UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

10-12-2019 10:00:00

SLUTTIDSPUNKT

10-12-2019 14:00:00


PUNKTER

1. Opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger til forbedring af Sundhedsplatformen
2. Drøftelse af skattelyfri region
3. Overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker
4. Ny datamodel der understøtter værdibaseret sundhed
5. Opfølgning på budgetaftalen for 2020
6. 4. økonomirapport 2019
7. Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier
8. 3. Kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Bispebjerg
9. 3. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Herlev
10. 3. kvartalsrapport 2019 Det Nye Rigshospital
11. 3. Kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Hvidovre
12. 3. Kvartalsrapport 2019 Ny Retspsykiatri Sct. Hans
13. 3. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Nordsjælland
14. Afskaffelse af overhead ved forskning initieret af regionens egne ansatte
15. Politisk ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed
16. Høring af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade
17. Anvendelse af bæltefikseringer og fastholdelser i psykiatrien
18. Høringssvar om udkast til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses Strategi for decentral erhvervsfremme 2020–2023
19. Udbetaling af midler til Grand Depart/Tour de France
20. Udmøntning af midler til projekt, der skal fremme samkørsel i private biler til og fra større erhvervsområder
21. Fastsættelse af lokale elevfordelingsregler i 2020 - delegation af kompetence til udvalget for forskning, innovation og uddannelse i 2020
22. Social- og psykiatriudvalgets studietur til Holland
23. Udvalget for forskning, innovation og uddannelses studietur til Finland
24. Medlemskab af SP-Dialogforum
25. Tegningsret for regionsdirektør Svend Særkjær
26. Ansættelse af koncerndirektør til Region Hovedstaden med tiltrædelse juni 2020
27. Generel orientering fra ledelsen
28. Eventuelt



1. Opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger til forbedring af Sundhedsplatformen

Opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger til forbedring af Sundhedsplatformen
INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at tage oplæg om medicineringsprocesser ved centerdirektør Neurocentret på Rigshospitalet Jannick Brennum til efterretning,
  2. at tage status på administrationens opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger inden for de fire hovedområder til efterretning, som fremgår af bilag 1 og 2, og
  3. at drøfte operationalisering af de fire politiske mål med afsæt i bilag 1 og med henblik på at komme med input til administrationens videre arbejde med at konkretisere disse.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Der blev omdelt oplæg på mødet (bilag 3).

 

Indstillingspunkt 1 og 2 blev taget til efterretning.

 

Indstillingspunkt 3 blev drøftet, idet forretningsudvalget ønsker at Digital Sundhed Øst vender tilbage med forslag til konkrete mål og delmål, samt et overblik over hvilke projekter, der prioriteres i forbedring af Sundhedsplatformen i 2020.

 

Jens Mandrup(F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget følger forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen tæt men henblik på at sikre, at der sker en opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger. På forretningsudvalgsmødet den 12. november blev det aftalt, at Centerdirektør på Rigshospitalet Neurocentret Jannick Brennum på indeværende møde giver et oplæg om medicineringsprocesser, som han står i spidsen for, og som er et af de fire hovedområder, som administrationen arbejder inden for i opfølgningen på anbefalingerne fra Ekspertrådet.

 

Samtidig giver sagen en samlet status på og et overblik over administrationens opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger inden for alle fire hovedområder (jf. Bilag 1 og 2).

 

Forretningsudvalget har besluttet, at de fire overordnede politiske mål skal konkretiseres yderligere, og dette arbejde forberedes i Digital Sundhed Øst (DSØ), som nedsættes som en del af den nye strategiske governance for Sundhedsplatformen. På indeværende møde bedes forretningsudvalget på baggrund af administrationens bemærkninger i Bilag 1, om at komme med input til operationaliseringen af de politiske mål med henblik på at dette kan indgå i det videre arbejde i DSØ. DSØ vil herefter vende tilbage til forretningsudvalget med et endeligt forslag til operationalisering med henblik på endelig godkendelse. 

SAGSFREMSTILLING

Arbejdet inden for de fire hovedområder

Administrationen arbejder fokuseret med at følge op på Ekspertrådets anbefalinger til at forbedre Sundhedsplatformen inden for fire hovedområder:

 

1) Strategisk styring og governance

2) Organisatorisk implementering af Sundhedsplatformen i klinisk praksis

3) Medicineringsprocesser

4) Organisationen Center for IT, Medico og Telefoni

 

Forretningsudvalget har på de seneste møder fulgt de fire hovedområder tæt, herunder med oplæg af koncerndirektør Jens Gordon Clausen om strategisk styring og governance og oplæg fra centerdirektør Torben Dalgaard om omstillingen i Center for IT, Medico og Telefoni. På indeværende møde rettes fokus særligt mod det tredje hovedområde Medicineringsprocesser, hvor centerdirektør på Rigshospitalet Neurocentret Jannick Brennum giver en status på området med et oplæg. 

 

Samtidig gives en status på alle fire hovedområder, som fremgår af vedlagte statusnotat (bilag 1) og et overblik over indsatserne på en tidslinje (bilag 2).

 

Politisk retning for forbedringsarbejdet

Forretningsudvalgene i de to regioner har sat en overordnet politisk retning for forbedringsarbejdet med fire politiske mål, som blev bekræftet med budgetaftalen for 2020. De politiske mål er formuleret helt overordnet som retningsangivende mål:

Aktuelt arbejdes på en konkretisering af de enkelte mål i den nye governancestruktur for Sundhedsplatformen, hvorfor forretningsudvalget på indeværende møde bedes give første input til administrationens videre arbejde. Konkretiseringen bygger blandt andet på resultaterne af brugerundersøgelsen, og skal også ske i sammenhæng til, at DS og DSØ nu går i gang med at prioritere, hvilke projekter der skal fokuseres på i forbedringsarbejdet for Sundhedsplatformen i 2020. Målene konkretiseres i et samarbejde mellem de to regioner, idet målene er fællesregionale retningsangivelser.

 

Efter administrationens forberedende arbejde med prioritering af projekter og konkretisering af de politisk fastsatte mål, vil der være en tilbagemelding fra DSØ til forretningsudvalget med konkret forslag til operationalisering af de politiske mål med henblik på endelig godkendelse.

 

 

 

 

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages oplæg om medicinering og status på hovedområderne til efterretning. Samtidig arbejder administrationen videre med operationalisering af de politiske mål bl.a. med afsæt i forretningsudvalgets input.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019.

 

Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/ Karen Lisbeth Trabolt

JOURNALNUMMER

19076574.



1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf

Bilag

Status på arbejdet med forbedring af SP og operationalisering af mål
Overblik over de fire hovedområder
Oplæg - SP-MED status december 2019
Oversigt over de 10 medicineringsforbedringer på dansk


2. Drøftelse af skattelyfri region

Drøftelse af skattelyfri region
INDSTILLING

Det indstilles, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at drøfte Peter Westermann’s (F) forslag om at Region Hovedstaden arbejder på at blive skattelyfri, bl.a. ved at tilslutte sig Oxfam IBIS’s charter for skattelyfri kommune med henblik på stillingtagen til enten:
  • a) at godkende, at regionen tilslutter sig charteret,
  • b) at godkende, at regionen tilslutter sig charteret, men uden at der udarbejdes en liste over leverandørers skatteforhold, eller
  • c) at regionen ikke tilslutter sig charteret, men bringer temaet skattely op i Danske Regioners bestyrelse med henblik på at drøfte og fastlægge en samlet regional indsats.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Ændringsforslag fra Enhedslisten blev omdelt (bilag 3).

 

Sagen blev udsat.

 

Lars Gaardhøj (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 24. september 2019 at fremme et medlemsforslag fra Peter Westermann (F) til behandling i forretningsudvalget. Forslaget lød:

  1. at Region Hovedstaden vedtager og overholder Oxfam IBIS' charter (Bilag 1),
  2. at etablere en offentlig tilgængelig liste over leverandørers skatteforhold baseret på leverandørernes egne informationer,
  3. at anmode regeringen om at indføre effektive bestemmelser i udbudsloven, der giver indkøbere mulighed for at fravælge selskaber i skattely, og
  4. at igangsætte et udredningsarbejde omkring evt. muligheder inden for gældende lovgivning.
SAGSFREMSTILLING

Forslaget lægger op til, at regionen tilslutter sig Oxfam IBIS's charter for skattelyfri kommune. Med tilslutning til charteret ønskes det, at Region Hovedstaden så godt, som det er muligt, garderer sig mod, at bidrage til at penge forsvinder i skattely. 

 

Bilag 2 indeholder en kort beskrivelse af Oxfam IBIS, samt en vurdering af de fire forslag i medlemsforslaget, samt administrationens vurdering af forslagene.

 

Hvad er et skattely?

Oxfam IBIS charter omhandler skattely, der som begreb går videre end overholdelse af skattereglerne. Det er vigtigt at skelne mellem de to situationer, idet manglende overholdelse af skattereglerne er et reelt lovbrud, mens placering af midler i skattelylande kan være lovligt, men har en økonomisk slagside, når Danmark mister skatteindtægter.

 

Et skattely er et land eller et territorium, som dels tilbyder meget lave eller ingen beskatning af selskaber, dels undlader at indhente og dele vigtige informationer om selskaber registreret hos dem.

 

Hvis en virksomhed ikke overholder skattereglerne, betyder det at denne handler i strid med gældende lovgivning. Det kan fx være ikke at betale den skat man skal, i det land man er skattepligtig. Der er ikke med den gældende lovgivning, tale om manglende overholdelse af skattereglerne, hvis man har penge placeret i skattely. Dette forhold omhandler charteret ikke.

 

Tilslutning til charteret

Intentionerne i charteret, om at tilstræbe at tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd, er i overensstemmelse med principperne i Region Hovedstadens indkøbspolitik Mest mulig sundhed for pengene. Indkøbspolitikken indeholder et afsnit om samfundsansvar, etik og bæredygtighed, hvoraf det fremgår, at leverandører udelukkes fra fremtidige kontrakter ved manglende overholdelse af skatteregler. Regionsrådet har med dette afsnit netop ønsket at fremhæve, at vi i regionen arbejder aktivt for at sikre, at vores leverandører lever op til almindelig god etik og moral fx ved overholdelse af skatteregler. Regionen har således allerede fokus på at kunne udelukke leverandører ved lovbrud og restancer til Skat eller social ordning.

 

Ved en tilslutning til Oxfam IBIS charter vil regionen forpligtige sig yderligere på at have fokus på at undgå leverandører, der anvender skattely. Det anbefales, at en eventuel tilslutning sker med forbehold for, at eventuel udelukkelse af leverandører ikke må få patientmæssige konsekvenser.

 

En af metoderne til at bekæmpe skattely er, at udarbejde en offentlig liste over leverandørers skatteforhold. Regionen har ca. 1.800 centrale indkøbsaftaler, fordelt på over 600 leverandører. Hvis decentrale kontrakter medtages, har regionen ca. 16.000 leverandører. Det vil være muligt at etablere en liste, men for en stor del af leverandørerne, vil oplysninger til listen bero på frivillighed. Det skyldes, at når opgaven udbydes i EU-udbud, kan vi ikke kræve at leverandøren afleverer skatteoplysninger. Det betyder, at listen ikke vil blive udtømmende. Dette sammenholdt med, at det vil være en meget stor administrativ opgave at udarbejde og vedligeholde en liste gør, at administrationen ikke kan anbefale, at det besluttes at udarbejde en liste.

 

Det er administrationens indstilling, at muligheden for at begrænse samarbejdet med leverandører, der anvender skattely, tages op i Danske Regioners bestyrelse. Bestyrelsen kan drøfte såvel holdningen til at underskrive Oxfam IBIS’s charter og den tværregionale holdning til en liste over leverandørers skatteoplysninger.

 

Drøftelse i Danske Regioners bestyrelse

Drøftelsen i Danske Regioners bestyrelse kan bl.a. give anledning til at regionerne anmoder regeringen om at indføre effektive bestemmelser i udbudsloven, der giver indkøbere mulighed for at fravælge selskaber i skattely.

 

Man vil også i regi af Danske Regioner kunne igangsætte det ønskede udredningsarbejde omkring evt. muligheder inden for gældende lovgivning ift. at undgå leverandører, der anvender skattely. Et udredningsarbejde vil være et større juridisk arbejde, der skal udføres af eksterne konsulenter, formentligt fra et advokatfirma.

KONSEKVENSER

Såfremt det politisk ønskes at underskrive Oxfam IBIS charter, retter administrationen henvendelse til foreningen. Såfremt det politisk ønskes at bringe sagen op i Danske Regioners bestyrelse, gøres dette i foråret 2020.

RISIKOVURDERING

Der er ikke juridiske risici ved at tiltræde Oxfam IBIS charter.

ØKONOMI

Hvis der skal igangsættes et udredningsarbejde af en ekstern rådgiver, vil der være forbundet en større udgift hermed.

Såfremt det besluttes at udarbejde og ajourføre en liste over leverandørers skatteforhold, vil det betyde øgede administrationsomkostninger.

KOMMUNIKATION

Såfremt regionen tiltræder Oxfam IBIS’s charter planlægges en intern og ekstern kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Signe Birch Müller

JOURNALNUMMER

19066429



5.pdf
6.pdf
7.pdf

Bilag

Oxfam IBIS_skattelyfri_charter
Bilag til sag om medlemsforslag om skattelyfri region
Ændringsforslag fra Enhedslisten - Drøftelse af skattelyfri region


3. Overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker

Overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker
INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for overholdelse af udredningsretten og forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Drøftet, idet forretningsudvalget noterer sig, at Sundhedsudvalget har anmodet om at få en plan for konkrete initiativer, der kan forbedre lungekræftområdet, som også går til forretningsudvalget.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 12. november 2019 nye delmål for overholdelsen af udredningsretten og forløbstider i kræftpakker. Med denne sag forelægges status for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakker.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 12. november 2019 nye delmål for overholdelsen af udredningsretten og forløbstider i kræftpakker. Udredningsretten skal overholdes i 95 % af alle patientforløb, mens 70 % af alle udredningspatienter skal udredes inden for 30 dage ved udgangen af oktober 2020. For kræftområdet skal 85 % af patienterne være behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne ved udgangen af 2020.  

 

Der arbejdes målrettet på hospitalerne for at sikre en bedre overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne, og udviklingen følges tæt af koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne. For begge områder vil der være et særligt fokus på de områder, hvor der med Budget 2020 og Kræftplan IV er tildelt midler til at styrke kapaciteten. For udredningsret omfatter det henholdsvis børn, øjne, karkirurgi, lungesygdomme, hjertesygdomme, neurologi (særligt demens og specialiseret hovedpine), sygdomme i urinvejene samt ventetider til indvandremedicinsk enhed. For kræft fastholdes fokus på bryst- og lungekræft. Derudover vil der ligeledes være et særskilt fokus på blære- og bugspytkirtelkræft samtidig med, at der sikres en generel opmærksomhed på alle kræftpakkerne.

 

Forretningsudvalget forelægges på mødet den 28. januar 2020 et forslag til, hvordan udvalget kan følge udredningsret og forløbstider i kræftpakker mere konkret på møderne i form af bl.a. fokusområder og oplæg.


Af bilag 1 og 2 fremgår seneste data. Der arbejdes på at få data for de nye fokusområder.

 

Udredningsret

Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten fremgår af nedenstående figur.

 

 

image

Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med den 24. november 2019, data udtrukket den 28. november. NB. Alle patientforløb i november er endnu ikke registreret, og ovenstående opgørelse er derfor endnu ikke fuldkommen.

 

Det kan ses af figuren, at der har været en positiv udvikling i overholdelsen af udredningsretten både for somatikken og psykiatrien, som ligger på et højt niveau. Status for overholdelse af udredningsretten og andel udredte inden for 30 dage inden for somatikken er i november måned foreløbig hhv. 90 % og 64 %. For både voksenpsykiatrien og børne- og unge psykiatrien er der ligeledes en meget høj overholdelse og stort set alle patienter udredes inden for 30 dage. 

 

For somatikken er der igangsat et større og mere systematisk arbejde inden for flere af de store specialer med mange udredningspatienter.

Der arbejdes både med korrekt registrering af udredningsretten, bedre kapacitetsudnyttelse, optimering af patientflow og arbejdsgange, garantiafdeling, populationsansvar mv. Indsatsen har betydning for den samlede positive udvikling for patienter henvist til udredning i somatikken.

 

Kræftpakker

Udviklingen i regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne fremgår af nedenstående figur.

 

image

 

Kilde: Baseret på data i Sundhedsplatformen med data til og med den 24. november 2019, data udtrukket den 28. november. NB! Alle patientforløb i november er endnu ikke registreret og ovenstående opgørelse er derfor ikke fuldkommen.

 

Der kan ses en forbedring i regionens målopfyldelse i de seneste måneder og denne udvikling fastholdes i november, hvor der er en forløbig målopfyldelse på 80 %. Forbedringen i målopfyldelsen skyldes særligt, at der er sket en positiv udvikling i overholdelsen for kirurgisk behandling af brystkræft, mens der fortsat er udfordringer med en lav målopfyldelse for lungekræft.

KONSEKVENSER

Administrationen og hospitalerne fortsætter med at arbejde hen imod de fastsatte delmål og et løft på de fokuserede områder samt giver månedlig status om dette til forretningsudvalget. Forretningsudvalget forelægges på mødet den 28. januar 2020 et forslag til, hvordan udvalget kan følge udredningsret og forløbstider i kræftpakker mere konkret på møderne i form af bl.a. fokusområder og oplæg.

ØKONOMI

Med budgetaftalen for 2020 har regionsrådet afsat 50 mio. kr. i 2020 og 40 mio. kr.fra 2021 og frem til en udvidelse af kapaciteten til udredning og behandling på områder, hvor der særligt mangler kapacitet og er ventetid. Ligeledes er der med budgetaftalen 2020 og udmøntningen af kræftplan IV afsat 39,1 mio. kr. til at styrke kræftområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019. En status på overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker forelægges igen forretningsudvalget den 28. januar 2020.

 

 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Særkjær / Anne Skriver

JOURNALNUMMER

19015394 / 19020740



8.pdf
9.pdf

Bilag

Udredningsret data til og med 24. nov trukket 28. nov 2019
Overholdelse af kræftpakker pr. 28. nov.


4. Ny datamodel der understøtter værdibaseret sundhed

Ny datamodel der understøtter værdibaseret sundhed
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at den tidligere model for driftsmålsstyring afvikles endeligt pr. 31. december 2019, som følge af delaftalen om værdibaseret sundhed i forbindelse med budget 2020,
  2. at der med henvisning til den politiske delaftale i Budgetaftale 2020 om værdibaseret sundhed besluttes to regionale mål for 2020 om hhv. overholdelse af udredningsretten og forløbstider i kræftpakker,
  3. at det besluttes, om der skal fastsættes endnu et regionalt mål i 2020 om akutte genindlæggelser, og
  4. at godkende, at forretningsudvalget foruden opfølgningen på de regionale mål også kvartalsvis får et overblik over data, hvor koncerndirektionen bemyndiges til at fastlægge indholdet.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Bilag 1 blev omdelt på mødet.

 

Indstillingspunkterne 1, 2 og 4 blev anbefalet.

 

Forretningsudvalget stillede ændringsforslag til indstillingspunkt 3: ”at det besluttes, at administrationen vender tilbage med en orientering om, hvordan man vil arbejde med akutte genindlæggelser.” Ændringsforslaget blev anbefalet.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Alle partier i regionsrådet står bag den politiske delaftale om værdibaseret sundhed, som blev indgået med budgetaftale 2020. Det følger af aftalen, at der skal besluttes 2-3 regionale mål for 2020.

