og repræsentere forskellige brugergrupper.
 
De enkelte organisationer udpeger et medlem hver:
Rådet vælger sin formand blandt medlemmerne på det første og konstituerende møde.
 
Såfremt forslaget godkendes, forventes der at kunne ske udpegning til Udsatterådet i første kvartal 2019.
 
Region Hovedstaden finansierer i givet fald af det til Udsatterådets aktiviteter afsatte beløb på 100.000 kr. pr. år Udsatterådets sekretariat samt udgifter til transport, forplejning og aktiviteter. Udsatterådet holder fire ordinære møder om året. Sekretariatsbetjeningen i Udsatterådet varetages af administrationen i Region Hovedstaden. Sekretariatet skal sikre, at rådet inddrages i de relevante politiske processer samt understøtte rådets mødeaktivitet og kommunikation.
 
Udsatterådet nedsættes indtil videre for en periode på to år. Efter to år skal der tages stilling til rådets fortsatte virke på baggrund af en evaluering af erfaringerne med rådet.

KONSEKVENSER
Nedsættelse af et udsatteråd i Region Hovedstaden forventes at have som konsekvens, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov på sundhedsområdet inddrages i politiske beslutninger, at tilbud på sundhedsområdet bliver mere fleksible i forhold til socialt udsatte borgeres behov, og at de mest udsatte borgere får bedre adgang til regionens ydelser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risiko.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Der afsættes 100.000 kr. pr. år i 2019 og i 2020 til finansiering af Udsatterådet og dets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde samt øvrige aktiviteter for rådet. Udgifterne foreslås afholdt inden for administrationsbevillingen.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER
18043860


26.pdf

Bilag

Kommissorium udsatteråd_12.10.18


14. Lukket punkt




15. Omprioritering af midler til udgående sygehusfunktioner

Omprioritering af midler til udgående sygehusfunktioner

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fra 2016 blev der afsat 175 mio. kr. i årene 2016-2019 og herefter 65 mio. kr. årligt til udgående sygehusfunktioner og specialiseret rådgivning i regionerne.

Region Hovedstaden har valgt at prioritere midlerne til udgående sygehusfunktioner på to områder:

1) Palliative teams målrettet patienter med anden sygdom end kræft og
2) Udgående geriatriske teams, og derudover til specialiseret rådgivning fra hospitalerne til kommuner og almen praksis.
 
Det har efterfølgende vist sig, at der ikke er det forventede behov for at styrke den specialiserede rådgivning fra hospitaler til kommuner og almen praksis. Administrationen foreslår derfor, at midler som oprindeligt var afsat til specialiseret rådgivning bliver omprioriteret til udgående palliative teams.
 

INDSTILLING
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
 
1. at godkende at styrke indsatsen til de udgående palliative teams.
 
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
 
2. at godkende, at midler der oprindelig var afsat til specialiseret rådgivning fra hospitalerne bliver omprioriteret til at styrke de udgående palliative teams med en mio. kr. årligt.

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalgets beslutning den 31. oktober 2018:
  1. Anbefalet.
Line Ervolder Christensen (C) deltog ikke i punktets behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fra 2016 blev der på landsplan fordelt i alt 1,2 mia. kr. på en række initiativer, der skal styrke indsatsen over for de ældre medicinske patienter i sundhedsvæsenet. Det drejer sig blandt andet om initiativer, der skal styrke indsatsen før og efter sygehusindlæggelse og sammenhængen på tværs af sektorer. En del af midlerne er givet med det formål at etablere flere udgående sygehusfunktioner, hvor patienten kan undersøges eller behandles i eget hjem, og til øget rådgivning fra sygehuset til kommuner og almen praksis.
 
Regionsrådet besluttede den 18. april 2017, at Region Hovedstadens andel af midlerne fordeles med:
Hospitalerne i regionen yder generel rådgivning vedrørende ældre medicinske patienter til kommuner og almen praksis. Midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er givet til øget specialiseret rådgivning fra hospitalerne til kommuner og almen praksis. Efterfølgende er det i regi af Sundhedsaftalen undersøgt, i hvilket omfang kommunerne har behov for adgang til specialiseret faglig rådgivning om patienter med sjældne sygdomme og særligt komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov. Det er på den baggrund vurderet, at der ikke er et generelt behov for yderligere aftaler omkring specialiseret rådgivning, men nogle steder efterspørges specialiseret rådgivning inden for palliation.
 
Der skal derfor tages stilling til anvendelsen af en mio. kr. i varige midler, som er afsat til specialiseret rådgivning fra hospitalerne. Midlerne er fra nationalt hold givet specifikt til udgående sygehusfunktioner for ældre medicinske patienter eller øget rådgivning fra hospitaler, og skal derfor anvendes inden for den ramme. Da der er tale om et relativt lille beløb, er det administrationens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at midlerne anvendes til at styrke en af de udgående sygehusfunktioner, som regionsrådet allerede har besluttet at prioritere. Administrationen anbefaler, at midlerne anvendes til at styrke driften af de udgående palliative teams, der har givet udtryk for at have behov for yderligere midler til indsatsen.
 
Palliative team
Palliativ behandling er lindrende behandling til patienter med livstruende sygdom. Der har de seneste år været stor udvikling inden for det palliative område, større fokus og øget efterspørgsel. De eksisterende palliative teams har hidtil kun omfattet patienter med palliative behov som følge af kræft, men med midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udvides funktionen til også at omfatte patienter med anden livstruende sygdom end kræft. Region Hovedstaden er den første region, der har etableret udgående palliative teams for patienter med anden diagnose end kræft. Med midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udbygges de eksisterende specialiserede palliative enheder på stort set alle hospitaler i regionen. De specialiserede palliative enheder på hospitalerne samarbejder om udviklingen af de udgående palliative teams med relevante specialer såsom de lungemedicinske, nefrologiske, neurologiske og urologiske specialer.
 
Geriatriske team
Geriatri er læren om alderdommens sygdomme. Alle akuthospitaler i Region Hovedstaden har et geriatrisk team eller en geriatrisk funktion, som varetager geriatrisk udredning og vurdering af særligt svækkede ældre borgere med flere samtidige sygdomme, funktionstab og evt. social problemstilling. Hidtil har kun enkelte af de geriatriske teams/funktioner haft udgående funktioner, hvor patienterne kan undersøges eller behandles i deres eget hjem. Med midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udvides de eksisterende geriatriske funktioner på akuthospitalerne med udgående teams/funktioner.

KONSEKVENSER
Konsekvenserne af en omprioritering af 1 mio. kr. i varige midler fra specialiseret rådgivning til de udgående sygehusfunktioner til de palliative teams vil være, at flere patienter kan få tilbud om specialiseret behandling i eget hjem.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Såfremt forslaget godkendes, vil midlerne blive fordelt til hospitalerne efter fordelingsnøglen og udmøntes med x. økonomirapport (afventer endelig afklaring).

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i sundhedsudvalget den 31. oktober 2018 og forelægges derefter for forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Anne Skriver/Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER
18021047




16. Praksisplan for speciallægehjælp 2019-2022

Praksisplan for speciallægehjælp 2019-2022

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Praksisplanen for speciallægehjælp er udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter for de praktiserende speciallæger og administrationen i regi af Samarbejdsudvalget for speciallæger. Praksisplanen skal godkendes af forretningsudvalget og regionsrådet, inden den kan træde i kraft.
 
Efter behandling i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 19. marts 2018 godkendte Samarbejdsudvalget for speciallægepraksis i Region Hovedstaden den 5. april 2018, at udkast til Praksisplan for speciallægehjælp blev sendt i høring hos blandt andre PLO Hovedstaden, patientinddragelsesudvalget, regionens hospitaler og kommuner i regionen. På baggrund af høringen forelægges sagen med henblik på endelig politisk godkendelse.

INDSTILLING
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at Praksisplan for speciallægehjælp 2019-2022 (bilag 1 og 2) godkendes.

POLITISK BEHANDLING
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 31. oktober 2018:
 
Godkendt.

Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Der udarbejdes hvert fjerde år en plan for den speciallægelige betjening i regionen. Den nye praksisplan vil være gældende fra 1. januar 2019 til og med 2022 (bilag 1 og 2). Formålet med praksisplanen er at tilrettelægge den fremtidige speciallægebetjening i Region Hovedstaden. Praksisplanen skal understøtte en hensigtsmæssig kapacitet og kvalitet i speciallægepraksis samt samarbejdet mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedvæsen.
 
Dette udkast til en nye praksisplan var i høring fra den 26. april 2018 - 1. juli 2018 og er ændret på baggrund af de indkomne bemærkninger. Samarbejdsudvalget tiltrådte den 2. oktober 2018 det reviderede planudkast, som nu forelægges til endelig politisk godkendelse.
 
