Bilag 1: HR-datapakke for Region Hovedstadens PsykiatriMed denne sag orienteres udvalget om opdaterede HR-nøgletal for Region Hovedstadens Psykiatri. Datapakken indeholder ti HR-nøgletal på personaleområdet, som administrationen vurderer bedst belyser fastholdelses- og rekrutteringsområdet. I nærværende datapakke præsenteres baseline og nyeste data på de udvalgte personaleområder således, at udviklingen på nøgletallene kan følges. Datapakken er vedhæftet i bilag 1. Det bemærkes, at de ti HR-nøgletal er opgjort for hele Region Hovedstadens Psykiatri – dog med en enkelt undtagelse, hvor datasættet er meget småt. Alle afgrænsninger og definitioner for de enkelte nøgletal fremgår i bilaget.
Status for de ti HR-nøgletal i Region Hovedstadens Psykiatri
Overordnet set viser datapakken (bilag 1), at Region Hovedstadens Psykiatri på de fleste indikatorer ligger på niveau med det regionale gennemsnit. Samlet set er der for hele Region Hovedstaden en nedgang på 152 månedslønnede (fastansatte) siden baseline den 1. oktober 2022. I Region Hovedstadens Psykiatri er der en vækst på 74 månedslønnede i samme periode, heraf en tilgang på 14 sygeplejersker og 17 social- og sundhedsassistenter.
Antallet af medarbejdere og ledere, der forlader regionen inden for de første 12 mdr. af deres ansættelse
Ses der på antallet af medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, der fratræder indenfor de første 12 måneder, fremgår det, at 23% af det nyansatte SOSU-personale, svarende til 50 personer, er fratrådt indenfor de første 12 måneders ansættelse. Tallet for sygeplejersker er 20% svarende til 35 personer. De tilsvarende tal for hele regionen er 39% for SOSU-personale og 29% for sygeplejersker. For læger ligger Region Hovedstadens Psykiatri med 0% i fratrædelse indenfor de første 12 måneder mod et regionalt tal på 27%
Samlet set er det 23 % af medarbejderne i de udvalgte grupper, der stopper indenfor det første år i Region Hovedstadens Psykiatri, mens tallet for regionen er 46%. Det fremgår af fastholdelseskurven i psykiatrien, at halvdelen af SOSU-personalet og sygeplejerskerne er stoppet efter knapt 4 års ansættelse. For lægerne i psykiatrien er tallet ca. 6 år. De tilsvarende tal for hele regionen er for SOSU-personale 3 år og for sygeplejersker ca. 4 år. For læger er tallet ca. 8 år.
Antal ansøgninger til opslåede stilling
Medianen for ansøgninger til SOSU-personale og sygeplejersker i Region Hovedstadens Psykiatri er steget til henholdsvis 5 og 2. For læger er medianen fortsat 1 ansøgning for Region Hovedstadens Psykiatri. (Median er den midterste værdi i en talrække. Median anvendes i stedet for gennemsnit, fordi gennemsnittet kan være misvisende, hvis der er tal, der afviger væsentligt fra resten af tallene i datasættet.)
Potentiale for ændret fordeling af weekendvagter
66 % af lægerne i Region Hovedstadens Psykiatri har haft under 10 weekendvagter på et år. Tallet er faldet fra 81 % i sidste datasæt, hvilket betyder, at en større andel af lægerne således er begyndt at tage over 10 weekendvagter årligt. Samlet for regionen er tallet for læger 49 %. Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at udviklingen skyldes vakancer og sygefravær, som betyder, at lægerne må tage en større del af vagterne, herunder weekendvagter.
SOSU-gruppen deles allerede for nuværende i høj grad om weekendvagterne, idet kun 4 % har haft under 10 weekendvagter på et år. Det regionale tal er 13 % for SOSU-gruppen. For sygeplejersker er det regionale tal 33 % og blandt sygeplejersker i psykiatrien er tallet 35%.
Medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder
Der er i alt 1.112 medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder. Det svarer til, at 17% af alle, der er fratrådt, er skiftet til et andet job i regionen. I Region Hovedstadens Psykiatri har 62 medarbejdere svarende til 8% skiftet job internt i regionen indenfor de sidste 12 måneder. Flytning mellem de somatiske hospitaler må forventes højere, da arbejdet på tværs af disse alt andet lige vil være mere sammenligneligt.
Trivselsmåling for udvalgte faggrupper
Resultaterne for trivselsmålingerne i Region Hovedstadens Psykiatri ligger for spørgsmålene henholdsvis generel tilfredshed og trygt at kunne udtrykke sin mening på samme niveau som det samlede regionale resultat. På spørgsmålet om tilfredshed med den faglige kvalitet ligger psykiatrien på 3,8 hvor det samlede regionale resultat er 4,0. Det regionale mål for trivselsmålingen er 3,5. Generelt ligger gruppen af SOSU-personale lidt lavere end sygeplejersker og læger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der ses dog en stigning i tilfredshed i psykiatrien for alle tre faggrupper.
Region Hovedstadens Psykiatri gennemfører trivselsmålinger 4 gange om året med opfølgende indsatser. Region Hovedstadens Psykiatri udvælger løbende strategiske fokusområder i forhold til arbejdsmiljø med udgangspunkt i data.
Sygefravær
Sygefraværet omfatter kun fastansatte medarbejdere og er opgjort som summen af fraværstyperne; sygefravær, arbejdsskade, §56 fravær (sygefravær i forbindelse med langvarig eller kronisk lidelse) og graviditetsgener. Sygefraværet opgøres som fuldtidsfraværsdage per fuldtidsmedarbejder over den foregående 12 måneders periode. Sygefraværet er derved korrigeret for sæsonudvikling og udviklingen vil være sammenlignelig over tid.
Det samlede antal sygefraværsdage for de udvalgte faggrupper ligger i Region Hovedstaden på 14,6 dage – for psykiatrien er tallet to dage højere og ligger på 16,7 dage. Det samlede sygefravær i Region Hovedstadens Psykiatri er fra 1. oktober til 1. april faldet fra 18,1 dag til 16,7 dage – der ses tilsvarende et fald i det regionale sygefravær. Det regionale mål for antal gennemsnitlige sygefraværsdage er 11,7 dage. Læger ansat i Region Hovedstadens Psykiatri har gennemsnitligt 11,2 sygefraværsdage, mens det samlet for regionens lægegruppe er 8,4 dage. Både SOSU-personalet og sygeplejerskerne i psykiatrien ligger meget tæt på det regionale niveau.
