Bilag 1: Svar-paa-spml-006-22-vedr-sikkerhedskameraer-i-Regionen-stillet-af-Thomas-RohdenForretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Sagerne 3, 13 og 18 var eftersendt og der var eftersendt en tillægsdagsorden.
Dagsordenen blev herefter godkendt.
Sag 16 om ”Opfølgning på parkeringsbeslutninger” blev taget af dagsorden.
Der var modtaget afbud fra Carsten Scheibye (V).
Peter Westermann (F) ankom kl. 10.13
Finn Rudaizky (ufp) forlod mødet kl. 12.40.
Christoffer Buster Reinhardt (C ) forlod mødet kl. 13.00.
Leila Linden (A) forlod mødet 14.10.
Karin Friis Bach (B) forlod mødet kl. 14.11.
Mødet sluttede kl. 14.13.
Radikale Venstre foreslår:
Administrationen bemærker, at sagen er blevet åbnet og dermed offentlig.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Drøftet og taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Radikale Venstre ønsker at drøfte fortrolig orientering udsendt til regionsrådet den 14. november 2025:
"Til regionsrådets orientering
Administrationen besvarede i 2022 et politikerspørgsmål vedrørende overvågningsudstyr og oplyste, at der ikke var kameraer af mærket Dahua i regionen.
I forbindelse med en pressehenvendelse fra Frihedsbrevet i oktober 2025 er vi blevet opmærksomme på, at der er installeret seks Dahua-kameraer på Nordsjællands Hospital. Disse kameraer er imidlertid ikke registreret i Center for IT og Medicoteknologis systemer, hvilket var grunden til, at de ikke fremgik af svaret på politikerspørgsmålet.
Vi kan dermed konstatere, at der er en uoverensstemmelse mellem registreringerne i Center for IT og Medicoteknologis systemer og de kameraer, der faktisk er indkøbt og opsat.
På den baggrund vil Center for IT og Medicoteknologi i samarbejde med Center for Ejendomme afdække, hvilke kameraer der er installeret på øvrige matrikler og i den forbindelse afdække, om der er sikkerhedsmæssige udfordringer med de kameraer, som er sat op uden om regionens sikkerheds-infrastruktur. Center for IT og Medicoteknologi og Center for Ejendomme vil desuden sørge for, at kameraer registreres korrekt eller fjernes, og at der bliver strammet op på procedurerne fremadrettet.
Regionsrådet modtager en fortrolig aktuel orientering, når afdækningen er foretaget.
Som supplement kan vi oplyse, at Center for IT og Medicoteknologi har ændret praksis for at videregive detaljer om overvågningsudstyr eksternt, idet den nuværende sikkerhedssituation tilsiger øget forsigtighed, og vi derfor ikke deler brug af konkrete producenter/mærker mv med offentligheden og medierne. Derfor er denne orientering fortrolig."
Forretningsudvalgsmedlem Thomas Rohden har på vegne af Radikale Venstre den 26. november 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om drøftelse af sag, vedrørende orientering om fejl i svar på politikerspørgsmål (bilag 1) om sikkerhedskameraer fra Hikvision og Dahua.
Administrationen bemærker, at forretningsudvalget - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på forretningsudvalgsmødet.
Forretningsudvalget drøfter forslaget og bliver orienteret af administrationen.
Medlemsforslaget forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025.
25090576
Bilag 1: Svar-paa-spml-006-22-vedr-sikkerhedskameraer-i-Regionen-stillet-af-Thomas-Rohden
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
I budgetaftalen for 2026 bevilgede Regionsrådet ekstra 795 mio. kr. til at færdiggøre byggeriet af Mary Elizabeths Hospital. I denne sag orienteres om status for fremdrift, økonomi, tid og risici i byggeriet.
For at sikre en tæt opfølgning på fremdriften i byggeriet, forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden fremadrettet en hyppigere rapportering om status for byggeprojektet. Dette er første rapportering. Næste rapportering forventes at blive forelagt forretningsudvalget primo 2026. Det betyder også, at den kvartalsvise rapportering om byggeriet fremover udgår.
Der henvises til vedlagte fortrolige bilag for uddybning af fremdrift, økonomi mv.
Projektet følges af en politisk følgegruppe, som senest har afholdt møde den 22. august 2025.
Direktør for Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under punktet.
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet.
Status for fremdrift
Fremdriften i byggeriet er tilfredsstillende, selvom projektet fortsat er påvirket af, at projektmaterialet ikke er tilfredsstillende, hvilket fører til, at der løbende skal foretages mange, tekniske afklaringer. Fremdriften i byggeriet har i 3. kvartal 2025 især været udfordret af fejl i brandløsninger i installations- og apteringsentreprisen samt den nævnte betydelige mængde tilretninger i projektmaterialet.
Projektet lykkes generelt godt med at håndtere de mange tilretninger i et effektivt og smidigt samarbejde med rådgivere og entreprenører. Det skyldes blandt andet projektets cost-plus-aftale på installationsentreprisen, der giver bygherre og entreprenør et fælles incitament til at finde løsninger sammen. Derved mindskes på længere sigt også risikoen for tvister og voldgifter, som tager tid fra projektet og kan indebære betydelige økonomiske risici for regionen.
Det skal generelt bemærkes, at der er tale om et øjebliksbillede og at et hospitalsbyggeri indebærer høj kompleksitet, hvorfor der i forbindelse med opførelsen må forventes uforudsigelige forhold, som medfører løbende tilpasninger og ændringer, der påvirker fremdrift og tidsplan.
Status for tid
I forbindelse med den seneste merbevilling i september 2025 blev der udarbejdet en ny tidsplan, hvor afleveringen af byggeriet fra entreprenørerne til bygherre (AB18) blev skubbet til den 31. august 2026, og patientindflytningen blev skubbet til ultimo 2027. Det er stadig vurderingen, at det er realistisk at nå denne målsætning.
Tidsplanen er dog fortsat meget stram og rummer ikke nogen stødpude til at håndtere større, uforudsete hændelser. Uforudsete, betydelige forhold vil dermed kunne have mærkbare konsekvenser for tidsplanen og give et øget træk på restreserven.
Status for økonomi
Projektet modtog i september 2025 en merbevilling på 795 mio. kr. til færdiggørelse af byggeriet således, at den samlede budgetramme er på i alt 4.518 mio. kr. Det er stadig vurderingen, at det er realistisk at færdiggøre byggeriet inden for dette budget.
Reservebudgettet er dog, som tidsplanen, meget stramt, og der er som tidligere nævnt tale om et byggeri, som er præget af et utilfredsstillende projektmateriale og mange tekniske afklaringer, hvilket forøger projektets risici og dermed presset på reserverne.
Hertil kommer, at der forventes et øget behov for reserverne i starten af aktiveringsperioden i forbindelse med montering af medico-udstyr, øvrige bygherreleverancer og landskabsentreprisen.
Status for risici
Især to risici skal fremhæves:
I forbindelse med merbevillingen i september 2025 gjorde Center for Ejendomme opmærksom på en nyligt opstået problemstilling omkring brandfuger. Det er nu afklaret, at alle brandfuger over gasbetonvægge skal udbedres. Det økonomiske omfang heraf var ikke håndteret i seneste merbevilling og tidsplan.
Apteringsentreprenøren anerkender dog umiddelbart ansvaret for fejlen og den økonomiske udgift til tilretning heraf. Der er desuden sammen med Dansk Brand- og Sikringsinstitut (DBI) fundet mitigerende løsninger, som mærkbart reducerer den økonomiske konsekvens.
En endelig vurdering af den tidsmæssige og økonomiske konsekvens er under udarbejdelse.
Ved afprøvning af styresystemet har der vist sig tekniske begrænsninger i samspillet mellem de tekniske installationer. Der er tale om en projektfejl, der skal rettes. Det kræver ændringer i komponenter, yderligere kabelføring og supplerende programmering for at få installationerne og betjening til at fungere sammen.
Projektet er i tæt dialog med entreprenøren og arbejder på en rapport, der kortlægger hændelsesforløbet for at klarlægge omfanget, løsningsmuligheder samt ansvarsplacering. Cost-plus-modellen bidrager også her til en smidig og effektiv løsningsproces.
En endelig vurdering af den tidsmæssige og økonomiske konsekvens er under udarbejdelse. Det er forventeligt særligt tidsplanen, der vil komme under pres – dette vil dog i givet fald også have afledte økonomiske konsekvenser.
Hvis indstillingspunktet godkendes, vil forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefale at orienteringen vedr. Mary Elizabeths Hospital tages til efterretning.
Byggeriet af Mary Elizabeths Hospital vurderes samlet set at være i god fremdrift og i økonomisk balance efter merbevillingen i september 2025. Der er dog tale om en stram tidsplan og et væsentligt pres på reserverne, blandt andet som følge af den utilfredsstillende projektering samt de nævnte risici.
Administrationen følger udviklingen i projektet tæt, herunder udviklingen i de identificerede risici.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Anne Skriver Andersen / Mogens Kornbo
25084763
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Drøftet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 28. oktober 2025:
Anbefalet, idet udvalget udtrykker opbakning til igangværende initiativer og arbejdet med igangsættelsen af nye initiativer for at nedbringe ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien, men ønsker en række spørgsmål besvaret frem mod forretningsudvalgets møde i december. Udvalget er desuden opmærksomme på presset på personalet i børne- og ungdomspsykiatrien.
Stinus Lindgreen (B), Christine Dahl (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På social- og psykiatriudvalgets møde den 29. september noterede et enigt udvalg noterer sig, at den gennemsnitlige længde af udredningsforløb er faldet betragteligt, men at man stadig var bekymret for den lave andel af børn og unge, som udredes indenfor 30 dage. Social- og psykiatriudvalget besluttede, at de på et ekstraordinært møde i oktober skulle foreligges en sag med en dybdegående gennemgang af både nøgletal og indsatser for hurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Sagen skulle også fremlægge nye initiativer i tillæg til den eksisterende handleplan for hurtigere udredning og behandling.
Børne- og ungdomspsykiatrien har haft stigende kapacitetsudfordringer de seneste 8-10 år. Det skyldes særligt det stigende antal henviste børn og unge. De seneste år er der blevet arbejdet målrettet og intenst med både at udvide kapaciteten og udnytte den eksisterende kapacitet optimalt. Mange børn og unge udredes dog stadig ikke indenfor 30 dage. I september 2025 var udredningsretten overholdt for 13 % af patienterne, og 9 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
På mødet i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober vil konstitueret hospitalsdirektør for Region Hovedstadens Psykiatri, Ida Hageman, og centerchef for børne- og ungdomspsykiatrien, Hallur G. Thorsteinsson, give en dybdegående gennemgang af nøgletal for overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt fremlægge nye initiativer og indsatser i tillæg til den eksisterende handleplan forhurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Sagen skal ses i sammenhæng med sag om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Hvordan arbejdes der for at nedbringe ventelisterne?
Region Hovedstadens Psykiatri har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten. Psykiatrien har som en del af den samlede handleplan for at reducere ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien igennem de seneste to år arbejdet med implementeringen af indsatser præsenteret i rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien. Rapportens indsatser omfatter:
Der blev i 2024 som en del af dette arbejde desuden nedsat en taskforce, der har gennemført en kapacitets- og forløbsanalyse. Taskforcens arbejde ligger i forlængelse af Fremtidssikringens indsatser. Taskforcens arbejde har resulteret i 10 anbefalinger til indsatser, der er arbejdet med i børne- og ungdomspsykiatrien. De 10 indsatser er:
Fremtidssikringens- og Taskforcens indsatser har resulteret i massive udviklings- og implementeringsprocesser i BUC, som er undervejs pt. Med indsatserne er den gennemsnitlige udredningstid og flowet af patienter blevet væsentlig forkortet. Der er fokus på at øge patienttid og sikre at der opstartes og afsluttes flere forløb.
Det store antal nye henviste (herunder fra andre regioner) samt et stigende antal behandlingspatienter udgør dog pt. en stor trussel mod de gode resultater.
Hovedindsatser for hurtigere udredning og behandling til børn og unge
Psykiatrien har et stort fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der arbejdes med kapacitetsudvidelser, bedre planlægning og flow, etablering af nye ambulatorier, styrket samarbejde med primær og praksissektor (uddybet i bilag 3), nytænkning af patientforløb og med øget direkte patienttid. Sammenfattende arbejdes der med følgende fem hovedindsatser, der bygger videre på fremtidssikringsrapporten og taskforcen. De fem hovedindsatser vil blive gennemgået systematisk på udvalgsmødet. Hovedindsatserne omfatter dels igangværende initiativer, men også nye initiativer.
1. Styrket samarbejde med primær-, privat- og praksissektor (uddybet i bilag 3)
Igangværende initiativer:
Nye initiativer:
2. Nytænkning af patientforløb
Igangværende initiativer:
Nye initiativer:
3.Massive kapacitetsudvidelser:
Igangværende:
Nye initiativer:
4. Bedre planlægning og mere tid med patienten
Igangværende:
Nye initiativer:
5. Udvidelse af arealer og optimal udnyttelse af eksisterende lokaler
Igangværende:
Nye initiativer:
Den igangværende styrkelse af kapaciteten samt dele af de initiativer, der præsenteres med denne sag – herunder hurtigspor og kapacitetsudvidelser – er primært rettet mod ungeafsnittene. Størstedelen af gruppen på venteliste til både udredning og behandling er ’større børn’ og ’unge’. Derfor vurderes det, at det største potentiale for at nedbringe ventetiden med de nye initiativer ligger her.
Der er fokus på at øge tiden med patienterne. I bilag 2 fremgår udviklingen i behandlernes patientrettede tid, hvor der ses en positiv tendens i forøgelsen af den patientrettede tid sammenlignet med samme tidspunkt i 2024. Det forventes desuden, at tiden med patienten vil stige yderligere med de nye initiativer, herunder ibrugtagningen af et nyt ugeplanlægningsværktøj.
Der skal etableres et tilbud om hurtig opstart af behandling og tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien som følge af den politiske aftale af samme navn. Modellen lægger op til, at barnet/den unge sideløbende med udredning opstarter behandlingsrettede indsatser som for eksempel psykoedukation, støttende samtaler og familiebehandling. Dette projekt løfter kvaliteten af behandlingen og medfører, at der skal bruges flere ressourcer på hvert udredningsforløb. Det kan presse overholdelsen af udredningsretten yderligere. En del af midlerne fra 10-årsplanen går til dette initiativ. Ændringerne forventes at træde i kraft fra ultimo 2025/primo 2026.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have anbefalet overfor forretningsudvalget at drøfte status på handleplanen for hurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien samt opstart at nye initiativer.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2025. Derudover forelægges sagen Forretningsudvalget den 9. december 2025.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen
25076467
Bilag 1: Bilag 1_Oktober_Børn og unge – data på UBR, henvisninger, sygefr... (D14929615) (3)
Bilag 2: Bilag 2_Oktober_Supplerende Data BUC (D14929616) (4)
Bilag 3: Bilag 3 - Børne- og ungdompsykiatriske indsatser på praksisområdet (D14929837) (1)
Bilag 4: 20251028 - SPU oplæg_UBRhandleplan_tilSPU
Bilag 5: Notat om handleplanen for hurtigere udredning og behandling i børne-og ungdomspsykiatrien
Social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Drøftet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 28. oktober 2025:
Anbefalet.
Stinus Lindgreen (B), Christine Dahl (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 19. marts 2024, at udvalget på hvert udvalgsmøde orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
På social- og psykiatriudvalgets møde den 29. september noterede et enigt udvalg noterer sig, at den gennemsnitlige længde af udredningsforløb er faldet betragteligt, men at man stadig er særdeles bekymret over den alt for lave andel af børn og unge, som udredes indenfor 30 dage. Social- og psykiatriudvalget besluttede derfor, at de på et ekstraordinært møde i oktober skulle foreligges en sag med en dybdegående gennemgang af både nøgletal og indsatser for at nedbringe ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien. På mødet i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober vil konstitueret hospitalsdirektør for Region Hovedstadens Psykiatri, Ida Hageman, og centerchef for børne- og ungdomspsykiatrien, Hallur G. Thorsteinsson, give en dybdegående gennemgang af nøgletal for overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Sagen skal ses i sammenhæng med sag om status på handleplanen for hurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden samt opstart af nye initiativer og indsatser.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden og forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70% af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. I den regionale psykiatriplan 2025 og frem er der hertil vedtaget et særligt delmål for børne – og ungdomspsykiatrien om, at udredningsretten bliver overholdt for 50 % inden udgangen af 2025.
Overholdelse af udredningsretten pr. september 2025
Af tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra april 2025 til og med september 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, da data allerede er trukket 6. oktober. Der henvises til bilag 1 for data over overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt overblik over udvikling i antal henvisninger.
I september 2025 var udredningsretten overholdt for 13 % af patienterne, og 9 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Det er set i forhold til de seneste 6 måneder et uændret niveau, hvor overholdelsen af udredningsretten har ligget mellem 10-17 %.
Børne- og Ungdomspsykiatrien oplyser, at den primære forklaring på den lave overholdelse af udredningsretten er en stigning i antallet af henvisninger. Antallet af henvisninger er steget med over 50 pct. siden 2020 og med 15 pct. år til dato sammenlignet med samme periode i 2024 (bilag 1, slide 5).
Flere udredningspatienter indebærer flere behandlingsforløb. Alt andet lige indebærer det, at ventetiden for patienter til behandling akkumuleres over tid, da behandlingspatienter ofte ikke kan afsluttes til primærsektoren i samme takt, som nye patienter henvises til udredning. Per uge 40 (d. 29. sep. 5. okt. 2025) var der ca. 9.900 igangværende behandlingsforløb, og ca. 500 som afventede behandlingsstart. Siden uge 18 har der løbende været en stigning i antal igangværende behandlingsforløb. Siden uge 18 har antallet af patienter som afventer behandlingsstart varieret mellem 481-553.
I perioden fra 2020 til 2024 var der en stigning på over 50 pct. i igangværende patientforløb. Ved udgangen af 2025 forventes denne stigning at være over 65 pct.
Karakteristika for patienter på venteliste til udredning og behandling
Aldersfordeling på ventelister til udredning og behandling
Karakteristika for patienter på venteliste til udredning og behandling fremgår af bilag 2, slide 2 til 4. Data viser, at omkring 85 pct. af patienterne, der er på venteliste til udredning, tilhører grupperne ’større børn’ og ’unge’. For patienter på venteliste til behandling udgør ’større børn’ og ’unge’ igen den største andel, nemlig omkring 65-70 pct. Denne fordeling mellem grupperne er stabil over de seneste 4 måneder.
Henvisningsmarkører hos patienter på venteliste til behandling
I bilag 2, slide 4, præsenteres henvisningsmarkører for patienter på venteliste til behandling. Hovedparten af de patienter, der aktuelt afventer behandling, er henvist med diagnoserne ADHD, autisme samt kønsidentitetsforhold. Herudover omfatter en stor andel af patienterne på ventelisten gruppen ”øvrige”, og en mindre andel har andre henvisningsmarkører som spiseforstyrrelse, depression, OCD osv.
Udredningslængde og ventetid til behandling
I september 2025 var den gennemsnitlige udredningslængde 100 dage. Til sammenligning lå den i august/september 2024 på omkring 113 dage. Siden da har der været et gradvist fald frem til februar 2025, hvor den gennemsnitlige udredningslængde nåede ned på cirka 84 dage. Fra februar til juli 2025 har den gennemsnitlige udredningslængde ligget relativt stabilt mellem 81 og 86 dage (bilag 1, slide 11)
I september 2025 blev 396 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf var 36 patienter (9 %) udredt inden for 0-30 dage, 39 patienter (10 %) inden for 31-60 dage, 86 patienter (22 %) inden for 61-90 dage, mens 235 patienter (59 %) havde en udredningstid på over 90 dage (bilag 1, slide 3).
I september 2025 blev cirka 63 % af behandlingsforløbene opstartet inden for 30 dage, hvilket er på niveau med de foregående måneder (bilag 1, slide 4).
Øvrige forhold med indflydelse på ventelister
Sygefravær
Regionens måltal for antal dages sygefravær er 11,7 dage per år. I de seneste 12 måneder har det gennemsnitlige antal dages sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien været 14,9 dage på tværs af personalegrupper, herunder administrativt personale, læger, pædagogisk personale, plejepersonale og øvrigt sundhedspersonale (psykologer, fysioterapeuter mv.). Sammenlignet med 2022 er sygefraværet de seneste 12 måneder faldet med 6,3 % fra 15,9 dage til 14,9 dage (bilag 1, slide 6)
Der ses en væsentlig forskel i særligt det pædagogiske personales sygefravær i forhold til de andre stillingsgrupper, hvor det pædagogiske personales sygefravær er højt. Det pædagogiske personale er dog ikke ansat på ambulatorier, men døgnafsnit, hvorfor sygefraværet derfor ikke påvirker udrednings- og behandlingsretten. Der ses en positiv udvikling i sygefraværet hos plejepersonalet. Sammenlignet med 2022 er sygefraværet her i de seneste 12 måneder faldet med 28,6 % fra 19,9 dage til 13,9 dage.
Personalets afgangsrate
I de seneste 12 måneder har afgangsraten været 14,9 % i børne- og ungdomspsykiatrien. Til sammenligning var afgangsraten i hele 2024 13,2 % og 15 % i hele 2023 (bilag 1, slide 7).
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have anbefalet overfor forretningsudvalget at drøfte status for overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2025. Derudover forelægges sagen Forretningsudvalget den 9. december 2025.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen
25076467
Bilag 1: Bilag 1_Oktober_Børn og unge – data på UBR, henvisninger, sygefr... (D14929615) (4)
Bilag 2: Bilag 2_Oktober_Supplerende Data BUC (D14929616) (5)
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Drøftet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Dette da et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra maj 2025 til og med oktober 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til oktober 2025. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører. Bilag 3 viser udredningstal fra Sundhedsdatastyrelsen for Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2024 (Q1-Q4). Sundhedsdatastyrelsen offentliggør løbende data på forskellige indikatorer vedrørende sundhedsvæsenet herunder udredning, hvor det er muligt at se data opgjort på regionalt niveau.. Data kan tilgås her.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:
Tallene for udredningsretten for henholdsvis somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i oktober 2025 kommenteres nedenfor.
Somatik
I oktober blev udredningsretten overholdt for 85 % af patienterne i somatikken, og 61 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Gennem det seneste halve år har udredningsretten ligget på ca. samme niveau. Der ses et fald i august måned.
Voksenpsykiatri
I oktober blev udredningsretten overholdt for 100 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 96 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Stigningen kan tilskrives besatte stillinger, som derfor betyder en tilbagevenden til tidligere kapacitet. Psykiatrien er tilført ekstra ressourcer fra 2024 og frem i regi af blandt andet 10-årsplanen – se afsnit nedenfor.
