Med denne sag gives der en status for de fastsatte delmål for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakker. Med afsæt i dette skal forretningsudvalget drøfte og beslutte nye delmål for udredningsret og forløbstiderne i kræftpakkerne samt drøfte, hvordan udvalget fremadrettet ønsker at følge de to områder.

Af bilag 1 og 2 fremgår seneste data.

Udredningsret - kort status og nye delmål

Hospitalerne har siden april 2019 arbejdet målrettet hen imod de politisk fastsatte delmål om, at regionen i oktober 2019 overholder udredningsretten for 90 % af patienterne samtidig med, at mindst 62 % af udredningspatienterne udredes inden for 30 dage.

Hospitalernes og afdelingernes målrettede arbejde med udredningsretten har medført en flot fremgang, og begge delmål er opnået med undtagelse af overholdelse i somatikken, hvor de sidste få procentpoint mangler. Nedenfor ses den aktuelle status for oktober måned 2019 og til sammenligning er indsat data for oktober 2018, hvor det også fremgår, at der det sidste år er sket en markant fremgang for både overholdelse af udredningsretten og andelen af udredte patienter inden for 30 dage.

Forretningsudvalget bedes drøfte, om de ønsker at vedtage nye delmål for udredningsretten. For udredningsret er der politisk vedtaget et mål om 100 % overholdelse i Region Hovedstaden, og et nyt delmål skal derfor arbejde hen imod dette.

Hvis forretningsudvalget ønsker nye delmål, vil administrationen foreslå, at de nye delmål kan være 95 % overholdelse samt 70 % udredt inden for 30 dage. Der bør fastholdes et spænd mellem de to mål, da der kan være forskellige årsager til, at patienterne ikke udredes inden for 30 dage. Det kan skyldes manglende kapacitet, faglige årsager, at patienterne selv ønsker at vente, eller at patienterne afslår tilbud om udredning andet sted (fx. privathospital).

Forslagene til nye delmål er ambitiøse, og derfor bør det også være delmål, som skal være opnået ved udgangen af oktober 2020.
 

Kræftpakker - kort status og nye delmål

For at sikre, at flere patienter i Region Hovedstaden udredes og behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne, har hospitalerne arbejdet målrettet hen imod det politisk fastsatte delmål om, at regionen i oktober 2019 har opnået en samlet målopfyldelse på 82 %.

Status for oktober viser samlet, at 77 % af kræftpatienterne i Region Hovedstaden blev behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne. Der har de seneste måneder været en positiv udvikling i overholdelse af forløbstiderne, men der er fortsat et lille stykke vej til delmålet og plads til forbedring. Nedenfor sammenlignes målopfyldelsen med oktober 2018.

Hvis forretningsudvalget ønsker nyt delmål, vil administrationen foreslå, at det nye delmål kan være en målopfyldelse på 85 % af forløbstiderne i kræftpakkerne. Dette skal ses i sammenhæng med, at det nuværende delmål om, at 82 % af kræftpatienter skal udredes og behandles inden for de angivne forløbstider ikke er opnået. Desuden er det ikke realistisk, at regionen skal arbejde hen imod en målopfyldelse på 100 %, da der kan være forskellige årsager til, at forløbstiderne inden for de enkelte kræftpakker ikke overholdes. Eksempelvis kan det skyldes faglige årsager såsom, at patienten har samtidige sygdomme eller, at patienten vælger at holde en pause i sit forløb fx på grund af ferie. Disse årsager fratrækkes ikke i opgørelsen af målopfyldelsen.

Det gælder også for dette forslag til nyt delmål, at det er et ambitiøst mål, som kræver fokuseret og systematisk arbejde på tværs af specialer, afdelinger og hospitaler. Derfor bør der, ligesom for udredningsretten, at det nye delmål skal være opnået ved udgangen af oktober 2020.

Fremadrettede fokusområder 

Hospitalerne har arbejdet intensivt på at sikre en højere overholdelse således, at flere patienter udredes inden for 30 dage samt, at flere kræftpatienter behandles inden for forløbstiderne i kræftpakkerne. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne har siden foråret 2019 ugentligt fulgt udviklingen i udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne. Det tætte fokus fastholdes.

For at understøtte overholdelsen af udredningsretten og kræftpakkerne vil administrationen i samarbejde med Sundhedsplatformen arbejde på at sikre, at afdelingerne med "varslingslister" fremadrettet får bedre muligheder for at lede og styre i forhold til udredningsretten og forløbstider i kræftpakkerne. Dette kan bl.a. være ved, at patienter, hvor ventetiden tæt på at blive overskredet, vil figurere på en liste, som afdelingerne kan følge op på.

Der vil i indsatsen være fokus på at følge de områder, hvor der med i budget 2020 og kræftplan IV er tildelt midler til at styrke kapaciteten. For udredningsret omfatter det henholdsvis børn, øjne, karkirurgi, lungesygdomme, hjertesygdomme, neurologi (særligt demens og specialiseret hovedpine), indvandrermedicin og sygdomme i urinvejene. For kræft er det blevet prioriteret, at midlerne skal sikre hurtigere diagnostik og en udvidelse af behandlingskapaciteten, og der fastholdes et fokus på bryst- og lungekræft. Der vil desuden være en generel opmærksomhed på alle kræftpakkerne.

Forretningsudvalget har hidtil haft fokus på udvalgte specialer og områder, hvor der har været særlige udfordinger med overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakker. Forretningsudvalget bedes drøfte, hvordan udvalget ønsker at følge udredningsretten og kræftpakkerne fremadrettet.

Uddybende status for udredningsret og kræft

Som supplement til gennemgangen ovenfor om den aktuelle overholdelse af henholdsvis udredningsret og forløbstiderne i kræftpakkerne, er nedenfor den grafiske afbildning for begge områder samt en uddybende status.

Udredningsret

Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten fremgår af nedenstående figur.

Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med 31. oktober 2019, data udtrukket 7. november. Alle patientforløb i oktober er endnu ikke registreret og ovenstående opgørelse er derfor endnu ikke fuldkommen.

Det kan ses af figuren, at der har været en positiv udvikling i overholdelsen af udredningsretten både for somatikken og psykiatrien, som ligger på et højt niveau. For både voksenpsykiatrien og børne- og unge psykiatrien er der en meget høj overholdelse og stort set alle patienter udredes inden for 30 dage.

For somatikken er der også igangsat et større og mere systematisk arbejde inden for flere af de store specialer med mange udredningspatienter. Der har i 2019 særligt været fokus på fem udvalgte specialer: hjerteområdet, karkirurgi, ortopædkirurgi, øjenområdet og børneområdet. Her har der været udpeget en sponsor/tovholder med særligt ansvar for området.

Der har især på børneområdet været en positiv udvikling - både inden for somatikken og psykiatrien. Der har været systematisk fokus på udredningsretten gennem længere tid, og der er arbejdet hårdt for, at flere børn, unge og deres familier hurtigt tilbydes udredning.

Derudover kan det fremhæves, at der på øjenområdet også har været en flot og positiv udvikling i både overholdelse og andel udredte inden for 30 dage.

Disse specialer har bl.a. arbejdet med registrering af udredningsretten, bedre kapacitetsudnyttelse, optimering af patientflow og arbejdsgange, garantiafdeling, populationsansvar mv. Arbejdet i disse specialer har blandt andet haft betydning for den samlede positive udvikling for patienter henvist til udredning i somatikken.

Kræftpakker

Udviklingen i regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne fremgår af nedenstående figur.

Kilde: Baseret på data i Sundhedsplatformen med data til og med 31. oktober 2019, data udtrukket den 7. november. NB! Alle patientforløb i oktober er endnu ikke registreret og ovenstående opgørelse er derfor ikke fuldkommen.

Der kan ses en forbedring i regionens målopfyldelse i de seneste måneder fra august til og med oktober, mens der i perioden fra, at delmålet blev fastsat i april til august var et fald i overholdelsen. Forbedringen i målopfyldelsen skyldes særligt, at der er sket en positiv udvikling i overholdelsen for kirurgisk behandling af brystkræft. Der har været et særligt fokus på brystkræft og lungekræft, hvor der er udpeget en sponsor med et særligt ansvar for at forbedre målopfyldelsen. For lungekræft er der fortsat udfordringer med lav målopfyldelse. For begge områder har der været et målrettet arbejde i gang med at optimere patientforløbene samt identificere flaskehalse og igangsætte tiltag for at imødekomme udfordringerne.

