Bilag 1: Bilag 1 - Udbudsgrundlag A20Administrationen indstiller, at trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet.
De regionale buslinjer 230R, 380R og 98N har kontraktudløb i 2022, og skal derfor genudbydes på nye kontrakter. 230R kører mellem Roskilde og Frederikssund og deles med Region Sjælland. 380R kører mellem Hillerød og Helsinge. Mens 98 N kører om natten i weekenden mellem Roskilde og Frederikssund.
Movia udbyder bustrafikken til private operatører og vognmænd for dermed at opnå en omkostningseffektiv kollektiv trafik. I udbudsbetingelserne defineres blandt andet kravene til busmateriellet og driften. Regionen skal tage stilling til en række af disse betingelser, som fremlægges i denne sag. Buslinjerne kan bringes i spil til den statslige Grøn buspulje til regionale busser og øer, hvorfor processen er fremrykket ift. den normale udbudsproces, hvor kontraktindgåelsen ville være i oktober 2021.
Buslinjerne 230R, 380R og 98N vil sammen med en række kommunale linjer på Sjælland indgå i Movias kommende udbud, A20. Faktaark om de tre buslinjer kan ses i bilag 3, 4 og 5. Udbuddet af de tre regionale buslinjer er fremrykket for at kunne gennemføre et hasteudbud (A19x) med henblik på at kunne søge den statslige Grøn buspulje til regionale busser og øer, hvor der skal være indgået ny kontrakt senest i første halvår af 2021 for at kunne komme i spil til tilsagn fra puljen. Ved Movias normale udbudsproces ville kontraktindgåelsen først være gennemført i oktober 2021, hvilket vil være for sent ift. at komme i betragtning til den statslige pulje. De nye kontrakter vil fortsat træde i kraft i december 2022, hvor de nuværende kontrakter udløber. For at sikre større konkurrence og bedre tilbud vil Movia også inkludere de kommunale buslinjer i bl.a. Frederikssund og Gribskov, der ligger i samme udbudspakker som de tre regionale buslinjer, i hasteudbuddet.
Nedenfor følger de udbudsbetingelser, der skal træffes beslutning om, samt administrationens og Movias anbefalinger. Selvom linjerne er en del af samme udbud, kan de besluttede udbudsbetingelser for hver enkelt linje godt være forskellige. Uddybning af Movias anbefalinger kan ses i bilag 1 og 2.
Miljø og kontraktlængder
I Budgetaftalen for 2018 vedtog regionen målsætningen at udfase dieselbusser og erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele (nulemission) frem mod 2030. Med den grønne buspulje får regionen mulighed for at komme et stykke af vejen mod at indfri målsætningen, og derfor anbefaler både administrationen og Movia at udbyde buslinjerne med nulemission.
Movia vurderer, at en omstilling til nulemission vil øge regionens årlige omkostninger til de tre buslinjer med 1,2-1,5 mio. kr. i forhold til almindelige dieselbusser. Ved tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer vil 75% af disse omkostninger dækkes af staten, og dermed skal regionen selv finde mellem 3,7 og 4,5 mio. kr. fordelt over en 12-årig kontraktperiode. Dette kan håndteres indenfor de midler, der er afsat til ansøgning af puljen, hvorfor omstillingen ikke forventes at have indflydelse på regionens årlige driftsomkostninger til de tre buslinjer. Ved valg af nulemission anbefales buslinjerne udbudt på 12-årige kontrakter, hvor alle årene er garanterede i modsætning til Movias normale model for nulemission med 10 garanterede år og mulighed for to års forlængelse ved tilfredsstillende kvalitet. Dette gøres for at sikre statsligt tilskud i hele kontraktperioden, så regionens driftstilskud til linjerne ikke forøges i de sidste to år af kontrakten.
I tilfælde af manglende tilsagn fra puljen skal regionen selv dække ekstraomkostninger forbundet med den grønne omstilling. Derfor anbefaler administrationen at udbyde buslinjerne med en option på fossilfrihed eller diesel, der kan tilvælges i tilfælde af manglende tilsagn fra den statslige pulje, hvor det er muligt. Optionen vil være på konventionelle busser, men med mulighed for tilkøb af fossilfrihed (HVO). Kontraktlængden på optionen vil være på syv år (fem garanterede år med mulighed for to års forlængelse), så buslinjerne kan genudbydes med henblik på nulemission inden 2030. Muligheden for optionen afhænger af kommunerne, hvis linjer er en del af samme udbudspakke, som de regionale buslinjer. Gribskov Kommune ønsker at udbyde deres buslinjer med nye busser på diesel med option på nulemission, hvorfor det ikke er muligt for regionen at indskrive en option på korte kontrakter på buslinje 380R, da dette vil medføre dårlig konkurrence og dermed dyre tilbud på linjerne i udbudspakken. Både administrationen og Movia forventer dog, at der en stor sansynlighed for tilskud fra puljen, da et af kriterierne er geografisk spredning, og da det forventes, at nulemission prioriteres højt. Buslinjerne 230R og 98N udbydes med option. Movia vurderer ekstraomkostningerne ved fossilfri drift på 230R og 98N til ca. 0,6 mio. kr. om året – dermed vil det fossilfrie alternativ være ca. 200.000kr. billigere årligt end nulemission. Korte kontrakter har dog større risiko for meromkostninger – også ved valg af diesel.
I tilfælde af manglende tilsagn fra den statslige pulje vil regionens politikere få forelagt en ny beslutningssag, hvorved der skal tages stilling til om man ønsker at udnytte optionerne eller holde fast i det vindende tilbud på nulemission.
Driftsomfang og buslængder
Buslinjerne anbefales genudbudt med eksisterende driftsomfang med undtagelse af 380R, hvor driften er besluttet reduceret i forbindelse regionens besparelser på den kollektive trafik fra 2021. 380R genudbydes derfor med det nyligt besluttede driftsomfang.
