Bilag 1: Bilag 1. Fremtidens organisering af medicinen i planområde SydForretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Dagsordenen var godkendt, idet det blev aftalt, at der efter sommerferien bliver lejlighed til at drøfte sag om den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Jesper Hammer (D) ankom kl. 10.10 under sag 2.
Thomas Rohden (B) forlod mødet under sag 9, kl. 13:15.
Carsten Scheibye (V) forlod mødet under sag 12, kl. 13:55.
Line Ervolder (C) forlod mødet under sag 18, kl. 14:04.
Mødet sluttede kl. 14:07.
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør for Amager og Hvidovre Hospital deltog under sagens behandling.
Godkendt, idet forretningsudvalget bemærker:
”Med vedtagelsen får Rigshospitalet – Glostrup en mere klar faglig profil og nye potentialer åbner sig med en ny organisering. Vi har allerede nogle meget stærke funktioner i Glostrup, som allerede i dag hjælper patienter fra hele Østdanmark: bl.a. Nordens største øjenafdeling, en stor afdeling for ryg- og gigtbehandling, en stærk neurologisk afdeling og det helt nye Bodil Eskesen Center med specialfaciliteter til patienter med rygmarvs- og hjerneskader. Med planen vil vi få plads til at arbejde med nye muligheder for at styrke tilbuddene til vores patienter og udvikle Glostrup til et fagligt fyrtårn.”
Godkendelsen er med forbehold for sundhedsudvalgets behandling på efterfølgende møde den 13. juni 2023.
Sundhedsvæsenet ser ind i en fremtid, hvor der er mangel på personale, og Amager og Hvidovre Hospital oplever allerede nu – ligesom andre hospitaler - konsekvenserne herved. Personalet ønsker i mindre omfang at arbejde i aften-, nat- og weekendvagter, og speciallægerne søger hen imod de stærke faglige miljøer.
Det gør det yderst vanskeligt at drive Amager og Hvidovre Hospital med den nuværende organisering, hvor de medicinske specialer og modtagelsen af akutte patienter er fordelt på tre matrikler. Det er vanskeligt at rekruttere de specifikke speciallægekompetencer, som der er behov for, og det er vanskeligt at dække alle døgnets vagter med de rette kompetencer. På det medicinske område på Glostrup-matriklen udgør den nuværende situation i stigende grad en bekymring for patientsikkerheden og vurderes at kræve handling nu.
Der er behov for et bæredygtigt hospitalsvæsen i planområde Syd med effektiv udnyttelse af ressourcerne, stærke faglige miljøer og gode muligheder for rekruttering og fastholdelse. Der er behov for at samle den medicinske behandling og have færre matrikler med døgnbemanding. Samtidig skal indsatsen for at styrke det tværsektorielle samarbejde, herunder med kommunerne som i dag hører til Glostrup-matriklens optageområde, fortsætte ufortrødent.
Som situationen er nu, er det vanskeligt at skabe lige adgang til udredning og behandling af høj kvalitet for alle borgere i planområde Syd. Der har været stort fokus på rekruttering på Glostrup-matriklen, og der har været etableret midlertidige løsninger med hjælp fra Amager- og Hvidovre matriklerne. Det har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt, og da der fortsat er udsigt til mangel på personale samtidig med, at flere ældre patienter og patienter med multisygdom kræver hospitalsbehandling, er der behov for at finde en langtidsholdbar løsning hurtigst muligt.
Aktuelt er der kun én (færdiguddannet) speciallæge inden for hvert af specialerne lungesygdomme og hormon-og stofskiftesygdomme, et stigende antal af vakante stillinger og dermed et øget brug af ressourcer for at få dækket vagterne. Det påvirker arbejdsmiljøet betydeligt og vanskeliggør situationen med at fastholde og rekruttere personale yderligere.
Fra 1. marts 2023 har patientindtaget været justeret ved at lukke for indtag af akutmedicinske patienter til vurdering og eventuel indlæggelse på Glostrup-matriklen i aften- og nattetimer fra kl. 21 - 07, men dette var alene en løsning på et akut problem.
Med denne sag og vedlagte præsentation i bilaget præsenteres administrationens forslag til at løse den fremadrettede organisering af den medicinske behandling i planområde Syd. Beslutningen omfatter, at den ændrede organisering sendes i høring og efterfølgende indarbejdes som en ændring til den gældende Hospitalsplan 2025.
Beslutningen haster på grund af hensyn til at sikre et patientsikkert og bæredygtigt tilbud til patienter i planområde Syd. Derfor bliver forslag til løsning om den fremadrettede organisering af den medicinske behandling i området behandlet samme dag af forretningsudvalget og sundhedsudvalget. Da forretningsudvalgets møde ligger først på dagen forudsætter forretningsudvalgets godkendelse derfor sundhedsudvalgets efterfølgende godkendelse.
Hospitalsdirektør for Amager og Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, deltager på både forretningsudvalgsmødet og sundhedsudvalgsmødet, som begge afholdes den 13. juni 2023 med henblik på at kunne besvare eventuelle spørgsmål til forslaget om den fremtidige organisering af den medicinske behandling i planområde Syd.
Fremtidens medicinske tilbud i planområde Syd
Der er behov for at få tilrettelagt fremtidens medicinske tilbud i planområde Syd med udgangspunkt i de fire politiske principper om Kvalitet, Sammenhængende patientforløb, Nærhed og Effektivitet fra regionens Hospitalsplan 2025. Med Hospitalsplan 2025 blev det vedtaget at investere i hospitalsstrukturen og nye fysiske rammer med behov for en øget specialisering, hvor behandlingerne samles på færre hospitaler.
Nybyggerierne giver mulighed for at opnå de bedst mulige patientforløb af høj faglig kvalitet, da alle de nye sygehusbyggerier i Region Hovedstaden blandt andet er bygget med patientsikkerheden for øje. Derudover kan effektiviteten øges ved at styrke sammenhænge i patientforløbene og ved at nytænke organiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet.
Kvalitetsfondsbyggeriet på Hvidovre Hospital skal med en nybygget akutmodtagelse samt nybyggede og ombyggede ambulatorier og sengestuer fremover danne rammen for at samle medicinske funktioner i planområde Syd. Med dette skabes rammerne for et patientsikkert tilbud og ensartet og høj kvalitet i udredning og behandling samtidig med, at der skabes stærke faglige miljøer, der kan understøtte rekruttering og fastholdelse af personalet.
Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) skal fortsat være kendt som nordens største øjenhospital og som et fagligt fyrtårn blandt andet inden for ryg- og gigtbehandling. Med åbningen af Bodil Eskesen Centret vil regionens og Østdanmarks højtspecialiserede behandling og genoptræning af personer med skade på hjerne og rygmarv være samlet på Glostrup-matriklen. Den fremtidige udvikling af hospitalet skal fortsat være med fokus rettet mod indlagte stabile patienter og patienter med akutte eller semi-akutte behov samt en stor ambulant virksomhed – primært inden for specialerne reumatologi, neurologi, rygkirurgi og øjenområdet.
Amager og Hvidovre Hospital. Amager-matriklen skal have fokus på nærheden som en prioritet, og der vil være mulighed for at styrke det nære sundhedsvæsen yderligere og desuden afprøve nye tiltag og modeller for fremtidens sundhedsvæsen på matriklen som et slags udviklingshospital.
På sigt kan der fx fokuseres yderligere på en selekteret patientpopulation, som fx medicinske tilstande, som ikke kræver intens diagnostik, specialiseret rehabilitering og palliativ behandling. Amager-matriklen kan understøtte sundhedsklyngens arbejde med at styrke sammenhæng og give bedre rehabiliteringsforløb for de borgere, der har forløb på tværs af region, kommune og almen praksis. Der skal udarbejdes en nærmere analyse af patientgrundlag og volumen i tilbuddene, herunder muligheder i de nuværende bygninger samt perspektiver og visioner for Amager-matriklen. Dette arbejde forelægges politisk.
Organisering af medicinen i planområde Syd
Amager og Hvidovre Hospital er akuthospital for planområde Syd, som omfatter kommunerne: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk og nogle bydele i Københavns Kommune; Amager Vest, Amager Øst, Valby og Vesterbro. Hospitalet er det akuthospital, som har det største optageområde med knap 600.000 borgere i dag. Der ses befolkningstilvækst i alle aldersgrupper i regionen, men væksten er størst for borgere over 60 år. Befolkningstilvæksten er ulige fordelt mellem planområderne i regionen, og frem mod 2025 forventes den største tilvækst i planområde Syd.
Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger til organisering af den akutte sundhedsindsats (fra 2020):
Akutklinik: Et lægebemandet behandlingssted, der kan vurdere og behandle lettere tilfælde af akut opstået eller forværret sygdom eller skade; som udgangspunkt svarende til opgaven der kan løses af almen praksis i dagtid. En akutklinik kan være lokaliseret på en sygehusmatrikel, enten i tilslutning til et akut- eller specialsygehus, og kan være organisatorisk integreret i sygehuset eller selvstændigt, eller kan være lokaliseret uafhængigt af et sygehus. Behandlingen varetages af læge, eller af andre sundhedspersoner. Typisk vil der være tale om speciallæge i almen medicin eller læger med tilsvarende kompetencer, i samarbejde med sygeplejersker. Akutklinikken kan også betegnes ”lægevagtsklinik”. Akutsygehus: Et sygehus, der behandler akut opstået sygdom og skade. Det forudsættes, at akutsygehuset kan varetage behandling af akut sygdom m.v. i bred forstand, og således også kan modtage uvisiterede patienter med akut sygdom, eller mistanke herom, som kan kræve medvirken af fere specialer og fagligheder i udredning og behandling. Akutsygehuset vil typisk varetage en lang række øvrige elektive sygehusopgaver, dvs. planlagte behandlinger m.v. Specialsygehus: Et sygehus, der som udgangspunkt modtager patienter til planlagt behandling. Specialsygehuse kan dog i begrænset omfang varetage behandling af akut opstået sygdom og skade, herunder patienter med medicinske sygdomme, dog kun for visiterede patientgrupper til fagligt velbegrundede funktioner. Der kan herudover i mindre omfang modtages visiterede akutte medicinske patienter med nyopstået sygdom, dog aldrig såfremt det drejer sig om børn eller ved mistanke om sygdom, der er defineret som en specialfunktion. Kilde: fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af den akutte sundhedsindsats (2020). |
Region Hovedstaden lever ikke fuldt ud op til de nationale anbefalinger. I planområde Syd er der i dag akutmodtagelse (akutsygehus) på Hvidovre-matriklen, som døgnet rundt kan modtage akut syge eller tilskadekomne patienter, som har behov for hospitalsbehandling ved enten akut ambulant behandling eller indlæggelse. Der er desuden to akutklinikker med modtagelse af patienter med mindre skader eller akut almen medicinsk sygdom, hvilket er i tråd med nationale anbefalinger om akutklinikker.
Der er desuden mulighed for akut vurdering og eventuel indlæggelse ved mere alvorlig medicinsk sygdom på Amager- og Glostrup-matriklen, hvilket ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akutklinikker, idet disse patienter anbefales modtaget alene i en fælles akutmodtagelse som på Hvidovre-matriklen, hvor der er en bred vifte af lægefaglige specialer og diagnostiske muligheder til stede. Amager og Hvidovre Hospital driver desuden i dag medicinske sengeafsnit og ambulatorier på alle tre hospitalsmatrikler.
Det konkrete løsningsforslag (medicinske funktioner flytter til Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen)
Administrationen anbefaler, at de medicinske senge og ambulatorier på Glostrup-matriklen samles på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen, og dermed at der reduceres i antallet af steder i planområde Syd, hvor der modtages akutte medicinske patienter. Dette vil sikre gode betingelser for at kunne tilbyde ensartet og høj kvalitet i behandlingen og sikre ensartede ventetider for patienterne. Disse patienter vil desuden få gavn af de nybyggede og nyrenoverede rammer på Hvidovre-matriklen, hvor der er 1- og 2- sengsstuer med eget bad og toilet. På Glostrup-matriklen er der små flersengsstuer med toilet og bad på gangen.
Derudover skabes mulighed for at etablere et stærkere fagligt miljø, som kan understøtte rekruttering og fastholdelse samt bæredygtig hospitalsdrift, fordi der kan sikres en god ressourceudnyttelse både på det akutte område og på ambulatorieområdet.
Med løsningsforslaget bevares akutklinikken på Glostrup-matriklen i de eksisterende lokaler og vil fortsat modtage akutte patienter, der henvises med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor). Åbningstiderne i akutklinikken tilpasses, så patienter kan behandles for mindre skader og akut almen medicinsk sygdom fra kl. 09-21. Akutklinikken på Glostrup-matriklen vil organisatorisk fortsat høre under Amager og Hvidovre Hospital, mens resten af tilbuddene på matriklen hører under Rigshospitalet. Flere patienter, som i dag henvises til akutklinikken på Hvidovre-matriklen med lette eller mindre skader eller akut almen medicinsk sygdom, kan fremover blive henvist til akutklinikken på Glostrup-matriklen eller akutklinikken på Amager-matriklen. Dette vil i videst muligt omfang ske under hensyn til patienternes bopæl og transporttid.
Patienter til akut vurdering, som eventuelt skal indlægges, vil som udgangspunkt blive henvist til akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen. Dermed gives patienterne fremover et stærkere fagligt tilbud som følge af organiseringen i en stor akutmodtagelse med bagvedliggende specialer og dermed en bred vifte af kompetencer. Dette er desuden et væsentligt skridt henimod at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefaling fra 2020 om, at akutmodtagelsen på akutsygehuset skal være den primære indgang for akutte patienter.
Forslaget kan implementeres pr. 1. februar 2024 i forbindelse med, at blandt andet Afdeling for Hjerneskader fraflytter Hvidovre-matriklen og samles i Bodil Eskesen Centret på Glostrup-matriklen pr. 1. juni 2023. Amager og Hvidovre Hospital har ansvaret for at gennemføre den organisatoriske ændring, herunder at få skabt en bæredygtig og hensigtsmæssig hospitalsdrift med bedre udnyttelse af personaleressourcerne.
Administrationen undersøger muligheder for at forbedre ankomstmuligheder med kollektiv trafik til Hvidovre Hospital, herunder fra den vestlige del af planområde Syd.
Konsekvenser for akutmodtagelsen på Hvidovre matriklen og akutklinikker på Glostrup-matriklen og Amager-matriklen
Ændringen vil betyde, at akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen i højere grad kan fokusere på den akutte vurdering og evt. indlæggelse af de mere alvorligt syge patienter, mens akutklinikkerne på Glostrup-matriklen og Amager-matriklen kan modtage flere patienter med mindre alvorlig sygdom og skade (behandlerspor sygdom og skade). Der vil fortsat være aktivitet i behandlersporene (sygdom og skade) i akutmodtagelsen på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen. På sigt vil ambitionerne og prioriteringen af akutklinikkerne på Amager-matriklen og Glostrup-matriklen med fx fokus på en selekteret patientpopulation og mindre alvorlig akut sygdom og skade være med til at understøtte, at regionen kommer tættere på at leve fuldt ud op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Konsekvenser ved løsningsforslaget for Rigshospitalet, Glostrup-matriklen
Løsningsforslaget betyder for Rigshospitalet, Glostrup-matriklen, at akutte patienter med hjerne og nervesygdomme (neurologi) og patienter med ryg-, led- og bindevævsygdomme (reumatologi) fortsat modtages på Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Disse patienter har hidtil været modtaget via akutklinikken på Rigshospitalet, Glostrup-matriklen i et samarbejde mellem personale fra Amager og Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Fremover vil akutte neurologiske og reumatologiske patienter, der visiteres til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen, blive modtaget og behandlet af personale fra Rigshospitalet.
Rigshospitalet har svært ved at oppebære en bæredygtig intensiv kapacitet i sin nuværende form pga. for få senge med kritisk syge patienter. Men Rigshospitalet, Glostrup-matriklen vil kunne styrke intensiv-funktionen på Glostrup-matriklen ved at etablere et set-up med en kombineret intensiv- og semi-intensive senge i tæt samarbejde med Respirationscenter Øst og Bodil Eskesen Centret. Det vil betyde, at der fortsat vil være mulighed for indlæggelse af neurologiske patienter i intensiv senge på Rigshospitalet, Glostrup-matriklen, som også forsat vil blive behandlet af personale fra Rigshospitalet. Denne model vil sikre et kvalitetsløft for alle patienter, særligt neurorehabiliteringspatienter, som sikres muligheden for tidlig opstart af neurorehabilitering i en fase, hvor der fortsat er behov for respiratorisk og cirkulatorisk støtte.
Ligesom i dag vil der kunne opstå situationer, hvor patienten viser sig at fejle noget andet end vurderet ved visitationen og derfor må flyttes til en anden matrikel, som kan varetage den pågældende behandling. Dette skal dog af hensyn til patienterne søges undgået ved et stort fokus på en så præcis visitering som muligt. Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Akutberedskabet vurderer løbende den akutte modtagelse og visitation af patienter, så færrest muligt patienter flyttes, og patienterne tilbydes bedst mulige patientforløb.