Der er i denne praksisplan bl.a. øget fokus på at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af speciallægepraksis og udbrede tilgængelighedsmærkning gennem God Adgang. Endvidere giver planen som noget nyt en status for arbejde med opdatering af specialernes ydelsesbeskrivelser (modernisering), så de afspejler den faglige og teknologiske udvikling og det aktuelle behov i sundhedsvæsenet. Samtidig er der fokus på at belyse arbejdsdelingen mellem speciallægepraksis, almen praksis og hospitalerne.
 
Praksisplanen er udarbejdet efter følgende overordnede målsætninger:
Som en del af planens kapacitetsdel prioriteres følgende indsatser:
I praksisplanen vurderes, at der ikke er behov for en udvidelse af kapaciteten i speciallægepraksis.
 
Speciallægepraksis skal indgå som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, hvor opgaverne løses med fokus på at sikre sammenhængende forløb for den enkelte patient. Som en del af planens afsnit om samarbejde prioriteres følgende indsatser:
Der skal arbejdes for at understøtte og fremme kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. Som en del af planens afsnit om kvalitetsudvikling prioriteres følgende indsatser:
Høringssvarene
Der er indkommet 18 høringssvar. I bilag 3 ses et oversigtsskema, som viser høringssvarene og administrationens vurdering heraf. I høringssvarene er blandt andet fremført bemærkninger:
Der er på baggrund af høringen foretaget ændringer i planen, som forbedrer den, uden at den tidligere overordnede fastlagte linje ændres. Der er bl.a. i planen indskrevet, at udviklingen i ventetider løbende vil blive drøftet imellem regionen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger med henblik på evt. tiltag.
 
Samtlige høringssvar er offentlig tilgængelige på regionens hjemmeside. Efter den endelige politiske godkendelse i regionsrådet, vil oversigtsskemaet med vurdering af høringskommentarene ligeledes blive gjort tilgængelig på regionens hjemmeside.
 
Implementering af Praksisplan for speciallægehjælp
Implementeringsgruppen vedr. speciallægehjælp under Samarbejdsudvalget for speciallæger vil være ansvarlig for implementering af praksisplanens anbefalinger.

KONSEKVENSER
Såfremt planen godkendes, vil den danne grundlag for det videre arbejde med implementering af de prioriterede indsatser i planen, jf. ovenfor.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i praksisbudgetet. I det nuværende budget (Sund Fælles) er der i 2018 afsat 335.000 kr. til realisering af praksisplanen. Denne årlige bevilling videreføres i planperioden med henblik på implementering af planens delelementer.

KOMMUNIKATION
Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde mellem regionen og repræsentanter fra Foreningen af Praktiserende Speciallæger og formidles bredt som led i det videre arbejde med planen. Planen vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Else Hjortsø/Jesper Lihn

JOURNALNUMMER
16029476.


42.pdf
43.pdf
44.pdf

Bilag

Udkast til praksisplan for speciallægehjælp_04_10_2018
Udkast til grundbeskrivelse vedr. praksisplan for speciallægehjælp_12_09_2018
Oversigtsskema til høringssvar til praksisplan for speciallægehjælp_12_09_2018_uden rettelser


17. ”Fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer" - Fase 3

”Fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer" - Fase 3

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet besluttede den 17. november 2015, at der skulle udføres en regional analyse i 3 faser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen i samarbejde med Hovedstadens Letbane og andre interesserede parter. Regionsrådet bevilgede i alt 10 mio. kr. til projektet. Midlerne er tilsagnsbudgetteret i perioden 2016-2018, og der foreligger en underskrevet aftale med Hovedstadens Letbane om, at de står for projektledelse, sekretariatsfunktionen, udbud og aftaler.
 
Imidlertid er det tidsmæssigt ikke muligt at nå at færdiggøre den 3. og sidste fase af projektet, ligesom det nærmere indhold af denne fase ikke er besluttet nærmere i regionsrådets beslutning eller i det oplæg til projektets fase 2, der blev drøftet på miljø- og trafikudvalgets møde den 21. juni 2017. Administrationen fremlægger derfor sagen med henblik på at få tilsagnsbevilligen forlænget, således at det samlede projekt kan færdiggøres. Endvidere foreslår administrationen, at trafikudvalget løbende beslutter, hvilke analyser der skal igangsættes.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at tilsagnsbevillingen på de resterende midler af de ialt 10 mio. kr. som regionsrådet besluttede den 17. november 2015 forlænges i to år fra 2018 til udgangen af 2020,
  2. at opgaven og sekretariatsfunktionen for projektet varetages i Hovedstadens Letbane i et samarbejde med Movia, og
  3. at indholdet i Fase 3-analyserne løbende drøftes og besluttes i trafikudvalget.

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 30. oktober 2018:
 
Anbefalet.
 
Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet vedtog i 2015 at afsætte ialt 10 mio. kr. til en regional analyse i tre faser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen i samarbejde med Hovedstadens Letbane og andre interesserede parter. Endvidere besluttede regionsrådet, at opgaven og sekretariatsfunktionen for projektet overdrages til Hovedstadens Letbane. Selve bevillingen blev tilsagnsbudgetteret frem til udgangen af 2018. Endelig blev et oplæg til projektets fase 2 drøftet i miljø- og trafikudvalgets møde den 21. juni 2017.
 
Projektets 3 faser:
Fase 1 (2016-2017) var en analyse af megatendensers betydning for den kollektive trafik og mobilitet i regionen. Denne fase var et fælles projekt mellem regionen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane og blev afsluttet med en publikation. Regionens bidrag var 1 mio. kr. (Bilag 1)
 
Fase 2 (2017-årsskiftet 2018) består af to analyser – en med trafikale scenarier og en om transportknudepunkter. Analysen om de trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet skal bl.a. bidrage til at få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og anvise, hvordan den stigende trængsel på veje og i tog kan reduceres. Denne del er afsluttet i foråret 2018 med en publikation, som er grundlaget for arbejdet med den regionale trafik- og mobilitetsplan. Arbejdet med kollektive transportknudepunkter som omdrejningspunkt for fleksible tilbringer transportformer i form af egen bil, delebiler, samkørsel, cykling, gang og effektive kollektive transportsystemer som letbane, metro og tog afsluttes ved årsskiftet 2018/19. Denne fase omfatter ligeledes udarbejdelsen af konkrete skitseforslag for en række stationer i samarbejde med de relevante kommuner. Regionens samlede omkostning til fase 2 forventes at være 4 mio. kr. (Bilag 2 og 3)
 
Fase 3 (2018-2019) skal igangsættes i løbet af efteråret 2018. De resterende midler til denne fase forventes at udgøre 5 mio. kr. og som det fremgår af mødesagen fra miljø- og trafikudvalgets møde den 21. juni 2017, skal denne fase omhandle screeninger og udredninger for konkrete linjeføringer, strækninger og korridorer i et sammenhængende net af kollektiv trafik og trafiksystemer, som udpeges på baggrund af analyser fra fase 2.
 
Administrationens vurdering og anbefaling
Da arbejdet med den sidste fase ikke kan nå at blive afsluttet inden udgangen af 2018, er det nødvendigt at forlænge perioden for tilsagnsbudgetteringen, såfremt arbejdet med det samlede projekt skal færdiggøres. Administrationen vil foreslå en to-årig forlængelse frem til 2020.
 
Der er pt. sat mange initiativer og tiltag i gang, som skal bidrage til at afhjælpe hovedstadsområdets trafikale udfordringer og fremme mobiliteten. Arbejdet med den regionale trafik- og mobilitetsplan er et af de mange initiativer, som sker i et samarbejde med 20 kommuner. På det statslige niveau kan nævnes transportministerens fremkommelighedsudvalg, som skal arbejde på tværs af de statslige og kommunale niveauer samt det af regeringen nedsatte ministerudvalg for hovedstadsområdet, som bl.a. skal fokusere på effektiv og smart mobilitet. Alle tiltagene skal komme med anbefalinger i begyndelsen af 2019. Hertil kommer, at KKR Hovedstaden sammen med regionen har aftalt at sætte fokus på en række prioriterede infrastrukturprojekter.
 
Danske Regioner vil i et samarbejde med de 5 regioner igangsætte et fælles regionalt arbejde med mobilitet og infrastruktur. Tanken er, at regionerne i samarbejde med kommunerne skal udarbejde infrastruktur- og mobilitetsstrategier, der understøtter den samlede regionale udvikling. Strategierne skal sikre sammenhæng mellem land og by samt sikre en god mobilitet for fx uddannelsessøgende og arbejdsstyrken. Selv om regionen snart vil afslutte arbejdet med trafik- og mobilitetsplanen, kan det være hensigtsmæssigt at supplere trafik- og mobilitetsplanen med fx pendlingsanalyser i forhold til uddannelsessøgende og arbejdsstyrken.
 
Administrationen vil derfor foreslå, at denne sidste fase dels fokuserer på regionens trafikansvar og muligheder for at optimere og udbygge det regionale net, dels bidrager til at understøtte den fælles regionale indsats i regi af Danske Regioner om udarbejdelsen af infrastruktur- og mobilitetsstrategier i samarbejde med kommunerne.
 
