Bilag 1: Datapakke_FU_AKTIVITET_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_210221_opdateret_240221Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Taget til efterretning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling på grund af tekniske problemer.
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. COVID-19 har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt over hele verden. Den 11. marts 2020 blev COVID-19 erklæret som pandemi af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020 og i foråret oplevede Danmark første bølge af pandemien.
Aktuelt er Danmark i afslutningen af pandemiens anden bølge, som har ført til et stort pres på hospitalerne og skærpede restriktioner i samfundet. Fremadrettet arbejdes med regionale og målrettede genåbninger af samfundet, som hænger tæt sammen med en omfattende test af befolkningen og gennemførsel af vaccinationsprogrammet, som startede med første stik den 27. december 2020.
Forretningsudvalget har i hele forløbet fulgt udviklingen af pandemien tæt, og regionsrådet har sikret de fornødne økonomiske rammer. På indeværende møde vil koncerndirektionen give en kort overordnet status på COVID-19-situationen.
Forretningsudvalget følger aktuelt COVID-19-pandemiens udvikling og hospitalernes håndtering af den som et fast dagsordenspunkt på de ordinære møder. Herudover følger udvalget på hvert møde op på udviklingen af merudgifter til COVID-19 samt opfyldelsen af patientrettigheder og indhentningen af operationer og behandlinger, som måtte udskydes under første såvel som anden bølge af pandemien. Dette fremgår af særskilte punkter på mødets dagsorden.
Som supplement til nærværende status på forretningsudvalgets ordinære møder orienterer koncerndirektionen løbende på virtuelle briefs for forretningsudvalget samt Alternativet og Liberal Alliance, som ikke er faste medlemmer af udvalget. Regionsrådet får ugentlig skriftlige orienteringer, der samler op på Region Hovedstadens arbejde i kriseledelsen. Kriseledelsen har under pandemiens anden bølge holdt daglige møder for at sikre den fortsatte håndtering af pandemien og koordination mellem region, kommuner og stat. Da regionen nu er i afslutningen af anden bølge har det været muligt at sænke mødefrekvensen i kriseledelsen. Samtidig fortsætter den intensive indsats omkring test og vaccination af befolkningen i tæt samarbejde mellem region, kommuner og stat.
På indeværende møde vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en kort mundtlig status på den aktuelle smitteudvikling og Region Hovedstadens arbejde med at håndtere COVID-19.
Tiltrædes indstillingen tages den mundtlige status til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Jens Gordon Clausen / Karen Lisbeth Trabolt
20024959
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Der var eftersendt rettelsesbilag til sagen (bilag 3).
Indstillingspunkt 1 blev drøftet.
Indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Forretningsudvalget fik den 26. januar 2021 en kort status for hospitalernes udskydelse af planlagt aktivitet set i lyset af COVID-19-epidemiens opblusning i december 2020.
Med denne sag opgøres hvor meget aktivitet hospitalerne har udskudt, der forelægges en foreløbig plan for afvikling af aktiviteten, og det indstilles, at der afsættes en økonomisk ramme til afvikling af aktiviteten.
Forretningsudvalget vil modtage næste status for udskudt aktivitet til mødet den 13. april 2021.
Medio december 2020 begyndte antallet af indlagte COVID-patienter for alvor at stige. Den 21. december 2020 var regionens hospitaler nødsagede til at udskyde deres planlagte aktivitet for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at varetage COVID-patienter. Det betød, at hospitalerne ikke nåede helt i mål med den afvikling af udskudt aktivitet, som var planlagt i 2020, samt at der er oparbejdet nye ventelister på flere områder. Målsætningen er, at der ikke er flere patienter, der venter på udredning og behandling end før COVID-19 epidemien, det vil sige end før 1. marts 2020.
Primo marts 2021 er der relativt få indlagte COVID-patienter på regionens hospitaler, og hospitalerne er generelt set i normal drift. Der er dog den forskel, at der er behov for at sikre personalet restitution og ferieafvikling, samt tid til forberedelse af en eventuelt 3. bølge.
Udskudt aktivitet pr. 10. februar 2021
Hospitalerne har løbende vurderet om der er planlagt aktivitet, som fortsat kan varetages. Det har der flere steder været mulighed for. Der er således ikke flere patienter, der har fået udskudt deres udredning og behandling, end højst nødvendigt.
Af tabel 1 nedenfor fremgår, hvor mange flere patienter, der vurderes at være på venteliste pr. 10. februar 2021 i forhold til før COVID-19, det vil sige i forhold til 1. marts 2020. For ambulante besøg og kirurgiske indgreb er ventelisten øget med henholdsvis 12.100 og 10.800 i forhold til 1. marts 2020. I opgørelsen indgår også tilgang i ventelisterne, som ikke er relateret til COVID. Det er vanskeligt entydigt at skelne mellem årsagerne til, at patienterne venter.
For ambulante besøg er der sket en meget begrænset øgning af ventelisten under 2. bølge. Ventelisteøgningen på godt 12.000 besøg siden 1. marts 2020 skal holdes op imod, at der i 2020 blev gennemført omkring 4,5 mio. planlagte ambulante besøg i Region Hovedstaden. Til forskel fra 1. bølge har ambulante besøg på mange områder kunne opretholdes eller afvikles virtuelt under 2. bølge. Det ses dog, at der udestår et væsentligt antal planlagte ambulante besøg på Amager og Hvidovre Hospital. Det skal ses i sammenhæng med, at hospitalet har håndteret en stor andel af de indlagte COVID-patienter i regionen.
For kirurgiske indgreb er der tale om en reel øgning af ventelisten under 2. bølge. Anæstesi- og operationspersonale har i stort omfang bidraget til varetagelsen af COVID-patienter indlagt i intensiv behandling. Der blev i 2020 gennemført omkring 153.000 planlagte kirurgiske indgreb i Region Hovedstaden, og de 10.800 kirurgiske indgreb, som ventelisten er øget med siden 1. marts 2020, svarer til cirka syv procent heraf. En del af den øgede venteliste er oparbejdet før 2. bølge. Den kirurgiske aktivitet udskudt under 2. bølge svarer til cirka 40 procent af aktiviteten udskudt under 1. bølge.
Der er i forhold til den normale planlagte kirurgiske aktivitet, udskudt mest aktivitet på Amager og Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital. Der er udskudt mest kirurgisk aktivitet inden for specialerne mavetarm-sygdomme og kirurgi (3.200), ortopædkirurgi (3.100) og øre-næse-hals-sygdomme (1.600). Særligt for øre-næse-hals-sygdomme vurderes det, at andre årsager end COVID-19 har bidraget til øget venteliste.
For Rigshospitalet gælder generelt, at der er tale om højt specialiseret behandling, som også var præget af ventelisteudfordringer før COVID-19. En del af ventelisteøgningen vurderes ikke at være relateret til håndtering af COVID-19. Administrationen vil i dialog med Rigshospitalet afklare, hvordan ventelisterne, som ikke er relateret til COVID-19 kan nedbringes.
| Ambulante besøg | Kirurgiske indgreb | |
| Rigshospitalet | 5.200 | 3.100 |
| Amager og Hvidovre Hospital | 4.500 | 2.600 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 1.600 | 300 |
| Herlev og Gentofte Hospital | 500 | 3.900 |
| Nordsjællands Hospital | 300 | 900 |
| Bornholms Hospital | 0 | 0 |
| I alt | 12.100 | 10.800 |
Plan og økonomisk ramme for afvikling af udskudt aktivitet
Regionens hospitaler afvikler løbende den udskudte aktivitet. Ambitionen er, at ventelisterne er på samme niveau som før 1. bølge af COVID inden sommeren 2021. Administrationen vil gå i dialog med de enkelte hospitaler om, hvad der skal til for at indfri ambitionen. I dialogen vil indgå udnyttelse af privat kapacitet, muligheder for afvikling af udskudt aktivitet på tværs af regionens hospitaler og behov for tilførsel af ekstra økonomi til hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget, at der afsættes en økonomisk ramme i 2021 på 50 mio. kr. til, at hospitalerne hurtigst muligt kan afvikle den udskudte aktivitet. Anvendelse af den økonomiske ramme vil ske på baggrund af dialog mellem administrationen og de enkelte hospitaler. I det omfang det er muligt, vil afvikling af udskudt aktivitet ske inden for hospitalernes eksisterende driftsøkonomi.
Hospitalerne har fokus på, at åbne hurtigere for nogle områder/patientgrupper end andre. Noget planlagt aktivitet kan udskydes en vis periode, men på et tidspunkt er der risiko for, at det udvikler sig til en akut tilstand, eller at patientens prognose forringes. Disse områder prioriteres først i det omfang, det er muligt. Den højt specialiserede behandling, som ikke kan varetages andre steder i regionen eller i privat regi, har særligt fokus.
Afviklingen af udskudt aktivitet vil være afhængig af, i hvilket omfang en 3. bølge af COVID-19 lægger pres på regionens hospitaler.
Anvendelse af privat kapacitet
Hvis der findes et fagligt relevant tilbud på privathospital eller i speciallægepraksis tilbydes patienterne at blive omvisiteret. Målet er fortsat, at kapaciteten hos privathospitaler og -klinikker anvendes på samme niveau som før COVID-19 epidemien. Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger har forlænget aftalen om mulighed for udlægning af sygehusbehandling til speciallægepraksis til udgangen af juni 2021.
De seneste data viser, at der i januar 2021 blev omvisiteret 24 % flere patientforløb til privathospitaler end i tilsvarende måned i 2020, og at der i februar 2021 blev omvisiteret 18 % flere forløb til privathospitaler end i februar 2020.
Det er særligt ortopædkirurgi, klinisk neurofysiologi, anæstesiologi og mavetarmsygdomme, der har omvisiteret flere forløb til privathospitaler i januar og februar 2021 sammenlignet med tilsvarende måneder i 2020. Specialerne urologi og øjensygdomme har omvisiteret færre forløb i januar og februar 2021 sammenlignet med samme periode i 2020, hvilket skyldes hjemtagning og færre henvisninger.
Data for omstilling til øget aktivitet
Data for hospitalernes aktivitetsniveau til og med uge 7 fremgår af bilag 1.
Data viser en stigning i antallet af planlagte operationer i de første to uger af februar, men herefter et fald i uge 7 i forbindelse med vinterferie. Antallet af planlagte operationer i februar er fortsat lavere sammenlignet med tilsvarende periode i 2020 (graf 1.2-1.3). Antallet af planlagte ambulante kontakter har ligget stabilt i starten af februar, men er fortsat under niveauet for samme periode i 2020 (graf 3.2).
I januar skete der en stigning i andelen af virtuelle kontakter i både somatikken og psykiatrien. Data for februar viser, at andelen af virtuelle kontakter i somatikken er 23,8 % og 23,2 % i psykiatrien (graf 5-7).
Der afsættes en foreløbig økonomisk ramme på 50 mio. kr. i 2021 til afvikling af udskudt aktivitet på hospitalerne. Rammen kan anvendes på baggrund af dialog mellem administrationen og de enkelte hospitaler. Hospitalerne fortsætter deres arbejde med afvikling af udskudt aktivitet hurtigst muligt. Administrationen går i dialog med hospitalerne om, hvad der skal til for at afvikle den udskudte aktivitet inden sommerferien 2021. Forretningsudvalget følger området tæt.
Med udgangspunkt i økonomiaftalen for 2021 har forretningsudvalget den 16. juni 2020 afsat en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til afvikling af udskudt aktivitet, som er fordelt til hospitalerne efter andel af lønbudgettet i 2. økonomirapport 2020. Med økonomiaftalen 2021 forventes dokumenterede resultater i 2020 dækket af staten.
Der er i Region Hovedstadens budget for 2021 ikke afsat midler til håndtering af COVID-19 indsatsen.
Den 11. december 2020 indgik regeringen og Danske Regioner aftale om håndtering af COVID-19 i regionerne. I aftalen står der, at "Regeringen vil derfor også for 2021 være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022". Det er derfor administrationens vurdering, at dokumenterede resultater, herunder afvikling af udskudt aktivitet, dækkes af staten i 2021.
Med denne sag indstilles det, at der afsættes en foreløbig økonomisk ramme på 50 mio. kr. i 2021 til afvikling af udskudt aktivitet på hospitalerne, og at rammen kan anvendes på baggrund af dialog mellem administrationen og de enkelte hospitaler.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021. Forretningsudvalget vil løbende få status for afvikling af udskudt aktivitet.
Jens Gordon Clausen / Anne Skriver
20027289
Bilag 1: Datapakke_FU_AKTIVITET_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_210221_opdateret_240221
Bilag 2: Indkøbsordrer til privathospitaler fordelt på specialer pr. 01-03-2021
Bilag 3: Rettelsesbilag af 04.03.21
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Centerdirektør Jens Buch Nielsen fra Center for Økonomi deltog under sagens behandling.
Taget til efterretning.
Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020 samt de ordinære møder d. 18. august 2020, d. 20. oktober 2020, 15. december 2020 og 2. februar 2021.
Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.
Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.
De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet ultimo februar. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 25. februar 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Fokus på disponerede udgifter medfører også, at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet.
Region Hovedstaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats. I drøftelserne vil Region Hovedstadens eventuelle rolle blive udfoldet. Dette gælder bl.a. forhold vedrørende recirkulation og udvidelse af beredskabslageret samt afklaring af finansiering og indtægter via fakturering.
Udgifter relateret til NOST
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har haft ansvar for etablering og drift (eksklusiv personaleansvar i de andre regioner) af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte") indtil overgangen til varige testfaciliteter, der blev etableret i 4. kvartal 2020.
De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.
Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 siden orienteringen af forretningsudvalget i januar måned.
Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter 2021 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 25. februar 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter i 2021 for i alt ca. 981 mio. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 26. januar 2021 var der endnu ikke opgjort udgifter vedr. 2021.
Logistik:
Beløbet er faldet, fordi udgifter vedr. opretholdelse af flytrafik mellem København og Bornholm er omklassificeret til regionale udgifter.
Operationsmasker:
Der er indkøbt 51 mio. masker til en samlet værdi af 12,5 mio. kr.
Handsker:
På baggrund af national mangel på handsker og et stigende forbrug er der foretaget store indkøb. Nogle ordrer har ikke kunne leveres og er derfor blevet annulleret. Netto er der indkøbt ca. 765 mio. handsker til en samlet værdi af ca. 835 mio kr.
Testcenter Danmark:
På baggrund af stigende forbrug i de seneste måneder er prognosen opjusteret med ca. 68 mio. kr. De stigende udgifter til Testcenter Danmark skyldes især etableringsudgifter til de robustgjorte (vintersikrede) faciliteter, som er væsentlig højere end etablerings- og nedtagningsudgifter af de ikke-robustgjorte faciliteter. Derudover har Region Hovedstaden afholdt udgifter til ikke-robustgjorte testfaciliteter i region Nordjylland, som blev holdt åbent i forbindelse med den øgede testindsats som følge af minkmutationen.
Testudstyr- og drift:
Der er indgået aftale med et eksternt dansk laboratorium omkring analyse af COVID-19-tests. Grundudgiften udgør 40 mio, kr. som er indregnet i ovenstående. Hertil kommer væsentlige variable udgifter på baggrund af antallet af test, som endnu ikke er gjort op. Der er endvidere indkøbt forbrugsvarer i forbindelse med analyse for i alt ca. 38 mio. kr. inkl. indkøb for 28 mio. kr., som tidligere var registreret som regionale udgifter.
Vaccinationsindsats:
Der er foreløbigt opgjort udgifter vedr. vaccinationsindsatsen på ca. 38 mio. kr. Dette omfatter ikke udgifter for de kommende måneder.
Finansiering
Regionsrådet har tidligere givet administrationen mandat til at afholde NOST-udgifter i 2021 for op til 1,5 mia. kr. til og med 30. april 2021.
