UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

05-03-2019 10:00:00

SLUTTIDSPUNKT

05-03-2019 14:00:00


PUNKTER

1. Opfølgning på workshop om udrednings- og behandlingsret
2. Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om kræftområdet
3. Udmøntning af finanslovsmidler i perioden 2019-2022 til nedbringelse af ventetiden på offentlig høreapparatbehandling
4. Ændringer i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (genfremlæggelse)
5. Delegation af kompetence fra regionsrådet til udvalg og administration
6. Forslag til rammen for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
7. Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
8. De stående udvalgs bidrag til budgetproces 2020-2023
9. Beretning vedrørende løbende revision 2018
10. Medlemskab af SP-Dialogforum (fritagelse og dispensation fra betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum)
11. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet
12. Medfinansiering af national udbredelse af "Mindhelper.dk"
13. Udmøntning af midler til fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R
14. Trafik- og mobilitetsplan
15. Udmøntning af midler til bekæmpelse af trafikstøj
16. Udmøntning af midler til brintbusforsøg
17. Udmøntning af midler til sporfornyelse af Gribskovbanen
18. Status på arbejdet med rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 efter ekstern undersøgelse af kompetenceniveauet
19. Lukket punkt
20. Generel orientering fra ledelsen
21. Eventuelt



1. Opfølgning på workshop om udrednings- og behandlingsret

Opfølgning på workshop om udrednings- og behandlingsret

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som det fremgår af budgetaftalen for 2019 er det højt politisk prioriteret, at patienter i Region Hovedstaden skal tilbydes hurtig udredning og behandling. Forretningsudvalget har derfor den 9. januar 2019 afholdt en workshop om udrednings- og behandlingsretten for politikere, klinikere og hospitalsadministrationer. På forretningsudvalgsmødet den 29. januar 2019 bad udvalget desuden om at få forelagt en sag, der beskriver en plan for det fremadrettede arbejde med at overholde udredningsretten.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  1. at tage opfølgning på workshop om udrednings- og behandlingsret til efterretning, og
  2. at tage til efterretning, at administrationen arbejder videre med at formulere forslag til delmål, der vil sikre en god opfølgning og fremdrift i udredningsretten, og som vil blive forelagt til politisk godkendelse. 

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Taget til efterretning.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Workshoppen om udrednings- og behandlingsret den 9. januar 2019 havde til formål at sætte fokus på overholdelse af patientrettighederne, og gennem gode erfaringer give inspiration til, hvordan hospitaler og afdelinger kan arbejde med forbedring af overholdelsen.
 
Inden workshoppen havde alle hospitaler indsendt forslag til, hvordan arbejdet med udrednings- og behandlingsret kan forbedres. Der henvises til bilag 1, hvoraf samtlige fremsendte forslag fremgår. På workshoppen blev der identificeret forbedringsforslag, der kan have effekt på hhv. kort sigt og på længere sigt.
 
Task Force for udredningsret, der består af vicedirektører fra hospitalerne, har på deres møde den 30. januar 2019 drøftet disse forbedringsforslag. Task Forcen har herefter udvalgt relevante forslag, som der skal arbejdes videre med, og inddelt dem i tre kategorier: Indsatser der skal håndteres lokalt, indsatser der skal håndteres mellem hospitalerne eller i de sundhedsfaglige råd og forslag, der håndteres centralt i regionen. Alle forslag og den ovenstående opdeling af indsatserne kan findes i bilag 2.
 
De enkelte hospitaler er ansvarlige for at følge op på de indsatser, der skal håndteres lokalt på hospitalerne. Administrationen arbejder videre med de indsatser, som går på tværs af hospitalerne eller ligger på regionalt niveau, herunder bl.a. henvisninger og datagrundlag for opfølgning, samt regionale vejledninger til personalet. En kort beskrivelse af hvordan der følges op findes i bilag 2.
 
Plan for fremadrettet opfølgning på udredningsretten
For at sikre en fortsat forbedret overholdelse af udredningsretten samt for at sikre, at andelen af patienter der udredes inden for 30 dage øges, er det besluttet at intensivere opfølgningen på udredningsretten. Koncerndirektionen har primo februar besluttet, at der fremadrettet skal afholdes ugentlige møder med hospitalsdirektørerne, hvor der sker en dataunderstøttet drøftelse af status på udredningsretten. Formålet med disse møder er at sikre et løbende overblik over indsatser på de enkelte hospitaler samt status for overholdelse og udredning inden 30 dage. En gang om måneden vil koncernledelsen have en strategisk drøftelse af udredningsretten på tværs af hospitalerne.
 
Herudover vil udredningsretten fortsat være et fast punkt på Koncerndirektionens kvartalsvise fokusmøder med hospitalsdirektionerne. På disse møder er der mulighed for at gå mere i dybden med udviklingen på det enkelte hospital, herunder drøftelse af udfordringer på specifikke afdelinger eller andre hospitalsspecifikke udfordringer samt drøftelser og opfølgning på konkrete indsatser til forbedring af overholdelse af udredningsretten og udredning inden for 30 dage.
 
I forhold til politisk niveau, vil forretningsudvalget på mødet i april tage årets første kvartalsvise drøftelse af driftsmål. Her lægges også op til at udvalget beslutter, hvilke driftsmål der særligt følges i 2019.
 
Regionsrådet har fastlagt et ambitionsniveau på 100 % for udredningsretten, som udtryk for patienternes lovfæstede ret. Administrationen arbejder nu videre med at formulere forslag til delmål, der vil sikre en god opfølgning og fremdrift i udredningsretten, og som vil blive forelagt til politisk godkendelse.

KONSEKVENSER
Administrationen og hospitalerne vil i samarbejde arbejde videre med forbedret overholdelse af udredningsretten som beskrevet.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Anne Skriver Andersen / Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER
18052624


1.pdf
2.pdf

Bilag

Forbedringsforslag inkl. resume - workshop om udrednings- og behandlingret d. 9. jan 2019
Opfølgning på workshop om udredningsret 9. januar 2019 - Forretningsudvalget


2. Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om kræftområdet

Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om kræftområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse af rettighederne i indsatsen over for kræftpatienter, herunder tidlig opsporing af kræft i almen praksis, maksimale ventetider og standardforløbstider i kræftpakkerunder samt opfølgning af disse.
 
Rigsrevisionen har afgivet deres beretning om undersøgelsen til Statsrevisorerne. Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne den 19. december 2018, hvor de afgav deres bemærkninger til beretningen.
 
Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail den 19. december 2018. Beretningen er vedlagt som bilag 1. Sundheds- og Ældreministeriet har efterfølgende bedt om en udtalelse fra regionsrådet, hvilket forelægges til godkendelse i nærværende sag. Udkast til udtalelse er vedlagt som bilag 2.

INDSTILLING
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at godkende udtalelse til sundhedsministeren om Rigsrevisionens beretning om kræftområdet (bilag 2).

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2019:
Den samlede indstilling på sundhedsudvalgets møde var følgende:
"Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
  1. at drøfte Rigsrevisionens beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter og udvalgets ønsker til initiativer, der kan igangsættes.
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende udtalelse til sundhedsministeren om Rigsrevisionens beretning om kræftområdet (bilag 2)."
Indstillingens punkt 1 blev drøftet, og indstillingens punkt 2 blev anbefalet.
Leila Lindén (A), Finn Rudaizky (O) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i punktets behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Rigsrevisionen har i 2018 undersøgt rettidighederne i regionernes og Sundheds- og Ældreministeriets indsatser over for kræftpatienter. Det er væsentligt, at kræftsygdomme opdages tidligt og behandles hurtigt, da det kan forbedre patienternes mulighed for at overleve kræft. Det er særligt de praktiserende læger, der i deres arbejde kan sikre tidlig opsporing af kræft hos deres patienter, og dette arbejde skal regionerne understøtte. Derudover skal regionerne sikre hurtig udredning og behandling til patienterne igennem de lovbundne maksimale ventetider og de fagligt anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne, som sætter tidsfrister for, hvor hurtigt patienterne skal udredes og behandles ved mistanke eller påvist kræft. Rigsrevisionens beretning fokuserer på disse tre områder inden for kræft:
Alle fem regioner indgår i undersøgelsen, som primært omhandler perioden 2013 til 2017. Nedenfor præsenteres Rigsrevisionens hovedkonklusioner i beretningen, og hvilke initiativer regionen har igangsat for at imødekomme Rigsrevisionens kritik. En nærmere beskrivelse af de igangsatte initiativer fremgår af den fremsendte orientering til udvalget af den 19. december 2018 (bilag 3).
 
Tidlig opsporing i almen praksis
Rigsrevisionen vurderer i beretningen, at regionerne ikke har tilstrækkeligt fokus på tidlig opsporing af patienter med kræft i almen praksis. Det fremhæves, at alle regionerne har igangsat indsatser for at sikre tidlig opsporing, men at der på tværs af regionerne er forskel på omfanget af indsatserne. Det gælder eksempelvis i forhold til regionernes opfølgning på tilgængeligheden i almen praksis, det vil sige telefonisk tilgængelighed og ledige tider til konsultation for patienterne, samt hvilke indsatser regionerne har igangsat for at sikre, at almen praksis har adgang til efteruddannelse og rådgivning i kræftsymptomer mv. Derudover fremhæves det i beretningen, at regionerne ikke kan opnå viden om tidlig opsporing i patientforløbene. Det skyldes blandt andet, at der ikke er etableret en fælles dokumentationspraksis i almen praksis. Desuden viser Rigsrevisionens beretning, at almen praksis i alle regioner har fået direkte adgang til diagnostiske undersøgelser på hospitalerne eksempelvis til CT-scanninger, og at der er sket en generel stigning i brugen af det diagnostiske kræftpakkeforløb. Det diagnostiske pakkeforløb bruges til henvisning af patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, og der er på tværs af regionerne forskelle i hvor mange patienter, der sendes i det diagnostiske pakkeforløb.
 
Igangsatte initiativer
Region Hovedstaden har med midlerne fra sundhedsstrategien igangsat flere indsatser for at sikre tilgængelighed i almen praksis for patienter og efteruddannelse om tidlig opsporing. Eksempelvis har regionen løbende afholdt workshops i kræftdiagnostik, hvor Region Hovedstadens deltagelsesprocent er blandt de højeste sammenlignet med de øvrige regioner. Derudover har der senest i oktober 2018 være afholdt en kræftdag med deltagelse fra 200 læger og praksispersonale, som havde fokus på alle dele af kræftområdet fra forebyggelse til palliation herunder tidlig opsporing. Derudover kan almen praksis i Region Hovedstaden få rådgivning om kræftsymptomer og henvisning til kræftpakkeforløb af hospitalsspecialister igennem den telefoniske rådgivningsfunktion, som er blevet oprettet i regionen.
 
Maksimale ventetider
Rigsrevisionen påpeger, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at reglerne om maksimale ventetider bliver overholdt. Dette konkluderes på baggrund af en stikprøve af patientforløb, som Rigsrevisionen i forbindelse med deres undersøgelse har udtrukket fra alle regioner. For Region Hovedstaden blev der udtrukket 128 patientforløb fra 2017. Gennemgangen af dokumentationen i patientjournalerne for disse forløb viste, at regionen samlet har 28 overskridelser af de maksimale ventetider, som ikke tidligere er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen. Ifølge Rigsrevisionen indikerer resultatet af stikprøven, at der kan være betydeligt flere tilfælde, hvor de maksimale ventetider ikke er overholdt end dem, som regionerne har indberettet til Sundhedsstyrelsen.
 
I de tilfælde, hvor de maksimale ventetider ikke er overholdt, viser undersøgelsen, at regionerne følger systematisk op, afdækker årsager og iværksætter initiativer til forbedring, hvilket Rigsrevisionen fremhæver som positivt.
 
Igangsatte initiativer
For at imødekomme Rigsrevisionens kritik af regionens overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider har koncernledelsen i efteråret 2018 drøftet, hvordan overskridelser kan undgås, og hvad der skal til for at sikre, at alle overskridelser opfanges. Derudover har Region Hovedstaden med Sundhedsplatformen fået et Early Warning System, som har gjort det mere overskueligt at opdage, hvornår et forløb er ved at overskride de maksimale ventetider og giver bedre muligheder for at sikre, at patienterne bliver informeret korrekt om deres rettigheder. For regionen skyldes halvdelen af overskridelserne upræcis dokumentation i patienternes journaler. For at sætte en målrettet indsats ind på fremadrettet at sikre, at hospitalerne dokumenterer korrekt, vil der blive udarbejdet en detaljeret vejledning for, hvordan de maksimale ventetider skal registreres og dokumenteres.
 
Standardforløbstider i kræftpakkerne herunder opfølgning
Rigsrevisionen konstaterer, at regionerne i overvejende grad sikrer, at flest mulige patienter får udredning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Regionerne sikrer dette ved løbende at monitorere forløbstiderne, afdække årsager ved lav målopfyldelse og iværksætte initiativer, der skal forbedre overholdelsen af forløbstiderne. Derudover identificeres det i undersøgelsen, at der er systematiske variationer i regionernes registreringspraksis, som kan betyde, at den nationale monitorering ikke i alle tilfælde giver et retvisende billede af, hvor mange at patienterne, der har ventet længere på behandling end de anbefalede forløbstider. 
 
Som en del af Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogrammer skal alle patienter med kræft have en individuel opfølgningsplan, men Rigsrevisionens beretning viser, at det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt regionerne sikrer, at alle patienter får planerne. Dette skyldes, at den nationale monitorering af opfølgningsplanerne endnu ikke er implementeret, og regionerne afventer derfor på nuværende tidspunkt Sundhedsstyrelsens monitoreringsmodel.
 
Igangsatte intitiativer 
Det bliver foreslået i udkastet til Hospitalsplan 2025, som er i høring, at der skal udarbejdes en regional kræftplan. Kræftplanen skal sikre, at regionen også fremadrettet vil have gode, sammenhængende patientforløb og en fortsat høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering af regionens patienter. I tilfælde af længerevarende udfordringer med overholdelse af forløbstiderne inden for bestemte kræftformer beder administrationen om en beskrivelse af årsagerne til længere ventetid til udredning og behandling samt hvilke initiativer, der igangsættes for at imødekomme udfordringerne.
 
Administrationen vil på forretningsudvalgets møde i april dels fremlægge en plan og mål for arbejdet med at forbedre overholdelsen af forløbstiderne og dels foreslå, at standardforløbstider sammen med udredningsretten bliver det driftsmål, som forretningsudvalget fokuserer særligt på. 
 
Rigsrevisionens anbefaling
Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet i dialog med regionerne overvejer, hvordan fokus på tidlig opsporing og de maksimale ventetider yderligere kan styrkes, så der skabes en bedre balance mellem de forskellige dele af patientforløbet uden, at hospitalerne pålægges yderligere administration. Region Hovedstaden bakker op omkring en fælles dialog med ministeriet herom.
 
Udtalelse fra regionsrådet til Sundheds- og Ældreministeriet
Sundhedsministeren er som følge af beretningen blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.
 
Af lovgivningen fremgår det, at ministeren skal indhente udtalelser fra regionsrådene. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser skal indgå som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om regionsrådets bemærkninger til beretningen.
 
Af bilag 2 fremgår udkast til regionsrådets udtalelse til Rigsrevisionens undersøgelse af rettigdigheden i indsatsen over for kræftpatienter. I udtalelsen fra regionsrådet fremhæves, at kræftområdet er højt prioriteret i regionen, og at der pågår et målrettet arbejde i regionen med at sikre en bedre understøttelse af tidlig opsporing af kræft hos patienter i almen praksis samt på overholdelse af de maksimale ventetider. Det er desuden Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget en grundig undersøgelse af et komplekst område, som giver et godt grundlag for regionernes fremadrettede indsatser for kræftpatienter, herunder at sikre mere ensretning mellem regionerne.

KONSEKVENSER
Regionsrådets udtalelse vedr.  Rigsrevisionens beretning om kræftområdet sendes til Sundheds- og Ældreministeriet. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser indgår som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar, forretningsudvalget den 5. marts og regionsrådet den 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Anne Skriver/Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER
17038756


3.pdf
4.pdf
5.pdf

Bilag

Beretningen om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter
UDKAST til udtalelse fra regionsrådet til Sundheds- og Ældreministeriet
Orientering til regionsrådet vedr. Rigsrevisionens undersøgelse af kræftområdet


3. Udmøntning af finanslovsmidler i perioden 2019-2022 til nedbringelse af ventetiden på offentlig høreapparatbehandling

Udmøntning af finanslovsmidler i perioden 2019-2022 til nedbringelse af ventetiden på offentlig høreapparatbehandling

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Med finansloven for 2019 er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til at nedbringe ventetiden på den offentlige høreapparatbehandling. Heraf udgør Region Hovedstadens årlige andel ca. 7,8 mio. kr.
 
Sundhedsudvalget drøftede i forbindelse med budgetforhandlingerne mulighederne for at afsætte varige midler til 2.000 ekstra behandlinger på hospitalerne frem for at udvide kapaciteten hos de praktiserende øre-, næse- og halslæger eller etablere tilbud under den sociale virksomhed. Forslaget om ekstra behandlinger på hospitalerne udgjorde en samlet udgift på 13,3 mio. kr. i 2019 og herefter 12,3 mio. kr. fra 2020 og frem. I budgetaftalen for 2019 blev der ikke afsat midler til varig udvidelse af kapaciteten på høreapparatområdet, idet aftalens parter afventede, om der ville blive udmøntet centrale midler via finansloven. 
 
Finanslovsmidlerne skaber mulighed for at udvide kapaciteten i perioden 2019 til 2022. Finanslovsmidlerne på ca. 7,8 mio. kr. udgør dog kun 60 procent af det oprindelige forslag, som sundhedsudvalget indstillede til budgetforhandlingerne i august 2018. Løsningsforslagene i herværende sagsfremstilling afspejler, at der er tale om færre og midlertidige midler sammenlignet med den oprindelige drøftelse i forbindelse med budgetforhandlingerne.

INDSTILLING
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende, at ventetiden til offentlig høreapparatbehandling nedbringes ved at kapaciteten på de audiologiske afdelinger udvides på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital med følgende antal ikke-komplicerede og komplicerede høreapparatforløb:
  • 2019: Rigshospitalet 1.378 forløb og Nordsjællands Hospital 110 forløb.
  • 2020-2022: Rigshospitalet 1.144 forløb årligt og Nordsjællands Hospital 484 forløb årligt.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende, at der i perioden 2019-2022 årligt afsættes 800.000 kr. af finanslovsmidlerne på 7,8 mio. kr. til at dække de forventede øgede udgifter til offentligt tilskud til høreapparatbehandling hos de private høreklinikker som følge af, at flere patienter forventeligt vil vælge privat behandling grundet bedre information om muligheder for høreapparatbehandling.
     
