Enhedslisten (Ø) ønskede sag nr. 21 "Finansiering og prioritering af energieffektivisering ved Energiplan 2025" drøftet særskilt.

Det Konservative Folkeparti (C) ønskede at løfte følgende meddelelser til drøftelse:

2. Indsatser fra patientsikkerhedsanalyse af hændelse i retspsykiatrisk ambulatorium den 21. juli 2023

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget blev den 15. august 2023 orienteret om den alvorlige hændelse samt iværksatte tiltag og analyser i Region Hovedstadens Psykiatri den 21. juli 2023 på Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej, hvor en medarbejder mistede livet og to medarbejdere blev såret af en patient. På baggrund af overfaldet er der igangsat tre forskellige analysespor i Region Hovedstadens Psykiatri.

Forretningsudvalget blev på mødet den 15. august 2023 orienteret om patientsikkerhedsanalysen og efterfølgende fik forretningsudvalget fremsendt kommissorium for analysen (bilag 1)

Som opfølgning herpå forelægges sag med henblik på orientering af resultater vedrørende patientsikkerhedsanalysen, herunder læringspunkter og indsatser.

Analysen af arbejdsmiljøforholdene er foretaget. Ved fornyet tilsynsbesøg den 21. august 2023 har Arbejdstilsynet vurderet, at strakspåbuddet er efterkommet med de initiativer, som Region Hovedstadens Psykiatri iværksatte i forlængelse af strakspåbuddet. Arbejdstilsynet udtrykte samtidig tilfredshed med både igangsatte og kommende tiltag for at skærpe sikkerheden.

Til udarbejdelse af handleplanen for styrkelse af tryghed og sikkerhed er der etableret en styregruppe med både regionale og eksterne repræsentanter som bl.a. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, Kriminalforsorgen, Politiet og patientrepræsentanter fra Psykiatriforeningernes Fællesråd. Handleplanen udarbejdes med omfattende medarbejderinvolvering. Social- og psykiatriudvalget forelægges udkast til handleplan på møde den 6. februar 2024 med henblik på en temadrøftelse af tiltag til at styrke sikkerheden og trygheden i psykiatrien. Efter færdiggørelse af handleplanen er den videre proces, at den forelægges til godkendelse i regionens forretningsudvalg.

Vicedirektør Lone Bjørklund fra Region Hovedstadens Psykiatri vil fremlægge læringspunkter og indsatser fra patientsikkerhedsanalysen på mødet og herunder besvare spørgsmål fra forretningsudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens Psykiatri har ligesom andre hospitaler en patientsikkerhedsorganisation og et læringssystem, der systematisk arbejder med at forbedre patientsikkerheden, som er iværksat i forbindelse med denne alvorlige hændelse. Der er derfor på vanlig vis gennemført en patientsikkerhedsanalyse, der er fortrolig på grund af indholdet af personfølsomme oplysninger. Da denne hændelse har særlig stor bevågenhed er der ekstraordinært udarbejdet en slutrapport med fokus på læringspunkter og forbedringstiltag.

I analysen har Politiet og en retspsykiater fra Region Sjælland været inddraget, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har efterfølgende været inddraget med henblik på kvalificering af forbedringstiltag på baggrund af læringspunkter fra analysen.

Formålet med patientsikkerhedsanalysen var at udarbejde en dybdegående, systematisk analyse af et eller flere patientsikkerhedsproblemer med henblik på læring og dermed få mulighed for at forbedre patientsikkerheden fremadrettet med særligt fokus på selve patientforløbet.

Dybdegående patientsikkerhedsanalyser er en systematisk metode til læring af utilsigtede hændelser i sundhedssektoren. Det er en læreproces, hvor man systematisk indsamler og analyserer data med det formål at afdække de grundlæggende årsager til, at hændelsen kunne ske, og forsøger at forstå og komme med løsninger til, hvordan lignende hændelser forebygges. Analysen sætter fokus på organisatoriske forhold som kommunikation, procedurer, oplæring og kompetencer, udstyr, arbejdsmiljø mv. Der identificeres problem- og læringsområder, hvorefter der udarbejdes forbedringstiltag.

Der er ikke nødvendigvis en direkte årsags- virkningssammenhæng med hændelsen, men læringspunkter kan være med til at forebygge lignende hændelser fremadrettet.

Analysegrundlaget er journalmateriale og interview med involveret frontpersonale. Oplysninger om den involverede patient vil være personhenførbare, uanset om de anonymiseres grundet sagens karakter, og analyserapporten vil derfor være fortrolig og kan ikke offentliggøres. Der er dog udarbejdet en slutrapport med fokus på indsatser.

Analyseteamet har bestået af ledelsesrepræsentanter og medarbejdere fra Region Hovedstadens Psykiatri, repræsentant fra Center for Sundhed, Politiet og en retspsykiater fra Region Sjælland.

I tillæg til patientsikkerhedsanalysen er der udarbejdet en handleplan for patientsikkerhed med fokus på læringspunkter og indsatser (Bilag 2).

Region Hovedstadens Psykiatri vil arbejde videre med fem konkrete indsatser, som beskrives nedenfor:

Der har i forbindelse med analysearbejdet været en dialog med Dansk Selskab for Patientsikkerhed med henblik på at inddrage selskabets arbejde og viden inden for psykiatri såvel nationalt som internationalt i forhold til de identificerede indsatsområder. Dansk Selskab for Patientsikkerhed havde tre forslag til forbedringstiltag, som Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, er gode og nyttige input til det videre arbejde.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed havde følgende forslag til Region Hovedstadens Psykiatris fremtidige arbejde:

Generelt set peger selskabet overordnet på, at de hovedkonklusioner selskabet har fra eget arbejde med patientsikkerhed i såvel ind- som udland koncentrerer sig imod, at patienterne skal være med i arbejdet med udarbejdelse af vejledninger, samt udarbejdelse af handleplaner, der skal forbedre noget. Det kunne eksempelvis være håndtering af trusler, forebyggelse af vold og trusler, skabelse af gensidig tillid og dermed tryghed. Endvidere kan det overvejes om der sammen med patienter kan udvikles en vejledning for risikovurdering, og hvilke handlemåder der er i forhold til dette.

Læringspunkter og indsatser fra patientsikkerhedsanalysen vil desuden indgå i den overordnede handleplan om, hvordan trygheden og sikkerheden kan styrkes for medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri .

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om resultatet af patientsikkerhedsanalysen være taget til efterretning.

KOMMUNIKATION

Vedrørende patientsikkerhedsanalysen overvejes, om der skal være en ekstern kommunikation om læringspunkter og handleplan.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Beslutning om udskydelse af Nordstjerneprojektet

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

”Sagen anbefales, idet forretningsudvalget må konstatere, at det frem mod regionsrådsmødet skal belyses bedre, hvordan midler bevilliget i Finansloven påvirkes af beslutningen.

Forretningsudvalget udtrykker samtidig stor beklagelse over at skulle udskyde Nordstjerne-projektet, der skulle give et markant bygningsmæssigt løft for patienter, pårørende og medarbejdere og dermed samtidig skabe nye muligheder for fagligt løft og sammenhæng for patienter og pårørende i Børne- og Ungepsykiatrien, og være et foregangseksempel på genanvendelse af byggematerialer.
Vi vil gerne takke de flere end 100 børn, unge, forældre og medarbejdere i psykiatrien, der har været med til at skabe visionen og samtidig understrege, at projektet udskydes og ikke opgives og at visionen står uantastet.
Vi finder det påtrængende at de fysiske rammer for patienter, pårørende og medarbejdere forbedres hurtigst muligt. Vi er derfor enige om at såvel etape et og to (bedre forhold for indlagte børn med familier) i den midlertidige plan skal igangsættes allerede primo 2025. Det vil vi tilstræbe at løfte i budgetforhandlingerne.”

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte i september 2019 visionen for "Nordstjernen" med en overordnet ambition om at sikre Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) moderne og tidssvarende faciliteter. Ønsket var at realisere en ny samlet hospitalsfunktion med akutmodtagelse til børne- og ungdomspsykiatrien i Glostrup med nybyggede døgnafsnit og tilhørende funktioner skræddersyet til at rumme børn, unge og familier ramt af psykisk sygdom. Efterfølgende blev projektet konkretiseret, og i september 2021 godkendte regionsrådet, at der skulle arbejdes videre med Nordstjernen som et OPP-projekt (offentlig privat partnerskab) med et samlet budget på 725 mio. kr.

Siden da er der sket en del ændringer både i forhold til projektets økonomiske forudsætninger samt - bl.a. pga. renteudviklingen - mulighederne for at finansiere projektet inden for regionens økonomiske ramme. Det vil dermed på nuværende tidspunkt ikke være økonomisk hensigtsmæssigt at gå videre med Nordstjerneprojektet, hvorfor administrationen indstiller, at projektet udskydes. Det bør dog fortsat være ambitionen at igangsætte projektet inden for en 10-årig periode, hvis det bliver muligt at skabe råderum til projektet i regionens almindelige anlægsramme.

Nedenfor uddybes de ændrede økonomiske forudsætninger, der leder frem til indstillingen om, at Nordstjerneprojektet bør udskydes. Der fremlægges samtidig en etapeopdelt plan for forbedringer af de nuværende fysiske forhold for børne- og ungdomspsykiatriens døgnafsnit i Glostrup.

Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 2), der redegør for den økonomiske ramme til planen for forbedringer. Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingssituation med leverandørerne.

Indstillingerne i sagen har været forelagt til foreløbig orientering for den politiske følgegruppe for Nordstjerneprojektet på et møde den 15. januar 2024. I den forbindelse udtaler følgegruppen følgende:

”Den politiske følgegruppe er ærgerlige over, at byggeriet af det nye børne- og ungdomspsykiatriske center, Nordstjernen, udsættes. Det er særlig beklageligt i forhold til patienter og pårørende, samt det dygtige og engagerede personale i BUC.

Følgegruppen har været på rundvisning hos BUC i Glostrup og har ved selvsyn konstateret, at de nuværende rammer er utidssvarende og trænger til at blive moderniseret. Følgegruppen havde derfor set frem til at følge Nordstjernens tilblivelse, da projektet er skræddersyet til at sikre børn, unge og familier moderne og tidssvarende rammer. Nordstjernen kunne således have givet den børne- og ungdomspsykiatriske behandling et betydeligt og tiltrængt løft.

Følgegruppen erkender, at regionens økonomiske muligheder er udfordret som følge af en strammere økonomisk ramme - særligt ift. deponeringsfritagelse - kombineret med stigende byggepriser på regionens øvrige byggeprojekter. Derfor er det af økonomiske grunde desværre ikke muligt at igangsætte Nordstjernen på nuværende tidspunkt. Følgegruppen forventer, at projektet genoptages, når det på et tidspunkt bliver økonomisk muligt.

Følgegruppen er tilfredse med, at der er udarbejdet en plan for forbedring af de eksisterende forhold, som bliver gennemført på kortere sigt. Planen fokuserer på de fysiske forhold, hvor det er mest nødvendigt at gøre en indsats, så forholdene bliver mere tidssvarende og brugervenlige.”

Vicedirektør Lone Bjørklund, Region Hovedstadens Psykiatri og strategichef Søren Helsted i Center for Ejendomme deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Ændrede økonomiske forudsætninger for Nordstjerneprojektet
I september 2021 godkendte regionsrådet, at der skulle arbejdes videre med Nordstjerneprojektet som et OPP-projekt inden for en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr., heraf 690 mio. kr. ved leasing og 35 mio. kr. som almindelig anlægsudgift (der ikke leasingfinansieres) til genhusning af Solvang m.m.

Når Nordstjerneprojektet er planlagt som et OPP-projekt, hvor opførelsen af byggeriet finansieres ved leasing, skal regionen deponere et beløb ud af kassebeholdningen svarende til anlægssummen på 690 mio. kr., med mindre der kan opnås dispensation fra de almindelige regler i lånebekendtgørelsen om deponeringskrav. Til det formål har staten gennem en årrække afsat puljer, hvor regionerne ved OPP-projekter har kunnet søge staten om dispensation fra deponeringskravet. Regionen har på den baggrund løbende ansøgt staten om deponeringsfritagelse til Nordstjerneprojektet, men har ved den endelige afklaring i september 2023 kun opnået fritagelse for 606 mio. kr. ud af den samlede ansøgning på 690 mio. kr. Dvs. der mangler 84 mio. kr. Bliver udgifterne højere end 606 mio. kr., vil regionens kassebeholdning blive belastet tilsvarende, da det kræver deponering.

Projektets økonomiske ramme har derfor skullet nedsættes med de 84 mio. kr. Staten har samtidig meddelt, at de 606 mio. kr. ikke kan PL-reguleres, og projektet vil altså inden for denne ramme også skulle absorbere fremtidige prisstigninger i byggeriet.

Som følge af den reducerede budgetramme igangsatte Center for Ejendomme og Region Hovedstadens Psykiatri i efteråret 2023 en analyse for at afdække mulighederne for at gennemføre projektet med det reducerede budget, dvs. hvor omfanget af nybyggeriet blev nedskaleret. Nordstjernens politiske følgegruppe blev orienteret herom på møde den 9. oktober 2023.

Sideløbende har administrationen arbejdet videre med nærmere at afdække de økonomiske risici ved projektet. Projektets økonomi er allerede udfordret voldsomt af de prisstigninger, der er sket siden 2021. Desuden er et projekt i denne størrelse mere økonomisk sårbart over for kommende prisudsving inden for byggebranchen. Der ville derfor i givet fald skulle afsættes betydelige reserver inden for rammen til de fremtidige prisstigninger. Dette begrænser det reelle omfang af byggeriet og/eller forøger regionens anlægsøkonomiske risiko i projektet yderligere.

Regionens anlægsøkonomi er desuden i forvejen udfordret af stigende byggepriser og uforudsete hændelser på regionens øvrige byggeprojekter.

Endelig er det for regionen blevet vanskeligere at indpasse projektets tilbagebetaling (leasing) i driftsrammerne, selvom det vil skulle ske over en 20-årig periode. Det aktuelle meget højere renteniveau end tidligere forværrer betydningen heraf.

På baggrund af disse forhold er det administrationens indstilling, at Nordstjerneprojektet af økonomiske årsager udskydes, men at visionen fastholdes, og at det samtidig er ambitionen, at Nordstjerneprojektet igangsættes på et senere tidspunkt. Det betyder, at Nordstjerneprojektet søges igangsat, hvis det inden for en 10-årig periode bliver muligt at skabe råderum i regionens anlægsramme. Det betyder også, at projektet ikke længere søges gennemført som OPP-projekt med leasingfinansiering, hvorved tilbagebetaling med renter over driftsbudgettet kan undgås.

Forbedringer i eksisterende bygninger på kort sigt
BUC har i dag døgnafsnit, der ved en udskydelse af Nordstjerneprojektet må forblive i deres nuværende placering i Glostrup og på Bispebjerg. BUC har i dag især på Nordstjernevej i Glostrup utidssvarende fysiske rammer. Der er små sengestuer, og de indlagte må nøjes med bad og toilet på gangen. Derudover er der kun få opholdsrum og arealer til de pårørende. Lokalerne gør det også i en del tilfælde svært at skærme patienter med voldsom eller selvskadende adfærd.

Patienterne har endda ofte meget lange indlæggelsesforløb, og det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis forholdene i døgnafsnittene ved udskydelsen forbliver uændrede.

Der er derfor udarbejdet en plan for, hvordan forholdene allerede på kortere sigt kan forbedres i de eksisterende bygninger. Planen fokuserer på de fysiske forhold, som det vil være mest nødvendigt at gøre mere tidssvarende. Planen er vedlagt som bilag 1.

Planen kan gennemføres i tre etaper for de berørte funktioner. Anlægsudgiften for de tre etaper er specificeret nærmere i det vedlagte fortrolige bilag 2 om økonomi til planen.

Etaperne kan igangsættes i rækkefølge i takt med de økonomiske muligheder. Der lægges med sagen op til, at etape 1 igangsættes i 2025 ved omdisponering af anlægsmidler afsat til flytning af Solvang, jf. det følgende afsnit om øvrige forhold. Finansiering af planens sidste to etaper søges afklaret ved budgetteringen for 2025, så den samlede plan kan realiseres i årene 2025 - 2027.

Planens elementer vil ikke som med visionen for Nordstjerneprojektet gøre det muligt at gennemføre en egentlig samling af BUC’s døgnafsnit i Glostrup, og der vil fortsat også være mange andre grunde til at gennemføre Nordstjerneprojektet, når det bliver økonomisk muligt.

Det kan tilføjes, at planen udelukkende realiseres i bygninger, som også vil rumme psykiatriske funktioner i fremtiden, dvs. der er tale om bygninger, som selv med Nordstjerneprojektet vil have en rolle på lang sigt.

Øvrige forhold
Med regionsrådets godkendelse i september 2021 om Nordstjerneprojektet er der afsat 35 mio. kr. til flytning af forsorgshjemmet Solvang til Brøndby. Flytningen ville have været nødvendig for at rydde byggefeltet for Nordstjerneprojektet i Glostrup, men en udskydelse af Nordstjerneprojektet betyder, at behovet for flytning af Solvang udskydes. Beløbet er i budget 2024-2027 afsat på anlægsbudgettet i 2025 og kan med en udskydelse i stedet disponeres til planen for forbedringer i eksisterende bygninger.

Region Hovedstadens Psykiatri har i 2022 ansøgt to fonde om donationer til opførelse af et familiehus i tilknytning til Nordstjernen. De to fonde har givet bevillingstilsagn til Familiehuset. Donationerne er imidlertid fra fondenes side givet under en forudsætning om, at Nordstjerneprojektet gennemføres. Administrationen vil i første omgang tage kontakt til de to fonde for en drøftelse af konsekvenserne af en beslutning om udskydelse af Nordstjerneprojektet.

KONSEKVENSER

Med beslutningen udskydes Nordstjerneprojektet af økonomiske årsager med en ambition om, at det igangsættes inden for en 10-årig periode, hvis det bliver muligt at skabe råderum i regionens anlægsramme.

Derudover vil Nordstjerneprojektet ikke længere blive søgt gennemført som OPP-projekt med leasingfinansiering. Det betyder, at den fra staten foreliggende deponeringsfritagelse ikke udnyttes til projektet, og at tilbagebetaling af anlægsudgiften over driftsbudgettet med renter i 20 år undgås.

Endelig træffes der beslutning om, at plan for forbedring af forholdene i de nuværende døgnafsnit søges gennemført inden for de nærmeste år.

Konsekvens af beslutningen vil endvidere være, at den politiske følgegruppe for projektet nedlægges/pauseres.

RISIKOVURDERING

Center for Ejendomme vurderer med den aktuelle prisudvikling i markedet, at anlægsudgiften til forbedringer i nuværende døgnafsnit, jf. fortroligt bilagsnotat (bilag 2), indeholder tilstrækkelige reserver til uforudsete udgifter og prisfremskrivning, hvis de tre etaper realiseres i perioden 2025-2027.