23021281
Bilag 1: HR-datapakke for Region Hovedstadens Psykiatri
Forskningsudvalget og sundhedsudvalget behandler sag om midler til understøttelse af delestillinger, som skal muliggøre delt arbejde mellem klinik og forskning mhp. at fremme forskningen i den kliniske hverdag. Der er tale om en statslig aftale indgået mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner. Social- og psykiatriudvalget orientes, da et af de udvalgte specialområder er psykiatrien. Sagen blev behandlet skriftligt af forskningsudvalget i april og behandles i sundhedsudvalget den 23. maj, forretningsudvalget den 6. juni og regionsrådet den 20. juni 2023.
Om puljen
På baggrund af Aftale om strategi for life science (2021) udmøntes 10 mio. kr. til understøttelses af delestillinger i perioden 2021-2023. Puljen for 2023 er på 3,1 mio. kr. plus eventuelle uforbrugte midler fra 2022-uddelingen. Midlerne skal understøtte muligheden for at prioritere forskningen i dagligdagen. De afsatte midler til understøttelse af delestillinger muliggør delt arbejde mellem klinik og forskning og fremmer dermed forskningen i den kliniske hverdag. Dette skal bidrage til at undersøge nye måder at forebygge, opdage eller behandle sygdom hos patienterne. Samtidig skal midlerne understøtte opbygning af forskningsmiljøer på områder, der har vanskeligt ved at tiltrække eksterne midler til forskning, og som tilhører nogle af de mindre forskningsområder i regionen.
Udvalgte områder
Forskningsudvalget har valgt at følge anbefalingerne fra Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd og foreslår derfor, at midlerne udmøntes til følgende specialområder: Geriatri, akutmedicin, psykiatri, kirurgi, Intensiv/anæstesi samt palliation (palliation som fagområde, da det ikke er et speciale). Disse områder er udvalgt, da de har vanskeligt ved at tiltrække eksterne forskningsmidler, og de er dermed nogle af de mindre forskningsområder i regionen. Med 2023-uddelingen forventer administrationen, at der vil være mulighed for cirka otte frikøb.
23021271
Godkendt.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt, idet udvalget ønsker, med udgangspunkt i dialogmødet med civilsamfundsorganisationer, at drøfte kriterier for udmøntning af puljen fremadrettet inkl. projektperioden, på et kommende udvalgsmøde.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har i forbindelse med budgetaftale for 2019 afsat en pulje på 2 mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet. Puljen har til formål at sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Regionsrådet besluttede i forlængelse af budgettet at delegere kompetencen til at udmønte puljen til social- og psykiatriudvalget, der siden 2019 har uddelt midler fra puljen.
Med budgetaftalen for 2021 vedtog regionsrådet, at forhøje puljen til 3 mio. kr., hvoraf der er afsat 0,5 mio. kr. til et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden og Headspace, som er et anonymt rådgivningstilbud, der henvender sig til unge mellem 12 og 25 år. Social- og psykiatriudvalget har således siden 2021 haft 2,5 mio. kr. årligt til uddeling af puljen.
Med dennes sag forelægges social- og psykiatriudvalget forslag til opslag af puljen for 2024 (bilag 1) med henblik på godkendelse. Endvidere orienteres udvalget om afrapportering fra samarbejdsprojekter, der blev tildelt midler fra puljen for 2021.
Regionsrådet har afsat en pulje på 3 mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund inden for psykiatriområdet. Formålet med puljen er at sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Projekterne skal udover at fremme samarbejder på tværs, udvikle nye løsningsforslag i relation til konkrete problemstillinger, som kan forebygge og fremme kvalitet og sammenhæng i patientforløb.
Social- og psykiatriudvalget er efter delegation fra regionsrådet ansvarlig for at uddele puljen hvert år.
Tidligere år har social- og psykiatriudvalget bevilliget følgende midler:
2019: 1,5 mio. kr. er bevilliget til fire projekter.
I alt havde seks projekter ansøgt om 3,9 mio. kr.
2020: 3 mio. kr. er bevilliget til syv projekter.
I alt havde de syv projekter ansøgt om 3,2 mio. kr.
2021: 2,5 mio. kr. bevilliget til ni projekter.
I alt havde 15 projekter ansøgt om 6,4 mio. kr.
2022: 2,4 mio. kr. er bevilliget til fire projekter.
I alt havde 12 projekter ansøgt om 8 mio. kr.
2023: 2,6 mio. kr. er bevilliget til fem projekter.
I alt havde ni projekter ansøgt om 4,7 mio. kr.
Opslag af puljen for 2024
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 25. maj 2022 kriterier for udmøntning af puljen vedr. styrket samarbejde mellem region, kommuner og civilsamfundsorganisationer på psykiatriområdet. Udvalget vedtog følgende kriterier for puljen:
I forhold til kriteriet om, at projekterne skal have et udviklings- og innovationsperspektiv, skal dette ses i lyset af erfaringerne fra tidligere år, som viste, at puljen for en større del af ansøgernes vedkommende blev betragtet som en måde at opnå støtte til drift af projekter. Dette fremgik bl.a. ved, at flere projekter søgte om støtte flere år i træk til samme projekt, og således ikke blev indtænkt permanent finansiering andre steder fra til at videreføre projektet. Det betød, at udvalget i nogle tilfælde måtte trække støtten fra et projekt, fordi udvalget ønskede at tildele støtte til et andet projekt, med det resultat, at et tidligere støttet projektet måtte lukkes. Det bemærkes, at drift af projekter oprindeligt ikke har været formålet med puljen. I stedet har formålet været, at puljen skal bidrage til at støtte udviklingsorienterede og mindre projekter, som har brug for opstartsmidler og hjælp til at komme i gang med at blive robust nok til at kunne skaffe permanent finansiering andre steder fra. Dette er også baggrunden for det vedtagne kriterie om, at der kun kan tildeles midler til det samme projekt for ét år.
Ovenstående kriterier er derudover i tråd med social- og psykiatriudvalgets pejlemærker for samarbejde med civilsamfundsorganisationer, som udvalget drøftede på mødet den 23. marts 2023.
Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet vedlagte forslag til opslag af puljen for 2024, der beskriver formål, krav og ansøgningsfrist med henblik på godkendelse i udvalget (bilag 1). Forslaget til opslag af puljen for 2024 tager således udgangspunkt i ovenstående kriterier, vedtaget af social- og psykiatriudvalget, og er således i overstemmelse med opslaget for sidste års pulje.
Videre proces
Administrationen vil umiddelbart efter social- og psykiatriudvalgets godkendelse af opslag af puljen for 2024 åbne op for ansøgninger til puljen. Derudover vil der blive annonceret for opslaget via mail til civilsamfundsorganisationer på psykiatriområdet, samt på regionens hjemmeside og på sociale medier. Ansøgninger indsendes ved at udfylde ansøgningsskemaet (bilag 2).