Forslaget om fraflytning af medicinske ambulatorier og senge, som drives af Amager og Hvidovre Hospital på Glostrup-matriklen, vil give Rigshospitalet mulighed for i endnu højere grad at samtænke og videreudvikle de to hospitalsmatrikler på Blegdamsvej og i Glostrup og skabe nye muligheder for udnyttelse af de fysiske rammer på Glostrup. I dag er øjenafdelingens aktiviteter fx spredt i syv forskellige bygninger.
På den længere bane vil der skulle udarbejdes en analyse af patientgrundlaget og den faglige udvikling og organisering af specialet neurologi på regionens hospitaler for på den baggrund at kunne udarbejde et forslag til den fremtidige organisering. Dette vil blive forelagt politisk.
Konsekvenser ved løsningsforslaget for Amager og Hvidovre Hospital, Amager-matriklen
Løsningsforslaget betyder konkret, at der fortsat vil være visiteret ambulant behandling og senge til behandling af patienter med hjertesygdomme, ældresygdomme, lungesygdomme samt hormon- og stofskiftesygdomme på Amager-matriklen, ligesom der vil være akutklinik, hvor akutte patienter modtages mhp. behandling for mindre skader og almen medicinsk sygdom, samt til vurdering og eventuel indlæggelse for akut medicinsk sygdom.
Akutklinikken på Amager-matriklen bevares således med uændret opgavedeling. Akutklinikken på Amager-matriklen bevarer desuden sin nuværende åbningstid (kl. 7 til 22) for behandling af patienter, som er henvist fra akuttelefonen 1813 eller praktiserende læge med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor).
Konsekvenser af at følge indstillingen vil være, at patientsikkerheden for de medicinske patienter i planområde Syd styrkes, at den faglige kvalitet højnes samt, at arbejdsmiljøet robustgøres og arbejdsgangene effektiviseres.
Konkret betyder forslaget, at
Derudover vil regionen komme tættere på at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte medicinske patienter via akutmodtagelserne (akutsygehusene).
Konsekvensen af ikke at følge indstillingen vurderes at være, at patientsikkerheden på de medicinske funktioner og arbejdsmiljøet på Amager og Hvidovre Hospital kan blive yderligere forværret.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et mere robust fagligt set-up til patientgruppen.
Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer af de medicinske funktioner i planområde Syd kommunikeres rettidigt for at sikre, at det resterende personale på Amager og Hvidovre Hospital og personalet på Rigshospitalet vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. De to hospitaler vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED- udvalg.
Derudover vil borgere og repræsentanter fra de omkringliggende kommuner kunne opleve det som en forringelse, at der ikke længere er mulighed for akut vurdering og eventuel indlæggelse i akutklinikken og bagvedliggende sengeafsnit samt at der ikke længere er mulighed for planlagt ambulant behandling på Glostrup-matriklen. Det vil være vigtigt at signalere, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud. Det er afgørende, at der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af, herunder bekymring for patientsikkerheden, den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.
Indledningsvist vil der være udgifter på op til 5 mio. kr. (skønsmæssigt fastsat) til klargøring og flytning. Det vedrører altovervejende udgifter til ombygning af lokaler fra Afdeling for Hjerneskader til medicinske sengestuer. Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre Matriklen. Ombygningen skal finde sted i 2023 med henblik på ibrugtagning 1. februar 2024. Udgiften til klargøring og flytning finansieres af Amager og Hvidovre Hospitals driftsramme.
Administration forventer dog, at Amager og Hvidovre Hospital herefter kan opnå en driftsbesparelse på i alt 10-15 mio. kr. om året ved samling af ambulatorier og senge. Med de nye byggerier er der en klar forventning om en effektivisering, og besparelserne skal bidrage til, at det bliver muligt at indfri effektiviseringskravet fra Kvalitetsfondsprojektet på Amager og Hvidovre Hospital.
Der forventes også at være udgifter på Rigshospitalet til at etablere et andet set-up omkring en semi-intensiv kapacitet med semi-intensive senge i tæt samarbejde med Respirationscenter Øst og Bodil Eskesen Centret, men det er endnu ikke opgjort og forventes løst inden for driftsrammen.
De relevante afdelinger orienteres mundtligt, skriftligt og via Intranettet.
Der planlægges desuden ekstern kommunikation med pressemeddelelse i forbindelse med sagens behandling, som udsendes, når dagsorden til sundhedsudvalget og forretningsudvalget offentliggøres.
Sundhedsudvalget og forretningsudvalget behandler sagen den 13. juni 2023. Derefter sendes forslaget i høring, og der afholdes i forbindelse med høringsperioden et høringsmøde i august 2023 for at sikre en god dialog med de relevante høringsparter Bilag med høringsparter vedlægges sagen (bilag 2).
Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil efter høringen få forelagt en ny sag med henblik på endelig godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025.
Processen er tilrettelagt således, at der hurtigst muligt kan træffes beslutning om fremtidens tilbud i planområde Syd af hensyn til både patienter og medarbejdere.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
23012812
Bilag 1: Bilag 1. Fremtidens organisering af medicinen i planområde Syd
Bilag 2: Bilag 2. Oversigt over høringsparter til ændring af Hopsitalsplan 2025
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Drøftet, idet direktionen for Region Hovedstadens Psykiatri inviteres til kommende møde i forretningsudvalget vedr. børne- og ungdomspsykiatrien.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag en status for regionens overholdelse af udredningsretten. Sagen indeholder en generel status, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har forretningsudvalget i september 2022 besluttet, at der med sagen præsenteres en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.
Målsætningen for overholdelse af udredningsretten udgør et overordnet udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten.
Den nuværende situation på hospitalerne er kendetegnet ved flere forskellige pres på kapaciteten. Personalemangel på hospitalerne giver flaskehalsudfordringer ift. at øge aktivitetsniveauet. Der er fortsat patienter, der venter efter covid-nedlukninger og sygeplejerskestrejke, ligesom der er et demografisk pres med en aldrende befolkning. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten samt afvikle udskudt aktivitet. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse.
Det politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelse af udredningsretten understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen de seneste måneder
Overordnet ses følgende udviklingstendenser:
Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen og er til og med 31. maj 2023. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, som kan have en forventet mindre betydning for de oplyste tal. Der vil foreligge endelige tal for maj 2023 til mødet i forretningsudvalget den 15. august 2023.
Se vedlagte bilag 1 for udviklingen vedr. overholdelsen af udredningsretten (graf 1-4).
Udviklingen de seneste måneder vil blive uddybet i det følgende, hvor data for udredningsret for somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien vil blive fremlagt med udgangspunkt i data for april og pr. 31. maj 2023.
Somatikken: Data viser, at udredningsretten var overholdt for 83 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i april. Foreløbigt for maj er udredningsretten overholdt for 81 % af udredningsforløbene. Data viser desuden, at 59 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage i april, og foreløbige tal for maj viser, at 59 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage. Siden december 2022 samt til og med april 2023 har andelen af forløb i somatikken, der har overholdt udredningsretten, ligget på mellem 83 % til 87 %. Målsætningen om, at 95 % af patientforløbene skal have overholdt udredningsretten, er derfor endnu ikke nået.
Voksenpsykiatrien: I april blev udredningsretten overholdt for 97 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 86 % blev udredt inden for 30 dage. Pr. 31. maj 2023 er overholdelsen af udredningsretten for voksenpsykiatrien 99 %, og 95 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage i maj måned. Andelen af forløb i voksenpsykiatrien, der har overholdt udredningsretten, har ligget på over 95 % i alle måneder det seneste halve år.
Børne- og ungdomspsykiatrien: Der har gennem en længere årrække været en kraftig vækst i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes forventes at fortsætte i de kommende år. Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten.
Data for Region Hovedstaden viser, at der i april var en overholdelse af udredningsretten på 42 %, og at 38 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Pr. 31. maj 2023 er overholdelsen af udredningsretten 34 %, og 31 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage. Dertil kan oplyses, at for de henvisninger, hvor udredningsretten ikke er overholdt, har de 10% patienter der har ventet længst i 2023, i gennemsnit ventet 107 dage fra henvisning til udredning til første samtale. Forventningen er, at der vil ske en gradvis stigning i overholdelsen af udredningsretten hen over sommer og efteråret, og at børne- og ungdomspsykiatrien vil være i mål omkring årsskiftet og senest første kvartal 2024.
Faldet i overholdelsen af udredningsretten er en kombination af flere faktorer. Som del af kapacitetsudvidelsen pågår løbende rekruttering af nye medarbejdere. Der er ca. 50 flere medarbejdere ansat i dag end for et år siden, men der mangler stadig ansættelse af omkring 25 nye medarbejdere. Både kapacitetsudvidelsen og de vakante stillinger er koncentreret om et enkelt afsnit, som derfor står overfor en vigtig rekrutteringsopgave. Det er en større organisatorisk opgave at ansætte mange nye medarbejdere. De nyansatte medarbejdere i børne- og ungdomspsykiatrien er overvejende nyuddannede eller har erfaring fra kommunale ansættelser og kræver derfor oplæring. Der er desuden mangel på specialkompetencer i form af speciallæger og specialpsykologer, og disse er sværere at rekruttere. Det er af ledelsen i børne- og ungdomspsykiatrien igangsat flere initiativer for at få genetableret stabil drift ift. overholdelse af mål. På nuværende tidspunkt er der fokus på ikke at tage for mange for mange børn- og unge ind til udredning ad gangen for at undgå, at der oparbejdes en større pukkel, som forlænger udredningsforløbene og forhindrer godt flow. Antallet af behandlingspatienter er steget med 2000 i perioden januar 2022 til nu (fra 6000 til 8000 i aktiv behandling). Der gennemføres i juni et 2-dages event for ledere, medarbejdere fra alle ambulatorier, unge- og forældrementorer, hvor både årsager og løsninger på kapacitetsudfordringerne skal drøftes. Disse input skal bruges til at revidere den eksisterende handlingsplan for kapacitetsudvidelsen samt sikre ejerskab bland ansatte- og ledere i børne- og ungdomspsykiatrien.
Derudover skal bemærkes, at Social- og psykiatriudvalget på møde den 24. maj 2023 drøftede en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, og udvalget tog orienteringen om igangsættelse af de første prioriterede indsatser, der igangsættes i 2023, til efterretning. Disse indsatser skal ligeledes bidrage til overholdelse af mål for udredningsretten.
Regionsrådet har med budgetaftalen 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2021 og 2022 blev der ligeledes afsat midler til området. Patientindtaget i børne- og ungdomspsykiatrien er gennem løbende effektiviseringer årligt øget med 8 %.
Grafen nedenfor viser udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til april 2023. Det fremgår af grafen, at antallet af henvisninger de første måneder af 2023 har ligget over 2022 niveau, og at antallet af henvisninger de seneste uger har ligget på niveau med 2022. Udsving i antal henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt omkring sommerferieperioden juli til august.
Data er udtrukket fra psykiatriens ledelsesinformationssystem og opdateret den 14. maj 2023. Det bemærkes, at opgørelsen inkluderer antal visiterede henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien, såvel som henvisninger til private aktører, samt interne henvisninger, fx fra akutmodtagelsen til Psykiatrisk Center for Børn og Unge.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_210523_opdateret_220523
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Drøftet.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag en status for regionens igangværende arbjede med kræftområdet, herunder en status på målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.
Målsætninger for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i november 2020, at 85 % af patienterne med kræft skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Regionen følger kræftområdet tæt for at sikre, at flest mulige patienter i Region Hovedstaden sikres hurtig udredning og behandling inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Det gøres bl.a. ved at følge den såkaldte målopfyldelse, der viser andelen af patienter i kræftpakkeforløbene, som behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Standardforløbstiderne er faglige rettesnore for anbefalede standardforløb, og de er således ikke lovbestemte rettigheder.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål, om at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne. Målsætningen om en målopfyldelse på 85 % er et ambitiøst mål, som kræver et fokuseret og systematisk arbejde på tværs af specialer, afdelinger og hospitaler. Det er ikke realistisk for regionen at arbejde hen imod en målopfyldelse på 100 %, da der kan være forskellige faglige eller patientrelaterede årsager til, at et forløb ikke kan holde sig inden for standardforløbstiderne. Disse årsager fratrækkes ikke i opgørelsen af målopfyldelsen, og der vil derfor altid være forløb, som ikke følger standardforløbstiden.
På kræftområdet findes der også lovbestemte maksimale ventetider for dele af patientforløbet, som regionen skal overholde. Reglerne om maksimale ventetider gælder både for udredende undersøgelser, behandling og efterbehandling. Patientrettigheden skal sikre hurtige forløb på samme måde som kræftpakkerne, men her er der tale om en lovbestemt rettighed fremfor en anbefalet forløbstid. Regionen monitorerer derfor på overholdelsen af bekendtgørelsen og indberetter månedligt eventuelle overskridelser af bekendtgørelsen til Sundhedsstyrelsen.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Det politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen de seneste måneder
Overordnet ses følgende udviklingstendenser:
Nedenstående tabel viser udviklingen i målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen, og data er til og med 31. maj 2023. Det betyder, at tallene for maj er foreløbige. Se vedlagte bilag 1 for udviklingen vedr. overholdelsen af forløbstider i kræftpakker.
Tabel 1: Målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne sammenholdt med de politiske målsætninger.
| Data til og med d. 31.05.2023 | rød: opgørelser mere end 10 procentpoint fra målsætningen | ||||||
| gul: opgørelser mellem 0-10 procentpoint under målsætningen | |||||||
| grøn: opgørelser højere eller lig med målsætningen | |||||||
| Mål | Indikator | dec-22 | jan-23 | feb-23 | mar-23 | apr-23 | maj-23 |
| 85% | Målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker (%) | 79 | 74 | 78 | 81 | 69* | 66* |
*Det bemærkes at målopfyldelsen på brystkræftområdet er meget lav i april og maj 2023, jf. nedenfor, hvilket påvirker den samlede målopfyldelse.
Udviklingen de seneste måneder vil blive uddybet i det følgende, hvor data for målopfyldelsen på forløbstider i kræftpakkerne vil blive fremlagt med udgangspunkt i data for april og maj måned.
Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
Målopfyldelsen i brystkræftpakken ligger lavt, hvilket er med til at trække den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne ned. Hvis man ser på den samlede målopfyldelse på kræftpakkerne excl. brystkræftpakken var den på 78 % i april 2023, og den foreløbige målopfyldelse excl. brystkræft for maj 2023 er 70 %. Den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne excl. brystkræftpakken har i perioden november 2022 til maj 2023 ligget mellem 70 % og 83 %.
Når man ser på den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne excl. brystkæftpakken, så ligger målopfyldensen tæt på det pulitiske mål.
Nedenstående tabel viser udviklingen i målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne excl. brystkræftpakken sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen, og data er til og med 25. maj 2023. Det betyder, at tallene for maj er foreløbige.
Tabel 2: Målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne excl. brystkræftpakken
| Data til og med d. 25.05.2023 | rød: opgørelser mere end 10 procentpoint fra målsætningen | ||||||
| gul: opgørelser mellem 0-10 procentpoint under målsætningen | |||||||
| grøn: opgørelser højere eller lig med målsætningen | |||||||
| Mål | Indikator | dec-22 | jan-23 | feb-23 | mar-23 | apr-23 | maj-23 |
| 85% | Målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker (%) | 80 | 76 | 80 | 82 | 78 | 70 |
Der kan være relativt store udsving fra måned til måned for hvert enkelt kræftområde. For nogle af de store kræftområder ligger målopfyldelsen generelt under forretningsudvalgets mål om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Det har især omfattet brystkræft, som der igennem en længere periode har været et særskilt fokus på, jf. nedenfor.
Status på brystkræftområdet
Der har været stort fokus på brystkræftområdet, hvor målopfyldelsen i Region Hovedstaden i en periode har ligget godt, men nu ligger lavt igen. Der er i løbet af efteråret 2022 blevet arbejdet intenst med området. Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet en handleplan, som skal sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken overholdes, hvilket har medført en markant forbedring af målopfyldelsen de sidste 6 måneder. Som en del af dette arbejde har Herlev og Gentofte Hospital opstillet klare mål for en forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en målopfyldelse på 50 % ved udgangen af oktober 2022 og 70 % i løbet af 1. kvartal 2023. Målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 % i 1. kvartal 2023 blev allerede nået i december 2022, hvor målopfyldelsen var på 70 %. I februar 2023 var målopfyldelsen i brystkræftpakken 64 %, men i marts 2023 var den på 73 % og målsætningen på 70 % i 1. kvartal 2023 var dermed opfyldt.
