Bilag 1: Administrationens skitsering af proces for overenskomstforhandlingerI lyset af den gældende økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne og sygeplejerskernes nej til forhandlingsresultatet foreslås:
Regionsrådets beslutning den 18. maj 2021:
Enhedslisten stillede ændringsforslag til medlemsforslaget, så det lød:
”At regionsrådet retter henvendelse til Folketingets partier og regeringen for at bede dem oplyse, hvordan de forholder sig til en løsning af ligelønsproblemerne i lyset af den gældende økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne og sygeplejerskernes nej til forhandlingsresultatet efter overenskomstforløbet er afsluttet”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: F (3), O (2), Ø (4), I (1) og Å (1), i alt 11.
Imod stemte: A (13), B (4), C (6) og V (6), i alt 29.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte det oprindelige medlemsforslag under afstemning:
For stemte: F (3), O (2), Ø (4) og Å (1), i alt 10.
Imod stemte: A (13), B (4), C (6), V (6) og I (1), i alt 30.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Medlemsforslaget var herefter bortfaldet.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Karsten Skawbo-Jensen (C), Freja Södergran (O) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Troels Neiiendam (A), Erik Lund (C) og Paw Karslund (O).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Tormod Olsen (Ø) har den 22. april 2021 på vegne af Enhedslisten anmodet om at få behandlet nærværende forslag om, at regionsrådet retter henvendelse til Folketingets partier og regeringen for at bede dem oplyse, hvordan de forholder sig til en løsning af ligelønsproblemerne i lyset af den gældende økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne og sygeplejerskernes nej til forhandlingsresultatet.
Administrationen vedlægger til brug for drøftelsen notat om proces ved overenskomstforhandlinger.
Fastholdelse og rekruttering er blevet centrale udfordringer for sundhedsvæsenets drift. Regionerne forsøger at tilpasse sig situationen med heraf afledte økonomiske konsekvenser, som skaber yderligere pres på den almindelige drift. Regionernes indsats er ydermere begrænset i forhold til lønspørgsmålet, og flere personalegrupper gør netop opmærksom på lønnen som et centralt element for fastholdelse og rekruttering. Der er endvidere en strukturel skævhed som følge tjenestemandsreformen fra1969.
Sagen forelægges regionsrådet den 18. maj 2021.
21029251
Bilag 1: Administrationens skitsering af proces for overenskomstforhandlinger
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
2. at godkende, at der afsættes følgende leasingrammer under Center for Ejendomme:
a. 260 mio. kr. til leasing af energitiltag på Herlev Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 20 år
b. 60 mio. kr. til leasing af energitiltag på Rigshospitalet, Glostrup med en forudsat tilbagebetalingstid på 12 år
c. 40 mio. kr. til leasing af energitiltag på Gentofte Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 14 år
d. 14 mio. kr. til leasing af energitiltag på Amager Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 11 år
e. 60 mio. kr. til leasing af energitiltag på Hvidovre Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 19 år
f. 35 mio. kr. til leasing af energitiltag på øvrige ejendomme med en forudsat tilbagebetalingstid på 20 år
3. at godkende, at leasingudgiften betales via de opnåede energibesparelser på Center for Ejendommes driftsbudget.
Regionsrådets beslutning den 18. maj 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Troels Neiiendam (A), Erik Lund (C) og Paw Karslund (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. april 2021:
1. Anbefalet.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I 2015 vedtog regionsrådet Energiplan 2025, som satte mål og rammer for regionens energieffektiviseringsindsats frem til 2025.
Den 16. marts 2021 behandlede regionsrådet som sag nr. 6 status for arbejdet (beslutningssagen: ”Energiplan 2025 - finansiering og prioritering af energitiltag 2021-25” er vedlagt som bilag 1). Det fremgår af sagen, at miljø- og klimaudvalget fremadrettet vil få forelagt konkrete sager om iværksættelse af energiprojekter og afgive indstilling til brug for forretningsudvalgets og regionsrådets behandling. Miljø- og klimaudvalget vil én gang om året få forelagt afrapportering om gennemførte, igangværende og planlagte projekter.
På mødet den 16. marts 2021 afsatte regionsrådet leasingrammer for i alt 476 mio. kr. til gennemførelse af projekter under energiprogrammet for den første pulje af regionens ejendomme (jf. sag nr. 7 fra regionsrådets møde, der er vedlagt som bilag 2).
Med denne sag forelægges indstilling om gennemførelse af energieffektiviseringsprojekter på størstedelen af regionens resterende bygningsmasse og om godkendelse af leasingrammer for i alt 469 mio. kr.
Enhedschef og programchef i afdelingen Energi og Miljø i Center for Ejendomme vil holde et oplæg om indsatsen for energieffektivisering på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 27. april 2021.
Siden regionsrådets vedtagelse af energiplanen i 2015 er der gennemført en energikortlægning af den væsentligste del af regionens bygningsmasse på over 1,2 mio. m2 for at identificere mulighederne for at gennemføre konkrete energieffektiviseringer, som kan opfylde energiplanens pejlemærker om reduktion af energiforbruget og dermed af CO2-udledningen. Regionsrådet godkendte som nævnt på sit møde i marts gennemførelse af projekter under energiprogrammet for den første pulje af regionens ejendomme.
I nærværende sag forelægges de pt. resterende konkrete potentielle energieffektiviseringsprojekter på resten af regionens ejendomme til godkendelse, på nær ejendomme under Den Sociale Virksomhed, som planlægges forelagt senere. Der søges desuden om godkendelse af projekternes finansiering i form af syv leasingrammer.
Ved tiltrædelse af indstillingen afsættes der, inkl. regionsrådets beslutning om afsættelse af leasingsrammer for i alt 476 mio. på mødet den 16. marts 2021, leasingrammer for samlet set 945 mio. kr. med en samlet gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 18 år, omfattende langt størstedelen af regionens ejendomme. Hermed forventes Energiplan 2025’s pejlemærker om energieffektivisering og CO2-besparelse at kunne opfyldes (som beskrevet i bilag 1). Ved en gennemførelse af de godkendte og foreslåede projekter, vil energiplanens pejlemærke for regionens bidrag til reduktion af CO2-udledningen fra niveauet i 2013 til niveauet i 2025 være opfyldt med mere end 100%. Nogle af de allerede besluttede og nu foreslåede energieffektiviseringsprojekter vil blive gennemført som rene energitiltag, mens hovedparten også vil indgå i Renoveringsplanens tilstandsløft. Projekterne vil således både indfri målsætningen om CO2-reduktion i Energiplan 2025 og samtidig bidrage med tilstandsløft af ejendommene. Ligesom traditionelle ESCO-projekter, skal projekterne give energibesparelser, som anvendes til betaling af investeringen. Efter tilbagebetalingen skal energibesparelserne kunne bruges til finansiering af nye energieffektiviseringer i regionen.
Region Hovedstadens energiprogram, som står for gennemførelsen af Energiplan 2025, har modtaget EU-støtte på 23 mio. kr. og en regional bevilling på 20 mio. kr. i 2019, som er anvendt til de forberedende arbejder; herunder den indledende energikortlægning. Realiseringen af det enkelte projekt, herunder med større eller mindre andele af projekteringsudgifter, kan finansieres via leasingaftaler med Kommune Leasing.
Som nævnt er der gennemført en energikortlægning af størstedelen af regionens bygningsmasse, herunder en kortlægning af ejendommenes bygningsautomatik og en indledende kortlægning af solcellepotentialet. Investeringen i øget energieffektivitet afføder en besparelse på forsyningsbudgettet, affødt af mindre forbrug af el, varme, vand mm. i forskelligt omfang. Denne besparelse bruges til at afdrage leasingydelsen, og det mindre forbrug på forsyningsbudgettet betyder samtidig en reduceret CO2-udledning afhængig af, hvilken type besparelse, der er tale om.