  2. at godkende, at der i perioden 2019-2022 udmøntes finanslovsmidler på 7 mio. kr. til nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling til Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital, fremfor til de praktiserende øre-, næse- og halslæger. Kapaciteten øges på de audiologiske afdelinger og de ikke-komplicerede og komplicerede høreapparatforløb udvides med i alt i:
  • 2019: Rigshospitalet udvider med 1.378 forløb for 5,9 mio. kr. og Nordsjællands Hospital med 110 forløb for 1,073 mio. kr., heraf udmøntes 0,6 mio. kr. til en høreboks.
  • 2020-2022: Rigshospitalet udvider årligt med 1.144 forløb for 4,9 mio. kr. årligt, og Nordsjællands Hospital udvider årligt med 484 forløb for 2,1 mio. kr. årligt.

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2019:
Der var forud for mødet udsendt supplerende materiale om befordring samt en henvendelse fra høreforeningen (bilag 3 og 4).
Den oprindelige indstilling så således ud:
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende én af nedenstående løsningsmodeller, der har til formål at nedbringe ventetiden til offentlig høreapparatbehandling:
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende, at der i perioden 2019-2022 årligt afsættes 800.000 kr. af finanslovsmidlerne på 7,8 mio. kr. til at dække de forventede øgede udgifter til offentligt tilskud til høreapparatbehandling hos de private høreklinikker som følge af, at flere patienter forventeligt vil vælge privat behandling grundet bedre information om muligheder for høreapparatbehandling.
  2. at godkende, at der i perioden 2019-2022 udmøntes finanslovsmidler på 7 mio. kr. til én af nedenstående løsningsmodeller, der har til formål at nedbringe ventetiden til offentlig høreapparatbehandling, alt afhængig af sundhedsudvalgets anbefaling:
Efter drøftelse satte udvalgets formand model 1 og 2 til afstemning.
 
Afstemning model 1 med udvidelse af kapaciteten på Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet:
For stemte: A (2), B (1), C (2), F (1) og Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: I (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 8.
 
Afstemning model 2 med udvidelse af kapaciteten hos de praktiserende ørelæger:
For stemte: I (1).
Imod stemte: A (2), B (1), C (2), F (1) og Ø (1), i alt 7.
Undlod at stemme: 0.
I alt 8.
 
Herefter anbefaler et flertal af sundhedsudvalget model 1 med udvidelse af kapaciteten på Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, idet udvalget ønsker at få forelagt en opfølgning af nedsættelsen af ventelisten og brugen af midlerne om et år. Endvidere er det en prioritering for sundhedsudvalget, at model 1 understøttes af alle de afsatte finanslovsmidler af hensynet til hurtigst muligt at få reduceret ventelisterne. 
Leila Lindén (A), Christine Dal Thrane (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i punktets behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Forretningsudvalget anbefalede indstillingspunkt 1.
 
Formanden satte følgende ændringsforslag fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og Alternativet under afstemning:
 
“Pkt. 2 i indstillingen udgår og 7 millioner erstattes af 7,8 millioner i pkt. 3. Tallene i pkt. 3 rettes herefter.”
 
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var hermed anbefalet, hvorved de oprindelige indstillingspunkter 2 og 3 bortfaldt.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Den 30. november 2019 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om finansloven for 2019, hvor der er afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019 til 2022 til nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling. Midlerne forventes udmøntet via bloktilskuddet, hvor Region Hovedstadens andel udgør ca. 7,8 mio. kr. pr. år.
 
Det fremgår af finansloven for 2019, at:
 
"Regionerne kan afvikle ventelisterne gennem bl.a. at gå i udbud og gøre brug af de private høreklinikker, behandle patienterne på offentlige audiologiske afdelinger eller ved at indgå aftale med privatpraktiserende ørelæger (puljeklinikker)”.
 
I finansloven er der yderligere afsat 40 mio. kr. i 2019 og 25 mio. kr. i 2020-2022 til en række nationale initiativer, der skal skabe effektivitet og sammenhæng i høreapparatbehandlingen. Initiativerne omfatter bl.a. afprøvning af en ny model for visitation til høreapparatbehandling samt indsatser, der skal skabe større gennemsigtighed i patienternes mulighed for at få privat høreapparatbehandling uden egenbetaling. Fra centralt hold udarbejdes der desuden en informationspjece, der skal give patienten et bedre overblik over mulighederne for høreapparatbehandling. 
 
Administrationen forventer, at disse centrale initiativer vil medføre en stigning i antallet af patienter, som vil vælge at få høreapparatbehandling i en privat klinik, og at der dermed vil være en stigning i regionens udgifter til dækning af det offentlige tilskud til privat høreapparatbehandling. Administrationen anbefaler, at der afsættes 800.000 kr. svarende til 10 % af finanslovsmidlerne til at dække denne stigning.
 
Administrationen skal bemærke, at status på ventetiderne skal afrapporteres til Folketinget halvårligt.
 
Ventetider til offentlig høreapparatbehandling
På nuværende tidspunkt er der 48 ugers ventetid på Rigshospitalet, hvor der står 2.600 patienter på venteliste, og 52 ugers ventetid på Nordsjællands Hospital, hvor der står 1.142 patienter på venteliste. I opgørelsen af ventetiden skelnes der ikke mellem komplicerede og ikke-komplicerede høreapparatpatienter.
 
Ventetiden til høreapparatbehandling hos de praktiserende ørelæger er i gennemsnit to uger ved ubrugt kvote.
 
Beskrivelse af løsningsmodeller
Når patienter henvender sig til en praktiserende øre-, næse- og halslæge vil de blive oplyst om deres valgmuligheder. Patienter med ikke-kompliceret høretab kan frit vælge, hvorvidt de ønsker at få behandling på de audiologiske afdelinger, hos en praktiserende øre-, næse- og halslæge, der har indgået aftale med regionen, eller hos en privat klinik med offentligt tilskud.
 
Nedenfor præsenteres to forskellige løsningsmodeller til udvidelse af kapaciteten. Som bilag til sagen er der udarbejdet en tabel, som anskueliggør gennemsnitspriserne pr. forløb for de to løsningsmodeller. Den ene løsningsmodel peger på udvidelse af kapaciteten i hospitalsregi, mens den anden model foreslår udvidelse af kapaciteten hos de praktiserende øre-, næse- og halslæger. Der er ikke medregnet befordringsudgifter i modellerne. Som udgangspunkt skal patienten selv sørge for at arrangere og betale befordring til undersøgelse og behandling. Der er dog mulighed for at få befordring eller befordringsgodtgørelse i visse sammenhænge. Ved behandling hos praktiserende speciallæge er det kommunerne, der afholder udgiften, mens det er regionen ved hospitalsbehandling.
 
I løsningsmodel 1 beskrives muligheden for at udvide kapaciteten på hospitalerne. Høreapparatbehandling foregår på Nordsjællands Hospital, på Gentofte Hospital og på Bispebjerg Hospital. Den audiologiske funktion på Bispebjerg Hospital og Gentofte Hospital er organiseret under Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet.
 
Midlerne til udvidelse af kapaciteten vil blive fordelt forholdsmæssigt efter antallet af patienter på venteliste medio januar 2019. I perioden 2020 til 2022 fordeles midlerne med en 1/3 til Nordsjællands Hospital og 2/3 til Rigshospitalet.
 
I 2019 vil fordelingen være anderledes, idet Nordsjællands Hospital har tilkendegivet, at de grundet rekrutteringsvanskeligheder først har mulighed for at udvide kapaciteten, når pukkelafviklingen er afsluttet med udgangen af september 2019. Rigshospitalet vil derfor få en større andel i 2019 end forudsat i forhold til antallet af patienter på venteliste.
 
Løsningsmodel 1: Udvidelse af kapaciteten på hospitalerne
Med finanslovsmidlerne kan kapaciteten udvides på hospitalerne med i alt 1.488 forløb i 2019 og 1.628 forløb årligt i perioden 2020 til 2022.
 
Nordsjællands Hospitals muligheder for kapacitetsudvidelse
Nordsjællands Hospital vurderer, at en kapacitetsudvidelse kræver etablering af en høreboks til en udgift på 0,6 mio. kr. Nordsjællands Hospital har haft problemer med at rekruttere kvalificeret personale til pukkelafviklingen, men forventer at have afviklet puklen med udgangen af september 2019. I 2019 kan Nordsjællands Hospital derfor alene udvide kapaciteten fra oktober med 110 forløb svarende til en samlet udgift på 0,473 mio. kr. I 2019 vil der samlet set være en udgift på 1,073 mio. kr.
 
Fra 2020 vil Nordsjællands Hospital kunne udvide kapaciteten med 484 forløb årligt, hvilket samlet set vil udgøre en årlig udgift på 2,1 mio. kr. ved en gennemsnitspris for et forløb på 4.300 kr.
 
Rigshospitalets muligheder for kapacitetsudvidelse
Rigshospitalet vurderer, at det er muligt at udvide kapaciteten med et varsel på 2-3 måneder. I 2019 vil Rigshospitalet kunne udvide kapaciteten med 1.378 forløb, hvilket samlet set vil udgøre en udgift på 5,9 mio. kr.  Fra 2020 vil Rigshospitalet kunne udvide kapaciteten med 1.144 forløb, hvilket samlet set vil udgøre en årlig udgift på 4,9 mio. kr. ved en gennemsnitspris på 4.300 kr.
 
Fordele og ulemper ved at udvide kapaciteten på hospitalerne
Der er tale om et tilbud, som mange patienter er bekendt med i forvejen. Der er god handicaptilgængelighed på hospitalerne, hvilket kan have stor betydning for ældre patienter med fysiske funktionsnedsættelser. Høj aktivitet samlet på et sted sikrer højt kompetence- og erfaringsniveau med forskelligartede patientkontakter og med forskellige høretab og sværhedsgrader. Idet hospitalerne varetager behandling af patienter med både kompliceret og ikke-kompliceret høretab, har personalet desuden en bred erfaring med optimalt høreapparatvalg og -tilpasning.
 
Ulempen er, at en nedbringelse af ventelisterne potentielt vil kunne tiltrække patienter, som ellers ville have valgt høreapparatbehandling i privat regi, hvilket kan medføre, at ventetiden ikke falder.
 
Løsningsmodel 2: Udvidelse af kapacitet hos de praktiserende øre-, næse- og halslæger
Den nuværende aftale med de praktiserende øre-, næse- og halslæger omfatter 5.000 høreapparatbehandlinger og et årligt budget på 18 mio. kr. Administrationen forventer, at aftalen kan udvides med flere behandlinger og dermed målrettet udvide kapaciteten for ukomplicerede høreapparatbehandlinger.
 
Gennemsnitsprisen for høreapparatforløb inklusive udgift til høreapparater udgør 6.129 kr. Med finanslovsmidlerne kan kapaciteten udvides med i alt 1.142 høreapparatforløb årligt i perioden 2019 til 2022. Dette er baseret på priserne i den nuværende høreapparataftale. Administrationen har været i dialog med Foreningen af Speciallæger, som oplyser, at de er villige til at forhandle en tillægsaftale om mængderabat for de ekstra høreapparatbehandlinger i perioden 2019 til 2022.
 
Fordele og ulemper ved at udvide kapaciteten hos de praktiserende øre-, næse- og halslæger
En fordel ved løsningsmodel 2 er en større geografisk tilgængelighed, idet 29 praktiserende øre-, næse- og halslæger varetager høreapparatbehandling fordelt over alle fire planområder i regionen. En anden fordel ved denne løsning er, at patienten allerede er i kontakt med den enkelte praktiserende øre-, næse- og halslæge, og at patienten dermed vil opleve et sammenhængende patientforløb. Derudover kan udvidelsen af kapaciteten iværksættes umiddelbart og uden etableringsudgifter.
 
Muligheden for at udvide kapaciteten via udbud
Det fremgår af finansloven, at ventelisterne kan nedbringes blandt andet ved at gå i udbud. Et udbud vil dog ikke nødvendigvis nedbringe ventetiden på de offentlige audiologiske afdelinger, da der er tale om et fritvalgsområde, hvor regionen ikke kan kræve, at patienterne anvender det tilbud, som regionen evt. indgår aftale med. Endvidere kan den økonomiske effekt for regionen af et udbud være svær at vurdere, da administrationen på nuværende tidspunkt ikke har det fornødne kendskab til markedet, herunder effekten af borgerens frie valg. Administrationen kan oplyse, at Region Sjælland er ved at afdække muligheden for udbud. Administrationen anbefaler derfor, at sundhedsudvalget afventer resultaterne heraf.

KONSEKVENSER
Ventetiden kan nedbringes, hvis kapaciteten øges ved valg af én af de foreslåede løsningsmodeller. Det vil medføre en serviceforbedring for borgerne, at regionens kapacitet på høreapparatområdet øges, og ventetiden til høreapparatbehandling dermed reduceres. Det skal samtidig understreges, at patienterne stadigvæk frit kan vælge at gøre brug af de private høreklinikker, der geografisk er spredt i regionen.

RISIKOVURDERING
En faldende ventetid til behandling på de audiologiske afdelinger kan øge patienttilgangen til disse og dermed også ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at finanslovsmidlerne vil blive udmøntet i forhold til den valgte løsningsmodel.
I perioden 2019-2022 vil der årligt blive udmøntet 7,8 mio. kr.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2019 og regionsrådet den 12. marts 2019.
 
Sundhedsudvalget vil blive forlagt en status på pukkelafviklingen i marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Else Hjortsø/Bettina Skovgaard

JOURNALNUMMER
19007578


6.pdf
7.pdf
8.pdf

Bilag

Kort over nuværende tilbud i høreapparatbehandling i Region Hovedstaden
Sammenligning af modeller
Ændringsforslag på vegne af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og Alternativet


4. Ændringer i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (genfremlæggelse)

Ændringer i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (genfremlæggelse)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Den 1. januar 2019 er ny lov om erhvervsfremme trådt i kraft. Den nye lov bevirker, at opgaver med erhvervsfremme og turisme flyttes fra regionerne og overtages af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, staten og kommunerne. Det betyder, at regionerne afskæres ved lov fra 'egen erhvervsfremmeindsats', og at vækstforum som institution nedlægges, mens hovedparten af opgaverne samt administration af EU's strukturfondsmidler overgår til staten.
 
Som konsekvens af regionernes ændrede opgaveportefølje forelægges med denne sag forslag til konkrete ændringer i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden til godkendelse.
 
Sager om ændring af styrelsesvedtægt skal efter loven behandles 2 gange i regionsrådet med mindst 6 dages mellemrum.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at regionsrådet lader forslag til ændringer i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden overgå til andenbehandling på regionsrådets møde den 9. april 2019, herunder
a) godkende at det nye udvalg benævnes Udvalg for forskning, innovation og uddannelse,
b) at kompetenceudvikling og efteruddannelse overgår fra forretningsudvalget til Udvalg for forskning , innovation og uddannelse, og
c) at udvalgets politikudviklende opgavefokus godkendes.
 
Sekretariatet bemærker, at sagen tidligere er blevet behandlet på forretningsudvalgets møde den 29. januar 2019 samt førstebehandlet på regionsrådets møde den 5. februar 2019. Sekretariatet har imidlertid konstateret, at sagen under de nævnte behandlinger var vedlagt bilag med en udgave af styrelsesvedtægten som ikke svarer til den gældende (vedtaget af regionsrådet den 30. januar 2018). Dette er der nu rettet op på.
 
Det er imidlertid nødvendigt at genfremlægge sagen med henblik på ny førstebehandling og senere vedtagelse ved andenbehandling i regionsrådet for at sikre korrekt vedtagelse. Efter vedtagelsen skal den ændrede styrelsesvedtægt sendes til Ankestyrelsen og offentliggøres for regionens beboere, jf. regionslovens § 3.
 
Selve ændringsforslaget til styrelsesvedtægten vedrører alene fordelingen af politikområder mellem regionens udvalg og  ikke regionens administrative forhold. Sagen ville derfor principielt kunne behandles af regionsrådet uden først at indhente forretningsudvalgets erklæring. Sekretariatet har imidlertid vurderet, at sagen også bør genforelægges forretningsudvalget, idet forretningsudvalget som nævnt behandlede den oprindelige sag i møde den 29. januar 2019.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 5. februar 2019:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Bodil Kornbek (A) og Erik Lund (C).
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Som følge af ny lov om erhvervsfremme er det primært opgaveporteføljen for Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, som ændres.
 
Konkret foreslås det, at udvalget ændrer navn til Udvalg for forskning, innovation og uddannelse.
 
Udvalget skal i medfør af de foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten sætte retning og mål for det regionale udviklingsområde for at fremtidssikre en metropol i international konkurrence med god livskvalitet for regionens borgere. Dette arbejde tager afsæt i en strategi for den regionale udvikling i regionen, hvor udvalget i det politikudviklende arbejde har et bredt blik på forskning, innovation og uddannelse.
 
Sammenlignet med det tidligere Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalg ændres opgaveporteføljen således, at erhvervsfremme og turisme bortfalder, mens det foreslås, at porteføljen på uddannelsområdet udvides til også at omfatte kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse i regionens egen koncern. Sidstnævnte vil således være et ressortområde, der overgår fra forretningsudvalget til nyt udvalg for forskning, innovation og uddannelse. Dette foreslås for bl.a. at styrke koblingen på uddannelsesområdet i regionens geografi og egen koncern samt styrke det politikforberedende arbejde på området for kompetenceudvikling og efteruddannelse. 
 
Styrelsesvedtægt med forslag til ændringer er vedlagt som bilag 1 og 2, der viser ændringerne både med og uden synlige rettelser.
 
Til orientering vil regionsrådet senere på året få forelagt et forslag til en nyformuleret Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes ændringerne i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (bilag 1 og 2), herunder at det nye udvalg benævnes udvalg for forskning, innovation og uddannelse, kompetenceudvikling og efteruddannelse overgår fra forretningsudvalget til nyt udvalg for forskning, innovation og uddannelse og beskrivelsen af udvalgets politikudviklende opgavefokus godkendes.
 
Såfremt de foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten godkendes af regionsrådet, vil den nødvendige delegation af kompetencer til varetagelse af driften af de nye myndighedsområder blive forelagt regionsrådet til godkendelse i en sag, der forelægges regionsrådet på det møde, hvor ændringerne af styrelsesvedtægten i givet fald forelægges til endelig godkendelse. 

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2019, regionsrådet den 12. marts 2019 (førstebehandling) og den 9. april 2019 (andenbehandling og vedtagelse).

