Bilag 1: Oplæg fra Mødrehjælpen til SUND 29.03.22Godkendt
22007872
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1 og 2).
Det fremgår af Region Hovedstadens budgetaftale for 2022, at der skal udarbejdes en 3-års plan for fødeområdet (fremadrettet benævnt "visions- og investeringsplan") samt en ny fødeplan for Region Hovedstaden. I forbindelse med udarbejdelse af planerne afholdes to temadrøftelser i sundhedsudvalget, hvor udvalget med udgangspunkt i bl.a. faglige oplæg kan bidrage med input til de to planer. Der vil også blive afholdt et dialogmøde/høringsmøde med deltagelse af sundhedsudvalget samt relevante interne og eksterne repræsentanter.
På sundhedsudvalgets møde den 29. marts vil Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen, holde oplæg om borgernes behov og efterspørgsel efter tilbud både før, under og efter fødslen. Derudover vil hospitalsdirektøren for Amager og Hvidovre Hospital samt afdelingsledelsen for fødeafdelingen på hospitalet fortælle om arbejdet med personalemæssigt at sikre en attraktiv fødeafdeling samt at sikre fremtidens tilbud til gravide og fødende.
Det er Region Hovedstadens opgave at sikre, at alle gravide og fødende oplever at have et trygt og sammenhængende forløb, som er præget af høj kvalitet gennem tilbud i graviditeten, under fødslen og i barselsperioden. Dette skal understøttes gennem udarbejdelse af en politisk visions- og investeringsplan samt en ny fødeplan for regionen.
Den politiske visions- og investeringsplan er igangsat på baggrund af regionens konstitueringsaftale for 2022-2025. Her fremgår, at "partierne bag aftalen er enige om, at fødselsområdet skal styrkes og bygges op omkring en 3-års plan, der tydeliggør, hvilke forbedringer vi realiserer år efter år. Der er bl.a. fokus på bedre fødselsforberedelse, bedre normeringer, mere og bedre information til de fødende og bedre inddragelse af partneren. Vi lægger op til et tæt samarbejde med relevante parter, for vi vil i fællesskab løfte fødeområdet i hovedstaden med fokus på tryghed, kvalitet, faglighed og et attraktivt arbejdsmiljø for vores ansatte".
Planen vil indeholde pejlemærker for, hvor regionen ønsker at være på fødeområdet inden for de kommende år frem mod ibrugtagelse af nyt kvinde-barn center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen). Planen vil også beskrive, hvilke områder der er fokus på for at nå dertil samt indeholde en investeringsplan. Visions- og investeringsplanen vil både indeholde et borger- og et medarbejderperspektiv.
Den anden plan er fødeplanen. I henhold til Sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangreskabshygiejne og fødselshjælp. I regionen sker det i form af en særskilt "fødeplan". Det er med Budget 2022 vedtaget, at regionen skal udarbejde en ny fødeplan for Region Hovedstaden. Fødeplanen skal bruge til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen. Fødeplanen skal således både beskrive regionens ambitioner på området og skitsere regionens tilbud og organisering ved graviditet, fødsel og barsel. Det vil ske med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen og for organisering af fødetilbud. Samtidig vil fødeplanen indeholde en beskrivelse af, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen generelt opfyldes. Visions- og investeringsplan udgør en overordnet politisk ramme for fødeplanen.
I forbindelse med udarbejdelse af planerne sikres bred involvering af bl.a. fagpersoner, interessenter og samarbejdspartnere.
På sundhedsudvalgsmødet den 1. marts 2022 blev den første temadrøftelse om fødeområdet afholdt, hvor de politiske ønsker til indhold i de kommende planer på fødeområdet blev drøftet. Som udgangspunkt for drøftelserne redegjorde Dorthe Crüger for status på fødeområdet, herunder udfordringerne med ledige jordemoderstillinger, samt de regionale tiltag for at forbedre området. Derefter præsenterede chefkonsulent Eva Høgh anbefalingerne fra opgaveudvalget for gravide og fødende. Opgaveudvalget for gravide og fødende blev nedsat i 2021 og i udvalget har borgere og politikere sammen givet anbefalinger til, hvad der er vigtigt under graviditet, fødselsforløb og den første barselstid.