ØKONOMI

Den samlede anlægsudgift til de tre etaper i plan for forbedringer er anført i fortroligt bilagsnotat (bilag 2). Med beslutningen kan etape 1 igangsættes i 2025 ved omdisponering af anlægsmidler afsat til flytning af Solvang. Finansiering af planens sidste to etaper søges afklaret ved budgetteringen for 2025, så den samlede plan kan realiseres i årene 2025 - 2027. Efter budgetvedtagelsen vil der blive forelagt en sag om anlægsbevilling til realisering af den samlede plan.

KOMMUNIKATION

Der vil blive tilrettelagt kommunikation om beslutningen efter regionsrådets møde den 30. januar 2024.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Orientering om omlægninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Sagen blev behandlet som fortrolig og er offentliggjort i forbindelse med udsendelse af beslutninger fra mødet.

Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter taget til efterretning.

Enhedslisten (Ø) ønskede følgende protokolbemærkning:
”Vi anser initiativerne som politiske beslutninger om udvikling og kvalitet i psykiatrien. Dette kræver i vores øjne poliske beslutninger, som også kunne understøttes med yderligere midler fremfor at holde omlægningerne indenfor en fastramme”.

BAGGRUND

I september 2023 blev der igangsat en ekstern budget- og forvaltningsanalyse af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Analysen blev bl.a. igangsat som følge af større merforbrug på centeret de seneste år. Analysen og de afledte ændringer har til formål at sigte mod budgetoverholdelse på centeret i 2024 og en langsigtet bæredygtig driftsøkonomi samt sikre et godt udgangspunkt for den kommende centerchef der tiltrådte den 1. november 2023.

Med denne sag ønsker direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri og centerledelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans at orientere forretningsudvalget om, hvilke budgettilpasninger der bliver arbejdet med for at opnå budgetoverholdelse fra 2024. De organisatoriske og budgetmæssige ændringer og omlægninger håndteres ved interne personaleomflytninger på centeret.

Sagen behandles som fortroligt indtil omprioriteringerne er drøftet i Psykiatrisk Center Sct. Hans' LMU den 22. januar 2024.

Vicedirektør Lone Bjørklund fra Region Hovedstadens Psykiatri deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Psykiatrisk Center Sct. Hans havde i 2022 et merforbrug på 26,5 mio. kr., og i 2023 forventes et merforbrug på ca. 28 mio. kr. Det har udgjort en stor del af Region Hovedstadens Psykiatri samlede økonomiske ubalance i 2023.

Et konkret opdrag var derfor, at budgetanalysen og de afledte anbefalinger som minimum skal frigøre 16 mio. kr. på årsbasis, der skal muliggøre interne centeromlægninger, herunder etableringen af et internt sikkerhedskorps samt finansiere centerets andel af omprioriteringer for hele Region Hovedstadens Psykiatri afledt af hospitalets økonomiske situation. En medvirkende årsag til beslutningen om at etablere et internt sikkerhedskorps er, at brug af G4S har været en central årsag til merforbrugene – særligt i 2023.

Nedenfor beskrives de fem væsentligste anbefalinger fra analysen, som centerledelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans vil arbejde videre med i 2024. Fire anbefalinger har budgetmæssige konsekvenser, mens den femte har fokus på forbrugssiden. Region Hovedstadens Psykiatris direktionen bakker op om anbefalingerne, som ligeledes vil blive drøftet i LMU i centeret. Ift. personalemæssige konsekvenser forventes der i udgangspunktet ingen afskedigelser af eksisterende klinisk personale. I stedet forventes de organisatoriske og budgetmæssige ændringer og omlægninger at kunne rummes ved interne personaleomflytninger på centeret.

Det bør bemærkes, at flere af anbefalingerne er indbyrdes afhængige, og at det samlede potentiale derfor ikke nødvendigvis er summen af de angivne omprioriteringsmuligheder ved de enkelte anbefalinger.

Udover nedenstående anbefalinger peger budget- og forvaltningsanalysen også på vigtigheden af at øge tydeligheden af faglige og budgetmæssige forudsætninger og præmisser, kommunikationen af disse i organisationen, tydeligere roller og ansvar mm. i det fremadrettede arbejde på centeret. Arbejdet skal bl.a. medvirke til at sikre, at der er fælles og ens betingelser i budgetteringen på afsnittene og på tværs af centret.

Velkomsthuset varetager opgaver i forbindelse med ind- og udgange fra Udsigten, herunder modtagelse (reception), visitation af patienter og besøgende, sikkerhed i tilknytning til besøg udefra samt opsyn og sikkerhed i ”havegangen” (forbindelsesgangen mellem sengefløjene og velkomsthuset). Dertil kommer, at Velkomsthuset har en opgave med runderinger på udearealer for at forebygge stofindkast.

Funktioner, der fast binder personale, omfatter perimeterovervågning, samt opslag i Sundhedsplatformen på patienter i receptionen. De resterende opgaver varetages afhængigt af aktiviteten i Udsigten. Der arbejdes løbende med rotation og kompetenceudvikling, således at personalet kan gå på tværs af funktioner bl.a. for at skabe variation for personalet i hverdagen.

I 2023 blev fremmødet i havegangen tilpasset, så det i højere grad afspejler behovet.

Velkomsthuset er i Udsigten, og er oprindelig bemandet ud fra en forudsætning om, at patienter bevægede sig langt mere rundt end, hvad dagligdagen viser efter indflytningen. Centeret vurderer derfor, at der kan ske yderligere tilpasninger i form af bedre ressourceudnyttelse, samtidig med at patienternes aktivitetsmuligheder og sikkerheden tilgodeses.

Konkret anbefales det, at bemandingen i reception, visitation, besøg og besøgsrum arbejder mere på tværs, og at fremmødet i havegangen tilpasses det faktiske behov. Dette kræver bl.a. tydeligere rolle- og opgaveomfordelinger. Herunder vil arbejdet omkring rundering i forbindelse med stofindkast, samt sikkerhed i personalets bevægelse, blive et vigtigt omdrejningspunkt.

Det vurderes, at en ændret arbejdstilrettelæggelse vil kunne frigive tid til andre opgaver, svarende til 2,1 mio. kr.

Der skal etableres fælles budgetteringspræmisser for det kliniske personale, som er tilknyttet sengeafsnit, og som ikke går i vagt. Der er arbejdet med at skabe fælles præmisser for fremmøde, herunder etablering af ensartet normering af personale uden for fremmøde, og afklaring af vagtforpligtigelser for personale, der indgår i fremmøde.

Målet er at sikre bedre anvendelse af centerets ressourcer og ensartede præmisser på tværs af centeret. I arbejdet vil centeret anvende de generelle Region Hovedstadens Psykiatris principper og normeringer på sammenlignelige afsnit i det øvrige Region Hovedstadens Psykiatri.

KISA (Kognitivt Indslusnings- og Stabiliseringsafsnit) er et sengeafsnit, hvor der varetages behandling af patienter med svært behandleligt misbrug. Patienter til KISA og resten af afdeling M henvises fra de øvrige psykiatriske centre i regionen. KISA har 6 senge og varetager et indslusnings- og stabiliseringsforløb for de patienter, der vurderes at kunne have fordel af et mere intensivt indslusningsforløb. Et KISA-forløb varer 3-4 uger, hvorefter patienten fortsætter behandling i et andet sengeafsnit på Afdeling M. Behandlingen på KISA består af bl.a. kognitiv samtaleterapi, miljøterapeutisk arbejde, sansearbejde, motivational interviewing og psykoedukation.

Personalet på KISA består af psykiatere/læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergo- og fysioterapeut, socialrådgiver og lægesekretær.

KISA fungerer som et åbent skærmet afsnit som følge af patienternes kompleksitet og behandlingsbehov. KISA er bemandet væsentligt højere end andre åbne afsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, herunder højere end de intensive afsnit på centeret og på niveau med somatisk intensive senge.

Da regionens opgave og ansvar ift. dobbeltdiagnosepatienter fremadrettet ændres ifm. den ændrede organisering af dobbeltdiagnoseområdet er det naturligt at gentænke KISA’s rolle, da der ikke bør være store forskelle på de tilbud, som patienter i RHP får. Når Region Hovedstadens Psykiatri samtidig overtager visitationen til De Særlige Pladser og det mere akutte dobbeltdiagnoseindhold, anbefales det at omlægge KISA-sengene til almindelige M-senge. Erfaringer og læring fra KISA skal dog indtænkes i arbejdet både på de eksisterende M-afsnit og i resten af Region Hovedstadens Psykiatri.

Centerledelsens anbefaling er, at KISA-sengene omlægges til almindelige M-senge, og her vil omprioriteringspotentialet være op mod 17 mio. kr. på helårsbasis, og ca. 10 mio. kr. i 2024. Det høje beløb skyldes en væsentligt højere normering på KISA-afsnit end på de intensive retspsykiatriske afsnit og på de almindelige sengeafsnit.

Det Tværgående Rehabiliterings Team varetager individuelle og gruppebaserede aktiviteter for sengeafsnittene på centeret i særligt Udsigten. Aktiviteterne omfatter bl.a. fodbold, fitness/aktiviteter i multisalen, e-sport og wellness/varmtvandsbassin. Det Tværgående Rehabiliterings Team er også ansvarlige for driften af caféen i Udsigten.

Der er i dag stor variation i anvendelsen af aktiviteter tilbudt af det Tværgående Rehabiliterings Team på tværs af afdelingerne og afsnit. Det er således primært Udsigtens patienter, der i dag modtager ydelser af det Tværgående Rehabiliterings Team.

For i højere grad at imødekomme behovet for aktiviteter på tværs af centret, er der behov for re-design af det Tværgående Rehabiliterings Teams funktion og opgaveløsning samt optimering af processerne omkring planlægning af aktiviteter og personalets fremmøde.

Der vil herunder være fokus på, at patienter fra afdeling M fremover også får adgang til bassin og idrætsfaciliter.

Et re-design af arbejdsgange og bemanding af det Tværgående Rehabiliterings Team vil kunne medføre ændringer i det organisatoriske ophæng med henblik på, at der skabes ensartede og bedre vilkår i patientaktiviteter, der kommer alle patienter på centeret til gode, øget nærhed i relationen til afsnit og patient samt ensartede præmisser i opgaveløsningen.

Det vurderes, at der i forhold til den nuværende normering vil kunne opnås et effektiviseringspotentiale på 2,1 mio. kr.

Psykiatrisk Center Sct. Hans vil fremadrettet have øget fokus på styring ifm. vagtplanlægningen. Det øgede fokus skal dels sikre bedre sammenhæng mellem kompetencer i vagt og behov på afsnittene for at sikre bedst mulig patientbehandling, og dels reducere forbruget af vikarer og dyre timer i form af mer- og overarbejde ifm. plejepersonalets vagtdækning. Dette skal medvirke til at sikre en bæredygtig økonomi på sigt.

KONSEKVENSER

Implementering af anbefalingerne fra budget- og forvaltningsanalysen ved Psykiatrisk Center Sct. Hans vil kunne frigøre over 20 mio. kr. på årsbasis. Det muliggør interne centeromlægninger, herunder etableringen af et internt sikkerhedskorps samt finansiering af centerets andel af omprioriteringer for hele Region Hovedstadens Psykiatri (jf. Budget 2024).

Generelt forventes ændringerne at føre til en effektivisering og optimering af ressourcer så der opnås budgetoverholdelse. Der vil være fokus på forbedret sammenhæng, standardisering og tydelig kommunikation, samt en øget styring af vagtplanlægningen for at matche kompetencer med behov og reducere vikarforbrug.

Ændringerne sigter også mod at skabe mere ensartede vilkår for patientaktiviteter og forbedre patientbehandling. Desuden lægges der vægt på at tilpasse organisationen til ændrede opgaver og ansvarsområder, samt sikre fælles budgetteringspræmisser for ikke-vagtbærende personale.

RISIKOVURDERING

Der må forventes indsigelser fra det personale, der berøres, men at centeret vil sikre relevante tilbud om andre jobs til alle berørte medarbejdere.

KOMMUNIKATION

Omprioriteringerne bliver drøftet i Psykiatrisk Center Sct. Hans' LMU den 22. januar 2024

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Social- og psykiatriudvalget vil på deres møde den 6. februar 2024 få en meddelelse, hvor sagen er vedlagt.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

5. Lukket punkt.

6. Status på regionens tiltag i forhold til Ozempic

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

”Det er dybt uetisk og uforsvarligt, hvis der svindles med medicintilskud og videresælges medicin, der er mangel på, til mennesker, der ikke er syge. De der evt. snyder fællesskabet på den måde, ønsker vi at sætte hårdt og konsekvent ind over for – uanset om de sidder på den ene eller den anden side af bordet i konsultationen. Vi må konstatere, at det ikke er nemt at føre kontrol med området. Men vi ønsker, at Administrationen bruger alle de værktøjer, de har – også politianmeldelse hvis der er belæg for det – og lægger pres på stat og styrelser, for at få de værktøjer, der mangler, hvad enten det handler om datadeling, loft for ordination eller bedre mulighed for controlling. Ellers mister borgerne tilliden til systemet”.

BAGGRUND

Regionens medicintilskudsudgifter er vokset markant fra 2022-23, og ca. halvdelen af merudgifterne i 2023 kan tilskrives diabeteslægemidlet Ozempic. Konkret er forbruget af Ozempic er steget med knap 20% i 2023, når perioden jan-okt sammenlignes med året før. I lyset af de stigende tilskudsudgifter til Ozempic har administrationen undersøgt baggrunden og omstændighederne for den stigende interesse for diabeteslægemidlet.

Sideløbende har medierne ligeledes berettet om sagen med fokus på historier om fx brug af Ozempic som vægttabsmiddel, indløste recepter på så store mængder Ozempic, at det langt overskrider de faglige retningslinjer for udskrivelse af Ozempic, og i nogle tilfælde vækker kraftig mistanke om videresalg.

Regionen ser med største alvor på de mange aspekter i sagen, og har igangsat flere tiltag, der har til formål at dæmme op for de stigende tilskudsudgifter og sikre patientsikkerhed i udskrivelser af lægemidlet.

SAGSFREMSTILLING

Regionen har igangsat flere tiltag ud mod regionens hospitaler og samarbejdspartnere, herunder almen praksis. Fokus i første halvår af 2023 var på indskærpelse af faglige retningslinjer og tilskudsbestemmelser over for almen praksis, hospitaler og apoteker.

Initiativerne omfatter breve med budskab om skærpet opmærksomhed på ordinationspraksis til både almen praksis og hospitaler, vejledning af almen praksis i rationel medicinanvendelse og påmindelser om tilskudsregler til såvel hospitaler, almen praksis og apoteker.

I takt med, at der er indløbet relevant data har regionen i efteråret 2023 udarbejdet en indledende analyse vedr. forbruget af Ozempic på personniveau. Med data har regionen kunne analysere i hvilke mængder enkeltpersoner har indløst recepter på Ozempic, og analysen kan således give regionen en indsigt i forbruget af Ozempic i den konkrete tidsperiode, og dermed bidrage til at belyse baggrunden for de høje tilskudsudgifter til Ozempic. Forretningsudvalget vil på mødet 23. januar 2024 få en gennemgang af analysens resultater og de handlemuligheder, der kan følges op med, herunder muligheden for inddragelse af styrelsen for patientsikkerhed og politianmeldelse.

Regionen følger udviklingen i regionens tilskudsudgifter til Ozempic nøje, og vil løbende orientere om status og kommende tiltag i sagen.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tager forretningsudvalget administrationens gennemgang af tiltag ift. regionens stigende udgifter til lægemidlet Ozempic til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker og overskridelser af bekendtgørelsen om maksimale ventetider

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.

Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienter skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.

Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne samt udvalgte kræftpakker
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Da der er tale om standardforløb, vil der være mange forløb, som afviger fra standarden pga. fx kompleksitet, individuelle forhold mv. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.

Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. I november 2023 blev 81 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne, mens målopfyldelse for december 2023 er 80 %. Der er samlet set sket en stigning fra august 2023, hvor målopfyldelsen var 69 %. En af årsagerne til dette kan være stigningen i målopfyldelsen i brystkræftpakken, som der har været i perioden. Der er relativt mange forløb i brystkræftpakken, så udviklingen i målopfyldelsen har indflydelse på den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkeforløbene. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne fremgår af vedlagte bilag 1.

Maksimale ventetider på kræftområdet
Der er et stort fokus på udredning og behandling af kræft, herunder overholdelsen af de lovbestemte maksimale ventetider på kræftområdet. Indtil udviklingen af den nationale monitorering af de maksimale ventetider, som skal forankres i Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen, er implementeret, har Region Hovedstaden valgt at styrke den løbende overvågning af regionens overholdelse af ventetiderne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider på kræftområdet.

I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden august-december 2023 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt onkologisk efterbehandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid. Det ses af oversigten, at forsinkelsesårsagen primært er hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er meget få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt. De forløb, hvor tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men hvor patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid (og hvor bekendtgørelsen dermed er overholdt), kan være udtryk for kapacitetsudfordringer. Hvis andelen er lav, skyldes det ofte uforudsete ting, som eksempelvis sygdom blandt det sundhedsfaglige personale, registreringsfejl og lignende. Hvis andelen er høj, kan det det skyldes mere systematiske kapacitetsudfordringer.

Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.

KONSEKVENSER

Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Status for overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Forretningsudvalget besluttede i september 2022, at der med sagen ligeledes gives en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.

Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.

SAGSFREMSTILLING

Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper og rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus på overholdelse af udredningsretten understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.

Forretningsudvalget efterspurgte på mødet den 5. december 2023 et uddybende notat om Regions Hovedstadens overholdelse af udredningsretten i somatikken og psykiatrien sammenholdt med de øvrige regioner. Notatet blev udsendt den 22. december 2023.

Hospitalsdirektørkredsen drøftede i december 2023 blandt andet hospitalernes forskellige udfordringer med overholdelse af udredningsretten og ventetid til behandling. For flere af hospitalerne er det særligt inden for det ortopædkirurgiske område, der er udfordringer med overholdelse af udredningsretten og ventetid til behandling. Arbejdet på det ortopædkirurgiske område er særligt forankret i Task forcen for ortopædkirurgi, hvor der arbejdes med flere forskellige indsatser.

Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen fra januar 2023 til og med 31. december 2023 for overholdelsen af udredningsretten sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, som kan have en forventet mindre betydning for de oplyste tal. Af vedlagte bilag 1 fremgår, hvordan data fluktuerer over tid for overholdelse af udredningsretten.

Overholdelse af udredningsretten for december 2023 sammenholdt med de politiske mål er som følgende:

Endelige tal for november måned og midlertidige tal for december måned for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien vil blive kommenteret på nedenfor.