Målopfyldelse for bryskræftpakken var på 28 % i maj 2023 (data trukket i SP 31. maj 2023). Det bemærkes i den forbindelse, at der som led i Herlev og Gentofte Hospitals indsats for at nedbringelse screeningsintervallet i brystkræftscreeningen, så det er i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer, er sket en væsentlig meraktivitet i brystkræftscreeningen. I marts 2023 blev der screenet 10.000 kvinder, hvilket er det største antal nogensinde. Normalt screenes der 7.500 kvinder hver måned. Dette medfører, at flere henvises til et brystkræftpakkeforløb. Den øgede screeningsaktivitet sætter målopfyldelsen under pres. Det forventes, at screeningsintervallet er nedbragt til 2 år og 3 måneder i august 2023, og at de kliniske retningslinjer dermed igen overholdes. Herefter forventes aktiviteten i brystkræftscreeningen at kunne normaliseres. Det betyder, at færre henvises til kræftpakkerne og derfor forventes det, at målopfyldelsen for brystkræft kan overholdes i efteråret.
Screeningsaktiviteten ved den private aktører er imidlertidig ikke på det forventede niveau endnu, men Herlev og Gentofte Hospitals høje screeningsaktivitet indebærer, at det fortsat forventes, at screeningsintervallet vil være i overensstemmelse med retningslinjerne til august. På nuværende tidspunkt er screeningsintervallet ca. 2 år og 5 måneder.
Herlev og Gentofte Hospital arbejder på at få overblik over kapaciteten i ferieperioden juli/august for udredningen og behandlingen i pakkeforløbet for brystkræft i juli/august, herunder kapaciteten hos de private aktører, der benyttes i udredningen. Herlev og Gentofte Hospital har vurderet, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere den konkrete ventetid for udredning eller behandling i sommerperioden, men der er en forventning om, at kapaciteten i sommerperioden vil blive udfordret. Det betyder derfor, at andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne ikke forventes at stige i denne periode.
Den øgede screeningsaktivitet har også udfordret tidsfristerne i de maksimale ventetider. Det har i en periode betydet, at tidsfristerne for behandling efter afgivet samtykke til initial behandling, ikke er blevet overholdt. På nuværende tidspunkt overholder regionen ventetiderne i de maksimale ventetider både i forhold til udredning og behandling af brystkræft, men med de kendte forudsætninger på brystkræftområdet vurderer Herlev og Gentofte Hospital, at der kan være periodevise overskridelser af tidsfristerne i de maksimale ventetider frem til september/oktober 2023. De kvinder, hvor behandlingen ikke kan igangsættes inden for tidsfristen for de maksimale ventetider, orienteres om deres patientrettigheder, herunder mulighederne for behandling på hospitaler i andre regioner og eventuelt i udlandet. På nuværende tidspunkt har det været muligt, at indgå en aftale med Sydvestjysk Sygehus Esbjerg samt med Aarhus Universitetshospital, hvilket betyder, at patienterne kan få et konkret tilbud i en anden region, hvis tilbuddet i Region Hovedstaden ikke overholder tidsfristen for de maksimale ventetider. Aftalen med Sydvestjysk Sygehus Esbjerg indebærer fast operationsleje til én patient i uge de næste tre måneder, mens aftalen med Aarhus Universitetshospital indebærer, at der i konkrete tilfælde på individniveau kan henvises patienter til operation.
Der arbejdes på fortsat at robustgøre området og sikre en forbedring af målopfyldelsen på brystkræftområdet.
Orientering om arbejdet med regeringens genopretningsplan på kræftområdet
Regeringen iværksatte på baggrund af kræftsagen i Region Midtjylland en genopretningsplan for kræftområder bestående af 5 initiativer. Region Hovedstaden arbejder parallelt på de initiativer, som regionen er ansvarlig for. På mødet i forretningsudvalget vil direktør Dorthe Crüger give en status for arbejdet med regeringens genopretningsplan på kræftområdet. I det følgende gives en status for arbejdet med initiativerne.
1. Faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på kræftområdet
Sundhedsstyrelsen gennemgår i samarbejde med regionerne en faglig gennemgang af kræftområdet inden udgangen af 2. kvartal 2023. Formålet med gennemgangen er at afdække eventuelle udfordringer med ventetider og kapacitet på tværs af alle regioner og sygehuse med fokus på overholdelse af patientrettigheder. Regionerne skal i gennemgangen 1) afdække om der er områder inden for kræftbehandling med udfordringer, herunder skal der udføres en journalaudit på de udvalgte områder, for at belyse hvordan regionen har overholdt handlepligten i bekendtgørelsen om de maksimale ventetider, og herefter skal regionerne 2) belyse de tiltag, som er udført, igangsat eller planlagt til at imødegå de identificerede områder med udfordringer, og endeligt skal regionerne 3) belyse tiltag, der er foretaget tværregionalt og/eller med inddragelse af sygehuse i udlandet. Bestillingen fra Sundhedsstyrelsen fremgår af bilag 4.
Region Hovedstaden har identificerede følgende kræftområder, som er områder med tidligere eller nuværende udfordringer eller som vi vurderer er i risiko for fremtidige udfordringer:
Region Hovedstaden er i gang med en udførelse af journalaudit på ovenstående kræftområder. Auditten udføres centralt med faglig sparring fra eksperter inden for områderne indmeldt fra de relevante hospitaler. Auditten udføres på forløb, som ligger ud over tidsfristen på 14 dage i bekendtgørelsen om de maksimale ventetider for kræftbehandling, hvor patienten har accepteret den tilbudte tid på baggrund af et informeret samtykke. Auditten har fokus på hvordan patienten er blevet informeret om overskridelsen, patientrettigheder i forbindelse med overskridelsen, de eventuelle faglige konsekvenser ved overskridelsen og tilbud om tidligere tid behandling et andet sygehus i ind- eller udland. Der ses på forløb, som er foregået i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts 2023. Region Hovedstaden foretager audit på ca. 140 forløb fordelt på de fem områder.
Delelementerne af den faglige gennemgang skal udmunde i en rapport, som samlet ses, belyser regionens udfordringsområder og beskriver allerede udførte, iværksatte eller planlagte tiltag på at løse udfordringerne, og foreslåede tiltag til samarbejde tværregionalt og med sygehuse i udlandet. Rapporten sendes til Sundhedsstyrelsen den 16. juni 2023. Det er blevet aftalt på tværs af regionerne, at rapporterne offentliggøres umiddelbart samtidig med at de fremsendes til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen sammenfatter regionernes rapporter og fremsender en samlet redegørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
2. Styrket regeloverholdelse
Region Hovedstaden har foretaget en gennemgang af regionale instrukser, vejledninger og praksisser vedr. regeloverholdelse af de maksimale ventetider. Region Hovedstaden har fremsendt en redegørelse til Sundhedsstyrelsen, hvoraf de fremgår hvilke ændringer der allerede er foretaget og behov for at foretage i forbindelse med initiativet samt hvordan regionen planlægger implementeringen af ændringerne. Region Hovedstaden arbejder på at opdatere den regionale vejledning på området, således det kan implementeres i praksis. Region Hovedstadend redegørelse om styrket regeloverholdelse er vedhæftet som bilag 5.
3. Forstærket indberetning til sundhedsmyndighederne
Region Hovedstaden har udarbejdet en redegørelse til Sundhedsstyrelsen, som beskriver regionens praksis i forbindelse med indberetning, registrering, monitorering af overholdelsen af de maksimale ventetider og af standardforløbstiderne i kræftpakkeforløb i Sundhedsplatformen. Region Hovedstadend redegørelse om styrket regeloverholdelse er vedhæftet som bilag 6.
4. Indskærpelse af regionernes vejledningspligt om erstatning
Region Hovedstaden har indskærpet regionens og hospitalernes vejledningspligt om erstatning, som følge af en overskridelse af de maksimale ventetider.
5. Nedsættelse af Politisk Task Force
Der er nedsat en politisk task force med Folketingets ordførere.
Der er fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Region Hovedstaden arbejder videre med elementerne i regeringens genopretningsplan for kræftområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_210523_opdateret_220523
Bilag 2: 15_KRÆFT_OF4_EX_BRYST_REGION_opdat_220523
Bilag 3: OF4_uden_behandling_total_hosp_pakke_FF_VS4_eksl_brystkræft_tom_210523_opdat_220523
Bilag 4: Notat Anmodning om leverance til faglig gennemgang af kræftområd... (D11302188) (2)
Bilag 5: Redegørelse til Sundhedsstyrelsen om Region Hovedstadens styrket regeloverholdelse
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Drøftet.
Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 kvartalsvis drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet covid-19, sygeplejestrejken og manglende kapacitet efter strejkens ophør.
På mødet d. 7. marts 2023 blev forretningsudvalget præsenteret for seneste status på plan for afvikling af udskudt aktivitet på baggrund af indmeldinger fra hospitalerne.
Planen er udarbejdet i tæt samarbejde med hospitalerne og beskriver omfanget af udskudt aktivitet, karakteristika for den udskudte aktivitet, tidshorisont for afviklingen samt indsatser for at øge kapaciteten.
Med denne sag præsenteres forretningsudvalget for en opdateret status på plan for afvikling af udskudt aktivitet (bilag 1).
Hospitalernes operationsaktivitet nærmer sig på de fleste områder det normale niveau, og hospitalerne rapporterer om, at manglen på anæstesi- og operationssygeplejersker også er blevet mindre udtalt. Der er dog fortsat et pres ift. operations- og anæstesisygeplejersker, samt på sengeafsnit der modtager patienter efter operation.
Hospitalerne arbejder på kort sigt på at nedbringe ventetiden til operationer og på længere sigt sikre bæredygtige tilbud på det elektive operationsområde.
På kort sigt arbejder hospitalerne på øget brug af dagkirurgi, skærmede operationsafsnit, friklinik i Frederikssund, optimering af operationsafvikling samt ift. hvilke personalegrupper, der varetager opgaver ved operationer. Der er behov for at tilrettelægge operationer på nye måder og udnytte kapaciteten anderledes. Det betyder, at målet ikke kun er at komme tilbage på aktivitetsniveauet som før covid-19, men også at have forbedret og effektiviseret operationerne. Der er derfor et arbejde i gang i de Sundhedsfaglige Råd (SFR) for ortopædkirurgi, mavetarmsygdomme, urologi, gynækologi og anæstesi for at omstille elektiv operationsaktivitet f.eks. til lettere anæstesi og dagkirurgi. Der arbejdes strategisk med, hvordan den private kapacitet kan supplere de regionale tilbud bedst, så alle patienter sikres hurtigt behandlingstilbud, og regionen kan varetage uddannelsesforpligtelsen.
På den lange bane arbejdes med, at patienterne selv i højere grad inddrages i beslutningen om, hvilket behandlingstilbud der passer til deres ønsker og livssituation, og at der ikke overbehandles. Det kan fx være i form af, at patienter i højere grad med træning eller med andre forebyggende tiltag kan undgå at blive opereret. Det skal bemærkes, at alle hospitaler løbende gennemgår ventende patienters behandlingsbehov med vurdering af alternative behandlingsmuligheder med inddragelse af patientens ønsker for behandling.
Hertil kommer indsatser på personalesiden for bl.a. at uddanne flere.
Status fra hospitalerne og muligheder for at afvikle udskudt aktivitet
Hospitalerne har reduceret den udskudte aktivitet med omkring 2.500 operationer fra januar til maj 2023, så der nu er omkring 8.000 udskudte operationer. Udviklingen går dermed den rigtige vej. Det skal bemærkes, at estimatet er baseret på håndholdte tilbagemeldinger fra afdelingerne og derfor indeholder en vis usikkerhed.
Det ortopædkirurgiske område har flest ventende patienter med omkring halvdelen af den udskudte aktivitet. Det fremgår af opgørelsen, at den udskudte aktivitet gradvist nedbringes, men da det ofte er større operationer, forventes den udskudte aktivitet ikke at kunne være fuldt afviklet i 2023.
Data for hospitalernes aktivitetsniveau (planlagt og akut aktivitet) til og med uge 20 i 2023 fremgår af bilag 2. Det fremgår, at tendensen med, at der bliver færre akutte indlæggelser mens der bliver flere akutte ambulante kontakter, fastholdes. Desuden kan fremhæves, at der i 2023 har været en høj aktivitet på mave- og tarmområdet (gastroenterologi), som formentligt skyldes flere gennemførte kikkertundersøgelser/ -operationer (endoskopier).
Privat aktivitet
I årets første fire måneder blev der omvisiteret lige så mange patienter til privathospitaler sammenlignet 2022 og 50 % flere sammenlignet med samme periode i 2019 (før covid-19). Oversigt over brug af privat kapacitet fremgår af bilaget. Generelt bliver den private kapacitet udnyttet i det omfang, det er fagligt muligt.
Brug af privat kapacitet forkorter ventetiderne for de mange patienter med ukomplicerede sygdomme, som sendes ud privat. Som det også er fremhævet i de forrige sager har det samtidig den konsekvens, at de patienter, der bliver tilbage på de regionale afdelinger, har mere komplekse sygdomme. Der er derfor opmærksomhed på, at en gruppe patienter, som ofte er ældre borgere med flere samtidige sygdomme, ikke kommer til at vente længere tid end de mindre syge patienter, som kan tilbydes hurtigere behandling på privathospitaler.
Der er opmærksomhed på personaleglidning, når store dele af den udskudte aktivitet udlægges til privat regi, ift. de personalegrupper, der aktuelt er mangel på, og ved erfarent personale, som er svært at erstatte på den korte bane.
Hospitalerne henviser i 2023 fortsat et stort antal patienter til privatpraktiserende speciallæger med 1.853 henviste patienter fra januar til marts 2023, hvilket er samme niveau som 2022.
Tiltrædes indstillingen har forretningsudvalget drøftet status. Hospitalerne fortsætter arbejdet hen imod at øge den elektive aktivitet og afvikle udskudt aktivitet.
Regionsrådet har på mødet den 13. december 2022, i forbindelse med behandlingen af 4. økonomirapport 2022, besluttet at regionens virksomheder skal opretholde indsatsen vedr. aktivitetsefterslæbet indtil videre. Denne indsats finansieres via den nyligt præsenterede akutpakke til sundhedsvæsenet, som omfatter tilførsel af i alt 2 mia. kr. fordelt over 2022, 2023 og 2024.
Konkret betyder det, at hospitalerne også i 2023 (i lighed med 2020, 2021 og 2022) opgør alle udgifter vedr. pukkelafvikling til Center for Økonomi. Dette gælder både merudgifter vedrørende behandling internt på hospitalet samt merudgifter på private hospitaler som følge af den decentrale budgettering af udgifter til privat behandling fra 2022. Der kompenseres også for udgifter til fx speciallægers indsats i afvikling af udskudt aktivitet.
Der er desuden blevet afsat 15 mio. kr. i budget 2023 til at udvide operationskapaciteten for akutte og planlagte patienter varigt. Administrationen forventer at orientere regionsrådet vedr. udmøntningen af disse midler i forbindelse med 3. økonomirapport 2023.
I forbindelse med økonomiaftalen for 2024 er det aftalt med regeringen, at dele af midlerne vedr. akutpakken fremrykkes fra 2024 til 2023.
Administrationen følger løbende udviklingen i økonomi og ventelister.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023. Forretningsudvalget får kvartalsvis status for afvikling af udskudt aktivitet. Denne kadence følger den nationale opfølgning, som er aftalt mellem regionerne og sundhedsministeriet. Næste status er i oktober 2023.
Jens Gordon Clausen / Charlotte Hosbond
22015554
Bilag 1: FU - Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet - 13.06.2023
Bilag 2: Datapakke_FU_AKTIVITET_tom_210523_opdateret_220523
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Taget til efterretning.
Hospitalerne er aktuelt udfordret med lange ventetider til operationer, pressede akutmodtagelser, flere lukninger af senge end planlagt, stort produktionsfald og en lavere overholdelse af udredningsretten bl.a. som følge af covid-19 og overenskomstkonflikten på sygeplejeområdet samt mangel på personale. Samtidig er antallet af ansatte på de offentlige sygehuse væsentligt højere end før årene med covid-19.
Regeringen har d. 23. februar 2023 præsenteret en aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om en akutplan på sundhedsområdet. D. 10. maj 2023 blev det kvartalsvise møde med indenrigs- og sundhedsministeren og de fem regioner om fremdriften i akutplanen afholdt.
Forud for mødet havde Danske Regioner udarbejdet en redegørelse om status på afvikling af udskudt aktivitet, ventetider og aktivitet med bidrag fra regionerne. Redegørelsen er vedlagt som bilag.
Denne sag lægger op til en opfølgning på initiativer i Region Hovedstaden, som relaterer sig til akutplanen.
Regeringens akutplan lægger op til en række initiativer, der skal nedbringe ventetiderne, robustgøre akutmodtagelserne og løfte aktiviteten og produktiviteten på sygehusene. Planen er bygget op om gode erfaringer fra en række regionale initiativer og ligger i forlængelse af indsatser, der allerede er igangsat.
