Bilag 1: RUS Mere grøn mobilitet i yderområder TRU 250423Godkendt.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Formanden satte indstillingen til afstemning.
Indstillingspunkt 1.a:
For stemte: A(2), B(1), F(1), Ø(2), i alt 6
Imod stemte: C(2), V(1), O(1), i alt 4
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt 10
Indstillingspunktet 1.a blev hermed vedtaget
Indstillingspunkt 1.b:
For stemte: Ø(2), i alt 2
Imod stemte: Nicolai Kampmann (A), B(1), C(2), F(1), V(1), O(1) i alt 7
Undlod stemte: Kim Rockhill (A), i alt 1
I alt 10
Indstillingspunktet 1.b faldt hermed.
Indstillingspunkt 2:
For stemte: A(2), B(1), V(1), Ø(2), i alt 6
Imod stemte: C(2), F(1),O(1), i alt 4
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt 10
Indstillingspunktet 2 blev hermed vedtaget.
DF og Konservative kom med protokolbemærkning til indstillingspunkt 2:
”DF og Konservative stemmer imod, fordi vi er imod at fremkommelighedsprojektet for busser udgår af udmøntningen.”
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling udmøntede på udvalgsmødet d. 10. februar 2023 17,1 mio. kr. til projekter under puljen til den regionale udviklingsstrategi for 2022-2023. Udvalget har fået uddelegeret beslutningskompentencen af regionsrådet på regionsrådsmødet den 21. juni 2022. Udvalget fastsatte derudover en ramme på 8 mio. kr. til mobilitetsprojekter, men ønskede yderligere kvalificering af projekterne. Nærværende sag kvalificerer projekterne yderligere.
Caroline Schousboe og Morten Heile Hass fra regionens administration vil præsentere projekterne på mødet.
Region Hovedstaden har en vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj livskvalitet og bæredygtig vækst. Den regionale udviklingsstrategi understøtter denne vision gennem årlige udmøntninger af projektmidler til udviklingssamarbejder med eksterne samarbejdspartnere under fokusområderne:
På udvalgsmødet i udvalget for trafik og regional udvikling d. 10. februar 2023, fastsatte udvalget en ramme på 8 mio. kr. til projekter under fokusområdet effektiv og bæredygtig mobilitet, men ønskede yderligere kvalificering af projekterne 'Tag delecyklen til bus og letbane i forstæderne' og 'Mere grøn mobilitet i yderområderne og Fælles fremkommelighed for busser'.
Tag delecyklen eller -løbehjulet til letbanen – 4,5 mio. kr.
Der er stor bilafhængighed i forstæderne, hvor 57% af borgernes daglige ture foretages i bil. Tilsvarende foretages blot 8% med kollektiv trafik. Med Hovedstadens Letbane, der åbner i 2025, får den kollektive trafik et stort kvalitetsløft, der gør det lettere og mere attraktivt at komme på tværs af kommunerne langs letbanen. Projektet skal gøre letbanen endnu mere attraktiv og få flere til at benytte den. Projektet vil styrke koblingen til letbanen yderligere ved at udbyde muligheden for at benytte mikromobilitetsløsninger, som cykler og løbehjul, til letbanen over en to-årig projektperiode.
Der er mange udbydere af mikromobilitetsløsninger på gaderne i København og Frederiksberg, men uden for centralkommunerne er tilbuddene noget mere spredte og begrænsede, hvor enkelte kommuner i forstæderne har lavet selvstændige aftaler med operatører – fx i Glostrup Kommune, hvor kommunen har ydet tilskud til enkelte operatører. Ordningerne fra de forskellige operatører kan kun benyttes i områder, hvor operatørerne har aftaler. I Glostrup kan ordningerne derfor benyttes internt i kommunen, og til og fra København, men ikke på tværs af omegnskommunerne eller til nabokommunerne, da disse ikke har aftaler med delemobilitetsoperatører. Denne mulighed efterspørges både af brugerne og kommunerne. Derfor vil projektet, som det første af sin slags, udbyde et tværkommunalt delemobilitetstilbud udenfor centralkommunerne. Projektet har været i høring på teknisk direktørniveau i kommunerne, og der er stor kommunal interesse for projektet.
Projektet skal også se på, hvordan målgruppen for delemobilitet kan udvides til at rumme flere målgrupper - særligt mere bilafhængige målgrupper som fx familier og ældre. I dag er 90% af brugerne af delemobilitetsløsninger yngre voksne, der bor i de større byer. Til at belyse dette har EU medfinansieret projektet gennem Interreg North-Sea-programmet.
Administrationen har haft dialog med flere udbydere omkring udbud af delemobilitet, og meldingen er, at der er behov for at give tilskud til ordninger udenfor København. Flere tidligere forsøgsordninger og projekter har også krævet tilskud. Dette projekt er i større skala end tidligere projekter, men dette indebærer også en større investering, større geografi, koordinering med flere partnere og dermed større risiko for mulige operatører.
Administrationen vil arbejde for at reducere behovet for offentligt tilskud til ordningen. Dette kan fx gøres gennem en ’cash-back’ ordning, hvor tilskuddet til operatørerne reduceres jo mere cyklerne og løbehjulene bruges. Dermed påtager operatørerne en mindre risiko, ved at være sikret tilskud, hvis ordningen skulle blive mindre succesfuld end forventet. Lignende modeller har med succes været praktiseret i Belgien. Ved evt. cash-back eller billigere tilbud fra operatørerne, der medfører behov for lavere offentligt tilskud, vil overskydende projektmidler anvendes på infrastrukturforbedringer såsom cykelparkering og wayfinding ved letbanestationerne og områderne foran og omkring disse.
Midlerne til projektet vil primært anvendes på tilskud til delecykler og -løbehjul, men dele af budgettet øremærkes ekstern projektledelse og juridisk bistand, samt infrastrukturforbedringer på stationsforpladserne.
Mere grøn mobilitet blandt unge i yderområderne
I regionens yderområder har tre ud af fire husstande adgang til minimum en bil, og andelen af husstande med to eller flere biler er stigende. Da der er længere mellem husstande og en mindre koncentration af borgere og virksomheder har den kollektive trafik og andre grønne mobilitetsformer sværere vilkår end i og omkring København. Projektet skal se på hvordan de grønne mobilitetsformer kan fremmes i yderområderne, så antallet af bilrejser, og CO2-udledningen herfra, kan reduceres.
Administrationen har gennem workshops med kommuner og andre interessenter indsnævret projektet til at have fokus de unges transportvaner. Det stigende bilbrug ses også blandt de unge, hvor færre bruger kollektiv trafik og cykler. Bilens andel af unges pendlerrejser til og fra ungdomsuddannelser er steget fra 16% i 2010 til 24% i 2019 – en stigning på 50%. Den udvikling skal vendes, og da god mobilitet samtidig er afgørende for unges valg og gennemførsel af uddannelser er de en oplagt målgruppe for projektet.
Regionen, kommunerne og Movia har tidligere arbejdet med unges mobilitet til og fra ungdomsuddannelser i flere mindre pilotprojekter. Der er en del erfaring fra projekterne, der kan arbejdes videre med og skaleres, så effekten bliver større.