En overgang til nulemission medfører mindre fleksibilitet ift. mulige buslængder, da ikke alle operatører tilbyder de samme buslængder som er muligt i dag. Dette har indflydelse på buslinjerne 230R og 98N, der i dag betjenes med 13m busser. Denne buslængde er ikke mulig ved udbud af nulemission, hvorfor linjerne kan udbydes med enten 12- eller 15m busser. Movia anbefaler 12m busser, hvor der indføres dubleringskørsel i tilfælde af kapacitetsproblemer, da dette vurderes at give økonomisk mere fordelagtige tilbud for regionen. 380R betjenes i dag af 12m busser, så en omstilling til nulemission vil ikke medføre ændringer på denne linje.
Reklamer og digital trafikinfo
Movia anbefaler at udbyde buslinjerne 230R og 380R med krav om infotainmentskærme i busserne, samt at operatøren kan sælge reklamer både på og i busserne på alle tre buslinjer. Dette anbefaler administrationen at følge.
Samfinansiering med Region Sjælland og kommuner
Buslinjerne 230R og 98N samfinansieres med henholdsvis Region Sjælland og Roskilde og Lejre Kommuner. Der skal være enighed om udbudsgrundlaget for 230R med Region Sjælland og for 98N med Roskilde og Lejre Kommuner. De politiske processer kører nogenlunde samtidig, så der er ikke endnu afklaring om beslutning, men den samme administrative anbefaling lægges op hos de respektive udvalg.
360R
Buslinjen 360R, hvor regionen finansierer natdrift i weekenden, er også en del af udbuddet, men da natdriften blot udgør en meget lille del af den kommende kontrakt, vil det være Gribskov Kommune, der fastsætter udbudsbetingelserne. Natdriften på 360R havde i 2019 269 køreplanstimer og et tilskudsbehov på 115.000 kr. Skulle linjen i et nyt udbud blive fossil- eller emissionsfri, vil det dermed kun få begrænset økonomisk effekt for regionen.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil Movia blive orienteret herom, og de vil danne grundlag for det kommende udbud af buslinjerne 230R, 380R og 98N.
En tiltrædelse af indstillingerne vil have positiv effekt på FN’s verdensmål, da busserne ikke vil have nogen lokal klima- og miljøpåvirkning, mens busserne også vil reducere deres støjudledning. De vil bidrage til målsætningen om at udfase dieselbusser og erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele frem mod 2030.
For at kunne nå at gennemføre et hasteudbud med henblik på kontraktindgåelse i første halvår af 2021, skal udbuddene af buslinjerne 230R, 380R og 98N igangsættes inden deadline for puljeansøgninger og dermed inden et muligt tilsagn fra puljen er givet. Der er dermed risiko for ikke at kunne få statsligt tilskud til de udbudte linjer. I tilfælde heraf indskrives option i udbuddene, hvor det er muligt, så et billigere alternativ kan tilvælges. I tilfælde heraf vil regionsrådet få mulighed for at beslutte om optionen skal udnyttes, eller om regionen vil holde fast i nulemission på de udbudte buslinjer.
Derudover er der altid en risiko forbundet ved udbud, at de reelle tilbud vil være dyrere end Movias estimater. Dermed kan udgifterne til buslinjerne risikere at overstige både Movias estimater og de nuværende driftsomkostninger. Usikkerhederne er særligt store for 380R, hvor driften reduceres, og da linjen i dag deler vognløb med buslinjen 360R.
Det er endnu uafklaret om medejerne af 230R og 98N, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.
Regionens tilskudsbehov til 230R, 380R og 98N var i 2019 på 9,1 mio. kr. Linjernes fremtidige økonomi vil afhænge af de kommende tilbud. De nye kontrakter for buslinjerne vil træde i kraft i december 2022. De vil således have betydning for budgettet for kollektiv trafik fra og med budget 2023.
I tilfælde af omstilling til nulemission på buslinjerne, som understøtter regionens handlingsplan for FN's verdensmål, vil dette blive kommunikeret ud til omverdenen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Bigitte Leolnar/Morten Heile Hass
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 1 - Udbudsgrundlag A20
Bilag 2: Bilag 2 - Forventet udbudsgrundlag A20
Bilag 3: Bilag 3 - Faktaark 230R
Bilag 4: Bilag 4 - Faktaark 98N
Bilag 5: Bilag 5 - Faktaark 380R
Administrationen indstiller, at trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet.
På regionsrådsmødet den 19. maj 2020 blev en ramme på 5 mio. kr. til ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer besluttet. En sådan ansøgning vil understøtte regionens politiske målsætning om at udfase dieselbusser fra regionens busdrift, og i stedet erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele. Der er flere buslinjer og teknologier, der kan bringes i spil til en ansøgning på 5 mio. kr. Disse præsenteres i nærværende sag.
Som en del af Finanslov 2020 blev en pulje på 75 mio. kr., med formål at accelerere omstillingen frem mod grønne busser, etableret. Kort om puljen (mere om puljen i bilag 1):
Dermed er det kun buslinjer, der skal i genudbud i forbindelse med kontraktudløb, og buslinjer på kontrakter, hvori der er indskrevet en option på omstilling til fossilfrihed (busser uden lokal klimaforurening) under kontraktperioden, der er i spil til puljen. Regionen skal selv bidrage med 25% af meromkostningerne ved den grønne omstilling, og det er her de besluttede 5 mio. kr. skal anvendes. Puljens bekendtgørelse er lige nu i høring, hvorfor der er usikkerheder forbundet med den præcise udmøntning af puljen.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at prioritere nulemissionsbusser i nye udbud af buslinjerne 230R, 380R og 98N, da puljen er en god mulighed for regionen til at komme i gang med den politiske målsætning om emissionsfri busdrift i 2030.
Ansøgningsberettigede buslinjer og ansøgningsproces
Movia har bidraget med overblik over mulige buslinjer og vurderinger af omkostninger forbundet med omstilling af disse (Bilag 2). Mulighederne for omstilling til nulemission kan ses i nedenstående tabel:
Tabel 1 Oversigt over muligheder for ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer med henblik på omstilling af nye kontrakter til nulemission.
