Bilag 1: Bilag 1 Rapport om Akutte patienter med samtidig psykiatrisk somatisk sygdomAdministrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalget vil gerne have en opfølgning på arbejdet med recovery og udrulningen af modenhedsmodellen i 2022.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget besluttede den 27. november 2019 at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de 27 anbefalinger. Social- og psykiatriudvalget har i 2020-2021 holdt temadrøftelser om samtlige temaer i treårsplanen. Der er dog områder, der er blevet gennemgået mere indgående end andre, ligesom der også er sket en udvikling på flere områder. Yderligere er der med Budget 2021 bevilget midler til implementering af en række af anbefalingerne i treårsplanen.
Social- og Psykiatriudvalget vedtog derfor den 3. marts 2021 en plan for det videre arbejde med treårsplanen i 2021. Temaet for mødet den 28. april er recovery med fokus på Region Hovedstadens Psykiatris modenhedsmodel, muligheder for medbestemmelse samt kognitiv adfærdsterapi på sengeafsnit. Chefkonsulent Anne Bøgh Mortensen og forsker Michaela Høj fra Region Hovedstadens Psykiatris Kompetencecenter holder oplæg om modenhedsmodellen for recovery på mødet i dag. Herudover deltager også vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Anne Hertz.
En recovery-orienteret behandling giver håb for fremtiden og håb om, at det er muligt at komme sig over en psykisk sygdom. Det kan bl.a. være ved aktivt at medvirke til at forbedre egen situation, også selv om ens funktionsniveau er begrænset af psykisk sygdom. Regionen har længe arbejdet med recovery, og tilgangen har haft en fremtrædende rolle i Region Hovedstadens planer og visioner siden 2010. Region Hovedstaden er fortsat i proces med at udbrede den recovery-orienterede praksis, da der er tale om en kulturændring, som tager tid og er ressourcekrævende. Det er derfor også et område, der blev prioriteret i budget 2021, hvor der blev afsat 10,9 mio. kr. til ansættelse af recovery mentorer; 2,2 mio. kr. årligt til Kompetencecenter for Recovery; 4,4 mio. kr. til medicinnedtrapning;17,8 mio. kr. til opnormering på alle intensivafdelinger i psykiatrien og 4,5 mio. kr. til uddannelse af plejepersonalet. Derudover er der er med Budget 2019 afsat 2,5 mio. kr. årligt, der kan søges til mindre samskabelsesprojekter med civilsamfundet, som understøtter recovery. Der vil på senere møder være budgetopfølgningssager vedr. recovery.
Social- og psykiatriudvalget holdt en temadrøftelse i 24. februar 2020 om recovery, hvor der blev sat fokus på samarbejde om recovery på tværs og skolen for Recovery samt om brug af psykoterapi. På mødet i dag er der fokus på nedenstående områder:
Recovery - modenhedsmodellen
Modenhedsmodellen er et redskab, der konkret beskriver, hvad recovery betyder i praksis på et afsnit. Modellen skal bidrage til, at man på tværs af afsnit og centre i Region Hovedstadens Psykiatri får en fælles forståelse af, hvordan man arbejder recovery-orienteret, og at recovery bliver mere konkret og tilgængeligt at arbejde med. Modellen understøtter dialog og udvikling af praksis i et ligeværdigt samarbejde mellem ledere, medarbejdere, patienter og pårørende. Målet er, at patienter og pårørende oplever, at indsatsen i psykiatrien bidrager til at understøtte patienternes recovery-proces.
Muligheder for indflydelse og medbestemmelse på eget forløb
Det er vigtigt i en recovery-orienteret praksis, at mennesker med psykisk sygdom får mere indflydelse på eget behandlingsforløb. For at understøtte dette er der i de seneste år arbejdet med at gøre patientens mål og ønsker mere centrale i tilrettelæggelsen af behandling og i det tværsektorielle samarbejde. Nedenfor beskrives en række eksempler på dette.
Implementering af F-ACT i ambulante tilbud til patienter med svære psykiske lidelser
Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2016 implementeret den hollandsk udviklede F-ACT-model. I F-ACT modellen danner patientens personlige ønsker og mål grundlag for teamets tilrettelæggelse af arbejdet med den enkelte patient.
Behandlingsplaner
I begyndelsen af et behandlingsforløb udarbejdes en behandlingsplan, som indeholder en foreløbig diagnose, mål og indhold af behandlingen samt udfordringer i forhold til patientens hverdagsliv. Behandlingsplanen er et redskab, der skal skabe overblik og retning for både patient og behandler. Den skal derfor løbende opdateres i samarbejde med patienten. Skabelonen for behandlingsplaner er blevet revideret, så der er mere plads til - og fokus på - patientens personlige mål.
Patientstyrede senge
Ved patientstyret indlæggelse indgår patienten en kontrakt med en afdeling for 1 år ad gangen. Kontrakten gør det muligt for patienten at indlægge sig selv i op til fem dage. Under indlæggelsen kan patienten få ro, støtte, struktur og hjælp til at tage en evt. forværring af sygdom i opløbet, som i nogle tilfælde ellers ville kunne udvikle sig til tvangssituationer. Region Hovedstadens Psykiatri har 16 patientstyrede senge på 10 åbne afsnit fordelt på alle almenpsykiatriske centre. Der er igangsat en afprøvning af patientstyrede indlæggelser på to lukkede sengeafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Nordsjælland. Det vurderes, at dette vil kunne reducere brugen af tvang og understøtte recovery.
Forhåndstilkendegivelser/ samarbejdsaftaler i forbindelse med tvang
Brugen af tvang skal altid ske på det mindst indgribende niveau. Patienter skal tilbydes en samtale ved indlæggelse, hvor patienten kan tilkendegive ønsker til behandlingen samt ønsker til typer af tvang, hvis det bliver nødvendigt at bruge tvang. Patientens forhåndstilkendegivelse er vejledende. Ved brug af tvang har personalet pligt til at indberette og begrunde brugen af tvang. I 2014 indførte Region Hovedstadens Psykiatri brug af samarbejdsaftaler med patienterne, som indeholder en beskrivelse af, hvordan konflikter og bæltefiksering kan forebygges for den enkelte patient, samt hvordan der kan tages størst muligt hensyn til patientens egne ønsker, hvis en bæltefiksering ikke kan forhindres.
Tværsektorielle netværksmøder
For en borger med psykisk sygdom kan det være svært at gennemskue ansvarsfordelingen mellem region og kommune. Region Hovedstadens Psykiatri har sammen med de 29 kommuner i hovedstadsregionen udarbejdet et koncept for at afholde tværsektorielle netværksmøder, hvor der - i forhold til tidligere praksis - er et øget fokus på at inddrage patienten i både planlægning, afholdelse og opfølgning på netværksmødet. Til et netværksmøde deltager der altid en repræsentant fra kommunen, en repræsentant fra regionen og - om muligt - patienten selv. Pårørende kan også deltage, hvis patienten ønsker dette. På et netværksmøde drøftes patientens aktuelle behov for fx støtte eller hjælp i hverdagen, og der laves konkrete aftaler, som er tydelige for alle mødedeltagere.