Planen indeholder fem temaer:
Fokus er primært på det regionale område og med vægt på bemandingsmæssige problemer. Administrationen vurderer, at der er igangsat indsatser på de berørte områder i Region Hovedstaden.
Der er aftalt disse målsætninger i planen:
De fem områder er nærmere beskrevet nedenfor med allerede igangsatte initiativer fra Region Hovedstaden.
1. Afhjælpning af flaskehalse og bemandingsmæssige problemer
Under dette område beskriver akutplanen initiativer, der bl.a. skal sikre at vagtarbejde i højere grad deles mellem flere, at der er tilstrækkeligt personale tæt på patienternes behandling, uddannelse af specialsygeplejersker og en god start for nye medarbejdere.
Deling af vagtarbejde
Medarbejderne i Region Hovedstaden varetager vigtige og akutte opgaver på alle tider af døgnet hele året. I Region Hovedstaden er ambitionen derfor at være sammen om vagtarbejdet. Emnet drøftes i Regions MED-udvalget (RMU) og i hospitalernes MED-udvalg (VMU). Det er intentionen, at sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedspersonale, som er ansat i vagtfrie eller vagtlette funktioner i kliniske afdelinger, indgår i vagter i weekender og på helligdage på afdelingen. Hospitalsdirektørkredsen har derfor besluttet, at i stillinger, der slås op efter 1. juni 2023, indgår medarbejdere i vagtfrie eller vagtlette funktioner også i afdelingens vagtarbejde. For så vidt angår allerede ansatte drøftes det forsat i MED-systemet, hvordan medarbejderne kan bidrage til en anden fordeling af vagtarbejdet.
Arbejdstilrettelæggelse, flere faggrupper og patientnært arbejde
I 2022 har alle Region Hovedstadens hospitaler afprøvet at inddrage andre faggrupper i den daglige opgaveløsning for at frigøre tid til, at regionens sundhedsprofessionelle medarbejdere kan løse kerneopgaven tæt på patienten samtidig med, at vi matcher opgaven med rette kompetence. På baggrund heraf har Region Hovedstaden udarbejdet et katalog med 45 korte casebeskrivelser, som giver et indblik i, hvordan inddragelse af andre faggrupper har fundet sted i en specifik kontekst.
En god start for nye medarbejdere
Region Hovedstaden har en lang række indsatser på grunduddannelsesområdet bl.a. som følge af at uddannelsesopgaven er steget betragteligt de senere år i takt med, at dimensioneringen er øget på mange uddannelser. Samtidig er patientforløbene blevet kortere og læringssituationerne er forandret. Det har øget presset yderligere på uddannelseskapaciteten – og mange praktiksteder melder, at kapacitetsgrænsen er overskredet, og at der derfor må findes nye løsninger.
På den baggrund har Region Hovedstaden gennem længere tid fx arbejdet på at udvikle nye former for læringsmiljøer, så de mange studerende kan rummes rent fysisk, og så de kan lære de nødvendige færdigheder i trygge rammer og dermed blive klædt på til arbejdslivet efter endt uddannelse. Det sker fx på Uddannelseshospitalet, som er et udviklings- og forskningsprojekt i et samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Københavns Professionshøjskole, som afprøver nye måder at løfte uddannelsesopgaven med flere studerende end på en ”normal” sengeafdeling. Her er de studerende i langt højere grad i front i patientplejen og indgår som en fast del af praksisfællesskabet i alle vagtlag på afdelingen.
Region Hovedstaden har også etableret træningsenheder, både tværgående i regionen og på de enkelte hospitaler, hvor de studerende kan træne og øve konkrete kliniske færdigheder i autentiske omgivelser og situationer. Fordelene er, at de studerende kan træne og øve nødvendige færdigheder, fx medicinhåndtering, i trygge rammer, og samtidig er de væk fra afdelingerne, så der er plads til andre studerende. Begge typer af initiativer er godt evalueret af de studerende, som bl.a. oplever sig mere trygge.
For nyuddannede jordemødre har Region Hovedstaden d. 1. februar 2022 etableret et 2-årigt graduateprogram på regionens fødesteder. Programmet består af en række lokale introduktionsaktiviteter, fælles faglige kompetenceudviklingsaktiviteter, supervision og selvvalgte elementer. Formålet med programmet er at give de nyuddannede en tryg start på arbejdslivet.
2. Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft
Dette skal bl.a. opnås ved, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nedsat en taskforce for udenlandsk arbejdskraft, som inden sommerferien skal komme med forslag til en smidig og effektiv proces, der sikrer, at udenlandske sundhedspersoner med efterspurgte kompetencer hurtigt kan komme til at deltage i løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet. I taskforcen deltager bl.a. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft kræver dog i første omgang nedbringelse af ventetiderne hos de statslige myndigheder.
3. Bedre brug af kapaciteten på de offentlige sygehuse
Dette tema i akutplanen indeholder en midlertidig forlængelse af retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling fra 30 til 60 dage, som giver hospitalerne bedre mulighed for at prioritere, at de mest syge patienter behandles først. Den midlertidige forlængelse trådte i kraft d. 1. juni 2023 og løber til udgangen af 2024. Derudover foreslås initiativer som friklinikker, der kan give bedre arbejdstilrettelæggelse samt arbejde med at nedbringe udeblivelser fra patienter.
Region Hovedstadens plan for afvikling af udskudt aktivitet, som også er til drøftelse på dette møde, indeholder flere initiativer for at sikre bedre arbejdstilrettelæggelse. Der kan nævnes initiativer omkring øget brug af dagkirurgi, skærmede operationsafsnit og friklinik i Frederikssund, hvor afviklingen af operationer optimeres ved at have færre "forstyrrelser". Hospitalerne arbejder herudover med at nedbringe udeblivelser for at få en god kapacitetsudnyttelse.
4. Robustgørelse af akutmodtagelser
Der er under dette område i akutplanen fokus på at forebygge akutte kontakter og sikre bedre udskrivningsforløb for også derigennem at mindske presset på akutmodtagelserne.
Region Hovedstaden arbejder på dette gennem flere initiativer. Flere af initiativer har der været arbejdet på gennem længere tid:
1) Region Hovedstaden har et bredt arbejde for at sikre gode patientforløb ved overgange og forebyggelse af genindlæggelser. Her kan fremhæves 72 timers behandlingsansvar efter hospitalsbehandling, som nu også indføres nationalt med Region Hovedstaden som forbillede. Aftalen er indgået d. 5. november 2021 i Sundhedskoordinationsudvalget. Modellen er blevet indført trinvist på følgende vis:
Erfaringerne med implementering af ordningen viser, at det generelt går godt med at implementere 72 timers behandlingsansvar både på hospitaler og i kommuner.
2) Herudover er der et samarbejde i sundhedsklygerne om at forebygge sygehusophold og skabe gode overgange mellem hospital, kommune og almen praksis. Et fokus er her, at der på nationalt niveau ses et fald i antal af færdigbehandlede dage fra 2021 til 2022. Dette er desværre ikke gældende for hospitalerne i Region Hovedstaden, som har oplevet en markant stigning fra godt 4.000 færdigbehandlede dage i 2020 til knap 9.000 i 2021. Tallet stiger til knap 10.000 i 2022. Udviklingen fra 2020 til 2021 skal ses i lyset af covid-epidemien og den pressede personalesituation. Der er derfor behov for, at sundhedsklyngerne følger udviklingen nøje med henblik på at få vendt udviklingen. Klyngerne vil derfor løbende få fremsendt data for området fordelt på både hospitaler og kommuner, og data vil blive gjort tilgængelige på regionens hjemmeside til kommunernes brug.
3) Ift. at forebygge akutte kontakter og skabe større tryghed for patienter rykker sundhedsfagligt personale via udgående funktioner ud og tilser borgeren og igangsætter evt. behandling i borgerens eget hjem. I Region Hovedstaden er der tale om flere forskellige typer af udgående funktioner fra regionens hospitaler, f.eks. udgående palliativt team, udgående tværsektorielt akut-team, KOL-sygeplejersker og udgående geriatrisk team.
4) For at understøtte almen praksis har Region Hovedstaden inden for flere specialer på regionens hospitaler oprettet specialistrådgivninger eller hotlines til speciallæger på sygehusene. Formålet er at sikre en bedre behandling af bl.a. kronisk syge patienter i almen praksis og derved forebygge henvisninger til specialiseret behandling på sygehusene og i nogle tilfælde de mere akutte kontakter.
5) Region Hovedstaden arbejder med at udbrede fasttilknyttede læger på plejehjem. I Region Hovedstaden har 27 ud af 29 kommuner tilknyttet plejehjemslæger. Administrationen kender dog ikke dækningsgraden ift. hvor mange plejehjem i de enkelte kommuner, der har tilknyttet en fast læge.
6) I Region Hovedstaden arbejdes der med subakutte tider på hospitalerne, hvilket indebærer, at en patient får en tid i et relevant ambulatorium samme dag eller dagen efter, at patienten har fået henvisningen. Herved undgår patienten at skulle forbi akutmodtagelsen eller at blive indlagt unødvendigt. Der er fokus på at udbrede kendskabet til muligheden for at henvise til subakutte tider i fx almen praksis.
7) Region Hovedstadens Akutberedskab har på baggrund af 1813 taskforcen igangsat en række initiativer, som kan forventes også at have en positiv effekt på akutmodtagelserne. Herunder udvikling af selvbetjeningsløsning, hvor borgeren selv kan aflyse tid på akutmodtagelse såfremt denne ikke længere er relevant for borgeren. Herudover blev der i januar 2023 igangsat et arbejde med en analyse af det samlede akutsystem i Region Hovedstaden, hvor særligt samarbejdet mellem 1813 og akutmodtagelserne er i fokus. Der forventes at blive forelagt konkrete løsningsforslag på baggrund af analysen i efteråret 2023.
8) Region Hovedstadens Akutberedskab har i første kvartal 2023 gennemført et pilotprojekt, hvor udkørende vurderingslæger fra 1813 har kørt på hjemmebesøg hos borgere, som de sundhedsfaglige visitatorer på Akuttelefonen 1813 ellers ville have visiteret til fysisk konsultation på akutmodtagelser- og klinikker. Formålet var at undersøge, om flere udkørende vurderingslæger fra 1813 kunne reducere antallet af henvisninger til akutmodtagelser- og klinikker med henblik på at aflaste hospitalerne. Projektet løb fra d. 23. januar til d. 31. marts. Der blev i projektperioden udført 1.194 hjemmebesøg med udkørende vurderingslæge. Evalueringen viser, at 87 % af patienterne blev afsluttet til egen læge eller egenomsorg, og dermed blev sparet en hospitalskontakt. Resultaterne viste yderligere, at 25 % af de borgere, der blev visiteret til egen læge eller til egenomsorg, genhenvendte sig til Akuttelefonen 1813 indenfor 24 timer, og heraf blev 4 % af disse genhenvendelser henvist til en akutmodtagelse eller akutklinik.
9) De tre nye præhospitale visitationsbiler (akutbiler), som er blevet finansieret vha. Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab, er blevet idriftsat hhv. d. 1. maj 2023 i Dragør og d. 1. juni 2023 i Skibby og Gribskov.
5. Brug af kapacitet på private sygehuse
Planen indebærer, at der skal koordineres tæt med privathospitaler om afvikling af udskudt aktivitet og brug af personaleressourcer med en forventning om fortsat højt forbrug på privathospitaler i 2023 og 2024 samt krav om nedsatte takster for afregning for brug af privathospitaler disse to år (DUF-aftaler). Der er opmærksomhed på, at Region Hovedstadens egne udbudsaftaler fortsat er konkurrencedygtige, når taksterne for Danske Regioners aftaler (DUF) reduceres, og at regionens aftaler løbende tilpasses behovet på hospitalerne. Herunder ift. uddannelse af speciallæger.
Via Danske Regioner har der været en afdækning af, om der er områder med lang ventetid til specialiserede behandlinger, hvor privathospitaler eller andre regioner kan hjælpe. Der har været mulighed for at ansøge om 11 specialfunktioner. Regionen varetager i forvejen disse. Region Hovedstaden har ansøgt om at varetage 2 af funktionerne på flere matrikler. Sundhedsstyrelsen har i maj 2023 tilkendegivet, at regionen vil få tilladelse til at varetage de 2 ansøgte funktioner. Der forestår en intern proces i Sundhedsstyrelsen, der forventer at kunne melde endeligt ud om tilladelse til varetagelse af specialfunktionerne i august måned 2023.
Indenrigs- og sundhedsministeriet har nedsat en politisk og administrativ følgegruppe, som løbende vil blive inddraget i regionernes fremdrift på de udvalgte mål.
Der er afsat i alt 2 mia. kr. til akutpakken. Heraf er ca. 200 mio. kr. udmøntet i 2022. Der udmøntes 800 mio. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024.
Udover finansiering af regionernes udgifter finansierer akutplanen bl.a. ekstra midler til nedbringelse af sagspukler vedr. ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande og afskaffelse af modregning i efterløn.
Samlet modtager regionerne 791,6 mio. kr. i 2023 og yderligere 986,9 mio. kr. i 2024. Med udgangspunkt i bloknøglen for 2023 betyder det at Region Hovedstaden tilføres ca. 247 mio. kr. i 2023 og yderligere ca. 308 mio. kr. i 2024. I 2022 fik regionerne ca. 200 mio. kr., men disse midler blev udmeldt meget sent på året og det var ikke muligt at anvende dem inden årets udgang.
Tabel 1: Akutpakken
Mio. kr. | 2022 | 2023 | 2024 |
Akutpakke | 200 | 800 | 1.000 |
Heraf til regionerne | 200 | 791,6 | 986,9 |
Heraf til Region Hovedstaden | 62 | 247 | 308 |
I forbindelse med økonomiaftalen for 2024 er det aftalt at fremrykke ca. 350 mio. kr. af akutpakken fra 2024 til 2023. Region Hovedstadens andel udgør ca. 109 mio. kr., og den samlede ramme i 2023 bringes dermed op på ca. 356 mio. kr. Rammen i 2024 reduceres tilsvarende.
Herudover forlænges retten til udvidet frit sygehusvalg midlertidigt fra 30 til 60 dage. Værdien af dette mulighedsrum er estimeret til 200-300 mio. kr. for regionerne som helhed. Endelig er der forhandlet en generel reduktion af taksterne for privat behandling.
Udgifter vedr. udskudt aktivitet i 2023
Med udgangen af april måned er der registreret udgifter vedr. udskudt aktivitet på i alt 129 mio. kr., heraf 53 mio. kr. vedr. egne hospitaler, 69 mio. kr. vedr. private hospitaler og 7 mio. kr. vedr. praksisområdet. Udgiften er opgjort inkl. særlig udmøntning af 15 mio. kr. vedr. operationskapacitet jf. regionrådets beslutning i forbindelse med 1. økonomirapport 2023.
På baggrund af forbruget skønnes den samlede udgift for 2023 at udgøre 350-400 mio. kr. Herudover drøftes en række yderligere indsatser med særligt Rigshospitalet. Administrationen følger udviklingen tæt og planlægger muligheder for øget styring af udgiftsniveauet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023.
Charlotte Hosbond/ Jens Buch Nielsen
23001558
Bilag 1: Aftale om akutplan for sygehusvæsenet 23. februar 2023
Bilag 2: Delaftale til Akutplan - Brug af privat sygehuskapacitet til afvikling af ventelister 2023
Bilag 3: Redegørelse for afvikling af efterslæb - maj 2023
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Nærværende sag er en evaluering af pilotprojektet om øget brug af hjemmebesøg med læger fra 1813. Evalueringen indgik som en del af forretningsudvalgets godkendelse i forbindelse med opstarten af pilotprojektet, herunder finansieringen af etableringen og driften af ordningen. Resultaterne fra evalueringen skal bidrage til en bredere drøftelse af akutstrukturen på tværs af kommuner og regioner, herunder hvilke tiltag der bedst kan aflaste hospitalerne. Pilotprojektet og den tilhørende finansiering blev præsenteret for forretningsudvalget den 24. januar 2023 og senere for regionsrådet den 31. januar 2023.
I hospitalsdirektørkredsen den 5. januar 2023 blev rejst et spørgsmål om, hvorvidt Akutberedskabet kunne øge kapaciteten i den præhospitale visitation (PHV) med henblik på at forebygge indlæggelser. Som et tillæg til dette foreslog Akutberedskabet at give borgerne et borgernært akuttilbud ved at øge brugen af lægebesøg i hjemmet fra 1813.
Akutberedskabet designede et pilotprojekt, hvis primære formål var at undersøge, om flere udkørende læger fra 1813 kunne reducere antallet af henvisninger til akutmodtagelser og -klinikker for at aflaste hospitalerne. Desuden havde pilotprojektet til formål at sikre, at patienterne kunne få behandling lokalt og forblive i deres eget hjem. Pilotprojektet blev forankret i Akuttelefonen 1813, og akutmodtagelserne har bistået med en bagvagtsfunktion.
