Bilag 1: Bilag 1Godkendt.
Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet
Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev på mødet den 20. juni 2022 orienteret om, at Gladsaxe Kommune har henvendt sig til regionen vedrørende en omlægning af linje 250S gennem erhvervskvarteret i Bagsværd. Kommunen har nu gennemført en borgerhøring og har besluttet at anmode Region Hovedstaden om en samfinansieringsaftale og omlægning af linje 250S.
Tilpasningen af busnettet til metrocityringen, som åbnede i 2019, blev kaldt Nyt Bynet. Evalueringen af Nyt Bynet blev behandlet af det daværende trafikudvalg på mødet den 28. september 2021. I evalueringen blev der peget på en mulig opgradering ved at omlægge buslinje 250S (se faktark om buslinje 250S bilag 1) og den kommunale buslinje 165 og dermed øge driften til Bagsværd. Potentialerne ved omlægningen krævede dog yderligere analyser. Udvalget for trafik og regional udvikling modtog analysen på mødet den 20. juni 2022. Efterfølgende har Gladsaxe Kommune gennemført en høring af omlægningen. Nu har Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune behandlet sagen igen og på deres møde den 31. oktober 2022 anmodet Region Hovedstaden om en omlægning af bus 250S.
Det foreslås, at linje 250S omlægges til at køre gennem erhvervskvarteret i stedet for ad Hillerødmotorvejen, mellem Ring 3 og Vadstrupvej, som i dag (se kort bilag 2). Til gengæld afkortes linje 165 ved Bagsværd St. Alle nuværende stoppesteder på linje 250S vil også blive betjent fremadrettet.
Med omlægningen vil der kunne tilbydes en mere attraktiv forbindelse til erhvervskvarteret fra både Bagsværd St. og København, herunder fra metrocityringen ved Nørrebro St. og på sigt også fra Letbanen i Ring 3. Den planlagte rejsetid mellem Bagsværd St. og Gladsaxe Trafikplads er for linje 250S i dag 8-10 minutter,ved omlægnigen vil rejsetiden være 12-13 minutter. Rejsetiden vil dermed øges på linje 250S, hvilket i nogen grad opvejes af at gangafstanden fra stoppested til mange af virksomhederne i erhvervskvarteret reduceres. Det er forventningen, at omlægningen vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv for folk, der arbejder i området.
Omlægningen vil samtidig medvirke til at stabilisere rejsetiden mellem Bagsværd St. og Gladsaxe Trafikplads, da trængsel på Hillerødmotorvejen relativt ofte medvirker til længere rejsetid for linje 250S. Ruteændringen forventes at tiltrække i alt 60-65.000 passagerer på linje 250S, hvoraf omkring halvdelen kommer fra linje 165. Omlægningen øger altså antallet af passagerer i den kollektive trafik og styrker forbindelsen mellem S-tog, metro og letbanen. Overordnet giver det et forbedret kollektiv trafiktilbud, som styrker forbindelser på tværs mellem transportformer. Det øgede passagertal er i tråd med regionens målsætning om, at flere skal vælge kollektiv trafik.
Der forventes et øget årligt tilskudsbehov til linje 250S på op til 1,7 mio. kr., som dækkes af Gladsaxe Kommune. I den forbindelse indgås en samfinansieringsaftale mellem kommunen og regionen.
Ved tiltrædelse af indstillingen indgår administrationen samarbejdsaftalen. Hvorefter Gladsaxe Kommune sikrer de nødvendige fysiske ændringer inden omlægningen træder i kraft i december 2023.
Gladsaxe Kommune dækker det øgede tilskudsbehov til linje 250S.
Der laves en særskilt kommuniationsindsats fra Movia, Gladsaxe Komune og regionen fremmod omlægningen træder i kraft i december 2023.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 8. februar 2023, forretningsudvalget den 7. marts 2023 og regionsrådet den 14. marts 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22047634
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Udvalget godkendte, at Magnus Von Dreiager (C) erklærede sig inhabil under behandlingen af det indstillede projekt vedrørende Unges vej til og fra FGU.
Administrationen stillede et teknisk ændringsforslag til indstillingen (bilag 12):
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre stillede ændringsforslag til administrationens tekniske ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslagets pkt. 1.a til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), V (1) og Ø (1), i alt 9.
Imod stemte: i alt 0.
Undlod stemte: i alt 0.
I alt: 9.
Ændringsforslagets pkt. 1.a var hermed godkendt.
Formanden satte ændringsforslagets pkt. 1.b til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), V (1) og Ø (1), i alt 9.
Imod stemte: i alt 0.
Undlod stemte: i alt 0.
I alt: 9.Ændringsforslagets pkt. 1.b var hermed godkendt.
Formanden satte ændringsforslagets pkt. 1.c til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), V (1) og Ø (1), i alt 9.
Imod stemte: i alt 0.
Undlod stemte: i alt 0.
I alt: 9.
Ændringsforslagets pkt. 1.c var hermed godkendt.
Formanden satte ændringsforslagets pkt. 1.d til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2), F (1), V (1) og Ø (1), i alt 8.
Imod stemte: i alt 0.
Undlod stemte: i alt 0.
I alt: 8.
Ændringsforslagets pkt. 1.d var hermed godkendt.
Magnus Von Dreiager deltog ikke i afstemningen.
Formanden satte ændringsforslagets pkt. 1.e til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), V (1) og Ø (1), i alt 9.
Imod stemte: i alt 0.
Undlod stemte: i alt 0.
I alt 9.
Ændringsforslagets pkt. 1.e var hermed godkendt.
Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstres ændringsforslag var hermed godkendt, og administrationens tekniske ændringsforslag og den oprindelige indstilling bortfaldt hermed.
Sagens samlede beslutning er herefter:
Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi (RUS) for perioden 2020-2023. Den regionale udviklingsstrategi sætter rammen for, hvordan Region Hovedstaden kan bidrage til at løse de udfordringer, regionen står overfor, og som kræver løsninger på tværs af og i samarbejde med øvrige aktører.
Regionsrådet godkendte desuden den 21. juni 2022, at midlerne for 2022 og 2023 blev udmøntet i én samlet proces, da det både giver bedre mulighed og tid til at udvikle projekter med eksterne parter. Regionsrådet uddelegerede på samme møde beslutningskompetencen for udmøntning af puljen for den regionale udviklingsstrategi til udvalget for trafik og regional udvikling.