Revidering af pårørendeguide og udvikling af nye pårørendekurser
Bedre Psykiatri, SIND og Region Hovedstadens Psykiatris skole for Recovery har udviklet et tilbud om nye pårørendekurser, som er udviklet med udgangspunkt i Skolen for Recoverys etablerede principper om bl.a. samskabelse og bygger videre på parternes brede erfaringer med undervisning af både børn og voksne, som er pårørende. Kurserne har fokus på de pårørendes vilkår og skal skabe rum for, at pårørende sammen med patienter kan inspireres til at udvikle og styrke pårørendes muligheder for inddragelse.
Pårørendepolitik
For at sikre at medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri løbende har fokus på at inddrage patientens pårørende i behandlingsforløbet, er der udarbejdet en pårørendepolitik, som er udarbejdet i tæt samarbejde med patient- og pårørenderepræsentanter. Den forventes at blive udgivet i maj 2021.
Bedre behandling under indlæggelse
Region Hovedstadens Psykiatri har i 2020 designet et program for at styrke behandlingen under indlæggelse. Programmet er initieret af patienter og pårørendes ønske om at få en mere sammenhængende og recoveryorienteret behandling, som implementeres i efteråret 2021. Derudover implementeres en ny vejledning for miljøterapi, der skal løfte kvaliteten af miljøterapien og de daglige aktiviteter bl.a. med en mere recoveryorienteret tilgang og sikring af patienternes involvering i tilrettelæggelse af aktiviteter. I denne forbindelse bliver alle medarbejdere også uddannet i kognitiv miljøterapi jf. nedenfor.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) på sengeafsnit
I 2020-2023 udbydes en grunduddannelse af fem dages varighed i KAT miljøterapi til alle døgnafsnit for at opkvalificere medarbejdernes færdigheder. Målet er dels at give patienterne et bedre behandlingsforløb og dels, at medarbejderne oplever et fælles sprog og tilgang til behandlingen på tværs af faggrupper og centre. Det forventes, at ca. 2.500 medarbejdere gennemfører uddannelsen. Gennem de kognitive metoder kan medarbejderne hjælpe patienterne til i højere grad at forstå og arbejde med egne tanker og handlemønstre. Igennem metoderne opbygges også fokus på patienternes oplevelse og selvbestemmelse, hvilket er med til at styrke deres recoveryproces. For at understøtte arbejdet er der bl.a. ansat psykologer på alle intensive almenpsykiatriske døgnafsnit. Her yder psykologerne en psykologfaglig behandlingsindsats samt understøtter og fastholder brug af KAT i behandlingen.
Administrationen vil på baggrund af drøftelser og beslutninger på mødet arbejde med recovery.
Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalingerne i treårsplanen. En række af anbefalingerne i treårsplanen kræver ikke tilførsel af midler, men kan implementeres i takt med, at det passer ind i Region Hovedstadens Psykiatris generelle planlægning. Andre anbefalinger vil blive rejst i forbindelse med de kommende års budgetter. En række anbefalinger afhænger af aftaler med eksterne parter, såsom kommuner, praksissektoren, civilsamfundet og nationale myndigheder.
Social- og psykiatriudvalgets handleplan for Treårsplan 2020-2022 vil løbende blive opdateret på treårsplanens hjemmeside: www.regionh.dk/treaarsplanpsyk med initiativer med relevans for treårsplanen.
Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor kan det ikke udelukkes, at temaet recovery vil blive genbesøgt i planperioden.
Laura Glavind / Carine Bududu Heltberg
20008530
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Udvalget ønsker, at bevillingen til socialsygeplejersker og socialoverlæger skal inddrages i arbejdet med de akutte patienter med samtidige psykiatriske og somatiske sygdomme. Det kan fx være i forbindelse med kompetenceudvikling af medarbejderne og en screeningsmodel for somatisk sygdom.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Lighed i sundhed er både i Region Hovedstaden og nationalt et fokusområde. På det psykiatriske område viser uligheden sig ved, at psykiatriske patienter dør 15-20 år tidligere end den øvrige befolkning. Ulighed i sundhed har derfor været et fokusområde i Region Hovedstadens konstitueringsaftale og i ”Sammen om Psykiatriens Udvikling – Treårsplan 2020-2022”. I slutningen af 2020 blev rapporten "Akutte patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom", under ledelse af vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Anne Hertz, udarbejdet. Rapporten identificerer udfordringer i behandlingen af patienter, der har behov for behandling af både psykiatrisk og somatisk sygdom under deres indlæggelse på Region Hovedstadens hospitaler. I nærværende sag beskrives rapportens anbefalinger og en vurdering af implementeringsmulighederne, og Anne Hertz deltager under punktet.
I "Sammen om Psykiatriens Udvikling- Treårsplan 2020-2022 - peges der på flere årsager til ulighed i sundhed for så vidt angår psykiatri, herunder manglende diagnosticering og behandling af patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom. Desuden peges der på behovet for klare aftaler for samarbejdet mellem det psykiatriske og somatiske hospital, så der sikres gennemsigtighed og en klar ansvarsfordeling. Nationalt er der ligeledes stort fokus på området.
Sundhedsstyrelsen udgav i oktober 2020 ”Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade - Planlægning for de kommende 10 år” med fokus på blandt andet, at et psykiatrisk akutsygehus døgnet rundt skal have klare procedurer for samarbejdet med somatisk akutmodtagelse og somatiske specialer i øvrigt. Derudover udgav Sundhedsstyrelsen i januar 2021 "Anbefalinger for nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser", hvor det blandt andet anbefales at sikre systematisk samarbejde med somatikken, herunder at regionerne bør implementere et formaliseret ledelsessamarbejde på tværs af somatik og psykiatri med henblik på at forebygge tvang på de somatiske hospitaler.
Rapportens anbefalinger
Det blev i august 2019 administrativt besluttet at nedsætte en gruppe, der skulle udarbejde et oplæg om regionens arbejde med at håndtere akutte patienter med en samtidig psykiatrisk og somatisk lidelse. Resultatet er rapporten ”Akutte patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom". Rapporten identificerer udfordringer i behandlingen af patienter, der har behov for behandling af både psykiatrisk og somatisk sygdom under deres indlæggelse på Region Hovedstadens hospitaler. Herudover kommer rapporten med forslag til anbefalinger, som kan sikre patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen for denne patientgruppe.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af et forbedringsevent, som blev holdt i oktober 2020 med deltagelse af repræsentanter fra hospitalsdirektionerne både i somatikken og psykiatrien og repræsentanter fra andre ledelsespositioner i psykiatrien og somatikken. Analysearbejdet i forbindelse med rapporten hviler på et datagrundlag fra utilsigtede hændelser på området. Analysearbejdet er udført på baggrund af alvorlige og dødelige utilsigtede hændelser, hvor patienter havde behov for behandling for både psykiatrisk og somatisk sygdom. Implementering af forslagene i rapporten vurderes at ville øge sikkerheden og kvaliteten af behandlingen for denne patientgruppe.