Energikortlægningen har fokuseret på regionens tekniske anlæg, da de har et stort energiforbrug, og som oftest også kortere tilbagebetalingstider end klimaskærmsprojekter som fx udskiftning af vinduer. Udover potentielle tiltag har kortlægningen afdækket estimerede investeringssummer og energibesparelser, rentabilitet samt bidrag til tilstandsløft. Alle energiprojekter indebærer en reduktion af CO2-udledningen. Projekter, der alene giver energibesparelser, bør have en relativt kort simpel tilbagebetalingstid (op til ca. 12 år pr. enkelttiltag), hvor projekter, der også har en større andel af tilstandsløft, kan have længere tilbagebetalingstider.
Der er dermed - udover de konkrete projekter, som regionsrådet besluttede i marts - tilvejebragt et grundlag for at gennemføre projekter på følgende områder:
| Ejendom | Investeringsramme | Tilbagebetalingstid |
| Herlev Hospital | 260 mio. kr. | 20 år * |
| Rigshospitalet, Glostrup | 60 mio. kr. | 12 år |
| Gentofte Hospital | 40 mio. kr. | 14 år |
| Amager Hospital | 14 mio. kr. | 11 år |
| Hvidovre Hospital | 60 mio. kr. | 19 år |
| Øvrige ejendomme | 35 mio. kr. | 20 år |
* Den tekniske tilbagebetalingstid forventes at ligge på ca. 23 år. Da der kun kan indgås aftaler med Kommune Leasing på op til 20 år, bliver det resterende afdrag betalt med råderummet på forsyningsbudgettet fra de projekter (leasingrammer), der er afsluttet tidligere end 20 år.
Leasingrammerne supplerer de leasingrammer, som blev besluttet af regionsrådet den 16. marts (jf. bilag 2), hvormed der samlet set gives leasingrammer på 945 mio. kr. (excl. evt. solcelleprojekter og evt. projekter på DSV-ejendomme) med en samlet gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 18 år.
I bilag 3 ses en oversigt over de mange forskellige typer af energitiltag, som planlægges gennemført på ejendommene, herunder:
Herlev Hospital
Her drejer det sig bl.a. om:
Rigshospitalet, Glostrup
Her drejer det sig bl.a. om:
Gentofte Hospital
Her drejer det sig bl.a. om:
Amager Hospital
Her drejer det sig bl.a. om:
Hvidovre Hospital
Her drejer det sig bl.a. om:
Øvrige ejendomme (Regionsgården, Borgervænget, Nordsjællands Hospital, Hillerød, Region Hovedstadens Apotek)
Her drejer det sig bl.a. om:
Det bemærkes, at projekterne på Nordsjællands Hospital, Hillerød, har en tilbagebetalingstid på maksimalt 3 år med en samlet estimeret udgift på ca. 1 mio. kr.
Etablering af solceller er endnu ikke medtaget i leasingrammerne, da der er behov for yderligere afklaring og kvalificering af solcellepotentialet (se bilag 4 og 5). Center for Ejendomme vil udarbejde en særskilt sag vedrørende solcelleprojekter, som forventes forelagt for miljø- og klimaudvalget efter sommerferien.
Udover energibesparelserne indebærer de planlagte energitiltag, (som det også fremgår af bilag 1), et betydeligt bidrag til tilstandsløft af bygningerne og dermed til renoveringsplanens målopfyldelse, både i forhold til at løfte tilstanden, men også i forhold til at effektivisere driften. Herved skabes råderum for andre af planens renoveringer. Med tilstandsløftet forventes samlet set mindre akut vedligehold og en mere effektiv teknisk drift. At energitiltagene giver et stort bidrag til tilstandsløft, betyder dog omvendt en forholdsvis lang tilbagebetalingstid.
Inden den konkrete udførelse af tiltagene, kvalificeres projekterne yderligere, og der indhentes tilbud. Hvis projekterne i den proces forringes i væsentlig grad i forhold til tilbagebetalingstid og/eller tilstandsløft, kan projekterne udgå af planen. Omvendt vil der også i det videre arbejde kunne identificeres yderligere egnede energitiltag på ejendommene, herunder i forhold til tilstandsløft af fx klimaskærmen. I så fald forelægges der sager med indstilling herom for miljø- og klimaudvalget.
Tidsplanen for udførelsen af projekterne er perioden 2021-2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen afsættes der leasingrammer for samlet set 945 mio. kr. med en samlet gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 18 år, omfattende langt størstedelen af regionens ejendomme. Hermed forventes Energiplan 2025’s pejlemærker om energieffektivisering og CO2-besparelse at kunne opfyldes (som beskrevet i bilag 1).
Ved regionsrådets godkendelse af indstillingen gennemføres energieffektivisering på Herlev Hospital, Rigshospitalet, Glostrup, Gentofte Hospital, Amager Hospital, Hvidovre Hospital, Region Hovedstadens Apotek samt øvrige ejendomme. Da tiltagene indebærer reduktion af CO2-udledning i væsentligt omfang, bidrager de til realisering af FNs' verdensmål på klimaområdet.
Før den endelige bearbejdning af de mange forskellige delprojekter, er der stadig en betydelig usikkerhed i forhold til estimatet for de konkrete investeringsbeløb og energibesparelser. Det vil derfor være nødvendigt at genvurdere projekterne efter en videre bearbejdning, inden de igangsættes. Projektporteføljen opdateres løbende på baggrund af opdaterede data og vurderes i regi af Center for Ejendommes fælles styregruppe for renoveringsprogrammet og energiprogrammet. Med løbende analyser, opdatering af investeringsbeløb m.m. og en helhedsvurdering af energitiltagene, søges risici mindsket.
Der vil være projekter, som efter en nærmere bearbejdning efterfølgende må fravælges fx grundet en ringere tilbagebetalingstid end oprindeligt forudsat. Udgifter til det forberedende arbejde afholdes og indregnes i så fald i den samlede porteføljes investeringssum og tilbagebetalingstid.
Etableringsudgifter til projekterne er forudsat leasingfinansieret hos Kommune Leasing, idet tilbagebetalingen afholdes af energibesparelsen hos Center for Ejendomme uden bevillingstekniske ændringer. Realiserede besparelser forbliver i Center for Ejendomme, også efter at leasingaftalen er tilbagebetalt til finansiering af andre energieffektiviseringsprojekter.
Der planlægges en intern såvel som ekstern kommunikation om igangsættelse af energieffektiviseringen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den. 27. april 2021 (præsentation fra mødet er vedlagt som bilag 6), forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
21014802
Bilag 3: Bilag 3 Beskrivelse af de foreslåede energitiltag
Bilag 4: Bilag 4 Danske Regioners Høringssvar vedr. ændret lovgivning på solcelleområdet
Bilag 5: Bilag 5 Notat om kommende lovgivning på solcelleområdet
Bilag 6: Bilag 6 Præsentation EP 2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 18. maj 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Troels Neiiendam (A), Erik Lund (C) og Paw Karslund (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning på mødet den 28. april:
Anbefalet.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Social- og psykiatriudvalget fik på sit møde den 22. marts 2021 forelagt en status for arbejdet med den renoveringsplan for det sociale område, som regionsrådet har besluttet udarbejdet. I mødesagen blev det varslet, at der på udvalgets aprilmøde ville blive forelagt et prioriteret forslag til udmøntning af planen for de kommende år (2021 – 2025). Mødesagen fra marts vedlægges som bilag 1.
Børn, unge og voksne skal opleve høj kvalitet i regionens sociale tilbud og alle, der benytter de specialiserede tilbud, skal have mulighed for at udvikle sig og leve et så selvstændigt liv som muligt. De fysiske rammer har også betydning for kvaliteten i indsatserne, og borgernes liv skal understøttes af moderne og funktionelle fysiske rammer. Derfor vedtog regionsrådet med budgettet for 2020 at lave en renoveringsplan for de sociale tilbud, så de fysiske rammer kan blive moderniserede.
Det fremgår af budgetaftalen for 2021, at renoveringsplanen forventes at foreligge i foråret 2021, og at administrationen anmodes om hurtigst muligt at påbegynde renoveringen af de allermest nedslidte tilbud. Det er administrationens vurdering, at en renovering set ud fra en helhedsbetragtning er mest påtrængende på tilbuddene Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal. De påtænkte tiltag på de tre tilbud omtales til sidst i sagsfremstillingen.