Ansøgningsfristen er senest den 30. august 2023. Social- og psykiatriudvalget skal behandle de indkomne ansøgninger og uddele puljen for 2024 på mødet den 28. september 2023.
Afrapportering for puljen 2021
Social- og psykiatriudvalget har i forbindelse med puljen for 2021 bevilliget 2,5 mio. kr. til ni samarbejdsprojekter på psykiatriområdet. Alle projekter har til formål at understøtte og bidrage til den enkelte patients behandling og recoveryproces. Som led i kravene for at modtage midlerne er der indsendt slutrapport fra projekterne for 2021. Det bemærkes, at flere af projekterne i 2021 blev forlænget som følge af COVID-19 pandemien, hvorfor udvalget først nu modtager afrapportering fra projekterne. Vedlagt sagen er en oversigt over de ni projekter, der blev tildelt midler med puljen for 2021, samt en samlet afrapportering fra projekterne (bilag 3).
Ved tiltrædelse af indstillingen vil forslag til opslag af social- og psykiatriudvalgets pulje for 2024 vedr. styrket samarbejde med kommuner og civilsamfundsorganisatrioner på psykiatriområdet være godkendt.
Administrationen vil umiddelbart efter social- og psykiatriudvalgets godkendelse af opslag til puljen for 2024 åbne op for ansøgninger til puljen. Derudover vil der blive annonceret for opslaget på regionens hjemmeside og på sociale medier.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023. Social- og psykiatriudvalget skal behandle de indkomne ansøgninger til puljen for 2024 på mødet den 28. september 2023.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
23030321
Bilag 1: Opslag - Social- og psykiatriudvalgets pulje for 2024
Bilag 2: Ansøgningsskema - Social- og psykiatriudvalgets pulje for 2024
Bilag 3: Samlet afrapportering fra projekter - Social- og psykiatriudvalgets pulje for 2021
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet, idet et enigt udvalg prioriterede at følgende 10 forslag til budgetinitiativer går videre til yderligere kvalificering:
Udvalget havde endvidere ønsker til tekstforslag inden for følgende forslag:
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces. Med denne sag skal social- og psykiatriudvalget have den første drøftelse af forslag til budgetinitiativer i forbindelse med budgetproces 2024-2027.
Social- og psykiatriudvalget blev den 26. april 2023 orienteret om budgetproces 2024-2027. I den forbindelse er der lagt op til at de stående udvalg skal drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som det enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger i august/september.
Med denne sag lægges der op til at social- og psykiatriudvalget drøfter de indkomne forslag til budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som udvalget ønsker kvalificeret yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 21. juni 2023. Ved den anden drøftelse skal forslagene prioriteres ned til fem forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne.
Det bemærkes, at initiativer, som er besparende, ikke tæller med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem. De fem initiativer vil sammen med de øvrige udvalgs initiativer blive samlet i to kataloger: ét for sundhedsområdet og ét for regional udvikling. De to kataloger kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Forretningsudvalget blev på møde den 11. april 2023 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2024. Den foreløbige vurdering af økonomien for 2024 viser, at der er en ubalance på mellem 300 og 400 mio. kr. Tallene er dog meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2023.
Forslag til budgetinitiativer
Af bilag 1 fremgår politiske forslag til budgetinitiativer inden for social- og psykiatriudvalgets ressortområde. De indkomne forslag er følgende:
Forslagene er vedlagt sagen (bilag 1-20). Endvidere er vedlagt et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024 (bilag 21).
Der er lagt op til at udvalget på mødet drøfter og prioriterer op til 10 forslag til budgetinitiativer, som går videre til yderligere kvalificering frem mod anden sidste og drøftelse i udvalget den 21. juni 2023. Administrationen vil I forbindelse med kvalificeringen blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt hvorvidt initiativet bidrager til FN's verdensmål positivt og/eller negativt. Administrationen vil desuden være i dialog med forslagsstiller, såfremt der er behov for præcisering af forslagene.
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 21. juni 2023.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023. Udvalget skal have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 21. juni 2023.
De op til fem indstillede budgetinitiativer fra udvalget vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2024, som foregår efter sommerferien.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
23024784
Bilag 2: At der afsættes et rammebeløb til indfrielse af den regionale psykiatriplan (A)
Bilag 3: Opfølgning på indsatsplan i kølvandet på Fieldssagen (A)
Bilag 4: Koordinerende funktion henvendt unge med dobbeltdiagnoser (A)
Bilag 5: Hjælp psykiatriske patienter i akutmodtagelserne (B)
Bilag 6: Bedre overgang til voksenpsykiatrien (B)
Bilag 7: Frigør speciallægetid i børnepsykiatrien (C & DF)
Bilag 8: Udbredelse af psykiatriske gadeplansteams (C & DF)
Bilag 9: Udvidelse af anonyme behandlingstilbud til pædofile uden visitering (C & DF)
Bilag 10: Traumebehandling som alternativ på afdeling M (C & DF)
Bilag 12: Flere pårørende- og forældrementorer i psykiatrien og børne- og ungepsykiatrien (F)
Bilag 13: Øget tværfaglighed i psykiatrien (F)
Bilag 14: Styrk autisme- og ADHD-kompetencer i psykiatrien, især børne- og ungepsykiatrien (F)
Bilag 15: Tidligere indsats for børn og unge i mistrivsel (V)
Bilag 16: En plan for uddannelse og meningsfulde aktiviteter på sociale virksomheder (Ø)
Bilag 19: Strategi for styrket samarbejde med civilsamfund (Ø)
Bilag 21: Overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Indstillingspunkt 1 blev drøftet, og indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som en del af budgetaftalen for 2022 blev der udarbejdet en analyse af det fremtidige ressourcebehov ift. overholdelse af udredningsretten og behandlinsgarantien, som blev forelagt for social- og psykiatriudvalget den 22. maj 2022. Social- og psykiatriudvalget besluttede på mødet, at der skulle udarbejdes en udvidet analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det fortsat stigende antal henvisninger. Med denne sag lægges der op til, at udvalget drøfter rapport vedr. fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden (bilag 1) og tager orientering om igangsættelse af prioriterede indsatser til efterretning.
På mødet vil Kirsten Hansen, enhedschef i Center for Sundhed, holde et oplæg om indsatser i rapporten.
Der ses i disse år et stigende antal børn og unge, der mistrives, ligesom flere børn og unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrien med mistanke om psykisk sygdom. Overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien har i 2022 ligget lavt på mellem 40-54 %. I 4. kvartal 2022 var overholdelse af udredningsretten i Region Hovedstaden på 54 % og på landsplan lå overholdelsen på 48 %. I 1. kvartal 2023 var overholdelsen af udredningsretten i Region Hovedstaden på 65 %, og i april på 41 %. Udviklingen skal ses i lyset af, at henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien er steget markant de seneste år.