Børne- og ungdomspsykiatri
I oktober 2025 var udredningsretten overholdt for 20 % af patienterne, og 14 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Tallet er stigende i forhold til august og september, men ligger på niveau med juni og juli.
Børne- og Ungdomspsykiatrien oplyser, at den primære forklaring på den lave overholdelse af udredningsretten er en stigning i antallet af henvisninger. Antallet af henvisninger er steget med over 50 % siden 2020 og med 15 % år til dato sammenlignet med samme periode i 2024.
Flere udredningspatienter indebærer flere behandlingsforløb. Alt andet lige indebærer det, at ventetiden for patienter til behandling akkumuleres over tid, da behandlingspatienter ofte ikke kan afsluttes til primærsektoren i samme takt, som nye patienter henvises til udredning. Per uge 45 (3. november-9. november 2025) var der cirka 10.000 igangværende behandlingsforløb, og cirka 500 som afventer behandlingsstart. Siden uge 18 har der været en løbende stigning i antal igangværende behandlingsforløb. Siden uge 18 har antallet af patienter, som afventer behandlingsstart, svinget mellem 481-553.
I perioden fra 2020 til 2024 var der en stigning på over 50 % i igangværende patientforløb. Ved udgangen af 2025 forventes denne stigning at være over 65 %.
Der er fokus på at øge patienttid og sikre, at der opstartes og afsluttes flere forløb.
Antallet af nyhenviste (herunder fra andre regioner) samt et stigende antal behandlingspatienter er dog en potentiel udfordring for de gode resultater. I ugerne 36-39 har den gennemsnitlige andel af patienter fra andre regioner været 9 % af det samlede antal nyhenviste, hvilket er 2,5 procentpoint over gennemsnittet for 2025, som ligger på cirka 6 %.
Det bemærkes desuden, at opgørelsen over udviklingen i overholdelsen af udredningsretten kun giver et overordnet billede af arbejdet med forbedring af patientforløb og -rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. I oktober 2025 var den gennemsnitlige udredningslængde 98 dage. Til sammenligning lå den i august/september 2024 på omkring 113 dage.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten, som dog kompliceres af ovennævnte udfordringer. Psykiatrien har fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der pågår et udviklingsarbejde med at lave nye ugeplaner, der blandt andet bedre favner den stigende andel behandlingspatienter og skal reducere aflysninger. De implementeres primo 2026.
Der skal etableres et tilbud om hurtig opstart af behandling og tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien, som følge af den politiske aftale af samme navn. Modellen lægger op til, at barnet/den unge sideløbende med udredning opstarter behandlingsrettede indsatser som for eksempel psykoedukation, støttende samtaler og familiebehandling. Dette projekt løfter kvaliteten af behandlingen og medfører, at der skal bruges flere ressourcer på hvert udredningsforløb. Det kan presse overholdelsen af udredningsretten yderligere. En del af midlerne fra 10-årsplanen går til dette initiativ. Ændringerne forventes at træde i kraft fra ultimo 2025/primo 2026.
Et af nye initiativer i aftalen om den samlede 10-årsplan fra 2025 er, at børn og unge skal have én samlet patientrettighed til udredning og behandling inden for 60 dage. Den nye rettighed indebærer konkret følgende:
Den nye rettighed træder i kraft i 1. januar 2026.
På det ekstraordinære møde i Social- og Psykiatriudvalget den 28. oktober, behandlede udvalget sagen: Status på handleplanen for hurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden samt opstart af nye initiativer og indsatser. Forretningsudvalget forelægges også denne på nærværende møde. Overordnet arbejdes der i handleplanen med fem hovedindsatser, der bygger videre på fremtidssikringsrapporten og taskforcen herfra. De fem hovedindsatser er: kapacitetsudvidelser, bedre planlægning og flow, etablering af nye ambulatorier, styrket samarbejde med primær og praksissektor, nytænkning af patientforløb og med øget direkte patienttid.
Der skal etableres et tilbud om hurtig opstart af behandling og tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien, som følge af den politiske aftale af samme navn. Dette projekt løfter kvaliteten af behandlingen og medfører, at der skal bruges flere ressourcer på hvert udredningsforløb. Det kan presse overholdelsen af udredningsretten yderligere. En del af midlerne fra 10-årsplanen går til dette initiativ. Ændringerne forventes at træde i kraft fra ultimo 2025/primo 2026.
Med det markante økonomiske løft til psykiatrien, som følger af den samlede 10-årsplan er der blandt andet mulighed for at udbygge kapaciteten, styrke de udgående teams og akuttelefonen, og sikre hurtigere og mere målrettet behandling og bedre adgang til psykologhjælp.
Der er i regi af Danske Regioner nedsat en tværregional taskforce i Børne- og Ungepsykiatrien, som blandt andet skal arbejde med nedbringelse af ventetiderne, sikre ensartet opdatering af Venteinfo, ensartet registreringspraksis og overholdelse af patientrettigheder samt understøtte 10 årsplanen.
Aftaler med det private
Region Hovedstaden har haft en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital siden den 12. august 2021. Aftalen er gyldig frem til den 31. august 2026. Kapaciteten udnyttes fuldt.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025.
Charlotte Hosbond / Rosina Rubinquartz
25014934
Bilag 1: Bilag 1 - Overholdelse af udredningsretten (D15116047)
Bilag 2: Bilag 2 - Udvikling i antal henvisninger i BUC (D15116101)
Bilag 3: Bilag 3: Udredningstal, Region Hovedstaden og Region Sjælland
Bilag 4: Bilag 4: Notat vedrørende overholdelse af udredningsretten i børne- og ungepsykiatrien
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Drøftet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Den politiske målsætning i Region Hovedstaden for andelen af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder som for de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Der har siden januar generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne, der dog ligger under det politiske mål. I oktober blev 79 % af alle patienterne i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens andelen i september var på 80 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for maj – oktober 2025
Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden maj 2025 til oktober 2025 for ventetid til henholdsvis udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskredet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 2 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettighederne og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er dermed overholdt) for oktober måned:
Derudover var der i oktober måned 3 (0,06%) udredningsforløb, 0 (0,0%) initiale behandlingsforløb og 0 (0,0%) behandlingsforløb efter initial behandling, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for maj 2025 til oktober 2025 (antal og pct.)
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne og overholdelse af de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
25021413
Bilag 1: Bilag 1 - Målopfyldelse for kræftpakker
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt maksimale ventetider
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. juli 2025 - 30. september 2025. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på et møde den 22. september 2025.
Økonomistatus (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Nordsjælland
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.
Byggeriet følger den gældende tidsplan, og der bygges i god kvalitet. Håndværkerne er i fuld sving med det indvendige arbejde med installationer og færdiggørelse af indretning, herunder er monteringen af indvendige døre og inventar for alvor kommet i gang. Kælderen er kommet så langt, at de tekniske installationer er færdigmonterede, og projektet har påbegyndt test af forsyningsanlæggene.
Imidlertid forventes en yderligere forværring af projektets økonomi relateret til den tidligere udmeldte overskridelse af budgettet. Under rådgivning af det operationelle advisory board foretager projektet en granskning af økonomien, og cost-to-complete genberegnes baseret på detaljerede estimater af timeforbrug. På den baggrund er projektet ved at udarbejde et konsolideret budget, som forventes forelagt regionsrådet i en sag om ansøgning om låneadgang for Nyt Hospital Nordsjælland. Forbruget finansieres midlertidigt via kassetræk, indtil regionen kan ansøge om lånefinansiering hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. fortrolig sag til regionsrådet den 30. september 2025. Regionsformanden har den 6. november 2025 været til møde med Indenrigs- og Sundhedsministeren om udfordringerne på de store byggerier, ligesom administrationen er i tæt dialog med ministeriet om projektets økonomiske situation.
Tidsplan og fremdrift:
Økonomi og risikovurdering:
Kvalitet:
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Den ministerielle taskforce følger fortsat byggeriets implementering af deres tidligere afgivne anbefalinger, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet besluttet at forlænge taskforcens virke. Administrationen er i dialog med ministeriet om forudsætningerne for taskforcens videre arbejde, samt om hvordan taskforcen kan koordinere deres arbejde med det operationelle advisory board for bedst muligt at drage nytte af taskforcens nationale komparative perspektiv og det operationelle advisory boards detaljerede erfaringer fra projektet.
Operationelt advisory board
Det operationelle advisory board har gennemført seks møder med projektet, herunder besøg på byggepladsen. Møderne har fokuseret på granskningen af det konsoliderede budget. Desuden har det operationelle advisory board planmæssigt fra 3. kvartalsrapportering 2025 overtaget rollen som Det Tredje Øje og udfærdiget den uafhængige risikovurdering som del af kvartalsrapporteringen.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring:
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse (bilag 3). Revisionen fremhæver uden at tage forbehold forhold vedrørende kvartalsrapporten, deponeringsskema, samt budget. Herunder henledes opmærksomheden på kvartalsrapportens afsnit 3.3 (bilag 1), hvor der fremgår at projektet i det mest sandsynlige scenarie blive færdiggjort med et merforbrug som ligger ud over det styrende budget, og at der forventes en forværring af projektets økonomi i forhold til den tidligere udmeldte overskridelse af budgettet.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ):
Fra og med 3. kvartalsrapportering 2025 har det operationelle advisory board overtaget rollen som Det Tredje Øje, som tidligere blev varetaget af revisionsfirmaet BDO.
Overordnet er det Det Tredje Øjes vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet baseret på de materialer Det Tredje Øje har haft til rådighed.
Det Tredje Øje anbefaler blandt andet, at der etableres en ny og realistisk styrende ramme, som sikrer fremdrift i byggeriet og forebygger likviditetsmæssige udfordringer, og at der sikres ledelsesmæssigt fokus på budgetoverholdelse som en central styringsparameter (bilag 4).
Hvis indstillingspunktet godkendes, vil forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefale at 3. kvartalsrapportering 2025 vedr. Nyt Hospital Nordsjælland godkendes. Herefter vil kvartalsrapporten sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard.
25070091
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport Q3 2025_NHN_28.11.2025 (D15164732)
Bilag 3: Bilag 3 - Revisionserklæring NHN Q3 2025 02.12.2025 (D15185854)
Administrationen instiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM). Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. juli - 30. september 2025. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen er også medtaget i rapporteringen.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling.
Tidsplanen for Akuthusprojektet er fortsat baseret på et overordnet estimat, da den endelige tidsplan først kan fastlægges, når de sidste entrepriser har været i udbud, og der er indgået kontrakter med entreprenørerne. Projektet ligger fortsat inden for det tidligere udmeldte tidsinterval for færdiggørelse (2030–2032), men ibrugtagning af den sidste etape nærmer sig nu den senere del af intervallet – med forventet samlet aflevering og ibrugtagning i 1. kvartal 2032, og etape 1, der omhandler hovedparten af byggeriet, cirka to år tidligere.
Der har vist sig behov for at forhøje byggeriets styrende budget med et foreløbigt estimat på ca. 1,5 mia. kr. (2024-prisniveau), som administrationen er i dialog med ministeriet om lånefinansiering af. Ansøgning sker først i 2026, hvor der gennemføres udbud af tekniske installationer og aptering. På det tidspunkt forventer projektet at have et bedre overblik over omkostninger relateret til opretning af den tidligere totalentreprenørs projektmateriale samt udbedring af fejl og mangler på det overtagne byggeri. Efter den nye plan er der samtidig mulighed for at inddrage det operationelle advisory boards faglige vurderinger, og denne dialog er på nuværende tidspunkt i gang.
Tidsplan og fremdrift:
Økonomi og risikovurdering:
Kvalitet:
For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten (bilag 1) og det fortrolige bilag (bilag 2).
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Den ministerielle taskforce følger fortsat byggeriets implementering af deres tidligere afgivne anbefalinger, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har besluttet at forlænge taskforcens virke. Administrationen er i dialog med ministeriet om forudsætningerne for taskforcens videre arbejde, samt om hvordan taskforcen kan koordinere deres arbejde med det operationelle advisory board for bedst muligt at drage nytte af taskforcens nationale komparative perspektiv og det operationelle advisory boards detaljerede erfaringer fra projektet.
Operationelt advisory board
Det operationelle advisory board har siden opstarten i september afholdt en række møder med projektorganisationen med henblik på at opnå et indgående kendskab til projektets forudsætninger, strategier og udfordringer.
Det er en forudsætning for ministeriets behandling af låneanmodning, at regionens operationelle advisory board gennemgår det konsoliderede budget og udbudsstrategien for del 2, inden nye budgetanmodning kan behandles.
Det bemærkes, at et nyt konsolideret budget for projektet forventes forelagt Forretningsudvalget og Regionsrådet til godkendelse i 2026, når grundlaget for del 2 er endeligt fastlagt.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionserklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at det operationelle advisory board anses som havende relevante kompetencer og er tilstrækkeligt uafhængigt af projektet til at kunne udføre den uafhængige risikovurdering, jf. Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri 2023. Dermed kan det operationelle advisory board varetage rollen som Det Tredje Øje for Region Hovedstadens kvalitetsfondsprojekter.
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.
DTØ konkluderer samlet set, jf. 3. kvartalsrapportering 2025, at det samlede projekt fortsat ikke kan gennemføres inden for projektets nuværende budget og de heri indregnede bygherrereserver.
Projektet er stærkt økonomisk udfordret og det prognosticerede slutforbrug er forbundet med usikkerhed, da projektet fortsat kan blive påvirket af markedsudviklingen i forhold til udbuddet af de resterende entrepriser, hvorfor merforbruget kan risikere at bliver større end forudsat.
Hvis indstillingspunktet godkendes, vil forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefale at 3. kvartalsrapportering 2025 vedr. Nyt Hospital Bispebjerg godkendes. Herefter vil kvartalsrapporten sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25079066
Bilag 1: Bilag 1 - 3. kvartalsrapport 2025 Nyt Hospital Bispebjerg
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring 3. kvartal 2025 Nyt Hospital Bispebjerg
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Regionsrådet modtager med denne kvartalsrapport for 3. kvartal 2025 en orientering om fremdriften i nybyggeriet Ny Psykiatri Bispebjerg. Desuden gives status for økonomien og overholdelse af tidsplan for nybyggeriet.
Projektet følges af en politisk følgegruppe, som løbende orienteres om status for projektet. Seneste møde i følgegruppen var den 26. september 2025 og næste møde er den 13. maj 2026.
Kvartalsrapport vedrørende 3. kvartal 2025 er vedlagt som bilag A. Desuden er økonomistatus for 3. kvartal 2025 vedlagt som bilag B. Bilag B er fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Ny Psykiatri Bispebjerg
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i nybyggeriet, som fortsat følger tidsplanen og budgettet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.
Tidsplan og fremdrift:
Økonomi og risikovurdering:
Kvalitet:
Hvis sagen tiltrædes, tages status for byggeriet til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25035525
Bilag 1: Bilag A - Status på projektet - Ny Psykiatri Bispebjerg - 3. Kvartal 2025
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke sagens behandling.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig med dette søger administrationen om godkendelse af bevillingsændringer.
Regionens samlede økonomi har et robust udgangspunkt på baggrund en række konsoliderende tiltag igennem året. Der er bl.a. afsat væsentlige beløb til afvikling af ventelister, fremrykket medicinindkøb og indfriet leasinggæld, hvilket giver et solidt fodfæste i forhold til kommende udfordringer med bl.a. pres på byggeprojekter samt f.eks. indflytning i det nye Nordsjællands Hospital.
På psykiatriområdet er der, gennem 10 års planen, gennemført væsentlige tilførsler. Derudover har sundhedsreformens integration af psykiatri og somatik medført en større omorganisering. Det skal sikres, at området kommer godt på plads med den ekstra kapacitet i den nye struktur.
Udgiftsrammen
Der vil altid være behov for overførsler i en stor økonomi som Region Hovedstadens, når midlerne skal bruges fornuftigt. 2025 er præget af en række større udmøntninger i løbet af året, hvor det kan være vanskeligt at finde afløb for alle midlerne i takt med tilførslen. Det gælder bl.a. regionernes midtvejsregulering og udmøntede midler til ventelisteafvikling, renovering og apparatur.
Udmøntning af f.eks. lønmidler er forbundet med en vis procestid til ansættelser m.v. og kan medføre tidsforskydninger. Derudover er der tidsforskudte projekter, herunder forskningsprojekter, som rækker ind i de kommende år. Endelig viser prognosen, at hospitalerne udviser rettidig omhu ved at overføre midler til opsparing til kommende indflytning og effektiviseringsgevinster i forbindelse med regionens kvalitetsfondsprojekter. Hospitalerne er tilført midler vedr. ventelisteafvikling og selvom hovedparten anvendes i 2025, er der også indsatser, der delvist afvikles i 2026.
Der er pres på ønsker til tidsforskydning fra 2025 til 2026 på sundhedsområdet. Administrationen sigter på at begrænse den samlede overførsel til sidste års niveau. Der er særligt hensyn til psykiatriområdet, hvor der er sat politisk retning på en del af mindreforbruget og resterende mindreforbrug overføres til 2026.
Administrationen har på baggrund af regionsrådets bemyndigelser foretaget nødvendig styring ift. udgiftsloftet på en række områder herunder fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld. Initiativerne har til hensigt at lette udgiftspres i de kommende år og sikre plads i udgiftsrammen til at finansiere bevillingsoverførsler til 2026.
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 125 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug i forhold til budgettet på 132 mio. kr. (beskrevet nedenfor), overførsler til 2026, nye dispositioner svarende til i alt -45 mio. kr. (primært forventede overførsler konverteret til mindreforbrug) samt forventede nettooverførsler på -17 mio. kr. fra drift og anlæg.
Administrationen følger området løbende frem mod endeligt regnskab med henblik på eventuelle yderligere styringstiltag.
Budgetrammen
4. økonomirapport 2025 viser forventet mindreforbrug på 132 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Regionens resterende budgetreserve udgør 32 mio. kr., som er indregnet i den samlede prognose.
Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel (minus = mindreforbrug i forhold til budgettet):
De største afvigelser på driftsprognosen er:
Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet
Administrationen og hospitalerne har løbende dialog om hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang og fremtidens ambulatorium. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceudnyttelse og værdi for patienten.
Ved 4. økonomirapport viser prognosen en samlet mindreaktivitet på 0,9 mia. DRG kr. i forhold til budgettet svarende til 3,4 procent. I forhold til aktiviteten i 2024 viser prognosen stort set balance, med en tendens til meraktivitet.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten afsnit 2.2.2 Aktivitet samt under de respektive bevillingsområder i kapitel 3.
Opfølgning på midler vedr. ventelisteafvikling uddelt i forbindelse med 2. økonomirapport 2025
Hospitalerne har planlagt afvikling af meraktivitet for alle midlerne, og flere af meraktivitetsprojekterne er gennemført. Hovedparten af aktiviteten afvikles inden udgangen af 2025. Ved status indhentet den 17. november 2025 har hospitalerne afviklet aktivitet for ca. 1500 patienter, derudover er speciallægepraksis i gang med at afvikle ekstra aktivitet indenfor audiologi. Inden for nogle områder vil der samlet blive afviklet mere aktivitet for midlerne end aftalt ved udmøntningen. Amager og Hvidovre Hospital er blevet forsinket med afviklingen af meraktivitet indenfor det kardiologiske speciale, hvor de har modtaget flest midler.
De områder, hvor afviklingen er blevet forsinket på grund af eksempelvis personaleressourcer, er aktiviteten planlagt afviklet i starten af 2026. De aktiviteter, som afvikles forsinket er:
Opfølgningen er beskrevet nærmere i bilag 2 - status på ventelisteafvikling.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af bl.a. møder i budgetforligskredsen den 1. december 2025 foreslås følgende dispositioner:
I tillæg til ovenstående vil administrationen i 2026 afklare mulighederne for at investere i bl.a. overfaldsalarmer og bygningssikring m.v. for at understøtte indsatsen med at sikre trygge arbejdspladser for regionens medarbejdere.
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2026.
De somatiske hospitaler venter som helhed en væsentlig forskydning/overførsel til 2026. Den nuværende forventning ligger på niveau med overførslen ind i året, men erfaringsmæssigt øges overførslen frem mod endeligt regnskab. Administrationen følger udviklingen og overvejer eventuelle tiltag med henblik på at begrænse udviklingen af hensyn til regionens samlede økonomi.
Region Hovedstadens Psykiatri forventer et væsentligt mindreforbrug i 2025. De nuværende rekrutteringsudfordringer samt det generelle arbejde med at konkretisere de styrkede indsatser ventes at medføre, at ikke alle midler kan anvendes til formålet i 2025. Regionsrådet har sat retning på en del af de uforbrugte midler. Det resterende mindreforbrug overføres til 2026.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et mindreforbrug på ca. 29,5 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på kollektiv trafik på 8,5 mio. kr., et mindreforbrug på miljøområdet på 13,7 mio. kr., et mindreforbrug på øvrig regional udvikling på 8,0 mio. kr. og et merforbrug vedr. letbanen på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til planlagte projektudskydelser til 2026, at trafikreserven i 2025 ikke forventets anvendt fuldt ud og af effekter af sundhedsreformen.
De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-98 mio. kr.). Det forventede mindreforbrug i forhold til udgiftsloftet, der kun omfatter driftsudgifterne, skal ses i sammenhæng med, at det regionale udviklingsområde derudover også afholder en anlægsudgift på 71 mio. kr. i 2025 til etablering af Hovedstadens Letbane.
Finansiering fra stat og kommuner
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2024 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19, og regionen var dermed sikret fuld finansiering.
I forbindelse med økonomiaftalen for 2026 er det aftalt, at der - i lighed med tidligere år - ikke foretages økonomisk efterregulering ved manglende målopfyldelse i 2025. Aktuel målopfyldelse fremgår af økonomirapporten i afsnit 2.2.3 Nærhedsfinansiering.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Likviditet
Administrationen følger regionens likviditet. Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 4,8 mia. kr. efter 4. kvartal 2025 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu ubrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,4 mia. kr. Se i øvrigt afsnit 2.1.4. Likviditet.
Udgifts- og anlægsloft
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet inkl. dispositionerne i sagens indstillinger viser et råderum på ca. 125 mio. kr. Det forventede råderum består dels af det forventede mindreforbrug på 132 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner svarende til i alt -45 mio. kr. (primært forventede overførsler konverteret til mindreforbrug) samt forventede nettooverførsler på 17 mio. kr. fra drift til anlæg.