De konkrete tiltag, der skal arbejdes med i projektet, er ikke defineret endnu, men skal findes i samarbejde med trafikselskaber, uddannelsesinstitutioner, elever og kommuner. Erfaringer fra tidligere projekter viser et potentiale for bl.a. samkørsel og stationscykler/delecykler. En mulighed er at skalere disse løsninger på tværs af alle uddannelsesinstitutioner i Nordsjælland, for større effekt, men også for at tilbyde de samme muligheder i hele Nordsjælland.
Projektets midler prioriteres til konkrete tiltag, men der kan være behov for at understøtte med mindre konsulentbistand i form af adfærdseksperter eller proceskonsulenter.
Fælles fremkommelighed for busser
I byområderne skaber stigningen i biltrafikken et behov for at reducere trængslen for busserne for at kunne sikre, at bussen kommer frem til tiden. Selvom der er flere steder langs busruterne, hvor der er etableret busbaner eller skabt prioriteringer i trafiksignalerne, er det afgørende, at effekten fra investeringerne løbende følges op og tilpasses, for fx at opnå eventuelle reducerede omkostninger for busdriften.
I udmøntningssagen for den regionale udviklingsstrategi 8. februar 2023 blev der lagt op til at udvikle og afprøve nye teknologiske redskaber til at støtte kommuner og regioner i at sikre en optimeret busdrift og skabe overblik over evt. fysiske og tekniske flaskehalse. Efter indledende dialog med kommuner er det blevet understreget, at der er udfordringer med at følge op på de etablerede fremkommelighedsprojekter og sikre optimal effekt. I dialogen blev det samtidig klart, at der pt ikke er ressourcer til at bakke op om nye demonstrationsprojekter. Administrationen vurderer derfor, at tiden ikke er den rette til et udviklingsprojekt, og anbefaler derfor ikke, at der afsættes midler af den regionale udviklingsstrategi til projektet i denne omgang.
Problemstillingen er imidlertid stadig aktuel. Administrationen vil derfor have større fokus på fremtidigt vedligehold af investeringer og udvikling af eksisterende og nye fremkommelighedstiltag i dialog med kommuner og Movia. Der er igangværende dialog med kommuner og Vejdirektoratet om udvikling af nye fremkommelighedstiltag med afsæt i regionens nye busfremkommelighedskatalog. Det nye katalog og mulighederne heri vil blive forelagt udvalget i efteråret 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget for trafik og regional udvikling godkendt udmøntningen af 8 mio. kr. til mobilitetsprojekter under den regionale udviklingsstrategi. Den samlet udmøntning for puljen for den regionale udviklingsstrategi 2022-2023 vil dermed være følgende:
Udvalget for trafik og regional udvikling har på udvalgsmødet den 10. februar vedtaget en ramme på 8 mio. kr. til mobilitetsprojekter under udmøntningen af den samlet pulje på 25,1 mio. kr. for den regionale udviklingsstrategi 2022-2023. Administrationenen anbefaler at midlerne udmøntes med 4,5 mio. kr. til Tag delecyklen til bus og letbane i forstæderne og 3,5 mio. kr. til Mere grøn mobilitet i yderområder.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1. a. | Center for regional udvikling | 2023: 0,5 mio. kr. 2024: 3,0 mio. kr. 2025: 1,0 mio. kr. | 3 år | Puljen til den regionale udviklingsstrategi for 2022-2023 |
| 1. b. | Center for regional udvikling | 2023: 0,0 mio. kr. 2024: 2,0 mio. kr. 2025: 1,5 mio. kr. | 3 år | Puljen til den regionale udviklingsstrategi for 2022-2023 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22015851
Bilag 1: RUS Mere grøn mobilitet i yderområder TRU 250423
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har sammen med Hillerød kommune opnået medfinansiering til to busfremkommelighedsprojekter i kommunen fra Trafikstyrelsens pulje til bedre busfremkommelighed i hele landet. Projekterne har en samlet økonomi på 10,7 mio. kr., og forventes at strække sig fra 2023 til 2025. Heraf er opnået statslig støtte på 50%. Det foreslås, at regionen indgår i projekterne som samarbejdspartner og bidrager med en medfinansiering, så regionen og Hillerød kommune ligeligt deler de resterende 50% af de samlede udgifter (projektering, anlæg, analyse og afrapportering), dvs. en medfinansiering fra regionen på 2,675 mio. kr.
I sagen fremsættes forslag til, hvordan regionen kan bidrage med sin andel vha. overskydende midler fra andre fremkommelighedsprojekter.
Det er et af de primære mål i regionens trafik- og mobilitetsplan at gøre den kollektive transport til et første valg for flere. Et af planens løsningsforslag er at prioritere bussen på vejene, så passagerernes efterspørgsel på hurtig og rettidig transport kan efterleves, og attraktiviteten for nye brugere øges. Flere passagerer i den kollektive trafik vil bidrage til regionens mål om grønne transportvalg og vaner. Region Hovedstaden samarbejder med kommuner og trafikselskaber om at optimere bussers fremkommelighed med de mest effektive løsninger, herunder også i form af medfinansiering.
Region Hovedstaden, Hillerød Kommune og Movia undersøgte i 2022 mulighederne for at etablere tiltag inspireret af BRT (Bus Rapid Transit) på en strækning i kommunen, hvor tre regionale busser (også) kører, hhv. 600S, 65E og 380R. To af delprojekterne fra mulighedsstudiet har netop opnået 50% medfinansiering fra Trafikstyrelsens pulje til bedre busfremkommelighed i hele landet (se forslagene fra mulighedsstudiet i bilag 1). Det foreslås, at regionens andel til medfinansiering, som udgør 2,675 mio. kr, finansieres af overskydende midler fra andre projekter med formål om at få bussen hurtigere frem:
Formålet med projekterne i budgetaftalerne fra hhv. 2020, 2021, og 2022 var at få bussen hurtigere frem, sikre rettidighed i køreplanen og gøre kollektiv trafik mere attraktiv. Samme formål går igen i de to foreslåede busfremkommelighedsprojekter i Hillerød kommune.
Effekten af tiltag er størst, når bussen prioriteres langs en hel linjestrækning. Regionen har i december 2022 fået udarbejdet et investeringskatalog for busfremkommelighed, som indeholder forslag til fremkommelighedstiltag på en række regionale linjestrækninger (bilag 2). De foreslåede projekter fra mulighedsstudiet vil komplimentere forslag i det ny investeringskatalog, da de er placeret på samme linjestrækninger, hhv. for buslinjerne 600S, 65E og 380R. Udvalget for trafik og regional udvikling vil få særskilt information om mulighederne i det nye katalog med forslag til øget busfremkommelighed.