Som et nyt tiltag med politisk involvering tidligt i projektudviklingen blev der den 26. april 2022 afholdt en fælles workshop for miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling. Her skulle udvalgene drøfte intereresse og potentialer i 10 forslag til indsatser (se bilag 1 og 2), som administrationen herefter har arbejdet videre med at kvalificere til egentlige projektforslag.
Miljø- og klimaudvalget har den 10. januar drøftet fem projektforslag inden for eget ressort. Udvalget for trafik og regional udvikling skal på sit møde den 8. februar 2023 på baggrund af bemærkninger fra miljø- og klimaudvalgets drøftelse af projektforslag samt inden for eget ressortområde foretage en samlet prioritering af projekter og midler fra de regionale udviklingsmidler.
Administrationen vil holde et oplæg på udvalgsmødet den 8. februar 2023.
Administrationen har på baggrund af input fra de to udvalg på workshoppen arbejdet videre med at kvalificere indsatserne til egentlige projektforslag. I udviklingen af projektforslagene er der særligt lagt vægt på, at man sammen med nøgleinteressenter har skabt tilslutning - i visse tilfælde også politisk opbakning til projekterne - samtidig med at man har haft fokus på, hvilken effekt man vil skabe med projekterne. To af de oprindelige indsatser: "Byggeaffald og overskudsjord skal erstatte råstoffer" og "Vi støtter fællesskaber blandt børn og unge" har undervejs fået midler via budgetaftalen for 2023. De indgår derfor ikke i den videre proces for udmøntning af RUS-midlerne.
Bemærkninger til projektforslag inden for miljø- og klimaområdet
Udvalget for trafik og regional udvikling har det overordnede ansvar for at udmønte midler. Miljø- og klimaudvalget har den 10. januar 2023 drøftet projektforslag med henblik på at give bemærkninger, herunder forslag til prioritering inden for eget ressortområde, til udvalget for trafik og regional udvikling. Bemærkninger fra miljø- og klimaområdet kan desuden indgå i det videre arbejde med projekterne.
Miljø- og klimaudvalget ønsker, at "Lokale fælles varmeløsninger", "Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse" og "Klimaaliancen" bør prioriteres højt af udvalget for trafik og regional udvikling, mens "Water4All" og "Klimafamilier 2.0" kan prioriteres lavere eller udgå i forbindelse med drøftelse i udvalget for trafik og regional udvikling.
Økonomisk ramme
Den samlede økonomiske ramme til udmøntning den 8. februar 2023 er i alt 25,1 mio.kr, eftersom der tidligere er udmøntet midler til brintprojekt og DK2020 (hhv. 0,6 og 0,9 mio. kr.) samt brugt ca. 0,6 mio. kr. af de oprindeligt 27,2 mio. kr. til forprojekter (i alt 2,1 mio. kr.).
I oversigten nedenfor ses de oprindelige forslag til indsatser samt de endelige projektforslag, og hvilket område de hører under samt den ønskede økonomiske ramme. I forbindelse med kvalificeringen af indsatserne er enkelte af projekternes titler tilpasset indholdet, hvilket er markeret med *.
Forslag til projekter udgør i alt 31,5 mio. kr. Eftersom der er 25,1 mio. kr. til rådighed, skal udvalget for trafik og regional udvikling på møde den 8. februar 2023 prioritere i antallet af projekter og i tildelingen af midler.
| Oprindeligt forslag til indsats i workshop | Projekter under budgetaftale for 2023 | TRU den 8. februar 2023 | Ønsket ramme (mio. kr.) | Administrationens forslag til fordeling af midler |
| Klima og miljø i balance | ||||
| Opvarmning med grønne energikilder | Lokale fælles varmeløsninger* | 5 | 4,5 | |
| Byggeaffald og overskudsjord skal erstatte råstoffer | Byggeaffald og overskudsjord skal erstatte råstoffer | |||
| Regionale planer forebygger oversvømmelser | Water4all* | 0,5 | 0,5 | |
Forbruget skal med i de grønne klimaplaner | Borgernes forbrugsmønstre* | 2 | 1 | |
| Godt drikkevand til alle | Fremtidssikret drikkevandsbeskyttelse* | 2,5 | 2,1 | |
| Klimaalliancen | 1,5 | 1,5 | ||
| Uddannelse og kompetencer til fremtiden | ||||
| Unges vej til og fra FGU | Unges vej til og fra FGU | 8 | 7,5 | |
| Vi støtter fællesskaber blandt børn og unge | Vi støtter fællesskaber blandt børn og unge | |||
| Effektiv og bæredygtig mobilitet | ||||
| Kom hurtigere frem med bus, cykel og bil | Fælles fremkommelighed for busser | 2 | 0 | |
| Tag delecyklen til bus og letbane i forstæderne | Tag delecyklen til bus og letbane i forstæderne | 5 | 4,5 | |
| Mere grøn mobilitet i yderområderne | Mere grøn mobilitet i yderområderne | 5 | 3,5 | |
| I alt (mio.kr) | 31,5 | 25,1 |
Der er i alt ni projektforslag inden for sporene i den regionale udviklingsstrategi:
Klima og miljø i balance
Lokale fælles varmeløsninger baseret på vedvarende energi i hovedstadsregionen
Formål: Fremtidens varmeløsninger bliver ofte skarpt opdelt mellem fjernvarme og individuelle løsninger (som fx varmepumper). Mange bygninger bliver i fremtiden ikke dækket af fjernvarme, på trods af at de ligger i relativ tæt bebyggelse. I disse områder vil en lokal fælles varmeløsning kunne være det samfundsøkonomisk bedste valg. En lokal fælles varmeløsning har billigere etableringsomkostninger end traditionel fjernvarme, hvorfor dette kan være både det bedste økonomiske og klimamæssige valg. Etablering af lokale fælles varmeløsninger er dog ikke en ”hyldevare”, hvor der er klarhed over ansvar og beføjelser for etablering og drift af anlæggene. Projektet skal derfor bidrage til at udvikle, etablere og udbrede viden om de organisatoriske (og juridiske), økonomiske, tekniske og praktiske muligheder for oprettelse af lokale fælles varmeløsninger uden for vedtagne fjernvarmeområder (læs om projektet i bilag 3.)
