Bilag 1: Strategiudkast GCPHEU 140722 (002)Godkendt
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Drøftet
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I løbet af 2022 skal Greater Copenhagen EU Office (GCPHEU) sammen med kontorets bestyrelse og administrative styregruppe udarbejde en ny strategi for 2023-2030, som skal efterfølge den nuværende strategi (2019-2022). I den forbindelse har GCPHEU inviteret alle medlemsorganisationerne til at komme med bidrag og input til det første udkast af strategien, der tager udgangspunkt i den overordnede retning for GCPHEU og bygger videre på de resultater, der er skabt i indeværende strategiperiode. Det endelige strategiudkast forventes godkendt den 17. november 2022 af GCPHEU bestyrelsen.
Administrationen beder derfor udvalget om at drøfte, om de tre temaer, de fire strategiske fokusområder og målene i strategiudkastet er i overensstemmelse med udvalgets ambitioner? Og hvad er det vigtigste udbytte af en ny samlet GCPHEU strategi for Region Hovedstaden?
Birgitte Leolnar, trafikchef, vil på udvalgsmødet den 3. oktober holde et oplæg.
Greater Copenhagen EU Office (GCPHEU) er Østdanmarks fælles EU-kontor i Bruxelles. Ejerkredsen bag GCPHEU består af de to regioner, 46 kommuner og fire universiteter på Sjælland. EU-kontorets 16 medarbejdere bistår ejerkredsen med hjemtag af EU-midler og interessevaretagelse, der styrker udvikling, forskning og innovation i Østdanmark.
Region Hovedstaden er politisk repræsenteret i bestyrelsen og har permanent formandskabet i den administrative styregruppe. Regionens medlemsbidrag i 2022 udgør 6,1 mio. kr. af et samlet budget på 16,6 mio. kr.
Fokusområde i ny strategi - sundhed, grøn omstilling og digitalisering
GCPHEU’s strategiudkast for 2023-2030 ønsker at favne bredden i medlemskredsens forventninger til kontorets arbejde med at engagere medlemmerne i europæisk samarbejde. Hovedelementerne i strategiudkastet er EU-hjemtag/projektaktivitet og interessevaretagelse, som udfoldes inden for tre hovedtemaer: sundhed, grøn omstilling og digitalisering. Der lægges op til, at GCPHEU arbejder med følgende strategiske fokusområder:
Fokus områder i den nuværende stategi
I nuværende strategiperiode (2019-2022) har GCPHEU's fokus været at sikre aktiviteter i medlemskredsen, der matcher udviklingen af de nye EU-programmer (2021-2027) og bidrage til hjemtag af EU-midler til regioner, kommuner samt virksomheder i Østdanmark. GCPHEU har bl.a. engageret universiteterne og regionerne i interessevaretagelsen målrettet EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe, infrastrukturprogrammet Connecting European Facility/TEN -T og EU's Genopretningsfond. GCPHEU har i perioden 2019-2022 hjulpet medlemskredsen med at opnå samlet 417,7 mio. kr. i EU-støtte, og der er bl.a. sendt 42 ansøgninger på tværs af medlemskredsen. Region Hovedstadens internationale aktiviteter er overvejende bundet op på EU-systemet, og samarbejdet med GCPHEU skaber rammerne for, at regionen henter forskningsmidler til ikke mindst hospitalerne, men også til klima-, miljø- og mobilitetsområdet.
Implementering og afrapportering
Det er forventningen, at strategien implementeres gennem årlige handlingsplaner med fokus på, at der afrapporteres årligt på resultater inden for de fire strategiske fokusområder ved status på:
Den videre proces
I den videre proces afholder bestyrelsen et strategiseminar, hvor interesser i EU-arbejdet, fælles dagsordener og vision for strategien skal drøftes. På baggrund af drøftelserne på strategiseminaret og tilbagemeldingerne fra medlemsorganisationerne udarbejder GCPHEU et endeligt strategiudkast, som bestyrelsen forventes at godkende på deres møde d. 17. november 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget drøfte input til Greater Copenhagen EU Office' s strategiudkast, 2023-2030. Den endelige strategi for GCPHEU forelægges til udvalgets orientering i 2023.
Der vil blive orienteret om den nye strategi på GCPHEU's hjemmeside og via nyhedsbrev.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022.
David Meinke/ Birgitte Leolnar
19053806
Bilag 1: Strategiudkast GCPHEU 140722 (002)
Bilag 2: Præsentation som vist på møde den 3. oktober 2022 vedr. Greater Copenhagen EU Office
Administrationen indstiller til trafikudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) at bestille lokalbanedrift i 2023 svarende til det antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2022,
b) at bestille busdrift svarende til de ruter, afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2022 og
c) at den samlede trafikbestilling inkl. administrationsomkostninger og øget drift i Ring 3 til Movia udgør 556,2 mio. kr. i 2023, svarende til Movias 1. behandling af budget 2023.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet.
Udvalget bad administrationen om et notat frem mod behandlingen af sagen i forretningsudvalget den 11. oktober 2022, som uddyber, hvad fællesudgifterne til Movia består af.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia for det kommende års trafikaktiviteter. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Trafikbestilling for 2023 skal afgives senest ultimo oktober 2022. Med denne sag skal udvalget tage stilling til omfanget af bus- og lokaltogsdrift for 2023.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det besluttes her, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvens, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang, og ligger til grund for indstillingspunkterne.
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne. Det betyder, at ændringer, der er besluttet i forbindelse med Trafikbestilling 2023, træder i kraft medio 2023, medmindre andet er angivet.
Trafikbestilling 2023
Regionens forventede udgifter til Movia i 2023 udgør 556,2 mio. kr. De 556,2 mio. kr. dækker over udgifterne til busdrift inkl. øget drift i Ring 3, lokaltog og regionens andel af Movias administrationsomkostninger og svarer til følgende trafikbestilling:
Øgede fremadrettede udgifter
Budgettet for 2023 er præget af, det der i foråret 2022 har været store prisstigninger, særligt på diesel, el og renter. Det giver tilsvarende stigninger i de omkostningsindeks, som regulerer Movias betalinger til operatørerne og dermed højere kørselsudgifter. Region Hovedstadens tilskud til Movia forventes at stige fra 2022 til 2023 med ca. 35 mio. kr. Heraf skyldes de ca. 25 mio. kr. prisudvikling. De resterende 10 mio. kr skyldes en forventning om, at indtægtsniveauet i 2023 vil ligge på indeks 98, som medfører manglende indtægter. Movia forventer, at indtægtsniveauet vil være normaliseret ift. situationen før Corona-krisen fra 2024.
Herudover afventer Regionen en forhandling med staten vedr. yderligere coronakomepnsation for manglende passagerindtægter i 2022. Hvis dette ikke fører til nye aftaler, vil Region Hovedstaden modtage en efterregulering på ca. 30 mio. kr. i januar 2024.
Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, vil administrationen afgive trafikbestilling til Movia for 2023 som beskrevet i sagen. Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen.
Grundet ekstraordinær stor usikkerhed knyttet til budgetforslag 2023 på grund af både prisudviklingen og indtægtsniveauet efter Covid-19, må Movia afvige princip om budgetstabilitet mellem 1. og 2. behandling, såfremt der kommer væsentlige ændringer.
Der kan desuden være risiko for, at omstændigheder som under Covid-19 og stigende brændstofpriser fortsætter.
Regionens tilskud til Movia i 2023 er indregnet i hhv. regionens og Movias budgetter, og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2024. Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2024/2025 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2024 eller 2025.
Movia kommunikerer om øvrige køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022.
