Regionsdirektørstillingen bliver ledig når Hjalte Aabergs åremålsperiode udløber den 31. december 2018 og derfor har stillingen været slået op med ansøgningsfrist den 9. september 2018. Region Hovedstaden modtog 24 ansøgninger, og ansættelsesudvalget besluttede at indkalde 4 kandidater til samtale ud fra en vurdering af kvalifikationer og erfaring med ledelse af en stor virksomhed med høj grad af politisk samarbejde. Mellem 1. og 2. samtale havde regionsrådsformanden en individuel samtale med hver kandidat og de gennemgik en kognitiv test og en personlighedstest hos Mercuri Urval.

 

Der var meget skarp konkurrence blandt de fire kandidater. Imidlertid peger et enigt ansættelsesudvalg på vedhæftede kandidat.

Ansættelsesudvalget består af Sophie Hæstorp Andersen, Leila Lindén, Marianne Frederiks, Randi Mondorf, Per Tærsbøl, Svend Hartling, Birgitte Degenkolv, Vibeke Westh og Carsten Olsen. Mercuri Urval har bistået udvalget i processen.

 

Regionsrådet skal endeligt godkende ansættelsen den 20. november 2018. Der planlægges offentliggørelse onsdag den 21. november 2018. Navn og beslutning er fortrolig indtil da.

 

CV samt vurdering fra Mercuri Urval udsendes separat via mail som fortroligt bilag til sagen.

 

Ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital og forventning om flere fødsler afstedkommer øget behov for følgende personalegrupper:

 

 

 

Center for HR arbejder sammen med fødesteder på forskellige initiativer ift. driftsoptimering. Det handler fx om tiltag for at øge den samlede arbejdstid og øget professionalisering af driftsstyring (fx vagtplanlægning). Derudover søges inspiration fra andre regioner f.eks. ift. organisering.

Sundhedsstyrelsen (SST) udarbejder jævnligt prognoser for udbuddet af læger og speciallæger for herigennem at følge den forventede udvikling i bemandingen af det lægelige arbejdsmarked. Prognoserne samles i Lægeprognosen. Arbejdet med prognoserne er forankret i Prognose- og Dimensioneringsudvalget, som er et permanent udvalg under det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

 

På baggrund af Lægeprognosen og bred høring om behovet for speciallæger i fremtiden udmelder SST hvert 3.-5. år en dimensioneringsplan (den aktuelle er 3-årig og gælder fra 2018-2020). I dimensioneringsplanen fastsættes rammer for dimensionering af speciallægeuddannelsens introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver af de tre videreuddannelsesregioner Øst (Region Hovedstaden og Region Sjælland), Syd (Region Syd) og Nord (Region Nordjylland og Region Midt) inden for hvert enkelt speciale. Den enkelte videreuddannelsesregion er forpligtet til at udbyde de pladser, som fremgår af planen.

 

Arbejdet med den næste dimensioneringsplan gældende fra 2021 er i gang. SST har allerede besluttet, at den nuværende model for udarbejdelse af lægeprognosen danner baggrund herfor. Dog drøftes det sideløbende, hvordan modellen fremadrettet kan justeres, så den bedre tager højde for, hvad der er den nødvendige speciallægearbejdskraft på sigt, og hvordan de tre uddannelsesregioner kan få større fleksibilitet i fordelingen af de uddannelsesforløb, som de skal oprette.

 

Der er således en anledning til at ændre både den måde, hvorpå der laves modeller for vurderingen af behovet for speciallæger og den måde, som uddannelsesforløbene fordeles på.

 

Den lægelige videreuddannelse består af tre dele:

 

Alle uddannelsesstillinger er klassificerede via et nummersystem, og antallet af klassificerede stillinger fastlægges i Dimensioneringsplanen. Regionerne har forpligtet sig til at oprette KBU-stillinger til det antal læger, der tilmelder sig ordningen. Det er sjældent muligt at gå direkte fra en klassificeret stilling til den næste. De mellemliggende perioder er lægerne normalt ansat i uklassificerede stillinger, har forskningsansættelse eller orlov.

 

Antallet af uddannelsesforløb svarer pt. ikke til behovet nu eller fremadrettet. Vurdering fra de sundhedsfaglige råd samt oplysninger om specialer med stillinger, som er svære at besætte, viser, at Region Hovedstaden oplever mangel på speciallæger inden for følgende specialer: Almen Medicin, Intern Medicin: Lungemedicin, Intern Medicin: Geriatri, Intern Medicin: Reumatologi, Neurologi, Klinisk Onkologi, Radiologi, Urologi samt Psykiatri og Børne-Ungdomspsykiatri. Der må desuden forudses en mangel på speciallæger i Gynækologi & Obstetrik, Pædiatri, Anæstesiologi samt muligvis Intern Medicin: Kardiologi og Kirurgi.

 

Derudover uddannes der langt flere fra universiteterne, end der er uddannelsesforløb for kommende speciallæger. Pt. dimitterer 1345 personer fra medicinstudiet hvert år, mens der kun er ca. 900 uddannelsesforløb for speciallæger til rådighed.

 

Hvis der ses tilbage, må det konstateres, at det aldrig har været muligt at forudse præcist, hvor mange læger der efterspørges. Dette har ofte ført til uhensigtsmæssige reguleringer. Typisk har man i perioder med mangel på uddannede læger relativt ukritisk øget optaget på universiteterne med den konsekvens, at der 10-15 år senere var lægeoverskud, hvilket resulterede i reduktion af medicinstuderende og deraf følgende lægemangel igen.

 

Realistisk set er de væsentligste determinanter for lægeefterspørgsel, hvilke arbejdsopgaver der skal løses, arbejdets organisering samt den økonomi, der er til rådighed. Det er indtil nu ikke lykkedes at udarbejde en valid efterspørgselsprognose.

 

Formålet med at sikre retfærdig og god fordeling af lægerne nationalt er indtil videre heller ikke lykkedes – i hvert fald ikke i perioder som den nuværende, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet. Dimensioneringen skulle gerne sikre, at lægerne fordeler sig over landet, men realiteten er, at lægerne ikke i særlig høj grad lader sig friste af stillingerne langt fra deres aktuelle bopæl. Der er formentlig flere årsager som f.eks. hensyn til partneren, netværk, muligheden for at være i job samt den generelle trend til at søge mod de større byer.

 

Fordelingen indenfor Dimensioneringsplanen skulle afspejle befolkningsantallet, men aktuelt er der tilvækst i de større byer, så de gældende %-satser for de tre videreuddannelsesregioner (Nord 33%, Syd 22%, Øst 45%) er under forandring. Især indenfor Øst er der forandring, idet befolkningstallet stiger i Region Hovedstaden og falder i Region Sjælland.

 

Dimensioneringsplanen giver ikke et fleksibelt manøvrerum for løbende fordeling af uddannelsesforløb mellem de tre uddannelsesregioner. Fx kunne det primo 2018 konstateres, at der ikke var ansøgere til de 5 opslåede uddannelsesforløb i Neurologi i Nord. Der var tillige kun besat 3 ud af 6 opslåede forløb i Syd. I Øst var der 16 ansøgere til de 6 opslåede forløb, der alle blev besat. Da Øst havde kapacitet til at uddanne flere, blev Nord spurgt, om der midlertidigt kunne lånes 1 eller 2 forløb. Nord afviste udlån med henvisning til, at de overskydende ansøgere fra Øst kan søge om forløb i Nord, hvilket er teoretisk korrekt, men fakta er, at det er en stor beslutning – og svært – at flytte en familie fra Øst til Nord.

 

Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har på efterspørgsel fra Region Hovedstaden udarbejdet en model til fremskrivning af arbejdskraft på sundhedsområdet (jf. bilag 1). Der er tale om en fremskrivning for udbud og efterspørgsel efter sundhedsprofessionelle på forskellige uddannelsesniveauer fordelt på brancher og sektorer primært i Region Hovedstaden men også for resten af landet.

 

Et af Center for HR’s hovedformål med modellen er at bidrage til et faktabaseret grundlag for dialog omkring behov for eksempelvis speciallægestillinger. Modellen kan justeres på parametre såsom antal fødsler, og dermed vise, hvad en ændret udvikling vil medføre ift. behov/udbud af sundhedsprofessionelle.

 

Fremadrettet opdateres modellen årligt med henblik på løbende justeringer i muligt optag, udbud mv. Modellen er allerede anvendt til kvalificering af anmodning om øget optag på jordemoderuddannelsen på Københavns Professionsskole, som udløste 30 ekstra pladser til studiestart i august 2018.

 

Oprettelse af flere uddannelsesforløb har økonomiske konsekvenser, idet hver uddannelsesstilling indebærer, at regionerne har udgifter til såvel løn som den tilknyttede teoretiske uddannelse. Et uddannelsesforløb i almen medicin koster fx 2,4 mio. kr.

 

I Region Hovedstaden vil en andel af de nødvendige uddannelsesforløb kunne finansieres ved, at flere uklassificerede stillinger der er oprettet i dag, konverteres til klassificerede stillinger. Den månedlige lønsum til reservelæger i uklassificerede stillinger udgør godt 19 millioner kr. Den gennemsnitlige fuldtidsløn for reservelæger i klassificerede stillinger (uddannelsesforløb) er i niveauet 51.500 kr. Dermed vil en konvertering af uklassificerede reservelægestillinger svare til godt 350 klassificerede stillinger. Det skal dog bemærkes, at der er fortsat behov for uklassificerede stillinger - en første drøftelse i FLU indikerer, at op mod halvdelen kan omkonverteres, men det skal undersøges nærmere.

 

En forøgelse af antallet af klassificerede stillinger vil derudover aflede en drøftelse om øget bevillinger fra Finansministeriet.

 

Rigsrevisionen konkluderede i en undersøgelse fra marts 2015 at hospitalers og virksomheders brug af personaleressourcer kan professionaliseres yderligere – blandt andet ved at bruge mulighederne i overenskomsterne og have en bedre planlægning af personaleressourcerne.

