Bilag 1: Kommissorium for opgaveudvalg om forebyggelse og sundhedsfremmeAdministrationen indstiller over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Regionsrådet besluttede den 14. maj 2019 på baggrund af forslag fra den politiske arbejdsgruppe vedr. politisk fornyelse, at der skulle oprettes fire midlertidige opgaveudvalg i Region Hovedstaden (§17, stk.4-udvalg) i fire forskellige geografiske områder i regionen svarende til optageområderne SYD, MIDT, Byen og NORD.
Opgaveudvalgene for Forebyggelse og sundhedsfremme” (NORD) og ”Gravide og fødende” (Byen) igangsættes i foråret 2021. Kommissorier for begge opgaveudvalg forelægges hermed til politisk godkendelse.
Region Hovedstaden ønsker at finde nye veje til at forbedre borgernes sundhed. Det skal ske i en tæt dialog og samskabelse med både borgere og kommuner. Regionsrådet besluttede derfor at forny regionens politiske processer ved at nedsætte fire midlertidige opgaveudvalg – ét for hver af regionens fire optageområder for at sikre, at møderne kan afholdes geografisk tæt på borgerne.
Hvert opgaveudvalg består af tre regionspolitikere (formand og næstformand og et tredje medlem), to kommunalpolitikere udvalgt af Kommunekontaktrådet (KKR) og 12 borgere. Kompetenceprofilen for de borgere, der deltager, er nærmere beskrevet i de to opgaveudvalgs kommissorium. Formandskabet for de to opgaveudvalg har været involveret i udformningen af kommissorierne.
Det overordnede tema for samtlige opgaveudvalg er det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og de to sidste opgaveudvalg planlægges gennemført inden sommeren 2021:
Opgaveudvalgenes arbejde tager udgangspunkt i de personlige fortællinger fra borgerne i udvalget, og møderne er styret af en facilitator for at skabe involvering, engagement og ejerskab. Borgere, regionsrådspolitikere og kommunalpolitikere i udvalget kommer afslutningsvis med løsninger til at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen inden for hver deres konkrete fokusområde.
De tidligere gennemførte opgaveudvalg er "Børn og unge som patienter" (MIDT) og "Mennesker med psykisk sygdom og misbrug" (SYD).
Kommissorium for opgaveudvalg om forebyggelse og sundhedsfremme
Opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme vil have fokus på at skabe bedre livskvalitet for børn og unge, der lever med overvægt. Disse børn og unge har større risiko for at blive svært overvægtige senere i livet og for at udvikle kroniske sygdomme som f.eks. hjertekarsygdom og type 2-diabetes. Hertil er der en markant social ulighed i, hvem der udvikler svær overvægt og hvem, der eventuelt senere rammes af kroniske sygdomme. Danske Regioner har i deres nylige rapport ”360 grader rundt om multisygdom” sat fokus på forebyggelsen af den svære overvægt som et område blandt andre for at forebygge multisygdom.
I Region Hovedstaden er der allerede fokus på arbejdet med den svære overvægt i Budget 2021, og regionen får en handleplan for børn, unge og voksne, der lever med svær overvægt. Opgaveudvalgets arbejde vil blive inddraget i handleplanen i form af principper og ideer til, hvad regionens rolle kan være på dette område.
Hvert ottende barn i indskolingen lever med overvægt eller svær overvægt. Det samme gælder for næsten hvert femte unge i udskolingen. Samtidig oplever børn og unge, der lever med overvægt, oftere at blive mobbet og have nedsat livsglæde. Mange faktorer har i et komplekst samspil betydning for, om børn udvikler overvægt. Det handler f.eks. om livsstil, sociale forhold og genetisk disponering. Der ses således en stor social skævhed i forekomsten af overvægt. Det har store konsekvenser for børn at leve med overvægt, bl.a. kan det at have et aktivt liv, et sportsliv, der ligner andre børn og unges liv være svært. En række dilemmaer og temaer vil derfor være gennemgående for mødernes drøftelser. Det er temaer som stigmatisering, mental trivsel, sociale fællesskaber, kost og ernæring og fysisk aktivitet.
Der lægges i kommissoriet op til, at en sammensætning at de 12 borgere, der rekrutteres fra Nordsjællands Hospitals optageområde, med fordel kan have følgende profil:
Kommissorium for opgaveudvalg om gravide og fødende
Antallet af fødsler stiger i Region Hovedstaden, og det forventes, at der i 2030 vil være omkring 4.800 flere fødsler om året sammenlignet med i dag. Der er allerede travlt på regionens fødesteder og med udsigten til endnu flere fødsler, står regionen overfor en stor opgave de kommende år. Der er allerede igangsat mange initiativer for at håndtere denne udvikling, herunder etablering af et nyt fødested og kvinde-barn-centre på Bispebjerg Hospital, der åbner i 2024.
Regionen spiller en stor rolle i forløbet før, under og lige efter fødslen, hvorfor det også er i disse faser, at regionen kan gøre en stor forskel for udvalgets målgruppe. Opgaveudvalget vil således tage udgangspunkt i følgende tre overordnede temaer:
Der lægges i kommissoriet op til, at udvalget sammensættes af 12 borgere fra området omkring Rigshospitalet og det nye fødested på Bispebjerg Hospital (optageområde BYEN), der inden for det seneste år, er blevet forældre til deres første barn. Med dette fokus ønsker udvalget at indsamle viden fra personer, der ikke på forhånd kender eller har tidligere oplevelser fra fødselsområdet. Borgerne kan dermed bidrage med værdifuld viden om det for mange første længerevarende møde med sundhedsvæsenet, og dele deres erfaringer om de tiltag, der sætter rammerne for en god oplevelse i en sårbar situation. Udvalget vil tilstræbe en bred repræsentation af borgere i udvalget og borgere vil blive opfordret til at deltage uanset etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Tidsplan
For begge opgaveudvalg gælder, at møderne afvikles hen over nogle få måneder. I alt planlægges fire møder i hvert opgaveudvalg. Det er erfaringen fra de allerede afsluttede opgaveudvalg, at deltagernes engagement bedst fastholdes, hvis emnet er fokuseret og ikke for bredt, og at forløbet ikke er for langt. Alle møder er af 2 ½ times varighed og afholdes henholdsvis på Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet.
Grundet situationen med COVID-19 har det ikke været muligt at rekruttere og afholde møder i opgaveudvalgene i løbet af 2020. Rekruttering af borgere udskydes derfor til forået 2021, og møderne i de to udvalg vil blive afholdt inden sommeren 2021, så eventuelle forslag kan indgå i budgetforhandlingerne. Det sikres ligeledes, at en evaluering af opgaveudvalgene som arbejdsmetode kan ske i 3. kvartal 2021.
Såfremt regionsrådet godkender kommissorierne til opgaveudvalget om ”Forebyggelse og sundhedsfremme” og ”Gravide og fødende” vil der jf. tidsplanen blive rekrutteret borgere til de to udvalg i foråret 2021. Umiddelbart op til rekrutteringen, vil der blive sendt en pressemeddelelse ud..
Regionsrådet vil blive indkaldt til en temadrøftelse, hvor opgaveudvalget vil præsentere sine anbefalinger forud for den politiske behandling. Regionsrådet vil få forelagt en kort evalueringsrapport ultimo 2021 med henblik på regionsrådets stillingtagen til opgaveudvalgene som politisk arbejdsform fremadrettet.
Såfremt regionsrådet godkender udvalgskommissorierne udarbejdes en pressemeddelelse om de to opgaveudvalgs kommende arbejde, hvor politikere og borgere sammen skal komme med løsninger til
at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen på områderne "Gravide og fødende" og "Forebyggelse og sundhedsfremme".
I første kvartal af 2021 opstartes arbejdet med rekrutteringsplaner til de to udvalg. Som led i rektutteringsindsatsen i foråret 2021 vil der blive lavet opslag på regionh.dk samt udarbejdet øvrig annoncering omkring opgaveudvalgene.
Sagen forelægges regionsrådet den 15. december 2020.
Anne Skriver / Lena Kähler
20079718
Bilag 1: Kommissorium for opgaveudvalg om forebyggelse og sundhedsfremme
Bilag 2: Kommissorium for opgaveudvalg om Gravide og fødende
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
at godkende, at administrationen fordeler de donerede masker mellem regionerne ud fra de enkelte regioners behovstilkendegivelser.
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
at godkende, at administrationen fordeler de donerede masker mellem regionerne ud fra de enkelte regioners behovstilkendegivelser."
Orienteringen blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 1 – 4 blev anbefalet.
Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020 samt de ordinære møder d. 18. august 2020 og d. 20. oktober 2020.
Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.
Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.
De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet primo august. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 2. december 2020. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.
Region Hovestaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.
Disponerings- og anvisningsbeføjelse
De globale markeder har i løbet af foråret været meget uforudsigelige og præget af en stor efterspørgsel efter værnemidler.
Forretningsudvalget har på møderne den 8. april, 29. april, 11. august 2020 og 6. oktober 2020 godkendt disponerings- og anvisningsbeføjelser til, at koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.
De særlige beføjelser har været og er fortsat afgørende for at kunne agere hurtigt og smidigt indtil der foreligger en ny model for samarbejdet med SFOS.
Den ekstraordinære bemyndigelser udløber pr. 31. december 2020 og har en samlet beløbsramme på 3,0 mia. kr.
Udviklingen viser, at der fortsat er behov for at kunne foretage hurtig administrativ godkendelse af indkøbsordrer m.v. Fra nationalt hold er der stadig ønske om, at Region Hovedstaden forestår indkøb af værnemidler m.v. til rigelighed. Administrationen arbejder på i størst muligt omfang at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb gennemføres ad mere normale kanaler og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med.
På trods af dette kan der stadig opstå situationer, hvor det er kritisk nødvendigt med en hurtig beslutning om køb af værnemidler.
Samtidig må det konstateres, at de samlede indkøb nærmer sig beløbsrammen på 3,0 mia. kr. hvoraf Region Hovedstaden dog allerede har fået refusion på 1,8 mia. kr. Fortsatte indkøb kan snart medføre, at den nuværende ramme bliver for lille. Som følge af refusionen er regionens risiko og pres på likviditeten dog væsentligt reduceret i forhold til foråret trods en øget beløbsramme.
Administrationen anmoder på den baggrund om, at forretningsudvalget godkender, at ovennævnte bemyndigelse forlænges frem til 31. januar 2021, samt at beløbsrammen hæves til 3,5 mia. kr.
Donation
Virksomheden Coloplast har kontaktet administrationen og oplyst at deres fond Aage og Johanne Louis-Hansen fond ønsker at donere masker og kitler til det danske sundhedsvæsen i forbindelse med Danmark hjælper Danmark kampagnen, som Lægemiddelstyrelsen lancerede i foråret 2020. Kampagnen har haft til formål at øge forsyningen af værnemidler som ansigtsmasker, handsker og visirer til frontlinjepersonalet ved hjælp af bidrag fra organisationer, myndigheder, institutioner og private virksomheder. Fonden har overfor administrationen givet tilsagn om donation af masker og kitler for samlet 12,5 mio. kr. Maskerne og kitlerne vil siden hen blive fordelt mellem de fem regioner efter behov.
Udgifter relateret til NOST
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har fået ansvar for etablering og drift (ekslusiv personaleansvar i de andre regioner) af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte").
De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.
Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 2. december 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter for i alt ca. 2,81 mia. kr. vedrørende NOST, hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 1,8 mia. kr. fra staten. Ved orientering af forretningsudvalget 10. november 2020 udgjorde de samlede udgifter 2,52 mia. kr.
Kitler: Der er indkøbt 1,1 mio. kitler svarende til ca. 53 mio. kr.
Operationsmasker: På grund af kvalitetsproblemer er der annulleret indkøb af masker svarende til en reduceret udgift på ca. 86 mio. kr. Samtidig er der gennemført et andet indkøb af masker svarende til ca. 40 mio. kr.
Handsker: Der er indkøbt 206 mio. handsker til en samlet værdi af 132 mio. kr. Handskerne skal bruges i alle fem regioner.
Testcenter Danmark: På grund af usikkerhed om organiseringen efter robustgørelsen af testfaciliteterne indeholdt tidligere opgørelser ikke en prognose vedr. resten af 2020. Der er nu så meget klarhed over de kommende udgifter at Center for Økonomi estimerer udgifterne i november og december til at udgøre ca. 80 mio. kr. Sammen med stigende realiserede udgifter til og med oktober forventes de samlede udgifter for 2020 nu at udgøre ca. 282 mio. kr.
Donation: Beløbet er opskrevet med 12,4 mio. kr. jf. beskrivelse ovenfor. Donationen modsvarer indkøb af åndedrætsværn for 10 mio. kr. og kitler for 2,5 mio. kr.
Region Hovedstadens udgifter vedr. COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.
Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. nedlukning af elektive funktioner for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er endvidere renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.
Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 2. december 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 1.177 mio. kr., hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 289 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 10. november 2020 udgjorde beløbet 1.096 mio. kr.
Testudstyr og -drift: Der er indkøbt podepinde og testrør for i alt 24 mio. kr.
Værnemidler: Der er indkøbt kitler for i alt 53 mio. kr.
Pukkelafvikling: Det forventede afløb for pujlen vedr. pukkelafvikling er opjusteret med 7 mio. kr.
Andet og mistede indtægter: Tab vedr. mistede indtægter i forbindelse med patienthotel, kantine, cafe og kurser m.v. er udskilt i en selvstændig kategori fra "andet" af hensyn til sammenlignelighed med indberetninger fra de øvrige regioner. Hertil er der gennemført andre mindre reguleringer.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Situationen på indkøbsmarkederne
Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.
Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.
Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med. Samtidig er der behov for at disponere indkøb med lidt længere tidshorisont for at sikre tilstrækkelige forsyninger ind i 2021.
Der er etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.
Center for Økonomi forventer fortsat, at staten dækker alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er senest bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned, hvoraf det fremgår at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."
I økonomiaftalen for 2021 tilføres regionerne således i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de daværende opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v.
Af de 3,1 mia. kr.har Region Hovedstaden modtaget 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til indkøb af værnemidler m.v. under NOST (fremgår af tabel 1) og 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedr. COVID-19 (fremgår af tabel 2).
De resterende merudgifter refunderes sidst på året jf. økonomiaftalen: "Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om ultimo 2020 at gennemføre opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af regionernes COVID-19 udgifter i 2020, herunder i lyset af aktivitets- og ventetidsudviklingen. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19.". Administrationen indgår i et nationalt samarbejde omkring den konkrete model for opgørelse af udgifterne.
Administrationen bemærker, at de regionale udgifter (tabel 2) eventuelt finansieres samlet for regionerne og fordeles efter bloknøglen. Denne fordeling afspejler ikke nødvendigvis udgifterne i de enkelte regioner og kan medføre en difference for Region Hovedstaden.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643
Bilag 1: Specifikation af Region H udgifter som følge af COVID-19
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 4).
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
4. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 7 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner.
Prognosen er opgjort under forudsætning af, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne i forbindelse med COVID-19.
Ændringerne siden 3. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Ved 3. økonomirapport viste driftsprognosen et forventet mindreforbrug på ca. 128 mio. kr. På den baggrund vedtog regionsrådet fremrykning af medicinindkøb, indfrielse af leasinggæld, etablering af medicinbokse og finansiering af forskningsprojekt vedr. COVID-19 for i alt 294 mio. kr. Herefter udgjorde det forventede merforbrug pr. 3. økonomirapport efter dispositioner ca. 166 mio. kr.