Somatik
For patienter i somatikken blev udredningsretten overholdt for 84 % af patienter i november måned 2023 og for 85 % af patienterne i december måned 2023. I november og december måned 2023 blev henholdsvis 61% og 64 % af patienterne udredt inden for 30 dage.

Overholdelsen af udredningsretten i somatikken ligger højere end de fleste øvrige regioner og landsgennemsnittet.

Voksenpsykiatri
I november måned blev udredningsretten overholdt for 82 % af patienterne, og 77 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. I december måned 2023 er overholdelsen af udredningsretten 88 %, og 81 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.

Overholdelse af udredningsretten for voksenpsykiatrien har haft et dyk med en overholdelse på 82 % for november måned 2023, men med en stigning til 88 % for december måned og aktuelt på 90 % for de første dage af januar 2024. Som tidligere oplyst foretages en stor andel af udredningerne i voksenpsykiatrien i Center for Visitation og Diagnostik hvor der har været udfordringer med en kombination af vakancer og sygefravær, men at afviklingen af samtaler hos henholdsvis læger og psykologer var ved at blive indhentet. Det er denne effekt, der ses i stigningen for overholdelsen af udredningsretten.

Børne- og ungdomspsykiatri
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 2 for oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med medio december 2023. Sammenlignet med 2021 ses en stigning i antallet af visiterede henvisninger, når disse sammenlignes på månedsbasis. Udsving i antal henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden juli og august.

Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses også i resten af landet, hvilket fremgår af notat udsendt til udvalget den 22. december 2023. I november måned blev udredningsretten overholdt for 48 % af patienterne, og 45 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. I december 2023 er overholdelsen af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien 52 %, og 51 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.

Ny registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien blev implementeret den 18. december 2023. Forventningen er, at opgørelsen af overholdelsen af udredningsretten vil afspejle den nye registreringspraksis ultimo januar 2024, hvilket forventelig vil medføre et brat fald i overholdelsesprocenten. Udvalget vil på møde 5. marts 2024 blive orienteret om status på udredningsretten baseret på den nye registreringspraksis.

På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orientering om igangsættelse af de første prioriterede indsatser i 2023 til efterretning. Der er igangsat et arbejde med den kommende regionale psykiatriplan, hvor de prioriterede indsatsområder er hhv. børn og unge samt svær psykisk sygdom.

Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien. I budgetaftalen for 2023 er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og fremefter til at styrke den ambulante kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Den seneste budgetaftale fra 2024 fokuserer på internetbaserede psykologbehandlinger for børn, unge og deres forældre gennem Internetpsykiatri. Der er afsat 2 mio. kr. i 2024, stigende til 2,7 mio. kr. fra 2025 til dette formål.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Kirurgisk aktivitet, ventetider og forbrug på privathospitaler

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 kvartalsvis fulgt status for afvikling af udskudt aktivitet grundet covid-19, sygeplejestrejken og manglende personale efter strejkens ophør. Fra denne sag følges udvalgte indikatorer fra regeringens akuplan på sundhedsområdet. Opgørelsen af udskudt aktivitet ophører.

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag gives en status på ventetid til kirurgisk behandling samt kirurgisk aktivitet på privathospitaler og regionens hospitaler.

Overordnet er tendensen positiv med øget kirurgisk aktivitet og en gradvis nedbringelse af ventetiden for patienterne. Akutmidlerne fra staten og midler fra 3. økonomirapport har understøttet denne positive udvikling.

Forbruget på privathospitaler er samlet set for hele regionen væsentligt højere nu sammenlignet med før covid-19. Dette er med til at holde ventetiderne nede, men medfører også flere udgifter. Med reduktion af statens akutmidler i 2024 ift. 2023 og bortfald fra 2025 vil det blive en udfordring for hospitalernes økonomi, hvis regionens forbrug på privathospitaler ikke bringes tilbage til et niveau svarende til før covid-19. Der er opmærksom på problemstillingen hos både koncerncentre og hospitalernes økonomifunktioner for at håndtere ubalancerne i opløbet inden de bliver for store.

Status på ventetid til kirurgisk behandling samt kirurgisk aktivitet på privathospitaler og regionens hospitaler

Regeringen har med akutaftalen på sundhedsområdet udviklet en model til at følge, om regionerne kommer op på normalt produktionsniveau og får bragt ventelisterne ned. Forretningsudvalget følger udvalgte indikatorer fra den nationale monitorering, der har betydning for ventetid for planlagte operationer, frem til udgangen af 2024:

Tendensen for de tre indikatorer er helt overordnet positiv. Den kirurgiske aktivitet på regionens hospitaler er stigende, mens ventetiden til operation viser en faldende tendens i 2023 sammenlignet med 2022. Status for de tre indikatorer fremgår nedenfor.

Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling i dage. Den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling var i november måned 2023 65 dage. Det er samlet set et fald fra januar 2023, hvor ventetiden var 75 dage. På landsplan var den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling i november 2023 69 dage.

*Data for kirurgisk aktivitet indeholder både patienter, der har fået egentlige operationer foretaget på en operationsgang og patienter, der har fået andre kirurgiske indgreb.

Offentlige operationer: Figuren nedenfor viser antallet af udførte operationer i regionen i 2022 og 2023. Antallet af udførte operationer i regionen er i perioden januar til november 2023 steget med 5 % sammenlignet med samme periode 2022. Der er stigning inden for alle de store operationsspecialer.

Private operationer: Figuren nedenfor viser antallet af udførte operationer på privathospitaler for regionen 2022 og 2023. Antallet af udførte operationer på privathospitaler for regionen er i perioden januar til november 2023 faldet med 8 % sammenlignet med samme periode 2022. Dette er fortsat 43 % mere end samme periode 2021.

Forbruget på privathospitaler i 2023 til og med november var på 479 mio. kr. Forventningen til december ligger på omkring 63 mio. kr., så regionen samlet vil få et forbrug på privathospitaler på 542 mio. kr. i 2023. Til sammenligning var forbruget i 2022 på 547,5 mio. kr. Den forventede nedgang i forbruget er mindre end nedgangen i antal operationer fra 2022 til 2023. Det skyldes, at der er en forsinkelse i opgørelse af forbruget ift., hvornår patienten er henvist, og at sammensætningen af forbruget har ændret sig mellem 2022 og 2023.

Figuren nedenfor viser regionens kirurgisk produktionsværdi (egne hospitaler) for 2022 og 2023. Indikatoren for kirurgisk produktionsværdi viser, at der i 2023 er en øgning af den regionale aktivitet på 3,3 % sammenlignet med 2022 (opgørelse t.o.m. november). Det nationale mål i regeringens akutplan er 3 % højere produktionsværdi i 2023 sammenlignet med 2022

Statens akutmidler har siden 2022 finansieret tiltag for at skabe ekstra aktivitet på regionens egne hospitaler og betaling for øget forbrug på privathospitaler. Akutpuljen er aftalt på baggrund af stigende ventetider til udredning og behandling som følge af pandemi og sygeplejekonflikten. Regionsrådet har i tillæg til akutpuljen bevilget 40 mio. kr. i 3. økonomirapport med henblik på at nedbringe ventelister. Der er bevilget midler til Rigshospitalet (30 mio. kr.) og Herlev og Gentofte Hospital (10 mio. kr.).

Region Hovedstadens andel af statens akutpulje for 2024 udgør ca. 205 mio. kr. Det er ca. 150 mio. kr. mindre end puljen for 2023, og der er derfor behov for en fokuseret styring af udgifterne til bl.a. private hospitaler.

Der er indtil videre udmøntet ca. 155 mio. kr. af akutpulje 2024 til både generelle indsatser og specifikke områder/projekter. Senest blev der i forbindelse med 4. økonomirapport 2023 fordelt 15 mio. kr. til klinisk mammografi, 10 mio. kr. til ablationsbehandling og 80 mio. kr. til alle hospitalerne fordelt efter bl.a. størrelse, udgifter til privat behandling og ventetider. Det forventes, at de resterende ca. 50 mio. kr. udmøntes til hospitalerne i forbindelse med 1. eller 2. økonomirapport når der er mere klarhed over, hvilke områder eller hospitaler der har størst behov.

Administrationen vil løbende følge op på hospitalernes merudgifter til afvikling af udskudt aktivitet i 2024 og Danske Regioner forventer at udarbejde samlede opgørelser for alle regionerne.

Omlægning af aktivitet på hospitalerne og uddannelse af operationspersonale

Regionen har stort fokus på at udnytte ressourcerne på operationsområdet bedst muligt. Med de eksisterende ressourcer er der er behov for at tilrettelægge operationer på nye måder og udnytte kapaciteten anderledes. Det betyder, at målet ikke kun er at komme tilbage aktivitetsniveauet som før covid-19, men også at have forbedret og effektiviseret operationerne. Der kan nævnes flere spor, som hospitalerne arbejder med for at omlægge aktiviteten på operationsområdet:

På det gastrokirurgiske område (voksne og børn) er antallet af ventende fra februar 2021 til maj 2023 som eksempel reduceret med omkring 3.700 patienter. Dette svarer til en reduktion i udskudt aktivitet på 65%. Hospitalernes har blandt andet fokuseret på at øge produktionen i dagkirurgien for udvalgte operationstyper, så der udføres flest mulige indgreb per lejedag og samtidig frigøre kapacitet til større operationer. Derudover har flere af hospitalerne arbejdet med at afvikle dagkirurgiske operationer i weekenderne, samt forlænge åbningstiderne for operationslejerne.

Tilsvarende er der på øjenområdet i samme periode sket en reduktion i antallet af ventende patienter på 93 % svarende til 6.100 patienter. På øjenområdet har Rigshospitalet arbejdet med struktureret brug af den private kapacitet, hvor den maksimale kapacitet på udbud af grå stær operationerne har været anvendt. Derudover har hospitalet arbejdet med etablering af en grå stær-operationsenhed som en særskilt del af operationsgangen, der skærmes for det akutte arbejde samt FEA arbejde i afdelingen.

Det er vurderingen fra hospitalerne, at manglen på anæstesi- og operationssygeplejersker fortsat er en udfordring for at holde operationsaktiviteten oppe. På samme tid er der en balance mellem, hvor meget afdelingerne kan optimere deres afvikling af operationer og samtidig opretholde en stabil drift også ved sygdom hos personalet. Personalesituationen begrænser således fortsat afvikling af ventelister.

Der er nationalt blevet udviklet en ny uddannelse af operationsassistenter, hvor social- og sundhedsassistenter på et kortere kursus kan blive opkvalificeret til at varetage visse opgaver i forbindelse med operationer. Hospitalerne ser på mulighederne for at igangsætte disse uddannelsesforløb for at få et større personaleudbud på operationsområdet.

Regionen har løbende udvidet uddannelseskapaciteten til specialuddannelsen inden for anæstesisygeplejersker. Kapaciteten er øget med 50 % siden 2018, fra 24 uddannelsespladser i 2018 til 32 uddannelsespladser årligt i 2023 og 2024. Der er en yderligere planlagt stigning til 36 uddannelsespladser i 2025. Der er igangsat et pilotprojektet for anæstesisygeplejersker under uddannelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden. Første hold startede i efteråret 2023. Pilotprojektet skal undersøge, om større brug af praksisnære læringsmetoder, bl.a. mere simulationstræning, kan optimere læringsudbyttet, så kursisterne tidligere i deres uddannelse opnår tryghed i arbejdet og derved i højere grad kan medvirke til den kliniske opgaveløsning.

Strategisk arbejder regionen med, hvordan den private kapacitet kan supplere regionale tilbud bedst, så alle patienter sikres et hurtigt og sammenhængende behandlingstilbud. Der er opmærksomhed på balancen i brug af privat kapacitet, herunder når en stor andel af de ukomplicerede operationer flyttes til privathospitaler, da dette gør det vanskeligt at uddanne nye kirurger.

Ortopædkirurgien har i en årrække været det speciale, der står for det største forbrug på privathospitaler. Der er nedsat en taskforce, der skal komme med forslag til, hvordan der kan arbejdes strategisk med brug af privathospitaler i ortopædkirurgien, og hvordan den regionale kapacitet kan udnyttes bedre inden for specialet. Forretningsudvalget får på mødet i marts status fra dette arbejde.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med at øge den elektive aktivitet og reducere ventetiderne. Forretningsudvalget vil få ny status til deres møde i april 2024. Status for task force ortopædkirurgi forelægges til marts.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. Status på det strategiske samarbejde med Region Sjælland

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet vedtog i december 2022 en udvidet strategisk samarbejdsaftale med Region Sjælland, 'Styrket strategisk samarbejde om fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark', der skal medvirke til at sikre en mere robust lægedækning i Østdanmark. Med denne sag gives status på samarbejdet.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden og Region Sjælland har en fælles ambition om at sikre lighed i behandlingsmuligheder, kvalitet og nærhed for alle borgere i hele Østdanmark. Aftalen fra december 2022 om et udvidet strategisk samarbejde med Region Sjælland indebærer især et samarbejde om lægedækning og videreuddannelse, hvor aftalen indeholder disse initiativer:

Status for samarbejdet
Region Hovedstadens hospitaler har med rammeaftalen fået et medansvar for at arbejde for robusthed i lægebemanding og god hospitalsbehandling for borgere i Østdanmark.

Det har vist sig at tage længere tid end antaget at besætte delestillinger, selvom der har været opslået stillinger i flere specialer, og delestillinger vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at dække behovet for robust lægedækning. For at styrke samarbejdet yderligere er det aftalt mellem de to regioner, at samarbejdet udvides med inddragelse af flere hospitaler i Region Hovedstaden for at opbygge nye partnerskaber mellem hospitaler i de to regioner. Derfor inddrages Amager og Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital, så de to hospitaler bliver partnerskabshospital for henholdsvis Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus og Holbæk Sygehus.

Partnerskabshospitalerne skal have et tæt samarbejde mellem direktionerne om udvikling, styrket lægedækning og robustgørelse af hospitalsvæsenet i Region Sjælland, og er ansvarlige for at komme med initiativer og løsninger, der kan understøtte dette på den korte og lange bane. Herunder kan fx drøftes strategiske- og ledelsesmæssige overvejelser, kapacitet og kvalitet i behandlingen. Delestillinger er en del af denne opgave.

Det er aftalt, at der skal indgås samarbejde om specialerne psykiatri, gastromedicin, lungemedicin, endokrinologi, kardiologi og radiologi. Efterfølgende er gynækologi, reumatologi og demens blevet tilføjet som samarbejdsområder. Radiologien kører i en særskilt proces med inddragelse af de sundhedsfaglige råd fra begge regioner.

Forretningsudvalget vil på et kommende møde blive præsenteret for rammebeskrivelse for samarbejde mellem partnerskabshospitalerne.

Lægelig videreuddannelse
Der er udarbejdet og godkendt et kommissorium for Advisory Boardets arbejde. Boardet opstarter primo februar. Det er besluttet, at drøftelserne i første omgang skal omhandle følgende seks specialer: neurologi, gynækologi/obstetrik, almen medicin, gastromedicin, endokrinologi og radiologi. Samarbejdet omkring den lægelige videreuddannelse er endvidere styrket gennem tæt dialog og faste samarbejds- og koordineringsmøder mellem regionerne.

Andre samarbejdsområder
Det styrkede strategiske samarbejde omfatter, ud over opgaven omkring øget lægedækning i Region Sjælland, også samarbejde på andre områder. Region Hovedstaden har henover sommeren 2023 hjulpet Region Sjælland med varetagelse af fødsler. Derudover har gynækologiske og gastromedicinske speciallæger fra Region Hovedstaden gennem frivilligt merarbejde hjulpet på Nykøbing Falster og Holbæk sygehuse. I tre uger op til påske assisterede Region Hovedstaden desuden Sjællands Universitetshospital (SUH) med akutte patienter, mens flytningen og ibrugtagning af ny bygning i Køge stod på.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes arbejdes videre med det strategiske samarbejde med Region Sjælland herunder med udvidelse med nye partnerskabshospitaler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

11. Tidsplan og pejlemærker for udbud af den siddende patienttransport

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet har på møde den 12. december 2023 besluttet at sende den samlede opgave om siddende patienttransport i udbud. Dette indebærer, at den aftale, regionen har med Movia om drift af regionens siddende patienttransport i Planområde Syd, skal opsiges, og at den aktuelle kørsel foretaget af Movia indarbejdes i det kommende udbud.

Med denne sag redegøres for arbejdet med at tilvejebringe den nødvendige viden og data til at tilrettelægge et udbud, der på en hensigtsmæssig måde imødegår de udfordringer og behov, der er omtalt i sagen fra regionsrådets møde den 12. december 2023.

Vedlagte bilag 2 er fortroligt af hensyn til Region Hovedstadens forhandlingsposition og økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har i planlægningen af det kommende udbud fokus på sikker drift og høj grad af brugertilfredshed. Som en væsentlig del heraf skal der lægges en plan for, hvordan den kørsel i Planområde Syd, som for nuværende varetages af Movia, kan integreres i Region Hovedstadens kørsel. Administrationen arbejder derudover på at afklare, hvordan det igennem et udbud på siddende patientbefordring på alle planområder kan understøttes, at driften i den siddende patientbefordring kan fungere planmæssigt samtidigt med, at hensyn til økonomi, arbejdstagerrettigheder og grøn omstilling varetages.

Det er blevet tilkendegivet i regionsrådet, at det er væsentligt at have fokus på at sikre chaufførernes løn og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst. Administrationen vil derfor i det kommende udbud have fokus på at stille krav i udbudsmateriale, som tager højde for overenskomstforhold samt have fokus på relevante kontrolmekanismer.

I henhold til regionens strategi for at reducere regionens klimaaftryk med 50% inden 2030 arbejdes der på at sikre omstilling hen mod køretøjer med fossilfri drivmidler. Den siddende patienttransport benytter sig både af køretøjer, som har karakter af almindelige personbiler (udgør ca. 30%) og af større lift-køretøjer, som har karakter af minibusser (udgør ca. 70%). For personbiler er det umiddelbart vurderingen, at den teknologiske udvikling er nået til et stadie, hvor det giver mening at beslutte, at en meget stor andel af køretøjerne skal køre på fossilfri drivmidler. For lift-køretøjerne, som udgør størstedelen af køretøjerne i den siddende patienttransport, er den teknologiske udvikling ikke nået lige så langt, hvorfor det kræver en nøjere vurdering at afklare, hvor stor en andel der kan køre med fossilfri drivmidler med det nuværende kørselsmønster og -behov. Administrationen arbejder på at afklare dette med henblik på at fremlægge anbefalinger på forretningsudvalgets møde den 5. marts 2024.

Koncernindkøb planlægger at afholde markedsdialoger, hvor de ovennævnte emner vil være centrale. Desuden planlægges møder med arbejdsmarkedets parter samt øvrige interessentgrupper. Konklusioner herfra planlægges at blive fremlagt på møde i forretningsudvalget den 5. marts 2024, hvor forslag til principper for udbuddet vil blive fremlagt.