David Meincke/Birgitte Leolnar
22016348
Bilag 1: Præsentation som vist på mødet den 3. oktober 2022 vedr. TRAFIKBESTILLING
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Operatørerne på buslinjerne 600S, 123 og 91N har ikke ønsket at udnytte mulighederne på forlængelsen af kontrakterne. Det medfører, at buslinjerne skal genudbydes som en del af Movias A22-udbud sammen med bl.a. de regionale buslinjer 250S og 94N, som regionsrådet har vedtaget udbudsbetingelser for d. 23. august 2022. Udbudsbetingelserne for bustrafikken definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler og skal derfor besluttes, inden buslinjen udbydes. Når Movia genudbyder buslinjer medfører det længerevarende kontraktlige bindinger. Ved buslinjer, der omstilles til nulemission, kan kontrakterne vare op til 14 år.
Udbuddet af de nye kontrakter vil blive afgjort og offentliggjort i andet halvår af 2023. Den nye kontrakt vil få driftsstart i perioden oktober 2024 – juni 2025.
Buslinjerne 600S, 123 og 91N har forskellige regionale formål og kørselsomfang.
Buslinje 600S kører mellem Hillerød St. og Hundige St. over bl.a. Ølstykke og Roskilde. Ruten deles og medfinansieres derfor med Region Sjælland, hvor ca. 60% af ruten kører. Det er regionens længste busrute (70km) med flest køreplanstimer. Buslinje 600S udbydes i samme kontrakt som buslinje 91N, og vil derfor blive kørt af samme operatør og dele busmateriel. Buslinje 91N betjener samme strækning, men med mindre direkte linjeføring, og kun som natbus i weekender. 600S kører ikke om natten og derfor kan buslinjerne dele samme busmateriel. Buslinje 91N står for ca. 0,5% af køreplanstimerne i den fælles udbudspakke med 600S. Buslinjen 91N medfinansieres dog ikke af Region Sjælland, men af Roskilde Kommune og Greve Kommune.
Buslinje 123 kører mellem Roskilde St. og Glostrup St., og deles derfor ligesom buslinje 600S også med Region Sjælland. Ca. 75% af ruten kører i Region Hovedstaden. Buslinjen forventes at blive en vigtig trafiklinje til den kommende Hovedstadens Letbane i Ring 3.
Anbefalingerne til buslinjerne er administrativt afstemt med Region Sjælland.
Anbefalinger til udbudsbetingelser
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinjerne 600S, 123 og 91N, tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet denne sag og som uddybes nærmere i sagens bilag 1.
Tabel 1 Udbudsbetingelser og anbefaling til krav
Der kan stilles krav om: | Administrationens anbefaling for 600S og 91N | Administrationens anbefaling for 123 | Ialt |
Driftsomfang | 82.000 timer/21 busser | 39.200 timer/9 busser | 121.200 timer/30 busser |
Buslængde | 13m | 13m | - |
Emissionsfrihed | Ja | Ja | - |
Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklus | Ja | Ja | - |
Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning | Ja | Ja | - |
Elektriske ramper | Ja | Ja | - |
Reklamer | Ja | Ja | - |
Digital trafikinformation | Ja | Ja | - |
Driftsomfang, bus- og kontraktlængde
Movia anbefaler at det nuværende driftsomfang fastholdes. Dette svarer til ca. 121.000 køreplanstimer og 30 driftsbusser. Der er en proces i gang om mulige bustilpasninger til den kommende Hovedstadens Letbane – Nyt Ringnet. En mulig tilpasning er at opgradere frekvensen på buslinje 123 til 10-minuttersdrift i dagtimerne, svarende til A-busdrift. I dag har buslinjen 15-minuttersdrift i dagtimerne. I kontrakten vil der derfor være mulighed for en større ændring som en opgradering til A-busdrift vil være. En evt. opgradering til A-busdrift og øvrige bustilpasninger til Letbanen skal vedtages i Regionsrådet.
Buslinjerne udbydes på kontrakter af op til 14 års varighed.
Emissionsfrihed mm.
Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvor regionen forpligtede sig til, at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Det betyder, at der hverken må være CO2- eller partikeludledninger som følge af bussernes drivmiddel, som forventeligt vil blive el- eller brint. Movia har på baggrund af det forventede driftsomfang lavet modelberegninger for prisen for omkostningerne ved krav om emissionsfrihed sammenholdt med den nuværende pris. Modelberegningerne viser årlige meromkostninger på 1,4 mio. kr. for Region Hovedstaden. Vurderingen er ikke et generelt udtryk for omkostningerne til nulemissionsdrift, da der er mange faktorer, der har indflydelse - heriblandt konkurrence og prisen på de eksisterende kontrakter. Movia forventer generelt en meromkostning på 0-7% for nulemission, sammenlignet med nye dieselkontrakter. Den relativt lave meromkostning skal primært ses i lyset af, at buslinjerne 600S og 91N i dag har biodiesel (HVO), der er et fossilfrit drivmiddel, som brændstof, og omkostningerne til dette er væsentligt højere end til diesel. Der forventes ikke behov for ladestandere ved endestationerne ved eldrift.
Movia anbefaler som noget nyt at tillægge viden om bussernes klima- og miljøpåvirkninger gennem bussens livscyklus en værdi, når operatørernes tilbud evalueres. Operatørerne får dermed en mere positiv vægtning, hvis de har gennemført livcyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning, men det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet. Med dette incitament håber Movia at kunne skubbe på udviklingen, så flere operatører og producenter vil tilvejebringe denne viden. Dermed bliver det lettere fremadrettet at stille specifikke krav til klimabelastning mm. Hvis anbefalingen følges, kan det medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på 100.000 kr. årligt for linjerne i dette udbud.
Mens de emissionsfrie busser kører på el- eller brint, sker opvarmningen af busserne i kolde perioder med oliefyr, som ikke er emissionsfri, men hvor der anvendes fossilfrit brændstof (HVO/biodiesel). Udviklingen de seneste år har dog medført mere effektive varmepumper, lavere samlet energiforbrug og større batteripakker, og Movia vurderer, at det dermed i mange tilfælde er muligt at gennemføre driften med elopvarmning af passagerkabinen. For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, kan dette vægtes i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning. Emissionsfri kabineopvarmning kan medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på op til ca. 275.000kr. årligt for linjerne i dette udbud. Det er dog muligt at sætte en lavere grænse for, hvor stor en ekstra omkostning regionen vil være villig til at acceptere for emissionsfri kabineopvarmning.
Elektriske ramper
Region Hovedstaden stillede sidste år i forbindelse med udbud af linjerne 150S, 15E, 55E og 65E krav om elektriske ramper i busserne. Elektriske ramper giver passagerer i kørestol mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne. Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper.
Sidste års udbud er endnu ikke afgjort, og der er dermed ikke gjort erfaringer med hverken pris eller drift af de elektriske ramper. Movia vurderer dog, at krav om elektriske ramper vil betyde en merudgift på ca. 150.000 kr. årligt for 600S, 123 og 91N.
Reklamer
Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere. Reklameretten følger metoden fra tidligere beslutninger og udbud.
Digital trafikinformation
Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.
Mulighed for cykelmedtagning
Bedre mulighed for cykelmedtagning, gennem et eventuelt større flexareal i busserne til at kunne rumme flere cykler, afventer erfaringer fra forsøget med gratis cykelmedtagning i Movias busser. Hvis erfaringerne medfører, at det bliver aktuelt at erstatte 6-8 sæder for at udvide flexarealet vil det muligvis kunne ske i løbet af kontraktperioden, men der vil fra Movias side være fokus på, at det i så fald skal løftes på tværs af kontrakterne i Movia. Det vil endvidere kræve særskilt finansiering at ombygge busserne.