Tilstandsløft og kvalitetsløft
Renoveringsplanen opererer, som det fremgår af de tidligere behandlinger i udvalget, med to kategorier af renoveringsarbejder – tilstandsløft og kvalitetsløft. Tilstandsløft er de tiltag, som vurderes at være nødvendige for dels at undgå, at bygningerne inden for de næste 10 år forfalder så meget, så det kan blive en udfordring at kunne anvende dem efter deres formål, dels for at sikre, at bygningerne efter tilstandsløft kan leve videre med en mere almindelig vedligeholdelsesindsats.
Kvalitetsløft er tiltag, som vil forbedre forholdene for beboere og personale. En bygnings kvalitet vurderes ud fra de muligheder, som den giver for at drive et moderne tilbud anno 2021. På dette punkt er bygningsmassen af meget forskellig standard, alt efter hvor gamle bygningerne er, og hvad de tidligere har været anvendt til. For botilbud med en ældre bygningsmasse fra fx 1970 vil mange kriterier have ændret sig. I opførelsesåret var fælles toilet for flere beboere og boliger med kun 1 værelse måske acceptabelt, eller adgang for kørestole var måske ikke tænkt ind i den oprindelige bygning.
Samtidig er der til en vis grad et overlap mellem de to former for løft. Kvalitetsløft vil som hovedregel også indebære et tilstandsløft, mens tilstandsløft ikke nødvendigvis indebærer, at beboere og personale oplever en bedre kvalitet i tilbuddet.
Bygningsmassens tilstand – behov for tilstandsløft
Det rådgivende ingeniør- og konsulentfirma Rambøll har udarbejdet en analyse af bygningsmassens tilstand. Den viser, at klimaskærm (tage, facader, døre og vinduer) og tekniske installationer generelt set er slidt. Analysen viser også, hvad der skal til af tilstandsløft for at undgå, at bygningerne slides fysisk ned og forfalder over tid. Bygningstilstanden er vurderet med en 10 års horisont og analysen viser, at en større del af bygningsmassen vil være i en kritisk tilstand med risiko for væsentlige funktionsnedbrud om 10 år, medmindre der gennemføres tilstandsløft i væsentligt omfang.
Behov for kvalitetsløft
Den Sociale Virksomhed og Center for Ejendomme har i samarbejde med de enkelte tilbud afdækket behovet for kvalitetsløft. Det drejer sig her om ændringer, der kan bringes i forslag, så bygningerne i højere grad kan fungere som et funktionelt og tidssvarende tilbud til brugerne.
Forslag til kvalitetsløft omfatter boligstørrelser, badeværelser, fællesarealer, handicaptilgængelighed mv. Konsulentfirmaet Niras har på baggrund af gennemgangen udarbejdet skitser til, hvordan kvaliteten konkret vil kunne løftes på det enkelte tilbud, og hvad det ville koste. Nogle af skitserne kræver dog en nærmere bearbejdning – fx hvor der er forslag om tilbygninger på grunde, hvor byggemulighederne er begrænsede, og hvor andre muligheder derfor må overvejes. De to analyser overlapper som nævnt de steder, hvor det foreslåede kvalitetsløft indebærer tilbygning eller ombygning. Bygges der nyt eller bygges der om, reduceres behovet for tilstandsløft tilsvarende.
Konkrete forslag til tilstands- og kvalitetsløft på 16 institutioner
Der er udarbejdet en oversigt over de arbejder, som bør gennemføres inden for de næste 10 år, hvis regionsrådets målsætning om ”at tilbuddenes fysiske rammer skal bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere”, skal opnås. Der er for de fleste tilbuds vedkommende tale om både tilstands- og kvalitetsløft. Oversigten, som omfatter 16 sociale institutioner, bortset fra Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal, vedlægges som bilag 2.
Økonomi
På det foreliggende grundlag anslås udgiften til tilstandsløft for de 16 institutioner at være på 531 mio. kr. og til kvalitetsløft på 373 mio. kr. over en periode på 10 år.
Gennemføres kvalitetsløftsarbejderne, reduceres udgiften til tilstandsløft imidlertid med 58 mio. kr. på grund af overlap. Den samlede udgift til både tilstands- og kvalitetsløft på de 16 institutioner bliver herefter på 846 mio. kr. Der er tale om et estimat over den samlede udgift og grundlaget for en del af projekterne skal som nævnt analyseres nærmere.
Rambøll har i tilstandsanalysen vurderet bygningerne efter en skala fra 0 til 3, hvor 0 er som ved opførelsen og 3 er kassabelt. Den gennemsnitlige tilstand er målt til at være 1,9 og Rambølls konkrete forslag til tilstandsløft er baseret på, at bygningernes tilstand ud fra målgruppen og bygningernes funktion set under ét løftes til gennemsnitligt 1,2 over 10 år. Renoveringsplanen for hospitalerne opererer med et gennemsnit på 1,5.
Forslag til prioritering af indsatsen de næste 4-5 år
Der er i anlægsbudgettet for indeværende år og for overslagsårene 2022, 2023 og 2024 afsat 25 mio. kr. om året til vedligeholdelse og fornyelse af de i alt 19 sociale tilbud, der hører under Den Sociale Virksomhed. Heraf må 5 mio. kr. reserveres til akut opståede behov. Det er derfor administrationens vurdering, at der af det årlige beløb på 25 mio. kr. i de næste 4-5 år kan disponeres 20 mio. kr. om året til de mest påtrængende tilstandsløft af klimaskærm og tekniske installationer, prioriteret efter kritikalitet. Det vil i så fald være muligt dels at afværge risiko for funktionsnedbrud med betydning for driften af tilbuddet, dels at undgå skader som følge af udskydelse af nødvendige arbejder med deraf følgende forøgede omkostninger. Oversigt over disse arbejder vedlægges som bilag 3. Det vil på den måde være muligt at undgå et accelererende forfald, og der vil så i budgetlægningen for 2025 og fremefter kunne tages stilling til, hvordan udgifterne til resterende tilstandsløft og til kvalitetsløft kan budgetteres.
Med henblik på den senere prioritering af øvrige tilstandsløft og af kvalitetsløft vil administrationen bearbejde den samlede økonomi i renoveringsplanen og dens gennemførelsestakt med henblik på at kunne fremlægge yderligere konkrete forslag til prioritering, når det bliver økonomisk muligt. I denne bearbejdning vil indgå
Finansiering
I forbindelse med den årlige budgetlægning får regionsrådet lejlighed til at tage stilling til størrelsen af den anlægsbevilling, som stilles til rådighed for gennemførelse af renoveringsplanen for det sociale område.
Alle udgifter på det sociale område opkræves hos de kommuner, som visiterer borgere til tilbuddene. De løbende udgifter til drift af tilbuddene opkræves over den takst, der er fastsat pr. plads.
Renoveringsplanens virkning på taksten
Investeringer i tilbuddene, der afholdes af regionens anlægsbudget, afskrives over en årrække, typisk 30 år for bygninger, og det enkelte års afskrivning lægges oven i det enkelte års takster. Når afskrivningen sker over så lang en årrække, vil det generelt ikke påvirke taksterne mere, end de forventes at kunne bære. I forbindelse med den politiske forelæggelse af de enkelte projekter, vil der blive foretaget en nærmere vurdering af takstvirkning og efterspørgsel for det enkelte tilbud.
Udgifter til nybyggeri og erstatningsbyggeri på dette område finansierer regionen således med hele beløbet, når de afholdes, mens kommunerne betaler dem tilbage over afskrivningsperioden med lige store årlige beløb. Investeringer af denne karakter stiller derfor krav til regionens likviditet.
Udover ved træk på likviditeten kan disse udgifter finansieres ved
Særskilt vedr. almenboligloven
Almenboligloven giver i princippet mulighed for, at en region kan lånefinansiere 84 % af udgiften til nybyggeri eller renovering af sociale tilbud uden deponering. Resten finansieres ved 14 % regional grundkapital og 2% beboerindskud. Denne finansieringsmulighed gælder også selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med.
