Regeringen besluttede i regeringsgrundlaget fra juni 2015, at ”Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne”. Eftersynet var efterfølgende i udbud og blev vundet af et konsortium bestående af McKinsey & Company, Struensee & Co, Damvad Analytics og Landfall Strategy Group. Der blev afsat 4 mio. kr. til eftersynet. Eftersynet blev i gangsat i starten af januar 2016 og er nu gennemført.

 

Eftersynet har haft to primære formål:

Kortlægningen har set på den samlede erhvervsfremmeindsats, der varetages i både investerings- og innovationsfremmeaktørerne i kommuner, region og stat. Derudover har eftersynet evalueret organiseringen og indholdet af den samlede erhvervsfremmeindsats på tværs af den offentlige sektor. Evalueringen har desuden inddraget internationale erfaringer med organisering af erhvervsfremmeindsatsen fra sammenlignelige lande, fx Holland og Sverige mv.

 

Evalueringen af erhvervsfremmeindsatsen er endnu ikke offentliggjort. Claus Juhl fra Struensee & Co vil præsentere hovedkonklusionerne fra evalueringen på mødet.

 

 

I aftale om regionernes økonomi 2017 er regeringen, Danske Regioner og KL blevet enige om, at det er vigtigt at understøtte en effektiv og sammenhængende erhvervsfremmeindsats. Som led heri skal overlap mellem forskellige aktører mindskes. Regeringen vil i andet halvår 2016 tage initiativ til en drøftelse af, hvordan der kan sikres en enklere og mere fokuseret indsats til gavn for danske virksomheder.

CreoDK, som blev etableret i 2008, er det fælles EU-forskningskontor i Bruxelles for Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og Region Hovedstaden. Kontorets hovedopgave er at optimere partnernes indflydelse på EU’s forskningsaktiviteter.

 

Copenhagen EU Office, som blev etableret i 2014, er det erhvervspolitiske EU-kontor for Region Hovedstaden og regionens 29 kommuner. Kontoret i Bruxelles har særligt fokus på at understøtte aktører fra hovedstadsregionen i udvikling af projekter, som kan opnå støtte fra EU’s fonde på dette område.

 

En fælles arbejdsgruppe med repræsentanter fra de to EU-kontorer, region, kommuner og universiteter har udarbejdet et samlet beslutningsgrundlag for sammenlægningen herunder med udkast til nye vedtægter. Vedtægtsforslaget er vedlagt som bilag 1, og et notat om sammenlægningen er vedlagt som bilag 2.

 

Region Sjælland henvendte sig i 2015 til Copenhagen EU Office, idet man var interesseret i, at regionens Bruxelles-kontor - Zealand Denmark EU Office - kunne indgå i en større Greater Copenhagen-fusion. Bestyrelsen i Copenhagen EU Office har i den forbindelse besluttet, at sammenlægningen af creoDK og Copenhagen EU Office har førsteprioritet i 2016, men at dørene skal holdes åbne for udvidelse med andre parter på sigt – bl.a. ud fra et Greater Copenhagen perspektiv. Der har været afholdt to møder i 2015 mellem de to EU-kontorers formandskaber og en eventuel større Greater Copenhagen-sammenlægning vil blive drøftet i Copenhagen EU Office's ny bestyrelse.

 

Visionen for et sammenlagt kontor, som videreføres under navnet Copenhagen EU Office er, at bidrage til, at hovedstadsregionen bliver en metropol med høj jobskabende vækst og livskvalitet, og et internationalt knudepunkt for excellent forskning og banebrydende innovation.

 

I en kommende fælles strategi opstilles målsætninger og succeskriterier for hovedopgaverne, som bliver:

Copenhagen EU Office kan på den måde blive en central aktør og drivkraft for udviklingen i Greater Copenhagen.

 

Styring og organisation er et centralt element i godkendelsen af vedtægterne.

Foreningen for det nuværende Copenhagen EU Office er det formelle udgangs­punkt for det samlede kontor, idet foreningen videreføres med nye vedtægter. Medlemmerne af foreningen bliver Region Hovedstaden, de 29 kommuner i hovedstadsregionen samt Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School.

 

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. I det løbende arbejde ledes Copenhagen EU Office af en bestyrelse bestående af 11 repræsentanter.Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen på følgende måde:

Bestyrelsen vælger et formandskab med en formand og to næstformænd blandt sine medlemmer på følgende måde:

Beslutninger på generalforsamlingen herunder fastlæggelse af kontingent forudsætter enighed.