De forventede overførsler til 2026 forventes nu at udgøre ca. 907 mio. kr. (sundhed, drift) hvilket er på niveau med sidste år. Administrationen er i dialog med virksomhederne omkring overførslerne og arbejder med konkrete tiltag til at håndtere eller nedbringe niveauet.
På investeringsområdet (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne foreløbig at ligge ca. 200 mio. kr. over det aftalte niveau for 2025. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives tidsforskydning af byggeprojekter herunder Mary Elizabeth Hospital.
Overskridelsen på anlægsområdet vil medføre en belastning af regionens kassebeholdning og administrationen vil - frem mod endeligt regnskab - afsøge mulighederne for at kompensere overskridelsen helt eller delvist med tilbageholdenhed i forhold til regionens udgiftsloft.
Godkendes indstillingens pkt. 1 fordeles puljen på 10 mio. kr. vedr. ældre patienter fra regionens centrale konto (L-91201-00085) til de respektive hospitaler med varig virkning fra og med 2026.
Godkendes indstillingens pkt. 2 fordeles puljen på 5 mio. kr. i 2026 til Region Hovedstadens Akutberedskab mhp. finansiering af de nævnte aktiviteter vedr. resiliens. Fra 2027 og frem anvendes midlerne til styrket beredskab vedr. regionens vareforsyning.
Godkendes indstillingens pkt. 3 fordeles puljen på 25 mio. kr. til de nævnte indsatser vedr. trygge arbejdspladser.
Godkendes indstillingens pkt. 4 sættes politisk retning på yderligere 20 mio. kr. af det forventede mindreforbrug i Region Hovedstadens Psykiatri. Midlerne udmøntes til de projekter der er fremlagt på møde i Social- og Psykiatriudvalget den 28. oktober 2025.
Godkendes indstillingens pkt. 5 tilføres i alt 7 mio. kr. til regionens hospicer. Bevillingen finansieres primært af regionens pulje vedr. trepartsmidler.
Godkendes indstillingens pkt. 6 iværksættes etablering af auditorie på SDCC. Anlægsbevillingen finansieres primært af resterende donation fra Novo Nordisk Fonden.
Godkendes indstillingens pkt. 7 gennemføres kursus på Region Hovedstadens Akutberedskab i indeværende år. Bevillingen finansieres af regionens centrale midler.
Godkendes indstillingens pkt. 8 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Overførsel af bevilling til 2026
De forventede overførsler af driftsmidler fra 2025 til 2026 ligger højere end normalt på dette tidspunkt. Hvis overførslerne fortsat vokser som seneste år frem mod endeligt regnskab vil overførslerne ende på et uhensigtsmæssigt højt niveau. De uforbrugte midler kan skabe ubalance i regionens samlede økonomistyring.
Administrationen følger udviklingen og har taget initiativ til at begrænse de samlede overførsler.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 6.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 1. økonomirapport 2026.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2024 og 2025 i kapitel 6.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
25070359
Bilag 1: 4. økonomirapport 2025
Bilag 2: 4. økonomirapport 2025 - Bilag 2 - Status på ventelisteafvikling
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Det indstilles til forretningsudvalget,
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte med 3. økonomirapport 2025 1 mio. kr. af regionens anlægsreserve til en foranalyse vedr. etablering af flere personaleboliger ved Bornholms Hospital. Med Budget 2026 blev der afsat yderligere 24,4 mio. kr. i 2026 og 2027 til etablering af op til 20 personaleboliger til at afhjælpe manglen på personaleboliger ved hospitalet.
Sagen forelægges som opfølgning på disse beslutninger.
Bornholms Hospital har i stigende grad vanskeligt ved at tilbyde passende personaleboliger til sundhedsfagligt personale, der rejser til øen for at arbejde. Belægningen på de eksisterende boliger er høj, og der er begrænset adgang til alternative overnatningsmuligheder i nærområdet, særligt i sommerhalvåret.
Der blev med 3. økonomirapport 2025 afsat 1 mio. kr. af regionens anlægsreserve til en foranalyse. Denne analyse har foreløbigt udmøntet sig i en foreløbig afklaring af boligernes indretning, placering på grunden og visuelle udtryk, som Center for Ejendomme har afstemt med hospitalet.
Administrationen arbejder således på at etablere op til 20 nye personaleboliger på regionens grund ved Paradisvej 10 i Rønne. Projektet skal imødekomme det stigende behov for midlertidige boliger til sundhedspersonale og understøtte hospitalets drift og rekruttering. Projektet vil således styrke Bornholms Hospitals mulighed for at tiltrække og fastholde sundhedspersonale og sikre lige adgang til sundhedsydelser i hele regionen.
Projektet tager udgangspunkt i en behovsanalyse udarbejdet af Bornholms Hospital, hvorved boligerne opføres som 1-plans rækkehuse i to til tre størrelser (ca. 40–90 m²) for at tilgodese forskellige behov. Boligerne placeres tæt på de akutte funktioner og i et grønt område tæt på hospitalet (jf. bilag 1. Byggeplan og bilag 2. Plantegning). Den endelige fordeling af boligstørrelser fastlægges i dialog mellem administrationen og Bornholms Hospital.
Projektet tager udgangspunkt i Region Hovedstadens strategi for bæredygtigt byggeri og grøn byggeplads samt Bornholms Regionskommunes klima- og bæredygtighedsmål, alt sammen klimaindsatser i Grøn2030-programmet.
Der er specifikt lagt vægt på følgende:
Det tilstræbes at opholdsarealer, cykel- og bilparkering samt affaldsløsninger udformes som fælles gårdhaveløsninger med de eksisterende personaleboliger på Paradisvej, og med respekt for lokalområdet samt biodiversiteten.
Der udestår fortsat afklaringer af, hvordan ventilation, kloakering opvarmning og andre grundlæggende forhold ved projektet skal håndteres. Disse specificeres i forbindelse med valg af udbudsform i starten af 2026.
Det forventes, at byggeansøgningen indsendes til Bornholms Regionskommune i foråret 2026, og at byggemodningen gennemføres i løbet af samme år.
Det bemærkes, at projektet kan tilpasses og skaleres i overensstemmelse med det endelige udbudsresultat.
Tidsplan for projektets gennemførelse
Nedenfor er en overordnet tidsplan for projektets hovedmilepæle. Tidsplanen er foreløbig, idet udbudsformen endnu ikke er fastlagt, og processen i væsentlig grad afhænger af myndighedsbehandlingen. Det skal ligeledes noteres, at det egentlige program for brugerinddragelse i modellering og indretning af boligerne udestår.
Foreløbig proces- og tidsplan:
Boligerne forventes således at stå klar til indflytning ultimo 2027.
Ved tiltrædelse af indstillingen er forretningsudvalget orienteret om fremdriften på etablering af personaleboliger ved Bornholms Hospital.
Der er risici forbundet med sagsbehandlingstiderne for myndighedsgodkendelser. Der udestår således endelig afklaring på hvorvidt projektet er lokalplanpligtigt. Derudover oplyser Bornholms Regionskommune, at projektet skal screenes for miljøvurdering før byggesagsbehandlingen kan påbegyndes.
Der er ikke selvstændige økonomiske konsekvenser ved denne sag. Det resterende rådighedsbeløb på 24,4 mio. kr., der blev afsat med Budget 2026, søges frigivet i en selvstændig mødesag i begyndelsen af 2026, når projektet er kvalificeret yderligere og priser indhentet.
Der planlægges kommunikation i forbindelse med den politiske behandling og projektets opstart, herunder formidling af boligerne som en styrkelse af rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale på Bornholm. Administrationen forbereder således relevante kommunikationstiltag, herunder presse, sociale medier og andre relevante kommunikationskanaler med regional politisk inddragelse.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025.
Lillian Rasch Madsen / Peder Østergaard Pedersen
25084898
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Sagen blev taget af dagsorden.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet behandlede den 21. oktober 2025 en række sager/tiltag vedrørende parkeringsområdet:
Med denne sag orienteres om genetableringen af korttidsparkeringspladser på Rigshospitalet (jf. 1) samt om den videre proces for de øvrige beslutninger (jf. 2, 3 og 4).
Ad. 1: Medlemsforslag om genetablering af korttidsparkering på Rigshospitalet
Regionsrådet pålagde på mødet den 21. oktober 2025 Center for Ejendomme hurtigst muligt at udarbejde og fremlægge en løsning for genetablering af korttidsparkeringspladser på Rigshospitalets matrikel. Løsningen skal så vidt muligt kompensere for de korttidspladser, som Københavns Kommune har nedlagt på Juliane Maries Vej. Samtidig blev Center for Ejendomme pålagt at undersøge mulighederne for at etablere ekstra korttidsparkeringspladser på matriklen, så adgangen til hospitalet forbedres for patienter og pårørende med behov for hurtig adgang.
Center for Ejendomme har allerede efter aftale med Rigshospitalets Servicecenter konverteret 36 tidsubegrænsede personalepladser til et tilsvarende antal tidsbegrænsede pladser med mulighed for parkering i op til én time. Området med de 36 pladser ligger ud for hovedindgangen tæt på hjørnet af Blegdamsvej og Juliane Maries Vej og dermed tæt på de nu nedlagte kommunale korttidsparkeringspladser.
Der er desuden planlagt etablering af tre nye korttidsparkeringspladser (to-timers) samt én MC-parkeringsplads (tidsubegrænset) få meter fra hovedindgangen på et mindre område, hvor der ikke før var parkering. MC-pladsen er valgt, da der kun var plads til 3½ biler. Denne etablering forventes etableret omkring årsskiftet.
I alt har ændringen skabt 36 1-times-pladser og vil skabe 3 2-timers-pladser samt 1 MC-plads. Omlægningen har samtidig betydet, at der er 36 færre pladser dedikeret til ansatte end før. Ændringerne, som er trådt i kraft per 3. november 2025, er blevet kommunikeret ud til medarbejderne ved hjælp af flyers på bilruder og interne kommunikationskanaler.
Modellen med 36 pladser med 1-times parkering er valgt på baggrund af erfaringer med, hvor længe parkanter opholder sig på Rigshospitalets matrikel ifm. korte besøg/ærinder. Administrationens vurdering har været, at 1-times parkeringspladser passer bedre til behovet end de kommunale 30-minutters parkeringspladser, og at ændringen dermed vil reducere antallet af kontrolafgifter ved korttidsparkeringer.
Ad 2. Medlemsforslag om udvidelse af parkeringshuset på Rigshospitalet
Regionsrådet vedtog den 21. oktober 2025 at få analyseret muligheden for at udvide parkeringshuset på Rigshospitalet og bad herunder om en vurdering af, om det rent teknisk er muligt at udvide det med 1-2-3 eller flere etager, samt om at få bud på, hvordan det kan organiseres og finansieres.
Administrationen gav et foreløbigt svar i mødesagens bilag 3. I bilaget fremgår det, at parkeringshuset er forberedt til at kunne blive udvidet med fem yderligere etagedæk svarende til 325 ekstra parkeringspladser til en estimeret anlægsudgift på cirka 90 mio. kroner. Administrationen bemærkede dog, at der er stor usikkerhed forbundet estimatet, som er en fremskrivning af et tidligere estimat fra 2020.
Administrationen går på den baggrund i gang med uddybende tekniske og økonomiske analyser og kvalitetssikring af prisestimatet. Desuden afdækker administrationen muligheder for organisering og finansiering af et eventuelt anlægsprojekt. Administrationen forventer at vende tilbage med et beslutningsgrundlag i 1. halvår af 2026.
Ad 3. Opfølgning på planlagt udbud af lynladere på regionens matrikler
Regionsrådet besluttede på mødet den 21. oktober 2025, at der ikke gennemføres et udbud af lynladere med de betingelser, som regionsrådet godkendte den 14. maj 2024. I stedet tog regionsrådet til efterretning, at administrationen i foråret 2026 fremlægger en ny strategi for parkering på regionens matrikler til politisk behandling. Strategien vil styrke regionen i at målrette etablering af lader-kapacitet til støtte for de samlede parkeringsbehov i lyset af den grønne omstilling.
Administrationen forventer fortsat, at det første udkast til regionens kommende parkeringsstrategi er klar til politisk behandling i foråret 2026.
Ad 4. Medlemsforslag om undersøgelse af mulighederne for etablering af overfladeparkering på Region Hovedstadens hospitalsmatrikler
Regionsrådet vedtog på mødet den 21. oktober 2025, at der igangsættes en undersøgelse af mulighederne for at etablere yderligere overfladeparkering på regionens hospitalsmatrikler, særligt på de steder, hvor parkeringspresset er størst, og at undersøgelsen omfatter kortlægning af eksisterende parkeringskapacitet, behovsvurdering og mulige placeringer for nye overfladeparkeringsarealer.
Medlemsforslaget skitserede, at Center for Ejendomme skal inddrages i arbejdet og vurdere økonomi, tidsplan og eventuelle midlertidige løsninger, der kan iværksættes hurtigt. Resultaterne forelægges forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på stillingtagen til eventuel realisering. Desuden blev det besluttet at igangsætte et struktureret arbejde for, at der udskrives færre parkeringsbøder til patienter, pårørende og personale, som har relevant ærinde på hospitalet.
Administrationen integrerer ligeledes undersøgelsen af overfladeparkering og parkeringskontrol i arbejdet med den kommende parkeringsstrategi, jf. pkt. 3 ovenfor.
Ved tiltrædelse af indstillingen er forretningsudvalget orienteret om status på udmøntning af regionsrådets beslutninger vedrørende parkering.
Sagen forelægges forrretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Mogens Kornbo/Christoffer Kyst
25081791
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Løsning 2.b. blev anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Som følge af oprettelsen af Region Østdanmark pr. 1. januar 2027, og at der i 2026 er nedsat et forberedende regionsråd, sker der i 2026 en reduktion af den vederlagspulje, som fordeles mellem medlemmer af forretningsudvalget og medlemmer og formænd af stående udvalg i Region Hovedstaden. Den samlede vederlagspulje vil blive reduceret med 20 procent i 2026, idet udvalgene alene skal varetage driftsopgaver i 2026.
Regionsrådet skal på den baggrund beslutte fordelingen af den nye samlede vederlagspulje for udvalgene i 2026.
Funktionsperioden for Region Hovedstadens regionsråd er forlænget til og med den 31. december 2026. Forlængelse af funktionsperioden gælder tilsvarende for hverv m.v. Da regionsrådet vil være begrænset til at varetage driftsmæssige opgaver i 2026, er vederlaget som medlem af regionsrådet reduceret i forhold til det nuværende niveau. Den samlede vederlagspulje til forretningsudvalget samt de stående udvalg vil af samme årsag ligeledes blive reduceret. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 1353 af 17. november 2025 om supplerende regulering for 2026 af vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv ("2026-bekendtgørelsen"), som regulerer vederlag til varetagelse af de regionale hverv i 2026.
Vederlag for medlemskab af regionsrådet
Der ydes et fast årligt vederlag for medlemskab af regionsrådet. Vederlaget udgør på nuværende tidspunkt 135.092 kr. Vederlaget vil i 2026 udgøre 65 pct. af det nuværende niveau, hvilket svarer til et årligt vederlag på 87.809,80 kr. (2025-niveau).
Regionsrådsformanden samt 1. og 2. formand vil fortsat oppebære et vederlag på 100 procent af det nuværende niveau.
Udvalgsvederlag – forretningsudvalget og stående udvalg
Der ydes i dag tillægsvederlag til medlemmer af forretningsudvalget, til medlemmer af de stående udvalg samt formænd for de stående udvalg. I Region Hovedstaden er der tidligere truffet beslutning om at vederlægge disse poster, mens medlemmer af særlige udvalg og underudvalg ikke har modtaget vederlag for deres varetagelse af disse hverv. Der ydes desuden ikke vederlag til formænd for særlige udvalg.
Summen af den samlede pulje til udvalgsvederlag har hidtil udgjort 200 procent af vederlaget til regionsrådsformanden, som har været udnyttet fuldt ud. I dag modtager et medlem af forretningsudvalget kr. 59.510,98 kr. årligt (2025-niveau), et medlem af et stående udvalg modtager 28.111,01 kr. årligt (2025-niveau), og en formand for et stående udvalg modtager 41.535,40 kr. årligt (2025-niveau).
Vederlagspuljen for udvalgsvederlag reduceres til 160 procent af regionrådsformandens vederlag i 2026 ifølge 2026-bekendtgørelsens § 25, stk. 4.
Der sker således en reduktion på 20 procent af den samlede vederlagspulje. Det har betydning for vederlæggelsen af forretningsudvalgets medlemmer samt medlemmer og formænd i de stående udvalg. Den samlede pulje udgør 160 pct. af regionsrådsformandens vederlag, som på nuværende tidspunkt er 1.384.513 kr. (2025-niveau). Det medfører en samlet pulje til fordeling på 2.215.220,80 kr. (2025-niveau) i 2026.
Det er regionsrådet, der har kompetence til at fordele puljen mellem medlemmerne af forretningsudvalget og de stående udvalg.
Det følger af 2026-bekendtgørelsen, at regionsrådet skal foretage fordelingen af ny reduceret vederlagspulje forud for 2026.
Der er i overensstemmelse med lovgivningen indsat en bestemmelse i Region Hovedstadens styrelsesvedtægt med angivelse af den procentsats af regionsrådsformandens vederlag, som hver udvalgsformand for et stående udvalg modtager i vederlag. Beløbet udgør tre procent af formandens vederlag, svarende til 41.535,40 kr. årligt (2025-niveau).
En ændring i udvalgsformændenes vederlagsstørrelse vil derfor kræve en ændring af styrelsesvedtægten. Regionsrådets godkendelse af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i regionsrådet med minimum seks dages mellemrum. Efter andenbehandlingen skal den godkendte styrelsesvedtægt indsendes til Ankestyrelsen. Beslutningen skal træffes i 2025 for at få virkning fra 1. januar 2026. Uanset hvilken løsning der vælges, vil medlemmer af de stående udvalg og medlemmer af forretningsudvalget - og eventuelt formænd for de stående udvalg afhængig af sagen udfald - blive efterreguleret i deres vederlag ved udbetaling af vederlag i januar 2026, da vederlaget er forudbetalt.
Administrationen har udarbejdet to løsningsforslag til fordeling af ny reduceret vederlagspulje.
Første løsning – ingen ændring i udvalgsformandsvederlag, mens vederlag til medlemmer af forretningsudvalg og stående udvalg nedsættes (fastholdelse af styrelsesvedtægt)
Fastholdelse af procentsatsen på 3 procent vil medføre at vederlagsniveauet til udvalgsformændene fastholdes på 41.535,40 kr (2025-niveau). Der er seks udvalgsformænd. Udvalgsformændene vil herefter samlet oppebære 249.212,40 kr. ud af den samlede pulje på 2.215.220,80 kr. i 2026.
Herefter foreslås, at de to resterende vederlag til henholdsvis medlemmer af forretningsudvalget og medlemmer af stående udvalg nedsættes forholdsmæssigt med næsten 22 %.
Fordelingen vil herefter se således ud:
| Hverv | Årligt vederlag i tillæg i 2026 | Månedligt vederlag i 2026 | Antal poster | Andel af pulje |
| Udvalgsformand | 41.535,40 kr. | 3.461,28 kr. | 6 formænd | 249.212,40 kr. |
| Udvalgsmedlemmer | 21.934,06 kr. | 1.827,83 kr. | 60 medlemmer | 1.316.043,60 kr. |
| FU-medlemmer | 46.426,05 kr. | 3.868,83 kr. | 14 medlemmer | 649.964,70 kr. |
| 2.215.220,70 kr. |
Anden løsning – reduktion i vederlag til både formænd og medlemmer af stående udvalg og medlemmer af forretningsudvalget (kræver ændring af styrelsesvedtægten)
Det er også muligt at nedsætte alle de berørte vederlag med 20 %, svarende til den reduktion som sker i vederlagspuljen.
Fordelingen vil herefter se således ud:
| Hverv | Årligt vederlag i tillæg i 2026 | Månedligt vederlag i 2026 | Antal poster | Andel af pulje |
| Udvalgsformand | 33.228,32 kr. | 2.769 kr. | 6 formænd | 199.369,92 kr. |
| Udvalgsmedlemmer | 22.488,80 kr. | 1.874 kr. | 60 medlemmer | 1.349.328 kr. |
| FU-medlemmer | 47.608,72 kr. | 3.967,39 kr. | 14 medlemmer | 666.522,08 kr. |
| 2.215.220 kr. |
Ved behandling af sagen besluttes ny fordeling af reduceret udvalgspulje i 2026 til medlemmer af forretningsudvalget og medlemmer og formænd for de stående udvalg som følge af sundhedsreformen.
Anden løsning vil kræve en ændring af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt. Godkendelse af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i regionsrådet med mindst seks dages mellemrum. Beslutningen skal træffes i 2025 for at få virkning fra 1. januar 2026.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Marie Kruse/Lilja Løvholm
25089153
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsråd:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 28. oktober.
Midler til 10-årsplan i psykiatrien er kommet sent i 2025. Samtidig er det tidskrævende at finde og rekruttere personaleressourcer. De to forhold kombineret med stor indsats i forhold til forberedelse af integration af psykiatri og somatik i 2026 gør, at der i denne sag anvendes forskellige tilgange for hurtigst muligt at understøtte psykiatrien og efterleve intentionerne i 10-årsplanen.
Med denne sag sættes således en retning for, hvordan midlerne til psykiatrien bringes i anvendelse hurtigt og effektivt.
Regeringen og aftalepartierne indgik i maj 2025 en aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, der gradvist tilfører nye midler frem mod 2030. Samlet set løftes psykiatrien nationalt med i alt 2,6 mia. kr.
Region Hovedstaden har i 2025 modtaget 136,3 mio. kr. ud af den samlede nationale pulje. Midlerne for 2025 er engangsmidler, men forventes at blive variggjort med en udmøntningsaftale for 2026 og frem, som forventes indgået i slutningen af 2025.
Sagen omhandler anvendelsen af 10-årsplanens midler på 124,1 ud af 136,3 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1. Øvrigt mindreforbrug i psykiatrien indgår som en del af den almindelige drift med dertilhørende overførselsadgange.
Desuden indeholder sagen hovedfokusområder fra en større andel af de varige midler i 2026, således at detailplanlægning og rekrutteringer kan igangsættes.
Enhedschef Lars Æbeløe-Knudsen fra Center for Økonomi deltager under behandlingen af sagen for at redegøre for den økonomiske ramme for psykiatrien. Derudover deltager enhedschef Jesper Myrup fra Enhed for Hospitalsplanlægning, Centerdirektør Charlotte Hosbond og koncerndirektør Erik Jylling.