 

Forretningsudvalget har siden maj 2020 fulgt fokuserede mål om overholdelse af udredningsretten og forløbstider for kræftpakker. Det foreslås, at dette føres videre som to af de tre regionale mål. Derudover foreslås et eventuelt tredje regionalt mål om akutte genindlæggelser. Endelig lægges op til at forretningsudvalget modtager et fælles dataoverblik kvartalsvis.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget forelægges med denne sag et forslag til valg af regionale mål for 2020 og fælles dataoverblik som led i den nye model for værdibaseret sundhed. Sagen har været drøftet i Hospitalsdirektørkredsen med henblik på at sikre, at de regionale mål understøtter klinikken bedst muligt.

Fra driftsmålsstyring til en ny datamodel

I dag udarbejdes en månedlig driftsmålsstyringsrapport, som hospitaler og virksomheder bruger i deres daglige ledelsesarbejde. Derudover forelægges en samlet driftsmålsstyringsrapport for forretningsudvalget hvert kvartal.

 

På hospitalerne har man lokalt i varierende omfang anvendt rapporten til at afholde tavlemøder. Forretningsudvalget har siden maj 2019 afløst tavlemøderne med en fokuseret drøftelse af overholdelse af udredningsretten og forløbstider for kræftpakkerne på baggrund af overordnede mål og delmål.

 

Med værdibaseret sundhed er der sat en ny retning for regionen mod et mere menneskeligt og mindre bureaukratisk sundhedsvæsen. Det skal give sundhedspersonalet mere tid til patienten. For at følge disse ambitioner til dørs foreslås den nuværende driftsmålsstyringsrapport afviklet endeligt med udgangen af 2019.

 

En beslutning om at afvikle driftsmålsstyringsrapporten betyder ikke, at man lokalt på hospitalerne og virksomhederne skal stoppe med at afholde tavlemøder eller følge data på anden vis. Men der bliver bedre mulighed for lokal tilpasning, så de mål man følger og måden man gør det på, giver mening i klinikken og ikke tager tid fra kerneopgaven.

Forslag til regionale mål for 2020

Det er væsentligt, at de regionale mål tager afsæt i de nationale mål samt i budgetaftalens fem fokusområder: Børnenes region, Nærhed og sammenhæng, Patientrettigheder, Digitalisering og Fremtidens Hospital. Samtidig skal målene have en sammenhæng til de tre pejlemærker i aftalen om værdibaseret sundhed: Den patientoplevede kvalitet og effekt, Den faglige kvalitet og God ressourceudnyttelse.

 

Forretningsudvalget har siden maj 2019 fulgt udviklingen i overholdelse af forløbstider for kræftpakker og udredningsretten månedsvist. I november 2019 besluttede udvalget nye delmål frem mod oktober 2020.

 

På den baggrund foreslår administrationen, at regionsrådet også følger de af forretningsudvalget udvalgte delmål for 2020 som led i modellen for værdibaseret sundhed. De regionale mål bliver dermed:

  1. Overholdelse af udredningsretten
    • Udredningsretten overholdelse i 95% af alle patientforløb (somatiske og psykiatriske)
    • 70% af alle udredningspatienter (somatiske og psykiatriske) skal udredes inden for 30 dage
  2. Overholdelse af forløbstider for kræftpakker
    • 85% af kræftpatienter skal udredes og behandles inden for de angivne forløbstider

Forslag til et muligt tredje mål om akutte genindlæggelser

Som et eventuelt tredje mål i modellen for værdibaseret sundhed foreslår administrationen, at forretningsudvalget og regionsrådet vælger nedbringelse af akutte genindlæggelser inden for somatikken såvel som psykiatrien. Dette mål peger op mod fokusområdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og er et af kravene under nærhedsfinansiering.

 

Genindlæggelser indgår også aktuelt som en indikator under det nationale mål om sammenhængende patientforløb. Her defineres en somatisk genindlæggelse, som en ikke-planlagt og øjeblikkelig indlæggelse, der finder sted senest 30 dage efter seneste udskrivning (eksklusive ulykker og kræft). En psykiatrisk genindlæggelse er defineret som en indlæggelse inden for 30 dage efter udskrivningen fra den foregående indlæggelse. Indlæggelsen starter akut og må ikke være som følge af ulykke eller vold. Genindlæggelse må ikke være i en brugerstyret seng. I en brugerstyret seng kan nogle patienter indlægge sig selv efter nærmere aftale med hospitalet.

 

Af Danske Regioners nøgletal pr. 1. maj 2019 fremgår det, at andelen af akutte somatiske genindlæggelser i alle regioner i perioden 2014-2018, ligger stabilt mellem 11-13 %. For nuværende er landsgennemsnittet på 11,7 %, mens Region Hovedstaden ligger på 12 %. Procentdelen har altså været forholdsvis uændret, på trods af at det i mange år har været et ønske om at nedbringe andelen af genindlæggelser.

 

Af nøgletallene fremgår det, at andelen af akutte psykiatriske genindlæggelser svinger mellem 15 og 23 %. Region Hovedstaden ligger på 23 %, mens regionsgennemsnittet er 22 %. De kvartalsvise udsving er for alle regionerne noget større for psykiatriske genindlæggelser end for somatiske.

 

På den baggrund foreslår administrationen, at forretningsudvalget og regionsrådet drøfter, om der i 2020 skal være et tredje regionalt mål om, at andelen af akutte somatiske genindlæggelser skal være under 11 %. For genindlæggelser på det psykiatriske område foreslås målet at være under 22 %.

 

Efter overgangen til LPR3 er der ikke nationale målinger på antallet af genindlæggelser. Der er nedsat en national arbejdsgruppe, der arbejder på en ny national definition, som mødes første gang i december 2019. Der kan først rapporteres på genindlæggelser, når en national definition er klar. Herefter vil der kunne leveres data om genindlæggelser på baggrund af data fra Sundhedsplatformen. Administrationen forventer at kunne levere disse tal i første halvår af 2020.

 

Når de nationale tal er klar, vil administrationen forlægge et konkret forslag til den datapakke, herunder hvornår mål foreslås at være opnået, som forretningsudvalget vil kunne følge givet udvalget godkender, at der skal arbejdes videre med genindlæggelse som et tredje mål.

 

Regional Udvikling

Forslagene til regionale mål i modellen for værdibaseret sundhed hænger sammen med regionens kerneopgave i klinikken. Samtidig har regionen en opgave i forhold til regional udvikling, hvor strategien for området aktuelt er i høring. Når der foreligger en godkendt regional udviklingsstrategi, foreslås det, at administrationen vender tilbage med et forslag til, hvordan data på det regionale område følges på politisk niveau.

 

Fælles overblik over data

I modellen for værdibaseret sundhed, skal hospitaler og virksomheder fortsat arbejde datadrevet, men på en anden og mere fleksibel måde, end driftsmålsstyringen har givet mulighed for.

Som supplement til de to til tre regionale mål som forfølges både politisk og i hospitalsdirektørkredsen vil administrationen udarbejde et fælles overblik over data. Dataoverblikket vil udover at tilgå politisk niveau også løbende tilgå hospitalsdirektionerne.

 

Der kan indgå en række forskellige data i det fælles dataoverblik, herunder ajourførte medicinoplysninger, der indgår som en indikator i de nationale mål, og ofte blive nævnt som en stor barriere for at skabe sammenhængende patientforløb. Indholdet i det fælles dataoverblik vil være fremstillet til de enkelte fagområder, med henblik på at fremstillingen er så retvisende og meningsfuld som mulig. Grafer og tabeller vil være tilpasset det aktuelle område og de fremstillingsmetoder, der anvendes i det daglige kliniske arbejde.

 

Forslag til indholdet i det fælles dataoverblik udarbejdes i tæt dialog med hospitaler og virksomheder og forelægges koncerndirektionen primo 2020 til godkendelse. Herefter vil det blive forelagt forretningsudvalget hvert kvartal. I forlængelse heraf vil det være muligt for de stående udvalg at vælge at fokusere på udvalgte data, der har særlig relevans for deres område.

 

 

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingerne fortsætter administrationen arbejdet med det konkrete indhold i datapakke for det tredje regionale mål om akutte genindlæggelser. Ligeledes udarbejder administrationen et fælles dataoverblik som forretningsudvalget vil modtage kvartalsvis.

KOMMUNIKATION

Efter sagens behandling i regionsrådet udarbejdes en nyhed til regionens intranet om de regionale mål for 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.   

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Signe Birch Müller

JOURNALNUMMER

19073979



10.pdf

Bilag

Nationale mål - fordelt på regioner, bedre sammenhængende patientforløb


5. Opfølgning på budgetaftalen for 2020

Opfølgning på budgetaftalen for 2020
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at orienteringen om opfølgning på budgetaftalen for 2020 tages til efterretning, og
  2. at anvendelse af midlerne afsat til samordningsudvalgene omkring akuthospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri udmøntes af hospitalerne efter drøftelse med kommuner og almen praksis og inden for rammen af Sundhedsaftalen, som Region Hovedstaden, samtlige kommuner og almen praksis har vedtaget, og
  3. at Social- og Psykiatriudvalget bemyndiges til at udmønte en pulje på 3 mio. kr. i 2020 til at styrke samarbejdet med kommuner og civilsamfund.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionens budget for 2020 blev vedtaget af regionsrådet den 5. november 2019. Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der her et overblik over

Forretningsudvalget er ansvarligt for ansvarsfordelingen imellem de øvrige politiske udvalg i regionen. Med denne sag tages der derfor stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2020 mellem de enkelte politiske udvalg på baggrund af den gældende opgavefordeling mellem udvalgene.

 

Det skal bemærkes, at sager fordelt på et specifikt udvalg godt kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald forventes sagerne at køre parallelt i de stående udvalg og afhængig af sagens art gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning

En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2020 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. Nærværende sag vil alene se på nye tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2020, og som kræver efterfølgende politisk behandling. Samtidig følger sagen kort op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling.

 

Administrationen har udarbejdet en samlet oversigt over budgetinitiativerne i budgetaftalen, som administrationen vil forelægge til politisk behandling eller opfølgning i 2020 (vedlagt som bilag til sagen).

 

Oversigten indeholder for hvert initiativ en angivelse af,

Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i det pågældende udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen alt afhængig af dens karakter gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.


Sagerne er udover opdelingen i politiske udvalg også koblet op på et af de fem fokusområder, som budgetaftalen sætter retning for. Disse fem fokusområder følges tæt af de politiske udvalg. Forretningsudvalget som eksempel følger særskilt områderne patientrettigheder og digitalisering, mens det nære og sammenhængende sundhedsvæsen udvikles og følges i flere udvalg.

 

Initiativer til igangsættelse uden yderligere politisk behandling

Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. Det gælder blandt andet:

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er ansvarligt for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen og ovenstående budgetinitiativer vil blive fordelt til de respektive udvalg. Dette skal sikre budgetimplementeringen af budget 2020 samt udvalgenes politikudviklende og politikopfølgende rolle baseret på den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan opstå mindre afvigelser herfra som følge af fx initiativer i finansloven eller lignende. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse af sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Jens Buch Nielsen

JOURNALNUMMER

19084276.



11.pdf

Bilag

Opfølgning på Budgetaftale 2020


6. 4. økonomirapport 2019

4. økonomirapport 2019
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at disposition vedr. fremrykning af medicinindkøb for 200 mio. kr., i henhold til regionrådets bemyndigelse, tages til efterretning.
  2. at 4. økononomirapport 2019, herunder bevillingsændringerne i bilag 2, godkendes.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Administrationen søger samtidig om godkendelse af bevillingsændringer.

SAGSFREMSTILLING

Siden 3. økonomirapport 2019 er den samlede prognose forbedret med 105 mio. kr.

 

Udviklingen er resultatet af en forbedring på driftsprognosen på 305 mio. kr. og fremrykning af medicinindkøb for 200 mio. kr.

 

Prognosen viser således et forventet merforbrug på 1 mio. kr. i forhold til budgettet for 2019.

 

image

 

 

Ændringerne i prognosen er opsummeret nedenfor og beskrevet nærmere i bilag 1:

Nye dispositioner

I forbindelse med 3. økonomirapport gav regionsrådet administrationen bemyndigelse til at gennemføre bl.a. fremrykning af medicinindkøb og genforsikring af tjenestemandspensioner, hvis økonomien tillod det.

 

På baggrund af regionens sunde økonomiske situation er der gennemført fremrykning af medicinindkøb for 200 mio. kr. Hvis apoteket kan fremrykke flere medicinindkøb øges dette beløb yderligere frem mod årets afslutning.
 

Endvidere forbereder administrationen mulighed for at genforsikre tjenestemandspensioner. Endelig beslutning skal træffes medio december måned på baggrund af en vurdering af regionens samlede økonomiske status og kassebeholdning. Administrationen er tilbageholdende med at bruge dette værktøj på grund af omkostninger og lang tilbagebetalingsperiode.

 

Hospitaler og psykiatri

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.

 

Herlev og Gentofte Hospital forventede ved 3. økonomirapport et merforbrug på ca. 50 mio. kr. Ved 4. økonomirapport er hospitalets prognose forbedret med 25 mio. kr. på baggrund af en aktiv indsats i forhold til den økonomiske styring. Det resterende forventede merforbrug på 25 mio. kr. forudsættes overført til 2020.

 

På de øvrige hospitaler forventes mindreforbrug, som søges overført til 2020. Hospitalernes samlede forventede overførsel udgør netto 377 mio. kr. I 2018 udgjorde hospitalernes endelige overførsel 456 mio. kr.

 

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet forventes overholdelse af budgettet.

 

Inden for Regional Udvikling forventes et mindreforbrug på ca. 6 mio. kr.

 

Region Hovedstadens Akutberedskab

Ved 3. økonomirapport forventede Akutberedskabet et samlet merforbrug på i alt 40 mio. kr. fordelt med 22 mio. kr. vedr. implementeringen af siddende patientbefordring og 18 mio. kr. vedr. akuttelefonen.
I forhold til akutberedskabets overtagelse af siddende patientbefordring forventes nu en merudgift på ca. 20 mio. kr. i overgangsåret indtil kørselsopgaven kan optimeres. Merudgiften finansieres af regionens fælles midler.
I forhold til akuttelefonen er det forventede merforbrug reduceret til 5 mio. kr., som overføres til 2020.

 

Center for Ejendomme

Ved 3. økonomirapport forventede Center for Ejendomme et merforbrug på 32 mio. kr. vedrørende nye arealer og stigende forsyningsudgifter.
Ved 4. økonomirapport er det forventede merforbrug reduceret til 28 mio. kr., hvoraf 19 mio. kr. kan henføres til nye arealer. De 19 mio. kr. finansieres af regionens fælles kasse i forlængelse af beslutningen i budget 2020 om tilførsel af midler til Center for Ejendomme for dobbeltdrift af nye arealer.
Det efterlader et merforbrug vedrørende øvrige områder på ca. 9 mio. kr., som overføres til 2020.

 

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

I 2019 erstatter nærhedsfinansiering den statslige aktivitetspulje. På baggrund af udfordringer med patientdata har Regeringen og Danske Regioner aftalt, at eventuelt manglende målopfyldelse i 2019 ikke medfører reduceret finansiering.

 

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

 

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til ca. 3,6 mia. kr. og 1,0 mia. kr. i deponerede midler. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2019 skønnes at ligge 1,0 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger).

 

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2019.

 

I forhold til udgiftsloftet forventer administrationen et mindreforbrug på ca. 100 mio. kr. Prognosen er bl.a. baseret på overførsel af knapt 400 mio. kr. fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet og forventning om overførsler til 2020 på niveau med tidligere år. Det forudsættes endvidere at der foretages senere dispositioner vedr. hensættelser til efterregulering af mellemregionale indtægter og yderligere medicinindkøb for i alt 180 mio. kr.

 

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2019 på sundhedsområdet og regional udvikling vil kunne overholdes.

 

På baggrund af bl.a. køb af fast ejendom (Borgervænget 3-7) og udskiftning af skannere, ventes udgifterne på investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) at overstige det aftalte niveau for 2019 med ca. 300 mio. kr. Overskridelsen er ikke behæftet med statslige sanktioner, men de øgede udgifter vil belaste regionens kassebeholdning hvis regionens udgiftsloft udnyttes fuldt ud.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 tager regionsrådet fremrykning af medicinindkøb for 200 mio. kr. til efteretning.

 

Godkendes indstillingens pkt. 2 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:

 

Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner

I 2019 afregnes behandling af patienter fra andre regioner med et acontobeløb baseret på aktiviteten i 2018. Når der igen foreligger afregningsdata (2. kvartal 2020) foretages en efterregulering af betalingerne for 2019.

 

Aktuelt oplyser flere hospitaler, at der er risiko for mindreindtægter i forhold til acontoafregningen. Rigshospitalet oplyser bl.a., at ca. 4,3 pct. af deres patienter mangler de procedurekoder, der er registreret. Dette kan medføre en mindreindtægt for Region Hovedstaden, hvis aktivitetsværdien af disse patienter derved bliver lavere end forventet. Administrationen følger dette nøje for at sikre korrekt registrering.

 

Udbetaling af patienterstatninger

Styrelsen for Patientklager (STPK) har ophobet en pukkel af ikke-afgjorte klage- og erstatningssager. STPK har opgjort en forventet opkrævning vedr. disse sager, men den endelige betaling kan afvige væsentligt fra styrelsens skøn.

 

I forbindelse med de nævnte risici forventer administrationen at hensætte 100-150 mio. kr. allerede i indeværende år. Den konkrete model for hensættelserne drøftes med revisionen.

 

Hvis efterreguleringen af acontobetalingerne for 2019 ikke medfører en merudgift i 2020 kan hensættelserne i stedet styrke regionens kassebeholdning.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:

  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Omplacering af mer- og mindreforbrug samt overførsler.
    Der foretages tilpasning af budgettet til det forventede regnskab for de enkelte bevillingsområder. Derudover tilpasses budgettet svarende til den forventede overførsel med henblik på genbevilling i 2020.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 131,4 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto -369,0 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på -265,8 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter inkl. overførsler til 2020.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2019 og 2020 i bilag 2.

 

Eventuelle dispositioner vedr. udnyttelse af regionens råderum i forhold til udgiftsloftet finansieres helt eller delvist gennem et kassetræk.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

19064505.



12.pdf
13.pdf

Bilag

4. økonomirapport 2019 - Bilag 1
4. økonomirapport 2019 - Bilag 2


7. Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier

Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier til efterretning.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A), Jens Mandrup (F) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet. Seneste rapportering skete på møde i regionsrådet i juni 2019.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen fremlægger i denne sag:

Administrationens vurdering af status for de seks byggerier

Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af de store byggerier. Byggerierne er i forskellige faser og dermed er det også forskellige udfordringer, som skal håndteres. BørneRiget er i projekteringsfasen, Nyt Hospital Glostrup og Ny Psykiatri Bispebjerg er på vej i udførelse efter gennemført udbud, Steno Diabetes Center er i udførelse og Sterilcentralerne er på vej i drift. Projektorganisationerne har fokus på:

Herunder er et kort resumé for de seks byggerier:

 

BørneRiget arbejder med at nå til et færdigt hovedprojekt, der understøtter visionen om at bygge verdens bedste børnehospital i samarbejde med Ole Kirk's Fond. Forventningen er at have et endeligt godkendt hovedprojekt primo 2020 og derefter at sende BørneRiget i udbud. Tidsplanen for BørneRiget er forlænget med 12 måneder på grund af snitflader til flere delprojekter. Opstart af selve byggeriet af BørneRiget er afhængig af flere delprojekter, herunder genhusning af funktioner i Rockefeller i Nordfløj fase II, nedrivning af Rockefeller samt snitflader til psykiatrien, hvor

funktioner skal flyttes til Ny Psykiatri Bispebjerg.