Pilotprojektet var et supplement til den eksisterende permanente ordning med hjemmebesøg, hvor der de seneste tre år årligt har været foretaget mellem ca. 10.000 - 11.000 hjemmebesøg med læger fra 1813 inkl. kørsler til ligsyn (MORS), hvilket svarer til ca. 30 hjemmebesøg pr. dag.
Målgruppen for pilotprojektet var borgere over 18 år, som de sundhedsfaglige visitatorer på Akuttelefonen 1813 normalt ville visitere til fysisk fremmøde på en akutmodtagelse eller klinik, men hvor et lægebesøg i hjemmet forventedes at kunne forhindre en indlæggelse. Der blev ikke fastsat symptomspecifikke kriterier for besøgene i pilotprojektet.
Ordningen blev etableret i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 01.00 på hverdage og fra kl. 12.00 til kl. 20.00 i weekenderne. Disse tidspunkter blev valgt med henblik på at dække de typiske perioder med høj belastning på Akuttelefonen 1813. Den eksisterende udkørende ordning foregår i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 06.00 på hverdage og fra kl. 12.00 til kl. 06.00 i weekenderne.
Pilotprojektet havde en varighed på i ca. to måneder og foregik fra den 23. januar 2023 til den 31. marts 2023. Ordningen blev skaleret til maksimalt 10 udkørende læger om dagen. Baseret på tidligere data om hjemmebesøg vurderede Akutberedskabet, at hver læge i ordningen ville kunne foretage mellem ca. 7 og 9 hjemmebesøg i løbet af en vagt. Lægerne arbejdede i otte timers vagter.
Aktiviteten i pilotprojektet blev registreret separat for at kunne evaluere det specifikt.
Akutberedskabets evaluering af pilotprojektet
Grundet den korte projektperiode var det ikke muligt at nå op på 10 læger pr. dag, da det viste sig at være svært at rekruttere og oplære lægerne inden for en så relativ kort periode. Grundet volumen dvs. antallet af læger pr. dag har pilotprojektet derfor haft en beskeden effekt i forhold til aflastning for den enkelte akutmodtagelse i projektperioden.
I projektperioden blev der gennemført i alt 1.194 hjemmebesøg med udkørende 1813 læger. Af disse besøg var der kun behov for hospitalskontakt i 13% af tilfældene, svarende til 156 borgere. De resterende 87% af besøgene resulterede ikke i en hospitalsindlæggelse. I stedet blev borgerne primært henvist til deres egen læge, egenomsorg, kommunale akutteams, speciallæger eller andre sundhedsfaglige instanser som fx giftlinjen, politiet eller sundhedsplejen.
Pilotprojektets design muliggør ikke en nøjagtig beregning af, hvor mange kontakter i akutmodtagelserne, herunder indlæggelser, pilotprojektet med udkørende 1813 læger har forebygget. Det kan generelt nævnes, at det ikke er alle patienter, Akuttelefonen 1813 visiterer til akutmodtagelserne, der ender med indlæggelse. Akuttelefonen 1813 kan visitere patienterne til behandlerspor-sygdom ved almen medicinske problemstillinger, behandlerspor-skade i forbindelse med skader og et vurderingsspor i de tilfælde, hvor patienten vurderes at have behov for hurtigt at blive tilset af en læge uden om køfunktionen i behandlersporene. Det er så personalet i akutmodtagelserne, der vurderer behovet for en evt. indlæggelse. Medarbejderne på Akuttelefonen 813 kan ved behov også få indlagt patienter på stamafdelinger via centrale visitation (CVI).
Det geografiske mønster i pilotprojektet viser, at der blev foretaget flest hjemmebesøg i København og omegn, hvor befolkningstætheden er højere, og hvor Akutberedskabet i eksisterende udkørende ordning også har flest hjemmebesøg.
Når det kommer til aldersfordelingen af de borgere der fik et hjemmebesøg, var 65% af alle hjemmebesøg i pilotprojektperioden til borgere over 71 år. 32 % af hjemmebesøgene vedrørte borgere i aldersgruppen 81-90 år.
Et udkørende lægebesøg, der ikke krævede hospitalskontakt, havde i gennemsnit en omkostning på 2.500 kroner. Denne udgift skal sammenholdes med udgiften ved, at patienten bliver behandlet på hospitalet. Da der ikke foreligger data om, hvordan patienten alternativt ville være blevet behandlet på hospitalet eller andet steds, kan der ikke drages konklusioner om, hvorvidt pilotprojektet har været økonomisk rentabelt.
Den videre proces
Akutberedskabet vurderer, at en sådan udkørende ordning med fordel vil kunne bæres ind i samarbejdet i Sundhedsklyngerne, da det vil være relevant at samtænke projektet med udkørende tilbud i almen praksis og de kommunale akutfunktioner, hvor tilbuddene varierer mellem de enkelte planområder. En stor gruppe af borgere, der har modtaget hjemmebesøg i pilotprojektet, tilhører aldersgruppen 71+-årige, hvorfor ordningen med udkørende vurderingslæger med fordel vil kunne understøtte sundhedsklyngernes store fokus på ”den sidste tid” og ”den ældre medicinske patient”. Akutberedskabet indgår allerede i alle fem faglige sundhedsklynger.
Det skal bemærkes, at der pågår udarbejdelse af en analyse af akutområdet i Region Hovedstaden, hvis formål er at identificere forbedringspotentialer og skabe større tydelighed om samspillet mellem Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelser og - klinikker for at sikre gode og effektive akutte patientforløb. Primærsektors organisering er indtænkt som kvalificering af anbefalinger i analysen. Et af forbedringssporene i analysen er at undersøge potentiale i forhold til den udkørende akutfunktion.
Pilotprojektet havde en begrænset effekt i projektperioden målt på volumen men en positiv effekt på at reducere antallet af henvisninger til akutmodtagelser og -klinikker for at aflaste hospitalerne. I løbet af projektperioden blev der foretaget 1.194 hjemmebesøg, men kun 13% af tilfældene krævede hospitalskontakt. Selvom det ikke er muligt at beregne præcist, hvor mange indlæggelser der blev forebygget af de udkørende læger fra 1813, indikerer evalueringen, at der var en positiv indvirkning på at reducere antallet af henvisninger.
En betydelig del af hjemmebesøgene i pilotprojektperioden var rettet mod ældre borgere. 65% af hjemmebesøgene var til borgere over 71 år, og 32% af besøgene omhandlede borgere i aldersgruppen 81-90 år. Dette indikerer en markant anvendelse af hjemmebesøg blandt ældre borgere.
Om pilotprojektet var økonomisk rentabelt, vil kræve yderligere analyser og undersøgelser af hvilken form for udredning og behandling patienten vil have modtaget i stedet for.
Pilotprojektet blev tildelt en bevilling på 6,5 millioner kroner, hvoraf 2,62 millioner kroner er blevet brugt. Af de anvendte midler blev 1,65 millioner kroner brugt til lønninger til læger, og 0,11 millioner kroner blev brugt på it-udstyr. Der blev ikke ansat ekstra personale til pilotprojektet, og opgaven med at have færre end 10 læger om dagen blev håndteret af det eksisterende personale i Akutberedskabet. Center for Ejendomme oplyser, at der blev brugt 0,86 millioner kroner på befordring.
Da pilotprojektet ikke forlænges, vil Akutberedskabet returnere 3,88 millioner kroner.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23003581
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
“Der sættes i 2023 økonomiske midler af til at opretholde svartiderne på 1813 på minimum nuværende niveau. Forretningsudvalget indstiller således model 3 til vedtagelse for 2023. Akutberedskabets ledelse skal senest til budgetforhandlingerne for budget 2024 præsentere en plan for hvordan man vil sikre både budget- og servicemåloverholdelse".
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: A (3), B (2), D (1), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokollen: “Svartiderne på 1813 er efter mange års problemer endeligt blevet forbedret, uden at vi dog er i mål endnu. Vi vil ikke acceptere, at denne markante forbedring nu skydes i sænk, og at borgerne dermed igen skal vente uacceptabelt længe på hjælp”.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Nye Borgerlige fremsatte følgende ændringsforslag:
”at der helt undtagelsesvis afsættes 10 mio. kr. som en éngangsbevilling fra reserven til at afhjælpe de uheldige økonomiske udfordringer i Akutberedskabet i 2023, idet Akutberedskabet samtidig pålægges i september at præsentere forretningsudvalget for en plan for at tilpasse forbruget til den aftalte økonomiske ramme for 2024 ved bl.a. at nedbringe samtaletiden og ikke mindst sygefraværet.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 15.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter vedtaget.
Sagens indstillingspunkter 1-3 blev anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges der med økonomirapporterne løbende om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
Regionens økonomi er udfordret af bl.a. afviklingen af COVID-kompensationer og faldende kassebeholdning – bl.a. som følge af merudgifter på en række anlægsprojekter.
I 2023 bortfalder den generelle statslige kompensation for COVID-udgifter. Udfasningen efterlader et udgiftspres i forhold til udgifter, som er blevet ”New Normal” i kølvandet på pandemien. Hospitalernes aktivitet er fortsat udfordret efter en periode med pandemi, og der er opbygget ventelister, som skal afvikles. Indsatsen vedr. pukkelafvikling fortsættes indtil videre i 2023 og skal finansieres af regeringens akutpakke. Endvidere medfører krigen i Ukraine og deraf stigende forsyningspriser m.v. fortsat udfordringer for regionen.
Udfordringerne er drøftet med regionens budgetforligskreds på møde den 22. maj 2023.
Økonomiaftalen for 2024 faldt på plads umiddelbart inden pinse og sikrede afklaring på en række punkter, som skaber et vist råderum i regionens økonomi for 2023. Der er bl.a. aftalt en delvis fremrykning af akutpakkens midler vedr. 2024 til 2023. Det betyder at de forventede udgifter vedr. afvikling af udskudt aktivitet i højere grad kan finansieres af akutpuljen. Derudover vil den aftalte midtvejsregulering finansiere regionens merudgifter vedr. forsyning m.v. som følge af prisstigninger. Der er derudover indgået aftale vedr. kompensation af COVID-udgifter for 2022, som ikke indebærer modregning vedr. tidligere år.
Samtidig er der positive indikationer vedr. den mellemregionale afregning, som kan medføre merindtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner. I 2. økonomirapport er der skønnet balance på området, men den positive udvikling tyder på, at der kan indgå merindtægter i prognosen ved 3. økonomirapport.
På den baggrund tegner udviklingen et tydeligere billede af et vist økonomisk råderum, som kan anvendes til at håndtere presserende udfordringer herunder bl.a. fremrykning af medicinindkøb og den regionale sterilcentral jf. nedenfor.
Prognose
Konkret viser 2. økonomirapport 2023 et forventet mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. i forhold til budgettet før nye politiske dispositioner. Forventningen stemmer godt overens med det prognoseinterval, som blev drøftet med budgetforligskredsen på møde d. 22. maj, men det inddrager ikke de ovennævnte positive udviklinger på en række områder.
Regionen har derudover en budgetreserve på 78,5 mio. kr.
Prognosen er opgjort eksklusive kommende midtvejsregulering af pris- og lønfremskrivningen samt øvrige konsekvenser af økonomiaftalen for 2024. Disse vil indgå i 3. økonomirapport.
Afvigelserne er opsummeret i nedenstående tabel:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
1. økonomirapport viste et forventet mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. Det forventede resultat var bl.a. resultatet af, at der i 2022 blev fremrykket medicinindkøb for 224 mio. kr.
Tabellen viser, at den samlede prognose er justeret med netto 0 mio. kr. siden 1. økonomirapport.
De væsentligste ændringer på driftsprognosen er:
Herudover skal det bemærkes at Region Hovedstadens Akutberedskab er økonomisk udfordret bl.a. på grund af rekrutteringsvanskeligheder. Prognosen forudsætter at forbruget kan tilpasses til den økonomiske ramme, men udfordringerne kan medføre forringelser af servicemålene på området. Konsekvenserne beskrives nærmere i bilag 5.
Den samlede prognose er beskrevet nærmere i bilag 1.
Eventuelle varige konsekvenser af afvigelserne indarbejdes i det tekniske budgetforslag for 2024.
Den regionale Sterilcentral
Udskiftningen af gulvet i Den Regionale Sterilcentral (RSC) på Rigshospitalet har forsinket hospitalernes implementering i RSC og rykket tidspunktet for den fulde idriftsættelse af RSC. Dermed er der en periode med dobbeltdrift, hvor der er ansat medarbejdere til implementering og den begyndende drift i RSC på Herlev Hospital, men hvor det samtidig ikke er muligt at lukke de nuværende lokale sterilfunktioner ned og udskille budget fra dem i den takt, som det tidligere var forudsat. Desuden har en gennemgang af hospitalernes instrumentbestand vist, at udgiften til instrumentindkøb vil være højere end først antaget, da hospitalerne har undladt at forny beholdningen i tilstrækkeligt omfang gennem en årrække.
Styregruppen for RSC har derfor set nærmere på hvilke tiltag, der på kort sigt (2023 og ind i 2024) kan reducere udgifterne og har i dialog med koncerndirektionen truffet beslutning om midlertidigt at udskyde den videre implementering i godt et år. Desuden får styregruppen mulighed for at finde ud af hvilke tiltag, der kan reducere udgifterne på længere sigt for at sikre balance mellem økonomi, klimaaftryk, kvalitet og leverancesikkerhed. Styregruppen skal bl.a. se på en mulig incitamentsstyring i forhold til hospitalernes forbrug af instrumenter både af hensyn til økonomien og den grønne dagsorden. Den udskudte implementering har ingen konsekvenser for afviklingen af regionens operationsaktivitet, da sterilproduktionen fortsætter i de nuværende sterilfunktioner.
Gulvudskiftningen samt genopsætningen og valideringen af udstyret mv. i RSC på Rigshospitalet fortsætter som planlagt, og implementeringen starter op igen medio 2024, så RSC kan levere steriliserede instrumenter til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Nordsjællands Hospital, når deres lokale sterilfunktioner lukker ned som følge af deres nybyggeri. For at kunne håndtere perioden med dobbeltdrift og understøtte at RSC kan genoptage implementeringen i 2024 og tilvejebringe instrumenter hertil forventes en udgift på 50-70 mio. kr. i 2023. Det forventes, at merudgifterne kan finansieres inden for rammerne af de positive tendenser som følge af økonomiaftalen for 2024, jf. ovenfor. De tilførte midler i 2023 bidrager også til at tage presset af budget 2024 til RSC.
Aktivitet og mellemregionale indtægter
Ved 2. økonomirapport har hospitalerne et budget på 25,6 mia. i DRG-værdi.
Prognosen for årsniveauet viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,6 mia. / 6,4 pct. i DRG-værdi i forhold til budgettet.
Status vedr. aktivitet er uddybet i bilag 3.
Nærhedsfinansiering
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år.
I 2019 til og med 2022 har den økonomiske konsekvens af nærhedsfinansieringen været suspenderet dels på grund af implementering af LPR3 og dels på grund af COVID-19. Med økonomiaftalen for 2024 er der truffet beslutning om at den økonomiske konsekvens i 2023 også suspenderes med henvisning til den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister.
Årsopgørelsen for 2022 er nu offentliggjort, og den viser, at Region Hovedstaden opfylder kriterie 2 og 3, mens kriterierne 1 og 4 om reduktion i antal DRG-sygehusforløb pr. borger og stigning i andel af virtuelle forløb ikke opfyldes. Havde nærhedsfinansieringen ikke været suspenderet, ville det betyde en reduktion i finansieringen svarende til 167,9 mio. kr.
Status vedr. nærhedsfinansiering er uddybet i bilag 1.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 22. maj 2023, foreslås følgende disposition:
Herudover anbefaler administrationen:
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne og psykiatrien forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2024.
Regionsrådet godkendte i marts 2023 at tilføre Region Hovedstadens Psykiatri 24,1 mio. kr. i 2023 stigende til 32,1 mio. kr. i 2024. Midlerne er givet i forbindelse med anbefalingerne fra Task Force analysen i forlængelse af Fields-sagen.
Personalet for midlerne ansættes fra august måned, hvilket giver et råderum til øvrige engangstiltag i 2023. Psykiatrien planlægger at anvende dette råderum til rekruttering, engangs- og etableringsudgifter i forbindelse med ansættelser samt bygningstilpasninger og forskning. Planerne er uddybet i sag på social- og psykiatriudvalgets møde den 26. april 2023.
I forbindelse med finansloven for 2023 tilføres psykiatri-området yderligere ca. 12 mio. kr. i engangsmidler. Midlerne kan evt. indgå i finansieringen af de planlagte tiltag på området i 2024.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 17 mio. kr. samt et større bidrag til indirekte administrationsomkostninger på 1,2 mio. kr.
Merforbruget på 17,0 mio. kr. er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 35,0 mio. kr., et mindreforbrug på miljøområdet på 11,0 mio. kr. samt et mindreforbrug på øvrig regional udvikling på 7,0 mio. kr.
