Bilag 1: Bilag 1 Spot på forskning Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 28. april 2020:
Taget til efterretning
Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger af høj international kvalitet, og er afgørende for at sikre et effektivt og højt kvalificeret sundhedsvæsen. Sundhedsforskning er ligesom både behandling og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden og for at følge udviklingen på området udgiver Region Hovedstaden hvert år en rapport, der giver overblik over forskningsindsatsen i det forgangne år, og som viser regionens forskningsindsats på hospitals-, center- og afdelingsniveau.
I denne sag orienteres om årets forskningsrapporter, deres nye strukturer og de foreløbige resultater.
Forskningsrapporter
Forskningsrapporterne (tidligere kaldet forskningsevaluering) giver et overbliksbillede over regionens forskning og fungerer som en relevant ledelsesinformation i det løbende arbejde med at styrke og understøtte den regionale forskning. Forskningsregistreringen og forskningsrapporterne er derfor også en del af en bred sammenhængende regional forskerstøtte. Rapporterne sammenholder data fra den årlige lovpligtige forskningsstatistik med data om videnskabelige publikationer fra regionens hospitalsafdelinger og enkeltenheder og viser data for det forgangne år. (se mere om datagrundlaget nedenfor). Efter feedback fra regionens forskere og grundet et ønske om at udgive data hurtigst muligt udgives i år to rapporter. Først på året vil der udkomme en oversigt over publikationer og grader baseret på data fra forskningsregistreringssystemet (Pure) og senere på året en rapport baseret på data fra forskningsstatistikken. Det forventes at dette vil lette forskernes adgang til data og øge anvendeligheden i klinikken.
Forskningsrapporterne skaber overblik og gennemsigtighed ifht. regionens forskningsområder, og giver mulighed for at følge udviklingen indenfor forskningsområderne (eksempelvis strategisk prioriterende områder) og sammenligne på tværs i regionen samt nationalt og internationalt. Data bruges også i arbejdet med specialeplanlægning, tildeling af professorater og udvikling af fælles nationale forskningsindikatorer. Rapporterne bruges til synliggørelse og branding af regionens forskning og kan bruges aktivt til at vise regionens førende styrkeposition indenfor offentlig sundhedsforskning eksempelvis til diverse oplæg (politiske/administrative) og overfor fonde, kommende samarbejdspartnere mv. (se mere under kommunikation).
Hovedfund fra Forskningsrapporterne
Rapporterne viser, at der i 2018 i alt var ca. 3.900 aktive forskere. Herudover var der ca. 900 tekniske og administrativt ansatte, der understøtter forskningen, hvilket gav et total på ca. 4.800 ansatte, der beskæftigede sig med forskning og udvikling i Region Hovedstaden. Deres arbejde har i 2018 resulteret i publiceringen af i alt 4.374 videnskabelige publikationer, hvoraf flere er i nogle af de højest rangerende tidsskrifter i verden (eksempelvis New England Journal og Medicine og Lancet).
Opgørelsen over ressourceforbruget til forskning og udvikling viser, at der i 2018 blev forbrugt ressourcer for omkring 2,4 mia. kr. til forskningen i Region Hovedstaden, der er det højeste niveau, siden regionen begyndte at opgøre forbrugte ressourcer på forskning. Heraf var lidt over halvdelen, 1,2 mia. kr., finansieret af eksterne parter (eksempelvis private og offentlige fonde, erhvervsvirksomheder mv.). Overordnet set en mindre stigning, sammenlignet med 2016 og 2017, hvor der var knap 4.700 personer, der beskæftigede sig med forskning og udvikling, og der blev udgivet henholdsvis ca. 4.200 og ca. 4.300 videnskabelige publikationer (Se yderligere i bilag 1 og 2)
Rigshospitalet er, som det største specialhospital, regionens forskningsmæssige flagskib. På tværs af hospitalerne forskes der mest indenfor kardiologi, infektionsmedicin og kræftområdet.
Udvikling i regionens forskning
En sammenligning med 2010 data viser en stigning i regionens forskningsaktivitet. Således er de forbrugte ressourcer steget med 1 mia. kr, og udgivne videnskabelige publikationer er ligeledes steget støt (fra 2.684 til 4.374 publikationer). I perioden har der også været et løft i forskningsaktive, hvor antallet af professorer er steget (fra 170 til 240), samt et stigende antal af øvrige akademikere (dvs. ikke-læger) og professionsbachelorer, der inddrages i forskning (fra henholdsvis 222 & 202 til 423 & 289). Der kan som et tydeligt udtryk for det stigende nødvendige multi- og tværfaglige samarbejde i udviklingen af dagens sundhedsvæsen.
Hvis man kigger på 2010 og 2018 for Regions Hovedstadens Psykiatri og for Juliane Marie Centret på Rigshospitalet (som et udtryk for en del af udviklingen på børneområdet), ser man også stigninger i forskning og udvikling målt på forbrugte ressourcer (fra henholdsvis 66,6 & 106,9 mio.kr. i 2010 til 156,7 & 170,4 mio.kr. i 2018) og på antal udgivne publikationer (fra henholdsvis 148 & 280 i 2010 publikationer til 294 & 428 publikationer i 2018). Dette er i overensstemmelse med de politiske ønsker til indsatsen for udviklingen af det psykiatriske område og for udviklingen af indsatsen på børneområdet, som senest udtrykt i både regionens budgetaftale med staten og regionens egen budgetvedtagelse for 2020. Derudover falder det også i tråd med Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022.
Rapporten "Forskning i Region Hovedstaden - en Region i Verdensklasse" viser at for den sundhedsvidenskabelige forskning er Region Hovedstaden i samarbejde med Københavns Universitet førende i Norden. I 2015 udgav regionens forskere 3.928 publikationer, og disse havde en større gennemslagskraft (målt på antal citationer) end verdensgennemsnittet, og havde også en højere andel end gennemsnittet af publikationer i højt rangerende tidsskrifter. Ligeledes var 52 % af det samlede forsknings- og udviklingsaktive personale i Danmark placeret i Region Hovedstaden, der også var centrum for størstedelen af de offentlige investeringer i Forskning og Udvikling (53 % af de offentlige udgifter i 2015). Den fulde rapport kan ses som bilag (bilag 3, i print version der rent grafisk kan give forskydninger af enkelte grafer).
Datagrundlag
Forskningsrapporterne bygger på data fra den årlige lovpligtige forskningsstatistik og regionens forskningsregistreringssystem (Pure). Publikationsdata er opgjort efter de nationale bibliometriske ForskningsIndikatorer (BFI). Regler og retningslinjer udarbejdes af Uddannelses og Forskningsministeriet og danner blandt andet grundlag for fordelingen af basismidler til universiteterne. Data for publikationer, grader og patenter hentes fra regionens forskningsregistreringssystem hvor alle afdelinger også registrerer.
Forskningsstatistikken indsamler årligt data fra alle afdelinger på regionens hospitaler til den lovpligtige forskningsstatistik og omhandler data for forbrugte ressourcer på forskningspersonalet herunder arbejdstid, driftsomkostninger, midler fra ekstern finansiering samt afdelingens forskningsaktiviteter, forskningstype og strategiområder. Indsamlingen af data sker i henhold til forskningsstatistikkens nationale vejledning fra Danmarks Statistik. Den indsamlede data videresendes til Danmarks Statistik til brug i den årlige lovpligtige nationale forskningsstatistik, og til sundhedsstyrelsens årlige produktivitetsanalyse.
Såfremt orienteringen tages til efterretning, vil administrationen arbejde videre ift. publicering af resultaterne.
Midler til publicering afholdes af Center for Regional Udviklings indeværende budget.
I forbindelse med offentliggørelse af rapporterne vil ovenstående hovedfund, og overblikket fra 2010-2018 blive offentliggjort. Hovedfundene giver et overbliksbillede af hvordan regionens forskningsindsats tager sig ud sammenlignet med data for året før, og overblikket fra 2010-2018 har et mere strategisk fokus og ophæng til regionale strategiske indsatser og prioriterede områder. Rapporterne vil blive offentliggjort på regionh.dk (hvor både borgere og fagpersoner har adgang) og via Sundhedsforskning og Innovations (CRU) nyhedsbrev, der modtages af regionale forskere og interesseorganisationer på sundhedsområdet. Rapporterne kan ligeledes danne grundlag for eventuelle pressemeddelelse/historier om sundhedsforskningen i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. april 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Mads Monrad Hansen
20008342
Bilag 1: Bilag 1 Spot på forskning
Bilag 2: Bilag 2 Spot på publikationer
Bilag 3: Bilag 3 Forskning i Region Hovedstaden - en region i verdensklasse
Bilag 4: PP - Oplæg Forskningen i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 28. april 2020:
Taget til efterretning
Region Hovedstaden har siden 2012 haft en regional praktikpladsindsats. Den regionale praktikpladsindsats formål er:
Regionsrådet har af to omgange forlænget praktikpladsindsatsen. Indsatsen blev forlænget ved budgetforhandlingerne for henholdsvis 2015 og 2018. Med projektforlængelsen i 2018 fastsatte regionsrådet et mål om at skabe 1000 praktikpladser årligt i perioden 2019-2020.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse fik på mødet d. 29 oktober en status for den regionale praktikpladsindsats' første halve år. Med denne sag gives en samlet status for 2019 på resultaterne for den regionale praktikpladsindsats.