Det bemærkes, at driften af siddende patientbefordring i spidsbelastningsperioder understøttes af taxakørsel. Derfor vil ovenstående pejlemærker også indgå i et kommende udbud på regionens taxaaftale. Den nuværende kontrakt på taxakørsel udløber den 1. december 2024.Vedlagt i bilag er tids- og procesplan for udbud af siddende patienttransport.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med sagen orienteret om status på udbudsprocessen for den siddende patienttransport.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Forretningsudvalget og regionsrådet vil få forelagt en ny sag på deres møder i marts 2024, hvor de skal træffe beslutning om igangsættelse af udbuddet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

12. Tidsplan for budgetproces 2025 - 2028

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Med denne sag forelægges forslag til den overordnede proces for budgetlægningen 2025-28 under hensyn til tidsfrister og krav i regionsloven. Formålet er bl.a. at beskrive det forberedende arbejde på de politiske og administrative niveauer frem til forelæggelsen af budgetforslaget i august 2024.

Det fremgår af lovgivningen, at forretningsudvalget senest 15. august 2024 skal fremlægge forslag til budget 2025-28. Forslag til budget skal behandles to gange i regionsrådet. Førstebehandlingen skal foretages senest 24. august 2024, og andenbehandling skal foretages senest 1. oktober.

SAGSFREMSTILLING

Der vil i lighed med tidligere år være et tæt samarbejde med det regionale MED-udvalg, RMU, igennem budgetprocessen – bl.a. ved RMU’s deltagelse på årets to budgetseminarer.

På mødet d. 23. januar drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.

På mødet 5. marts vil der blive forelagt en sag angående de stående udvalgs bidrag til budgetprocessen 2025-2028.

På mødet 9. april forelægges vurderingen af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2025). Vurderingen baseres på regnskabet for 2023 samt den første økonomirapport for 2024. På den baggrund afholdes også regionsrådets budgetseminar. På budgetseminaret vil der være mulighed for at drøfte en række politiske temaer i relation til budgetlægningen.

I juni, når økonomiaftalen foreligger, bliver de økonomiske udfordring for regionen fastlagt. I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvordan der kan opnås balance i den regionale økonomi i 2025.

De stående udvalg har til opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Hensigten er at sikre, at udvalgene bliver inddraget i prioriteringen af forslag til budgetinitiativer samt at sikre, at de nye forslag er forankrede i udvalgene.

Der blev den 12. december 2023 afholdt et evalueringsmøde mellem udvalgenes formandskaber samt gruppeformænd på baggrund af erfaringer fra budgetprocessen for budget 2024. Formålet var at tilrettelægge budgetprocessen både i de stående udvalg samt for budgetforhandlingerne.

På baggrund af evalueringsmødet er det besluttet at fastholde en proces, hvor de stående udvalg drøfter forslag til nye budgetinitiativer hen over to møder i maj og juni med henblik på at prioritere maksimalt fem forslag hver, som vil indgå i de politiske forhandlinger i september. Fristen for at aflevere forslag til budgetinitiativer er 26. juni 2024. Der vil blive forelagt yderligere introduktion for forretningsudvalget og de stående udvalg inden drøftelserne.

Forretningsudvalget kan påtage sig at udarbejde forslag på udvalgenes ressortområder, fx hvis der er tale om særligt væsentlige eller strategiske områder.

Der indgås forventeligt aftale om regionernes økonomi mellem regeringen og Danske Regioner i juni 2024. Regionsrådet bliver herefter orienteret om resultatet. Budgetprocessen kan evt. justeres på den baggrund. Budgetforslaget fremlægges til førstebehandling i august. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar, hvor der også vil være mulighed for at drøfte de stående udvalgs forslag nærmere. RMU deltager også på dette seminar.

Budgetforslaget fremsendes herefter til hospitals- og virksomhedsdirektionerne og det regionale MED-udvalg, RMU. Regionsrådet har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. Spørgsmål og administrationens svar udsendes til alle regionsrådets medlemmer og offentliggøres.

Efter førstebehandlingen indkalder regionsrådsformanden til forhandlinger. Forhandlingerne forventes afsluttet ved tredje forhandlingsmøde den 10. september 2024, så budgettet kan andenbehandles i forretningsudvalget 17. september 2024.

Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.

På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås følgende overordnede tidsplan for behandling af budgettet:

KONSEKVENSER

Administrationen vil fortsætte forberedelserne af budget 2025-28, jf. den præsenterede overordnede tidsplan.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

13. Lånedispensation til refinansiering af afdrag 2024

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Der er i økonomiaftalen for 2024 etableret en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 950 mio. Lånepuljen anvendes til at finansiere en del af regionernes samlede afdrag, men dækker ikke regionernes samlede afdrag. Gennem lånepuljen er det dermed muligt at rulle en del af gælden ud i årene. I forlængelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets analyse af regionernes likviditet gennemført i foråret 2023, er lånepuljen i 2024 øget fra 650 mio. kr. til 950 mio. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation på 446 mio. kr.

SAGSFREMSTILLING

I økonomiaftalen for 2024 indgår en lånepulje til refinansiering af afdrag på 950 mio.kr. Region Hovedstaden har i 2024 afdrag på lån for 967,4 mio. kr., hvorfor administrationen ansøgte om den samlede pulje.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af ovennævnte ansøgning meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation til refinansiering af afdrag på 446,0 mio. kr., hvilket er noget mere end regionens blokandel. I 2023 fik Region Hovedstaden en dispensation på 176 mio. kr. svarende til ca. 27 pct. af den samlede pulje.

I følge Lånebekendtgørelsens §1 stk. 3 kan et låneoptag kun ske på baggrund af en regionsrådsbeslutning. Med denne sag sikres det opfyldt, så admnistrationen kan hjemtage lånet i overensstemmelse med lånedispensationen.

KONSEKVENSER

Det øget låneoptag forbedrer kassen med 150 mio. kr. i 2024, men belaster likviditeten efterfølgende på grund af de ufinansierede afdrag.

ØKONOMI

I budget 2024 - 2027 indgår et låneoptag i 2024 vedrørende lånepuljen til refinansiering af afdrag på 296,0 mio.kr. svarende til regionens bloknøgle af den aftalte pulje. Den øgede låneadgang forbedrer likviditeten i 2024 med 150 mio.kr.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

14. Udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Rigsrevisionen tog i november 2022 initiativ til at gennemføre en undersøgelse om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden som bygherre sikrede, at budgettet for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland var robust, og om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med byggeriet.

Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 4/2023). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 6. november 2023, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til beretningen til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.

Regionsrådet blev den 6. november 2023 orienteret om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland på nuværende tidspunkt er fordyret med 2,3 mia. kr. og forsinket med 6 år. Fordyrelsen kan have været medvirkende til, at bygningens funktionalitet og kapacitet er blevet forringet. Selv om en del af budgetoverskridelserne skyldes prisstigninger i byggebranchen i 2021 og 2022, konstaterer Statsrevisorerne, at Region Hovedstadens budgettering af byggeriet samlet set har været urealistisk og usikker.

Statsrevisorerne kritiserer, at Region Hovedstaden underbudgetterede byggeriet, både da det blev sat i gang 2019, og da regionen udvidede budgettet i 2021. Regionen vurderede i 2022, hvor budgettet igen blev udvidet, at det udvidede budget ikke kunne overholdes. Underbudgetteringen er sket til trods for, at regionens rådgivere allerede i 2019 pegede på, at udgifterne til byggeriet var vurderet for lavt. De reserver, som regionen havde afsat til byggeriet, var utilstrækkelige.

Statsrevisorerne finder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn med byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland ikke har været helt tilfredsstillende i perioden 2019-2021. Ministeriet gennemførte i 2. halvår 2019 kun få tilsynsaktiviteter til trods for, at ministeriet var bekendt med, at byggeriet var risikofyldt, og at budgettet og reserveniveauet kunne være utilstrækkeligt. Tilsynet er efterfølgende styrket.

Administrationen vurderer, at Statsrevisorernes kritik er berettiget, for så vidt angår udfordringerne i 2019, hvor regionen besluttede at igangsætte Nyt Hospital Nordsjælland. Med den viden regionen har i dag, er det tydeligt, at budgettet ikke var robust nok, da projektet blev igangsat. Regionen er enige i, at det er utilfredsstillende, at byggeriet er blevet 2,3 mia. kr. dyrere og forsinket med 6 år.

Regionen bemærker samtidigt, at en væsentlig problemstilling ved Nyt Hospital Nordsjællands budgetudfordringer er, at der ikke har været en robust statslig reguleringsmekanisme af projektets budget. Uden realistiske rammevilkår og robuste reguleringsmekanismer presses kvalitetsfondsbyggerierne - efter regionens opfattelse – ud i nogle uhensigtsmæssige situationer, der har indvirkning på både projektøkonomien, kvaliteten i byggeriet samt for overholdelse af tidsplanen for byggeriet.

Regionen understreger endvidere, at fordyrelsen af Nyt Hospital Nordsjælland ikke har medført en forringelse af bygningens funktionalitet og kapacitet i forhold til tilsagnskriteriet.

Siden 2019 har regionen igangsat en række tiltag med henblik på at robustgøre projektstyringen af større byggerier. Der er opbygget en professionel bygherreorganisation i Center for Ejendomme, der sikrer, at kompetencer, styringsmodeller og nye samarbejdsformer anvendes systematisk på tværs af regionens projekter.

I foråret 2023 nedsatte regionen et advisory board med eksterne eksperter indenfor projektering, udbud, gennemførelse og ibrugtagning. Advisory boardet rådgiver løbende koncerndirektionen og projektledelsen på de enkelte projekter.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

15. Etablering af et nyt plasmaferesecenter i København (Borgervænget 7, 2100 København Ø)

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:

Der var eftersendt supplerende notat (bilag 1).

Anbefalet.

Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

at godkende etablering af et nyt plasmaferesecenter i Region Hovedstadens lokaler på Borgervænget 7, 2100 København Ø.
at udgifter til etablering af plasmaferesecenteret på 23,6 mio. kr. (2023 prisniveau) afsættes ved budgetteringen for 2025 med halvdelen i 2025 og halvdelen i 2026."

Ikke anbefalet.
Udvalget bakkede op om en udbygning af plasmakapaciteten på 37,5 tons og bad om at få belyst mulige alternative placeringer på et hospital, hvor det er let at komme til og parkere som donor, frem mod beslutningen i forretningsudvalget og regionsrådet.

Administrationen genfremsætter derfor forslaget over for forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen har som opfølgning på sundhedsudvalgets beslutning belyst muligheden for alternative placeringer af plasmaferesecenteret, jf. bilag 1.

BAGGRUND

For at sikre forsyningssikkerhed besluttede Danske Regioners bestyrelse den 19. juni 2021, at Danmark skal være selvforsynende på plasmaområdet. Alle regioner arbejder som følge heraf på en udbygning af plasmakapaciteten. Hver region står selv for finansieringen af udbygningen. Sundhedsudvalget forelægges med denne sag et forslag til etablering af et nyt plasmaferesecenter med henblik på udbygningen af kapaciteten i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Med Danske Regioners bestyrelse beslutning i juni 2021 opfordres de enkelte regioner til at sikre udbygning af kapaciteten til fremstilling af blodplasma svarende til regionens andel af målet for selvforsyning. Selvforsyning betyder, at Amgros laver kontrakter med en eller flere medicinalvirksomheder om, at Danmark leverer den mængde blodplasma, som det kræver at producere den mængde plasmabaserede lægemidler, som Danmark aftager.

Beslutningen om at blive selvforsynende er begrundet i, at der globalt er en stigende efterspørgsel på plasmabaserede lægemidler – og derfor også en stigende efterspørgsel efter plasma. Stigningen skyldes blandt andet, at flere diagnosticeres med immundefekter og autoimmune sygdomme, som behandles med plasmabaserede lægemidler såkaldte immunglobuliner. Herudover er flere mellemindkomst- og lavindkomstlande også begyndt at behandle med plasmabaserede lægemidler. Selvom der også tappes mere og mere plasma globalt, kan udbuddet ikke følge med efterspørgslen, hvilket de seneste år har ført til stigende priser og risiko for en global ”priskrig” på lægemidlerne.

Under covid 19-pandemien var der en særlig tværregional indsats for at reducere brugen af plasmabaserede lægemidler som følge af, at flere leverandører havde svært ved at skaffe den mængde lægemidler, som hospitalerne efterspørger. Under pandemien stod regionerne således foran en alvorlig knaphed i forsyningen med immunglobuliner.

Ligesom fuldblod tappes plasma fra frivillige donorer. Ved plasmaferese føres blodcellerne tilbage til donorens blod, så det kun er plasma, der udtages fra kroppen. Plasmaferese er mindre belastende for kroppen end fuldblodstapning, og plasmaferese kan derfor foretages hyppigere på den enkelte donor end fuldblodstapning.

Plasmatapning er i Region Hovedstaden forankret i Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet (Blegdamsvej). I dag tappes plasma tre steder i Region Hovedstaden på Klinisk Immunologisk Afdelings funktioner på Nordsjællands Hospital (Hillerød), Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre) og i regionens lejemål på Rathsacksvej på Frederiksberg.

Regionernes målbillede for udbygning af kapaciteten til tapning af blodplasma for at blive selvforsynende udgør samlet 224 tons. Beregnet ud fra indbyggertal udgør Region Hovedstadens andel heraf 71 tons. Med den aktuelle tapning af ca. 20 tons plasma årligt er Region Hovedstaden i forhold til de andre regioner længst fra at opfylde målet om selvforsyning. I Region Syddanmark forventes et nyt plasmaferesecenter at være klart i slutningen af 2025, og i Region Sjælland har regionsrådet godkendt en plan for udbygningen af kapaciteten på de eksisterende tappesteder, som betyder, at regionen bliver selvforsynende med plasma.

For at øge kapaciteten er Rigshospitalet i gang med udvide åbningstiderne på de eksisterende tappesteder mest muligt. Det vil føre til, at der i regionen kan tappes yderligere cirka 11 tons plasma årligt. Regionens merbehov for plasma vil herefter svare til, at der skal tappes yderligere årsproduktion på cirka 40 tons plasma, for at regionen kan være selvforsynende.

Administrationen har gennemgået regionens bygningsmasse med fokus på, hvor der er ledig plads til et plasmaferesecenter, og hvad der vil være en hensigtsmæssig beliggenhed i forhold til at kunne rekruttere det nødvendige antal donorer for at kunne drive centeret. Administrationen foreslår på den baggrund, at der etableres et nyt plasmaferesecenter i Region Hovedstadens ejendom på Borgervænget 7 i København (Østerbro).

Centeret kan etableres i lokaler, der i dag er ledige, efter en tidligere ekstern lejer er fraflyttet. I arealet kan indrettes faciliteter til, at mellem 28 og 30 donorer kan tappes samtidigt. Det muliggør en årsproduktion på cirka 37,5 tons plasma. Regionen vil med etableringen af et stort center som dette være meget tæt på at blive selvforsynende. Internationale og danske erfaringer fra blodbanken ved Odense Universitetshospital viser, at et stort center kan drives mere effektivt, end hvis man etablerer to mindre centre. Hvis der i stedet ønskes en mere successiv kapacitetsudbygning, så der fx lægges ud med en kapacitet til 20 donorpladser, vil anlægsudgiften pr. donorplads blive større, da en række omkostninger kun delvis kan nedskaleres. Det vil desuden samlet set være dyrere at gennemføre etableringen til de 28 - 30 pladser fx over to etaper.

Det nye plasmaferese-center vil være beliggende i et område med stor befolkningstæthed og god tilgængelighed for donorerne. Der er god offentlig transport med busforbindelser til Hans Knudsens Plads og Ryparken Station, som er fem minutters gang derfra. Derudover er lokalerne beliggende i cykelafstand fra centrum af København. Der er endvidere gode tilkørselsforhold, hvis man kommer i bil. Der kan etableres et mindre antal reserverede parkeringspladser til plasmadonorer, ligesom de øvrige eksisterende parkeringspladser på matriklen kan benyttes. Parkeringspladserne er gratis. Der vil endvidere være gode tilkørselsforhold for køretøjer, der henholdsvis afhenter plasma og leverer varer.

Lokalerne på Borgervænget vil endvidere efter ombygning give gode fysiske rammer for både donorer og ansatte. Der er gode adgangsforhold med personelevator ved den separate trappeopgang, der bliver hovedindgang til centeret. Et stort tapperum til de 28-30 lejer indrettes ved nedlæggelse af ganske få skillevægge, da lejemålet i forvejen er indrettet med store rum. Der etableres ny ventilation med køling i tapperummet, nye håndvaske og patientkald. Derudover etableres indfrysningsrum til det tappede plasma, fire samtalerum, personalerum med tekøkken samt et stort depotrum. Venterum og reception samt toilet og omklædning er allerede til stede og skal blot have en let istandsættelse.

Organisationen "Bloddonorerne i Region Hovedstaden" er efter aftale med regionen ansvarlig for rekruttering og fastholdelse af det nødvendige antal donorer. Organisationens rekrutterings/-og fastholdelsesindsats finansieres ved betaling pr. gennemført plasmatapning. "Bloddonorerne i Region Hovedstaden" har et tæt samarbejde med Klinisk Immunologisk afdeling i regi af GivBlod.

Bloddonorerne i Region Hovedstaden støtter etableringen af plasmaferesecentret og vurderer, at det vil være muligt at løse den store opgave med rekruttering af ca. 22.000 ekstra donorer via en særlig indsats og kampagne. Det forventes at tage cirka 18 måneder at rekruttere et fuldt donorkorps.

Den nuværende aftale mellem Amgros og den private leverandør CLS Behring om afhentning af plasma fra regionerne og levering af lægemidler baseret på plasma løber til 30. juni 2025. Regionerne forventes i starten af 2024 at tage stilling til, om aftalen skal forlænges yderligere et år. Amgros har påbegyndt forberedelse af et nyt udbud i fald den nuværende plasmaaftale ikke forlænges. Såfremt der igangsættes et nyt udbud i 2024, har Amgros - til brug for forberedelse af udbudsmaterialet - bedt Region Hovedstaden om senest primo februar 2024 at indmelde den forventede produktionskapacitet. Ifølge Amgros opnås der bedre tilbudspriser jo mere nøjagtige voluminer, som angives.

Såfremt regionen inden dette tidspunkt har truffet en endelig polisk beslutning om udbygningen af plasmakapaciteten, vil dette volumen kunne indmeldes til Amgros. I modsat fald vil den nuværende plasmakapacitet blive indmeldt, og regionen må tage forbehold for, at der senere kan blive truffet beslutning om udbygning af plasmakapaciteten.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen indarbejde etableringen af plasmaferesecenteret i forslag til budget 2025. Den planlagte kapacitetsudvidelse vil dermed indgå i forbindelse med det kommende udbud hos Amgros. Regionen vil herefter stort set kunne være selvforsynende.