Efter de nugældende regler kan regionen imidlertid ikke lægge grundkapitalen ud og efteropkræve den hos kommunerne over en årrække som med andre bygningsudgifter på det sociale område. Grundkapitalen skal på forhånd opkræves hos kommunerne. Da det kan være vanskeligt for en kommune at forudse, om den vil benytte sig af et nyt tilbud, som først står færdigt efter flere år, har denne bestemmelse hidtil reelt blokeret for, at regioner kan benytte sig af almenboliglovens finansieringsmuligheder. Regionsrådsformanden har henvendt sig til boligministeren og påpeget, at reglerne gør påtrængende renovering og modernisering af regionens institutionstilbud, som fx Jonstrupvang, unødigt vanskelige.
Boligminister Kaare Dybvad Bek, nu bolig- og indenrigsminister, har svaret, at han har forståelse for problemstillingen, som vil indgå i den evaluering af indsatsen på det specialiserede socialområde, som regeringen har iværksat. Ministeren har samtidig gennem Indenrigsministeriet tilvejebragt mulighed for, at regionen kan lånefinansiere udgifterne til Jonstrupvang, forudsat at KKR er indforstået med et planlagt erstatningsbyggeri. Administrationen er i dialog med KKR herom.
Administrationen vil, når resultatet af evalueringen af den specialiserede indsats på det sociale område foreligger, følge op på, om adgangen til finansiering af nybyggeri eller renovering af øvrige tilbud efter almenboligloven bliver en reel mulighed.
Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal
Oversigt over behov for tilstands- og kvalitetsløft på de tre tilbud vedlægges som bilag 4.
I overensstemmelse med regionsrådets beslutning om igangsætning af en renovering af de mest nedslidte tilbud, herunder Jonstrupvang, har administrationen påbegyndt arbejdet hermed. Processen er nærmere omtalt i notat, der er vedlagt som bilag 5.
Jonstrupvang
Jonstrupvang er et bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med fysisk/psykiske handicaps som følge af cerebral parese (spastisk lammelse). Tilbuddet er opført i 1976 og er nedslidt og utidssvarende. Den gennemsnitlige bygningstilstand er målt til 2,0.
Den selvejende institution drives i en bygning, som er ejet af CP – Danmark (tidligere Spastikerforeningen). Der er enighed med ejeren om behovet for et erstatningsbyggeri, som planlægges opført etapevis, så genhusning af beboerne i byggeperioden undgås. Som nævnt ovenfor forventes et erstatningsbyggeri at kunne lånefinansieres.
Bredegaard
Bredegaard er et bo- og dagtilbud til blinde og svagtseende voksne med multiple funktionsnedsættelser, herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed. Blindecenter Bredegaard har behov for en væsentlig modernisering af boligforholdene for tilbuddets 40 beboere, der bor i ét-rumsboliger. Den gennemsnitlige bygningstilstand er målt til 2,13. Den selvejende institution ejer selv ejendommen.
Regionsrådet har i 2016 og 2017 bevilget finansiering til køb af et naboareal, der indgår i planerne om modernisering af tilbuddet gennem et erstatningsbyggeri.
Der er nedsat en styregruppe med deltagelse af Bredegaards bestyrelse. Der er enighed om, at der skal udformes et forslag til et moderniseringsprojekt, der baserer sig på styregruppens forventninger til udviklingen i Bredegaards målgruppe og efterspørgsel på langt sigt.
Finansieringen er ikke afklaret, men mulighederne for finansiering gennem almenboligloven indgår i overvejelserne.
Lyngdal
Lyngdal er et tilbud til mennesker med gennemgribende psykisk udviklingsforstyrrelse og en udvikling, der aldersmæssigt svarer til småbørns. Tilbuddet ejes af regionen og ligger på Tyringevej i udkanten af det tidligere institutionsområde Svaneparken i Birkerød. Da tilbuddet blev etableret i 2010, var det forudsat, at placeringen på Tyringevej var midlertidig, da bygningernes placering og indretning ikke er optimal for målgruppen. Der planlægges derfor med mulighed for at bygge et nyt Lyngdal på tilbuddet Rønnegårds store grund, vest for Gørløse. Administrationen er i dialog med Hillerød Kommune om de lokalplanmæssige forhold. Lyngdals nuværende bygningstilstand er målt til gennemsnitligt 1,82.
Et erstatningsbyggeri for Lyngdal vil delvis kunne finansieres ved frasalg af tilbuddets nuværende bygninger på Tyringevej. Den øvrige del af finansieringen vil eventuelt kunne tilvejebringes via almenboligloven.
Hertil kan for alle tre tilbuds vedkommende indgå leasingfinansiering af energibesparende foranstaltninger i nybyggeri.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at der i de kommende 4-5 år prioriteres ca. 100 mio. kr. af Den Sociale Virksomheds anlægsbudget til gennemførelse af tilstandsløft på de institutioner, der fremgår af bilag 2. Herudover vil administrationen fortsætte arbejdet med at forberede erstatningsbyggeri for Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal med henblik på senere forelæggelse af konkrete forslag til realisering af erstatningsbyggeri for de tre institutioner for regionsrådet.
Endelig vil konkrete forslag til yderligere tilstandsløft og kvalitetsløft blive forelagt politisk, når der er økonomisk mulighed for at gennemføre dem.
Det er administrationens vurdering, at det med den målrettede gennemførelse af tilstandsløft på de institutioner, som fremgår af bilag 2, vil være muligt at undgå en yderligere forværring af tilstanden i denne den mest udsatte del af bygningsmassen i de kommende år. Hvis regionsrådets målsætning om, ”at tilbuddenes fysiske rammer skal bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere,” skal opfyldes, forudsætter det, at det vil være muligt efter 2024/25 at finansiere udgifterne til de resterende nødvendige tilstandsløft og kvalitetsløft.
Ifølge bevillingsreglerne i budget 2021 - 24 kan administrationen uden politisk godkendelse disponere over den anlægsbevilling på 25 mio. kr., som er afsat på investeringsbudgettet under Den Sociale Virksomhed til bygningsvedligeholdelse. Såfremt regionsrådet godkender indstillingen i nærværende sag, indebærer det, at der lægges en binding på bevillingen, så 20 mio. kr. af den årlige bevilling ikke uden regionsrådets godkendelse kan anvendes til andre formål end dem, er fremgår af bilag 2.
Der planlægges udsendt en pressemeddelelse, når regionsrådet har behandlet sagen, ligesom de berørte institutioner orienteres via en informationsindsats på intranettet.
Sagen om renoveringsplan forelægges på Social- og Psykiatriudvalgets møde den 28. april, forretningsudvalgets møde den 11. maj og regionsrådets møde den 18. maj.
Anne Skriver / Søren Helsted
20052706
Bilag 1: SPU 22.03 Renoveringsplan for Den Sociale Virksomhed
Bilag 2: Bilag 2 Tilbudsbeskrivelse for de 16 tilbud
Bilag 3: Bilag 3 til renoveringsplan sociale tilbud
Bilag 4: Bilag 4 Tilbudsbeskrivelse for de 3 sociale tilbud Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal
Bilag 5: Bilag 5 renoveringsplan sociale tilbud
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 18. maj 2021:
Der var eftersendt notat (bilag 3).
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Troels Neiiendam (A), Erik Lund (C) og Paw Karslund (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 28. april 2021:
Anbefalet.
Det blev på møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 13. januar 2021 besluttet, at der udarbejdes en delegationssag til regionsrådet, hvor administrationen stiller forslag om, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng får kompetence til at træffe afgørelser i flyttesager på speciallægeområdet på samme måde som for flyttesager på almen praksis området (bilag1).
Baggrunden for forslaget er, at administrative afslag på flytteansøgninger indimellem giver anledning til klager fra speciallæger, hvis flytning til lokaler med moderne faciliteter eller etablering af praksisfællesskaber ikke kan imødekommes på grund af regionens vægtning af kapacitetshensyn. Administrationen foreslår at give speciallæger mulighed for at anke en administrativ afgørelse til udvalget for forebyggelse og sammenhæng, hvis speciallægers ansøgning om flytning ikke kan imødekommes på grund af forskydning af lægedækningen mellem to planområder. Der lægges dermed op til at skabe en klageadgang i regionen, hvor politikerne har mulighed for at prioritere mellem forskellige hensyn, som det også er tilfældet i flyttesager på almen praksisområdet.
