Bilag 1: Bilag 1: Arbejdsmiljørapport 2022Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Socialistisk Folkeparti (F) ønskede drøftelse af fortrolig sag 18 .
Det Konservative Folkeparti (C) ønskede drøftelse af meddelelse 2 "Orientering om anvendelse af midler fra flykompensation".
Enhedslisten (Ø) ønskede drøftelse af meddelelse 3 "Forlængelse af aftale med Danske Bank".
Dagsordenen var herefter godkendt.
Line Ervolder (C) ankom kl. 10.25.
Carsten Scheibye (V) forlod mødet kl. 12.20.
Christoffer Buster (C) Reinhardt forlod mødet kl. 13.42.
Mødet sluttede kl. 14.04.
Administrationen anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Drøftet.
Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:
Sagen blev udsat.
Forretningsudvalget blev orienteret om konklusionerne fra Region Hovedstadens arbejdsmiljørapport 2022 på møde d. 6. juni 2023. Der var på mødet et ønske om at drøfte konklusionerne, hvorfor sagen i første omgang blev dagsordenssat til forelæggelse for Forretningsudvalget på møde d. 15. august. Grundet tidspres på augustmødet blev det besluttet, at punktet istedet skal behandles på Forretningsudvalgets møde d. 19. september.
Peter Westermann (F) stillede som opfølgning på sagen d. 6. juni 2023 opklarende spørgsmål til arbejdsmiljørapporten. Spørgsmålene samt svaret fremgår af bilag 2.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget arbejder løbende med den generelle opfølgning på arbejdsmiljøet i Region Hovedstaden i arbejdet med fastholdelse af medarbejdere.
Den årlige arbejdsmiljørapport behandler regionens samlede arbejdsmiljødata. Det er også med afsæt i arbejdsmiljørapporten, at regionens øverste MED-udvalg (RMU) drøfter de strategiske arbejdsmiljøområder.
I Arbejdsmiljørapporten fra 2022 fremhæves følgende:
I marts måned drøftede RMU – som regionens øverste arbejdsmiljøudvalg – det overordnede arbejdsmiljø på regionens hospitaler og virksomheder. Afsættet fra drøftelsen var arbejdsmiljørapport 2022, hvori centrale arbejdsmiljødata inden for områderne trivsel, arbejdsmiljøuddannelse, reaktioner fra arbejdstilsynet, arbejdsskader, sygefravær, brug af psykologisk rådgivning samt personaleomsætning er beskrevet. Endvidere indgår der flere cases i rapporten, der belyser temaerne, og hvordan der er arbejdet med dem lokalt på regionens arbejdspladser.
Alle arbejdspladser i regionen arbejder med forskellige tiltag, der har til formål at styrke onboarding af nye medarbejdere. Regionens onboardinganalyse fra 2022 viser, at 18 pct. af nyansatte medarbejdere ligger i risikozonen for, enten ikke at trives på arbejdspladsen eller at overveje en opsigelse.
RMU’s drøftelser mundede ud i at fastholde de tre overordnede fokusområder med arbejdsmiljøstrategisk perspektiv, som de fastsatte i 2021. Dog med fokus på kerneopgaven i arbejdet med arbejdsmiljø. De tre fokusområder er:
Godkendes indstillingen, drøfter forretningsudvalget konklusionerne fra arbejdsmiljørapporten 2022.
Da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 15. august 2023, forelægges sagen forretningsudvalget den 19. september 2023.
Kirstine Vestergård Nielsen / Helle Brieghel Bavnhøj
23000101
Bilag 1: Bilag 1: Arbejdsmiljørapport 2022
Bilag 2: Bilag 2: Svar på RR-058-23 vedr. arbejdsmiljørapport 2022
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning.
Forretningsudvalget godkendte på møde den 13. juni 2023 vedr. 2. økonomirapport undtagelsesvis, at der blev afsat 10 mio. kr. som éngangsbevilling fra reserven til Akutberedskabet. Tiltaget blev taget for at imødegå de økonomiske udfordringer i Akutberedskabet i 2023. Samtidig har Akutberedskabet fået til opgave at præsentere en plan for budgetoverholdelse i 1813 på møde i forretningsudvalget den 19. september. Planen skal adressere måder at tilpasse forbruget til den aftalte økonomiske ramme for 2024, hvilket blandt andet inkluderer at nedbringe samtaletiden og at reducere sygefraværet.
Med denne sag beskrives hovedelementerne i Akutberedskabets plan for budgetoverholdelse på 1813, herunder Akutberedskabets vurdering af, hvordan planen for budgetoverholdelse vil kunne påvirke svartiderne. Samtidig gives en status på arbejdet med koncept for samtaleteknik og nedbringelse af sygefraværet.
Under dette punkt deltager konstitueret direktør Thomas Reimann, afdelingschef for 1813 Berit Juhl Schau og stabschef for Digitalisering Mikkel Jørgensen, der vil supplere sagen med opdaterede data og status på igangsatte initiativer.
Siden rapporten fra 1813-taskforcen i juni 2022 har Akuttelefonen 1813 (herefter Akuttelefonen) koncentreret sig om initiativer med det formål at reducere ventetider for borgere, der ringer til Akuttelefonen. Målet med indsatserne er overordnet at sikre et mere robust 1813 med kortere svartider. Akutberedskabet bemærker hertil, at det allerede nu vurderes, at der leveres et patientsikkert akuttilbud med høj grad af patientsikkerhed, og at ingen af de igangværende tiltag vil ændre på dette. Endvidere viser de løbende tilfredshedmålinger, at borgerne er trygge ved den hjælp og rådgivning de får fra 1813.
Årsagen til den forventede budgetoverskridelse i 2023 er, at Akuttelefonen, i bestræbelserne på at opfylde de politiske mål for svartider, har måttet øge antallet af vagter med læger for at kompensere for udfordringerne ved rekruttering af sygeplejersker. Samtidig er sygefraværet fortsat højere og performance (antal opkald pr. time) lavere end antagelserne i budgettet, hvilket også øget bemandingsbehovet.
På lægesiden har der været en succesfuld brobygningsaftale med PLO-Hovedstaden, hvor lægerne har taget vagter fra kl. 16 til 18 på hverdage, hvor der typisk er mange opkald. Aftalen udløb ved udgangen af juni 2023 ifm. den nationale aftale om lægers arbejde i lægevagterne blev indgået mellem RLTN og YL/FAS. Akuttelefonen oplever at der gjort gode erfaringer ift. styrket samarbejde med de praktiserende læger, som har leveret et godt arbejde, og aftalen har, sammen med de øvrige tiltag, været med til at forbedre svartiderne på hverdagene. Derfor har 1813 også tilbudt de praktiserende læger at fortsætte på 1813 med afsæt i den nye nationale aftale. Lidt over 1/3 af lægerne, der har indgået i projektet, har takket ja til at fortsætte.
Med henblik på at imødekomme rekrutteringsudfordringerne ift. sygeplejersker, har 1813 jf. anbefalingerne fra 1813-taskforcen arbejdet med at tilbyde fleksible arbejdsforhold for sygeplejersker. Dette bl.a. via tilbud om hjemmearbejde. Konkret er der rekrutteret sygeplejersker på timebasis mhp. kortere vagter i spidsbelastningsperioder på hverdage og weekender, hvor sygeplejerskerne arbejder hjemmefra. Det er fx sket ved, at sygeplejersker fra Montebello tager vagter fra distancen, som supplement til deres øvrige ansættelse.
Som det fremgår af Akutberedskabets dashboard (link: www.regionh.dk/akutdashboard), er der siden sommeren 2022 opnået væsentlige forbedringer af svartiderne, og der er særligt hverdage, hvor det politiske mål om 90% besvaret inden for 5 minutter bliver nået. Akuttelefonen arbejder parallelt på at transformere sig til en Akuttelefon, der ud over en solid sundhedsfaglig base også følger moderne principper for effektiv drift af et call-center.
Udviklingsarbejdet omfatter mange forskellige indsatser, hvor 1813 taksforcens anbefalinger er bagtæppet for disse. I det følgende beskrives de tiltag, der er målrettet at sikre kortere svartider for borgere, samtidig med at medarbejdertilfredshed opretholdes og budgettet overholdes. Det bør bemærkes, at disse tiltag medfører betydelige organisatoriske, faglige og kulturelle ændringer i Akuttelefonen og hele Akutberedskabet. Ændringer tager tid, og erfaringer fra andre call-centre med lignende udviklingsbehov indikerer, at det kan tage flere år, inden den fulde effekt specifikt på svartiderne opnås.
Reduktion af antal daglige lægetimer og dets indvirkning på svartider
For at sikre overholdelse af budgettet i 2023 har det været nødvendigt at foretage en betydelig reduktion i antallet af lægetimer. Dette medførte en nedgang fra 342 til 130 timer på hverdage samt en nedgang fra 550 timer til 340 daglige timer i weekenden. Det resulterede dog samtidig i mærkbare forringelser af serviceniveauerne.
Med den yderligere bevilling på 10 mio. kr. fra anden økonomirapport har det været muligt at øge antallet af timer fra 130 til 170 lægetimer på hverdage og fra 340 til 400 daglige timer i weekenden. Som følge heraf forventes de gennemsnitlige svartider i forhold til servicemålet (90% inden for 5 minutter) at stige fra et gennemsnit på 65% på hverdage til 75%. I weekenden forventes de at stige fra 35% til 43%.
Inden for rammerne af det begrænsede antal lægetimer forventer Akutberedskabet fortsat at kunne opleve en gradvis forbedring af de gennemsnitlige svartider i takt med succesfuld implementering af samtalekonceptet og en reduktion af sygefraværet, jf. nedenstående tiltag.
Nedbringelse af bemandingsbehov gennem effektiv call-centerdrift med fokus på samtaleteknik
1813-taskforcen anbefalede, at Akutberedskabet arbejder på at styrke ledelseskompetencerne inden for callcenterdrift. I dette ligger også, at organisationen og ledelsen styrker fokus på medarbejderudvikling, så medarbejderne foruden de stærke sundhedsfaglige kompetencer de allerede har, også bliver trænet og uddannet i kompetencer, man kender fra moderne og effektive call-centre. På baggrund af en række virksomhedsbesøg hos Topdanmark, Udbetaling Danmark, Nordea og SOS Alarm og rådgivning fra Implement Consulting Group er der udviklet et koncept for samtaleteknik, som skal medvirke til, at medarbejderne på sigt kan tage flere opkald, og dermed sænke bemandingsbehovet og udgifterne til drift af Akuttelefonen.
Konceptet er ikke ”bare” et spørgsmål om at få medarbejderne til at bruge en struktureret tilgang til håndtering af opkald, men omfatter i høj grad også en ændring af Akuttelefonen, så samtaleteknik og call-centermentalitet bliver en del af kulturen - både i forbindelse med onboarding, daglig drift og kvalitetsopfølgning. Erfaringerne fra besøg hos andre callcentre er, at det kan tage flere år, før den fulde effekt ses på svartiderne. Det ligger således i implementeringen af konceptet at kompetenceudvikle medarbejderne, så de hver især får styrket deres kompetencer indenfor effektiv-callcenterdrift, og at alle dermed er en del af den kulturændring, som Akuttelefonen gennemgår. Det forventes, foruden en øget performance, at have en positiv indvirkning på medarbejdertrivslen.
I foråret 2023 blev der gennemført en pilot af samtalekonceptet på 12 tilfældigt udvalgte medarbejdere. Overordnet viste evalueringen, at der var positive tilbagemeldinger fra medarbejderne på konceptet. På baggrund af resultater og læring fra piloten er konceptet blevet tilpasset, og der arbejdes nu på den videre implementering, så alle medarbejdere og ledere introduceres til konceptet.
Plan for reduktion af sygefravær med henblik på øget bemanding og trivsel
For at understøtte fokus på medarbejdertrivsel og nedbringelse af sygefravær har Akutberedskabet ansøgt en pulje under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til nedbringelse af sygefravær på offentlige arbejdspladser om midler til en 2-årig indsats. STAR har imødekommet ansøgningen, som indeholder midler til to nedenstående hovedelementer.
1. En generel indsats ift. hele Akutberedskabet
Ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og HR-afdelingen får et fælles afsæt for at arbejde med sygefravær. Der er planlagt to workshops/kursusdage for alle ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, hvoraf det første afholdes 31. august 2023. Derudover vil der i Akutberedskabets arbejdsmiljøudvalg være en gennemgang af den nuværende sygefraværshåndbog og sygefraværspjece, med fokus på at opkvalificere denne. HR-afdelingen vil i Akutberedskabet bistå udbredelsen af den nye håndbog, samt undervisning, løbende sparring, opgørelser og analyser af fraværet i de enkelte afdelinger.
2. Implementering af samtalekoncept
Konceptets formål er som beskrevet i ovenstående foruden at sænke svartiderne, også er at styrke medarbejdernes forudsætninger for at tage styring på løsning af egne opgaver gennem udvikling af call-centerfagligheden. Et øget og vedvarende fokus herpå forventes at bidrage til øget trivsel, arbejdsglæde og derigennem mindre sygefravær.