Region Hovedstaden modtager i 2025 i alt 136,3 mio. kr. fra 10-årsplanen. Midlerne skal bidrage til at udbygge kapaciteten, styrke de udgående teams og akuttelefonen samt sikre hurtigere og mere sammenhængende behandlingstilbud.
Da tildelingen er sket sent på året, forventes hovedparten af midlerne først anvendt i 2026 og vil derfor blive overført i regnskabet.
Med 3. økonomirapport blev det besluttet, at 75 mio. kr. af de 136,3 mio. kr. tilførte midler skal anvendes til etableringstiltag, der styrker integrationen mellem psykiatri og somatik samt forbedrer sikkerheden i psykiatrien.
I prioriteringen af 2025-midlerne er der lagt vægt på initiativer, der:
Det har vist sig at 20 mio. kr. yderligere kan anvendes til særligt prioriterede tiltag inden for integrationen af psykiatri og somatik, og foreslåes derfor.
Bilag 1 giver en oversigt over prioriteringen af de 95 mio. kr., herunder konkrete etableringstiltag til styrkelse af integration, ligestilling og sikkerhed i psykiatrien – eksempelvis installation af karmscannere.
Derudover foreslås det at 30,1 mio. kr. anvendes til bygningsprojekter, finansiering af den regionale fællestelefon (efter bortfald af statslige puljemidler medio 2025). Samt til engangsudgifter i forbindelse med ibrugtagningen af Ny Psykiatri Bispebjerg, etape 2, som sikrer tidssvarende rammer for behandling af patienter med psykisk sygdom i København. Alt sammen i overensstemmelse med de nationale formål.
Tabel 1 viser fordelingen af midlerne, som sikrer, at midlerne bringes i anvendelse hurtigst muligt og mindreforbruget i psykiatrien reduceres. 11,2 mio. kr. overføres uprioriteret til 2026 med henblik på at understøtte nye initiativer i psykiatrien.
Tabel 1. Overordnet fordeling af 10 års midler 2025 (mio. kr.)
Område | Beløb (mio. kr.) |
Etableringstiltag til styrkelse af integrationen mellem psykiatri og somatik samt sikkerhedsdagsordenen | 75,0 |
Yderligere tiltag til styrkelse af integrationen mellem psykiatri og somatik | 20,0 |
Ibrugtagningen af Ny Psykiatri Bispebjerg etape 2 | 25,0 |
Finansieringsbehov til Akut/fællestelefon i 2025 | 3,1 |
Unik Recovery | 2,0 |
Subtotal | 125,1 |
Uprioriterede midler til overførsel | 11,2 |
Total | 136,3 |
De konkrete initiativer i 2025 understøtter således de nationale mål om øget kapacitet, styrket akutindsats, bedre integration med somatikken og fokus på forebyggelse og retssikkerhed. Dette sikrer en glidende overgang mellem de midlertidige og de varige midler.
Varig finansiering fra 2026 og frem
Med vedtagelsen af budget 2026 er det besluttet at anvende 25 mio. kr. fra 10-årsplanen til at understøtte en række initiativer i psykiatrien.
Anvendelsen af de nationale midler i Psykiatrien har fået en retning, der flugter med de tiltag, der præsenteres i 10 årsplanen. Det forventes derfor, at de midler, der i 2025 er afsat til syv initiativer – herunder akuttelefonen samt de udgående F-ACT- og OPUS-teams – videreføres som varige midler fra 2026. Den samlede varige finansiering til psykiatrien forventes således at udgøre 178,6 mio. kr. fra 2026, svarende til en stigning på 42,3 mio. kr. i forhold til de 136,3 mio. kr. afsat i 2025.
Herudover forventes tre yderligere initiativer at medføre et supplerende løft på 60,2 mio. kr. Det samlede varige løft i 2026 vil dermed udgøre 102,5 mio. kr. i forhold til niveauet i 2025. Den endelige udmøntning forudsætter en opdateret vurdering af de prioriterede indsatser.
Når den endelige udmøntningsplan foreligger, vil der som beskrevet blive udarbejdet en særskilt sag. Den samlede nationale udmøntning på 153,6 mio. kr. (178,6 mio. kr. - 25,0 mio. kr.). planlægges at blive fordelt på hovedområderne:
Grundet rekrutteringsvanskeligheder indstilles i sagen at alene 102,4 mio. kr. prioriteres i første omgang til de nævnte områder.
Det bemærkes, at der herudover fortsat resterer en betydelig del af de nationale midler til målrettede indsatser, som endnu ikke er fordelt. Udmøntningen af disse midler afventer de endelige aftaler mellem Danske Regioner og KL. En del af midlerne forventes desuden afsat til civilsamfundsaktører, herunder patient- og pårørendeorganisationer, og vil derfor ikke være øremærket regioner eller kommuner.
Godkendelsen indebærer, at midlerne kan bringes i anvendelse i overensstemmelse med den fremlagte plan, og at de bygningsrelaterede etableringstiltag og sikkerhedsmæssige forbedringer kan igangsættes.
Den foreslåede reservation af en tredjedel af midlerne grundet rekrutteringsudfordringer giver mulighed for at tilpasse udmøntningen til den faktiske fremdrift i de flerårige initiativer og dermed understøtte en robust implementering.
Administrationen vil følge fremdriften og orientere udvalget, når den nationale udmøntningsaftale foreligger, eller hvis der sker væsentlige ændringer i planens forudsætninger. Der udarbejdes senere en særskilt sag til politisk beslutning om anvendelsen af de reserverede midler, når implementeringsgrundlaget er fuldt afklaret.
Ingen væsentlige risici ud over de allerede nævnte tidsforskydninger mellem bevilling og implementering. Den foreslåede gradvise udmøntning reducerer risikoen for mindreforbrug og understøtter en mere kontrolleret indfasning af kapacitet og personale.
Sagen har ingen yderligere bevillingsmæssige konsekvenser.
Med budgetaftalen for 2026 er der afsat 25 mio. kr. varigt til indsatser i psykiatrien, som indgår som en del af den varige finansiering på 178,6 mio. kr. fra 2026. Derudover reserveres en tredjedel.
Flere af initiativerne, herunder etablering af nye børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier og den planlagte psykiatriske funktion på Rigshospitalet, vil dog først være fuldt implementeret i 2028. Dette understreger behovet for at afsætte midler over en længere periode.
Da hovedparten af etableringstiltagene er bygningsrelaterede, forvaltes 93,5 mio. kr. af de samlede 95 mio. kr. af Center for Ejendomme (CEJ). Det vurderes, at op til 5 pct. af midlerne kan udgiftsføres i indeværende år.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget på mødet den 28. oktober, forretningsudvalget den 9. december og regionsrådet den 16. december.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen og Jens Buch/Chris Wiencke
25077659
Bilag 1: Bilag 1 _Prioritering af etableringstiltag for integration... (D14977530) (1)
Bilag 2: Slide til SPU 28102025_LarsÆK
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 24. november:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Indstillingspunkt 3 blev anbefalet.
Maria Gudme (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen og aftalepartierne indgik i maj 2025 en aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, der gradvist tilfører nye midler frem mod 2030. Samlet set tilføres psykiatrien nationalt i alt 2,6 mia. kr.
Den samlede varige finansiering til Region Hovedstaden forventes at udgøre 178,6 mio. kr. i 2026. Med denne sag præsenteres en plan for, hvordan Region Hovedstadens varige midler konkret foreslås at blive udmøntet i 2026. Planen fremlægges med forbehold for, at der kan ske justeringer, hvis den kommende udmøntningsaftale afviger fra det forventede.
Sagen ligger i forlængelse af den tidligere forelæggelse af sag på ekstraordinært møde i Social- og Psykiatriudvalget 28. oktober om fordelingen af midler, som Region Hovedstaden blev tilført i 2025. Med sagen blev det anbefalet at udmønte engangsmidler fra 10-årsplanen for psykiatrien i 2025. Midlerne blev bl.a. afsat til etableringstiltag, der styrker integrationen mellem psykiatri og somatik, forbedrer sikkerheden for patienter og personale samt understøtter ibrugtagningen af Ny Psykiatri Bispebjerg. Samtidig blev der med sagen sat retning for den varige udmøntning af midlerne fra 2026 og frem.
Enhedschef Lars Æbeløe-Knudsen fra Center for Økonomi deltager under behandlingen af sagen for at præsentere sagen.
Med Aftale om en bedre psykiatri (2023) og 10-årsplanen for psykiatrien (2025) er der enighed om, at følgende fire mål sætter retning for udviklingen af en stærkere psykiatri:
Den samlede varige finansiering til Region Hovedstaden forventes at udgøre 178,6 mio. kr. i 2026.
Af den samlede ramme på 178,6 mio. kr. blev 25 mio. kr. allerede prioriteret i budget 2026 til konkrete initiativer i voksenpsykiatrien og de udgående F-ACT- og OPUS-teams. De 25 mio. kr. er indarbejdet i planen for udmøntning.
Administrationen foreslår, at 51,2 mio. kr. reserveres til udmøntning i 2027, da det ikke vurderes at være realistisk, at psykiatrien i Region Hovedstaden kan anvende alle de tilførte midler i 2026. Når Region Hovedstaden indtræder i Region Østdanmark vil midlerne kunne tilføres psykiatrien og dermed understøtte indsatser, hvor de giver mest værdi.
Planlagte initiativer i 2026 (videreførelse af initiativer fra 2025)
Med udmøntning af midlerne i 2025, hvor der blev afsat midler til syv hovedområder, blev der sat retning for dele af midlerne i 2026. De varige midler i 2026 er afsat til 6 hovedområder. Med de forventede midler planlægges der ikke med initiativer inden for forløbsbeskrivelser på autismeområdet. Årsagen til dette er, at midlerne til området i 2025 var udmøntet som engangsmidler og derfor ikke indgår i denne sag. Med den kommende udmøntningsaftale forventes midlerne dog variggjort, hvorefter de vil indgå i rammen for 2026. Den planlagte udmøntning i 2026 andrager 119,5 mio. kr., som forventeligt fordeles til følgende seks hovedområder:
De 25 mio. kr., der blev reserveret med budget 2026, indgår som initiativer under ovenstående hovedområder. I bilag 1 fremgår en nærmere beskrivelse af de foreslåede konkrete initiativer i 2026 og frem samt fordeling af midlerne på de enkelte indsatser. Beløbet afsat til planlagte initiativer indenfor rammen af 10-årsplanen og Aftale om bedre psykiatri er på i alt 119,5 mio. kr. og initiativer til sikkerhedstiltag jf. bygningsgennemgangen er på 7,9 mio. kr. I bilag 2 fremgår forslag til den konkrete fordeling af midlerne fordelt på psykiatriske centre og hospitaler i 2026.
I lyset af de fortsatte kapacitets- og rekrutteringsudfordringer i psykiatrien, samt delårseffekter ved flere af initiativerne, vil det forventeligt ikke være muligt, at alle midlerne anvendes fuldt i 2026. Nogle initiativer vil først få fuld effekt fra 2027. Udmøntningen af midlerne i 2026 vil således lægge linjerne for udmøntningen i 2027, hvor der forventes et større aftræk i 2027.
Af bilag 1 fremgår, at 119,5 mio. kr. fordeles på de seks hovedområder, der er præsenteret ovenfor. Midlerne vil primært blive anvendt til kapacitetsløft og afledt heraf til bygningsrelaterede initiativer med henblik på, at de fysiske rammer er på plads til at øge kapaciteten. Blandt de forskellige indsatser vurderes kapacitetsløftet af BUC herunder især etablering af ambulatorier at være den vigtigste indsats, men det er samtidig den indsats, som er sværest at realisere på grund af rekrutteringsudfordringer med relativt få uddannede specialister samt de fysiske begrænsninger, og at det tager tid at udvide de fysiske rammer.
Med denne fordeling resterer 7,9 mio. kr. af den samlede ramme for 2026. Den planlagte anvendelse af de resterende midler er beskrevet nedenfor og fremgår ligeledes af bilag 1.
Sikkerhed – supplerende initiativer i 2026
I 2024 blev Social- og Psykiatriudvalget præsenteret for en sag, hvor der under sikkerhedsdagsordenen blev igangsat en bygningsmæssig gennemgang af psykiatriens bygninger med henblik på understøttelse af ”Handleplan om styrket sikkerhed og tryghed”. Den bygningsmæssige gennemgang af alle ambulatorierne er netop færdiggjort, og der foreligger derfor et struktureret fagligt grundlag for prioritering af indsatser for at styrke personalesikkerheden. Der er ikke afsat finansiering til indsatserne.
Administrationen foreslår derfor, at de resterende 7,9 mio. kr. indenfor rammen i 2026 prioriteres til de indsatser, der er prioriteret ved bygningsgennemgangen, specifikt styrkelse af sikkerheden i psykiatrien. Dette vil være i overensstemmelse med 10-årsplanen og indsatsen vedrørende Sikre rammer og større tryghed i psykiatrien. Måtte det vise sig, at der i løbet af 2026 opstår et yderligere mindreforbrug eksempelvis grundet forskydninger i forbindelse med rekrutteringer, foreslår administrationen, at disse midler også kan nyttiggøres til aktiviteter, som er identificeret i bygningsgennemgangen.
Hvis social- og psykiatriudvalget godkender indstillingerne, vil der blive indstillet overfor forretningsudvalget og regionsrådet, at de varige midler anvendes til konkrete indsatser fra 2026 og frem. Derudover reserveres ca. 51 mio. kr. til den kommende samlede psykiatri i Region Østdanmark.
Administrationen vurderer, at der er en generel risiko for forsinkelser i implementeringen af øvrige initiativer som følge af rekrutteringsudfordringer og begrænset kapacitet på de psykiatriske centre, hvilket kan medføre behov for omprioritering af midler.
I 2025 er der samlet udmøntet 136,4 mio. kr. til Region Hovedstaden fra tre nationale aftaler – Sundhedsreformen 2024, Aftale om en bedre psykiatri (2023) samt Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien (2025).
Af disse midler har kun to initiativer fra Aftale om en bedre psykiatri (2023) varig finansiering: den styrkede psykosociale indsats ved beredskabshændelser (2,4 mio. kr. årligt) og akuttelefonen (49,8 mio. kr. i 2026). Det er derfor alene 52,2 mio. kr., der er budgetteret i 2026.
Sagen forventes ikke at have nogen bevillingsmæssige konsekvenser, forudsat at den ventede udmøntningsaftale bidrager med differencen mellem de allerede modtagne 52,2 mio. kr. og den forventede samlede ramme på 178,6 mio. kr. i 2026.
Der forventes således balance mellem udmøntede midler og planlagt disponering.
Der udarbejdes plan for den for eksterne kommunikation – herunder en pressemeddelelse der kan udsendes efter den politiske behandling i regionsrådet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget på mødet den 24. november, forretningsudvalget den 9. december og regionsrådet den 16. december.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen og Jens Buch/Chris Wiencke
25084179
Bilag 1: Bilag 1_Uddybende beskrivelse af initiativer til udmøntning af m... (D15087774)
Bilag 2: Bilag 2- Budgetudmøntning til psykiatriske centre og hospitaler ... (D15068723)
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (4), B (2), C (2) og V (1), i alt 9.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Sagen var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) ønskede følgende ført til protokollen: ”SF og EL stemmer imod, idet vi i stedet ønsker at genfremsætte den allerede vedtagne Råstofplan 2020 med de få nødvendige rettelser, som ønsket af Miljøklagenævnet.”
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets møde den 26. november 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3) og V (1), i alt 8.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0
I alt 9.
Indstillingspunktet var hermed anbefalet.
Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”SF stemmer imod, idet vi i stedet ønsker at genfremsætte den allerede vedtagne Råstofplan 2020 med de få nødvendige rettelser, som ønsket af Miljøklagenævnet.”
Christine Dal (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Den 13. maj 2025 besluttede regionsrådet at udsende forslag til Råstofplan 2025 og den tilhørende miljørapport i offentlig høring. Den offentlige høring var i perioden 15. maj-31. juli 2025. Regionen har modtaget 159 høringssvar. På baggrund af høringssvarene har administrationen udarbejdet Råstofplan 2025 samt den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn (bilag 1 og 2). I denne sag skal det besluttes, om Råstofplan 2025 - herunder retningslinjerne i planen - kan vedtages.
Miljø- og klimaudvalget behandlede på sit møde den 1. oktober 2025 sagen om Råstofplan 2025, hvor de anmodede administrationen om at undersøge, om det var muligt at inddrage hensynet til borgere yderligere i den endelige råstofplan. Denne sag er suppleret med administrationens forslag. Desuden bad udvalget administrationen om at anonymisere de fortrolige bilag, så de er nu vedlagt som åbne bilag men renset for fortrolige oplysninger.
Sektionschef Mette Simonsen vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en kort præsentation om ændringerne i den endelige Råstofplan 2025.
Regionen har ansvaret for at udarbejde en råstofplan, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter fire år. Regionsrådet besluttede den 16. april 2024, at råstofplanen skulle revideres.
Miljø- og klimaudvalget har i en række mødesager sat retningen for administrationens udarbejdelse af Råstofplan 2025. På baggrund af de politiske drøftelser har der i udarbejdelsen af Råstofplan 2025 været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod interesser som natur, naboer og berørte lokalsamfund. Der har været gennemført høring af berørte myndigheder (sommeren 2024) og høring af parter og offentlighed (sommeren 2025) samt gennemført fire borgermøder. På baggrund af de modtagne høringssvar er Råstofplan 2025 og den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn forberedt af administrationen.
Råstofplan 2025 er digital og kan tilgås via følgende link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=32 eller læses i bilag 1. Den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn kan tilgås via følgende link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=34 eller læses i bilag 2. Desuden er forordet til Råstofplan 2025 vedlagt som bilag 3.
I fald Råstofplan 2025 vedtages, er der fire ugers klagefrist for parter, organisationer og andre med retlig interesse i sagen.
Høring af forslag til Råstofplan 2025
Forslag til Råstofplan 2025 har været i offentlig høring i perioden fra den 15. maj - 31. juli 2025, hvor regionen har modtaget 159 høringssvar. Det er ét høringssvar mere, end da sagen blev forelagt for miljø- og klimaudvalget den 1. oktober 2025, da administrationen ikke havde modtaget det endelige høringssvar fra Roskilde Lufthavn på det daværende tidspunkt, men indholdet af høringssvaret var indarbejdet både i plan og sagsfremstilling. Alle høringssvar er vedlagt i bilag 4 og 5. Høringssvarene i bilag 5 indeholdt tidligere personfølsomme oplysninger, men de er nu anonymiserede.
Desuden har administrationen behandlet alle høringssvar i et høringsnotat, som er vedlagt i bilag 6 og kan tilgås via følgende link: https://hovedstadenshoeringsportal.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?hoeringid=b7580b8e-a0ce-44cd-be5c-b8052afef51e Høringssvar med personfølsomme oplysninger er behandlet i et særskilt høringsnotat (se bilag 7), men bilaget er ikke længere fortroligt, da de personfølsomme oplysninger nu er anonymiserede.
Langt hovedparten af høringssvarene fra borgerne indeholder bekymringer om gener fra støj, støv, trafik og sikkerhed men også tidsperspektiv på generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne. De fleste høringssvar fra borgere nævner også bekymring for landskabs- og naturværdier og beskyttede arter.
Kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensynet til landskab, natur og grundvand.
Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af grave- og interesseområder samt for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen.
I forbindelse med høringen har administrationen haft afklarende møder med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der varetager de statslige interesser og samler input fra de statslige styrelser. De har haft bemærkninger om luftfartssikkerhed, naturbeskyttelse og landskabsværdier.
Administrationens forslag til ændringer i Råstofplan 2025
De væsentligste ændringer efter høringer er beskrevet i det følgende. En komplet liste over ændringer kan læses i den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn under afsnittet "Ændringer i råstofplanen efter høring". Se link til afsnittet her: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/34#/ (se afsnittet i bilag 2).
Efter høringssvar fra borgere og øvrige interessenter
Med høringssvarene har administrationen fået nye oplysninger om natur- og kulturværdier ved Lystrup Syd. Det betyder, at graveområde Lystrup Syd foreslås reduceret med 9,5 ha og 40.000 m3. Denne reduktion giver ikke anledning til at ændre i graveområderne i øvrigt, da råstofbehovet og ressourceopgørelsen fortsat vil være i balance.
HOFOR lagde vægt på, at der i retningslinjen om udnyttelsen af råstofressourcen over og under grundvand skulle øget fokus på beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO'er). På baggrund af høringssvaret er dette hensyn præciseret i retningslinjen.
Efter statens bemærkninger
Høringssvarene og dialogen med de statslige styrelser har givet anledning til en række ændringer i Råstofplan 2025 i forhold til forslag til Råstofplan 2025. SGAV, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen har haft følgende bemærkninger til forslag til Råstofplan 2025:
Efter dialog med SGAV er der i råstofplanens afsnit om afvejning efter §3 i råstofloven (afvejningen mellem råstofressourcen og hensynet til råstoferhvervet op mod miljø- og naturinteresser, kulturhistoriske interesser m.v.) tilføjet en tekst om den overordnede § 3 afvejning, hvor det beskrives, at de arealer, der indgår i den fremlagte plan, er udvalgt på baggrund af en samlet afvejning efter §3 i råstofloven, og at de samlet udgør det forslag med mindst mulig påvirkning af de samlede miljøparametre under den forudsætning, at regionen skal udlægge råstoffer til 12 års forbrug.
I samme afsnit tilføjes desuden en beskrivelse af, hvordan hensynet til Natura 2000-områder, fuglebeskyttelsesdirektivet og bilag IV-arter er sikret.
SGAV ønskede en bedre tydeliggørelse af den §3-afvejning, som regionen har foretaget i forhold til særligt udpegede landskabsværdier. Der er derfor skrevet uddybende om §3-afvejningen i områderne Lystrup Syd, St. Havelse, Kyndby Udvidelsen, Kvistgård Udvidelsen, hvor der sker påvirkning af udpegede landskabsværdier,
Trafikstyrelsen havde bemærkninger omkring inddragelse af hensynet til luftfartssikkerheden. Under J6 Stærkende og J5 Hedeland og Hedeland Udvidelsen indskrives derfor en forudsætning om hensynet til luftfartssikkerhed, idet begge arealer ligger mindre end 13 km fra Roskilde Lufthavn.
Vejdirektoratet ønskede en tydeliggørelse af, at planen respekterer eksisterende overordnede infrastrukturelle anlæg og arealreservationer til sådanne anlæg. Dette er tilføjet under afsnittet om Myndighedsroller
Vejdirektoratet har desuden ønsket tilføjelse af en konkret forudsætning om vejdirektoratets arealinteresser for for graveområderne: D2 Sundbylille, Sundbylille Udvidelse, Grønlien, Lille Rørbæk, Hove Møllevej og Ledøje. Dette er imødekommet.