Tabel 2: Udgifter og kompensation vedr. NOST-relaterede merudgifter som følge af COVID-19, 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Opgørelsen viser den samlede udestående finansiering inkl. udestående refusion vedr. 2020. I forhold til bemyndigelsen for 2021 på 1,5 mia. kr. er der foreløbigt disponeret ca. 981 mio. kr. Der er endnu ikke modtaget refusion fra staten vedr. NOST-udgifterne i 2021.
NOST-udgifter vedrørende 2020
Regionsrådet har tidligere givet administrationen mandat til at afholde NOST-udgifter for op til 3,5 mia. kr. til og med 31. januar 2021.
Denne ramme blev stort set opbrugt og regionen har foreløbig modtaget statslig refusion for 2,8 mia. kr. vedr. 2020 jf. nedenstående tabel.
Tabel 3: Udgifter og kompensation vedr. NOST-relaterede merudgifter som følge af COVID-19, 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Der udestår refusion fra staten for ca. 700 mio. kr., som er overført til 2021 opgørelsen.
Refusion fra staten:
Regeringen har med aktstykke 127 af 10. december 2020 besluttet at tilføre regionerne yderligere 1,5 mia. kr. på baggrund af det daværende skøn vedr. NOST-relaterede udgifter som følge af COVID-19. Region Hovedstadens andel er 1.003 mio. kr. i tillæg til de 1.781 mio. kr., som blev tilført i sommers. Refusionen nedbringer regionens aktuelle nettoudlæg til 703 mio. kr. Den seneste refusion blev overført til regionens bankkonto i januar 2021. Se i øvrigt afsnit om økonomi nedenfor.
Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.
Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er endvidere renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.
Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 siden orienteringen af forretningsudvalget i januar måned.
Tabel 4: Region Hovedstadens merudgifter 2021 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 25. februar 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2021 for i alt 81 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 26. januar 2021 var der ikke opgjort udgifter vedr. 2021.
Dispositionerne i 2021 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne. Der er bl.a. indberettet væsentlige udgifter vedr. værnemidler.
Finansiering
Nedenstående tabel viser Region Hovedstadens merudgifter i 2021 som følge af COVID-19.
Tabel 5: Udgifter og kompensation vedrørende Region Hovedstadens merudgifter som følge af COVID-19, 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Opgørelsen viser den samlede udestående finansiering inkl. udestående refusion vedr. 2020.
Region Hovedstaden har endnu ikke modtaget statslig refusion vedr. udgifterne i 2021. Dette ventes at indgå i økonomiaftalen for 2022, som forhandles i sommeren 2021.
Regionale udgifter vedrørende 2020
Der er endnu ikke en endelig opgørelse af de regionale merudgifter i 2020, da der fortsat udestår en række afklaringer. Nedenstående tabel viser den foreløbige opgørelse.
Tabel 6: Region Hovedstadens merudgifter 2020 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 25. februar 2021
Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2020 for i alt 1.301 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation.
Finansiering.
Nedenstående tabel viser Region Hovedstadens merudgifter i 2020 som følge af COVID-19.
Tabel 7: Udgifter og kompensation vedrørende Region Hovedstadens merudgifter som følge af COVID-19, 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
De samlede udgifter er opgjort til 1,4 mia. kr. Heraf har regionen modtaget statslig kompensation på 289 mio. kr.
Der udestår refusion fra staten for ca. 1.012 mio. kr., som er overført til 2021 opgørelsen.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Situationen på indkøbsmarkederne
Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.
Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.
Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med. Samtidig er der behov for at disponere indkøb med lidt længere tidshorisont for at sikre tilstrækkelige forsyninger i 2021.
Der er etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.
I henhold til økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Regeringen vil staten dække alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er bl.a. bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned 2020, hvoraf det fremgik at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."
I forhold til 2021 oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at der er afsat midler på finansloven for 2021 til at kompensere kommuner og regioner for udgifter til indkøb af værnemidler og andet kritisk udstyr. Denne hjemmel træder i stedet for det aktstykke, som gav hjemmel i 2020.
Statslig refusion vedrørende regionale udgifter
Angående de regionale merudgifter har parterne vurderet, at der endnu ikke foreligger et fyldestgørende overblik hvorfor drøftelserne genoptages når dette foreligger. Aftalen refererer desuden tidligere tilkendegivelser fra regeringen om at den ekstraordinære indsats vedr. COVID-19 ikke må fortrænge øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2020.
Regionens regnskab for 2020 viser et mindreforbrug i forhold til udgiftsloftet på ca. 900 mio. kr. excl. COVID-udgifter, der i nogen grad modsvares af merudgifter på anlægsrammen. Staten ønsker at fratrække dette mindreforbrug i opgørelsen af den endelige refusion for regionens COVID-udgifter i 2020.
Administrationen er i dialog med Danske Regioner og Finansministeriet omkring den præcise udformning af modellen for kompensation af regionale merudgifter herunder fordeling og eventuel inddragelse af regnskabsresultatet for den almindelige drift og anlægsområdet.
I forhold til håndteringen af COVID-19 indsatsen i 2021 anfører decemberaftalen med Danske Regioner, at: "Regeringen vil derfor også for 2021 være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022."
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643
Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19
Bilag 2: Supplerende notat vedr. pukkelafvikling
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Drøftet.
Sagen giver status for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne (se bilag 1 for data).
Status for kræftpakker
Forretningsudvalget har på møde den 10. november besluttet at fastholde målsætningen om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Den samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne var i januar måned 73 %, hvor der var et fald i målopfyldelsen for flere kræftpakker bl.a. brystkræft. Den foreløbige overholdelse for februar er 84 %.
Status på udredningsret
Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Udredningsretten er fra den 1. september 2020 genindført i psykiatrien og genindført i somatikken den 1. marts 2021.
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2020. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.
Data for de første tre uger af februar viser, at både overholdelsen og andelen, der udredes inden for 30 dage i somatikken, er stigende. Data viser, at udredningsretten i februar er overholdt for 86 % af afsluttede udredningsforløb, og at 74 % blev udredt inden for 30 dage. Til sammenligning var der i sidste kvartal 2020 en overholdelse på 85 %, og 70 % blev udredt inden for 30 dage.
For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten faldt markant i slutningen af 2020 samt i januar 2021. Dog viser data for de første tre uger i februar, at overholdelsen af udredningsretten nu er voksende. Udredningsretten var overholdt for 84 % af afsluttede udredningsforløb, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, er steget til 78 %. Data for de første tre uger af februar viser desuden, at der er en overholdelse på 100 % i voksenpsykiatrien, og at 93 % blev udredt inden 30 dage.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med udredningsområdet, men prioriterer aktuelt håndtering af covid samt akut sygdom. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Jens Gordon Clausen/ Anne Skriver
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_210221_opdateret_240221
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning.
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2020:
Sagen blev udsat til et kommende møde i forretningsudvalget i 2021.
Forretningsudvalget følger tæt udviklingen af Sundhedsplatformen og opfølgningen på Ekspertrådets anbefalinger. Tidligere er forretningsudvalget blevet præsenteret for den overordnede plan om indretning af udviklingsarbejdet i fokusområder. På de kommende møder i forretningsudvalget vil de enkelte fokusområder præsentere deres indsatser, mål og effekter. Der er lagt op til, at de enkelte fokusområder følger effekterne af deres arbejde, og derudover måles den generelle tilfredshed med Sundhedsplatformen i brugerundersøgelser hvert 1½ år.
På indeværende møde vil centerdirektør på Neurocentret på Rigshospitalet, Jannick Brennum i sin egenskab af fokusområdeejer præsentere udviklingsarbejdet i fokusområdet Bedre adgang til data.
Etablering af fokusområder til styring af udviklingsarbejdet af Sundhedsplatformen
For at sikre nærhed til klinikken og den sundhedsfaglige ekspertise i udviklingen af Sundhedsplatformen er der til at understøtte de fire politiske mål etableret syv fokusområder:
Hvert fokusområde ejes af et hospital undtagen fokusområde nr. 7 (Højere kvalitet og færre fejl), som ejes af Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden og Koncern-It i Region Sjælland. Fokusområdeejeren har mandat til og ansvar for at udvikle fokusområdet, men i dialog med og under inddragelse af øvrige hospitaler og interessenter i relevant omfang.
De enkelte fokusområdeejere har ansvaret for udviklingen og drift af Sundhedsplatformen inden for deres område og opstiller målepunkter for leverancerne. Implementering og anvendelse af Sundhedsplatformen er derfor en lokal ledelsesopgave i de enkelte hospitalers direktions- og afdelingsledelser.
Effekter af udviklingsarbejdet
Fokusområderne har tidligere indmeldt de forventede effekter af udviklingsarbejdet til Region Hovedstadens og Regions Sjællands forretningsudvalg i april 2020. Siden da har fokusområderne udarbejdet oversigt over de konkrete effekter for forbedring af Sundhedsplatformen. Nogle af effekterne vil kunne måles allerede i 2020, mens andre effekter først vil kunne måles i 2021 eller senere. Det er ambitionen, at effektmålene løbende kvalificeres i fokusområderne.
Udviklingsarbejdet i fokusområdet "Bedre adgang til data"
Det er visionen for fokusområdet "Bedre adgang til data", at regionens data fra patientbehandlinger i går og i dag skal anvendes til at sikre bedre patientbehandling i morgen via bedre klinisk beslutningsstøtte og planlægning.
Der er fra fokusområdet leveret betydelige fremskridt i dataanalysemulighederne i Sundhedsplatformen. Både inden for de klassiske rapporteringsværktøjer og i særdeleshed med værktøjet SlicerDicer, som har givet brugerne mulighed for selv at lave mange analyser. I 2020 har disse analytiske muligheder for eksempel været værdifulde i forhold til den kontinuerlige opdatering af information vedrørende Covid-19-situationen på regionens hospitaler og i forhold til planlægning af Covid-19-beredskabet på hospitalerne.
Et væsentligt udviklingsområde i fokusområdet er integration af kunstig intelligens-værktøjer i Sundhedsplatformen, som vil bringe beslutningsstøtte for klinikeren til et nyt og kraftfuldt niveau, fokuseret på bedre og mere økonomisk rationel patientbehandling.
Tiltrædes indstillingen, tages orientering om udviklingsarbejdet i fokusområdet Bedre adgang til data til efterretning.
Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 8. december 2020. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge udviklingsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.
Jens Gordon Clausen / Kim Weber
20075731
Bilag 1: Fokusområde Bedre Adgang til Data Udvikling 09.03.2021
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.
Der er valg til regionsrådet tirsdag den 16. november 2021. Efter lov om kommunale og regionale valg nedsætter regionsrådet en valgbestyrelse, som dels skal godkende kandidatlister mv., dels skal forestå opgørelsen af regionalvalget. Valgbestyrelsen skal have mindst 5 og højst 7 medlemmer. Ved valgene i 2009, 2013 og 2017 havde valgbestyrelsen 7 medlemmer.
Regionsvalgbestyrelsen
Sammensætning
Valgbestyrelsen skal efter loven have 5 eller 7 medlemmer. Administrationen indstiller, at valgbestyrelsen i lighed med de tre seneste valg får 7 medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere vælges ved forholdstalsvalg i henhold til § 14 i kommunal- og regionalvalgloven.
Regionsrådsformanden er født formand for valgbestyrelsen og træffer efter loven afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl. Formandens plads i valgbestyrelsen regnes som en af de pladser, der tilkommer valggruppen ABCFOÅ. Hvis valgbestyrelsen får 7 medlemmer kan valggruppen ABCFOÅ derfor udpege 4 medlemmer og 5 stedfortrædere og valggruppen IVØ 2 medlemmer og 2 stedfortrædere. Regionsrådet vælger næstformanden blandt de udpegede medlemmer.
Opgaver
Valgbestyrelsens opgaver er i henhold til loven:
Stemmerne til regionsrådet optælles af kommunerne, men det er regionsvalgbestyrelsen, som opgør valgresultatet på grundlag af kommunernes valgbøger for regionsrådsvalget. Regionsvalgbestyrelsen kan desuden beslutte at foretage en hel eller delvis fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget. Ved de to seneste valg har der været foretaget en fornyet fintælling af en mindre del af stemmematerialet.
Forslag til foreløbig mødeplan for regionsvalgbestyrelsen
På baggrund af lovgivningens tidsfrister foreslås reserveret nedenstående mødetidspunkter, idet der dog vil kunne blive behov for at afholde flere møder - eventuelt med kort varsel.
Diæter
Efter loven ydes der diæter til valgbestyrelsens medlemmer og til de tilforordnede vælgere. Regionsrådet har dog mulighed for at beslutte, at der ikke skal ydes diæter, eller at de skal ydes med et andet beløb end normalt. Det foreslås, at der som ved sidste valg dagligt ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer med styrelseslovens normale diætbeløb på 435 kr. for deltagelse i møder af op til 4 timers varighed, mens de tilforordnede vælgere dagligt ydes diæter med det maksimale beløb på 2.175 kr.
Stemmesedlen
Opgaven med trykning af stemmesedlen ligger under udbudsgræsen, men sendes i markedsdialog i løbet af marts måned 2021. Som ved de sidste valg er det dog aftalt med Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, at de selv trykker stemmesedler efter samme fil, som benyttes af regionens trykkeri.
Lovpligtig annoncering om valget
Regionsrådet skal senest 13 uger før valget (dvs. senest den 17. august 2021) indrykke en annonce med information om regionalvalget og om de krav, der er til antallet af stillere, frister for indlevering af kandidatlister mv. Det foreslås, at regionsvalgbestyrelsen forestår denne lovpligtige annoncering, herunder hvorledes annoncen udformes, og i hvilke medier den indrykkes. Der planlægges yderligere kommunikationsaktiviteter i forbindelse med valget, jf anden sag på dagsordenen.
Fornyet fintælling
Hvis det på mødet den 18. november 2021 besluttes, at der skal gennemføres en fornyet fintælling, vil regionsvalgbestyrelsen straks efter fintællingens afslutning blive indkaldt til endnu et møde med henblik på den endelige opgørelse af valget. Dette møde forventes i givet fald afholdt fredag den 19. november 2021 om eftermiddagen/aftenen.
Kommunerne har ansvaret for på valgaftenen den 16. november 2021 at optælle stemmerne til regionalvalget og opgøre resultatet af valget til regionsrådet i kommunen. Dagen efter fintæller kommunerne stemmerne med opgørelse af kandidaternes personlige stemmer. Regionsvalgbestyrelsen kan vælge at opgøre valget på grundlag af kommunernes valgbøger eller på grundlag af en hel eller delvis fornyet fintælling. Beslutning om fornyet fintælling kan træffes både forud for valget og i forbindelse med den endelige opgørelse af valget. Efter de to sidste valg blev der foretaget en fornyet fintælling i regionens regi, men i begrænset omfang.
En fornyet fintælling af op til 1,4 millioner stemmesedler vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen. Som ved sidste valg foreslås det derfor, at regionen indgår aftale med kommunerne om, at de på regionens vegne kan gennemføre en eventuel fornyet fintælling. Administrationen har fået positiv tilbagemelding fra en række kommuner. Københavns Kommune, som har det største antal stemmesedler, kan dog i stil med tidligere valg ikke påtage sig opgaven. Det er derfor aftalt med Lokomotivværkstedet, hvor stemmerne til regionalvalget i Københavns Kommune fintælles, at stemmesedlerne kan blive liggende med henblik på en eventuel fornyet fintælling ved medarbejdere fra regionen. Kommunen har tilbudt at regionens tællere kan deltage i den information og instruktion som kommunens tællere får.
Det anbefales, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med de af regionens kommuner, der er villige til det, om at de på vegne af regionen gennemfører en eventuel fornyet fintælling, mod dækning af omkostningerne til det. Det forudsættes, at det af aftalen fremgår, at en eventuel fornyet fintælling skal ske under overværelse af tilforordnede vælgere.
Tilforordnede vælgere
Regionsrådet udpeger i passende tid inden valget et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved en eventuel fornyet fintælling. De tilforordnede vælgeres opgave er at overvære en eventuel fornyet fintælling og tilse, at den fornyede fintælling foregår på behørig vis – både for så vidt angå regionens egen fornyede fintælling og i de kommuner, der varetager den fornyede fintælling på regionens vegne. Administrationen fordeler observationssteder til de tilforordnede vælgere.