Statslig pulje til fremme af grøn regional kollektiv trafik
Administrationen vil, ligesom for buslinjerne 15E, 150S, 55E, 65E, 250S og 94N, ansøge den statslige pulje til fremme af grøn regional kollektiv trafik om tilskud til forventede meromkostninger ved omstilling af buslinjerne 600S, 123 og 91N til nulemission.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for de regionale buslinjer 600S, 123 og 91N i A22 skal følge det nuværende driftsomfang for linjerne og stille krav om:
Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.
Movias vurdering af meromkostninger ved omstillingen til nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og er derfor behæftet med usikkerhed.
Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling.
Modelberegningerne viser en øget årlig driftsudgift på 1,4 mio. kr. ved omstilling til nulemission. Krav om livscyklusanalyser, emissionsfri opvarmning og elektriske ramper, kan medføre merudgifter på op til 0,5 mio. kr. årligt. Følges administrationens anbefalinger kan regionen dermed øge driftstilskuddet med op til 1,9 mio. kr. om året. Meromkostningerne vil have helårseffekt fra 2025 eller 2026, afhængig af driftsstart på de nye kontrakter.
Som en del af regionens budgetaftale for 2022 afsatte regionsrådet 4,9 mio. kr. årligt fra 2024 til at dække potentielle merudgifter ved omstilling af buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E til nulemission. Udbuddet er nu afgjort og medfører årlige meromkostninger på 1,4 mio. kr. årligt. Der overskydende midler fra budgetaftalen kan dermed dække de potentielle meromkostninger ved omstillingen af buslinjerne 123, 600S og 91N.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022.
David Meinke/Morten Heile Hass.
22027626.
Bilag 1: Bilag 1 Udbudsgrundlag A22
Bilag 2: Bilag 2 - Movias anbefalinger til udbudsgrundlag A22
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
A21-udbud er netop gennemført for 6 regionale buslinjer, jvf. meddelelse "Resultat af udbud A21" (den 3. oktober 2022). Linje 500S blev udbudt på en 2-årig diesel-kontrakt med en efterfølgende option på 2 år, jvf. beslutning i Regionsrådet, august 2021. Busdriften igangsættes med denne kontrakt i oktober 2023. Operatøren, der har vundet udbuddet, har netop henvendt sig med en mulighed for at indsætte elbusser i stedet for dieselbusser, hvis kontrakten allerede nu bindes i 4 år (frem for 2 år og den efterfølgende mulighed for folængelse i 2 år, afhængigt af regionens ønske).
Region Hovedstaden har en målsætning om omstilling til nulemission inden 2030.
Nuværende situation - eksisterende kontrakt
500S kører fra Kokkedal st. – Ørestad st., og er regionens næstlængste (efter 600S) og mest driftstunge buslinje med 3,3 mio. passagerer årligt og et kørselsinterval på mellem 10-30 min fordelt på både dag,- og aftentimer. Linje 500S blev udbudt i 2021 sammen med fem af regionens øvrige linjer (A21). For netop 500S blev det besluttet i Regionsrådet den 17. august 2021 at udbyde linjen på en kort 2-årig dieselkontrakt (med mulighed for 2 års forlængelse, hvis regionen ønsker det), modsat de længerevarende kontrakter på 10 år (med mulighed for 2 års forlængelse), der udbydes med krav om nulemission (el). Movias anbefaling af en kort dieselkontrakt kom af, at det dengang blev vurderet, at teknologiske løsninger til kørsel på netop denne linje ikke var tilstrækkelige. Den korte kontrakt ville give mulighed for, at teknologien og markedet kunne nå at blive mere modent til et forventet nyt udbud på nulemission i 2025. Den eksisterende kontrakt løber fra oktober 2023-2025, med mulighed for forlængelse til 2027.
Ny situation - ændring i kontrakt
Den vindende operatør, der skal stå for busdriften, har netop henvendt sig med et forslag til ændring i kontrakten:
Driften på linjen kræver, at operatøren har 25 busser til rådighed. Teknologien har udviklet sig hurtigere end forventet, og operatøren tilbyder nu at indkøbe og køre med 17 elbusser ud af de 25, hvis den eksisterende kontrakt forlænges fra 2 år til 4 år. De resterende 8 busser i flåden vil (forventeligt) fortsat køre på diesel frem til 2027. En ændring i kontrakten er inden for kontraktens rammer, og dermed inden for de eksisterende udbudsbetingelser.
Miljømæssige forhold:
Operatøren forventer, at min. 65% af driften på hverdage vil gennemføres med elbusser og al weekenddrift vil gennemføres med elbusser. På årsbasis betyder det, at den samlede drift (helår) vil være fordelt med 71% af timerne på el og 29% af timerne på diesel. Udledning af CO2, NOx (kvælstofoxid) og partikler er beregnet i et 0-scenarie, hvor driften gennemføres med dieselbusser, og et elbusscenarie, hvor 71 % af driften gennemføres med elbusser. For 0-scenariet forudsættes, at der ved omstilling til elbusser efter 2 år, ikke forekommer yderligere udledning af CO2, NOx og partikler de næste 2 år (år 3+4). Se tabel 1.
| ton CO2 | ton NOx | kg partikler/ | |
|---|---|---|---|
| 0-scenarie, 2 år (+2 år) | 3.737 | 7,3 | 27,2 |
| Elbusscenarie, 4 år | 2.168 | 0,4 | 15,8 |
| Reduktion | 1.570 | 6,9 | 11,4 |
Forudsætningerne for beregningerne er rutekørsel (tomkørsel er ikke omfattet) og tank-til-hjul (emissioner til produktion og transport af drivmidlerne er ikke omfattet).
Beregningerne viser, at udledningen af CO2 (ton) vil være 72% højere ved at bibeholde kontrakten som den ser ud i dag (0-scenariet) over de næste 4 år (selvom det forudsættes, at et nyt udbud efter de første 2 år vil medføre, at der køres emissionsfrit, dvs. 0 udledning). NOx-gasser og partikeludledning er ligeledes højere i 0-scenariet end Elbusscenariet. Dvs. at der vil udledes færre ton CO2, færre ton NOx-gasser og færre kg partikler over 4 år ved at ændre den nuværende kontrakt.
Forventede omkostninger
I den eksisterende kontrakt regulerer Movia operatørens kørsel efter dieselpriser. Hvis kontrakten ændres til 4 år vil operatørens kørsel fortsat blive reguleret efter dieselpriser, selvom 17 ud af de 25 busser til rådighed vil blive kørt på el. Det betyder, at der for regionen ikke vil være forskel i omkostningen de første 2 år (2023-2025). Efter de første 2 år giver den eksisterende kontrakt regionen mulighed for at udbyde en ny kontrakt med driftsstart i 2025 (forventeligt med krav om nulemission). En ny nulemissions-kontrakt vil følge elpriserne. Prisudviklingen for hhv. diesel og el har fra oktober 2021 til september 2022 været ens (ca. 12%). Det er usikkert, hvordan priserne vil se ud i 2025, og derfor også økonomisk uvist, hvorvidt det vil være en fordel eller ulempe for regionen eller operatøren at følge dieselpriser i en længere periode (2 år mere, fra 2025-2027).
Beslutningsgrundlag
Følgende kan lægges til grund for beslutning:
Administrationen anbefaler, at den eksisterende kontrakt ændres til 4 år, da det vil give en tidligere, og samlet større miljømæssig gevinst.
Hvis indstillingen tiltrædes forlænges kontrakten for 500S til 4 år, og der kan først udbydes en ny kontrakt i 2025 (A25 med driftsstart 2027).