Regionsrådet har med budgetaftale for 2023 afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administrationen til behandling. Med regionens budgetaftale for 2021 og 2022 blev der ligeledes prioriteret midler til øget kapacitet på området.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 25. maj 2022, at der skal udarbejdes en udvidet analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det fortsat stigende antal henvisninger. Formålet med vedlagte rapport er, på baggrund af relevant data for børne- og ungdomspsykiatrien, at beskrive udfordringsbilledet, igangværende indsatser, samt pege på yderligere indsatser, som allerede nu og på sigt skal bidrage til at håndtere det stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.
Indsatserne skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Der vil løbende kunne komme nye og flere forslag til indsatser, der politisk skal tages stilling til finansiering af, hvis det kræver tilførsel af midler samt evt. prioriteres.
Rapporten vil også indgå som et vigtigt element i arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan.
Forslag til nye indsatser i børne- og ungdomspsykiatrien:
I vedlagte rapport (bilag 1) præsenteres et katalog med forslag til nye indsatser. Forslagene til nye indsatser skal besluttes igangsat inden arbejdet med dem påbegyndes. Indsatserne tager afsæt i den forventede udfordring med udredningskapaciteten fra 2025 og afspejler, at der er behov for fortsat nytænkning for at kunne imødekomme den forventede stigning i antallet af henvisninger. Det gælder både i forhold til tilpasning af tilbuddene og udvikling af nye tilbud. I det følgende beskrives rapportens forslag til ni nye indsatser inden for hhv. hospitalspsykiatrien, det tværsektorielle samarbejde, samt forskning og viden. Det skal bemærkes, at forslag til indsatser ikke har økonomiske konsekvenser i 2023 eller 2024.
Udviklingsarbejde og nytænkning
Udfordring: Der er i børne- og ungdomspsykiatrien stor fokus på arbejdet med kapacitetsudvidelser. Men afhængig af udviklingen i antal henvisninger de kommende år kan kapaciteten potentielt være udfordret fra 2025. Der er derfor behov for fortsat at udvikle nye løsninger, der bidrager til at fremtidssikre børne- og ungdomspsykiatrien, så børn og unge og deres familier – også på længere sigt – kan tilbydes hurtig udredning og behandling uden unødig ventetid.
Forslag 1 er på den baggrund, at Region Hovedstadens Psykiatri og Center for Sundhed fortsat følger udviklingen i kapacitetsbehovet tæt og vurdere løbende muligheder for at kunne imødekomme behovet. Der vil i den sammenhæng blive set på mulighederne for yderligere at udvikle tilbuddene bredt ved at undersøge nye løsninger til hurtig udredning og behandling, nytænkning af patientforløb, nye samarbejdsformer med kommuner og praksissektor, fast-track ordninger mv. Familierne inddrages i den konkrete udvikling af, hvordan udvalgte eksisterende tilbud kan forbedres og effektiviseres.
Udviklingsarbejdet og en ny analyse af væksten i henvisninger afsluttes medio 2024, hvor der politisk vil skulle tages stilling til eventuelt behov for finansiering med budgetforhandlingerne for 2025.
Udvidelse af F-ACT behandling til børn og unge med svær psykisk sygdom
Udfordring: Det er forventningen, at antallet af børn og unge, der bliver henvist med svær psykisk sygdom, vil stige de kommende år, hvorfor der er behov for at øge den intensive ambulante behandlingskapacitet i form af F-ACT behandling. Den intensive ambulante kapacitet, der tilbyder behandling til børn og unge med svær psykisk sygdom, er aktuelt ikke omfattet af de igangværende kapacitetsudvidelser.
Forslag 2 omfatter på den baggrund, at Region Hovedstadens Psykiatri udvider den intensive ambulante kapacitet i form af F-ACT behandling i 2025 til børn og unge med svær psykisk sygdom.
Opgaveflytning
Udfordring: Børne- og Ungdomspsykiatrien er udfordret af den nuværende medarbejderfordeling mellem specialist kompetencer og basiskompetencer, da det medfører flaskehalsproblemer grundet mangel på specifikke medarbejdergrupper (særligt speciallæger).
Forslag 3 er på den baggrund, at Region Hovedstadens Psykiatri undersøger mulighed for opgaveflytning mellem faggrupper for at bidrage til at understøtte stabil drift i overensstemmelse med aftalte mål for udredning. Dette betyder, at nogle af de opgaver, som specialisterne løser på nuværende tidspunkt, skal andre faggrupper oplæres i at løse, så det sikres, at opgaverne også fremover bliver løst med en god kvalitet.
Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder i andet halvår af 2023 en plan for opgaveflytning mellem faggrupper, oversigt over omfanget af opgaver, der kan flyttes samt en plan for implementering.
Rekruttering og fastholdelse
Udfordring: Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden har vanskeligt ved at rekruttere det antal speciallæger og specialpsykologer, der skal til for at matche behovet for udvidelser i disse år. Samtidig er uddannelsesforløbene for læger i hoveduddannelsesforløb struktureret på en måde, hvor der nogle gange er ”trængsel” af hoveduddannelses- læger i nogle funktioner, mens der slet ikke er nogle i andre funktioner, uden at ledelsen kan allokere dem til funktioner, hvor der mangler læger.
Forslag 4 er på den baggrund, at Center for HR og Uddannelse undersøger i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og uddannelsesrådet i børne- og ungdomspsykiatrien mulighederne for justering/optimering af lægernes fordeling og opgaveløsning på afdelingsniveau, når de er ansat i hoveduddannelsesforløb med henblik på at balancere praksisbehov og uddannelse bedst muligt.
Strategi for digitalisering
Udfordring: Der vurderes at være et potentiale i og mulighed for at nytænke patientforløbet ved at øge digitaliseringen og anvendelsen af teknologi i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, bla. fordi teknologi allerede er en integreret og velkendt del af patientgruppen og de pårørendes hverdag.
Forslag 5 er på den baggrund, at Region Hovedstadens Psykiatri og Center for IT og Medicoteknologi udarbejder sammen en strategi og handlingsplan, der sigter mod at indfri potentialerne på området gennem tilpasning og ibrugtagning af regionens nuværende it-systemer evt. suppleret med yderligere tiltag samt med inddragelse af nationale erfaringer på området. Der udarbejdes en tilhørende implementeringsplan og afdækning af budgetbehov. Formålet er både at udvikle patientforløbet samt at øge udrednings- og behandlingskapaciteten. Strategien udvikles i tæt samarbejde med andre relevante aktører blandt andre børne- og ungdomspsykiatriens forskningsenhed, Videnscenter for Telesundhed og øvrige regioner.
