Workshoppen om udrednings- og behandlingsret den 9. januar 2019 havde til formål at sætte fokus på overholdelse af patientrettighederne, og gennem gode erfaringer give inspiration til, hvordan hospitaler og afdelinger kan arbejde med forbedring af overholdelsen.

 

Inden workshoppen havde alle hospitaler indsendt forslag til, hvordan arbejdet med udrednings- og behandlingsret kan forbedres. Der henvises til bilag 1, hvoraf samtlige fremsendte forslag fremgår. På workshoppen blev der identificeret forbedringsforslag, der kan have effekt på hhv. kort sigt og på længere sigt.

 

Task Force for udredningsret, der består af vicedirektører fra hospitalerne, har på deres møde den 30. januar 2019 drøftet disse forbedringsforslag. Task Forcen har herefter udvalgt relevante forslag, som der skal arbejdes videre med, og inddelt dem i tre kategorier: Indsatser der skal håndteres lokalt, indsatser der skal håndteres mellem hospitalerne eller i de sundhedsfaglige råd og forslag, der håndteres centralt i regionen. Alle forslag og den ovenstående opdeling af indsatserne kan findes i bilag 2.

 

De enkelte hospitaler er ansvarlige for at følge op på de indsatser, der skal håndteres lokalt på hospitalerne. Administrationen arbejder videre med de indsatser, som går på tværs af hospitalerne eller ligger på regionalt niveau, herunder bl.a. henvisninger og datagrundlag for opfølgning, samt regionale vejledninger til personalet. En kort beskrivelse af hvordan der følges op findes i bilag 2.

 

For at sikre en fortsat forbedret overholdelse af udredningsretten samt for at sikre, at andelen af patienter der udredes inden for 30 dage øges, er det besluttet at intensivere opfølgningen på udredningsretten. Koncerndirektionen har primo februar besluttet, at der fremadrettet skal afholdes ugentlige møder med hospitalsdirektørerne, hvor der sker en dataunderstøttet drøftelse af status på udredningsretten. Formålet med disse møder er at sikre et løbende overblik over indsatser på de enkelte hospitaler samt status for overholdelse og udredning inden 30 dage. En gang om måneden vil koncernledelsen have en strategisk drøftelse af udredningsretten på tværs af hospitalerne.

 

Herudover vil udredningsretten fortsat være et fast punkt på Koncerndirektionens kvartalsvise fokusmøder med hospitalsdirektionerne. På disse møder er der mulighed for at gå mere i dybden med udviklingen på det enkelte hospital, herunder drøftelse af udfordringer på specifikke afdelinger eller andre hospitalsspecifikke udfordringer samt drøftelser og opfølgning på konkrete indsatser til forbedring af overholdelse af udredningsretten og udredning inden for 30 dage.

 

I forhold til politisk niveau, vil forretningsudvalget på mødet i april tage årets første kvartalsvise drøftelse af driftsmål. Her lægges også op til at udvalget beslutter, hvilke driftsmål der særligt følges i 2019.

 

Regionsrådet har fastlagt et ambitionsniveau på 100 % for udredningsretten, som udtryk for patienternes lovfæstede ret. Administrationen arbejder nu videre med at formulere forslag til delmål, der vil sikre en god opfølgning og fremdrift i udredningsretten, og som vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Rigsrevisionen har i 2018 undersøgt rettidighederne i regionernes og Sundheds- og Ældreministeriets indsatser over for kræftpatienter. Det er væsentligt, at kræftsygdomme opdages tidligt og behandles hurtigt, da det kan forbedre patienternes mulighed for at overleve kræft. Det er særligt de praktiserende læger, der i deres arbejde kan sikre tidlig opsporing af kræft hos deres patienter, og dette arbejde skal regionerne understøtte. Derudover skal regionerne sikre hurtig udredning og behandling til patienterne igennem de lovbundne maksimale ventetider og de fagligt anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne, som sætter tidsfrister for, hvor hurtigt patienterne skal udredes og behandles ved mistanke eller påvist kræft. Rigsrevisionens beretning fokuserer på disse tre områder inden for kræft:

Alle fem regioner indgår i undersøgelsen, som primært omhandler perioden 2013 til 2017. Nedenfor præsenteres Rigsrevisionens hovedkonklusioner i beretningen, og hvilke initiativer regionen har igangsat for at imødekomme Rigsrevisionens kritik. En nærmere beskrivelse af de igangsatte initiativer fremgår af den fremsendte orientering til udvalget af den 19. december 2018 (bilag 3).

 

Rigsrevisionen vurderer i beretningen, at regionerne ikke har tilstrækkeligt fokus på tidlig opsporing af patienter med kræft i almen praksis. Det fremhæves, at alle regionerne har igangsat indsatser for at sikre tidlig opsporing, men at der på tværs af regionerne er forskel på omfanget af indsatserne. Det gælder eksempelvis i forhold til regionernes opfølgning på tilgængeligheden i almen praksis, det vil sige telefonisk tilgængelighed og ledige tider til konsultation for patienterne, samt hvilke indsatser regionerne har igangsat for at sikre, at almen praksis har adgang til efteruddannelse og rådgivning i kræftsymptomer mv. Derudover fremhæves det i beretningen, at regionerne ikke kan opnå viden om tidlig opsporing i patientforløbene. Det skyldes blandt andet, at der ikke er etableret en fælles dokumentationspraksis i almen praksis. Desuden viser Rigsrevisionens beretning, at almen praksis i alle regioner har fået direkte adgang til diagnostiske undersøgelser på hospitalerne eksempelvis til CT-scanninger, og at der er sket en generel stigning i brugen af det diagnostiske kræftpakkeforløb. Det diagnostiske pakkeforløb bruges til henvisning af patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, og der er på tværs af regionerne forskelle i hvor mange patienter, der sendes i det diagnostiske pakkeforløb.

 

Region Hovedstaden har med midlerne fra sundhedsstrategien igangsat flere indsatser for at sikre tilgængelighed i almen praksis for patienter og efteruddannelse om tidlig opsporing. Eksempelvis har regionen løbende afholdt workshops i kræftdiagnostik, hvor Region Hovedstadens deltagelsesprocent er blandt de højeste sammenlignet med de øvrige regioner. Derudover har der senest i oktober 2018 være afholdt en kræftdag med deltagelse fra 200 læger og praksispersonale, som havde fokus på alle dele af kræftområdet fra forebyggelse til palliation herunder tidlig opsporing. Derudover kan almen praksis i Region Hovedstaden få rådgivning om kræftsymptomer og henvisning til kræftpakkeforløb af hospitalsspecialister igennem den telefoniske rådgivningsfunktion, som er blevet oprettet i regionen.

 

Rigsrevisionen påpeger, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at reglerne om maksimale ventetider bliver overholdt. Dette konkluderes på baggrund af en stikprøve af patientforløb, som Rigsrevisionen i forbindelse med deres undersøgelse har udtrukket fra alle regioner. For Region Hovedstaden blev der udtrukket 128 patientforløb fra 2017. Gennemgangen af dokumentationen i patientjournalerne for disse forløb viste, at regionen samlet har 28 overskridelser af de maksimale ventetider, som ikke tidligere er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen. Ifølge Rigsrevisionen indikerer resultatet af stikprøven, at der kan være betydeligt flere tilfælde, hvor de maksimale ventetider ikke er overholdt end dem, som regionerne har indberettet til Sundhedsstyrelsen.

 

I de tilfælde, hvor de maksimale ventetider ikke er overholdt, viser undersøgelsen, at regionerne følger systematisk op, afdækker årsager og iværksætter initiativer til forbedring, hvilket Rigsrevisionen fremhæver som positivt.

 

For at imødekomme Rigsrevisionens kritik af regionens overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider har koncernledelsen i efteråret 2018 drøftet, hvordan overskridelser kan undgås, og hvad der skal til for at sikre, at alle overskridelser opfanges. Derudover har Region Hovedstaden med Sundhedsplatformen fået et Early Warning System, som har gjort det mere overskueligt at opdage, hvornår et forløb er ved at overskride de maksimale ventetider og giver bedre muligheder for at sikre, at patienterne bliver informeret korrekt om deres rettigheder. For regionen skyldes halvdelen af overskridelserne upræcis dokumentation i patienternes journaler. For at sætte en målrettet indsats ind på fremadrettet at sikre, at hospitalerne dokumenterer korrekt, vil der blive udarbejdet en detaljeret vejledning for, hvordan de maksimale ventetider skal registreres og dokumenteres.

 

Rigsrevisionen konstaterer, at regionerne i overvejende grad sikrer, at flest mulige patienter får udredning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Regionerne sikrer dette ved løbende at monitorere forløbstiderne, afdække årsager ved lav målopfyldelse og iværksætte initiativer, der skal forbedre overholdelsen af forløbstiderne. Derudover identificeres det i undersøgelsen, at der er systematiske variationer i regionernes registreringspraksis, som kan betyde, at den nationale monitorering ikke i alle tilfælde giver et retvisende billede af, hvor mange at patienterne, der har ventet længere på behandling end de anbefalede forløbstider. 

 

Som en del af Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogrammer skal alle patienter med kræft have en individuel opfølgningsplan, men Rigsrevisionens beretning viser, at det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt regionerne sikrer, at alle patienter får planerne. Dette skyldes, at den nationale monitorering af opfølgningsplanerne endnu ikke er implementeret, og regionerne afventer derfor på nuværende tidspunkt Sundhedsstyrelsens monitoreringsmodel.

 

Det bliver foreslået i udkastet til Hospitalsplan 2025, som er i høring, at der skal udarbejdes en regional kræftplan. Kræftplanen skal sikre, at regionen også fremadrettet vil have gode, sammenhængende patientforløb og en fortsat høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering af regionens patienter. I tilfælde af længerevarende udfordringer med overholdelse af forløbstiderne inden for bestemte kræftformer beder administrationen om en beskrivelse af årsagerne til længere ventetid til udredning og behandling samt hvilke initiativer, der igangsættes for at imødekomme udfordringerne.

 

Administrationen vil på forretningsudvalgets møde i april dels fremlægge en plan og mål for arbejdet med at forbedre overholdelsen af forløbstiderne og dels foreslå, at standardforløbstider sammen med udredningsretten bliver det driftsmål, som forretningsudvalget fokuserer særligt på. 

 

Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet i dialog med regionerne overvejer, hvordan fokus på tidlig opsporing og de maksimale ventetider yderligere kan styrkes, så der skabes en bedre balance mellem de forskellige dele af patientforløbet uden, at hospitalerne pålægges yderligere administration. Region Hovedstaden bakker op omkring en fælles dialog med ministeriet herom.

 

Sundhedsministeren er som følge af beretningen blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

 

Af lovgivningen fremgår det, at ministeren skal indhente udtalelser fra regionsrådene. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser skal indgå som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om regionsrådets bemærkninger til beretningen.

 

Af bilag 2 fremgår udkast til regionsrådets udtalelse til Rigsrevisionens undersøgelse af rettigdigheden i indsatsen over for kræftpatienter. I udtalelsen fra regionsrådet fremhæves, at kræftområdet er højt prioriteret i regionen, og at der pågår et målrettet arbejde i regionen med at sikre en bedre understøttelse af tidlig opsporing af kræft hos patienter i almen praksis samt på overholdelse af de maksimale ventetider. Det er desuden Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget en grundig undersøgelse af et komplekst område, som giver et godt grundlag for regionernes fremadrettede indsatser for kræftpatienter, herunder at sikre mere ensretning mellem regionerne.

Den 30. november 2019 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om finansloven for 2019, hvor der er afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019 til 2022 til nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling. Midlerne forventes udmøntet via bloktilskuddet, hvor Region Hovedstadens andel udgør ca. 7,8 mio. kr. pr. år.

 

Det fremgår af finansloven for 2019, at:

 

"Regionerne kan afvikle ventelisterne gennem bl.a. at gå i udbud og gøre brug af de private høreklinikker, behandle patienterne på offentlige audiologiske afdelinger eller ved at indgå aftale med privatpraktiserende ørelæger (puljeklinikker)”.