Speciallæger skal ved ønske om flytning af speciallægepraksis anmode regionen om tilladelse hertil. Det fremgår af speciallægeoverenskomstens § 11, stk. 1, at regionen skal godkende flytning af praksis, medmindre flytningen ud fra en konkret vurdering:
a) Ændrer væsentligt ved praksisforholdene i regionen
b) Er i modstrid med en af regionen foretaget inddeling af regionen i områder, inden for hvilke flytning umiddelbart kan finde sted, eller
c) Flytningen er i modstrid med en vedtaget praksisplan.
Det fremgår desuden af anmærkning til § 11, stk. 1, i overenskomsten, at det er væsentligt, at praktiserende speciallæger så vidt muligt gives mulighed for at flytte til lokaler med moderne faciliteter eller god tilgængelighed, og at der gives mulighed for etablering af praksisfællesskaber. Overenskomstens § 42, stk. 1 om tilgængelighed i henhold til byggelovgivningens regler skal dog altid være opfyldt.
I Region Hovedstaden er beslutningskompetencen i flyttesager på speciallægeområdet uddelegeret til administrationen på baggrund af regionsrådets generelle delegation til administrationen af 12. marts 2019 (bilag 2). Administrationen træffer afgørelser i flyttesager på baggrund af regionens politisk vedtagne praksisplan for speciallægepraksis jf. Praksisplan for speciallægepraksis 2019-2022. Der er i planen en målsætning om at tilstræbe en ligelig speciallægedækning mellem regionens fire planområder Byen, Syd, Midt og Nord, så alle borgere i regionen har adgang til behandling i speciallægepraksis.
For at skabe en parallelitet mellem behandling af flyttesager på almen praksis området og speciallægepraksisområdet foreslås det at ændre procedure for behandling af flytteansøgninger således, at udvalget for forebyggelse træffer afgørelse i flyttesager, hvor speciallægers ønske om flytning ikke kan imødekommes af administrationen på grund af forskydning af lægedækningen mellem to planområder. Administrationen foreslår, at administrationen kan godkende flytninger under følgende forudsætninger:
Det vil altid være muligt at klage over regionen til Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU) i flyttesager på speciallægeområdet jf. overenskomstens § 77, stk. 1. SSU har dog ikke mulighed for at gå ind i en konkret afvejning af hensynene i en regional afgørelse, men tilser alene, at regionen har indraget relevante hensyn i vurderingen, og at sagsbehandlingen er sket efter overenskomstens regler.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil regionsrådet delegere kompetence til udvalget for forebyggelse og sammenhæng i flyttesager på speciallægeområdet, når speciallægers ønske om flytning ikke kan imødekommes administrativt på grund af forskydning af lægedækningen mellem to planlægningsområder. Det er vurderingen, at der alene vil være tale om få sager om året, som vil skulle forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng, da administrationen bruger meget tid på at vejlede speciallægerne om muligheden for at flytte mellem planområder. Det vil samtidig skulle fremgå af kompetencefordelingsplanen for Region Hovedstaden, hvordan kompetenceforholdet er mellem administration og udvalg ved behandling af flyttesager på speciallægeområdet.
Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. april 2021, forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.
Anne Skriver / Line Sønderby Christensen
21011902
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: RR beslutning den 12. marts 2019 om delegering af kompetence til udvalg og administration
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Såfremt indstillingspunkt 1 ikke godkendes, bortfalder indstillingspunkt 2.
Regionsrådets beslutning den 18. maj 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Troels Neiiendam (A), Erik Lund (C) og Paw Karslund (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 11.maj 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 28. april 2021:
Anbefalet.
Der er i 2020 opstået et kapacitetsproblem på kiropraktorområdet på Bornholm.
Efter ophør (fraflytning) af en kiropraktorkapacitet på Bornholm er der nu kun en enkelt kapacitet på øen. Den tilbageværende kiropraktor har, efter at være blevet den eneste kiropraktor på øen, annonceret efter en kiropraktor til ansættelse som en ekstra behandler i hendes egen klinik. Ansættelse af ekstra kiropraktor i egen klinik er en mulighed i overenskomsten, men det har vist sig umuligt for denne kiropraktor at rekruttere til en ansættelse.
Udbud af et nyt ydernummer vurderes attraktivt for nye kiropraktorer, der ønsker at starte egen praksis. Det forventes derfor, at en udvidelse af kapaciteten med et nyt ydernummer (en ny kapacitet) vil kunne rekruttere en ny kiropraktor praksis til Bornholm.
Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 er udløbet og der er endnu ikke er udarbejdet en ny praksisplan. På grund af det afgrænsede kapacitetsproblem på Bornholm, er der udarbejdet et tillæg til praksisplanen, som giver mulighed for udvidelse af kapaciteten.
Behov for udvidelse af kiropraktorkapaciteten på Bornholm
Regionen er ansvarlig for at sørge for dækningen af kiropraktorer i regionen, så borgerne har adgang til kiropraktorer. Som følge af ophør (fraflytning) af en kiropraktorkapacitet på Bornholm, er der opstået et kapacitetsproblem på kiropraktorområdet på Bornholm. Administrationen foreslår, at der udvides med 1 kiropraktor kapacitet, som bindes til Bornholm, og at udvidelsen finansieres inden for praksisbudgettet. Den årlige udgift beregnes til 383.000 kr. Det forventes med denne løsning muligt, at en ny kiropraktorpraksis etableres på Bornholm i 2021. Der udarbejdes ny praksisplan, som forventes godkendt i 2022. I forbindelse med praksisplanen vurderes det samlede antal kapaciteter i regionen og den tilknyttede økonomi.
Da Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 er udløbet og der endnu ikke er udarbejdet en ny praksisplan, er der udarbejdet et tillæg til praksisplanen, som muliggør den foreslåede udvidelse af kapaciteten i 2021. Se bilag med tillæg til praksisplanen.
Situationen på Bornholm
Efter ophør (fraflytning) af en kiropraktor kapacitet på Bornholm er der nu kun en enkelt kapacitet tilbage på øen. Antallet af borgere pr. kiropraktorkapacitet er herefter højt, 39.519 borgere pr. kapacitet, sammenlignet med regionsgennemsnittet på 23.471 borgere pr. kapacitet. Ventetiden til behandling er vokset til et niveau, som ikke er tilfredsstillende for borgerne (6 uger). Ventetiden har i efteråret 2020 og vinteren 2021 ført til politikerspørgsmål og henvendelse fra en sammenslutning af behandlere på Bornholm. Efterfølgende har der været henvendelser fra pressen. Det skal dog nævnes, at ventetiden i marts 2021 er faldet til et acceptabelt niveau, men den korte ventetid kan ikke forventes at forsætte, grundet den lave kapacitet.
1. september 2020 flyttedes den ene af de to kapaciteter på Bornholm væk fra øen. Reelt var der fra marts 2020 ingen aktivitet i kapaciteten. Regionen havde jf. Overenskomst om kiropraktik ikke ret til at forhindre, at kapaciteten blev solgt videre til en kiropraktor, som etablerede praksis et andet sted i regionen. Den tilbageværende kiropraktor har siden da annonceret efter en kiropraktor til ansættelse, som en ekstra behandler, i sin egen praksis. Dette er ikke lykkedes. Regionens administration har fulgt situationen og vurderer, at regionen nu må træde til og sikre bornholmerne adgang til behandling hos kiropraktor. Det er nødvendigt, at regionen sikrer adgang til kiropraktisk behandling på Bornholm, fordi bornholmerne på grund af øens isolerede geografi ikke har mulighed for at søge behandling i nabokommune. Udbud af en ny kiropraktorkapacitet med binding til Bornholm forventes at kunne løse problemet, så bornholmerne igen har en dækning med kiropraktorer svarende til resten af regionen. Såfremt det godkendes, at der udbydes en ny kiropraktorkapacitet på Bornholm, vil denne blive opslået til besættelse så hurtigt som muligt.