Projekternes effekter
De to delprojekter er placeret centralt i Hillerød op mod Hillerød St. på hhv. Sdr. Jernbanevej og Milnersvej, og vil gavne en række både regionale og kommunale buslinjer, herunder buslinjerne 600S, 65E og 380R (bilag 1). Projekterne bidrager til at:
Begge projekter vil bidrage til rejsetidsbesparelser op mod 50 sekunder, og en forventning om en passagerforøgelse på ca. 150 passagerer fordelt i busserne på hver strækning. Begge projekter indebærer, at der etableres busbaner og signalprioritering for busser. Busbaner er en permanent løsning, der, selvom trængslen stiger, vil fremtidssikre, at busserne prioriteres på vejene. På den ene strækning er linje 380R er i dag så presset på køretiden i myldretiden pga. trængsel, at der er risiko for, at der skal indsættes en ekstra bus, hvis ikke der foretages foranstaltninger, der prioriterer bussen.
Forslag til medfinansiering
Det foreslås, at regionens andel til medfiansiereing indgår i projekterne som samarbejdspartner og bidrager med en medfinansiering, så regionen og Hillerød kommune ligeligt deler de resterende 50% af de samlede udgifter (projektering, anlæg, analyse og afrapportering), dvs. en medfinansiering fra regionen på 2,675 mio. kr. Foreslåede finansiering er sammensat af budgetmidler med samme formål:
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes, at projektmidler fra hhv. budgetaftale 2020, 2021 og 2022 anvendes til de to foreslåede busfremkommelighedsprojekter i Hillerød kommune til gavn for tre regionale buslinjer (linje 600S, 380R og 65E).
Der kan være risiko for, at projekterne ifm. med detailprojektering ikke kan gennemføres efter ønske.
Det foreslås, at regionens andel til medfinansiering af de to busfremkommelighedsprojekter, finansieres af midler, der tidligere er afsat til busfremkommelighedsprojekter, som beskrevet i tabel 1. Projekteterne opstartes i 2023 og forventes anlagt medio 2025. Regionens budget til medfinansiering vil følge regionens allerede fastlagte budget i de samme år, og udbetales til Hillerød kommune, som er projektejer.
Projektbudget/år | 2023 | 2024 | 2025 | I alt |
Rater for medfinansiering | 950.000 kr | 1.650.000 kr | 75.000 kr | 2.675.000 kr |
Bevillingstekniske konsekvenser: | ||||
Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
1. | Hillerød kommune | 2,675 | 3 år (2023-2025) | Overskydende midler fra budgetaftale for hhv. 2020, 2021 og 2022 til bedre busfremkommelighed. |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25.april 2023, forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22022164
Bilag 1: Bilag 1. Forslag til busfremkommelighedstiltag
Bilag 2: Bilag 2. Region Hovedstaden - Katalog for busfremkommelighed_Webtilgængelig
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. til at arbejde med tryghed i og omkring den kollektive trafik.
Baggrunden for beslutningen var et ønske om at gøre den kollektive trafik til et attraktivt tilvalg. Det kræver, at stationer, stoppesteder og vejene hen til kollektiv trafik er attraktive og trygge.
Det første initiativ i arbejdet med at skabe tryghed i og omkring den kollektive trafik har været at udvikle et katalog med konkrete anbefalinger til planlægning af tryghedsfremmende tiltag omkring stationsmiljøer. Det foreslås at gennemføre en række af de konkrete tiltag fra anbefalingerne på udvalgte lokalbanestationer, som i dag har udfordringer med utrygge miljøer. Regionen finansierer drift og vedligeholdelse af lokalbanestrækninger, og har derfor interesse i, at lokalbanerne er attraktive for eksisterende og nye brugere. For at gøre lokalbanerne mere attraktive og trygge er der flere steder behov for en opkvalificering af både faciliteter og stationsområde. Desuden foreslås det at indgå et udviklingssamarbejde med Gribskov og Halsnæs kommuner, der gennem pilotprojekter vil fremme liv og aktivitet på lokalbanestationer. Øget aktivitet er ligeledes en anbefaling fra det udarbejdet katalog, der er med til at øge oplevelsen af tryghed og generel attraktivitet til kollektiv trafik.
Katalog med anbefalinger til tryghedsfremmende kommunal planlægning af trygge stationsmiljøer og dialogværktøj
Formålet med at udarbejde anbefalinger til tryghedsfremmende tiltag langs letbanen er først og fremmest at øget attraktiviteten og fremme brugen af letbanen, blandet andet gennem øget stationsnær byudvikling.
Kataloget bygger på både kvantitative tryghedsanalyser og inddragelse af lokale målgrupper omkring fire forskelligartede stationsmiljøer. Kataloget er designet som et skalerbart opslagsværk, der gør det muligt at indarbejde anbefalinger løbende i fx lokalplaner og kan skaleres ved senere bymæssige omdannelser eller lignende. Det er desuden beskrevet, hvordan anbefalinger kan overføres til lignende lokale forhold. Eksempler på anbefalinger kan være at fremhæve ejerskab, hvor det tydeligt ses, at nogen passer på området, der etableres belysning, som trækker fokus ned omkring bløde trafikanter, eller at sikre godt udsyn.
Derudover er udviklet et dialogværktøj, som kommunerne helt praktisk kan anvende i dialogen om, og i planlægningen af trygge stationsmiljøer og adgangsveje både internt i kommunen mellem forvaltninger samt med politikere og borgere. Kommunerne har været meget positive over for den direkte involvering og den praktiske metodetilgang.
Det udarbejdede værktøj vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside (bilag 1 og 2). https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/knudepunkter/Sider/default.aspx
Konkrete tryghedsskabende tiltag langs lokalbanerne
Regionen finansierer drift og vedligeholdelse af lokalbanestrækninger, og har derfor interesse i, at lokalbanerne er attraktive for eksisterende og nye brugere. Lokaltog A/S udfører togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Der er flere steder behov for en opkvalificering af både faciliteter og stationsområde, som vil kunne øge oplevelsen af tryghed og integration med byrummet.
Kataloget med konkrete forslag til tryghedsskabende tiltag har givet anledning til at overføre nogle af anbefalingerne til stationer langs lokalbanerne, hvor konkrete tiltag kan etableres, og skabe værdifuld tryghed på Lokaltogs arealer, hvor tryghed i dag er en udfordring. De tre stationer er blevet udvalgt samarbejde med Lokaltog, som de første man vil arbejde med at skabe øget tryghed.
Følgende lokaliteter og tiltag foreslås (se også bilag 3):
Det foreslås at anvende op mod 780.000 kr. af de resterende midler fra budget 2022 til ovenstående tiltag, for at give en øget oplevelse af tryghed på tre lokalbanestationer, der i dag er har tryghedsudfordringer og mange passagerer. Tiltagenes reelle omkostninger vil blive undersøgt nærmere. Alle tre tiltag forventes at kunne etableres i indeværende år, og kan have en stærk kommunikativ og positiv effekt tilsammen.
Ansøgning om puljemidler til pilotprojekt der skal skabe mere liv på lokalbanestationer
Det foreslås, at Region Hovedstaden er medansøger på et puljeprojekt, der har til formål at genskabe et aktivt byliv omkring stationerne og derved øge oplevelsen af tryghed og brugen af kollektiv transport. Puljen, der ansøges, Plan22+, er et partnerskab mellem staten og Realdania, der støtter en række pilotprojekter i kommuner til at skabe ny viden og værktøjer til at arbejde målrettet og metodisk med at indfri klimamålsætninger gennem fysisk planlægning.
