Bilag 1: Bilag 1 Kortlægning af personalebehov kvindebarnområdetAdministrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har anmodet om at få en drøftelse af, hvordan der lokalt på hospitalerne arbejdes med at skabe gode og attraktive arbejdspladser for de ansatte jordemødre.
Sundhedsudvalget har ønsket et oplæg fra to af regionens chefjordemødre om arbejdet på fødegangen og eksempler på, hvordan der lokalt arbejdes med at skabe gode og attraktive arbejdspladser for jordemødrene med mulighed for efterfølgende dialog i udvalget.
Chefjordemoder Dorthe Dahl fra Amager og Hvidovre Hospital og chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz fra Herlev og Gentofte Hospital deltager på mødet med et kort oplæg hver om hvordan de gennem en række forskellige tiltag og initiativer arbejder med at skabe attraktive arbejdspladser.
Regionrådets partier besluttede i marts 2021 at tilføre 24 mio. kr. til regionens fødeafdelinger, som skal imødekomme travlhed og skabe bedre fødselsforløb. En tredjedel af pengene, svarende til 8 mio. kr. er øremærket til at kunne håndtere den forventede stigning i antallet af fødsler i den kommende tid. De resterende to tredjedele, svarende til 16 mio. kr., går til et reelt kvalitetsløft, herunder til et ekstra vagtlag på fødegangen.
Derudover er der på tværs af regionen nedsat en styregruppe med deltagelse af direktionsrepræsentanter fra de fire store føde-hospitaler. Styregruppen har efter en workshop med involvering af jordemødre, tillidsvalgte, jordemoderstuderende, chefjordemødre og direktionsrepræsentanter defineret en række temaer som der arbejdes videre med på tværs – alt sammen med det sigte at skabe attraktive regionale arbejdspladser for jordemødre og gode fødselsforløb for de fødende og deres familier. Der er igangsat indsatser indenfor følgende temaer: Praktik og nyuddannede herunder styrket onboarding af nyansatte, vagtplanlægning mhp. forudsigelighed samt arbejdstilrettelæggelse i mindre enheder, faglighed herunder arbejdstilrettelæggelse og variation i arbejdet samt styrket faglig supervision og karriereveje og kompetenceudvikling for jordemødre.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021.
Anne-Mette Bang Termansen / Eva Høeg
21027774
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Udvalget blev orienteret om det igangværende arbejde i Region Hovedstadens styregruppe for jordemoderfastholdelse.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
18000993
Administrationen indstiller overfor sundhedsudvalget:
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede i 2018 at etablere et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital, som står klart i maj 2024, og at sundhedsudvalget skal forelægges en opdateret rekrutteringsplan for samtlige tilknyttede specialer. I nærværende sag præsenteres første step i rekrutteringsplanen - en kortlægning af det samlede regionale personalebehov for jordemødre, læger og sygeplejersker på kvinde-barn området fra 2024, når Bispebjerg Hospital åbner kvinde-barn centeret.
I Region Hovedstaden er der fire hospitaler, der har fødeafdelinger. Nogle af fødeafdelingerne oplever at være pressede på kapaciteten, og de har en størrelse, der gør det vanskeligt fortsat at skabe gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel. Regionsrådet har på den baggrund besluttet at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital for at skabe plads til et stigende antal fødsler i regionen og samtidig styrke Rigshospitalets rolle som det højtspecialiserede hospital i regionen. Det nyt kvinde-barn center vil få plads til:
Kortlægning af personalebehovet på kvinde-barn området
Der er en række usikkerheder forbundet med at vurdere, hvor meget personale, der bliver behov for at rekruttere, når det nye kvinde-barn center åbner i 2024. Det vil bl.a. afhænge af det kommende fødselstal, den konkrete organisering af det kommende kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, aktiviteten i de enkelte vagtlag, fremtidig personaleafgang og evt. ændring i fx antal kejsersnit eller igangsættelser. Der kan derfor ikke gives eksakte tal for det fremtidige bemandingsbehov, men estimater bygger på den nuværende personalesammensætning og eksisterende forhold.
Administrationen har gennemført en kortlægning af rekrutteringsbehovet på kvinde-barn området, jf. vedlagte bilag 1, som har følgende overordnede konklusioner:
Den kommende fordeling af fødsler mellem fødestederne indebærer, at de nuværende fødesteders aktivitet ændres med relativt få fødsler i døgnet. Det vil på denne baggrund formentlig ikke være muligt at lukke eksisterende vagtlag på de nuværende afdelinger for at overføre dem til Bispebjerg Hospital, men dette skal afdækkes nærmere op mod ibrugtagning af de nye afdelinger.
Der udestår en analyse og drøftelse af løsningsmuligheder i tæt dialog med de kliniske ledere på kvinde-barn området. Umiddelbart kan der peges på følgende muligheder for at øge de samlede lægeressourcer:
Flere uddannelsesstillinger vil ikke løse lægeudfordringen på den korte bane, men skal ses i et langsigtet perspektiv.
Trods kortlægningens konklusioner er administrationen overordnet set fortrøstningsfuld i forhold til at kunne bemande et 5. fødested, hvis der allerede nu igangsættes et intensiveret arbejde med at opbygge kapacitet indenfor de områder, hvor der tegner sig udfordringer.
Kortlægningen af det kommende rekrutteringsbehov viser derudover, at der er behov for en økonomisk prioritering, som ligger ud over selve aktivitetsstigningen, da der ikke 1:1 kan reduceres i lægevagtlag fra de afgivende afdelinger for at kunne sikre bemanding på tværs af regionens kvinde-barn afdelinger, når det nye center åbner i 2024.
Aktiviteter relateret til kvinde-barn området
Bispebjerg Hospital er i gang med at planlægge de nye afdelingers opbygning og organisering, blandt andet med inspiration fra Nordsjællands Hospital og Sygehus Lillebælt. Administrationen har været i dialog med Bispebjerg Hospital, som med baggrund i den tidligere beslutning om optageområder for nuværende arbejder efter etablering af et kvinde-barn center med plads til ca. 4.000 årlige fødsler.
En specifik rekrutteringsplan med tidsplan for, hvornår afdelingsledelser og de forskellige faggrupper skal ansættes på Bispebjerg Hospital og plan for eventuelle flytninger af personale mellem regionens hospitaler udarbejdes senere i processen af Bispebjerg Hospital i samarbejde med de øvrige fødehospitaler og Center for HR og Uddannelse.
Der er frem mod budgetaftalen for 2022 nedsat et Opgaveudvalg for gravide og fødende med deltagelse af nye forældre samt kommunale og regionale politikere. Opgaveudvalget skal komme med forslag til, hvordan børn i Region Hovedstaden får den bedste start i livet – og deres forældre en god og tryg oplevelse både før, under og efter fødslen.
Den 2. februar 2021 traf regionsrådet beslutning om nye optageområder for kvinde-barn specialerne som konsekvens af beslutningen om at etablere et nyt kvinde-barn center. Samtidig besluttede regionsrådet, at de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital indarbejdes i de kommende års budgetlægning. Sagen om nye optageområder for kvinde-barn specialerne var baseret på en fremskrivning af fødsler fra 2018. Som det fremgik af daværende sag, er fremskrivninger af fødsler forbundet med stor usikkerhed og usikkerheden er større, jo længere man ser ud i fremtiden. De seneste par år har fødselstallet ligget lavere end forventet, og den forventede stigning i antallet af fødsler er udeblevet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om stigningen i fødselstallet blot er forsinket, eller skyldes faldende fertilitet blandt kvinderne eller andre forhold. Administrationen følger fødselstallet tæt og vil udarbejde opdaterede fødselsfremskrivninger i årene frem mod åbning af det nye kvinde-barn center. De opdaterede fremskrivninger af fødsler er input til den videre planlægning af ibrugtagningen af nyt kvinde-barn center herunder det samlede bemandingsbehov.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil administrationen arbejde videre med at afsøge løsningsmuligheder for at øge rekrutteringsgrundlaget for læger. Derudover vil administrationen i samarbejde med hospitalerne igangsætte uddannelse af sonografer og føtalmedicinere, så snart finansieringen heraf er afklaret. Administrationen vil yderligere i samarbejde med Bispebjerg Hospital udarbejde en rekrutteringsplan, der skitserer plan for ansættelser af afdelingsledelse og de enkelte personalegrupper. Endeligt vil administrationen opdatere fremskrivningen af fødsler, som input til den nærmere planlægning af ibrugtagningen af nyt kvinde-barn center og finansieringen heraf.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Der er ikke planlagt kommunikation i forbindelse med behandling af sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021.