Den regionale praktikpladsindsats har fortsat arbejdet med at skabe praktikpladser til hovedstadsregionens unge. Ved forrige orientering for status på praktikpladsindsatsen modtog udvalget for forskning, innovation og uddannelse orienteringen om, at praktikpladsindsatsen havde nået sit halvårlige mål ved at skabe 514 praktikpladser. I samme ombæring orienterede administrationen, at der var en forventning til at 2. halvår ville skabe samme antal praktikpladser, hvorfor målet om at skabe 1.000 praktikpladser i løbet af 2019 vil nåes.
Praktikpladssituationen anno 2020
Der har i mange år været et fokus på, at vi i Danmark mangler praktikpladser til de borgere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Praktikpladser er en essentiel del af det at gennemføre en erhvervsuddannelse, da de danske erhvervsuddannelser er vekseluddannelser. En vekseluddannelse betyder, at eleverne veksler mellem praktikophold i en virksomhed og skoleophold. Det er vigtigt at have nok praktikpladser, da en mangel på praktikpladser vil skabe dårligere erhvervsuddannelser samt skabe en generel usikkerhed for kommende elever om muligheden for at gennemføre deres uddannelse.
Praktikpladssituationen i Danmark anno 2020 er kompleks. Der er stadig brancher, hvor der er mangel på praktikpladser. Dette er specielt inden for nyere brancher som f.eks. IT-branchen, hvor der ikke nødvendigvis er tradition for at have elever. Dog er der efterhånden mange fag, hvor der ikke er mangel på praktikpladser, men hvor der er mangel på elever. Dette ses bl.a. i byggebranchen. Situationen, med manglen på elever, kalder på en forstærket indsats inden for følgende to områder:
Den danske COVID-19 situation kan dog vise sig at få stor betydning for antallet af praktikpladser for elever på erhvervsuddannelserne. Ifølge en analyse udarbejdet af Dansk Byggeri varsles det, at der er en risiko for at antallet af nye praktikplader på landsplan, i værste fald, vil falde med 7.700 praktikpladser i år i forhold til sidste år (Bilag 1).
Resultat for praktikpladsindsatsens 2019
Indsats | Resultat 2019 |
| 286 praktikpladser |
| 355 praktikpladser |
| 92 praktikpladser |
| 135 praktikpladser |
| 148 praktikpladser |
I alt | 1016 praktikpladser |
I henhold til ovenstående skema, har praktikpladsindsatsen nået målet for 2019 om at skabe 1000 praktikpladser. Det betyder at den regionale praktikpladsindsats sammenlagt, i perioden august 2012 til december 2019, har skabt 7268 praktikpladser (Bilag 2).
Administrationen forventer at COVID-19 situationen i Danmark vil ramme praktikpladsindsatsens igangværende indsatser for 2020. Det forventes derfor, at Corona udfordringen vil påvirke indsatserne negativt, hvorfor det kan føre til færre skabte praktikpladser i 2020. Det er dog endnu uvist, hvor stor en negativ indvirkning COVID-19 situationen vil medfører.
Indsatsernes bidrag
Region Hovedstadens praktikpladsindsats bestod i 2019 af følgende indsatser (Bilag 3):
1.Ekstra praktikpladser gennem systematisk virksomhedsscreening
Region Hovedstaden har i samarbejde med regionens erhvervsskoler gennemført en systematisk virksomhedsscreening af praktikpladspotentialet i hovedstadsområdet. Virksomhedsscreeningen er målrettet fagområder, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft.
2. Elever i egen organisation
Den regionale praktikpladsindsats afdækker i samarbejde med erhvervsskolerne og Center for HR praktikpladspotentialet på Region Hovedstadens hospitaler, centre og virksomheder.
3. Byg med unge alliancen + elever i hospitalsbyggerierne
Region Hovedstaden medfinansierer et treårigt projekt og indgår et forpligtende projektsamarbejde med Bygherreforeningen. Projektet giver Region Hovedstaden konkret bistand fra kontraktuelle krav om lærlinge til at flest mulige unge kommer i praktik på Region Hovedstadens byggerier. En del af projektet indebærer en skærpet dialog med branchen og lokalområder, for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
4. Flere praktikpladser gennem strategiske partnerskaber med virksomheder
Erhvervsskolerne TEC, NEXT Uddannelse København og U/NORD er gået sammen om at skabe én indgang for mellemstore og store virksomheder i hovedstadsregionen. Ved at indgå strategiske partnerskaber med regionens virksomheder afdækkes alle praktikpladsmuligheder i virksomheden og derigennem sikres flere praktikpladser.
5.Fremtidens Maritime Håndværker
Region Hovedstaden har i samarbejde med Maritime Development Center og erhvervsskolerne TEC og NEXT Uddannelse København støttet arbejdet med at sikre flere praktikpladser i de maritime industrivirksomheder. Indsatsen er et socialfondsprojekt, der nu administreres af erhvervsstyrelsen. Projektet er afsluttet per 31. december 2019.
Nye indsatser
Administrationen vil i 2020 arbejde videre med at etablere projekter, der arbejder inden for praktikpladsindsatsens formål om at 1) sikre praktikpladser 2) styrke det praktikpladsopsøgende arbejde samt 3) øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Projekterne vil blive etableret gennem partnerskaber med regionens erhvervsskoler og relevante aktører. Derfor vil administrationen bl.a. anvende indsamlet viden fra den kommende ”Faglært til Vækst” afslutningskonference samt efterfølgende workshops til at etablere relevante projekter med de rette aktører.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen af praktikpladsindsatsens for 2019-2020 til efterretning.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
Administrationen planlægger en formidling af resultaterne til projektparter i forbindelse med offentliggørelsen af årsresultatet for 2019.
Herudover vil administrationen afholde en afslutningskonference for programmet "Faglært til vækst" d. 25 august 2020. Praktikpladsindsatsen er en del af "Faglært til vækst" og projektparter fra praktikpladsindsatsen vil derfor blive inviteret til denne konference. Udvalget for forskning, innovation, og uddannelse vil også få en invitation til konferencen.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. april 2020
Praktikpladsindsatsen 2019-2020’s fremtid vil blive drøftet i drøftelsessagen ”Den strategiske indsats på uddannelsesområdet – hvad skal vi på området efter 2020”. Denne drøftelsessag vil ligesom denne orienteringssag foregå på mødet for udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. april 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Mathias Hegelund Breum
19007194
Bilag 1: Bilag 1 - Analyse fra Dansk Byggeri
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt over antal skabte praktikpladser for den regionale praktikpladsindsats
Bilag 3: Bilag 3 - Praktikpladsindsats 2019-2020
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 28. april 2020:
Drøftet
Ungdomsuddannelse er omdrejningspunktet i ambitionen om at skabe livskvalitet i Region Hovedstaden, både for den enkelte og for samfundet. Uddannelserne skal kunne rumme og løfte alle regionens unge. De skal sikre unge kompetencer til fremtidens samfund, en plads på arbejdsmarkedet og adgang til det gode liv.
Fremtidens arbejdsmarked vil se anderledes ud end det, vi kender i dag, og efterspørgslen på flere unge med tekniske og digitale kompetencer bliver stor. Det samme gælder unge med en faglært uddannelse. Uddannelse skal sikre kompetencer, der afspejler behovene på arbejdsmarkedet.
For at lykkes med disse ambitioner, er det afgørende at aktørerne på uddannelsesområdet i Region Hovedstaden, har forståelse for de fælles udfordringer. Derfor er det Region Hovedstadens ambition at samle relevante parter i løbet af 2020 og sammen definere fælles mål, og skabe koncepter på tværs.
I den regionale udviklingsstrategi er defineret fire indsatsområder for arbejdet med uddannelse i Region Hovedstaden. Disse fire områder er: 1. Flere skal have naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, 2. Bidrage til flere faglærte, 3. Attraktive uddannelser, herunder at få udsatte unge i gang med en uddannelse og 4. Tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft (område 4 varetages i regi af Greater Copenhagen og vil ikke fremgå af denne sag).