Administrationen vil derfor anbefale, at indholdet og resultaterne af fase 3 løbende besluttes og drøftes i trafikudvalget. Da indholdet af denne fase kan omfatte regionens trafikansvar kan det betyde, at opgaven eller dele af opgaven skal løses sammen med Movia.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen vil indholdet af de kommende analyser blive drøftet og besluttet i trafikudvalget.

RISIKOVURDERING
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes indebærer det, at de uforbrugte midler vil indgå i det regionale udviklingsbudget for 2018. Udfordringen er imidlertid, at det tidsmæssigt vil være vanskeligt at genanvende midlerne.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da midlerne tidligere er tilsagnsbudgetteret.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget d. 30. oktober 2018, forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
15015006


45.pdf
46.pdf
47.pdf

Bilag

Fase 1. Rapport om megatendenser. Marts 2017
Fase 2. Trafikale scenarier for hovedstadsområdet. Juni 2018
Fase 2 A. Fremtidens kollektive transport knudepunkter. Sammenfatningsrapport. August 2018


18. Ændring af linjeforløb for bus 390R

Ændring af linjeforløb for bus 390R

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På grund af øget trængsel kan bus 390R ikke længere holde køreplanen, hvilket betyder, at der særligt på Helsinge Station er problemer med skiftemulighederne mellem bus og tog. Det anbefales at løse problemerne med en mindre ruteændring, som vil give en mere robust køreplan. Løsningsforslaget præsenteres i sagsfremstillingen.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at linjeføringen i Helsingør by ændres, så linje 390R fremover vil køre direkte til Helsingør station.

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 30. oktober 2018:
 
Anbefalet.
 
Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
R-busserne og lokaltogene danner tilsammen R-nettet, som sikrer sammenhængende og effektive forbindelser i hele Nordsjælland. R-busser er kendetegnet ved at have faste afgangs- og ankomsttider og sikre forbindelse til andre vigtige bus- og togforbindelser. Det tilstræbes, at R-bussen har en så direkte linjeføring som muligt mellem større byer. Bussernes pålidelighed er afgørende for, at der kan skabes gode korrespondancer. Bus 390R er en del af dette net og forbinder bl.a. tre lokalbanestrækninger og Kystbanen sammen med byerne Helsingør, Græsted og Helsinge.
 
Faktaark for bus 390R fremgår af bilag 1.
 
Problem
Bus 390R kan ikke længere holde køreplanen grundet øget trængsel på ruten. Bussen har mistet passagerer i den senseste tid, og Movia modtager løbende klager vedr. forsinkelserne. Det er et væsentligt problem i Helsinge, hvor passagerne, ved forsinkelser, ikke kan nå det korrespenderende tog. Movia vurderer, at det drejer sig om cirka 10-15 % busafgangene.
 
Når bus 390R ankommer til Helsinge, skal den krydse togskinnerne for at sætte passagerne af ved stationen/busstoppestedet. Når bussen er forsinket og ankommer til Helsinge, må den standse bag jernbanebommene, da lokaltoget ankommer samtidig (se bilag 2). Det skaber frustration hos passagererne, at de ikke kan nå det korrespenderende tog, hvilket opleves som en ubehagelig situation for buschaufførerne.
 
Det er uholdbar situation for både passagerer og sammenhængen i den kollektive trafik i Nordsjælland. Derfor skal der findes en løsning, som giver rum i køreplanen, så sammenhængen i det nordsjællandske kollektive trafiknet opretholdes.
 
Løsning
Movia har peget på en ændring af ruteføringen i Helsingør by som den bedste løsning. Ændringen betyder, at bus 390R fremover vil køre direkte til Helsingør station (se bilag 3), modsat i dag hvor den kører forbi Sundhedshuset og Kulturværftet først. Forslaget har været præsenteret for trafikbestillere i Helsingør og Gribskov kommuner.
 
Denne løsning giver luft i køreplanen til, at bussen kan få forbindelse med lokaltoget i Helsinge og samtidig bevare en god korrespondance til Kystbanen i Helsingør. Løsningen skaber en mere direkte forbindelse til Helsingør Station. Løsningen betyder dog også, at nogle passagerer får længere til deres slutdestination, bl.a. vil der blive en gangafstand på ca. 350 meter til Sundhedshuset i Helsingør.
 
Den direkte linjeføring til Helsingør Station vurderes at være i tråd med R-nettets mål om at skabe god og direkte sammenhæng mellem busser og tog i Nordsjælland. Lokale busser vil fortsat skabe forbindelse fra stationen til de fire stoppesteder i Helsingør by, heriblandt bybussen linje 802, som kører hvert 20. minut hele dagen (bilag 4). I løsningen er der dermed lagt vægt på, at de regionale busser skal forbinde regionale knudepunkter snarere end sikre den lokale bykørsel.
 
Alternativet til at finde en løsning gennem en ændring i køreplanen, vil være at indsætte en ekstra driftbus, hvilket vil øge regionens årlige tilskud til buslinjen med 730.000 kr. eller at reducere frekvensen på linjen til f.eks. timesdrift. Budgettet til kollektiv trafik er presset i de kommende år, hvorfor der peges på en udgiftsneutral løsning.

KONSEKVENSER
Hvis regionsrådet tilslutter sig indstillingspunktet, vil linjeføringen for bus 390R blive ændret som vist i bilag 2. Ændringen vil træde i kraft allerede ved køreplanskiftet den 9. december 2018.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, vil der skulle træffes beslutning om enten at indsætte en ekstra driftsbus på linjen eller at reducere frekvensen. Sidstnævnte forslag vil betyde, at linjen ikke længere vil være en del af R-buskonceptet (bilag 5) og R-nettet. Det vil have en negativ indflydelse på den sammenhængende kollektive trafik i Nordsjælland.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Ved at gennemføre den præsenterede løsning vil tilskuddet til buslinjen være uændret. Ændringen sker ved køreplanskiftet den 9. december 2018. Gennemføres løsningen ikke, vil det være nødvendigt at indsætte en ekstra driftsbus, såfremt linjen stadig skal være en del af R-nettet. Dette vil øge regionens tilskud til bus 390R med 730.000 kr./år. Regionens tilskud til linjen er i dag ca. 8 mio. kr.

KOMMUNIKATION
To uger før ændringerne træder i kraft opsætter Movia information på de fire stoppesteder i Helsingør, som ikke længere vil blive betjent af bussen. Der laves en pressemeddelelse vedr. ændringen i Helsingør og de forbedrede skiftemuligheder i Helsinge.
Der er dialog med Helsingør og Gribskov kommuner omkring ændringen af ruteføringen i Helsingør. Det forventes, at Helsingør Kommune kommunikerer ændringen ud via deres facebookside.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget d. 30. oktober, forretningsudvalget den 13. november og regionsrådet den 20. november.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18047229


48.pdf
49.pdf
50.pdf
51.pdf
52.pdf

Bilag

Faktaark 390R
Problematikken i Helsinge
Nuværendelinjeføring og forslag
Kollektiv trafikbetjening i Helsingør
R-bus produktbeskrivelse


19. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019

Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal i henhold til § 18 i Lov om forurenet jord, en gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelse af den endelige oversigt.
 
Formålet med denne sag er at godkende, at udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2019 sendes til kommentering i offentligheden.
 
Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2019 til endelig godkendelse inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.

INDSTILLING
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at godkende, at udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2019 (Bilag 1) sendes til kommentering i offentligheden.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. oktober 2018:
 
Anbefalet.
 
Stinus Lindgreen (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet skal en gang årligt, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats.
 
Administrationens udkast til Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2019 (bilag 1) er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand" (RR 18. november 2014), der har som mål, inden for 10 år, at få beskyttet 80 % af det grundvand, der indvindes i regionen til drikkevand.
 
Hurtigere rent grundvand
Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af jordplanen i 2014 været områdeorienteret. Dvs. der har været fokus på at færdiggøre indsatsen overfor alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer indenfor udvalgte indvindingsoplande, frem for at sprede indsatsen over hele regionen.
 
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til grundvand - 2019
I 2019 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger således fortsat primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder, samt på enkelte boliggrunde.
 
Fokus er i overensstemmelse med jordplanen rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og ind i boliger og påvirke indeklimaet.
 
80 % af det drikkevand der indvindes i Region Hovedstaden indvindes indenfor ca. 150 indvindingsoplande. For at få mindre følsomhed overfor de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres, valgte administrationen i 2016 at slå de ca. 150 indvindingsoplande, sammen i 51 grundvandområder (bilag 2). Grundvandsområderne er fastlagt ved at gruppere overlappende eller sammenhængende indvindingsoplande. Indvindingsoplande for almene vandindvindinger udpeges af hhv. kommunerne og Naturstyrelsen. Med udgangen af 2018 forventes det, at undersøgelsesindsatsen i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i ca. 21 af de 51 grundvandsområder. Størstedelen af de nye undersøgelser, der igangsættes i 2019, vil være på lokaliteter i 21 af Jordplanens 51 grundvandsområder, hvor der er lokaliteter forurenet med klorerede opløsningsmidler og som endnu ikke er undersøgt.
 