Anne-Mette Bang Termansen/ Signe Ernst
21020494
Bilag 1: Bilag 1 Kortlægning af personalebehov kvindebarnområdet
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev med Hospitalsplan 2025 besluttet at udarbejde en ny kræftplan for Region Hovedstaden. Pga. COVID-19 blev arbejdet med kræftplanen pauseret, og proces- og tidsplanen blev ændret. Det blev i den forbindelse besluttet at opdele den nye kræftplan i to dele, hvilket sundhedsudvalget blev orienteret om den 24. juni 2020. Del 1 af kræftplanen vedrører udredning og behandling af kræft og blev politisk godkendt i regionsrådet den 22. september 2020.
Del 2 af kræftplanen handler om "Tidlig opsporing og hurtig diagnostik", "Opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger" samt "Palliation og hospice", og planen indeholder anbefalinger til udviklings- og forbedringspotentialer inden for disse tre spor samt til en række tværgående temaer.
Den nye kræftplan erstatter regionens eksisterende kræftplan fra 2011, og den tager udgangspunkt i et ønske om at sikre en fortsat høj kvalitet i kræftbehandlingen og gode sammenhængende patientforløb. Der er i planen et særligt fokus på patientoplevet kvalitet og effekt. Det betyder, at planen bl.a. har fokus på at understøtte, at kræftpatienter inddrages i egen behandling, og at behandlingen bliver tilrettelagt med respekt for patienternes og de pårørendes tid. Derudover at patienterne oplever at have et trygt forløb med en tydelig ansvarsfordeling, og at deres behov for hjælp imødekommes.
Høringsudkastet til kræftplanen er blevet til på baggrund af sundhedsudvalgets drøftelser på udvalgsmøderne i marts og april 2021 samt nogle indhentede input. Yderligere input indhentes i forbindelse med høringen og dialogmødet i juni, således at kræftplanens indhold og anbefalinger baseres på dialog og bidrag fra regionens sundhedsfaglige råd, hospitaler, fagorganisationer, kommuner, patientorganisationer og patient- og pårørenderepræsentanter.
Anbefalinger i kræftplanen
Udkast til kræftplanens del 2 indeholder i alt 15 anbefalinger. En samlet oversigt over anbefalingerne fremgår af bilag 2. Der er anbefalinger til hvert af de fire tværgående temaer om hhv. 1) forebyggelse af kræft, 2) social lighed på kræftområdet, 3) systematisk inddragelse af patienter fra start til slut samt 4) bedre brug af digitale løsninger og data. Derudover indeholder kræftplanen en række anbefalinger indenfor hvert af kræftplanens tre spor.
Spor 1: Tidlig opsporing og hurtig diagnostik
Omkring 85 procent af alle kræfttilfælde opdages ved, at patienten henvender sig til sin praktiserende læge. Der er stor variation i patienternes symptomer, når de henvender sig til almen praksis første gang, og nogle patienter går meget længe med deres symptomer, inden de opsøger sundhedsvæsenet. Ligeledes er der variation i de praktiserende lægers brug af de diagnostiske enheder. Kræftopsporingen er, som de øvrige dele af kræftforløbet, præget af en social ulighed, og det kan have afgørende betydning for, hvor hurtigt patienterne opsøger sundhedsvæsenet, at de bliver opfordret til lægesøgning af deres sociale netværk ved oplevede symptomer på sygdom, der kan være kræft.
Kræftplanen lægger derfor op til, at regionen skal understøtte de praktiserende læger i vurderingen af symptomer på kræft og sikre, at regionens tilbud til udredning og diagnostik er effektive og tilgængelige for almen praksis. Dertil indgår det som en anbefaling, at regionen styrker den fælles, tværsektorielle læring med almen praksis om tidlig opsporing af kræft gennem en bedre og mere systematisk brug af data og dialog om patientforløb. Yderligere at regionen understøtter, at der er en høj tilslutning til de tre nationale screeningsprogrammer på kræftområdet, da dette er væsentligt i forhold til at opdage kræft tidligt, især blandt borgere uden symptomer på kræft.
Spor 2: Opfølgning efter kræft
Langt de fleste kræftpatienter vil, efter at behandlingen er afsluttet, fortsætte i et opfølgningsforløb med en række planlagte indsatser og kontakter til sundhedsvæsenet. Undersøgelser viser, at nogle kræftpatienter oplever, at de undervejs i deres opfølgningsforløb bliver tabt i sektorovergangene, og at de ikke får den nødvendige hjælp. De samme unndersøgelser viser også, at mange kræftpatienter ikke oplever, at de bliver tilstrækkeligt involveret i beslutninger om deres opfølgningsforløb, og at sundhedspersonalet på hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad taler med dem om senfølger eller hvordan den praktiserende læge kan hjælpe patienten efter endt hospitalsbehandling.
Der er i dag væsentlige forskelle i de indsatser, som kræftpatienter tilbydes, når deres kræftbehandling er afsluttet. Viden om kvaliteten i kræftrehabilitering er meget begrænset, og en generel mangel på ensartede data gør det vanskeligt at følge op på indsatser på tværs af organisatoriske enheder.
Kræftplanen lægger derfor op til, at regionen indgår i et samarbejde med kommuner og almen praksis om en højere og mere ensartet kvalitet i opfølgningen efter kræft for at sikre, at flere borgere oplever at få den nødvendige hjælp og støtte, når behovet opstår. Derudover lægger planen op til, at regionen styrker patienternes mulighed for systematisk og helhedsorienteret støtte til livet med senfølger efter kræft. Yderligere at regionen sikrer en systematisk og tidlig dialog mellem sundhedspersonale og kræftpatienter om at identificere den enkelte patients ønsker og behov for at udarbejde en individuel opfølgningsplan, der er tilgængelig for borgeren.
Spor 3: Palliation
Der opleves et stigende behov for palliativ behandling. Det skyldes bl.a., at mennesker generelt bliver ældre, og at flere patienter - grundet nye og bedre behandlingsmetoder - lever længere med deres kræftsygdom. Det betyder også, at flere patienter i fremtiden vil have brug for længerevarende palliative forløb. I regionen er den specialiserede palliation på hospitalerne organiseret som palliative afsnit under sygdomsrettede specialer som onkologi, urologi og lungemedicin. Dog med undtagelse af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor den palliative indsats i 2019 blev organiseret som en selvstændig afdeling for palliation og geriatri på Bispebjerg-matriklen. For nogle hospitaler giver den nuværende organisering god mening, mens det for andre skal overvejes, om det vil være mere hensigtsmæssigt at organisere den specialiserede palliation i nærhed af fx onkologien eller hæmatologien, hvor en stor del af patienterne med palliative behov modtager den sygdomsrettede behandling.
Undersøgelser viser, at kræftramte patienter har en længere overlevelse og får en bedre livskvalitet gennem hele sygdomsforløbet, hvis de modtager en tidlig palliativ indsats. Mange uhelbredeligt syge kræftpatienter henvises imidlertid så sent i sygdomsforløbet, at de kun lever kort tid med den specialiserede palliative behandling, fordi indsatsen er rettet mod selve behandlingen. Det betyder, at nogle patienter lever en sidste tid med unødig smerte, som kunne være begrænset eller helt undgået. Det konkluderer bl.a. Rigsrevisionen, som ligeledes finder, at patienter med livstruende sygdom ikke systematisk får identificeret behovet for palliation på basalt niveau og derfor i en række tilfælde heller ikke henvises til specialiseret palliation - og samlet set ikke lindres optimalt.
Kræftplanen lægger derfor op til, at regionen i organiseringen af den specialiserede palliation tager udgangspunkt i en nærhed til relevante specialer, såsom onkologi og hæmatologi, og at kapaciteten bliver gradvist tilpasset behovet. Kræftplanen lægger derudover op til, at regionen vil arbejde for, at livstruende syge patienter på hospitalerne systematisk får vurderet deres palliative behov ud fra viden om patientens oplevede helbredstilstand og livskvalitet, og at regionen - gerne i samarbejde med repræsentanter fra kommuner, almen praksis og hospice - præciserer kriterierne for henvisning til specialiseret palliation. Derudover indgår det som en anbefaling, at regionen vil skabe bedre rammer for, at terminale patienter, som ønsker det, kan blive længst muligt i eget hjem. Det skal blandt andet ske via et tværsektorielt samarbejde om styrkelse af kompetencer til at tage samtalen med patienterne/borgerne om deres sidste levetid.
I den forbindelse vil regionens hospitaler samarbejde med almen praksis og kommunerne om at nedbringe de sociale forskelle/skævheder på kræftområdet.