Udpegning af tilforordnede vælgere sker som forholdstalsvalg. Regionsrådet udpegede ved de tre sidste valg 16 tilforordnede vælgere.
Nedsættelse af valgbestyrelsen er lovpligtig, og en tiltrædelse af indstillingen er derfor ikke forbundet med særlige konsekvenser.
Valgbestyrelsens opgaver fremgår af loven og der er derfor ikke forbundet særskilte risici med nedsættelse af valgbestyrelsen. Afhængigt af valgresultatet kan der blive tale om fornyet fintælling i større eller mindre omfang og deraf følgende opgaver.
Der planlægges en betydelig informationsindsats om valget og om regionens opgaver, men der er ikke planlagt særskilt kommunikation om nedsættelse af valgbestyrelsen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts og regionsrådet den 16. marts 2021.
Jens Gordon Clausen / Marie Kruse
21014766
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Forretningsudvalget anbefalede indstillingspunkterne 1, 2, 4 og 5.
Forretningsudvalget stillede ændringsforslag til indstillingspunkt 3, så det lød:
”at afsætte 500.000 kr. af det samlede valgkommunikationsbudget på 1,8 mio. kr. til at understøtte aktiviteter fra kommuner og civilsamfund, fx boligselskaber og NGO’er uden partipolitisk tilhørsforhold, når aktiviteterne har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet (især unge mellem 19-29, kortuddannede, lavtlønnede, indvandrere og deres efterkommere og personer uden for arbejdsmarkedet). Det forudsættes, at aktiviteten er partineutral.”
Formanden satte indstillingspunkt 3 med den reviderede formulering under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), F (1) og Ø (1), i alt 9.
Imod stemte: C (2), O (1) og V (3), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Det reviderede indstillingspunkt 3 var herefter anbefalet.
Stemmeforklaring fra Dansk Folkeparti:
”Dansk Folkeparti går ind for generel opfordring til borgerne om at stemme, men vi går imod at bestemte befolkningsgrupper – efter mere eller mindre kriterier – skal udpeges som relevante for særlig opfordring til at stemme.”
Ligesom ved de tidligere regionalvalg planlægger administrationen en kommunikationskampagne frem mod valget den 16. november 2021. Kampagnen skal skabe synlighed om regionen og medvirke til at få så høj en stemmeprocent som muligt.
Valgdeltagelsen ved regionalvalgene er traditionelt lavere end ved andre valghandlinger. Derfor ønsker både staten, Danske Regioner og Region Hovedstaden i lighed med tidligere år at gennemføre en kommunikationskampagne, der skal skabe synlighed om regionernes opgaver og især selve regionalvalget.
Ved de tidligere regionalvalg har budgettet i Region Hovedstaden været 1 kr. pr. borger i regionen. Administrationen anbefaler, at det niveau opretholdes, og at der derfor afsættes 1,8 mio. kr. til valgkommunikationsaktiviteter i forbindelse med regionalvalget 2021.
Af de 1,8 mio. kr. er 200.000 kr. allerede afsat til en fælles kampagne med de øvrige regioner og Danske Regioner. Det samlede budget for den fælles kampagne er på 3 mio. kr., hvor regionerne bidrager med hver 200.000 kr. og Danske Regioner med 2 mio. kr.
Region Hovedstaden vil herefter have en resterende ramme til valgkommunikation på 1,6 mio. kr. Administrationen foreslår at fordele beløbet, så 500.000 kr. anvendes til aktiviteter, der har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet, og 1,1 mio. kr. anvendes til aktiviteter, der målrettes alle vælgere i Region Hovedstaden.
Aktiviteter, der har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet
I 2017 godkendte regionsrådet at afsætte 425.000 kr. til at medfinansiere kommunale aktiviteter, der har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper, som har lavere valgdeltagelse end gennemsnittet. Der blev imødekommet ansøgninger for 183.000 kr
Administrationen foreslår, at der i 2021 afsættes en pulje på 500.000 kr. til at understøtte kommunale aktiviteter, der har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper, der har lavere valgaktivitet end gennemsnittet. Desuden foreslås, at puljen, udover kommunerne, også kan søges af boligselskaber og NGO’er uden partipolitisk tilknytningsforhold.
I henhold til rapporten ”Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017” af valgforsker Kasper Møller Hansen (link: https://samf.ku.dk/nyheder/ny-analyse-vi-er-paa-vej-mod-et-demokratisk-a-og-b-hold/KV_RV17_valgdeltagelse.pdf) er vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet for eksempel unge på 20-29 år, kortuddannede, lavtlønnede, indvandere og deres efterkommere og personer uden for arbejdsmarkedet.
Ved tildeling af midler lægger administrationen vægt på følgende, objektive kriterier:
Aktiviteter, målrettet alle vælgere
Herefter vil der være 1,1 mio. kr. til aktiviteter, der målrettes alle vælgere.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at lægge et eksakt budget for, hvordan de 1,1 mio. kr. skal anvendes. Det skyldes flere forhold. En væsentlig årsag er, at regionerne og Danske Regioner netop nu er i gang med at indhente tilbud fra bureauer på, hvilke kanaler det vil være mest effektivt at anvende i den fælles kampagne Det kan fx være annoncering på specifikke sociale medie-kanaler, tv, web, radio osv. Administrationen har brug for at kende kanalvalget for den fælles kampagne, før det er muligt at bede om et kvalificeret bud fra et mediabureau på, hvilke kanaler det giver mening, at Region Hovedstaden supplerer med i sin egen kampagne. Der er desuden mulighed for, at en eller flere regioner ønsker at gå sammen om andre valgkommunikationsaktiviteter end den fælles kampagne. Dette er dog ikke drøftet i regionernes valgsamarbejdsgruppe endnu.
Da der således er flere usikkerheder i forhold til en detaljeret budgetlægning, foreslår administrationen, at regionsrådet forholder sig til Region Hovedstadens valgkommunikationsbudget på et overordnet plan og godkender, at administrationen undersøger og igangsætter tiltag til valgkommunikation målrettet alle vælgere i Region Hovedstaden inden for en ramme på 1,1 mio. kr.
Administrationen overvejer flere mulige kanaler og tiltag til valgkommunikation, fx:
Valgbestyrelsen vil senere blive orienteret om såvel den regionale som den fælles kampagne.
Tiltrædes indstillingen, går administrationen i gang med at udvikle kampagnen i detaljer, herunder med 500.000 kr. afsat til at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lav valgdeltagelse, og 1,1 mio. kr. til aktiviteter målrettet alle vælgere.
Det anslås, at der samlet vil være udgifter ifm. afholdelse af valget på 5 mio. kr. Beløbet vedrører både valgkommunikationsaktiviteter som ovenfor nævnt, men også udgifter til lovpligtige annoncer, trykning af stemmesedler, fornyet fintælling mv. Beløbet er ved en fejl ikke blevet afsat ifm. udarbejdelsen af budgettet. Det foreslås derfor, at der ved 1. økonomirapport 2021 afsættes midler til valgets afholdelse mv.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts og regionsrådet den 16. marts 2021.
Jens Gordon Clausen / Marie Kruse
21014887
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Forretningsudvalget anbefalede indstillingspunkterne 1 og 2.
Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag som et ekstra indstillingspunkt:
”at politikere og kandidater ikke kan gå i praktik eller tage på besøg på hospitaler eller i virksomheder i perioden 16. oktober til 16. november 2021.”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: C (2) og O (1), i alt 3.
Imod stemte: A (5), B (2), F (1), V (3) og Ø (1), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget bortfald hermed.
Administrationen lægger i relation til regionalvalget som et naturligt udgangspunkt vægt på, at alle politikere, partier og kandidater til valget behandles på lige vilkår, og at administrationen kan varetage sit arbejde uden unødige forhindringer. Som ved tidligere valg til regionsrådet lægges der derfor op til, at regionsrådet godkender et sæt fælles spilleregler om samspillet imellem det politiske niveau, det administrative ledelsesniveau samt regionens virksomheder i perioden umiddelbart op til regionalvalget den 16. november 2021.
De foreslåede fælles spilleregler skal imødegå risikoen for en indirekte inddragelse i valgkampen af administrationens arbejde, virksomhedernes drift og beslutninger i sager på alle niveauer i perioden umiddelbart op til regionalvalget. Spillereglerne skal endvidere bevirke, at politikere med tilknytning til Region Hovedstaden, ud fra et princip om ligebehandling, ikke har bedre muligheder end andre politikere for at føre valgkamp til regionalvalget med inddragelse af Region Hovedstadens lokationer.
Forslaget til fælles spilleregler indeholder følgende to punkter:
Henvendelser fra borgere i øvrigt vil blive besvaret på sædvanlig vis.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil der i perioden fra den 16. oktober 2021 og frem til afholdelsen af regionalvalget den 16. november 2021 være lagt begrænsninger på politiske aktiviteter på lokaliteter og med deltagelse af ledende embedsmænd i Region Hovedstaden, ligesom der vil være taget initiativ til at modvirke en indirekte inddragelse af regionens administration i valgkampen.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.
De fælles spilleregler kommunikeres bl.a. til hospitalsdirektørkredsen og centerdirektørkredsen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.
Jens Gordon Clausen / Marie Kruse
21014771
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.
På mødet den 8. december 2020 anbefalede forretningsudvalget, at regionsrådet godkendte administrationens opfølgning på budgetinitiativer 2021 (vedlagt som bilag) - inklusiv tidsplan, ansvarligt politisk udvalg og forsinkelser fra budget 2018, 2019 og 2020. Forretningsudvalget blev lovet en opdateret status på budgetinitiativerne 2021 primo 2021. Gennemgang af de enkelte budgetinitiativer fra 2021 samt forsinkede initiativer fra tidligere budgetaftaler (inkl. forsinkelser som følge af COVID-19) er vedlagt som bilag.
Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning
En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2021 kræver nærmere politisk stillingtagen inden de implementeres. Nærværende sag vil belyse tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2021, og som kræver efterfølgende politisk behandling. Samtidig følger sagen kort op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling. Endelig vil enkelte initiativer fra tidligere budgetaftaler, der er udskudt eller forsinkede, blive belyst.
Oversigten over budgetinitiativerne (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af,
Den videre behandling af sagen vil tilrettelægges i det pågældende udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen, alt afhængig af dens karakter, gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagerne er udover opdelingen i politiske udvalg også koblet op på de hovedområder, som budgetaftalen sætter retning for. Disse områder følges i lighed med de fem fokusområder præsenteret i budgetaftale 2020 tæt af de politiske udvalg. Forretningsudvalget følger f.eks. særskilt området digitalisering, mens det nære og sammenhængende sundhedsvæsen udvikles og følges i flere udvalg.
Initiativer til igangsættelse uden yderligere politisk behandling
Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. De er angivet i vedlagte bilag.
Initiativer fra tidligere budgetaftaler, som er forsinkede grundet COVID-19
Bilag 1 indeholder som nævnt ovenfor initiativer, som er forsinket grundet COVID-19 i en sådan grad, at det medfører et væsentligt ressourceforbrug i 2021 eller først igangsættes i 2021.
Det skal bemærkes, at sager fordelt på et specifikt udvalg godt kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald forventes sagerne at køre parallelt i de stående udvalg og afhængig af sagens art gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Administrationen vil fortsætte arbejdet med budgetinitiativerne og forelægge en ny status for forretningsudvalget og regionsrådet ultimo 2. kvartal 2021.
Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan opstå afvigelser som følge af den fortsatte COVID-19-situation og de initiativer fra budget 2020, der trækker ressourcer i 2021. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse af sagen.
Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.
Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont
19087537
Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2021 pr 3 marts 2021
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Taget til efterretning.
Den overordnede tidsplan for budgetproces 2022-25 blev godkendt af forretningsudvalget d. 26. januar 2021. Det fremgik af sagen, at den nærmere tilrettelæggelse af udvalgenes bidrag til budgetprocessen skulle drøftes på et møde mellem udvalgenes formandsskaber og repræsentanter for partier uden formands-/næstformandsposter. Dette møde blev afholdt den 2. februar 2021.
På baggrund af drøftelserne på mødet beskrives her udvalgenes bidrag til budgetprocessen.
Den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2022-25 blev godkendt af forretningsudvalget d. 26. januar 2021.
Forretningsudvalget har samtidigt anmodet de stående udvalg om at bidrage til budgetarbejdet 2022-25.
Udvalgenes rolle og rammerne for budgetarbejdet
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2022-25 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive forelagt i juni måned. Det vil herefter være muligt, at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned.
Hospitalernes vurderinger af behovet for at gennemføre interne omprioriteringer i budget 2022 vil blive belyst i forbindelse med administrationens vurdering af konsekvenserne af økonomiaftalen.
Ønskerne til budgetprocessen
På baggrund af tilkendegivelserne på mødet den 2. februar 2021 er der følgende ønsker til budgetprocessen:
Forslag til proces i udvalgene
På baggrund af drøftelserne foreslås følgende proces i udvalgene (Illustreret grafisk i bilag 1):
På udvalgenes møder i marts:
Første budgetdrøftelse finder sted på udvalgenes møder i marts. På dette møde kan udvalgenes medlemmer komme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område.
Administrationen kan bidrage med forslag til budgetinitiativer i budgetprocessen hos de stående udvalg. Det kan eksempelvis være med afsæt i den indgåede budgetaftale for 2021 eller med afsæt i områder, hvor der er et udgiftspres.
Administrationen kan have en dialog med forslagsstillerne om udformning og en konkretisering af forslag til nye initiativer i tiden frem til udvalgenes anden budgetdrøftelse i april. Her skal administrationen lave en første overordnet vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt FN's verdensmål såfremt initiatiet er tilstrækkelig konkret.
På udvalgenes møde i april:
Første version af udvalgenes forslag til nye initiativer og eventuelle gennemførte analyser forelægges ved anden budgetdrøftelse i udvalgene.
Udvalgene drøfter initiativerne og beslutter, hvilke af de fremlagte initiativer, der skal kvalificeres yderligere. Udvalgene skal således allerede på dette tidspunkt lave en første prioritering, således at initiativer, som ikke kan opnå udvalgets samlede opbakning, udgår af den videre proces.
I tiden frem mod udvalgenes tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, så der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi samt FN´s verdensmål.
På udvalgenes møde i maj:
De yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer forelægges ved den tredje budgetdrøftelse i udvalgene. Udvalgene skal på disse møder prioritere blandt initiativerne, så maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan man yderligere supplere med besparelsesforslag inden for eget ressort.
Såfremt indstillingen tages til efterretning vil udvalgsprocessen blive tilrettelagt som anført ovenfor.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
21012829
Bilag 1: Budgetprocessen i de stående udvalg tragtmodel
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Indstillingspunkt 1 og 3 blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 blev drøftet.
Den 14. maj 2019 blev Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål vedtaget af Regionsrådet. Udarbejdelse af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget, men involverer relevante stående udvalg og forretningsudvalget.
I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen har Regionsrådet besluttet, at regionen vil udarbejde en årlig opfølgning på handlingsplanens fremdrift for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne - frem mod handlingsplanens mål i 2030. Den årlige opfølgning tager udgangspunkt i målene i handlingsplanen, som er udfoldet i bilag 3: ”Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FN’s verdensmål”.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2019, at de vedtagende indsatser i handlingsplanen for FN’s verdensmål er en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Indsatserne kræver længerevarende fokus og har forskellige behov ift. ledelsesopmærksomhed, budget, kommunikation mv. Regionen har allerede inden for eksisterende budgetter igangsat væsentlige tiltag, der bidrager til verdensmålene. Flere af indsatserne i handlingsplanen kræver yderligere for at blive realiseret. Den supplerende finansiering af indsatserne sker ved regionens årlige budgetaftaler.