Buslinje | Kontrakt-år | Ansøgnings-periode | Andel af bus-drift | Merpris fossil-frihed (mio. kr./år) | Merpris ved tilsagn (mio. kr./år) | Merpris nul-emission (mio. kr./år) | Merpris ved tilsagn (mio. kr./år) | Max muligt tilsagn (mio. kr.) | Egenfinansiering ved tilsagn (mio. kr.) |
230R/98N | 12/5+2* | Dec 2022 – dec 2027/2034 | 2,0% | 0,58 | 0,15 | 0,77 | 0,19 | 6,95/2,18* | 2,32/0,73* |
380R | 12/5+2* | Dec 2022 – dec 2027/2034 | 2,1% | 0,56 | 0,14 | 0,74 | 0,18 | 6,64/2,09* | 2,21/0,7* |
*Afhængig af valg om nulemission eller fossilfrihed.
For at sikre kontraktindgåelse på buslinjerne 230R, 380R og 98N inden udgangen af 1. halvår af 2021, er Movia nødt til at gennemføre et hasteudbud, da udbuddet ikke kan nås gennemført indenfor Movias normale udbudsproces. Ved Movias normale udbudsproces ville kontraktindgåelsen først være gennemført i oktober 2021, hvilket vil være for sent ift. at komme i betragtning til den statslige pulje. De nye kontrakter vil fortsat træde i kraft i december 2022, hvor de nuværende kontrakter udløber.
Dermed skal buslinjerne i udbud uden at vide, om regionen får tilsagn fra den statslige pulje. Får regionen ikke tilsagn, skal regionen selv finansiere alle omkostninger ved den grønne omstilling. Derfor vil busserne prioriteres udbudt med optioner, i det omfang det er muligt, hvorved regionen kan fravælge nulemission (busser uden lokal klima- og miljøforurening samt mindre støjforurening) i tilfælde af manglende tilsagn fra puljen. Regionen kan også vælge at fastholde nulemission på trods af manglende tilsagn fra den statslige pulje. I dette tilfælde skal regionen dog finde ekstra midler til den forventeligt dyrere drift. Både administrationen og Movia forventer dog god sandsynlighed for tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer, da et af kriterierne fra puljen er geografisk spredning, og da det forventes at nulemission prioriteres højt. Udbudsbetingelserne for 230R, 380R og 98N fastsættes i selvstændig beslutningssag, der også behandles på dette møde. Det er en forudsætning for udbuddet af 230R og 98N, at medejerne af buslinjerne, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.
En anden mulighed for at søge den statslige pulje, er ved at udnytte optionerne i eksisterende kontrakter på omstilling til fossilfrihed. Optionerne er indskrevet i buslinjer udbudt i 2017 (A16) eller senere, og er en mulighed på buslinjerne 123, 350S, 300S, 30E og 200S. Dette kræver ingen større proces, men blot en orientering til operatøren om at optionen udnyttes. Dermed kan omstillingen ske så snart, der er tilsagn fra puljen, hvis regionsrådet ønsker dette. En udnyttelse af optionen vil i praksis medføre, at operatørerne anvender biodiesel (HVO) i stedet for konventionel diesel. Omkostningerne ved dette kan ses i Tabel 2.
Tabel 2 Oversigt over muligheder for ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer med henblik på omstilling af eksisterende kontrakter til fossilfrihed.
Buslinje | Kontrakt-år | Ansøgnings-periode | Andel af bus-drift | Merpris fossil-frihed (mio. kr./år) | Merpris ved tilsagn (mio. kr./år) | Max muligt tilsagn (mio. kr.) | Egenfinansiering ved tilsagn (mio. kr.) |
123 | 6+2+2+2 | Jan 2021 – apr 2025 | 4,6% | 1,61 | 0,40 | 5,19 | 1,73 |
350S | 2+1+1 | Jan 2021 – dec 2021 | 6,7% | 2,36 | 0,59 | 1,7 | 0,57 |
30E/300S | 4* | Jan 2021 – juli 2025 | 15,7% | 6,34 | 1,58 | 21,38 | 7,13 |
200S | 3* | Dec 2021 – juli 2025 | 6,9% | 2,26 | 0,57 | 5,94 | 1,98 |
*Kontrakt er gældende til åbning af Hovedstadens Letbane.
Tiltrædes indstillingen vil administrationen ansøge Grøn buspulje til regionale busser og øer med henblik på tilskud til omstilling af buslinjerne 230R, 380R og 98N.
For at kunne nå at gennemføre et hasteudbud med henblik på kontraktindgåelse i første halvår af 2021 skal udbuddene af buslinjerne 230R, 380R og 98N igangsættes inden deadline for puljeansøgninger og dermed inden et muligt tilsagn fra puljen er givet. Der er dermed risiko for ikke at kunne få statsligt tilskud til de udbudte linjer. I tilfælde heraf indskrives optioner, hvor det er muligt, i udbuddene, så et billigere alternativ kan tilvælges. I tilfælde heraf vil regionsrådet få mulighed for at beslutte om optionen skal udnyttes eller om regionen vil holde fast i nulemission på de udbudte buslinjer.
Derudover er der altid en risiko for at de vindende tilbud af udbuddene kan være dyrere end Movias estimater. Det vides endnu, ikke hvordan puljen kan håndtere dette.
Der er også en risiko forbundet ved om medejerne af 230R og 98N, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.
En omstilling af buslinjerne 230R, 380R og 98N til nulemission vurderes at koste 3,7-4,5 mio. kr. i tilfælde af tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer. Midlerne tilsagnsbudgetteres til Movia, hvor de vil dække de årlige ekstra omkostninger ved den grønne omstilling. Dermed vurderes, at der vil være midler i overskud ift. de afsatte 5 mio. kr. Disse kan dække evt. ekstraomkostninger ved udbuddene.
Den årlige driftsøkonomi på buslinjerne 230R, 380R og 98N forventes ikke at blive påvirket som følge af engangsbetalingen og tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer.
I tilfælde af tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer, som understøtter regionens handlingsplan for FN's verdensmål, vil dette blive kommunikeret ud til omverdenen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar/Morten Heile Hass.
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 1 - faktaark-groen-buspulje
Bilag 2: Bilag 2 - Notat vedr.nyttiggørelse af tilskudsmidler i Grøn buspulje-947335_(1)
Administrationen indstiller til trafikudvalget
Drøftet.