Det foreslås, at merforbruget finansieres af dels det akkumulerede overskud på det regionale udviklingsområde og dels den kommende midtvejsregulering af pris- og lønfremskrivning, som indgår i 3. økonomirapport.
Særligt vedr. miljøområdet forventes tidligere kapacitetsproblemer i bl.a. rådgiverbranchen nu at være på et niveau, så aktivitetsniveauet i 2023 vil svare til det bevilgede aktivitetsniveau i det vedtagne budget. Mindreforbruget er udtryk for en regnskabsteknisk periodeforskydning.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 2. kvartal 2023 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.
Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 2,9 mia. kr. efter 2. kvartal 2023 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,892 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger).
Regionens likvide beholdning skønnes ved udgangen af 2. kvartal 2023 at udgøre ca. 450 mio. kr.
I regionens likvide beholdning indgår eksterne midler, der er øremærket specifikke formål, herunder særligt forskning. Dette beløb skønnes minimum at udgøre 2,4 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2023.
Den reelle kassebeholdning, likvid beholdning fratrukket eksterne midler, skønnes derfor negativ med 1,95 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2023.
Det skal bemærkes, at denne likviditetsprognose er udarbejdet før økonomiaftalen for 2024 faldt på plads. I økonomiaftalen er det bl.a. aftalt at regionerne i 2024 tilføres et ekstraordinært likviditetstilskud på 1,5 mia. kr. samt, at der ikke modregnes for tidligere i opgørelsen af COVID-kompensationen for 2022. Administrationen vil snarest udarbejde en ny prognose for regionens likviditet.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2023.
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 26 mio. kr. inkl. politiske dispositioner i denne økonomirapport. Dette tal består bl.a. af det forventede mindreforbrug på 5 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 9 mio. kr. fra drift til anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 225 mio. kr. over det aftalte niveau for 2023 excl. evt. udgifter afholdt vedr. COVID-19.
Akutpakken
Region Hovedstadens andel af regeringens akutpakke udgør ca. 356 mio. kr. i 2023 inkl. delvis fremrykning af midlerne vedr. 2024.
Administrationen følger løbende udviklingen i forbruget, der med udgangen af april måned er opgjort til 129 mio. kr., heraf ca. 69 mio. kr. vedr. private hospitaler. Udgifterne er opgjort inkl. regionrådets beslutning om at udmønte 15 mio. kr. til projekter vedr. operationskapacitet i 2023 og 2024.
Det forventes, at udgifterne til pukkelafvikling for hele 2023 kan løbe op i ca. 350-400 mio. kr. og dermed overskride akutpakkens økonomiske rammer. Samlede opgørelser fra Danske Regioner viser lignende tendens i de øvrige regioner. Herudover drøftes en række yderligere indsatser med særligt Rigshospitalet.
Administrationen følger udviklingen tæt og planlægger en revideret model for udmøntning af midlerne med henblik på øget styring af aktivitet og udgifter.
Status vedr. akutpakken uddybes i selvstændig sag på forretningsudvalgets møde d. 13. juni 2023.
Godkendes indstillingens pkt. 1 bemyndiges administrationen til at gennemføre fremrykning af (medicin)indkøb for op til ca. 200 mio. kr. hvis det bliver muligt inden for den økonomiske ramme.
Godkendes indstillingens pkt. 2, færdiggøres udvidelsen af diagnostikken på Nyt Hospital Hvidovre med 7,3 mio. kr. finansieret af regionens fælles midler.
Godkendes indstillingens pkt. 3, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Bortfald af COVID-19 kompensationer
De generelle statslige COVID-kompensationer er udfaset med udgangen af 2022. Tilpasning til de nye økonomiske rammer kræver aktiv økonomisk styring for at nedbringe eller finansiere udgifter, som tidligere er blevet kompenseret. Dette gælder f.eks. udgifter til værnemidler, rengøring og isolation af patienter.
Administrationen er i dialog med hospitalerne og andre relevante parter om denne udfordring for at sikre tilstrækkeligt fokus.
Der er endvidere usikkerhed omkring opbygning og finansiering af vaccinationsindsatsen i den kommende vintersæson. Finansieringen forhandles mellem staten og Danske Regioner.
Pukkelafvikling og akutpakke
I 2023 skal regionens indsats vedr. pukkelafvikling finansieres af regeringens akutpakke. Samordningen af indsatser og begrænset finansiering skaber usikkerhed i prognoser og styring. Endvidere sætter regionens udfordringer vedr. medarbejderressourcer grænser for indsatsen, så det er vanskeligt at vurdere mulighederne for pukkelafvikling på egne hospitaler.
Administrationen følger løbende hospitalernes udgifter til pukkelafvikling.
Mellemregionale indtægter
Region Hovedstaden har væsentlige netto-indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner. Prognosen på området er behæftet med usikkerhed, men de seneste tal viser en positiv udvikling
Forsyningsudgifter
Priserne på særligt forsyningsområdet ligger fortsat højere end forudsat i budgettet, og samtidig ses store udsving i taksterne.
Udviklingen giver usikkerhed ift. regionens samlede økonomi, og der forventes et væsentligt udgiftspres vedr. forsyningsudgifter varetaget af Center for Ejendomme. Merudgifterne indgår i den kommende midtvejsregulering vedr. pris- og lønudviklingen.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2023 og 2024 i bilag 2.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23022041
Bilag 1: 2. økonomirapport 2023 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder
Bilag 2: 2. økonomirapport 2023 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.
Bilag 3: 2. økonomirapport 2023 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau
Bilag 4: 2. økonomirapport 2023 - Bilag 4 - Udgifter til medicintilskud
Administrationen indstiller overfor forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Oplæg fra mødet vedlagt (bilag 2).
Godkendt.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Der blev den 26. maj 2023 indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer og forudsætninger for det kommende års budgetlægning. Aftalen er vedlagt som bilag.
Der er tale om en stram aftale på driftssiden, som indeholder administrative besparelser, der skal realiseres i regionerne. Også på anlægsområdet vil det i lighed med sidste år være nødvendigt at foretage en opbremsning i dele af regionens planlagte aktiviteter for at efterleve aftalen. I forhold til regionernes likviditetsmæssige udfordringer er der fundet en løsning for 2024.
Denne sag beskriver aftalens økonomiske konsekvenser for Region Hovedstaden og for den forestående budgetproces for 2024.
Tallene i sagsfremstillingen er foreløbige. Billedet kan ændre sig løbende, og der kan derfor stadig forekomme efterjusteringer frem mod budgetforhandlingerne. Der er en forventning om, at eventuelle justeringer vil være af mindre karakter.
Direktør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og budgetchef Mads Christian Nørgaard deltager under punktet.
Økonomiaftalen for 2024 giver ikke finansiering til det udgiftspres, der er på sundhedsområdet i Region Hovedstaden med flere ældre, bedre muligheder for behandling og stigende udgifter til medicin. Det er derfor meget svært at få den regionale økonomi for 2024 i balance, og der vil være brug for vanskelige prioriteringer i den kommende budgetproces. Med de forudsætninger, som beskrives neden for, er det lige akkurat muligt at får det til at hænge sammen, så vi undgår et centralt sparekrav til vores hospitaler, virksomheder og centre (udover det statslige krav om administrative besparelser). Men det er en meget stram økonomisk ramme, som efterlader en stor og vanskelig prioriteringsopgave på hospitalerne for at få budgettet i balance. Der er brug for, at ledelserne på alle niveauer sikrer, at der fortsat er incitamenter til at omlægge og forbedre behandlingen inden for de økonomiske rammer i tråd med principperne i værdibaseret sundhed.
Sundhedsområdet - drift
Aftalen mellem Regeringen og Danske Regioner giver en samlet forøgelse af råderummet på sundhedsområdet for regionerne på 1,35 mia. kr. For Region Hovedstaden betyder det en forøgelse på 421 mio. kr.
Regionerne har taget til efterretning, at udgifterne til administration skal nedbringes med 300 mio. kr. i 2024. Fordelingen er 277 mio. kr. for sundhedsområdet og 23 mio. kr. for regional udvikling. Region Hovedstaden udmønter på den baggrund besparelser på hhv. 93 og 7 mio. kr.
Der er ændringer i bloktilskudsfordelingen sammenlignet med 2023. Disse ændringer betyder en reduktion for regionen på 15 mio. kr. Tallet skal tages med forbehold, da der ikke er en endelig udmelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er udviklingen i de socioøkonomiske kriterier, der betyder en reduktion for Region Hovedstaden, mens de aldersbetingede kriterier isoleret set giver en stigning. Der er i basisrammen desuden indarbejdet 50 mio. kr. som udgør et forsigtigt skøn på Region Hovedstadens andel af midlerne i Kræftpakke V (fra den 23. maj 2023), som bl.a. henføres til ny kræftmedicin m.m.
Udover ovenstående finansiering vil der tilgå kompensation for statslige lovændringer med udgiftspåvirkninger (DUT) og andre reguleringer. Tallene for disse poster er ikke endeligt på plads, men økonomien herfra vil som udgangspunkt være udgiftsneutral for Region Hovedstaden, da midlerne udmøntes én til én til formålet.
Samlet giver det et niveauløft på 363 mio. kr. i budget 2024 i forhold til 2023 som vist neden for i tabel 1:
Tabel 1: Finansiering af driften
I tabel 2 neden for vises det, hvordan det er muligt at opnå balance i budget 2024 uden yderligere regionale besparelser - udover de i aftalen fastlagte administrative besparelser.
Udgiftsskønnene baserer sig på 2. økonomirapport 2023 samt skøn og forudsætninger, som er lagt til grund for økonomiaftalen.
Tabel 2: Sundhedsområdet – forventede merudgifter på driften
De -26 mio. kr. til medicin og insulinpumper mv. kan henføres til, at Region Hovedstaden i 2023 ligger under det budgetterede (- 170 mio. kr. jf. 2. økonomirapport 2023), og der forventes således en vækst på 144 mio. kr.
Der afsættes 277 mio. kr. til stigende tilskud til bl.a. fedmemedicin og rum til den demografiske vækst i praksissektoren.
Der foretages alene en niveaukorrektion for prisudviklingen i 2023 inden for forsyningsområdet.
Det er forudsat i aftalen med staten om kvalitetsfondsbyggerierne, at der realiseres en række effektiviseringsgevinster. I 2024 realiseres gevinster for 83 mio. kr. primært på Herlev og Gentofte Hospital. Der realiseres en mindre del i Region Hovedstadens Psykiatri på 3 mio. kr. Gevinsterne føres tilbage til hospitalerne, hvilket har været hidtidig praksis på området.
Den politiske prioriteringspulje er sat til 25 mio. kr. Ikke-disponerede midler til opbygning af kvinde/barn-center på Bispebjerg Hospital er forudsat at være 10 mio. kr. Hertil kommer 10 mio. kr., som er disponeret til uddannelsesindsatser.
Administrative besparelser
De administrative besparelser som følge af økonomiaftalen for 2024 er på samlet 300 mio. kr. for regionerne. Fordelingen er 277 mio. kr. på sundhedsområdet og 23 mio. kr. for regional udvikling.
Der er forudsat at Region Hovedstadens andel er 100 mio. kr., hvoraf 93 mio. kr. henføres til sundhedsområdet og 7 mio. kr. henføres til regional udvikling.
Der er tale om en meget stor besparelse på de administrative funktioner, som omfatter både hospitaler, virksomheder og koncerncentre, og det bliver en meget krævende opgave for hele organisationen at realisere det samlede sparekrav.
Definitionen på administrativt personale er personale, der varetager administrative opgaver. Det er den lokale ledelse, der vurderer, hvorvidt opgaver defineres som administrative.
Tabel 3: Administrative besparelser - fordeling
Fordelingen på koncerncenterniveau relaterer sig primært til centrenes personalemæssige vækst gennem de seneste år.
Proces for håndtering af de administrative besparelser
Det følger af Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse, at ledelsen har særlig pligt til information og drøftelser i MED, når der sker væsentlige ændringer i regionens økonomiske situation, som påvirker medarbejdernes arbejds- og personaleforhold. RMU skal derfor involveres før forretningsudvalget kan træffe endelig beslutning om fordelingen af de administrative besparelser.
Det regionale MED-udvalg (RMU) har derfor fået tilsendt sagen parallelt med forretningsudvalget og der vil blive afholdt et ekstraordinært RMU-møde umiddelbart forud for forretningsudvalgets møde den 13. juni 2023, hvor konsekvenserne af økonomiaftalen for 2024 for regionens budget og fordelingen af de administrative besparelser mellem regionens virksomheder og centre drøftes. Derudover skal der drøftes kvalificeret ansættelsesstop for administrative stillinger på tværs af regionen. Det bemærkes, at lægesekretærer, håndværkere, lagermedarbejdere og chauffører ikke er omfattet af besparelserne.
Bemærkningerne fra RMU vil blive forelagt mundtligt på mødet i forretningsudvalget i forbindelse med forretningsudvalgets behandling af sagen.
Som følge af den relativt store besparelse, som forventes udmøntet i regionens koncerncentre, vil der ligeledes blive afholdt et ekstraordinært møde i koncerncentrenes virksomheds-MED-udvalg (VMU) den 14. juni 2023, hvor der orienteres om de administrative besparelser i koncerncentrene, og at koncerndirektionen påtænker at indføre et kvalificeret ansættelsesstop på det administrative område. Beslutningen om kvalificeret ansættelsesstop afventer drøftelsen i RMU tirsdag den 13. juni.
Efter godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet starter der en proces i de lokale virksomheds- og hospitals-MED-udvalg (VMU) samt lokal-MED-udvalgene (LMU) i forhold til, hvordan den enkelte virksomhed påtænker at implementere den ramme, som de er blevet pålagt at spare på det administrative område.
Likviditet i 2024
Regeringen og Danske Regioner er enige om ekstraordinært at styrke regionernes likviditet i 2024. Der etableres en lånepulje til refinansiering af de regionale afdrag på 950 mio. kr. i 2024, og der ydes samtidig et ekstraordinært finansieringstilskud på 1,5 mia. kr. til at styrke likviditeten. Der er dertil enighed om, at der ved opgørelsen af covid-19-kompensationen vedr. 2022 ikke modregnes tidligere udbetalt merkompensation svarende til 0,8 mia. kr. Aftalen betyder, at Region Hovedstaden har likviditet som gør, at kassekreditregelen kan overholdes i 2024.
Fokusområder i økonomiaftalen
Den nuværende centrale styringsmodel med nærhedsfinansiering og teknologibidrag fortsætter i 2024. Parterne er enige om, at der ikke foretages en efterregulering vedrørende den udbetalte nærhedsfinansiering for 2023 som følge af den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister, som følger af ”Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet”. Teknologibidraget er ekstraordinært reduceret med 300 mio. kr. i 2024 for at modsvare den forudsatte administrationsbesparelse i regionerne. Teknologibidraget udgør på den baggrund ekstraordinært 175 mio. kr. i 2024.
Det er aftalt, at der etableres et samlet regionalt tilbud til mennesker med en psykisk lidelse og samtidigt behandlingskrævende misbrug. Det samlede dobbeltdiagnosetilbud ibrugtages pr. 1. september 2024 med en trinvis indfasning. Tilbuddet vil være fuldt ud indfaset i 2027. Dertil kommer, at de nuværende 114 særlige pladser på landsplan bliver til 88 pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe. Denne omlægning betyder, at regionerne tilføres midler fra kommunerne til løsning af opgaven. Det er forudsat, at midlerne dækker merudgiften i psykiatrien.
Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening noterer sig i økonomiaftalen, at de nye sundhedsklynger pr. 1. juli 2022 er etablerede og i gang med konkrete projekter. Indsatserne i sundhedsklyngerne er en integreret del af den regionale og kommunale indsats for omstilling og mere sammenhæng. Den statslige medfinansiering af sundhedsklyngerne som i 2022 og 2023 i Region Hovedstaden var på 12,5 mio. kr. bortfalder, og sundhedsklyngerne finansieres fra 2024 af de to parter. Midlerne har i 2022 og 2023 været udmøntet til akuthospitalerne og vil fremadrettet skulle findes ved politiske prioriteringer. Der afsættes ikke midler hertil i budgetforslaget.
Regeringen, KL og Danske Regioner er med økonomiaftalen for 2024 enige om at understøtte implementeringen af initiativerne i den brede politiske aftale om første del af en 10-årsplan for psykiatrien. Der forudsættes finansiering til de af regionen allerede igangsatte initiativer.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne som driftsherrer skal sikre, at de regionale centre for voldtægtsofre kan give rettidig og kvalificeret hjælp til ofre for voldtægt. Derfor lægges 1,4 mio. kr. ind i det tekniske budgetforslag for derved at kunne imødekomme kravene i aftalen.
Regional udvikling
Som led i at regionernes udgifter til administration skal nedbringes, indeholder økonomiaftalen en rammereduktion for det regionale udviklingsområde på 23 mio. kr. i 2024, svarende til 7 mio. kr. for Region Hovedstaden. Denne besparelse skal derfor findes på det regionale udviklingsområde.