Status pr. januar 2018 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’80 %’- områderne fremgår af bilag 2. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 17 af de 51 grundvandsområder. De 17 områder repræsenterer ca. 15 % af den vandindvinding der er i ’80 %’–områderne inden for jordplanen.
 
Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i de udvalgte grundvandsområder er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på en gang, med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats indenfor et grundvandsområde.
 
Pesticider i grundvand
Pesticider i grundvandet har på det seneste vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget - også i Region Hovedstaden. Det gælder både de ældre og udfasede pesticider og også tilladte pesticider. Regionen kan ifølge lovgivningen kun gøre en indsats overfor pesticidforurening fra punktkilder, der er forårsaget af spild med pesticider. Regionen har ikke lovhjemmel til at gøre noget i forhold til pesticidforurening, der stammer fra den regelrette anvendelse af pesticider på marken. En indsats overfor pesticider i form af undersøgelser og evt. oprensningsindsats ligger inden for rammerne af den politiske vedtagne jordplan i Region Hovedstaden, når der sker konkrete fund i overvågningsboringer eller drikkevandsboringer, som viser, at punktkilder med pesticider udgør en konkret trussel mod vandforsyningerne indenfor jordplanens prioriterede grundvandsområder.
 
For at få mest mulig nytte af indsatsen og pengene er det afgørende, at samarbejde med kommuner og vandværker/vandforsyninger. I 2019 vil administrationen derfor fortsætte samarbejdet i Nybølle grundvandsområde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner og Region Sjælland. Det er i dette samarbejde aftalt, bl.a. at gennemføre en ekstraordinær indsamling af nye grundvandsdata, herunder om indhold af pesticider med henblik på at skabe overblik over alle væsentlige risici for drikkevandsindvindingen i området, herunder pesticider.
I Marbæk-grundvandsområdet i Frederikssund Kommune, hvor der er påvist pesticider i drikkevandsboringerne, har regionen indledende drøftelser med kommunen om, hvordan regionen kan bidrage til afklaring af, om der er mulige punktkilder i oplandet, der kan være årsag til de påviste forureninger i drikkevandsboringerne på kildepladserne i Marbæk. Dette samarbejde forventes ligeledes at fortsætte i 2019.
 
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til indeklima i boliger - 2019
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeklima på boliggrunde. I 2019 prioriteres det, at igangsætte undersøgelse på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og evt. give et uacceptabelt højt bidrag til indeklimaet i boligen.
 
Oversigt over den samlede forventede indsats - 2019
Administrationens udkast til den forventede indsats i 2019 er vedlagt som bilag 1.
 
Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2019 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på ca. 60 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på ca. 20 nye lokaliteter fordelt på i alt ca. 22 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på ca. 8-10 lokaliteter og på ca. 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Endvidere fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).
 
De væsentligste oprensningsaktiviteter som planlægges gennemført i 2019 er etablering af afværgepumpning til fiksering af forureningsfanen fra Ravnsbjergvej i Egedal samt fortsættelse af en række afværgeaktiviteter opstartet i 2018 på Søllerød Gasværk (soilmixing), to lokaliteter på Bakkegårdsvej i Humlebæk (afværgepumpning), Jonstrupvej 305 i Furesø (formentlig afgravning) og Grusgraven i Bagsværd (nyt vandbehandlingsanlæg til eksisterende afværgepumpning).
Budgettet forventes at udgøre ca. 90 mio.kr. i 2019 til afgrænsende undersøgelser og oprensning (inkl. drift af tekniske anlæg).
 
Regionens plan for indsats i 2019 sendes ud til kommentering i offentligheden
Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2019 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode med opfordring til at komme med kommentarer til udkastet. Offentligheden informeres om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen offentliggøres det på regionens hjemmeside, at udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2019 på jordforureningsområdet foreligger, og at der indenfor en frist på 8 uger er adgang til at kommentere det fremlagte udkast over for regionsrådet. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres desuden særskilt pr. mail.

RISIKOVURDERING
Den politisk vedtagne jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbekyttende indsatser sker i perioden 2015-2024. En tiltrædelse af indstillingen kan forventes at medføre, at kommuner og vandforsyninger, der er placeret uden for jordplanens højst prioriterede drikkevandsområder, hvori der ikke er prioriteret en indsats i 2019, vil reagere med bemærkninger overfor regionens manglende indsats, samt foreslå at regionen ændrer sin prioritering.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der vil løbende blive kommunikeret om de nye undersøgelser og oprensninger, der igangsættes i 2019. Direkte berørte lodsejere bliver informeret særskilt med brev (mail/e-boks) fra administrationen inden aktiviteter igangsættes.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. oktober 2018, forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18041217


53.pdf
54.pdf
55.pdf
56.pdf
57.pdf
58.pdf

Bilag

Bilag 1 - Udkast til oversigt over offentlig indsats 2019
Bilag 2 - Kort over grundvandsområderne - status for fremdrift Jordplanen - september 2018
Bilag 3 - Kortbilag - Igangværende og nye afgrænsende undersøgelser - 2019
Bilag 4 - Kortbilag - Igangværende og nye oprensninger - 2019
Bilag 5 - Kortbilag - Tekniske oprensningsanlæg - 2019
Præsentation vist på mødet jordplan og prioriteret liste


20. Ophævelse af rammeaftalen med IBM DK om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet

Ophævelse af rammeaftalen med IBM DK om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Den 13. juni 2017 besluttede regionsrådet at indgå en femårig rammeaftale med IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens-baserede teknologier til sundhedsvæsenet.
 
Den formelle rammeaftale mellem IBM Danmark og Region Hovedstaden har af flere årsager haft svært ved at fungere. Administrationen anbefaler derfor at ophæve rammeaftalen, men at fortsætte indsatsen inden for kunstig intelligens (AI) med fokus på en bred forankring i organisationen og i en bredere ramme, der kan favne flere samarbejdspartnere herunder også IBM.

INDSTILLING
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende at rammeaftalen med IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet opsiges pr. 1. januar 2019, og
     
  2. at de resterende midler fra rammeaftalen til udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet fremadrettet fortsat bruges på AI-projekter, men med inddragelse af en bredere kreds af leverandører og samarbejdspartnere. Det resterende beløb er 3 mio. kr. i henholdsvis 2019, 2020 og 2021 fra Sundhedsmidler.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 30. oktober:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
 
Stinus Lindgreen (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Formålet med rammeaftalen mellem IBM Danmark og Region Hovedstaden var at sikre en ramme, hvori Region Hovedstaden kunne gøre de første erfaringer med kunstig intelligens-baserede teknologier til sundhedsvæsenet. Som en del af rammeaftalen har Region Hovedstaden og IBM Danmark forpligtet sig til at igangsætte to udviklingsprojekter om året, hvor AI-baserede teknologier bliver udviklet i tæt samarbejde med de kliniske miljøer. Regionsrådet har afsat 30 mio. kr. over fem år til samarbejdet.
 
Som følge af forenklingen af erhvervsfremmeloven halveres Center for Regional Udviklings årlige beløb tilknyttet rammeaftalen fra 6 mio. kr. til 3 mio. kr. årligt (2019-2021), hvilket giver anledning til at gentænke rammeaftalen med IBM Danmark. Hertil er der en række overvejelser som beskrevet nedenfor, der samlet set bidrager til, at administrationen og IBM Danmark i fællesskab er blevet enige om, at anbefale at opsige samarbejdsaftalen.
 
Der har generelt set været et tæt og for det meste også godt samarbejde med IBM Danmark. Samarbejdet er lykkedes godt i forhold til at øge den generelle interesse om AI på hospitalerne. På kick of arrangementet deltog over 100 personer fra primært hospitalerne og i den efterfølgende proces blev der indsendt 22 idéer til nye udviklingsprojekter. Dertil får administrationen generelt flere henvendelser fra forskere, klinikere og virksomheder om kunstig intelligens.
 
Samtidig er samarbejdsformen svær for begge parter, og det er vanskeligt at få enderne til at mødes for både IBM, administrationen og de inddragede forskere. Forventninger til OPI samarbejder, organisationernes forskellige natur og den kendsgerning, at IBM´s primære udviklingsafdeling inden for kunstig intelligens er i USA, har givet svære betingelser for samarbejdet.
 
Endvidere er det administrationens vurdering, at en femårig forpligtende samarbejdsaftale med én leverandør ikke giver den ønskede smidighed i forhold til at kunne vælge de bedste samarbejdspartnere til de enkelte områder inden for AI. Markedet for udvikling af kunstig intelligens-baserede teknologier til sundhedsvæsenet er i rivende udvikling. Der er mange både store og små virksomheder, der ofte er specialiserede inden for forskellige områder, og hvor kompetenceniveauet skifter hurtigt blandt forskellige leverandører.
 