Den videre proces og opfølgning på kræftplanen
Del 2 af kræftplanen vil blive sendt i offentlig høring i juni 2021 med henblik på politisk godkendelse i regionen i august og september 2021. Der vil i forbindelse med høringsperioden blive afholdt et dialogmøde om planen med relevante samarbejdspartnere og interessenter den 14. juni 2021. Formålet med dialogmødet er at få bidrag til høringsversionen af kræftplanen, herunder at få deltagernes refleksioner på, hvordan vi får anbefalingerne ud at leve.
Administrationen foreslår, at alle somatiske hospitaler i regionen, i forlængelse af kræftplanen, udarbejder egne lokale planer, som udfolder, hvordan anbefalingerne konkret skal føres ud i livet. Konkretisering af og opfølgning på anbefalingerne vil desuden indgå i fremtidige hospitalsplaner og revisioner heraf. Samtidig vil faglige mål og anbefalinger i den samlede kræftplan indgå i den løbende dialog og samarbejde med almen praksis, kommuner og hospice, ligesom kræftområdet vil være et fokusområde i en kommende strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil vedlagte udkast til del 2 af den nye regionale kræftplan blive sendt i offentlig høring i juni 2021.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021.
Anne Skriver / Laura Glavind
21023389
Bilag 1: Udkast. Regional kræftplan del 2 - ver 20.05.21 (D8584942)
Bilag 2: UDKAST. Anbefalinger i del 2 af ny regional kræftplan for Region Hovedstaden - ver 19.05.21
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 22. marts 2021 at følge udviklingen i ventetiden til høreapparatbehandling i Region Hovedstaden månedligt i resten af 2021. Sundhedsudvalget forelægges i denne sag en status på antallet af patienter på venteliste og ventetiden pr. 1. maj 2021.
Udvikling i ventetiden til høreapparatbehandling
Ved udgangen af 2019 var ventetiden 17 uger på Rigshospitalet og 28 uger på Nordsjællands Hospital. I 2020 er ventetiden fortsat nedbragt på Rigshospitalet. På Nordsjællands Hospital steg ventetiden i foråret 2020, men primo 2021 ses der en faldende tendens. På nuværende tidspunkt er ventetiden 8 uger på Rigshospitalet og 22 uger på Nordsjællands Hospital.
Tabel 1. Udviklingen i ventetider fra februar 2020 til maj 2021 opgjort i antal uger
| Mar. | April | Maj | Juni | Aug. | Sep. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan | Feb. | Mar. | April | Maj |
Rigshospitalet | 23 | 26 | 26 | 26 | 26 | 26 | 20 | 12 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 |
Nordsjællands Hospital | 31 | 40 | 40 | 44 | 44 | 42 | 42 | 40 | 48 | 35 | 35 | 26 | 22 | 22 |
Kilde: Mit sygehusvalg
Udvikling i antal udleverede høreapparater
I tabel 2 ses antallet af høreapparater udleveret på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital til og med april 2021.
Tabel 2. Udvikling i antal udleverede høreapparater 2016-2020
| 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 - til og med april |
Nordsjællands Hospital | 4.307 | 3.586 | 3.025 | 4.420 | 4.421 | 1.806 |
Rigshospitalet | 9.700 | 9.885 | 6.706 | 10.399 | 8.579 | 2.684 |
Kilde: Amgros statistik
Den aftalte baseline for 2021 er 9.241 høreapparater for Rigshospitalet og 5.584 for Nordsjællands Hospital. I denne baseline er der taget højde for omlægning af planområder, samt tilførte midler.
Rigshospitalet har fra januar til april udleveret 29 % af den i 2021 aftalte baseline, mens Nordsjællands Hospital har udleveret 32 % af den aftalte baseline. I det omfang, at Nordsjællands Hospital udleverer samme gennemsnitlige antal høreapparater i resten af 2021, vil Nordsjællands Hospital have udleveret 5.418 høreapparater, hvilket ca. svarer til den aftalte baseline. Rigshospitalet vil tilsvarende have udleveret 8.052 høreapparater, hvilket er under niveau i forhold til den aftale baseline.
Antal patienter på venteliste pr. 1. maj 2021
Antallet af patienter på venteliste er pr. 1. maj 2021 872 på Nordsjællands Hospital og 500 patienter på Rigshospitalet. Det er mellem hospitalerne aftalt, at Nordsjællands Hospital har kunnet viderehenvise i alt 200 patienter til Rigshospitalet. Rigshospitalet oplyser, at det forventes, at antallet af patienter på venteliste vil stige som følge af dette.
Mulighed for at viderehenvise patienter til speciallægepraksis
Ifølge aftalen kan hospitalerne viderehenvise op til 700 patienter i perioden fra januar til 30. juni 2021.
Nordsjællands Hosptial har fra 1. januar til 30. april 2021 viderehenvist i alt 130 patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis. Administrationen har været i dialog med Nordsjællands Hospital om mulighederne for yderligere viderehenvisning af patienter til speciallægepraksis. Nordsjællands Hospital oplyser, at de overvejende årsager til det lave antal viderehenvisninger i perioden fra januar til april 2021 er, at de ukomplicerede høreapparatpatienter får høreapparat hos de praktiserende øre-, næse-og halslæger, som fra årets start har fået fornyet deres høreapparatkvote. Nordsjællands Hospital oplyser, at der generelt er udsving i andelen af henvisninger med ukomplicerede høretab, som kan viderevisiteres til speciallægepraksis. Nordsjællands Hospital oplyser endvidere, at ventelisten er gennemgået med henblik på, at viderevisitere så mange patienter som muligt.
Administrationen har meddelt Rigshospitalet, at de ligeledes har mulighed for at viderehenvise ukomplicerede høreapparatpatienter til speciallægepraksis. Rigshospitalet har oplyst, at de ikke umiddelbart ønsker at benytte muligheden for at viderevisitere ukomplicerede patienter til speciallægepraksis.
Administrationen bemærker i den forbindelse, at patienter med kompliceret høretab skal behandles på hospitalerne, hvilket fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige vejledning: "Udredning og henvisning af patienter med hørenedsættelse" fra 2015.
Initiativer til at nedbringe ventetiden og øge antallet af udleverede høreapparater på kort og lang sigt
Rigshospitalet:
Rigshospitalet har oplyst, at de stræber efter at udrede og behandle så mange patienter for nedsat hørelse som muligt. Dette indbefatter korrekt udredning, hvor kun en del kan/skal hjælpes med høreapparater. Rigshospitalets audiologiske funktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen) tager sig af denne del mhp. voksne patienter, som evt. skal have klassiske høreapparater, mens andre typer, herunder implanterbare høreapparater på børn og voksne foretages i Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen).
Rigshospitalet fremhæver, at den audiologiske funktion på Bispebjerg-matriklen under corona-epidemien har formået at holde ventetiden til udredning og behandling lav, og gør det fortsat på trods af, at Rigshospitalet i flere omgange har taget ekstra patienter fra optageområde Nord og Midt. Rigshospitalet oplyser, at der i løbet af corona-tiden været personaleudskiftning, hvorved det først ret nyligt har været muligt at ansætte yderligere to medarbejdere til opgaven.
Rigshospitalet påpeger, at de forventer at kunne indhente de sidste 4%, som ikke blev nået i 1. kvartal i forhold til den aftalte årlige baseline under forudsætning af, at corona mv. ikke igen foranlediger patienterne til at afstå fra fremmøde. Rigshospitalet oplyser yderligere, at de ikke har indtryk af at være bagud, idet patienter maximalt har 8 ugers ventetid.
Rigshospitalet oplyser, at de ifm. ibrugtagning af ny teknologi fortsat forventer at kunne holde en lav ventetid. Rigshospitalet efterspørger afslutningsvis et politisk mål for, hvad der er en rimelig ventetid til høreapparatbehandling. Rigshospitalet oplyser, at de har defineret dette som værende: 0-2 uger for akutte problemer, < 4 uger for børn og udredningsforløb, 6-8 uger for udlevering af høreapparater.
Nordsjællands Hospital:
Nordsjællands Hospital oplyser, at der er indgået aftale med Rigshospitalet om modtagelse af 200 patienter, som er i proces, herunder at en lignende anmodning kan gentages. Nordsjællands Hospital fremhæver derudover, at der arbejdes med at nedbringe sygefraværet blandt personalet på afdelingen, som er i positiv udvikling, hvilket er afgørende for at kunne følge med henvisningsflowet.