Ønsket ramme: 5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Water4all
Formål: Der er fortsat behov for, at vi tilpasser os en ny klimavirkelighed med blandt tørkeperioder, hvor både mængden og kvaliteten af vandressourcen kan blive udfordret. Men vi har endnu ikke så megen viden om, hvilke løsninger der kan håndtere det problem, fordi klimatilpasning i Danmark hidtil mest har fokuseret på at komme af med vandet. Projektet skal udvikle ny viden og metoder, som medvirker til, at Region Hovedstaden kan være klimaberedt i 2030. Der er behov for, at der udarbejdes helhedsorienterede løsninger for hele vandkredsløbet, og løsningerne skal indtænke hele geografien for vandoplandet og skabe sammenhænge i området. Værebro Å vil fungere som LivingLab/caseområde, og der vil være fokus på, hvordan ændret vandforvaltning og tilbageholdelse af vand både kan løse problemer med oversvømmelse og tørke. De metoder og teknologier, som udvikles i projektet, skal være naturbaseret, have fokus på økosystemer, synergi og merværdi. Der er tale om et EU-projekt, som med en stærk dansk partnerskabskreds og international forskningskapacitet medvirker til den nyeste viden og erfaringer fra både danske og udenlandske forskere. Projektet vil bidrage til at gøre Region Hovedstaden mere modstandsdygtighed over for både oversvømmelser og tørke og på den måde øge mulighederne for at forbygge konsekvenser af klimaforandringer (læs om projektet i bilag 4).
Ønsket ramme: 0,5 mio. kr af de regionale udviklingsmidler til medfinansiering af et EU-projekt.
Borgernes forbrugsmønstre
Formål: En stor del af danskernes klimaaftryk på kloden skyldes vores forbrugsmønstre. Ifølge UNEP’s Emissions Gap Report 2020 kan 2/3 af de globale CO2-udledninger kobles til husstandenes forbrug og dermed livsstil. Der er i kommunerne en gryende interesse for at adressere disse udledninger, men samtidig er det et vanskeligt område at arbejde med, fordi det kræver nye tilgange og metoder – især hvis vi skal bevæge os fra små afgrænsede eksperimenter og kampagner til egentlig systemforandring, som der ifølge FN er behov for. Mange kommuner har gennem flere år arbejdet med lokale borgerrettede initiativer som samkørsel, deleordninger og kurser i klimavenlig madlavning. Men kommunerne erfarer ofte, at de kun når de 10 procent mest dedikerede borgere. I dette projekt klæder vi kommuner på med konkrete værktøjer, der kan bruges til at arbejde med de rammevilkår, sociale normer og fortællinger, der former borgernes forbrugsmønstre og livsstil for at understøtte forandringer også hos de øvrige 90 procent af borgerne. Projektets omdrejningspunkt bliver et antal klimafamilier, som forpligter sig til at forsøge at ændre deres livsstil og forbrugsmønstre markant for at reducere deres klimaaftryk. Samtidig får klimafamilierne et talerør til politikerne i deres kommuner og i regionen, som til gengæld forpligter sig til at gøre, hvad de kan for at ændre rammerne, så omstillingen bliver lettere (læs om projektet i bilag 5).
Ønsket ramme: 2 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Klimaaliancen - et samarbejde mellem regioner, kommuner og Realdania 2023-2028 (fortsættelse af DK2020)
Formål: Med deltagelse i DK2020-arbejdet har Region Hovedstaden bidraget til, at kommuner i hele hovedstadsområdet er nået i mål med ambitiøse klimaplaner, der er godkendt af C40. Projektet følges op med et nyt nationalt samarbejde med en løbetid på 5 år under navnet Klimaaliancen - et samarbejde mellem regioner, kommuner og Realdania. Der er fortsat tale om konkret opfølgning og handling på kommunernes handleplaner, men der initieres også et bredere klimasamarbejde på tværs af regionen. Dette brede fokus er helt i tråd med den udvikling, som Danske Regioner og Region Hovedstaden ønsker: At Region Hovedstaden har en vigtig rolle at spille som koordinerende part, der sammen med kommunerne kan skabe helhedsorienterede løsninger på tværs af geografien. Forhandlinger om både national og regional aftale afsluttes primo 2023 og behandles politisk (læs om projektet i bilag 7).
Ønsket ramme: 1,5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Fremtidssikret drikkevandsbeskyttelse
Formål: Mængden og kvaliteten af grundvandet til drikkevand er under pres i Region Hovedstaden, fordi flere borgere flytter til regionen samtidig med, at der bliver fundet stadigt flere forurenende stoffer i grundvandet (PFAS, pesticider m.m.). Et tæt samarbejde og koordinering mellem regionen, kommuner og vandforsyninger er derfor essentielt, hvis vi skal sikre en effektiv, fremtidssikret grundvandsbeskyttelse. Det tidligere RUS-projekt ”Drikkevand på tværs” har bl.a. vist, at der findes en uudnyttet grundvandsressource i Nordsjælland. Dette projekt skal bygge videre på resultaterne fra det tidligere projekt og foreslås opskaleret til at omfatte flere kommuner og vandforsyninger. Det skal samtidig undersøge potentialerne i den uudnyttede grundvandsressource for at kunne fremtidssikre den samlede grundvandsbeskyttelse og dermed fastholde en lokal grundvandsindvinding i området til gavn for den samlede drikkevandsforsyning i regionen (læs om projektet i bilag 6).
Ønsket ramme: 2,5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Uddannelse og kompetencer til fremtiden
Unges vej til og fra FGU
Formål: I Region Hovedstaden står 20.000 unge udenfor job og uddannelse. FGU (Forberedende Grunduddannelse) er hovedvejen for unge op til 25 år, som har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at komme videre. Projektet samler alle FGU'erne i Region Hovedstaden (FGU Nordsjælland, FGU Øresund, FGU Nord, FGU Vestegnen, FGU Hovedstaden og FGU Bornholm), og har til formål at sikre at flere unge gennemfører påbegyndte FGU-forløb og kommer godt videre, enten i uddannelse eller job. Der mangler en støttefunktion på FGU, der er kan understøtte de enkelte elever, og sikre at færre elever falder igennem og derved ender i den gruppe der står udenfor job og uddannelse. Med projektet udvikles og ansættes mentorfigurer, der skal fungere som bindeled både før, under og efter et forløb på FGU, samt understøtte det kædeansvar, der bør være på tværs af institutionerne. Projektet skal endvidere bidrage til at sikre et godt og tydeligt samarbejde på tværs af alle FGU-institutionerne i regionen.