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Særkjær / Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18000156, 14002193


9.pdf
10.pdf

Bilag

Forslag til ændret styrelsesvedtægt - med Track Changes
Forslag til ændret styrelsesvedtægt - uden Track Changes


5. Delegation af kompetence fra regionsrådet til udvalg og administration

Delegation af kompetence fra regionsrådet til udvalg og administration

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden er vedtaget af regionsrådet den 30. januar 2018. Administrationen forelagde ikke ved samme lejlighed en sag om delegation af kompetence til udvalgene og administrationen. Derfor forelægges sagen nu.
 
Med sagen forelægges regionsrådet som noget nyt en Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden til godkendelse (bilag 1). Kompetencefordelingsplanens formål er at give både politikere og administration et samlet overblik over de kompetencer, som regionsrådet og udvalgene har delegeret, hvorved den demokratiske kontrol med både udvalg og administration styrkes.
 
Endelig delegeres enkelte nye kompetencer til udvalgene og administrationen. De nye delegationer fremgår af sagens indstillingspunkter.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at tage til efterretning, at de stående udvalg og forretningsudvalget allerede i kraft af styrelseslovgivningen har kompetence til at varetage de opgaver, de med styrelsesvedtægten har fået tildelt, 
  2. at delegere kompetence til de stående udvalg til generelt at videredelegere kompetencer til administrationen, som udvalgene har fået delegeret fra regionsrådet,
  3. at pålægge regionsrådsformanden og afledt heraf administrationen at stille de oplysninger til rådighed, som udvalgene anmoder om, til brug for udvalgenes arbejde,
  4. at delegere kompetence til administrationen, herunder til ledelsen af det enkelte hospital, den enkelte virksomhed eller enhed m.v., til i overensstemmelse med de politikker og retningslinjer, der er fastlagt af regionsrådet og udvalg i sædvanligt omfang at træffe administrative afgørelser og beslutninger inden for budgettets rammer og retningslinjer og inden for de godkendte bevillingsniveauer,
  5. at delegere kompetence til administrationen til under de i sagsfremstillingen nærmere angivne vilkår at kunne indgå udenretlige forlig,
  6. at delegere kompetence til hhv. Sundhedsudvalget og Social- og psykiatriudvalget til at afgive høringssvar til ministerier og andre offentlige myndigheder vedrørende deres respektive ressortområder,
  7. at delegere kompetence til Trafikudvalget til at beslutte økonomisk og passagermæssigt mindre betydende ændringer i trafikbestillingen, og
  8. at godkende Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Ikke anbefalet, idet forretningsudvalget ønsker at drøfte sagen igen på baggrund af en revideret sagsfremstilling.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet er regionens øverste styrende organ. I styrelsesvedtægten er dette formuleret på den måde, at regionsrådet er regionens øverste myndighed, og at regionsrådet fastlægger retningslinjerne for regionens virksomhed. Samtidig henlægger styrelsesvedtægten al umiddelbar forvaltning til regionsrådet, når bortses fra de lovbestemte opgaver, der er tillagt forretningsudvalget som regionens økonomiudvalg.
 
Regionsrådet har med styrelsesvedtægten nedsat 6 stående udvalg, som dog ikke varetager nogen del af regionens umiddelbare forvaltning.
 
Region Hovedstadens styrelsesvedtægt er godkendt af regionsrådet den 30. januar 2018.
 
Forretningsudvalget og de stående udvalgs opgaver 
 
Forretningsudvalgets og de øvrige stående udvalgs opgaver fremgår af styrelsesvedtægten. Med styrelsesvedtægten er udover forretningsudvalget nedsat 6 stående udvalg, hvis opgaver er at varetage politikudviklende og politikopfølgende opgaver på nærmere afgrænsede myndighedsområder.
 
Regionsrådet vedtager efter fast praksis styrelsesvedtægten ved nykonstituering, herunder efter valg, men den kan også ændres i løbet af en valgperiode, f.eks. på grund af ændrede opgaver for regionen i medfør af ændret lovgivning og deraf følgende behov for ændring af de stående udvalg.
 
Særligt for så vidt angår forretningsudvalget kan nævnes, at udvalgets eksistens følger direkte af regionsloven og kommunestyrelsesloven, og at dette udvalg i medfør af regionsloven og kommunestyrelsesloven har følgende faste opgaver:
Udvalgene kan allerede i kraft af styrelsesvedtægten varetage de deri indeholdte respektive myndighedsområder, herunder formulere politiske anbefalinger og anmode om oplysninger mv. fra administrationen på hvert af deres områder.
 
Regionsrådet kan delegere yderligere kompetencer til udvalgene og til administrationen, som ikke allerede følger af styrelsesvedtægten. Den praktiske konsekvens er blandt andet, at regionsrådet altid kan tilbagekalde en sådan delegation både generelt og for enkeltsagers vedkommende. I modsætning hertil kræver en ændring af styrelsesvedtægten to behandlinger i regionsrådet. For en oversigt over de tilfælde, hvor regionsrådet har udnyttet sin adgang til at delegere kompetence, henvises til den med denne sag foreslåede Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden (bilag 1).
 
For at fjerne enhver tvivl om udvalgenes adgang til at videredelegere de kompetencer til administrationen, som de har fået delegeret af regionsrådet, foreslås det, at udvalgene som udgangspunkt gives en beføjelse til dette. Denne beføjelse vil dog ikke kunne udnyttes, hvis regionsrådet i forbindelse med en konkret delegationssag specifikt har angivet, at kompetencen er henlagt til udvalget og ikke kan videredelegeres. Hvis fx regionsrådet delegerer kompetencen til at vurdere ansøgninger til en pulje til et udvalg og specifikt i forbindelse med delegationen anfører, at kompetencen ikke kan videredelegeres til administrationen, skal udvalget respektere regionsrådets beslutning herom. En sådan begrænsning af muligheden for videredelegation vil fx være relevant, hvis regionsrådet finder, at vurderingerne kræver særlig politisk indsigt.
 
Administrationen har hidtil i praksis stillet de oplysninger til rådighed for udvalgene, som udvalgene har anmodet om for at kunne udøve deres virksomhed. I modsætning til hvad der gælder for regionsrådet, har udvalgene imidlertid ikke en af loven følgende formel kompetence til at pålægge regionsrådsformanden og dermed administrationen at stille sådanne oplysninger til rådighed for udvalgene. Det foreslås derfor, at regionsrådet i udvalgenes interesse formelt pålægger regionsrådsformanden - og afledt heraf administrationen - at stille de oplysninger til rådighed, som udvalgene anmoder om til brug for udvalgenes arbejde.
 
Nye delegationer
 
Det foreslås med nærværende sag, at der delegeres kompetence til hhv. Sundhedsudvalget og Social- og psykiatriudvalget til at afgive høringssvar til ministerier og andre offentlige myndigheder vedrørende deres respektive ressortområder.
 
Det foreslås endvidere med nærværende sag at delegere kompetence til Trafikudvalget til at beslutte økonomisk og passagermæssigt mindre betydende ændringer i trafikbestillingen.
 
De særlige udvalgs opgaver
 
Regionsrådet har nedsat 13 særlige udvalg - heraf 8 følgegrupper for kvalitetsfondsbyggerier - hvis arbejdsområder og kompetencer er fastsat af regionsrådet ved nedsættelsen.
 
De særlige udvalgs opgaver og kompetencer fremgår af Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden (bilag 1).  
 
Administrationens, herunder hospitaler og virksomheders, opgaver 
 
Som nævnt ovenfor henlægger styrelsesvedtægten al umiddelbar forvaltning til regionsrådet, når bortses fra de lovbestemte opgaver, der er tillagt forretningsudvalget som regionens økonomiudvalg. De stående udvalg deltager således ikke i den umiddelbare forvaltning af Region Hovedstaden.
 
Denne styringsmodel, der går under betegnelsen Skanderborg-modellen, er udtryk for, at regionsrådet prioriterer, at regionsrådet og udvalgene som udgangspunkt skal beskæftige sig med politikudvikling og planlægning og ikke eller kun i begrænset omfang med faktisk forvaltningsvirksomhed og myndighedsudøvelse eller afgørelsesvirksomhed. Derfor må kompetencen til at varetage den løbende, sædvanlige drift af praktiske hensyn og i videre omfang end i kommuner med udvalgsstyre, delegeres fra regionsrådet til det administrative niveau, herunder hospitals-, virksomheds- og centerledelser.
 
Præcisering af delegationer
 
For at centre, virksomheder og hospitaler kan udføre den løbende, sædvanlige drift, har regionsrådet tidligere delegeret kompetence til:
Det foreslås at regionsrådet præciserer delegationen til administrationen, således:
Herved tydeliggøres:
Det forudsættes i den forbindelse, at administrationen forelægger usædvanlige sager og beslutninger for regionsrådet, hvilket blandt andet omfatter sager og beslutninger, der har eller bør have særlig politisk bevågenhed.
 
Regionsrådet bad på sit møde den 23. oktober 2018 om, at det blev præciseret, hvornår administrationen er bemyndiget til at indgå udenretlige forlig. Som en konkretisering af de ovenfor nævnte generelle principper for delegation til administrationen, foreslås følgende principper for administrationens adgang til at indgå udenretlige forlig på vegne af Region Hovedstaden:
Kompetencefordelingsplan
 
Regionsrådet forelægges som bilag 1 en Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden til godkendelse.
 
Kompetencefordelingsplanen er struktureret efter emneområder. Den skal give regionsrådet og administrationen et samlet overblik over de kompetencer, der er henlagt til forretningsudvalget, de stående udvalg, de særlige udvalg og administrationen.
 
Kompetencefordelingsplanen omfatter både de kompetencer, der følger af regionsloven og kommunestyrelsesloven, og de kompetencer, der følger af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt, eller som er blevet delegeret til udvalg eller administration ved beslutninger truffet i regionsrådet eller et kompetent udvalg.
 
Med vedtagelsen af kompetencefordelingsplanen præciserer regionsrådet, hvilke udvalg der indenfor den nuværende konstituering har de kompetencer, som regionsrådet tidligere har delegeret til udvalg under tidligere konstitueringer. Det tydeliggøres blandt andet, at udvalget til forebyggelse og samarbejde (FORSA) har overtaget de kompetencer, som i tidligere valgperioder er blevet delegeret til det daværende udvalg vedrørende tværsektorielt samarbejde (TVÆRS).
 
Kompetencefordelingsplanen erstatter ikke de af regionsrådet eller de stående udvalg trufne delegationsbeslutninger, men er alene en oversigt. Den opdateres løbende af administrationen, når regionsrådet eller udvalgene har truffet nye beslutninger om delegation af kompetencer til udvalg eller administration. Fremadrettet vil administrationen sikre, at planen forelægges regionsrådet som minimum efter hver konstituering, dvs. under alle omstændigheder i starten af hver valgperiode.
 
Den vedhæftede udgave af kompetencefordelingsplanen er udarbejdet under antagelse af, at både nærværende sag og sagen på samme dagsorden om ændring af styrelsesvedtægten tiltrædes uden ændringer. Hvis kompetenceplanen vedtages, men sagerne i øvrigt ikke tiltrædes fuldt ud, tilpasses kompetencefordelingsplanen administrativt i overensstemmelse med de konkrete vedtagelser. 

KONSEKVENSER
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil delegationer af kompetence fra regionsråd til udvalg og administration samt fra udvalg til administration fremover fremgå af kompetencefordelingsplanen for Region Hovedstaden.
 
Samtidig præciseres, hvilke udvalg der er kompetent i forhold til regionsrådets delegationer til udvalg i tidligere valgperioder.
 
Endelig vil regionsrådet ved tiltrædelse af indstillingen præcisere den generelle delegation til administrationen og som et konkret udslag heraf fastslå, under hvilke forudsætninger administrationen er bemyndiget til at indgå udenretlige forlig.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden blive lagt på regionens internet, herunder Politikerportalen, således at regionens politikere og administration her vil kunne søge oplysninger om, hvem en given kompetence er delegeret til.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2019 og regionsrådet den 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Marie Kruse / Frits Ripperger

JOURNALNUMMER
18049245


11.pdf

Bilag

Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden


6. Forslag til rammen for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål

Forslag til rammen for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 oplæg til procesplan for at udarbejde Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål. 
 
Den 30. og 31. oktober samt 13. november 2018 drøftede alle udvalg en kortlægning af regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene, samt tilkendegav ønsker om fokusområder for regionens fremadrettede indsats. På baggrund af drøftelserne har administrationen udarbejdet forslag til rammen for handlingsplanen for FN's verdensmål, som med denne sag forelægges til godkendelse.

INDSTILLING
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at forslag til rammen for regionens handlingsplan for FN's verdensmål godkendes. 
     
     
  2. at godkende, at de fremadrettede indsatser, der prioriteres i forbindelse med regionens handlingsplan for FN's verdensmål bliver en del af udvalgenes indspil til de årlige budgetprocesser. 
     
  3. at godkende, at de budgetforslag som sendes videre fra udvalg til budgetforhandling og bevillingssager fremadrettet vurderes i forhold til verdensmålene.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. februar 2019:
Indstillingens punkt 1-3 blev anbefalet.
Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Rammen for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Handlingsplanen vil indeholde indsatser, som er relateret til Region Hovedstaden som organisation og myndighed. Indsatser relateret til den regionale udvikling forankres i den kommende regionale udviklingsstrategi, som kører en særskilt politisk proces.
 
I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling (vedtaget i regionsrådet den 8. april 2014) sigtes mod en enkel og operationel handlingsplan, som understøtter regionens opgaver. Handlingsplanen vil være et overbliksdokument over de væsentligste indsatser, der bidrager til at realisere verdensmålene. Indsatserne vil være forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Det vil sige, at forankringen af og opfølgningen på indsatserne vil ske i eksisterende ledelsesstrukturer og følge de procedurer, der ligger i disse. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret. 
 
Det unikke ved verdensmålene er, at de afspejler, at verden er kompleks. Vi står overfor udfordringer, som kun kan håndteres ved at nedbryde de traditionelle silo-tænkninger og at agere helhedsorienteret. Verdensmålene taler derfor direkte ind i regionens værdi om Helhedssyn, hvilket også gav sig til kende ved udvalgenes drøftelser i oktober 2018. Administrationen anbefaler derfor, at helhedssyn bliver den bærende værdi for handlingsplanen. 
 
Med inspiration fra regionens vision foreslås det, at det som binder handlingsplanen sammen er ønsket om, at "Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med bæredygtig vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau". Dette vil danne ramme og retning for regionens arbejde med verdensmålene. På den måde løfter handlingsplanens fortælling sig over de enkelte verdensmål ved at se på tværs af disse, og det vurderes, at regionen herved kan opnå stor effekt af sine indsatser og dermed regionens bidrag til verdensmålene frem mod 2030. Se en oversigt over forslag til rammen for handlingsplanen i bilag 1.
 
Administrationen anbefaler, at handlingsplanen for FN's verdensmål både rummer fortællingen om det, regionen allerede gør, og er løftestang for nye indsatser, som bidrager yderligere til verdensmålene. Kortlægningen af regionens nuværende bidrag til at realisere FN's verdensmål viser, at regionens nuværende indsatser spiller bredt ind i forhold til verdensmålene, hvilket derfor vil være et vigtigt element i handlingsplanen.
 
I selve handlingsplanen vil der altså være en overordnet fortælling om, hvordan regionen arbejder helhedsorienteret og tværgående med næsten alle verdensmålene udfra ønsket om at skabe en grøn og innovativ metropol med bæredygtig vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Herunder anbefaler administrationen, at handlingsplanen indeholder få udvalgte verdensmål med fortællinger og synliggørelse af, hvad det er regionen ønsker at fokusere på i arbejdet med verdensmålene.
 
På baggrund af forslag til fremadrettede indsatser, som forelægges alle fagudvalgene (se punkt 2 på dagsordenen) vurderer administrationen, at verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion) er der, hvor Region Hovedstaden med fordel kan løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Administrationen vurderer, at der under disse tre verdensmål er mulighed for at udbygge og udvide de forslag til fremadrettede indsatser, der er spillet ind på nuværende tidspunkt, og på den måde fint kan rumme, at indsatsernes udvikling er dynamisk. Udover de tre nævnte verdensmål spiller verdensmål 17 (partnerskaber for handling) en stor rolle i fortællingen om, hvordan regionen arbejder helhedsorienteret og tværgående.
 
På denne måde synliggør handlingsplanen, at Region Hovedstaden arbejder strategisk med stort set alle verdensmål, men også hvilket fokus Region Hovedstaden har i forhold til udviklingen indenfor nogle udvalgte verdensmål.
 
Finansiering af fremadrettede indsatser skal ske som del af fagudvalgenes indspil til de årlige budgetprocesser
Administrationen har udarbejdet en række forslag til fremadrettede indsatser til regionens handlingsplan for verdensmålene, som forelægges udvalgene til prioritering. For en uddybende beskrivelse af alle forslag til fremadrettede indsatser, se punktet "Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål" på nærværende dagsorden.
 
Forslag til indsatser er fokuseret omkring store og væsentlige indsatser, som peger op mod verdensmålene, og hvor der kan være stor effekt af at øge ambitionsniveauet. Det gælder for alle forslag til indsatser, at de enten adresserer eksisterende målsætninger, som kræver en styrket indsats eller igangværende indsatser, hvor det kan være oplagt at styrke eller opskalere målet. Flere af forslagene til fremadrettede indsatser vil kræve yderligere ressourcer for at kunne realiseres.
 
Administrationen anbefaler, at en række af indsatserne skal finansieres i de årlige budgetprocesser. Det betyder, at indsatserne løftes ind i de årlige budgetprocesser fremadrettet og dermed indgår i de almindelige budgetforhandlinger på lige fod med øvrige forslag. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at handlingsplanens mål er 2030 og der vil således ikke være behov for at igangsætte alt i 2020.
 
Hvilke indsatser, der konkret igangsættes, vil således bero på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne, vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne alt efter, hvor man politisk ønsker at lægge vægten, hvilken udvikling, der eksempelvis er sket på området, ressourcebehovet mv.  
 
Det skal her understreges, at handlingsplanens succes vil være afhængig af, at der afsættes ressourcer til indsatserne i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.
 
Vurdering af budgetforslag og bevillingssager i forhold til FN's verdensmål
I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling vurderer administrationen, at den politisk foreslåede indsats med at indarbejde et konsekvensafsnit i alle sagsfremstillinger vil blive en for omfattende administrativ byrde i forhold til effekten heraf.
 
Administrationen anbefaler i stedet, at der i de budgetforslag, som sendes videre fra udvalg til budgetforhandling, og kommende bevillingssager indarbejdes krav om en vurdering i forhold til verdensmålene, da disse forslag og sager drejer sig om regionens væsentligste og største prioriteringer.
 