 

Ny Psykiatri Bispebjerg og Nyt Hospital Glostrup er ved at afslutte udbudsfasen og igang med at indgå kontrakter. Projekterne har frem til udbud arbejdet intenst med at sikre kvaliteten af udbudsmaterialet. Samtidigt er der justeret i udbudsmodel på baggrund af erfaringer fra andre store byggerier og den høje aktivitet på markedet. For begge projekter har arbejdet med kvalitetssikring betydet at planlagt opstart af byggeriet er forsinket. For begge projekter forventes kontraktindgåelse ved årsskiftet og med opstart af byggerierne primo 2020.

 

Steno Diabetes Center Copenhagen er i udførsel og har fokus på at sikre stram styring af byggeriet og fremdrift i forhold til den fastlagte tidsplan og økonomiske ramme for byggeriet. 

 

For de to sterilcentraler er fokus på at sikre, at de to højteknologiske sterilcentraler kommer i drift, så regionen kan indfri ambitionerne om blandt andet bedre kvalitet af sterile varer. Tidsplanen for idriftssættelse er forlænget for begge sterilcentraler. Forventningen er at Sterilcentral på Rigshospitalet kommer i drift medio 2020 og Sterilcentral Herlev forventes i drift ultimo 2020.

 

Administrations vurdering af arbejdet med ibrugtagning

Administrationen vurderer, at der på hospitalerne bliver etableret kompetente organisationer til at gennemføre ibrugtagningsopgaven. Samtidig bliver der løbende suppleret med yderligere kompetencer/rådgivning i forbindelse med projekternes fremdrift og organisationerne bliver justeret i det omfang at det er nødvendigt og evt opmandet, som det aktuelt er sket på Herlev Hospital.

 

Efter afslutning af selve byggefasen og aflevering af bygningerne til bygherres drift, er der en større opgave med at klargøre bygningerne til indflytning og ibrugtagning for patienter og personale. Selve indflytning i nye hospitalsbygninger er en kompleks opgave, som kræver tidlig planlægning, koordinering og organisering. For at sikre at opgaven bliver startet op i rette tid, er hospitalerne blevet bedt om at have en plan klar senest to år før forventet indflytning og ibrugtagning.

 

Generelt er arbejdet med planlægning begyndt rettidigt. Hospitalerne arbejder systematisk med at koordinere, beskrive og håndtere risici. Opgaverne er kompleske og mange interessenter skal inddrages og der et stort koordineringsarbejde. Der foretages de nødvendige vurderinger af om ibrugtagningsdatoen kan fastholdes i perioden op til indflytning og der træffes beslutninger om nødvendige  udskydninger, som tilfældet er på Righospitalet i forbindelse med ibrugtagningen af Nordfløjen, som nærmere beskrevet i bilag 2.        

 

Bilag 2 indeholder en overordnet status for planlægning og gennemførelse af ibrugtagningsopgaven og indflytning i nye hospitalsbygninger for de hospitalsbyggerier, der skal ibrugtages frem mod sommeren 2021. 

     

Opgaven med ibrugtagning omfatter flere elementer:

Opgaverne vil afhænge af det enkelte projekt og varierer i kompleksitet.

 

Arbejdet i de politiske følgegrupper

Der er nedsat otte politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og overvåge om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.

 

Administrationen vurderer, at de politiske følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau om de store byggerier. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i andet halvår af 2019 har været en høj mødeaktivitet og med 16 afholdte møder. Det sker også ved løbende orientering på mail mv. til følgegrupperne om fremdriften på de enkelte projekter.

 

I bilag 1 er en oversigt for følgegrupperne og møderne i andet halvår af 2019.

 

Videndeling på tværs af byggerier

I bilag 1 er en status for videndeling på tværs af byggerierne. Flere aktivieter er igang internt i Region Hovedstaden mellem byggerierne, men også på tværs af regioner. Blandt andet holder Danske Regioner hvert år konferencen: Netværksdage om sygehusbyggeri, som har mere end 200 deltagere fra regionerne og giver god mulighed for at dele erfaringer på tværs af byggerier. Administrationen har særligt fokus på at sikre videndeling om risikostyring og ricisi i byggerierne samt inden for forsikringsområdet i forhold til skader som opstår i udførelsesfasen.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer at administrationens status tages til efterretning.

ØKONOMI

I bilag 4 er vedlagt fortrolige økonomibilag for byggerierne. Økonomibilag redegør overordnet for projektøkonomi, status for reserver samt lister de største risici på nuværende tidspunkt. Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på de store byggerier tæt. De politiske følgegrupper og forretningsudvalget bliver løbende orienteret om eventuelle udfordringer og konsekvenser i forhold til økonomi, tid og kvalitet. Administrationen vurderer, at der fortsat er stort fokus på at minimere risici i byggeprojekterne for at sikre, at regionen kan opføre bygningerne inden for den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme.

KOMMUNIKATION

Den 1. september 2019 blev holdt Åbent Hus i hospitalsbyggerierne og med mere end 21.000 besøgende på landsplan. Hospitalerne og projektorganisationerne har stort fokus på at udbrede viden om byggerierne. Det sker blandt andet ved løbende opslag på de sociale medier med film klip og igennem artikler om faglige emner, som er relevante for byggerierne.

 

Der er ikke planlagt selvstændig kommunikation i forbindelse med behandlingen af denne sag.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

19071857.



14.pdf
15.pdf
16.pdf

Bilag

Status for de store hospitalsbyggerier
Ibrugtagningsrapport - de større hospitalsbyggerier
Tidslinie for byggerierne


8. 3. Kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Bispebjerg

3. Kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Bispebjerg
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A), Jens Mandrup (F) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende den kvartalsafrapportering, der bliver sendt til Social- og Indenrigsministeriet (tidligere Økonomi- og Indenrigsministeriet) for Nyt Hospital Bispebjerg. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen. Regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Status for Nyt Hospital Bispebjerg: Projektet kan fortsat realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftalte tid og kvalitet

Status på byggeriet

Byggeriet er den 26. februar 2019 udbudt som en totalentreprise med mulighed for forhandling. Efter anmodning om mere tid fra én af de bydende, valgte projektorganisationen at udskyde aflevering af de indledende tilbud med 4 uger til den 29. oktober. Tidsfristforlængelsen blev givet med baggrund i, at projektorganisationen dermed ville få mere tid til at opnå byggetilladelsen fra myndighederne. Begge konsortier afgav bud og forhandlingsfasen er i gang. Kontrakt med entreprenør forventes indgået i marts 2020.

 

Myndighedsbehandling

Københavns Kommune har politisk behandlet og godkendt alle dispensationsansøgningerne den 4. november 2019, så der nu kun udestår den endelige byggetilladelse. Den forventes fortsat modtaget inden kontraktindgåelse.

 

Midlertidig Akut Røntgen Satellit (MARS) 

Byggeriet er afleveret til bygherre i starten af september og indflytning har fundet sted. Akutmodtagelsen har modtaget patienter siden 24. september.

 

Laboratorie- og logistikbygningen

En uvildig rådgiver arbejder fortsat på vurdering af krakeleringer i betongulvet i bygningens foyerområder. Vurderingen skal afgøre om krakeleringerne skyldes forkert design eller forkert udførelse. Andre mindre mangler er aftalt udbedret senest 30. september 2019.

 

Der er modtaget midlertidig ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommune i oktober 2018. Projektorganisationen forventer at modtage den endelige ibrugtagningstilladelse, når den samlede landskabsplan for hospitalsmatriklen er godkendt af Københavns Kommune. De første funktioner flyttede ind i bygningen medio august, og ibrugtagning forventes afsluttet primo 2020, når KBA's produktionsanlæg er godkendt og idriftsat.

 

Renovering af eksisterende bygninger

Regionsrådet har i september 2018 godkendt bevilling til planlagt renovering af bygning 6. Renoveringen af bygningens 2. sal er afsluttet og indflytning er sket i december 2019. Renovering af 1. salen er afsluttet og indflytning har fundet sted i maj 2019. Når stueetagen er fraflyttet primo 2020, bliver den sidste del af renoveringsprojektet i bygningen gennemført.

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftalte tid og den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.


Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen fremhæver den uafhængige risikovurderings opmærksomhedspunkter vedrørende manglende byggetilladelse af akuthuset og den manglende klarhed over ekstraomkostninger på MARS som angivet nedenfor.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje"

Det tredje øje (DTØ) vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 3. kvartal 2019 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

 

Da projektet fortsat befinder sig i forhandlingsfasen med de bydende på Akuthusbyggeriet og fordi dokumentation fra denne fase er fortrolige oplysninger, bemærker DTØ at det derfor ikke er muligt, at risikovurdere forhold relateret til tilbuds- og forhandlingsfasen.

 

DTØ har en række anbefalinger, som blandt om andet omhandler afklaring af omfanget af ekstraomkostninger på MARS og at kapitaliseringen af risikoen for at entreprenøren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser revurderes. Det anbefales ligeledes, at projektorganisationen indarbejder en særskilt risiko som afspejler involveringen af Center for Ejendomme (CEJ), da driftsorganisationens ressourcer og kompetencer erfaringsmæssigt risikerer at blive presset ved aflevering af store mængder komplekst sygehusbyggeri. Derudover anbefaler DTØ, at projektet indarbejder en særskilt risiko for ibrugtagningsfasen, da denne erfaringsmæssigt har udfordret flere store sygehusbyggerier.

 

Udover ovenstående anbefalinger, har DTØ en række opmærksomhedspunkter som blandt andet omhandler udfaldet af den igangværende forhandlingsfase, hvorvidt der er ekstraomkostninger i forbindelse med laboratori- og logistikbygningen som følge af krakeleringer i foyerområdernes betongulve og om tunnelbyggeriet følger den planlagte fremdrift, så byggeriet ikke skaber udfordringer for den kommende totalentreprenør.

 

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen, af hensyn til regionens økonomiske interesser, valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Social- og Indenrigsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Det næste møde i den politiske følgegruppe er den 29. november 2019.  

 

Det er administrationens vurdering, at det er et realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

 

Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

19072598



18.pdf
20.pdf
22.pdf

Bilag

Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2019
Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg


9. 3. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Herlev

3. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Herlev
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4).
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A), Jens Mandrup (F) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende den kvartalsafrapportering, der bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet for Nyt Hospital Herlev. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019, samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Status for Nyt Hospital Herlev

Delprojekt A - Byggeriet af akuthus og Kvinde/Barn center

De fleste af de udførelsesfejl og mangler der har udfordret byggeriet er nu udbedret, men der opdages fortsat nye fejl og mangler der presser økonomien og tidsplanen for byggeriet. Udbedringen af fejl og mangler tager tid og har medført forsinkelser i udførelsen af byggeriet. Udbedringen presser samtidig projektets økonomi. Projektorganisationen arbejder på at finde løsninger, og hurtigt afklare de nyere mindre omfattende fejl og mangler.

 

I forhold til aflevering af byggeriet er der i november udmeldt en revideret arbejdstidsplan til entreprenørerne, der betyder at færdiggørelsen af byggearbejderne rykkes fra december 2019 til april 2020. Afklaringen af denne forsinkelse har været ventet. Eventuelle konsekvenser af de nyere fejl og mangler indgår ikke i den nye arbejdstidsplan.

 

For at tidsoptimere og indhente en del af forsinkelsen er det planen, at Center for IT, Medico- og Telefoni starter deres leverancer i de nye bygninger, mens der færdigbygges andre steder. Der gennemføres således en teknisk aflevering af dele af bygningen, så installation og afprøvning af udstyr kan igangsættes i starten af 2020.


Den senere aflevering af byggeriet medfører at ibrugtagningen af byggeriet rykkes lidt længere hen i efteråret 2020. Ibrugtagningen forventes at blive i november 2020. Der arbejdes fortsat på en plan for træning af medarbejdere i det nye byggeri.

 

I forhold til projektets økonomi er det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for projektet positivt. Projektet forventes derfor fortsat at kunne realiseres indenfor den økonomiske ramme og i den planlagte kvalitet.

 

Voldgiftsagen vedrørende tvisten om lyddug blev i oktober afgjort til regionens fordel. Voldgiftsnævnets kendelse konstaterede at lyddugen og lydfugen er beskrevet i udbudsmaterialet, mens spartlingen ikke er tilstrækkeligt beskrevet. Det betyder at Nyt Hospital Herlev skal betale for spartlingen af vægge i badeværelserne ca. kr. 600.000. Entreprenøren får hverken betaling for lyddug eller lydfuge, og skal betale regionens sagsomkostninger og omkostninger til voldgiftsretten.

 

Der afventes fortsat syn og skøn på revner i gulvenes betonlag, som skal udbedres, men som ikke har betydning for gulvenes holdbarhed. Der afventes desuden syn og skøn på bæringer og på hvorvidt huller under 150 mm indgår i tilbudslisten for projektet. Installationsentreprenøren varslede i foråret 2019 en række krav, herunder krav om betaling for tidsfristforlængelse. Kravene er kun delvist specificeret og projektorganisationenen afventer fortsat et klageskrift.

 

Som omtalt vedr. kvartalsrapporten for 2. kvartal 2019, iværksatte Regionen og Sundheds- og Ældreministeriet før sommeren 2019 en udvidet ekstern gennemgang af Nyt Hospital Herlev. Gennemgangen blev udarbejdet af BDO ("Det Tredje Øje"), som i forvejen udfører den uafhængige risikovurdering af projektet kvartalsvis. Hensigten var at få en vurdering af projektets situation og handlemuligheder i forhold til byggeriet, samt robusthed i forhold til færdiggørelse og ibrugtagning. Resultatet af gennemgangen er en rapport med tilhørende fortroligt bilag, herunder en række opmærksomhedspunkter. Regionen har drøftet opmærksomhedspunkterne med Sundheds- og Ældreministeriet. Ministeriet har ønsket at følge projektet tættere end hidtil, og der er planlagt et møde i december med fokus på realisering af det skærpede tilsyn. Projektorganisationen anvender resultaterne af gennemgangen til at styrke gennemførelsen af projektet med. 

 

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev blev orienteret om resultatet af den eksterne gennemgang på møde den 2. september 2019, og er efterfølgende skriftligt orienteret om iværksættelsen af det skærpede tilsyn på byggeriet.

Næste møde i den politiske følgegruppe er den 9. december 2019.

 

Administrationens samlede vurdering

De samlede udfordringer med udførelsesfejl og mangler har presset anlægsøkonomien.

 

Regionsrådet besluttede den 24. september 2019 at gennemføre en styrkelse af projektets økonomi indenfor totalrammen, og det har forbedret risikobilledet for projektet væsentligt. Projektets reserver ultimo oktober måned er således tilstrækkelige, hvis det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie indtræffer. Sandsynligheden for at regionen kan blive nødt til at supplere projektets økonomi med yderligere regionale midler er dermed reduceret. Der er forstat mulighed for, inden for tilsagnet af kvalitetsfondsprojektet, at styrke anlægsøkonomien yderligere, men det vil kræve en ny regional bevilling.

 

Administrationen vurderer, at projektorganisationen arbejder fokuseret med evaluering af projektet, og på at minimere forbruget af ikke-disponerede budgetposter for at reducere trækket på reserverne. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ indgår i arbejdet med at minimere sandsynligheden for at risici indtræffer. 

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen fremhæver bl.a. fra DTØ's vurdering, at "det vurderes samlet set, at der er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet ved udgangen af 3. kvartal 2019 jf. projektorganisationens risikovurdering og risikolog".

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje"

DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede.

 

DTØ vurderer samlet set, at der ved udgangen af 3. kvartal er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet.

 

DTØ finder dog, at der er flere usikkerhedsparametre i forhold til prognosen for risikoscenarierne, som kan forøge risikoen for yderligere træk på reserverne. DTØ anbefaler derfor fortsat, at projektet løbende ajourfører økonomi- og risikoscenarierne. DTØ anbefaler desuden en løbende ajourføring af de to yderligere muligheder for at styrke finansieringen af projektet med regionale midler, så de kan iværksættes hvis der opstår behov for at modstå et yderligere udgiftspres i forbindelse af afslutning af byggeriet og overgangen til drift.

 

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

 

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

 

I forhold til projektets økonomi er det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie stadig positivt, og projektet forventes at kunne realiseres indenfor rammen og i den planlagte kvalitet.

 

De nyere mindre fejl og mangler der er opstået vil kunne påvirke projektets tidsplan, men projektorganisationen arbejder på en hurtig afklaring af udfordringerne for at minimere et eventuelt tidstab.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

19078703



23.pdf
25.pdf
27.pdf

Bilag

Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2019
Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev


10. 3. kvartalsrapport 2019 Det Nye Rigshospital

3. kvartalsrapport 2019 Det Nye Rigshospital
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Det Nye Rigshospital (bilag 1-4).
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A), Jens Mandrup (F) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal med denne sag godkende kvartalsafrapporteringen til Sundheds- og Ældreministeriet for Det Nye Rigshospital. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019, og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Status på Det Nye Rigshospital og administrationens vurdering

Forsinkelse af byggeri og endelig ibrugtagning

Rigshospitalet direktion har besluttet at udskyde ibrugtagningen af Nordfløjen fra den 26. januar 2020 til den 8. marts 2020.

 

Den primære begrundelse er, at læringen fra Aarhus Universitetshospital viser, at alle kendte problemer og risici så vidt muligt skal være håndteret inden indflytningen, specielt på det operative område. Det har vist sig, at det processug, der er etableret på operationsstuerne, et såkaldt diatermisug, ikke er tilstrækkeligt, og at der skal etableres et yderligere processug til bl.a. canceroperationer. Dertil kommer forsinkelsen fra MR-leverandøren. Samtidig udestår der fortsat væsentlige restarbejder på teknikentrepriserne især på ventilationsområdet.

 

Operationsområdet, som har stor betydning for hospitalsdrift i Nordfløjen, er særligt berørt af de udestående arbejder. Derfor har der umiddelbart før og efter den 28. oktober været afholdt en række møder og workshops for at kortlægge de udestående aktiviteter i detaljer i Nordfløjens operationsstuer, herunder varigheder, afhængigheder og risici.

 

Tidsplanen for byggesporet gav ikke mulighed for yderligere uforudsete hændelser og det blev vurderet efter rådgivning fra bl.a. flytterådgiver, at indflytning til den 26. januar 2020 ville være for risikabelt. Den først mulige alternative dato for flytterådgiveren er den 8. marts 2020, og denne dato er derfor valgt. Umiddelbart vil der ikke være særlige udgifter i forbindelse med forsinkelsen. Der vil naturligvis være udgifter til udbedring af de fejl og mangler, der er årsag til forsinkelsen primært til indkøb af processug.

 

Det vurderes, at bygningen er så færdig, at den planlagte officielle indvielse den 14. januar 2020 kan fastholdes.

 

Ibrugtagningstilladelse

Arbejdet med at indhente ibrugtagningstilladelsen kører i to spor. Et spor for brand og et spor om processen med Københavns Kommune. Der bliver  i de to spor jævnligt afholdt møder med relevante deltagere. Møderne fokuserer på dokumentation og tidsplan for arbejdet med tilladelser. De to spor skal sikre, at den endelige ibrugtagningstilladelse ikke bliver forsinket pga. formalitetskrav. De brandtekniske inspektioner begyndte den 3. oktober 2019 fra Dansk Brand- og sikringstekniske Institut (DBI) og følger planen.

 

Status på ibrugtagning og indflytning

Der er stort fokus på ibrugtagningen af Nordfløjen. Der foregår et større organisatorisk arbejde med planlægning og koordinering af den fysiske indflytning af patienter, IT og medicoteknisk udstyr samt inventar. Planlægningen sker i 5 spor, der samlet har ca. 20 under-arbejdsgrupper, herunder lokale flyttegrupper i alle klinikker. Der er udpeget flyttekoordinatorer i alle klinikker, og rollen bliver varetaget bredt af sekretærer, plejepersonale, læger og ledelse. Den detaljerede planlægning er nødvendig for at kunne gennemføre en fysisk flytning på 2 uger.