Udover de overordnede projekter indeholder nedenstående indsatser også elementer, der bidrager til Akutberedskabets arbejde med at reducere sygefravær og øge medarbejdertrivsel:
Status på Akutanalysen
En anbefaling fra 1813-taskforcen var, at der skulle ses nærmere på samarbejdet mellem 1813 og akutmodtagelserne for at identificere potentialet at forbedre samarbejdet og sikre gode og effektive patientforløb.
Arbejdet har forløbet siden januar 2023 og været forankret i Driftsgruppen for Akuthjælpen for voksenområdet suppleret af relevante vicedirektører. Et foreløbigt resultat er, at der er etableret delt formandskab i driftsgruppen mellem Akutberedskabet og Akutmodtagelserne. Tidligere var Akutberedskabet alene formandskab for driftsgrupperne.
Arbejdet har ind til videre afdækket afsættet for etableringen af det nuværende system i 2014, afdækket hvad udfordringsbilledet er i dag og tilvejebragt et fælles dataoverblik som grundlag for en fælles forståelse af patientflowet.
Aktuelt arbejdes der på en foreløbig orientering og et oplæg til det videre arbejde hen mod konkrete anbefalinger til gode og sammenhængende akutte patientforløb til Hospitalsdirektørkredsen i oktober 2023.
Implementeringen af de foreslåede tiltag omfatter en gradvis forbedring af svartiderne, øget effektivitet gennem indførelse af samtalekonceptet og udvikling af call-centerfærdigheder samt reduktion af sygefravær gennem øget fokus på medarbejdertrivsel. En mulig kulturændring kan også fremkomme, hvor medarbejderne føler sig mere engagerede og værdsatte.
Dog er der også potentielle udfordringer, herunder modstand mod ændringer, mulig lavt engagement i nye metoder, afvejning mellem hastighed og samtalekvalitet, behov for opfølgning, usikkerhed om resultater, træningskvalitet og belastning på ledelsen. Disse udfordringer kræver opmærksomhed og strategiske løsninger for at opnå en vellykket implementering og maksimere de positive konsekvenser.
Med planen tilpasses forbruget til den aftalte økonomiske ramme for 2023 og 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 19. september 2023 til orientering.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe- Knudsen
23052493
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Der var omdelt supplerende notat (bilag 5).
Drøftet.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne præsenteret ved nøgletal for de seneste måneder. Forretningsudvalget besluttede i september 2022, at der med sagen ligeledes gives en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienter skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger. Hospitalerne arbejder målrettet på at øge kapaciteten samt afvikle udskudt aktivitet. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse.
Regionrådet har den 8. september 2023 fået en aktuel orientering om de nationale monitoreringer af udredningsret og ventetid til behandling for 2. kvartal 2023. Af data fremgår, at Region Hovedstaden har en god overholdelse af udredningsretten i både somatikken og psykiatrien sammenlignet med de andre regioner. Region Hovedstaden har den højeste overholdelse af udredningsretten for 2. kvartal 2023 for voksenpsykiatrien, og den anden højeste overholdelse for børne-og ungdomspsykiatrien samt somatikken. Der henvises til bilag 1 for de præcise tal for udredningsretten 2. kvartal 2023.
Udviklingen de seneste måneder
Overordnet ses følgende tendenser:
Nedenstående tabel viser udviklingen til og med 31. august 2023 for overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterreguleringer, men det forventes ikke at have en væsentlig betydning for de angivne tal.
For udviklingen vedrørende overholdelsen af udredningsret og forløbstider i kræftpakker henvises til vedlagte bilag 2.
Udviklingen de seneste måneder vil blive uddybet i det følgende, hvor data for udredningsret for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen på forløbstider i kræftpakkerne vil blive gennemgået med udgangspunkt i data for juli og august 2023.
Status for overholdelse af udredningsret
Somatikken: Udredningsretten blev overholdt for henholdsvis 86 % og 80 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i juli og august. Herudover blev henholdsvis 63 % og 52 % af patienterne udredt inden for 30 dage i juli og august. Det bemærkes, at andel overholdte udredningsforløb og andel udredte inden 30 dage i august måned ligger på det laveste niveau i 2023. Dette skyldes formentlig sommerferieafholdelse. I 2021 og 2022 var der ligeledes et fald i disse indikatorer i august måned.
Voksenpsykiatri: I juli måned blev udredningsretten overholdt for 98 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 90 % blev udredt inden for 30 dage. For august måned er overholdelsen af udredningsretten for voksenpsykiatrien 99 %, og 92 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
Børne- og ungdomspsykiatri: Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 4 for oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med juli 2023. Udsving i antal henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden juli og august.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Data for Region Hovedstaden viser, at der i juli måned er en overholdelse af udredningsretten på 44 %, og at 39 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. For august måned er overholdelsen af udredningsretten 30 %, og 24 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage. Faldet i overholdelse af udredningsretten i august måned er en kombination af, at børne- og ungdomspsykiatrien i juni måned modtog et højere antal henvisninger sammenlignet med juni måned sidst år, og at personalet i børne- og ungdomspsykiatrien har afviklet ferie i juli måned. Der skal gøres opmærksom på, at på møde i forretningsudvalg den 15. august 2023 redegjorde børne- og ungdomspsykiatrien for stigningen i antal henvisninger i første halvår af 2023 herunder, hvordan det påvirker kapaciteten og overholdelse af udredningsretten.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orientering om igangsættelse af de første prioriterede indsatser i 2023 til efterretning. Der er igangsat arbejde med den kommende regionale psykiatriplan, hvor de prioriterede indsatsområder er hhv. børn og unge samt svær psykisk sygdom.
Rigsrevisionen har en undersøgelse i gang vedr. patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Regionerne er blevet opmærksom på en mulig forskel i registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien og har nedsat en tværregional arbejdsgruppe mhp. at sikre ensartede registreringer. Social og psykiatriudvalget bliver forelagt en sag om dette på møde den 26. september 2023, hvorefter forretningsudvalget på møde den 10. oktober 2023 drøfter sagen.
Regionsrådet har med budgetaftalen 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2021 og 2022 blev der ligeledes afsat midler til området.
Brystkræftområdet
I Region Hovedstaden har andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne i pakkeforløbet for brystkræft været lav i det meste af 2021 og 2022. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling i brystkræftpakken, og det har medført, at målopfyldelsen er steget i perioden november 2022 til marts 2023. Andelen af forløb inden for standardforløbstiden i kræftpakken er efterfølgende faldet igen og var i juli og august på henholdsvis 40 % og 27 %.
Årsagen til faldet i målopfyldelsen skyldes primært indsatsen med at nedbringe screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft. Den øgede screeningsaktivitet har medført, at langt flere bliver screenet, og dermed er der også flere, som henvises til udredning for brystkræft. Herlev og Gentofte Hospital har selv øget screeningskapaciteten betydeligt samt forsøgt at iværksætte et samarbejde med en privat aktør. Efter at samarbejdet med den private aktør nu er ophørt, forventer Herlev og Gentofte Hospital, at screeningsintervallet vil være på 2 år og 3 måneder ultimo 2023. Tidsestimatet er dog usikkert og vil løbende blive fulgt og vurderet. Hospitalet vil fortsat arbejde på at minimere forsinkelser og forbedre prognosen. Det aktuelle screeningsinterval er på 2 år og 5 måneder. Det forventes, at udfordringen er løst senest i første kvartal af 2024 ifølge den opdaterede handleplan.
Det bemærkes, at Afdeling for Brystundersøgelser er ved at implementere et nyt it-system (Sectra RIS/PACS) til både screeningsprogrammet og den kliniske mammaradiologi. Implementeringen medfører, at kapaciteten nedsættes kortvarigt. Dette er der taget højde for i Herlev og Gentofte Hospitals estimater. Det nye it-system forventes at stabilisere både screeningen og den kliniske mammaradiologi og dermed på sigt understøtte en højere målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkeforløbene. Når det nye RIS/PACS-system er implementeret, kan et eventuelt udvidet samarbejde med private leverandører på brystkræftområdet afdækkes.
På næste møde i forretningsudvalget vil Bodil Ørkild, vicedeirektør på Herlev og Gentofte Hospital præsentere den opdaterede handleplan med henblik på genopretning og robustgørelse af hele brystkræftområdet - dvs. både screening, udredning og behandling.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges den 19. september 2023.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20024815
Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten_2. kvartal 2023
Bilag 2: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_270823_opdateret_280823
Bilag 3: ALLE_KRÆFTPAKKER_EX_BRYST_OF4_opdateret_280823_tom_270823
Bilag 4: Udvikling i antal henvisninger til BUP Region Hovedstaden jan 2021 - juli 2023
Bilag 5: Målopfyldelse brystkræftpakken pr. 18. september 2023
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Sundhedsudvalgets beslutning ved skriftlig votering i perioden 12. - 15. september 2023:
Anbefalet.
Forretningsudvalget godkendte den 13. juni 2023 at sende forslag om ændring af den fremtidige organisering af medicinsk behandling i planområde Syd i høring. Oprindeligt var det planlagt, at sundhedsudvalget skulle træffe endelig beslutning om ændringen på deres møde 27. september 2023, hvorefter forretningsudvalget og regionsrådet skulle have godkendt ændringen hhv. den 10. oktober og den 24. oktober 2023. Det har imidlertidig vist sig nødvendigt at fremrykke den politiske godkendelsesproces, da det er nødvendigt at implementere ændringsforslaget tidligere end oprindeligt planlagt. Derfor er der med denne sag en endelig godkendelse af ændringsforslaget til Hospitalsplan 2025, samt en orientering om fremrykning af implementeringen på 2 måneder i forhold til det beskrevne i sagen fra 13. juni 2023.
Baggrunden for fremrykningen og samlingen af de medicinske senge og ambulatorier på Amager- og Hvidovre matriklerne er, at der udover manglen på speciallæger i hormon- og stofskiftesygdomme og lungesygdomme på Glostrup-matriklen også vil være væsentlige vakancer for hjertemedicinske læger. Da ændringsforslaget blev forelagt politisk i juni 2023, var der 11 speciallæger i hjertemedicin på Glostrup-matriklen. Ved årsskiftet vil der være seks speciallæger tilbage. Hertil kommer, at der er sket en udtynding af kompetencer blandt de yngre læger, så de ikke i samme omfang som tidligere kan varetage opgaver på speciallægeniveau og afhjælpe speciallægemanglen. De hjertemedicinske læger har indtil nu udgjort en væsentlig del af den samlede lægebemanding på Glostrup-matriklen, men med vakancer og lavere kompetenceniveau vil der ikke længere være tilstrækkeligt med læger til at dække de nødvendige vagtlag og sikre et patientsikkert tilbud for akutte og indlagte patienter. Dette gælder både for hjertemedicin og øvrige medicinske specialer på Glostrup-matriklen. Amager og Hvidovre Hospital vurderer, at det er nødvendigt at implementere ændringsforslaget pr. 1. december 2023, hvilket er to måneder tidligere end oprindeligt planlagt.
Med afsæt i de indkomne høringssvar foreslår administrationen en ændring af Hospitalsplan 2025 for medicinsk behandling i planområde Syd. For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af ændringen og konsekvenserne henvises til ændringsforslaget, som blev forelagt foreretningsudvalget og sundhedsudvalget den 13. juni 2023.
Som ændring til den nuværende Hospitalsplan 2025 foreslås det, at Amager og Hvidovre Hospitals medicinske ambulatorier og senge på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) samles på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre matriklen). Akutklinikken bevares på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) med ændret opgavedeling, men fortsat med mulighed for behandling af mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor).
Formålet med ændringen er at samle de medicinske senge og ambulatorier på Glostrup-matriklen på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) og dermed at der reduceres i antallet af steder i planområde Syd, hvor der modtages akutte medicinske patienter. Ændringen er nødvendig for at sikre et patientsikkert og bæredygtigt tilbud til medicinske patienter i planområde Syd. Med ændringen sikres gode betingelser for at kunne tilbyde ensartet og høj kvalitet i behandlingen og sikre ensartede ventetider for patienterne. Der skabes mulighed for at etablere et stærkere fagligt miljø, som kan understøtte rekruttering og fastholdelse samt bæredygtig hospitalsdrift.
Høring af ændringsforslaget
Forslaget har været sendt ud i en bred høring fra torsdag den 15. juni til mandag den 28. august 2023. Der er indkommet 25 høringssvar fra Regionsældrerådet, MED-udvalg, statslige myndigheder, kommuner, sundhedsfaglige råd (SFR) og faglige organisationer. Der har desuden været afholdt et virtuelt høringsmøde onsdag den 16. august, hvor der var mulighed for at blive orienteret om baggrunden for ændringsforslaget, samt konsekvenser ved forslaget, ligesom der var mulighed for stille spørgsmål til ændringsforslaget.
De indkomne høringssvar bakker generelt op om ændringsforslaget og giver ikke anledning til justering af forslaget. Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med resumé af de indkomne høringssvar, samt administrationens bemærkninger hertil. (bilag 1). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde (bilag 2).