I 4. økonomirapport er driftsprognosen reduceret med i alt 173 mio. kr., og der forventes herefter et mindreforbrug ift. budgettet på ca. 7 mio. kr. før nye dispositioner.
De ændrede prognoser i forbindelse med 4. økonomirapport er beskrevet nærmere nedenfor:
Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.
COVID-19
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi jf. risikoafsnit nedenfor.
I 4. økonomirapport forudsættes det, at regionen får fuld statslig finansiering af alle merudgifter vedr. COVID-19. I økonomiaftalen for 2021 er det aftalt foreløbigt at tilføre regionerne 3,1 mia. kr. Ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser med henblik på at kompensere regionerne for de opgjorte nettoudgifter til håndtering af COVID-19. Forretningsudvalgets orientering vedr. COVID-udgifter primo november måned viste at Region Hovedstaden har afholdt 2,5 mia. kr. vedr. nationale indkøb og ca. 1.096 mio. kr. i øvrige merudgifter. Øvrige merudgifter omhandler bl.a. merudgifter til bemanding af COVID-funktioner, medicinsk udstyr og værnemidler samt midler til pukkelafvikling efter nedlukningen.
Regionen har fået kompensation for 1,8 mia. kr., jf. økonomiaftalen for afholdte udlæg til NOST og 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter. Det svarer til de indmeldinger, som Region Hovedstaden har foretaget til økonomiforhandlingerne. Ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser mellem regeringen og Danske Regioner med henblik på fuld kompensation for de opgjorte merudgifter.
Nye dispositioner
Givet usikkerhed om regionens økonomi afledt af COVID-19 anbefaler administrationen ingen nye større dispositioner.
Hospitaler og psykiatri
Under forudsætning af fuld statslig finansiering af merudgifter vedr. COVID-19 forventer hospitalerne mindreforbrug, som ønskes overført til 2021.
Hospitalernes samlede ønske om overførsel til næste budgetår er øget fra 471 mio. kr. i forbindelse med 3. økonomirapport til 684 mio. kr. ved 4. økonomirapport. Den endelige overførsel afhænger af hospitalets regnskabsresultat og gøres op i forbindelse med 1. økonomirapport 2021. Administrationen er i dialog med virksomhederne med henblik på nedbringelse af den samlede overførsel.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
På social- og specialundervisningsområdet forventes overholdelse af budgettet.
Økonomien for det regionale udviklingsområde er grundet COVID-19 ramt af en række usikkerheder. Det er forudsat, at trafikselskaberne kompenseres fuldt ud for merudgifter som følge af COVID-19.
Ved indgangen til 2020 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud på 16,8 mio. kr. Med forventningerne til mindreforbrug og årets resultat i denne rapport vil det akkumulerede overskud ultimo 2020 udgøre 45,8 mio. kr., hvoraf ca. 35 mio. kr. blev disponeret ved budgetaftalen for 2021. Det yderligere mindreforbrug kan særligt henføres til coronarelaterede forsinkelser på miljøområdet.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. I forbindelse med økonomiaftalen for 2021 er det aftalt, at der som følge af implementering af det nye landspatientregister (LPR3) og håndtering af COVID-19 ikke foretages en efterregulering af nærhedsfinansieringen for 2020. De fire mål videreføres i ordningen for 2021.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.
Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:
Den gennemsnitlige likviditet skønnes til godt 3,5 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i deponerede midler og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler 1,7 mia. kr.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2020. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.
Pandemien har påvirket Region Hovedstadens muligheder for at gennemføre planlagte aktiviteter i henhold forudsætningerne i regionens budget. Mange medarbejdere har løftet opgaver i forhold til COVID på nationalt og regionalt niveau herunder på anmodning fra staten. Derfor har der ikke været det forudsatte afløb og fremdrift i øvrige projekter, som derfor må forskydes ind i 2021.
Det medfører en foreløbig manglende udnyttelse af. udgiftsloftet i 2020 på ca. 650 mio. kr. Der pågår drøftelser med hospitaler og virksomheder i forhold til en kvalificering af COVID-19 udgifter, forbrugsniveau herunder behov for overførsel m.m.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2020 med ca. 400 mio. kr. excl. udgifter afholdt vedr. COVID-19. Det skyldes bl.a. tidsforskydninger i de seneste år og tilførsel af budgetmidler fra driftsrammen til afholdelse af flere investeringsudgifter end oprindeligt budgetteret. Hertil kommer beslutning om fremrykning af anlægsprojekter for i alt 200 mio. kr., som blev besluttet på regionsrådets møde den 19. maj 2020.
På grund af COVID-19 har regeringen suspenderet anlægsloftet i 2020.
Investeringsbevillinger
Ad 1) På mødet i regionsrådet 19. september 2017 godkendte regionsrådet en samlet leasingramme til etablering af et nyt køle- og nødstrømsanlæg på Bispebjerg på 86,8 mio. kr. Det nye anlæg blev ibrugtaget i 2019, og i forbindelse med 3. økonomirapport 2020 blev der truffet beslutning om at førtidsindfri anlægget. I alt blev der således indfriet leasinggæld for 81,6 mio. kr. Der udstår imidlertid en række mindre arbejder og anskaffelser i relation til det nye anlæg.
I forbindelse med 4. økonomirapport indstiller administrationen overfor regionsrådet derfor til at mindreforbruget på den udtagne leasingramme (ca. 4,8 mio. kr.) anvendes til at finansiere en investeringsbevilling til afholdelse af de resterende udgifter i forbindelse med det nye køle- og nødstrømsanlæg på Bispebjerg.
Ad 2) Regionsrådet godkendte i forbindelse med sag om forhøjelse af bevillinger til Nordfløj 2 på mødet 9. november 2019, en leasingramme på 3 mio. kr. til anskaffelse af audiometribokse til det kommende Center for Hørelse og Balance. En audiometriboks er et særligt lydisoleret rum, der bruges til avancerede høremålinger. Den efterfølgende leasingudgift skulle afholdes af Rigshospitalets driftsramme i ti år. Det har imidlertid i stedet været nødvendigt at anskaffe boksene på traditionel vis. Indkøbet af audiometriboksene foreslås finansieret af mindreforbrug på Rigshospitalets driftsramme i 2020. Derved lettes Rigshospitalets driftsramme samtidig med 0,3 mio. kr. årligt de kommende ti år.
Grundet den økonomiske usikkerhed, herunder også kompensationen for merudgifterne vedrørende Covid-19, anbefaler administrationen, at der udvises forsigtighed med disponering af de afsatte midler i 2021 på investeringsbudgettet. Administrationen anbefaler en midlertidig tilbageholdenhed omkring igangsætning af nye og fremrykkede arbejder i renoveringsplanen, som er afsat i forbindelse med budget 2021. Herved vil der kunne tilbageholdes 70 mio. kr. indtil den økonomiske situation er afklaret. Administrationen vil vende tilbage i det nye år og senest ved 1. økonomirapport, når regnskabet er kendt. Indtil da vil Center for Ejendomme fortsætte de øvrige planlagte aktiviteter i renoveringsplanen.
Godkendes indstillingens pkt. 1 overføres 4,8 mio. kr. fra posten afsat i budgettet til afholdelse af leasingafdrag i 2020 under fælles driftsudgifter til Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals investeringsramme.
Godkendes indstillingens pkt. 2 meddeles en investeringsbevilling på 3 mio. kr. til hørebokse (audiometribokse) finansieret af mindreforbrug på Rigshospitalets driftsramme i 2020.
Godkendes indstillingens pkt. 3 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:
COVID-19
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.
Region Hovedstaden varetager – som led i den nationale indsats – nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af Testcenter Danmark (”De Hvide Telte”) i hele landet.
Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De samlede udgifter og besparelser er ikke endeligt opgjort, og der foretages løbende flere dispositioner. Forretningsudvalget modtager en månedlig orientering om udviklingen i regionens dispositioner. Prognosen i 3. økonomirapport forudsætter fuld statslig finansiering af alle regionens merudgifter vedr. COVID-19.
I økonomiaftalen for 2021 er det besluttet at tilføre regionerne i alt 3,1 mia. kr. i 2020, svarende til de foreløbige opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v. I slutningen af 2020 gennemføres opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af merudgifterne i 2020. I den forbindelse kompenseres regionerne for de opgjorte merudgifter til håndtering af COVID-19.
Afhængig af den endelige model for kompensation kan Region Hovedstaden risikere underfinansiering af de COVID-udgifter, som regionen har afholdt. Dette kan medføre et væsentligt pres på regionens kassebeholdning og generelle økonomi. Administrationen er i dialog med staten og Danske Regioner for at sikre en kompensationsmodel der giver regionen en fair kompensation for de afholdte udgifter.
Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner
I 2019 blev mellemregionale betalinger afregnet aconto på grund af manglende afregningsdata som følge af overgangen til LPR3. I 2020 foretages en efterregulering af betalingerne for 2019, regionerne har primo november foretaget endelig afregning for 2019.
Der er usikkerhed vedrørende indtægterne for 2020 - bl.a. som følge af en periode med stop for elektiv (planlagt) behandling som følge af COVID-19. Region Hovedstaden har medio november afregnet de første 9 måneder af 2020 samt fremsendt aconto for 4. kvartal 2020. Samlet set indebærer afregningen for 2019 og 2020 forventede mindreindtægter på netto 58 mio. kr.
Ændret renteberegning på patienterstatningsområdet
Østre Landsret (ØL) afsagde den 20. juni 2019 en dom om renteberegning i patienterstatningssagerne. ØL nåede som byretten frem til, at patienterstatningsmyndighedernes praksis for forrentning af erstatning er forkert, og at der skal tilkendes renter fra et langt tidligere tidspunkt, end det hidtil er sket.
Dommen i Østre Landsret er udtryk for en markant ændring, og Ankenævnet for Patienterstatningen har fået 3. instansbevilling til at prøve sagen i Højesteret. Højesteret skal derfor (måske ultimo 2020 men formentlig først i 2021) tage stilling til forrentning i patienterstatningssagerne. Patienterstatningsmyndighederne har foreløbigt ikke ændret praksis som følge af ØL-dommen men afventer Højesteret.
Hvis Højesteret stadfæster dommen i Østre Landsret kan det medføre ekstraordinære udgifter vedr. genoptagelse af gamle sager på ca. 59 mio. kr. samt årlige merudgifter på ca. 9 mio. kr.
Da sagen endnu ikke er afgjort, er eventuelle konsekvenser ikke indarbejdet i budgetforslag 2021.
Sagen er uddybet i notatet "Økonomisk risiko ved ændret renteberegning af patienterstatninger", som indgik ved regionrådets behandling af 2. økonomirapport 2020.
Regionsrådet vil blive orienteret, når der er nyt i sagen.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2020 og 2021 i bilag 2.
I modsætning til tidligere års praksis er der ikke foretaget en tilpasning af bevilling til forventet regnskab i forbindelse med 4. økonomirapport. Genbevillingen i 1. økonomirapport 2021 vil dermed tage udgangspunkt virksomhedernes mer-/mindreforbrug i indeværende år. Ændringen er gennemført for at give øget gennemsigtighed omkring virksomhedernes regnskabsresultater samt for at reducere administration i forbindelse med genbevillinger. Ændringen har ingen realøkonomisk betydning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20062529
Bilag 1: 4. økonomirapport 2020 - Bilag 1
Bilag 2: 4. økonomirapport 2020 - Bilag 2
Bilag 3: 4. økonomirapport 2020 - Bilag 3
Bilag 4: Notat af 10 december 2020 - Højsteretsdom om renter i erstatningssager
Bilag 5: Slides fra Teknisk gennemgang af 4. ØR 2020
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Indstillingspunkt 1 taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2-4 godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgetaftalen for 2021, gives der her et overblik over:
Forretningsudvalget er ansvarligt for ansvarsfordelingen imellem de øvrige politiske udvalg i regionen. Med denne sag tages der derfor stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2021 mellem de enkelte politiske udvalg på baggrund af den gældende opgavefordeling mellem udvalgene.
Det skal bemærkes, at sager fordelt på et specifikt udvalg godt kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald forventes sagerne at køre parallelt i de stående udvalg og afhængig af sagens art gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning
En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2021 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. Nærværende sag vil belyse nye tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2021, og som kræver efterfølgende politisk behandling. Samtidig følger sagen kort op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling. Endelig vil enkelte initiativer fra budgetaftale 2020, der er udskudt grundet COVID-19, blive belyst.
Administrationen har udarbejdet en samlet oversigt over budgetinitiativerne i budgetaftalen, som administrationen vil forelægge til politisk behandling eller opfølgning i 2021 (vedlagt som bilag til sagen).
Oversigten indeholder for hvert initiativ en angivelse af,
Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i det pågældende udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen alt afhængig af dens karakter gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagerne er udover opdelingen i politiske udvalg også koblet op på de hovedområder, som budgetaftalen sætter retning for. Disse områder følges i lighed med de fem fokusområder præsenteret i budgetaftale 2020 tæt af de politiske udvalg. Forretningsudvalget som eksempel følger særskilt området digitalisering, mens det nære og sammenhængende sundhedsvæsen udvikles og følges i flere udvalg.
Initiativer til igangsættelse uden yderligere politisk behandling
Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. De er angivet i vedlagte bilag.
Initiativer fra budgetaftalen 2020, som er udskudt til 2021 grundet COVID-19
Vedlagte bilag indeholder som nævnt ovenfor de initiativer, som af de stående udvalg og forretningsudvalget er angivet som værende forsinket grundet COVID-19 i en sådan grad, at det medfører et væsentligt ressourceforbrug eller først igangsættes i 2021.
Initiativer fra budgetaftalen 2018 og 2019, som er udskudt grundet COVID19
Vedlagte bilag indeholder desuden initiativer fra budgetaftalen 2018 og 2019, som administrationen ser behov for foreløbigt at udskyde på grund af et stort ressourcetræk til håndtering af COVID19.
Analyse af regionens behov for personale og apparatur
Som en del af budget 2021 er det besluttet, at igangsætte en analyse af regionens behov for personale og apparatur på bl.a. intensivområdet, det infektionsmedicinske område og i laboratorierne. Arbejdet vil følge tre spor.
Konklusioner og eventuelle anbefalinger fra arbejdet i de tre spor vil blive bragt med ind budgetprocessen for 2022.
Forretningsudvalget er ansvarligt for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen, og ovenstående budgetinitiativer vil blive fordelt til de respektive udvalg. Dette skal sikre budgetimplementeringen af budget 2021 samt udvalgenes politikudviklende og politikopfølgende rolle baseret på den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene.
Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan opstå afvigelser som følge af den fortsatte COVID-19-situation og de initiativer fra budget 2020, der trækker ressourcer i 2021. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse af sagen. I slutningen af 1. kvartal 2021 afgives fornyet status, som afspejler den aktuelle situation for ressourcetrækket til håndtering af COVID19.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
I slutningen af 1. kvartal 2021 afgives fornyet status, som afspejler den aktuelle situation for ressourcetrækket til håndtering af COVID19.
Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont
19087537.
Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2021
Bilag 2: Notat om forventet proces for handleplan om overvægt
Bilag 3: Notat om rekrutterings- og fastholdelsesindsatser
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Taget til efterretning.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de andre større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet. Seneste rapportering skete på regionsrådets møde i juni 2020.