Plan for udvidelse af døgninstitutionsteam
Udfordring: Der er etableret et døgninstitutionsteam i børne- og ungdomspsykiatrien, der bidrager til at styrke den psykiatriske behandling af børn og unge, der bor på døgninstitutioner samt samarbejdet med døgninstitutioner. Der er en del døgnindlagte patienter, hvor der ikke er de nødvendige foranstaltninger klar, når de bliver udskrevet. Dette indebærer en øget risiko for genindlæggelse samt risiko for forlænget indlæggelse.
Forslag 6 er på den baggrund, at Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder en plan, der kan understøtte opfyldelsen af et mål om, at døgninstitutionsteamet skal kunne betjene yderligere 1-2 døgninstitutioner i kommunerne.
Styrket samarbejde mellem region og kommune
Udfordring: Der er stor forskel på hvor stor en andel af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden afhængig af bopælskommune. Der er på nuværende tidspunkt ikke viden om årsagerne til den store variation mellem kommunerne.
Forslag 7 er på den baggrund, at Center for Sundhed igangsætter i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne en nærmere afdækning af henvisningspraksis, tilbud og muligheder for styrket samarbejde for at skabe sammenhængende og koordinerede forløb og rette indsats for børn og unge. Endvidere også med fokus på kommunernes behov for understøttelse fra regionen til at opbygge lettere behandlingstilbud.
De nærmere rammer for afdækningen vil skulle drøftes i relevante samarbejdsfora administrativt og politisk.
Samarbejde med almen praksis og praktiserende speciallæger
Udfordring: De praktiserende læger er ofte første indgang til sundhedsvæsnet i forhold til at vurdere behovet for videre behandling hos fx praktiserende speciallæger, praktiserende psykologer og børne- og ungdomspsykiatrien. Der er derfor potentiale i forhold til at aflaste psykiatrien ved at aftale opgavevaretagelse i praksissektoren.
Forslag 8 er på den baggrund, at Center for Sundhed tager initiativ til forhandlinger om at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien ved at flytte udvalgte opgaver fra Region Hovedstadens Psykiatri til praksissektoren. Forslaget forudsætter forhandling og indgåelse af nye aftaler mellem de relevante faglige organisationer (PLO-Hovedstaden og Foreningen af Praktiserende Speciallæger) og Region Hovedstaden.
Forskning og evidens
Udfordring: Der mangler aktuel viden om bl.a. årsagerne til den stigende mistrivsel, og at så mange børn og unge i disse år får brug for behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Samtidig mangler der viden om, hvilke indsatser, som kan forebygge mental mistrivsel, og at denne mistrivsel udvikler sig til alvorlig psykisk lidelse.
Forslag 9 er på den baggrund, at Region Hovedstadens Psykiatri ansøger om finansiering til et forskningsprojekt, der skal undersøge de bagvedliggende årsager til den store stigning i mental mistrivsel, herunder væksten i henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien mhp. identifikation af forebyggende indsatser.
Det skal bemærkes, at Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 26. april 2023 har besluttet, at der som led i Forebyggelsesplan inden for fokusområdet "Unge og mental sundhed" afsættes 2,3 mio. kr. til en forskningsbaseret årsagsanalyse, som foretages af Region Hovedstadens Psykiatri.
Igangsættelse af indsatser i 2023
I 2023 igangsættes forslag 1, forslag 3, forslag 7, forslag 9 (opfyldt).
Ved tiltrædelse af indstillingerne vil rapport vedr. fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien være drøftet og orientering om igangsættelse af prioriterede indsatser taget til efterretning.
Prognosen for udvikling i antallet af henvisninger og kapacitetbehov er baseret på den historiske stigningstakst, hvorfor der er en risiko for, at den faktiske udvikling afviger fra prognosen. For at afbøde denne risiko laves løbende monitorering på prognosen. Hvis behovet for kapacitetsøgning på sigt stiger mere end forudsat i børne- og ungdomspsykiatrien, så er der risiko for, at finanseringen til en yderligere kapacitetsforøgelse ikke fuldt ud vil kunne dækkes af regionens forventede tilførsel af midler fra 10-årsplanen. Børne- og ungdomspsykiatrien er udfordret i forhold til fastholdelse og rekruttering. Kapacitetsudvidelse forudsætter, at det lykkes at fastholde og rekrutterer medarbejdere og ledere, og at der er den nødvendige organisatoriske kapacitet, som det kræver at modtage nye medarbejdere.
Forslag til nye indsatser har ingen økonomiske konsekvenser i hverken 2023 eller 2024. Indsatserne skal ses i sammenhæng med 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed samt SVM-regeringens seneste politiske grundlag som yderligere vil prioritere indsatser på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykisk lidelser med yderligere 3 mia. kr. over en 10-årig periode. Kadancen for udmøntning af disse midler kendes endnu ikke. Hvis de løbende kapacitetsanalyser i børne- og ungdomspsykiatrien viser et behov for kapacitetsøgning i 2025, så kan der politisk tages stilling til evt. finansiering i budgetprocessen for 2025.
Rapporten vil blive formidlet til relevante interessenter.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023. Social- og psykiatriudvalget vil blive forelagt status på indsatserne i 2024 og årligt herefter.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23019560
Bilag 1: Rapport vedr. Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 2: Oplæg// Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Næstformanden fremsatte følgende ændringsforslag:
At godkende, at næste temamøde mellem regionens politikere og medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri holdes i 2024 med den kommende regionale psykiatriplan som tema.
Et enig udvalg godkendte ændringsforslaget.
Det oprindelige indstillingspunkt bortfaldt hermed.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), Carsten Scheibye (V) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget holdt det første temamøde mellem politikere fra regionsrådet, medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri i 2017. Formålet med temamøderne er at styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejdere på de psykiatriske centre, særligt om de emner og områder, som indeholder dilemmaer og er svære at arbejde med. Social- og psykiatriudvalget godkendte på møde den 28. marts 2022, at der afholdes to temamøder i hver valgperiode. Samtidigt blev det dog bemærket, at det på et senere tidspunkt i 2022 skulle besluttes, om der er behov for at afholde mere end to temamøder i valgperioden.