På forretningsudvalgets møde den 17. september 2019 drøftede udvalgsmedlemmerne opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger og konklusioner, hvor administrationen nu arbejder videre med at forbedre Sundhedsplatformen ud fra de fire hovedområder:

1) Strategisk styring og governance

2) Organisatorisk implementering af Sundhedsplatformen i klinisk praksis

3) Medicineringsproces

4) Organisationen Center for IT, Medico og Telefoni

Det første punkt, strategisk styring og governance, var emne for et punkt på et følgende møde i Forretningsudvalget den 8. oktober, hvor Koncerndirektør Jens Gordon Clausen præsenterede et oplæg.

I relation til det fjerde hovedområde, blev det på forretningsudvalgets møde d. 8. oktober 2019 aftalt, at centerdirektør Torben Dalgaard skulle følge op med en præsentation. Nærværende oplæg adresserer således Center for IT, Medico og Telefoni’s indsatser for at levere på anbefalinger fra Ekspertrådet.

Koncerndirektør Jens Gordon Clausen vil derudover præsentere en kort status for opfølgningen på de øvrige tre områder af ekspertrådets anbefalinger.

Det tredje tema er den årlige brugertilfredshedsundersøgelse om Sundhedsplatformen, som blev gennemført i september, hvor alle klinikere i både Region Hovedstaden og Region Sjælland blev inviteret til at deltage. Mere end 19.000 klinikere svarede på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på mere end 40 pct. Hvor Region Hovedstaden også undersøgte tilfredsheden i 2018, er det første gang at Region Sjælland deltager i undersøgelsen. Besvarelserne er analyseret af Epinion og hovedkonklusionerne fra undersøgelsen udsendes til regionsrådet som en aktuel orientering. 

Forslaget lægger op til, at regionen retter henvendelse til erhvervsministeren om en ny lærlingemodel. Det fremgår af forslaget, at hensigten med en ny lærlingemodel er, at offentlige myndigheder skal kunne stille et bagudrettet krav om praktikanter (lærlinge) ved offentlige udbud af fx bygge- og anlægsopgaver. Det skal herefter være muligt at udelukke virksomheder fra at byde, hvis de ikke kan dokumentere, at de har haft én praktikant (lærling) pr. ti ansatte i en periode på ét år forud for tilbudsafgivelse. Nystartede virksomheder vil have et halvt år til at komme på plads og mindre virksomheder kan gå sammen og dele lærlinge, for at de kan opfylde kravet.

EU-retten rummer i dag ikke mulighed for at udelukke firmaer i forbindelse med prækvalifikationsfasen på et bagudrettet lærlingekrav. Såfremt lærlingemodellen skal blive en realitet, skal udbudsdirektivet og udbudsloven således ændres. Der lægges derfor i forslaget op til, at der rettes henvendelse til erhvervsministeren mhp at få skabt det fornødne lovgrundlag. Det er Kommissionen, der har initiativretten til at fremsætte forslag til EU-lovgivning. Det betyder, at det stort set kun er Kommissionen, der har lov til at fremlægge lovforslag i EU. Hvis f.eks. Danmark ønsker at ændre EU-lovgivning, må Danmark arbejde inden for de institutionelle rammer i EU, og en ændring af udbudsdirektivet kræver opbakning i Europa-Parlamentet i Rådet og hos Kommissionen, hvorfor der må ventes en længerevarende proces.

Et lignende krav (én lærling pr. ti faglærte) stilles allerede i dag af regionen over for entreprenører, men det stilles alene som et fremadrettet kontraktvilkår som led i gennemførelsen af opgaven, og samtidig i et omfang der står mål med byggeopgavens størrelse.

Derudover er virksomheder forpligtet til at oprette praktikpladser efter trepartsaftalen og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-bidrag). AUB-ordningen indebærer, at arbejdsgivere, der opretter praktikpladser belønnes, mens arbejdsgivere, der ikke bidrager, skal betale en afgift til ordningen. Ordningen er obligatorisk for alle arbejdsgivere, der i det forudgående år har haft en eller flere fuldtidsmedarbejdere med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. 

Organisationernes udtalelser

Administrationen har i forbindelse med forberedelse af sagen indhentet udtalelse om forslaget fra følgende organisationer (vedlagt):

• 3F
• BAT-kartellet Dansk Byggeri
• Dansk Byggeri
• SMVdanmark (tidligere Håndværksrådet)
• Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Udtalelserne fra organisationerne kan inddeles i to hovedgrupper.

1. 3F og BAT-kartellet stiller sig positive overfor forslaget, og anfører, at det vil være med til at fremme virksomhedernes lærlingekultur og understøtter intensionerne i trepartsaftalen.
    
2. Dansk Byggeri, SMVdanmark og DA anfører forskellige bekymringer ved forslaget, herunder bl.a.:
   1. at modellen primært vil berøre byggeriet, der i forvejen løfter en forholdsmæssig stor uddannelsesbyrde,
   2. at virksomheder med specialiserede opgaver ikke har mulighed for at have lærlinge
   3. at ordningen vil være en ”triple-regulering” i forhold til i dag, hvor der både gælder AUB-ordningen og regionens kontraktvilkår på de udbudte opgaver
   4. at ordningen vil være vanskelig at imødekomme for små og nystartede virksomheder, der ikke vil kunne leve op til lærlingekravet, herunder at det ikke forventes, at mindre virksomheder vil slå sig sammen om at byde på opgaverne, samt
   5. at der vil være øgede administrative byrder for virksomhederne.

Administrationens bemærkninger

Allerede i dag mangler der faglært arbejdskraft. I 2025 kommer der til at mangle 32.500 faglærte i hovedstadsregionen alene. Forslag om den nye lærlingemodel sætter fokus på regionens samfundsansvar som bygherre, hvilket er i tråd med den vedtagne handlingsplan for FN’s Verdensmål. Regionen har som bygherre et ansvar for at sikre lærepladser. Det indebærer som minimum: Tæt dialog og samarbejde mellem bygherre, implicerede virksomheder, faglige udvalg på skolerne, en eller flere erhvervsskoler samt gerne én koordinerende person. Dette er allerede effektueret i regionens eksisterende uddannelsesklausulindsats.    

Der er fra regionens byggeadministration rejst en bekymring for, om forslaget fører til en situation, hvor der er mindre konkurrence på regionens byggeopgaver. En stor del af regionens byggeopgaver udbydes i dag  løbende i mindre entrepriser. Der er en bekymring for, at et bagudrettet lærlingekrav vil medføre, at mindre og nystartede virksomheder i mindre grad byder på regionens byggeopgaver. Mindre konkurrence kan medføre et stigende prisniveau for bygge- og anlægsopgaver. Denne bekymring afspejles også i udtalelserne fra Dansk Byggeri, SMVdanmark og DA.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse kan eventuelt drøfte andre forslag på lærlingeområdet på et kommende møde.

I forbindelse med etablering af BørneRiget har det været nødvendigt at rive Rockefellerkomplekset ned. Neurocenteret, som har haft en række funktioner i Rockefellerkomplekset, genhuses i henhold til regionsrådets beslutning den 15. maj 2018 i en tilbygning til Rigshospitalets nye Nordfløj. Regionsrådet besluttede samtidig at forsyne tilbygningen med to ekstra etager som råhusareal til senere disponering.

Med beslutningen fra juni måned 2019 blev råhusarealerne disponeret til

- Center for Hørelse og Balance, etape 1 og reservation af lokaler til etape 2

- Center for Hjernesundhed

- Neurokirurgisk Ambulatorium

- Neurobiologisk Forskningsenhed

Med etape 2 for Center for Hørelse og Balance kan centerets funktioner samles fuldt ud. Det nu foreliggende forslag til finansiering fører til, at etape 2 iværksættes, hvorefter tilbygningens råhusarealer er fuldt udnyttet.

Udgifterne til etape 2 består dels af indretnings- og apteringsudgifter for 8 mio. kr. og dels af udgifter til medicoteknisk udstyr i form af audiometribokse for 7 mio. kr., i alt 15 mio. kr. 