Trængslen og trafikken stiger i takt med, at vi bliver flere i hovedstadsområdet, og kigger vi frem mod 2035, skal det samlede trafiksystem kunne håndtere 20 pct. flere pendlerture. Samtidig er der et nationalt bredt politisk ønske om at reducere CO2-udledningen på transport med op til 70 pct.
For at åbne for samarbejdet om at imødegå trængsels- og klimaudfordringerne, har regionsrådet på mødet den 9. april 2019 godkendt en rammesættende ”Trafik-og mobilitetsplan for hovedstadsregionen” med forslag til løsninger på tværs af trafikselskaber samt offentlige og private aktører (behandlet i trafikudvalget den 26. februar og 19. marts 2019).
Selvom der i analyserne bag trafik- og mobilitetsplanen er indlejret planlagte og foreslåede infrastrukturprojekter, herunder bl.a. de såkaldte VIP-infrastrukturprojekter, som er aftalt mellem KKR-Hovedstaden og Region Hovedstaden, så er konklusionen, at det ikke vil være muligt alene at bygge sig ud af trængselsproblemerne på vejene, eftersom der skal mere til. Som løsning peger Trafik- og mobilitetsplanen bl.a. på ”fremtidens kollektive transport som førstevalg for flere”.
Hvis vi skal have flere til at vælge den kollektive transport, skal de rejsende også have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transporttilbud. Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035 samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i nye fysiske tiltag.
Vedlagte dialogoplæg ”Kapacitet, fremkommelighed og sammenhæng i den kollektive transport – hvor er udfordringerne og behovet for investeringer?” samler op på resultaterne af analyserne udarbejdet i forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen suppleret med andre relevante analyser og planer for de forskellige transportformer.
Dialogoplægget giver et samlet overblik over, hvor den kollektiv transport – regionaltog, S-tog, busser og metro – er udfordret i dag, og hvor antallet af de kollektive rejser vil vokse mest frem til 2035. Oplægget udpeger behov for investeringer i nye fysiske tiltag. Konklusionerne og anbefalingerne fra dialogoplægget kan dermed indgå som grundlag for et regionalt indspil til kommende investeringer i hovedstadsområdet.
Dialogoplægget peger på behovet for investeringer i nye fysiske tiltag, der kan:
Dialogoplægget omhandler behovet for investeringer i nye fysiske tiltag men peger også på behovet for at se disse tiltag i en strategisk og sammenhængende indsats i regionen, som ikke kun handler om fysiske tiltag, men også mere langsigtede og adfærdsrettede tiltag. Her er tre vigtige fokusområder: 1) Langsigtet investeringsplan for sammenhængende højklasset kollektivt system i hovedstadsområdet; 2) Adfærdsrettede initiativer, fx kørselsafgift samt 3) Nyt syn på kollektiv transport, fx Mobility as a Service.
Med udgangspunkt i dialogoplægget peger administrationen på en række prioriterede kollektive infrastrukturprojekter (vedlagt som bilag), som kan indgå i trafikudvalgets drøftelse, og evt. i en endelig form i en videre politisk dialog med kommuner, stat og andre interessenter, bl.a.:
For så vidt angår et sammenhængende højklasset system, så har transportministeren i Berlingske den 24. september 2019 nævnt igangsættelse af en samlet analyse af højklasset kollektiv transport i forbindelse med kommende statslig infrastrukturinvesteringsplan (vedlagt som bilag). Regionsrådsformanden har på mødet med transportministeren den 25. november 2019 udtrykt interesse for regionalt samarbejde og evt. medfinansiering af en sådan analyse. Administrationen er i dialog med transportministeriets departement for afsøgning af mulighederne.
Som indspil til kommende statslige infrastrukturinvesteringer er KKR-Hovedstaden og Region Hovedstaden enige om at fremme 10 prioriterede infrastrukturprojekter (VIP-projekter; behandlet i regionsrådet den 16. august 2016 og tiltrådt af regionsrådet den 15. november 2016), hvoraf 7 er i kollektiv transport (statusoversigt vedlagt som bilag):
Greater Copenhagen Trafikcharter indeholder ligeledes prioriterede infrastrukturprojekter, i overvejende grad vejforbindelser, men også kollektive løsninger:
Greater Copenhagens bestyrelse godkendte på mødet den 26. februar et opdateret trafikcharter med større fokus på klima, sammenhængende kollektivtrafik, BRT-løsninger, cyklisme, samkørsel, digitale løsninger og ny teknologi mv. Det opdaterede trafikcharter blev forelagt trafikudvalget som meddelelse på mødet den 5. maj 2020.
Denne sagsindstilling omhandler som nævnt en styrkelse af den kollektive transport i hovedstadsområdet i form af investeringer i fysiske tiltag. Trafikudvalget får på nærværende møde forelagt en anden sag, som omhandler styrkelse af den kollektive transport i form af en sammenhængende og mere forpligtende organisering af opgaver. Disse to sager kan med fordel drøftes i sammenhæng.
Trafikudvalgets kan også drøfte, hvorvidt ændret adfærd efter Corona-krisen, eksempelvis større udbredelse af hjemmearbejde, virtuelle møder mv., kan påvirke trængsels- og klimaudfordringerne og dermed karakteren af kommende infrastrukturinvesteringer. Udvalget kan evt. drøfte regionens rolle både internt og i et regionalt udviklingsperspektiv i forhold til at få samlet op på erfaringerne og evt. igangsat initiativer.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen tage konklusionerne af trafikudvalgets drøftelser med i det videre arbejde.
Debatoplægget og bruttoliste med prioriterede kollektive infrastrukturprojekter kan indgå i kommende dialog med stat, kommuner og andre interessenter som et regionalt indspil til en kommende statslig trafikinfrastruktur-investeringsplan.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020
Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar.
17036748
Bilag 2: Bruttoliste kollektive infrastrukturprojekter - 090320
Bilag 4: Berlingske 24 sep 2019 - Ny metro åbner for letbane i hovedstaden
Administrationen indstiller til Trafikudvalget:
Drøftet.