Ændringerne kan indarbejdes i råstofplanen uden konsekvenser for udlægningen af arealer.
Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om Region Sjællands Råstofplan 2020
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 27. juni 2025 afgjort sager vedrørende klager over Region Sjællands Råstofplan 2020. Klagenævnet har konkret forholdt sig til retningslinjerne i Region Sjællands råstofplan. Klagenævnets afgørelse betyder, at Region Hovedstadens retningslinje om kontinuitet i råstofgravning skal udgå som retningslinje. Hensigten med retningslinjen vil efter en konkret vurdering kunne indarbejdes som et vilkår i de efterfølgende råstoftilladelser.
Klagenævnet har truffet afgørelse om, at Region Sjællands retningslinje om nærhedszone til naboerne, der angiver en specifik meterafstand til de nærmeste naboer, er tilladt. Administrationen har derfor skærpet retningslinjen om indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse, så ordlyden bliver tilsvarende Region Sjællands retningslinje.
Efter miljø- og klimaudvalgets behandling af sagen om Råstofplan 2025 den 1. oktober 2025
Udvalget bad på baggrund af de fremsendte høringssvar administrationen om at gøre råstofindvinding mere skånsomt for naboer. I høringssvarene er der stor bekymring for råstofindvinding tæt på beboelse. Derfor lægger administrationen op til en skærpelse af retningslinje nr. 8 om indvinding nær beboelse og nærhedszonen, der er beskrevet i retningslinjen.
Herudover havde udvalget fokus på, at råstofgrave får fornyet samfundsværdi efter endt indvinding. Administrationen anbefaler, at der i retningslinje 6 præciseres, at der tages særligt hensyn til f.eks. natur- og landskabsværdier, der er udpeget i kommuneplanerne.
Administrationen har foretaget en fornyet gennemgang af de graveområder, der ligger op mod samlet bebyggelse. På baggrund af en afvejning efter § 3 i råstofloven og under hensyntagen til ligebehandlingsprincippet lægger administrationen op til en reduktion af udvidelsen af graveområde B1 Ammendrup med 1,42 ha. Denne arealreduktion vil ikke have indflydelse på udlægningen af arealer i råstofplanen i øvrigt.
Opsummering
Ændringerne i den fremlagte Råstofplan 2025 er således:
Kort om indholdet i Råstofplan 2025
Råstofplan 2025 har som målsætning at sikre forsyningen af råstoffer i Hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø. Grundet de geologiske forhold er regionens råstofressource primært bestående af de finere fraktioner. Det betyder, at kun ca. 35 procent af råstofforbruget dækkes af råstoffer, som produceres i regionen (landbaseret indvinding, sekundære råstoffer samt materialer fra havet, der losses i regionens havne). Resten importeres i overvejende grad fra Region Sjælland (min 50 procent af forbruget) og fra udlandet.
I råstofplanen præsenteres regionens ambitioner vedrørende en bæredygtig udvikling og regionens fokus på at bidrage i arbejder med en national råstofstrategi. Disse indsatser vil i det lange løb bidrage til, at udlæg af nye graveområder i regionen reduceres. De vil også bidrage til at den nationale råstofforsyning med tiden får et mindre miljøaftryk.
Grave- og interesseområder
I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 26 graveområder for sand, sten og grus med et samlet areal på 1031 ha, heraf er 13 nye graveområder, 13 er overført fra Råstofplan 2012, og af disse er der foretaget udvidelse af 6 graveområder. Den samlede råstofmængde i graveområderne udgør i alt 57,2 mio. m3. Heraf udgør områderne fra den hjemviste Råstofplan 2016/2020 godt 14,3 mio. m3, og de helt nye områder udgør knapt 16,7 mio. m3. I Råstofplan 2012 var der til sammenligning 33 graveområder med et samlet areal på 1800 ha. Det samlede arealudlæg er dermed reduceret med 769 ha. I bilag 8 er der en oversigt over de udlagte graveområder fordelt på kommuner og med angivelse af den estimerede ressource.
Der udlægges ikke nye graveområder for ler i råstofplanen. De eksisterende graveområder for ler reduceres fra 20 til 13, heraf reduceres 3 i areal. Det samlede areal for lerområder i Råstofplan 2025 er 142,2 ha mod 180 ha i Råstofplan 2012.
Alle interesseområder fra Råstofplan 2012 er afklarede i forhold til, om de skulle udlægges til graveområder i Råstofplan 2025 eller helt tages ud af planen. Interesseområderne udgjorde et areal på 946 ha. Der er i Råstofplan 2025 udlagt et nyt interesseområde i Høje-Taastrup Kommune med et areal på 32 ha. Regionen forventer, at det i førstkommende revision af råstofplanen afklares, om dette område skal udlægges til graveområde eller udgå af råstofplanen.
Ressourceopgørelse og ressourcefremskrivning
Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2025-2037 er estimeret til 85,2 mio m3, Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2025-2037 er estimeret til 85,5 mio. m3, som angivet i tabel 1. Samlet set viser det, at Råstofplan 2025 er i balance.
| Råstofkilder | Samlet råstofmængde 2025-2037 (mio. m3) |
| Ressourcer i råstofgrave | 57,2 |
| Indvinding fra havet | 12,5 |
| Sekundære/Alternative | 15,8 |
| Total | 85,5 |
Regionen inddrager i ressourceopgørelsen for Råstofplan 2025 bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord). Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 procent af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030.
Desuden inddrages bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne. Disse ressourcer inddrages, fordi der er anvendelser, som kræver tilførsel af sømaterialer på grund af disse materialers specifikke egenskaber (f.eks. fravær af kalk, særlig afrundethed af kornene o.l.).
Retningslinjer
I Råstofplan 2025 er der 14 retningslinjer mod otte i Råstofplan 2012. Baggrunden for det øgede antal ændringslinjer er, at der i Råstofplan 2025 er øget fokus på at sikre hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor er der udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.
På baggrund af fornyet viden fra projektet "Fremme naturværdi og samfundsværdi i tidligere råstofgrave" er der udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling af tidligere råstofgrave. Retningslinjerne skal øge beskyttelsen af grundvandet men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal. Miljø- og klimaudvalget fik på møde den 1. oktober forelagt en orienteringssag om projektet.
Ved tiltrædelse af indstillingen er Råstofplan 2025 godkendt, og dermed foretager regionsrådet arealreservationer i det åbne land, der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.
I fald Råstofplan 2025 vedtages, vil parter og øvrige klageberettigede få direkte information om planens vedtagelse sammen med information om klagemuligheder. Regionen offentliggør herudover informationen på regionens hjemmeside. På hjemmesiden slås det også op som en nyhed, og på den måde får alle, der abonnerer på nyheder på råstofområdet, besked.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. november, forretningsudvalget den 9. december og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
25068920
Bilag 2: Sammenfattende redegørelse for miljøhensyn
Bilag 3: Forord til Råstofplan 2025
Bilag 5: Høringssvar renset for fortrolige oplysninger
Bilag 7: Høringsnotat renset for fortrolige oplysninger
Bilag 8: Graveområder og forventet ressource
Bilag 9: Oplæg på miljø- og klimaudvalgets møde den 26. november 2025 - Råstofplan 2025
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det Konservative Folkeparti foreslår:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (2), C (2), og V (1), i alt 5.
Imod stemte: A (4), F (1) og Ø (2), i alt 7.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslag var herefter bortfaldet, hvorefter sagens oprindelige indstilling blev anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 26. november 2025:
Det Konservative Folkeparti stillede et ændringsforslag (bilag 5).
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), O (1), i alt 4
Imod stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt stemte: 9
Ændringsforslaget faldt hermed.
Udvalget anbefalede herefter sagens oprindelige indstilling.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Fra sommeren 2025 har staten overdraget et større ansvar for fastlæggelsen af kapacitet på de gymnasiale uddannelser til regionsrådet (bilag 1). Regionsrådet har derfor fået ansvar for at fordele en statsligt fastlagt ramme ud på de enkelte skoler, således at skolerne tildeles et antal elevpladser, der udgør skolens foreløbige kapacitet for skoleåret 2026/27. Som udgangspunkt skal regionsrådet træffe beslutning om kapaciteten for to år ad gangen, dog med mulighed for justeringer i år 2.
Efter ansøgningsfristen den 1. marts kan der være behov for at justere kapaciteten af hensyn til fordelingen af årets ansøgere i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige kapacitet. Denne opgave besluttede regionsrådet den 17. juni 2025 at uddelegere til administrationen.
Kapacitetsfastlæggelsen gælder den almene studentereksamen (stx), den merkantile studentereksamen (hhx), den tekniske studentereksamen (htx), den toårige hf samt det indledende år på den internationale studentereksamen (pre-IB).
Regionsrådets fastsættelse af den foreløbige kapacitet på de gymnasiale uddannelser er bundet af en række hensyn fastsat i Kapacitetsbekendtgørelsen. Kapacitetsfastsættelsen på den enkelte skole/afdeling har stor betydning for elevfordelingen, og er tæt forbundet med regionsrådets opgaver i forhold til uddannelsesdækning. På denne baggrund har regionsrådet ansvar for at beslutte, hvordan disse hensyn skal forenes, og hvor mange elever hver enkelt skole/afdeling kan få tildelt i 2026. Således har beslutningen stor betydning for både ansøgere og skoler i hele regionen.
Administrationen har udarbejdet et forslag til foreløbig kapacitet, som er sendt i høring hos skolerne i perioden 18. september - 9. oktober 2025. Derudover har administrationen udsendt et forslag til kapacitet vedrørende de uddannelsessteder, der har søgt om start fra skoleåret 2026 samt de skoler, der påvirkes heraf, i høring i perioden 1.-22. oktober 2025. Skolernes høringssvar fremgår af bilag 3.
Efter vurdering af de indkomne høringssvar har administrationen udarbejdet vedlagte forslag til foreløbig kapacitet 2026 (bilag 2). Administrationen forelægger kapaciteterne i bilag 2 til regionsrådets godkendelse.
De hensyn, som regionsrådet skal lægge til grund for den foreløbige kapacitet, er fastlagt i Kapacitetsbekendtgørelsens § 7. Bekendtgørelsen fastlægger tre hovedhensyn for kapacitetsfastsættelsen:
Derudover indeholder Kapacitetsbekendtgørelsens § 7 en række supplerende hensyn, herunder institutionernes mulighed for hensigtsmæssig klassedannelse og bygningsmæssige ramme, en stabil planlægningshorisont for institutionerne, markante stigninger eller fald i antallet af ansøgere til en institution, markant overansøgning eller underansøgning, tilstrækkelig kapacitet på VUC, kostafdelinger, overkapacitet på hhx og htx, begrænsning af antallet af ufordelte ansøgere samt lokale forhold.
Idet ministeren ikke har truffet beslutning vedrørende de to nye IB-udbud, som regionsrådet behandlede den 30. september 2025, er der ikke foreslået en foreløbig kapacitet for pre-IB på hverken Det Internationale Gymnasium eller Høje-Taastrup Gymnasium. I stedet vil administrationen gå i dialog med skolerne, såfremt ansøgningerne godkendes. Ansøgningen om IB på Det Internationale Gymnasium vedrører skoleåret 2026/27, mens Høje-Taastrup Gymnasium har søgt IB fra skoleåret 2027/28.
Særligt vedrørende kapaciteten på hhx
Regionsrådet besluttede den 17. juni 2025 overfor ministeren at anbefale Niels Brocks ansøgning om et nyt hhx-gymnasium på Bispetorvet i København K. Regionsrådets indstilling var tydeligt funderet i et "hensyn til tildelingen af hhx-plads i Centrum til ansøgere bosiddende i Centrum." Administrationen vurderer fortsat, at såfremt kapaciteten på hhx ikke fastlægges stramt i Centrum, vil de omkringliggende skoler blive påvirket økonomisk, ligesom et drastisk fald i elevgrundlaget formodes at få betydning for ungdomsuddannelsesmiljøet og dermed skolernes mulighed for fremover at tiltrække ansøgere.
Den samlede uddannelsesdækning på hhx indgår i administrationens forslag til foreløbig kapacitet (bilag 2). Det foreslås, at kapaciteten på hhx i Centrum samlet set hæves med 60 pladser i forhold til 2025, svarende til behovet for pladser i 2025. Handelsgymnasiet Bispetorvet tildeles en foreløbig kapacitet på 120 hhx-pladser, mens kapaciteten på to andre hhx-gymnasier i Centrum reduceres i begrænset omfang i forhold til 2025. Handelsgymnasiet Nørre Voldgade foreslås fastsat til 330 hhx-pladser, og Det Internationale Gymnasium foreslås ligeledes fastsat til 330 hhx-pladser, hvilket er 30 pladser mindre for hver af de to skoler end i 2025. Administrationens forslag til hhx-kapacitet forventes at give bedre mulighed for, at hhx-ansøgere fra Centrum kan få plads i Centrum, mens der fortsat forventes at være hhx-elevgrundlag til fx Lyngby Handelsgymnasium, Baltorp Business Gymnasium, Enghøj Gymnasium og Vestskoven Gymnasium. Derved vil disse uddannelsessteder fortsat kunne få et bæredygtigt elevgrundlag, som giver mulighed for at tilbyde attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer.
Såfremt regionsrådet ønsker at fastsætte en kapacitet på samlet set færre end 84 elevpladser på de gymnasiale ungdomsuddannelser på et uddannelsessted, skal regionsrådet afgive indstilling til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Administrationen foreslår en lavere kapacitet på følgende uddannelsessteder: HF & VUC København Syd, Amager (64 hf-pladser), HF & VUC København Syd, Hvidovre (64 hf-pladser), HF & VUC Nordsjælland, Helsingør (64 hf-pladser), U/NORD Frederikssund Tekniske Gymnasium (28 htx-pladser) samt Vestegnen HF & VUC, Albertslund (32 hf-pladser).
På alle fem uddannelsessteder har administrationen taget udgangspunkt i antallet af ansøgere i 2025, idet der i 2025 var ledige pladser efter elevfordelingen på alle disse uddannelsessteder. Desuden bemærkes, at U/NORD Frederikssund Gymnasium er samlokaliseret med Frederikssund Gymnasium, der udbyder både stx og hf, samt at kapaciteten på særligt HF & VUC København Syd, Hvidovre muligvis kan hæves, såfremt Københavns åbne Gymnasium beslutter at nedlægge sit hf-udbud efter høring af regionsrådet. Disse to hf-tilbud ligger i nærheden af hinanden, idet afstanden udgør 3,2 km og transporttiden ca. 15 minutter med offentlig transport.
Videre proces
Når antallet af ansøgere kendes efter 1. marts, vil der skulle fastlægges en endelig kapacitet på baggrund af en justeret ramme fra staten. Den endelige kapacitet er uddelegeret til administrationen, idet der forventes et relativt lille råderum til justeringer, som alene har til opgave at sikre, at ansøgerne kan fordeles i overensstemmelse med reglerne. Den endelige kapacitet skal være fastlagt og offentliggøres senest 1. maj 2026.
Efterfølgende kan der være behov for at udvide kapaciteten på nogle skoler af hensyn til tildeling af pladser til de ansøgere, der ikke kunne få plads i den centrale fordelingsmekanisme. Denne opgave er uændret i forhold til tidligere år, hvor administrationen har tilvejebragt de nødvendige pladser i samarbejde med relevante skoler.
Den foreløbige kapacitet skal som udgangspunkt fastlægges for to år, men for andet år tager regionsrådet dog stilling til, om det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at justere kapaciteten. Administrationen foreslår derfor, at den foreløbige kapacitet for 2026, som udgangspunkt også gælder for 2027, men at den justeres af regionsrådet i efteråret 2026. Regionsrådet vil således behandle den foreløbige kapacitet hvert år.
Dialog om kapaciteter med Region Sjælland
Administrationen har været i dialog med Region Sjælland i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til de foreløbige kapaciteter med henblik på gensidig orientering. Administrationen vil igen være i dialog med Region Sjælland i forbindelse med fastsættelsen af de endelige kapaciteter i foråret, når årets søgetal er kendt.
Når den foreløbige kapacitet for 2027 skal besluttes i efteråret 2026 vil det foregå i samarbejde med Region Sjælland, da kapaciteten vil gælde for den nye Region Østdanmark.
Særligt om kapaciteten på private gymnasier
De private gymnasier fastsætter selv deres kapacitet, og regionsrådet har derfor ingen opgaver i fastlæggelsen af denne. Idet der er en sammenhæng i søgningen til offentlige og private gymnasier i Region Hovedstaden, har de private gymnasier, der deltager i gymnasiesamarbejderne, oplyst deres kapacitet for det kommende skoleår. Oplysningerne vedlægges til regionsrådets orientering som bilag 4.
Som følge af regionsrådets beslutning vil administrationen meddele skolerne deres foreløbige kapacitet for skoleåret 2026/27.
Det er yderst vanskeligt at forudse, hvilken kapacitet, der nøjagtigt vil blive brug for til det kommende års elevfordeling til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Såfremt ansøgerne ændrer søgemønster i forhold til tidligere, kan der derfor blive mulighed for at justere på kapaciteterne efter ansøgningsfristen 1. marts som led i administrationens fastlæggelse af den endelige kapacitet. De foreløbige kapaciteter tager udgangspunkt i søgningen fra 2025 samt de øvrige hensyn, der nævnes i sagen.
Den foreløbige kapacitet 2026 udsendes til alle berørte skoler, offentliggøres på regionh.dk/elevfordeling og der sendes orientering til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, når regionsrådet har truffet beslutning i sagen.
Fristen for offentliggørelse af den foreløbige kapacitet er den 1. januar 2026.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke/ Nina Bjerre Toft
25065546
Bilag 1: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet 2026
Bilag 2: Forslag til foreløbig kapacitet 2026 for gymnasiale uddannelser
Bilag 3: Skolers bemærkninger til administrationens forslag til foreløbige kapaciteter 2026
Bilag 4: Private gymnasiers kapacitet 2026
Bilag 5: Ændringsforslag fra C til sag 8
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet, idet sætningen ”Regionsrådet har ikke kendskab til, at der har været dialog med de ansatte” slettes af høringssvaret.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 26. november 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Udvalget godkendte, at Magnus Von Dreiager (C) erklærede sig inhabil i sagens behandling, og Magnus Von Dreiager (C) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
”Vi ønsker at signalere, at vi IKKE støtter sammenlægningen af læreruddannelsen på Campus Carlsberg, bl.a. fordi det ifølge Lærerstuderendes Landskreds er gjort uden dialog med de studerende. Jeg har tilladt mig at skrive et forslag til tekst i høringsbrevet, der signalerer dette:
"Det er Regionsrådets vurdering, at en robust og attraktiv læreruddannelse er essentiel for fremtidens velfærdssamfund. Regionsrådet noterer sig, at en sammenlægning på Campus Carlsberg betyder, at læreruddannelsen hos KP ikke længere kan tages i et mindre studiemiljø præget af et gammelt seminarium, men kun i et større campusmiljø. Regionsrådet mener yderligere, at beslutninger af denne karakter bør tages efter grundig dialog med de studerende, som vi noterer os, at Lærerstuderendes Landskreds ikke har oplevet. Regionsrådet har ikke kendskab til, at der har været dialog med de ansatte. Sådan en dialog bør også være en del af beslutningsgrundlaget. Regionsrådet kan derfor ikke støtte sammenlægningen på Campus Carlsberg."
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: A (2), B (1), C (2), F (1), Ø (2), ufp (1) i alt 9
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt stemte: 9
Hermed blev ændringsforslaget anbefalet, og administrationens oprindelige indstilling bortfaldt.
Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Københavns Professionshøjskole har ved mail af den 7. november 2025 anmodet regionsrådet om høringssvar vedr. professionshøjskolens ønske om at samle læreruddannelsen, som på nuværende tidspunkt udbydes på Nyelandsvej på Frederiksberg og på Campus Carlsberg i København V (bilag 1).
Bilag 2 er revideret efter behandlingen i udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, og der er blevet tilføjet et bilag 3, som er et notat af 30. november 2025 fra Københavns Professionshøjskole. I notatet svarer professionshøjskolen på bekymringen i udvalget for trafik og regional udvikling om inddragelses- og høringsprocessen vedrørende sammenlægning af læreruddannelsen, og som er baggrunden for, at udvalget anbefalede ændringsforslaget.
Regionsrådet har en en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med professionshøjskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet, for så vidt angår den geografisk placering. Regionsrådet skal i forbindelse med nedlæggelse af et udbud afgive en udtalelse, inden professionshøjskolens bestyrelse træffer endelig beslutning om nedlæggelse af et uddannelsessted, jf. §29 i bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Anmodning om høringssvar i forhold til ændring af placering af udbud
Københavns Professionshøjskole ønsker at samle læreruddannelsen to udbudsteder på Campus Carlsberg, og da det vedrører nedlæggelsen af et udbudssted og den geografiske placering af læreruddannelsen, har Københavns Professionshøjskole anmodet om et høringssvar fra regionsrådet. Læreruddannelsen udbydes på nuværende tidspunkt på Nyelandsvej på Frederiksberg og på Campus Carlsberg i København V. På baggrund af et markant fald i optagelse på læreruddannelsen gennem de seneste år, har Københavns Professionshøjskole ikke længere et fagligt eller økonomisk grundlag for at opretholde to adskilte udbudssteder i København. Tiltaget gennemføres derfor for at understøtte en langsigtet og bæredygtig udnyttelse af den samlede campuskapaciteten.
Sammenlægningen indebærer, at udbudet på Nyelandsvej nedlægges og undervisningen samles på Campus Carlsberg fra august 2026. Alle studerende vil forsætte deres uddannelse uændret på Campus Carlsberg fra august 2026, og der vil ikke ske ændringer i hverken uddannelsens indhold, varighed eller det retlige grundlag. På nuværende har de studerende på læreruddannelsen allerede samlæsning på tværs af de to udbud, og det er derfor Københavns Professionhøjskoles vurdering, at flytningen ikke vil være til uhensigtsmæssigt belastende for nuværende studerende.
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurderingen, at det ikke har konsekvenser for uddannelsesdækningen at nedlægge udbuddet på Nyelandsvej og derved samle læreruddannelsen på Campus Carlsberg, idet sammenlægningen forsat ligger inden for Københavns Professionshøjskoles naturlige udbudsområde. Det vurderes desuden, at flytningen ikke vil være uhensigtsmæssigt belastende for nuværende studerende, idet uddannelsen kun flyttes 2,7 km, samt at nuværende studerende i overvejende grad allerede har samlæsning på tværs af de to udbudssteder. Administrationen anfalder, at regionsrådet støtter Københavns Professionhøjskoles ønske for at sikre en bæredygtig og tidssvarende campusstruktur for læreruddannelsen i Region Hovedstaden.
Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar sendes til Københavns Professionsuddannelse på vegne af regionsrådet (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til Københavns Professionshøjskole, som eftersender til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, til den formelle behandling af anmodningen om sammenlægningen af læreruddelsen på Campus Carlsberg.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25084099
Social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 28. oktober.
Administrationens oprindelige indstilling:
Administrationen indstiller at social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Under behandling af sagen blev sagen ændret fra en efterretningssag til en beslutningssag.
Udvalget godkendte budget for etablering og drift af psykiatrisk akuttelefon som beskrevet i sag om plan for varig udmøntning af 2026-midler fra 10 årsplanen for psykiatrien.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den 29. januar 2025 indgik Regeringen og aftalepartierne en aftale om udvikling og implementering af en psykiatrisk akuttelefon, som skal sikre, at borgere med akut behov for psykiatrisk hjælp får hjælp i rette tid uanset om det er en psykiatrisk eller somatiskproblemstilling.
Med sagen præsenteres forslag til, hvordan der i Region Sjælland og Region Hovedstaden kan etableres en psykiatrisk akuttelefon fra medio 2026, hvor borgere døgnet rundt på alle årets dage kan få den rette psykiatriske hjælp. Løsningen skal fungere i en overgangsfase indtil, det bliver muligt at etablere en fælles psykiatrisk akuttelefon for hele Region Østdanmark.
Region Sjællands og Region Hovedstadens psykiatriske akuttelefon-modeller etableres i vid udstrækning ens, så borgere i de to regioner får et relevant og godt tilbud begge steder, som lever op til aftalens krav og sikrer et højt kvalitetsniveau i tilbuddet, tilgængelighed, ensartethed og robust drift, og kompetenceløft af sundhedsfaglige visitatorer, så patienterne i begge regioner modtager hjælp på samme høje kvalitetsniveau. De to modeller varierer en smule på grund af forskellig organisering i regionerne på nuværende tidspunkt.
Med ”Aftale om En bedre psykiatri” fra november 2023 besluttede regeringen og aftalepartierne at afsætte midler til en ny national psykiatrisk akuttelefon, hvor sundhedsfaglige døgnet rundt på alle årets dage kan hjælpe, herunder henvise til akutte behandlingstilbud eller sende akut psykiatrisk udrykning. Der er afsat ca. 113 mio. kr. i 2025 og ca. 150 mio. kr. årligt herefter. Den 29. januar 2025 indgik Regeringen og aftalepartierne en aftale om udvikling og implementering af en psykiatrisk akuttelefon. Med aftalen blev der taget et vigtigt skridt i retning mod at ligestille psykiatri og somatik gennem en sammenhængende, enstrenget, let, hurtig og mere entydig telefonisk adgang til akutpsykiatrisk hjælp. De psykiatrifaglige kompetencer skal bidrage til en hurtig visitation af høj faglig kvalitet, ligesom det skaber sammenhæng i den samlede akutpsykiatriske behandling.
Den psykiatriske akuttelefon skal integrere psykiatrifaglighed i det eksisterende akutberedskab ved AMK, og de regionale lægevagter (1818/1813). Derudover skal der etableres en Akut Psykiatrisk Koordinator (APK)-funktion i hver region. Koordinatoren skal være med til at styrke kvaliteten i tilbuddet ved at rådgive andet personale, så den enkelte borger får det rette tilbud. Den psykiatriske akuttelefon skal implementeres gradvist fra 2025 i de tre vestdanske regioner, og medio 2026 i de to østdanske regioner.
Nedenfor præsenteres forslag til model i henholdsvis Region Sjælland og Region Hovedstaden til implementering af en psykiatrisk akuttelefon medio 2026, der skal fungere i en overgangsfase, indtil det bliver muligt at etablere en fælles psykiatrisk akuttelefon for hele Region Østdanmark. Det faglige indhold i løsningerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden ligger så tæt op ad hinanden, som det er muligt i forhold til det nuværende organisatoriske og systemmæssige set-up.
De nye psykiatriske akuttelefon-modeller
Region Sjællands og Region Hovedstadens psykiatriske akuttelefon-modeller lever op til aftalens krav og sikrer det samme høje kvalitetsniveau i tilbuddet, tilgængelighed, ensartethed og robust drift, og kompetenceløft af sundhedsfaglige visitatorer. Løsningerne forventes at sikre et ensartet tilbud til borgerne i begge regioner, selvom indgangen via henholdsvis 1813 og 1818 er forskellige, ligesom den er det for borgerne i dag. I 1813 svares opkaldet af en medarbejder, mens borgerne i 1818 gennem tastevalgvælger et af 3 spor, 1) skade, 2) sygdom eller 3) psykisk sygdom. De to regioners modeller kan blive til en samlet løsning for borgerne i Region Østdanmark, når der er truffet beslutning om strukturen for 1813/1818. Bilaget er en skematisk oversigt over hovedtrækkene i begge modeller. Der er i Danske Regioner et arbejde i gang, som skal foreslå en model for samarbejde med NGO’er med eksisterende rådgivningstilbud for psykiatriske problemstillinger – det er fx Livslinjen.
Region Sjælland-model
Ny psykiatrisk akuttelefon i Region Sjælland
Når borgere i Region Sjælland i dag ringer til 1818, kan de selvvisitere til skadetelefon, lægevagt og psykiatrisk akutmodtagelse. Hvis borgeren vælger psykiatrisporet, bliver kaldet omstillet til en af regionens tre psykiatriske akutmodtagelser. Med indførelse af en ny psykiatrisk akuttelefon bevares opkaldet afet team med psykiatrifaglig kompetence. Den psykiatriske akuttelefon bliver således en enstrenget telefonisk indgang til akut psykiatrisk hjælp i Region Sjælland, med dedikerede psykiatrifaglige medarbejdere med specifikke kompetencer til at håndtere akutte og subakutte psykiatriske henvendelser. Dermed vil borgere opleve samme service, som hvis de ringer til de to somatiske linjer på 1818.
Hvis en borger er i en akut livstruende situation, skal vedkommende i dag ringe 112. Dette vil også fremadrettet være tilfældet, uagtet om opkaldet relaterer sig til somatiske eller psykiatriske livstruende tilstande. Med indførelsen af en psykiatrisk akuttelefon får de sundhedsfaglige visitatorer i AMK fremadrettet mulighed for at viderestille borgere til den psykiatriske akuttelefon, hvis opkaldet omhandler en akut eller subakut – og altså ikke livstruende - psykiatrisk henvendelse. I dag har visitatorerne mulighed for at stille kaldet videre til de psykiatriske akutmodtagelser. I fremtiden vil funktionerne omkring omstillingen blive styrket, således den sundhedsfaglige visitator bliver i røret hos borgeren, indtil den psykiatrifaglige medarbejder i den psykiatriske akuttelefon tager opkaldet. Dermed vil borgeren opleve en mere sømløs og tryg overgang.
Ledelsesmæssigt og fagligt ophæng samt fysisk lokation
Den psykiatriske akuttelefon får ledelsesmæssigt og fagligt ophæng i psykiatrien. Det vil sikre en stærk psykiatrifaglighed i teamet og ledelsesmæssig kobling til de psykiatriske afdelinger samt lægelige rådighedsvagter, og giver flere muligheder for ledelsen i forhold til eventuelle forskellige ansættelsesformer.
Borgere der ringer 112 vil opleve at blive mødt af sundhedsfaglige visitatorer, der har endnu stærkere kompetencer til at varetage psykiatrirelaterede opkald end i dag. Derfor placeres den psykiatriske akuttelefon fysisk i forbindelse med de sundhedsfaglige visitatorer i AMK i Næstved. Dette vil give mulighed for en tæt sparring med medarbejderne i AMK i hverdagen, også om konkrete borgere, mens de er i røret. Denne del af den psykiatriske akuttelefons opgaver, er det som i den nationale aftaletekst betegnes Akut Psykiatrisk Koordinator (APK)-funktion.
Medarbejdere og kompetencer
Den psykiatriske akuttelefon skal jf. aftaleteksten bemandes alle døgnets timer året rundt. Den psykiatriske akuttelefon i Region Sjælland vil som udgangspunkt blive bemandet med sygeplejersker med minimum to års erfaring fra psykiatrien. Det er forventningen, at den psykiatriske akuttelefon skal bemandes med medarbejdere svarende til 15 årsværk, heraf et årsværk til en faglig koordinator, som blandt andet skal arbejde med faglig kvalitet i telefonteamet og koordinere med samarbejdspartnere.
Der planlægges med et generelt kompetenceløft af sundhedsfaglige visitatorer i AMK for at kvalificere de psykiatrirelaterede henvendelser til 112. Dette sker i samarbejde mellem de psykiatriske akutmodtagelser og AMK i både Region Sjælland og Region Hovedstaden.
For at understøtte den psykiatriske akuttelefon skal der altid være en speciallæge i psykiatri eller en læge på sidste del af hoveduddannelsen i psykiatri til rådighed via en telefonforbindelse.
Region Hovedstaden-model
Der findes i dag flere indgange til telefonisk akutpsykiatrisk hjælp i Region Hovedstaden. Akut Medicinsk Koordinering (AMK) Vagtcentral besvarer 1-1-2-opkald døgnet rundt ved livstruende somatisk/ psykiatrisk tilstand eller skade. Akuttelefonen 1813 (visitation og behandling) besvarer opkald døgnet rundt ved akut opstået somatisk/psykiatrisk tilstand eller skade. Både 1-1-2 og 1813 er bemandet.
Foruden ovenstående to tilbud har Region Hovedstaden siden 2021 haft Fællestelefonen, som er et psykiatrisk tilbud til borgere og patienter, som oplever et behov for psykiatrisk hjælp. Fællestelefonen er oprindeligt tiltænkt borgere med tilknytning til psykiatrien, som ønsker at komme i kontakt med akutmodtagelsen på det psykiatriske center, de kender. I praksis fungerer fællestelefonen dog bredere og modtager også akut/semiakutte opkald. Tilbuddet er således både til patienter, som er i igangværende ambulante forløb, borgere som ikke har kontakt til psykiatrisk behandling i hospitalsregi samt et tilbud til pårørende. Fællestelefonen besvarer opkald døgnet rundt. Alle opkald til regionens fem psykiatriske akutmodtagelser omdirigeres i dag bagom til Fællestelefonen. Fællestelefonen er placeret på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg (fra 1. januar 2026 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital) og er organiseret under psykiatrien, ligesom Region Sjællands model har ledelsesmæssigt ophæng i psykiatrien.
Ny psykiatrisk akuttelefon i Region Hovedstaden
Overordnet set er den nye akuttelefon i Region Hovedstaden en videreudvikling af eksisterende tilbud. Den nuværende kapacitet og beredskab på psykiatriområdet opjusteres og udbygges med et psykiatrispor i 112 og 1813. Alle henvendelser, underordnet om de er somatiske, psykiatriske eller en kombination, modtages via 1-1-2 AMK og 1813 og understøttes af et psykiatrisk triageringsværktøj. Samtidigt bevares den nuværende Fællestelefon. I forhold til 112 AMK er der samme model i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
På 1813 etableres der et psykiatrisk visitationsspor, med særlig viden om psykiatrisk visitation, hvor sundhedsfaglige visitatorer arbejder efter fælles retningslinjer. Der etables samtidigt en ny funktion med Akut Psykiatrisk Koordinator (APK) i 1-1-2 AMK og 1813. APK er døgndækket af en sygeplejerske fra Fællestelefonen med psykiatrisk erfaring, som ved behov kan sparre med speciallæge i psykiatri med tjeneste i Psykiatrisk Akutberedskab. Dette flugter med Region Sjælland-modellen, hvor den psykiatriske akuttelefon er fysisk placeret i AMK. Ved hastende psykiatriske henvendelser kan personalet på 1-1-2 AMK eller 1813 blandt andet visitere til telefonisk rådgivning og behandling i psykiatrien (Fællestelefonen), som foruden rådgivning og behandling kan henvise til fx udgående psykiatrisk akutteam, psykiatrisk akutmodtagelse, Center for Selvmordsforebyggelse mv. Det vil uændret være muligt for borgere at kunne ringe til en af regionens fem psykiatriske akutmodtagelser, hvor opkaldet omstilles bagom til personale på Fællestelefonen. Det forventes, at det typisk vil være kendte patienter, der har haft et forløb i psykiatrien.
Ledelsesmæssigt og fagligt ophæng samt fysisk lokation
Den psykiatriske akuttelefon på 112 og 1813 får ledelsesmæssigt og fagligt ophæng i Region Hovedstadens Akutberedskab og placeres også fysisk i det eksisterende Region Hovedstadens Akutberedskab i Ballerup. Den psykiatrifaglige indsats integreres i det eksisterende akutberedskab (AMK og 1813), og en Akut Psykiatrisk Koordinator (APK) vil være tilgængelig døgnet rundt. Fællestelefonen vil fortsat være forankret i psykiatrien med uændret fysisk placering på Psykiatrisk Center København på Bispebjerg Matriklen.
Medarbejdere og kompetencer
Samtlige sundhedsfaglige visitatorer i 1-1-2 AMK og 1813 kompetenceløftes i forhold til deres psykiatriske kompetencer. Psykiatrien og Akutberedskabet indgår, for både 1-1-2 AMK, 1813 og Fællestelefonen, i et struktureret samarbejde om visitationsvejledninger, vejledning i de forskellige psykiatriske behandlingstilbud.
En funktion med Akut Psykiatrisk Koordinator (APK) etableres i 1-1-2 AMK og 1813. APK er døgndækket af en sygeplejerske fra Fællestelefonen med psykiatrisk erfaring, som ved behov kan sparre med speciallæge i psykiatri med tjeneste i Psykiatrisk Akutberedskab. Sparringsfunktion ved speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri skal aftales.
Fremadrettet proces for Region Østdanmark
Region Sjælland og Region Hovedstaden samarbejder tæt om en fælles, langsigtet løsning for den psykiatriske akuttelefon i den kommende Region Østdanmark. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et tidsestimat for implementeringen af den fælles løsning, da der er en række afhængigheder, som skal traffes beslutning om for Region Østdanmark, blandt andet it-understøttelse, organisering af akutområder og 1813/1818.
Indtil den langsigtede løsning er på plads, samarbejdes der tæt på tværs af de to regioner med faste rammer for koordinering og videndeling. Indsatsen omfatter også gennemførelse af et fælles kompetenceløft for AMK-medarbejdere og evt. uddannelse på tværs af regionerne for at opnå en effektiv og ensartet tilgang.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have anbefalet overfor forretningsudvalget og regionsrådet at budget for etablering og drift for psykiatrisk akuttelefon som beskrevet i sag om plan for varig udmøntning af 2026-midler fra 10 årsplanen for psykiatrien tages til efterretning.
I ”Aftale om en bedre psykiatri” fra november 2023 blev der afsat midler til at finansiere udvikling og implementering af den psykiatriske akuttelefon samt styrkelse af de udgående akutpsykiatriske behandlingstilbud. Der er nationalt afsat 155,4 mio. kr. (25-PL) årligt i 2026 og frem, hvoraf Region Sjælland forventer at få 24,7 mio. kr., og Region Hovedstaden forventer at få ca. 50 mio. kr.
Beløbet skal dække etablering og drift af det akut psykiatriske telefoniske tilbud, udvidelse af de eksisterende udgående akutpsykiatriske behandlingstilbud samt regional evaluering. Region Hovedstadens fordeling af midler forventes at fordele sig på styrkelse af Akutberedskabet, fællestelefonen og udgående akutpsykiatriske tilbud.
Der er et arbejde i gang på tværs af Region Sjælland og Region Hovedstaden, med at kortlægge de nuværende udgående akutpsykiatriske tilbud. Kortlægning og forslag til styrkelse af de udgående tilbud, samt udmøntningen af midlerne hertil, præsenteres i 2026.
Sagen foreligges social- og psykiatriudvalget den 24. november, forretningsudvalget den 9. december og regionsrådet den 16. december.
Charlotte Hosbond/Carine Heltberg
25047299
Bilag 1: OPDATERET - Oversigt psykiatrisk akuttelefon - Region H og Region Sjælland
Sundhedsudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Anbefalet, idet udvalget ønskede en tilføjelse til strategien for allergiområdet på side 3: ”Stigningen i allergi kan have mange årsager, fx ændringer i sæsonvarighed, miljøfaktorer og livsstil”. Strategien for allergiområdet opdateres i overensstemmelse hermed til forretningsudvalgets behandling af sagen.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med budget 2025 er det besluttet, at Region Hovedstaden skal udarbejde en regional strategi for allergiområdet. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget for administrationens forslag til denne strategi (jf. bilag 1).
Sundhedsudvalget blev den 24. juni 2025 præsenteret for de overordnede indsatsområder, som strategien bygger på. Til udviklingen af disse indsatsområder har administrationen indhentet faglige input fra de relevante sundhedsfaglige råd inden for dermatologi, lungemedicin, pædiatri og arbejdsmedicin.
Der har i de seneste år været en stigning i antallet af borgere, der udvikler allergi, og i antallet af henvisninger til hospitalerne på området. Data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at andelen af personer med allergi er steget fra 21,9% i 2010 til 23,6% i 2021.
Antallet af speciallæger med særlig ekspertise inden for allergologi er samtidig faldet, siden allergologi blev nedlagt som selvstændigt speciale i 2004. Derfor blev det med budget 2025 besluttet, at Region Hovedstaden skal udarbejde en regional allergistrategi.
På møde den 24. juni 2025 godkendte sundhedsudvalget, at strategien skulle omfatte følgende centrale indsatsområder:
Heraf er det væsentligste indsatsområde etablering af en fagområdeuddannelse, da der er en akut mangel på læger med specialiseret viden på området.
Sundhedsudvalget blev på mødet samtidig orienteret om, at der i det tekniske budget for 2026 afsættes 3 mio. kr. i varige midler til efteruddannelse i allergologi for speciallæger. Dette muliggør, at der over en 11-årig periode vil kunne uddannes 10 fagområdespecialister, svarende til det estimerede behov i den kommende Region Østdanmark.
Strategi for allergiområdet
Formålet med strategien er at styrke allergiområdet ved at sikre specialistviden på området og styrke det tværsektorielle samarbejde. Administrationen har i udarbejdelse af strategien indhentet bidrag fra de sundhedsfaglige råd indenfor Dermatologi, Lungemedicin, Pædiatri og Arbejdsmedicin.
Bidragene fra de sundhedsfaglige råd indgår i strategien, som de indsatser, udover fagområdeuddannelsen, rådene vurderede som væsentlige at inddrage i en samlet strategi for allergiområdet. De konkrete formuleringer af indsatsområdernes indhold i strategien er blevet tilpasset i en løbende dialog med repræsentanter fra de samme sundhedsfaglige råd, siden sundhedsudvalget behandlede sagen på møde i juni 2025.
Arbejdet med strategien har i høj grad haft fokus på Videnscenter for Allergi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte), der dækker de to østlige regioner, hvad angår specialistviden indenfor allergologi. Fokus har været på, at centret kan varetage uddannelsen af de kommende fagområdespecialister. Hertil at styrke centrets muligheder for at dele viden, rådgive og give sparring til såvel hospitalsafdelinger som læger i praksissektoren. Dette både i Region Sjælland og Region Hovedstaden. En indsats der vil fortsætte også i den samlede Region Østdanmark.
Strategien tager afsæt i fire centrale pejlemærker, som skal danne rammen for den videre udvikling af allergiområdet i Region Hovedstaden. De fire pejlemærker er nærmere beskrevet nedenfor:
Der er behov for at uddanne flere læger med specialistviden inden for allergologi. Region Hovedstaden har derfor i budget 2026 afsat 3 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til at gennemføre fagområdeuddannelsen. Uddannelsen vil blive udbudt på Videnscenter for Allergi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) og skal samtidig dække behovet i Region Sjælland. Over en 11-årig periode vil modellen muliggøre uddannelse af i alt 10 fagområdespecialister, svarende til det estimerede behov i de to regioner.
Der er behov for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer for at øge kvaliteten og udnytte ressourcer bedst muligt. Dette kræver kompetenceudvikling på alle niveauer. Samarbejdet kan styrkes ved blandt andet at udarbejde fælles patientforløbsbeskrivelser for forskellige allergiske sygdomme eller ved at etablere fokuserede ophold i Allergicentret, også for sygeplejersker.
Der er behov for at øge forskning i allergiske sygdomme, da forskning på dette område i dag er lavt prioriteret. Forskning på området omfatter vigtige områder som fødevareallergi, anafylaksi, astma, immunterapi, biologiske behandlinger og overgang fra barn til voksen. Forskningen bør være uafhængig, patientnær og tværsektoriel.
Der er behov for at øge befolkningens viden og oplysning om allergi. Forebyggelse af allergi handler primært om at undgå kontakt med allergener. Den vigtigste forebyggende indsats er således information og rådgivning til patienter om, hvordan de kan undgå eller håndtere allergener.
Hvis udvalget godkender strategien for et styrket allergiområde i Region Hovedstaden vil administrationen iværksætte de nødvendige tiltag for at sikre, at det videre arbejde med at styrke allergiområdet i Region Hovedstaden sker med udgangspunkt i strategiens pejlemærker.
Udover midlerne til fagområdeuddannelsen er der ikke afsat særskilte midler til øvrige nye initiativer i strategien.
I strategien nævnes en række tiltag, herunder øget uddannelse samt rådgivnings- og sparringsfunktioner især fra regionens specialiserede Videnscenter for Allergi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte), hvortil omkostningerne givetvis ikke kan holdes indenfor de nuværende rammer på allergiområdet.
Der vil blive udsendt en pressemeddelelse, når strategien er politisk godkendt i regionsrådet. Strategien vil samtidig efter regionsrådets godkendelse blive udsendt til hospitaler, relevante sundhedsfaglige råd og eventuelt andre interessenter.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors
25075772
Bilag 1: Bilag 1. Region Hovedstadens allergistrategi
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning d. 25. november 2025:
Anbefalet.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefaler overfor for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 24. november 2025.
Udvalget drøftede administrationens forslag til indsatser vedrørende overgangsalder og anbefaler, at sagen godkendes i regionsrådet.
Administrationen har noteret udvalgets input og vil i løbet af 2026 følge op på arbejdet med en orientering til udvalget.
Lartey Lawson (B) deltog ikke i sagens behandling.
Den 25. august drøftede fastholdelses- og rekrutteringsudvalget forslag til indsatser målrettet ansatte, som påvirkes negativt af overgangsalder i en sådan grad, at det påvirker deres arbejdsliv. På mødet besluttede fastholdelses- og rekrutteringsudvalget at inddrage Region Hovedstadens regionale MED-udvalg (RMU) og få deres input til konkrete indsatser (bilag 1).