 

På den baggrund besluttede regionsrådet som led i Budgetaftalen for 2017, at Region Hovedstaden fremadrettet skal sætte fokus på at sikre bedre anvendelse af medarbejdernes arbejdstid samt mere hensigtsmæssig understøttelse af den daglige ledelsesopgave med blandt andet vagtplanlægning.

 

Administrationen har i forlængelse heraf arbejdet med en række projekter under overskriften ”Sund planlægning”, som har til formål at styrke og professionalisere arbejdstidstilrettelæggelse og personaleplanlægning på regionens hospitaler og virksomheder. ”Sund Planlægning” medtager betragtninger fra både Rigsrevisionen og Center for HR´s Handlingsplan i regi af Danske Regioner.

 

Projektet er etableret med ambition om, at arbejdstidstilrettelæggelsen for personalet tager udgangspunkt i, hvor og hvornår patienterne er til stede på hospitalerne samt understøtter patientens behandlingsforløb. Ambitionen er at skabe et fælles regionalt og bæredygtigt fundamentet for bedst mulig brug af medarbejdernes arbejdstid i kombination med et højere fokus på patientforløbet som styrende for planlægning af arbejdstiden.

 

En mere balanceret arbejdstidstilrettelæggelse skal i højere grad baseres på, at data og informationer understøtter de ledelsesmæssige beslutninger, og at der bliver en mere tydelig placering af roller og ansvar i planlægningsopgaven.

 

Der er indgået aftale mellem Region Hovedstaden og den valgte leverandør for et nyt system Optima for understøttelse af arbejdstidstilrettelæggelse og personaleplanlægning i regionen. Og et samarbejde omkring forberedelse af implementering af det nye system er etableret. Med implementering af det nye system åbnes op for helt nye muligheder baseret på bl.a. øget gennemsigtighed, medarbejdertrivsel, tværgående planlægning og tilrettelæggelse af arbejdstid, samt planlægning baseret på fakta, opsætning af ønskede KPI´er, benchmarking mv.

 

På forretningsudvalgsmødet vil direktør for Center for HR, Martin Magelund Rasmussen uddybe mulighederne i fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning, herunder mulighederne der følger med brug af det nye system som værktøj for understøttelse af "Sund planlægning". På forretningsudvalgsmødet vil systemvalget og den overordnede implementeringsplan blive præsenteret, ligesom dilemmaer, der måtte opstå som følge af den nye måde af se vagtplanlægning på, vil blive drøftet (se bilag 1).

 

 

Region Hovedstadens indkøbspolitik sætter retningen for, hvordan der arbejdes med indkøb i regionen. Den nuværende indkøbspolitik er vedlagt sagen som bilag 1.

 

Udover udviklingen på indkøbsområdet og anbefalingen fra BDO er der i den seneste tid behandlet sager vedrørende området, som giver anledning til at indkøbspolitikken opdateres.

 

I forbindelse med forretningsudvalgsmøde d. 12. juni 2018 blev forretningsudvalget orienteret om arbejdet med en ny indkøbsstrategi, som skulle afløse en del af den planlagte ressourcepolitik. Indkøbsstrategien blev fremlagt som en del af budgetprocessen i august 2018. Den opdaterede indkøbspolitik vil være en politisk overbygning til indkøbsstrategien og vil indeholde målsætninger og initiativer, som har politisk opbakning.

 

Regionsrådet godkendte på seneste møde, at fremme medlemsforslag fra Enhedslisten vedrørende tilføjelse til regionens indkøbspolitik angående skattely og hvidvask til behandling i forretningsudvalget. Dette forslag vil ligeledes indgå i arbejdet med at opdatere indkøbspolitikken.

 

Administrationen har identificeret områder, som bør behandles i en opdatering af indkøbspolitikken:

 

Arbejdet med opdateringen forankres i forretningsudvalget og understøttes af Center for Økonomi, Koncernindkøb.

 

Det forventes, at første udkast til indkøbspolitikken kan drøftes i forretningsudvalget på mødet d. 29. januar 2019. Det anbefales herefter, at udkastet sendes i høring i Erhvervs- vækst- og forskningsudvalget samt i Miljø- og klimaudvalget.

 

Den endelige opdatering forventes at kunne behandles af forretningsudvalget på mødet d. 2. april 2019 og regionsrådet den 9. april.

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York de 17 verdensmål: En hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden.
 

Der er 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande. Se en samlet oversigt over alle verdensmålene i bilag 2.

 

Verdensmålene bygger på at social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Derfor hænger de enkelte verdensmål tæt sammen, og har et bredt omfang. Det kræver derfor også en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater. Alle må yde deres del; lige fra regeringer, regioner, kommuner til erhvervsliv og civilsamfund.

 

Det er en pointe, som professor Steen Hildebrandt bl.a. også lagde vægt på i sit introduktionsoplæg til workshoppen den 21. august for regionsrådet, direktører og nøglemedarbejdere.

 

Arbejdet med handlingsplanen blev skudt i gang med den ovennævnte workshop, for at sikre en bred forankring og forståelse for, hvad en handlingsplan kan skabe af merværdi og sammenhæng i regionens opgaveløsning.

 

I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling sigtes mod en enkel og operationel handlingsplan, som understøtter de eksisterende kerneopgaver. Der skelnes mellem to niveauer, geografi og organisation, ved udarbejdelsen af handlingsplanen.

 

Den geografiske indsats omhandler bl.a. regional udvikling og den del forankres og indskrives i den kommende regionale udviklingsstrategi (RUS), som kan skabe et fælles grundlag for at udvikle hele regionen i samspil med centrale aktører.

 

For Region Hovedstaden som organisation bygges handlingsplanen primært op om en struktur med Grøn Drift og Udvikling som bærende elementer, da den grønne del af bæredygtighedsdagsordenen og en stor del af de relevante verdensmål er forankrede her.

 

Administrationen har kortlagt status for regionens nuværende bidrag til realiseringen af verdensmålene. Kortlægningen er samlet i bilag 1, som giver en oversigt over indsatser indenfor hhv. geografi og organisation, som bidrager til at realisere verdensmålene.

 

Kortlægningen viser, at 58 delmål fordelt på 16 verdensmål er relateret til regionens nuværende indsatser. Det er kun verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom, som regionens indsats ikke spiller direkte ind i forhold til.

 

De fleste af regionens nuværende indsatser fordeler sig på følgende ni verdensmål:

3. Sundhed og trivsel

4. Kvalitetsuddannelse

6. Rent vand og sanitet

7. Bæredygtig energi

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst

9. Industri, innovation og infrastruktur

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

12. Ansvarligt forbrug og produktion

17. Partnerskaber for handling

 

Samtidig viser kortlægningen, at flere forskellige indsatser bidrager til at realisere det samme verdensmål, og at mange indsatser bidrager til at realisere mere end et verdensmål. Det understreger, at regionens igangværende indsatser spiller bredt ind i forhold til opfyldelsen af verdensmålene, samt den indbyrdes afhængighed i verdensmålene.

 

Kortlægningen giver et samlet overblik over, hvor der er indsatser i gang og hvilke indsatser der er tale om. Den rummer indsatser af meget forskellig karakter og størrelse. Brede indsatser der løber over en årrække (med ophæng i eksempelvis ReVUS, Råstofplanen, Jordplanen m.m.), koncernhandlingsplaner og -beslutninger, konkrete mål for enkeltstående indsatser, specifikke strategier/handlingsplaner, der skal sikre at regionen lever op til et specielt krav (fx lovgivningskrav på kemikalieområdet) eller blot en praksis på et område.

 

Med udgangspunkt i kortlægningen kan udvalget drøfte, om regionens handlingsplan for FN's verdensmål skal fokuseres til at omhandle udvalgte indsatser eller verdensmål eller om den skal favne mere bredt, og om udvalget har særlige visioner eller ambitioner for nogle af verdensmålene eller delmålene, som der eventuelt ønskes en større indsats i forhold til.

 

På baggrund af drøftelserne af regionens nuværende indsats og tilkendegivelse af eventuelle ønsker om særlige fokusområder samt metode til at vurdere fremadrettede indsatser, som blev forelagt miljø- og klimaudvalget til godkendelse den 30. oktober 2018 (se bilag 3 for yderligere information), vil administrationen fremlægge bud på en række indsatser, som kan løfte regionens bidrag til verdensmålene med de regionale kerneopgaver. Det vil efterfølgende danne baggrund for politisk prioritering, se procesplan i bilag 4.

Region Hovedstaden håndterer dagligt en stor mængde data og personoplysninger om borgere, patienter og medarbejdere. Adgangen til data er en forudsætning for, at regionen kan fungere og løse sine opgaver som offentlig myndighed. Samtidig skal borgere, patienter og medarbejdere kunne være trygge og have tillid til, at regionen beskytter deres privatliv og deres data for eksempel på sundhedsområdet, hvor regionen har ansvar for mange følsomme personoplysninger om patienters helbred og behandlingsforløb. Arbejdet med informationssikkerhed, herunder persondatabeskyttelse, har derfor høj prioritet i Region Hovedstaden. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de trusler, som regionen hver dag er udsat for fra cyberangreb, hvor aktører udefra forsøger at forstyrre eller få uautoriseret adgang til regionens data, it-systemer og netværk.

 

Der er nu udarbejdet et forslag til en ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden (jf. Bilag 1), som regionsrådet skal godkende. Den nye informationssikkerhedspolitik opfylder flere formål:

Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik har været drøftet og er godkendt i regi af regionens projekt om implementering af EU's databeskyttelsesforordning og er godkendt af Koncernledelsen d. 11. oktober 2018.
 

Det videre arbejde med at udmønte og implementere informationssikkerhedspolitikken indgår som en integreret del af udviklingen af informationssikkerhedsarbejdet i regionen bl.a. gennem opdatering af retningslinjer for informationssikkerhed, handlingsplaner, årshjul for tilsyn og program for sikkerhedskultur og uddannelse af medarbejdere.