I det følgende bliver de tre første områder præsenteret med et særligt fokus på pkt. 2: Flere faglærte.
1. Flere skal have naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer
Her arbejder Region Hovedstaden indenfor Rammepapiret ”Fremtidens STEM-kompetencer i Region Hovedstaden 2019 – 2021” (se bilag 1, STEM er en forkortelse for Science, technology, engineering & mathematics). I rammepapiret defineres udfordringer med tiltagende mangel på folk med STEM-kompetencer i hovedstadsområdet - i 2025 vil der mangle 17.000 personer med STEM-kompetencer, heraf 14.000 personer med en videregående uddannelse. Målet er, at flere skal interesse sig for STEM, flere skal uddannes indenfor STEM og at flere kvinder skal vælge en STEM-uddannelse. Området er finansieret via budgetmidler 2020 – 2023.
2. Bidrage til flere faglærte
Der er fortsat et behov for, at regionen bidrager til, at flere får en faglært uddannelse. I 2025 forventes en mangel på 32.500 faglærte i Region Hovedstaden og samtidig søgte kun 14,2 procent af grundskoleeleverne en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse i 2019 (det nationale mål er 25%).
Herudover er der generelt set et stort frafald på erhvervsuddannelserne - særligt i overgangene mellem grundforløbene og fra grundforløb til hovedforløb. Mange unge står også uden en praktikplads, omend praktikpladsbilledet er nuanceret. Der er tale om, at det særligt er visse brancher, som for eksempel IT-branchen, hvor praktikpladsmangel er et problem, mens mange andre brancher, for eksempel bygge-/anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen, har vanskeligt ved at rekruttere elever til de tilgængelige praktikpladser.
Region Hovedstaden har allerede en solid erfaring med at arbejde sammen med relevante parter om indsatser og udviklingsprojekter på erhvervsuddannelserne, blandt andet gennem faglært til vækst programmet, Copenhagen Skills og den regionale praktikpladsindsats (se bilag 2).
På baggrund af de erfaringer anbefaler administrationen, at Region Hovedstaden fremover arbejder videre på det faglærte område med et rammeprogram, hvor regionen sammen med aktører og interessenter kan arbejde for flere faglærte, herunder også rekruttering til erhvervsuddannelserne i regi af en ny samarbejdsaftale for Copenhagen Skills.
Administrationen anbefaler et fremtidigt tema om ”Fremtidens Faglærte og Kompetencer”. Det foreslås, at der i den forbindelse nedsættes et kompetenceråd, som indenfor den regionale udviklingsstrategis rammer, gældende lovgivning og med udgangspunkt i eksisterende erfaringer og viden, skal være med til at løfte dagsordener, finde løsninger samt kvalificere og udvikle indsatser på området. Dette tema rummer også en eventuel fortsættelse af Copenhagen Skills samt mulighed for at arbejde videre med praktikpladser. For at disse indsatser kan løftes, foreslår administrationen et budgetforslag på området.
3. Adgang til attraktive uddannelser
Administrationen anbefaler, at man under dette punkt fokuserer på arbejdet med at hjælpe flere borgere uden job eller uddannelse til at få kompetencerne til at komme i job eller uddannelse. Region Hovedstaden har en relativt stor andel unge i alderen 15-24 år, der står uden job eller uddannelse - nemlig 13.500 unge. Det svarer til, at næsten hver tredje ung i denne gruppe bor i hovedstadsregionen.
For de unge uden job eller uddannelse anbefaler administrationen, at regionen især bidrager til at sikre overgangene fra grundskole til Forberedende Grunduddannelse (FGU) og fra FGU-institutionerne til ungdomsuddannelse (særligt erhvervsuddannelse eller HF), således at der etableres et kædeansvar mellem aktørerne, som kan være med til at fastholde de unge i uddannelse og sikre dem en ungdomsuddannelse i fremtiden. Der kan desuden arbejdes med at forbedre de unges trivsel på uddannelsen, for også at sikre fastholdelse og gennemførelse.
Området forventes at indgå i RUS-handleplan 2020 – 2021, samt evt. finansiering via eksterne fonde.
Udvalgets drøftelse bliver anvendt i forhold til administrationens fremtidige arbejde med budgetforslag i forbindelse med budget 2021, udmøntning af midler i forbindelse med handleplanen til den regionale udviklingsstrategi i perioden 2020-2021 og til at prioritere medarbejderressourcer til ekstern fundraising og projektudvikling.
Der er ingen risici udover de i sagen henviste.
I løbet af 2020 udløber programmet Faglært til vækst og projekterne, der er udviklet i dette program. Desuden udløber finansieringen til Copenhagen Skills og til den regionale praktikpladsindsats også ved udgangen af 2020. Samtidigt ønsker Region Hovedstaden i den regionale udviklingsstrategi at arbejde med følgende indsatsområder: at flere skal have naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer (STEM), at flere skal blive faglærte og at der skal være adgang til attraktive uddannelser.
Bortset fra indsatsområdet vedrørende, at flere skal have naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, der blev tildelt budgetmidler med budgetaftalen 2020, er der efter 2020 ikke afsat midler til at arbejde med, at flere skal blive faglærte eller til at sikre adgang til attraktive uddannelser.
Der planlægges ikke en kommunikationsindsats i forbindelse med drøftelsessagen. Der vil blive udarbejdet kommunikationsindsatser i forbindelse med den endelige strategi og de initiativer, der igangsættes i forlængelse heraf.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. april 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
20013747
Bilag 1: Bilag - Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet 2019-2022 - Rammedokument
Bilag 2: Projekter på det faglærte område
Bilag 3: PP - Oplæg Fremtidens Faglæte og Kompetencer
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 28. april 2020:
Taget til efterretning
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse har på møde den 1. oktober 2019 anmodet administrationen om primo 2020 at give en status på det samlede antal elevaftaler på erhvervsuddannelsesområdet i egen koncern i 2019 (fraset social- og sundhedsassistentuddannelsen). Målet har været at øge andelen af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse med 10 % fra 2018 til 2019.
Administrationen har udarbejdet en status på antal elevaftaler for på erhvervsuddannelsesområdet i egen koncern i 2019. Målet har været at øge antallet af elevaftaler med 10% i forhold til elevantallet i 2018, hvilket vil sige en øgning fra 300 aftaler i 2018 til 330 aftaler i 2019. Dette mål er nået. Således er antallet af elevaftaler i 2019 øget med 18%.
Elevaftaler på hospitals-, virksomheds- og centerniveau og på uddannelseskategorier
Region Hovedstaden har pr. 31. december 2019 indgået i alt 355 elevaftaler. Elevaftalerne er indgået med hospitaler, virksomheder og centre. Se bilag 1, figur 1 for oversigt over antal indgåede elevaftaler fordelt på uddannelsestyper samt bilag 1, figur 2, der viser elevaftaler fordelt på hospitals-, virksomheds- og centerniveau. Det er fortsat grupperne lægesekretærer, ernæringsassistenter og rengøringsteknikere, der tegner sig for hovedparten af elevaftalerne.
Igangværende indsatser og tiltag på erhvervsuddannelsesområdet
Det er administrationens ambition at fastholde og/eller at øge antal af elevaftaler i egen koncern i 2020, til trods for forventede udfordringer med elevaftaler inden for de områder, hvor der historisk er det højeste antal elevaftaler. Det drejer sig om uddannelse til lægesekretær, som på sigt vil overgå til en akademiuddannelse samt rengøringsområdet, hvor en stor del allerede er blevet faglig opgraderet og er gået fra ufaglært til faglært.
Ser man på ratioen mellem antal elever og antal faglærte i Region Hovedstaden (egen koncern), så tegner der sig et blandet billede på tværs af uddannelser. På data/it-området er ratioen 1:10, på lægesekretærområdet 1:35 og på køkken/ernæringsområdet er ration 1:6, på rengøringsområdet 1:5 og på håndværkerområdet 1:27. Ratioen på håndværkerområdet skal ses i lyset af outsourcing på Center for Ejendommes område. Disse ratioer skal tages med visse forbehold, da man ikke 1:1 kan sammenholde stillingskategorier og uddannelsesniveauer, men det er samme data, som ligger til grund for beregning af praktikplads-AUB (Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag).
Administrationen har igangsat møder med hospitaler, virksomheder og centre og regionens erhvervsskoler for at afklare mulighed for at indgå strategiske partnerskab og derved at kunne identificere potentialet for flere elevpladser. Parallelt hermed prioriterer administrationen en løbende dialog med praktikstederne for derigennem at drøfte mulighed for at øge antal aftaler på allerede kendte områder eller for at igangsætte elevaftaler på nye områder, som ikke udføres af eksterne leverandører, f.eks. rengøringsområdet på AHH.