Nordsjællands Hospital oplyser, at henvisningerne bliver triageret ved visitation, og at ventetiderne dermed er varierende. Det betyder, at der for både børn og voksne, hastende patienter er under en måneds ventetid, og at fremskyndede patienter indkaldes indenfor to måneder. Nordsjællands Hospital oplyser, at de resterende patienter på nuværende tidspunkt oplever en ventetid på ca. 22 uger.
Administrationens samlede bemærkninger
I forbindelse med fordelingen af finanslovsmidler har hospitalerne overfor administrationen angivet en marginalpris på 4.300 kr. pr. forløb. Administrationen bemærker, at finanslovsmidlerne er målrettet til nedbringe ventelisterne for de patienter, der oplever lang ventetid. Administrationen noterer sig, at Rigshospitalet påpeger, at ikke alle forløb resulterer i udleveringen af et høreapparat. Administrationen skønner, at det drejer sig om et begrænset antal patienter, idet alle patienter i Region Hovedstaden er henvist via en praktiserende øre-, næse- og halslæge. Administrationen finder derfor fortsat, at det er relevant at følge udviklingen i antal udleverede høreapparater.
I forhold til hospitalernes opgørelse af ventetiden bemærker administrationen, at Rigshospitalet angiver en uændret ventetid, selvom antallet af patienter på venteliste fra 1.april til 1. maj er steget fra 330 til 500. Samlet set vurderer administrationen, at der kan være uudnyttet kapacitet på Rigshospitalet, som vil kunne anvendes målrettet til at nedbringe ventetiden på Nordsjællands Hospital.
Administrationen vil som opfølgning på hospitalernes tilbagemeldinger afholde et møde med begge hospitaler medio juni 2021. På møde i september forelægges sundhedsudvalget en analyse af området. På denne baggrund drøftes og fastsættes politiske mål for acceptabel ventetid. I analysen inddrages Høreforeningen mhp. at belyse brugerperspektivet.
Med denne sag har sundhedsudvalget fået en status på hhv. antallet af patienter på venteliste og ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. maj 2021
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021.
Anne Skriver / Line Sønderby Christensen
21014989
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet udvalget besluttede, at følgende fem forslag går videre som udvalgets forslag i de kommende budgetforhandlinger:
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget skal indstille op til fem forslag til budgetforhandlingerne.
Udvalget har drøftet input til budgetforhandlingerne ved møderne den 22. marts og den 28. april 2021.
Region Hovedstadens budget for sundhedsområdet er den samlede politiske prioritering af sundhedsvæsenets opgaver og er rammen for driften og udviklingen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2022 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til budgetforhandlingerne.
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september. Ud over konkrete forslag til budgetforhandlingerne vil udvalget også have mulighed for at dagsordensætte særlige emner eller områder, uden at det har budgetmæssige konsekvenser. Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 10.-11. august 2020.
Ved mødet den 28. april 2021 besluttede udvalget at lade følgende 12 budgetforslag gå videre til drøftelse i udvalget. Administrationen har kvalificeret forslagene.
Budgetforslag:
*Budgetforslag nr. 4 er efterfølgende blevet lagt sammen med et forslag fra udvalget for forebyggelse og sammenhæng under titlen: "Sænke ventetiden til fertilitetsbehandling og forebygge fertilitetsproblemer".
Udvalget vurderede, at følgende otte forslag ikke skal være en del af sundhedsudvalgets budgetforslag:
Der er en række projekter under sundhedudvalget finansieret af den statslige satspulje, som udløber inden for de kommende år. Disse projekter vil umiddelbart ikke blive videreført efter bevillingernes ophør. Sundhedsudvalget besluttede på møde den 28. april 2021 at videreføre et af projekterne som en del af budgetforslagene, jf. budgetforslag 6 ovenover.
Satspuljeprojekter (se også bilag 13):
Sundhedsudvalgets aftryk i budgetaftalerne for 2019, 2020 og 2021
I løbet af indeværende valgperiode har sundhedsudvalget sat aftryk på regionens budgetaftaler med en række initiativer, herunder et løft af akutmodtagelserne i form af mere personale, flere speciallæger i front og kompetenceudvikling til medarbejderne på akutmodtagelserne. På børneområdet har sundhedsudvalget været med til at fremme børneparathed på akutområdet, sætte øget fokus på sikker medicinering af børn og investere i Børnelægens Børnetips. Sundhedsudvalget har desuden været med til at løfte kræftområdet, hvor kapaciteten til udredning er styrket på regionens hospitaler og hvor der er sat midler af til at etablere en klinik for senfølger efter kræftoperation. Derudover har sundhedsudvalget blandt andet været med til at sikre midler til at nedbringe ventetiden på høreapparatsbehandling og til at sikre en udvidelse af de udgående palliative teams.
Den samlede oversigt over budgetinitiativer, som sundhedsudvalget har hjulpet med at fremme i indeværende valgperiode, fremgår af bilag 14.
De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i budgetforhandlingerne, skal videresendes til forretningsudvalget senest den 9. juni 2021. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille, vil ikke indgå i budgetforhandlingerne.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet vedtager det endelige budget for Region Hovedstaden den 21. september 2021.
Udvalget skal behandle budgettet tre gange (dette møde er sidste gang udvalget drøfter budgetforslagene).
Den resterende proces fremgår herunder:
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Den 9. juni 2021 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg
Den 10. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
Den 10-11. august 2021 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
Den 17. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
Den 26. august 2021 - frist for at fremsætte budgetspørgsmål
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Den 14. september 2021 - andenbehandling i forretningsudvalget
Den 16. september 2021 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
Den 21. september 2021 - andenbehandling i regionsrådet
Anne Skriver / Lise Graae
21027178
Bilag 7: Budgetforslag 7: Flere ambulancer, kortere responstid for B-kørsler - Liste C
Bilag 8: Budgetforslag 8: Nedbringelse af ventetid - Oprindeligt to forslag fremsat af Liste C og B
Bilag 9: Budgetforslag 9: Opruste uddannelsen af læger og sygeplejersker i palliation - Liste A
Bilag 10: Budgetforslag 10: Etablere hotline i palliativ rådgivning og sparring fra syg - Liste A
Bilag 12: Budgetforslag 12: Polyfarmaciklinikker - Liste B
Bilag 13: Satspuljeprojekter mv 2021-2022 (1)
Bilag 14: Budgetinitiativer - SUND 2019-2021 (D8602928)
Administration indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet.
Sundhedsudvalgets formand fremlagde på mødet et ændringsforslag om at tilføje et indstillingspunkt:
"2. Udvalget beder administrationen undersøge yderligere forslag til behandlinger af børn, som kan varetages i sundhedshusene og fremlægge disse forhold for udvalget.”
Efter drøftelse godkendte et enigt sundhedsudvalg formandens ændringsforslag punkt 2.
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte d. 22. september 2020, at der etableres regionale funktioner på 1000 m2 i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør (bilag 1). Regionsrådet godkendte endvidere, at de tilsvarende ambitioner lægges til grund for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund.
Med sagen forelægges sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng for Nordsjællands Hospitals og administrationens oplæg til, hvilke patientgrupper, der skal samarbejdes om i sundhedshusene (bilag 2 ). Dette med henblik på, at Nordsjællands Hospital arbejder videre med varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene. Oplægget er udarbejdet baggrund af regionsrådssagen - og efter drøftelse i styregruppen for tværsektorielle sundhedshuse og høring af kommunerne i Planområde Nord (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm), PLO-Hovedstaden og Patientinddragelsesudvalget. Der vedlægges notat med resumé af høringssvarene med administrationens bemærkninger (bilag 3) og de indkomne høringssvar i sin helhed (bilag 4).
Som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 blev det aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Regionsrådet tog den 22. september 2020 til efterretning, at et regionalt areal på 1000 m2 giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset, som konkret efterspørges af borgerne, og som er fagligt velbegrundet. Dette fører til en markant udvidelse af aktiviteten i forhold til det eksisterende sundhedshus i Murergade og giver grundlag for at samarbejde med kommunen og almen praksis om tværsektorielle forløb bl.a. for børnefamilier og den ældre del af befolkningen.
I sagen til regionsrådet indgik, at Nordsjællands Hospitals udviklingsarbejde med kommunerne i planområde Nord og almen praksis skal have fokus på at tilgodese patient-/borgerforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, så de fælles forløb vil medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløbene.