Der er foretaget foreløbige overordnede skøn, men ikke egentlige økonomiske beregninger. Der er i rapporten både forslag, hvor omkostningerne vurderes som begrænsede og forslag, der kræver tilførsel af nye midler. Rapportens anbefalinger er mange og kan derfor ikke alle iværksættes/gennemføres samtidig. Det er derfor administrativt besluttet at påbegynde arbejdet med at implementere et begrænset antal anbefalinger. Arbejdet med implementering af rapporten påbegyndes med igangsættelse af arbejdet med anbefaling 1 om regional samarbejdsaftale mellem psykiatrien og somatikken. Samtidig vil det forberedende arbejde med implementering af anbefaling 7-9 påbegyndes. Nedenfor gennemgås i skemaform på et overordnet niveau rapportens anbefalinger:
Anbefalinger | Forventet effekt | Mulig implementering og forventet indsats/omkostninger |
1. |
| |
2.Oprettelse af kontekst-afhængigt log-in i SP | Er løst. | |
3.Etablering af specialiseret enhed for abstinensbehandling. | Varetages aktuelt af arbejdsgruppe vedr. abstinens- og smertebehandling af stofbrugere i Region Hovedstaden. | |
4.Oprettelse af en regional fast-vagtpulje mellem psykiatri og somatik.
| Forebyggelse af utilsigtede hændelser og muligvis uventet død, da uklarheder om, hvem der skal bestille og betale for fast vagt, ofte skaber dårligt samarbejde mellem psykiatri og somatik. | Kan ikke implementeres nu. Kræver, at der udarbejdes en konkret plan for hvilken indsats, der er behov for. |
5. | | |
6. | | |
7. Evaluering af bæltefikseringer og anvendelse af fast vagt i somatikken.
| Halvering af antallet af tvangsfikserede patienter i somatisk afdeling.
| Såfremt man vælger, at igangsætte evalueringer og audits er det økonomi neutralt for driften, men kræver både kliniske og administrative resurser. |
8. Fælles visitationskriterier for patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom
| Forebyggelse af unødvendige flytninger mellem somatik og psykiatri. | Såfremt man vælger, at igangsætte udarbejdelse af fælles visitationskriterier kræver det ressourcer særligt fra Sundhedsfagligt råd for-psykiatri og Sundhedsfagligt råd -præhospital/akut og Center for Sundhed som tovholder på projektet. |
9. Oprettelse, revision og implementering af regionale vejledninger
| Vejledninger kan være grundlaget for det videre arbejde med patientsikkerhed og kvalitet på området. Effekten forventes at være et kompetenceløft til læger og sygeplejersker samt at bidrage til tydelig opgave og ansvarsplacering og dermed bedre samarbejde, men er afhængig af den efterfølgende implementeringsproces. | Arbejdet er aktuelt påbegyndt. Det fulde projekt kan implementeres nu. Såfremt man vælger, at igangsætte det fulde projekt kræver det resurser fra administrationen og de somatiske og psykiatriske hospitaler. |
Orienteringen om rapport om "Akutte patienter med samtidig psykiatrisk somatisk sygdom" bliver taget til efterretning.
Rapporten er til orientering på møderne i social- og psykiatriudvalget, sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. april 2021.
Laura Glavind / Carine Bududu Heltberg
20036889
Bilag 1: Bilag 1 Rapport om Akutte patienter med samtidig psykiatrisk somatisk sygdom
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler,
Anbefalet.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Social- og psykiatriudvalget fik på sit møde den 22. marts 2021 forelagt en status for arbejdet med den renoveringsplan for det sociale område, som regionsrådet har besluttet udarbejdet. I mødesagen blev det varslet, at der på udvalgets aprilmøde ville blive forelagt et prioriteret forslag til udmøntning af planen for de kommende år (2021 – 2025). Mødesagen fra marts vedlægges som bilag 1.
Børn, unge og voksne skal opleve høj kvalitet i regionens sociale tilbud og alle, der benytter de specialiserede tilbud, skal have mulighed for at udvikle sig og leve et så selvstændigt liv som muligt. De fysiske rammer har også betydning for kvaliteten i indsatserne, og borgernes liv skal understøttes af moderne og funktionelle fysiske rammer. Derfor vedtog regionsrådet med budgettet for 2020 at lave en renoveringsplan for de sociale tilbud, så de fysiske rammer kan blive moderniserede.
Det fremgår af budgetaftalen for 2021, at renoveringsplanen forventes at foreligge i foråret 2021, og at administrationen anmodes om hurtigst muligt at påbegynde renoveringen af de allermest nedslidte tilbud. Det er administrationens vurdering, at en renovering set ud fra en helhedsbetragtning er mest påtrængende på tilbuddene Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal. De påtænkte tiltag på de tre tilbud omtales til sidst i sagsfremstillingen.
Tilstandsløft og kvalitetsløft
Renoveringsplanen opererer, som det fremgår af de tidligere behandlinger i udvalget, med to kategorier af renoveringsarbejder – tilstandsløft og kvalitetsløft. Tilstandsløft er de tiltag, som vurderes at være nødvendige for dels at undgå, at bygningerne inden for de næste 10 år forfalder så meget, så det kan blive en udfordring at kunne anvende dem efter deres formål, dels for at sikre, at bygningerne efter tilstandsløft kan leve videre med en mere almindelig vedligeholdelsesindsats.
Kvalitetsløft er tiltag, som vil forbedre forholdene for beboere og personale. En bygnings kvalitet vurderes ud fra de muligheder, som den giver for at drive et moderne tilbud anno 2021. På dette punkt er bygningsmassen af meget forskellig standard, alt efter hvor gamle bygningerne er, og hvad de tidligere har været anvendt til. For botilbud med en ældre bygningsmasse fra fx 1970 vil mange kriterier have ændret sig. I opførelsesåret var fælles toilet for flere beboere og boliger med kun 1 værelse måske acceptabelt, eller adgang for kørestole var måske ikke tænkt ind i den oprindelige bygning.
Samtidig er der til en vis grad et overlap mellem de to former for løft. Kvalitetsløft vil som hovedregel også indebære et tilstandsløft, mens tilstandsløft ikke nødvendigvis indebærer, at beboere og personale oplever en bedre kvalitet i tilbuddet.
Bygningsmassens tilstand – behov for tilstandsløft
Det rådgivende ingeniør- og konsulentfirma Rambøll har udarbejdet en analyse af bygningsmassens tilstand. Den viser, at klimaskærm (tage, facader, døre og vinduer) og tekniske installationer generelt set er slidt. Analysen viser også, hvad der skal til af tilstandsløft for at undgå, at bygningerne slides fysisk ned og forfalder over tid. Bygningstilstanden er vurderet med en 10 års horisont og analysen viser, at en større del af bygningsmassen vil være i en kritisk tilstand med risiko for væsentlige funktionsnedbrud om 10 år, medmindre der gennemføres tilstandsløft i væsentligt omfang.
Behov for kvalitetsløft
Den Sociale Virksomhed og Center for Ejendomme har i samarbejde med de enkelte tilbud afdækket behovet for kvalitetsløft. Det drejer sig her om ændringer, der kan bringes i forslag, så bygningerne i højere grad kan fungere som et funktionelt og tidssvarende tilbud til brugerne.
Forslag til kvalitetsløft omfatter boligstørrelser, badeværelser, fællesarealer, handicaptilgængelighed mv. Konsulentfirmaet Niras har på baggrund af gennemgangen udarbejdet skitser til, hvordan kvaliteten konkret vil kunne løftes på det enkelte tilbud, og hvad det ville koste. Nogle af skitserne kræver dog en nærmere bearbejdning – fx hvor der er forslag om tilbygninger på grunde, hvor byggemulighederne er begrænsede, og hvor andre muligheder derfor må overvejes. De to analyser overlapper som nævnt de steder, hvor det foreslåede kvalitetsløft indebærer tilbygning eller ombygning. Bygges der nyt eller bygges der om, reduceres behovet for tilstandsløft tilsvarende.