Det første temamøde blev holdt i september 2017. Der var efter dette temamøde et stort ønske fra såvel medarbejdere som politikere om, at møder mellem politikere og medarbejdere skulle foregå jævnligt. Der har været holdt følgende møder:
Møde i 2017: Drøftelser af værdier og styring i psykiatrien
Møde i 2018: Drøftelse af tvang i psykiatrien
Møde i 2019: Treårsplan 2020-2022
Møde 2021: Arbejdsmiljø, fastholdelse og rekruttering (Mødet i 2020 blev udskudt til 2021 grundet COVID-19 situationen)
Møde 2022: 10-årsplan for psykiatrien md fokus på det tværsektorielle samarbejde
Efter temamøde 2022 fik alle deltagere tilsendt et spørgeskema om deres oplevelse af temamødet. Der har ikke i forbindelse med tidligere temamøder været udført spørgeskemaundersøger. Overordnet set var tilbagemeldingerne i spørgeskemaundersøgelsen positive på samtlige parametre: generel tilfredshed, relevans, rammer og forplejning. Det billede lægger sig op ad de positive tilkendegivelser fra deltagere både medarbejdere og politikere, der er kommet efter de tidligere møder. Der er i den forbindelse blandt andet blevet lagt vægt på værdien af drøftelserne, hvor politikere, ledere og medarbejdere får mulighed for en god dialog.
Kommende temamøder
Social- og psykiatriudvalget godkendte på møde den 28. marts 2022, at der afholdes to temamøder i hver valgperiode. Samtidigt blev det dog bemærket, at det på et senere tidspunkt i 2022 skulle besluttes, om der er behov for at afholde mere end to temamøder i valgperioden. Det er administrationens vurdering, at temamøderne er meget meningsgivende for alle parter og lever op til formålet, hvilket bakkes op af spørgeskemaundersøgelsen og øvrige tilkendegivelser. Administrationen bemærker dog, at det i en tid med personalemangel i psykiatrien og udfordringer med rekruttering og vagtplanlægning er omfattende at tage 100-140 medarbejdere ud af vagtplanen i fire timer. Dertil kommer et omfattende administrativt forberedende arbejde. Det er derfor administrationens anbefaling, at temamøderne fremadrettet holdes to gange i hver valgperiode frem for hvert år. Administrationen foreslår, at periodens andet møde holdes i efteråret 2024., og at temaet bliver den regionale psykiatriplan.
Der blev i september 2022 indgået en bred politisk aftale om en 10- årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Med regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering fremgår det, at psykiatrien skal løftes på tværs af sektorer med yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode. Derudover er det med budget 2023 besluttet, at der i Region Hovedstaden skal udarbejdes en ny regional psykiatriplan.
Der er således et omfattende arbejde, der i de kommende år kommer til at pågå på psykiatriområdet. Det vil derfor være oplagt at placere et kommende temamøde, når arbejdet med den regionale psykiatriplan og den nationale 10-årsplan er nået længere, således at det kan være rammesættende for det fremtidige temamøde.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil næste temamøde mellem regionens politikere og medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri blive holdt i efteråret 2024.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22009776
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkender de primært ansvarlige politiske udvalg, der skal følge op på de godkendte budgetinitiativer i årets budgetaftale. Social- og psykiatriudvalget er i 2023 ansvarlig for opfølgning på i alt fem budgetinitiativer. Nærværende orientering er status for opfølgning på budgetinitiativer for 1. kvartal 2023.
Social- og psykiatriudvalget er i 2023 ansvarlig for opfølgning for fem budgetinitiativer. Budgetinitiativerne, som indgik i budgetaftale 2023, fremgår nedenfor med en kort status for gennemførelsen af disse. Endvidere er som bilag vedlagt en samlet oversigt med uddybende status for opfølgning på budgetinitiativerne pr. april 2023.
1. Børne- og ungdomspsykiatri: Der er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. i 2024 og frem til en øget kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien for at imødekomme den kraftige vækst i antal henvisninger:
Midlerne er afsat til to store udvidelser af eksisterende afsnit samt mindre udvidelser af andre eksisterende afsnit. Når kapacitetsudvidelsen i 2023 er fuldt implementeret, forventes den samlede kapacitet at være øget med godt 1.000 ekstra patienter om året. Afledt af de to store ambulatorieudvidelser, skal de fysiske rammer ligeledes udvides i løbet af 2023. Der skal samlet set rekrutteres omkring 50 medarbejdere i klinikken.
Baseret på Region Hovedstadens Psykiatris præsentation om initiativer indenfor børne- og ungdomspsykiatrien, der blev forelagt forretningsudvalget den 11. oktober 2022, er der løbende i de første måneder af 2023 blevet ansat ledere, klinikere og lægesekretærer som led i kapacitetsudvidelsen. Efter 1. kvartal 2023 er der blevet ansat godt 30 medarbejdere. Det har været svært at rekruttere speciallæger og specialpsykologer. Derfor er den oprindelige rekrutteringsplan udfordret på dette punkt. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er i gang med at revidere rekrutteringsplanen for resten af 2023. Centret vil fordele speciallægeressourcerne ud til nogle af de afsnit, som er udfordret på normeringen af speciallæger og -psykologer, mens rekrutteringsudfordringerne står på.
For at udvide de fysiske rammer i takt med, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ansætter flere medarbejdere, besluttede regionsrådet i januar 2023 at udvide ambulatoriekapaciteten betydeligt i et nyt stort lejemål i Glostrup. I det nye lejemål samles ambulatorier fra Nordstjernevej i Glostrup, fra Vibeholmsvej i Brøndby og Opus Young i Brønshøj. Herudover vil der yderligere være mulighed for en kapacitetsudvidelse. Ind til det nye lejemål står klar forventeligt i første kvartal 2024, er der midlertidigt etableret plads til ca. 30 medarbejdere i den tidligere retspsykiatriske bygning på Nordstjernevej i Glostrup. Bygningen er blevet malet indvendigt og dele af sikkerhedshegnet er fjernet ved indgangen. Bygningen er taget i brug til ambulatorium i februar 2023, og centret benytter bygningen midlertidigt, ind til der etableres et stort fælles ambulant hus i det nye lejemål i Glostrup.
2. Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed (STIME): Fra 2024 afsættes der 3,2 mio. kr. årligt til STIME og 100.000 kr. ekstra i 2024 til etableringsomkostninger - der er allerede midler i 2023:
Region Hovedstadens Psykiatri oplever stor interesse fra kommunerne i forhold til at blive en del af STIME-samarbejdet, og udrulning af projektet sker efter planen. Derudover har Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Syddanmark henvendt sig til Region Hovedstadens Psykiatri om muligt samarbejde. I Region Sjælland er der allerede afsat midler til at starte STIME eller en STIME-lignende indsats op i 2023. Sundhedsstyrelsen har bevilget nye projektmidler til at udvikle endnu et spor i STIME målrettet tidlige tegn på OCD. Budgetinitiativet videreføres i 2024. Børn og unges mentale mistrivsel har været drøftet i sundhedsklyngerne med kommunerne, og STIME vil også kunne drøftes i klyngerne.