Regionens handlingsplan for FN’s verdensmål fokuserer på bæredygtighed i Region Hovedstaden, hvad vi gør, og hvordan vi kan blive bedre (bilag 1). Planen har fokus på 3 ud af de 17 verdensmål, hvor Region Hovedstaden særligt vil løfte udviklingen: Verdensmål nr. 3 om Sundhed og Trivsel; verdensmål nr. 11 om Bæredygtige Byer og Lokalsamfund og verdensmål nr. 12 om Ansvarligt forbrug og Produktion. Verdensmålene er med til at sætte fokus på, at bæredygtighed ikke kun handler om klima og miljø men også om social og økonomisk bæredygtighed, og særligt hvordan disse ting spiller sammen.
Ud af handlingsplanens 15 indsatser hører indsatserne ”Bæredygtig indkøbspraksis”, ”Øget Økologi og bæredygtig køkkendrift” og ”Byggeri med bæredygtighed og samfundsansvar som grundsten” under forretningsudvalgets ressortområde, da ændringer i disse indsatser har stor indflydelse på Region Hovedstadens økonomiforvaltning.
Udvikling i indsatser for 2020:
Udviklingen inden for indsatserne i handlingsplanen er vurderet af administrationen og viser, at 8 ud af 15 indsatser har oplevet en positiv udvikling. Men indsatserne måler forskelligt på udviklingen: 7 ud af 15 indsatser måler på udviklingen med tal og 8 ud af 15 indsatser følger op på udviklingen med en årlig beskrivelse af, hvilke aktiviteter der er sat i gang og gennemført. Dette fordi effekten enten er svær at måle, eller fordi indsatsen ikke har konkrete målsætninger eller indikatorer endnu. Udviklingen for hver af de 15 indsatser kan ses i bilag 2.
Udvikling i indsatserne inden for forretningsudvalgets ressortområde:
Se detaljer i bilag 2.
Smiley-ordning for indsatserne:
Alle 15 indsatser i handlingsplanen for verdensmål er blevet vurderet af administrationen på ”smiley-skala”, hvor 1 er dårligt og 5 er godt. Indsatsen ”Bæredygtig indkøbspraksis” har fået tallet 3, da der både er sket en fremgang, men stadig er behov for prioritering og ledelsesmæssigt fokus. Indsatsen ”Øget Økologi og bæredygtig køkkendrift” har fået tallet 4, da der er stor opmærksomhed på området både på det politiske og administrative niveau. Indsatsen ”Byggeri med bæredygtighed og samfundsansvar som grundsten” er blevet vurderet til tallet 3, da der endnu ikke er udarbejdet en strategi på området. Alle vurderinger kan ses på en oversigtsfigur i bilag 2.
Nogle generelle læringspunkter for indsatserne kan trækkes ud af data:
Fællestræk for de indsatser, der er vurderet lavere (1 - 3):
Fællestræk for de indsatser, der er vurderet højere (4 - 5):
Opfølgning: Budgetaftalen 2021 - Det handler om liv (2021-2023):
Dette års opfølgning på handlingsplanen for verdensmål viser, at 9 ud af i alt 15 indsatser for verdensmål er prioriteret.
Indsatser inden for forretningsudvalgets ressortområde:
Justering af indsatser og behov inden for relevante indsatser:
I forbindelse med den årlige opfølgning på handlingsplanen for FN’s verdensmål er der mulighed for at justere og skærpe indsatserne.
Følgende justeringer er foretaget:
For indsatsen ”Øget Økologi og bæredygtig køkkendrift” er der sket væsentlige justeringer: Iøjnefaldende er den nye overskrift, der nu også omhandler mere end økologiomstilling (tidl. ”Øget omstilling til økologi”). Samtidig er både indsatsbeskrivelsen, målsætning, forankring og ressourcevurdering justeret. (Se bilag 3).
Behov inden for indsatserne, som kræver prioritering (politisk eller ledelsesmæssigt):
Ved tiltrædelse af indstillingen tager forretningsudvalget den årlige opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning, og administrationen vil tage input til indspil til budgetprocessen fra de politiske drøftelser med til videre kvalificering.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for, at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser, kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2022 og videre frem.
Der kan være behov for at udarbejde en fælles, sammenhængende kommunikationsindsats for arbejdet med verdensmålene i Region Hovedstaden både internt og eksternt i organisationen.
Alle relevante stående udvalg og forretningsudvalget drøfter parallelt sager om den årlige opfølgning Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål under deres udvalgs portefølje.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget, udvalget for forsknings, innovation og uddannelse samt trafikudvalget den 2. marts 2021, i social- og psykiatriudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021 og i forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Kåre Albrechtsen
20001719
Bilag 1: Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Bilag 2: Samlet opfølgning 2020
Bilag 3: Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FNs verdensmål - 2020
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Taget til efterretning.
I begyndelsen af 2018 gav medieomtale af lønforhold blandt chefer i staten, kommuner og regioner anledning til, at medlemmer af regionsrådet bad administrationen om at uddybe en række forhold vedrørende anvendelse af lokalløn, engangsvederlag og resultatløn til chefer i Region Hovedstaden.
I forbindelse med redegørelsen til forretningsudvalget i februar 2018 blev det aftalt, at administrationen med jævne mellemrum skulle give en ny rapportering for anvendelse af engangsvederlag og resultatløn til chefer. Nærværende sag redegør derfor for anvendelse af engangsvederlag og resultatløn i Region Hovedstaden i perioden fra sidste afrapportering til forretningsudvalget og regionsrådet i marts 2018 og til nu.
Typer af tillæg, der anvendes i Region Hovedstaden
Muligheden for anvendelsen af tillæg i Region Hovedstaden findes i overenskomsterne for alle ansatte i regionen – både medarbejdere og chefer, inkl. topchefer med undtagelsen af stillingen som regionsdirektør.
Der er mellem Danske Regioner og personaleorganisationerne aftalte fire mulige typer tillæg:
Både kvalifikations- og funktionstillæg bruges såvel ved rekruttering, som ved de årlige lokale lønforhandlinger. Disse tillæg medfører en varig lønforhøjelse, og dermed også en permanent ekstra udgift i lønbudgettet.
Engangsvederlag er en almindelig del af den lokale løndannelse for både medarbejdere og chefer. Engangsvederlag bruges hovedsagelig med begrundelse i ekstraordinære forhold eller særlige opgaveløsninger. Der er således tale om en bagudrettet udbetaling, der ikke er knyttet op på fastlagte kriterier. Sådanne tillæg er en enkeltstående udgift for det pågældende budgetår.
Udtrykket ”bonus” eller ”bonusløn” – som ofte anvendes i medierne - er ikke en del af aftalegrundlaget mellem Danske Regioner og personaleorganisationerne. Resultatløn er det tætteste, man kan komme på denne type løn blandt de fire overenskomstmæssige aftalemuligheder.
Resultatløn har karakter af et engangsvederlag, idet det typisk udbetales en gang om året. Udbetalingen er afhængig af fastlagte og forudgående aftalte kriterier mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten/personaleorganisationen. Der er således tale om objektive kriterier for bestemte arbejdsmæssige resultater. En pludselig opstået pandemi egner sig eksempelvis ikke til sådanne aftaler, fordi situation og opgaver ikke kan forudses.
Resultatløn indgår ikke i regionens retningslinjer for chefløn, herunder topchefer, ligesom det ikke indgår i chefernes, herunder topchefers, ansættelseskontrakter.
Opgørelser over omfanget af engangsvederlag
Der er udarbejdet en opgørelse over anvendelsen af engangsvederlag for perioden 2018-2020 for tre grupper (niveauer) af chefer i regionen samt for øvrige medarbejdere (ikke chefer).
Kilde: Udtræk fra regionens lønsystem, januar 2021.
Note: Der kan stadig være uafsluttede lønforhandlinger for år 2020 med personaleorganisationerne.
Tabellen viser følgende hovedtendenser med hensyn til niveauet for udbetaling:
Ledergruppe 1: Direktioner. Cirka 50 ansatte
Ledergruppe 2: Ledende overlæger, oversygeplejersker, øvrige afdelingschefer og enhedschefer. Cirka 450 ansatte
Ledergruppe 3: Afdelingsledere med personaleledelse, souschefer. Cirka 1.500 ansatte
Gruppe 4: Øvrige medarbejdere (ikke chefer). Cirka 36.000 ansatte
Antallet af ansatte i de enkelte grupper varierer fra år til år.
Sammenfatning
Sammenfattende viser opgørelsen:
Administrationen følger løbende med i udviklingen og giver med jævne mellemrum status til forretningsudvalget.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Anne Kirstine Damsager / Anna Parella
21015096
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.
Som led i budgetaftalen for 2019 indgik regionsrådets partier i efteråret 2018 en bred aftale om en 10-årig renoveringsplan for hospitalerne.
Med renoveringsplanen løfter Region Hovedstaden den bygningsmæssige tilstand af regionens hospitaler og psykiatriske centre, og forebygger derved betydelig forværring samt en væsentlig forøgelse i antallet af tekniske nedbrud, driftsstop mm. Regionsrådet godkendte herfor en samlet finansiering på omkring 7 mia. kr. (pl2018).
Ved budgetseminar 2020 orienterede administrationen om den igangværende renoveringsindsats i 2020 samt forventningerne til 2021. Aktuel orientering sammenfatter året, der er gået, og præsenterer de indledende forventninger til 2021.
I 2020 har der været aktiviteter på renoveringsprojekter svarende til 356 mio. kr., herunder 172 mio. kr. til genopretningsprojekter i regi af renoveringsplanen. Dette i et år præget af covid-19 og den dertilhørende fleksibilitet, som bygge- og driftsorganisationerne har måtte og fortsat må udvise.
Projekterne indfrier stort set forventningen til udviklingen i bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad. Genopretningsindsatsen forhindrer ikke (som det heller ikke var forventet) den samlede tilstand for alle bygninger i at have en faldende tendens. Det vil være situationen frem til 2024, hvorefter projekterne løfter bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad.
Projekterne i 2020 fordeler sig på fagområder som angivet i tabel 1. Fordelingen afspejler, at genopretningsindsatsen i renoveringsplanens indledende år særligt er centreret om projekter, der tilgodeser bygningsdele med dårligst tilstand, med konstaterede nedbrud og følgeskader, og med størst gene for hospitalsdriften. Derudover tilstræbes samtidighedsprojekter således, at genopretning koordineres med øvrige ombygningsprojekter på de enkelte hospitaler.
Jævnfør tabel 1 træder regionen ud af 2020 med et lavere realiseret udgiftsniveau end forventet primo 2020 og ved den seneste redegørelse i august 2020.
Forbruget er 12 mio. kr. lavere end forventet primo 2020, og ændringen er bagvedliggende sammensat af, at en række projekter for et større beløb ikke har kunnet gennemføres eller afsluttes i 2020 som forventet, hvilket er udlignet ved justeringer og omprioriteringer mellem fagområder, så gennemførelsen af andre projekter er rykket frem.
Størst aktivitet har der været på fagområderne: tag og facader, røranlæg og elevatorer, selvom covid-19-situationen har afstedkommet, at dele af de planlagte udskiftninger af elevatorer er blevet forsinket. Sidstnævnte som følge af, at montager i kritiske områder er blevet udskudt, ligesom leverancer ikke har kunne overholdes, fordi fabrikker i Europa har været lukket ned.
I 2020 har der været aktivitet på 49 elevatorer ud af godt 600 i alt på regionens hospitaler og psykiatriske centre. På nuværende tidspunkt er to ud af seks elevatorer i opgang 3 i Rigshospitalets Centralkompleks blevet udskiftet til nye. De nye elevatorer leverer en oppetid på 99 %, som krævet i kontrakten med leverandøren. Efterhånden som der kommer nye elevatorer til, vil der opleves mindre ventetid ved elevatorerne. Og endelig, når alle seks elevatorer er udskiftet til nye i sommeren 2022, vil det nye styresystem blive sat i drift. Her forventes yderligere en gevinst på ventetiderne. Udskiftningen af den første elevator i opgang 2 påbegyndes i april 2021. Også her gælder, at kun en elevator ad gangen tages ud af drift for udskiftning.
Fælles for de afsluttede projekter er, at der efter udskiftning er forbedrede oppetider og færre nedbrud til stor gavn for den daglige drift, patienter og personale. Dertil kommer, at de nye elevatorer er mere bæredygtige. Udskiftningen forventes i nogle tilfælde at halvere strømforbruget.
Der er synlige forbedringer af facaderenoveringer, foretaget på Sengetårnet på Herlev Hospital, taghavegangen på Hvidovre Hospital og af renovering af altaner i psykiatrien på Gentofte Hospital. Derudover lægges nu sidste hånd på større tagrenoveringer på Glostrup Hospital og Herlev Hospital.
Tabel 2 viser genopretningsindsatsen i 2020 opdelt på de enkelte matrikler. Fordelingen afspejler, at genopretningsindsatsen i 2020 er prioriteret til de hospitaler, der initialt var dårligst, dvs. hvor tilstanden var mest kritisk.
Energiprogrammet skal gennem energieffektiviseringer bidrage til et tilstandsløft på samme måde som øvrige genopretningsprojekter. I 2020 er der derfor gennemført en række forberedende arbejder, herunder en energikortlægning af ejendommene. På baggrund af denne er der identificeret et potentiale for energiforbedringer med en investering på ca. 1 mia. kr., hvoraf ca. 700 mio. kr. vil bidrage til tilstandsforbedring af bygningerne. I 2021 forventes størstedelen af den samlede projektportefølje opstartet jf. anden sag på nærværende dagsorden.
Tilstandsforbedring
Det overordnede formål med genopretningsindsatsen på regionens matrikler er i år 2028 at opnå en gennemsnitlig vægtet tilstandsgrad på 1,5 for regionens samlede bygningsmasse. Ved vurdering af tilstandsgraden er et lavt tal at foretrække. Regionens udgangspunkt var en samlet vægtet tilstandsgrad på 1,8. Med de gennemførte indsatser i 2020 har regionen realiseret en tilstandsgrad på 1,92, jf. figur 1 nedenfor. Dette er en mindre afvigelse i forhold til det forventede, som blev præsenteret i august 2020. Dette følger af det lavere aktivitetsniveau.
Erfaringer fra 2020 og fokus i 2021
Genopretning af regionens hospitaler og psykiatriske centre i 2020 har bidraget med følgende erfaringer:
Forventet renoveringsindsats i 2021
Indsatsen ift. genopretning er i 2021 i høj grad en forlængelse af indsatsen i 2020. Jævnfør tabel 3 er der i alt afsat 224 mio. kr. til genopretningsprojekter i 2021, hvoraf godt 40 mio. kr. udgør forskydningen fra 2020. I bilag 1 ”Bilag 1_Renoveringsprojekter 2020 og 2021 "ses de planlagte genopretningsprojekter for hvert hospital.
I 2021 indtræder Energiprogrammet som bidragsyder til den gennemsnitlige tilstandsforbedring. Energiprogrammet igangsætter i 2021 - på baggrund af forudgående energikortlægning af regionens ejendomme - energiforbedrende tiltag for omkring 700 mio. kr. Disse er forventet at bibringe en forbedring af den bygningsmæssige tilstand i 2021 svarende til 133 mio. kr., jf. tabel 3.
De energiforbedrende projekter er både store og små, enkle såvel som komplekse. Derfor kan nogle projekter gennemføres allerede i 2021, men størstedelen vil strække sig over de kommende år, nogle frem til 2025. Energitiltagene er inden for ventilation, køling, belysning m.m., hvor de to største projekter p.t. er renoveringen af ventilationen i Rigshospitalets Centralkompleks samt systemrenoveringen af ventilation og opvarmning på Herlev Hospital – begge dele giver et væsentligt tilstandsløft til bygningerne udover at bidrage med energibesparelser.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.
Center for Ejendomme har oplevet flere kritiske udfordringer, som i den første periode har øget kompleksiteten i projekterne. Kompleksiteten forlænger dels projektudførelsen og giver højere udgifter end forventet på projektniveau. Det skyldes dels covid-19-situationen og dels fremkomsten af en række miljømæssige forhold og følgeskader, der ikke har kunnet identificeres ved den oprindelige bygningsgennemgang. Det er forhåbningen, at følgeskader vil vise sig at være mindre udbredt for de genopretningsprojekter, der gennemføres i de kommende år.