Trafikudvalget besluttede d. 26. november 2019 at afsætte 0,65 mio. kr. af regionale udviklingsmidler til at undersøge muligheder for et mere tværgående samarbejde om udviklingen og organisering af den kollektive transport i hovedstadsområdet samt resten af Sjælland og øerne. Indsatsen indgår desuden som anbefaling i "Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen" og understøttes i den "Regionale Udviklingsstrategi", som skal endelig godkendes i år.
For at få en uvildig vurdering og rådgivning har administrationen indhentet ekstern konsulentbistand, hvor rådgivningsfirmaet KPMG fik tilbudt opgaven via Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).
Trafikudvalget præsenteres i denne sag for rapportens resultater og anbefalinger.
Administrationen finder rapportens resultater fra KPMG relevante med gode gennemarbejdede anbefalinger og forslag til, hvordan fælles politiske visioner og fælles retning kan styrke den kollektive trafik og den grønne omstilling på transportområdet. Det overordnede greb i anbefalingerne er at bygge på det eksisterende aktørbillede - og dermed ikke ændre på trafikselskaberne, men i stedet styrke og udvide DOTs arbejdsfelt med udgangspunkt i en fælles politisk vision og strategi for mobiliteten for alle de borgere, som rejser på Sjælland og Øerne og primært i hovedstadsregionen, hvor koncentrationen af pendlere er størst.
For at det kan lade sig gøre, anbefaler KPMG, at der etableres et politisk "Forum for Mobilitet i Østdanmark" bestående af politiske repræsentanter fra de væsentlige beslutningstagere, som indebærer ejere og bestillere af kollektiv trafik i Østdanmark. Derigennem understøttes en høj grad af involvering og ejerskab til den nye model hos beslutningstagerne. Forummet kan f.eks. have repræsentanter fra Transport- og Boligministeriet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Kommune samt øvrige kommuner på Sjælland gennem et repræsentantskab.
Formålet er at skabe et forum blandt beslutningstagerne til fælles og koordinerede drøftelser af de helt overordnede udfordringer og muligheder inden for trafik og mobilitet i Østdanmark, herunder hvordan kollektiv trafik kan bidrage til den grønne omstilling, bedre kapacitetsudnyttelse og til at imødegå trængsel. Samarbejdet skal bl.a. fokusere på, hvordan kollektiv trafik kan gøres endnu mere attraktiv, og hvordan den sammenhængende og sømløse rejse på tværs af transportformer kan understøttes gennem udvikling af f.eks. strategiske knudepunkter og et sammenhængende net af højklasset kollektiv trafik.
Principper for udpegning af medlemmerne af forummet og beslutning om forummets mandat/kompetence vil skulle besluttes i den videre proces, hvor rækkefølgen kunne se ud som følgende:
Baseret på en vurdering af nuværende samarbejdsniveau samt kompleksiteten i de foreslåede initiativer, skønnes disse indsatser at kunne implementeres over en periode på 1-3 år.
Med udgangspunkt i bl.a. de gennemførte interviews vurderer KPMG, at DOTs rolle som den fælles organisation, hvor samarbejde og koordinering om den kollektive trafik blandt trafikselskaberne i Østdanmark er forankret, kan udvikles yderligere. Dette flugter med bl.a. den nye DOT-strategi for 2020-2022, som afspejler en ambition om at spille en større og mere koordinerende rolle, både i DOT-regi og i samarbejdet med andre aktører, f.eks. om mere sammenhængende trafikinformation. DOT kan således være omdrejningspunktet for at udvikle og løfte de kollektive mobilitetsopgaver i Østdanmark med udgangspunkt i en politisk strategi og i et tættere samarbejde med passagererne samt de statslige styrelser og myndigheder, herunder Vejdirektoratet og Banedanmark.
Visioner, strategier og målsætninger fastlagt i regi af Forum for Mobilitet i Østdanmark vil være retningsgivende og en indirekte ramme for arbejdet i DOT, da ejerkredsen for DOT indgår i forummet. Der vil dog ikke være en formel instruktionsbeføjelse mellem forummet og DOT i det, som KPMG kalder første bølge.
De væsentligste opgaver for forummet i den første bølge foreslås at være:
Anbefalingerne fra KPMG er ikke at ændre på aktørbilledet og arbejdsfordeling bare for forandringens skyld. Den kollektive trafik og mobilitet opleves af de rejsende overvejende som værende tilfredsstillende, og også i en international kontekst er den kollektive trafik i hovedstadsregionen kendetegnet af en høj grad af harmonisering.
På trods heraf vurderes en øget grad af forpligtende samarbejde, øget koordinering og fælles opgaveløsning omkring mobilitet at kunne understøtte aktørernes muligheder for bedre at håndtere nogle af de nuværende udfordringer. Det er bl.a. i forhold til at reducere udledning af drivhusgasser, øge passagertilvæksten i den kollektive trafik, optimere kapacitetsudnyttelsen m.m. Samtidig vil det kunne give bedre rammer og muligheder for håndtering af fremtidige udviklingsmuligheder, f.eks. implementering af tværgående transportsystemer, klargøring til selvkørende biler m.m. Øget samarbejde og integration har også til formål at skabe mere robusthed og beslutningskraft på tværs af aktører og transportformer.
For borgerne vil det betyde, at de vil opleve en større politisk drivkraft, som gør rejsen til, fra og gennem hovedstadsregionen mere harmonisk og bedre afstemt uanset, hvilket transportmiddel eller kombination af disse som borgerne, hver dag benytter sig af.
De offentlige trafikselskaber vil sammen med DOT få en mere klar retning om, hvordan staten, regioner og kommuner på Sjælland ønsker at styrke mobiliteten og den grønne omstilling af persontransporten – både når det handler om nye investeringer og udvikling af det gode fundament, som den kollektive trafik står på i dag.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen tage konklusionerne af trafikudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med udvikling og organisering af den kollektive transport.