I lyset af blandt andet de politiske drøftelser og bemærkninger i høringssvarene er der i budgetaftale 2024-2027 truffet beslutning om at afsætte 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. i 2025 til at finde en løsning for de patienter og medarbejdere, som skal til og fra Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen).
Samling af medicinsk behandling på Amager- og Hvidovre matriklerne i planområde Syd
Når Amager og Hvidovre Hospital pr. 1. december 2023 er nødt til at samle hospitalets medicinske senge og ambulatorier på Amager og Hvidovre-matriklerne, vil det også være nødvendigt at lukke for indtag af akutte medicinske patienter til vurdering og eventuel indlæggelse i Akutklinikken på Glostrup pr. 1. december 2023. Akutklinikken på Glostrup vil fra 1. december 2023 fortsat modtage patienter med mindre skader og akut opstået almen medicinsk sygdom (behandlerspor). Som forelagt i den politiske sag fra juni 2023, vil åbningstiden være kl. 07-22 frem til 1. februar 2024. Herefter tilpasses åbningstiden, så patienter kan behandles for mindre skader og akut almen medicinsk sygdom fra kl. 09-21. Det har desuden allerede nu vist sig nødvendigt at flytte de lungemedicinske ambulatorier fra Glostrup til Hvidovre-matriklen, da der ikke længere er speciallæger inden for lungemedicin ansat på Glostrup-matriklen. Nyhenviste lungepatienter fra Glostrups optageområde indkaldes derfor på Hvidovre-matriklen, og patienter i igangværende forløb vil modtage brev om, at de omvisiteres til Hvidovre-matriklen.
Personalet vil flytte med funktionerne til Hvidovre-matriklen. Amager og Hvidovre Hospital vil gå i dialog med relevante faglige organisationer set i lyset af, at der vil ske flytning med kortere varsel end oprindelig planlagt. Der kan for nogle faggrupper være behov for at se på særlige løsninger i en overgangsperiode, fx dækning af forøgede transportomkostninger og indregning af forøget transporttid i arbejdstiden.
Administrationen forelægger en politisk sag i løbet af 2. halvår af 2023 med en nærmere beskrivelse af løsningen for deres fremadrettede varetagelse af deres funktioner på Glostrup-matriklen med intensiv kapacitet , samt behandling af akutte patienter med hjerne- og nervesygdomme (neurologi) og patienter med ryg-, led- og bindevævssygdomme (reumatologi), da Rigshospitalet (Glostrup-matriklen) dækker disse specialer i planområde Syd. Administrationen er i dialog med Rigshospitalet herom.
Såfremt ændringen til Hospitalsplan 2025 godkendes, vil administrationen implementere ændringen i planen, og Amager og Hvidovre Hospital vil pr. 1. december 2023 gennemføre den organisatoriske ændring og samle medicinske ambulatorier og senge på Amager- og Hvidovre-matriklerne. Akutklinikken på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) vil have ændret opgavevaretagelse pr. 1. december, hvor patienter med mindre skader og akut opstået almen medicinsk sygdom (behandlerspor skade og sygdom) kan modtages. Ændringen gennemføres, som beskrevet, i meget tæt samarbejde med Rigshospitalet, ligesom begge hospitaler har en proces med tæt involvering og dialog med berørte medarbejdere og inddragelse af personalet via de respektive MED-udvalg.
Der er, som ved andre organisationsændringer, en risiko for, at noget personale ikke ønsker at flytte med opgaven. Der gøres en stor indsats for at tage bedst mulig hånd om personalet, og ændringsforslaget er generelt modtaget med stor forståelse og mange finder det meningsfuldt at sikre et mere robust fagligt set-up til patientgruppen.
Amager og Hvidovre Hospital er i tæt dialog med Rigshospitalet om, hvilken betydning det vil have for de funktioner, som de to hospitaler deler på Glostrup-matriklen og, hvordan de bedst varetages fra 1. december 2023. Amager og Hvidovre Hospital er sammen med Rigshospitalet fortsat meget optagede af at tage bedst mulig hånd om personalet på Glostrup-matriklen og sikre, at flest muligt ønsker at fortsætte deres ansættelse i regionen. Amager og Hvidovre Hospital og Rigshospitalet har igangsat en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED- udvalg, hvor hospitalerne følger regionens personalepolitiske retningslinjer, og om muligt tager hensyn til den enkeltes interesser.
Som redegjort for i sagen med ændringsforslaget, som var på forretningsudvalget og sundhedsudvalget den 13. juni 2023, vil der indledningsvist være udgifter på op til 5 mio. kr. (skønsmæssigt fastsat) til klargøring og flytning. Det vedrører altovervejende udgifter til ombygning af lokaler fra Afdeling for Hjerneskader til medicinske sengestuer. Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre Matriklen. Ombygningen skal finde sted i 2023 med henblik på ibrugtagning 1. december 2023. Udgiften til klargøring og flytning finansieres af Amager og Hvidovre Hospitals driftsramme.
Administration forventer dog, at Amager og Hvidovre Hospital herefter kan opnå en driftsbesparelse på i alt 10-15 mio. kr. om året ved samling af ambulatorier og senge. Med de nye byggerier er der en klar forventning om en effektivisering, og besparelserne skal bidrage til, at det bliver muligt at indfri effektiviseringskravet fra Kvalitetsfondsprojektet på Amager og Hvidovre Hospital.
De relevante afdelinger orienteres mundligt, skriftligt og via intranettet.
Derudover orienteres borgere og samarbejdspartnere om ændringen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget til skriftlig godkendelse fra 12. til 15. september 2023, hvorefter sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september og regionsrådet den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond/Kirsten Hansen
23012812
Bilag 1: Bilag 1. Høringsnotat (udkast pr 8.9 2023)
Bilag 2: Bilag 2- De samlede høringssvar
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
Som noget nyt er økonomirapporten samlet i ét bilag. Rapporten indeholder de samme elementer, men samlingen giver mulighed for en samlet indholdsfortegnelse og fortløbende sidenummerering. Det tidligere bilag 1 svarer til kapitel 1-4 i rapporten, det tidligere bilag 2 er samlet i kapitel 5 og det tidligere bilag 3 fremgår af kapitel 6.
Herudover er der i forbindelse med denne økonomirapport udarbejdet et selvstændigt bilag 2: "Økonomisk ubalance i Region Hovedstadens Psykiatri", som giver en nærmere beskrivelse af de aktuelle udfordringer i psykiatrien.
Region Hovedstadens økonomi er under pres på en række fronter.
Der ses bl.a. stigende forbrug vedr. praksisområdet, herunder særligt tilskudsmedicin. Alene på praksisområdet ventes nu et samlet merforbrug på over 400 mio. kr.
Den løbende drift er præget af merudgifter vedr. ventelisteafvikling og afvikling af kompensationerne i forbindelse med COVID-19.I modsat retning trækker bl.a.mellemregional afregning hvor efterregulering vedr. tidligere år og generelt positiv tendens medfører en vis lettelse af udgiftspresset. Regionens økonomi i 2023 er understøttet af fremrykket indkøb af medicin for 224 mio. kr. i 2022.
Herudover er regionens kassebeholdning er bl.a. udfordret af merudgifter vedr. større anlægsprojekter.
Der er fokus på arbejdet med at afvikle ventelisterne efter pandemien og sygeplejekonflikten på både egne hospitaler og gennem private hospitaler. Merudgifterne til dette finansieres af regeringens akutpulje, som udnyttes fuldt ud.
De aktuelle udfordringer vedr. f.eks. tilskudsmedicin vil sandsynligvis også skabe udfordringer til næste år. Et sigtepunkt for økonomistyringen i indeværende år er derfor også at reducere udgiftspresset i 2024.
Prognosen viser et samlet forventet mindreforbrug på ca. 24 mio. kr. før nye dispositioner.
Afvigelserne er opsummeret i nedenstående tabel:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Negative beløb er mindreforbrug i forhold til budgettet.
2. økonomirapport viste et forventet merforbrug på ca. 2 mio. kr.
Tabellen viser, at den samlede prognose er justeret med netto -26 mio. kr. siden 2. økonomirapport.
De væsentligste ændringer på driftsprognosen er:
Den samlede prognose er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet og mellemregionale indtægter
Ved 3. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 25,9 mia. i DRG-værdi.
Prognosen for årsniveauet viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,9 mia. / 7,2 pct. i DRG-værdi i forhold til budgettet.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten kapitel 6.
Mellemregionale indtægter er påvirket af efterreguleringer vedr. tidligere år bl.a. på det psykiatriske område. Endvidere medfører politive tendenser, at der ikke bliver fuldt behov for centrale puljer på området.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 31. august 2023 og efterfølgende afklaringer, foreslås følgende dispositioner:
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne - bortset fra psykiatrien - forventer at overholde deres budgetrammer. Der er dog væsentligt økonomisk pres i forhold til bl.a. personaleressourcer og pukkelafvikling m.v. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2024.
Region Hovedstadens Psykiatri oplevede op til sommerferien økonomiske udfordringer på op mod i alt 84 mio. kr. som følge af bl.a. udgifter til vagter og eksterne vikarer. En del af merforbruget kan finansieres via finanslovsmidler målrettet psykiatrien ("her og nu kapacitetspakke"), mindreforbrug på øvrige områder og midlertidig lukning af et sengeafsnit relateret til rekrutteringsvanskeligheder. Det forventes imidlertid fortsat at Region Hovedstadens Psykiatri får et merforbrug på maksimalt 35 mio. kr. De økonomiske ubalancer i psykiatrien er beskrevet nærmere i bilag 2.
Center for Ejendomme og Center for IT og medicoteknologi
Center for Ejendomme (CEJ) samt Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) har udfordringer i forhold til at overholde deres bevillingsrammer.
CEJ har - i tillæg til ubalancerne vedr. forsyningsområdet - ubalancer på den almindelige drift. Det forventes, at ubalancerne kan styres på plads i indeværende år.
CIMT forventer et merforbrug på ca. 25 mio. kr. i 2023. Merforbruget skyldes bl.a., at der alligevel – i modsætning til forventningen ved 2. økonomirapport – er behov for de økonomiske reserver vedr. RIS/PACS-programmet. Efter implementeringen på Bispebjerg i juni er der indtruffet uforudsete udgifter, som skal håndteres forud for implementeringen på Rigshospitalet i november. Omkostningerne vedrører migrering af data på Rigshospitalet, Epic integration og ekstra test ressourcer.
I forbindelse med 2. økonomirapport blev reserverne i RIS/PACS-programmet overført fra CIMT til regionens fælles konti.
Endvidere medfører tidsforskydninger i nogle af de store byggerier et midlertidigt merforbrug vedr. it-infrastrukturudstyr. Det forventede merforbrug søges minimeret i de kommende måneder.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på 11,5 mio. kr.
Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 29,5 mio. kr., et mindreforbrug på miljøområdet på 11,0 mio. kr. samt et mindreforbrug på øvrig regional udvikling på 9,0 mio. kr. Desuden er der et merforbrug på 2,0 mio. kr. til betaling af etableringen af Hovedstadens Letbane.
Merforbruget på kollektiv trafik kan henføres til, at Movia ændrede sit budget for 2023 fra 1. behandlingen i juni 2022 til 2. behandlingen i december 2022, hvorved regionens udgifter til Movia blev 37,0 mio. kr. større end i regionens vedtagne budget. Merudgiften skyldes dels ekstraordinære prisstigninger i efteråret 2022, dels at indtægterne fra passagererne i den kollektive trafik ikke helt er tilbage på niveauet før corona.
Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet udgør 7,5 mio. kr. og indgår i opgørelsen af merforbruget på Kollektiv trafik, idet bevillingen er øget tilsvarende.
Mindreforbruget på miljøområdet skyldes udelukkende et regnskabsteknisk forhold, idet der forventes en indtægt i 2023 på 11,0 mio. kr. fra staten vedrørende regnskabsførte udgifter i 2022.
Det foreslås, at merforbruget på det regionale udviklingsområde finansieres af det akkumulerede overskud.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere
m.v.).
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 3. kvartal 2023 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.
Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 2,9 mia. kr. efter 3. kvartal 2023 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,892 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger).
Regionens likvide beholdning skønnes ved udgangen af 3. kvartal 2023 at udgøre ca. 1,1 mia. kr.
I regionens likvide beholdning indgår eksterne midler, der er øremærket specifikke formål, herunder særligt forskning. Dette beløb skønnes minimum at udgøre 2,6 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2023.
Den reelle kassebeholdning, likvid beholdning fratrukket eksterne midler, skønnes derfor negativ med 1,5 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2023.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2023.
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 21 mio. kr. inkl. politiske dispositioner i denne økonomirapport. Dette tal består bl.a. af det forventede mindreforbrug på 24 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 32 mio. kr. fra drift til anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 315 mio. kr. over det aftalte niveau for 2023 excl. evt. udgifter afholdt vedr. COVID-19. I forhold til 2. økonomirapport er prognosen øget med 90 mio. kr. vedr. vandskade på Hvidovre Hospital - det forventes at vandskaden dækkes af forsikringen.