Projektets formål er, med afsæt i kommunernes DK2020 planer og planstrategi, at genskabe et aktivt byliv omkring stationerne og derved øge brugen af kollektiv transport. Et aktivt byliv omkring stationerne er dog ligeledes en af anbefalingerne fra det nyligt udviklede katalog med konkrete tiltag for at øge trygheden. Projektet skal omhandle udvikling af planlægningsredskaber og inddragelsesmetoder til et mere aktivt byliv omkring stationer og transportknudepunkter. Ansøgningen til puljen er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Movia, Lokaltog, Gribskov kommune og Halsnæs kommune.
Medfinansiering til projektansøgning til plan22+ understøtter desuden regionens ambition om at inspirere til nye løsninger som er med til at fremme grønne mobilitetsløsninger og grønne vaner. Region Hovedstaden deltager i projektansøgningen med mål om, at kollektiv trafik skal være et førstevalg for flere. Region Hovedstadens andel vil være 150.000 kr., mens Movia medfinansierer for 100.000 kr., og Gribskov og Halsnæs kommuner vil tilsammen finansierer de resterende 500.000 kr. Det foreslås at medfinansieringen findes i budgetaftalen for 2022 til budgetinitiativet om at skabe tryghed i om omkring den kollektive transport.
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes i alt 930.000 kr. fra budgetinitiativet tryghed i og omkring den kollektive transport fra budgetaftalen for 2022. Der udmøntes 780.000 kr. til tre konkrete projekter på lokalbanestationer, som har til formål at forbedre trygheden på stationer Lyngby Lokal, Gilleje st. og Helsinge st. Herudover udmøntes 150.000 kr. til medfinansiering af et projekt med Movia, Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune samt fondsstøtte fra puljen Plan22+. Administrationen vil umiddelbart efter udmøntning igangsætte arbejdet.
Administrationen vil arbejde videre med forslag til brug af de resterende 553.000 kr. af de oprindeligt 2 mio. kr. fra budgetaftalen for 2022.
Der kan være risiko for, at ansøgningen til Plan22+ bliver afvist.
Regionsrådet afsatte på budgetaftalen for 2022 2 mio. kr. til tryghedsskabende tiltag i og omkring kollektiv trafik, hvoraf der er restmidler for i alt 1.483.000 kr. efter udarbejdelsen af et katalog med anbefalinger til tryghedsfremmende kommunal planlægning af trygge stationsmiljøer og dialogværktøj.
Administrationen foreslår nu at bruge 780.000 kr. til tiltag ved lokalbanestationer på Lokaltogs arealer og 150.000 kr. til samfinansiering til projektansøgning til Plan22+. Der vil dermed være 553.000 kr. tilbage, som vil blive udmøntet senere.
| Indstilling | Modtager | Beløb (kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 2. | Lokaltog A/S | 780.000 kr. | 1 år (2023) | Budgetinitiativ om tryghed i og omkring kollektiv transport fra budgetaftalen for 2022 |
| 3. | Gribskov Kommune og Halsnæs Kommune | 180.000 kr. | 1 år (2024) | Budgetinitiativ om tryghed i og omkring kollektiv transport fra budgetaftalen for 2022 |
Det foreslås at etablere konkrete tiltag på en række af Lokaltogs arealer, der kan øge tryghed omkring stationsområdet. Tiltag ved lokalbanestationer præsenteres som et overslag, da en nærmere prisindhentning udestår.
| Tiltag ved lokalbanestationer på Lokaltogs arealer | Overslag (kr.) |
|---|---|
| Gilleleje st.: Belysning ved cykelskure | 30.000 |
Lyngby Lokal: Nedrivning af gammel cykelparkering og venteskur, indkøb af ny åben cykeloverdækning, | 300.000 |
Helsinge st.: Tunnelen Helsinge station – tryghedsskabende belysning og interaktivitet | 450.000 |
| I alt | 780.000 |
Region Hovedstaden er medansøger i projektansøgning til Plan22+, som kan give medfinansiering på 50% til projekter til max. 1 mio. kr. Formålet er at skabe aktivitet og flere brugere på hhv. Helsinge st. og Ølsted st. Se tabel 1 for foreslået budget.
| Budget for samfinansiering til projektansøgning til Plan22+ | kr. |
|---|---|
| Region Hovedstaden | 150.000 |
| Movia | 100.000 |
| Halsnæs kommune | 225.000 |
| Gribskov kommune | 225.000 |
| Støtte fra Plan 22+ | 500.000 |
| I alt | 1.000.000 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023, forretningsudvalget den 9. maj og regionsrådet den 16. maj 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22009253
Bilag 1: Øget tryghed omkring letbanestationer
Bilag 2: Dialogværktøj_ Tryghed ved Letbanestationer
Bilag 3: Tryghedsskabende tiltag Lyngby Lokal st Gilleleje st og Helsinge st
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at sætte en sag på et udvalgsmøde i ultimo 2023 vedr. planen udrulning af batteritog i lokaltog.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet udmøntede den 14. maj 2019 1 mio. kr. til undersøgelse af mulighederne for fossilfri drift af lokaltogene. 0,5 mio. kr. af disse blev afsat til et forsøg med montering af et katalysator- og partikelfiltersystem (SCRT-system) på et lokaltog til reduktion af luftforurening.
Togene på lokalbanerne i Region Hovedstaden kører alle på diesel. Som led i regionens ambition om CO2 reduktion og emissionsfri kollektiv trafik afsatte regionsrådet midler til et forsøg med et katalysator- og partikelfiltersystem på et lokaltog, svarende til de systemer som har vist sig effektive på diesel-busser.
Formålet med forsøget var at undersøge muligheden for at reducere udledningen af skadelige partikler og kvælstofoxider (NOx) fra togenes motorer. Hvis forsøget viste, at det var praktisk muligt at udrulle SCRT-systemet på alle lokaltog, kunne man opnå miljø- og klimagevinster ved samtidig anvendelse af biodiesel som brændstof. Forsøget udsprang af et budgetforslag, hvor administrationen blev anmodet om at komme med idéer til tekniske løsninger for grøn omstilling af lokalbanerne. Som en del af forarbejdet til Movias Mobilitetsplan 2020-2024, blev der udarbejdet et arbejdspapir vedr. miljømål for lokalbanerne. Arbejdspapiret skitserede, hvordan det potentielt kunne være muligt at nedbringe udledning af lokal luftforurening fra Lokaltogs materiel ved at eftermontere et SCRT-system i togene. Derfor foreslog administrationen dette som et forsøg, hvor usikkerhederne omkring systemets anvendelighed kunne afklares. Siden forsøget startede, har Lokaltog dog erfaret betydelige udfordringer med forsøget.
Det har ikke været muligt at opnå sikkerhedsgodkendelser til et tog med ombygget udstødningssystem inden for budgettet. Trafikstyrelsen skal godkende ombygningen, før toget må køre med passagerer. Uden passagerer vil man ikke opnå erfaringer med SCRT-systemets langtidspåvirkning af togenes motorenheder. Selv hvis det skulle lykkes at opnå sikkerhedsgodkendelse til et forsøg på et enkelt togsæt, vil denne godkendelse ikke gælde for de øvrige togsæt, da der er tale om en prototype. Det vil altså ikke være muligt at udrulle SCRT-systemet til samtlige lokaltog på baggrund af forsøget.