I de kommende år står nybyggerierne på hospitalerne klar til brug, og det giver fornyet anledning til at se på mulighederne for organisering af akutte behandlingstilbud i regionen. På alle de fire store akuthospitaler bygges nye akutmodtagelser. Med dem følger nye muligheder for at skabe gode, sammenhængende patientforløb og opnå hurtig afklaring af patientens videre forløb. Der er tale om helt nye fysiske rammer, hvor det vil være muligt at tilbyde patienterne en bedre oplevelse end i de nuværende akutmodtagelser. Blandt andet vil der være bedre mulighed for at adskille de mest syge og sårbare patienter, fra de patienter, som kommer med mindre skader og mindre alvorlig sygdom.

 

Fremover vil der være flere ældre borgere i regionen og flere borgere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme. Denne gruppe borgere har typisk forløb både i primærsektoren og på hospitalet. Det er ikke altid den bedste løsning for disse borgere at komme på hospitalet, og samtidig udfordrer det kapaciteten på hospitalerne. Der udvikles løbende nye behandlingsformer og teknologiske muligheder der sammen med nye samarbejdsformer mellem patienter, kommuner, praksissektoren kan være med til at flytte mere behandling til det nære sundhedsvæsen og tættere på borgeren.

 

Der er på den baggrund behov for at se på, hvordan den akutte behandling kan organiseres, så regionens borgere får den bedst mulige behandling, hvad angår både patientoplevet og faglig kvalitet, samtidig med at der sikres nærhed for borgerne, god udnyttelse af de samlede ressourcer og et godt samarbejde med primærsektoren.

 

Hospitalerne arbejder i disse år intensivt med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier, og organiseringen af akutområdet har stor betydning for hvordan hospitalerne skal planlægge deres samlede anvendelse af hospitalsmatriklerne.

 

Det er vigtigt at have fokus på, hvad en eventuel samling af den akutte patientbehandling vil betyde for regionens borgere, særligt i forhold til nærhed i de akutte sundhedstilbud. De seneste måneders drøftelser har også vist, at der er forskellige politiske ønsker og holdninger i forhold til organisering af akutområdet, og særligt i forhold til regionens akutklinikker og behovet for nære sundhedstilbud. Dette er søgt inddraget i analysearbejdet og administrationens anbefalinger.

 

På hospitalerne foregår den akutte indsats i dag på tre niveauer, alt efter hvilket behov den enkelte patient har:

Akutklinikkerne er enten placeret på hospitalsmatrikel med medicinsk sengeafdeling og deraf mulighed for indlæggelse eller i sundhedshus uden mulighed for indlæggelse.

 

Alle akut syge og tilskadekomne patienter kan modtages på akutmodtagelserne, dog visiteres de sværest tilskadekomne og mest kritisk syge patienter til regionens traumecenter. Akutklinikker i tilknytning til sundhedshus kan alene modtage patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom, det vil sige sygdom der i dagtiden varetages af praktiserende læger. På akutklinikker med mulighed for indlæggelse modtages endvidere akut syge intern medicinske patienter, dog visiteres til akutmodtagelse, hvis der kan være tale om mere alvorlig sygdom.

 

Organisering af akutte behandlingstilbud i Region Hovedstaden er beskrevet nærmere i Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 3-6. Endvidere er der som bilag vedlagt oversigtkort over organisering af akutte behandlingstilbud som besluttet med den gældende hospitalsplan.

 

Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 de gældende anbefalinger for organisering af akutområdet. Med den gældende hospitalsplan lever Region Hovedstaden ikke til fulde op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akut modtagelse af patienter. Baggrunden herfor er blandt andet, at de nuværende fysiske rammer på regionens hospitaler sætter begrænsninger for samlingen af den akutte behandling. I lyset af at nybyggerierne på hospitalerne står klar de kommende år, finder administrationen det afgørende, at mulighederne for at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger undersøges, så der fortsat kan sikres den bedst mulige kvalitet i patientbehandlingen.

 

Følgende forhold i den gældende hospitalsplan er ikke i fuld overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer:

Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen alene kan rådgive om varetagelsen af hovedfunktioner på hospitalerne, herunder om organisering af akutmodtagelser og akutklinikker. Sundhedsstyrelsen kan ikke stille krav til varetagelse af hovedfunktioner. Ved afvigelse fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger må regionen dog forvente at skulle redegøre for hvorfor, der afviges, og hvordan den faglige kvalitet så kan sikres.

 

Sundhedsstyrelsen udgiver efter planen nye anbefalinger for akutområdet primo 2019. I det foreløbige udkast er der ikke slækket på anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger forventes sendt i høring ultimo november 2018.

 

Ifølge sundhedslovens §206 skal Sundhedsstyrelsen rådgive regionerne om hospitalsplaner og væsentlige ændringer heri, inden sagen behandles i regionsrådet. Sundhedsstyrelsen har afgivet sin faglige rådgivning om akutstrukturen i Region Hovedstaden forud for regionsrådets behandling, og rådgivningen er vedlagt som bilag. Styrelsen angiver i sin faglige rådgivning, at akutklinikkerne i regionen skal kunne håndtere og have kompetencer og udstyr svarende til samme type patienter, som almen praksis håndterer i dagtid. Styrelsen angiver endvidere, at indlæggelse af patienter med akut opstået sygdom og skade bør ske på akutmodtagelse. Styrelsens argumenterer med, at det vil sikre entydighed og enstrengethed samt sikre, at der er de relevante lægefaglige specialer og faciliteter til stede til at vurdere patienterne, hvilket understøtter høj og ensartet kvalitet i den akutte sundhedsindsats.

 

Regionens Sundhedsfaglige Råd for Præhospital og Akutmodtagelse samt hospitalsadministrationerne bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om samling af akut modtagelse af patienter på akuthospitalerne. De finder, at det understøtter høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb. Endvidere tilsiger knappe personaleressourcer og knappe økonomiske ressourcer, at de akutte funktioner samles, da det er et bedre udgangspunkt for effektiv ressourceudnyttelse.

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 er nærmere beskrevet i bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 7-8.

 

Administrationen ser følgende overordnede muligheder for den fremtidige organisering af akutte behandlingstilbud i hospitalsregi:

På baggrund af drøftelser på mødet i sundhedsudvalget den 3. oktober 2018 belyses model 2 vedr. samling af akut behandling på akuthospitalerne og lukning af akutklinikkerne ikke nærmere.

 

Model 3 indbefatter som grundpræmis, at der ikke længere er mulighed for indlæggelse på akutklinikkerne, hvilket begrænser hvilke akut syge medicinske patienter, som kan modtages. Med et helt klart snit i opgavedelingen mellem akutklinikker og akutmodtagelser indebærer modellen, at der på akutmodtagelser alene modtages patienter henvist som akut syge og tilskadekomne (eventuelt til indlæggelse), og at der på akutklinikker alene modtages patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor).

 

Administrationens udgangspunkt for den videre analyse har været, at opnå en ensartet akutstruktur for hele regionen. Dog under hensyn til, at der er forhold i de enkelte planlægningsområder, fx geografiske afstande og fysiske muligheder på hospitalerne, der tilsiger lokale løsninger.

 

Det skal fremhæves, at der er mange måder at øge nærheden i behandlingen på – både i og uden for hospitalsregi. Uanset hvilken løsningsmodel der besluttes, finder administrationen, at der er behov for at styrke fokus på udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Dette både for at sikre nærhed for borgerne, når det er fagligt hensigtsmæssigt og undgå unødvendige indlæggelser, men også for at udnytte kapaciteten og ressourcerne på hospitalerne bedst muligt til gavn for de mest syge. For nærmere beskrivelse af mulighederne henvises til bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 35-37.

 

De generelle fordele og ulemper ved model 1 og model 3 er med udgangspunkt i bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud beskrevet nedenfor. I parentes er angivet hvilket princip for ny hospitalsplan, som det enkelte punkt vedrører. For nærmere beskrivelse af principper for ny hospitalsplan henvises til mødesag nr. 15 behandlet på møde i regionsrådet den 25. september 2018

https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/RR%20Beslutninger%2025092018%20NETTET.pdf 

Regionsrådet besluttede følgende prioritering af principperne: 1) Kvalitet, 2) Sammenhængende patientforløb, 3) Nærhed og 4) Effektivitet.

 

De mere specifikke forhold, der gør sig gældende for de enkelte planlægningsområder, er beskrevet i de respektive afsnit.

 

Fordele:

Ulemper:

I forhold til den prioriterede rækkefølge af principperne bemærkes det, at flere af de beskrevne ulemper i model 1 vedrører kvalitet, som er prioriteret højest.

 

 

Fordele:

Ulemper:

I forhold til den prioriterede rækkefølge af principperne bemærkes det, at forhold vedrørende kvalitet og sammenhængende patientforløb indgår som fordele ved model 3, men at nærhed, der har en tredjeprioritet, indgår som en ulempe.

 

Med den gældende hospitalsplan er det besluttet at samle aktiviteten fra Frederiksberg og Bispebjerg i nybyggeriet på Bispebjerg Bakke. Det er således besluttet at lukke akutklinikken på Frederiksberg senest i 2023. Med budget 2019 er det besluttet at fremrykke indflytningen af de medicinske senge fra Frederiksberg, og fra 2019 er der ikke længere mulighed for indlæggelse på akutklinikken på Frederiksberg.

Det fremgår af Region Hovedstadens budgetaftale for 2018, at der i samarbejde med de faglige miljøer skal ske en udvikling af området for fertilitetsbehandling. Udviklingen af området skal samtidig ses i sammenhæng med udarbejdelsen af en ny hospitalsplan i regionen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har afsluttet arbejdet med dels at give en række anbefalinger til forbedring indenfor fertilitetsbehandling, som regionen ikke selv kan ændre på, og som dels har udarbejdet en strategi for fertilitetsområdet i regionen.