 

Igangværende konflikt og voldgiftssag

Der er på projektet fortsat en konflikt i gang med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Voldgiftssagen er i gang og der er fastsat 43 dage i perioden 23. september til 20. december 2019. Afgørelsen af sagen forventes i slutningen af 1. kvartal 2020. Administrationen har fulgt udviklingen tæt, siden konflikten begyndte tilbage i august 2015. Projektets politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om situationen og om projektorganisationens håndtering af sagen. Den politiske følgegruppe blev senest orienteret om status for voldgiftssagen på et møde den 21. august 2019, hvor Kammeradvokaten deltog. Følgegruppen vil fortsat blive løbende orienteret.

 

Kammeradvokaten har afleveret processkrift C den 30. august og bemærket, at arbejdet med processkrift C ikke har givet anledning til nye bekymringer, og at deres vurdering af sagen og det forventede udfald er uændret. Administrationen støtter sig til Kammeradvokatens vurdering af sagen.

 

Risiko for at de samlede reserver ikke er tilstrækkelige

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 begyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital.

 

Den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, har konsekvenser for økonomien. Administrationen har i den forbindelse fremlagt en mødesag til forretningsudvalg og regionsråd på oktobermødet, hvor tillægsbevilling til at afslutte byggesagen blev godkendt.

 

Der er fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Det skyldes, at der er et stort spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen.

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at der er usikkerhed forbundet med udfaldet af voldgiftssagen. Regionsrådet har på oktobermødet 2019 godkendt en tillægsbevilling til at afslutte projektet. I beløbet er indregnet det vurderede mest sandsynlige udfald af projektets aktuelle risikobillede, heri Kammeradvokatens forventning til udfaldet af voldgiftssagen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenfor.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.


Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.


Derudover fremhæver revisionen, at den samlede risiko for totalrammeoverskridelse er forværret i forhold til sidste kvartalsrapportering. Det skyldes primært yderligere disponering til DAS-anlæg, som har afledt en tilsvarende stigning i IMT-indkøb indenfor anlægsmidlerne i totalrammen. Dertil kommer resultatet af bevægelser i byggeledelsens risikovurdering, advokatbistand til voldgiftssag og kapitaliseringen af afviste krav.

 

Revisionen fremhæver endvidere, at regionsrådet på oktobermødet 2019 har godkendt en tillægsbevilling til at afslutte projektet. I beløbet er indregnet det vurderede mest sandsynlige udfald af projektets aktuelle økonomiske risikobillede, heri Kammeradvokatens forventning til udfaldet af voldgiftssagen.


Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at 3. kvartalsrapportering 2019 afspejler projektets status samt projektets risiko- og reservebillede korrekt.


DTØ bemærker, at den samlede sandsynlige overskridelse i forhold til projektets stade ikke er væsentligt forøget i forhold til 2. kvartal 2019. DTØ forudser fortsat, at risikobilledet vil ændre sig helt frem til afslutning af masterplanperioden, idet der i forhold til projektets stade fortsat er et stort spænd mellem best- og worst-case scenarierne og dermed kapitaliseringen af risikoen for overskridelse af totalrammen. Det betyder, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om risikovurderingen, og det afledte regionale budgetpres.

 

DTØ nævner, at ibrugtagningsdatoen er udskudt til den 8. marts 2020 som følge af en række udfordringer med færdiggørelse af de bygningsmæssige forhold med heraf afledte konsekvenser for aktiviteterne i aktiveringsperioden. Der kan derfor være behov for yderligere budget udover totalrammen til dækning af udgifter til etablering af supplerende processug og øget rådgiverbistand i forbindelse med byggeriets afslutning.


Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 30. juni 2019 på mødet den 24. september 2019.

 

Indholdet i kvartalsrapporten

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring ved behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.


Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at vedlægge materialet som fortrolige bilag.


Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Der er fortsat et stort pres på projektets økonomi. Med mødesagen til Regionsrådet på oktobermødet 2019, blev der godkendt en tillægsbevilling til at afslutte projektet. I beløbet er indregnet det vurderede mest sandsynlige udfald af projektets aktuelle risikobillede, heri Kammeradvokatens forventning til udfaldet af voldgiftssagen. Der er et betydeligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen. Der er derfor fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Det er muligt, at voldgiftssagen først bliver afsluttet efter byggeregnskabet er lukket.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

19077094



28.pdf
30.pdf
32.pdf

Bilag

Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2019
Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 5 - Luftfoto Det Nye Rigshospital


11. 3. Kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Hvidovre

3. Kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Hvidovre
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A), Jens Mandrup (F) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende den kvartalsafrapportering, der bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet for Nyt Hospital Hvidovre. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen.

 

Status for Nyt Hospital Hvidovre

Arbejderne på Nybyggeriet

Råhuset blev overdraget i 2. kvartal 2019. Den 26. juli 2019 ophørte den delvise entrepriseudsættelse, som var sat i værk fra den 30. april 2019. Samtidigt igangsatte facadeentreprenøren montagen på etape 2 af nybyggeriet. Efterfølgende har øvrige relevante entreprenører sat arbejder i gang på pladsen. Under den delvise entrepriseudsættelse har fokus været på at få udarbejdet en ny styrende hoved- og arbejdstidsplan, få afklaret tekniske forespørgsler og økonomiske krav, samt få udbedret utætheder i den monterede facade, der var konstateret i foråret 2019. Utæthederne var vurderet til at være fuldt udbedrede i august 2019, men har betydet, at en række efterfølgende entrepriser ikke kunne starte planmæssigt op.

 

Der er opstået problemer med de støbte betondæk, som giver udfordringer for det efterfølgende arbejde med gulvene. Der er derfor igangsat en syn- og skønssag for at afdække problemet og placere ansvaret.

 

Forlængelse af tidsplan

På mødet i hospitalsbyggestyregruppen den 28. august 2019 blev det besluttet at følge totalrådgivers oplæg til forlængelse af den samlede arbejdstidsplan. Hermed blev tidspunktet for afholdelse af overdragelsesforretningen (AB 92) for Nybyggeriet udskudt til 19. marts 2021. Tidspunktet blev således skubbet med fire måneder ud over de to måneder, der fulgte af entrepriseudsættelsen. Totalrådgiver har efterfølgende foreslået at forlænge tidsplanen med yderligere tre måneder, så AB-afleveringen bliver den 21. juni 2019. Den politiske følgegruppe er orienteret om den seneste forlængelse på en mail den 29. november 2019. Ibrugtagningen af Nybyggeriet forventes at blive primo 2022.

 

Den samlede projekttidsplan er forlænget med halvandet år, siden anmodningen om udbetaling fra kvalitetsfonden blev indsendt. Da opstart af de sidste rokadeplansarbejder er afhængig af udflytning til Nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang primo 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektetet forskudt til medio 2023.

 

Udgifter i forbindelse med forlængelsen af tidsplanen 

Den politiske følgegruppe blev på mødet den 20. september 2019 orienteret om vurderingen af de samlede omkostninger, som er relateret til den samlede forlængelse i forhold til udbudstidsplanen. Omkostningerne omfatter således de vurderede byggepladsomkostninger samt den vurderede nødvendige styrkelse samt forlængelse af totalrådgivning og byggeledelse. En aftale om styrket rådgivning vil blive indgået med forbehold for tilbagesøgning, da det er under afklaring, hvorvidt totalrådgiverne og/eller byggeledelsen har været årsag til de indtrufne forsinkelser.

 

Krav fra entreprenørerne på Nybyggeriet

Den nye byggeledelse har siden tiltrædelsen i maj 2019 haft fokus på at afklare de fremsendte ekstrakrav fra entreprenørerne. Projektorganisationen ser med alvor på den hidtidige langsommelige afklaring, da uafklarede krav bidrager til stor usikkerhed om det fremtidige reservebehov. Bygherre har ligeledes skærpet fokuset på at afklare, hvilke entreprenørkrav, der retteligt kan rettes mod andre entreprenører.

 

Beslutning om ændringer inden for det samlede kvalitetsfondsprojekt

Region Hovedstadens kapacitetsanalyser forudser, at der ikke længere er behov for at ombygge samtlige af de planlagte etaper i sengeombygningsprojektet. Det skyldes blandt andet den politiske beslutning om at bevare de medicinske senge på Amager- og Glostrupmatriklerne. På mødet den 28. august 2019 traf hospitalsbyggestyregruppen derfor beslutning om at aflyse ombygning af de resterende sengeetaper, etape 2D og etape 3. Beslutningen betyder, at omfanget af ombyggede sengestuer reduceres fra 159 til 111 patientværelser, svarende til ombygning af 56 af de 80 4-sengsstuer. Konsekvensen af aflysningen vil blive et reduceret omfang af modernisering af eksisterende sengestuer.

 

Med aflysningen er der tilvejebragt budget til styrkelse og forlængelse af totalrådgiver og byggeledelse, mens der er sket en styrkelse af bygherres reserver. Hospitalsbyggestyregruppen pointerede på mødet, at projektledelsen fortsat skal have fokus på at begrænse omfanget af ekstraomkostninger i byggesagen.

 

Der er i hospitalets samlede generalplanlægning forudsat, at alle ikke-moderniserede sengestuer fremadrettet kun anvendes som 1- eller 2-sengsstuer. Dette vil også gælde for de områder, hvor modernisering nu er aflyst. Konsekvensen af aflysningen er et reduceret omfang af modernisering af eksisterende sengestuer, og betyder således, at omfanget af ikke-moderniserede sengestuer, er større end anført i den oprindelige ansøgning til ekspertpanelet i 2012.  Beslutningen vurderes at have konsekvenser for patientoplevelsen samt en reduceret mulighed for effektiviseringer ved begrænsning af smitterisici ved flersengsstuer.

 

Ombygningsprojekterne i eksisterende hospital

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. Opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er pga. andre opgaver i projektteamet udsat til ultimo 2019. De resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i Nybyggeriet. I Sengestueprojektet er etape 2C, ombygningen af Sengebygning 3 syd, afleveret og ibrugtaget i juni 2019.

 

IMT-investeringer

Projektorganisationen er sammen med Hospitalet og Center for It, Medico og Telefoni ved at evaluere de tidligere behovsanalyser for IMT-investeringer. Ved at aflyse de resterende sengeombygningsprojekter frigøres der IMT-budget, der var afsat til disse delprojekter, og midlerne kan derefter anvendes til andre formål. En eventuel beslutning om at anvende afsatte IMT-midler til andre formål kan betyde, at Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnskriterium om minimums IMT-investeringer kan blive udfordret.

 

Risikobillede og change requests (ændringstiltag)

Risikobilledet er i 3. kvartal 2019 forbedret væsentligt. Forbedringen skyldes blandt andet, at der under den delvise entrepriseudsættelse har pågået afklaring af projektmodellen, tidsplanerne og flere andre risikofaktorer, og at den delvise entrepriseudsættelse i sig selv udgjorde en risiko. Værdien af projektets change requests er faldet med 20 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes, at de resterende sengeombygningsetaper er aflyst, mens projektet omvendt har identificeret to ny ændringsmuligheder. Begge ændringer vedrørte aktiviteter i sengeombygningsprojektet. 

 

Administrationens vurdering – grundig risikostyring og usikkerhed om reserverne

Administrationen vurderer, at det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder fortsat skaber usikkerhed om, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige.

 

Administrationen finder det hensigtsmæssigt, at der er truffet beslutning om at aflyse de sidste etaper af sengestueombygningerne. Beslutningen betyder dog, at projektets til- og fravalgsliste (change request-liste) er mærkbart reduceret, hvilket reducerer de fremtidige handlemuligheder væsentligt. Der er tilføjet et tiltag på change request-listen, som kan udfordre regnskabsinstruksens bestemmelser om budgetandel til IMT.

 

Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende vurderer projektets risici og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og tidsplanen. Administrationen har tiltro til, at projektorganisationen nøje afvejer reduktioner af risikobilledet i forhold til omkostningerne forbundet med det. Administrationen vurderer således, at den delvise entrepriseudsættelse, styrkelsen af byggeledelsen og totalrådgivningen, samt forlængelsen af tidsplanen har reduceret risikobilledet væsentligt, velvidende at det har afledt ekstrakrav fra både totalrådgivning, byggeledelse og entreprenører. Administrationen bifalder i den forbindelse, at projektorganisationen påtænker at acceptere ekstrakravene for udvidet totalrådgivning og byggeledelse med tilbagesøgningsforbehold. Administrationen kan også konstatere, at projektorganisationen og den nye byggeledelse foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav, bl.a. med henblik på at rette flere af entreprenørkravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiverne, så bygherres betaling for ekstrakrav reduceres.

 

Desuden vurderer administrationen, at projektledelsens indsats har bidraget væsentligt til at forbedre samarbejdet med totalrådgiver. Styrkelsen af totalrådgivning og byggeledelse vil med en endelig aftale mellem totalrådgivergruppen og projektledelsen fortsætte frem til entrepriseaflevering, hvilket må forventes at forbedre samarbejdet med entreprenørerne.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.


Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen henleder også opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Revisionen fremhæver bl.a. DTØ's bemærkninger om ekstrakravene og risikobilledet, som forklaret nedenfor under risikovurderingen.

 

Desuden bemærker revisionen, at hospitalsbyggestyregruppen har besluttet at forlænge udførslen af Nybyggeriet med seks måneder, og at det samlede projekt derfor først forventes færdigt medio 2023. Revisionen konstaterer også, at Nybyggeriets økonomi er presset, og endelig bemærker man, at hospitalsbyggestyregruppen har besluttet at aflyse de resterende sengeombygninger, således at der kan frigives midler til Nybyggeriet. Administrationen bemærker i den forbindelse, at beslutningen om at aflyse sengeombygningerne også var en følge af den politiske beslutning om at bevare sengene på Amagermatriklen, og at regionens seneste kapacitetsanalyser ikke vurderer, at der er et behov for ombygningerne. Administrationen bifalder som nævnt ovenfor, at der frigives midler til Nybyggeriet, og at der kun ombygges de sengestuer, der er nødvendige. Administrationen vurderer som nævnt også, at beslutningen om at forlænge udførslen har reduceret projektets risikobillede. 

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering bemærker, at at der er et voksende pres på reserverne ved udgangen af 3. kvartal 2019, vurderet ud fra projektorganisationens risikovurdering og risikolog. DTØ bemærker, at projektorganisationen har modtaget væsentlige krav fra entreprenører som følge af projektfejl, forlænget byggetid og delvis entrepriseudsættelse, og krav fra totalrådgivere omkring styrket byggeledelse.

 

Endelig har DTØ en række anbefalinger mht. at få afklaret tvister, tidsplan, efterprojektering og risici. DTØ anbefaler også, at projektorganisationen fortsat har fokus på totalrådgivers håndtering af krav og tekniske forespørgsler, og endelig anbefaler DTØ, at man fortsat anvender den nye model for prognosticerede reservetræk. Administrationen tilslutter sig DTØ's vurdering, og konstaterer, at projektorganisationen, TRG og den nye BL har fået afklaret en del tekniske forespørgsler og behandlinger af ekstrakrav, og fortsat prioriterer højt at få behandlet de resterende. Administrationen henviser også til projektorganisationens omfattende fokus på at sikre fremdrift og økonomi, herunder at afveje risikobillede og omkostninger, og endelig bemærker administrationen, at der hos projektorganisationen er stort fokus på at få udarbejdet en revideret tidsplan.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedr. Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Næste følgegruppemøde forventes afholdt den 26. februar 2020.

 

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer fortsat er et realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Hvidovre inden for den fastlagte budgetramme, om end risikobilledet fortsat er problematisk, bl.a. som følge af de ubehandlede ekstrakrav.

 

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver og change request-liste (til- og fravalgsliste)  samlet er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

19078688



33.pdf
35.pdf
37.pdf

Bilag

Bilag 1 Kvartalsrapport for 3. kvt. 2019
Bilag 3 Revisionserklæring
Bilag 5 Luftfoto


12. 3. Kvartalsrapport 2019 Ny Retspsykiatri Sct. Hans

3. Kvartalsrapport 2019 Ny Retspsykiatri Sct. Hans
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans (bilag 1-4).
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A), Jens Mandrup (F) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende kvartalsafrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, som bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans - byggeriet forløber som planlagt

Udførslen er startet i foråret 2018, og arbejderne er opdelt i de fire sengeenheder og ankomstbygningen. Råhuset blev færdigt i august 2019, med undtagelsen af ankomstbygningen, som først gøres færdig, når anlægsarbejdet i aktivitetshaven er færdigt. Kælderen i ankomstbygningen er frigivet til diverse ventilationsarbejder, men endnu ikke til andre arbejder. Alle sengeenheder er frigivet til andre arbejder. De første arbejder er lukning og murer, og derefter følger indvendige arbejder. Lukning og murerentreprisen er afsluttet på to af de fire sengeenheder, og lukning er i gang på de sidste to.

 

Opmanding har mindsket problemer

De mange nyopstartede entrepriser giver udfordringer med at koordinere af entreprisearbejderne på byggeriet. Flere entreprenører har oplevet lange svartider fra totalrådgiver, og at byggeledelsen har haft svært ved at prioritere i et voksende antal forespørgsler fra entreprenørerne. Der er derfor mandet op på tilsyn og projektopfølgning på alle fag efter enighed med totalrådgiverne og byggeledelsen. Tilbagemeldingerne fra entreprenørerne tyder på, at opmandingen har mindsket problemerne.

 

Udfordringer med den skrånende grund

Den skrånende grund har givet nogle forventelige udfordringer, som har resulteret i merarbejder. Råhusentreprenøren og dennes underentreprenør er uenige om omfanget af merarbejderne, og der har derfor været afholdt en uvildig syns- og skønssag. Det forventes at uenigheden vil blive endeligt afklaret i løbet af 4. kvartal 2019.

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at byggeriet i al væsentlighed forløber som planlagt i hovedtidsplanen fra september 2017. Man forventer fortsat at projektet bliver ibrugtaget i juni 2021. Administrationen vurderer også, at der er de fornødne reserver og muligheder for projektreduktioner til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til tid, kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 (3. kvartal 2019) efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering viser, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at rapporteringen afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt.

 

DTØ har nogle anbefalinger, bl.a. at projektorganisationen hurtigt får afklaret entrepriseforhold med potentielle økonomiske og tidsmæssige konsekvenser, således at konsekvenserne rettidigt kan adresseres via reserverne. I anbefalingen indgår også, at projektet har fokus på at sikre, at de økonomiske risici i tilstrækkeligt omfang er indarbejdet og synliggjort i risikobilledet. Administrationen tilslutter sig DTØ's anbefaling, men konstaterer også, at projektorganisationen allerede prioriterer dette højt.  

 

Desuden anbefaler DTØ, at man får afklaret tvisten vedr. jordarbejderne. Administrationen er enig i dette, og konstaterer, at projektorganisationen prioriterer at få indgået en rimelig aftale omkring jordarbejderne. Dette forsøges opnået ved syn- og skønssagen og møder med parterne. Administrationen kan konstatere, at anbefalinger fra DTØ generelt indgår i projektorganisationens arbejde.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at vedlægge materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt den 1. november 2019, og næste møde er planlagt til den 13. maj 2020.

 

Administrationen vurderer, at det er realistisk, at projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.

 

Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

19078678



38.pdf
40.pdf
42.pdf

Bilag

Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. Kvt. 2019
Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 5 - Luftfoto


13. 3. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Nordsjælland

3. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Nordsjælland
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4).
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A), Jens Mandrup (F) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, som bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2019 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder fra statussagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

 

Status for kontraktindgåelse og byggestart

Den 27. juni 2019 blev det offentliggjort, at den nordiske entreprenørvirksomhed NCC har fået tildelt opgaven som hovedentreprenør på byggeriet. Udbudssummen for entreprenøropgaven udgør ca. 2,4 mia. kr. ud af et budget på 4,5 mia. kr. i løbende priser.