Administrationen sender rapporten og resumé til de aktører, som har bidraget til arbejdet samt til andre relevante aktører herunder transportministeriet, transportordfører i Folketinget, Kommunekontaktrådene og Region Sjælland mfl. Rapporten og resumé vil også blive sendt til diverse medier.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar
19076323
Bilag 1: Tværgående samarbejde om kollektiv trafik i hovedstadsregionen
Bilag 2: Resume tværgående samarbejde
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Drøftet.
Formålet med denne sag er at introducere udvalget til processen for budget 2021 samt det økonomiske råderum.
Den første budgetdrøftelse skulle have foregået på udvalgsmødet d. 17. marts 2020, som blev aflyst grundet corona-nedlukningen. Det er efterfølgende besluttet, at de ellers planlagte tre udvalgsbehandlinger af budgetprocessen, reduceres til to behandlinger, hvor dette er den første. Der træffes beslutning på næste udvalgsmøde d. 25. juni 2020.
På trafikudvalgets møde d. 5. maj fik udvalget en status for prioritering af indsatser i handlingsplanen for FN's verdensmål ift. i forhold til udvalgets ressortområde.
På dette første budgetmøde d. 26. maj kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område.
Administrationen indleder sagen med et oplæg.
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
Alle stående udvalg anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i maj og juni måned med henblik på hurtigst muligt efterfølgende at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan man herudover supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2021-24.
Regionsrådet besluttede den 19. maj 2020, at det akkumullerede overskud for 2019 (16,8 mio. kr.) og de forventede overskydende engangsmidler til økonomien for det regionale område i 2020 (18,3 mio. kr.) bl.a. skulle bruges til indfasning af de varige trafikbesparelser samt til at søge midler i den statslige pulje til grønne busser. Der er blevet afsat 20 mio. kr. til indfasning af trafikbesparelser og 5 mio. kr. til den statslige pulje vedrørende omstilling til grøn busdrift.
Budgetprocessen i udvalget
Trafikudvalgets møde 26. maj 2020:
På dette møde kan udvalgets medlemmer drøfte allerede nu indkomne forslag (bilag 1). Desuden kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Frist for for budgetforslag til 2. og sidste udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg er d. 3. juni (bilag 2 er budgetskabelonen). I tiden frem mod udvalgets denne budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi.
Trafikudvalgets møde 25. juni 2020:
Forslag til nye budgetinitiativer forelægges ved denne budgetdrøftelse i udvalget. Udvalget skal på disse møder prioritere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan man yderligere supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.
Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål så snart, udvalgets fem prioriterede forslag foreligger i juni måned.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes idéer og input til bruttoliste af budgetforslag samt besparelsesforslag. Disse vil indgå, når sagen behandles igen d. 25. juni 2020 i trafikudvalget.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2021-24 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2020. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.
Sagen forelægges trafikudvlaget den 26. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
20015731
Bilag 2: Samlet budgetforslag for CRU (til 26. maj)
Bilag 3: Budgetoplæg for udvalg maj 2020 - første drøftelse
Administrationen indstiller til trafikudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Som en del af Budgetaftalen for 2020 blev 3,0 mio. kr. bevilget til analyser og anlæg, der skal give gode betingelser for at kombinere cykel med tog, bus og samkørsel ved knudepunkter. I denne sag fremlægges en mulig udmøntning af midlerne. Sagen behandles nu med henblik på ansøgning af den statslige pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik, samt for at give kommunerne mulighed for politisk behandling og medfinansiering.
Formålet med midlerne er både at fremme cykling, så flere borgere cykler, og at sikre flere passagerer i den kollektive trafik. Erfaringer fra andre projekter viser, at man ved at investere i kvalitetsfaciliteter for cyklister kan opnå en stor passagervækst. Fx i Rudersdal, hvor kommunen etablerede overdækket cykelparkering ved motorvejs-busstoppestedet ved Gl. Holte, og herved øgede antallet af påstigere på busstoppestedet med 19%. Heraf cyklede halvdelen ikke før, og en undersøgelse viste, at brugerne var villige til at cykle 30% længere til stoppestedet end tidligere. Den nuværende Coronapandæmi vurderes at medføre nye transportvaner og ny adfærd, og særligt den kollektive transport er under pres. Derfor er der behov for at investere i og understøtte den kollektive trafik, samtidig med at vi understøtter muligheden for at vælge det grønne og sunde alternativ.
Regionsrådet har bevilget 3 mio. kr. på budgettet i år til cykel-kombinationsrejer. Midlerne foreslås anvendt i 2020 på cykelfremmmende tiltag i relation til den kollektive trafik, som regionen selv har ansvar for. Det vil sige på de regionale buslinjer og lokalbanerne i Nordsjælland. Der er et højt passagertal på linjerne, og Movias kundeanalyser viser, at mange er villige til at cykle til disse, men desværre står kvaliteten af cykelparkeringen sjældent mål med potentialet. Der vurderes derfor et stort uudnyttet passagerpotentiale ved at forbedre cykelinfrastrukturen ved de regionale busstoppesteder og lokalbanestationer.
Derfor vil administrationen prioritere at anvende så mange af midlerne som muligt på anlæg af cykelinfrastruktur pga. det akutte behov, og det store passagerpotentiale forbundet herved.
Principper for, hvilke stoppesteder og stationer, der opgraderes
De 3,0 mio. kr. rækker et langt stykke, men kan ikke forbedre faciliteterne på alle regionens stoppesteder og stationer. Der er derfor behov for at arbejde med nogle principper og en prioritering for at sikre et fokus, der hvor potentialet er størst, således at der opnås størst mulig vækst i antallet af kombinationsrejser. Administrationen foreslår at arbejde med følgende principper:
Velbenyttede stationer og stoppesteder med et stort opland indenfor cykelafstand prioriteres. Derfor skal antallet af passagerer samt antallet af beboere og arbejdspladser indenfor en cykelradius analyseres. Der er flere stationer og stoppesteder på regionens linjer med 400-2.000 daglige påstigere, hvor der enten ikke er eller er manglefuld cykelparkering. Flere eksempler på stationer og stoppesteder er vedhæftet i bilag 2.