Derudover har motorleverandøren ikke kunnet bekræfte, at det vil være muligt at anvende biodiesel (HVO) i Lint-41 togene, som er den togtype, der anvendes på lokalbanerne i Region Hovedstaden (med undtagelse af Nærumbanen). Det vil derfor ikke være muligt at opnå den forventede klimamæssige effekt, da der ikke kan anvendes et CO2-neutralt drivmiddel. I hvert fald ikke uden risici for senfølger på motorerne, der kan lede til store økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for Lokaltog.
Endelig har montering af et SCRT-system vist sig at være forbundet med risici for rettidighed og regularitet på lokalbanerne, da forsøget kræver, at toget tages ud af drift, mens toget sikkerhedsgodkendes. Med tre forskellige byggeserier i Lint-41-flåden vil Lokaltog skulle indhente flere sikkerhedsgodkendelser, hvis hele flåden skal omstilles.
Siden midlerne blev udmøntet til forsøget, er markedet for batteritog vokset betydeligt. Administrationen har derfor valgt at udvide den kommende Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 (drøftet på udvalget for trafik og regional udvikling den 2. november 2022) med en screening af det økonomiske og klimamæssige potentiale i en fremskyndet omstilling til batteritog. Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at det vil være en økonomisk og klimamæssigt bedre løsning for Region Hovedstaden at fremskynde udskiftningen af Lint-41-togsættene til batteritog end at udruste togsættene med SCRT-systemer, og overgå til drift med HVO-biodiesel.
Hvis screeningen viser et fornuftigt potentiale, kan der efterfølgende tages en mere formel politisk beslutning om en fremskyndet omstilling til batteritog. En beslutning der også vil være i god tråd med den statslige pulje til ladeinfrastruktur på lokalbanerne, som udmøntes i perioden 2025-2035.
Ved tiltrædelse af indstillingen, vil regional udvikling få tilbageført 0,5 mio. kr. i 2023 fra Movia. Grundet den stramme økonomiske situation med træk på tidligere års overskud, anbefales det, at den 0,5 mio. kr. ikke anvendes til nye aktiviteter. På den måde vil de 0,5 mio. kr. reducere trækket på tidligere års overskud og forbedre regional udviklings regnskabsresultat i 2023.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023, forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023.
David Meinke/Jonas Dalum Scherling
19054694
Bilag 1: Mulighed for afvikling af SCRT-forsøg i Lokaltog
Bilag 2: Uddybende redegørelse vedr. SCRT-forsøg i Lokaltog
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet
Anbefalet
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
NEXT Uddannelse København har ved mail af den 11. januar 2023 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til stedlig placering af syv grundforløb 2 udbud (bilag 1).
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af den 22. august 2022.
Anmodning om høringssvar i forhold til ændring af placering af udbud
I forbindelse med ansøgning om ændring af stedlig placering af uddanneslesudbud, har Styrelsen for Uddannelses og Kvalitet anmodet om, at NEXT Uddannelse København foretager en skriftlig høring af regionsrådet vedrørende flytning af følgende udbud (Bilag 2):
Nærmeste uddannelsessteder som udbyder uddannelserne:
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at det ikke har større konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte de nævnte forløb, idet de fortsat ligger indenfor NEXT Uddannelse Københavns naturlige udbudsområde. Det vurderes desuden, at flytningen ikke vil være uhensigtsmæssigt belastende for nuværende eleverne, idet uddannelserne ikke flyttes geografisk langt væk. Flytningen af uddannelserne vurderes derfor ikke at ændre på, at der samlet set for erhvervsuddannelserne er et tilstrækkeligt og varieret udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden. Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar (bilag 3) sendes til NEXT Uddannelse København på vegne af regionsrådet.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til NEXT Uddannelse København, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om ændring af stedlige placeringer af uddannelsesudbud.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023, forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023.
David Meinke / Olavur Dalsgard
23023233
Bilag 1: ÆNDRINGER AF PLACERING AF UDBUD ERHVERVSUDDANNELSER PÅ NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN
Bilag 2: Udbud af erhvervsuddannelser NEXT
Bilag 3: Høringssvar vedr. ændring af placering af udbud
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 7. marts 2023, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne orienterende sag, som skitserer tidsplanen i det enkelte udvalg og giver et overblik over skrænter inden for udvalgets ressortområde.
David Meinke holder et oplæg på mødet om budgetprocessen.
Forud for budgetforhandlingerne i august/september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger (skabelon vedhæftet som bilag 1). Udvalgene må maksimalt indstille fem initiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Forslag, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Forslagene, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, at de stående udvalg har prioriteret dem.
1. drøftelse af budgetinitiativer
Forinden 1. drøftelse af budgetinitiativer er fristen for at melde dem ind onsdag den 3. maj 2023. Budgetinitiativer fremsendes til politiskbetjening-postkasse.center-for-regional-udvikling@regionh.dk med udvalgssekretæren i kopi.
På udvalgsmødet den 22. maj skal udvalget drøfte de indkomne budgetinitiativer. Alle budgetinitiativer skal være stillet inden mødet. Udvalget skal på udvalgsmødet prioritere op til 10 initiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere 5 endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Initiativerne skal være i beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 1).
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af initiativerne. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt hvorvidt initiativet bidrager til FN's verdensmål positivt og/eller negativt.
2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 19. juni skal udvalget drøfte og vælge maks. 5 budgetinitiativer (+ eventuelt besparende forslag), som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
Udvalget skal senest den 22. juni have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesforslag.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2024-27 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2023.
Oversigt over skrænter på udvalgets område
Tidsplan for budgetprocessen i de stående udvalg
Den 13. april: 1. budgetseminar for regionsrådet
Den 25. april: Introduktion til budgetproces for de stående udvalg på møde for udvalget for trafik og regional udvikling
Den 3. maj: Frist for at melde budgetinitiativer ind til administrationen
Den 22. maj: 1. behandling af budgetinitiativer på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling, hvor udvalget skal prioritere 10 ud af alle budgetinitiativerne, som efterfølgende vil blive kvalificeret af administrationen
Den 19. juni: 2. behandling af de 10 kvalificerede budgetinitiativer på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling, hvor udvalget skal prioritere 5 ud af de 10 kvalificerede budgetinitiativer til at sende videre til den samlede budgetforhandling
Ultimo juni: Forretningsudvalget præsenteres for konsekvenserne af regionernes økonomiaftale med regeringen
Den 11.-25. august: Regionsrådet kan stille budgetsspørgsmål til administrationen
Den 17.-18. august: 2. budgetseminar for regionsrådet
Den 21. august: Spørgetime om budgetforslag
Den 4. september: 1. forhandlingsmøde
Den 7. september: 2. forhandlingsmøde
Den 11. september: 3. forhandlingsmøde
Den 21. september: Frist for at fremsætte ændringsforslag til budgetaftale
Den 26. september: Regionsrådets 2. behandling af budgetaftale
Udvalget for trafik og regional udvikling er med introduktionen orienteret om den kommende budgetproces i udvalget.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativer den 22. maj og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 19. juni 2023.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om Budget 2024, som foregår efter sommerferien.