I regionens budget 2023 er der i overslagsåret 2024 et økonomisk råderum på 3 mio. kr.
Efterfølgende har Movia aflagt et regnskab for 2022, der betyder, at regionen skal betale en efterregulering på 28 mio. kr. i 2024.
En vigtig præmis for vurderingen af det regionale udviklingsområdes økonomi i 2024 er Movias budgetforslag for 2024. Dette førstebehandles 30. juni 2023, og konsekvenserne for regionens økonomi kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt.
Ifølge reglerne skal der i regionens budget på det regionale udviklingsområde være balance mellem indtægter og udgifter. På grund af rammereduktionen, Movia-efterreguleringen og usikkerheden forbundet med Movias økonomi, vurderes det, at det kan blive en så stor udfordring at skabe balance i budgettet for 2024. Det betyder, at der ikke på nuværende tidspunkt kan gives et estimat for et politisk råderum.
På basis af de kendte ændringer til budget 2024 vil der være en økonomisk ubalance på næsten 45 mio. kr., som ikke udelukkende kan håndteres via det akkumulerede overskud, og hvor der derfor vil være behov for besparelser. Administrationen vil til det første møde vedrørende regionens budgetforhandlinger for 2024 komme med en nærmere gennemgang af rammebetingelser og behovet for besparelser på det regionale udviklingsområde.
Investeringer
Økonomiaftalen for 2024 medfører et samlet anlægsloft i 2024 for Region Hovedstaden på 1.045 mio. kr. Det betyder, at det fortsat er nødvendigt med en skarp prioritering og opbremsning i regionens planlagte anlægsaktivitet i 2024.
Regionens investeringsbudget for 2024 er kendetegnet ved få men store projekter. Mulighederne for at pausere projekter, der befinder sig i de fremskredne faser, er meget begrænsede. Det vil desuden have store driftsmæssige konsekvenser som følge af udskudte indflytninger og ibrugtagninger.
Derudover bevirker økonomiaftalen for 2024, ligesom i 2023, at det er nødvendigt at udskyde renoveringsplanen og at lave en ny tidshorisonten for arbejdet.
I forlængelse af budgettet for 2023 vil det også i 2024 være nødvendigt at reducere de afsatte midler til IT- og medico-anskaffelser, samt de lokale investeringsrammer. De begrænsede midler på anlægsområdet kræver en stram styring og prioritering i 2024, som vil bygge videre på de initiativer, der er implementeret i 2023.
I lyset af ovenstående forslag og den store usikkerhed, som regionen oplever på anlægsområdet, er det administrationens vurdering, at det også i 2024 vil være hensigtsmæssigt at afsætte en årlig reserve til at håndtere mindre renoveringsprojekter eller akut opståede eller uomgængelige anlægsbehov, som på nuværende tidspunkt ikke er kendte.
Tabel 4: Anlæg
Det følger af økonomiaftalen, at der i 2025 ekstraordinært er aftalt en anlægsramme på 3,75 mia. kr., svarende til ca. 1,2 mia. kr. for Region Hovedstaden. Det betyder, at der er en forventning om, at arbejdet med renoveringsplanen kan genoptages i 2025.
Den videre proces
Der er fortsat en proces i gang i administrationen med at foretage en nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget frem til udarbejdelse af et budgetforslag for 2023. Der vil som følge heraf forekomme justeringer i vurderingen af udgiftsbehov.
I forbindelse med hospitalernes budgetlægning opgøres interne udgiftspres, behov for omprioriteringer og genopbygning af eventuelle centrale puljer/reserver.
Processen efter sommerferien ser således ud:
Administrationen vil udarbejde et forslag til budget 2024-2027 på baggrund af de trufne beslutninger. Forslaget vil blive førstebehandlet i regionsrådet den 22. august 2023.
Der planlægges intern og ekstern kommunikation i regi af Region Hovedstadens presseenhed samtidig med at denne sag eftersendes til forretningsudvalget.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023.
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
23034994
Bilag 1: aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2024
Bilag 2: Økonomiaftalen og konsekvenserne for Budget 2024
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Mads Christian Nørgaard, enhedschef i Center for Økonomi deltog under sagens behandling.
Følgende 5 budgetinitiativer blev godkendt:
6.1 Sociolancen udbredt til flere kommuner (Socialdemokratiet) – Bilag 1.
6.6 Styrket samarbejde med civilsamfundet (Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) – Bilag 6.
6.8 Region Hovedstadens parkeringspladser (Det Konservative Folkeparti og dansk Folkeparti) – Bilag 8.
6.9 Mulighed for pårørende kan deltage virtuelt (Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) – Bilag 9.
6.10 Styrket sundhedstilbud på Bornholm (Socialdemokratiet) – Bilag 10.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2024-2027. I den forbindelse skal forretningsudvalget drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover.
Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Forretningsudvalget drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 9. maj. Her videresendte udvalget 10 budgetinitiativer til yderligere kvalificering. De kvalificerede forslag er vedhæftet som bilag 1-10.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2024-27 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned. Det forventes, at økonomiaftalen bliver stram.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for forretningsudvalgets ressortområde:
6.1 Sociolancen udbredt til flere kommuner, A
6.2 Indsats til bedre styring af risici, Anne Ehrenreich, ufp
6.3 Stabil normering for rengøring, Ø
6.4 Allergivenlige indkøb, B
6.5 Færre pollen på regionens ude-arealer, B
6.6 Styrket samarbejde med civilsamfundet, C & DF
6.7 Øget udlicitering, C & DF
6.8 Region Hovedstadens parkeringspladser, C & DF
6.9 Mulighed for at pårørende kan deltage virtuelt, C & DF
6.10 Styrket sundhedstilbud på Bornholm, A
I forbindelse med første drøftelse af budgetinitiativet i udvalget blev forslaget 'Sikring af overholdelse af mål om responstider i yderområder' stillet af SF, flyttet til sundhedsudvalget. Forslaget 'Klimakost i regionens køkkener', stillet af A, blev flyttet til miljø- og klimaudvalget.
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges forretningsudvalgetudvalget den 13. juni.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Jens Buch Nielsen/Katrine Morville
23018773
Bilag 1: 6.1 Sociolancen udbredt til flere kommuner
Bilag 2: 6.2 Bedre styring af risici
Bilag 3: 6.3 Stabil normering for rengøring
Bilag 4: 6.4 Allergivenlig indkøb
Bilag 5: 6.5 Færre pollen på regionens udearealer
Bilag 6: 6.6 Styrket samarbejde med civilsamfundet
Bilag 7: 6.7 Øget udlicitering
Bilag 8: 6.8 Region Hovedstadens P-pladser
Bilag 9: 6.9 Mulighed for at pårørende kan deltage virtuelt
Bilag 10: 6.10 Styrket sundhedstilbud på Bornholm
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Jens Buch Nielsen, direktør i Center for Økonomi deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) stillede i 2005 en økonomisk garanti for indkøbet af de LINT-41-tog, der i dag kører på regionens lokalbaner. I forbindelse med strukturreformen i 2007 overtog Trafikselskabet Movia ved en fejl denne garantiforpligtigelse som rettelig skulle have været overdraget til Region Hovedstaden.
Trafikselskabet Movia ønsker lånegarantien overdraget til Region Hovedstaden. Ønsket om låneoverdragelsen sker i forlængelse af, at bestyrelsen i Lokaltog A/S på et møde den 29. november 2022 har godkendt en fusionsplan der betyder, at låneaftalen med banken skal ajourføres. Fusionsplanen har til formål at skabe en mere simpel koncernstruktur og at minimere antallet af datterselskaber under Lokaltog A/S.
Sagen har ikke tidligere været politisk behandlet i Region Hovedstaden.
Formålet med sagen er at rette op på en fejl begået i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor Movia overtog en lånegarantiforpligtigelse fra HUR.
Det følger af § 3, stk. 3 i trafikselskabsloven (LBKG nr. 2015 af 1. marts 2023), at finansieringsforpligtelsen for lokalbanerne ligger hos regionerne. Siden regionerne blev dannet, har Region Hovedstaden finansieret låneydelserne for toganskaffelsen med regionale udviklingsmidler gennem regionens tilskud til Movia. Dette vil fortsætte uændret ved en godkendelse af indstillingen. Movia har som trafikselskab ikke hjemmel til at udstede garantier, der vedrører finansiering af lokalbanerne. Låneaftalen skal ajourføres som led i Lokaltog A/S fusionsplan, og det er derfor nødvendigt, at lånegarantien i den forbindelse overdrages til Region Hovedstaden.
Fusionsplanen (se bilag 1) omfatter, at en række datterselskaber fusioneres ind i moderselskabet Lokaltog A/S. Det ene af disse datterselskaber står som låntager på låneaftalen for toganskaffelsen, mens HUR og Movia står som garantistillere.
For at Region Hovedstaden kan overtage garantiforpligtigelsen har det været nødvendigt at søge om dispensation fra lånebekendtgørelsen. Det skyldes, at lånets løbetid overstiger 25 år, og endvidere ikke er optaget som et annuitets- eller serielån. Derfor har Region Hovedstaden ved brev af 19. april 2023 henvendt sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med en anmodning om dispensation fra den regionale lånebekendtgørelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 11. maj 2023 givet Region Hovedstaden dispensation fra den regionale lånebekendtgørelse (bilag 2). Med denne dispensation er det muligt for regionen at overtage garantiforpligtigelsen og rode bod på den fejl, der blev begået i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor Movia ved en fejl overtog garantiforpligtigelsen.
Lånet
Lånet der stilles garanti for, er pr. 1. januar 2024 på 256 mio. kr. og udløber i år 2034. Oprindeligt var lånet på 489 mio. kr.
Ved en godkendelse af indstillingen vil Region Hovedstaden gennem en lånegarantistillelse formelt påtage sig den økonomiske forpligtelse for det lån, som finansierede anskaffelsen af de 25 stk. LINT-41-tog, der i dag kører på regionens lokalbaner i Nordsjælland, i tilfælde af at Lokaltog A/S misligholder gælden.
I forbindelse med hjemtagelsen af garantien fra Movia overføres likviditetsrisikoen i forbindelse med en misligholdelse af lånet direkte til Region Hovedstaden. Risikoen er i dag hos Movia og dermed indirekte Region Hovedstaden. Administrationen vurderer således ikke, at hjemtagelsen af garantien fører til en ændring i Region Hovedstadens samlede økonomiske risiko idet Region Hovedstaden har finansieringsforpligtelsen for lokalbanerne uanset om garantiforpligtigelsen er hos Movia eller hos Region Hovedstaden.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023
David Meinke / Susanne Michelsen
23017106
Det indstilles, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Jens Buch Nielsen, direktør i Center for Økonomi deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget blev på møde i forretningsudvalget den 7. marts 2023 orienteret om nedsættelsen af et nyt advisory board til arbejdet med de større byggerier i Region Hovedstaden.
Forretningsudvalget blev samtidig orienteret om, at etableringen af advisory boardet har betydning for det gældende styringsparadigme vedrørende de større byggerier, og at administrationen derfor ville igangsætte et arbejde med at justere og gennemskrive styringsparadigmet, herunder roller og ansvar, og også se på mulighederne for forenkling.
Forretningsudvalget orienteres med denne sag om udpegning af medlemmer til boardet, og skal samtidig godkende det reviderede styringsparadigme.
Advisory boardet nedsættes med det formål: at rådgive, støtte og styrke arbejdet med planlægning, styring og gennemførsel af hospitalsbyggerierne i Region Hovedstaden.
Advisory boardet er tværfagligt og består af tre uvildige eksperter der har erfaring med gennemførelse og idriftsættelse, økonomi samt risikostyring af store og komplekse byggerier. Advisory boardet refererer til koncerndirektionen for Region Hovedstaden og skal agere som et uafhængigt råd.
Koncerndirektionen kan give advisory boardet i opdrag: at vurdere konkrete planer og tiltag mv. på udvalgte byggeprojekter, og rådgive koncerndirektionen herom. Koncerndirektionen vil løbende beslutte hvilke initiativer, der evt. skal igangsættes som følge af rådgivningen. Koncerndirektionen kan tillige beslutte, at advisory boardet skal yde sparring til for eksempel Center for Ejendomme, Center for Økonomi og hospitalerne i konkrete store byggeprojekter.
Advisory boardets rolle og opgaver er nærmere beskrevet i kommissorium for advisory board for større byggerier, som er vedlagt sagen som bilag.
Medlemmer af advisory boardet er udpeget
Følgende medlemmer af boardet er udpeget pr. 1. juni 2023:
Rolf Andersson (formand)
Rolf Andersson er uddannet arkitekt, og har et livslangt virke som arkitekt i den almene sektor, heraf de seneste 18 år som henholdsvis byggechef, byggedirektør og udviklingsdirektør i KAB. Den 1. januar 2023 forlod han direktionen i KAB for at blive seniorkonsulent på nedsat tid.
Marlene Haugaard
Marlene Haugaard er uddannet bygningsingeniør, og har suppleret med en række både nationale og internationale lederuddannelser. Derudover har hun mange års erfaring fra bestyrelser og ledelse af virksomheder indenfor byggebranchens værdikæde fra bygherre, rådgiver og materialeproducent til projektudvikling og udførelse. Marlene har erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder og fra startups til større, børsnoterede virksomheder.
Halldór P. Ragnarsson
Halldór p. Ragnarsson er uddannet civilingeniør, og er en erfaren tidligere direktør med mangeårig erfaring fra bygge- og anlægsvirksomhed i ind- og udland. Derudover har han bred bestyrelseserfaring fra byggekonsortier, virksomheder og interesseorganisationer. Halldór er ansat som senior advisor i Pihl & Søn A/S, hvor han indtil 2022 var administrerende direktør.
Revideret styringsparadigme for byggerier i Region Hovedstaden
Administrationen har i forlængelse af nedsættelsen af advisory boardet, revideret det gældende Paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens større Byggeprojekter 5. udgave – marts 2022. Styringsparadigmet foreligger nu i en mere forenklet og forkortet form, hvor roller og ansvar er tydeliggjort. Styringsparadigmet udgør den overordnede ramme for styringen af de nuværende samt kommende byggerier. Det reviderede styringsparadigme har været i høring hos regionens revisor på de større byggeprojekter BDO, og bemærkninger herfra er indarbejdet i det reviderede paradigme.
I styringsparadigmet beskrives fordelingen af roller og ansvar på de tre styringsniveauer; det politiske, det administrative og det projektspecifikke niveau. Det nye advisory board er skrevet ind i styringsparadigmet og har i forhold til deres rådgivningsfunktion reference til koncerndirektionen.
Opgaven for de politiske følgegrupper er tydeliggjort. Den politiske følgegruppe har ikke nogen beslutningskompetence, men tilser at beslutninger truffet i regionsrådet overholdes. Den politiske følgegruppe kan til enhver tid eskalere opmærksomhed ift. projektets økonomi, tid og kvalitet til drøftelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Koncerndirektionens rolle og ansvar er ligeledes beskrevet tydeligere. Koncerndirektionen skal som øverste administrative ansvarlig på porteføljeniveau sikre, at byggeprojekterne overholder de samlede budgetmæssige rammer, og at der er en passende risikoprofil på tværs af porteføljen af byggeprojekter.
Direktøren for Center for Økonomi har en understøttende rolle i forhold til koncerndirektionen, og har ansvar for regionens samlede økonomi (drift og anlæg). Det er præciseret, at direktøren skal godkende den økonomiske status for byggeprojekterne i forbindelse med de fire årlige økonomirapporter til forretningsudvalget og regionsrådet.
Opgavefordelingen mellem hospital og byggeorganisationen i Center for Ejendomme er uændret. Sammensætningen af styregrupper, opgaver og ansvar er dog tydeliggjort på både det administrative og det projektspecifikke niveau.
Advisory boardets medlemmer ydes et honorar, der er sammenligneligt med tilsvarende råd. Honoraret finansieres via frigørelse af øvrige rådgivningsressourcer i Center for Ejendomme.
Center for Økonomi er i dialog med Region Hovedstadens presseenhed vedrørende kommunikation om udpegningen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller
23031325
Bilag 1: Paradigme for styring af større byggeprojekter i Region Hovedstaden Juni 2023
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2023.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på møde d. 30. maj 2023. På grund af en defekt rørsamling, opstod der d. 12 marts 2023 en omfattende vandskade. Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.
Økonomi:
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
UDKAST Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar til 31. marts 2023 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2023 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet. Projektorganisationen har lagt en robust tidsplan for, at ekstraarbejder og opretning af fejl og mangler - specielt efter vandskaden, bliver gennemført forud for, at hospitalet tages i brug.
Administrationen har en bekymring i forhold til overholdelse af gældende tidsplan, samt risikoen for om den økonomiske prognose pr. 1. kvartal 2023 fortsat forværres inden byggeriet og ibrugtagningen er afsluttet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller
23028194
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 1. kvt. 2023 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og uddybning af økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på møder den 13. marts 2023 og den 14. juni 2023.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.