Finansiering

Det er aftalt med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, at universitetet deltager i relevante forsknings- og udviklingssamarbejder på Centeret. Universitetet bidrager derfor til Centerets etablering med et tilskud på 2 mio. kr. til indkøb af audiometribokse.

Derudover kan 10 mio. kr. finansieres af Rigshospitalets driftsbudget for indkøb af cochlear implantater, hvor der i 2019 vil være et midlertidigt råderum i form af besparelser som følge af ny indkøbsaftale. Beløbet går dels til indretning og aptering, og dels til audiometriboksene.

Endelig vil de resterende 3 mio. kr. kunne tilvejebringes ved leasing af den resterende udgift, der vedrører audiometriboksene.

Der lægges op til en grundlæggende renovering, modernisering og udvidelse af de centrale dele af Patologisk Afdelings faciliteter til laboratorieanalyser i hospitalets behandlingsbygning. Analyseaktiviteten gennemføres i såkaldte stinkskabe, dvs. skabe med udsugning, som skal føre giftige dampe væk fra laboratoriemedarbejderen, der gennem en åbning og glasafskærmning i skabet udfører arbejdet med bearbejdning af vævsprøver m.m.

Afdelingen har som følge af en stigende produktion gennem årene måttet placere mange stinkskabe på for lidt plads. Arbejdsområderne omkring skabene bliver dermed for trange til den nødvendige gangzone i området, og der er ikke tilstrækkelig luftmængde til rådighed i det eksisterende ventilationssystem til at sikre, at der er det luftskifte der skal være. Dette resulterer i, at der skabes turbulens ved stinkskabene, når der går kolleger forbi, og de ansatte bliver dermed til tider udsat for de giftige dampe, dog endnu ikke i et omfang, der må betegnes som sundhedsskadeligt.

Ombygningen giver en totalrenovering af de berørte laboratorier i Patologisk afdeling med udskiftning af belysning, ovenlysvinduer, rørinstallationer, ventilationskanaler og overflader i lokalerne. Der anskaffes nye og mindre stinkskabe, som er tilstrækkelige til at fremtidssikre produktionen i Patologisk afdeling og som kan afstemmes med hospitalets ventilationssystem. Arealudvidelsen gennemføres med inddragelse af lokaler, der tidligere har været benyttet til afdelingens administrative funktioner. Dermed opnås en indretning i et udvidet område, der giver den anbefalede plads og de anbefalede ventilationsforhold til afdelingens arbejdspladser.

Der er gennemført et grundigt forarbejde, og renoveringen og fornyelsen er herefter planlagt i seks på hinanden følgende faser, som skal gennemføres i løbet af det kommende år. Arbejderne er udbudt i licitation (totalentreprise), og der er med det foreliggende resultat opnået sikkerhed for et tilstrækkeligt kvalitetsniveau og for den med arbejderne forbundne økonomi.

Det indgår i generalplanlægningen for hospitalet, at der i andre lokaler vil kunne gennemføres fornyelse og udvidelse (kvalitetsløft) til afdelingens øvrige funktioner. Der er ikke de samme arbejdsmiljømæssige hensyn i dette område, og fornyelsen vil kunne prioriteres i takt med, at der bliver økonomisk mulighed for det.

Ny Psykiatri Bispebjerg er et resultat af Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020, hvor der skabes nye og moderne rammer for psykiatrisk behandling. Helhedsplanen for udvikling af hospitalsmatriklen på Bispebjerg Bakke blev godkendt af regionsrådet den 12. juni 2012 og opdeler området i 4 kvarterer. Det psykiatriske nybyggeri opføres på matriklens nordøstlige hjørne.

Tidslinje

• Projektforslaget for Ny Psykiatri Bispebjerg blev godkendt på regionrådsmødet den 24. oktober 2017. Udførelsen af nybyggeriet er efterfølgende udbudt som 11 fagentrepriser. Entreprisekontrakterne forventes underskrevet primo januar 2020, hvorefter arbejderne kan begynde.
• Byggeriet opføres i 2 etaper:
  • Etape 1 af byggeriet udføres fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2022.
  • Etape 2 af byggeriet udføres fra 3. kvartal 2022 til 1. kvartal 2024.
• For at gøre plads til etape 2, nedrives eksisterende bygning på matriklen. Disse nedrivninger vil foregå i 3. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022.
• Bygninger som psykiatrien også fremadrettet skal anvende, renoveres i perioden fra 1. kvartal 2023 til 2. kvartal 2024.

De søgte bevillinger til Ny Psykiatri Bispebjerg

Med denne mødesag søger administrationen om frigivelse af rådighedsbeløb på 597 mio. kr. til nybyggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg. Bevillingen skal dække udgifter til rådgivning, entrepriseudgifter, byggeledelse, projektorganisation, IT og medico, kunst, uforudsete udgifter samt øvrige omkostninger direkte relateret til byggeriet.

Administrationen søger ligeledes om frigivelse af rådighedsbeløb på 22 mio. kr. til forberedelse og gennemførelse af de resterende nedrivninger under Ny Psykiatri Bispebjerg. Derudover søges der om forhøjelse af eksisterende bevilling til planlægning af renoveringsarbejder på 13 mio. kr.

Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022 udstikker regionsrådets pejlemærker for udviklingen af psykiatrien de næste tre år.

Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020 -2022 har været i høring i perioden den 27. juni 2019 til den 9. september 2019. Høringen har været åben for alle, og høringsudkastet har været sendt til en lang række samarbejdspartnere som fx patient- og brugerorganisationer, medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri,?sundhedsfaglige organisationer og samtlige 29 kommuner i Region Hovedstaden. Der er kommet 33 høringssvar, og de kan alle læses på https://www.regionh.dk/politik/hoeringer/tidligere-hoeringer/Sider/Hoering-af-forslag-til-treaarsplan-for-psykiatrien-2020-2022.aspx

Bilag 2 er en oversigt over høringssvarene, hvor hovedpunkterne i høringssvarene og administrationens bemærkninger til høringssvarene fremgår. Derudover fremgår det, hvor der er indarbejdet tilføjelser eller ændringer i udkastet til treårsplanen på baggrund af høringssvarene. Det reviderede udkast til treårsplan kan ses i bilag 1.

I det følgende fremgår de områder, hvor der i særdeleshed har været bemærkninger og ændringsforslag:

Generelt

Der er i høringssvarene generel ros og opbakning til valg af pejlemærker. Mange høringssvar bemærker, at anbefalingerne vil kræve tilførsel af nye ressourcer. Administrationen bemærker hertil, at treårsplanen er en visionær plan med en tidsramme på tre år. Indsatser, der kræver ressourcer, må implementeres i takt med det økonomiske råderum.

Flere høringssvar efterspørger også en mere konkret plan for implementering. Administrationen vil efter regionsrådets godkendelse af treårsplanen udarbejde et udkast til en handleplan, som vil blive forelagt social- og psykiatriudvalget ultimo 2019/primo 2020. Handleplanen vil angive, hvornår de forskellige temaer i treårsplanen vil blive behandlet. Der vil i forbindelse med handleplanen blive arbejdet med, hvordan forslagene i treårsplanen vil kunne konkretiseres. Det er ikke muligt at arbejde med alle indsatser på samme tid i handleplanen, og det vil således være nødvendigt at prioritere indsatsernes rækkefølge, ligesom tidsplanen også skal afstemmes med de øvrige udviklingsprojekter, der allerede er sat i gang i Region Hovedstadens Psykiatri.

Flere af indsatserne skal desuden ses i lyset af og koordineres med lignende initiativer, som indgår i treårsplanen, fx sundhedsaftalen, regionens hospitalsplan 2025 samt nationale tiltag, herunder regeringens varslede 10 årsplan for psykiatrien.

Recovery
Recovery som fortsat fundament og pejlemærke for alle indsatser støttes bredt i høringssvarene. Der rejses fra en lang række faglige organisationer bekymring for, om stigningen i antallet af recovery-mentorer vil ske på bekostning af ansættelse af sundhedsprofessionelle og øvrige fagprofessionelle. 