Ønsket ramme: 8 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Effektiv og bæredygtig mobilitet
Fælles fremkommelighed for busser
Formål:I byområderne skaber stigningen i biltrafikken et behov for at reducere trængslen for busserne for at kunne sikre regularitet og køreplaner. Selvom der er flere steder langs busruterne, hvor der f.eks. er bygget busbaner eller skabt prioriteringer i trafiksignalerne, er det sjældent, at der bliver fulgt op på investeringerne fra kommunerne eller monitoreret på effekten og de evt. reducerede omkostningerne for busdriften. I dette projekt bliver der udviklet og afprøvet fælles redskaber, som kan støtte kommuner og regioner i at sikre en optimeret busdrift og skabe overblik over evt. fysiske og tekniske flaskehalse. Der vil blive demonstrerer, hvordan man med en tværgående styring og koordinering af trafikken mellem transportoperatører og kommunerne kan forbedre forholdene på udvalgte strækninger i busnetværket Projektet vil også beskæftige sig med juridiske, organisatoriske og økonomiske problemstillinger i forhold til et mere forpligtende samarbejde – og det er afgørende for projektet, at mindst to-tre kommuner sant Movia aktivt deltager og stiller data til rådighed.
Ønsket ramme: 2 mio kr.
Tag delecyklen til bus og letbane i forstæderne
Formål: At gøre kollektiv trafik til førstevalg for flere, ved at tilbyde bedre sammenhæng mellem delemobilitet og kollektiv trafik. Der er stor bilafhængighed i forstæderne, men med kvalitetsløftet af den kollektive trafik med den kommende Hovedstadens Letbane bliver mobilitetstilbuddet bedre og mere attraktivt. Vi vil bygge på kvalitetsløftet ved at etablere gode til- og frabringer-muligheder langs Letbanen, så denne bliver endnu mere attraktiv. Delemobilitet (i form af cykler og løbehjul) i forstæderne er i dag begrænset og spredt, og det er en udfordring at få udbredt delemobilitet, som fungerer på tværs af kommunegrænser. Derfor vil projektet afprøve tværkommunale delemobilitetsordninger i kommunerne langs Letbanen gennem funktionsudbud og etablering af et tværkommunalt samarbejde.
90% af brugerne af delemobilitetsløsninger som delecykler og -løbehjul er yngre voksne, der bor i de større byer. Projektet skal også se på, hvordan målgruppen for delemobilitet kan udvides til også at rumme bl.a. unge, familier, ældre og personer med handicap. Til dette har EU gennem Interreg North Sea-programmet medfinansieret projektet med 2,5 mio. kr.
Ønsket ramme: 5,0 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Mere grøn mobilitet i yderområderne
Formål: Bilen er det primære transportvalg i regionens yderområder, hvor tre ud af fire husstande har adgang til minimum én bil. Det er for nemt at vælge bilen til i yderområderne og derfor skal attraktiviteten af den grønne mobilitet forbedres, så andelen af grønne ture øges til gavn for klimaet og mindre trængsel. Det stigende bilbrug ses også blandt de unge, hvor flere vælger bilen til og færre bruger kollektiv trafik og cykler. Den udvikling skal vendes, og da god mobilitet samtidig er afgørende for unges valg og gennemførsel af uddannelser er de en oplagt målgruppe for projektet.
Ønsket ramme: 5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget for trafik og regional udvikling godkendt en udmøntning af de regionale udviklingsmidler for 2022-2023.
I regionens budget er der afsat i alt 27,2 mio. kr. (prisreguleret) for 2022 og 2023 til RUS'en.
Af disse midler har udvalget for trafik og regional udvikling allerede besluttet af bevillige 0,9 mio. kr. til DK2020 og 0,6 mio. kr. til brintprojektet GREATER4H på møde i marts og november.
Endvidere blev det på mødet i regionsrådet i 21. juni 2022 besluttet, at op til 5 % af den samlede ramme kunne anvendes til forprojekter/analyser. Der er anvendt i alt 0,6 mio. kr. til forprojekter.
Derfor er der 25,1 mio. kr til rådighed til nye bevillinger.
Sundhedstemaet i den regionale udviklingsstrategi kan ikke bevilliges via regionale udviklings- , men kun af sundhedsmidler.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. februar 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22015851
Bilag 1: Samlet opsamling af RUS-workshop den 26. april 2022
Bilag 2: Opsamling af workshop til TRU
Bilag 3: Lokal fælles varmeløsning
Bilag 5: Borgernes forbrugsmønstre
Bilag 6: Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse
Bilag 7: Klimaaliancen i Hovedstadsregionen
Bilag 8: Unges vej til og fra FGU - projektbeskrivelsesskema
Bilag 9: Kom hurtigere frem med bus, cykel og bil
Bilag 10: Tag delecyklen til bus og letbane i forstæderne
Bilag 11: Mere grøn mobilitet i yderområderne
Bilag 13: Slides til præsentation af RUS projekter - TRU den 8. feb. 2023
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget besluttede på mødet den 10. januar 2023 at udmønte 1 mio. kr. til udarbejdelse af en mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet. Analysen skal give et billede af de forventede fremtidige trafikstrømme i hovedstadsområdet frem mod 2035 og dermed danne grundlag for det videre arbejde med fælles prioriterede infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger i hovedstadsområdet.
Analysen vil blive udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR Hovedstaden.
I forbindelse med sagen om udmøntningen af 1 mio. kr. til mobilitetsanalysen besluttede udvalget at udskyde indstillingpunkt om drøftelse, og derfor forelægges udvalget nu en sag om drøftelse af den overordnede vision for det fremadrettede arbejde med prioritering af kommende infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger i hovedstadsområdet. Udvalget skal på mødet drøfte hvilke elementer i visionen, der skal være særlig fokus på i det videre arbejde.