Administrationen fremlægger i denne sag status for de større byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen til ministeriet. Det vil dels sige de byggerier, som ikke er kvalitetsfondsbyggerier. Derudover fremlægges status for byggeriernes ibrugtagning, hvilket generelt ikke er indeholdt i kvartalsafrapporteringen. I sagen oplyses om projektorganisationernes arbejde, byggeriernes tidshorisont og ibrugtagning og økonomi.
Bilag 1 er status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsrapporterne:
Endvidere indeholder bilaget status for arbejdet i de politiske følgegrupper, som er nedsat til at følge byggerierne, og en status for videndeling internt i Region Hovedstaden og på tværs af regionerne om byggerierne.
Bilag 2 er status for arbejdet med ibrugtagning af de større byggerier inden efteråret 2022. Det drejer sig om følgende:
Bilag 3 til 5 er fortrolige økonomibilag, der redegør for reservetræk og væsentlige risici for projekterne. Bilagene er fortrolige, idet de indeholder oplysninger om de enkelte byggeriers reservestørrelser og risikobilleder. En offentliggørelse af disse oplysninger vil medføre en forringelse af regionens forhandlingsposition over for entreprenører og rådgivere. Økonomi for Ny Psykiatri Bispebjerg behandles på særskilt sag og indgår derfor ikke her.
Bilag 6 viser en tidslinje for alle de store hospitalsbyggerier i forhold til faserne - herunder forventet ibrugtagning.
Administrationens vurdering af status for de fire byggerier
Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af de store byggerier. Tre af byggerierne er i udførelsesfasen og med stor aktivitet på byggepladsen. BørneRiget er i udbudsfasen og på vej til at starte arbejde op på byggepladsen. Fælles for projekterne er, at der er tydeligt fokus på stram økonomienstyring og på at sikre, at der er afsat tilstrækkelige reserver og identificeret mulige change request (til- og fravalgsliste) til at imødegå uforudsete udgifter.
Herunder er et kort resumé for de fire byggerier:
Ny Psykiatri Bispebjerg - Nybyggeri: For at holde fremdriften har projektet været nødt til at forcere tidsplanen og anvende yderligere ressourcer hertil. Projektet har haft store udfordringer på grund af fejl og mangler i projektmaterialet på ingeniørdelen, som har ført til ekstrakrav. Projektet er ligeledes udfordret med hensyn til leverancer fra totalrådgiveren og underleverandør (ingeniørdelen). Udfordringerne har medført et større forbrug af projektets reserver end oprindelige budgetteret, og administrationen ser det nødvendigt at tilføre projektet ekstra ressourcer, hvis byggeriet skal opføres til den aftalte kvalitet og inden for tidsplanen. Projektets økonomiske udfordringer og håndtering heraf behandles i selvstændig sag på samme dagsorden. Bygningen opføres i to etaper. Etape 1 forventes færdigbygget og teknisk idriftsat ved udgangen af 2021 med efterfølgende ibrugtagning og indflytning af patienter 1. halvår 2022. Anlægsarbejde for etape 2 påbegyndes august 2022. Etape 2 forventes afleveret februar 2024 med ibrugtagning august 2024.
Ny Psykiatri Bispebjerg - Renovering: Renovering af Lersø-komplekset er afhængig af færdiggørelsen og ibrugtagningen af Akuthuset, som forventes gennemført i 2025. Herefter kan renovering af Lersø-komplekset påbegyndes i to tempi med forventet ibrugtagning hhv. primo 2026/2027.
BørneRiget: I september 2020 blev BørneRiget sendt i udbud. BørneRiget udbydes i syv storentrepriser. Entreprise S0 (tunnel, jord og byggemodning) er startet op medio november 2020. I forhold til entrepriserne S1 (byggeplads) forventes kontrakt at være indgået primo 2021. For entrepriserne S2-S5 (råhus, lukning, aptering og installation) er der modtaget indledende tilbud i oktober 2020. Efter vurdering heraf er det besluttet at fortsætte forhandling af entreprise S2-3 (rådhus og lukning). Entrepriserne S4 (aptering) og S5 (installation) er det besluttet at genudbyde på grund af for høje priser i indledende tilbud. Forberedelserne af byggefeltet er i fuld gang - blandt andet med nedrivningen af bygninger på grunden samt forberedende arbejder til BørneRiget. Det forventes, at byggeriet bliver afleveret sommeren 2024 med ibrugtagning sommeren 2025. Økonomien i BørneRiget er udfordret, og der er fuldt fokus på at sikre en robust økonomi i udførelsesfasen. Det handler blandt andet om at styrke reserverne, sikre overholdelse af de budgetmæssige rammer i forhold til entrepriserne S2-5 samt rejse finansiering til at bygge det fulde BørneRiget (fase 1 og 2). Den politiske følgegruppe er orienteret om økonomi og indledende tilbud på møder den 2. september 2020 samt 23. november 2020. Økonomien uddybes i det vedlagte fortrolige økonomibilag. Administrationen forelægge sag om økonomi og finansiering af det fulde projekt for forretningsudvalget primo 2021.
Nyt Hospital Glostrup: Byggeriet af Neurorehabiliteringshuset startede op i januar 2020 og er kommet godt fra start. Der er tæt samarbejde med Glostrup Forsyning om røromlægninger samt Hovedstadens Letbanen i forhold til adgangsvej til byggepladsen. Det forventes, at byggeriet bliver afleveret sommeren 2022 med ibrugtagning ultimo 2022. Det præcise tidspunkt for ibrugtagning er dog ikke fastlagt endnu.
Steno Diabetes Center Copenhagen: Byggeriet er godt i gang, men har i første halvår 2020 været udfordret af kraftige regnskyl samt COVID-19-udbruddet. Den kraftige regn i januar og februar 2020 kom på et kritisk tidspunkt for projektet, da byggeriet var delvist åbent. For at sikre fremdrift blev opgaveløsning og arbejdsgange ændret i godt samarbejde med berørte entreprenører. Situationen omkring COVID-19 har betydet væsentlige udfordringer for byggeprojektet. Her er planlagte og nødvendige leverancer fra Spanien, Italien og Baltikum forsinkede. Dette udfordrer tidsplan for byggeriet, og forventet aflevering af byggeriet er nu fastlagt til juni 2021 og med efterfølgende ibrugtagning i september 2021.
Økonomi i byggerierne
Der er vedlagt fortrolige økonomibilag for BørneRiget, Nyt Hospital Glostrup samt Steno Diabetes Center Copenhagen. Økonomibilag redegør overordnet for projektøkonomi, status for reserver og lister de største risici på nuværende tidspunkt. Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på de store byggerier tæt. De politiske følgegrupper og forretningsudvalget bliver løbende orienteret om eventuelle udfordringer og konsekvenser i forhold til økonomi, tid og kvalitet. Administrationen vurderer, at der fortsat er stort fokus på at minimere risici i byggeprojekterne for at sikre, at regionen kan opføre bygningerne inden for den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme.
Administrations vurdering af arbejdet med ibrugtagning
Det er administrationens opfattelse, at der på hospitalerne etableres kompetente organisationer til gennemførelse af ibrugtagningsopgaven, og at der løbende suppleres med yderligere kompetencer/rådgivning i forbindelse med projekternes fremdrift. Generelt igangsættes planlægningsarbejdet rettidigt – senest to år før forventet ibrugtagningsdato.
Der er stort fokus på netop aktiveringsfasen - en fase hvor både bygningen inden ibrugtagning skal gøres teknisk klar til drift, og hvor mange interessenter og aktiviteter foregår i bygningen på samme tidspunkt eller med få forskydninger. Dette kræver et stort koordineringsarbejde mellem de mange interessenter og aktiviteter med tæt koordinering af ressourcer og grænseflader, som nødvendiggør, at der etableret en effektiv organisation med ledelsesmæssig forankring.
Ibrugtagning af Nordfløjen på Rigshospitalet er gennemført den 20. september 2020. Indflytningen gik som planlagt og med stor tilfredshed hos alle. Ibrugtagning skulle være gennemført den 14. juni 2020 og er blevet udskudt flere gange – sidst på grund af COVID-19-situationen og etablering af COVID-19-afsnit i Nordfløjen. For at videndeling kan viderebringes til øvrige hospitaler og projekter gennemføres der interview med de involverede i efteråret 2020, og erfaringerne vil indgå i en ERFA-opsamlingsrapport, som forventes udarbejdet ved årsskiftet. Rigshospitalet bidrager ligeledes med deres erfaringer overfor andre hospitaler og med oplæg på Danske Regioners Flyttekonference afholdt virtuelt den 4. november 2020.
Ibrugtagningsopgaven omfatter bl.a. optimering af patientforløb, nye arbejdsgange, træning og uddannelse af personalet i brugen af nye fysiske rammer – herunder oplæring i nyt udstyr, den fysiske indflytning, risikovurdering samt kommunikation. Arbejdet med risici indgår også som en del af ibrugtagningsopgaverne. Status frem mod årsskiftet 2020/2021 gives i bilag 2.
Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat otte politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og overvåge om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.
Administrationen vurderer, at de politiske følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau om de store byggerier. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i andet halvår af 2020 har været 12 møder (inklusive møder som forventes afholdt). Hyppigheden af møder varierer fra byggeri til byggeri og aftales konkret i den enkelte følgegruppe. Følgegrupperne holdes også tæt orienteret på mail mv. om konkrete sager og punkter på det enkelte projekt.
Videndeling om byggerierne
I bilag 1 er en status for videndeling på tværs af de store byggerier. Der er mange aktiviteter, der sikrer videndeling internt i regionen mellem de store byggerier, men også aktiviteter mellem regionerne. I 2020 skal blandt andet nævnes, at der er afholdt to virtuelle konferencer med projektorganisationerne med afsæt i COVID-19-pandemien og konsekvenser for henholdsvis juridiske problemstillinger i byggerierne og arbejdsmiljøtiltag mv. Det er sket for at forebygge smitte på byggepladsen. I 2020 har der også været stort fokus på videndeling om ibrugtagning af Nordfløjen på Rigshospitalet jf. afsnittet herover med erfaringsopsamling samt vituel flyttekonference. Administrationen har desuden stort fokus på at sikre videndeling om risici i byggerierne ved blandt andet at gennemføre kvartalsvise risikoworkshopss og formidle viden mellem projekterne om dette.
Klausuler om praktikanter i kontrakterne
Regionen har konstateret, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem intentionen bag klausulerne vedrørende praktikanter og udformningen i kontrakterne. Som klausulerne er udformet i dag, kan eleverne/praktikanterne, der befinder sig på fabrikker i udlandet og i Danmark, der leverer byggematerialer mm. også tælles med i opgørelsen over praktikanter,. Det har ikke har været intentionen, og det er heller ikke den vejledning, regionen har givet vores rådgivere, som bistår ved beregningen af antallet af praktikant ved udarbejdelse af byggesager. Derfor er klausulteksten i kontrakter nu ændret så de bagvedliggende intentioner klargøres tydeligere for entreprenøren og dermed at alene praktikanter, som udfører arbejde i Danmark og på byggepladsen kan tælles med.
Det er administrationens vurdering, at projektorganisationerne arbejder målrettet med at sikre, at kravene til praktikanter bliver opfyldt. Det handler om at følge op på, hvordan entreprenørerne forventer at opfylde krav, fastsat i kontrakterne. Det handler også om at søge rådgivning og vejledning til opfyldelse af kravene. Her tilbyder regionen rådgivning og kompetencer på området via blandt andet Bygherreforeningen. Regionen har tildelt Bygherreforeningen midler for at rådgive om og håndtere de mange barrierer på vejen fra kravene i entreprisekontrakterne til faktiske praktikpladser.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationens status tages til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Jens Gordon Clausen/Niels Peter Hansen
20070823
Bilag 1: Bilag 1 - Status for de store hospitalsbyggerier
Bilag 2: Bilag 2 - Ibrugtagningsrapport - de større hospitalsbyggerier december 2020
Bilag 3: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Lukket bilag.
Bilag 6: Bilag 6 - Tidslinie for byggerierne
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Social- og Indenrigsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige den af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Akuthus
Projektorganisationen og Totalentreprenør (TE), Rizzani de Eccher, afsluttede optimeringsperioden den 3. august 2020 med henblik på at reducere entreprisesummen. Det foreløbige resultat af dette arbejde er en liste med 20 konkrete emner til justering af projektets kravspecifikation. Den endelige kalkulation af de identificerede optimeringsmuligheder videreføres i næste fase og afsluttes ved godkendelse af forprojektet i foråret 2021. Efter tiltrædelse af en hensigtserklæring om et fælles mål med optimerings- og afklaringsfasen, bliver den endelige kontrakt suppleret med en allonge ved godkendelse af forprojektet.
Rizzani de Eccher (TE) er i gang med forprojektfasen, der forventes at forløbe frem til primo 2021, hvorefter hovedprojektet færdiggøres frem til september 2021.
Den overordnede tidsplan fra entreprenøren ser fortsat ud som følger:
Renoveringsprojekter
Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19-beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage, og det er endnu uvist, hvor lang tid der går, før arbejdet kan genoptages.
Aquifer Thermal Energy Storage Anlæg (ATES) er ibrugtaget
Anlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til Driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. Der udestår fortsat enkelte arbejder på projektet, og disse forventes afsluttet i efteråret 2020.
Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS) er idriftsat
Bygningen blev idriftsat for patienter den 24. september 2019. Der udestår enkelte fakturaer for det installerede IT- og medicoudstyr, som forventes afklaret i 4. kvartal 2020. Der har været afholdt 1 års gennemgang, og udbedring af mangler er i gang. Projektet har modtaget opdateret tegningsmateriale fra entreprenøren, og dette er ved at blive gennemgået af projektorganisationen.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.
Påvirkning fra udvikling i COVID-19
Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2020 til 30. september 2020 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 3. kvartal 2020 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.
DTØ anbefaler, en afklaring af den faktiske budgetmæssige udfordring i forhold til medicoteknisk udstyr. Budgetter til AGV'er (Automated guided vehicle) og rørpost bør også verificeres. Det anbefales desuden en revurdering af, hvorvidt de afsatte reserver til uforudsete udgifter i totalentreprisens udførelse er realistisk. Endvidere anbefales fastlæggelse af en afstemt plan for ibrugtagningsfasen for etape 1, herunder hvorvidt forudsætningerne om et ibrugtaget rensningsanlæg er etableret i takt hermed. I forlængelse heraf anbefaler DTØ, at projektorganisationen genbesøger risikoen for, at entreprenøren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser.
Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkter vedrørende udviklingen i prissætning af optimeringsemner i forhold til, hvorvidt den ønskede entreprisesum og det nødvendige reservebehov kan realiseres, hertil om der bliver yderligere behov for omfordeling af midler fra reservepuljen til totalentreprisen. Derudover er risikoen for, at projektets tidsplan forskydes yderligere grundet COVID-19 også et opmærksomhedspunkt for DTØ. Endelig nævnes spørgsmålet om, hvorvidt den nye prognosemodel sikres den nødvendige gennemsigtighed i forhold til værdifastsættelser og nedskrivninger af risici, holdt op imod de aktuelle frie reserver.
Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4, og administrationen vil følge op på anbefalingerne. Administrationen konstaterer, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter.
Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Social- og Indenrigsministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalg og regionsråd orienteret.
Det er administrationens vurdering, at det er realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.