Nordsjællands Hospital har med afsæt i den overordnede regionale vision for sundhedshuse (bilag 5) analyseret, hvilke af hospitalets ambulante funktioner og forløb, der kunne varetages i et sundhedshus, uafhængig af andre forhold. Efterfølgende er forløbene vurderet ift. deres egnethed på baggrund af følgende kriterier:
Lægefagligt/sundhedsfagligt meningsfuldt:
Meningsfyldt og værdifuldt for borgeren:
Kritisk masse/tilstrækkelig volumen:
Nærhedsprincip/geografi:
Synergier med primærsektor:
De udvalgte forløb skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i sundhedsvæsnet i de kommende år vil gå i retning af mere borgernær behandling med nye innovative og digitalt understøttede forløb, som også skal videreudvikles i tæt kobling til forløbene i sundhedshusene.
Patientgrupper i sundhedshusene
På baggrund af Nordsjællands Hospitals analyse af ambulante funktioner og efter drøftelse med kommuner og almen praksis i optageområde nord foreslås, at nedenstående regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshusene. Nordsjællands Hospital vil derudover også fortsat tilbyde de samme ambulante forløb på Hillerød-matriklen.
Ambulante patienter med kroniske sygdomme:
Gravide og småbørnsfamilier:
Børn og unge:
Patienter med skader – regional akutklinik:
Patienterne vil have frit valg i forhold til, om de modtager den regionale ambulante ydelse på Nordsjællands Hospital i Hillerød eller på et af sundhedshusene i Helsingør eller Frederikssund.
Det bemærkes, at der endvidere vedrørende patienter med erhvervet hjerneskade vil være tæt samarbejde og udvikling ift. forløbsprogrammet. Dog med den præcisering, at de regionale funktioner, i modsætning til ovennævnte, kun fysisk vil være placeret på hospitalet i Hillerød.
Arbejdet med ovenstående patientgrupper betyder, at Nordsjællands Hospital planlægger at have følgende specialer og funktioner i sundhedshusene i hhv. Helsingør og Frederikssund:
Dertil kommer tværgående funktioner:
De foreslåede funktioner i de kommende sundhedshuse betyder en udvidelse af nuværende volumen i sundhedshuset i Murergade i Helsingør. Aktuelt er der årligt ca. 5.000 ambulante besøg i sundhedshuset i Helsingør. I det nye sundhedshus planlægges med ca. 25.000 ambulante besøg. Derudover er overvægtsambulatoriet og self-care dialyseafsnitet nye funktioner, der flyttes ud i sundhedshusene, ligesom der planlægges et samarbejde om rehabiliteringsforløb.
De udvalgte patientforløb afspejler den demografiske udvikling i forhold til flere ældre og personer med kroniske sygdomme såvel som et fokus på forebyggelse og børn. Listen over forløb og funktioner indenfor patientgrupperne, som der varetagesi sundhedshusene, er forventningen som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov indenfor de aftalte rammer og økonomi. Hospitalet arbejder med udvikling af både ambulante fysiske besøg og virtuelle kontakter.
Udvikling af det tværsektorielle samarbejde med alle kommunerne i Planområde Nord
Nordsjællands Hospital har endvidere efter drøftelse i den tværsektorielle styregruppe beskrevet (bilag 2), hvorledes der om udvalgte patientforløb, planlægges udviklet murstensløse samarbejder og bl.a. digitalt understøttede samarbejder mellem hospital, kommune og almen praksis, der ikke er afhængig af fysisk samplacering. Borgeren skal have et ens tilbud af samme høje kvalitet uanset hvilken kommune vedkommende bor i.
Med udgangspunkt i de udvalgte patientforløb vil samarbejdspotentialer mellem hospital, kommune og almen praksis blive udviklet og testet, så de understøtter, at patienterne oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet.
De identificerede samarbejdspotentialer forventes at være ens for alle kommunerne og almen praksis i Planområde Nord, uanset om samarbejdet sker med afsæt i fysisk samplacering og/eller ”murstensløst” og bl.a. digitalt. Der kan dog, i nogle tilfælde, være forskel på, hvordan samarbejdspotentialerne realiseres, da redskaberne til at nå målet kan være forskellige, afhængig af, om der er tale om de to kommuner medet fysisk sundhedshus med regionale funktioner eller de øvrige kommuner uden.
Eksempler på overordnede samarbejdspotentialer i forløbene kan være:
Udviklingsprojekterne skal understøtte, at borgeren oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. Derfor indtænkes brugerinddragelse så tidligt som muligt via et koncept for brugerinddragelse rettet mod de konkrete udviklingsopgaver. Konceptet skal sikre, at der sker en systematisk inddragelse af brugerperspektivet i hvert enkelt udviklingsprojekt, tilpasset det valgte patientforløb. Arbejdet tilrettelægges i sammenhæng med øvrige indsatser, som regionen med kommuner og praksissektor har for at styrke sammenhæng mv. i patientforløb, bl.a. som aftalt i regionens budgetaftale, overenskomst, regionernes økonomiaftaler mv.
Det bemærkes, at der på regionens øvrige hospitaler også arbejdes med udvikling af hjemmebehandling, og at temaet indgår i arbejdet med en regional strategi for det nære sundhedsvæsen.
Høringssvar og administrationens bemærkninger
Høringsparterne bakker op om Nordsjællands Hospitals forslag til regionale patientgrupper og forslaget om øget tværsektorielt samarbejde om de beskrevne patientforløb. Regionens Patientinddragelsesudvalg (PIU) finder, at hospitalets oplæg indeholder gode visioner, værdier og principper, hvor borgerens behov er i centrum.
Høringsparterne er tilfredse med, at de ambulante funktioner i sundhedshusene også vil være tilgængelige på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og at der vil være frit valg i forhold til, om borgeren ønsker at modtage ydelsen i sundhedshusene eller på hospitalet i Hillerød.
Kommunerne ser gerne, at der findes en anden og mere borgernær betegnelse end ”murstensløse sundhedshuse”, der i højere grad viser, at der er tale om udvikling af det nære sundhedsvæsen.
Kommunerne henviser i deres høringssvar til, at borgmestrene i Nordsjælland har udarbejdet et fælles dokument med kommunale standpunkter i relation til udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen (indgår i bilag 3). Administrationen bemærker, at dokumentet vil indgå administrationens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen som opfølgning på budgetaftalen.
Ønske om yderligere funktioner i sundhedshusene
Fra Helsingør Kommune og Frederikssund Kommune er fremført ønsker om yderligere regionale funktioner i sundhedshuset i form af et onkologisk ambulatorium for borgere med en kræftdiagnose og en børnelæge i akutklinikken. Helsingør Kommune anfører, at børn skal kunne tilses og behandles i akutklinikken af en læge efter lukketid hos almen praksis.
Endvidere ønsker Helsingør Kommune, at ortopædkirurgisk ambulatorium varetager mere end behandling af småskader, samt at der anlægges et bredere blik på ambulatoriebesøg i sundhedshusene og nævner som eksempler varetagelse af ultralydsscanning, mammografiscreening, kontrol af leverbetændelse og kompliceret sårpleje.
Administrationen bemærker, at medicinsk onkologisk behandling – kemoterapi - ikke lægges ud i sundhedshusene pga. hensynet til patientsikkerhed, praktisk håndtering af medicin samt behovet for specialekompetencer. Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital er aktuelt i gang med at omlægge en række kontrolforløb og rehabilitering til virtuelle forløb. I forlængelse heraf vil hospitalet se på mulighederne for et tættere samarbejde om rehabiliteringen af den onkologiske patient og på sigt også i relation til senfølgeområdet. Mere konkret i form af videreudvikling af virtuelle forløb/tilbud på tværs af alle kommuner i optageområdet.
Endvidere bemærkes, at med indførslen af enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden i 2014 blev den akutte behandling af medicinsk sygdom hos børn under 12 år samlet i børnesporene på akuthospitalerne sammen med regionens børne- og ungeafdelinger. Med børneafdelingerne tæt på er den nødvendige ekspertise til stede, hvis barnet viser sig at være alvorligt syg. Børnelægerne er samlet på akuthospitalerne bl.a. for at sikre den bedste udnyttelse af deres ressourcer og sikre et højt fagligt miljø.
Omfanget af Ortopædkirurgisk Ambulatorium tilbud i sundhedshusene er ikke endelig fastlagt, og kan muligvis omfatte yderligere tilbud end behandling af småskader. Aktuelt er det ikke besluttet, hvorvidt sårpleje fysisk vil foregå i sundhedshusene, men der er et virtuelt samarbejde med kommunerne om sårpleje, som forventes også at kunne komme patienter i sundhedshusene til gode.
Nordsjællands Hospital er enig i, at kontrol af patienter med leverbetændelse er en funktion, der på sigt er et potentiale i at flytte ud i sundhedshusene, og som hospitalet vil vurdere i forhold til de aktuelle pladsforhold og den forventede økonomiske ramme.