David Meinke/Iben Fibiger
23015504
Bilag 1: Skabeloner til forslag til budgetinitiativer til 1. udvalgsdrøftelse - Budget 2024-2027
Bilag 2: CRU præsentation af Budget 2024 - TRU
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Ikke taget til efterretning, i det at udvalget ikke mener, at orienteringen er fyldestgørende. Herudover beder udvalget om, at formandskabet deltager i administrationens møde med Movia.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremlagde på møde i udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022 et medlemsforslag om at forbedre arbejdsforholdene for flextrafik-chaufførerne. Medlemsforslaget er vedlagt som bilag 1. På mødet blev det vedtaget at undersøge, om Movia kan arbejde med følgende redskaber for at sikre ordentlige arbejdsforhold:
a) Der indføres id-kort som vognmænd/chauffører skal bære synligt
b) Der indføres elektronisk registrering af arbejdstid så Movia ved, hvor lang tid føreren har betjent bilen
c) Movia indlægger en begrænsning i åbningstid på en vognløb på max. 13 timer
d) At Movia i fremtidige udbud fjerner de variable vognløb eller gennemfører et serviceeftersyn, hvor man inddrager bruger- og interesseorganisationer, samt arbejdsmarkedsparter.
Udvalget for trafik og regionaludvikling orienteres med denne sag om status i dialogen med Movia.
Administrationen har forelagt medlemsforslaget for Movia, som har sendt vedlagte redegørelse om Movias pilotforsøg vedrørende registrering af chaufførers arbejdstid i flextrafikken (vedlagt som bilag 2).
Det fremgår af redegørelsen, at Movias bestyrelse har udvidet budgettet for 2023 med 1 mio. kr. til øget kontrol med overholdelse af regler om arbejdstid for chauffører, der kører flextrafik. Det fremgår derudover, at Movia i starten af 2023 gennemfører et pilotforsøg vedrørende registrering af chaufførernes arbejdstid i flextrafikken. Formålet med pilotforsøget er at øge kontrollen med overholdelse af regler om arbejdstid for chauffører, der kører flextrafik.
Redegørelsen omhandler alene punkt b. i medlemsforslaget. Administrationen vil derfor gerne have en drøftelse med Movia om, hvorvidt det er muligt og relevant for Movia at arbejde med de resterende punkter.
Administrationen vil derfor afholde et møde med Movia, hvor de resterende punkter i medlemsforslaget bliver drøftet.
Såfremt udvalget tager forslaget til efterretning, vil administrationen afholde et møde med Movia om sagen. Udvalget vil herefter blive orienteret om sagen igen.
Sagen forelægges udvalget den 25. april 2023.
Jens Buch Nielsen/Katrine Morville
22065531
Bilag 1: Medlemsforslag flextrafik nov.22
Bilag 2: Redegørelse til Region Hove-1527930
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Det tidligere udvalg for forskning, innovation og uddannelse vedtog i starten af 2019 rammeprogrammet "Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022". Der er efterfølgende bevilliget budgetmidler på 4 mio. kr. årligt i 2020 - 2023 (samlet 16,1 mio. kr.) til et særligt fokus på STEM fremmende aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Rammeprogrammet udløber i år og de sidste midler afsat til området bliver anvendt til at sætte fokus på området og afsøge behovet fremadrettet.
Udvalget får med denne sag et overblik over resultaterne, der er opnået under rammeprogrammet og en status på måltallene for STEM.
Region Hovedstaden vil i 2030 have et udækket behov for arbejdskraft inden for de naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, de såkaldte STEM kompetencer (sicence, technology, engineering & mathematics) på 17.000 personer, dette gælder både folk med videregående uddannelser og faglærte. Kompetencerne skal bl.a. bruges til at sikre medarbejdere til regionens virksomheder indenfor biovidenskab, til at gribe de muligheder, der ligger i digitaliseringen og den teknologiske udvikling samt til at udvikle og producere løsninger til den grønne omstilling og indfri Danmarks ambitioner for klima og miljø.
De overordnede mål med rammeprogrammet Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet er (rammeprogram i bilag 1):
Status for måltal i rammeprogrammet Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2021 (tal for 2022 er endnu ikke opgjort):
(Tal fra Børne- og undervisningsministeriets Datavarehus).
Rammeprogrammet går på tværs af både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. På de gymnasiale uddannelser har formålet været at styrke elevernes STEM kompetencer, samt at motivere eleverne til at søge videregående STEM uddannelser. På erhvervsskolerne har fokus været at styrke elevernes STEM kompetencer under uddannelsen, samt at øge rekrutteringen til de STEM relaterede erhvervsuddannelser. Der har været stor interesse for midlerne fra uddannelsesinstitutionerne, og der er udmøntet midler til 25 projekter med 26 uddannelsesinstitutioner, herunder 22 gymnasiale uddannelser og 4 erhvervsskoler.
Eksempler på projekter
Et samarbejde mellem NEXT Uddannelse København, Fonden for Entreprenørskab og Gate 21. Eleverne på erhvervsuddannelserne har gennemgået undervisningsforløb, som har styrket deres kompetencer indenfor entreprenørskab, innovation og grøn omstilling. Version 2 af projektet er netop skudt i gang med et øget fokus på virksomhedssamarbejde med ekspertviden fra Gate 21, hvor der inddrages cases fra virksomheder, som arbejder med bæredygtighed.
Et samarbejde mellem Virum Gymnasium, Hvidovre Gymnasium, Herlev Gymnasium, Aurehøj Gymnasium, Engineer the Future, Københavns Professionshøjskole og Via University. Undervisere på gymnasierne har fået kompetencer til at undervise i engineering, og eleverne har gennemgået undervisningsforløb med fokus på engineering i gymnasiet, som har styrket deres viden om at arbejde problembaseret samt motiveret dem til at søge uddannelser indenfor fx ingeniørfagene. Undervisningsforløbene er tilgængelige for alle gymnasier i Region Hovedstaden.
Et samarbejde mellem Høje Taastrup Gymnasium, Hvidovre Gymnasium og Naturvidenskabernes Hus. Skole-virksomhedsforløb mellem gymnasier og life science virksomheder i Region Hovedstaden med udgangspunkt i problembaserede projektforløb. Eleverne har opnået viden om at arbejde problembaseret med udgangspunkt i konkrete virksomhedscases og øget deres viden om life science branchen. Forløbene er åbne for alle gymnasier i Region Hovedstaden.
Komplet liste over projekter i bilag 2.
Indsatsten fremadrettet
Selvom der er sket en stigning i søgningen til STEM uddannelserne, både på de videregående uddannelser og på erhvervsskolerne, er der fortsat et udækket behov for arbejdskraft med STEM kompetencer, og fremskrivninger viser, at der vil være et yderligere mismatch mellem udbud og efterspørgsel på ingeniør-, teknik-, og IT-området frem mod 2030. Det skyldes bl.a. efterspørgsel på kompetencer til den grønne omstilling, som alene i Region Hovedstaden vil skabe behov for 9.000 ekstra årsværk om året, herunder ca. halvdelen indenfor det faglærte område (særligt smede, elektrikere, vvs'ere, mekanikere og maskinarbejdere), men også indenfor de videregående uddannelser, fx ingeniøruddannelserne.