I 3. og 4. kvartal 2019 har NCC sammen med Nyt Hospital Nordsjælland og projektets rådgivere indarbejdet optimeringsforslag for at sikre, at byggeriet kan udføres bedst muligt inden for projektets økonomi. Dette er en betingelse for kontrakten, og der er således udarbejdet allonge til kontrakten, hvor optimeringer er indarbejdet. Allonge til kontrakten forventes underskrevet den 2. december 2019, samme dag som byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland igangsættes. 

 

Hovedtidsplanen for byggeriet

Projektorganisationen arbejder løbende med hovedtidsplanen for projektet. NCC har givet et tilbud baseret på 48 måneders byggeperiode, hvoraf de sidste 3-4 måneder er dedikeret til test og overdragelse af bygningen til Region Hovedstaden. Den forlængede byggeperiode er et udtryk for, at byggetakten i udbuddet blev vurderet for presset af begge de bydende. Det har betydet, at byggeriets færdiggørelsestidspunkt er udskudt fra ultimo 2022 til ultimo 2023. Ibrugtagning af det nye hospitalsbyggeri vil forventeligt være medio 2024. Ved udførelsesstart udarbejdes en ny hovedtidsplan i samarbejde med totalrådgiver og hovedentreprenøren.

 

Styrkelse af reserver og ændringsmuligheder

Projektorganisationen, totalrådgiver og bygherrerådgiver har identificeret optimeringsforslag for projektet for at styrke projektets reserver. Intentionen har været at sikre, at de væsentlige beslutninger for byggeriet træffes i forbindelse med kontraktindgåelse, og inden udførelsen af byggeriet starter. Projektets change requestliste (ændringsmuligheder) er samtidig ved at blive udbygget med nye besparelsesmuligheder, der vil kunne styrke økonomien. 

 

Ekstrakrav fra totalrådgiver 

Der har siden sommeren 2017 været tvist om ekstraarbejde ved sag, hvor grundvandet blev vurderet højere end først antaget, hvilket også er indgået i efterfølgende kvartalsrapporteringer.

Projektorganisationen og totalrådgiver har for at søge løsning på tvisten haft mediation. Her viste det sig, at indholdet i tvisten var mere omfattende end først antaget. På den baggrund har der de sidste måneder pågået forhandlinger for at finde en samlet løsning. Forhandlinger er nu afsluttet og forlig er indgået den 26. november 2019. Sagen er herefter afsluttet.

Kammeradvokaten har bistået projektledelsen i denne sag. Den politiske følgegruppe og hospitalsbyggestyregruppen har været løbende orienteret om forløbet.

 

Byggetilladelse og samarbejde med interessenter

Projektet modtog byggetilladelsen fra Hillerød Kommune den 2. april 2019. Danmarks Naturfredningsforening (afd. Hillerød) fremsendte i høringsperiode, den 30. april 2019, klage til Miljø - og Fødevareklagenævnet over "Dispensation til inddragelse af beskyttet mose og eng til p-pladser, veje, mm. ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland". Dispensationen var givet af Hillerød Kommune i forbindelse med byggetilladelsen. Hillerød Kommune fastholdt i svar til Miljø - og Fødevareklagenævnet den 28. maj 2019, at vilkårene i den udstedte dispensation er i overensstemmelse med lovgivning indenfor området.

Miljø - og Fødevareklagenævnet ophævede med afgørelse af 12. november 2019 Hillerød Kommunes afgørelse af 2. april 2019 om dispensation fra naturbeskyttelsesloven §3 til permanent inddragelse af 16.400 kvm. beskyttet natur. Sagen hjemvistes til fornyet behandling i kommunen.  

 

Projektorganisationen og Hillerød Kommune har siden haft drøftelser, der skal sikre byggeriets fortsatte fremdrift, under skyldig hensyntagen til den trufne afgørelse. Disse drøftelser pågår stadig og følges op i møder i hospitalsbyggestyregruppen og den politiske følgegruppe i den kommende tid. 

 

Administrationens samlede vurdering

Nyt Hospital Nordsjælland er et stort og komplekst byggeri. Projektorganisationen har løbende fokus på at identificere og minimere risici blandt andet gennem udvikling af projektstyringen, rekruttering af de nødvendige kompetencer, og den organisering det kræver at gennemføre byggeprojektet.

Der er på nuværende tidspunkt et fornuftigt niveau af reserver og change requests (ændringsmuligheder), men administrationen vurderer fortsat, at der er behov for yderligere at arbejde med at minimere risici i projektet, samt at der er behov for at udbygge change request-listen yderligere. Det er væsentligt for at sikre, at reserver og mulige change requests fortsat vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenstående.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

 

Revisionens erklæring

Revisionen konkluderer, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen fremhæver vurderingen fra den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om, at der fortsat er behov for yderligere minimering af risici og sikre optimeringsmuligheder, for dermed at sikre at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkeligt til at dække de identificerede risici, som det fremgår nedenfor.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at rapporteringen afspejler projektets status og forhold vedrørende projektets risiko og reservebillede korrekt.

 

DTØ vurderer desuden, at projektets samlede og kapitaliserede risikoprofil er reduceret siden sidste kvartalsrapportering, men er stadig dækket af projektets reserver.

 

Der forestår afslutning af optimeringsfasen for udbudspakke 1 og kontraktindgåelsen med entreprenøren primo december 2019. Resultatet heraf har efter DTØ´s opfattelse afgørende betydning for vurderingen af, om projektets kapitaliserede risikoprofil kan reduceres til et fornuftigt niveau umiddelbart inden den fysiske igangsætning af byggeriet.

Dertil kommer vurderingen af de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser af afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder fornyet risikovurdering og kapitalisering af projektets risikobillede, som er igangsat umiddelbart efter udløbet af 3. kvartal, og derfor kan få betydning for det aktulle risikobillede.

 

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Nordsjælland

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporten indeholder fortrolige oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Der er afholdt møde i den politiske følgegruppen for Nyt Hospital Nordsjælland den 10. og 25. september 2019, og der er planlagt nye møder den 2. og den 12. december 2019.

 

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk, at projektet Nyt Hospital Nordsjælland kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme. Projektets reserver og change requestliste vurderes løbende. Der vil fremadrettet være behov for at minimere risici i projektet, samt behov for at udbygge change requestlisten yderligere med henblik på at sikre, at reserveniveauet i det videre forløb vil være tilstrækkelige til at dække de identificerede risici.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

19072582 



43.pdf
45.pdf
47.pdf

Bilag

Bilag 1 Kvartalsrapport 3. kvartal 2019
Bilag 3 Erklæring og følgebrev fra revisor BDO 3. kvartal 2019
Bilag 5 Luftfoto 3. kvartal 2019


14. Afskaffelse af overhead ved forskning initieret af regionens egne ansatte

Afskaffelse af overhead ved forskning initieret af regionens egne ansatte
INDSTILLING

Indstilling

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at der ikke ændres praksis for beregning af overhead ved forskning initieret af regionens egne ansatte. 
  2. at administrationen igangsætter en ny kommunikationsindsats målrettet de rette afdelinger på hospitalerne om regler og praksis for opkrævning af overhead for at sikre en ensartet forståelse om, hvornår der skal pålægges overhead og hvornår der ikke skal.
POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning d. 26.november 2019:

Anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På regionsrådsmødet den 24. september 2019 stillede Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti et medlemsforslag om: "at beslutte en ændret praksis, så der fremover kun beregnes overhead af ”forskning for andre” og ikke ved forskning initieret af regionens egne ansatte."

 

Forslaget blev henvist til behandling i udvalget for forskning, innovation og uddannelse forud for behandling i forretningsudvalget.

 

På udvalgsmødet d. 26. november 2019 indledes sagen med kort oplæg fra enhedschef Mads Monrad.

SAGSFREMSTILLING

Baggrunden for forslaget er ifølge forslagsstillerne, jf. medlemsforslaget behandlet i regionsrådet d. 24. september 2019, at Region Hovedstaden i forbindelse med en administrativ beslutning har valgt at opkræve overhead, når der 1) forskes for andre og 2) i de tilfælde hvor regionens egen forskning finansieres af en fond eller virksomhed. I medlemsforslaget skriver forslagsstillerne desuden: ”Man er efterfølgende i klinikken instrueret af hospitalsdirektionerne om at ansøge om samme overhead-sats fra de små private fonde, som hvis det handler om rekvireret forskning fra private virksomheder. Man kan have den holdning, at det strider imod grundtanken i at drive et universitetshospital.” Administrationen bemærker, at forslaget viser, at der er en del uklarheder om retningslinjerne og implementeringen af overhead, hvorved forslaget adresserer et reelt behov for handling og styrket kommunikation på området.

 

Overhead ved forskningsprojekter skal dække de indirekte omkostninger, der kan være ved forskningsprojekter som andel til administration, husleje/varme/strøm, IT-systemer, slitage på maskiner etc.

 

I henhold til lovgivningen skal regionerne ved forskning for andre – både private virksomheder og offentlige myndigheder – i dag sikre, at der opkræves betaling, som dækker både direkte og indirekte omkostninger. Rigsrevisionen udtrykte i februar 2015 kritik af regionernes administration af forskningsmidler. Derfor indførte Region Hovedstaden i januar 2016 regionale retningslinjer for overhead ved forskning for andre og egen forskning. Der er ikke samme lovkrav til opkrævning af overhead for egen forskning.

 

Praksis for håndtering af overhead ved egen forskning er i dag, at der ikke opkræves overhead ved egen forskning - med mindre forskningsprojektet er finansieret fra fonde og bevillingsgivere, som netop kan dække dette overhead. Dette er internt besluttet, så eksterne kan finansiere de indirekte udgifter, der alternativt skal findes finansiering til andet sted. Retningslinjerne opfordrer forskerne til at afsøge mulighederne for om fondene vil dække overhead, men retningslinjerne er også åbne over for, at fondene ikke afsætter midler til overhead.

 

Administrationen har set nærmere på omfanget af forskningsprojekter og opkrævninger af overhead - og der opkræves kun overhead i ca. 5 % af de forskningsprojekter, som er initieret af regionens egne ansatte. Såfremt der ikke længere opkræves overhead i egne projekter, hvor overhead faktisk er bevilget, vil hospitalerne mangle ca. 6 mio. årligt, der i så fald skal findes finansiering til. Dette kan i givet fald indgå i budgetprocessen for 2021. Det er administrationens anbefaling, at man opretholder kravet om, at der skal søges om overhead hos de fonde og eksterne bevillingsgivere, som er indstillet på at dække overhead således, at regionen i videst mulige omfang søger at få dækket sine indirekte omkostninger. Det uddybes nedenfor.

 

Antal forskningsprojekter og økonomi

Tabel: Antal forskningsprojekter i alt og nye projekter i 2018 og 2019 og tilhørende overhead

 

 

Rekvireret forskning

Egen forskning

I alt

 

Forskning for andre

Ekstern bevillingsgiver/fond giver overhead

Ekstern bevillingsgiver/ fond giver IKKE overhead

 

Antal aktive projekter

1.260

250

6.310

7.820

Antal projekter oprettet i 2018

330

70

1.370

1.770

Antal projekter oprettet i 2019

150

50

630

830

Projekter oprettet i 2018 - overhead (2018 og 2019) mio. kr.

11,3

3,5

0

14,8

Projekter oprettet i 2018 - overhead (2019) mio. kr.

4,4

1,2

0

5,6

 

Noter: Data er trukket for regionens økonomisystem og afspejler størrelsesforholdene mellem de forskellige typer af projekter. Forskning for andre er defineret ved projekter, hvor der trækkes 13-15 pct. overhead (før 2018), og 18 pct. overhead (fra 2018). Det skal bemærkes at en mere detaljeret gennemgang kræver at der ses på de enkelte forskningsprojekter.

 

På regionens intranet findes en oversigt over de største fonde og eksterne bevillingsgivere i forhold til forskningsansøgninger (vedlagt som bilag). Listen indeholder i alt 33 eksterne fonde/virksomheder, hvoraf det fremgår, at over 10 bevillingsgivere på forhånd har tilkendegivet at de kan bevilge overhead. Overheadsatsen er i intervallet 3,1 procent til 25 procent, hvor det er EU-projekter som ligger i den høje ende. 

 

Forskningsprojekter løber ofte over en årrække. I alt er der pr. september måned 2019 ca. 7.820 aktive forskningsprojekter. Heraf er ca. 1.260 rekvireret forskning, hvor der skal opkræves overhead. Når man ser på egen forskning, så er der ca. 6.310 aktive forskningsprojekter, hvor der ikke er opkrævet overhead og ca. 250 projekter, hvor der er opkrævet overhead.

 

I 2018 og 2019 (frem til september) er der oprettet over 2.600 forsknings­projekter, hvoraf 480 projekter vedrører forskning for andre (rekvireret forskning). Der er 120 projekter i kategorien egen forskning, hvor der er søgt og bevilget overhead, mens der er 2.000 projekter uden opkrævning af overhead. Hvis man ser på opkrævet overhead for projekter, som er igangsat i 2018 og 2019, så er der pr. september 2019 i alt opkrævet 15,7 mio. kr. vedr. rekvireret forskning og 4,7 mio. kr. vedr. egen forskning. Det skønnes, at den årlige indtægt fra overhead på egen forskning vil være ca. 6 mio. kr., når man ser på projekter oprettet i 2018 og frem og den nuværende praksis er fuldt indfaset.

 

Det betyder med andre ord, at der i ca. 5 % af regionens egne forskningsprojekter er opkrævet overhead, men at der er tale om store projekter (f.eks. EU-projekter), hvorved de har en stor økonomisk betydning for hospitalerne. Dermed er praksis i dag i store træk lig med det, der efterspørges med forslaget.

 

Såfremt der ikke længere opkræves overhead i egne projekter, hvor overhead faktisk er bevilget, vil hospitalerne mangle ca. 6 mio. årligt, der i så fald skal findes finansiering til. Dette bør i givet fald indgå i budgetprocessen for 2021. Det er administrationens anbefaling, at man opretholder kravet om, at der skal søges om overhead hos de fonde og eksterne bevillingsgivere, som er indstillet på at dække overhead således, at regionen i videst mulige omfang søger at få dækket sine indirekte omkostninger.

 

Det skal understreges, at det opkrævede overhead fra forskningsprojekter, går tilbage til de pågældende hospitaler, der selv administrerer over midlerne.

 

Samtidig anbefaler administrationen at der sættes fokus på at forbedre kommunikationen ud til regionens hospitaler, virksomheder og centre, om den nuværende praksis, så der ikke opstår misforståelser i forhold til, hvornår der skal trækkes overhead, og hvornår der ikke skal. Administrationen ser et behov herfor, da der ikke nødvendigvis er et klart billede om reglerne på tværs af hele regionen.

 

Der arbejdes løbende administrativt med at forenkle håndteringen af overhead, senest er en opdatering af retningslinjerne for overhead godkendt i Forum for Forskning, Innovation og Regional Udvikling (FIRU) d. 18. september. Opdateringen gør det muligt for afdelingsledere på hospitalerne, virksomhederne og centrene, i tilfælde hvor der er tale om ikke-kommercielle modparter, via at skriftligt notat, at fritage projektet fra overhead.

 

Der foregår via Danske Regioner et samarbejde med de øvrige regioner for at sikre en ensartet overhead praksis, og man vil forsøge at koordinere, at opkrævningerne foretages ens på tværs af regionerne, og at det sker så smidigt og økonomisk fornuftigt som muligt.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vil man skulle finde finansiering på omkring 6 mio. kr. årligt til indirekte omkostninger ved forskning, der i dag finansieres af eksterne. Finansieringen kan i så fald indgå i budgetprocessen 2021.

ØKONOMI

Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vil der mangle op mod 6 mio. kr. årligt til dækning af indirekte udgifter, når de gennemførte ændringer slår fuldt igennem, hvilket fremgår af tallene i sagsfremstillingen.

KOMMUNIKATION

Såfremt det besluttes, vil administrationen igangsætte en kommunikationsindsats om regler og praksis målrettet de rette afdelinger på hospitalerne. Kommunikationsindsatsen skal forsøge at sikre, at der ikke opstår misforståelser i forhold til, hvornår der skal trækkes overhead, og hvornår der ikke skal. Administrationen ser et behov herfor, da der ikke nødvendigvis er et klart billede om reglerne på tværs af hele regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 26. november 2019, forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Mads Monrad Hansen

JOURNALNUMMER

19078686



48.pdf

Bilag

Oversigt over fondes satser til overhead nov 2017


15. Politisk ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed

Politisk ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed
INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende den politiske ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed, der har fokus på særligt følgende tre temaer:

    a) Universelle indsatser skal løfte alle børn

    b) Differentierede indsatser giver lige muligheder

    c) Sammenhæng på tværs kræver fokus og nytænkning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 27. november 2019:

Anbefalet med bemærkning om, at der i den politiske ramme tilføjes ”ulighed relateret til handicap” som et eksempel på et område, hvor der er social ulighed.

Tilføjelsen er indsat med synlig rettelse i den politiske ramme (bilag 1).

Jesper Clausson (A) og Freja Södergran (O) deltog ikke i behandlingen af sagen.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har blandt andet til opgave at arbejde for at forebygge ulighed i sundhed og være politikopfølgende i forhold til ulighed i sundhed. Udvalget har på møder den 20. marts, den 22. maj og den 2. oktober 2019 haft oplæg og temadrøftelser vedrørende forskellige vinkler på social ulighed i sundhed. På baggrund af drøftelserne i udvalget har administrationen udarbejdet et udkast til en politisk ramme for regionens arbejde med at skabe lighed i sundhed, som udvalget havde en første drøftelse af på mødet den 30. oktober. Input fra udvalgets seneste drøftelse er nu indarbejdet og et udkast til en politisk ramme fremlægges. 

SAGSFREMSTILLING

Den politiske ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed skal være retningsgivende og danne baggrund for kommende beslutninger og prioriteringer på området og for eksempel være en rettesnor i kommende budgetforhandlinger.

 

Administrationen har været i dialog med Udsatterådet i Region Hovedstaden undervejs i udarbejdelsen af den politiske ramme, og ønsker til den videre konkretisering skal drøftes med Udsatterådet, blandt andet på et temamøde om social ulighed i sundhed, som Udsatterådet holder den 28. januar 2020, og hvor hele regionsrådet er inviteret. Den politiske ramme vil også kunne danne grundlag for politiske drøftelser af konkrete initiativer og samarbejder indenfor sundheds- og socialområdet herunder fx på møder i Sundhedskoordinationsudvalget og/eller Praksisplanudvalget og med en række relevante aktører i civilsamfundet, herunder fx frivillige organisationer og patientforeninger.

 

Administrationen fremlægger i bilag 1 et udkast til en politiske ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed.

 

Rammen lægger sig op ad Danske Regioners positionspapir vedrørende social ulighed i sundhed fra 2019 samt udspillet Sundhed for livet fra 2017, hvor det beskrives, at regionernes arbejde med at skabe mere social lighed i sundhed går på tre ben:

Med udgangspunkt i de to udspil fra Danske Regioner samt drøftelser i udvalget for forebyggelse og sammenhæng foreslår administrationen, at der i den politiske ramme fokuseres på følgende temaer: 

 

Universelle indsatser skal løfte alle børn

Forebyggende indsatser rettet mod alle børn er effektive i forhold til at skabe mere lighed i sundhed i befolkningen generelt. Det kan for eksempel være universelle indsatser i svangreomsorg, sundhedspleje, børnetandpleje, daginstitutioner og skole. Universelle indsatser har god effekt, og effekten er størst for børn, der har det svageste udgangspunkt. En del af de universelle indsatser på børneområdet er kommunale opgaver. I regionen har vi ansvar for ex. svangreomsorg og de opgaver, der varetages af de praktiserende læger.

 

I den politiske ramme er det beskrevet, at vi i regionen vil prioritere indsatser, der sikrer en høj faglig kvalitet i de almindelige tilbud til alle gravide og fødende og samtidig sikrer særlige tilbud til sårbare og socialt udsatte gravide.