Konkrete forslag til tilstands- og kvalitetsløft på 16 institutioner
Der er udarbejdet en oversigt over de arbejder, som bør gennemføres inden for de næste 10 år, hvis regionsrådets målsætning om ”at tilbuddenes fysiske rammer skal bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere”, skal opnås. Der er for de fleste tilbuds vedkommende tale om både tilstands- og kvalitetsløft. Oversigten, som omfatter 16 sociale institutioner, bortset fra Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal, vedlægges som bilag 2.
Økonomi
På det foreliggende grundlag anslås udgiften til tilstandsløft for de 16 institutioner at være på 531 mio. kr. og til kvalitetsløft på 373 mio. kr. over en periode på 10 år.
Gennemføres kvalitetsløftsarbejderne, reduceres udgiften til tilstandsløft imidlertid med 58 mio. kr. på grund af overlap. Den samlede udgift til både tilstands- og kvalitetsløft på de 16 institutioner bliver herefter på 846 mio. kr. Der er tale om et estimat over den samlede udgift og grundlaget for en del af projekterne skal som nævnt analyseres nærmere.
Rambøll har i tilstandsanalysen vurderet bygningerne efter en skala fra 0 til 3, hvor 0 er som ved opførelsen og 3 er kassabelt. Den gennemsnitlige tilstand er målt til at være 1,9 og Rambølls konkrete forslag til tilstandsløft er baseret på, at bygningernes tilstand ud fra målgruppen og bygningernes funktion set under ét løftes til gennemsnitligt 1,2 over 10 år. Renoveringsplanen for hospitalerne opererer med et gennemsnit på 1,5.
Forslag til prioritering af indsatsen de næste 4-5 år
Der er i anlægsbudgettet for indeværende år og for overslagsårene 2022, 2023 og 2024 afsat 25 mio. kr. om året til vedligeholdelse og fornyelse af de i alt 19 sociale tilbud, der hører under Den Sociale Virksomhed. Heraf må 5 mio. kr. reserveres til akut opståede behov. Det er derfor administrationens vurdering, at der af det årlige beløb på 25 mio. kr. i de næste 4-5 år kan disponeres 20 mio. kr. om året til de mest påtrængende tilstandsløft af klimaskærm og tekniske installationer, prioriteret efter kritikalitet. Det vil i så fald være muligt dels at afværge risiko for funktionsnedbrud med betydning for driften af tilbuddet, dels at undgå skader som følge af udskydelse af nødvendige arbejder med deraf følgende forøgede omkostninger. Oversigt over disse arbejder vedlægges som bilag 3. Det vil på den måde være muligt at undgå et accelererende forfald, og der vil så i budgetlægningen for 2025 og fremefter kunne tages stilling til, hvordan udgifterne til resterende tilstandsløft og til kvalitetsløft kan budgetteres.
Med henblik på den senere prioritering af øvrige tilstandsløft og af kvalitetsløft vil administrationen bearbejde den samlede økonomi i renoveringsplanen og dens gennemførelsestakt med henblik på at kunne fremlægge yderligere konkrete forslag til prioritering, når det bliver økonomisk muligt. I denne bearbejdning vil indgå
Finansiering
I forbindelse med den årlige budgetlægning får regionsrådet lejlighed til at tage stilling til størrelsen af den anlægsbevilling, som stilles til rådighed for gennemførelse af renoveringsplanen for det sociale område.
Alle udgifter på det sociale område opkræves hos de kommuner, som visiterer borgere til tilbuddene. De løbende udgifter til drift af tilbuddene opkræves over den takst, der er fastsat pr. plads.
Renoveringsplanens virkning på taksten
Investeringer i tilbuddene, der afholdes af regionens anlægsbudget, afskrives over en årrække, typisk 30 år for bygninger, og det enkelte års afskrivning lægges oven i det enkelte års takster. Når afskrivningen sker over så lang en årrække, vil det generelt ikke påvirke taksterne mere, end de forventes at kunne bære. I forbindelse med den politiske forelæggelse af de enkelte projekter, vil der blive foretaget en nærmere vurdering af takstvirkning og efterspørgsel for det enkelte tilbud.
Udgifter til nybyggeri og erstatningsbyggeri på dette område finansierer regionen således med hele beløbet, når de afholdes, mens kommunerne betaler dem tilbage over afskrivningsperioden med lige store årlige beløb. Investeringer af denne karakter stiller derfor krav til regionens likviditet.
Udover ved træk på likviditeten kan disse udgifter finansieres ved
Særskilt vedr. almenboligloven
Almenboligloven giver i princippet mulighed for, at en region kan lånefinansiere 84 % af udgiften til nybyggeri eller renovering af sociale tilbud uden deponering. Resten finansieres ved 14 % regional grundkapital og 2% beboerindskud. Denne finansieringsmulighed gælder også selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med.
Efter de nugældende regler kan regionen imidlertid ikke lægge grundkapitalen ud og efteropkræve den hos kommunerne over en årrække som med andre bygningsudgifter på det sociale område. Grundkapitalen skal på forhånd opkræves hos kommunerne. Da det kan være vanskeligt for en kommune at forudse, om den vil benytte sig af et nyt tilbud, som først står færdigt efter flere år, har denne bestemmelse hidtil reelt blokeret for, at regioner kan benytte sig af almenboliglovens finansieringsmuligheder. Regionsrådsformanden har henvendt sig til boligministeren og påpeget, at reglerne gør påtrængende renovering og modernisering af regionens institutionstilbud, som fx Jonstrupvang, unødigt vanskelige.
Boligminister Kaare Dybvad Bek, nu bolig- og indenrigsminister, har svaret, at han har forståelse for problemstillingen, som vil indgå i den evaluering af indsatsen på det specialiserede socialområde, som regeringen har iværksat. Ministeren har samtidig gennem Indenrigsministeriet tilvejebragt mulighed for, at regionen kan lånefinansiere udgifterne til Jonstrupvang, forudsat at KKR er indforstået med et planlagt erstatningsbyggeri. Administrationen er i dialog med KKR herom.
Administrationen vil, når resultatet af evalueringen af den specialiserede indsats på det sociale område foreligger, følge op på, om adgangen til finansiering af nybyggeri eller renovering af øvrige tilbud efter almenboligloven bliver en reel mulighed.
Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal
Oversigt over behov for tilstands- og kvalitetsløft på de tre tilbud vedlægges som bilag 4.
I overensstemmelse med regionsrådets beslutning om igangsætning af en renovering af de mest nedslidte tilbud, herunder Jonstrupvang, har administrationen påbegyndt arbejdet hermed. Processen er nærmere omtalt i notat, der er vedlagt som bilag 5.
Jonstrupvang
Jonstrupvang er et bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med fysisk/psykiske handicaps som følge af cerebral parese (spastisk lammelse). Tilbuddet er opført i 1976 og er nedslidt og utidssvarende. Den gennemsnitlige bygningstilstand er målt til 2,0.
Den selvejende institution drives i en bygning, som er ejet af CP – Danmark (tidligere Spastikerforeningen). Der er enighed med ejeren om behovet for et erstatningsbyggeri, som planlægges opført etapevis, så genhusning af beboerne i byggeperioden undgås. Som nævnt ovenfor forventes et erstatningsbyggeri at kunne lånefinansieres.