Akutpakken
Region Hovedstadens andel af regeringens akutpakke udgør 356 mio. kr. i 2023. Der er brugt 231 mio. kr. af puljen fra januar til juli måned.
De resterende 125 mio. kr. er fordelt til hospitalerne efter størrelse og venteliste m.v. Hospitalerne er anmodet om at gennemføre pukkelafvikling i den resterende del af 2023 inden for den udmeldte ramme.
Godkendes indstillingens pkt. 1 tilføres Rigshospitalet yderligere 30 mio. kr. og Herlev og Gentofte Hospital 10 mio. kr. til styrket pukkelafvikling i indeværende år.
Godkendes indstillingens pkt. 2 tilføres Region Hovedstadens Psykiatri 12 mio. kr. af den fremrykkede "her og nu kapacitetspakke", som indgik i finansloven for 2023, og som endnu ikke var udmøntet fra regionens fælles konti.
Godkendes indstillingens pkt. 3 tager regionsrådet til efterretning, at Region Hovedstadens Psykiatri forventer et merforbrug i 2023 på op til 35 mio. kr.
Godkendes indstillingens pkt. 4 udmøntes 30 mio. kr. til styrkelse af kræftbehandlingen i indeværende år med den fordeling, som er beskrevet ovenfor.
Godkendes indstillingens pkt. 5 bemyndiges administrationen til at bruge ekstra midler til pukkelafvikling, hvis det kan gennemføres inden for rammerne af regionens udgiftsloft. Eventuel beslutning om styrket pukkelafvikling træffes af koncerndirektionen i samråd med regionsrådsformanden.
Godkendes indstillingens pkt. 6, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Tilskudsmedicin
Der er et stort og stigende merforbrug vedr. tilskudsmedicin – særligt relateret til diabetesområdet. Den aktuelle prognose er meget følsom ift. kommende efterspørgsel, prisudvikling og eventuelle mangelsituationer.
Mellemregionale indtægter
Der er væsentlig usikkerhed på området, men der ses en positiv tendens, som medfører, at der ikke bliver fuldt behov for centrale puljer på området.
Pukkelafvikling og akutpakke
Der er usikkerhed omkring pukkelafviklingens fremdrift og den tilhørende finansiering. Regionen har pt. et væsentligt forhøjet forbrug af ydelser på private hospitaler, som følges tæt.
Forsyningsudgifter
Forhøjede priser vedr. forsyning (el, vand og varme) medfører fortsat væsentlige merudgifter. Prisudviklingen er usikker bl.a. som følge af krigen i Ukraine.
Overholdelse af virksomhedernes bevillingsrammer
Hospitalerne og de øvrige virksomheder har en række økonomiske udfordringer, som kan medføre budgetoverskridelser ud over det, der indgår i den aktuelle prognose. En bred overskridelse af de økonomiske rammer på tværs af virksomhederne kan have konsekvenser for regionens samlede økonomi.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 1.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2023 og 2024 i økonomirapporten kapitel 5.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23034375
Bilag 1: 3. økonomirapport 2023
Bilag 2: 3. økonomirapport 2023 - Bilag 2 - Økonomisk ubalance i Region Hovedstadens Psykiatri
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Enhedslisten (Ø) forbeholder sig deres stillingtagen til regionsrådets behandling af sagen.
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på mødet den. 22. august 2023 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted den 26. september 2023.
Efter andet politiske forhandlingsmøde er der den 7. september 2023 indgået en budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige samt Bergur Løkke Rasmussen (ufp.) og Anne Ehrenreich (ufp.) om Region Hovedstadens budget for 2024.
Bilag 3 er fortroligt af hensyn til den igangværende proces omkring hospitalernes og centrenes omprioriteringer.
Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2024 - 2027, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 2.
Regeringen har den. 24. august 2023 efter fremlæggelse af budgetforslaget annonceret, at der prioriteres yderligere 350 mio. kr. til regionerne i 2024 og frem. Det er som en del af budgetaftalen besluttet, at Region Hovedstadens andel (109,2 mio. kr.) anvendes til håndtering af udgiftspres fra tilskudsmedicin (70 mio. kr.) og praksisområdet (39,2 mio. kr.).
Det lægges til grund for budgettet, at Fields-anbefalingerne kan finansieres af de ekstra midler eller finansloven. Det forudsættes også, at der i 2024 og frem sker en særskilt kompensering af praksisudgifterne til ukrainske flygtninge.
Der afsættes 20 mio. kr. i 2024 stigende til 25 mio. kr. i 2025 og frem til at dække Region Hovedstadens udgift til sekventeringscenteret (personlig medicin), som aktuelt finansieres af nationale midler. Midlerne dækkes af takstreserven.
På det regionale udviklingsområde er der i budgetforslaget et tilpasningsbehov på 56,6 mio. kr. i 2024. I budgetaftalen er der skabt balance mellem finansiering og udgifter ved at bruge 22,8 mio. kr. af tidligere års mindreforbrug og finde besparelser på 35,8 mio. kr. Derved er der også skabt finansiering til, at der afsættes 2,0 mio. kr. til styrkelse af den kollektive trafik i planområde Syd.
På kollektiv trafik skal der leveres en besparelse på 6,0 mio. kr. i 2025, 11,0 mio. kr. i 2026 og 11,0 mio. kr. i 2027. Denne besparelse skal udmøntes konkret i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025.
Ændringer som følge af budgetaftalen er indarbejdet i budgetforslaget sammen med eventuelle redaktionelle ændringer.
Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budget 2024 - 2027 er fastsat til den 21. september kl. 12.00.
Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget, særligt i forhold til at der ikke er generelle besparelser. Der udtrykkes endvidere bekymring for det fortsatte pres i sundhedsvæsenet og udfordringer ift. at skaffe tilstrækkeligt personale. Høringssvarene er vedlagt som bilag 3 og 4.
Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2024 forudsatte på 122 kr. pr. indbygger. Bidraget er reguleret iht. gældende pris- og lønregulering. Forslaget har været i høring hos kommunerne, og der er kommet svar fra 14 kommuner, som tager forslaget til efterretning (bilag 5).
Der er stillet i alt 43 budgetspørgsmål frem til den 25. august 2023. Alle spørgsmål er besvaret, og spørgsmål og svar kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar-til-budgetprocessen-2024.aspx
Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.
Der er udsendt pressemeddelelse i forbindelse med det indgåede budgetforlig 7. september 2023, og der overvejes muligheder for presse- og kommunikationsindsats i forhold til konkrete initiativer i budgetaftalen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september og regionsrådet den 26. september 2023.
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
23000423
Bilag 1: Aftale om Region Hovedstadens budget for 2024
Bilag 2: Udmøntning på bevillingsområder
Bilag 3: Lukket bilag.
Bilag 4: Høringssvar fra Region Hovedstadens MED-organisation
Bilag 5: Revideret - Høringssvar fra kommunerne
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Socialdemokratiet (A), Det Konservative Folkeparti (C), Nye Borgerlige (D), Dansk Folkeparti (O) og Venstre (V) stemte for, mens Det Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) undlod at stemme.
Det Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) udtalte, at de forbeholder sig deres stillingtagen til behandlingen af sagen under et regionsrådsmøde. De benyttede således standsningsretten til at standse udførelsen af beslutningen, idet de Det Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) ønskede sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet i henhold til § 23 i styrelsesloven, der også gælder for regionerne.
Sagen behandles af regionsrådet den 26. september 2023.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionens gældende finansielle retningslinjer blev seneste godkendt af regionsrådet i maj 2022. I den forbindelse skete der en justering af hvor stor en andel af regionens langfristede gæld, der må være optaget med henholdsvis fast og variabel rente.
På baggrund af udviklingen i renten har administrationen gennemgået de finansielle retningslinjer og vurderet, at der er behov for at opdatere retningslinjerne, så de i højere grad matcher de aktuelle finansielle markeder. Samtidigt ønskes der en afgrænsning på fordelingen af Region Hovedstadens likvide midler, så der er mulighed for at undgå en høj grad af risikoeksponering mod obligationsrenten, som også er mere på linje med de øvrige regioner. Endelig tilrettes de finansielle retningslinjer, så de i højere grad afspejler, at regionens investeringer ikke må understøtte virksomheder, der udøver aggressiv skatteplanlægning.
Finanschef i Center for Økonomi, Susanne Lüchau Michelsen, og chefkonsulent Mette Bjarnholt, deltager under punktet.
Regionens finansielle politik beskriver først og fremmest regionens risikoprofil i relation til forvaltningen af regionens likvide midler og håndtering af den langfristede gæld. Politikken udgør således fundamentet for f.eks. indgåelse og justering af aftaler med de forskellige forvaltere af regionens investeringsportefølje. Endvidere indholder politikken retningslinjer og rammer for indgåelse af aftaler om leje og leasing af anlægsaktiver m.v.
Finansielle retningslinjer
Regionens finansielle retningslinjer er et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Af bilag 1 fremgår udkast til de opdaterede finansielle retningslinjer. Nedenfor er fremhævet de vigtigste ændringer i henholdsvis tilgangen til likviditet og finansiering, samt de forventede konsekvenser af disse. Retningslinjerne vedrørende leasing er uændret.
Retningslinjer for placering af overskudslikviditet
Retningslinjerne for håndteringen af likvide midler, herunder værdipapirer i de eksisterende finansielle retningslinjer, giver regionen mulighed for at investere kapital i følgende:
Samtidigt er regionens risikomodel beskrevet som forsigtig, så indtjeningsniveauet er stabilt, uden at regionen tager unødige risici.
Administrationen har på baggrund af dette i praksis ført en relativt forsigtig tilgang til investeringer, som har bestået i, at en række kapitalforvalter (for nærværende Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank) har fået stillet likviditet til rådighed, som de efter aftale har investeret i hhv. danske stats- og realkreditobligationer samt to mindre mandater i erhvervsobligationer. Placeringen betyder, at regionen er kraftigt eksponeret overfor udviklingen i obligationsrenten. Det seneste års rentestigninger har således medført, at kursværdien på regionens obligationer er faldet ganske betragteligt.
Ved spredning på flere aktivklasser er det muligt at nedbringe regionens eksponering overfor obligationsrenten. Typisk er der den sammenhæng, at fx aktier og obligationer er "negativt korreleret". Det betyder, at dårlige obligationssår oftest er gode aktieår og omvendt. Så en tilføjelse af en mindre aktieandel til en obligationsportefølje kan i mange tilfælde udjævne afkastet og på den måde reducere den samlede risiko for regionen i overensstemmelse med ønsket om et stabilt indtjeningsniveau.
Administrationen anbefaler derfor at ændre rammerne (dvs. begrænsninger) for regionens investeringer, så det er muligt at sammensætte en portefølje, der reducerer den samlede risiko. I tabel 1 er vist de anbefalede rammer for overskudslikviditet. Som det fremgår af tabel 1, kan regionens samlede overskudslikviditet placeres i danske stats- og realkreditobligationer. For at opnå mulighed for et balanceret afkast tillades det, at maksimalt 15 pct. placeres i kreditobligationer og/eller aktier, mens statsobligationer og/eller covered bonds (SDO - Særligt Dækkede Obligationer) udstedt i et euroland maksimalt må udgøre op til 10 pct.
Tabel 1. Ramme for anbringelse af overskudslikviditet
Aktiv | Maksimal andel |
Danske stats- og realkreditobligationer (Min. AAA-rating) | 100 pct. |
Statsobligationer samt europæiske covered bonds udstedt i et euroland. (Min. BBB-rating) | 10 pct. |
*Kreditobligationer: -Investment Grade obligationer (virksomhedsobligationer, med en begrænset kreditrisiko) -High Yield obligationer (virksomhedsobligationer, med større kreditrisiko og dermed højere afkast) | 15 pct. |
*Aktier | 15 pct. |
*Summen af kreditobligationer og aktier må ikke udgøre mere end 15 pct.
Med de foreslåede rammer bliver det muligt at sprede risikoen yderligere sammenlignet med i dag, dog stadig med en forsigtig tilgang.
Region Hovedstadens kapitalforvalter Nykredit vurderer, at ”Rammen for placering af overskudslikviditet ligger i den forsigtige ende sammenlignet med de rammer, vi ser på det kommunale segment.”
Endvidere er rammerne - modsat i dag - på linje med hovedparten af de øvrige regioner. F.eks. kan Region Nordjylland investere op til 20 pct. i aktier og 30 pct. i andre aktivklasser end danske obligationer. Det bemærkes, at renteudgifter for regionerne under et indgår som en del af økonomiaftalen. Så en placering af likviditeten, der afviger fra de øvrige regioner, medfører en øget risiko for en underfinansiering af renterne. Underfinansieringen sker, når de øvrige regioner har høje afkast på de aktivklasser, som Region Hovedstaden i dag ikke har.
I forhold til de etiske retningslinjer er de opdateret, så det understreges, at Region Hovedstaden ikke ønsker at investere i virksomheder, der opererer med aggressiv skatteplanlægning. Dette påhviler kapitalforvalteren at sikre evt. gennem et eksternt screeningbureau.