Næste skridt i processen for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Alle udvalg prioriterer parallelt forslag til fremadrettede indsatser.
 
På baggrund af udvalgenes prioriteringer samt miljø- og klimaudvalgets godkendelse af rammen for handlingsplanen, vil den endelige handlingsplan blive udarbejdet og forelagt til godkendelse i alle udvalg og regionsrådet i april og maj 2019, se procesplan i bilag 3. Der vil for nogle fremadrettede indsatser være behov for yderligere ressourcer til at gennemføre indsatserne. Dette vil skulle løftes ind i budgetprocessen fremadrettet, og vil skulle indgå i de almindelige budgetforhandlinger på lige fod med øvrige forslag.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes rammen for regionens handlingsplan for FN's verdensmål. Det godkendes envidere, at de fremadrettede indsatser, der prioriteres i forbindelse med regionens handlingsplan for FN's verdensmål bliver en del af udvalgenes indspil til de årlige budgetprocesser. Til slut godkendes, at alle budgetforslag og bevillingssager fremadrettet vurderes i forhold til verdensmålene. 

RISIKOVURDERING
Flere af de fremadrettede indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer, for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2020 og senere.  

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Administrationen planlægger en intern og ekstern kommunikationsindsats, når den endelige handlingsplan for FN's verdensmål er vedtaget. 

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. februar, forretningsudvalget den 5. marts og regionsrådet den 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
17037044


12.pdf
13.pdf

Bilag

Rammen for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Proces for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål


7. Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål

Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 oplæg til procesplan for at udarbejde Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål. 
 
Den 30. og 31. oktober samt 13. november 2018 drøftede alle udvalg en kortlægning af regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene, samt tilkendegav ønsker om fokusområder for regionens fremadrettede indsats. På baggrund af drøftelserne har administrationen udarbejdet en række forslag til fremadrettede indsatser til handlingsplanen for FN's verdensmål. Disse forelægges hermed alle udvalg til drøftelse og prioritering.
 
På mødet deltager Gitte Larsen, enhedschef i Center for Regional Udvikling, med henblik på at samle op på drøftelserne.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at drøfte og prioritere, hvilke af de fremsatte forslag til fremadrettede indsatser, der bør indgå i regionens handlingsplan for FN's verdensmål.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Drøftet, idet forretningsudvalget tager de tre foreslåede punkter 6A, 6B g 6C under forretningsudvalgets resort med videre i budgetdrøftelserne.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Forslag til fremadrettede indsatser, som bør indgå i Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Den 30. og 31. oktober samt 13. november 2018 drøftede alle udvalg en kortlægning af regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene, samt tilkendegav ønsker om fokusområder for regionens fremadrettede indsats.
 
På baggrund af drøftelserne har administrationen udarbejdet en række forslag til fremadrettede indsatser til regionens handlingsplan for verdensmålene, som forelægges udvalgene til prioritering. Til vurdering af de fremadrettede indsatser er metoden, som blev godkendt af Miljø- og klimaudvalget den 30. oktober 2018, benyttet. 
 
Forslag til indsatser er fokuseret omkring store og væsentlige indsatser, som peger op mod verdensmålene, og hvor der kan være stor effekt af at øge ambitionsniveauet. Det gælder for alle forslag til indsatser, at de enten adresserer eksisterende målsætninger, som kræver en styrket indsats eller igangværende indsatser, hvor det kan være oplagt at styrke eller opskalere målet. For en uddybende beskrivelse af alle forslag, se bilag 1. 

Flere af forslagene til fremadrettede indsatser vil kræve yderligere ressourcer og dermed afhænge af den konkrete budgetproces som besluttes af regionsrådet. Hvilke indsatser, der konkret igangsættes, vil endvidere bero på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne alt efter, hvor man politisk ønsker at lægge vægten, hvilken udvikling, der eksempelvis er sket på området, ressourcebehovet mv.  I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at handlingsplanens mål er 2030 og der vil således ikke være behov for at igangsætte alt i 2020.  
 
Det skal her understreges, at handlingsplanens succes vil være afhængig af, at der afsættes ressourcer til indsatserne i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.
 
1) Forslag til fremadrettede indsatser under Social- og psykiatriudvalget
2) Forslag til fremadrettede indsatser under Udvalget for forebyggelse og sammenhæng
3) Forslag til fremadrettede indsatser under Miljø- og klimaudvalgets portefølje 
4) Forslag til fremadrettede indsatser under Trafikudvalgets portefølje
5) Forslag til fremadrettede indsatser under Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets portefølje?
6) Forslag til fremadrettede indsatser under forretningsudvalget portefølje
Næste skridt i processen for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Alle faglige udvalg prioriterer parallelt forslag til fremadrettede indsatser.
 
På baggrund af udvalgenes prioriteringer samt Miljø- og klimaudvalgets godkendelse af rammen for handlingsplanen (se bilag 2), vil den endelige handlingsplan blive udarbejdet og forelagt til godkendelse i alle udvalg og regionsrådet i april og maj 2019, se procesplan i bilag 3. Der vil for nogle fremadrettede indsatser være behov for yderligere ressourcer til at gennemføre indsatserne. Dette vil skulle løftes ind i budgetprocessen fremadrettet, og vil skulle indgå i de almindelige budgetforhandlinger på lige fod med øvrige forslag.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes og prioriteres hvilke forslag til fremadrettede indsatser (bilag 1) som udvalget anbefaler, at der bør indgå i regionens handlingsplan for FN's verdensmål. Udvalget er endvidere orienteret om rammen for handlingsplanen.

RISIKOVURDERING
Flere af de fremadrettede indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer, for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2020 og senere.  

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Administrationen planlægger en intern og ekstern kommunikationsindsats, når den endelige handlingsplan for FN's verdensmål er vedtaget. 

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles parallelt i alle fagudvalg den 25. og 26. februar samt i forretningsudvalget den 5. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen.

JOURNALNUMMER
17037044


14.pdf
15.pdf
16.pdf

Bilag

Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Rammen for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Proces for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål


8. De stående udvalgs bidrag til budgetproces 2020-2023

De stående udvalgs bidrag til budgetproces 2020-2023

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget godkendte på møde den 29. januar 2019 den overordnede tidsplan for budgetproces 2020-23.
 
Det fremgik af sagen, at den nærmere tilrettelæggelse af udvalgenes bidrag til budgetprocessen skulle drøftes på et møde mellem udvalgsformænd, samt repræsentanter for partier uden udvalgsformandsposter. Dette møde blev afholdt tirsdag den 5. februar 2019.
 
På baggrund af drøftelserne på mødet beskrives her udvalgenes bidrag til budgetprocessen.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget tager til efterretning:
  1. at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetproces på udvalgsmøderne i marts, april og maj måned og,
  2. at udvalgene senest den 12. juni 2019 afleverer maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetproces.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Taget til efterretning.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
På møde i forretningsudvalget den 29. januar 2019 blev den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2020-23 godkendt.
 
Forretningsudvalget har samtidigt anmodet de stående udvalg om, at bidrage til budgetarbejdet 2020-23.
 
Udvalgsformænd og gruppeformænd i de partier, der ikke har et formandsskab, drøftede den 5. februar erfaringer fra seneste budgetproces og udvalgenes rolle i den kommende budgetproces.
 
Udvalgenes rolle og rammerne for budgetarbejdet
I henhold til regionens styrelsesvedtægt er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder, samt at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder, men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
 
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2020-23 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2019, men kan evt. blive forsinket, hvis det kommende folketingsvalg ligger sent i valgperioden. Først når økonomiaftalen kendes, vil det være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. Dermed vil udvalgenes forslag i første omgang basere sig på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.
 
I forbindelse med administrationens vurdering af konsekvenserne af økonomiaftalen, vil der samtidigt blive oplyst om hospitalernes interne omprioriteringsbehov til budget 2020.  
 
Ønskerne til budgetprocessen
På baggrund af tilkendegivelserne på mødet den 5. februar 2019 er der følgende ønsker til budgetprocessen:
  
Udvalgenes bidrag til budgetprocessen ønskes tilrettelagt, så der er god tid til processen, både i forhold til at få kvalificeret konkrete initiativer og til gode og grundige drøftelser af, hvad der skal prioriteres. Der lægges vægt på en god inddragelse af medarbejdere og ledere i den samlede budgetproces. 
 
Det er vigtigt at udvalgene i arbejdet har fokus på de overordnede politiske linjer og tænker i et flerårigt perspektiv, hvor et planmæsssigt grundlag kan etableres og bidrage til modning af nye tiltag. Dette vil understøtte udvalgenes rolle som politikudviklende udvalg. De gode politiske drøftelser fordrer også, at udvalgsmedlemmerne og partiernes grupper er opmærksomme på timingen af budgetdrøftelserne og kan tage de interne drøftelser, når dette behøves.  
 
En prioritering blandt udvalgenes forslag betragtes som godt for processen, idet det skærper fokus og bidrager til afklaring af, hvad der er politisk muligt. Der har været gode erfaringer med, at indsnævringen i antallet af forslag til budgetinitiativer sker gradvis, således at man frem mod den tredje budgetdrøftelse i udvalget kan ende med maksimalt fem forslag, som videregives til budgetforhandlingerne i august måned. 
 
Det foreslås endvidere, at udvalgsformænd præsenterer udvalgenes forslag i forbindelse med budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således alle partier har en god indsigt heri.
 
Forslag til proces i udvalgene
På baggrund af drøftelserne foreslås følgende proces i udvalgene (Illustreret grafisk i bilag 1):
 
Udvalgene anmodes om på møderne i marts, april og maj måned at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne med henblik på senest den 12. juni at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Disse indgår så i den videre politiske drøftelse af budget 2020-23. Udvalget for Værdibaseret Styring skal udforme retning og rammer for regionens styringsmodel fra 2020, som skal indgå og vedtages som en del af budgettet 2020-2023.
 
De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2020-23 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2019. 
 
Udvalgene kan eventuelt overveje at udarbejde forslag, som kan medgå til at finansiere ønsker til nye budgetinitiativer. Udvalgene kan endvidere med fordel bidrage med tekstmæssige input til en budgetaftale, som afspejler udvalgenes intentioner og ønsker i forhold til en flerårig udviklingsproces.
 
På udvalgenes møde i marts:
På udvalgenes møder i marts måned finder den første budgetdrøftelse sted. På dette møde kan udvalgenes medlemmer fremkomme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan være såvel konkrete forslag til nye initiativer eller forslag til mindre analyser af et område.
 
Administrationen kan i denne sammenhæng også bidrage med temaer, som kan indgå i budgetprocessen, eksempelvis med afsæt i den indgåede budgetaftale for 2019, eller med afsæt i områder, hvor der er et udgiftspres.
 
I tiden frem til udvalgenes anden budgetdrøftelse i april måned kan administrationen have en dialog med forslagsstillerne om udformning og en konkretisering af forslag til nye initiativer, og eventuelt lave en første overordnet vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser, såfremt forslaget er tilstrækkelig konkret. 
 
På udvalgenes møde i april:
Ved den anden budgetdrøftelse i udvalgene forelægges en første version af udvalgenes forslag til nye initiativer og eventuelle gennemførte analyser.
 
Udvalgene drøfter initiativerne og beslutter, hvilke af de fremlagte initiativer, som skal yderligere kvalificeres. Udvalgene skal således allerede på dette tidspunkt lave en første prioritering, således at forslag, som ikke kan opnå udvalgets samlede opbakning, udgår af den videre proces.  
 
I tiden frem mod udvalgenes tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi koblet til forslaget.
 
På udvalgenes møde i maj:
Ved den tredje budgetdrøftelse i udvalgene forelægges de nu yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer. Udvalget skal på dette møde prioritere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned.
 
FN verdensmål:
Når udvalgenes fem prioriterede forslag foreligger i juni måned, vil administrationen sikre, at budgetinitiativerne samtidigt beriges med oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål.
 
Budgetforhandlingernes opstart i august:
På budgetseminaret den 13-14. august 2019 for regionsrådet præsenterer udvalgsformændene de fem prioriterede forslag, som udvalget har besluttet skal indgå i den videre budgetproces.

KONSEKVENSER
Såfremt indstillingen tages til efterretning vil udvalgsprocessen blive tilrettelagt som anført ovenfor.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der planlægges ikke yderligere kommunikation vedrørende sagen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen  / Jens Buch Nielsen

JOURNALNUMMER
19002893


17.pdf

Bilag

Budgetprocessen i de stående udvalg tragtmodel


9. Beretning vedrørende løbende revision 2018

Beretning vedrørende løbende revision 2018

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt beretning nr. 19 vedrørende den løbende revision 2018 (delberetning for regnskabsåret 2018).
Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen.
Beretningen er vedlagt denne sagsfremstilling til forretningsudvalgets møde den 5. marts 2019.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at tage revisionsberetning nr. 19 vedrørende løbende revision 2018 til efterretning, og
  2. at tage administrationens bemærkninger til revisionens obsevationer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionens eksterne revisor, BDO, har den 25. februar 2019 fremsendt revisionsberetning nr. 19, der er beretningen om den løbende revision 2018. Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen.
 
Det bemærkes, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger, og at beretning nr. 19 bliver behandlet på forretningsudvalgets og regionsrådets møder i marts 2019. Revisionen for regnskabsåret 2018 kan først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret 2018 foreligger i juni 2019.
 
Nedenfor kommenteres på de observationer som revisionsberetningen indeholder.
 
Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger
Der er ikke afgivet revisionsbemærkninger, hverken i revisionsberetningen for 2017, eller denne revisionsberetning vedrørende løbende revision 2018.
 
Øvrige kommentarer til opfølgning
Sundhedsplatformen har betydning for både regionens aktivitet og regionens indtjening i form af tilskud baseret på registreringer og indberetninger via Sundhedsplatformen. I forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2017 opnåede regionen ikke fuld optjening af den statslige meraktivitetspulje, hvor den manglende udnyttelse af rammen udgjorde 54 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at regionen i 2018 vil nå den udstukne ramme, herunder også den manglende optjening i 2017. Revisionen vil i forbindelse med den afsluttende revision følge op på den faktiske aktivitet og indtjening.
 
Beholdninger i pengeinstitutter og øvrige afstemninger for balancekonti
Det er generelt revisionens opfattelse, at der er etableret betryggende forretningsgange for afstemning af balancens konti, som sikrer løbende afstemning af balancens poster. Dette underbygges af revisionens stikprøver på udvalgte balanceposter.
 
Bogføring og bilagsbehandling
Der er generelt konstateret hensigtsmæssige forretningsgange omkring bogføringen og bilagsbehandlingen. Der er dog givet kommentarer til enkelte bilag omkring mangler i dokumentation eller fejl i kontering. Den manglende dokumentation har primært kunnet henføres til manglende angivelse af deltagere til givne arrangementer.
 
Revisionen har bl.a. taget udgangspunkt i regionens forretningsgangsbeskrivelse "Værd at vide før du bruger Region H.’s penge", der er gældende fra 1. januar 2018. Det er revisionens opfattelse, at beskrivelsen har forenklet kravene til dokumentation blandt andet omkring repræsentation og rejsebilag.
 
Revisionen har drøftet forholdet med administrationen, og det er administrationens opfattelse, at forenklingen af forretningsgangen ikke er at sidestille med en lempelse af reglerne. Det er fortsat rekvirenten, der har ansvaret for at sikre, at regionens midler anvendes hensigtsmæssigt og at fx formål og deltagere er angivet ved repræsentative arrangementer. Regionens controllerfunktion har fortsat fokus på at foretage stikprøver.
 
Registrering af materielle anlægsaktiver
Revisionen har ved revisionsbesøg hos Koncernregnskab foretaget gennemgang af forretningsgangen for registrering af materielle anlægsaktiver.
 
Der er, i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis, generelt konstateret gode forretningsgange omkring registrering af nye anskaffelser i anlægskartotek. Der er tidligere konstateret manglende registrering af afgange, og dermed forekom registreringer af anlægsaktiver i anlægskartotek og regnskab, som ikke længere er i regionens besiddelse.
 
Der er af Koncernregnskab etableret systematisk opfølgning på anlægsaktivernes tilstedeværelse, hvilket vil sikre et opdateret anlægskartotek.
 
Projektstyring af eksternt finansierede projekter
Revisionen har konstateret forskel på enhedernes ledelsestilsyn og særligt budget­opfølgning af projekterne. Der er således enheder, som fører et hensigtsmæssigt tilsyn og kontrol, mens andre har fået kommentarer om mangler i budget­opfølgningen for nogle projekttyper. Forholdet er blevet drøftet mellem revisionen og administrationen, og der er enighed om at iværksætte en proces med fokus på forholdet. Revisionen følger op herpå ved efterfølgende revisionsbesøg.
 
Decentral indberetning af løn
Det vurderes, at forretningsgangen omkring decentral lønadministration generelt er hensigtsmæssig. Der er dog for enkelte enheder anført, at der mangler tilsyn med grundlaget for indberetninger i vagt-planlægningen, samt for andre, at dette tilsyn kan styrkes. Administrationen følger op på forholdet, således at regionens bestemmelser for tilsyn efterleves.
 
It-sikkerhed
Revisionen har foretaget forespørgsler hos it-ledelsen, medarbejdere med ansvar og opgaver inden for it samt systembrugere. Revisionen har udført revisionshandlinger i form af inspektioner, observationer og udførelse af kontroller, herunder gennemgang af modtagne dokumenter og materialer, efterprøvelse af interne it-kontroller og dokumentation herfor samt test af de interne it-kontrollers funktionalitet, hvor dette er relevant.
 
Det er revisionens opfattelse, at regionen i det væsentligste har implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som it-systemerne behandler i forhold til regnskabs­føringen og regnskabsaflæggelsen. Endvidere er det revisionens opfattelse, at regionens overordnede styring af it-sikkerheden inden for størstedelen af de gennem­gåede områder er tilfredsstillende, idet det følgende dog bemærkes.
 
Generelle it-kontroller understøttende Sundhedsplatformen
Overordnet set er Sundhedsplatformen godt beskyttet mod udefrakommende adgang og revisionens gennemgang har alene givet anledning til at anbefale en ekstra gennemgang af regelsættet i forhold til de interne adgange som er tildelt til Sundhedsplatformen.
 
I forbindelse med revisionens gennemgang af ændringsstyring for Sundhedsplatformen har revisionen bemærket, at procedurer og dokumentation ikke i alle henseender er tilstrækkeligt formaliseret.
 
Revisionen har gennemgået brugeradministration, adgangsrettigheder og ledelsestilsyn. Den overordnede vurdering af regionens kontroller for brugeradministration og ledelsestilsyn er, at disse kontroller i det væsentligste er tilstrækkelige til at sikre mod uautoriseret og utilsigtet rettighedstildeling. Revisionen anbefaler dog, at regionen retter fokus mod at formalisere procedurer for de lokale lederes periodiske review af brugers tildelte rettigheder såvel som at præcisere retningslinjerne for dokumentation af den lokale leders godkendelse af tildelte rettigheder i forbindelse med brugeroprettelsen.
 