De nærmere forhold omkring kapacitet, antal borgere og borgernes brug af kiropraktor på Bornholm ses i bilag.
Økonomi og finansiering
Regionens udgift til en ny kapacitet beregnes til 383.000 kr.
Det bemærkes, at den eksisterende kiropraktor på Bornholm forsøger (gennem længere tid og uden held) at ansætte en ekstra kiropraktor i sin praksis. Dette er muligt inden for Overenskomst om kiropraktik. Såfremt det lykkedes for kiropraktoren, ville det drive en udgift på op til samme størrelsesorden som udgiften til udvidelse med 1 ny kapacitet.
Det foreslås, at udgiften til udvidelse finansieres inden for det samlede budget til praksissektoren, idet budgetrammen til kiropraktorpraksis i Region Hovedstaden ikke rummer mulighed for at finansiere udgiften i 2021. Budgetrammen for kiropraktorpraksis er på 37,7 mio.kr. i 2021. I 2020 var der et mindre-forbrug på ca. 1,2 mio. kr. på rammen primært som følge af mindre aktivitet på grund af COVID-19, men det forventes at rammen udnyttes fuldt ud i 2021. Dermed er der ikke mulighed for at finansiere udvidelsen inden for den afsatte ramme for kiropraktik.
Set i lyset af den særlige ø-problematik relateret til Bornholm vurderer administrationen, at midlerne må findes inden for den samlede praksisøkonomi. Praksisøkonomien er svingende, men som følge af forventede mindreudgifter til medicintilskud i 2021 forventes der i 2021 totalt set at været et mindreforbrug på praksisbudgettet. Der udarbejdes ny praksisplan for kiropraktik, som forventes godkendt i 2022. I forbindelse med praksisplanen vurderes det samlede antal kapaciteter i regionen og den tilknyttede økonomi.
Danske Regioner har meddelt, at der er luft i den nationale økonomiske ramme på kiropraktorområdet, hvorfor udvidelsen i Region Hovedstaden ikke er et problem i forhold til overholdelse af denne ramme.
Bemærkninger fra Samarbejdsudvalget for kiropraktik
Samarbejdsudvalget drøftede sagen på møde den 14. april og gav følgende bemærkning:
”Samarbejdsudvalget støtter forslaget”
Hvis begge indstillingspunkter tiltrædes, vil den ny kapacitet til Bornholm blive opslået hurtigst muligt, med henblik på tildeling og nedsættelse så snart som muligt. Dette vil bidrage til et højere serviceniveau vedrørende tilbud om kiropraktisk behandling på Bornholm.
Praksisbudgettet er flukturerende og afhænger bl.a. af borgernes efterspørgsel på ydelser, udviklingen på medicintilskudsområdet samt ændringer ifm. med fornyelse af overenskomster. Der er som følge heraf en vis usikkerhed om, hvorledes situationen vil være i 2022 og frem. Den kommende praksisplan vil omfatte en samlet vurdering af kiropraktorkapaciteten i regionen og den tilknyttede økonomi.
Finansieringen af 1 kiropraktorkapacitet tages fra den eksisterende bevilling til praksisområdet.
Bevillingstekniske konsekvenser:
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| At udvidelsen af 1 kiropraktorkapacitet godkendes | CSU | 0,4 | Varig | Praksisbudgettet |
Der er ikke planlagt kommunikation i forbindelse med denne sag.
Samarbejdsudvalget for kiropraktik drøfter sagen den 14. april 2021 og giver eventuelt bemærkninger, som da vil indgå i denne sag. Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. april, forretningsudvalget den 11. maj og regionsrådet den 18. maj 2021.
Anne Skriver / Nanna Skovgaard
17026110
Bilag 1: Tillæg til praksisplan, udkast
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 18. maj 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Karin Friis Bach (B), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Troels Neiiendam (A), Erik Lund (C) og Paw Karslund (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 28. april 2021:
Region Hovedstaden ser frem mod et stigende fødselstal og etablering af et nyt fødested på Bispebjerg Hospital i 2024. For at sikre en robustgørelse af nødvendige specialkompetencer indenfor sonografer, der foretager ultralydsscanning af fosteret og føtalmedicin (omfatter screening, diagnostik, kontrol og behandling af det ufødte barns sygdomme samt sygdomme hos den gravide, som kan påvirke det ufødte barn), forelægges behovet for en øget uddannelsesindsats på disse to områder.
Der er i budget 2019 bevilliget regionale midler til ekspertuddannelsen i neonatologi (sygdomme hos nyfødte børn). Der blev afsat 1,5 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. årligt fra 2020 til fire uddannelsesstillinger som en varig bevilling under Rigshospitalet.
Da Regionsrådet i 2018 besluttede, at der skal åbnes et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, blev det samtidig besluttet, at sundhedsudvalget skal forelægges en opdateret rekrutteringsplan for samtlige tilknyttede specialer. En større kortlægning for de øvrige faggrupper knyttet til kvinde-barn området præsenteres på næste møde i sundhedsudvalget den 26. maj 2021.
Kortlægning af rekrutteringsbehovet på mor-barn området viser, at der frem mod 2024 er brug for at uddanne flere:
For at være klar til åbning på Bispebjerg i 2024 er det nødvendigt at påbegynde uddannelserne allerede nu – og på de eksisterende afdelinger. Det skal sikre tilstrækkeligt med kompetencer i takt med, at fødselstallet forventeligt stiger og den naturlige afgang af personalet grundet pension.
Der er tidligere i forbindelse med budget 2020 udarbejdet forslag til prioritering af uddannelsesstillinger for sonografer og føtalmedicinere i samarbejde med Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik til uddannelse af ovenstående funktioner, som dog ikke blev prioriteret i 2020.
Føtalmedicinere
Føtalmedicinere varetager bl.a. opgaver med scanning af gravide og laver ved behov plan for indsatser ift. enten det ufødte eller det nyfødte barn.
Behovet for uddannelse af flere føtalmedicinere beskrives i den fællesregionale publikation ”GODT FRA START: Fremtidens omsorg for nye familier” (Danske Regioner, 2018), hvoraf det fremgår: "Derfor vil regionerne afhjælpe manglen på personale med kompetencer til at varetage ultralydscanning af gravide ved at iværksætte oplæring af sonografer og føtalmedicinere med henblik på at sikre muligheden for prænatal diagnostik i fremtiden".
Der var ultimo 2020 ansat 18 speciallæger med ekspertuddannelsen i Region Hovedstaden, hvorfra de syv er over 60 år. Fem speciallæger er under uddannelse eller tæt på at starte.
Den gennemsnitlige udgift til en speciallæge, som vil være målgruppen for uddannelsen, er cirka 875.000 kr. årligt.
For at kunne imødekomme det kommende behov foreslås det, at der afsættes midler svarende til minimum fire uddannelsesstillinger (á ca. 875.000 kr. årligt) frem mod åbning af Bispebjerg svarende til 3,5 mio. kr. årligt de tre år uddannelsen varer.
Sonografer
Det tager minimum 1 års oplæring for at kunne varetage funktionen som sonograf selvstændigt. Derudover går der yderligere et år, før mere komplekse scanninger kan varetages. For øjeblikket ansættes og oplæres nye sonografer først, når der kommer vakante stillinger. Det vil sige på bagkant i forhold til det reelle behov. Det kan medføre en negativ påvirkning på effektivitet og arbejdsmiljø i ultralydsklinikkerne, og gør personalesituationen følsom og ufleksibel.
Der var ultimo 2020 ansat 62 sygeplejersker/jordemødre som sonografer på Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet.
Den gennemsnitlige udgift til en jordemoder/sygeplejerske, som vil være målgruppen for uddannelsen, er cirka 500.000 kr. årligt.
For at kunne imødekomme det kommende behovet foreslås det, at der minimum afsættes midler svarende til fire uddannelsesstillinger (á ca. 500.000 kr. årligt) frem til 2024 svarende til 2 mio. kr årligt de to år uddannelsen tager.