Renoveringsindsatsen gennemføres inden for de i forbindelse med aftalen om renoveringsplanen forventede økonomiske rammer. Den samlede indsats vil over det planlagte 10-årige forløb koste 7,4 mia. kr. (pl2020). For 2019 og 2020 gennemførtes indsatsen inden for det afsatte råderum. Genopretningsprojekterne i 2021 tager udgangspunkt i den samlede renoveringsplan. Der udvises en midlertidig tilbageholdende omkring disponering af de i budgetforslaget afsatte midler i 2021 vedrørende igangsætning af nye og fremrykkede arbejder i renoveringsplanen (70 mio. kr.). Den samlede plan for 2021 tager udgangspunkt i et samlet råderum på 547 mio. kr. til genopretningsprojekter i renoveringsplanen.
Der planlægges løbende med kommunikationsindsats i de enkelte genopretningsprojekter.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.
Mogens Kornbo/ Britt Skovdal Rasmussen
21012068
Bilag 1: Bilag 1_Planlagt genoprettende aktivitet i 2021
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
I 2015 vedtog regionsrådet Energiplan 2025, som satte mål og rammer for regionens energieffektiviseringsindsats frem til 2025. Målet er en reduktion af CO2 udledningen med 60% i forhold til udledningen i 2013 – fra 113 tons til 50 tons. Målet nås bl.a. ved effektivisering og modernisering af regionens energiforbrugende installationer mv.
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019 vedtog regionsrådet samtidig en renoveringsplan for regionens ældre bygningsmasse, som har et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Renoveringsplanen indebærer et tilstandsløft over 10 år for 7 mia. kr. Renoveringsplanen finansieres i henhold til budgetvedtagelsen dels af særskilte bevillinger på investeringsbudgettet, dels gennem besparelser og effektiviseringer inden for den økonomiske driftsramme for Center for Ejendomme. Det har hidtil i arbejdet med renoveringsplanen været forudsat, at et tilstandsløft af energiinstallationerne med deraf følgende effektiviseringer kan bidrage med 836 mio. kr. til finansiering af renoveringsplanen i perioden 2021-25.
Til at gennemføre energiplanen blev der i 2018 efter opnået EU-tilskud fra det såkaldte ELENAprogram iværksat et energiprogram, som har gennemført en energikortlægning af 1,2 mio. m2 bygningsareal og et analysearbejde for at afdække hvilke projekter, som er bedst egnede til at tilgodese både energiplanens og renoveringsplanens formål. Rammen for det videre arbejde med energieffektiviseringer forelægges til godkendelse i denne sag, mens de første konkrete projekter på et antal af regionens ejendomme forelægges i den følgende sag på dagsordenen.
Miljø- og Klimaudvalget har efter styrelsesvedtægten politikudviklende og -opfølgende opgaver inden for bl.a. erfaringsopsamling omkring klima, lavt energiforbrug, byggematerialer og spildevandshåndtering fra nye hospitalsbyggerier og renoveringsprojekter. Miljø- og Klimaudvalget vil derfor fremadrettet følge det videre arbejde med Energiplan 2025 sammen med Grøn 2030 - programmet for ”Grønne og ansvarlige hospitaler.” Som en del af denne opfølgning foreslås det, at udvalget får forelagt en årlig afrapportering om gennemførte, igangværende og planlagte projekter, ligesom udvalget fremover vil behandle konkrete sager om iværksættelse af energiprojekter og afgive indstilling til brug for forretningsudvalgets og regionsrådets behandling.
En lang række energieffektiviseringsprojekter søges realiseret i forbindelse med Energiplan 2025 samt renoveringsplanen. Projekterne forventes at indfri CO2-målsætningen i Energiplan 2025 og samtidig bidrage med et tilstandsløft af den ældre del af regionens bygningsmasse, som har et vedligeholdelsesefterslæb.
Energikortlægning
Der er gennemført en energikortlægning af størstedelen af regionens bygningsmasse, herunder en kortlægning af ejendommenes bygningsautomatik og en indledende kortlægning af solcelle-potentialet. Energikortlægningen har fokuseret på regionens tekniske anlæg, da de har et stort energiforbrug og som oftest også kortere tilbagebetalingstider end klimaskærmsprojekter, som fx udskiftning af vinduer. Udover potentielle tiltag har kortlægningen afdækket estimerede investeringssummer, estimeret energibesparelse samt estimeret rentabilitet og bidrag til tilstandsløft.
Typer af tiltag
Kortlægningen har hovedsageligt identificeret energitiltag inden for følgende områder:
Hertil kommer:
Administrationen har analyseret resultaterne og udvalgt en række tiltag til videre bearbejdning. Der vedlægges til illustration af kortlægningens omfang statusrapport for Bispebjerg Hospital. Det bemærkes, at rapportens udgiftsestimat er eksklusive uforudsete udgifter mv.
Principper for prioritering
De udvalgte projekter er prioriteret ud fra tre hovedkriterier:
Projekter der primært giver en energibesparelse og dermed en CO2-reduktion bør have en relativt kort simpel tilbagebetalingstid (op til ca. 12 år pr. enkelttiltag), hvor projekter med stor andel af tilstandsløft kan have længere tilbagebetalingstider. Herudover ses der også på andre forhold, som kan have indflydelse på, om projektet prioriteres:
Følgende to eksempler illustrerer både udvælgelseskriterierne og spændet mellem projekternes størrelse og omfang:
Ventilationen i centralkomplekset på Rigshospitalet, Blegdamsvej
Eksisterende ventilationsanlæg i centralkomplekset stammer fra bygningens opførelse og har været i drift i 50 år og trænger i høj grad til renovering. En renovering af anlæggene og en opgradering af anlægsstyringen anslås til ca. 200 mio. kr., men vil også give en del energibesparelser. Dette store energiprojekt vil give et massivt bidrag til tilstandsløftet og også til energibesparelsen, men har en simpel tilbagebetalingstid på godt 20 år. Selvom tilbagebetalingstiden er lang, så er det værd at tage med, da det i så høj grad bidrager til tilstandsløftet.
Bygning G på Gentofte Hospital
Energitiltag i bygning G består af en række mindre tiltag, som bl.a. omfatter udskiftning af køleventil, ventilatorer samt skift af filtre og rensning af varmegenvindingsanlæg. Der etableres tryk- og temperaturfølere og luftskifte reduceres udenfor bygningens brugstid. Her hentes der ikke noget stort bidrag til tilstandsløftet, men en investering her på 270.000 kr. har en energibesparelse på ca. 150.000 kr. årligt og giver en tilbagebetalingstid på kun 1,8 år.
Prioriteringen af projekterne efter de nævnte kriterier har haft fokus på energibesparelsen, effekten på tilstandsløftet og fokus på, at tiltagenes levetid er længere end tilbagebetalingstiden.
Administrationen anslår den samlede investeringssum til at være ca. 1 mia. kr. i 2021 prisniveau med en skønnet tilbagebetalingstid på gennemsnitligt 15 år. Estimaterne skal løbende kvalificeres i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammer, projektering, de konkrete prisbud fra entreprenører, samt vurdering af eventuelle afledte driftsomkostninger. En opdateret oversigt over den samlede prioriterede projektportefølje vil blive forelagt for regionsrådet én gang årligt.
Pejlemærke ift. Energiplan 2025
Energiplan 2025’s pejlemærke for den energibesparelse, der kunne opnås fra planens indsatsområde 1 - den forcerede energirenovering - var 65 GWh eller 83 mio. kr. i 2015-niveau.
Ud fra energikortlægningen og de prioriterede tiltag estimeres der nu en årlig energibesparelse på 110 GWh, fordelt på 21 GWh strøm, 2,7 GWh naturgas og 85,7 GWh varme. Dette kan med nuværende forbrug og energipriser, omregnes til en potentiel årlig besparelse på 76 mio. kr., som bruges til tilbagebetaling af leasingfinansieringen. I forhold til energiplanen er effektiviserings-potentialet målt i kWh – og dermed CO2-reduktionen - altså væsentligt større, mens forholdet mellem el og varme er helt omvendt. I Energiplan 2025 var det antaget, at den største energibesparelse skulle hentes på el (72 %) og kun en mindre del på varme (28 %). Energi-kortlægningen viser, at den største besparelse ligger på varmen (81 %) frem for el (19 %). Det er baggrunden for, at besparelsen i kroner og øre er mindre end forudsat i energiplanen og at tilbagebetalingstiden dermed også bliver længere end forudsat.
Pejlemærke ift. renoveringsplanen
Med tilstandsløft opnås samlet set en mere effektiv drift med færre akutte reparationer. Det er ikke alle disse projekter, som også giver tilstandsløft.
Der er estimeret et bidrag til tilstandsløftet på ca. 700 mio. kr. Estimatet ligger noget under målsætningen på 836 mio. kr. og den fælles styregruppe for energiplanen og renoveringsplanen i Center for Ejendomme vil derfor se på mulighederne for inden for de angivne prioriteringskriterier at udvide projektporteføljen med renoveringstiltag på klimaskærme, der kan give både energibesparelser og tilstandsløft. Med tilstandsløft opnås samlet set en mere effektiv drift med færre akutte reparationer. Ved klimaskærmsprojekter må der imidlertid forventes en lang tilbagebetalingstid. Investering i energiprojekter, som giver tilstandsløft, har til gengæld den fordel, at de ikke belaster regionens anlægsbudget eller rammer anlægsloftet, da de leasingfinansieres. En mulig forøgelse af bidrag til tilstandsløftet kan i forhold til de nu prioriterede energitiltag bl.a. ses på baggrund af, at målet for CO2-reduktion i 2025 i forhold til 2013 med de prioriterede tiltag er opfyldt med 169%.
Realisering af de første projekter under energiprogrammet foreslås i næste sag på dagsordenen igangsat nu. Såfremt den fornyede gennemgang giver anledning til en ændret udvælgelse af energiprojekter inden for de angivne kriterier for prioritering, eller til et forslag om ændring af kriterierne, vil det fremgå af den afrapporteringssag med status for energiprojekterne, som forelægges senere på året.
Overvågning af energibesparelser
Tiltagenes energieffektiviseringer følges både ift. CO2, kWh og kr. En del af det samlede energiprogram vil være etablering af et energiovervågningssystem for regionens ejendomsportefølje, inkl. opsætning af energimålere. Dette forventes igangsat i første halvdel af 2021.
Tidsplan
Tidsplanen for udførelsen af projekterne er perioden 2021 til og med 2025, men vil med supplerende tiltag ift. fx klimaskærmsprojekter kunne strække sig ud over 2025.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, godkendes principper for udførelsen af energitiltag under energiprogrammet, herunder om leasingfinansiering af projekterne og principper for prioriteringen af projekter til gennemførelse. Energiprogrammet er med den betydelige reduktion af CO2-udledningen, som summen af tiltag kan medføre, i overensstemmelse med FN's verdensmål.
Der er en ikke ubetydelig usikkerhed ift. de pt. estimerede investeringssummer og de forventede energibesparelser i det samlede energiprogram, da der endnu ikke er gennemført vurdering på projekteringsniveau af de enkelte projekter eller indhentet konkrete pristilbud. Det er derfor nødvendigt at revurdere de prioriterede projekter i programmet efter en nærmere bearbejdning og indhentning af konkrete tilbud, inden det enkelte projekt sættes i gang.
Etableringsudgifter forudsættes - som i regionens hidtidige ESCO-projekter – leasingfinansieret hos Kommune Leasing. Det sikres, at projekterne på de enkelte matrikler eller grupper af matrikler får individuelle tilbagebetalingstider ift. Kommune Leasing.
Tilbagebetalingen afholdes af energibesparelsen hos Center for Ejendomme uden bevillingstekniske ændringer. Realiserede besparelser forbliver i Center for Ejendomme også efter at leasingaftalen er tilbagebetalt. Besparelsen skal efter leasingperiodens udløb anvendes til nye energitiltag i andre projekter eller til at forkorte tilbagebetalingstiden i andre leasede energiprojekter. Der kan forekomme projekter, hvor andre finansieringskilder end leasing indgår, fx hvis et byggeprojekt som en delleverance indeholder energirenoveringstiltag.
Til energikortlægning og rådgivning har EU via ELENA-programmet bevilget støtte på i alt 23 mio. kr. Regionsrådet har derudover i 2019 bevilget 20 mio. kr. til energiprogrammets analysedel. Bevillingen på 20 mio. kr. skal tilbagebetales over 3 år fra 2022 via realiserede energibesparelser. Der tages højde for, at denne tilbagebetaling kan finansieres af energibesparelserne i forbindelse med tilrettelæggelse af betalingsflowet i leasingaftalerne med Kommune Leasing.
I modsætning til tidligere kan statstilskud til energiprojekter ikke forventes, da den særlige statslige tilskudsordning er ophørt. Det fremgår dog af økonomiaftalen for 2021, at den teknologiske investeringsfond, som blev oprettet ved økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2020, i 2021 ”skal udmønte 60 mio. kr. til 13 signaturprojekter med kunstig intelligens, herunder projekter, der indebærer reduktion af CO2-udledning gennem optimering af energiforbruget i offentlige bygninger.” Det fremgår endvidere af økonomiaftalen, at ”det fastsatte loftsbelagte niveau for anlægsudgifterne (brutto) udgør 3,5 mia. kr. i 2021 med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Heraf gives et tilskud på 1 mia. kr. i 2021 til grønne investeringer.” Administrationen er opmærksom på disse muligheder i det videre arbejde.
Der planlægges en intern kommunikation om igangsættelse af energieffektiviseringen, dels overordnet, dels på lokale intranet efter behov.
Der planlægges en ekstern kommunikation om igangsættelse af energieffektiviseringen samt en løbende kommunikation om gennemførte projekter.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
21014799
Bilag 1: Energikortlægning Bispebjerg
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
a) en ramme på 330 mio. kr. til leasing af energitiltag på Rigshospitalet, Blegdamsvej, med en forudsat tilbagebetalingstid på 17 år,
b) en ramme på 69 mio. kr. til leasing af energitiltag på Bispebjerg Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 17 år,
c) en samlet ramme på 59 mio. kr. til leasing af energitiltag på Region Hovedstadens Psykiatris centre (bortset fra Bornholm) med en forudsat tilbagebetalingstid på 17 år, og
d) en samlet ramme på 18 mio. kr. til leasing af energitiltag på Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm med en forudsat tilbagebetalingstid på 16 år.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
I 2015 vedtog regionsrådet Energiplan 2025, som satte mål og rammer for regionens energieffektiviseringsindsats frem til 2025, jf. også den foregående sag på dagsordenen. I nærværende sag forelægges de første konkrete energieffektiviseringsprojekter på et antal ejendomme til godkendelse. Der søges endvidere om godkendelse af projekternes finansiering i form af fire leasingrammer:
Projekter og leasingrammer for øvrige ejendomme forelægges for regionsrådet på et senere tidspunkt.
En lang række energieffektiviseringsprojekter (energitiltag) søges realiseret i forbindelse med Energiplan 2025 samt Renoveringsplanen. Projekterne forventes at indfri målsætningen om CO2-reduktion i Energiplan 2025 og samtidig bidrage med tilstandsløft af ejendommene. Projekterne skal ligesom traditionelle ESCO-projekter give energibesparelser, som anvendes til tilbagebetaling af investeringen. Efter tilbagebetalingen skal energibesparelserne kunne bruges til finansiering af nye energieffektiviseringer i regionen.