Hvis indstillingen ikke tiltrædes bibeholdes den eksisterende kontrakt på 2 år (+2 år), og kontrakten kan genudbydes i 2023 (A23 med driftsstart 2025).
Det vurderes, at operatøren kan nå at få leveret produktions-nye busser og indhentet de nødvendige tilladelser (herunder nettilslutning til ladeinfrastruktur) til driftsstart i oktober 2023. Der kan dog være en risiko forbundet med en stram tidsplan.
Kontrakten for 500S er med den tildelte kontrakt (driftsstart okt. 2023) blevet 3,1 mio. kr billigere end den forhenværende kontrakt.
Linje 500S har idag et tilskudsbehov til Movia på 29,78 mio. kr pr. år (2022). Hvorvidt tilskudsbehovet ændres vil afhænge af prisudvikling på bl.a. brændstofmidler. Regionen vil blive prisreguleret gennem Movia.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022
David Meinke/ Birgitte Leolnar
22050950
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte administrationsgrundlag og udmøntningsplan for Den Europæiske Socialfond Plus ved deres møde den 19. april 2022. Den første annoncering efter ansøgninger blev offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside i april 2022 med ansøgningsfrist den 31. august 2022.
Regionsrådet godkendte ved deres møde den 19. april 2022, at der kan benyttes regionale budgetmidler til medfinansiering af projekter under Den Europæiske Socialfond Plus, for at mindske medfinansieringen for ansøgerne. Det blev godkendt, at der ved årets annoncering kan bruges samlet op til 5,7 mio. i 2022-2023 kr. fra midler afsat til rammeprogrammerne Fremtidens Faglærte og Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet. Derudover har Region Hovedstaden gennem økonomiaftalen med regeringen fået 4,6 mio. kroner årligt til medfinansiering af socialfonden.
Regionsrådet skal på baggrund af administrationens indstillede projekter beslutte, om ansøgningerne skal indstilles til tilsagn ved Erhvervsstyrelsen. Regionsrådet skal desuden godkende beløbet for regional medfinansiering.
Regionerne fik med lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus fra den 1. januar i år og frem til 2027 indstillingsret over 20% af midlerne fra den Europæiske Socialfond Plus (herefter kaldet "Socialfonden").
Regionerne arbejder med at sikre uddannelser til alle unge, herunder uddannelser som dækker arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft i fremtiden. Det drejer sig bl.a. om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse eller en STEM-uddannelse (science, technology, engineering & mathematics). Ligeledes fokuserer regionerne på, at de mest udsatte unge støttes til at komme i gang med en uddannelse, og at der sikres attraktive uddannelser, som ligger tæt på de unges bopæl. Regionerne kan udmønte midler til udviklingsprojekter på ungdomsuddannelserne, som bidrager til at opfylde målene for regionernes udviklingsstrategier på området, dette harmonerer med (Socialfondsprogrammet kan ses i bilag 3).
Der er ved ansøgningsfristens udløb den 31. august 2022 indkommet to ansøgninger om midler til projekter for i alt 36,41 mio. kr., heraf 14, 56mio. kr. fra Socialfonden, 12, 74 mio. kr. fra de regionale uddannelsesmidler og 9,10 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgere.
Administrationen har sagsbehandlet de indkomne ansøgninger i henhold til de politisk godkendte vurderingskriterier i regionens administrationsgrundlag (bilag 4) og sagsbehandlervejledning (bilag 5).
Projektansøgninger
Projektansøgning nr. 1: Copenhagen Skills – styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne
Ansøger: TEC
Medansøgere: NEXT, U/NORD, SOSU H, Hotel- og Restaurantskolen, Diakonissestiftelsen, Campus Bornholm
Andre deltagende institutioner: Studievalg Hovedstaden og Bornholm, Rødovre Kommune Uddannelsesvejledning, UU-København og FGU-NORD.
Projektperiode: 01-01-2023 til 31-12-2025 (3 år)
Det overordnede formål med projektet er at styrke kendskabet og søgningen til erhvervsuddannelserne for udskolingselever, FGU-elever, gymnasieelever og unge, som ikke er kommet videre i uddannelse. Det afledte strategiske formål er at udvikle og udbyde aktiviteter, der understøtter de politiske målsætninger om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse og dermed sikre fremtidens faglærte arbejdskraft.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse og understøtter en bred vifte af målsætningerne i annonceringen, herunder prioriteterne i det nationale program for socialfonden, samt den regionale udviklingsstrategi og rammeprogrammerne for Fremtidens Faglærte og Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet.
I bilag 1 kan findes en administrativ vurdering af projektet - Copenhagen Skills – styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne
Samlet finansiering | 28.711.777,41 kr. |
EU Socialfondstilskud (40%) | 11.364.710,96 kr. |
Regional medfinansiering (35%) | 9.944.122,09 kr. |
Egen medfinansiering (25%) | 7.102.944,36 kr. |
Projektansøgning nr. 2: På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!
Ansøger: FGU Vestegnen
Medansøger: FGU Nord
Projektperiode: 01-01-2023 til 01-01-2026 (3 år)
Formålet med projektet er at udvikle indsatser, der kan øge trivslen og den mentale sundhed på FGU for derigennem at forebygge fravær og sikre gennemførte uddannelser.
Formålet skal opnås igennem projektets hovedaktiviteter, som tager udgangspunkt i et nyt digitalt trivselsværktøj til hyppige trivselsmålinger, så FGU-institutionerne kan udarbejde konkrete og tidlige trivselsindsatser.
Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse og understøtter relevante målsætningerne i annonceringen, herunder prioriteterne i det nationale program for socialfonden, samt den regionale udviklingsstrategi og rammeprogrammerne for Fremtidens Faglærte og Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet.
I bilag 2 kan findes en administrativ vurdering af projektet - På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!
Samlet finansiering | 8.000.000,00 kr. |
EU Socialfondstilskud (40%) | 3.200.000,00 kr. |
Regional medfinansiering (35%) | 2.800.000,00 kr. |
Egen medfinansiering (25%) | 2.000.000,00 kr. |
Ved tiltrædelse af indstillingen indstiller regionsrådet projekter for 36,41 mio. kr. til godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Herefter sendes projekterne til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, og forventes godkendt i ultimo 2022.
Raterner betales bagud efter indsendt statusrapport med redegørelse for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med ansøgere om eventuelle ændringer i projektet. Større ændringer vil blive præsenteret for regionsrådet.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 36.411.777,41 kr. til projekter. Heraf 14.564.710,96 kr. fra Socialfonden, 12.744.122,09 kr. fra regionale budgetmidler og 9.102.944,36 kr. fra ansøgernes egen medfinansiering.
Af de regionale budgetmidler kommer 9.200.000 kr. fra økonomiaftalen og 3.544.122,09 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte.
| Samlet udmøntning | TEC | FGU Vestegnen |
Socialfondstilskud | 14.564.710,96 | 11.364.710,96 | 3.200.000,00 |
Egenfinansiering | 9.102.944,36 | 7.102.944,36 | 2.000.000,00 |
Regional medfinansiering | 12.744.122,09 | 9.944.122,09 | 2.800.000,00 |
Økonomi aftale | 9.200.000,00 | 7.178.675,99 | 2.021.324,01 |
Regionale budgetmidler* | 3.544.122,09 | 2.765.446,10 | 778.675,99 |
Samlet finansiering | 36.411.777,41 | 28.411.777,41 | 8.000.000,00 |
*Fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022. forretningsudvalget d. 5. oktober 2022 og regionsrådet d. 25. oktober 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
21054907
Bilag 2: Bilag 2_ Vurdering - På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!_NBT
Bilag 3: Bilag 3_Den Europæiske Socialfond Plus 2021-2027
Bilag 4: Bilag 4_Administrationsgrundlag 2021 - 2027
Bilag 5: Bilag 5_Sagsbehandlervejledning
Bilag 6: Lukket bilag.