Situationen omkring COVID-19 gør, at det på den korte bane er sværere at indgå uddannelsesaftaler, men forventningen er, at dette vil kunne indhentes i løbet af efteråret. Det er således fortsat ambitionen at fastholde prognosen for 2020. Vi vil dog følge udviklingen af indgåede uddannelsesaftaler tæt, og vil inden udgangen af 3. kvartal revidere prognosen for 2020, hvis det mod forventning skulle vise sig vanskeligere at indhente antallet af uddannelsesaftaler.
Ved tiltrædelse tages orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 28. april 2020.
Anne Kirstine Damsager/Charlotte Hess
20015810
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 28. april 2020:
Drøftet
Dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen i Region Hovedstaden er de seneste år øget af flere omgange. Siden 2015 er optaget øget med ca. 200 studerende hvilket svarer til en stigning på ca. 17%. I alt er optaget nu 1.338 studerende årligt (inkl. optaget på Bornholm).
De mange studerende stiller store krav til praktikstederne, da mere end 40 procent af uddannelsen foregår på hospitalsafdelingerne, i psykiatrien og i kommunerne. Derfor samarbejder Region Hovedstaden med kommunerne og Københavns Professionshøjskole om udvikling af supplerende former for læring i kliniske færdigheder. Vi er lykkedes med at skabe sådanne læringsformer, men er samtidig udfordret af, at det kræver særlige fysiske lokaliteter og personale som kan påtage sig undervisningsopgaverne.
På trods af det øgede optag viser data fra regionens prognosemodel, at vi også i de kommende år må forvente en øget efterspørgsel efter sygeplejersker. Tallene fra prognosemodellen peger således på et behov for at fortsætte det øgede optag, hvilket gør at uddannelsesopgaven ikke bliver mindre fremover. Samtidig er ledigheden for sygeplejersker i Region Hovedstaden stort set lig nul. Udviklingen med covid-19 har også øget presset på uddannelsesopgaven. Der er således ikke udsigt til, at uddannelsesopgaven bliver mindre i de kommende år end den er i dag, snarere tværtimod.
Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden har af flere omgange opfordret Københavns Professionshøjskole (KP) til at bede Forsknings- og Uddannelsesministeriet om at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen. Med optaget 2019/20 er den årlige dimensionering i Region Hovedstaden 1.314 studerende (inkl. Bornholm). Region Hovedstaden har igen i år opfordret KP til at søge om at øge optaget med op til 50 yderligere studerende årligt. De mange studerende stiller store krav til praktikstederne, da mere end 40 procent af uddannelsen foregår på hospitalsafdelingerne, i psykiatrien og i kommunerne. Praktikken er den del af uddannelsesforløbet, som de studerende evaluerer til at være mest hektisk – og det store antal studerende er med til at presse hverdagen for personalet. Det kan føre til, at nogle studerende springer fra undervejs i uddannelsesforløbet, eller kun bliver kort tid i faget.
Kortere indlæggelsestider og dermed kortere og hurtigere patientforløb med øget tværprofessionelt og tværsektorielt fokus kræver andre typer af læringsmiljøer. Region Hovedstaden, kommunerne og professionshøjskolen er derfor enige om, at der med den øgede dimensionering som supplement til den kliniknære læring, og som fortsat skal udgøre hovedparten af den kliniske del af uddannelsen, skal findes nye måder at løse den øgede uddannelsesopgave på. I forlængelse heraf er der igangsat forskellige initiativer, hvor vi anvender simulation og særlige læringsmiljøer som vej til at give de studerende mulighed for at træne kliniske færdigheder i løbet af uddannelsen, så de bliver bedre rustet til at indgå som sundhedsprofessionelle medarbejdere efter endt uddannelse. Deres færdigheder styrkes og de får lyst til og mod på at færdiggøre deres uddannelse og begynde i deres første job i sundhedssektoren. De forskellige initiativer nævnes nedenfor.
Supplerende klinisk læring for sygeplejerskestuderende
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse var før covid-19 lukkede ned for muligheden for at samle mange studerende inviteret til en dag i uge 17 at deltage i et særligt undervisningsforløb for sygeplejerskestuderende. Besøget havde til formål at give indblik i et af de initiativer, som er taget i Region Hovedstaden/Center for HR og Uddannelse for bedre at kunne håndtere den øgede dimensionering og samtidig for at styrke de studerendes kvalifikationer og dermed patientsikkerheden. I løbet af dette undervisningsforløb, som blev afviklet først gang i efteråret 2019, samles flere end 600 førstesemester studerende i en uge, hvor de arbejder med 40 forskellige cases i til lejligheden etablerede hospitalsmiljøer på tomme afdelinger på forskellige hospitaler i Region Hovedstaden.
Læringen foregår under overskriften ”supplerende klinisk læring” og giver fx mulighed for træning i kliniske færdigheder uden patienten er til stede, simulationstræning – med figuranter og dukker, case-baseret træning, træning ved færdighedsstationer, undervisning foretaget af patienter mv. Træningen er med til at synliggøre, at vellykket behandling ikke alene handler om kliniske procedurer, men i lige så høj grad om træning i teamsamarbejde, koordination og kommunikation – alt sammen afgørende kompetencer i nutidens og fremtidens sundhedsvæsen. Forskning viser, at denne type læring og træning er udbytterig i forhold til at øge fokus på og sikre kvaliteten af deltagernes teoretiske, kliniske, samarbejdsmæssige og organisatoriske færdigheder, og at helt op imod 50 procent af den kliniske læring kan erstattes af simulationsbaseret træning og undervisning (Jeffries, Pamela R. et al, 2014 ”The NCSBN National Simulation Study: A Longitudinal, Randomized, Controlled Study Replacing Clinical Hours with Simulation in Prelicensure Nursing Education”).
De tomme hospitalsafdelinger er forud for uddannelsesugen indrettet med udstyr fra Region Hovedstadens genbrugslager, så de minder om de omgivelser, de studerende møder på en hospitalsafdeling. Det giver de studerende mulighed for i trygge rammer at træne nogle af de udfordringer, som de vil møde fremover og som ligger i tråd med de kliniske læringsmål.
De studerende bliver i hold guidet og superviseret af kliniske undervisere og vejledere fra hospitaler, kommuner og Københavns Professionshøjskole. Hvor de studerende i almindelig klinisk praktik på 1. semester det meste af tiden ville være understøttet af vejleder, underviser eller almindeligt personale i en ratio på 1:3-4 (vejleder: studerende) var fordelingen i UGE 46 1:10. Underviserressourcerne ved at gennemføre supplerende klinisk træning er således mindre end ved normal klinisk undervisning. Dog kan vejledere/undervisere ikke passe patienter imens, hvilket selvfølgelig påvirker den lokale afdelings ressourcefordeling, ligesom udvikling, forberedelse og afvikling af ugerne lægger beslag på ressourcer i Center for HR og Uddannelse.
Hvis ordningen skal gøres permanent, er der brug for at finde varige løsninger ift. placering, indretning, afvikling mv. Dette kunne fx ske ved, at der på et/flere/alle hospitaler og i psykiatrien var sådanne ”læringslaboratorier/uddannelsesafdelinger”, som kunne anvendes til supplerende klinisk uddannelse af alle former for sundhedsprofessionelle. Det ville give mulighed for, at den supplerende træning og læring kan bruges som en fast del af den kliniske læring af elever og studerende – også på tværs af fagligheder og sektorer.
Den konkrete udformning kan tage flere former, men kan med fordel bygges op som et læringsmiljø, der afspejler og er tæt på praksis. Dels for skabe et så autentisk miljø som muligt, og dels for at skabe en mulighed for at bringe patienter/borgere ind i nogle af forløbene.
Uddannelseshospital - NOH
Samtidig er Nordsjællands Hospital sammen med Københavns Professionshøjskole i gang med at indrette en almindelig medicinsk sengeafdeling på Frederikssund Sygehus med særligt fokus på studerende, der lærer med og af hinanden under supervision af sygeplejersker og undervisere. Det sænker tempoet en anelse for de studerende og giver patienterne ekstra opmærksomhed. Patientflowet vil være lavere end på en normal afdeling, men bemandingen vil være den samme. Til gengæld er det forventningen, at de studerende bliver bedre klædt på og dermed også bedre rustede til at indgå i jobbet efter endt uddannelse.