Energiprogrammet, som står for gennemførelsen af Energiplan 2025, har modtaget EU-støtte på 23 mio. kr. og en regional bevilling på 20 mio. kr. i 2019, som er anvendt til de forberedende arbejder, herunder den indledende energikortlægning. Realiseringen af det enkelte projekt, herunder med større eller mindre andele af projekteringsudgifter, kan finansieres via leasingaftaler med Kommune Leasing. Der er nu tilvejebragt et grundlag for at gennemføre de første projekter på følgende fire områder:
Ejendom | Inversteringsramme | Tilbagebetalingstid |
| Rigshospitalet, Blegdamsvej | 330 mio kr. | 17 år |
| Bispebjerg Hospital | 69 mio kr. | 17 år |
| Bornholms Hospital og Psykiatrisk Cener Bornholm | 18 mio kr. | 16 år |
| PC-ejendomme | 59 mio kr. | 17 år |
I beløbene er udgifter til projektering og uforudsete omkostninger estimeret og indregnet. I Bilag 1 ses en oversigt over de mange forskellige typer af energitiltag, som planlægges gennemført på ejendommene.
Rigshospitalet
For Rigshospitalet, Blegdamsvejs vedkommende drejer det sig om bl.a. følgende hovedtyper af tiltag i hospitalets centralkompleks:
Bispebjerg Hospital
For Bispebjerg Hospitals vedkommende handler det bl.a. om:
Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm
For Bornholmermatriklens vedkommende drejer det sig bl.a. om:
Øvrige psykiatriske centre
For de øvrige psykiatriske centres vedkommende:
Andre tiltag
Etablering af solfangeranlæg indgår ikke i denne sag, men er et muligt element i kommende energirenoveringer. De planlagte energitiltag indebærer ud over energibesparelserne et betydeligt bidrag til tilstandsløft af bygningerne og dermed til renoveringsplanens målopfyldelse, både i forhold til at løfte tilstanden, men også i forhold til at effektivisere driften. Herved skabes råderum for andre af planens renoveringer. Med tilstandsløftet forventes samlet set mindre akut vedligehold og en mere effektiv teknisk drift. At energitiltagene giver et stort bidrag til tilstandsløft, betyder dog omvendt en forholdsvis lang tilbagebetalingstid.
Inden den konkrete udførelse af tiltagene kvalificeres projekterne yderligere, og der indhentes tilbud. Hvis projekterne i den proces forringes i væsentlig grad i forhold til tilbagebetalingstid og/eller tilstandsløft, kan projekterne udgå af planen. Omvendt vil der også i det videre arbejde kunne identificeres yderligere egnede energitiltag på ejendommene, herunder i forhold til tilstandsløft af fx klimaskærmen. Hvis det udløser behov for en udvidelse af leasingrammen, forelægges der en ny sag for regionsrådet.
Tidsplanen for udførelsen af projekterne er perioden 2021-2025.
Ved godkendelse af indstillingen gennemføres energieffektivisering på Rigshospitalet, Blegdamsvej, Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm samt på øvrige psykiatriske centre. Da tiltagene indebærer reduktion af CO2-udledning i væsentligt omfang bidrager de til realisering af FNs' verdensmål på klimaområdet.
Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, er der før den endelige bearbejdning af de mange forskellige delprojekter stadig en ikke ubetydelig usikkerhed i forhold til estimatet for de konkrete investeringsbeløb og energibesparelser, jf. den forrige sag på dagsordenen. Det vil derfor være nødvendigt at vurdere projekterne igen efter en videre bearbejdning, inden de igangsættes. Projektporteføljen opdateres løbende på baggrund af opdaterede data og vurderes i regi af Center for Ejendommes fælles styregruppe for renoveringsprogrammet og energiprogrammet. Med løbende analyser, opdatering af investeringsbeløb m.m. og en helhedsvurdering af energitiltagene søges risici mindsket.
Der vil være projekter, som efter en nærmere bearbejdnng efterfølgende må fravælges, fx grundet en ringere tilbagebetalingstid end oprindeligt forudsat. Udgifter til det forberedende arbejde afholdes og indregnes i så fald i den samlede porteføljes investeringssum og tilbagebetalingstid.
Etableringsudgifter til projekterne forudsættes leasingfinansieret hos Kommune Leasing, idet tilbagebetalingen afholdes af energibesparelsen hos Center for Ejendomme uden bevillingstekniske ændringer. Realiserede besparelser forbliver i Center for Ejendomme også efter at leasingaftalen er tilbagebetalt til finansiering af andre energieffektiviseringsprojekter.
Der planlægges en intern kommunikation om igangsættelse af energieffektiviseringen, dels overordnet, dels på lokale intranet efter behov.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
21014802
Bilag 1: Bilag 1 til sag om energitiltag på et antal ejendomme
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) Trafikudvalget støtter Gladsaxe Kommunes ønske om at grendele 250S ved Høje Gladsaxe i to buslinjer fra juni 2021 ud fra den forudsætning, at begge buslinjer bevarer "S-titlen". Udvalget lægger til grund, at der kun er en reduceret frekvens på en meget lille del af strækningen.
b) Trafikudvalget beder om en evaluering af passagertallene på den grendelte linje efter 2 års drift. Grendelingen af 250S skal således give Movia og regionen erfaringer med grendelinger på S-busnettet, som kan bruges ved evt. fremtidige ønsker om grendelinger.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Sagen blev taget af dagsordenen med henblik på at tage en drøftelse i budgetforligskredsen.
Trafikudvalgets beslutning den 2. marts 2021:
Administrationens indstilling til trafikudvalget var følgende:
Martin Baden (A), Susanne Due Kristensen (A), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Freja Södergren (O) fremsatte følgende ændringsforslag til punktet:
”Trafikudvalget tiltræder ikke administrationens indstilling.
a) Trafikudvalget ønsker at realisere den beskrevne grendeling, under forudsætning af at bussen stadig bærer "S-titlen", til trods for den reducerede frekvens på en meget lille del af strækningen. Trafikudvalget beder administrationen gøre denne politiske position klart overfor Movia.
b) Trafikudvalget beder om en evaluering af passagertallene på den grendelte linje efter 2 års drift. Grendelingen af 250S skal således give Movia og regionen erfaringer med grendelinger på S-busnettet, som kan bruges ved evt. fremtidige ønsker om grendelinger”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (2), C (1) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: Erik Gregersen (A) og V (1), i alt 2.
I alt 9.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og sagens oprindelige indstilling udgik.
Trafikudvalget drøftede på mødet den 27. oktober 2020 Gladsaxe Kommunes henvendelse om en grendeling af linje 250S, således at den både betjener Mørkhøj og Høje Gladsaxe (sagsfremstilling fremgår af bilag 1). En sådan grendeling vil have betydning for den samlede drift med linje 250S, og regionen har derfor givet de øvrige kommuner (Dragør, Tårnby, Frederiksberg og København) mulighed for at tilkendegive deres mening om sagen.
Behandling af sagen har til formål at tage stilling til Gladsaxe Kommunes henvendelse om grendeling af 250S.
Da busnettet blev tilpasset metrocityringen, Nyt Bynet, i oktober 2019, blev bus 250S omlagt. Bussen kører bl.a. ikke forbi boligområdet Høje Gladsaxe, som dermed har oplevet en reduceret betjening af området. Det har ført til flere borgerhenvendelser til kommunen, som kommunen nu forsøger at imødekomme. Siden omlægningen har bus 250S i stedet betjent området omkring Mørkhøj, hvor den har ”vundet” en del nye passagerer, da Mørkhøj har fået en forbedret direkte forbindelse til København. Kommunen ønsker derfor både at sikre bedre betjening af Høje Gladsaxe og bevare en god betjening af Mørkhøj.
Gladsaxe Kommunes tekniske udvalg pegede på en grendeling af 250S, og Gladsaxe Kommunes administration har derfor efterfølgende rettet henvendelse til regionen. Gladsaxe Kommune har meddelt administrationen, at kommunen vil finansiere de direkte merudgifter ved grendelingen. Movia har beskrevet konsekvenserne af grendelingen i vedhæftede bilag 2. En grendeling af linje 250S vil betyde, at der på de to strækninger vil være 20-minutters frekvens i myldretiderne, og lavere frekvens aften og weekender. Det er en lavere frekvens, end hvad der anbefales for og kendetegner S-busproduktet. Den lavere frekvens og uensartede betjening af stoppestederne som følge af en grendeling gør, at linjen ikke længere kan kategorisere som en S-bus. En grendeling betyder, at linjen skal opdeles i to selvstændige linjer, f.eks. linje 63 og 64. Bortset fra ved grendelingen vil der på resten af strækningen være uændret driftsomfang, da den samlede frekvens for de to selvstændige busser vil være tilsvarende 250S' frekvens. Det bemærkes, at bus 250S i forbindelse med Nyt Bynet fik ny linjeføring gennem København. En grendeling af 250S vil altså ikke give Høje Gladsaxe den samme betjening som tidligere, og en grendeling vil ikke give en rejsetidsgevinst mellem Høje Gladsaxe og Hovedbanegården ift. de øvrige buslinjer, som betjener Høje Gladsaxe i dag.
Movia vurderer, at en grendeling af 250S giver en passagergevinst i Gladsaxe på 20.000 årlige passagerer. Det må antages, at der vil være en negativ passagermæssig konsekvens på den resterende del af strækningen ved at gå bort fra S-busproduktet til 'almindelige' gule busser. Der vil være en mindre forøget køretid forbundet med at køre omkring Høje Gladsaxe. Gladsaxe Kommune vil dække udgifter forbundet med dette. Movia vurderer, at en grendeling og opdeling i to buslinjer kan medføre en lavere passagertilslutning på den resterende del af strækningen pga. mindre genkendelighed og mistet signalværdi i S-buskonceptet. Lavere passagertilslutning medfører forringet driftsøkonomi for regionen.
Administrationen har været i dialog med Movia om, hvorvidt 250S kan forblive en S-bus såfremt, at bussen grendeles. Movia har meddelt, at buslinjen ved en grendeling skal opdeles i to buslinjer.
I forbindelse med Nyt Bynet og omlægningen af linje 250S var det hensigten, at linjen skulle betjene et stoppested på Hillerødmotorvejen mellem boligområderne Høje Gladsaxe og Tingbjerg i hhv. Gladsaxe og Københavns Kommuner. Ved beslutning om en grendeling, må det vurderes, om det stadigvæk er hensigtsmæssigt at gå videre med at genetablere stoppesteder på Hillerødmotorvejen, da passagerpotentialet forringes. Etableres stoppestedet ikke, vil boligområdet Tingbjerg i Københavns Kommune ikke blive betjent af linje 250S. I forbindelse med budget 2021 blev der afsat midler til indfasning af busbesparelser. En del af disse indfasningsmidler bruges til at genetablere stoppestedet på Hillerødmotorvejen i samarbejde med Gladsaxe og Københavns Kommuner. Evalueringen af Nyt Bynet har været udskudt pga. corona-situationen. Gladsaxe Kommunes ønske om en forbedret betjening af Høje Gladsaxe kunne med fordel have indgået i denne evaluering, men pga. kommunens ønske om en tidligere løsning, arbejder kommunen med sideløbende løsningsforslag.
Tilkendegivelser fra kommunerne
Da en grendeling påvirker de fire kommuner, som 250S betjener udover Gladsaxe, er Dragør, Tårnby, Frederiksberg og Københavns kommuner blevet bedt om at give input til sagen. De fire kommuners svar fremgår af bilagene 3-6.
Dragør Kommune skriver bl.a.: "Da Movia samlet set vurderer, at grendelingen med nedgradering fra S-bus konceptet kan medføre lavere passagertilslutning og dermed en forringet driftsøkonomi for Region Hovedstaden, så kan udvalget heller ikke af denne grund gå ind for forslaget. Det er udvalgets vurdering, at der er behov for ro omkring den regionale busdrift, der er rygraden i det overordnede busnet, der blev vedtaget i Nyt Bynet fra 2016, og er videreført i Movias Mobilitetsplan 2021. By-, Erhvervs- og Planudvalget skal derfor anbefale Trafikudvalget i Region Hovedstaden at fastholde linje 250S uden grendeling som en regional buslinje."
Københavns Kommune skriver bl.a.: "Københavns Kommune er bekymret for, om en grendeling af linje 250S vil skabe forvirring blandt passagerer på hele strækningen, der i dag benytter linjen, og på den måde mindske tilfredsheden med bustilbuddet og antallet af passagerer." og "Københavns Kommune kan på denne baggrund ikke støtte forslaget om en grendeling af linje 250S."
Frederiksberg Kommune skriver bl.a.: "Frederiksberg Kommune har ikke nogle indsigelser mod ændringen."
Tårnby Kommune skriver bl.a.: "De fordele, der opnås i Gladsaxe står ikke mål med de ulemper, det giver i Tårnby og derfor er det en dårlig idé, at foretage en ændring så linjen mister S-busstatus."
Administrationens vurdering
S-bus-konceptet er et af de vigtigste elementer i Movias busnet og danner udgangspunkt for den dialog, der i øjeblikket foregår om en opbygning af et BRT-net. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis ønsket om at imødekomme Gladsaxe Kommune mht. grendeling, samtidig medfører en nedlæggelse af en S-buslinje. Uanset at driftsomfanget opretholdes, er det administrationens vurdering, at en konvertering fra en S-bus til to 'gule' busser både vil svække det sammenhængende regionale net og regionens rolle som trafikbestiller. Derfor vurderer administrationen, at der skal være en linjeføring for S-bussen.
En grendeling kan, som det fremgår af Movias notat, have afledte passagertab på den resterende del af linjen som følgende af manglende genkendelighed i betjeningen. Movias kundeundersøgelser peger på, at passagerne efterspørger enkelthed i betjeningen. Derudover kan en grendeling danne præcedens for grendelinger på andre regionale buslinjer, det vurderes ikke hensigtsmæssigt i arbejdet for at sikre et stabilt og genkendeligt regionalt busnet.
Gladsaxe Kommune har mulighed for at forbedre den kollektive trafikbetjening ved Høje Gladsaxe med kommunale busser. Idag betjener bus 68 og 4A Høje Gladsaxe med forbindelser til København (bl.a. Hovedbanegården og Nørrebro St.).
Ved tiltrædelse af indstilling vil regionsrådet ikke imødekomme Gladsaxe Kommunes ønske om en grendeling af bus 250S, og evalueringen af Nyt Bynet vil fortsætte som
Ved tiltrædelse af administrationens indstilling imødekommer regionsrådet ikke Gladsaxe Kommunes ønske om en grendeling af bus 250S, og evalueringen af Nyt Bynet vil fortsætte som planlagt, herunder med en vurdering af betjeningen af Høje Gladsaxe og Mørkhøj.
Alternativet til at følge administrationens indstilling er at støtte Gladsaxe Kommunes ønske og beslutte en grendeling af bus 250S ved Høje Gladsaxe, hvor 250S bliver til to buslinjer dvs.
En grendeling ville ske fra køreplanskiftet juni 2021. Ifølge Movia vil bus 250S efter grendelingen være to linjer uden S-bogstav. Derudover vil skilte på alle busstoppesteder skulle ændres til de nye linjer.
Med trafikudvalgets ændringsforslag ved behandlingen af sagen den 2. marts 2021 lægges op til ikke at følge administrationens indstilling, men i stedet støtte Gladsaxe Kommunes ønske om en grendeling under den forudsætning, at bussen fortsat vil have S-busstatus. Såfremt det efter administrationens dialog med Movia ikke er muligt at bibeholde S-bus status ved en grendeling forelægges regionsrådet en ny sag herom.
Tiltrædes administrationens indstilling ikke kan en grendeling af linjeføringen af 250S føre til passagertab på den resterende del af buslinjen som følge af manglende genkendelighed i betjeningen. Movias kundeundersøgelser peger på, at passagerne efterspørger enkelthed i betjeningen.
Trafikudvalgets ændringsforslag forudsætter, at der kan bevares S-busstatus på hele linjen også efter grendeling, hvorved ovenfor nævnte risiko med manglende genkendelighed/enkelthed imødekommes.
Såfremt det besluttes at gennemføre en grendeling af linje 250S, vil udgifterne til linjen stige. Merudgifterne vil blive finansieret af Gladsaxe Kommune gennem en aftale om samfinansiering af buslinjen.