Bilag 7: Lukket bilag.
Bilag 8: Lukket bilag.
Bilag 9: Lukket bilag.
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Interreg programmet for Øresund, Kattegat og Skagerrak (ØKS) er et EU-program finansieret af den Europæiske Regionalfond. Programmets midler anvendes til fremme af det grænseoverskridende samarbejde mellem de deltagende regioner i Danmark, Sverige og Norge.
Interreg 6A ØKS-programmet videreføres i 2021-2027. Regionsrådet skal i forbindelse med den nye programperiode godkende aftaler vedrørende overdragelse af ansvar og kompetencer, forvaltning og medfinansieringen af programmets administration.
Administrationen bemærker, at bilag 3 og 4 ikke er endeligt godkendt af Tilväxtverket, og der skal derfor tages forbehold for, at der kan komme ændringer af de to dokumenter ved endelig godkendelse, som forventes at være af ikke væsentlige karakter.
Det grænseoverskridende samarbejde i Interreg 6A ØKS-programmet omfatter geografisk 11 regioner i Danmark, Sverige og Norge, herunder de fire danske regioner Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. I forbindelse med gennemførelsen af programmet skal regionsrådet godkende aftaler vedrørende ansvarsoverdragelse fra Erhvervsstyrelsen til de fire danske regioner i programmet og delegering af ansvar for forvaltning inkl. regnskabsfunktion til Tillväxtverket i Sverige, samt garantistillelse overfor Erhvervsstyrelsen og aftale om teknisk assistance.
Programmet medfinansieres af den Europæiske Regionalfond med i alt 1 mia. kr. i programperioden 2021-2027. Europa-kommissionen ønsker gennem programmet at styrke Øresund-Kattegat-Skagerrak-området på fire områder: Innovation og entreprenørskab, grøn omstilling, transport og mobilitet – samt et grænseoverskridende arbejdsmarked. Region Hovedstaden har bidraget til udformningen af de politiske prioriteringer i programmet. Programteksten kan ses i bilag: Interreg 6A ØKS 2021-2027.
Der er tre udvalg i Interreg ØKS programmet. Overvågningsudvalget for den samlede geografi og to styringsudvalg for henholdsvis delgeografien Øresund og delgeografien Kattegat-Skagerrak. Hovedstaden og Sjælland udgør sammen med Region Skåne Øresundsgeografien. Kattegat-Skagerrak-geografien udgøres af Region Midtjylland og Nordjylland, samt Halland, Västra Götaland, Viken, Vestfold og Telemark, Oslo og Agder. Regionsrådet har på det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 og på regionsrådsmødet den 19. april 2022 udpeget medlem og suppleant til Interreg ØKS Overvågningsudvalget og Styringsudvalget for delgeografien Øresund.
Aftale mellem Erhvervsstyrelsen og fire danske regioner
Erhvervsstyrelsen har det overordnede ansvar for administrationen af den Europæiske Regionalfond i Danmark. Ansvaret for gennemførelsen af de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer placeres dog decentralt i Danmark hos regionerne. De fire danske regioners ansvar fremgår af aftalen mellem Erhvervsstyrelsen og de fire regioner (bilag: Aftale mellem ERST og de fire regioner). De fire regioner har på danske vegne ansvaret for at udvælge projekter og gennemføre en række administrative opgaver i programmet. Udvælgelsen af projekter sker i programmets styrings- og overvågningsudvalg.
Dansk-svensk aftale
De fire danske regioner skal derudover indgå en aftale med Tillväxtverket i Sverige (svarende til den danske Erhvervsstyrelse) om overdragelse af forvaltningsopgaver, som de fire regioner har, til Tillväxtverket, som er programmets forvaltningsmyndighed (bilag: Dansk-svensk aftale mellem regionerne og Tillväxtverket). Den praktiske udførelse af disse opgaver har de fire regioner og Erhvervsstyrelsen aftalt at uddelegere til henholdsvis Tillväxtverket og et fælles programsekretariat, som består af afdelinger placeret i Malmø, Göteborg og København. Tillväxtverket har også i forhenværende INTERREG ØKS programperioder været forvaltende myndighed og det er efter aftale mellem de fire regioner og Erhvervsstyrelsen at Tillväxtverket fortsætter som programmets forvaltningsmyndighed.
Garantistillelse overfor Erhvervsstyrelsen
I overensstemmelse med § 23, stk. 2, jf. § 23, stk. 4 i bekendtgørelsen om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus stiller de fire danske regioner garanti over for Erhvervsstyrelsen til sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, som Europa-Kommissionen måtte stille krav om over for den danske stat, samt tilbagebetalinger af uretmæssigt udbetalte beløb til forvaltningsmyndigheden.
Den enkelte region hæfter for eventuelle tilbagebetalinger for alle projektpartnere inklusive de private virksomheder fra regionen, men ikke for projektpartnere fra de andre regioner. Region Hovedstaden er ikke i forbindelse med tidligere INTERREG-programperioder blevet mødt med tilbagebetalingskrav fra Europa-Kommissionen. Programmets kontrolmekanismer og høje afrapporteringskrav gør det fortsat usandsynligt, at Region Hovedstaden bliver mødt med tilbagebetalingskrav.
Teknisk assistance
Den decentrale model indebærer, at de fire danske regioner medfinansierer den danske del af udgifterne til teknisk assistance (administrationsmidler) af programmet. Fordelingen af udgifterne til medfinansiering udregnes ud fra befolkningstal. Region Hovedstadens andel af udgifterne beløber sig til 8,9 mio. kr. over en 7-årig periode (bilag: medfinansiering TA-midler danske ØKS regioner). Midlerne til teknisk assistance for årene 2022-2026 på 1,3 mio. kr. er afsat i budgettet.
Ved tiltrædelsen af indstillingen godkender Regionsrådet garantistillelsen overfor Erhvervsstyrelsen, medfinansieringen af TA-midler og aftaler mellem Region Hovedstaden, Erhvervsstyrelsen og Tillväxtverket, der sikrer gennemførelsen af Interreg 6A ØKS programmet.
Midlerne til teknisk assistance på 1,3 mio. kr. er afsat i budgetaftalen for 2022-2026 under det regionale udviklingsområde.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022, i forretningsudvalget d. 11. oktober 2022 og i regionsrådet d. 25. oktober 2022.
David Meinke/ Birgitte Leolnar
22047988
Bilag 1: Interreg 6A ØKS 2021-2027
Bilag 2: Aftale mellem Erhvervsstyrelsen og de fire danske ØKS regioner 2021 - 2027
Bilag 3: Aftale mellem Tillväxtverket og de fire danske ØKS regioner 2021-2027
Bilag 4: Medfinansiering af TA-midler danske ØKS regioner
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Godkendt, i det at udvalget besluttede, at mødet flyttes til den 4. november kl. 10.30.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget skal afholde deres udvalgsmøde den 2. november 2022 i Innovationsgaragen i Skovlunde fra kl. 13.00-15.00, mens mødet i udvalget for trafik og regional udvikling oprindeligt er sat til at starte på Regionsgården kl. 15.30.
Miljø- og klimaudvalget skal afholde deres udvalgsmøde i Innovationsgaragen, og vil blive vist rundt i og få en kort status for innovationsprojekter og andre effektiviseringstiltag på jordforureningsområdet.