 

Antallet af kvinder i den fødedygtige alder stiger, som det også er beskrevet i fødeanalyse II fra marts 2018, og samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15%. Samtidig har Danske Regioner netop besluttet at ensrette aldersgrænsen, så aldersgrænsen for fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden flyttes fra 40 til 41 år. Endelig er der lange ventelister til fertilitetsbehandling i regionen, og det øger presset på behandling for barnløshed.

 

I 2017 besluttede forligspartierne i regionen at afsætte otte mio. kr. til fertilitetsområdet. Midlerne er udmøntet til afvikling af venteliste og til opbygning og udvidelse af varig kapacitet. Fertilitetsklinikkerne har ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet med op til syv måneder fra 2016 til i dag, hvor der er mellem fire og otte måneders ventetid.

 

Det er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet, det gør succesfuld fertilitetsbehandling vanskelig. Infertilitet defineres af WHO som en sygdom, og med stigende alder følger sygdomme, der påvirker fertiliteten. Hver femte mand bliver aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne vil have, og hvert 12. barn bliver til på en fertilitetsklinik. Kvindens frugtbarhed er størst i 20 års alderen og er halveret i 30 års alderen. I dag kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, og den har været stigende de senere år. Dermed bruges ressourcerne på hjælp til at få børn snarere end på reproduktive sygdomme som at bevare fertiliteten hos unge med cancer eller kvinder med lukkede æggeleder.

 

Rammerne for fertilitetsbehandlingen er i stor udstrækning fastlagt via en aftalt praksis og egentlig lovgivning. Det gælder fx det antal reagensglasbehandlinger, der må tilbydes, og det antal børn der kan gives hjælp til. Der er detaljerede vejledninger om reglerne om assisteret reproduktion, forebyggelse m.v. Regionen har i henhold til loven ikke hjemmel til at prioritere mellem de forskellige behandlingsformer eller forskellige behandlingsgrupper (fx insemination over reagensglas eller barnløse par over enlige). Den eneste undtagelse er lægefaglige hensyn, og alle borgere bliver således i princippet behandlet i den rækkefølge, de bliver henvist fra egen læge eller speciallæge.

 

Fertilitetsbehandling i regionen foregår i alle fire planlægningsområder på de fire fertilitetsklinikker på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, fordi patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet.

 

Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter:

Hertil kommer en række højt specialiserede behandlinger, som varetages på Rigshospitalet, der også inkluderer behandling af patienter fra andre regioner. Det totale antal behandlinger i 2017 udgjorde 4.558.

 

Fertilitetsbehandling sker også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hovedstaden udfører ca. 23 praktiserende gynækologer inseminationsbehandling, og der blev i 2017 udført 5.494 behandlinger. Behandling med udtagning af æg (ASP) er ikke omfattet af speciallægeoverenskomsten. Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er cirka syv uger.

 

Endelig er det også muligt at blive behandlet på private fertilitetsklinikker, som ikke kræver henvisning fra egen læge, og hvor der er fuld egenbetaling.

 

Der er en række udfordringer, som udspringer af lovgivningen og kulturelle og samfundsmæssige forhold, som det vil være relevant at rejse politisk nationalt og regionalt, og administrationen foreslår at følgende problemstillinger rejses:

 

De unge i dag ønsker børn sent i livet, og det har den konsekvens, at frugtbarheden falder, og at der med stigende alder følger sygdomme, som påvirker fertiliteten og evnen til at få børn. Arbejdsgruppen finder, at der er et presserende behov for tiltag til forebyggelse af barnløshed i Danmark, en forebyggelse der både menneskeligt og økonomisk vil være en gevinst. Når kvinden/parret kommer i fertilitetsbehandling, sker der forskelsbehandling i forhold til andre patientgrupper, fordi der kun gives hjælp til ét barn. Det afviger fra eksisterende praksis i sundhedsvæsenet, hvor en kvinde kan føde flere gange eller få behandlet et brækket ben mere end gang.

 

I henhold til gældende praksis har kvinden/parret ret til tre forsøg med reagensglasbehandling. Arbejdsgruppen foreslår, at udvide de tre behandlingsforsøg op til maksimalt seks forsøg. Udgiften anslås til 13,5 mio. kr. årligt. Fertilitetsområdet er en integreret del af de gynækologiske/obstetriske fadelinger, men det skønnes at udgiften til fertilitetsområdet i 2018 udgør omkring 64 mio. kr. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er succesraten for at føde et barn 64 %, med op til seks behandlingsforsøg skønnes succesraten at være 83 %. Hermed vil kvinder/par i fertilitetsbehandling i højere grad blive ligestillet med andre somatiske behandlingstilbud, hvor den lægefaglige vurdering er afgørende for omfanget af behandlingstilbuddet.

 

Der er sket ændringer i loven, som giver mulighed for at være ikke-anonym sæddonor. En anden ændring er, at kvinder der donerer deres æg skal have økonomisk kompensation. Begge ændringer har medført betydeligt stigende udgifter. Administrationen foreslår, at der over for centrale myndigheder rejses krav om tilførsel af ressourcer for disse ændringer til fertilitetsklinikkerne. En alternativ mulighed er at ligestille fertilitetsklinikkerne med speciallægepraksis, hvor kvinderne selv betaler for donorsæd.

 

Administrationen anbefaler, at der etableres et murstensløst samarbejde mellem de fire fertilitetsklinikker ved:

 

”Region Hovedstadens Center for Reproduktion

Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet”

 

Fertilitetsklinikkerne har et ønske om, at der sker et udvidet samarbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om patientudredning og -behandling i verdensklasse skal indfries.

 

Center for Reproduktion skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed herunder fælles vejledninger, og der skal udvikles én fælles APP og hjemmeside. Rekruttering af personale skal styrkes, og fælles uddannelse og udveksling af personale skal øges.

 

Via centret styrkes samarbejdet om forskning til gavn for patienterne. Det er en forskning og patientbehandling, der er i verdensklasse. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet fortsætter, og at det EU støttede projekt "ReproUnion" forlænges med regionale midler med budget 2019. Endelig skal centret samarbejde omkring den sundhedsmæssige forebyggelse, der er i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse.

 

Region Hovedstaden opnår med Center for Reproduktion et styrket fertilitetsområde, hvor kvaliteten af behandlingen til kvinderne og parret øges. Der vil blive ensartethed i behandlingen, og der vil være en større patientsikkerhed. Kommunikationen til kvinderne/parret vil blive styrket, og den vil være tydelig og ensartet for hele regionen. Kvinden og parrets fertilitetsbehandling vil blive understøttet bedre end idag fx med en fælles APP. Endelig styrkes samarbejdet om forskning, fordi ekspertisen samles.

 

Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen, men har ikke fundet det anbefalelsesværdigt. Fertilitetsområdet er en integreret del af det gynækologiske/obstetriske speciale, bortset fra på Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæssigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet også en integreret del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forskningsmæssigt, og der er behov for tæt samspil. Endelig giver det ikke mening at samle de fire klinikker i en tid, hvor der er stigende tilgang af kvinder og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker.

Som det fremgår af medlemsforslaget, som Regionsrådet godkendte på møde den 15. maj 2018, skal Region Hovedstadens Udsatteråd repræsentere de mest udsatte borgere og være rådgivende over for Regionsråd og stående udvalg i spørgsmål vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold. Formålet med rådet er at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov på sundhedsområdet inddrages i politiske beslutninger på sundhedsområdet. Rådet skal på den måde bidrage til at sikre, at de mest udsatte borgere får adgang til regionens ydelser og til at opnå større lighed i sundhed.

 

Udsatterådets opgaver

Udsatterådet sammensættes af 10 repræsentanter for frivillige organisationer, kommunale og regionale aktører, der arbejder med socialt udsatte borgere og har indgående kendskab til deres behov, og hvis virke er forankret i Region Hovedstaden.

 

Ved udvælgelsen af de ti organisationer er der lagt vægt på, at rådets medlemmer skal have indgående kendskab til socialt udsatte borgeres sundhedsforhold, oplevelser med sundhedssystemet og særlige behov for sundhedstilbud. Samtidig skal rådets medlemmer have indgående kendskab til sundhedsvæsenets organisering med henblik på at kunne give kvalificerede bidrag til de politiske og administrative niveauer i regionen. Derudover er det vigtigt at rådets medlemmer har kompetencer i forhold til interessevaretagelse og kan indgå i dialog med såvel politikere og administration på både strategisk niveau og i forhold til konkrete sager. Der er desuden lagt vægt på, at rådets medlemmer skal supplere hinanden ved at have viden om forskellige problemstillinger og repræsentere forskellige brugergrupper.

 

De enkelte organisationer udpeger et medlem hver:

Rådet vælger sin formand blandt medlemmerne på det første og konstituerende møde.

 

Såfremt forslaget godkendes, forventes der at kunne ske udpegning til Udsatterådet i første kvartal 2019.

 

Region Hovedstaden finansierer i givet fald af det til Udsatterådets aktiviteter afsatte beløb på 100.000 kr. pr. år Udsatterådets sekretariat samt udgifter til transport, forplejning og aktiviteter. Udsatterådet holder fire ordinære møder om året. Sekretariatsbetjeningen i Udsatterådet varetages af administrationen i Region Hovedstaden. Sekretariatet skal sikre, at rådet inddrages i de relevante politiske processer samt understøtte rådets mødeaktivitet og kommunikation.

 

Udsatterådet nedsættes indtil videre for en periode på to år. Efter to år skal der tages stilling til rådets fortsatte virke på baggrund af en evaluering af erfaringerne med rådet.

Med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fra 2016 blev der på landsplan fordelt i alt 1,2 mia. kr. på en række initiativer, der skal styrke indsatsen over for de ældre medicinske patienter i sundhedsvæsenet. Det drejer sig blandt andet om initiativer, der skal styrke indsatsen før og efter sygehusindlæggelse og sammenhængen på tværs af sektorer. En del af midlerne er givet med det formål at etablere flere udgående sygehusfunktioner, hvor patienten kan undersøges eller behandles i eget hjem, og til øget rådgivning fra sygehuset til kommuner og almen praksis.