Regeringen har i Infrastrukturplan 2035 afsat 160 milliarder kroner til forbedring af infrastrukturen i Danmark. Region Hovedstaden og hovedstadskommunerne vedtog i 2016 10 prioriterede infrastrukturprojekter - de såkaldte VIP-projekter - som blev spillet ind i forhandlingerne om infrastrukturplanen. 8 af de 10 VIP-projekter indgår i Infrastrukturplan 2035.
For at sikre, at hovedstadsregionen fortsat har et fælles billede af behovet for udviklingen af infrastruktur og mobilitetsløsninger i regionen har Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden og Københavns Kommune drøftet det videre arbejde i forhold til udpegning af yderligere VIP-projekter. Som grundlag for det videre arbejde udarbejdes en mobilitetsanalyse på tværs af regionen og hovedstadskommunerne. Det overordnede formål med mobilitetsanalysen er at kortlægge mulighederne for, hvordan og med hvilke greb trængslen og den samlede CO2-udledning fra vejtrafikken i hovedstadsområdet kan reduceres, samt mulighederne for at fremme kollektiv transport og aktiv transport (cykel og gang), og mulighederne for at reducere støj og luftforurening samt skabe bedre byliv.
Arbejdet med udarbejdelsen af mobilitetsanalysen vil blive fulgt af en politisk styregruppe bestående af regionsrådsformanden, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøborgmester samt KKR formandskabet.
Som ramme for analysen er der udarbejdet en overordnet vision, der skal danne grundlag for det fremadrettede arbejde for fælles prioriterede infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger i hovedstadsområdet. Visionen lægger op til et samarbejde mellem regionen og kommunerne i regionen om infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger, der skal:
På mødet kan udvalget drøfte, hvilke elementer i visionen udvalget lægger særlig vægt på.
Arbejdet med mobilitetsanalysen er startet i januar 2023 og vil blive afsluttet med udgangen af 2024. Arbejdet vil bestå af følgende 3 faser;
Fase 1 forventes afsluttet i efteråret 2023, hvorefter fase 2 vil gå i gang. Fase 3 med udpegning af indsatser og greb vil først finde sted i 2024. Der vil formentlig blive udpeget en lang række indsatser og greb, som kan blive en del af grundlaget for udpegning af nye VIP-projekter. Det er således ikke tanken, at mobilitetsanalysen i sig selv skal resultere i udpegning af nye VIP-projekter.
Udvalget vil blive orienteret om resultatet af fase 1 og vil i den forbindelse blive inddraget i udpegningen af udfordringer og potentialer, som administrationen kan analysere videre på i fase 2. Det vil formentlig ske sidst i 2023.
Udvalget vil derefter blive inddraget i forbindelse med udpegning af indsatser og greb i fase 3. Det vil formentlig ske medio 2024. Herudover vil udvalget naturligvis få forelagt det samlede resultat. Dette vil formentlig ske primo 2025.
KKR Hovedstaden vil på tilsvarende vis blive orienteret om og inddraget i arbejdet med mobilitetsanalysen.
Da den endelig tidsplan for arbejdet med analysen er under udarbejdelse, er et ikke muligt at komme med en mere detaljeret tidsplan på nuværende tidspunkt.
Det politiske arbejde med udpegning af kommende VIP projekter vil først starte efter afslutningen af arbejdet med mobilitetsanalysen, hvilket vil sige tidligst i 2025. Det er for tidligt at beskrive denne proces, men der vil blive tale om et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden og Københavns Kommune.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget for trafik og regional udvikling have drøftet rammen for mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet.
Udvalget udmøntede på mødet 10. januar 2023 1 mio kr. til udarbejdelse af mobilitetsanalysen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 8. februar 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22068435
Bilag 3: Bilag - Projektbeskrivelse for analyse af mobiliteten i hovedstadsområdet udkast 11.01.2023
Bilag 4: Bilag_ TM274 Analyse af mobiliteten i hovedstadsområdet (revideret 05.09.22)
Bilag 5: Faktaark_Fælles prioriterede infrastrukturprojekter i hovedstaden_KKR H_Reg H
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I henhold til lov om kulturaftaler § 3a, kan regionerne medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift.
I budgetaftalen for 2023 har regionsrådet afsat 2 mio. kr. om året over en 3-årig periode til kulturindsatser i Region Hovedstaden. Den faste bevilling skaber gode forudsætninger for, at kulturindsatsen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre sammenhæng og attraktivitet på tværs af regionen, samtidig med at den flerårige bevilling sikrer mere forudsigelighed for aktørerne. Der er behov for en politisk drøftelse af, hvordan indsatsen i Region Hovedstaden skal se ud de kommende tre år. I budgetaftalen lægges der op til at udvalget for trafik og regional udvikling skal revidere kriterierne for kulturpuljen, hvorfor administrationen forelægger nærværende drøftelsessag.
Direktør David Meinke holder et oplæg som baggrund for en politisk drøftelse om fremtidens kulturindsats i Region Hovedstaden.
Region Hovedstadens kulturindsats har tidligere været rettet mod events og turisme gennem eventpuljen, hvor store turismefremmende kultur- og sportsbegivenheder modtog støtte. Siden 2019 har regionen udmøntet midler gennem ”Puljen til kulturfremme”, hvor mellemstore og store kulturbegivenheder har modtaget støtte.
I 2022 annoncerede Region Hovedstaden "Kulturpulje til Næste Generation". Her var temaet trivsel og fællesskaber blandt børn og unge og projekterne væsentligt mindre end hidtil. Puljen var populær blandt regionens kulturaktører og administrationen modtog 16 kvalificerede ansøgninger, hvor det samlede ansøgte beløb udgjorde 5.621.850 kr. mod puljens størrelse på 3,3 mio.
Ved budgetaftalen 2022 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. om året over en tre-årig periode til kulturindsatser i regionen. For at sikre det bedste udbytte af denne bevilling er det nødvendigt at have en politisk drøftelse af målsætningerne for kulturområdet de kommende tre år og på den baggrund foretage en revidering af det nuværende administrationsgrundlag. Dette vil gøre det muligt at modne gode kulturprojekter, der bidrager til at skabe sammenhængskraft på tværs af regionen.