Brystkræftscreening på Nordsjællands Hospital er en udefunktion fra Herlev og Gentofte Hospital og én ud af de fem screeningsklinikker, der findes i Region Hovedstaden. Ud fra et kvalitets- og driftsmæssigt perspektiv kan funktionen ikke anbefales placeret på yderligere matrikler. Funktionen har endvidere ikke indgået i beregningen af det regionale kvadratmeterbehov i sundhedshusene.
Ultralyd forventes at foregå som understøttende diagnostik i sundhedshusene, i de ambulante funktioner, hvor det er sundhedsfaglig relevant.
Gribskov Kommune ønsker regionale funktioner placeret lokalt – fx Børn-unge overvægtsambulatorium, jordemoderkonsultation, dialyse, lymfedembehandling placeret i Gribskovlokaler. Der er i Hospitalsplan 2025 ikke planer om i Planområde Nord at engagere sig med regionale funktioner i yderligere sundhedshuse. Af hensyn til bl.a. at sikre tilstrækkelig volumen for at kunne drive funktionerne effektivt anbefaler administrationen ikke, at der i Planområde Nord etableres regionale funktioner på yderligere matrikler end i Helsingør og Frederikssund.
Det bemærkes, at listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som det ser ud nu, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid, efter behov, inden for de aftalte rammer og økonomi.
Kvalitet, samarbejde og kommunikation
Høringsparterne finder det væsentligt, at borgeren får ens regionale tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i. For Patientinddragelsesudvalget er det bl.a. væsentligt, at behandlingsansvaret er klart for borger og pårørende.
Generelt mener PLO-Hovedstaden, at samlokalisering af almen praksis i sundhedshuse primært kan løse lokaleudfordringer, og at sundhedshuse hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for at udvikle bedre samarbejdsløsninger i det tværsektorielle samarbejde.
Høringsparterne ser generelt positivt på ambitionen om at udvikle samarbejdet om digitale løsninger, der kan understøtte behandling i eller tæt på borgerens eget hjem. For Patientinddragelsesudvalget er det væsentligt, at anvendelsen af digitale løsninger sker ud fra den enkelte borgers ressourcer og kompetencer.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Nordsjællands Hospital sammen med kommunerne arbejde videre med henblik på varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene og udvikle tværgående samarbejde om patientforløbene. Listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov. Sundhedshuset i Helsingør forventes at stå klart medio 2022. Relevante regionale politiske udvalg vil op til ibrugtagningen af huset blive orienteret.
Sundhedshuset i Frederikssund skal være klart, når Nyt Nordsjællands Hospital ibrugtages, forventeligt i 2024, hvor de øvrige funktioner fra Frederikksund Hospital samles på det nye hospital.
Administrationen er begyndt arbejde for at forberede grundlag for regionsrådets beslutning om placeringen af sundhedshuset i Frederikssund, og hvad der skal ske med Frederikssund matriklen.
Frederikssund Kommune har igangsat en budgetanalyse, som skal afdække potentialer og gevinster i forhold til fysisk placering af kommunale funktioner i et kommende tværsektorielt sundhedshus, som tager udgangspunkt i en placering på Frederikssund Hospital. Frederikssund Kommune ser frem til den videre dialog med regionen om perspektiverne og muligheden for fælles lokaler. Administrationen er i dialog med kommunen om en tidsplan for afklaringen.
De økonomiske konsekvenser vedr. sundhedshuset i Frederikssund vil afhænge af model og placering. Regionsrådet vil til godkendelse få forelagt sag herom.
Nordsjællands Hospital benytter rammerne på Frederikssund Hospital til at udvikle og afprøve samarbejde med primærsektor som forberedelse til det kommende sundhedshus. Hospitalet vil fortsætte dette samarbejde samtidig med, at sundhedshuset i Helsingør bygges og frem mod en endelig afklaring om placering af sundhedshuset i Frederikssund.
Der vurderes ikke at være betydende økonomiske risici i forbindelse med sagen, da de driftsmæssige aspekter har været undersøgt nøje af både Nordsjællands Hospital og administrationen. I kortlægningen er der bl.a. blevet trukket på erfaringer fra det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør. Endvidere er der tale om regionale funktioner, der skal etableres i lejede lokaler, hvor bl.a. Center for Ejendomme har været i tæt dialog med den fremtidige udlejer, Helsingør Kommune, for at sikre, at lokalerne er egnede til at huse de funktioner, regionen agter at have i det fælles sundhedshus.
Regionsrådet godkendte den 22. september 2020, at konsekvenserne af beslutningerne bliver indarbejdet i det tekniske budget for 2022-2025. Administrationen indarbejder på baggrund heraf drifts- og etableringsudgifter vedr. varetagelsen af de regionale funktioner i sundhedshuset ved Prøvestenen i Helsingør i budgetforslaget for 2022-2025.
I relation til de årlige merudgifter, som forventes ved den kliniske drift som følge af etableringen af de foreslåede regionale funktioner i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen, så har de foreslåede forløb og funktioner, der beskrives i denne sag, ikke givet anledning at revurdere de økonomiske estimater i forhold til merudgifter i forhold til sagen fra september 2020, hvor de anslåede årlige merudgifter til drift blev opgjort til mellem 9 og 10 mio. kr.
Som oplyst i sagen fra september 2020, vil der endvidere være en række etableringsudgifter forbundet med etablering af de regionale funktioner i et nyt fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør. Det er på nuværende tidspunkt endnu uvist, om det for regionen vil være muligt at søge om statsligt tilskud til at finansiere samtlige eller dele af disse etableringsudgifter. Derfor indarbejdes i første omgang de samlede forventede etableringsudgifter forbundet med sundhedshuset ved Prøvestenen i investeringsbudgettet i budgetforslaget for 2022. Etableringsudgifterne i forbindelse med sundhedshuset ved Prøvestenen blev i sagen fra september 2020 anslået til at udgøre mellem 10 og 14 mio. mio. kr. En nøjere kvalificering af etableringsudgifterne gennemføres, inden udarbejdelsen af budgetforslaget for 2022.
Såfremt det efterfølgende skulle vise sig muligt for regionen at opnå statsligt tilskud, vil konsekvenserne heraf blive indarbejdet i økonomirapporteringen i 2022.
I henhold til lånebekendtgørelsen for regioner, vil der med lejemålet følge krav om deponering. I forbindelse med indgåelse af lejemålet med Helsingør Kommune, vil administrationen ved den efterfølgende økonomirapportering anmode om deponering af et beløb svarende til lejemålets aktuelle værdi. Deponeringen for lejemålet vil løbende blive frigivet i takt med at lejemålets værdi nedskrives.
Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret økonomi i forhold til sundhedshuset i Frederikssund.
Der udsendes en pressemeddelelse, når der er truffet politisk beslutning i sagen.
Sagen behandles den 26. maj 2021 i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng med henblik på forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet hhv. 8. og 22. juni 2021.
Anne Skriver Andersen / Nanna Skovgaard.
21021855.
Bilag 1: RR sag 22 september 2020 om sundhedshus i Helsingør
Bilag 2: Høringsmateriale vedr. sundhedshuse_marts 2021
Bilag 3: Høringssvar - Sundhedshuse.
Bilag 4: Resumé af høringssvar vedr. regionale funktioner i sundhedshuse
Bilag 5: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget blev den 20. november 2018 orienteret om, at der er indført en ny fælles metode til rapportering af responstider for akutte ambulancekørsler på tværs af regionerne. Den fælles rapporteringsmetode betyder, at responstider for A-kørsler (kørsler med udrykning ved formodet akut og livstruende tilstand) rapporteres som andelen, der er fremme indenfor 5, 10 og 15 minutter. Det fremgik af sagen fra november 2018, at sundhedsudvalget ville blive forelagt forslag til tilpasning af det nuværende regionale politisk fastlagte servicemål for A-kørsler med udgangspunkt i den nationale rapportering. Regionen har afventet en endelig tværregional afklaring af opgørelsesmetoden, som sikrer sammenlignelighed på tværs. Regionerne blev enige om denne ultimo 2019 med virkning fra 2020. I regi af Danske Regioner er det efterfølgende besluttet også at lave en ensartet rapportering af responstiderne for B-kørsler, der omfatter akutte kørsler, som ikke umiddelbart er vurderet til at være livs- og førlighedstruende sygdom/skade. Responstiderne for B-kørsler rapporteres ud fra, hvor stor en andel af kørslerne, der er fremme inden for 30 minutter.