På dagens temadrøftelse lægges op til en drøftelse af visioner på området og indhold til planerne med udgangspunkt i oplæg fra Mødrehjælpen samt hospitalsdirektøren og afdelingsledelsen for fødeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital. Hospitalet er udpeget til at holde oplæg, da fødeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital er den største fødeafdeling med ca. 7.200 årlige fødsler ud af ca. samlet set 23.000 fødsler årligt i regionen. Samtidig er fødeafdelingen på Amager og Hospital et af de fødesteder i regionen, der oplever størst udfordringer med bl.a. at rekruttere personale og derved leve op til anbefalingerne på området. I drøftelserne skelnes der ikke mellem de to planer, og de politiske ønsker til indholdet vil efterfølgende blive indarbejdet, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt.
Direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen indleder med et oplæg om gravide samt deres partners behov og efterspørgsel efter tilbud både før, under og efter fødslen. Herefter vil der være oplæg fra Amager og Hvidovre Hospiral om, hvordan hospitalet arbejder med at sikre en attraktiv arbejdsplads på fødeområdet samt hospitalets visioner og arbejde med at sikre differentierede tilbud før, under og efter fødslen, herunder bl.a. vedrørende:
Amager og Hvidovre Hospital vil på mødet være repræsenteret ved hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv og følgende personale fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling: ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen, ledende oversygeplejerske Kristina Petersen og vicechefjordemoder, Louise Munk.
Hvis indstillingen tiltrædes, arbejder administrationen, med udgangspunkt i sundhedsudvalgets bidrag, videre med et udkast til hhv. en visions- og investeringsplan for fødeområdet samt en ny fødeplan. Planerne forelægges løbende sundhedsudvalget, ligesom der løbende i arbejdet vil være involvering af bl.a. fagfolk, interessenter og samarbejdspartnere.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. marts 2022.
Den videre proces i sundhedsudvalget er følgende:
Charlotte Hosbond / Liza Egesberg Bøhme
21058988
Bilag 1: Oplæg fra Mødrehjælpen til SUND 29.03.22
Bilag 2: Oplæg fra Amager og Hvidovre Hospital til SUND 29.03.22
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede om Region Hovedstadens håndtering af behov for sundhedsydelser til flygtninge fra Ukraine.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. marts 2022.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
22007872
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Med denne sag påbegynder sundhedsudvalget den første af i alt tre drøftelser om budget 2023 for Region Hovedstaden. Formålet med sagen er at introducere udvalget til budgetprocessen. Derudover at udvalget har en helt overordnet og indledende drøftelse af, hvilke områder og temaer, som udvalget kunne ønske at stille budgetforslag inden for.
Regionsrådet vedtager hvert år i september et budget for de følgende fire år for Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2023 på deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete forslag til budgetinitiativer til de videre budgetforhandlinger. Budgetinitiativerne kan både være forslag, hvor der afsættes økonomiske midler og forslag, hvor midler omprioriteres inden for regionens egen ramme. Endelig kan der også kommes med tekstforslag, der ikke forudsætter økonomi. Sundhedsudvalget har dermed mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning,
Der er planlagt i alt tre drøftelser i sundhedsudvalget om budgettet for Region Hovedstaden for 2023-2026. Af bilag 1 fremgår en overordnet tidsplan for udvalgets drøftelse af budgetinitiativer. Sundhedsudvalgets medlemmer har flere muligheder for at indmelde forslag til budgetinitiativer, og det er ikke et krav, at der er meldt forslag til budgetinitiativer ind til møde den 29. marts, da udvalget her blot skal have en helt overordnet drøftelse af mulige temaer til budgettet. Vedlagt som bilag 2 er skabelon til brug for beskrivelse af forslag til budgetinitiativer. De forskellige frister for at indmelde sager er beskrevet nedenfor. De fremgår ligeledes af bilag 1.
Første budgetdrøftelse den 29. marts 2022
På mødet den 29. marts 2022 har udvalget den første indledende drøftelse af områder og temaer, som udvalget kunne ønske sig at stille budgetforslag inden for. Samtidig kan udvalget gøre opmærksom på temaer og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan fx være konkrete forslag til nye initiativer eller forslag til mindre analyser af et område. Sundhedsudvalget havde frist den 10. marts 2022 til at indmelde budgetforslag til den første budgetdrøftelse. Administrationen har modtaget fem forslag til budgetinitiativer fra Radikale Venstre og to forslag fra Enhedslisten, som vil blive kvalificeret frem mod anden budgetdrøftelse den 28. april 2022. Forslagene er vedlagt som bilag 3-9 og beskrevet i overskriftform i det følgende:
Anden budgetdrøftelse 28. april 2022
Den 28. april 2022 skal udvalget havde dets anden budgetdrøftelse. På mødet skal udvalget foretage en første prioritering af budgetforslagene med henblik på videre kvalificering af administrationen. Forud for dette møde har udvalgsmedlemmerne mulighed for at indmelde budgetforslag. Fristen for dette er den 1. april 2022. Disse forslag kvalificeres af administrationen i forhold til økonomi, lovgrundlag og FN's verdensmål til mødet den 28. april 2022. Det samme gør de forslag til bugdetinitiativer, der er sendt ind til mødet den 29. marts 2022.
Udvalgsmedlemmerne kan også vente med at indsende budgetforslag til efter regionsrådets budgetseminar den 5. og 6. april 2022. Her er fristen for at indsende forslag den 11. april 2022. Forslag, der indkommer efter den 1. april kvalificeres imidlertid først af administrationen til udvalgets sidste budgetdrøftelse i maj, såfremt udvalget vælger at prioritere dem på mødet den 28. april.
Tredje budgetdrøftelse den 23. maj 2022
Den 23. maj 2022 har sundhedsudvalget den sidste budgetdrøftelse, og der foretages på mødet en prioritering af fem budgetforslag, som sendes videre til budgetforhandlingerne senest den 8. juni 2022. Forud for dette møde har udvalgsmedlemmerne mulighed for at indmelde budgetforslag. Fristen for dette er den 5. maj. Udvalgets samlede bidrag indgår i de politiske forhandlinger i august og september 2022.
Sundhedsudvalgets rolle i budgetprocessen
Udvalgets rolle i budgetprocessen er at indstille op til fem budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september 2022. Forslagene skal være konkrete, så det tydeligt fremgår, hvad forslagene omhandler. Udvalgsmedlemmerne kan kontakte udvalgssekretæren, hvis der er spørgsmål eller behov for information vedr. et forslag til budgetinitiativer. Administrationen vil efterfølgende være behjælpelig med at kvalificere initiativerne i forhold til økonomi og lovgrundlag. Der er vedlagt en skabelon, som medlemsforslag skal indmeldes i, jf. bilag 2.
Der vedlægges en kopi af sagen til forretningsudvalget fra den 25. januar 2022, hvor den samlede budgetproces blev gennemgået, jf. bilag 10.
Mulige temaer til budgetinitiativer på sundhedsudvalgets område
Forslag til budgetinitiativer og omprioriteringer på udvalgets område kan med fordel tage udgangspunkt i de overordnede politiske linjer, ligesom det vil være oplagt at tænke i et flerårigt perspektiv. Der kan endvidere med fordel tænkes på et mindre antal områder, så eventuelle midler eller omprioriteringer ikke skal spredes ud på mange initiativer . På sundhedsudvalgets område er et muligt tema Akuttelefonen 1813 (afventer afrapporteringen fra den nedsatte taskforce). Derudover vurderer administrationen, at det stigende antal fødsler i regionen og etableringen af nye kvinde-barn afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriken) gør det nødvendigt fortsat at investere i føde- og børneområdet i de kommende år.
Der er en række projekter, hvor den statslige finansiering forventes af ophøre i perioden 2023-2024, og hvor en eventuel videreførelse kræver regionale eller statslige midler. Disse projekter er oplistet i det følgende:
Børn med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab (Øre Næse Hals)
Rigshospitalet har i finansloven fået tilført 2,3 mio. kr. til løn og 0,1 mio. kr. til øvrig drift årligt i 2020 og 2021 til tilbud om auditiv verbal terapi (AVT) til børn med høretab. Midlerne udløber ved udgangen af 2022.
Høreapparatbehandling
Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital har samlet i finansloven fået tilført 7,8 mio. kr. årligt i 2019-2022 til høreapparatbehandling. Midlerne udløber ved udgangen af 2022.
Sundhedsudvalgets indledende drøftelser til budgettet for 2023 kan anvendes til udvalgsmedlemmerne videre arbejde med at indmelde budgetforslag til de kommende budgetdrøftelser i udvalget.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. marts 2022 og udvalget har her den første budgetdrøftelse. Endvidere drøfter udvalget budgettet på følgende møder:
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
22007872
Bilag 1: Tidslinje over budgetprocessen i sundhedsudvalget
Bilag 2: Skabelon til brug for indmelding af budgetinitiativer
Bilag 3: 1. Hurtigere sagsbehandling i VEK. Fremsat af Radikale Venstre
Bilag 4: 2. Forkorte ventelister. Fremsat af Radikale Venstre
Bilag 5: 3. Giftlinjen. Fremsat af Radikale Venstre
Bilag 6: 4. AudioVisuelTerapi (AVT) til hørehæmmede børn. Fremsat af Radikale Venstre
Bilag 7: 5. Medicinsikker Region. Fremsat af Radikale Venstre
Bilag 8: 6. Madkoncept på hospitalerne - Fremsat af Enhedslisten
Bilag 9: 7. Transpersoners adgang til kønsbekræftende nedre kirurgi - Fremsat af Enhedslisten
Bilag 10: Sag til FU vedr. Tidsplan for budget 2023-26
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Region Hovedstadens konstitueringsaftale for 2022-2025 og budgetaftale 2022 sætter en ambition om øget patienttilfredshed. Resultater fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for 2021 blev offentliggjort d. 16. marts 2022. LUP er en vigtig kilde til viden om, hvordan patienter oplever mødet med regionens hospitaler. Undersøgelsens resultater er derfor et oplagt udgangspunkt for drøftelser af, hvordan de ønskede forbedringer af patienttilfredsheden kan opnås.
Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Dorthe Crüger, og Daisy Kyed, sektionschef i Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden, vil på mødet give en mundtligt introduktion til LUP, herunder regionens resultater fra 2021 og de nye månedlige målinger af patientoplevet kvalitet.
LUP er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at give viden om patienters tilfredshed med deres besøg på landets hospitaler. LUP har eksisteret siden år 2000 og består af fire delundersøgelser: LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri.
I LUP 2021 har mere end 137.000 patienter givet feedback på deres tilfredshed, heraf mere end 34.000 patienter fra Region Hovedstaden. Svarprocenterne for de forskellige patienttyper i LUP ligger mellem 40 % og 63 %, hvilket er høje svarprocenter sammenlignet med lignende undersøgelser fra andre lande. Der indgår i LUP 2021 patienter, som har været indlagt, haft et ambulant besøg eller født et barn i perioden august til oktober 2021. Sundhedsvæsenet var på dette tidspunkt udfordret af sygeplejerskestrejken, håndteringen af COVID-19-patienter og en høj forekomst af RS-virus. Det kan derfor ikke udelukkes, at resultaterne er påvirket af dette.
Overordnet set er Region Hovedstadens resultater på niveau med 2020. Planlagt indlagte patienter er dog mere tilfredse end sidste år, idet den patientoplevede kvalitet går frem på flere områder for denne patienttype. Den samlede tilfredshed blandt fødende kvinder er faldet fra 85 % i 2020 til 80 % i 2021. Selvom det kan virke som en stor ændring, bliver det i LUP-resultaterne ikke markeret som et dårligere resultat end i 2020. Det skyldes den statistiske usikkerhed, der er på resultatet, som baserer sig på svar fra 618 fødende kvinder.
LUP 2021 har et omfattende resultatmateriale, idet patienterne svarer på mange spørgsmål. Denne sag fokuserer på patienternes svar på to nøglespørgsmål:
Der er to bilag til denne sag. Bilag 1 uddyber resultaterne for de to spørgsmål og giver eksempler på afdelinger, der har øget patienttilfredsheden i løbet af det seneste år. Bilag 2 er en kort introduktion til det nye koncept for LUP med månedlige målinger, der er gældende fra 2022.
Samlet tilfredshed
Den samlede tilfredshed for regionens patienter er høj og på niveau med resten af landet for de fleste patienttyper. Det er dog ikke tilfældet for de fødende kvinder, som er mindre tilfredse med deres fødselsforløb samlet set end kvinder i resten af Danmark, hvor den samlede tilfredshed er 84 %.
Patienter fra akutmodtagelser og -klinikker er langt mindre tilfredse i år, end de var i målingen sidste år. Andelen, der i høj eller meget høj grad er tilfredse, er faldet fra 73 % til 65 % (se tabel 1). Den negative udvikling i tilfredsheden for denne patienttype er imidlertid ikke kun gældende for Region Hovedstaden, men også når man ser på resultatet på landsplan.
Patienternes samlede tilfredshed med deres indlæggelse, besøg eller fødselsforløb varierer betragteligt mellem de forskellige patienttyper. På det somatiske område er mellem 65 % og 87 % i høj eller meget høj grad tilfredse.
De tre patienttyper, der er mest tilfredse er:
Der er især forbedringspotentiale for akut indlagte patienter, patienter i akutmodtagelser og -klinikker samt fødende, når man ser på regionsresultatet. Det dækker over store variationer hospitalerne imellem og afdelingerne imellem (se bilag 1). Det er især de store akutmodtagelser på regionens fire store akuthospitaler, der er udfordret på den samlede patienttilfredshed, mens akutklinikkerne har mere tilfredse patienter. Det er også to af regionens store fødeafdelinger, der ligger lavest i den samlede patienttilfredshed (Rigshospitalet og Herlev og Gentofte hospital).
Patientinddragelse
Patientinddragelse er et område i LUP, der skiller sig negativt ud, og hvor der er potentiale for forbedringer. Overordnet set ligger patienternes tilfredshed med inddragelse i beslutninger i deres forløb på niveau med resten af landet. Det gælder dog ikke for fødende kvinder og ambulante børn og unge i psykiatrien, hvor tilfredsheden med inddragelsen er lavere i Region Hovedstaden end i resten af landet.
Der er stor variation i inddragelsen på tværs af patienttyperne (se tabel 2). Mens 8 ud af 10 fødende kvinder og ambulante voksne i psykiatrien i høj eller meget høj grad er med til at træffe beslutninger, gør det sig kun gældende for hver anden akut indlagte patient eller patient i akutmodtagelser og -klinikker.
Resultaterne for alle patienttyper ligger på niveau med 2020, når vi ser på regionens resultat. På afdelingsniveau er der afdelinger i regionen, der klarer sig rigtig godt, hvilket giver et potentiale for at lære af hinanden og på den måde øge inddragelsen fremadrettet. Nogle af regionens afdelinger har forbedret deres resultat siden 2020, og/eller har resultater, der er med til at trække regionens resultater op.
Et eksempel på en afdeling, der har skabt forbedringer siden 2020, er Ortopædkirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital (se tabel 3). Afdelingen har haft en signifikant fremgang på 0,29 i gennemsnitsscoren på spørgsmålet om inddragelse i beslutninger blandt deres ambulante patienter. Det skyldes bl.a., at andelen af patienter, der svarer i meget høj grad (de mørkegrønne), er øget med 13 procentpoint siden sidste år. Andelen, der svarer slet ikke eller i ringe grad, er desuden faldet med 5 procentpoint. Se flere eksempler på afdelinger med øget patienttilfredshed i bilag 1.
Fødende i Region Hovedstaden
80 % af de fødende kvinder i Region Hovedstaden er i høj eller meget høj grad tilfredse med deres fødselsforløb. Regionen har formået at fastholde resulatet fra 2020 på næsten alle områder i undersøgelsen, men regionen ligger fortsat under landsresultatet.
Overordnet set er de fødende kvinder mindst tilfredse med spørgsmål, der knytter sig til graviditeten og tiden efter selve fødslen. Problemområderne er særligt amning og forberedelse på håndtering af fødselsforløbet (se figur 1).
Nogle af fødestederne i Region Hovedstaden har imidlertid gode resultater på områder, som regionen samlet set er udfordret på. Fx ligger Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital over landsresultatet for, om jordemoderen har sat sig ind i kvindens forløb ved konsultationer, og om kvinden får talt om det, der er vigtigt for hende ved konsultationerne.
Nyt koncept for LUP
Resultaterne fra LUP 2021 er sidste år på det gamle koncept. Indtil nu er resultaterne fra LUP blevet offentliggjort én gang årligt. Med det nye koncept får afdelinger, hospitaler og regioner resultater på den patientoplevede kvalitet hver måned. Det giver nye muligheder for at monitorere patienternes oplevelser og løbende anvende data om patientoplevet kvalitet i forbedringsarbejdet lokalt på afdelinger og hospitaler. Der offentliggøres fortsat en gang årligt en status, hvor regioners og hospitalers resultater sammenlignes med landsresultatet, og hvor resultaterne sammenholdes med resultater fra året før.
De månedlige målinger er under implementering i LUP Psykiatri for voksne indlagte og ambulante patienter. Bilag 2 indeholder information om det nye koncept.
Administrationen vil bringe sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at øge patienttilfredsheden i Region Hovedstaden.
Resultaterne for LUP 2021 blev offentliggjort den 16. marts 2022. Region Hovedstaden udsendte på dagen følgende pressemeddelelse om regionens LUP resultater: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Patienterne-er-overordnet-tilfreds-med-Region-Hovedstadens-hospitaler.aspx
Dorthe Crüger / Daisy Kyed
22010050
Bilag 1: Bilag 1_Bilagssamling LUP 2021 Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2_Godt at vide om LUP i Region Hovedstaden
Bilag 3: Oplæg vedr. LUP 2021 til SUND 29.03.22
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Sundhedsudvalget behandlede på møde den 29. september 2021 en sag om leverancesvigt på hjemmerespiratorområdet. På mødet besluttede sundhedsudvalget at opfordre til, at det kommende sundhedsudvalg i marts 2022 ville få forelagt en opfølgende status for leverancer på hjemmerespiratorområdet. Denne status fremgår af nærværende sag.
Lars Æbeløe-Knudsen, Budgetchef i Region Hovedstaden og Marianne Thobo Køhler, leder af Region Hovedstadens Hjemmerespiratorordninger deltager under punktet og vil kunne svare på eventuelle spørgsmål fra sundhedsudvalget.
Borgere, der på grund af sygdom eller skade ikke selv kan trække vejret, kan få stillet en hjemmerespirator og et hjælperhold til rådighed i hjemmet. I Region Hovedstaden er der aktuelt 161 borgere, som modtager respiratorisk overvågning og behandling i hjemmet. Hver borger har sin egen ordning – det vil sige et team med faste respiratoriske hjælpere.
Forhistorie til den aktuelle sag
Region Hovedstaden havde i 2016 en aftale med den private leverandør Kinnerup om respiratoriske faglærte hjælperhold til respirationsbehandling i eget hjem. Grundet udfordringer med at levere de aftalte ydelser, besluttede regionen i efteråret 2016 at hjemtage de 24 ordninger, som leverandøren havde på det pågældende tidspunkt. Beslutningen blev truffet af regionsrådsformanden. For at kunne sikre fortsat behandling til de berørte patienter, blev enheden Regionens Hjælperordning for Respiratorbrugere (RHR) oprettet under Neurocentret på Rigshospitalet (Glostrup-matriklen) til at varetage disse ordninger. Det blev samtidig besluttet, at der efter 1-2 år skulle evalueres på denne hjemtagelse. Evalueringen blev foretaget i foråret 2019 og blev behandlet i både forretningsudvalget, sundhedsudvalget og i regionsrådet.
I juni 2019 besluttede regionsrådet, at ordningerne skulle tilbage til en privat leverandør. Efter et stort forarbejde fra alle involverede, blev der den 1. februar 2020 overdraget 15 ordninger fra RHR til den private leverandør AjourCare (de sidste 9 ordninger var ophørt i perioden fra 2016 til 2020)
I perioden fra den 1. maj 2019 frem til den 1. februar 2020 havde RHR ca. 140 leverancesvigt (dvs. 140 vagter, som ikke kunne dækkes, hvilket medførte at patienter blev indlagt eller pårørende selv passede patienterne).
Der blev virksomhedsoverdraget ca. 91 medarbejdere fra Kinnerup til RHR den 1. december 2016.
Der blev virksomhedsoverdraget ca. 84 medarbejdere fra RHR til AjourCare den 1. februar 2020. Af disse stammede 53 fra Kinnerup Care.
Aktuelle leverandører
Regionen har aktuelt tre leverandører af respiratoriske hjælperhold til personer med respirationsbehandling i hjemmet. Der er en faglært leverandør (AjourCare), som har 25 ordninger, og to ufaglærte leverandører (DUOS og ActivCare), som har henholdsvis 69 og 20 ordninger. Det er en lægelig vurdering, om en patient skal have en faglært eller ufaglært hjælperordning. Ved vurderingen ses primært på kompleksiteten i den respiratoriske behandling.
De resterende 47 ordninger er forankret i kommunerne, fordi patienten har fået visiteret en Borgerstyret Personlig Assistance-ordning af kommunen og valgt ikke at være i regionens rammeaftale.
De tre leverandører har af flere omgange i det seneste år haft udfordringer med at leve op til de indgåede aftaler om levering af respirationsbehandling, og det er desværre sket, at vores leverandører ikke har kunnet dække de aftalte vagter. Når leverandøren af hjemmerespiratorbehandling ikke kan dække en vagt med fast personale eller en vikar med de rette respiratoriske kompetencer, bliver patienten i stedet tilbudt respirationsbehandling på hospitalet. I nogle tilfælde trækker patienten eller de pårørende samtykket til behandling tilbage og vælger selv at stå for behandlingen i hjemmet.
Det er i den sammenhæng vigtigt at pointere, at alle patienter tilbydes den fornødne respirationsbehandling. Leverandøren er ikke berettiget til betaling, hvis de ikke kan dække en vagt. Region Hovedstaden har derfor ingen udgift på sådanne vagter, men bliver heller ikke kompenseret økonomisk for de manglende leverancer. Regionsfunktionen for Hjemmerespiratorordninger i Region Hovedstaden (RHO) gennemgår løbende fakturaerne fra leverandørerne for at sikre, at leverandøren ikke fakturerer for udækkede vagter.
Det er administrationens vurdering, at de oplevede udfordringer i henhold til at kunne dække vagter, primært har været relateret til COVID-19-pandemien og eftervirkningerne heraf. Åbning af vaccinations- og testcentre i sommeren 2021 har betydet, at flere respirationshjælpere har valgt at søge disse jobs. Samtidig har sommerferie og muligheden for igen at rejse haft en betydning. Årsagen til, at nogle vagter ikke kunne dækkes i efteråret 2021 skal primært findes i, at mange af de medarbejdere, der er studerende, som har taget mange ekstravagter før sommerferien, nærmede sig rammerne for, hvor meget de måtte tjene ved siden af deres SU. Nedenfor ses at der i uge 8 og 9 heldigvis har været et fald på antal udækkede vagter.
Oversigt over leverancesvigt
Antallet af leverancesvigt bliver fulgt tæt af administrationen, og nedenfor ses udviklingen i antal leverancesvigt fra den 29. november 2021 og frem til og med uge 9 i 2022. Årsagen til, at de fleste leverancesvigt sker hos AjourCare, er sandsynligvis, at det er AjourCare, der har alle regionens faglærte ordninger. På de faglærte ordninger dækkes vagterne primært af sygeplejersker, hvorfor f.eks. sygeplejerskestrejken ultimo 2021 ramte AjourCare særligt hårdt.