Bekymringen rejses fra følgende faglige organisationer:

• Dansk Sygeplejeråd
• Lægeforeningen Hovedstaden
• Lægeforeningen Hovedstaden - Yngre Læger i Region Hovedstaden og overlægerådet
• FOA
• Socialpædagogerne i Storkøbenhavn
• Ergoterapeuterne

Det er som en ændring i treårsplanen tilføjet, at recovery-mentorer ikke er ansat som sundhedsprofessionelle eller fagprofessionelle. Deres opgave er en helt anden, og de er et værdifuldt supplement til de øvrige ansatte. Supplerende bemærker administrationen, at det er erfaringen, at Recovery-mentorer understøtter patienters selvbestemmelse og personlige valg i et behandlingsforløb, og at de er konkrete beviser for, at man kan komme sig efter selv svær psykisk sygdom.

Samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund

Flere høringssvar efterspørger konkrete anvisninger på, hvordan samarbejdet skal styrkes, samt at der er en øget sammenhæng til sundhedsaftalen. Samtidig indeholder høringssvarene en række eksempler på, hvordan samarbejdet kan styrkes fx ved at have mere klare aftaler i forbindelse med udskrivninger. Flere kommuner fremhæver, at der i treårsplanen er for ensidig fokus på, hvad regionerne bidrager med og ikke nok fokus på gensidigheden, og på hvad kommunerne allerede bidrager med og kan bidrage med fremadrettet. Glostrup, Gentofte og Herlev kommuner fremhæver særligt dette.

Det reviderede udkast til treårsplanen understreger vigtigheden af et gensidigt samarbejde for at løfte behandlingen af mennesker med psykisk sygdom.

Flere høringssvar rejser en bekymring over omlægningen til F-ACT for alle psykiatriske patientgrupper, herunder også om F-ACT kan rumme de svært psykisk syge - fx hjemløse og retspsykiatriske patienter. Bekymringen er rejst af:

• Udsatterådet
• Lægeforeningen Hovedstaden
• Lægeforeningen Hovedstaden - Yngre Læger i Region Hovedstaden og overlægerådet

Denne bekymring er ikke blevet imødekommet i treårsplanen, da det ud fra de foreliggende erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri ser ud til, at F-ACT modellen godt kan rumme samtlige grupper af de psykiatriske patienter. I budget 19 er der afsat 4 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. i årene frem til at styrke botilbudsbetjeningen igennem F-ACT.

Bedre forløb for børn og unge

På børneområdet efterspørger flere høringssvar konkrete eksempler på, hvordan man kan styrke samarbejdet på tværs af sektorer (fx mellem kommunernes Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) og børne- og ungdomspsykiatrien). Mange høringssvar støtter op om forslaget om, at unge får en mere individuel og fleksibel overgang til voksenpsykiatrien. 

Administrationen bemærker, at handleplanen vil konkretisere, hvordan samarbejdet kan styrkes på børneområdet.

Forebyggelse af tvang

Mange faglige organisationer påpeger, at det er ressourcekrævende at forebygge tvang, og at en yderligere indsats kræver tilførsel af ressourcer. Derudover fremhæver høringssvarene, at der er for entydigt fokus på at forebygge bæltefikseringer. Høringssvarene påpeger, at bæltefikseringer ikke altid er den mest indgribende tvangsform, og at andre tvangsformer kan være mere indgribende for det enkelte menneske med psykisk sygdom. Det foreslås derfor fra flere sider at introducere Trauma Informed Care, som er en metode, der tager udgangspunkt i den enkelte patients oplevelser/traumaer i valget af tvangsanvendelse. Metoden Trauma Informed Care kan derfor drøftes som et element i udarbejdelsen af handleplanen. Flere faglige organisationer påpeger endvidere, at der i forbindelse med tvangsanvendelse skal være stor bevågenhed på medarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø.

Psykisk sygdom og misbrug

Der er generelt i høringssvarene en anerkendelse af, at organiseringen af misbrugsbehandlingen er svær og kompleks. I flertallet af høringssvarene er der tilslutning til treårsplanens forslag om, at misbrugsbehandlingen for mennesker med psykisk sygdom skal placeres i regionerne. Flere høringssvar påpeger fx, at det er også er vigtigt for borgere, der ikke har en psykiatrisk diagnose, at den samlede misbrugsbehandling samles ét sted, da misbrug ofte skjuler psykisk sygdom. Omvendt støtter en række af kommunernes høringssvar ikke, at behandlingen skal placeres i regionerne. Kommunerne er enige i, at misbrugsbehandlingen er en svær opgave men mener ikke, at en placering hos regionerne løser udfordringen med et fortsat behov for koordination til en række kommunale tilbud og ydelser. Det nuværende samarbejde mellem det regionale behandlingstilbud på Psykoterapeutisk Center Stolpegård og seks kommuner fremhæves som en god model for samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Regionen vil fortsat arbejde for et styrket samarbejde med kommunerne om misbrugsbehandlingen og understreger, at beslutningen om den organisatoriske og juridiske placering af misbrugsbehandlingen er et lovgivningsmæssigt spørgsmål.

Rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø

Flere høringssvar påpeger, at der er for ensidigt fokus på de store faggrupper såsom læger og sygeplejersker. Høringssvarene efterspørger, at der i treårsplanen også er fokus på de mindre faggrupper samt lederne i psykiatrien. Det reviderede udkast til treårsplanen forsøger at imødekomme disse kritikpunkter. Flere høringssvar understreger også, at det som medarbejder er vigtigt at have indflydelse på trivsel og et godt arbejdsmiljø. Herudover skal det bemærkes, at medarbejdernes mulighed for at være anonyme, så de ikke kan opsøges uden for arbejdspladsen, bliver nævnt i to høringssvar.

På grund af lægedækningsproblemer på Bornholm oprettede regionen i maj 2016 en praksisklinik på Bornholms Hospital som et midlertidigt almen medicinsk tilbud. Sundheds- og Ældreministeriet gav regionen dispensation til at fortsætte praksisklinikken i op til seks år på betingelse af, at der blev lavet en midtvejsevaluering af praksisklinikken. Midtvejsevalueringen er nu klar.

Midtvejsevalueringen er udarbejdet af det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som i rapporten gør status over etableringen og driften af praksisklinikken gennem de tre første år. I rapporten kommer VIVE med anbefalinger til videreudvikling af praksisklinikken ud fra rapportens undersøgelsesresultater. Derudover henviser VIVE til, at der i godkendelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet er beskrevet en række udviklingsindsatser, som endnu ikke er gennemført i forsøgsordningen.

I VIVE's midtvejsevaluering af praksisklinikken fremgår det, at der har været et primært fokus på at få skabt en sikker drift af klinikken, hvilket er lykkedes. Det fremgår dog af rapporten, at praksisklinikken er forholdsvis dyr i sammenligning med PLO-klinikkerne på Bornholm. Endvidere peger rapporten på, at der er flere ambulante forløb og indlæggelser blandt patienterne tilknyttet praksisklinikken end blandt de patienter, der er tilknyttet de øvrige PLO-klinikker på Bornholm. Derudover beskrives praksisklinikken som en fuldt udviklet og akkrediteret almen medicinsk klinik med fast tilknyttet personale, der oplever klinikken som et attraktivt sted at arbejde. VIVE konkluderer i rapporten, at ansatte og patienter oplever praksisklinikken som et tilbud, der i forhold til kvalitet, tilgængelighed og mulighed for læge-patient-kontinuitet er sammenligneligt med en PLO-kompagniskabspraksis i samme størrelse.

I rapporten peger VIVE på en række anbefalinger til klinikkens udvikling i det fremadrettede arbejde, som er samlet i et udkast til handleplan for indsatser, jf. bilag 1, hvor der for hver anbefaling er beskrevet forslag til indsatser og en tidsramme. Opsummeret omhandler VIVE's anbefalinger følgende:

• At der sættes fokus på sammenhængen mellem den økonomi, der stilles til rådighed for driften og de faktiske udgifter, der er forbundet med selve driften.
• At der generelt sættes fokus på økonomien i de midlertidige tilbud for at opnå viden om 1) variationer og årsagerne til disse, 2) hvordan udgifter og rentabilitet udvikler sig over tid og 3) hvilke muligheder der er for at forbedre rentabiliteten.
• At praksisklinikken tilmeldes DanPEP (patientundersøgelse) på lige fod med de øvrige PLO-klinikker, så der bliver mulighed for at sammenligne data.
• At der de næste tre år arbejdes på de elementer i regionens dispensationsansøgning, som der ikke har været fokus på gennem de første tre år, herunder ansættelse af yngre læger og større integration mellem praksisklinikken og de medicinske ambulatorier.