 

I finansloven er der yderligere afsat 40 mio. kr. i 2019 og 25 mio. kr. i 2020-2022 til en række nationale initiativer, der skal skabe effektivitet og sammenhæng i høreapparatbehandlingen. Initiativerne omfatter bl.a. afprøvning af en ny model for visitation til høreapparatbehandling samt indsatser, der skal skabe større gennemsigtighed i patienternes mulighed for at få privat høreapparatbehandling uden egenbetaling. Fra centralt hold udarbejdes der desuden en informationspjece, der skal give patienten et bedre overblik over mulighederne for høreapparatbehandling. 

 

Administrationen forventer, at disse centrale initiativer vil medføre en stigning i antallet af patienter, som vil vælge at få høreapparatbehandling i en privat klinik, og at der dermed vil være en stigning i regionens udgifter til dækning af det offentlige tilskud til privat høreapparatbehandling. Administrationen anbefaler, at der afsættes 800.000 kr. svarende til 10 % af finanslovsmidlerne til at dække denne stigning.

 

Administrationen skal bemærke, at status på ventetiderne skal afrapporteres til Folketinget halvårligt.

 

På nuværende tidspunkt er der 48 ugers ventetid på Rigshospitalet, hvor der står 2.600 patienter på venteliste, og 52 ugers ventetid på Nordsjællands Hospital, hvor der står 1.142 patienter på venteliste. I opgørelsen af ventetiden skelnes der ikke mellem komplicerede og ikke-komplicerede høreapparatpatienter.

 

Ventetiden til høreapparatbehandling hos de praktiserende ørelæger er i gennemsnit to uger ved ubrugt kvote.

 

Når patienter henvender sig til en praktiserende øre-, næse- og halslæge vil de blive oplyst om deres valgmuligheder. Patienter med ikke-kompliceret høretab kan frit vælge, hvorvidt de ønsker at få behandling på de audiologiske afdelinger, hos en praktiserende øre-, næse- og halslæge, der har indgået aftale med regionen, eller hos en privat klinik med offentligt tilskud.

 

Nedenfor præsenteres to forskellige løsningsmodeller til udvidelse af kapaciteten. Som bilag til sagen er der udarbejdet en tabel, som anskueliggør gennemsnitspriserne pr. forløb for de to løsningsmodeller. Den ene løsningsmodel peger på udvidelse af kapaciteten i hospitalsregi, mens den anden model foreslår udvidelse af kapaciteten hos de praktiserende øre-, næse- og halslæger. Der er ikke medregnet befordringsudgifter i modellerne. Som udgangspunkt skal patienten selv sørge for at arrangere og betale befordring til undersøgelse og behandling. Der er dog mulighed for at få befordring eller befordringsgodtgørelse i visse sammenhænge. Ved behandling hos praktiserende speciallæge er det kommunerne, der afholder udgiften, mens det er regionen ved hospitalsbehandling.

 

I løsningsmodel 1 beskrives muligheden for at udvide kapaciteten på hospitalerne. Høreapparatbehandling foregår på Nordsjællands Hospital, på Gentofte Hospital og på Bispebjerg Hospital. Den audiologiske funktion på Bispebjerg Hospital og Gentofte Hospital er organiseret under Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet.

 

Midlerne til udvidelse af kapaciteten vil blive fordelt forholdsmæssigt efter antallet af patienter på venteliste medio januar 2019. I perioden 2020 til 2022 fordeles midlerne med en 1/3 til Nordsjællands Hospital og 2/3 til Rigshospitalet.

 

I 2019 vil fordelingen være anderledes, idet Nordsjællands Hospital har tilkendegivet, at de grundet rekrutteringsvanskeligheder først har mulighed for at udvide kapaciteten, når pukkelafviklingen er afsluttet med udgangen af september 2019. Rigshospitalet vil derfor få en større andel i 2019 end forudsat i forhold til antallet af patienter på venteliste.

 

Med finanslovsmidlerne kan kapaciteten udvides på hospitalerne med i alt 1.488 forløb i 2019 og 1.628 forløb årligt i perioden 2020 til 2022.

 

Nordsjællands Hospital vurderer, at en kapacitetsudvidelse kræver etablering af en høreboks til en udgift på 0,6 mio. kr. Nordsjællands Hospital har haft problemer med at rekruttere kvalificeret personale til pukkelafviklingen, men forventer at have afviklet puklen med udgangen af september 2019. I 2019 kan Nordsjællands Hospital derfor alene udvide kapaciteten fra oktober med 110 forløb svarende til en samlet udgift på 0,473 mio. kr. I 2019 vil der samlet set være en udgift på 1,073 mio. kr.

 

Fra 2020 vil Nordsjællands Hospital kunne udvide kapaciteten med 484 forløb årligt, hvilket samlet set vil udgøre en årlig udgift på 2,1 mio. kr. ved en gennemsnitspris for et forløb på 4.300 kr.

 

Rigshospitalet vurderer, at det er muligt at udvide kapaciteten med et varsel på 2-3 måneder. I 2019 vil Rigshospitalet kunne udvide kapaciteten med 1.378 forløb, hvilket samlet set vil udgøre en udgift på 5,9 mio. kr.  Fra 2020 vil Rigshospitalet kunne udvide kapaciteten med 1.144 forløb, hvilket samlet set vil udgøre en årlig udgift på 4,9 mio. kr. ved en gennemsnitspris på 4.300 kr.

 

Der er tale om et tilbud, som mange patienter er bekendt med i forvejen. Der er god handicaptilgængelighed på hospitalerne, hvilket kan have stor betydning for ældre patienter med fysiske funktionsnedsættelser. Høj aktivitet samlet på et sted sikrer højt kompetence- og erfaringsniveau med forskelligartede patientkontakter og med forskellige høretab og sværhedsgrader. Idet hospitalerne varetager behandling af patienter med både kompliceret og ikke-kompliceret høretab, har personalet desuden en bred erfaring med optimalt høreapparatvalg og -tilpasning.

 

Ulempen er, at en nedbringelse af ventelisterne potentielt vil kunne tiltrække patienter, som ellers ville have valgt høreapparatbehandling i privat regi, hvilket kan medføre, at ventetiden ikke falder.

 

Den nuværende aftale med de praktiserende øre-, næse- og halslæger omfatter 5.000 høreapparatbehandlinger og et årligt budget på 18 mio. kr. Administrationen forventer, at aftalen kan udvides med flere behandlinger og dermed målrettet udvide kapaciteten for ukomplicerede høreapparatbehandlinger.

 

Gennemsnitsprisen for høreapparatforløb inklusive udgift til høreapparater udgør 6.129 kr. Med finanslovsmidlerne kan kapaciteten udvides med i alt 1.142 høreapparatforløb årligt i perioden 2019 til 2022. Dette er baseret på priserne i den nuværende høreapparataftale. Administrationen har været i dialog med Foreningen af Speciallæger, som oplyser, at de er villige til at forhandle en tillægsaftale om mængderabat for de ekstra høreapparatbehandlinger i perioden 2019 til 2022.

 

En fordel ved løsningsmodel 2 er en større geografisk tilgængelighed, idet 29 praktiserende øre-, næse- og halslæger varetager høreapparatbehandling fordelt over alle fire planområder i regionen. En anden fordel ved denne løsning er, at patienten allerede er i kontakt med den enkelte praktiserende øre-, næse- og halslæge, og at patienten dermed vil opleve et sammenhængende patientforløb. Derudover kan udvidelsen af kapaciteten iværksættes umiddelbart og uden etableringsudgifter.

 

Det fremgår af finansloven, at ventelisterne kan nedbringes blandt andet ved at gå i udbud. Et udbud vil dog ikke nødvendigvis nedbringe ventetiden på de offentlige audiologiske afdelinger, da der er tale om et fritvalgsområde, hvor regionen ikke kan kræve, at patienterne anvender det tilbud, som regionen evt. indgår aftale med. Endvidere kan den økonomiske effekt for regionen af et udbud være svær at vurdere, da administrationen på nuværende tidspunkt ikke har det fornødne kendskab til markedet, herunder effekten af borgerens frie valg. Administrationen kan oplyse, at Region Sjælland er ved at afdække muligheden for udbud. Administrationen anbefaler derfor, at sundhedsudvalget afventer resultaterne heraf.

Som følge af ny lov om erhvervsfremme er det primært opgaveporteføljen for Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, som ændres.

 

Konkret foreslås det, at udvalget ændrer navn til Udvalg for forskning, innovation og uddannelse.

 

Udvalget skal i medfør af de foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten sætte retning og mål for det regionale udviklingsområde for at fremtidssikre en metropol i international konkurrence med god livskvalitet for regionens borgere. Dette arbejde tager afsæt i en strategi for den regionale udvikling i regionen, hvor udvalget i det politikudviklende arbejde har et bredt blik på forskning, innovation og uddannelse.

 

Sammenlignet med det tidligere Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalg ændres opgaveporteføljen således, at erhvervsfremme og turisme bortfalder, mens det foreslås, at porteføljen på uddannelsområdet udvides til også at omfatte kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse i regionens egen koncern. Sidstnævnte vil således være et ressortområde, der overgår fra forretningsudvalget til nyt udvalg for forskning, innovation og uddannelse. Dette foreslås for bl.a. at styrke koblingen på uddannelsesområdet i regionens geografi og egen koncern samt styrke det politikforberedende arbejde på området for kompetenceudvikling og efteruddannelse. 

 

Styrelsesvedtægt med forslag til ændringer er vedlagt som bilag 1 og 2, der viser ændringerne både med og uden synlige rettelser.

 

Til orientering vil regionsrådet senere på året få forelagt et forslag til en nyformuleret Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden.

Regionsrådet er regionens øverste styrende organ. I styrelsesvedtægten er dette formuleret på den måde, at regionsrådet er regionens øverste myndighed, og at regionsrådet fastlægger retningslinjerne for regionens virksomhed. Samtidig henlægger styrelsesvedtægten al umiddelbar forvaltning til regionsrådet, når bortses fra de lovbestemte opgaver, der er tillagt forretningsudvalget som regionens økonomiudvalg.

 

Regionsrådet har med styrelsesvedtægten nedsat 6 stående udvalg, som dog ikke varetager nogen del af regionens umiddelbare forvaltning.

 

Region Hovedstadens styrelsesvedtægt er godkendt af regionsrådet den 30. januar 2018.

 

 

Forretningsudvalgets og de øvrige stående udvalgs opgaver fremgår af styrelsesvedtægten. Med styrelsesvedtægten er udover forretningsudvalget nedsat 6 stående udvalg, hvis opgaver er at varetage politikudviklende og politikopfølgende opgaver på nærmere afgrænsede myndighedsområder.

 

Regionsrådet vedtager efter fast praksis styrelsesvedtægten ved nykonstituering, herunder efter valg, men den kan også ændres i løbet af en valgperiode, f.eks. på grund af ændrede opgaver for regionen i medfør af ændret lovgivning og deraf følgende behov for ændring af de stående udvalg.

 

Særligt for så vidt angår forretningsudvalget kan nævnes, at udvalgets eksistens følger direkte af regionsloven og kommunestyrelsesloven, og at dette udvalg i medfør af regionsloven og kommunestyrelsesloven har følgende faste opgaver:

Udvalgene kan allerede i kraft af styrelsesvedtægten varetage de deri indeholdte respektive myndighedsområder, herunder formulere politiske anbefalinger og anmode om oplysninger mv. fra administrationen på hvert af deres områder.

 

Regionsrådet kan delegere yderligere kompetencer til udvalgene og til administrationen, som ikke allerede følger af styrelsesvedtægten. Den praktiske konsekvens er blandt andet, at regionsrådet altid kan tilbagekalde en sådan delegation både generelt og for enkeltsagers vedkommende. I modsætning hertil kræver en ændring af styrelsesvedtægten to behandlinger i regionsrådet. For en oversigt over de tilfælde, hvor regionsrådet har udnyttet sin adgang til at delegere kompetence, henvises til den med denne sag foreslåede Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden (bilag 1).

 

For at fjerne enhver tvivl om udvalgenes adgang til at videredelegere de kompetencer til administrationen, som de har fået delegeret af regionsrådet, foreslås det, at udvalgene som udgangspunkt gives en beføjelse til dette. Denne beføjelse vil dog ikke kunne udnyttes, hvis regionsrådet i forbindelse med en konkret delegationssag specifikt har angivet, at kompetencen er henlagt til udvalget og ikke kan videredelegeres. Hvis fx regionsrådet delegerer kompetencen til at vurdere ansøgninger til en pulje til et udvalg og specifikt i forbindelse med delegationen anfører, at kompetencen ikke kan videredelegeres til administrationen, skal udvalget respektere regionsrådets beslutning herom. En sådan begrænsning af muligheden for videredelegation vil fx være relevant, hvis regionsrådet finder, at vurderingerne kræver særlig politisk indsigt.