RISIKOVURDERING

Det er afgørende for funktionen af et nyt stort plasmaferesecenter, at der kan rekrutteres det tilstrækkelige antal donorer. Dette er baggrunden for, at centeret ønskes etableret gradvis, dvs. i løbet af en 18 måneders periode, hvor det med en særlig indsats er vurderingen, at dette er muligt, så længe centeret etableres med gode fysiske rammer i den valgte forholdsvis centrale og tilgængelige placering på Borgervænget. Endvidere vurderer regionens blodbank, at det vil være muligt at rekruttere det nødvendige personale til at drive plasmaferesecenteret, som af sundhedsfagligt personale består af bioanalytikere, der varetager plasmaferesetapningerne.

ØKONOMI

De samlede etablerings- og driftsudgifter er specificeret i følgende oversigt (2023 pris- og lønniveau):

Lidt mere end halvdelen af byggeomkostningerne på 16,4 mio. kr. er udgifter til ventilation og køl, nye elinstallationer samt indfrysningsrum til den tappede plasma, mens resten vedrører ombygninger, overflader og istandsættelse. Med tillæg af inventar og apparatur samt lønudgifter m.v. i etableringsfasen bliver etableringsudgifterne i alt på 23,6 mio. kr. Etableringsfasen vil tage ca. 15 måneder fra igangsætningen til driftsstart.

Når alle donorer er rekrutteret og centeret er i fuld drift ca. 18 måneder senere, vil der være flere indtægter end driftsudgifter ved tapningen, og regionen vil få nettoindtægter på 6,5 mio. kr. årligt. Indtægterne skyldes salg af plasma til Amgros, der sælger videre til lægemiddelproducenten. Sagen indebærer dermed, at der opstår et økonomisk råderum på nettoindtægten til dækning af andre udgifter på sundhedsområdet.

Den vanskelige prioriteringssituation omkring regionens anlægs- og driftsrammer tilsiger, at etableringsudgifterne først afsættes ved budgetteringen for 2025, hvor det selvom der fx også skal være råderum til genstart af renoveringsplanen vil være muligt at afsætte halvdelen af etableringsudgifterne til plasmaferese i Borgervænget i 2025 og halvdelen i 2026. Der foretages samtidig justering af etableringsudgifterne i tabellen i forhold til prisudviklingen.

KOMMUNIKATION

Der vil blive foretaget proaktiv ekstern kommunikation når og såfremt det besluttes at afsætte midler fra Budget 2025 til etablering af plasmaferesecenteret.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. Region Hovedstadens Whistleblowerordning - status

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf. retningslinjerne for Region Hovedstadens whistleblowerordning.

Med denne orientering forelægger administrationen statistik for whistleblowerordningen pr. 2. januar 2024.

SAGSFREMSTILLING

Fakta om whistleblowerordningen
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Region Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.

Fakta om whistleblowerordningens formål og område
Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:

Ved alvorlige lovovertrædelser og/eller øvrige alvorlige forhold forstås f.eks.

Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til f.eks. tillidsrepræsentanten eller til ledelsen.

Indberetninger for 17. august 2023 til 2. januar 2024
I perioden fra den 17. august 2023 til den 2. januar 2024 har Region Hovedstadens whistleblowerordning modtaget:

Sager, der er omfattet af whistleblowerordningen
Der er i perioden 17. august 2023 til 2. januar 2024 18 sager, som er omfattet af whistleblowerordningen.

6 af sagerne er afsluttet på nuværende tidspunkt. Indberetningerne i 4 af disse sager vedrørte:

Disse 4 sager er blevet behandlet af den relevante enhed og afsluttet efter enhedens tilbagemelding, da enheden ikke fandt kritisable forhold.

Indberetningen i de resterende 2 afsluttede sager har ført til henholdsvis personaleretlige skridt og igangsættelse af initiativer for at genetablere et godt og konstruktivt samarbejde. Indberetningerne i disse sager vedrørte:

13 sager verserer fortsat. Det bemærkes, at 12 af de 13 sager er indberettet fra 17. august til 2. januar 2024. Den sidste af de 13 sager er indberettet i 1. halvår 2022. Bech-Bruun har oplyst, at advokatfirmaet løbende er i dialog med de relevante enheder om behandlingen af indberetningerne, og som det fremgår nedenfor, er det i forbindelse med seneste indberetning for 1. halvår 2023 aftalt med Bech-Bruun, at advokatfirmaet fremover rykker enhederne på et tidligere tidspunkt (1 måned efter modtagelse af indberetningen) end det, der hidtil har været gældende (2 måneder). For så vidt angår sagen fra 2022 har den relevante enhed oplyst til Bech-Bruun, at behandlingen af sådanne sager kan strække sig over lang tid henset til sagens karakter, og at sagen forventes afsluttet primo 2024.

Administrationen har ikke detaljeret indblik i de enkelte sagers vægt eller alvor, da administrationen af whistleblowerordningen i overensstemmelse med regionens whistleblowerretningslinjer er forankret hos advokatfirmaet Bech-Bruun.

Sager, der ikke er omfattet af whistleblowerordningen
Der er fra 17. august 2023 til 2. januar 2024 8 indberetninger, som er blevet afvist af Bech-Bruun, da advokatfirmaet har vurderet, at de ikke var omfattet af whistleblowerordningen. Sagerne har enten drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen, eller er afvist fordi indberetteren ikke falder inden for den persongruppe, som kan foretage en indberetning til Region Hovedstadens Whistleblowerordning.

Opsummering
Fra 17. august 2023 til 2. januar 2024 modtog Region Hovedstadens whistleblowerordning 26 indberetninger, hvoraf 8 blev afvist.

I 2023 har Region Hovedstaden modtaget 44 indberetninger for hele året. Det er det højeste årlige antal indberetninger siden whistleblowerordningens etablering i 2015. I 2022 modtog Region Hovedstaden 29 indberetninger for hele året.

Særligt om uønsket seksuel opmærksomhed og krænkelser
Regionen er opmærksom på sager om uønsket seksuel opmærksomhed og krænkelser. Der er kommet 4 indberetninger herom i perioden fra 17. august 2023 til 2. januar 2024. Den ene af disse er afvist af Bech-Bruun, idet advokatfirmaet har vurderet, at indberetningen ikke er omfattet af whistleblowerordningen. De tre andre indberetninger, der alle har samme omdrejningspunkt, er modtaget i slutningen af november 2023 og er endnu ikke færdigbehandlede hos den relevante enhed. De figurerer under afsnittet om verserende sager.

Særligt om tidskritiske indberetninger
Som oplyst i seneste afrapportering til forretningsudvalget for 1. halvår 2023 er det besluttet, at såkaldte tidskritiske indberetninger, dvs. indberetninger fra alvorligt syge patienter eller hvor der er risiko for patientsikkerhed, behandles med en særlig opmærksomhed. Det betyder, at regionens whistleblowerenheder skal behandle sådanne indberetninger hurtigst muligt. Enhedernes feedback til whistlebloweren om sagsbehandlingens konklusioner skal desuden være så fyldestgørende som muligt uden at kompromittere f.eks. ansættelsesretlige fortrolighedshensyn. Hospitalsdirektionerne er gjort opmærksomme herpå. I forlængelse af beslutningen er det aftalt med Bech-Bruun, at advokatfirmaet fremover rykker enhederne på et tidligere tidspunkt (1 måned efter modtagelse af indberetningen) end det, der hidtil har været gældende (2 måneder).

Der er kommet 3 indberetninger herom siden afrapporteringen for 1. halvår 2023. Den ene indberetning vedrørte manglende behandling, forkerte tilbud og påstand om overtrædelse af patientrettigheder for rygmarvsskadede patienter. Sagen er afsluttet efter den relevante enheds tilbagemelding til Bech-Bruun, da enheden ikke fandt kritisable forhold. Den anden indberetning vedrørte manglende patientinkludering i forbindelse med, at patienter blev inddraget i test og udvikling af medicinsk udstyr. Sagen er afsluttet efter den relevante enheds tilbagemelding til Bech-Bruun, da enheden ikke fandt kritisable forhold. Den tredje indberetning vedrørte en medarbejder, der ikke udførte patientsikkert arbejde, og som udøvede fysisk og psykisk vold over for patienter. Sagen er fortsat under behandling hos den relevante enhed og figurerer under afsnittet om verserende sager.

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

17. Udmøntning af midler i 2024 til regionernes akutte og ekstraordinære indsats på kræftområdet

INDSTILLING

Sundhedsudvalgets formand indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet, idet sundhedsudvalget gav udvalgets formand bemyndigelse til at foretage mindre ændringer i fordelingen af midlerne, således at Bornholms Hospital tilgodeses med et mindre beløb.
Efter indgåelse af økonomiaftale for 2025 forelægges sundhedsudvalget status på midler fra ny kræftplan.

BAGGRUND

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om udmøntning af midler i 2024 til en akut og ekstraordinær indsats på kræftområdet. Der skal tages stilling til fordelingen af Region Hovedstadens andel af bevillingen.

SAGSFREMSTILLING

Med den ekstraordinære prioritering af kræftområdet i regeringens Sundhedspakke fra 2023 bliver regionernes økonomi løftet med 281,0 mio. kr. i 2024. Af de 281 mio. kr. er 50 mio. kr. afsat til udvidelse og forenkling af ordning for tilskud til tandpleje samt 9,5 mio. kr. til en styrket patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme og en specialenhed for behandling af livstruende sygdomme. Regeringen og Danske Regioner har indgået en udmøntningsaftale af de resterende 221,5 mio. kr., hvor bevillingen i 2024 målrettes tiltag, der skal styrke behandlingskapaciteten på kræftområdet. Midlerne udmøntes efter bloknøglen og Region Hovedstadens andel udgør cirka 68,6 mio. kr., hvoraf 30 mio. kr. allerede er disponeret som en permanent bevilling i Budget 2024. Herudover er der disponeret 0,4 mio. kr. i 2024 til Region Hovedstadens andel af finansieringen af Kræftværket (App til unge med kræft). De resterende 38,2 mio. kr. kan således udmøntes for 2024, hvor regionerne ifølge aftalen kan udmønte midler til:

Aftalen giver også hospitalerne mulighed for at robustgøre patologien, hvor der lige nu er kapacitetsudfordringer, og som står overfor et generationsskifte. Det er de samme tiltag, som indgik i udmøntningen af bevillingen i 2023 til regionernes akutte og ekstraordinære indsats på kræftområdet.

Der skal tages stilling til fordelingen af bevillingen i Region Hovedstaden. Der lægges op til, at bevillingen i 2024 fordeles til hospitalerne med udgangspunkt i samme fordelingsnøgle, som blev anvendt til fordelingen af de ekstraordinære kræftmidler i 2023. Midlerne fordeles derfor ud fra følgende kriterier:

Der er i vurderingen lagt vægt på de kræftområder, hvor der er en særlig høj aktivitet samt områder, hvor der er kapacitetsudfordringer pga. personalemangel. I den forbindelse er der særligt fokus på brystkræft og urologiske kræftformer. Der er desuden taget højde for, at kapaciteten i patologien på Herlev og Gentofte Hospital er udfordret, og at Rigshospitalet varetager behandlingen af en række mindre og komplicerede kræftformer, som er relativt omkostningstunge. Det foreslås desuden en mindre justering således, at Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Nordsjællands Hospital får den samme andel af midlerne. Det giver følgende fordeling af bevillingen i 2024:

Der er tale om en midlertidig bevilling i 2024. For at give hospitalerne mulighed for en mere langsigtet planlægning af, hvordan bevillingen skal disponeres, lægges der op til et permanent løft af hospitalernes driftstilskud fra 2024 og frem med i alt 38,2 mio. kr. fordelt med ovenstående fordellingsnøgle. Fra 2025 og frem forventes det, at der i forbindelse med udmøntningen af Kræftplan V vil blive overført midler til regionernes bloktilskud. Det er ikke muligt at estimere omfanget, før det konkrete indhold i kræftplanen kendes. Der lægges til grund, at udgifterne til det permanente løft af hospitalernes økonomi på kræftområdet fra 2025 og frem vil kunne holdes inden for den ramme, som overføres til Region Hovedstaden som led i Kræftplan V. Der er således tale om en kalkuleret risiko. Såfremt forudsætningerne mod forventning ikke skulle holde, vil konsekvenserne blive håndteret i forbindelse med budgetaftalen for 2025.

Det bemærkes, at der har været drøftelser om udmøntningen af den midlertidige kræftbevilling i 2024 på tværs af regionerne. Enkelte regioner overvejer ligeledes at foretage permanente løft af hospitalernes økonomi i forbindelse med kræftbehandlingen, mens andre regioner vil udmønte midlerne som engangsbevillinger.

Det er forventningen, at bevillingen vil robustgøre kræftområdet særligt inden for brystkræft, urologi og patologien. Dette vil medføre færre overskridelser af ventetetiderne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider samt øge andelen af kræftpakkeforløb, som ligger inden for standardforløbstiderne. Administrationen vil i foråret 2024 gå i dialog med hospitalerne om den konkrete udmøntning af midlerne og forelægge en sag for sundhedsudvalget maj/juni 2024.

KONSEKVENSER

Den ekstraordinære ressourcetilførsel vil styrke målopfyldelsen i kræftpakkeforløbene og overholdelsen af tidsfristerne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

18. Revideret kommissorium for Udsatterådet

INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Bilag 1 er revideret i henhold til bemærkningerne fra social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2024.

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Af kommissorium for Udsatterådet i Region Hovedstaden fremgår det, at "En gang i hver regionsrådsperiode revurderes kommissoriet af administrationen med inddragelse af rådet. I den forbindelse vurderer administrationen også, om der er behov for ændringer i rådets sammensætning."

Administrationen fremlægger med denne sag forslag til et revideret kommissorium, herunder forslag til få ændringer i rådets sammensætning. Forslag til revideret kommissorium med synlige ændringer er vedlagt som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen foreslår, at kommissorium for Udsatterådet i Region Hovedstaden revideres, så

Udsatterådet har på deres møde den 14. november 2023 drøftet input fra rådet til administrationen vedr. ændringer af det nuværende kommissorium, herunder til rådets sammensætning. I den forbindelse drøftede Udsatterådet, at rådet fremover ønsker i højere grad også at have børneperspektivet repræsenteret i rådet. På den baggrund har administrationen bedt om en forhåndstilkendegivelse fra organisationen Børns Vilkår på, om de ville være interesserede i at indtræde i rådet. Børns Vilkår har takket nej til at være fast repræsenteret i Udsatterådet, da de ikke har kapacitet til det, og derudover vurderer at det primært er dagsordener ift. voksne social udsatte, der vil blive arbejdet med i rådet. De vil gerne deltage ad hoc i rådets møder, hvis der er særlige emner på dagsordenen, hvor der er behov for et børneperspektiv. Administrationen vurderer, at det vil være vanskeligt at finde en anden organisation, der vil kunne repræsentere børneperspektivet i rådet, og som har kapacitet til at indgå i rådets arbejde.

Regionsrådet besluttede i 2018 at nedsætte et udsatteråd med det formål at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov inddrages i politiske og administrative processer og beslutninger.

Udsatterådet har blandt andet til opgave at planlægge et årligt møde med deltagelse af repræsentanter fra forskellige brugergrupper samt regionsrådets politiske udvalg med henblik på dialog om udvalgte emner.

Rådet er aktuelt sammensat af repræsentanter for følgende 15 brugerorganisationer, frivillige organisationer og regionale aktører, der repræsenterer og arbejder med socialt udsatte borgere, og hvis virke er forankret i Region Hovedstaden:

Rådet vælger sin forperson blandt medlemmerne på det første møde i den fireårige udpegningsperiode. Aktuelt er forpersonen Ole Abildgaard Mikkelsen, der er direktør i WeShelter.

Udsatterådet har fået tilsendt administrationens forslag til et revideret kommissorium og har i den forbindelse følgende kommentarer:

Rådet udtrykker ærgrelse over, at de det sidste år ikke har set noget til Gadejuristen og takker for de mange værdifulde input, organisationen har bidraget med i rådet. Udsatterådet ser frem til igen at få en organisation med særlig kompetence inden for juridisk rådgivning med på rådets møder.

Udsatterådet havde gerne set, at der kom en organisation med børneperspektiv som fast medlem af rådet, men er glade for at Børns Vilkår vil deltage ad hoc på rådets møder, når der er behov for at have børneperspektivet repræsenteret. Rådet ser herudover generelt frem til at styrke inddragelsen af andre organisationer, der ikke er fast repræsenteret i rådet.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil forslag til revideret kommissorium for Udsatterådet være godkendt. Administrationen vil efterfølgende kontakte de organisationer, der er berørt af den ændrede sammensætning af rådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

19. U/NORD - nedlæggelse af hhx i Helsingør

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Bilag 5 er revideret høringssvar med synlige rettelser i henhold til bemærkningerne fra udvalget for trafik og regional udvikling.
Bilag 4 er det oprindelge udkast til høringssvar.

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Den 10. oktober 2023 modtog Region Hovedstaden en anmodning fra U/NORD om regionsrådets indstilling og eventuelle bemærkninger til U/NORDs ønske om nedlukning af udbuddet af hhx i Helsingør (bilag 1).

Forud for anmodningen havde U/NORD den 27. juni 2023 overfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyst, at institutionen ønskede kapacitetsfastsættelse for 2024/25 på hhx i Helsingør med henblik på at optage hhx-elever til det kommende skoleår, idet institutionen var i gang med at undersøge alternative placeringer af uddannelsen. Dette har siden vist sig ikke at være muligt.Regionsrådet har den 14. marts 2023 behandlet en henvendelse fra erhvervsskolen U/NORD vedrørende institutionens overvejelse om at lukke deres udbud af htx på Rasmus Knudsensvej 9 i Helsingør. Baggrunden for U/NORDs beslutning om at nedlægge Rasmus Knudsensvej 9 var økonomisk, faglig og social bæredygtighed på uddannelsesstedet. På daværende tidspunkt var der ikke en beslutning om at lukke hhx på samme adresse i Helsingør, men der blev i marts 2023 lukket midlertidigt for optag af nye ansøgere til hhx i Helsingør.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i Region Hovedstaden. I samarbejde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. U/NORD skal derfor sørge for, at der foretages en høring af regionsrådet i Region Hovedstaden for derved at sikre inddragelse af rådet, før bestyrelsen tager en endelig beslutning om ophør af hhx-udbuddet. Inddragelse af regionsrådet skal ske så tidligt som muligt, så regionsrådet får mulighed for at udøve deres koordinerende opgave.

Det fremgår af den aktuelle henvendelse (bilag 1), at U/NORD siden efteråret 2022 har søgt at finde samarbejder lokalt i Helsingør for at sikre et fortsat udbud af hhx samt eud/eux business i byen. Idet det ikke har været muligt, har U/NORD besluttet at lukke udbuddet af hhx såvel som eud/eux business.