Disse anbefalinger søges efterlevet ved følgende tiltag, som beskrevet i udkast til handleplanen (bilag 1):

• At der iværksættes en analyse af udgiftssiden med henblik på at afdække muligheder for en bedre rentabilitet f.eks. ved at flytte opgaver fra læger til sygeplejersker eller via lønjustering med nye aftaler
• At der sker en afdækning af brugen af ambulante forløb og indlæggelser via en stikprøve.analyse af indikation samt omfanget af indlæggelser og ambulante forløb.
• At der indsendes en ansøgning til DanPEP.

I Sundheds- og Ældreministeriets godkendelse af regionens dispensationsansøgning til forsøgsordningen er der ligeledes beskrevet en række udviklingsindsatser, som ligger til grund for godkendelsen. Disse indgår i den første del af udkastet til handleplan for indsatser, bilag 1 og omhandler følgende fokusområder:

• At der skabes synergi mellem praksisklinikken og hospitalets ressourcer og kompetencer eksempelvis ved oprettelse af delestillinger eller ved at undgå dobbeltundersøgelser af kroniske patienter, som behandles i begge sektorer.
• At der kan tilbydes attraktive stillinger, der kan imødekomme yngre lægers ønske om at være en del af et større fagligt fællesskab, hvor speciallægekompetencer og den almen medicinske viden fungerer i et tættere samarbejde.
• At der skabes mulighed for at tilbyde lægestillinger, der ikke kræver, at en speciallæge i almen medicin først skal investere eller opbygge en praksis for at kunne tilbyde almen lægehjælp. 
• At de akutte sygehusfunktioner sammentænkes med almen medicinske ydelser, hvor det er muligt at finde løsninger på dobbelt lægedækningsudfordringer.

Disse målsætninger i ministeriets godkendelse søges efterlevet ved følgende aktiviteter, som beskrevet i udkast til handleplanen (bilag 1)

• At der etableres fælleskonferencer for lægerne i praksisklinikken og hospitalets medicinske speciallæger
• At der udarbejdes en analyse for at afdække nye muligheder f.eks. etablering af uddannelsesstillinger, delestillinger eller samarbejde med 1813 i aftentimerne
• At der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan rollerne kan fordeles, og hvordan der sikres relevant kommunikation og videndeling mellem parterne for at undgå dobbeltundersøgelser
• At oprette uddannelsesstillinger for yngre læger, der overvejer en uddannelse i almen medicin, f.eks. i form af introduktionsstillinger, eller ved at praksisklinikken indgår i deres hoveduddannelsesforløb
• At der indtænkes nye organisations- og behandlingsformer, hvor sygeplejersker i højere grad indgår i opgaveløsningen i et teamsamarbejde med lægerne.
• At der indtænkes nye organisations- og behandlingsformer, hvor digitalisering indgår således, at Praksisklinikken kan have digitale konsultationer (videokonsultationer) med borgere og digitale konferencer med samarbejdsparter som fx specialister i København og plejecentre i kommunen. Dette er samtidig en del af visionen ”Bornholm digital Ø”.

Udkastet til handleplan for de fremtidige tiltag og aktiviteter har administrationen udarbejdet i samarbejde med ledelsen på Bornholms Hospital som et forslag til en retning for, hvordan det fremadrettede udviklingsarbejde for praksisklinikken kan gribes an med afsæt i VIVE's anbefalinger og ministeriets godkendelse af forsøgsordningen. Administrationen vurderer, at det kan blive vanskeligt at opfylde alle målsætningerne, der fremgår af ministeriets godkendelse f.eks. oprettelse af delestillinger, da der generelt er rekrutteringsudfordringer på Bornholms Hospital.

Administrationen anbefaler, at det godkendes, at administrationen arbejder videre med de tiltag og aktiviteter, der er beskrevet i handleplanen for udvikling af Praksisklinikken på Bornholms Hospital frem til slutevalueringen i 2022.

Strategiens indhold

Det overordnede mål for strategien er at bidrage til, at hovedstadsregionen også er en grøn og innovation metropol med høj livskvalitet for næste generation. Det kræver, at vi tager ansvar for målet om en 70 % reduktion af CO2-udledningen og sikrer, at regionen er gearet til de mange flere borgere, der kommer til de næste 10-20 år. Da vi også tager ansvar i en større kontekst end vores egen region, vil vi gennem strategien fremme løsninger, der bidrager til en indfrielse af FN's Verdensmål.

Strategien er bygget op om fire strategispor og tre tværgående arbejdsmetoder:

Strategispor

• Klima og miljø i balance
• Uddannelser og kompetencer til fremtiden
• Effektiv og bæredygtig mobilitet i hverdagen
• Gode muligheder for et sundt liv 

Arbejdsmetoder

• Partnerskaber
• Innovation
• Internationalisering

Som led i forberedelsen af strategiudkastet har der løbende været drøftelser med en lang række interessenter med henblik på at få input til de forskellige temaer i strategien. Det drejer sig bl.a. om kommuner (administrativt niveau), universiteter og uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer, operatører, eksperter mv.

Strategien følges op af handlingsplan

Da RUS er formuleret som et strategisk dokument med nogle visionsprægede sigtelinjer for de kommende års arbejde inden for regional udvikling, indgår der ikke forslag til konkrete indsatser og projekter. Disse vil i stedet indgå i handlingsplaner, som skal supplere strategien og synliggøre hvilke indsatser, regionen vil prioritere de kommende år. Både i forhold til anvendelsen af regionens egne midler og ressourcer, og i forhold til at etablere partnerskaber og søge funding i samarbejde med relevante aktører inden for de enkelte områder.

Et udkast til handlingsplanen udarbejdes af administrationen i løbet af foråret 2020 og forventes forelagt til vedtagelse i regionsrådet i maj 2020. Som led i denne proces lægges der op til løbende drøftelser i de tre udvalg på regional udvikling af mulige indsatser, prioriteringer mv. inden for de enkelte områder i strategien. Som forberedelse til disse drøftelser vil administrationen stå for en dialogproces med kommuner, universiteter- og uddannelsesinstitutioner, operatører og andre relevante parter. Både med henblik på at få input til hvilke typer af indsatser, der kan være med til at løfte strategiens ambitioner og en afklaring af, hvem der kan være interesseret i at indgå et videre samarbejde med regionen om realisering af fælles konkrete projekter. Det er også muligt, at nogle indsatser bedst løftes i en Greater Copenhagen-sammenhæng eller i samarbejde med andre europæiske metropolregioner som fx Helsinki, Stockholm, Hamborg og Amsterdam. Sådanne overvejelser vil også indgå i processen med at forberede handlingsplanen.

Fremadrettet proces for færdiggørelsen af RUS

Såfremt regionsrådet godkender strategiudkastet, sendes det via Erhvervsstyrelsen i lovpligtig høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (forventelig behandling på møde ultimo januar 2020), og efterfølgende i otte ugers offentlig høring. Parallelt foreslås en drøftelse med kommunerne på politisk niveau i KKU (kommunekontaktudvalget) af strategiudkastet og af mulige samarbejder om konkrete indsatser i handlingsplanerne. 

Efter høringsprocessen i foråret 2020 vil regionsrådet i maj (forventelig) få forelagt et endeligt udkast til RUS med eventuelle ændringsforslag på baggrund af høringen, til vedtagelse.

I regionernes økonomiaftale med regeringen for 2020 er parterne enige om, at regionerne bidrager positivt til det grænseoverskridende samarbejde, og derfor skal have en stærkere rolle i dette.

Som led i dette har Erhvervsstyrelsen sendt "Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regioners grænseoverskridende og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning" i høring med frist for at afgive høringssvar den 22. oktober 2019.

Region Hovedstadens høringssvar er sendt til Erhvervsstyrelsen med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse. Det supplerer og underbygger Danske Regioners høringssvar, der er udarbejdet med input fra de fem regioner.