Administrationen har udarbejdet tre scenarier til baggrund for den politiske drøftelse af kulturindsatsens fremtid i Region Hovedstaden:
Scenarie 1
Region Hovedstaden udmønter midler til små projekter, der kommer mindre grupper af deltagere til gavn, men hvor effekten er stor for de deltagende. Region Hovedstadens støtte vil gå til projekter, der uden regionens støtte ikke ville blive gennemført. Erfaringen fra ansøgningsrunden til Puljen til Den Næste Generation er, at de mindre projekter har et udpræget borgerfokus.
Økonomi: Region Hovedstaden medfinansierer op til 75 pct., og det ansøgte beløb skal ligge mellem 100.000 kr. og 500.000 kr.
Det foreslås at effekterne af projekterne måles på baggrund af følgeforskning.
Blandt ansøgningerne til Puljen til Den Næste Generation, der blev udmøntet til mindre projekter, har Region Hovedstaden bl.a. støttet at 24 unge uddannes til naturværter, der giver naturoplevelser til 350 børn i Halsnæs kommune; guidede museumsvandringer for unge brugere af psykiatrien på Frederiksberg, en kulturklub for udsatte minoritetsunge på Vestegnen og forskellige festivaler og kreative projekter, der skal styrke unges kreativitet, samskabelsesevner og formidling rundt i geografien.
Scenarie 2
Region Hovedstaden udmønter midler til store events, hvor regionens midler vil være en mindre del af den samlede projektfinansiering. Regionens midler vil kunne bruges til aktiveringen af events.
Økonomi: Region Hovedstaden medfinansierer op til 25 pct., og det ansøgte beløb skal minimum være 500.000 kr.
Det foreslås at effekterne af projekterne måles på baggrund af deltagerantal og brugertilfredshed.
Administrationen har været i dialog med Wonderful Copenhagen om kommende events i Hovedstadsgeografien. Der vil i perioden 2024-2026 blive afholdt en række megaevents i Københavns Kommune. Herunder VM i banecykling i 2024, VM i Stand-Up Padle i 2024, EM i 3X3 Basket for mænd og kvinder og Urban Sports Festival i 2025, VM i BMX i 2025 og EM i fodbold for kvinder i 2025, hvor Region Hovedstadens støtte ville kunne bidrage til aktiveringen af de forskellige events ud i geografien.
Scenarie 3
Region Hovedstaden udmønter til større projekter, der understøtter fokusområder i den regionale udviklingsstrategi, f.eks. indenfor STEM, mental trivsel eller sundhedsinnovation. Regionens midler vil udgøre en lille del af den samlede projektfinansiering.
Økonomi: Region Hovedstaden medfinansierer op til 25 pct., og det ansøgte beløb skal minimum være 1.000.000 kr.
Det kunne f.eks. være støtte til aktiviteter i forbindelse med etableringen af Skakkens Hus eller andre store projekter, som administrationen kan indgå en proaktiv dialog med.
Det foreslås, at effekterne af projekterne måles på baggrund af følgeforskning.
På baggrund af udvalgets drøftelse vil administrationen forelægge en sag om nyt administrationsgrundlag til behandling d. 20. marts 2023.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling 8. februar 2023.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22069187
Bilag 1: Drøftelsessag - kulturens fremtid 8. februar
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har den 21. juni 2022 godkendt rammerne for de stående udvalgs studieture, og på denne baggrund har administrationen udarbejdet et oplæg til relevante studieture for miljø- og klimaudvalget, som hermed forelægges til drøftelse.
Med den styreform, Skanderborgmodellen, som regionsrådet indførte i 2014, er rammerne sat for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden.
I forlængelse heraf indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Det vurderes derfor relevant at gennemføre et begrænset antal studieture. Der skal være tale om en destination, som tilfører udvalget afgørende viden og inspiration i forhold til det videre arbejde, og hvor tilsvarende ikke kan opnås gennem besøg inden for nærområdet eller ved at besøge en mere økonomisk fordelagtig destination.
Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning. En forelæggelse skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, hvordan studieturen kan bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden. Der kan arrangeres fællesture for flere udvalg med sammenfaldende interesser.
Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2-aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform.
Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og man skal deltage i hele studieturens program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Der fastsættes følgende rammer for studieturen:
Administrationen har udarbejdet følgende forslag til destinationer for miljø- og klimaudvalgets studietur. Der er taget udgangspunkt i, at udvalget skal have mulighed for at se og opleve relevante temaer for udvalgets ressortområde.
Gent:
Regionen samarbejder med Gent i EU-projektet SMALL, der skal fremme delemobilitet blandt personer med reduceret mobilitet. Gent er interessant ud fra et byplanlægningsperspektiv med flere områder uden biltrafik, og med et sporvognssystem igennem hele byen. Cykling er også højt prioriteret og som noget unikt for Gent har de gennem deres cykelambassade en ordning, hvor frivillige transporterer ældre/svagt gående rundt på særlige cykler.
Herudover vil der være mulighed for at besøge Greater Copenhagen EU-Office i Bruxelles, da der kun er 40 minutter mellem de to byer.
Utrecht:
Regionen samarbejder med Utrecht i EU-projektet SharediMobiHub, der skal fremme delemobilitet og øge synligheden af denne ved mobilitetspladser ved knudepunkter. Cykling er tænkt ind i byplanlægningen (fx supercykelstier (også udenfor byen), stor cykelparkeringskælder under stationen) og er koblet på den kollektive trafik. Desuden arbejder de med delemobilitet og mobilitetspladser og andre bæredygtige mobilitets løsninger. Byplanlægningsmæssigt har man taget drastiske skridt for at reducere biltrafikken og fremme grøn mobilitet.
Hamborg:
Hamborg er en af de førende byer med offentlig-private samarbejder om kollektiv transport. Kommunen og det offentlige trafikselskab (HHV) arbejder sammen med det private firma MOIA, som opererer med over 200 minibusser, der tilbyder billig samkørsel til over 20.000 destinationer i byen og er koblet til 29 stationer. Hamborg forventer at have mindst 10.000 førerløse køretøjer inden 2030 og har sat gang i en række shuttlebus-forsøg. Hamborg er også en af de førende byer med implementering af el-busser. Og i STRING-regi arbejdes også med brint som drivmiddel for tunge køretøjer.