 

Administrationen har hidtil i praksis stillet de oplysninger til rådighed for udvalgene, som udvalgene har anmodet om for at kunne udøve deres virksomhed. I modsætning til hvad der gælder for regionsrådet, har udvalgene imidlertid ikke en af loven følgende formel kompetence til at pålægge regionsrådsformanden og dermed administrationen at stille sådanne oplysninger til rådighed for udvalgene. Det foreslås derfor, at regionsrådet i udvalgenes interesse formelt pålægger regionsrådsformanden - og afledt heraf administrationen - at stille de oplysninger til rådighed, som udvalgene anmoder om til brug for udvalgenes arbejde.

 

 

Det foreslås med nærværende sag, at der delegeres kompetence til hhv. Sundhedsudvalget og Social- og psykiatriudvalget til at afgive høringssvar til ministerier og andre offentlige myndigheder vedrørende deres respektive ressortområder.

 

Det foreslås endvidere med nærværende sag at delegere kompetence til Trafikudvalget til at beslutte økonomisk og passagermæssigt mindre betydende ændringer i trafikbestillingen.

 

 

Regionsrådet har nedsat 13 særlige udvalg - heraf 8 følgegrupper for kvalitetsfondsbyggerier - hvis arbejdsområder og kompetencer er fastsat af regionsrådet ved nedsættelsen.

 

De særlige udvalgs opgaver og kompetencer fremgår af Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden (bilag 1).  

 

 

Som nævnt ovenfor henlægger styrelsesvedtægten al umiddelbar forvaltning til regionsrådet, når bortses fra de lovbestemte opgaver, der er tillagt forretningsudvalget som regionens økonomiudvalg. De stående udvalg deltager således ikke i den umiddelbare forvaltning af Region Hovedstaden.

 

Denne styringsmodel, der går under betegnelsen Skanderborg-modellen, er udtryk for, at regionsrådet prioriterer, at regionsrådet og udvalgene som udgangspunkt skal beskæftige sig med politikudvikling og planlægning og ikke eller kun i begrænset omfang med faktisk forvaltningsvirksomhed og myndighedsudøvelse eller afgørelsesvirksomhed. Derfor må kompetencen til at varetage den løbende, sædvanlige drift af praktiske hensyn og i videre omfang end i kommuner med udvalgsstyre, delegeres fra regionsrådet til det administrative niveau, herunder hospitals-, virksomheds- og centerledelser.

 

 

For at centre, virksomheder og hospitaler kan udføre den løbende, sædvanlige drift, har regionsrådet tidligere delegeret kompetence til:

Det foreslås at regionsrådet præciserer delegationen til administrationen, således:

Herved tydeliggøres:

Det forudsættes i den forbindelse, at administrationen forelægger usædvanlige sager og beslutninger for regionsrådet, hvilket blandt andet omfatter sager og beslutninger, der har eller bør have særlig politisk bevågenhed.

 

Regionsrådet bad på sit møde den 23. oktober 2018 om, at det blev præciseret, hvornår administrationen er bemyndiget til at indgå udenretlige forlig. Som en konkretisering af de ovenfor nævnte generelle principper for delegation til administrationen, foreslås følgende principper for administrationens adgang til at indgå udenretlige forlig på vegne af Region Hovedstaden:

 

Regionsrådet forelægges som bilag 1 en Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden til godkendelse.

 

Kompetencefordelingsplanen er struktureret efter emneområder. Den skal give regionsrådet og administrationen et samlet overblik over de kompetencer, der er henlagt til forretningsudvalget, de stående udvalg, de særlige udvalg og administrationen.

 

Kompetencefordelingsplanen omfatter både de kompetencer, der følger af regionsloven og kommunestyrelsesloven, og de kompetencer, der følger af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt, eller som er blevet delegeret til udvalg eller administration ved beslutninger truffet i regionsrådet eller et kompetent udvalg.

 

Med vedtagelsen af kompetencefordelingsplanen præciserer regionsrådet, hvilke udvalg der indenfor den nuværende konstituering har de kompetencer, som regionsrådet tidligere har delegeret til udvalg under tidligere konstitueringer. Det tydeliggøres blandt andet, at udvalget til forebyggelse og samarbejde (FORSA) har overtaget de kompetencer, som i tidligere valgperioder er blevet delegeret til det daværende udvalg vedrørende tværsektorielt samarbejde (TVÆRS).

 

Kompetencefordelingsplanen erstatter ikke de af regionsrådet eller de stående udvalg trufne delegationsbeslutninger, men er alene en oversigt. Den opdateres løbende af administrationen, når regionsrådet eller udvalgene har truffet nye beslutninger om delegation af kompetencer til udvalg eller administration. Fremadrettet vil administrationen sikre, at planen forelægges regionsrådet som minimum efter hver konstituering, dvs. under alle omstændigheder i starten af hver valgperiode.

 

Den vedhæftede udgave af kompetencefordelingsplanen er udarbejdet under antagelse af, at både nærværende sag og sagen på samme dagsorden om ændring af styrelsesvedtægten tiltrædes uden ændringer. Hvis kompetenceplanen vedtages, men sagerne i øvrigt ikke tiltrædes fuldt ud, tilpasses kompetencefordelingsplanen administrativt i overensstemmelse med de konkrete vedtagelser. 

Handlingsplanen vil indeholde indsatser, som er relateret til Region Hovedstaden som organisation og myndighed. Indsatser relateret til den regionale udvikling forankres i den kommende regionale udviklingsstrategi, som kører en særskilt politisk proces.

 

I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling (vedtaget i regionsrådet den 8. april 2014) sigtes mod en enkel og operationel handlingsplan, som understøtter regionens opgaver. Handlingsplanen vil være et overbliksdokument over de væsentligste indsatser, der bidrager til at realisere verdensmålene. Indsatserne vil være forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Det vil sige, at forankringen af og opfølgningen på indsatserne vil ske i eksisterende ledelsesstrukturer og følge de procedurer, der ligger i disse. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret. 

 

Det unikke ved verdensmålene er, at de afspejler, at verden er kompleks. Vi står overfor udfordringer, som kun kan håndteres ved at nedbryde de traditionelle silo-tænkninger og at agere helhedsorienteret. Verdensmålene taler derfor direkte ind i regionens værdi om Helhedssyn, hvilket også gav sig til kende ved udvalgenes drøftelser i oktober 2018. Administrationen anbefaler derfor, at helhedssyn bliver den bærende værdi for handlingsplanen. 

 

Med inspiration fra regionens vision foreslås det, at det som binder handlingsplanen sammen er ønsket om, at "Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med bæredygtig vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau". Dette vil danne ramme og retning for regionens arbejde med verdensmålene. På den måde løfter handlingsplanens fortælling sig over de enkelte verdensmål ved at se på tværs af disse, og det vurderes, at regionen herved kan opnå stor effekt af sine indsatser og dermed regionens bidrag til verdensmålene frem mod 2030. Se en oversigt over forslag til rammen for handlingsplanen i bilag 1.

 

Administrationen anbefaler, at handlingsplanen for FN's verdensmål både rummer fortællingen om det, regionen allerede gør, og er løftestang for nye indsatser, som bidrager yderligere til verdensmålene. Kortlægningen af regionens nuværende bidrag til at realisere FN's verdensmål viser, at regionens nuværende indsatser spiller bredt ind i forhold til verdensmålene, hvilket derfor vil være et vigtigt element i handlingsplanen.

 

I selve handlingsplanen vil der altså være en overordnet fortælling om, hvordan regionen arbejder helhedsorienteret og tværgående med næsten alle verdensmålene udfra ønsket om at skabe en grøn og innovativ metropol med bæredygtig vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Herunder anbefaler administrationen, at handlingsplanen indeholder få udvalgte verdensmål med fortællinger og synliggørelse af, hvad det er regionen ønsker at fokusere på i arbejdet med verdensmålene.

 

På baggrund af forslag til fremadrettede indsatser, som forelægges alle fagudvalgene (se punkt 2 på dagsordenen) vurderer administrationen, at verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion) er der, hvor Region Hovedstaden med fordel kan løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Administrationen vurderer, at der under disse tre verdensmål er mulighed for at udbygge og udvide de forslag til fremadrettede indsatser, der er spillet ind på nuværende tidspunkt, og på den måde fint kan rumme, at indsatsernes udvikling er dynamisk. Udover de tre nævnte verdensmål spiller verdensmål 17 (partnerskaber for handling) en stor rolle i fortællingen om, hvordan regionen arbejder helhedsorienteret og tværgående.

 

På denne måde synliggør handlingsplanen, at Region Hovedstaden arbejder strategisk med stort set alle verdensmål, men også hvilket fokus Region Hovedstaden har i forhold til udviklingen indenfor nogle udvalgte verdensmål.

 

Administrationen har udarbejdet en række forslag til fremadrettede indsatser til regionens handlingsplan for verdensmålene, som forelægges udvalgene til prioritering. For en uddybende beskrivelse af alle forslag til fremadrettede indsatser, se punktet "Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål" på nærværende dagsorden.

 

Forslag til indsatser er fokuseret omkring store og væsentlige indsatser, som peger op mod verdensmålene, og hvor der kan være stor effekt af at øge ambitionsniveauet. Det gælder for alle forslag til indsatser, at de enten adresserer eksisterende målsætninger, som kræver en styrket indsats eller igangværende indsatser, hvor det kan være oplagt at styrke eller opskalere målet. Flere af forslagene til fremadrettede indsatser vil kræve yderligere ressourcer for at kunne realiseres.

 

Administrationen anbefaler, at en række af indsatserne skal finansieres i de årlige budgetprocesser. Det betyder, at indsatserne løftes ind i de årlige budgetprocesser fremadrettet og dermed indgår i de almindelige budgetforhandlinger på lige fod med øvrige forslag. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at handlingsplanens mål er 2030 og der vil således ikke være behov for at igangsætte alt i 2020.

 

Hvilke indsatser, der konkret igangsættes, vil således bero på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne, vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne alt efter, hvor man politisk ønsker at lægge vægten, hvilken udvikling, der eksempelvis er sket på området, ressourcebehovet mv.  

 

Det skal her understreges, at handlingsplanens succes vil være afhængig af, at der afsættes ressourcer til indsatserne i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.

 

I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling vurderer administrationen, at den politisk foreslåede indsats med at indarbejde et konsekvensafsnit i alle sagsfremstillinger vil blive en for omfattende administrativ byrde i forhold til effekten heraf.

 

Administrationen anbefaler i stedet, at der i de budgetforslag, som sendes videre fra udvalg til budgetforhandling, og kommende bevillingssager indarbejdes krav om en vurdering i forhold til verdensmålene, da disse forslag og sager drejer sig om regionens væsentligste og største prioriteringer.

 

Alle udvalg prioriterer parallelt forslag til fremadrettede indsatser.

 

På baggrund af udvalgenes prioriteringer samt miljø- og klimaudvalgets godkendelse af rammen for handlingsplanen, vil den endelige handlingsplan blive udarbejdet og forelagt til godkendelse i alle udvalg og regionsrådet i april og maj 2019, se procesplan i bilag 3. Der vil for nogle fremadrettede indsatser være behov for yderligere ressourcer til at gennemføre indsatserne. Dette vil skulle løftes ind i budgetprocessen fremadrettet, og vil skulle indgå i de almindelige budgetforhandlinger på lige fod med øvrige forslag.

Den 30. og 31. oktober samt 13. november 2018 drøftede alle udvalg en kortlægning af regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene, samt tilkendegav ønsker om fokusområder for regionens fremadrettede indsats.

 

På baggrund af drøftelserne har administrationen udarbejdet en række forslag til fremadrettede indsatser til regionens handlingsplan for verdensmålene, som forelægges udvalgene til prioritering. Til vurdering af de fremadrettede indsatser er metoden, som blev godkendt af Miljø- og klimaudvalget den 30. oktober 2018, benyttet. 