På den baggrund er det administrationens anbefaling, at Region Hovedstaden opsiger rammeaftalen med IBM Danmark, men at samarbejdet med IBM Danmark fortsættes i en mindre forpligtende form og på konkrete projekter, hvor IBM Danmark besidder de rette kompetencer. Regionens øvrige aktiviteter inden for AI fortsættes og eksisterende og evt. kommende projekter med IBM indgår deri, på samme vis som andre samarbejdspartnere.
 
Opsigelse af aftalen
Begge parter er enige om at opsige aftalen og såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, træder opsigelse i kraft per 1. januar 2019, men de konkrete samarbejder fortsættes som nævnt. Der kan ikke rejses økonomisk krav fra den anden part, men de igangværende udviklingsprojekter kan fortsætte som defineret i disses projektaftaler.
 
Status på igangsatte projekter i regi af AI-rammeaftalen
Fremadrettet arbejde med kunstig intelligens
Der hvor IBM matcher AI-projekterne, kan de indgå som leverandører (jf. den efterfølgende sag på dagsordenen vedr. godkendelse af to nye udviklingsprojekter om kunstig intelligens til sundhedsvæsenet). Administrationen anbefaler netop, at der arbejdes videre med kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, men at der fremadrettet også inddrages en bredere kreds af leverandører og samarbejdspartnere herunder også IBM. Vi er allerede nu blevet klogere på muligheder og faldgruber i arbejdet med kunstig intelligens, og dermed på, hvordan Region Hovedstaden fortsat geares til at følge med og udnytte den teknologiske udvikling til at skabe bedre patientbehandling samt effektive og sikre processer. Det er et komplekst område, der kræver risikovillighed og mod. Som ansvarligt stående udvalg drøfter erhvervs-, vækst-og forskningsudvalget løbende retningen for regionens arbejde med kunstig intelligens senest ved en temadrøftelse den 22. maj 2018, hvor det blev drøftet, at kunstig intelligens også skal kobles ift. regionens øvrige satsninger med personlig medicin, samt bedre adgang til sundhedsdata.
 
Det foreslås, at de resterende midler fra rammeaftalen, i alt 9 mio. kr. i 2019-2021, fortsat bruges på udviklingsprojekter indenfor kunstig intelligens men med inddragelse af en bredere kreds af leverandører og samarbejdspartnere.

Udvælgelsen af nye AI-projekter vil tage udgangspunkt i de gode forslag til AI udviklingsprojekter som klinikerne allerede har indsendt ifm. en konference i januar 2018. En lignende buttom-up proces påtænkes igangsat for at finde udviklingsprojekter inden for specifikke temaer, som eksempelvis akutområdet, eller andre væsentlige områder i sygehusvæsenet, hvor der efterspørges behov for løsninger. Prioritering og valg af de mest værdiskabende udviklingsprojekter samt matching med leverandører foregår ved en nøje tilrettelagt administrativ proces med inddragelse af et AI-ekspertpanel bestående af Danmarks førende AI-eksperter.
 
De konkrete udviklingsprojekter forelægges løbende til politisk godkendelse i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget samt forretningsudvalget og regionsrådet.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingerne opsiges rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark per 1. januar 2019 og de resterende midler fra rammeaftalen (i alt 9 mio. kr. i 2019-2021) bruges fortsat på kunstig intelligens-baserede udviklingsprojekter, men med inddragelse af en bredere kreds af leverandører og samarbejdspartnere.

RISIKOVURDERING
Såfremt at indstillingen ikke tiltrædes er der en vis risiko for, at der ikke bliver udviklet de bedst mulige AI-sundhedsløsninger til borgerne. Dette skyldes, at teknologien er i rivende udvikling, og at det derfor er vigtigt, at regionen til enhver tid kan vælge at indgå samarbejder med netop den leverandør, der på det givne tidspunkt besidder de rette kompetencer til en konkret problemstilling.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Med rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark blev der afsat 6 mio. kr. om året i perioden 2017-2021. Med forenklingen af erhvervsfremmeloven halveres det årlige beløb tilknyttet rammeaftalen fra 6 mio. kr. til 3 mio. kr. og ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det, at det resterende beløb på 3 mio. kr. årligt (2019-2021) bruges på kunstig intelligens-baserede udviklingsprojekter.

KOMMUNIKATION
Der vil blive udarbejdet et presseberedskab til brug i forbindelse med opsigelsen af aftalen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 30. oktober 2018, forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18004092




21. Godkendelse af to nye udviklingsprojekter om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og midler til Østdansk infrastruktur for personlig medicin

Godkendelse af to nye udviklingsprojekter om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og midler til Østdansk infrastruktur for personlig medicin

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som et led i Region Hovedstadens indsats på området kunstig intelligens (AI) besluttede regionsrådet den 13. juni 2017 at indgå en femårig rammeaftale med IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens-baserede teknologier til sundhedsvæsenet. Samarbejdspartnerne forpligtigede sig til at indgå minimum to udviklingsprojekter om året.
 
Med denne sag forelægges to nye udviklingsprojekter til politisk godkendelse. Desuden anbefales det, at de overskydende midler fra rammeaftalen i 2018 på 1,5 mio. kr., samt mindreforbrug fra patentpuljen i 2018 på 2,1 mio. kr. afsættes til opstart af Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin. Patentpuljen dækker midler til arbejdet med patentering af opfindelser fra regionens hospitaler. Arbejdet sker i tæt samarbejde med Københavns Universitet og er forankret i Tech Trans enheden på Københavns Universitet.

INDSTILLING
Erhvervs-, vækst og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende igangsættelsen af udviklingsprojektet: 'Tidlig opsporing af risikopatienter ved akut blodprop i hjertet', og
  2. at godkende igangsættelsen af udviklingsprojektet: 'Aldersrelateret macula degeneration'.
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende at der af den årlige økonomiske ramme på 6 mio. kr. udmøntes 1.717.821 mio. kr. til igangsættelse af udviklingsprojektet: 'Tidlig opsporing af risikopatienter ved akut blodprop i hjertet',
  2. at godkende at der af den årlige økonomiske ramme på 6 mio. kr. udmøntes 2.467.821 mio. kr.til igangsættelse af udviklingsprojektet: 'Aldersrelateret macula degeneration'
  3. at godkende at 1.5 mio. kr. af de overskydende midler fra rammeaftalen i 2018 afsættes til etablering og udvikling af datacenter i Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin, og
  4. at godkende at mindreforbrug på 2.1 mio. kr. fra patentpuljen afsættes til etablering og udvikling af datacenter i Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 30. oktober:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
 
Stinus Lindgreen (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.
 
Per Tærsbøl (C), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
De to udvalgte udviklingsprojekter som sagen beskriver, er begge godkendte af AI-rammeaftalens styregruppe d. 21. september 2018. De har gode og vidtrækkende potentialer, samt en rigtig god klinisk opbakning eksempelvis af Rigshospitalets Centerdirektion og klinikledelse. Der er allerede foretaget et grundigt forarbejde ift. planlægning af projekterne i et frugtbart samspil mellem klinikere, IBM og administrationen.
 
Udvælgelsesproces:
Ifm. AI-rammeaftalen igangsatte administrationen d.1. januar 2018 en proces, hvor klinikere og forskere kunne komme med forslag til udviklingsprojekter inden for AI.
 
Der blev benyttet en buttom-up tilgang, hvor klinikere har indsendt 22 forslag til udviklingsprojekter. Alle 22 projekter er gennemgået af administrationen i en prioriteringsproces, hvor bl.a. teknologisk modenhed og potentiale er blevet vurderet. Ved behov er der blevet taget kontakt til det ekspertpanel, der er knyttet til regionens AI-indsats, som er bestående af Danmarks førende AI-eksperter.
 
De to udviklingsprojekter som med denne sag er indstillet til godkendelse vurderes at være de mest værdiskabende projektforslag af de indkomne forslag. Dels ift. at de vurderes, at kunne tilbyde nye løsninger på kliniske problemstillinger af stor samfundsmæssig værdi og til gavn for den enkelte borger, men også ift. at understøtte en meget vigtig fælles læring om AI-teknologiernes anvendelse i sundhedssektoren.
 
Tidlig opsporing af risikopatienter ved akut blodprop i hjertet:
Projektets formål er at afklare, om AI kan bruge data til at forudsige patientrisiko for følgesygdomme efter akut blodprop i hjertet. Trods vellykket behandling kan der indtræde livstruende hjerterytme-forstyrrelser og akut hjerte-pumpesvigt blandt patienter, hvilket kræver dødsfald og/eller genindlæggelser. Talrige parametre og risikoscores (dvs. et tal der viser, hvor stor en risiko patienten har for f.eks. genindlæggelse) er forsøgt anvendt mhp. tidlig opsporing af disse ”risikopatienter” men med varierende resultater. En af udfordringerne er, at man i dag ikke har det rette værktøj til at arbejde med risikoscores på den enkelte patient men kun på grupper. Med AI vil man kunne målrette risikoscoren mod den enkelte patient og dermed målrette behandlingen, hvilket har en enorm klinisk værdi.
 