Projektets reserver og change request-liste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20077009
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retpsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige den af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Fremdrift på byggepladsen
Råhusarbejderne er afsluttet, og der er udført indvendige undergulve i alle sengeenheder. De sidste indvendige stålarbejder er tæt på at være færdige, og ligeså er de udvendige ledningsarbejder. Der pågår arbejder med etablering af forsyningsledninger til vand og fiber. Det udvendige murerarbejde er afsluttet, hvor der kun udestår interimsåbninger for at lukningen af råhuset er færdiggjort.
Udfordringer med gulve
De konstaterede revner i undergulvene er udbedret i henhold til tidsplanen, og montagen af gummigulv er nu påbegyndt. Der er modtaget rapport fra syn og skøn vedrørende revnerne, som fastslår, at fejlen skyldes projekterings- og udførelsesfejl. Der pågår drøftelser med totalrådgiver vedrørende den tilhørende økonomi.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer fortsat, at projektet kan realiseres inden for den afsatte ramme og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen også i den afsluttende fase af byggeriet, løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien.
Der er ligeledes stort fokus på at forskydninger i tidsplanen for ibrugtagning håndteres rettidigt, da disse forskydninger kan medføre yderligere pres på ressourcerne i driftsorganisationerne.
Administrationens vurdering bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.
Påvirkning fra udvikling i COVID-19
Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.
Eksterne vurderinger kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2020 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering viser, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold ved projektets risiko- og reservebillede. DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver fortsat er sikret den fornødne robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici, dog med en bekymring for om reserverne er store nok i lyset af projektets eksisterende udfordringer.
DTØ anbefaler, at projektorganisationen får afklaret omfanget af de økonomiske udeståender med projektets entreprenører, og at der sikres den nødvendige tilslutning til den gældende arbejdstidsplan. I forlængelse heraf anbefaler DTØ også, at der sikres rettidig håndtering af tekniske forespørgsler, så entreprenørernes fremdrift på byggepladsen ikke forsinkes. I forhold til samarbejde og logistik på byggepladsen anbefaler DTØ, at projektorganisationen identificerer løsningsmuligheder, der kan reducere udfordringerne. DTØ anbefaler også, at risikoen vedrørende ressourcer fra Center for Ejendomme og Center for IT, Medico og Telefoni revurderes som følge af forskydningen i tidsplanen for aflevering. Derudover anbefaler DTØ, at manglende eller utilstrækkeligt fagtilsyn indarbejdes i projektets risikobillede, indtil der udføres fagtilsyn, der lever op til tilsynsplanerne.
Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt 20. november 2020, og næste møde er planlagt afholdt marts/april 2021.
Administrationen vurderer, at projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans med høj grad af sandsynlighed kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.
Projektets reserver vurderes ligeledes tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20074209
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2020 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Nordsjælland
Ny organisation
Byggeriets projektorganisation blev ændret i juni 2020. Den er nu opdelt i to spor – et byggespor og et organisationsspor. Byggesporet har ansvaret for byggeriet, herunder kontraktstyring af entreprenør og totalrådgiver. Organisationssporet har ansvaret for forberedelse af organisationen på indflytningen og ibrugtagningen af byggeriet på Nordsjællands Hospital og indkøb af bygherreleverancer. Byggesporet varetages af Center for Ejendomme, og organisationssporet varetages af Nordsjællands Hospital.
Økonomi, reserver og risici
Center for Ejendomme igangsatte efter overdragelsen af ansvaret for byggesporet en gennemgang af projektets samlede budgetøkonomi og risikovurdering. Fornyet gennemgang af samtlige risici og heraf følgende fornyet risikovurdering, jf. fortroligt bilag, har vist, at der kan opstå væsentlige økonomiske udfordringer i de kommende faser i projektet, og at der derfor er en stor risiko for overskridelse af budgetrammen for byggeriet. De økonomiske udfordringer vil derfor sætte projektets reserver under stort pres i den resterende byggeperiode.
De budgetmæssige udfordringer er konstateret, før der er indgået kontrakter for arbejderne i de kommende faser. Byggeprojektet har derfor nu igangsat en detaljeret gennemgang af projektets samlede budgetøkonomi, risikovurdering og handlemuligheder. Dette sker i tæt samarbejde med organisationssporet på Nordsjællands Hospital. Arbejdet skal dels klarlægge de konkrete udfordringer og deres mulige økonomiske omfang og dels sikre, at regionen har de nødvendige handlemuligheder nu og på sigt i form af styrket Change Request liste (til- og fravalgslisten), bruttoliste med yderligere handlemuligheder og styrkede reserver. Den ændrede organisering sikrer desuden, at Center for Ejendommes viden fra andre store byggerier indgår direkte i projektorganisationens overvejelser.
Resultatet af ovennævnte indsats, herunder synliggørelse af behov for justeringer i projektets risikoprofil og reservestrategi mv., indgår ved møde i den politiske følgegruppe den 30. november 2020.
Projektets udbudsmodel består af tre faser. Den første fase, der vedrører styring af byggeriet, opførsel og drift af byggeplads, jordarbejder; anlæg af råhus og kælder, blev afsluttet i 2019. De resterende udbud, herunder facader, serviceby, installationer og komplettering vil foregå frem til foråret 2021, og resultaterne vil være kendt og verificerede i maj 2021.
Skærpet tilsyn
Projektets pressede økonomiske situation er drøftet med Sundheds- og Ældreministeriet. Parterne er enige om, at der på grund af de aktuelle udfordringer for projektet, er behov for tæt kommunikation og videndeling. Dette vil ske ved en tæt dialog og opfølgning om håndtering af projektets udfordringer inden for de aftalte rammer for kvalitetsfondsbyggeriet og et skærpet tilsyn.
Ministeriet har skrevet til regionen om det skærpede tilsyn den 19. november 2020. I det skærpede tilsyn indgår månedlig rapportering om projektets økonomiske prognose samt statusmøder hver sjette uge mellem ministeriet og regionen.
Stor aktivitet på byggepladsen
I løbet af tredje kvartal 2020 har der været stor aktivitet på byggepladsen med bl.a. jordarbejder, pæleramning, ankerboringer og betonarbejder, hvilket fremgår af luftfoto, bilag 5. Der har samtidig været god fremdrift i perioden, og byggeprojektet følger tidsplanen for fremdrift på byggepladsen. Der er indgået aftale om tidsfristforlængelse med NCC på 19 dage og AB92-aflevering (aflevering af byggeriet til regionen fra entreprenøren) sker herefter den 16. april 2024, primært grundet følge af de store mængder nedbør i januar og februar 2020 og altså før 3. kvartal 2020.
For så vidt angår Covid-19, er der i projektet igangsat tiltag for at sikre pladsen, og på nuværende tidspunkt har det ikke givet forsinkelser.
Den samlede byggeorganisation er i 3. kvartal 2020 flyttet til byggepladsen på Overdrevsvejen, hvor der også er etableret et besøgscenter, som allerede har haft mange besøgende.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen er bekymret for den samlede budgetøkonomi for projektet. Administrationen vurderer i lyset af udviklingen i 2. og 3. kvartal 2020, at projektorganisationen skal have et forøget fokus på opgaven med at identificere og minimere risici. Det er samtidig vigtigt, at arbejdet med at udbygge Change Request-listen og andre handlemuligheder, er højt prioriteret i begge spor. Derudover har både administrationen og projektorganisationen stor opmærksomhed på samarbejdet med NCC og den kommende prisindhentning på fase 2- og 3.
Administrationen har forståelse for Sundheds- og Ældreministeriets udmelding om skærpet tilsyn, hvilket desuden kan bidrage med øget viden til projektet fra andre større hospitalsbyggerier.
Samlet skal de yderligere reserver, Change Requests og handlemuligheder sikre tilstrækkeligt økonomisk grundlag til at dække de nuværende og kommende risici og dermed sikre, at der ultimo 2024 kan tages et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital i brug med den sengekapacitet, der er behov for i hospitalets optageområde.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er derfor enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Det er revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2020 – 30. september 2020 (3. kvartal 2020) i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er revisionen ikke blevet bekendt med forhold, der giver grund til at mene, at kvartalsrapporteringens oplysninger om den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug (budget) ikke er opgjort i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.
For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på det materiale, DTØ har haft til rådighed.
DTØ bemærker, at projektets kapitaliserede risikobillede er steget markant siden sidste kvartal samtidig med at projektets reserver (ekskl. Change Requests) er reduceret. Dette finder DTØ yderst bekymrende henset til projektets tidligere vurderinger om en forventet reduktion i risikobilledet i takt med realisering af udbudsstrategien. Således erfarer DTØ, at projektets risiko-eksponering er forøget væsentligt på et kvartal, og at det kapitaliserede risikobillede nu overstiger projektets samlede reserver markant (både med og uden Change Request). Således vurderer DTØ, at projektet ikke længere har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet uden at skulle foretage væsentlige ændringer i omfang og/eller kvalitet.
Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og administrationen vil følge op på anbefalingerne.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner, økonomi og risici på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Den politiske følgegruppe havde i 3. kvartal 2020 møder den 7. og 28. september 2020. Der er senest afholdt møde i den politiske følgegruppe den 30. november 2020.
I forhold til projektets økonomi er det fortsat muligt at opnå en balance mellem potentielle udgifter og samlede reserver, inkl. Change Request. Dette kræver dog, at det igangsatte arbejde finder de nødvendige handlemuligheder og tilpasninger af projektet. Der er endvidere risiko for, at der i de senere faser kan identificeres projektfejl og mangler på byggeriet. Erfaringer fra andre kvalitetsfonds-projekter tilsiger, at der kan opstå behov for yderligere reserver i færdiggørelses- og ibrugtagningsfasen. Dette kan således senere presse projektets økonomi yderligere.
Den politiske følgegruppe vil blive holdt tæt orienteret om processen og resultaterne af denne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20063241
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 3. kvartal 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2020 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Herlev
Opsigelse af installationsentrepriser - ibrugtagningstidspunkt fastholdes
Det blev primo oktober besluttet at opsige kontrakterne på installationsentrepriserne El, VVS og ventilation, på grund af misligehold af kontrakterne. Opsigelsen er især begrundet i, at fremdriften ikke har været som aftalt, og der er konstateret enkelte svigt i kvaliteten af det udførte arbejde. Den politiske følgegruppe blev orienteret om opsigelsen primo oktober.
Pt. er staderegistrering i gang for at kunne opgøre omfanget af udestående arbejder, herunder bl.a. færdiggørelse af sprinkleranlæg og el-installationer samt test og indregulering af ventilation. Aftaler med nye entreprenører forventes indgået snarest muligt efter afsluttet staderegistrering for at sikre fremdriften. Det vurderes, at opsigelse af kontrakter og indgåelse af nye aftaler er den bedste løsning for at undgå yderligere forsinkelse af ibrugtagningen. Tidspunkt for ibrugtagning af bygning fastholdes til juni 2021.
Status på aflevering af entrepriserne
Lukningsentreprisen er afleveret den 30. juni 2020. Apterings- og malerentrepriserne er afleveret hhv. den 27. august og den 2. september 2020. Udbedring af mangler er i gang, og udskudte arbejder planlægges i forhold til øvrige aktiviteter.
Landskabs-, anlægs- og gartnerarbejder forløber planmæssigt, og aflevering forventes gennemført primo 2021. CTS-entreprisen (styring og overvågning) kan først afleveres primo 2021, efter gennemført test og indregulering af anlæg.
Der er modtaget afgørelse i syn og skønssag vedrørende gulve, hvor bygherre har fået medhold i, at gulvet ikke er udført, som anvist i projektet, hvorfor der flere steder er opstået revner. Udgiften til udbedring af skader og revner i gulvet forventes afholdt af entreprenøren. Desuden er der et forløb i gang om tidskrav fra gulventreprenøren, med inddragelse af voldgiftsnævnet.
Økonomi: Der forventes overskridelse af rammen
I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse en forværring. Der forventes nu en overskridelse af rammen. Der er dog usikkerhedsparametre i forhold til prognosen, som kan påvirke trækket på reserver. Det er fx økonomi/risiko indregnet i forhold til tvister med entreprenører, ekstraudgifter ved ændringsbehov efter aflevering samt niveauet for yderligere ekstraarbejder set i forhold til byggeriets stade, hvor byggeprojektet nærmer sig sin afslutning.
Planlægning af indflytningsprocessen
Planlægnings- og koordineringsarbejdet for indflytning i nybyggeriet er i gang, men på nedsat blus, da flere workshops og rundvisninger er aflyst pga. COVID-19. Der er udarbejdet en detaljeret mastertidsplan for alle aktiviteter i forbindelse med klargøring til drift.
Aktiviteter, der er omfattet af mastertidsplanen, er bl.a. installation af udstyr; afprøvning af udstyr og test af IT-systemer; rengøring; superbrugers gennemgang af rum; træning af personale i de nye rammer; opfyldning med forbrugs- og sterilvarer samt selve flytningen. Klinisk personale, flyttekoordinatorer, driftsafdelingen, service- og logistikafdelingen samt IT/medico-afdelingen er inddraget i processen.
Status på udbud og indkøb af inventar og IT- og medicoudstyr
Detailplanlægning af udbud og indkøb af medico-, IT-udstyr og inventar er i gang. Planlægningen sker i en tæt koordinering mellem projektorganisation, totalrådgiver, regionens indkøbsafdeling og Center for IT, Medico- og Telefoni. Der holdes løbende møder for at koordinere leverancer, montering og installation samt godkende materialer og installationstyper. Center for IT, Medico- og Telefoni har afholdt regionalt udbud på leverance af mobildækning til nybyggeriet inkl. SINE-anlæg (mobil radiokanal til politi og beredskab). Leveranceaftale er indgået, og installeringen er i fuld gang. Detailplanlægning af udbud og indkøb af løst inventar er fastlagt i samarbejde med Friis & Moltke fra totalrådgiverkonsortiet og den regionale indkøbsafdeling. Der er indgået aftale om indkøb af møbler til sengestuerne og kontormøbler til kliniske og almindelige områder samt møbler til ventearealer.
Skærpet tilsyn fra Sundheds- og Ældreministeriet
Sundheds- og Ældreministeriets tættere opfølgning på projektet er startet i januar måned, og ministeriet modtager herefter på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om denne tættere opfølgning.
Administrationens samlede vurdering
De samlede udfordringer med udførelsesfejl og mangler samt den manglende fremdrift fra installationsentreprenøren har presset projektets anlægsøkonomi på det seneste. Det har medført, at kontrakterne på El, VVS og ventilation blev opsagt primo oktober 2020. Risikobilledet for projektet er således ændret siden sidste kvartalsrapport, hvor projektets reserver ikke længere kan dække det sandsynlige økonomi- og risikoscenarie. Se mere om dette under "Revisionens erklæring".
Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at begrænse tab på tid og økonomi frem til indflytning. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ (se nedenfor) indgår i arbejdet med at minimere risici.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.
Påvirkning fra COVID-19 - udvikling
De anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 fortsætter i første omgang året ud, både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder men også i afklaring af tekniske spørgsmål. Desuden kan der opstå forsinkelser i leverancer fra udlandet.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2020 til 30. september 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Derudover fremhæver revisionen, at merudgifter som følge af udskydelsen af ibrugtagningen til juni 2021 samt opsigelsen af kontrakterne på installationsentrepriser i 3. kvartal forventes at få konsekvenser for projektets reserver, som ikke længere kan dække det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie. Risikobilledet for projektet er således ændret siden sidste kvartalsrapport.