 

Forslag til indsatser er fokuseret omkring store og væsentlige indsatser, som peger op mod verdensmålene, og hvor der kan være stor effekt af at øge ambitionsniveauet. Det gælder for alle forslag til indsatser, at de enten adresserer eksisterende målsætninger, som kræver en styrket indsats eller igangværende indsatser, hvor det kan være oplagt at styrke eller opskalere målet. For en uddybende beskrivelse af alle forslag, se bilag 1. 

Flere af forslagene til fremadrettede indsatser vil kræve yderligere ressourcer og dermed afhænge af den konkrete budgetproces som besluttes af regionsrådet. Hvilke indsatser, der konkret igangsættes, vil endvidere bero på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne alt efter, hvor man politisk ønsker at lægge vægten, hvilken udvikling, der eksempelvis er sket på området, ressourcebehovet mv.  I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at handlingsplanens mål er 2030 og der vil således ikke være behov for at igangsætte alt i 2020.  

 

Det skal her understreges, at handlingsplanens succes vil være afhængig af, at der afsættes ressourcer til indsatserne i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.

 

5) Forslag til fremadrettede indsatser under Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets portefølje?

Alle faglige udvalg prioriterer parallelt forslag til fremadrettede indsatser.

 

På baggrund af udvalgenes prioriteringer samt Miljø- og klimaudvalgets godkendelse af rammen for handlingsplanen (se bilag 2), vil den endelige handlingsplan blive udarbejdet og forelagt til godkendelse i alle udvalg og regionsrådet i april og maj 2019, se procesplan i bilag 3. Der vil for nogle fremadrettede indsatser være behov for yderligere ressourcer til at gennemføre indsatserne. Dette vil skulle løftes ind i budgetprocessen fremadrettet, og vil skulle indgå i de almindelige budgetforhandlinger på lige fod med øvrige forslag.

På møde i forretningsudvalget den 29. januar 2019 blev den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2020-23 godkendt.

 

Forretningsudvalget har samtidigt anmodet de stående udvalg om, at bidrage til budgetarbejdet 2020-23.

 

Udvalgsformænd og gruppeformænd i de partier, der ikke har et formandsskab, drøftede den 5. februar erfaringer fra seneste budgetproces og udvalgenes rolle i den kommende budgetproces.

 

I henhold til regionens styrelsesvedtægt er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder, samt at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder, men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.

 

De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2020-23 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2019, men kan evt. blive forsinket, hvis det kommende folketingsvalg ligger sent i valgperioden. Først når økonomiaftalen kendes, vil det være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. Dermed vil udvalgenes forslag i første omgang basere sig på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.

 

I forbindelse med administrationens vurdering af konsekvenserne af økonomiaftalen, vil der samtidigt blive oplyst om hospitalernes interne omprioriteringsbehov til budget 2020.  

 

På baggrund af tilkendegivelserne på mødet den 5. februar 2019 er der følgende ønsker til budgetprocessen:

  

Udvalgenes bidrag til budgetprocessen ønskes tilrettelagt, så der er god tid til processen, både i forhold til at få kvalificeret konkrete initiativer og til gode og grundige drøftelser af, hvad der skal prioriteres. Der lægges vægt på en god inddragelse af medarbejdere og ledere i den samlede budgetproces. 

 

Det er vigtigt at udvalgene i arbejdet har fokus på de overordnede politiske linjer og tænker i et flerårigt perspektiv, hvor et planmæsssigt grundlag kan etableres og bidrage til modning af nye tiltag. Dette vil understøtte udvalgenes rolle som politikudviklende udvalg. De gode politiske drøftelser fordrer også, at udvalgsmedlemmerne og partiernes grupper er opmærksomme på timingen af budgetdrøftelserne og kan tage de interne drøftelser, når dette behøves.  

 

En prioritering blandt udvalgenes forslag betragtes som godt for processen, idet det skærper fokus og bidrager til afklaring af, hvad der er politisk muligt. Der har været gode erfaringer med, at indsnævringen i antallet af forslag til budgetinitiativer sker gradvis, således at man frem mod den tredje budgetdrøftelse i udvalget kan ende med maksimalt fem forslag, som videregives til budgetforhandlingerne i august måned. 

 

Det foreslås endvidere, at udvalgsformænd præsenterer udvalgenes forslag i forbindelse med budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således alle partier har en god indsigt heri.

 

På baggrund af drøftelserne foreslås følgende proces i udvalgene (Illustreret grafisk i bilag 1):

 

Udvalgene anmodes om på møderne i marts, april og maj måned at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne med henblik på senest den 12. juni at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Disse indgår så i den videre politiske drøftelse af budget 2020-23. Udvalget for Værdibaseret Styring skal udforme retning og rammer for regionens styringsmodel fra 2020, som skal indgå og vedtages som en del af budgettet 2020-2023.

 

De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2020-23 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2019. 

 

Udvalgene kan eventuelt overveje at udarbejde forslag, som kan medgå til at finansiere ønsker til nye budgetinitiativer. Udvalgene kan endvidere med fordel bidrage med tekstmæssige input til en budgetaftale, som afspejler udvalgenes intentioner og ønsker i forhold til en flerårig udviklingsproces.

 

På udvalgenes møder i marts måned finder den første budgetdrøftelse sted. På dette møde kan udvalgenes medlemmer fremkomme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan være såvel konkrete forslag til nye initiativer eller forslag til mindre analyser af et område.

 

Administrationen kan i denne sammenhæng også bidrage med temaer, som kan indgå i budgetprocessen, eksempelvis med afsæt i den indgåede budgetaftale for 2019, eller med afsæt i områder, hvor der er et udgiftspres.

 

I tiden frem til udvalgenes anden budgetdrøftelse i april måned kan administrationen have en dialog med forslagsstillerne om udformning og en konkretisering af forslag til nye initiativer, og eventuelt lave en første overordnet vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser, såfremt forslaget er tilstrækkelig konkret. 

 

Ved den anden budgetdrøftelse i udvalgene forelægges en første version af udvalgenes forslag til nye initiativer og eventuelle gennemførte analyser.

 

Udvalgene drøfter initiativerne og beslutter, hvilke af de fremlagte initiativer, som skal yderligere kvalificeres. Udvalgene skal således allerede på dette tidspunkt lave en første prioritering, således at forslag, som ikke kan opnå udvalgets samlede opbakning, udgår af den videre proces.  

 

I tiden frem mod udvalgenes tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi koblet til forslaget.

 

Ved den tredje budgetdrøftelse i udvalgene forelægges de nu yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer. Udvalget skal på dette møde prioritere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned.

 

Når udvalgenes fem prioriterede forslag foreligger i juni måned, vil administrationen sikre, at budgetinitiativerne samtidigt beriges med oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål.

 

På budgetseminaret den 13-14. august 2019 for regionsrådet præsenterer udvalgsformændene de fem prioriterede forslag, som udvalget har besluttet skal indgå i den videre budgetproces.

Regionens eksterne revisor, BDO, har den 25. februar 2019 fremsendt revisionsberetning nr. 19, der er beretningen om den løbende revision 2018. Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen.

 

Det bemærkes, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger, og at beretning nr. 19 bliver behandlet på forretningsudvalgets og regionsrådets møder i marts 2019. Revisionen for regnskabsåret 2018 kan først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret 2018 foreligger i juni 2019.

 

Nedenfor kommenteres på de observationer som revisionsberetningen indeholder.

 

Der er ikke afgivet revisionsbemærkninger, hverken i revisionsberetningen for 2017, eller denne revisionsberetning vedrørende løbende revision 2018.

 

Sundhedsplatformen har betydning for både regionens aktivitet og regionens indtjening i form af tilskud baseret på registreringer og indberetninger via Sundhedsplatformen. I forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2017 opnåede regionen ikke fuld optjening af den statslige meraktivitetspulje, hvor den manglende udnyttelse af rammen udgjorde 54 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at regionen i 2018 vil nå den udstukne ramme, herunder også den manglende optjening i 2017. Revisionen vil i forbindelse med den afsluttende revision følge op på den faktiske aktivitet og indtjening.

 

Det er generelt revisionens opfattelse, at der er etableret betryggende forretningsgange for afstemning af balancens konti, som sikrer løbende afstemning af balancens poster. Dette underbygges af revisionens stikprøver på udvalgte balanceposter.

 

Der er generelt konstateret hensigtsmæssige forretningsgange omkring bogføringen og bilagsbehandlingen. Der er dog givet kommentarer til enkelte bilag omkring mangler i dokumentation eller fejl i kontering. Den manglende dokumentation har primært kunnet henføres til manglende angivelse af deltagere til givne arrangementer.

 

Revisionen har bl.a. taget udgangspunkt i regionens forretningsgangsbeskrivelse "Værd at vide før du bruger Region H.’s penge", der er gældende fra 1. januar 2018. Det er revisionens opfattelse, at beskrivelsen har forenklet kravene til dokumentation blandt andet omkring repræsentation og rejsebilag.

 

Revisionen har drøftet forholdet med administrationen, og det er administrationens opfattelse, at forenklingen af forretningsgangen ikke er at sidestille med en lempelse af reglerne. Det er fortsat rekvirenten, der har ansvaret for at sikre, at regionens midler anvendes hensigtsmæssigt og at fx formål og deltagere er angivet ved repræsentative arrangementer. Regionens controllerfunktion har fortsat fokus på at foretage stikprøver.

 

Revisionen har ved revisionsbesøg hos Koncernregnskab foretaget gennemgang af forretningsgangen for registrering af materielle anlægsaktiver.

 

Der er, i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis, generelt konstateret gode forretningsgange omkring registrering af nye anskaffelser i anlægskartotek. Der er tidligere konstateret manglende registrering af afgange, og dermed forekom registreringer af anlægsaktiver i anlægskartotek og regnskab, som ikke længere er i regionens besiddelse.

 

Der er af Koncernregnskab etableret systematisk opfølgning på anlægsaktivernes tilstedeværelse, hvilket vil sikre et opdateret anlægskartotek.

 

Revisionen har konstateret forskel på enhedernes ledelsestilsyn og særligt budget­opfølgning af projekterne. Der er således enheder, som fører et hensigtsmæssigt tilsyn og kontrol, mens andre har fået kommentarer om mangler i budget­opfølgningen for nogle projekttyper. Forholdet er blevet drøftet mellem revisionen og administrationen, og der er enighed om at iværksætte en proces med fokus på forholdet. Revisionen følger op herpå ved efterfølgende revisionsbesøg.

 

Det vurderes, at forretningsgangen omkring decentral lønadministration generelt er hensigtsmæssig. Der er dog for enkelte enheder anført, at der mangler tilsyn med grundlaget for indberetninger i vagt-planlægningen, samt for andre, at dette tilsyn kan styrkes. Administrationen følger op på forholdet, således at regionens bestemmelser for tilsyn efterleves.

 

Revisionen har foretaget forespørgsler hos it-ledelsen, medarbejdere med ansvar og opgaver inden for it samt systembrugere. Revisionen har udført revisionshandlinger i form af inspektioner, observationer og udførelse af kontroller, herunder gennemgang af modtagne dokumenter og materialer, efterprøvelse af interne it-kontroller og dokumentation herfor samt test af de interne it-kontrollers funktionalitet, hvor dette er relevant.

 

Det er revisionens opfattelse, at regionen i det væsentligste har implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som it-systemerne behandler i forhold til regnskabs­føringen og regnskabsaflæggelsen. Endvidere er det revisionens opfattelse, at regionens overordnede styring af it-sikkerheden inden for størstedelen af de gennem­gåede områder er tilfredsstillende, idet det følgende dog bemærkes.

 

Overordnet set er Sundhedsplatformen godt beskyttet mod udefrakommende adgang og revisionens gennemgang har alene givet anledning til at anbefale en ekstra gennemgang af regelsættet i forhold til de interne adgange som er tildelt til Sundhedsplatformen.

 

I forbindelse med revisionens gennemgang af ændringsstyring for Sundhedsplatformen har revisionen bemærket, at procedurer og dokumentation ikke i alle henseender er tilstrækkeligt formaliseret.

 

Revisionen har gennemgået brugeradministration, adgangsrettigheder og ledelsestilsyn. Den overordnede vurdering af regionens kontroller for brugeradministration og ledelsestilsyn er, at disse kontroller i det væsentligste er tilstrækkelige til at sikre mod uautoriseret og utilsigtet rettighedstildeling. Revisionen anbefaler dog, at regionen retter fokus mod at formalisere procedurer for de lokale lederes periodiske review af brugers tildelte rettigheder såvel som at præcisere retningslinjerne for dokumentation af den lokale leders godkendelse af tildelte rettigheder i forbindelse med brugeroprettelsen.