Hamborg er udpeget af både EU og de tyske stater, som "Metropolitan Model for regional mobility", hvor de lyset af stigende trafikmængder har brug for nye teknologier og digitalisering til at udvikle mobilitet smartere og bruge den eksisterende infrastruktur effektivt og byens styre ser digitalisering som nøglen til effektiv mobilitet og hjælper med at nå der klimamål. Endelig har Deutsche Bahn et ret spændende forsøg med at give fordele til dem (fx optjene point til kaffe), som kombinerer S-tog og cykel i det daglige – dermed får man vigtigt data om de daglige ture til planlægningen.
Helsinski:
Finlands erhvervsskoler er kendt for at have skabt et positivt image om uddannelserne, og de har i dag et højt optag af elever på erhvervsuddannelser. I Helsinki vil der være mulighed for at besøge erhvervsskoler, hvor de arbejder med et tæt sammenspil mellem uddannelse og jobmarkedet.
Herudover har Helsinki et regionalt trafikselskab, HSL, der dækker Stor-Helsinkis geografi, som er nogenlunde tilsvarende Region Hovedstaden i areal og befolkning. HSL drifter både tog, metro, letbane, busser og færger, og de har et samlet system for billet og planlægning af rejsen, og har flere pendlerløsninger, som smidiggøre rejsen med den kollektive transport, bl.a. et mere forenklet zonesystem og gratis bilparkering på Park&Ride parkeringspladser med gyldig billet til rejse med det offentlige.
Ved tiltrædelse af indstilling vil administrationen arbejde videre med et oplæg til udvalget om muligheder for en kommende studietur. Udvalget vil i så fald få forelagt et udkast til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, hvordan studieturen vil kunne bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2023.
David Meinke/Iben Fibiger
22072272
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt
Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget blev den 10. januar 2023 orienteret om, at administrationen vil afholde en fælles drøftelse mellem udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget om indholdet for den kommende regionale udviklingsstrategi 2024 på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2023.
Den fælles drøftelse vil blive afholdt på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling. Derfor foreslår administrationen, at mødetidspunktet for udvalgsmødet rykkes frem fra kl. 17:00 til kl. 16:30, så mødet starter 30 minutter efter miljø- og klimaudvalgets møde, som ligger fra kl. 14:00-16:00.
Den politiske dialogproces om den strategiske retning for den regionale udviklingsstrategi 2024 blev påbegyndt i miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, hvor de to udvalg blev præsenteret for to inspirationsoplæg, hvor udvalgene blev præsenteret for arbejdet med strategien, herunder foreløbige strategispor og input fra dialog med samarbejdspartnere og regionale aktører, og et oplæg fra Aarhus Kommune om erfaringer med at arbejde konkret med vilde problemer fra "Aarhus Kompasset".
Fælles temadrøftelse den 20. marts vil have fokus på at udvalgsmedlemmerne skal drøfte en kvalificering og prioritering strategiens temaer på tværs af de to udvalgs fagområder. Samtidig vil der på mødet være en drøftelse af, hvad der kom ud af det større samskabende dialogmøde den 1. februar 2023.
Da udvalget for trafik og regional udvikling har ansvar for den regionale udviklingsstrategi som ressort, anbefaler administrationen, at udvalget inviterer miljø- og klimaudvalget ind til en fællesdrøftelse på udvalgsmødet for udvalget for trafik og regional udvikling.
Miljø- og klimaudvalget har møde den 20. marts fra kl. 14:00-16:00, og udvalget for trafik og regional udvikling har møde kl. 17:00-19:00. Derfor foreslår administrationen at rykke udvalget for trafik og regional udvikling 30 minutter frem til kl. 16:30, så miljø- og klimaudvalget kan deltage på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling umiddelbart efter deres eget udvalgsmøde.
Begge udvalg vil modtage invitation og dagsorden til den fælles drøftelse.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indkalde udvalget for trafik og regional udvikling til møde den 20. marts 2023 kl. 16:30-19:00.
Sagen forelægges for udvalget for trafik og regional udvikling den 8. februar 2023.
David Meinke / Iben Fibiger
22034731, 22046895
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt, idet udvalget bad administrationen undersøge en ny dato for seminaret.
Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet den 30. august besluttede udvalget at afholde trafikseminar den 2. november 2022. Trafikseminaret blev udskudt. I det mellemliggende periode har den økonomiske prognose for 2025 ændret, og der forventes et markant pres på budgettet til kollektiv trafik fa 2025 og frem grundet de forventede øgede udgifter i forbindelse med regionens ejerandel af letbanen. Adminstrationen har derfor tilpasset indholdet på denne baggrund samt udvalgets input i forbindelse med beslutningen på mødet den 30. august 2022.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog (og fra 2025 også letbane). Regionen anlægger sammen med en række kommuner og staten letbane i Ring 3, hvor regionen ejer 42% af Letbanen.
Planlægningen og prioriteringen af driften for den kollektive trafik er en kompleks og stor opgave, og den kollektiv trafik i regionen er under pres med faldende passagertilslutning til bus og tog, og stigende udgifter i forbindelse med anlægsarbejdet.
Der er derfor behov for gennemtænkning af, hvilke principper Region Hovedstaden planlægger den kollektiv trafik ud fra. Og det ønsker administrationen på et trafikseminar at drøfte med udvalget for trafik og regional udvikling, for at få indikationer af, hvilke principper for prioritering for den kollektive trafik i Region Hovedstaden, udvalget mener, at regionen skal arbejde ud efter i den fremtidige trafikplanlægning.
Administrationen har derfor planlagt at afholde seminaret tirsdag den 28. marts 2023 kl. 15.00-17.00 i Kirurgvillaen på Gentofte Hospital med følgende program:
1. time: Oplæg om trafikøkonomi og regionens bus- og togdrift. Her er der fokus på, hvilken portefølje af kollektiv trafik der er i Region Hovedstaden, samt hvilke afhængigheder, som bestemmer udviklingen i trafikøkonomien.