Endvidere ændres tærskelværdien vedrørende våben til 5 pct. Niveauet svarer til de øvrige områder, som regionen ikke ønsker at investere i. Ændringen forbedrer muligheden for at afhænde en virksomhed, der går ind i våbenproduktion.
Rentefordeling på langfristet gæld eksklusiv leasing
Endelig søges det ændret, at der er sket en tilpasning af rentefordelingen på regionens langfristede gæld, så den opgøres ex. leasinggæld jf. tabel 2. I dag er rentefordelingen afhængig af udviklingen i leasinggælden jf. nedenfor. Leasinggælden udgør en stadig voksende andel af regionens samlede gæld. Ændringen sikrer, at beslutninger vedrørende renten på leasingsgælden ikke påvirker mulighederne for risikospredningen på den øvrige langfristede gæld. Endvidere sikrer ændringen bedre mulighed for at udnytte bevægelser i renterne til omlægning af regionens lån.
Nuværende rentefordeling:
Tabel 2. Rentefordeling langfristet gæld ex leasing
Låntype | Minimum | Maksimum |
Fast forrentet lån | 25 pct. | 100 pct. |
Variabelt forrentet lån | 0 pct. | 75 pct. |
Afslutningsvis skal det bemærkes, at der er foretaget en række redaktionelle ændringer af de finansielle retningslinjer, samt at de opdaterede retningslinjer har været forelagt to af regionens kapital forvaltere, der vurderer at retningslinjerne forsat er til den forsigtige side og på linje med mange andre kommuner og regioner.
Godkendes sagen, vil de opdaterede finansielle retningslinjer være gældende og indgå som bilag i kasse- og regnskabsregulativet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23045867
Bilag 1: Finansielle retningslinjer
Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med Budget 2020 blev det aftalt at igangsætte et arbejde med en ny vision for Fremtidens Rigshospital, som skal pege frem mod, hvordan det samlede Rigshospital over tid bliver moderniseret.
På møde i forretningsudvalget den 16. juni 2020 blev kommissoriet og processen for visionsarbejdet drøftet, og det blev efterfølgende aftalt i Budget 2021 at nedsætte en Visionsgruppe for Fremtidens Rigshospital. På møde i forretningsudvalget den 6. oktober 2020 blev rammen for nedsættelse af visionsgruppen godkendt. Som beskrevet i sagerne fra juni og oktober 2020 falder visions- og masterplanprojektet i to dele - dels udviklingen af en ny vision, dels planlægning af nye fysiske rammer.
Med denne sag godkendes en ny vision for Fremtidens Rigshospital, og projektets første del afsluttes.
På forretningsudvalgets møde den 19. september 2023 vil hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang præsentere visionen og orientere om proces og perspektiver for Rigshospitalets nye vision og retning.
Rigshospitalet har en særlig status som landets højest specialiserede hospital. Rigshospitalet modtager patienter fra hele landet, og eksperter og forskere er samlet for at sikre, at hospitalets behandling, forskning og uddannelse på internationalt niveau kan måle sig med de bedste.
I fremtiden vil nogle patienter møde nye og moderne fysiske rammer på Rigshospitalet. Den nye Nordfløj på Blegdamsvej og Bodil Eskesen Centeret i Glostrup er taget i brug, og i de kommende år tages Mary Elizabeths Hospital på Blegdamsvej i brug. Dermed moderniseres dele af Rigshospitalet, mens de resterende bygninger ikke er i moderne stand. Det blev besluttet i ”Budgetaftale 2020 – Tid til patienten” at igangsætte et arbejde med en vision, som skal pege frem mod, hvordan det samlede Rigshospital over tid bliver moderniseret.
Partierne bag budgetaftalen var enige om, at de fysiske rammer skal matche både patienters og pårørendes behov og samtidig sætte nye ambitioner og give langt bedre rammer for personalets arbejde med behandling, forskning og uddannelse, så Rigshospitalet også i fremtiden kan være Danmarks højt specialiserede hospital. Det blev efterfølgende aftalt som en del af ”Budgetaftale 2021 – Det handler om liv” at nedsætte en visionsgruppe for fremtidens Rigshospital for at sætte politisk retning for visionsarbejdet.
Proces
I juni 2021 blev der afholdt første møde i Visionsgruppen, hvor Rigshospitalet bl.a. præsenterede pejlemærker for visionsarbejdet, samt de fremtidige vilkår og roller for Rigshospitalet. Gruppen fik grundet COVID-19-pandemien kun afholdt ét møde.
På det konstituerende møde i regionsrådet 7. december 2021 blev det besluttet at videreføre Visionsgruppen. Den politiske proces med formulering af en ny vision for Fremtidens Rigshospital blev genstartet ved det nye regionsråds besøg på Rigshospitalet den 28. juni 2022 og det efterfølgende møde i visionsgruppen den 10. august 2022.
I arbejdet med at formulere visionen for fremtidens Rigshospital har centrale elementer bl.a. været inspirationsbesøg, Fremtidsdagene på Rigshospitalet og drøftelser med hospitalsledelse og medarbejdere om scenarier for fremtidens sundhedsvæsen.
Derudover er der udarbejdet relevant vidensgrundlag med udgangspunkt i følgende pejlemærker:
Processen fremgår af bilag 2.
Visionen
Det har i arbejdet med den nye vision været en præmis, at resultatet også er relevant for andre end Rigshospitalet selv. Visionen skal ses i sammenhæng med en række temaer, der er centrale for sundhedsvæsnets drift og udvikling:
På Visionsgruppens møde den 18. august 2023 præsenterede Rigshospitalet oplæg til ny vision for Fremtidens Rigshospital. På mødet besluttede Visionsgruppen at anbefale godkendelsen af ny vision for Fremtidens Rigshospital "Til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen" til forretningsudvalget og regionsrådet.
Visionen "Til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen" understøttes af en række værdier:
Værdierne indebærer fx, at Rigshospitalets arbejde er drevet af at gøre det ypperste for den enkelte patient - både på og uden for Rigshospitalet. Det er vigtigt med partnerskaber for at sikre udvikling og implementering af bedre løsninger, og patientnær forskning skal understøttes, så de rigtige behandlingsmuligheder er tæt på patienterne. Værdierne skal ses i kontekst af regionens målbillede 'Det handler om liv', men med et yderligere fokus på en række hospitalsspecifikke værdier, som er særlige for Rigshospitalet. Disse værdier skal være med til at få visionen til at virke i hverdagen i arbejdet med udviklingen af sundhedsvæsenet, så alle patienter kan få behandling af høj faglig kvalitet.
Vision, mission, strategi og værdier fremgår af bilag 1.
Ved godkendelse af vision for Fremtidens Rigshospital afsluttes projektets først del - udviklingen af en ny vision - og det politiske arbejde med realisering integreres i det løbende arbejde i relevante politiske fora.
Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital mødes i 2024 for at drøfte arkitektonisk vision for hospitalets fysiske rammer. Den videre proces med anden del af visions- og masterplanen for Rigshospitalet – planlægning af nye fysiske rammer og tilvejebringelse af den nødvendige finansiering forankres i forretningsudvalget.
Administrativt vil Visions- og masterplanprojektet fortsat være forankret i styregruppen, som fastlægger de overordnede rammer for projektet og er ansvarlig for at træffe beslutninger, der er nødvendige for projektets fremdrift.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Rigshospitalet vil efter visionens godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet begynde en intern og ekstern kommunikationsindsats om visionen for at skabe kendskab og opbakning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20014281
Bilag 1: BILAG 1 Rigshospitalets nye vision mission strategi og værdier
Bilag 2: BILAG 2 Proces for udvikling af ny vision for Fremtidens Rigshospital
Bilag 3: OPLÆG - Vision for Fremtidens Rigshospital - oplæg ved Rasmus Møgelvang - FU 19-09-23
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. april - 30. juni 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også med i rapporteringen.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på møder den 31. maj og den 14. juni 2023. Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag A for 2. kvartal 2023.
I forhold til seneste kvartalsrapportering er der særligt 3 tæt forbundne forhold, som kan forbedre regionens muligheder for at sikre, at Nyt Hospital Bispebjerg ved endelig aflevering i 2027 lever op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om realiseringen af et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital. De 3 tiltag er følgende:
Økonomi og risiko:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet accepterede den 1. juli 2023 nyt styrende budget og mulighed for ansøgning om optagelse af lån på op til 565 mio.kr. tillagt et fortroligt beløb til reserver, som fremgår af fortroligt bilag 2. De 565 mio.kr. dækker den vurderede difference mellem pris- og lønreguleringen og byggeomkostningsindekset, samt forligsaftalen med totalentreprenør Rizzani de Eccher. Administrationen er aktuelt i dialog med ministeriet vedr. korrekt pl-regulering af det nye styrende budget, hvilket uddybes i pkt. 2.2 i det fortrolige bilag til kvartalsrapporten.
Der er en række risici, som i særlig høj grad presser byggeprojektet, herunder
Samlet betyder dette, at prognose for Nyt Hospital Bispebjerg viser, at der er risiko for et merforbrug på et trecifret millionbeløb i det mest sandsynlige scenarie.
Projektet vil på hospitalsbyggestyregruppemøde den 5. september 2023 orientere om aktuel status på aftaleforholdet med RdE.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte den 4. juli 2023, at Nyt Hospital Bispebjerg er kommet under skærpet tilsyn. Første møde med ministeriet om dette finder sted den 1. september 2023.
Kvalitet:
Der arbejdes fortsat med færdigprojektering af hovedprojektet. Projektorganisationen har fortsat stort fokus på at sikre kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren. Er kvaliteten af hovedprojektet ikke på det rette niveau, kan det medføre risiko for fejl og mangler i udførelsesfasen. Projektorganisationen er derudover meget opmærksom på kvaliteten af det udførte arbejde og følger kontinuerligt op herpå. Nyt Hospital Bispebjerg forventes fortsat at leve op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
Revideret tidsplan
Tidsplanen blev revideret og godkendt i hospitalsbyggestyregruppen i maj 2023. Projektets samlede færdigopførelse sker i følgende etaper:
Advisory board for større byggerier i Region Hovedstaden
Regionsrådet blev i juni 2023 orienteret om nedsættelsen af advisory board for større byggerier. Boardet består af tre medlemmer, som alle har betydelig erfaring indenfor projektering, gennemførelse og ibrugtagning af større byggerier. Advisory boardet har siden opstart pr. 1. juni 2023 afholdt møder, hvor blandt andet styringen af regionens større projekter er drøftet med udgangspunkt i regionens styringsparadigme.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring:
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på Det Tredje Øjes (DTØ's) risikovurdering.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. Projektets totalramme er siden sidste kvartal blevet hævet med et væsentligt beløb. Trods den hævede totalrammen estimeres det fortsat, at det samlede slutforbrug vil blive højere end totalrammen for projektet - dog er overskridelsen af totalrammen reduceret siden sidste kvartal.
DTØ vurderer samlet set, at de samlede reserver fortsat ikke er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 2. kvartal 2023 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Projektet forventes således fortsat ikke at kunne gennemføres indenfor den givne totalramme.
Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i tidsplaner, økonomi, kvalitet og herunder samarbejdet med totalentreprenøren på projektet tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Det er administrationens vurdering, at der er et meget stort pres på den fastlagte totalramme for Nyt Hospital Bispebjerg, som følge af væsentlige økonomiske udfordringer, som totalentreprenøren har. Der er således usikkerhed om totalentreprenørens evne til at overholde forpligtelserne i henhold til såvel hovedkontrakten som forligsaftalen fra maj 2023. Totalentreprenørens finansielle udfordringer er der ikke fundet endelige løsninger på, hvilket medfører meget store risici for hele byggeprojektets fremtid, herunder økonomi, kvalitet og tidsplan. Dette omtales nærmere i det fortrolige bilag 2.
Hertil kommer et stort pres på totalrammen for Nyt Hospital Bispebjerg, som følge af usikkerheder omkring markedet, kapacitetsknaphed i byggebranchen og afsmittende konsekvenser af krigen i Ukraine.
Samlet set er status for projektets samlede risikoprofil meget bekymrende og den følges derfor tæt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Anne Skriver Andersen / Mads Nørgaard
23047809
Bilag 1: Nyt Hospital Bispebjerg 2. Kvartalsrapport 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. april 2023 - 30. juni 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 23. august 2023.
Økonomi og risikovurdering:
Regionen har fortsat stor fokus på at minimere projektudgifterne. I den forbindelse skal hospitalsbyggestyregruppen administrere anvendelse af bygherrereserven.
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Rigsrevisionen undersøger Nyt Hospital Nordsjælland
Rigsrevisionen gennemfører i 2023 en undersøgelse af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden, som bygherre, og Sundhedsministeriet som tilsynsmyndighed, har løftet deres ansvar for, at Nyt Hospital Nordsjælland kan bygges inden for den økonomiske ramme. Rigsrevisionen forventer at undersøgelsen afsluttes i 4. kvartal 2023.