 

Differentierede indsatser giver lige muligheder

Vi skal behandle forskelligt for at behandle ens. Differentierede indsatser i sundhedsvæsenet betyder for eksempel, at der er fleksibilitet og rummelighed i de almindelige sundhedssystemer til, at borgere er forskellige og har forskellige forudsætninger. Det er vigtigt, at personalet har viden om de særlige behov hos sårbare og socialt udsatte. Differentierede indsatser i sundhedsvæsenet er også at sikre lige adgang til udredning og behandling ved at tilbyde særlige indsatser til socialt udsatte borgere, der ikke opsøger de almindelige sundhedstilbud.

 

I den politiske ramme er det beskrevet, at vi i regionen vil prioritere indsatser, der sikrer at viden om sårbare og socialt udsatte borgeres særlige behov bliver en integreret del af fagligheden i det almindelige sundhedsvæsen på både hospitaler og i praksissektoren, samt udgående og opsøgende funktioner, der møder de mest socialt udsatte borgere, hvor de er.

 

Sammenhæng på tværs kræver fokus og nytænkning

Kompleksiteten i organiseringen af sundhedsvæsenet og i velfærdsområdet generelt er en velkendt barriere for sårbare eller socialt udsatte borgeres muligheder for at få de samme tilbud, som den øvrige del af befolkningen og dermed for at opnå lighed i sundhed. Det er mest tydeligt for de mest socialt udsatte borgere med kontakt til mange forskellige professionelle på social- og sundhedsområdet i region og kommune.

 

I den politiske ramme er det beskrevet, at vi i regionen vil prioritere indsatser, der sikrer en integreret, håndholdt og helhedsorienteret indsats til de mest socialt udsatte borgere. Derudover vil vi prioritere, at der opnås erfaringer med nye forpligtende samarbejdsformer og integreret opgaveløsning på tværs af region og kommune.

 
Baggrund om ulighed i sundhed

Der er mange former for ulighed i sundhed. Der er for eksempel en social ulighed, en kønsspecifik og en geografisk ulighed i sundhed og en ulighed relateret til etnisk herkomst.

 

Den sociale ulighed i sundhed viser sig på den måde, at der er en stærk sammenhæng mellem social baggrund og sundhed. Den sociale ulighed ses allerede fra starten af livet og viser sig både i forhold til sundhedsadfærd, forekomst af sygdom, deltagelse i behandling og rehabilitering, sygdomskonsekvenser og dødelighed.

 

Der kan være faktorer ved sundhedsvæsenets organisering, der forstærker uligheden. Sundhedsvæsenet er et komplekst system at navigere i, og kompleksiteten stiger, hvis man har flere samtidige sygdomme eller psykosociale problemer og behov for støtte fra flere aktører og sektorer.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at regionsrådet vil få mulighed for at sætte en retning og foretage politiske prioriteringer, der efterfølgende kan danne ramme for eksempelvis prioriteringer af budgetforslag eller konkrete initiativer, der understøtter regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 27. november 2019, for forretningsudvalget den 10. december 2019 og for regionsrådet den 17. december 2019.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng følger op på arbejdet med den politiske ramme.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Anja Methling

JOURNALNUMMER

19028047



49.pdf

Bilag

Politisk ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed_november 2019


16. Høring af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade

Høring af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade
INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget og sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionrådet:  

  • at godkende Region Hovedstadens udkast til høringssvar (bilag 1) til Sundhedsstyrelsen.
POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 27. november 2019:

Anbefalet

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Randi Mondorf (V), Finn Rudaizky (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke sagens behandling.

 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 27. november 2019:

Anbefalet

Niels Høiby (I) deltog ikke i udvalgets beslutning.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Ændringsforslag fra Radikale Venstre blev omdelt på mødet (bilag 6).

 

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: B (1), i alt 1.
Imod stemte:  A (4), C (2), O (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.

 

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (4), C (2), O (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: B (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var hermed anbefalet.

 

Flemming Pless (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden skal indgive høringssvar til Sundhedsstyrelsens kommende anbefalinger til det samlede akutområde. Administrationen har på baggrund af det fremsendte høringsmateriale udarbejdet et udkast til høringssvar.

 

Herudover forventes regionerne at afgive et fælles politisk høringssvar, som behandles i Danske Regioners sundhedsudvalg den 28. november 2019 og Danske Regioners bestyrelse den 12. december 2019.

 

De nye anbefalinger omfatter både somatik og psykiatri, hvorfor udkastet behandles både i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget.

SAGSFREMSTILLING

I 2007 og 2009 udsendte Sundhedsstyrelsen de gældende anbefalinger vedrørende den akutte sundhedsindsats for forløb i henholdsvis somatik og psykiatri. I Region Hovedstaden har de blandt andet understøttet etableringen af fælles akutmodtagelser og indførslen af Det Enstrengede og Visiterede Akutsystem i 2014.  

 

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der nu er behov for at fastlægge nye anbefalinger, som kan danne planlægningsgrundlag for den samlede akutindsats i de kommende 10 år. Baggrunden er blandt andet den teknologiske udvikling, ibrugtagning af de nye sygehusbyggerier, og at primærsektoren i stigende grad løser komplekse opgaver på akutområdet.

 

Nyt i de kommende anbefalinger

Høringsversionen af de nye anbefalinger er vedlagt som bilag 3 og høringsbrev og -liste er vedhæftet som bilag 4 og 5. Herudover har Sundhedsstyrelsen udsendt en bilagsrapport. Den og det øvrige høringsmateriale kan findes på høringsportalen via linket: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63394.

 

Som noget nyt har anbefalingerne et tværfagligt og tværsektorielt sigte, og peger således på indsatser, der går på tværs af hele patientforløbet – også på tværs af sektorer. Derudover samler Sundhedsstyrelsen med den nye rapport anbefalingerne for akuttilbud for både somatik og psykiatri.   

 

Anbefalingerne omfatter således akutte tilbud i:

  1. Det primære sundhedsvæsen
  2. Den præhospitale indsats
  3. Det regionale hospitalsvæsen for både somatik og psykiatri. 

Administrationens overordnede vurdering af anbefalingerne

De nye anbefalinger er blevet til på baggrund af en grundig proces, hvor Region Hovedstadens administration sammen med de øvrige regioners administrationer, faglige selskaber, repræsentanter fra kommunerne og andre relevante parter har deltaget i forskellige arbejdsgrupper på forskellige niveauer i Sundhedsstyrelsen. Derudover har administrationen sammen med de andre regioner indgået i en følgegruppe i Danske Regioner.

 

For at give et overblik over, hvor langt Region Hovedstaden er i forhold til implementering af de kommende anbefalinger, har administrationen udarbejdet en oversigt, som er vedlagt i bilag 2.  

 

Samlet set vurderer administrationen, at de nye anbefalinger er et godt planlægningsgrundlag for de kommende 10 år. Det er positivt, at der er fokus på at skabe bedre sammenhæng for borgerne på tværs af sektorgrænser og på tværs af somatik og psykiatri. Det er i tråd med regionens fokus på at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder samarbejdet med de kommunale akutfunktioner, samt arbejdet med Treårsplanen for Psykiatrien 2020-2022.

 

Administrationen vurderer ikke, at de nye anbefalinger, på samme måde som de tidligere, vil medføre en grundlæggende ændring af strukturen på det akutte område, da der er tale om videreudvikling af den måde, som vi allerede arbejder på.

 

Hovedpointer i udkast til Region Hovedstadens høringssvar

Administrationen har fremsendt høringsversionen af anbefalingerne til regionens somatiske hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri og Region Hovedstadens Akutberedskab med henblik på input til regionens høringssvar.

 

Udkast til høringssvar er vedlagt som bilag 1. I svaret tilkendegives, at Region Hovedstaden er enige i hovedlinjerne i de nye anbefalinger, og at vi på flere punkter er godt i gang med en udvikling, der understøtter flere af anbefalingerne.

 

I høringssvaret fremhæves det som noget positivt, at anbefalingerne rummer en styrkelse af de akutte tilbud på tværs af sektorer, hvor der med et 10-årigt sigte stiles mod højere grad af fælles organisering og sammenhæng. Det vil sikre et større helhedssyn i visitationen til akutte tilbud og understøtte målrettet behandling ud fra patientens behov.

 

Også anbefalingerne om øget sammenhæng mellem somatik og psykiatri anerkendes positivt i høringssvaret, idet det er vigtigt, at somatisk og psykiatrisk sygdom ligestilles, og at der sikres samme høje kvalitet i indsatsen. Med øget sammenhæng bliver fokus på det hele menneske frem for enkeltdiagnoser, og det er et afgørende element i den akutte indsats. Region Hovedstaden er med den nye treårige plan for psykiatriens udvikling 2020-2022 allerede i færd med styrke denne sammenhæng.

 

I høringssvaret gøres Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at der er to områder i de nye anbefalinger, som Region Hovedstaden mener bør formuleres anderledes:

  1. Modtagelse af akutte somatiske patienter på akutklinikker
  2. Visiteret adgang til psykiatrien

Ad 1) Modtagelse af akutte somatiske patienter på akutklinikker

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en akutklinik varetager vurdering og behandling af lettere tilfælde af akut opstået eller forværret sygdom og skade, der ikke kræver hospitalsbehandling. Der er tale om patienter, som varetages i lægevagten i de øvrige regioner (anbefaling 8 og 9 samt boks 8, side 86).

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at akutte patienter med behov for indlæggelse til hospitalsbehandling visiteres til akuthospitaler og modtages i de fælles akutmodtagelser (anbefaling 20 og 21). Endelig forventer Sundhedsstyrelsen, at systematisk modtagelse og indlæggelse af akutte visiterede patienter på specialhospitaler, det vil sige på sygehusmatrikler, hvor der ikke er fælles akutmodtagelse, er overgangsordninger indtil ibrugtagning af de nye hospitalsbyggerier (boks 10, side 94-96 og anbefaling 20).

 

Med regionens Hospitalsplan 2025 er det besluttet at fastholde den nuværende akutstruktur. Det betyder, at der fremadrettet vil være akutklinikker med mulighed for indlæggelse på Amager-, Gentofte-, og Glostrup-matriklen. På disse matrikler vil der således fortsat modtages patienter med akut opstået medicinsk sygdom, som eventuelt skal indlægges.

 

I høringssvaret gøres Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at Region Hovedstaden særligt lægger vægt på, at nære akutte sundhedstilbud skaber tryghed for regionens borgere. Derudover viser undersøgelser, at patienttilfredsheden på akutklinikkerne er høj, og at 97-98 pct. af patienterne færdigbehandles uden overflytning til et akuthospital. Endvidere beskrives, at patienternes behandlingsbehov altid er afgørende for, om patienten henvises til en akutklinik eller til en akutmodtagelse, og at der foreligger en klar procedure for evt. overflytning af patienter mellem akutklinikker og -modtagelser.

 

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal akutklinikker i vagttid varetage patienter med almen medicinsk sygdom og småskader, som ikke har brug for hospitalsbehandling, og som i dagtimerne varetages af almen praksis. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at opgaven varetages af speciallæger i almen medicin eller læger med tilsvarende kompetencer (anbefaling 8 og 9). Der er således ikke tale om en hospitalsopgave ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I høringssvaret gøres Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at behandling af almen medicinsk sygdom og mindre skader, som om dagen varetages af almen praksis, er fuldt integreret i regionens akutmodtagelser og akutklinikker og betragtes som en hospitalsopgave i Region Hovedstaden.

 

Ad 2) Visiteret adgang til psykiatrien

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at modtagelse af akutte psykiatriske patienter til hospitalsbehandling fremover skal være visiteret (anbefaling 20).

 

I høringssvaret gøres Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at Region Hovedstaden ikke støtter visiteret adgang til regionens psykiatriske akutmodtagelser, da regionen ønsker let adgang til akut psykiatrisk behandling for regionens borgere. Regionen ønsker ligestilling mellem somatisk og psykisk sygdom, men finder samtidig, at den lette og åbne adgang til akut psykiatrisk behandling er helt central for patienter, som rammes af akut psykisk sygdom eller forværring, og som kan have svært ved at overskue den visiterede adgang. Region Hovedstaden indgår gerne i dialog om principper for telefonisk visitation af akut psykisk sygdom, som Sundhedsstyrelsen lægger op til, men regionen er principielt uenige i anbefalingen.

 

Videre proces

Høringsperioden varer til den 6. januar 2020. De endelige anbefalinger forventes således offentliggjort i starten af 2020.

 

Sundhedsstyrelsen forventer, at regioner, kommuner og almen praksis fra start tænker anbefalingerne ind i deres planlægning på sundhedsområdet, og at implementeringen vil ske løbende de næste fem - ti år, afhængig af lokale forhold og planlægning. Sundhedsstyrelsen vil følge op på anbefalingerne første gang inden for fire til fem år.

KONSEKVENSER

De nye anbefalinger vedrører hovedfunktionsniveau, det vil sige den ikke-specialiserede behandling. Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen alene kan rådgive om varetagelsen af hovedfunktioner på hospitalerne. Sundhedsstyrelsen kan ikke stille krav til varetagelse af hovedfunktioner.

 

Ved afvigelse fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger må regionen dog forvente at skulle redegøre for, hvorfor der afviges, og hvordan den faglige kvalitet så kan sikres.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden med den nuværende organisering på akutområdet ikke vil leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at alle medicinske patienter med behov for indlæggelse skal visiteres til akuthospitaler. Derudover vurderer administrationen, at der er risiko for, at Sundhedsstyrelsen anbefaler visiteret adgang til psykiatrien.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget den 27. november 2019, forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Hartling/Anne Skriver

JOURNALNUMMER

19067955



50.pdf
51.pdf
52.pdf
53.pdf
54.pdf
55.pdf

Bilag

Udkast til høringssvar
Administrationens bemærkninger til akutanbefalinger
Høringsudkast_Anbefalinger for den akutte sundhedsindsats
Høringsbrev_ Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade
Høringsliste_Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade
Ændringsforslag fra Radikale Venstre - Høring af SSTs anbef. for en sammenhæng. sundhedsindsats v. akut opstået sygdom og skade


17. Anvendelse af bæltefikseringer og fastholdelser i psykiatrien

Anvendelse af bæltefikseringer og fastholdelser i psykiatrien
INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:

  • at drøfte og herefter tage orienteringen om anvendelse af bæltefikseringer og fastholdelser i psykiatrien til efterretning.
POLITISK BEHANDLING

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 27. november 2019:

Social- og psykiatriudvalget drøftede anvendelsen af tvang og anbefaler, at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Niels Høiby (I) deltog ikke i udvalgets beslutning.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Drøftet og taget til efterretning.

 

Flemming Pless (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionrådet modtog den 19. november 2019 en orientering om resultaterne i Sundhedsstyrelsens halvårlige monitorering af tvang i psykiatrien. Denne sag er en kort opsumering af resultaterne i monitoreringen vedrørende bæltefikseringer samt en kommentering af den aktuelle presseomtale om lange bæltefikseringer og fastholdelser.

SAGSFREMSTILLING

Monitoreringen af tvangsanvendelse for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 viser et markant fald i antallet af bæltefikseringer. I perioden op til offentliggørelsen af monitoreringstallene bragte Politiken en artikel om en ung pige indlagt i Region Hovedstadens Psykiatri tilbage i 2008, som blev bæltefikseret 390 gange i løbet af 2 år, og i oktober 2019 havde Dagens Medicin et tema om fastholdelser - herunder lovligheden af lange fastholdelser.

 

Reduktion i antallet af bæltefikseringer

I 2014 indgik Sundheds- og Ældreministeriet en partnerskabsaftale med regionerne om at halvere anvendelsen af tvang i psykiatrien i 2020. Sundhedsstyrelsen offentliggør hvert halve år en monitorering for udviklingen i anvendelsen af tvang de seneste 12 måneder. Monitoreringen for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 blev offentliggjort den 19. november 2019 og viser, at antallet af bæltefikseringer er næsten halveret, og at det totale antal bæltefikseringer er mere end halveret for Region Hovedstaden.

 

Monitoreringen for denne periode adskiller sig i forhold til de tidligere monitoreringer, da Sundhedsdatastyrelsen ikke har adgang til data fra Landspatientregistret (LPR) før starten af 2020. Tallene indeholder af den grund ikke en opgørelse af tvangsanvendelser i forhold til antallet af indlagte og kan alene bruges til at vurdere antallet af tvangsanvendelser i forhold til antallet i tidligere år. Monitoreringen kan dermed ikke vise om, regionerne er i mål med aftalerne i partnerskabsaftalen. Sidste monitorering af tvangsanvendelse i psykiatrien fra 1. januar 2018 – 31. december 2018 viste, at Region Hovedstaden næsten havde opnået en halvering i anvendelsen af bæltefikseringer. Regionens egne tal viser, at Regionen nu er i mål med målsætningen om at halvere anvendelsen af bæltefikseringer.

 

Fastholdelser

Der er ikke i partnerskabsaftalen fastsat et bestemt mål for fastholdelser, men det er et mål, at der skal ske en reduktion i anvendelsen af fastholdelser frem mod 2020. Samlet er antallet af fastholdelsesepisoder i Region Hovedstaden steget siden indgåelsen af partnerskabsaftalen. Dette er en naturlig konsekvens af, at tvangsanvendelsen i Region Hovedstadens Psykiatri følger mindstemiddelprincippet, hvor der ved reduktion i de mest indgribende tvangsformer (i dette tilfælde bæltefiksering) sker en stigning i de mindre indgribende tvangsformer (i dette tilfælde fastholdelser).

 

Den halvårlige monitorering opgør ikke tidsintervaller for anvendelsen af fastholdelser. Regionens egne tal viser, at langt størstedelen af de registrerede fastholdelser har været på under 1 times varighed, og mere end halvdelen af alle fastholdelser har varet mellem 0 og 15 minutter. Vedhæftet er bilag med tabel over antal fastholdelser opdelt på varighed. Det bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

 

Dagens Medicin havde i oktober 2019 fastholdelser som tema. I den forbindelse blev der stillet spørgsmålstegn ved lovligheden af længere fastholdelser. Administrationen bemærker, at magtanvendelse kun må benyttes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke giver den nødvendige sikkerhed, og magtanvendelsen må ikke gå videre end strengt nødvendigt. Betingelserne er så strenge for at begrænse anvendelsen af tvang mest muligt. Der er i psykiatriloven ikke fastsat en tidsmæssig grænse for, hvor lang tid en fastholdelse må være.

 

Presseomtale om lang bæltefiksering

Dagbladet Politiken bragte søndag den 10. november 2019 en artikel om en ung pige, der blev bæltefikseret 390 gange i løbet af to år tilbage i 2008 under en indlæggelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Sagen fik efterfølgende stor mediedække.

 

Allerede inden partnerskabsaftalen blev indgået i 2014, havde Region Hovedstaden stort fokus på at forebygge tvang. Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdede allerede i 2010 den første handleplan for at forebygge tvang og har efterfølgende været den region, som har reduceret brugen af bæltefikseringer mest. Der er i dag generelt i psykiatrien væsentlig flere gode og veldokumenterede metoder/værktøjer til at forebygge tvang, og der har været en intensiv undervisningsindsats over for medarbejdere samt et intensivt ledelsesfokus på at forebygge tvang. Af metoder kan nævnes second opinion, deeskaleringsteam og safewards (som er en evidensbaseret metode til at forbedre sikkerhed og tryghed på intensive afdelinger).

 

Inden for Børne- og Ungepsykiatrien kan det supplerende nævnes, at man i forhold til 2008 har lært meget og benytter sig af en helt anden type indsatser og tilgang. Af områder kan nævnes vigtigheden af at inddrage børnenes forældre i endnu højere grad, vigtigheden af at der er et tæt team omkring patienten samt et fokus på individuelle behov.