For at sikre, at de udvalgsmedlemmer og medlemmer af administrationen, som deltager i både miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling har mulighed for at transporterer sig til Regionsgården, anbefales det, at mødet rykkes med 30 minutter.
Ved tiltrædelse af indstilling vil administrationen ændre mødetidspunktet fra kl. 15.30 til kl. 16.00.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022.
David Meinke/Josephine Sandal
22036640
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
a) 75 procents reduktion af CO2-udledning for energi og transport inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner.
b) 70 procents reduktion af CO2-udledning inden 2030 (nationalt mål).
c) 85 procent af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030
d) 20 procent flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede i februar 2021, at regionsrådet én gang om året skal have forelagt en status på udviklingen i fire udvalgte mål i relation til den nuværende Regionale Udviklingsstrategi ”En region for den næste generation”.
Som en del af regionens målbillede "Det handler om liv" skal den regionale udviklingsstrategi fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed integreres. FN’s verdensmål er derfor et pejlemærke for strategien.
Udvalget for trafik og regional udvikling har netop igangsat en proces for udarbejdelse af en ny udviklingsstrategi, der skal træde i kraft fra 2024. Både udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget vil i forbindelse med den proces drøfte, hvilke mål, der er relevant at monitorere, om de nuværende mål skal justeres - og også hvordan der følges op fremadrettet. I forlængelse af budgetaftale 2023 ønsker regionen at arbejde for at implementere en Klimastyringsmodel og en konkret målsætning om at nedbringe CO2-aftrykket fra hospitalernes indkøb, hvilket vil indgå i udvalgenes videre arbejde med målene.
Regionsrådet har tidligere udvalgt fire politisk fastsatte mål, som rådet ønsker at følge systematisk. Målene er udvalgt med afsæt i to af de i alt fire overordnede temaer i den nuværende regionale udviklingsstrategi, nemlig klima og miljø samt mobilitet. Nærværende årlige monitorering er supplerende til de relevante udvalgs opfølgende arbejde på såvel prioriterede indsatser i strategien som udviklingen i øvrige mål udover de fire mål, som regionsrådet får en årlig status på.
De fire mål, som regionsrådet monitorerer, er:
Formålet med at følge den årlige udvikling i ovenstående mål skal ses ud fra et ønske om løbende at vurdere, om indsatserne på det regionale udviklingsområde er med til at sikre realiseringen af bl.a. klima, drikkevands- og trafikmål inden for den vedtagne tidshorisont. Administrationen bemærker, at status og graden af målrealisering på de udvalgte områder er kendetegnet ved, at regionens indsats og grad af målopfyldelse ikke kan stå alene, men skal ses i kombination med eksterne parters indsatser. Derudover bemærkes det, at målrealiseringen på komplekse problemer som klima, trafik og drikkevand generelt er meget påvirket af generelle samfundskonjunkturer og rammer, herunder fx Covid-19 og udviklingen i brændstofpriser.
Målene har forskellige tidshorisonter for målopfyldelse, henholdsvis 2030 og 2035, da målene er blevet til i forbindelse med forskellige politiske processer og strategier. Tilsvarende gør sig gældende for det "baseline-år", der er valgt.
Nedenfor følger administrationens vurdering af udviklingen i hvert af de fire udvalgte mål.
Udviklingen i klimamål for regionen som virksomhed
Mål: 75 procents reduktion af CO2-udledning for energi og transport inden 2030 for regionen som virksomhed
De danske regioner besluttede i 2020 at sætte et fælles ambitiøst mål for den grønne omstilling af Danmarks hospitaler og regionale institutioner inden 2030, hvor ambitionen er, at den samlede regionale CO2-udledning skal falde med 75 procent senest i 2030. I regionens klima- og miljøprogram, Grøn2030, arbejdes der målrettet med den grønne omstilling af regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre, herunder på at nedbringe udledningen fra energi og transport. Programmet er en del af regionens Handlingsplan for FN’s verdensmål, der har særligt fokus på Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. I forlængelse af budgetaftale 2023 ønsker regionen at arbejde for at implementere en Klimastyringsmodel og en konkret målsætning om at nedbringe CO2-aftrykket fra hospitalernes indkøb, det vil indgå i de kommende drøftelser i udvalgene.
Udvikling i reduktionen af CO2-udledningen for energi og transport for regionen som virksomhed er positiv:
Reduktionen i CO2-udledningen har været positiv, selvom energiforbruget har været stigende i perioden pga. indfasning af nye hospitalskvadratmeter og vækst i energikrævende medico-udstyr, IT m.m. Reduktionen i CO2-udledningen fra energi skyldes hovedsagelig omstilling til biomasse, vind, sol m.m. i energiforsyningen. Faldet i CO2-udledningen fra transport skyldes altovervejende fald i flyrejser pga. Corona-pandemien. På baggrund af transportdata for første del af 2022 forventes en stigning de kommende år. Der er derfor behov for et stærkt vedvarende fokus på den grønne omstilling. Samlet forventes det, at målet nås i 2030 ud fra en forventet fortsat omstilling på forsyningssiden, men også pga af regionens investeringer i energieffektiviseringer og grøn transport.
Udviklingen i det nationale klimamål
Mål: 70 procents reduktion af CO2-udledning inden 2030 (nationalt mål)
Målsætningen i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og innovativ metropol. I den Fælles Strategiske Energiplan for hovedstadsområdet og tilsvarende i Den Regionale Udviklingsstrategi er der mål om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Begge mål har baseline-år 2015. Det nationale mål om 70 procents reduktion i 2030 af alle klimagasser i Danmark med baseline-år 1990 harmonerer fint med de regionale målsætninger.
Udvikling i reduktionen af den samlede CO2-udledning i Region Hovedstadens geografi er positiv:
CO2-udledningen fra særligt elforsyningen, men også varmeforsyningen, er reduceret, fordi den vedvarende energi udgør en større andel af elforsyningens energisammensætning, der afbrændes således mere biomasse frem for kul i forsyningen. Der, hvor der er udfordringer, er indfasning af store varmepumper, som kan bidrage til en elektrificering af varmeforsyningen. I forhold til transport så har hele landet, og derfor også hovedstadsregionen, en udfordring med vejtransport.
CO2-udledningen pr. indbygger er også faldet over årene. En af de store fordele i hovedstadsområdet er det sammenhængende fjernvarmenet, som bevirker, at man kan nå ud til mange borgere med den kollektive varmeforsyning. En sammenhængende infrastruktur og mobilitetsfremmende foranstaltninger bidrager tillige til reduktion af CO2-udledningen. Samlet er det vanskeligt at vurdere, om målet nås, idet der er mange forskellige eksterne faktorer, som spiller ind.
Udviklingen i drikkevandsmål i forbindelse med klorerede opløsningsmidler
Mål: 85 procent af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030
Regionens samlede jordforureningsindsats bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål om sundhed, rent vand og partnerskaber for handling og er en forudsætning for målet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Den samlede jordforureningsindsats er politisk prioriteret i "Jordplan II - Vejen til ren jord og rent vand", der blev godkendt i regionsrådet i 2019.
Udviklingen i drikkevandsbeskyttelsen i Region Hovedstaden er positiv:
Fremdriften i arbejdet med beskyttelse af grundvandsindvindingen i 85 procents-områderne følger stort set det planlagte. Siden 2021 er indsatsen i grundvandsområde Bjellekær blevet færdiggjort, og grundvandsområderne Farum og Ermelunden er kommet ”godt i gang”, hvor de tidligere blot har været ”påbegyndt”.