Bredegaard
Bredegaard er et bo- og dagtilbud til blinde og svagtseende voksne med multiple funktionsnedsættelser, herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed. Blindecenter Bredegaard har behov for en væsentlig modernisering af boligforholdene for tilbuddets 40 beboere, der bor i ét-rumsboliger. Den gennemsnitlige bygningstilstand er målt til 2,13. Den selvejende institution ejer selv ejendommen.
Regionsrådet har i 2016 og 2017 bevilget finansiering til køb af et naboareal, der indgår i planerne om modernisering af tilbuddet gennem et erstatningsbyggeri.
Der er nedsat en styregruppe med deltagelse af Bredegaards bestyrelse. Der er enighed om, at der skal udformes et forslag til et moderniseringsprojekt, der baserer sig på styregruppens forventninger til udviklingen i Bredegaards målgruppe og efterspørgsel på langt sigt.
Finansieringen er ikke afklaret, men mulighederne for finansiering gennem almenboligloven indgår i overvejelserne.
Lyngdal
Lyngdal er et tilbud til mennesker med gennemgribende psykisk udviklingsforstyrrelse og en udvikling, der aldersmæssigt svarer til småbørns. Tilbuddet ejes af regionen og ligger på Tyringevej i udkanten af det tidligere institutionsområde Svaneparken i Birkerød. Da tilbuddet blev etableret i 2010, var det forudsat, at placeringen på Tyringevej var midlertidig, da bygningernes placering og indretning ikke er optimal for målgruppen. Der planlægges derfor med mulighed for at bygge et nyt Lyngdal på tilbuddet Rønnegårds store grund, vest for Gørløse. Administrationen er i dialog med Hillerød Kommune om de lokalplanmæssige forhold. Lyngdals nuværende bygningstilstand er målt til gennemsnitligt 1,82.
Et erstatningsbyggeri for Lyngdal vil delvis kunne finansieres ved frasalg af tilbuddets nuværende bygninger på Tyringevej. Den øvrige del af finansieringen vil eventuelt kunne tilvejebringes via almenboligloven.
Hertil kan for alle tre tilbuds vedkommende indgå leasingfinansiering af energibesparende foranstaltninger i nybyggeri.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at der i de kommende 4-5 år prioriteres ca. 100 mio. kr. af Den Sociale Virksomheds anlægsbudget til gennemførelse af tilstandsløft på de institutioner, der fremgår af bilag 2. Herudover vil administrationen fortsætte arbejdet med at forberede erstatningsbyggeri for Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal med henblik på senere forelæggelse af konkrete forslag til realisering af erstatningsbyggeri for de tre institutioner for regionsrådet.
Endelig vil konkrete forslag til yderligere tilstandsløft og kvalitetsløft blive forelagt politisk, når der er økonomisk mulighed for at gennemføre dem.
Det er administrationens vurdering, at det med den målrettede gennemførelse af tilstandsløft på de institutioner, som fremgår af bilag 2, vil være muligt at undgå en yderligere forværring af tilstanden i denne den mest udsatte del af bygningsmassen i de kommende år. Hvis regionsrådets målsætning om, ”at tilbuddenes fysiske rammer skal bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere,” skal opfyldes, forudsætter det, at det vil være muligt efter 2024/25 at finansiere udgifterne til de resterende nødvendige tilstandsløft og kvalitetsløft.
Ifølge bevillingsreglerne i budget 2021 - 24 kan administrationen uden politisk godkendelse disponere over den anlægsbevilling på 25 mio. kr., som er afsat på investeringsbudgettet under Den Sociale Virksomhed til bygningsvedligeholdelse. Såfremt regionsrådet godkender indstillingen i nærværende sag, indebærer det, at der lægges en binding på bevillingen, så 20 mio. kr. af den årlige bevilling ikke uden regionsrådets godkendelse kan anvendes til andre formål end dem, er fremgår af bilag 2.
Der planlægges udsendt en pressemeddelelse, når regionsrådet har behandlet sagen, ligesom de berørte institutioner orienteres via en informationsindsats på intranettet.
Sagen om renoveringsplan forventes forelagt på Social- og Psykiatriudvalgets møde den 28. april, forretningsudvalgets møde den 11. maj og regionsrådets møde den 18. maj.
Anne Skriver / Søren Helsted
20052706
Bilag 1: SPU 22.03 Renoveringsplan for Den Sociale Virksomhed
Bilag 2: Bilag 2 Tilbudsbeskrivelse for de 16 tilbud
Bilag 3: Bilag 3 til renoveringsplan sociale tilbud
Bilag 4: Bilag 4 Tilbudsbeskrivelse for de 3 sociale tilbud Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal
Bilag 5: Bilag 5 renoveringsplan sociale tilbud
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget drøftede regionens resultater fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2020 blandt andet med fokus på, hvordan undersøgelsen kan anvendes i det løbende kvalitetsforbedrende arbejde. Udvalgets bemærkninger går videre til forretningsudvalget.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Den patientoplevede kvalitet og effekt er et af tre pejlemærker i Region Hovedstadens model for værdibaseret sundhed. Den årlige status fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP 2020), som blev offentliggjort d. 17. marts, er en solid kilde til viden om, hvordan patienterne oplever behandlingen på regionens hospitaler. Undersøgelsens fokus gør den til det oplagte valg til at følge regionens ambitioner om et menneskeligt sundhedsvæsen.
Daisy Kyed, konstitueret sektionschef i regionens Center for Patientinddragelse, deltager på mødet i social- og psykiatriudvalget med et oplæg om LUP resultaterne fra 2020.
LUP er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der viser, hvordan patienter oplever deres indlæggelse, ambulante besøg eller fødsel på landets hospitaler. Undersøgelsen gennemføres hvert år og har eksisteret siden 2000. LUP består af fire delundersøgelser: LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri. I Region Hovedstaden har i alt 37.491 patienter svaret på et spørgeskema til LUP 2020. Samlet set indgår der svar fra 154.627 patienter fra hele landet. Svarprocenterne i LUP ligger mellem 46 og 70 %. LUP har høje svarprocenter sammenlignet med lignende patientundersøgelser fra andre lande.
Hospitalsdirektørkredsen havde d. 18. marts en indledende drøftelse af årets resultater, og hvordan de bedst muligt kan bruge LUP-data som et element i arbejdet med værdibaseret sundhed. Alle afdelinger og afsnit i psykiatrien har fået tilsendt resultater for egne patienter 2-3 måneder før offentliggørelsen i marts 2021. På baggrund af resultaterne kan afdelingerne arbejde med at identificere indsatsområder, hvor der er behov for at forbedre kvaliteten, så patienterne oplever bedre forløb.
LUP har et omfattende resultatmateriale og kan bruges såvel til monitorering som til kvalitetsforbedringsarbejdet. I denne sag er fokus på resultater for to spørgsmål:
Bilagsmaterialet til denne sag indeholder Region Hovedstadens resultater for områderne samlet tilfredshed og patientinddragelse. Der er et bilag for hhv. somatik (bilag 1) og psykiatri (bilag 2). Det viser først overblikket på regionsniveau og derefter variationen mellem de enkelte hospitaler og deres afdelingers resultater. Til slut vises resultater for de afdelinger, der har den største andel af patienter, der i høj og meget høj grad er tilfredse.
Samlet tilfredshed
Den samlede tilfredshed blandt patienterne i regionen varierer mellem de forskellige patienttyper. På det psykiatriske område er mellem 59 % og 85 % af patienterne i høj grad eller meget høj grad tilfredse (se tabel 1).