 

Udgangspunktet for det sammenlagte kontor er den nuværende finansiering til de to kontorer. På den ene side vurderes, at mange stordriftsfordele ved en sammenlægning er indhøstet, idet de to kontorer allerede i dag har fælles leder, fælles administration og samme adresse i et kontorfællesskab. På den anden side får parterne selv løbende pålagt besparelser og effektiviseringer, som også bør omfatte det fælles EU-kontor. Derfor gennemføres der ved etableringen en besparelse på 2 %.

 

I overensstemmelse med de hidtidige bidragsnøgler for de to kontorer finansieres det sammenlagte kontor således fra 2017 som beskrevet i tabellen nedenfor.

 

 

Region Hovedstadens bidrag til det sammenlagte Copenhagen EU Office bliver således 5,88 mio. kr. i 2017. Dette udgør en besparelse på 120.000 kr. i forhold til medfinansieringen af de to nuværende kontorer i 2016. Fra 2018 og fremefter pristalsreguleres kontingentet efter Økonomiaftalens indeks.

 

Det sammenlagte Copenhagen EU Office vil have i alt 11 medarbejdere – heraf ni i Bruxelles og to i Danmark med kontor på Regionsgården i Hillerød.

 

Årsrapporterne fra de to EU-kontorer viser, at kontorerne med forskellige udgangspunkter gør det godt (Bilag 3 og 4).

 

CreoDK sætter sammen med universiteterne vigtige forskningsområder på dagsorden i EU-kommissionen og gøder dermed jorden for et højt hjemtag af EU-midler fra universiteterne og hospitalerne. Siden 2009 har creoDK medvirket til ca. 18 mio. € (ca. 135 mio. DKK) i projektfinansiering. Kontoret medvirker til rådgivning i ca. 30 projekter om året.

 

Copenhagen EU Office er siden sin etablering for to år siden kommet godt i gang med sine fire satsninger: Innovation i virksomheder; Bæredygtig regional- og byudvikling; Sundhedsteknologi og aktiv aldring; Mobilitet og sammenhæng på tværs i regionen. Status pr. maj 2016 er, at kommunerne og regionen er involveret i 8 indsendte EU-ansøgninger - heraf 1 godkendt (bl.a. Loop City). I den målrettede ordning for private virksomheder har der været afholdt møder med 84 virksomheder. Dette har ført til 32 indsendte EU-ansøgninger (af disse er tre godkendt og 14 afvist - øvrige afventer svar). Yderligere 20 ansøgninger er under udarbejdelse.

 

Hjemtag af EU-midler fra Horizon 2020-programmet for forskning og innovation har høj prioritet for både den danske regering og Region Hovedstaden. De seneste målinger viser, at det går godt for Danmark og Hovedstadsregionen (Bilag 5 vedlagt). Danmark har pr. marts 2016 hjemtaget 356 mio. € (ca. 2,67 mia. DKK). Dermed er Danmark sin størrelse taget i betragtning et af de mest succesfulde lande i EU.

 

Nationalt er hovedstadsregionen altdominerende med 63 % af det samlede danske hjemtag, og de centrale institutioner i regionen klarer sig også godt. Region Hovedstaden er den offentlige myndighed, som hjemtager næstflest Horizon2020-midler i EU. På listen over de europæiske universiteter med det højeste hjemtag ligger Københavns Universitet nr. 5 og Danmarks Tekniske Universitet nr. 16.

 

Det er administrationens vurdering, at det har fungeret hensigtsmæssigt med den nuværende fælles ledelse og fælles administration og at det derfor er naturligt at tage næste skridt og organisatorisk lægge de to kontorer sammen til ét, hvilket også vil indebære strategiske fordele. Et nyt fælles Copenhagen EU Office kan indtage en vigtig plads i værdikæden fra forskning og innovativ viden til konkrete anvendelige resultater, hvilket der er øget fokus på i mange EU-programmer.

 

Øget integration og samarbejde vil bidrage til, at ejerne i fælleskab kan opbygge stærkere triple-helix partnerskaber (universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder) og dermed indgå i endnu flere succesfulde EU-projekter – ikke bare inden for Horizon 2020, men også inden for andre EU-programmer. I arbejdet med sammenlægningen har det været tydeligt, at alle parterne er oprigtigt interesserede og opsat på at finde nye synergier og muligheder i arbejdet med EU-projekter.

 

De konkrete successer skabes først og fremmest af dygtige forskere på hospitaler, universiteter og i innovative projekter i region, kommuner og private virksomheder. Men med sin lobby- og rådgivningsindsats fra Bruxelles og Hillerød kan det sammenlagte Copenhagen EU Office bidrage til at udvikle og styrke parternes hjemtag af EU-midler yderligere.