Administrationen fremlagde forslag til konkrete indsatser for støtte til ansatte i målgruppen for overgangsalder for RMU d. 23. oktober 2025. RMU er ikke kommet med yderligere input.
Region Hovedstaden ønsker at være en arbejdsplads for alle – uanset hvor i livet og karrieren man befinder sig. Det betyder, at vi skal skabe rammer, der gør det muligt at passe sit arbejde, også når livet forandrer sig.
Anbefalinger til det videre arbejde med at støtte ansatte, som påvirkes af overgangsalder
På baggrund af drøftelserne i både fastholdelses- og rekrutteringsudvalget og RMU anbefaler administrationen, at der ikke udarbejdes en særskilt politik for overgangsalder, men at der i stedet fokuseres på at integrere de nye indsatser til støtte for ansatte som påvirkes af overgangsalder i de allerede eksisterende rammer (fx arbejdsmiljø, trivsel, ligestilling, seniorpolitik eller diversitetsindsats, MUS, LUS mv.).
For at skabe overblik og systematik i arbejdet, foreslår administrationen at kategorisere indsatserne under tre primære spor, som både dækker praktiske, kulturelle og organisatoriske dimensioner.
Spor 1: Forankring i eksisterende strukturer og arbejdsmiljøindsatser
Formål: At sikre, at overgangsalder håndteres som en del af de allerede etablerede systemer og dialogformer.
Forslag til indsatser:
Spor 2: Ledelse, kultur og oplysning
Formål: At skabe en kultur, hvor det er legitimt at tale om overgangsalder, og hvor ledere og tillidsvalgte har redskaber til at støtte.
Forslag til indsatser:
Spor 3: Praktisk støtte og individuelle tilpasninger
Formål: At give ansatte konkrete muligheder for at håndtere symptomer og fastholde arbejdsevnen.
Forslag til indsatser:
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler fastholdelses- og rekrutteringsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at administrationen arbejder videre med indsatserne under de tre spor.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 24. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Marie-Louise Lunderød
25079385
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefaler overfor for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 24. november 2025.
Udvalget drøftede de otte sigtepunkter for omsorg i sundhedsvæsenet. Administrationen har noteret udvalgets konkrete ønsker til det videre arbejde og vil i 2026 have særligt fokus på omsorg, herunder gennem opsøgende indsatser.
Lartey Lawson (B) deltog ikke i sagens behandling.
Socialdemokratiet fremsatte ved Susanne Due Kristensen den 23. august 2025 et forslag om at styrke tid til omsorg som kerneydelse i Region Hovedstaden (bilag 1). Forslaget blev den 2. september 2025 henvist til realitetsbehandling i fastholdelses- og rekrutteringsudvalget.
Udvalget drøftede ved deres møde den 29. september 2025 forslaget i forlængelse af opsamlingen på omsorgskonferencen, som Region Hovedstaden afholdt den 12. august 2025, samt de videre skridt for arbejdet med omsorg i regionen. Med nærværende sag drøfter fastholdelses- og rekrutteringsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet, hvordan Region Hovedstaden kan prioritere det videre arbejde med at fremme omsorg i sundhedsvæsenet.
Omsorg og medmenneskelighed er kernen i et velfungerende sundhedsvæsen. Derfor er omsorg også en integreret del af det daglige arbejde på regionens hospitaler. Men omsorgen kan udfordres, når effektivitet og dokumentation fylder meget. Derfor har Region Hovedstaden et ansvar for at skabe rammer for, at omsorgen får betydning og plads i de sundhedsprofessionelles arbejde.
I budgetaftalen for 2025 blev der afsat midler til en omsorgskonference med fokus på at styrke omsorgen for patienter, borgere og pårørende i sundhedsvæsenet. Konferencen satte omsorgen i centrum, og understregede behovet for at give den plads – fra uddannelse til praksis.
Opsamlingen fra konferencen er samlet i otte sigtepunkter for omsorg i sundhedsvæsenet (bilag 2):
De otte sigtepunkter lægger sig op ad og kan læses i sammenhæng med regionens pejlemærker for god ledelse og personalepolitikken. Begge steder understreges betydningen af at sætte ”mennesket først”. Også her er der fokus på at hjælpe patienter, borgere og kolleger med afsæt i deres behov, og om at lytte aktivt og spørge nysgerrigt, fordi vi ved, at hvert menneske er unikt.
De otte sigtepunkter for omsorg i sundhedsvæsenet kan derfor med fordel sætte retning for regionens videre arbejde med at understøtte en kultur, hvor professionel omsorg er en kerneydelse. Sigtepunkterne for omsorg i sundhedsvæsenet danner et kvalificeret grundlag for at prioritere det videre arbejde med at styrke omsorg som et bærende element i Region Hovedstaden og senere Region Østdanmarks udvikling.
Videre skridt
Opfølgende aktiviteter
Med afsæt i de otte sigtepunkter for omsorg har administrationen planlagt opfølgende aktiviteter i 2025/2026, som på forskellig vis dykker ned i omsorgens praksis og ledelse – med særligt fokus på hospitaler og kommuner. Af bilag 3 fremgår et overblik over de opfølgende aktiviteter. Målgruppen for aktiviteterne er ledere og medarbejdere fra det kliniske felt på hospitaler og i kommuner.
Følge arbejdet med omsorg gennem spørgsmål 8 i medarbejdernes trivselsmåling
Region Hovedstaden har i foråret 2025 ændret spørgsmålene i den regionale trivselsmåling, så den tager udgangspunkt i medmenneskelighed, og sætter fokus på at skabe dybdegående dialoger om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen til gavn for vores patienter.
Spørgsmål 8 i trivselsmålingen spørger direkte til omsorg. Spørgsmålet lyder: Jeg vil være tryg ved at lade mine nære blive behandlet her, fordi jeg ved, at vi har et højt niveau af behandling og omsorg.
Medarbejdernes oplevelse af, om der bliver ydet omsorg i sådan en grad, at de vil lade deres nære blive behandlet på regionens hospitaler – deres egen afdeling – giver på den måde værdifuld viden i arbejdet med at understøtte en kultur, hvor professionel omsorg er en kerneydelse.
Administrationen anbefaler derfor, at spørgsmål 8 i trivselsmålingen bliver en central indikator for regionens fortsatte arbejde med at understøtte en kultur, hvor professionel omsorg er en kerneydelse. Administrationen anbefaler at starte her, da medarbejdere der trives, har en positiv betydning for patienterne. Og som medarbejder i sundhedsvæsnet betyder det noget for ens trivsel, om man har mulighed for at yde omsorg og vise medmenneskelighed over for de patienter, man er i kontakt med.
Disse indsatser ses af administrationen som væsentlige første skridt i arbejdet med at styrke fokus på omsorgens betydning i patientbehandlingen. Et arbejde som kan fortsætte ud over de planlagte aktiviteter, efterhånden forskellige perspektiver belyses, og der er klarhed om konkrete behov.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter fastholdelses- og rekrutteringsudvalget medlemsforslaget. Udvalgets drøftelser vil herefter orienteres om i forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 24. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Charlotte Hess
25060809
Bilag 1: Opsamling på omsorgskonferencen
Bilag 2: Medlemsforslag om tid til omsorg
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler til forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 26. november 2025:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet, i det udvalget er enige om at afvente eventuel ny lovgivning på elevfordelingsområdet om at kunne tage hensyn til lokale forhold og tager sagen op igen på et relevant tidspunkt.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling behandlede på mødet den 1. oktober 2025 et medlemsforslag vedrørende elevfordeling til de gymnasiale uddannelser. Medlemsforslaget drejede sig om transporttidsberegningen for ansøgere på udvekslingsophold samt muligheden for særregler for ansøgere med bopæl i Dragør Kommune. Udvalget for trafik og regional udvikling besluttede en sag, der realitetsbehandler godkendelse af en henvendelse til børne- og undervisningsministeren vedrørende de to emner.
Sagen forelægges med henblik på godkendelse af henvendelsen (bilag 3).
Adresser og transporttid for unge på udenlandsophold
Elevfordelingsbekendtgørelsen fastsætter, at ansøgere, som ikke har en dansk folkeregisteradresse, får en transporttid på 23 minutter (bilag 2). Transporttiden kan ikke beregnes for ansøgere, der ikke har en folkeregisteradresse, fordi de er på udveksling i udlandet, og derfor tildeles disse ansøgere en transporttid. Det er en forudsætning for at få en transporttid på 23 minutter, at ansøgeren har anvendt MitID ved ansøgningen, samt at ansøgeren kan slås op i Det Centrale Personregister.
Af CPR-loven fremgår, at borgere, der opholder sig i udlandet mere end 6 måneder, skal anmelde fraflytning til udlandet. Unge, som er på udvekslingsophold i udlandet i skoleåret forud for, at den unge ønsker at starte på en ungdomsuddannelse, vil derfor oftest ikke have en dansk folkeregisteradresse, og vil derfor være omfattet af den administrativt fastsatte transporttid på 23 minutter.
I Region Hovedstaden var der i 2025 følgende 10 gymnasier, hvor ansøgere med 23 minutters transporttid, ikke kunne få tildelt plads:
Disse skoler modtog 4.619 førsteprioritetsansøgninger i alt, og 1.134 af disse ansøgere fik ikke plads på deres højest prioriterede skole ved elevfordelingen i 2025.
Styrelsen for IT og Læring har oplyst, at der i 2025 i alt var 92 ansøgere uden dansk folkeregisteradresse i elevfordelingen til skoler i Region Hovedstaden. Af disse fik 78 plads på deres 1. prioritetsønske. De resterende 14 ansøgere fik ikke plads på deres 1. prioritetsuddannelse, men det har desværre ikke været muligt at få oplysninger om hverken hvad de har søgt eller hvor de har fået plads. De 14 ansøgere udgør 0,08 % af det samlede antal ansøgere i Region Hovedstaden.
Betydningen af transporttid i elevfordelingen
Elevfordelingen sker som hovedregel på baggrund af ansøgernes beregnede transporttid. Det betyder, at alle ansøgere får udregnet transporttid til de uddannelsessteder, de ansøger som en prioritet i Optagelse.dk, og dertil beregnes transporttider til alle andre uddannelsessteder, så det fremgår, hvilke uddannelsessteder ansøgeren kan nå inden for en maksimal transporttid på 45 minutter. Transporttidsberegningen er fastsat i Elevfordelingsbekendtgørelsen, hvorved ansøgerens transporttid beregnes mellem ansøgerens folkeregisteradresse og skolens adresse. Transporttiden opgøres i hele minutter inklusiv ventetid ved offentlig transport (i kombination med gang) samt på cykel (ikke elcykel, men i kombination med gang hvor det er hurtigere). Den korteste transporttid til hvert af ansøgerens prioriterede ønsker anvendes i elevfordelingen.
Transporttiden til ansøgers 1. prioritet på en gymnasial ungdomsuddannelse har udelukkende betydning, hvis skolen får flere 1. prioritetsansøgere, end skolen har plads til. Hvis en skole har plads til alle sine 1. prioritetsansøgere, får disse alle plads.
Udvalget skal være opmærksom på, at følgende kan være konsekvenser af ændrede regler for ansøgere uden dansk folkeregisteradresse:
Muligheden for at indføre særregler for ansøgere med bopæl i Dragør Kommune
Administrationen har forespurgt administrationen i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vedrørende regionsrådets muligheder for at indføre særregler for ansøgere med bopæl i Dragør Kommune. Departementet har sendt svar til administrationen (bilag 1), hvoraf det fremgår, at det ikke er muligt regionalt at indføre særregler, idet der ikke er hjemmel til, at regionsrådet kan træffe beslutning om fx at give unge med bopæl i Dragør ret til at komme ind på deres nærmeste gymnasium.
Desuden bemærker administrationen, at der ikke er udfordringer i forhold til at overholde reglerne i elevfordelingen, herunder at de unge fra Dragør kan gå på en gymnasial uddannelse indenfor 45 minutter fra deres bopæl. Udfordringen består i, om ansøgerne opnår plads på den skole, de har ønsket som 1. prioritet. Såfremt der i fremtiden gives forrang til ansøgere fra Dragør Kommune, er det vigtigt at være opmærksom på, at det vil medføre, at nogle andre ansøgere, ikke får plads på Tårnby Gymnasium, hvis skolen har for mange ansøgere.
Det har således ikke været umuligt at fordele ansøgere til stx til et gymnasium med ledige pladser inden for rimelig transporttid som defineret i reglerne for elevfordeling. Administrationen har tidligere oplyst om ansøgere fra Dragør, at den maksimale transporttid for Dragør-ansøgere henvist til Ørestad Gymnasium var 37 minutter (i 2022), og derved væsentlig kortere end de 60 minutter, der dengang var maksimal transporttid for henvisning til en skole, man ikke selv havde søgt. I årene 2014-2021 samt 2025 blev alle 1. prioritetsansøgere til stx på Tårnby Gymnasium tildelt plads på skolen, uanset transporttid, fordi skolen havde plads til alle 1. prioritetsansøgere. Det er således kun i årene 2022, 2023 og 2024, at ansøgere med bopæl i Dragør Kommune ikke har kunnet opnå plads på Tårnby Gymnasium uden hindring.
I forbindelse med oprettelsen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasiale uddannelse (epx) i 2030, vil de relevante lovgivninger blive tilrettet. Herunder forventes regionernes værktøjer til elevfordeling at blive tilrettet.
Administrationen anbefaler, at der ikke rettes henvendelse vedrørende særregler, idet det allerede er afklaret med departementet, at der ikke er hjemmel hertil. Dertil kommer, at det kun er 3 ud af de seneste 12 år, at Tårnby Gymnasium har haft for mange 1. prioritetsansøgere til stx.
På baggrund af ovenstående har administrationen udarbejdet et forslag til brev til ministeren vedrørende adresser i elevfordelingen.
Såfremt regionsrådet godkender henvendelsen til ministeren, fremsender administrationen denne.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 samt regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke/ Nina Bjerre Toft
25075298
Bilag 1: Svar fra BUVM vedr særregler
Bilag 2: Svar til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg om adresser
Bilag 3: Brev til børne- og undervisningsministeren om transporttid i elevfordelingen
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 26. november 2025
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har til opgave at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbud og kapaciteter på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med de selvejende uddannelsesinstitutioner. Derfor skal institutioner, der påtænker at lukke et udbud af en gymnasial ungdomsuddannelse høre regionsrådet inden institutionens bestyrelse kan træffe beslutning om at nedlægge udbuddet.
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Københavns åbne Gymnasium (bilag 1) om, at skolen påtænker at lukke sit hf-udbud, således at der ikke vil blive optaget nye elever fra sommeren 2026.
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Københavns åbne Gymnasium (bilag 1) om, at institutionen ønsker at afvikle sit hf-udbud. De elever, der går på skolen, vil kunne færdiggøre deres uddannelse der, men skolen ønsker ikke at optage nye hf-elever fra 2026 og fremover. Baggrunden for skolens ønske er dels, at hf-uddannelsen nedlægges helt fra 2030 i forbindelse med implementering af epx-uddannelsen, og dels at skolen har oplevet en positiv udvikling i elevsammensætning og søgning, som skolen vurderer bedst muligt videreudvikles ved kun at udbyde stx.
Det fremgår af skolens henvendelse, at ”skolens indsats ift. fravær, adfærd og øget faglighed ser ud til at bære frugt i form af øget interesse for skolen, ønsker bestyrelsen at have mulighed for at benytte denne interesse til, i overensstemmelse med de politiske ønsker for fremtidens STX, at arbejde på at opnå en elevsammensætning af elever, som er mere uddannelsesparate, end det historisk har været tilfældet.” (bilag 1).
Skolen vurderer desuden, at det er usandsynligt, at den fra 2030 vil blive en epx-skole, fordi andre skoler i området har bedre fysiske faciliteter til den nye epx-uddannelse.
Om søgningen til Københavns åbne Gymnasium
Af bilag 2 fremgår oversigt over antallet af 1. prioritetsansøgere, kapacitet og antallet af pladser til andre end 1. prioritetsansøgere til både stx og hf på Københavns åbne Gymnasium. Det fremgår, at antallet af 1. prioritetsansøgere til stx er gået frem siden 2021, mens antallet af 1. prioritetsansøgere til hf er gået tilbage siden 2024.
Uddannelsesdækning
Som det fremgår af bilag 3, findes der en række hf-uddannelsessteder i området omkring Københavns åbne Gymnasium. I elevfordelingen 2025 blev alle pladser udnyttet på Frederiksberg HF og Københavns VUC, mens der var ledige pladser til rettidige ansøgere på Københavns åbne Gymnasium, HF-Center Efterslægten, NEXT Enghøj Gymnasium samt HF & VUC København Syd i Hvidovre. Nogle af de skoler, der havde ledige pladser, da de rettidige ansøgere var fordelt, ønskede at få hævet skolens kapacitet i forbindelse med fordelingen af eftertilmeldere (ansøgere, der har søgt for sent). Administrationen modtog dog ikke tilstrækkeligt med ansøgninger fra eftertilmeldere til, at den ønskede kapacitet kunne imødekommes til fulde på alle skolerne. Derfor vurderer administrationen, at det vil være muligt at øge kapaciteten på de omkringliggende skoler med de 99 pladser, som Københavns åbne Gymnasium har haft på hf i 2025.
Høring af de stedlige interessenter
Administrationen har sendt henvendelsen fra Københavns åbne Gymnasium i høring hos alle rektorer, som er medlem af et de fire gymnasiesamarbejder i Region Hovedstaden. Der er indkommet høringssvar fra NEXT Uddannelse København (bilag 4), som udtrykker bekymring for, at lukning af hf-tilbuddet på Københavns åbne Gymnasium vil bidrage til en udvikling, hvor de københavnske gymnasier har en overvægt af de mest ressourcestærke elever, mens det omvendte bliver tilfældet på Københavns Vestegn. NEXT bemærker, at det er et samfundsmæssigt ansvar, at alle skoler har en elevsammensætning, der både udgøres af ressourcestærke og ressourcesvage elever, samt at en blandet elevsammensætning er til gavn for eleverne. Der er ikke indkommet øvrige høringssvar.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at anmodningen fra Københavns åbne Gymnasium bør resultere i opbakning fra regionsrådet af to årsager: 1) Skolens anmodning er begrundet med et ønske om at styrke elevsammensætningen og skolens attraktivitet, som kan øge søgetallet til stx fremover, og 2) Andre omkringliggende hf-uddannelsessteder forventes at have ønske om at øge kapaciteten på de omkringliggende skoler, hvorved den nødvendige kapacitet forventes at kunne tilvejebringes efter konkret dialog med udgangspunkt i søgetallet.
Efter høringen af regionsrådet kan Københavns åbne Gymnasium træffe beslutning om lukning af sit hf-udbud. Såfremt udbuddet lukker, vil ansøgere fra sommeren 2026 ikke længere kunne søge hf på Københavns åbne Gymnasium. I stedet skal ansøgerne finde alternative hf-udbud.
Ved lukning af hf på Københavns åbne Gymnasium vil administrationen gå i dialog med omkringliggende institutioner med henblik på at fastlægge en kapacitet, som er tilstrækkelig til ansøgerne i sommeren 2026.
Såfremt søgningen til hf stiger, kan det blive vanskeligere at finde tilstrækkelige pladser til ansøgere til hf i området omkring Københavns åbne Gymnasium. Særligt de unge ansøgere, som er i målgruppen for hf på et gymnasium, kan blive en udfordring at finde plads til i dette område. Administrationen vurderer dog, at der vil kunne tilvejebringes tilstrækkelig hf-kapacitet i samarbejde med de selvejende institutioner, herunder voksenuddannelsescentre. Mange af disse har tilbud, der både henvender sig til en voksen målgruppe og en ung målgruppe.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke/Nina Bjerre Toft
25073031
Bilag 1: Bilag 1 Notat om nedlæggelse af HF-udbud (D14882561)
Bilag 2: Bilag 2 Baggrundsnotat om søgning og kapacitet på Københavns åbne Gymnasium 2018-25
Bilag 3: Bilag 3 Kort over hf-uddannelsessteder
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 26. november 2025:
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
”at godkende høringssvaret til Vejdirektoratet om miljøkonsekvensvurderingen for BRT 400S (bilag 1), idet at der tilføjes følgende tekstlinjer i høringssvaret:
Ad 1. ”Kommunerne langs Ring 4 er plaget af trafikstøj og en udvidelse af motorvej vil give øget biltrafik og bilstøj. Derfor er det nødvendigt med en BRT-rute. Det vil give bilisterne et incitament til at skifte transportform fra bil til bus.”
Ad 2. ”Hvis man udvider Ring 4 nord med en ekstra vejbane i hver side, er det også med til at undergrave økonomien for BRT-bussen.”
Ad 3. ”Det er vigtigt at inddrage kommunerne i den konkrete udformning af projektplanerne og evt. justeringer i en BRT-lignende løsning.
Forpersonen satte ændringsforslagets tekstlinjer ad 1 – ad 3 til afstemning.
Ændringsforslagets ad 1:
For stemte: A (2), Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: C (3), F (1), ufp (1), i alt 5.
Undlod stemte: 0.
I alt stemte: 9.
Ændringsforslag ad 1 var dermed bortfaldet.
Ændringsforslagets ad 2:
For stemte: F (1), Ø (2), i alt 3.
Imod stemte: A (2) C (2), ufp (1), i alt 6.
Undlod stemte: 0.
I alt stemte: 9.
Ændringsforslag ad 2 var dermed bortfaldet.
Ændringsforslagets ad 3:
For stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: C (1), ufp (1), i alt 4.
Undlod stemte: 0.
I alt stemte: 9.
Ændringsforslag ad 3 var dermed anbefalet som tilføjelse til høringsbrevet.
Revideret høringssvar vil blive vedlagt sagen ved forretningsudvalgets behandling af sagen.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med den statslige aftale om infrastrukturplan 2035 indgået i 2021 blev det besluttet at afsætte halv statslig finansiering af anlæg af BRT (bus rapid transit/højklasset bus) i korridorer svarende til linje 200S mellem Gladsaxe og Avedøre Holme og 400S mellem Ishøj og Lyngby. Baseret på daværende vurdering af omkostninger ville de to BRT-linjer kunne etableres under forudsætning af tilsvarende finansiering fra kommunerne. Der blev samtidig afsat fuld statslig finansiering af et teknisk beslutningsgrundlag inklusiv miljøkonsekvensvurdering (MKV) af BRT på linje 400S. MKV’en er nu afsluttet og sendt i høring frem til d. 5. december 2025.