Udviklingen i andel der rejser med kollektiv trafik, cykler eller går
Mål: Regionen vil arbejde for, at 20 procent flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035
Den Regionale Udviklingsstrategi 2020-2023 og regionens Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen, udgør rammen for regionens arbejde med at fremme grøn kollektiv transport. Det sker gennem trafikbestillinger, analysearbejde og konkrete tværgående udviklingsprojekter, som sikrer velfungerende og sammenhængende mobilitet i regionen. Målet er, at andelen af borgere, der enten rejser med kollektiv trafik, cykel eller går i 2035 er steget med 20 procent i forhold til 2018.
Udviklingen i kollektive trafikløsninger, cykling og gang er positiv:
Udviklingen i målet viser et tydeligt udsving under Covid-19 pandemien i 2020 og 2021, hvor andelen af særligt gåture steg markant. Den samlede rejseaktivitet i samfundet er væsentlig lavere i 2020 og 2021 end tidligere år også grundet pandemien. Den lave samfundsaktivitet og stigningen i antal fritids-gåture ses i udviklingen i de kollektive trafikløsninger. I 2022 forventes tallene i højere grad at minde om dem, vi så før Covid-19 pandemien, men tallene for særligt kollektiv trafik forventes ikke at nå op på samme niveau som i 2018 før om nogle år. Dog indebærer udviklingen i brændstofpriserne, at flere vælger den kollektive trafik. På den baggrund er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, om det er muligt at realisere målet i 2035.
I oversigten nedenfor ses en skematisk oversigt over graden af målopfyldelse:
Mål | Resultat | Bemærkninger |
75 procents reduktion af CO2-udledning for energi og transport inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner (baseline 2018) | 38 procents reduktion | Det forventes, at målet nås ud fra en forventet fortsat omstilling på forsyningssiden, men også pga af regionens investeringer i energieffektiviseringer og grøn transport. |
70 procents reduktion af CO2-udledning inden 2030 (baseline 2015) | 14,6 procents reduktion
| Nationalt mål, hvorfor det ikke er muligt at beregne målopfyldelse på regionalt niveau. Der er en række eksterne faktorer, som har betydning for udviklingen. |
85 procent af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030 (baseline 2015) | 22 procent beskyttet | Drikkevandsindvinding opgøres inden for 85 %-områderne jf. kort i bilag, og det vurderes, at målet kan realiseres. |
20 procent flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035 (baseline 2018) | 7,9 procent flere rejser | Det er vanskeligt at vurdere målopfyldelse på nuværende tidspunkt pga. de modsatrettede tendenser. |
Se evt. bilag 1 for yderligere baggrundsdata og grafer for udviklingen i målene. Eksempler på regionale indsatser, der understøtter målopfyldelse, er beskrevet i bilag 2.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget for trafik og regional udvikling den årlige afrapportering om udviklingen i de fire overordnede politiske mål for regional udvikling til efterretning.
Udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget vil i forbindelse med den vedtagne proces for den nye regionale udviklingsstrategi drøfte, om der skal justeres på, hvilke mål, der er relevant at monitorere - og også hvordan der følges op.
Sagen forelægges for udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022.
David Meinke / Iben Fibiger
22047350
Bilag 1: Udkast Bilag 1 Udvikling i mål for regional udvikling 2022
Bilag 2: Udkast Bilag 2 Eksempler på indsatser 24-08-2022
Tomt indhold
Regionsrådet fastsatte den 17. august 2021 rammerne for udbuddet af de regionale buslinjer 15E, 150S, 350S, 500S, 55E og 65E.
350S og 500S blev udbudt på korte dieselkontrakter, mens 15E, 150S, 55E og 65E blev udbudt med krav om nulemission. Operatøren på 500S har dog tilbudt mulighed for at 17 ud af 25 driftsbusser kan omstilles til elbusser allerede i denne kontrakt. Der fremlægges selvstændig beslutningssag om dette på dette udvalgsmøde.
Udbuddet er nu afgjort og medfører en stigning i regionens årlige driftsomkostninger til buslinjer på 1,4 mio. kr. Det er mindre end forventet, og meromkostningerne vil have helårseffekt fra 2025. Regionsrådet har i forbindelse med budgetaftalen for 2022, afsat 4,9 mio. kr. årligt fra 2024 og fremefter til at dække evt. meromkostninger. Der er begrænsede meromkostninger ved omstillingen til nulemision, men meromkostningerne er i stedet en konsekvens af, at 350S er blevet udbudt som en kort kontrakt. Meromkostningerne på 350S skal ses i lyset af, at linjen tidligere var i den billigere ende af Movias kontrakter, mens den nye kontrakt nu er på samme prisniveau som kontrakten for 500S.
Linjer | Krav | Effekt pr. år (mio. kr.) | Effekt pr. år i procent | Driftsstart |
150S, 15E | Emissionsfrit, 15 m bus | 0,3 | 0% | marts 2024 |
350S | Diesel, 13 m bus | 4,6 | 15% | marts 2024 |
500S | Diesel, 12 m bus | -3,1 | -4% | oktober 2023 |
55E | Emissionsfrit, 12 m bus | 0,0 | 0% | oktober 2023 |
65E | Emissionsfrit, 12 m bus | -0,1 | -3% | oktober 2023 |
21005244.
Fremtidens Kompetenceråds formål er at adressere fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i hovedstadsregionen gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarked. Rådet skal sikre, at aktører bliver inddraget i aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil. Andet møde i Fremtidens Kompetenceråd blev afholdt den 25. august.
Hovedpunkterne på dagsordenen var henholdsvis rammesætning af kompetencerådets virke og en temadrøftelse om kompetencer til den grønne omstilling.
Kompetencerådet drøftede rådets formål, virke og arbejdsmetoder. Der blev fremlagt et forslag, om en ny arbejdsmetode, hvor der fremover skal arbejdes med positionspapirer, f.eks. ifm. at identificere udfordringer på uddannelsesområdet og at positionere politiske løsninger med fokus på en fælles hovedstadsfortælling.
Til hovedtemaet om kompetencer til den grønne omstilling, blev rådet præsenteret for to eksterne oplæg - en behovsanalyse af Fremtidens arbejdsmarked ved den grønne omstilling og en analyse af beskæftigelseseffekter af investeringer i den grønne omstilling fra henholdsvis Concito og Industriens Uddannelser.
Oplæggene blev efterfulgt af en workshop, hvor der blev arbejdet med emnet i grupper. Grupperne kom med mange gode input, som en arbejdsgruppe kommer til at fremsætte i et positionspapir, til det næste kompetencerådsmøde d. 7. december.
Der er stor opbakning til kompetencerådets arbejde blandt rådets medlemmer. Rådets medlemmer ønskede at drøfte følgende på kommende møder: Udsatte unge, Hovedstadsfortælling, Voksen- og Efteruddannelse og sammenhæng i uddannelseskæden.
Bilag 1: Dagsorden 25. august 2022 - Fremtidens Kompetenceråd
Bilag 2: Referat Møde i Fremtidens Kompetenceråd 25. august
21023012
Bilag 1: Dagsorden 25. august 2022 - Fremtidens Kompetenceråd
Bilag 2: Referat_Møde i Fremtidens Kompetenceråd 25. august
Regionrådet godkendte i forbindelse med Budget 2020 en investeringsplan for fornyelse af lokalbanerne til 500 mio. kr. Fornyelsesarbejderne løber i perioden 2020 til 2026 og finansieres gennem låneoptag. Administrationen forelægger en årlig status på fremdriften af de planlagte fornyelsesarbejder på lokalbanerne frem til 2026.