Dog kan der være afledte passagertab på den resterende del af linjen, som ikke er mulig at forudsige eller særskilt identificere efterfølgende. Dette kan øge regionens tilskud til buslinjen.
Gladsaxe, Tårnby, København, Dragør og Frederiksberg Kommuner orienteres om regionsrådets beslutning.
Sagen forelægges trafikudvalget den 2. marts 2021, forretningsudvalget den 9. marts og regionsrådet den 16. marts 2021
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20070077
Bilag 1: TU-sag 27. oktober 2020
Bilag 2: Bilag 2- Movia notat til Region HovedstadenGrendeling af linje 250S
Bilag 3: Høringssvar Dragør til Region Hovedstaden grendeling af linje 250S
Bilag 4: Københavns Kommunes høringssvar
Bilag 5: Svar fra Frederiksberg Kommune til Region Hovedstaden angående linje 250S
Bilag 6: Tårnby Kommunes høringssvar vedr. grendeling af buslinje 250S
Bilag 7: Kort af linjeføring for 250S
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 3. marts 2021:
Anbefalet.
Finansloven for 2021 omfatter en bevilling til regionerne gældende fra 2. halvår 2021 til at permanentgøre og udvide den eksisterende forsøgsordning med gratis psykologbehandling for unge mellem 18-21 år, der lider af let til moderat depression eller angst således, at ordningen fremover omfatter personer i aldersgruppen 18-24 år. Administrationen anbefaler, at den ny finanslovsbevilling anvendes til at øge borgernes mulighed for psykologbehandling ved at udvide kapaciteten af praktiserende psykologer med 17 nye kapaciteter.
Administrationen anbefaler en yderligere styrkelse af serviceniveauet på psykologområdet med henblik på at reducere ventetiden og sikre bedre tilgængelighed til psykologhjælp. Der har de seneste fire år været et årligt mindreforbrug på budgettet på dette område. På den baggrund foreslår administrationen at udvide kapaciteten af praktiserende psykologer med yderligere 13 kapaciteter.
Disse to forslag udgør tilsammen en udvidelse med 30 psykologkapaciteter. Det er regionsrådet, der har kompetence til at træffe afgørelse om udvidelse af kapaciteten af praktiserende psykologer.
Både på nationalt plan og i Region Hovedstaden er der fokus på behovet for psykologhjælp, herunder særlig behandlingstilbud til unge, der kæmper med angst og psykisk mistrivsel. I Region Hovedstaden er der op til tre måneders ventetid til behandling hos praktiserende psykologer.
Udvidelse af psykologkapaciteten med 17 som følge af Finansloven 2021
Regionens borgere betjenes i dag af 256 psykologer. Administrationen anbefaler at finanslovsbevillingen anvendes til at udvide psykologkapaciteten med 17 nye kapaciteter. Dermed vil kapaciteten af psykologer øges til 273.
Ved at udvide antallet af praktiserende psykologer gives der øget mulighed for behandling af alle henvisningsgrupper - herunder behandling af flere borgere i den ny målgruppe for gratis psykologbehandling, dvs. 22-24-årige med let til moderat angst og depression. Det forventes, at der efter udvidelsen af antallet af psykologer vil være kapacitet til at varetage den forventede aktivitetsstigning, som følge af at en ny målgruppe får mulighed for gratis behandling.
Yderligere udvidelse med 13 psykologkapaciteter
Regionsadministrationen foreslår - udover forslaget om kapacitetsudvidelsen, som er udløst af finanslovsbevillingen – yderligere at styrke serviceniveauet på psykologområdet. Ventetiden kombineret med et mindre-forbrug på psykologområdet gennem de seneste fire år, har betydet en forringelse af serviceniveauet for de borgere, der har behov for psykologbehandling.
Administrationen foreslår derfor at højne serviceniveauet ved at udvide med yderligere 13 psykologkapaciteter – udover de 17 psykologkapaciteter, som finanslovsbevillingen foreslås anvendt til. Kapaciteten af psykologer vil med disse udvidelser øges med 30 til i alt 286.
Ventetid og kapacitet
Ventetiden til psykologhjælp for personer med let til moderat angst eller depression i Region Hovedstaden ligger på ca. 12 uger (bilag 1, tabel 2). Ventetiden udgøres af tidsrummet fra patientens henvendelse til psykologen til patientens første konsultation. Selvom ventetiden i regionen er på niveau med ventetiden i de øvrige regioner, må 12 ugers ventetid vurderes at være utilfredsstillende set ud fra et borgerperspektiv.
Ventetiden til psykologhjælp for personer med øvrige henvisningsårsager i Region Hovedstaden ligger på ca. 10 uger (bilag 1, tabel 2). Dette er ligeledes på niveau med ventetiden i de øvrige regioner. Denne ventetid vurderes ligeledes utilfredsstillende set ud fra et borgerperspektiv.
Ved udvidelse af antallet af praktiserende psykologer, kan regionen ikke bestemme, hvilke patienter/henvisningsårsager psykologerne skal behandle. Psykologerne kan selv vælge hvilke henviste patienter, de tilbyder behandling – blot patienterne er omfattet af overenskomstens bestemmelser. Regionen forventer, at kapacitetsudvidelsen vil medføre kortere ventetid for alle henviste patientgrupper.
Region Hovedstaden har en kapacitet på 256 psykologer, hvilket svarer til gennemsnitligt 7.243 borgere pr. psykologkapacitet. Sammenlignet med de øvrige regioner har Region Hovedstaden det højeste gennemsnitlige antal borgere pr. psykologkapacitet (bilag 1, tabel 1). Efter udvidelse med 17 nye kapaciteter forventes antallet af borgere pr. kapacitet at falde med 451 til gennemsnitligt 6.792 borgere. Efter udvidelse med yderligere 13 kapaciteter, forventes antallet af borgere pr. kapacitet at falde med 759 til gennemsnitligt 6.484 borgere, jævnfør nedenstående tabel 1.
Alle regioner har fået tilført midler som følge af denne del af finanslovsbevillingen vedr. unge med angst og depression. Det vides endnu ikke hvilke udvidelser af psykologkapacitet, der foretages i de øvrige regioner.
| Antal kapaciteter |
Gennemsnitligt antal borgere pr. kapacitet | |
|---|---|---|
| Før udvidelse (status quo) | 256 | 7.243 |
| Efter udvidelse med 17 kapaciteter | 273 | 6.792 |
| Efter udvidelse med yderligere 13 kapaciteter | 286 | 6.484 |
Administrationen forventer, at det vil være muligt at rekruttere nye psykologer til de i alt 30 nye kapaciteter. Erfaringer fra de halvårlige opslag af ledige psykologkapaciteter i Region Hovedstaden viser nemlig, at mange kvalificerede ansøgere afvises, selv ved opslag af mange ledige kapaciteter.
Økonomi til udvidelse med 17 psykologkapaciteter
Finanslovsbevillingen giver Region Hovedstaden 11,8 mio. kr. mere årligt til drift af de gratis tilbud om psykologhjælp.
Regionen skal fremover betale den fulde udgift til psykologhjælp for den omhandlede patientgruppe, når den hidtidige egenbetaling på 40 procent for borgeren bortfalder. Herudover forventes øgede udgifter for regionen, som følge af øget efterspørgsel på behandling, når behandlingen bliver gratis for borgeren.
Med kendskab til disse merudgifter er der inden for bevillingen råd til en udvidelse med 17 nye psykologkapaciteter. Se tabel 2.
| Udgift til 17 nye kapaciteter | 4,8 mio.kr. |
| Merudgift for regionen, når egenbetaling for 18-24 årige bortfalder | 3,1 mio. kr. |
| Merudgift for regionen, som følge af aktivitetsvækst pga. vederlagsfri behandlingstilbud | 3,9 mio. kr. |
| Region Hovedstadens andel af finanslovsbevilling, netto | 11,8 mio. kr. |
Se uddybning om økonomi i bilag 2.
Økonomi til yderligere udvidelse med 13 kapaciteter
Regionen har gennem de seneste fire år - fra 2017 til 2020 - haft et mindreforbrug på psykologområdet på gennemsnitligt 7,7 mio. kr. om året. Mindreforbruget på psykologområdet udgør ca. 9 % af budgettet i perioden.
Regionen ser gerne, at psykologerne har en høj aktivitet i forhold til psykologbehandling af regionens borgere, det vil sige arbejder inden for overenskomst om psykologhjælp. Mindreforbruget på psykologområdet hænger blandt andet sammen med, at den gennemsnitlige omsætning pr. psykolog på overenskomsten er relativ lav - knap 300.000 kr. pr. år. Næsten 20 % af psykologerne i regionen har en omsætning på under 200.000 kr. i 2020.
Det bemærkes, at en del af psykologområdet hidtil har været finansieret af statslige satspuljemidler, som er karakteriseret ved at være tidsbegrænsede. De sidste satspuljemidler forsvinder med finanslovsbevillingen for 2021, og bliver en permanent bevilling. Den permanente bevilling giver dermed sikkerhed for udvidelsen af nye kapaciteter, idet bevillingen ikke er tidsbegrænset og udløber indenfor et par år.
Administrationen forventer, at der på sigt vil være en øget aktivitet på psykologområdet, idet kravet til psykologernes minimumsomsætning er steget fra 100.000 kr. til 150.000 kr. pr. 1. januar 2020. For nærværende har 27 psykologer en omsætning, som er under minimumsomsætningen. Disse psykologer vil blive hørt om baggrunden for den lave omsætning i forbindelse med administrationens løbende opfølgning på overenskomsten, jævnfør overenskomstens § 11.
På baggrund af det økonomiske råderum foreslås det, at der afsættes 3,9 millioner kr. årligt af budgettet på psykologområdet til yderligere udvidelse af antallet af kapaciteter svarende til 13 psykologkapaciteter. Ved at afsætte 3,9 millioner kr. af budgettet til udvidelse med nye psykologkapaciteter vil der fortsat være en rest på mere end 3 mio. kr., som kan anvendes, såfremt den gennemsnitlige omsætning stiger på psykologområdet. De ekstra midler vil have helårseffekt i 2022, idet de nye kapaciteter først kan besættes pr. 1. september 2021.
Se uddybning om økonomi i bilag 2.
Øvrige tiltag i Region Hovedstaden
Regionsrådets fokus på at nedbringe ventetiden til psykologhjælp for borgere med angst eller depression, ses også i Budget 2021. I Budget 2021 er der afsat 2 mio. kr., som i dette år anvendes til honorering af psykologer, der tilmelder sig en aftale om at behandle ekstra mange patienter med angst og depression. Der er tale om en indsats, der er begrænset til 2021.
Videre proces
Hvis regionsrådet godkender udvidelse af kapaciteten, varetages den geografiske placering af ledige psykologkapaciteter jævnfør traditionen af samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp. Placeringen besluttes i henhold til Retningslinjer for fordeling af ledige og nye kapaciteter, som er besluttet af samarbejdsudvalget. Der er tale om meget konkrete retningslinjer, som bygger på fordeling efter antal borgere i hvert af regionens planområder, kommuner, samt bydele i Københavns Kommune. Samarbejdsudvalget vil kunne beslutte en fordeling af de nye kapaciteter på møde den 17. marts 2021. Herefter vil de nye kapaciteter kunne opslås til besættelse pr. 1. september 2021.
Bemærkninger fra samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp
Samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp har på møde den 23. februar 2021 drøftet en orientering om administrationens forslag til udvidelse og ønsker følgende bemærkninger forelagt for Regionsrådet:
Udvalget fandt det generelt positivt med den skitserede udvidelse af kapaciteten på psykologområdet. Det blev aftalt, at fordelingen af de 30 nye kapaciteter sker i henhold til ”Vejledning til geografisk fordeling af ledige og nye kapaciteter”, som er besluttet af samarbejdsudvalget i november 2019. Det blev aftalt, at regionen har opmærksomhed på at følge udviklingen i aktiviteten på området med særligt fokus på ventetiderne.
Såfremt regionsrådet godkender udvidelse med 17 nye psykologkapaciteter, udvides antallet af kapaciteter med 17 pr. 1. september 2021. Dermed imødekommes finanslovens sigte om at skabe behandlingsmulighed for flere unge i aldersgruppen 18-24 år.
Såfremt regionsrådet ikke godkender udvidelsen, vil kapaciteten ikke blive udvidet. Derfor kan der, som følge af den udvidede ordning med gratis behandling til unge med angst eller depression, forventes længere ventetid til psykologhjælp end den nuværende ventetid på 10-12 uger.
Såfremt regionsrådet godkender udvidelse med yderligere 13 psykologkapaciteter, udvides antallet af kapaciteter med 13 pr. 1. september 2021. Dermed imødekommes et politisk ønske om mulighed for kortere ventetider og dermed bedre serviceniveau.
Såfremt regionsrådet ikke godkender udvidelse med yderligere 13 psykologkapaciteter, vil kapaciteten ikke blive udvidet med de 13 foreslåede, og derfor kan der ikke forventes væsentlig kortere ventetid til psykologbehandling.
Risikoen ved udvidelsen med 17 nye psykologkapaciteter vurderes til at være lille, idet finansieringen sker via permanente finanslovsmidler, hvilket muliggør en varig udvidelse. De hidtidige satspuljemidler til ordningen har været tidsbegrænsede.
Risikoen ved at udvide med yderligere 13 psykologkapaciteter vurderes også til at være relativ lille, idet finansieringen tages fra et mindre-forbrug, som har været stabilt i fire år. Hertil kommer, at der ved anvendelse af 3,9 mio. kr. af dette mindre-forbrug fortsat forventes et mindre-forbrug, som kan dække udgifterne, såfremt de enkelte psykologer øger deres behandlingsaktivitet og dermed regionens udgifter.
Finansieringen af de nye psykologkapaciteter sker via finansloven for 2021. Bevillingen træder i kraft i 2. halvår af 2021 med helårseffekt i 2022, og udmøntes som permanente midler over bloktilskuddet til regionen. Region Hovedstadens andel af ordningen udgør 7,2 mio. kr. i 2021 og 14,9 mio. kr. i 2022 og frem. De nuværende satspuljemidler vedrørende gratis psykologbehandling til de 18-21 årige med let til moderat angst og depression er på 3,1 mio. kr. for regionen og udløber i 2021, hvorved den reelle budgetstigning er på 11,8 mio. kr. i 2022 og frem. Der henvises til bilag 2 i sagen.
Finansieringen af de yderligere 13 kapaciteter tages fra den eksisterende bevilling til psykologområdet i 2021 og frem, der over de seneste år har udvist et mindreforbrug på i gennemsnit 7,7 mio. kr. pr. år.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
| At udvidelsen af 17 psykologkapaciteter godkendes | CSU | 11,8 | Varig | FL-2021 |
| At udvidelsen af 13 psykologkapaciteter godkendes | CSU | 3,9 | Varig | Praksisbudgettet |
Såfremt kapacitetsudvidelsen besluttes af regionsrådet, udsendes en pressemeddelelse den 17. marts.
Sagen behandles i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021, i forretningsudvalget den 9. marts 2021 og i regionsrådet den 16. marts 2021.
Geografisk fordeling af de nye kapaciteter kan, såfremt forslag til udvidelse godkendes af regionsrådet, besluttes af samarbejdsudvalget for psykologhjælp den 17. marts 2021.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
21004134
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Intet.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Jens Gordon Clausen
20083555.
Med budget 2020 indgik regionsrådet en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er:
Med aftalen om værdibaseret sundhed blev det samtidig slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. På den baggrund bad forretningsudvalget om at modtage et kvartalsvist dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Forretningsudvalget har tidligere fået forelagt dataoverblikket som formandsmeddelelser på møderne den 16. juni 2020, 15. september 2020 og 8. december 2020.
Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 4. kvartal 2020. Dataoverblikket indeholder 14 indikatorer:
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.
20084567.
Bilag 1: Dataoverblik 4. kvartal 2020
Bilag 2: Udvikling i ajourføring af FMK
Efter Højesterets rentedom fra 4. december 2020 skal Patienterstatningen genoptage alle sager, hvor de har tilkendt erstatning inden for de sidste 3 år.