Ændringen af bekendtgørelsen løser nogle, men langt fra alle udfordringer med at sikre et ligeværdigt og stærkt grænseoverskridende og internationalt samarbejde baseret på parternes respektive kompetencer og styrkeområder.

Med ændringen af bekendtgørelsen gives der mulighed for, at regionerne fremover kan varetage formandskabet i grænseoverskridende samarbejder, uanset om samarbejdet omfatter erhvervsfremme, ligesom det er muligt for regionsrådsmedlemmer at deltage i behandling og afgørelse af konkrete sager om erhvervsfremme, herunder turisme.

Ændringen bidrager imidlertid ikke til at mindske den siloopdeling, der som en konsekvens af lov om erhvervsfremme, gør det vanskeligt at indgå brede grænseoverskridende og internationale samarbejder, hvis disse indeholder elementer af erhvervsfremme.

I høringsbrevet opfordres der til at ændre bekendtgørelsen yderligere, således at der åbnes op for, at regionerne kan indgå i og finansiere grænseoverskridende aktiviteter på områder, regionerne i øvrigt arbejder med, hvis samarbejdet ikke alene omhandler erhvervsfremme og turisme.

Derudover opfordres der i høringsbrevet til at sikre, at regionerne kan spille en endnu stærkere rolle i at udnytte potentialet i sammenhængende og tværsektorielle samarbejder om blandt andet FN’s verdensmål og grøn omstilling.

I budgetaftale for 2019 blev der (ud over de årlige anlægsmidler på 16,3) afsat 16,1 mio. kr. til sporfornyelse af Gribskovbanen i 2019 og 8,9 mio. kr. i 2020. Sporfornyelsen gennemføres i 2019 og 2020, hvilket betyder at lokaltog ikke har kapacitet til at håndtere flere større sporanlægsprojekter i 2019. Der vil dog være mulighed for at indkøbe infrastruktur (sporskifter m.m.) som kan anvendes i den videre plan for gennemførelse af opgraderingen af lokalbaneinfrastrukturen. Det betyder, at det årlige bidrag til lånefinansieringen kan nedbringes. Herudover er der behov for rådgiverydelser til en række lokalbanerelaterede projekter herunder forbedring af trafikinformationen for passagerne, analyse af mulige driftscenarier på Nærumbanen og i forhold til Favrholm Station at sikre fremdriften i projektet. 

I forhold til Gribskovbanen, vil der blive forelagt en orienteringssag til trafikudvalget og regionsrådet på næste møde, hvor der gives en status på sporfornyelsesprojektet. 

I alt lægges der op til at udmønte 16,3 mio. kr. af anlægsmidlerne i år til lokalbaneinvesteringer og Favrholm Station. 

Det foreslås, at anlægsmidlerne anvendes til nedenstående projekter. Projekterne er nærmere beskrevet nedenfor:

Infrastrukturforbedringer på Lokalbanen (8,7 mio. kr.)

a) Indkøb af sporskifter

Trafikudvalget fik på mødet den 30. oktober 2018 forelagt orienteringssag om status på langsigtet plan for investeringer i lokalbanen. Som del af planen indgår indkøb af sporskifter. Sporskifter anvendes bl.a. på stationer og sikrer mulighed for at to tog kan krydse hinanden. Et sporskifte er et modul bestående af forskellige elementer, som eksempelvis skinner, sveller og motordrev m.v. Udskiftningen af de nedslidte sporskifter er en del af den renovering på lokalbanerne, som er nødvendig for at opretholde en stabil drift. Ved at indkøbe sporskifterne nu, nedbringes det samlede finansieringsbehov og dermed det fremtidige årlige afdrag til et eventuelt lån. Administrationen foreslår, at der anvendes 5,8 mio. kr. til indkøb af fire sporskifter af anlægsmidlerne.

b) Etablering af niveaufri adgang ved Ålsgårde St.

Regionsrådet bevilgede 17. november 2015 3,5 mio. kroner til projekt vedrørende niveaufri adgang ved Lokaltogs stationer, som indebar, at perronniveauet blev hævet således, at adgangen til togene er blevet lettere for gangbesværede og handicappede, samt passagerer med cykler, barnevogne mm.

Stationsprojekterne på Gilleleje Øst og Lille Kregme og Tisvildeleje stationer er gennemført og afsluttet. Projektet på Ålsgårde er imidlertid blevet forsinket og også fordyret, som følge af blandt andet ændrede myndighedskrav.

Projektet er blevet fordyret med ca. 1,4 mio. kr. som foreslås finansieret af anlægsmidlerne.

c) Støjreducerende tiltag

Lokaltog A/S ønsker at forbedre støjmiljøet langs visse strækninger, herunder på Hornbækbanen og Gribskovbanen.

Lige siden indsættelse af de nuværende LINT togsæt i 2006 og 2007, har naboer til banerne klaget over såkaldte ”kurveskrig” fra togenes hjul. ”Kurveskrig” opstår i særligt skarpe kurver ved bestemte vejr- og temperaturforhold. Ved etablering af såkaldte ”kurvesmøringsanlæg”, kan man næsten fjerne denne støjgene helt, eller i hvert fald dæmpe den væsentligt. Administrationen foreslår, at der anvendes 1,5 mio. kroner af dette års anlægsmidler til indkøb og etablering af ”kurvesmøringsanlæg”.

I alt foreslår administrationen, at der afsættes 8,7 mio. kr. af anlægsmidlerne i 2019 til lokalbane - infrastruktur.

Lokalbanen - rådgiverydelser (1 mio. kr.)

d) Opdatering af trafikinformationssystem i Nordsjælland

Regionsrådet udmøntede d. 9. oktober 2015 3,8 mio. kroner af anlægsmidlerne til lokalbaner, så Movia i samarbejde med Lokaltog kunne etablere et realtidssystem på et udvalgt antal lokalbanestationer. Det betød, at der blev opsat skærme til passagererne, som kunne vise præcis hvornår toget ankommer - og ikke hvornår det i følge køreplanen ankommer. Projektet blev afsluttet i 2018 og der er nu digital trafikinformation på omkring halvdelen af stationerne, der har cirka 90% af passagererne, altså en stor dækningsgrad. Systemet har dog behov for en opdatering af softwaren, idet der er konstateret nogle uhensigtsmæssigheder, som først er blevet konstateret efter at systemet har været i almindelig drift. Movia oplyser, at opdateringen forventes at koste ca. 0,4 mio. kroner, som der anmodes om bevilling til i indeværende år.

e) Nærumbaneanalyse - Fase 2

I "Visionsplan for Lokalbanen" fra 2012 og den efterfølgende "Handlingsplan for udvikling af Lokalbanen" fra 2014, som begge har været behandlet af regionsrådet, foreslås det at der etableres en kobling mellem Nærumbanen og Hovedstadens Letbane. Koblingen kan enten være i form af et fælles standsningssted eller ved at de to baner kobles sammen.

Regionsrådet afsatte i 2018 125.000 kr. (af 2018-anlægsmidlerne) til første fase af en analyse af mulige driftsformer på Nærumbanen, hvor følgende tre scenarier indgik:

• Uændret driftsform på begge baner og dermed ingen direkte korrespondancer for passagerer.
• Etablering af en fælles facilitet for omstigning mellem Nærumbanen og Letbanen ved broen over Klampenborgvej i Lyngby.
• Fysisk sammenbinding af Nærumbanens og Letbanens infrastruktur ved broen over Klampenborgvej i Lyngby, samt omdannelse af Nærumbanen til letbane fra Klampenborgvej til Nærum.

Analysen viste, at der er potentiale i at skabe bedre sammenhæng mellem Nærumbanen og Hovedstadens Letbane. Analysen kunne ikke entydigt pege på, hvilket scenarie der ud fra de belyste forhold ville være det foretrukne. Analysen viste et behov for mere detaljerede undersøgelser af scenarierne.