Muligheder for at komme til stationen eller stoppestedet på cykel er vigtigt for potentialet. Derfor skal der ses på den lokale cykelinfrastruktur i tilknytning til stationer og stoppesteder. Stationer og stoppesteder med opkobling og nærhed til supercykelstinettets allerede anlagte eller planlagte ruterprioriteres. Eksempelvis arbejdes for en mulig Supercykelsti langs Lille Nord mellem Hillerød og Helsingør.
Midlerne vil række længere såfremt kommuner eller stat vil medfinansiere. Derfor vil administrationen indgå i dialog med kommuner med henblik på fælles finansiering. Folketinget har afsat en ny pulje på 50 mio. kr. til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik, der vil kunne ansøges med henblik på medfinansiering.
Antallet af cykelparkeringspladser ved stoppesteder og stationer beregnes ud fra normerne i Movias ’Superskiftet’ (Bilag 1) med 0,2 pladser/påstiger i myldretiden i bymidter, bolig- og erhvervsområder og 0,4 pladser/påstiger i forstæder og landområder. Derudover vil overdækket og sikker parkering prioriteres. Movia estimerer 10 overdækkede cykelparkeringspladser til at koste ca. 90.000kr. Anvendes hele puljen på cykelparkering vil det kunne udmøntes i ca. 330 nye overdækkede cykelparkeringspladser uden kommunal eller statslig medfinansiering. Med 50% medfinansiering vil tallet være 660. Anlægsomkosningerne er behæftet med usikkerheder, da belægningen, elevationen og eksisterende cykelparkering og -forhold spiller ind.
Statslig pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik
Folketinget har afsat en pulje på 50 mio. kr. til at forbedre cykelparkeringsforholdene ved stationer, herunder også metro-, lokalbane- og kommende letbanestationer. Dermed kan puljen ikke anvendes til opgradering af cykelparkering ved busstoppesteder. Der er ansøgningsfrist til august, og ansøgningerne kræver medfinansiering på 50%. Administrationen planlægger at ansøge puljen med henblik på medfinansiering af cykelfacilitetsopgraderinger ved lokalbanestationerne i samarbejde med kommunerne, Lokaltog, Movia og Supercykelstisekretariatet. Mængden af stationer, der opgraderes cykelfaciliteter ved, afhænger af dialogen med og medfinansieringen af kommunerne. Der lægges op til en model, hvor den statslige pulje finansierer 50%, regionen 25% og kommunerne de resterende 25%.
Samspil med øvrige midler
I Budgetaftalen for 2020 og i den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) er der afsat midler til henholdsvis forbedring af digital trafikinformation og at integrere samkørsel, som en del af kollektive knudepunkter. Administration vil sikre sammenhæng mellem de tre indsatser, således at vi får skabt gode regionale knudepunkter, som understøtter flere transportmuligheder.
Tiltrædes indstillingerne vil administrationen intensivere dialogen med kommunerne med henblik på medfinansiering af konkrete projekter og ansøgning af den statslige pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik.
En tiltrædelse af indstillingerne vil have positive effekter for opnåelse af FN's verdensmål, da det regionale kollektive trafikprodukt styrkes og flere borgere forventes at anvende bæredygtige transportmidler.
De faktiske omkostninger til anlæg af cykelparkering kræver mere kvalitativ analyse, hvorfor estimatet er usikkert. Om staten giver puljestøtte, og kommunernes villighed til medfinansiering har ligeledes indflydelse på hvor langt midlerne kan række. Der er dermed risiko for manglende medfinansiering på projekterne. I dette tilfælde vil der etableres færre cykelparkeringspladser.
Derudover kan hele situationen omkring Coronapandæmien havde indflydelse på projektets muligheder.
I Budgetaftalen for 2020 bevilgede Regionsrådet 3,0 mio. kr. til fremme af kombinationsrejser i regionen. Midlerne tilsagnsbudgetteres til kommunerne med henblik på etablering af forbedret cykelinfrastruktur. Midlerne forsøges gearet med statslig og kommunal medfinansiering.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar/Morten Heile Hass
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 1 - Superskiftet-guide-til-god-cykelparkering
Bilag 2: Bilag 2 - Eksempler på stoppesteder og stationer med cykelparkeringsbehov
Administrationen indstiller, at trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet.
I budgetaftalen for 2020 vedtaget af regionsrådet d. 5. november 2019 er der afsat 2,7 mio. kr. til tiltag, der skal sikre fremkommelighed på buslinje 123. Midlerne er afsat på baggrund af en screeningsrapport fra 2017 (bilag 1).
Buslinje 123 kører mellem Glostrup St. og Roskilde St. og betjener bl.a. Trekroner, Hedehusene og Taastrup undervejs. Fremkommelighedstiltag på linjen vil gøre rejsetiden kortere til fordel for kunderne og driftsøkonomien. Projektet udspringer af Movias fremkommelighedsprogram for Region Hovedstaden for fremadrettede investeringer i det regionale busnet. Ca. 1/3 af turene med linje 123 foretages i forbindelse med en togrejse, som enten er med fjerntog, regionaltog eller S-tog.
Buslinje 123 kører i Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner samfinansierer linjen. De 2,7 mio. kr. til fremkommelighedstiltag dækker alene tiltag på den del af linjen, som kører i Region Hovedstaden, hvilket er hovedparten af linjen. Roskilde Kommune har afsat midler til at forbedre busfremkommeligheden i kommunen, som blandt andet vil forbedre fremkommeligheden for linje 123.
Fremkommelighedstiltagene i Region Hovedstaden giver en estimeret rejsetidsforbedring på knap 2 minutter mellem Glostrup St. og Roskilde St. Fremkommelighedstiltag i Roskilde Kommune vil forbedre rejsetiden yderligere. Tiltagne vil give Region Hovedstaden en forventet årlig besparelse på 0,7 mio. kr. i drifttilskud til buslinjen, forudsat at passagertal og brændstofsudgifter forbliver stabile.