Det fremgår ligeledes af henvendelsen, at elevoptaget på hhx i Helsingør har været lille og faldende, således at der i 2016 blev optaget 46 hhx-elever, mens der i 2023 var 25 1. prioritetsansøgere til hhx i Helsingør. U/NORD bemærker, at antallet af elever således er for lille til at kunne sikre økonomisk, faglig og social bæredygtighed.

I Region Hovedstaden var der i 2023 i alt 2.412 unge, der søgte en hhx som deres højeste uddannelsesønske. Til sammenligning søgte 10.365 unge en stx som deres højeste uddannelsesprioritet. Fordi der er færre unge, der søger hhx end stx, er der længere mellem hhx-uddannelsesstederne, og eleverne har gennemsnitligt en lægere transporttid til skole. For unge, der bor i Helsingør, vil de nærmeste hhx-uddannelsessteder være i Hillerød, Lyngby eller København. Transporttiden med kollektiv trafik jf. www.rejseplanen.dk fra Helsingør Station med ankomst den 11. januar 2024 senest kl. 8.00 til de alternative uddannelsessteder for hhx fremgår af tabellen nedenfor. Ligeledes fremgår længste rejsetid i elevfordelingen 2023 samt hvilke prioriteter, ansøgere havde angivet til uddannelsesstedet.

Administrationen bemærker vedrørende ovenstående sammenligning af transporttider til alternative hhx-uddannelsessteder og transporttider til grund for elevfordelingen i 2023, at der i elevfordelingen ikke opgøres transporttider ved brug af rejseplanen.dk, og de to transporttidsopgørelser derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes. Transporttiderne under elevfordelingen 2023 var generelt langsommere end opgørelser i rejseplanen.dk.

Skolerne i Gymnasiesamarbejde Nordsjælland har fået mulighed for at indsende skriftlige kommentarer vedrørende U/NORDs ønske om at lukke hhx-udbuddet i Helsingør. Administrationen har modtaget kommentarer fra Helsingør Gymnasium (bilag 2) og gymnasierne Espergærde, Gribskov, Egedal, Allerød, Rungsted, Frederiksværk og Frederiksborg (bilag 3).

Af kommentaren fra Helsingør Gymnasium fremgår det, at der har været en dialog med U/NORD i flere omgange om at finde en samarbejdsmodel for at fortsætte udbuddet af erhvervsgymnasiale uddannelser i Helsingør. Det har ikke været muligt at finde en løsning, begge parter ønskede. Kommentaren fra de syv gymnasier peger på, at det findes ærgerligt, at hhx ikke kan fastholdes i Helsingør, men det konstateres, at der har været dialog om forskellige tiltag, som ikke har givet resultat.

Administrationen konstaterer, at søgningen til hhx i Helsingør har været så lille, at det ikke resulterer i et attraktivt uddannelsestilbud. Men det vurderes, at uddannelsesdækningen vil blive svækket for unge i Helsingørområdet, idet transporttiden for unge i Helsingør og opland, der ønsker den merkantile studentereksamen hhx, vil blive markant forlænget samt medføre øgede transportudgifter. Desuden kan det reelt blive vanskeligt for disse unge at opnå en plads på nogle af de øvrige hhx-uddannelsessteder, fordi nogle har for mange ansøgere, og elevfordelingen sker efter transporttid. Det bemærkes, at unge med den angivne transporttid (jf. tabellen ovenfor), ved angivelse som 1. prioritetsuddannelse havde kunnet opnå plads på Hillerød Handelsgymnasium, Lyngby Handelsgymnasium, Det Internationale Gymnasium samt Handelsgymnasiet Nørre Voldgade. Derimod havde det ikke været muligt at opnå plads på Innovationsgymnasiet eller Handelsgymnasiet JTP.

Administrationen konstaterer i øvrigt, at det på trods af gentagne forsøg på dialog ikke har været muligt for de relevante parter at opnå enighed om et samarbejde, fx efter samme model som i Frederikssund.

Administrationen noterer sig U/NORDs bemærkninger om de økonomiske såvel som praktiske udfordringer i at fastholde et udbud af hhx i Helsingør. Ved at unge i Helsingør og opland vælger et af de øvrige hhx-uddannelsessteder, vælger de også et større gymnasium, der må formodes at give bedre muligheder for den enkeltes valg af studieretning og valgfag. Det er dog også en mulig konsekvens af en lukning af hhx-udbuddet, at flere unge vælger en anden uddannelse, fordi den ligger tættere på den unges bopæl og derved medfører en kortere transporttid.

Selvom sagen ikke direkte vedrører lukningen af eud og eux business, som indgår i henvendelsen fra U/NORD, bemærker administrationen, at konsekvenserne for ansøgere til disse uddannelser vil tilsvare de ovenfor beskrevne konsekvenser for hhx-ansøgere.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes høringssvaret, sagsfremstilling og bilag til U/NORD samt i kopi til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På denne baggrund kan U/NORD træffe beslutning om hhx-udbuddet, idet institutionen har sikret høring af regionsrådet.

RISIKOVURDERING

Ved lukning af hhx i Helsingør vil unge i dette område få længere transporttid og øgede transportomkostninger til deres nærmeste hhx-uddannelsessted.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, forretningsudvalget den 23. januar 2023 og regionsrådet den 30. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

20. Godkendelse af den regionale udviklingsstrategi 2024 "Sammen om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen"

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Transporttid til alternative hhx-uddannelsessteder
Uddannelsessted	Transporttid (rejseplanen.dk)	Længste rejsetid i elevfordeling 2023
U/NORD Hillerød Handelsgymnasium, Trollesmindealle 24, 3400 Hillerød	51 min.	75 min. (2. prioritetsansøger)
U/NORD Lyngby Handelsgymnasium, Hjortehøjsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby	1 time, 2 min.	45 min. (4. prioritetsansøger)
Niels Brock Det Internationale Gymnasium, Linnésgade 2, 1361 Kbh. K	55 min.	76 min (2. prioritetsansøger)
Niels Brock Handelsgymnasiet Nørre Voldgade, Nørre Voldgade 34, 1358 Kbh. K	51 min.	45 min. (4. prioritetsansøger)
Niels Brock Innovationsgymnasium, Julius Thomsens Pl. 10, 1925 Frb. C	56 min.	49 min. (1. prioritetsansøger)
Niels Brock Handelsgymnasiet JTP, Julius Thomsens Pl. 6, 1925 Frb. C	56 min.	36 min. (1. prioritetsansøger)

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:

Anbefalet.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet.

Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ifølge styrelsesloven og erhvervsfremmeloven kan regionsrådet udarbejde en regional udviklingsstrategi. På det regionale udviklingsområde anvendes strategien til at sætte politisk retning, og strategien udgør en del af grundlaget for udmøntning af de regionale udviklingsmidler. Regionsrådet godkendte den 20. juni 2023 at sende udkast til den regionale udviklingsstrategi 2024 i høring forud for endelig vedtagelse. Udviklingsstrategien har været i formel høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt efterfølgende 8 uger i offentlig høring. Hermed forelægges endeligt forslag til regional udviklingsstrategi og tilhørende konkrete indsatsområder.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet sætter med den kommende regionale udviklingsstrategi 2024 "Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" ambitiøse mål for miljø, klima, uddannelse samt trafik og mobilitet. Region Hovedstaden vil sætte barren højt - både når det handler om at reducere udledningen af CO2, forbruget af råstoffer i byggeriet, og når vi ønsker flere grønne transportmuligheder. Det kræver stærke samarbejder på tværs af regionens geografi og myndighedsskel at finde løsninger på de fælles udfordringer. Derfor er strategien udarbejdet med løbende inddragelse af kommuner, eksperter og relevante organisationer mv. Strategiens mål rækker mindst 10 år ud i fremtiden.

Regionsrådet godkendte høringsudkast af strategien den 20. juni 2023, og herefter har strategien været i høring. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afgav høringssvar den 27. september 2023. Bestyrelsen var positiv over for strategien og opfordrede bl.a. til en tættere dialog om realiseringen af strategiens ambitioner. Miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling blev orienteret nærmere om høringssvaret på deres møder den 4. oktober 2023. Strategien har efterfølgende været i offentlig høring fra 8. oktober til 4. december 2023. Høringen blev sendt direkte til 230 relevante organisationer på tværs af strategiens fagområder. Der blev desuden informeret om høringen på regionens hjemmeside, via LinkedIn og i relevante møder og samarbejdsfora.

I alt er der indkommet 36 høringssvar. 8 af regionens kommuner har indsendt høringssvar, og derudover har Kommunekontaktrådet (KKR Hovedstaden) afgivet svar. Alle høringssvarene kan læses i deres helhed på regionens høringsportal www.regionh.dk/Høring af den regionale udviklingsstrategi 2024

Høringssvarene er i høj grad positive over for strategiens ambitioner og målsætninger. Flere aktører inviterer til øget dialog og samarbejde om realisering af strategiens ambitioner. Høringssvarene bekræfter behovet for en regional opgaveløsning inden for strategiens områder og giver et godt udgangspunkt for fremtidigt samarbejde og partnerskaber om realiseringen af strategien.

Flere af regionens interregionale samarbejdspartnere har afgivet høringssvar. Her fremhæves Greater Copenhagen og STRING som centrale organer for fortsat samarbejde på tværs af regioner og Øresund. Administrationen bemærker, at der fra svensk side er stor opbakning til regionens fokus på at sikre bæredygtig regional udvikling. Her opfordres til øget dialog og erfaringsudvikling med henblik på samarbejde inden for bl.a. klimatilpasning og energiomstilling, trafik og mobilitet samt uddannelse og beskæftigelse.

Det bemærkes, at flere høringsparter fremhæver udfordringer i forhold til arealanvendelse og tværgående planlægning i hovedstadsregionen. Arealet er begrænset i regionen, og samtidig er der brug for plads til at løfte de indsatsområder, som strategien berører - særligt i forhold til den grønne omstilling af bl.a. energi, infrastruktur og ressourcer. Flere af regionens myndighedsområder har snitflader ind i den dagsorden, herunder råstoffer og mobilitet. Der efterspørges en bedre koordinering og dialog både regionalt og nationalt, så der kan ske en tværsektoriel koordinering i planlægningen fremadrettet. Det er et tema, der ikke tidligere er nævnt i udkast til den regionale udviklingsstrategi, idet regionen ikke har myndighed på planområdet.

Administrationen har gennemgået og vurderet alle høringssvar med henblik på, om der er brug for at justere eller skærpe strategien, ligesom de mange gode perspektiver og opfordringer til styrket eller nye samarbejder tages med i det videre arbejde med at realisere strategien. I vedlagte oversigt opsummeres og kommenteres overordnet på alle høringssvar (bilag 2). I det følgende gennemgås nogle af de væsentligste kommentarer i høringssvarene inden for hvert af de fire strategispor. Derudover fremgår det, hvad høringssvarene har givet anledning til af ændringer i strategien. Administrationen har ligeledes gennemført nogle justeringer af strategiteksten for at skærpe og finjustere indholdet yderligere.

Høringsparterne anerkender vigtigheden af at fokusere på de tre temaer med jord og grundvand, klimatilpasning og trafikstøj. Samtidig gives der udtryk for, at niveauet af ambitioner flugter godt med parternes egne strategier og indsatser. Der opfordres bredt set til at styrke igangværende og nye samarbejder. For jord og grundvand bakkes op om regionens arbejde og strategiens målsætninger og indsatser om stærke samarbejder og partnerskaber til gavn for regionens borgere. Klimatilpasning fremhæves særligt af kommunerne som en central dagsorden, hvor regionen har en vigtig rolle i at understøtte, at klimatilpasning hænger sammen på tværs af kommune- og regionsgrænser. Trafikstøj fremhæves som et problem, der påvirker store dele af regionens borgere, og der udtrykkes stor opbakning til, at regionen fortsat har en aktiv indsats på området.

Der er i høringssvarene stor opbakning til regionens fokus på at understøtte en bæredygtig udvikling både i forhold til at sænke forbruget af råstoffer og reduktion i CO2-udledningen. For råstofferne gælder det primært, at partnerne støtter op om regionens ambition om at sikre et ansvarligt forbrug af råstoffer, herunder et øget fokus på at rammerne for genbrug og genanvendelse af byggematerialer skal styrkes. Nogle kommuner og interesseorganisationer har kommentarer i forhold til råstofplanlægningen og ønsker, at natur og landskab tænkes med i den fremtidige råstofplanlægning. Derudover efterspørges det, at målsætningen bliver tydeligere på, om det er for Region Hovedstaden som virksomhed alene, eller det er for den samlede hovedstadsregion. Parterne støtter op om regionens ambitiøse målsætninger for CO2-reduktion. Særligt fremhæves samarbejdet med kommunerne i regi af Klimaalliancen som en central brik i arbejdet med at realisere de kommunale klimaplaner. Her tales meget positivt om både det igangværende og fremtidige samarbejde og partnerskab. Nogle aktører efterspørger, hvad vi som region selv vil gøre i forhold til at reducere CO2-forbruget for egen drift.

Høringspartnerne bakker op om regionens ambitioner om at sikre en attraktiv og sammenhængende mobilitet. Mange fremhæver vigtigheden af at have et velfungerende hovednet, så borgere kan komme på tværs af regionen, eksempelvis til og fra uddannelse og job. Her nævnes udfordringen med at få flere fra bilen og over i det kollektive og på cykler. Der kvitteres for regionens fokus på cyklisme, knudepunkter, samkørsel og delemobilitet. Derudover opfordres der til fortsat samarbejde om den fremtidige udvikling af mobilitet- og trafikindsatser i hovedstadsregionen.

Der er generelt opbakning til regionens ambitioner om at styrke uddannelsesindsatsen på tværs af hovedstadsregionen. Både kommuner og uddannelsesinstitutioner anerkender vigtigheden af kompetencer til den grønne omstilling og behovet for, at flere vælger en velfærdsuddannelse. Flere nævner behovet for øget rekruttering til erhvervsuddannelserne. Derudover fremhæves arbejdet med at sikre, at færre unge står uden job og uddannelse – og fortsat tæt dialog med FGU-skolerne (Den forberedende grunduddannelse) om behovet for at samarbejde om indsatser på skolerne.

Administrationen vil sikre, at miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling løbende involveres i en opfølgning på strategiens målsætninger. Derudover vil udvalgene i forbindelse med udmøntningsprocessen for de tre udvalgspuljer, som er finansieret af RUS-midler, være med til at præge, hvilken rolle regionen administrativt og politisk har for realiseringen af de konkrete indsatsområder for 2024 og 2025. Første drøftelse af udmøntningen af de tre puljer vil ske på udvalgsmøderne i de to udvalg den 5. februar 2024.

Udvalgenes løbende opfølgning på og dialog om fremdrift på strategiens mål og indsatser vil fremadrettet erstatte den tidligere årlige afrapportering til regionsrådet på fastsatte mål på regional udvikling besluttet af det foregående regionsråd.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil den regionale udviklingsstrategi 2024 "Sammen om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" erstatte den tidligere udviklingsstrategi "En region for den næste generation". Der er ikke et formelt krav om, at strategien skal revideres inden for en nærmere defineret årrække. Strategien vil være gældende, indtil regionsrådet beslutter at revidere strategien.

De konkrete indsatsområder, der er skrevet ind som et bilag til selve strategien, har et kortere sigte for 2024 og 2025. Udvalgene følger op på, om der er brug for at tilpasse indsatsområderne. Nye indsatsområder kan besluttes af regionsrådet og kræver ikke en fornyet formel høringsproces.

ØKONOMI

Der er ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser ved godkendelse af den regionale udviklingsstrategi. Stategien vil udgøre rammen for den årlige udmøtning af de udvalgspuljer, der blev aftalt i budgetprocessen, og som er finansieret af regionale udviklingsmidler.

KOMMUNIKATION

Administrationen planlægger en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af strategien. Det indebærer bl.a. en pressemeddelelse og opslag på SoMe.

Desuden arbejdes der løbende med kommunikationsprodukter og interessentmateriale, der skal understøtte arbejdet med at realisere strategiens målsætninger og mobilisere styrket samarbejde om de konkrete indsatsområder.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling parallelt den 10. januar 2024, herefter forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

21. Finansiering og prioritering af energieffektivisering ved Energiplan 2025

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

a) at de godkendte underliggende matrikulære investeringsrammer til energieffektivisering fremadrettet ikke er låst for at sikre prioritering af energiprojekter, som samlet set bedst understøtter Grøn2030 i regionen og Energiplan 2025

b) at der er mulighed for fleksibilitet i forhold til at prioritere blandt regionens samlede energiprojekter på tværs af matrikler under hensyntagen til en rimelig fordeling på de enkelte hospitalsmatrikler ud fra kapacitet, akutte projekter mv.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:

Anbefalet, idet udvalget ønsker en vurdering af mulighederne for at udvide ESCO-rammen, og i den forbindelse også en vurdering af de økonomiske implikationer.

BAGGRUND

I 2015 vedtog regionsrådet Energiplan 2025, som satte mål og rammer for regionens energieffektiviseringsindsats frem mod 2025. Den 16. marts 2021 behandlede regionsrådet en sag om finansiering og prioritering af energitiltag, hvor leasingrammer for i alt 476 mio. kr. til gennemførelse af projekter under energiprogrammet for den første pulje af regionens ejendomme blev afsat. Den 27. april 2021 behandlede miljø- og klimaudvalget en sag om de resterende energieffektiviseringsprojekter for samlet set 469 mio. kr. på de resterende af regionens ejendomme.

Administrationen arbejder på at igangsætte konkrete energieffektiviseringer, jf. energieffektiviseringsindsatsen frem mod 2025, som finansieres gennem 10 leasingrammer på de godkendte 945 mio. kr. For at udføre disse projekter mest hensigtsmæssigt og med fokus på at sikre bedst mulige tilstandsløft samlet set i regionen, er der behov for fleksibilitet i forhold til de godkendte investeringsrammer.

Såfremt sagen tiltrædes, vil midlerne ikke vil være låst på et fast beløb på den enkelte matrikel, som det gør sig gældende på nuværende tidspunkt. Midlerne kan derimod finansiere energiprojekter på tværs af matriklerne ud fra en samlet prioritering.

SAGSFREMSTILLING

Med Energiplan 2025 vil regionen gennemføre de nødvendige energieffektiviseringer på tværs af regionens matrikler. Der er afsat 945 mio. kr. fordelt på 10 leasingrammer, som fremgår af nedenstående tabel.

Det er administrationens vurdering og erfaring, at der med en øget fleksibilitet på tværs af matrikler i forhold til den nuværende investeringsramme til energieffektivisering vil være mulighed for at sikre prioritering af energiprojekter, der samlet set giver regionen de største energieffektiviseringer. Dette skyldes, at regionen i så fald ikke vil være låst på et fast beløb på den enkelte matrikel. Således vil det være de økonomiske og energimæssige gevinster på det enkelte projekt som afgør, hvorvidt projektet skal prioriteres.