Visionen er at skabe et uddannelseshospital med et interprofessionelt læringsmiljø, hvor læring sker på tværs af fag, uddannelsesniveau og sektorer. Læringsmiljøet skal rammesættes, så det understøtter patientforløb i sektorovergange til gavn for patienter og pårørende. Det er ambitionen, at medarbejdere og studerende skal opleve uddannelseshospitalet som et attraktivt sted at arbejde med store muligheder for faglig udvikling. Stedet skal derudover være kendt for at uddanne de studerende ind i praksis og for at koble den teoretiske uddannelse til klinisk praksis og derved til den kompleksitet og de patientforløb, som karakteriserer sundhedsvæsenet i dag. Samtidig skal patienter og pårørende opleve trygge omgivelser, høj faglig kvalitet og sømløse overgange mellem sektorer. Alt i alt er visionen, at modellen vil bidrage til at optimere læringsudbyttet hos de studerende, øge sammenhængen mellem teori og klinik og som samtidig skabe øget patienttilfredshed og måske minimere genindlæggelser.
Afdelingen forventes klar til at modtage de første studerende den 1. september i år. I første omgang vil der være tale om sygeplejerskestuderende, men tanken er, at der allerede fra foråret 2021 også vil blive inkluderet studerende fra andre professioner.
Andre former for nye læringsmiljøer
Derudover vil vi undersøge mulighederne for at afprøve endnu en form for klinisk læring på Hvidovre Hospital, ligesom der på flere hospitaler arbejdes med studieunits, som er en mindre del af en klinisk afdeling, der i så høj grad som muligt køres af studerende fra forskellige professioner, og hvor studerende uddanner studerende.
Der arbejdes derudover på – sammen med kommunerne og Københavns Professionshøjskole – at sikre data- og vidensopsamling fra de forskellige initiativer, så vi kan følge, om/hvordan de hver især lever op til beskrevne succeskriterier med henblik på at formulere anbefalinger ift. fremtidens kliniske læring i Region Hovedstaden.
Input fra drøftelsen i udvalget vil indgå i administrationens videre arbejde med at løfte uddannelsesopgaven i de kliniske miljøer.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. april 2020. På det kommende møde i udvalget for forskning, innovation og uddannelse kan der præsenteres et indspil til budget 2021, som kan understøtte den større uddannelsesopgave ved at etablere supplerende læringsmiljøer.
Anne Kirstine Damsager/Charlotte Hess
20007569
Bilag 1: PP Supplerende kliniske læringsmiljøer
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 28. april 2020:
Drøftet
Som supplement til den regionale udviklingsstrategi (RUS) udarbejdes toårige handlingsplaner, der skal være med til at omsætte strategien til konkret handling.
På udvalgsmødet den 25. februar 2020 havde udvalget en første drøftelse af mulige fokuseringer i handlingsplanen for 2020-2021 inden for RUS-temaerne Uddannelse og kompetencer til fremtiden og Nye muligheder for et sundt liv. Med afsæt i udvalgets drøftelser har administrationen udarbejdet forslag til, hvordan regionens udviklingsindsats inden for de to områder kan fokuseres i 2020 og 2021.
Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse der, som ansvarligt udvalg for den regionale udviklingsstrategi, udarbejder den samlede handlingsplanen. Inden for de RUS-temaer, der fagligt ligger under henholdsvis trafikudvalget og miljø- og klimaudvalgets ressort, sker det efter anbefaling fra det pågældende udvalg. Handlingsplanen forventes samlet forelagt til godkendelse i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 26. maj 2020, forretningsudvalget d. 16. juni og regionsrådet d. 23. juni 2020. Samtidig hermed vil administrationen præsentere et forslag til, hvordan de på budgettet afsatte midler (12,7 mio. kr. i hhv. 2020 og 2021) til at understøtte den regionale udviklingsstrategi kan udmøntes på de forskellige områder i handlingsplanen.
Den regionale udviklingsstrategi (RUS) understøttes af handlingsplaner for hhv. 2020-2021 og 2022-2023. Formålet med handlingsplanerne er bl.a. at:
I første omgang fokuseres der på handlingsplanen for 2020-2021, og arbejdet er tilrettelagt således, at hvert af de fire temaer i RUS behandles af det respektive fagudvalg over to møder (februar og april).
Temaerne fordeler sig således på udvalg:
| RUS-tema | Udvalg |
| Klima og miljø i balance | Klima- og miljøudvalget |
| Effektiv og bæredygtig mobilitet | Trafikudvalget |
| Uddannelse og kompetencer til fremtiden | Udvalget for forskning, innovation og uddannelse |
| Nye muligheder for et sundt liv | Udvalget for forskning, innovation og uddannelse |
Fokusering af RUS-temaerne 'Uddannelse og kompetencer til fremtiden' og 'Nye muligheder for et sundt liv'
Under hvert RUS-tema er der opstillet en række overordnede ambitioner (indsatsområder), som udgør den strategisk ramme for regionens udviklingsarbejde frem mod 2023, hvor strategien udløber. For hvert indsatsområde har administrationen - med afsæt i det materiale, der blev præsenteret på udvalgsmødet i februar samt udvalgets efterfølgende drøftelse og input - udarbejdet forslag til en indsatsbeskrivelse for, hvordan hvert af indsatsområderne med fordel kan fokuseres i 2020-2021 (bilag 1-6). Der bygges i høj grad videre på resultater og gode erfaringer, der er opnået i eksisterende indsatser som eksempelvis Faglært til Vækst, Copenhagen Skills og praktikpladsindsatsen. Erfaringerne der bl.a. viser, at regionen spiller en vigtig rolle som samlende aktør i indsatser, hvor der er behov for, at mange forskellige parter samles om fælles mål og udvikling. Ligeledes er der i indsatsbeskrivelserne - særligt under Nye muligheder for et sundt liv - fokus på at opdyrke nye og mere umodne områder, der udnytter ny teknologi og data. Det kan fx være gennem kunstig intelligens og personlig medicin, hvor fremtidig succes kræver, at der er nogle aktører, der går foran, selvom resultaterne kan være usikre.
Uddannelse og kompetencer til fremtiden (indsatsområder)
Nye muligheder for et sundt liv (indsatsområder)
Inden for rammerne af indsatsbeskrivelserne vil administrationen arbejde aktivt for at skabe partnerskaber med relevante aktører omkring konkrete projekter og tilvejebringelse af ekstern medfinansiering. Det er nødvendigt, da erfaringer viser, at samarbejde med andre om fælles problemstillinger og mål, giver bedre løsninger og resultater. Yderligere er det vigtigt, fordi regionen har begrænsede midler afsat til indsatser, der understøtter den regionale udviklingsstrategi. Vi er derfor i høj grad afhængig af, at vi lykkes med at få andre partnere med om bord, og at vores ansøgninger om supplerende finansiering hos fx EU-fonde og private danske fonde bliver imødekommet.
Derudover kan indsatsbeskrivelserne give inspiration til, hvordan man fra politisk side kan søge at påvirke eksempelvis landspolitiske dagsordner med henblik på at fremme regionens interesser inden for nuværende og eventuelt kommende opgaveområder.
Som led i administrationens videre arbejde med at samle indsatsbeskrivelserne for alle fire temaområder i RUS til en samlet handlingsplan, vil der ske en tekstmæssige gennemskrivning for at sikre ensartethed i materialet på tværs. Derudover vil der blive arbejdet videre med layout og evt. tilføjet figurer, billeder o.lign.
Anvendelse af midler fra RUS-puljen
I hhv. 2020 og 2021 er der afsat 12,7 mio. kr. på budgettet til aktiviteter, der understøtter den regionale udviklingsstrategi. Midlerne skal dække regionens medfinansiering af alle de aktiviteter under handlingsplan 2020-2021, som regionsrådet måtte ønske at igangsætte og som ikke finansieres på anden vis af fx øvrige budgetmidler eller sundhedsmidler.
Da størstedelen af indsatsområderne under temaerne 'Uddannelse og kompetence til fremtiden' og 'Nye muligheder for at sundt liv' enten er finansieret af tidligere afsatte budgetmidler eller kan finansieres af sundhedsmidler, er det administrationens vurdering, at det kun er aktiviteter under indsatsområdet om attraktive uddannelser, der er behov for at finansiere med midler fra RUS-puljen. Dertil kommer en række indsatsområder under de øvrige to temaer i RUS vedr. Effektiv og bæredygtig mobilitet og Klima og miljø i balance.
Administrationen arbejder pt. på at finde en model for udmøntningen af RUS-midlerne til konkrete projekter, der både sikrer forhold som effekt, stor gearing af regionens egne midler og synlighed for regionen, samt tilgodeser behovet for at igangsætte aktiviteter inden for flere af handlingsplanens områder.
Et forslag til hvordan midlerne konkret kan udmøntes, forelægges udvalget på møde den 26. maj 2020 og efterfølgende for forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse samtidig med handlingsplanen d. 23. juni 2020 (forventeligt).