Fremkommelighedstiltagene på buslinje 123 indebærer en række tiltag på buslinjen, som Movia har foreslået i en analyse af buslinjen fra 2017 (bilag 1). Tiltagne omfatter primært etablering af busprioritering i lyskryds langs ruten. Derudover omfatter tiltagne nedlæggelse af to mindre stoppesteder (”Store Vejleå” i Albertslund Kommune og ”Hedehusene Skole” i Høje Taastrup Kommune) samt en sammenlægning af to stoppesteder i Glostrup Kommune (”Nordre Ringvej” og ”Skolevej”). Tiltagne skal politisk godkendes af de respektive kommuner, inden de udføres.
En tiltrædelse af indstillingen vil få betydning for de passagerer, der anvender buslinje 123. Langt de fleste passagerer vil få glæde af projektet, mens nogle få vil opleve at få længere til deres stoppested, idet enkelte mindre stoppesteder flyttes eller nedlægges for til gengæld at opnå en hurtigere rejsetid.
Der er risiko for, at de relevante vejmyndigheder ikke kan godkende, eller få politisk opbakning til enkelte tiltag i projektet, hvorved de forventede effekter af disse tiltag ikke opnås. Vejmyndighederne har mulighed for at foreslå alternative fremkommelighedstiltag over for Movia og Region Hovedstadens administration.
Udgiften på de 2,7 mio. kr. afholdes af de i budget 2020 afsatte midler under bevillingsområdet kollektiv trafik.
Movia er ansvarlig for den passagervendte kommunikation.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26.maj, forretningsudvalget den 16. juni og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Jonas Dalum Scherling
16029027
Bilag 1: Regional busfremkommelighed i hovedstaden linje 123
Bilag 2: Faktaark for buslinje 123 fra 2018
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Sagen blev udsat til næste møde i trafikudvalget den 25. juni 2020.
Regionsrådet har den 14. maj 2019 udmøntet midler til nærværende analyse. Samlet udmøntede Regionsrådet 1. mio. kr. til:
1. Markedsanalyse: Udarbejdelse af et katalog over miljøvenlige tog til lokalbanerne (nulemission togmateriel), fx batteri- og brinttog, som er kompatibel med infrastrukturen på lokalbanerne.
2. Forsøg: Montering af et katalysator- og partikelfiltersystem på ét af regionens togsæt til reduktion af luftforurening.
Markedsanalysen er nu udarbejdet og behandles i denne sag. Forsøg med katalysator- og partikelfiltersystem er et igangværende projekt, som først behandles i trafikudvalget, når forsøget er afsluttet.
Region Hovedstaden og Region Sjælland er gået sammen om at finansiere analysen, som er udarbejdet af Rambøll, og som bl.a. omfatter en markedsanalyse af batteritog og brinttog.
Undersøgelsen omfatter både lokalbanerne i Region Hovedstaden og i Region Sjælland, da de to regioner deler samme trafikselskab (Movia), samme togoperatør og infrastrukturforvalter (Lokaltog A/S).
Ved sammenligning af batteritog og brinttog er det Rambølls vurdering, at på samtlige undersøgte faktorer vil batteritog være den mest fordelagtige teknologi at indføre, både i forhold til økonomi, forhold for kunder og personale, teknologi- og markedsmodenhed samt miljøpåvirkning.
I analysen gives en række bud på batteritog og brinttog som kan være relevante for lokalbanerne. Specifikationerne for disse tog kan sammenlignes med regionens eksisterende Lint-41 tog i bilag 1.
En illustrativ gennemgang af analysens resultater er sammenfattet i bilag 2.
Konklusioner fra analysen:
Administrationen vil anvende analysens anbefalinger, når Nærumbanen skal have nye tog omkring år 2025.
Det er op til Regionsrådet om Lint-41 togene på regionens øvrige lokalbaner skal udskiftes før togenes tekniske levetid udløber om 21-23 år. Det er administrationens vurdering at det vil være forbundet med betydelige omkostninger at udskifte togene før deres levetid er udløbet.
Administrationen vil undersøge, om der kan udføres forberedende arbejde til den nødvendige ladeinfrastruktur til batteri-tog i forbindelse med de kommende års store sporarbejder, og om muligt søge EU-midler hertil.
Batteri- og brinttog er i den tidlige fase af kommercialiseringen, og det fortsat den første generation af brint og batteridrevne tog, der er på markedet på nuværende tidspunkt. Det betyder at erfaringsgrundlaget fortsat er begrænset og stabiliteten af materiellet på længere sigt er ukendt. De nuværende Lint-41 tog, som kører på diesel, er både driftstabile og lette at skaffe reservedele til. En eventuel tidlig udskiftning af Lint-41 togene med batteri- eller brinttog, vil på nuværende tidspunkt udgøre en økonomisk og driftsmæssig risiko.
Administrationen vil til efteråret forlægge en drøftelsessag til trafikudvalget om mulige veje at gå i forhold til en grøn omstilling af lokalbanerne i Region Hovedstaden.
Status på forsøg med batteritog i Danmark:
Sideløbende med Region Hovedstadens og Region Sjællands analyse af batteri- og brinttog til lokalbanerne, indgik transport- og bygningsminister Benny Engelbrecht i november 2019 en aftale med regionsrådsformændene fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland om afprøvning af batteritog i Danmark.
Movia, Lokaltog A/S, Midttrafik og Midtjyske Jernbaner A/S har nu gennemført en markedsdialog med fire togproducenter, som meldte sig interesseret i at deltage efter en annoncering på den europæiske udbudsportal TED. Kun de to producenterne kunne stille med batteritog til afprøvning, og desværre først fra 2022, væsentlig senere end efteråret 2020, som var projektets tidsplan for påbegyndelse af afprøvningen. Dette skyldes blandt andet, at leverandørerne har meddelt, at de ikke har ledige batteritog til afprøvning på kort sigt og at der vil skulle ske en række tekniske tilpasninger af togene inden forsøget.
Ministeriet og regionerne har på den baggrund besluttet, at der fortsat skal ske en afprøvning af batteritog i Danmark, men at det vil ske efter en justeret tidsplan, som skal aftales nærmere med de mulige leverandører, så snart at det er muligt.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Jonas Dalum Scherling
19054694
Bilag 1: Analyse af nulemissionstog - sammenfatning
Bilag 2: Analyse af nulemissionstog
Tomt indhold
Tomt indhold
Tomt indhold