2. time: Drøftelser i grupper med politiske tilkendegivelser for prioriteringer af den kollektive trafik. Her er der fokus på, hvad er regionens rolle i den kollektive trafik herunder regionale rejsemål og forskellighed i geografien.
Inden seminaret udsendes materialekatalog til udvalget bl.a. med information om trafikøkonomi, regionens bus- og togdrift, passagerudvikling.
Ved tiltrædelse af indstilling inviteres udvalget til trafikseminar den 28. marts 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22047455
Tomt indhold
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
22065705
Kommune- og regionsorienteringen er et supplement til Status Letbane, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen og ejerne af Hovedstadens Letbane. Status Letbane forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Kommune- og Regionsorienteringen for november 2022 afdækker projektaktiviteter, som allerede er i gang eller forventes igangsat i perioden til og med maj 2023. I den periode forventes projektaktiviteter i alle otte kommuner, som letbanen kører igennem. Projektaktiviteterne vil både være ledningsomlægninger og rydning af arealer, men også projektets egne anlægsaktiviteter, herunder fx større konstruktionsarbejder samt kryds- og strækningsarbejder. Nogle af projektaktiviteterne vil medføre gener for omgivelserne i form af trafikale påvirkninger samt støjgener.
Næste Kommune- og Regionsorientering bliver forelagt udvalget i marts 2023.
22015808
Bilag 1: Kommune- og Regionsorientering, november 2022
Region Hovedstaden har for nyligt opnået finansiel støtte til tre nye internationale projekter, hvorigennem regionen vil intensivere arbejdet med mobilitetshubs og delte mobilitetsløsninger bl.a. gennem test og demonstrationsprojekt i geografien. Et mobilitetshub skal forstås som en strategisk placeret samling af et eller flere mobilitetstilbud. I projekterne udvikles og testes forskellige løsninger i samspil med brugere, mobilitetsudbydere, vidensinstitutioner og kommuner. Målet er at finde nye løsninger for borgerne, og projekterne vil på hver deres måde bidrage til arbejdet med at skabe gode og fleksible delemobilitetsløsninger, der i kombination med det kollektive transportsystem kan udgøre et attraktivt alternativ til privatbilen. Dermed understøtter de nye projekter flere indsatser i Trafik- og Mobilitetsplanen.
GEMINI (Greening European Mobility through cascading innovation INItiatives) – Horizon Europe (forår 2023 – 2027) 100% finansieret
I projektet bliver der i tæt samarbejde med en række private mobilitetsudbydere og Rudersdal Kommune gennemført et storskala demonstrationsprojekt med etablering af såkaldte mobilitetshubs, som skal styrke den kollektive trafik i kombination med private mobilitetstjenester. Viden herfra vil danne grundlag for skalering til andre dele af regionen. Udvalget har fået en mere detaljeret orientering på udvalgsmødet d. 10. januar 2023.
SMALL (Smart Mobility for ALL) - Interreg North Sea Region (2022-2026) 60 % finansieret
Formålet med SMALL er at udbrede delemobilitet, særligt løbehjul og cykler, til en bredere målgruppe. I dag er 90% af brugerne unge voksne i de større byer. Målgruppen for projektet er personer med reduceret mobilitet, der i højere grad end andre er afhængig af en bil. Det kan f.eks. være ældre, familier, syge eller mennesker i kørestol. Løsningerne udvikles og testes igennem samskabende processer med slutbrugerne. Regionens rolle er at forme og etablere et pilotprojekt hvor inkluderende delte mikromobilitetsløsninger skal testes mellem hospitalslokationer og stationer. Projektet har synergi til et af projektforslagene, der foreslås udmøntet under den regionale udviklingsstrategi (RUS): Tag delecyklen til bus og Letbane i forstæderne.
ShareDiMobiHub (Shared and Digital Mobility Hubs) - Interreg North Sea Region (2022-2025) 60 % finansieret
Formålet med projektet er at skabe bedre rammer for delemobilitet gennem større samarbejde mellem udbydere, offentlige myndigheder og trafikselskaber. Projektet skal udbrede mobilitetshubs og integrere delemobilitet i digitale MaaS-løsninger. Hvor regionens rolle i de to andre projekter omhandler test af delemobilitetsløsninger i vores geografi, søger regionen i dette at indsamle viden med henblik på at se mobilitetshubs, MaaS og delemobilitetsløsninger i et mere strategisk perspektiv. Med læring fra de andre involverede byer og regioner i Europa og førnævnte piloter vil projektet resultere i en plan for, hvordan vi strategisk vil arbejde videre med regionale mobilitetshubs, MaaS og delemobilitet i regionen.
Arbejdet med miljøkonsekvensvurdering (MKV, tidl. VVM) af BRT på 400S er nu gået i gang jf. beslutning i regionsrådet den 27. september 2022.
I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af BRT på 400S i Ring 4 gennemføres nu en indledende offentlighedsfase i februar og marts. Vejdirektoratet har udarbejdet en sagsfremstilling med orientering om den indledende offentlighedsfase, som er vedlagt som bilag.
21060428
Bilag 1: Orientering om indledende offentlighedsfase MKV for BRT 400S
Materielstrategi for anskaffelse af nye tog til Nærumbanen blev godkendt på regionsrådsmøde den 18. maj 2021. Af strategien fremgik, at et udbud skulle iværksættes i juli/august 2021 samtidig med udbud af batteritog til Region Sjælland. Som oplyst i en meddelelse til TRU den 24. maj 2022 blev den planlagte iværksættelse af udbuddet efterfølgende udskudt til ultimo 2022. Dette skete efter markedsdialog og erkendelse af, at to separate udbud ville give bedre konkurrencebetingelser end et samlet udbud. Derudover ønskede Lokaltog A/S at gøre brug af erfaringerne fra udbuddet af batteritog til Region Sjælland. Iværksættelse af udbuddet er nu igen udsat. Det skyldes dels, at Region Sjælland-udbuddet måtte annulleres efter en række fejl og uklarheder i udbudsmaterialet og dels, at der er konstateret en række afledte omkostninger og følgeinvesteringer på Nærumbanen. Region Hovedstaden har derfor bedt Lokaltog A/S om at revidere materielstrategien, så alle investeringerne er belyst inden udbuddet igangsættes. Udvalget vil blive orienteret så snart en genberegning foreligger.
21017139