 

Regionsrådet besluttede den 18. april 2017, at Region Hovedstadens andel af midlerne fordeles med:

Hospitalerne i regionen yder generel rådgivning vedrørende ældre medicinske patienter til kommuner og almen praksis. Midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er givet til øget specialiseret rådgivning fra hospitalerne til kommuner og almen praksis. Efterfølgende er det i regi af Sundhedsaftalen undersøgt, i hvilket omfang kommunerne har behov for adgang til specialiseret faglig rådgivning om patienter med sjældne sygdomme og særligt komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov. Det er på den baggrund vurderet, at der ikke er et generelt behov for yderligere aftaler omkring specialiseret rådgivning, men nogle steder efterspørges specialiseret rådgivning inden for palliation.

 

Der skal derfor tages stilling til anvendelsen af en mio. kr. i varige midler, som er afsat til specialiseret rådgivning fra hospitalerne. Midlerne er fra nationalt hold givet specifikt til udgående sygehusfunktioner for ældre medicinske patienter eller øget rådgivning fra hospitaler, og skal derfor anvendes inden for den ramme. Da der er tale om et relativt lille beløb, er det administrationens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at midlerne anvendes til at styrke en af de udgående sygehusfunktioner, som regionsrådet allerede har besluttet at prioritere. Administrationen anbefaler, at midlerne anvendes til at styrke driften af de udgående palliative teams, der har givet udtryk for at have behov for yderligere midler til indsatsen.

 

Palliativ behandling er lindrende behandling til patienter med livstruende sygdom. Der har de seneste år været stor udvikling inden for det palliative område, større fokus og øget efterspørgsel. De eksisterende palliative teams har hidtil kun omfattet patienter med palliative behov som følge af kræft, men med midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udvides funktionen til også at omfatte patienter med anden livstruende sygdom end kræft. Region Hovedstaden er den første region, der har etableret udgående palliative teams for patienter med anden diagnose end kræft. Med midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udbygges de eksisterende specialiserede palliative enheder på stort set alle hospitaler i regionen. De specialiserede palliative enheder på hospitalerne samarbejder om udviklingen af de udgående palliative teams med relevante specialer såsom de lungemedicinske, nefrologiske, neurologiske og urologiske specialer.

 

Geriatri er læren om alderdommens sygdomme. Alle akuthospitaler i Region Hovedstaden har et geriatrisk team eller en geriatrisk funktion, som varetager geriatrisk udredning og vurdering af særligt svækkede ældre borgere med flere samtidige sygdomme, funktionstab og evt. social problemstilling. Hidtil har kun enkelte af de geriatriske teams/funktioner haft udgående funktioner, hvor patienterne kan undersøges eller behandles i deres eget hjem. Med midlerne fra den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udvides de eksisterende geriatriske funktioner på akuthospitalerne med udgående teams/funktioner.

Der udarbejdes hvert fjerde år en plan for den speciallægelige betjening i regionen. Den nye praksisplan vil være gældende fra 1. januar 2019 til og med 2022 (bilag 1 og 2). Formålet med praksisplanen er at tilrettelægge den fremtidige speciallægebetjening i Region Hovedstaden. Praksisplanen skal understøtte en hensigtsmæssig kapacitet og kvalitet i speciallægepraksis samt samarbejdet mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedvæsen.

 

Dette udkast til en nye praksisplan var i høring fra den 26. april 2018 - 1. juli 2018 og er ændret på baggrund af de indkomne bemærkninger. Samarbejdsudvalget tiltrådte den 2. oktober 2018 det reviderede planudkast, som nu forelægges til endelig politisk godkendelse.

 

Der er i denne praksisplan bl.a. øget fokus på at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af speciallægepraksis og udbrede tilgængelighedsmærkning gennem God Adgang. Endvidere giver planen som noget nyt en status for arbejde med opdatering af specialernes ydelsesbeskrivelser (modernisering), så de afspejler den faglige og teknologiske udvikling og det aktuelle behov i sundhedsvæsenet. Samtidig er der fokus på at belyse arbejdsdelingen mellem speciallægepraksis, almen praksis og hospitalerne.

 

Praksisplanen er udarbejdet efter følgende overordnede målsætninger:

Som en del af planens kapacitetsdel prioriteres følgende indsatser:

I praksisplanen vurderes, at der ikke er behov for en udvidelse af kapaciteten i speciallægepraksis.

 

Speciallægepraksis skal indgå som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, hvor opgaverne løses med fokus på at sikre sammenhængende forløb for den enkelte patient. Som en del af planens afsnit om samarbejde prioriteres følgende indsatser:

Der skal arbejdes for at understøtte og fremme kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. Som en del af planens afsnit om kvalitetsudvikling prioriteres følgende indsatser:

Der er indkommet 18 høringssvar. I bilag 3 ses et oversigtsskema, som viser høringssvarene og administrationens vurdering heraf. I høringssvarene er blandt andet fremført bemærkninger:

Der er på baggrund af høringen foretaget ændringer i planen, som forbedrer den, uden at den tidligere overordnede fastlagte linje ændres. Der er bl.a. i planen indskrevet, at udviklingen i ventetider løbende vil blive drøftet imellem regionen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger med henblik på evt. tiltag.

 

Samtlige høringssvar er offentlig tilgængelige på regionens hjemmeside. Efter den endelige politiske godkendelse i regionsrådet, vil oversigtsskemaet med vurdering af høringskommentarene ligeledes blive gjort tilgængelig på regionens hjemmeside.

 

Implementeringsgruppen vedr. speciallægehjælp under Samarbejdsudvalget for speciallæger vil være ansvarlig for implementering af praksisplanens anbefalinger.

Regionsrådet vedtog i 2015 at afsætte ialt 10 mio. kr. til en regional analyse i tre faser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen i samarbejde med Hovedstadens Letbane og andre interesserede parter. Endvidere besluttede regionsrådet, at opgaven og sekretariatsfunktionen for projektet overdrages til Hovedstadens Letbane. Selve bevillingen blev tilsagnsbudgetteret frem til udgangen af 2018. Endelig blev et oplæg til projektets fase 2 drøftet i miljø- og trafikudvalgets møde den 21. juni 2017.

 

Fase 1 (2016-2017) var en analyse af megatendensers betydning for den kollektive trafik og mobilitet i regionen. Denne fase var et fælles projekt mellem regionen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane og blev afsluttet med en publikation. Regionens bidrag var 1 mio. kr. (Bilag 1)

 

Fase 2 (2017-årsskiftet 2018) består af to analyser – en med trafikale scenarier og en om transportknudepunkter. Analysen om de trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet skal bl.a. bidrage til at få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og anvise, hvordan den stigende trængsel på veje og i tog kan reduceres. Denne del er afsluttet i foråret 2018 med en publikation, som er grundlaget for arbejdet med den regionale trafik- og mobilitetsplan. Arbejdet med kollektive transportknudepunkter som omdrejningspunkt for fleksible tilbringer transportformer i form af egen bil, delebiler, samkørsel, cykling, gang og effektive kollektive transportsystemer som letbane, metro og tog afsluttes ved årsskiftet 2018/19. Denne fase omfatter ligeledes udarbejdelsen af konkrete skitseforslag for en række stationer i samarbejde med de relevante kommuner. Regionens samlede omkostning til fase 2 forventes at være 4 mio. kr. (Bilag 2 og 3)

 

Fase 3 (2018-2019) skal igangsættes i løbet af efteråret 2018. De resterende midler til denne fase forventes at udgøre 5 mio. kr. og som det fremgår af mødesagen fra miljø- og trafikudvalgets møde den 21. juni 2017, skal denne fase omhandle screeninger og udredninger for konkrete linjeføringer, strækninger og korridorer i et sammenhængende net af kollektiv trafik og trafiksystemer, som udpeges på baggrund af analyser fra fase 2.

 

Da arbejdet med den sidste fase ikke kan nå at blive afsluttet inden udgangen af 2018, er det nødvendigt at forlænge perioden for tilsagnsbudgetteringen, såfremt arbejdet med det samlede projekt skal færdiggøres. Administrationen vil foreslå en to-årig forlængelse frem til 2020.

 

Der er pt. sat mange initiativer og tiltag i gang, som skal bidrage til at afhjælpe hovedstadsområdets trafikale udfordringer og fremme mobiliteten. Arbejdet med den regionale trafik- og mobilitetsplan er et af de mange initiativer, som sker i et samarbejde med 20 kommuner. På det statslige niveau kan nævnes transportministerens fremkommelighedsudvalg, som skal arbejde på tværs af de statslige og kommunale niveauer samt det af regeringen nedsatte ministerudvalg for hovedstadsområdet, som bl.a. skal fokusere på effektiv og smart mobilitet. Alle tiltagene skal komme med anbefalinger i begyndelsen af 2019. Hertil kommer, at KKR Hovedstaden sammen med regionen har aftalt at sætte fokus på en række prioriterede infrastrukturprojekter.

 

Danske Regioner vil i et samarbejde med de 5 regioner igangsætte et fælles regionalt arbejde med mobilitet og infrastruktur. Tanken er, at regionerne i samarbejde med kommunerne skal udarbejde infrastruktur- og mobilitetsstrategier, der understøtter den samlede regionale udvikling. Strategierne skal sikre sammenhæng mellem land og by samt sikre en god mobilitet for fx uddannelsessøgende og arbejdsstyrken. Selv om regionen snart vil afslutte arbejdet med trafik- og mobilitetsplanen, kan det være hensigtsmæssigt at supplere trafik- og mobilitetsplanen med fx pendlingsanalyser i forhold til uddannelsessøgende og arbejdsstyrken.

 

Administrationen vil derfor foreslå, at denne sidste fase dels fokuserer på regionens trafikansvar og muligheder for at optimere og udbygge det regionale net, dels bidrager til at understøtte den fælles regionale indsats i regi af Danske Regioner om udarbejdelsen af infrastruktur- og mobilitetsstrategier i samarbejde med kommunerne.