 

Revisionen er bekendt med, at regionen løbende arbejder med tilvejebringelse af yderligere dokumentation for de implementerede og gennemførte kontroller.

 

Revisionen har ikke afsluttet ledelsens it-relaterede kontroller, herunder IT-organisation, IT-Politikker, IT-Risikovurdering og IT-Beredskabsplaner samt opfølgning på indsatsområder fra IT-Revision 2017 omkring udvalgte områder indenfor EU Persondataforordningen (GDPR).

 

Revisionen baserer vurderingen på eksterne revisorerklæringer med høj grad af sikkerhed for de dele af it-systemerne, hvor eksterne leverandører er ansvarlige i henhold til aftale med regionen. De eksterne revisorerklæringer for 2018 er endnu ikke modtaget.

 

Det er revisionens opfattelse, at regionens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministration er betryggende. Revisionen har dog konstateret, at der på enkelte områder ikke i fuldt omfang sker gennemførsel af vedtagne interne kontroller, herunder at der ikke er et ledelsestilsyn, som sikrer dette. Revisionen har dog ikke fundet væsentlige fejl eller mangler i foretagne stikprøver.

 

Gennemgangen af de udbetalte vederlag mv. til politikere for perioden januar til oktober 2018 har vist, at udbetalingerne er foretaget i henhold til gældende regler og regionens bestemmelser i øvrigt.

 

Efter anmodning fra Revisionsudvalget har revisionen foretaget revision af udbetalt vederlag til samtlige medlemmer af regionsrådet for 2017. Ved denne gennemgang er der alene konstateret en enkelt uoverensstemmelse, som er påset rettet efterfølgende.

 

Revisionen anbefaler, at det sikres, at der til regionsrådsmedlemmer sker godtgørelse for kørsel i egen bil i overensstemmelse med de af ministeriet fastsatte principper. Det er revisionens opfattelse, at denne vejledning ikke fuldt ud efterleves. Administrationen vurderer i øjeblikket konsekvenserne heraf.  

 

Revisionen har taget regionens advokats vurdering af en konkret sag til efterretning. Sagen omhandler udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse til en tidligere åremålsansat.

 

Kvalitetsfondsbyggerierne følges tæt i de politiske følgegrupper samt i styregrupperne. Revisionen har foretaget særskilt revision af de af regionen udarbejdede kvartals­rapporter for kvalitetsfondsbyggerierne og fremhæver i revisionsberetningen en række konstaterede forhold fra den seneste reviderede periode, der omfatter tredje kvartal 2018. Disse forhold rapporteres løbende i følgegrupperne for projekterne ligesom forretningsudvalg og regionsråd behandler kvartalsrapporterne for projekterne. Revisionens bemærkninger er i tråd med de løbende kvartalsrapporteringer og følges tæt.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 19. december 2017 at nedsætte det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget med repræsentation fra samtlige regionsrådets partier.

 

Det fremgår om repræsentation af regionsrådets partier i SP-Dialogforum af sagen fra regionsrådets møde den 19. december 2017, at hvert parti indstiller enten en gruppeformand eller et medlem af forretningsudvalget til udpegning som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Hvert parti indstiller herudover en kandidat fra partiet til udpegning som suppleant.

 

Regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) har under henvisning til arbejdspres som følge af varetagelse af andet offentligt hverv anmodet om fritagelse for varetagelse af hvervet som ordinært medlem af SP-Dialogforum.  

 

Regionsrådets udpegninger til regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode.

 

Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for regionale hverv for resten af funktionsperioden, når der skønnes at være rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn.

 

Såfremt regionsrådet kan imødekomme Henrik Thorups anmodning om fritagelse for hvervet, skal regionsrådet udpege et nyt ordinært medlem af SP-Dialogforum. 

 

Som nævnt har regionsrådet besluttet, at hvert parti indstiller enten en gruppeformand eller et medlem af forretningsudvalget til udpegning som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Hvert parti indstiller herudover en kandidat fra partiet til udpegning som suppleant.

 

Det tilkommer således i givet fald Dansk Folkeparti at pege på både et nyt ordinært medlem og en ny suppleant til SP-Dialogforum.

 

Dansk Folkeparti har indstillet Finn Rudaizky til udpegning som nyt ordinært medlem og Freja Sødergran til udpegning som suppleant i SP-Dialogforum.
 

Det bemærkes, at det er en forudsætning for en imødekommelse af Dansk Folkepartis ønske om udpegning af Finn Rudaizky som ordinært medlem af SP-Dialogforum, at der dispenseres fra betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum, idet Finn Rudaizky ikke er gruppeformand for Dansk Folkeparti eller medlem af forretningsudvalget.

 

Det er administrationens vurdering, at regionsrådet ønsker dispensationssagen forelagt med en erklæring fra forretningsudvalget, da regionsrådet har nedsat SP-Dialogforum under forretningsudvalget.

I Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden er det beskrevet, hvad der skal være udgangspunktet for regionens forebyggelsesindsats, de største udfordringer for folkesundheden samt hvilke tre fokusområder, der i første omgang foreslås igangsat. Dermed danner planen både grundlag for at igangsætte konkrete indsatser nu inden for de udvalgte fokusområder og sætter også en retning for indsatsen på sigt. I planen indgår, hvilke folkesundhedsudfordringer, som regionen vil rette sin indsats mod på den lange bane og tre fokusområder, som foreslås igangsat først. De tre fokusområder er "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsgiver". Det er også centralt, at planen lægger op til, at en styrket indsats på forebyggelsesområdet fordrer en samlet indsats, og at regionen derfor lægger op til at samarbejde med alle relevante aktører herom.

 

På baggrund af tidligere drøftelser i udvalget for forebyggelse og sammenhæng havde administrationen til sidste møde i udvalget vedrørende forebyggelse og sammenhæng (16. januar 2019) udarbejdet et første udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". Dette udkast er nu revideret på baggrund af drøftelserne.

 

Drøftelserne i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 16. januar 2019 var centreret omkring rygeforbud på hospitalerne for både patienter, pårørende og ansatte, og dermed det afsnit i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som omhandler regionen som arbejdsgiver. Angående patienter var der på den ene side ønske om at indføre rygeforbud, men også forståelse for, at både patienter og pårørende kan befinde sig en en svær situation, hvor et rygeforbud kan opleves som en stor belastning. Da der samtidig ikke er sanktionsmuligheder over for patienter og pårørende, som ryger på ikke tilladte steder, blev det besluttet ikke at fokusere på rygning blandt patienter og pårørende. Udvalget drøftede alternativer som fx. udendørs rygeskure for patienter, men dette blev besluttet udeladt, da det kan sende et signal om en form for accept af, at der ryges.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede derfor at fokusere på rygning blandt medarbejdere i regionen, som både skal beskyttes mod udsættelse for passiv rygning og som ikke selv må ryge på hospitalerne eller andre af regionens matrikler.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng bad desuden om, at det blev uddybet, hvad der lå i at fremme medarbejdernes sundhed.

 

Administrationen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et revideret udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som nu forelægges for udvalg for forebyggelse og sammenhæng (bilag 1), og derefter for forretningsudvalget og regionsrådet. De tre fokusområder er fortsat unge og rygning, patientrettet forebyggelse samt regionen som arbejdsplads. Det, der er rettet, er følgende:

Midler til det videre arbejde med fokusområderne i plan for styrkelse af forebyggelsesområdet

Ved møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng i november 2018 blev det besluttet, at forebyggelsespuljen fra regionens budgetaftale for 2019 skulle bruges til at udmønte planen for en styrkelse af forebyggelsesområdet. Det foreslås derfor, at midlerne anvendes til de tre fokusområder i planen, og at de midler, som er afsat til brug i 2019 (en mio. kr.) primært anvendes til fokusområdet om patientrettet forebyggelse.

 

Udgangspunktet for fokusområdet om patientrettet forebyggelse er, at mange patienter i forbindelse med sygdom kan være motiverede for livsstilsændringer og også at få hjælp hertil. Det skal vi følge op på ved at implementere systematisk henvisning af alle relevante patienter til kommunale rygestop- og alkoholafvænningstilbud. Det er en stor indsats, fordi det berører stort set alle afdelinger på regionens hospitaler.

 

For rygning er der gode erfaringer at trække på fra Hvidovre Hospital (jf. oplæg ved Dorrit Thorsen om VBA (very brief advice) metoden til henvisning til rygestop på møde i udvalg for forebyggelse og sammenhæng den 29. august 2018).

 

I forhold til alkohol er det sværere at finde de patienter, som skal tilbydes hjælp, da det kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er tale om et overforbrug af alkohol. Der er derfor behov for afklaring af, om der findes relevante metoder til at spørge ind til alkoholvaner på kort og systematisk vis samtidig med, at der er behov for at sikre klarhed over, hvordan der henvises til de rette kommunale alkoholbehandlingstilbud.

 

Det er administrationens vurdering, at patientrettet forebyggelse vil være det mest udgiftskrævende fokusområde at gennemføre. Samtidig er det alene en regional beslutning, hvorfor indsatsen kan igangsættes umiddelbart efter, at der er truffet beslutning herom. Det skal desuden nævnes, at det også taler for at starte med at prioritere implementering af systematisk henvisning til rygestop- og alkoholtilbud, at Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner har indgået en fælles beslutning herom (som opfølgning på Danske Regioners forebyggelsesudspil). Det forventes således, at indsatsen vil kunne komme langt i 2019.

 

Fokusområderne om 'unge og rygning' og 'regionen som arbejdsplads' i plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet skal, såfremt planen godkendes, også igangsættes i 2019. Det er administrationens vurdering, at det i første omgang ikke vil være særligt udgiftskrævende.

 

Indsatsen i fokusområdet 'unge og rygning' vil i opstarten handle om at få etableret samarbejde med kommuner og andre aktører om en fælles indsats i forhold til rygning på ungdomsuddannelser. Det skal her nævnes, at administrationen allerede har holdt møde med Københavns Kommune herom og aftalt et opfølgende møde. Desuden har der på baggrund af et kommunalt initiativ været afholdt et møde med kommmunerne i planområde midt, som er interesserede i en fælles indsats i forhold til rygning på ungdomsuddannelserne. Region Syd har indgået et sådant samarbejde med alle kommunerne i regionen samt Kræftens Bekæmpelse, som der kan hentes inspiration fra. Det skal bemærkes, at Region Syd i deres samarbejde med kommunerne og Kræftens Bekæmpelse varetager en central og koordinerende rolle. Så hvis det besluttes i Region Hovedstaden at tage udgangspunkt i erfaringerne fra Region Syd, må det forventes, at det vil være en stor andel af de tre mio. kr., som skal anvendes hertil. Dette vil senere blive forelagt udvalget vedrørende forebyggelse og sammenhæng.

 

Administrationens vurdering er, at kommunerne i første omgang ser, at det kunne have stor signalværdi, hvis fx regionen står som medarrangør af videndelingsarrangementer rettet mod fx skoleledere om indsatser til fremme af røgfrihed. Et eller flere sådanne arrangementer vil blive afholdt i 2019. Administrationen forventer, at omkostningerne til dette område i 2019 vil være ca. 50.000 kr. 

 

For fokusområdet 'regionen som arbejdsplads', er det ligeledes administrationens vurdering, at indsatsen i 2019 vil være af mere afklarende og opsøgende karakter, fx i forhold til rammerne for kioskdrift på hospitalerne og sundhedsfremmende rammer i øvrigt på regionens matrikler. I forhold til rygning vil det også omhandle, hvordan rygeforbud skal håndhæves i forhold til medarbejderne på alle regionens matrikler.

 

Det foreslås, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng i løbet af 2019 og i forbindelse med opfølgning på arbejdet med de tre fokusområder i plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet vil blive præsenteret for forslag til, hvordan midlerne (tre mio. kr.) anvendes i 2020.

 

For alle tre fokusområder vil der blive udarbejdet en uddybende projektbeskrivelse, der inkluderer tidsplan, plan for implementering og håndtering af udfordringer, budget mv. Heri indgår også en beskrivelse af, hvilke aktører, der vil forsøges etableret et samarbejde med.