Advisory board for større byggerier i Region Hovedstaden
Regionsrådet blev i juni 2023 orienteret om nedsættelsen af advisory board for større byggerier. Boardet består af tre medlemmer, som alle har betydelig erfaring indenfor projektering, gennemførelse og ibrugtagning af større byggerier. Advisory boardet har siden opstart pr. 1. juni 2023 afholdt møder, hvor blandt andet styringen af regionens større projekter er drøftet med udgangspunkt i regionens styringsparadigme.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte fortsatte udfordringer med at overholde den økonomiske ramme for projektet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept 1. juli 2023 af en udvidelse af det styrende budget for projektet.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. DTØ noterer sig, at projektet i 2. kvartal 2023 har foretaget en yderligere konsolidering af den økonomiske prognose for projektet i forhold til vurdering af det budget, som er nødvendigt for at sikre en fuld færdiggørelse af projektet. Denne konsolidering har medført en yderligere forhøjelse af budgetmankoen i forhold til 1. kvartal 2023, hvorfor der i 2. kvartal 2023 forsat er en markant budgetmanko, der medfører at projektet ikke kan gennemføres inden for totalrammen uden yderligere finansiering. DTØ noterer sig yderligere, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet - på baggrund af den opdaterede prognose - den 1. juli 2023 har godkendt at finansiering af det forventede merforbrug kan lånefinansieres, hvilket forventeligt sker i løbet af
2024-25. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet følger op på.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
På trods af Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af et nyt styrende budget for projektet, vurderer administrationen, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen for forventet slutregnskab afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står uden for regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved for eksempel priserne på IT og medicoteknisk udstyr og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen yderligere i den forkerte retning.
Administrationen følger derfor fortsat udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Anne Skriver Andersen / Mads Nørgaard
23053145
Bilag 1: Kvartalsrapport 2. kvartal 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. april – 30. juni 2023.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og fik senest en fortrolig skriftlig orientering d. 28. august 2023. Orienteringen belyste det arbejde der er pågået siden den omfattende vandskade der opstod d. 12. marts 2023. Den politiske følgegruppe vil blive nærmere orienteret d. 25. september 2023. På nuværende tidspunkt afholder projektorganisationen store skadesudgifter i relation til vandskaden. Selvom entreprenørens forsikringsselskab har påtaget sig det forsikringsmæssige ansvar for skaden, er dækningsomfanget hos forsikringsselskabet fortsat uafklaret og kan udfordre restbudgettet til at gøre hospitalet færdigt.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling.
Økonomi:
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. april til 30. juni 2023 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2023 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Advisory board for større byggerier i Region Hovedstaden
Regionsrådet blev i juni 2023 orienteret om nedsættelsen af advisory board for større byggerier. Boardet består af tre medlemmer, som alle har betydelig erfaring indenfor projektering, gennemførelse og ibrugtagning af større byggerier. Advisory boardet har siden opstart pr. 1. juni 2023 afholdt møder, hvor blandt andet styringen af regionens større projekter er drøftet med udgangspunkt i regionens styringsparadigme.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet. Projektorganisationen har lagt en robust tidsplan for, at ekstraarbejder og opretning af fejl og mangler - specielt efter vandskaden, bliver gennemført forud for, at hospitalet overgår til aktiveringsfasen.
Der er væsentlig usikkerhed forbundet med endelig opgørelse af udgifter forbundet med vandskaden - dels omfanget og dels forsikringsmæssigt dækningsansvar.
Administrationen har en bekymring i forhold til overholdelse af gældende tidsplan, samt risikoen for om den økonomiske prognose pr. 2. kvartal 2023 fortsat forværres inden byggeriet og ibrugtagningen er afsluttet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
23047946
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 2. kvartal 2023 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Lukket bilag.
Bilag 4: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 5: Bilag 3 - Revisorerklæring Nyt Hospital Hvidovre 2. kvt. 2023
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Godkendt.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen vurderer, at regionens personalepolitikker har behov for en omfattende revision og opdatering, så materialet bedst muligt understøtter regionens ambition om at være en moderne og attraktiv arbejdsplads.
Forretningsudvalget fungerer som personaleudvalg, jf. styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden.
Med sagen her bedes forretningsudvalget godkende processen for udarbejdelse af en nye personalepolitik. Dette med henblik på, at der i juni 2024 kan fremlægges en ny personalepolitik til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Regionens personalepolitik (jf. bilag) med supplerende personalepolitiske dokumenter fremstår i nogle sammenhænge utidssvarende og forældede, fx er regionens personale- og arbejdsmiljøpolitik fra 2008.
I forhold til nytænkning og revision af regionens personalepolitik er administrationens ambition:
Overordnet procesplan og involvering af fastholdelses- og rekrutteringsudvalget
I efteråret 2023 inddrages relevante interessenter fx hospitaler, virksomheder og fastholdelses- og rekrutteringsudvalget i arbejdet med at kvalificere personalepolitikkens temaer og overordnede indhold (jf. bilag). I foråret 2024 færdiggøres den nye personalepolitik for Region Hovedstaden.
Udarbejdelse af en ny personalepolitik kræver politisk behandling og endelig godkendelse. Den nye personalepolitik bliver præsenteret for regionsrådet med henblik på godkendelse juni 2024.
Såfremt forretningsudvalget godkender procesplanen for udarbejdelse af en ny personalepolitik for Region Hovedstaden, vil administrationen fortsætte arbejdet med revideringen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023. Den nye personalepolitik forventes at blive fremlagt med henblik på godkendelse for forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2024.
Kirstine Vestergård Nielsen / Kristina Karstad Meyland
23046839
Bilag 1: Bilag 1 - Oversigt over Region Hovedstadens personalepolitikker
Bilag 2: Bilag 2 - Procesplan for ny personalepolitik i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf. retningslinjernes § 9 (bilag 1).
Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015.
Med denne orientering forelægger administrationen rapporten for whistleblowerordningen for perioden 1. januar til 16. august 2023.
Fakta om whistleblowerordningen
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Regionen Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.
Fakta om whistleblowerordningens formål og område Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:
Ved alvorlige lovovertrædelser og/eller øvrige alvorlige forhold forstås fx
midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til fx tillidsrepræsentanten eller til ledelsen. |
Indberetninger for 1. januar til 16. august 2023
I perioden fra den 1. januar til den 16. august 2023 har Region Hovedstadens whistleblowerordning modtaget:
Sager, der er omfattet af whistleblowerordningen
Der er i perioden 1. januar til 16. august 2023 12 sager, som er omfattet af whistleblowerordningen.
9 af sagerne er afsluttet på nuværende tidspunkt. Indberetningerne i 4 af disse sager vedrørte:
De 4 sager er blevet behandlet af den relevante enhed og afsluttet efter enhedens tilbagemelding, da enheden ikke fandt kritisable forhold.
Indberetningen i 3 af de 9 afsluttede sager vedrørte:
De 3 sager er blevet behandlet af den relevante enhed og afsluttet uden sanktioner i regi af Region Hovedstaden. Det gælder for disse sager, at de enten ikke har tilknytning til Region Hovedstaden, eller at behandlingen henhører under anden relevant myndighed. Region Hovedstaden har henholdsvis henvist indberetter til anden relevant myndighed, videresendt indberetningen til anden relevant myndighed, eller været bekendt med, at den relevante myndighed var orienteret om og behandlede sagen.
Indberetningen i 2 af de 9 sager har ført til henholdsvis personaleretlige skridt eller at interne retningslinjer blev understreget. Indberetningerne i disse sager vedrørte:
4 sager verserer fortsat. Det bemærkes, at 3 af de 4 sager er indberettet fra 1. januar til 16. august 2023. 1 af de 4 sager er indberettet i 1. halvår 2022. Bech-Bruun har oplyst, at advokatfirmaet løbende er i dialog med de relevante enheder om behandlingen af indberetningerne. For så vidt angår sagen fra 2022 har den relevante enhed oplyst til Bech-Bruun, at behandlingen af sådanne sager kan strække sig over lang tid henset til sagens karakter. Dette samt den forventede afslutning på sagsbehandlingen er meddelt indberetteren.
Indberetningerne i de verserende sager vedrører:
Administrationen har ikke detaljeret indblik i de enkelte sagers vægt eller alvor, da administrationen af whistleblowerordningen i overensstemmelse med regionens whistleblowerretningslinjer er forankret hos advokatfirmaet Bech-Bruun.
Sager, der ikke er omfattet af whistleblowerordningen
Der er fra 1. januar til 16. august 2023 6 indberetninger, som er blevet afvist af Bech-Bruun, da Bech-Bruun har vurderet, at de ikke var omfattet af whistleblowerordningen. Sagerne har enten drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen, eller er afvist fordi indberetteren ikke falder inden for den persongruppe, som kan foretage en indberetning til Region Hovedstadens Whistleblowerordning.
En af indberetningerne indeholdt ikke andet end ordene ”Hjkl”, en indberetning vedrørte en medarbejders oplevelser med arbejdsmiljøet på en nærmere omtalt afdeling, en indberetning vedrørte en leder, som manglede faglig indsigt og som udviste pligtforsømmelse, en indberetning vedrørte kollegaers truende adfærd og mobning, en indberetning vedrørte en medarbejders ytringer på sociale medier, og en indberetning vedrørte manglende proportionalitet i ressourceforbruget.
Opsummering
Fra 1. januar til 16. august 2023 modtog Region Hovedstadens whistleblowerordning 18 indberetninger, hvoraf 6 blev afvist.
I 2022 var antallet af indberetninger 29 for hele året.
Af det samlede antal indberetninger til whistleblowerordningen gennem årene er der flest indberetninger inden for emnerne:
I perioden fra whistleblowerordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 16. august 2023 er der modtaget i alt 178 indberetninger, hvoraf 123 indberetninger har været omfattet af whistleblowerordningen.
Af de 123 indberetninger, der har været omfattet af whistleblowerordningen, er der i 8 sager givet sanktioner som følge af indberetningerne i form af påtale/advarsel/tjenstlig samtale.
Derudover er de øvrige udfald af omfattede indberetninger siden 2015:
Særligt om #MeToo
I lyset af #MeToo-debatten i Danmark er regionen opmærksom på sager om uønsket seksuel opmærksomhed. Der er ikke kommet nye sager herom siden afrapporteringen for 1. halvår 2021.
Særligt om tidskritiske indberetninger
Det er besluttet, at såkaldte tidskritiske indberetninger, det vil sige indberetninger fra alvorligt syge patienter eller hvor der er risiko for patientsikkerheden, fremover behandles med en særlig opmærksomhed. Det betyder, at regionens whistleblowerenheder skal behandle sådanne indberetninger hurtigst muligt. Enhedernes feedback til whistlebloweren om sagsbehandlingens konklusioner skal desuden være så fyldestgørende som muligt uden at kompromittere for eksempel ansættelsesretlige fortrolighedshensyn. Hospitalsdirektionerne er gjort opmærksomme herpå. I forlængelse af beslutningen er det aftalt med Bech-Bruun, at advokatfirmaet fremover rykker enhederne på et tidligere tidspunkt (1 måned efter modtagelse af indberetningen) end det, der hidtil har været gældende (2 måneder).
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023.
Næste afrapportering til forretningsudvalget bliver i januar 2024.
Centerdirektør Kirstine Vestergård Nielsen/Sektionschef Lone Bækgaard Jonesco
21048884
Bilag 1: BIlag - Statistik over indberetninger til og med den 16. august 2023
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. august 2023:
Anbefalet.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år.
Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Region Hovedstadens indberetning for 2022 forelægges hermed til politisk godkendelse.
Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner opgaven med den offentlige indsats overfor jordforurening. Regionen skal undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed; det grundvand, der bruges til drikkevand samt vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster; hvis det ikke er muligt at stille den, der har forurenet til ansvar. Formålet med indsatsen er ikke at fjerne al jordforurening – kun den del af forureningen, som udgør en risiko.
Arbejdet med kortlægning, undersøgelser og håndtering af risikoen fra jordforureninger er stort set forløbet planmæssigt i 2022, selv om der både har været et stort fokus på forurening med PFAS-stoffer og et mindre økonomiforbrug i forhold til budgettet for 2022. Mindreforbruget skyldes primært manglende kapacitet hos de miljørådgivere og entreprenører, der udfører miljøopgaver for regionen. Herudover har der i perioder været store udfordringer med at få de myndighedstilladelser, som er nødvendige for at kunne opføre afværgeanlæg.
Indsatsen i 2022 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2022” (bilag 1) med tilhørende bilag (bilag 2). Nedenfor er beskrevet de vigtigste uddrag fra indberetningen.
Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed
Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende.
Hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandbehandlingsanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.
Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. På sit møde den 19. juni 2023 blev miljø- og klimaudvalget orienteret om indsatsen i forhold til PFAS, og på mødet den 30. august 2023 får udvalget en orientering om indsatsen i forhold til pesticider.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2022 behandlet næsten 300 tilladelser. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Administrationen har også behandlet 2.250 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden.
I 2022 er der besvaret 32.380 forespørgsler om jordforurening, hvoraf 7 ud af 10 forespørgsler er besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på Region Hovedstadens hjemmeside. Administrationen har desuden behandlet flere end 2.800 henvendelser om aktindsigt.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.
Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende indenfor området, og suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.
Indsats i forhold til generationsforureninger og vandmiljøet
Administrationen har i 2022 undersøgt en række forurenede grunde i forhold til mulig påvirkning af vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster. Administrationen har også udført undersøgelser på generationsforureninger. På mødet den 30. august 2023 får udvalget desuden orienteringer om indsatserne i forhold til generationsforureninger og vandmiljøet.
Region Hovedstadens indsats og økonomi i 2022
Region Hovedstaden har i 2022 brugt 142,5 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 91,6 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet.
Midlerne er anvendt til følgende:
Af bilag 3 og 4 fremgår en række nøgletal og økonomi for Region Hovedstaden og regionerne samlet set.
Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2022” med tilhørende bilag til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil bruge indberetningen som baggrund for kommunikation om indsatsen mod jordforurening på sociale medier, i pressemeddelelser mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023, forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
22049957
Bilag 1: Indberetning af jordforurening 2022
Bilag 2: Tilhørende bilag til indberetning af jordforurening 2022
Bilag 4: Økonomi til indsatsen mod jordforurening
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 28. august 2023:
Anbefalet.
Regionsrådet godkendte den 12. oktober 2021 en række forbedringsforslag med henblik på at styrke regionens kontrol med honorarudbetalinger i speciallægepraksis og almen praksis, som efterfølgende blev oversendt til Regionernes Lønnings- og Takstnævn (se bilag 1 og 2). Som opfølgning på forbedringsforslagene godkendte Region Hovedstadens koncerndirektion i oktober 2022 en strategi for styrkelse af kontrol med afregning fra praksissektoren (se bilag 3 og 4). Strategien skal medvirke til at sikre, at offentlige midler anvendes korrekt mhp. at sikre mest mulig sundhed for pengene i praksissektoren.
Som følge af vedtagelsen af strategien er controllerteamet i Center for Sundhed i løbet af 2022 og 2023 blevet opnormeret med i alt 6 årsværk, hvoraf de 5 årsværk er rekrutteret. Det 6. årsværk er endnu ikke slået op. Dermed består regionens kontrolindsats med praksissektoren på nuværende tidspunkt af ca. 8 årsværk til efterkontrol og ca. 2 årsværk til at arbejde med strategisk førkontrol. Supplerende kan oplyses, at der er 10 årsværk, der varetager afregning af regninger fra praksissektoren, hvori der indgår en indledende førkontrol.
Det er besluttet, at koncerndirektionen og regionsrådet årligt skal have afrapportering på kontrolarbejdet. Afrapporteringen omfatter alle praksisområder (dvs. almen praksis, speciallægeområdet, fodterapi, kiropraktik, psykologområdet, tandlægeområdet og fysioterapiområdet). Det bemærkes, at der er flest kontrolsager på almenområdet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har ønsket at få forelagt en orienteringssag, som angiver hvilke initiativer, der tages i brug i Center for Sundheds controllerteam for at optimere kontrolindsatsen på praksisområdet. Med denne sag gives udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen desuden en status på resultatet af kontrolindsatsen for 2022.
Region Hovedstaden afregner med 2.900 ydere og har årligt udgifter for ca. 7,3 mia. kr. i praksissektoren indenfor de 7 områder (almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, psykolog, fodterapi, kiropraktik og tandlægeområdet). Regionen har til opgave at føre kontrol med afregningen i praksissektoren indenfor de rammer, som er beskrevet i de forskellige overenskomster på området.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen gives hermed en status vedr. omfang og resultat af regionens kontrolarbejde i 2022 samt status for det fremadrettede fokus i regionens kontrolarbejde.
Alle midler, som regionen inddriver grundet fejlafregning i praksissektoren, tilbageføres til praksisbudgettet. Af denne sag fremgår kun sager, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling af udestående beløb. Således er der ikke medtaget sager, der er afgjort, men hvor regionen ikke har modtaget tilbagebetalingen endnu. Sager, hvor der udestår en beslutning fx i Landssamarbejdsudvalg eller en afgørelse ved retten, er ej heller medtaget. Tilbagebetalingsbeløbet for 2022 kan dermed ikke nødvendigvis ses som værende udtryk for og afspejling af den reelle arbejdsmængde og indsats i controllerteamet i 2022.
Kontrolsager (individuel opfølgning på ydelsesafregning) i 2022
Controllerteamet har samlet set behandlet 226 kontrolsager vedr. individuelle ydere i 2022, som har resulteret i tilbagebetaling til regionen på i alt 7.219.166,23 kr., hvormed disse midler er tilbageført til praksisbudgettet.
Kontrolsager, som følge af individuel opfølgning, omfatter:
Derudover har controllerteamet også behandlet borgerhenvendelser, som ikke har resulteret i tilbagebetaling til regionen. Henvendelser, der ikke resulterer i tilbagebetaling, medfører samme arbejde, idet der skal foretages høring af henholdsvis borger og yder.
Det bemærkes, at der er et stort antal igangværende kontrolsager, og at sagernes forløb kan strække sig over mange måneder/flere år. Dette skyldes, at sagerne skal behandles i samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget, såfremt en yder ikke er enig i administrationens opgjorte krav. Nogle sager behandles i retssystemet og tidshorisonten for afgørelse afhænger således heraf.
Beløbet på de 7.219.166,23 kr. omfatter de tilbagebetalingskrav, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling/modregning i året 2022. I forhold til omfanget af tilbagebetaling udestår der nogle store individuelle kontrolsager, som endnu ikke er afgjort. Resultatet af flere sager, som er håndteret i 2022, vil fremgå af kommende afrapporteringer.
Overenskomstbestemt kontrolopfølgning på afregning vedr. afregning foretaget i 2022
Region Hovedstaden er forpligtet til at udføre kontrolopfølgning jf. de gældende overenskomster fx højestegrænseopfølgning på overenskomstområderne (fraset psykologområdet), omsætningslofter på fysioterapi- og fodterapiområdet. Derudover foretages der opfølgning af overenskomstens krav for ydernes minimumsomsætning.
Opfølgningen har resulteret i, at 1.837.022 kr. er blevet modregnet i ydernes honorar, hvormed disse midler er tilbageført til praksisbudgettet. Flertallet af disse overenskomstbestemte opfølgningsopgaver skal udføres i 1. halvår af det efterfølgende år, dvs. for at kontrolopfølgningen for hele 2022 varetages i 1. halvår 2023. Dette adskiller sig fra kontrolsager, som varetages løbende hele året.
Samlet tilbagebetaling og modregning i 2022
Summen af modtaget tilbagebetaling og modregning i honorar til regionen udgør i alt 9.056.188,23 kr., som er tilbageført til praksisbudgettet i 2022.
Til sammenligning med 2021 var dette beløb i alt 4.616.578 kr., hvormed der er sket en øget tilbageførelse af økonomiske midler til Region Hovedstaden fra 2021 til 2022.
Der er flere igangværende sager, hvor tilbagebetaling først forventes modtaget i 2023/2024.
Intern revision og Statsrevisorens beretning
Region Hovedstaden har siden 2021 oplevet en øget opmærksomhed omkring kontrolsager på praksisområdet.
I 2021 blev der gennemført et udvidet revisionstilsyn af regionens kontrolpraksis af revisionsfirmaet BDO, hvilket bidrog til at påpege forbedringsmuligheder, herunder styrkelse af interne arbejdsprocedurer. Controllerteamet har efterfølgende udarbejdet flere arbejdsgangsbeskrivelser, der så vidt muligt sikrer ensartet sagsbehandling på tværs af kontrolsager.
Statsrevisorernes beretning nr. 13/2022 om kontrol med lægers honorarafregning blev offentliggjort den 13. marts 2023. Her konkluderede Statsrevisorerne følgende:
”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne i perioden 2018 - medio 2021 ikke har ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafregning. Selv om det nye afregningssystem fra 2021 har styrket førkontrollen, er der stadig potentiale for at udvikle og forbedre afregningssystemet, så det gøres mere finmasket. Det er tilsvarende utilfredsstillende, at ingen af regionerne har en effektiv efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed. Der er således risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fejlbehæftede. Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at regionerne siden medio 2021 har afvist regninger for yderligere ca. 50 mio. kr. årligt, som før formentlig ville være udbetalt.
Statsrevisorerne bemærker, at regionernes kontrol og krav om tilbagebetaling vanskeliggøres af, at regionerne i henhold til sundhedsloven ikke kan kræve at modtage patientjournaler fra lægerne til brug for kontrollen. Statsrevisorerne finder det bekymrende, at indenrigs- og sundhedsministeren – trods kendskabet til problemstillingerne siden 2012 – ikke har sikret hensigtsmæssige rammer i bl.a. sundhedsloven for regionernes kontrol.”
Administrationen genkender de udfordringer, som Statsrevisionerne beskriver, og er meget opmærksomme på, at beretningen tydeliggør, at Region Hovedstaden som kontrolmyndighed forventes at lægge en strammere linje i forhold til kontrolopgaven end tidligere. For at kunne efterleve dette imødeser administrationen, at regionernes beslutningskompetence og muligheder for at føre kontrol styrkes og forenkles. Herunder særligt regionernes mulighed for at få mulighed for journalgennemgang i samarbejde med de faglige organisationer inden for alle praksisområder. En mulighed, som allerede i dag eksisterer på speciallægeområdet.
Det fremadrettede fokus i før- og efterkontrol
Administrationen har på baggrund af den interne revision og Statsrevisionernes beretning igangsat en række initiativer, som skal forbedre både før- og efterkontrollen i Region Hovedstaden. I nedenstående afsnit er der primært fokus på at beskrive Region Hovedstadens fremadrettede fokus i efterkontrollen.
Regionsrådet forventes at blive forlagt resultatet af ovenstående indsatser i 2024. Erfaringerne med at arbejde ud fra en risiko og væsentlighed baseret tilgang vil blive overført på de øvrige praksisområder fremadrettet.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Dagsordenspunktet er åbent, hvilket kan medføre fornyet fokus på regionens kontrolarbejde.
Orienteringen vedr. Kontrolsager i 2022 og fremadrettet fokus på kontrolarbejdet forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. august 2023 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
23045696
Bilag 1: Bilag 1: Protokol RR-møde oktober 2021 - opfølgning på speciallægers honorarudbetalinger
Bilag 2: Bilag 2: Bilag til RR-sag oktober 2021
Bilag 3: Bilag 3 Strategi for styrkelse af kontrol med afregning fra praksissektor
Bilag 4: Bilag 4: Forslag til forbedring af kontrol med afregning i praksissektoren
Administrationen indstiller:
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023.
Jens Gordon Clausen
22063054.
Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.
2. økonomirapport 2023, som blev behandlet på regionrådets møde den 20. juni 2023, indeholdte en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Opgørelsen nedenfor er opdateret med forbrugstal til og med juni måned, men det har ikke givet anledning til at justere de overordnede vurderinger.
Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens udlæg ift. COVID-19 i forbindelse med nationale indkøb under NOST samt udgifter til test- og vaccinationsindsats m.v., som kompenseres direkte. Endvidere indgår forbrug og finansiering ift. regeringens akutpakke endnu ikke i opgørelsen.
Region Hovedstaden forventer et forbrug på ca. 40.575 mio. kr. på sundhedsområdet (drift). Det svarer til mindreudgifter på 31 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet. Mindreudgifterne skal ses i sammenhæng med den forventede overskridelse af anlægsrammen på 225 mio. kr. jf. nedenfor.
Midtvejsreguleringen af regionens udgiftsloft er endnu ikke indarbejdet i opgørelsen, men ventes ikke i sig selv at ændre den forventede afvigelse.
Vedrørende regional udvikling forventes et udgiftsbaseret mindreforbrug på 5 mio. kr. Det skal bemærkes, at betalingen til etableringen af Hovedstadens Letbane på 59 mio. kr. er en anlægsudgift, jvf. anlægsoversigten og loven om anlæg af Hovedstadens Letbane, og derfor ikke indgår i det forventede driftsresultat. Inklusiv betalingen til anlæg af letbanen forventes det, at den samlede bevilling til regional udvikling udviser et merforbrug på 54 mio. kr., der finansieres via et træk på det akkumulerede overskud.
Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2023 pr. ultimo juni måned.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser en samlet afvigelse fra rammen på 1.043 mio. kr., heraf 818 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsprojekter og (1.043-818) 225 mio. kr. vedr. øvrigt anlæg.
For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) viser opgørelsen på nuværende tidspunkt en forventning om, at regionen overskrider det aftalte niveau for 2023 med 225 mio. kr. primært vedr. byggeriet på Hvidovre Hospital.
I forhold til kvalitetsfondsprojekter forventer regionen en overskridelse af det aftalte niveau på ca. 818 mio. kr. som følge af tidsforskydninger fra tidligere år. Dertil kommer forventede overskridelser ift. tilsagnsrammerne for Nyt Nordsjælland og Nyt Bispebjerg.
Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten.