Økonomi:
Regionen er i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de økonomiske udfordringer, hvor der pt. pågår drøftelser om mulige løsningsforslag.
Tidsplan for Akuthus:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på Det tredje øjes (DTØ's) risikovurdering.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ vurderer, at projektets reserveniveau fortsat ikke er på et tilstrækkeligt niveau i forhold til projektets samlede risikoeksponering ved udgangen af 1. kvartal 2023. DTØ bemærker, at projektet fortsat er udfordret af de stigende priser i markedet, der afspejles i byggeomkostningsindekset (BOI), der ikke tilsvarende afspejles i det regionale anlægsindeks, der regulerer kvalitetsfondsprojektets samlede budget. DTØ nævner endvidere, at det samtidig forventes, at visse prisstigninger i markedet vil overgå BOI indekseringen. Det medfører et øget økonomisk pres på totalentreprenøren, som har medført krav om økonomisk kompensation herfra. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret.
Det er administrationens vurdering, at der er et stort pres på den fastlagte totalramme for Nyt Hospital Bispebjerg, som følge af den store forskel mellem den regionale anlægs PL, byggeomkostningsindekset og nogle af de faktiske priser i markedet.
Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat opleves høje priser på bl.a. materialer og tjenesteydelser i byggebranchen. Derudover er der priser på nogle materialer, der stiger og andre, der falder. Det gør det svært for leverandørerne at give tilbud og gør ikke usikkerheden mindre i byggebranchen. Dette forhold vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller
23026401
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar 2023 - 31. marts 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Det skal understreges, at justeringen af tidsplanen for projektet allerede blev rapporteret i kvartalsrapporteringen for 4. kvartal 2022. Der er derfor ikke tale om nye ændringer i tidsplanen, men om allerede kendte og offentliggjorte ændringer, som medtages, da de er indtruffet i 1. kvartal 2023. Den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteres løbende om udviklingen. Den politiske følgegruppe er senest orienteret på møde den 25. april 2023.
Økonomi:
Det er projektorganisationens vurdering, at den forventede budgetoverskridelse udover det styrende budget primært skyldes prisstigninger i markedet. De større entreprisekontrakter i projektet som lukning af råhuset, komplettering og særligt installationer er indgået i et marked, hvor prisstigningerne har været markant stigende i perioden og markedsvilkårene derfor ikke har været gunstige for projektøkonomien. Der er fortsat en usikkerhed omkring priser på materialer og leverancer, og både projektorganisationen og administrationen følger dette tæt. Ligeledes kvalificerer administrationen løbende forventningerne til projektets økonomiske udfordringer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er tidligere orienteret om projektets prognose for forventet merforbrug, og prognosen indgår i den løbende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som siden 2020 har ført skærpet tilsyn med projektet. Dialogen med ministeriet omkring projektets økonomiske udfordringer, herunder løsningsmulighed i form af udvidet låneadgang, er intensiveret fra marts 2023, og der er senest afholdt skærpet tilsynsmøde 30. marts 2023.
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Rigsrevisionen undersøger Nyt Hospital Nordsjælland
Rigsrevisionen gennemfører i 2023 en undersøgelse af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden, som bygherre, og Sundhedsministeriet som tilsynsmyndighed, har løftet deres ansvar for, at Nyt Hospital Nordsjælland kan bygges inden for den økonomiske ramme. Rigsrevisionen forventer at undersøgelsen afsluttes i 4. kvartal 2023.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte fortsatte udfordringer med at overholde den økonomiske ramme for projektet.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. Det er ligeledes DTØs vurdering, at projektet fortsat er markant udfordret på økonomien og derfor ikke kan gennemføres medmindre, der tilføres yderligere midler. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet følger op på. DTØ anbefaler blandt andet, at regionen snarest muligt får afklaret hvorledes det forventede merforbrug skal finansieres.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Som anført ovenfor er der forsat stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen for forventet slutregnskab afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står uden for regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved priserne på IT og medicoteknisk udstyr, de generelle leverance- og kapacitetsudfordringer og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen yderligere i den forkerte retning.
Administrationen er fortsat bekymret for den endelige omkostning ved byggeriet i Hillerød og følger udviklingen tæt. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller
23028079
Bilag 1: Kvartalsrapport 1. kvartal 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal godkende investeringsbevillinger til udførelse af Nyt Hospital Nordsjælland, herunder frigivelse af rådighedsbeløb inden for den samlede økonomiske ramme.
Administrationen søger med denne sag om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 1.250 mio. kr. til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Beløbet skal anvendes til færdiggørelse af byggeprojektet, som er planlagt ibrugtaget i efteråret 2026. Dermed er hele den oprindelige tilsagnsramme til projektet frigivet, og yderligere udgifter vil herefter skulle finansieres af regionale midler.
Om Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord, og opføres ved Overdrevsvej i Hillerød.
Projektet har et samlet styrende budget på 5.780 mio. kr. i pl-23 (pris- og lønindekset). Indeholdt i dette er låneoptag på 135 mio. kr. fra energilånepuljen samt låneadgang på 822 mio. kr som blev godkendt af Ældre- og Sundhedsministeriet i juni 2021. Hertil skal tillægges en tillægsbevilling på 391 mio. kr. i maj 2022.
Opførelsen af råhuset forløber planmæssigt, og byggeriet har nået fuld højde i landskabet på Overdrevsvej. Nyt Hospital Nordsjælland ibrugtages i slutningen af 2026. Tidsplan for byggeriet er vedlagt som bilag.
Administrationen rapporterer løbende til forretningsudvalget og regionsrådet om status for byggeriets fremdrift, herunder økonomien. Seneste kvartalsvise status vedrørende projektet, forelægges til politisk behandling på mødet den 13. juni 2023.
Eksisterende bevillinger til Nyt Hospital Nordsjælland
Der er givet en række bevillinger til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, som fremgår af vedlagte bilag 2. I 2023 forventes det, at bevillingerne til arkæologiske udgravninger, projektering og grundkøb kan afsluttes. Herefter resterer to aktive bevillinger til henholdsvis bygherreleverancer og udførelsen af byggeriet.
Udvidelse af rådighedsbeløbet til udførelse af byggeriet
Med denne sag anmoder administrationen om udvidelse af eksisterende investeringsbevilling til udførelsen af byggeriet (udførelsesbevilling_1) med 1.250 mio. kr. i 2023 pris- og lønindekset. Udvidelsen på 1.250 mio. kr. fordeler sig på følgende poster i nedenstående tabel.
| 2023 | 2024 | Total (mio. kr.) | |
| Bygherreorganisation, bygherrerådgivning, herunder ITML* | 50 | 32 | 82 |
| Totalrådgiverydelser, herunder fagtilsyn og projektopfølgning | 60 | 22 | 82 |
| Anlægsarbejder, herunder lukningsarbejder, komplettering og installationer | 630 | 456 | 1.086 |
| Total (mio. kr.) | 740 | 510 | 1.250 |
*IT, medico og logistik
Bevillingen gives som en udvidelse af tidligere investeringsbevillinger til udførelse. Bevillingen skal dække udgifter i forbindelse med udførelse af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland i årene 2023-2024.
Ved en tiltrædelse af indstillingen frigives et rådighedsbeløb på i alt 1.250 mio. kr. til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Projektet vil da kunne fortsætte udførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland til 2024, hvor det samlede rådighedsbeløb vil være opbrugt. Herefter vil projektet være afhængig af yderligere regional finansiering, herunder lån. Denne udfodring håndteres i igangværende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende projektets økonomi.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
For en uddybning af projektets samlede risikobillede henvises til 1. kvartalsrapportering 2023, som behandles på møder i forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2023.
Med denne sag søges om frigivelse af rådighedsbeløb til 1.250 mio. kr. til udførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland.
Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2023-2024.
En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre budgetter for de samlede bevilliger til Nyt Hospital Nordsjælland, som illustreret i tabel 2:
Tabel 2: Budget for bevillinger (pl-23)
| Bevilling | Eksisterende bevillinger | Søgte bevillinger | Budget for samlede bevillinger |
|---|---|---|---|
| Udførelsesbevilling 1 | 3.338 | 1.250 | 4.588 |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birch Müller
22059337
Bilag 1: Tidsplan for Nyt Hospital Nordsjælland
Bilag 2: Opfølgning på bevillinger Nyt Hospital Nordsjælland
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 23. maj 2023:
Anbefalet.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget blev ved mødet den 24. april 2023 præsenteret for første udkast til en fælles regional uddannelsesstrategi. Strategien forelægges nu fastholdelses- og rekrutteringsudvalget med henblik på udvalgets endelige anbefaling forud for regionsrådets behandling af sagen den 20. juni 2023.
Administrationen har med udgangspunkt i udvalgsmedlemmernes drøftelser på mødet den 23. november 2022 og den 24. april 2023 udarbejdet et beslutningsoplæg til godkendelse af den fælles regionale uddannelsesstrategi ”Det bedste sted at lære” (bilag 1). Justeringerne fra udvalgets drøftelse d. 24. april 2023 er markeret med rød.
Uddannelsesstrategien ”Det bedste sted at lære” skal bidrage til at sætte fokus på uddannelse som en nødvendig vej til at sikre kompetente medarbejdere til regionens hospitaler og i det samlede sundhedsvæsen i regionen.
Samtidig skal strategien sætte retningen for, hvordan Region Hovedstaden tilbyder gode arbejdsliv og karriereveje med udviklingsmuligheder for alle.
Strategiske målsætninger i Uddannelsesstrategien
Administrationen har ud fra tidligere drøftelser i fastholdelses- og rekrutteringsudvalget arbejdet videre med at formulere de strategiske målsætninger og prioriterede indsatser i uddannelsesstrategien. De strategiske målsætninger på uddannelsesområdet er:
Vi skal skabe gode rammer for, at ledere og medarbejdere kan løfte uddannelsesopgaven.
Vi skal sikre, at vores studerende, elever og lærlinge får en praksisnær uddannelse af højeste kvalitet.
Vi skal give vores medarbejdere gode udviklingsmuligheder og styrke de kompetencer, der er mest brug for.
Vi skal løbende forbedre vores læringstilbud gennem faglig, didaktisk og teknologisk nytænkning.
Udfordringer og muligheder relateret til regionens uddannelsesopgaven har hen over efteråret og vinteren været genstand for drøftelser i paneldebatter i Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget. Deltagerkredsen var uddannelsesinstitutioner, repræsentant for de studerende, repræsentant fra kommunerne og medarbejdere og ledere fra regionens hospitaler. Derudover har regionens øverste medudvalg (RMU), Uddannelsesfagligt Råd, hospitalsdirektørkredsen og Strategisk Forum for Uddannelse og HR undervejs i processen drøftet udkast og givet input til uddannelsesstrategien.
Efter vedtagelse af den fælles regionale uddannelsesstrategi vil hospitalerne og virksomhederne implementere initiativer til at understøtte strategiens målsætninger og indsatser.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget vil efter planens vedtagelse 1-2 gange årligt blive præsenteret for en opfølgning på de prioriterede indsatser der er formuleret i uddannelsesstrategien. Opfølgning på strategien vil desuden ske i ledelsesstrengen via relevante fora.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler fastholdelses- og rekrutteringsudvalget en godkendelse af strategien i forretningsudvalget og regionsrådet.
Den fælles regionale uddannelsesstrategi formidles til regionens arbejdspladser via ledelsesstrengen.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 23. maj 2023, forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Kirstine Vestergård Nielsen / Charlotte Koch Hess
23017856
Bilag 1: Uddannelsesstrategi for Region Hovedstaden 2023-2027
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Der blev orienteret om samarbejdet med Region Sjælland om delestillinger samt om RIS/PACS og om ambulanceberedskabet.
Thomas Rohden (B), Line Ervolder (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023.
Jens Gordon Clausen
22063054
Forretningsudvalget takkede koncerndirektør Dorthe Crüger for indsatsen.
Region Hovedstaden gennemfører i disse år en række større hospitalsbyggerier, og regionsrådet orienteres halvårligt om status gennem opdaterede faktaark og tidslinjer om byggerierne. De igangværende byggerier forventes ibrugtaget i de kommende år.
Opdaterede faktaark for alle regionens større hospitalsbyggerier og tilhørende opdaterede faseopdelte tidslinjer fremgår af følgende bilag:
Herudover suppleres bilag 1 og 2 af følgende notater:
Faktaark (bilag 1) og Faseopdelte tidslinjer (bilag 2) kommer på regionens hjemmeside sidst i juni måned 2023. Derudover er der yderligere information om regionens store hospitalsbyggerier på hjemmesiden: https://www.regionh.dk/Sundhed/Hospitaler/Hospitalsbyggerier/
I årene 2020-2022 blev følgende hospitalsbyggerier ibrugtaget: Det Nye Rigshospital, Nordfløjen (september 2020), Steno Diabetes Center Copenhagen (november 2021), Ny Retspsykiatri Sct. Hans (december 2021) og Nyt Hospital Herlev (september 2022). De afsluttede byggerier indgår ikke i den halvårlige status.
23018815
Bilag 1: Bilag 1 - Faktaark om større hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden, juni 2023
Bilag 3: Bilag 3 - Ibrugtagning af større hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden, juni 2023
Bilag 4: Bilag 4 - Arbejdet i de politiske følgegrupper i Region Hovedstaden i 2023, juni 2023
Region Hovedstaden bygger frem mod 2026 nye hospitaler for mere end 20 mia. kr. Denne formandsmeddelelse giver en overordnet halvårlig statusorientering for de større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Disse byggerier er finansieret af regionale midler og/eller fondsmidler:
Det fremgår af byggeprojekternes styringsmanualer, at forretningsudvalg og regionsråd to gange årligt orienteres om status for de store hospitalsbyggerier. Seneste orientering skete med formandsmeddelelse i december 2022.
Administrationen vurderer følgende:
BUC - Nordstjernen: Regionsrådet godkendte i 2019 visionen for byggeriet og det godkendtes i 2021, at der arbejdes videre med et OPP-projekt, med en samlet budgetramme på 0,7 mia. kr. Udbud er udsat fra marts 2023 til 3./4. kvartal 2023.
23018815
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Lukket bilag.
Regionsrådet besluttede den 17. juni 2014, at der halvårligt skal rapporteres til forretningsudvalget og regionsrådet om regionens arbejde med byggeriernes samfundsansvar, som primært sker gennem arbejde med de sociale klausuler. Her indgår følgende:
Senest skete rapporteringen ved formandsmeddelelse i december 2022.
Rapportering sker i vedhæftede bilag 1: Status: Samfundsansvar, sociale klausuler og praktikpladser, juni 2023
Indtil maj 2023 har der samlet været besat praktikpladser svarende til 274 årsværk (fuldtidsstilling i et år). Heraf er de 169 årsværk i afsluttede byggerier og de 105 årsværk i igangværende byggerier. De besatte praktikpladser (årsværk) overstiger det aftalte antal årsværk, både i afsluttede og igangværende byggerier, hvilket er tilfredsstillende. Da de fleste igangværende byggerier allerede i december 2022 havde nået aftalernes krav om antal praktikpladser (årsværk), og da der endnu mangler praktikpladsaftale på et enkelt byggeri, så har der ikke været udvikling i antal praktikpladserne siden sidste halvårsrapportering.
Yderligere information om praktikpladser på de enkelte hospitalsbyggerier fremgår sidst i bilag 1.
23018815
Bilag 1: Status: Samfundsansvar, arbejdsklausuler og praktikpladser, juni 2023
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 3. kvartal 2023.
22061372
Bilag 1: FU Årsplan 3 kvartal 2023 - final
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
22063056
Onsdag den 7. juni 2023: Indvielse af centralkøkkenet på Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 50, Etage 4, kl. 10-12.
Onsdag den 7. juni 2023: Rejsegilde ved Mary Elizabeths Hospital, via port 2, Henrik Harpestrengs Vej, 2100 Kbh. Ø, kl. 15-16.
Torsdag den 15. juni 2023 - søndag den 18. juni 2023: Folkemøde på Bornholm.
Tirsdag den 20. juni 2023: Præsentation af anbefalingerne fra projektet Borgersamling Bæredygtigt Forbrug ved en temadrøftelse,
Regionsgården i Hillerød, kl. 14.00-14.50.
Onsdag den 21. juni 2023: Indvielse af Bodil Eskesen Centret på Rigshospitalet, Glostrup, kl. 13-15 i Multihallen i Bodil Eskesen Centret, Opgang 6, Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Torsdag den 17. august 2023: Budgetseminar, på Pharmakon Konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød, kl. 9-18.
Mandag den 25. september 2023: Konferencen: Klimaalliancen – i dag, i morgen og i fremtiden, kl. 10-17 i Tivoli Hotel & Congress Center
Tirsdag den 24. oktober 2023 kl. 14.30-16.00, Besøg af formandskabet fra Danske Regioner, på Regionsgården i Hillerød.