 

I løbet af 2019 vil udvalget for forebyggelse og sammenhæng blive præsenteret for status for arbejdet med de tre fokusområder.

 

Røgfri Fremtid

Det indgår i Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet, at Region Hovedstaden bliver partner i "Røgfri Fremtid". Det er et partnerskab startet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden med visionen om en røgfri fremtid og med følgende hovedsbudskaber:

 

• Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt,
• Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv, 
• Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

 

For at blive partner i "Røgfri Fremtid" skal man skrive under på, at man tilslutter sig ovenstående vision og hovedbudskaber. Der er ingen finansielle omkostninger ved at indgå i partnerskabet, og man kan til enhver tid træde ud igen.

 

Som partner i "Røgfri Fremtid" får man adgang til et netværk med fokus på vidensopbygning, netværksdannelse og samskabelse om det fælles mål. Partnere bliver inviteret til workshops, seminarer og konferencer med førende kapaciteter på området. Det må således forventes, at der vil være god mulighed for at få inspiration til det arbejde, som vil indgå i især fokusområdet "Unge og rygning" i Plan for en styrket forebyggelsesindsats.

 

Region Hovedstaden er den eneste af regionerne, som ikke har tilsluttet sig partnerskabet "Røgfri Fremtid". Det har flere gange været drøftet i udvalget for forebyggelse og sammenhæng, hvor der været opbakning til, at Region Hovedstaden skulle tilslutte sig "Røgfri Fremtid". Det indstilles, at regionen tilslutter sig partnerskabet "Røgfri Fremtid" uafhængigt af godkendelsen af Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet.

 

Mindhelper.dk blev lanceret  af Region Syd i 2016, og er positivt evalueret på den måde, at mange har besøgt hjemmesiden, og de fleste af de brugere og fagpersoner, som har givet feedback, fandt indholdet nyttigt. Tilsvarende er fundet i en ekstern evaluering, som dog samtidig påpegede, at det især var indholdet på Mindhelper.dk rettet mod alle unge, fx om forelskelse, som havde mange visninger. En konklusion i den eksterne evaluering var derfor, at "Mindhelper.dk" i mindre grad er lykkedes med at rette hjælp til unge med begyndende psykiske vanskeligheder eller mistrivsel.

 

Region Hovedstaden har den 3. december 2018 modtaget vedlagte brev fra Danske Regioners formandskab om national udbredelse og fælles finansiering af ”Mindhelper.dk” (jf. bilag 1). Mindhelper.dk er et internetbaseret rådgivningstilbud til børn og unge med mental mistrivsel. Der er mulighed for råd og vejledning og anonym rådgivning. Tilbuddet er startet af Region Syd. Det blev besluttet på Danske Regioners bestyrelsesmøde den 8. november 2018, ”at Mindhelper.dk fra 1. januar 2019 gøres til et fælles regionalt tilbud. Bestyrelsen godkendte, at der årligt afsættes tre mio. kr. til udvikling og udbredelse af Mindhelper.dk, og at finansieringen efter beslutning i de enkelte regionsråd fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen”.

 

På den baggrund er Region Hovedstaden blevet anmodet om at betale 942.600 kr. årligt. Regionsrådsformanden har som formand for Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg udtalt sig positivt om ”Mindhelper.dk” (vedlagt som bilag).

 

Initiativet understøtter både Danske Regioner og Region Hovedstadens ønske om at styrke indsatsen på forebyggelsesområdet. Det ville dog have været relevant, hvis der havde været en drøftelse af, om kommunerne skulle inddrages, da der i høj grad er tale om et kommunalt ansvarsområde. Da der ikke er afsat midler til initiativet, skal det besluttes hvorfra midlerne skal afsættes, såfremt Region Hovedstaden beslutter at imødekomme anmodningen.

 

Administrationen foreslår til udvalget for forebyggelse og sammenhæng, at der afsættes midler til udbredelse af Mindhelper.dk, og at forretningsudvalget efterfølgende godkender, at midlerne i 2019 finansieres via regionens ledige midler som følge af mindreforbrug i 2018, mens der fra 2020 afsættes midler i regionens budget.

Buslinje 375R kører mellem Hillerød Station og Rungsted Kyst Station og forbinder Kystbanen med Nordbanen. Linjen betjener bl.a. Nordsjællands Hospital Hillerød, Regionsgården, ATP, Fredensborg Rådhus og Fredensborg Skole Karlebo.

 

Fremkommelighedsprojektet for 375R indebærer en række tiltag på buslinjen, som Movia har foreslået i en analyse af buslinjen fra 2016 (bilag 1). Tiltagene dækker bl.a. over signalprioritering i lyskryds, fysiske ændringer i vejgeometrien og opgradering af stoppestedsudstyr. Eksempelvis foreslås etableret en adgangsvej for busser fra Kongens Vænge til Overdrevsvejen i Hillerød, så busruten undgår unødig omvejskørsel. I rapporten er det vurderet, at der kan opnås en besparelse på 7-8 min. i myldretiden på hele ruten, hvis alle tiltag realiseres.

Gevinsterne på linje 375R betyder, at der spares ca. 1,9 mio. kr. årligt samtidig med at køreplanen forbedres med 13-15 % og den gennemsnitlige rejsehastighed forøges med over 4 km/t. Med gevinsterne på linjen forventes en tilbagebetalingstid på 5,5 år for det samlede projekt.

 

Fremkommelighedstiltagene skal godkendes af de relevante vejmyndigheder, som i denne sammenhæng er Vejdirektoratet, Hillerød Kommune, Fredensborg Kommune og Hørsholm Kommune. Movia vil stå for dialogen med vejmyndighederne gennem hele projektperioden, som forventes at løbe fra primo 2019 til medio 2022. Beslutning om tiltagenes endelige udformning skal tages hos de respektive vejmyndigheder. Vejmyndighederne har mulighed for at foreslå alternative fremkommelighedstiltag. Trafikudvalget vil blive orienteret om den løbende udvikling i projektet.

 

Projektet udspringer af Movias fremkommelighedsprogram for Region Hovedstaden for fremadrettede investeringer i det regionale busnet. Blandt de undersøgte linjer har 375R den største rejsetidsgevinst per investerede krone næstefter 200S, som regionsrådet allerede i april 2018 afsatte midler til. Det er med baggrund i fremkommelighedsprogrammet, at administrationen anbefalede buslinje 375R ved budgetforhandlingerne for 2019.

Trafik- og mobilitetsplanen har fokus på at sikre en bedre mobilitet til borgere, som er bosat i hovedstadsregionen samt pendlere udefra, særligt når presset på det samlede transportnet i regionen er størst. God mobilitet for regionens borgere og pendlere udefra er også med til at skabe gode rammer for et fleksibelt arbejdsmarked, bosætning og handel – og giver bedre adgang til uddannelser, behandlingstilbud og fritidsaktiviteter.

 

For at sikre en helhed i planen har regionen undervejs haft en grundig dialog med en partnergruppe bestående af 20 hovedstadskommuner, KKR Hovedstaden – og der er taget udgangspunkt i både Fingerplanen, de eksisterende strategiske vej- og banenet, KKR-Hovedstaden og Region Hovedstadens 10 prioriterede infrastrukturprojekter (VIP-projekter) og det er sammenholdt med det interregionale trafikcharter i Greater Copenhagen. Som baggrund er udarbejdet en række analyser – og inddraget et panel af eksperter, som løbende har givet deres input til flere af analyserne, drøftet resultaterne og bidraget til at skabe et fælles overblik over dagens og fremtidens mobilitetsudfordringer.

 

Planen giver dermed et fælles overblik og forståelse af de trafikale udfordringer i hovedstadsregionen og planen identificerer strategiske udviklingsområder og indsatser, der kan være med til at reducere den stigende trængsel og skabe et sammenhængende transportsystem. Planen skal danne grundlag for at igangsætte partnerskaber mellem offentlige aktører og invitere private aktører med ind for i fællesskab at udvikle fremtidens løsninger. Indsatserne i planen skal bidrage til at skabe bedre rammer for sammenhængende hverdagsliv uden unødig spildtid i den daglige transport, og bidrage til en grøn omstilling af persontransporten.

 

Som et led i forberedelserne til Trafik- og mobilitetsplanen er der gennemført en række analyser, der konkretiserer udfordringerne og danner en fælles forståelse for problemstillinger, virkemidler, og som er kommet med anbefalinger til indsatser. Nedenfor er gengivet analysernes væsentligste konklusioner.

 

I Trafik- og mobilitetsplanen udpeges et regionalt trafik- og mobilitetsnet med de centrale vej-, cykel- og banestrækninger og vigtigste forbindelser til naboregionerne. Det er dette net, som pendlerne primært skal bruge for, at der kan sikres en sammenhængende transport – hvor det er mest effektivt , hvis de fleste pendlere tager cyklen, letbane, bus, tog og metro – og benytter alle mulige kombinationer som alternativ til bilen.
Uden for hovednettet skal det sikres, at borgerne i yderområderne får tilbudt gode alternativer til bilen, f.eks. ved at udnytte nye teknologiske muligheder for fleksible lokale minibusser, samkørselsordninger, taxi og andre mobilitetsservices og dermed også give gode forbindelser til regionale trafik- og mobilitetsnet.
 

Trafik- og mobilitetsplanen har fem strategiske udviklingsområder og tilhørende indsatser, som tilsammen skal sikre unødig spildtid i trafikken og øge mobiliteten. De fem strategiske udviklingsområder er:

Til hvert af de fem strategiske udviklingsområder er forslag til konkrete indsatser, der kan sættes i gang for at imødegå udfordringerne, som adresseres i Trafik- og mobilitetsplanen. Flere af indsatserne går på tværs af udviklingsområderne og bidrager således inden for flere områder. Indsatserne er: 

 

1) Styrket kollektivt hovednet - tilbyde høj frekvens og god fremkommelighed på tværs gennem styrkelse af knudepunkter, servicemål mv.

2) Tværgående samarbejde om udvikling af den kollektive transport - etablere samarbejde om at opnå fælles strategisk retning og struktureret strategiproces i DOT-regi

3) Mobility as a Service (MaaS) - understøtte samarbejde om at sikre sammenkædning af forskellige transportformer på rejsen via abonnement

4) Kørselsafgifter - undersøge muligheder for at anvende kørselsafgift til påvirkning af adfærd

5) Trafikprognoser og trafikinformation - etablere "vejrudsigten" for trafikken på en app gennem fokus på organisering og fælles set-up blandt aktørerne

6) Intelligent signalstyring og trafikledelse - etablere samarbejde om samordning af trafiksignaler og trafikledelse på tværs af kommunegrænser

7) Dialogværktøj til udvikling af knudepunkter - udvikle redskaber og principper til fælles screening og rangering af knudepunkter

8) Udvikling af transportorienteret byudviklingsmetoder - afdække partnerskabs-, forretnings-og finansieringsmodeller til udvikling af knudepunkter

9) Nemme skift og attraktive first/last-mile løsninger - etablere samarbejde om en fælles strategi for til- og frabringertrafik med bl.a. afsæt i Movias forretningsstrategi

10) Kombinationsrejser med cykel - etablere samarbejde på tværs af aktører til fremme af cyklen i kombination med kollektiv transport 

11) Udbygning af Supercykelstinettet - undersøge muligheder for fælles finansiering af nye ruter og revurdering af designet

12) Udbygning af dele- og samkørselstjenester uden for de store byer - undersøge muligheder for fremme af delemobilitet og opkoblingen til det kollektive trafiktilbud bl.a. gennem pilotforsøg og udbredelse af viden

13) Samkørselsknudepunkter for multimodale rejser - udvikle datagrundlag til en samlet plan for styrkelse af eksisterende og etablering af nye knudepunkter med let skift mellem forskellige transportmidler

 

En del af indsatserne består i udgangspunktet af undersøgelser og analyser, fx undersøgelse af modeller for kørselsafgifter samt model for samarbejde om udviklingen af knudepunkter. Region Hovedstaden kan i partnerskab med andre umiddelbart igangsætte disse med vedtagelsen af planen. En videre gennemførelse af indsatserne vil imidlertid kræve handlinger eller tilladelser fra andre myndigheder samt medfinansiering/funding.