Dette vil medføre, at man på tværs i regionen dels opnår bedre økonomi gennem kortere tilbagebetalingstider og samtidig får mulighed for at prioritere projekter, hvor regionen kan få et højere tilstandsløft gennem udskiftning af udtjente og energiineffektive installationer.

Således anbefaler administrationen, at den nuværende investeringsramme til energieffektiviseringer, som er på 945 mio. kr., bliver fleksibel på tværs af matriklerne under hensyntagen til en rimelig fordeling af investering pr. matrikel. Alle formkrav overholdes, og vurderingerne bliver ikke matrikelspecifikke, men projekterne bliver prioriteret ud fra en vurdering af økonomiske og energimæssige gevinster. Der træffes på den baggrund beslutning ud fra fordelingsnøgler efter de bedste projekter og kriterier og ikke efter matrikler.

Eksempelvis vil der med fleksible rammer være mulighed for at kunne gennemføre et komplet ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage) på Gentofte Hospital, som vil give mulighed for at sikre nedkøling om sommeren og opvarmning om vinteren på en markant mere klimavenlig måde. Projektet vurderes til en samlet omkostning på ca. 70-80 mio. kr. og kan holdes under den aftalte tilbagebetalingstid på 14 år. Ud over energieffektiviseringen vil det medføre et markant tilstandsløft af de gamle dampproduktionsanlæg med tilhørende installationer til et nyt anlæg i stil med ATES-anlægget på Bispebjerg Hospital. Dette projekt vil ikke være muligt at gennemføre under nuværende investeringsramme.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes fleksibilitet af den samlede godkendte investeringsramme til energieffektivisering i regionen på 945 mio. kr. Dette vil betyde, at der i regionen kan gennemføres energiprojekter mest hensigtsmæssigt på tværs af matrikler i forhold til prioritering af projekter, hvor regionen kan få et højere tilstandsløft, sikring af kritiske installationer mv.

Administrationen har overblik over potentielle projekter, hvor nogle matrikler har større potentiale end andre. Dette skal yderligere kvalificeres og dermed sikre de bedst egnede projekter ud fra et helhedssyn, som overholder alle kriterier.

RISIKOVURDERING

Der vurderes ikke at være risici forbundet ved en beslutning om fleksibilitet af den samlede investeringsramme, hverken i forhold til den samlede økonomiske ramme med tilhørende tilbagebetalingstider, serviceniveau, borgere, medarbejdere eller tidsplaner for de konkrete projekter.

En øget fleksibilitet i forhold til investeringsrammen vil bedre kunne understøtte regionens målsætning i Grøn2030-programmet om en 50 procents CO2-reduktion og samtidig sikre størst muligt tilstandsløft af kritiske installationer. Ved ikke at tiltræde indstillingen vil regionen risikere at skulle gennemføre energiprojekter på hospitalerne, hvor der i forvejen ligger store masterplaner. Dette kan medføre, at der er foretaget energiprojekter, som efterfølgende skal ombygges eller sløjfes og på den baggrund ikke kan holdes i drift under tilbagebetalingstiden.

ØKONOMI

Den samlede investeringsramme til energieffektivisering i regionen vil være uændret på i alt 945 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Administrationen vil udarbejde både intern og ekstern kommunikation om regionens energiprogram, herunder konkrete projekter, formål mv.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for miljø- og klimaudvalget den 10. januar, forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

22. Igangsættelse af udbudsproces for etableringen af Favrholm Station etape II

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 18. august 2020 at opdele anlægget af Favrholm Station i to etaper. Første etape er nu udført og omfattede en station ved Nyt Hospital Nordsjælland, hvor S-tog og lokaltog på Frederiksværksbanen kan stoppe. Anden etape omfatter anlæg af den såkaldte vendesporsløsning, som gør det muligt for lokaltog fra de nordlige lokalbaner at vende ved Favrholm St., så denne bliver endestation. Dermed kan passagerer på alle lokalbaner i Nordsjælland komme direkte til det nye hospital uden at skulle skifte tog.

Beslutningen om at opdele anlægget af stationen i to etaper skyldes, at der i 2020 endnu ikke var truffet beslutning i statsligt regi om ombygning af Hillerød Station. Men med aftale om Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 er der nu sikret finansiering til ombygning af Hillerød Station og dermed mulighed for, at lokaltog kan køre gennem stationen og videre til Favrholm Station. Derfor forelægges denne sag om Favrholm Stations anden og sidste etape.

Enhedschef Birgitte Leolnar vil holde et oplæg på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling.

SAGSFREMSTILLING

Når Nyt Hospital Nordsjælland åbner, vil ca. 3.900 medarbejdere, 500.000 ambulante patienter årligt samt et betydeligt antal pårørende og besøgende vil få deres gang på hospitalet. Favrholm Station åbnede den 10. december 2023, og dermed er der fra starten sikret direkte adgang til hospitalet med den kollektive trafik. Sideløbende etableres også bydelen Favrholm, hvor der vil være op til 4.000 boliger og 10.000 arbejdspladser, når den er færdigudbygget.

Med den statslige aftale om Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 er der sikret finansiering til ombygning af Hillerød Station, som giver mulighed for at lokaltog kan køre gennem stationen. En direkte gennemkørsel på Hillerød Station vil sammen med vendespor ved Favrholm Station gøre det muligt for rejsende, som kommer nordfra, at tage lokaltog direkte til Favrholm og Nyt Hospital Nordsjælland uden at skifte tog undervejs. En sammenbinding af lokalbanerne på tværs af Hillerød Station forventes at medføre en betragtelig forøgelse af passagertallet på lokalbanerne.

En fuldt udbygget Favrholm Station er grundstenen i visionsplanen fra 2012, som regionen i mange år har arbejdet for at realisere.

Etablering af vendespor ved Favrholm er nødvendig for at opnå de fulde potentialer ved ombygningen af Hillerød Station, som Banedanmark planlægger at udføre i perioden 2026-2027. For at realisere potentialerne ved flere passagerer og dermed billetindtægter samt lettere adgang til det nye hospital tidligst muligt, er det nødvendigt at igangsætte udbuddet af anden etape nu.

Regionsrådet godkendte den 14. december 2021, på et lukket dagsordenspunkt, låneoptag på 79,5 mio. kr. til anlæg af første etape af Favrholm Station. Denne etape medfinansieres af staten og Hillerød Kommune. Anlægget blev designet og forberedt til en senere udbygning med vendespor. Under første etape blev der derfor foretaget ekspropriation, jordarbejder og anlæg af en bro, som forberedelse til vendesporsløsningen i anden etape.

Ud af de 79,5 mio. kr. udgjorde projektreserven 9,8 mio. kr. Da anlægsarbejdet forløb uden større uforudsete udgifter, har det ikke været nødvendigt at trække på projektreserven. Den samlede udgift for første etape af Favrholm Station har for Region Hovedstaden derfor udgjort 69,7 mio. kr., eksklusive udgifter til rådgiverydelser og togbusser.

Anden etape af Favrholm omfatter anlæg af 1,1 km jernbanespor, 5 sporskifter, 1 perron, 1 elevator samt dertilhørende jernbanesignaler, sikringsanlæg, belysning, rejsekortudstyr, bænke m.v. Anlægsoverslaget for vendesporsløsningen er estimeret til 127 mio. kr. (2022-prisniveau), men den endelige pris vil afhænge af de indkomne tilbud i forbindelse med udbuddet.

Med denne sag godkender regionsrådet alene at igangsætte udbudsprocessen. Regionsrådet vil på baggrund af det vundne tilbud skulle godkende bevilling af midler, før etablering af anden etape af Favrholm Station kan påbegyndes.

Movia vurderer, at lokalbanerne i Nordsjælland vil kunne tiltrække ca. 600.000 ekstra passagerer om året. Det nuværende årlige passagertal er på ca. 5 mio. for lokalbanerne i Nordsjælland. Med de billetindtægter, som de ekstra passagerer vil give, vil udgifterne til anlægsarbejdet kunne tjene sig selv hjem efter cirka 11 år. Finansieres anlægsarbejdet ved et 25-årigt lån, vil de årlige låneydelser (afdrag og renter) kunne dækkes af de forventede ekstra billetindtægter fra 2029.

Vedlagt sagen findes linjediagrammer, der illustrerer, hvilke tog der fremover standser på Favrholm Station:

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil Lokaltog A/S igangsætte en udbudsproces for bygge- og anlægsarbejderne af Favrholm Stations anden og sidste etape.

Etablering af anden etape af Favrholm Station kan påbegynde, når regionsrådet har godkendt en konkret bevilling til udførsel af bygge- og anlægsarbejderne. Denne bevilling gives, når priserne for arbejderne er kendt, hvilket de vil være efter Lokaltogs tilbudsevaluering og pointtildeling af indgivende tilbud fra udbuddet. Udgifter forbundet med udbudsprocessen, herunder detailprojektering af anlægget, vil indarbejdes i den endelige bevilling, såfremt regionsrådet godkender at gennemføre projektet.

Hvis regionsrådet vælger ikke at gennemføre projektet, vil udgifter forbundet med udbudsprocessen skulle afholdes af regionene. Disse udgifter forventes at udgøre 5,7 mio. kr.

RISIKOVURDERING

Administrationen indstiller at udbudsprocessen igangsættes med henblik på, at der efterfølgende kan træffes beslutning om at igangsætte anlægsprojektet. Der er dog usikkerhed om udfaldet af udbuddet, og dermed også om anlægsprojektets rentabilitet.

Hvis regionsrådet godkender at igangsætte udbudsprocessen, men ikke godkender at etablere det endelige anlægsprojekt, vil regionen skulle afholde udgifter for udbudsprocessen på forventet 5,7 mio. kr.

ØKONOMI

Med denne sag godkender regionsrådet alene at igangsætte udbudsprocessen. Hvis anlægsprocessen ikke efterfølgende godkendes, vil regionen skulle dække udgifterne forbundet med udbudsprocessen på forventet 5,7 mio. kr. Denne udgift vil blive afholdt under rammen til kollektiv trafik.

Hvis regionsrådet på baggrund af udbudsprocessen beslutter at godkende at etablere det endelige anlægsprojekt, vil udgifter til udbudsprocessen indgå i den samlede bevilling.

Udgifter til etablering af anden etape af Favrholm Station vil skulle lånefinansieres og betales gennem årlige afdrag under rammen til kollektiv trafik. Med det nuværende anlægsoverslag, er det forventningen, at udgifterne til anlægsarbejdet vil kunne tjene sig selv hjem efter cirka 11 år som følge af øgede billetindtægter. Finansieres anlægsarbejdet ved et 25-årigt lån, vil de årlige låneydelser (afdrag og renter) kunne dækkes af de forventede ekstra billetindtægter fra 2029.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, forretningsudvalget den 23. januar 2023 og regionsrådet den 30. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

23. Høringssvar til SOSU H om udbud af pædagogassistentuddannelse i Høje Taastrup

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SOSU H har ved mail af 7. december 2023 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til at ansøge Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at kunne udbyde grundforløb 1 (GF1), Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup (Bilag 1).

SOSU H har bedt om svar af Region Hovedstaden senest den 12. januar 2024, og i det tilfælde at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler høringssvaret videre til forretningsudvalget og regionsrådet den 10. januar 2024, vil høringssvaret blive sendt til SOSU H med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 30. januar 2024.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022.

Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om oprettelse af grundforløb 1

SOSU H har haft drøftelser med Høje Taastrup Kommune om et lokalt udbud i Høje Taastrup af GF1. Udbuddet vil blive placeret i Taastrupgård og vil omfatte 16 til 20 elever pr. år primært fra Høje Taastrup Kommune og eventuelt nabokommuner. Udbuddet er begrundet i en potentiel elevgruppe i og omkring Tåstrupgård, samt et voksende behov for pædagogisk uddannede medarbejdere i Høje Taastrup kommune.

Det er administrations vurdering, at der er grundlag for at oprette GF1 rettet mod pædagogisk assistent uddannelse ved Taastrupgård i Høje-Taastrup. Taastrupgård er på regeringens liste over udsatte boligområder og parallelsamfund (den såkaldte ghetto-liste), bl.a. pga. at 77,3% af beboerne kun har grundskolen som højeste uddannelse. Administrationen vurderer derfor, at lokale muligheder for at tage uddannelser vil være hensigtsmæssige, særligt muligheden for at tage en erhvervsuddannelse indenfor velfærdsområdet. Udbuddet vurderes ikke at have konsekvenser for andre uddannelsesinstitutioner, da kun er SOSU H, som udbyder uddannelsen.

Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar (bilag 2) sendes til SOSU H på vegne af regionsrådet.

Til orientering er administrationen i indledende dialog med Høje-Taastrup kommune om mulighederne for etablering af campusmiljøer, og hvordan regionen kan støtte op herom.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til SOSU H, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om udbud af grundforløb 1 i Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2024, forretningsudvalget d. 23. januar 2024 og regionsrådet d. 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

24. Lukket punkt.

25. Forskningsudvalgets anbefalinger til det videre arbejde med styrkelse af forskning i Region Hovedstaden

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forskningsudvalget blev nedsat i forbindelse med konstitueringen af Regionsrådet 2022-2025. Forskningsudvalget er et toårigt udvalg, der blev nedsat efter §17, stk. 4 i Styrelsesloven.

Udvalget fungerer i sit virke som rådgivende og politikudviklende i spørgsmål, der vedrører sundhedsforskning.

Forskningsudvalget har sidste møde den 21. november 2023 og efterfølgende vil arbejdet med at styrke forskningen i Region Hovedstaden følges i sundhedsudvalget. Med nærværende sag beslutter forskningsudvalget hvilke anbefalinger, som forskningsudvalget vil give videre til sundhedsudvalget i forbindelse med deres fremtidige arbejde med at sikre gode rammer for forskningen i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Med konstitueringsaftalen i 2022 nedsatte regionsrådet et midlertidigt, 2-årigt forskningsudvalg.

Det er udvalgets målsætning at skabe gode rammer for Region Hovedstadens forskningsindsats, så den styrkes yderligere og kommer flere patienter til gavn.

Forskningsudvalget har ved en øget bevilling sikret flere ressourcer til arbejdet med dataleverancer fra Sundhedsplatformen til forskningsprojekter. Sideløbende med dette er arbejdsprocesserne blevet analyseret, og det har resulteret i en ny organisering af opgaverne, som ud over at være mere effektiv, også bedre kan håndtere udsving i opgavemængden. Der var i marts 2023 ca. 10 måneders ventetid på opstart af forskningsprojekter, som ikke benytter betalingsmodellen. I juni 2023 var ventetiden nedbragt til 5 måneder og sommerperioden er brugt på yderligere afvikling af puklen, således at ventetiden primo september 2023 var 4 uger. Ventetiden har siden primo september været på mellem 0 til 4 uger.

Forskningsudvalget har i løbet af de 2 år lykkes med at reducere sagsbehandlingstiderne til godkendelse af databehandleraftaler og forskningskontrakter samt ventetider til videnskabsetiske godkendelser, så ventetiden nu er inden for de lovpligtige rammer.

Dertil har forskningsudvalget udarbejdet en forskningsstrategi med fokus på patientnær forskning, herunder:

Udvalget har i efteråret 2023 arbejdet på en implementeringsplan som skal være med til at sikre, at forskningsstrategien kommer ud at leve i praksis på hospitalerne samt danner en ramme for fortsat løbende at følge de indsatser, der er beskrevet i forskningsstrategien. Implementeringsplanen vil bl.a. fortsat følge sagsbehandlingstiderne på juridiske aftaler, videnskabsetiske godkendelser og adgang til sundhedsdata halvårligt.

Forskningsudvalget drøftede på møde den 28. september 2023 mulige anbefalinger til sundhedsudvalgets videre arbejde med styrkelse af forskning i Region Hovedstaden.

1) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget får kendskab til målsætningerne i forskningsstrategien og fortsat følger implementering af forskningsstrategien i halvårlige/årlige afrapporteringer.

2) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget bibeholder løbende dialog med forskningsmiljøerne, fx med inddragelse af og sparring fra Region Hovedstadens Strategisk Forskningsråd.

3) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget fortsat følger forskningsområdet tæt, da gode betingelser for forskning er vigtigt ift. udvikling af behandlingsmuligheder for regionens patienter og bidrager til effektiv udnyttelse af ressourcer. Konkret anbefales to til fire årlige statussager.

4) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget løbende sætter fokus på rammer og vilkår for forskningen, herunder opfølgning på sagsbehandlingstiderne i De Videnskabsetiske Komiteer, Forskningsjura, dataleverancer fra Sundhedsplatformen og arbejdet med juiridske godkendelser på tværs af regioner to gange årligt.

Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil få forelagt en materialepakke med Region Hovedstadens forskningsstrategi og implementeringsplan for forskningsstrategien samt forskningsudvalgets anbefalinger (bilag 1-3).

KONSEKVENSER

Forskningsudvalgets anbefalinger vil blive forelagt sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet primo 2024.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den 21. november 2023, sundhedsudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

26. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Sagsfremstilling

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING

Journalnummer

27. Eventuelt

28. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2

Forretningsudvalget får hver på hvert møde forelagt en datapakke om 1-1-2 for at følge udviklingen på området.

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 31. december 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i marts 2024.

Journalnummer

Bilag

2. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 4. kvartal 2023

Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.

Region Hovedstaden har med udgangen af 4. kvartal 2023 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.900 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.

Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen blev ved udgangen af 4. kvartal 2023 opgjort til 3.161 mio. kr.

Prognosen i nedenstående graf er baseret på bevillingerne i 4. økonomirapport 2023 samt budget 2024-2027. Prognosen indeholder estimerede udgifter vedrørende vandskade og tillægsbevillingsansøgningen på Hvidovre Hospital.

Nedenstående graf viser den forventede likviditet opgjort efter kassekreditreglen ultimo årene baseret på kendte og besluttede tillægsbevillinger. Der er stadig skærpet opmærksomhed på byggerierne.

Derudover viser en foreløbig opgørelse, at regionens eksterne forskningsmidler vokser med ca. 100 mio. kr. i 2023.

Den resterende afvigelse vurderes primært at skyldes forskydninger mellem forbrugsperioder og faktiske betalingsdatoer.

Den 12-måneders gennemsnitlige kassebeholdning forventes at falde marginalt fra ultimo 2024 frem mod ultimo 2025. Fra 2025 og resten af budgetperioden ses en forværring af den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen. Dog forventes likviditeten at overholde budgetlovens krav om en gennemsnitslikviditet de seneste 12 måneder på 1.900 mio. kr.

Journalnummer

3. Meddelelse - Status på stillingsnedlæggelser og afskedigelser som følge af administrative besparelser og budgettilpasninger

De vedtagne budgettilpasninger for 2024 og den pålagte administrative besparelse på 100 millioner kroner er udmøntet ved nedlæggelse af et større antal vakante stillinger samt afskedigelse af en række medarbejdere på tværs af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Afskedsprocessen er afsluttet, og de berørte faglige organisationer samt det regionale beskæftigelsesråd er orienteret.