Revisionen er bekendt med, at regionen løbende arbejder med tilvejebringelse af yderligere dokumentation for de implementerede og gennemførte kontroller.
 
Endnu ikke afsluttede områder ved afgivelse af nærværende revisionsberetning
Revisionen har ikke afsluttet ledelsens it-relaterede kontroller, herunder IT-organisation, IT-Politikker, IT-Risikovurdering og IT-Beredskabsplaner samt opfølgning på indsatsområder fra IT-Revision 2017 omkring udvalgte områder indenfor EU Persondataforordningen (GDPR).
 
Revisionen baserer vurderingen på eksterne revisorerklæringer med høj grad af sikkerhed for de dele af it-systemerne, hvor eksterne leverandører er ansvarlige i henhold til aftale med regionen. De eksterne revisorerklæringer for 2018 er endnu ikke modtaget.
 
Løn- og personaleområdet
Det er revisionens opfattelse, at regionens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministration er betryggende. Revisionen har dog konstateret, at der på enkelte områder ikke i fuldt omfang sker gennemførsel af vedtagne interne kontroller, herunder at der ikke er et ledelsestilsyn, som sikrer dette. Revisionen har dog ikke fundet væsentlige fejl eller mangler i foretagne stikprøver.
 
Gennemgangen af de udbetalte vederlag mv. til politikere for perioden januar til oktober 2018 har vist, at udbetalingerne er foretaget i henhold til gældende regler og regionens bestemmelser i øvrigt.
 
Efter anmodning fra Revisionsudvalget har revisionen foretaget revision af udbetalt vederlag til samtlige medlemmer af regionsrådet for 2017. Ved denne gennemgang er der alene konstateret en enkelt uoverensstemmelse, som er påset rettet efterfølgende.
 
Revisionen anbefaler, at det sikres, at der til regionsrådsmedlemmer sker godtgørelse for kørsel i egen bil i overensstemmelse med de af ministeriet fastsatte principper. Det er revisionens opfattelse, at denne vejledning ikke fuldt ud efterleves. Administrationen vurderer i øjeblikket konsekvenserne heraf.  
 
Øvrige forhold
Revisionen har taget regionens advokats vurdering af en konkret sag til efterretning. Sagen omhandler udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse til en tidligere åremålsansat.
 
Kvalitetsfondsbyggerier
Kvalitetsfondsbyggerierne følges tæt i de politiske følgegrupper samt i styregrupperne. Revisionen har foretaget særskilt revision af de af regionen udarbejdede kvartals­rapporter for kvalitetsfondsbyggerierne og fremhæver i revisionsberetningen en række konstaterede forhold fra den seneste reviderede periode, der omfatter tredje kvartal 2018. Disse forhold rapporteres løbende i følgegrupperne for projekterne ligesom forretningsudvalg og regionsråd behandler kvartalsrapporterne for projekterne. Revisionens bemærkninger er i tråd med de løbende kvartalsrapporteringer og følges tæt.

KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages revisionsberetning nr. 19 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2019 og regionsrådet den 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER
18052550


18.pdf

Bilag

Region Hovedstaden Delberetning 2018 - 25.02.2019


10. Medlemskab af SP-Dialogforum (fritagelse og dispensation fra betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum)

Medlemskab af SP-Dialogforum (fritagelse og dispensation fra betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) har under henvisning til arbejdspres som følge af varetagelse af andet offentligt hverv anmodet om fritagelse for varetagelse af hvervet som ordinært medlem af SP-Dialogforum.  
 
Dansk Folkeparti ønsker, at regionsrådsmedlem og nuværende suppleant for Henrik Thorup i SP-Dialogforum Finn Rudaizky (O) overtager Henrik Thorups post som ordinært medlem af SP-Dialogforum, og at Freja Sødergran (O) i givet fald overtager Finn Rudaizkys post som suppleant i SP-Dialogforum. 
 
Det bemærkes, at det er en forudsætning for godkendelse af valggruppens ønske, at der dispenseres fra betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum, hvorefter hvert parti indstiller enten en gruppeformand eller et medlem af forretningsudvalget til udpegning som ordinært medlem af SP-Dialogforum.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) fritages for hvervet som ordinært medlem af SP-Dialogforum, og
  2. at der efter omstændighederne dispenseres konkret, således at regionsrådsmedlem Finn Rudaizky (O) indtræder som ordinært medlem af SP-Dialogforum, og således at regionsrådsmedlem Freja Sødergran (O) fremover fungerer som suppleant for Finn Rudaizky i SP-Dialogforum.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet besluttede på sit møde den 19. december 2017 at nedsætte det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget med repræsentation fra samtlige regionsrådets partier.
 
Det fremgår om repræsentation af regionsrådets partier i SP-Dialogforum af sagen fra regionsrådets møde den 19. december 2017, at hvert parti indstiller enten en gruppeformand eller et medlem af forretningsudvalget til udpegning som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Hvert parti indstiller herudover en kandidat fra partiet til udpegning som suppleant.
 
Regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) har under henvisning til arbejdspres som følge af varetagelse af andet offentligt hverv anmodet om fritagelse for varetagelse af hvervet som ordinært medlem af SP-Dialogforum.  
 
Regionsrådets udpegninger til regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode.
 
Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for regionale hverv for resten af funktionsperioden, når der skønnes at være rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn.
 
Såfremt regionsrådet kan imødekomme Henrik Thorups anmodning om fritagelse for hvervet, skal regionsrådet udpege et nyt ordinært medlem af SP-Dialogforum. 
 
Som nævnt har regionsrådet besluttet, at hvert parti indstiller enten en gruppeformand eller et medlem af forretningsudvalget til udpegning som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Hvert parti indstiller herudover en kandidat fra partiet til udpegning som suppleant.
 
Det tilkommer således i givet fald Dansk Folkeparti at pege på både et nyt ordinært medlem og en ny suppleant til SP-Dialogforum.
 
Dansk Folkeparti har indstillet Finn Rudaizky til udpegning som nyt ordinært medlem og Freja Sødergran til udpegning som suppleant i SP-Dialogforum.
 
Det bemærkes, at det er en forudsætning for en imødekommelse af Dansk Folkepartis ønske om udpegning af Finn Rudaizky som ordinært medlem af SP-Dialogforum, at der dispenseres fra betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum, idet Finn Rudaizky ikke er gruppeformand for Dansk Folkeparti eller medlem af forretningsudvalget.
 
Det er administrationens vurdering, at regionsrådet ønsker dispensationssagen forelagt med en erklæring fra forretningsudvalget, da regionsrådet har nedsat SP-Dialogforum under forretningsudvalget.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af sagens indstilling har ikke konsekvenser udover de i sagen anførte.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Udpegning af nyt ordinært medlem af SP-Dialogforum vil fremgå af hvervsoversigten på regionsrådets hjemmeside.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2019 og regionsrådet den 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Marie Kruse / Frits Ripperger

JOURNALNUMMER
17040392




11. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet

Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Denne sag indeholder et revideret udkast til en "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som er lavet på baggrund af drøftelser ved sidste møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng.
 
"Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" er igangsat som en del af udmøntningen af regionens budgetaftale for 2018. Det er tidligere besluttet (på møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. november 2018), at midlerne i den to-årige pulje til sundhedsfremme og forebyggelse i regionens budgetaftale for 2019 målrettes til en igangsættelse af initiativerne i planen. Der er afsat en mio. kr. i 2019 og tre mio. kr. i 2020, og det blev aftalt, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng skulle præsenteres for et forslag til, hvordan puljen kan udmøntes.
 
Det foreslås nu, at midlerne afsættes til arbejdet med de tre fokusområder, der indgår i udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden", men at der derudover kun træffes en beslutning om anvendelsen af midlerne i 2019, det vil sige en mio. kr. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil senere blive præsenteret for et forslag til anvendelse af midlerne for 2020 inden for de tre fokusområder i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden".
 
"Røgfri Fremtid" er et partnerskab etableret af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden med visionen om en røgfri fremtid. Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden, som de øvrige regioner, tilslutter sig partnerskabet.

INDSTILLING
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" godkendes, idet det bemærkes at udvalgets tilføjelser er indarbejdet i den vedhæftede "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", og
  2. at Region Hovedstaden tilslutter sig partnerskabet "Røgfri Fremtid".

POLITISK BEHANDLING
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 25. februar 2019:
Den samlede indstilling på Udvalget for forebyggelse og sammenhængs møde var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
1. at "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" godkendes.
2. at Region Hovedstaden tilslutter sig partnerskabet "Røgfri Fremtid".
Administrationen indstiller endvidere til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
3. at det godkendes, at forebyggelsespuljen fra regionens budgetaftale for 2019 (fire mio. kr.) anvendes til de tre fokusområder i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden",
4. at det godkendes, at den ene mio. kr. fra forebyggelsespuljen, som er afsat til brug i 2019, primært anvendes til fokusområdet "Patientrettet forebyggelse",
5. at udvalget for forebyggelse og sammenhæng på et senere tidspunkt bliver forelagt et forslag til, hvordan midlerne afsat til brug i 2020 (tre mio. kr.) kan udmøntes på de tre fokusområder.
Indstillingspunkterne 3, 4 og 5 indstilles under forbehold af, at regionsrådet på et kommende møde godkender den i indstillingspunkt 1 nævnte "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden"."
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet med bemærkningen:
”Udvalget ønsker, at det i relation til medarbejdernes trivsel tilføjes, at der også skal være fokus på at forbedre medarbejdernes psykiske sundhed, samt at det i relation til psykiske sygdom tilføjes, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hånd om sammenhæng i indsatsen i forhold til borgerens psykiske sygdom og sociale forhold. Udvalgets tilføjelser er indarbejdet i den vedhæftede "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden".”
Indstillingens punkt 2 blev anbefalet.
Indstillingens punkt 3, 4 og 5 blev godkendt.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
I Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden er det beskrevet, hvad der skal være udgangspunktet for regionens forebyggelsesindsats, de største udfordringer for folkesundheden samt hvilke tre fokusområder, der i første omgang foreslås igangsat. Dermed danner planen både grundlag for at igangsætte konkrete indsatser nu inden for de udvalgte fokusområder og sætter også en retning for indsatsen på sigt. I planen indgår, hvilke folkesundhedsudfordringer, som regionen vil rette sin indsats mod på den lange bane og tre fokusområder, som foreslås igangsat først. De tre fokusområder er "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsgiver". Det er også centralt, at planen lægger op til, at en styrket indsats på forebyggelsesområdet fordrer en samlet indsats, og at regionen derfor lægger op til at samarbejde med alle relevante aktører herom.
 
På baggrund af tidligere drøftelser i udvalget for forebyggelse og sammenhæng havde administrationen til sidste møde i udvalget vedrørende forebyggelse og sammenhæng (16. januar 2019) udarbejdet et første udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". Dette udkast er nu revideret på baggrund af drøftelserne.
 
Drøftelse ved sidste møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng
Drøftelserne i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 16. januar 2019 var centreret omkring rygeforbud på hospitalerne for både patienter, pårørende og ansatte, og dermed det afsnit i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som omhandler regionen som arbejdsgiver. Angående patienter var der på den ene side ønske om at indføre rygeforbud, men også forståelse for, at både patienter og pårørende kan befinde sig en en svær situation, hvor et rygeforbud kan opleves som en stor belastning. Da der samtidig ikke er sanktionsmuligheder over for patienter og pårørende, som ryger på ikke tilladte steder, blev det besluttet ikke at fokusere på rygning blandt patienter og pårørende. Udvalget drøftede alternativer som fx. udendørs rygeskure for patienter, men dette blev besluttet udeladt, da det kan sende et signal om en form for accept af, at der ryges.
 
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede derfor at fokusere på rygning blandt medarbejdere i regionen, som både skal beskyttes mod udsættelse for passiv rygning og som ikke selv må ryge på hospitalerne eller andre af regionens matrikler.
 
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng bad desuden om, at det blev uddybet, hvad der lå i at fremme medarbejdernes sundhed.
 
Revideret udkast til Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Administrationen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et revideret udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som nu forelægges for udvalg for forebyggelse og sammenhæng (bilag 1), og derefter for forretningsudvalget og regionsrådet. De tre fokusområder er fortsat unge og rygning, patientrettet forebyggelse samt regionen som arbejdsplads. Det, der er rettet, er følgende:
  1. Det er tydeliggjort, at afsnittet om regionen som arbejdsplads er rettet mod at sikre sundhedsfremmende rammer for ansatte. Fokus er på rygning, både som restriktion i forhold til, at ansatte ikke må ryge på regionens matrikler, men også at der skal være mulighed for rygestoptilbud.
  2. I afsnittet om patientrettet forebyggelse er tilføjet, at indlagte patienter fortsat tilbydes nikotinsubstitution som et forslag til en moderat måde at formidle, at patienterne så vidt muligt ikke bør ryge på hospitalet.
  3. I forhold til at uddybe, hvad der ligger i at fremme medarbejdernes sundhed, er det nu tilføjet, at det udover rygning handler om mad og motion. Administrationen vil dog foreslå, at det først uddybes yderligere i forbindelse med, at det ved udmøntning af midler hertil konkretiseres, hvad der skal lægges heri. Det forudsætter en nærmere dialog med hospitalernes direktioner om både behov og muligheder, blandt andet kan det nævnes, at det er de enkelte hospitaler, som selv indgår kontrakter om kioskdrift. Det kan også nævnes, at der her formentlig er stor forskel på, hvilke sundhedsudfordringer, som er mest udtalte indenfor forskellige faggrupper.
  4. Det er i indledningen tilføjet, at forebyggelse også indgår i FNs Verdensmål for en bæredygtig udvikling, som regionen ønsker at støtte op om.
Midler til det videre arbejde med fokusområderne i plan for styrkelse af forebyggelsesområdet
Ved møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng i november 2018 blev det besluttet, at forebyggelsespuljen fra regionens budgetaftale for 2019 skulle bruges til at udmønte planen for en styrkelse af forebyggelsesområdet. Det foreslås derfor, at midlerne anvendes til de tre fokusområder i planen, og at de midler, som er afsat til brug i 2019 (en mio. kr.) primært anvendes til fokusområdet om patientrettet forebyggelse.
 
Udgangspunktet for fokusområdet om patientrettet forebyggelse er, at mange patienter i forbindelse med sygdom kan være motiverede for livsstilsændringer og også at få hjælp hertil. Det skal vi følge op på ved at implementere systematisk henvisning af alle relevante patienter til kommunale rygestop- og alkoholafvænningstilbud. Det er en stor indsats, fordi det berører stort set alle afdelinger på regionens hospitaler.
 
For rygning er der gode erfaringer at trække på fra Hvidovre Hospital (jf. oplæg ved Dorrit Thorsen om VBA (very brief advice) metoden til henvisning til rygestop på møde i udvalg for forebyggelse og sammenhæng den 29. august 2018).
 
I forhold til alkohol er det sværere at finde de patienter, som skal tilbydes hjælp, da det kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er tale om et overforbrug af alkohol. Der er derfor behov for afklaring af, om der findes relevante metoder til at spørge ind til alkoholvaner på kort og systematisk vis samtidig med, at der er behov for at sikre klarhed over, hvordan der henvises til de rette kommunale alkoholbehandlingstilbud.
 
Det er administrationens vurdering, at patientrettet forebyggelse vil være det mest udgiftskrævende fokusområde at gennemføre. Samtidig er det alene en regional beslutning, hvorfor indsatsen kan igangsættes umiddelbart efter, at der er truffet beslutning herom. Det skal desuden nævnes, at det også taler for at starte med at prioritere implementering af systematisk henvisning til rygestop- og alkoholtilbud, at Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner har indgået en fælles beslutning herom (som opfølgning på Danske Regioners forebyggelsesudspil). Det forventes således, at indsatsen vil kunne komme langt i 2019.
 
Fokusområderne om 'unge og rygning' og 'regionen som arbejdsplads' i plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet skal, såfremt planen godkendes, også igangsættes i 2019. Det er administrationens vurdering, at det i første omgang ikke vil være særligt udgiftskrævende.
 
Indsatsen i fokusområdet 'unge og rygning' vil i opstarten handle om at få etableret samarbejde med kommuner og andre aktører om en fælles indsats i forhold til rygning på ungdomsuddannelser. Det skal her nævnes, at administrationen allerede har holdt møde med Københavns Kommune herom og aftalt et opfølgende møde. Desuden har der på baggrund af et kommunalt initiativ været afholdt et møde med kommmunerne i planområde midt, som er interesserede i en fælles indsats i forhold til rygning på ungdomsuddannelserne. Region Syd har indgået et sådant samarbejde med alle kommunerne i regionen samt Kræftens Bekæmpelse, som der kan hentes inspiration fra. Det skal bemærkes, at Region Syd i deres samarbejde med kommunerne og Kræftens Bekæmpelse varetager en central og koordinerende rolle. Så hvis det besluttes i Region Hovedstaden at tage udgangspunkt i erfaringerne fra Region Syd, må det forventes, at det vil være en stor andel af de tre mio. kr., som skal anvendes hertil. Dette vil senere blive forelagt udvalget vedrørende forebyggelse og sammenhæng.
 
Administrationens vurdering er, at kommunerne i første omgang ser, at det kunne have stor signalværdi, hvis fx regionen står som medarrangør af videndelingsarrangementer rettet mod fx skoleledere om indsatser til fremme af røgfrihed. Et eller flere sådanne arrangementer vil blive afholdt i 2019. Administrationen forventer, at omkostningerne til dette område i 2019 vil være ca. 50.000 kr. 
 
For fokusområdet 'regionen som arbejdsplads', er det ligeledes administrationens vurdering, at indsatsen i 2019 vil være af mere afklarende og opsøgende karakter, fx i forhold til rammerne for kioskdrift på hospitalerne og sundhedsfremmende rammer i øvrigt på regionens matrikler. I forhold til rygning vil det også omhandle, hvordan rygeforbud skal håndhæves i forhold til medarbejderne på alle regionens matrikler.
 
Det foreslås, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng i løbet af 2019 og i forbindelse med opfølgning på arbejdet med de tre fokusområder i plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet vil blive præsenteret for forslag til, hvordan midlerne (tre mio. kr.) anvendes i 2020.
 
For alle tre fokusområder vil der blive udarbejdet en uddybende projektbeskrivelse, der inkluderer tidsplan, plan for implementering og håndtering af udfordringer, budget mv. Heri indgår også en beskrivelse af, hvilke aktører, der vil forsøges etableret et samarbejde med.
 