 

Samlet set bidrager en sammenlægning til at realisere visionerne for Greater Copenhagen, den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og regionens politiske målsætning om ekspansive vidensmiljøer og kongeindikatoren om hjemtagning af ekstern finansiering til forskning og innovation.

Ved filmfondens etablering var de finansierende parter - kommuner, private og Region Hovedstaden - enige om at nedsætte en professionel bestyrelse ud fra faglige kvalifikationer og uden politisk repræsentation. Bestyrelsen skulle sammensættes, så den havde en bredde af kompetencer, herunder filmfaglige kompetencer, netværk til internationale producenter, samt mere brede erhvervserfaringer i forhold til f.eks. finansiering. Regionsrådet udpegede efterfølgende Susanne Larsen som regionens repræsentant til bestyrelsen, da hendes kompetencer matchede de opstillede behov.

 

Administrationen vurderer fortsat, at Susanne Larsens kompetencer - som tidligere administrerende direktør i SAS og nuværende næstformand i Det Danske Filminstitut - passer godt ind i filmfondens bestyrelsesarbejde. Copenhagen Film Fond ser også gerne, at hun forsætter på posten som næstformand for bestyrelsen. Ifølge bestyrelsesformand Jørgen Ramskov ønsker Susanne Larsen også selv at forsætte. Administrationen indstiller derfor, at Susanne Larsen genudpeges som Region Hovedstadens repræsentant i bestyrelsen. I forlængelse heraf foreslår administrationen, at regionens medlem blot sidder i bestyrelsen indtil næste regionsvalg, hvorefter et nyt regionsråd kan tage stilling til bestyrelsesposten.

 

Der er møde i bestyrelsen 4-6 gange årligt og bestyrelsesmedlemmet modtager et honorar på ca. 10.000 kr. om året.

 

Det skal bemærkes, at finansieringen af Copenhagen Film Fund er uafklaret efter 2016. Administrationen har oplyst Copenhagen Film Fund, at eventuel fremtidig regional medfinansiering skal afklares politisk og blandt andet kan afhænge af, om man formår at sikre statens økonomiske engagement i fonden.

Region Hovedstaden forsker årligt for ca. 2,2 mia. kr. og har en førende position inden for klinisk sundhedsforskning. Et samarbejde med industrien er afgørende for at sikre den nyeste viden og dermed de bedste løsninger for patienterne. Rapporten "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" beskriver bl.a. samarbejdet med industrien.

 

Med udgangspunkt i rapporten og et møde om den videre drøftelse med formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), lægges der i denne sag op til en politisk drøftelse af industriens rolle for forskningssamarbejdet i Region Hovedstaden ud fra følgende spørgsmål:

Eksempler på emner til videre drøftelse er:

For at understøtte drøftelsen er der i sagen indført supplerende data fra rapporten:

I figur 1 (se bilag 3) ses en opgørelse over ekstern finansiering fra de afdelinger, som Global Excellence vinderne stammer fra. I forhold til besvarelsen af de tre spørgsmål er det centralt for en videre drøftelse, at der tages følgende forbehold for data:

Af figur 1 fremgår, at der er relativ stor forskel på afdelingernes eksterne finansiering fra virksomheder. For hovedparten af de førende miljøer ligger andelen af finansiering fra virksomheder dog på mindre end 10 %. Figuren viser ligeledes andelen af kontraktforskning (midler fra eksterne kilder, der er modtaget som betaling for rekvirerede forskningsopgaver).

 

Figur 2 (se bilag 4) viser fordeling mellem ekstern finansiering fra virksomheder (både kontraktforskning og tilskud/forskningssamarbejder) og de totale forbrugte ressourcer til Forskning og udvikling på udvalgte afdelinger.

Figur 2 supplerer således oplysningerne fra figur 1, da man her kan se hvor mange mio. kr., de enkelte afdelinger har fået fra virksomheder fra ind- og udland(eksklusive private fonde). Her er den eksterne finansiering fra virksomheder samlet (både kontraktforskning/rekvireret forskning og støtte fra virksomheder til forskningssamarbejder).

 

Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt på baggrund af rapport og interviews. Flere forskningsmiljøer fortæller, at valg af forskningsprojekt inden for deres fagområde ikke påvirkes af industrien. Projekterne udspringer af patienternes behov og dermed af forskernes interesse for at løse de givne problemstillinger i forhold til behandling og for at få tidlig adgang til ny viden og ny medicin.