23044181
I budgetaftalen for 2022 blev der vedtaget en indsats for at reducere CO2-udledningen fra regionens flyrejser og samtidig styrke regionens grønne indkøb. Derfor blev alle tjenesterejser i fly (undtaget rejser til Bornholm) pålagt en intern klimakompensation på 500 kr. Midlerne fra ordningen skulle anvendes til at styrke regionens grønne indkøb og dermed reducere regionens CO2-udledning. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2022, og der var budgetteret med årligt indtægt på 5 mio. kr. fuldt indfaset.
Ordningen har siden implementering genereret indtægter for i alt 6,6 mio. kr. pr. juni 2023, svarende til ca. 4,7 mio. kr. årligt.
Midlerne er blevet anvendt til fremme den grønne omstilling i Region Hovedstaden, herunder til ansættelse af fem dedikerede årsværk i Koncernindkøb, som arbejder med den grønne omstilling af hospitalernes forbrug.
Indsatserne udført helt eller delvist for midler fra klimakompensation fra flyrejser spænder bredt fra grønne indkøbskrav og CO2-reduktioner til kompetenceopbygning, organisationsudvikling og omstillingsprojekter på hospitalerne. De enkelte indsatser fremgår i vedlagte bilag.
23051409
Bilag 1: Strategiske indsatsområder og projekter finansieret af klimakompensationen på flyrejser
Administrationen har meddelt Danske Bank, at Region Hovedstaden ønsker at fortsætte samarbejdet i yderligere 12 måneder frem til udgangen af 2024.
Forretningsudvalget godkendte den 7. maj 2019 udbuddet vedrørende almindelig bankforretninger, hvor valget efterfølgende faldt på Danske Bank jf. meddelelse på mødet i forretningsudvalget den 8. oktober 2019.
Aftalen var 4-årig med mulighed for forlængelse 2 x 12 måneder. Den 4-årige periode udløber 31. december 2023, hvorfor det er nødvendigt enten af forlænge aftalen eller gennemføre et nyt EU-udbud.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det på nuværende tidspunkt er fordelagtigt at udnytte optionen. Det skyldes dels, at Danske Bank forsat opfylder de krav, Region Hovedstaden har til sin hovedbankforbindelse, og dels at de øvrige vilkår i aftalen herunder renterne vurderes fornuftig at forsætte med.
Endvidere vil udnyttelse af optionen betyde, at regionen undgår at bruge et anseligt antal timer på den administrative proces, det er,at foretage et bankudbud og evt. et efterfølgende bankskifte.
23051794
Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 2. kvartal 2023 til orientering. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer). Dataoverblikket indeholder 12 indikatorer:
Indikatoren for sygefravær er ændret siden sidste forelæggelse. Tidligere fremgik sygefraværet i procent, og det er nu ændret til at vise sygefraværsdage pr. medarbejder (aktuelt ansatte månedslønnede medarbejdere).
I den nye visning ses - på forsiden af Dataoverblikket - antallet af sygefraværsdage den seneste måned samlet for regionen. Inde i rapporten vises grafer over sygefraværet pr. måned for de seneste år. Sygefraværsdage er opgjort som antal dage, en medarbejder er fraværende i forhold til det planlagte antal arbejdsdage. Der fremgår også en tabel, der - på hospitalsniveau - indikerer om sygefraværet er faldende eller stigende for de seneste 12 måneder.
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.
22066711
Bilag 1: Dataoverblik 2. kvartal 2023 (D11703100)
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 3. september 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i oktober 2023.
22066719
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 3. september 2023
Forretningsudvalget modtager kvartalsvist en opfølgning på budgetinitiativer. Opfølgningen fremlægges forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og i administrationen med implementering af budgetinitiativer, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen anvendes også som et internt arbejdsredskab for administrationen.
Opfølgningen er koordineret af Center for Økonomi, og er udarbejdet i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de de stående udvalg.
Vedlagt som bilag 1, er opfølgningen på budgetinitiativerne i budget 2023 samt for enkelte forsinkede eller udskudte initiativer fra tidligere budgetaftaler. Bilaget er opdateret af koncerncentrene i august 2023.
Overordnet set følger implementeringen af de enkelte initiativer den forventede tidsplan.
Initiativer fra 2023, hvor den forventede politiske forelæggelse er justeret i forhold til den oprindelige tidsplan, og hvor forelæggelsen endnu ikke er sket, er (markeret med gult):
Følgende initiativer fra 2018 - 2022 har fortsat været fulgt:
Implementeringen af initiativet 'Børn som patienter' fra 2022 er udskudt. Der blev ultimo 2021 igangsat et pilotprojekt med fokus på virtuelle konsultationer til akut syge børn. Den tekniske løsning blev udviklet, men implementeringen er grundet travlhed ikke gennemført.
Samtlige initiativer fra 2018 - 2022 vil udgå af bilaget efter denne opfølgning.
22062439
Bilag 1: Opfølgning på budgetinitiativer 3 kvartal 2023
Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en større undersøgelse om digital tilgængelig for borgere med handicap. Undersøgelsen åbnes på baggrund af en forundersøgelse, som Rigsrevisionen har gennemført i foråret 2023 af digital tilgængelighed for borgere med handicap i Digitaliseringsstyrelsen.
Undersøgelsens formål
Hovedformålet er at undersøge, om ministerier, regioner og Digitaliseringsstyrelsen som minimum har sikret, at offentlige myndigheders websteder på forsideniveau er tilgængelige for borgere med handicap.
Det undersøge Rigsrevisionen via to delmål:
Region Hovedstaden indgår kun i undersøgelsen af delmål 1. Resultaterne af undersøgelsen i Region Hovedstaden vil indgå i en samlet konklusion på delmål 1 for alle regioner og ministerier.
Proces for undersøgelsen
Rigsrevisionen forventer at sende beretningen i høring hos regionen i slutningen af november 2023. Herefter vil beretningen bliver behandlet på statsrevisormøde i februar 2024, hvorefter beretningen bliver offentliggjort.
Administrationen orienterer medlemmerne af regionsrådet, når beretningen offentliggøres.
23049907
Forretningsudvalget blev på mødet den 9. maj 2023 skriftligt orienteret om status for implementering af vagtplansystemet Optima. Denne orientering giver en fornyet status på implementeringen, samt et indblik i fremadrettet fokus.
Pr. 28. august 2023 har 1.607 afdelinger med i alt 48.619 medarbejdere taget vagtplanssystemet Optima i brug. Dermed er alle brugere nu på systemet.
Hovedfokus i implementeringen af det nye vagtplanlægningssystem har været på basisfunktioner, hvilket betyder, at andre moduler som fx aktivitetsplanlægning og medarbejderapp endnu ikke er fuldt udviklet eller taget i anvendelse. Tidshorisonten for nye moduler er pt. ukendt, da fokus er på at robustgøre de elementer, der er implementeret.
Implementeringen har specielt i perioden februar-april i år været ramt af hastighedsudfordringer. Siden påske har hastigheden ikke skabt større udfordringer. Desværre oplever brugerne aktuelt en række fejl i Optima blandt andet i forhold til normtidsregnskabet for primært yngre læger. Fejlene påvirker den daglige drift og administrationen arbejder derfor på højtryk med leverandøren på at løse udfordringerne. Samtidig forsøger administrationen i samarbejde med brugerne at finde holdbare løsninger. Administrationen forsøger løbende at holde relevante aktører på alle niveauer orienteret blandt andet via nyhedsbreve, statusmøder og løbende dialog.
Fremadrettet fokus
Hovedfokus er aktuelt dels at løse udfordringerne med normtidsregnskabet og dels at supportere de afsnit, der lige har implementeret Optima, samt at få udfaset det tidligere vagtplanlægningssystem. I forlængelse planlægger administrationen særskilte forløb på regionens hospitaler og virksomheder i efteråret, som skal sikre, at anvendelsen af Optima optimeres og forbedres. Der er særligt fokus på de afdelinger og afsnit, der lå tidligt i implementeringsfasen, eller som oplever store udfordringer. Disse forløb er netop begyndt på de første hospitaler, herunder Nordsjællands Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Akutberedskabet.
Udover ovenstående fokuserer administrationen på:
23000101
Centerdirektør Merete Lange (medlem af Rigshospitalets direktion, centerdirektør for Juliane Marie Centret samt projektdirektør for Mary Elizabeths hospital) har under det trejde "Summit of First Ladies and Gentlemen" den 6. september 2023 undertegnet det vedlagte Memorandum of international medical partnership (bilag 1) på regionens vegne - efter bemyndigelse fra regionsrådsformanden, koncerndirektionen og Rigshospitalets direktion.
First Lady topmødet er en international platform for dialog etableret af den ukrainske præsidentfrue Olena Zelenska med henblik på løsning af humanitære problemer. De første to topmøder blev afholdt den 23. august 2021 og den 23. juli 2022. Det tredje topmøde, som fandt sted den 6.-8. september 2023, havde mental sundhed og sundhedssamarbejde som tema.
Baggrunden for Merete Langes deltagelse i First Lady topmødet er konkret en invitation fra præsidentfrue Olena Zelenska i forbindelse med præsidentfruens besøg på Rigshospitalet den 21. august 2023 (bilag 2). Præsidentfruens besøg på Rigshospitalet fandt sted i sammenhæng med den ukrainske præsident Zelensky's besøg i Danmark den 20.-21. august 2023.
Det undertegnede Memorandum of international partnership har karakter af et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU), hvilket i dansk oversættelse bedst kan karakteriseres som en gensidig hensigtserklæring mellem uafhængige parter. MoU'et er tiltænkt at skulle danne rammen om et samarbejde mellem et eller flere børnehospitaler i Ukraine, herunder Kyiv's Regional Children's Hospital/Okhmatdyt Hospital, og en række udvalgte børnehospitaler i Europa. Udover Rigshospitalet/Juliane Marie Centret drejer det sig om GOSH i London, Schneiders i Israel, St. Joan de Deu i Barcelona, Meyers Børnehospital i Firenze og Warszawas Memorial Health Institute for Children.
MoU'et indebærere ikke i sig selv juridiske eller finansielle forpligtelser, hvilket eksplicit fremgår af MoU'ets artikel 4.2. MoU'et forudsætter dog en dialog mellem parterne om indgåelse af eventuelle samarbejder på de i MoU'ets artikel 2 beskrevne områder:
En del af de nævnte samarbejdsområder har karakter af områder, som regionen utvivlsomt allerede kan beskæftige sig med efter sundhedslovgivningen (f.eks. gensidige forskningssamarbejder og gensidig udveksling af viden). Andre elementer, som f.eks. egentlige genopbygningsforanstaltninger, vil efter omstændighederne kunne kræve statslig godkendelse og/eller særlig statslig bevilling til aktiviteterne.
Administrationen vil sikre, at der er tilstrækkelig retlig og finansiel hjemmel forud for indgåelse af eventuelle forpligtende samarbejder. Samarbejder, som ikke adskiller sig væsentligt fra andre samarbejder, som Rigshospitalet sædvanligvis indgår i, f.eks. på forskningsområdet, vil blive indgået administrativt uden politisk forelæggelse. Samarbejder af mere omfattende karakter, som ikke ligger inden for Rigshospitalets sædvanlige drift, f.eks. samarbejder med karakter af genopbygningsbistand, vil blive forelagt regionsrådet til godkendelse, forud for indgåelsen.
23052625
Bilag 2: Letter_to Mary Elizabeth's Hospital
Bilag 3: Rigshospitalet_Third Summit Ukraine_september 2023
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 4. kvartal 2023.
22061372
Bilag 1: Tentativ årsplan forretningsudvalget for 2023 - revideret 8. september 2023
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
22063056
Tirsdag den 19. september 2023, kl. 15.30-18.00: Deltage i en del af Region Hovedstadens Ungetopmøde, i Lille Vega på Vesterbro.
Fredag den 22. september 2023, kl. 18.30-00.00: Invitation til Jubilarfest 2023, Tivoli Hotel & Kongres Center, Arni Magnussons Gade 2-4, 1577 København V.
Mandag den 25. september 2023, kl. 10.00-17.00: Konferencen: Klimaalliancen – i dag, i morgen og i fremtiden, i Tivoli Hotel & Congress Center.
Onsdag den 11. oktober 2023, kl. 15.30-18.00: Invitation til fællesmøde mellem social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget på De Særlige Pladser i Frederikssund (Psykiatrisk Center Nordsjælland)
Onsdag den 11. oktober 2023, kl. 10.00-11.30: Invitation til at deltage til filmfestivalen "Sundhedsinnovation for Region Hovedstaden" på Det Kongelige Akademi på Holmen
Onsdag den 11. oktober 2023, kl. 12.00-14.30: Lancering af en ny sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner, på Rigshopitalet, auditorie 1.
Tirsdag den 24. oktober 2023 kl. 14.30-16.00, Besøg af formandskabet fra Danske Regioner, på Regionsgården i Hillerød.
Torsdag den 2. november 2023, kl. 10.00 - 16.00, Danske Regioners årlige konference ”Sundhed for Alle 2023”, Øksnehallen - København