AI har den unikke fordel, at den løbende vil kunne analysere patienters hjerterytme og samlede forløb, og lede efter mønstre blandt mange parametre, således at der udvikles en bedre identifikation af risikopatienter. Herved kan patientbehandlingen præciseres, genindlæggelser og dødsfald undgås samt livskvaliteten forbedres for patienterne.
 
Aldersrelateret macula degeneration:
Formålet med projektet er at udvikle en AI-baseret algoritme, der kan identificere komplicerede fra ukomplicerede OCT-scanninger ifm. med aldersforandringer i nethinden også kaldet Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD). Folkesygdommen AMD er den hyppigste årsag til svagsynethed og blindhed. I mange tilfælde kan den behandles med injektion i øjet, hvorefter der udføres en kontrol af patienten.
 
Ved at benytte en AI-algoritme som beslutningsunderstøttende værktøj ifm. disse kontroller kan belastningen tages af de højt uddannede læger, eftersom der ved brug af teknologi kun behøves en sundhedsperson med en lavere uddannelse til at varetage kontrollen. Lægerne frigøres således til kun at blive benyttet ifm. komplicerede sygdomsforløb. Det antages umiddelbart, at den demografisk betingede stigning i AMD-patienter således kan mødes med en årlig merudgift på 866.000 kr. mod 1,33 mio. kr. uden en AI-algoritme (Watson). (ved estimat at watson kan reducere lægebrugen til kontroller med 20 %).
 
Projektforløb:
Begge projekter er baseret på et innovationsforløb på 9 uger i tæt dialog mellem klinikere og IBM, hvor beslutningsstøtteværktøjet trænes og udvikles. Hertil indgår en forberedelsesfase, hvor b.la. alt datamateriale og godkendelser klargøres. Dernæst følger en klinisk valideringsfase samt en fase, hvor algoritmen gentrænes. Forløbet er opdelt med et antal milepæle, hvor projektet kan afbrydes, eller sættes på pause for at afvente flere data eksempelvis. Til at bidrage til at vurdere de løbende leverancer og den kliniske værdi af algoritmen inddrages AI-ekspertgruppen.
 
Projekterne ønskes at igangsættes samtidigt uden at de dog kommer til at køre simultant. Dette for at sikre synergi og læring både ift. det 9 ugers innovationsforløb, ift. dataindsamlingsmetoder, ift. resultatskabelse samt det, at arbejde i et OPI-samarbejde omkring AI. Samtidig er projekterne af ret forskellig karakter med varierende kompleksitet, hvilket også giver god læring til regionen.
Kliniker-engagementet er stort på begge projekter. Hjertecenteret er meget prestigefyldt, har meget engagerede medarbejdere tilknyttet projektet og de har mange midler. Øjenklinikken er ligeså engageret, men har langt færre egne midler. Begge projekter er som forsknings- og udviklingsprojekter anset for undtaget fra udbudspligten.
 
Udviklings- og forskningsprojekter, der indbefatter kunstig intelligens er af en særlig karakter. Det kræver en accept af en højere risikovillighed samt af en mere ”blød” businesscase, der i høj grad handler om at generere essentiel viden for sygehusvæsenets fremtid samt for borgernes behandling. Hertil er arbejdet med algoritmeudvikling i sagens natur svær at forudsige, da det er en maskines evne til at genkende mønstre, der er afgørende og baggrunden for dens slutninger er ikke mulig for den menneskelige hjerne at gennemskue.
 
Overførsel af overskydende midler til personlig medicin
Ved godkendelse af de to udviklingsprojekter som forelagt i denne sag er der ca. 1.5 mio. kr. tilbage af midler tilknyttet rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark i 2018. Administrationen anbefaler, at disse midler tilføres Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin, der er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Der er ydermere 2.1 mio. kr. i overskydende midler i 2018, som administrationen anbefaler tilføres Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin. Disse midler stammer fra mindreforbrug på patentpuljen.
 
Det overordnede formål med personlig medicin er at tilpasse diagnostik og behandling til den enkelte patient for at gøre behandlingen bedre og dermed skabe bedre mulighed for helbredelse og øget livskvalitet. Personlig medicin er et paradigmeskifte og bliver afgørende i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
 
Etableringen af en østdansk infrastruktur for personlig medicin med fælles datacenter, genomcenter og biobanker giver mulighed for at udvikle nye hospitalsbaserede løsninger, der faciliterer overgange mellem forskning og behandling – med udgangspunkt i patientens behov. Midlerne skal primært gå til etablering og udvikling af datacenteret. Arbejdet er en del af regionens forskningsstrategi og er forankret i den koncernstrategiske indsats for forskning.
 
Til opstart af Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin har administrationen forhåndsreserveret 6.5 mio. kr. i den regionale pulje til anskaffelse af større medicoteknisk apparatur i 2019, som skal anvendes til anskaffelse af nødvendig genom-sekventerings-apparatur. Derudover har regionsrådet ifb. med godkendelse af 3. økonomirapport på regionsrådsmødet den 25. september 2018 afsat 2.5 mio. kr. i 2019 til opstart af Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin. Region Sjælland har tilvejebragt 6,5 mio. kr. til opstarten. På længere sigt skal Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin finansieres via fonde.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingerne godkendes igangsættelsen af to forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende beslutningsstøtteværktøjer henholdsvis 1) ”Tidlig opsporing af risikopatienter efter akut blodprop i hjertet” og 2) ”Beslutningsstøtte til aldersrelateret macula degeneration”.
 
Indstillingen indebærer tillige, at det godkendes, at der overføres 1.5 mio. kr. af de overskydende midler tilknyttet rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark i 2018 til etablering og udvikling af datacenter for Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin. Dertil godkendes det også, at der overføres 2.1 mio. kr. i mindreforbrug fra patentpuljen til etablering og udvikling af datacenter for Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin.

RISIKOVURDERING
Der vil altid være en risiko forbundet med udviklings- og forskningsprojekter. Mange af de teknologier, som vil indgå i samarbejdet, er på et forholdsvis tidligt udviklingsniveau. Der er derfor ingen garanti for, at de faktisk kan udvikles til et niveau, hvor de kan indfri målene og indgå i klinikken.
 
Såfremt at der ikke opnåes midler nok til Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin, har det betydning for, i hvilken grad visionen med det østdanske samarbejde kan opnås og dermed udbredelse af personlig medicin på hospitalerne.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 4.185.642 mio. kr. af de 6 mio. kr. afsat i 2018 til igangsættelse af to nye udviklingsprojekter under rammeaftalten mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark. Desuden godkendes det, at de overskydende midler fra rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark i 2018 på 1.5 mio. kr. overføres til etablering og udvikling af datacenter for Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin. Endvidere overføres 2.1 mio. kr. i mindreforbrug fra patentpuljen til etablering og udvikling af datacenter for Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin.

KOMMUNIKATION
Der vil blive udarbejdet en kommunikations- og presseplan ifm. gennemførslen af de to udviklingsprojekter. For så vidt angår Personlig Medicin udarbejdes en særskilt kommunikationsplan.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 30. oktober 2018, forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18004092


59.pdf
60.pdf
61.pdf
62.pdf

Bilag

Beskrivelse af use-cases
Komissorie_Tidlig opsporing af risikopatienter efter akut blodprop i hjertet
Komissorie_Aldersrelateret Macula Degeneration
Budget_fordeling af midler


22. Godkendelse af charter for Smart Greater Copenhagen

Godkendelse af charter for Smart Greater Copenhagen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Før sommerferien 2018 blev der afholdt to politiske rundborde om Smart Greater Copenhagen. Formålet var at udarbejde et forslag til fælles charter (se bilag 1) med vision, målbilleder og forslag til indsatser for at opnå et "Smart Greater Copenhagen". Deltagerne var kommuner, organisationer, erhvervsliv, eksperter mv. Møderne var led i ReVUS-fyrtårnsprojektet Smart Greater Copenhagen fra handlingsplanen 2017-2018, som var et samarbejde med en række kommuner. Charteret og forslag til indsatser bliver behandlet i regionsrådet og KKR Hovedstaden i november. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen samt erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets formand Lars Gaardhøj var værter for rundbordsmøderne.
 
Smarte løsninger er løsninger hvor data- og/eller teknologi anvendes til at indrette byer eller offentlige/private virksomheder på en mere hensigtsmæssig måde. Fx data om trafikmønstre, nedbør, patienter eller lign, der viser hvor udfordringerne er, og hvor der med fordel kan effektiviseres eller sikres bedre udvikling, så borgerne opnår en bedre livskvalitet.