 

Planen skal ses som et arbejdsprogram for de næste års arbejde med mobilitet, hvor regionen kan gå i dialog med kommuner og aktører om dannelse af partnerskaber og igangsættelse af projekter, bl.a. gennem ansøgninger af EU-midler. Planen skal også ses som afsæt for strategiretningen for en effektiv og bæredygtig mobilitet i den kommende regionale udviklingsstrategi (RUS).

 

Regionens trafikbestilling er et væsentligt element i arbejdet med at imødegå hovedudfordringerne og er koblet til alle fem strategiske udviklingsområder. Trafikudvalget har på møder i november og januar drøftet betydningen af det regionale kollektive trafiknet og principper for en styrkelse af det regionale net som attraktivt og effektivt hovednet. Flere af planens indsatser kan dermed med fordel tilrettelægges i tæt sammenhæng med bestillingen af kollektiv trafik og bidrage til at understøtte den samlede regionale mobilitet.

 

Administrationen foreslår derfor, at trafikudvalget drøfter de strategiske udviklingsområder og konkrete indsatser, som er angivet i Trafik- og mobilitetsplanen, mhp. en evt. prioritering i forhold til mulig igangsættelse i 2019. For at sikre politisk forankring bliver Trafik- og mobilitetsplanen behandlet politisk i hhv. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden. De 20 samarbejdskommuner, som har bidraget til planen, har ligeledes mulighed for intern behandling. Parallelt med den politiske behandling vil der være bred inddragelse af offentlige myndigheder og trafikselskaberne.

Region Hovedstaden har i 2018 gennemført en kortlægning af konsekvenser samt virkemidler for nedbringelse af luft- og støjforurening. Kortlægning viser, at op mod 500.000 boliger i regionen er påvirket af støj over den vejledende grænseværdi. Det forventes, at dette antal stiger med ca. 2500 boliger frem mod 2025 med store samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Bl.a. på denne baggrund afsatte regionsrådet i 2019 2 mio. kr. til at bekæmpe følgevirkningerne af trafikstøj i regionen.

 

Siden 2015 har Region Hovedstaden sammen med Vallensbæk, Albertslund, Ishøj, Køge, Hvidovre og Brøndby været partner i Gate 21's Silent City projekt, der arbejder på at sætte fokus på trafikstøj og mulighederne for samt resultatet af at bekæmpe støj fra trafikken.

Silent City arbejder på at styrke kompetenceudvikling i kommuner og understøtte konkrete samarbejder, vidensdeling, fælles indkøb af rådgivning, mv. Derudover arbejder Silent City med at påvirke den nationale dagsorden og udvide med at arbejde for at opdatere de samfundsøkonomiske beregningsmodeller for at få trafikstøj værdisat i overensstemmelse med den nyeste viden. En fornyet indsats for at bekæmpe følgevirkningerne af trafikstøj vil derfor mest hensigtsmæssigt ske i en forsættelse og udbredelse af Silent City samarbejdet.

 

Det er administrationens vurdering, at de afsatte midler vil få størst mulig effekt ved at blive udmøntet til aktiviteter i relation til det pågående arbejde i Silent City. Aktiviteterne vil blive planlagt og besluttet i en nedsat styregruppe bestående af repræsentanter fra Gate 21 og Region Hovedstaden. Styregruppen for Silent City vil fungere som følgegruppe og således sikre relevant input og ophæng til øvrige aktiviteter.

 

Alle aktiviteter og resultater vil blive formidlet bredt ud til alle kommuner i regionen.

 

Silent City har derfor i dialog med administrationen udarbejdet tre forslag til udmøntningen af midlerne. Forslagene er inddelt i tre forskellige temaer, som dog har en række gennemgående aktiviteter til fælles. Projektledelse, herunder afrapportering og koordinering, deltagelse i International Noise Awareness Day 2019 og 2020, udbygning og vedligeholdelse af hjemmeside, samt regionens medlemskontingent til Silent City indgår således i alle tre pakker.

 

De tre pakker er nærmere beskrevet i bilag 1 og har fokus på hhv:

Forslag 1 har til formål at udbrede viden om trafikstøj til særligt kommuner og borgere med fokus på konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere støjgener. Formidlingen vil samtidig søge at øge både mediernes og lovgiveres vidensniveau om trafikstøj. Forslaget vil desuden indeholde testforsøg og demonstrationer, som netop understøtter Silent City som livinglab. Forslaget skal derfor medvirke til at opbygge kompetencer og udbrede viden, som fører til en reduktion af trafikstøj. Forslag 1 vil derfor inkludere:

Forslag 2 minder om forslag 1, men med større vægt på oplysning og formidling af viden i stedet for test og demonstrationer. Forslaget skal således i særdelseshed medvirke til at opbygge kompetencer og vidensniveau indenfor støjbekæmpelse og -følgevirkninger i kommunerne. Forslaget skal derfor medvirke til at lette den kommunale sagsbehandling og bidrage til igangsættelse af flere støjreducerende tiltag i kommunerne. Forslag 2 vil derfor inkludere:

Forslag 3 fokuserer på udarbejdelse af analyser, der kan styrke vidensgrundlaget yderligere og revurdere forudsætningerne for de samfundsøkonomiske omkostninger. En revision af de gængse metoder kan hjælpe til at skabe opmærksomhed om de sundhedsmæssige konsekvenser af støj og dermed hjælpe med at tiltrække investeringer til støjreduktion. Forslaget skal medvirke til at inspirere stat og kommuner til opprioritering indsatsen af støjbekæmpelse samt til bedre at prioritere støjtiltag når støjhandlingsplaner udmøntes. Forslag 3 vil derfor inkludere:

Flere af aktiviteterne vil kunne udvides med øvrig ekstern støtte, ligesom partnerkommunerne i Silent City i vil kunne bidrage økonomisk eller med medarbejderressourcer, i det omfang, det findes relevant.

 

Det er administrationens vurdering, at alle tre forslag vil medvirke til at bekæmpe følgevirkningerne af støjforurening i regionen. Det er dog administrationens vurdering, at forslag 1 bedst imødekommer budgetforslagets hensigt, da det indeholder den bedste mulighed for at teste konkrete virkemidler og dermed bidrage til faktiske handlinger, der fører til støjreduktion for borgerne. Det ligger således også i naturlig forlængelse af regionens allerede gennemførte kortlægning.

I den grønne omstilling af regionens busdrift er der to veje at gå: Enten kan der stræbes efter at blive fossilfri, hvor man udelukkende eliminerer den lokale udledning af CO2, men stadig udleder luft- og partikelforurening, eller at blive emissionsfri, hvor alle lokale udledninger elimineres samtidig med at støgforureningen reduceres. Regionsrådet har i de seneste to budgetaftaler fremsat målsætninger om at arbejde mod emissionsfri busdrift i 2030.

 

Brintbusser er en emissionsfri teknologi, der i praksis er meget lig elbusser, og som ingen lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening har. Forskellen er, at brintbusser udover batterier også har en brændselscelle, der anvender brint til at producere elektricitet, og som giver mulighed for en øget rækkevidde i forhold til almindelige elbusser. Rækkevidden for brintbusser er pt. 300-350km, mens den for elbusser er 200-275km. Den ekstra rækkevidde kan være en fordel på de regionale busruter, da disse typisk er lange og køres med en høj gennemsnitshastighed. En anden forskel på de to drivmidler er optankningstiden, der for brintbusser er ca. 10 minutter, mens den er betydeligt længere for elbusser. Optankning af brintbusser skal dog ske via et særligt tankanlæg.

 

Brintteknologien er en uprøvet teknologi, som Movias operatører endnu ikke har erfaring med. Derfor er der behov for et projekt som dette, der kan give disse erfaringer – især da brintbusteknologien potentielt passer godt til regionens busdrift. Undervejs i forsøget er det vigtigt at få afprøvet bussen og dens rækkevidde i forskellige kørselssituationer ved både høje og lave hastigheder – eksempelvis på strækninger med vejarbejde eller trængsel. Derudover skal der indsamles teknisk viden om den daglige håndtering af brintbussen og tankanlægget.

 

I det følgende vil to modeller for forsøget præsenteres.

 

Forsøget foreslås koblet til Movias udbud A18, og dermed udbuddet af de regionale linjer 300S og 30E, der, som tidligere besluttet i oktober 2018, udbydes på en kort kontrakt på op til ca. fire år. Brintbussen skal være en del af driften af de to linjer. Ved at koble på et eksisterende udbud lægges ansvaret for ydelserne i relation til bussen hos operatøren, hvilket vurderes at give operatøren optimale betingelser til specificering og indkøb af bussen og dermed kunne tilbyde den bedste pris for forsøget.

 

Forsøget udbydes som en option til udbuddet af 300S og 30E, som kan fravælges såfremt tilbuddet på brintbusforsøget bliver for dyrt. Ved at udbyde forsøget som en option sikres desuden at forsøget ikke har indflydelse på driftsøkonomien og tilbuddene for 300S og 30E. Dermed indkøbes brintbussen som en ekstra driftsbus, og serviceniveauet på linjen opretholdes selv hvis der mod forventning skulle være driftsproblemer med brintbussen.

 

Driftsstart for 300S og 30E er december 2020, men pga. lang leveringstid på nye brintbusser på op til 18 måneder er det usikkert om brintbusforsøget kan starte her. Forsøget vurderes senest at kunne starte i december 2021, og forsøget forventes at strække sig over to år.
 

 

Movia vurderer løsningen til at være den bedste og hurtigste måde at gennemføre et brintbusforsøg på en regional buslinje. Samtidig giver løsningen mulighed for at teste den nyeste teknologi indenfor brintbusser på en rute, som giver mulighed for at teste forskellige kørselssituationer, der kan perspektiveres til regionens andre buslinjer. Det er administrationens vurdering, at forsøget, på trods af opstart i 2021, stadig passer ind i den langsigtede plan om udfasning af dieselbusser inden 2030.

 

Trafikudvalget behandlede på udvalgsmødet d. 2. oktober 2018 en beslutningssag om kravene til det kommende udbud af 300S og 30E. Her var administrationens indstilling ikke at udbyde linjen med fossil- eller emissionsfrie drivmidler pga. kontraktens længde, de kommende års budgetudfordringer, samt at busruterne vil erstattes af Letbanen i Ring 3, der vil være emissionsfri. Indstillingen blev tiltrådt af trafikudvalget. Selvom trafikudvalget i sagen vedtog udbudsgrundlaget, har det været muligt for Movia efterfølgende at inkludere en option på en brintbus, da der blot er tale om en mindre justering af udbuddet.

 

Alternativet til at koble brintbusforsøget til et eksisterende udbud er et selvstændigt udbud på én brintbus i den korte forsøgsperiode. Det selvstændige udbud er også underlagt en udbudsproces og den lange leveringstid på nye brintbusser, hvorfor det er usikkert om den løsning vil give en tidligere forsøgsstart end ved opkoblingen til 300S og 30E. Ved ikke at køre et udbud opkoblet til en regional buslinje, vil det desuden være muligt for enhver operatør at byde ind på forsøget – også operatører uden regionale linjer. Dermed er det ikke sikkert at forsøget vil give driftserfaringer fra en regional linje. Movia vurderer ikke, at et separat udbud af brintbussen vil give en lavere pris eller er attraktivt for operatørerne.

 

For at undgå den lange leveringstid på nye brintbusser kan laves et udbud på en brugt brintbus, men hermed vil det ikke være den nyeste teknologi med den længste rækkevidde, der testes, hvorfor det vurderes ikke at give optimale erfaringer med teknologien eller optimale perspektiver til en evt. fremtidig omstilling af regionens buslinjer til brint. Administrationen anbefaler derfor ikke at udbyde forsøget med en brugt brintbus.

 

Administrationen anbefaler, at forsøget gennemføres i forbindelse med udbuddet af 300S og 30E.

Regionen har ansvar som trafikkøber og betaler for investeringer i materiel og infrastruktur på lokalbanen. Lokaltog A/S ejer infrastrukturen og har ansvaret for driften af den. Region Hovedstaden finansierer hvert år driftsunderskuddet i Lokaltog A/S via Movia i form af et årligt drifttilskud. Regionen har ca. 15 mio. kr. til rådighed om året i form af anlægsmidler som udmøntes til lokalbanen. Tallet pris- og lønreguleres.