3. Voksenpsykiatrien: Der er afsat 3,2 mio. kr. i 2023 til opnormering af F-ACT teams (team der yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom):
Med budget for 2023 vedtog regionsrådet, at der afsættes 3,2 mio. kr. i 2023 til opnormering af F-ACT teams i voksenpsykiatrien. Regionsrådet besluttede den 31. januar 2023, at de 3,2 mio. kr. i 2023 nærmere bestemt skal anvendes til F-ACT teams for ældre psykiatriske patienter. De afsatte midler anvendes, dels til at opnormere de ældrepsykiatriske ambulatorier med én medarbejder hver, og dels til at udvikle og opstarte implementeringen af en tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover er afsat 0,5 årsværk til den ambulante ældrepsykiatri på Bornholm.
Budgettet er udmøntet til centrene. Der er nedsat en koordinationsgruppe for F-ACT for ældre, som er ansvarlig for at udarbejde en tids- og procesplan for udmøntning af midler, samt udvikling og implementering af en fælles tilpasset F-ACT model for ældre psykiatriske patienter.
4. Etablering af tværsektoriel udsatteenhed: Der er afsat 2 mio. kr. årligt:
I arbejdet med etablering af en tværsektoriel udsatteenhed er der aktuelt fokus på at aftale den fælles organisering med Københavns Kommune, hvor både Socialforvaltningen, rusmiddelområdet og Jobcentret indgår i samarbejdet sammen med psykiatrien og somatikken i Region Hovedstaden. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder på en udvidelse af den eksisterende organisering i projekt ”Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet”, der indtil november 2022 blev finansieret af puljemidler fra Socialstyrelsen. Den fælles fremskudte psykiatri- og rusmiddelindsats består af et tværfagligt team, der udgøres af én fremskudt psykiatrisk sygeplejerske fra Psykiatrisk Center Amagers Gadeplansteam, én fremskudt rusmiddelbehandler fra Københavns Kommunes rusmiddelindsats og én fremskudt myndighedssagsbehandler fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed. Hjemløsenheden og substitutionsbehandlingen i Københavns Kommune og Gadeplansteamet vil i dette koncept således blive parter i enheden.
Der er udmøntet budget for 2023 til Psykiatrisk Center Amager. Der planlægges med yderligere en sygeplejerskestilling. Midlerne hertil vil blive udmøntet, når der foreligger godkendte konkrete planer for ansættelse af denne.
5. Udvidelse af antal pladser på bo- og aktivitetstilbuddet Lyngdal for at imødekomme kommunernes stigende efterspørgsel på højtspecialiserede døgnpladser:
Den Sociale Virksomhed udvider med syv pladser i alt på bo- og aktivitetstilbuddet Lyngdal. To af pladserne er etableret i 2022. I løbet af 2023 udvides med yderligere fem pladser:
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status for opfølgning på budgetinitiativer for 2023 være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023.
Social- og psykiatriudvalget vil blive forelagt en kvartalsvis status for opfølgning på initiativer i regi af budgetaftale 2023 på møder den 28. august 2023, den 21. november 2023 og i starten af 2024.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl
22051945
Bilag 1: Status for budgetinitiativer 2023 - pr. 03052023
Administrationen indstiller til Social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget får en gang årligt en status på tilsyn samt udviklingen i magtanvendelser på tilbud under Den Sociale Virksomhed. Med denne sag gives en orientering om tilsyn i tilbud under Den Sociale Virksomhed i 2022. Endvidere gives en orientering om udviklingen i magtanvendelse i de samme tilbud fra 2020 til 2022.
Tilbud under Den Sociale Virksomhed er omfattet af tilsyn fra hhv. Socialtilsynet, det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed og tilsyn fra Ombudsmanden. I det følgende gives en status på tilsyn fra hhv. Socialtilsyn Hovedstaden, Styrelsen for Patientsikkerhed og Ombudsmanden samt en status for udviklingen i magtanvendelser. Vedlagt sagen er en oversigt over Socialtilsynets kvalitetsmodel og tilsynets vurdering af Den Sociale Virksomheds tilbud samt udviklingen i antallet af magtanvendelse i tilbud under Den Sociale Virksomhed fra 2020 til 2022 (bilag 1).
Tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med de tilbud i Den Sociale Virksomhed, som drives efter Serviceloven. Tilsynet skal sikre, at drift og kerneydelsen leveres med den nødvendige kvalitet og ensartethed og viser en fagligt kompetent praksis. Tilbud, der er underlagt tilsyn fra Socialtilsynet, får almindeligvis besøg én gang årligt. Besøgene kan være anmeldte eller uanmeldte.
Socialtilsynet har sin egen kvalitetsmodel, hvor det også beskrives, hvilke indikatorer på god kvalitet tilsynet ser efter i forbindelse med tilsyn. Socialtilsynets kvalitetsmodel har fokus på, om tilbuddene leverer resultater til gavn for borgerne og bidrager til borgernes trivsel, som er formålet med den hjælp og støtte, borgeren modtager efter Serviceloven.
Bemærkninger til socialtilsyn i 2022
Generelt har Socialtilsynet i 2022 vurderet, at dets indikatorer for kvalitet i høj grad er opfyldt på tilbuddene i Den Sociale Virksomhed. Overordnet set er der dog sket et fald i scoren på temaet ’Organisation og ledelse’ og på enkelte steder også scoren for temaet ’Sundhed og trivsel’. Det skyldes, at Socialtilsynet vurderer, at et højt sygefravær, vanskeligheder ved at rekruttere og fastholde medarbejdere med relevant uddannelse og et højt forbrug af ikke-fastansatte vikarer har konsekvenser for den faglige kvalitet og påvirker beboernes trivsel negativt. Socialtilsynets vurderinger af de forskellige tilbud fremgår af bilag 1.
Solgaven
Solgaven er et botilbud og dagcenter for blinde og svagsynede. På et uanmeldt tilsyn på Solgaven i oktober 2020 udstedte Socialtilsynet afgørelse om skærpet tilsyn med tre påbud. Tilsynet vurderede, at tilbuddet ikke leverede indsatser af tilfredsstillende kvalitet, og at beboernes trivsel var påvirket af høj personalegennemstrømning og højt sygefravær.
Tilsynet har siden fulgt arbejdet med at genoprette kvaliteten på tilbuddet tæt og ser forbedringer. Det er dog fortsat en høj personalegennemstrømning og et højt forbrug af ikke-fastansatte vikarer, hvilket tilsynet fortsat vurderer påvirker beboernes trivsel negativt. Det afspejles i tilbuddets lave scorer i temaerne ’Organisation og ledelse’, ’Kompetencer’ og ’Målgruppe, metoder og resultater’. Tilbuddets ledelse arbejder tæt sammen med Den Sociale Virksomheds fællesadministration og direktion på at løse udfordringerne på Solgaven.