I løbet af 2019 vil udvalget for forebyggelse og sammenhæng blive præsenteret for status for arbejdet med de tre fokusområder.
 
Røgfri Fremtid
Det indgår i Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet, at Region Hovedstaden bliver partner i "Røgfri Fremtid". Det er et partnerskab startet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden med visionen om en røgfri fremtid og med følgende hovedsbudskaber:
 
• Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt,
• Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv, 
• Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.
 
For at blive partner i "Røgfri Fremtid" skal man skrive under på, at man tilslutter sig ovenstående vision og hovedbudskaber. Der er ingen finansielle omkostninger ved at indgå i partnerskabet, og man kan til enhver tid træde ud igen.
 
Som partner i "Røgfri Fremtid" får man adgang til et netværk med fokus på vidensopbygning, netværksdannelse og samskabelse om det fælles mål. Partnere bliver inviteret til workshops, seminarer og konferencer med førende kapaciteter på området. Det må således forventes, at der vil være god mulighed for at få inspiration til det arbejde, som vil indgå i især fokusområdet "Unge og rygning" i Plan for en styrket forebyggelsesindsats.
 
Region Hovedstaden er den eneste af regionerne, som ikke har tilsluttet sig partnerskabet "Røgfri Fremtid". Det har flere gange været drøftet i udvalget for forebyggelse og sammenhæng, hvor der været opbakning til, at Region Hovedstaden skulle tilslutte sig "Røgfri Fremtid". Det indstilles, at regionen tilslutter sig partnerskabet "Røgfri Fremtid" uafhængigt af godkendelsen af Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet.
 

KONSEKVENSER
-

RISIKOVURDERING
Der er - som beskrevet i sagsfremstillingen - udfordringer forbundet med implementeringen af planen. Udfordringerne kan medføre, at dele af planen ikke kan implementeres eller at de ønskede effekter ikke kan opnås.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har ved deres møde den 28. november 2018 besluttet, at udmøntningen af "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet" skal finansieres af forebyggelsespuljen fra regionens budgetaftale for 2019.
KOMMUNIKATION
Der vil blive udsendt en pressemeddelelse, når regionsrådet har godkendt "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden".

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2019 og regionsrådet den 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER
18052371


19.pdf

Bilag

Udkast til Plan for forebyggelse - af den 26. februar 2019


12. Medfinansiering af national udbredelse af "Mindhelper.dk"

Medfinansiering af national udbredelse af "Mindhelper.dk"

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Danske Regioners bestyrelse har i november 2018 besluttet, at Mindhelper.dk skal gøres til et fælles regionalt tilbud gældende fra 1. januar 2019. Mindhelper.dk er Danmarks første informationssite for unge mellem 13-20 år om mental sundhed. Beslutningen i Danske Regioners bestyrelse forudsætter tilslutning fra regionerne, da finansieringen skal fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen.
 
Region Hovedstaden er derfor blevet bedt om at bidrage med 942.600 kr. årligt til Mindhelper.dk. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng bedes derfor vurdere, om det skal indstilles til regionsrådet, at der afsættes midler hertil.
 
Midlerne foreslås i år (2019) finansieret via regionens ledige midler i 2019, som følge af mindreforbrug i 2018 og derefter ved, at der afsættes midler i regionens budget 2020-2023.

INDSTILLING
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende, at tilbuddet Mindhelper.dk udbredes så også unge i Region Hovedstaden kan få online hjælp til mentale problemer.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende, at midlerne til Mindhelper.dk, i alt 942.000 kr. årligt som varig bevilling, i 2019 finansieres fra regionens ledige midler som følge af mindreforbrug i 2018 og derefter indarbejdes i regionens budgetforslag 2020-2023.

POLITISK BEHANDLING
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 25. februar 2019:
  1. Godkendt med bemærkning om at anbefale Danske Regioner at gå i dialog med Kommunernes Landsforening (KL) om at samarbejde om tilbuddet "Mindhelper.dk".
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet, idet forretningsudvalget viderefører bemærkning fra Udvalget for forebyggelse og sammenhæng om, at anbefale Danske Regioner at gå i dialog med Kommunernes Landsforening (KL) om at samarbejde om tilbuddet ”Mindhelper.dk”.
 
Flemming Pless (A), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Mindhelper.dk blev lanceret  af Region Syd i 2016, og er positivt evalueret på den måde, at mange har besøgt hjemmesiden, og de fleste af de brugere og fagpersoner, som har givet feedback, fandt indholdet nyttigt. Tilsvarende er fundet i en ekstern evaluering, som dog samtidig påpegede, at det især var indholdet på Mindhelper.dk rettet mod alle unge, fx om forelskelse, som havde mange visninger. En konklusion i den eksterne evaluering var derfor, at "Mindhelper.dk" i mindre grad er lykkedes med at rette hjælp til unge med begyndende psykiske vanskeligheder eller mistrivsel.
 
Region Hovedstaden har den 3. december 2018 modtaget vedlagte brev fra Danske Regioners formandskab om national udbredelse og fælles finansiering af ”Mindhelper.dk” (jf. bilag 1). Mindhelper.dk er et internetbaseret rådgivningstilbud til børn og unge med mental mistrivsel. Der er mulighed for råd og vejledning og anonym rådgivning. Tilbuddet er startet af Region Syd. Det blev besluttet på Danske Regioners bestyrelsesmøde den 8. november 2018, ”at Mindhelper.dk fra 1. januar 2019 gøres til et fælles regionalt tilbud. Bestyrelsen godkendte, at der årligt afsættes tre mio. kr. til udvikling og udbredelse af Mindhelper.dk, og at finansieringen efter beslutning i de enkelte regionsråd fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen”.
 
På den baggrund er Region Hovedstaden blevet anmodet om at betale 942.600 kr. årligt. Regionsrådsformanden har som formand for Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg udtalt sig positivt om ”Mindhelper.dk” (vedlagt som bilag).
 
Initiativet understøtter både Danske Regioner og Region Hovedstadens ønske om at styrke indsatsen på forebyggelsesområdet. Det ville dog have været relevant, hvis der havde været en drøftelse af, om kommunerne skulle inddrages, da der i høj grad er tale om et kommunalt ansvarsområde. Da der ikke er afsat midler til initiativet, skal det besluttes hvorfra midlerne skal afsættes, såfremt Region Hovedstaden beslutter at imødekomme anmodningen.
 
Administrationen foreslår til udvalget for forebyggelse og sammenhæng, at der afsættes midler til udbredelse af Mindhelper.dk, og at forretningsudvalget efterfølgende godkender, at midlerne i 2019 finansieres via regionens ledige midler som følge af mindreforbrug i 2018, mens der fra 2020 afsættes midler i regionens budget.

KONSEKVENSER
.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at regionen fremover årligt skal anvende 942.600 kr. til Mindhelper.dk. De bevillingsmæssige konsekvenser vil blive indarbejdet i 1. økonomirapport og budgetforslaget 2020-2023.

KOMMUNIKATION
Danske Regioner har allerede udsendt en pressemeddelelse om, at Mindhelper.dk skal udbredes. Det vurderes ikke, at der vil være behov for yderligere kommunikationstiltag.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges for forretningsudvalget den 5. marts 2019 og derefter for regionsrådet den 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jean Hald Jensen / Anne Skriver

JOURNALNUMMER
19003341


20.pdf
21.pdf

Bilag

Brev til regionerne om Mindhelper
Nyhedsbrev fra DR ang. Mindhelper.dk


13. Udmøntning af midler til fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R

Udmøntning af midler til fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I budget 2019 er afsat 5,1 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R. Midlerne dækker halvdelen af finansieringen af projektet, mens Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har givet tilsagn om medfinansiering af den resterende halvdel gennem "Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik”. Regionerne har ansvar for driften af de regionale linjer, hvorfor denne sag forelægges for trafikudvalget.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende at de 5,1 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2019 bruges til fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende at de 5,1 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2019 udmøntes til fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R.

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 26. februar 2019:
Formanden satte indstillingens punkt 1 til afstemning:
For stemte: A (3), C (1), F (1), O (1), og V (1), ialt 7.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt: 8.
Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.
 
Enhedslisten havde følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten støtter det meste af planen for investering i fremkommelighed for 375R. Men vi støtter ikke at nedlægge stoppesteder for at optimere driften. Det er en forringelse for de berørte borgere og et eksempel på, at der lægges yderligere pres på chaufførerne til skade for deres arbejdsbetingelser”.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Formanden satte indstillingspunkterne under afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (2), og Å (1), i alt 13.
Imod stemte:  Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingerne var herefter anbefalet.
 
Enhedslisten havde følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten støtter det meste af planen for investering i fremkommelighed for 375R. Men vi støtter ikke at nedlægge stoppesteder for at optimere driften. Det er en forringelse for de berørte borgere og et eksempel på, at der lægges yderligere pres på chaufførerne til skade for deres arbejdsbetingelser.”
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Buslinje 375R kører mellem Hillerød Station og Rungsted Kyst Station og forbinder Kystbanen med Nordbanen. Linjen betjener bl.a. Nordsjællands Hospital Hillerød, Regionsgården, ATP, Fredensborg Rådhus og Fredensborg Skole Karlebo.
 
Fremkommelighedsprojektet for 375R indebærer en række tiltag på buslinjen, som Movia har foreslået i en analyse af buslinjen fra 2016 (bilag 1). Tiltagene dækker bl.a. over signalprioritering i lyskryds, fysiske ændringer i vejgeometrien og opgradering af stoppestedsudstyr. Eksempelvis foreslås etableret en adgangsvej for busser fra Kongens Vænge til Overdrevsvejen i Hillerød, så busruten undgår unødig omvejskørsel. I rapporten er det vurderet, at der kan opnås en besparelse på 7-8 min. i myldretiden på hele ruten, hvis alle tiltag realiseres.

Gevinsterne på linje 375R betyder, at der spares ca. 1,9 mio. kr. årligt samtidig med at køreplanen forbedres med 13-15 % og den gennemsnitlige rejsehastighed forøges med over 4 km/t. Med gevinsterne på linjen forventes en tilbagebetalingstid på 5,5 år for det samlede projekt.
 
Fremkommelighedstiltagene skal godkendes af de relevante vejmyndigheder, som i denne sammenhæng er Vejdirektoratet, Hillerød Kommune, Fredensborg Kommune og Hørsholm Kommune. Movia vil stå for dialogen med vejmyndighederne gennem hele projektperioden, som forventes at løbe fra primo 2019 til medio 2022. Beslutning om tiltagenes endelige udformning skal tages hos de respektive vejmyndigheder. Vejmyndighederne har mulighed for at foreslå alternative fremkommelighedstiltag. Trafikudvalget vil blive orienteret om den løbende udvikling i projektet.
 
Projektet udspringer af Movias fremkommelighedsprogram for Region Hovedstaden for fremadrettede investeringer i det regionale busnet. Blandt de undersøgte linjer har 375R den største rejsetidsgevinst per investerede krone næstefter 200S, som regionsrådet allerede i april 2018 afsatte midler til. Det er med baggrund i fremkommelighedsprogrammet, at administrationen anbefalede buslinje 375R ved budgetforhandlingerne for 2019.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen vil få betydning for de passagerer, der anvender buslinje 375R. Langt de fleste passagerer vil få glæde af projektet, mens nogle få vil opleve at få længere til deres stoppested, idet enkelte mindre stoppesteder flyttes eller nedlægges for til gengæld at opnå en hurtigere rejsetid. Konsekvensen ved ikke at tiltræde indstillingen vil være, at medfinansieringen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke udnyttes og effekterne af fremkommelighedsprojektet ikke realiseres.

RISIKOVURDERING
Der er risiko for, at de relevante vejmyndigheder ikke kan godkende, eller få politisk opbakning til enkelte tiltag i projektet, hvorved de forventede effekter af disse tiltag ikke opnås. Vejmyndighederne har mulighed for at foreslå alternative fremkommelighedstiltag over for Movia. Alternative fremkommelighedstiltag skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at sikre en formålstjenlig brug af puljemidlerne. Vejdirektoratet har over for Movia og Region Hovedstaden udtrykt sig forbeholdent over for de fremkommelighedstiltag der vedrører statsvejnettet idet tiltagene kun forelægger i skitseform. Åbning af Nyt Hospital Nordsjælland og Favrholm station kan give anledning til en ændret linjeføring for 375R ligesom principper for regional trafikbetjening kan have betydning for om alle tiltag bør gennemføres.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Udgiften på de 5,1 mio. kr. afholdes af de i budget 2019 afsatte midler under bevillingsområdet kollektiv trafik.

KOMMUNIKATION
Movia er ansvarlig for den passagervendte kommunikation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget d. 26. februar 2019, forretningsudvalget d. 5. marts 2019 og regionsrådet d. 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
18038998


22.pdf
23.pdf

Bilag

Regional busfremkommelighed i hovedstaden 375R
Faktaark 375R


14. Trafik- og mobilitetsplan

Trafik- og mobilitetsplan

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Trafik- og mobilitetsplanen er et fyrtårnprojekt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og er udarbejdet af Region Hovedstaden i samarbejde med 20 kommuner og KKR Hovedstaden. Projektet har løbet fra medio 2017.
 
Som et led i forberedelserne er der gennemført en række analyser, som løbende har været drøftet i en bred kreds af interessenter og eksperter samt i partnerkredsen af de 20 kommuner. Analysefasen har dannet afsæt for et diskussionsoplæg, som har været præsenteret for trafikudvalget i maj 2018 og fremlagt på møder i KKR-embedsmandsudvalg for Klima og Infrastruktur.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at tiltræde den regionale Trafik- og mobilitetsplan som vedhæftet i bilag 1, og
  2. at drøfte de strategiske indsatsområder og konkrete indsatser, som er angivet i den regionale Trafik- og mobilitetsplan, med henblik på en videre igangsættelse i 2019.

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 26. februar 2019:
Formanden satte indstillingens punkt 1 til afstemning.
For stemte: A (3), C (1), F (1), O (1), og V (1), ialt 7.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
Stemmer i alt: 8.
Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.
 
Enhedslisten havde følgende protokolbemærkning:
”Planen tager udgangspunkt i de såkaldte VIP projekter, hvor særligt ring 5 syd og havnetunnellen i København er uacceptable for Enhedslisten. Planen fortsætter trods mange gode intentioner en udvikling med flere biler og flere veje. Vi er også urolige for, at regionens yderområder efterlades med en markedsbaseret løsning af samkørselsordninger og ikke et offentligt transportsystem, som man kan stole på”.
Indstillingens punkt 2 blev drøftet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:
For stemte: A (5), C (2), F (1), O (1), V (2), og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme:  B (1).
I alt 14.
Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.
 
Enhedslisten havde følgende protokolbemærkning:
”Planen tager udgangspunkt i de såkaldte VIP projekter, hvor særligt ring 5 syd og havnetunnellen i København er uacceptable for Enhedslisten. Planen fortsætter trods mange gode intentioner en udvikling med flere biler og flere veje. Vi er også urolige for, at regionens yderområder efterlades med en markedsbaseret løsning af samkørselsordninger og ikke et offentligt transportsystem, som man kan stole på.”
 
Indstillingens punkt 2 blev drøftet.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Trafik- og mobilitetsplanen har fokus på at sikre en bedre mobilitet til borgere, som er bosat i hovedstadsregionen samt pendlere udefra, særligt når presset på det samlede transportnet i regionen er størst. God mobilitet for regionens borgere og pendlere udefra er også med til at skabe gode rammer for et fleksibelt arbejdsmarked, bosætning og handel – og giver bedre adgang til uddannelser, behandlingstilbud og fritidsaktiviteter.
 
For at sikre en helhed i planen har regionen undervejs haft en grundig dialog med en partnergruppe bestående af 20 hovedstadskommuner, KKR Hovedstaden – og der er taget udgangspunkt i både Fingerplanen, de eksisterende strategiske vej- og banenet, KKR-Hovedstaden og Region Hovedstadens 10 prioriterede infrastrukturprojekter (VIP-projekter) og det er sammenholdt med det interregionale trafikcharter i Greater Copenhagen. Som baggrund er udarbejdet en række analyser – og inddraget et panel af eksperter, som løbende har givet deres input til flere af analyserne, drøftet resultaterne og bidraget til at skabe et fælles overblik over dagens og fremtidens mobilitetsudfordringer.
 
Planen giver dermed et fælles overblik og forståelse af de trafikale udfordringer i hovedstadsregionen og planen identificerer strategiske udviklingsområder og indsatser, der kan være med til at reducere den stigende trængsel og skabe et sammenhængende transportsystem. Planen skal danne grundlag for at igangsætte partnerskaber mellem offentlige aktører og invitere private aktører med ind for i fællesskab at udvikle fremtidens løsninger. Indsatserne i planen skal bidrage til at skabe bedre rammer for sammenhængende hverdagsliv uden unødig spildtid i den daglige transport, og bidrage til en grøn omstilling af persontransporten.
 
Afsæt i regionale analyser
Som et led i forberedelserne til Trafik- og mobilitetsplanen er der gennemført en række analyser, der konkretiserer udfordringerne og danner en fælles forståelse for problemstillinger, virkemidler, og som er kommet med anbefalinger til indsatser. Nedenfor er gengivet analysernes væsentligste konklusioner.
 
Nuværende hovedudfordringer
Hovedudfordringer 2035
Regionalt trafik- og mobilitetsnet
I Trafik- og mobilitetsplanen udpeges et regionalt trafik- og mobilitetsnet med de centrale vej-, cykel- og banestrækninger og vigtigste forbindelser til naboregionerne. Det er dette net, som pendlerne primært skal bruge for, at der kan sikres en sammenhængende transport – hvor det er mest effektivt , hvis de fleste pendlere tager cyklen, letbane, bus, tog og metro – og benytter alle mulige kombinationer som alternativ til bilen.
Uden for hovednettet skal det sikres, at borgerne i yderområderne får tilbudt gode alternativer til bilen, f.eks. ved at udnytte nye teknologiske muligheder for fleksible lokale minibusser, samkørselsordninger, taxi og andre mobilitetsservices og dermed også give gode forbindelser til regionale trafik- og mobilitetsnet.
 