 

I budget 2019-22 er afsat 16,1 mio. kr. i 2019 samt 8,9 mio. kr. i 2020 til sporfornyelse af Gribskovbanen (mellem Helsinge og Tisvildeleje). Herudover er der på regionsrådsmødet i maj 2017 samt på regionsrådsmødet i oktober 2018 afsat henholdsvis 13 mio. kr. og 13,475 mio. kr. af anlægsmidlerne til færdiggørelse af sporfornyelsen på Gribskovbanen. 

 

Lokaltog A/S har i tidligere analyser fået vurderet tilstanden af infrastrukturen på alle lokalbanens strækninger og konstateret, at tilstanden på dele af Gribskovbanen (strækningen mellem Helsinge og Tisvildeleje) er under middel og, at der her er et præserende behov for sporrenovering/sporfornyelse.

 

Renoveringen af strækningen er samlet set vurderet at koste ca. 50 mio. kr., og der er med de afsatte midler i budget 2019 og 2020 nu sikret tilstrækkelig finansiering til at færdiggøre sporfornyelse på Gribskovbanen. Efter sporfornyelsen vurderes det, at der ikke vil være behov for sporfornyelse af denne strækning de næste 40 år. Renoveringen af Gribskovbanen blev igangsat i 2017, og med de ekstra afsatte midler i budgettet i 2019 og 2020, er færdiggørelsen af strækningen fremrykket og forventes klar i 2020. Selve arbejdet består i en udskiftning af både skinner og sveller, samt en renovering af selve underbygningen i form af supplering af skærveballast og afvanding af banen. Arbejdet er planlagt udført over ca. otte uger i andet halvår af 2019, startdato er ikke endeligt fastlagt endnu. Under udførelsen vil togdriften mellem Helsinge og Tisvildeleje blive erstattet med bus, hvilket vil betyde en forlænget rejsetid for passagererne. Lokaltog A/S vil sørge for trafikinformation i godt tid før arbejderne igangsættes, og rejseplanen vil blive opdateret med de ændrede rejsetider mv.

 

Trafikudvalget blev på mødet den 30. oktober 2018 orienteret om status på den langsigtet plan for investeringer i lokalbanen, som der i budget 2019 er afsat 2 mio. kr. til: "Analyse af renoveringsbehov og forslag til langsigtet finansieringsmodel for fornyelse af lokalbanerne samt anlæg af Favrholm St. og Hillerød St.". 

 

At der er et mere omfattende renoverigsbehov på lokalbanerne, er senest blevet bekræftet i en analyse som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, har fået udarbejdet i december 2017 om Privatbanernes infrastruktur (Rambøll/Struensee, 2017). Analysen vurderer, ud over at der er et særligt behov for at få renoveret dele af Gribskovbanen, at der er et samlet fornyelsesbehov i perioden 2017-26 på 474 mio. kr. (2017-priser) for Region Hovedstaden.

 

Movia har efterfølgende fået foretaget en vurdering, hvor der udelukkende indgår behovet for de fornyelser/reinvesteringer, der skal til for at kunne opretholde de enkelte banestrækningers funktionalitet, herunder akseltryk, hastighed, afvanding, broers bæreevne osv. Det er som udgangspunkt samme beregninger der blev foretaget i statens analyse fra 2017, men Movia har fået foretaget en mere detaljeret gennemgang af de enkelte aktiviteter, samt taget udgangspunkt i en gennemgribende sporfornyelse på Gribskovbanen i stedet for en levetidsforlængelse, hvilket betyder at udgifter til ballastrensning bortfalder. I Movias opgørelse er det samlede beløb til fornyelse/reinvesteringer opgjort til i alt 448 mio. kr. (2017-priser). Af de 448 mio. kr. er der med de afsatte midler til Gribskovbanen nu tilvejebragt finansiering på 51,4 mio. kr.

Der udestår dermed et investeringsbehov for lokalbanerne på 396,6 mio. kr. i perioden 2019-26. I opgørelsen indgår ikke investeringer til ombygning af Hillerød Station samt udvidelse af Favrholm Station.

 

Regionen står dermed fortsat overfor et omfattende fornyelsesbehov indenfor den nærmeste 10-årig periode, som ikke pt. fuldt ud indgår i budgettet for kollektiv trafik, og som alt andet lige vil forøge budgetudfordringen på området. De årlige ca. 15 mio. kr. skal også dække udgifter de kommende år til rådgiverydelser og anlægsudgifter i forbindelse med etablering af Favrholm St. og stibro til Nyt Hospital Nordsjælland.

 

Der vil fra administrationens side blive lagt op til en temadrøftelse om analysens proces og indhold i forbindelse med et senere møde inden selve analysen forventes at kunne fremlægges i slutningen af 2019.

 

Som bilag til sagen er vedlagt faktaark over Gribskovbanen (bilag 1) samt oversigt over midler afsat i budget 2019 til lokalbaneinvesteringer (bilag 2).

Det har stor politisk bevågenhed at løfte kompetenceniveauet blandt lægerne i den rådgivende funktion i Akuttelefonen 1813. På baggrund af de tragiske hændelser fra 2017, hvor unge drenge døde af meningitis foretog Implement Consulting Group (Implement) en undersøgelse af kompetenceniveauet blandt de rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 og kom med en række anbefalinger, som administrationen iværksatte i efteråret 2018.

 

Der er altid en til to læger, der varetager funktionen som rådgivende læge ved Akuttelefonen 1813. Funktionen indebærer, at lægen ikke selv besvarer opkald, men i stedet rådgiver de visiterende læger og sygeplejersker, når de har brug for sparring til visitation særligt i forbindelse med vanskelige opkald. Derudover varetager den rådgivende læger også andre funktioner, fx koordinering af hjemmebesøg.

 

I forhold til kompetenceniveauet blandt de rådgivende læger konkluderede Implement at:

 

”Analysen viser, at man i 1813 har en rådgivende funktion, der generelt er bemandet med de læger, der har lang lægefaglig erfaring og lang anciennitet i 1813. Det er overvejende almene medicinere, der dækker funktionen, men læger med andre specialer har også vagter i funktionen. Langt flertallet af lægerne har relevant øvrig erfaring, der supplerer deres lægefaglige speciallægeuddannelse og gør dem kompetente til at varetage funktionens kerneopgaver. De læger, der hovedsageligt varetager den rådgivende funktion, har typisk erfaring som fx vagtlæge, akut erfaring og medicinsk erfaring”. (Se bilag 1, side 1).

 

Derudover konkluderede Implement, at det er lykkedes Akuttelefonen 1813 at implementere den rådgivende funktion som et ekstra lægefagligt element, som medvirker til øget kvalitet i visitationen, særligt ved vanskelige og uklare opkald. Funktionen bidrager til uddannelse af kørende læger, der tilser patienter i eget hjem samt lægefaglig støtte til vagtlederen. Dertil bidrager funktionen generelt til at skabe tryghed for det visiterende personale gennem sundhedsfaglig sparring.

 

Implement pegede i rapporten på fem områder, hvor der er et udviklingspotentiale, som Akuttelefonen 1813 med fordel kunne arbejde med for at styrke de rådgivende lægers kompetencer yderligere. Siden forretningsudvalget og regionsrådet blev forelagt rapporten i august, har Akuttelefonen 1813 arbejdet med disse potentialer for at styrke lægernes kompetencer.

 

1. Ensartning af uddannelsesbaggrund
Implement pegede på, at de lægefaglige kompetencer kan styrkes ved at ensarte sammensætningen af de rådgivende læger i forhold til speciallægeuddannelse. Implement pegede på, at de mest oplagte specialer er almen medicin og pædiatri.

 

I forbindelse med undersøgelsen opgjorde Implement, at almen medicinere dækker 63% af alle vagter ved Akuttelefonen 1813. Dermed er almen medicinere den gruppe, der dækker flest vagter ved Akuttelefonen 1813, og de dækker ligeledes flest rådgivende vagter pr. læge.

 

Siden 1. oktober 2018 har Akuttelefonen 1813 udelukkende ansat læger med speciale i almen medicin, intern medicin, akut medicin eller med væsentligt erfaring fra en af de øvrige regionale lægevagtsfunktioner.

 

Akuttelefonen oplyser, at der pr. december 2018 i alt er 147 aktive læger tilknyttet Akuttelefonen 1813. Ud af denne gruppe er der 62 læger med speciale i almen medicin eller som er i hoveduddannelse til almen medicin, hvilket svarer til 42% af den samlede lægegruppe.

 

Der er ikke udarbejdet en ny opgørelse af, hvilken andel af det samlede antal vagter og vagter som rådgivende læge, der dækkes af almen medicinere. Der er dog, som nævnt, sket en stigning i andelen af almen medicinere, og der er indført et struktureret kompetenceudviklingsprogram, som skal sikre, at læger med almen medicinske kompetencer rustes til at blive rådgivende læger. Antallet af rådgivende læger med almen medicinsk baggrund øges dermed, mens der reduceres i antallet af rådgivende læger med anden baggrund.

 

2. Anciennitet og erfaring
Implement pegede på, at der bør være et defineret minimumskrav til erfaring som kørende og visiterende læge ved Akuttelefonen 1813, før den rådgivende funktion kan varetages.

 

Akuttelefonen 1813 har ændret retningslinjerne for krav til minimumserfaring for rådgivende læger, så lægerne minimum skal have 6 måneders erfaring som visiterende læge, have gennemført vagter som kørende læge samt have gennemgået kompetenceudviklingsprogrammet for rådgivende læger.

 

3. Øvrigt erfaringsgrundlag
Implement pegede på, at tidligere erfaring som vagtlæge med telefonvisitation og rådgivning bør indgå systematisk i udvælgelsen af læger til den rådgivende funktion. Det blev derudover foreslået, at de rådgivende læger kommer i praktik på regionens akutmodtagelser eller -klinikker for at styrke kvaliteten af deres rådgivning om visitation af borgere.

 

Læger, der udvælges til funktionen som rådgivende læge skal fremover have erfaring med telefonvisitation fra almen praksis eller fra en af de øvrige regionale lægevagter. Akuttelefonen 1813 har igangsat proces vedr. praktikbesøg i regionens akutmodtagelser og -klinikker. De første praktikophold forventes afholdt i februar 2019. Praktikbesøgene er en del af kompetenceudviklingsforløbet for rådgivende læger.

 

4. Personlig og relationelle kompetencer
De rådgivende lægers personlige og relationelle kompetencer ift. samarbejde med øvrigt sundhedsfagligt personale kunne ifølge Implement styrkes gennem fælles og ensartede krav til lægernes kommunikative evner. Derudover kunne Akuttelefonen 1813 arbejde på, at skabe en fælles forståelse blandt de rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813 for forventninger til rollen som rådgivende læge.

 

I 2019 gennemføres der et kommunikationsforløb med kommunikationstræning for alle medarbejdere ved Akuttelefonen 1813. På kurset vil medarbejdernes kommunikative evner trænes, således at der sker en ensretning for hele Akuttelefonen 1813. Forventninger og forståelse af opgaven som rådgivende læge indgår som en del af kompetenceudviklingsforløbet, så det sikres, at læger handler ens i vagten – og der derved skabes en fælles forståelse for, hvad og hvornår den rådgivende læge skal og kan bruges.  

 

5. Samarbejdsrelationer 
Implement pegede på, at samarbejdsrelationer og mønstre kan forbedres ved tværfaglige udviklingsworkshops, som kan medvirke til øget tillid mellem de rådgivende læger og de visiterende læger og sygeplejersker. Det tværfaglige samarbejde kunne forbedres ved øget brug af standardiserede kommunikationsformer.

 

Akuttelefonen 1813 har gjort alle personalemøder er tværfaglige, således at der sikres dialog og udvikling mellem læger og sygeplejersker. Møderne holdes en gang månedligt i to parallelle sessioner af to timers varighed hver.  

 

Akuttelefonen 1813 har implementeret anvendelse af det standardiserede kommunikationsredskab, ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse og Råd). Formålet er at sikre en systematisk mundtlig overlevering af essentielle oplysninger om patienternes symptomer mellem de sundhedsfaglige visitatorer og den rådgivende læge, så den rådgivende læge har et optimalt beslutningsgrundlag for rådgivning om visitation af patienten. Den systematiske brug af redskabet skal således også forebygge evt. misforståelser mellem den rådgivende læge og andre sundhedsfaglige visitatorer.

 

Ledelsen ved Akuttelefonen 1813 vil løbende vurdere effekten af indsatserne på de rådgivende lægers kompetencer.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.