Revisionen fremhæver også, at reserverne ikke kan dække omkostningerne i det mest sandsynlige scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 3. kvartal 2020. De skøn, de ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed eksempelvis i forhold til vurderingen af de igangværende tvister, hvor kravene ikke er endelig opgjort.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede. DTØ påpeger, at der er et voksende pres på reserverne ved udgangen af 3. kvartal 2020 jf. projektorganisationens risikovurdering og den kapitaliserede risiko i risikologgen.
DTØ nævner, at reserverne kan ikke dække omkostningerne i det mest sandsynlige scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 3. kvartal 2020. DTØ finder, at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister, hvor kravene ikke er endelig opgjort.
DTØ anbefaler fortsat, at projektet løbende ajourfører "Bedste scenarie", "Sandsynlige scenarie" og "Værste scenarie" samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse af afslutning af byggesagen og overgangen til drift.
På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.
Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.
Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie, at reserverne ikke kan dække omkostningerne ved udgangen af 3. kvartal 2020. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.
Der er risiko for, at der identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20064777
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev oktober 2020
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre
Arbejderne på nybyggeriet
I 3. kvartal 2020 har projektorganisationen fortsat haft fokus på at sikre fremdrift i facadeentreprisen, efter at nybyggeriets facadeentreprenør Bent Nygaard Sørensen (BNS) indgav konkursbegæring slut januar 2020. Bygherre har indgået aftaler med de (17) nye entreprise-kontrakter med BNS-underentreprenører. Arbejderne med udvendige facader fortsætter, og der udestår nu 8%-10% i restarbejder.
Forlængelse af tidsplan
Efter Totalrådgivers (Link Arkitektur og Schmidt, Hammer og Lassen med Søren Jensen - Rådgivende ingeniør som underentreprenør) seneste indstilling til projektorganisationen om på Nyt Hospital Hvidovre om 2 måneders forsinkelse, er afleveringen af byggeriet fra entreprenørerne til regionen (kaldet AB92-afleveringen) blevet udsat fra 17. august 2021 til 18. oktober 2021. I november blev byggepladsen lukket to dage på grund af smitteudbrud på pladsen, hvilket har rykket AB-92 afleveringen yderligere to dage til nu at være d. 20. oktober 2021.
Projektorganisationen under Center for Ejendomme er uenig med Totalrådgiver i årsagerne til udsættelsen, idet projektorganisationen mener, at årsagen til forsinkelsen primært skal findes i interne forhold hos totalrådgiveren. Projektorganisationen har dog, af hensyn til fremdriften i nybyggeriet, i første omgang accepteret udsættelsen af AB92-afleveringen. Den samlede projekttidsplan er derved forlænget med et år og tre måneder i forhold til udbudstidsplanen.
Da opstart af de sidste ombygningsarbejder er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til efteråret 2023. Center for Ejendomme er i sammen med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af den nye forsinkelse for ibrugtagningstidspunktet. Den politiske følgegruppe blev orienteret om den seneste udvikling den 29. september 2020.
Samarbejdet med totalrådgiver
Projektorganisationen og totalrådgiver har det seneste år ført nogle langvarige forhandlinger, da parterne har haft uenigheder. Den 4. februar 2020 indgik parterne en ny aftale, der bl.a. betyder, at Region Hovedstaden skal betale en fast pris for de resterende rådgivningsarbejder. Som en del af aftalen skal totalrådgiver fremadrettet sikre den fornødne bemanding af byggeledelse og fagtilsyn mm. for at sikre projektets fremdrift. Den politiske følgegruppe blev orienteret om indholdet i aftalen på deres møde den 26. februar 2020, og forretningsudvalget blev orienteret på mødet den 3. marts 2020. Projektet er udfordret på grund af et stigende antal tilbagegangsarbejder med afledte effekter på både tid og økonomi. Denne situation kræver en særlig indsats hos totalrådgiver i relation til planlægning, opfølgning og kravhåndtering. For at minimere omkostningerne har bygherre godkendt flere ressourceaftaler for at sikre tilstrækkelig bemanding hos totalrådgiver.
Status COVID-19
Generelt har udviklingen og udbredelsen af COVID-19 stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.
Konkret for Nyt Hospital Hvidovre har dele af nybyggeriet tidligere på året været inddraget i hospitalets COVID-19-beredskab. Ultimo maj 2020 er det midlertidige nødberedskab i ambulancehallen blevet frigivet, så der igen kan sikres fremdrift i nybyggeriet. Senest blev aktiviteten på byggepladsen indstillet (den 12. og 13. november 2020) da der i løbet af få dage var ni smittede på byggepladsen. Projektorganisationen har i samarbejde med byggeledelsen indført yderligere tiltag for i højst mulige grad imødekomme anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i forhold til COVID-19.
Regionerne har aftalt med regeringen, at parterne senere på året vil drøfte, hvor meget staten vil dække af regionernes ekstraudgifter som følge af pandemien, herunder også byggeriernes udgifter. Det forventes at blive besluttet i slutningen af 2020, når regionernes ekstraomkostninger bliver gjort op. Nyt Hospital Hvidovre har haft væsentligt udgifter i den forbindelse i 2020, men den samlede kapitalisering samt de tidsmæssige konsekvenser af COVID-19 må forventes først at kunne opgøres endeligt i løbet af 2021.
Ombygningsprojekterne i eksisterende hospital
Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. De resterende sengestueetaper er tidligere blevet aflyst, og opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er udsat pga. andre opgaver i projektteamet. De øvrige resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i nybyggeriet. Hospitalsbyggestyregruppen besluttede på møde den 27. maj 2020 at sætte dele af den resterende rokadeplan på change request-listen (til- og fravalgslisten). Denne besparelsesmulighed blev besluttet indløst på Hospitalsbyggestyregruppen mødet den 23. september 2020. Det er dermed muligt at aflyse dele af den resterende rokadeplan og tilføre de besparede midler til nybyggeriet. En aflysning vil imidlertid også reducere kvaliteten og funktionaliteten af det fremtidige hospital og vil blive en udfordring i forhold til kravet om effektivisering, der følger af tilsagnsbetingelserne.
Tilsagnsbetingelse om andel af patientrettet udstyr udfordret
I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til it, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, fx f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet for nuværende er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbetingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring.
Risikobillede og change requests (ændringstiltag)
Da omfanget af krav, som er afledt af problemstillingerne ved nybyggeriet, har været voksende, er risikobilledet i 3. kvartal 2020 forværret yderligere. Projektorganisationen har stort fokus på at identificere mulige projektændringer inden for det samlede kvalitetsfondsprojekt, så nybyggeriet kan forsøges realiseret inden for budgetrammen. Reserverne er i 3. kvartal blevet styrket i forbindelse med indløsning af udvalgte change requests (ændringstiltag). Således er værdien af mulige change request i 3. kvartal 2020 faldet med ca. 30%, idet der ikke er indarbejdet nye emner.
Projektorganisationen har i 3. kvartal 2020 arbejdet videre med afklaring af igangværende entreprenørkrav, kvalificering af den forelagte ajourførte hovedtidsplan samt prognose på omfanget af forventede krav i den resterende udførselsperiode. Det gælder også kapitalisering af godtgørelse vedrørende tidsforlængelse. Der har i forhold til det økonomiske prognosearbejde været en tæt dialog mellem bygherre, byggeledelse samt totalrådgiver om prognosernes forudsætninger.
Den samlede vurdering lyder, at projektets reserver, change requests og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie pr. 30. september 2020, rækker til at dække udgifterne. Men der er stor usikkerhed om flere af posterne, og risikobilledet er alt andet lige blevet forværret i 4. kvartal 2020.
Baseret på seneste risikoprognose pr. 31. oktober 2020 er der stor risiko for at projektet overskrider budgetrammen. Prognosen indeholder dog betydelige usikkerheder i forhold til fx resultatet af tvister med totalrådgiver, resultat af facadeentreprenørens konkurs og den statslige dækning af byggeriets udgifter til Covid-19. Administrationen vil i starten af det nye år foretage en grundig gennemgang den samlede prognose for den politiske følgegruppe. Projektorganisationen og administrationen er derfor i gang med at implementere den nye prognosemodel, som samtlige af regionenes Kvalitetfondsbyggerier fremadrettet skal bruge til risikostyring. Modellen og det reviderede risikobillede vil blive benyttet fra og med 4. kvartalsafslutning 2020.
Tættere opfølgning hos Sundheds- og Ældreministeriet
Som følge af udfordringerne på projektet har Sundheds- og Ældreministeriet besluttet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Regionen har aftalt med ministeriet, at parterne skal holde kvartalsvise møder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektorganisationen til ministeriet. Næste møde er fastsat til 30. november 2020.
Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital
Administrationen vurderer, at usikkerheden om, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige, er vokset siden sidste kvartal. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet og det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder. Sandsynligheden for, at projektet ikke kan etableres inden for totalrammen, er voksende, særligt i forbindelse med de seneste forsinkelser som følge af COVID-19 og facadeentreprenørens konkurs.
Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen og hospitalet udfører et grundigt arbejde med at finde nye reduktionstiltag i projektet. Reduktionstiltagene vil styrke reserverne og mindske risikoen for, at budgetrammen overskrides, men de påvirker også funktionaliteten og kvaliteten af det fremtidige hospital, og de kan udfordre effektiviseringskravene. Der er imidlertid ikke indarbejdet nye change request i 3. kvartal 2020.
Samtidig vurderer projektorganisationen de potentielle omkostninger ved risiciene og tvisterne i projektet. Ifølge den samlede prognosevurdering for 3. kvartal 2020 rækker projektets reserver og aktuelle change request-liste til at dække det mest sandsynlige udfald af risiciene og tvisterne. Som tidligere nævnt er prognosen pr. ultimo oktober dog forværret og forsat forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at man stadig modtager mange og omfattende ekstrakrav fra flere af entreprenørerne. Administrationen kan dog også konstatere, at projektorganisationen og byggeledelsen foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiverne.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli til 30. september 2020 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet hvorvidt besparelser kan udfordre hospitalets arbejde med at indhente effektiviseringskravet. Endvidere henvises til DTØ's sammenfatning vedrørende det voksende pres på reserverne ved udgangen af 3. kvartal 2020 og at reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste udfaldsrum. Revisionen gør opmærksom på, at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om, at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr, ikke kan overholdes, og endelig at projektet som følge af de forskellige udfordringer er under tættere opfølgning hos ministeriet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et voksende pres på reserverne ved udgangen af 3. kvartal 2020 jf. projektorganisationens risikovurdering og kapitaliseret risici i risikologgen. Dertil viser reserveprognosen baseret på de 3 scenarier (1: bedste udfaldsrum, 2: mest sandsynlige udfaldsrum samt 3: værste udfaldsrum) udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt. Reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste udfaldsrum og værste udfaldsrum. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder fx i forhold til potentielle entreprenørkrav i den resterende byggeperiode; ikke færdig forhandlede entreprenørkrav på kendte forhold samt udfald på de igangværende tvister.
Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Bl.a., at man får afklaret de igangværende tvister med hensyn til tid og økonomi, herunder får afsluttet efterprojekteringen. Administrationen er enig og vurderer, at projektorganisationen arbejder målrettet med at forhandle om tvisterne med entreprenørerne samt med at vurdere de mange økonomiske usikkerheder i projektet. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får færdigforhandlet kravene vedrørende godtgørelse og erstatning, afledet af den seneste udskydelse af AB92-aflevering. Endelig anbefales det , at man får vurderet de potentielle nye change requests og deres konsekvenser for at efterleve tilsagnsbetingelserne.
Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer er usikkert, hvorvidt Nyt Hospital Hvidovre kan gennemføres inden for den fastlagte totalramme, idet risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne.
Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver, tilgodehavender og change request-liste samlet tvivlsomt er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie på baggrund af udviklingen i 4. kvartal 2020. Administrationen pointerer imidlertid, at der er stor variation mellem de forskellige scenarier.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20075914
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 25. november 2020:
Anbefalet
Regionsrådet besluttede 17. december 2018 at nedsætte et Udsatteråd i Region Hovedstaden. Rådet er nedsat for en periode på to år, hvorefter der skal tages stilling til rådets fortsatte virke på baggrund af en evaluering af erfaringerne med rådet.
Der er nu udarbejdet en evaluering af erfaringerne med rådet, og på den baggrund fremlægger administrationen anbefalinger for rådets fortsatte virke. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag 1.
Udsatterådet i Region Hovedstaden blev nedsat med det formål at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov inddrages i politiske og administrative processer og beslutninger. Rådet er sammensat af en række frivillige organisationer, kommunale og regionale aktører, der arbejder med socialt udsatte borgere og har indgående kendskab til deres behov, og hvis virke er forankret i Region Hovedstaden.
Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) i Region Hovedstaden har foretaget en evaluering af Udsatterådet med fokus på rådets sammensætning, arbejdsform og organisering samt udbyttet af rådets arbejde. Evalueringen er baseret på interviews med Udsatterådet, regionsrådsformanden og formanden for udvalg for forebyggelse og sammenhæng samt repræsentanter fra administrationen, herunder rådets sekretær.
Evalueringen konkluderer, at Udsatterådet er lykkedes med at skabe fokus på socialt udsatte og har bidraget med viden og konkrete idéer i forhold til målgruppens behov i mødet med sundhedsvæsenet. De interviewede politikere vurderer, at rådet har indfriet deres forventninger. Udsatterådet selv er tilfredse med lydhørheden blandt politikere og med, at flere af deres konkrete forslag er kommet med i regionens budget for 2021.
Evalueringen peger også på en række forhold omkring erfaringerne med rådets sammensætning indtil nu, herunder forslag til sammensætning fremover, ligesom den beskriver erfaringer med rådets arbejdsform, som med fordel kan drøftes videre internt i rådet.
Blandt andet fremgår det af evalueringen, at erfaringerne fra brugerrepræsentanterne i rådet er, at det stiller store krav til kompetencer og kræfter hos den enkelte bruger at deltage i rådet, og at det kan være en udfordring at få lytterum blandt fagpersonerne i rådet. Det fremhæves også, at det er en styrke, at der blandt fagpersonerne i rådet både er regionalt ansatte og NGO'ere, men at det også kan være dilemmafyldt for de regionale repræsentanter at deltage i arbejdet, fordi det blandt andet indebærer et kritisk blik på regionens tilbud.
I forbindelse med evalueringen er der også kommet forslag til andre organisationer, der kunne være repræsenteret i rådet med henblik på at bidrage med flere perspektiver vedrørende socialt udsatte.
På baggrund af evalueringen af Udsatterådet anbefaler administrationen:
Administrationen vurderer, at Projekt UDENFOR vil kunne bidrage med viden i rådet om især gruppen af uregistrerede migranter, samt at Brugernes Akademi vil kunne bidrage med viden om brugerperspektiver på stofbrugeres behov.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil Udsatterådet fortsætte sit arbejde med en mindre udvidelse af antal medlemmer fra 2021. Administrationen vil udarbejde et nyt kommissorium.