Bilag 1 er revideret efter mødet i udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025.
Regionen har i flere år arbejdet for en opgradering af de regionale buslinjer til BRT (bus rapid transit), som led i regionens målsætning om en mere attraktiv kollektiv trafik. BRT-linjen i Ring 4 planlægges fra Ishøj St. til Høje Taastrup Station og ad Ring 4 til Lautrup Industripark og videre til Bagsværd St. med mulighed for forlængelse til Lyngby St.
Vejdirektoratet har fra 2023 til efteråret 2025 udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering (MKV), for en BRT på linje 400S i Ring 4-korridoren mellem Ishøj St. og Lyngby St. Se mere her: https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/brt-paa-linje-400s-i-ring-4-korridoren. Formålet med MKV er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag om BRT i Ring 4, til brug for kommuner og stat til at træffe beslutning om at igangsætte anlæggelse af BRT i Ring 4.
Miljøkonsekvensvurderingen er sket i et løbende samarbejde med Movia, og der har været nedsat en styre- og projektgruppe bestående af kommunerne Ishøj, Høje Taastrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Furesø og Gladsaxe samt Region Hovedstaden. Lyngby Taarbæk Kommune har ikke ønsket at deltage i samarbejdet om etablering af BRT, men strækningen i kommunen er undersøgt på et overordnet niveau. Driften af bus 400S betales og planlægges af Region Hovedstaden i samarbejde med Movia og buslinjen passerer igennem de nævnte kommuner.
Parallelt med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurdering for BRT 400S har Vejdirektoratet udarbejdet mijløkonsekvensvurdering for udvidelse af vejforbindelsen Ring 4 mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen. De to miljøkonsekvensvurderinger er nu sendt i høring samtidig, da denne nordlige strækning påvirkes af begge projekter og da de to projekter kan modvirke hinandens gennemførelse.
Vejdirektoratet har i samråd med styregruppen arbejdet på, at de to projekter BRT 400S og udvidelse af Ring 4 Nord (nord for Klausdalsbrovej) skulle i høring på samme tid, da de berører samme infrastruktur på BRT’s nordlige strækning og delvis indbyrdes modvirker hinandens gennemførelse. De to Miljøkonsekvensvurderinger er således sendt i høring i perioden fra 10. oktober og frem til 5. december 2025.
Kommunerne og Region Hovedstaden har undervejs og i flere omgange gennemført dialog med staten om rammerne for kommunernes finansiering, da kommunerne ser det som en forudsætning, at der kan optages lån over 40 år, at projektet kan undtages kommunernes anlægsloft og at risikoen kan deles med staten. Dialogen med staten har ikke båret frugt og kommunernes halvdel af finansieringen er derfor uafklaret.
Undervejs i arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen blev det klart, at det ikke vil være muligt at etablere fuld BRT for 400S for det oprindeligt vurderede samlede budget med halv finansiering af henholdsvis staten og kommunerne. Derfor er der desuden beskrevet et nedklassificeret projekt, som kan anlægges inden for det samlede budget. Det nedklassificerede projekt giver efter Vejdirektoratets vurdering samme fremkommelighed til bus 400S, men indeholder andre udfordringer, hvor buslinjen f.eks. på en delstrækning afvikles på en eksisterende landevej i stedet for på Motorring 4.
Høringssvaret
Udkastet til høringssvar i bilag 1 er udarbejdet med udgangspunkt i dialog mellem kommunerne og Region Hovedstaden og vil derfor have elementer, der kan genfindes i kommunernes høringssvar.
I høringssvaret kvitterer regionen for den udarbejdede miljøkonsekvensvurdering. Men bemærker også, at det i regionens og kommunernes dialog med ministerene ikke har været muligt at finde et tilfredsstillende og afklaret grundlag for finansiering af BRT 400S, og at det derfor bliver et for uafklaret grundlag at gennemføre en høring af MKV for BRT 400S-projektet på. Herudover opfordrer regionen til, at en beslutning om udvidelse af Ring 4 Nord afventer, indtil der er en afklaring og aftale om etablering af BRT 400S, da de to projekter kan modvirke hinandens gennemførelse. En etablering af BRT 400S har potentiale til at vende den udvikling, der til stadighed yderligere forsinker 400S og dermed bidrager til overflytning til biltrafik og yderligere trængsel. Det bemærkes yderligere, at regionen og kommunerne er i gang med at undersøge alternativer til det beskrevne projekt, som er tilpasset de lokale forhold og stå i rimeligt forhold til en finansiering inden for de nuværende rammebetingelser. I mellemtiden kigger regionen ind i stigende driftsomkostninger for buslinje 400S, som lige nu kun har en regularitet i forhold til køreplanen på 70%, hvilket øger opmærksomheden på at gennemføre forbedringer, der kan sikre bussens fremkommelighed - også under en evt. anlægsperiode.
Høringssvaret vil blive sendt til Vejdirektoratet senest efter behandling i udvalget for trafik og regional udvikling med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 16. december 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil høringssvaret blive sendt til Vejdirektoratet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025, og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
21060428
Bilag 1: Udkast til RegionH-høringssvar til MKV for BRT 400S_revideret efter TRU den 26. nov. 2025
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets møde den 26. november 2025:
Anbefalet.
Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet skal ifølge jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for det kommende år. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige indsatsplan for jordforurening 2026, bl.a. via regionens hjemmeside. Den endelige indsatsplan vil blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i foråret 2026, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Udkast til indsatsplan for jordforurening 2026 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget af regionsrådets den 19. november 2019.
Denne indsatsplan for 2026 er den sidste indsatsplan for Region Hovedstaden, da næste indsatsplan for 2027 bliver indsatsplanen for Region Østdanmark.
Miljøchef Charlotte Schleiter vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens kommende indsats over for jordforurening i 2026.
Jordplan II beskriver, hvor regionen prioriterer at gennemføre undersøgelser og oprensninger. De videregående undersøgelser og oprensninger på jordforureningsområdet, der forventes at blive iværksat i 2026, er listet i udkast i indsatsplan for jordforurening 2026 (bilag 1).
Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de 54 grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Ligeledes har indsatsen over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften høj prioritet. Herudover prioriterer regionen det højere at beskytte indeluften i boliger end en indsats mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2026
I 2026 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært ske inden for Jordplan II’s prioriterede grundvandsområder og på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplan II er fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør fortsat en væsentlig trussel både mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.
Administrationen forventer at fortsætte videregående grundvandsundersøgelser på 83 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 15-20 nye lokaliteter. De sidste grundvandsundersøgelser i de højest prioriterede grundvandsområder bliver igangsat i 2026. Der vil derfor i 2026 også blive igangsat grundvandsundersøgelser i et af de næst højst prioriterede grundvandsområder. Afværgeaktiviteter i forhold til grundvand fortsætter på 7 lokaliteter, og der forventes igangsat nye afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand på 3-4 lokaliteter.
Den videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde forventes at fortsætte på 11 lokaliteter og 1-3 nye undersøgelser forventes igangsat. Der forventes ikke igangsat nye afværgeindsatser i forhold til indeluft i 2026, ud over de afværgeaktiviteter der kan blive igangsat i henhold til Værditabsordningen.
Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner, og afværgeaktiviteterne er fordelt på 6 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg.
PFAS og pesticider i grundvandet
Regionens indsats over for PFAS udføres som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger inden for 85-procentområderne.
Indsatsen over for pesticider gennemføres ligeledes i de allerede prioriterede grundvandsområder. Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes, og som ligger i de geografiske områder, hvor grundvandet er dannet inden for de seneste 50 år.
Puljer til PFAS, overfladevand og generationsforureninger i 2026
Udover regionens egne midler til den videregående indsats over for jordforurening har staten bevilget særlige midler til regionerne til indsatsen over for PFAS, overfladevand og generationsforureninger. Det forventes, at der i 2026 vil blive igangsat flere indsatser i den forbindelse.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes udkast til Indsatsplan for jordforurening 2026 til kommentering i offentligheden.
Midlerne til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2026 (inkl. drift af tekniske anlæg) forventes at udgøre ca. 118 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Til regionens fire generationsforureninger har Miljøstyrelsen i 2021-2023 givet tilsagn om i alt 45 mio. kr. til nærmere undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger og til første fase afværgetiltag på Collstrop-grunden. Af de tilsagnsgivne midler fra Miljøstyrelsen resterer der i oktober 2025 ca. 12 mio. kr., som vil blive anvendt på de to generationsforureninger Naverland i Glostrup (til undersøgelser og afværgestrategi) og Collstrop-grunden i Hillerød (til første fase af afværgeforanstaltning).
Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2026 vil være offentlig i mindst 8 uger. Inddragelsen af offentligheden foregår gennem regionens hjemmeside med opfordring om at give kommentarer til udkastet. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviser i regionen. Kommunerne i regionen samt HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
25070624
Bilag 1: Udkast til Indsatsplan 2026
Bilag 2: Oplæg på miljø- og klimaudvalgets møde den 26. november 2025 - Indsatsplan for jorurening
Administrationen indstiller:
Intet.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2025.
Jens Gordon Clausen
24081211
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 17. november 2025 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i januar 2026.
24046882
Bilag 1: Datapakke - 112_20251124
I overensstemmelse med Region Hovedstadens kasse- og regnskabsregulativ er formålet med denne meddelelse at orientere forretningsudvalget om processen for udarbejdelse af regionens årsregnskab 2025.
Årsregnskabet for 2025 følger samme overordnede tidsplan for regnskabsaflæggelsen som de foregående år. Årsregnskabet for 2025 konsolideres i regionens fælles SAP-baserede økonomisystem.
Supplementsperioden for regnskab 2025 slutter den 15. januar 2026. Herefter vil administrationen i tæt samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder foretage en opfølgning på eventuelle væsentlige fejl og mangler i regnskabet, som skal udbedres, inden den endelige posteringsmæssige regnskabsafslutning effektueres inden den 1. marts 2026.
I forbindelse med den seneste kvartalsafstemning har regionen haft særligt fokus på afstemningerne af alle statuskonti. Det er forventningen, at dette arbejde reducerer risikoen for fejl og mangler ved årsregnskabet.
Ligesom tidligere år skal årsregnskabet for 2025 opfylde en række formmæssige krav, som er fastlagt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet vil således indeholde en præsentation af regionen, generelle bemærkninger, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter til resultatopgørelse og balance, regnskabsoversigter, investeringsoversigt samt personaleoversigt mv.
Årsregnskabet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på møderne hhv. den 24. marts og 7. april 2026 med henblik på afgivelse af årsregnskabet til regionens eksterne revision, BDO, inden den 1. maj 2026.
Regionens eksterne revision afgiver herefter afsluttende revisionsberetning inden den 15. juni 2026, hvorefter revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter beretningen er modtaget. På forretningsudvalgets møde den 25. august 2026 og regionsrådets møde den 1. september 2026 vil revisionsberetningerne blive behandlet med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet for 2025.
Sluttelig vil årsregnskabet, revisionsberetningen, samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, blive sendt til tilsynsmyndigheden umiddelbart efter regionsrådets møde den 1. september 2026.
Overordnet tidsplan for regnskabsafslutningen fremgår af bilag 1.
25081752
Bilag 1: FU 09.12.2025 Bilag 1 Overordnet tidsplan for regnskabsaflæggelsen 2025
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2025 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.929 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen blev ved udgangen af 3. kvartal 2025 opgjort til 4.959 mio. kr. hvilket er en mindre stigning i forhold til 2. kvartals 4.890 mio. kr.
Prognosen i nedenstående graf er baseret på 3. Økonomirapport samt Budget 2026-2029 og opdateret med faktisk likviditet til og med oktober 2025.
Nedenstående graf viser den forventede likviditet opgjort efter kassekreditreglen ultimo årene baseret på kendte og besluttede tillægsbevillinger. Den faldende likviditet ud i årene skyldes primært, at regionen afdrager mere på lån end der bliver dækket af den årlige refinansieringspulje.
Likviditeten vedrørende kvalitetsfondsbyggerierne følges tæt.
Likviditeten for de første ni måneder af 2025 følger det vedtagne budget for 2025 og i opgørelsen tages højde for genbevillingernes størrelse ind og ud af året for derigennem at sikre overholdelse af udgiftsloftet.
Som nævnt, er regionens likviditet efter 3. kvartal steget med 69 mio. kr. i forhold til 2. kvartal opgjort efter kassekreditreglen.
Hovedårsagen er forskydninger i forhold til det budgetterede forbrug.
Regionens likviditet vil blive påvirket i 4. kvartal 2025 og 1. kvartal 2026 af et midlertidigt udlæg af det månedlige forbrug på Nyt Hospital Nordsjælland hvilket er indregnet i regionens likviditet.
Det skal understreges, at der i den daglige likviditet indgår uforbrugte forskningsmidler på ca. 2,2 mia. kr.
22021742
Rigshospitalet har fra EU-kommissionen modtaget en forskningsbevilling på 20 mio. EUR. Herudover bidrager øvrige partnere med yderligere 5 mio. EUR, således at det samlede budget udgør 25 mio. EUR.
Ansøgningsproces og bevillingsgodkendelse for denne konkrete eksterne forskningsbevilling er igangsat længe før, at regionens ændrede administrative praksis med fokus på større transparens og særskilt politisk godkendelse af eksterne forskningsbevillinger over 75 mio. kr. blev implementeret. Derfor orienteres forretningsudvalget vedrørende denne konkrete forskningsbevilling alene ved denne formandsmeddelelse.
Pengene er bevilget til EU4Health Joint Action forskningsprojektet "Strategies for Health interventions to Eliminate Infection related Cancer" (SHIELD). Det overordnede formål med projektet, der på dansk hedder "Strategier for sundhedsinterventioner til eliminering af infektionsrelateret cancer" (SHIELD), er at mindske for tidlig sygelighed og dødelighed forårsaget af smitsomme sygdomme, herunder især kræft forårsaget af infektioner og vaccineforebyggelige kræftformer.
Kombinationen af mange forskellige strategier for at arbejde henimod et omfattende og effektivt forebyggelsesprogram kræver koordinering mellem mange forskellige interessenter som fx civilsamfundet, offentlige sundhedsmyndigheder og -institutioner, sociale støttestrukturer, sundhedssystemer og sundhedsforskere. Et centralt fokus for projektet vil derfor være at identificere og adressere mulige strukturelle og individuelle barrierer, der forhindrer optimal udførelse af programmet.
SHIELD-konsortiet består af 69 partnere fra 25 europæiske lande, hvoraf de 21 lande er medlemmer af EU. Rigshospitalet er af EU-kommissionen udpeget til at være den ledende kraft i dette visionære initiativ på tværs af Europas grænser, hvor mange internationale sundhedsinstitutioner enstemmigt understøtter tanken og visionen bag projektet. Fra Danmark deltager alle centrale aktører indenfor området, herunder Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut, Kræftens Bekæmpelse samt en række universitetshospitaler. Rigshospitalets internationale folkesundhedsposition er udviklet på baggrund af hospitalets mangeårige strategi som central aktør indenfor folkesundhed såvel nationalt som internationalt. Fokus for denne indsats er lighed i sundhed på tværs af landegrænser og sociale skel.
SHIELD sigter mod at udvikle et effektivt program på tværs af de europæiske lande ved at kombinere forskellige komplementære kompetencer, der tidligere har arbejdet indenfor området. Projektet adresserer prioriteterne i oplægget ved at undersøge, hvordan man sikrer, at alle relevante forebyggende foranstaltninger implementeres i stor skala i forskellige lande og samtidig identificerer de barrierer, der hæmmer implementeringen. Gennem anvendelse af modelleringsarbejde søger SHIELD også at fastlægge den optimale sammensætning af forebyggende foranstaltninger, der skal implementeres i forskellige lande og miljøer. Udgangspunktet for projektet er at gøre dette på tværs af alle primære, sekundære og tertiære forebyggende foranstaltninger, snarere end kun at fokusere på vaccinationsdækning. Dette gøres for at øge effekten af de tilgængelige forebyggelsesmuligheder for at mindske kræft forårsaget af infektioner.
Initiativet søsættes ved et to-dages arrangement på Rigshospitalet den 15.-16. december 2025 med deltagelse af bl.a. den danske Indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde, og EU-kommissæren for sundhed, ungarske Olivér Várhelyi.
25088711
Forretningsudvalget modtager kvartalsvist en opfølgning på implementeringen af budgetinitiativer i budgetaftalen. Opfølgningen bliver fremlagt for forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og i administrationen med implementering af budgetinitiativerne, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen anvendes også som et internt arbejdsredskab for administrationen.
Opfølgningen er koordineret af Center for Økonomi, og er udarbejdet i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de stående udvalg.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 3. december 2024 tidsplanen for arbejdet med budgetinitiativerne i 2025. Med denne sag forelægges forretningsudvalget årets fjerde og sidste status for arbejdet.
Vedlagt som bilag 1, er opfølgningen på budgetinitiativerne i budgetaftalen 2025 samt enkelte initiativer fra budgetaftalen 2024. Bilaget er opdateret af koncerncentrene i november 2025.
Der er generelt forelagt status for alle initiativerne i de relevante politiske udvalg. Initiativet om rekruttering fra Sverige til SOSU H i Region Hovedstaden er lukket ned, da SOSU H ikke har mulighed for at fortsætte indsatsen.
24016302
Bilag 1: Opfølgning på budgetaftalen 2025_4. kvartal 2025
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 1. kvartal 2026 (bilag 1).
I 2026 vil der både være videreførte politiske organer og nye politiske organer som følge af sundhedsreformen og fusionen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Det bemærkes, at årsplanen alene giver overblik over sager, der hører under det videreførte forretningsudvalg i Region Hovedstaden i overgangsåret 2026.
25088304
Bilag 1: Tentativ årsplan for Forretningsudvalget - 1. kvartal 2026 final
Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for letbanen, som udarbejdes bagudrettet og indeholder de seneste opgørelser af økonomi og risikovurdering. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo august 2025 og skal derfor ses i forlængelse af den forudgående "Kvartalsvis status for letbanen, maj 2025", som blev forelagt forretningsudvalget den 26. august 2025.
Status Letbane, august 2025
Statusrapporten dækker perioden frem til ultimo august, og dermed perioden forud for ibrugtagningen af den sydlige strækning fra Rødovre Nord til Ishøj, som åbnede den 26. oktober 2025.
Der har i perioden særligt været fokus på at færdiggøre den nordlige strækning, og der er arbejdet med kørestrøm, kabling og mindre sporarbejder. Trafikken påvirkes fortsat i mindre omfang af nødvendige trafikomlægninger. Disse består nu primært af skinneentreprenørens arbejder på den nordlige strækning, men også de afsluttende asfaltarbejder/slidlagsarbejder i Gladsaxe.
Økonomisk fremdrift
Budgettet for de periodiserede anlægsomkostninger samt driftsrelaterede anlægsinvesteringer er uden afvigelser, da de planlagte aktiviteter nu følger den opdaterede tidsplan. De budgetterede og afholdte anlægsudgifter frem til slut juli 2025 er 7.363 mio. kr. De budgetterede og afholdte driftsrelaterede udgifter frem til slut juli 2025 er 1.489 mio. kr.
Det vurderes fortsat, at projektet kan færdiggøres og idriftsættes inden for det samlede langtidsbudget.
Risiko
Den samlede risiko for projektet (økonomi og forsinkelse) er opgjort til 173 mio. kr., hvilket er en nedjustering på ca. 68 mio. kr. i forhold til 1. kvartal. Nedjusteringen skyldes primært projektets fremdrift med driftsstart på den sydlige strækning i 4. kvartal 2025.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden maj 2025 til og med juli 2025 været to ulykker, som har resulteret i fravær.
25024895
Bilag 1: Status Letbane, august 2025
Der er pr. 1. juli 2025 sket ændringer af reglerne på partistøtteområdet.
Denne meddelelse orienterer om de væsentligste ændringer vedrørende partistøtteområdet og forbuddet mod udenlandske donationer.
Bilag 1 vedlægges og indeholder nærmere orientering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om ændringer af partiregnskabsloven og partistøtteloven.
Partistøtte
Ændringer af partistøttereglerne er sket som følge af etableringen af Region Østdanmark.
Ændringerne vedrører, at der ved etableringen af Region Østdanmark indføres særlige regler for partistøtte til regionale kandidatlister, der pr. 1. august 2025 er opstillingsberettiget til folketingsvalg. For at få partistøtte i 2026 skal partiets kandidatlister i både Region Hovedstaden og Region Sjælland have afholdt politiske udgifter mindst svarende til den senest modtagne støtte i de respektive regioner. Manglende opfyldelse medfører modregning i støtten for 2026.
Derudover skal kandidatlister i Region Østdanmark indsende erklæringer om afholdte udgifter og om modtagne private og anonyme tilskud, som også skal omfatte de to andre regioner, hvis støtte er modtaget efter 2021. Ansøgninger om partistøtte i 2026 behandles af Region Sjælland, men offentliggørelse af tilskudserklæringer fra 2027 sker på Region Østdanmarks hjemmeside.
Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2026 og er i 2026 relevante for Region Sjælland, da ansøgninger om partistøtte for regionale kandidatlister i 2026 behandles af Region Sjælland. Fra 2027 behandles ansøgninger af Region Østdanmark. Ændringerne er ikke relevante for andre regioner.
Forbud mod udenlandske donationer
Desuden er der indført et forbud mod modtagelse af tilskud fra udlandet for partier, kandidatlister og kandidater. Dette forbud er relevant for alle kommuner og regioner.
Fra 1. juli 2025 gælder et forbud mod udenlandske donationer til partier, kandidatlister og kandidater.
Forbuddet omfatter donationer fra:
Undtagelser fra forbuddet:
Hvis et parti en kandidatliste eller en kandidat modtager en udenlandsk donation i strid med forbuddet, skal beløbet returneres til giveren eller overføres til ministeriet.
Overtrædelse af forbuddet kan medføre bøde eller fængsel i op til fire måneder.
Kandidatlister skal indgive en erklæring med oplysninger om udenlandske donationer til regionsrådet - også selvom kandidatlisten ikke er berettiget til partistøtte. Erklæringen er en betingelse for udbetaling af partistøtte.
Hvis kandidatlisten er en regional organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal der også indgives erklæring til regionen for partiets kredsorganisationer og kandidater til folketingsvalg i den pågældende region.
For kalenderåret 2025 skal kandidatlister kun oplyse om udenlandske donationer modtaget fra og med den 1. juli 2025 ved afgivelse af erklæring i 2026.
25086193
Bilag 1: ISM Orienteringsbrev om ændringer af partiregnskabsloven og partistøtteloven
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
25000917
Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2025:
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.