En orientering om resultatet af analysens blev forelagt trafikudvalget den 23. april 2019. Analysen blev behandlet på Kommunaldirektørforum den 24. april 2019 og herefter på borgermesterforum for Hovedstadens Letbane. Arbejdsgruppen udarbejdede herefter et notat med anbefalinger til igangsættelse af analysens anden fase. Analysen udarbejdes i samarbejde med Movia, Hovedstadens Letbane, Lyngby-Tårbæk og Rudersdal Kommuner. Udgifterne til analysen vil blive dækket af parterne efter en endnu ikke aftalt fordelingsnøgle. Der foreligger ikke en endelig pris for udarbejdelsen af analysens anden del, derfor bør de 0,6 mio. kr. betragtes som en overordnet ramme. Et eventuelt overskud vil blive refunderet. 

Administrationen foreslår, at der afsættes op til 600.000 kr. af anlægsmidlerne i 2019 til regionens bidrag til udførelse af analysens anden fase.

I alt foreslår administrationen, at der afsættes 1,0 mio. kr. af anlægsmidlerne i 2019 til lokalbanen - rådgiverydelser.

Favrholm St. - rådgiverydelser, aftale m.m. (6,6 mio. kr.)

f) Rådgiverydelser m.m. i forbindelse med det videre arbejde for etablering af Favrholm Station

Regionsrådet fik på møde den 23. oktober 2018 i beslutningssag om udmøntning af anlægsmidler for 2018, forelagt en redegørelse for udgifter til etablering af Ny Favrholm Station, herunder rådgiverydelser. 

I alt foreslår administrationen, at der afsættes 6,6 mio. kr. af anlægsmidlerne i 2019 til projektet for etablering af Favrholm Station, til rådgiverydelser samt merudgift i forbindelse med aftale.   

Plan for lånefinansiering af udeståender lokalbaneinvesteringer

Der arbejdes sideløbende med en model for lånefinansiering af dels udgifter til lokalbanereinvesteringer samt anlægsudgifter til Favrholm St. Der vil blive forelagt beslutningssag til regionsrådet herom primo 2020. Sagen vil også indeholde opdateret projektøkonomi samt opdateret tidsplan m.v. for stationsprojektet, som følge af ny tidsplan for ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland.

Administrationen har udarbejdet udkast til Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2020 (bilag 1). Udkastet er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand" (RR 18. november 2014), der har som mål, inden for 10 år, at få beskyttet 80 % af det grundvand, der indvindes i regionen til drikkevand. Der er en ny, revideret jordplan på vej til politisk godkendelse ultimo 2019. Den væsentligste ændring i forhold til den nuværende plan er, at der kommer til at indgå lidt flere grundvandsområder. Hvis den reviderede jordplan vedtages, vil grunde i  de nye områder først komme med på den næste prioriterede liste for 2021 og kommende år.

Hurtigere rent grundvand

Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af jordplanen i 2014 været områdeorienteret. Dvs. der har været fokus på at færdiggøre indsatsen overfor alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer indenfor udvalgte indvindingsoplande, frem for at sprede indsatsen over hele regionen.

Oversigt over den forventede undersøgelses- og afværgeindsats - 2020

Administrationens udkast til den forventede undersøgelses- og afværge indsats i 2020 er vedlagt som bilag 1.

Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2020 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på ca. 85 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på ca. 20 nye lokaliteter fordelt på i alt ca. 23 kommuner (bilag 2). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på ca. 5 lokaliteter og på ca. 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 3). Desuden fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 4).

De væsentligste oprensningsaktiviteter, som planlægges gennemført, i 2020 er etablering af afværgepumpning til fiksering af forureningsfanen fra Farum Hovedgade 52 i Furesø Kommune, indeklimasikring på Nærum Hovedgade 92 i Rudersdal Kommune, samt fortsættelse af en række afværgeaktiviteter opstartet i 2019 herunder Ravnsbjergvej i Egedal (afværgepumpning) og Jonstrupvej 305 i Furesø (varmeprojekt).

Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til grundvand - 2020

I 2020 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger således fortsat primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder, samt på enkelte boliggrunde.

Fokus er i overensstemmelse med jordplanen rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og ind i boliger og påvirke indeklimaet.

80 % af det drikkevand, der indvindes i Region Hovedstaden, indvindes indenfor ca. 150 indvindingsoplande. For at få mindre følsomhed overfor de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres, valgte administrationen i 2016 at slå de ca. 150 indvindingsoplande sammen i 51 grundvandområder (bilag 5). Grundvandsområderne er fastlagt ved at gruppere overlappende eller sammenhængende indvindingsoplande. Indvindingsoplande for almene vandindvindinger udpeges af hhv. kommunerne og Naturstyrelsen. Med udgangen af 2019 forventes det, at undersøgelsesindsatsen i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i ca. 19 af de 51 grundvandsområder. Størstedelen af de nye grundvandsundersøgelser, der igangsættes i 2019, vil være på lokaliteter i 14 af Jordplanens 51 grundvandsområder, hvor der er lokaliteter forurenet med klorerede opløsningsmidler og som endnu ikke er undersøgt.

Status pr. oktober 2019 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’80 %’- områderne fremgår af bilag 5. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 18 af de 51 grundvandsområder. De 18 områder repræsenterer ca. 15,3 % af den vandindvinding der er i ’80 %’–områderne inden for jordplanen.

Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i de udvalgte grundvandsområder er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på en gang, med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats indenfor et grundvandsområde.

Pesticider i grundvand 

Pesticider i grundvandet har på det seneste vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget - også i Region Hovedstaden. Det gælder både de ældre og udfasede pesticider og også tilladte pesticider. Regionen har ikke lovhjemmel til at gøre noget i forhold til pesticidforurening, der stammer fra den regelrette anvendelse af pesticider på marken. Regionen kan ifølge lovgivningen kun gøre en indsats overfor pesticidforurening fra punktkilder, der er forårsaget af spild med pesticider. En indsats overfor pesticider i form af undersøgelser og evt. oprensningsindsats ligger inden for rammerne af den politiske vedtagne jordplan i Region Hovedstaden, når der sker konkrete fund i overvågningsboringer eller drikkevandsboringer, som viser, at punktkilder med pesticider udgør en konkret trussel mod vandforsyningerne indenfor jordplanens prioriterede grundvandsområder.

For at få mest mulig nytte af indsatsen og pengene er det afgørende, at samarbejde med kommuner og vandværker/vandforsyninger. I 2018-2019 har administrationen haft et godt samarbejdet med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner og Region Sjælland i Nybølle grundvandsområde. Her er der bl.a. gennemført en ekstraordinær indsamling af nye grundvandsdata, herunder om indhold af pesticider, som har skabt overblik over alle væsentlige risici for drikkevandsindvindingen i området, herunder især i forhold til pesticider. Der er planlagt opfølgende aktiviteter, herunder indsamling af historik og evt. gennemførelse af indledende undersøgelser i Nybølle grundvandsområde i 2020.

I Frederikssund Kommune i Marbæk-grundvandsområdet, hvor der også er påvist pesticider i drikkevandsboringerne, har regionen i 2018-2019 haft indledende drøftelser med kommunen om, hvordan regionen kan bidrage til afklaring af, om der er mulige punktkilder i oplandet, der kan være årsag til de påviste forureninger i drikkevandsboringerne på kildepladserne i Marbæk. Der er i efteråret 2019 indsamlet historik og igangsat undersøgelser med henblik på at afdække mulige kilder til den konstaterede pesticidforurening i Marbæk kildeplads boringer. I 2020 vil disse aktiviteter fortsætte. I den planlagte nye, reviderede jordplan, som er på vej til politisk godkendelse, lægges der op til en styrkelse af pesticidindsatsen i de højest prioriterede grundvandsområder.

Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til indeklima i boliger - 2020

Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeklima på boliggrunde. Også i 2020 prioriteres det at igangsætte undersøgelse på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og evt. give et uacceptabelt højt bidrag til indeklimaet i boligen.

På miljø og klimaudvalgets møde den 27. juni 2019 var der generel opbakning til administrationens forslag om:

• at justere grundvandsmålet, så 85 % af grundvandet sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027 jf. nedenfor.
• at gennemføre en forstærket pesticidindsats svarende til 3 mio. kr. årligt
• at strække kortlægningen af forurenede grunde frem til 2030 samt
• at fastholde de øvrige indsatser i jordplanen (udvikling af nye metoder, øget service i form af digitalisering m.v.) på nuværende ambitionsniveau.