Seneste statussag blev forelagt daværende trafikudvalg på et møde 24. august 2021. Vedlagt denne meddelse er en status på de investeringer, der er foretaget i 2021, og de investeringer der foretages i 2022 og 2023.
Baggrunden for investeringsplanen er en række større sporfornyelsesarbejder som regionsrådet i 2017 blev orienteret om nødvendigheden af efter offentliggørelsen af den statslige analyse ”Privatbanernes infrastruktur” (Rambøll/Struensee, 2017). Analysen viste, at der skulle gennemføres store investeringer på flere af landets lokalbaner (også kaldet privatbaner) for at opretholde deres funktionalitet. Sidst lokalbanerne i Region Hovedstaden gennemgik en større sporfornyelse var i perioden fra begyndelsen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne.
I den landspolitiske aftale om Infrastrukturplan 2035 er der afsat 700 mio. kr. i perioden 2022-2025 til et statsligt bidrag til regionerne til fornyelse af infrastrukturen på lokalbanerne. Aftaleparterne er blevet enige om fordelingen af de 700 mio. kr., og af dem udgør Region Hovedstadens andel 164,9 mio. kr. svarende til 24% af de samlede midler. Som følge af aftalen planlægges låneoptag fremover reduceret svarende til bidraget som udbetales løbende frem til 2025.
Som bilag til meddelelsen er vedlagt illustrationer med overblik over fornyelsesarbejderne i 2022 og 2023 opdelt på de enkelte banestrækninger.
Investeringerne omfatter renovering af broer, perroner og signalanlæg, ballastrensning, sporombygning, nye sporskifter, sikring af overkørsler, renovering af afvanding af spor, dæmninger og skråninger mv.
En del af fornyelsesarbejderne er blevet forsinket i forhold til den oprindelige plan på grund af udfordringer med at anskaffe tilstrækkelige projektlederressourcer i Lokaltog A/S. Fornyelsesarbejderne forventes dog at kunne udføres inden for planperioden og dermed inden udgangen af 2026.
18049002
Bilag 1: Movia - Status på fornyelsesplanen for lokalbanerne 2022
Bilag 2: Bilag med illustrationer af fornyelsesprojekter på lokalbanerne i 2022 og 2023
I juni 2022 blev udvalget for trafik og regional udvikling orienteret om, at det blev forventet, at regionsrådet ifm. trafikbestilling 2023 skulle træffes beslutning en omlægning af linje 250S og Gladsaxe kommunes buslinje 165.
Omlægningen ville ændre ruten for linje 250S til den nuværende rute for linje 165, der kører gennem Bagsværd erhvervskvarteret i stedet for ad Hillerødmotorvejen som i dag. Fordelene ved denne tilpasning er at kunne tilbyde en mere attraktiv forbindelse til erhvervskvarter fra både Bagsværd St. og København, herunder fra metrocityringen ved Nørrebro St. Ruteændringen forventes at tiltrække i alt 60-65.000 passagerer på linje 250S, hvoraf omkring halvdelen kommer fra linje 165.
Forslaget er sideløbende behandlet i Gladsaxe Kommune, hvor der også er gennemført en høring. Flere af høringssvarene peger på forhold, der gør, at kommunen har brug for at afdække forhold omkring trafiksikkerhed nærmere før en endelig politisk beslutning kan gennemføres. På den baggrund er omlægningen af linje 250S ikke en del af regionens trafikbestilling 2023.
22047634
Udvalget for trafik og regional udvikling inviteres hermed til at deltage på messen eCarExpo den 28.-30. oktober 2022 fra kl. 08:30-16:30 i Bella Centret.
Der er tale om en svensk-dansk elbilmesse, hvor fagfolk, offentlige- og private organisationer såvel som elbilinteresserede borgere kan udveksle viden og erfaringer om elbiler, ladeinfrastruktur og andre e-mobilitetsløsninger. Der vil der være faglige oplæg, udstillinger med ladeudstyr og elbiler samt mulighed for at prøvekøre elbilerne.
Fokus for Region Hovedstaden vil være fredag d. 28 oktober, hvor Copenhagen Electric afholder Elbilnetværk, som er rettet mod private- og offentlige organisationer og fagfolk. Lørdag og søndag den 29.-30. oktober er fokus på messen mere borgerrettet. Fredagen skydes i gang med Bilens Dag, som afholdes af De Danske Bilimportører, hvor blandt andet skatteministeren deltager. Efter Bilens Dag vil der være officiel åbning af eCarExpo med åbningstale fra transportministeren og regionsrådsformanden, som vil tale om vigtigheden af den grønne omstilling og regionens rolle.
Copenhagen Electric, der har støttet op om messen, vil i samarbejde med FDM og Dansk eMobilitet afholde Elbilnetværket for samarbejdspartnere i kommune- og virksomhedsnetværket fra hovedscenen. Emnerne vil gå fra faglige indlæg til politiske debatter om de nuværende udfordringer på klima- og energiområdet i forhold til den grønne omstilling af transporten og opsætning af ladeinfrastruktur. Messen er en del af den samlede kampagne for at understøtte en grøn omstilling af bilismen, som KørGrønt (https://fdel.dk/koer-groent-kampagnen/) og Elbilviden.dk (https://elbilviden.dk/) også er en del af. De lette elektriske køretøjer såsom elcykler vil også være at finde på messen, mens selve erhvervs- og godstransporten dækkes i vores Godsnetværk & Netværk for Grøn Omstilling.
Programmet kan læses i bilag 1. Ønske om deltagelse kan rettes til udvalgssekretæren (Josephine Sandal), som vil sørge for billetter.
21000685
Bilag 1: Elbilnetværk program udkast
Kommune- og regionsorienteringen er et supplement til Status Letbane, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen og ejerne af Hovedstadens Letbane. Status Letbane forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Kommune- og Regionsorienteringen for august 2022 afdækker projektaktiviteter, som allerede er i gang eller forventes igangsat i perioden til og med februar 202. I den periode forventes projektaktiviteter i alle otte kommuner, som letbanen kører igennem. Projektaktiviteterne vil både være ledningsomlægninger og rydning af arealer, men også projektets egne anlægsaktiviteter, herunder fx større konstruktionsarbejder samt kryds- og strækningsarbejder. Nogle af projektaktiviteterne vil medføre gener for omgivelserne i form af trafikale påvirkninger samt støjgener.
Næste Kommune- og Regionsorientering bliver fremsendt til ejerne medio november 2022.
22015808
Bilag 1: Kommune- og Regionsorientering, august 2022
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte på deres udvalgsmøde den 30. august 2022 mødeplan for 2023. Der kom bemærkninger fra udvalget om at flytte mødet i februar. Det har ikke været muligt at flytte mødedatoen for mødet den 8. februar til den 7. februar, da der afholdes udvalgsmøder i øvrige stående udvalg i regionen. Der er blevet flyttet på mødedatoen for mødet i juni for at undgå, at der afholdes udvalgsmøde samme dag, som der er møde i regionsrådet.
Administrationen vil udsende invitationer til udvalgsmøder på følgende datoer:
Den 10. januar 2023 kl. 16.00-18.00
Den 8. februar 2023 kl. 17.00-19.00
Den 20. marts 2023 kl. 17.00-19.00
Den 25. april 2023 kl. 17.00-19.00
Den 22. maj 2023 kl. 16.00-18.00
Den 19. juni 2023 kl. 17.00-19.00
Den 30. august 2023 kl. 12.00-14.00
Den 4. oktober 2023 kl. 15.00-17.00
Den 31. oktober 2023 kl. 16.00-18.00
Den 23. november 2023 kl. 12.00-14.00
22052135
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
22000577