Region Hovedstaden har i dag et politisk fastsat servicemål om, at 90 procent af A-kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter og et administrativt fastsat servicemål om, at 90 procent af B-kørslerne skal være fremme inden for 25 minutter. Regionen har desuden administrative servicemål for C- og D-kørsler om, at 90 procent skal være fremme inden for to timer. C-kørsler omfatter ikke-hastende ambulanceopgaver og planlagte transportopgaver. D-kørsler omfatter liggende transporter, der ikke kræver behandling eller medicinsk overvågning. Disse kørsler afvikles i de fleste tilfælde af liggende sygetransporter, og kun af ambulancer ved ledig kapacitet. Alle servicemålene gælder for regionen samlet set på årsbasis.
Fælles og sammenlignelig national opgørelsesmetode
Indtil 2020 har regionernes politiske mål for responstider og metode for opgørelse af responstiderne ikke være ensartet, hvilket har vanskeliggjort en direkte sammenligning på tværs af regionerne. I 2019 blev de fem regioner derfor enige om en fælles metode til at opgøre responstiden, som både er gældende for A- og B-kørsler pr. 2020. Den fælles metode er defineret på følgende måde:
Den fælles nationale rapporteringsmetode for responstider udspringer fra økonomiaftalen for 2019 mellem Regeringen og Danske Regioner. I denne fremgik et ønske om større gennemsigtighed i forhold til service i den akutte sundhedsindsats på tværs af landet. Danske Regioner har på den baggrund fra 3. kvartal 2018 og frem offentliggjort responstiderne på A-kørsler kvartalsvist ud fra en ensartet rapporteringsmetode. Sundhedsudvalget i Danske Regioner har i 2020 godkendt, at der fremadrettet også bliver opgjort ensartede responstider for B-kørsler.
Administrationens forslag til konverterede servicemål
Det er i regi af Danske Regioner besluttet, at det fortsat er de enkelte regioner, der fastlægger lokale servicemål for responstiderne. For at undgå forskellige rapporteringsmetoder har administrationen undersøgt, hvordan der kan ske en konvertering af regionens nuværende politiske servicemål for A-kørsler til den nationale rapporteringsmetode. Administrationen vurderer, at det samtidig er relevant at konvertere det administrative fastlage servicemål for B-kørsler til den nationale rapporteringsmetode, men at det ikke relevant at ændre på de administrative servicemål for C- og D-kørsler.
Servicemål for A-kørsler:
Administrationen anbefaler, at:
En konvertering af regionens nuværende politiske servicemål for responstider for A-kørsler vil gøre, at det er direkte sammenligneligt med den fælles nationale rapporteringsmetode. Administrationen foreslår, at der bibeholdes ét servicemål på trods af, at responstiderne nationalt opgøres ud fra andel A-kørsler, der er fremme inden for hhv. 5, 10 og 15 minutter. De konverterede servicemål foreslås som hidtil at gælde for regionen samlet set på årsbasis, og andelen af kørsler, som er fremme inden for 5 og 10 minutter, vil blive anvendt til benchmarking
Servicemål for B-kørsler:
Administrationen anbefaler, at:
Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssig at konvertere det administrative servicemål for B-kørsler til den nationale rapporteringsmetode. Udgangspunktet for forslaget til konvertering er, at borgerne i regionen fremadrettet kan forvente det samme serviceniveau. Samtidig er udgangspunktet, at tilpasningen ikke medfører øgede omkostninger til ambulanceberedskaber på grund af et øget ambitionsniveau/serviceniveau. Det bemærkes, at regionen i dag opfylder det politiske servicemål for A-kørsler, men at det administrative servicemål for B-kørsler ikke kan opfyldes i dag.
Konverteringen fra de gamle mål til de nye mål er en direkte konvertering og derfor udtryk for et uændret ambitionsniveau. Dette betyder, at de nye mål for A-kørsler fortsat vil være opfyldt, og at de nye mål for B-kørsler uændret ikke vil være opfyldt.
Administrationen har undersøgt de øvrige regioners hjemmesider og kan på den baggrund konstatere, at det ikke er alle regioner, der (endnu) har konverteret deres servicemål ift. den nationale rapporterings- og opgørelsesmetode. Der er således fortsat forskellige servicemål og opgørelsesmetoder på tværs af regionerne. I bilag 1 har administrationen præsenteret de øvrige regioners servicemål, som de fremgår af de respektive regioners hjemmesider. Administrationen har ikke undersøgt, om de øvrige regioner har planer om at konvertere deres servicemål for responstider til den nationale rapporterings- og opgørelsesmetode. Det fremgår dog af Region Syddanmarks hjemmeside, at de har konverteret deres rapporteringsmetode for de politiske servicemål for A- og B-kørsler i forhold til den nationale rapporteringsmetode. I Region Syddanmark er servicemålet for A-kørsler, at 95 procent skal være fremme inden for 15 minutter, og servicemålet for B-kørsler er, at 90 procent skal være fremme inden for 30 minutter. https://www.regionsyddanmark.dk/wm515376
Administrationen har ikke estimeret merudgifterne forbundet med at hæve ambitionsniveauet for Region Hovedstadens servicemål fx til 95 procent inden for 15 minutter for A-kørsler og 95 procent indenfor 30 minutter for B-kørsler. Det bemærkes, at regionen på nuværende tidspunkt ikke overholder det eksisterende servicemål for B-kørsler.
Opmærksomhedspunkter vedrørende opgørelsesmetoden for responstider
Der har hidtil været to afvigelser imellem Region Hovedstadens egen opgørelse af responstid for A- og B-kørsler og indrapporteringer til Danske Regioner til brug for den fællesregionale opgørelse. Disse vedrører, at der i Region Hovedstaden hidtil er målt på ambulancer, som det fremgår af bekendtgørelse nr. 971 om planlægning af sundhedsberedskabet (§4, stk. 4), og ikke første professionelle præhospitale bil (fx akutlægebil) som i den nationale opgørelsesmetode. Derudover har responstiderne i Region Hovedstaden kun været regnet ud fra 1-1-2 opkald og ikke alle opkald på Regionens Vagtcentral, som indgår i den nationale metode.
I forbindelse med konvertering af Region Hovedstadens mål for A- og B-kørsler vurderer administrationen, at det er hensigtsmæssigt at overgå fuldt ud til den fælles opgørelsesmetode, da ambitionen netop er at koble regionens servicemål til den nationale måde at rapportere responstider. Ændringen forventes ikke at påvirke responstiderne for A-kørsler, men det kan have en mindre negativ effekt på den opgjorte responstid for B-kørsler som følge af de metodiske ændringer, jf. ovenfor.
Hvis indstillingen tiltrædes vil det politiske servicemål for A-kørsler blive ændret.
Det er administrationens vurdering, at konverteringen af servicemålet for A-kørsler hverken medfører en ændring i serviceniveauet for patienterne eller medfører risiko for øgede udgifter eller ændringer i de faglige forhold ved ambulancekørsel i regionen.
Administrationen vurderer ikke, at der økonomiske konsekvenser ved tiltrædelse af indstillingen.
Der planlægges ikke en kommunikationsindsats ifm. sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Anne Skriver Andersen / Nicolai Gottlieb
21017230
Bilag 1: Bilag - Servicemål i de øvrige regioner
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog den 17. maj 2016 drejebog for etablering af Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Hermed godkendte regionsrådet, at alle patienter med type 1-diabetes med pumpe vil blive behandlet på SDCC for at sikre en tilstrækkelig volumen, samle ekspertisen ét sted og dermed understøtte højtkvalificeret behandling. Det er planen, at patienterne flyttes til SDCC senest medio 2021, så samlingen er gennemført, når bygningen er ibrugtaget.
Administrationen anbefaler, at regionsrådets beslutning fra 2016 justeres, så Nordsjællands Hospital beholder behandlingsansvaret for de patienter med type 1-diabetes med pumpe i optageområde Nord, der selv ønsker dette. Det er i overensstemmelse med nærhedskriterierne at opretholde aktiviteten så lokalt som muligt.
Regionen har siden regionsrådets vedtagelse af drejebogen for etablering af SDCC i 2016 arbejdet med at udbrede værdibaseret sundhed, så borgerne oplever sammenhængende forløb, der er kendetegnet ved, at det er patientens situation, som styrer forløbet. Det betyder også, at der - foruden hensynet til en høj faglig kvalitet i behandlingen - så vidt muligt skal sikres en nærhed til behandlingen, som tager udgangspunkt i borgerens situation og liv. For at sikre nærhed og tryghed for den enkelte borger, er det vigtigt, at der etableres muligheder for, at udvalgte behandlinger udføres tæt på og i borgerens hjem, hvor dette giver fagligt mening. Ud over en geografisk nærhed til behandlingssted, kan nærhed også imødekommes ved anvendelse af fx digitale løsninger. Under COVID-19 har video- og telefonkonsultation i stigende grad været anvendt, og det er relevant at fastholde og sikre en fortsat udvikling på dette felt med henblik på at understøtte en behandling, som er mindre indgribende i patienternes liv.