Ved en tiltrædelse af indstillingen fastsættes den indholdsmæssige ramme, som udvalget anbefaler, at der arbejdes med i 2020-2021 under RUS-temaet Uddannelse og kompetencer til fremtiden og Nye muligheder for et sundt liv, og hvortil der kan udmøntes midler afsat til aktiviteter, der undersøtter den regionale udviklingsstrategi. Indholdet vil indgå i den samlede handlingsplan for alle temaer i RUS, som forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 26. maj 2020.
Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af både RUS og Handlingsplan 2020-2021 ultimo juni. Både i form af en generel presseindsats og mere målrettet kommunikation i forhold til interessenter inden for de enkelte fagområder i RUS.
Derudover tænkes RUS'en understøttet af en hjemmeside, der vil indeholde oplysninger om alt fra analyser, igangværende projekter som regionen deltager i, nye indsatser der arbejdes på som led i handlingsplan 2020-2021 samt oplysninger til interesserede om, hvem man kan henvende sig til og hvordan man kan indgå partnerskab med regionen.
Både RUS og handlingsplanen vil komme til at ligge på hjemmesiden som elektroniske dokumenter, og vil ikke blive trykt som fysiske publikationer.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøfter indhold til RUS-handlingsplanen indenfor temaerne Uddannelse og kompetencer til fremtiden og Nye muligheder for et sundt liv på møde den 28. april 2020. Parallelt hermed beslutter miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget input til de øvrige RUS-temaer.
På møde den 26. maj forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse, som ansvarligt udvalg for RUS, et samlet udkast til Handlingsplan 2020-2021 til beslutning med anbefalinger fra miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget. Efterfølgende forelægges handlingsplanen forretningsudvalget d. 16. juni og regionsrådet til beslutning d. 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Lene Jermiin
20001104
Bilag 2: Bilag 2_Flere faglærte
Bilag 3: Bilag 3_Attraktive uddannelser
Bilag 5: Bilag 5_Forskning og innovation
Bilag 6: Bilag 6_Målrettet behandling
Tomt indhold
Børne- og Undervisningsministeriet har afsat 25 mio. kr. til en pulje til bedre uddannelsesdækning. Det er i perioden 2020-2023 muligt for ungdomsuddannelsesinstitutioner at søge om midlerne. Puljens formål er at understøtte, at erhvervsuddannelser (eud) og erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) bringes tættere på de unge ved at styrke den geografiske dækning af en række ungdomsuddannelser i hele Danmark.
I relation til indsatsen for en bedre geografisk dækning af ungdomsuddannelser har en lovændring desuden gjort det muligt for offentlige og private almene gymnasier samt VUC’er at oprette udbud af erhvervsrettede ungdomsuddannelser (eud, hhx, htx) gennem partnerskab med den lokale erhvervsskole. Herudover er den årlige ansøgningsrunde om nye gymnasiale uddannelsessteder (stx, hf, hhx og htx) lagt samtidig, således at både regionsrådet og ministeren kan behandle ansøgningerne på et samlet grundlag.
Da regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til uddannelsesdækningen på ungdomsuddannelsesområdet, skal regionsrådet høres om den stedlige placering ved eventuelle ansøgninger om nye uddannelsessteder samt om ansøgninger til puljen.
Børne- og Undervisningsministeriet har opsat en række vurderingskriterier for ansøgninger til puljen til bedre uddannelsesdækning. Et af vurderingskravene er, at ansøger skal sikre udbuddet i tyndt befolkede områder. Et tyndt befolket område er kategoriseret som en kommune, der vil udløse udkantstilskud til erhvervsuddannelser. Sådanne kommuner er der 37 af, hvoraf det kun er Bornholms kommune der ligger i Region Hovedstaden. Derfor har det kun været muligt for hovedstadsregionens ungdomsuddannelser at søge midler fra denne pulje til oprettelse af nye uddannelsessteder i Bornholms kommune. Campus Bornholm, med beliggenhed i Rønne, udbyder dog alle fire hovedforløb på erhvervsuddannelserne samt alle almengymnasiale uddannelser og erhvervsrettede gymnasiale uddannelser. Administrationen vurderer derfor, at Bornholms kommune ungdomsuddannelsesmæssigt har en god og alsidig dækning.
Administrationen har hverken modtaget ansøgninger til puljen til bedre uddannelsesdækning eller ansøgninger om nye uddannelsessteder (eud, hhx, htx, toårig og treårig stx samt hf)
20009015
Greater Copenhagens bestyrelse har vedtaget en handlingsplan for 2020-21. Handlingsplanen sætter rammerne for aktiviteterne i Greater Copenhagen og bidrager til den overordnede vision om bæredygtig vækst og erhvervsudvikling i metropolregionen.
Greater Copenhagens fire politiske chartre danner rygraden for handlingsplanens fire strategiske indsatsområder. Der er tilknyttet medlemsdrevne arbejdsgrupper til indsatsområderne. Indsatsområderne er:
I forhold til arbejdsmarkedscharteret er der særlig fokus på at få afskaffet grænsehindringer, der modvirker et integreret arbejdsmarkeds over Øresund. Arbejdet vil foregå i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
19065447
Bilag 1: 191113_BRS_handlingsplan_DK_2020-final
Der er i 2020 flere ansøgere til stx end året før - søgetallet til hf er derimod faldet lidt.
Det er de offentlige stx-gymnasier, som har oplevet fremgang i søgningen: 10.169 unge har søgt et af de offentlige stx-gymnasier som 1. prioritet, mens der i 2019 var 9.727 unge med samme ønske. Børne- og undervisningsministeren har fulgt regionsrådets indstillinger om kapacitetslofter på otte gymnasier i Region Hovedstaden (bilag 1). Antallet af 1. prioritetsansøgere til stx på de offentlige gymnasier er i 2020 større end optagekapaciteten.
De fire fordelingsudvalg i Region Hovedstaden har fortsat den forventning, at hovedparten af stx-ansøgerne vil få plads på deres 1. prioritetsønske. Men fordi der er flere overansøgte gymnasier, vil flere ansøgere blive fordelt af fordelingsudvalgene i år end sidste år. En del af disse ansøgere - ca. 450 - forventes at blive henvist til et gymnasium, de ikke selv har søgt. De henviste ansøgere får plads på et gymnasium med ledige pladser inden for max. 60 minutters transporttid fra, hvor ansøgeren bor.
Idet der var en række ansøgere, der ikke kunne få plads på deres 2.-5. prioritetsønsker og heller ikke kunne henvises inden for 60 minutters transporttid, har fordelingsudvalg Centrum valgt at hæve kapaciteten med én klasse på hhv. Tårnby og Københavns Åbne gymnasier, ligesom Ørestad Gymnasium får plads til at optage 4 ansøgere mere. Dette sker især for at sikre fordelingen af ansøgere med bopæl i Dragør og Kastrup. Fordelingsudvalg Nordsjælland har anmodet børne- og undervisningsministeren om at fjerne kapacitetsloftet på Helsingør Gymnasium med henblik på at sikre fordelingen af ansøgere i den nordøstligste del af Nordsjælland. Fordelingsudvalg Nord har besluttet ligeledes at anmode om at kapacitetsloftet bliver fjernet på Gladsaxe Gymnasium af hensyn til den samlede fordeling af ansøgere med bopæl i Nord samt i den nordlige del af Centrum. Gymnasier med ledig kapacitet vil som følge af elevfordelingen kunne modtage henviste ansøgere. Henvisning sker med udgangspunkt i ansøgerens bopæl og transporttid til gymnasier med ledig kapacitet.
På hf er der flere ansøgere, end der er plads til at optage, på to skoler. Normalt tilmelder mange sig hf-uddannelsen helt frem mod skolestart, og der er derfor god plads til at sikre ansøgerne en ønsket uddannelsesmulighed.
Søgetallene for Campus Bornholm er undtaget ovenstående opgørelse, idet disse ansøgere ikke kan fordeles til andre gymnasier. Campus Bornholm indgår heller ikke i elevfordelingen i forhold til ansøgere, der ikke bor på Bornholm eller selv har søgt skolen som et prioritetsønske.
19064665
Bilag 1: Liste over kapacitetslofter 2020
I forbindelse med Finanslov 2020 blev der på ungdomsuddannelserne vedtaget:
Gældende for alle tre er, at udmøntningen sker direkte mellem staten (Undervisningsministeriet) og uddannelsesinstitutionerne. Der er ikke en regional rolle i forbindelse med puljerne, men puljerne har betydning for ungdomsuddannelsesinstitutionernes økonomiske vilkår.