 

Administrationen vil derfor anbefale, at indholdet og resultaterne af fase 3 løbende besluttes og drøftes i trafikudvalget. Da indholdet af denne fase kan omfatte regionens trafikansvar kan det betyde, at opgaven eller dele af opgaven skal løses sammen med Movia.

R-busserne og lokaltogene danner tilsammen R-nettet, som sikrer sammenhængende og effektive forbindelser i hele Nordsjælland. R-busser er kendetegnet ved at have faste afgangs- og ankomsttider og sikre forbindelse til andre vigtige bus- og togforbindelser. Det tilstræbes, at R-bussen har en så direkte linjeføring som muligt mellem større byer. Bussernes pålidelighed er afgørende for, at der kan skabes gode korrespondancer. Bus 390R er en del af dette net og forbinder bl.a. tre lokalbanestrækninger og Kystbanen sammen med byerne Helsingør, Græsted og Helsinge.

 

Faktaark for bus 390R fremgår af bilag 1.

 

Bus 390R kan ikke længere holde køreplanen grundet øget trængsel på ruten. Bussen har mistet passagerer i den senseste tid, og Movia modtager løbende klager vedr. forsinkelserne. Det er et væsentligt problem i Helsinge, hvor passagerne, ved forsinkelser, ikke kan nå det korrespenderende tog. Movia vurderer, at det drejer sig om cirka 10-15 % busafgangene.

 

Når bus 390R ankommer til Helsinge, skal den krydse togskinnerne for at sætte passagerne af ved stationen/busstoppestedet. Når bussen er forsinket og ankommer til Helsinge, må den standse bag jernbanebommene, da lokaltoget ankommer samtidig (se bilag 2). Det skaber frustration hos passagererne, at de ikke kan nå det korrespenderende tog, hvilket opleves som en ubehagelig situation for buschaufførerne.

 

Det er uholdbar situation for både passagerer og sammenhængen i den kollektive trafik i Nordsjælland. Derfor skal der findes en løsning, som giver rum i køreplanen, så sammenhængen i det nordsjællandske kollektive trafiknet opretholdes.

 

Movia har peget på en ændring af ruteføringen i Helsingør by som den bedste løsning. Ændringen betyder, at bus 390R fremover vil køre direkte til Helsingør station (se bilag 3), modsat i dag hvor den kører forbi Sundhedshuset og Kulturværftet først. Forslaget har været præsenteret for trafikbestillere i Helsingør og Gribskov kommuner.

 

Denne løsning giver luft i køreplanen til, at bussen kan få forbindelse med lokaltoget i Helsinge og samtidig bevare en god korrespondance til Kystbanen i Helsingør. Løsningen skaber en mere direkte forbindelse til Helsingør Station. Løsningen betyder dog også, at nogle passagerer får længere til deres slutdestination, bl.a. vil der blive en gangafstand på ca. 350 meter til Sundhedshuset i Helsingør.

 

Den direkte linjeføring til Helsingør Station vurderes at være i tråd med R-nettets mål om at skabe god og direkte sammenhæng mellem busser og tog i Nordsjælland. Lokale busser vil fortsat skabe forbindelse fra stationen til de fire stoppesteder i Helsingør by, heriblandt bybussen linje 802, som kører hvert 20. minut hele dagen (bilag 4). I løsningen er der dermed lagt vægt på, at de regionale busser skal forbinde regionale knudepunkter snarere end sikre den lokale bykørsel.

 

Alternativet til at finde en løsning gennem en ændring i køreplanen, vil være at indsætte en ekstra driftbus, hvilket vil øge regionens årlige tilskud til buslinjen med 730.000 kr. eller at reducere frekvensen på linjen til f.eks. timesdrift. Budgettet til kollektiv trafik er presset i de kommende år, hvorfor der peges på en udgiftsneutral løsning.

Regionsrådet skal en gang årligt, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats.

 

Administrationens udkast til Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2019 (bilag 1) er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand" (RR 18. november 2014), der har som mål, inden for 10 år, at få beskyttet 80 % af det grundvand, der indvindes i regionen til drikkevand.

 

Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af jordplanen i 2014 været områdeorienteret. Dvs. der har været fokus på at færdiggøre indsatsen overfor alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer indenfor udvalgte indvindingsoplande, frem for at sprede indsatsen over hele regionen.

 

I 2019 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger således fortsat primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder, samt på enkelte boliggrunde.

 

Fokus er i overensstemmelse med jordplanen rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og ind i boliger og påvirke indeklimaet.

 

80 % af det drikkevand der indvindes i Region Hovedstaden indvindes indenfor ca. 150 indvindingsoplande. For at få mindre følsomhed overfor de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres, valgte administrationen i 2016 at slå de ca. 150 indvindingsoplande, sammen i 51 grundvandområder (bilag 2). Grundvandsområderne er fastlagt ved at gruppere overlappende eller sammenhængende indvindingsoplande. Indvindingsoplande for almene vandindvindinger udpeges af hhv. kommunerne og Naturstyrelsen. Med udgangen af 2018 forventes det, at undersøgelsesindsatsen i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i ca. 21 af de 51 grundvandsområder. Størstedelen af de nye undersøgelser, der igangsættes i 2019, vil være på lokaliteter i 21 af Jordplanens 51 grundvandsområder, hvor der er lokaliteter forurenet med klorerede opløsningsmidler og som endnu ikke er undersøgt.

 

Status pr. januar 2018 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’80 %’- områderne fremgår af bilag 2. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 17 af de 51 grundvandsområder. De 17 områder repræsenterer ca. 15 % af den vandindvinding der er i ’80 %’–områderne inden for jordplanen.

 

Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i de udvalgte grundvandsområder er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på en gang, med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats indenfor et grundvandsområde.

 

Pesticider i grundvandet har på det seneste vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget - også i Region Hovedstaden. Det gælder både de ældre og udfasede pesticider og også tilladte pesticider. Regionen kan ifølge lovgivningen kun gøre en indsats overfor pesticidforurening fra punktkilder, der er forårsaget af spild med pesticider. Regionen har ikke lovhjemmel til at gøre noget i forhold til pesticidforurening, der stammer fra den regelrette anvendelse af pesticider på marken. En indsats overfor pesticider i form af undersøgelser og evt. oprensningsindsats ligger inden for rammerne af den politiske vedtagne jordplan i Region Hovedstaden, når der sker konkrete fund i overvågningsboringer eller drikkevandsboringer, som viser, at punktkilder med pesticider udgør en konkret trussel mod vandforsyningerne indenfor jordplanens prioriterede grundvandsområder.

 

For at få mest mulig nytte af indsatsen og pengene er det afgørende, at samarbejde med kommuner og vandværker/vandforsyninger. I 2019 vil administrationen derfor fortsætte samarbejdet i Nybølle grundvandsområde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner og Region Sjælland. Det er i dette samarbejde aftalt, bl.a. at gennemføre en ekstraordinær indsamling af nye grundvandsdata, herunder om indhold af pesticider med henblik på at skabe overblik over alle væsentlige risici for drikkevandsindvindingen i området, herunder pesticider.

I Marbæk-grundvandsområdet i Frederikssund Kommune, hvor der er påvist pesticider i drikkevandsboringerne, har regionen indledende drøftelser med kommunen om, hvordan regionen kan bidrage til afklaring af, om der er mulige punktkilder i oplandet, der kan være årsag til de påviste forureninger i drikkevandsboringerne på kildepladserne i Marbæk. Dette samarbejde forventes ligeledes at fortsætte i 2019.

 

Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeklima på boliggrunde. I 2019 prioriteres det, at igangsætte undersøgelse på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og evt. give et uacceptabelt højt bidrag til indeklimaet i boligen.

 

Administrationens udkast til den forventede indsats i 2019 er vedlagt som bilag 1.

 

Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2019 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på ca. 60 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på ca. 20 nye lokaliteter fordelt på i alt ca. 22 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på ca. 8-10 lokaliteter og på ca. 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Endvidere fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).

 

De væsentligste oprensningsaktiviteter som planlægges gennemført i 2019 er etablering af afværgepumpning til fiksering af forureningsfanen fra Ravnsbjergvej i Egedal samt fortsættelse af en række afværgeaktiviteter opstartet i 2018 på Søllerød Gasværk (soilmixing), to lokaliteter på Bakkegårdsvej i Humlebæk (afværgepumpning), Jonstrupvej 305 i Furesø (formentlig afgravning) og Grusgraven i Bagsværd (nyt vandbehandlingsanlæg til eksisterende afværgepumpning).

Budgettet forventes at udgøre ca. 90 mio.kr. i 2019 til afgrænsende undersøgelser og oprensning (inkl. drift af tekniske anlæg).

 

Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2019 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode med opfordring til at komme med kommentarer til udkastet. Offentligheden informeres om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.

Formålet med rammeaftalen mellem IBM Danmark og Region Hovedstaden var at sikre en ramme, hvori Region Hovedstaden kunne gøre de første erfaringer med kunstig intelligens-baserede teknologier til sundhedsvæsenet. Som en del af rammeaftalen har Region Hovedstaden og IBM Danmark forpligtet sig til at igangsætte to udviklingsprojekter om året, hvor AI-baserede teknologier bliver udviklet i tæt samarbejde med de kliniske miljøer. Regionsrådet har afsat 30 mio. kr. over fem år til samarbejdet.

 

Som følge af forenklingen af erhvervsfremmeloven halveres Center for Regional Udviklings årlige beløb tilknyttet rammeaftalen fra 6 mio. kr. til 3 mio. kr. årligt (2019-2021), hvilket giver anledning til at gentænke rammeaftalen med IBM Danmark. Hertil er der en række overvejelser som beskrevet nedenfor, der samlet set bidrager til, at administrationen og IBM Danmark i fællesskab er blevet enige om, at anbefale at opsige samarbejdsaftalen.