Der afsættes 100.000 kr. pr. år til finansiering af Udsatterådets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til rådets årlige temamøde, udgifter til forplejning og transport til rådets møder samt øvrige aktiviteter for rådet. Udgifterne foreslås afholdt inden for administrationsbevillingen.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
Der afsættes 100.000 kr. pr. år til finansiering af Udsatterådets aktiviteter.
| Beløbet kan anvendes af Udsatterådet til rådets aktiviteter jævnfør kommissoriet. | 0,1 mio. kr. | Varigt fra 2021 | Region Hovedstadens administration |
Hvis regionsrådet godkender forslaget om, at Udsatterådet fortsætter med ny sammensætning, vil der blive planlagt kommunikationsindsats om beslutningen og om erfaringerne med rådet, herunder på de sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. november 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Anne Skriver Andersen / Anja Methling
18043860
Bilag 1: Rapport Udsatterådet FINAL_november 2020
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 2. december 2020 (skriftlig votering):
Anbefalet.
Transportministeren og erhvervsministeren har den 17. september 2020 igangsat en forsøgsordning, hvor kommuner med arealer i hovedstadsområdets fingerby kan opnå mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring standsningssteder for grønne BRT-linjer i eget tracé, dvs. hurtigbuslinjer, der bygger på grønne teknologier og etableres i egen kørebane. Der opfordres til, at kommuner og regioner tilkendegiver evt. interresse i BRT-forsøgsordningen.Transportministeren og erhvervsministeren sendte i forbindelse med nyheden om forsøgsordningen et brev til regionsrådsformanden (bilag 1).
Interessetilkendegivelser er uforpligtende og er primært målrettet kommunerne. Indsendelse af endelige ansøgninger forudsætter, at interesserede kommuner forudgående har indsendt en interessetilkendegivelse.
De fire regionale buslinjer 150S, 200S, 250S og 400S indgår i Movias forslag til et BRT-net. Flere kommuner indsender interressetilkendegivelser til forsøgsordningen om standsningssteder på regionale busser.
Denne sag har til formål at svare på ministerbrevet.
Hvis flere skal vælge den kollektive transport, skal de rejsende have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transporttilbud. Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035, samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i den kollektive transport. Region Hovedstaden tager et medansvar og har i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen udpeget forslag til en mere effektiv og bæredygtig transport, hvor den kollektive transport er et førstevalg for flere.
En af mulighederne for at udvikle den kollektive trafik i regionen er fx at opgradere de regionale S-busser til BRT linjer, som vil skabe sammenhæng og hurtigere forbindelser mellem de andre transportformer. Herudover er BRT med til at bidrage til den grønne omstilling med el-drevne busser og flere passagerer i den kollektive trafik. Trafikudvalget har af flere omgange drøftet BRT.
Forsøgsordningen
Formålet med den statslige forsøgsordning er at fremme forsøg med grønne BRT-linjer. Forsøgene skal afdække BRT-linjers potentiale som et fremtidigt element i forsyningen af højklasset, kollektiv trafik i hovedstadsområdets fingerby. Forsøgsordningen kan give mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring standsningssteder for BRT-linjer.
Ansøgningsprocessen for forsøgsordningener er følgende:
I forbindelse med lanceringen af forsøgsordningen sendte erhvervsministeren og transportministeren et brev til regionsrådsformanden (bilag 1), som beskriver regionens mulighed for at tilkendegive evt. interesse for forsøgsordningen. Som svar på ministerbrevet så er der udarbejdet et svarbrev i bilag 2. Svarbrevet til erhvervsministeren og transportministeren har til formål at tilkendegive regionens opbakning til BRT som koncept og opfordre til en fortsat dialog om udviklingen af den kollektive trafik i Region Hovedstaden herunder BRT. Brevet er ikke bindende for regionen ift. at indgå i forsøgsordningen.
Administrationen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen, som er indstillede på at modtage et evt. brev fra regionen efter deadline den 14. december. Efter Erhvervsstyrelsens screening fortsætter administrationen dialogen med Movia og kommuner om en evt. endelige ansøgning, som skal behandles i kommunalbestyrelser og regionsråd.
Regionsrådet har på mødet den 10. marts 2020 tilsluttet sig Movias Mobilitetsplan 2020, hvori der er forslag til et BRT-net på de fire regionale s-buslinjer 150S, 200S, 250S og 400S. I regionsrådets høringssvar til Movias Mobilitetsplan var der bl.a. lagt vægt på, at et BRT-net vil være et stort løft af den kollektive trafik i regionen. Der er løbende politisk og administrativ dialog mellem regionen, Movia og kommunerne om udviklingen af BRT. Dialogen omfatter bl.a. rollefordeling mellem aktørerne i forbindelse med BRT.
BRT
BRT er busser som:
I dag er der ikke fuldt udrullede BRT-strækninger i Danmark. Der er dog enkelte eksempler, som har nogle af elementerne fra BRT. Fx den kvikke vej i København, hvor almindelige busserne (bl.a. 150S) kører i eget tracé i midten af vejen på en delstrækning. Den kommunalt finansierede bus 5C fra Københavns Lufthavn til Herlev Hospital har elementer af BRT - fx de store ledbusser og niveaufri indstigning. Bus 5C er ikke en BRT-bus, da den ikke kører i sit eget spor hele vejen, derudover er der i en BRT-løsning check ind/ud ved stoppestedet og ikke i bussen.
Brevet sendes til transportministeren og erhvervsministeren samt kopi til Erhvervsstyrelsen.
Sagen forelægges trafikudvalget til skriftlig behandling og herefter behandler forretningsudvalget sagen den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20068327
Bilag 1: Brev til Region H., BRT
Bilag 2: Tilkendegivelsesbrev for BRT-forsøgsordning
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Anbefalet.
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2020 blev der afsat 1,5 mio. kr. til "analyse af mulig letbanestrækning/BRTstrækning Glostrup til Avedøre samt nordover."
Sagen har til formål at udmønte de afsatte analysemidler.
Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035, samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i den kollektive transport. Hvis flere skal vælge den kollektive transport, skal de rejsende have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transporttilbud. Region Hovedstaden tager et medansvar og har i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen udpeget forslag til en mere effektiv og bæredygtig transport, hvor den kollektive transport er et førstevalg for flere. Regionen investerer sammen med kommunerne i Ring 3 i en letbane, som sættes i drift i 2025. Letbanen er et nyt højklasset kollektiv trafiktilbud i regionen og skaber forbindelser på tværs. Udmøntningen af de 1,5 mio. kr. fra budgetaftalen 2020 har til formål at belyse potentialerne i forskellige muligheder for udvikling af det højklassede kollektiv trafiksystem i Region Hovedstaden herunder letbane-/BRT-strækninger nordover og mellem Glostrup-Avedøre.
De afsatte analysemidler foreslås udmøntet til screeninger af letbaneforlængelser og –afgreninger ud fra den kommende letbane i Ring 3. Screeningerne omfatter strækningerne (Glostrup-Avedøre, Gladsaxe Trafikplads-Avedøre, DTU-Nærum/Gl. Holte/Kystbanen/Kokkedal). Strækningerne blev drøftet på trafikudvalgets møde den 27. oktober 2020. Derudover er der også mulighed for udmøntning af analysemidler til hhv. BRT-lignende (+Way) analyse af 150S samt analyse af sammenligning af potentialer mellem de forskellige kollektive trafikløsninger i geografien til Avedøre samt nordover.
Udmøntning
Med afsæt budgetaftaleteksten, så foreslås analysemidlerne udmøntet til følgende analyser
Analyse B: +Way 150S (500.000 kr.)
Analyse C: Sammenligning af højklassede trafikløsninger (op til 400.000 kr.)
Analyse A og B kan besluttes uafhængigt af hinanden, og analyse C kan tilvælges.
Analyse A: Screening af letbane-forlængelser og -afgreninger.
Screeninger på en række letbane-forlængelser og –afgreninger ud fra den kommende letbane i Ring 3. Screeningerne fastlægger mulige strækninger og driftskoncept. Derudover omfatter screeningerne passagerpotentialer og overordnet afdækning af trafikale konsekvenser. Der laves overslag på økonomi for både drift og anlæg. Screeningerne omfatter strækningerne (Glostrup-Avedøre, Gladsaxe Trafikplads-Avedøre, DTU(Rævehøvej)-Nærum/Gl. Holte/Kystbanen/Kokkedal). Beskrivelse af screeningerne er yderligere beskrevet i bilag 1.
Screeningsfasen er en indledende analyse af mulige linjeføringer, stationsplaceringer og driftskoncepter samt indledende beregninger af anlægsomkostninger, driftsudgifter, indtægter samt restfinansiering. Målet med en screening er at præsentere et antal alternativer på stationsplaceringer og linjeføringer, som typisk kan danne grundlag for en efterfølgende beslutning om at udarbejde en udredning. De afsatte analysemidler rækker udelukkende til screening, da de næste analysefaser er betydeligt dyrere. Fx vurderes det, at en udredning af letbane i Frederikssundsvej koster i størrelsesordenen 15 mio. kr.. Figur i bilag 2 viser de forskellige faser i forud for et anlægsarbejde i regi af Hovedstadens Letbane.
Analysearbejdet gennemføres i løbet af 2021.
Analyse B: +Way 150S
Movias indledende analysearbejde omkring mulig etablering af BRT på buslinje 150S viser, at den eksisterende infrastruktur langs især Helsingørmotorvejen kræver relativ store ændringer ved indpasning af BRT-infrastruktur. Det betyder, at anlægsomkostninger med de foreløbige infrastrukturelle valg for en BRT-linje på 150S estimeres til at være cirka fire gange højere pr. kilometer end på de andre potentielle BRT-linjer 200S og 400S. 150S bliver en central fødelinje til letbanen i Ring 3 ved DTU, når letbanen kommer i drift. Derudover viser analysearbejdet omkring 150S, at der er et stort passagerpotentiale på hele linjen. Da analysearbejdet på 150S viser, at etablerings af BRT er forholdsvis omkostningstungt, men viser forholdsvis stort passagerpotentielle og stigende udfordringer med trængsel på strækningen, så kan +Way på 150S undersøges. +Waykonceptet indebærer nogle af de samme elementer, som BRT med separate busbaner, opgraderinger af stoppesteder, højklasset busmateriel og høj frekvens. +Waykonceptet er mindre omkostningstungt end BRT, da bussen ikke nødvendigvis skal have egen busbane på hele strækningen. Etablering af +Way vil ikke give mulighed for stationsnærhed på buslinjens stoppesteder. Vedhæftet i bilag 3 er Movias produktbeskrivelse af +Waykonceptet.
Analysen vil undersøge +Way på 150S herunder fremkommelighedsforbedringer på strækningen og undersøge mulighederne for kørsel i nødsporet på Helsingørmotorvejen. Analysen vil bl.a. inkludere anlægsomkostninger, udviklingsmuligheder for knudepunkter langs linjen, passagerpotentialer, rejsetidsgevinster og driftsøkonomi. Analysearbejdet gennemføres i løbet af 2021.
Analyse C: Potentialesammenligning af højklassede trafikløsninger
For at understøtte den politiske dialog omkring udviklingen af højklassede trafikløsninger, så foreslås det, at analyser for Letbane, BRT og +Way sammenlignes. Analysen skal fx sammenligne passagerpotentialer og anlægsoverslag for at give et grundlag for de videre politiske drøftelser om udviklingen af den kollektive trafik. Movia har i deres BRT-program gennemført en række BRT-analyser på busserne 150S, 200S og 400S. Disse analyser vil indgå i grundlaget for potentialesammenligningen, da de betjener nogle af samme strækninger som der screenes for letbane og +Way i de foreslåede analyser.
I nedenstående skema vises de forskellige strækninger og status på, hvilke analyser, som er gennemført samt planlægges gennemført i forbindelse med udmøntningen af analysemidlerne, som kan sammenlignes i analyse C. Regionen er én aktør blandt kommuner, stat og trafikselskaber,som også arbejder med udviklingen af den kollektive trafik.
| Letbaneforlængelse | BRT | +Way |
|---|---|---|---|
Glostrup-Avedøre | Undersøges i analyse A | Undersøgt i 500S projekt | Undersøgt i 500S projekt |
Gladsaxe Trafikplads - Avedøre | Undersøges i analyse A | Undersøgt i BRT for 200S | Undersøges ikke |
DTU-Nordover (Nærum/Kokkedal/Gl. Holte/Kystbanen) | Undersøges i analyse A | Delvist undersøgt | Undersøges delvist i analyse B |
150S (Kokkedal- Nørreport) | Undersøges ikke | Undersøgt i BRT for 150S | Undersøges i analyse B |
Analysernes detaljeringsniveau bliver forskelligt samt dele af strækningerne. Det skyldes, at Movias arbejde med BRT er længere fremme. Det vil dog være muligt at sammenligne de forskellige potentialer på parametre som fx passagerpotentialer og anlægsoverslag.
Analysen udarbejdes, når analyse A og B er gennemført.
Afgrænsning
I forbindelse med forarbejdet med udbud af nye tog på Nærumbanen har muligheden for at sammenkoble Nærumbanen og Letbanen i Ring 3 været undersøgt. Af hensyn til fremdriften i letbaneprojektet, arbejdes der videre med de nuværende planer, og ikke med at omdanne Nærumbanen til en afgrening af letbanen. Der vil i stedet blive fokus på at skabe gode forhold for omstigning mellem de to baner.
Som nævnt i orienteringssagen på trafikudvalgets møde den 27. oktober 2020 har der oprindeligt været forslag om at forlænge S-banen fra Jægersborg til Nærum, den såkaldte Lundtoftebane. Planerne for Lundtoftebanen blev dog skrinlagt tilbage i 1977, og på baggrund af tidligere analyser af passagerpotentialet i korridoren, vurderes det ikke realistisk at genoplive planerne ved nye analyser.
Udviklingen af den kollektive trafik gennem investeringer
I bilag 4 er dialogoplæg ”Kapacitet, fremkommelighed og sammenhæng i den kollektive transport – hvor er udfordringerne og behovet for investeringer?” samler op på resultaterne af analyserne udarbejdet i forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen suppleret med andre relevante analyser og planer for de forskellige transportformer.
Dialogoplægget giver et samlet overblik over, hvor den kollektiv transport – regionaltog, S-tog, busser og metro – er udfordret i dag, og hvor antallet af de kollektive rejser vil vokse mest frem til 2035. Oplægget udpeger behov for investeringer i nye fysiske tiltag.
Dialogoplægget peger på behovet for investeringer i nye fysiske tiltag, der kan:
Dialogoplægget omhandler behovet for investeringer i nye fysiske tiltag men peger også på behovet for at se disse tiltag i en strategisk og sammenhængende indsats i regionen, som ikke kun handler om fysiske tiltag, men også mere langsigtede og adfærdsrettede tiltag. Her er tre vigtige fokusområder: 1) Langsigtet investeringsplan for sammenhængende højklasset kollektivt system i hovedstadsområdet; 2) Adfærdsrettede initiativer, fx kørselsafgift samt 3) Nyt syn på kollektiv transport, fx Mobility as a Service
Administrationen tilsagnsbudgetterer de afsattemidler til hhv. Hovedstadens Letbane og evt. Movia og anden ekstern part afhængigt af, hvilke analyser der vælges.
Analysemidlerne (1,5 mio. kr.) er afsat i budget 2020 i forbindelse med budgetaftalen.
I forbindelse med analyserne færdiggøres laves der er kommunikationsplan. Derudover forventes analyserne at bruges til ekstern politisk dialog.
Sagen forelægges trafikudvalget den 24. november 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20068393
Bilag 1: Screening af letbaner for Reg H - Final
Bilag 2: Planlægnings- og anlægsfaser
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Anbefalet.