Her er administrationen særligt opmærksom på, at Gymnasielærerforeningen (GL) har regnet på puljen til de almengymnasiale uddannelser. Af deres notat fremgår det, at selvom de almengymnasiale skoler som sektor næsten kompenseres for besparelserne fra FGU-forliget, så rammer det skævt, fordi der i Region Hovedstaden er forholdsvist få almengymnasiale uddannelsesinstitutioner, der modtager udkantstilskud eller socialt tilskud – og disse skoler vil få mindre som følge af en omfordeling. Hvad angår puljen til de erhvervsgymnasiale uddannelser, vil syv skoler vil ifølge GL blive ramt negativt, og heraf udbyder fem hhx/htx. Alle disse ligger i Region Hovedstaden (NEXT, TEC, U/Nord, Niels Brock og Hotel- og Restaurantskolen).
19007194
Udvalget inviteres til konferencen "Faglært til vækst - hvad nu?"
Tilmelding via hjemmesiden: https://www.fritilmeld.dk/faglaerttilvaekst/konference.html
Konferencen var oprindeligt planlagt til afholdelse den 23. april 2020, men på grund af Covid-19 er konferencen udskudt til den 25. august 2020, klokken 09:30-15:30. Afholdelsesstedet er i den forbindelse også ændret, og konferencen afholdes nu hos Scandic Eremitage, Klampenborgvej 230, Lyngby Storcenter, 2800 Kgs. Lyngby.
Konferencens indhold er uændret.
Med udgangen af 2020 afsluttes programmet Faglært til vækst, hvor Region Hovedstaden sammen med erhvervsskoler, foreninger, kommuner, brancheorganisationer, arbejdstager – og arbejdsgiverorganisationer og mange andre aktører indgik en rundbordsaftale om flere faglærte i regionen. Rundbordsaftalen førte til konkret handling i form af flere projekter, der alle har bidraget til at sikre flere faglærte i vores region. Projekterne har bidraget til at sikre bedre overgange fra grundskole til erhvervsuddannelse, et bedre udbud af erhvervsuddannelser, et bedre match mellem virksomheder og elever og bedre opkvalificering af arbejdsstyrken.
Region Hovedstaden afholder derfor i samarbejde med projekterne en konference. Her vil vi sætte fokus på, hvordan projekterne på hver deres måde har bidraget til flere faglærte, og hvordan deres erfaringer, viden og resultater kan komme i spil i nye initiativer og projekter med udgangspunkt i de udfordringer, som vi ser i hovedstadsområdet i fremtiden. Flere faglærte er fortsat en vigtig dagsorden, men hvordan skal vi nu arbejde sammen om at sikre flere faglærte og hvilken viden bygger vi videre på, når vi sætter nye projekter eller initiativer i gang?
Konferencens første del vil derfor fokusere på projekternes vigtigste erfaringer og resultater og hvordan de kan bruges i praksis fremover. I konferencens anden del vil der være tre parallelle faciliterede workshops med fokus på udvikling af nye indsatser, projekter eller samarbejder.
Program
09:30-10:00: Morgenmad
10:00-10:15: Velkomst ved Lars Gaardhøj, formand for forsknings-, innovations – og uddannelsesudvalget i Region Hovedstaden
10:15-12:00: Bazar, hvor projekterne fra programmet Faglært til Vækst og to gæsteprojekter står klar til at fortælle om deres resultater og erfaringer.*
12:00-12:45: Oplæg og debat i plenum om
Fremtidens Arbejdsmarked – med særligt fokus på de faglærte v. fremtidsforsker Anne Skare Nielsen
12:45-13:30: Frokost
13:30-15:30: Parallelle workshops med vidensoplæg og faciliteret idéudvikling til nye projekter, indsatser eller samarbejder i Region Hovedstaden
Workshop 1: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse - særligt skal flere piger/kvinder vælge en teknisk eller digital erhvervsuddannelse
Oplæg ved Sidse Frich Thygesen, programleder for ungdomsuddannelserne hos tænketanken DEA
Oplægget omhandler de unges valg af ungdomsuddannelse – hvorfor vælger de unge, som de gør, og hvad kan vi gøre?
Workshop 2: Flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse - Flere skal godt igennem overgangene og flere skal sikres en
praktikplads
Ny oplægsholder under afklaring.
Workshop 3: Flere skal gå fra ufaglært til faglært - Flere skal have papir på deres kompetencer og flere ufaglærte studenter skal blive faglærte
Oplæg ved Michael Andersen, chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut EVA
Oplægget omhandler om de største udfordringer ved at gå fra ufaglært til faglært set fra de ufaglærte, jobcentrenes, skolernes og arbejdsgivernes perspektiv.
*Projekter du kan møde til Bazar, klokken 10:15-12:00:
Om oplægsholderne
Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker hos Universal Futurist.
Anne driver Universal Futurist sammen med Henrik Good Hovgaard med det formål virkeligt at sparke til fremtidsdåsen - efter devisen "Smart has plans, stupid has stories". Hun er tidligere stiftende partner i Future Navigator og startede sin karriere på Instituttet for fremtidsforskning.
Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger. Hun har blandt andet været med i DRs populære radioprogram ’Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden’, og har været tv-vært på programmet ’NewScience’ på TV2 News.
Sidse Frich Thygesen, programleder for ungdomsuddannelse hos Tænketanken DEA
Sidse arbejder blandt andet med uddannelsesgovernance, ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelse.
Tidligere har Sidse arbejdet med uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik i Dansk Byggeri, hvor hun har udviklet nye uddannelser og undervisningsmateriale, været medlem af forskellige råd og bestyrelser og udført politisk interessevaretagelse. Sidse har en kandidatgrad i Forvaltning, en MSc i Social Science og en MA i Communication for Development.
Michael Andersen, chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut EVA
Michael har siden 1998 arbejdet med at analysere, evaluere, skabe og formidle viden om uddannelse og undervisning hos Danmarks Evalueringsinstitut EVA.
Han har i de sidste 15-20 år haft særligt fokus på voksen- og efteruddannelse, VEU, hvor han har arbejdet med alle dele af VEU-systemet. Michael har særligt haft fokus på kortuddannedes uddannelsesbehov, fleksibel tilrettelæggelse af uddannelse og undervisning, herunder e-læring og blended learning, samt på realkompetencevurdering (RKV).
20013144
Baggrund
Corona-indsatsen har betydet, at hospitaler, psykiatri mv. har måtte ændre den normale aktivitet. For de studerende på professionsbacheloruddannelserne har det medført, at praktikforløb ikke alle steder har kunnet gennemføres som planlagt.
Holdningen i regionerne har været, at praktikforløb så vidt muligt skulle fortsætte, men også at det måtte være op til hospitalerne at vurdere, om der var opgaver/læringsmiljø, som de studerende på de forskellige semestre kunne deltage i.
Lang hovedparten af de studerende er sendt hjem med erstatningsopgaver, og på flere uddannelser skal der findes lokale løsninger på den manglende praktik. Det forventes, at der i samarbejde med Københavns Professionshøjskole kan findes løsninger, som sikrer, at de studerende kan opnå læringsmålene for den kliniske praktik uden studietidsforlængelser.
Praktikforløb under corona
Praktikkens primære formål er, at de studerende kommer til at arbejde med fagligt relevant problemstillinger, der er forankret i den praktiske virkelighed, hvor de studerende skal virke efter uddannelsen. I regionerne har holdningen været, at studerende så vidt muligt skulle fortsætte i deres praktikforløb på hospitaler og i psykiatrien i det omfang, det gav mening, da de ville kunne bidrage til at håndtere situationen med COVID-19. Vurderingen har været, at der var brug for de studerende, og at der er meget at lære nu – men også, at det mange steder vil være andre læringssituationer end de sædvanlige.
Samtidig har alle været klar over, at det også i sidste ende nødvendigvis måtte være op til lokal vurdering på det enkelte hospital mv., om der var opgaver, som de studerende kunne deltage i i denne tid. Flere hospitaler/praktiksteder vurderede i begyndelsen af corona-perioden, at det ikke var muligt for dem at modtage studerende i praktik. En række studerende på professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet fik således afbrudt deres praktik. Det er sket de steder, hvor man ikke vurderede, at der var relevante opgaver for de studerende, fx på elektive afsnit, hvor aktiviteten er sat på hold eller fordi det ikke har været muligt at involvere studerende i pleje af intensivpatienter eller patienter på isolationsafsnit. Samtidig har den sædvanlige hold- og gruppeundervisning ikke kunne gennemføres.
Der blev medio marts udsendt et fælles brev fra regionerne og landets professionshøjskoler til ledelser og studerende med opfordring til at fastholde så mange studerende i praktik som overhovedet muligt. Koordineringen på tværs af landet på dette område har været væsentlig, da det er vigtigt, at der ikke opstår ubalancer på tværs af landet pga. forskellige tilgange. Der har været stor enighed på tværs af landet og den tværgående koordinering derfor uproblematisk på trods af et stort tidspres.