 

Der har generelt set været et tæt og for det meste også godt samarbejde med IBM Danmark. Samarbejdet er lykkedes godt i forhold til at øge den generelle interesse om AI på hospitalerne. På kick of arrangementet deltog over 100 personer fra primært hospitalerne og i den efterfølgende proces blev der indsendt 22 idéer til nye udviklingsprojekter. Dertil får administrationen generelt flere henvendelser fra forskere, klinikere og virksomheder om kunstig intelligens.

 

Samtidig er samarbejdsformen svær for begge parter, og det er vanskeligt at få enderne til at mødes for både IBM, administrationen og de inddragede forskere. Forventninger til OPI samarbejder, organisationernes forskellige natur og den kendsgerning, at IBM´s primære udviklingsafdeling inden for kunstig intelligens er i USA, har givet svære betingelser for samarbejdet.

 

Endvidere er det administrationens vurdering, at en femårig forpligtende samarbejdsaftale med én leverandør ikke giver den ønskede smidighed i forhold til at kunne vælge de bedste samarbejdspartnere til de enkelte områder inden for AI. Markedet for udvikling af kunstig intelligens-baserede teknologier til sundhedsvæsenet er i rivende udvikling. Der er mange både store og små virksomheder, der ofte er specialiserede inden for forskellige områder, og hvor kompetenceniveauet skifter hurtigt blandt forskellige leverandører.

 

På den baggrund er det administrationens anbefaling, at Region Hovedstaden opsiger rammeaftalen med IBM Danmark, men at samarbejdet med IBM Danmark fortsættes i en mindre forpligtende form og på konkrete projekter, hvor IBM Danmark besidder de rette kompetencer. Regionens øvrige aktiviteter inden for AI fortsættes og eksisterende og evt. kommende projekter med IBM indgår deri, på samme vis som andre samarbejdspartnere.

 

Begge parter er enige om at opsige aftalen og såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, træder opsigelse i kraft per 1. januar 2019, men de konkrete samarbejder fortsættes som nævnt. Der kan ikke rejses økonomisk krav fra den anden part, men de igangværende udviklingsprojekter kan fortsætte som defineret i disses projektaftaler.

 

Der hvor IBM matcher AI-projekterne, kan de indgå som leverandører (jf. den efterfølgende sag på dagsordenen vedr. godkendelse af to nye udviklingsprojekter om kunstig intelligens til sundhedsvæsenet). Administrationen anbefaler netop, at der arbejdes videre med kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, men at der fremadrettet også inddrages en bredere kreds af leverandører og samarbejdspartnere herunder også IBM. Vi er allerede nu blevet klogere på muligheder og faldgruber i arbejdet med kunstig intelligens, og dermed på, hvordan Region Hovedstaden fortsat geares til at følge med og udnytte den teknologiske udvikling til at skabe bedre patientbehandling samt effektive og sikre processer. Det er et komplekst område, der kræver risikovillighed og mod. Som ansvarligt stående udvalg drøfter erhvervs-, vækst-og forskningsudvalget løbende retningen for regionens arbejde med kunstig intelligens senest ved en temadrøftelse den 22. maj 2018, hvor det blev drøftet, at kunstig intelligens også skal kobles ift. regionens øvrige satsninger med personlig medicin, samt bedre adgang til sundhedsdata.

 

Det foreslås, at de resterende midler fra rammeaftalen, i alt 9 mio. kr. i 2019-2021, fortsat bruges på udviklingsprojekter indenfor kunstig intelligens men med inddragelse af en bredere kreds af leverandører og samarbejdspartnere.

Udvælgelsen af nye AI-projekter vil tage udgangspunkt i de gode forslag til AI udviklingsprojekter som klinikerne allerede har indsendt ifm. en konference i januar 2018. En lignende buttom-up proces påtænkes igangsat for at finde udviklingsprojekter inden for specifikke temaer, som eksempelvis akutområdet, eller andre væsentlige områder i sygehusvæsenet, hvor der efterspørges behov for løsninger. Prioritering og valg af de mest værdiskabende udviklingsprojekter samt matching med leverandører foregår ved en nøje tilrettelagt administrativ proces med inddragelse af et AI-ekspertpanel bestående af Danmarks førende AI-eksperter.

 

De konkrete udviklingsprojekter forelægges løbende til politisk godkendelse i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget samt forretningsudvalget og regionsrådet.

De to udvalgte udviklingsprojekter som sagen beskriver, er begge godkendte af AI-rammeaftalens styregruppe d. 21. september 2018. De har gode og vidtrækkende potentialer, samt en rigtig god klinisk opbakning eksempelvis af Rigshospitalets Centerdirektion og klinikledelse. Der er allerede foretaget et grundigt forarbejde ift. planlægning af projekterne i et frugtbart samspil mellem klinikere, IBM og administrationen.

 

Udvælgelsesproces:
Ifm. AI-rammeaftalen igangsatte administrationen d.1. januar 2018 en proces, hvor klinikere og forskere kunne komme med forslag til udviklingsprojekter inden for AI.

 

Der blev benyttet en buttom-up tilgang, hvor klinikere har indsendt 22 forslag til udviklingsprojekter. Alle 22 projekter er gennemgået af administrationen i en prioriteringsproces, hvor bl.a. teknologisk modenhed og potentiale er blevet vurderet. Ved behov er der blevet taget kontakt til det ekspertpanel, der er knyttet til regionens AI-indsats, som er bestående af Danmarks førende AI-eksperter.

 

De to udviklingsprojekter som med denne sag er indstillet til godkendelse vurderes at være de mest værdiskabende projektforslag af de indkomne forslag. Dels ift. at de vurderes, at kunne tilbyde nye løsninger på kliniske problemstillinger af stor samfundsmæssig værdi og til gavn for den enkelte borger, men også ift. at understøtte en meget vigtig fælles læring om AI-teknologiernes anvendelse i sundhedssektoren.

 

Tidlig opsporing af risikopatienter ved akut blodprop i hjertet:
Projektets formål er at afklare, om AI kan bruge data til at forudsige patientrisiko for følgesygdomme efter akut blodprop i hjertet. Trods vellykket behandling kan der indtræde livstruende hjerterytme-forstyrrelser og akut hjerte-pumpesvigt blandt patienter, hvilket kræver dødsfald og/eller genindlæggelser. Talrige parametre og risikoscores (dvs. et tal der viser, hvor stor en risiko patienten har for f.eks. genindlæggelse) er forsøgt anvendt mhp. tidlig opsporing af disse ”risikopatienter” men med varierende resultater. En af udfordringerne er, at man i dag ikke har det rette værktøj til at arbejde med risikoscores på den enkelte patient men kun på grupper. Med AI vil man kunne målrette risikoscoren mod den enkelte patient og dermed målrette behandlingen, hvilket har en enorm klinisk værdi.

 

AI har den unikke fordel, at den løbende vil kunne analysere patienters hjerterytme og samlede forløb, og lede efter mønstre blandt mange parametre, således at der udvikles en bedre identifikation af risikopatienter. Herved kan patientbehandlingen præciseres, genindlæggelser og dødsfald undgås samt livskvaliteten forbedres for patienterne.

 

Aldersrelateret macula degeneration:
Formålet med projektet er at udvikle en AI-baseret algoritme, der kan identificere komplicerede fra ukomplicerede OCT-scanninger ifm. med aldersforandringer i nethinden også kaldet Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD). Folkesygdommen AMD er den hyppigste årsag til svagsynethed og blindhed. I mange tilfælde kan den behandles med injektion i øjet, hvorefter der udføres en kontrol af patienten.

 

Ved at benytte en AI-algoritme som beslutningsunderstøttende værktøj ifm. disse kontroller kan belastningen tages af de højt uddannede læger, eftersom der ved brug af teknologi kun behøves en sundhedsperson med en lavere uddannelse til at varetage kontrollen. Lægerne frigøres således til kun at blive benyttet ifm. komplicerede sygdomsforløb. Det antages umiddelbart, at den demografisk betingede stigning i AMD-patienter således kan mødes med en årlig merudgift på 866.000 kr. mod 1,33 mio. kr. uden en AI-algoritme (Watson). (ved estimat at watson kan reducere lægebrugen til kontroller med 20 %).

 

Projektforløb:
Begge projekter er baseret på et innovationsforløb på 9 uger i tæt dialog mellem klinikere og IBM, hvor beslutningsstøtteværktøjet trænes og udvikles. Hertil indgår en forberedelsesfase, hvor b.la. alt datamateriale og godkendelser klargøres. Dernæst følger en klinisk valideringsfase samt en fase, hvor algoritmen gentrænes. Forløbet er opdelt med et antal milepæle, hvor projektet kan afbrydes, eller sættes på pause for at afvente flere data eksempelvis. Til at bidrage til at vurdere de løbende leverancer og den kliniske værdi af algoritmen inddrages AI-ekspertgruppen.

 

Projekterne ønskes at igangsættes samtidigt uden at de dog kommer til at køre simultant. Dette for at sikre synergi og læring både ift. det 9 ugers innovationsforløb, ift. dataindsamlingsmetoder, ift. resultatskabelse samt det, at arbejde i et OPI-samarbejde omkring AI. Samtidig er projekterne af ret forskellig karakter med varierende kompleksitet, hvilket også giver god læring til regionen.

Kliniker-engagementet er stort på begge projekter. Hjertecenteret er meget prestigefyldt, har meget engagerede medarbejdere tilknyttet projektet og de har mange midler. Øjenklinikken er ligeså engageret, men har langt færre egne midler. Begge projekter er som forsknings- og udviklingsprojekter anset for undtaget fra udbudspligten.

 

Udviklings- og forskningsprojekter, der indbefatter kunstig intelligens er af en særlig karakter. Det kræver en accept af en højere risikovillighed samt af en mere ”blød” businesscase, der i høj grad handler om at generere essentiel viden for sygehusvæsenets fremtid samt for borgernes behandling. Hertil er arbejdet med algoritmeudvikling i sagens natur svær at forudsige, da det er en maskines evne til at genkende mønstre, der er afgørende og baggrunden for dens slutninger er ikke mulig for den menneskelige hjerne at gennemskue.