Fem strategiske udviklingsområder og konkrete indsatser
Trafik- og mobilitetsplanen har fem strategiske udviklingsområder og tilhørende indsatser, som tilsammen skal sikre unødig spildtid i trafikken og øge mobiliteten. De fem strategiske udviklingsområder er:
Til hvert af de fem strategiske udviklingsområder er forslag til konkrete indsatser, der kan sættes i gang for at imødegå udfordringerne, som adresseres i Trafik- og mobilitetsplanen. Flere af indsatserne går på tværs af udviklingsområderne og bidrager således inden for flere områder. Indsatserne er: 
 
1) Styrket kollektivt hovednet - tilbyde høj frekvens og god fremkommelighed på tværs gennem styrkelse af knudepunkter, servicemål mv.
2) Tværgående samarbejde om udvikling af den kollektive transport - etablere samarbejde om at opnå fælles strategisk retning og struktureret strategiproces i DOT-regi
3) Mobility as a Service (MaaS) - understøtte samarbejde om at sikre sammenkædning af forskellige transportformer på rejsen via abonnement
4) Kørselsafgifter - undersøge muligheder for at anvende kørselsafgift til påvirkning af adfærd
5) Trafikprognoser og trafikinformation - etablere "vejrudsigten" for trafikken på en app gennem fokus på organisering og fælles set-up blandt aktørerne
6) Intelligent signalstyring og trafikledelse - etablere samarbejde om samordning af trafiksignaler og trafikledelse på tværs af kommunegrænser
7) Dialogværktøj til udvikling af knudepunkter - udvikle redskaber og principper til fælles screening og rangering af knudepunkter
8) Udvikling af transportorienteret byudviklingsmetoder - afdække partnerskabs-, forretnings-og finansieringsmodeller til udvikling af knudepunkter
9) Nemme skift og attraktive first/last-mile løsninger - etablere samarbejde om en fælles strategi for til- og frabringertrafik med bl.a. afsæt i Movias forretningsstrategi
10) Kombinationsrejser med cykel - etablere samarbejde på tværs af aktører til fremme af cyklen i kombination med kollektiv transport 
11) Udbygning af Supercykelstinettet - undersøge muligheder for fælles finansiering af nye ruter og revurdering af designet
12) Udbygning af dele- og samkørselstjenester uden for de store byer - undersøge muligheder for fremme af delemobilitet og opkoblingen til det kollektive trafiktilbud bl.a. gennem pilotforsøg og udbredelse af viden
13) Samkørselsknudepunkter for multimodale rejser - udvikle datagrundlag til en samlet plan for styrkelse af eksisterende og etablering af nye knudepunkter med let skift mellem forskellige transportmidler
 
En del af indsatserne består i udgangspunktet af undersøgelser og analyser, fx undersøgelse af modeller for kørselsafgifter samt model for samarbejde om udviklingen af knudepunkter. Region Hovedstaden kan i partnerskab med andre umiddelbart igangsætte disse med vedtagelsen af planen. En videre gennemførelse af indsatserne vil imidlertid kræve handlinger eller tilladelser fra andre myndigheder samt medfinansiering/funding.
 
Planen skal ses som et arbejdsprogram for de næste års arbejde med mobilitet, hvor regionen kan gå i dialog med kommuner og aktører om dannelse af partnerskaber og igangsættelse af projekter, bl.a. gennem ansøgninger af EU-midler. Planen skal også ses som afsæt for strategiretningen for en effektiv og bæredygtig mobilitet i den kommende regionale udviklingsstrategi (RUS).
 
Regionens trafikbestilling er et væsentligt element i arbejdet med at imødegå hovedudfordringerne og er koblet til alle fem strategiske udviklingsområder. Trafikudvalget har på møder i november og januar drøftet betydningen af det regionale kollektive trafiknet og principper for en styrkelse af det regionale net som attraktivt og effektivt hovednet. Flere af planens indsatser kan dermed med fordel tilrettelægges i tæt sammenhæng med bestillingen af kollektiv trafik og bidrage til at understøtte den samlede regionale mobilitet.
 
Administrationen foreslår derfor, at trafikudvalget drøfter de strategiske udviklingsområder og konkrete indsatser, som er angivet i Trafik- og mobilitetsplanen, mhp. en evt. prioritering i forhold til mulig igangsættelse i 2019. For at sikre politisk forankring bliver Trafik- og mobilitetsplanen behandlet politisk i hhv. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden. De 20 samarbejdskommuner, som har bidraget til planen, har ligeledes mulighed for intern behandling. Parallelt med den politiske behandling vil der være bred inddragelse af offentlige myndigheder og trafikselskaberne.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af Trafik- og mobilitetsplanen vil betyde, at administrationen igangsætter dialog med partnere og afdækker muligheden for partnerskaber til videre projektudvikling af de strategiske udviklingområder og konkrete indsatser. Dette vil efterfølgende blive fremlagt for trafikudvalget.

RISIKOVURDERING
En risiko er, at det kan være vanskeligt at igangsætte indsatserne og dermed implementere planen, hvis ikke der findes budgetmidler eller ekstern finansiering til at understøtte partnerskaber.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der vil blive udarbejdet kommunikationsplan for offentliggørelse af planen i foråret 2019.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget d. 26. februar 2019, forretningsudvalget den 5. marts 2019 og regionsrådet den 12. marts 2019.
 
Sagen forelægges parallelt i KKR Hovedstaden: Klima- og Infrastrukturudvalget (embedsmandsudvalg) den 8. marts, K29 den 11. april (med evt. deltagelse af koncerndirektøren) og KKR den 26. april (med evt. deltagelse af regionrådsformanden).

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
17036748


24.pdf
25.pdf

Bilag

Udkast Trafik-og mobilitetsplan RegionH samlet TU26022019
Præsentation vist på mødet Caroline Schousboe


15. Udmøntning af midler til bekæmpelse af trafikstøj

Udmøntning af midler til bekæmpelse af trafikstøj

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden har i 2018 gennemført en kortlægning af luft- og støjforurening i regionen. Analysen viste blandt andet, at op mod 500.000 boliger i regionen er påvirket af støj over den vejledende grænseværdi med store sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske omkostninger til følge.
 
I budgetaftalen for 2019 er afsat 2 mio. kr. "til indsatser, der kan bekæmpe følgevirkningerne af støjforurening i regionen, fx Silent City projektet, som understøtter vidensdeling, kompetenceudvikling, rådgivning og udvikling i samarbejde med 6 vestegnskommuner i regionen." 
 
De afsatte midler foreslås udmøntet i ét af tre konkrete forslag til aktiviteter, der er nærmere beskrevet i sagen. Administrationen anbefaler forslag 1, men det vurderes at alle tre opfylder målsætningen i budgetaftalen.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende at de 2. mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2019 bruges til aktiviteter beskrevet i forslag 1, som vil have fokus på formidling af konkrete handlemuligheder for reduktion af trafikstøj samt igangsætte tests og demonstrationsforsøg.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende at de 2 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2019 udmøntes til at bekæmpe trafikstøj, som beskrevet i forslag 1.

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 26. februar 2019:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstaden har i 2018 gennemført en kortlægning af konsekvenser samt virkemidler for nedbringelse af luft- og støjforurening. Kortlægning viser, at op mod 500.000 boliger i regionen er påvirket af støj over den vejledende grænseværdi. Det forventes, at dette antal stiger med ca. 2500 boliger frem mod 2025 med store samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Bl.a. på denne baggrund afsatte regionsrådet i 2019 2 mio. kr. til at bekæmpe følgevirkningerne af trafikstøj i regionen.
 
Siden 2015 har Region Hovedstaden sammen med Vallensbæk, Albertslund, Ishøj, Køge, Hvidovre og Brøndby været partner i Gate 21's Silent City projekt, der arbejder på at sætte fokus på trafikstøj og mulighederne for samt resultatet af at bekæmpe støj fra trafikken.
Silent City arbejder på at styrke kompetenceudvikling i kommuner og understøtte konkrete samarbejder, vidensdeling, fælles indkøb af rådgivning, mv. Derudover arbejder Silent City med at påvirke den nationale dagsorden og udvide med at arbejde for at opdatere de samfundsøkonomiske beregningsmodeller for at få trafikstøj værdisat i overensstemmelse med den nyeste viden. En fornyet indsats for at bekæmpe følgevirkningerne af trafikstøj vil derfor mest hensigtsmæssigt ske i en forsættelse og udbredelse af Silent City samarbejdet.
 
Det er administrationens vurdering, at de afsatte midler vil få størst mulig effekt ved at blive udmøntet til aktiviteter i relation til det pågående arbejde i Silent City. Aktiviteterne vil blive planlagt og besluttet i en nedsat styregruppe bestående af repræsentanter fra Gate 21 og Region Hovedstaden. Styregruppen for Silent City vil fungere som følgegruppe og således sikre relevant input og ophæng til øvrige aktiviteter.
 
Alle aktiviteter og resultater vil blive formidlet bredt ud til alle kommuner i regionen.
 
Silent City har derfor i dialog med administrationen udarbejdet tre forslag til udmøntningen af midlerne. Forslagene er inddelt i tre forskellige temaer, som dog har en række gennemgående aktiviteter til fælles. Projektledelse, herunder afrapportering og koordinering, deltagelse i International Noise Awareness Day 2019 og 2020, udbygning og vedligeholdelse af hjemmeside, samt regionens medlemskontingent til Silent City indgår således i alle tre pakker.
 
De tre pakker er nærmere beskrevet i bilag 1 og har fokus på hhv:
  1. Trafikstøj med fokus på formidling, viden samt test - trafikstøj og løsninger
  2. Trafikstøj og kommunal kompetenceopbygning og værktøjer
  3. Trafikstøj og analyser
Forslag 1 har til formål at udbrede viden om trafikstøj til særligt kommuner og borgere med fokus på konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere støjgener. Formidlingen vil samtidig søge at øge både mediernes og lovgiveres vidensniveau om trafikstøj. Forslaget vil desuden indeholde testforsøg og demonstrationer, som netop understøtter Silent City som livinglab. Forslaget skal derfor medvirke til at opbygge kompetencer og udbrede viden, som fører til en reduktion af trafikstøj. Forslag 1 vil derfor inkludere:
Forslag 2 minder om forslag 1, men med større vægt på oplysning og formidling af viden i stedet for test og demonstrationer. Forslaget skal således i særdelseshed medvirke til at opbygge kompetencer og vidensniveau indenfor støjbekæmpelse og -følgevirkninger i kommunerne. Forslaget skal derfor medvirke til at lette den kommunale sagsbehandling og bidrage til igangsættelse af flere støjreducerende tiltag i kommunerne. Forslag 2 vil derfor inkludere:
Forslag 3 fokuserer på udarbejdelse af analyser, der kan styrke vidensgrundlaget yderligere og revurdere forudsætningerne for de samfundsøkonomiske omkostninger. En revision af de gængse metoder kan hjælpe til at skabe opmærksomhed om de sundhedsmæssige konsekvenser af støj og dermed hjælpe med at tiltrække investeringer til støjreduktion. Forslaget skal medvirke til at inspirere stat og kommuner til opprioritering indsatsen af støjbekæmpelse samt til bedre at prioritere støjtiltag når støjhandlingsplaner udmøntes. Forslag 3 vil derfor inkludere:
Flere af aktiviteterne vil kunne udvides med øvrig ekstern støtte, ligesom partnerkommunerne i Silent City i vil kunne bidrage økonomisk eller med medarbejderressourcer, i det omfang, det findes relevant.
 
Det er administrationens vurdering, at alle tre forslag vil medvirke til at bekæmpe følgevirkningerne af støjforurening i regionen. Det er dog administrationens vurdering, at forslag 1 bedst imødekommer budgetforslagets hensigt, da det indeholder den bedste mulighed for at teste konkrete virkemidler og dermed bidrage til faktiske handlinger, der fører til støjreduktion for borgerne. Det ligger således også i naturlig forlængelse af regionens allerede gennemførte kortlægning.

KONSEKVENSER
Tiltrædes indstillingen igangsættes de i sagen beskrevne aktiviter. 

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Tiltrædelse medfører udmøntning af de på budget 2019 afsatte 2 mio. kr. Hvis forslaget ikke opnår tilslutning, vil administrationen undersøge andre muligheder for udmøntning der opfylde hensigten i budgetforslaget.

KOMMUNIKATION
Alle projektets aktiviteter og resultater formidles bredt ud til alle kommuner og interessenter i regionen, bl.a. gennem Silent City's nyhedsbrev og hjemmeside.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget d. 26. februar 2019, forretningsudvalget den 5. marts 2019 og regionsrådet den 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
19003465


26.pdf

Bilag

Ideer til indsats for bekæmpelse af trafikstøj - SilentCity


16. Udmøntning af midler til brintbusforsøg

Udmøntning af midler til brintbusforsøg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I budgetaftalen for 2019 er afsat 7,3 mio. kr. til et forsøg med brintbus i drift på regionens buslinjer. Formålet med forsøget er at opbygge erfaringer med en relativt uprøvet emissionsfri teknologi, som et led i regionens langsigtede målsætning om at udfase dieselbusser i regionens drift frem mod 2030, og i stedet erstatte disse med emissionsfrie teknologier, der ikke har nogen lokal forurening og et lavere støjniveau. Brintteknologiens rækkevidde og tankningstid vurderes potentielt at passe godt til regionens busdrift.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende at de 7,3 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2019 bruges til gennemførelse af forsøget med brintbus i forbindelse med det kommende udbud af 300S og 30E.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende at de 7,3 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2019 udmøntes til gennemførelse af forsøget med brintbus i forbindelse med det kommende udbud af 300S og 30E.

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 26. februar 2019:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
I den grønne omstilling af regionens busdrift er der to veje at gå: Enten kan der stræbes efter at blive fossilfri, hvor man udelukkende eliminerer den lokale udledning af CO2, men stadig udleder luft- og partikelforurening, eller at blive emissionsfri, hvor alle lokale udledninger elimineres samtidig med at støgforureningen reduceres. Regionsrådet har i de seneste to budgetaftaler fremsat målsætninger om at arbejde mod emissionsfri busdrift i 2030.
 
Brintbusser er en emissionsfri teknologi, der i praksis er meget lig elbusser, og som ingen lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening har. Forskellen er, at brintbusser udover batterier også har en brændselscelle, der anvender brint til at producere elektricitet, og som giver mulighed for en øget rækkevidde i forhold til almindelige elbusser. Rækkevidden for brintbusser er pt. 300-350km, mens den for elbusser er 200-275km. Den ekstra rækkevidde kan være en fordel på de regionale busruter, da disse typisk er lange og køres med en høj gennemsnitshastighed. En anden forskel på de to drivmidler er optankningstiden, der for brintbusser er ca. 10 minutter, mens den er betydeligt længere for elbusser. Optankning af brintbusser skal dog ske via et særligt tankanlæg.
 
Brintteknologien er en uprøvet teknologi, som Movias operatører endnu ikke har erfaring med. Derfor er der behov for et projekt som dette, der kan give disse erfaringer – især da brintbusteknologien potentielt passer godt til regionens busdrift. Undervejs i forsøget er det vigtigt at få afprøvet bussen og dens rækkevidde i forskellige kørselssituationer ved både høje og lave hastigheder – eksempelvis på strækninger med vejarbejde eller trængsel. Derudover skal der indsamles teknisk viden om den daglige håndtering af brintbussen og tankanlægget.
 
I det følgende vil to modeller for forsøget præsenteres.
 
Brintbus som en del af det kommende udbud af 300S og 30E
Forsøget foreslås koblet til Movias udbud A18, og dermed udbuddet af de regionale linjer 300S og 30E, der, som tidligere besluttet i oktober 2018, udbydes på en kort kontrakt på op til ca. fire år. Brintbussen skal være en del af driften af de to linjer. Ved at koble på et eksisterende udbud lægges ansvaret for ydelserne i relation til bussen hos operatøren, hvilket vurderes at give operatøren optimale betingelser til specificering og indkøb af bussen og dermed kunne tilbyde den bedste pris for forsøget.
 
Forsøget udbydes som en option til udbuddet af 300S og 30E, som kan fravælges såfremt tilbuddet på brintbusforsøget bliver for dyrt. Ved at udbyde forsøget som en option sikres desuden at forsøget ikke har indflydelse på driftsøkonomien og tilbuddene for 300S og 30E. Dermed indkøbes brintbussen som en ekstra driftsbus, og serviceniveauet på linjen opretholdes selv hvis der mod forventning skulle være driftsproblemer med brintbussen.
 
Driftsstart for 300S og 30E er december 2020, men pga. lang leveringstid på nye brintbusser på op til 18 måneder er det usikkert om brintbusforsøget kan starte her. Forsøget vurderes senest at kunne starte i december 2021, og forsøget forventes at strække sig over to år.
 
Tidsplan
 
Offentliggørelse af udbud
24-05-2019
Kontraktindgåelse
24-03-2020
Deadline for optionsbeslutning
22-06-2020
Driftsstart 300S og 30E
13-12-2020
Opstart for brintforsøg
13-12-2021
Afslutning af brintforsøg
12-12-2023
 
Movia vurderer løsningen til at være den bedste og hurtigste måde at gennemføre et brintbusforsøg på en regional buslinje. Samtidig giver løsningen mulighed for at teste den nyeste teknologi indenfor brintbusser på en rute, som giver mulighed for at teste forskellige kørselssituationer, der kan perspektiveres til regionens andre buslinjer. Det er administrationens vurdering, at forsøget, på trods af opstart i 2021, stadig passer ind i den langsigtede plan om udfasning af dieselbusser inden 2030.
 
Tidligere beslutning om 300S/30E
Trafikudvalget behandlede på udvalgsmødet d. 2. oktober 2018 en beslutningssag om kravene til det kommende udbud af 300S og 30E. Her var administrationens indstilling ikke at udbyde linjen med fossil- eller emissionsfrie drivmidler pga. kontraktens længde, de kommende års budgetudfordringer, samt at busruterne vil erstattes af Letbanen i Ring 3, der vil være emissionsfri. Indstillingen blev tiltrådt af trafikudvalget. Selvom trafikudvalget i sagen vedtog udbudsgrundlaget, har det været muligt for Movia efterfølgende at inkludere en option på en brintbus, da der blot er tale om en mindre justering af udbuddet.
 
Alternativ løsning
Alternativet til at koble brintbusforsøget til et eksisterende udbud er et selvstændigt udbud på én brintbus i den korte forsøgsperiode. Det selvstændige udbud er også underlagt en udbudsproces og den lange leveringstid på nye brintbusser, hvorfor det er usikkert om den løsning vil give en tidligere forsøgsstart end ved opkoblingen til 300S og 30E. Ved ikke at køre et udbud opkoblet til en regional buslinje, vil det desuden være muligt for enhver operatør at byde ind på forsøget – også operatører uden regionale linjer. Dermed er det ikke sikkert at forsøget vil give driftserfaringer fra en regional linje. Movia vurderer ikke, at et separat udbud af brintbussen vil give en lavere pris eller er attraktivt for operatørerne.
 