Administrationen foreslår følgende ændring, som indebærer en justering af regionsrådets beslutning i 2016:
Administrationen har været i dialog med SDCC, Novo Nordisk Fonden og Nordsjælland Hospital om muligheden for at fastholde behandling af patienter med type 1-diabetes med pumpe på Nordsjælland Hospital, og alle parter bakker op om den foreslåede justering.
SDCC vil have det ambulante behandlingsmæssige ansvar for alle børn med diabetes i Region Hovedstaden, når SDCC flytter i nye rammer i Herlev i 2021. For både at sikre børnene en behandling af høj kvalitet og samtidig understøtte en nærhed til behandling, der tager udgangspunkt i familiens situation, er det desuden aftalt mellem SDCC og Nordsjællands Hospital, at udvalgte børn fra Nordsjælland Hospitals optageområde, under ledelse af SDCC, kan tilbydes behandling som udefunktion og virtuel behandling. Behandlingen kan i samarbejde med familien tilrettelægges som en kombination af muligheder. Det betyder, at nogle besøg kan være virtuelle, nogle besøg kan være på SDCC, mens andre besøg ved behov og efter familiernes ønske kan arrangeres som udefunktion. Børn med diabetes fra Nordsjælland Hospitals optageområde skal, som øvrige børn i regionen, også tilbydes muligheden for at modtage al behandling ved fysisk fremmøde på Det nye SDCC.
Hvis forslaget godkendes, vil konsekvensen være, at Nordsjællands Hospital beholder behandlingsansvaret for patienter med type 1-diabetes med pumpe. Patienterne vil dog fortsat, som øvrige patienter med type 1-diabetes i regionen, kunne vælge at blive behandlet på SDCC. SDCC vil i så fald have behandlingsansvaret for patienten.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Anne Skriver / Liza Bøhme
21010661
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Akuttelefonen 1813 har siden opstarten i 2012 haft vanskeligt ved at overholde de politisk fastsatte servicemål for svartider. Sundhedsudvalget indstillede derfor i august 2020 til Regionsrådet, at der arbejdes med to delmål for nedsættelse af svartider. Delmålene blev vedtaget d. 18. august 2020 og forventes opfyldt fra den 1. august 2021:
Sundhedsudvalget følger udviklingen i delmålene frem til august 2021 og får kvartalsvist forelagt sager med henblik på opfølgning på delmålene.
Denne sag viser udviklingen i svartider og beskriver, hvad Akutberedskabet gør for at få hurtigere svartider.
Regionsrådet har vedtaget to servicemål for ventetiden for Akuttelefonen 1813: 90 % af opkaldene skal besvares inden for 3 minutter og 100 % af opkaldene skal besvares inden for 10 minutter. Der har siden etableringen af Akuttelefonen 1813 været udfordringer med at overholde servicemålene. I lyset af dette har regionsrådet den 18. august 2020 vedtaget to delmål i arbejdet med at sikre kortere svartider og ultimativt at kunne indfri de politisk vedtagne servicemål.
Status for svartider til Akuttelefonen 1813
Svartiderne i 1. kvartal 2021 er forbedret markant siden 4. kvartal 2020 og de fastsatte delmål for svartider er overholdt i januar, februar og marts 2021. Forbedringerne kan tilskrives det fortsatte arbejde med at sikre en robust vagtplanlægning, men også et markant fald i antallet af opkald.
Af tabellen nedenfor fremgår svartider og antal opkald de seneste fem kvartaler.
| 2020 | 2021 | |||
| 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | 1. kvartal |
Antal opkald | 264.106 | 301.323 | 320.776 | 282.183 | 215.094 |
Andel inden for 3 min. | 49 % | 62 % | 46 % | 75 % | 91 % |
Andel inden for 10 min. | 74 % | 86 % | 73 % | 92 % | 97 % |
Af figur 1 og 2 i bilag 2 fremgår udviklingen i opkald besvaret inden for 3 minutter og 10 minutter i perioden 1. januar 2018 til 31. marts 2021. For at vise hvor mange borgere, der har oplevet ekstraordinært lange svartider, er der desuden opgjort "andel opkald besvaret inden for 30 minutter" (bilag 1, tabel 1). I 1. kvartal 2021 ventede 1 % mere end 30 minutter.
I april 2021 var 68 % af opkaldene besvaret inden for 3 minutter og 92 % inden for 10 minutter. Den primære forklaring på, at andelen af opkald, som i april 2021 blev besvaret indenfor hhv. 3 og 10 minutter, er lidt lavere end i 1. kvartal 2021, er et højere aktivitetsniveau som følge af påske og st. bededag samt en generel stigning i aktivitet i april måned.
Antal opkald til Akuttelefonen 1813
Antallet af opkald til Akuttelefonen 1813 har været markant lavere i 1. kvartal 2021 end i de foregående kvartaler. Der har været ca. 24 % færre opkald sammenlignet med 4. kvartal 2020, hvor juleperioden typisk også medvirker til et ekstraordinært højt antal opkald. Sammenlignet med 1. kvartal i 2018, 2019 og 2020 er der en nedgang i antal opkald på mellem 13 % og 19 %. Det formodes, at nedgangen skyldes den generelle smitteforebyggelse som følge af COVID-19 samt nedlukningen af samfundet. Akuttelefonen 1813 følger udviklingen i opkaldsaktiviteten og baggrunden herfor med henblik på at kunne optimere vagtplanlægningen.
Regionens corona hotline, der varetager råd og vejledning om COVID-19 til personer uden coronasymptomer, har tidligere været en del af Akuttelefonen 1813. Fra 1. kvartal 2021 har regionens corona hotline fået et selvstændigt telefonnummer og er ikke længere en del af Akuttelefonen 1813. Corona hotline har kun udgjort en mindre del af opkaldene, og udskillelsen af corona hotlinen kan derfor kun forklare en mindre del af nedgangen i antal opkald til Akuttelefonen 1813 i 1. kvartal 2021.
Tiltag for at forbedre svartider
Akuttelefonen 1813 har i 1. kvartal 2021 fortsat arbejdet efter at øge bemandingen for at opnå mere robust vagtplanlægning i forhold til den forventede aktivitet. Der er derfor arbejdet videre med de igangsatte tiltag om bl.a. rekruttering af flere medarbejdere, fastholdelse af eksisterende medarbejdere og tiltag i forhold til fysisk kapacitet, trivsel og arbejdsmiljø. Akuttelefonen 1813 har desuden et mål om at nedbringe sygefraværet til 4,5 %.
Hvad angår rekruttering af sygeplejersker har situationen i 1. kvartal 2021 været status quo. Det vurderes at kunne tilskrives mere generelle udfordringer i forhold til at rekruttere sygeplejersker.
Andre initiativer med betydning for svartiderne
Som et nyt tiltag lancerede Akuttelefonen 1813 i januar 2021 en rådgivningskø, som afprøver mulighed for, at borgere med ikke-akut sygdom kan vælge at blive ringet op af personalet, når det er blevet deres tur i telefonkøen. Akuttelefonen 1813 har positive erfaringer med den nye funktion, som er under løbende udvikling.
Derudover opstarter Akuttelefonen 1813 videovisitation som en mulighed for alle opkald og ikke kun opkald fra børnefamilier. Videovisitation forventes at øge kvaliteten af visitationerne, og på sigt forventes det også at øge effektiviteten, da personalet kan få hurtigere indsigt i borgerens sygdomsbillede ved at kunne se borgeren på en videoforbindelse. Akutberedskabet er i gang med implementeringen, og der vil ske en fuld udrulning hen over de næste måneder.
Akutberedskabet arbejder fortsat med, hvordan disse tiltag og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at forbedre svartider, kvalitet og service for borgerne.
Akutberedskabet arbejder videre på de igangsatte initiativer for at opnå delmålene. Sundhedsudvalget forelægges næste status den 25. august 2021.
Eventuelt stigende aktivitet sammenholdt med de generelle rekrutteringsudfordringer kan gøre det sværere at opnå delmålene.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sundhedsudvalget forelægges sagen den 26. maj 2021.
Anne Skriver / Kirsten Lorentzen
20035224
Bilag 1: Bilag - svartider 1813 1. kvartal 2021.
Tomt indhold