KONSEKVENSER

Der er ikke yderligere konsekvenser end dem i sagen allerede beskrevet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

08005956



56.pdf

Bilag

Bilag 1. Tabel over antal fastholdelser opdelt på varighed


18. Høringssvar om udkast til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses Strategi for decentral erhvervsfremme 2020–2023

Høringssvar om udkast til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses Strategi for decentral erhvervsfremme 2020–2023
INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 

  • at godkende Region Hovedstadens høringssvar om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses udkast til Strategi for dencentral erhvervsfremme 2020 - 2023 (bilag 1). 
POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning d. 26.november 2019:

Anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning d. 26. november 2019:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V), Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Trafikudvalgets beslutning d. 26. november 2019:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Flemming Pless (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har sendt udkast til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 – 2023 i høring. Frist for afgivelse af høringssvar er den 24. november.

 

Administrationen har udarbejdet høringssvar fra Region Hovedstaden, der er sendt med forbehold for regionsrådets godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har sendt udkast til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 – 2023 i høring. Med strategien ønsker Erhvervsfremmebestyrelsen at udvikle og finansiere et erhvervsfremmesystem, der sætter virksomhedernes behov i centrum og skaber de bedst mulige rammer for virksomhedernes udvikling.

 

Med strategien udstikker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse rammerne for de kommende 4 års decentrale erhvervsfremme.

 

Erhvervsfremmebestyrelsen har involveret en lang række relevante aktører i strategiprocessen og de regionale kapitler er udarbejdet i partnerskab med erhvervshusene.

 

På trods af involvering af en række regionale aktører i strategiarbejdet vurderer administrationen ikke, at strategien i tilstrækkelig grad synliggør regionernes rolle som katalysator for udvikling af de bredere regionale rammevilkår i kraft af kerneopgaverne og ansvaret for den regionale udviklingsstrategi. Hvis strategiens fulde potentiale skal realiseres, er det vigtigt at tydeliggøre sammenhæng og synergi i indsatserne på tværs af sektorer og opgaver. 

 

Strategien bygger på tre forskellige perspektiver på at fremme virksomhedernes vækst og udvikling:

 

1. Drivkræfter for vækst og udvikling i hele landet

2. Danske styrkepositioner og fremtidens klynger

3. Regionale drivkræfter for vækst og udvikling 

 

Missionen for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er at styrke virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering gennem en effektiv, sammenhængende og lokalt forankret erhvervs- og turismeindsats med udgangspunkt i virksomhedernes behov, muligheder og udfordringer i alle dele af Danmark.

 

Strategien er rammesættende for hele den decentrale erhvervsfremmeindsats både for bestyrelsens udmøntning af egne midler og for kommunale indsatser. I strategien omsættes missionen til handling ud fra en række pejlemærker for decentral erhvervsfremme, som bestyrelsen har opstillet.

 

Hovedbudskaber fra Region Hovedstadens høringssvar er, at:

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes regionens høringssvar til Erhvervsfremmebestyrelsen vedr. udkast til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 - 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges parallelt i miljø- og klimaudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse og trafikudvalget d. 26. november 2019 med henblik på forelæggelse i forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/ Karin Jørgensen

JOURNALNUMMER
19080525


57.pdf
58.pdf

Bilag

Udkast til høringssvar - RegionH - Strategi for decentral erhvervsfremme 2020 - 2023
Udkast til strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023


19. Udbetaling af midler til Grand Depart/Tour de France

Udbetaling af midler til Grand Depart/Tour de France
INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at regionens afsatte midler til Tour de France Grand Départ udbetales i to rater, med 80 % primo 2020 og resten efter endt regnskabsaflæggelse ligesom de øvrige regioner, og dermed afviger regionens normale praksis
POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning d. 26. november 2019:

Undlod at stemme: Annie Hagel (Ø).

Anbefalet af resten af udvalget.

Per Roswall (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (1), O (1), V (3) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingen var hermed anbefalet.

 

Flemming Pless (A), Per Tærsbøl (C) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden støtter op om Tour de France-starten i Købehavn i 2021. Regionsrådet godkendte 2. februar 2016 at give en bevilling på 8 mio. kr. til projektet, som nu er ved at tage sin endelige form. Der er oprettet et selskab, som håndterer den praktiske afvikling, herunder kontrakten til Tour de France-arrangøren ASO.

 

I den forbindelse har selskabet rettet henvendelse til Region Hovedstaden og de øvrige involverede regioner, og anmodet om, at alle de afsatte midler bliver udbetalt på én gang, dels for at lette administrationen ved udbetalingerne og dels for sikre likviditet til kontraktbetalinger. Region Hovedstaden har drøftet henvendelsen med de øvrige regioner, og ud fra en vurdering af økonomi og almindelige praksis, er anbefalingen sammen med de øvrige regioner, at en udbetalingsprofil 80 % i 1. rate og de resterende 20 % efter endt regnskabsaflæggelse, vil være den optimale tilgang.

SAGSFREMSTILLING

Der er afsat i alt 8,0 mio. kr. til at støtte Tour de France Grand Départ fra København i 2021. Regionsrådet tiltrådte dette 2. februar 2016 ved anvendelse af regionens pulje til kultur. Midlerne er afsat som et tilsagn, og udbetales efter normal praksis først ved behov, og efter aftale. Dette indebærer udbetaling i flere rater, og gerne med en tilbageholdelse af de sidste 15 % til efter aflagt regnskab.

 

Regionen har modtaget henvendelse den 16. september 2019, hvor det nyoprettede selskab bag afviklingen af Tour de France Grand Départ i København, anmoder om at alle de tilsagte midler udbetales pr. 1. januar 2020. Forslaget er stillet til de involverede regioner, for dels at skabe en likviditet i selskabet til at håndtere kontraktuelle forpligtelser overfor ASO, som er selskabet bag Tour de France, og dels som en måde at sikre ensartet rapportering og vilkår i forbindelse med udbetalingerne fra de forskellige regioner.

 

Regionen vil efter normal praksis stræbe efter at udbetale tilsagnene i flere rater. Dette gøres, for at sikre større kontrol med de afsatte midler. Der har tidligere været eksempler på, at det ikke har været muligt at trække udbetalte midler tilbage eksempelvis i forbindelse med betalingsstandsning hos en part.

 

Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S, som er selskabet bag afviklingen af Tour de France-starten i København, som er støttet af en række parter, herunder Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Sport Event Danmark, har stillet en række kriterier op for, hvordan regionen kan afvige fra normal udbetalingspraksis. Kriterierne indeholder månedlige afrapporteringer godkendt af Rigsrevisionen og Deloitte og desuden en separat revisionsprotokol forud for de fire årlige bestyrelsesmøder. Det vil sikre, at regionen hele tiden er fuldt orienteret om status for projektet og interessentskabets økonomi. Interessentskabet vil herudover stå til rådighed, ved evt. spørgsmål.

 

I samarbejde med de øvrige regioner involveret foreslår administrationen, en udbetaling på 80 % primo 2020 og de sidste 20 % efter endt regnskabsaflæggelse. Derved sikrer Grand Départ Copenhagen en relativt stor likviditet, og en ensartethed i afrapporteringerne, samtidigt med at regionen opretholder sikkerhed for de tildelte midler.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regionens afsatte midler til Tour de France Grand Départ udbetales i 2 rater, med 80 % primo 2020 og resten efter endt regnskabsaflæggelse.

RISIKOVURDERING

Regionen har en normal praksis vedrørende udbetalinger af tilsagn til projekter og events. Denne praksis baserer sig på at minimere specielt de økonomiske risici ved regionens engagement. Praksis indebærer blandt andet, at tilsagn ikke udbetales på en gang, men over flere rater.

 

Ved at afvige fra denne praksis, så øges risikoen for økonomisk tab eksempelvis i forbindelse med en konkurs, ligesom der kan være en risiko for at danne en ny præcedens i forhold til udbetalingerne.

ØKONOMI

Midlerne er på 8 mio. kr. er afsat under bevilllingsområdet øvrig regional udvikling som et tilsagn. Dette skete 2. februar 2016 i regionsrådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 26. november 2019, forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Jens Nordahn

JOURNALNUMMER

16032259





20. Udmøntning af midler til projekt, der skal fremme samkørsel i private biler til og fra større erhvervsområder

Udmøntning af midler til projekt, der skal fremme samkørsel i private biler til og fra større erhvervsområder
INDSTILLING

Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

 

1. at godkende samkørselsprojekt for fremme af samkørsel i trængselsramte områder


Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

 

2. at udmønte 1,5 mio. kr., af de restende LOOP City tilsagnsbudgeterede midler, til samkørselsprojekt for fremme af samkørsel i trængselsramte områder.

       

POLITISK BEHANDLING

Trafikudvalgets beslutning d. 26. november 2019:

Anbefalet, idet udvalget bemærker, at hensigten med at promovere samkørsel ikke er at erstatte den kollektive trafik.

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet afsatte i budget 2015 10 mio. kr. til projekter til at understøtte udviklingen omkring den kommende letbane i Ring 3 og sikre passagerfremgang, samt til igangsættelse og udvikling af nye løsninger i den kollektive trafik. Midlerne blev tilsagnsbudgetteret til Gladsaxe Kommune for at drive letbanekommunerne og Region Hovedstaden samarbejde i det såkaldte Loop City sekretariat. Kommunerne og regionen besluttede ved årsskiftet 2018-19 at lukke sekretariatet ned. Da regnskabet blev lukket i 2019, er der 1,5 mio. kr. tilbage af de tilsagnsbudgeterede midler. 

SAGSFREMSTILLING

For at skal skabe plads til de 20 procent ekstra daglige rejser i 2035, som Region Hovedstadens analyser viser vi kan forvente, kan vi ikke udelukkende bygge os ud af trængslen. Der er et stort potentiale i at aktivere bilernes transportkapacitet ved at udnytte de tomme sæder i bilerne, og derfor er "Attraktiv deletransport" et af de fem strategiske udviklingsområder i Trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsområdet. Med dette udgangspunkt foreslås de tilbageværende midler udmøntet til aktiviteter, der kan fremme samkørsel i trængselsramte områder.

 

Når danskerne pendler i bil til og fra arbejde og uddannelse, sidder der i gennemsnit 1,05 personer i hver bil. Hvis det kan lykkedes at aktivere og fylde mange af de tomme bilsæder, vil det få en positiv indvirkning på regionens trængsel og klimaaftryk, og derfor er attraktiv deletransport og især samkørsel et af indsatsområderne i Trafik- og mobilitetsplanen. Samtidig er samkørsel efter cykling og gang den billigste måde at transportere sig på, og lige nu er det et område med stort fokus; flere aktører er ude med forskellige seriøse apps og platforme, der understøtter samkørsel i forbindelse med pendling, og flere virksomheder og kommuner er begyndt aktivt at arbejde med samkørsel. Men apps kan ikke selv kan skabe kultur, kendskab og kritisk masse for samkørsel.

 

Samkørsel har vundet frem i fritidstransporten over længere afstande mellem landsdele. Her er samkørsel mere attraktivt for passageren end bus og tog, som er dyrt og tager mere tid, og for chaufføren, der kan får dækket en del af udgiften til turen. En ikke uinteressant sidegevinst er den sociale oplevelse der følger med. Fremgangen i samkørsel via fx GoMore kan betyde at flere borgere allerede har stiftet positivt kendskab til samkørsel.

Udfordringen er, at vi ikke har knækket koden til samkørsel på kortere afstande. På kortere ture skal der være en lavere ”omkostning” eller friktion end på de lidt sjældnere, lange ture, hvor man godt kan tilpasse sig. Derfor skal der i dette projekt arbejdes med forskellige tiltag der skaber adfærdsændring, ny praksis og giver os viden om motivation og incitamenter.

 

I Region Hovedstaden går vi forrest i arbejdet med samkørsel. Vi har gennem flere år haft en samkørselsordning for medarbejderne på Regionsgården, og har senest indgået et strategisk samarbejde med samkørselsplatformen Nabogo med henblik på at øge samkørslen på flere af regionens matrikler - bl.a. Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital Hillerød. Samtidig er kommuner som Ballerup, Gladsaxe, Rudersdal og muligvis Hvidovre og København, i gang med samkørselsprojekter for at forbedre transporttilbud til pendlere. Også i Region Sjælland er der en gryende interesse for samkørsel og for hvorledes man kan skrue forretningsmodeller sammen. Lejre Kommune, Lolland Kommune og Movia kigger ind i samkørsel.

 

Projektet vil udnytte det momentum og understøtte med tværgående samarbejde, afprøvning af initiativer vidensopsamling og fælles fokus overfor borgerne/pendlerne.

 

Moving People partnerskabet vil fungerer som et solidt afsæt for samkørselsinitiativer. Her er der skabt resultater med at samle 86 virksomheder og 17 kommuner om grøn og effektiv mobilitet. og det er lykkes for mange af virksomhederne at få flyttet en del medarbejdere over på grønne transportmidler - særligt cyklen. Det er flotte resultater, og med dette samkørselsprojekt vil det være muligt at bygge videre på erfaringerne herfra, samt de gode virksomhedsnetværk og partnerskabsplatforme, der er etableret igennem Moving People. Derudover vil Gate21 sikre koordinering til andre virksomhedsrettede projekter som Cykelpartnerskabet som regionsrådet afsatte midler til ved Budget 2019 og som gennemføres i 2020. Disse projekter vurderes at kunne understøtte hinanden.

 

De 1,5 mio. kr. til projektet tilsagsnbudgetteres til Gate 21, som vil stå for den konkrete gennemførsel af projektet, understøtte den igangværende udvikling indenfor samkørsel og samkørselstjenester og samskabe med kommuner og virksomheder. Projektet vil eventuelt blive gearet med Interregmidler og/eller ressourcer fra andre aktører. Ved at Region Hovedstadens samkørselsindsats bliver en del af en Interreg ansøgning, kan videndeling og synergi med samkørselsprojekter i Region Sjælland og Region Skåne udnyttes og styrkes. Samkørsel kan blive en arbejdspakke i en ansøgning til EU i det program der hedder Interreg Øresund, Kattegat, Skagerrak. Interreg ØKS giver tilskud til projekter, der går på tværs af Øresund og som fremmer grøn transport. Ansøgningsfristen er primo februar 2020, med forventet projektstart august 2020. Bliver samkørsel ikke en del af ansøgningen eller imødekommes den ikke, kan initiativet stadig gennemføres som beskrevet her.

 

Samkørselprojektet vil samle aktørerne til en fælles indsats, hvor der er synergi og fælles læring. Udbredelsen af samkørsel skaleres ved at engagere en række virksomheder i trængselsramte områder. Særligt vil projektet arbejde med et fremme samkørsel i et af de større erhvervsområder i regionen, som eksempelvis Lautrupparken eller Avedøre Holme, der ikke er stationsnære, har stor koncentration af virksomheder og medarbejdere og som er præget af trængsel. 

 

Målet med indsatsener at flere kører sammen – set som en konkret vurdering hos involverede. Succeskriterierne er at samkørsel er blevet promoveret og kendt på 10 store arbejdspladser og i fem kommuner i samarbejde med Region Hovedstaden. Således at samkørselindsatsen løftes, koordineres og giver fælles viden på tværs af aktører. Det er nødvendigt at finde ud af hvilke indsatser, der er mest relevant og virkningsfulde at udvikle og gennemføre. Derfor foreslås et kampagneforløb over to år.

 

Projektet består af en designfase, en første bølge af projekter/kampagne/test, en evaluering og forbedringsfase og en anden bølge, hvor det der virkede skaleres. Undervejs samles viden og erfaringer og læring af de aktiviteter der ellers foregår i regionen og i Danmark. Der er, som omtalt, flere barrierer for at få folk til at ændre adfærd og begynde at samkøre. Derfor skal projektet også inkludere en kommunikationsindsats, der arbejder for at nedbryde barriererne og på denne måde få flere til at samkøre - eksempelvis i form af en regional kampagne, der også vil skabe opmærksomhed omkring de mange nye platforme og muligheder for samkørsel.

 

Det ønskes at tilknytte en forskningsgruppe eller studentergrupper til projektet for at fokusere på brugerne og have brugerne i centrum for udviklingsaktiviteter.

 

AktiviteterFormål /Virkning
Kommunikationskampagne til involverede kommuner/virksomhederSupport til eksisterende indsatser

Et program for lokale ambassadører, sådan som der blev gjort

i Bergen projektet i 2012-16

Support til eksisterende indsatser i form at aktiviteter
En bred informationskampagne i hele regionenNorm og kulturpåvirkning
En test-rejsende kampagne på udvalgte arbejdspladserAdfærdskampagne format der skaber ny praksis
Opbygning af partnerskabsindsatser fx om
- multiskiftesteder, stationer, parker og rejs.
- i et landområde evt. i samarbejde med uddannelsesinstitution
Mobilisere ressourcer og derved sikrer god forankring af tiltag
Samarbejde med erhvervsnetværk om en fokuseret samkørselsindsatsUnderstøtte erhvervsområders engagement og sikre levedygtighed på sigt
Skabe gode eksempler og casesGode forbilleder til efterfølgelse og udbredelse

Fremme af flere offentlige samkørselspladser og opsamlingssteder. Gerne ved eksisterende knudepunkter.

I samarbejde med Movia.

Gøre samkørsel synligt og tilgængeligt i byrummet

 

 

 

Foreløbig tidsplan

1-2. kvartal 2020:  Forberedende dialog med kommuner og virksomheder. Følge første udrulning af samkørsel i erhvervsområder

3. kvartal 2020: Udvikling af samkørsels indsats - udviklingshjælp

4. kvartal 2020 – 2. kvartal 2021: Gennemføre første rul af initiativer. Evaluering og forbedre

4. kvartal 2021 – 2. kvartal 2022: Gennemføre andet rul af initiativ i større skala.

3. kvartal 2022: Evaluering og læring. Afrapportering

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes de tilbageværende 1,5 mio. kr., til det foreslåede projektet om fremme af samkørsel i trængselsramte områder.

RISIKOVURDERING

Hvis projektet ikke godkendes, går midlerne tilbage til den regionale udviklingskasse.

ØKONOMI

Regionsrådet afsatte i budget 2015 10 mio. kr. til projekter til at understøtte udviklingen omkring den kommende letbane i Ring 3 og sikre passagerfremgang, samt til igangsættelse og udvikling af nye løsninger i den kollektive trafik. Midlerne blev tilsagnsbudgetteret til Gladsaxe Kommune for at drive letbanekommunerne og Region Hovedstaden samarbejde i det såkaldte Loop City sekretariat. Kommunerne og regionen besluttede ved årsskiftet 2018-19 at lukke sekretariatet ned. Da regnskabet blev lukket i 2019, er der 1,5 mio. kr. tilbage af de tilsagnsbudgeterede midler. 

Projektet vil eventuelt blive gearet med Interregmidler og/eller ressourcer fra andre aktører.

KOMMUNIKATION

Gate 21 vil stå for kommunikationen omkring projektet og sikre inddragelse af virksomheder, kommuner og aktører.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 26. november 2019, forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Kåre Albrechtsen

JOURNALNUMMER

19076386





21. Fastsættelse af lokale elevfordelingsregler i 2020 - delegation af kompetence til udvalget for forskning, innovation og uddannelse i 2020

Fastsættelse af lokale elevfordelingsregler i 2020 - delegation af kompetence til udvalget for forskning, innovation og uddannelse i 2020
INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at regionsrådet uddelegerer sin kompetence til at fastsætte lokale elevfordelingsregler i 2020 til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, såfremt lovforslaget herom vedtages i Folketinget.
POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning d. 26.november 2019:

Anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Et nyt lovforslag, der forventes fremsat i november 2019, betyder, at regionsrådet på baggrund af en klage fra en stx- eller hf-skole skal træffe beslutning vedrørende lokale regler for elevfordeling. Ifølge den tidsplan, som Børne- og Undervisningsministeriet har meldt ud, vil regionsrådet få perioden 10.-24. januar 2020 til at træffe beslutning. Idet regionsrådet ikke afholder møde i januar 2020, anbefaler administrationen, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse får uddelegeret regionsrådets kompetence til at træffe beslutning om lokale regler for elevfordeling, såfremt dette bliver aktuelt i 2020.