Tal for nedlagte vakante stillinger
Som følge af budgettilpasninger og den administrative besparelse er der som en afbødende foranstaltning foretaget nedlæggelser af vakante stillinger. Der har derudover været indført kvalificeret ansættelsesstop ift. administrative stillinger i hele regionen. Stillingsnedlæggelserne sker bl.a. som led i behovet for at omprioritere for at få budgettet for 2024 til at gå op.

Center for HR og Uddannelse har indhentet oplysninger fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre om antallet af nedlagte vakante stillinger. Her er det oplyst, at der samlet set er nedlagt 282 vakante stillinger på tværs af Region Hovedstaden. 29,5 er begrundet i de administrative besparelser, 252,5 er begrundet i budgettilpasninger.

De 282 nedlagte vakante stillinger fordeler sig som følgende inden for faggrupper (der tages forbehold for, at tallene er afrundede):

Om RegionH Match-ordningen
RegionH Match er Region Hovedstadens tryghedsordning, som bringes i spil forud for indledningen af en egentlig proces om påtænkt opsigelse af den enkelte medarbejdere. Formålet med ordningen er, at berørte medarbejdere – såfremt den enkelte måtte ønske det - forsøges omplaceret på tværs af alle hospitaler og virksomheder i Region Hovedstaden.

Når en medarbejder påtænkes opsagt, indkaldes vedkommende til en samtale for at tale om mulighed for omplacering og tilbud om at komme i RegionH Match. Først afsøges muligheden for omplacering internt. Er det ikke muligt, afsøger Center for HR og Uddannelse i samarbejde med de rekrutterende ledere mulighederne for omplacering i hele Region Hovedstaden. Det sker ved, at medarbejderen bliver indkaldt til samtale, hvis en afdeling slår en relevant stilling op.

Som tilmeldt til RegionH Match har den enkelte medarbejder fortrinsret til at blive kaldt til samtale til relevante ledige stillinger. Derudover tilbydes som led i ordningen kurser i jobsøgning, vejledningssamtaler og hjælp til udarbejdelse af CV og ansøgning. Der kan derudover søges om bevilling til eksterne kurser eller kompetenceudvikling.

Hvis en medarbejder som led i den beskrevne proces enten omplaceres eller får job uden for regionen, er personen ikke forpligtet til at oplyse os om det. Center for HR og Uddannelse har derfor ikke et specifikt tal på antallet af omplacerede medarbejdere.

Har det ikke været muligt at omplacere medarbejderen internt eller regionalt inden for en periode på minimum 12 dage - og dog indtil udgangen af den måned, hvor de 12 dage udløber – iværksættes partshøringsproceduren med henblik på afskedigelse. Den lokale omplaceringsindsats fortsætter sideløbende med partshøringsprocessen frem til det tidspunkt, hvor medarbejderen enten er omplaceret eller der træffes endelig afgørelse om afskedigelse. Medarbejdere kan søge opslåede stillinger i regionen med fortrinsret til samtale i hele perioden.

Opgørelse over antallet af afskedigelser
Det har ikke været muligt at opnå den samlede besparelse alene ved nedlæggelse af vakante stillinger eller omplaceringer. Det har derfor også været nødvendigt at afskedige et antal medarbejdere. Center for HR og Uddannelse har indhentet oplysninger om antallet af afskedigelser fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre.

I alt er 55 medarbejdere i Region Hovedstaden blevet opsagt som følge af budgettilpasninger for 2024 og den administrative besparelse. Herudover er der indgået 4 fratrædelsesaftaler. På baggrund af oplysninger fra regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre havde Center for HR og Uddannelse ved opstarten af processen forventet, at 80 medarbejdere ville blive berørt, men ved omplacering, vilkårsændringer og naturlig afgang er det lykkedes at nedbringe det til 55. Blandt de 55 afskedigelser er størstedelen at finde i administrationen på Rigshospitalet og i administrationen hos Center for Ejendomme.

Journalnummer

4. Meddelelse - Fejl i udmeldt udgiftsloft for regional udvikling i 2024

Finansieringen af det regionale udviklingsområde består dels af et statsligt bloktilskud, dels af et udviklingsbidrag fra kommunerne. Den samlede finansiering svarer til udgiftsloftet for regionerne.

Danske Regioner har i begyndelsen af januar måned meddelt regionerne, at der er en fejl i de udmeldte udgiftslofter for 2024. Fejlen skyldes, at der mellem Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet anvendes forskellige befolkningstal til brug for beregningen af det kommunale udviklingsbidrag, hvilket har medført forskelligt opgjorte udgiftslofter, hvor det er det forkerte, der tidligere er udmeldt.

På den baggrund reduceres udgiftsloftet for Region Hovedstaden med 2,1 mio. kr. i forhold til det, der ligger til grund for det vedtagne budget for 2024. Rammereduktionen indarbejdes i 1. økonomirapport 2024. Ved et uændret aktivitetsniveau betyder det, at der bruges 2,1 mio. kr. mere af det akkumulerede overskud end forudsat i det vedtagne budget.

Journalnummer

5. Meddelelse - Orientering om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer

Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at der er givet følgende dispensationer i perioden oktober-december 2023 til at anvende eksterne vikarer:

Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008 - 2009 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.

Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Nordsjællands Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Ortopædkirurgisk afdeling, sengeafsnittet, i 4. kvartal 2023 og 1. kvartal 2024. Afdelingen står i en situation, hvor det er vanskeligt at fastholde personale, både erfarne og nyansatte, og afdelingen har mange vakancer. Afdelingen kan ikke med det nuværende personale dække behovet for et patientsikkert fremmøde, og manglen på kvalificeret sygeplejefaglig arbejdskraft i sengeafdelingen udgør en betydelig flaskehals i forhold til at genoprette den ortopædkirurgiske behandlingskapacitet.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afdelingen i 4. kvartal 2023.

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Bornholms Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i sengeafsnit 1 i 4. kvartal 2023. Afsnittet har både vakancer og langtidssygemeldinger, og Bornholms Hospital vurderer, at brug af eksterne vikarer er en forudsætning for, at afsnittet kan overholde arbejdstidsreglerne i 4. kvartal 2023.

Der er på den baggrund og i lyset af Arbejdstilsynets straks-påbud på Bornholms Hospital godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i 4. kvartal 2023.

Bornholms Hospital, Afdelingen for Kirurgi, Fødsler og Anæstesi, i 4. kvartal 2023 og 1. kvartal 2024

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Bornholms Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Afdelingen for Kirurgi, Fødsler og Anæstesi, Intensivafsnittet, i 4. kvartal 2023 og 1. kvartal 2024. Intensivafsnittet har oplevet stor udskiftning af medarbejdere og har fortsat vakante stillinger og langtidssygemeldinger. Afsnittet har behov for sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje. Det er lykkedes at rekruttere, men ikke tilstrækkeligt. Det er afgørende, at afsnittet får stabilitet og en fast aftale med et vikarbureau, som kan levere på de nødvendige kompetencer i form af specialuddannede sygeplejersker med opdateret børneerfaring og kendskab til SP.

Der er på den baggrund og i lyset af Arbejdstilsynets straks-påbud på Bornholms Hospital ekstraordinært godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afdelingen i alle 6 ansøgte måneder, dvs. 4. kvartal 2023 og 1. kvartal 2024.

Bornholms Hospital, sengeafsnit 2, i november og december 2023 og januar 2024

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Bornholms Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i sengeafsnit 2 i november og december 2023 og januar 2024. Afsnittet har opsigelser blandt en bestemt sygeplejerskegruppe. Denne faggruppe mangler således 3 ud af 5 sygeplejersker pr. 1. november 2023. Reglerne om hviletid og fridøgn kan ikke overholdes, hvis det resterende personale skal dække de ledige vagter, og det er vanskeligt at drifte afsnittet med et godt arbejdsmiljø, høj faglig kvalitet og høj patientsikkerhed.

Der er på den baggrund og i lyset af Arbejdstilsynets straks-påbud på Bornholms Hospital godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i november og december 2023 og januar 2024.

Rigshospitalet, Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel, i november og december 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Rigshospitalet, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel, barselsgangen/obstetrisk opvågning, i november og december 2023. Afdelingen mangler sygeplejersker med opvågningskompetencer til obstetrisk opvågning. Afdelingen har tidligere fået dispensation til anvendelse af eksterne sygeplejerskevikarer. Afdelingen er lykkedes med at rekruttere nye sygeplejersker, men har også oplevet, at flere erfarne sygeplejersker har fået andre stillinger eller har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Afdelingen har derfor behov for at forlænge anvendelse af eksterne vikarer, indtil de nyansatte opnår tilstrækkelige opvågningskompetencer.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i november og december 2023.

Rigshospitalet, Afdeling for Børn og Unge, afsnit 5061, i november og december 2023 og januar 2024

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Rigshospitalet, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Afdeling for Børn og Unge, afsnit 5061, fra november 2023 til og med april 2024. Afsnittet har behov for sygeplejersker med højt specialiserede kompetencer. Afsnittet er udfordret af vakancer, der aktuelt udgør 12 årsværk. Der er desuden højt sygefravær og mange nyansatte, der ikke har det tilstrækkelige kompetenceniveau endnu. Afdelingen forventer i løbet af foråret at kunne ansætte og oplære flere sygeplejersker. Der arbejdes desuden med en plan for at nedbringe sygefraværet.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i november og december 2023 og januar 2024.

Rigshospitalet, Afdeling for Børn og Unge, afsnit 4063, i november og december 2023 og januar 2024

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Rigshospitalet, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Afdeling for Børn og Unge, afsnit 4063, i november og december 2023 og januar 2024. Afsnittet har behov for sygeplejersker med højt specialiserede kompetencer. Der er sket en ophobning af patienter til transplantation, og der er derfor behov for at øge normeringen i f.eks. aften- og nattevagter, ligesom der er behov for eksterne vikarer til dækning ved sygdom.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i november og december 2023 og januar 2024.

Herlev og Gentofte Hospital, Afdelingen for Medicinske Sygdomme, sengeafsnit for ældresygdomme, fra 28. november 2023 til 28. februar 2024

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerske- og social- og sundhedsvikarer i Afdelingen for Medicinske Sygdomme, sengeafsnit for ældresygdomme, fra 28. november 2023 til 28. februar 2024. Afdelingen er præget af vakancer, langtidssygemeldinger og barselsorlov. Det er svært at dække vagter, og det er nødvendigt at pålægge personale, der i forvejen arbejder meget, overarbejde. Der er et højt sygefravær, og afdelingen forudser opsigelser, hvis ikke der kan anvendes eksterne vikarer. Personalemanglen har konsekvenser for patienterne, da der ikke er mulighed for den mest optimale pleje og behandling. Afsnittet har prøvet andre tiltag som overarbejde, ekstraarbejde, timelønnede og intern vikarservice, uden at det har været tilstrækkeligt.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet fra 28. november 2023 til 28. februar 2024.

Herlev og Gentofte Hospital, Afdelingen for Medicinske Sygdomme, lungemedicinsk afsnit, i december 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Afdelingen for Medicinske Sygdomme, lungemedicinsk afsnit, i december 2023. Afdelingen har tidligere fået dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i september, oktober og november 2023 på det samme afsnit. Afsnittet har behov for eksterne vikarer til et antal ansvarshavende-vagter i december måned. Det faste personale forventes først at kunne løfte ansvarshavende-vagter fra januar. Afsnittet har bl.a. forsøgt sig med intern vikarservice og udbud af vagter til andre afsnit. Afdelingen forventer, at problemstillingen er løst fra januar, når det faste personale i tilstrækkeligt omfang kan være ansvarshavende.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i december 2023.

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Akutmodtagelsen, i uge 2 og 3 2024. I weekenderne i uge 2 og 3 mangler Akutmodtagelsen at dække 18 vagter. Akutmodtagelsen har forsøgt at trække ressourcer fra både den kirurgiske søjle og fra korttidsafsnit. Det er lykkedes i et vist omfang, men man mangler fortsat at kunne dække de pågældende vagter. Akutmodtagelsen forventer, at der er tale om et midlertidigt problem, som er afhjulpet i uge 4.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i uge 2 og 3 2024.

Journalnummer

6. Meddelelse - Orientering om fastsættelse af kapacitet i almen praksis for 2024

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen behandlede på mødet den 8. januar 2024 sag om fastsættelse af kapacitet i almen praksis for 2024 (jf. bilag 1).

Udvalget godkendte indstillingen, hvorved den nuværende kapacitet i almen praksis i 2024 fastholdes.

Journalnummer

Bilag

7. Meddelelse - Orientering om forsinkelse i sygesikringssystemet LUNA

Regionerne besluttede i 2019 at igangsætte et fællesregionalt it-projekt (LUNA) til at understøtte regionernes administration af praksisområdet, inklusive udbetaling af honorarer til praksissektoren. Region Midtjylland har været projektledende region i arbejdet. Regionerne har alle ibrugtaget systemet, men projektet har ikke kunne afsluttes, da den fælleskommunale sygesikringsløsning er forsinket.

Regionerne kan på grund af forsinkelse ikke flytte yderadministrationen af almen praksis før end KOMBIT er klar med den fælleskommunale løsning, da regionerne og kommunerne har sammenflettede myndighedsopgaver på dette område – primært ift. borgernes lægevalg, fordeling af patienter ved en praksis-hændelse (fx opsplitning af praksis), indplacering i sikringsgruppe samt udstedelse af fysisk sundhedskort.

Den fælleskommunale løsning er sat i drift ultimo 2023 med i første omgang en minimumsløsning. Der vil i løbet af 2024 blive foretaget flere større opdateringer i den fælleskommunale løsning med funktionalitet, som kan påvirke regionernes data. På den baggrund er det valgt at videreføre den nuværende regionale projektorganisation for at kunne understøtte arbejdet i forhold til opdateringer i den kommunale løsning. Pt. forventes disse opdateringer tilendebragt i juni 2024.

Region Hovedstadens merudgifter ved forlængelse af LUNA-projektorganisationen udgør 3,0 mio. kr. i 2024 og vil blive afholdt inden for Center for It- og Medicoteknologis budgetramme for 2024.

Journalnummer

8. Meddelelse - Kvartalsvis Status Letbane

Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for Letbanen, som indeholder de nyeste forventninger til økonomi og risikovurdering. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo oktober 2023, og er udarbejdet i forhold til det gældende budget.

Status Letbane, oktober 2023
Økonomisk fremdrift
Budgettet for både anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer til og med oktober 2023 viser afvigelser med et mindreforbrug på bygge- og anlægsarbejder på ca. 2-3 pct. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut oktober 2023 er 5,453 mia. kr. De tilsvarende afholdte udgifter er 5,335 mia. kr. Afvigelsen skyldes bl.a. stor logistisk kompleksitet i forbindelse med den fysiske gennemførelse af anlægsarbjeder, herunder hensyn til trafikafvikling, udskiftning af blød bund, sene designafklaringer – og efterfølgende myndighedsaccept. Derudover har entreprenørerne haft rekrutteringsudfordringer inden for særligt banearbejderne. Særligt på arbejderne i Herlev og Gladsaxe er entreprenøren udfordret i forhold til at sikre den planlagte fremdrift. Disse strækninger er de absolut kritiske områder for projektet.

Som konsekvens heraf, arbejdes der efter accelererede planer med mange parallelle aktiviteter. Det giver en øget risiko forbundet med planernes overholdelse. Det prioriteres derfor højt, at sikre løbende afklaring af forhold, der måtte stå i vejen for fremdriften.

Risiko
Den samlede risiko for projektet er opgjort til 591 mio. kr., hvilket er en marginal nedjustering på ca. 3 mio. kr. i forhold til 3. kvartal.

Arbejdsmiljø
Der har i perioden august 2023 til og med oktober 2023 været to ulykker, som har resulteret i fravær.

Journalnummer

Bilag

9. Meddelelse - Regionernes Politiske Topmøde

Danske Regioner afholder Regionernes Politiske topmøde torsdag den 11. april til fredag den 12. april 2024.

Første dag danner rammen om Danske Regioners generalforsamling. Her deltager der også aktører fra regeringen, Folketinget, ministerier, samt Danske Regioners øvrige samarbejdspartnere til spændende politiske debatter. Generalforsamlingen afholdes på Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.

Dag 2 afholdes en politisk konference for regionsrådsmedlemmer på Comwell (Hotel) Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C, kl. 9-12.

Generalforsamlingens formelle dagsorden indeholder bl.a. godkendelse af regnskab, fastlæggelse af kontingent og politisk debat (bilag 1).

Forslag til dagsordenen fra regionsråd eller enkelte regionsrådsmedlemmer skal ifølge Danske Regioners vedtægter § 6, stk. 3, være Danske Regioners bestyrelse i hænde senest torsdag den 29. februar 2024 – på adressen regioner@regioner.dk

Mødemateriale, herunder den endelige dagsorden til generalforsamlingen, sendes direkte til alle regionsrådsmedlemmer senest den 14. marts 2024. Alle relevante informationer kan findes på regioner.dk/TOP24, hvor de løbende bliver lagt op.

Der bliver sendt særskilt mail til regionsrådets medlemmer vedr. tilmelding og information om deltagelse i Topmødet og Politikerkonferencen.

Journalnummer

Bilag

10. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

1	Bilag 1 – Linjediagram – Nuværende situation Linjediagrammet gælder fra 10. december 2023 og frem til ombygning af Hillerød Station. Linjediagrammet viser, at S-tog og lokaltog på Frederiksværkbanen standser på Favrholm Station.
2	Bilag 2 – Linjediagram – Uden vendespor (etape 1) Linjediagrammet gælder efter ombygning af Hillerød Station, hvis Favrholm Station ikke udvides med vendespor. Linjediagrammet viser, at Frederiksværkbanen og Lille Nord bindes sammen. Dermed kommer der direkte tog til Favrholm fra alle stationer mellem Helsingør og Hundested. Derudover vil hvert andet tog fra Tisvildeleje fortsætte til Favrholm og videre mod Hundested med få stop (dvs. som det nuværende hurtigtog på Frederiksværkbanen).
3	Bilag 3 – Linjediagram – Med vendespor (etape 2) Linjediagrammet gælder efter ombygning af Hillerød Station, hvis Favrholm Station udvides med vendespor. Linjediagrammet viser at, samtlige lokaltog standser på Favrholm Station og alle passagerer på lokalbanerne i Nordsjælland vil kunne tage toget direkte til Nyt Hospital Nordsjælland uden at skulle skifte tog undervejs.

Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

2. Indsatser fra patientsikkerhedsanalyse af hændelse i retspsykiatrisk ambulatorium den 21. juli 2023

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Beslutning om udskydelse af Nordstjerneprojektet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Orientering om omlægninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

5. Lukket punkt.

6. Status på regionens tiltag i forhold til Ozempic

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker og overskridelser af bekendtgørelsen om maksimale ventetider

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Status for overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Kirurgisk aktivitet, ventetider og forbrug på privathospitaler

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag