Bilag 1: Statusnotat om F-ACT for unge (28. april 2022)Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Foretræde imødekommet.
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Organisationen Social Sundhed - Brobyggere i sundhedsvæsenet har anmodet om foretræde for social- og psykiatriudvalget den 25. maj 2022. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil organisationen få fem minutter til et kort oplæg, ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Social Sundhed er en organisation, som beskæftiger sig med større lighed i sundhed og bedre vilkår for patienter og ansatte i sundhedsvæsenet og psykiatrien. Social Sundhed vil tale om mulighederne for større samarbejde med Region Hovedstaden, og hvordan der kan skabes mere tryghed og lighed i det danske sundhedsvæsen. Endvidere vil Social Sundhed fortælle om, hvilke oplevelser de har med mennesker, der beder om hjælp til at være patient i sundhedsvæsenet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. maj 2022.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22014546
Godkendt.
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 29. september 2021 orienteret om opfølgning på Treårsplanen 2020-2022 vedr. temaet ”Bedre forløb for børn og unge” – med særligt fokus på afprøvning af F-ACT teams for unge i børne- og ungdomspsykiatrien. I den sammenhæng opfordrede udvalget til, at det kommende social- og psykiatriudvalg får forelagt resultaterne, når indsatsen med F-ACT teams for unge er evalueret.
Med denne sag får social- og psykiatriudvalget et oplæg om status for afprøvning af F-ACT teams for unge, herunder de foreløbige erfaringer med indsatsen. På mødet vil klinichef Nina Staal og projektleder Anne Rosenquist holde et oplæg om erfaringerne. F-ACT teams for unge vil blive evalueret i form af en skriftlig erfaringsopsamling fra projektet forventeligt i 2023, hvorefter resultaterne vil blive præsenteret for udvalget.
Af budget 2020 fremgår det, at: "I Finanslov 2019 er der også afsat midler til at styrke den tidlige, målrettede, og intensive specialiserede indsats til børn og unge i form af etablering af nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams. Det er et krav, at der er tale om teams med flere fagligheder, som er ambulant såvel som udgående til hjem og botilbud og forankret i børne- og ungdomspsykiatrien, men integreret med kommunale indsatser." Med finanslov 2019 blev der afsat 9,3 mio. kr. til ovenstående formål. Heraf er 6 mio. kr. afsat til udvikling og afprøvning af F-ACT teams på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center med henblik på at sikre unge i alderen 14-17 år et udgående og tværfagligt tilbud i perioder, hvor den unge og familien har behov for en intensiveret indsats.
F-ACT for unge
F-ACT står for ’Flexible Assertive Community Treatment’ og kan på dansk oversættes til ’fleksibel udgående og opsøgende behandling i patientens nærmiljø’. F-ACT er en hollandsk udviklet model for ambulant psykiatrisk behandling. F-ACT modellen er tilpasset danske forhold og er velafprøvet inden for voksenpsykiatrien, idet der siden 2018 er implementeret F-ACT teams i alle 15 psykiatriske voksenambulatorier med stor tilfredshed hos såvel patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Modellen betyder bl.a. i praksis, at et tværfagligt team hurtigt kan ”skrue” op og ned for den helhedsorienterede, fleksible, udgående og direkte støtte til den enkelte patient, så intensiveret behandling og kontakthyppighed følger den enkelte patients behov. Formålet med at kunne tilbyde intensiveret behandling i visse perioder er b.la. at forebygge indlæggelser og tvangsindlæggelser, at forebygge forværring og sikre tryghed når den enkelte oplever forværring, eller har sårbare perioder i forløbet. Det kan fx være som ny patient, ved forværring af symptomer, mangel på egenomsorg, medicinskift, i forbindelse med indlæggelse, mv. Det er derudover tanken, at modellen fremmer en recoveryorienteret tilgang, har fokus på hjælp til at få hverdagen til at fungere for den enkelte, samt bidrager til mere optimal ressourceudnyttelse.
For at kunne tilbyde intensiveret behandling skal det tværfaglige team praktisere shared caseload. Shared caseload betyder, at flere fra teamet har kontakt til patienten og teamet løser de opgaver, der skal løses omkring den enkelte patient, sammen i den periode hvor patienten har brug for intensiveret behandling. Det organiseres ved, at teamet mindst tre gange om ugen afholder et boardmøde. På et boardmøde gennemgår det tværfaglige team de patienter, der aktuelt tilbydes intensiveret behandling, og ud fra den enkelte patients ønsker og mål med behandlingen aftales de interventioner der skal udføres. Medarbejdere i teamet har på skift faste timer/dage allokeret til at udføre interventionerne sammen med de patienter, der den pågældende dag skal have besøg/telefonopkald/videoopkald. Patienter, der ikke har behov for intensiveret behandling, tilbydes behandling som vanligt ved en fast kontaktperson og behandlingsansvarlig læge.
Status for implementering
Af bilag 1 fremgår status for F-ACT teams for unge. Det indledende arbejde med udrulning af F-ACT for unge startede i slutningen af 2019. F-ACT-teams er ultimo august 2021 igangsat på tre ambulatorier på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center: Bispebjerg Unge Ambulatorium, Glostrup Unge Ambulatorium og Hillerød Unge Ambulatorium.
F-ACT for unge er organiseret anderledes end F-ACT i voksenpsykiatrien grundet den store udredningsopgave, der er i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hertil kommer, at patientgrundlaget er et andet i Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, da der er en større del af patienterne, der kun har behov for udredning og psykoedukation med opfølgning i kommunalt regi. Det er derfor en mindre gruppe patienter, der har behov for F-ACT Unge tilbuddet ud af den samlede patientgruppe. F-ACT for unge er derfor organiseret i mindre teams, der håndterer patienter i intensiverede forløb.
Foreløbige erfaringer
Flere unge og deres familier har givet udtryk for, at muligheden for hjemmebesøg er en markant forbedring fx ift. unge, som isolerer sig derhjemme/på deres værelser og ikke er i stand til at møde op til udredningssamtaler. Inden F-ACT var udredning i disse situationer enten ikke muligt eller kun muligt under en indlæggelse. På samme måde er det en stor lettelse for mange familier at vide, at de ikke kun er afhængige af én medarbejder i ambulatoriet, som også kan være fraværende, på kursus eller ferie, men at det giver ro og tryghed for familien at vide, at der er flere der kan ”gribe” familien, hvis der opstår krise. Endvidere ser medarbejdere og ledere i de tre ambulatorier for unge mange fordele ved F-ACT for unge og de muligheder, som mere fleksibel og et forebyggende fokus kan medfører fx ift. risiko for selvmord. Som følge af stigningen i antallet af unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien, og dermed antallet af unge i aktive behandlingsforløb, vurderes det, at behovet for tilbuddet aktuelt overstiger kapaciteten i de nuværende F-ACT teams, hvorfor det på sigt kan overvejes at udvide tilbuddet til at kunne rumme flere patienter.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om oplæg for status om F-ACT teams for unge taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. maj 2022. Udvalget forelægges en skriftlig erfaringsopsamling fra projektet forventeligt i 2023.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk.
22027272
Bilag 1: Statusnotat om F-ACT for unge (28. april 2022)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tiltrådte indstillingerne, idet udvalget ønsker at understrege behovet for at følge de konkrete tiltag og udmøntning af midler med budget 2022 i børne- og ungdomspsykiatrien tæt.
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Med budget 2022 blev der aftalt en omprioritering af et éngangsbeløb på 29 mio. kr. indenfor Region Hovedstadens Psykiatris budget til det børne- og ungdomspsykiatriske område i 2021-2022 med henblik på at håndtere et stigende antal henvisninger. Som led heri blev det besluttet, at der i første halvår 2022 skulle udarbejdes en analyse af det fremtidige ressourcebehov på området. Udvalget får med denne sag forelagt den bestilte analyse og løsning på udestående fra budget 2022 vedr. midler til området i 2023, ligesom der gives en status på overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Endvidere skal udvalget med sagen beslutte den videre proces for at håndtere det stigende ressourcepres i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.
Af budgetaftalen for 2022 fremgår, at: ”Vi ønsker derfor, at Region Hovedstadens Psykiatri og administrationen i første halvår 2022 udarbejder en analyse af de fremtidige ressourcebehov på området og prioriteringsmulighederne inden for psykiatriens område med henblik på, at børne- og ungdomspsykiatrien har tilstrækkelig kapacitet i de kommende år til at overholde udredningsretten og behandlingsgarantien”. På denne baggrund har administrationen, i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, udarbejdet en analyse vedr. udviklingen i henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien samt håndteringen af det heraf affødte behov for udredning og behandling, jf. vedlagte bilag 1.
Opfølgning på budgetaftalen for 2022 - analyse af børne- og ungdomspsykiatrien
Analysen af ressourcebehovet i børne- og ungdomspsykiatrien viser, at der er sket en fortsat stigning i antallet af henvisninger fra sommeren 2020 og frem til nu. Stigningen har bl.a. betydet opbygning af pukler, som både indebærer længere ventetider, og som dermed påvirker overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten - ligesom presset påvirker varigheden af patienternes forløb, jf. nedenstående.
Status for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten
Retten til hurtig udredning betyder, at alle nyhenviste patienter skal have et tilbud om at blive undersøgt og færdigudredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Patienten har ret til at få en konkret plan for den videre udredning (en såkaldt udredningsplan) inden for 30 dage, hvis patienten ikke kan tilbydes udredning inden for 30 dage. Hvis udredningen ikke kan tilbydes på regionens egne sygehuse inden for 30 dage, har regionen pligt til at undersøge andre muligheder, herunder andre offentlige hospitaler eller private hospitaler.
Af bilag 2 fremgår, at der i børne- og ungdomspsykiatrien er en foreløbig overholdelse af udredningsretten på 49 % i april 2022. Det er en lille stigning ift. januar, hvor udredningsretten blev overholdt for 43 % af patienterne. Overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien har været udfordret i 2021 og 2022 med en overholdelse, der har ligget mellem 39-80 % opgjort pr. måned. Til sammenligning har overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien ligget mellem 84-98 % i 2020. Det bemærkes, at det politisk fastsatte mål i Region Hovedstaden er, at for 95 % af udredningsforløbene skal udredningsretten være overholdt. Andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, er fortsat på et lavt niveau med foreløbigt 43 % i april 2022. Udviklingen skal ses i lyset af, at antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien er steget væsentligt de seneste år - og mere end forventet - hvilket har medført kapacitetsudfordringer. Det bemærkes, at stigningen i antallet af børn og unge, der bliver henvist, ses i hele landet, og flere regioner er aktuelt udfordret ift. at kunne overholde udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Den fremtidige udvikling i patienttilgangen i børne- og ungdomspsykiatrien er på nuværende tidspunkt usikker, og det er for tidligt at sige, om stigningen i antal henvisninger varer ved eller flader ud. Det er derfor også svært at konkludere på, hvordan overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten vil se ud i fremtiden. Det vurderes, at den ekstraordinære situation med COVID-19 kan have haft betydning ift. større mistrivsel og ensomhed blandt børn og unge som følge af de mange, langtrukne nedlukninger af samfundet - dette fænomen ses globalt. Det er dog vanskeligt at sige, om og hvor meget af den nuværende udvikling på området, der skal ses i lyset heraf, og derfor potentielt er et forbigående fænomen. Hertil kommer, at psykiatriområdet generelt set befinder sig i en venteposition, idet det fortsat er uvist, hvad en kommende national 10-årsplan vil bringe med sig af indsatser og økonomi, som kan imødekomme det stigende pres, der er på det samlede psykiatriområde. Endvidere er de konstaterede udfordringer på området ikke isoleret til Region Hovedstaden, men en national og endda international tendens. Denne tendens vurderes ikke at kunne brydes ved at kigge isoleret på Region Hovedstadens Psykiatri. Derimod skal flere af problemstillingerne håndteres nationalt, og det vil være nødvendigt at se løsninger i sammenhæng til indsatser i kommunerne, praksissektoren mv. samt udenfor sundhedssektoren (uddannelsessektor m.v.).
Håndtering af stigende ressourcebehov på kort og lang sigt
Håndtering af økonomi i 2023
Med budgetaftalen for 2022 blev der fundet engangsmidler til et løft af børne- og ungdomspsykiatrien i 2022, men der udestod at finde midler til at opretholde kapacitetsløftet også i 2023. I 2024 er der finanslovsmidler, som kan finansiere det løft af børne- og ungdomspsykiatrien med 29 mio. kr. årligt, som blev aftalt med budget 2022.
Administrationen har derfor, i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, undersøgt mulige løsninger, der sikrer, at psykiatrien kan opretholde den samme behandlingskapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien i 2023 som i 2022. Dette sker ved at tilvejebringe et råderum på 29 mio. kr. i 2023.
Det er samlet set vurderingen, at det vil være muligt at sikre en omprioritering, således at der også i 2023 kan sikres 29 mio. kr. dels gennem en midlertidig internt omprioritering, dels ved anvendelse af mindreforbrug fra tidligere år samt merindtægter fra behandling af patienter fra andre regioner.
Såfremt der er et politisk ønske om at løfte området yderligere, vil det skulle prioriteres i budgetprocessen. Der henvises til budgetforslag nr. 1 i dagsordenspunkt om budget 2023. Region Hovedstadens Psykiatri skønner, at det i et vist omfang vil være muligt også personalemæssigt at øge kapaciteten yderligere dvs. udover det kapacitetsløft, som allerede er aftalt med budget 2022 og er i færd med at blive udmøntet. Endvidere kan der ses ind i andre mulige tiltag, som på sigt kan bidrage til at opretholde en tilstrækkelig kapacitet fx via opgaveflytninger eller lignende. Der er behov for at undersøge de konkrete muligheder nærmere.
Øvrige tiltag til at imødekomme presset i børne- og ungdomspsykiatrien
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder endvidere med en række tiltag, som på sigt, eller allerede nu, bidrager til at håndtere det stigende pres i børne- og ungdomspsykiatrien i 2023. Dette sker bl.a. ved at øge kapacitetsudnyttelsen og effektivisere nødvendige opgaver uden patientkontakt, fx reducere dokumentationstid, samt effektivisering af udrednings- og behandlingstilbuddene m.v. Endvidere arbejdes der med at øge antal henvisninger til privathospitaler. Det bemærkes dog, at også den private kapacitet vurderes at være fuldt udnyttet eller tæt på fuldt udnyttet, og at der derfor er begrænsede muligheder for at sende flere patienter ud.
Udbygget analyse frem mod budget 2024
På baggrund af ovenstående og den vedlagte analyse er det administrationens vurdering, at der, ift. håndteringen af det voksende ressourcepres i de kommende år, er behov for en mere dybdegående analyse af mhp. at fremtidssikre børne- og ungdomspsykiatrien, herunder bl.a. set i lyset af en kommende 10-års plan.
Det foreslås derfor, at der udarbejdes en udvidet analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres. Analysen skal bygge videre på den vedlagte analyse. Analysen skal, udover at bygge videre på den eksisterende analyse, gå dybere ned i, hvordan patientmønstrene har udviklet sig, hvordan de nuværende behandlingstilbud matcher patientmønstrene mv. Endvidere skal der tages højde for planen for fastholdelse og rekruttering i Region Hovedstaden, og det er vurderingen, at det også her er nødvendigt at tænke nyt både ift. arbejdsmetoder og nye teknologier, da det ikke er muligt at uddanne eller rekruttere sig ud af udfordringerne.
Analysen vil blive igangsat i forlængelse af budget 2023 og foreslås færdiggjort i løbet af 1. kvartal 2023. Analysen skal danne afsæt for budgetforhandlingerne i 2023. Der kan indarbejdes en tekst om den planlagte analyse i budgetaftalen for 2023 som led i de kommende budgetforhandlinger.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingerne, vil:
Der er usikkerhed forbundet med udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Såfremt udviklingen fortsætter med at stige som hidtil, vurderes, at der er risiko for at overholdelse af udrednings- og behandlingsretten potentielt vil være udfordret fra 2024.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. maj 2022. Social- og psykiatriudvalget forelægges den udvidede analyse i 2023.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22014546
Bilag 1: Analyse af ressourcebehovet i børne- og ungdomspsykiatrien
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Et enigt social- og psykiatriudvalg prioriterede følgende budgetforslag til de kommende budgetforhandlinger for budget 2023:
Udvalget sendte endvidere følgende forslag videre som tekstforslag:
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Med denne sag har social- og psykiatriudvalget den tredje og sidste budgetdrøftelse om budgetforslag til regionens budgetaftale for 2023.
På dette møde skal social. og psykiatriudvalget vælge, hvilke fem budgetforslag inden for udvalgets ressort, som skal indgå i de videre budgetforhandlinger for regionens budget for 2023.
Region Hovedstadens budget for sundhedsområdet er den samlede politiske prioritering af sundhedsvæsenets opgaver og er rammen for driften og udviklingen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. De stående udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2023 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til budgetforhandlingerne.
På udvalgets møde den 27. april besluttede social- og psykiatriudvalget at lade nedenstående budgetforslag gå videre til drøftelse i udvalget den 25. maj. Administrationen har kvalificeret forslagene, jf. bilag 1-8.
Budgetforslag
Budgetforslag 1-4 er efter social- og psykiatriudvalgets ønske sammensat af puljede forslag. For at kunne kvalificere forslagene har administrationen sammenskrevet forslagene til ét forslag.
Tekstforslag
På social- og psykiatriudvalgets møde den 27. april 2022 drøftede udvalget, med udgangspunkt i de fremsendte budgetforslag, en række ønsker til tekstforslag til budgetaftalen. Det fremgår af nedenstående, hvilke budgetforslag der ønskes tekstforslag om. For at sikre, at tekstforslagene afspejler forslagsstillernes ønsker og behov, har administrationen efterspurgt, at forslagsstillerne i første omgang selv udarbejder et udkast til tekst. Udkast til tekst er vedlagt samlet i bilag 9.
Administrationen bemærker, at tekstforslag kan give udvalget mulighed for at tilkendegive politiske ambitioner for et område, uden at der umiddelbart afsættes penge til konkrete indsatser. Formuleringen af tekstforslag kan med fordel formuleres på et tilstrækkeligt overordnet niveau, så det giver udvalget et spillerum i de kommende budgetforhandlinger i valgperioden.
De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i budgetforhandlingerne, skal videresendes til forretningsudvalget senest den 8. juni 2021. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille, vil ikke indgå i budgetforhandlingerne.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet vedtager det endelige budget for Region Hovedstaden i september 2022.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 25. maj 2022.
Dette er den sidste budgetdrøftelse i social- og psykiatriudvalget i 2022.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22012865
Bilag 1: Udredning og hjælp til børn og unge (Ø, A, F)
Bilag 3: Socialt udsatte (B, A)
Bilag 4: Styrkelse af ambulant kapacitet (Ø, F)
Bilag 5: Fast track for praktiserende læger til Region Hovedstaden (A)
Bilag 6: Styrkelse af psykiatrisk gadeplansteam (C)
Bilag 7: Udbygning af botilbudsteams (A)
Bilag 8: Ungemiljøer i psykiatrien for aldersgruppen18-22 år (A)
Bilag 9: Tekstforslag budgetdrøftelse - SPU
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har afsat tre mio. kr. til en pulje til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet.
Puljen skal udmøntes af social- og psykiatriudvalget, der har uddelt midler i 2019-2022.
Udvalget får nu mulighed for at drøfte puljens retningslinjer med henblik på en eventuel justering inden uddeling af midler til det kommende år.
Herudover skal udvalget beslutte, hvorvidt evalueringen af puljen for 2021 skal udskydes, som følge af, at flere af projekterne ikke er afsluttet pga. COVID-19.
Regionsrådet har afsat en pulje på tre mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet. Puljen skal sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Projekterne skal udover at fremme samarbejder på tværs, udvikle nye løsningsforslag i relation til konkrete problemstillinger, som kan forebygge og fremme (livs-) kvaliteten og sammenhængen i patientforløbet.
Det er social- og psykiatriudvalget, der efter delegation fra regionsrådet, behandler ansøgningerne og udmønter puljen. Puljens størrelse har ændret sig og er nu på tre mio. kr. årligt. Regionsrådet har ud af puljen reserveret 0,5 mio. kr. årligt til et samarbejdsprojekt med det anonyme rådgivningstilbud Headspace, der henvender sig til unge mellem 12 og 25 år. Baggrunden for de reserverede midler er, at Region Hovedstaden har ønsket større fokus på den tidlige forebyggende indsats til børn og unge. For at understøtte dette ønske, valgte Region Hovedstaden ifm. budgetforhandlingerne for budget 2019 at indgå et samarbejde med Headspace, som er med til at sikre børn og unge hurtigere hjælp og rådgivning om psykisk sårbarhed.
Der er således 2,5 mio. kr. i social- og psykiatriudvalgets pulje, som skal uddeles hvert år.
I 2023 er puljens beløb ekstraordinært forhøjet med 118.050 kr. Det skyldes, at der i forbindelse med uddelingen af puljen for 2022 opstod et overskydende beløb, som det tidligere social- og psykiatriudvalg valgte at videreføre til puljen for 2023. Der er derfor 2.618.050 kr. til uddeling i 2023.
Der er uddelt midler fra puljen fire gange:
2019: 1,5 mio. kr. uddelt til fire projekter.
I alt havde seks projekter ansøgt om ca. 3,9 mio. kr.
2020: 3 mio. kr. uddelt til syv projekter.
I alt havde de syv projekter ansøgt om ca. 3,15 mio. kr.
2021: 2,5 mio. kr. uddelt til ni projekter.
I alt havde 15 projekter ansøgt om ca. 6,4 mio. kr.
2022: 2,38 mio. kr. blev uddelt til fire projekter (118.050 kr. er overført til puljen i 2023).
I alt havde 12 projekter søgt om 8.191.965 kr. Det bemærkes, at én af ansøgerne ansøgte om hele puljens beløb.
Uddeling for 2023
Puljeopslag
Puljen skal endnu engang uddeles, og der er derfor behov for fastlægge ansøgningskriterierne for uddelingen i 2023. I forbindelse med sidste års behandling af ansøgninger bad det tidligere social- og psykiatriudvalg om, at opslaget for puljen for 2023 blev revideret med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort med puljen. Erfaringerne har bl.a. vist, at puljen for en større og større del af ansøgernes vedkommende betragtes som en måde at opnå støtte til drift af projekter. Dette ses bl.a. ved, at flere projekter søger om støtte flere år i træk, og ikke indtænker permanent finansiering andre steder fra. Dette kan medføre, at udvalget må trække støtten fra et projekt, fordi udvalget ønsker at tildele støtte til et andet projekt, med det resultat, at tidligere støttet projektet må lukkes. Drift af projekter har ikke oprindeligt været formålet med puljen. I stedet har formålet været, at puljen skal bidrage til at støtte udviklingsorienterede og mindre projekter, som har brug for opstartsmidler og hjælp til at komme i gang med at blive robust nok til at kunne skaffe permanent finansiering andre steder fra. Det bemærkes, at såfremt udvalget via støtte fra puljen får kendskab til et projekt, der ønskes støttet permanent, er der altid mulighed for at bringe det op ifm. de årlige budgetforhandlinger.
Der er derfor udarbejdet et justeret opslag, som fremgår af bilag 1. Det bemærkes, at beløbet til uddeling i opslaget er angivet til 2,5 mio.kr., som er det, beløb regionsrådet har afsat til puljen. Dvs. de ekstra 118.050 kr., der er overført fra sidste års pulje lægges oveni, når udvalget skal uddele puljen.
Ansøgningsfrister og behandling i udvalget
Der fastsættes én ansøgningsfrist for at søge puljen, nemlig den 20. september 2022. Social- og psykiatriudvalget behandler herefter ansøgningerne på mødet den 31. oktober 2022. Der har tidligere været fastsat en ekstra ansøgningsfrist med efterfølgende behandling i udvalget på det første udvalgsmøde i januar, såfremt udvalget ikke uddeler samtlige midler i puljen i første omgang.
Det er administrationens erfaring, at den ekstra ansøgningsfrist ikke er blevet anvendt de seneste år, enten fordi alle midler er blevet uddelt, eller fordi et mindre overskydende beløb er overført til året efter, fordi beløbet har været for lille til, at det gav mening at genopslå puljen. Det er endvidere administrationens vurdering, at den ekstra ansøgningsfrist i flere tilfælde har skabt forvirring hos ansøgerne, idet flere har sendt ansøgninger ind til denne frist, på trods af, at alle midler var uddelt i første runde. På den baggrund fastsættes én ansøgningsfrist. Såfremt det bliver nødvendigt at genopslå puljen, kan udvalget beslutte dette ifm. deres behandling af ansøgningerne.
Evaluering af puljen for 2021
Hvert år forelægges social- og psykiatriudvalget en status og evaluering af de projekter, som udvalget har givet støtte til året inden. I år skal der derfor gøres status over projekterne, som fik tildelt midler for 2021. Dette gøres med udgangspunkt i de slutrapporter, som projekterne sender ind, når projektet afsluttes. En størstedel af projekterne er imidlertid forlænget, fordi COVID-19 har medført, at flere af projekternes planlagte aktiviteter ikke har kunne igangsættes, bl.a. pga. forsamlingsloft mv. På nuværende tidspunkt er fire ud af ni projekter, der har fået støtte i 2021, afsluttet, og flere af projekterne har fået forlænget deres projektperiode til midten eller slutningen af 2022. Det foreslås derfor, at evalueringen udskydes til starten af 2023, hvor det forventes at alle projekterne er afsluttet.
Social- og psykiatriudvalget drøfter støttekriterierne for puljen til tværsektorielle samarbejder og beslutter tidspunkt for evaluering af puljen for 2021.
Administrationen vil tage direkte kontakt til relevante organisationer og foreninger samt skabe opmærksomhed om puljen på regionens hjemmeside og på sociale medier.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. maj 2022. Social- og psykiatriudvalget behandler de indkomne ansøgninger for 2023 på mødet den 22. november 2022.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22026162
Bilag 1: Opslag til social- og psykiatriudvalgets pulje til samarbejdsprojekter 2023
Administrationen indstiller:
Punktet blev udskudt til drøftelse den 22. juni 2022.
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
I januar 2022 offentliggjorde Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen "Fagligt oplæg til en 10 årsplan - Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser". Det faglige oplæg skal danne grundlag for regeringens udspil til en samlet 10-årsplan for udvikling af psykiatrien. Det er således forventningen, at den kommende 10-årsplan vil sætte rammen for psykiatriområdet i Danmark i mange år frem. I Region Hovedstaden har der i de seneste valgperioder været arbejdet med politiske treårsplaner for psykiatriens udvikling, som har sat en politisk retning for udvikling på området.
Med denne sag lægges op til en første drøftelse af, hvordan der potentielt ville kunne arbejdes med at omsætte den kommende 10-årsplan - med afsæt i erfaringerne med arbejdet med tidligere politiske planer, herunder særligt Treårsplan 2020-2022.
Fagligt oplæg til en 10-årsplan
Formålet med Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan er, at den skal danne grundlag for en ambitiøs, langsigtet plan for et løft af den samlede indsats både i forhold til mental sundhed og psykisk lidelse og som går på tværs af sektorgrænser. I Sundhesstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan er der en række overordnede temaer, som foreslås retningsgivende for en kommende plan for psykiatrien. Disse fremgår af nedenstående figur. I det faglige oplæg lægges der især vægt på, at der skal ske et løft af indsatserne til børn og unge og de svært psykisk syge.
I Region Hovedstaden har skiftende regionsråd arbejdet med politiske visioner og planer for psykiatriområdet. I 2011 blev "Visioner for Fremtidens Psykiatri" udarbejdet, og i 2016 godkendte det daværende regionsråd "Den fortsatte udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden - Psykiatriudvalgets treårsplan 2017-2019". I 2019 valgte det efterfølgende regionsråd at udarbejde en ny, udbygget plan for psykiatrien, nemlig den nuværende treårsplan for psykiatrien, benævnt "Sammen om psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022". Regionsrådet ønskede med Treårsplan 2020-2022 at styrke indsatsen og fokusere på færre og mere konkrete indsatser, end der var gjort i forbindelse med arbejdet med Treårsplan 2017-2019.
Erfaringer med Treårsplan 2020-2022
Treårsplan 2020-2022 har sat en klar politisk retning og ramme for arbejdet med psykiatriområdet i Region Hovedstaden. Med Treårsplan 2020-2022 er det både indadtil og udadtil i forhold til regionens samarbejdspartnere fx patientorganisationer og medarbejderorganisationer klart og tydeligt hvilke ambitioner, som Region Hovedstaden har på psykiatriområdet.
Treårsplanen har herudover bl.a. udgjort et tydeligt afsæt for regionsrådets fokusområdet og prioriteter i forbindelse med de årlige budgetaftaler. Mest tydeligt blev dette i forbindelse med fordelingen af de 141 mio. kr. fra Finanslov 2020, som blev udmøntet med budget 2021.Der blev bevilget midler til samtlige temaer i Treårsplan 2020-2022.
For administrationen har Treårsplan 2020-2022 skabt klarhed over, hvilken retning, politikerne ønsker at gå på psykiatriområdet. Planen har på denne måde understøttet serviceringen af det politiske niveau. Målsætningerne i Treårsplan 2020-2022 er realiseret blandt andet gennem Region Hovedstadens Psykiatris interne strategiske handleplaner, årsplaner og årsaftaler mv., som har taget afsæt i Treårsplan 2020-2022.
Forslag til det videre arbejde med den kommende 10-årsplan
Det er administrationens erfaring, at de tidligere tre-årsplaner har fungeret godt som et grundlag for den løbende prioritering og konkretisering/operationalisering af indsatser på psykiatriområdet. Administrationen foreslår derfor, at social- og psykiatriudvalget tager en første drøftelse på dette møde om, hvordan en potentiel ny politisk plan vil kunne fungere som redskab til at oversætte en kommende national 10-års plan - og dermed sætte en politisk retning og prioritering for nye og styrkede indsatser i Region Hovedstadens psykiatri. Dette kan ske med udgangspunkt i den ramme og de midler, som 10 års planen udstikker, og der kan med fordel arbejdes en potentiel ny plan inden for de temaer og prioriterede områder, som 10-årsplanen peger på, jf. ovenfor.
Erfaringen er som beskrevet ovenfor, at politiske planer kan fungere som et godt redskab for politikere og administrationen. Spændvidden af den konkrete Treårsplan 2020-2022 bevirkede dog, at det sommetider har været svært at stille skarpt på de områder af psykiatrien, som har haft de største behov og været særligt politisk prioriteret. Administrationen anbefaler derfor, at udvalget drøfter, hvordan en kommende plan kan blive endnu mere målrettet og fokuseret. I den forbindelse kan det overvejes, om selve planen og tilrettelæggelsen af processen med udarbejdelse af en potentiel kommende plan kan organiseres anderledes fx med færre politiske sager og færre fokusområder. Formålet skulle være at stille mere skarpt på færre, men højere prioriterede områder, således at planen kan danne afsæt for en mærkbar forandring og løft af indsatsen.
Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget drøfter den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet med en kommende 10-årsplan, når denne foreligger. Udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen er, at man forventer en politisk aftale i forår/sommer 2022. Den nuværende sitiuation med krigen i Ukraine kan dog betyde, at planlagte indsatser og politiske udspil udskydes.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. april 2022.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
18023987
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Punktet blev udskudt til et senere tidspunkt.
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget er ansvarlig for opfølgning på en række forskellige budgetinitiativer i regi af Budgetaftale 2022. Udvalget orienteres således kvartalsvis om en samlet opfølgning på budgetinitiativer for 2022. Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget status for opfølgning på budgetinitiativer pr. 2. kvartal 2022. Sagen er således nummer to af fire i rækken af sager, idet udvalget blev forelagt en opfølgning på budgetinitiativer pr. 1. kvartal på møde den 28. februar 2022. Vedlagt sagen er en oversigt over status for budgetinitiativer 2022 opdateret ultimo april (bilag 1).
Opfølgning på budgetinitiativer 2022
Social- og psykiatriudvalget er primært ansvarligt udvalg for følgende budgetinitiativer:
| Nr. | Titel | 2022 | 2023 og frem |
| 1. | Udsatteenhed i samarbejde med Københavns Kommune | 0,5 mio. kr. | 0,5 mio. kr. |
| 2. | Psykiatrisk udrykningsteam i døgndrift (nettoudgift) | 0,5 mio. kr. | 1,1 mio. kr. |
| 3. | Lige adgang til behandling for voldtægtsofre uanset sociale udfordringer | 1,4 mio. kr. | 2 mio. kr. |
| 4. | Børn og unges mentale sundhed - styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien | 29 mio. kr. | - |
| 5. | Børn og unges mentale sundhed - fremskudt udredning i kommunerne | 4,7 mio. kr. | 7,2 mio. kr. |
| 6. | Nedbringelse af tvang - permanentgørelse af Team selvskade | 3,2 mio. kr. | 3,5 mio. kr. |
| 7. | Sengeafsnit til behandling af svær selvskade (8 senge) | 12 mio. kr. | 12 mio. kr. |
| 8. | F-ACT-team for patienter med svær selvskade | 3,2 mio. kr. | 3,2 mio. kr. |
| 9. | Socialoverlæger og socialsygeplejersker | 10,5 mio. kr. | 10,5 mio. kr. |
Det bemærkes, at budgetinitiativ nr. 1-8 indgår i budgetaftale 2022, mens budgetinitiativ nr. 9 vedr. socialoverlæger og socialsygeplejersker er fra budgetaftale 2021, idet regionsrådet på møde den 14. december 2021 har besluttet, at initiativet også er relevant at følge i 2022. Yderligere bemærkes, at de afsatte midler til budgetinitiativ nr. 4 vedr. børn og unges mentale sundhed er givet som ekstra midler fra et midlertidigt råderum til børne- og ungdomspsykiatrien i 2021 og 2022.
Status for budgetinitiativer
Vedlagte bilag 1 indeholder en samlet oversigt over budgetinitiativerne med en beskrivelse af indsatsen samt en aktuel status (ultimo april 2022).
Af oversigten fremgår for hvert initiativ:
Af bilag 1 fremgår, at alle budgetinitiativer er igangsat og forløber overordnet set som planmæssigt. Det bemærkes til budgetinitiativ nr. 4 om børn og unges mentale sundhed, at der fra medio marts er etableret et nyt ambulatorie for børn og unge mellem 9-17 år. Det nye afsnit forventes at være på fuld kapacitet med forventet indtag på ca. 10 patienter om ugen efter sommerferien 2022. Det bemærkes, at antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien steget mere end forventet i 2022, hvilket fortsat udfordrer overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten. Der henvises til sag nr. tre om ressourcer i børne- og ungdomspsykiatrien.
Hvad angår budgetinititativ nr. 5 om STIME - fremskudt udredning i kommunerne til børn og unge - bemærkes, at der nu foreligger en evaluering af projektet, som vil blive præsenteret på møde i social- og psykiatriudvalget i juni 2022. Endvidere er fokus på udbredelse af STIME, og flere kommuner har allerede tilkendegivet, at de er meget interesserede i at blive en del af STIME-samarbejdet.
Med hensyn til budgetinitiativ nr. 9 om socialoverlæger og socialsygeplejersker er der siden sidste status ansat sociallæger i psykiatrien med henblik på tiltrædelse pr. juni 2022. Derudover er der pt ansat otte socialsygeplejersker, der er startet op i april og maj, på nær en enkelt, der tiltræder stillingen pr. 1. august 2022. Der mangler fortsat at blive rekrutteret to socialsygeplejersker. Stillingerne forventes at blive slået op lige omkring sommerferien 2022.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, er orienteringen om status for opfølgning på budgetinitiativer 2022 taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. maj 2022. Social- og psykiatriudvalget forelægges en status for opfølgning på budgetinitiativer efter sommeren 2022.
Charlotte Hosbond/Camilla Grønbæk
22002538
Bilag 1: Status for budgetinitiativer 2022 (opdateret ultimo april)
Administrationen indstiller til Social- og psykiatriudvalget :
Punktet blev udskudt til et senere tidspunkt.
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har sammen med PLO-Hovedstaden undersøgt de praktiserende lægers oplevelse af samarbejdet med hospitalerne i regionen. Undersøgelsen knytter an til praksisplanen for almen praksis og endvidere regionens vision for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 'Alle skal med'. Udvalget orienteres her om resultaterne af undersøgelsen generelt og specifik for Region Hovedstaden Psykiatri, samt om processen for det videre arbejde med resultaterne af undersøgelsen.
Undersøgelsen af almen praksis' oplevelser af samarbejdet med hospitalerne viser, at de praktiserende læger oplever en 'rimelig grad' af tilfredshed med hospitalernes understøttelse af almen praksis og med samarbejdet omkring den enkelte patient. For Region Hovedstaden Psykiatri viser rapporten dog, at hver anden praktiserende læge er utilfreds med håndteringen af henvisninger til psykiatrien og at to tredjedele mener, at regionens tilbud om psykiatrisk udredning ikke lever op til deres behov. Regionen - både hospitaler og regionsadministrationen - samt de praktiserende læger arbejder nu videre med undersøgelsens resultater med henblik på at styrke samarbejdet.
Lokal dialog om forbedringsmuligheder:
Nogle af anbefalingerne i rapporten lægger op til nærmere lokal dialog om mulige fælles løsninger for at styrke samarbejdet. Derfor blev der d. 26. april 2022 afholdt dialogmøde mellem repræsentanter for hospitalerne og almen praksis. Mødet havde fokus på at øge kendskabet til og forståelsen for hinandens vilkår og muligheder, men også at aftale lokale løsninger og prøvehandlinger, som nu skal sættes i værk.
Rapporten peger særligt på en utilfredshed i almen praksis med håndtering af henvisninger og udredninger i psykiatrien, hvilket blev drøftet. Der var blandt andet en fælles forståelse af, at informationen til almen praksis om tilbud og sparring i psykiatrien kan være svær at finde/overskue, og at dette har betydning for samarbejdet om bl.a. henvisninger og udredninger. Derfor blev det som resultat af mødet i første omgang aftalt at øge synligheden omkring de tilbud om sparring og rådgivning, som Region Hovedstaden Psykiatri stiller til rådighed for almen praksis. Konkret påtænkes at lave et fast indslag i PraksisNyt, der sætter fokus på psykiatrien.
Andre af rapportens anbefalinger skal løftes centralt. Her vil der fra regionsadministrationens side i den kommende periode blive sat fokus på, om der er brug for nye indsatser, eller om der er brug for at sætte ekstra kraft bag nogle af de allerede eksisterende initiativer for at styrke samarbejdet og understøttelsen fra hospitalerne.
Rapportens hovedfund:
Tilfredsheden varierer på tværs af regionens hospitaler og i forhold til de enkeltstående tematikker, der er spurgt ind til. Undersøgelsen peger på en række områder, hvor der er behov for at styrke indsatsen, for at patienterne oplever gode sammenhængende forløb.
Rapportens hovedanbefalinger
Disse vurderes i rapporten som handleområder, som på kort sigt kan styrke hospitalernes understøttelse af almen praksis er:
Rapportens fund vedr. psykiatrien:
Foruden rapportens hovedfund og anbefalinger, er følgende specifikt undersøgt for psykiatrien
Rapportens anbefalinger vedr. psykiatrien:
Den samlede rapport kan ses i bilag 1.
Der afholdes som ovenfor nævnt dialogmøder mellem hospitaler og repræsentanter for almen praksis med henblik på at finde fælles løsninger. Derudover arbejdes der på centralt plan videre med at finde løsninger på andre af de udfordringer, som skitseres i rapporten.
Der er udarbejdet en fælles pressemeddelelse med PLO-Hovedstaden om undersøgelsen, som kan læses her: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Praktiserende-l%C3%A6ger-og-hospitaler-skal-arbejde-t%C3%A6ttere-sammen-om-patienterne.aspx. Rapporten er desuden offentliggjort på sundhed.dk.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. maj 2022.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
21059528
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Punktet blev udskudt til et senere tidspunkt.
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen har det sidste års tid oplevet en øget efterspørgsel efter HR-data fra både politikere og pressen. De øgede udfordringer med at rekruttere en række sundhedsprofessionelle faggrupper og det faktum, at mange stopper igen efter kort tids ansættelse, har øget interessen for at følge HR-data.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget modtager halvårligt en datapakke med centrale nøgletal på personaleområdet. Derudover har Regionsrådet den 14. december 2021 med anbefaling fra social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget godkendt, at Social og Psykiatriudvalget også skal modtage HR-data målrettet Region Hovedstadens Psykiatri.
For at sikre gennemsigtighed og åbenhed om nøgletal på personaleområdet, og en effektiv brug af administrationens ressourcer, etableres en proces for standardisering af levering af HR-nøgletal til de politiske udvalg.
Det tidligere social- og psykiatriudvalg besluttede på et møde den 27. oktober 2021, at et kommende social- og psykiatriudvalg skulle modtage en kvartalsvis status på rekrutteringssituationen i Region Hovedstadens Psykiatri. Baggrunden for dette var bl.a. et medlemsforslag fra Venstre, stillet i regionsrådet den 17. august, om en fastholdelses- og rekrutteringsplan for området. Medlemsforslaget blev bl.a. stillet, fordi Region Hovedstadens Psykiatri i sommeren 2021 måtte lukke en række sengeafsnit pga. vakante stillinger og samtidig afholdelse af sommerferie. Forud for beslutningen i social- og psykiatriudvalget den 27. oktober 2021, fik udvalget endvidere indblik i rekrutteringssituationen i psykiatrien gennem et oplæg fra Region Hovedstadens Psykiatris direktør, Martin Lund.
På mødet den 27. oktober 2021 drøftede udvalget, hvilket behov der var ifm. en kvartalvis status om rekrutteringssituationen. Det blev bl.a. drøftet, at udvalget gerne ville have data fordelt på faggrupper samt data om vakante stillinger og relevante driftstal.
Efter udvalgets beslutning er det politiske fokus på fastholdelse og rekrutteing i regionen imidlertid steget yderligere. Dette ses også ved, at der ifm. regionsrådsvalget i november 2021 blev nedsat et fastholdelses- og rekrutteringsudvalg.
Den øgede efterspørgsel efter HR-data fra de politiske udvalg og andre interessenter kalder på en fælles linje i de data regionen udleverer. Endvidere betyder den nye politiske situation efter regionsrådsvalget, at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget er det overordnede ansvarlige udvalg for området. Udvalget har i denne forbindelse en opsamlende og igangsættende rolle inden for emnet fastholdelse og rekruttering. På denne baggrund etableres en proces for standardisering af levering af HR-nøgletal til alle politiske udvalg, og ikke blot social- og psykiatriudvalget.
Dette indebærer, at administrationen halvårligt udarbejdet nøgletal på personaleområdet, som tilgår fastholdelses- og rekrutteringsudvalget. Samme standardiserede nøgletal kan udarbejdes på specifikke områder, som fx fødeområdet som følges i Sundhedsudvalget og psykiatriområdet, som følges i Social- og Psykiatriudvalget.
Et fælles datasæt vil medvirke til at styrke opfattelsen af regionen som en samlet og koordineret organisation. Ligeledes vil det give de politiske udvalg et fælles billede af rekrutteringsudfordringerne og dermed et fælles grundlag at træffe beslutninger ud fra.
For at sikre åbenhed og lettilgængelige data lægges det fælles HR-datasæt derudover på regionens hjemmeside.
De mange særkørsler af HR-data medfører et stort træk på administrative ressourcer, og et fælles standarddatasæt vil således også medvirke til en ikke ubetydelig effektivisering af arbejdsgangene i administrationen.
Indhold
Administrationen foreslår, at det fælles datasæt er identisk med den datapakke som fastholdelses- og rekrutteringsudvalget fik præsenteret på deres møde den 29. marts 2022. Dette skal bl.a. sikre sammenlighed på tværs af udvalgene, når fastholdelse og rekruttering drøftes, ligesom det vil være ressourcebesparende for administrationen. I bilag 1 fremgår den HR-datapakke, der har været forelagt fastholdelses- og rekrutteringsudvalget. Datapakken vil i efterfølgende versioner indeholde udvikling over tid.
Indikatorerne opgøres som standard på faggrupperne læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter, bioanalytikere og jordemødre og kan målrettes de konkrete udvalg ift. faggrupper. Således kan fx datasættet til social- og psykiatriudvalget suppleres med data for læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter ansat i Region Hovedstadens Psykiatri ud fra sammen skabelon som det fælles regionale datasæt.
Datasættet udarbejdes halvårligt, koblet til tidspunktet for de halvårlige trivselsmålinger. Konkret vil social- og psykiatriudvalget forventeligt blive forelagt sager i april og oktober.
Såfremt social- og psykiatriudvalget godkender indstillingen, er orienteringen om fælles HR-data til de politiske udvalg taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. maj 2022. Administrationen udarbejder fremover et halvårligt HR-datasæt som forelægges de relevante politiske udvalg og lægges på regionens hjemmeside.
Kirstine Vestergård Nielsen/Signe Ernst
22019002
Bilag 1: Datapakke til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget
Administrationen indstiller til Social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning, idet udvalget noterede sig et generelt lavt niveau af magtanvendelser. Fsva. botilbuddet Sølager tager udvalget til efterretning, at stigningen i brugen af magtanvendelser skyldes en overimplementering af COVID-19 restriktioner.
Grethe Olivia Nielsson (Ø), Dorthe Vilhelmsen (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget får en gang årligt en status på tilsyn samt udviklingen i magtanvendelser på tilbud under Den Sociale Virksomhed. Med denne sag gives en orientering om Socialtilsynets tilsyn i tilbud under Den Sociale Virksomhed i 2021. Endvidere gives en orientering om udviklingen i magtanvendelse i de samme tilbud fra 2020 til 2021.
Direktør i Den Sociale Virksomhed, Søren Torpegaard Bech, deltager under punktet for at besvare spørgsmål fra udvalget.
Tilsyn
Tilbud under Den Sociale Virksomhed er omfattet af tilsyn fra Socialtilsynet, det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed og tilsyn fra Ombudsmanden.
Tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med de tilbud i Den Sociale Virksomhed, som drives efter Serviceloven. Tilsynet skal sikre, at drift og kerneydelsen leveres med den nødvendige kvalitet og ensartethed og viser en fagligt kompetent praksis. Tilbud, der er underlagt tilsyn fra Socialtilsynet, får almindeligvis besøg én gang årligt. Besøgene kan være anmeldte eller uanmeldte.
Socialtilsynet har sin egen kvalitetsmodel, hvor det også beskrives, hvilke indikatorer på god kvalitet det ser efter i forbindelse med tilsyn. Socialtilsynets kvalitetsmodel har fokus på, om tilbuddene leverer resultater til gavn for borgerne og bidrager til borgernes trivsel, som er formålet med den hjælp og støtte, borgeren modtager efter Serviceloven.
Generelt vurderer Socialtilsynet, at dets indikatorer for kvalitet i høj grad er opfyldt på tilbuddene i Den Sociale Virksomhed.
Socialtilsynets kvalitetsmodel er beskrevet i bilag 1, hvor man også kan se vurderingen af tilbud i Den Sociale Virksomhed.
To af tilbuddene i Den Sociale Virksomhed, Solgaven og Rønnegård, har haft hyppigere besøg og tættere dialog med tilsynet de seneste år. Det skyldes, at Socialtilsynet har fulgt op på, om der arbejdes med relevante og tilstrækkelige indsatser for at imødekomme udfordringer, som tilsynet ved besøg i 2020 vurderede havde betydning for beboernes trivsel.
Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter ved tilsyn, om der i tilbuddets sundhedsfaglige praksis og dokumentation er anledning til bekymring for patientsikkerheden.
Styrelsen var i 2021 på tilsynsbesøg på to botilbud under Den Sociale Virksomhed: Skovvænget og Solgaven.
Begge tilbud blev ved tilsynet vurderet at være i kategorien "Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden". De mindre problemer omhandlede på begge tilbud dokumentationen. Fundene var få, og tilsynet vurderede, at det ikke var udtryk for generelle mangler, men enkeltstående mangler, som tilbuddene med en mindre indsats kan rette op på.
I juni 2021 var Styrelsen for Patientsikkerhed på besøg på Skovvænget. Besøget var opfølgning på et påbud, som styrelsen gav tilbuddet i 2020. Påbuddet i 2020 omhandlede mangelfuld systematisk sundhedsfaglig vurdering af beboerne, manglende instruks om medicinhåndtering og mangler i dokumentation af blandt andet samtykke til behandling. Ved opfølgningen i 2021 bortfaldt påbuddet. Tilsynet vurderede, at tilbuddet havde rettet op på manglerne fundet i 2020, og at der var en tilstrækkelig journalføring om dokumentation, opfølgning på sygeplejefaglige vurderinger og medicinhåndtering, og at der ikke var anledning til bekymring for patientsikkerheden.
Styrelsen for Patientsikkerhed besøgte Solgaven i 2021 på grund af det skærpede tilsyn fra Socialtilsynet. Styrelsen fandt en overordnet grundig og sikker håndtering af det sundhedsfaglige arbejde og fandt ikke anledning til at følge op på de mindre mangler, som tilsynet fandt ved stikprøver (blandt andet manglende dokumentationen af samtykke og en overskredet dato ved gennemgang af et medicinskab).
Tilsyn fra Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand kontrollerer offentlige forvaltningsmyndigheder og kan både behandle klager over afgørelser og tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser. Ombudsmanden kan inspicere institutioner, herunder især steder, hvor borgere er berøvet deres frihed, det vil sige fængsler, psykiatriske hospitaler og sikrede institutioner.
Sølager, der hører under Den Sociale Virksomhed, er sikrede afdelinger for unge i varetægtssurrogat. I maj 2021 aflagde Folketingets Ombudsmand et varslet og virtuelt tilsynsbesøg på Sølager. Sølager blev af tilsynet anbefalet at udarbejde skriftlige retningslinjer for forebyggelse af seksuelle overgreb, arbejde med dokumentationen af magtanvendelser og at opdatere overenskomst om undervisning med beliggenhedskommunen.
Der var også en anbefaling om at indgå en ny aftale med en læge i lokalområdet, der kan tilse de unge, mens de opholder sig på Sølager, hvor de midlertidigt ikke kan komme til egen læge. Sølager har siden fundet en lokal læge, der gerne vil tage opgaven, og der bliver arbejdet på en aftale, så lægen må tilse de unge, selvom de fortsat er tilknyttet egen læge.
Magtanvendelser
Reglerne om magtanvendelse vedrører situationer, hvor man foretager indgriben i et andet menneskes ret til at bestemme over eget liv. Anvendelse af magt skal i disse situationer beskytte mennesker mod at gøre skade på sig selv eller andre, eller der skal være et hensyn til borgerens værdighed eller tryghed. Personalet må foretage magtanvendelser hos beboere med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne og over for anbragte børn og unge.
På tilbud under Den Sociale Virksomhed bor både børn, unge og voksne, som grundet nedsat funktionsevne ikke altid kan varetage egne interesser eller forstå konsekvenserne af deres egne handlinger. Personalet har en skærpet omsorgspligt, og magtanvendelser kan være nødvendige for, at der ikke sker omsorgssvigt.
Personalet skal med grundigt kendskab til den enkelte borger planlægge arbejdsgange, anvende kommunikationsredskaber, indretning og pædagogiske metoder og tilgange, som forebygger, at en magtanvendelse bliver nødvendig. Brug af magt skal være skånsomt og kortvarigt og begrænset til det absolut nødvendige.
Alle magtanvendelser skal indberettes til borgerens handlekommune med en beskrivelse af situationen. Indberetning sendes med en kopi til Socialtilsynet, som også vurderer omfanget og typen af magtanvendelser sammenholdt med tilbuddets målgruppe. Det skal i forlængelse af indberetningerne dokumenteres, hvilke faglige refleksioner medarbejdere og ledelse på tilbuddet har gjort. Det skal beskrives, hvilke pædagogiske tiltag der blev taget for at undgå magtanvendelsen, hvad der gjorde magtanvendelsen nødvendig, og hvilken læring medarbejdere og ledelse kan bruge for at forebygge, at magtanvendelse igen tages i brug over for den givne borger.
Udviklingen i antallet af magtanvendelse i tulbud under Den Sociale Virksomhed fra 2019 til 2021 fremgår af bilag 2.
Magtanvendelse på tilbud til børn og unge
På to andre tilbud til børn og unge, 3Kløveren og Geelsgårdskolen, har der været et fald i antallet af magtanvendelser fra henholdsvis 24 og 42 i 2019 til henholdsvis 12 og 11 i 2021. Det skyldes fraflytningen af enkelte børn, hvor der tidligere har været flere magtanvendelser end for de øvrige børn i tilbuddene.
Magtanvendelser på sikret afdeling for børn og unge
Ved Ombudsmandens tilsyn på Sølager i 2019 blev det afgjort, at Sølager ikke må undersøge de udefrakommende gæster, der besøger de unge på afdelingen. Sølager ændrede derefter praksis og undersøger den unge, hver gang den pågældende har haft besøg eller har været væk fra Sølager og vender tilbage. Undersøgelserne skal blandt andet sikre, at de unge ved besøget eller udgangen ikke har fået adgang til mobiltelefoner eller rusmidler, som medtages på afdelingen.
Denne undersøgelse tæller som en magtanvendelse og medvirker til en stor stigning i antallet af magtanvendelser i 2020.
Derudover har der i 2021 været en stor stigning i antallet af magtanvendelser som følge af, at Sølager for at nedbringe risikoen for at få Covid-19 smitte ind på afdelingen bad de unge skifte tøj, når de havde haft besøg eller været sammen med andre uden for Sølager.
Stigningen i 2020 og igen i 2021 skyldes således ikke de unges adfærd, men alene Sølagers praksis for at undersøge de unge, og at tilbuddet indberetter undersøgelserne og tvungne tøjskift som magtanvendelser.
Magtanvendelser på tilbud til voksne
Der sker generelt få magtanvendelser på tilbud til voksne under Den Sociale Virksomhed. Nogle tilbud, fx Rønnegård og Lyngdal, har målgrupper, hvor medarbejderne oftest ser sig nødsaget til at foretage en magtanvendelse.
Også i tilbud til voksne kan ændringer den konkrete beboersammensætningen på individniveau påvirke udviklingen i magtanvendelser.
Hvis Social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er status på tilsyn og magtanvendelse i tilbud under Den Sociale Virksomhed taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 25. maj 2022.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Bilag 1: Bilag 1 SPU maj 2022 Tilsyn i DSV
Bilag 2: Bilag 2 SPU maj 2022 Udviklingen i magtanvendelse i DSV
Tomt indhold
Social- og psykiatriudvalget holder udvalgsmøde den 22. juni 2022. I nedenstående tabel fremgår de foreløbigt planlagte dagsordenspunkter, mødetider og lokation til dette møde.
| Mødedato | Type af sag | Titel | |||
22. juni kl. 11-13 | Foretræde | Foreningen Børn og Unges Trivsel | |||
| Drøftelse | Anvendelsen af tvang og brug af recovery orienterede tilgang til at mindske tvang | ||||
| Drøftelse | Tentativ sag vedr. udarbejdelse af politiske planer og kommende 10 årsplan | ||||
| Orientering | Status for evaluering af det specaliserede socialområde | ||||
| Orientering | Resultaterne af evaluering af STIME-projektet inkl. oplægsholder | ||||
| Orientering | Introduktion til flexklinikken | ||||
Kommende arrangementer for social- og psykiatriudvalget
Nedenstående er arrangementer, som administrationen er bekendt med, at social- og psykiatriudvalget er blevet inviteret til. Det bemærkes, at arrangementerne er frivillige.
22014546