SAGSFREMSTILLING

Af hensyn til de forventede deadlines, som er meldt ud af Børne- og Undervisningsministeriet anbefaler administrationen, at regionsrådet uddelegerer den kompetence, regionsrådene forventes at få med vedtagelsen af det nye lovforslag om lokale elevfordelingsregler, til udvalget for forskning, innovation og uddannelse.

 

Om lovforslaget vedrørende lokale elevfordelingsregler

Den 3. oktober 2019 indgik regeringen en politisk aftale om mulighed for lokale fordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser (stx og hf) med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance. Efterfølgende har Børne- og Undervisningsministeriet sendt et lovudkast om muligheden for at fastsætte lokale elevfordelingsregler i høring, og det fremgår af regeringens lovprogram, at lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i første halvdel af november.

 

Af lovudkastet fremgår det, at fordelingsudvalg, som har ansvaret for fordeling af elever til overansøgte stx- og hf-skoler (bilag 1), skal kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter på grund af elevsammensætningen på en eller flere skoler i fordelingsområdet. En skole, som oplever disse udfordringer, kan kræve, at fordelingsudvalget fastsætter lokale fordelingsregler. Hvis ikke fordelingsudvalget kan blive enigt om lokale elevfordelingsregler, kan skolen klage til regionsrådet. Som følge af klagen vil regionsrådet have mulighed for selv at fastsætte fornødne lokale elevfordelingsregler. Der lægges i lovforslaget ikke op til, at regionsrådene skal have kompetence til at fastsætte lokale elevfordelingsregler på eget initiativ.

 

Loven foreslås at gælde i ét år og træde i kraft 1. januar 2020.

 

Tidsplan for lokale elevfordelingsregler

Tidsplanen for at indføre lokale fordelingsregler for elevfordelingen i 2020 er meget kort. Fordelingsudvalgene forventes at få frist til at opnå enlighed den 8. januar 2020. Såfremt et fordelingsudvalg ikke kan opnå enighed, og en skole ønsker at klage til regionsrådet, forventes der at være 1-2 dage til dette. Herefter forventes regionsrådet at få 14 dage til at behandle klagen, herunder at fastsætte lokale fordelingsregler. Regionsrådets behandling af en eventuel klage, herunder fastsættelse af lokale fordelingsregler, vil derfor forventeligt skulle ske i perioden 10.-24. januar 2020.

 

Regionsrådet afholder ikke møde i januar 2020, og derfor anbefaler administrationen, at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at fastsætte lokale fordelingsregler til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, som ifølge planen afholder møde den 14. januar 2020.

KONSEKVENSER

Såfremt lovforslaget vedtages og regionsrådet uddelegerer sin kompetence til at træffe beslutning om lokale elevfordelingsregler, betyder det, at lokale elevfordelingsregler drøftes og beslutning herom træffes i udvalget for forskning, innovation og uddannelse.

 

Uddelegering af beslutningskompetencen gælder kun for elevfordelingen til skoleåret 2020/2021, idet det fremgår af udkastet til loven, at denne skal gælde frem til 1. januar 2021.

RISIKOVURDERING

Der er ingen yderligere risci forbundet med indstillingen, end det i sagen henviste.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 26. november 2019, forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Kåre Albrechtsen

JOURNALNUMMER

16064665



59.pdf

Bilag

Faktaark: regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde


22. Social- og psykiatriudvalgets studietur til Holland

Social- og psykiatriudvalgets studietur til Holland
INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende udkast til program samt budget for social- og psykiatriudvalgets studietur til Amsterdam fra den 20. januar til den 22. januar 2020, der bl.a. skal give et indblik i F-ACT, arbejdet med psykisk sygdom og misbrug samt det tværsektorielle samarbejde.
POLITISK BEHANDLING

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 27. november 2019:

Anbefalet.

Niels Høiby (I) deltog ikke i udvalgets beslutning.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Social- og psykiatriudvalget besluttede den 26. juni 2019 at tage på studietur til Holland med fokus på sammenhængen mellem regionale og kommunale indsatser, F-ACT teams samt arbejdet med psykisk sygdom og misbrug.

Administrationen har nu lavet et program, der skal godkendes sammen med budgettet for studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Med regionens politiske styreform har de stående udvalg en central rolle som politikformulerende og politikkontrollerende. Udvalget kan beslutte at hente inspiration og input til at udvikle regionens opgaveløsning gennem en studietur. Det skal være en del af formålet, at udvalget ikke kan indhente den samme viden og inspiration blandt regionens egne virksomheder. 

 

Administrationen har på baggrund af udvalgets ønsker lavet et program for studieturen. Udvalget vil på studieturen blive præsenteret for flere tilbud, der inddrager F-ACT modellen, som stammer fra Holland. F-ACT står for Fleksibel Assertive Community Treatment, hvilket på dansk kan oversættes til fleksibel, udgående og opsøgende behandling. Et F-ACT team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom som fx. skizofreni. F-ACT modellen er allerede udrullet flere steder i Region Hovedstaden, og senest i budget 19 blev der afsat midler til at styrke botilbudsbetjeningen gennem F-ACT. Herudover vil programmet også have fokus på det tværsektorielle samarbejde.

 

Konkret vil studieturen blive bygget op om følgende tematikker:

Programmet er ikke endeligt og kan blive ændret, hvis der er mulighed for også at inkludere et besøg hos en organisation, der arbejder med socialrådgivning af unge i sammenhæng med F-ACT. Som forberedelse til studieturen vil Region Hovedstadens Psykiatri holde et oplæg om F-ACT på udvalgets møde den 15. januar 2020.

 

UdgiftsposterBudget
Fly (9 biletter)15.000 kr.
Hotel, to overnatninger, 9 personer23.000 kr.
Øvrig transport 8.000 kr.
Forplejning15.000 kr.
Værtsgaver  2.000 kr.
I alt63.000 kr.
KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres, og at udvalget dermed kan hente inspiration til at udvikle Region Hovedstadens tilbud inden for sammenhængen mellem tværsektorielle indsatser, F-ACT teams samt arbejdet med psykisk sygdom og misbrug.

RISIKOVURDERING

Det færdige program er endnu ikke endeligt på plads. Der er altid en risiko for aflysninger, ligesom der kan være udfordringer med at få programønskerne til at passe med de steder, udvalget ønsker at besøge.

ØKONOMI

Den samlede udgift til at gennemføre studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.

KOMMUNIKATION

Efter studieturen udarbejder social- og psykiatriudvalget en rapport og et regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet bliver offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 10. december og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius

JOURNALNUMMER

19063647





23. Udvalget for forskning, innovation og uddannelses studietur til Finland

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses studietur til Finland
INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende programudkast samt budgetoverslag for udvalget for forskning, innovation og uddannelses studietur til Helsinki i Finland d. 25.-27. marts 2020.
POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning d. 26.november 2019:

Anbefalet.

Per Roswall (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse besluttede på udvalgets møde d. 27. august 2019, at administrationen kommer med forslag til program for en studietur til Finland samt med datoforslag til, hvornår studieturen kunne placeres i foråret 2020. På udvalgets møde d. 29. oktober blev et forslag til program drøftet, og på baggrund af input fra denne drøftelse forelægges et program for turen samt budgetoverslag.

SAGSFREMSTILLING

Program

I det foreløbige program (bilag 1) er der forsøgt at skabe mulighed for, at udvalget på møder med politikere, uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder i Helsinki kan få indsigt i deres erfaringer og viden og diskutere udvalgets områder.

 

Programmet lægger op til fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling bl.a. om at sikre sammenhæng mellem forskning og innovation samt nødvendige partnerskaber mellem forskningsinstitutioner på tværs af regionen og på tværs af sektorer.

 

Herunder samarbejder med virksomheder om praktikpladser og kompetenceudvikling. Ligeledes et fokus på digitalisering og udvikling af kunstig intelligens, herunder AI og STEM-kompetencer samt udbredelsen af denne gennem uddannelse, som Helsinki og Finland generelt er langt fremme med.

 

Udvalget får også mulighed for at høre om og drøfte Finlands reform på erhvervsuddannelsesområdet, ikke mindst det høje optag af elever på erhvervsuddannelserne og det positive image, som Finlands erhvervsskoler er kendt for. Både Region Hovedstaden og regionen i Helsinki er i den sammenhæng optagede af at sikre de rette kompetencer. Herudover er der lagt vægt på muligheden for at diskutere Finlands nye model for deling af sundhedsdata og den ændrede lovgivning, der har gjort det muligt. Indsamling af sundhedsdata og brugen af denne i forskning og innovation samtidig med at borgerens ret til sine data beskyttes er centralt for Region Hovedstaden nu og vil også være det fremover, i takt med at personlig medicin bliver vigtigere for forebyggelse, diagnostik og behandling.

 

Disse områder dækkes gennem møder med bl.a.:

Regionen Helsinki og Region Hovedstaden er på forskellige måder førende indenfor ovenstående områder - dette på såvel politisk- strategisk niveau som på mere operationelle niveauer. For at opnå størst indsigt i de regionale udfordringer, løsninger og indsatser, lægges der op til at Regionen Helsinki samler relevante aktører, så regionerne netop får de bedste muligheder for at drøfte sammenhænge på tværs af interesser/rationaler og kan blive klogere sammen. Prioriteringen af det fysiske møde ligger i forlængelse af de to regioners nyetablerede strategiske samarbejde, bl.a. indenfor udvalgets ressortområder - forskning, innovation og uddannelse.

 

Budget:

 

Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 86.550 kr. Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 15.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture må der maksimalt deltage tre embedsmænd på studieturen.

 

Den samlede økonomiske ramme for studieturen udgør 135.000 kr. Budgetforslaget for studieturen balancerer således i forhold til den økonomiske ramme. Der tages dog forbehold for, at de samlede udgifter ikke er endeligt opgjort.

I alt: 86.550 kr.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres og udvalget kan hente inspiration

til udviklingen af Region Hovedstaden.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

ØKONOMI

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 26. november 2019, forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Charlotte Demuth von Sydow

JOURNALNUMMER

19054170



60.pdf

Bilag

Program Helsinki


24. Medlemskab af SP-Dialogforum

Medlemskab af SP-Dialogforum
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at regionsrådsmedlem Jacob Rosenberg (C) fritages for sit medlemskab af SP-Dialogforum, og
  2. at regionsrådsmedlem Niels Høiby (I) udpeges som medlem af SP-Dialogforum.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Jacob Rosenberg, som nu er medlem af partiet Det konservative Folkeparti, har hidtil repræsenteret partiet Liberal Alliance i SP-Dialogforum.

 

Efter sin udtræden af partiet Liberal Alliance opfylder Jacob Rosenberg ikke længere betingelserne for medlemskab af SP-Dialogforum.

SAGSFREMSTILLING

Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådsmedlem Jacob Rosenberg fritages for hvervet som medlem af SP-Dialogforum.

 

Der lægges videre op til, at regionsrådsmedlem Niels Høiby (I) herefter i egenskab af gruppeformand for partiet Liberal Alliance og i overensstemmelse med regionsrådets beslutning om nedsættelse af SP-Dialogforum udpeges som medlem af SP-Dialogforum. 

 

Regionsrådet nedsatte på sit møde den 19. december 2017 det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget.

 

Det fremgår af regionsrådets beslutning om SP-Dialogforums deltagerkreds, at alle regionsrådets partier repræsenteres i dialogforummet ved enten en gruppeformand eller medlem af forretningsudvalget. Hvert parti udpeger samtidig en suppleant til dialogforummet.

 

På denne måde er alle partier repræsenteret i dialogforummet, og der sikres mulighed for en god formidling videre ud til de øvrige regionsrådsmedlemmer.

 

Regionsrådsmedlem Niels Høiby (I), som hidtil har været suppleant i SP-Dialogforum, må som partiet Liberal Alliances eneste medlem i regionsrådet udpeges som medlem af SP-Dialogforum.

 

Partiet Liberal Alliance har herefter ingen suppleant i SP-Dialogforum.

 

 

KOMMUNIKATION

Jacob Rosenbergs (C) udtræden af SP-Dialogforum samt Niels Høibys (I) indtræden som medlem af samme vil fremgå af den aktuelle hvervsoversigt på Region Hovedstadens hjemmeside. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Frits Ripperger

JOURNALNUMMER

17040392





25. Tegningsret for regionsdirektør Svend Særkjær

Tegningsret for regionsdirektør Svend Særkjær
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at regionsdirektør Svend Særkjær tillægges tegningret i henhold til den kommunale styrelseslovs § 32, stk. 1, jf. regionslovens § 16.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Efter den kommunale styrelseslov, som på dette punkt også gælder for regioner, skal regionsrådet bemyndige en eller flere personer til sammen med regionsrådsformanden eller en af regionens næstformænd at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og afgivelse af garantier m.v. Hidtil har alle medlemmer af koncerndirektionen haft denne bemyndigelse. Det foreslås, at regionsdirektør Svend Særkjær, som tiltrådte i januar måned, tillægges underskriftsbemyndigelse.

SAGSFREMSTILLING

Dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådsformanden eller i dennes fravær af en af næstformændene, jf. den kommunale styrelseslov §32, stk. 1, jf. regionslovens § 16. Dokumenterne skal tillige underskrives af en person, som regionsrådet særskilt har bemyndiget hertil. Bestemmelsen er en legitimationsregel, således at andre myndigheder - fx tinglysningen - kan se, hvem der er berettiget til at underskrive købsaftaler vedr. fast ejendom, skødepåtegninger og lignende.
 
Efter fast praksis tillægges regionsdirektøren tegningsret. Henset til, at regionen er en meget stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter, besluttedes det på regionsrådets møde i februar 2007 at tillægge samtlige direktører i koncerndirektionen tegningsret. Regionsrådet skal dog stadig bemyndige den enkelte koncerndirektør hertil i et møde.

 

Tegningsret i Region Hovedstaden i forhold til dispositioner, der ikke er omfattet af den kommunale styrelseslovs § 32, stk. 1, udøves på baggrund af delegation til administrationen. Hvis regionsrådet ikke har truffet særlige beslutninger, følger tegningsretten den generelle delegation til administrationen som vedtaget af regionsrådet den 12. marts 2019.

 

Her besluttede regionsrådet at delegere kompetence til administrationen, herunder til ledelsen af det enkelte hospital, den enkelte virksomhed eller enhed m.v., til i overensstemmelse med de politikker og retningslinjer, der er fastlagt af regionsrådet og udvalg i sædvanligt omfang at træffe administrative afgørelser og beslutninger inden for budgettets rammer og retningslinjer og inden for de godkendte bevillingsniveauer. Delegationen vedrører både myndighedsudøvelse, faktisk forvaltningsvirksomhed og muligheden for i sædvanligt omfang at disponere økonomisk og via privatretlige aftaler på regionens vegne.

 

Det blev i den forbindelse forudsat, at administrationen forelægger usædvanlige sager og beslutninger for regionsrådet, hvilket blandt andet omfatter sager og beslutninger, der har eller bør have særlig politisk bevågenhed.

 

Regionsdirektøren har som øverste administrative leder i Region Hovedstaden en generel tegningsret inden for de ovenfor beskrevne rammer.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen udstyres regionsdirektør Svend Særkjær med tegningsret, jf. den kommunale styrelseslovs § 32, jf. regionslovens § 16. Administrationen sørger for, at information herom registreres ved tinglysningsretten.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Anders Hess Ahrensbach

JOURNALNUMMER

19083179





26. Ansættelse af koncerndirektør til Region Hovedstaden med tiltrædelse juni 2020

Ansættelse af koncerndirektør til Region Hovedstaden med tiltrædelse juni 2020
INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at den af regionsrådet den 19. november 2019 godkendte overordnede plan for ansættelse af ny koncerndirektør ændres som følger: 
    • kompetencen til at godkende job- og personprofil samt stillingsannonce i forbindelse med rekruttering af ny koncerndirektør delegeres til forretningsudvalget,  
    • job- og personprofil samt stillingsannonce forelægges forretningsudvalget til godkendelse den 28. januar 2020,
    • offentliggørelse af stillingsopslag finder sted den 31. januar 2020.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Anbefalet.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Koncerndirektør Svend Hartling fratræder sin stilling som koncerndirektør i Region Hovedstaden den 30. september 2020.

 

Regionsrådet godkendte den 19. november 2019 – efter forelæggelse for forretningsudvalget - en overordnet plan for ansættelse af ny koncerndirektør.

 

Det fremgår af planen, at forretningsudvalget og regionsrådet skal hhv. behandle og godkende job- og personprofil samt stillingsannonce på møderne i december 2019.

 

Det fremgår videre af planen, at offentliggørelse af stillingsopslag finder sted den 10. december 2019.

SAGSFREMSTILLING

Der lægges i nærværende sag op til, at job- og personprofil samt stillingsannonce skal forelægges til godkendelse på forretningsudvalgets møde den 28. januar 2020.     

 

Der lægges i sagen videre op til, at offentliggørelse af stillingsopslag skal finde sted den 31. januar 2020. 

 

På baggrund af en senere offentliggørelse af Svend Hartlings fratræden – og dermed en senere igangsættelse af rekrutteringsforløbet end planlagt – ønskes den overordnede plan for ansættelse nu ændret på enkelte punkter, idet det ikke kan nås at forelægge job-og personprofil samt stillingsannonce på forretningsudvalget og regionsrådets møder i december 2019.

 

Som det fremgår af den reviderede ansættelsesplan, jf. nedenfor, ønskes den planlagte tiltrædelse af ny koncerndirektør pr. juni 2020 fastholdt, idet dette vil give mulighed for overlap mellem afgående koncerndirektør Svend Hartling og den nye koncerndirektør.

 

Som det videre fremgår af den reviderede ansættelsesplan, ønskes stillingen som ny koncerndirektør nu offentliggjort den 31. januar 2020.

 

Dette umuliggør forelæggelse af job- og personprofil samt stillingsannonce til godkendelse på regionsrådets møde den 4. februar 2020.

 

Der lægges i nærværende sag derfor op til, at job- og personprofil samt stillingsannonce forelægges til godkendelse på forretningsudvalgets møde den 28. januar 2020.

 

På denne baggrund ønskes en delegation af kompetencen til at godkende job- og personprofil og stillingsannonce fra regionsrådet til forretningsudvalget.

 

Den reviderede overordnede plan for ansættelse af ny regionsdirektør:

 

December 2019:

Beskrivelse af job- og personprofil igangsættes med medvirken af eksternt konsulentfirma.

 

28. januar 2020:

Job- og personprofil samt stillingsannonce godkendes af forretningsudvalget.

 

31. januar 2020:

Stillingen opslås med ansøgningsfrist ultimo februar.

 

Marts 2020:

Afholdelse af 1. og 2. samtaler samt afvikling af test af kandidaterne.

 

14. april 2020:

Forretningsudvalget behandler indstillingen af valg af kandidat fra ansættelsesudvalget.

 

21. april 2020:

Regionsrådet træffer beslutning om ansættelse af ny koncerndirektør.

 

Juni 2020:

Tiltrædelse af ny koncerndirektør.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen anførte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019 og regionsrådet den 17. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Særkjær / Anne-Mette Bang Termansen

JOURNALNUMMER

19075095





27. Generel orientering fra ledelsen

Generel orientering fra ledelsen
INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Intet.

 

Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. december 2019.

DIREKTØRPÅTEGNING

Svend Særkjær

Journalnummer

19011109





28. Eventuelt

Eventuelt

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:

 

Forretningsudvalget drøftede studietur og anmoder administrationen om at vende tilbage med en sag, der kommer med forslag til en studietur for forretningsudvalget.

 

Flemming Pless (A), Per Tærsbøll (C) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.