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden modtager årligt et statsligt tilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer til de lokalbaner, der er beliggende i hovedstadsregionen. I 2020 udgør rådighedsbeløbet 18,1 mio. kr.
Regionsrådet godkendte på møde den 18. august 2020, i sag om ændring af den videre proces for Favrholm stationsprojekt, at der kun fortsættes med ét løsningsforslag og ikke to på Favrholm Station. Den løsning der fortsættes med er en vendesporsløsning, som udføres i to etaper, hvoraf kun den første del anlægges og udbydes nu, men forberedes til en senere udvidelse til en fuld vendesporsløsning. Regionsrådet godkendte på samme møde, at der kan igangsættes yderligere rådgiverydelser i 2020.
Denne sag omhandler udmøntning af de årlige anlægsmidler til lokalbanen, som i år er besluttet (på mødet den 18. august) kan anvendes til rådgiverydelser i forbindelse med etablering af Favrholm Station.
I forbindelse med Nyt Hospital Nordsjælland etableres en ny station - Favrholm Station, som vil medvirke til en god kollektiv trafikbetjening af hospitalet, som er Nordsjællands største arbejdsplads. Den nye station er en kombineret S-station (Banedanmark/staten) og lokalbane-station (Lokaltog A/S /regionen). Efter tidsplanen skal stationen står klar i december 2023, inden hospitalet tages i brug. Hvis der tages en statslig beslutning om at ombygge Hillerød Station (og udvide Favrholm Station med vendespor), vil der kunne etableres direkte togforbindelse til det nye hospital fra størstedelen af hospitalets optageområde.
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. august 2020, at der nu kun arbejdes videre med én løsning på Favrholm Station, nemlig en forberedt vendesporsløsning, som udføres i to etaper. Forudsætningen for at vælge anden etape vil være, at der kommer en statslig beslutning om at ombygge Hillerød Station.
Af sagen fra regionsrådsmødet den 18. august 2020 fremgik det, at Lokaltog A/S havde gjort opmærksom på, at de, for at kunne udarbejde udbudsmaterialet, har været nødt til at igangsætte eksterne konsulentydelser (til assessor, forhåndsgodkendelser og ibrugtagningstilladelser m.m.) allerede i 2020, ud over de i alt 10 mio. kr. der er lavet aftale med bygherrerådgiverne (Rambøll) om.
En godkendelse af sagen betød også, at der blev reserveret 12 mio. kr. af puljen til de årlige anlægsmidler i 2020, til at dække de eksterne rådgiverydelser. Udgiften på de 12 mio. kr. afholdes af de i budget 2020 afsatte 18,1 mio. kr. til anlægsinvesteringer i lokalbanerne. De resterende 6,1 mio. kr. udmøntes ikke, men noteres som et mindreforbrug, som dog allerede er disponeret i forbindelse med indfasning af de strukturelle besparelser på det regionale udviklingsniveau (besluttet på forretningsudvalget den 12. maj 2020). Udgifter til selve stationsanlægget vil blive finansieret via låneoptag, når udbudsprisen er kendt primo 2022.
I forbindelse med budgettet 2020 blev det besluttet, at regionen kan optage lån til lokalbaneinfrastrukturinvesteringer – herunder til Favrholm Station – på godt 500 mio. kr. Men da etablering af Favrholm Station er udskudt to år (investeringsbehovet ligger nu først i 2022/23), og der er behov for at afvente licitation og en pris for opgaven, er udgifter til Favrholm Station ikke medtaget i det låneoptag der er foretaget i 2020 til infrastrukturinvesteringer på lokalbanen. Det er forventningen, at der kan udarbejdes sag om låneoptag til anlæg af Favrholm Station primo 2022.
Favrholm Stations-løsningen
Der arbejdes nu videre med en stationsløsning i to etaper, der er forberedt til vendespor. I første etape tager man udgangspunkt i vendespors-løsningen men udelader følgende anlægselementer:
Ved at udføre vendesporsløsningen i to etaper (i forhold til at etablere trinbrætsløsningen og efterfølgende opgradere til vendesporsløsningen) opnår man, at der ved den senere opgradering (2. etape) ikke vil være nødvendigt at fjerne væsentlig dele af de allerede udførte arbejder og, at det heller ikke vil være nødvendigt at lukke stationen efter åbningen. Dermed vil generne for passagererne ved at etablere en vendespors-løsning i to etaper blive minimeret.
Fordelene ved etablering af en vendespors-løsning i to etaper er:
Det vil koste omkring 28 mio. kr. at etablere basis/trinbræts-løsningen og omkring 67 mio. kr. at etablere en forberedt stations-løsning (vendesporsløsning i to etaper).
Processen herfra
Lokaltog A/S er nu i gang med at forberede udbud af eksterne rådgiverydelser, som er nødvendige allerede nu, for at kunne få projektet godkendt og indhentet ibrugtagningstilladelser m.m.
Rådgiverne er i gang med detailprojekteringen og med at forberede udbudsdokumenter, som er tilpasset en opdeling af vendesporsløsningen i to etaper. Udbudsmaterialet for 1. etape forventes at kunne sendes ud ved udgangen af 2021, og herefter vil en kontrakt med entreprenør kunne underskrives i begyndelsen af 2022.
Ombygning af Hillerød Station
Fase II-analyse for ombygning af Hillerød Station blev igangsat i begyndelsen af året og skulle efter planen være afsluttet inden udgangen af 2020. På grund af blandt andet Covid-19 er projektet desværre blevet forsinket. Aflevering af beslutningsgrundlag til forelæggelse af den statslige forligskreds er derfor udskudt til juni 2021. Dette kan desværre få betydning i forhold til at nå, at få et brugbart budgetgrundlag til kommende forhandlinger af den statslige infrastrukturinvesteringsplan.
Den statslige beslutning om at ombygge Hillerød Station er en forudsætning for, at det giver mening at etablerer vendesporsløsningen på Favrholm Station.
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes midlerner, og rådgiverydelser i forbindelse med etableringen af Favrholm Station finansieres.
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at der udmøntes 12 mio. kr. af puljen til anlægsmidler på 18,1 mio. kr. i 2020 til at dække de eksterne rådgiverydelser. Udgiften på de 12 mio. kr. afholdes af de i budget 2018-2021 afsatte midler til anlægsinvesteringer i lokalbanerne under bevillingsområdet kollektiv trafik. De resterende 6,1 mio. kr. noteres som et mindreforbrug, som dog allerede er disponeret til kollektiv trafik (busser).
Sagen forelægges trafikudvalget den 24. november 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Petra F. Hækkerup
16039142
Bilag 1: BILAG Favrholm St. nov 2020
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Sagen blev taget af dagsordenen.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Formanden satte indstillingspunktet under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), F (1), O (0), og Ø (1), i alt 9.
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: C (2) og V (2), i alt 4.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24. november 2020:
Anbefalet.
Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
Et lovforslag der blev fremsat 8. oktober 2020 betyder, at regionsrådet, på baggrund af en eller flere klager fra STX- eller HF-skoler, skal træffe beslutning om lokale regler for elevfordeling.
Hvis der klages har regionsrådet selv mulighed for at fastsætte fornødne lokale elevfordelingsregler. Regionsrådet kan ikke fastsætte lokale elevfordelingsregler på eget initiativ.
Ifølge tidsplanen, som Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet, i et udkast til en bekendtgørelse om frister og offentliggørelse ved fastsættelse af lokale elevfordelingsregler for skoleåret 2021/22, vil regionsrådet få perioden fra den 8. til den 27. januar 2021 til at træffe beslutning. Regionsrådet har ikke møder i januar 2021.
Administrationen anbefaler derfor, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse uddelegeres regionsrådets kompetence til at træffe beslutning om lokale regler for elevfordeling, såfremt det bliver aktuelt i 2021.
Af hensyn til de forventede deadlines, som er udmeldt fra Børne- og Undervisningsministeriet, anbefaler administrationen at regionsrådet uddelegerer sin beslutningskompetence til at fastsættelse af lokale elevfordelingsregler til udvalget for forskning, innovation og uddannelse.
Om lovforslaget vedrørende lokale elevfordelingsregler
Den 3. oktober 2019 indgik regeringen en politisk aftale om mulighed for lokale fordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser (STX og HF) med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance. Den efterfølgende lovgivning trådte i kraft 1. januar 2020 og ét år frem. Den 8. oktober 2020 er der imidlertid fremsat lovforslag om forlængelse af loven, så der ligeledes i 2021 kan fastsættes lokale fordelingsregler.
Det følger af loven, at fordelingsudvalg, som har ansvaret for fordeling af elever til overansøgte STX- og HF-skoler, skal kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter på grund af elevsammensætningen på en eller flere skoler i fordelingsområdet. Bestyrelsen på en skole, der oplever disse udfordringer, kan anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale fordelingsregler. Hvis bestyrelsen på den pågældende skole er uenig fordelingsudvalgets afgørelse i sagen, kan skolen klage til regionsrådet.
Udkast til tidsplan for lokale elevfordelingsregler
Tidsplan for at indføre lokale fordelingsregler for elevfordelingen i 2021 er forlænget minimalt i forhold til sidste år. Bestyrelser skal senest den 3 december 2020 anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale fordelingsregler. Fordelingsudvalgene har derefter, og frem til den 4. januar 2021 at opnå enlighed. Såfremt en skole, som har anmodet et fordelingsudvalg om lokale regler, ønsker at klage til regionsrådet skal dette ske senest 7. januar 2021. Herefter får regionsrådet frem til den 27. januar 2021 at afgøre eventuelle klager.
Regionsrådet afholder ikke møde i januar 2021, og derfor anbefaler administrationen, at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at fastsætte lokale fordelingsregler til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, som afholder udvalgsmøde den 12. januar 2021.
Uddelegering af beslutningskompetencen fra regionsrådet til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, gælder kun i skoleåret 2021/2022, idet det fremgår af udkastet til loven, at denne gælder frem til 1. december 2021.
Der er ikke planlagt særskilt kommunikation vedrørende denne sag. Hvis der vedtages lokale fordelingsregler i Region Hovedstaden, har regionen en forpligtelse til at offentliggøre disse på hjemmesiden.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. november 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Per Egedal Iskov
20071665
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Godkendt.
Hanne Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Anbefalet.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24. november 2020:
Anbefalet.
Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner, universiteter, private virksomheder og brancheorganisationer ansøgt Uddannelses- og Forskningsministeren om, at kunne etablere en national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi, som den 1. oktober 2020 blev godkendt.
Klyngeorganisationen skal bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører. Organisationen skal bidrage til, at ny viden fra universiteter og hospitaler hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger, til gavn for samfundet og for den behandling der tilbydes patienter i sundhedsvæsenet. Den Nationale Klyngeorganisation vil formelt starte pr. 1. januar 2021.
Med denne sag orienteres om den nye klyngeorganisation, og om hvordan Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner vil arbejde for at sikre et klart regionalt perspektiv på klyngens aktiviteter med fokus på at løfte regionernes kerneopgave på sundhedsområdet.
Som led i ændring af erhvervsfremmesystemet i Danmark i 2018, blev det besluttet, at der skulle ske en konsolidering af erhvervsklyngerne, sådan at de mange klyngeorganisationer, der i dag er i Danmark, afløses af nationale klyngeorganisationer på de styrkepositionsområder, der findes i landet. Erhvervsfremmebestyrelsen anbefalede dengang, at der indenfor hvert af i alt 12 danske styrkepositionsområder blev etableret en national klyngeorganisation, herunder én på life science-området.
Danmarks fem største universiteter, fem GTS´er (godkendte teknologiske serviceinstitutter), de fem danske regioner og seks branche- og erhvervsorganisationer, er sammen med de eksisterende life science klyngeorganisationer (Mtic, LSI, Welfare Tech, CHC og Biopeople) gået sammen om at ansøge Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsfremmebestyrelsen om etableringen af en ny og samlet national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi.
Klyngeorganisationen vil få afdelinger/filialer (omtalt som 'Hubs') i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense og København tæt på videninstitutionerne, virksomhederne og resten af det danske økosystem, og med hovedsæde i København. Navnet på klyngeorganisationen forventes at blive “The Danish Life Science Cluster”.
Uddannelses- og Forskningsministeren godkendte d. 1. oktober 2020 den fælles ansøgning som afsæt for etablering af en national klyngeorganisation på erhvervs- og teknologiområdet for life science og velfærdsteknologi.
I ansøgningen indgår, at man i fællesskab vil bygge videre på de eksisterende klyngeorganisationers arbejde, og har som ambition, at den nye, nationale klynge skal kunne konkurrere med de bedste klynger i verden inden for life science og velfærdsteknologi, som eksempelvis MassBio i Boston. De seks branche- og erhvervsorganisationer repræsenterer mere end 500 store og små danske virksomheder i hele værdikæden fra biotek, farma, medico, sundheds-IT til velfærdsteknologi, der er lokaliseret i hele landet.
Udgangspunktet er, at life science og velfærdsteknologi er blandt de absolut mest markante danske styrkepositioner både erhvervsmæssigt og forskningsmæssigt. Sektoren repræsenterer eksempelvis 1/3 af alle offentlige og private forskningsinvesteringer i Danmark, hvilket samlet udgør ca. 23 mia. kr. om året.
Om den kommende nationale life science klynge
Den nye nationale life science klynge med formel start den 1. januar 2021 har til formål at styrke særligt små og mellemstore virksomheders produktivitet og konkurrenceevne gennem samarbejde om innovation og overførsel af viden (videnbro) mellem virksomheder, videninstitutioner, og sundhedsvæsenets aktører (kommuner og hospitaler/regioner mv.).
Virksomhederne skal generelt rustes til at gribe nye muligheder og håndtere udfordringer knyttet til nye muligheder, behov og betingelser på markeder ude og hjemme. Det gælder ikke mindst i forhold til øget digitalisering, den gennemgribende grønne omstilling og omlægning til mere økonomiske, sociale og miljømæssige rentable produkter og løsninger.
Life science klyngen skal være en bærende kraft og understøtte innovation i verdensklasse inden for hele økosystemet (farma, biotek, medico, sundheds-it og velfærdsteknologi), som ud over virksomheder og videninstitutioner omfatter offentlige aktører herunder hospitalernes kliniske forsknings- og innovationsmiljøer, investorer og iværksættermiljøer.
For at kunne indfri formålet, skal ny viden bringes i anvendelse hos virksomheder i hele landet. Virksomhederne skal kobles til de forskningsmiljøer, der findes på landets videninstitutioner, og til de stærke forsknings- og innovationsmiljøer, der findes på hospitalerne.
Den nationale life science klynge vil med sin placering, som et knudepunkt mellem de centrale life science aktører og via offentlig-privat innovation, kunne bidrage væsentligt til at løfte de centrale samfundsmæssige udfordringer, der generelt er i det danske sundhedsvæsen, og som håndteres i det kommunale sundhedsvæsen og på hospitalerne. Eksempelvis de flere ældre med behov for hjælp, flere borgere med kroniske lidelser, efterspørgsel på digitale løsninger, øget krav om mere individuelle forebyggelses- og behandlingsforløb (eksempelvis personlig medicin mm.).
En national life science klynge vil dermed kunne bidrage til at løse de opgaver, som både kommuner og regioner varetager i forhold til at kunne tilbyde det bedst mulige sundhedsvæsen, grøn omstilling mv. til gavn for borgere og samfund.