Tabel 1: Andelen af patienter der i ”høj grad” og ”meget høj grad” alt i alt er tilfredse
| SOMATIKKEN | PSYKIATRIEN | |||||||
Planlagt indlagt | Akut indlagt | Planlagt ambulant | Ambulante i akutmodtagelser og -klinikker | Fødende | Indlagt (voksen) | Ambulant (voksen) | Indlagt (Børn og unge) | Ambulant (Børn og unge) | |
Region Hovedstaden | 86 % | 73 % | 87 % | 73 % | 85 % | 74 % | 85 % | 59 % | 73 % |
Hele landet | 87 % | 76 % | 87 % | 72 % | 85 % | 74 % | 84 % | 49 % | 79 % |
Patienternes samlede tilfredshed med deres indlæggelse, besøg eller fødselsforløb varierer betragteligt mellem de forskellige patienttyper. Der er fire patienttyper, som ligger i toppen:
Dykker vi ned i resultaterne for de voksne psykiatriske patienter, står det klart, at der er variation i resultaterne på tværs af afdelingerne. I læringsøjemed kan fokus være på de afdelinger, der har de mest tilfredse patienter. Et eksempel på en sådan afdeling er Psykiatrisk Center Glostrup, der scorer højt på andelen af patienter, der i høj og meget høj grad er tilfredse med både indlæggelsen eller besøget.
Patientinddragelse
Tabel 2: Andelen af patienter der i ”høj grad” og ”meget høj grad” er med til at træffe beslutninger
| SOMATIKKEN | PSYKIATRIEN | ||||||||
Planlagt indlagt | Akut indlagt | Planlagt ambulant | Ambulante i akutmodtagelser og -klinikker | Fødende | Indlagt (voksen) | Ambulant (voksen) | Indlagt (Børn og unge) | Ambulant (Børn og unge) |
| |
Region Hovedstaden | 70 % | 49 % | 74 % | 51% | 79 % | 59 % | 81 % | 52 % | 67 % |
|
Hele landet | 73 % | 49 % | 74 % | 52 % | 81 % | 61 % | 79 % | 41 % | 72 % |
|
De fødende kvinder samt ambulante voksne i psykiatrien er mest tilfredse med deres inddragelse i beslutninger. De ambulante patienter i akutmodtagelser og -klinikker samt de akut indlagte i somatikken er de mindst tilfredse.
På patientinddragelse er der en større variation mellem afdelingernes resultater end på den samlede tilfredshed. Det er værd at bemærke, at nogle af afdelingerne i psykiatrien er meget små, hvorved deres resultater kan ændre sig betragteligt fra år til år. De store udsving i resultaterne i psykiatrien skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed.
Løbende målinger i LUP understøtter kvalitetsarbejdet
Tre psykiatriske afsnit i regionen er lige nu med i en pilotundersøgelse på LUP med løbende målinger. Her får afdelingerne tidstro LUP-resultater hver måned. Det gør dem i stand til at bruge LUP i det løbende kvalitetsarbejde. Fra december 2021 er LUP Psykiatri for de voksne patienter overgået til løbende målinger, hvilket medfører at alle voksenafsnit i regionen får LUP-resultater hver måned. De løbende målinger i LUP-regi giver også nye muligheder for løbende at monitorere patienttilfredsheden på regionsplan. Det er stadig uvist, på hvilken måde børne- og ungeområdet bliver en del af LUP med løbende målinger.
Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2015 gennemført deres egen løbende patienttilfredshedsmåling, hvor patienterne kan svare på et mindre spørgeskema på tablet. Patienterne bliver som minimum spurgt efter deres besøg, indlæggelse eller forløb. Resultaterne bliver opgjort hver uge, og bliver brugt som input til forbedringsarbejdet. Tre af spørgsmålene er driftsmål i Psykiatrien og følges fast i hospitalsledelse. Det seneste år har målingen dog været sat på pause flere steder i psykiatrien pga. af COVID-19 og hygiejneudfordringer ved brug af tablet. Hvis LUP med løbende målinger kan opfylde psykiatriens behov for løbende målinger af patienttilfredshed, så er det forventningen, at psykiatriens egen patienttilfredshedsmåling skal udfases.
Administrationen inddrager social- og psykiatriudvalgets drøftelser i det videre arbejde med at konkretisere, hvordan LUP kan bruges til at følge op på den patientoplevede kvalitet i arbejdet med værdibaseret sundhed.
Center for Politik og Kommunikation (CPK) udsendte på offentliggørelsesdatoen følgende pressemeddelelse om Region Hovedstadens LUP-resultater: Patienterne skal være mere tilfredse i Region Hovedstaden. Derudover planlægger CPK at følge op med blandt andet artikler om LUP i regionens nyhedsbrev for ledere.
Resultaterne af undersøgelsen samt regionens læring og videre arbejde med patienttilfredshed planlægges som et af temaerne i regionsrådets budgetseminar den 13.-14. april 2021.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget den 28. april 2021.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021 som led i videreudviklingen af værdibaseret sundhed.
Anne Skriver Andersen / Daisy Kyed
210162246
Bilag 1: Bilag 1_LUP Somatik 2020
Bilag 2: Bilag 2_LUP Psykiatri 2020
Bilag 3: Resultater fra LUP Psykiatri 2020
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget foretog følgende prioriteringer på mødet den 28. april:
Forslag 1, Øget aktivitet på de psykiatriske Centre, går ikke videre til social- og psykiatriudvalgets budgetdrøftelser den 26. maj.
Forslag 2, En socialrådgiver på hvert alment sengeafsnit i voksenpsykiatrien, skal kvalificeres yderligere til social- og psykiatriudvalgets budgetdrøftelser den 26. maj.
Forslag 3, Udvidelse af budgettet for puljen for tværsektorielt samarbejde med 2 mio., går videre til social- og psykiatriudvalgets budgetdrøftelser den 26. maj.
Med udgangspunkt i forslag 4 - 8 skal administrationen til social- og psykiatriudvalgets budgetdrøftelser den 26. maj fremlægge to budgetforslag indenfor børne- og ungdomspsykiatriens område, der hhv.
1) har fokus på at videreføre og styrke indsatserne i projekterne KIT og STIME og
2) har fokus på at styrke arbejdet med at overholde udrednings- og behandlingsretten indenfor børne- og ungdomspsykiatrien (kapacitetsløft børne- og ungdomspsykiatrien).
Med udgangspunkt i forslag 9 og 11 skal administrationen fremlægge et forslag til at styrke regionens F-ACT teams til social- og psykiatriudvalgets budgetdrøftelser den 26. maj.
Social- og psykiatriudvalget finder ikke, at forslag 10, Lige adgang til behandling for voldtægtsofre, er indenfor udvalgets område. Det skal afklares med forslagsstillerne, om forslaget på denne baggrund skal indgå i budgetprocessen i regi af sundhedsudvalget.
Forslag 12, Særlig afdeling/pladser til alvorligt syge borgere med udsathed, misbrug og psykisk sygdom, skal kvalificeres yderligere til social- og psykiatriudvalgets budgetdrøftelser den 26. maj.