Etablering af uddannelsesstillinger
De nærmere rammer for etablering af konkrete uddannelsesstillinger og tilrettelæggelse af tidsperspektiv skal afklares i dialog med de ledende overlæger og chefjordemødre for at sikre en realistisk plan for opstart og etablering af uddannelsesforløb på det rette kvalitetsniveau. I 2021 regnes med halvårseffekt.
Hvis ikke der er tilstrækkeligt med specialkompetencer indenfor de to områder, kan det nuværende kvalitetsniveau for svangreomsorg ikke videreføres.
Der planlægges ikke generel kommunikation i forbindelse med sagen, men der skal sikres kommunikation med de relevante afdelingsledelser og Sundhedsfaglige Råd.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2021 og forretningsudvalget den 11. maj 2021.
Sundhedsudvalget forelægges en bredere kortlægning af det samlede personalebehov på kvinde-barn området i forbindelse med det kommende kvinde-barn center på Bispebjerg i 2024 på mødet den 26. maj 2021.
Anne-Mette Bang Termansen / Signe Ernst
21020495
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 18. maj 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Troels Neiiendam (A), Erik Lund (C) og Paw Karslund (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 27. april 2021:
1. Anbefalet
Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling.
Togene på Nærumbanen planlægges udskiftet med nye tog i 2025. De nuværende tog som er produceret i 1998 er ved at være udskiftningsmodne, så for at undgå risiko for faldende driftsstabilitet og øgede vedligeholdelsesomkostninger forelægges denne sag med en strategi for anskaffelse af nye tog. Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne for budgetaftalen 2020, at der skulle anskaffes nye tog til Nærumbanen, som en del af investeringen i lokalbaneinfrastrukturen.
Den samlede materielstrategi for Lokaltog A/S er vedlagt som bilag. Materielstrategien har været behandlet bestyrelserne i Movia og Lokaltog A/S henholdsvis den 15. april 2021 og den 25. marts 2021.
Nærumbanen er en af i alt fem banestrækninger, som Region Hovedstaden finansierer drift og vedligeholdelse af.
Nærumbanen, der løber fra Jægersborg til Nærum, betjenes i dag af fire tog af typen RegioSprinter produceret af Siemens-Duewag i 1998. Togene blev anskaffet af det daværende Lyngby-Nærum Jernbane A/S, som købte togene kontant med midler udmøntet af staten, Københavns Amt, Lyngby-Taarbæk Kommune og Søllerød Kommune.
I modsætning til togene på de fire øvrige banestrækninger blev der derfor ikke optaget et lån til anskaffelse af togene til Nærumbanen. Blandt regionerne i Danmark er den mest udbredte finansieringsmodel for anskaffelse af nye tog, at selskabet, som står for jernbanedriften, optager lånet med en lånegarantistillelse fra regionen. Denne konstruktion er også anvendt ved anskaffelsen af de 25 tog af typen Lint-41, som anvendes på de fire øvrige banestrækninger i Region Hovedstaden.
Fordelen ved denne finansieringsmodel er, at lånet kan have samme løbetid som togenes forventede levetid. Det giver stabil udgift for regionen, og en jævn overgang næste gang togene skal udskiftes.
I Region Hovedstaden er det Lokaltog A/S som står for jernbanedriften på kontrakt med Trafikselskabet Movia. Det samme gælder for Region Sjælland.
Lokaltog A/S har i forbindelse med en markedsdialog i august 2020 erfaret, at volumen er en vigtig parameter i forhold til pris på de nye tog. Derfor foreslås det som en del af strategien at Lokaltog A/S foretager to parallelle udbud af nye tog til både Region Hovedstaden og til Region Sjælland. Lokaltog A/S og Movia anbefaler en materielstrategi, der indebærer indkøb af i alt 18 batteritog til erstatning af 20 dieseltog i Region Hovedstaden og til Region Sjælland. Af de 18 batteritog skal de 4 anvendes i Region Hovedstaden og 14 i Region Sjælland.
Processen:
Processen for anskaffelse af nye tog forventes at vare 5 til 7 år.
Batteritog til Nærumbanen:
Udbuddet af batteritog til Nærumbanen følger anbefalingerne fra markedsanalysen ”Nulemissionstog på lokalbanerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland” (Rambøll, 2020), som regionenerne har finansieret. Her anbefaler Rambøll batteritog frem for brinttog. Det er Rambølls vurdering at på samtlige undersøgte faktorer, vil batteritog være den mest fordelagtige teknologi at indføre, både i forhold til økonomi, forhold for kunder og personale, teknologi- og markedsmodenhed samt miljøpåvirkning.
For at oplade togenes batterier skal der etableres en kort sektion med køreledning på Nærum St., hvor toget oplades under ophold. Rambøll har vurderet, at der er tilstrækkelig tid til opladning i dagens køreplan. Udgifterne til anlæg af ladeinfrastrukturen er af Rambøll vurderet til 12,6 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at et konventionelt kørestrømsanlæg på hele banestrækningen til eltog uden batteri vil være i strid med Mølleå-fredningen. Fredningen dækker store dele af Nærumbanen, der går gennem Mølleådalen.
De nye tog vil have betydning for både naboer til banen og for togpassagererne. Passagererne vil altovervejende opleve en bedre komfort. De nye tog vil være mere støjsvage og være helt frie for emissioner.
Krav i udbudsmaterialet
Der vil i udbudsmaterialet blive stillet krav til togenes indretning og design, så de understøtter muligheden for cykelmedtagning, ligesom togene vil skulle overholde alle gældende krav til tilgængelighed for personer med reduceret mobilitet.
Togene vil ligeledes skulle overholde alle gældende EU tekniske krav (tekniske specifikationer for interoperabilitet), der skal understøtte en åben jernbane. Lokaltog A/S vil i videst muligt omfang undgå for mange specifikke krav, som vil indsnævre skaren af potentielle bydere (togproducenter).
Markedet for udskiftning af de eksisterende tog (RegioSprinter) på Nærumbanen vil primært være inden for kategorien letbane-materiel. Det skyldes, at der er behov for korte tog med lav hastighed (banen er godkendt til 80 km/t) og med mange stop - altså de samme kendetegn som de eksisterende RegioSprintere. Ved at afsøge markedet for batteritog inden for kategorien letbane-materiel, vil der være en bredere leverandørkreds samt mulighed for at anvende togene på Hovedstadens Letbane, hvis de to banesystemer senere bindes sammen. Derudover vil letbane-materiel passe bedre til de perronhøjder, der findes på Nærumbanen, og dermed vil man kunne opnå niveaufri indstigning uden at skulle ombygge samtlige perroner.
Der vil ikke blive stillet krav om førerløs drift af togene, da dette vil kræve afskærmningen banen og tilhørende jernbaneoverkørsler. Mulighederne for dette er begrenset af Mølleå-fredningen.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil Lokaltog A/S iværksætte et udbud af batteritog til lokalbaner i Region Hovedstaden og Region Sjælland medio 2021.
En tiltrædelse af indstillingerne vil have positive effekter for opnåelse af FN's verdensmål, da togene ikke vil have nogen lokal klima- og miljøpåvirkning, samtidig med at det regionale kollektive trafikprodukt styrkes.
Der er på nuværende tidspunkt ingen erfaringer med batteritog i Danmark. I dansk kontekst er der altså tale om uprøvet teknologi. De fleste batteritog på markedet er baseret på kendte typer af el-tog. Der er altså tale om tog, som har været produceret over en længere periode, men hvor toget er tilpasset så dets elmotorer får strøm fra batterier i stedet for en køreledning.
Der indkøbes ikke førerløse tog, da dette vil kræve afskærmningen banen og tilhørende jernbaneoverkørsler. Mulighederne for dette er begrænset af Mølleå-fredningen.
Prisen for batteritog til Nærumbanen afhænger af, hvorvidt Region Sjælland ønsker at indgå i udbudsprocessen samtidig med Region Hovedstaden. Et samlet indkøb af 18 batteritog vurderes at give en bedre pris per tog.