 

Rapport og interviews adresserer ikke, om der opstår en sundhedsmæssig ulighed, fordi nogle patientgrupper får tilbudt en behandling, der forskes mere i end andre behandlinger. Svaret fra forskningsmiljøerne er, at nogle fagområder/specialer af forskellige grunde er nemmere at opnå ekstern finansiering til end andre. De fagområder, der ikke nyder enten industriens, fondes og/eller politisk interesse er: strålebehandling, hovedpineforskning, ikke-farmakologisk behandling af demens, dermatologi, smertelindring, rehabilitering, det psykoterapeutiske og psykosociale område, alternativ behandling og forebyggelse, generelt sygeplejefaglig forskning, dosering af medicinsk behandling (ift. nedsat dosis) samt lungemedicin. Der er således en naturlig sammenhæng mellem muligheden for ekstern finansiering og om forskningsmiljøet hører inden for et klinisk speciale eller fagfelt, hvor der er politisk fokus, eller hvor der findes en tilhørende industri, der kan have interesse i at købe sig til fx lægemiddelafprøvninger. Det skal dog bemærkes, at der i regi af Danske Regioner er etableret en særlig pulje til industriuafhængige lægemiddelforsøg.

 

Samlet beskrives det i rapporten, at samarbejde med industrien kan anses som en fordel for både afdelingerne og for patienterne – bl.a. i form af ny viden, hurtig adgang til ny medicin og fagligt stærke kliniske miljøer. Derudover kan samarbejdet generere midler, som i et vist omfang efterfølgende kan benyttes til projekter initieret af afdelingerne og/eller forskningsmiljøerne selv, som fx kan dække de mindre finansierede områder.

 

Spørgsmålet kan ikke besvares på baggrund af rapport og interviews. Det generelle billede er, at det ikke er medicinalindustrien, som dikterer forskningen, men at der opnås gode samarbejder, hvor begge parter får et udbytte. Dog nævner ét forskningsmiljø, at uden finansiering fra lægemiddelindustrien havde meget af deres forskning ikke kunnet lade sig gøre.

 

Afslutningsvis kan det nævnes, at panelet har forholdt sig til, hvorvidt de i rapporten eller i interviewene var blevet opmærksomme på interessante pointer/forhold mv., som er særligt interessante og/eller særegne for regionens kliniske miljøer – sammenholdt med de øvrige nordiske lande, som panelet repræsenterer. Panelet sagde sammenstemmende, at de kliniske miljøer, som var blevet interviewet, havde samme tilgang til forskning og samarbejdet med industrien, som i de øvrige nordiske lande.

 

Regionens administration arbejder i 2016 på at udvikle en ny koncernfælles governancestruktur for strategisk ledelse af forskning, som forventes implementeret i 2017. Den nye forskningsledelse vil kunne aftage en række af de anbefalinger som er fremsat af de eksterne eksperter i rapporten ”Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden”. Ligeledes vil eventuelle politiske drøftelser, anbefalinger mv. kunne drøftes af denne nye forskningsledelse.

 

Formand for erhvervs- og vækstudvalget Lars Gaardhøj giver på mødet en kort, mundtlig tilbagemelding fra det første møde ved det strategiske rundbord, som drøftelsen vil tage udgangspunkt i.

 

På rundbordsmødet deltog centrale og regionale aktører på uddannelsesområdet, herunder:

Drøftelserne på mødet tog udgangspunkt i tre af de fire spor i regionens oplæg til Faglært til vækst:

De tre spor, jf. de vedlagte faktaark, danner primært rammerne om aktiviteter, der skal føre til, at 25 % af eleverne i 9. og 10. klasse starter på en erhvervsuddannelse direkte fra skolen, og at 60 % gennemfører den erhvervsuddannelse, de er startet på.

 

På andet møde i rundbordet er det fjerde programspor på dagsordenen: Bedre opkvalificering af arbejdsstyrken, der primært er målrettet voksne. Indsatsen skal bidrage til, at private og offentlige virksomheder får den arbejdskraft, de efterspørger, og at gruppen af unge under 30 år, der hverken er i job eller uddannelse, nedbringes med 20 %.

 

Rundbordet nedsatte på mødet en arbejdsgruppe, der, ledet af administrationen, skal arbejde videre med rundbordets forslag til indsatser og projekter, der kan udmønte Faglært til vækst og kan føre til ansøgninger om støtte af ReVUSmidler 2016 og 2017.

 

Det strategiske rundbord mødes anden gang den 8. september 2016. Tredje og sidste møde er planlagt til 10. november 2016. Erhvervs- og vækstudvalget vil løbende blive forelagt orienteringer om rundbordsmøderne.