Ved at indgå samarbejde med den landsdækkende klynge for life science og velfærdsteknologi bliver der adgang for regionerne og de øvrige parter i den regionale geografi - herunder kommunerne - til landsdækkende tilbud og aktiviteter, viden, innovationssamarbejde, finansiering m.v. Desuden sikres en stærk regional forankring gennem den regionale filial/hub, hvilket er afgørende for at sikre et tæt samarbejde mellem virksomhederne og de centrale partnere på sundheds- og velfærdsområdet – hospitalerne, praksisområdet og kommunerne.
Udarbejdelse af en strategi- og handlingsplan for klyngen
Parterne bag ansøgningen vil frem mod årsskiftet udarbejde en strategi- og handlingsplan for aktiviteterne i den nye klynge. De fem regioner vil i forbindelse hermed arbejde for, at der i planerne indgår et klart regionalt perspektiv med fokus på at løfte regionernes kerneopgave på sundhedsområdet.
I forbindelse hermed vil der fra regionernes side bl.a. blive lagt vægt på, at klyngen medvirker til:
Sammensætningen af bestyrelsen for den nationale life science klynge
Den stiftende generalforsamling afholdes d. 24. november 2020, hvor der vil blive etableret en bestyrelse på 16 personer med nedenstående sammensætning:
Formanden for bestyrelsen vælges blandt repræsentanterne fra de minimum 6 private virksomheder. På generalforsamlingen forventes det, at koncernchef Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen vælges som midlertidig formand, indtil der senest d 1. marts 2021 vil blive valgt en fast formand, som er erhvervsdrivende. Regionerne varetager posten som 1. næstformand og universiteterne har posten som 2. næstformand. Bestyrelsen er sammensat med udgangspunkt i, at der skal være en geografisk balanceret repræsentation, der afspejler klyngens landsdækkende funktion og virkeområde.
I forhold til den regionale bestyrelsespost er det på politisk niveau blevet aftalt, at regionsrådsformand Anders Kühnau, Region Midtjylland varetager den regionale bestyrelsespost i første periode. Det er aftalt, at der skal sikres en god balance mellem øst- og vestdanske regioner, og at der aftales et rotationsprincip for det regionale bestyrelsesmedlem, således at pladsen går på skift hvert andet år. Hertil at der skal sikres en god inddragelse og koordinering mellem regionerne og ind til det regionale bestyrelsesmedlem.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil Region Hovedstadens deltagelse i den Nationale klyngeorganisation for Life Science og velfærdsteknologi efterleve FN´s tredje verdensmål med fokus på "Sundhed og Trivsel".
Den nationale Life Science klynge vil blive finansieret via medlemsbetaling og via bidrag fra staten. Regionerne vil hver især bidrage med midler til konkrete aktiviteter, hvor samarbejder med private virksomheder og andre kan medvirke til at løfte regionernes kerneopgaver på sundhedsområdet, som beskrevet i sagsfremstillingen.
Regionens bidrag vil blive reguleret i en regional partnerskabsaftale, hvor ønsker til klynges aktiviteter indgår. Aktiviteterne finansieres med 3 mio. kr. årligt, som er afsat på budgettet for 2021 på sundhedsområdet, og vil blive anvendt til fælles tværgående initiativer og specifikke aktiviteter.
Der informeres bredt i regionen om den nationale life science klynge, når den starter d. 1. jan. 2021, og der tilrettelægges en informationsindsats ift. hvordan de enkelte direktioner/hospitaler kan anvende og arbejde ind i den nye klynge.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. november 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Anders Lundbergh
19089333
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Regionsrådet godkendte, at, Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Kim Rockhill (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Martin Baden (A) og Sophie Hæstorp Andersen (A) erklærede sig inhabile, og de forlod mødet under sagens behandling.
Godkendt.
Hanne Andersen (A), Jesper Clausson (A), Kim Rockhill (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Martin Baden (A) og Sophie Hæstorp Andersen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådsmedlem Hanne Andersen (A) har meddelt, at hun af helbredsårsager ønsker sig fritaget for alle sine regionale hverv snarest muligt.
Regionsrådet skal i den anledning tage stilling til Hanne Andersens anmodning om hhv. udtræden af regionsrådet og fritagelse for sine øvrige regionale hverv.
Som 1. stedfortræder på Socialdemokratiets stedfortræderliste indtræder Bodil Kornbek (A) i givet fald automatisk som medlem af regionsrådet i stedet for Hanne Andersen i den resterende del af regionsrådets indeværende funktionsperiode.
Regionsrådet skal i givet fald endvidere tage stilling til udpegningen af nye medlemmer til Hanne Andersens øvrige regionale hverv i den resterende del af regionsrådets indeværende funktionsperiode.
I samme forbindelse lægges der endelig op til, at regionsrådet efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ tager stilling til et antal rokader i valggruppen samt et ønske fra regionsrådsmedlem Sophie Hæstorp Andersen om fritagelse for to regionale hverv på grund af tidspres.
Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådet med virkning fra mødedatoen den 15. december 2020 fritager regionsrådsmedlem Hanne Andersen for dennes medlemskab af regionsrådet samt for dennes øvrige regionale hverv.
Der lægges i sagen endvidere op til, at regionsrådet i givet fald foretager udpegninger som beskrevet nedenfor i anledning af Hanne Andersens fritagelse for de nævnte øvrige regionale hverv.
Der lægges i samme forbindelse op til, at regionsrådet efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ tager stilling til et antal rokader i valggruppen samt et ønske fra regionsrådsmedlem Sophie Hæstorp Andersen om fritagelse for to regionale hverv på grund af tidspres.
Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som det pågældende regionsrådsmedlem som udgangspunkt er forpligtet til at varetage.
Et medlem af regionsrådet skal imidlertid i medfør af § 103 lov om kommunale og regionale valg fritages for sit medlemskab af regionsrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til at ønske sig fritaget.
Det er efter § 103 lov om kommunale og regionale valg regionsrådet, der afgør, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.
Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Hanne Andersen for dennes hverv som medlem af regionsrådet er opfyldt.
Fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut og varig forhindring. Det er derfor en forudsætning for Hanne Andersens fritagelse for medlemskab af regionsrådet, at hun også fritages for sine øvrige regionale hverv.
Regionsrådets udpegninger til øvrige regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode. Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for varetagelsen af regionale hverv, når der skønnes at være rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn.
Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Hanne Andersen for de nævnte øvrige regionale hverv er opfyldt.
Administrationen vurderer endvidere, at betingelserne for fritagelse af Sophie Hæstorp Andersen for dennes medlemskab af bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden samt medlemskabet af og næstformandskabet for Opgaveudvalg for gravide og fødende i optageområde BYEN er opfyldt.
Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, som i medfør af regionsloven også finder anvendelse for regionsrådet, tilkommer det den valggruppe, som har indvalgt et medlem i et udvalg mv., at bestemme, hvem der ved medlemmets udtræden skal indtræde på den ledige plads i udvalget mv.
Det tilkommer således i givet fald valggruppen ABCFOÅ at indstille nye medlemmer til Hanne Andersens øvrige regionale hverv samt til Sophie Hæstorp Andersens hverv til regionsrådets udpegning.
Valggruppen ABCFOÅ har indstillet således til udpegning til de pågældende hverv:
- Medlemskab af Social- og Psykiatriudvalget: Bodil Kornbek (A),
- Medlemskab af Følgegruppen for Nyt Hospital Hvidovre: Jesper Clausson (A),
- Medlemskab af Følgegruppen for Ny Retspsykiatri Sct. Hans: Bodil Kornbek (A),
- Medlemskab af Følgegruppen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg: Maria Gudme (A).
- Medlemskab af Det regionale samarbejdsudvalg for speciallægepraksis (rokade i valggruppen): Mikkel Wrang (C),
- Medlemskab af Bestyrelsen for Netværket HH-Gruppen (rokade i valggruppen): Martin Baden (A),
- Medlemskab af Bestyrelsen for Jonstrupvang-bebyggelsen: Kim Rockhill (A),
- Medlemskab af De videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité E (rokade i valggruppen): Kim Rockhill (A),
- Medlemskab af Bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden: Martin Baden (A), og
- Medlemskab af og formandskab for Opgaveudvalg for gravide og fødende i optageområde BYEN: Lars Gaardhøj (A).
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Hanne Andersen være udtrådt af regionsrådet, ligesom Sophie Hæstorp Andersen vil være fritaget for de regionale hverv som hhv. medlem af bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden og medlem af samt næstformand for Opgaveudvalg for gravide og fødende i optageområde BYEN.
Der vil i givet fald være udpeget nye medlemmer i stedet for de fratrådte.
Der vil i givet fald endelig være foretaget enkelte rokader i fordelingen af valgruppen ABCFOÅs regionale hverv.
Ændringer i regionsrådets medlemskreds samt i regionsrådets udpegninger til varetagelse af regionale hverv vil fremgå af Region Hovedstadens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 15. december 2020.
Marie Kruse/Frits Ripperger
17033061, 20006252, 20014990, 20014993, 20014994, 20081519, 20081530, 20080396, 20015855, 18063036, 19030459.
Administrationen indstiller til regionsrådet,
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Regionsrådet godkendte, at Jens Mandrup (F) erklærede sig inhabil, og han forlod mødet under sagens behandling.
Godkendt.
Hanne Andersen (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Regionsrådsmedlem Jens Mandrup (F) har oplyst, at han i perioden fra og med den 25. januar 2021 til og med den 3. maj 2021 ønsker sig fritaget for sine regionale hverv for at kunne holde barselsorlov.
Såfremt regionsrådet kan imødekomme Jens Mandrups anmodning om midlertidig fritagelse for sine regionale hverv, indtræder 1. stedfortræder på Socialistisk Folkepartis stedfortræderliste Annika Smith (F) i regionsrådet under Jens Mandrups midlertidige fravær.
Regionsrådet skal i givet fald endvidere tage stilling til udpegningen af midlertidige medlemmer til visse af Jens Mandrups øvrige regionale hverv under Jens Mandrups midlertidige fravær.
Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådet fritager regionsrådsmedlem Jens Mandrup (F) for dennes medlemskab af regionsrådet samt for dennes øvrige regionale hverv i perioden fra og med den 25. januar 2021 til og med den 3. maj 2021.
Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som det pågældende regionsrådsmedlem som udgangspunkt er forpligtet til at varetage.
Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Jens Mandrup i regionsrådet under Jens Mandrups midlertidige fravær.
Regionsrådet skal i givet fald endvidere tage stilling til udpegning af midlertidige medlemmer til følgende hverv under Jens Mandrups midlertidige fravær: Forretningsudvalget, Trafikudvalget og Følgegruppe Nyt Hospital Hvidovre.
Der udpeges ikke midlertidige medlemmer til varetagelse af de øvrige hverv, som Jens Mandrup er udpeget til af regionsrådet, da de pågældende hverv er hhv. en stedfortræderpost, en post, som ikke er oprettet af Region Hovedstaden på egen hånd, eller som varetages af stedfortræder ved fravær.
Der indkaldes i henhold til § 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, som efter regionsloven også finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.
Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, som efter regionsloven også finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.
Administrationen vurderer, at betingelsen for indkaldelse af stedfortræder for Jens Mandrup er opfyldt.
Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Jens Mandrup, at Jens Mandrup også fritages for sine øvrige regionale hverv.
Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, som efter regionsloven også finder anvendelse for regionsrådet, kan den valggruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, sålænge hindringen varer.
Valggruppen ABCFOÅ har oplyst, at navne på de midlertidige medlemmer først vil kunne foreligge i januar måned 2021. Regionsrådets formand ønskes derfor i givet fald bemyndiget til at modtage navnene efter afholdelsen af regionsrådets møde den 15. december 2020.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Jens Mandrup være fritaget for at varetage de regionale hverv, som han er udpeget til af regionsrådet, i perioden fra den 25. januar 2021 til og med den 3. maj 2021.
I fraværsperioden vil Jens Mandrups hverv blive varetaget af midlertidigt udpegede medlemmer.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil Jens Mandrup i fraværsperioden modtage vederlag for medlemskab af hhv. regionsrådet, forretningsudvalget og Trafikudvalget.
Der vil i fritagelsesperioden i givet fald - udover vederlag til stedfortræderen i regionsrådet - skulle afholdes udgifter til vederlag til de midlertidige medlemmer af hhv. forretningsudvalget og Trafikudvalget.
Der vil i givet fald blive orienteret om fraværet og de midlertidige medlemskaber på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 15. december 2020.
Marie Kruse/Frits Ripperger
17033061, 20006249, 20076808, 20014990.
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 15. december 2020:
Regionsrådet godkendte, at Per Roswall (V) erklærede sig inhabil, og han forlod mødet under sagens behandling.
Godkendt.
Hanne Andersen (A) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Bodil Kornbek (A).
Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 regionsrådsmedlem Per Roswall (V) som et af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité F).
Per Roswall har meddelt, at han på grund af varetagelse af andet offentligt hverv og af tidsmæssige årsager ønsker at udtræde af komitésystemet snarest muligt.
Regionsrådet skal i den anledning tage stilling til Per Roswalls anmodning om fritagelse for hvervet som ikke-sundhedsfagligt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité F).
Regionsrådet skal i givet fald endvidere tage stilling til udpegningen af et nyt ikke-sundhedsfagligt medlem af den pågældende komité efter indstilling fra valggruppen IVØ.
Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådet tager stilling til regionsrådsmedlem Per Roswalls (V) anmodning om fritagelse for hvervet som ikke-sundhedsfagligt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité F).
Da Per Roswall er medlem af regionsrådet, betragtes hans medlemskab af komitésystemet som et borgerligt ombud. Regionsrådet skal derfor både tage stilling til Per Roswalls anmodning om fritagelse og - i givet fald - til udpegningen af et nyt medlem i stedet for Per Roswall.
Per Roswall har oplyst, at han ønsker sig fritaget for hvervet på grund af varetagelse af offentligt hverv og af tidsmæssige årsager.
Administrationen indstiller, at regionsrådet imødekommer Per Roswalls ønske om fritagelse for hvervet som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité F) med virkning fra mødedatoen.
Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der efter regionsloven også gælder for regionsrådet, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg m.v., besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget. Det tilkommer derfor valggruppen IVØ udpege et nyt ikke-sundhedsfagligt medlem af Komité F.
Valggruppen IVØ har indstillet Jimmy Damsgaard (V) til hvervet, og administrationen indstiller, at regionsrådet i givet fald imødekommer valggruppens indstilling.
Det bemærkes, at den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem i komitésystemet, godt kan have en sundhedsfaglig uddannelse, men ikke samtidig må have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne. Og vice versa. Der foreligger ikke oplysninger for administrationen, der indebærer, at udpegning til hvervet ikke kan ske af denne grund.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Per Roswall være fritaget for at varetage det regionale hverv som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité F).
I givet fald vil der være udpeget et nyt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité F) efter Per Roswalls udtræden.
Udpegning af nyt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité F) vil i givet fald fremgå af den aktuelle hvervsoversigt på Region Hovedstadens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 15. december 2020.
Marie Kruse/Frits Ripperger
20015855
Der var modtaget skriftligt spørgsmål til spørgetiden på regionsrådets møde fra Morten Dreyer.
Spørgsmål fra og svar til Morten Dreyer var sendt pr. mail den 15. december 2020 til regionsrådets medlemmer før mødestart (bilag 1 og 2).
20080793
Bilag 2: Svar på henvendelse vedr. smitteudbrud på plejehjemmet på Irlandsvej i Tårnby