Med udgangspunkt i forslag 13 og 14 skal administrationen fremlægge et forslag til at styrke regionens arbejde for at sænke brugen af tvang til social- og psykiatriudvalgets budgetdrøftelser den 26. maj. Fokus skal være på at minimere brugen af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien, særligt indenfor arbejdet med selvskade.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Med denne sag har udvalget den anden af i alt tre drøftelser om forslag til regionens budgetaftale for 2022. Udvalgets medlemmer fremlægger sammen med administrationen forslag til næste års budget, og udvalget skal på mødet prioritere hvilke forslag, der skal kvalificeres yderligere inden den tredje og sidste budgetbehandling på udvalgsmødet den 26. maj. Til mødet den 26. maj skal udvalget indstille op til fem forslag til de videre budgetforhandlinger i forretningsudvalget og regionsrådet.
De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2022 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til de videre budgetforhandlinger. Dermed har udvalget mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning.
Der er afholdt budgetseminar for regionsrådet den 13. og 14. april, og de økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2022-25 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået i juni måned. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned.
Udvalgets rolle i budgetprocessen
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august og september. Det er aftalt mellem udvalgsformandskaberne, at udvalget kan indstille op til fem budgetforslag.
Udvalgsmedlemmerne har op til mødet den 28. april haft mulighed for at komme med forslag til budgettet. Administrationen har kommenteret de forslag, der blev leveret senest den 29. marts.
Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 10.-11. august 2021.
Bruttoliste af forslag til budget 2022 - fra partier og administration
Administrationen har modtaget 14 budgetforslag til behandling i social- og psykiatriudvalget fra udvalgets medlemmer. De forskellige forslag er grupperet i seks af de syv overordnede kategorier, som udgør temaerne i treårsplanen for psykiatriens udvikling 2020-2022. Flere af forslagene overlapper hinanden, og det vil således være muligt at slå nogle af forslagene sammen. Forslagene står i uprioriteret rækkefølge.
Recovery
Samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfundet (1 forslag)
Bedre forløb for børn og unge
Lighed i sundhed
Psykisk sygdom og misbrug
Tvang
Regionen arbejder herudover fortsat sammen med Københavns kommune om at beskrive mulighederne for en tværsektoriel udsatteenhed (jf. Budgetaftale 2021), men arbejdet er endnu ikke klar til at blive lagt frem som et budgetforslag.
En række satspulje finansierede projekter står til at miste deres finansiering ved udgangen af 2021 (se også bilag 15):
Der er ikke planlagt kommunikation vedr. drøftelserne af budget 2022 i udvalget.
Udvalget skal behandle budgettet tre gange. Den resterende processen fremgår herunder:
3. drøftelse den 26. maj 2021
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at sende nye budgetforslag til tredje behandling i social- og psykiatriudvalget senest den 6. maj. På dette møde skal udvalget prioritere op til fem budgetforslag, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne i august/september. Der vil blive aftalt afstemningsprincipper inden mødet.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Den 9. juni 2021 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg
Den 10. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
Den 10-11. august 2021 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
Den 17. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
Den 26. august 2021 - frist for at fremsætte budgetspørgsmål
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Den 14. september 2021 - andenbehandling i forretningsudvalget
Den 16. september 2021 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
Den 21. september 2021 - andenbehandling i regionsrådet
Anne Skriver / Lise Graae
21012025
Bilag 1: 1. Øget aktivitet på de psykiatriske Centre (A)
Bilag 2: 2. En socialrådgiver på hvert alment sengeafsnit i voksenpsykiatrien (SF)
Bilag 3: 3. Udvidelse af budgettet for puljen for tværsektorielt samarbejde med 2 mio. (B)
Bilag 5: 5. Styrket borgerinddragelse /bedre tovholder funktion i Børne- og ungepsykiatrien (A)
Bilag 6: 6. Fremskudt udredning i kommunerne (A)
Bilag 7: 7. Øget kapacitet i Børne- og ungdomspsykiatrien (Ø)
Bilag 8: 8. Øget kapacitet til udredning og behandling i voksen og børne og unge - psykiatrien (B)
Bilag 9: 9. En styrkelse af F-ACT teams (C)
Bilag 10: 10. Lige adgang til behandling for voldtægtsofre (C)
Bilag 11: 11. FACT-team tilpasset de socialt udsatte (Ø)
Bilag 13: 13. Nedbringelse af tvang på Børne-unge området (A)
Bilag 14: 14. Fortsat og forøget indsats med forebyggelse af tvang (Ø)
Bilag 15: Oversigt over satspuljeprojekter med udløb i 2021, 2022 og 2023
Orienteringen blev taget til efterretning.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Med denne sag gives en orientiering om Covid-19 indsatsen i Den Sociale Virksomhed(DSV) fra sommer 2020 og frem til nu.
Først fra oktober måned 2020 begyndte Covid 19 smitten at sprede sig på botilbud i DSV. Sidste del af efteråret 2020 og vinteren 2020/2021 blev derfor for mange – såvel beboere som medarbejdere og ledere i DSV - en lang og hård periode at være i. Der har samtidig været en kæmpe velvilje til i fællesskab at håndtere de forskellige udfordringer, som situationen har budt på i hverdagen.
Pr. 15/3 2021 har der i alt været 81 smittede beboere på DSV’s tilbud. Heraf 14 børn. Antal smittede skal ses i forhold til, at der er godt 600 døgnpladser på tilbuddene i DSV. Kun på botilbuddet Solgaven, der er et botilbud for ældre blinde og svagsynede med en gennemsnitsalder tæt på 90, har man oplevet Covid19 relaterede dødsfald. I alt 23 beboere har her været smitte med Covid 19 og heraf er 9 døde.
Ca. 10% af medarbejderne har været smittet med Covid19 og flere har været i isolation grundet nærkontakt. Dette har givet udfordringer med personaledækning.
Hen under sommeren 2020 blev besøgsforbud på tilbuddene ophævet. De blev genindført i efteråret på botilbud beliggende i kommuner med høj smitterisiko. Tre tilbud, hvor over 80 pct. af beboerne er vaccineret, er fritaget for besøgsrestriktioner. Ligeledes omfatter besøgsforbuddet ikke nære pårørende til børn under 18 år samt besøg hos en voksen med en sådan kognitiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og dermed har et helt særligt behov for besøg.
Primo april 2021 er stort set alle voksne beboere, der har ønsket det, blevet vaccineret mod Covid-I9. En stor del af medarbejderne er vaccineret første gang med AstraZeneca og afventer nu om vaccination tages i brug igen.
Covid19 situationen vil påvirke DSV’s regnskab for 2020 med en ekstra udgift på godt 17 mio. kr. Det er forventningen, at påvirkningen kan holdes inden for virksomhedens egen rammer og opsparede midler fra tidligere år, så det ikke bliver nødvendigt at lade taksterne stige og dermed lægge udgifter over på kommunerne.
En mere detaljeret gennemgang fremgår af DSV håndtering og påvirkning af Covid 19 situationen fremgår af Redegørelse fra Den Sociale Virksomhed - vedlagt som bilag.
Orienteringen bliver taget til efterretning.
Anne Skriver / Conni Christiansen
21023008
Bilag 1: Notat - status på håndtering af Coronakrisen i DSV april 2021
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Orienteringen blev taget til efterretning.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget efter ønske fra udvalget, der har bedt om en generel orienteringssag vedrørende PsykInfo med fokus på følgende fire emner:
Generel intro til PsykInfo
PsykInfo er et informations-, formidlings- og rådgivningscenter under Region Hovedstadens Psykiatri. Centret blev etableret i 2013 og ligger ved Nørreport station. PsykInfo’s formål er at udbrede viden om psykisk sygdom til borgere, patienter og pårørende og at bidrage til at nedbryde fordomme, tabu og stigma om psykisk sygdom og psykiatrisk behandling.