INDSTILLING
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende udkast til charter for Smart Greater Copenhagen, inkl. vision og målbilleder (bilag 1)
  2. at godkende at KKR varetager opfølgningen på det samlede charter (med forbehold for at charteret godkendes i KKR og KKR ønsker at påtage sig den rolle), og at regionen fortsat indgår i arbejdet med udgangspunkt i den regionale udviklingsstrategi, når den foreligger.
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at udmønte 6 mio. kr. af ReVUS midler til to konkrete indsatser, der skal understøtte charter, herunder:
    1. ?Digitale løsninger for mobilitet, klima og bedre miljø i Greater Copenhagen - samarbejde om sikker og anvendt data på tværs (bilag 2)
    2. Smart effektivisering af offentlig kernedrift gennem brug digitale løsninger (bilag 3), og
  2. at godkende at der til de to konkrete indsatser overføres yderligere 1 mio. kr., der blev bevilget til "ReVUS indsatser på smart-området" i juni 2018, men som ikke gennemføres, da det ikke er lykkes at lande et af projekterne.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 30. oktober:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
 
Stinus Lindgreen (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Forslag til Charter
Charteret skal samle aktørerne og sætte retning for, hvordan investeringer i data og teknologi bedst kan understøtte, at vi får løst de store samfundsmæssige udfordringer, herunder trængsel, pressede sundhedsbudgetter, klimaudfordringer mv. Endvidere skal de gode løsninger, som findes, spredes til hele geografien. Målgruppen for indsatserne er primært borgere, virksomheder og myndigheder/offentlige virksomheder.
 
Forud for rundbordene er der gennemført analyser, afholdt workshops, møder mv. med flere end 160 deltagere, hvor man har drøftet udfordringer/temaer, målgrupper og spor for det videre strategiske arbejde.
 
Visionen i charteret er:
Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde til at løse samfundsudfordringer og øge livskvaliteten for borgerne.
 
De fire målbilleder er:
Regionens rolle fremadrettet
I den ny lov om erhvervsfremme er den regionale rolle inden for smart-området skærpet. Administrationen anbefaler i forlængelse heraf, at charteret spilles ind i den kommende regionale udviklingsstrategi, så Region Hovedstadens fremadrettede arbejde med data- og teknologidrevne løsninger bliver politisk prioriteret. Regionen bør fortsat arbejde for datadrevne løsninger på samfundsmæssige udfordringer inden for miljø, mobilitet og sundhed til gavn for borgerne, med udgangspunkt i kerneopgaverne.
 
Endvidere anbefaler administrationen, at KKRs embedsmandsudvalg for Klima og Infrastruktur varertager opfølgningen på det samlede charter med fokus på de elementer, som regionen ikke længere kan drive (med forbehold for at charteret godkendes i KKR og KKR ønsker at påtage sig den rolle).
 
Forslag til udmøntning af konkrete projekter
Der er 6 mio. kr. i ReVUS midler til udmøntning af charteret. Dertil foreslåes at supplere med 1 mio. kr. fra puljen til Smart-området, som blev beviliget i juni 2018 til et projekt om Fælleskommunale (mobilitets) Data, men som ikke kan gennemføres, da det ikke er lykkedes at lande et projekt med tværgående opbakning. Fokus for projektet løftes nu i projektet om Den Regionale Datahub. Det var Københavns Kommune, der var leadpartner på projektet. Såfremt regionsrådet tiltæder indstillingen vil der således være 7 mio. kr. i alt til udmøntning til at understøtte charteret.
 
Administrationen foreslår, at målbilledet om "skalerende virksomheder" ikke støttes i denne udmøntning i lyset af ny lov om erhvervsfremme. Virksomheder kan dog med fordel fortsat indgå i de konkrete løsninger.
 
Sammen med en række kommuner og andre aktører er der kørt en proces for at modne og konkretisere idéerne fra rundbordsdrøftelserne. Der er nu opbakning til en sammenhængende indsats om samarbejde om "smarte løsninger" inden for mobilitet og klima. Konkret skal indsatserne styrke kommunernes og regionens arbejde med at indsamle og anvende data - samt udbrede konkrete løsninger på tværs af forvaltninger og geografi. Der er to spor i indsaten er:
 
1. Digitale løsninger (IOT) for mobilitet, klima og bedre miljø i Greater Copenhagen - samarbejde om sikker og anvendt data på tværs (bilag 2)
 
Indsatsen:
Det er Gate 21 som vil være lead på denne indsats i et projekt på 7,4 mio., kr. heraf 5 mio. kr. fra ReVUS midler. Aktuelt er der 4 hovedfinansierende parter og derudover er der 12 betalende kommuner med i projektet.
 
2. Smart effektivisering af offentlig kernedrift gennem brug af digitale løsninger (bilag 3)
 
Det andet spor har til formål at udbrede og skalere gode løsninger, som samtidig med at effektivisere offentlig drift også kan nedbringe CO2-udledningen og løse mobilitetsudfordringer på tværs af kommunegrænser.
 
Konkret har Københavns Kommune udviklet og anvendt platformen ”PUMA” til at effektivisere fx vejvedligehold, tilsyn, forbedring af datakvalitet i "marken", skraldespandstømning mv. samt reduceret kørte kilometer fra kommunale køretøjer. Det kan mærkes positivt på både økonomi, trængsel og klimaregnskabet.
 
Løsningen er udviklet på en måde, så den i samspil med eksisterende systemer er let at anvende i andre kommuner og større organisationer med lignende driftsopgaver, herunder også i Region Hovedstaden selv. Projektet ønsker at tilpasse og udbrede løsningen og sikre kompetencer, så andre offentlige aktører kan få gavn af løsningen, samt at udvikle løsningen til andre områder med konkrete potentialer inden for offentlige kerneopgaver, som alle medlemmer i projektet kan få glæde af. Det kan for eksempel også være indenfor sundhedsområdet.
 
Center for Ejendomme (CEJ) har vist interessere for platformen, bl.a. til brug for styringen af regionens flåde, men det kan ifølge CEJ også finde anvendelse på andre områder.
 
Det er ambitionen, at opbygge et fællesoffentligt partnerskab omkring løsningens anvendelse og videre udvikling efter 2019 med en bæredygtig styrings- og finansieringsmodel.
 
Projektets budget er på 3 mio. kr. til brug i 2019, heraf 2 mio. kr. fra ReVUS midler. Der er aktuelt 2 partnere, men det forventes at flere vil indgå i projektet. Dette afklares primo november.
 
Administrationens vurdering
Administrationen anbefaler at igangsætte begge spor, under forudsætning af, at der bliver en bred kommunal medfinansiering og geografisk forankring, samt at der er et tæt samarbejde mellem ovenstående indsatser. Desuden anbefales en vægtning af midler, hvor spor 1 (ved Gate 21) får allokeret 5 mio. kr. og spor 2 (ved Københavns Kommune) får allokeret 2 mio. kr. De endelige budgetter er med forbehold for endelig godkendelse blandt parterne.
 
Regionen Hovedstadens fagmedarbejdere inviteres til at deltage i begge spor, så regionen også får mulighed for at udvikle erfaringer og bidrage til at udvikle de konkrete løsninger.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at charter for Smart Greater Copenhagen godkendes og indsatser udmøntes. Det godkendes endvidere, at KKR varetager opfølgningen på det samlede charter (med forbehold for at charteret godkendes i KKR og KKR ønsker at påtage sig den rolle), og at regionen fortsat indgår i arbejdet med udgangspunkt i den regionale udviklingsstrategi, når den foreligger.

RISIKOVURDERING
Der vil være en risiko for, at projektet ikke opnår den forventede medfinansiering som vil medføre, at dele af indsatserne ikke kan gennemføres. Endvidere er det som med andre udviklingsprojekter om digitale løsninger på tværs af aktører vanskeligt at forudse, hvor mange konkrete løsninger, der reelt kan gennemføres, hvis der viser sig infrastrukturmæssige/tekniske udfordringer, der kan forsinke projektet.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at der udmøntes 6 mio. kr. afsat i ReVUSpuljen til Smart Vækst samt overføres 1 mio. kr. fra tidligere udmøntning til projektet om Fælleskommunale data i juni 2018 til denne udmøntning, der skal understøtte Charter for Smart Greater Copenhagen.

KOMMUNIKATION
Der påtænkes kommunikation i samarbejde med KKR Hovedstaden og parterne bag charteret, når charter og projekter godkendes.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 30. oktober 2018, forretningsudvalget den 13. november og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18024685


63.pdf
64.pdf
65.pdf
66.pdf

Bilag

Udkast Charter for Smart Greater Copenhagen
Bilag 2 _ gate 21
bilag 3 KK Projektansøgning, effektkæde og budget
Præsentation vist på mødet


23. Nyt aftalegrundlag for et Greater Copenhagen EU Office 2019

Nyt aftalegrundlag for et Greater Copenhagen EU Office 2019

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I maj 2018 indgik partnerne bag Copenhagen EU Office og Region Sjællands EU-kontor, ZealandDenmark, en økonomisk aftale for et fælles EU-kontor. Aftalen blev godkendt i regionsrådet den 19. juni 2918, dog med forbehold for konsekvenserne af en ny lov om erhvervsfremme, som ikke var kendt på dette tidspunkt.
 