På baggrund af udvalgets drøftelser har administrationen udarbejdet et forslag til justeret jordplan "Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening" (bilag 1). Forslaget bygger på et uændret budget på 141 mio. kr. i årlige driftsmidler og 79 årsværk til den samlede jordforureningsopgave i Region Hovedstaden. Forslaget er udarbejdet ud fra en erkendelse af, at planen løbende frem mod 2030 forventes revideret, da der er behov for politisk inddragelse i prioritering af indsatsen, f.eks. efterhånden som den væsentligste undersøgelsesindsats er gennemført eller der opnås viden om pesticidernes risiko for at forurene grundvandet o.l.   

Ændrede forudsætninger for jordplanen 

Siden jordplanens vedtagelse er der sket følgende ændringer i forudsætningerne for at nå grundvandsmålet i den oprindelige jordplan:

• Pesticider i grundvandet har på det seneste vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget – også i Region Hovedstaden. 
• Staten har justeret de geografiske områder, hvor grundvandet til drikkevand indvindes. Samlet set er områderne blevet større. Regionen skal også beskytte grundvandet i de udvidede områder.  
• Enhedspriserne på videregående undersøgelser og oprensning af de forurenede grunde er steget.

Den gældende jordplan tager ikke højde for disse nye forhold, der bl.a. betyder, at opgaven med at sikre de 80 % grundvand inden 2025 ikke længere kan løses indenfor Region Hovedstadens årlige driftsbudget på ca. 141 mio. kr. til den samlede jordforureningsopgave.  

Miljø- og klimaudvalgets ønsker til den justerede jordplan

På miljø- og klimaudvalgets møde den 27. juni 2019 blev konsekvenserne af de ændrede forudsætninger drøftet. Der var fortsat politisk ønske om et højt ambitionsniveau for beskyttelse af regionens grundvandsressourcer, da det vil sikre muligheden for en høj selvforsyningsgrad af rent grundvand til drikkevand og dermed en mere bæredygtig vandforsyning indenfor regionen, selvom befolkningen stiger i Region Hovedstaden. Der var ligeledes ønske om at gennemføre en pesticidindsats, fortsætte med kortlægning af forurenede grunde samt at fastholde ambitionsniveauet for de øvrige vigtige indsatser i den gældende jordplan, for eksempel indsats på boliggrunde, udvikling af nye metoder og øget borgerservice i form af digitalisering m.v.

Der var også en erkendelse af, at finansieringen af de nye ønsker til indsatser vil betyde, at opgaven må strækkes over en længere periode, hvis den samlede jordforureningsopgave fortsat skal løses indenfor det gældende budget.

Administrationens beregninger viser, at de fleste videregående undersøgelser, der ligger til grund for oprensning af de forurenede grunde, vil være i gang eller gennemført inden 2027. Når denne væsentlige indsats er gennemført, vil fokus kunne flyttes til andre aktiviteter, f.eks. til en indsats i øvrige grundvandsområder, en større indsats overfor pesticider, indsats på boliggrunde e.l. Der er behov for at inddrage det politiske niveau i prioritering af den fremadrettede indsats. Beregningerne viser også, at selve de økonomisk tunge oprensninger på de forurenede grunde vil strække sig frem til 2030.

Indholdet i den justerede jordplan

Sikring af 85 % grundvand inden 2030

Den justerede jordplan bygger på et justeret grundvandsmål om at sikre 85 % af grundvandet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Grundvandet indvindes fra forskellige grundvandsområder i regionen og målet tilgodeser, at alle tidligere prioriterede grundvandsområder i den gældende jordplan også er prioriteret i den nye justerede jordplan. Dermed sikres, at allerede investerede regionale midler ikke går til spilde. Samtidig udvides med grundvandsområderne Æbelholt i Hillerød Kommune, Helsinge i Gribskov Kommune og Ermelunden i Gentofte Kommune.

Prioriteringen betyder, at den regionale jordforureningsindsats i perioden frem til 2030 vil være koncentreret om disse 85 %-områder. For at beskytte fremtidens vandforsyning vil der i konkrete tilfælde også vil kunne ske en indsats i de næsthøjest prioriterede områder, f.eks. hvis forureningen på en grund vurderes at true grundvandet og grunden ligge tæt på drikkevandsboringer. Regionen har en række tekniske anlæg i grundvandsområderne i regionen, der fjerner forurening. Fortsat drift af disse anlæg kan ske i alle grundvandsområder, når der påvises en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af grundvandet indenfor en rimelig tidshorisont.   

Den væsentligste undersøgelsesindsats på de forurenede grunde for at sikre de 85 % grundvand ligger i begyndelsen af perioden. Når denne indsats er gennemført, vil fokus kunne flyttes til andre aktiviteter, f.eks. til en større indsats overfor pesticider, indsats på boliggrunde e.l. og der er behov for at inddrage det politiske niveau i prioritering af den fremadrettede indsats.

Forstærket pesticidindsats

Den justerede jordplan indebærer, at der gennemføres en forstærket pesticidindsats for 3 mio. kr. årligt. Indsatsen vil bl.a. bestå i at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om at belyse, hvor de nye pesticider stammer fra og hvordan pesticidudfordringerne kan løses. Der er behov for løbende politisk inddragelse i beslutninger vedr. håndtering af de nye pesticidudfordringer. Det skyldes ikke mindst, at udgiften til en egentlig oprensning af pesticidpunktkilder - hvis der skulle vise sig behov for det - forventes at overstige de øremærkede pesticidmidler. Det betyder, at denne udgift vil skulle afholdes indenfor de samlede midler til jordforureningsområdet, hvilket kræver en politisk omprioritering.

Kortlægningen strækkes over en længere periode

Det høje ambitionsniveau for beskyttelse af grundvandet og allokering af midler til øget pesticidindsats i den justerede jordplan betyder, at intensiteten af mistankekortlægningen (V1-kortlægning) og de indledende undersøgelser af risikoen for forurening af grundvandet (V2-kortlægning) sænkes i forhold til i dag. Det gælder intensiteten af den systematiske kortlægning og intensiteten af den kortlægning med evt. tilhørende indsats, der løbende er nødvendig, når regionen modtager nye oplysninger om jordforurening i allerede kortlagte kommuner.

I 2019 begyndte den systematiske kortlægning afjordforurenede grunde i Frederiksberg Kommune. Efter kortlægningen af Frederiksberg fortsætter kortlægning i København og Tårnby kommuner, de sidste to kommuner i regionen, der endnu ikke er kortlagt. Administrationen forventer at være færdig med den systematiske kortlægning af hele regionen ved udgangen af 2029.  

Fortsat øget innovation, samarbejde, digitalisering, service overfor borgerne, indsats på boliggrunde m.v.

De øvrige mål er justeret bl.a. som konsekvens af den ændrede erhvervsfremmelov og sammenhængen mellem regionens jordforureningsopgave og FN’s verdensmål er tydeliggjort. Det fremgår, at innovation af nye metoder vil ske med øget fokus på nye samarbejdsformer og øget medfinansiering. Det fremgår ligeledes, at der gennemføres en indsats på boliggrunde, hvor der er høj risiko for skadelig indeluft på grund af afdampning fra jordforurening. Udarbejdelse af digitale løsninger til at øge servicen overfor borgerne er opprioriteret og klimaændringerne konsekvens for jordforureningsarbejdet er medtaget. Endelig fremgår det, at de såkaldte ”generationsforureninger” bliver håndteret på lige fod med øvrige jordforureninger. En generationsforurening er en jordforurening, hvor risikoen for forurening koster mere end 50 mio. kr. at fjerne.

Den justerede jordplan i forhold til den samlede regionale jordforureningsopgave

Det er vigtigt at understrege, at der fortsat resterer en stor regional jordforureningsopgave selv efter gennemførelse af den justerede jordplan. Det drejer sig f.eks. om:

• indsatser mod andre stoffer, der også kan true grundvandet, f.eks. nye stoffer eller stoffer, der er knapt så grundvandstruende som de klorerede opløsningsmidler,
• mere opsøgende indsats overfor boliggrunde med risiko for skadelig indeluft som følge af jordforurening eller
• indsats overfor forureninger, der alene udgør en risiko ved kontakt med jorden.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.