PsykInfo tilbyder gratis og anonym rådgivning, undervisning, arrangementer, og børnekurser. PsykInfo er koordinator for Region Hovedstadens deltagelse i landskampagnen ”EN AF OS” og driver herunder et undervisningskorps med frivillige ambassadører, som har levede erfaringer med psykisk sygdom. Dertil er PsykInfo ansvarlig for at udvikle Region Hovedstadens Psykiatris patientinformation til gavn for patienter og pårørende.
Samarbejde med kommuner, almen praksis og foreninger
PsykInfo driver en række eksterne formidlings- og undervisningsaktiviteter og samarbejder med bruger- og pårørendeforeninger, kommuner og civilsamfund herom.
Ambassadørerne fra kampagnen ”EN AF OS” underviser eksternt på især sundhedsfaglige uddannelser, jobcentre og i frivillige foreninger fx Københavns Professionshøjskole, Røde Kors Hovedstaden og Københavns Kommunes visitationstilbud. ”EN AF OS” har også en særlig indsats rettet mod personale i somatikken. PsykInfo har typisk mellem 70-90 undervisningssessioner om året.
I samarbejde med bruger- og pårørendeforeninger afholder PsykInfo fyraftensarrangementer med fagpersoner, klinikere, professorer og psykiatribrugere, for at dele viden om psykiatri og hverdagen med en psykisk lidelse. Der afholdes cirka 7-10 arrangementer om året, og typiske besøgstal er mellem 80-200 borgere pr. arrangement. Derudover afholdes et større event i efteråret i form af en 3 dages filmfestival ”Don’t Fear the Weird” med det Danske Filminstitut, Cinemateket og foreningen Outsideren med typisk over 2.000 besøgende gæster.
I 2019 indgik Region Hovedstadens Psykiatri, i regi af PsykInfo, et samarbejde med Headspace. Samarbejdet består i, at psykiatrifaglige rådgivere fra PsykInfo bistår med psykiatrisk viden til medarbejdere og frivillige rådgivere i Headspace.
Hvordan er PsykInfo med til at skabe øget viden om psykisk sygdom?
Der indsamles løbende viden om PsykInfo’s aktiviteter bl.a. hvem, der henvender sig, og hvad henvendelserne drejer sig om. Se bilag 1.
PsykInfo foretager hertil interviews og brugerundersøgelser blandt personale, patienter, pårørende, ambassadører og recovery mentorer, for at samle viden til udvikling af patientinformation mv. På baggrund af en undersøgelse foretaget i 2020, vil PsykInfo i 2021 have et større fokus på visuel information, der skaber bedre overblik over behandlingsforløb og overgange.
Aktuelle fokusområder
Region Hovedstadens Psykiatri har en række tilbud til pårørende. PsykInfo tilbyder arrangementer og har solid erfaring med rådgivning af pårørende. Flere centre tilbyder også arrangementer, mens Skolen for Recovery tilbyder kurser til pårørende. Derudover er der pårørendementorer i både voksen og børne- og ungdomspsykiatri – og der er flere på vej de kommende år. Der kan arbejdes videre med at samtænke de forskellige tilbud til pårørende i endnu højere grad.
Der er efterspørgsel på viden og værktøjer til, hvordan psykisk sygdom håndteres blandt elever på ungdomsuddannelser. Hvordan kan diagnoser som fx angst, depression og ADHD påvirke muligheden for læring hos den unge? Hvordan kan unge støttes i uddannelsesmæssig sammenhæng? Det er blot nogle af de spørgsmål, som kan danne baggrund for udvikling af en ny undervisningsindsats rettet mod undervisere, mentorer, studievejledere og ledere på ungdomsuddannelser.
PsykInfo har under COVID-19 givet rådgivning og viden til borgere og brugere online. Det gælder også arbejdet med at afstigmatisere og bryde tabu i regi af ”EN AF OS” kampagnen. De frivillige ambassadører har blandt andet deltaget i live streamede debatter og webinarer. PsykInfo har siden marts 2020 afviklet seks live streamede onlinebegivenheder. Begivenhederne er nået ud til omkring 160.000 mennesker, og ca. 15.000 har set videoerne. PsykInfo ønsker at fortsætte den digitale udvikling, så endnu flere borgere og brugere kan få nem adgang til viden om psykisk sygdom og behandling.
Orienteringen om PsykInfo bliver taget til efterretning.
-
Anne Skriver / Marie-Louise Holt Jensen
21018279
Bilag 1: Bilag 1. Data fra PsykInfo_
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Orienteringen blev taget til efterretning.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Der er med Budget 2021 afsat 1,8 mio. kr. årligt til at fastholde og udvide arbejdet med forløbsprogrammer i børne- og ungdomspsykiatrien. Projektet Tværsektoriel Implementering af Forløbsprogrammer (TIF) er implementeret i tre kommuner og med budgetaftalen for 2021 ønsker Region Hovedstaden at fastholde handleplanerne og samarbejdet med kommunerne i projektet og udbrede forløbsprogrammerne til flere kommuner.
Status på arbejdet med forløbsprogrammer i børne- og ungdomspsykiatrien
Satspuljeprojektet Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser har skabt bedre sammenhæng i tilværelsen for unge med ADHD, spiseforstyrrelser samt angst og/eller depression. Projektet Tværsektoriel Implementering af Forløbsprogrammer (TIF) har kørt i tre kommuner og med budgetaftalen for 2021 er det muligt at fastholde handleplanerne og samarbejdet med disse kommuner i projektet samt udbrede forløbsprogrammerne til flere kommuner.
Initiativet har skiftet navn til Koordineret Indsats På Tværs (KIT), da det fremadrettet vil omfatte alle patientgrupper i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) og ikke kun de tre målgrupper i forløbsprogrammerne. Omdrejningspunktet er fortsat anbefalingerne fra forløbsprogrammerne, som vil være til gavn for alle patienter uanset diagnose.
Implementeringen af Koordineret Indsats På Tværs forløber i tre faser:
Sideløbende hermed inviteres alle 29 kommuner i Region Hovedstaden med i samarbejdet. Arbejdet er i fuld gang, og planen følges.
Formålet med den første fase "forberedelse" er at sikre bred ledelsesmæssig opbakning og at indgå implementeringsaftaler med de enkelte afsnit, så der tages hensyn til individuelle behov og evt. andre større forbedringsinitiativer. Igangsættelsen forventes at foregå fra maj til oktober, hvor personalet introduceres til KIT og kompetenceudvikling påbegyndes. I den sidste fase "forankring" arbejdes der på at sikre varig forankring af KIT i driften. Den sidste fase er planlagt til at løbe fra oktober og frem.
Samarbejdet med kommunerne
Alle 29 kommuner er, via samordningsudvalgene på børneområdet, orienteret om KIT og har fået tilbud om at deltage tilpasset kommunernes individuelle behov og ønsker. Det er ikke muligt at starte alle kommuner op på samme tid. Foreløbigt er status følgende:
Orienteringen om status for forløbsprogrammer i børne- og ungsdomspsykiatrien bliver taget til efterretning.
-
Anne Skriver / Marie-Louise Holt Jensen
21022497
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.