Efter sommerferien stod det klart for parterne, at aftalegrundlaget fra maj for et fælles EU-kontor ikke kunne videreføres grundet konsekvenser af ny lov om erhvervsfremme. Således skulle et nyt aftalegrundlag indgås, som nu forelægges til godkendelse.

INDSTILLING
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende det nye aftalegrundlag for sammenlægning af de to EU-kontorer Copenhagen EU Office og ZealandDenmark (bilag 1), og
     
  2. at godkende at regionsrådet udpeger et bestyrelsesmedlem til Greater Copenhagen EU Office.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 30. oktober:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
 
Stinus Lindgreen (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 sammenlægningen af de to EU-kontorer, idet godkendelsen skete:
Forslag til lov om erhvervsfremme har bl.a. bevirket, at de regionale vækstfora nedlægges og opgaverne flyttes til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ydermere at regionerne i fremtiden ikke længere må arbejde med eller understøtte direkte erhvervs- og vækstfremmende aktiviteter samt turisme. Det betyder, at regionernes midler i et fælles EU-kontor fx ikke kan understøtte arbejdet med innovation i virksomheder og, at kommunerne alene skal dække alle udgifter til virksomhedsservicen CopenVirk.
 
Reformen på erhvervsfremmeområdet har også betydet væsentlige økonomiske konsekvenser for regionerne. Økonomiaftalen mellem staten og Danske Regioner medfører, at regioner skal afgive samlet 600 mio. kr. årligt, heraf er Region Hovedstadens andel 195 mio. kr. Det vil derfor være et fokusområde for Region Hovedstaden i højere grad end tidligere at anvende EU-kontorets arbejde med fundraising til at skaffe medfinansiering til opgaveløsninger og udviklingsprojekter på det regionale udviklingsområde og ift. hospitalerne.
 
Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 et grundlag for budgetlægning på det regionale udviklingsområde efter aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Det hidtidige budget for Copenhagen EU Office på 6 mio. kr. årligt blev opretholdt, idet dog finansieringen af de 2 mio. kr., der vedrører samarbejdet med universiteter og forskning, blev flyttet til sundhedsbudgettet.
 
Region Sjælland kunne i forbindelse med deres budgetaftale ikke finde økonomi til at opretholde hele deres økonomiske engagement i EU-kontoret. På den baggrund vil de to respektive regioner kunne bidrage med følgende kontingentbidrag til et fælles EU-kontor:
Det nye aftalegrundlag af september 2018
I den udpegede politiske sammenlægningsstyregruppe blev der den 28. september 2018 enighed om at gå videre med fusionen af de to EU-kontorer, herunder at aktiviteter og tilhørende ressourcer fremadrettet afstemmes med udgangspunkt i andel af kontingentbidrag. Det betyder i praksis:
Det betyder, at følgende ydelser udbredes til medlemmerne i Region Sjælland:
Aktiviteterne i det fælles EU-kontor vil som udgangspunkt omfatte:
 
Bestyrelsen for Greater Copenhagen EU Office
Med sammenlægningen af de to EU-kontorer skal der nedsættes en ny bestyrelse. Bestyrelsen for Greater Copenhagen EU Office vælges af generalforsamlingen og sammensættes som følger:
Såfremt regionsrådet godkender det nye aftalegrundlag for sammenlægning af de to EU-kontorer, anbefales det, at regionsrådet udpeger et bestyrelsesmedlem til Greater Copenhagen EU Office.
 
Videre proces
Såfremt alle parter godkender sammenlægningen af de to EU-kontorer, vil der blive igangsat en proces for en ny strategi og handlingsplan for et Greater Copenhagen EU Office 2019:

KONSEKVENSER
Såfremt indstillingen tiltrædes, sammenlægges de to kontorer til én organisatorisk og selvstændig juridisk enhed under navnet Greater Copenhagen EU-Office. Desuden godkendes det, at regionsrådet udpeger et bestyrelsesmedlem til Greater Copenhagen EU Office.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Godkendelse af det økonomiske grundlag medfører, at Region Hovedstaden, KKR hovedstaden, KKR Sjælland og universiteter i hovedstaden skal yde et uændret bidrag i forhold til den aftale, der blev godkendt af regionsrådet den 19. juni 2018. Samtidig halveres Region Sjællands bidrag.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 30. oktober 2018, forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
16049390


67.pdf
68.pdf
69.pdf
70.pdf
71.pdf

Bilag

Nyt aftalegrundlag for et Greater CPHEU kontor_okt 2018
Letter of intent_Aftale om et Greater Copenhagen EU Office
Oversigt over udpegede medlemmer af sammenlægningsstyregruppen
Reviderede vedtægter for Greater Copenhagen EU Office
Køreplan for div. godkendelses processer frem til konstituerende bestyrelsesmøde Greater CPH bestyrelse 2019


24. Nytårskur

Nytårskur

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Administrationen anbefaler, at Region Hovedstaden fremadrettet afholder en årlig nytårskur for eksterne deltagere og regionsrådet med prisoverrækkelse. Første afholdelse vil være primo 2019. Der har tidligere været afholdt nytårskur af mere intern karakter med deltagelse fra bl.a. regionens hospitaler og regionsrådet. Sagen har ikke tidligere været fremlagt.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at godkende afholdelse af en årlig nytårskur med prisoverrækkelse.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Socialistisk Folkeparti fremsatte ændringsforslag om, at der afholdes en nytårskur uden prisoverrækkelse.
 
Formanden satte Socialistisk Folkepartis ændringsforslag under afstemning:
For stemte: F (1).
Imod stemte: A (5), B (1), C (1), O (1), V (2) og Å (1), i alt 12.
Undlod at stemme: Ø (1).
i alt 13.
Socialistisk Folkepartis ændringsforslag var dermed bortfaldet.
 
Formanden satte herefter indstillingspunktet til forretningsudvalget under afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (1), O (1), V (2) og Å (1), i alt 11.
Imod stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
i alt 13.
Indstillingspunktet til forretningsudvalget var herefter anbefalet.
 
Per Tærsbøl (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Formålet med en årlig nytårskur er at synliggøre Region Hovedstaden som en væsentlig aktør, der varetager hovedstadsregionens interesser, og som er en grøn og innovativ metropol, alle kan være stolte af.
 
Samtidig skal nytårskuren tilbyde netværk for organisationer, politikere og andre samarbejdspartnere og interessenter, der arbejder for at fremme hovedstadsområdets interesser.
 
Nytårskuren skal være for inviterede gæster. Forhåbningen er en event, som mange vil finde attraktivt og deltage i som en normal del af opstarten på et nyt år.
 
Nytårskur og prisuddeling
Nytårskuren skal bygge oven på regionens generelle virke og gå på tværs af regionens traditionelle områder som sundhed og regional udvikling. Som en del af nytårskuren skal der uddeles en pris med arbejdstitlen ”Årets hovedstadsambassadør”. Prisen gives til en person, der har gjort en særlig indsats for at styrke hovedstadsregionen, fx via initiativer eller formidling, der har udviklet og positioneret hovedstadsområdet.
 
En komité bestående af regionens formandsakb samt tre eksterne deltagere står for udpegningen af årets prismodtager. De eksterne deltagere forventes at repræsentere medieverdenen, en virksomhed og en organisation. Regionsrådets formandskab udpeger de eksterne deltagere og beslutter kriterier for prisen efter oplæg fra administrationen.
 
Praktik
Nytårskuren forventes at vare op til to timer, og deltagerantallet forventes af være 70+. Arrangementet vil så vidt muligt blive afholdt på en af regionens egne matrikler, og der vil være en let forplejning i forbindelse med arrangementet.
Udgifter til arrangementet afholdes inden for administrationens allerede bevilgede midler.
 
Administationen forventer, at nytårskuren afholdes i februar. Konkret dato aftales med formandskabet.

KONSEKVENSER
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil administrationen påbegynde arbejdet med nytårskuren til forventet afholdelse første gang primo 2019.

RISIKOVURDERING
Der kan være risiko for, at der ikke vil være tilstrækkelig interesse blandt målgruppen for nytårskuren.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Udgifter til nytårskuren vil blive tage af midler, der allerede er bevilget til administrationen.

KOMMUNIKATION
Nytårskuren kommunikeres via direkte invitationer til relevante interessenter samt via de regionale kanaler, der vurderes som relevante for målgruppen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING
Marie Kruse/Pernille Louise Lauridsen

JOURNALNUMMER
18055229




25. Generel orientering fra ledelsen

Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 13. november 2018:
 
Koncerndirektør Svend Hartling gav en mundtlig redegørelse vedr. Peter Gøtzsches fritstillelse.
 
Desuden gav koncerndirektør Jens Gordon Clausen en mundtlig orientering om etablering af et IT-ekspertråd, der skal understøtte det fremadrettede arbejde med Sundhedsplatformen i forlængelse af regionsrådets beslutning om forbedringstiltag i august 2018.
 
Per Tærsbøl (C), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg

Journalnummer
18002406




26. Eventuelt

Eventuelt