Når Patienterstatningen genoptager sagerne og flytter rentetidspunktet tilbage i tid, bliver nogle erstatningsbeløb mindre. Hvis rentetidspunktet flyttes fra 1. juni 2019 til 1. juni 2018, skal fx godtgørelse for svie og smerte og varigt mén beregnes ud fra 2018-takster og ikke 2019-takster. Til gengæld skal de erstatningspligtige betale renter fra 1. juni 2018.
Patienterstatningen har derfor bedt alle erstatningspligtige svare på, om man ved udbetaling af yderligere renter vil fratrække de tidligere udbetalte for høje beløb. Spørgsmålet har været forelagt Kammeradvokaten, der konkluderer, at de erstatningspligtige har ret til at fratrække det oprindeligt udbetalte beløb inklusive renter i den omberegnede erstatning med tillæg af renter og udbetale forskelsbeløbet.
Sundhedsministeriet (der udbetaler erstatninger i sager om lægemiddelskader) og regionerne har oplyst Patienterstatningen, at de erstatningspligtige vil følge Kammeradvokatens vurdering af den lovlige forvaltning. I modsat fald vil der være tale om en begunstigelse af enkeltpersoner, der ikke er lovhjemmel til.
Det indebærer, at Region Hovedstaden ved udbetaling af yderligere renter i disse sager vil fratrække det oprindeligt udbetalte beløb inklusive renter i det omberegnede beløb med tillæg af renter.
Omberegningen forventes i stort set alle sager at medføre udbetaling af yderligere renter til borgeren, og spørgsmålet om fradraget handler derfor kun om, hvor stort et yderligere rentebeløb, patienten nu får udbetalt. Det kan dog ikke udelukkes, at regionen i enkelte særlige tilfælde rent faktisk allerede har udbetalt for meget og principielt har et tilgodehavende hos borgeren. Administrationen har vurderet, at Region Hovedstaden ikke i den situation har mulighed for at rejse et krav om tilbagebetaling af forskelsbeløbet.
20012506
Praksisplanudvalget for almen praksis (politikere fra almen praksis, kommuner og region) har jf. sundhedsloven ansvaret for at udarbejde en praksisplan for almen praksis i hver valgperiode. Derfor er praksisplanudvalget aktuelt igang med at udarbejde forslag til den kommende praksisplan, der skal godkendes på praksisplanudvalgets møde d. 17. december 2021.
Politisk proces og beslutningskompetence
Der skal tilstræbes enighed om praksisplanen i praksisplanudvalget, herunder om formulering af vision og målsætninger for planperioden. I tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed i Praksisplanudvalget, kan regionen træffe beslutning om praksisplanen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har i henhold til delegationsbeslutning på møde i regionsrådet den 8. april 2014 ansvaret for godkendelse af høringsudkast på udvalgets arbejdsområder, herunder høringsudkast til praksisplaner. Delegationsbeslutningen er bekræftet på møde i regionsrådet den 12. marts 2019.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil i april måned 2021 få forelagt forslag til høringsudkast, hvorefter Praksisplanudvalget ventes at sende udkastet i høring fra medio maj til medio august 2021. Efter endt høringsperiode får udvalget for forebyggelse og sammenhæng og dernæst regionsrådet forelagt det endelige praksisplanudkast mhp. at give mandat til de regionale medlemmer af Praksisplanudvalget om godkendelse af den endelige praksisplan.
Formål og indhold
Praksisplanen indgås som et lokalt supplement til almen praksis' nationale forpligtelser i henhold til sundhedsloven og overenskomsten for almen praksis. I det omfang praksisplanen medfører opgaver i almen praksis, som ligger ud over sundhedsloven og overenskomsten, skal vilkår herfor, efter behov, aftales nærmere i lokale aftaler. Dette gælder også for opgaver, som er afledt af arbejdet i regi af sundhedsaftalen.
Det er mellem parterne i Praksisplanudvalget aftalt, at praksisplanen for almen praksis 2021 udarbejdes som en enkel og fokuseret politisk plan inden for en række overordnede temaer. Dette skal understøtte en dynamisk plan, hvor indsatserne løbende udvikles og implementeres med udgangspunkt i drøftelser i Praksisplanudvalget, i takt med at sundhedsvæsenet og vilkårene for behandling løbende forandres.
Som baggrund for praksisplanudvalgets arbejde gennemførte regionens udvalg for forebyggelse og sammenhæng i august 2020 en drøftelse om regionens ønsker og forventninger til praksisplanen. Praksisplanen skal overordnet set fra et regionalt perspektiv understøtte let og lige adgang, kontinuitet og sammenhæng for patienterne og behandling af høj faglig kvalitet med fokus på værdi for patienten. På den baggrund pegede udvalget for forebyggelse og sammenhæng på tilgængelighed, diagnostiske rådgivningsmuligheder og almen praksis' rolle i det tværsektorielle sundhedsvæsen som særligt vigtige områder at arbejde med.
I forlængelse heraf blev Praksisplanudvalget i efteråret 2020 enige om, at "Praksisplanen skal understøtte en tilgængelig almen praksis med kapacitet til at varetage gate-keeper og tovholderfunktionen i et tiltagende komplekst sundhedsvæsen, med fokus på sammenhæng og kvalitet på tværs af sektorer til glæde for alle borgere og med særligt fokus på sårbare borgere med mest behov".
Praksisplanudvalget er igang med at formulere konkrete målsætninger for planperioden inden for de overordnede temaer 'Lægedækning og tilgængelighed' samt 'Kvalitet og sammenhæng', idet følgende udviklingsområder særligt ønskes prioriteret: lægedækning, tilgængelighed, kvalitet og faglig udvikling, samarbejde om borgere med psykisk sygdom, samabejde om børn og unge, samarbejde om ældre og borgere med kronisk sygdom. Derudover er praksisplanudvalget enige om, at digitalisering skal stå centralt i arbejdet, da det er en central løftestang for de nævnte målsætninger.
20014716
Region Hovedstaden fik den 18. august 2016 en deponeringsfritagelse fra Social- og Indenrigsministeriet for det midlertidige lejemål i Gentofte for perioden 2017- 2020 i forbindelse med etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).
Projektet er blevet forsinket bl.a. grundet Covid-19. Derfor er det behov for at forlænge det midlertidige lejemål i Gentofte, så det også løber hovedparten af 2021. De økonomiske konsekvenser vil blive indregnet i 1. økonomirapportering 2021.
Der fremsendes en anmodning til Indenrigs- og Boligministeriet om godkendelse af deponeringsfritagelse for den forlængede lejeperiode i henhold til lånebekendtgørelsens § 17.
21010386
Bilag 1: Ansøgning om deponeringsfritagelse vedr. SDCC-forlængelse
Bilag 2: Svar til Region Hovedstaden
Den 23. juni 2020 vedtog regionsrådet at udbyde buslinjerne 230R, 380R og 98N med krav om nulemission. Beslutingen indebærer, at busserne ikke må udlede CO2 eller luft- og partikelforurening lokalt. Regionsrådet besluttede samtidig at ansøge Grøn buspulje til regionale busser og øer fra Finanslov 2020 med henblik på statslig medfinansiering af 75% af meromkostningerne ved omstillingen til nulemission.
Udbuddet af buslinjerne 230R, 380R og 98N skulle have være en del af Movias udbud A20 og først være afsluttet senere i 2021, men pga. Grøn buspulje til regionale busser og øer fra Finanslov 2020 blev udbuddet fremrykket og udbudstiden forkortet, så udbuddet kunne komme i spil til puljen. De nye kontrakter for buslinjerne træder i kraft i december 2022. Buslinje 360R, hvor regionen finansierer natdrift i weekenderne, er også en del af udbuddet.
Trafikudvalget modtog på udvalgsmødet den 2. marts 2021 en orientering af resultatet af udbuddet.
Den nye operatør på alle tre buslinjer bliver DitoBus, der vil betjene busruterne med depotopladte elbusser – dvs. elbusser der oplades på garageanlægget, hvorfor der ikke er behov for ladestandere ved endestationerne. Omstillingen til elbusser har medført behov for en ekstra driftsbus på linje 230R.
De nye kontrakter giver en økonomisk gevinst for regionen på trods af omstillingen til elbusser, med en reduktion af de årlige driftsomkostninger på 2,9 mio. kr. I 2019 var driftsomkostningerne til buslinjerne på 18,9 mio. kr. Heraf var regionens samlede tilskudsbehov til de fire buslinjer på 9,25 mio. kr.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har givet Region Hovedstaden tilsagn på dækning af 75% af meromkostningerne ved omstillingen af buslinjerne 230R, 380R og 98N til nulemission svarende til hele den ansøgte medfinansiering. Det ansøgte tilskud er vurderet på baggrund af omkostningerne ved en ny dieselkontrakt, hvorfor de nuværende omkostninger til buslinjerne ikke er relevante i forhold til tilskuddet fra puljen.
I forbindelse med offentliggørelsen af udbuddet har Movia, Region Hovedstaden, Region Sjælland og en række kommuner udsendt en fælles pressemeddelelse om resultatet af udbudene.
www.moviatrafik.dk/26 nye elbusser på vej til den Sjællandske geografi
www.tv2lorry.dk/14 buslinjer omlægges til el i 2022
21009021
Trafikudvalget havde på udvalgsmødet den 2. marts 2021 en orienteringssag på om processen for det kommende af udbud af buslinjer. Processen lægger op til, at regionsrådet senest i oktober 2021 vil skulle godkende det endelige udbudsgrundlag for de regionale buslinjer, som vil indgå i Movias kommende busudbud, A21. Regionsrådet vil dog allerede på møde i maj 2021 få forelagt en sag, der lægger op til, at der træffes en eller flere delbeslutninger med henblik på at kunne udarbejde det endelige udbudsgrundlag, som skal godkendes til oktober 2021.
I busudbud A21 skal buslinjerne 15E, 150S, 350S, 500S, 55E og 65E genudbydes. Det svarer til, at cirka en tredjedel af de regionale bustimer genudbydes. I 2021 har de seks buslinjer tilsammen et tilskudsbehov på ca. 62 mio. kr. De nye kontrakter vil blive tildelt de vindende operatører i september 2022 og træde i kraft i sidste halvår af 2023 og første halvår af 2024.
Flere af de regionale buslinjer, 15E, 150S, 350S, 500S, 55E og 65E, der skal udbydes i Movias A21 udbud, er nogle af de største regionale linjer, både hvad angår passagerantal, timer og rutelængde. Det er vigtige linjer i det strategiske net, og dermed linjer med stor betydning for at sikre god, sammenhængende kollektiv transport i hovedstadsregionen. Derfor er der allerede påbegyndt en proces i trafikudvalget, hvor de skal drøfte deres ønsker til det kommende udbud i god tid, da det har stor betydning for at sikre den bedst mulige betjening med den regionale busdrift det næste årti, men også for regionens mulighed for at nå de aftalte miljømålsætninger.
For samtlige linjer vil der være behov for at tage stilling til, om linjen skal udbydes med nulemission. I de nyligt indgåede klimasamarbejdsaftaler har regionen forpligtet sig til fra 2022 at udbyde alle buslinjer med nulemission. Udbud, der sættes i gang fra 2022 skal alle ske med krav om nulemission. Dette udbud sættes i gang i 2021, og det er derfor endnu muligt at vælge, hvilket drivmiddel busserne skal udbydes med. Det betyder, at der ved det kommende udbud kan vælges mellem at udbyde driften med diesel, fossilfri drift (HVO eller biodiesel) og med emissionsfri drift (f.eks. eldrift). Ved diesel eller fossilfri drift vil linjerne blive udbudt på korte (maks. 5-7-årige) kontrakter, så det fortsat er muligt at imødekomme målsætningen om at al regional busdrift skal være emissionsfri i 2030. Udbydes linjerne som emissionsfri, vil kontrakterne med operatørerne løbe i 10-12 år.
Movia har tidligere estimeret, at en omstilling til nulemissionsdrift kan medføre en stigning i driftsomkostningerne til busdriften med op til 15%. Ved det seneste udbud af buslinjerne 230R, 380R og 98N medførte omstillingen til elbusser dog en reduktion af regionens årlige tilskudsbehov til busdriften, men generelt viser de foreløbige erfaringer merpriser for emissionsfri drift på 0-7% set i forhold til en kort kontrakt med dieselbusser. Udover valg af drivmiddel, vil det for flere af linjerne også være nødvendigt at tage stilling til driftsomfang, kørselsmønster og prioritering af fremtidige korrespondancer til letbane og BRT.
21005244
Regionsrådet besluttede d. 20. oktober 2020 at støtte Copenhagen Gaming Week med 1,0 mio. kroner gennem den regionale kulturpulje.
BC Hospitality Group har sammen med resten af hovedpartnerne, herunder Wonderful Copenhagen, besluttet at udsætte kulturbegivenheden Copenhagen Gaming Week til 2022 grundet COVID-19. Parterne har vurderet, at det estimerede antal deltagere umuliggør en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af arrangementet.
Arrangementet skulle have været afholdt i påskeugen 2021, men udsættes nu til påskeugen 2022. Der skulle have været 60.000 deltagere ved arrangementet, der er bygget op om forskellige gaming-aktiviteter i bl.a. Bellacentret og rundt om i København.
Administrationen gjorde i forbindelse med udmøntningen af kulturpuljen regionsrådet opmærksom på, at der var en risiko for, at arrangementer støttet af kulturpuljen kunne blive ramt af COVID-19 restriktioner. I sagen blev der samtidig lagt op til, at administrationen ville påtage sig dialogen med arrangørerne om eventuelle udsættelser og aflysninger. Der har været en god og konstruktiv dialog med BC Hospitality Group og hovedpartnerne bag arrangementet omkring udsættelsen.
20069667
Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav, og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Social- og Indenrigsministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft. Denne opgørelse er baseret på de endelige regnskabstal for 2020.
På baggrund af dialog med Danske Regioner opgøres den standardiserede økonomiopfølgning inkl. regionale merudgifter vedr. COVID-19. Regnskabstallets andel af COVID-relaterede merudgifter er ikke endeligt opgjort, men forventes at udgøre ca. 1.301 mio. kr. fordelt med 1.171 mio. kr. på drift og 130 mio. kr. på øvrigt anlæg. Regionens COVID-udgifter afholdt som led i den nationale indsats indgår ikke i opgørelsen.
Region Hovedstaden overskrider udgiftsloftet med ca. 398 mio. kr., inklusive regionale merudgifter vedr. COVID-19. De regionale merudgifter er undtaget fra udgiftsloftet og forventes kompenseret af staten.
Vedrørende regional udvikling forventes et mindreforbrug i forhold til udgiftsrammen på 66 mio. kr., heraf skal der korrigeres for udgifter til letbane på 28,4 mio. kr., som teknisk afholdes uden for udgiftsloftet. Mindreforbruget indgår - sammen med det akkumulerede overskud - i finansieringen af den politiske aftale om at afbøde besparelser på området i 2021 og frem.
4. økonomirapport 2020, som blev behandlet på regionrådets møde den 15. december 2020, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning.
Nærværende opgørelse er opdateret med de endelige regnskabstal for 2020.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) viser opgørelsen et forbrug ud over det oprindeligt aftalte niveau på ca. 489 mio. kr. inkl. regionale udgifter vedr. COVID-19 på 130 mio. kr. og regionsrådets beslutning fra maj om at fremrykke investeringsudgifter for 200 mio. kr. (hvoraf ca. 84 mio. kr. realiseres i 2020) med henblik på samfundsøkonomisk afhjælpning af COVID-19. I 2020 har regeringen suspenderet anlægsloftet. Merforbruget finansieres af mindreforbrug, der er genbevilget fra 2019 og af midler overført fra driften.
Den standardiserede økonomiopfølgning er indberettet til staten.
21014753
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende fra april 2021 (bilag 1).
20077148
Bilag 1: Tentativ årsplan forretningsudvalget for 2021 fra april
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
Journalnummer
20083522