Regionerne skal i løbet af udbudsprocessen tage endelig stilling til anskaffelsen af togene i forbindelse med en endelig beslutning om garantistillelse. Denne beslutning skal tages, når de endelige priser er kendte, og det vides om betingelserne for garantistillelse er til stede. Lokaltog A/S har af hensyn til udbudsprocessen brug for et foreløbigt tilsagn fra Region Hovedstaden om garantistillelse.
Movia har estimeret en årlig meromkostning for Region Hovedstaden fra år 2026 på mellem 0,8 og 1,0 mio. kr. til at dække ydelserne for det lån, som Lokaltog A/S optager for anskaffelse af nye tog til Nærumbanen.
Udgifter til etablering af ladeinfrastruktur på Nærum St. er ikke indeholdt i den nævnte årlige meromkostning. Udgifterne er af Rambøll vurderet til 12,6 mio. kr. Movia og Lokaltog A/S undersøger mulighederne for statsligt tilskud.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. april 2021, forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.
Mads Monrad/ Jonas Dalum Scherling
21017139
Bilag 1: Materielstrategi for Lokaltog A/S
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 18. maj 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Troels Neiiendam (A), Erik Lund (C) og Paw Karslund (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:
Anbefalet.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 27. april 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke sagens behandling.
Formålet med Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) og de underliggende Clinical Academic Groups (CAGs), er brobygning mellem forskningen på hospitalerne og på universiteterne. Dette skal resultere i forbedret forebyggelse, diagnostik og behandling til gavn for patienter og borgere og sikre fortsat høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Med denne sag forelægges de nye CAG-ansøgninger, indstillet af det internationale panel, til politisk godkendelse i regionsrådet.
Ved mødet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse understøttes sagen af Per Jørgensen, direktør i GCHSP samt formændene for to CAGs Ulrikka Nygaard (CAG CHILD) og Merete Hædersdal (SCIN CAG) (De to CAGs er beskrevet i bilag 3 side 3 og 12, henholdsvis). Per vil gøre status for GCHSP og Ulrikka og Merete vil give en status på deres CAGs med fokus på den effekt og de resultater som samarbejdet har afstedkommet.
Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger af høj international kvalitet. Sundhedsforskning er ligesom både behandling og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden.
Den 25. september 2018 godkendte Regionrådet en samarbejdsaftale for dette partnerskab (bilag 1), som sikrede etablering af et nyt styrket samarbejde i form af Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP), der afløste det tidligere Copenhagen Health Science Partners (CHSP).
Clinical Academic Groups (CAGs) er kernen i dette samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Regionsrådet har siden 2017 godkendt i alt 16 CAGs indenfor en bred vifte af afdelinger og områder. Det har skabt grundlag for nye stærke og varige samarbejdsrelationer mellem forskning, klinik og uddannelse på tværs af organisationerne i østdanmark. En CAG bygger på en stærk faglig vision, og lederskabet i en CAG skal have en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universiteterne og regionernes hospitaler, de øvrige sundhedstilbud og i forhold til nationale og internationale samarbejdspartnere. Ved mødet den 25. august 2020 blev udvalget for forskning, innovation og uddannelse præsenteret for erfaringerne og effekten af samarbejderne fra to andre CAGs.
Resultater fra nuværende CAGs
Samarbejderne repræsenterer et bredt udsnit af hospitaler, afdelinger og områder inden for Region Hovedstaden, derfor er der meget forskellige veje til målet om forbedret behandling, diagnostik eller forebyggelse for patienterne. Nedenfor nogle eksempler ud af mange på, hvilke resultater der er opnået inden for samarbejderne på få år:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil i efteråret 2021 blive præsenteret for en sag om den fremadrettede mere strategiske udvikling af GCHSP.
Proces for etablering af de nye CAGs
Dette er femte ansøgningsrunde for nye CAGs. Opslagsteksten med kriterier kan ses i bilag 2.
Ansøgere har kunne søge i perioden mellem den 1. oktober 2020 og 11. februar 2021. Der er modtaget i alt 5 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet bedømt af et internationalt evalueringspanel bestående af:
Evalueringspanelets primære opgave er at vurdere ansøgningernes faglige kvalitet og gruppens fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt.
På baggrund af ansøgningerne vurderer det internationale panel først, hvilke af de 5 af ansøgninger, der skal til interview den 14. april 2021 og indstiller dette til formandskabet (GCHSP's) Executive Board. Formandskabet i Executive Boardet består af:
Efter interview af CAG-ansøgerne indstiller det internationale panel op til 2 udvalgte ansøgninger til status som CAG. Indstillingen om godkendelse af de udvalgte CAGs vil blive forelagt Udvalget for forskning, innovation og uddannelse på dette møde, hvor de indstillede CAGs præsenteres af direktøren for GCHSP og herefter i forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021 (Bilag 4).
Økonomi i Greater Copenhagen Health Science Partners
En CAG får en basisbevilling på 500.000 kr. per år i 2 år. Herudover er det blevet godkendt, at CAGs kan søge om 500.000 kr. til tredje år.
Hver CAG får 450.000 kr. per år i 3 år til indskrivning af minimum 3 Phd-studerende (1 på Danmarks Tekniske Universitet og 2 på Københavns Universitet).
Regionsrådet godkendte den 25. september 2018 samarbejdsaftalen for GCHSP, herunder den økonomiske ramme frem mod 2023 med i alt 13,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden ud af et samlet budget på 41,4 mio. kr. (se samarbejdsaftalen - bilag 1). Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland finansierer de øvrige midler.
Etableringen af de udvalgte nye CAGs er indenfor denne økonomiske ramme. Der er ikke planlagt yderligere opslag om nye CAGs indenfor den økonomiske ramme.
Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, vil de udvalgte CAGs blive igangsat. Pga. COVID-19 restriktionerne er det endnu ikke fastlagt, hvordan en evt. lancering af de nye CAGs kan afholdes.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefales regionsrådet at godkende de udvalgte CAG-ansøgninger, der er indstillet af det internationale panel.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Såfremt de udvalgte CAGs godkendes, udarbejdes der særskilt kommunikation. Kommunikationen bringes via Greater Copenhagen Health Science Partners egen side (www.gchsp.dk) og interne medier i alle fire partnerorganisationer. Der vil udsendes en fælles pressemeddelelse for de fire organisationer i partnerskabet.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 27. april 2021, forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Charlotte Demuth von Sydow
21015582
Bilag 1: Samarbejdsaftale for GCHSP
Bilag 2: Kriterier for at komme i betragtning som en CAG
Bilag 3: Information om 16 udpegede CAGs (2017-20)
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: FIU sag 27. april 2021 CAG
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 18. maj 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Troels Neiiendam (A), Erik Lund (C) og Paw Karslund (O).
Regionsrådet udpegede på sit møde den 17. december 2019 efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ May-Britt Kattrup (I) som nyt medlem af Samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi.
May-Britt Kattrup har nu meddelt, at hun ønsker at udtræde af samarbejdsudvalget.
Regionsrådet skal i den anledning tage stilling til udpegningen af et nyt medlem af Samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi.
Da May-Britt Kattrup (I) ikke er medlem af regionsrådet, betragtes hendes medlemskab af Samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi ikke som et borgerligt ombud.
Regionsrådet skal derfor alene tage stilling til udpegningen af et nyt medlem.
Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionsrådet, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg m.v., besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget.
Det tilkommer derfor valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt medlem af samarbejdsudvalget efter May-Britt Kattrups udtræden.
Valggruppen ABCFOÅ har tilkendegivet, at valggruppen ligesom på mødet den 17. december 2019 ønsker, at valggruppen IVØ besætter pladsen i Samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi.
Valggruppen IVØ har indstillet Jens Chr. Pedersen (I) til udpegning som nyt medlem af samarbejdsudvalget.
Udpegning af nyt medlem af Samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ vil i givet fald fremgå af den aktuelle hvervsoversigt på Region Hovedstadens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 18. maj 2021.
Marie Kruse/Frits Ripperger
21029222