Antal leverancesvigt:
Som nævnt tidligere har samfundet igennem en længere periode været ramt af, at det generelt er svært at rekruttere arbejdskraft primært som følge af COVID-19-pandemien. Det gælder også for hjemmerespiratororområdet. Desværre er alle Region Hovedstadens leverandører aktuelt udfordret af manglende rekruttering af hjælpere til deres teams. Samtidig er der for tiden en meget høj samfundssmitte med COVID-19, som gør, at mange hjælpere er smittet og sygemeldt.
For at undgå leverancesvigt har administrationen i Region Hovedstaden i en periode fra den 13. marts 2020 og frem til den 19. januar 2022 iværksat 20 forskellige tiltag. De første tiltag i 2020 var for at sikre Respirationscenter Øst (RCØ) under pandemien. Efterfølgende har der været tiltag for at fastholde vagter. Af tiltag kan eksempelvis nævnes test af hjælpere, diverse tillæg for at tage ekstravagter og vaccination af hjælpere som sundhedsfagligt frontpersonale. Som et af de seneste tiltag har Region Hovedstaden bevilliget et fastholdelsestillæg til alle de respiratoriske hjælpere, som arbejder hos vores leverandører. Det har heldigvis hjulpet en del, men området er nu desværre også blevet ramt af, at mange hjælpere er syge. Den samme tendens, som der opleves i resten af samfundet.
Et yderligere tiltag er, at de faglærte respirationshjælperordninger i Region Hovedstaden forventes udbudt i 2. kvartal 2022. I den udbudsproces vil administrationen arbejde for at få indarbejdet krav som i højere grad skal fastholde vagter samt generelt højne kvaliteten for både patienter og hjælpere.
Administrationen vil i udbuddet sætte fokus på mere bæredygtige kontrakter. Der skal selvfølgelig være fokus på økonomien, men det er vigtigt, at regionen får tilbud, og deraf indgår kontrakter, der er bæredygtige i hele kontraktperioden. Desuden overvejes det at gennemføre udbuddet som et fællesudbud med Region Sjælland for på den måde udnytte regionens købekraft.
Et andet fokus er at udbyde parallelle rammeaftaler med to leverandører for at sikre forsyning og dermed undgå leverancesvigt, da der så eventuelt kan flyttes medarbejdere ved sygdom.
Tildelingskriterierne ændres til pris 30% / kvalitet 70%. Ved sidste udbudsproces i efteråret 2016 anvendte Region Hovedstaden et tildelingskriterie på pris 60% / kvalitet 40%. Det medførte, at regionen fik tilbudt nogle særdeles attraktive priser. Grundet Covid-19 pandemien samt de deraf afledte konsekvenser, hvor det har været svært at rekruttere hjælpere og vikarer, vil regionen i forbindelse med den kommende udbudsproces, gerne forsøge at sikre, at den pris der afgives på nye tilbud på opgaven i højere grad sikrer mulighed for fastholdelse og rekruttering hos leverandørerne. Det er grunden til at tildelingskriterierne er ændret. Der skal være et markant øget fokus på at sikre, at vagterne dækkes til gavn for patienterne og deres familier.
Administrationen vil fortsat følge udviklingen i antal leverancesvigt tæt. Eventuelle bemærkninger givet under sundhedsudvalgets drøftelse vil blive håndteret af Center for Økonomi i samarbejde med Regionsfunktionen for Hjemmerespiratorordninger i Region Hovedstaden og Respirationscenter Øst, der varetager behandling af børn og voksne, som lider af sjældne og kroniske vejrtrækningshandicap.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. marts 2022.
Jens Buch Nielsen / Malene Jørgensen
21058581
Firmaet Nordic Infucare har anmodet om foretræde i forbindelse med sundhedsudvalgets møde den 29. marts 2022. Nordic Infucare leverer medicinsk udstyr til monitorering af danske diabetikeres glukoseniveau, og de ønsker at præsentere udvalget for potentialet relateret til sensorbaseret diabetesteknologi - herunder data om hhv. udfordringer og gevinster i forbindelse med en prioritering af sensorbaseret diabetesteknologi.
22012308