Rønnegård
Rønnegård er et bo- og samværstilbud for voksne med udviklingshæmning, hvoraf nogle også har psykiatriske diagnoser. Socialtilsynet har siden 2019 haft en særlig opmærksomhed på Rønnegård, og der har i perioden været hyppige tilsynsbesøg og dialog med udgangspunkt i en udviklings- og handleplan. Tilsynet vurderede ved besøg i 2019, at den faglige kvalitet og dokumentation ikke var tilstrækkelig for et højt specialiseret tilbud. Rønnegård har også været udfordret af vanskeligheder ved at rekruttere medarbejdere og har haft en høj personalegennemstrømning. Som led i udviklings- og handleplanen er der igangsat uddannelse i relevante faglige metoder for medarbejderne, og der arbejdes med et løft af den skriftlige dokumentation. Tilsynet er tilfredse med Rønnegårds plan.
Tilbuddet scorer fortsat lavt på temaet ’Målgruppe, metoder og resultater’. Det skyldes blandt andet en længerevarende dialog med tilsynet om håndteringen af en konkret borger med udviklingshæmning og en psykiatrisk diagnose, der gør, at han ødelægger sine ejendele. Rønnegård har i en årrække løst udfordringerne ved, med samtykke fra borgeren, at begrænse borgerens adgang til de ejendele, som han ødelægger eller indtager. I dialogen med tilsynet vægter Rønnegård, at adgangen til visse ejendele begrænses for at beskytte og drage omsorg for borgeren. Løsningen er dog ikke i overensstemmelse med reglerne for magtanvendelser på sociale døgntilbud, og Socialtilsynet forventer, at tilbuddet finder en løsning, der ikke begrænser borgerens selvbestemmelsesret.
I tilsynets vurdering trækker det ligeledes ned, at Rønnegård ved besøget har oplyst, at der for fire beboere ikke foreligger en indsatsplan og bestilling fra visiterende kommune, hvilket er et krav ved indflytning på et døgntilbud. Tilbuddets ledelse arbejder tæt sammen med Den Sociale Virksomheds fællesadministration og direktion på at løse udfordringerne på Rønnegård.
Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter ved tilsyn, om der i tilbuddets sundhedsfaglige praksis og dokumentation er anledning til bekymring for patientsikkerheden. I 2022 var styrelsen på tilsynsbesøg på Blindecenter Bredegaard og Lyngdal. Begge tilbud blev ved tilsynet vurderet til at være i kategorien 'Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden'. Styrelsen vil stort set altid have forslag til forbedringer, og i praksis er det derfor den bedste vurdering, der kan gives. De mindre problemer omhandlede på begge tilbud sundhedsfaglig dokumentation.
Tilsyn fra Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand kontrollerer offentlige forvaltningsmyndigheder og kan både behandle klager over afgørelser og tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser. Ombudsmanden kan inspicere institutioner, herunder især steder, hvor borgere er berøvet deres frihed, det vil sige fængsler, psykiatriske hospitaler og sikrede institutioner. Folketingets Ombudsmand har ikke været på tilsyn på tilbud i Den Sociale Virksomhed i 2022.
Magtanvendelser
Reglerne om magtanvendelse vedrører situationer, hvor personalet foretager indgriben i borgernes ret til at bestemme over eget liv. Anvendelse af magt skal i disse situationer beskytte mennesker mod at gøre skade på sig selv eller andre, eller der skal være et hensyn til borgerens værdighed eller tryghed. Personalet må foretage magtanvendelser hos beboere med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne og over for anbragte børn og unge.
På tilbud under Den Sociale Virksomhed bor både børn, unge og voksne, som grundet nedsat funktionsevne ikke altid kan varetage egne interesser eller forstå konsekvenserne af deres egne handlinger. Personalet har en skærpet omsorgspligt, og magtanvendelser kan være nødvendige for, at der ikke sker omsorgssvigt. Personalet skal med grundigt kendskab til den enkelte borger planlægge arbejdsgange, anvende kommunikationsredskaber, indretning og pædagogiske metoder og tilgange, som forebygger, at en magtanvendelse bliver nødvendig. Brug af magt skal være skånsomt og kortvarigt og begrænset til det absolut nødvendige.
Alle magtanvendelser skal indberettes til borgerens handlekommune med en beskrivelse af situationen. Indberetning sendes med en kopi til Socialtilsynet, som også vurderer omfanget og typen af magtanvendelser sammenholdt med tilbuddets målgruppe. Det skal i forlængelse af indberetningerne dokumenteres, hvilke faglige refleksioner medarbejdere og ledelse på tilbuddet har gjort. Udviklingen i antallet af magtanvendelse i tilbud under Den Sociale Virksomhed fra 2020 til 2022 fremgår af bilag 1.
Magtanvendelse på tilbud til børn og unge
På et af tilbuddene til børn og unge, Nødebogård, har der været en stigning i antallet af magtanvendelser fra 62 i 2020 til 124 i 2022. Nødebogård etablerede i 2019 fire delvist lukkede pladser for unge med svære psykiske lidelser, hvilket medførte en stigning i brugen af magtanvendelser. De omhandler situationer, hvor den unge fastholdes eller føres bort fra en situation, hvor den unge ønsker at gøre skade på sig selv.
Magtanvendelser på sikret institution for unge
Sølager er Region Hovedstadens sikrede institution for unge. Personalet undersøger den unge, hver gang den pågældende har haft besøg eller har været væk fra Sølager. Undersøgelsen skal sikre, at den unge ikke har skaffet sig adgang til blandt andet euforiserende stoffer eller mobiltelefon. Undersøgelsen registreres som en magtanvendelse. I 2021 var der en stigning i antallet af magtanvendelser på Sølager, fordi personalet med henblik på at nedbringe risikoen for at få Covid-19 smitte ind på afdelingen bad de unge skifte tøj, når de havde haft besøg eller været sammen med andre uden for Sølager. Stigningen i 2021 skyldes således ikke de unges adfærd men alene Sølagers ændring i praksis, og at tilbuddet indberettede undersøgelserne og tvungne tøjskift som magtanvendelser.
Magtanvendelser på tilbud til voksne
Der sker generelt få magtanvendelser på tilbud til voksne under Den Sociale Virksomhed. Rønnegård og Lyngdals målgruppe kan have udviklingshæmning kombineret med psykiatriske diagnoser, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og problemskabende adfærd. Det er her, at medarbejderne oftest ser sig nødsaget til at foretage en magtanvendelse. Aldersrelaterede lidelser som demens har medført en stigning i antallet af magtanvendelser på Jonstrupvang.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil status på tilsyn og magtanvendelse i tilbud under Den Sociale Virksomhed være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 24. maj 2023.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Bilag 1: Tilsyn og magtanvendelser i DSV 2022_Bilag 1