Så mange er blevet påvirket
Ca. 1.000 sygeplejerskestuderende har fået ændret deres praktikforløb siden 1. marts. Næsten alle er hjemsendt med erstatningsopgaver. For de studerende, som skulle være i klinisk praktik i den resterende periode af foråret, forventes hovedparten at genoptage denne. Fx er alle 220 3.semesterstuderende, som skulle være i deres anden af semestrets klinikperiode fra uge 14-21 hjemsendt med erstatningsopgaver, men de forventes at være tilbage i klinikophold i de sidste fire uger af deres kliniske undervisningsperiode. Det forventes, at der i samarbejde med Københavns Professionshøjskole kan findes løsninger, som sikrer, at de studerende kan opnå læringsmålene for den kliniske praktik uden studietidsforlængelser.
Derudover har ca. 170 bioanalytikerstuderende fået afbrudt/ændret deres praktikforløb helt eller delvist. Hovedparten er her hjemsendt med erstatningsopgaver.
På jordemoderuddannelsen er de studerende blevet sendt hjem, dels fordi der var behov for at prioritere brugen af værnemidler og dels fordi det ikke blev vurderet etisk forsvarligt at lade de studerende deltage ved fødslerne, når pårørende ikke kunne deltage. For jordemoderstuderende er det særligt vanskeligt at erstatte klinisk erfaring/træning med fødende kvinder med andre former for aktiviteter.135 jordemoderstuderende har også fået afbrudt/ændret deres praktikforløb helt eller delvist. Hovedparten forventes at komme tilbage i klinikken inden for de kommende uger, men også her vil der skulle findes løsninger ift. den tabte praktiktid.
De øvrige professionsbacheloruddannelser er også påvirkede, men det forventes, at der kan findes løsninger uden studietidsforlængelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet udsender anbefalinger
Den 3. april nedsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet en taskforce, som har drøftet praktikpuklen for de professionsbachelorstuderende og mulige løsninger for den mistet praktik i forårssemestret. Ministeriet udsendte d. 21. april anbefalinger for håndtering af manglende praktik. Samme dag blev der udsendt en fælles pressemeddelelse fra Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden og KKR, hvor Lars Gaardhøj citeres.
Taskforcen anerkender, at de regionale organisationer oplever et øget pres på kapaciteten – et pres, der vil fortsætte et godt stykke tid endnu. Anbefalingerne fra taskforcen er derfor baseret på realistiske og pragmatiske løsninger. Dette skal også ses i lyset af, at det ikke er muligt at skubbe en ”praktikpukkel” foran os ind i efteråret, hvor vi også må imødese øget aktivitet.
Et bærende princip i taskforcens anbefalinger er målsætningen om at minimere studietidsforlængelser – både af hensyn til de studerende, som kunne få forlænget deres studier, og også af hensyn til den fremtidige forsyning af dimittender.
Konkret kommer det til at betyde, at tabt praktik som hovedregel ikke erstattes 1:1 under forudsætning af, at parterne sammen finder gode og fleksible løsninger, så forløbene kan leve op til læringsmålene på anden vis, og så uddannelserne kan gennemføres forsvarligt. Der er således en erkendelse af, at man må leve med, at en del af praktikken i forårssemestret 2020 får en anden form end oprindeligt planlagt.
Det videre arbejde i Region Hovedstaden
Der forestår nu et betydeligt arbejde med at sikre, at de studerende gennemfører deres uddannelser på en måde, så de opnår læringsmålene og uden studietidsforsinkelser. De kliniske ophold vil ikke alle være som oprindeligt planlagt, men vil foregå på måder, så uddannelsesansvarlige på hospitaler og i psykiatrien, sammen med Københavns Professionshøjskole og Center for HR og Uddannelse kan stå inde for kvaliteten. Dette arbejde skal selvfølgelig ske, så de studerende efter endt uddannelse kan opnå autorisation. Den danske uddannelse skal leve op til minimumskravene i EU’s anerkendelsesdirektiv, og det vil udgøre en udfordring, hvis praktikopholdene er for afkortede i forhold til krav i direktivet. Der er dog et vist fortolkningsrum her. I Danmark er det afgørende, at den relevante professionshøjskole kan stå inde for, at dimittenderne er uddannet fagligt forsvarligt.
Situationen kalder på fleksibilitet og velvillighed i forhold til at finde løsninger, som tager afsæt i de reelle muligheder. Heldigvis har vi i Region Hovedstaden et rigtig godt samarbejde med Københavns Professionshøjskole og forventningen er, at vi kommer i mål.
20027900
Lige nu arbejder forskere i både Danmark og resten af verden på højtryk for at finde en behandling, der kan redde COVID-19 patienter.
Igangsatte forsøg og temaer
Der er i skrivende stund i alt i igangsat 31 COVID-forskningsprojekter i Region Hovedstaden eller med Region Hovedstaden som part, der tilsammen har fået 100 mio. kr. i ekstern finansiering. Bevillingerne er primært fra statslige puljer og danske private fonde. I alt er der i Danmark igangsat omkring 60 COVID-projekter i regi af regioner, universiteter og virksomheder med en samlet ekstern finansiering på omkring 250 mio. kr.
Bevillingerne kan tematisk groft inddeles i:
Mange COVID-19 forskningsprojekter er samarbejdsprojekter, om foregår på tværs af regioner, universiteter og private virksomheder - og i flere tilfælde også med internationale parter.
De videnskabsetiske komitéer i Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt modtaget 35 protokoller på COVID-19 forskningsforsøg. Der er i sekretariatet for de videnskabsetiske komiteer i CRU lavet et fast track for COVID-19 anmeldelser, så de bliver hastebehandlet på typisk 5 til 14 dage fra modtagelsen af protokollen til den er færdigbehandlet på et komitémøde.
Koordinering af COVID-19 forskning
Kriseledelseskredsen (koncerndirektionen, udvalgte centerdirektører og hospitalsdirektører) besluttede d. 26. marts at nedsætte en taskforce vedrørende forskning i og overvågning af trends ifm. COVID-19 pandemien. Taskforcen ledes af Centerdirektør Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen, sekretariatsbetjenes af CRU og består bl.a. af en repræsentant fra hvert hospital. Fokusområder for taskforcen:
Taskforcen har i alt afholdt fire møder med nedenstående emner som gennemgående temaer:
Kliniske randomiserede studier (CRTs)
Det er en tilbagevendende problemstilling, at de mange projekter er i indbyrdes konkurrence med hinanden om de relativt få indlagte patienter, hvilket kan medføre forskningsprojekter bliver baseret på for få patienter og dermed bliver inkonklusive. De videnskabsetiske komitéer i Region Hovedstaden har rejst denne problemstilling for den nationale videnskabsetiske komité. Der er ingen hverken regionale eller nationale myndigheder, der har kompetence til at prioritere i hvilke forskningsprojekter, der igangsættes i hvilken rækkefølge, så der kan sikres tilstrækkeligt med patienter til de mest perspektivrige projekter.
Et af tiltagene bliver i højere grad at sikre ’co-enrollment’, hvor patienter kan deltage i flere forskellige COVID-19 forskningssøg. NVK vil desuden udarbejde en samlet liste over alle de godkendte COVID-19 forsøg i Danmark, så der skabes et overblik over hvilke typer af projekter på hvilke fagområder, der kører. Det kan understøtte øget samarbejde og at der ikke igangsættes parallelle studier på tværs af landet.
Testkapacitet
Der arbejdes hårdt på at udvide testkapaciteten i regionen. Udgangspunktet er, at test kommer til at køre af to spor. Dels sundhedssporet, som foregår på hospitalerne, og hvor antallet af test øges. Dels samfundssporet, som vil foregå i regi af TestCenter Danmark, og dermed nu er under opstart. Der er stadig mange uklarheder omkring set-up og det forventes, at der i den nærmeste tid vil blive udarbejdet et dokument, der beskriver de konkrete muligheder.
Dataadgang
Dataenheden i Center for Økonomi har genereret et fælles dataudtræk fra SP omkring COVID-19. Taskforcen bidrager med input til dataudtræk for den videre kvalificering. Dataenheden har tillige udarbejdet et dokument, der skal indgå i videreformidlingen omkring adgangen til forskningsdatasættet fra SP ifm. COVID-19 forskningsprojekter.
Akutberedskabet har desuden gjort opmærksom på mulighederne for, at data fra 1813 kan kombineres med andre datasæt, men indtil videre er der ikke gjort brug af dette.
20028956
Årsplanen for emner til FIU's kommende møde i maj, juni og august er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19053440