Fremtidens Kompetenceråd i Region Hovedstaden bakker op om, at regionen fortsat arbejder med STEM kompetencer for at sikre arbejdskraft til den grønne omstilling.
De resterende midler afsat til rammeprogrammet (0,4 mio. kr.) vil i år blive anvendt til at sætte fokus på området samt afsøge projektsamarbejder fremadrettet.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om afslutning af rammeprogrammet for Fremtidens STEM kompetencer til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023.
David Meinke/Per Egedal Iskov
20030787
Bilag 1: Aktuel - Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet 2019-2022 - Rammedokument
Bilag 2: Samlet oversigt over STEM projekter i Region Hovedstaden
Bilag 3: Præsentation af uddannelsessager på TRU den 25. april 2023
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på deres møde d. 19. april 2022 udmøntningsplan for de midler under Socialfonden, som regionen disponerer over.
Af udmøntningsplanen fremgår det, at der vil være annoncering efter socialfondsprojekter i 2022, 2024 og 2026. Regionsrådet udmøntede i den 25. oktober 2022 36,4 mio. kr. til de to projekter,Copenhagen Skills – styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne og På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!. Regionsrådet skal i ultimo 2024 udmønte opmod 50 mio. kr. til projekter under Socialfonden.
Socialfondens andel kan maksimalt udgøre 40% af den samlede projektfinansiering. Administrationen arbejder frem mod, at de budgetmidler, der er afsat til Fremtidens Faglærte i 2023 og 2024 anvendes til medfinansiering af projekter under Socialfonden. Det vil styrke uddannelsesinstitutionernes muligheder for at etablere store, tværgående projekter.
De fem danske regioner har gennem EU´s Socialfond Plus fået indstillingsret til 20 procent af de samlede midler fra fonden i programperioden for 2021-2027. Midlerne skal bidrage til styrke regionernes opgaver på uddannelsesområdet, og skal understøtte det arbejde, som regionerne i forvejen støtter og gennemføres efter samme lovgivning. Region Hovedstadens udmøntning af midler i 2022 gik til to projekter, Copenhagen Skills – styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne og På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!, som har til formål at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelser, og udviklingen af indsatser som kan fremme trivsel blandt elever på FGU institutioner.
Det er erfaringen, at reel effekt af projekter bedst opnås ved at etablere store indsatser i brede partnerskaber. Derfor vil administrationen søge at etablere socialfondsindsatser, der er medfinansieret af budgetmidlerne afsat til Fremtidens Faglærte i 2023 og 2024 – i alt 8 mio.
Med forøgelsen af regionens medfinansiering, kan der etableres projektindsatser for op imod 50 mio. kr. og med en medfinansiering fra uddannelsesinstitutionerne på 25%.
Regionen har i den nuværende regionale udviklingsstrategi fokus på at sikre arbejdsmarkedet faglærte kompetencer samt naturvidenskabelige, digitale og tekniske kompetencer (såkaldte STEM kompetencer). Desuden er der politisk fokus på uddannelsesdækningen, at sikre nok velfærdsuddannede og endelig på de 20.000 unge uden job og uddannelse. Fremtidens Kompetenceråd bakker op om alle tre dagsordener,
Proces for annoncering af midler til uddannelsesprojekter 2023 - 2024
For at sikre udviklingen af gode, bæredygtige projekter med effekt vil administrationen allerede nu gå i gang med samle parter og formulere projektidéer i samarbejde med relevante aktører.
Fjerde kvartal 2023:
Første kvartal 2024:
Andet kvartal 2024:
Ved tiltrædelse af indstillingen tages det til efterretning, at administrationen vil arbejde videre med processen for udmøntningen af midler under Socialfonden i ultimo 2024, hvor der vil blive afsat op til 8 mio. kr. af budgetmidler til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte med budgetaftalen for 2021 i 2023 og 2024 gå til medfinansiering af projekter under Socialfonden i 2024.
Midler under Socialfonden vil blive udmøntet i ultimo 2024. Regionen vil medfinansiere med 8 mio. kr., som er afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte med budgetaftalen for 2021 i 2023 og 2024. Det vil betyde, at der samlet vil blive udmøntet op mod 50 mio. kr., hvoraf 40% er dækket af mider fra Socialfonden, 35% er dækket af midler fra Region Hovedstaden og 25% er dækket af ansøger.
Annoncering af midler fra Socialfonden vil blive kommunikeret til alle relevante parter.
Sagen fremlægges for udvalget for trafik og regional udvikling d. 25. april 2023.
David Meinke/Per Egedal Iskov
21054907
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Med denne sag vil administrationen give udvalget det årlige nøgletalsoverblik over uddannelseslandskabet i Region Hovedstaden (bilag 1). Overblikket skal skal bidrage til at give en status på fokusområderne i den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 samt skitsere nogle af de områder, som kan blive fokusområder i den nye udviklingsstrategi 2024-2027.
På udvalgsmødet vil enhedschef Per Egedal Iskov holde et oplæg på baggrund af bilag 1.
Som det beskrives i Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi 2020 – 2023 er uddannelse nøglen, der kan ruste både den enkelte og samfundet til fremtidens udfordringer og bidrage til en bæredygtig udvikling, så hovedstaden også i fremtiden er en grøn og innovativ metropol. En forudsætning for at kunne løfte denne opgave er, at Region Hovedstaden har en tilstrækkelig viden om uddannelses- og kompetencelandskabet i regionen.
Uddannelse i tal 2023 skal hjælpe med at give en forståelse for, hvordan uddannelseslandskabet ser ud i Region Hovedstaden samt hvordan det går med det går med de områder, hvor Regionsrådet enten varetager en myndighedsopgave (fx elevfordelingen til gymnasier) eller tidligere har uddelt økonomiske midler til uddannelsesprojekter (fx Fremtidens Faglærte eller STEM). For at give et nuanceret billede af uddannelsesområdet i Region Hovedstaden, har administrationen udvalgt nøgletal og fremskrivninger vedrørende uddannelse og beskæftigelse. Nøgletallene er derfor inddelt i temaer og har overskrifterne 1) Unges Forudsætninger 2) Gymnasier 3) Erhvervsuddannelser 4) Fremtidens Arbejdsmarked.
Nøgletallene under overskrift 4 "Fremtidens arbejdsmarked" er en gengivelse af et oplæg, der blev holdt i Fremtidens Kompetenceråd 7. december 2023 og havde til formål at skitsere Region Hovedstadens styrkepositioner og udfordringer, i forhold til at samtænke fremtidens uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik. Nogle af disse tal bruges også i forbindelse med arbejdet med den nye regionale udviklingsstrategi 2024-2027.
Uddannelse i tal 2023 er en publikation, der opdateres årligt og som efter udvalgsmødet vil blive lagt på hjemmesiden. En opdateret version vil blive fremlagt udvalget igen næste år.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen af uddannelse i tal 2023 til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023.
David Meinke /Per Egedal Iskov
23014456
Bilag 1: Uddannelse i tal 2023.