 

Ved godkendelse af de to udviklingsprojekter som forelagt i denne sag er der ca. 1.5 mio. kr. tilbage af midler tilknyttet rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark i 2018. Administrationen anbefaler, at disse midler tilføres Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin, der er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Der er ydermere 2.1 mio. kr. i overskydende midler i 2018, som administrationen anbefaler tilføres Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin. Disse midler stammer fra mindreforbrug på patentpuljen.

 

Det overordnede formål med personlig medicin er at tilpasse diagnostik og behandling til den enkelte patient for at gøre behandlingen bedre og dermed skabe bedre mulighed for helbredelse og øget livskvalitet. Personlig medicin er et paradigmeskifte og bliver afgørende i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
 

Etableringen af en østdansk infrastruktur for personlig medicin med fælles datacenter, genomcenter og biobanker giver mulighed for at udvikle nye hospitalsbaserede løsninger, der faciliterer overgange mellem forskning og behandling – med udgangspunkt i patientens behov. Midlerne skal primært gå til etablering og udvikling af datacenteret. Arbejdet er en del af regionens forskningsstrategi og er forankret i den koncernstrategiske indsats for forskning.

 

Til opstart af Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin har administrationen forhåndsreserveret 6.5 mio. kr. i den regionale pulje til anskaffelse af større medicoteknisk apparatur i 2019, som skal anvendes til anskaffelse af nødvendig genom-sekventerings-apparatur. Derudover har regionsrådet ifb. med godkendelse af 3. økonomirapport på regionsrådsmødet den 25. september 2018 afsat 2.5 mio. kr. i 2019 til opstart af Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin. Region Sjælland har tilvejebragt 6,5 mio. kr. til opstarten. På længere sigt skal Østdansk Infrastruktur for Personlig Medicin finansieres via fonde.

Charteret skal samle aktørerne og sætte retning for, hvordan investeringer i data og teknologi bedst kan understøtte, at vi får løst de store samfundsmæssige udfordringer, herunder trængsel, pressede sundhedsbudgetter, klimaudfordringer mv. Endvidere skal de gode løsninger, som findes, spredes til hele geografien. Målgruppen for indsatserne er primært borgere, virksomheder og myndigheder/offentlige virksomheder.

 

Forud for rundbordene er der gennemført analyser, afholdt workshops, møder mv. med flere end 160 deltagere, hvor man har drøftet udfordringer/temaer, målgrupper og spor for det videre strategiske arbejde.

 

Visionen i charteret er:

Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde til at løse samfundsudfordringer og øge livskvaliteten for borgerne.

 

De fire målbilleder er:

I den ny lov om erhvervsfremme er den regionale rolle inden for smart-området skærpet. Administrationen anbefaler i forlængelse heraf, at charteret spilles ind i den kommende regionale udviklingsstrategi, så Region Hovedstadens fremadrettede arbejde med data- og teknologidrevne løsninger bliver politisk prioriteret. Regionen bør fortsat arbejde for datadrevne løsninger på samfundsmæssige udfordringer inden for miljø, mobilitet og sundhed til gavn for borgerne, med udgangspunkt i kerneopgaverne.

 

Endvidere anbefaler administrationen, at KKRs embedsmandsudvalg for Klima og Infrastruktur varertager opfølgningen på det samlede charter med fokus på de elementer, som regionen ikke længere kan drive (med forbehold for at charteret godkendes i KKR og KKR ønsker at påtage sig den rolle).

 

Der er 6 mio. kr. i ReVUS midler til udmøntning af charteret. Dertil foreslåes at supplere med 1 mio. kr. fra puljen til Smart-området, som blev beviliget i juni 2018 til et projekt om Fælleskommunale (mobilitets) Data, men som ikke kan gennemføres, da det ikke er lykkedes at lande et projekt med tværgående opbakning. Fokus for projektet løftes nu i projektet om Den Regionale Datahub. Det var Københavns Kommune, der var leadpartner på projektet. Såfremt regionsrådet tiltæder indstillingen vil der således være 7 mio. kr. i alt til udmøntning til at understøtte charteret.

 

Administrationen foreslår, at målbilledet om "skalerende virksomheder" ikke støttes i denne udmøntning i lyset af ny lov om erhvervsfremme. Virksomheder kan dog med fordel fortsat indgå i de konkrete løsninger.

 

Sammen med en række kommuner og andre aktører er der kørt en proces for at modne og konkretisere idéerne fra rundbordsdrøftelserne. Der er nu opbakning til en sammenhængende indsats om samarbejde om "smarte løsninger" inden for mobilitet og klima. Konkret skal indsatserne styrke kommunernes og regionens arbejde med at indsamle og anvende data - samt udbrede konkrete løsninger på tværs af forvaltninger og geografi. Der er to spor i indsaten er:

 

 

Indsatsen:

Det er Gate 21 som vil være lead på denne indsats i et projekt på 7,4 mio., kr. heraf 5 mio. kr. fra ReVUS midler. Aktuelt er der 4 hovedfinansierende parter og derudover er der 12 betalende kommuner med i projektet.

 

Regionen Hovedstadens fagmedarbejdere inviteres til at deltage i begge spor, så regionen også får mulighed for at udvikle erfaringer og bidrage til at udvikle de konkrete løsninger.

Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 sammenlægningen af de to EU-kontorer, idet godkendelsen skete:

Forslag til lov om erhvervsfremme har bl.a. bevirket, at de regionale vækstfora nedlægges og opgaverne flyttes til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ydermere at regionerne i fremtiden ikke længere må arbejde med eller understøtte direkte erhvervs- og vækstfremmende aktiviteter samt turisme. Det betyder, at regionernes midler i et fælles EU-kontor fx ikke kan understøtte arbejdet med innovation i virksomheder og, at kommunerne alene skal dække alle udgifter til virksomhedsservicen CopenVirk.

 

Reformen på erhvervsfremmeområdet har også betydet væsentlige økonomiske konsekvenser for regionerne. Økonomiaftalen mellem staten og Danske Regioner medfører, at regioner skal afgive samlet 600 mio. kr. årligt, heraf er Region Hovedstadens andel 195 mio. kr. Det vil derfor være et fokusområde for Region Hovedstaden i højere grad end tidligere at anvende EU-kontorets arbejde med fundraising til at skaffe medfinansiering til opgaveløsninger og udviklingsprojekter på det regionale udviklingsområde og ift. hospitalerne.

 

Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 et grundlag for budgetlægning på det regionale udviklingsområde efter aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Det hidtidige budget for Copenhagen EU Office på 6 mio. kr. årligt blev opretholdt, idet dog finansieringen af de 2 mio. kr., der vedrører samarbejdet med universiteter og forskning, blev flyttet til sundhedsbudgettet.

 

Region Sjælland kunne i forbindelse med deres budgetaftale ikke finde økonomi til at opretholde hele deres økonomiske engagement i EU-kontoret. På den baggrund vil de to respektive regioner kunne bidrage med følgende kontingentbidrag til et fælles EU-kontor:

I den udpegede politiske sammenlægningsstyregruppe blev der den 28. september 2018 enighed om at gå videre med fusionen af de to EU-kontorer, herunder at aktiviteter og tilhørende ressourcer fremadrettet afstemmes med udgangspunkt i andel af kontingentbidrag. Det betyder i praksis:

Det betyder, at følgende ydelser udbredes til medlemmerne i Region Sjælland:

Aktiviteterne i det fælles EU-kontor vil som udgangspunkt omfatte:

 

Med sammenlægningen af de to EU-kontorer skal der nedsættes en ny bestyrelse. Bestyrelsen for Greater Copenhagen EU Office vælges af generalforsamlingen og sammensættes som følger:

Såfremt regionsrådet godkender det nye aftalegrundlag for sammenlægning af de to EU-kontorer, anbefales det, at regionsrådet udpeger et bestyrelsesmedlem til Greater Copenhagen EU Office.

 

Såfremt alle parter godkender sammenlægningen af de to EU-kontorer, vil der blive igangsat en proces for en ny strategi og handlingsplan for et Greater Copenhagen EU Office 2019:

Formålet med en årlig nytårskur er at synliggøre Region Hovedstaden som en væsentlig aktør, der varetager hovedstadsregionens interesser, og som er en grøn og innovativ metropol, alle kan være stolte af.

 

Samtidig skal nytårskuren tilbyde netværk for organisationer, politikere og andre samarbejdspartnere og interessenter, der arbejder for at fremme hovedstadsområdets interesser.

 

Nytårskuren skal være for inviterede gæster. Forhåbningen er en event, som mange vil finde attraktivt og deltage i som en normal del af opstarten på et nyt år.

 

Nytårskuren skal bygge oven på regionens generelle virke og gå på tværs af regionens traditionelle områder som sundhed og regional udvikling. Som en del af nytårskuren skal der uddeles en pris med arbejdstitlen ”Årets hovedstadsambassadør”. Prisen gives til en person, der har gjort en særlig indsats for at styrke hovedstadsregionen, fx via initiativer eller formidling, der har udviklet og positioneret hovedstadsområdet.

 

En komité bestående af regionens formandsakb samt tre eksterne deltagere står for udpegningen af årets prismodtager. De eksterne deltagere forventes at repræsentere medieverdenen, en virksomhed og en organisation. Regionsrådets formandskab udpeger de eksterne deltagere og beslutter kriterier for prisen efter oplæg fra administrationen.

 

Nytårskuren forventes at vare op til to timer, og deltagerantallet forventes af være 70+. Arrangementet vil så vidt muligt blive afholdt på en af regionens egne matrikler, og der vil være en let forplejning i forbindelse med arrangementet.

Udgifter til arrangementet afholdes inden for administrationens allerede bevilgede midler.

 

Administationen forventer, at nytårskuren afholdes i februar. Konkret dato aftales med formandskabet.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.