For at undgå den lange leveringstid på nye brintbusser kan laves et udbud på en brugt brintbus, men hermed vil det ikke være den nyeste teknologi med den længste rækkevidde, der testes, hvorfor det vurderes ikke at give optimale erfaringer med teknologien eller optimale perspektiver til en evt. fremtidig omstilling af regionens buslinjer til brint. Administrationen anbefaler derfor ikke at udbyde forsøget med en brugt brintbus.
 
Administrationen anbefaler, at forsøget gennemføres i forbindelse med udbuddet af 300S og 30E.

KONSEKVENSER
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Movia blive orienteret herom, og en option på brintbus vil blive inkluderet i det kommende udbud af 300S og 30E.

RISIKOVURDERING
Økonomien ved brintbusforsøget er usikker, og der er dermed en risiko for at forsøget bliver dyrere end de budgetterede 7,3 mio. kr. I tilfælde af dette er indkøbet af brintbussen en option, der kan vælges fra, og budgetmidlerne tilbagebetales til regionen. Brintbusforsøget vurderes ikke at have indflydelse på driftsøkonomien for 300S og 30E.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Brintbusforsøget vil igangsættes senest d. 13. december 2021 og afsluttes igen 12. december 2023. Midlerne til forsøget er afsat i budgetaftale 2019. Budgetmidlerne kan tilsagnsbudgetteres til Movia i år og budgetteres via bevillingsområdet "Øvrig Regional Udvikling". Den endelige udgift vil først være kendt, når udbudsprocessen er afsluttet.

KOMMUNIKATION
Movia orienteres om regionsrådets beslutning og igangsætter udbudsprocessen. Resultatet af udbuddet offentliggøres primo 2020.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. februar, forretningsudvalget den 5. marts og regionsrådet den 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen.

JOURNALNUMMER
19001721


27.pdf
28.pdf

Bilag

Notat til Region Hovedstaden om brintforsøg
Danske erfaringer med brint


17. Udmøntning af midler til sporfornyelse af Gribskovbanen

Udmøntning af midler til sporfornyelse af Gribskovbanen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I budgetaftale for 2019 er afsat 16,9 mio. kr. til sporfornyelse af Gribskovbanen i 2019 og 8,9 mio. kr. i 2020. Denne sag omhandler udmøntning af de 16,9 mio. kr.
 
Lokalbanerne i hovedstadsområdet er sidst blevet sporfornyet i perioden fra begyndelsen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne og spor har typisk en levetid på ca. 40 år. Derfor er der igen behov for at forny sporene - særligt 13 km af Gribskovbanen, hvor sporet forventes at være udlevet inden for 4-5 år. Sagen forelægges trafikudvalget, da de har til opgave at sikre en velfungerende kollektiv trafik i regionen.

INDSTILLING
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at godkende at de 16,9 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2019 bruges til sporfornyelse af Gribskovbanen.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådets anbefaler:
  1. at godkende at de 16,9 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2019 udmøntes til sporfornyelse af Gribskovbanen

POLITISK BEHANDLING
Trafikudvalgets beslutning den 26. februar 2019:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Regionen har ansvar som trafikkøber og betaler for investeringer i materiel og infrastruktur på lokalbanen. Lokaltog A/S ejer infrastrukturen og har ansvaret for driften af den. Region Hovedstaden finansierer hvert år driftsunderskuddet i Lokaltog A/S via Movia i form af et årligt drifttilskud. Regionen har ca. 15 mio. kr. til rådighed om året i form af anlægsmidler som udmøntes til lokalbanen. Tallet pris- og lønreguleres.
 
I budget 2019-22 er afsat 16,1 mio. kr. i 2019 samt 8,9 mio. kr. i 2020 til sporfornyelse af Gribskovbanen (mellem Helsinge og Tisvildeleje). Herudover er der på regionsrådsmødet i maj 2017 samt på regionsrådsmødet i oktober 2018 afsat henholdsvis 13 mio. kr. og 13,475 mio. kr. af anlægsmidlerne til færdiggørelse af sporfornyelsen på Gribskovbanen. 
 
Lokaltog A/S har i tidligere analyser fået vurderet tilstanden af infrastrukturen på alle lokalbanens strækninger og konstateret, at tilstanden på dele af Gribskovbanen (strækningen mellem Helsinge og Tisvildeleje) er under middel og, at der her er et præserende behov for sporrenovering/sporfornyelse.
 
Renoveringen af strækningen er samlet set vurderet at koste ca. 50 mio. kr., og der er med de afsatte midler i budget 2019 og 2020 nu sikret tilstrækkelig finansiering til at færdiggøre sporfornyelse på Gribskovbanen. Efter sporfornyelsen vurderes det, at der ikke vil være behov for sporfornyelse af denne strækning de næste 40 år. Renoveringen af Gribskovbanen blev igangsat i 2017, og med de ekstra afsatte midler i budgettet i 2019 og 2020, er færdiggørelsen af strækningen fremrykket og forventes klar i 2020. Selve arbejdet består i en udskiftning af både skinner og sveller, samt en renovering af selve underbygningen i form af supplering af skærveballast og afvanding af banen. Arbejdet er planlagt udført over ca. otte uger i andet halvår af 2019, startdato er ikke endeligt fastlagt endnu. Under udførelsen vil togdriften mellem Helsinge og Tisvildeleje blive erstattet med bus, hvilket vil betyde en forlænget rejsetid for passagererne. Lokaltog A/S vil sørge for trafikinformation i godt tid før arbejderne igangsættes, og rejseplanen vil blive opdateret med de ændrede rejsetider mv.
 
Yderligere investeringer
Trafikudvalget blev på mødet den 30. oktober 2018 orienteret om status på den langsigtet plan for investeringer i lokalbanen, som der i budget 2019 er afsat 2 mio. kr. til: "Analyse af renoveringsbehov og forslag til langsigtet finansieringsmodel for fornyelse af lokalbanerne samt anlæg af Favrholm St. og Hillerød St.". 
 
At der er et mere omfattende renoverigsbehov på lokalbanerne, er senest blevet bekræftet i en analyse som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, har fået udarbejdet i december 2017 om Privatbanernes infrastruktur (Rambøll/Struensee, 2017). Analysen vurderer, ud over at der er et særligt behov for at få renoveret dele af Gribskovbanen, at der er et samlet fornyelsesbehov i perioden 2017-26 på 474 mio. kr. (2017-priser) for Region Hovedstaden.
 
Movia har efterfølgende fået foretaget en vurdering, hvor der udelukkende indgår behovet for de fornyelser/reinvesteringer, der skal til for at kunne opretholde de enkelte banestrækningers funktionalitet, herunder akseltryk, hastighed, afvanding, broers bæreevne osv. Det er som udgangspunkt samme beregninger der blev foretaget i statens analyse fra 2017, men Movia har fået foretaget en mere detaljeret gennemgang af de enkelte aktiviteter, samt taget udgangspunkt i en gennemgribende sporfornyelse på Gribskovbanen i stedet for en levetidsforlængelse, hvilket betyder at udgifter til ballastrensning bortfalder. I Movias opgørelse er det samlede beløb til fornyelse/reinvesteringer opgjort til i alt 448 mio. kr. (2017-priser). Af de 448 mio. kr. er der med de afsatte midler til Gribskovbanen nu tilvejebragt finansiering på 51,4 mio. kr.
Der udestår dermed et investeringsbehov for lokalbanerne på 396,6 mio. kr. i perioden 2019-26. I opgørelsen indgår ikke investeringer til ombygning af Hillerød Station samt udvidelse af Favrholm Station.
 
Regionen står dermed fortsat overfor et omfattende fornyelsesbehov indenfor den nærmeste 10-årig periode, som ikke pt. fuldt ud indgår i budgettet for kollektiv trafik, og som alt andet lige vil forøge budgetudfordringen på området. De årlige ca. 15 mio. kr. skal også dække udgifter de kommende år til rådgiverydelser og anlægsudgifter i forbindelse med etablering af Favrholm St. og stibro til Nyt Hospital Nordsjælland.
 
Der vil fra administrationens side blive lagt op til en temadrøftelse om analysens proces og indhold i forbindelse med et senere møde inden selve analysen forventes at kunne fremlægges i slutningen af 2019.
 
Som bilag til sagen er vedlagt faktaark over Gribskovbanen (bilag 1) samt oversigt over midler afsat i budget 2019 til lokalbaneinvesteringer (bilag 2).

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at arbejdet med at færdiggøre renoveringen af Gribskovbanen kan fortsætte og afsluttes to år før det, der tidligere har været muligt indenfor rammen af anlægsmidlerne. 

RISIKOVURDERING
Hvis ikke indstillingen tiltrædes vil det betyde, at færdiggørelsen af sporfornyelsen af Gribskovbanen først kan færdiggøres i 2022 og at andre projekter ikke kan igangsættes.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Udgiften på de 16,1 mio. kr. afholdes af de i budget 2019 afsatte midler under bevillingsområdet kollektiv trafik.

KOMMUNIKATION
Der planlægges at informere via lokalmedierne.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges trafikudvalget d. 26. februar 2019, forretningsudvalget d. 5. marts 2019 og regionsrådet d. 12. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER
19002498


29.pdf
30.pdf

Bilag

960R inkl sporfornyelse
Oversigt over investeringer på Lokalbanen i 2019


18. Status på arbejdet med rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 efter ekstern undersøgelse af kompetenceniveauet

Status på arbejdet med rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 efter ekstern undersøgelse af kompetenceniveauet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget og regionsrådet blev i august 2018 orienteret om resultaterne fra den eksterne undersøgelse af kompetenceniveauet hos de rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 samt administrationens planer for det videre arbejde med rapportens forslag til forbedring af lægernes kompetencer.
 
I nærværende sag orienteres om status på arbejdet.  

INDSTILLING
Sundhedsudvalget indstiller til forretningsudvalget:
  • at status for arbejdet med udvikling af de rådgivende læger ved Akuttelefonens 1813’s kompetencer tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2019:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A), Christine Dal Thrane (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i punktets behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Taget til efterretning.

SAGSFREMSTILLING
Det har stor politisk bevågenhed at løfte kompetenceniveauet blandt lægerne i den rådgivende funktion i Akuttelefonen 1813. På baggrund af de tragiske hændelser fra 2017, hvor unge drenge døde af meningitis foretog Implement Consulting Group (Implement) en undersøgelse af kompetenceniveauet blandt de rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 og kom med en række anbefalinger, som administrationen iværksatte i efteråret 2018.
 
Den rådgivende funktion
Der er altid en til to læger, der varetager funktionen som rådgivende læge ved Akuttelefonen 1813. Funktionen indebærer, at lægen ikke selv besvarer opkald, men i stedet rådgiver de visiterende læger og sygeplejersker, når de har brug for sparring til visitation særligt i forbindelse med vanskelige opkald. Derudover varetager den rådgivende læger også andre funktioner, fx koordinering af hjemmebesøg.
 
I forhold til kompetenceniveauet blandt de rådgivende læger konkluderede Implement at:
 
”Analysen viser, at man i 1813 har en rådgivende funktion, der generelt er bemandet med de læger, der har lang lægefaglig erfaring og lang anciennitet i 1813. Det er overvejende almene medicinere, der dækker funktionen, men læger med andre specialer har også vagter i funktionen. Langt flertallet af lægerne har relevant øvrig erfaring, der supplerer deres lægefaglige speciallægeuddannelse og gør dem kompetente til at varetage funktionens kerneopgaver. De læger, der hovedsageligt varetager den rådgivende funktion, har typisk erfaring som fx vagtlæge, akut erfaring og medicinsk erfaring”. (Se bilag 1, side 1).
 
Derudover konkluderede Implement, at det er lykkedes Akuttelefonen 1813 at implementere den rådgivende funktion som et ekstra lægefagligt element, som medvirker til øget kvalitet i visitationen, særligt ved vanskelige og uklare opkald. Funktionen bidrager til uddannelse af kørende læger, der tilser patienter i eget hjem samt lægefaglig støtte til vagtlederen. Dertil bidrager funktionen generelt til at skabe tryghed for det visiterende personale gennem sundhedsfaglig sparring.
 
Potentialer for videreudvikling af de rådgivende lægers kompetencer
Implement pegede i rapporten på fem områder, hvor der er et udviklingspotentiale, som Akuttelefonen 1813 med fordel kunne arbejde med for at styrke de rådgivende lægers kompetencer yderligere. Siden forretningsudvalget og regionsrådet blev forelagt rapporten i august, har Akuttelefonen 1813 arbejdet med disse potentialer for at styrke lægernes kompetencer.
 
1. Ensartning af uddannelsesbaggrund
Implement pegede på, at de lægefaglige kompetencer kan styrkes ved at ensarte sammensætningen af de rådgivende læger i forhold til speciallægeuddannelse. Implement pegede på, at de mest oplagte specialer er almen medicin og pædiatri.
 
I forbindelse med undersøgelsen opgjorde Implement, at almen medicinere dækker 63% af alle vagter ved Akuttelefonen 1813. Dermed er almen medicinere den gruppe, der dækker flest vagter ved Akuttelefonen 1813, og de dækker ligeledes flest rådgivende vagter pr. læge.
 
Siden 1. oktober 2018 har Akuttelefonen 1813 udelukkende ansat læger med speciale i almen medicin, intern medicin, akut medicin eller med væsentligt erfaring fra en af de øvrige regionale lægevagtsfunktioner.
 
Akuttelefonen oplyser, at der pr. december 2018 i alt er 147 aktive læger tilknyttet Akuttelefonen 1813. Ud af denne gruppe er der 62 læger med speciale i almen medicin eller som er i hoveduddannelse til almen medicin, hvilket svarer til 42% af den samlede lægegruppe.
 
Der er ikke udarbejdet en ny opgørelse af, hvilken andel af det samlede antal vagter og vagter som rådgivende læge, der dækkes af almen medicinere. Der er dog, som nævnt, sket en stigning i andelen af almen medicinere, og der er indført et struktureret kompetenceudviklingsprogram, som skal sikre, at læger med almen medicinske kompetencer rustes til at blive rådgivende læger. Antallet af rådgivende læger med almen medicinsk baggrund øges dermed, mens der reduceres i antallet af rådgivende læger med anden baggrund.
 
2. Anciennitet og erfaring
Implement pegede på, at der bør være et defineret minimumskrav til erfaring som kørende og visiterende læge ved Akuttelefonen 1813, før den rådgivende funktion kan varetages.
 
Akuttelefonen 1813 har ændret retningslinjerne for krav til minimumserfaring for rådgivende læger, så lægerne minimum skal have 6 måneders erfaring som visiterende læge, have gennemført vagter som kørende læge samt have gennemgået kompetenceudviklingsprogrammet for rådgivende læger.
 
3. Øvrigt erfaringsgrundlag
Implement pegede på, at tidligere erfaring som vagtlæge med telefonvisitation og rådgivning bør indgå systematisk i udvælgelsen af læger til den rådgivende funktion. Det blev derudover foreslået, at de rådgivende læger kommer i praktik på regionens akutmodtagelser eller -klinikker for at styrke kvaliteten af deres rådgivning om visitation af borgere.
 
Læger, der udvælges til funktionen som rådgivende læge skal fremover have erfaring med telefonvisitation fra almen praksis eller fra en af de øvrige regionale lægevagter. Akuttelefonen 1813 har igangsat proces vedr. praktikbesøg i regionens akutmodtagelser og -klinikker. De første praktikophold forventes afholdt i februar 2019. Praktikbesøgene er en del af kompetenceudviklingsforløbet for rådgivende læger.
 
4. Personlig og relationelle kompetencer
De rådgivende lægers personlige og relationelle kompetencer ift. samarbejde med øvrigt sundhedsfagligt personale kunne ifølge Implement styrkes gennem fælles og ensartede krav til lægernes kommunikative evner. Derudover kunne Akuttelefonen 1813 arbejde på, at skabe en fælles forståelse blandt de rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 for forventninger til rollen som rådgivende læge.
 
I 2019 gennemføres der et kommunikationsforløb med kommunikationstræning for alle medarbejdere ved Akuttelefonen 1813. På kurset vil medarbejdernes kommunikative evner trænes, således at der sker en ensretning for hele Akuttelefonen 1813. Forventninger og forståelse af opgaven som rådgivende læge indgår som en del af kompetenceudviklingsforløbet, så det sikres, at læger handler ens i vagten – og der derved skabes en fælles forståelse for, hvad og hvornår den rådgivende læge skal og kan bruges.  
 
5. Samarbejdsrelationer 
Implement pegede på, at samarbejdsrelationer og mønstre kan forbedres ved tværfaglige udviklingsworkshops, som kan medvirke til øget tillid mellem de rådgivende læger og de visiterende læger og sygeplejersker. Det tværfaglige samarbejde kunne forbedres ved øget brug af standardiserede kommunikationsformer.
 
Akuttelefonen 1813 har gjort alle personalemøder er tværfaglige, således at der sikres dialog og udvikling mellem læger og sygeplejersker. Møderne holdes en gang månedligt i to parallelle sessioner af to timers varighed hver.  
 
Akuttelefonen 1813 har implementeret anvendelse af det standardiserede kommunikationsredskab, ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse og Råd). Formålet er at sikre en systematisk mundtlig overlevering af essentielle oplysninger om patienternes symptomer mellem de sundhedsfaglige visitatorer og den rådgivende læge, så den rådgivende læge har et optimalt beslutningsgrundlag for rådgivning om visitation af patienten. Den systematiske brug af redskabet skal således også forebygge evt. misforståelser mellem den rådgivende læge og andre sundhedsfaglige visitatorer.
 
Opfølgning på indsatsernes effekt
Ledelsen ved Akuttelefonen 1813 vil løbende vurdere effekten af indsatserne på de rådgivende lægers kompetencer.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen arbejder Akuttelefonen 1813 videre med at udvikle de rådgivende lægers kompetencer.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar og forretningsudvalget den 5. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Anne Skriver Andersen / Nicolai Gottlieb

JOURNALNUMMER
17041452


31.pdf

Bilag

Bilag 1 Kompetenceniveau for rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813


19. Lukket punkt




20. Generel orientering fra ledelsen

Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 5. marts 2019:
 
Regionsrådsformanden gav en fortrolig orientering om kommunernes akutfunktioner.
 
Koncerndirektør Svend Hartling gav en mundtlig orientering i forlængelse af orientering til regionsrådet om indberetning af utilsigtede hændelser.
 
Koncerndirektør Jens Gordon Clausen gav en mundtlig orientering om henholdsvis Rigsrevisionens undersøgelse af kvalitetsfondsbyggerierne (jf. meddelelse 3) og RISPACS i forlængelse af orientering til regionsrådet. Der blev desuden givet fortrolige orienteringer om henholdsvis Praksys.dk-projektet og dialog med en fond.
 
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Særkjær

Journalnummer
19011109




21. Eventuelt

Eventuelt