Kommune- og regionsorienteringen er et supplement til Status Letbane, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen og ejerne af Hovedstadens Letbane. Status Letbane forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Kommune- og Regionsorienteringen for februar 2023 afdækker projektaktiviteter, som allerede er i gang eller forventes igangsat i løbet af det næste halve år. I den periode forventes projektaktiviteter i alle otte kommuner, som letbanen kører igennem. Projektaktiviteterne vil både være ledningsomlægninger og rydning af arealer, men også projektets egne anlægsaktiviteter, herunder fx større konstruktionsarbejder samt kryds- og strækningsarbejder. Nogle af projektaktiviteterne vil medføre gener for omgivelserne i form af trafikale påvirkninger samt støjgener.
Administrationen gør opmærksom på, at orienteringen er udarbejdet tidligere på året, hvor der var konstateret problemer med jordbunden ved Mileparken i Herlev, men hvor problemets omfang endnu ikke stod klart. Den efterfølgende beslutning om spærring af Ring 3 ved Mileparken har medført en del naboklager og omtale i lokalpressen, men også en omlægning og forlængelse af ruten for den regionale bus 300S.
Næste Kommune- og Regionsorientering forventes forelagt udvalget i juni 2023.
23007535
Bilag 1: Kommune- og Regionsorientering, februar 2023
Den 13. marts 2023 var der ansøgningsfrist til de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Skolerne i Region Hovedstaden har oplyst søgetal pr. marts 2023 overfor administrationen. Af bilag 1-5 fremgår detaljerede søgetaltal for hver uddannelse (stx, hhx, htx, hf og pre-IB) samt den beregningstekniske kapacitet pr. uddannelsessted og uddannelse. Den beregningstekniske kapacitet blev tildelt, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meldte kapacitet ud den 1. februar 2023.
Overordnet viser tallene fordelt pr. gymnasiesamarbejde,
Det er vigtigt at bemærke,
Den videre proces
Den 12. april 2023 afsluttes forrangsvurderingen i regionen og på skolerne, ligesom det er sidste frist for at afsende en ansøgning, der indgår i den centrale fordelingsmekanisme. Derefter tilføjer Børne- og Undervisningsministeriet transporttid til hver ansøgning, og regionen fordeler ultimo maj de ansøgere, der ikke kunne fordeles i den centrale fordelingsmekanisme. Ansøgerne får besked om hvor de får reserveret plads senest den 1. juni 2023.
23020019
Bilag 1: Søgetal marts 23 + beregningsteknisk kapacitet stx
Bilag 2: Søgetal marts 23 + beregningsteknisk kapacitet hhx
Bilag 3: Søgetal marts 23 + beregningsteknisk kapacitet htx
Bilag 4: Søgetal marts 23 + beregningsteknisk kapacitet hf
Bilag 5: Søgetal marts 23 + beregningsteknisk kapacitet pre-IB
Der blev i budgetaftale 2021 afsat 2 mio. kr til etablering af busprioritering i lyssignaler, for at gøre bussen til en attraktiv løsning.
Administrationen udbød en åben pulje, hvor kommuner kunne byde ind med lyssignaler, hvor mindst én regional bus ville blive prioriteret. Hørsholm kommune, Helsingør kommune og Lyngby-Taarbæk kommune bød ind, og fik opsat teknisk udstyr til prioritering af bussen i de pågældende signalregulerede kryds (standardløsning). Se placeringer i bilag 1. Teknologien sørger for, at der skabes intelligente signaler, der kan anmode om grøntidsforlængelse til bussen, når den nærmer sig krydset i slutning af den ordinære grøntid. Busprioritering i lyskryds er et af mange tiltag som kan bruges til at få bussen hurtigere frem, da den færre gange skal stoppe op for rødt, og bidrager dermed til højere pålidelighed for bussen og et mere attraktivt alternativ til bilen.
Flere kommuner bød ind, men måtte efterfølgende takke nej, dels grundet en økonomisk barriere ift. efterfølgende vedligehold og driftsaftale, dels ældre udstyr, som kommunen selv ville skulle opgradere først, for at få teknologien implementeret.
Ud over de etablerede busprioriteringer er der afsat et mindre beløb fra puljen til Furesø kommune, der undersøger muligheden for at prioritere bus 500S gennem krydset ved Farum stationstorv.
Det vil være en udfordring at anvende resterende midler i denne pulje i indeværende år.
21056169
Bilag 1: Bilag 1. Etableret busprioritering i signalanlæg
Den 21. marts blev Ring 3 spærret for gennemkørsel ved Mileparken i Herlev. Årsagen er, at der i forbindelse med etableringen af Letbanen, er opdaget blød bund, som kræver udskiftning af jorden i området. Vejspærringen betyder, at bus 300S ikke kan køre den sædvanlige rute ad Herlev Ringvej over Herlev st.
Vejspærringen blev af hensyn til anlægsarbejdet besluttet med kort varsel, og det har således ikke været muligt at leve op til de krav om varsling af operatøren, der er i forbindelse med køreplanændringer. I henhold til den gældende kontrakt medfører dette en bodsbetaling til operatøren på 0,7 mio. kr.
Linjen er blevet omlagt ad Herlev Hovedgade - Marielundvej - Mileparken - Ballerup Boulevard - Nordre Ringvej, hvilket lægger ca. 16 minutters ekstra køretid på hver busafgang. Movia har forceret udarbejdelsen af nye køreplaner, der således trådte i kraft 16. april, dvs. en måned efter beslutningen om vejspærringen. Under normale omstændigheder tager denne proces 3 måneder.
Grundet det meget korte varsel om vejspærringen, var der behov for en administrativ beslutning om omlægningen og den fortsatte frekvens. Administrationen har meddelt Movia, at den nye køreplan skulle udarbejdes med henblik på at holde så høj en frekvens som muligt med det tilgængelige antal busser i kontrakten, for at fastholde flest mulige passagerer i den kollektive trafik og samtidig sikre bedst mulig betjening af bl.a. de to hospitaler på strækningen. Trods dette reduceres frekvensen på strækningen mellem Ishøj og Glostrup med to afgange i timen, og den ekstra køretid øger tilskudsbehovet til buslinjen med 1,3 mio. kr. hvis vejspærringen varer 6 mdr. som planlagt. Der er ikke lavet overslag på eventuelle mistede passagerindtægter.
Merudgiften vil indgå i efterreguleringen vedr. 2023, som betales til Movia i 2025.
Anlægget af letbanen i Ring 3 må forventes at føre til yderligere omlægninger af linjen i den kommende tid. Movia er den 19. april blevet orienteret om en totalspærring af Buddingevej over Motorring 3 gældende fra den 7. maj. Movia arbejder mod en ruteomlægning, som kan holdes indenfor den nuværende køreplan og dermed ikke medføre bodsbetaling til operatøren. Der er pt. ikke endelig afklaring om øvrige konsekvenser ved denne omlægning. Administrationen er i løbende dialog med Movia om driften af linje 300S og lægger vægt på at sikre en stabil og pålidelig busbetjening og god adgang til hospitalerne, samtidig med at udgifterne holdes så stabile som muligt.
18063304
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
22065705